Dagsordener

Hjem
Dagsorden

By- og Kulturudvalget - Referat 7. juni 2011

Knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Referat


Tirsdag den 07-06-2011 kl. 08:15

Slottet, Salen, indgang C, 1. sal.


Oversigtsdagsorden: Åben referat

11. Volderslevvej, køb af grundareal, matr. nr. 14-f og 14-g, Volderslev by, Stenløse, til byudvikling (Lukket)
12. Jagtvej 80 - Køb af ejendommen (Lukket)
13. Almene boliger på Stenfiskerkajen (Lukket)
14. Hjallesegade 32 A-D, Spangsvej 22-30 samt Kirkendrupvej 16. Salg af ejendommene (Lukket)
20. Drøftelse af Udvalgets budgetforslag 2012-2015 (Lukket)
21. Østre Stationsvej (Lukket)

A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Strukturplan for bæredygtig bebyggelse i Bellinge

Åbent - 2011/006957

 

Sagsresumé

Strukturplanen ”Bæredygtig bebyggelse i Bellinge” er udviklet med udgangspunkt i en lang række af de bæredygtige mål, som Odense Kommune har forpligtet sig til gennem Kommuneplanen, Miljøpolitikken, Sundhedspolitikken og Aalborg Commitments. Visioner, forpligtelser og ønsker som skal gøre Odense til Danmarks mest bæredygtige by. Virkeliggørelsen af strukturplanen vil bidrage væsentligt til at styrke Odense Kommunes position indenfor bæredygtig byudvikling.

 

Strukturplanen udstikker rammerne for en bebyggelse på knap 500 boliger i den nordvestlige del af Bellinge. I hele udviklingen af planen er planlægning, byggemodning, udstykning og drift tænkt bæredygtigt. Målet er at skabe en attraktiv, spændende bydel, hvor bæredygtighed er indarbejdet i alle faser. Samtidig høstes en lang række erfaringer om bæredygtig byudvikling på bar mark.

 

I strukturplanen er valgt 5 målbare parametre for bæredygtigheden i bebyggelsen:

 

·         Minimering af omfanget af infrastruktur.

·         Intet overfladevand til offentlig kloak.

·         Øget biodiversitet.

·         Mindst mulig terrænregulering og jordtransport.

·         Fortætning af bebyggelse.

 

Herudover er der arbejdet ud fra en overordnet vision med en lang række bæredygtige mål.

 

Den bæredygtige tilgang til området giver landskab og byggeri i området særlige muligheder og attraktioner. Eksempelvis vil regnvandshåndteringen give store kvaliteter til områdets friarealer, men vil primært fremstå som en naturlig del af landskabet. Andre dele af de bæredygtige tiltag vil opleves som nye og med andre kvaliteter i forhold til en traditionel odenseansk forstadsbebyggelse.

 

I det videre arbejde med udviklingen af området, skal de mange særlige kvaliteter ved den bæredygtige tilgang sikres. Ved også at synliggøre og formidle dem i en målrettet salgsstrategi af grundene, vil den bæredygtige bydel blive et spændende nyt tilbud for de grupper af borgere, som Odense Kommune gennem sin bosætningsstrategi ønsker at tiltrække og fastholde.

 

Strukturplanen vil derfor danne grundlag for den videre udvikling af området, herunder lokalplan, byggemodning, udstykning og salgsstrategi.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender strukturplan for ”Bæredygtig bebyggelse i Bellinge” som grundlag for den efterfølgende planlægning af det pågældende område.

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

 

Baggrund

Et 45 ha stort område i Bellinge, vest for Assensvej, er opkøbt af Odense Kommune med det formål at udvikle en ny bydel på arealerne. Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen og vil udvide Bellinges areal med ca. 1/5.

 

Med udgangspunkt i Odense Kommunes visioner, politikker og strategier, som beskæftiger sig med bæredygtighed, miljø, klima samt bosætning, har forvaltningen udviklet projektet ”Bæredygtig bebyggelse i Bellinge”.

 

Området i Bellinge udvikles med visionen om at skabe et spændende, attraktivt blandet boligområde, der kan danne rammen om det gode liv. Herudover skal det være en bydel, der skiller sig ud ved på en lang række parametre at være bæredygtig. Projektets mål er at realisere bæredygtig planlægning og byggemodning af en stor bebyggelse på bar mark.

 

Strukturplanen

Tilgangen til opgaven har været at indarbejde bæredygtige aspekter allerede i forbindelse med udarbejdelsen af bebyggelsesplanen og dermed også i byggemodningsprocessen. 

 

I strukturplanen er valgt 5 parametre for bæredygtighed, hvor bæredygtigheden er målbar i forhold til andre sammenlignelige bebyggelser. De 5 parametre udfordrer den traditionelle måde at tænke planlægning og byggemodning af en forstadsbebyggelse i denne størrelse:

 

·         Minimering af omfanget af infrastruktur.

·         Intet overfladevand til offentlig kloak.

·         Øget biodiversitet.

·         Mindst mulig terrænregulering og jordtransport.

·         Fortætning af bebyggelse.

 

Herudover er der i strukturplanen arbejdet ud fra en overordnet vision for området med følgende mål:

 

·         Bebyggelsen har en indholdsrig og karakterfuld grøn struktur. Alle boliger har god adgang til de grønne områder.

·         Leg og læring af bæredygtighedens elementer er synlig.

·         Bebyggelsesoverfladevand håndteres synligt, attraktivt og bæredygtigt.

·         Byggemodning og byggeriet af boligerne sker med et minimum af ressourceforbrug og affaldsproduktion. Driften af bydelen er fremover så bæredygtig som mulig.

·         Alle materialevalg sker ud fra et bæredygtigt og miljørigtigt synspunkt.

·         Bebyggelsens beliggenhed og ressourceforbrug optimeres i forhold til miljømæssige besparelser.

·         Der tilbydes attraktive familieboliger i forskellige typer af boformer.

·         Områdes historie er en integreret del af bebyggelsen.

·         Oplevelsen af områdets terræn er bevaret og forstærket.

 

I udviklingen af området vil nye metoder blive afprøvet i 1:1 og give en lang række erfaringer med bæredygtighed. Disse kan i høj grad bruges fremadrettet af Odense Kommune og er allerede nu også af stor interesse for forsyningsvirksomhederne og forskningsinstitutionerne.

 

Strukturplanen vil danne grundlag for den videre udvikling af området, herunder lokalplan, byggemodning, udstykning, salgsstrategi osv. Ved det videre arbejde med udviklingen af området er det vigtigt at synliggøre og formidle de mange attraktioner, som den bæredygtige tilgang giver boligområdet.

 

Hovedidé

Strukturplanens overordnede idé er at lade landskabet styre, hvor der skal bygges, hvor der skal håndteres regnvand, og hvor der skal være friarealer. Fra landskabet og regnvandshåndteringen ”foræres” området 3 landskabstyper, sø, fælled og park, som sammen danner rygraden for bebyggelsesplanen og vejstrukturen. De 3 typer landskaber giver mulighed for at tilføre området oplevelser, natur, biodiversitet og rekreative tilbud. Princippet for bebyggelsen er, at flest muligt skal have direkte udgang og udsyn til de store grønne og blå fællesarealer.

 

Landskabet

Strukturplanen tager udgangspunkt i, at de eksisterende landskabskvaliteter er indtænkt som et væsentligt grundlag for bebyggelsesplan, vejstruktur, jord- og regnvandshåndtering. Strukturplanen lægger op til, at landskabets kvaliteter fremhæves og styrkes, så de bliver tydelige dele af områdets friarealer. Dette sker blandt andet ved at friholde områdets højeste udsigtspunkter og lade regnvandshåndtering ske i de lavestliggende forsænkninger.

 

Vejstruktur

For at give områdets beboere lyst til at gribe cyklen frem for bilen, lægger bebyggelsesplanen op til et område, hvor gående og cyklende trafikanter vægtes højere end bilister. Alle veje har et knækket forløb, og langs alle veje placeres bebyggelse, så der intet sted er vej, som udelukkende fungerer som fordelingsvej. Derved minimeres vejarealet og dermed materialeforbruget. Samtidig sænkes hastigheden naturligt for trafik gennem området, og flere steder vil der blive fælles p-pladser, frem for parkering på egen grund. Vejenes forløb og boligernes placering tæt ud til vejene opfordrer til langsom kørsel, opmærksomhed og fællesskaber på legegader og mindre pladser. Vejene er en naturlig del af bebyggelsens fælles uderum.

 

Boligtæthed

Strukturplanen lægger op til en bebyggelse med en variation af attraktive familieboliger i forskellige typer af boformer.

Ca. 1/3 af boligerne vil ligge tættere på mindre grunde, og med en højere bebyggelsesprocent end oftest set i forstadsområder, for at kunne bygge mest energirigtigt. Bebyggelsesplanen begunstiger til gengæld de tættest beliggende boliger. Disse boliger får områdets store, attraktive fællesarealer lige uden for døren, og får kvaliteter som fx udsigt og nem adgang tilført herfra. De mere traditionelle parcelhusudstykninger, med lidt større private friarealer, ligger tilbagetrukket i bebyggelsen i forhold til de mindre grunde. Denne disposition gør det mere attraktivt at bo tæt, hvilket set ud fra et bæredygtighedsmæssigt aspekt, også er det mest rigtige.

 

Regnvandshåndtering

Strukturplanen planlægger en regnvandshåndtering, hvor alt regnvand forsinkes og nedsives på grunden for ikke at belaste kloaksystemet. Samtidig vedligeholdes områdets underliggende grundvandsressource. Bebyggelsens placering er planlagt i forhold til regnvandshåndteringen: Naturlige lavninger i terrænet friholdes for bebyggelse, så der ved kraftig regn kan samles vand her, veje planlægges med åbne render, og der vil blive stillet krav om regnvandshåndtering på egen grund. Dette vil kunne ske med grønne tage, faskiner, regnbede og lignende.

 

Den største del af regnvandet vil blive ledt til den mindre sø, der vil opstå på baggrund af den valgte regnvandsløsning. Søen bliver den store katalysator og attraktion for området og vil blive en stor del af områdets identitet.

 

For at regnvandshåndteringen skal kunne fungere optimalt, vil der i den kommende lokalplan ske en detaljering på matrikelniveau af de forskellige typer regnvandsløsninger. Der vil blive grunde, hvor der stilles krav om en bestemt løsning på egen grund fx faskiner, mens en anden grund i bebyggelsen, hvor topologi og jordbundsforhold er anderledes, frit kan vælge mellem løsningstyperne.

 

Rekreative områder

Strukturplanen tilfører med bebyggelsesplanen, jordhåndteringen og regnvandsløsningen boligområdet store kvaliteter i form af spændende rekreative områder, fælles bypark, græssende dyr, vandhuller og en mindre sø, som de største attraktioner. Biodiversiteten i området vil blive langt højere end i et traditionelt kvarter, og muligheden for fine naturoplevelser lige uden for døren er stor. Leg og læring af bæredygtighedens elementer, blandt andet vandet, indtænkes som en synlig del af området. Den bebyggelsesplan, som udlægges i strukturplanen, understøtter dette, og sammenlagt vil det højne områdets værdi økonomisk, strukturelt, biologisk og oplevelsesmæssigt.

 

Solceller

Strukturplanen lægger op til, at der i området skal indarbejdes solceller, svarende til mellem 9 - og 36 m2 fladeareal pr. husstand. Det er ikke givet, at boligerne pålægges krav om solceller, da strukturplanen også lægger op til fællesanlæg, placeret strategisk og kreativt. Den bæredygtige udvikling går i retning af langt større fællesanlæg for solceller, hvor man køber sig til energien - i stil med vindmølleparker. Solceller i en bebyggelse giver dog fortsat en markant bæredygtig signalværdi. Energi Fyn har stor interesse i udviklingen af solceller i et større boligområde og indgår derfor i et samarbejde med Odense Kommune om opsætningen af solceller i bebyggelsen.

 

Arkæologi

Odense Bys Museer har i hele området gjort væsentlige arkæologiske fund fra en tidsperiode på ca. 4.000 år. Der er blandt andet fund, som ikke er set tilsvarende på Fyn før. Bebyggelsesplanen i strukturplanen har indarbejdet placeringen for de væsentligste fund, og der bliver samarbejdet med museet for yderligere at integrere områdets historie i bebyggelsen. Museets projekt ”Arkæologi som værdiskaber” indtænkes i dette.

 

Byggemodningen

Strukturplanen indtænker byggemodningen og byggeriet af boligerne, så det sker med et minimum af ressourceforbrug og affaldsproduktion. Dette indebærer blandt andet, at al jordhåndtering sker indenfor grunden. Overskudsjord bruges blandt andet til rekreative støjvolde og modellering af terræn, til sikring af regnvandshåndtering. Ligeledes vil en udbygningsplan kunne styre placering af mulddepoter til brug for grundejerne, når haverne skal etableres. Jordhåndteringen sikrer en mindskelse af CO2 udslippene fra kørsel med jord.

 

Salgsstrategi

Der skal ske en bevidst salgsindsats af grundene i området, da der stilles nye og anderledes krav til byggeriet, den færdige bolig og den fremtidig pleje af området. Liggetiden for grundene vurderes derfor at kunne blive lidt længere end Odense Kommune er vant til ved fx traditionelle parcelhusgrunde. Til gengæld betyder en bevidst salgsindsats, at den kan målrettes de grupper af borgere, som Odense Kommune gennem sin bosætningsstrategi ønsker at tiltrække og fastholde.

 

Branding af Odense

Flere af de bæredygtige tiltag i strukturplanen er så nyskabende, at de vil skabe opmærksomhed fra andre kommuner med lignende ønsker om bæredygtig udbygning. Der er allerede nu interesse fra Københavns Universitet og forsyningsvirksomhederne, særligt på solcelleprojektet og LAR-løsningerne (lokal afledning af regnvand). Projektet har fået foreløbig positiv feedback på en ansøgning under EU´s ”Life +” -program om videreudvikling af delprojekter, udsprunget af strukturplanen. Et endelig svar på EU-ansøgningen er dog ikke kommet ved dagsordenens deadline.

 

Som samlet projekt, vil udførelsen af strukturplanen ”Bæredygtig bebyggelse i Bellinge” bidrage væsentligt til Odenses image som en bæredygtig by.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Strukturplan for bæredygtig bebyggelse i Bellinge (Bæredygtig Bebyggelse Bellinge-web.pdf)

 

 

 

2. Kommenteret forbrugsrapport pr. 1. juni 2011

Åbent - 2011/046336

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremsender den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2011 for bevillinger under By- og Kulturudvalget

 

- Samlet opfølgning på driften:

      - Driftsområder med overførselsadgang forventes på nuværende tidspunkt

        at balancere med budgettet, jf. dog de anførte udfordringer

      - Driftsområder uden overførselsadgang der omfatter vintertjeneste for-

        ventes at udvise et merforbrug på i alt 10.000.000 kr. som følge af den hårde
        vinter i januar og februar.

      - Der er i øjeblikket ikke registreret projekter med hel eller delvis ekstern

        finansiering.

 

- Overholdelse af By- og Kulturudvalgets serviceramme 2011

      - Udvalgets serviceramme 2011 indenfor området med overførselsadgang for-

        ventes at blive overholdt.

 

- Anlægsområdet

   Der er på nuværende tidspunkt stor usikkerhed omkring vurderingen af anlægs-

   området, da mange udefrakommende faktorer spiller ind, herunder blandt andet

   vejrlig og fremdrift hos samarbejdspartnere.

 

   Der forventes i alt en netto mindreindtægt på 40.874.000 kr., hvoraf ca.

   10.000.000 kr. behandles/håndteres i sagen om Produktionsplan.

 

   Der kan på nuværende tidspunkt konstateres en forventet mindreindtægt fra

   salg af arealer til boligformål (herunder arealer på Odense Havn, ca. 34.000.000
   kr.), erhvervsformål og ubestemte formål på i alt 45.257.000 kr.

   Mindreindtægten kan primært henføres til forskydninger i salg, samt en

   periodiseringsfejl vedrørende salg af arealer på Odense Havn. Der arbejdes på en
   tilretning af budgettet, og der vil blive udarbejdet en nærmere redegørelse for
   mindreslaget på Odense Havn.

   Der kan endvidere imødeses mindreindtægter ved salg af Rugårdsvej 60,
   1.830.000 kr.

   Der forventes merudgifter på 4.640.000 kr. vedrørende jordkøb.

   Endvidere forventes mindreudgifter på anlægsarbejderne Toldbodgade 5-7
   (500.000 kr.) og Lokalefordeling (300.000 kr.), hvortil der vil blive søgt om
   overførsel til 2012.

   Slutteligt forventes mindreudgifter vedrørende kanalforbindelsen, 9.400.000 kr.,
   samt vedrørende Trafik- og Mobilitetsplanen, 1.846.000 kr., begge mindreforbrug
   forventes overført til 2012.

   På kulturområdet forventes netto merudgifter på 1.193.000 kr.

 

- Det finansielle område der omfatter udgifter til renter og afdrag på ældrebolig-

  området, forventes at balancere.

 

- Udfordringer/fokusområder

   Der vil i løbet af 2011 være særlig fokus på udstykningsområdet, hvor der er

   væsentlige udfordringer med hensyn til at opnå de budgetterede indtægter.

   Endvidere er der særlig fokus på udlejningsområder, herunder især ældrebolig-

   området. Endelig skal det bemærkes at budgetopfølgningen er udarbejdet med
   udgangspunkt i, at der sker salg af Østerhøj og det Gl. Slagtehus på Rugårdsvej.
   Realiseres disse ikke vil det medføre forventede mindre indtægter på 48.530.000
   kr.

 

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2011 fremsendes til byrådets godkendelse.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af nye krav til indberetning til KL og nye skærpede krav til økonomistyringen i Odense udarbejdes der i 2011: 2 kommenterede forbrugsrapporter, 1 halvårsregnskab, 1 budgetopfølgning og 2 administrative forbrugsrapporter.

 

By- og Kulturforvaltningen fremsender den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2011. I rapporten vurderes:

- Afvigelse på bevillingsniveau på drift og anlæg kommenteret i forhold til:

   - Vedtaget budget til korrigeret budget (tillægsbevillinger og genbevillinger)

   - Korrigeret budget i forhold til forventet regnskab (mer/mindreforbrug)

     (Dette skyldes, at der i halvårsregnskabet skal kommenteres afvigelse mellem

      vedtaget budget og forventet regnskab)

- Udvalgets serviceramme på området med og uden overførselsadgang forventes

   overholdt

- Derudover laves der opfølgning på indtægter fra den centrale refusionsordning

- Afvigelse på det finansielle område kommenteret i forhold til:

   - Vedtaget budget til korrigeret budget (tillægsbevillinger og genbevillinger)

   - Korrigeret budget i forhold til forventet regnskab (mer/mindreforbrug)

     (Dette skyldes, at der i halvårsregnskabet skal kommenteres afvigelse mellem

      vedtaget budget og forventet regnskab)

 

Drift

 

1.000 kr.

Vedtaget

budget

2011

Tillægs-

bevillinger

1. halvår

2011

Korrigeret budget

Forventet

regnskab

2011

Afvigelse

Med overførselsadgang:

 

 

 

 

 

2.1

16.534

3.232

19.766

19.766

0

2.2

-59.005

1.556

-57.449

-57.449

0

2.3

220.511

-1.123

219.388

219.388

0

2.4

396.356

11.438

407.794

407.794

0

Uden overførselsadgang:

 

 

 

 

 

2.4

21.841

0

21.841

31.841

-10.000

By- og Kulturforvaltningen

596.237

15.103

611.340

621.340

-10.000

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Afvigelse fra vedtaget budget til korrigeret budget:

Det korrigerede budget er reguleret med i alt 15.103.000 kr. der er sammensat af:

2.1 – Fællesadministration

 

Omprioriteringspulje

-2.792.724

2.2 – Plan og Byggeri

 

Udmøntet besparelse ved energibesparende arbejde

-15.800

Administrationsbidrag på skorstensfejergebyr (*1)

64.580

Intern husleje til Børn- og Ungeudvalgets område (*2)

-629.000

Endelig afrapportering af effektiviseringsforslag 5 mio. kr.

-249.000

2.3 – Kultur

 

Andel af Odense ny virkelighed

-325.000

2.4 – Natur, miljø og trafik

 

Merudgift, ændrede afgiftsregler på gadelysområdet (*3)

8.874.340

Kollektiv trafik (*4)

6.397.780

Afledt drift fra Vandkulturhus fra Økonomiudvalget, til finansiering af merudgifter på kollektiv trafik

2.583.000

Udmøntning af besparelse vedr. energibesparende projekter

161.500

Andel af Odense ny virkelighed

-650.000

Endelig afrapportering af effektiviseringsforslag 5 mio. kr.

1.660.000

Kommunalisering af Strikkegården

22.937

I alt

15.102.613

(*1) Budgetneutral tillægsbevilling, budgetbeløbet overføres fra Økonomiudval-
       get.

(*2) Budgetneutral tillægsbevilling, budgetbeløbet overføres til Børn- og Unge-
       udvalget.

(*3) Finansieres af negativ tillægsbevilling på anlægsområdet

(*4) Finansieres af kassen

 

Afvigelse fra korrigeret budget til forventet regnskab:

 

Med overførselsadgang

Den forventede afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab skyldes på budgetområde 2.2, Plan og Byggeri, forventede merudgifter til administration, 1.079.000 kr. samt mindreindtægter på huslejeområdet, 1.500.000 kr., dette er delvist modsvaret af mindreudgifter vedrørende støttet byggeri, 1.407.000 kr.

På budgetområde 2.4, Natur, miljø og trafik, imødeses merudgifter på 1.380.000 kr., der kan henføres til merudgifter til vandafledningsbidrag til Vandcenter Syd.

 

De beskrevne afvigelser vil blive søgt afholdt indenfor forvaltningens samlede driftbudget med overførselsadgang.

 

Uden overførselsadgang

På området uden overførselsadgang, der omfatter vintertjenesten forventes et merforbrug på 10.000.000 kr., som følge af den hårde vinter i starten af året.

 

 

Anlæg

 

1.000 kr.

Vedtaget

budget

2011

Tillægs-

bevillinger

1. halvår

2011

Korrigeret budget

Forventet

regnskab

2011

Afvigelse

Kvalitetsfondsmidler:

 

 

 

 

 

I alt

0

0

0

0

0

Kvarterplan:

 

 

 

 

 

Kanalforbindelsen (095.222926)

53.446

23.804

77.250

67.850

9.400

Implementering af kvarterplan by/havn

(095.222950)

3.500

50.796

54.296

52.450

1.846

I alt

56.946

74.600

131.546

120.300

11.246

Øvrige:

 

 

 

 

 

2.1 Fællesadministration

0

0

0

0

0

2.2 Plan og Byggeri

-7.359

-68.614

-75.973

-25.046

-50.927

2.3 Kultur

14.368

18.717

33.085

34.278

-1.193

2.4 Natur, miljø og trafik

73.763

31.643

105.406

105.406

0

I alt

80.772

-18.254

62.518

114.638

-52.120

 

 

 

 

 

 

By- og Kulturforvaltningen

137.718

56.346

194.064

234.938

-40.874

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Afvigelse fra vedtaget budget til korrigeret budget:

Det korrigerede budget er 56.346.650 større end det vedtagne budget.

Der er i forbindelse med regnskabsafslutningen og 1/10-10-vurderingen netto overført -1.080.000 kr. til 2011.

Tillægsbevillingerne udgør 57.426.650 kr., heraf vedrører 24.700.000 kr. kanalforbindelsen og 29.730.000 kr. implementering af kvarterplan By/Havn, samt Trafik- og Mobilitetsplan mv., der er finansieret af rådighedsbeløb i Borgmesterforvaltningen. Endvidere er der givet tillægsbevilling i forbindelse med regnskabsafslutningen på 11.871.000 kr. svarende til mindreforbruget på driftområder med overførselsadgang.

Slutteligt er der i regnskabsvurderingen pr. 1/10 2010 givet en tillægsbevilling i 2011 svarende til en indtægt på 8.874.350 kr., modsvaret af en merudgift under driften vedrørende gadelys, som følge af ændrede afgiftsregler.

 

Afvigelse fra korrigeret budget til forventet regnskab:

Kvarterplan:

Der forventes mindreudgifter til kanalforbindelsen, 9.400.000 kr. samt til mobilitetsplanen, 1.846.000 kr. som følge af tidsmæssige forskydninger, der forventes søgt om overførsel til 2012.

 

Øvrige:

Den forventede netto mindreindtægt på budgetområde 2.2, Plan og Byggeri er sammensat af:

Boligformål, mindreindtægt

-9.997

Odense Havn, mindreindtægt

-34.063

Ubestemte formål, mindreindtægt

-1.197

Jordkøb, merudgift

-4.640

Salg af Rugårdsvej 60, mindreindtægt

-1.830

Toldbodgade 5-7, mindreudgift (vil blive søgt overført til 2012)

500

Lokalefordeling (vil blive søgt overført til 2012)

300

I alt

-50.927

 

Det skal bemærkes at budgetopfølgningen er udarbejdet med udgangspunkt i, at der sker salg af Østerhøj og det Gl. Slagtehus på Rugårdsvej. Realiseres disse ikke, vil det medføre forventede mindre indtægter på 48.530.000 kr.

 

På 2.3, Kultur, forventes en netto merudgift på 1.193.000 kr. i forhold til det korrigerede budget. Merudgiften er sammensat af mindreudgifter på projektet udbygning af Møntergården, 4.500.000 kr., som vil blive søgt overført til 2012. Endvidere forventes merudgift vedr. indretning af kulturmaskinen, 5.693.000, som primært kan henføres til flytning af kunstværk, samt uforudset udgifter. Der forventes aflagt regnskab for bevillingen i 2011.

 

Opfølgning på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter*

1.000 kr.

Vedtaget

budget

2011

Tillægs-

bevillinger

1. halvår

2011

Korrigeret budget

Forventet

regnskab

2011

Afvigelse

2.1 Fællesadministration

0

0

0

0

0

2.2 Plan og Byggeri

5.661

-68.614

-62.953

-12.026

-50.927

2.3 Kultur

14.368

18.717

33.085

34.278

-1.193

2.4 Natur, miljø og trafik

130.709

106.243

236.952

225.706

11.246

I alt

150.738

56.346

207.084

247.958

-40.874

- = merforbrug + = mindreforbrug

* Opgjort som bruttoanlægsudgifter på hovedkonto 0 og 2-6 fratrukket udgifter til ældreboliger på funktion 5.32.30

 

Det finansielle område (dranst 4+5+6)

1.000 kr.

Vedtaget

budget

2011

Tillægs-

bevillinger

1. halvår

2011

Korrigeret budget

Forventet

regnskab

2011

Afvigelse

Renter

16.518

539

17.057

17.057

0

Balanceforskyd.

15.522

32.319

47.841

47.841

0

Afdrag

22.861

-35

22.826

22.826

0

By- og Kulturforvaltningen

54.901

32.823

87.724

87.724

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Afvigelse fra vedtaget budget til korrigeret budget:

Afvigelsen kan alene henføres til genbevillinger i forbindelse med regnskab 2010.

 

Økonomi

Servicerammen for Odense Kommune er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet, og opgjort som nettodriftsudgifter på et afgrænset område fratrukket brugerfinansierede udgifter, udgifter til forsikrede ledige samt overførsler.

Det betyder, at hovedparten (99,5%) af driftsudgifterne med overførselsadgang i Odense er med i servicerammen og en mindre del (21,3%) af driftsudgifterne uden overførselsadgang er med.

 

Opfølgning på udvalgets serviceramme inden for driftsområdet med overførselsadgang:

Udvalgets
serviceramme 2011 indenfor
området M/O

Forventet
serviceramme 2011

Afvigelse

Afvigelse i %

589.499.000

589.499.000

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme inden for driftsområdet med overførselsadgang sanktioneres, såfremt kommunen bliver sanktioneret i forbindelse med økonomiaftalen.

Sanktionen består af en modregning i udvalgets ramme svarende til udvalgets andel af kommunens samlede overskridelse.

 

Opfølgning på udvalgets serviceramme inden for driftsområder uden overførselsadgang:

Udvalgets
serviceramme 2011 indenfor
området U/O

Forventet
serviceramme 2011

Afvigelse

Afvigelse i %

21.841.000

31.841.000

-10.000.000

45,8

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang vil ikke blive sanktioneret internt.

 

Sagen har følgende virkning på kassebeholdningen:

 

2011

2012

2013

2014

2015

Kassebeholdning

-50.874.000

40.874.000

0

0

0

+= forbedring -= forværring

 

Bilag

Ingen bilag.

 

3. Produktionsplan 2011-2015 for bolig- og erhvervsjord

Åbent - 2011/057800

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen udarbejder produktionsplan for bolig- og erhvervsjord. Produktionsplanen er 5-årig og benyttes som plan- og økonomisk styringsværktøj for den fremtidige byggemodning af kommunale arealer. Produktionsplanen revideres hvert år med henblik på indarbejdelse i de kommunale budgetter.

 

Produktionsplanen er opdelt i 3 områder: Parcelhusgrunde, storparceller til boligformål og erhvervsarealer.

 

Salget af såvel bolig- som erhvervsjord har de seneste 3 år været påvirket af finanskrisen. I 2009 har salget derfor været væsentligt lavere end forudsat og har påvirket salgsindtægterne negativt. Salget i 2010 viser fremgang, idet efterspørgslen på bolig- og erhvervsjord er steget. Det forventes, at salget i 2011 vil være på niveau med salget i 2010.

 

På grund af indførelse af moms på salg af grunde, mindresalg i 2009-2011 samt manglende regulering af købsbudgettet i 2014 er det nødvendigt at finde besparelser på 57.500.000 kr. med henblik på at sikre balance i budgettet for 2011-2015. Produktionsplanen foreslås tilpasset med følgende ændringer:

 

Udsættelse af byggemodning i Tietgen Byen:                  12.000.000 kr.

Udsættelse af køb af jord i Tietgen Byen:                      13.000.000 kr.

Reduktion i lagerbeholdning af parcelhusgrunde:              10.000.000 kr.

Reduktion i lagerbeholdning af storparceller:                     2.500.000 kr.

Reduktion i råjordslager:                                             20.000.000 kr.

 

Samlet budgettilpasning:                                            57.500.000 kr.

 

Byrådet besluttede i 2008 en ekspansiv jordforsyningspolitik, hvor halvdelen af forrige års jord-/grundsalg vil kunne anvendes til opkøb og ny jord/grunde. Dette medfører således også at muligheden for at opkøbe ny jord vil være reduceret når salget af grunde ligger på et relativt lavt niveau.

 

Produktionsplan 2011-2015

 

I budgettet er der forudsat en lagerbeholdning af parcelhusgrunde på 100 grunde om året, som successivt nedsættes med 10 grunde om året til 60 grunde i 2015. Tilsvarende nedsættes lageret af storparceller fra 250 boliger i 2015 til 200 boliger i 2015. Lagerbeholdningen af erhvervsjord reduceres, så lageret er på ca. 78 ha. i 2015.   

 

 

Beholdning pr. 1/1 2011

Produktionsplan 2011-2015

Forventet salg 2011-2015

Parcelhusgrunde

55 grunde

335 grunde

330 grunde

Storparceller

260 boliger

426 boliger

486 boliger

Erhverv

103 ha.

30 ha.

55 ha.

 

Produktionsplanens samlede konsekvenser i perioden 2011-2015 viser, at der er budgetmæssig balance.

 

Siden indførelsen af moms på salg af grunde i 2011 er priserne blevet sat ned. I forudsætningerne for budget 2012 er den gennemsnitlige salgspris pr. parcelhusgrund fastsat til 600.000 kr. ekskl. moms, hvilket svarer til en prisreduktion sammenlignet med året før momsindførelsen på 14 %. Budgetforudsætningerne for salg af storparceller til boligformål er ligeledes blevet reduceret, mens priser på erhvervsjord er uændret, da momsregistrerede virksomheder kan modregne momsen.

 

Budgettilpasning i 2011:

 

 

Budget 2011

Ændringsforslag

Budgetforskydning (afrundet)

Salg af boligjord

-54.597

-44.600

10.000

Salg af erhvervsjord

-18.003

-18.000

0

Salg ubestemt formål

-6.188

-4.991

1.200

Byggemodning

10.147

3.000

-7.200

Køb til byudvikling

12.964

9.000

-4.000

 

 

 

 

Nettobudget

 

 

0

 

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Produktionsplanen indarbejdes i vedtaget budget 2011 samt budget-overslagsårene 2012-2015.

  2. I 2011 søges om tillægsbevilling i 2011 på 86.000 kr. på budgetområde 2.2. Plan og Byg. Tillægsbevillingen finansieres af kassen.

 

  1. I budgetoverslagsårene 2012-2015 søges om følgende tillægsbevillinger til budgetområde 2.2. Plan og Byg:

 

-         Tillægsbevilling på 631.000 kr. i 2012

-         Negativ tillægsbevilling på 608.000 kr. i 2013

-         Negativ tillægsbevilling på 108.000 kr. i 2014

-         Tillægsbevilling på 1.000 kr. i 2015

 

Tillægsbevillingerne finansieres af kassen, men er samlet budgetneutrale for årene 2011-2015.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget udsatte sagen.

 

Sagsfremstilling

 

Indledning

By- og Kulturforvaltningen har siden år 2000 udarbejdet produktionsplaner for bolig- og erhvervsjord. Produktionsplanerne er et plan- og økonomisk styringsværktøj for den kommende byggemodning af kommunale arealer. Produktionsplanen revideres hvert år med henblik på indarbejdelse i de kommende budgetter.

 

Produktionsplanen for byggemodning af arealer til boliger og erhverv er opdelt i 3 områder:

 

-         storparceller til boligformål

-         parcelhusgrunde

-         erhvervsarealer

 

 

Produktionsplan 2011-2015

 

Økonomisk ubalance:

Indledningsvis skal nævnes, at der i forbindelse med udarbejdelse af produktionsplan 2011-2015 er en økonomisk ubalance på 57.500.000 kr. Ubalancen skyldes mindreindtægter på grund af moms på grunde, mindresalg i 2009-2011 og manglende regulering af købsbudgettet i 2014.  

 

Der er følgende handlemuligheder til at imødegå ubalancen:

 

-         Sælge mere jord (medfører øgede udgifter til byggemodning)

-         Reducere lager af byggemodnet jord

-         Reducere råjordslager

 

Det foreslås, at der gennemføres følgende handlinger i forhold til erhvervsarealer, parcelhusgrunde og storparceller:

 

Handling 1: Erhvervsjord

 

I budget 2011 er der forudsat en salgbar lagerbeholdning i 2015 af erhvervsjord på 98 ha.

 

Der henvises til nedenstående figur:

 

 

Som det fremgår af figuren har salget af erhvervsarealer – bortset fra højkonjunktur årene 2006-2008 – ligget stabilt på gennemsnitligt 10 ha om året.

 

Sammenholdt med forventningen om et relativt begrænset salg af erhvervsjord det kommende år og en lagerbeholdning på i dag ca. 100 ha foreslås følgende:

 

At der ikke gennemføres den planlagte byggemodning i Tietgen Byen i 2014 og 2015 svarende til 12.000.000 kr., og

At der ikke gennemføres det planlagte opkøb af jord i samme periode svarende til 13.000.000 kr.

 

En samlet besparelse på i alt 25.000.000 kr.

 

Odense Kommunes salg af erhvervsarealer gennemføres primært i Tietgen Byen, men der er fortsat udbud af erhvervsarealer i andre områder jf. nedenstående:

 

Tietgen Byen, Odense SØ, 86 ha.

Herluf Trolles vej, Odense SØ, 4 ha.

Teknikvej, Odense S, 4 ha.

Seden Nord, Odense NØ, 1,7 ha.

Seden Syd, Odense NØ, 1,4 ha.

Hvilehøjvej, Odense SØ, 2 ha.

 

Samlet er der pt. 99,1 ha salgbare erhvervsarealer. Desuden fastholdes køb af jord og byggemodning af området i mellem Teknikvej og Volderslevvej i Odense S, svarende til ca. 30 ha, i 2013 og 2014.

 

Handling 2: Boligjord

 

I budget 2011 er der forudsat salgbar lagerbeholdning i 2015 af boligjord (parcelhusgrunde + storparceller) på 100 parcelhusgrunde og 250 boliger i storparceller.

 

Parcelhusgrunde:

 

Der henvises til nedenstående figur:

 

 

Som det fremgår af figuren har der i perioden 2001-2010 været en gennemsnitlig lagerbeholdning og salg af parcelhusgrunde på 60 grunde om året.

 

På baggrund heraf foreslås, at den salgbare lagerbeholdning på 100 parcelhusgrunde nedsættes til 60 parcelhusgrunde. De 40 parcelhusgrunde frigør 10.000.000 kr.

 

Til trods for ovenstående er der fortsat et varieret udbud af parcelhusgrunde i Odense Kommune jf. herunder:

 

Næsbyhoved Broby, Odense N, 4 grunde.

Væbnerhatten, Odense SØ, 1 grund.

Fraugde, Odense SØ, 16 grunde.

Lindeskovhaven, Odense S, 6 grunde.

Bækkelunds Have, Odense NV, 24 grunde.

Sedenvej, Odense C, 3 grunde.

Nyvangsvej, Odense C, 1 grund.

 

Samlet er der således pt. 55 salgbare parcelhusgrunde. Dertil kommer salgbare parcelhusgrunde på Dahlsvej og Marienlund fra efteråret 2011 samt salgbare parcelhusgrunde i Bellinge og Seden fra 2012.

 

Ovenstående reduktion af lagerbeholdningen kan medføre, at der i perioder kan være mangel på grunde. Men reduktionen indfases gradvist i produktionsplanen med 10 færre salgbare parcelhusgrunde om året, hvilket reducerer sårbarheden. Samtidig skal dette også ses i sammenhæng med den private byggemodning og salg af arealer, som ligeledes reducerer sårbarheden.

 

Storparceller:

 

Der henvises til nedenstående figur:

 

 

Som det fremgår af figuren har salget af storparceller i perioden 2007- 2009 været svagt. I 2010 har salget dog været på niveau med 2001, men det ændrer ikke ved, at det er vanskeligt at låne penge til storparceller, og det har direkte indflydelse på salget af storparceller. Dertil kommer, at forventningen om opførelse af støttet byggeri er meget begrænset frem til 2013, idet kvoten hertil er disponeret samt, at de budgetmidler der er afsat til støttet byggeri kun åbner mulighed for begrænset byggeri, såfremt det kommunale grundkapitalindskud lovmæssigt fastholdes på 14 %.

 

På baggrund af ovenstående foreslås, at lageret af storparceller nedsættes fra 250 boliger til 200 boliger i 2015. Det frigør 2.500.000 kr.

 

Til trods for ovenstående er der fortsat et relativt varieret udbud af storparceller i Odense Kommune jf. nedenstående:

 

Marienlund, Odense C, 120 boliger.

Seden Syd, Odense NØ, 99 boliger.

Bækkelunds Have, Odense NV, 41 boliger.

 

Dertil kommer lagertilgang på Dahlsvej i 2011 samt Bellinge i 2013.

 

Råjord:

 

Der er i budget 2011 forudsat opkøb af uspecificeret råjord til boligformål på 82.000.000 kr.

 

Det foreslås, at opkøb af råjord nedsættes til 62.000.000 kr. Det frigør de resterende 20.000.000 kr., som svarer til ca. 1 års forbrug af råjord.

 

Lageret af råjord vil således blive reduceret fra 63 ha primo 2011 til 45 ha i 2015. Reduktionen vil minimere muligheden for en varieret lagerbeholdning og vil medføre øget sårbarhed over for konjunkturændringer, da opkøb af råjord skal efterfølges af byggemodning, inden et salg kan påbegyndes.

 

Opsummering:

 

På baggrund af ovenstående anbefales således følgende samlede budgettilpasning:

 

Udsættelse af byggemodning i Tietgen Byen:                  12.000.000 kr.

Udsættelse af køb af jord i Tietgen Byen:                      13.000.000 kr.

Reduktion i lagerbeholdning af parcelhusgrunde:              10.000.000 kr.

Reduktion i lagerbeholdning af storparceller:                     2.500.000 kr.

Reduktion i råjordslager:                                             20.000.000 kr.         

 

Samlet budgettilpasning:                                            57.500.000 kr.

 

Budgettilpasningen er udmøntet i afsnittene neden for.

 

Byggemodning og arealerhvervelse:

 

Byggemodnings-

udgifter (i 1.000 kr.)

 

2011

 

 

2012

2013

2014

2015

Total

2011/

2015

Storparceller:

Antal

Boliger:

2011-

priser

 

---------------------2012 priser-----------------

 

Dahlsvej/Stenløsevej (bevilget)

142

 

 

 

 

 

 

0

Bellinge

249

 

 

2.000

5.000

3.700

 

10.700

Uspecificeret + 50 boliger til salg i 2016

35

 

 

 

 

1.800

2.500

4.300

 

426

0

 

2.000

5.000

5.500

2.500

15.000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Parcelhusgrunde:

Grunde:

 

 

 

 

 

 

 

Dahlsvej/Stenløsevej (bevilget)

81

 

 

 

 

 

 

0

Marienlund B1 (bevilget)

19

 

 

 

 

 

 

0

Bellinge

205

1.000

 

7.500

13.500

15.500

10.250

47.750

Bullerupvej, Seden

30

1.000

 

6.500

 

 

 

7.500

Uspecificeret + 35 grunde til salg i 2016

 

 

 

 

 

 

8.750

8.750

 

335

2.000

 

14.000

13.500

15.500

19.000

64.000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Boligjord i alt

 

2.000

 

16.000

18.500

21.000

21.500

79.000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Erhverv:

Ha.:

 

 

 

 

 

 

 

Nedrivning i Tietgen Byen

 

500

 

 

 

 

 

500

Uspecificeret byggemodning i Tietgen Byen

 

 

 

 

 

 

 

 

P.L. Brandts Allé Etape 3 – 16,2 ha.

 

 

 

 

 

 

 

 

M.P. Allerups Vej Etape 4 – 21,8 ha.

 

 

 

 

 

 

 

 

Detailbyggemodning i mellem P.L. Brandts Allé og M.P. Allerups Vej Etape 5 – 21, 7 ha.

 

 

 

 

 

 

 

 

Energivej etape 2

(kun Energivej, mgl. detailbyggemodning)

30,0

 

 

7.500

7.500

500

 

15.500

Højme

 

 

 

 

 

 

 

 

 

30,0

500

 

7.500

7.500

500

0

16.000

Færdiggørelsesarbejder

 

500

 

500

500

500

500

2.500

Samlet

byggemodningsudgift

 

3.000

 

24.000

26.500

22.000

22.000

97.500

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Arkæologiske

undersøgelser

 

0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Areal- og

bygningserhvervelse

 

 

 

 

 

 

 

 

Boligjord:

 

 

 

 

 

 

 

 

Dahlsvej

 

7.000

 

 

 

 

 

7.000

Markhaven

 

 

 

 

 

 

 

 

Uspecificeret boligjord

 

 

 

 

5.000

19.500

37.500

62.000

Erhvervsjord:

 

 

 

 

 

 

 

 

Tietgen Byen

 

 

 

 

 

 

 

 

Energivej etape 2

 

2.000

 

20.000

8.000

 

 

30.000

Højme

 

 

 

 

 

 

 

 

Diverse

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

9.000

 

20.000

13.000

19.500

37.500

99.000

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samlede udgifter

 

12.000

 

44.000

39.500

41.500

59.500

196.500

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi

Oversigt over budgetkonsekvenserne

 

(i 1.000 kr.)

2011

 

 

2012

2013

2014

2015

Total

2011/

2015

 

2011-

priser

 

---------------------2012 priser-----------------

 

Forventet Salg

 

 

 

 

 

 

 

Storparceller

-14.600

 

-11.000

-13.500

-13.500

-13.500

-66.100

Parcelhusgrunde

-30.000

 

-38.500

-38.500

-38.500

-38.500

-184.000

I alt boligjord

-44.600

 

-49.500

-52.000

-52.000

-52.000

-250.100

Erhverv

-18.000

 

-18.000

-18.000

-18.000

-18.000

-90.000

Ubestemte formål

-4.991

 

-4.991

-4.991

-4.991

-4.991

-24.955

Samlet salg

-67.591

 

-72.491

-74.991

-74.991

-74.991

-365.055

 

 

 

 

 

 

 

 

Budget 2011:

 

 

 

 

 

 

 

Boligjord

-54.597

 

-65.673

-65.673

-65.673

-52.000

-303.616

Erhvervsjord

-18.003

 

-21.103

-21.103

-21.103

-18.000

-99.312

Ubestemte formål

-6.188

 

-4.991

-4.991

-4.991

-4.991

-26.152

 

-78.788

 

-91.767

-91.767

-91.767

-74.991

-429.080

Mer-indtægt/udgift

11.197

 

19.276

16.776

16.776

0

64.025

 

 

 

 

 

 

 

 

Byggemodning

 

 

 

 

 

 

 

Forslag

3.000

 

24.000

26.500

22.000

22.000

97.500

Budget 2011

10.147

 

38.186

32.803

34.303

22.000

137.939

Mer-indtægt/udgift

-7.147

 

-14.686

-6.303

-12.303

0

-40.439

 

 

 

 

 

 

 

 

Subtotal

4.050

 

4.590

10.473

4.473

0

23.586

 

 

 

 

 

 

 

 

Arkæologiske

undersøgelser

 

 

 

 

 

 

 

Forslag

 

 

 

 

 

 

 

Budget 2011

 

 

 

 

 

 

 

Merudgift/-indtægt

0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Areal- og bygnings-

erhvervelse

 

 

 

 

 

 

 

Forslag pba. 50 % aftale i 2015

9.000

 

20.000

13.000

19.500

37.496

98.996

Budget 2011

12.964

 

23.959

24.081

24.081

37.496

122.581

Merindtægt/-udgift

-3.964

 

-3.959

-11.081

-4.581

-1

-23.586

 

 

 

 

 

 

 

 

Samlede budgetkonsekvenser

86

 

631

-608

-108

-1

0

 

Ovenstående viser, at produktionsplanen sikrer overordnet budgetmæssig balance i perioden.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



4. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 - ændring af erhvervsområde til friareal ved Grevenlundsvej. Endelig vedtagelse

Åbent - 2010/126462

 

Sagsresumé

Kommuneplanens rammeområde 4.EB3, lettere erhverv, ligger vest for Ring 3, syd for jernbanen og nord for Niels Bohrs Allé. Området ligger i byzone og ligger op til store friarealer i og omkring Kohaveskoven.

 

Odense Kommune ejer ejendommen Grevenlundsvej 20A-C, hvorpå der ligger et bygningsanlæg, der er bevaringsværdigt i kategori 4.

 

Kommunen har ønske om at sælge ejendommens bygninger med tilhørende have. Dette ønske har aktualiseret, at områdets udpegning i kommuneplanen ændres fra erhvervsområde til friareal.

 

Hvis området ændres til friareal, vil der dels kunne ske frasalg af ejendommens bygninger og dels kunne skabes et stort sammenhængende bynært landskab med mulighed for udvidelse af Kohaveskoven.

 

Kommuneplantillægget har været offentligt fremlagt i 8 uger. Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til tillægget.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslag til kommuneplantillæg nr. 16 – ændring af erhvervsområde til friareal ved Grevenlundsvej endeligt.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 16- Friareal område 4. (Kommuneplantillæg - friareal område 4. endeligt. doc.pdf)

 

 

 



5. Forslag til tillæg til kommuneplan med VVM-redegørelse og miljørapport for Munkebjergvejs forlængelse

Åbent - 2010/168627

 

Sagsresumé

Baggrunden for projektet er, at der foregår en stor udvikling på Campusområdet. Region Syddanmark anlægger et nyt supersygehus (Nyt OUH), Forsker- og Vidensparken etableres og SDU udvider mv. Samlet betyder udviklingen, at vejene i området vil blive belastet meget kraftigt, hvorfor nye vejadgange er nødvendige. Desuden er der behov for at udvide Munkebjergvej i forbindelse med nuværende og fremtidig trængsel og fremkommelighedsproblemer på Svendborgvej.

 

Odense Byråd igangsatte derfor den 11/5 2010 arbejdet med at udarbejde en VVM-redegørelse for Munkebjergvejs forlængelse. I perioden 28/7 2010 – 20/8 2010 har der været afholdt foroffentlighedsfase.

 

Borgermøde blev afholdt den 5/8 2010 på Dalum Landbrugsskole, hvor der kom ca. 250 borgere. Der er modtaget en række bemærkninger fra borgere og interessenter. By- og Kulturforvaltningen har vurderet bemærkningerne, hvilket er beskrevet i et høringssvar, som er offentliggjort på www.odense.dk/munkebjergvej.

 

By- og Kulturforvaltningen har afholdt dialog- og orienteringsmøder med en lang række interessenter, borgere og Region Syddanmark (Nyt OUH) og Staten (Vejdirektoratet).

 

På baggrund af foroffentlighedsfasen, samt dialog med interessenter og borgere, er vedlagte forslag til kommuneplantillæg, med VVM-redegørelse og miljørapport udarbejdet. VVM-redegørelsen indeholder et forslag og tre alternativer til placering af vejanlægget:

 

·         Projektet ”Øst for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 1 ”Øst for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 2 ”Vest for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 3 ”Vest for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

 

Forslag til kommuneplan med VVM-redegørelse og miljørapport er planlagt til at blive sendt i 2. offentlighedsfase i 8 uger efter byrådets godkendelse.

 

Vejdirektoratet afholder fra juni 2011 2. offentlighedsperiode for VVM-redegørelse for tilslutningsanlæg 50 og udvidelsen af motorvejen syd om Odense.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at ”Forslag til tillæg til kommuneplan, med VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af Munkebjergvejs forlængelse” kan sendes i 2. offentlige høring, i 8 uger efter byrådets godkendelse.

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Baggrunden for projektet er:

·         at der foregår en stor udvikling på Campusområdet. Region Syddanmark anlægger et nyt supersygehus (Nyt OUH), Forsker- og Vidensparken etableres, SDU planlægger udvidelser og portalområdet forventes etableret. For at prioritere de rekreative værdier sammen med byudviklingsmulighederne har Odense Kommune blandt andet udarbejdet den Grøn-Blå Rekreative Plan for campusområdet. Den nævnte udvikling vil belaste vejene i området meget kraftigt, hvorfor nye vejadgange er nødvendige.

·         at der er behov for at udvide Munkebjergvej for at imødegå nuværende og fremtidig trængsel og fremkommelighedsproblemer på Svendborgvej.

·         at trafikomlægningen i forbindelse med Trafik- og mobilitetsplanen for Odense by medfører store ændringer i trafikmønstret.

 

Det er derfor nødvendigt, at der etableres en mere hensigtsmæssig forbindelse mellem E20 Fynske Motorvej og Odense centrum, så der bliver gode vejforbindelser til blandt andet det nye universitetshospital, som ud over udrykningskørsel også vil få en betydelig trafik grundet det store antal medarbejdere, der vil have hospitalet som arbejdsplads.

 

Nyt OUH forudsætter i sit konkurrenceprojekt, at der etableres 4-sporede adgangsveje fra vest og syd, samt at disse adgangsveje sikrer gode adgangsforhold til hospitalet. Udformning og udbredelse af hospitalet samt vejforløbet i Nyt OUH's konkurrenceområde ligger ikke fast på nuværende tidspunkt.

 

Uanset om Munkebjergvejs forlængelse bliver etableret, skal der ske en udbygning af vejnettet i området, herunder etablering af forbindelsesveje til Nyt OUH. Forlængelsen af Munkebjergvej er et forslag til, hvordan denne udbygning kan gennemføres og skal både ses som en del af den lokale trafikplanlægning og som et led i den overordnede planlægning og omlægningen af trafikken i Odense by.

Munkebjergvejs forlængelse planlægges som en højklasset 4-sporet vej.

 

Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport

Realiseringen af vejprojektet kræver, at Odense Kommune udsteder et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget skal ledsages af en VVM-redegørelse med miljørapport. Derved sikres, at beslutninger om etablering af det nye vejanlæg træffes på et vel belyst grundlag.

 

Odense Byråd igangsatte derfor den 11/5 2010 arbejdet med at udarbejde en VVM-redegørelse for Munkebjergvejs forlængelse. I perioden 28/7 2010 – 20/8 2010 har der været afholdt foroffentlighedsfase vedrørende kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for ”Munkebjergvejs forlængelse”.

 

Borgermøde blev afholdt den 5/8 2010 på Dalum Landbrugsskole, hvor der kom ca. 250 borgere. Der er modtaget en række bemærkninger fra borgere og interessenter. By- og Kulturforvaltningen har vurderet bemærkningerne, hvilket er beskrevet i et høringssvar, som er offentliggjort på www.odense.dk/munkebjergvej.

 

By- og Kulturforvaltningen har afholdt dialog- og orienteringsmøder med en lang række interessenter, borgere og Region Syddanmark (Nyt OUH) og Staten (Vejdirektoratet).

 

Sammenfatning fra debat og orienteringsmøder

I forbindelse med debatfasen i perioden 28/7 2010 til 20/8 2010, indkom en række bemærkninger samt forslag til alternativer til det fremlagte forslag om at etablere vejen vest for skoven og føre den over motorvejen til Svendborgvej.

 

Bemærkningerne kan groft grupperes som følger:

 

·         Beboerne i "Marmeladekvarteret" ønsker vejen etableret så langt mod øst som muligt for at reducere støjen mest muligt og fortsat muliggøre umiddelbar adgang til dele af skoven.

 

·         Beboerne på den indre del af Munkebjergvej imødeser en stor trafikmængde, hvilket bekymrer dem.

 

·         Beboerne i Lindvedparken ønsker ikke Munkebjergvej forlænget til Svendborgvej på grund af støjpåvirkningen af området, og fordi et mindre naturområde bliver inddraget til vej.

 

·         Virksomhederne på blandt andet Energivej ønsker gode adgangsforhold til motorvejen, hvilket de mener sikres med et tilslutningsanlæg udformet som S-anlæg, idet de dermed får en direkte forbindelse mellem motorvejen og Svendborgvej/Energivej.

 

·         Kold College ønsker mulighed for adgang til områderne øst for Munkebjergvej for personer uden førerbevis til traktorer. I forbindelse med dyrepasseruddannelsen, findes eksotiske dyr, i et opvarmet drivhus. Dyrene vil blive påvirket, hvis vejen etableres vest for skoven.

 

·         Nyt OUH foretrækker en østlig linjeføring, da de ønsker, at hospitalet skal have mest mulig synlighed, set fra Munkebjergvejs forlængelse.

 

Andre myndigheder.

Etablering af vejen forudsætter, at der skal ryddes fredskov. Naturstyrelsen er skovmyndighed. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at de finder en vejføring i skoven stærkt problematisk i forhold til et vejtracé uden for skoven og at de ud fra skovinteresser foretrækker et vejtracé vest for skoven. Naturstyrelsen er ikke afvisende overfor, at der skal være en vej, men anfører, at der ér alternativer til den valgte hovedlinjeføring (øst om skoven), hvorfor Naturstyrelsen overvejer, om der vil kunne forventes veto mod kommuneplantillægget og afslag efter skovloven til hovedforslaget.

Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport

VVM-redegørelsen indeholder en miljøvurdering til brug for bestemmelser til det nødvendige kommuneplantillæg, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer.

Kommuneplantillæg samt VVM-redegørelse og miljørapport er udleveret til By- og Kulturudvalgets medlemmer.

 

Der er vurderet på forskellige linjeføringer for forløbet.

 

I debatfasen blev fremlagt et projekt, hvor Munkebjergvej forløb fra krydset Niels Bohrs Allé/Munkebjergvej vest for skoven til Svendborgvej syd for motorvejen. Bemærkninger fra debatfasen og den efterfølgende vurdering af alternativerne har medført, at projektet, som ligger til grund for nærværende kommuneplantillæg og VVM-redegørelse med miljørapport, er et tracé, hvor Munkebjergvej anlægges øst for skoven umiddelbart syd for Syddanske Forskerparker.

 

Der er fortaget en detaljeret ligeværdig analyse af de 4 linjeføringer. Disse analyser dækker to linjeføringer af den nordlige del af Munkebjergvej, hvor vejen placeres enten øst eller vest for skoven. Derudover er der i samarbejde med Vejdirektoratet udarbejdet to forslag til et nyt tilslutningsanlæg til E20 Fynske Motorvej. De to tilslutningsanlæg er dels et såkaldt S-anlæg dels et trompetanlæg.

 

Vurdering af tekniske muligheder sammenholdt med miljøpåvirkninger gør, at kommuneplantillæg og VVM-redegørelse med miljørapport indeholder et forslag og tre alternativer:

·         Forslaget ”Øst for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 1 ”Øst for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 2 ”Vest for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 3 ”Vest for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

 

Et S-anlæg gør det muligt at etablere en fortsættelse af Munkebjergvej til Svendborgvej syd for motorvejen, og dermed skabe gode muligheder for trafikal adgang mellem industriområdet på Energivej og motorvejen, og for hele området omkring Hjallese.

 

Et trompetanlæg vil ikke gøre det muligt at etablere en sådan direkte forbindelse til Svendborgvej syd for motorvejen, hvorfor der i den situation i stedet etableres en forbindelse mellem den sydlige indkørsel til Nyt OUH og Svendborgvej nord for motorvejen.

 

I begge tilfælde vil det eksisterende tilslutningsanlæg til motorvejen ved Svendborgvej blive nedlagt. Svendborgvej inkl. stier vil dog stadigt blive ført over motorvejen.

 

Vurderingerne beskriver miljøpåvirkningen fra projektet samt fra tre alternative vejforløb. Derudover vurderes kommentarer og bemærkninger samlet for 12 alternative vejforløb.

 

Vejdirektoratet har ansvaret for etablering og miljøvurdering af tilslutningsanlægget mellem motorvejen og Munkebjergvej, hvorfor selve tilslutningsanlægget ikke er omfattet af miljøvurderinger for Odense Kommunes VVM-redegørelse og miljørapport. Miljøpåvirkninger fra Vejdirektoratets projekt indgår dog i form af den kumulative (samlede) effekt af projektet primært i form af støj fra motorvej og tilslutningsanlæg.

 

I den efterfølgende tabel er miljøpåvirkningerne fra projektet og de tre alternativer anført oversigtligt.

 

Projekt

Alt. 1

Alt. 2

Alt. 3

Kommentarer

 

Øst for skov og S-anlæg

Øst for skov og trompetanlæg

Vest for skov og

S-anlæg

Vest for skov og trompetanlæg

 

Trafik

JJ

J

JJ

J

Etablering af Munkebjergvej vil forbedre trafikforholdene i området i forhold til, hvis vejen ikke etableres.

Planlægning

LL

L

J

JJ

Et projekt øst for skoven vil ikke være i overensstemmelse med en række eksisterende planer til forskel fra, hvis vejen etableres vest for skoven. Et trompetanlæg vil ikke påvirke landskabet ved Lindvedparken.

Landskab

K

K

L

L

Projektet har en negativ påvirkning af landskabet.

En østlig linjeføring giver en mindre væsentlig påvirkning af landskabet mod vest og omvendt.

Støj

L

L

L

L

Der vil ske en forøgelse af støjpåvirkningen fra vejtrafik, men projektet har en generel positiv effekt i forhold til 0-alternativet. En vej øst for skoven vil påvirke det rekreative område og en vej vest for skoven Kold College og ”Marmeladekvarteret”. Støjbelastningen af de fremtidige arealer til Nyt OUH vil indgå i VVM-vurderingerne af dette projekt.

Naboforhold

J

K

LL

L

Nyt OUH, Kold College, “Marmeladekvarteret”, ønsker vejen øst for skoven. Lindvedparken ønsker trompetanlæg, da vejen ikke føres forbi Lindvedparken.

Natur, flora og fauna

K

K

K

K

En østlig linjeføring kan påvirke især padder (habitatart) øst for vejen. Dette kompenseres ved afhjælpende foranstaltninger.

Overfladevand

K

K

K

K

Projektet har ingen væsentlige påvirkninger, da det forudsættes, at der etableres afhjælpende foranstaltninger.

Afvanding

K

K

K

K

Jf. ovenstående.

Grundvand

K

K

K

K

Projektet vil ikke medføre en væsentligt øget risiko for forurening af grundvandet hverken på kort eller langt sigt.

Jordforurening

K

K

K

K

Jf. ovenstående.

 

Socioøkonomi

K

K

K

K

Ikke væsentlig påvirkning.

Lokalt vil ejendomspriserne kunne blive påvirket af vejens placering. Vejen vil øge erhvervsområdernes attraktionsværdi. En østlig linjeføring kan potentielt begrænse byggefeltet på det kommende Nyt OUH.

Rekreative, kulturhistoriske, arkæologiske forhold samt fredninger

K

K

K

K

En linjeføring øst for skoven påvirker skoven og det rekreative område mere end en linjeføring vest for skoven, som til gengæld påvirker beboerne i ”Marmeladekvarteret” mest. Et S-anlæg påvirker området ved Lindvedparken til forskel fra et trompetanlæg. Naturstyrelsen har mulighed for at nedlægge veto mod en vej øst for skoven.

Spildevand og affald

K

K

K

K

Produktionen af affald og spildevand vil ikke være væsentlig.

Råstoffer

K

K

K

K

Der vil blive benyttet almindelige råstoffer til etablering og vedligehold af vejen.

 

Afhjælpende foranstaltninger

Der findes primært eksisterende boliger og bebyggelse langs den nordlige del af den eksisterende Munkebjergvej indtil Ring-2, ved Kold College og syd for motorvejen ved Lindvedparken. Disse steder vil der blive gennemført afhjælpende foranstaltninger sådan, at gældende vejledende grænseværdier og Odense Kommunes retningslinjer for støjpåvirkning vil blive overholdt. Dette vil primært ske ved at anvende støjsvag asfalt samt etablering af støjvolde og støjvægge. Hvor dette ikke er tilstrækkeligt eller muligt, tilbydes facadeisolering mod støj. Ved VVM-godkendelsen indgår de konkrete tilbud. Der gennemføres ikke støjbegrænsende foranstaltninger i forhold til åbne arealer herunder rekreative områder.

 

På strækningen fra krydset Munkebjergvej/Niels Bohrs Allé til Ring 2 mod nord vil trafikken blive forøget betydeligt. På denne strækning vil der, i samarbejde med beboerne, blive gennemført tiltag for reduktion af påvirkningen. Det vil blandt andet kræve, at der etableres en midterrabat, som vil forhindre alle venstresving. Odense Kommunes Trafik- og mobilitetsplan forventes at medføre, at trafikken på Munkebjergvej, nord for Ring 2, vil falde.

 

Det rekreative område øst for skoven vil blive påvirket af støj, lige som der vil være en visuel påvirkning specielt fra lysanlæg langs vejen især i området udlagt som konkurrenceområde for Nyt OUH, hvis vejen etableres øst for skoven. Hvis vejen etableres vest for skoven, vil Kold College blive støjpåvirket i et vist omfang.

 

Det eksisterende stisystem vil i store træk blive fastholdt, idet der bliver etableret underføringer under Munkebjergvej sådan, at beboere og brugere på begge sider af Munkebjergvej også i fremtiden kan anvende det rekreative område.

 

Videre proces

Efter 2. offentlige høring indstilles kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport til godkendelse på baggrund af bearbejdning af de indkomne kommentarer. Indstillingen forventes at blive forelagt til politisk behandling i Odense Byråd den 26/10 2011.

Nyt OUH er midt i deres konkurrence, og udpeger et projektkonsortium i juni 2011. Herefter forventes det, at Nyt OUH kan konkretisere tidsplanen for byggeriet og deres vejbehov. Behovet er, at Nyt OUH har en færdig vej, når de begynder at bygge i 2013.

 

Vejdirektoratets tidsplan er, at tilslutningsanlægget er færdigt medio 2015. Vejdirektoratet skal fremrykke budgetter, såfremt tidsplanen til Nyt OUH skal overholdes. Nyt OUH ønsker en færdig vej i sommeren 2013. Det er aftalt, at der afholdes afklaringsmøde mellem Nyt OUH, Vejdirektoratet og Odense Kommune i juli – august 2011.

Økonomi

Økonomioverslag for Munkebjergvejs forlængelse er ca. 184.500.000 kr.

 

Procesmæssigt forventes det, at der skal anvendes i 2.000.000 kr. i 2011, 98.700.000 kr. i 2012 og 84.000.000 kr. i 2013.

 

Der udarbejdes senere en vejbidragssag.

 

Der er aftalt en udgiftsfordeling med Vejdirektoratet omkring eventuelt nyt tilslutningsanlæg. Økonomien til tilslutningsanlæg ved motorvej afholdes udelukkende af Vejdirektoratet.

Bilag

1. Forslag til tillæg nr. 24 til kommuneplanen 2009-2021 for Odense Kommune for forlængelse af Munkebjergvej. Ændring af kommuneplanområdet 4 og 5 (Forslag til tillæg nr 24 til kommuneplanen 2009-2021 for Odense Kommune for forlængelse af Munkebjergvej Ændring af kommuneplanområdet 4 og 5.pdf)

 

 

 



6. Forslag til lokalplan nr. 1-721, Carl Lunds Vej/Skibhusvej - boliger. Offentliggørelse

Åbent - 2011/007923

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger i Skibhuskvarteret i et område afgrænset af Skibhusvej, Carl Lunds Vej og mod syd af bebyggelsen ud mod Monbergsvej.

 

Lokalplanen omfatter et meget væsentligt historisk miljø i Odense. Der er tale om et vigtigt og fremtrædende eksempel på planlagt arbejderboligbebyggelse med en meget stærk havebylignende karakter. Det er den ældste del af et større boligområde, som A. P. Møller i 1918 lod opføre samtidigt med etableringen af Odense Staalskibsværft ved kanalen.

 

Områdets ejer ønsker at opføre nye familieboliger ved den eksisterende bebyggelse på Carl Lunds Vej/Skibhusvej.

 

Lokalplanen giver mulighed for, at der i forbindelse med den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse kan opføres 5 dobbelthuse. De nye boliger skal placeres, så de indpasses i det eksisterende bebyggelsesmønster, og skal tilpasses de bevaringsværdige bygningers arkitektur og udformning.

 

De eksisterende bevaringsværdige bygninger omfattes af et nedrivningsforbud og bestemmelser for vedligehold.

 

Områdets eksisterende parkeringsforhold optimeres og de grønne friarealer skal fortsat være sammenhængende.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender lokalplanforslag nr. 1-721, Carl Lunds Vej/Skibhusvej, boliger, vedtages til offentliggørelse i 8 uger, i henhold til planlovens bestemmelser.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af Skibhuskvarteret.

 

Områdets eksisterende bebyggelse ligger som dobbelthuse i 2 etager ud mod henholdsvis Carl Lunds Vej og Skibhusvej. Arealet mellem husene fremstår som et sammenhængende grønt areal med lave hække og fritvoksende træer.

 

Ud mod Carl Lunds Vej ligger bygningerne med små åbne forhaver og lave hække mellem bygningerne ud mod vejen. Mod Skibhusvej er der ligeledes små forhaver, som dog er afgrænset af lave hække.

 

Baghaverne havde fra byggeriets start funktion som urtehave og abildgård. Denne funktion kan stadig aflæses på havernes mange gamle frugttræer.

 

Bebyggelsen fremtræder på nuværende tidspunkt meget karakteristisk med bygningerne placeret ud mod vejen, og med en fast indbyrdes afstand og facadelinie.

 

De bevaringsværdige bygninger fremtræder enkle og meget præcise i deres formsprog. De er opført i røde teglsten og med røde vingetegl på taget og fremstår ensartede, men har hver deres små detaljer.

 

Der gives mulighed for, at der i det grønne fællesareal kan opføres 5 dobbelthuse i 2-2½ etager. Bygningerne placeres, så de indpasses i områdets eksisterende bebyggelsesmønster. Bygningerne skal opføres med samme volumen og materialeholdning, men med et nutidigt udtryk.

Der må ikke opføres garager, skure eller lignende mindre bygninger i lokalplanområdet.

 

Området skal fortsat have sammenhængende grønne arealer, og de nye bygninger skal derfor placeres som enkeltstående bygninger på den grønne flade.

 

De bevaringsværdige bygninger omfattes af bevarende bestemmelser, der sikrer deres arkitektoniske og kulturhistoriske fremtoning.

 

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

 

Området ligger i byzone.

 

Miljøvurdering

I henhold til Lov om miljøvurdering er der foretaget en screening af lokalplanforslaget. Det er i den forbindelse vurderet, at planen ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for en egentlig miljøvurdering.

 

Bæredygtighed

Gennem fortætning i byområdet bliver der et mindre udlæg af nye områder.

De nye boliger opføres ud fra et miljømæssigt bæredygtighedsprincip i materialer, der har en lang levetid og med en isolering, så energiforbruget minimeres.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

1. Lokalplanforslag nr. 1-721 Carl Lunds Vej mv (Lokalplanforslag nr. 1-721 Carl Lunds Vej mv.pdf)

 

 

 



7. Lokalplanforslag nr. 1-700 for området mellem Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade og Møllekajen, Odense Havn - "Pakhusbyen". Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2008/017047

 

Sagsresumé

Lokalplanen omfatter et af havnens mest interessante historiske miljøer, hvor der ligger pakhuse med store bevaringsværdier.

 

Lokalplanen giver mulighed for, at bygningerne kan ændre anvendelse til kontor og serviceformål mv. Der er særligt fokus på de bevaringsværdige bygninger, hvoraf flere er sikret mod nedrivning. Udvendige bygningsændringer reguleres med præcise bestemmelser for blandt andet facadeudformning og materialeanvendelse, så bygningernes særlige karakter fastholdes. Endvidere sikres det samlede havnemiljø, hvor områdets åbne karakter med pakhuse, kajarealer og belægning udgør en bevaringsværdig helhed.

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 6 indsigelser og bemærkninger.

 

Indsigelserne handler især om niveauet for bevaring af bygninger og kulturhistoriske spor. Generelt er der enighed om områdets bevaringsværdier og et ønske om at medvirke til at sikre disse. Ejere og projektudviklere ønsker blot en større frihedsgrad til at anvende bygningerne og udforme bygningernes facader. 

 

Odense Havn ønsker mulighed for fortsat havnedrift. Projektudviklere og ejere i området kommenterer principperne for parkering og ønsker mulighed for at kunne etablere butikker.

 

Der ønskes mulighed for at nedrive en bevaringsværdig bygning, siloen Sverigesgade 11. På byrådsmødet den 9/3 2011 vedtog byrådet derfor at sende et forslag til ændringer af lokalplanens bestemmelser i fornyet høring i 14 dage, som vil kunne imødekomme indsigelsen for Sverigesgade 11. Der er indkommet 2 bemærkninger i forbindelse med den fornyede høring.

 

Forvaltningen har i dialog med ejerne tilstræbt at finde det rigtige niveau for lokalplanbestemmelsernes detaljeringsgrad. På den ene side skal bestemmelserne sikre de unikke bygninger og omgivelser og på den anden side give ejerne mulighed for ny anvendelse og nyindretning af bygninger, som er opført til lager og pakhusformål.

 

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås flere af indsigelserne imødekommet, uden at det overordnede formål med lokalplanens bestemmelser mistes. Lokalplanen vil fortsat sikre det bevaringsværdige pakhusmiljø, de bevaringsværdige bygningers karakter og byggestil, vigtige kulturhistoriske elementer og offentlig adgang til området. Ejerne får en lidt større frihedsgrad i forhold til ombygning af de bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige, og lokalplanen giver mulighed for både bevaring og nedrivning af siloen Sverigesgade 11. De øvrige 5 bevaringsværdige bygninger er fortsat sikret mod nedrivning.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.                  Lokalplanforslag nr. 1-700 for området mellem Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade og Møllekajen, Odense Havn – ”Pakhusbyen”, vedtages endeligt.

b.                  Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået.

By- og Kulturudvalget anbefalede indstillingen, idet dog udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Jesper Kinch-Jensen, Per Berga Rasmussen og Jeanette Sandberg ikke kan anbefale overflytning af siloen Sverigesgade 11 til kategori B, men anbefaler, at den forbliver i kategori A og ikke kan nedrives.

 

Økonomiudvalget anmoder By- og Kulturudvalget om at undersøge de oplysninger, der er kommet frem. Rådmand Jane Jegind deltog ikke i Økonomiudvalgets møde.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget genoptog sagen. Efter drøftelse blev sagen udsat.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 6 indsigelser/bemærkninger. Efterfølgende er der afholdt fornyet høring om siloen Sverigesgade 11, hvor der indkom 2 bemærkninger.

 

Resumé af indsigelserne

 

Der er indkommet indsigelser/bemærkninger fra Byggeselskabet Olav de Linde, som ejer en del af områdets bygninger, fra Odense Havn, Byforeningen og fra enkelte virksomheder og deres rådgivere.

 

Bemærkningerne falder især inden for 4 kategorier:

 

1. Bygninger

Der ønskes generelt større frihedsgrader i forhold til ombygning og nedrivning. Dels for at øge brugsmulighederne, dels på grund af økonomiske omkostninger ved bevaring. Ejer af siloen Sverigesgade 11 gør indsigelse mod, at bygningen er optaget som bevaringsværdig i kategori A. Bygningen er dermed omfattet af nedrivningsforbud.

 

2. Områdets drift og brug

Odense Havn ønsker at sikre muligheden for fortsat havnedrift i perioden, indtil området er helt overgået til andre formål. Der er også bemærkninger vedrørende renovering af bolværker, affaldscontainere m.m.

 

3. Trafik og parkering

2 indsigere ønsker større mulighed for parkering på terræn.

 

4. Butikker

Flere ønsker butikker i området.

 

Indsigelser

  1. Byggeselskab Olav de Linde, Haubergsvej 1, 5000 Odense C
  2. Odense Havn, Londongade 1, Odense C
  3. Byforeningen for Odense v/Bo Vietz, Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M
  4. Nortex A/S, Havnegade 21, 5000 Odense C
  5. Archidea, Arkitekter m.a.a. på vegne af Jakob Jensen El a/s som ejer af Sverigesgade 15
  6. Archidea, Arkitekter m.a.a. på vegne af flere ejere i området

 

Den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11

 

  1. Byggeselskab Olav de Linde, Haubergsvej 1, 5000 Odense C
  2. Byforeningen for Odense v/Bo Vietz, Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M

 

1. Byggeselskab Olav de Linde

 

Byggeselskabet ejer flere af bygningerne i området. Selskabet har været inddraget i lokalplanarbejdet, men har fremsendt yderligere indsigelse mod nogle af lokalplanens bestemmelser, ligesom der er fremsendt en række bemærkninger til lokalplanarbejdet og lokalplanens redegørelse.

 

Forvaltningen har med udgangspunkt i den fremsendte indsigelse afholdt et afklarende møde med byggeselskabet.

 

Indsigelsen i hovedtræk:

 

Anvendelse

  1. Lokalplanens pkt. 3.1. Anvendelse. Der ønskes mulighed for butikker. Det bemærkes, at pakhusene egner sig fortræffeligt til dagligvare- og udvalgsvarebutikker mv., idet husene netop er bygget til opmagasinering. Det anføres endvidere, at investorerne i det udlagte Lokalcenter Havnen ikke er til stede, hvorfor man foreslår at indlemme lokalplanområde 1-700 i dette lokalcenter.
  2. Lokalplanens pkt. 3.2 Byggefelt C1 (Sverigesgade 9). Der gøres indsigelse mod bestemmelsen i lokalplanens pkt. 3.2 om, at byggefelt C1 (Sverigesgade 9) skal anvendes til parkeringshus.

 

Vej, sti og parkering

  1. Lokalplanens pkt. 5.3 – 5.9 Parkering. Byggeselskabet finder restriktionerne for parkering alt for stramme. Det er essentielt for en virksomhed, at den har egen parkering beliggende ved virksomheden. Der ønskes mulighed for parkering i min. den ene side af veje og stræder. Gerne således, at der kan parkeres på alle 4 sider af den enkelte bygning, afhængig af anvendelsen i stueetagen.

 

Bebyggelsens omfang og placering

  1. Lokalplanens pkt. 6.2 Generelle bestemmelser. Punktet ønskes ”blødt op” således, at det i de bevaringsværdige bygninger kategori A er muligt at foretage udvendig isolering og at etablere udvendige trapper og udvendig solafskærmning udenfor sokkelafgrænsning.
  2. Lokalplanens pkt. 6.4 (Sverigesgade 11) Der gøres indsigelse mod, at bygningen er optaget som bevaringsværdig i kategori A. Bygningen er dermed omfattet af nedrivningsforbud. Byggeselskabet oplyser, at siloen er i meget dårlig stand, at silorørene er meget tykke, og derfor vil det være meget bekosteligt at skære dem til, efterisolere osv. og umuligt at få et ombygningsprojekt til at hænge sammen økonomisk. Byggeselskabet ønsker mulighed for at nedrive bygningen og genopføre en ny bygning i samme formsprog.  Alternativt vil bygningen ikke blive udnyttet og vil kun blive vedligeholdt sikkerhedsmæssigt og langsomt forfalde.
  3. Lokalplanens pkt. 6.11 (Havnegade 19x). Ved eventuel nedrivning af silo ønskes mulighed for at opføre en ny bygning som eksisterende i ”silokarakter”.

 

Bebyggelsens ydre fremtræden

  1. Lokalplanens pkt. 7.2. (Havnegade 16). Der ønskes mulighed for at forøge lysindtag i facaden mod Havnegade.
  2. Lokalplanens pkt. 7.5 (Sverigesgade 16). Der ønskes mulighed for at udføre en muret skorsten/rygeovn samt ændre på vinduesformaterne.
  3. Lokalplanens pkt. 7.7 (Havnegade 19F/Malmøgade). Der ønskes mulighed for at udføre flere porthuller og vindueshuller og udbygge/ombygge tagetagen inkl. en tilbagetrukket tagterrasse. Endvidere ønskes mulighed for at kunne nedrive baghuse i gårdrum, og benytte arealerne til parkering.

 

Ubebyggede arealer

  1. Lokalplanens pkt. 9.1- 9.8 Beplantning m.v. Der ønskes større frihed til at udnytte gaderummets muligheder i forbindelse med beplantning, afskærmning, inventar osv.
  2. Lokalplanens pkt. 9.10 Affaldscontainere. Byggeselskabet finder, at lokalplanens bestemmelser om affaldshåndtering er uacceptable. Det anføres, at andre steder kan affald håndteres i mindre aflukker eller fælles udhuse på terræn.

 

Ad 1.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

  1. Ændringsforslaget imødekommes ikke. Lokalplanområdet ligger udenfor de i kommuneplanen fastlagte områder til butiksforsyning: Lokalcenter Havnen, bydelscenter Skibhus og bykernen. Det vil derfor være i strid med kommuneplanens detailhandelsbestemmelser at etablere butikker i ”Pakhusbyen”. Odense Kommune ser dog positivt på at tage bestemmelserne op til revision, fx på baggrund af en ny detailhandelsanalyse.
  2. Indsigelsen imødekommes, således at formuleringen ændres fra skal til kan.
  3. Ændringsforslaget imødekommes kun i mindre omfang. Det er en generel politik for hele byomdannelsesområdet, at havnen ikke må blive domineret af parkerede biler. Dette princip er overholdt i de hidtidige lokalplaner på havnen. Lokalplanen tillader parkering på terræn langs bygningers nord- og østvendte facader, som er de mest skyggebelastede arealer. Herved tillades mere parkering på terræn end i de fleste andre områder af havnen. En yderligere spredning af parkeringen vil være i modstrid med de overordnede planer for havnen. Lokalplanen ændres dog, således at der kan medregnes et vist antal P-pladser udenfor lokalplanområdet. Dog må disse ikke ligge mere end 200 m fra lokalplanområdet.
  4. Punktet ”blødes” lidt op. Bemærkningen kan imødekommes angående udvendig isolering af tag, medens udvendig bygningsisolering af facader vil betyde en markant ændring af de bevaringsværdige bygningers arkitektur. Nødvendige udvendige flugttrapper kan tillades, hvis de ikke kan etableres inde i bygningen. Udvendig solafskærmning kan ikke tillades på de bevaringsværdige bygninger (kategori A), hvis det slører bygningernes arkitektoniske udtryk. På de øvrige bygninger er det muligt.
  5. Indsigelsen imødekommes. Forvaltningen ser gerne bygningen bevaret, men vurderer, at det ikke er realistisk. Der er i den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11, ikke kommet nye synspunkter, der giver anledning til at ændre denne vurdering. Forvaltningen foreslår på denne baggrund at ændre lokalplanens bestemmelser således, at der gives mulighed både for bevaring og nedrivning af siloen Sverigesgade 11. I begge tilfælde stilles der særlige krav til bygningens udformning.

    Der foreslås følgende ændringer i lokalplanen: Bygningens kategori ændres fra bevaringsværdige bygninger, kategori A (Bygning A3) til bevaringsværdige bygninger kategori B (B3) - lokalplanens pkt. 6.1.

    Lokalplanens pkt. 6.4 og 7.4 ændres til:

    Bygningen skal, så vidt det er muligt, bevares.
    Såfremt siloen bevares og ombygges, skal ombygningen blandt andet bevare siloens særlige grundform, materialeudtryk og visse karakteristiske detaljer. Der må gerne tilføjes elementer, som udtrykker siloens nye funktion i et nutidigt formsprog.

    Såfremt bevaring ikke er mulig, skal den nye bygning i princippet opføres i samme volumen og med samme fodaftryk som den eksisterende silobygning. Fremstå som en bygning i hvid beton eller hvidt puds som det dominerende materiale. Fremstå med tydelige referencer til den nuværende silobygning, men med elementer, som udtrykker dens nye funktion i et nutidigt formsprog. Friholdes for mindre sidebygninger, der slører bygningens markante form og beliggenhed ud til den åbne plads mod nord. Transportrørene, som forbinder bygningen med bygning B2, skal bevares.

    På baggrund af bygningens markante beliggenhed stilles der i begge tilfælde krav om høj arkitektonisk kvalitet.

    Kortbilag og øvrige lokalplanbestemmelser vedrørende denne bygning konsekvensrettes som følge af ovenstående.
  6. Lokalplanen er ikke til hinder for, at nedrevne siloer kan genopføres i ”silokarakter”. Alle siloer med undtagelse af Sverigesgade 11 kan ombygges eller nedrives og erstattes af nybygning med samme volumen. Det er et formål med denne lokalplanbestemmelse, at nyt erstatningsbyggeri for de eksisterende siloer opføres med samme volumen, som de eksisterende siloer, for at videreføre ”Pakhusbyens” karakteristiske skalaforskelle og markante bebyggelser. Opførelse af kopier af nedrevne bygninger kan dog ikke anbefales, jf. ovenstående.
  7. Imødekommes. Lokalplanbestemmelse præciseres og justeres.
  8. Imødekommes. Tilbygning af en rygeovn er muligt, jf. lokalplanens pkt. 6.2: ”Uanset ovenstående kan byrådet give tilladelse til mindre arkitektoniske tilføjelser, som er nødvendige af hensyn til bygningens anvendelse.” Bestemmelsen i pkt. 7.5 om nye vinduespartier præciseres. 
  9. Imødekommes. Tagetagen kan udnyttes. Der skal tages højde for, at værn tilbagetrækkes fra facaden. Lokalplanbestemmelsen justeres. Det er muligt at nedrive baghuse i gårdrum og benytte arealerne til parkering med den gældende bestemmelse.
  10. Udearealerne ejes af Odense Havn. Lokalplanens retsvirkninger vedrører alene fremtidige dispositioner. Lokalplanen udløser således ikke handlepligt for ejer eller bruger af ejendommene. Lokalplanen bestemmer, at de ubebyggede arealer skal bevare deres åbne karakter. Der må ikke hegnes mellem ejendomme/bygninger i området mellem Havnegade og Møllekajen/ Østre kaj. Odense Kommune indgår gerne i dialog med Olav de Linde og havnen om udearealernes udformning, herunder også etablering af beplantning, byudstyr og belysning. Der skal tages udgangspunkt i Designguiden for Odense Havn tilpasset Pakhusbyens karakter.
  11. Indsigelsen imødekommes delvist. Lokalplanens bestemmelse har til formål at sikre en æstetisk god løsning, hvor indsamlingsmateriel til affald ikke er direkte synligt, og hvor områdets begrænsede areal ikke belastes af sekundære bygninger. Lokalplanens punkt 6.2 giver dog mulighed for mindre arkitektoniske tilføjelser. Punktet præciseres, så der står ”mindre arkitektoniske og bygningsmæssige tilføjelser”. Dette vil give mulighed for mindre udbygninger til fx affaldscontainere.

 

2. Odense Havn

 

Odense Havn har fremsendt nedenstående bemærkninger til planen, som forvaltningen efterfølgende har drøftet med havnens administration.

 

Lokalplanens formål og anvendelse

  1. Lokalplanens pkt. 1 At sikre bevaring af kajanlæg. Odense Havn gør opmærksom på, at kajmuren har en spuns af træ. Den er fra perioden 1915 – 1937, hvilket betyder, at den en dag skal fornyes – formentlig med en udvendig spuns. Odense Havn ønsker at vide om bestemmelsen betyder, at granitten skal flyttes og anvendes i en ”ny” kajmur.
  2. Lokalplanens pkt. 3.4 Område F. Odense Havn oplyser, at man ikke har interesse i, at området udlægges til friareal. Efterfølgende har man oplyst, at man er indforstået med, at området skal friholdes for bebyggelse, men ser gerne en bredere anvendelsesbestemmelse for området.
  3.  Lokalplanens pkt. 3.5 Kajarealerne. Odense Havn oplyser, at ophold og rekreative aktiviteter på kajarealer, der omfatter opstilling af borde, stole og andre elementer, der kan være til gene for havneaktiviteter, skal godkendes af Odense Havn i hvert enkelt tilfælde.

 

Vej, sti og parkering

  1. Lokalplanens pkt. 5.2. Offentlig adgang til kajarealer. Odense Havn oplyser, at så længe Odense Havn ejer Østre Kaj og Møllekajen, skal disse kunne anvendes til havnerelaterede formål, og Odense Havn kan derfor ikke garantere uhindret passage.
  2. Lokalplanens pkt. 5.4 Principper for anlæg af P-pladser. Odense Havn gør opmærksom på, at man har indgået lejeaftale med nogle af bygningsejerne i lokalplanområdet om parkering på vejareal langs bygningerne. De benyttede parkeringsarealer er ikke alle omfattet af lokalplanens arealudlæg til parkering, kortbilag 2. Umiddelbart har disse lejere ikke anden mulighed end at parkere på de førnævnte områder. Det er vigtigt for Odense Havn, at det i lokalplanen sikres, at havnens lejere har mulighed for at parkere i forbindelse med lejemålet. Odense Havn vil derfor anmode Odense Kommune om at genoverveje parkeringsplanen, således at havnens lejere også efter lokalplanens ikrafttræden kan drive den virksomhed, de gør i dag.

 

Bebyggelsens omfang og bebyggelsens ydre fremtræden

f.       Lokalplanens pkt. 6 og 7. Odense Havn bemærker, at det skal sikres, at hele havnen fortsat kan blive betjent af kørende høj trafik. Af samme grund skal diverse eventuelle ombygning af transportbånd godkendes af Odense Havn.

 

Ubebyggede arealer

  1. Lokalplanens pkt. 9.4. Jernbanespor. Odense Havn mener, at det er uhensigtsmæssigt at bevare banesporene. Odense Havn modtager en del klager over disse jernbanespor fra blandt andet cyklister, der vælter, og truckførere på grund af ustabil transport af gods.
  2. Lokalplanens pkt. 9.7 og 9.8 Område F. Odense Havn oplyser, at området er blevet beplantet og indrettet til ophold for at forskønne området, indtil området en dag bebygges. Beplantningen er ikke udført efter principperne i Designguiden for Odense Havn.
  3. Lokalplanens pkt. 9.10 Affaldscontainere. Odense Havn bemærker, at skibsaffald håndteres med mobile affaldscontainere, der placeres ved skibsside. Disse containere kan og skal ikke skjules – skibsmandskabet skal ikke være i tvivl om, hvor affaldet skal afleveres. Der skal derfor indskrives en undtagelse herom. Håndtering af skibsaffald er en del af den almindelige havnedrift.

 

Grundejerforening

  1. Lokalplanens pkt. 10 Grundejerforening. Odense Havn oplyser, at det er uhensigtsmæssigt med et ordensreglement for skibe for hvert lokalplanområde. Kajstrækninger, der ikke ejes af Odense Havn, bør administreres af Odense Kommune eller af 1 havneforening. Sikring af vanddybden kan fx blive en betydelig omkostning for en enkelt grundejerforening og bør sammenkøres for hele inderhavnen. Denne havneforening kan evt. bestå af repræsentanter fra diverse grundejerforeninger tilknyttet havneområdet.

 

Ad 2.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

  1. Det foreslås at ændre formuleringen i lokalplanens formål og pkt. 9.3 således, at der ved nødvendig reparation af kajmur og hammer kan anvendes den mest optimale tekniske løsning, dog således, at hammer bevares, eller genetableres i granit.  
  2. Det er vigtigt at fastholde dette område ubebygget som en ressource for områdets kommende byliv. Området vil med tiden få en funktion som et ”åndehul” i den tætte bebyggelse med et flot åbent kig mod Næsbyhoved Skov ud over svajebassinet. Det foreslås at tilføje lokalplanens pkt. 3.4 og 9.7 en formulering, der giver mulighed for en bredere anvendelse af arealet til fx midlertidige aktiviteter.
  3. Pkt. 3.5 tilføjes en formulering om, at Odense Havn i hvert enkelt tilfælde skal godkende opstilling af inventar og byudstyr mv.
  4. Lokalplanens pkt 5.2 tilføjes en formulering omkring den offentlige adgang til havnepromenaden: ”I særlige tilfælde kan der foretages midlertidig hegning i forbindelse med almindelig havnedrift.”
  5. Lokalplanen er ikke til hinder for, at eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte. P-pladser, der var lovlige ved anlæggelsen, kan med andre ord stadig anvendes af de nuværende lejere. Det er en generel politik for hele byomdannelsesområdet, at havnen ikke må blive domineret af parkerede biler. Dette princip er overholdt i de hidtidige lokalplaner på havnen. Det foreslås at fastholde lokalplanens fremtidige arealudlæg til parkering.
  6. Bemærkningen tages til efterretning, og lokalplanen tilføjes en oplysning herom.
  7. Områdets karakter af industrielt havnemiljø tegnes ikke blot af bygninger, men også af kraner, bolværker, jernbanespor, fortøjningsringe osv. Pakhusområdet er et ganske særligt område, hvor kulturhistorien har stor betydning for områdets kvalitet. Jernbanesporenes forløb har medvirket til at forme havnearealet og bygningerne. Dette ses fx tydeligt, hvor Møllekajen og Sverigesgade mødes og tilsvarende Sverigesgade/Havnegade. Der findes gode eksempler fra andre byer, hvor jernbanespor er bevaret og har fået en ny funktion som asfaltbelagt cykelsti, eller som en særlig ganglinie over de ellers ujævne toppede brosten. Det foreslås at ændre lokalplanens pkt. 9.4 til: ”Jernbanespor på Østre Kaj og Møllekajen skal bevares. Øvrige spor skal så vidt muligt bevares. Sporene kan tilpasses belægningen med henblik på at opnå øget brugsværdi af arealet og sikkerhed for cyklister og fodgængere”.
  8. De tiltag, Odense Havn har gjort på området, er fortsat lovlige efter lokalplanens vedtagelse. Fremtidige omlægninger skal følge lokalplanens intentioner for området. Området friholdes for bebyggelse, men anvendelsesbestemmelserne foreslås udvidet, så arealet kan benyttes til fx forskellige midlertidige aktiviteter.
  9. Bemærkningen tages til efterretning. Lokalplanens pkt. 9.10 tilføjes en bestemmelse om, at midlertidige mobile affaldscontainere i forbindelse med håndtering af affald fra skibe er tilladt.
  10. Odense Havns bemærkninger tages til efterretning. Lokalplanens bestemmelse om grundejerforeninger har til hensigt at sikre varetagelsen af områdets fælles interesser som fx etablering og drift af fælles friarealer, veje, belysning, fra det tidspunkt, hvor Odense Havn ikke længere varetager dette som grundejer. Det foreslås at justere formuleringen i lokalplanens pkt. 10.3 således, at de havnerelaterede forhold som bolværker, havnebassiner mv. udtages af bestemmelsen.

 

3. Byforeningen for Odense

 

Byforeningen er enig i de udpegede bevaringsværdige bygninger og udpegningen af bygninger, som må rives ned og erstattes af nye.

 

Med hensyn til de bevaringsværdige bygninger stiller Byforeningen sig dog uforstående over for den noget rigide trang til at bevare alt, som det er. Hvis bygningen i fremtiden skal rumme mennesker i stedet for korn, skal der naturligvis sættes de nødvendige vinduer i bygningen. Da bygningerne er opført med en praktisk robusthed for øje, vil en sådan ombygning være helt i stedets ånd. Med en dygtig hånd kan bygningerne fremover endda blive endnu smukkere og endnu mere historiefortællende end i dag.

 

Byforeningen finder det aldeles absurd, at nogle bygninger kun må bruges til parkering, mens parkering på vejene i området skal begrænses. Foreningen finder det underligt, at nye bygninger skal have samme volumen og højde som dem, de erstatter, og spørger om begrundelsen herfor.

 

Byforeningen mener, at lokalplanforslaget rummer for mange restriktioner og for lidt opfordring til leg og eksperimenter.

 

Ad 3.

 

Byforeningens bemærkninger foreslås delvist imødekommet med oplysning om, at lokalplanen tilstræber at sikre, at de særligt bevaringsværdige bygninger i så høj grad som muligt bevarer deres originalitet og særpræg efter ombygning og ændret anvendelse. Et eksempel herpå er det nyligt ombyggede Odense Ny Silopakhus, Sverigesgade 5.

 

Lokalplanen forholder sig individuelt til hver enkelt bevaringsværdig bygning. Lokalplanens bestemmelser er kun restriktive for de 6 særligt bevaringsværdige bygninger (kategori A). For kategori B bygninger er der vide rammer, og bygninger i kategori C kan nedrives eller opføres i ny form.

 

Odense Kommune er opmærksom på, at der kan være behov for at tydeliggøre visse af formuleringerne for at undgå misforståelse ved fortolkning af bestemmelserne, ligesom kommunen vil lempe visse af bestemmelserne for at give en større frihedsgrad.

 

Lokalplanens krav om, at der skal etableres et parkeringshus på ejendommen Sverigesgade 9, ændres til en mulighed.

 

4. Nortex A/S, Havnegade 21

 

Virksomheden oplyser, at man i dag driver en butik fra lokalerne, som henvender sig til private forbrugere. Virksomheden planlægger at udvide de aktuelle butiksarealer, hvorfor man er meget imod, at butiksarealet begrænses til 200 m2. Man ønsker desuden at sælge produkter fremstillet af andre end virksomheden selv.

 

Der ønskes mulighed for at opføre boliger på matrikel 10az.

 

Der ønskes bedre mulighed for at skilte. Man kan derfor ikke acceptere nogen form for begrænsninger i skiltningen.

 

Det er desuden virksomhedens opfattelse, at man skal undlade at indføre unødvendige begrænsninger til skade for erhvervsdrivende i området, da der er tale om et ældgammelt erhvervsområde.

 

Ad 4.

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

Ifølge Odense Kommunes detailhandelsbestemmelser, kan der ikke tillades butiksstørrelser over 200 m2 i denne type områder.

 

På grund af støjforholdene fra omkringliggende virksomheder er det ikke muligt at opføre boliger inden for lokalplanens område.

 

I erkendelse af, at havnen er et ret robust område, giver lokalplanens bestemmelser forholdsvis vide rammer for skiltning i forhold til fx skilte- og facadelokalplanen for bymidten. Det vurderes dog, at en ureguleret skiltning ikke er i overensstemmelse med Odense Kommunens intentioner om at bevare noget af områdets havne- og industrikarakter.

 

5. Archidea, på vegne af Jakob Jensen El a/s

 

På vegne af Jakob Jensen El a/s, der ejer bygningen Sverigesgade 15, gøres indsigelse mod bestemmelserne i punkt 6.12 vedrørende byggefelt C2, der foreskriver 1 etage.

 

Der ønskes mulighed for at bebygge grunden i 2 etager, men stadig som et relativt lavt pakhus, der anerkender, at pakhusstemningen bliver viderebragt. Eksisterende bygning er 8,5 m høj. En eventuel kommende bygning er skitseret til 11 m.

 

Indsigelsen er vedhæftet et skitseforslag til ny bygning.

 

Ad 5.

 

Indsigelsen foreslås imødekommet og lokalplanbestemmelserne konsekvensrettet på de relevante punkter.

 

6. Archidea på vegne af flere ejere i området

 

På vegne af flere unavngivne ejere i området ønskes der mulighed for at etablere butikker i området.

 

Ejerne mener, at Odense Kommune bør overveje at skabe det planmæssige grundlag for, at ”Pakhusbyen” kan indeholde butikker og dermed kan udvikle sig til den multifunktion, som byrådets vision for havnen beskriver.

 

Ad 6.

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

Lokalplanområdet ligger udenfor de områder, der er i kommuneplanen er fastlagt til butiksforsyning: Lokalcenter Havnen, bydelscenter Skibhus og bykernen. Det vil derfor være i strid med den gældende kommuneplans detailhandelsbestemmelser at etablere butikker i ”Pakhusbyen”. Odense Kommune ser dog positivt på at tage bestemmelserne op til revision, fx på baggrund af en ny detailhandelsanalyse.  

 

Den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11

 

7. Byggeselskab Olav de Linde

 

Byggeselskab Olav de Linde er tilfreds med de foreslåede ændringer, da de skaber et bedre fundament for at kunne udnytte siloen.

 

Byggeselskabet foreslår, at bestemmelse 7.4 ikke dikterer en bestemt størrelse eller format af vinduer uden hensyn til den fremtidige anvendelse, og at man i det givne tilfælde sagsbehandler facadeudtrykket, når der foreligger et projekt. Dermed kan man i fællesskab finde den bedste løsning med hensynstagen til både det arkitektoniske udtryk, siloens historie, de indre lysforhold og ikke mindst økonomi og de fremtidige lejere.

 

Byggeselskabet orienterer endvidere om, at man har navngivet selskabets ejendomme DOK 5000 og foreslår, at ”Pakhusbyen” erstattes af denne betegnelse.

Ad 7.

 

Bemærkningen vedrørende bestemmelserne tages til efterretning. Den ovenfor foreslåede ændring af lokalplanen under pkt.  Ad 1. e., imødekommer byggeselskabets bemærkninger.

 

Bemærkningerne om at erstatte områdebetegnelsen ”Pakhusbyen” med ”DOK 5000” imødekommes ikke.

 

”Pakhusbyen” er blot en karakteristik af området, som benyttes til at beskrive områdets særlige karakter i forbindelse med lokalplanlægningen.

 

Byggeselskab Olav de Linde kan frit benytte DOK 5000 til selskabets egne bygninger, idet Odense Kommune har en praksis, hvor man ikke skal godkende, hvad en ejer kalder sin bebyggelse, så længe det ikke drejer sig om den officielle adressebetegnelse. Adressebetegnelsen skal bestå af et vejnavn og husnummer. Forvaltningen har administrativt meddelt dette til byggeselskabet.

8. Byforeningen for Odense

 

Byforeningen for Odense opfatter siloen i Sverigesgade 11 som bevaringsværdig. Siloen er både rig på detaljer og smukt proportioneret, hvilket gør det vanskeligt at ”bygge videre” på den. Modsat de andre bygninger i området (og siloer med mindre detaljeringsgrad) vil etablering af vinduesåbninger og tilbygninger virke anmassende og fremmede for helhedsindtrykket.

 

Byforeningen har forståelse for dilemmaet. Bygningen fungerer godt som silo, men er ubrugelig til andre formål.

 

Hvis det viser sig umuligt at bevare siloen, synes byforeningen, at det skal være muligt at opføre en nutidig bygning på dette sted.

 

Ad 8.

 

Bemærkningen imødekommes delvist. Den ovenfor foreslåede ændring af lokalplanen under pkt.  Ad 1. e., imødekommer til en vis grad byforeningens bemærkninger.

 

Lokalplanændringen har dog det formål, at en eventuel ny bygning i et nutidigt formsprog skal fremstå med tydelige referencer til den nuværende silobygning.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag 1-700 for området mellem Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade og Møllekajen - "Pakhusbyen" (Lokalplan 1-700 Pakhusbyen - endelig med kort.pdf)

 

 

 

8. Revision af "tag over hovedet garanti" for studerende

Åbent - 2011/056520

 

Sagsresumé

Byrådet vedtog i 2002 en ”tag over hovedet garanti” for studerende i Odense. Efter studiestart i 2010 har By- og Kulturforvaltningen evalueret ordningen i samarbejde med boligorganisationerne i Odense. På baggrund af evalueringen foreslås det, at en ansøger kan angive et huslejeloft og stadig være omfattet af garantien.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender følgende ændringer vedrørende Odense Kommunes ”tag over hovedet garanti”:
 

a.      Boligsøgende kan vælge at angive et huslejeloft minimum 2.800 kr. eksklusiv forbrug, og stadig være omfattet af garantien.

b.      By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til, efter samråd med boligorganisationerne, at justere beløb, tidsfrister mv. i overensstemmelse med den almindelige prisudvikling og lignende.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i 2002 en ”tag over hovedet garanti”. Garantien gælder for unge mellem 18 og 30 år, der begynder på en uddannelse i Odense og bor udenfor Odense Kommune. Hvis de ikke bliver tilbudt en bolig, henviser boligorganisationerne dem til Odense Kommune, som tilbyder dem en midlertidig bolig i tre måneder.

Det forudsættes, at den unge har gjort en aktiv indsats for at få en bolig, er skrevet op til alle boliger på www.studiebolig-odense.dk og ikke har afslået en tilbudt bolig.

 

Garantien har kun været anvendt i meget begrænset omfang frem til 2010. I 2010 blev den anvendt i 15 tilfælde, hvilket er højere end de foregående år tilsammen. I alle tilfældene blev den studerende tilbudt en permanent bolig indenfor tre måneder.

På baggrund af erfaringerne har By- og Kulturforvaltningen evalueret ordningen sammen med boligorganisationerne. Evalueringen gav sig udslag i følgende betragtninger.

 

Ungdomsboliger i Odense koster op til ca. 4.000 kr. Som garantien er nu, skal man acceptere alle tilbud uanset pris. Unge risikerer derfor at blive afvist fra garantien, hvis de bliver tilbudt en bolig, de ikke har råd til.

 

Det er kun i august-oktober, at det kan være vanskeligt at få en ungdomsbolig.

 

Foreslåede justeringer

·         For at undgå at unge bliver afvist fra ordningen på grund af for høj husleje, foreslår By- og Kulturforvaltningen, at der indføres mulighed for at angive et huslejeloft på minimum 2.800 kr. plus forbrug.

·         For at sikre fleksibilitet, foreslås det at By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til at justere tidsfrister og huslejemaksimum i samarbejde med boligorganisationerne.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

Ingen bilag.

 

9. Omdannelse af Christmas Møller kollegiet til almene ungdomsboliger

Åbent - 2010/118780

 

Sagsresumé

Christmas Møller Kollegiets Fond har ansøgt om omdannelse af fondens ejendom Christmas Møller Kollegiet på Landbrugsvej til almene boliger. Kollegiet ønskes videreført som en afdeling i Boligforeningen Kristiansdal.

 

Kollegiet ønskes omdannet med henblik på at få mulighed for at søge om støtte til renovering/ombygning, jf. almenboliglovens § 100.

 

Kommunen skal godkende omdannelsen, for at den kan træde i kraft.

 

I forbindelse med omdannelsen af kollegiet vil fonden blive afviklet.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender omdannelse af Christmas Møller Kollegiet til en almen boligafdeling i Boligforeningen Kristiansdal med virkning fra 1/7 2011

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

Christmas Møller Kollegiet er opført i 1987 med støtte fra Det Borgerlige Byggeselskabs Legat. Kollegiet ligger på Landbrugsvej. Kollegiet administreres som en erhvervsdrivende fond, og er i dag ikke underlagt kommunalt tilsyn.

 

Kollegiets består af 48 1-værelses kollegieboliger med delte køkkener og badeværelser. Det har i en årrække ikke været muligt at leje værelserne ud til andre end udvekslingsstuderende. Kollegiets bestyrelse vurderer, at det ikke er muligt at renovere kollegiet til en nutidig standard uden ekstern økonomisk støtte.

 

Bestyrelsen ønsker derfor, at kollegiet omdannes til almene boliger, med henblik på at opnå mulighed for støtte indenfor de støttemuligheder, der fremgår af almenboligloven, herunder især almenboliglovens § 100.

 

By- og Kulturforvaltningen har været i dialog med kollegiets bestyrelser om, hvordan kollegiets fremtidige drift sikres bedst muligt. Der er enighed om, at driften bedst sikres ved, at kollegiet fusionerer med en eksisterende almen boligorganisation. Bestyrelsen har herefter taget kontakt til mulige samarbejdspartnere, og besluttet, at indlede samarbejde med Boligforeningen Kristiansdal.

 

Omdannelsen sker i overensstemmelse med Bekendtgørelse om omdannelse af selvejende institutioner til almene boligorganisationer. I overensstemmelse med bekendtgørelsen, er der indhentet en vurdering fra Landsbyggefonden af kollegiets driftsøkonomi, og fusionen er godkendt af repræsentantskabet i Boligforeningen Kristiansdal.

 

Kommunen er efter bekendtgørelsen forpligtet til at godkende omdannelsen med mindre helt særlige hensyn taler imod.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

Ingen bilag.

 

10. Tillæg til anlægsbevilling vedrørende Trafik- og Mobilitetsplan/Kvarterplan inkl. Cyklisternes By til nyindretning og ombygning af Odense Banegård Center

Åbent - 2011/066240

 

Sagsresumé

Odense Byråd vedtog som del af budget 2009 at stille midler til rådighed for byudvikling og infrastruktur, herunder implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen/Kvarterplanen.

 

Implementeringen heraf er i gang, og dette dagsordenspunkt omfatter:

 

·         Frigivelse af midler til projektering og etablering af nyt Odense Banegård Center (OBC)

·         Omprioritering af midler til analyseprojekt for forberedelse af Ørbækvej til letbane- og busdrift.

 

OBC-projekt:

 

Sammen med tilsagn om støtte fra Trafikstyrelsens ”Fremkommelighedspulje” og ”Passagerpulje”, Vejdirektoratets ”Cykelpulje” og finansiel medvirken fra DSB, FynBus og Region Syddanmark vil bevillingen indebære, at OBC kan omdannes til en moderne, sikker og velfungerende terminal, der også er fremtidssikret til letbanedrift på Østre Stationsvej.

 

Midlerne anvendes til ombygning af busterminalen syd for skinnelegemet og koncentration af busser, flytning af hyrevogne til nord for skinnelegemet, etablering af flere cykelparkeringspladser under tag – indførelse af bedre fast og dynamisk information – og etablering af pendlerparkeringsplads – i alt 4.900.000 kr.

 

Analyseprojekt for Ørbækvej:

 

Analyser til afvikling af bustrafikken på Ørbækvej fra Nyborgvej til Niels Bohrs Allé i perioden indtil letbanedrift. Placering af letbanetracé på Ørbækvej indgår i analysearbejdet.

 

Der er tidligere frigivet 900.000 kr. til midlertidige flytning af hyrevogne og ombygninger af OBC.

 

Da Trafikstyrelsens hurtige tilsagn om støtte betyder, at der ikke igangsættes midlertidige løsninger ønskes 571.000 kr. anvendt til analyser af afvikling af bustrafikken i perioden indtil letbanedrift. Derfor søges om omprioritering af midlerne fra OBC til Ørbækvej-analysen.

 

Der ansøges om tillæg til anlægsbevilling i 2011 på udgifter 11.870.000 kr. og indtægter 6.970.000 kr., som finansieres af fremrykning af rådighedsbeløb fra 2013.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender  

 

a.      de beskrevne projekter igangsættes

b.      af det afsatte rådighedsbeløb i 2013 på 12.481.037 kr. på budgetområde 1.2 Fællesudgifter, overflyttes der 4.900.000 kr. til 2011

c.      der frigives tillæg til anlægsbevilling ”Trafik- og Mobilitetsplan/Kvarterplan”, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik på 4.900.000 kr. som udgiftsbevilling med 11.870.000 kr. og indtægtsbevilling med 6.970.000 kr. med forbrug i 2011. Tillægget finansieres af ovenstående fremrykkede rådighedsbeløb.

 

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

Odense Banegård Center

Overslag 4.000.000 kr.

 

By- og Kulturforvaltningen har sammen med FynBus og DSB arbejdet med at finde forbedrede løsninger for sikkerheden, trafik-flowet og trygheden på Odense Banegård Center (OBC). Netop sikkerheden og de uhensigtsmæssige omstigningsforhold har været genstand for meget kritik.

 

Trafikstyrelsen har med midler fra "Passagerpuljen" støttet et analyseprojekt til omdannelse af terminalforholdene ved Odense Banegård Center. Der arbejdedes med forbedrede forhold ved busstoppesteder, for cykler og gående, hyrevogne - og en forbedret information og henvisning i forbindelse med omstigninger mellem trafikmidlerne.

 

Projektet har resulteret i et planforslag, som aktuelt har opnået støtte til gennemførelse fra Trafikstyrelsens "Fremkommelighedspulje", "Passagerpulje" og Vejdirektoratets "Cykelpulje". Derudover har DSB, FynBus og Region Syddanmark givet tilsagn om økonomisk støtte til dele af projektet.

De enkelte planelementer og finansieringen er beskrevet nedenfor.

 

Cykler, bus og Taxaforhold.

Fra "Fremkommelighedspuljen" har Trafikstyrelsen givet tilsagn til Odense Kommune om støtte på i alt 2.400.000 kr. til ombygning af busperroner syd for skinnelegemet og omdannelse af de tidligere rutebilstationsarealer nord for skinnelegemet til hyrevognsdepot og -kaperrække, cykelparkering og pendlerparkering til biler.

Formålet er at sikre en mere hensigtsmæssig afvikling af bustrafikken og for kunder en mere sikker afvikling, sikre bedre cykelparkeringsforhold og skabe en mere hensigtsmæssig og logisk afvikling af hyrevognstrafikken.

Odense Kommunes bidrag til projektets gennemførelse udgør ligeledes 2.400.000 kr. - og DSB bidrager med 3.170.000 kr. til projektets gennemførelse.

 

Ny information

Fra "Passagerpuljen" har Trafikstyrelsen givet tilsagn til Fynbus om støtte på i alt 2.750.000 kr. til ny, forbedret fast skiltning til og fra tog, busser og hyrevogne - og indførelse af dynamisk information med realtidsanvisning af bustider forskellige steder i centret.

 

Formålet er dels at sikre en bedre fast skiltning og henvisning til og fra de forskellige busruter og øvrige trafikmidler, dels at indføre realtidsinformation med anvendelse af moderne ITS-løsninger.

Både Region Syddanmark og FynBus bidrager med henholdsvis 300.000 kr. og 725.000 kr. til projektets gennemførelse. Odense Kommune bidrager med 500.000 kr. til projektets gennemførelse.

 

Cykelparkeringshus, Adamsgade.

Fra "Cykelpuljen" har Vejdirektoratet givet tilsagn om støtte på 1.400.000 kr. til opførelse af cykelparkeringshus ved Adamsgade - umiddelbart øst for OBC.

Odense Kommune bidrager med 2.000.000 kr. til cykelhusets opførelse fra anlægsbevillingen med midler under "Cyklisternes By" i ”Trafik- og Mobilitetsplanen/Kvarterplanen”.

 

En gennemførelse af projektet vil kvalitetsmæssigt og sikkerhedsmæssigt løfte OBC væsentlig - og bidrage til centrets omdannelse til en mere moderne og velfungerende trafikterminal - og en bedre benyttelse af tog, bus, hyrevogne og cykler til og fra centret.

Samtidig vil centret også kunne fungere i en fremtidig situation med letbanedrift på Østre Stationsvej.

 

 

Ørbækvej

Overslag 571.000 kr.

 

Der gennemføres analyser af busfremkommeligheden på Ørbækvej. Den kollektive trafiks afvikling i gaderummet og muligheder for krydsende færdsel analyseres.

Analyserne tager højde for, at strækningen fra 2018 kan afvikle letbanekørsel.

 

Trafikstyrelsens "Fremkommelighedspulje" er ansøgt om støtte til projektet, og der er givet tilsagn om finansiel støtte på 571.000 kr., svarende til Odense Kommunes eget bidrag.

 

Projektet er igangsat, og finansieres via de allerede frigivne midler (900.000 kr.) til midlertidige foranstaltninger ved omdannelsen af Odense Banegård Center.

 

 

Samlet økonomisk oversigt

Odense Kommunes andel af de 3 projekter i forbindelse med omdannelsen af Odense Banegård Center udgør i alt 4.900.000 kr. Heraf er tidligere frigivet 900.000 kr. til en midlertidig løsning for hyrevogne og ombygning af busperroner.

 

Med Trafikstyrelsens hurtige tilsagn om økonomisk støtte til de 3 projekter kan den endelige udformning komme på plads allerede i indeværende år, hvorfor de tidligere frigivne midler indgår i den samlede projektfinansiering, og udarbejdelse af fremkommelighedsanalyse på Ørbækvej. 

 

Økonomi

Oversigt over projektets økonomi m.v.

 

Tekst

2011

2012

2013

Afsat rådighedsbeløb 2011 – 2013

budgetområde 1.2

Fællesudgifter,

anlægsprojekt ”Kanalforbindelsen/Kvarterplanen”

 

Overflytning af rådighedsbeløb

 

Ekstern finansiering:

Fremkommelighedspuljen

DSB

Vejdirektoratet






618


4.900.000


2.400.000
3.170.000
1.400.000






-4.432.532






12.481.037


-4.900.000

Korrigeret budget

11.870.618

-4.432.532

7.581.037

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling ”Trafik- og Mobilitetsplan/Kvarterplan”



11.870.000

 

 

Restbudget

618

-4.432.532

7.581.037

 

Fremrykning af 4.900.000 kr. vil medføre et midlertidigt kassetræk i 2011.

 

Projektet Ørbækvej – busfremkommelighed/letbanetracé – udgift 571.000 kr. finansieres af tidligere meddelt bevilling, ”Trafik- og Mobilitetsplan/Kvarterplan”

 

Bilag

Ingen bilag.

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


15. Forsøg med 30 minutters gratis parkering på udvalgte betalingspladser

Åbent - 2011/064610

 

Sagsresumé

Der er et generelt ønske fra både borgere, politikere og erhvervsdrivende om at forbedre parkeringsforholdene i midtbyen. Der er derfor blevet udformet en parkeringsstrategi for byen, der med strategi og konkrete handlinger skal forbedre dette.

Et af de konkrete forslag er et forsøg med 30 minutters gratis parkering på udvalgte kommunale betalingspladser. Hensigten er at gøre betalingspladserne mere fleksible og tilgodese de korte ærinder. Ordningen vil formentlig have indflydelse på parkeringssøgetrafikken, så denne bliver større end i dag. Derfor etableres ordningen som et forsøg fra juli til og med udgangen af 2011, hvorefter forsøget evalueres.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender forsøg i 2 områder med 30 minutters gratis parkering i city.

Beslutning

By- og Kulturudvalget udsatte sagen.

 

Sagsfremstilling

Til forsøgsordningen med 30 minutters gratis parkering er der valgt 2 områder, som begge ligger meget centralt i byen. Det ene område er Slotsgade, som i dag har tidsbegrænset parkering og derfor vil åbne op med den nye mulighed for at parkere gratis. Det er tidligere af By- og Kulturudvalget besluttet at konvertere tidsbegrænsede parkeringspladser i centrum til betalingsparkering, heriblandt Slotsgade. Beslutningen blev truffet den 25/8 2009.

 

Det andet er et område ved Filosofgangen, hvor der i dag er betalt parkering og som derfor kan bruges som reference. På bilag 1 er begge områder angivet med rødt.

 

Rent praktisk vil gratis parkeringen foregå i stort set samme stil som almindelig betalt parkering. Man benytter parkeringsautomaterne til at trække ”gratis billetten”, som man så placerer i forruden af bilen. Ved træk af gratis billet, skal bilens registreringsnummer indtastes som kontrol for politiets parkeringsvagter. Det vil kun være muligt at foretage én gratis parkering om dagen i bil.

 

Forsøget er tænkt til at køre fra primo juli og resten af 2011, hvor det så vil blive evalueret med henblik på enten at udvide ordningen eller fjerne den.

 

Evalueringen vil blive baseret på de tilbagemeldinger som borgere, erhvervsdrivende eller andre måtte bidrage med. Ud fra referenceområdet, vil man også se på, hvordan mønsteret i parkeringer er blevet ændret. Dertil vil den blive evalueret på de trafikmæssige og økonomiske forhold.

 

Fordele og ulemper kort beskrevet:

 

Fordele:

·         Mere fleksibel parkering.

·         Mulighed for gratis korttidsparkering i betalingsområde.

 

Ulemper:

·         Risiko for øget parkeringssøgetrafik.

·         Mindre omsætning fra parkeringsautomater, svarende til omsætning fra korttidsparkeringer.

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser afhænger af, hvor mange der vil bruge ordningen. Man må dog forvente en nedgang i omsætningen fra parkeringsautomaterne, svarende til omsætningen fra korttidsparkeringerne. For det eksisterende parkeringsområde i forsøget (Filosofgangen) med betalt parkering etableret, er nedgangen i omsætningen i forsøgsperioden vurderet til 25.000 kr. Denne mistede indtægt vil dog blive opvejet af nye indtægter fra Slotsgade, da der her ikke tidligere har været betalt parkering. Derfor forventes der samlet set ingen tabt fortjeneste for forsøget.

Bilag

1. Kort over de 30 min. gratis parkeringspladser (30 min gratis p kort.pdf)

 

 

 

16. IFLA World Congress – Puerto Rico

Åbent - 2011/077329

 

Sagsresumé

IFLA konferencen afvikles i år i perioden fra den 11/8 til den 18/8 2011 i Puerto Rico.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der er politisk deltagelse i konferencen.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkendte, at Anders W. Berthelsen og Steen Møller deltager i IFLA konferencen.

 

Sagsfremstilling

Den årlige verdenskonference for biblioteker og informationscentre er den markant største internationale begivenhed inden for biblioteksverdenen.

 

Konferencen afholdes af IFLA (International Federation for Library Associations and Information Institutions. IFLA er en international biblioteksforening, der har biblioteksforeninger, biblioteker og andre biblioteksinstitutioner som medlemmer. IFLA har tre mål: Foreningen vil fremme biblioteker og informationsservicer af et højt niveau, øge forståelsen for, hvor vigtigt det er med gode biblioteks- og informationsservicer og repræsentere medlemmernes interesser i hele verden.

 

Medlemmerne af IFLAs sektioner arbejder via mail, telefon og møder. Det største og vigtigste møde er foreningens årlige konference. På disse konferencer mødes medlemmerne for at få nyt fagligt input, og de, der er aktive i sektionerne, præsenterer det arbejde, de har lavet i årets løb og diskuterer det videre arbejde. 

 

Konferencen samler hvert år omkring 4.000 deltagere fra hele verden og fra alle grene af forskellige bibliotekstyper- og specialer. I de senere år er der begyndt også at deltage (kultur)politikere især fra de vestlige lande i takt med, at især folkebibliotekernes rolle og opgaver i lokalsamfundet i stigende grad er sat på dagsordenen.

 

Tilsvarende er bibliotekerne selv i stigende grad optaget af at diskutere, hvordan de kan bidrage til at understøtte udviklingen i den generelle samfundsmæssige sammenhæng, fx med understøtte politisk vedtagne indsatser inden for fx læsefærdigheder, sproglig integration, kulturbrobygning, som åbent og neutralt aktivitets- og mødested for den almindelige borger etc.

 

Konferencen har således over tid bevæget sig fra at være en international fag- og biblioteksforeningskonference til at beskæftige sig mere med bibliotekernes rolle i (velfærds- og oplysnings-) samfundet og som demokratiunderstøttende faktor i (lokal)samfundet. Man taler i den sammenhæng om begreber som ”advocacy” i forhold til beslutningstagere og ”literacy” – altså indsatsen for at give borgerne bedre kompetencer i forhold til selv at tilegne sig information og viden.

Hvert år afholdes IFLA-konferencen under et nyt overordnet tema, der kendetegner, hvad der er aktuelt. I år er programtitlen: Libraries beyond libraries. Integration, Innovation and Information for all.

I perioden fra den 11/8 til den 18/8 2011 afvikles årets IFLA konference i Puerto Rico.

 

 

Økonomi

Konferencen vil koste ca. 25.000 kr. pr. person. Her er inkluderet flytransport, hotelophold og konferencepris.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse

17. Belysning på private fællesveje, ny lovgivning og dens konsekvenser

Åbent - 2010/161198

 

Sagsresumé

Byrådet vedtog på møde den 20/1 2010 en løsningsmodel, hvorefter boligejere på private fællesveje, med gadelys etableret før 2002, bliver pålagt at afholde udgifterne til drift og vedligeholdelse af gadebelysningen i lighed med, hvad der allerede gælder på private fællesveje med gadelys etableret efter 2002.

 

Denne beslutning blev truffet med hjemmel i privatvejslovens § 45. Baggrunden for beslutningen var også, at kommunalfuldmagten kræver en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, såfremt kommunen skal betale for vejbelysningen på private fællesveje.

 

Efterfølgende har Folketinget den 16/12 2010 vedtaget en ny privatvejslov. Loven træder fuldt ud i kraft pr. 1/1 2012.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at udvalget drøfter sagen.

Beslutning

By og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Sagsfremstilling

Den nye lov åbner for, at en kommune kan betale for gadebelysning på private fællesveje, i flere situationer end efter den gældende lov.

 

Som bestemmelse i den nye privatvejslov sættes blandt andet § 59, stk. 4 ind. Efter denne bestemmelse skal kommunen betale en forholdsmæssig andel, såfremt der kræves belysning af vejen, af hensyn til den almene færdsel på vejen.

 

Almen færdsel er i bemærkningerne defineret som ”færdsel, som ikke har ærinde til eller i øvrigt betjener de tilgrænsende ejendomme, og som heller ikke er lokaltrafik i området.”

 

I Odense Kommune vurderes der som alt overvejende udgangspunkt ikke at være private fællesveje, hvor kravet om belysning kan begrundes i ”hensynet til den almene færdsel”, idet kommunen både i 2006 og 2010 har foretaget opklassificeringer af private fællesveje til kommuneveje.

 

Efter den nye bestemmelse i § 59, stk. 5, kan kommunen betale for gadebelysningen på private fællesveje, såfremt kommunen vurderer, at ”almene, offentlige hensyn taler herfor”.

 

Bestemmelsen åbner op for, at en kommune kan afholde udgifter til gadebelysningen på baggrund af et færdselsmæssigt hensyn. Dette har ikke tidligere været muligt.

 

Det fremgår af fremsættelsestalen i Folketinget, at denne bestemmelse giver hjemmel til en praksis, som en del kommuner har fulgt gennem længere tid.

 

Begrebet ”almene, offentlige hensyn ” er ikke nærmere defineret, hverken i loven eller bemærkningerne.

 

Herudover fremgår det ikke tydeligt om en kommunes vurdering af, om der er ”almene, offentlige hensyn” skal foretages på grundlag af en konkret eller en generel vurdering. Odense Kommune har i forbindelse med høringen af lovforslaget bemærket, at dette ikke klart fremgår. Det har dog ikke medført en tydeligere lovbestemmelse.

 

Ved telefonisk henvendelse til Advokatfirmaet Horten med henblik på fortolkningsbidrag, har advokat Anders Valentiner-Branth udtalt, at der skal foretages en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, men at kommunen dog godt kan foretage denne vurdering på baggrund af en inddeling af de private fællesveje i sammenlignelige grupper, således at der ikke skal redegøres for forholdene på den enkelte vej. Dette ændrer dog ikke på, at kommunen skal have undersøgt forholdene på de enkelte private fællesveje tilstrækkeligt til at sikre, at den enkelte private fællesvej er placeret i den rigtige gruppe, fx ved at kommunen anvender sit eksisterende kendskab til vejens forhold som udgangspunkt for vurderingen. Kommunen vil samtidig i sin administration af dette område være forpligtet til at følge almindelige forvaltningsretlige principper som for eksempel lighedsprincippet.

 

Såfremt tilslutninger til stisystemer er omfattet af § 59, stk. 4 og 5, vurderes det, at kommunen kan blive forpligtet til at skulle deltage i en del af udgifterne til belysning af vejene. Enten ved at betale for belysningen på stierne eller ved også at betale for belysningen på de private fællesveje, der indgår i stisystemerne. Dette vil komme an på en konkret vurdering i forbindelse med overdragelse af betalingsforpligtelsen for vejbelysningen på den enkelte vej.

 

Både efter den gældende og den nye privatvejslov er det som udgangspunkt grundejerne, der skal betale for belysningen på private fællesveje. I den nye privatvejslov, gældende fra 1/1 2012, står der i § 59, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn.

 

Vejdirektoratet har telefonisk oplyst, at ministeriet udarbejder et cirkulære eller en vejledning, til den nye privatvejslov. Denne forventes at foreligge, når den nye lov træder i kraft den 1/1 2012.

 

Det er vigtigt, at vejbelysning på de private fællesveje, anlagt før og efter 2002, administreres ens.

 

Det videre sagsforløb

 

Ud fra den nye privatvejslov er der 3 muligheder for betaling af vejbelysningen på private fællesveje.

 

  1. Odense Kommune betaler for al vejbelysning på private fællesveje.

 

Forudsætninger herfor:

·         Vejen kræves belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen.

·         Vejen kræves belyst, fordi andre almene offentlige hensyn taler derfor.

I dag afholder Odense Kommune udgifter til vejbelysning på private fællesveje etableret før 1/11 2002 for 3.000.000 kr. I forbindelse med byrådsbeslutningen om overdragelse af vejbelysningen til grundejerne blev det samtidig besluttet, at dette beløb fremover vil blive brugt til at udligne det tab, som er sket på forskellen mellem pris- og budgetfremskrivningen på gadelys og signalområdet.

 

Vejbelysning på private fællesveje etableret efter 1/11 2002 vurderes at andrage 300.000 kr. Denne udgift afholdes i dag af grundejerne. (Ved kommunale byggemodninger overdrages udgiften til grundejerforeningen, når en sådan er oprettet. Indtil da betales vejbelysningen over byggemodningen). I takt med nye byggemodninger vil driftsudgiften til vejbelysning på private fællesveje vokse.

 

Såfremt Odense Kommune fremover fortsat skal afholde udgiften til vejbelysning på private fællesveje skal der årligt findes et beløb på 3.300.000 kr. Hertil kommer fremtidige udgifter til nye sikkerhedskrav, totalrenoveringer samt kommende byggemodninger.

 

Som en engangsudgift skønnes denne løsning at ville medføre forbrug af 1 årsværk til sagsbehandlingen til at foretage en konkret vurdering af belysning på vejene samt til at overtage udgiften til vejbelysningen på de private fællesveje etableret efter 1/11 2002.

 

  1. Grundejerne betaler som alt overvejende udgangspunkt for al vejbelysning på private fællesveje. (jf. byrådets vedtagelse den 20/1 2010).

 

          Forudsætninger herfor:

·         Vejen kræves belyst af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn.

·         Vejen kræves ikke belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen.


I henhold til Privatvejsloven kan stort set al vejbelysning på private fællesveje kræves betalt af de tilgrænsende grundejere. Det er den løsning, Odense Byråd tidligere har truffet beslutning om. Hvis denne beslutning fastholdes, vil det ikke medføre yderligere økonomiske konsekvenser. Dog kan der være økonomiske konsekvenser forbundet med denne løsning, idet der må påregnes advokat- og konsulentbistand. Omfanget af dette kan ikke nærmere præciseres p.t.

 

Hertil kommer at der tidligere er afsat 2 – 3 årsværk i den periode, sagsbehandlingen foregår.

                                                                                                                                                          

3.      Odense Kommune og grundejerne betaler for vejbelysning på de private fællesveje, fordelt efter fastsatte kriterier.

 

Forudsætninger herfor:

·         De fastsatte kriterier for, hvornår kommunen betaler, og hvornår grundejerne betaler, skal fastlægges ud fra forvaltningsretlige principper, som fx lighedsprincippet.

·         Forudsætningerne som under 1 skal være opfyldt, såfremt det er kommunen, der betaler.

·         Forudsætningerne som under 2 skal være opfyldt, såfremt det er grundejerne, der skal betale.

 

Der kan fastsættes kriterier for, hvornår Odense Kommune betaler for vejbelysning på de private fællesveje, og for hvornår grundejerne betaler. Kriterierne for at kommunen vil betale kunne eventuelt være, at vejen bliver brugt som skolevej via stisystemer eller veje og stier i områder, hvor belysningen ønskes af tryghedsmæssige grunde.

 

Dette vil løbende kunne give anledning til ansøgninger fra borgerne om, at kommunen skal betale ved de veje, hvor grundejerne betaler og dermed øget sagsbehandling. Endvidere vil midlerne skulle findes til vejbelysning på de private fællesveje, som kommunen betaler for.

 

Som en engangsudgift skønnes denne løsning at ville medføre forbrug af 2 årsværk til sagsbehandling, til at foretage en opdeling af, hvornår kommunen betaler for vejbelysningen og hvornår grundejerne betaler, ud fra en konkret vurdering, samt til denne myndighedsbehandling. Den økonomiske konsekvens vil derfor ligge imellem 0 – 3.300.000 kr., afhængig af, hvilke kriterier der vælges.

 

Økonomi

Model 1 medfører, at der årligt skal findes et beløb på 3.300.000 kr. Hertil kommer udgifter til sagsbehandling, nye sikkerhedskrav, totalrenovering samt kommende byggemodninger.

 

Model 2 kan medføre yderligere økonomiske konsekvenser som en engangsudgift jf ad 2.

 

Model 3 medfører, at der årligt skal findes ekstra midler til driftsbudgettet, liggende i intervallet 0 – 3.300.000 kr., afhængig af, hvilke kriterier der vælges til opdelingen mellem grundejerbetalt og kommunalt betalt vejbelysning. Hertil kommer udgifter til sagsbehandling.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



18. Ny virkelighed - Ny velfærd - Odense som frikommune

Åbent - 2011/070849

 

Sagsresumé

Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år. De mange udfordringer – herunder det begrænsede økonomiske råderum er et grundvilkår. Indretning af fremtidens velfærdssamfund kræver derfor radikal nytænkning. Odenses vision er ”At lege er at leve”. Den handler netop om at tænke nyt, når det gælder relationer, læring, innovation, udvikling og vækst.

 

Visionen og de store udfordringer har udmøntet sig i idéer for indretning af fremtidens velfærdssamfund, som vi kalder Ny virkelighed – Ny velfærd. Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre velfærden. Det skal ske sammen med borgerne i nye samarbejdsrelationer.

 

Der er valgt tre indsatsområder, som der fokuseres på, når der tales om fremtidens

velfærdssamfund:

 

·         Samarbejde – giver frihed til at kunne

·         Forebyggelse frem for brandslukning

·         Et rigere liv – for dig og for fællesskabet

 

Vision Odense og Ny virkelighed – Ny velfærd skal være grundstenen i alle kommunens indsatser. Det er meget vigtigt, at frikommuneordningen tænkes ind i den ramme.

 

Kommunens status som frikommune skal understøtte muligheden for at afprøve anderledes, innovative og mere kreative metoder til løsning af kerneopgaverne.

 

Hver forvaltning har udarbejdet beskrivelser af konkrete forsøgsområder til ”1. runde” af forsøg.

 

Med baggrund i Vision Odense og tankegangen bag Ny virkelighed – Ny velfærd bedes hvert udvalg drøfte forslagene inden for egen ramme.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de konkrete ansøgninger med udgangspunkt i Vision Odense og tankegangen bag Ny udvikling – Ny velfærd.

 

 

Beslutning

By og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Sagsfremstilling

Odenses vision er ”At lege er at leve”. Den handler om, at vi tænker nyt, når det gælder om at skabe læring, innovation, udvikling og vækst. I visionen har vi blandt andet forpligtet os på:

 

·         at styrke alle relationer, og støtte hvor nye idéer fødes og udvikles.

·         gennem fælles indsats at øge vores livskvalitet og velstand væsentligt

·         at tænke større og bredere

·         at udvikler den bæredygtige og sunde by

·         at være en by, som skaber stærke partnerskaber mellem alle, som vil bidrage til livskvalitet og vækst.

·         at øge børns og voksnes mulighed for udfoldelse i livet

·         at udvise udstrakt socialt ansvar

 

Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen. Det begrænsede økonomiske råderum er et grundvilkår. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover bliver færre og færre hænder til at løfte opgaverne, og samtidig forventes efterspørgslen på en række kommunale kerneydelser at stige og ændre sig i retning af mere differentierede indsatser og tilbud.

 

Prioritering er derfor et grundvilkår. Men der er også andre veje til at imødekomme udfordringerne.

 

Visionen og de store udfordringer har udmøntet sig i idéer for indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Vi kalder det Ny virkelighed – ny velfærd.

 

Ny virkelighed – ny velfærd

Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre velfærden. Vi vil i højere grad styrke og mobilisere civilsamfundets ressourcer til at løfte opgaver, som i dag alene løses af kommunen. Det betyder, at borgernes rolle fremover vil være som medskabere eller partnere til at styrke civilsamfundet, hvor vi ved fælles indsats – borgere, medarbejdere, ledere og politikere – fremkommer med innovative løsninger på de udfordringer, vi som kommune og som by står over for. Dermed udviskes skelnen mellem kommune og borgere – vi er sammen om udvikle og fremtidssikre velfærden.

 

Udvikling og fremtidssikring af velfærden kræver, at alle bidrager til arbejdet. Det betyder, at vi alle skal udvise solidaritet og deltage med de kompetencer, vi hver især har. Solidariteten danner dermed også baggrund for dannelsen af netværk på tværs af samfundet, som derigennem skaber en tryghed for de mennesker, som indgår i netværkene. Vi har derfor en stor opgave i at skabe attraktive, synlige og let tilgængelige muligheder og rammer for, at borgerne har lyst til og kan se et formål med at indgå i netværk og derigennem bidrage til arbejdet med at udvikle og fremtidssikre velfærden.

 

I forlængelse af dette vil en velfærdsydelse fremover i højere grad blive planlagt og udført i et samarbejde, så alle har lige mulighed for et liv på egne præmisser i længst mulig tid og derigennem opnår højere livskvalitet. Derfor vil vi differentiere og målrette de kommunale velfærdsydelser, så de i højere grad understøtter den enkelte borgers ressourcer og kompetencer. Dermed anerkender vi borgernes forskellige udgangspunkter og har dialog med borgerne på baggrund heraf. Det betyder, at vi har en ens tilgang til borgerne, men med udgangspunkt i deres forskellige livssituationer.

 

For at imødekomme og indfri fremtidens velfærdssamfund så kræver det markant anderledes handling. Det kræver nye relationer mellem borger, bruger og kommune. Det kræver i højere grad kreativitet, effektivisering og kvalitet. Frem for alt er der brug for at sætte aktiviteter i gang, der bygger på ny viden og nye muligheder, og effekter skal dokumenteres i form af, hvilken nytteværdi de bidrager til. Vi kalder det radikal innovation.

 

For at imødegå de eksisterende udfordringer og optimere kommunens brug af ressourcerne kræver det endvidere, at Odense Kommune i højere grad formår at agere som en stor offentlig organisation, der i én og samme bevægelse realiserer besparelser, effektiviseringer og skaber fornyende borgerrettet service.

 

Det kræver, at der sættes nye standarder for ledelse i Odense Kommune. En ledelsesstandard, hvor der i højere grad lægges vægt på kompetencer som fornyelse, helhedssyn, innovation, eksekvering og evnen til at spille sammen. Ledelsesstandarden skal sikre grundlaget for, at organisationen som helhed kan indfri de fælles mål.

 

Ledelsen skal tilsvarende være i stand til at motivere medarbejderne på nye måder og i nye sammenhænge, så vi derigennem får udviklet medarbejderne og derved får input til, hvordan vi kan gribe tingene anderledes og mere innovativt an. Vi kalder det helhedssyn og ny ledelsesstandard.

 

 

Radikal innovation samt helhedssyn og ny ledelsesstandard skal derfor ses som en ”overligger” i forhold til de 3 indsatsområder, der er valgt at fokusere på, når vi taler om fremtidens velfærdssamfund: Samarbejde – giver frihed til at kunne (Rehabilitering), Forebyggelse frem for brandslukning (Forebyggelse) samt Et rigere liv – for dig og for fællesskabet (Nye og stærkere fællesskaber).

 

Samarbejde – giver frihed til at kunne

Fremtidens velfærd afhænger som sagt af vores kreativitet og evne til at finde nye måder at løse vores opgaver på. Måder, der kræver færre hænder og færre penge, uden at det betyder ringere mulighed for et liv på egne præmisser for de borgere, vi har med at gøre. For at sikre dette er vi som kommunal myndighed nødt til i højere grad at sikre sammenhæng i aktiviteterne og opgaverne, så borgerne kan deltage i så vid udstrækning som muligt. I forlængelse heraf skal der i sagsbehandlingen fokuseres på, hvordan vi understøtter og hjælper borgerne til at kunne hjælpe sig selv.

 

Denne tankegang skal også være udgangspunktet, når en borger er kommet ud af kurs. Så skal vi i samarbejde med borgeren finde den mest hensigtsmæssige måde at understøtte og bistå borgeren i at komme tilbage på ret kurs uden en fortsat understøttelse fra kommunens side. Med andre ord skal vi i samarbejde med borgerne sikre, at borgeren i så langt tid som muligt har et liv på egne præmisser uden involvering fra kommunens side.

 

Forebyggelse frem for brandslukning

Vi ønsker at sikre velfærden mange år ud i fremtiden. Det kræver, at vi tænker forebyggelse ind i alle indsatser. Vi skal sætte ind så tidligt som muligt i alle sammenhænge. Der er ikke råd til udelukkende at brandslukke, når skaden er sket – hverken ud fra et menneskeligt eller økonomisk perspektiv.

 

Forebyggelse i form af tidlig indsats kan praktiseres gennem hele borgerens liv eller gennem det forløb, borgeren er igennem. Når vi siger tidlig indsats, er det ikke kun forbundet med indsatser for børn og unge.

 

Ved forebyggelse forstår vi alle de aktiviteter, vi laver, der søger at forhindre opståen og begrænse udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker. Ydermere er forebyggelse også tiltag, der har til formål at stabilisere en tilstand, undgå forværring af en tilstand samt at imødegå tilbagefald.

 

Tidlig indsats er blandt andet et spørgsmål om at understøtte borgerens muligheder for at deltage aktivt i fællesskaber. Vi skal fremme borgerens muligheder for at føle samhørighed, at føle sig respekteret og værdsat for den man er og ikke mindst føle sig støttet og forpligtet af andre i sociale sammenhænge.

 

Der kan således tænkes forebyggelse og tidlig indsats på forskellige niveauer med forskelligt sigte samtidig med, at det kan tænkes fra en meget bred indsats til en mere individuel indsats.

 

Når vi ønsker et stærkt fokus på forebyggelse og tidlig indsats, handler det både om at efterstræbe forbedret livskvalitet for borgeren og omkostningseffektivitet/økonomiske gevinster (for kommunen) på lang sigt.

 

Et rigere liv – for dig og for fællesskabet

Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag involvere og inddrage borgerne, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen. Vi skal skabe de rette rammer og den nødvendige platform for, at dette kan lade sig gøre.

 

Det vil blandt andet resultere i, at kommunen opsætter rammerne for en given opgave og dernæst får fx lokalområdet til opgave at løse opgaven på deres måde, men inden for de skitserede rammer. Fokus er dermed på deltagelse og involvering af borgerne samt at rykke beslutningskraften tættere på borgerne, så vi hurtigere og mere kompetent kan træffe beslutninger med relevans for den enkelte borger.

Det betyder, at vi som kommune skal vende os til en mere udadvendt arbejdsform, hvor vi skal arbejde i helt nye grænseområder for, hvornår noget er en kommunal opgave, og hvornår det er noget, der løses i lokalsamfundet.

 

I forlængelse heraf er det vigtig, at målene for kerneydelsen skabes i dialog på tværs – med borgere, medarbejdere, ledere og politikere.

 

Odense som frikommune

Odense Kommune blev den 6/4 2011 valgt som en af 9 kommuner, der får status som frikommune. Forsøget igangsættes i 2012 og løber over 4 år.

 

Vision Odense og Ny virkelighed – Ny velfærd danner rammen om eller udgør grundstenen i vores indsatser på alle niveauer. Det er vigtigt, at vi tænker frikommuneordningen ind i denne ramme.

 

Kommunens status som frikommune skal understøtte muligheden for at afprøve anderledes, innovative og mere kreative metoder til løsning af kerneopgaverne. Det kan fx være anderledes og stærkere eksterne samarbejder.

 

Fritagelse fra statslige krav og regler åbner op for helt nye måder at løse velfærdsopgaverne på – herunder nye organiserings- og samarbejdsformer.

 

Hver forvaltning har udarbejdet beskrivelser af konkrete forsøgsområder til ”1. runde” af forsøg. Forsøgene er udformet i den standardskabelon, Indenrigs- og sundhedsministeriet kræver anvendt.

 

Med baggrund i Vision Odense og tankegangen bag Ny udvikling – Ny velfærd bedes hvert udvalg drøfte forslagene inden for egen ramme.

 

Inddragelse af medsystemet

Ved denne ”1. runde” af ansøgninger har det været nødvendigt at lægge en stram proces for involvering af MED-systemet.

 

Afdelingsudvalg og Kontaktflader vil modtage de konkrete forsøg til høring i perioden 31/5 2011 til 7/6 2011, således at høringssvarene kan medtages på Økonomiudvalgets dagsorden den 15/6 2011.

 

Idet Hovedudvalget først har næste møde den 24/6 2011 vil de på dette møde blive orienteret om de konkrete ansøgninger. Der vil på samme møde blive lagt op til en drøftelse af, hvordan medarbejdersiden kan bidrage med ideer og forslag til forsøg i forbindelse med ”2. runde” af ansøgninger.

 

Proces for godkendelse af ”1. runde af forsøg”

Den 7/6 2011:       Fælles drøftelsessag på alle fagudvalg med de enkelte forvaltningernes specifikke forslag til forsøg (ansøgningsskabelon anvendes)

 

Den 15/6 2011:      Økonomiudvalget drøfter fælles drøftelsessag med egen forvaltnings forslag samt forslag fra fagforvaltningerne – herunder drøftes høringssvar fra afdelingsudvalgene

 

Den 21/6 2011:      Fælles beslutningssag på alle fagudvalg på baggrund af ovenstående – høringssvar vedlægges som bilag

 

Den 22/6 2011:      Fælles beslutningssag på ekstraordinært Økonomiudvalgsmødet

 

Den 22/6 2011:      Byrådet godkender indstilling fra Økonomiudvalget og indsender til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

 

 

Økonomi

Det forventes, at frikommuneforsøgene vil bidrage til effektiviseringer i kommunen.

 

Bilag

4. Udvidelse af eksisterende lovligt etablerede udvalgs- og dagligvarebutikker beliggende uden for kommuneplanens detailhandelsstruktur (Frikommune - Detailhandel_2011053113573800.pdf)
3. Planlov og zonesager - frikommuneforsøg (Frikommuneforsøg - Planlov og zonesager._2011053113564500.pdf)
15. Uddelegering af projektgodkendelsen for kollektive varmeforsyningsanlæg (Frikommunernes forsøgsansøgninger uddelegering af projektgodkendelsen for kollektive varmeforsyningsanlæg [DOK511742]_201105.pdf)
5. Hastighedszoner (Hastighedszoner_2011053013393600.pdf)
6. Udførelse af overkørsler (udførelse af overkørsler_2011053013405500.pdf)
7. Stærekasser (Stærekasser_2011053013413600.pdf)
8. Myldre i lyskryds (Myldre i lyskryds_2011053013420500.pdf)
9. VVM - Nedre grænse for screening af anlæg til indvinding af grundvand (Ansøgningsskema til frikommuneforsøget bagatelgrænse VVM_2011053015075100.pdf)
10. Grundvandsbeskyttelse - planlægning (Grundvandsbeskyttelse - planlægning_2011053108021000.pdf)
11. Fra standardiseret Energi Mærker (EMO) til Effektive Energiplaner (Fra standardiseret Energi Mærker (EMO) til Effektive Energiplaner_2011053108094400.pdf)
12. Mulighed for aktivering (Frikommune-aktivering_2011053109314600.pdf)
13. Mulighed for mere liv i byen (Mere liv i byen.pdf)
14. Overtage opgaver fra staten (Overtage opgaver på natur- og miljøområdet fra staten_2011053109325100.pdf)
16. Cafedrift (Frikommune forsøgsansøgning - Cafedrift_2011053113414600.pdf)
1. Frikommuneforsøg - Støttet Byggeri (Frikommuneforsøg - Støttet Byggeri_2011053113560500.pdf)
2. Frikommuneforsøg - Midlertidig aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser (Frikommuneforsøg - Midlertidig aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser_2011053113571900.pdf)
17. Idéer til frikommunetiltag på sundhedsområdet (Ideer til frikommunetiltag på sundhedsområdet_2011060114594000.pdf)
18. Sundhedsområdet - kvalificerede forslag (Kvalificerede forslag 010611_2011060115010000.pdf)

 

 

 



19. Midlertidige aktiviteter på Byens Ø

Åbent - 2009/014497

 

Sagsresumé

Forligspartierne har på møde den 13/4 2011 vedtaget at afsætte 5.000.000 kr. til midlertidige aktiviteter og anvendelser på Byens Ø.

 

Udviklingen af mange byområder, herunder også Byens Ø, er sat i stå, blandt andet som følge af finanskrisen. Midlertidig anvendelse er et strategisk byudviklings-værktøj, der kan bidrage til at skabe de nødvendige kim til udviklingen af Byens Ø, herunder byliv, positiv historiefortælling og identitetsopbygning. Midlertidig anvendelse kan ligeledes være et modtræk mod den indbyggede risiko for negativ udviklingsspiral og forfald.

 

Midlertidig anvendelse på Byens Ø handler både om de store lokomotiver, der kan være pejlemærker, der arbejder sammen med arkitektur, byrum osv., og de mange spændende og udfordrende eksperimenter, der kan ske rundt om på Byens Ø, såvel ude som inde.

 

Arbejdet med midlertidig anvendelse består blandt andet i at identificere aktørerne,  og gå i dialog med borgere, beboere, virksomheder og institutioner og i samarbejde udvikle projekter, der kan vokse til mere permanente enheder.

 

Det er et mål, at investeringer i de midlertidige aktiviteter skal stå i et rimeligt forhold til deres holdbarhed og forventede effekt. Der fokuseres på midlertidige aktiviteter, som på sigt kan blive permanente og som fremmer investeringer i byudvikling.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter de i sagsfremstillingen anbefalede midlertidige aktiviteter på Byens Ø.

 

Beslutning

By og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Sagsfremstilling

I 2003 blev der udarbejdet en byomdannelsesplan for Odense havn.

Den overordnede vision i planen er at skabe en bydel ved vandet, der emmer af liv, kvalitet og variation. Centralt for denne vision var Byens Ø, den daværende Kultur-ø med et vandkulturhus. Byrådet besluttede i 2008 at opgive planerne for vandkulturhuset. I den forbindelse skiftede området navn til Byens Ø. I selve navnet ligger en betydning om, at øen skal være hjertet i den nye bydel. En bydel med plads til oplevelser, leg og aktiviteter for alle.

For at sikre at planlægningen og udviklingen af Byens Ø kan ske ud fra en samlet afvejning af byggerummeligheder og bæredygtighed, er der gennemført en arkitektkonkurrence, der angiver en overordnet helhedsplan for arealet.

 

Igennem arbejdet med at identificere aktører, der kan bidrage til at skabe liv på Byens Ø og generere en udvikling, er en række potentialer blevet afdækket, som midlertidig anvendelse kan bidrage til at understøtte.

 

Udviklingen af mange byområder, herunder også Byens Ø, er sat i stå blandt andet som følge af finanskrisen.

Midlertidig anvendelse er en strategisk satsning som kan bidrage til at skabe de nødvendige kim til udviklingen af byen, byens liv, positiv historiefortælling og identitetsopbygning.

Midlertidig anvendelse kan ligeledes være et modtræk mod den indbyggede risiko for negativ udviklingsspiral og forfald.

 

Med midlertidig anvendelse kan Byens Ø´s identitet opbygges gennem de fortællinger, begivenheder og de mennesker, der bruger områderne eller stederne.

Det giver mulighed for at katalysere en udvikling og teste visionerne og involvere borgerne aktivt.

 

Midlertidig anvendelse er både de store lokomotiver, der er nye omdrejningspunkter i en udvikling, og som skaber koblinger og relationer til den omkringliggende by. Midlertidig anvendelse er også de skæve, skøre og morsomme eksperimenter, der kan ske rundt om på Byens Ø, såvel ude som inde.

 

Arbejdet med midlertidig anvendelse består blandt andet i at identificere aktørerne og gå i dialog med borgere, beboere, virksomheder og institutioner og i samarbejde udvikle projekter, der kan vokse til mere permanente aktiviteter, der bidrager til at understøtte den overordnede vision for Byens Ø, og at afdække stedets iboende potentialer, eksempel herpå kan være omdannelsen af Memcorn-bygningen yderst på Byens Ø, der i samarbejde med brugerne, DGI foreninger med videre med tiden kan transformeres til et DGI-aktivitetscenter.

 

En arbejdsgruppe bestående af repræsentanter fra SAF, BUF, BMF, BKF og Odense Havn har sammen med DGI og DGI-Fyn set på de mange muligheder, der ligger gemt på Byens Ø. Disse er skematisk opstillet.

 

Anbefalede midlertidige aktiviteter på Byens Ø

For en nærmere beskrivelse af aktiviteterne henvises til bilag 1, Byens Ø - Midlertidige aktiviteter.

 

Aktivitet                                                                                                            Anlægsudgift

 

Etablering af Det blå bånd

 

1.000.000 kr

Lysdioder i Det blå bånd

 

300.000 kr

Petanque-baner

 

60.000 kr

Brusere – Udendørs

 

100.000 kr

Aflåsbare boks til opbevaring af tøj

 

200.000 kr

Container´-gallerier

 

300.000 kr

Parkour

 

300.000 kr

Cykling på jordbunkerne ved

 Promenadebyen

50.000 kr

Borde, bænke og affaldsspande

 

50.000 kr

Belysning

 

500.000 kr

Oprydning, græs og beplantning

 

300.000 kr

Værksteder

 

200.000 kr

Udstilling

 

500.000 kr

Kano-/kajak hotel mv

 

200.000 kr

Minigolf

 

100.000 kr

Street soccer

           

100.000 kr

 

Beach volley

 

300.000 kr

 

Dogville

 

400.000 kr

Bobleplads

 

400.000 kr

Street fitness/Crossfit

 

200.000 kr

Strand

 

300.000 kr

Teknologifestival

 

300.000 kr

Multibane/plug-and-play

 

800.000 kr

Renovering af Skibssmedien

 

150.000 kr

Markedsføring af Byens Ø og Havnen

 

1.000.000 kr

 

 

Samlede anlægsudgifter                                                                               8.110.000 kr

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Bilag 1 - Midlertidige aktiviteter Byens Ø (Bilag 1 - Byens Ø Midlertidige aktiviteter.pdf)
2. Bilag 2 - kortbilag Byens Ø (Bilag 2.pdf)

 

 

 

E: Orientering


22. Opfølgning på ungdomsboligrapport - 2011

Åbent - 2011/056513

 

Orientering

Arbejdsgruppen som udarbejdede rapporten om "Ungdomsboligbehov i Odense - nu og i fremtiden" (med deltagelse fra boligorganisationerne, SDU, Borgmesterkontoret og Støttet Byggeri) i 2004, har holdt årligt evalueringsmøde.

 

Flere studerende i Odense

I år er forudsætningerne for analysen af det fremtidige behov for ungdomsboliger ændret.

Prognosen er baseret på

·         det forventede antal 19-26 årige i Odense jf. Danmarks Statistiks prognose.

·         at andelen af studerende stiger med 0,5 procentpoint pr. år, som det har været tilfældet siden 2002.

 

Hidtil har prognosen alene været baseret på antallet af studerende.

 

 

2011

2013

2015

2017

2019

2021

2011-19

19-26 årige

26.198

27.947

29.551

30.327

30.265

29.860

 

stigning

1.921

1.749

1.604

776

-62

-405

 3.662

studerende

11.982

13.062

14.107

14.781

15.053

15.150

 

stigning

1.121

1.080

1.045

674

272

97

3.168

 

Stigningen af antallet af unge er relevant, fordi mange studerende ikke flytter til Odense, særligt ikke på de korte og mellemlange videregående uddannelser, og 2.500 odenseanere studerer udenfor Odense.

 

Behov for ungdomsboliger

Det forventes, at der vil være et behov for yderligere 600-900 boliger, hvoraf en del kan fremskaffes uden nybyggeri, frem til 2019.

Ungdomsboligerne bebos for 80 procents vedkommende af unge mellem 19 og 26 år, og kan bebos af studerende ved videregående uddannelser og ungdomsuddannelser, elever, lærlinge og unge med særlige behov. Fordelingen mellem de forskellige uddannelsestyper og andre unge kendes ikke.

 

Udbud af ungdomsboliger

Der er 3.334 ungdomsboliger med offentligt tilsyn, svarende til 13,5 % af de unge i Odense og 31 % de studerende i Odense. Herudover er der ca. 1.100 private boliger, som umiddelbart benævnes ungdomsboliger eller kollegier, men det vides ikke, om de er beboet af unge under uddannelse.

Siden 2005 er der nedlagt 145 utidssvarende ungdomsboliger og bygget 386 nye. Frem til 2013 nedlægges yderligere 135 og bygges 237.

Boligorganisationerne oplyser, at det kun er i august-oktober, at det kan være vanskeligt at få en ungdomsbolig.

For at øge udbuddet af boliger, aftalte boligorganisationerne og Odense Kommune i juni 2010, at boligorganisationerne stiller små, billige familieboliger til rådighed for nye studerende, der ikke kunne få en ungdomsbolig ved studiestart. Det fremskaffede ca. 30 boliger, men antallet forventes at øges i 2011 og fremover.

”Tag over hovedet garantien” blev brugt i 15 tilfælde i 2010.

 

2004-Rapportens konklusion og anbefalinger var:

Konklusion var, at markedet var mættet med ungdomsboliger, men at det på sigt så ud til, at der ville blive behov for flere ungdomsboliger.

Der ville være størst efterspørgsel efter boliger, der ligger i centrum og nær de større uddannelsesinstitutioner.

Utidssvarende boliger uanset beliggenhed er ikke attraktive. De unge ønsker 1- og 2-rums boliger med eget køkken og bad.

Anbefalingerne i 2004 var, at kommunen fortsat i et begrænset skulle give støtte til at bygge nye ungdomsboliger de kommende år.

I takt med nybyggeri bør de perifert beliggende og utidssvarende ungdomsboliger ombygges til familieboliger eller mere attraktive ungdomsboliger.

Hvis det viser sig, at udbud/efterspørgsel ændrer sig væsentligt i forhold til forventningerne, bør der udarbejdes spørgeskemaundersøgelse af de unges boligvaner.

 

Anbefalinger

 

Såfremt Odense Kommune fortsat vil være en studieby med et tilstrækkeligt antal attraktive studieboliger, anslås behovet at udgøre for yderligere 600-900 boliger til studerende frem til 2019. Det behov, der ikke vurderes at kunne dækkes ved privat initiativ.

Det kan derfor blive aktuelt at overveje, at reservere den overvejende del af midlerne til opførelse af almene boliger i 2013 og 2014 til ungdomsboliger. Foreløbig kan det stigende behov afhjælpes ved at forbeholde flere små familieboliger til studerende, enten i form af fortrinsret eller ved at ændre boligernes status til ungdomsboliger.

 

Der vil fortsat være behov for ombygning af perifere og utidssvarende ungdomsboliger samt ungdomsboliger med delefaciliteter. Det bør dog vente til efter 2019, når stigningen i behovet aftager. De boliger, der allerede er ombygget, eller de der bliver det jf. By- og Kulturudvalgets tidligere beslutninger, var de mest påtrængende.

Prognoserne bekræfter, at det er nødvendigt fortsat at have fokus på behovet for ungdomsboliger. Der vil fortsat være årlig opfølgning i arbejdsgruppen.

Bilag

1. Antal unge og studerende i Odense (Antallet af unge og studerende i Odense.pdf)

 

 

 

23. "Kirkegården for alle", Odense Assistenskirkegård i 200 år, udleveret.  

Åbent - 2011/080046

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl