Dagsordener

Hjem
Dagsorden

By- og Kulturudvalget - Dagsorden 30. oktober 2012

Knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 30-10-2012 kl. 08:15

Slottet, Salen, indgang C, 1. sal.


Mødet forventes afsluttet kl. 11:00.

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 og lokalplanforslag nr. 5-728 Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2012/010541

 

Sagsresumé

Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for opførelse af 25 nye kollegielejligheder i en ny bygning i op til 5 etager i tilknytning til Christmas Møllers Kollegiet på Landbrugsvej i Hjallese. Lokalplanen er udarbejdet sammen med et kommuneplantillæg for at ændre anvendelsen fra service til boliger, øge bebyggelsesprocenten til 55 og give mulighed for en enkelt bygning i op til 5 etager.

 

Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet 8 indsigelser. Indsigelserne vedrører højden på bygningen, den øgede bebyggelsesprocent, støj fra kollegiet samt antallet af p-pladser.

 

Forvaltningen har afholdt et dialogmøde på ejendommen med deltagelse af Boligforeningen Kristiansdal, rådgiver for bygherre og indsigere (naboerne). Der deltog i alt 9 personer. Boligforeningen Kristiansdal stiller sig til rådighed for en videre dialog med naboerne vedrørende de gener, som beboerne mener, kollegiet giver. Derudover tydeliggjorde naboerne betænkelighed ved bygningens særlige udformning, og om der er tilstrækkeligt med p-pladser til den ny bebyggelse.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 vedtages endeligt.

  2. Lokalplanforslag nr. 5-728 Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet vedtages endeligt.

  3. Indsigelser besvares som foreslået.

 

 

Sagsfremstilling

I høringsperioden er der indkommet 8 indsigelser.

 

  1. Ærtemarkens Grundejerforening v/formand Lars Fredskov, Ærtemarken 5, 5260 Odense S
  2. Torben Andersen, Ærtemarken 18, 5260 Odense S
  3. Carsten Winther Jakobsen, Ærtemarken 17, 5260 Odense S
  4. Birgit Møller Jensen, Ærtemarken 9, 5260 Odense S
  5. Hans Jørgen Nielsen, Ærtemarken 7, 5260 Odense S
  6. Sten Sagen, Ærtemarken 10, 5260 Odense S
  7. Faaborg Finans A/S, Direktør Morten H. Nielsen, Markedspladsen 15, Faaborg
  8. Vibeke og Niels Rex, Ærtemarken 8, 5260 Odense S

 

Resumé af indsigelserne

 

1. Ærtemarkens Grundejerforening v/formand Lars Fredskov, Ærtemarken 5, 5260 Odense S

Grundejerforeningen gør indsigelse mod bygningens højde på op til 5 etager. Foreningen foreslår kollegiet udvidet med 1 - 2 bygninger af samme slags som de eksisterende.

 

2. Torben Andersen, Ærtemarken 18, 5260 Odense S

Der gøres indsigelse mod udvidelse af kollegiet og højden af den nye bygning. Ønsker ikke skyskraberlignende projekt i området. Den gældende lokalplan med maks. 2 etager i højden bør fastholdes.

 

3. Carsten Winther Jakobsen

Tilslutter sig Ærtemarkens Grundejerforenings indsigelse.

 

4. Birgit Møller Jensen, Ærtemarken 9, 5260 Odense S

Gør indsigelse imod den dominerende bygning i op til 5 etager ud mod Landbrugsvej.

 

5. Hans Jørgen Nielsen, Ærtemarken 7, 5260 Odense S

Foreslår gældende lokalplan fastholdt, da der er plads til de samme boligkvadratmeter – med en anden arkitekt.

 

Ad 1, 2, 3, 4 og 5.

 

Det foreslås, at indsigelserne ikke imødekommes.

 

Det er korrekt, at den nye bygning bryder med den eksisterende traditionelle bygningsstuktur i området. Der er tale om et arkitektonisk element, som markerer sig som et landmark ud mod Landbrugsvej og skaber et brud med vejens noget ensartede og udflydende fremtoning.

Der er lagt vægt på, at bebyggelsen ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til naboer. Samtidig er der ikke tale om en 5 etages bygning i gængs forstand, idet kun ”spidsen” af bygningen er på 5 etager med kun en enkelt lejlighed.

 

6. Sten Sagen, Ærtemarken 10, 5260 Odense S

Der gøres indsigelse mod opførelse af en bygning på 5 etager i et område, hvor de øvrige huse er 2 etager.

Derudover klages over, at indgange og trapper er på ydersiden af bygningen, da det vil medføre mere larm i forhold til naboerne.

 

Ad. 6

 

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Se Ad 1-5.

Hverken den gældende lokalplan eller lokalplanforslaget stiller krav om placering af indgange, da forvaltningen anser det for at være unødig detailregulering.

 

7. Faaborg Finans A/S, Direktør Morten H. Nielsen/ indsigelsen overtages af Ejendomsselskabet Vangen v. Direktør Claus Tolstrup Nielsen.

Som ejer af Bjørnevangen 1-37 gøres indsigelse mod:

  1. Øget bebyggelsesprocent, da den nuværende bebyggelsesprocent er en kvalitet og giver gode friarealer.
  2. Kollegiet har for få p-pladser, da nabobebyggelsen i dag oplever problemer med, at kollegiet benytter deres p-pladser.
  3. Accepter ikke bebyggelse i op til 5 etager, da det vil give skyggegener og indbliksgener samt skæmme området.
  4. Fælleshus med en stor terrasse vil give støjgener i forhold til nabobebyggelserne.

 

Ad 7.

 

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

 

  1. Den højere bebyggelsesprocent er i god overensstemmelse med kommuneplanens intention om fortætning inden for den eksisterende byzone. Lokalplanen opfylder stadig kravet om gode opholds- og friarealer.
  2. Lokalplanen lever op til Odense Kommunes parkeringsnorm for ungdomsboliger med 1 p-plads pr. 4 boliger. Der er plads til yderligere p-pladser, hvis behovet viser sig.
  3. I forbindelse med lokalplanarbejdet er der udarbejdet skyggediagrammer. Der er ligeledes udarbejdet 3D-studier og snit for at vurdere mulige indbliksgener for naboer.
    På baggrund af disse arbejder vurderes det, at der ikke er væsentlige negative påvirkninger i forhold til nabobebyggelserne.  
  4. Boligforeningen Kristiansdal stiller sig til rådighed for en dialog, hvis der opstår problemer med lejerne.

 

8. Vibeke og Niels Rex, Ærtemarken 8, 5260 Odense S

Frygter, at det øgede boligantal vil give en øget aktivitet af fester og sport, også i nattetimerne. Når indgangsfacaderne flyttes, så de vender ud mod naboerne, vil der blive yderlige aktivitet til gene for de omkringboende.

Hegnet mod syd er i så dårlig stand, at det ikke vil give en afskærmende effekt. Et større træ mod syd er i meget dårlig forfatning.

Opfordrer til et hegnsyn af hegnet mod syd, før lokalplanen vedtages.

Indsiger tilslutter sig Ærtemarkens Grundejerforenings indsigelse.

 

Ad. 8

 

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

 

Se ad. 7d.

Hegnets tilstand ligger uden for lokalplanens rammer, men Boligforeningen Kristiansdals tilkendegav på mødet, at de vil se på problemet i dialog med de berørte naboer.

 

Indsigelserne giver ikke anledning til ændring af planforslagene.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 - Christmas Møllers Kollegiet (Kommuneplantillæg 32 Christmas Møller Kollegiet - endeligt.pdf)
2. Lokalplanforslag nr. 5-728 Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet (Lokalplanforslag 5-728 Christmas Møllers Kollegiet.pdf)

 

 

 

2. Administrationsgebyr for affald 2013

Åbent - 2012/169379

 

Sagsresumé

Odense Kommune skal i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos alle husholdninger og virksomheder i kommunen til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger forbundet med affald.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyr for erhvervsaffald 2013 fastsættes til 523 kr. pr. virksomhed.

 

Gebyret var ligeledes 523 kr. pr. virksomhed i 2012.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for husholdningsaffald for 2013 fastsættes til 1,5 % af renovationstaksten for husholdninger. Det er samme procentsats som i 2012.

 

Administrationsgebyret for en husstand med en 190 liters affaldsspand bliver dermed 30,50 kr. i 2013.

 

Odense Renovation A/S opkræver gebyrerne på vegne af Odense Kommune.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslaget om administrationsgebyr for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald 2013.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune skal i henhold til Miljøbeskyttelsesloven og Affaldsbekendtgørelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos alle husholdninger og virksomheder i kommunen til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger forbundet med husholdningsaffald og erhvervsaffald.

 

Kommunen må dog ikke opkræve gebyret for virksomheder, som skal fritages efter affaldsbekendtgørelsens bestemmelser om fritagelse for affaldsgebyr.

 

Administrationsgebyret dækker blandt andet kommunens udgifter til:

  • udarbejdelse af affaldsplaner
  • udarbejdelse af regulativer
  • indsamling, registrering og kvalitetskontrol af affaldsdata
  • konkrete anvisninger om affald
  • vejledning om affald
  • information om affald
  • gebyr til Miljøstyrelsens nationale affaldsdatabaser

 

Administrationsgebyrerne opkræves af Odense Renovation A/S, som derefter overfører pengene til By- og Kulturforvaltningen.

 

Administrationsgebyrerne fremgår i Odense Renovation A/S’ samlede prisliste for husholdninger og erhverv. Odense Renovation A/S’ forslag til takster for affaldshåndteringen for 2013 behandles i separat sag, som forventes behandlet på Økonomiudvalgets møde 7/11 2012 og byrådsmødet 14/11 2012.

 

Administrationsgebyr for erhvervsaffald

Administrationsgebyret for erhverv opkræves på særskilt regning, som udsendes af Odense Renovation A/S til virksomhederne i kommunen.

 

I 2012 medførte nye regler, at færre virksomheder skulle betale administrationsgebyr, derfor steg gebyret fra 399 kr. pr. virksomhed i 2011 til 523 kr. pr. virksomhed i 2012 ekskl. moms.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for erhvervsaffald for 2013 fastsættes til 523 kr. pr. virksomhed ekskl. moms.

 

Administrationsgebyr for husholdningsaffald

Administrationsgebyret for husholdninger opkræves af Odense Renovation A/S som en del af husholdningernes almindelige renovationstakst.

 

Renovationstaksten for husholdninger dækker udgifter til affaldsordninger for husholdninger (dagrenovation, papirindsamling, genbrugspladser, flasker og glas, storskraldsindsamling, samt farligt affald) og til kommunens gennerelle administration af affald fra husholdningerne.

 

Administrationsgebyret for husholdninger var i 2011 og 2012 1,5 % af renovationstaksten.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for husholdningsaffald for 2013 fastsættes til 1,5 % af renovationstaksten for husholdninger. Hvilket er samme procentsats som i 2012.

 

En husholdning med fx en 190 liters affaldsspand skal betale 2.032,50 kr. inkl. moms i 2013 i henhold til Odense Renovations forslag til takster for 2013. Administrationsgebyret for denne husstand bliver dermed 30,50 kr. i 2013.

 

Økonomi

Forslaget til gebyr medfører, at Odense Kommunes administrationsudgifter i forbindelse med husholdningsaffald og erhvervsaffald bliver dækket af gebyrer, hvilket er et lovkrav.

 

Sagen påvirker ikke kommunens kassebeholdning eller udvalgets serviceramme.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


3. Bindekildevej 65 - § 12 udvidelse af husdyrproduktion

Åbent - 2011/035413

 

Sagsresumé

JL-Agro ved Jens Christian Pedersen ønsker at udvide sin svinebesætning på Bindekildevej 65 i Bellinge-Brændekilde. By- og Kulturforvaltningen har vurderet ansøgningen efter husdyrlovgivningen. For at leve op til lovgivningens bestemmelser, er der fastsat en række vilkår, som skal sikre, at der tages hensyn til naboer, naturområder og øvrige omgivelser.

 

I forbindelse med høringsperioderne har der været en del indsigelser fra de omboende, primært over den øgede trafik til og fra ejendommene. Indsigelserne er søgt imødekommet ved den samlet set bedste placering af de tekniske anlæg.

 

Forvaltningen vurderer, at husdyrbruget kan udvides uden væsentlig påvirkning af naturområder, omkringboende, grundvand samt Odense Fjord.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der med en række vilkår meddeles godkendelse til udvidelse af svineproduktionen på Bindekildevej 65 i Bellinge.

 

 

 

Sagsfremstilling

JL-Agro ved Jens Christian Pedersen ønsker at udvide husdyrproduktionen på Bindekildevej 65 i Bellinge. Dyreholdet og ejendommens arealer skal derfor have miljøgodkendelse efter husdyrlovens § 12. Størrelsen på udvidelsen fremgår af skema:

 

Dyretype

Før udvidelsen

Efter udvidelsen

Dyreenheder

196,8

535

Søer

480

1.340

Smågrise

13.500

31.150

Slagtesvin

900

1000

 

Ansøger ejer desuden et plantebrug på Gl. Højmevej 235 og en anden svineproduktion på Ravnebjerggyden 75.

 

Udvidelsen vil foregå over to etaper i 2012/2013 og 2013/2014. Der forventes fuld produktion i 2015. Nye stalde opføres i tilknytning til de eksisterende anlæg.

Efter udvidelsen med nye staldanlæg er afstanden ca. 130 meter til nærmeste nabo og ca. 800 meter til byzone (Bellinge).

 

JL-Agro ejer og forpagter i alt ca. 587 ha landbrugsjord. Disse arealer skal også indgå i godkendelsen. Gyllen fra produktionen bruges til biogasproduktion på Fangel Bioenergi ApS, inden den afgassede rest bliver bragt ud på disse arealer.

 

Ammoniakfordampning

Der er krav om brug af bedste tilgængelige teknologi for at begrænse udledningen af blandt andet kvælstof til omgivelserne. Ansøger har valgt at køle gyllen ned, at optimere fodringen og overdække de fem gyllebeholdere, så ammoniakfordampningen begrænses. Tiltagene bevirker, at kravene til reduktion af ammoniakfordampningen overholdes.

 

Lugt

Naboer må ikke belastes uacceptabelt med lugt fra stalde. I forbindelse med høringerne af naboer i denne sag har flere udtrykt bekymring over øgede lugtgener. Forvaltningen vurderer imidlertid, at på trods af udvidelsen, vil ejendommen overholde husdyrlovens genekriterier for lugt.

 

Transport

I miljøgodkendelser skal kommunen også vurdere eventuelle gener fra transporter til og fra husdyrbruget. Der kan dog primært stilles vilkår om fx at bruge en bestemt indkørsel til ejendommen. Færdsel på offentlig vej hører under færdselsloven og reguleres af politiet. Der kan dog, som i denne sag, fastsættes vilkår om, i hvilket tidsrum transport må ske til og fra ejendommen for at reducere generne.

 

Der har været fokus på transport i denne sag, da nogle naboer føler sig generet af transporter til og fra ejendommen. Det er især transporter med husdyrgødning, der vil stige i antal – fra ca. 240 til ca. 685 om året for ejendommene Bindekildevej 65 og Gl. Højmevej 235. De vil primært forekomme fra februar til juni, når størstedelen af husdyrgødningen køres ud på markerne. Transporterne til Fangel Bioenergi ApS vil stige fra 136 transporter årligt til 392 transporter årligt. Desuden vil antallet af øvrige transporter (foder og dyr) stige med ca. 2 om ugen, jævnt fordelt over året. Antallet af transporter kan ikke reduceres, da de er en erhvervsmæssig nødvendighed for landbrugsdriften.

 

I forbindelse med høringen af sagen hos naboer og ejer har spørgsmålet om den mest hensigtsmæssige placering af de nye gyllebeholdere været diskuteret.

Ved høring af udkast til miljøgodkendelse kom en nabo med forslag om at placere alle tre nye gyllebeholdere på Gl. Højmevej 235 (fordelingsvej 6,1 m bred), hvor gyllen opbevares efter behandling på Fangel Biogasanlæg. Derved begrænses transporterne på Bindekildevej 65 (bivej 2,9 m bred) væsentligt. Derudover er placeringen på Gl. Højmevej mere central i forhold til JL Agros udbringningsarealer.

 

Begge placeringer af gyllebeholderne er lovlige, og det var dermed et spørgsmål om ejers imødekommenhed. Ejer har accepteret den ændrede placering, og forvaltningen finder, at det er en forbedring af projektet. Det ændrede projekt var efterfølgende i høring i 14 dage hos 10 naboer til ejendommen Gl. Højmevej 235. Der er modtaget indsigelser fra 6 af naboerne, som alle mener, at beholderne i stedet bør placeres på nogle af ansøgers udbringningsarealer i det åbne land. Placering af gyllebeholdere i det åbne land kræver landzonetilladelse, og er ikke ønskelig af landskabshensyn.

 

Samlet set vurderer forvaltningen, at placeringen af de tre nye gyllebeholdere i tilknytning til den eksisterende bygningsmasse på Gl. Højmevej 235 samlet set er bedste løsning for naboerne. Den mest hensigtsmæssige detailplacering, hvor der tages hensyn til omboende, landskabet og logistikken, aftales med ansøger.

 

Samlet vurdering

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at husdyrbruget kan udvides, da alle husdyrlovens genekriterier, herunder også for lugt, er overholdt. Transporten til og fra Bindekildevej 65 er blevet reduceret ved ændring af projektet til i stedet at opføre de tre nye gyllebeholdere på Gl. Højmevej 235, der ydermere ligger i tilknytning til et større overordnet vejnet og nærmere de nordligste udbringningsarealer. Selvom naboer til Gl. Højmevej 235 vil få lidt flere gener fra trafikken, er de omboendes indsigelser samlet set imødekommet, så generne bliver mindst muligt.

Det er forvaltningens samlede vurdering, at husdyrbruget kan udvides som ansøgt uden at påvirke omgivelserne uhensigtsmæssigt.

Økonomi
Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Bindekildevej 65 (Bilag 1_oversigt_Bindekildevej 65.pdf)
2. Oversigt Gl. Højmevej 235 (Bilag 2_oversigt gl Højmevej 235.pdf)
3. Husdyrhold Bindekildevej (Bindekildevej.pdf)
4. Transportruter (Bilag 4_transportruter.pdf)

 

 

 



4. Odense Å, EU Life-projekt med fokus på pleje af mosetyper på habitatdirektivets bilag II  

Åbent - 2011/027969

 

Sagsresumé

Odense Kommune har sammen med 6 andre kommuner, Naturstyrelsen og Fugleværnsfonden ansøgt EU om midler til gennemførsel af et Life-projekt med henblik på restaurering/naturpleje af en række sårbare mosetyper indenfor 11 Natura 2000-områder. Odense Kommune deltager med et projekt omfattende Natura 2000-området ved Odense Å. Projektet vil opfylde hovedparten af indsatsen, der er beskrevet i Natura 2000-handleplanen for området. Ansøgningen er tidligere beskrevet på udvalgsmøde den 21/6 2011.

 

Projektet har fået tilsagn fra EU om finansiering af ca. halvdelen af udgifterne af det samlede budget på ca. 31.000.000 kr. Hertil har projektet også fået tilsagn om tilskud fra henholdsvis 15. juni Fonden med 2.000.000 kr. samt Villum-fonden med 5.000.000 kr.

 

Projektet løber fra 2012 til 2018. Odense Kommunes andel udgør ca. 4.900.000 kr. af det samlede budget. EU og de eksterne fonde finansierer mere end 50 % af beløbet. Odense Kommunes bidrag til projektet vil udover administrationstid udgøre ca. 175.000 kr. årligt indtil 2018. Midlerne findes ved omprioriteringer indenfor det eksisterende naturforvaltningsbudget.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der i hele projektperioden sker en ompostering af 175.000 kr. årligt indenfor det eksisterende naturforvaltningsbudget på budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik – budgetdelområde 2.4.5 Vandløb og Naturbeskyttelse til en projektkonto til medfinansiering af EU Life-projekt med fokus på pleje af mosetyper.

 

 

 

Sagsfremstilling

Projektansøgning

For at forbedre forholdene for de højt prioriterede arter og naturtyper indenfor Natura 2000-området ved Odense Å, der er beskrevet i Natura 2000-handleplanen, har Odense Kommune i samarbejde med Assens, Faaborg-Midtfyn, Langeland, Nordfyns, Kerteminde og Silkeborg kommuner samt Naturstyrelsen og Fugleværnsfonden ansøgt om medfinansiering fra EU's ”Life-projektpulje” til et 6 årigt projekt med start i 2012. Ansøgningen er også beskrevet på udvalgsmøde den 21/6 2011.

 

Projektet vil generelt forbedre tilstanden og sikre de sårbare mosetyper højmose, våd hede, rigkær og kildevæld på 18 lokaliteter i 11 Natura 2000-områder. Hovedparten af projektets naturtyper er på den nationale liste over sårbare naturtyper. Forvaltning af disse naturtyper skal derfor iværksættes straks for at undgå yderligere tilbagegang.

 

Samlet set omfatter projektet naturforbedringer på 790 hektar. I Odense Kommune omfatter projektområdet 116 hektar.

 

Projektets mål

Delprojektet i Odense Kommune har som mål, at der bliver iværksat pleje af samtlige arealer med kildevæld og rigkær indenfor Natura 2000-området ved Odense Å. Denne indsats vil samtidig sikre, at hovedparten af indsatsen, beskrevet i Natura 2000-handleplanen for Odense Å bliver gennemført. Herunder skal der yderligere laves aftaler om at medtage ca. 25 hektar af de omkringliggende omdriftsarealer udenfor Natura 2000-området. Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at disse arealer er nødvendige, da de skal fungere som aflastningsarealer for de egentlige naturarealer, for at skabe sammenhæng mellem de registrerede naturtyper samt for at skabe et bedre grundlag for en varig og rationel drift af naturarealerne.

 

Tilsagn fra EU

EU har den 20/7 2012 meddelt tilsagn om finansiering af ca. halvdelen af udgifterne af det samlede projekt, der er budgetteret til ca. 31 mio. kr. Heraf udgør Odense Kommunes andel ca. 4,9 mio. kr. I Danmark er der givet tilsagn om tilskud til samlet 4 Life-projekter. Udover tilskuddet fra EU har projektet også fået tilsagn om tilskud fra henholdsvis 15. juni fonden med 2 mio. kr. samt Villum Fonden med 5 mio. kr.

 

I løbet af projektperioden er By- og Kulturforvaltningen derfor ansvarlig for, at der bliver etableret pleje af alle arealer med mosetyperne rigkær og kildevæld i form af græsning og høslæt samt indgået frivillige aftaler om reduceret drift på omdriftsarealer i et projektområde, der strækker sig mellem Svendstrupengen Have ved Skt. Klemens til kommunegrænsen i syd ved Multoftevænget.

 

By- og Kulturforvaltningen forudsætter, at naturindsatsen ikke har økonomiske konsekvenser for lodsejerne. 

 

I det vedlagte kort ses projektområdet i Odense Kommune.

 

Økonomi

By- og Kulturforvaltningens bidrag til projektet omfatter midler indenfor det eksisterende budget, der i forvejen som minimum forventes nødvendig til gennemførelse af handleplanen for Natura 2000-område 114 Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å. Dette omfatter administrationstid samt 175.000 kr. pr. år i 6 år fra det eksisterende naturforvaltningsbudget på budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik – budgetdelområde 2.4.5 Vandløb og Naturbeskyttelse.

 

Se ligeledes vedlagte budget.

 

Bilag

1. Projektområdet i Odense Kommune (Kort projektområde.pdf)
2. Årsbudget Life 70 - Odense Kommune (Årsbudget Life 70.pdf)

 

 

 



5. Ring 3 vest - Tillæg til kommuneplanen. Indkomne ideer og forslag til interessezone

Åbent - 2012/131542

 

Sagsresumé

Med denne dagsorden forelægges resultatet af den fornyede høring for Ring 3 vest med henblik på, at By- og Kulturudvalget præciserer rammerne for forvaltningens konkrete skitseringsarbejde med at indsnævre interessezonen for Ring 3 vest.

 

Under høringsfasen for Tematillæg til Kommuneplan 2009-2021 var udlægget af en interessezone for Ring 3 vest det emne, der affødte flest kommentarer, fortrinsvis fra direkte berørte borgere. På baggrund af denne høring besluttede byrådet at tage forslaget om interessezone for Ring 3 vest ud af tematillæggene og udarbejde et særskilt kommuneplantillæg for en indskrænket interessezone for Ring 3 vest med en fornyet høring indeholdende to høringsperioder på henholdsvis 4 og 8 uger.

 

Byrådet fastlagde 6/6 2012 en indsnævret ramme for planlægningen i forhold til i videst muligt omfang at sikre en afstand på ca. 300 meter til samlede eksisterende bebyggelser/afgrænset landsby. For kommuneplanlagte, men endnu ikke lokalplanlagte bebyggelser fastlægges der en afstand på i videst muligt omfang ca. 150 meter, således at der i forbindelse med lokalplanlægning kan etableres den fornødne afstand. Se bilag 1.

 

Der er i foroffentlighedsperioden på 4 uger i perioden 20/8 til 20/9 afholdt 3 borgermøder i Odense Vest, hvor borgere, grundejere og erhvervsvirksomheder inden for interessezonen har været inviteret. Bemærkningerne fra den indledende høring er behandlet sammen med bemærkningerne vedrørende Ring 3 vest overført fra den tidligere høring om Tematillæg til Kommuneplan 2009-21. Der er indkommet 87 nye bemærkninger. Ud af de 108 bemærkninger fra høringsfasen for tematillæggene overføres 42 bemærkninger omhandlende Ring 3 vest.

 

Bemærkningerne fra høringen indgår i arbejdet med en ny kvalificeret – og så smal som mulig - interessezone for Ring 3 vest med en maks. bredde på 300 meter. Fremkommelighed, landskab og mennesker er de overordnede parametre for et skitseforslag. Hensynene hertil indgår som overordnede kriterier for udvælgelse af ét alternativ, som lægger rammen for udarbejdelse af et skitseforslag. Skitseforslaget danner baggrund for et egentligt forslag til kommuneplantillæg for interessezone for Ring 3 vest.

 

Blandt de indkomne bemærkninger er en del indsigelser imod en planlægning for en interessezone for Ring 3 vest. Indsigere anfører:

-      Kritik af baggrundsmaterialet, som ligger til grund for beslutningen om at planlægge en Ring 3 vest.

-      Kritik af forvaltningens konklusioner på baggrundsmaterialet og trafikundersøgelser.

-      Bemærkninger, der henviser til alternative løsningsmuligheder som fx udvidelse af eksisterende veje Kalørvej og Rismarksvej eller andre linjeføringer.

 

Følgende 5 mulige alternativer kan danne grundlag for skitseringen:

-      Alternativ A: Ringvej vest om Næsbyhoved-Broby

-      Alternativ B: Ringvej øst om Næsbyhoved-Broby

-      Alternativ X: Ringvej vest om Korup

-      Alternativ Y: Ringvej delt i to forløb med deletape fra Rismarksvej over Højstrup øvelsesterræn med tilslutning til motorvej E20, kombineret med opgradering af Kalørvej i eksisterende tracé inklusiv dennes planlagte forlængelse.

-      Alternativ Z: Udvidelse af Kalørvej og Rismarksvej.

 

Forvaltningen vurderer, at alternativerne A, B, Y og Z er vejføringer, som trafikalt kan aflaste det eksisterende vejnet. Forvaltningen vurderer dog, at der er væsentligt større menneskelige omkostninger ved alternativ Y og Z, idet alternativerne Y og Z passerer igennem tættere befolkede områder end alternativ A og B. Dette vil betyde, at et stort antal ejendomme vil skulle eksproprieres og medføre generelle miljø- og støjgener for et væsentligt større antal boliger/borgere end for alternativerne A og B.

 

Af de to alternativer A og B vurderer forvaltningen, at alternativ A vest om Næsbyhoved-Broby er den løsning, som samlet set bedst tilgodeser hensynet til fremkommelighed, landskab og mennesker. Alternativ B er mere effektivt med hensyn til at aflaste det eksisterende vejnet, men berører samtidig væsentlige landskabelige og rekreative interesser i Stavis Ådal. De nødvendige støjdæmpende foranstaltninger forventes endvidere at være mere omfattende for alternativ B end alternativ A.

 

By- og Kulturudvalget vil få fremlagt forslag til indsnævret interessezone for Ring 3 vest 15/1 2013 med henblik på offentliggørelse og fornyet borgerinddragelse i 8 uger, således at et endeligt kommuneplantillæg for Ring 3 vest kan vedtages af byrådet i juni 2013.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at kommuneplantillæg for Ring 3 vest for en indsnævret interessezone udarbejdes for forbindelsen Bogensevej vest om Næsbyhoved-Broby til motorvej E20, her benævnt alternativ A.

 

 

 

Sagsfremstilling

Offentlighedsfasen

 

I offentlighedsfasens indledende høring på 4 uger i perioden 20/8 til 20/9 2012 blev der afholdt 3 borgermøder i lokalområderne med fokus på interessezonens enkelte delstrækninger: delstrækning Ryds Ådal, delstrækning Stavis Ådal og delstrækning Elmelundsområdet. Udgangspunktet for denne første høring har været at søge at afdække alle borgerinteresser i sagen. Borgermøderne var velbesøgte med 150-200 deltagere – ca. 500 deltagere i alt.

 

Udgangspunkt for høringen var en indsnævring af interessezonen strækkende sig mellem motorvej E20 i syd og Bogensevej i nord, med en kvalificering af en placering enten øst eller vest om Næsbyhoved-Broby. I høringsfasen blev der af borgerne lagt stor vægt på, at yderligere forbindelser skulle undersøges og kvalificeres af forvaltningen. Dette drejer sig om en alternativ linjeføring fra Bogensevej i nord, vest om Korup til motorvej E20 i syd, en alternativ linjeføring fra Rismarksvej hen over Højstrup øvelsesterræn med tilslutning til motorvej E20 og en samtidig udvidelse af både Kalørvej og Rismarksvej. Se bilag 2.

 

Skitseforslag

 

På baggrund af kommentarerne i den indledende høringsfase valgte forvaltningen således at gå videre med undersøgelsen af i alt 5 alternative løsningsmuligheder:

-      Alternativ A: Ringvej vest om Næsbyhoved-Broby

-      Alternativ B: Ringvej øst om Næsbyhoved-Broby

-      Alternativ X: Ringvej vest om Korup

-      Alternativ Y: Ringvej delt i to forløb med deletape fra Rismarksvej over Højstrup øvelsesterræn med tilslutning til motorvej E20, kombineret med opgradering af Kalørvej i eksisterende tracé inklusiv dennes planlagte forlængelse

 

-      Alternativ Z: Udvidelse af Kalørvej og Rismarksvej.

 

Undersøgelsen af de fem alternativer har dannet basis for en kvalificeret udpegning af ét alternativ, som kan lægge rammen for udarbejdelse af et skitseforslag. Skitseforslaget danner kvalificeret baggrund for et egentligt forslag til kommuneplantillæg for en indskrænket interessezone for Ring 3 vest.

 

Vurdering af alternativ A: Ringvej vest om Næsbyhoved-Broby

Fremkommelighed:

Trafikmængden på Bogensevej igennem Næsbyhoved-Broby, Kirkendrup og Næsby vil være mindre end ved alternativ B.

Tilslutningspunktet for Alternativ A er så vestligt beliggende, at det ikke trækker helt så mange biler fra det eksisterende vejnet i Odense Vest som ved alternativ B.

Alternativ A trækker i størrelsesordenen 3000 færre biler i døgnet på Ring 3 vest end alternativ B, men vil i større grad aflaste Rismarksvej i forhold til alternativ X og Y.

 

Landskab:

Landskabet vest for Næsbyhoved-Broby har en åbenhed og et udtryk, der kendetegnes af stor skala. Stavis Ådal er her fladere og mindre markant. Terrænforskellen mellem ådalens bund og kant kan afvikles over en forholdsvis lang strækning, ca. 500 meter. De landskabelige forhold gør det muligt at etablere en ringvej med et tracé, der kan indpasses i topografien og følge højdekurverne.

 

Mennesker:

Området vest for Næsbyhoved-Broby huser kun spredt bebyggelse, hvilket betyder, at væsentligt færre mennesker bliver berørt af vejanlægget end i alternativ B.

 

Forlængelse:

Ved en eventuel forlængelse af ringvejen nord for Bogensevej, vil forlængelsen ligge perifert i kommunen og møde Otterupvej syd for Lumby. Det skønnes, at dette tracé vil skulle krydse Viemoserenden og derudover primært gennemløbe landbrugsland.

 

Vurdering af alternativ B: Ringvej øst om Næsbyhoved-Broby

Fremkommelighed:

Ringvejen er fremkommelighedsmæssigt det bedste alternativ i forhold til aflastning af det eksisterende vejnet.

Indtil der eventuelt etableres en forbindelse til Otterupvej, vil Ring 3 vest øge trafikmængden på blandt andet Bogensevej og Stærehusvej.

 

Landskab:

Stavis Ådal er meget markant og fortættet øst for Næsbyhoved-Broby. Terrænforskelle på omkring 15 meter mellem ådalens bund og kant afvikles over 60-80 meter, og med det flade areal omkring åen giver det et markant og smukt landskabsrum. Placering af en ringvej vil medføre anlæg af en ca. 300 meter lang dalbro i 12-15 meters højde over ådalen. Broen vil få stor indflydelse på landskabsoplevelsen i store dele af området, og vil med sin høje placering give en væsentlig støjpåvirkning af området. Støjafskærmning forventes at være nødvendig på broen. Støjafskærmning på en højtbeliggende dalbro må forventes negativt at øge den visuelle påvirkning af omgivelserne.

 

Mennesker:

Alternativ B vil påvirke et større antal boliger end alternativ A. Det vurderes dog, at afstanden til størstedelen af de berørte boliger er så stor, at støjafhjælpning er teknisk mulig.

 

Ådalen har en god tilgængelighed via et stisystem med stor rekreativ værdi. Jernalderlandsbyen ligger i landskabet ved Stavis Å ved Kirkendrup syd for Bogensevej.

 

Forlængelse:

Ved en eventuel forlængelse af ringvejen nord for Bogensevej vil denne fortsættelse givetvis skulle gennemløbe Kirkendrup Skov, der er et nyt fredskovområde på 150 hektar tilplantet i 1996-2007.

 

Vurdering af alternativ X: Ringvej vest om Korup

Fremkommelighed:

For en ringvej vest om Korup viser modelberegningerne, at forslaget maksimalt vil generere en biltrafik på 8.600 biler i døgnet, uanset om man kobler vejen på Middelfartvej eller direkte på afkørsel 53. Denne trafikmængde svarer ca. til halvdelen af trafikmængden på henholdsvis 19.700 i alternativ A og 17.500 i alternativ B. Den lavere trafikmængde betyder, at alternativ X ikke i tilstrækkelig grad vil kunne aflaste det eksisterende vejnet i det vestlige Odense. Alternativet vurderes derfor ikke at stå i mål med de store anlægsomkostninger.

 

Landskab:

Området vest for Korup er landbrugsland. Ryds Ådal og Stavis Ådal har i dette område en skala og et terræn, hvor det skønnes muligt at krydse ådalene på en nænsom måde. I området vest for Ubberud er landskabet meget kuperet med et væld af mindre, selvstændige bakketoppe. Her vil et vejanlæg sløre det landskabelige udtryk.

 

Mennesker:

Ud fra bymæssige barrierer/konflikter er en ringvej vest om Korup mindre problematisk end alternativ A og B. Den vestlige del af Korup vil dog blive støjpåvirket i nogen grad, og ringvejen vil komme tæt på det kommuneplanlagte byvækstområde Korup Vest.

 

Vurdering af alternativ Y: Ringvej delt i to forløb med deletape fra Rismarksvej over Højstrup øvelsesterræn med tilslutning til motorvej E20, kombineret med opgradering af Kalørvej i eksisterende tracé inklusiv dennes planlagte forlængelse

Fremkommelighed:

Forlængelse af Kalørvej mod nord vil være i overensstemmelse med gældende kommuneplan. Trafikalt set vil forlængelse af Kalørvej dog kun få betydning umiddelbart omkring Korup. På længere sigt må forventes nedsat fremkommelighed på Kalørvej - især ved tilslutning til Middelfartvej. På Rismarksvej omkring strækningen ved Tarup Center vil løsningen medføre betydelig nedsat fremkommelighed. Letbanen planlægges ad Bystævnevej, så løsningen med en ny vejtilslutning ved Bystævnevej vurderes problematisk. Løsningen vil ikke medvirke til eventuel aflastning af vejnettet mod nord.

 

Landskab:

I forhold til forbindelsen Rismarksvej over Højstrup øvelsesterræn og Middelfartvej til motorvej E20 vurderes det, at det landskabeligt er uden større problemer at placere og indpasse en vej.

 

Mennesker:

Øvelsesterrænnet er et centralt beliggende potentielt friareal udlagt i kommuneplanen, som vil komme mange borgere rekreativt til gavn. Disse borgere har i dag begrænsede friarealer til rådighed i det tættere bebyggede byområde. Placering af en ringvej med direkte forbindelse til Ring 2 vil påvirke et stort antal mennesker omkring denne.

 

Fremkommelighed:

En delstrækning af Middelfartvej indgår i alternativ Y’s trafikløsning. Dette vil forårsage væsentlige begrænsninger i den i forvejen stærkt belastede Middelfartvejs trafikafviklingskapacitet.

 

Mennesker:

Ved at lade Kalørvej indgå som del af Ring 3 og forlænge Kalørvej mod nord til Stavadgyden samt etablering af motorvejstilslutning, der hvor Ravnebjerggyden krydser motorvej E20, vil trafikken føres igennem de to bymiljøer Ejlstrup og Korup.

Af hensyn til trafiksikkerhed og fremkommelighed ved løsningen bør antallet af adgange i givet fald reduceres. Trafikstøjen i de berørte bymiljøer vurderes at medføre arealerhvervelser fra de tilstødende ejendomme til nødvendige støjværn. Teknisk mulige løsninger for etablering af nødvendige støjværn vurderes i højere grad at kunne indarbejdes i et vejprojekt i åbent land - frem for i et vejprojekt i tættere bebygget område.

 

Landskab:

Forlængelse af Kalørvej vil mod nord kunne indplaceres i landskabet ved Stavis Ådal, idet der her er åbent med en tilgængelig topografi.

 

Vurdering af alternativ Z: Udvidelse af Kalørvej og Rismarksvej

Fremkommelighed:

En udvidelse af Rismarksvej og Kalørvej vil give en bedre fremkommelighed på de 2 veje. En udvidelse vil dog ikke give den ønskede direkte forbindelse til motorvejen.

Derudover vil en udvidelse af Kalørvej ikke give en trafikaflastning i Korup – derimod vil den trafikale barriere blive forstærket.

 

Landskab:

Strækningen for udvidelsen af de eksisterende veje går hovedsageligt igennem bebyggede områder, og anses ikke for at have væsentlige påvirkninger af landskab og natur.

 

Mennesker:

Boligerne i områderne langs Rismarksvej og Kalørvej vil opleve en markant stigning i trafikken og dermed både miljø- og støjgener for et stort antal borgere. Det vil være vanskeligt at støjafskærme på samme måde som ved et vejforløb i åbent land.

 

Det vurderes, at der skal eksproprieres 53 enfamiliehuse og 24 lejligheder foruden et antal forretninger og et areal i forbindelse med Højstrupskolen og øvelsesterrænnet på Rismarksvej.

På Kalørvej vurderes det at dreje sig om 42 enfamiliehuse, en tankstation og et halvt plejehjem, der skal eksproprieres.

 

Indkomne bemærkninger

 

Blandt de indkomne bemærkninger er der en del indsigelser imod en planlægning for en interessezone for Ring 3 vest. Der er kritik af baggrundsmaterialet, som ligger til grund for beslutningen om at planlægge for en Ring 3 vest, samt fortolkningen af materialet. Enkelte indkomne bemærkninger taler dog for en placering af Ring 3 vest, set ud fra behovet for en aflastning af det eksisterende vejnet.

 

Nedenfor gennemgås de indkomne bemærkninger til Ring 3 vest. En mere detaljeret oplistning ses i Hvidbogen, bilag 3.

 

Forbindelse vest om Næsbyhoved-Broby

Mange indkomne bemærkninger omhandler fordele og ulemper ved en linjeføring øst eller vest om Næsbyhoved-Broby. Her foretrækker hovedparten af indsigerne en forbindelse vest om Næsbyhoved-Broby blandt andet med henvisning til at undgå indvirkninger på naturgenopretningsprojektet ved Stavis Ådal, indvirkninger på Kirkendrup Skov og gener for en større andel af beboere i Næsbyhoved-Broby, fritidslandmænd og økologiske gartnere, samt undgå trafik fra Nordfyn ledt igennem Næsbyhoved-Broby. Der henvises ligeledes til relevansen af en forbindelse vest om Næsbyhoved-Broby med en videre forbindelse til Odense Lufthavn.

 

Forbindelse øst om Næsbyhoved-Broby

I enkelte indkomne bemærkninger foretrækkes en linjeføring øst om Næsbyhoved-Broby med henvisning til bedre aflastning af det eksisterende vejnet i Odense og med henvisning til at undgå gener for indsigeres ejendom og erhverv.

 

Kalørvejs udvidelse og forlængelse

Et hyppigt foreslået alternativ er at bevare Kalørvej som forbindelse for en Ring 3 vest med videreførsel af Kalørvej til Bogensevej i nord og til motorvej E20 i syd.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at Kalørvej som alternativ vil fordre et stort ekspropriationsbehov og generelle miljø- og støjgener for et stort antal borgere. Kalørvej kan i dens nuværende tracé ikke tilsluttes motorvejen i forhold til minimumsafstande til eksisterende tilslutningsanlæg.

 

Forslag til alternative linjeføringer

Mange af bemærkningerne henviser til alternative forbindelser, hvoraf to alternative forbindelser fremhæves af mange indsigere. Det drejer sig om en alternativ linjeføring fra Bogensevej i nord, vest om Korup til motorvej E20 i syd, samt en alternativ linjeføring fra Rismarksvej hen over Højstrup øvelsesterræn med tilslutning til motorvej E20. De to reelle alternativer, som skaber en direkte forbindelse for Odense vest til motorvejen, er behandlet i denne sagsfremstilling.

 

Forslag til indsnævring af interessezone

Der er fremkommet forslag til konkrete placeringer og indsnævringer af interessezonen. I det omfang de berører den valgte linjeføring, medtages disse i det videre skitseringsarbejde.

 

Nord for Bogensevej

En række indsigelser, herunder fra Naturstyrelsen, forholder sig til en forlængelse af Ring 3 vest fra Bogensevej til Otterupvej. Det væsentligste forhold, der fremhæves, er hensynet til skovrejsningen omkring Kirkendrup. Blandt disse bemærkninger kan fremhæves, at Naturstyrelsen anbefaler en vestlig løsning.

 

En forlængelse nordpå indgår ikke i denne planlægningsfase, men er en relevant betragtning at inddrage i beslutningen.

 

Landskabs- og naturinteresser

Bemærkninger til landskab og natur er generelt overordnede, blandt andet med henvisning til Odense Kommunes intentioner i tematillæg for det åbne land til Kommuneplan 2009-21 og den tidligere regionplan. I særdeleshed fremhæves projekterne omkring skovrejsning.

 

Med tematillæg for det åbne land har Odense Byråd netop revideret sin planlægning for landskab, natur og rekreative interesser. Her er interesserne afvejet og sammenfattet, således at det er sikret, at en Ring 3 vest vil kunne etableres i overensstemmelse med de overordnede natur- og landskabshensyn.

 

Rekreative interesser

Den største del af bemærkningerne omkring rekreative interesser retter sig mod det nyetablerede stisystem omkring Stavis Ådal.

 

Vej- og trafikforhold

Der fremsættes i en lang række indsigelser, synspunkter og forslag til vej- og trafiktekniske alternative løsninger for såvel nye som eksisterende veje. Nogle foreslår forbedringer af trafiksikkerhed omkring Bogensevej.

 

Der er ikke fremsat forslag, som ændrer grundlaget for planlægningen for etablering af en ny ringvejsforbindelse for Odense vest med tilkobling til motorvejen.

 

Støj og luftforurening

Der udtrykkes bekymring for støjpåvirkning og luftforurening efter en etablering af en vejforbindelse, og om dette kan nedbringes med kendte foranstaltninger i en tilstrækkelig grad.

 

Konkret støj- og miljøpåvirkning vil blive reguleret i en efterfølgende detaljeret planlægning (VVM).

 

Ekspropriation og ejendomsværdi

Spørgsmål til og tilkendegivelse af bekymringer vedrørende ekspropriation, ejendomsværdi og stavnsbinding er indeholdt i mange af indsigernes bemærkninger.

 

By- og Kulturforvaltningen vil sikre, at berørte grundejere inden for den indsnævrede interessezone er orienteret om vilkår og konsekvenser, inden forslaget forelægges By- og Kulturudvalget 15/1 2013 til offentliggørelse.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, før der på et senere tidspunkt træffes en eventuel beslutning om anlæg.

 

Bilag

1. Bilag 1 - Interessezone - Ring 3 vest (Bilag 1_Kort interessezone udgangspunkt høring.pdf)
3. Bilag 3 - Hvidbog - Oversigt over indsigelser - Ring 3 vest (Bilag 3 - Hvidbog -Oversigt over indsigelse - Ring 3 vest.pdf)
2. Bilag 2 - Oversigt - 5 alternative forbindelser - Ring 3 vest (Bilag 2_Kort alternativer.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse

6. Trafik i Odense 2013-15

Åbent - 2012/128883

 

Sagsresumé

På By- og Kulturudvalgets møde den 15/8 2012 og på byrådsmødet den 29/8 2012 blev det besluttet, at der skal udarbejdes en Plan for Trafik i Odense 2013-2015.

 

Formålet med planen er at give borgerne et overblik over, hvilke projekter der gennemføres i perioden 2013 til 2015, og hvordan vi sikrer fremkommeligheden efter fredeliggørelsen af bymidten.

 

Der er tidligere den 8/5 2012 holdt en besigtigelsestur for By- og Kulturudvalget, hvor forskellige trafikale alternativer blev drøftet. Der er efterfølgende afholdt en workshop med eksterne trafikeksperter, som er kommet med input til de forskellige alternativer.

 

På baggrund af ovenstående har forvaltningen arbejdet videre med forskelige løsningsforslag.

 

Der ønskes derfor en drøftelse af de forskellige løsningsforslag, samt hvilke løsninger der ønskes arbejdet videre med og indarbejdet i ”Plan for trafik i Odense 2013 -2015”.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Ingen bemærkninger

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

7. Ny Virkelighed-Ny velfærd - strategiske indsatsområder i By- og Kulturforvaltningen

Åbent - 2012/297640

 

Orientering

I By- og Kulturudvalgets møde den 9/10 2012 fik udvalget i forbindelse med orienteringen om frikommunestatus en kort orientering om By- og Kulturforvaltningens arbejde med Ny virkelighed - Ny velfærd. Der var en kort omtale af By- og Kulturforvaltningens fortælling, der præciserer og skitserer, hvordan forvaltningen vil arbejde med NVNV og en oversigt over de 5 strategiske indsatsområder:

  • Den helhedsorienterede forvaltning
  • Den kommunikerende forvaltning
  • Den forandringsskabende forvaltning
  • Den involverende forvaltning
  • Den attraktive forvaltning.

 

I mødet gives en nærmere orientering om fortællingen, de strategiske indsatsområder og de indtil nu 23 konkrete initiativer, der udspringer heraf.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl