Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Odense Byråd - Dagsorden 12. december 2012

Knud

Odense Byråd

Åben

Dagsorden


Onsdag den 12-12-2012 kl. 17:00

Byrådssalen


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden




1. Analyse af indsatser i Vollsmose  

Åbent - 2012/309003

 

Sagsresumé

Byrådet besluttede i august 2012 at sætte et udredningsarbejde i gang for de samlede indsatser i Vollsmose. Beslutningen tog afsæt i voldsomme episoder i Vollsmose samt efterfølgende på OUH. Udredningsarbejdet har bevæget sig omkring to spor:

 

  • Samlet analyse af den kommunale indsats i Vollsmose samt fremadrettede anbefalinger for mulige udviklingsspor (Spor 1)
  • Styrket indsats mod den "hårde kerne" (Spor 2)

 

Det samlede udredningsarbejde forelægges nu byrådet i form af to rapporter, som vedlægges denne sag.

 

Hovedanbefalingerne i rapporterne danner baggrund for indstillingerne. De øvrige anbefalinger i rapporterne indgår i det videre udredningsarbejde.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

Spor 1 omkring nye udviklingsspor

 

  1. Strategisk målsætning
    En strategisk målsætning om en mere blandet beboersammensætning, mindre kriminalitet, højere uddannelsesniveau, højere gennemsnitsindtægt, øget tryghed og mere effektive indsatser.

  2. Genstart
    Der skal ske en genstart af de kommunale kerneydelsesindsatser ud fra tankegangen i ”Ny virkelighed – Ny velfærd”, og hvor fokus er på forebyggelse, borgernes aktive deltagelse i lokalsamfundet, borgerens medansvar for egne livsudfoldelsesmuligheder samt partnerskaber med interessenter i omverdenen.

  3. Helhedsorientering
    Kerneydelserne skal i højere grad koordineres, baseres på helhedstænkning og på viden om, hvad der virker.

  4. Prioritering af indsatser
    1. Fremadrettet sættes der ikke projekter og indsatser i gang, uden det klart er defineret, hvad der skal gøres, hvorfor, hvordan og hvilken sammenhæng der er til normaldriften.
    2. Der skal i kommunens kernedrift og samarbejde med eksterne parter ske en prioritering af indsatser i forhold til områdets hovedudfordringer: bydelens lukkethed i forhold til resten af Odense, koncentrationen af socioøkonomiske udfordringer, normskred og kriminalitet.

  5. Fysiske tiltag
    1. Odense Kommune understøtter boligorganisationernes arbejde for at få del i Landsbyggefondens midler med henblik på at arbejde mod et langsigtet mål om ændring af ejerstrukturen i Vollsmose, herunder eventuelt nedrivning eller ombygning af udvalgte boligblokke.
      Fremskynde etableringen af en letbanestrækning fra midtbyen til Vollsmose.
    2. Odense Kommune skal i samarbejde med boligorganisationerne arbejde hen mod at gøre Vollsmose til en mere multifunktionel bydel med detailhandel, uddannelse og erhverv.
    3. Park- og naturområderne i og uden for Vollsmose skal sammenlægges for at ”åbne Vollsmose op”.
    4. Vollsmose skal tænkes med i kommunens investorstrategi på linie med øvrige strategiske byudviklingsprojekter med henblik på at øge eksterne parters interesse for en udvikling af bydelen Vollsmose.

 

Spor 2 omkring den hårde kerne af kriminelle

 

  1. Koordinerede, fokuserede og evidensbaserede programmer og metoder
    1. Der udarbejdes klare målsætninger for indsatsen over for målgruppen med udgangspunkt i et kommunalt enstrenget registrerings- og datasystem (kaldet KomSpot) jf. punkt l.
    2. Det videre arbejde med kriminalitetsindsats i Vollsmose skal have særligt fokus på, hvad der virker, og hvad der ikke virker og have fokus på konsekvens og ansvarliggørelse.

  2. Helhedsorienteret indsats jf. pkt. o
    1. Der arbejdes med en helhedsorienteret og enstrenget indsats med fokus på inddragelse af relevante parter – herunder forældre, familie og andre ressourcepersoner i netværket – en indsats, der går på tværs af forvaltningsgrænser og aldersgrænser (under/over 18 år).
    2. Indsatsen organiseres således, at den også omfatter mere generelt virkende indsatser (gadeplansindsatser og tryghedsskabende indsatser), og at indsatsen fungerer som én indgang for eksterne og varetager beredskabsfunktionen i krisesituationer. Samtidig bortfalder hotspotfunktionen.

  3. Koordinering af mål og indsatser for alle myndigheder
    1. Samarbejdet mellem kommune og politi intensiveres yderligere i SUB-områderne (særligt udsatte boligområder), og Rigspolitiets udmelding om mål for politiets indsatser i Vollsmose bør ske efter forudgående dialog med kommunen.
    2. Der arbejdes på, at mulighederne for at udveksle informationer i et SUB-område udvides, således at kommunen kan få oplysninger i videre omfang end tilfældet er i dag.

  4. Udveksling af oplysninger fra og mellem Boligorganisationerne
    1. Odense Kommune understøtter boligorganisationerne i at få mere effektive muligheder for at udsætte eller give advarsler til kriminelle beboere.  Forudsætningen for dette er, at der videregives informationer på et tidligt tidspunkt fra politiet, og at der udvikles et advarselsregister, der giver mulighed for at udveksle oplysninger mellem boligorganisationerne.

  5. Administrative kontrolmuligheder
    1. Kontrolgruppen intensiverer indsatsen omkring uberettiget modtagelse af offentlige ydelser. Herunder, at kontrolgruppen i samarbejde med relevante fagafdelinger i Odense Kommune gennemgår listen over den hårde kerne, randgruppen og wannabes med henblik på at sikre, at de ikke uberettiget modtager offentlige ydelser.

  6. Revurdering af indsatser
    1. Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gennemgår alle indsatser mod kriminelle unge (målgruppen) med henblik på vurdering af, hvilke indsatser der skal videreføres, og med henblik på vurdering af, om nye indsatser skal etableres. Vurderingen, der skal have fokus på effekter og med anvendelse af principperne i Ny Virkelighed – Ny Velfærd, skal være afsluttet således, at den kan danne grundlag for beslutninger inden udgangen af 1. kvartal 2013. Ved vurderingen skal Vollsmose 2020 organisationen inddrages, således at de fremtidige kommunale indsatser koordineres med indsatserne i regi af Helhedsplanen.

  7. KomSpot
    1. Der nedsættes en arbejdsgruppe, der i samarbejde med relevante eksterne parter arbejder på etableringen af KomSpot, en database, der systematisk genererer viden fra kommunens forvaltninger om individer eller grupper med en risikoadfærd, som er på vej til at udvikle sig til kriminalitet.
    2. Arbejdsgruppen undersøger mulighederne for at integrere kriminalitetsinformationer fra Fyns Politis system PolSpot i analysemetoden. Målet er, at KomSpot har virkning fra juni 2013.

  8. Konsekvent forældreansvarsarbejde
    1. Myndighederne reagerer hurtigere med fokus på forældrenes inddragelse i løsningerne.
    2. Der opbygges et konsekvent og synligt system, hvor forældrene bliver understøttet i at ændre barnets/den unges adfærd og netværk.

  9. Fysiske tiltag
    1. By- og Kulturforvaltningen udarbejder snarest muligt forslag til yderligere fartdæmpende tiltag på Vollsmose Allé (evt. også Åsumvej) samt belysning og fartdæmpende tiltag på stierne.
    2. Kommunen understøtter initiativer, der har til formål at svække målgruppens udfoldelsesmuligheder, herunder ved:

                                          i.    Understøttelse af OAB’s proces med henblik på at flytte butikker væk fra Bøgetorvet.

                                         ii.    Styrkelse af TV-overvågningen på udsatte steder i samarbejde med politi og boligorganisationer.

 

Fælles for de to spor indstilles til byrådet

 

  1. Der igangsættes en organisationsændringsproces, der fører til oprettelse af en ny organisering omkring håndtering af multiproblemfamilier eller borgere. Enheden, der placeres i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, skal yde en tværfaglig og koordineret indsats og bestå af sagsbehandlere fra både Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen. Enheden ledes af en niveau 2 chef med reference til direktøren for Social- og Arbejdsforvaltningen. Enheden skal baseres på følgende principper for det fremtidige arbejde med målgruppen:

1.    Énstrenget tilgang til målgruppen, uanset om personerne er under eller over 18 år.

2.    Organiseringen skal omfatte såvel indsatser mod den enkelte som indsatser, der er mere generelt virkende (gadeplansindsatser og tryghedsskabende aktiviteter).

3.    Organiseringen skal fungere som én indgang for eksterne og skal kunne håndtere akut opståede kriser.

4.    Tilgangen til målgruppen skal bygge på konsekvens og ansvarliggørelse af den enkelte og dennes eventuelle. forældre. Fx ved udarbejdelse af kontrakter.

5.    Der skal tages afsæt i principperne i case-manager metoden, hvor forskellige relevante fagpersoner sammensættes til i fællesskab at løse udfordringerne i en given familie/sag.

6.    Enheden har organisatorisk daglig reference til direktør og rådmand i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og politisk reference til Social- og Arbejdsmarksudvalget. Der skal løbende afrapporteres til Økonomiudvalget.

  1. Arbejdet med monitorering og effektmåling af Vollsmose-indsatser opkvalificeres.

  2. Ved byrådets vedtagelse af rapporternes anbefalinger etableres et ”Program Vollsmose” under Økonomiudvalget, der tager fat om følgende implementeringshandlinger:

1.    Proces for og implementering af ny tværgående enhed.

2.    Udarbejdelse af kompetenceforløb for medarbejdere og ledere.

3.    Udarbejdelse af skabelon for servicetjek af tilbud og institutioner.

4.    Konkretisering af anbefalingerne i rapporten og plan for, hvorledes elementerne kan udrulles.

5.    Skabelse af grundlag for udvalgsbehandling af elementer i rapporten.

6.    Beskrivelse af en vidensplatform, hvor medarbejdere i kommunen kan dele viden samt indhente viden fra andre kommuner, staten, SDU, OUH og øvrige eksterne parter.

  1. Odense Kommune skal give plads til involvering af borgere i udviklingen af Vollsmose. Borgerne skal have mulighed for medindflydelse i det, der sker i nærmiljøet, herunder støtte til at tage afstand fra ulovligheder.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Vedrørende pkt. e. 1 om fremskyndelse af etableringen af en letbanestrækning kan det tilføjes, at 1. etape vil bestå i etablering af en vejtracé fra Ørbækvej til Vollsmosecentret.

 

 

 

Sagsfremstilling

Vollsmose er et udsat boligområde. Der er kriminalitet, sociale problemer, og alt for få har et arbejde. Udredningsarbejdet viser, at mange af problemerne i Vollsmose er de samme i dag som for 12 år siden. Der er gjort meget for at løse problemerne og skabe en positiv udvikling. Det har imidlertid været vanskeligt at aflæse og dokumentere effekterne. Samtidig står det klart, at forandringer i mange tilfælde kræver en lang tidshorisont.

 

Udredningsarbejdet for spor 1 peger på en række anbefalinger til kursændring, både i forhold til organisering, indsatser og samarbejde og ikke mindst i forhold til kommunens egen tilgang til opgaveløsningen omkring Vollsmose. Sigtet er at opnå en mere balanceret beboersammensætning, hvor flere af beboerne tager ansvar for eget liv i form af uddannelse og job samt et øget engagement i såvel lokalmiljøet som det omkringliggende samfund. Sigtet er også at bruge kommunens ressourcer i området på en langt mere helhedsorienteret, koordineret, strategisk og videnbaseret måde.

 

Anbefalingerne er forsøgt placeret der, hvor hovedudfordringerne ligger. Udfordringerne handler om fysiske rammer, normskred, forebyggelse af kriminalitet og socioøkonomiske problemer. Hver udfordring kræver bredt samarbejde, en langsigtet radikal anderledes tilgang og vil samlet set være med til at skabe potentiale for en anderledes og mere blandet ressourcestærk beboersammensætning.

 

Udviklingen fremadrettet skal fokuseres i forhold til de fire hovedudfordringer. Fokus er allerede lagt til grund, idet der i den boligsociale helhedsplan, Vollsmose 2020, er beskrevet handlinger der ligger i tråd med hovedudfordringerne. Arbejdet ligger også i tråd med de målsætninger, der er beskrevet i initiativaftalen, som Odense Kommune indgik i 2011 med Socialministeriet (nu Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter). Her fokuseres der på parametre, der kan bidrage til, at Vollsmose kan udvikle sig positivt og på sigt ikke defineres som et ghettoområde. Opmærksomhedsområderne handler om monofunktionalitet, børn og unge samt ansvar for eget liv, områder, der også er centrale i nærværende udredningsarbejde.

 

Udredningsarbejdet for spor 2 peger på forslag, der kan være med til at reducere antallet i den hårde kerne, kan bryde fødekæden, så færre bliver kriminelle, reducere antallet af episoder med uroligheder samt inddrage og ansvarliggøre civilsamfundet i opgaveløsningen. Målgruppen er afgrænset til en subjektivt udvalgt gruppe på 96 kriminelle mænd i aldersgruppen 15-36 år.

 

På baggrund af den indsamlede viden og analyse omkring målgruppen og deres vej til det kriminelle miljø fremgår det, at målgruppen er karakteriseret ved at have en lav tilknytning til uddannelse og arbejdsmarked, ofte med højt fravær i skolen og flere uafsluttede skoleforløb og til dels tilhører familier, som i relation til uddannelse og socioøkonomiske forhold kan betegnes som en marginaliseret gruppe.

 

Det samlede udredningsarbejde for spor 1 og 2 er samlet i to rapporter og lægger samlet op til en markant kursændring.

 

Kursændringen kræver en konsekvent, langsigtet og radikal tilgang, som rækker ud over de indsatser, som hidtil har været anvendt. Ændringen kræver vilje, prioritering samt fælles mål blandt samarbejdspartnerne. Vi kan ikke alene skabe ændringen, derfor er et bredt samarbejde med de mange aktører i området afgørende. Samarbejde med beboerne, boligorganisationerne, politiet og staten.

 

Økonomi

Det er endnu ikke muligt at give et billede af de økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Fremtidens Vollsmose spor 2 (Fremtidens Vollsmose Spor 2.pdf)
1. Fremtidens Vollsmose spor 1 (Fremtidens Vollsmose spor 1.pdf)

 

 

 



2. Vollsmose 2020 - helhedsplan. Fornyet behandling

Åbent - 2012/033208

 

Sagsresumé

Sagen blev fremlagt for By- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget den 28/8, hvor den blev udsat med følgende beslutning:

 

”Udvalgene er orienteret om, at der er indledt drøftelser mellem Landsbyggefonden, boligselskaberne og Odense Kommune med henblik på at gennemgå helhedsplanen set i lyset af den seneste uges begivenheder i Vollsmose. Udvalgene tager dette til efterretning og afventer disse drøftelser, inden endelig behandling af sagen om godkendelse af helhedsplanen”.

 

Denne sagsfremstilling skal ses i sammenhæng med det udredningsarbejde, der er gennemført om Vollsmose i efteråret 2012. Sagsfremstillingen er derfor suppleret på visse områder i forhold til sagen, der blev udvalgsbehandlet den 28/8 2012. Udredningsarbejdet peger på et antal udfordringer og kommer med en række anbefalinger, herunder anbefaling om i større udtrækning at bygge på de ressourcer, borgerne i Vollsmose besidder, og understøtte deres engagement og inddragelse i løsningerne. Den boligsociale helhedsplan sætter generelt fokus på borgerinvolvering og aktivt medborgerskab.         

 

Den boligsociale helhedsplan ”Vollsmose i Forvandling” sluttede med udgangen af juni 2012. Mange projekter er blevet gennemført i de sidste 4½ år, og mange indsatser har haft en positiv betydning/effekt. På baggrund af hidtidige erfaringer har boligorganisationerne i samarbejde med beboerne og Odense Kommune ansøgt Landsbyggefonden om midler til en ny fireårig helhedsplan.

 

Den boligsociale helhedsplan blev udarbejdet i perioden december 2011 – maj 2012 og er godkendt af de to andre parter: beboerne i Vollsmose og de tre boligorganisationsbestyrelser. Titlen for helhedsplanen er ”Vollsmose 2020”, hvilket signalerer, at parterne sammen har erkendt, at Vollsmose i en længere periode vil have brug for en boligsocial indsats. Helhedsplanen binder samtidig andre indsatser sammen, især kommunens aftale med statens ”Initiativaftalen”. Denne aftale indgår direkte i Vollsmose 2020 og understøtter på denne måde den samlede indsats i Vollsmose.

 

Planen er blevet til i et samarbejde mellem de tre parter: beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune med særlig fokus på beboernes ønsker og idéer. Der har været en omfattende inddragelse af beboerne i Vollsmose med hovedvægten på det lokale beboerdemokrati. Samlet set bygger helhedsplanen således på beboernes mange forslag og idéer sammenkoblet med hidtidige erfaringer og ønsket om at samle hele den særlige indsats i Vollsmose.

 

Planen indeholder vision og mission udarbejdet i samarbejde med beboerne, og den afspejler deres ønsker for den fremtidige indsats. Planen er en rammeplan, hvor der inden for syv fordefinerede temaer er angivet, hvad der vil blive satset på i den fireårige periode, som planen dækker. Under hvert indsatsområde er der angivet et antal aktiviteter, som tænkes nærmere beskrevet, men idet planen er en rammeplan, skal denne beskrivelse ske i et tæt samarbejde mellem de tre parter med beboerne i fokus.

 

For at sikre det fælles ansvar for den boligsociale udvikling og den generelle udvikling i særdeleshed er der peget på etableringen af en bestyrelse bestående af de tre parter: beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune samt erhvervsliv og uddannelsessektoren. I praksis har bestyrelsen påbegyndt sit arbejde og har her i de første måneder fokuseret på nærmere beskrivelser.

 

Den økonomiske ramme for helhedsplanen er efter aftale med Landsbyggefonden 46.666.666 kr. inkl. lokal finansiering på 25 %. Det er aftalt, at boligorganisationerne og Odense Kommune deler denne lokale udgift. Dette udgør for Odense Kommunes vedkommende samlet 5.833.333 kr. over de næste 4 år.

 

Integrationsrådet har udarbejdet et selvstændigt høringssvar, som rådets medlem af Udvalget for Boligområder og Tryg By fremførte på udvalgets møde den 13/8 2012. Høringssvaret er vedlagt sagen.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen, at byrådet godkender:

 

  1. Helhedsplan "Vollsmose 2020”.

  2. Odense Kommunes repræsentanter i Vollsmose 2020 bestyrelsen vil fokusere på de i sagsfremstillingen anførte målsætninger for arbejdet, der hviler på anbefalinger fra den gennemførte Vollsmoseanalyse.

  3. Principperne for den lokale medfinansiering, som udgør 25 % af det samlede budget, godkendes.

  4. Den kommunale finansiering i perioden 1/7 2012 - 30/6 2016 på 5.833.333 kr. afholdes inden for de boligstrategiske midler i Borgmesterforvaltningen. Vollsmose 2020 bestyrelsen, der består af 3 beboerrepræsentanter, de 3 boligdirektører, 3 repræsentanter fra Odense Kommune samt 2 eksterne medlemmer, har på et bestyrelsesmøde den 29/11 2012 tilsluttet sig de målsætninger, der henvises til under indstillingspunkt b. Målsætningerne indarbejdes nu i helhedsplanen.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Chr. Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mohammed Mansour stemte imod.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler udvalgenes indstillinger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Beslutningsproces


By- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget behandlede sagen ”Vollsmose 2020–helhedsplan” på deres møde den 28/8 2012. Alle udvalg besluttede at udsætte behandlingen af sagen med følgende begrundelse:

 

”Udvalgene er orienteret om, at der er indledt drøftelser mellem Landsbyggefonden, boligselskaberne og Odense Kommune med henblik på at gennemgå helhedsplanen set i lyset af den seneste uges begivenheder i Vollsmose. Udvalgene tager dette til efterretning og afventer disse drøftelser inden endelig behandling af sagen om godkendelse af helhedsplanen”.

 

Ældre- og Handicapudvalgets medlemmer fra Venstre og Konservative stillede samtidig med udsættelsen følgende spørgsmål i relation helhedsplanen. Borgmesterforvaltningen og Vollsmose 2020 sekretariatet har udarbejdet besvarelse:
 

Hvor stor en andel af de tiltænkte penge til planen skal anvendes på mediekonsulenter, PR og imageskabende aktiviteter – og hvor mange ansatte indbefatter disse aktiviteter?

Svar: Helhedsplanen for Vollsmose 2020 har en formuleret vision om at være ”en mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i”. Et af formålene med en kommunikationsindsats er at skabe et retvisende image for bydelen samt bygge bro mellem forskellige aktører i og udenfor Vollsmose.

Budgettet, som det foreligger ultimo november 2012, er på ca. 1,8 mio. kr. årligt til kommunikation, udvikling og anvendelse af nye medier, pressehåndtering med videre. Der er desuden etableret en pressegruppe af beboere i Vollsmose. Midlerne forventes primært anvendt til medarbejdere, der er direkte ansat i 2020 sekretariatet og udgifter til trykning og distribution.

 

Hvor stor en andel af de tiltænkte penge til planen tænkes anvendt på events, og hvor mange ansatte indbefatter disse aktiviteter?

Svar: Der er på nuværende tidspunkt ikke forventninger om, at Helhedsplanen Vollsmose 2020 selvstændigt afvikler større events.

 

Hvor mange medarbejdere er der pt. involveret i de nuværende kørende projekter i Vollsmose, og hvad er deres arbejdsfunktioner/mål kort skitseret?

Svar: Spørgsmålet søges besvaret i en sag, der behandler det udredningsarbejde, der er igangsat af byrådet. I forhold til de boligsociale helhedsplaner kan det oplyses, at den tidligere Helhedsplan for perioden 2008 til 2012 er afsluttet, og alle aktiviteter er ophørt pr. 30/6 2012. I forbindelse med aftalerne med Landsbyggefonden om den nye Helhedsplanen Vollsmose 2020 blev det aftalt at igangsætte en indledende etablering af et nyt sekretariat med afsæt i partnerskabsaftalen om et offentligt-privat partnerskab mellem Odense Kommune og boligorganisationerne.

Hvordan er understøttelse af allerede eksisterende frivillige tiltag tænkt, tiltag som i dag gør en positiv forskel, fx B1909’s indsats med læring og fodbold?

Svar: Målet er, at indsatserne skal understøtte de positive kræfter og ressourcer i Vollsmose med fokus på at arbejde målrettet med børn og unge i forhold til en forebyggende indsats i Vollsmose.

Det tænkes gennemført ved, at Helhedsplanen indgår som et supplement og i partnerskaber med eksisterende institutioner i og omkring Vollsmose. Helt konkret er der indgået partnerskab med B1909 om etableringen af et Foreningsfitness i Vollsmose.

 

Hvilke yderligere tiltag tænkes i forhold til at nedbringe den generelle kriminalitet, som har været stigende trods den hidtidige indsats?

Svar: Den boligstrategiske og boligsociale indsats er alene et element i den kriminalitetsforebyggelse indsats. På baggrund af drøftelser i bestyrelsen for Vollsmose 2020 og efter anbefaling fra Landsbyggefonden er det fremadrettede fokus derfor primært målrettet indsatsområderne børn og unge, beskæftigelse og uddannelse, som alle har betydning for det kriminalitetsforebyggende arbejde.

 

Hvordan tænkes indsatsen i helhedsplanen koordineret med øvrige indsatser i området?

Svar: Helhedsplanen 2020 er en ekstraordinær og tværgående indsats som supplement til den almindelige indsats inden for de respektive parters områder. Der er etableret en tværgående bestyrelse, hvor Odense Kommune er repræsenteret ved tre forvaltninger.

 

Udvalgene indstillede desuden, at der blev afholdt en byrådsorientering forud for næste behandling. Denne er afholdt den 28/11 2012. Efterfølgende besluttede byrådet, at Odense Kommune gennemfører et udredningsarbejde om de hidtidige indsatser med henblik på at kvalificere den samlede indsats i Vollsmose, herunder den boligsociale helhedsplan. Dette udredningsarbejde blev forelagt byrådet den 28/11 2012, og der forelægges en beslutningssag på byrådsmødet den 12/12 2012.

Baggrunden for helhedsplanen

 

Boligorganisationerne, beboerne i Vollsmose og Odense Kommune har hver især og sammen igennem de sidste årtier haft et særligt fokus på en boligsocial indsats i Vollsmose. De særlige boligsociale indsatser startede i 1994 med byudvalgsarbejdet og er fortsat under kvarterløftsindsatsen, fysiske forandringer og sidst gennem den boligsociale helhedsplan ”Vollsmose i Forvandling” 2008–2012. Mange af de enkelte indsatser og aktiviteter er lykkedes. Mange beboere har deltaget gennem årene, og de fem centrale parter: beboerne, boligorganisationerne, kommu­nen, Landsbyggefonden og staten har på hver deres måde bidraget til indsatsen.

 

Samtidig må det konstateres, at ikke alt har kunnet ladet sig gøre, og ikke alt er nået i mål som planlagt. Parterne har derfor gennemgået de hidtidige erfaringer og vurderet, at der er behov for en kursændring - ikke mindst i måden, hvorpå indsatsen er organiseret.

 

På den baggrund ansøgte de tre parter: beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune Landsbyggefonden om midler til en boligsocial helhedsplan. I efteråret 2011 godkendte Landsbyggefonden en prækvalifika­tionsansøgning, som indebærer muligheden for en boligsocial indsats i området over en fireårig periode inden for en økonomisk ramme, der nu er fastsat til i alt 46.666.666 kr.  

 

Landsbyggefondens tilsagn forudsætter, at en fjerdedel af dette beløb finansieres lokalt, og at der udarbejdes en helhedsplan for indsatsen. Desuden stiller Landsbyggefonden krav om, at beboerne, boligorganisationerne og kommunen bakker helhedsplanen op.

 

De tre parter igangsatte i december 2011 et udviklingsarbejde og ansatte en tovholder til opgaven. Helhedsplanen, som er vedlagt sagen som bilag, er resultatet af dette arbejde, og den vil danne baggrund for den kommende boligsociale indsats, som løber fra somme­ren 2012 til sommeren 2016.

 

Baggrund for fortsat indsats i Vollsmose

 

I 2011 indgik staten aftaler med de kommuner, som havde særligt udsatte boligområder. Odense Kommune indgik således også en aftale med staten, den såkaldte ”Initiativaftale”. Aftalen om en særlig indsats i Vollsmose blev indgået maj 2011, og Vollsmose fik tildelt 10.800.000 kr.

 

Sideløbende med ”Initiativaftalen” var der i foråret 2011 drøftelser mellem beboere, boligorganisationer og Odense Kommune om fortsættelse af den igangværende helhedsplan i Vollsmose. I disse drøftelser blev det hurtigt klart, at der var et ønske om en fortsat indsats i Vollsmose, men samtidig også et ønske om at omdefinere indsatsen og sammentænke de særlige indsatser, der var undervejs i Vollsmose.

 

Tilblivelse af helhedsplanen

 

Parterne har fokuseret på en stærk inddragelse af beboerne lige fra starten af tilblivelsesprocessen. Alle har været enige om, at dette har afgørende betydning for såvel indholdet som for mulighederne for at gennemføre den efterfølgende indsats.

 

På den baggrund etablerede parterne en styregruppe med repræsentation fra de tre parter, og der blev udpeget en tovholder, der har haft ansvaret for udviklingen og tilrettelæggelsen af helhedsplanen.

 

Tilblivelsesprocessen har derfor fokuseret på beboerne og deres ønsker til en ny helhedsplan. Indledningsvis blev alle afdelingsbestyrelser orienteret om processen på et fællesmøde. Efterfølgende har tovholderen afholdt bilaterale møder med alle ni afdelingsbestyrelser med henblik på drøftelser af lokale udfordringer og ønsker til idéer. Ultimo januar 2012 blev der afholdt en stor beboerdag, hvor alle beboere havde mulighed for at deltage. Beboerdagen var en udviklingsdag med fokus på de syv indsatsområder. Sideløbende har tovholderen haft kontor centralt i Vollsmo­se, hvor alle har haft mulighed for at komme ind og fortælle om de ønsker og idéer, den enkelte beboer måtte have. Derudover har der været et antal møder med interessegrupper, og her har især de unge været repræsenteret.

 

Alle beboere modtog primo april 2012 en tre siders redegørelse om helhedsplanen og en indkaldelse til afdelingsmøde. Afdelingsmøderne blev gennemført i april og maj 2012 i samtlige ni afdelinger, og helhedsplanen blev hermed godkendt af beboerne.

 

Vision, mission og principper for indsatsen

 

De tre parter har drøftet en fælles vision for en fælles indsats i Vollsmose. Parterne har fra begyndelsen været enige om, at en vision skulle være enkel og nærværende for alle, ikke mindst for beboerne. Desuden har der parterne imellem været en opfattelse af, at indsatsen alene lykkes, hvis der sker en maksimal inddragelse af beboerne, hvor boligorganisationerne og kommunens rolle bliver at støtte beboerne i udviklingen af deres eget boligområde. Visionen og missionen blev på den baggrund aftalt til følgende ordlyd:

 

Vision: Vollsmose 2020 - En mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.

 

Mission: Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommunen understøtter den.

 

For at understøtte og styre midlerne til indsatserne er der opstillet et antal principper for indsatser og aktiviteter. Principperne er en del af den forståelsesramme, der bliver afgørende for Vollsmoses udvikling. Der stilles krav til, at indsatserne og aktiviteterne opfylder flest mulige principper.

 

Principper for indsatser og aktiviteter:

 

·       Indflydelse – initiativet er et udtrykt behov eller ønske fra beboerne.

·       Sammenhæng – initiativet understøtter flere indsatsområder.

·       Mangfoldighed – initiativet har et bredt sigte med fokus på de mange.

·       Deltagelse – initiativet understøtter beboernes aktive deltagelse.

·       Udsyn – initiativet åbner for omverdenen.

·       Synergi – initiativet skaber merværdi.

·       Nytænkning – initiativet udfordrer eksisterende regler og sædvaner.

·       Ansvar - beboerne ønsker at tage sagen i egen hånd.

 

Indhold af helhedsplanen

 

Parterne har været enige om, at der er behov for, at indsatsen i Vollsmose nytænkes. Nytænkningen går både på den organisatoriske ramme og på indsats- og aktivitetsniveau. Parterne vil derfor etablere en enstrenget organisering, som fastholder et fælles fokus og engagement for udviklingen af Vollsmose. Gennem samling af den boligsociale indsats mener parterne, at det er muligt at udnytte de synergier, der kan blive i samspillet mellem aktiviteterne. Indsatsen skal ses ud fra to perspektiver, nemlig et beboernært og et boligstrategisk perspektiv.

 

I forhold til det beboernære vil der i den nye helhedsplan blive et stærkt fokus på beboerkonsulentopgaven.

 

Det boligstrategiske perspektiv skal ses i sammenhæng med ønsket om at skabe større og mere synlige forandringer i Vollsmose på et strategisk niveau. Her tænkes på tiltrækning af erhverv og uddannelse til området, at åbne området op mod omverdenen og at fokusere på fremtidssikringen af boligerne i Vollsmose. Den strategiske indsats forankres også i Vollsmose 2020, og intentionen er, at de to perspektiver skal understøtte hinanden.

 

På den baggrund vil helhedsplanen først fokusere på opbygningen af en stærk og bæredygtig organisation med de rette kompetencer. De hidtidige erfaringer fra tidligere og nuværende boligsociale indsatser vil bidrage til denne opbygning og udvikling.

 

Helhedsplanens syv indsatsområder er på forhånd defineret af Landsbyggefonden.

 

De syv indsatsområder er:

 

  • Børn, unge og familie
  • Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
  • Beboernetværk, inddragelse og demokrati
  • Sundhed
  • Udsatte grupper
  • Kultur og fritid
  • Image og kommunikation

 

I helhedsplanen er der i overskriftsform beskrevet over 40 aktiviteter. Denne oplistning er ikke et udtryk for en komplet liste over idéer og ønsker, men alene et udtryk for, hvad det har været muligt at udvikle i tilblivelsesprocessen. Der er udarbejdet et bilag, som beskriver forslagene og idéerne til aktiviteter nærmere. Aktiviteterne er efterfølgende blevet sammenskrevet, videreudviklet og relateret til de enkelte parters ønsker. Dette arbejde pågår i det sekretariat, der fremadrettet kommer til at have ansvaret for aktiviteterne. Ønsket er, at aktiviteterne udvikles og justeres løbende.

 

Organisering af indsatsen

 

Alle tre parter er enige om at arbejde på en enstrenget og samlet organisering. En organisering, der både vil favne den boligsociale helhedsplan og også favne Odense Kommunes initiativaftale med staten. Desuden er ønsket, at organisationen skal mestre tiltrækningen af andre finansieringsmuligheder for at kunne gennemføre de mange ønsker til aktiviteter. Nytænkningen består i at tænke et mere enstrenget sekretariat, som gøres lineært i sin reference med en bestyrelse i mere traditionel forstand.

 

De to økonomisk ansvarlige parter, boligorganisationer og Odense Kommune, har indgået en partnerskabsaftale, der tager udgangspunkt i en fælles enstrenget organisering. Den nye organisering fastholder det formelle ansvar for de økonomiske midler således, at den enkelte parts integritet fuldt respekteres, men samtidig skabes der en fælles ramme for hele indsatsen. Den fælles enhed er stadig under etablering, og der er etableret en fælles bestyrelse med tre repræsentanter fra hver af de tre centrale aktører: beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune. Bestyrelsen har suppleret sig med to eksterne aktører fra erhvervslivet og uddannelsessektoren. 

 

Sammenfattende er det parternes holdning, at uanset hvor det formelle ansvar for de økonomiske midler i den pågældende indsats er placeret, skal særlige indsatser med betydning for Vollsmoses udvikling varetages og håndteres efter en samlet vision og en samlet udviklingsstrategi.

 

Den holdning ligger i tråd med de anbefalinger om enstrengethed, sammenhæng og samarbejde, der er kernebudskaberne i Vollsmoseanalysen. Analysen viser, at Vollsmose 2020 er udtryk for et skift i tilgangen til Vollsmose, som passer nøjagtigt med det, der anbefales i Vollsmoseanalysen.

 

For at understøtte sammenhængen mellem Odense Kommunes fremtidige tilgang til Vollsmose og til den boligsociale helhedsplan vil Odense Kommunes repræsentanter i Vollsmose 2020 bestyrelsen arbejde med følgende målsætninger for indsatserne under helhedsplanen.

 

  • Helhedsorienteret. Odense Kommune vil arbejde på, at der skabes sammenhæng mellem Den boligsociale helhedsplan og Odense Kommunes normalsystem. Målet er, at de to ”systemer” supplerer og interagerer med hinanden.
  • Koordineret. Vollsmose fortjener sammenhænge i såvel tiltag som tilgang. Det kræver lederskab og fælleskab. Målet er, at alle arbejder i samme retning, både internt i de enkelte organisationer og i samarbejdet mellem parterne.
  • Målrettet. Vollsmoses kompleksitet gør, at det ofte har været vanskeligt at fastholde fokus på indsatsen. Målet er, at helhedsplanen sikrer fokus på de nøje udvalgte områder, der er beskrevet i helhedsplanen. Der skal fokuseres på de indsatser, der giver størst effekt i forhold til bydelens hovedudfordringer.
  • Kortsigtet og langsigtet. Vollsmose forandres ikke på få år. Målet er derfor, at der både arbejdes på kort og lang sigt og med øje for forebyggelse.
  • I fællesskaber. Odense Kommune har fokus på ”Ny virkelighed og ny velfærd”, hvor et af de centrale temaer er fælleskaber. Målet er, at den Boligsociale helhedsplan tager udgangspunkt i beboerne og arbejder med hjælp til selvhjælp. Men også fællesskaber med eksterne parter om Vollsmoses positive udvikling skal holdes for øje.
  • På et oplyst grundlag. I forbindelse med Vollsmoseanalysen har det vist sig, at vi ikke har fokuseret nok på evaluering af indsatserne. Målet er, at nye indsatser under helhedsplanen gøres til genstand for evaluering.

Konkrete aktiviteter

 

Vollsmose 2020 har siden august videreudviklet på de konkrete forslag til aktiviteter i samråd med 2020 bestyrelsen og Landsbyggefonden. Aktiviteterne bliver struktureret i henhold til Landsbyggefondens syv definerede indsatsområder: Børn, unge og familie - Uddannelse, beskæftigelse og erhverv - Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed – Sundhed - Udsatte grupper - Kultur og fritid - Image og kommunikation. På tværs af de definerede indsatsområder har sekretariatet opsat følgende strategiske tilgange til gennemførelsen:

 

  • Vi vil arbejde fokuseret med indsatser til at understøtte de positive kræfter og ressourcer i Vollsmose.
  • Vi vil arbejde målrettet med børn og unge i forhold til en forebyggende indsats i Vollsmose.
  • Vi vil arbejde sammenhængende med infrastruktur og boligsocial helhedsplan med henblik på at understøtte beboernes tryghed og udfoldelsesmuligheder.
  • Vi vil arbejde effektorienteret med afsæt i resultatmål.

Det betyder mere konkret, at der arbejdes med, at indsatserne primært er en forebyggende indsats målrettet børn, unge og deres familier, samt at indsatserne primært understøtter de positive kræfter med henblik på hjælp til selvhjælp og ansvar for eget liv.

 

Det forventes, at den praktiske gennemførelse af Vollsmose 2020 Helhedsplanen sker på basis af gensidige partnerskaber på tværs af kommunale forvaltninger, boligorganisationer, private samt frivillige foreninger og borgere. 

Organisatorisk er Vollsmose 2020 Helhedsplanen et enstrenget Offentligt Privat Partnerskab, og der er etableret en professionel bestyrelse med repræsentanter fra kommunen, boligorganisationer, beboere og eksterne fra erhvervs- og uddannelsesområdet. Dertil kommer en organisatorisk koordinering af sammenhængen mellem udviklingen af infrastrukturen og de fysiske rammer.

De endelige indsatser udvikles løbende i en kvalificeret proces og dialog med Landsbyggefonden, det kommunale normalsystem, beboere og frivillige. Der er aktuelt opstillet et udkast til 11 indsatser, der tager udgangspunkt i forslagene fra Helhedsplanen med fokus på en helhedsorienteret og forebyggende tilgang. Indsatserne beskrives nedenfor:

 

Indsatsområde 1: Børn, unge og familie

Det overordnede formål er via en familieorienteret indsats at reducere kriminaliteten blandt unge:

 

  • Familieskole og kriminalitetsforebyggelse. Der etableres et forløb for forældre til børn og unge med begyndende bekymrende adfærd. Forløbet fokuserer på at give forældrene redskaber til at håndtere problemstillinger i familien samt øget kendskab til kommunale aktører omkring barnet/den unge.
  • Kriminalitetsforebyggelse gennem pædagogiske fritidstilbud. En fokuseret opsøgende indsats med fritidstilbud og understøttelse af personlig og faglig udvikling som alternativ til kriminalitet. Indsatsen målrettes utilpassede og kriminalitetstruede unge.

 

Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv

Det overordnede formål er, at antallet af unge fra Vollsmose, der gennemfører en ungdomsuddannelse, følger den nationale målsætning på 95 %.

 

  • Forældreaktivitet med fokus på uddannelse og læring. Forældrene inddrages i et samarbejde med fokus på unges muligheder i forhold til uddannelse og arbejdsmarked.
  • Fritidsjobvejledning. De unge vejledes og understøttes i mulighederne for fritidsjob med henblik på fremtidig tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Der arbejdes sideløbende med jobskabelse i dialog med erhvervslivet.

 

Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed

Det overordnede formål er, at beboerne oplever større tryghed, trivsel og gensidig hensynsfuld adfærd.

 

  • Ungeindsats, oprettelse af ungdomsråd og demokratiforståelse. Gennem etablering af et ungdomsråd understøttes de unge i forhold til det samlede beboerdemokrati. De unge vil indgå som rollemodeller, og ungdomsrådet vil bidrage til større demokratiforståelse, samfundsengagement og ejerskab for lokalområdet blandt de unge.
  • Tryghed og opgangsambassadører. Der uddannes frivillige opgangsambassadører i en række opgange i Vollsmose. Opgangsambassadørerne har ansvaret for velkomst til nye beboere og information til beboerne om aktiviteter i området. Hermed udvikles der et grundlag for godt naboskab, større beboerengagement og ejerskab for lokalområdet

 

Indsatsområde 4: Sundhed

Det overordnede formål er at andelen af børn og unge i området trives bedre.

 

  • Etablering og formidling af sundhedstilbud. I samarbejde med normalsystemet etableres der sundhedsforløb for overvægtige, sundhedsuge og madskoler med henblik på forebyggelse og forbedring af skolebørnenes generelle sundhedsadfærd.

 

Indsatsområde 5: Udsatte grupper

Det overordnede formål er at reducere antallet af udsættelser og forebygge et socialt/digitalt parallelt samfund.

 

  • Beboerrådgivning og -vejledning. En forebyggende social indsats, hvor der i samarbejde med det kommunale system og boligorganisationerne etableres en opsøgende beboerrådgivning, der dels fokuserer på rådgivning omkring udsættelser, økonomi og energiforbrug og dels på brugen af IT, NemID og andre offentlige digitale kommunikationskanaler.

 

Indsatsområde 6: Kultur og fritid

Det overordnede formål er etablering af en række større landsdækkende frivillige organisationer og foreninger i Vollsmose.

 

  • Inddragelse af civilsamfund. Der indgås samarbejde med en række patientforeninger og større frivillige organisationer om opstart af faste aktiviteter i Vollsmose med henblik på at skabe et stærkere civilsamfund i området og mobilisere de frivillige foreninger til bedre at kunne rumme andre kulturer som frivillige og brugere.

 

Indsatsområde 7: Image og kommunikation

Det overordnede formål er at ændre Vollsmoses brand fra ghetto til en positiv bydel baseret på fællesskab, udsyn og muligheder.

 

  • Image og Kommunikation. Vollsmose Avisen, hjemmesiden og nye sociale medier skal fungere som informationskanal for beboerne og bidrage til øget tilfredshed med at bo i området.
  • Events i Vollsmose. Der indgås samarbejde med flere af Odenses eventarrangører om etablering af aktiviteter og events i Vollsmose med henblik på at skabe et bedre image for bydelen og bygge bro mellem aktører og beboere i og uden for Vollsmose.

Gennemgående for realiseringen af de enkelte indsatser er partnerskaber og samarbejde med private, offentlige og frivillige. Det betyder, at der helt konkret vil blive arbejdet på, at de boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes ved Helhedsplanen, vil være i dialog og samarbejde med eksempelvis det kommunale normalsystem.

 

Økonomi

Den samlede udgift til helhedsplanen er på 46.666.666 kr. med krav om, at der lokalt medfinansieres med 25 %, og det er aftalt, at boligorganisationerne og Odense Kommune deler denne udgift.

 

Odense Kommunes andel bliver årligt 1.458.333 kr. i perioden 1/7 2012 – 30/6 2016. Midlerne afholdes inden for de boligstrategiske midler i Borgmesterforvaltningen.

 

Oversigt over samlet finansiering af Vollsmose 2020 i perioden 2012-2016:

 

Landsbyggefonden

35.000.000 kr.

Boligorganisationerne

  5.833.333 kr.

Odense Kommune

  5.833.333 kr.

Samlet for den for boligsociale helhedsplanen

46.666.666 kr.

Staten - Initiativaftalen

10.800.000 kr.

Total

57.466.666 kr.

 

 

Bilag

1. Vollsmose 2020 helhedsplan 2012-2016 (Vollsmose 2020 helhedsplan 2012-2016.pdf)
2. Integrationsrådets høringssvar til Vollsmose 2020 (Integrationsrådets høringssvar til Vollsmose 2020.pdf)

 

 

 



3. Økonomiudvalget som strategisk omdrejningspunkt

Åbent - 2012/316646

 

Sagsresumé

Odense Kommune har valgt at møde udfordringerne med øget kompleksitet i opgaveløsningen, stigende individuelle forventninger og stadigt faldende ressourcer proaktivt og udvikle velfærdssamfundet ved at finde nye veje for velfærden.

 

Omstillingen til den nye velfærd fordrer nye samarbejdsformer og -relationer både internt og eksternt. Ligesom det kræver en fokuseret og tværgående kommunal indsats både borgernært, administrativt og politisk. I den politiske del er Økonomiudvalget i Odense Kommune i en unik position for yderligere at styrke sin rolle som strategisk omdrejningspunkt for at skabe den ny velfærd.

 

Dette kunne gøres ved, at Økonomiudvalget – på vegne af byrådet – tildeles en mere vægtig, strategisk portefølje i forbindelse med udvikling og den strategiske omstilling af velfærdsydelserne.

 

For at Økonomiudvalget kan udfylde sin rolle i forbindelse med en tilknyttet portefølje af programmer og indsatser anbefales det at skabe en tydelig, men fleksibel administrativ organisering og arbejdsform, der understøtter monitorering af programmer og indsatser.

 

Som konsekvens heraf samt af ønsket om at arbejde endnu mere effektivt med Ny virkelighed, Ny velfærd, ønsker Borgmesterforvaltningen at gennemføre en reorganisering og modernisering.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

a.    Økonomiudvalget definerer løbende den tværgående, strategiske portefølje, på vegne af byrådet, som led i Økonomiudvalgets ansvar for forberedelsen af større tværgående sager/opgaver af strategisk betydning for hele kommunen.

b.    Økonomiudvalget definerer den fælles strategiske portefølje ud fra følgende principper:

1.    Programmer, der har betydelig indvirkning på realisering af Ny Virkelighed, Ny Velfærd.

2.    Betydelige strategiske indsatser, der går på tværs af forvaltningsområder.

3.    Indsatser, der har afsæt i budget.

c.    Der oprettes en mindre programenhed med reference til Direktørgruppen, der har til opgave at sikre, at programmerne under Økonomiudvalgets portefølje tilrettelægges, forløber og styres hensigtsmæssigt i henhold til Økonomiudvalgets rolle.

d.    Økonomiudvalget godkender programportefølje for 2013.

e.    Borgmesterforvaltningen reorganiseres med henblik på øget strategisk koordination og understøttelse af Økonomiudvalgets portefølje samt behovet for tydelige strategiske og administrative partnerskaber med kommunens driftsområder.

f.     Økonomiudvalget godkender den foreslåede principskitse for Borgmesterforvaltningen.

g.    Stadsdirektøren varetager reorganiseringen af Borgmesterforvaltningen, der træder i kraft pr. 1/4 2013.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Vilkårene for kommunerne har som bekendt ændret sig markant de senere år med øget kompleksitet i opgaveløsningen, stigende individuelle forventninger og stadigt faldende ressourcer.

 

Odense Kommune har valgt at møde udfordringen proaktivt og udvikle velfærdssamfundet ved at finde nye veje for velfærden. Vi tænker først og fremmest på værdien for borgere og virksomheder, og vi går forrest, når det gælder inddragelse af kræfter, der ikke tidligere har været med til at skabe velfærdsydelser. Vi går også forrest, når det gælder involvering og forventningsafstemning med borgerne. Dels fordi prioritering er et grundvilkår for alle kommuner, men i særlig grad fordi vi tror på, at vi kan udvikle og fremtidssikre velfærden sammen med borgerne – med borgernes ressourcer og ud fra borgernes præmisser. Det er en del af byrådets strategi manifesteret i Ny virkelighed, Ny velfærd.

 

Den ny velfærd skabes på andre præmisser end dem, vi kender og er fortrolige med. Den ny virkelighed fordrer en anden logik end tidligere. En logik, hvor en bedre effekt for borgere og virksomheder ikke nødvendigvis er skabt af flere kommunale ressourcer, men snarere faciliteret af kommunale ressourcer på nye måder og i nye samarbejder.

 

Omstillingen til den nye velfærd og dermed nye samarbejdsformer og -relationer både internt og eksternt kræver en fokuseret og tværgående kommunal indsats både borgernært, administrativt og politisk.

 

I den politiske del er Økonomiudvalget i Odense Kommune i en unik position for yderligere at styrke sin rolle som strategisk omdrejningspunkt for at skabe den ny velfærd. Med udgangspunkt i mellemformstyret har fuldtidsansatte politikere en særlig forudsætning for at arbejde tæt og tværgående med de centrale udfordringer for kommunen.

 

Økonomiudvalgets helt centrale rolle gør sig også gældende, fordi udvalget samler kommunens fagområder og langt størstedelen af de politiske partier og dermed kan træffe tværgående, stabile politiske løsninger til gavn for borgere, virksomheder og investorer i byen.

 

Økonomiudvalget repræsenterer dermed et helhedsfokus, som omstillingen til ny velfærd i høj grad er afhængig af for at lykkes. Den ny virkelighed fordrer, at alle dele af kommunen arbejder smidigt og agilt sammen på tværs af forvaltninger, afdelinger og fagligheder. Ikke mindst, at den administrative og understøttende del af kommunen er skarpt fokuseret på understøttelse af kerneydelserne, tæt på – og sammen med – fagligheder og drift.

 

Det administrative samarbejde bygger således i dag på et stærkt uformelt samarbejde mellem forvaltningerne, hvor en stærk samarbejdsvilje danner grobund for de tværgående succeser. Kimen til dette samarbejde skal styrkes og udbygges. Udfordringen er imidlertid, at der ikke eksisterer et strategisk overblik over samarbejderne og hvilke dele af forvaltningerne, der arbejder sammen – og hvilke der ikke gør det, hvor det ellers er hensigtsmæssigt. Ligesom der ikke eksisterer en systematik, der effektivt understøtter værdikæden frem mod nye tværfaglige velfærdsløsninger.

 

Økonomiudvalget som strategisk omdrejningspunkt for Ny Virkelighed - Ny Velfærd

 

For at lykkes med at skabe nye velfærdsløsninger er der derfor et klart behov for, at den øverste politiske og administrative ledelse går foran i det tværgående arbejde og udstikker linier for, hvordan der arbejdes effektiv og agilt med de nye tværgående opgaver i tråd med Ny Virkelighed – Ny Velfærd, og hvordan traditionelle sektorinteresser kan løftes til en koordineret indsats med et langsigtet strategisk sigte.

 

Økonomiudvalget har initieret en organisationsudviklingsproces, der er forløbet hen over efteråret med inddragelse af Økonomiudvalg, Direktørgruppe samt - i de særskilte processer, der vedrører Borgmesterforvaltningen – ledere og medarbejdere herfra.

 

Som et væsentligt element i organisationsudviklingsprocessen er der gennemført netværksbaseret analyse blandt ca. 1.400 administrativt ansatte, der har medvirket til at give et overblik over det nuværende samarbejde samt give anbefalinger til områder, hvor der eksisterer et samarbejdspotentiale, der kan understøtte omstillingen til ny velfærd – til gavn for kommunens borgere og virksomheder.

 

Centrale anbefalinger på baggrund af netværksanalysen

 

Netværksanalysen påviser:

·         Den strategiske sammenhængskraft i Odense Kommune er forholdsvis stor. Samarbejdet og kendskab til kompetencer på tværs matcher lignende ledelsesniveauer i den private sektor – og betegnes som stærkere end sammenlignelige organisationer.

·         Ny Virkelighed, Ny Velfærd er en velkendt og stærk fortælling, der på administrativt niveau er udpræget anerkendt og forstået.

·         Borgmesterforvaltninger binder det tværgående arbejde sammen.

 

Netværksanalysen påpeger et behov for:

·         En stærkere understøttelse af tværgående, strategiske initiativer, hvis omstillingen til den nye velfærd skal lykkes. Understøttelsen kræver en enkel, tydelig og agil struktur.

·         Samarbejdsstrukturer og samarbejdskulturer, der i højere grad bringer forvaltningernes fagligheder i spil på tværs.

·         Stærke samarbejder, der kan udvikles og systematisk indgå i værdiskabelsen uafhængigt af den hierarkiske linieorganisation. Det gælder på tværs af afdelinger, og det gælder på tværs af forvaltninger.

·         Der sættes større fokus på den værdi, forvaltningerne bibringer udviklingsprocesser samt den konkrete velfærdsomstilling. Herunder, hvordan den understøttende og faciliterende rolle kan skabe værdi og fremdrift i den udvikling og omstilling. Dette kan bl.a. gøres gennem mere samskabelse og flere forretningsdrevne partnerskaber.

 

Jf. indstilling a., kunne en måde at sikre et strategisk, tværgående samarbejde på være at tildele Økonomiudvalget en mere vægtig, strategisk portefølje i forbindelse med udvikling og den strategiske omstilling af velfærdsydelserne. Særligt innovationsarbejdet kunne være en naturlig del af den strategiske portefølje.

 

Det vil ikke alene bane vejen for et bedre strategisk samarbejde med en større fælles indsigt i den samlede opgaveportefølje, men også sikre en langt tidligere inddragelse af rådmændene i implementeringen af fælles løsninger.

 

En strategisk portefølje (jf. indstilling c.) med reference til Økonomiudvalget fordrer en tydelig administrativ understøttelse og monitorering. Se Notat ”Fælles fokus mod ny velfærd” vedrørende den øverste politiske og administrative ledelses (sam)arbejdsformer, herunder beskrivelse af porteføljeledelse og programenhed, vedlagt i bilag 1

 

Det anbefales, at Direktørgruppen varetager porteføljeledelsen af programmer og indsatser fastlagt af Økonomiudvalget organiseret ud fra en programorienteret tilgang, hvor initiativretten og -forpligtelsen kan tildeles en eller flere givne forvaltninger, hvor det skønnes hensigtsmæssigt. Det bærende element er værdien for borgere og virksomheder.

 

Jf. indstilling b. foreslås det, at Økonomiudvalget – som led i Økonomiudvalgets ansvar for forberedelsen af større tværgående sager/opgaver af strategisk betydning for hele kommunen – definerer den fælles strategiske portefølje ud fra følgende principper:

 

1.    Programmer, der har betydelig indvirkning på realisering af Ny Virkelighed, Ny Velfærd

2.    Betydelige strategiske indsatser, der går på tværs af forvaltningsområder

3.    Indsatser, der har afsæt i budget

 

Principperne er fremkommet på baggrund af Økonomiudvalgets og Direktørgruppens seminar den 5/11 2012, hvor følgende indsatser af strategisk betydning for hele kommunen blev drøftet:

 

1.    Den samlede innovationsindsats, dvs. de 9 innovationsspor og velfærdseksperimentarierne/velfærdsteknologi.

2.    Strategisk tværgående fokus på koblingen mellem erhverv og arbejdsmarked, herunder kommunens rolle som samlet arbejdsgiver.

3.    Strategisk kommunikation, der styrker fortællingen og samskabelsen om Ny Virkelighed – Ny velfærd hos borgere, virksomheder, medarbejdere og samarbejdsparter

4.    Tryg by Vollsmoseindsatsen (indgår i Tryg by indsatsen)

5.    Sundhed

6.    Miljøpolitikken

7.    Erhvervs- og vækstpolitikken

8.    Politiske arbejdsformer og -vilkår i udvalg og byråd.

 

Det foreslås, at indsatserne 1-7 indgår i Økonomiudvalgets fælles strategiske portefølje for 2013, jf. indstilling d.; eventuelt tilføjet indsats 8, efter nærmere drøftelse.

Dog således, at organiseringen og afrapporteringen vil variere afhængig af typen af indsats og program – og i forhold til, hvilken fase indsatsen eller programmet befinder sig i. Fx forventes afrapportering på vedtagne tværgående politikker blot at være status, når handleplanen under politikken tilsiger det; hvorimod innovationssporene forventes at have mere kvalitative og mindre ensartede afrapporteringer for at kunne give den rette indsigt og for at matche hvert enkelt innovationsspors behov for fremdrift.

 

Modernisering af Borgmesterforvaltningen

 

Jf. indstilling e., f. og g., anbefales, at Borgmesterforvaltningen som naturlig konsekvens af netværksanalysens resultater, reorganiseres og igangsætter en organisationsudviklingsproces for at kunne honorere realiseringen af Ny virkelighed, Ny velfærd, herunder en sammenhængende opgaveløsning med øget værdi for borgere og virksomheder.

 

Økonomi

Den præcise økonomiske gevinst kan ikke opgøres, men sagen bidrager til, at innovationskraften og -evnen forbedres, så de politiske mål i budgettet indfries.

 

Bilag

2. Modernisering af Borgmesterforvaltningen (Modernisering af Borgmesterforvaltningen.pdf)
1. Fælles fokus mod ny velfærd - Økonomiudvalgets portefølje (Fælles fokus mod ny velfærd.pdf)

 

 

 

4. Forslag fra borgmester Anker Boye vedrørende indskudskapitalen i Fjernvarme Fyn A/S

Åbent - 2012/323185

 

Sagsresumé

I henhold til § 3 i byrådets forretningsorden fremsender borgmester Anker Boye hermed følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 12. december 2012:

 

 

”Fjernvarmen i Odense var tidligere en del af kommunen og kommunens samlede økonomi. Den 1/3 1981 trådte varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip imidlertid i kraft, og fra denne dag har indtægter og udgifter til varmeforsyning derfor skullet hvile i sig selv.

 

Da hvile-i-sig-selv-princippet først trådte i kraft den 1/3 1981, har Energitilsynet og Kammeradvokaten fastslået, at den markedsmæssige værdi af fjernvarmen før 1/3 1981 tilhører ejerne af fjernvarmen, nemlig Odense Kommune. Odense Kommune har derfor ifølge Kammeradvokaten og Energitilsynet en grundlovssikret ret til at få renter af den værdi, der var til stede i fjernvarmen den 1/3 1981 - denne værdi kaldes af Energitilsynet for indskudskapitalen.

 

På denne baggrund besluttede et enigt byråd den 4/5 2011 at anmelde den opgjorte indskudskapital i Fjernvarme Fyn A/S på 1.653,6 mio. kr. til Energitilsynet.

 

Et flertal i byrådet besluttede endvidere at anmode Energitilsynet om forrentning af denne indskudskapital for perioden 2007-2011. Den samlede forrentning for perioden 2007-2011 blev i byrådssagen fra 4/5 2011 anslået til at udgøre 446,9 mio. kr.

 

Af byrådssagen fra 4/5 2011 fremgår det endvidere, at byrådet med ansøgningen til Energitilsynet ikke har taget stilling til, hvorvidt eller i hvilket omfang byrådet ønsker at indregne forrentningen i varmepriserne. Dette skulle Økonomiudvalget først tage stilling til, når der forelå en afgørelse i Odense Kommunes sag.

 

Jeg kan konstatere, at anmodningen til Energitilsynet i sig selv nu har skabt usikkerhed om, hvorvidt fjernvarmeprisen vil stige. Den usikkerhed ønsker jeg ikke at bidrage til, da vi står i en økonomisk situation, hvor borgerne har brug for ro og sikkerhed omkring deres økonomi. Vi er i en tid, hvor det er afgørende med ro og sikkerhed om privatøkonomien. Det er nemlig fundamentet for, at vi tør bruge penge igen. Vi skal have gang i væksten, og for at det sker, skal vi skabe rammerne for, at vi tør bruge vores penge. Vi skal skabe sikkerhed og ro om borgernes økonomi.

 

Jeg indstiller derfor til byrådet, at Odense Kommune trækker sin ansøgning til Energitilsynet om forrentning af indskudskapital i Fjernvarme Fyn A/S tilbage.”

 

Indstilling

 

 

 

Sagsfremstilling

 

Økonomi

 

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Forslag fra byrådsgruppe C og V vedrørende indskudskapitalen i Fjernvarme Fyn A/S

Åbent - 2012/322801

 

Sagsresumé

I henhold til § 3 i byrådets forretningsorden fremsender byrådsgruppe C og V hermed følgende forslag til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 12. december 2012:

 

”På byrådsmødet 4. juni 2011 traf byrådet to beslutninger om indskudskapitalen i Fjernvarme Fyn A/S.

 

Et enigt byråd tiltrådte, at indskudskapitalen på 1.653,6 mio. kr. anmeldes til Energitilsynet, mens et flertal bestående af A og F besluttede, at Odense Kommune skal anmode om ret til at indregne forrentning af indskudskapitalen for perioden

2007-2011.

 

Odense Kommune har ikke indskudt kapital i fjernvarmeforsyningen. Omkostninger til etablering og drift af fjernvarmen har været afholdt over fjernvarmetaksterne. Ved at foretage en evt. udlodning af forrentningen af indskudskapitalen vil det betyde, at fjernvarmeforbrugerne kommer til at betale for investeringen en gang til.

 

Det vil efter Konservative og Venstres vurdering have stærkt uheldige konsekvenser for vores fjernvarmeforsyning, idet netop den billige fjernvarme er et stort aktiv for byen. Odense er kendt for sin veludbyggede, velfungerende og billige fjernvarme, og der er ikke tvivl om, at der med den øgede fokus, der er på hele energiområdet i fremtiden, også vil blive set på dette, når der skal tages stilling til, hvor man vil bosætte sig.

 

På denne baggrund indstiller Konservative og Venstre, at byrådet beslutter, at

 

  1. der ikke skal arbejdes for indregning af en forrentning af indskudskapitalen i varmepriserne.

 

B.    anmodningen til Energitilsynet om ret til at foretage en forrentning af indskudskapitalen for perioden 2007–2011 trækkes tilbage.”

Indstilling

 

 

 

Sagsfremstilling

 

Økonomi

 

Bilag

Ingen bilag.

 



6. Høring - frikommuneforsøg - 3. runde

Åbent - 2012/290986

 

Sagsresumé

Byrådet godkendte på mødet den 31/10 2012 11 frikommuneforsøg i forbindelse med 3. ansøgningsrunde. Ansøgningerne har i perioden fra 1/11 2012 - 15/11 2012 været i høring i diverse råd mv.

 

Ældre- og Handicapudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget har behandlet høringssvarene vedrørende deres respektive forsøg. De 3 forvaltningers bemærkninger og anbefaling på baggrund af høringssvarene fremgår af sagsfremstillingen.

 

I høringssvarene er der ingen kommentarer til Økonomiudvalgets ansøgning om fritagelse fra halvårsregnskabet og By- og Kulturudvalgets ansøgning om etablering af frizoner. Derfor har sagen ikke været behandlet i By- og Kulturudvalget.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet fastholder de på mødet den 31/10 2012 godkendte frikommuneansøgninger.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Tine Bue Jensen deltog ikke i mødet.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets, Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets og Børn- og Ungeudvalgets indstillinger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Fristen for indsendelse af frikommuneforsøg til den sidste ordinære ansøgningsrunde var den 1/11 2012. Byrådet godkendte på mødet den 31/10 2012 11 nye forsøg, der er indsendt til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Der har efterfølgende i perioden 1/11 2012 – 15/11 2012 været gennemført en høring af ansøgningerne i følgende råd mv.:

 

·         Handicaprådet

·         Ældrerådet

·         Integrationsrådet

·         Rådet for socialt udsatte

·         Bæredygtighedsrådet

·         Samarbejdsforum for frivilligt socialt arbejde

·         Det lokale beskæftigelsesråd

·         Grønt råd

Høringssvarene fremgår af bilagsmaterialet.

 

Ældre- og Handicapudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget har revurderet egne ansøgninger på baggrund af høringssvarene på møderne den 27/11 2012.

 

I høringssvarene var der ingen bemærkninger til Økonomiudvalgets ansøgning om fritagelse af halvårsregnskabet og By- og Kulturudvalgets ansøgning om etablering af frizone. Derfor har sagen ikke været behandlet i By- og Kulturudvalget.

 

I det følgende fremgår Ældre- og Handicapforvaltningens, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens og Børn- og Ungeforvaltningens bemærkninger til høringssvarene til deres respektive ansøgninger. Endvidere gives der en anbefaling på baggrund af høringssvarene.

 

Borgmesterforvaltningen

 

1. Fritagelse fra halvårsregnskabet

Med forsøget ønskes der fritagelse fra udarbejdelse og indsendelse af halvårsregnskaber til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Odense Kommune laver i forvejen en dybdegående og kvalitativ budgetopfølgning ved halvåret.

 

I høringssvarene er der ingen bemærkninger til ansøgningen, som derfor fastholdes.

 

By- og Kulturforvaltningen

 

2. Etablering af frizone

Der ønskes mulighed for at administrere et lettere erhvervsområde vest for den kommende letbanestation ved Rosengårdscenteret/Ikea som et forsøgsområde. Formålet er - i dialog med ejerne - at omdanne området til bolig- og serviceområde, hvilket er i lighed med den karakter, de øvrige stationære letbanearealer forventes at få.

 

I høringssvarene er der ingen bemærkninger til ansøgningen, som derfor fastholdes.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen

 

3. Styrket hverdagsliv via styrkelse af familie og netværk

Forsøget skal styrke pårørendes mulighed for at tage sig af den egentlige bruger af forvaltningens ydelser.

Som udgangspunkt har kommunen en forpligtelse til at rådgive pårørende, men kan ikke visitere den pårørende til ydelser. Kommunen ønsker med forsøget at udvide rammerne for anvendelse af servicelovens § 84 (aflastning).

 

Det forventes, at forvaltningens udgifter til en plejekrævende borger kan reduceres eller udskydes, hvis der støttes op om, at den pårørende eller netværket opretholder evnen og lysten til at deltage i plejen.

 

Kort opsummering af høringssvarene

Forvaltningens kommentarer til høringssvarene

Anbefaling

Integrationsrådet og Rådet for Socialt udsatte bakker fuldt op om forslaget, og førstnævnte fremhæver det værdimæssige aspekt.

 

Det lokale beskæftigelsesråd bemærker, at forslaget kan fortrænge ordinært arbejde.

 

Handicaprådet bemærker, at plejens kvalitet skal sikres.

 

 

 

 

Ældrerådet bemærker, at løsningen kan medføre administrative omkostninger.

 

Forslaget omhandler den type støtte og pleje, som pårørende og netværk kan klare og i forvejen giver. Hvis der er behov for faglig bistand træder kommunen til.

 

I samarbejde med borgerne skal sikres, at borgeren i så langt tid som muligt har et liv på egne præmisser uden involvering fra kommunens side. Dermed er forslaget i overensstemmelse med Ny virkelighed – Ny velfærd.

 

Forslaget skal ikke skabe yderligere administrative omkostninger for kommunen, men indgå i og supplerer de muligheder, som i forvejen findes.

Ansøgningen fastholdes.

 

 

 

4. Bedre udnyttelse af botilbud og plejeboliger

Botilbud i forbindelse med specialiserede behandlingstilbud er almene lejeboliger, som ikke kan opsiges, selv om beboeren ikke har gavn af behandlingstilbuddet længere. Ældre- og Handicapforvaltningen ønsker derfor at begrænse lejemålet til den periode, hvor borgeren har gavn af tilbuddet.

 

Alternativt ønskes, at Det Sociale Nævn kan træffe beslutning om flytning ud fra, at borgeren ikke drager nytte af tilbuddet. Det hæmmer borgerens udvikling, eller andre borgere har behov for tilbuddet.

 

·         Der skabes det nødvendige flow i botilbuddene, så borgerne på venteliste hurtigere kan få den nødvendige behandling (solidaritet med borgere på venteliste).

·         Tidsperspektivet er ofte en vigtig faktor for et effektivt borgerforløb, så en hurtigere indsats er en fordel.

·         Borgerne får de kommunale tilbud, som de har mest nytte af.

 

Kort opsummering af høringssvarene

Forvaltningens kommentarer til høringssvarene

Anbefaling

Integrationsrådet og Rådet for socialt udsatte ser positivt på forslaget.

 

Ældrerådet støtter forslaget om en yderligere parameter i Det sociale nævns afgørelse.

Hvis kommunen ønsker at opsige lejemål, skal der findes økonomisk passende alternativ og mulighed for økonomisk støtte i forbindelse med flytningen. Desuden skal borgeren være bekendt med muligheden for opsigelse ved indflytning.

 

Handicaprådet ønsker sikret, at borgerens egne ønsker vejer tungest i en vurdering om flytning.

Desuden ønskes, at en eventuel tvangsflytning skal godkendes af en uvildig instans.

Forvaltningen vil foretage en konkret og individuel vurdering af den konkrete borgers behov og situation og tilbyde hjælp herefter, fx et andet botilbud, der bedre kan leve op til borgerens behov.

 

Status i forhold til reglerne om flytning af en borger lige nu er, at borgers ønsker vejer tungest. Det er ikke nødvendigvis ensbetydende med, at det nuværende tilbud er det bedst egnede. Forslaget går ud på, at tillægge egnethed og kommunens forsyningspligt vægt i Det Sociale Nævns afgørelse.

Ansøgningen fastholdes.

 

 

5. Elektronisk oversigt over private firmaer

Dette er et frikommuneforsøg, som Fredensborg Kommune har fået godkendt, og som Ældre- og Handicapforvaltningen gerne vil arbejde videre med.

 

Ældre borgere anmoder ofte medarbejdere i forvaltningen om hjælp til at kontakte private firmaer, der tilbyder hjælp til praktiske opgaver, som ikke er omfattet af hjemmeplejens ydelser. Da kommunen af konkurrencehensyn ikke må henvise til bestemte private leverandører, må medarbejderne ikke hjælpe.

 

Odense Kommune har udviklet hjemmesiden Paletten, der giver overblik over foreninger og aktiviteter i Odense målrettet seniorer og mennesker med handicap, sindslidelser eller psykisk sårbarhed.

 

Forvaltningen ønsker at udvide Paletten til også at indeholde mulighed for at søge information om private firmaer, der leverer hjælp til opgaver, som ikke er omfattet af de kommunale ydelser.

 

Kort opsummering af høringssvarene

Forvaltningens kommentarer til høringssvarene

Anbefaling

Integrationsrådet bakker op om forsalget, men savner information om hvilke kriterier, de private virksomheder skal leve op til.

 

Både Ældreråd og Handicapråd forslår, at løsningen bliver adskilt fra den nuværende Paletten.

 

Handicaprådet mener i øvrigt ikke, at kommunen skal bruge ressourcer på at lave en hjemmeside med informationer, som kan findes andre steder på internettet.

De bemærker desuden, at en kommunal hjemmeside vil fremstille de anførte firmaer som kommunalt godkendte.

Kommunen vil ikke opstille kriterier for de private virksomheder, men vil gøre opmærksom på, at de ikke er særligt godkendte af kommunen.

 

Den tekniske løsning vil tage højde for, at de private virksomheder ikke bliver blandet sammen med de frivillige foreninger på Paletten.

 

Den nuværende efterspørgsel viser et behov for hjælp til at finde leverandører af praktisk hjælp.

 

På samme måde som de frivillige foreninger selv udfylder og opdaterer Paletten, skal de private virksomheder selv udføre hovedparten af arbejdet med at drive hjemmesiden.

Ansøgningen fastholdes.

 

 

6. Større fleksibilitet i anvendelsen af afgiftsfrie busser

Dette er et frikommuneforsøg, som Vejle Kommune har fået godkendt, og som Ældre- og Handicapforvaltningen gerne vil arbejde videre med.

 

En række plejecentre samt bo- og støttecentre har stor glæde af muligheden for at anskaffe afgiftsfrie busser. Især på handicap- og psykiatriområdet er brugen af afgiftsfrie busser dog forbundet med væsentlige begrænsninger. Derfor vil forvaltningen gerne havde udvidet rammerne for kørsel. Det ønskes blandt andet, at alle borgere, som er tilknyttet bo- og støttecentre, kan benytte busserne, og flere steder kan dele en bus.

 

Kort opsummering af høringssvarene

Forvaltningens kommentarer til høringssvarene

Anbefaling

Integrationsrådet ser positivt på forslaget.

Ingen bemærkninger

Ansøgningen fastholdes.

 

 

 

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

7. Fritagelse fra varighedsregler

Med forsøget vil kommunen få mulighed for at afprøve, at ledige (forsikrede og kontakthjælpsmodtagere) kan modtage tilbud om vejledning og opkvalificering i mere end 6 uger inden for første ledighedsperiode. Endvidere giver forsøget mulighed for, at forsikrede ledige kan modtage tilbud om deltagelse i virksomhedspraktik i op til 13 uger.

 

Kort opsummering af høringssvarene

Forvaltningens kommentarer til høringssvarene

Anbefaling

Integrationsrådet er positivt indstillet overfor forslaget, og bemærker, at der samtidig bør holdes fokus på, at de nye retningslinjer ikke åbner mulighed for at ”placere” borgere i nytteløs aktivering.

 

Rådet for socialt udsatte støtter forslaget.

Forvaltningen noterer sig de positive tilbagemeldinger på forslaget.

Ansøgningen fastholdes.

 

 

8. Fritagelse for regler om tilbud mv.

Forsøget betyder, at kommunen ikke længere er forpligtet til at følge lovens bestemmelser om, hvornår forsikrede ledige og kontakthjælpsmodtagere skal sendes i tilbud, men i stedet vil kunne tilrettelægge en mere individuel indsats. Forsøget betyder endvidere, at kommunen ikke længere er forpligtet til at afgive aktiveringstilbud til kontanthjælps- og dagpengemodtagere med en sammenhængende varighed på mindst 2 uger.

 

Kort opsummering af høringssvarene

Forvaltningens kommentarer til høringssvarene

Anbefaling

Integrationsrådet bakker op om forslaget.

 

Rådet for social udsatte finder, at forslaget er lidt svært at gennemskue men bemærker at det er positivt, at der lægges op til en mere individuel behovsbestemt indsats.

Forvaltningen noterer sig de positive tilbagemeldinger på forslaget.

Ansøgningen fastholdes.

 

 

9. Rådighed og sanktion (oktober 2012)

Forsøget vil give Arbejdsmarkedscentret mulighed for at organisere sig på en mere hensigtsmæssig og rationel måde, hvor det er beskæftigelsessagsbehandleren, der foretager al nødvendig sagsbehandling omkring sanktioner og Ydelsescentret, der alene sikrer den korrekte udbetaling.

 

Kort opsummering af høringssvarene

Forvaltningens kommentarer til høringssvarene

Anbefaling

Integrationsrådet ser positivt på forslaget.

 

Rådet for socialt udsatte finder forslaget fornuftigt og anbefaler, at der følges op ledelsesmæssigt.

Forvaltningen noterer sig de positive tilbagemeldinger på forslaget.

Ansøgningen fastholdes.

 

 

Børn- og Ungeforvaltningen

 

10. Fleksibel Skolestart

Ubberud Skole, Korup Skole og Søhusskolen arbejder med aldersintegrerede klasser med rullende skolestart i indskolingen. I forbindelse med den rullende indskoling er det af stor betydning, at eleverne kan rulle ind i skolen over hele året. Der ønskes derfor dispensation for bestemmelsen om, at forældre kan kræve, at deres barn skal starte i skolen den 1/8, det år barnet fylder 6 år.

 

Kort opsummering af høringssvarene

Forvaltningens kommentarer til høringssvarene

Anbefaling

Integrationsrådet har ingen indsigelser til forslaget, forudsat at forslaget udspringer af en solid erfaring på de enkelte skoler.

Herudover positiv tilkendegivelse fra Rådet for socialt udsatte.

Projektet evalueres løbende. Og erfaring opbygges. 

Ansøgningen fastholdes

 

11. Brobygning på produktionsskole

På Elsesminde, Odense Produktions-Højskole, ønskes der brobygningsforløb til folkeskoleelever. Løsningen er, at produktionsskolen i lighed med erhvervsskolerne modtager taxameter for denne ydelse. Ungdommens Uddannelsesvejledning efterspørger brobygningsforløb på produktionsskolen, men Elsesminde, Odense Produktions-Højskole, tilbyder ikke denne service, da der ikke er brobygningstaxameter til

produktionsskolen. Der er pligtig brobygning for folkeskoleelever i Odense Kommune, hvor folkeskoleeleverne deltager i forløb på en uddannelsesinstitution.

 

Kort opsummering af høringssvarene

Forvaltningens kommentarer til høringssvarene

Anbefaling

Positiv tilkendegivelse fra Integrationsrådet og Rådet for socialt udsatte.

Ingen bemærkninger.

Anbefalingen fastholdes.

 

Jf. ovenstående anbefales det, at de 11 frikommuneforsøg godkendt på byrådsmødet den 31/10 2012 fastholdes.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Høringssvar (Høringssvar.pdf)

 

 

 

7. Frigivelsessag Miljøhandlingsplan  

Åbent - 2010/034745

 

Sagsresumé

I august 2008 vedtog byrådet den første Miljøpolitik og en Miljøhandlingsplan for Odense Kommune. Efterfølgende blev der i budgetforlig 2008 afsat en budgetramme på i alt 50.600.000 kr. fordelt med 5.600.000 kr. i 2009 og 15.000.000 kr. pr. år i perioden 2010-2012.

 

Det blev med budgetforlig 2012 besluttet at anvende 10.000.000 kr. af 2012-budgetrammen til Tarup-Davinde i perioden 2012-2014. Efterfølgende blev der den 30/11 2011 frigivet forbrug i 2012 på 3.740.000 kr. til projekter på Miljøhandlingsplan 2012.  Der er derfor pt. et udisponeret beløb af 2012-budgetrammen på 1.057.000 kr.

 

Dertil kommer, at der ligger et udisponeret restrådighedsbeløb på

2011-budgetrammen på 3.060.000 kr. Det betyder, at der ud af den samlede budgetramme er et udisponeret beløb på 4.117.000 kr. Heraf er 4.060.000 kr. overført til 2013, og de resterende 57.000 kr. ønskes overført i forbindelse med regnskabsafslutning 2012.

 

Der har været et mindreforbrug i afsluttede projekter på Miljøhandlingsplan

2009/2010 på 1.042.265 kr., og, jf. statusrapportering til Økonomiudvalget den 5/11 2012 forventes der yderligere et mindreforbrug i en række projekter på Miljøhandlingsplan 2011/2012 på ca. 1.330.000 kr. I alt en tilbageførsel til Miljøhandlingsplanpuljen på ca. 2.372.265 kr., som ønskes overført til 2013. 

 

Der ønskes, jf. statusrapporteringen den 5/9 overført resterende midler på budgetrammen til 2013 til færdiggørelse af projekterne på Miljøhandlingsplanerne. Ifølge rapporteringen forventes det at være ca. 1.340.000 kr. (inkl. 760.000 kr. omdisponeret, jf. byrådsbeslutning af 11/4 2012). En endelig afrapportering inkl. regnskab udarbejdes ved udgangen af første kvartal 2013, når alle projekter er afsluttet. 

 

Ved udgangen af 2012 vil der ud over midler til færdiggørelse af projekterne dermed være et samlet ”restpuljebeløb” på 6.489.265 kr.

 

Med denne sag indstilles det på baggrund af beslutning i direktørgruppen den 11/6 2012, at der heraf frigives midler til fortsat organisering af bæredygtighedsarbejdet i 2013 i form af Bæredygtighedssekretariat, Bæredygtighedskoordinatorer samt Odense Bæredygtighedsråd på I alt 2.755.000 kr. Derudover indstilles det, at der som foreslået af Børn- og Ungeforvaltningen i statusrapporteringen i september frigives midler til fortsættelse af følgende to indsatser i 2013: ”Haver til maver” (410.000 kr.) samt Remida Center Odense (600.000 kr.).

 

Det indstilles yderligere, at det resterende beløb på 2.729.265 kr. disponeres senere i 2013 i forbindelse med udmøntning af den nye Miljøpolitik ”Bæredygtige Sammen” via det kommende tværgående strategiarbejde. 

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller efter drøftelse med By- og Kulturforvaltningen, at byrådet godkender:

 

  1. Der frigives i alt 2.750.000 kr. til fortsat organisering af bæredygtighedsarbejdet i 2013.

 

  1. Der frigives til fortsættelse af projekterne 410.000 kr. til ”Haver til Maver” samt 600.000 kr. til ”Remida Center Odense” i 2013.

 

  1. Det resterende beløb på 2.729.265 kr. disponeres senere i 2013 i forbindelse med udmøntning af den nye Miljøpolitik ”Bæredygtige Sammen” via det kommende tværgående strategiarbejde.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Status for Miljøhandlingplanens budgetramme

 

I august 2008 vedtog byrådet den første Miljøpolitik og en Miljøhandlingsplan for Odense Kommune. Efterfølgende blev der i budgetforlig 2008 afsat en budgetramme på i alt 50.600.000 kr. fordelt med 5.600.000 kr. i 2009 og 15.000.000 kr. pr. år i perioden 2010-2012.

 

Det blev med budgetforlig 2012 besluttet at anvende 10.000.000 kr. til Tarup-Davinde i perioden 2012-2014 af 2012-budgetrammen. Efterfølgende blev der den 30/11 2011 frigivet forbrug i 2012 på 3.740.000 kr. til en række projekter på Miljøhandlingsplan 2012. Der er derfor pt. et udisponeret beløb af 2012-budgetrammen på 1.057.000 kr.

 

Dertil kommer, at der ligger et udisponeret restrådighedsbeløb på 2011-budgetrammen på 3.060.000 kr. Det betyder, at der ud af den samlede budgetramme er et udisponeret beløb på 4.117.000 kr.

 

Der har været et mindreforbrug i afsluttede projekter på Miljøhandlingsplan 2010 på 1.042.265 kr., og, jf. statusrapportering af Miljøhandlingsplanen til Økonomiudvalget den 5/9 2012 forventes der yderligere et mindreforbrug i en række projekter på Miljøhandlingsplanen 2011/2012 på ca. 1.330.000 kr. I alt en tilbageførsel til Miljøhandlingsplanpuljen på ca. 2.372.265 kr.

 

Ved udgangen af 2012 forventes der således et samlet ”restpuljebeløb” på budgetrammen på ca. 6.489.265 kr.   

 

I september 2012 blev den nye tværgående Miljøpolitik ”Bæredygtige Sammen” vedtaget af Odense byråd.

 

Miljøpolitikken skal udmøntes via et tværgående strategiarbejde, og det vil både være Odense Kommune og andre aktører, som skal medvirke. Det er derfor fortsat nødvendigt med en organisering til at koordinere implementering af Miljøpolitikken i form af Bæredygtighedssekretariatet, Bæredygtighedskoordinatorer og Odense Bæredygtighedsråd.  Direktørgruppen besluttede den 11/6 2012 at indstille, at der i lighed med årene 2009-2012 anvendes 2.750.000 kr. til at finansiere fortsat organisering af bæredygtighedsarbejdet i 2013. Det omhandler Bæredygtighedssekretariat, Bæredygtighedskoordinatorer samt Odense Bæredygtighedsråd. 

 

Der er herefter et resterende restbudget på ca. 3.739.265 kr.

 

Forslag til fortsættelse af indsatser i 2013

 

Børn- og Ungeforvaltningen har i forbindelse med statusrapporten til Økonomiudvalget den 5/9 peget på, at to projekter på Miljøhandlingsplanen 2011/2012 fortsættes i 2013.  Beskrivelse af projekter og begrundelsen for at fortsætte dem er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Foreslået af

Titel og indhold

Begrundelse

Økonomi

i 2013

 

Børn- og  Ungeforv.

 

Haver til maver

Formålet med indsatsen er udvikling af pædagogiske og undervisningsmæssige tiltag i skoler samt i forhold til at få børn og unge mere ud i naturen og de grønne områder. Det sker i et samarbejde med Årstiderne omkring: ”Haver til maver”, hvor skolebørn kommer ud i skolehaver og lærer at dyrke og tilberede sund og klimavenlig kost. 18 klasser fra 5 forskellige skoler er med i projektet, der løber frem til udgangen af 2012. De 18 klasser kommer 8 gange i løbet året ud i deres skolehave, hvor de sår, luger, høster og laver mad over bålkomfur. Desuden lærer de om årstidernes skiften, økologi, dyrkning og tilberedning af madvarer, naturen osv. via en spændende og anderledes undervisningsform, hvor naturen og rammerne i skolehaven bruges til en anderledes pædagogisk tilrettelæggelse af undervisningen. Der er samarbejde med UCL omkring forskning i læring, og med Aarstiderne, som har stiftet Haver til Maver som en non-profit organisation.

 

 

På baggrund af de meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne, det velorganiserede ”set-up” (herunder

samarbejdet med eksterne parter), og

projektets overensstemmelse med

målene i den nye Miljøpolitik anbefaler Børn- og Ungeforvaltningen, at projektet videreføres i 2013.

 

410.000 kr.

 

Børn- og Ungeforv.

 

Remida Center Odense

Odense Kommune indgik i 2010 en aftale med Remida Odense, hvorefter Remida Odense i årene 2010, 2011 og 2012 har modtaget 600.000 kr. årligt mod til gengæld at formidle leg og læring gennem kreativitet, innovation og bæredygtige tiltag. Remida Odense stiller faciliteter og materialer til rådighed for skoler, institutioner og

borgere, hvor målgruppen får mulighed for at sætte fokus på, at tilsyneladende værdiløse materialer som fx overskudsproduktion fra lokale virksomheder er ressourcer, der kan genanvendes på nye måder og dermed indgå i kreative og uddannelsesmæssige formål.

 

På baggrund af de meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne, og projektets overensstemmelse med

mål i den nye Miljøpolitik – særligt det brede

bæredygtighedsbegreb, frivillighed og samarbejde med eksterne parter - anbefaler Børn- og Ungeforvaltningen, at projektet videreføres i 2013.

 

 

600.000 kr.

 

Økonomi

Indsats

Beløb

1.000 kr.

Budget

 

Budgetområde 1.7, Generelle puljer, anlægsprojekt "Miljøhandlingsplanen" / Udisponerede midler 2011 og 2012

 

Budgetområde 1.7, Generelle puljer, anlægsprojekt "Miljøhandlingsplanen" / Tilbageførte midler 2010

 

Budgetområde 1.7, Generelle puljer, anlægsprojekt "Miljøhandlingsplanen" / forventede tilbageførsel 2011/ 2012

 

I alt

 

 

 

4.117

 

 

1.042

 

 

1.330

 

 

6.489

Frigivelse på denne sag:

 

A. Organisering i 2013   

Bæredygtighedsråd med mødeaktivitet og sekretariat

Bæredygtighedssekretariat og -koordinatorer

 

B. Indsatser, som ønskes fortsat i 2013

Remida Center Odense

Haver til Maver

 

I alt

 

                             

              

                       

            750

2.000

 

 

            600

            410

 

3.760

Restrådighedsbeløb

Budgetområde 1.7, Generelle puljer, anlægsprojekt "Miljøhandlingsplanen".

 

          

2.729

Sagen har ingen betydning for kommunens kassebeholdning.

Bilag

Ingen bilag.

 



8. VandCenter Syd A/S - takster for 2013

Åbent - 2012/169108

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender forslag fra VandCenter Syd A/S om takster for vandforsyning og spildevandsafledning i 2013.

 

Selskabet foreslår, at vandafgiften ændres fra 7,05 kr. pr. m3 til 7,75 kr. pr. m3 ekskl. statsafgift. Målerafgiften fastholdes uændret på 480 kr. årligt. De anførte priser er ekskl. moms.

 

Takstforslaget indeholder en stigning i vandafledningsbidraget på 3,05 kr. pr. m3. Dette medfører, at den variable del af taksten stiger fra 22,85 kr. pr. m3 i 2012 til 25,90 kr. pr. m3 i 2013. Det faste bidrag pr. spildevandsstik fastholdes uændret på 500 kr. De anførte priser er ekskl. moms.

 

Takstforslaget for VandCenter Syd A/S er inden for det individuelle prisloft for 2013, som Forsyningssekretariatet har udmeldt for henholdsvis drikkevand og spildevand. Med de anførte prisstigninger følger VandCenter Syd A/S den model, selskabet bl.a., jf. Odense Kommunes spildevandsplan for 2011–2022, tidligere har signaleret, hvor taksterne over en årrække forventes at bevæge sig op mod selskabets individuelle prisloft. Herudover er der et par ekstraordinære forhold, bl.a. lukningen af Dalum Papir ultimo 2012, der har indvirkning på taksterne.

 

Priser for etablering af stikledninger til vand og spildevand samt afbrydelse af stikledning til vand er forhøjet med ca. 3,1 % i forhold til 2012, jf. prisindeks fra DANVA. Prisen for øvrige ydelser er i det væsentligste uændret i forhold til 2012.

Udkast til takstblad for 2013 er vedlagt sagen som bilag.

 

Investeringsbudgettet er i 2013 på 295.000.000 kr. For at kunne gennemføre de planlagte investeringer vil der i 2013 være behov for ekstern lånefinansiering på op til 75.000.000 kr. For at kunne sikre optimale lånevilkår for VandCenter Syd A/S anbefaler Borgmesterforvaltningen, at selskabets ønske om kommunal garanti for lånet svarende til Odense Kommunes ejerandel på 89 % imødekommes.

 

Forsyningssekretariatet vil i starten af 2013 udsende orientering om den ekstraordinære ansøgningsrunde vedrørende nye klimatilpasningsprojekter i 2013, som giver VandCenter Syd A/S mulighed for at ansøge Forsyningssekretariatet om tillæg til selskabets prisloft for 2013. By- og Kulturforvaltningen vil i samarbejde med VandCenter Syd A/S nedsætte en arbejdsgruppe for at finde klimatilpasningsprojekter, der kan søges om tillæg til. Det er pt. ikke muligt at sige noget om eventuelle projekters omfang, eller hvorvidt projekterne vil have indvirkning på selskabets takster. Såfremt dette bliver tilfældet, vil der blive fremlagt en ny takstsag.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

 

  1. Takstforslaget for 2013.

  2. Garantistillelse for lån i 2013 på op til 66.750.000 kr. fra Odense Kommune.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Det fremgår af hovedaftalen mellem Odense Kommune og VandCenter Syd A/S, at selskabets forslag til takster skal godkendes af Odense Byråd.

 

VandCenter Syd A/S har i overensstemmelse med hovedaftalen fremsendt forslag til takster for vandforsyning og spildevandsafledning i 2013.

 

Takstforslaget fra VandCenter Syd A/S er godkendt af selskabets bestyrelse på bestyrelsesmødet den 19/11 2012.

 

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

 

I forbindelse med ”Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold” med ikrafttrædelse den 1/7 2009 skal det statslige Forsyningssekretariat i henhold til ”Bekendtgørelse og prisloftregulering mv. af vandsektoren” hvert år fastsætte et prisloft for vandforsyning og et prisloft for spildevandsforsyning.

 

Takstforslaget for henholdsvis vand og spildevand er lavere end det prisloft Forsyningssekretariatet har udmeldt for VandCenter Syd A/S for 2013.

 

Takstforslag

 

Den solgte vandmængde forventes i 2013 at blive på ca. 8,9 mio. m3, hvilket er på niveau med skøn for 2012. 

 

Spildevandsmængden forventes i 2013 at blive på ca. 10,8 mio. m3, hvilket er ca. 0,3 mio. m3 lavere end skøn for 2012 og ca. 0,7 mio. m3 lavere end 2011. Hovedårsagen hertil er beskrevet efterfølgende.

 

Selskabets takstforslag for 2013 fremgår af nedenstående tabel:

 

 

Afgift, kr. (ekskl. moms)

Takster

2012

Takstforslag 2013

 

Udvikling

Vandafgift pr. m3

ekskl. statsafgift (6,13 kr./m3)

 

7,05

 

7,75

 

+ 9,9 %

 

Fast afgift (målerafgift)

 

480,00

 

480,00

 

+0,0 %

Fast bidrag på vandafledning

pr. spildevandsstik

 

500,00

 

500,00

 

 +0,0 %

Vandafledningsbidrag pr. m3 inkl. statsafgift

 

22,85

  

25,90

 

+ 13,3 %

 

Begrundelsen for de foreslåede takststigninger er illustreret i skemaet og beskrevet nedenfor.

 

Pris kr., ekskl. moms

Vand

Spildevand

 

 

 

Pris 2012 – ekskl. statsafgift

7,05

22,85

Ordinær stigning

 + 0,50

+ 1,75

Dalum Papir og Årslev Kommune

+ 0,00

+1,21

Pensionsforpligtelser

+ 0,20

+ 0,09

Pris 2013

7,75

25,90

Stigning, kr.

 + 0,70

+3,05

 

VandCenter Syd A/S har i de seneste år opereret med en jævn årlig stigningstakt for selskabets takster på henholdsvis 0,50 kr. pr. m3 for Vand og 1,75 kr. pr. m3 for Spildevand. De ordinære prisstigninger er i overensstemmelse med den model, selskabet tidligere år har signaleret om, at taksterne over en årrække forventes at bevæge sig op mod selskabets individuelle prisloft.

 

De ordinære stigninger i selskabets takster er begrundet i, at selskabet fortsat har et højt investeringsniveau. Stigningerne er dermed ikke afledt af selskabets driftsomkostninger, som styres stramt via prisloftet.

 

I 2013 er det ud over de ordinære prisstigninger nødvendigt med nogle yderligere takststigninger som følge af 2 andre forhold:

 

Årslev (den gamle kommune) har stoppet afledningen af spildevand til VandCenter Syd A/S ultimo 2011 og Dalum Papir lukker ultimo 2012. De økonomiske konsekvenser af de manglende 0,65 mio. m3 medfører isoleret set en takstforhøjelse på 1,21 kr. pr. m3 på vandafledningsbidraget.

 

I henhold til Vandsektorloven skal pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd udlånt fra Odense Kommune til VandCenter Syd A/S afregnes til kommunen i perioden frem til 1. januar 2020. Selskabet har hidtil betalt pensionsforpligtelsen i takt med den faktiske udbetaling til pensionerede tjenestemænd. De økonomiske konsekvenser heraf medfører isoleret set de anførte takstforhøjelser på 0,20 kr. og 0,09 kr.  

 

For en husstand med et årligt forbrug på 120 m3 betyder takstforslaget en årlig stigning inkl. moms på 597 kr. eller ca. 9,1 %.

 

Eksemplet med et årligt forbrug på 120 m3 fremgår af nedenstående tabel:

 

Afgift, kr.

(inkl. moms)

Takster

2012

Takstforslag 2013

Udvikling

i kr.

Vandafgift inkl. statsafgift på 6,13 kr. pr. m3

 

1.942,50

 

2.082,00

 

+ 139,50

 

Fast afgift (målerafgift)

 

600,00

 

600,00

 

 + 0,00

Fast bidrag på vandafledning pr. spildevandsstik

 

625,00

 

625,00

 

+ 0,00

Vandafledningsbidrag inkl. statsafgift

 

3.427,50

 

3.885,00

 

+457,50

 

I alt

 

6.595,00

 

7.192,00

 

+ 597,00

 

Ud over ovennævnte er der foretaget sædvanlig regulering af priser for etablering af stikledninger til vand og spildevand samt afbrydelse af stikledning til vand, som i henhold til prisindeks fra DANVA er forhøjet med ca. 3,1 % i forhold til 2012. Priser for øvrige ydelser er i 2013 i det væsentligste uændret i forhold til 2012.

 

Anlægsarbejder i 2013

 

Selskabets investeringsbudget forventes i 2013 at udgøre i alt ca. 295.000.000 kr. Investeringerne i 2013 fordeler sig således:

 

Beløb i kr.

Forslag 2013

Vand (kun Odense)

39.000.000

Spildevand

256.000.000

Total

295.000.000

 

 

Finansiering

 

Bestyrelsen for VandCenter Syd A/S har besluttet, at selskabets investeringsudgifter delvis skal finansieres via lånoptagelse. For at kunne gennemføre de planlagte investeringer i 2013 vurderer selskabet, at der vil være behov for ekstern lånefinansiering i 2013 på op til 75.000.000 kr. Den eksterne lånefinansiering påvirker ikke ejerkommunernes låneramme, idet lånebeløbet ikke overstiger den forventede anlægsudgift. Dette betyder, at Odense Kommune kan stille garanti uden påvirkning af lånerammen.

 

På baggrund af ovenstående ansøges ejerkommunerne om kommunal garanti for lån på op til 75.000.000 kr. i 2013 fordelt med garanti på 66.750.000 kr. fra Odense Kommune og 8.250.000 kr. fra Nordfyns Kommune.

 

Vejbidrag

 

I henhold til lovgivningen skal kommunerne betale et bidrag for afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje. Bidraget må maksimalt udgøre

8 %. Odense Kommune har indtil 2011 bidraget med 8 % af de årlige anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene, herunder de udgifter, der er til etablering af opstuvningsbassiner samt til etablering af anlæg for rensning af regnvand og overløb fra overløbsbygværker.

 

By- og Kulturudvalget har den 17/5 2011 besluttet, at vejvandingsbidraget nedsættes fra 8 % til 7 % med virkning fra 2012, idet udgifterne ikke skønnes at overstige et niveau på 7 %. For 2013 er bidraget fortsat uændret 7 %.

 

Der er uenighed om, hvorledes grundlaget for vandafledningsbidraget skal beregnes - altså fastsættelsen af bidragsprocenten. Konkurrencestyrelsen har rejst en række sager, hvor en kommunes vejbidrag i 2007-2010 har været fastsat til en lavere sats end det maksimale bidrag på 8 %, da man har anset dette for at være en uddeling eller vederlag til kommunen. Dette skal indberettes i henhold til den såkaldte stoplov og kan medføre modregning i kommunernes bloktilskud efter 60/40-modellen. Der er endnu ikke truffet endelig afgørelse i alle sager. Enkelte kommuner har dog fået godkendt dokumentation og beregning af bidragsprocenter lavere end de maksimale 8 %.

 

Odense Kommune vil udarbejde dokumentation og begrundelse for fastsættelsen af kommunens vejbidrag med udgangspunkt i en af de modeller, Forsyningssekretariatet har godkendt. Såfremt Forsyningssekretariatet mod forventning ikke kan godkende Odense Kommunes dokumentation, vil Odense Kommune blive modregnet i sit bloktilskud efter 60/40 modellen vedrørende en manglende betaling. For 2013 kan Odense Kommune blive modregnet med 528.000 kr. under forudsætning af, at der samtidig deponeres 792.000 kr., såfremt Forsyningssekretariatet lægger den maksimale bidragsprocent til grund for deres afgørelse.

 

De årlige anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene mv. forventes i 2013 at blive 132.000.000 kr. for investeringer i Odense Kommune, hvilket ved et vejbidrag på

7 % medfører et forventet bidrag fra Odense Kommune på 9.240.000 kr.

 

Den ekstraordinære ansøgningsrunde for prisloft for 2013

 

Der vil i starten af 2013 blive gennemført en ekstraordinær ansøgningsrunde hos Forsyningssekretariatet om tillæg til forsyningernes prisloft. Udgangspunktet er, at det fastsatte prisloft for 2013 fortsat er gældende, men der vil i forbindelse med den ekstraordinære ansøgningsrunde være mulighed for at ansøge om tillæg, der vedrører nye klimatilpasningsprojekter. Det vil således være muligt at søge om både tillæg for nye planlagte investeringer til klimatilpasning i 2013 og tillæg som følge af nye driftsomkostninger til miljø- og servicemål inden for klimatilpasning i 2013. Her vil der både kunne ansøges om tillæg til investering i traditionelle klimatilpasningsløsninger i forsyningerne og tillæg til understøttelse af kommunale investeringer i afledning og håndtering af regnvand. Forsyningssekretariatet vil i starten af 2013 udsende orientering om den ekstraordinære ansøgningsrunde.

 

By- og Kulturforvaltningen vil i samarbejde med VandCenter Syd A/S nedsætte en arbejdsgruppe, der skal vurdere klimatilpasningsprojekter, der eventuelt skal søges om tillæg til. Det er pt. ikke muligt at sige noget om eventuelle projekters omfang, eller hvorvidt projekterne vil have indvirkning på selskabets takster. Såfremt dette bliver tilfældet, vil der blive fremlagt en ny takstsag.

 

Økonomi

De kommunale merudgifter afholdes inden for forvaltningernes budgetrammer via de årlige pris- og lønreguleringer af budgetterne. Det skal bemærkes, at budgetrammerne ikke i tidligere sager om takstnedsættelser eller -forhøjelser er blevet reguleret særskilt.

 

I henhold til administrationsaftalen mellem Odense Kommune og VandCenter Syd A/S betaler selskabet garantiprovision på markedsvilkår, såfremt selskabet ønsker kommunal garantistillelse i forbindelse med lånoptagelse.

 

Bilag

1. Forslag til takster 2013 (Forslag til takstblad for 2013.pdf)

 

 

 

9. Fjernvarme Fyn A/S - takster for 2013

Åbent - 2012/169109

 

Sagsresumé

På byrådsmødet den 29/8 2007 godkendte byrådet overdragelsesbalance og aktionæroverenskomst for Fjernvarme Fyn A/S, herunder at fremtidige takster indtil videre godkendes som hidtil af byrådet. Borgmesterforvaltningen fremsender på denne baggrund indstilling fra selskabet med henblik på godkendelse af takster for 2013.

 

Selskabets takstforslag medfører, at taksterne fastholdes på uændret niveau i 2013 i forhold til 2012.

 

Fjernvarme Fyn vil i løbet af 2013 ændre opkrævningen af det faste bidrag fra rumbidrag til effektbidrag. Effektbidraget beregnes på grundlag af oplysninger fra BBR-registret, hvorved ajourføring og vedligeholdelse kan foregå automatisk. Ændringen er provenu neutral, hvilket betyder, at Fjernvarme Fyn samlet set vil opretholde en uændret indtægt fra de faste bidrag. Kundernes faste bidrag vil som udgangspunkt også være de samme som i dag.

 

Energitilsynet har i 2011 truffet afgørelse om omkostningsfordelingen på Odense Kraftvarmeværk med deraf følgende tilbagebetaling af ca. 250 mio. kr. til Fjernvarme Fyn A/S. Afgørelsen er efterfølgende blevet anket til Energiklagenævnet, som har truffet afgørelse om, at Energitilsynets afgørelse er ugyldig. Sagen er derfor nu tilbagevist til fornyet behandling i Energitilsynet. Det vides pt. ikke, hvornår der vil foreligge ny afgørelse i sagen, og hvilken kompensation Fjernvarme Fyn A/S i sidste ende vil modtage. Da byrådet skal godkende selskabets takster, vil beslutning om indregning af kompensationen i taksten blive forelagt byrådet til godkendelse.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Fjernvarme Fyns takstforslag for 2013.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Byråd godkendte på mødet den 29/8 2007 overdragelsesbalance og aktionæroverenskomst for Fjernvarme Fyn A/S, herunder at fremtidige takster indtil videre godkendes som hidtil af byrådet. Borgmesterforvaltningen fremsender på denne baggrund indstilling fra selskabet med henblik på godkendelse af takster for 2012.

 

Selskabets takstforslag medfører, at taksterne fastholdes på uændret niveau i 2013 i forhold til 2012.  

 

Takstforslaget forventes at blive godkendt af selskabets bestyrelse på bestyrelsesmødet den 3/12 2012.

 

Forbrugsbidrag, arealbidrag og målerbidrag

 

Med virkning fra 1/1 2013 er alle kunder konverteret til den nye energiafregning, hvor afregning af det variable forbrug sker i forhold til den forbrugte energimængde, som aflæses af de nye elektroniske målere. Herudover kommer et transportbidrag for mængden af fjernvarmevand, der løber igennem kundens bolig. Den fulde implementering af den nye afregningsform betyder, at den gamle takst for fjernvarmevand på 20 kr. ekskl. moms pr. m3 afskaffes.

 

Energibidraget fastholdes i 2013 uændret til 83,00 kr. pr. GJ, ligesom transportbidraget er fastholdt uændret til 4,00 kr. pr. m3. kr. pr. GJ. De nævnte priser er ekskl. moms.

 

I nedenstående tabel er vist sammensætningen af den årlige udgift for et standard parcelhus på 130 m2.

 

Kr. inkl. moms

Pris 2012

Pris 2013

Ændring

Målerbidrag

325

325

0

Effektbidrag (tidl. rumbidrag)

1.658

1.625

  *)   - 33

Forbrugt energi (GJ)

6.760

6.760

0

Transportbidrag (m3)

2.263

2.263

0

I alt

11.006

10.973

- 33

*)

Den lille justering i standardeksemplet ovenfor skyldes den nedenfor omtalte ændring af det gamle rumbidrag til effektbidrag. Beregningsmetoden bag standardeksemplet medfører den anførte ændring i eksemplet, men i praksis forventer selskabet, at ændringen vil være 0 eller tæt på 0.

 

Ændring af fast bidrag til effektbidrag

 

Fjernvarme Fyn vil i løbet af 2013 ændre opkrævningen af det faste bidrag fra rumbidrag til effektbidrag. Dette betyder, at selskabets kunder fremadrettet vil blive opkrævet et effektbidrag i forhold til arealet registeret i BBR (Bygnings- og Boligregisteret). Ændringen er foretaget, da den hidtidige metode med manuel opmåling på stedet hos den enkelte forbruger har været en ressourcekrævende proces, som også har medvirket til diskussioner og skønsbetragtninger. Derfor ændres beregningen til at være baseret på oplysninger fra BBR-registeret, hvorved ajourføring og vedligeholdelse kan foregå automatisk.

 

Ændringen er provenu neutral, hvilket betyder, at Fjernvarme Fyn samlet set vil opretholde en uændret indtægt fra de faste bidrag. Kundernes faste bidrag vil derfor som udgangspunkt være de samme som i dag.

 

Energitilsynets afgørelse om ændret omkostningsfordeling

 

Fjernvarme Fyn A/S indbragte i september 2008 spørgsmålet om fordeling af fællesomkostninger på Odense Kraftvarmeværk til Energitilsynet. Energitilsynet traf i 2011 afgørelse om, at der skulle tilbageføres ca. 250 mio. kr. til Fjernvarme Fyn. Vattenfall ankede imidlertid Energitilsynets afgørelse til Energiklagenævnet, som har truffet afgørelse om, at Energitilsynets afgørelse er ugyldig, fordi den er behæftet med en række fejl. Sagen er derfor nu tilbagevist til fornyet behandling i Energitilsynet, der skal inddrage disse forhold i en ny afgørelse. Det vides ikke, hvornår Energitilsynet på ny træffer afgørelse i sagen, og hvilken kompensation Fjernvarme Fyn A/S i sidste ende vil modtage. Da byrådet skal godkende selskabets takster, vil beslutning om indregning af kompensationen i taksten blive forelagt byrådet til godkendelse.

 

Anlægsinvesteringer i 2013

 

I Fjernvarme Fyn A/S’ budget for 2013 forventes der et samlet investeringsniveau på ca. 107,6 mio. kr. De budgetterede udgifter til renovering af ledningsnet er reduceret med ca. 59 mio. kr. i forhold til 2012. Årsagen hertil er dels, at mandskabsressourcer frigøres til de mange nye anlægsprojekter, og dels at vandtabet er væsentligt reduceret, hvorfor det på kort sigt er forsvarligt at reducere omfanget af ledningsrenoveringer. Nye anlægsprojekter i 2013 består bl.a. af de nye områder i Morud og Bredbjerg, hvortil Fjernvarme Fyn forventes at etablere distributionsnet og dermed gør det muligt for 558 husejere at koble sig på Fjernvarme Fyns net.

 

Låneordning

 

Nye fjernvarmekunder indenfor Fjernvarme Fyns forsyningsområde, som indgår aftale om køb af fjernvarme, kan tilbydes at benytte Fjernvarme Fyns låneordning. Låneordningen kan dække op til 95 % af udgifterne til etableringen af fjernvarmeinstallationen. Minimumsbeløb er 25.000 kr. og maksimumbeløbet er 125.000 kr. Alle lån er annuitetslån med løbetider på mindst 4 og højst 12 år. Låneordningen er i overensstemmelse med energitilsynets praksis om, at varmeforsyningerne kan låne forbrugerne penge til de interne installationer.

 

Garantistillelse i 2013

 

Det forventes, at der i slutningen af 2013 vil være behov for at tilføre selskabet likviditet via låneoptagelse til finansiering af det forholdsvis store anlægsprogram, ligesom låneordningen for nye fjernvarmekunder vil påvirke selskabets likviditet. Konkret behov for låneoptagelse vil blive forelagt bestyrelsen i løbet af 2013, ligesom der vil blive anmodet om garantistillelse på lånet hos ejerkommunerne.

 

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. I forbindelse med eventuelle takstændringer afholdes eventuelle kommunale mer- eller mindreudgifter inden for forvaltningernes budgetrammer via de årlige pris- og lønreguleringer af budgetterne. Der er ingen tradition for, at budgetrammerne i sager om takstnedsættelser eller -forhøjelser er blevet reguleret særskilt.

 

I henhold til administrationsaftalen mellem Odense Kommune og Fjernvarme Fyn A/S betaler selskabet garantiprovision på markedsmæssige vilkår, såfremt selskabet ønsker kommunal garantistillelse i forbindelse med lånoptagelse.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



10. Revidering af Odense Kommunes Beredskabsplan

Åbent - 2011/217731

 

Sagsresumé

Beredskabsplanen for Odense Kommune skal, jf. beredskabslovens § 25, stk. 3, revideres og vedtages af byrådet mindst én gang i hver valgperiode. Beredskabsplanen er senest behandlet i byrådet den 2/12 2009.

Indstilling

Beredskabskommissionen indstiller, at byrådet godkender forslag til revideret Beredskabsplan for Odense Kommune.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Brandvæsen har revideret beredskabsplanen for Odense Kommune. Udarbejdelsen er sket i samarbejde med forvaltningerne.

 

Det reviderede forslag til en beredskabsplan for Odense Kommune er den 5/9 2012 behandlet i Beredskabskommissionen. Planen er vedlagt sagen.

 

Beredskabsplanen for Odense Kommune skal, jf. beredskabslovens § 25, stk. 3, revideres og vedtages af byrådet mindst én gang i hver valgperiode. Beredskabsplanen er senest behandlet i byrådet den 2/12 2009.

 

Beredskabsplanen indsendes til Beredskabsstyrelsen til orientering efter byrådets godkendelse.

Formål med beredskabsplan for Odense Kommune.

Beredskabsplanens formål er at anvise, hvordan kommunen kan opretholde sin virksomhed i ekstraordinære situationer af forskellig art, fx under oversvømmelser, drikkevandsforurening, giftudslip og voldsomme brande.

 

Der er i beredskabsplanen lagt vægt på, at planen fremstår helhedsorienteret, enkel, brugervenlig og forankret i kommunens forvaltninger. Denne forankring er sikret gennem inddragelse af sekretariatschefkredsen og en beredskabsmedarbejder i Ældre- og Handicapforvaltningen, der sammen med Odense Brandvæsen vil være ansvarlig for beredskabsplanens indhold og ajourføring.

Beredskabsplan for Odense Kommunes opbygning

Beredskabsplanen er opbygget med udgangspunkt i Beredskabsstyrelsens vejledning i Helhedsorienteret Beredskabsplanlægning og består af en generel del og et antal delplaner. Delplanerne er forankret i den enkelte forvaltning, afdeling eller institution og skal sikre beredskabsparatheden i den enkelte forvaltning. Disse delplaner vedlægges ikke.

 

Beredskabsplanen skal angive klare retningslinier for, hvordan kommunen håndterer ekstraordinære hændelser. Herunder beskriver beredskabsplanen kommunens beredskabsniveauer, aktivering og sammensætning af krisestaben, krisekommunikation og information samt krisestabens koordinering af handlinger og ressourcer. 

Beredskabsplanen opererer med 3 beredskabsniveauer:

 

Beredskabsniveau grøn: Grøn er defineret som en hændelse, der ikke ændrer på det fastlagte service serviceniveau, og som håndteres i egen forvaltning.

 

Beredskabsniveau gul: Gult beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der muligvis forringer det fastlagte serviceniveau, og hvor ansvaret for løsningen ligger i den forvaltning, hvor hændelsen er identificeret, eventuelt med hjælp fra andre forvaltninger og/eller Odense Brandvæsen.

 

Beredskabsniveau rød: Rødt beredskabsniveau er defineret som en hændelse, der forringer det fastlagte serviceniveau, og som håndteres i krisestaben.

 

Det skal bemærkes, at Odense Kommune også har det beredskabsmæssige ansvar, selv om kommunens opgaver er udliciteret til private virksomheder, selvejende institutioner mv. Beredskabsplanen bør derfor også omfatte private institutioner, forsyningsvirksomheder mv., der udfører kommunale opgaver.

Offentliggørelse

Beredskabsplan for Odense Kommune offentliggøres på Odense Kommunes hjemmeside, hvor alle har adgang til den generelle del, mens delplanerne er til internt brug og kræver login. Login er tildelt udvalgte personer, der herved har adgang til delplaner og alarmeringslister.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Beredskabsplan (Generelplan rev. 11.10.2012pdf.pdf)

 

 

 



11. Forslag til ny restaurationsplan

Åbent - 2012/003415

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremlægger hermed i samarbejde med Odense Kommunes Bevillingsnævn forslag til ny restaurationsplan gældende fra 1/1 2013. De væsentligste punkter er:

 

  1. Udvidelse af området for restaurationsetablering i midtbyen.
  2. Mulighed for tildeling af nattilladelse til kl. 03, 04 og 05.
  3. Mulighed for tildeling af nattilladelse til enkelte ugedage.
  4. Øget opmærksomhed omkring sundhed og miljø, herunder understøttelse af Odense som tryg by, bl.a. ved oprettelse af et nattelivsforum.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Odense Kommunes Bevillingsnævn, at byrådet godkender forslag til ny restaurationsplan, der træder i kraft pr. 1/1 2013.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Byråd vedtog den første plan for restaurationsområdet i 1981. Planen er løbende blevet revideret og har sidenhen fået navnet Restaurationsplanen. Den nye restaurationsplan er blevet til i 2012 i samarbejde med en række aktører i restaurationsmiljøet, herunder Odense Cityforening, 3F, HORESTA, Restauratørforeningen af 1883, Fyns Politi, Odense Kommunes Tryg By-udvalg mfl. I den forbindelse er der udsendt spørgeskemaer til hele restaurationsmiljøet samt afholdt dialogmøde på rådhuset den 23/5 2012 med deltagelse af et repræsentativt udsnit af restauranter, caféer, diskoteker, ledere og studerende fra byens uddannelsesinstitutioner, politikere samt Fyns Politi.

Det er hensigten med restaurationsplanen, at den skal sætte rammerne for et velfungerende, trygt og ansvarligt restaurations- og festmiljø i Odense Kommune, hvor der samtidig er rum for konkurrencedygtige og varierede restaurationsvirksomheder.

 

Bevillingsnævnet anser det desuden for vigtigt, at restaurationsplanen i videst muligt omfang understøtter de mange spændende udviklings- og vækstmuligheder i byens nuværende og kommende kvarterer. I takt med, at byen udvikles, og nye kvarterer opstår eller genopstår i en anden form, skal der kunne søges om alkoholbevilling til påtænkte etablerede restaurationsvirksomheder i de nye områder i og uden for bymidten og service- og centerområderne.

 

Da visse dele af bymidten består af beboelsesområder, vil der derfor altid blive foretaget en konkret vurdering og afvejning i forhold til gener for omkringboende, når restaurationer ønsker en placering i eller i umiddelbar nærhed af beboelsesejendomme.

 

Odense Kommunes Bevillingsnævn træffer sine afgørelser med hjemmel i restaurationslovens bestemmelser. Restaurationsplanen er således kun vejledende for bevillingsnævnet i forbindelse med de afgørelser, nævnet træffer. Planen har sit fundament i både restaurationslovens bestemmelser, administrativ praksis samt erfaring og viden på området.

 

Planen er tillige praktisk anvendelig for kommende bevillingsansøgere, idet den indeholder oplysninger om, hvor og hvordan man søger om alkoholbevilling, oplister eksempler på begrænsninger og betingelser, der kan stilles i forbindelse med en alkoholbevilling og giver et overblik over, i hvilke områder der som udgangspunkt kan etableres restaurationsvirksomhed.

 

Forslaget til ny restaurationsplan for Odense Kommune indeholder en videreførelse af den nugældende restaurationsplans principper og hovedindhold, hvor dette ikke er blevet forældet på grund af lovgivningsmæssige ændringer.

 

Planen udvider dog tillige bevillingsnævnets muligheder på en række områder, hvoraf følgende skal nævnes:

 

  • Området for restaurationsetablering i midtbyen udvides i overensstemmelse med den byudvikling, der er i gang i Odense. Bymidten omkranser således nu centrum med gågaderne, firkanten omkring Benediktsgade, slagterigrunden, uddannelsesområdet omkring Lerchesgade, havnen og Basaren. Dermed er også området omkring Thomas B. Thriges Gade tænkt ind.

 

·         Der kan meddeles nattilladelse til kl. 03.00, 04.00 eller 05.00. Efter den nugældende restaurationsplan er der kun mulighed for at meddele nattilladelse til kl. 03.00 eller kl. 05.00. Nattilladelser til kl. 04.00 og 05.00 gives fortrinsvis til egentlige danserestaurationer, diskoteker, hoteller, kongrescentre og lignende.

Der vil fortsat ikke blive givet nattilladelser til restaurationsvirksomheder beliggende i beboelsesejendomme eller til restaurationsvirksomheder i umiddelbar nærhed af beboelseskomplekser, hvis dette efter en konkret vurdering skønnes at kunne indebære væsentlige gener for de omkringboende.

  • Nattilladelser kan gives til enkelte af ugens dage, eksempelvis natten til lørdag og/eller søndag.

 

  • Nattilladelser vil i førstegangstilfælde blive begrænset til 1 år (prøveperiode). En fornyelse af nattilladelsen vil herefter følge selve alkoholbevillingens periode.

 

Planen skal herudover understøtte Odense som en tryg by og motivere alle aktører til at tage del i ansvaret herfor. Der er derfor som noget nyt indført et afsnit om sundhed og miljø i planen. Bevillingsnævnet ønsker hermed at sende et klart signal om, at nævnet lægger vægt på, at restauratørerne udviser ansvarlighed i deres alkoholpolitik generelt og i forhold til unge i særdeleshed.

 

Endvidere lægger bevillingsnævnet vægt på, at restaurationslivet spiller en vigtig rolle i fortællingen om Odense by, og et af de elementer, der er afgørende for en god fortælling, er tryghed. I planen lægges der derfor op til, at der arbejdes med tryghed overalt i restaurationsmiljøet, blandt andet via følgende forebyggelsesinitiativer:

 

  • Fokus på de unges færden i nattelivet.
  • Udarbejdelse af en udskænkningspolitik og aftaler om bekæmpelse af aggressiv markedsføring osv. Som en del af den ansvarlige udskænkning bør alle bevillingshavere have en alkoholpolitik, der beskriver, hvordan man forholder sig til udskænkning. Bevillingsnævnet kan ved nye ansøgninger om alkoholbevilling eller fornyelse af eksisterende stille betingelser, der medvirker til at sikre ansvarlig udskænkning. Det drejer sig bl.a. om forbud mod aggressiv markedsføring og hård udskænkning.
  • Anvendelse af plasticglas.
  • Uddannelse af personale i fx udskænkningspolitik, ungekulturer, fakta om rusmidler, konflikthåndtering, brandbekæmpelse samt førstehjælp.

 

Uddannelsesinstitutionerne i Odense skal indgå som en del af samarbejdet, da fester og fredagsbarer er en naturlig og integreret del af det sociale liv på disse steder.

 

For at skabe de bedste rammer for et godt og trygt natteliv oprettes et nattelivsforum med deltagelse af by- og nattelivets aktører. Dette forum har til formål at lette dialogen nattelivets parter imellem og imellem disse og Odense Kommune. Nattelivsforum er tænkt som en platform, hvor by- og nattelivets parter kan mødes og samarbejde om projekter med betydning i forhold til oplevelsen af Odense som værende en by med et mangfoldigt, spændende og trygt natteliv.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Oversigtskort over Odense Kommune (Bilag 1 - Oversigtskort over Odense Kommune.pdf)
5. Typer af restaurationsvirksomheder (Bilag 4_2012120514144200.pdf)
3. Kort over bymidten (Bilag 2 - Oversigtskort over bymidten.pdf)
4. Kort over havnen (Bilag 3 - Oversigtskort over havnen.pdf)
1. Forslag til ny restaurationsplan (Ny restaurationsplan.pdf)

 

 

 



12. Odense Bys Kunstfond - godkendelse af årsregnskab 2011

Åbent - 2005/04411

 

Sagsresumé

Vedlagt fremsendes årsregnskab for 2011 for Odense Bys Kunstfond til byrådets godkendelse.

 

Regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til godkendelse.

 

 

 

Sagsfremstilling

Ingen.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Årsregnskab for 2011 (img-Z04103634-0001.pdf)

 

 

 

13. Forslag til høringssvar vedrørende Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027

Åbent - 2012/323247

 

Sagsresumé

Odense Kommune har fra Trafikstyrelsen modtaget ”Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027” i høring:

http://www.rm.dk/politik/udvalg/forretningsudvalget//visdagsorden?file=11-12-2012/Aaben_dagsorden/Bilag/Punkt_8_Bilag_2_.pdf

 

Det foreslås, at Odense Kommune afgiver følgende høringssvar:

”Høringssvar til "Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027"

Odense Kommune har i materiale af 10. oktober 2012 modtaget ”Trafikplan for den statslige jernbane 2012-2027” i høring.


Trafikplanen indeholder en lang række gode tiltag, men der mangler en samlet national strategi for trafik og mobilitet. Særligt på den samlede kollektive trafik er der ikke en klar strategi for, hvad vi skal fremadrettet. Her planlægger stat, regioner og kommuner ikke ud fra én samlet strategi. Endvidere er indsatserne på den kollektive trafik (banedelen) ikke koordineret med den øvrige trafik i tilstrækkeligt omfang.

 
Med udarbejdelsen af en samlet strategi kan der skabes den helt nødvendige kobling mellem den kollektive trafik og den øvrige trafik. Derved kan de to primære transportformer fremadrettet understøtte hinanden modsat i dag, hvor det er to stort set adskilte størrelser, hvad angår transportarbejdet.
 
Der gøres derfor i 6-by regi overvejelser om det ønskelige i en national strategi for trafik og mobilitet.

 
Odense Kommune er enig i, at jernbanen i fremtiden kommer til at spille en større rolle i forhold til at løse de trafik- og mobilitetsudfordringer, vi står over for. Jernbanen kan med den rigtige strategiske planlægning blive en meget stor del af løsningen på de udfordringer, vi står over for, også på klimaområdet.

 

Derfor kan en national strategi for transport og mobilitet med fordel tage afsæt i banens muligheder og udfordringer.

Skelettet i strategien for så vidt angår banedelen kunne være:

·         Timemodel mellem de store bysamfund (København, Odense, Esbjerg, Østkystbyerne, Aarhus, Randers og Aalborg)

·         Let- og nærbaneløsninger som opsamling til bykoncentrationerne (6 byerne)

·         Optimering af mobiliteten i de store byer med trafik- og mobilitetsplanlægning

 

For Odense Kommune er det derfor afgørende, at jernbanen påtager sig en central rolle i en effektiv infrastruktur på Fyn med Odense som omdrejningspunkt. Med den kommende letbane i Odense skal såvel timemodellen mellem landsdelene, som de fynske regionaltogsstrækninger tilgodeses i Trafikplanens prioritering, så potentialet for den kollektive trafik på Fyn fastholdes og udbygges.

 

Timemodellen mellem de store byer vil være et afgørende kvalitetsløft på fjernrejserne, hvor Odense har stor ind- og udpendling mod både København og Jylland.  Med en halvtredsprocents stigning i antal tog mellem Odense og Fredericia vil en udbygning af strækningen med yderligere kapacitet bidrage til kortere rejsetid mellem landsdelene som beskrevet i timemodellen.

 

Trafikplanen bør også pege på betydningen af regionaltoget mellem Odense og Fredericia, så der sikres en høj integration mellem toget og letbanen i Odense.

 

Tilsvarende skal Trafikplanen afspejle behovet for en opgradering af Svendborgbanen, hvor Hjallese Station bliver det centrale knudepunkt for rejsende mellem Sydfyn og det ny Odense Universitets Hospital og Syddansk Universitet.

 

Odense Kommune deltager gerne i det videre arbejde, så rammerne for fremtidens togbetjening af Odense kan udstikkes på et grundlag, der tilgodeser både de rejsende, byen og miljøet.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, at forslag til høringssvar godkendes og sendes til Trafikstyrelsen.

 

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

14. Etablering af nyt botilbud for Ældre- og Handicapforvaltningen

Åbent - 2012/068438

 

Sagsresumé

Denne sag indeholder 2 indstillinger til beslutning; en indstilling om omprioritering af bevilgede midler og en indstilling om frigivelse af midler.

 

I Budget 2012-2014 er der bevilget anlægsmidler til ”Etablering af nye botilbud for sindslidende, handicappede og ældre” samt ”Lindegården, ny afdeling i Minibo”.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen anbefaler at anvende midlerne til etablering af et nyt særforanstaltningstilbud med 16 boliger og et tilknyttet dagtilbud med 20 pladser samt til etablering af et botilbud på psykiatriområdet som en udvidelse af et eksisterende tilbud.

 

Baggrunden for anbefalingen er, at den eksisterende kapacitet af pladser til målgruppen er utilstrækkelig i forhold til den nuværende og kommende efterspørgsel. Derfor køber Odense Kommune pladser til Odense-borgere i målgruppen hos andre leverandører. Pladserne er ofte meget omkostningstunge enkeltmandsforanstaltninger. Ved at etablere en særforanstaltningsenhed til borgerne i målgruppen vil der kunne opnås en bedre ressourceudnyttelse. Indsatsen over for borgerne vil blive fagligt mere kvalificeret, fordi Odense Kommune i forvejen har stor erfaring og ekspertise med målgruppen.

 

Det nye byggeri skal fortrinsvis henvende sig til borgere med betydelige funktionsnedsættelser, primært på det psykiske- og sociale område og med problemskabende adfærd – de såkaldte særforanstaltninger. På grund af beboerens særlige adfærd skal botilbuddet placeres i et område i Odense Kommune med rimelig afstand til naboer.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender:

 

  1. Anlægsmidlerne afsat i budget 2012-2014 til ”Etablering af nyt botilbud for sindslidende, handicappede og ældre” samt til ”Lindegården, ny afdeling i Minibo”, omprioriteres til etablering af 16 pladser til særforanstaltninger for borgere med betydelige funktionsnedsættelser, primært på det psykiske og sociale område, samt til etablering af et botilbud på psykiatriområdet som en udvidelse af et eksisterende tilbud.

 

  1. Der frigives en anlægsbevilling ”Etablering af nyt botilbud for Ældre- og Handicapforvaltningen”, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, budgetområde 2.2, Plan og Byg, på 35.000.000 kr. fordelt med 5.847.000 kr. i 2012, 23.188.000 kr. i 2013 og 5.965.000 kr. i 2014.

 

  1. Anlægsbevillingen finansieres som beskrevet i økonomiafsnittet.

 

  1. Mindreforbruget tilføres kassen i henholdsvis 2012 med 153.000 kr. og i 2013 med 38.000 kr. og tages op af kassen og udmøntes igen i 2014 med 191.000 kr.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Tina Bue Jensen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets og Ældre- og Handicapudvalgets indstillinger.

 

 

 

Sagsfremstilling

I Budget 2012-14 er der bevilget anlægsmidler til ”Etablering af nye botilbud for sindslidende, handicappede og ældre” samt ”Lindegården, ny afdeling i Minibo”.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen anbefaler at anvende midlerne til etablering af et nyt særforanstaltningstilbud med 16 boliger og et tilknyttet dagtilbud med 20 pladser samt til etablering af et botilbud på psykiatriområdet som en udvidelse af et eksisterende tilbud.

 

Baggrunden for anbefalingen er, at den eksisterende kapacitet af pladser til målgruppen er utilstrækkelig i forhold til den nuværende og kommende efterspørgsel. Derfor køber Odense Kommune pladser til Odense-borgere i målgruppen hos andre leverandører. Pladserne er ofte meget omkostningstunge enkeltmandsforanstaltninger. Ved at etablere en særforanstaltningsenhed til borgerne i målgruppen vil der kunne opnås en bedre ressourceudnyttelse. Indsatsen over for borgerne vil blive fagligt mere kvalificeret, fordi Odense Kommune i forvejen har stor erfaring og ekspertise med målgruppen.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen ønsker med det nye særforanstaltningsbotilbud at udvide kapaciteten med 16 boliger og 20 dagtilbudspladser. Det nye byggeri skal fortrinsvis henvende sig til borgere med betydelige funktionsnedsættelser, primært på det psykiske og sociale område, og med problemskabende adfærd – de såkaldte særforanstaltninger.

 

Målgruppen er karakteriseret ved betydelige sociale funktionsnedsættelser, der hindrer, at borgerne kan indgå i fælleskaber uden massiv personalestøtte og kan desuden have selvskadende og/eller udad-reagerende adfærd over for andre personer eller inventar.

 

Den primære målgruppe for det nye byggeri vil være:

 

  • Unge/voksne borgere med en udviklingshæmning, der har en svært udad-reagerende eller grænseoverskridende adfærd.

 

  • Unge voksne borgere med autisme samt med betydelige vanskeligheder med at færdes sammen med andre i ikke-strukturerede sammenhænge og med at håndtere udefra kommende stimuli som fx støj.

 

  • Unge voksne borgere, der har modtaget en dom til en institution på grund af fx ildspåsættelser, seksuelle krænkelser eller voldsom adfærd over for andre. Borgerne kan ud over en udviklingshæmning have psykiatriske tillægsdiagnoser og/eller misbrug af alkohol eller andre rusmidler.

 

Byggeriets konstruktion og indretning skal tage særligt hensyn til sikkerhed, robusthed og mulighed for afskærmning. Det gælder boligernes beliggenhed i forhold til de nærmeste naboer og i forhold til hinanden, herunder ligeledes afskærmning mellem de forskellige målgrupper.

 

Boligerne forventes placeret i et område i Odense Kommune med rimelig afstand til naboer. Boligerne tænkes opført i klynger med 4 enheder pr. hus og indrettes med fokus på sikkerhed og fleksibilitet, så de for små økonomiske midler kan ændres til andre målgrupper.

 

Boligerne opføres som almene boliger.

 

I forbindelse med boligerne skal der etableres et dagtilbud for 20 personer. Dagtilbuddet ønskes indrettet med henblik på beskæftigelse i form af brændeforarbejdning, dyrehold, mark/havearbejde, idrætslignende aktiviteter mv.

 

I tilknytning til boligerne og dagtilbuddene etableres der nødvendige servicearealer for administration, plejepersonale mv.

 

Økonomi

 Udgifter til etablering af nyt botilbud

2012

2013

2014

I alt

Botilbud særforanstaltningsboliger (ikke kvalitetsfond)

2.847

0

0

2.847

Botilbud særforanstaltningsboliger (kvalitetsfond)

3.000

18.480

0

21.480

Botilbud på psykiatriområdet (ikke kvalitetsfond)

0

584

 

584

Botilbud på psykiatriområdet (kvalitetsfond)

0

4.124

5.965

10.089

 I alt

5.847

23.188

5.965

35.000

 

 

Finansiering:

 

2012

2013

2014

I alt

Ældreboliger

 

 

 

 

Lindegården - boligdel (ikke kvalitetsfond)            

1.500

-1.048

132

584

Boligtilbud for sindslidende – boligdel (ikke kval. fond)

1.500

1.670

-323

2.847

Pleje og omsorg ældre og handicap.

 

 

 

 

Lindegården - servicedel   (kvalitetsfond) 

1.500

7.622

967

10.089

Boligtilbud for sindslidende - servicedel (kvalitetsfond)

1.500

14.982

4.998

21.480

 I alt

      6.000

    23.226

     5.774

   35.000

 

Påvirkning af kassebeholdningen

153

38

-191

0

 

Som det fremgår, vil der være en positiv påvirkning af kassebeholdningen i 2012 og 2013, mens der vil være et kassetræk i 2014. Samlet set vil projektet ikke påvirke kassebeholdningen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

15. Frigivelse af anlægsmidler til opførelse af Korup Kultur- og Idrætscenter

Åbent - 2007/67391

 

Sagsresumé

Byrådet besluttede i 2006, at der skal opføres et kultur- og idrætscenter i Korup. Projektet er nu klar til igangsættelse, og der søges om frigivelse af den sidste del af anlægsbevillingen på i alt 31.118.000 kr. til udførelse af projektet.

 

Projektet består af en ny sportshal, en bevægelsessal, et selvbetjent bibliotek samt cafe og fællesarealer.

 

Korup Kultur- og Idrætscenter er udviklet i et tæt samarbejde mellem brugerne og fagforvaltningerne.

 

Byggeudvalget har godkendt projektet, og licitationsresultatet er inden for rammen af bevillingen.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at der frigives en anlægsbevilling på i alt 31.118.000 kr. til ”Korup Kultur- og Idrætscenter” fordelt med 3.459.280 kr. i 2012 og 27.658.720 kr. i 2013, og som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i budget 2012-13.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Baggrunden for beslutningen om at bygge Korup Kultur- og Idrætscenter er at styrke foreningslivet i Korup og omegn.

 

En tæt dialog mellem brugerne og fagforvaltningerne er bærende i projektet med at udvikle gode fysiske rammer for et stærkt lokalsamfund.

 

Projektet indeholder foruden en sportshal og bevægelsessal med springgrav, en biblioteksfilial med mulighed for døgnåbent og et foyer- og caféområde med mulighed for kulturelle events.

 

Byggeriet orienterer sig mod Korup skole, som er en aktiv bruger af anlægget.

 

Der åbnes op til den eksisterende hal, så der bliver en optimal forbindelse mellem det eksisterende byggeri og nybyggeri.

 

I forbindelse med byggeriet løses også de trafikale udfordringer til Korup Skole og Korup Kultur- og Idrætscenter med etablering af ”kiss an ride” anlæg.

 

Korup Kultur- og Idrætscenter opføres under størst mulig hensyn til miljøet, og der lægges vægt på, at centret bliver indbydende for alle brugere - børn, unge, voksne, ældre samt handicappede.

 

Økonomi

Budgettet til Korup Kultur- og Idrætscenter er pt. placeret med 6,9 mio. kr. i 2012 og 12,8 mio. kr. i 2013.

 

Den resterende anlægsbevilling til Korup Kultur- og idrætscenter udgør i alt 31.118.000 kr., og foreslås frigivet med 3.459.280 kr. i 2012 og 27.658.720 kr. i 2013.

 

Dette vil ikke påvirke kommunens kassebeholdning, da der er taget højde for den ændrede periodisering i anlægsopfølgningen pr. 1/10 2012, som forelægges byrådet den 28/11 2012.

 

Der forventes udgifter til afledt drift på årligt ca. 950.000 kr. ved helårseffekt. Denne vurdering indgår i kommunens samlede skøn over fremtidige udgifter til afledt drift af anlæg.

 

Sagen påvirker derfor ikke kommunens serviceudgiftsramme.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

16. Anlægsbevilling til P-henvisning, implementeringsplan

Åbent - 2012/299896

 

Sagsresumé

By- og Kulturudvalget vedtog på mødet den 11/9 2012 P-strategien for Odense Kommune. P-strategien omfatter blandt andet et ambitiøst henvisningssystem, der let og enkelt skal lede trafikanter til de ledige offentlige parkeringspladser. Derved minimeres P-søgetrafikken, og de enkelte P-pladser udnyttes bedre.

 

Udarbejdelsen og implementeringen af P-henvisningssystemet deles op i 3 etaper. Etape 1 og 2 med kortlægning, analyse, udarbejdelse af udbudsmateriale og implementering. Etape 3, hvor P-henvisningssystemet udvides.

 

Der ansøges om anlægsbevilling på 1.000.000 kr. i 2013 til udarbejdelse af implementeringsplan. Anlægsbevillingen foreslås finansieret af det afsatte rådighedsbeløb på ”Kvarterplan, By- havn” i 2016.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Det i sagsfremstillingen beskrevne projekt igangsættes.

  2. Der frigives en anlægsbevilling ”P-henvisning, implementeringsplan”, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik, på 1.000.000 kr. i 2013.

  3. Anlægsbevillingen finansieres ved en fremrykning af afsat rådighedsbeløb på budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, ”Ramme til finansiering af Kvarterplan By- havn” i 2016, jf. Økonomiafsnit.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturudvalget vedtog på mødet den 11/9 2012 P-strategien for Odense Kommune. P-strategien omfatter blandt andet et ambitiøst henvisningssystem, der let og enkelt skal lede trafikanter til de ledige offentlige parkeringspladser. Derved minimeres P-søgetrafikken, og de enkelte P-pladser udnyttes bedre.

 

Udarbejdelsen og implementeringen af P-henvisningssystemet deles op i 3 etaper:

 

Etape 1 (2012-2013):

  • Mobilguide laves med oversigt over P-pladser inklusive antal pladser.
  • Analyse af datagrundlag. Data fra P-automater analyseres for at finde ud af, om antallet af belagte pladser kan bestemmes på baggrund af antallet af købte billetter. Etape 1 er en undersøgelsesfase, hvor det skal undersøges, om P-automaterne kan give præcist nok data, eller om der skal vælges en anden detekteringsform.
  • Mobilguiden udvides til at omfatte virtuel henvisning (ikke rutehenvisning) til ledig parkeringsplads. I mobilguiden kan man i dag se, hvor de offentlige parkeringspladser er, men ikke, om der er ledige båse tilbage. Derfor vil trafikanterne på travle dage skulle cirkle mellem de forskellige parkeringspladser uden at vide, hvor de ledige pladser er. Det nye bliver, at man på kortet i mobilguiden vil kunne se, hvor mange ledige båse der er tilbage på hver parkeringsplads og derved målrettet kan køre derhen.

    Det forudsættes, at data fra P-automaterne kan benyttes til at detektere de ledige pladser. Ellers skal der først findes en ny detekteringsteknik, inden servicen kan implementeres. Senere udvides dette, så trafikanter vil kunne få vist en direkte rutehenvisning i et kort på deres smartphone/GPS.
  • Opstart på proces med at inkludere offentligt tilgængelige, private parkeringspladser. Det undersøges, hvilke private parkeringspladser der kan være relevante at inddrage, og hvor der senere skal være dialog med ejeren. Succesraten for dette kendes ikke.

 

Etape 2 (2013-2015):

  • Kortlægning af følgende spørgsmål:
    • Hvilke ruter skal trafikken ledes ind ad, og hvor skal henvisningerne være?
    • Hvad skal der henvises til – enkelte P-pladser/zoner?
    • Hvilken type henvisning skal anvendes – passiv/dynamisk skiltning?
    • Hvilken type detekteringsteknik skal benyttes?
    • Koordinering med trafikplanlægning.
    • Drift af P-henvisningssystemet.
  • Udarbejdelse af udbud.
  • Afholdelse af licitation.
  • Implementering af P-henvisningssystemet.

 

Etape 3 (2015 og frem):

  • P-henvisningssystemet udvides til også at omfatte offentligt tilgængelige, private parkeringspladser.

 

Tidsplan for processen

  • Dagsorden med samlede økonomiske konsekvenser for P-henvisningssystemet fremlægges til politisk behandling, juni 2013.
  • Udsendelse af udbudsmateriale, august 2013.
  • Licitation, november 2013.
  • Opsætning af skilte, december 2013 – ultimo 2014.
  • Igangsættelse af P-henvisningssystemet, 2015.

 

Økonomi

I første omgang indstilles det, at der frigives 1.000.000 kr. fra ”Rammen til finansiering af Kvarterplan, By, havn” i 2016, hvor der er afsat et rådighedsbeløb på 7.600.000 kr.

 

Forslaget vil samlet set være budgetneutralt i budgetperioden, men vil medføre et midlertidigt kassetræk på 1 mio. kr. i 2013.

 

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



17. Posten/Dexter - Driftsaftale samt Leje- og inventaraftale for 2013 til 2016

Åbent - 2012/176878

 

Sagsresumé

Musikudvalget under Statens Kunstråd har genudpeget Posten/Dexter som regionalt spillested i perioden 2013-2016. Den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden har i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen udarbejdet henholdsvis en driftsaftale og en leje- og inventaraftale for samme periode til Odense Byråds godkendelse.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Driftsaftale mellem Odense Kommune og den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden for perioden 1/1 2013 til 31/12 2016.

 

  1. Leje- og inventaraftale for 2013-2016 mellem Odense Kommune og den erhvervsdrivende fond, Odense Live Fonden.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Poul Falck deltog ikke i behandlingen af dette punkt på grund af inhabilitet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Statens Kunstråds Musikudvalg indgår aftaler med regionale spillesteder. Således blev Posten/Dexter udvalgt til et blandt i alt 19 regionale spillesteder i Danmark for perioden 2013-2016.

 

Statens Kunstråds Musikudvalg har besluttet, at de regionale spillesteder i kontraktperioden 2013-2016 skal realisere formål og vision gennem målrettede aktiviteter inden for fem strategiske områder:

 

  • Koncertvirksomhed
  • Udvikling af musiklivet, herunder vækstlag og smalle genrer
  • Publikumsudvikling, markedsføring og kommunikation
  • Eksternt samarbejde
  • Professionel ledelse, organisation og opgaveløsning

 

Det forventes således, at de regionale spillesteder bidrager til at formidle og præsentere regional, national og international rytmisk musik af høj kvalitet samt at holde prioriteret fokus på udvikling og nytænkning.

 

På baggrund af ovenstående har den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen udarbejdet henholdsvis en driftsaftale og en leje- og inventaraftale for perioden 2013-2016.

 

Posten/Dexter overgik i maj 2012 fra kommunal administration til erhvervsdrivende fond under betegnelsen Odense Live Fonden. Det er fondens vision for Posten, at det skal være hele Fyns regionale spillested. Ligeledes skal Dexter være Fyns mest intime spillested med en tæt dialog mellem artist og publikum. Det forventes, at der på Posten afholdes i alt 110 koncerter årligt. For Dexter forventes 160 koncerter årligt.

 

Odense Kommune er offentlig tilsynsmyndighed. Dette indebærer, at By- og Kulturforvaltningen vil deltage i Odense Live Fondens bestyrelsesmøder, dog uden stemmeret. Ydermere indsender Odense Live Fonden årligt en systematisk opfølgning på det foregående års aktiviteter sammen med et revideret regnskab. Ligeledes gennemføres en midtvejsevaluering med Statens Kunstfond i henhold til ovenstående fem strategiske områder.

 

Økonomi

Der er i Odense Kommunes vedtagne budget for 2013 og overslagsårene 2014-2016 afsat et beløb på 2.679.980 kr. til Odense Live Fonden.

 

Odense Live Fonden og Odense Kommune har udarbejdet en leje- og inventaraftale for perioden 2013-2016. Af aftalen fremgår det, at det lejede er beliggende på Østre Stationsvej 35, 5000 Odense C.

 

Den årlige leje udgør 1.027.650 kr., hvilket lejer modtager i årligt tilskud fra Odense Kommune. Det lejede skal primært anvendes til kulturelle aktiviteter, men må også anvendes til erhvervsmæssige aktiviteter som konferencevirksomhed, udlejning og receptioner. Disse aktiviteter foregår på markedsvilkår. Såfremt det lejede anvendes til kommercielle arrangementer, fratrækkes der 2.815 kr. (2013-priser) pr. dag til kommercielle aktiviteter i lejetilskuddet.

 

Da sagen vedrører en aftale på 4 år, skal Statsforvaltningen godkende aftalen.

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

1. Driftsaftale mellem Odense Kommune og den erhvervsdrivende fond Odense Live Fonden for perioden 1. januar 2013 til 31. december 2016 (Driftsaftale.pdf)
2. Leje- og inventaraftale for 2013 - 2016 mellem Odense Kommune og den erhvervsdrivende fond, Odense Live Fonden (Lejeaftale.pdf)
3. Underskrevet rammeaftale 2013 - 2016 med Statens Kunstfonds Musikudvalg (img-Y08111009-0001.pdf)

 

 

 



18. Ændring af regulativ for erhvervsaffald

Åbent - 2012/137795

 

Sagsresumé

Forslag til regulativ for erhvervsaffald har været i offentlig høring i 4 uger.

 

Odense Byråd vedtog på mødet den 12/9 2012 at sende By- og Kulturforvaltningens forslag til regulativ for erhvervsaffald i offentlig høring. Høringsperioden har været fra den 14/9 2012 til den 12/10 2012.

 

Regulativet har været i høring på Odense Kommunes høringsportal. Derudover har By- og Kulturforvaltningen holdt møder med repræsentanter fra erhverv om ændringerne med hensyn til betaling for adgang til genbrugspladserne.

 

I høringsperioden modtog Odense Kommune ingen bemærkninger fra borgere eller virksomheder om regulativforslaget.

 

Der er derfor kun foretaget enkelte redaktionelle rettelser i regulativet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender regulativ for erhvervsaffald.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Regulativ for erhvervsaffald (Regulativ for erhvervsaffald 291012.pdf)

 

 

 

19. Muligheder for delegation i lokalplansager

Åbent - 2012/304078

 

Sagsresumé

Indtil den seneste ændring af planloven pr. 1/7 2012 har alle planforslag og endelige planer været behandlet i byrådet. Der er nu mulighed for, at byrådet kan overlade lokalplanbeslutninger til By- og Kulturudvalget eller til By- og Kulturforvaltningen. Dog skal planstrategi, kommuneplanrevision, kommuneplantillæg af strategisk betydning, fx Ring 3, altid byrådsbehandles.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at kun endelig vedtagelse af lokalplaner behandles i byrådet, mens lokalplanforslag i fremtiden som hovedregel kun behandles i By- og Kulturudvalget. Det betyder, at lokalplanforslagene kan sendes i offentlig høring straks efter udvalgsbehandlingen. Forslaget vil spare tid både for byrådet og for investorer samtidig med, at den demokratiske proces med mulighed for at drøfte lokalplanforslagene med eventuelle indsigelser i et åbent byrådsmøde fortsat er til stede.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at By- og Kulturudvalget bemyndiges til at godkende lokalplanforslag til offentliggørelse, sådan at byrådet som udgangspunkt alene godkender endelige lokalplaner.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalget bemærker i den forbindelse, at det er vigtigt, at forvaltningen kommunikerer offensivt omkring de fremtidige offentliggørelser af lokalplansager.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Det fremgår af sagen, at indstillingen knytter sig til den skitserede løsning 2, hvorfor det præciseres, at forslag til ikke strategiske kommuneplantillæg også er omfattet af den foreslåede delegation til By- og Kulturudvalget Det endelige kommuneplantillæg skal som udgangspunkt godkendes af byrådet.

 

 

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturudvalget og byrådet behandler hvert år en betydelig mængde sager om planlægning. Den seneste ændring af planloven, lov nr. 579 af 18. juni 2012, åbner mulighed for, at byrådet nu kan vælge at overlade nogle af beslutningerne til By- og Kulturudvalget eller til By- og Kulturforvaltningen.

 

Det fremgår af bemærkninger til lovforslaget, at begrundelsen for at afskaffe forbud mod delegation er ønsket om at afbureaukratisere en meget tung proces, hvor det i dag er nødvendigt med 2 byrådsbehandlinger i alle lokalplansager.

 

Det fremgår også af bemærkningerne, at det med den nye lov fortsat sikres, at de planbeslutninger, der ud fra en generel betragtning anses for at være af væsentlig betydning for kommunen, altid skal behandles af byrådet. Det gælder vedtagelse af planforslag eller endelig vedtagelse af planforslag til revision af kommuneplanen, der er besluttet i byrådets strategi for kommuneplanen, det vil sige planstrategi, kommuneplanrevision og kommuneplantillæg af strategisk betydning.

 

Byrådet kan opretholde nuværende procedure med 2 behandlinger eller vælge en af følgende løsninger:

  1. Byrådet kan delegere både behandlingen af lokalplanforslag/kommuneplantillæg og endelig vedtagelse af lokalplan/kommuneplantillæg til By- og Kulturudvalget i det omfang, tillægget ikke er strategisk og dermed omfattet af delegationsforbuddet.

  2. Byrådet kan vælge generel delegation af behandlingen af lokalplanforslag/ikke strategiske kommuneplantillæg til By- og Kulturudvalget, mens byrådet fortsat endeligt vedtager lokalplanerne/kommuneplantillæggene.

  3. Byrådet kan vælge at behandle alle lokalplanforslag/kommuneplantillæg og delegere den endelige vedtagelse af alle lokalplanforslag/ikke strategiske kommuneplantillæg til By- og Kulturudvalget.

  4. Byrådet kan vælge at behandle alle lokalplanforslag/kommuneplantillæg og delegere den endelige vedtagelse af planforslaget/kommuneplantillæg til By- og Kulturudvalget eller forvaltningen, når der ikke er indkommet bemærkninger til forslaget, og det derfor vedtages uændret.

  5. Byrådet kan vælge at delegere behandlingen af mindre betydningsfulde/driftsorienterede lokalplanforslag/kommuneplantillæg til By- og Kulturudvalget, mens den endelige godkendelse af forslaget gives af byrådet.

  6. Byrådet kan vælge at træffe beslutning fra sag til sag om, hvorvidt endelig vedtagelse af en lokalplan kan overlades til By- og Kulturudvalget eller forvaltningen jf. forslag 4.

 

Fordele og ulemper ved delegation af beslutningskompetence

 

Det bemærkes, at der, jf. indledningen til sagsfremstillingen, også ville kunne vælges delegation til By- og Kulturforvaltningen som supplement til de allerede nævnte forslag 1-3 og 5-6 ovenfor.

 

Blandt forslagene ovenfor er forslag 1 det mest radikale, fordi delegationen her indebærer, at byrådet som udgangspunkt ikke får mulighed for at drøfte indholdet af lokalplanforslagene på åbne byrådsmøder. Al behandling vil foregå på lukkede udvalgsmøder, hvor borgerne og pressen ikke er til stede eller helt uden politisk behandling, hvis der i stedet delegeres til forvaltningen.

 

Forslag 2 vil indebære, at byrådet som udgangspunkt kun skal behandle en lokalplansag én gang. På den måde frigøres der tid til andre indsatser. En anden fordel er en afkortning af den administrative proces. Hvis By- og Kulturudvalget får mulighed for at beslutte at offentliggøre et lokalplanforslag uden først at skulle afvente forslagets behandling i byrådet, vil der kunne spares tid for eksempelvis den investor, der har bedt om at få udarbejdet forslaget.

 

Hvis byrådet træffer beslutning om at lade By- og Kulturudvalget godkende lokalplanforslag til offentliggørelse, jf. forslag 2, kan der naturligvis være lokalplanforslag, som af forskellige grunde er så væsentlige eller politisk interessante, at det er hensigtsmæssigt med 2 behandlinger. I de sager vil ét eller flere udvalgsmedlemmer kunne foreslå, at lokalplanforslaget sendes videre til byrådet (standsningsret). Endelig kan byrådet altid vælge selv at behandle en sag.

 

Forslag 3 indebærer også kun 1 byrådsbehandling, men med dette forslag får byrådet som udgangspunkt ikke mulighed for at drøfte lokalplanforslaget i lyset af eventuelle ændringsforslag og indsigelser, der er kommet frem i offentlighedsperioden.

Forslag 4 og 5 vil næppe medføre den helt store lettelse for byrådet, idet der fortsat vil skulle være 2 behandlinger i en række sager.

 

Til sidst skal der gøres opmærksom på, at byrådet til enhver tid kan tilbagekalde en delegation, hvis den viser sig ikke at være hensigtsmæssig.

 

På denne baggrund anbefaler By- og Kulturforvaltningen, at byrådet iværksætter løsning 2.

 

Økonomi

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



20. Kvalitetsrapport 2012

Åbent - 2011/148015

 

Sagsresumé

I henhold til folkeskoleloven af 2/3 2006 og ”Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen” skal kommunalbestyrelsen hvert år behandle en kvalitetsrapport for folkeskoleområdet.

 

Odense Kommune har udviklet et kvalitetssystem – Kvalitet I Skolen (KIS) – der genererer en række kvalitative og kvantitative data, som danner grundlag for kommunens samlede kvalitetsrapport på folkeskoleområdet.

 

I kvalitetsrapporten gøres der status over skoleåret 2011/12, og nedenfor oplistes nogle væsentlige nedslag.

 

  • Der er arbejdet videre med at konkretisere og folde børne- og ungemiljø-tænkningen ud. Arbejdet med at give børne- og ungemiljøerne kød og blod er mundet ud i fem kerneelementer for hvert af miljøerne. Den organisatoriske ramme om børnemiljøerne sættes af 15 nye ledelseskollegier, mens omdrejningspunktet for ungemiljøerne er flydende og dynamiske partnerskaber.

  • Odense Kommune gennemførte i efteråret 2011 for første gang en stor spørgeskemaundersøgelse blandt elever i 0. klasse, 5. klasse og 7.-9. klasse. Resultatet er en skolesundhedsprofil, som kan anvendes af politikere, ledelse og medarbejdere, der arbejder med børn og unges sundhed. Skolesundhedsprofilundersøgelsen skal fremover gennemføres en gang årligt. Der er desuden gennemført en selvevaluering af skolernes arbejde med sundhed og trivsel. Generelt er den sundhedsfremmende kultur på skolerne under udvikling, og sundhedsområdet har for alvor fået bevågenhed. Både selvevalueringen og skolesundhedsprofilen vil fremadrettet være værdifulde værktøjer i sundhedsarbejdet – både på skoleniveau og på forvaltningsniveau.

  • Der arbejdes støt med realisering af de opstillede effektmål for børn og unges udvikling og læring samt effektmål for sundhedsområdet – og langt hen ad vejen nås de opstillede effektmål.

  • Undervisningsdifferentiering er fortsat en udfordring for mange lærere. Medvirkende hertil kan være de stigende klassekvotienter og ønsket om at inkludere flere elever med særlige behov i undervisningen. Hvis undervisningsdifferentiering, som den er beskrevet i folkeskoleloven, skal fremmes, så skal den strukturelle ramme om skolen nytænkes, som det fx finder sted på skolerne, der arbejder mere fleksibelt end med den traditionelt fag- og timeopdelte struktur. Det er håbet, at arbejdet med børne- og ungemiljøerne kan være ét af svarene på udfordringen med at undervisningsdifferentiere. Derudover vil Skoleafdelingen i næste års kvalitetsrapport stille skarpere på dette felt i form af en frivillig selvevaluering, ligesom der fra august 2012 er blevet stillet en CL-konsulent til rådighed for skolerne med henblik på at opkvalificere inden for Cooperative Learning.

  • Brugen af elevfeedback skal prioriteres højere i det videre arbejde med visionen for Fremtidens Skole, hvor ét af fokusområderne er at fastholde elevernes motivation.

  • Der er i de senere år kommet stigende fokus på betydningen af den løbende og systematiske evaluering af elevernes læring.

  • Der er gradvist ved at blive opbygget systemer, hvor der holdes formaliserede møder om skolens testresultater, og hvor læsevejlederne efterfølgende bidrager til, at testresultaterne bruges i tilrettelæggelsen af undervisningen. Ved at sammenholde kommuneresultaterne fra skoleåret 2009/2010 og 2010/2011 ses en lille fremgang for fagene: læsning, matematik, engelsk og fysik/kemi i de nationale tests.

  • Der er brug for større bevidsthed hos nogle lærere om, hvordan de bruger IT fagdidaktisk, og hvordan IT kan tænkes ind i undervisningen på et generelt plan og ikke bare som et supplement, der bryder den sædvanlige undervisning. Det er nødvendigt med vedholdende opmærksomhed på brugen af IT i undervisningen, hvis den fornødne fremdrift skal sikres. Både ved en implementering af digitaliseringsstrategien for børn- og ungemiljøer og ved prioritering af de nødvendige ressourcer til området.

  • Det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år ligger under gennemsnittet fra sidste skoleår og snorhøjden, hvilket er tilfredsstillende. Der er tiltro til, at de mange forskellige initiativer, der er igangsat rundt omkring på skolerne med henblik på at nedbringe sygefraværet, bærer frugt.

  • Det Brede Læringsbånd er nu, efter en tre-årig periode, blevet evalueret, og med gode erfaringer til følge. I et bredere perspektiv kan Det Brede Læringsbånd også være med til at realisere visionen for fremtidens skole og tankerne bag ”Ny virkelighed - Ny velfærd”, blandt andet fordi det faglige niveau løftes, der sker en større inddragelse af børnene, motivation, trivsel og glæde ved skolegang øges, og de professionelle voksne arbejder tættere sammen på tværs af faggrænser.

  • Samspillet mellem lærer- og pædagogfagligheden bibringer undervisningen en merværdi, som bør udnyttes maksimalt, og det er meget positivt at se, hvordan udviklingen på mange skoler går i den retning. De bedste rammer for et samarbejde skabes, hvis medarbejderne er til stede på arbejdspladsen. Også gerne mere end tilfældet generelt er i dag. Derfor er det fremadrettet væsentligt at være opmærksom på, om samarbejdsmuligheder bliver udnyttet tilstrækkeligt, og om der er skabt de nødvendige rammer for koordinering og faglig udvikling. Og hvis ikke - hvad der så kan gøres for at skabe dem.

  • SFO’erne varetager pædagogiske opgaver, der er knyttet til at skabe blandt andet trivsel, kreativitet og læring i børnefællesskaber. SFO’erne emmer af stor kreativitet, og emnemæssigt spændes der over forskellige emner som sundhed, bevægelse, trivsel, glæden ved naturen og udvikling af børnenes fin- og grovmotorik. Der er hen over årene helt tydeligt sket en bevægelse frem mod større tværfagligt samarbejde mellem skole og SFO, og det er en positiv udvikling, idet fælles planlægning og gennemførelse af aktiviteter og undervisning tilføjer merværdi til indsatsen.

  • En bevægelse hen imod ”Den sammenhængende skoledag” er igangsat. Der vil være tale om en massiv forandring af folkeskolen, som vi kender den i dag, hvilket vil give skolerne et kvalitetsløft, der forhåbentlig vil være med til at ruste folkeskolerne i Odense endnu bedre til at imødekomme de udfordringer, som blandt andet er kommet til udtryk i kvalitetsrapporten. Vigtige elementer i ”Den sammenhængende skoledag” vil blandt andet være at bygge videre på erfaringerne fra Det brede læringsbånd, at øge samarbejdet mellem lærere og pædagoger samt skabe en endnu tættere kobling mellem skole og SFO, som det også er beskrevet ovenfor.

 

Odense Kommune har ansøgt Undervisningsministeriet om og fået dispensation i forhold til arbejdet med kvalitetsrapporten. Dette indebærer blandt andet, at byrådet er med til at fastlægge indholdet i rapporten.

 

Næste års kvalitetsrapport foreslås fortsat at stille skarpt på kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis. Desuden vil der blive fokuseret på opfølgningen på relevante politisk vedtagne mål og strategier som fx:

 

  • Den sammenhængende skoledag
  • Fremtidens Skole – herunder arbejdet med børne- og ungemiljøer
  • Undervisningsdifferentiering
  • Inklusionsstrategi

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.    Kvalitetsrapporten 2012 for folkeskoleområdet.

b.    Fokusområder for næste års kvalitetsrapport.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

I henhold til folkeskoleloven af 2/3 2006 og ”Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlinger i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen” skal kommunalbestyrelsen hvert år behandle en kvalitetsrapport for folkeskoleområdet.

 

Kvalitetssystemet – KIS

 

Odense Kommunes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskoleområdet foregår inden for rammerne af et velbeskrevet kvalitetssystem kaldet KIS (Kvalitet I Skolen), der genererer en række kvalitative og kvantitative data, som danner grundlag for kommunens samlede kvalitetsrapport for folkeskoleområdet.

 

Med dette kvalitetssystem skabes der en balance mellem tilsyn og kvalitetsudvikling på skolerne. I kvalitetsrapporten, som er genereret ud fra kvalitetssystemet, fokuseres der især på kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis. Kvalitetsrapporten er derfor et væsentligt redskab i den fortsatte kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Odense Kommune.

 

Status over skoleåret 2011/12

 

I kvalitetsrapporten gøres der status over skoleåret 2011/12, og nedenfor sammenfattes de væsentligste nedslag.

 

Fremtidens skole - Børne- og ungemiljøer

Der er arbejdet videre med at konkretisere og folde børne- og ungemiljø-tænkningen ud. Arbejdet med at give børne- og ungemiljøerne kød og blod er mundet ud i fem kerneelementer for hvert af miljøerne. For børnemiljøerne er kerneelementerne:

·         Inkluderende miljøer, hvor alle børn oplever sig som betydningsfylde deltagere i fællesskaber

·         Børn og forældre involveres i udviklingen af motiverende læringsmiljøer

·         Fysiske rammer i børnehøjde, som understøtter fleksibilitet og kreativitet

·         Inddragelse af lokale aktører i børnemiljøet og brug af lokalområdet som læringsrum

·         Forpligtende koordineret samarbejde og erfaringsudveksling mellem de professionelle voksne med henblik på at etablere meningsfulde sammenhænge for børn

For ungemiljøerne er kerneelementerne:

  • Styrket fokus på ungedidaktik
  • Styrket ungeinddragelse
  • Stærkere brobygning til og vejledning om ungdomsuddannelser og fritidsliv
  • Strategier for inklusion og fællesskab
  • Forældresamarbejde

Den organisatoriske ramme om børnemiljøerne sættes af 15 nye ledelseskollegier, mens omdrejningspunktet for ungemiljøerne er flydende og dynamiske partnerskaber.

Elevernes sundhed

Odense Kommune arbejder målrettet på at fremme elevernes sundhed. Det gælder både elevernes fysiske sundhed, psykiske sundhed og deres sociale sundhed. Elevernes sundhed går hånd i hånd med elevernes læring, og det er derfor væsentligt, at udviklingen i elevernes sundhed følges tæt. Generelt er den sundhedsfremmende kultur på skolerne under udvikling, og sundhedsområdet har for alvor fået bevågenhed. Både selvevalueringen af skolernes arbejde med sundhed og trivsel og skolesundhedsprofilen vil fremadrettet være værdifulde værktøjer i sundhedsarbejdet – både på skoleniveau og på forvaltningsniveau. Her i ”år ét” er det stadig for tidligt at konkludere noget på baggrund af resultaterne fra skolesundhedsprofilen og selvevalueringen. Skoleafdelingen vurderer, at det i det videre arbejde med sundhed er væsentligt:

  • Sundhedsindsatsen bliver kontinuerlig og vedvarende
  • Sundhedsindsatsen tænkes ind som en integreret del af arbejdet med børne- og ungemiljøer
  • Sundhedsindsatsen implementeres i den daglige undervisning og pædagogiske praksis
  • Sundhedsindsatsen forankres bredt på alle organisatoriske niveauer

Opnåelse af effektmål

Der arbejdes støt med realisering af de opstillede effektmål for børn og unges udvikling og læring samt effektmål for sundhedsområdet – og langt hen ad vejen nås de opstillede effektmål. Det er målet, at antallet af unge i Odense Kommune, der afbryder et uddannelsesforløb inden for de første fire måneder efter deres tilmelding den 15/3, skal reduceres. Det ønskede niveau for 2011 var et frafald på

3,8 %, og dette er næsten nået, idet der har været et frafald på 4 %.

 

I Odense Kommunes Ungestrategi er visionen, at alle unge på sigt skal have en ungdomsuddannelse. Det ønskede niveau for 2011 var, at 86 % af alle unge mellem 15 og 24 år enten skulle være i gang med eller have gennemført en ungdomsuddannelse. Det er glædeligt, at dette er nået, idet 86 % enten er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse.

 

Det er fortsat en målsætning, at karaktergennemsnittet til folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse i Odense Kommunes folkeskoler skal være på niveau med landsgennemsnittet. I skoleåret 2010/11 var landsgennemsnittet 6,4, mens karaktergennemsnittet i Odense i skoleåret 2011/12 var på 6,6 hvilket altså er over landsgennemsnittet og dermed et tilfredsstillende resultat.

 

Når elever ikke har fået tilladelse til at holde fri fra skole, er der tale om ulovligt fravær. Det vil altid være en målsætning, at der ikke skal være noget ulovligt fravær, men realistisk set vil det altid forekomme. I skoleåret 2011/12 udgjorde det gennemsnitlige antal ulovlige fraværsdage pr. elev 1,3 dage.

 

Elevernes glæde ved skolegang relaterer sig overordnet til elevernes trivsel. Derfor er det også positivt, at 76 % af de adspurgte elever i skolesundhedsprofilen i efteråret 2011 angav, at de for det meste eller altid er glade for at gå i skole.

 

Den nære kontakt til venner er yderst relevant for trivslen i folkeskolen. 95 % af de adspurgte elever i skolesundhedsprofilen i efteråret 2011 angav, at de har en ven eller en veninde at tale med, hvis noget går dem på.

 

Undervisningsdifferentiering

Undervisningsdifferentiering er fortsat en udfordring for mange lærere. Medvirkende hertil kan være de stigende klassekvotienter og ønsket om at inkludere flere elever med særlige behov i undervisningen. Hvis undervisningsdifferentiering, som den er beskrevet i folkeskoleloven, skal fremmes, så skal den strukturelle ramme om skolen nytænkes, som det fx finder sted på skolerne, der arbejder mere fleksibelt end med den traditionelt fag- og timeopdelte struktur. Det er håbet, at arbejdet med børne- og ungemiljøerne kan være ét af svarene på udfordringen med at undervisningsdifferentiere. Derudover vil Skoleafdelingen i næste års kvalitetsrapport stille skarpere på dette felt i form af en frivillig selvevaluering, ligesom der fra august 2012 er blevet stillet en CL-konsulent til rådighed for skolerne som en mulighed for opkvalificering med henblik på at opkvalificere inden for Cooperative Learning.

 

Elevfeedback

Brugen af elevfeedback skal prioriteres højere i det videre arbejde med visionen for Fremtidens Skole, hvor ét af fokusområderne er at fastholde elevernes motivation. En af måderne at opnå dette på, er netop ved en øget brug af feedback og inddragelse. Skoleafdelingen følger udviklingen på området, men kan allerede nu se, at ”elevinddragelse” er et af de kerneområder, mange skoler tager op i forbindelse med udviklingen af ungemiljøer.

 

Evaluering

Der er i de senere år kommet stigende fokus på betydningen af den løbende og systematiske evaluering af elevernes læring. Da skoleområdet traditionelt ikke har været præget af en stærk evalueringskultur, er forventningen, at der endnu vil gå nogle år, inden evalueringen af elevernes præstationer indgår som en fast og naturlig bestanddel af alle læreres planlægning af undervisningen.

 

Nationale tests

Der er gradvist ved at blive opbygget systemer, hvor der holdes formaliserede møder om skolens testresultater og hvor læsevejlederne efterfølgende bidrager til, at testresultaterne bruges i tilrettelæggelsen af undervisningen. Ved at sammenholde kommuneresultaterne fra skoleåret 2009/2010 og 2010/2011 ses der en lille fremgang for fagene: læsning, matematik, engelsk og fysik/kemi i de nationale tests. Tests, målinger og vurderinger giver først mening, når de efterfølgende bruges som grundlag for overvejelser af den kommende periodes organisering af undervisningen, til brug for undervisningsdifferentiering og holddannelse. De nationale tests er først nu ved at blive en integreret del af skolernes testkultur, og der er forstsat brug for mere systematik omkring opfølgningen på de nationale tests.

 

IT i undervisningen

Der er brug for større bevidsthed hos nogle lærere om, hvordan de bruger IT fagdidaktisk, og hvordan IT kan tænkes ind i undervisningen på et generelt plan og ikke bare som et supplement, der bryder den sædvanlige undervisning. Det er nødvendigt med vedholdende opmærksomhed på brugen af IT i undervisningen, hvis den fornødne fremdrift skal sikres. Både ved en implementering digitaliseringsstrategien for børn- og ungemiljøer og ved prioritering af de nødvendige ressourcer til området. Dog er det meget glædeligt, at der for perioden 2012-14 er bevilget 30 mio. kr. til skolernes IT-infrastruktur, mere præcist til netværk, elektricitet og opbevaring af elevernes eget udstyr.

 

Det brede læringsbånd

Det Brede Læringsbånd er nu, efter en tre-årig periode, blevet evalueret, og med gode erfaringer til følge. Det Brede Læringsbånd har:

  • Øget børnenes faglige indlæring
  • Øget børnenes alsidige udvikling
  • Givet mulighed for tid og rum til fordybelse
  • Givet mulighed for større medinddragelse af det enkelte barn
  • Været med til at øge det enkelte barns trivsel og glæde ved skolegangen
  • Givet bedre muligheder for en større variation af undervisningsmetoder og læringsformer
  • Øget motivationen til gavn for alle børn
  • Medvirket til, at skolerne selv oplever, at de har fået et mere positivt image i forældrekredsen. Dette er på sigt en medvirkende faktor til at fastholde distriktets børn i distriktsskolen
  • Betydet, at lærere og pædagoger har udvidet deres samarbejdsrelationer og udnyttet hinandens kompetencer og derved skabt mere varierede og aktive undervisningsformer til gavn for børnene.

Erfaringerne fra Det brede læringsbånd vil anvendes i det fremadrette arbejde med Den sammenhængende skoledag.

Samspillet mellem lærere og pædagoger

Samspillet mellem lærer- og pædagogfagligheden bibringer undervisningen en merværdi, som bør udnyttes maksimalt, og det er meget positivt at se, hvordan udviklingen på mange skoler går i den retning. De bedste rammer for et samarbejde skabes, hvis medarbejderne er til stede på arbejdspladsen. Også gerne mere, end tilfældet generelt er i dag. Derfor er det fremadrettet væsentligt at være opmærksom på, om samarbejdsmuligheder bliver udnyttet tilstrækkeligt, og om der er skabt de nødvendige rammer for koordinering og faglig udvikling. Og hvis ikke – hvad der så kan gøres for at skabe dem.

 

SFO’en

SFO’erne varetager pædagogiske opgaver, der er knyttet til at skabe blandt andet trivsel, kreativitet og læring i børnefællesskaber. SFO’erne emmer af stor kreativitet, og emnemæssigt spændes der over forskellige emner som sundhed, bevægelse, trivsel, glæden ved naturen og udvikling af børnenes fin- og grovmotorik. Der er hen over årene helt tydeligt sket en bevægelse frem mod større tværfagligt samarbejde mellem skole og SFO, og det er en positiv udvikling, idet fælles planlægning og gennemførelse af aktiviteter og undervisning tilføjer merværdi til indsatsen.

 

Medarbejdernes sygefravær

Det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år ligger under gennemsnittet fra sidste skoleår og snorhøjden, hvilket er tilfredsstillende. Der er tiltro til, at de mange forskellige initiativer, der er igangsat rundt omkring på skolerne med henblik på at nedbringe sygefraværet, bærer frugt.

 

Opfølgning på kvalitetsrapporten

Opfølgning på kvalitetsrapporten sker på flere planer, og disse er beskrevet i rapporten. Skoleafdelingen laver en kvalitetsvurdering til den enkelte skole, og blandt andet på baggrund af denne udarbejdes skolelederens resultatkontrakt. Ud over de indsatser, der specifikt er rettet mod skolerne, bliver der via kvalitetsarbejdet afdækket en række områder, som vil føre til politiske og/eller administrative beslutninger. Nogle af disse områder vil ligeledes indgå i skolechefens og skoleledernes resultatkontrakter.

 

Ansøgning om udfordringsret

Udfordringsretten gennemføres af regeringen i fællesskab med KL og Danske Regioner som et led i indsatsen for at skabe mindre bureaukrati og større frihed til de medarbejdere og institutioner, der leverer den direkte service til borgerne.

 

Odense Kommune har ansøgt Undervisningsministeriet om og fået dispensation til igangsættelse af forsøg om fravigelse af dele af bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Dispensationen omfatter kvalitetsrapporterne for skoleårene 2009/10, 2010/11, 2011/12 og 2012/13. Den indebærer, at der fortsat vil blive udarbejdet en kvalitetsrapport, som behandles af byrådet. Det er byrådet, der fastlægger indholdet i rapporten, og dele af indholdet vil variere fra år til år.

 

”Den sammenhængende skoledag”

En bevægelse hen imod Den sammenhængende skoledag er igangsat. Der vil være tale om en massiv forandring af folkeskolen, som vi kender den i dag, hvilket vil give skolerne et kvalitetsløft, det forhåbentlig vil være med til at ruste folkeskolerne i Odense endnu bedre til at imødekomme de udfordringer, som blandt andet er kommet til udtryk i kvalitetsrapporten.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Kvalitetsrapport 2012 (Kvalitetsrapport-2012-LowRes.pdf)

 

 

 

21. Kommunalisering af børnehuset Molevitten

Åbent - 2012/168139

 

Sagsresumé

En enig bestyrelse i det selvejende børnehus Molevitten, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C, har den 15/2 2012 fremsat ønske om at blive et kommunalt børnehus.

 

Børnehuset bor til leje i bygninger ejet af Odense Universitetshospital.

 

Børnehuset har ingen gæld eller formue.

 

Odense Kommune vil få overdraget arbejdsgiveransvaret for de ansatte. Det af bestyrelsen ansatte personale overgår til ansættelse i Odense Kommune på uændrede løn og ansættelsesvilkår, jf. Lov om lønmodtagers retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

 

Sagen har været behandlet i Civilstyrelsen, som den 24/10 2012 har meddelt, at de ikke har bemærkninger til overdragelsen.

 

Ud over arbejdsgiveransvaret vil der ikke være administrative konsekvenser ved børnehusets overgang til Odense Kommune.

 

Der anmodes om, at børnehuset overgår til kommunal drift fra den 1/1 2013.

 

Indstilling

Børn-og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Odense Kommune overtager børnehuset Molevitten pr. 1/1 2013.

  2. Der ses bort fra driftsoverenskomstens opsigelsesvarsel på 9 måneder.

  3. Det af bestyrelsen ansatte personale overgår til ansættelse i Odense Kommune på uændrede løn- og ansættelsesvilkår, jf. Lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Ingen.

 

Økonomi

En kommunalisering af Børnehuset Molevitten påvirker ikke Odense Kommunes låneramme, idet børnehusets eksterne lejemål blev indgået, før det blev omfattet af lånebekendtgørelsen, og da der i forbindelse med overgangen til kommunal drift ikke er tale om en aktivitetsudvidelse i forhold til under nuværende driftsoverenskomst.

Bilag

Ingen bilag.

 



22. Tillæg til Beskæftigelsesplan 2013

Åbent - 2012/057556

 

Sagsresumé

Beskæftigelsesplan 2013, som den blev vedtaget på byrådets møde den 10/10 2012, indeholder ikke en konkretisering af de fire ministermål, idet de først skal være på plads inden udgangen af januar 2013.

 

Under overskriften En god start på arbejdslivet blev forligspartierne i Budget 2013 enige om, at ungdomsarbejdsløsheden i Odense skal ned på landsgennemsnittet. Budgetforligspartierne anmodede om, at Odenses indsatser beskrives i tæt sammenhæng med Beskæftigelsesplanen 2013.

 

Ministermål 1 omhandler bekæmpelse af ungdomsarbejdsløsheden, og en konkretisering af dette mål hænger derfor tæt sammen med målsætningen om at bringe den odenseanske ungdomsarbejdsløshed på niveau med landsgennemsnittet.

 

Inden for rammerne af Beskæftigelsesplan 2013 vedlægges derfor et bilag, der nærmere beskriver udfordringer og indsatser i forbindelse med arbejdsmarkedsrettede arbejde med ungdomsarbejdsløshed i Odense, og dette understøtter det videre arbejde.

 

Under overskriften Ny sammenhængende Ungestrategi blev forligspartierne i Budget 2013 endvidere enige om, at den ambitiøse målsætning om at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden til landsgennemsnittet skal realiseres via et styrket samarbejde mellem børne-, ungdoms-, handicap- og socialområdet. Der skal derfor udarbejdes en ny sammenhængende ungestrategi, hvor kommunens ressourcer sammentænkes på tværs af forvaltningerne, og hvor organiseringen vurderes nærmere for at sikre optimal understøttelse af indsatsen.

 

Dette arbejde pågår i et samarbejde mellem forvaltningerne og forventes præsenteret senest på byrådets kvartalsmøde i marts.

 

På den baggrund forelægges Tillæg til Beskæftigelsesplan 2013, der indeholder en konkretisering af alle fire ministermål for indsatserne i 2013 og en beskrivelse af indsatsområder og konkrete redskaber, som bringes i anvendelse for at nå målene.

 

Tillæg til beskæftigelsesplan 2013 har været drøftet i Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) Odense. For ministermål 2, 3 og 4’s vedkommende på ordinært møde den 8/11 2013 og for ministermål 1’s vedkommende på ekstraordinært møde den 26/11 2012. LBR Odense anbefaler ”Tillæg til Beskæftigelsesplan 2013” til byrådets godkendelse.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Tillæg til Beskæftigelsesplan 2013.

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Social- og Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Byrådet besluttede på mødet den 10/10 2012, at der skal udarbejdes et tillæg til beskæftigelsesplanen for 2013, der sikrer, at ungdomsarbejdsløsheden i Odense nedbringes til landsgennemsnittet. Tillægget skal indeholde forslag til konkrete indsatser samt en tidsplan for at nå målet. Tillægget skal behandles i byrådet inden årets udgang.

 

Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for beskæftigelsesindsatserne i 2013:

 

Ministermål 1:

Flere unge skal have en uddannelse

Ministermål 2:

Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet – færre personer på førtidspension

Ministermål 3:

Langtidsledigheden skal bekæmpes

Ministermål 4:

En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

 

Ministermål 1 bidrager til at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden og har derfor en direkte sammenhæng til byrådsbeslutningen om at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden til landsgennemsnittet.

 

På den baggrund er der udarbejdet et tillæg til Beskæftigelsesplan 2013, der dels indeholder konkrete indsatser for at nedbringe ungdomsarbejdsløsheden og målsætningerne for 2013 og dels en konkretisering af de fire ministermål og de indsatser, der planlægges for at nå dem.

 

Bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden

Ministermål 1 – flere unge skal have en uddannelse

 

Indsatsområder

 

  • Uddannede unge, som har en erhvervskompetencegivende uddannelse, men problemer med at finde fodfæste på arbejdsmarkedet. Helt overvejende forsikrede ledige. Målet er ordinær beskæftigelse.
  • Unge uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som typisk har afbrudt én eller flere erhvervsuddannelser eller går ledige i forbindelse med afsluttet studentereksamen. Helt overvejende kontanthjælpsmodtagere match 1 sammen med en mindre gruppe ufaglærte forsikrede ledige. Målet er uddannelse.
  • Unge med primært faglige barrierer for uddannelse, som typisk har én eller flere afbrudte ungdomsuddannelser bag sig. Helt overvejende kontanthjælpsmodtagere match 1, ufaglærte forsikrede ledige og unge fra match 2 og 3. Målet er uddannelse og for en mindre andel i første omgang beskæftigelse.
  • Udsatte unge, som typisk er uden uddannelse og primært har barrierer for uddannelse og beskæftigelse af psykisk, fysisk eller misbrugsrelateret karakter. Helt overvejende unge kontanthjælpsmodtagere fra match 2 og 3. Målet er, at de unge bliver uddannelsesparate og jobklare samt efterfølgende uddannelse og beskæftigelse.

 

MÅL 1: Uddannelsesgraden for unge uden uddannelse i jobcenteret skal i december 2013 (år til dato) være på 24 % svarende til en stigning på 4 procentpoint fra december 2011 til december 2013.

 
 

 

 

 

 


Begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser

Ministermål 2 - færre personer på førtidspension

 

Indsatsområder

 

  • Borgerne skal mødes med en rehabiliterende tilgang – udgangspunktet er et resultatbaseret perspektiv med konstant og konsekvent styring på alle tiltag
  • Inddragelse af frivillige foreninger
  • Særlig fokus på gruppen af etniske minoriteter (specielt kvinder) i match 3 med øget risiko for at lande i førtidspensionssystemet
  • Fokus på de sociale kapitler gennem samarbejde med virksomheder
  • En helhedsorienteret og længerevarende indsats, blandt andet med inddragelse af familie og netværk og andet, der er nødvendigt, for at borgeren kan vende tilbage til arbejdsmarkedet
  • Inddragelse af civilsamfund i forhold til relevante udfordringer for beskæftigelse og uddannelse blandt etniske minoriteter

 

 

MÅL 2: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 353 personer i december 2013 (rullende år) svarende til et fald på 42 % fra december 2011 til december 2013.

 

 
 

 

 

 

 


Bekæmpe langtidsledigheden

Ministermål 3 – langtidsledigheden skal bekæmpes.

 

Indsatsområder

 

  • Fortsættelse af indsatser under Taskforcen, som består af 5 indsatser:
    • Tættere opfølgning på ledige, ansat i Offentligt løntilskud i Odense Kommune
    • Vejledningsforum, hvor ledige anonymt kan få hjælp (blandt andet om kontanthjælp) fra Arbejdsmarkedscenteret, a-kasserne og fra Syddansk Erhvervsskole
    • Ryk frem til start – et vejledningsforløb for ledige meget langt fra Arbejdsmarkedet
    • Vejledningsforløb for + 55-årige
    • Seniorjob
  • Fokus på jobklare kontanthjælpsmodtagere – begrænsning af ledighedsperioden
  • Tæt samarbejde med a-kasser om udfaldstruede forsikrede ledige, herunder implementering af Regeringens akutpakke for udfaldstruede a-dagpenge-modtagere
  • LVU-indsats i samarbejde med a-kasserne og udvalgte virksomheder i Odense

 

MÅL 3: Antallet af langtidsledige – dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger - skal begrænses til 1.856 personer (antal personer) i december 2013 svarende til et fald på 25 % fra december 2011 til december 2013.

 

 
 

 

 

 

 

 


Virksomhedskontakten

Ministermål 4 - en tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder

 

Indsatsområder  

 

  • Understøtte virksomheder i forbindelse med vækst og sikre dem arbejdskraft
  • Understøtte virksomheder i forbindelse med rekruttering, udvikling og opkvalificering, fastholdelse, afskedigelser
  • Deltage i netværk og fællesskaber, hvor erhvervslivet er repræsenteret. Erhvervslivet skal se Arbejdsmarkedscentret og JobrehabiliteringsCentret som deres primære samarbejdspartnere i forhold til rekruttering og fastholdelse. I den forbindelse skal der findes ambassadører blandt erhvervslivet
  • Opdyrke et tættere samarbejde med arbejdsgiverorganisationer
  • Prioritere den personlige og tætte kontakt – for at optimere viden om virksomhedernes rekrutteringsbehov – på kort og lang sigt
  • Særligt fokus på jobskabelse i Odenseområdet inden for bygge-/anlægs-området
  • Fokus på jobåbninger – off-/on shore - uden for DK’s grænser
  • Øget fokus på iværksætteri

 

MÅL 4 Virksomhedskontakten

a)    80 % af de virksomheder, der er i kontakt med ArbejdsmarkedsCentret eller JobrehabiliteringCentret, benytter et eller flere af de virksomhedsrettede tilbud, centrene kan levere.

b)    90 % af de virksomheder, der er i kontakt med ArbejdsmarkedsCentret eller JobrehabiliteringsCentret, oplever en tilfredsstillende og korrekt service.

 

 
 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Økonomi

Sagen har ikke selvstændigt økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. Flere af målene indebærer en bevægelse væk fra forsørgelse og i job eller uddannelse. Opfyldelsen af målene vil have positiv indvirkning på Odense Kommunes økonomi og håndteres ved budgettildelingsmodeller på området.

 

Bilag

1. Tillæg til Beskæftigelsesplan 2013 (Tillæg til Beskæftigelsesplan 2013.pdf)
2. En god start på arbejdslivet (En god start på arbejdslivet.pdf)
3. Tillæg til Beskæftigelsesplan 2013 - slides (Tillæg til Beskæftigelsesplan 2013 - slides.pdf)
4. En god start på arbejdslivet - slides (En god start på arbejdslivet - slides.pdf)
5. En god start på arbejdslivet - EGU er tilføjet nederst s.9 - vers. 2 (En god start på arbejdslivet - EGU er tilføjet nederst s.9 - vers. 2.pdf)

 

 

 



23. Udviklingsplan for organisering og kapacitet for det ridefysioterapeutiske område 2012-2014

Åbent - 2012/291415

 

Sagsresumé

Med udgangspunkt i § 9 i overenskomst for ridefysioterapi 2012 har Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen udarbejdet et udkast til en udviklingsplan for organisering og kapacitet for det ridefysioterapeutiske område. Planen vil, når den er godkendt, fungere som et bilag til praksisplanen for fysioterapiområdet.

Kapaciteten holdes konstant til og med 2014, hvor en ny udviklingsplan for området skal godkendes, hvorfor planen ikke får nogen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

På trods af lange ventelister på Fyn har de fynske kommuner ikke ønsket at ændre i kapaciteten pt., da der fortsat er ingen eller ringe dokumentation for effekten af ridefysioterapi. Samtidig er det et område, hvor det er de praktiserende læger, som henviser, mens kommunen betaler. Kommunen har derfor ingen form for styring med området. 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender udviklingsplan for organisering og kapacitet for det ridefysioterapeutiske område 2012-2014.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Tina Bue Jensen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets indstilling.

 

 

Sagsfremstilling

Med udgangspunkt i § 9 i overenskomst for ridefysioterapi 2012 har Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen udarbejdet et udkast til en udviklingsplan for organisering og kapacitet for det ridefysioterapeutiske område. Det er første gang, planen laves efter strukturreformen, og den er en del af udmøntningen af praksisplanen for fysioterapiområdet og vil fungere som et bilag hertil, når den er godkendt.

 

Der er indenfor regionen store forskelle i serviceniveauet, som kan henføres tilbage til amternes tid. På trods heraf holdes kapaciteten konstant til og med 2014, da man vil have de centrale parter til at forholde sig til muligheden for flytning af kapacitet. Hvis det bliver muligt, er der et udviklingsperspektiv i regionen i forhold til at flytte kapacitet fra Jylland til Fyn, da der pt. er en overkapacitet flere steder i Jylland, mens der er en underkapacitet på Fyn, som har de længste ventelister.

Grundet ingen eller ringe dokumentation for effekten af ridefysioterapi har Odense Kommune og de øvrige fynske kommuner ikke ønsket at bede om flere ydernumre allerede nu på trods af forholdsvis lange ventetider på Fyn. Samtidig er ridefysioterapi som resten af den vederlagsfri fysioterapi et område, hvor det er de praktiserende læger, som henviser, mens kommunen betaler. Kommunen har derfor ingen form for styring med området på trods af, at kommunen finansierer udgiften 100 %.

Udkastet har været sendt i høring i perioden den 21/5 – 21/6 2012 hos følgende parter:

 

Danske Fysioterapeuter

Danske Fysioterapeuter, Region Syddanmark

Danske Handicaporganisationer

Lægeforeningen Syddanmark

Sundhedsstyrelsen

Danske Regioner

Kommunernes Landsforening

 

Udkast til Udviklingsplan for organisering og kapacitet for det ridefysioterapeutiske område 2012-14 blev drøftet i Samarbejdsudvalget for Fysioterapi den 17/9 2012, og følgende bemærkning er ført til referat:

 

Planen blev drøftet, og udvalget tilsluttede sig denne.

Spørgsmålet vedrørende fortolkning af overdragelse af kapacitet afklares, og der meldes tilbage mhp. udmøntning af det videre planlægningsarbejde.”

 

Udviklingsplanen er sendt til godkendelse i Region Syddanmarks regionsråd og alle 22 kommuners byråd i perioden oktober-november 2012.

 

Økonomi

Da kapaciteten ikke udvides, har udviklingsplanen ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Forbruget til vederlagsfri fysioterapi var i 2011 på 27 mio. kr., hvoraf de to mio. kr. bruges på ridefysioterapi.

 

Budgettet til vederlagsfri fysioterapi ligger i Ældre- og Handicapforvaltningen, men halvdelen af de borgere, der får ridefysioterapi er børn og unge under 18 år, hvorfor sagen er til orientering i Børn- og Ungeudvalget inden behandling i Økonomiudvalget og byrådet.

 

Bilag

1. Udviklingsplan for organisering og kapacitet af det ridefysioterapeutiske område 2012-14 i Region Syddanmark (Udviklingsplan ridefys rev. 09-11-2012_2012112013421500.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl