Dagsordener

Hjem
Dagsorden

By- og Kulturudvalget - Referat 8. marts 2011

Knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Referat


Tirsdag den 08-03-2011 kl. 08:15

Slottet, Salen, indgang C, 1. sal.


Lars Chr. Lilleholt forlod mødet efter behandling af punkt 9.

Oversigtsdagsorden: Åben referat

17. Odense Signaludbud - lyssignaler (Lukket)

A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. By- og Kulturforvaltningens samlede regnskab for 2010 samt overførsler fra 2010 til 2011.

Åbent - 2011/005947

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremsender regnskab for 2010 for de drifts- og anlægsområder, der hører under By- og Kulturudvalget, samt ansøgning om overførsler fra 2010 til 2011 på anlægsområdet, endvidere ansøges om overførsel af netto mindreudgifter på driftsområdet til anlæg i 2011.

 

driftsområder med overførselsadgang udviser regnskabet et samlet mindreforbrug på 1.113.000 kr., hvilket svarer til 0,2 pct. af det samlede budget med overførselsadgang. Mindreforbruget der er sammensat at mer- og mindreforbrug på de enkelte budgetområder. Netto mindreforbruget søges omkonverteret til anlæg og overført til 2011.

 

Driftsområdet uden overførselsadgang omfatter vintertjenesten. På området er et merforbrug på 15.968.000 kr., hvilket skyldes den store snemængde i såvel første som sidste del af året.

 

Anlægsområdet udviser et samlet netto merforbrug på 5.789.000 kr. Merforbruget er inklusiv et mindreforbrug under støttet byggeri, indskud i landsbyggefonden på 16.759.000 kr. Af den samlede netto merudgift på 5.789.000 kr. søges om overførsel af 5.724.000 kr. til 2011.

 

Det finansielle område, der omfatter renter og afdrag til almene plejeboliger, er der et mindreforbrug på 504.000 kr., der søges overført til 2011.

 

Det samlede regnskabsresultat for By- og Kulturforvaltningen forringer kommunens kassebeholdning med 20.140.000 kr. i 2010 og forringer servicerammen med 14.855.000 kr. i 2010. Forslag til overførsler til 2011 vil medføre en forbedring af kassebeholdningen i 2011 på 4.107.000 kr.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a. By og Kulturudvalgets samlede regnskab for 2010

 

b. På driftsområder med overførselsadgang søges om omkonvertering af netto

    mindreforbrug på 1.113.000 kr. til anlæg, og overført til 2011

 

c. På anlægsområdet søges om overførsel af netto merforbrug på 5.763.000 kr.

 

d. På de finansielle områder søges om overførsel af netto mindreforbrug på

   504.000 kr. til 2011

 

e. på anlægsområdet søges om budgetneutrale omplaceringer mellem ramme-

   bevillinger i 2011 i henhold til bilag med specifikation af overførsler.

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

By og kulturudvalget fremsender regnskabet for 2010.

 

Driftsområdet:

1.000 kr.

Korrigeret budget 2010

Regnskab 2010

Afvigelse

Med overførselsadgang:

 

 

 

2.1 - Fællesadministration

22.386

21.361

1.025

2.2 - Plan og Byggeri

-36.570

-23.724

-12.846

2.3 – Kultur

223.613

222.836

777

2.4 - Natur, Miljø og Trafik

414.171

402.014

12.157

I alt med overførselsadgang

623.600

622.487

1.113

 

 

 

 

Uden overførselsadgang:

 

 

 

2.4 - Natur, Miljø og Trafik

44.000

59.968

-15.968

 

 

 

 

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

 

 

 

Med overførselsadgang:

0

0

0

Uden overførselsadgang:

0

0

0

By- og Kulturforvaltningen

667.600

682.455

-14.855

 

Afvigelse på drift, som omkonverteres til anlæg og overføres til 2011

1.113

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Driftsområder med overførselsadgang

2.1 Fællesadministration

Mindreforbruget på 1.025.000 kr. kan primært henføres til mindreforbrug på pulje til tværgående udviklingstiltag samt direktørpulje.

 

2.2 Plan og Byggeri

På budgetområdet er der et samlet merforbrug på 12.846.000 kr. der er sammensat af mer- og mindreforbrug på det enkelte delbudgetområder i henhold til nedenstående tabel.

 

1.000 kr.

Korrigeret budget 2010

Regnskab 2010

Afvigelse

2.2.1 Administration

28.947

30.456

-1.509

2.2.2 Byfornyelse

5.928

7.326

-1.398

2.2.3 Støttet byggeri

6.626

6.285

341

2.2.4 Jordforsyning

-1.197

-1.082

-115

2.2.5 Administrationsbygninger

57.071

55.998

1.073

2.2.6 Udlejningsbygninger

-24.620

-24.539

-81

2.2.6 Almene Ældreboliger

-51.183

-40.425

-10.758

2.2.7 Interne huslejer

-55.413

-55.883

470

2.2.8 Rengøring

-2.729

-1.860

-869

Budgetområde 2.2 i alt

-36.570

-23.724

-12.846

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

2.2.1 – Administration

Afvigelsen skyldes primært merudgifter til løn, som indgår i den vedtagne genopretningsplan på området. I 2009 var der et merforbrug på området på 2.950.000 kr. Budgettet forventes at være i balance i 2011.

 

2.2.6 – Almene ældreboliger (Hvile-i-sig selv)

Området udviser en mindreindtægt på 10.758.000 kr. Området administreres efter lov om Almene Boliger og er omfattet af balanceleje, hvilket betyder at driftsindtægter og udgifter principielt skal svare til de betalte renter og afdrag på ejendommene. Der kan være afvigelser i de enkelte regnskabsår, men området skal hvile-i-sig-selv set over en årrække. I den forbindelse skal det nævnes at renter og afdrag på det finansielle områder udviser en mindreudgift på 504.000 kr. i 2010.

 

Mindreindtægten er således ikke udtryk for manglende styring af området. I den forbindelse skal det også nævnes, at KPMG i revisionsrapport fra februar 2011 har konkluderet at forvaltningen generelt administrerer området i henhold til gældende lovgivning og de retningslinier som Odense Kommune har på området.

 

By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen har i løbet af 2010 analyseret området, og der er iværksat forskellige initiativer. Forvaltningerne er således også enige om, at der skal ske en budgetmæssig/regnskabsteknisk tilretning/udligning/opretning på området, der medfører at området bringes i balance.

 

Der er udarbejdet et notat, som er vedlagt sagen, der mere detaljeret beskriver problemstillingen.

 

2.2.8 – Rengøring

Rengøringsområdet udviser en mindreindtægt på ca. 870.000 kr., der hovedsageligt skyldes merforbrug på løn.

 

Områderne byfornyelse, støttet byggeri, jordforsyning, administrationsbygninger, udlejningsejendomme og interne huslejer udviser en netto mindreudgift på 291.000 kr.

 

2.3 Kultur

Området udviser samlet et netto mindreforbrug på 777.000 kr., der primært kan henføres til mindreudgifter til øvrige kulturaktiviteter, 1.360.000 kr., som primært skyldes mindreforbrug vedrørende Fribyforfatterordningen og en ikke forbrugt bevilling til Posten/Dexter til sikring af en bedre driftsløsning. Endvidere er der mindreudgifter på Odense Symfoniorkester på 620.000 kr., der kan henføres til mindreudgifter til fastansatte musikere og større billetindtægt end forventet, som en konsekvens af det intensive markedsføringsarbejde på området. Mindreudgifterne er delvist modsvaret af netto merudgifter på Kulturmaskinen, 1.240.000 kr. Der forventes en efterbetaling af M-fonden og Det danske Filminstitut på samlet 1.200.000 kr. i 2011, som deres andel af omkostningerne ved afholdelsen af Filmfestivalen i 2010.

 

2.4 Natur, Miljø og Trafik

Området udviser et netto mindreforbrug på 12.157.000 kr., der er fordelt i henhold til nedenstående tabel:

1.000 kr.

Korrigeret budget 2010

Regnskab 2010

Afvigelse

2.4.1 Administration

51.386

51.880

-494

2.4.2 Vej- og trafikområdet

90.865

85.539

5.326

2.4.3 Kollektiv trafik

140.867

136.303

4.562

2.4.4 Grønne områder og kir-

         Kegårde

54.782

53.963

819

2.4.5 Vandløb og natur-

         beskyttelse

11.947

11.449

498

2.4.6 Miljøforanstaltninger

27.216

27.414

-198

2.4.7 Bygningsvedligehold

37.109

35.465

1.644

Budgetområde 2.4 i alt

414.171

402.014

12.157

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

2.4.1 Administration

Merudgiften kan primært henføres til merudgifter på løn, forsikringer og konsulentbistand, delvist modsvaret af mindreudgifter til uddannelse, kontorhold med mere.

 

2.4.2 Vej og trafikområdet

Mindreforbruget på 5.326.000 kr. kan hovedsageligt henføres til:

 

-         Mindreudgifter til vandafledningsbidrag, som følge af forskydning i anlægsaktiviteten i VandCenterSyd, 1.057.000 kr.

-         Mindreudgift på asfaltretablering for fremmede som følge af forudbetaling af arbejder, der på grund af vejrliget først kan gennemføres i 2011, 3.843.000 kr.

-         Mindreudgift til øvrig vejvedligeholdelse der kan henføres til ikke udførte arbejder på grund af den tidlige vinter, 5.464.000 kr.

-         Mindreudgift til brovedligeholdelse som følge af ikke gennemførte arbejder som følge af den tidlige vinter, 546.000

-         Merudgifter til vejbelysning som følge af øgede udgifter i henhold til aftale med Energi Fyn, 4.947.000 kr.

 

2.4.3 – Kollektiv trafik

Regnskabsresultatet på 4.562.000 kr. i mindreudgift skyldes primært, at der i budgettet for 2010 var afsat 5.000.000 kr. til takstforsøg, som ikke er kommet til udbetaling. Der er således et reelt merforbrug, der er sammensat af merudgifter til køb af kørsel, 682.000 kr., delvist modsvaret af netto mindreudgifter vedrørende linjenet (læskure og rengøring) og Stige færge, 244.000 kr.

 

2.4.4 – Grønne områder og kirkegårde

Afvigelsen på 819.000 kr. i mindreudgift kan henføres til forsinkelse i gennemførelse af arbejder som følge af vejrliget og fordeler sig med henholdsvis 209.000 kr. på grønne områder og 610.000 kr. på kirkegårdene.

 

2.4.5 – Vandløb og naturbeskyttelse

Mindreforbruget på 498.000 kr. skyldes udskydelse af en række opgaver, eksempelvis ved Ryds Å, hvor forholdene for Malermuslingen skal forbedres, hvilket kommunen er forpligtet til i henhold til EU’s habitatdirektiv samt bredsikring langs Odense Å og Skovsøen.

 

2.4.6 – Miljøforanstaltninger

Merudgiften på 198.000 kr. kan henføres til merudgifter vedrørende Miljøadministration, og skyldes hovedsageligt merudgifter til projektlederuddannelsen (kvalitetsstyringssystemet) og til miljøbistand i forbindelse med godkendelser og tilsyn, 385.000 kr.

Merudgiften er delvist modsvaret af merindtægter på miljøgodkendelser og mindreudgifter til Danmarks Miljøportal.

 

2.4.7 – Bygningsvedligehold

Mindreudgiften på 1.644.000 kr. kan henføres til udvendige vedligeholdelses og servicearbejder  der på grund af vinter/snevejr ikke kunne gennemføres i november og december.

 

Driftsområder uden overførselsadgang

Området omfatter vintertjeneste, og udviser et merforbrug på 15.968.000 kr., hvilket skyldes de store snemængder i såvel første som sidste del af 2010. For nærmere beskrivelse henvises til vedlagte notat.

 

Anlægsområdet

Anlægsbevillingerne udviser en samlet netto mindreindtægt på 5.789.000 kr., der er sammensat af såvel mindreindtægter som mindreudgifter.

Der søges om overførsel til 2011 af en netto mindreindtægt på 5.763.000 kr.

 

1.000 kr.

Korrigeret budget 2010

Regnskab 2010

Afvigelse

Forslag til overførsel

2.1 – Fællesadmi-

         nistration

546

653

-107

0

2.2 – Plan og

         Byggeri

-91.060

-40.283

-50.777

-50.740

2.2 – Plan og Byg-

        geri, balance-

        forskydninger

36.152

19.393

16.759

16.759

2.3 – Kultur

844

-8.796

9.640

9.525

2.4 – Natur, Miljø

         og Trafik

189.336

170.640

18.696

18.693

By- og Kulturforvaltningen

135.818

141.607

-5.789

-5.763

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

2.1 - Fællesadministration

Merudgiften på 107.000 kr. vedrører forskellige EU-projekter. Disse projekter regnskabsafsluttes ultimo 2010, der henvises til sag på dagsordenen om afsluttende anlægsarbejder.

 

2.2 – Plan og Byggeri

 

Specifikation af budgetområde 2.2 Plan og Byggeri

 

1.000 kr.

Korrigeret budget 2010

Regnskab 2010

Afvigelse

Forslag til overførsel

2.2.1 Administration

1.500

339

1.161

1.161

2.2.2 Byfornyelse

5.422

2.706

2.716

2.800

2.2.3 Støttet byggeri

         (finansforskydn.)

36.152

19.392

16.759

16.759

2.2.4 Jordforsyning

-67.476

-54.578

-12.898

-12.807

2.2.6 Udlejningsbygniner

-60.176

-11.508

-48.668

-48.668

2.2.9 Arbejder i offentli-

         ge bygninger

29.669

22.758

6.911

6.774

Plan og Byggeri

I alt

-54.909

-20.891

-34.019

-33.981

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

2.2.1 – Administration

Afvigelsen skyldes forskydning i projekterne kommuneplaner og temaplaner. Der søges om overførsel af mindreforbruget til 2011.

 

2.2.2 – Byfornyelse

Som følge af forskydning i gennemførelsen af anlægsarbejderne ansøges om overførsel til 2011 af mindreudgift på 2.800.000 kr.

 

2.2.3 – Støttet byggeri

Mindreudgiften skyldes forskydning af gennemførelsen af anlægsarbejder. Arbejderne er planlagt til gennemførelse i 2011. Der ansøges om overførsel af 16.759.000 kr.

 

2.2.4 – Jordforsyning

På den del af området der kan henføres til Natur, Miljø og Teknik, kan afvigelserne henføres til forskydning i udbygningstakten samt dårligt vejrlig. Af mindreudgifter på 9.083.000 kr. søges om overførsel af 9.056.000 kr. til 2011.

Den del af området der administreres af Plan og Byg kan der konstateres netto mindreindtægter på 21.981.000 kr., hvoraf 21.863.000 kr. søges overført til 2011.

Det kan konstateres, at overførslen til 2011 er væsentligt mindre end den, i forbindelse med regnskab 2009 godkendte overførsel til 2010, der udgjorde 54.608.000 kr.

 

2.2.6 – Udlejningsbygninger

Mindreindtægten skyldes overvejende mindreindtægter ved salg af kommunale bygninger, 30.767.000 kr. Mindreindtægten er stort set identisk med overførslen til regnskab 2010 fra 2009, som udgjorde 30.792.000 kr. og vedrører Østerhøj, Vollsmose Alle 12. Endvidere er der mindreindtægter som følge af manglende salg af Rugårdsvej 60, 18.530.000 kr.

Samlet set for området, søges om overførsel af mindreindtægt til 2011 på i alt 48.668.000 kr.

 

2.2.9 – Arbejder i offentlige bygninger

Mindreudgifterne på området, der i alt udgør 6.774.000 kr., vedrører primært mindreudgifter på projekterne Toldbodgade 5-7, 1.437.000 kr. og Udvikling af byens Ø, 4.000.000 kr. Afvigelsen skyldes dels forskydning af projekternes gennemførelse, dels forsinkelse af igangsætning.

 

2.3 – Kultur

Af den samlede mindreudgift på 9.640.000 kr., søges om overførsel af 9.525.000 kr. til 2011. Afvigelsen kan i overvejende grad henføres til merindtægt vedrørende nyt musik og teaterhus, 15.760.000, der kan henføres til betaling af bod i forbindelse med at partner trak sig fra projektet.

 

Merindtægten modsvares delvist af merudgifter på indretning af Kulturmaskinen, 7.426.000 kr., der primært vedrører en videreførsel af tidligere godkendt overførsel fra 2009 til 2010, (7.249.000 kr.).

 

 

2.4 – Natur, miljø og trafik

 

Specifikation af budgetområde 2.4, Natur, miljø og trafik:

 

1.000 kr.

Korrigeret budget 2010

Regnskab 2010

Afvigelse

Forslag til overførsel

2.4.2 Vej og trafikområ-

         det

157.247

143.075

14.172

14.169

2.4.4 Grønne områder

         og kirkegårde

19.076

18.476

600

600

2.4.7 Bygningsvedligehold

11.052

7.189

3.863

3.863

2.2.8 Vintertjeneste

1.961

1.901

60

60

Natur, miljø og trafik

I alt

189.336

170.641

18.695

18.692

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

2.4.2 - Vej og trafikområdet

Afvigelsen på 14.172.000 skyldes hovedsageligt forskydninger i anlægsarbejdenes gennemførelse på grund af dårligt vejrlig, ikke mindst vintervejret samt at samarbejde med andre parter, herunder borgere har være mere tidskrævende i den sidste fase, end det var antaget. Der søges om overførsel af 14.169.000 kr. til 2011.

Specifikation af de enkelte anlægsarbejder fremgår af bilaget Specifikation til regnskab 2010 af anlægsoverførsler

 

2.4.7 – Bygningsvedligehold

Mindreudgiften på bygningsvedligehold på 3.863.000 kr. søges overført til 2011.

Mindreudgiften består primært at mindreudgifter til vedligeholdelse af kommunale bygninger, 1.268.000, og skyldes, at det ikke har været muligt at gennemfører det forventede antal energimærkeordninger, da udbud af opgaven trak ud, samt at forventet byggeskadefondssag på Skt. Klemens Plejecenter ikke kom til udbetaling i 2010 som forventet.

Endvidere har der været mindreudgifter på energibesparende foranstaltninger, hvilket skyldes, at rammen har været prioriteret til omlægning til jordvarmeanlæg, og da undersøgelsen af, hvilke anlæg det var mest rentabelt at nedlægge forelå, var det ikke muligt at igangsætte/gennemføre arbejderne på grund af frost, 1.790.000 kr.

Endelig har der været mindreudgifter til opretningsarbejder, 692.000 kr. som følge af stoppet tagrenovering som følge af vintervejr samt byggeskadefondssag der først kommer til betaling i 2011.

 

De finansielle områder

1.000 kr.

Korrigeret budget 2010

Regnskab 2010

Afvigelse

Renter

15.563

15.024

539

Afdrag

22.608

22.643

-35

 

 

 

 

By- og Kulturforvaltningen

38.171

37.667

504

 

Afvigelse på renter og afdrag, som omkonverteres til anlæg

504

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

På området er der et samlet mindreforbrug på 504.000 kr. Området skal ses i sammenhæng med drift af almene ældreboliger på budgetområde 2.2 Plan og Byg.

 

Økonomi

Der er foretaget en henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at håndtere periodiseringer af udgifter og indtægter på projekter med ekstern finansiering. Med forbehold for ISM's godkendelse af denne procedure konteres mindreforbrug på projekter med ekstern finansiering på balanceforskydninger. Dermed har periodiseringerne ikke nogen påvirkning på servicerammen. For By- og Kulturudvalget betyder det, at der konteres 0 kr. på periodiseringskontoen

 

Det samlede regnskabsresultat for By- og Kulturforvaltningen forringer kommunens kassebeholdning med 20.140.000 kr. i 2010 og forringer servicerammen med 14.855.000 kr. i 2010. For 2011 vil kassebeholdningen forbedres med 4.107.000 kr.

 

I nedenstående tabel vises sagens påvirkning på kassebeholdningen i de enkelte år.

I 1.000 kr.

2010

2011

Drift uden overførselsadgang

-15.968

 

Drift med overførselsadgang til anlæg

1.113

-1.113

Anlægsområdet

-5.789

5.724

Det finansielle område

504

-504

Samlet påvirkning på kassebeholdningen

-20.140

4.107

+ = forbedring af kassebeholdningen

 

Påvirkning på serviceudgifterne

I 1.000 kr.

2010

2011

Drift uden overførselsadgang

-15.968

 

Drift med overførselsadgang til anlæg

1.113

0

Samlet påvirkning på serviceudgifterne

-14.855

0

 

 

Bilag

1. Notat om vintertjeneste (Notat om vintertjeneste.pdf)
2. Notat om almene ældreboliger (Notat om almene ældreboliger.pdf)
3. Specifikation af overførsler (Specifikation af overførsler.pdf)
4. By- og Kulturforvaltningens regnskab for 2010 (Regnskab - 2010 - tekst.doc)

 

 

 



2. Endelige anlægsregnskaber ultimo 2010.

Åbent - 2011/005952

 

Sagsresumé

I henhold til reglerne i Odense Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal der, efter afslutning af anlægsarbejder aflægges regnskab.

 

Anlægsarbejder, der er bevilget i henhold til byrådsbeslutning, og som er afsluttede, forelægges til byrådets godkendelsen.

 

By- og Kulturforvaltningen fremsender afsluttede anlægsregnskaber i forbindelse med regnskab 2010. Regnskaberne udviser en merudgift på 796.375 kr. ud af en samlet bevilling på 184.029.348 kr.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender anlægsregnskaberne.

Beslutning

By- og Kulturudvalget  anbefaler indstillingen.

 

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen forelægger afsluttede anlægsregnskaber til byrådets godkendelse.

 

Afsluttede anlægsregnskaber på budgetområder.

Hele kr.

Bevilling

Forbrug

Merforbrug (-)

Mindreforbrug (+)

Budgetområde 2.1

 

 

 

2.1.5 - EU-projekter

5.367.504

5.477.497

-109.993

 

 

 

 

Budgetområde 2.2

 

 

 

2.2.2 - Byfornyelse

25.386.640

25.952.603

-565.963

2.2.4 – Jordforsyning

24.965.446

24.717.721

247.725

2.2.9 – anlægsarbejde i

            offentlige bygninger

21.392.000

21.686.848

-294.848

 

 

 

 

Budgetområde 2.4

 

 

 

2.4.2 - Vej og trafikområdet

86.117.758

86.272.222

-154.464

2.4.4 - Grønne områder og

            kirkegårde

7.563.000

7.562.213

787

2.4.7 - Bygningsvedligehold

11.336.000

11.255.207

80.793

2.4.8 - Vintertjeneste

1.901.000

1.901.412

-412

 

 

 

 

By- og Kulturforvaltningen i alt

184.029.348

184.825.723

-796.375

 

 

 

 

 

Afvigelserne giver ikke anledning til bemærkninger.

Økonomi

Samlet set kan der konstateres et merforbrug på 796.375 kr., der finansieres ved træk på kassen.

Bilag

1. Specifikation af afsluttede anlægsarbejder (Specifikation af afsluttede anlægsarbejder.pdf)

 

 

 



3. Odense Kommunes Udbudsstrategi 2011-2013

Åbent - 2010/031305

 

Sagsresumé

I ”Odense – En ny virkelighed” er opgaven, at finde de bedste løsninger af kommunens driftsopgaver i fremtiden. Dermed er alt i spil i forhold til at forandre den måde, som Odense Kommune løser opgaverne i dag. Det kan konkurrenceudsættelse være med til. Det er pålagt Odense Kommune at lave en udbudsstrategi, jf. den kommunale styrelseslov (§ 62). Strategien skal angive, hvor udbud vil blive anvendt - og hvordan anvendelsen af udbud vil blive øget.

 

Der indstilles, at Odense Kommune vælger at efterkomme dette krav, ved at Odense Kommunes Udbudsstrategi er en politisk besluttet analyseforpligtigelse, med henblik på konkurrenceudsættelse af driftsområder. Driftsområder som i Odense Kommune endnu ikke har været konkurrenceudsat. Det skønnes på denne baggrund, at udbudsstrategien kan bidrage med 50.000.000 kr., betinget af analysernes udfald, og yderligere politiske beslutninger for at vedtage de konkrete konkurrenceudsættelser. Derfor er udbudsstrategien ingen udliciteringsplan, og generer derfor heller ikke besparelser i sig selv. Det kræver omtanke, analyse og politiske beslutninger før interne kommunale driftsområder konkurrenceudsættes, da udbud i Odense kommune ikke foretages for udbuddets eget skyld.

 

Alternativt er det muligt at lade Odense Kommunes Udbudsstrategi opridse genudbud af driftsområder, som i dag allerede er udliciteret. Fx rensning af rendestensbrønde eller rengøring på institutionsområdet. Dermed håndteres kravet om initiativer for at øge anvendelsen af udbud af driftsområder i Odense Kommune ikke. Andre initiativer skal igangsættes. Samtidig vil Odense Kommune Udbudsstrategi ikke understøtte de nuværende projekter, som analyserer driftsområderne.

 

Odense Kommunes Udbudsstrategi (bilag 1) er en fællessag for alle udvalg og indeholder 12 konkrete driftsområder, hvor de forvaltningsspecifikke områder bliver indstillet af fagforvaltningerne til udvalgene (bilag 2). De foreslåede driftsområder har været i høring hos medarbejderne (bilag 3). Desuden er der på tværs af forvaltningerne indstillet fire driftsområder til tværgående analyse, da driftsområderne varetages af alle eller flere forvaltninger. Dermed rettes fokus på den samlede opgaveløsning og ikke kun den del der ligger indenfor den enkelte forvaltning. Fagudvalgene får kun udleveret de bilag, som har relevans for deres forvaltning/beslutning. De samlede bilag fra alle udvalg samles til Økonomiudvalget.

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Udbudsstrategien omfatter nye driftsområder, hvor Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bidrager med områderne Facility Management, Tolketjeneste og Sammentænkning og systematisering af social- og beskæftigelsestilbud (se bilag 2 for uddybning af de enkelte områder) til Odense Kommunes Udbudsstrategi. Dermed forpligter forvaltningen sig til at gennemføre analyser, som vurderer muligheden for konkurrenceudsættelse på de nævnte områder.

 

b.      Udbudsstrategien også omfatter fire tværgående driftsområder, som inkluderer Facility management, Velfærdsteknologi, Befordring og Mad (se sidst i bilag 1).

 

c.      Odense Kommunes Udbudsstrategi og dermed også principperne nævnt i strategien i forbindelse med overvejelse om konkurrenceudsættelse.  

 

Ældre og Handicapforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, at byrådet godkender:

 

d.      Udbudsstrategien omfatter nye driftsområder, hvor Ældre og Handicapforvaltningen bidrager med områderne velfærdsteknologi og mad (se bilag 2 for uddybning af de enkelte områder) til Odense Kommunes Udbudsstrategi. Dermed forpligter forvaltningen sig til at gennemføre analyser, som vurderer muligheden for konkurrenceudsættelse på de nævnte områder.

 

e.      Udbudsstrategien også omfatter fire tværgående driftsområder, som inkluderer Facility management, Velfærdsteknologi, Befordring og Mad (se sidst i bilag 1).

 

f.       Godkender Odense Kommunes Udbudsstrategi og dermed også principperne nævnt i strategien i forbindelse med overvejelse om konkurrenceudsættelse.  

 

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

g.      Udbudsstrategien omfatter nye driftsområder, hvor Borgmesterforvaltningen bidrager med områderne Facility Management og Administrative Driftsfællesskaber (se bilag 2 for uddybning af de enkelte områder) til Odense Kommunes Udbudsstrategi. Dermed forpligter forvaltningen sig til at gennemføre analyser, som vurderer muligheden for konkurrenceudsættelse på de nævnte områder.

 

h.      Udbudsstrategien også omfatter fire tværgående driftsområder, som inkluderer Facility management, Velfærdsteknologi, Befordring og Mad (se sidst i bilag 1).

 

i.        Godkender Odense Kommunes Udbudsstrategi og dermed også principperne nævnt i strategien i forbindelse med overvejelse om konkurrenceudsættelse.  

 

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til Børn- og Ungeudvalget, at byrådet godkender:

 

j.        Udbudsstrategien omfatter nye driftsområder, hvor Børn- og Ungeforvaltningen bidrager med områderne Administration og udførelse af befordring (se bilag 2 for uddybning af de enkelte områder) til Odense Kommunes Udbudsstrategi. Dermed forpligter forvaltningen sig til at gennemføre analyser, som vurderer muligheden for konkurrenceudsættelse på de nævnte områder.

 

k.      Udbudsstrategien også omfatter fire tværgående driftsområder, som inkluderer Facility management, Velfærdsteknologi, Befordring og Mad (se sidst i bilag 1).

 

l.        Godkender Odense Kommunes Udbudsstrategi og dermed også principperne nævnt i strategien i forbindelse med overvejelse om konkurrenceudsættelse.  

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

 

m.    Udbudsstrategien omfatter nye driftsområder, hvor By- og Kulturforvaltningen bidrager med områderne GIS/Geodata, Administration af udlejningsejendomme, Biblioteksområdet, og Partnerskab på krematorieområdet (se bilag 2 for uddybning af de enkelte områder) til Odense Kommunes Udbudsstrategi. Dermed forpligter forvaltningen sig til at gennemføre analyser, som vurderer muligheden for konkurrenceudsættelse på de nævnte områder.

 

n.      Udbudsstrategien også omfatter fire tværgående driftsområder, som inkluderer Facility management, Velfærdsteknologi, Befordring og Mad (se sidst i bilag 1).

 

o.      Godkender Odense Kommunes Udbudsstrategi og dermed også principperne nævnt i strategien i forbindelse med overvejelse om konkurrenceudsættelse.  

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen tager forbehold.

 

 

Sagsfremstilling

En del af Odense – En ny virkelighed

I ”Odense – En ny virkelighed” er opgaven, at finde de bedste løsninger af kommunens driftsopgaver i fremtiden. Dermed er alt i spil i forhold til at forandre den måde, som Odense Kommune løser opgaverne i dag. Det kan konkurrenceudsættelse være med til. Odense Kommune skal med en fokuseret indsats tackle og håndtere den vanskelige økonomiske situation kommunen står i frem imod 2013. Her har byrådet igangsat arbejdet i ”Odense – En ny virkelighed”, som dette forslag til Odense Kommunes Udbudsstrategi kan understøtte. Odense Kommunes Udbudsstrategi (bilag 1) opstår på baggrund af krav fra statslig side. 

 

Udbudsstrategien er lovpligtig

Den kommunale styrelseslov (§ 62) pålægger kommunerne at udarbejde en udbudsstrategi. Strategien skal angive, hvor udbud vil blive anvendt - og hvordan anvendelsen af udbud vil blive øget.

De officielle krav til udbudsstrategiens indhold og udformning fremgår af bekendtgørelse nr. 1310 af 15.12.2009, (Bekendtgørelse om kommunal og regional udbudsstrategi og opfølgningsredegørelse). Indenrigsministeriet har suppleret bekendtgørelsen med en vejledning.

 

Bekendtgørelsen stiller relativt få krav til udbudsstrategien. Overordnet skal udbudsstrategien indeholde:

 

·         En angivelse af, på hvilke områder kommunalbestyrelsen påtænker at udbyde driftsopgaver.

·         Konkrete mål for konkurrenceudsættelse, herunder for særligt udbudsegnede opgaver.

·         Angivelse af hvordan kommunalbestyrelsen vil øge udbud af driftsområder i kommunen.

·         En beskrivelse af de initiativer, kommunalbestyrelsen vil tage i anvendelse for at nå målene i strategien.  

 

Der er således ikke nogen forpligtelser til at gennemføre bestemte initiativer, med henblik på at øge anvendelsen af udbud, ligesom det er op til den enkelte kommunalbestyrelse at opstille mål, og udforme en strategi til at nå målene.

 

Flere af elementerne i udbudsstrategien kendes allerede fra udarbejdelsen af servicestrategien, som udbudsstrategien erstatter. Imidlertid skal det fremhæves, at udbudsstrategien alene vedrører driftsopgaver, og ikke også anlægsopgaver som servicestrategien.

 

Udbudsstrategien skal udarbejdes inden udgangen af valgperiodens første år og er knyttet op på funktionsperioden. Odense Kommune har dog haft brug for at sikre sig en længere proces med deltagelse af alle forvaltninger og medarbejderhøring, så tidsrammen overskrides.  

 

Udbudsstrategien understøtter ”Odense – En ny virkelighed”

Det indstilles, at Odense Kommunes Udbudsstrategi håndterer lovkravet om en udbudsstrategi ved at analysere driftsområder, som endnu ikke har været konkurrenceudsat og indarbejdet dette i de eksisterende projekter i Odense Kommune, hvor det er relevant.

 

Alternativ tilgang

Alternativt er det muligt at lade Odense Kommunes Udbudsstrategi opridse genudbud af driftsområder, som i dag allerede er udliciteret. Fx rensning af rendestensbrønde eller rengøring på institutionsområdet. Dermed håndteres kravet om initiativer for at øge anvendelsen af udbud af driftsområder i Odense Kommune ikke. Andre initiativer skal igangsættes. Samtidig vil Odense Kommune Udbudsstrategi ikke understøtte de nuværende projekter, som analyserer driftsområderne.

 

Konkurrenceudsættelse som én mulighed blandt mange andre

Den bærende idé i Odense Kommunes Udbudsstrategi er at konkurrenceudsættelse og partnerskaber med eksterne aktører ses som et værktøj som alle andre. Et værktøj der kan hjælpe i det nuværende og kommende arbejde med at effektivisere, innovere og omorganisere kommunens opgaver. Udbudsstrategien gør altså konkurrenceudsættelse til et tilgængeligt og synligt værktøj.

 

Strategien indeholder dog også driftsområder, hvor det handler om at videreudvikle de resultater, som arbejdet med konkurrenceudsættelse allerede har bragt Odense Kommune på for eksempel det tekniske område.  

Men konkurrenceudsættelse skal kun være et værktøj, som tages i brug, hvis det giver mening. En mening som dannes på baggrund af den enkelte analyse og udbudsstrategiens principper, som omtales nedenfor

 

Mål med strategien

Odense Kommunes Udbudsstrategi har en konkret målsætning. Den gælder økonomiske besparelser ved konkurrenceudsættelse.

 

Økonomiske besparelser

Driftsområderne i Odense Kommunes Udbudsstrategi skal i første omgang analyseres med henblik på at finde omfanget af mulige besparelser ved en konkurrenceudsættelse. Dermed er besparelsen betinget af, at

 

·         alle områder i strategien underkastes analyse.

·         at der viser sig et klart besparelsespotentiale ved at forandre den måde opgaven håndteres på i dag,  

·         der træffes yderligere politiske beslutninger om at foretage effektiviseringer – herunder konkurrenceudsættelse – på de analyserede driftsområder.

 

Odense Kommunes Udbudsstrategi forventes på denne baggrund at kunne bidrage med omkring 50.000.000 kr. frem imod 2013. Dette begrundes med at driftsområder, som aldrig har været konkurrenceudsat, typisk kaster de største besparelser af sig. Her skønnes besparelsen at give minimum 10 % i gennemsnit. Flere af udbudsstrategiens driftsområder overlapper dog med blandt andet Administrationsprogrammet. Besparelserne indeholdt i Administrationsprogrammet reducerer derfor de mulige besparelser på 50.000.000 kr., da den enkelte besparelse i sagens natur ikke kan regnes med to gange.

De 50.000.000 kr. kan heller ikke henledes til konkurrenceudsættelse alene. Andre initiativer som igangsættes på grund af udbudsstrategien bidrager til denne besparelse. Samlet kan de enkelte forvaltninger beholde besparelsen selv.

 

En politisk besluttet analyseforpligtigelse

Odense Kommunes Udbudsstrategi er dermed en politisk besluttet analyseforpligtigelse med henblik på konkurrenceudsættelse af driftsområder (bilag 2). Driftsområder som i Odense Kommune endnu ikke har været konkurrenceudsat. Derfor er udbudsstrategien ingen udliciteringsplan. Det kræver omtanke, analyse og politiske beslutninger før interne kommunale driftsområder konkurrenceudsættes, da udbud i Odense kommune ikke foretages for udbuddets eget skyld.

Til selve analysen findes der et potentialafklaringsværktøj, som er udarbejdet af en række kommuner i fællesskab med KL. Ved anvendelse af værktøjet til at analysere det enkelte driftsområde, skal principperne i Odense kommunes Udbudsstrategi desuden bruges.

 

Tværgående analyser

På nogle driftsområder er et tværgående blik på Odense Kommunes løsninger af driftsopgaver nødvendigt, for at høste det fulde besparelsespotentiale. Dette gælder områderne Facility management, Velfærdsteknologi, Befordring og Mad. Det tværgående blik kræver, at driftsområdet ses i sin helhed i forhold til hele Odense Kommune. En sådan tilgang forsøger at opløse interne administrative opdelinger i tænkningen. Analysens fokus rettes mod en samlet løsningsmodel for den enkelte driftsopgave på tværs af forvaltninger, som dermed kan blive bedre og billigere. Flere driftsområder nævnt under de enkelte forvaltninger i udbudsstrategien (bilag 1) har vist sig at kunne sammentænkes i forhold til hinanden. Odense Kommunes Udbudsstrategi 2011-2013 gør det muligt, at:

 

  • Odense Kommunes forvaltninger får et tværgående syn på egne opgaveløsninger,
  • skabe et større og dermed mere attraktivt marked for private med mere plads til innovative løsninger og investeringer, og
  • dele de administrative byrder i forbindelse med de enkelte analyser, som udbudsstrategien forpligtiger til.  

 

Styrende principper i forbindelse med overvejelse om konkurrenceudsættelse:

  • Gevinstpotentialet ved en konkurrenceudsættelse skal være højt, da transaktions- og følgeomkostningerne kan være store,
  • derfor skal transaktionsomkostningernes størrelse tydeliggøres
  • kompetencetabet skal overvejes nøje og indgå i beslutningen
  • omkostninger i forbindelse med forsyningssikkerhed skal medregnes
  • usikkerhed om personalesituationen skal overvejes nøje
  • medarbejdernes jobsituation efter en konkurrenceudsættelse (og evt. virksomhedsoverdragelse) skal overvejes nøje
  • omkostninger til kontrolbud medregnes
  • omkostninger til kontrol af leverandør skal medregnes
  • markedssituationen skal undersøges nøje
  • en evt. konkurrenceudsættelse skal bidrage med videreudvikling og innovation af driftsområdet. Det må ikke være en stopklods for udviklingen af driftsområdet til gavn for Odenses borgere.

 

Samtidig gælder ”Retningslinier for Udbud i Odense Kommune” også i forbindelse med konkurrenceudsættelse af driftsområder. Retningslinierne behandler blandt andet kontrolbud og medarbejderinddragelse. Retningslinierne blev tiltrådt af byrådet den 22/4 2009.  

 

Processen for udbudsstrategien

Udbudsstrategien (bilag 1) er en fællessag for alle udvalg, som dermed har mulighed for at se, hvad de andre udvalg behandler af driftsopgaver. Desuden har de foreslåede driftsområder været i høring hos medarbejderne via de enkelte afdelingsudvalg (bilag 3). Driftsområderne som indstilles til udbudsstrategien er fremkommet ved at ledelsen i de enkelte forvaltningers har fundet og beskrevet driftsområder, som de mener, giver mening at medtage i udbudsstrategien (bilag 2).

 

Odense Kommune og konkurrenceudsættelse

Udbudsstrategien og arbejdet med konkurrenceudsættelse på nye områder skal ses i en større sammenhæng. Hvert år vurderes kommunerne på, hvor meget de har konkurrenceudsat af deres driftsopgaver. Dette måles via Indikator for KonkurrenceUdsættelse (IKU). Denne indikator måler, i hvor høj grad kommunen køber ydelser hos private leverandører (eller selv har vundet kontrolbud) i forhold til, hvad der er muligt at konkurrenceudsætte i kommunen.

 

Fastsættelsen af målsætninger for IKU sker i Odense Kommune i forlængelse af aftalen med regeringen om kommunernes økonomi i perioden frem til 2013.

Den fremadrettede målsætning er på nuværende tidspunkt endnu ikke aftalt imellem KL og regeringen. Regeringen har blot spillet ud med en hensigtserklæring om et IKU-niveau på 31,5 % i 2015 for kommunerne under et.  

 

Niveauet i Odense Kommune er ifølge nyeste tal 24,14 % for 2009. Det kommunale landsgennemsnit lå i 2009 på 25 %. Målet i den tidligere aftale med regeringen om kommunernes økonomi var på 26,5 % for 2010, hvilket Odense Byråd tilsluttede sig i 2009 ved tiltrædelse af ”Retningslinier for Udbud i Odense Kommune”.

For at få en IKU på 26,5 % skal Odense Kommune konkurrenceudsætte for ca. 170.000.000. kr. mere end der blev i 2009, jf. IKU-målingen foretaget af Indenrigsministeriet.   

Odense Kommunes IKU-niveau på 24,14 % ligger generelt under de andre storbyer i 6-by samarbejdet: IKU 2009: København (28,62 %), Frederiksberg (28,53 %), Randers (27,95 %), Esbjerg (27,58) og Århus (27,07 %). Ålborg ligger under med en IKU på 20,34 %.

 

Derfor vil Odense Kommunes Udbudsstrategi bidrage til at Odense Kommune lever op til allerede vedtagne målsætninger for niveauet af konkurrenceudsættelse.

 

En offentlig og levende strategi

Byrådet kan til enhver tid revidere udbudsstrategien. Den nedskrevne strategi lægger således ingen begrænsninger på kommunens mulighed for at ændre de politiske prioriteringer i udbudsstrategien, i byrådets funktionsperiode.

Udbudsstrategien skal gøres tilgængelig for borgerne, fx på kommunens hjemmeside, ligesom der skal følges op på strategien i en opfølgningsredegørelse, der udarbejdes inden udgangen af 3. kvartal i det år, hvori der afholdes kommunalvalg.

Opfølgningsredegørelsen suppleres af en årlig status på udbudsstrategien som udarbejdes af Udbud og Indkøb med bistand fra Økonomikredsen.

Økonomi

Der igangsættes analysearbejde i de respektive forvaltninger og på tværs af forvaltningerne, som kan medføre et betydelig administrativt ressourcetræk. Dele af dette arbejde kan dog udføres i Administrationsprogrammet, som dele af udbudsstrategien kan indgår i, hvor det er relevant. Besparelsen på 50.000.000 kr. hentes ikke, når Odense Kommunes Udbudsstrategi vedtages. For at høste besparelserne skal der efter endt analyse træffes konkrete politiske beslutninger om egentlig konkurrenceudsættelse eller omorganiseringer af driftsområder. Desuden skal besparelsen i udbudsstrategien også koordineres med besparelsen i Administrationsprogrammet, da samme besparelse ikke kan laves to gange.

Bilag

1. Odense Kommunes Udbudsstrategi 2011-2013 (Odense Kommunes Udbudsstrategi 2011-2013.pdf)
2. BKF Beskrivelser af driftsområder til udbudsstrategi (BKF Beskrivelser af driftsområder i udbudsstrategien.pdf)
3. BKF Medarbejdersidens bemærkninger til udbudsstrategien (BKF Medarbejdersidens bemærkninger til udbudsstrategien.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


4. Anlægsrammen Trafiksikkerhedsplan - Godkendelse af projekter i 2011

Åbent - 2011/019714

 

Sagsresumé

På budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik er der under anlægsrammen "Trafiksikkerhedsplan" afsat 18.578.000 kr. på budgettet i 2011.

 

Der arbejdes ud fra en langsigtet handlingsplan for trafiksikkerhed med en flerstrenget strategi, der er beskrevet i Trafiksikkerhedsplanen. Strategien har fokus på fysiske ændringer af kryds og strækninger (sortpletarbejdet), etablering af stier, skoleveje samt påvirkning af trafikanternes holdning i forhold til trafiksikkerhed, herunder færdselsundervisning og kampagner.

 

Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 frigivet rådighedsbeløbet på anlægsrammen og i møde den 24/11 2010 godkendt overførsel til 2011.

 

Der ønskes nu godkendelse af forbrug af 11.390.000 kr. til nedenstående projekter,  jf. kortbilag med hovedområderne kampagner 2011, sortplettiltag, skoleveje og stier samt øvrige trafiksikkerhedsfremmende projekter.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at  

 

a.      Sagens projekter udføres i 2011

 

b.      Der forbruges 11.390.000 kr. af anlægsrammen for "Trafiksikkerhedsplan" under budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik.

 

c.      By- og Kulturudvalget udpeger et medlem til at lede åstedsforretning. Der indvarsles til åstedsforretning, i henhold til kap. 5 i lov om offentlige veje.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

 

Sagsfremstilling

Ved ombygning af veje og stier, på baggrund af projekter, bevilget i anlægsrammen for "Trafiksikkerhedsplan”, kan det efter detailprojektering for enkelte af projekterne blive nødvendigt at erhverve mindre arealer fra de tilstødende lodsejere. Såfremt arealer ikke kan erhverves ved frivillige aftaler, vil det ske ved ekspropriation.

 

Kampagner 2011

Udgift til kampagner: 1.150.000 kr.

 

Kampagnerne er rettede mod forskellige udvalgte målgrupper.

 

Cyklister

·         Vi Cykler til arbejde

·         Cyklistkampagne – Hold øje med sidevejene

·         Cykelkursus for ældre

·         Cykelhjelmskampagne

 

Fodgængere

  • Gåkampagne for seniorer

 

Børn og skoleveje

  • Alle Børn Cykler
  • Hjelmfolder
  • Skolevejsfolder – Sikker skolevej
  • Skolestartskampagne

 

Unge

Fokus på

  • Unge mellem 14 og 24 år
  • Bilister
  • Trafikinformatør
  • Safe days

 

Diverse voksne

  • Selekampagne
  • Fartkampagne
  • Spritkampagne
  • Hænderne på rattet

 

I bilag er den enkelte kampagne beskrevet kortfattet.

 

Andet

Både lokalt, nationalt og regionalt har forvaltningen et tæt samarbejde omkring udvikling af trafiksikkerhed og kampagner; nedenstående initiativer forventes Odense Kommune at deltage i.

Lokalt:

Odense By sender en ansøgning til ”Årets trafiksikkerhedsbyer 2011”

Formålet med årets trafiksikkerhedsbyer er at reducere antallet af personskader og ulykker i byerne som helhed samtidig med, at projekterne skal bidrage til at give ny viden og erfaringer til andre kommuners arbejde med trafiksikkerheden.

 

Der vil blive søgt om midler til både fysiske vejtiltag og kampagner/undervisningsmaterialer.

Regionalt:

Der tilbydes varebilskampagne og der arbejdes i øjeblikket på et tiltag omkring ældre trafikanter, blandt andet i samarbejde med køreskoler og læger.

Nationalt:

Motorcykelkampagne – forebyggelse af motorcykelulykker for små midler, udarbejdet med baggrund i Danmarks Tekniske Universitets undersøgelser og sammen med Havarikommissionen.

 

Sortplettiltag 2011

Samlet overslag: 8.565.000 kr.

 

Kommunen har senest i 2010 fået udarbejdet en sortpletanalyse. Det er en analyse af de særligt uheldsbelastede steder på veje og stier. Analysen er gennemført på baggrund af politiets registrering af trafikuheld i perioden 2005 til 2009. Analysen angiver 19 kryds og 5 vejstrækninger, som er særligt belastede med uheld. Disse 24 projekter er prioriteret ud fra, hvor der kan opnås den største trafiksikkerhed for investeringen. Som prioriteringsværktøj anvendes begrebet projektrenten. Den siger noget om projektets lønsomhed, og er forholdet mellem anlægssummen og den samfundsmæssige besparelse, som opnås ved de færre trafikulykker. Et projekt på 100 % betyder, at projektet samfundsøkonomisk er tjent ind efter 1 år.

 

Det kan for ombygning af enkelte af projekterne blive nødvendigt for projekternes gennemførelse, at erhverve mindre arealer fra de tilstødende lodsejere. Såfremt arealer ikke kan erhverves ved frivillige aftaler, vil det ske ved ekspropriation.

 

5 af projekterne afventer, idet projekterne er udpeget på den del af vejnettet som omfattes af tiltag, i forbindelse med Trafik- og mobilitetsplanen.

 

Yderligere 4 projekter på listen foreslås holdt under observation - alle med et anlægsoverslag over 2.000.000 kr. og en lavere beregnet projektrente det første år end 40 %.

 

Yderligere 1 projekt påregnes gennemført uden for anlægsrammen Trafiksikkerhedsplan.

 

Efter denne sortering resterer følgende 4 vejstrækninger og 10 kryds. Anlægsoverslag er angivet i parentes. En kortfattet beskrivelse af de enkelte projekter findes i bilag:

·      Assensvej: Kryds ved Bryllevej (3.000.000 kr.) samt kryds ved Højmevej (125.000 kr.)

·      Blangstedgårdsvej: Kryds ved Herluf Trolles Vej (200.000 kr.)

·      Hans Mules Gade: Kryds ved Ryttergade (800.000 kr.)

·      Rugårdsvej: Kryds ved Kalørvej (600.000 kr.)

·      Rødegårdsvej: Strækning omkring Østerbæksvej (400.000 kr.)

·      Ørbækvej: Kryds ved Blækhatten (1.200.000 kr.) samt kryds ved Rosengårdscenteret (1.525.000 kr.)

·      Østerbro: Strækningstiltag (400.000 kr.)

 

Mindre projekttiltag jf. sortpletanalyse 2010:

·      Bogensevej: Strækningen fra Næsbyvej til Karlavej (100.000 kr.)

·      Sdr. Boulevard: Kryds ved Krügersvej (75.000 kr.) samt kryds ved J. B. Winsløws Vej (50.000 kr.)

·      Assensvej: Strækning fra Brændekildevej til St. Markvej (50.000 kr.)

·      Svendborgvej: Kryds ved Hestehaven (40.000 kr.)

 

Endvidere skal der udarbejdes en sortpletanalyse i 2011: Udpegning og analyse af sorte pletter i Odense Kommune for perioden 2006-2010 (180.000 kr.)

 

Skoleveje og stier

Samlet overslag: 1.040.000 kr.

 

Der er tidligere udarbejdet notat om konsekvenser for skoleveje som følge af den nye skolestruktur. Behovet er primært sti tunnel under vejene, og den vigtigste er tunnel under Kalørvej. Disse projekter er imidlertid så investeringstunge, at de ikke kan finansieres over anlægsrammer, men vil blive ansøgt særskilt til budget 2012.

 

·       Kortlægning af skoleveje i 26 skoledistrikter (heraf de 10 som følge af ny struktur): Overslag: ca. 190.000 kr.

 

·       Holluf Pile Skole – justering af 4 stikrydsninger: Overslag: ca. 400.000 kr.

 

·       Ubberud Skole – Fartdæmpning af Ubberudvej: Overslag: ca. 250.000 kr.

 

·       Søhusskolen – Fartdæmpning på Anderupvej omkring støttehelle ved Lille Rugbjerg Vej: Overslag: ca. 100.000 kr.

 

·       Dalumskolen – Etablering af cykelbaner på Hjallesegade mellem Stenløsevej og Odensevej: Overslag: ca. 50.000 kr.

 

·       Tingkærskolen (Fraugdeafdeling) – Fraugde Byvej, etablering af cykelvigeplads i kryds ved Stat-Ene-Vej og Østparken: Overslag: ca. 50.000 kr.

 

I bilag er ovennævnte kortfattet beskrevet.

 

Øvrige trafiksikkerhedsfremmende projekter

Samlet overslag: 380.000 kr.

 

·       Møllevej - Krydsombygning ved Svenstrupvej: Overslag: ca. 150.000 kr.

 

·       Sandvadgyden – Bygrænsetiltag: Overslag: ca. 75.000 kr.

 

·       Pårupvej - Eksisterende fartdæmpning forlænges forbi Pårup Rideskole: Overslag: ca. 50.000 kr.

 

·       Pulje til uforudsete tiltag i 2011: Overslag: ca. 180.000 kr.

Økonomi

Oversigt over anlægsrammens økonomi.

Anlægsrammen "Trafiksikkerhedsplan" - beløb i 1.000 kr.

2011

Budget:

- Afsat budgetbeløb på anlægsrammen

- Overførsel fra 2010(budgetopfølgning 01.10.2010)

Korrigeret budget

 

12.853

5.725

18.578

Forbrugt:

- Færdiggørelse af 2010-projekter

 

Godkendelse i denne sag:

-Kampagner 2011

-Sortplettiltag 2011

-Skoleveje og stier

-Øvrige trafiksikkerhedsfremmende projekter

 

 

-5.725

 

-11.390

-1.150

-8.745

-1.040

-455

 

Restbudget på anlægsrammen

 

 

1.463

Bilag

1. Trafiksikkerhedsplan - projektideer (Bilag - Projektideer (Trafiksikkerhedsplan).pdf)
2. Kampagner og indsatser, 2011 (Microsoft Word - kampagner og indsatser i 2011.pdf)
3. Sortplettiltag, 2011 (Microsoft Word - sortplettiltag.pdf)
4. Skolevejs- og stiprojekter, 2011 (Microsoft Word - skolevejs og stiprojekter 2011.pdf)
5. Kort, trafiksikkerhed nord (Trafiksikkerhed nord.pdf)
6. Kort, trafiksikkerhed syd (Trafiksikkerhed syd.pdf)
7. Kort, trafiksikkerhed vest (Trafiksikkerhed vest.pdf)
8. Kort, trafiksikkerhed øst (Trafiksikkerhed øst.pdf)

 

 

 



5. Anlægsrammen Vejreguleringer - Godkendelse af projekter i 2011

Åbent - 2011/019714

 

Sagsresumé

På budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik er der under anlægsrammen "Vejreguleringer" inkl. trafiksaneringer i alt afsat 10.211.000 kr. på budgettet i 2011.

 

Rammen benyttes til vejprojekter, der falder uden for de øvrige anlægsrammer, eller forudsættes etableret i forbindelse med overordnet trafikplanlægning, jf. kommuneplanens vejreservationer samt til trafiksaneringer m.m. i byfornyelsesområder.

 

Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 frigivet rådighedsbeløbet på anlægsrammen og i møde den 24/11 2010 godkendt overførsel til 2011.

 

Der ønskes nu godkendelse af forbrug af 7.250.000 kr. til nedenstående projekter, se også kortbilag.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at  

 

a.      Sagens projekter udføres i 2011

 

b.      Der forbruges 7.250.000 kr. af anlægsrammen for "Vejreguleringer" under budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

 

Sagsfremstilling

Kirkegårds Allé – etape 1

Overslag ca. 2.400.000 kr.

 

I 2005 blev dele af Kirkegårds Allé og Vandværksvej forsøgsvist ensrettet for at mindske den gennemkørende trafik. Forsøget, der nu har fungeret i snart 6 år, med midlertidige markeringer, har været med til at fredeliggøre kvarteret, og ønskes nu gjort permanent.

 

Vejprofilen ændres så den tilpasses de nye trafikforhold på vejen, og så de bløde trafikanter får sikre forhold i krydset Kirkegårds Allé – Vandværksvej, der er flittigt benyttet af cyklister i alle aldre. Her ligger også hovedindgangen til Assistens Kirkegården.

Derudover genplantes alléen, der blev fældet i 2005, fordi dens tilstand udgjorde en risiko for forbipasserende.

 

Der er kommet borgerønsker om at etablere cykelsti mellem fortov og parkering. Når detailprojektering af vejprofilet igangsættes vil forvaltningen vurdere forslag et om etablering af skråparkering og ny cykelsti på Kirkegårds Allé som led i dialogen med borgerne i området.

 

Omlægningen har været udskudt på grund af bygningen af den nye sognegård til Ansgar kirke. Nu da byggeriet er færdigt, ønsker By- og Kulturforvaltningen at omlægge vejen.

 

Projektet er første etape af to. Etape 1 er omlægningen af vejen samt genplantning af alléen, og etape 2 er krydset Kirkegårds Allé – Vandværksvej og pladsen foran hovedindgangen til Assistens Kirkegården, hvor der er anslået anlægsudgift på ca. 1.800.000 kr. i 2012.

 

Illustration fra Lokalplan vedlægges.

 

Etablering af faste tællestationer for vejtrafik – prioritet 2 og 3 i tælleplan

Overslag ca. 1.900.000 kr.

 

By- og Kulturforvaltningen ønsker løbende at have rådighed over relevante trafikdata for den væsentligste del af vejnettet, herunder det udpegede trafikvejnet.

Datafangsten ønskes så automatiseret som muligt.

 

Tællingerne skal kunne anvendes til varetagelse af de normale opgaver der følger vejbestyrelsesansvaret, herunder planlægning, ajourføring og kalibrering af trafikmodel, projektering, drift samt sagsbehandling omkring trafikale henvendelser, trafiksikkerhed, miljøforhold, naboforhold m.v.

 

Tælledata skal på sigt kunne præsenteres, og formidles til både fagfolk og borgere.

 

Det foreslås i tælleplanen, at opbygningen af nye tællestationer prioriteres efter en samlet plan i prioriteret rækkefølge.

·       Prioritet 2 dækker veje med megen trafik som f.eks. Ringgaden, radialvejene og Østre Ringvej (O3 øst), med en anslået anlægsudgift på ca. 1.350.000 kr.

·       Prioritet 3 dækker øvrige trafikveje og andre væsentlige vejstrækninger, med en anslået anlægsudgift på ca. 550.000 kr.

 

Kingosgade - Odinsgade

Overslag ca. 1.800.000 kr.

 

By- og Kulturforvaltningen forventer i overensstemmelse med rapport "Vesterbro, Forslag til renovering og forskønnelse af gader, fortove og friarealer" at udføre projekt for renovering af Kingosgade, fra Jens Benzons Gade til Vestre Stationsvej.

·       Projektet indebærer, at overkørslen fra Vestre Stationsvej til Kingosgade lukkes for motorkøretøjer.

·       Trafikken på Kingosgade opretholdes dobbeltrettet.

·       Odinsgade ensrettes for motorkøretøjer, ved skiltning, fra nord mod syd på strækningen fra Jens Benzons Gade til Thorsgade.

o      Ensretningen medfører, at Odinsgade vil være spærret for gennemkørsel.

o      Ensretningen sker efter ønske fra beboerforeningen for Vesterbro.

 

Projektet ændrer ikke på den eksisterende hastighedszone på 30 km/t.

 

Skibhusvej ved Bredstedgade – Etablering af akustisk signal

Overslag ca. 550.000 kr.

 

Henvendelse fra Region Syddanmark, ”Center for Rehabilitering og Specialrådgivning” vedrørende manglende akustiske signaler på Skibhusvej i 2 kryds:

·       Bredstedgade/Skibhusvej samt

·       Buchwaldsgade/Skibhusvej (etablering af akustiske signaler medtages i forbindelse med krydsombygning under Trafik- og mobilitetsplanen).

 

En række synshandicappede elever benytter HF-uddannelsen på skolen ”Fora 1748” i Buchwaldsgade, som har målrettet deres uddannelsestilbud så svagtseende også kan deltage. Eleverne ankommer typisk fra hele Fyn via Odense Banegård Center.

 

Deres rute går således via krydset Thomas B. Thriges Gade/Skibhusvej (nordlige fodgængerovergang). Derefter går eleverne videre ad fortov i venstre side af Skibhusvej til lyskrydset ved Bredstedgade. Her mangler akustisk signal. Eleverne fortsætter videre til krydset ved Buchwaldsgade. Her mangler ligeledes akustisk signal. Eleverne passerer krydset og drejer til venstre ned til Buchwaldsgade 48.

 

Etablering af akustiske signaler kræver samtidigt etablering af taktile felter (opmærksomhedsfelter) og fodgængerfelt på tværs af Bredstedgades nordlige del. Ligeledes skal belægningen i overkørslen på Bredstedgades nordlige del udskiftes fra eksisterende chausséstensbelægning til en belægning i asfalt.

 

Rugvang ved Østrupvej – Krydsombygning

Overslag ca. 200.000 kr.

 

Borgerhenvendelse vedrørende køretøjers mulighed for at holde en for høj hastighed ved højresving fra Rugvang til Østrupvej, grundet krydsudformningen.

 

By- og Kulturforvaltningen har i svar til borgeren tilkendegivet, at en krydsombygning vil kunne afhjælpe problemet. Der foreslås en indskrænkning af kørebaneareal samt vinkelret tilslutning af Østrupvej til Rugvang.

 

Skibhusvej ved Sandhusvej – Etablering af støttehelle

Overslag ca. 200.000 kr.

 

Borgerhenvendelse vedrørende manglende passagemulighed for gående fra Marienlund Plejeboligerne til nyt Rema 1000.

 

By- og Kulturforvaltningen har i svar til borgeren tilkendegivet, at en krydsombygning vil kunne afhjælpe problemet. Der foreslås etableret venstresvingsbane med støttehelle for fodgængere på trafikvejen Skibhusvej.

 

Ensretning af gågaderne

Overslag ca. 200.000 kr.

 

Pladsen i gågaderne er begrænset, og på grund af cykelstativer, bænke, skiltning, beplantning mv. er det mange steder ikke muligt for 2 lastbiler at passere hinanden. Det medfører bakken, og det forsinker vareleverancerne. Det ses ofte, at lastbilerne ikke er færdige med at levere varer kl. 11, som gågaderegulativet ellers kræver.

 

Fyns Politi og hyrevognenes brancheorganisation har udtrykt ønske om at få ensrettet Vestergade Vest og Mageløs. Men By- og Kulturforvaltningens erfaringer er,   at der også er problemer med dobbeltrettet kørsel i de øvrige gågader. En ensretning forventes at forbedre fremkommeligheden for vareleverancer, såvel som redningskøretøjer. Forvaltningen vurderer desuden at ensartede regler i gågaderne er lettest at forstå for alle parter.

 

By- og Kulturforvaltningen ønsker derfor at ensrette bymidtens gågader for al motorkørsel, herunder vareleverancer, renovation, håndværkerbiler mv. Gågaderne skal fortsat være dobbeltrettet for cyklister, på de tidspunkter hvor cykling er tilladt. Det forventes at Vestergade ensrettes mod vest. Hovedparten af lastbilerne kører i dag i denne retning. En endelig plan for alle ensretninger vil blive udarbejdet i dialog med vognmændenes brancheorganisationer, politi og beredskab m.v.

 

Økonomi

Oversigt over anlægsrammens økonomi.

Anlægsrammen "Vejreguleringer" - beløb i 1.000 kr.

2011

Budget:

- Afsat budgetbeløb på anlægsrammen

- Overførsel fra 2010(budgetopfølgning 01.10.2010)

Korrigeret budget

 

8.786

1.425

10.211

Forbrugt:

- Færdiggørelse af 2010-projekter

 

Godkendelse i denne sag:

-Kirkegårds Allé – etape 1

-Faste tællestationer

-Kingosgade

-Skibhusvej ved Bredstedgade

-Rugvang ved Østrupvej

-Skibhusvej ved Sandhusvej

-Ensretning af gågader

 

-1.425

 

-7.250

-2.400

-1.900

-1.800

-550

-200

-200

-200

 

Restbudget på anlægsrammen

 

 

1.536

 

Bilag

1. Vejreguleringer, projektideer (vejreguleringer, projektideer.pdf)
2. Kort, Kirkegårds Allé (Bilag - Kirkegårds Alle - fremtidige forhold .pdf)
3. Kort over vejreguleringer (Vejreguleringer.pdf)

 

 

 



6. Anlægsrammen Bløde trafikanter - Godkendelse af projekter i 2011

Åbent - 2011/019714

 

Sagsresumé

På budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik er der under anlægsrammen "Bløde trafikanter" afsat 2.421.000 kr. på budgettet i 2011.

 

Rammen benyttes til projekter der fremmer bløde trafikanters færden og ophold i byrummet, dvs. forhold for passagerer til den kollektive trafik, cyklister og fodgængere.

 

Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 frigivet rådighedsbeløbet på anlægsrammen og i møde den 24/11 2010 godkendt overførsel til 2011.

 

Der ønskes nu godkendelse af forbrug af 1.800.000 kr. til nedenstående projekter,  jf. kortbilag.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at

 

a.      Sagens projekter udføres i 2011.

b.      Der forbruges 1.800.000 kr. af anlægsrammen for "Bløde trafikanter" under budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

 

Sagsfremstilling

Odense Banegård Center

Overslag ca. 900.000 kr.

 

By- og Kulturforvaltningen har sammen med Fynbus arbejdet på at finde forbedrede løsninger for sikkerheden, trafik-flowet og trygheden på Odense Banegård Center (OBC).

Trafikstyrelsen har med midler fra ”Passagerpuljen” støttet et projekt til omdannelse af terminalforholdene ved Odense Banegård Center. Der er arbejdet med forbedrede forhold ved busstoppesteder, for cykler og hyrevogne, og en forbedret information og henvisning. Projektet har resulteret i et planforslag, som der aktuelt er søgt anlægsstøtte til via Trafikstyrelsens ”Fremkommelighedspulje”. Projektbeskrivelsen er vedlagt.

 

Projektet gennemføres i samarbejde med DSB og FynBus, der også bidrager økonomisk til projektets gennemførelse.

 

Der har tidligere været gennemført en testperiode med flytning af taxa. Den forløb til alles tilfredshed.

Der har været afholdt møde med taxa og taxi som er fuldt orienteret om planerne og de billiger den.

 

Hele anlægsprojektet tænkes gennemført i 2011 og 2012; anlægsdelen for 2011 omfatter en del projektforberedende tiltag og en afprøvning af ændringerne.

 

Aktuelt søges der her frigivet 900.000 kr. til 1. etape, som er:

 

·         Flytning af taxa fra syd for skinnerne til nord for

·         Etablering af kaperrække for taxa, samt taxadepot (opstreget løsning) nord for skinnerne

·         Tilretter perronerne på busterminalen med henblik på at flytte busserne på Østre Stationsvej ind på terminalen

 

Filosofhaven

Overslag ca. 400.000 kr.

 

Filosofhaven udgør i dag byens bagside. Forholdene for fodgængere og cyklister er ikke optimale, og adgangen til gågaderne via de fine passager er ikke særligt synlig. Busserne er i 2010 flyttet fra Vestergade Vest og Mageløs til Filosofgangen, og der planlægges en cykelrute langs Filosofgangen.

 

Filosofhaven ønskes ændret, så der skabes en attraktiv ankomst til byen. Ganglinier fra busstop til gågader og lægehus forbedres, og der etableres cykelparkering til aflastning af gågadernes cykelparkering. Der skal samtidig vurderes på behovet, for fysiske ændringer, for at en citybus kan køre på Filosofhaven, da det er en af de mulige ruter for citybussen.

 

I 2011 udarbejdes projektet for renovering af Filosofhaven, og der gennemføres enkelte tiltag, fx etablering af midlertidig cykelparkering og forbedring af forholdene for fodgængere, der går mellem busstop og gågader samt lægehus. På baggrund af projektet, vil der senere søges yderligere midler.

 

Vestergade Vest og Mageløs

Udgift ca. 300.000 kr.

 

1/8 2010 flyttede busserne til Filosofgangen, og Vestergade Vest og Mageløs blev gågade med cykling tilladt. Indretningen er midlertidig, og evalueres efteråret 2011.

 

Erfaringerne fra efteråret 2010 er gode, hvad angår ønsket om at skabe mere byliv. Der er blevet mere plads til udeservering, vareudstillinger, leg og cykelparkering. Borgere og handelsdrivende har gjort opmærksom på, at der er problemer med balancen mellem fodgængere og cyklister, og med ulovlig kørsel i gaden. Selv om der planlægges en cykelrute langs Filosofgangen, er der også behov for fysiske ændringer i Vestergade Vest og Mageløs, så gaderne ikke opfordrer til hurtig gennemkørsel. Der er også brug for en styrket information omkring, hvordan man færdes i en gågade med cykling tilladt, idet dialogen med fodgængere og cyklister viser, at mange af problemerne bunder i, at gaden med sin nuværende kørebane ikke sender signaler om, at det er en gågade.

 

Indtil kørebanen kan ombygges, vil vi blandt andet forsøge os med mere information, anderledes skiltning, vis-hensyn-kampagner mv. Endelig er der behov for at fortsætte dialogen med handelsdrivende, handlende, trafikanter, vareleverandører, politi, brandvæsen mv., så By- og Kulturforvaltningen ved udgangen af 2011 kan give anbefalinger til, hvordan gaderne fremover kan indrettes.

 

Fodgængerstrategi

Udgift ca. 100.000 kr.

 

Odense Kommune tiltrådte i 2009 den internationale fodgængertraktat Walk21. Traktaten indeholder principper for borgernes rettigheder som fodgængere samt handlingsforslag, der kan tilpasses lokale forhold.  Og i 2010 vedtog Byrådet Byrumsstrategien som også indeholder visioner for fodgængerne.

 

Fodgængerstrategien vil være et redskab til at udvikle Odense som god fodgængerby. Fodgængerstrategien skal give konkrete handlingsforslag til planlægning og kommunikation. I kombination med blandt andet Tilgængelighedsplanen og Byrumsplanen kan strategien anvendes til at udarbejde konkrete handlingsplaner indenfor blandt andet byrum, byudstyr, bløde trafikanter og trafiksikkerhed.

 

Fodgængerstrategien vil få temaet gåkvalitet, idet det handler om at give fodgængerne så gode forhold, at det opleves som en kvalitet at gå. Strategien skal blandt andet fokusere på fodgængernes sikkerhed og tryghed, på god tilgængelighed og fremkommelighed og et sammenhængende fodgængernetværk; men også på bløde værdier som oplevelser, komfort og muligheden for kontakt med andre.

 

Fodgængerstrategien udarbejdes i dialog med relevante interessenter, fx interesseorganisationer, ældre- og handicapråd mv., og byens borgere inviteres til at give deres besyv med, eksempelvis gennem hjemmeside, annoncer eller møder.

 

Bedre forhold i gågaderne

Udgift ca. 100.000 kr.

 

Gågaderne er et forløb af byrum i stadig udvikling. Butikker skifter funktion eller bygger om, og får et andet behov for udstilling af varer udenfor butikken, eller et andet behov for vareleverancer. Cyklisterne placerer deres cykler nye steder, og de gåendes bevægelsesmuligheder ændrer sig.

 

Til tider sker disse ændringer på en sådan måde, at det byrumsudstyr der er i gaderummet står uhensigtsmæssigt, eller ikke længere er den optimale løsning; hverken for handelslivet, cyklisterne eller de gående.

 

By- og Kulturforvaltningen får jævnligt henvendelser fra borgere omkring disse konflikter, og ønsker derfor løbende at kunne forbedre forholdene i gågaderne, når problemerne opstår.

Økonomi

Oversigt over anlægsrammens økonomi.

Anlægsrammen "Bløde trafikanter" - beløb i 1.000 kr.

2011

Budget:

- Afsat budgetbeløb på anlægsrammen

- Overførsel fra 2010(budgetopfølgning 01.10.2010)

Korrigeret budget

 

2.321

100

2.421

Forbrugt:

- Færdiggørelse af 2010-projekt

 

Godkendelse i denne sag:

-Odense Banegård Center

-Filosofhaven

-Vestergade Vest og Mageløs

-Fodgængerstrategi

-Bedre forhold i gågaderne

 

-100

 

-1.800

-900

-400

-300

-100

-100

 

Restbudget på anlægsrammen

 

 

521

 

Bilag

1. Bløde trafikanter, projektideer (Microsoft Word - Bilag - Projektideer _Bløde trafikanter_.pdf)
2. OBC, forbedring af forhold (OBC, forbedring af forhold.pdf)
3. Bilag 3. Bløde trafikanter (Bløde trafikanter.pdf)

 

 

 



7. Anlægsrammen Byens Udstyr - Godkendelse af projekter i 2011

Åbent - 2011/025094

 

Sagsresumé

På budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik er der under anlægsrammen ”Byens Udstyr” afsat 849.000 kr. på budgettet i 2011.

 

Rammen benyttes blandt andet til udvikling og opsætning af byudstyr, der højner byrummenes brugbarhed, understøtter et aktivt byliv og lever op til byens ambitioner omkring leg, bevægelse, bæredygtighed, innovation m.m.

 

Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 frigivet rådighedsbeløbet på anlægsrammen.

 

Der ønskes nu godkendelse af forbrug af 650.000 kr. til nedenstående projekter.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at

a.      Sagens projekter til udførelse i 2011

b.      Forbrug af 650.000 kr. af anlægsrammen for ”Byens Udstyr” under budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

 

Sagsfremstilling

Pissoirer i bymidten
Overslag ca. 300.000 kr.

 

Odense Kommune gennemførte i 2008 en bylivsundersøgelse, og i den kom det frem, at mange borgere pegede på, at der er for få offentlige toiletter i bymidten. Flere toiletter er også blevet efterspurgt af blandt andet Cityforeningen og af mange turister. Som led i kontrakt for reklamefinansieret byudstyr opsætter firmaet AFA JCDecaux i 2011 nye, moderne og handicapvenlige betalingstoiletter i bymidten. Disse toiletter vil dække en del af behovet, men erfaringer med de nuværende betalingstoiletter viser, at der er grupper, der af forskellige årsager ikke ønsker at anvende byens betalingstoiletter.

 

Derfor oplever beboere og butiksejere gener, når porte og passager mv. anvendes,  som gratis pissoir. De største syndere er nattelivets gæster, men byens udsatte savner også gratis muligheder.

Traditionelle gratis toiletter er dyre i drift, og bliver af og til anvendt som fixerum. By- og Kulturforvaltningen ønsker derfor i stedet at etablere 2 pissoirer, i en åben, driftvenlig og moderne udførelse, eksempelvis med vand- og lugtfri urinaler.

 

Afledt drift vurderes til ca. kr. 100.000 pr. år.

 

Fodgængerskiltning i bymidten
Overslag ca. 200.000 kr.

 

Odense Kommune anvender i dag svaneskilte som fodgængerskiltning i bymidten. Skiltene er smukke, og fotograferes flittigt af byens turister. Deres funktion er at vise vej, men de er også en fysisk markering af, og øjenåbner for, byens mange kultursteder og attraktioner. Der savnes imidlertid skiltning til en række af byens kultursteder. Desuden er der eksempler på, at fodgængerne sendes i den rigtige retning, men halvvejs mod målet ophører skiltningen, og så skal de alligevel spørge om vej.

 

By- og Kulturforvaltningen ønsker at supplere den nuværende fodgængerskiltning i bymidten. Fodgængerskiltningen med svaneskilte vil blive koordineret med vejvisning ad andre medier, herunder skiltning for cyklister og bilister, bykort på reklamestandere, samt kommunens mobilguide.

 

Opholdsmuligheder i bymidten og på havnen
Overslag ca. 100.000 kr.

 

Odense Kommune gennemførte i 2008 en bylivsundersøgelse, og vedtog i 2010 en Byrumsstrategi. Begge peger på, at der er for få ikke-kommercielle opholdsmuligheder i bymidten. Odense Kommune vedtog i 2009 en Udsattepolitik, hvoraf det fremgår, at udsatte har en ret til at være en del af byens liv, men det skal ske på en måde, så generne for byens borgere og forretninger minimeres.

 

På denne baggrund blev der blandt andet i 2010 udviklet mobile bænke, der opstilles flere steder her i 2011.

 

Arbejdet med at etablere flere opholdsmuligheder i bymidten ønskes fortsat her i 2011 – og udvidet til havnen. Fokus er på alle byens brugere. Der skal være mulighed for at hvile sig ved busstoppestedet, nyde solen og udsigten, vente på lillebror udenfor legetøjsbutikken – men også opholdsmuligheder for de udsatte. Da byen er i evig udvikling – og særligt i disse år er under transformation – arbejdes der både med mobile opholdsmuligheder og mere permanente bænke. De mobile bænke placeres især, hvor et byrum er under udvikling, eller hvor en placering ønskes afprøvet i praksis, inden en permanent løsning etableres.

 

Flytning af parkour-træningsbane/udvidelse
Overslag ca. 50.000 kr.

 

I oktober 2009 blev et nyt midlertidigt byrum indviet nede på Odense Havn, så der kom mere aktivitet og liv i området, i stedet for at ligge øde hen, som en byggetomt. Der blev indrettet en midlertidig parkour-træningsbane, der danner rammer for den hastigt voksende interesse, som der er for den urbane aktivitet parkour.

 



Parkour er et eksempel på en selvorganiseret sport, der i idrætspolitikken er et af fokusområderne. Derudover understøttede etableringen af parkour-træningsbanen et af sundhedspolitikkens fokuspunkter om at skabe bedre rammer for bevægelse.

Træningsbanen bidrager til udbudet af selvorganiseret idræt i Odense, og fremmer dermed lysten til, og mulighederne for at dyrke selvorganiseret idræt, og den henvender sig mod en gruppe, som der ikke er så mange tilbud til i dag.

 

Træningsbanen blev etableret som en midlertidig bane, og den er dermed meget fleksibel og flytbar. Nu er byggegrunden blevet solgt og afløses af et spændende byggeri/skal bruges som byggeplads, og derfor skal træningsbanen flyttes til et andet sted på havnen, fx. til Byens Ø, hvor den kan være med til at generere liv. Med bevillingen, vil der også være mulighed for at supplere træningsbanen med nye redskaber, så den passer til det nye sted, den skal være.

Bilag

1. Byens udstyr - projektidéer (Byens udstyr projektideer.pdf)

 

 

 



8. Trafik- og Mobilitetsplanen - justering - Palnatokesvej, Reventlowsvej og Ejby Møllevej, ensretning

Åbent - 2010/049735

Sagsresumé

På By- og Kulturudvalgets møde den 1/2  2011 blev principperne i Trafik- og Mobilitetsplanen drøftet. Det førte blandet andet til, at By- og Kulturforvaltningen skulle vurdere konsekvenserne ved at udskyde ensretningen af Palnatokesvej, Reventlowsvej og Ejby Møllevej.

 

I forbindelse med 3 krydsombygninger i området blev ensretningerne foretaget med det formål at fremtidssikre vejene, idet trafikprognoser viste, at de vil få meget mere trafik efter Thomas B. Thriges Gade er omdannet. 

 

 

2008

2015 uden ensretninger

2015 med ensretninger

Palnatokesvej

8.800

32.100

14.700

Ejby Møllevej

1.200

2.100

1.600*

Reventlowsvej

7.800

19.900

8.900

 

Tabellen viser antal biler pr. dag i 2008 samt trafikprognoser for 2015 med og uden ensretninger af Palnatokesvej, Ejby Møllevej og Reventlowsvej. * Det skal bemærkes, at ensrettes Reventlowsvej og Palnatokesvej uden at Ejby Møllevej ensrettes,  vil det resultere i en trafikmængde på ca. 10.900 biler i døgnet i på Ejby Møllevej 2015.

 

Krydsombygningerne og ensretningerne blev præsenteret på to informationsmøder i maj 2010, med repræsentanter for beboerne og de erhvervsdrivende i området. På dette tidspunkt kom de erhvervsdrivende med indsigelser mod ensretningen på Palnatokesvej, mens beboerne ikke kom med indsigelser.

 

Efterfølgende har specielt ensretningen af Palnatokesvej og Ejby Møllevej ført til stor debat med mange argumenter for og imod ensretningerne. Derimod har ensretningen af Reventlowsvej ikke givet anledning til debat.

 

I nedenstående tabel ses trafikmængderne i 2015, hvis ensretningerne midlertidigt ophæves på Palnatokesvej og Ejby Møllevej, mens ensretningen på Reventlowsvej beholdes.

 

2015, hvor Reventlowsvej er ensrettet

Palnatokesvej

29.400

Ejby Møllevej

2.100

Reventlowsvej

7.400

 

 

 

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at
 

a.      Ensretningerne på Palnatokesvej og Ejby Møllevej midlertidigt ophæves.

b.      Ensretningen på Reventlowsvej beholdes.

c.      Udgifter afholdes af anlægsprojekt ”Trafik- og Mobilitetsplanen” under budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

 

Sagsfremstilling

I 2010 blev der gennemført tre krydsombygninger og tre ensretninger på Palnatokesvej, Reventlowsvej og Ejby Møllevej.

 

Krydsombygningerne blev gennemført for at forbedre trafiksikkerheden, hvor der blandt andet var udpeget en sortplet i krydset Palnatokesvej/Nyborgvej. Derudover var formålet at sikre, at krydsene blev indrettet til at klare trafikken, både i forhold til eksisterende og fremtidige kapacitetsproblemer – efter omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade.

 

I forlængelse af krydsombygningerne blev Palnatokesvej, Ejby Møllevej og Reventlowsvej ensrettet for at fremtidssikre vejene til situationen efter omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade.

 

Reventlowsvej og Palnatokesvej er begge 2-sporede veje, hvor der kan køre op til 10.000 biler om dagen uden kapacitetsproblemer. I takt med at denne trafikmængde overstiges vil det betyde problemer med at få afviklet trafikken. Det vil blandt andet kunne ses i form af lange køer, også uden for spidsbelastningen. Derudover må det forventes, at der ikke vil ske en afvikling af trafikken ved grønt lys i krydsene – derimod vil køerne vokse.

 

Borgerdialog og inddragelse

I forbindelse med udarbejdelsen af Trafik- og Mobilitetsplanen blev der afholdt et par møder med repræsentanter for beboerne i området, med henblik på at få borgernes input til planen.

 

I maj 2010 blev krydsombygningerne og ensretningerne præsenteret på to informationsmøder, med repræsentanter for beboerne og de erhvervsdrivende i området. På dette tidspunkt kom de erhvervsdrivende med indsigelser mod ensretningen af Palnatokesvej, mens beboerrepræsentanterne ikke kom med indsigelser.

 

I december 2010 blev der afholdt et borgermøde, blandt andet om Palnatokesvej og Ejby Møllevej. På borgermødet blev der nedsat en arbejdsgruppe, med repræsentanter for beboerne i området. Indtil videre er der afholdt et møde med arbejdsgruppen.

 

Palnatokesvej og Ejby Møllevej

Palnatokesvej blev ensrettet over Odense Å, så det ikke længere er muligt at køre over åen i nordgående retning.

 

Ensretningen blev valgt for at fremtidssikre vejen, da trafikprognoser viser en stigning i antal biler pr. dag fra 8.800 i 2008 op til ca. 32.100 i 2015 uden ensretningerne. Opretholdes ensretningerne, vil der i stedet køre ca. 14.700 biler om dagen på Palnatokesvej i 2015.

 

I forbindelse med ensretningen af Palnatokesvej blev Ejby Møllevej ensrettet over Odense Å, idet trafikprognoserne viste, at trafikken ellers ville stige fra ca. 1.200 biler til henholdsvis 3.500 biler om dagen i dag, og 10.900 biler om dagen i 2015. Ejby Møllevej har ikke kapacitet til stigningerne, og derudover er Ejby Møllevej en skolevej. Inden ensretningen var vejen spærret for gennemkørsel én time om morgen i forbindelse med Ejbyskolens mødetidspunkt på grund af hensyn til trafiksikkerheden. Selvom Ejbyskolen lukkes vil vejen være en skolevej, idet de fleste elever flyttes til Kragsbjergsskolen.

 

Ensretningerne har ført til nogen omkørsel for beboerne, da der ikke i nærområdet er parallelveje, som bilisterne kan køre på, når de skal krydse Odense Å. I bilag 1 findes et kort over området, hvor nuværende ensretninger og vejlukninger er markeret.

 

Et konsulentfirma har kvalitetssikret ensretningen af Palnatokesvej, herunder belyst, om der var andre alternativer. Konsulentfirmaet kom frem til, at en ensretning af Palnatokesvej var den eneste måde at fremtidssikre vejen, mod den voldsomme stigning i trafikmængden i forbindelse med omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade.

 

Specielt ensretning af Palnatokesvej har ført til stor debat, og Odense Kommune har efterfølgende modtaget mange henvendelser, både for og imod ensretningen. Argumenterne imod ensretningerne drejer sig først og fremmest om omkørslen, mens andre er glade for fredeliggørelsen af Palnatokesvej, og nu frygter ensretningen ophæves.

 

Ophævelse af ensretningen på Palnatokesvej og Ejby Møllevej

Fremkommeligheden på Nyborgvej og Palnatokesvej vil forringes på grund af flere venstresving i krydset Palnatokesvej/Nyborgvej.

 

Ensretningen på Ejby Møllevej skal ses i sammenhæng med ensretningen på Palnatokesvej. Det vil sige, at ophæves den ene ensretning skal den anden også ophæves og omvendt.

 

Ophæves ensretningerne peger trafikprognoserne på store kapacitetsproblemer i forbindelse med, at omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade påbegyndes.

 

Ophæves ensretningerne af Palnatokesvej og Ejby Møllevej vil omkostningerne overslagsmæssigt være 150.000 kr. til blandt andet at fjerne hellerne og skilte. Dertil kommer et tilsvarende beløb til etableringen af ensretningerne på et senere tidspunkt.  

 

Reventlowsvej

I forlængelse af krydsombygningerne blev Reventlowsvej ensrettet mellem Nyborgvej og Rødegårdsvej, så det kun er muligt at køre i sydgående retning. Ensretningen blev valgt for at undgå en meget stor trafikbelastning, i forbindelse med omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade.

 

I 2008 kørte der 7.800 biler om dagen på Reventlowsvej, mens trafikprognoser viser en trafikmængde op til 19.900 biler om dagen i 2015, hvis vejene ikke ensrettes.

 

Ensretningen har ikke givet anledning til borgerhenvendelser, og omkørslen er forholdsvis beskeden, da der i nærområdet er mulighed for at vælge en parallelvej.

 

Opretholdes ensretningen, vil det ikke føre til en stigning i antal biler på Palnatokesvej. Derimod viser trafikprognoser, at opretholdes ensretningen på Reventlowsvej, mens den ophæves på Palnatokesvej og Ejby Møllevej, vil der køre ca. 29.400 biler om dagen på Palnatokesvej og 2.100 biler om dagen på Ejby Møllevej i 2015. 

 

Ophævelse af ensretningen på Reventlowsvej

En ophævelse af ensretningen på Reventlowsvej vil kræve en ombygning af krydset Palnatokesvej/Nyborgvej, herunder flytning af en helle og ombygning af signalanlægget.

 

Derudover vil trafikbelastningen på vejen og i krydsene blive større.

 

Ophæves ensretningen vil omkostningerne overslagsmæssigt være 300.000 kr. Dertil kommer et tilsvarende beløb til etableringen af ensretningerne på et senere tidspunkt.

Økonomi

Ophæves ensretningen af Palnatokesvej og Ejby Møllevej vil omkostningerne overslagsmæssigt være på 150.000 kr. Dertil kommer et tilsvarende beløb til etableringen af ensretningerne på et senere tidspunkt. Samlet vil omkostningerne derfor være ca. 300.000 kr., som i givet fald kan finansieres fra implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen.

 

Ophæves ensretningen af Reventlowsvej vil omkostningerne overslagsmæssigt være på 300.000 kr. Dertil kommer et tilsvarende beløb til etableringen af ensretningen på et senere tidspunkt. Samlet vil omkostningerne derfor være ca. 600.000 kr., som i givet fald kan finansieres fra implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen.

Bilag

1. Nyborgvej - Østerbro, kort (Nyborgvej-Østerbro med bus.pdf)

 

 

 



9. Besparelser for den kollektive trafik i 2011 og overslagsår

Åbent - 2010/170931

 

Sagsresumé

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011-14 blev det besluttet, at den ubalance, der er indenfor udgifterne til den kollektive trafik, skulle findes ved reduktioner indenfor området.

 

Den samlede ubalance og sparekrav kan opgøres til følgende:

 

1000 kr. – 2011 priser

2011

2012

2013

2014

I alt

Udfordring i koll. trafik

-9.916

-8.417

-2.345

2.235

-23.023

Andel af sparekrav

- 828

-3.840

-4.433

-4.632

-13.733

I alt

-10.744

-12.257

-6.778

-6.977

-36.756

 

Besparelserne for 2011 vil tidligst kunne træde i kraft i forbindelse med et køreplanskift i august. 

 

Servicelinierne i Odense foreslås nedlagt fra 31/7 2011, som led i disse besparelser indenfor den kollektive trafik.

 

Som kompensation for de nedlagte servicelinier, foreslås iværksat en række køreplanjusteringer, herunder videreførelse af busbetjeningen i nogle større byområder, hvor servicelinierne i dag er enebetjenende.

 

Derudover kan der iværksættes en række køreplanjusteringer og driftsudvidelser, men hvor omfanget afhænger af det samlede besparelsesmål og muligheden for at justere den indgåede kontrakt mellem FynBus og dennes busoperatør (Tide) i Odense.

 

Indstilling

By- og kulturudvalget indstiller, at udvalget godkender, at

 

a.      Servicelinierne nedlægges fra køreplanskiftet 31/7 2011

 

b.      Der etableres kompenserende betjening til områderne Pårup, Villestofte Nord og Torpegården, ny ruteføring i Sanderum og ved OUH samt timekørsel til det nye genoptræningscenter Hollufgård.

 

c.      Der reserveres 4.300.000 kr. i to år fra 2012, til forsøg med citylinie i mindre busser.

 

d.      Der reserveres et engangsbeløb til kompensering af Tide bus.

 

e.      Køreplanændringer ønskes gennemført med virkning fra 31/7 2011, for at sikre den størst mulige økonomiske effekt allerede i 2011.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget kan ikke godkende indstillingen. Udvalget er enig om at godkende følgende indstillinger:

a.      Servicelinjerne nedlægges. Tidspunktet besluttes i særskilt sag efter endt høring som foreslået i pkt. b.

b.      Der etableres kompenserende betjening til områderne Paarup, Villestofte Nord og Torpegårdsvej, der etableres teletaxi til Birkum, ny ruteføring i Sanderum og ved OUH samt timekørsel til det nye genoptræningscenter i Hollufgård. Fynbus anmodes om at sende disse forslag i høring i 4 uger. Høringssvarene forelægges udvalget.

c.      Der reserveres 4.300.000 kr. i to år til forsøg med citylinje i mindre busser. Ordningen i værksættes samtidig med nedlæggelsen af servicebusserne.

d.      Der reserveres et engangsbeløb til kompensering af Tidebus.

 

 

Sagsfremstilling

På By- og Kulturudvalgets møde den 1/2 2011 blev besparelseskravet for den kollektive trafik drøftet, herunder at besparelserne findes ved at nedlægge servicebuslinierne, samt at der senere fremlægges forslag til anvendelsen af merbesparelsen på den kollektive trafikbetjening i udvalgte områder og, hvis muligt, forsøg med citybus.

 

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2011-14 (En Ny Virkelighed) blev der endvidere besluttet en række budgetreduktioner, som pålagde By- og Kulturudvalget at finde i alt knap 50.000.000 kr. i perioden 2012-14. I den forbindelse er det besluttet at fremrykke besparelser for 975.000 kr. til 2011, jf. By- og Kulturudvalgsmødet den 14/12 2010.

 

Budgettet til den kollektive trafik svarer til ca. 23 % af forvaltningens samlede driftsbudget.

 

Såfremt den kollektive trafik skal bidrage forholdsmæssigt til at løse udfordringerne i forbindelse med En Ny Virkelighed, samt bidrage til finansiering af demografi og afledt drift, skal der ske følgende budgetmæssige reduktioner på området. Forvaltningen har tidligere, jf. By- og Kulturudvalgsmødet den 14/12 2010 fremlagt forslag om, at de samlede reduktioner af den kollektive trafik sker med 7.000.000 kr. i 2011 og derefter 12.500.000 kr. årligt fra og med 2012.

 

Ses de to beskrevne udfordringer samlet, vil der være følgende samlede udfordring:

 

1000 kr. – 2011 priser

2011

2012

2013

2014

I alt

Udfordring i kollektiv trafik

-9.916

-8.417

-2.345

2.235

-23.023

Andel af sparekrav

- 828

-3.840

-4.433

-4.632

-13.733

I alt

-10.744

-12.257

-6.778

-6.977

-36.756

 

En nedlæggelse af servicelinienettet afleder en årlig driftsbesparelse på ca. 18.000.000 kr./årligt.

 

Forslagene til anvendelsen af merbesparelsen følger i denne indstilling. Disse udspringer af de forslag som FynBus har udarbejdet i notat af 14/2 2011 ”Ruteændringer og driftsjusteringer ved køreplanskift i Odense 2011”, vedlagt som bilag 1.

 

Til det samlede økonomiske potentiale skal bemærkes, at der endnu resterer uafklarede forhold mellem FynBus og busoperatøren Tide, da det kontraktlige aftalte udsvingsbånd med hensyn til antallet af køreplantimer og antallet af driftsbusser næsten allerede er udnyttet. Yderligere nedskæringer i driften vil betinge aftaleforhandlinger og indgåelse af ny aftale mellem parterne. Der foreslås, at der tilbydes at udnytte optionsmuligheden med Tidebus på en kontraktforlængelse på 1-2 år, desuden at der reserveres et beløb til kompensering af Tidebus.

 

1. Byområder, hvor servicebusserne i dag er enebetjenende

 

Med nedlæggelse af servicelinierne vil en række byområder være uden busbetjening – byområder, hvor servicebusserne i dag er enebetjenende.

De største byområder er Pårup, Villestofte Nord og Torpegården, hvor der ellers ville være op til ca. 1 km. til nærmeste bus.

 

Disse byområder kan alle tilbydes betjening med en liniegrening (rute 28) i ruteenderne af den nuværende bybusrute 29. Rute 28/29 vil få et betydeligt større opland, og der vil kunne tilbydes times- og weekenddrift.

 

Der forventes ingen ændringer i rutens driftsomkostninger, som følge af de nye rutegrene.

 

Med den alternative betjening vil områderne få en direkte betjening til Odense Banegård Center og centrum; til gengæld vil der derimod ikke kunne opretholdes en direkte betjening til lokalcentrene, Tarupcentret og Dalumcentret.

 

2. Ændret drift i Sanderum og ved OUH

 

Rute 41 har en uhensigtsmæssig ruteføring i Sanderum og omkring OUH. Ruteføringen omkring OUH giver ikke det bedste betjening til området, ligesom der i dag er fremkommelighedsmæssige problemer på stedet.

 

Med en ændret ruteføring, der udløser en meromkostning på ca. 470.000 kr. årligt, vil ovennævnte problemer kunne elimineres.

 

3. Supplerende betjening i SØ – forsøg med teletaxiordning

 

Med køreplanændringerne i august 2010 blev en nedlagt tidligere regionalt finansieret rute ad Ørbækvej mod Svendborg videreført som fælleskommunal rute uden drift aften og weekends.

 

Sidstnævnte har afstedkommet nogen beboerreaktion. Behovet vurderes dog ikke at kunne legitimere en større driftsudvidelse på den fælleskommunale rute 161, og samarbejdskommunerne er heller ikke interesseret i at udvide ruten med drift i aftentimer og weekends.

 

Området er velegnet til afprøvning af en teletaxa-ordning i stil med tilsvarende ordninger i andre fynske kommuner.

 

Da behovet vurderes forholdsvist beskedent vurderes omkostninger ligeledes relativt beskedne, ca. 50.000 kr. pr. år.

 

4a. Gøre den midlertidige betjening til Hollufgård permanent

 

Den 1/1 2011 samlede kommunen sine træningsaktiviteter i et større træningscenter på Hollufgård, og efterfølgende er den 31/1 2011 etableret 4 daglige dobbeltture til centret mod at reducere med tilsvarende antal afgange til industriområdet ved Datavej.

 

Den bestående ordning, som egentlig er etableret som en ”nødordning”, kan derfor gøres permanent uden ekstra omkostninger.

 

4b. Timesdrift til Hollufgård

 

Træningscentret har tidligere fremsat ønske om en busbetjening hver time, herunder også i de tidlige aftentimer.

 

Ønsket kan effektueres med indsættelse af en ekstra driftsbus til en årlig merudgift på ca. 1.600.000 kr. Denne driftsbus vil, sammen med betjeningen til Hollufgård, kunne give en forstærket betjening på fællesstrækningen fra Ørbækvej til centrum.

Ruten vil også kunne generere en mindre merindtjening.

 

Den ekstra driftsbus kan ruteføres via OCC, således at OCC kan betjenes i større omfang end dags dato, blandt andet i forbindelse med afholdelse af messer og lignende.

 

5. Pendlerrute til industriområdet ved Energivej

 

Industriområdet ved Energivej er meget ”dybt”, og afstanden til nærmeste bus på Svendborgvej er op til 1 km. Enkelte virksomheder i området har på medarbejdernes vegne fremsat ønske om busbetjening.

 

En busbetjening med 3 afgange morgen, 4 eftermiddag og 2 aften vil udløse ekstra kørselsomkostninger på 250.000 kr.

 

6. Bybusbetjening til Fraugde Øst

 

Fraugde Øst er et ganske veludbygget boligområde. Afstanden til nærmeste bus er op til 1 km.

 

Der har fra beboerside været fremsat ønsker til busbetjening af området.

For 750.000 kr. årligt kan bussen til Fraugde videreføres til Østparken.

 

7. Forsøg med citylinie

 

Etablering af en citybusrute indgår i Trafik- og mobilitetsplanen, blandt andet som en konsekvens af lukningen af Thomas B. Thriges Gade. Ønsket om etablering af en Citybusrute er aktualiseret og genfremsat med virkning allerede fra 2011 af blandt andet Cityforeningen. Cityforeningen ønsker en betjening tættest muligt ved gågadenettet, men hverken Cityforeningen eller Politiet ønsker dog kørsel i selve gågaderne.

 

I Trafik- og mobilitetsplansammenhæng er citybusrute tænkt kørt af små busser, eventuelt som elbusser. Busoperatøren Tide råder dog ikke over mindre elbusser, og FynBus vurderer, at eldrevne citybusser kræver EU-udbud af opgaveløsningen.

 

Gågadenettet tangeres af det bestående rutenet, og der er ikke i gågadenettet mere end 400 meter til nærmeste bus. Kundeunderlaget til citybusdrift vurderes derfor meget beskedent, ligeledes for strøgkunder, der ønsker befordring fra den ene ende af gågadenettet til den anden.

 

Der foreslås reserveret et årligt beløb på 4.300.000 kr. fra 2012. Frekvensen vil afhænge af de indkomne tilbud, og den konkrete linjeføring vil blive bearbejdet sammen med Cityforening, Politiet og Fynbus.

 

Samlet kan tiltagene listes som nedenstående:

 

Forslag nr.

Art

Omkostning

1

Ny rute 28/29

0 kr.

2

Ændret betjening Sanderum/OUH

470.000 kr.

3

Teletaxi Birkum

50.000 kr.

4a

4b

Bestående betjening Hollufgård

Udvidet betjening Hollufgård

0 kr.

1.600.000 kr.

5

Industrilinie Energivej

250.000 kr.

6

Betjening af Fraugde Øst

750.000 kr.

7

Citylinje med mindre busser

4.300.000 kr.

 

Tidspunkt for ændring af køreplan

 

Fremover vil FynBus af hensyn til synkroniseringen mellem regionalbusser og tog skifte køreplan i december. Da regionalbusser og lokalbusser kører i et integreret system i Odense, skal Odenses køreplaner derfor også skiftes i december.

 

FynBus har derfor argumenteret for, at nedlæggelse af servicelinierne og køreplanjusteringerne først effektueres til december, og at det manglende besparelsesprovenu, indhentes via den forventede ikke-forbrugte underskudsgaranti, til indtægtdækning ved salg af billigere kvikkort-ture i Odense.

 

Argumentet for ikke at gennemføre køreplanskift pr. 31/7 2011 er, ikke at påføre kunderne flere køreplanskift og undgå ukalkulerede omkostninger til ekstra køreplanudarbejdelse og –distribution, i alt ca. 900.000-1.100.000 kr.

 

Derudover vil der med et køreskift 31/7 2011 betyde et betragteligt mertimeforbrug af FynBus’ medarbejdere.

 

FynBus’ argumentation for først at gennemføre en køreplanskift til december er vedlagt som bilag 2.

 

Økonomi

Der henvises til beskrivelsen i sagsfremstillingen.

Bilag

2. Køreplanskift, december 2011, begrundelser (Microsoft Word - Køreplanskift_december_2011_begrundelser.pdf)
3. Kort, nye ruter (Kort - nye ruter.pdf)
1. Ruteændringer og driftsjusteringer ved køreplanskift 2011. (Ruteændringer og driftsjusteringer ved køreplanskift 2011.pdf)

 

 

 

10. Byens Ø - Renovering af Memcorn bygningen – Godkendelse af projekt under anlægsrammen 2011, Renovering af ejendomme

Åbent - 2011/030348

 

Sagsresumé

Udviklingen af mange byområder, herunder også Byens Ø, er sat i stå blandt andet som følge af finanskrisen.

 

Midlertidig anvendelse kan bidrage til at skabe de nødvendige kim til udviklingen af byen, byens liv, positiv historiefortælling og identitetsopbygning.

 

Igennem arbejdet med at identificere aktører, der kan bidrage til at skabe liv på Byens Ø og generere en udvikling, er de betydelige potentialer, der ligger gemt i Memcorn-bygningen blevet tydeliggjort. Det er derfor ønskeligt, at der frigives midler til en bygningsmæssig renovering, således at bygningen lever op til bygningsreglementets krav, vedrørende brandsikring m.m. Aktuelt vil bygningen herefter kunne anvendes i forbindelse med Havnekulturfestivalen 2011.

 

Der er sideløbende med udviklingen af potentielle bylivsgeneratorer nedsat en projektgruppe, der blandt andet ser på, hvorledes de afsatte midler til Byens Ø på godt 57.000.000 kr. investeres optimalt, i forhold til at katalysere en udvikling af Byens Ø. Dette arbejde vil blive forelagt udvalget og byrådet primo 2011.

 

På budgetområde 2.2 Plan og Byg er der under anlægsrammen "Renovering af ejendomme" afsat 4.080.000 kr. på budgettet i 2011. Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 frigivet rådighedsbeløbet på anlægsrammen.

 

Der ønskes nu godkendelse af forbrug af 1.500.000 kr. til renovering af bygningen.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender forbrug af 1.500.000 kr. af anlægsrammen, ”Renovering af ejendomme”, under budgetområde 2.2 Plan og Byg.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget udsatte sagen.

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i sagens behandling.

 

Sagsfremstilling

 

Økonomi

På budgetområde 2.2 Plan og Byg er der under anlægsrammen "Renovering af ejendomme" afsat 4.080.000 kr. på budgettet i 2011. Byrådet har i forbindelse med budgetvedtagelsen for 2011 frigivet rådighedsbeløbet på anlægsrammen.

 

Der ønskes nu godkendelse af forbrug af 1.500.000 kr. til renovering af bygningen.

 

Der resterer herefter 2.580.000 kr. på anlægsrammen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



11. Godkendelse af 4 ugers høring over projektforslag efter varmeforsyningsloven, vedrørende renovering af Fjernvarme Fyns ledningsnet i 2011

Åbent - 2011/020571

 

Sagsresumé

Odense Kommune er efter varmeforsyningsloven pålagt at føre tilsyn med driften og vedligeholdelsen af kollektive varmeforsyningsanlæg, (herunder også ledningsnettet) og øge det offentliges indsigt med driften og vedligeholdelsen af kollektive varmeforsyningsanlæg.

 

Fjernvarme Fyn A/S ønsker at renovere deres forsyningsnet. By- og Kulturforvaltningen har i den forbindelse modtaget og gennemgået et projektforslag efter varmeforsyningslovens bestemmelser.

 

Renovering af ledningsnettet vurderes dels at understøtte varmeforsyningslovens formålsparagraf om at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler. Endvidere vil en gennemførelse af projektet sikre den løbende drift og vedligeholdelse af Fjernvarme Fyns ledningsnet.

 

Det anbefales at myndighedsbehandlingen af projektforslaget fortsættes og at projektet sendes i høring i 4 uger hos berørte parter. Giver høringsperioden ikke anledning til ændringer af projektet, vil projektet blive indstillet til endelig vedtagelse. Efter endelig vedtagelse vil projektgodkendelsen kunne påklages i 4 uger.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at projektforslaget om renovering af Fjernvarme Fyns Ledningsnet i 2011, vedtages til 4 ugers høring i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i sagens behandling.

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen har den 4/2 2010 modtaget et projektforslag, i henhold til Varmeforsyningsloven fra Fjernvarme Fyn A/S, vedrørende renoveringsarbejder i Fjernvarme Fyns forsyningsområde i 2011.

 

Odense Kommune er efter varmeforsyningsloven pålagt at føre tilsyn med driften og vedligeholdelsen af kollektive varmeforsyningsanlæg, (herunder også ledningsnettet) og øge det offentliges indsigt med driften og vedligeholdelsen af kollektive varmeforsyningsanlæg. Gennemførelse af løbende renoveringer sikrer forsyningssikkerheden hos Fjernvarme Fyn A/S.

 

Projektforslaget er i fuld overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsparagraf om at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

 

Dette understøttes ved, at renoveringer af ledningsnettet mindsker varmetabet, og dermed skal der bruges mindre energi til produktion af fjernvarme. Brugen af mindre energi til produktion af fjernvarme giver samfundsøkonomiske besparelser, mindre udledning af CO2, og sikre en bedre udnyttelse af de samlede energiressourcer. 

 

Projektforslaget er endvidere i overensstemmelse med kommunens egen Klimaplan 2010-2012, idet det her vurderes at være energi- og miljømæssigt mest optimalt at fastholde de nuværende fjernvarmeområder, og udbygge fjernvarmenettet for at udnytte fordelene ved samproduktion af el og varme, samt øge anvendelsen af biomasse, vedvarende energi og andre alternative energikilder for derigennem at sikre uafhængighed af fossile brændsler.

 

Brugerøkonomisk har projektet ingen direkte konsekvenser for brugerne. Renoveringen af ledningsnettet sikrer lavest mulige driftsomkostninger, hvilket må anses som en fordel for både Fjernvarme Fyn A/S samt dets forbrugere.

 

Renoveringen følger Fjernvarme Fyn A/S’s budget der vurderes, at have en fornuftig takt til opretholdelse af optimal forsyningssikkerhed under hensyntagen til ønsket om attraktive priser.

 

Under hensyntagen til, at Odense Kommune skal sikre at vedligeholdelse af det kollektive varmeforsyningsanlæg foretages, samt de energi- og miljømæssige fordele der er ved at optimere driften af ledningsnettet, og sikre et lavere varmetab anbefales det, at fortsætte myndighedsbehandlingen af projektforslaget med efterfølgende 4 ugers høring hos berørte parter. Såfremt høringssvarene ikke giver anledning til ændringer, vil projektforslaget efterfølgende blive indstillet til endelig vedtagelse. Efter endelig vedtagelse vil godkendelsen kunne påklages i 4 uger.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune

Bilag

1. Projektforslag: Renovering på fjernvarmenettet i Fjernvarme Fyns forsyningsområde 2011 (Renovering på fjernvarmenettet i Fjernvarme Fyns forsyningsområde 2011.pdf)
2. Liste over renoveringer i 2011 (Liste over renoveringer i 2011.pdf)

 

 

 



12. Godkendelse af 4 ugers høring over projektforslag efter varmeforsyningsloven, vedrørende etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 1-710, Egebæksvej

Åbent - 2010/129141

 

Sagsresumé

Odense Kommune er efter varmeforsyningsloven pålagt at godkende projektforslag for etablering eller ændring af kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder etablering af nye ledningsanlæg samt udvidelse af forsyningsområdet.

 

Fjernvarme Fyn A/S ønsker at etablere fjernvarmeforsyning i det nye lokalplanområde 1-710 Egebæksvej. By- og Kulturforvaltningen har i den forbindelse modtaget og gennemgået et projektforslag efter varmeforsyningslovens bestemmelser.

 

Udførelse af projektforslaget vurderes at være i fuld overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsparagraf om at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand, og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

 

Det anbefales at myndighedsbehandlingen af projektforslaget fortsættes og at projektet sendes i høring i 4 uger hos berørte parter. Giver høringsperioden ikke anledning til ændringer af projektet, vil projektet blive indstillet til endelig vedtagelse. Efter endelig vedtagelse vil projektgodkendelsen kunne påklages i 4 uger.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at projektforslaget om etablering af fjernvarme i lokalplanområde 1-710, Egebæksvej, vedtages til 4 ugers høring i henhold til varmeforsyningslovens bestemmelser.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af lokalplanforslag 1-710, Egebæksvej, skal der opføres op til 110 boliger, med en blanding af rækkehuse og parcelhuse. Disse nye bebyggelser ønskes forsynet med en bæredygtig og klimavenlig energiforsyning til bygningernes opvarmning og forsyning med varmt vand.

 

By- og Kulturforvaltningen har den 1/10 2010 modtaget projektforslag i henhold til varmeforsyningsloven fra Fjernvarme Fyn A/S, vedrørende fjernvarmeforsyning af det nye boligområde ved Egebæksvej.

 

Ved en gennemgang af projektforlaget er det konstateret, at indholdet er i overensstemmelse med kravene til projektforslag fastsat i projektbekendtgørelsen.

 

For at kunne godkende projektforslaget, skal kommunen foretage en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektet.

 

Fjernvarme Fyn A/S har derfor foretaget en samfundsøkonomisk analyse af varmeforsyningen af området over en 20-årig planperiode. Tre forsyningsalternativer er blevet vurderet:

 

  1. Fjernvarme
  2. Jordvarme
  3. Individuelt oliefyr

 

Beregningerne viser, at fjernvarmeforsyning af området er samfundsøkonomisk mest optimalt, idet der udvises et samfundsøkonomisk overskud ved fjernvarmeforsyning på 9.396.000 kr. i forhold til individuelle jordvarmeanlæg og 5.454.000 kr. i forhold til opvarmning med oliefyr. Det samfundsøkonomiske overskud er angivet i 2010 priser opgjort som nuværdi over 20 år.

 

Det samfundsøkonomiske overskud fremkommer ved, at Fjernvarme Fyn A/S har sammenlignet de samfundsøkonomiske udgifter ved fjernvarmeforsyning med jordvarme og individuel oliefyring.

 

Samfundsøkonomi

Nuværdi, 2010-priser

Alternativ 1

Fjernvarme

1000 kr.

Alternativ 2

Jordvarme

1000 kr.

Alternativ 1

Oliefyr

1000 kr.

Investering

Produktion og miljø

D&V

3.776

741

569

11.713

1.218

1.550

6.676

2.585

1.278

Samfundsøkonomisk omkostning

5.085

14.481

10.539

Meromkostning ift. Alternativ 1

 

9.396

5.454

 

Selskabsøkonomisk giver fjernvarmeforsyning af området Fjernvarme Fyn A/S en gevinst på 2.909.000 kr., som nuværdi over 20 år med en kalkulationsrente på 3%. Dette er en fordel for ansøger og dermed også for alle de forbrugere, som er tilsluttet Fjernvarme Fyn A/S.

 

Brugerøkonomisk giver fjernvarmeforsyning af området de laveste omkostninger beregnet som nuværdi over 20 år, med en kalkulationsrente på 3 %. De samlede omkostninger ved fjernvarmeforsyning er 11.251.000 kr., som skal ses i forhold til de totale omkostninger ved etablering af jordvarme på 18.988.000 kr. og 14.772.000 kr. ved etablering af oliefyr. Det vil sige, at de totale brugerøkonomiske omkostninger ved fjernvarme er 41% lavere end jordvarme, og 24% lavere end oliefyring. Dette er en fordel for de kommende forbrugere i området.

Klima- og miljømæssigt er fjernvarmeforsyning af området også fordelagtigt, set i forhold til forsyning med jordvarme og individuel oliefyring. Fjernvarmeforsyning giver det laveste primære energiforbrug og de laveste emissioner af drivhusgasser.

 

Projektforslagets beregninger vurderes at være korrekt udført og give et retvisende billede af, at etablering af fjernvarme i lokalplanområde 1-710 Egebæksvej samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige. De miljø- og energimæssige forhold vurderes ligeledes at være inddraget korrekt i projektforslaget. Det vurderes derfor, at projektforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med gældende bekendtgørelser på området.

 

 

Projektforslaget er i fuld overensstemmelse med varmeforsyningslovens formålsparagraf om at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige, anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

 

Projektforslaget er endvidere i fuld overensstemmelse med Odense Kommunes ønske om at fremme energirigtige løsninger og klimavenlig fjernvarme, jf. Klimaplan 2010-2012.

 

Under hensyntagen til den positive samfundsøkonomi og fremme af klimavenlig fjernvarme anbefales det at fortsætte myndighedsbehandlingen af projektforslaget,  med efterfølgende 4 ugers høring hos berørte parter. Såfremt høringssvarene ikke giver anledning til ændringer, vil projektforslaget efterfølgende blive indstillet til endelige vedtagelse. Efter endelig vedtagelse, vil godkendelsen kunne påklages i 4 uger.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

1. Projektforslag: Varmeforsyning af Egebæksvej jævnfør lokalplanforslag nr. 1-710 (Projektforslag-Egebæksvej-m-bilag.pdf)

 

 

 



13. Endelig godkendelse af projektforslag for etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 5-688, Hestehaven 12-16

Åbent - 2010/129133

 

Sagsresumé

Odense Kommune er efter varmeforsyningsloven pålagt at godkende projektforslag for etablering eller ændring af kollektive varmeforsyningsanlæg, herunder etablering af nye ledningsanlæg samt udvidelse af forsyningsområdet.

 

Fjernvarme Fyn A/S ønsker at etablere fjernvarmeforsyning i det nye lokalplanområde 5-688 Hestehaven 12-16. By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 9/11 2010 at sende et projektforslag om etablering af fjernvarme i området i 4 ugers høring. Høringen er gennemført i perioden 11/11 2010 til og med 9/12 2010. I høringsperioden er der kommet svar fra Energistyrelsen som ikke har nogen bemærkninger til projektforslaget.

Projektet indstilles derfor til endelig vedtagelse uden yderligere bemærkninger. Efter endelig vedtagelse kan godkendelsen af projektforslaget påklages i 4 uger.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at projektforslaget for etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 5-688, Hestehaven 12-16,  vedtages endeligt.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i sagens behandling.

 

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen har den 1/10 2010 modtaget et projektforslag fra Fjernvarme Fyn A/S vedrørende etablering af fjernvarmeforsyning til rækkehusbebyggelsen Hestehaven 12-16. Det nye boligområde er omfattet af lokalplan 5-688.

 

By- og Kulturudvalget besluttede på mødet den 9/11 2010 at sende projektforslaget i 4 ugers høring. Høringen er gennemført i perioden 11/11 2010 til og med 9/12 2010. I høringsperioden er der kommet svar fra Energistyrelsen som ikke har nogen bemærkninger til projektforslaget.

 

By- og Kulturforvaltningen har gennemgået projektet og foretaget en energimæssig, samfundsøkonomisk og miljømæssig vurdering af projektforslaget. Projektforslaget beregninger vurderes at være korrekt udført og give et retvisende billede af, at det ansøgte samfundsøkonomisk set er det mest fordelagtige. De miljø- og energimæssige forhold vurderes ligeledes at være inddraget korrekt i projektforslaget.

 

Projektforslaget er derfor i fuld overensstemmelse med Varmeforsyningslovens formålsparagraf om at fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljømæssigt, fordelagtige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.  

 

Projektforslaget er endvidere i overensstemmelse med Odense Kommunes ønske om at fremme klimavenlig fjernvarme jf. Klimaplan 2010-2012.

 

Under hensyntagen til, at kommunen, jf. Varmeforsyningslovens formålsparagraf,  skal fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljøvenlige anvendelse af energi, samt formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler anbefales det, at projektforslaget om etablering af fjernvarmeforsyning i lokalplanområde 5-688, Hestehaven 12-16, vedtages endeligt og gennemføres. Efter endelig vedtagelse af projektforslaget vil godkendelsen kunne påklages i 4 uger.

  

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune

Bilag

1. Projektforslag for etablering af fjernvarmeforsyning til reækkehusbebyggelsen Hestehaven 12-16 jvf. lokalplan 5-688 (Projektforslag-Hestehaven-m-bilag.pdf)

 

 

 

14. Præcisering af administrationspraksis for fritagelse af virksomheder for betaling af affaldsgebyrer  

Åbent - 2010/122323

 

Sagsresumé

Odense Kommune har pligt til at opkræve affaldsgebyrer hos virksomheder i kommunen. Miljøministeriets bekendtgørelse om affald indeholder dog bestemmelser om, at visse virksomheder kan fritages for bestemte affaldsgebyrer. Bestemmelserne er ikke entydige, og derfor foreslås det, at Odense Kommune fastlægger en administrationspraksis.

 

1. Genbrugspladsgebyr.

Forvaltningen foreslår, at videreføre kommunens fritagelsespraksis fra 2010, så virksomheder, der på tro og love erklærer, at de ikke anvender genbrugspladserne, fritages for betaling af genbrugspladsgebyret.

 

Forvaltningen foreslår, at virksomhederne fortsat skal udfylde et ansøgningsskema med oplysninger om virksomhedens affaldshåndtering, for at blive fritaget for genbrugspladsgebyret.

 

2. Administrationsgebyr.

For administrationsgebyret for erhvervsaffald foreslås, at Odense Kommunes fortolkning af fritagelsesbestemmelserne præciseres.

 

Det følger af Affaldsbekendtgørelsen, at virksomheder med 0–1 ansatte med bestemte branchekoder og virksomhedsformer, samt virksomheder med en omsætning under 50.000 kr. skal fritages for administrationsgebyret. Disse fritagelsesbestemmelser foreslås administreret som hidtil. Virksomheder som dokumenterer, at de opfylder fritagelsesbestemmelserne fritages.

 

Affaldsbekendtgørelsens fritagelsesbestemmelse i § 62, stk. 5 indeholder vide fortolkningsmuligheder. Bekendtgørelsens § 62, stk. 5 indebærer, at kommunen kan fritage virksomheder, som ikke har affald. Forvaltningen anbefaler, at fortolke § 62, stk. 5 snævert og som udgangspunkt pålægger alle aktive CVR-registrerede virksomheder administrationsgebyret for erhvervsaffald. Denne praksis er i tråd med andre kommuners praksis.

 

Forslaget indebærer, at virksomheder kun kan fritages for administrationsgebyret iht. affaldsbekendtgørelsens § 62, stk. 5, hvis de ingen aktivitet har i gebyråret.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender forvaltningens forslag til præcisering af administrationspraksis for fritagelse af virksomheder for bestemte affaldsgebyrer, det vil sige at:

a.      Virksomheder fritages fortsat for betaling af genbrugspladsgebyret, hvis de indsender oplysninger om deres affaldshåndtering samt på tro og love erklærer, at de ikke anvender genbrugspladserne.

b.      Virksomheder fritages fortsat for betaling af administrationsgebyret for erhvervsaffald, når de opfylder de specifikke fritagelsesbestemmelser i affaldsbekendtgørelsen om bestemte branchekoder, virksomhedsformer og 0–1 ansatte, samt hvis virksomheden har en omsætning under 50.000 kr., mens alle øvrige CVR-registrerede virksomheder skal betale administrationsgebyret for erhvervsaffald, medmindre de dokumenterer, og på tro- og love erklærer, at de ingen aktivitet har i gebyråret.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

I januar 2010 udstedte Miljøministeriet nye regler om virksomheders adgang til genbrugspladser og affaldsgebyrer for erhverv.

 

Den 9/3 2010 godkendte By- og Kulturudvalget en administrationspraksis for fritagelse af virksomheder for affaldsgebyrer. Denne praksis drejede sig hovedsageligt om genbrugspladsgebyret, mens administrationsgebyret for erhvervsaffald kun sporadisk blev omtalt.

 

I december 2010 udstedte Miljøministeriet endnu engang nye regler om virksomheders adgang til genbrugspladser og affaldsgebyrer for erhverv - bekendtgørelse nr. 1632 af 21/12 2010.

 

I løbet af 2010 har forvaltningen gjort sig en række erfaringer på området, ligesom der er udvekslet viden med andre kommuner, KL og Miljøstyrelsen.

 

På baggrund heraf foreslås, at den gældende administrationspraksis præciseres.

 

Fritagelse for genbrugspladsgebyr

Reglerne om genbrugspladsgebyret er ikke ændret væsentligt i forhold til den forrige affaldsbekendtgørelse.  Bestemmelserne gav anledning til en del forvirring i 2010 og fortolkningsvanskelighederne medførte, at der blev indført forskellig praksis i landets kommuner. Der er kommuner som baserer fritagelserne alene på tro og love erklæringer, mens andre kommuner kræver detaljeret dokumentation fra virksomhederne, og stort set ikke meddeler fritagelser.

 

Forvaltningen foreslår, at videreføre sidste års praksis i Odense Kommune. Det medfører, at virksomheder som udgangspunkt fritages for betaling af genbrugspladsgebyret, såfremt de på tro og love erklærer, at de ikke anvender genbrugspladserne.

 

Virksomheder, der ønsker fritagelse for betaling af genbrugspladsgebyret, skal indsende ansøgningsskemaer med oplysninger om virksomhedens affaldshåndtering, samt en tro - og love erklæring på, at virksomheden ikke anvender genbrugspladserne.

 

Forvaltningen vil udføre stikprøvemæssigt kontrol, og hvis det registreres, at en virksomhed anvender en genbrugsplads uden at have betalt, vil denne blive opkrævet gebyret.

 

Fritagelse for administrationsgebyr

Affaldsbekendtgørelsen fastslår, at der skal opkræves administrationsgebyr hos alle virksomheder til dækning af kommunens omkostninger til administration af affaldsordninger for erhverv.

 

Miljøministeriets bekendtgørelse om affald indeholder dog bestemmelser om, at visse virksomheder kan fritages for affaldsgebyrer.

 

Administrationsgebyr for erhvervsaffald dækker bl.a. kommunens udgifter til udarbejdelse af regulativer og affaldsplaner, indsamling og registrering af affaldsdata, konkrete anvisninger, besvarelser af henvendelser om affald, behandling af ansøgninger om fritagelser for benyttelse af kommunale indsamlingsordninger og behandling af ansøgninger om fritagelser for affaldsgebyrer.

 

Alle virksomheder i kommunen er omfattet af regulativerne om affald.

 

Affaldsbekendtgørelsen indeholder følgende 4 muligheder for fritagelse fra administrationsgebyr:

  1. Virksomheder med bestemte branchekoder og 0-1 ansatte skal fritages
  2. Virksomheder med bestemte virksomhedsformer og 0 ansatte skal fritages
  3. Virksomheder med en dokumenteret omsætning på under 50.000 kr. i 2009 skal fritages
  4. Virksomheder uden affaldsproduktion kan fritages (§ 62, stk. 5)

 

Fritagelsesmulighed 1 og 2: Virksomheder som skal fritages pga. brancher og virksomhedsformer vil blive sorteret fra på basis af CVR-data, og disse virksomheder skal derfor ikke søge om fritagelse.

 

Fritagelsesmulighed 3: En række virksomheder med en omsætning under 50.000 kr. i 2009 sorteres fra via en liste fra SKAT. Listen er ikke udtømmende og derfor kan virksomheder, som kan dokumentere, at deres omsætning var under 50.000 kr. fritages på samme vis som i 2010.

 

Fritagelsesmulighed 4: Den sidste mulighed for fritagelse for administrationsgebyr har vist sig at være vanskelig at administrere. I 2010 har over 3000 virksomheder henvendt sig pga. denne paragraf.

 

Der er variationer i kommunernes fortolkning af Affaldsbekendtgørelsen § 62, stk. 5 (fritagelsesmulighed 4). Men kommunerne er generelt enige om, at fortolke bestemmelsen snævert, og som udgangspunkt pålægge alle virksomheder administrationsgebyret.

 

Forvaltningen anbefaler, at Odense Kommunes fortolkning af § 62, stk. 5 præciseres.

 

Lovteksten lyder:

§ 62. Stk. 5. Kommunalbestyrelsen kan fritage virksomheder fra et eller flere af gebyrerne efter § 59, stk. 1-4 og 6, hvis kommunalbestyrelsen kan lægge til grund, at virksomheden ikke har en egentlig affaldsproduktion. Kommunalbestyrelsen kan dog opkræve gebyr hos virksomhederne, hvis de anvender en eller flere ordninger i kommunen.

 

Affaldsbekendtgørelsen § 62, stk. 5 indebærer, at kommunen kan fritage virksomheder, som ikke har affald. Kommunen er ikke forpligtet til at fritage virksomheder i henhold til § 62, stk. 5.

 

Forvaltningen anbefaler, at fortolke § 62, stk. 5 snævert og som udgangspunkt opkræve administrationsgebyret hos alle aktive CVR-registrerede virksomheder, der ikke er omfattet af de øvrige fritagelsesbestemmelser.

 

Forslaget betyder, at virksomheder kun kan fritages for administrationsgebyret for erhvervsaffald i henhold til § 62, stk. 5, hvis de kan dokumentere, at de ingen aktivitet har i gebyråret.

 

Forvaltningen vurderer, at alle CVR - registrerede og aktive virksomheder producerer affald. Det kan f.eks. være aviser, fagblade, papiraffald i forbindelse med udarbejdelse af regnskaber, reklamer og tilbud, vareprøver o. lign. Mængden af affald kan være lille, men den er der dog.

Det foreslås, at virksomheder, der ønsker fritagelse for administrationsgebyret, skal søge om fritagelse på samme måde som i 2010, ved udfyldelse af ansøgningsskemaer og tro – og love erklæringer.

 

Forvaltningen skal vurdere hver enkelt ansøgning individuelt og give fritagelse til de virksomheder, som kan dokumentere, at de opfylder fritagelsesbetingelserne. 

Økonomi

I henhold til affaldsbekendtgørelsen skal affaldsgebyrerne fastlægges så de dækker kommunens udgifter til administration og drift af affaldsordningerne.

Genbrugspladsgebyret blev vedtaget af byrådet den 15/12 2010. Administrationsgebyret blev vedtaget på byrådsmødet den 2/2 2011.

 

Odense Kommunes administrationsgebyr for virksomheder udgør i 2011 i alt 399 kr. uden moms. Heraf går 35 kr. til kommunens betaling for drift og udvikling af Miljøstyrelsens affaldsdatabaser.

Bilag

Ingen bilag.

 



15. Varehus på havnen

Åbent - 2011/003639

 

Sagsresumé

I Byomdannelsesplanen for Odense Havn er der planlagt butikker, caféer mv. ved Havnepladsen.

Føtex ønsker at opføre et varehus på 3.700 m2. I kommuneplanen er området udlagt til lokalcenter for butikker mindre end 1.000 m2.

Et varehus på 3.700 m2 vil kræve en særlig tilpasning til området og vil kunne få indflydelse på detailhandelen i Skibhus-kvarteret og Bymidten.

Derfor skal der stilles krav om:

  1. Bygherre skal få udarbejdet en detailhandelsanalyse
  2. Bygherre skal være indstillet på at tilpasse projektet til området

Det videre planarbejde afhænger af resultatet af detailhandelsanalysen. Viser denne, at projektet ser realistisk ud i forhold til gældende lovgivning, indledes forhandlinger med Naturstyrelsen Odense om muligheden for at ændre planlægningen, så projektet bliver muligt.

Viser undersøgelsen, at projektet ikke ser realistisk ud, vil der fortsat være mulighed for at opføre en butik på maks. 1.000 m2 i overensstemmelse med de gældende planer i dag.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender at projektudvikler iværksætter udarbejdelse af en detailhandelsanalyse.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i sagens behandling.

Sagsfremstilling

Baggrund

I Byomdannelsesplanen for Odense Havn er der planlagt butikker, caféer m.m. ved Havnepladsen. Føtex ønsker at opføre et varehus på 3.700 m2 ved havnepladsen.

 

Der er imidlertid en række udfordringer, der skal tages stilling til:

  • Området er i kommuneplanen udlagt til lokalcenter for butikker mindre end 1.000m2.
  • Et varehus på 3.700 m2 kræver særlig tilpasning til området, og vil kunne få indflydelse på detailhandelen i tilstødende bydelscenter Skibhus og bykernen.
  • Projektet skal tilpasses principperne i Byomdannelsesplanen for Odense Havn.

 

Der ønskes en stillingtagen til, hvorvidt forvaltningen skal arbejde videre med planlægningen for et varehusprojekt ved Havnepladsen.

 

Krav i forhold til den overordnede planlægning

 

Detailhandelsstruktur

Hvis kommuneplanens detailhandelsstruktur skal ændres, kræver det, at en detailhandelsanalyse viser, at et nyt bydelscenter på havnen har et selvstændigt kundeopland, som ikke er sammenfaldende med nabobydelscentret ved Skibhus og bykernen.

 

Trafik

Adgangen til området skal ske via Tværkajen. Det skal undersøges, hvilke trafikale konsekvenser et stort varehus vil få for Tværkajen og for den øvrige trafik i området.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

1. Varehus på havnen - Bygningsprincipper (varehus på havnen - bygningsprincipper.pdf)

 

 

 



16. "Odense - Ny virkelighed"

Åbent - 2010/143252

 

Sagsresumé

På udvalgsmødet den 15/2 2011 fremlagde forvaltningen forslag til sparekatalog i forbindelse med udmøntning af besparelseskravet i ”Odense Ny virkelighed”, herunder også finansiering af demografi og afledt drift. Sparekataloget indeholdt besparelser/reduktioner på 50 pct. mere end reelt krævet og bad Udvalget komme med bemærkninger til de fremlagte forslag.

 

Sparekataloget har efterfølgende været til høring i afdelingsudvalgene, og afdelingsudvalgenes bemærkninger vil blive fremsendt til Udvalget. (Afdelingsudvalgene har frist til den 4/3).

 

Forvaltningen har efterfølgende behandlet sparekataloget og fremsender nu forslag til endelig udmøntning af besparelseskravet i ”Odense Ny virkelighed”.

 

Spareforslagene er vedlagt som bilag.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender de endelige spareforslag.

Beslutning

By- og Kulturudvalget besluttede at ændre sagen til en drøftelsessag. Sagen blev drøftet. 

 

 

Sagsfremstilling

På udvalgsmødet den 15/2 2011 fremlagde forvaltningen forslag til sparekatalog i forbindelse med udmøntning af besparelseskravet i ”Odense Ny virkelighed”, herunder også finansiering af demografi og afledt drift. Sparekataloget indeholdt besparelser/reduktioner på 50 pct. mere end reelt krævet og bad udvalget komme med bemærkninger til de fremlagte forslag.

 

 

By- og Kulturudvalgets andel af besparelseskravet i ”Odense Ny virkelighed” :

 

- 1.000 kr., 2011 priser-

2011

2012

2013

2014

I alt

Ny Virkelighed, efter ændret profil

-975

-14.213

-16.910

-17.814

-49.912

Demografi og afledt drift

-2.793

-4.788

-4.788

-4.788

-17.156

Sparekrav i alt

-3.768

-19.001

-21.698

-22.602

-67.068

 

Fordeles disse reduktioner på de to store kerneområder Natur, Miljø og trafik, samt Kultur giver det følgende fordeling:

 

- 1.000 kr. , 2011-priser-

2011

2012

2013

2014

I alt

 - andel Kultur

-1.294

-6.526

-7.452

-7.763

-23.035

 - andel NMT

-2.474

-12.474

-14.245

-14.839

-44.032

 - andel NMT, inkl. Selvbærende lokalsamfund

-2.474

-11.474

-13.245

-13.839

-41.032

I alt

-3.768

-19.001

-21.698

-22.602

-67.068

I alt incl. Selvbærende Lokalsamfund

-3.768

-18.001

-20.698

-21.602

-64.068

 

Det skal bemærkes at der i projektet ”Selvbærende Lokalsamfund” er peget på mulige løsninger, der kan reducere sparekravet med 1.000.000 kr. årligt fra og med 2012 (NMT).

 

Forvaltningen har efterfølgende behandlet sparekataloget og fremsender nu forslag til endelig udmøntning af besparelseskravet i ”Odense Ny virkelighed”.

 

Spareforslagene er vedlagt som bilag.

Økonomi

 

Bilag

3. Oprindeligt sparekatalog Kultur - fra Udvalgsmødet den 15/2 (Kultur.pdf)
4. Oprindeligt sparekatalog NMT - fra Udvalgsmødet den 15/2 (NMT.pdf)
1. Kultur - forvaltningens prioriterede forslag (Kultur - endelige forslag.pdf)
2. NMT - forvaltningens prioriterede forslag (NMT - endelige forslag.pdf)

 

 

 

E: Orientering


18. Svendborgbanen, justering af overkørsler

Åbent - 2010/169946

 

Orientering

I december 2010 skete der en tragisk ulykke ved jernbaneoverkørslen i Højby, hvor en dreng blev dræbt af et tog.

 

Inden ulykken havde Banedanmark igangsat et arbejde med at forbedre sikkerheden ved jernbaneoverkørslerne for Svendborgbanen. 6 overkørsler er beliggende i Odense Kommune.

 

By- og Kulturforvaltningen havde i august 2010 et møde med Banedanmark om sikkerheden ved overkørslerne, hvor der blev aftalt nogle mindre tiltag som skulle udføres, dels af By- og Kulturforvaltningen, og dels af Banedanmark.

 

I tiden mellem mødet og ulykken blev By- og Kulturforvaltningen opmærksom på, at de sikkerhedsfremmende foranstaltninger, som Banedanmark havde omtalt på mødet, slet ikke er tilstrækkelige, samt at det alene er Banedanmark som har ansvaret for sikkerheden ved overkørslerne.

 

Med henblik på at klarlægge sikkerhedsforholdene ved de 6 overkørsler i Odense Kommune, og for at kunne komme med nødvendige og realistiske forslag til forbedringer, har By- og Kulturforvaltningen bedt et rådgivende ingeniørfirma om at udarbejde et notat om forholdene, og desuden deltage i det videre arbejde for at højne sikkerheden ved overkørslerne.

 

Hovedkonklusionen i notatet er, at der er betydeligt potentiale for forbedringer af sikkerheden for såvel lette som tunge trafikanter. Forbedringerne spænder fra relativt omfattende og omkostningstunge, som fx stibomme, til mindre og let gennemførlige tiltag, som afstribning og skiltning.

 

Ved udarbejdelsen af notatet blev det klart, at der var behov for en mere detaljeret vurdering af forholdene. Vurderingen skal danne grundlag for By- og Kulturforvaltningens forslag til sikkerhedsmæssige forbedringer til Banedanmark, forslag som forvaltningen i henhold til gældende bekendtgørelse kan forlange, at Banedanmark tager stilling til.

 

Rådgiveren har gennemgået hver enkelt overkørsel og er fremkommet med en række anbefalinger, hvor de væsentligste er følgende:

Overkørsel 7, Skovalléen

Der bør etableres helbomanlæg, således at fodgængere forhindres i uforvarende at krydse banen. Helbomme skal endvidere forhindre cyklister fra Jernbanestien i udkørsel over sporet.

Det eksisterende, men ubenyttede, godsspor bør fjernes.

For at undgå farlige utålmodighedsreaktioner bør antallet af spærringer med lange spærretider reduceres.

 

Overkørsel 9, Odensevej

Der bør etableres helbomanlæg, således at fodgængere forhindres i uforvarende at krydse sporet. Helbomme skal endvidere forhindre udkørsel over sporet fra sidevejen.

Eksisterende trådhegn langs banen bør forlænges og ”elefantsti” afbrydes, således at ingen kommer til at krydse banen ”udenom” bomanlægget.

 

Overkørsel 11, Hjallesegade

Der bør etableres stibomanlæg, så fodgængere forhindres i uforvarende at krydse banen.

 

Overkørsel 16, Energivej

Når antallet af trafikanter på nuværende tidspunkt tages i betragtning, skønnes det at være rimeligt sikret med konstant klokkeringning under spærring.

 

Overkørsel 19, Lindvedvej

Overkørslen skønnes at været sikret tilstrækkeligt.

 

Overkørsel 23, Højbyvej

Der bør etableres stibomanlæg i den side af vejen, hvor der er gennemgående fortov.

I modsatte side bør fortovet frem til overkørslen fjernes.

For at undgå farlige utålmodighedsreaktioner bør antallet af spærringer med lange spærretider reduceres.

 

Derudover anbefales en række mindre tiltag, som fx justering af skilte, kørebaneafmærkning mv.

 

Forslagene drøftes med Banedanmark. Udvalget vil blive orienteret om resultatet af drøftelserne. Hvis Banedanmark ikke kan imødekomme By- og Kulturforvaltningens ønsker til omfanget af sikkerhedsfremmende tiltag, kan Odense Kommune sende sine forslag til vurdering i Trafikstyrelsen.

Bilag

1. Sikkerhedsvurdering af overkørsler (Rapport Rev 0 inkl bilag.pdf)
2. Konkrete forbedringstiltag, februar 2011 (Jernbaneoverkørsler, konkrete tiltag.pdf)

 

 

 

19. Husdyrgodkendelser - udfordringer for sagsbehandlingen

Åbent - 2011/021797

 

Orientering

Miljøklagenævnet (fra 1/1 2011 Natur- og Miljøklagenævnet, NMKN) har i slutningen af 2010 hjemvist en lang række afgørelser efter husdyrloven (Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug) til fornyet behandling i kommunerne. Baggrunden er et notat, som Miljøstyrelsen har udsendt den 24/6 2010. Notatet indeholder en vejledning, der skal hjælpe kommunerne med at vurdere, om kvælstofudvaskningen fra et ansøgt projekt (godkendelse af dyrehold eller arealer) vil kunne skade overfladevande, herunder Natura 2000-områder.

 

Miljøklagenævnet har vurderet, at denne vejledning er så væsentlig, at alle påklagede sager skal behandles efter den. Det gælder også sager, som kommunerne har afgjort før vejledningen blev udsendt, i nogle tilfælde sager afgjort helt tilbage i 2007. Miljøklagenævnet har i december 2010 hjemvist en miljøgodkendelse, som Odense Kommune meddelte i juni 2009, til fornyet behandling efter vejledningen. By- og Kulturforvaltningen forventer desuden, at yderligere 4 påklagede afgørelser vil blive hjemvist på samme grundlag.

 

For at kunne anvende Miljøstyrelsens vejledning skal kommunen kende udviklingen af husdyrtrykket i det vandopland, hvor husdyrbruget ligger. Det er altafgørende, om husdyrproduktionen i oplandet er stigende eller faldende. Miljøstyrelsen er i gang med en kortlægning af udviklingen i de forskellige vandoplande, blandt andet i Odense Fjord vandoplandet. Styrelsen har oplyst, at resultaterne forventes klar i februar 2011, men i skrivende stund foreligger de ikke. Kommunerne kan altså endnu ikke sagsbehandle i overensstemmelse med vejledningen.

 

En førende advokat på miljøområdet vurderer, at kommunerne derfor ikke kan træffe afgørelser om miljøgodkendelser af husdyrbrug på nuværende tidspunkt. Vurderingen baseres blandt andet på en udtalelse fra Kammeradvokaten, om at Miljøklagenævnets praksis er bindende for kommunerne i sammenlignelige sager. Kommunerne har altså ikke kun en ret, men også en pligt til at følge de afgørelser, som Miljøklagenævnet træffer.

 

Advokaten vurderer desuden, at en kommune sandsynligvis kan blive erstatningsansvarlig, hvis den meddeler en godkendelse på nuværende tidspunkt, og et efterfølgende forløb påfører landmanden et tab.

 

Den manglende klarhed om grundlaget for at anvende Miljøstyrelsens vejledning har skabt frustrationer i kommunerne. Dels vil der være mange sager, der skal genbehandles, og dels skal sager, der endnu ikke er afsluttet, også afgøres i overensstemmelse med Miljøstyrelsens vejledning. Mange kommuner har derfor sat sagsbehandlingen delvist i bero.

 

Næsten alle arealer i Odense Kommune ligger i oplandet til Odense Fjord - et Natura 2000-område, der er overbelastet med næringsstoffer. Ud fra den viden, vi har, er det ikke muligt at sige, om husdyrtrykket er stigende eller svagt faldende i oplandet til fjorden.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer derfor, at der på nuværende tidspunkt ikke kan meddeles miljøgodkendelser af husdyrbrug. Forvaltningen vil dog fortsætte arbejdet med de ansøgninger, der er under behandling.

 

Blandt forvaltningerne i de øvrige fynske kommuner i oplandet til Odense Fjord er der enighed om, at man ikke kan afgøre husdyrgodkendelser, før Miljøstyrelsens opgørelse af husdyrtrykket foreligger.

 

Kommunernes Landsforening (KL) har rejst sagen overfor Miljøministeren. Kommunerne har gennem 2009 og 2010 gjort en stor indsats for at nedbringe puklen af husdyrsager, efter der med husdyraftalen mellem KL og regeringen blev iværksat tiltag til at skabe bedre rammer for kommunernes arbejde med godkendelsessagerne. Pr. 1/10 2010 havde kommunerne i alt meddelt 3318 godkendelser og 241 afslag. By- og Kulturforvaltningen vurderer, at mindst 35 % af afgørelserne er påklaget til Miljøklagenævnet.

 

KL frygter, at kommunerne vil få en ny sagspukkel af både hjemviste afgørelser og sager, der afventer afklaring af Miljøstyrelsens vejledning, inden de kan meddeles. KL har desuden fokus på, at kommunerne ikke er blevet godtgjort økonomisk for at behandle sagerne to gange.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

20. Godkendelse af svømmehaller i Odense Kommune

Åbent - 2011/000617

 

Orientering

Baggrund

 

Odense Kommune fører tilsyn med godkendelsespligtige svømmehaller. Hallen skal have en godkendelse af de hygiejnemæssige og teknisk forhold af kommunen. En godkendelsespligtig svømmehal defineres som et svømmebassin med dertilhørende faciliteter, der regelmæssigt benyttes af flere personer end fra 1 husstand.

 

I Odense Kommune er der pt. 15 godkendelsespligtige svømmehaller og der er 1 svømmehal under opførsel. Hallerne fordeler sig på 8 kommunale, 7 private samt 1 statslig ejet (men kommunalt drevet svømmehal). Af disse 15 svømmehaller er 2 haller godkendte – 1 mindre kommunal hal og 1 mindre privat.

 

By - og Kulturforvaltningen har på de årlige tilsyn siden 2007 forberedt de enkelte svømmehaller på, at der skal foreligge en godkendelse og at der er visse krav, som hallen skal leve op til i forbindelse med godkendelsen. Det har desværre også resulteret i, at 2 mindre private svømmehaller er lukket, da det ikke har været muligt at tilføre den nødvendige kapital til at renovere disse haller. By - og Kulturforvaltningen forudser, at yderligere 1–2 private svømmehaller måske lukker på grund af manglende økonomi til renovering af svømmehallerne.

 

By - og Kulturforvaltningen har i den mellemliggende periode foretaget opmålinger af bassindimensionerne, samt gennemført forskellige tekniske beregninger. Der er endvidere foretaget farvetest af de fleste svømmebassiner, hvor cirkulationen i bassinet undersøges med et farvestof. By - og Kulturforvaltningen mener nu, at det nødvendige forarbejde er gennemført, så de egentlige godkendelser kan meddeles.

 

Hygiejne-teknisk godkendelse af svømmehaller

 

Efter svømmebadsbekendtgørelsen skal kommunalbestyrelsen, som minimum fastsætte vilkår i overensstemmelse med denne. Der er endvidere en vejledning, samt en dansk standard (norm) på området, som i detaljer beskriver, hvordan en svømmehal skal indrettes og drives.

 

 

 

Konsekvens for de private og kommunale svømmehaller

 

Generelt er de kommunale svømmehaller mere vedligeholdt og moderniseret end de private svømmehaller, og derved vil det blive lettere for en kommunal svømmehal at leve op til vilkårene.

 

For nogle af de kommunale svømmehaller kan det dog betyde, at hallerne skal moderniseres i større eller mindre grad. Inden By - og Kulturforvaltningen påbegynder godkendelse af de kommunale svømmehaller på skoler og genoptræningscentre, vil By - og Kulturforvaltningen tage kontakt til og indlede et samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen, samt Ældre- og Handicapforvaltningen om nødvendige vilkår, og en handleplan for gennemførelsen. Ved de resterende haller vil By - og Kulturforvaltningen være i dialog med Odense Idrætspark, som står for driften af disse.

Bilag

Ingen bilag.

 

21. Byggemodningsområder (bolig og erhverv) i Odense Kommune

Lukket - 2011/012571

 

Orientering

Orienteringen vil ske på udvalgsmødet.

Bilag

Ingen bilag.

 

22. Høringssvar fra Odense Ældreråd og Odense Handicapråd.  

Åbent - 2011/033321

 

Orientering

 

Bilag

 

 

 

23. Orientering om henvendelse fra forpagter, Stige Ø.  

Åbent - 2011/033321

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl