Dagsordener

Hjem
Dagsorden

By- og Kulturudvalget - Dagsorden 13. november 2012

Knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 13-11-2012 kl. 08:15

Slottet, Salen, indgang C, 1. sal.


Mødet afsluttes med fælles besigtigelse af Østerbro-projektet sammen med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget. Forventes afsluttet kl. 13:00.

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden

11. Odense Havn - mulige indsatser med henblik på at skabe mere liv og aktiviteter. (Lukket)

A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Budgetopfølgning 1/10 2012 for de områder, der hører under By- og Kulturudvalget

Åbent - 2012/294237

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremsender budgetopfølgningen pr. 1/10 2012 på By- og Kulturudvalgets driftsområde. I budgetopfølgningen vurderes det, om det forventede regnskab for 2012 afviger fra det korrigerede budget pr. 1/10 2012.

 

By- og Kulturforvaltningen forventer et samlet mindreforbrug på 1 mio. kr. under forudsætning af, at der sker teknisk justering for afledt drift af anlæg samt budgetneutrale omplaceringer.

 

Det samlede mindreforbrug fordeler sig med mindreforbrug på 3,3 mio. kr. på områder med overførselsadgang og merforbrug på 2,3 mio. kr. på områder uden overførselsadgang - vintertjenesten.

 

Mindreforbruget på området med overførselsadgang svarer til 0,5 % af budgettet. Dette betyder, at By- og Kulturudvalget i den overordnede sag vil fremstå med farven grøn i trafikoversigten, der indikerer et forventet mindreforbrug på under 3 % af driftsrammen eller et forventet merforbrug på under 1 % af driftsrammen.

 

Den væsentligste usikkerhed i budgetopfølgningen er udgifterne til ældreboligområdet. I sagen signaleres et merforbrug på ca. 10 mio. kr., og der er igangsat en analyse af området, som forventes at blive forlagt By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget inden udgangen af 2012.

 

Budgettet til Teknisk Service vurderes pt. at være i balance. Denne vurdering er dog behæftet med en vis usikkerhed.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at By- og Kulturudvalget godkender:

 

a)    Budgetopfølgningen pr. 1/10 fremsendes til byrådets godkendelse.

b)    driftsområder med overførselsadgang søges om:


b1 Mindreforbrug vedrørende By- og Kulturudvalgets andel af overførselspuljen på 5.000.000 kr. tilføres kassen i 2012. Overførselspuljen mellem 2012 og 2013 blev vedtaget ved budget 2013, hvorfor modposten for år 2013 tidligere er udmøntet ved budgetvedtagelsen.

b2 Udmøntning af afledt drift 4.688.642 kr. i 2012 samt 9.595.746 kr. i 2013 og frem, som overføres fra Økonomiudvalget


b3 Budgetneutral tillægsbevilling på 35.174 kr. i 2012 samt 61.383 kr. i 2013 og frem, vedrørende regulering i forbindelse med oprettelse af TS-enheden, som overføres til Økonomiudvalget.

b4 Budgetneutral tillægsbevilling på 596.324 kr. i 2012, vedrørende husleje Kirkens Korshærs Herberg, som overføres til Social og Arbejdsmarkedsudvalget.

b5 Budgetneutral tillægsbevilling på 4.009.730 kr. i 2012 samt 6.936.515 i 2013 og frem, vedrørende regulering i forbindelse med oprettelse af TS-enheden, som modtages fra til Børn- og Ungeudvalget

b6 Budgetneutral tillægsbevilling på 314.247 kr. i 2012 samt 548.944 kr. i 2013 og frem, vedrørende regulering i forbindelse med oprettelse af TS-enheden – underskudsdækning kantiner, som modtages fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

b7 Budgetneutral tillægsbevilling på 757.171 kr. i 2012 samt 1.555.090 kr. i 2013 og frem, vedrørende regulering i forbindelse med oprettelse af TS-enheden – refusion rengøring, som overføres til Ældre- og Handicapudvalget

b8 Budgetneutral tillægsbevilling på 98.277 kr. i 2012 og 171.677 kr. i 2013 og frem, vedrørende underskudsdækning af kantinen i Egeparken, som overføres fra Børn- og Ungeudvalget

 

 

 

Sagsfremstilling

På baggrund af krav til indberetning til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet og skærpede krav til økonomistyring i Odense Kommune er der planlagt følgende opfølgninger på forventet regnskab i 2012.

 

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/3 2012

Byrådssag 11/4 2012

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012

Byrådssag 20/6 2012

Halvårsregnskab 2012

 

Byrådssag 12/9 2012

Administrativ budgetopfølgning

 

Ultimo oktober 2012

Budgetopfølgning pr. 1/10 2012

 

Byrådssag 28/11 2012

 

Samtidig med denne opfølgning vil der foreligge en særskilt opfølgning på anlægsområdet. Anlægsområdet er i 2012 taget ud af opfølgningerne for at give området mere fokus.

 

I forbindelse med budget 2013 har hvert udvalg indmeldt en overførselspulje, som udmøntes i samlesagen. By- og Kulturudvalget har samlet for driftsområdet med overførselsadgang og projekter med ekstern finansiering indmeldt 5 mio. kr. i overførsler.

 

Afledt drift for 2012 bliver udmøntet i forbindelse med samlesagen. Forvaltningerne har derfor i deres opfølgning indarbejdet afledt drift.

 

By- og Kulturforvaltningen fremsender budgetopfølgning pr. 1/10 2012 på de driftsområder, som hører under By- og Kulturudvalget.

 

Opfølgning på driftsområdet

 

Opfølgning på driftsområder med overførselsadgang

1.000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2012

Afvigelse

2.1 Fællesadministration

24.623

22.623

2.000

2.2 Plan og Byg

126.794

131.794

-5.000

2.3 Kultur

206.833

201.573

5.260

2.4 Natur, miljø og Trafik

363.347

362.347

1.000

I alt

721.597

718.337

3.260

Overførsler indlagt ved budget 2013

 

 

 

5.000

 

5.000

Samlet forventet mer-/mindreforbrug

 

 

-1.740

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Fællesadministration

Der forventes et mindreforbrug på 2,0 mio. kr., som vedrører puljer til projekter og tværgående udviklingstiltag samt øvrige besparelser på administrationsområdet. Mindreforbruget skal i 2013 anvendes til at modstå de stigende besparelser på administrationsområdet.

 

Plan og Byg

Merforbruget på 5 mio. kr. på området skyldes især udfordringer på ældreboligområdet, hvor der forventes en mindreindtægt på ca. 10 mio. kr. i 2012, inkl. overført mindreforbrug fra 2011. Der har i et par år været en betydelig større fremskrivning af indtægterne i det kommunale budget i forhold til, hvad der har kunnet realiseres, og der er igangsat en analyse af området. Analysen vil blive fremlagt i By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget inden udgangen af 2012.

 

Der forventes således mindreforbrug på ca. 5 mio. kr. på øvrige områder i Plan og Byg, herunder Udlejningsområdet og Administrationsområdet.

 

Budgettet til Teknisk Service vurderes pt. at være i balance. Denne vurdering er dog behæftet med en vis usikkerhed, hvilket blandt andet skyldes usikkerhed om endelige budgetoverførsler fra andre forvaltninger, samt usikkerhed om effekten af de besparelser som er pålagt området m.m.

 

Kultur

Mindreforbruget på 5,3 mio. kr. på Kulturområdet skyldes hovedsageligt generel tilbageholdenhed på området. På ”Øvrig Kulturaktiviteter” skal mindreforbrug på ca. 2 mio. kr. i 2013 bruges på udgifter til fribyforfatterordningen, fejring af Søren Kirkegaard samt Carl Nielsen og Anne Marie Nielsen.

På Biblioteksområdet skal mindreforbruget på 3,5 mio. i 2013 anvendes til RFID Chipning af materialer på Odense Centralbibliotek samt på Bibliotekstilbud i Korup.

Museumsområdet forventer et merforbrug på 0,2 mio. kr., som skyldes manglende indtægter på entre- og salgsvarer samt manglende indbetaling af konserveringstilskud fra Fotomuseet.

 

Natur, Miljø og Trafik

Der forventes et mindreforbrug på 1 mio. kr. på området for Kollektiv Trafik.

 

Opfølgning på driftsområder uden overførselsadgang

1.000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2012

Afvigelse

2.4 Natur, miljø og trafik

vintertjenesten

22.180

24.445

-2.265

I alt

22.180

24.445

-2.265

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

På nuværende tidspunkt forventes et merbrug på 2,3 mio. kr. på vintertjenesten, såfremt der kommer en ”normalvinter” resten af 2012. Der er stor usikkerhed på området.

 

Opfølgning på projekter med ekstern finansiering

1.000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2012

Afvigelse

2.1 Fællesadministration

-433

-433

0

2.3 Kultur

278

278

0

Samlet forventet mer-/mindreforbrug

-155

-155

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Opfølgning på det finansielle område

 

Forventet regnskab 2012 på det finansielle område

1.000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2012

Afvigelse

By- og Kulturforvaltningen

 

41.583

 

41.583

 

0

 

Det finansielle område, der omfatter udgifter til renter og afdrag på ældreboligområdet, forventes at balancere, men indgår også som en del af den igangsatte analyse på ældreboligområdet.

 

Økonomi

Opfølgning på By- og Kulturudvalgets serviceramme

Udvalgets

Serviceramme

2012

Forventet

serviceudgifter 2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

721.597

718.337

3.260

0,5 %

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Der forventes et mindreforbrug på By- og Kulturudvalgets serviceramme i 2012 på 3,3 mio. kr. Mindreforbruget svarer ikke helt overens med By- og Kulturudvalgets overførsler til 2013, men der er stadig stor usikkerhed om resultatet på ældreboligområdet.

 

Opfølgning på By- og Kulturudvalgets serviceudgifter uden for service-rammen

Vedtaget Budget

Forventet

serviceudgifter

2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

22.180

24.445

-2.265

10,2 %

- = merforbrug + = mindreforbrug

På By- og Kulturudvalgets serviceudgifter udenfor servicerammen forventes et merbrug på 2,3 mio. kr. på vintertjenesten, såfremt der kommer en ”normalvinter” resten af 2012. Der er stor usikkerhed på området.

 

Sagen har følgende påvirkning af kassebeholdningen:

 

2012

2013

2014

2015

Samlet

Kassebeholdning

5.000

-5.000

 

 

0

+= forbedring -= forværring

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 



2. Anlægsopfølgning pr. 1/10 2012

Åbent - 2012/299824

 

Sagsresumé

Som konsekvens af de nye retningslinier for anlægsstyring i Odense Kommune, som byrådet godkendte på mødet den 21/3 2012, gives her den anden anlægsopfølgning for 2012.

 

Der afrapporteres på tre hovedindikatorer for anlægsprojekterne: 1) Økonomi, 2) Fremdrift og 3) Periodisering.

Økonomi er et udtryk for, om projektet forventes at holde det samlede budget, der er tale om et flerårigt perspektiv.

Fremdrift beskriver, om det enkelte anlægsprojekt har den ønskede fremdrift.

Periodisering viser, om det enkelte projekt har udfordringer i forhold til at få udgifterne til at følge den budgetlagte periodisering. Her er tale om étårige perspektiver.

 

I hver anlægsopfølgning gives et overblik over anlægsprojekter med en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2012 samt de øvrige projekter med de største udfordringer. Dertil laves en samlet opfølgning på projekterne på kvalitetsfondsområdet, jordforsyning samt salg beboelsesejendomme. I bilag 2 er der endvidere en oversigt over samtlige anlægsprojekter i 2012.

 

 

Det samlede overblik pr. 1/10 2012.

ØKONOMI

 

Der forventes merforbrug på 1,7 mio. kr. på projekter, som afsluttes i 2012.

FREMDRIFT

 

 

Overordnet har de fleste projekter den ønskede fremdrift. Dog er der projekter, hvor der forventes væsentlige tidsforskydninger.

PERIODISERING

 

Der er et forventet nettomindreforbrug på 88 mio. kr. i 2012, som foreslås overført til 2013

KVALITETSFOND

 

Medfinansieringskravet i 2012 forventes opfyldt for Odense Kommune som helhed.

JORDFORSYNING

 

 

Der forventes en samlet netto mindreindtægt på 40,7 mio. kr., hvoraf 3,7 mio. kr. overføres til 2013. Samtidig søges tillægsbevilling på 37,1 mio. kr., jf. den periodisering, der indgik i budget 2013.

SALG AF EJENDOMME

 

Det forventes at sælge beboelsesejendomme i 2012 svarende til 139,8 mio. kr. svarende til 4,7 mio. kr. mere end budgetteret. Merindtægten modsvares af mindreindtægter ved salg af plejehjem.

Note:

”Grøn” signalerer, at området forventes at være i balance ved regnskabsaflæggelse.

”Gul” signalerer, at der er udfordringer på området.

”Rød” signalerer, at der er store udfordringer på området.

De præcise definitioner for trafiklysene er beskrevet i bilaget: ”Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen”.

 

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at By- og Kulturudvalget godkender:

 

  1. Budgetopfølgningen pr. 1/10 fremsendes til byrådets godkendelse.

 

  1. Der overføres 96.016.331 kr. i forventet netto mindreforbrug i 2012 til forbrug i 2013. De enkelte projekter fremgår af bilag 2.

 

  1. Der fremrykkes 8.223.000 kr. fra 2013 til 2012 vedrørende bygningsvedligeholdelse på kvalitetsfondsområdet.

 

  1. Der søges tillægsbevilling på 37.071.000 kr. i 2012 til jordforsyningsområdet med henvisning til periodisering i budget 2013.

 

 

 


Sagsfremstilling

Anlægsprojekter i 2012 over 15 mio. kr.

Nedenfor gives et overblik over de anlægsprojekter, som har en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2012.

 

Økonomi: Anlægsbevillingerne for samtlige de store anlægsprojekter forventes overholdt.

 

Fremdrift: Anlægsprojekterne over 15 mio. kr. er generelt i god fremdrift, dog må der konstateres tidsforskydninger i gennemførelsen af arbejderne.

 

Periodisering: Der søges om overførsel af 54,6 mio. kr. til 2013, svarende til ca. 20 % af det samlede budget til bevillingerne.

 

Anlægsprojekter under 15 mio. kr.

Nedenfor gives der en oversigt over de projekter med de største udfordringer i 2012 blandt de øvrige anlægsprojekter.

 


Der forventes en mindreindtægt på salg af plejehjem. Mindreindtægten finansieres af merindtægter på salg af beboelsesejendomme. Endvidere forventes merudgifter vedrørende omlægning af Gråbrødre Plads samt CSV flytning. Merudgiften vedrørende CSV flytning finansieres ved fremrykning af budget til bygningsvedligeholdelse på kvalitetsfondsområdet.

 

Kvalitetsfonden

Budgettet til anlægsprojekter på kvalitetsfondsområdet i 2012 er siden budgetvedtagelsen hævet fra 138,4 mio. kr. til 213,9 mio. kr. Dette skyldes overførsel af mindreforbrug på anlæg fra 2011 på 41,3 mio. kr. til forbrug i 2012 samt 6,7 mio. kr. fra mindreforbrug på driften i 2011, som er blevet konverteret til nye anlægsprojekter på børne- og ældreområderne i 2012. Endvidere er der kommet 23,2 mio. kr. til svømmehal på Middelfartvej, 8,0 mio. kr. vedr. genopbygning af Bækholmskolen efter brand og 4,0 mio. kr. vedrørende Provstegårdshjemmet. Det betyder, at det korrigerede budget nu er 76,4 mio. kr. højere end medfinansieringskravet i 2012.

 

Kvalitetsfonden 2012 i 1.000 kr.

Medfinansieringskrav

Vedtaget Budget

Korrigeret Budget

Forbrug

pr. 1. oktober

Forventet

Forbrug 2012

137.520

138.381

213.904

66.652

155.874

 

Der forventes et forbrug på kvalitetsfondsområdet på 155.9 mio. kr., hvorved det forventes at leve fuldt op til kvalitetsfondens medfinansieringskrav i 2012. Hvis der realiseres et højere forbrugsniveau end medfinansieringskravet, vil der blive frigivet en del af de midler, som kommunen deponerede på området i 2010, da medfinansieringskravet ikke blev opfyldt. Vurderingen er behæftet med en vis usikkerhed bl.a. under hensyntagen til vejrlig m.m.

 

Jordforsyning samt køb og salg af ejendomme

Området har i de senere år været påvirket af krisen, og dette gør sig også gældende i indeværende år, hvor der på flere aktiviteter er væsentlige afvigelser imellem det afsatte budget og det forventede regnskab.

 

Der er i 2012 budgetteret med salgsindtægter på boligjord på 93,1 mio. kr., men der forventes alene et salg på 26,4 mio. kr. Tilsvarende ventes salget af erhvervsjord også at være væsentligt lavere end budgetteret. De afledte effekter af dette er således, at udgifterne til både køb af jord og byggemodning er væsentlig lavere end forudsat i budgettet.

 

Samlet set forventes der en mindreindtægt i 2012 på 40,7 mio. kr., hvoraf der søges om tillægsbevilling på 37,1 mio. kr. med henvisning til den periodisering, der er indarbejdet i budget 2013-16. Periodiseringen medfører at mindreindtægterne på 37,1 mio. kr., der kendes i 2012, fordeles med 0,6 mio. kr. i 2013, 19,6 mio. kr. i 2014, 12,3 mio. kr. i 2015 og 4,6 mio. kr. i 2016. By- og Kulturforvaltningen vil i foråret 2013 udarbejde et revideret forslag til produktionsplan, hvor disse forudsætninger er indarbejdet.

 

Endvidere søges om overførsel af 3,7 mio. kr. til 2013.

 

Salg af beboelsesejendomme ventes at være 4,7 mio. kr. større end budgetteret. Merindtægten finansierer mindreindtægter ved salg af plejehjem.

 


 

Økonomi

Sagen påvirker ikke udvalgets serviceramme eller kassebeholdningen ultimo 2013, men der sker en forskydning fra 2012 til 2013.

 

Kassebeholdningen i 1.000 kr.

ÅR

2012

2013

Samlet

Kassebeholdningen

87.793

-87.793

0

+ = forbedring af kassebeholdningen

 

Bilag

3. Bilag 3. Specifikation af overførsler til 2013 (Overførsler til 2013.pdf)
2. Bilag 2. Oversigt over anlægsarbejder (BKF Tilrettet 291012.pdf)
1. Bilag 1. Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen (kritiske niveauer.pdf)

 

 

 



3. Børnekulturhuset Fyrtøjet - Regnskab og Revision 2011

Åbent - 2012/003088

 

Sagsresumé

Revisionsfirmaet KPMG har fremsendt revisionsprotokollat af 29/6 2012 til årsrapport 2011 for Den erhvervsdrivende fond Fyrtøjet – et kulturhus for børn, hvori revisionen har en bemærkning omkring forvaltningsrevisionen.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet på baggrund af besvarelsen fra bestyrelsen for Den erhvervsdrivende fond Fyrtøjet tager revisionens bemærkning til efterretning.

 

 

 

Sagsfremstilling

Regnskaber for selvejende institutioner, der har givet anledning til revisionsbemærkninger, forelægges til politisk behandling.

 

Revisionsfirmaet KPMG har fremsendt revisionsprotokollat af 29/6 2012 til årsrapport 2011 for Den erhvervsdrivende fond Fyrtøjet – et kulturhus for børn med følgende bemærkning:

 

Udtalelse om forvaltningsrevisionen

Ved udførelsen af forvaltningsrevisionen for 2011 har vi konstateret så væsentlige mangler i forvaltningen, at vi har vurderet, at dette bør fremgå af vores erklæring.

 

Det er konstateret, at ledelsen ikke har taget skyldige økonomiske hensyn i forbindelse med administrationen af tildelte tilskud fra Arbejdsmarkedets Feriefond. Forholdet har medført at et tidligere bevilget tilskud på 117.967 kr. ikke vil blive realiseret.”

 

Bestyrelsen for Den erhvervsdrivende fond Fyrtøjet har i forbindelse med revisionsprotokollatet for årsrapport 2011 blandt andet givet følgende bemærkninger:

 

”Bestyrelsen har set og drøftet revisionens bemærkninger herunder i særdeleshed pkt. 4.4. omkring tab af mere end 50 % af egenkapitalen og de supplerende oplysninger i pkt. 1.2.

 

For så vidt angår den reducerede egenkapital skal det anføres, at fondens økonomi er bygget således op, at det kan forventes, at der i enkelte år opstår et mindre underskud som tages af egenkapitalen, hvorefter denne i de(t) kommende år genopbygges. I budgettet for 2012 forventes således et overskud, som vil genetablere grundkapitalen. Imidlertid er underskuddet i 2011 markant større end ventet, hvilket bl.a. skyldes det i pkt. 1.2 nævnte forhold.”

 

Videre anfører bestyrelsen: ” der er i foråret tiltrådt en ny ledelse, som sammen med bestyrelsen har forsøgt alt for at rette op på forholdet, hvilket dog ikke har kunnet lade sig gøre. Bestyrelsen har således måttet tage dette tab til efterretning og tilrette årsrapport 2011 herefter. Forholdet er naturligvis særdeles beklageligt, men henset til fondens økonomiske struktur og den arbejdsmæssige fordeling mellem ledelse og bestyrelse har det ikke været muligt at blive bekendt med forholdet tidligere end ved årsregnskabsafslutning.”

 

”I den forbindelse er vi dog positive over, at fondens økonomi generelt har været modstandsdygtig overfor en sådan fejl, og at der er muligt at genoprette økonomien i løbet af 2012.”

 

By- og Kulturforvaltningen følger fondens økonomi for 2012 ved møder med repræsentanter for Fyrtøjet. Det skal bemærkes, at fonden fra 1/1 2013 fusionerer med og bliver en del af Odense Bys Museer.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Årsrapport 2011 (Årsrapport 2011.pdf)
2. Revisionsprotokollat af 29. juni 2012 til årsrapport for 2011 (Revisionsprotokollat.pdf)

 

 

 



4. Endelig vedtagelse af Natura 2000-handleplaner for Odense Å og Odense Fjord

Åbent - 2012/001749

 

Sagsresumé

Forslag til naturhandleplaner for hvert af Natura 2000-områderne

  • Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å
  • Odense Fjord

fremlægges hermed til endelig godkendelse efter afsluttet offentlig høring.

 

Naturhandleplanerne er udarbejdet på baggrund af statens naturplaner, som blev vedtaget 8/12 2011. Naturhandleplanerne beskriver nærmere, hvordan målsætningerne i statens naturplaner opnås lokalt, og med hvilken prioritering opgaven skal udføres.

 

Handleplanerne har været i 10 ugers offentlig høring. Til de 2 handleplaner er der samlet modtaget 14 høringssvar. Høringssvarerne omhandler generelt emner, der ligger udenfor handleplanernes regi. By- og Kulturforvaltningen vurderer derfor, at de ikke giver anledning til ændringer.

 

Forslaget til handleplanerne, der blev sendt i offentlig høring, er tidligere behandlet på udvalgsmødet den 22/5 2012 og i Odense Byråd den 6/6 2012.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den endelige udgave af naturhandleplanerne for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å samt for Odense Fjord.

 

 

 

Sagsfremstilling

Som et resultat af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver udpegede staten 246 Natura 2000-områder i Danmark. I Odense Kommune er der udpeget 2 Natura 2000-områder:

  • Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å
  • Odense Fjord

 

Begge områder strækker sig ud over kommunegrænsen.

 

Staten har efterfølgende vedtaget en naturplan for hvert af Natura 2000-områderne. Naturplanerne er den overordnede ramme for, hvad Natura 2000-området skal beskytte, og hvad der skal gøres for at forbedre naturtilstanden.

Kommunerne skal som følge af statens naturplaner udforme og vedtage en naturhandleplan for hvert Natura 2000-område. Naturhandleplanerne udmønter de statslige naturplaner, som Miljøministeren offentliggjorde i december 2011. Naturhandleplanerne beskriver, hvordan naturplanernes indsatsprogram skal gennemføres lokalt, og hvordan byrådet vil prioritere indsatsen.

 

Naturhandleplanerne er bindende for anden offentlig planlægning, som fx kommuneplanen samt for administration af anden lovgivning. Naturhandleplanerne har derfor karakter af overordnede planer og ikke en forvaltningsplan.

 

Der er lavet én naturhandleplan for hvert Natura 2000-område. Naturhandleplanen for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å er udarbejdet i samarbejde med Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner samt Naturstyrelsen. For Odense Fjord i samarbejde med Kerteminde og Nordfyns kommuner samt Naturstyrelsen.

 

Odense Kommune er ansvarlig for at gennemføre de dele, der vedrører kommunens geografiske udstrækning og den fordeling af opgaver, der er i de enkelte planer. Der er dog reelt et begrænset kommunalt råderum for påvirkning af planerne, da mål og midler er stramt fastsat i statens naturplaner. Natura 2000-handleplanerne har været drøftet med Det Grønne Råd på møde den 12/4 2012.

 

Hovedindholdet i naturhandleplanerne

I de to naturhandleplaner er der peget på en række tiltag (afgræsning, rydning af træer, hævning af vandstand m.m.), som kommunerne vurderer som nødvendige for at kunne leve op til målsætningerne i statens naturplaner. Hertil skal en del af indsatsen også løftes via vandhandleplanerne.

De væsentligste tiltag, som skal iværksættes i Odense Kommune, kan ses i bilag 4.

 

Odense Kommunes indsats for Odense Å forventes i den første planperiode stort set at kunne løftes via et EU-Life projekt, som kommunen deltager i sammen med en række andre kommuner, Naturstyrelsen og Fugleværnsfonden (Jf. dagsordenspunkt den 30/10 2012).

 

I vandplanen prioriteres endvidere indsatser, der skaber synergi med Natura 2000-handleplanen.

 

Lovgrundlag

Statens naturplan og de kommunale handleplaner er lavet på grundlag af Miljømålsloven - Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9 2009 samt bekendtgørelse. nr. 1117 af 25/11 2011 om kommunalbestyrelsens Natura 2000-handleplaner. Det fremgår af sidstnævnte bekendtgørelses § 2, at kommunalbestyrelsen skal lave en handleplan for hver planperiode.

 

Høring af handleplanerne

De to handleplaner har været i 10 ugers offentlig høring fra den 8/6 2012. De to planer har samlet modtaget 14 høringssvar. De modtagne høringssvar omhandler generelt emner, der ikke ligger indenfor handleplanernes regi. Fx kommentarer vedrørende offentlighedens adgang, formidling eller ønsker til yderligere tiltag, der ikke er en del af Natura 2000-planen. Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at de modtagne høringssvar tages til efterretning, men at de ikke giver anledning til ændringer i handleplanerne.

 

I den vedlagte hvidbog kan ses en oversigt over de modtagne høringssvar. Hvidbogen er lavet i samarbejde med de tilstødende kommuner. Der er således også høringssvar vedrørende forhold udenfor Odense Kommune.

 

Økonomi

Bunden opgave med frivillige ordninger

Byrådet skal sikre, at de dele af handleplanerne, kommunen er ansvarlige for, er gennemført inden udgangen af 2015. Dette fremgår af Miljømålsloven.

 

Virkemidler og de økonomiske rammer er fastlagt i Aftalen om Grøn Vækst, som folketinget vedtog juni 2009. Der er overvejende tale om frivillige tilskudsordninger inden for Landdistriktsprogrammet, der administreres af Naturerhverv. Lodsejerne skal selv søge disse ordninger. Desuden skal EU's Life-program bidrage til indsatsen på en række naturtyper. Miljøministeriet har meldt ud, at det kommunale ansvar for at gennemføre handleplanerne vil være at hjælpe tilskudsordningerne på vej, herunder anvende Life-programmet. Det vil sige, at kommunen bør gennemføre en opsøgende virksomhed i forhold til lodsejerne.

 

Til dækning af sagsbehandling, projektledelse og myndighedsbehandling er der for perioden 2013-2015 indgået en økonomiaftale mellem staten og KL. Samlet set for alle kommuner er der opnået aftale om i alt ca. 111 mio. kr., svarende til 4 mio. kr. for Odense Kommune for hele perioden, som kompensation for pålagte opgaver som følge af Natura 2000-planlægningen.

 

I budget 2013 er det politisk besluttet ikke at lade midlerne følge opgaven, men at ressourcerne skal findes ved interne omprioriteringer i By- og Kulturforvaltningen.

 

EU Life-projekt Odense Å

Odense Kommune deltager i et EU Life-projekt, der dækker hovedparten af indsatsen ved Odense Å. EU dækker halvdelen af udgifterne til projektet. Hertil har projektet fået tilsagn fra en dansk naturfond, der dækker en yderligere del af indsatsen.

 

Udover administrationstid er Odense Kommunes bidrag til Life-projektet budgetteret til 175.000 kr. per år i 6 år. Midlerne findes ved omprioriteringer indenfor det eksisterende naturforvaltningsbudget på budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik – budgetdelområde 2.4.5 Vandløb og Naturbeskyttelse.

 

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

2. Handleplan Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (Handleplan Odense Å.pdf)
4. Oversigt nødvendige driftstiltag til gennemførelse af Natura 2000-handleplanerne (Driftstiltag Odense Kommune.pdf)
1. Hvidbog høring af Natura 2000-handleplan område N110 og N114 (hvidbog N110 og N114..pdf)
3. Natura 2000-handleplan for Odense Fjord (N110) (Handleplan Odense Fjord.pdf)

 

 

 



5. Endelig vedtagelse af vandhandleplan

Åbent - 2012/149182

 

Sagsresumé

Forslag til vandhandleplan for Odense Kommune fremlægges til endelig godkendelse efter afsluttet offentlig høring. Vandhandleplanen er udarbejdet på baggrund af statens vandplan for Odense Fjord.

Handleplanen beskriver rækkefølgen for gennemførelsen af vandplanens indsatsprogram indenfor kommunens geografiske område.

 

Vandhandleplanen har været i 10 ugers offentlig høring. Der er kommet 17 høringssvar. Høringssvarerene omhandler i vid udstrækning emner, der ligger udenfor handleplanens regi. By- og Kulturforvaltningen vurderer, at de udelukkende giver anledning til enkelte præciseringer.

 

Forslaget til vandhandleplan er sammen med forslag til naturhandleplaner tidligere behandlet på udvalgsmødet den 22/5 2012 samt i Odense Byråd den 6/6 2012.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet vedtager den endelige udgave af Odense Kommunes vandhandleplan.

 

 

 

Sagsfremstilling

Forslag til vandhandleplan har været fremlagt i offentlig høring i 10 uger i perioden fra 8/6 2012 til 17/8 2012. Planen er udarbejdet på baggrund af statens vandplan for Odense Fjord og omfatter en tidsrækkefølge for de indsatser, der skal ske inden for kommunens geografiske område. Kommunens råderum for udarbejdelsen af planen omfatter i det væsentlige rækkefølgen for de indsatser, som er angivet i vandplanens indsatsprogram.

 

I prioriteringen af igangsættelsen af indsatserne indgår en række overordnede hensyn.

  • Indsatser, der er enkle at gennemføre, og hvor der opnås meget miljø for pengene, prioriteres højt.
  • Ligeledes prioriteres indsatser, der sammen med naturhandleplanerne giver en synergieffekt, og hvor en del af naturhandleplanernes målopfyldelse hviler på bestemte indsatser i vandhandleplanen.
  • Dernæst vil der ved gennemførelsen så vidt muligt blive arbejdet i hele vandløbssystemer – også på tværs af kommunegrænserne.

 

Kravet fra staten er, at indsatserne på vandløbs- og spildevandsområdet skal gennemføres inden udgangen af 2015. Dermed er der kun 3 år til at gennemføre indsatsen, og det betyder i praksis, at en lang række indsatser skal gennemføres sideløbende, og at effekten af en tidsmæssig prioritering er begrænset.

 

I Odense Kommune omfatter vandhandleplanen følgende indsatser:


Indsats

Anvendelse af virkemiddel

Antal

Længde/areal

Ændret vandløbsvedligeholdelse

36 strækninger

37 km

Fjernelse af faunaspærringer

16 spærringer

 

Genåbning af rørlagte vandløb

5 strækninger

2 km

Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning

Ca. 130 ejendomme

 

Regnbetingede udløb

Ca. 21 udløb

 

Vådområdeindsats (er igangsat) 

2 (Kærby mose og Borreby møllebæk)

92 ha

 

Høringssvar

 

Der er kommet 17 høringsvar. Høringssvarene falder i følgende grupper:

  1. enkeltpersoner – 2 høringssvar
  2. landbrugsrådgiver på vegne af enkeltpersoner – 6 høringssvar
  3. organisationer og foreninger – 7 høringssvar
  4. offentlige myndigheder – 2 høringssvar

 

Hovedparten af de modtagne høringssvar omhandler emner, der ligger udenfor handleplanernes regi. Fx bemærkninger om vandløbsklassificeringen i vandplanen og en række både juridiske og tekniske forhold omkring vandplanernes tilblivelse. Emner, som ligger uden for formålet med høringen, og som er Naturstyrelsens kompetenceområde, sendes til Naturstyrelsen til orientering.

 

Dernæst rummer høringssvarene en række bekymringer for konsekvenserne af vandløbsindsatserne. Det drejer sig navnlig om de kulturhistoriske konsekvenser af fjernelse af spærringer samt de landbrugsmæssige konsekvenser af ændret vandløbsvedligeholdelse og frilægning af rørlagte vandløb. Afsenderne har ret i, at konsekvenserne af indsatserne endnu ikke er belyst. Forud for enhver indsats skal der foretages en konsekvensvurdering – herunder en vurdering af de økonomiske omkostninger og som en del af myndighedsbehandlingen hensyn til fx museumsloven. Før de konkrete indsatser i handleplanen startes op, vil By- og Kulturforvaltningen gå i dialog med de relevante lodsejere og andre interessenter, hvilket er normal praksis.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at de modtagne høringssvar udelukkende giver anledning til enkelte præciseringer. Den vigtigste præcisering drejer sig om indsatsen ”ændret vandløbsvedligeholdelse” på 3 delstrækninger af vandløb, der grænser op til nabokommuner. I høringsversionen var disse indsatser ikke angivet, da nabokommunerne efter aftale gennemfører indsatsen på disse strækninger. Da borgerne bør kunne orientere sig om indsatserne i egen kommune, vil det være hensigtsmæssigt, at disse indsatser beskrives i Odense Kommunes vandhandleplan. Derfor er indsatser på alle grænsevandløb nu medtaget i vandhandleplanen. Tilføjelsen er blevet offentliggjort og udsendt i en ekstra høringsperiode.

 

Staten har som nævnt allerede fastsat indsatserne. Indhold, omfang og typen af indsats er ikke til debat. Det har By- og Kulturforvaltningen gjort opmærksom på i planforslaget. Trods dette viser en stor del af de modtagne høringssvar, at en række lodsejere har det indtryk, at vandhandleplanen kan ændres væsentligt som følge af høringssvar.

 

By- og Kulturforvaltningens kommentarer til høringssvarene ses i den vedlagte hvidbog.

 

Forslag godkendt af staten

 

Handleplanen er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011).

 

Naturstyrelsen kan, jf. miljømålsloven, fremsætte indsigelse mod planforslaget, hvis det er i strid med vandplanerne, og dermed kan det ikke vedtages. Naturstyrelsen Odense skriver i sit høringssvar, at ”det er Naturstyrelsens opfattelse, at Odense Kommunes forslag til vandhandleplan grundlæggende opfylder miljømålslovens krav og giver overblik over kommunens planlagte implementering af de statslige vandplaner”. Vandhandleplanen er derfor grundlæggende anerkendt og vil gælde efter vedtagelsen.

 

Ifølge miljømålsloven kan der efter byrådets vedtagelse klages over vandhandleplanens tilvejebringelse og indhold. En klage har ikke opsættende virkning, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet bestemmer andet.   

 

Der er stadig usikkerheder og dilemmaer

 

Ved den politiske behandling inden handleplanen blev sendt i høring, blev der gjort opmærksom på en række usikkerheder og indbyggede dilemmaer. Disse er forsat gældende, og de nævnes i korthed her.

 

For spildevandsindsatsen og navnlig indsatsen over for de regnbetingede udløb, er der i Odense Kommune tale om en stor indsats, der kan variere meget i omkostninger for de enkelte projekter eller udløb. Tidsplanen for de regnbetingede udløb er behæftet med stor usikkerhed, da både planlægning, projektering og myndighedsbehandling af indsatserne i visse tilfælde kan strække sig over flere år.

 

Vandløbsindsatsen omfatter en ændring af vedligeholdelsen af ca. 37 km vandløb for at skabe bedre fysiske forhold, og for derigennem at opnå god økologisk tilstand. Staten garanterer, at der skal kompenseres for det areal, der påvirkes af vandløbsindsatsen, men konsekvensvurderingerne er endnu ikke kendte. Derfor er det usikkert, om det er muligt at gennemføre hele vandløbsindsatsen for de afsatte midler.

 

Økonomi

Lodsejerkompensationen for vandløbsindsatserne i vandhandleplanen finansieres af staten via midler fra EU's landbrugsstøtte. Indsatserne på spildevandsområdet er brugerfinansieret enten af den enkelte lodsejer eller gennem vandafledningsbidrag.

 

Til dækning af sagsbehandling, projektledelse og myndighedsbehandling er der for perioden 2013-2015 indgået en økonomiaftale mellem staten og KL. Samlet set for alle kommuner er der opnået i alt ca. 207 mio. kr. som kompensation for pålagte opgaver som følge af Grøn Vækst samleloven. Den del af disse DUT-midler, som tildeles Odense Kommune svarer til ca. 7,5 mio. kr. I budget 2013 er det politisk besluttet ikke at lade midlerne følge opgaven, men at ressourcerne skal findes ved interne omprioriteringer i By- og Kulturforvaltningen.

 

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

1. Hvidbog over høringssvar (Hvidbog over høringssvar.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


6. Ring 3 vest - Tillæg til kommuneplanen. Indkomne ideer og forslag til interessezone

Åbent - 2012/131542

 

Sagsresumé

Med denne dagsorden forelægges resultatet af den fornyede høring for Ring 3 vest med henblik på, at By- og Kulturudvalget præciserer rammerne for forvaltningens konkrete skitseringsarbejde med at indsnævre interessezonen for Ring 3 vest.

 

Under høringsfasen for Tematillæg til Kommuneplan 2009-2021 var udlægget af en interessezone for Ring 3 vest det emne, der affødte flest kommentarer, fortrinsvis fra direkte berørte borgere. På baggrund af denne høring besluttede byrådet at tage forslaget om interessezone for Ring 3 vest ud af tematillæggene og udarbejde et særskilt kommuneplantillæg for en indskrænket interessezone for Ring 3 vest med en fornyet høring indeholdende to høringsperioder på henholdsvis 4 og 8 uger.

 

Byrådet fastlagde 6/6 2012 en indsnævret ramme for planlægningen i forhold til i videst muligt omfang at sikre en afstand på ca. 300 meter til samlede eksisterende bebyggelser/afgrænset landsby. For kommuneplanlagte, men endnu ikke lokalplanlagte bebyggelser fastlægges der en afstand på i videst muligt omfang ca. 150 meter, således at der i forbindelse med lokalplanlægning kan etableres den fornødne afstand. Se bilag 1.

 

Der er i foroffentlighedsperioden på 4 uger i perioden 20/8 til 20/9 afholdt 3 borgermøder i Odense Vest, hvor borgere, grundejere og erhvervsvirksomheder inden for interessezonen har været inviteret. Bemærkningerne fra den indledende høring er behandlet sammen med bemærkningerne vedrørende Ring 3 vest, overført fra den tidligere høring om Tematillæg til Kommuneplan 2009-21. Der er indkommet 87 nye bemærkninger. Ud af de 108 bemærkninger fra høringsfasen for tematillæggene overføres 42 bemærkninger omhandlende Ring 3 vest.

 

Bemærkningerne fra høringen indgår i arbejdet med en ny kvalificeret – og så smal som mulig - interessezone for Ring 3 vest med en maks. bredde på 300 meter. Fremkommelighed, landskab og mennesker er de overordnede parametre for et skitseforslag. Hensynene hertil indgår som overordnede kriterier for udvælgelse af ét alternativ, som lægger rammen for udarbejdelse af et skitseforslag. Skitseforslaget danner baggrund for et egentligt forslag til kommuneplantillæg for interessezone for Ring 3 vest.

 

Blandt de indkomne bemærkninger er en del indsigelser imod en planlægning for en interessezone for Ring 3 vest. Indsigere anfører:

-      Kritik af baggrundsmaterialet, som ligger til grund for beslutningen om at planlægge en Ring 3 vest.

-      Kritik af forvaltningens konklusioner på baggrundsmaterialet og trafikundersøgelser.

-      Bemærkninger, der henviser til alternative løsningsmuligheder som fx udvidelse af eksisterende veje Kalørvej og Rismarksvej eller andre linjeføringer.

 

Følgende 5 mulige alternativer kan danne grundlag for skitseringen:

-      Alternativ A: Ringvej vest om Næsbyhoved-Broby

-      Alternativ B: Ringvej øst om Næsbyhoved-Broby

-      Alternativ X: Ringvej vest om Korup

-      Alternativ Y: Ringvej delt i to forløb med deletape fra Rismarksvej over Højstrup øvelsesterræn med tilslutning til motorvej E20, kombineret med opgradering af Kalørvej i eksisterende tracé inklusiv dennes planlagte forlængelse.

-      Alternativ Z: Udvidelse af Kalørvej og Rismarksvej.

 

Forvaltningen vurderer, at alternativerne A, B, Y og Z er vejføringer, som trafikalt kan aflaste det eksisterende vejnet. Forvaltningen vurderer dog, at der er væsentligt større menneskelige omkostninger ved alternativ Y og Z, idet alternativerne Y og Z passerer igennem tættere befolkede områder end alternativ A og B. Dette vil betyde, at et stort antal ejendomme vil skulle eksproprieres og medføre generelle miljø- og støjgener for et væsentligt større antal boliger/borgere end for alternativerne A og B.

 

Af de to alternativer A og B vurderer forvaltningen, at alternativ A vest om Næsbyhoved-Broby er den løsning, som samlet set bedst tilgodeser hensynet til fremkommelighed, landskab og mennesker. Alternativ B er mere effektivt med hensyn til at aflaste det eksisterende vejnet, men berører samtidig væsentlige landskabelige og rekreative interesser i Stavis Ådal. De nødvendige støjdæmpende foranstaltninger forventes endvidere at være mere omfattende for alternativ B end alternativ A.

 

By- og Kulturudvalget vil sammen med denne indstilling på mødet den 13/11 2012 få supplerende visualiseringer af vigtige krydsningspunkter ved alternativ A og B. Der vil endvidere blive redegjort for en landskabelig og trafikal vurdering af eventuel forlængelse af Ring 3 vest nord for Bogensevej.

 

By- og Kulturudvalget vil få fremlagt forslag til indsnævret interessezone for Ring 3 vest 15/1 2013 med henblik på offentliggørelse og fornyet borgerinddragelse i 8 uger, således at et endeligt kommuneplantillæg for Ring 3 vest kan vedtages af byrådet i juni 2013.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at kommuneplantillæg for Ring 3 vest for en indsnævret interessezone udarbejdes for forbindelsen Bogensevej vest om Næsbyhoved-Broby til motorvej E20, her benævnt alternativ A.

 

 

 

Sagsfremstilling

Offentlighedsfasen

 

I offentlighedsfasens indledende høring på 4 uger i perioden 20/8 til 20/9 2012 blev der afholdt 3 borgermøder i lokalområderne med fokus på interessezonens enkelte delstrækninger: delstrækning Ryds Ådal, delstrækning Stavis Ådal og delstrækning Elmelundsområdet. Udgangspunktet for denne første høring har været at søge at afdække alle borgerinteresser i sagen. Borgermøderne var velbesøgte med 150-200 deltagere – ca. 500 deltagere i alt.

 

Udgangspunkt for høringen var en indsnævring af interessezonen strækkende sig mellem motorvej E20 i syd og Bogensevej i nord, med en kvalificering af en placering enten øst eller vest om Næsbyhoved-Broby. I høringsfasen blev der af borgerne lagt stor vægt på, at yderligere forbindelser skulle undersøges og kvalificeres af forvaltningen. Dette drejer sig om en alternativ linjeføring fra Bogensevej i nord, vest om Korup til motorvej E20 i syd, en alternativ linjeføring fra Rismarksvej hen over Højstrup øvelsesterræn med tilslutning til motorvej E20 og en samtidig udvidelse af både Kalørvej og Rismarksvej. Se bilag 2.

 

Skitseforslag

 

På baggrund af kommentarerne i den indledende høringsfase valgte forvaltningen således at gå videre med undersøgelsen af i alt 5 alternative løsningsmuligheder:

-      Alternativ A: Ringvej vest om Næsbyhoved-Broby

-      Alternativ B: Ringvej øst om Næsbyhoved-Broby

-      Alternativ X: Ringvej vest om Korup

-      Alternativ Y: Ringvej delt i to forløb med deletape fra Rismarksvej over Højstrup øvelsesterræn med tilslutning til motorvej E20, kombineret med opgradering af Kalørvej i eksisterende tracé inklusiv dennes planlagte forlængelse

-      Alternativ Z: Udvidelse af Kalørvej og Rismarksvej.

 

Undersøgelsen af de fem alternativer har dannet basis for en kvalificeret udpegning af ét alternativ, som kan lægge rammen for udarbejdelse af et skitseforslag. Skitseforslaget danner kvalificeret baggrund for et egentligt forslag til kommuneplantillæg for en indskrænket interessezone for Ring 3 vest.

 

Vurdering af alternativ A: Ringvej vest om Næsbyhoved-Broby

Fremkommelighed:

Trafikmængden på Bogensevej igennem Næsbyhoved-Broby, Kirkendrup og Næsby vil være mindre end ved alternativ B.

Tilslutningspunktet for Alternativ A er så vestligt beliggende, at det ikke trækker helt så mange biler fra det eksisterende vejnet i Odense Vest som ved alternativ B.

Alternativ A trækker i størrelsesordenen 3000 færre biler i døgnet på Ring 3 vest end alternativ B, men vil i større grad aflaste Rismarksvej i forhold til alternativ X og Y.

 

Der planlægges for adgang fra Ring 3 vest til Bogensevej, Rugårdsvej - ved dennes forlægning - og Middelfartvej. Ved Rugårdsvejs forlægning og Middelfartvej vil dette ske i niveaufri passage, hvilket vil sige, at tilkørsel og afkørsel foregår via ramper, idet Ring 3 vest ved Middelfartvej vil blive gravet ned til en kote ca. 7 m under Middelfartvej. Ved Rugårdsvejs forlægning vil Ring 3 vest passere i en kote ca. 7 meter over niveauet for Rugårdsvejs forlægning. Ring 3 vests tilslutning til Bogensevej vil ske i samme niveau i et kryds.

 

Landskab:

Landskabet vest for Næsbyhoved-Broby har en åbenhed og et udtryk, der kendetegnes af stor skala. Stavis Ådal er her fladere og mindre markant. Terrænforskellen mellem ådalens bund og kant kan afvikles over en forholdsvis lang strækning, ca. 500 meter. De landskabelige forhold gør det muligt at etablere en ringvej med et tracé, der kan indpasses i topografien og følge højdekurverne.

 

Ved Ryds Ådal er landskabet et større, åbent landskab uden en umiddelbart veldefineret afgrænsning. Lave græsningsområder, pionervækster og levende hegn følger åens slyngninger. Ryds Å er hjemsted for den beskyttede sjældne forekomne Tykskallet Malermusling, ligesom der findes forskellige naturtyper beskyttet efter naturbeskyttelseslovens § 3. Den konkrete stillingtagen til § 3-områder og habitatarter vil indgå i en efterfølgende VVM.

Det vurderes, at krydsning af Ryds Å via en bro indeholder 2 muligheder. Der kan etableres en bro i lav højde, som skaber mulighed for faunapassage eller en bro i 3-4 meters højde, som skaber mulighed for etablering af tværgående gangsti under Ring 3 vest.

 

Mennesker:

Området vest for Næsbyhoved-Broby huser kun spredt bebyggelse, hvilket betyder, at væsentligt færre mennesker bliver berørt af vejanlægget end i alternativ B.

 

Forlængelse:

Ved en eventuel forlængelse af ringvejen nord for Bogensevej, vil forlængelsen ligge perifert i kommunen og møde Otterupvej syd for Lumby. Det skønnes, at dette tracé vil skulle krydse Viemoserenden og derudover primært gennemløbe landbrugsland.

 

Vurdering af alternativ B: Ringvej øst om Næsbyhoved-Broby

Fremkommelighed:

Ringvejen er fremkommelighedsmæssigt det bedste alternativ i forhold til aflastning af det eksisterende vejnet.

Indtil der eventuelt etableres en forbindelse til Otterupvej, vil Ring 3 vest øge trafikmængden på blandt andet Bogensevej og Stærehusvej.

 

Landskab:

Stavis Ådal er meget markant og fortættet øst for Næsbyhoved-Broby. Terrænforskelle på omkring 15 meter mellem ådalens bund og kant afvikles over 60-80 meter, og med det flade areal omkring åen giver det et markant og smukt landskabsrum. Placering af en ringvej vil medføre anlæg af en ca. 300 meter lang dalbro i 12-15 meters højde over ådalen. Broen vil få stor indflydelse på landskabsoplevelsen i store dele af området, og vil med sin høje placering give en væsentlig støjpåvirkning af området. Støjafskærmning forventes at være nødvendig på broen. Støjafskærmning på en højtbeliggende dalbro må forventes negativt at øge den visuelle påvirkning af omgivelserne.

 

Mennesker:

Alternativ B vil påvirke et større antal boliger end alternativ A. Det vurderes dog, at afstanden til størstedelen af de berørte boliger er så stor, at støjafhjælpning er teknisk mulig.

 

Ådalen har en god tilgængelighed via et stisystem med stor rekreativ værdi. Jernalderlandsbyen ligger i landskabet ved Stavis Å ved Kirkendrup syd for Bogensevej.

 

Forlængelse:

Ved en eventuel forlængelse af ringvejen nord for Bogensevej vil denne fortsættelse givetvis skulle gennemløbe Kirkendrup Skov, der er et nyt fredskovområde på 150 hektar tilplantet i 1996-2007. En eventuel ophævelse af fredskovspligten vil forudsætte, at der opnås enighed med Naturstyrelsen. Naturstyrelsen har i deres indsigelse tilkendegivet, at ophævelse er problematisk. Området har store rekreative værdier for det nære lokalsamfund.

 

Vurdering af alternativ X: Ringvej vest om Korup

Fremkommelighed:

For en ringvej vest om Korup viser modelberegningerne, at forslaget maksimalt vil generere en biltrafik på 8.600 biler i døgnet, uanset om man kobler vejen på Middelfartvej eller direkte på afkørsel 53. Denne trafikmængde svarer ca. til halvdelen af trafikmængden på henholdsvis 19.700 i alternativ A og 17.500 i alternativ B. Den lavere trafikmængde betyder, at alternativ X ikke i tilstrækkelig grad vil kunne aflaste det eksisterende vejnet i det vestlige Odense. Alternativet vurderes derfor ikke at stå i mål med de store anlægsomkostninger.

 

Landskab:

Området vest for Korup er landbrugsland. Ryds Ådal og Stavis Ådal har i dette område en skala og et terræn, hvor det skønnes muligt at krydse ådalene på en nænsom måde. I området vest for Ubberud er landskabet meget kuperet med et væld af mindre, selvstændige bakketoppe. Her vil et vejanlæg sløre det landskabelige udtryk.

 

Mennesker:

Ud fra bymæssige barrierer/konflikter er en ringvej vest om Korup mindre problematisk end alternativ A og B. Den vestlige del af Korup vil dog blive støjpåvirket i nogen grad, og ringvejen vil komme tæt på det kommuneplanlagte byvækstområde Korup Vest.

 

Vurdering af alternativ Y: Ringvej delt i to forløb med deletape fra Rismarksvej over Højstrup øvelsesterræn med tilslutning til motorvej E20, kombineret med opgradering af Kalørvej i eksisterende tracé inklusiv dennes planlagte forlængelse

Fremkommelighed:

Forlængelse af Kalørvej mod nord vil være i overensstemmelse med gældende kommuneplan. Trafikalt set vil forlængelse af Kalørvej dog kun få betydning umiddelbart omkring Korup. På længere sigt må forventes nedsat fremkommelighed på Kalørvej - især ved tilslutning til Middelfartvej. På Rismarksvej omkring strækningen ved Tarup Center vil løsningen medføre betydelig nedsat fremkommelighed. Letbanen planlægges ad Bystævnevej, så løsningen med en ny vejtilslutning ved Bystævnevej vurderes problematisk. Løsningen vil ikke medvirke til eventuel aflastning af vejnettet mod nord.

 

Landskab:

I forhold til forbindelsen Rismarksvej over Højstrup øvelsesterræn og Middelfartvej til motorvej E20 vurderes det, at det landskabeligt er uden større problemer at placere og indpasse en vej.

 

Mennesker:

Øvelsesterrænnet er et centralt beliggende potentielt friareal udlagt i kommuneplanen, som vil komme mange borgere rekreativt til gavn. Disse borgere har i dag begrænsede friarealer til rådighed i det tættere bebyggede byområde. Placering af en ringvej med direkte forbindelse til Ring 2 vil påvirke et stort antal mennesker omkring denne.

 

Fremkommelighed:

En delstrækning af Middelfartvej indgår i alternativ Y’s trafikløsning. Dette vil forårsage væsentlige begrænsninger i den i forvejen stærkt belastede Middelfartvejs trafikafviklingskapacitet.

 

Mennesker:

Ved at lade Kalørvej indgå som del af Ring 3 og forlænge Kalørvej mod nord til Stavadgyden samt etablering af motorvejstilslutning, der hvor Ravnebjerggyden krydser motorvej E20, vil trafikken føres igennem de to bymiljøer Ejlstrup og Korup.

Af hensyn til trafiksikkerhed og fremkommelighed ved løsningen bør antallet af adgange i givet fald reduceres. Trafikstøjen i de berørte bymiljøer vurderes at medføre arealerhvervelser fra de tilstødende ejendomme til nødvendige støjværn. Teknisk mulige løsninger for etablering af nødvendige støjværn vurderes i højere grad at kunne indarbejdes i et vejprojekt i åbent land - frem for i et vejprojekt i tættere bebygget område.

 

Landskab:

Forlængelse af Kalørvej vil mod nord kunne indplaceres i landskabet ved Stavis Ådal, idet der her er åbent med en tilgængelig topografi.

 

Vurdering af alternativ Z: Udvidelse af Kalørvej og Rismarksvej

Fremkommelighed:

En udvidelse af Rismarksvej og Kalørvej vil give en bedre fremkommelighed på de 2 veje. En udvidelse vil dog ikke give den ønskede direkte forbindelse til motorvejen.

Derudover vil en udvidelse af Kalørvej ikke give en trafikaflastning i Korup – derimod vil den trafikale barriere blive forstærket.

 

Landskab:

Strækningen for udvidelsen af de eksisterende veje går hovedsageligt igennem bebyggede områder, og anses ikke for at have væsentlige påvirkninger af landskab og natur.

 

Mennesker:

Boligerne i områderne langs Rismarksvej og Kalørvej vil opleve en markant stigning i trafikken og dermed både miljø- og støjgener for et stort antal borgere. Det vil være vanskeligt at støjafskærme på samme måde som ved et vejforløb i åbent land.

 

Det vurderes, at der skal eksproprieres 53 enfamiliehuse og 24 lejligheder foruden et antal forretninger og et areal i forbindelse med Højstrupskolen og øvelsesterrænnet på Rismarksvej.

På Kalørvej vurderes det at dreje sig om 42 enfamiliehuse, en tankstation og et halvt plejehjem, der skal eksproprieres.

 

Indkomne bemærkninger

 

Blandt de indkomne bemærkninger er der en del indsigelser imod en planlægning for en interessezone for Ring 3 vest. Der er kritik af baggrundsmaterialet, som ligger til grund for beslutningen om at planlægge for en Ring 3 vest, samt fortolkningen af materialet. Enkelte indkomne bemærkninger taler dog for en placering af Ring 3 vest, set ud fra behovet for en aflastning af det eksisterende vejnet.

 

Nedenfor gennemgås de indkomne bemærkninger til Ring 3 vest. En mere detaljeret oplistning ses i Hvidbogen, bilag 3.

 

Forbindelse vest om Næsbyhoved-Broby

Mange indkomne bemærkninger omhandler fordele og ulemper ved en linjeføring øst eller vest om Næsbyhoved-Broby. Her foretrækker hovedparten af indsigerne en forbindelse vest om Næsbyhoved-Broby blandt andet med henvisning til at undgå indvirkninger på naturgenopretningsprojektet ved Stavis Ådal, indvirkninger på Kirkendrup Skov og gener for en større andel af beboere i Næsbyhoved-Broby, fritidslandmænd og økologiske gartnere, samt undgå trafik fra Nordfyn ledt igennem Næsbyhoved-Broby. Der henvises ligeledes til relevansen af en forbindelse vest om Næsbyhoved-Broby med en videre forbindelse til Odense Lufthavn.

 

Forbindelse øst om Næsbyhoved-Broby

I enkelte indkomne bemærkninger foretrækkes en linjeføring øst om Næsbyhoved-Broby med henvisning til bedre aflastning af det eksisterende vejnet i Odense og med henvisning til at undgå gener for indsigeres ejendom og erhverv.

 

Kalørvejs udvidelse og forlængelse

Et hyppigt foreslået alternativ er at bevare Kalørvej som forbindelse for en Ring 3 vest med videreførsel af Kalørvej til Bogensevej i nord og til motorvej E20 i syd.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at Kalørvej som alternativ vil fordre et stort ekspropriationsbehov og generelle miljø- og støjgener for et stort antal borgere. Kalørvej kan i dens nuværende tracé ikke tilsluttes motorvejen i forhold til minimumsafstande til eksisterende tilslutningsanlæg.

 

Forslag til alternative linjeføringer

Mange af bemærkningerne henviser til alternative forbindelser, hvoraf to alternative forbindelser fremhæves af mange indsigere. Det drejer sig om en alternativ linjeføring fra Bogensevej i nord, vest om Korup til motorvej E20 i syd, samt en alternativ linjeføring fra Rismarksvej hen over Højstrup øvelsesterræn med tilslutning til motorvej E20. De to reelle alternativer, som skaber en direkte forbindelse for Odense vest til motorvejen, er behandlet i denne sagsfremstilling.

 

Forslag til indsnævring af interessezone

Der er fremkommet forslag til konkrete placeringer og indsnævringer af interessezonen. I det omfang de berører den valgte linjeføring, medtages disse i det videre skitseringsarbejde.

 

Nord for Bogensevej

En række indsigelser, herunder fra Naturstyrelsen, forholder sig til en forlængelse af Ring 3 vest fra Bogensevej til Otterupvej. Det væsentligste forhold, der fremhæves, er hensynet til skovrejsningen omkring Kirkendrup. Blandt disse bemærkninger kan fremhæves, at Naturstyrelsen anbefaler en vestlig løsning.

 

En forlængelse nordpå indgår ikke i denne planlægningsfase, men er en relevant betragtning, som bliver inddraget i beslutningen.

 

Landskabs- og naturinteresser

Bemærkninger til landskab og natur er generelt overordnede, blandt andet med henvisning til Odense Kommunes intentioner i tematillæg for det åbne land til Kommuneplan 2009-21 og den tidligere regionplan. I særdeleshed fremhæves projekterne omkring skovrejsning.

 

Med tematillæg for det åbne land har Odense Byråd netop revideret sin planlægning for landskab, natur og rekreative interesser. Her er interesserne afvejet og sammenfattet, således at det er sikret, at en Ring 3 vest vil kunne etableres i overensstemmelse med de overordnede natur- og landskabshensyn.

 

Rekreative interesser

Den største del af bemærkningerne omkring rekreative interesser retter sig mod det nyetablerede stisystem omkring Stavis Ådal.

 

Vej- og trafikforhold

Der fremsættes i en lang række indsigelser, synspunkter og forslag til vej- og trafiktekniske alternative løsninger for såvel nye som eksisterende veje. Nogle foreslår forbedringer af trafiksikkerhed omkring Bogensevej.

 

Der er ikke fremsat forslag, som ændrer grundlaget for planlægningen for etablering af en ny ringvejsforbindelse for Odense vest med tilkobling til motorvejen.

 

Støj og luftforurening

Der udtrykkes bekymring for støjpåvirkning og luftforurening efter en etablering af en vejforbindelse, og om dette kan nedbringes med kendte foranstaltninger i en tilstrækkelig grad.

 

Konkret støj- og miljøpåvirkning vil blive reguleret i en efterfølgende detaljeret planlægning (VVM).

 

Ekspropriation og ejendomsværdi

Spørgsmål til og tilkendegivelse af bekymringer vedrørende ekspropriation, ejendomsværdi og stavnsbinding er indeholdt i mange af indsigernes bemærkninger.

 

By- og Kulturforvaltningen vil sikre, at berørte grundejere inden for den indsnævrede interessezone er orienteret om vilkår og konsekvenser, inden forslaget forelægges By- og Kulturudvalget 15/1 2013 til offentliggørelse.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, før der på et senere tidspunkt træffes en eventuel beslutning om anlæg.

 

Bilag

1. Bilag 1 -Interessezone -Ring 3 vest (Bilag 1_Kort interessezone udgangspunkt høring.pdf)
2. Bilag 2 - Oversigt - 5 alternative forbindelser - Ring 3 vest (Bilag 2_Kort alternativer.pdf)
3. Bilag 3 - Hvidbog - Oversigt over indsigelser - Ring 3 vest (Bilag 3 - Hvidbog -Oversigt over indsigelse - Ring 3 vest.pdf)

 

 

 



7. Godkendelse af fusionsproces på billedkunstområdet

Åbent - 2012/147303

 

Sagsresumé

Odense Kommune har truffet en kulturpolitisk beslutning om, at Odense skal have en slagkraftig kulturprofil. Det skal blandt andet ske ved at samle relevante driftsområder i nye fællesskaber og nye profilskabende projekter.

 

Det foreslås derfor, at Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Fyns Kunstmuseum sammenlægges i én selvejende institution med én bestyrelse og én direktør. Det er målet, at fusionen kan være på plads medio 2013. Indtil fusionen er på plads varetager de nuværende bestyrelser hver i sær ledelsen af egen institution.

 

Det foreslås at sammensætte en bestyrelse, som frem til fusionen er gennemført, fungerer som fusionsudvalg, i daglig tale fusionsbestyrelsen. Fusionsbestyrelsen får til opgave at forberede fusionen og udarbejde stillingsopslag med henblik på ansættelse af fusionsdirektør. Bestyrelsen sammensættes med deltagelse af personer med relevant baggrund.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

 

  1. Der igangsættes en fusionsproces med henblik på fusion af Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Fyns Kunstmuseum.

  2. Sammensætning af fusionsbestyrelse og dens opgaver.

 

  1. By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til i samarbejde med fusionsbestyrelsen at ansætte en fusionsdirektør til at stå i spidsen for fusionsprocessen.

 

 

 

Sagsfremstilling

I Kulturpolitikken fremgår det, at Odense vil give plads til mere kunst og kultur ved at samle relevante driftsområder i nye fællesskaber og nye profilskabende projekter. Ved at arbejde innovativt med nye organiseringsformer skal eksisterende stærke tilbud være endnu stærkere.

 

Odenses tre væsentligste billedkunstinstitutioner (Kunsthallen Brandts, Museet for Fotokunst og Fyns Kunstmuseum) indtager i dag vigtige positioner på den nationale billedkunstscene. En fusion af institutionerne vil styrke det samlede kulturtilbud på byens billedkunstområde i en markant grad.

 

Visionen er at skabe et samlet Brandts, som odenseanerne og resten af Danmark opsøger for at opleve noget af den mest interessante billedkunst. Visionen er, at det nye Brandts udvikler måden, man formidler og oplever kunst på. En kombination af Kunsthallens moderne samtidskunst og den kunsthistoriske viden i Fotomuseets og Kunstmuseets vigtige samlinger, giver helt nye muligheder. Et fusioneret Brandts skal blandt andet udforske mulighederne heri.

 

Effekten af fusionen skal være, at det nye Brandts giver Odense en tydelig profil på billedkunstområdet, hvor de publikumsorienterede udstillingsaktiviteter spiller en bærende rolle.

 

Fusionsbestyrelsen

Til at forberede en fusion af Odenses tre væsentligste billedkunstinstitutioner foreslås sammensætning af en fusionsbestyrelse med flg. primære opgaver:

  • At sikre opfyldelse af betingelser for driftstilskud i henhold til lovgivning og kommunale bevillinger på alle tre nuværende fagområder.
  • At sikre opbygning af en hensigtsmæssig organisation og stifte en selvejende institution, der får til opgave at drive og udvikle det nye Brandts.
  • At udvikle visioner og mål, som kan omsættes til planer og handlinger for det nye Brandts.
  • At sikre effektiv gennemførelse af fusionen.

 

Fusionsbestyrelsen skal indeholde repræsentanter fra By- og Kulturudvalget samt eksterne deltagere, der besidder den fornødne ledelsesmæssige, kultur-/kunstfaglige, politiske, forretningsmæssige, juridiske og økonomiske baggrund for bedst muligt at kunne udføre sine opgaver. Fusionsbestyrelsen sammensættes af By- og Kulturudvalget.

 

Kandidatliste fremlægges på mødet.

 

Når fusionsforberedelserne er tilendebragt, vil vedtægterne for den nye institution blive forelagt for byrådet til godkendelse. Den nye selvejende institution forventes at udbetale bestyrelseshonorar til den nye bestyrelse med henblik på at sikre de fornødne kompetencer, jf. Liebstudvalgets anbefalinger. Det forventes, at vederlæggelsen bliver af samme størrelsesorden, som bestyrelsen for Odense Teater, det vil sige i størrelsesorden 50.000 til 80.000 kr.

Forvaltningen aftaler arbejdsvederlag til de eksterne deltagere i fusionsbestyrelsen frem til den endelige fusion.

 

Økonomi

Udgiften til honorering af fusionsdirektør og fusionsbestyrelsens arbejdsvederlag i fusionsperioden/overgangsperioden findes inden for By- og Kulturforvaltningens samlede budget.

 

Bilag

1. Vurdering af potentialer og proces for fusion af billedkunstinstitutioner (Vurdering af potentialer og proces for fusion af billedkunstinstitutioner 6. november 2012.pdf)

 

 

 

8. Odenses historie 1940-1945

Åbent - 2012/289855

 

Sagsresumé

Foreningen Odense 1940-45 blev dannet i 1994 med det formål, at fremme interessen og kendskabet til Odenses historie under besættelsen 1940-1945.

 

By- og Kulturforvaltningen har tidligere ydet et årligt tilskud til foreningen i form af 91.462 kr. til husleje, dækning af rengøring samt alarmanlæg.

 

Som led i besparelser besluttede By- og Kulturudvalget i foråret 2011 at opsige det lejemål, hvor foreningen havde sin udstilling. By- og Kulturforvaltningen undersøgte flere muligheder, men det lykkedes ikke at finde egnede lokaler

 

Foreningen Odense 1940-45 rettede primo 2012 igen henvendelse til By- og Kulturforvaltningen. Foreningen præsenterede et nyt projekt, hvor de ønsker at samarbejde med ”Historiecenter Beldringe”, og ønsker at etablere en fælles udstilling og en fælles formidling af såvel Odenses, som det øvrige Fyns historie under den tyske besættelse samt tilblivelsen af Beldringe Flyveplads, den nuværende Odense Lufthavn.

 

Beldringe Lufthavn er beliggende i Nordfyns Kommune, hvorfor foreningen Odense 1940-45 har rettet henvendelse til Nordfyns Kommune om støtte til foreningen. Nordfyns Kommune har valgt at støtte projektet med 24.000 kr. og foreningen søger nu 24.000 kr. ved Odense Kommune.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget bevilger 24.000 kr. årligt i støtte til foreningen Odense 1940-45 med henblik på formidling af Odenses historie i besættelsestiden fra ”Historiecenter Beldringe”.

 

 

 

Sagsfremstilling

Foreningen Odense 1940-45 blev dannet i 1994 med det formål, dels at fremme interessen og kendskabet til Odenses historie under besættelsen 1940-1945, dels at tilvejebringe midler til at dette kendskab kan udbredes.

 

Foreningen råder over en permanent udstilling med effekter fra den tyske besættelsesmagt og de danske modstandsfolk, samt fra den almindelige odenseaners dagligdag under Anden Verdenskrig.

 

Foreningen Odense 1940-45 har tidligere været en skoletjeneste, som tilbød undervisning om besættelsestidens historie. Foreningen tilbød derudover et mindre antal byvandringer, kirkegårdsvandringer, filmforevisning og foredrag.

 

By- og Kulturforvaltningen har tidligere ydet et årligt tilskud til foreningen i form af 91.462 kr. til husleje, dækning af rengøring samt alarmanlæg. Der ydes ikke yderligere driftstilskud til foreningen.

 

I foråret 2011 besluttede By- og Kulturudvalget som led i besparelser at opsige det lejemål, hvor foreningen havde sin udstilling, og derefter har der været undersøgt forskellige muligheder for at finde et egnet lokale til brug for undervisningen og udstillingen.

 

By- og Kulturforvaltningen undersøgte flere muligheder i foråret 2011, men det lykkedes ikke at finde egnede lokaler. By- og Kulturforvaltningen måtte dermed konstatere, at det ikke var muligt for forvaltningen at bistå med at løse foreningens mangel på egnede lokaler.

 

Primo august 2012 rettede foreningen Odense 1940-45 igen henvendelse til By- og Kulturforvaltningen. Foreningen præsenterede et nyt projekt, hvor de ønsker at samarbejde med ”Historiecenter Beldringe”, og ønsker at etablere en fælles udstilling og en fælles formidling af såvel Odenses, som det øvrige Fyns historie under den tyske besættelses samt tilblivelsen af Beldringe Flyveplads, den nuværende Odense Lufthavn.

 

Museet vil få til huse i en nedlagt landbrugsejendom og i en af de oprindelige tyske bunkere fra besættelsen. Ejendommen ejes af Odense Lufthavn, der velvilligt er indgået i forhandlinger om foreningernes brug af den ene længe af ejendommen til en fordelagtig husleje.

 

Beldringe Lufthavn er beliggende i Nordfyns Kommune, hvorfor foreningen Odense 1940-45 har rettet henvendelse til Nordfyns Kommune om støtte til foreningen. Nordfyns Kommune har valgt at støtte projektet med 24.000 kr. og foreningen søger nu 24.000 kr. ved Odense Kommune.

 

Det er oplagt, at danne relationer med ”Historiecenter Beldringe”, som formidler tilblivelsen af Beldringe Flyveplads samt historien omkring flyvepladsen under besættelsen. I 1998 blev Beldringe overtager af et selskab med begrænset ansvar ejet af blandt andet Nordfyns Kommune og Odense Kommune.

 

Foreningen har fundet medfinansiering fra Nordfyns Kommune, som ligeledes betaler 24.000 kr., svarende til halvdelen af foreningens tilskudsbehov, hvorfor By- og Kulturforvaltningen finder det oplagt at bakke op om samarbejdsprojektet. Dette skal ses i sammenhæng med, at der er tale om et meget begrænset tilskud.

 

Økonomi

Tilskuddet på 24.000 kr. årligt, findes inden for Kulturs eget buget.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

9. Udmøntning af By- og Kulturudvalgets andel af besparelserne i Budget 2013

Åbent - 2012/008820

 

Sagsresumé

Budget 2013 indeholder en række effektiviseringer, besparelser samt økonomiske gevinster ved innovation. En del af disse budgetreduktioner er allerede udmøntet i udvalgene, mens de øvrige er indarbejdet som puljebesparelser under Økonomiudvalget, og disse vil senere blive udmøntet.

 

Et af hovedtemaerne i budget 2013 er innovation. Innovationstankegangen skal sammen med løbende effektiviseringer sikre den langsigtede balance i kommunens økonomi og samtidigt være garant for, at der sker den fornødne fornyelse og nytænkning af de kommunale indsatser. Innovationen skal blandt andet ske ved samskabelse - et tæt og nytænkende samarbejde med borgere og virksomheder om nye initiativer og tilbud, som samlet set vil medføre store forandringer.

 

By- og Kulturforvaltningen er godt i gang med denne proces blandt andet i forbindelse med innovationsforløbet omkring ”Vores Bygninger”. I første omgang er igangsat projektet ”Energy lean”, der via investeringer i den kommunale ejendomsmasse sikrer betydelige økonomiske – og miljømæssige gevinster, samtidig med at projektet understøtter målsætningen om jobskabelse i Odense.

 

Der er desuden igangsat yderligere 4 konkrete initiativer under ”Vores Bygninger”, som skal være med til at løse de økonomiske udfordringer kommunen står overfor for i 2014 og frem, og som indgår i det videre arbejde med budget 2014-17.

 

I den forbindelse etablerer forvaltningen en ny enhed, ”Team Ny Velfærd” som skal understøtte og sikre fremdrift i innovationsarbejdet. Enheden etableres og finansieres indenfor eksisterende økonomiske rammer. Samtidig igangsætter forvaltningen en administrationsanalyse, hvis formål er at sikre, at forvaltningen til enhver tid har den fornødne administrative understøttelse af forvaltningens kerneområder, samtidig med der skabes grundlag for, at der løbende sker effektivisering af arbejdsgange m.m.

 

I forlængelse af vedtagelsen af budget 2013-2016 har forvaltningen arbejdet videre med fordeling af de budgetreduktioner, der allerede er udmøntet til By- og Kulturudvalget.

 

Udvalgets besparelser udgør:

1.000 kr.

2013

2014

2015

2016

Sparsommelighed med mod

-5.559

-5.559

-5.559

-5.559

Print og multifunktionsmaskiner

er

-137

-69

-69

-69

I alt

5.696

5.628

5.628

5.628

Udfordringer i forvaltningen:

 

 

 

 

Lov og cirkulæreprogram

-3.133

-3.133

-3.133

 

Samlet

-8.829

-8.761

-8.761

-5.628

 

I forbindelse med Lov- og Cirkulæreprogrammet er kommunerne under ét kompenseret for ny lovgivning. I Odense Kommunes budget er indarbejdet, at kompensation for ny lovgivning tilfalder kommunekassen og ikke de enkelte forvaltninger. Det betyder, at By- og Kulturforvaltningen ikke får midler til at implementere de nye lovpligtige vandplaner og Natura 2000 handleplaner. Der skal derfor inden for egen ramme findes 3,1 mio. kr. pr. år fra 2013-15.

 

”Sparsommelighed med mod”, ”Print og multifunktionsmaskiner” samt Lov- og Cirkulæreprogrammet vil administrativt blive udmøntet efter det brede administrationsbegreb samt ud fra principperne i budgetforslaget at holde hus med pengene og sætte fokus på produktivitet. Desuden vil forvaltningens direktørpulje samt pulje til udviklingstiltag blive reduceret.

 

Fordeles besparelserne efter ovennævnte principper, udgør det følgende for afdelingerne i By- og Kulturforvaltningen:

 

1.000 kr.

2013

2014

2015

2016

Direktør-/udviklingspulje

-1.000

-1.000

-1.000

-1.000

Fællesadministrationen

-770

-763

-763

-455

Plan- og Byggeri

-2.584

-2.561

-2.561

-1.527

Kultur

-1.225

-1.214

-1.214

-724

Natur, Miljø og Trafik

-3.251

-3.223

-3.223

-1.922

Samlet

-8.829

-8.761

-8.761

-5.628

 

Udmøntningen forventes at medføre personalereduktioner på op til 3-4 medarbejdere i forvaltningen.

 

Puljebesparelser under Økonomiudvalget, som endnu ikke er fordelt på udvalgene er nærmere beskrevet i sagsfremstillingen.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender forslag til udmøntning af By- og Kulturudvalgets andel af budgetreduktionerne i Budget 2013, samt udfordringer som følge af Lov og Cirkulæreprogram.

 

 

 

Sagsfremstilling

Budget 2013 indeholder 2 besparelser, som er fordelt til By- og Kulturudvalget, og udvalget skal beslutte, hvordan disse skal udmøntes fra 2013 og frem. Derudover har forvaltningen en udfordring i forbindelse med Lov og Cirkulæreprogrammet, hvor der indenfor egen budgetramme skal finde 3,1 mio. kr. pr. år fra 2013-2013.

 

Besparelser, som er fordelt til By- og Kulturudvalget:

1.000 kr.

2013

2014

2015

2016

Sparsommelighed med mod

-5.559

-5.559

-5.559

-5.559

Print og multifunktionsmaskiner

er

-137

-69

-69

-69

I alt

5.696

5.628

5.628

5.628

Udfordringer i forvaltningen:

 

 

 

 

Lov og cirkulæreprogram

-3.133

-3.133

-3.133

 

Samlet

-8.829

-8.761

-8.761

-5.628

 

Udmøntningen vil betyde følgende for afdelingerne i By- og Kulturforvaltningen:

 

1.000 kr.

2013

2014

2015

2016

Direktør-/udviklingspulje

-1.000

-1.000

-1.000

-1.000

Fællesadministrationen

-770

-763

-763

-455

Plan- og Byggeri

-2.584

-2.561

-2.561

-1.527

Kultur

-1.225

-1.214

-1.214

-724

Natur, Miljø og Trafik

-3.251

-3.223

-3.223

-1.922

Samlet

-8.829

-8.761

-8.761

-5.628

 

Forvaltningen foreslår, at ovennævnte reduktioner udmøntes administrativt efter det brede administrationsbegreb samt ud fra principperne i budgetforslaget omkring at holde hus med pengene og sætte fokus på produktivitet.

 

Dette sker konkret ved gennemførelse af eksempelvis leanprojekter, en analyse af forvaltningens administrative opgaver, løbende effektiviseringer m.m.

 

Der foreslås desuden en reduktion af forvaltningens direktørpulje samt pulje til udviklingstiltag med 1 mio. kr. årligt.

 

Direktørpuljen og puljen til tværgående udviklingstiltag udgør i alt ca. 2,5 mio. kr. pr. år. Puljen til tværgående udviklingstiltag blev etableret i forbindelse med indkøbsbesparelserne i budget 2010, men direktørpuljen blev etableret i budget 2009. (tjekkes)

 

Midlerne i puljen anvendes til tværgående tiltag, eksempelvis analyser, revisions- og advokatundersøgelser, IT-udvikling m.m.

 

Erfaringerne fra de senere år indikerer, at de to puljer kan reduceres med samlet 1 mio. kr. årligt og derefter vil udgøre 1,5 mio. kr. årligt.

 

Udmøntningen forventes at medføre personalereduktioner på op til 3-4 medarbejdere i forvaltningen.

 

Tidligere udmøntet reduktion

På udvalgsmøde den 11/9 blev Udvalgets 5 mio. kr.’s besparelse- under overskriften ”En kommune – Fælles løsninger” udmøntet ved nedenstående initiativer:

 

1.000 kr.

2013

2014

2015

2016

Byfornyelsesramme, anlæg

-1.200

-1.200

-1.200

-1.200

Renovering af udlejningsejendomme anlæg

-1.000

-1.000

-1.000

-1.000

Lukning af Stige Færge

0

-200

-800

-800

Kollektiv Trafik

-2.800

-2.600

0

0

BKF, NV NV

 

 

-2.000

-2.000

Samlet

-5.000

-5.000

-5.000

-5.000

 

Besparelsen ”BKF, NV NV” er på nuværende tidspunkt ikke udmøntet i konkrete projekter. Forvaltningens netop igangsatte arbejde med Ny- Virkelighed – Ny Velfærdsfortælling og de fem strategiske indsatsområder med konkrete initiativer forventes, at kunne bidrage til udmøntningen af besparelsen.

 

Ikke udmøntede reduktioner

Derudover indeholder Budget 2013 en række budgetreduktioner, som endnu ikke er udmøntet og fordelt ud på de enkelte udvalg. Disse er placereret som puljebesparelser under Økonomiudvalget.

 

Puljebesparelser under Økonomiudvalget:              

1.000 kr.

2013

2014

2015

2016

Fokus på effektstyring- Innovation

0

-102.845

-163.535

-188.535

Jobskabelse og kompetencer

-12.500

-12.500

-12.500

-12.500

Selvforsørgelse - frihed til at kunne

-26.600

0

0

0

Èn kommune - fælles løsninger

-5.000

-5.000

-5.000

-5.000

Velfærd i fællesskab

-5.000

-5.000

-5.000

-5.000

Samlet

-49.100

-125.345

-186.035

-211.035

 

- Fokus på effektstyring – Innovation skal frem mod 2014 udmøntes gennem Odenses arbejde med innovation. Lige nu arbejdes der med ni innovationsforløb, som er en del af Budget 2013. Besparelserne vil blive udmøntet i takt med fremskridtene i de enkelte innovationsforløb og i takt med at besparelserne bliver konkretiseret. De nuværende ni innovationsforløb er:

 

  1. Livskvalitet på egne vilkår
  2. Sammenhængende velfærdsressourcer
  3. Selvforsørgelse – frihed til at kunne
  4. Velfærd i fællesskab
  5. Sundhed og forebyggelse
  6. Vores bygninger
  7. Vækst og udvikling
  8. Den ukendte strategi
  9. Det sammenhængende børneliv

 

- Jobskabelse og kompetencer og Selvforsørgelse - frihed til at kunne vil blive realiseret på beskæftigelsesområdet, men som følge af budgetmodellen på beskæftigelsesområde er besparelserne placeret under Økonomiudvalget.

 

- Selvforsørgelse - frihed til at kunne findes via forventet mindreforbrug på beskæftigelsesområdet i 2012. - Jobskabelse og kompetencer vil blive udmøntet i løbet af 2013 i tæt samarbejde med Social- og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

- Besparelserne under Èn kommune - fælles løsninger skal findes ved flere og bedre fælles og standardiserede løsninger.

Udmøntningen vil tage udgangspunkt i tre områder: En samlet rekrutteringsløsning for kommunen, som både sparer arbejdstid og udgifter til licenser til kommunens rekrutteringssystem. En fuld udrulning af principperne bag én enhed pr. medarbejder, hvor der stadig er et markant uudnyttet potentiale. Det sidste område er en analyse af kommunens indkøb af borgerettede ydelser, som skal gennemgås for at sikre, at kommunen køber de rette ydelser, og får de ydelser, der betales for.

 

- Velfærd i fællesskab skal realiseres ved at se på den måde kommunen samarbejder med de frivillige kræfter i kommunen.

 

Gennem kvartalsmøderne i 2013 vil Økonomiudvalget og byrådet løbende blive inddraget i udmøntningen af de ufordelte besparelser. Målet er, at alle puljerne er udmøntet senest med vedtagelsen af budget 2014.

 

Økonomi

Sagen påvirker ikke By- og Kulturudvalgets serviceramme eller kassebeholdningen, da budgetændringerne er indregnet i Budget 2013 og overslagsårene. puljebesparelser under Økonomiudvalget

 

Bilag

Ingen bilag.

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


10. Vindegade 75. Ansøgning om tilladelse til nedrivning - nedlæggelse af § 14 forbud

Åbent - 2012/298498

 

Sagsresumé

Ejendommen ønskes nedrevet for at give mulighed for ny bebyggelse på arealet. Ansøgningen begrundes med store udgifter til renovering. Ansøger oplyser, at en gennemgribende renovering er anslået til 19.000.000 kr. En løsning med bevaring af forhuset, nedrivning af bagbygninger samt ny opførelse af ca. 1700 m2 anslås til 16.000.000 kr.

 

Forhuset er optaget som bevaringsværdigt i kommuneplanen, registreret i kategori 4. Derfor har sagen været offentliggjort og sendt i høring ved forskellige organisationer jf. § 18 i Lov om fredede og bevaringsværdige bygninger. I forbindelse med høringen har Odense Bys Museer udtalt sig imod nedrivning af både forhus og bagbygninger. Bagbygningerne er ikke udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen, men vurderes vigtige at bevare.

 

Forhuset er både i udtryk og skala et vigtigt kulturhistorisk træk i Odense bymidte og i husrækken nr. 55-91. Forhuset er opført i 1,5 etage med en rigt dekoreret facade og karakteristisk stor frontkvist. Det ligger som en del af en meget karakteristisk husrække. Huset fremstår originalt.

 

Bagved ligger den tidligere margarinefabrik. Den er opført i 3 etager, der nu er hvidmalede, men som oprindelig var gule mursten.

Fabriksbygningen fortæller sammen med Brandts Klædefabrik om Odenses tidlige industrialisering i slutningen af 1800-tallet, der typisk blev indrettet i de eksisterende baggårde, hvor forhusene ofte havde en funktion i tilknytning til virksomheden.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at udvalget drøfter, om der skal nedlægges § 14 forbud jf. planloven, og om der skal udarbejdes en lokalplan for bevaring og udvikling af hele området mellem Vindegade, Olaf Ryes Gade, Thorsgade og Kongensgade.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

 

Bilag

1. Foto og luftfoto Vindegade 75 (Foto og luftfoto Vindegade 75.pdf)
2. Notat vedr. Vindegade 75 (Museets Vindegade 75, Indsigelse mod nedrivning.pdf)

 

 

 

F: Besigtigelse/Tema

12. Fælles besigtigelse af Østerbro-projektet - Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og By- og Kulturudvalget den 13/11 2012

Åbent - 2012/305199

 

Orientering

Fælles besigtigelse af Østerbro-projektet.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl