Dagsordener

Hjem
Dagsorden

By- og Kulturudvalget - Dagsorden 23. august 2011

Knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 23-08-2011 kl. 08:15

Slottet, Salen, indgang C, 1. sal.


Efter udvalgsmødet: Guidet gåtur i centrum, herefter frokost kl. 12.00, i Restaurant Kong Volmer, Brandts Passage 13, Odense. Mødet forventes afsluttet kl. 13.00.

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Lokalplan nr. 1-700 for området mellem Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade og Møllekajen, Odense Havn - "Pakhusbyen". Indsigelser. Endelig vedtagelse  

Åbent - 2008/017047

 

Sagsresumé

Lokalplanen omfatter et af havnens mest interessante historiske miljøer, hvor der ligger pakhuse med store bevaringsværdier.

 

Lokalplanen giver mulighed for, at bygningerne kan ændre anvendelse til kontor og serviceformål mv. Der er særligt fokus på de bevaringsværdige bygninger, hvoraf flere er sikret mod nedrivning. Udvendige bygningsændringer reguleres med præcise bestemmelser for blandt andet facadeudformning og materialeanvendelse, så bygningernes særlige karakter fastholdes. Endvidere sikres det samlede havnemiljø, hvor områdets åbne karakter med pakhuse, kajarealer og belægning udgør en bevaringsværdig helhed.

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 6 indsigelser og bemærkninger.

 

Indsigelserne handler især om niveauet for bevaring af bygninger og kulturhistoriske spor. Generelt er der enighed om områdets bevaringsværdier og et ønske om at medvirke til at sikre disse. Ejere og projektudviklere ønsker blot en større frihedsgrad til at anvende bygningerne og udforme bygningernes facader. 

 

Odense Havn ønsker mulighed for fortsat havnedrift. Projektudviklere og ejere i området kommenterer principperne for parkering og ønsker mulighed for at kunne etablere butikker.

 

Der ønskes mulighed for at nedrive en bevaringsværdig bygning, siloen Sverigesgade 11. På byrådsmødet den 9/3 2011 vedtog byrådet derfor at sende et forslag til ændringer af lokalplanens bestemmelser i fornyet høring i 14 dage, som vil kunne imødekomme indsigelsen for Sverigesgade 11. Der er indkommet 2 bemærkninger i forbindelse med den fornyede høring.

 

Forvaltningen har i dialog med ejerne tilstræbt at finde det rigtige niveau for lokalplanbestemmelsernes detaljeringsgrad. På den ene side skal bestemmelserne sikre de unikke bygninger og omgivelser og på den anden side give ejerne mulighed for ny anvendelse og nyindretning af bygninger, som er opført til lager og pakhusformål.

 

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås flere af indsigelserne imødekommet, uden at det overordnede formål med lokalplanens bestemmelser mistes. Lokalplanen vil fortsat sikre det bevaringsværdige pakhusmiljø, de bevaringsværdige bygningers karakter og byggestil, vigtige kulturhistoriske elementer og offentlig adgang til området. Ejerne får en lidt større frihedsgrad i forhold til ombygning af de bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige, og lokalplanen giver mulighed for både bevaring og nedrivning af siloen Sverigesgade 11. De øvrige 5 bevaringsværdige bygninger er fortsat sikret mod nedrivning.

 

Sagen har tidligere været forelagt By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.                  Lokalplanforslag nr. 1-700 for området mellem Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade og Møllekajen, Odense Havn – ”Pakhusbyen”, vedtages endeligt.

b.                  Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået.

By- og Kulturudvalget anbefalede indstillingen, idet dog udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Jesper Kinch-Jensen, Per Berga Rasmussen og Jeanette Sandberg ikke kan anbefale overflytning af siloen Sverigesgade 11 til kategori B, men anbefaler, at den forbliver i kategori A og ikke kan nedrives.

 

Økonomiudvalget anmoder By- og Kulturudvalget om at undersøge de oplysninger, der er kommet frem. Rådmand Jane Jegind deltog ikke i Økonomiudvalgets møde.

 

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanens pkt. 6.9 og 7.10 (oprindeligt pkt. 6.4 og 7.4 i lokalplanforslaget) vedr. siloen Sverigesgade 11 er præciseret. Det er ensbetydende med, at en eventuel ny bygning skal fremstå med tydelige referencer til den nuværende silobygning, men gerne med elementer, som udtrykker dens nye funktion i et nutidigt formsprog. Præciseringerne har været forelagt Byggeselskab Olav de Linde, som ikke har bemærkninger hertil.

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 6 indsigelser/bemærkninger. Efterfølgende er der afholdt fornyet høring om siloen Sverigesgade 11, hvor der indkom 2 bemærkninger.

 

Resumé af indsigelserne

 

Der er indkommet indsigelser/bemærkninger fra Byggeselskabet Olav de Linde, som ejer en del af områdets bygninger, fra Odense Havn, Byforeningen og fra enkelte virksomheder og deres rådgivere.

 

Bemærkningerne falder især inden for 4 kategorier:

 

1. Bygninger

Der ønskes generelt større frihedsgrader i forhold til ombygning og nedrivning. Dels for at øge brugsmulighederne, dels på grund af økonomiske omkostninger ved bevaring. Ejer af siloen Sverigesgade 11 gør indsigelse mod, at bygningen er optaget som bevaringsværdig i kategori A. Bygningen er dermed omfattet af nedrivningsforbud.

 

2. Områdets drift og brug

Odense Havn ønsker at sikre muligheden for fortsat havnedrift i perioden, indtil området er helt overgået til andre formål. Der er også bemærkninger vedrørende renovering af bolværker, affaldscontainere m.m.

 

3. Trafik og parkering

2 indsigere ønsker større mulighed for parkering på terræn.

 

4. Butikker

Flere ønsker butikker i området.

 

Indsigelser til lokalplanforslaget

  1. Byggeselskab Olav de Linde, Haubergsvej 1, 5000 Odense C
  2. Odense Havn, Londongade 1, Odense C
  3. Byforeningen for Odense v/Bo Vietz, Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M
  4. Nortex A/S, Havnegade 21, 5000 Odense C
  5. Archidea, Arkitekter m.a.a. på vegne af Jakob Jensen El a/s som ejer af Sverigesgade 15
  6. Archidea, Arkitekter m.a.a. på vegne af flere ejere i området

 

Indsigelser til den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11

 

  1. Byggeselskab Olav de Linde, Haubergsvej 1, 5000 Odense C
  2. Byforeningen for Odense v/Bo Vietz, Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M

 

1. Byggeselskab Olav de Linde

 

Byggeselskabet ejer flere af bygningerne i området. Selskabet har været inddraget i lokalplanarbejdet, men har fremsendt yderligere indsigelse mod nogle af lokalplanens bestemmelser, ligesom der er fremsendt en række bemærkninger til lokalplanarbejdet og lokalplanens redegørelse.

 

Forvaltningen har med udgangspunkt i den fremsendte indsigelse afholdt et afklarende møde med byggeselskabet.

 

Indsigelsen i hovedtræk:

 

Anvendelse

  1. Lokalplanens pkt. 3.1. Anvendelse. Der ønskes mulighed for butikker. Det bemærkes, at pakhusene egner sig fortræffeligt til dagligvare- og udvalgsvarebutikker mv., idet husene netop er bygget til opmagasinering. Det anføres endvidere, at investorerne i det udlagte Lokalcenter Havnen ikke er til stede, hvorfor man foreslår at indlemme lokalplanområde 1-700 i dette lokalcenter.
  2. Lokalplanens pkt. 3.2 Byggefelt C1 (Sverigesgade 9). Der gøres indsigelse mod bestemmelsen i lokalplanens pkt. 3.2 om, at byggefelt C1 (Sverigesgade 9) skal anvendes til parkeringshus.

 

Vej, sti og parkering

  1. Lokalplanens pkt. 5.3 – 5.9 Parkering. Byggeselskabet finder restriktionerne for parkering alt for stramme. Det er essentielt for en virksomhed, at den har egen parkering beliggende ved virksomheden. Der ønskes mulighed for parkering i min. den ene side af veje og stræder. Gerne således, at der kan parkeres på alle 4 sider af den enkelte bygning, afhængig af anvendelsen i stueetagen.

 

Bebyggelsens omfang og placering

  1. Lokalplanens pkt. 6.2 Generelle bestemmelser. Punktet ønskes ”blødt op” således, at det i de bevaringsværdige bygninger kategori A er muligt at foretage udvendig isolering og at etablere udvendige trapper og udvendig solafskærmning udenfor sokkelafgrænsning.
  2. Lokalplanens pkt. 6.4 (Sverigesgade 11) Der gøres indsigelse mod, at bygningen er optaget som bevaringsværdig i kategori A. Bygningen er dermed omfattet af nedrivningsforbud. Byggeselskabet oplyser, at siloen er i meget dårlig stand, at silorørene er meget tykke, og derfor vil det være meget bekosteligt at skære dem til, efterisolere osv. og umuligt at få et ombygningsprojekt til at hænge sammen økonomisk. Byggeselskabet ønsker mulighed for at nedrive bygningen og genopføre en ny bygning i samme formsprog.  Alternativt vil bygningen ikke blive udnyttet og vil kun blive vedligeholdt sikkerhedsmæssigt og langsomt forfalde.
  3. Lokalplanens pkt. 6.11 (Havnegade 19x). Ved eventuel nedrivning af silo ønskes mulighed for at opføre en ny bygning som eksisterende i ”silokarakter”.

 

Bebyggelsens ydre fremtræden

  1. Lokalplanens pkt. 7.2. (Havnegade 16). Der ønskes mulighed for at forøge lysindtag i facaden mod Havnegade.
  2. Lokalplanens pkt. 7.5 (Sverigesgade 16). Der ønskes mulighed for at udføre en muret skorsten/rygeovn samt ændre på vinduesformaterne.
  3. Lokalplanens pkt. 7.7 (Havnegade 19F/Malmøgade). Der ønskes mulighed for at udføre flere porthuller og vindueshuller og udbygge/ombygge tagetagen inkl. en tilbagetrukket tagterrasse. Endvidere ønskes mulighed for at kunne nedrive baghuse i gårdrum, og benytte arealerne til parkering.

 

Ubebyggede arealer

  1. Lokalplanens pkt. 9.1- 9.8 Beplantning m.v. Der ønskes større frihed til at udnytte gaderummets muligheder i forbindelse med beplantning, afskærmning, inventar osv.
  2. Lokalplanens pkt. 9.10 Affaldscontainere. Byggeselskabet finder, at lokalplanens bestemmelser om affaldshåndtering er uacceptable. Det anføres, at andre steder kan affald håndteres i mindre aflukker eller fælles udhuse på terræn.

 

Ad 1.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

  1. Ændringsforslaget imødekommes ikke. Lokalplanområdet ligger udenfor de i kommuneplanen fastlagte områder til butiksforsyning: Lokalcenter Havnen, bydelscenter Skibhus og bykernen. Det vil derfor være i strid med kommuneplanens detailhandelsbestemmelser at etablere butikker i ”Pakhusbyen”. Odense Kommune ser dog positivt på at tage bestemmelserne op til revision, fx på baggrund af en ny detailhandelsanalyse.
  2. Indsigelsen imødekommes, således at formuleringen ændres fra skal til kan.
  3. Ændringsforslaget imødekommes kun i mindre omfang. Det er en generel politik for hele byomdannelsesområdet, at havnen ikke må blive domineret af parkerede biler. Dette princip er overholdt i de hidtidige lokalplaner på havnen. Lokalplanen tillader parkering på terræn langs bygningers nord- og østvendte facader, som er de mest skyggebelastede arealer. Herved tillades mere parkering på terræn end i de fleste andre områder af havnen. En yderligere spredning af parkeringen vil være i modstrid med de overordnede planer for havnen. Lokalplanen ændres dog, således at der kan medregnes et vist antal P-pladser udenfor lokalplanområdet. Dog må disse ikke ligge mere end 200 m fra lokalplanområdet.
  4. Punktet ”blødes” lidt op. Bemærkningen kan imødekommes angående udvendig isolering af tag, medens udvendig bygningsisolering af facader vil betyde en markant ændring af de bevaringsværdige bygningers arkitektur. Nødvendige udvendige flugttrapper kan tillades, hvis de ikke kan etableres inde i bygningen. Udvendig solafskærmning kan ikke tillades på de bevaringsværdige bygninger (kategori A), hvis det slører bygningernes arkitektoniske udtryk. På de øvrige bygninger er det muligt.
  5. Indsigelsen imødekommes. Forvaltningen ser gerne bygningen bevaret, men vurderer, at det ikke er realistisk. Der er i den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11, ikke kommet nye synspunkter, der giver anledning til at ændre denne vurdering. Forvaltningen foreslår på denne baggrund at ændre lokalplanens bestemmelser således, at der gives mulighed både for bevaring og nedrivning af siloen Sverigesgade 11. I begge tilfælde stilles der særlige krav til bygningens udformning.

    Der foreslås følgende ændringer i lokalplanen: Bygningens kategori ændres fra bevaringsværdige bygninger, kategori A (Bygning A3) til bevaringsværdige bygninger kategori B (B3) - lokalplanens pkt. 6.1.

    Lokalplanens pkt. 6.4 og 7.4 ændres til:

    Bygningen skal, så vidt det er muligt, bevares.
    Såfremt siloen bevares og ombygges, skal ombygningen blandt andet bevare siloens særlige grundform, materialeudtryk og visse karakteristiske detaljer. Der må gerne tilføjes elementer, som udtrykker siloens nye funktion i et nutidigt formsprog.

    Såfremt bevaring ikke er mulig, skal den nye bygning i princippet opføres i samme volumen og med samme fodaftryk som den eksisterende silobygning. Fremstå som en bygning i hvid beton eller hvidt puds som det dominerende materiale. Fremstå med tydelige referencer til den nuværende silobygning, men med elementer, som udtrykker dens nye funktion i et nutidigt formsprog. Friholdes for mindre sidebygninger, der slører bygningens markante form og beliggenhed ud til den åbne plads mod nord. Transportrørene, som forbinder bygningen med bygning B2, skal bevares.

    På baggrund af bygningens markante beliggenhed stilles der i begge tilfælde krav om høj arkitektonisk kvalitet.

    Kortbilag og øvrige lokalplanbestemmelser vedrørende denne bygning konsekvensrettes som følge af ovenstående.
  6. Lokalplanen er ikke til hinder for, at nedrevne siloer kan genopføres i ”silokarakter”. Alle siloer med undtagelse af Sverigesgade 11 kan ombygges eller nedrives og erstattes af nybygning med samme volumen. Det er et formål med denne lokalplanbestemmelse, at nyt erstatningsbyggeri for de eksisterende siloer opføres med samme volumen, som de eksisterende siloer, for at videreføre ”Pakhusbyens” karakteristiske skalaforskelle og markante bebyggelser. Opførelse af kopier af nedrevne bygninger kan dog ikke anbefales, jf. ovenstående.
  7. Imødekommes. Lokalplanbestemmelse præciseres og justeres.
  8. Imødekommes. Tilbygning af en rygeovn er muligt, jf. lokalplanens pkt. 6.2: ”Uanset ovenstående kan byrådet give tilladelse til mindre arkitektoniske tilføjelser, som er nødvendige af hensyn til bygningens anvendelse.” Bestemmelsen i pkt. 7.5 om nye vinduespartier præciseres. 
  9. Imødekommes. Tagetagen kan udnyttes. Der skal tages højde for, at værn tilbagetrækkes fra facaden. Lokalplanbestemmelsen justeres. Det er muligt at nedrive baghuse i gårdrum og benytte arealerne til parkering med den gældende bestemmelse.
  10. Udearealerne ejes af Odense Havn. Lokalplanens retsvirkninger vedrører alene fremtidige dispositioner. Lokalplanen udløser således ikke handlepligt for ejer eller bruger af ejendommene. Lokalplanen bestemmer, at de ubebyggede arealer skal bevare deres åbne karakter. Der må ikke hegnes mellem ejendomme/bygninger i området mellem Havnegade og Møllekajen/ Østre kaj. Odense Kommune indgår gerne i dialog med Olav de Linde og havnen om udearealernes udformning, herunder også etablering af beplantning, byudstyr og belysning. Der skal tages udgangspunkt i Designguiden for Odense Havn tilpasset Pakhusbyens karakter.
  11. Indsigelsen imødekommes delvist. Lokalplanens bestemmelse har til formål at sikre en æstetisk god løsning, hvor indsamlingsmateriel til affald ikke er direkte synligt, og hvor områdets begrænsede areal ikke belastes af sekundære bygninger. Lokalplanens punkt 6.2 giver dog mulighed for mindre arkitektoniske tilføjelser. Punktet præciseres, så der står ”mindre arkitektoniske og bygningsmæssige tilføjelser”. Dette vil give mulighed for mindre udbygninger til fx affaldscontainere.

 

2. Odense Havn

 

Odense Havn har fremsendt nedenstående bemærkninger til planen, som forvaltningen efterfølgende har drøftet med havnens administration.

 

Lokalplanens formål og anvendelse

  1. Lokalplanens pkt. 1 At sikre bevaring af kajanlæg. Odense Havn gør opmærksom på, at kajmuren har en spuns af træ. Den er fra perioden 1915 – 1937, hvilket betyder, at den en dag skal fornyes – formentlig med en udvendig spuns. Odense Havn ønsker at vide om bestemmelsen betyder, at granitten skal flyttes og anvendes i en ”ny” kajmur.
  2. Lokalplanens pkt. 3.4 Område F. Odense Havn oplyser, at man ikke har interesse i, at området udlægges til friareal. Efterfølgende har man oplyst, at man er indforstået med, at området skal friholdes for bebyggelse, men ser gerne en bredere anvendelsesbestemmelse for området.
  3.  Lokalplanens pkt. 3.5 Kajarealerne. Odense Havn oplyser, at ophold og rekreative aktiviteter på kajarealer, der omfatter opstilling af borde, stole og andre elementer, der kan være til gene for havneaktiviteter, skal godkendes af Odense Havn i hvert enkelt tilfælde.

 

Vej, sti og parkering

  1. Lokalplanens pkt. 5.2. Offentlig adgang til kajarealer. Odense Havn oplyser, at så længe Odense Havn ejer Østre Kaj og Møllekajen, skal disse kunne anvendes til havnerelaterede formål, og Odense Havn kan derfor ikke garantere uhindret passage.
  2. Lokalplanens pkt. 5.4 Principper for anlæg af P-pladser. Odense Havn gør opmærksom på, at man har indgået lejeaftale med nogle af bygningsejerne i lokalplanområdet om parkering på vejareal langs bygningerne. De benyttede parkeringsarealer er ikke alle omfattet af lokalplanens arealudlæg til parkering, kortbilag 2. Umiddelbart har disse lejere ikke anden mulighed end at parkere på de førnævnte områder. Det er vigtigt for Odense Havn, at det i lokalplanen sikres, at havnens lejere har mulighed for at parkere i forbindelse med lejemålet. Odense Havn vil derfor anmode Odense Kommune om at genoverveje parkeringsplanen, således at havnens lejere også efter lokalplanens ikrafttræden kan drive den virksomhed, de gør i dag.

 

Bebyggelsens omfang og bebyggelsens ydre fremtræden

f.       Lokalplanens pkt. 6 og 7. Odense Havn bemærker, at det skal sikres, at hele havnen fortsat kan blive betjent af kørende høj trafik. Af samme grund skal diverse eventuelle ombygning af transportbånd godkendes af Odense Havn.

 

Ubebyggede arealer

  1. Lokalplanens pkt. 9.4. Jernbanespor. Odense Havn mener, at det er uhensigtsmæssigt at bevare banesporene. Odense Havn modtager en del klager over disse jernbanespor fra blandt andet cyklister, der vælter, og truckførere på grund af ustabil transport af gods.
  2. Lokalplanens pkt. 9.7 og 9.8 Område F. Odense Havn oplyser, at området er blevet beplantet og indrettet til ophold for at forskønne området, indtil området en dag bebygges. Beplantningen er ikke udført efter principperne i Designguiden for Odense Havn.
  3. Lokalplanens pkt. 9.10 Affaldscontainere. Odense Havn bemærker, at skibsaffald håndteres med mobile affaldscontainere, der placeres ved skibsside. Disse containere kan og skal ikke skjules – skibsmandskabet skal ikke være i tvivl om, hvor affaldet skal afleveres. Der skal derfor indskrives en undtagelse herom. Håndtering af skibsaffald er en del af den almindelige havnedrift.

 

Grundejerforening

  1. Lokalplanens pkt. 10 Grundejerforening. Odense Havn oplyser, at det er uhensigtsmæssigt med et ordensreglement for skibe for hvert lokalplanområde. Kajstrækninger, der ikke ejes af Odense Havn, bør administreres af Odense Kommune eller af 1 havneforening. Sikring af vanddybden kan fx blive en betydelig omkostning for en enkelt grundejerforening og bør sammenkøres for hele inderhavnen. Denne havneforening kan evt. bestå af repræsentanter fra diverse grundejerforeninger tilknyttet havneområdet.

 

Ad 2.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

  1. Det foreslås at ændre formuleringen i lokalplanens formål og pkt. 9.3 således, at der ved nødvendig reparation af kajmur og hammer kan anvendes den mest optimale tekniske løsning, dog således, at hammer bevares, eller genetableres i granit.  
  2. Det er vigtigt at fastholde dette område ubebygget som en ressource for områdets kommende byliv. Området vil med tiden få en funktion som et ”åndehul” i den tætte bebyggelse med et flot åbent kig mod Næsbyhoved Skov ud over svajebassinet. Det foreslås at tilføje lokalplanens pkt. 3.4 og 9.7 en formulering, der giver mulighed for en bredere anvendelse af arealet til fx midlertidige aktiviteter.
  3. Pkt. 3.5 tilføjes en formulering om, at Odense Havn i hvert enkelt tilfælde skal godkende opstilling af inventar og byudstyr mv.
  4. Lokalplanens pkt 5.2 tilføjes en formulering omkring den offentlige adgang til havnepromenaden: ”I særlige tilfælde kan der foretages midlertidig hegning i forbindelse med almindelig havnedrift.”
  5. Lokalplanen er ikke til hinder for, at eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte. P-pladser, der var lovlige ved anlæggelsen, kan med andre ord stadig anvendes af de nuværende lejere. Det er en generel politik for hele byomdannelsesområdet, at havnen ikke må blive domineret af parkerede biler. Dette princip er overholdt i de hidtidige lokalplaner på havnen. Det foreslås at fastholde lokalplanens fremtidige arealudlæg til parkering.
  6. Bemærkningen tages til efterretning, og lokalplanen tilføjes en oplysning herom.
  7. Områdets karakter af industrielt havnemiljø tegnes ikke blot af bygninger, men også af kraner, bolværker, jernbanespor, fortøjningsringe osv. Pakhusområdet er et ganske særligt område, hvor kulturhistorien har stor betydning for områdets kvalitet. Jernbanesporenes forløb har medvirket til at forme havnearealet og bygningerne. Dette ses fx tydeligt, hvor Møllekajen og Sverigesgade mødes og tilsvarende Sverigesgade/Havnegade. Der findes gode eksempler fra andre byer, hvor jernbanespor er bevaret og har fået en ny funktion som asfaltbelagt cykelsti, eller som en særlig ganglinie over de ellers ujævne toppede brosten. Det foreslås at ændre lokalplanens pkt. 9.4 til: ”Jernbanespor på Østre Kaj og Møllekajen skal bevares. Øvrige spor skal så vidt muligt bevares. Sporene kan tilpasses belægningen med henblik på at opnå øget brugsværdi af arealet og sikkerhed for cyklister og fodgængere”.
  8. De tiltag, Odense Havn har gjort på området, er fortsat lovlige efter lokalplanens vedtagelse. Fremtidige omlægninger skal følge lokalplanens intentioner for området. Området friholdes for bebyggelse, men anvendelsesbestemmelserne foreslås udvidet, så arealet kan benyttes til fx forskellige midlertidige aktiviteter.
  9. Bemærkningen tages til efterretning. Lokalplanens pkt. 9.10 tilføjes en bestemmelse om, at midlertidige mobile affaldscontainere i forbindelse med håndtering af affald fra skibe er tilladt.
  10. Odense Havns bemærkninger tages til efterretning. Lokalplanens bestemmelse om grundejerforeninger har til hensigt at sikre varetagelsen af områdets fælles interesser som fx etablering og drift af fælles friarealer, veje, belysning, fra det tidspunkt, hvor Odense Havn ikke længere varetager dette som grundejer. Det foreslås at justere formuleringen i lokalplanens pkt. 10.3 således, at de havnerelaterede forhold som bolværker, havnebassiner mv. udtages af bestemmelsen.

 

3. Byforeningen for Odense

 

Byforeningen er enig i de udpegede bevaringsværdige bygninger og udpegningen af bygninger, som må rives ned og erstattes af nye.

 

Med hensyn til de bevaringsværdige bygninger stiller Byforeningen sig dog uforstående over for den noget rigide trang til at bevare alt, som det er. Hvis bygningen i fremtiden skal rumme mennesker i stedet for korn, skal der naturligvis sættes de nødvendige vinduer i bygningen. Da bygningerne er opført med en praktisk robusthed for øje, vil en sådan ombygning være helt i stedets ånd. Med en dygtig hånd kan bygningerne fremover endda blive endnu smukkere og endnu mere historiefortællende end i dag.

 

Byforeningen finder det aldeles absurd, at nogle bygninger kun må bruges til parkering, mens parkering på vejene i området skal begrænses. Foreningen finder det underligt, at nye bygninger skal have samme volumen og højde som dem, de erstatter, og spørger om begrundelsen herfor.

 

Byforeningen mener, at lokalplanforslaget rummer for mange restriktioner og for lidt opfordring til leg og eksperimenter.

 

Ad 3.

 

Byforeningens bemærkninger foreslås delvist imødekommet med oplysning om, at lokalplanen tilstræber at sikre, at de særligt bevaringsværdige bygninger i så høj grad som muligt bevarer deres originalitet og særpræg efter ombygning og ændret anvendelse. Et eksempel herpå er det nyligt ombyggede Odense Ny Silopakhus, Sverigesgade 5.

 

Lokalplanen forholder sig individuelt til hver enkelt bevaringsværdig bygning. Lokalplanens bestemmelser er kun restriktive for de 6 særligt bevaringsværdige bygninger (kategori A). For kategori B bygninger er der vide rammer, og bygninger i kategori C kan nedrives eller opføres i ny form.

 

Odense Kommune er opmærksom på, at der kan være behov for at tydeliggøre visse af formuleringerne for at undgå misforståelse ved fortolkning af bestemmelserne, ligesom kommunen vil lempe visse af bestemmelserne for at give en større frihedsgrad.

 

Lokalplanens krav om, at der skal etableres et parkeringshus på ejendommen Sverigesgade 9, ændres til en mulighed.

 

4. Nortex A/S, Havnegade 21

 

Virksomheden oplyser, at man i dag driver en butik fra lokalerne, som henvender sig til private forbrugere. Virksomheden planlægger at udvide de aktuelle butiksarealer, hvorfor man er meget imod, at butiksarealet begrænses til 200 m2. Man ønsker desuden at sælge produkter fremstillet af andre end virksomheden selv.

 

Der ønskes mulighed for at opføre boliger på matrikel 10az.

 

Der ønskes bedre mulighed for at skilte. Man kan derfor ikke acceptere nogen form for begrænsninger i skiltningen.

 

Det er desuden virksomhedens opfattelse, at man skal undlade at indføre unødvendige begrænsninger til skade for erhvervsdrivende i området, da der er tale om et ældgammelt erhvervsområde.

 

Ad 4.

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

Ifølge Odense Kommunes detailhandelsbestemmelser, kan der ikke tillades butiksstørrelser over 200 m2 i denne type områder.

 

På grund af støjforholdene fra omkringliggende virksomheder er det ikke muligt at opføre boliger inden for lokalplanens område.

 

I erkendelse af, at havnen er et ret robust område, giver lokalplanens bestemmelser forholdsvis vide rammer for skiltning i forhold til fx skilte- og facadelokalplanen for bymidten. Det vurderes dog, at en ureguleret skiltning ikke er i overensstemmelse med Odense Kommunens intentioner om at bevare noget af områdets havne- og industrikarakter.

 

5. Archidea, på vegne af Jakob Jensen El a/s

 

På vegne af Jakob Jensen El a/s, der ejer bygningen Sverigesgade 15, gøres indsigelse mod bestemmelserne i punkt 6.12 vedrørende byggefelt C2, der foreskriver 1 etage.

 

Der ønskes mulighed for at bebygge grunden i 2 etager, men stadig som et relativt lavt pakhus, der anerkender, at pakhusstemningen bliver viderebragt. Eksisterende bygning er 8,5 m høj. En eventuel kommende bygning er skitseret til 11 m.

 

Indsigelsen er vedhæftet et skitseforslag til ny bygning.

 

Ad 5.

 

Indsigelsen foreslås imødekommet og lokalplanbestemmelserne konsekvensrettet på de relevante punkter.

 

6. Archidea på vegne af flere ejere i området

 

På vegne af flere unavngivne ejere i området ønskes der mulighed for at etablere butikker i området.

 

Ejerne mener, at Odense Kommune bør overveje at skabe det planmæssige grundlag for, at ”Pakhusbyen” kan indeholde butikker og dermed kan udvikle sig til den multifunktion, som byrådets vision for havnen beskriver.

 

Ad 6.

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

Lokalplanområdet ligger udenfor de områder, der er i kommuneplanen er fastlagt til butiksforsyning: Lokalcenter Havnen, bydelscenter Skibhus og bykernen. Det vil derfor være i strid med den gældende kommuneplans detailhandelsbestemmelser at etablere butikker i ”Pakhusbyen”. Odense Kommune ser dog positivt på at tage bestemmelserne op til revision, fx på baggrund af en ny detailhandelsanalyse.  

 

Den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11

 

7. Byggeselskab Olav de Linde

 

Byggeselskab Olav de Linde er tilfreds med de foreslåede ændringer, da de skaber et bedre fundament for at kunne udnytte siloen.

 

Byggeselskabet foreslår, at bestemmelse 7.4 ikke dikterer en bestemt størrelse eller format af vinduer uden hensyn til den fremtidige anvendelse, og at man i det givne tilfælde sagsbehandler facadeudtrykket, når der foreligger et projekt. Dermed kan man i fællesskab finde den bedste løsning med hensynstagen til både det arkitektoniske udtryk, siloens historie, de indre lysforhold og ikke mindst økonomi og de fremtidige lejere.

 

Byggeselskabet orienterer endvidere om, at man har navngivet selskabets ejendomme DOK 5000 og foreslår, at ”Pakhusbyen” erstattes af denne betegnelse.

Ad 7.

 

Bemærkningen vedrørende bestemmelserne tages til efterretning. Den ovenfor foreslåede ændring af lokalplanen under pkt.  Ad 1. e., imødekommer byggeselskabets bemærkninger.

 

Bemærkningerne om at erstatte områdebetegnelsen ”Pakhusbyen” med ”DOK 5000” imødekommes ikke.

 

”Pakhusbyen” er blot en karakteristik af området, som benyttes til at beskrive områdets særlige karakter i forbindelse med lokalplanlægningen.

 

Byggeselskab Olav de Linde kan frit benytte DOK 5000 til selskabets egne bygninger, idet Odense Kommune har en praksis, hvor man ikke skal godkende, hvad en ejer kalder sin bebyggelse, så længe det ikke drejer sig om den officielle adressebetegnelse. Adressebetegnelsen skal bestå af et vejnavn og husnummer. Forvaltningen har administrativt meddelt dette til byggeselskabet.

8. Byforeningen for Odense

 

Byforeningen for Odense opfatter siloen i Sverigesgade 11 som bevaringsværdig. Siloen er både rig på detaljer og smukt proportioneret, hvilket gør det vanskeligt at ”bygge videre” på den. Modsat de andre bygninger i området (og siloer med mindre detaljeringsgrad) vil etablering af vinduesåbninger og tilbygninger virke anmassende og fremmede for helhedsindtrykket.

 

Byforeningen har forståelse for dilemmaet. Bygningen fungerer godt som silo, men er ubrugelig til andre formål.

 

Hvis det viser sig umuligt at bevare siloen, synes byforeningen, at det skal være muligt at opføre en nutidig bygning på dette sted.

 

Ad 8.

 

Bemærkningen imødekommes delvist. Den ovenfor foreslåede ændring af lokalplanen under pkt.  Ad 1. e., imødekommer til en vis grad byforeningens bemærkninger.

 

Lokalplanændringen har dog det formål, at en eventuel ny bygning i et nutidigt formsprog skal fremstå med tydelige referencer til den nuværende silobygning.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplan 1-700 for "Parkhusbyen" (Lokalplan 1-700 Parkhusbyen.pdf)

 

 

 



2. Lokalplanforslag nr. 5-720, Hollufgårdsvej, detailhandel. Offentliggørelse

Åbent - 2009/142086

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger på Hollufgårdsvej 2 i Højby ved rundkørslen Svendborgvej/Knullen.

 

En privat bygherre ønsker at etablere en dagligvarebutik i området.

 

Lokalplanforslag nr. 5-720 giver mulighed for opførelse af en dagligvarebutik på maks. 1.000 m2 til lokalområdets daglige forsyning samtidig med at eksisterende bevaringsværdig bindingsværksejendom sikres bevaret med udnyttelse til fx liberalt erhverv, service o. l.

 

Lokalplanområdet ligger i byzone og er i overensstemmelse med kommuneplanen, der udlægger området til boligformål med mulighed for placering af en enkelt dagligvarebutik.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at lokalplanforslag nr. 5-720, Hollufgårdsvej, detailhandel, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger i den centrale del af Højby, hvor Hollufgårdsvej møder indfaldsvejen Svendborgvej. Området er i dag bebygget med et ældre bevaringsværdigt bindingsværkshus, som ligger delvist skjult bag beplantning. På arealet findes desuden nogle mindre bebyggelser, som forventes nedrevet for at gennemføre det planlagte projekt. Det omkringliggende område består primært af parcelhuse. Øst for arealet ligger et mindre erhvervsområde.

 

En privat bygherre ønsker at opføre en dagligvarebutik på arealets nordvestlige del med parkering foran bebyggelsen og ud mod rundkørslen. Det eksisterende bindingsværkshus skal fastholdes i sin nuværende arkitektur med mulighed for nænsomme ændringer, så det kan omdannes til fx kontorer, serviceerhverv eller kulturelle formål.

 

Der er vejadgang til området fra Hollufgårdsvej. For at sikre de gående skal der etableres en fodgængerovergang med helle ved Svendborgvejs indgang til rundkørslen. Det er aftalt med bygherre, at udgift til etablering af forgængerovergang m.m. afholdes af bygherre.

 

Lokalplanen sikrer etablering af et grønt tag på butikken. Dette vil forsinke regnvand ved kraftige regnskyl.

 

Kommuneplan

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplanen, der udlægger området til boligområde med mulighed for en enkelt dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning. I følge Kommuneplanens detailhandelsbestemmelser skal der være min 500 m mellem dagligvarebutikker i beboelsesområder.

Højby forsynes i dag af Højby lokalcenter, som ligger 500 m syd for lokalplanområdet. Desuden er der en lokalplan på vej til endelig vedtagelse for en dagligvarebutik på Syvhøjevej, som ligeledes ligger 500 m fra lokalplanområdet.

 

Miljøvurdering

Planen er ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet miljøscreenet. Ud fra en samlet vurdering vil planen ikke give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der vil derfor ikke blive udarbejdet miljøvurdering.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag 5-720 Hollufgårdsvej, detailhandel (Lokalplanforslag 5-720 detailhandel Hollufgårdsvej.pdf)

 

 

 



3. Lokalplanforslag nr. 5-724 Detailhandel ved Syvhøjevej. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2011/051281

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger på hjørnet af Svendborgvej og Syvhøjevej nord for Højby som nabo til Højby Børnecenter og boligbebyggelse på Syvhøjevej.

 

Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik på maks. 1.000 m² bruttoetageareal.

 

Lokalplanområdet ligger i byzone og er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021.

 

Planforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, hvor der indkom 21 bemærkninger. Ud over flere positive kommentarer, handler bemærkningerne overvejende om 5 temaer:

  1. Trafik (biler, lastbiler, cyklister og oversigtsforhold)  
  2. Støj (vareindlevering, trafik)
  3. Skygge (på vuggestuens udearealer)
  4. Bygningens udformning og placering
  5. Plangrundlaget  

 

Forvaltningen har afholdt møder med bygherre om ændring af projektforslaget, der imødekommer bemærkningerne på de væsentligste punkter.

 

Forvaltningen har indarbejdet følgende i lokalplanforslaget: Bygherre etablerer dobbeltrettet cykelsti langs Svendborgvej og videre imellem Højby Børnecenter og lokalplanområdet. Byggeriet flyttes nærmere Svendborgvej, vareindlevering flyttes ud mod Svendborgvej og der stilles skærpede krav til udformning og beplantning. Dette er illustreret i bilag 2.

 

I forbindelse med offentlighedsfasen har der været afholdt borgermøde.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:  

 

  1. Lokalplanforslag nr. 5-724 Syvhøjevej, detailhandel, vedtages endeligt

 

  1. Bemærkninger og indsigelser besvares som foreslået

 

 

Sagsfremstilling

Der er fremsat ønske om at etablere en dagligvarebutik på ejendommen Syvhøjevej 2. Ejendommen er i gældende lokalplan 5-470 udlagt til boligformål.

 

For at imødekomme ønsket er der udarbejdet lokalplanforslag 5-724, der gør det muligt at etablere en dagligvarebutik på maks. 1000 m² bruttoetageareal.

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplanen, der udlægger området til boligområde med mulighed for en enkelt dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning.

Ifølge Kommuneplanens detailhandelsbestemmelser skal der være min. 500 m mellem dagligvarebutikker i beboelsesområder. Højby forsynes i dag af Højby lokalcenter, som ligger ca. 1 km syd for lokalplanområdet. Desuden er der en lokalplan på vej til offentliggørelse for en dagligvarebutik på Hollufgårdsvej. Denne ligger med en afstand på ca. 500 m.

 

Lokalplanområdet ligger i byzone.

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 21 bemærkninger. Nogle har indsendt bemærkninger både før og i høringsperioden og nogle har indsendt 2 bemærkninger.

 

Bemærkninger og kommentarer:

 

  1. Højby Børnecenters bestyrelse, Syvhøjevej 10, Odense S
  2. Focusadvokater v/Advokat Thomas Bøgholm for Højby Børnecenter 
  3. Højby Skole, Højby Friskole og Rudolf Steiner-Skolen, Odense S
  4. Højby Friskole v/Ejvind Mørtz, Højby Friskole, Hestehøjvej 80, Odense S
  5. Højby Skole v/Formand for bestyrelsen Lars Kirkegaard
  6. Peter Dall, Hollufgårdsvej, Odense S
  7. Susanne og Henning Jørgensen, Syvhøjevej 16, Odense S
  8. Karin Aaen, Ugletoften 113, Odense S
  9. Annemarie og Flemming Strange Nielsen, Kærnehøjvej 84, Odense S
  10. John Bøgh Winter, Syvhøjevej 95, Odense S
  11. Allan Elkjær, Svendborgvej 311, 5260 Odense S
  12. Eva Grady, Kærnehøjvej 55, 5260 Odense S
  13. Henning Pedersen og Lene Nielsen, Syvhøjevej 12, Odense S
  14. Innovator A/S, (bygherrerådgiver)
  15. VandCenterSyd, Vandværksvej 7, Odense C
  16. Allan C. Zinn, Højbyvej 74B, Odense S
  17. Mette Tinglev–Pedersen
  18. Lindvedparkens Grundejerforening v/Helge Madsen, Odense S
  19. Helle Møller-Madsen, Hegningvej 33, Odense S
  20. Kit Holm Christensen, Syvhøjevej 128, Odense S
  21. Kirsten Bentgaard, Syvhøjevej 148, Odense S

Resumé af bemærkninger

Flere lokale beboere byder detailhandel velkommen i lokalplanområdet. Andre har indsendt bemærkninger omkring forhold, man gerne ser ændret. Især 5 temaer. Disse er besvaret samlet nedenfor.

 

1. Trafik

Bemærkningerne går dels på den forventede øgede trafikmængde, dårlige oversigtsforhold og usikker vej for cyklister.

 

Flere ønsker cykelstier langs begge sider af Svendborgvej imellem Højby og Lindved.

 

Flere ønsker lysregulering ved Svendborgvej/Syvhøjevej og indkørsel direkte til lokalplanområdet fra Svendborgvej.

 

Ad 1

Odense Kommune har vurderet, at den forventede øgede trafikbelastning på Svendborgvej og Syvhøjevej vil være tålelig.

Adgangen for biler og lastbiler lettes, ved at parkeringslommen på vænget Syvhøjevej flyttes hen efter indkørslen til Netto. Dette giver en lomme til parkering langs den ene side af vejen.

Der forventes 3-4 leverancer fra lastbiler hver dag. Al manøvrering af lastbiler skal foregå inde på Nettos parkeringsplads. Her er også plads til ventende lastbiler.

Odense Kommune har indgået aftale med bygherre om, at der anlægges en dobbeltrettet cykelsti langs Svendborgvej og videre imellem Højby Børnecenter og lokalplanområdet, finansieret af bygherre og klar til brug ved byggeriets ibrugtagning. Cykelstien kobles på den eksisterende cykel- og stiforbindelse.

 

Odense Kommune har ingen aktuelle planer om at etablere cykelsti langs den resterende del af Svendborgvej.

 

I dag er der en venstresvingsbane på Svendborgvej ved Syvhøjevej. Der vil blive en øget trafikbelastning på krydset Svendborgvej/Syvhøjevej, men forvaltningen har vurderet, at det ikke er nødvendigt med en lysregulering.

Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er det ikke muligt at etablere vejadgang via Svendborgvej, som er en trafikeret indfaldsvej. Her skal antallet af udkørsler begrænses mest muligt. Indkørsel til parkeringspladsen via vænget Syvhøjevej sikrer, at bilisterne kommer ned i fart.

 

2. Støj

Nogle af de nærmeste naboer er bekymrede for støjgener fra trafik, bakkende lastbiler, larm fra kølere, vareaf- og pålæsning, kunder der holder i tomgang og lyde fra smækkende bildøre.

 

Ad 2

Området ligger i dag op ad Svendborgvej, hvorfra der må formodes at være gener fra støj. Med opførelse af ny bebyggelse i lokalplanområdet er det Odense Kommunes vurdering, at man ikke vil opleve en væsentlig forøgelse af støj, da bebyggelsen vil skærme for en del af støjen fra Svendborgvej samt skærme for størstedelen af støjen fra vareindlevering. Der vil være lyde dagen igennem fra parkeringspladsen, ligesom der er i dag, i hente og bringe perioderne omkring Højby Børnecenter.

For alle motordrevne køretøjer i Odense Kommune gælder det, at man maks. må holde i tomgang i 3 min.

Dagligvarebutikken skal naturligvis overholde de til enhver tid gældende vejledende støjgrænser for butikker.

 

3. Skyggeforhold

Der er bekymring for, at bebyggelsen vil skygge for noget af legepladsen ved Højby Børnecenter.

 

Ad 3

Selv om byggeriet bliver rykket tættere på Svendborgvej, vil Højby Børnecenter fortsat opleve en forringelse af lysforhold på en del af deres opholdsarealer.

Bebyggelsen opføres i overensstemmelse med bygningsreglementet og overholder de lovlige afstande og højder ved skel.

 

4. Byggeriets placering og udformning

Bygningen passer ikke ind i bymiljøet og arkitekturen er ikke udformet, så den passer til den øvrige bebyggelse. Bebyggelsen ligger forkert på grunden og den åbne parkeringsplads virker skæmmende.

 

Støjafskærmning er voldsom og der savnes krav til beplantning.

 

Flere frygter at skiltning og reklamepylon vil dominere området.

 

Ad 4

Arkitekturen langs Svendborgvej er af blandet karakter, hvad angår anvendelse, materialer, volumen og placering. Bebyggelsen på Syvhøjevej er en ensartet blanding af primært teglstenshuse fra 1960erne-1970erne. Netto opføres i røde tegl med afvalmet rødt tegltag, hvilket ikke er fremmed for området. Med en placering ud til Svendborgvej kan volumen være større end den bagvedliggende bebyggelse.

Odense Kommune og bygherre er nået til enighed om at flytte og spejlvende bygningen, så den ligger tættere på Svendborgvej.

Kravene til beplantning bliver skærpet i lokalplanen. Arealet langs Svendborgvej og Syvhøjevej skal beplantes med græs, buske og enkeltstående træer. Langs cykelstien ved Højby Børnecenter skal der plantes træer og buske.

 

Odense Kommune skærper kravene til udformning af en støjafskærmning. Denne skal enten udføres i samme teglsten som bebyggelsen eller begrønnes med klatreplanter.

 

Skiltets dimensioner på 3,5 x 1 m vurderes ikke at være for dominerende. Butikker med lignende beliggenhed får mulighed for tilsvarende. Odense Kommune har en skilte- og facadegruppe, som skal godkende placering, udformning og kvalitet af skiltning.

 

5. Plangrundlaget

Flere undrer sig over, hvorvidt plangrundlaget er i orden, og om placeringen af en dagligvarebutik netop her er velovervejet.

 

Flere retter kritik af trafikredegørelsen og kommunens trafiktal.

 

Ad 5

Ifølge Kommuneplanens detailhandelsbestemmelser kan der ligge en dagligvarebutik for hver 500 m, hvis det er i overensstemmelse med Kommuneplanens rammebestemmelser for området. Dette er overholdt, og dermed er kommunen indstillet på at udarbejde en lokalplan.

 

Der er redegjort for trafikforholdene i lokalplanforslaget. Dette uddybes i redegørelsen i den endelige lokalplan.

Forvaltningen har vurderet, at ind- og udkørselsforholdene er i orden. Dette er også godkendt af politiet.

Odense Kommune har en række trafiktal fra trafiktællinger og digitale beregningsmodeller. Trafiksituationen er vurderet efter sædvanlig fremgangsmåde.

 

Øvrige indsendte bemærkninger

 

1. Højby Børnecenters bestyrelse, Syvhøjevej 10, Odense S

Højby Børnecenter har haft aktindsigt i sagen og fremfører bemærkninger jf. tema 1, 3, 5 og har derudover følgende bemærkninger,

a)     Er uenig i flere af de oplysninger, der er i støjrapporten og retter en kritik af, at støjredegørelsen udarbejdes af bygherres rådgiver.

b)     Forringelse af udsyn samt skyggegener på børnecenterets legeplads. Hertil kommer en kritik af kommunens skyggediagrammer, som menes at være fejlagtige.

c)     Kritik af manglende skriftlig udtalelse fra Odense Bys Museer.

d)     Kritik af den demokratiske proces i hele forløbet.  

 

Ad 1

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Støjredegørelser udarbejdes ofte af en rådgiver, betalt af bygherre. Odense Kommune gennemgår og kvalitetssikrer altid støjredegørelser.

b)     Selv om byggeriet bliver rykket tættere på Svendborgvej, vil Højby Børnecenter fortsat opleve en forringelse af udsyn og lysforhold på deres opholdsarealer. Bebyggelsen opføres i overensstemmelse med bygningsreglementet og overholder de lovlige højder og afstande.
De skyggediagrammer, som Odense Kommune har udarbejdet, har indgået som en del af en samlet vurdering af projektet. Skyggediagrammerne har indgået i forvaltningens interne arbejde og er ikke beregninger, som fremfø
rer argumentation alene. Skyggediagrammerne er korrekt udarbejdet.

c)     Højby Børnecenter har fået aktindsigt i sagen og har set de af sagens dokumenter, som er offentligt tilgængelige. Odense Bys Museer har besigtiget byggegrunden i forbindelse med gravearbejdet. Odense Bys Museer har konkluderet, at området ikke formodes at rumme jordfaste fortidsminder. Dette kræver ikke skriftlig dokumentation.

d)     Planlovens offentlighedsregler er fulgt i denne sag. Børnecenteret har haft besøg af rådmanden og kontorchefen for Byplan. Der har været afholdt borgermøde. Der har været 8 ugers offentlig høring af lokalplanforslaget med mulighed for at indgive indsigelser og bemærkninger samt stille opklarende spørgsmål.

 

2. Focusadvokater v/Advokat Thomas Bøgholm for Højby Børnecenter 

Fremfører bemærkning jf. tema 5 og mener, at Odense Kommune burde afvise lokalplanforslaget og ikke vedtage det til offentliggørelse og samtidig tilbagekalde byggetilladelsen.

 

Ad 2.

Det foreslås, at bemærkningen ikke imødekommes.

 

3. Højby Skole, Højby Friskole og Rudolf Steiner-Skolen, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1.

 

Ad 3.

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

4. Højby Friskole v/Ejvind Mørtz, Hestehøjvej 80, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 4 samt foreslår,

a)     Hastigheden på Svendborgvej nedsættes fra 60 og 50 km/t.

b)     Etablering af blinkende signal på Svendborgvej ud for Hestehøjvej, der indikerer, at der ligger en skole.

c)     Foreslår at tung trafik til Netto kun må finde sted uden for skoletiden.

 

Ad 4.

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Forhold uden for lokalplanafgrænsningen kan ikke reguleres gennem lokalplanen. Forslaget er videregivet til Trafik og Anlæg, der vil vurdere forslaget.

b)     Området er ikke omfattet af lokalplanen. Forslaget er videregivet til Trafik og Anlæg, der vil vurdere forslaget.

c)     Vareindlevering kan ikke reguleres gennem en lokalplan. Cykelstien flyttes, så cyklister og lastbiler adskilles.

 

5. Højby Skole v/Formand for bestyrelsen Lars Kirkegaard

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 3, 4, 5 og

a)     Er uenig i flere af de oplysninger, der er i støjrapporten. Af støjrapporten fremgår, at der skal etableres en støjmur på 2½ meter over niveau. Skolen anfører, at dette ikke er i overensstemmelse med Trafik og Anlægs udtalelser om, at der ikke må være beplantning og faste genstand højere end 1 m 0,5 m fra skel og ind på grunden i hele facaden mod den blinde vej.

 

Ad 5.

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Den omtalte støjafskærmning langs vareindleveringsrampen ved vænget Syvhøjevej er ikke længere aktuel, da vareindleveringsrampen flyttes.

 

6. Peter Dall, Hollufgårdsvej, Odense S

Frygter for øget trafik på Hollufgårdsvej med en ny butik på henholdsvis Syvhøjevej og hjørnet af Hollufgårdsvej/Svendborgvej. På grund af manglende fortov og forventet øget trafik foreslås det, at Syvhøjevej lukkes ved Hollufgårdsvej.

 

Ad 6.

Det foreslås, at bemærkningen ikke imødekommes.

 

Området Hollufgårdsvej/Svendborgvej og Hollufgårdsvej/Syvhøjevej ligger udenfor lokalplanens afgrænsning. Odense Kommune får bygherren på Hollufgårdsvej 2 til at udarbejde en trafikredegørelse i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan 5-720. Denne indgår i Odense Kommunes vurdering af eventuelle trafiksikkerhedsmæssige tiltag.

Odense Kommune har vurderet, at den øgede trafik omkring de 2 dagligvarebutikker ikke belaster området ud over det tålelige, hvorfor ønsket om en lukning af Syvhøjevej ved Hollufgårdsvej ikke imødekommes.

 

7. Susanne og Henning Jørgensen, Syvhøjevej 16, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 2, 3 og frygter gener fra snerydning.

 

Ad 7

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

Snerydning må, trods strenge vintre, anses for værende en sjælden støjgene. Der bliver ikke lavet bestemmelser for snerydning i lokalplanen.

 

8. Karin Aaen, Ugletoften 113, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 2, 5 og

a)     Foreslår blinklys, som aktiveres, når man skal krydse Syvhøjevej langs Svendborgvej.

 

Ad 8.

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Syvhøjevej har hajtænder og den dobbeltrettede cykelsti bliver markeret med skiltning. Der er ingen planer om blinklys.

 

9. Annemarie og Flemming Strange Nielsen, Kærnehøjvej 84, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 4 og  

a)     P-pladser, som børnecentret tidligere har rådet over, bliver nedlagt.

b)     Grundarealet er for lille til at rumme den viste bygning og kundeparkering.

 

Ad 9.

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Børnecenteret har parkeret på en privat grund, som var til salg. Netto er indstillet på at lade forældre parkere på deres parkeringsplads i forbindelse med bringe og hente situationen.

b)     Odense Kommune har vurderet bebyggelsesprocenten. Grundarealet kan rumme bebyggelse samt kundeparkering.

 

10. John Bøgh Winter, Syvhøjevej 95, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1 og foreslår lukning af Syvhøjevej ved Hollufgårdsvej.

 

Ad 10

Det foreslås, at bemærkningen ikke imødekommes.

 

Der er ingen aktuelle planer om lukning af Syvhøjevej ved Hollufgårdsvej.

 

11. Allan Elkjær, Svendborgvej 311, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 2, 3 og 4

 

Ad 11.

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

12. Eva Grady, Kærnehøjvej 55, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 4, 5 og

a)     Frygter at stisystemet i Højby bliver klemt inde af Netto.

b)     Kritiserer at lokalplanen ikke sikrer de trafikale forhold forsvarligt.

c)     Kommenterer forskelsbehandling over Rema 1000’s ønske om byggeri ved Hollufgårdsvej, men er positiv overfor en dagligvarebutik i den nordlige del af Højby.

 

Ad 12

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Odense Kommune har vurderet, at stisystemet ikke generes af byggeriet.

b)     Odense Kommune har undersøgt de trafikale forhold efter normal procedure.

c)     At udarbejdelsen af lokalplanen for Netto falder sammen med udarbejdelsen af lokalplanen for Rema er et tilfælde, men det er naturligt at sammenligne de 2, når man bor i området. Ikke 2 sager er ens, selv om det kan se sådan ud ude fra. Grunden til, at der overhovedet er lavet en lokalplan for Rema, er for at sikre den bevaringsværdige bygning på stedet. Uden den bevaringsværdige bygning havde en lokalplan ikke været nødvendig, da opførelsen af en dagligvarebutik også her er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for området.

 

13. Henning Pedersen og Lene Nielsen, Syvhøjevej 12, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 2, 3, 4, 5 og:

a)     Kritiserer redegørelsen for butikkens tilpasning til det naturlige opland/den eksisterende centerstruktur.

b)     Pylonen, som kan opføres på hjørnet af Svendborgvej og Syvhøjevej, virker skæmmende og hindrer oversigtsforhold i trafikken.

c)     Der klages over sagens forløb og det videre arbejde med lokalplanforslaget.

d)     Der er bemærkninger omkring manglende beskrivelse af miljøforhold, støj og trafik og tilgængelighed for alle trafikanter, som forlangt i kommuneplanens rammebestemmelser.

e)     Mener, at Højby Børnecenter har hævdvundet ret til en vendeplads.

f)       Gør opmærksom på, at der er uoverensstemmelse mellem lokalplanforslagets maks. bebyggelse på 1000 m2 og byggesagens fremlagte forslag på 1037 m2.

 

Henning Pedersen og Lene Nielsen foreslår,

g)     Butikken får en anden placering i Højby/Lindved.

h)     Bygningen placeres mod krydset Svendborgvej/Syvhøjevej, og Højby Børnecenter får tinglyst ret til at anvende butikkens parkeringspladser.

 

Ad 13.

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Odense Kommune har vurderet det naturlige opland.

b)     Der skal laves en byggeansøgning for pylonen, og her vurderer man udformning og placering. Pylonen må absolut ikke genere trafikken.

c)     Odense Kommune erkender, at det var fejlagtigt at meddele byggetilladelse på baggrund af den eksisterende lokalplan. For at lovliggøre opførelse af en dagligvarebutik skal der udarbejdes en ny lokalplan.

d)     Der er redegjort for disse forhold i lokalplanens redegørelse.

e)     Odense Kommune har vurderet, at der ikke er hjemmel for at påberåbe sig hævdvundet ret til denne vendeplads.

f)       Området kan anvendes til detailhandel i form af dagligvarebutik på maks. 1000 m2 bruttoetageareal. Lokalplanens anvendelsesbestemmelser skal overholdes.

g)     Lokalplanen kan ikke regulere et sådant forhold. Lokalplanen er udarbejdet, fordi investor har netop denne grund og ønsker byggeri her. Da byggeriet er i overensstemmelse med Kommuneplanen, er Odense Kommune indstillet på at udarbejde en lokalplan.

h)     Odense Kommune og bygherre er nået til enighed om at flytte og spejlvende bygningen, så den ligger tættere på Svendborgvej. Netto har indvilget i at lade forældre til børn i Højby Børnecenter parkere på butikkens parkeringsplads i bringe og hente situationen. Netto er dog ikke interesseret i en fast aftale omkring parkering. Derudover kan noget parkering fortsat foregå langs vænget Syvhøjevej.                              

 

14. Innovator A/S, bygherre

Innovator har haft aktindsigt i sagen.

Fremfører bemærkning omkring lokalplanens bestemmelse om højde af pylon på 2,5 m og ønsker en pylonhøjde på op til 6 m.

Innovator oplyser, at projektet overholder alle støjkrav. Kondensator er særlig støjsvag (ca. 39 db) og afskærmet.

 

Ad 14.

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

Odense Kommune kan tillade, at pylonen får en højde på 3,5 m. Dette er i overensstemmelse med, hvad butikker med lignende beliggenhed får mulighed for. Butikken er til områdets lokale forsyning. Lokalbefolkningen skal nok lære, hvor butikken ligger. Endelig udformning og placering af pylon skal godkendes af Odense Kommune.

 

Bemærkning vedrørende overholdelse af støjkrav er i overensstemmelse med Odense Kommunes opfattelse.

 

15. VandCenterSyd, Vandværksvej 7, Odense C

Gør opmærksom på, at lokalplanområdet ligger i Højby Vandværks forsyningsområde, og ikke som nævnt i lokalplanen i VandCenterSyds område.

 

Ad 15.

Bemærkningen tages til efterretning og det rettes i lokalplanens redegørelse.

 

16. Allan C. Zinn, Højbyvej 74B, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 2, 4.

 

Ad 16.

Det foreslås, at bemærkningen og forslag delvis imødekommes.

 

17. Mette Tinglev–Pedersen

Udtrykker tilfredshed med en dagligvarebutik. Foreslår, at Odense Kommune, eventuelt sammen med Netto, køber Syvhøjevej 16 og et stykke af Syvhøjevej 20 til parkeringsplads for butikken og børnehaven.

 

Ad 17.

Det foreslås, at forslaget ikke imødekommes.

 

Odense Kommune har ingen planer om at etablere yderligere parkeringspladser for butikken eller børnehaven.

 

18. Lindvedparkens Grundejerforening v/ Helge Madsen, Odense S

Udtrykker tilfredshed med en dagligvarebutik i området. Foreslår udbygning af cykelstier, dette er besvaret jf. tema 1.

 

Det foreslås, at forslaget delvis imødekommes.

 

19. Helle Møller-Madsen, Hegningvej 33, Odense S

Udtrykker tilfredshed med en dagligvarebutik i området og en asfalteret og belyst cykel- og gangsti mellem børnehaven og Netto. Foreslår trafikale ændringer, dette er besvaret jf. tema 1.

 

Det foreslås, at forslaget delvis imødekommes.

 

20. Kit Holm Christensen, Syvhøjevej 128, Odense S

Udtrykker tilfredshed med en dagligvarebutik i området. Desuden påpeges det, at området hele tiden har været præget af tung trafik.

 

Bemærkningen tages til efterretning.

 

21. Kirsten Bentgaard, Syvhøjevej 148, Odense S

Udtrykker tilfredshed med en dagligvarebutik i området.

 

Bemærkningen tages til efterretning.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

2. Bilag 2- kortbilag til lokalplan 5-724 Syvhøjevej (Bilag 2 til dagsorden.pdf)
1. Lokalplanforslag nr. 5-724 Syvhøjevej - endelig (Lokalplanforslag nr. 5-724 Detailhandel ved Syvhøjevej- endelig.pdf)

 

 

 



4. Østre Stationsvej  

Åbent - 2011/033690

 

Sagsresumé

I dette dagsordenpunkt behandles pladsforhold på Vestre- og Østre Stationsvej med henblik på at undersøge, om det er muligt at åbne vejen for gennemkørende biltrafik samtidig med, at der skal være plads til letbane, busser, cyklister og fodgængere.

 

Sagen blev drøftet på By- og Kulturudvalgets møde den 7/6-2011.  

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Østre Stationsvej skal være åben for gennemkørende biltrafik ved Badstuen
 

b.      arbejdet med at forberede en alternativ rute (Grønløkkevej, Åløkke Allé, Toldbodgade og Thomas B. Thriges Gade) til Østre Stationsvej fortsættes.
 

 

 

Sagsfremstilling

I Trafik- og mobilitetsplanen er der ikke taget stilling til, om Østre Stationsvej skal lukkes for gennemkørende biltrafik. I det efterfølgende arbejde med at implementere planen og i letbanearbejdet har der dog været lagt op til en lukning af vejen ved Badstuen for gennemkørende biltrafik.

 

I dag kører der ca. 26.000 biler på Østre Stationsvej. Når Thomas B. Thriges Gade lukkes forventes det, at Østre Stationsvej ved en åbning og med en hastighedsbegrænsning på 30 km i timen, at antallet af biler vil falde til 22.300 (ved en lukning er antallet af biler vurderet til 7.200).

 

En åbning af Østre Stationsvej vil give bilisterne en mere direkte øst-vest forbindelse gennem bymidten og dermed kan noget omvejskørsel undgås. Ligeledes må det forventes, at borgerne vil føle, at de får nemmere ved at køre til og fra centrum i bil.

 

Pladsforhold i forbindelse med letbanen

I det hidtidige arbejde med letbaneprojektet har det været en forudsætning, at Østre Stationsvej lukkes for gennemkørende biltrafik ved Badstuen. Det har blandt andet betydet, at det har været muligt at arbejde med et fælles tracé i hver retning til letbane, busser og biler på strækningen mellem Rugårdsvej og Jernbanegade. På resten af strækningen arbejdes der med, at letbanen har sit eget tracé i hver retning, mens biler og busser deles om et tracé i hver retning. Se bilag  

 

Åbnes Østre Stationsvej for gennemkørende biltrafik vil det på grund af en stigning i antal biler på vejen, i forhold til lukning af vejen, ikke længere være muligt at have et fælles tracé i hver retning til letbane, busser og biler, da det vil betyde forringet fremkommelighed for letbanen. Det er heller ikke muligt at lave et letbanetracé med dobbeltrettet kørsel på grund af letbanens høje driftshyppighed på strækningen. I stedet kan der i hver retning etableres et tracé til letbane og et tracé til busser og biler. Her vil bredden på fortov og cykelsti kunne holde sig indenfor minimumsreglerne på området. 

 

Det er teoretisk muligt at have busser og letbane i samme tracé, dog skal det undersøges nærmere, når den endelige placering af letbanen ligger fast i år 2013.

 

Det er muligt at bibeholde Østre Stationsvej åben for gennemkørende biltrafik. Den planlagte vejudformning og krydsene skal ændres i forbindelse med implementeringen af letbane.  

 

Åbningen af Østre Stationsvej kan betyde forringet fremkommelighed for busser, herunder problemer med at få bustrafikken afviklet til og fra terminalen ved banegården. Et fælles tracé vil dog kunne modvirke en del af disse udfordringer. På samme måde kan en åbning af Østre Stationsvej betyde pladsproblemer ved udformningen af et letbanestandsningssted ved Odense Banegård Center, som tænkes ind i letbanearbejdet. Det kan dog først endelig blive vurderet, når VVM-fasen for letbanen er afsluttet og endelig linjeføring er fastlagt.

 

Når linjeføringen for letbane ligger fast, og det endelige projekt vedrørende omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade er fastlagt, vil blandt andet politiet og brandvæsenet blive inddraget i den endelige udformning af vejen.

 

Alternativ rute til Østre Stationsvej

Åbnes Østre Stationsvej vil det betyde en stigning i antal biler på vejen i forhold til den nuværende vurdering i Trafik- og mobilitetsplanen, som er baseret på en lukning.

 

Transporttiden på Østre Stationsvej og de tilstødende veje forventes øget på grund af kapacitetsproblemer, eftersom der kun er ét tracé til bil- og bustrafikken i hver retning. Nogle bilister vil derfor i stedet benytte en alternativ rute – bestående af Grønløkkevej, Åløkke Allé, Toldbodgade og Thomas B. Thriges Gade (nord for jernbanetunnellen). Ved at forsætte arbejdet med at forbedre disse veje, vil bilisterne få mulighed for at vælge, hvilken vej de vil køre.  

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser kan først belyses, når VVM-arbejdet på letbanen er afsluttet, herunder placering af linieføring.

Bilag

1. Østre Stationsvej lukket for trafik (Østre Stationsvej lukket for trafik A4 med foto.pdf)
2. Østre Stationsvej åben for trafik (Østre Stationsvej Åben for trafik med foto.pdf)

 

 

 



5. Belysning på private fællesveje, ny lovgivning og dens konsekvenser

Åbent - 2010/161198

 

Sagsresumé

Tidligere har byrådet på mødet den 20/1 2010 vedtaget en løsningsmodel, hvorefter boligejere på private fællesveje med gadelys etableret før 2002 bliver pålagt at afholde udgifterne til drift og vedligeholdelse af gadebelysningen i lighed med, hvad der allerede gælder på private fællesveje med gadelys etableret efter 2002.

 

Efterfølgende har Folketinget vedtaget en ny privatvejslov, som fuldt ud træder i kraft pr. 1/1 2012.

 

Sagen har senest været drøftet på By- og Kulturudvalgsmøde den 7/6 2011.

 

Eventuelle merudgifter, forudsættes afholdt indenfor By- og Kulturudvalgets samlede driftsramme.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget fremsender sagen til byrådet med anbefaling af enten model 1, model 2, model 3a, 3b eller 3a+b til beslutning.

 

 

 

Sagsfremstilling

Den nye lov om private fællesveje, der fuldt ud træder i kraft den 1/1 2012 medfører, at en kommune kan betale for gadebelysning på private fællesveje i flere situationer end efter den gældende lov.

 

Efter den nye lov skal kommunen betale en forholdsmæssig andel, såfremt der kræves belysning af vejen af hensyn til den almene færdsel på vejen.

 

Efter den nye lov kan kommunen betale for gadebelysningen på private fællesveje, såfremt kommunen vurderer, at ”almene, offentlige hensyn taler herfor”.

 

Både efter den gældende og den nye privatvejslov er det som udgangspunkt grundejerne, der skal betale for belysningen på private fællesveje. I den nye privatvejslov, gældende fra 1/1 2012 står der i § 59, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn.

 

Vejdirektoratet har telefonisk oplyst, at ministeriet udarbejder et cirkulære eller en vejledning til den nye privatvejslov. Denne forventes at foreligge, når den nye lov træder i kraft den 1/1 2012.

 

Det videre sagsforløb

Det er vigtigt, at vejbelysning på de private fællesveje anlagt før og efter 2002 administreres ens.

 

Forvaltningen ser 3 modeller for betaling af vejbelysningen på private fællesveje.

 

Model 1.

Odense Kommune betaler for al vejbelysning på private fællesveje

 

Forudsætninger herfor:

  • Vejen kræves belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen.
  • Vejen kræves belyst, fordi almene offentlige hensyn taler herfor.

 

Model 2.

Grundejerne betaler for al vejbelysning på private fællesveje, som besluttet af byrådet den 20/1 2010, med mindre Odense Kommune kræver vejen belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen.

 

Efter den nye lov er kommunen forpligtet til at betale en forholdsmæssig andel, såfremt vejen kræves belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen.

 

Model 3.

Odense Kommune og grundejerne betaler for vejbelysning på de private fællesveje, fordelt efter fastsatte kriterier.

 

Forudsætninger herfor:

  • De fastsatte kriterier for, hvornår kommunen betaler, og hvornår grundejerne betaler, skal fastlægges i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper, som fx lighedsprincippet.
  • Forudsætningerne som under model 1 skal være opfyldt, såfremt kommunen skal betale.
  • Forudsætningerne som under model 2 skal være opfyldt, såfremt det er grundejerne, der skal betale.

 

Forvaltningen har udarbejdet følgende forslag til udmøntning af model 3:

 

3a: Når en privat fællesvej fortsætter i en offentlig sti, der er belyst, betaler kommunen også for belysning af den private fællesvej. Såfremt denne løsning vælges, vurderes dette at give kommunen en årlig udgift til belysning på private fællesveje i størrelsesordenen kr. 200.000,-.

 

3b: Kommunen betaler for belysningen på den private fællesvej, såfremt der ligger en almen benyttet institution ved vejen.

(Skole – børneinstitution – plejehjem – sportshal – sportsanlæg). Såfremt denne løsning vælges vurderes dette at give kommunen en årlig udgift til belysning på private fællesveje i størrelsesordenen kr. 175.000,-.

 

3a+b: Vælges begge kriterier vurderes dette at give kommunen en årlig udgift til belysning på private fællesveje i størrelsesordenen kr. 375.000,-.

 

Model 3 vil være en administrativ tung løsning og vil efterfølgende løbende kunne give anledning til henvendelser fra borgere ved private fællesveje, der selv betaler for belysningen, med spørgsmål om mulighed for kommunal overtagelse af forpligtelsen til at holde vejen belyst.

 

Forvaltningen er derfor af den opfattelse, at enten model 1 eller model 2 bør anbefales, således at kommunen betaler for al belysning på private fællesveje, eller grundejerne betaler for al belysning på private fællesveje.

Økonomi

Model 1 medfører, at der årligt skal findes et beløb på kr. 3.300.000,-. Hertil kommer udgifter til sagsbehandling, nye sikkerhedskrav, totalrenovering samt kommende byggemodninger.

 

Model 2 medfører ikke yderligere økonomiske konsekvenser.

 

Model 3a medfører, at der årligt skal findes et beløb på kr. 200.000,-. Hertil kommer udgifter til sagsbehandling, nye sikkerhedskrav, totalrenovering samt kommende byggemodninger der falder indenfor de valgte kriterier.

 

Model 3b medfører, at der årligt skal findes et beløb på kr. 175.000,-. Hertil kommer udgifter til sagsbehandling, nye sikkerhedskrav, totalrenovering samt kommende byggemodninger der falder indenfor de valgte kriterier.

 

Model 3a+b medfører, at der årligt skal findes et beløb på kr. 375.000,-. Hertil kommer udgifter til sagsbehandling, nye sikkerhedskrav, totalrenovering samt kommende byggemodninger der falder indenfor de valgte kriterier.

 

Eventuelle merudgifter, forudsættes afholdt indenfor By- og Kulturudvalgets samlede driftsramme.

 

Bilag

1. Belysning på private fællesveje, ny lovgivning og dens konsekvenser, drøftet den 7/6 2011. (Belysning på private fællesveje ny lovgivning og dens konsekvenser.pdf)

 

 

 

6. Overførsel af anlægsmidler fra 2012 til 2013 som led i annullering af anlægsrullet

Åbent - 2011/112076

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget den 17/8 2011, at der som led i annulleringen af anlægsrullet overføres anlægsprojekter fra 2012 til 2013.

 

I den forbindelse indstilles det også, at By- og Kulturudvalget anmodes om at udvælge konkrete projekter, svarende til minimum 8.243.864 kr. der kan overføres fra 2012 til 2013.

 

Forvaltningen foreslår, at der overføres midler fra de faste anlægsrammer fra 2012 til 2013 svarende til 10,5 % af anlægsrammerne.

 

Anlægsoverførsel til 2013:

 

Anlægsprojekt (1.000 kr.)

Budget 2012

 

(1.000 kr.)

Overførsel fra 2012 til 2013 hele kroner

Renovering af udlejningsejendomme

4.080

425.143

Bløde trafikanter i bymidten

2.321

242.990

Byudstyr

848

88.779

Etab./omlægn. af parker og legepladser

2.285

239.221

Grønne indsatser

1.020

106.786

Energibesparende foranstaltninger

2.902

303.816

Materialeanskaffelse til vintertjenesten

2.083

218.073

Opretningsarbejder - bygningsvedligehold

4.973

520.633

Renovering af asfaltslidlag

15.987

1.673.710

Renovering af idrætsanlæg og plejehjem

1.041

108.984

Renovering af legepladser

1.041

108.984

Renovering af stier og nyt parkudstyr

1.041

108.984

Større fortovsrenoveringer

11.164

1.168.781

Trafiksikkerhedsplan

12.852

1.345.501

Vedligeholdelse af kommunale bygninger

6.320

661.653

Vejreguleringer

8.786

919.824

I alt

78.744

8.243.864

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at der overføres 8.243.864 kr. fra 2012 til 2013 på de faste anlægsrammer som beskrevet i sagsresumé.

 

 

Sagsfremstilling

 

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

 

Bilag

Ingen bilag.

 

7. Tillæg til anlægsbevilling Trafik- og mobilitetsplan – Frigivelse af midler til krydset Munkerisvej/Munkebjergvej

Åbent - 2010/136545

 

Sagsresumé

Byrådet vedtog som en del af budget 2009 at stille midler til rådighed for byudvikling og infrastruktur, herunder implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen.

Odense Byråd har på møder den 6/5 2009, 14/4 2010, 15/12 2010 og 9/3 2011 bevilget i alt 94.620.000 kr. til Kvarterplan By-havn/Trafik- og Mobilitetsplanen.

Implementeringen heraf er i gang, og dette dagsordenspunkt omfatter:

·         frigivelse af midler til krydset Munkerisvej/Munkebjergvej, således at dette uheldsbelastede kryds sikres. Ligeledes skal fremkommeligheden være til stede, når Kanalforbindelsen åbner.

Projektet indebærer, at der skal erhverves 626 m2 grundareal fra en lodsejer, Syddansk Erhvervsskole.

 

Der søges frigivet 10.000.000 kr. til gennemførelse af projektet, inkl. udgifter til arealerhvervelse, hvoraf 7.000.000 kr. finansieres af tidligere frigivne anlægsmidler. Der er tidligere frigivet midler til omlægning af Frederiksgade, Jarlsbergsgade og Fjordsgade m.m., som i mellemtiden er besluttet udskudt eller er blevet forsinkede, således at der er 7.000.000 kr. i 2011, der kan anvendes til finansiering af nærværende projekt. Dette kræver dog, at der findes finansiering til de udskudte projekter i 2012, og nærværende forslag er derfor kun en mellemfinansiering.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

a.       Det beskrevne projekt igangsættes.

b.       Af det afsatte rådighedsbeløb til Kvarterplan/kanalforbindelse i 2013 fremrykkes 1.400.000 kr. til 2011 og 1.600.000 kr. til 2012.

c.       Der frigives tillæg til anlægsbevilling ”Trafik og Mobilitetsplanen”, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik på 10.000.000 kr. fordelt med 8.400.000 kr. i 2011 og 1.600.000 kr. i 2012.

d.       Anlægsbevillingen finansieres med 7.000.000 kr. i 2011 fra tidligere bevilget projekt, som er udskudt. Restbeløbet på 1.400.000 kr. i 2011 og 1.600.000 kr. i 2012 finansieres af det afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 1.2, Fællesudgifter, anlægsprojekt ”Kanalforbindelsen/Kvarterplan”.

 

e.       Det nødvendige areal erhverves ved frivillig aftale, alternativt ved ekspropriation. Ved ekspropriation indvarsles der til åstedsforretning i henhold til kap. 5 i lov om offentlig veje - fastsættelse af erstatningen sker ved taksatation. Hvis der er enighed mellem Odense Kommune og lodsejer herom, uden afholdelse af åstedsforretning.

 

 

Udvalget udpeger et medlem til at lede en eventuel åstedsforretning.

 

 

 

Sagsfremstilling

Krydsombygning Munkebjergvej/Munkerisvej, samt lukning af Lisesmindevej.

I nær fremtid sker der store trafikale ændringer i Odense. Kanalforbindelsen etableres, Thomas B. Thriges Gade omdannes og Munkebjergvej forlænges ned forbi det nye OUH og videre til tilslutningen til motorvejen syd om Odense. Det betyder, at trafikbilledet ændres væsentligt, og især Ringgaden får en øget trafikbelastning og en meget central rolle i Odenses fremtidige infrastruktur.

Da krydset Munkebjergvej/Munkerisvej inkl. boligvejen ved Lisesmindevej allerede i dag udløser flere uheld, end man må forvente, er krydset udpeget som en ”sortplet”. De trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger ønskes løst, så uheldsrisikoen minimeres, og man trygt kan færdes i krydset. Yderligere skal det sikres, at krydset er forberedt til at håndtere de fremtidige trafikmængder, så fremkommeligheden fortsat er tilfredsstillende.

Der bygges et nyt signalanlæg med nye skilteportaler, som er forberedt til at håndtere trafikmængden i år 2020. Lisesmindevej lukkes ud til Munkerisvej, da en adgang uden signalanlæg, til en meget trafikeret vej som Ringgaden, medfører mange uheld.  Projektet og lukning har været drøftet med borgerne i området og der har været en positiv tilbagemelding.

Cyklisterne sikres ved at etablere cykelshunt, som giver dem mulighed for at køre udenom signalet ved højresving. Derudover forlænges cykelstierne helt frem til krydset, så cyklisterne bliver mere synlige for bilisterne.

Der bliver også etableret større og bedre busstoppesteder på Munkebjergvej ud for Odense Erhvervsskole til gavn for både busser og bilister.                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             Den 15/12 2010 frigav byrådet midler til projekteringen. Der søges nu om midler til anlægsarbejdet.

Projektet indebærer, at der skal erhverves areal af en lodsejer, Syddansk Erhvervsskole.

Arealet udgør 826 m2.

Projektet og erstatningstilbud har ved forhandlingsmøde den 3/8-2011 været præsenteret for Syddansk Erhvervsskole. Der var ingen indsigelse imod projektet, men uenighed om erstatningsfastsættelsen.

 

Med henblik på at overholde den samlede tidsplan for projektet indstilles det, at ekspropriation vil kunne iværksættes, og at erstatningsfastsættelsen ved skolens accept af projektet fastsættes af taksationskommissionen.

 

Beløb: 10.000.000,00 kr. samlet anlægsbudget inkl. arealkøb.

 

 

Økonomi

Nedenstående oversigt viser projektets økonomi og finansiering.

 

Beløb i 1.000 kr.

2011

2012

2013

2014

I alt

Budget:

Afsat rådighedsbeløb i 2011-14 Budgetområde 1.2 Fællesudgifter, anlægsprojekt

Kanalforbindelsen/Kvarterplanen

 

Overflytning af rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

0

 

 

 

 

 

 

-4.433

 

 

 

 

 

7.581

 

 

 

 

 

91.441

 

 

 

 

 

94.589

Korrigeret budget

 

 

 

 

 

Ansøgning:

Frigivelse af tillæg til anlægsbevilling ”Trafik og Mobilitetsplanen”

 

 

 

1.400

 

 

 

1.600

 

 

 

 

 

3.000

Tidligere bevilget til øvrige projekter

7.000

 

 

 

7.000

Restrådighedsbeløb:

Anlægsprojekt ”Kanalforbindelsen/Kvarterplanen”

0

-4.433

4.581

91.441

91.589

 

De beskrevne projekter foreslås finansieret med 7.000.000 kr. fra tidligere bevilget projekt vedrørende omlægning af Frederiksgade, Fjordsgade og Jarlsbergsgade  m.m., samt med 3.000.000 kr. fordelt med 1.400.000 kr. i 2011 og 1.600.000 kr. i 2012 ved en femrykning af rådighedsbeløb på de nævnte beløb fra 2013.

 

Dette kræver dog at der findes finansiering til de udskudte projekter i 2012 og nærværende forslag er derfor kun en mellemfinansiering.

 

Forslaget vil medføre et midlertidig kassetræk på i alt 3.000.000 kr. fordelt med 1.400.000 kr. i 2011 og 1.600.000 kr. i 2012.

 

Der er ikke afledte driftsudgifter.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


8. Kollektiv trafik, fortsættelse af takstforsøget, "Odense rundt for en tier"

Åbent - 2011/091610

 

Sagsresumé

Takstforsøget ”Odense rundt for en tier” har nu været gældende i ét år – siden august 2010.

FynBus har analyseret på benyttelsen af tier-taksten i de første 10 måneder.

Forsøget indtil dato har vist en markant øget brug af KVIKkortet i Odense. KVIKkortet er betalingsmåden for tier-taksten.

Tier-taksten har økonomisk ikke helt kunnet ”hvile i sig selv”. Den aftalte underskudsgaranti på 5.000.000 kr. har det dog ikke været aktuelt at anvende fuldt ud.

Forsøget har i analyseperioden kostet ca. 1.000.000 kr.

FynBus vurderer, at ordningen ”Odense rundt for en tier” har en god chance for at blive en endnu større succes, og foreslår på baggrund af de hidtidige analyseresultater, at forsøget forlænges i yderligere ét år.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at forsøget med kvikkort-ordningen ”Odense rundt for en tier” forlænges med ét år.

 

 

Sagsfremstilling

FynBus indførte for kørsel med den kollektive trafik fra august 2010 en ny kontanttakst i Odense Kommune som et ét-årigt forsøg.

Kontanttaksten blev fastsat til 10 kr. pr. tur for kørsel overalt i kommunen mod normalt 21 kr. Forudsætningen er, at kunden anvender et KVIKkort – et kort, som betalingsmæssigt knyttes til PBS.

Odense Kommune afsatte i 2010, 5.000.000 kr. som underskudsgaranti til forsøget.

Forsøget har nu kørt i 1 år.

FynBus har på baggrund af de første 10 måneder udarbejdet et notat: Analyse af KVIKkortet i Odense og ”Odense rundt for en tier”.

Analysen viser, at brugen af KVIKkort i Odense er steget meget markant, dog har forsøget hidtil skullet gøre brug af ca. 1.000.000 kr. af den afsatte underskudsgaranti.

Den samlede analyserapport - der er vedhæftet som bilag - er en omfattende undersøgelse af dels kundernes brug af og syn på ordningen, dels kundernes tidligere befordringsvalg og betalingen herfor.

FynBus konkluderer på baggrund af analyseresultaterne, at kundernes brug af den nye ordning ikke er fuldt implementeret og anbefaler derfor, at forsøget forlænges til august 2012.

Mod slutningen af forsøgsperioden – sommeren 2012 – gennemføres en fornyet analyse af ordningen.

Analysen forelægges By- og Kulturudvalget efter sommeren 2012, med henblik på at beslutte, om ordningen skal videreføres som forsøg, gøres permanent, eller om ordningen skal ophøre.

Økonomi

Det forventes at koste ca. 1.000.000 kr. at forlænge forsøget med kvikkortet ”Odense rundt for en tier”, som holdes indenfor det eksisterende budget. Det skal dog bemærkes, at beløbet er forbundet med en stor usikkerhed.

 

Bilag

1. KVIKkort analyse Odense (KVIKKort analyse Odense.pdf)

 

 

 



9. Stavids Å, Vådområdeprojekt, tillægsansøgning vedr. etablering af regnvandsbassin i forbindelse med anlægsarbejde omkring genslyngning af Stavids Å

Åbent - 2010/065613

 

Sagsresumé

Sagen vedrører en tillægsansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 til at etablere et regnvandsbassin i skellinjen mellem matr. 3a og 3e Næsbyhoved-Broby  by, Næsbyhoved-Broby. Bassinet vil blive etableret ved at udvide den eksisterende grøft, således at den på en strækning af 112 meter får en bredde på 2 meter. Udvidelsen sker for at kompensere for en mindre hældning af udløbene ved hævning af vandløbsbunden i Stavids Å.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at der kan gives dispensation til det beskrevne.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der gives

dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 16 til udvidelse af den eksisterende grøft i skellet mellem matr. 3a og 3e Næsbyhoved-Broby by, Næsbyhoved-Broby, således at den på en strækning af 112 meter får en bredde på 2 meter.

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med gennemførelse af det kommende vådområdeprojekt langs Stavids Å, har Odense Kommune modtaget en ansøgning fra Rambøll, der på vegne af Vandcenter Syd søger om tilladelse til at etablere regnvandsbassiner i de områder, der påvirkes af den forhøjede vandstand som følge af genslyngning af Stavids Å.

 

På strækningen ca. 600 meter nedstrøms Rismarksbroen til Dybvadsbro, vil der som følge af projektet være behov for at kompensere for den mindre hældning af udløbene.

 

VandCenter Syd ønsker derfor at anlægge 3 regnvandsbassiner i de områder, der påvirkes af den forøgede vandstand. Områderne, hvor de 3 regnvandsbassiner ønskes anlagt, er alle omfattet af naturbeskyttelseslovens åbeskyttelseslinje. Heraf ønskes ét af bassinerne anlagt i landzone i skellinjen mellem matr. 3a og 3e Næsbyhoved-Broby by, Næsbyhoved-Broby. Bassinet vil blive etableret ved at udvide den eksisterende grøft, således at den på en strækning af 112 meter får en bredde på 2 meter.

 

Formålet med sø- og åbeskyttelseslinien er at sikre åerne som værdifulde landskabselementer og som levesteder og spredningskorridorer for plante- og dyreliv.

 

By- og Kulturforvaltningen har besigtiget arealet.

 

Det er forvaltningens vurdering, at der kan gives dispensation til det ansøgte, da det efter forvaltningens vurdering er tale om et mindre indgreb, der ikke i væsentlig grad forringer oplevelsen af ådalen som landskabselement eller ådalens funktion som spredningskorridor.

 

Økonomi

Det ansøgte tiltag får ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune

Bilag

1. Flyfoto med grøft, der ønskes udvidet (Bilag grøft der ønskes udvidet.pdf)

 

 

 



10. Kongsbjergvej 1, matr. nr. 8a Stærmose, Brændekilde, ansøgning om byggeri af maskinhus indenfor skovbyggelinjen  

Åbent - 2011/100477

 

Sagsresumé

Sagen vedrører ansøgning om dispensation fra naturbeskyttelseslovens skovbyggelinje til opførelse af et maskinhus m.m. ved ejendommen Kongsbjergvej 1.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at der kan gives dispensation til det ansøgte, da forvaltningen vurderer, at det ikke giver nogen væsentlig forringelse af oplevelsen af skoven som landskabselement.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der gives dis-pensation fra naturbeskyttelseslovens § 17 til opførelse af et maskinhus m.m. på 60 m² på adressen Kongsbjergvej 1 (matr. nr. 8a Stærmose, Brændekilde) som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

 

 

Sagsfremstilling

Ejendommens ejer har ansøgt Odense Kommune om dispensation fra skovbyggelinjen til opførelse af et maskinhus m.m. på 60 m2. Bygningen vil være beliggende inden for skovbyggelinjen og kræver derfor en dispensation fra naturbeskyttelseslovens § 17.

 

Formålet med skovbyggelinjen er at sikre skovenes værdi som landskabselement, at opretholde skovbrynene som værdifulde levesteder for plante- og dyrelivet samt at beskytte skovene mod blæst.

 

Det er By- og Kulturforvaltningens vurdering, at det ansøgte byggeri ikke giver nogen yderligere forringelse i forhold til det bestående, idet der er tale om en mindre bygning, der ligger i tilknytning til eksisterende bebyggelse. Herunder er det forvaltningens vurdering, at den ansøgte bygning ikke i væsentlig grad forringer indsynet til skoven og hermed oplevelsen af skoven som landskabselement.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer således, at der kan dispenseres fra naturbeskyttelseslovens § 17.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Flyfoto med omtrentlig placering af maskinhus (Flyfoto Kongsbjergvej 1.pdf)

 

 

 



11. Udpegning af kandidater til årets kulturpris i Kulturregion Fyn

Åbent - 2011/093187

 

Sagsresumé

Kulturregion Fyn gentager i 2011 succesen fra 2010 med kåringen af årets fynske kulturbegivenhed/værk.

 

Hver kommune skal indstille 2 kandidater til prisen. Et fagudvalg kvalificerer og anbefaler indstillingerne til Kulturregion Fyns politiske styregruppe, der træffer den endelige beslutning om årets vinder.

 

Vinderen og hermed også den fynske kultur bliver fejret ved en festligholdelse sidst på året.

 

Indstillingerne skal foretages med udgangspunkt i en række kriterier, overordnet skal kulturbegivenheden/værket været afviklet i perioden 1/5 2010 til og med 1/5 2011.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget indstiller 2 kandidater fra Odense til at modtage Den Fynske Kulturpris.

 

 

 

Sagsfremstilling

Den Fynske Kulturpris

 

Et ungt, banebrydende indieband med internationalt format. En ildsjæl, der kortlægger geværkuglernes skudsalver på en slagmark. En original litteraturfestival, der arrangerer sms-teater, poetry slam og poesibanko.

 

Der er mange grunde til at fejre den fynske kultur. Derfor stiftede Kulturregion Fyn Den Fynske Kulturpris i 2010 med det formål at synliggøre og hædre det fynske kulturliv og de fynske kulturaktører.

 

De ti fynske kommuner havde tilsammen indstillet 32 kandidater til prisen. Prisen på 75.000 kr. blev givet til Dukketeatret Svantevit fra Kerteminde, blandt andet for deres gennemarbejdede og visuelt smukke dukketeaterproduktioner, der har appel til både børn og voksne.

 

Kulturregion Fyn gentager succesen fra 2010 uddeler igen i år Den Fynske Kulturpris.

 

De ti fynske kommuner skal via deres kulturudvalg indstille 2 kandidater hver til prisen.  De i alt 20 kandidater vurderes af et fagudvalg, der anbefaler, hvilke kandidater, der skal udgøre det endelige felt af nominerede. Kulturregion Fyns politiske styregruppe træffer den endelige beslutning om, hvem der skal vinde prisen.

 

By- og Kulturudvalget skal finde to kandidater fra Odense indenfor følgende kriterier:

 

Kulturbegivenheden/værket skal have fundet sted i perioden 1/5 2010 til og med 1/5 2011.

 

Med en kulturbegivenhed menes en begivenhed, hvis primære sigte har været at præsentere en eller flere af følgende kunstneriske genrer: billedkunst, litteratur, film, musik, scenekunst.

 

En kulturbegivenhed kan således være en teater- eller danseforestilling, en koncert, en kunstudstilling, en kunstnerisk happening eller performance, en kulturorienteret festival.

 

Med et kunstnerisk værk menes et skønlitterært værk, et billedkunstværk, en film og/eller en musikudgivelse.

 

Følgende kandidater kan ikke komme i betragtning:

 

Sport eller fritidsaktiviteter/begivenheder

Arkitektoniske værker/design

Personer

Kulturinstitutioner/kulturforeninger. Eksempel kan man ikke indstille Odense Filmfestival som institution, men derimod indstille Odense Filmfestival program for 2011. Man kan ikke indstille Museet Grimmerhus som kulturinstitution, men derimod en udstilling, der er blevet vist i perioden 1/5 2010 – 1/5 2011.

 

Øvrige kriterier:

 

De indstillede kulturbegivenheder/værker skal

 

have betaget publikum

have appelleret til et bredt publikum

have haft en høj kunstnerisk kvalitet

have bibragt noget unikt inden for deres genre/kategori

have været med til at styrke den fynske kultur

 

 

I forbindelse med indstillingerne skal der udarbejdes en skriftlig begrundelse for valget af hver af de to kandidater til prisen. De to begrundelser skal hver især fylde mellem 10-15 linjer. Om nødvendigt indsendes bilag, der er med til at give et større indblik i de indstillede kandidater: Eksempelvis billeder af et indstillet kunstværk, et festivalprogram, anmeldelser af en bog, mv.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser

 

Bilag

1. Liste med mulige kandidater til Kulturprisen 2011. (Liste med mulige kandidater til Kulturprisen 2011_2011081709453100.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse

12. Evaluering af skøjtebanen på Gråbrødre Plads

Åbent - 2009/146335

 

Sagsresumé

Vinteren 2010/2011 var første år, hvor skøjtebanen på Gråbrødre Plads var af kunststof i stedet for is. Skøjtebanen med is, har været brugt siden 2002.

Skøjtebanen blev dengang etableret i dialog med Cityforeningen, der ønskede en placering nær ved centrum. Den daværende parkeringsplads blev om vinteren til et attraktivt sted med mulighed for skøjteløb, og caféerne i området etablerede udendørsservering.

Den øgede brug af pladsen havde også uhensigtsmæssige konsekenser. Blandt andet gav den øgede brug af pladsen og køleanlægget til skøjtebanen et øget støjniveau. Dette har medført klager.

 

Den nye skøjtebane af kunststof har også fået en del kritik. Kritikken har primært handlet om, at skøjteoplevelsen ikke var så god som skøjtebanen med is.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter skøjtebanen og dens fremtid. Herunder:

 

a.      Skal der fortsat være en skøjtebane?

b.      Skal skøjtebanen være af kunststof eller af is?

c.      Er placeringen af skøjtebanen på Gråbrødre Plads den rigtige?

 

 

 

Sagsfremstilling

Den tidligere skøjtebane med is på Gråbrødre Plads blev skrottet i forbindelse med omlægningen af Gråbrødre Plads, da banen var udtjent. Samtidig blev der brugt store mængder strøm på at holde isen frossen om vinteren.

Strømforbruget til at holde isen frossen medførte, at der blev udledt godt 92 tons CO2 årligt.

Den tidligere skøjtebane havde været i brug fra 1/1 2002 til foråret 2009.

 

Der blev til vinteren 2010/2011 indkøbt en ny skøjtebane til Gråbrødre Plads. Skøjtebanen er lavet af kunststof, så der ikke skal bruges energi på at holde den frosset.

Oplevelsen af at stå på skøjter på den nye skøjtebane, har desværre ikke levet op til brugernes forventninger, og skøjtebanen blev derfor ikke den store succes dette første år.

 

En af årsagerne til den manglende skøjteglæde er, at slibningen af skøjter er meget mere vigtig, for at få en god skøjteoplevelse på kunststofbanen. Der blev derfor efterfølgende indkøbt en slibemaskine, så skøjterne kunne slibes optimalt. Korrekt slibning af skøjterne gjorde kunststofbanen bedre at løbe på.

Det kræver dog meget hyppig slibning, for at holde skøjterne i optimal stand.

De skøjteløbere, der brugte egne skøjte, kunne ikke få skøjterne slebet uden for de faste åbningstider.

 

På trods af tiltaget med at slibe skøjterne, blev skøjtebanen ikke en succes. Om det er muligt at ændre brugernes opfattelse af skøjtebanen af kunststof, er vanskeligt at sige.

Samtidig skabte den hårde vinter også mange naturlige skøjtebaner på søer og vandhuller. Dette har sikkert også bidraget til, at færre besøgte skøjtebanen på Gråbrødre Plads.

 

Antallet af udlejede skøjter var faldet de sidste år, hvor skøjtebanen havde is. Om dette skyldes faldende interesse, eller om brugerne havde investeret i egne skøjter, vides ikke. Det er derfor ikke mulig at afgøre om interessen for skøjtebanen generelt har været aftagende.

 

I vinteren 2005/2006 var der flest udlejede skøjter med godt 12.000 udlejninger. De efterfølgende vintre, faldt udlejningen jævnt. I vinteren 2008/2009, blev der kun udlejet godt 2.500 par skøjter.

Til trods for Odense Kommunes tilbud om gratis lån af skøjter og mulighed for gratis slibning af egne skøjter, er der i sidste sæson langt færre, der har benyttet skøjtebanen end tidligere år.

 

Hvis man vurderer fordele og ulemper ved en skøjtebane med kunststof i forhold til en skøjtebane med is, så er der flere fordele ved kunststof.

 

Fordelene ved en kunststofbane er blandt andet at:

·         den er hurtigere og billigere at opstille og fjerne, i forhold til en skøjtebane af is

·         den daglige vedligeholdelse er mere enkel og billigere

·         der skal ikke bruges energi på nedfrysning og til at holde den frosset i perioder med tøvejr

·         kunststofbanen kan udlægges, selv om terrænet ikke er vandret

·         ingen støjgener fra køleanlæg

·         ingen løbende udgifter til strøm eller anden energi til køleanlæg

·         intet CO2 udslip

 

Der er imidlertid en væsentlig ulempe ved kunststofbanen, idet den ikke er så god at skøjte på som en skøjtebane af is.

 

Ud over prisen til anskaffelse af en ny skøjtebane, vil der også skulle etableres strømforsyning til køleanlæg, dette er ikke forberedt i den omlagt plads, da kunststofbanen ikke har behov for køling.

 

Ved den gamle skøjtebane, fik kommunen nogle henvendelser angående støj fra køleanlægget og det bør også indgå i overvejelserne af, om skøjtebanen skal være med is, og om den i givet fald bør placeres, hvor færre oplever gener på grund af støj og hvor det måske også er muligt at udnytte overskudsvarmen fra køleanlægget.

Ved en eventuel flytning af skøjtebanen, vil en anden placering skulle overvejes i forhold til ønsket om at skabe mere liv i bymidten, fx ved de omkringliggende caféer. 

 

Det vil af tidsmæssige årsager ikke være realistisk at få indkøbt en ny skøjtebane med is, inden den kommende vinter, hvis det er den løsning der ønskes.

 

Økonomi

Det vurderes, at prisen for en ny skøjtebane med is vil blive et sted mellem 2.500.000 og 3.000.000 millioner kroner, samt omkring 300.000 kr. til køleanlæg og slibemaskine og der vil derudover være udgifter til etablering af strømforsyning med mere.

 

Ud over dette vil der være faste årlige udgifter til afkøling og slibning af isen. De årlige udgifter vil variere efter, hvor kold vinteren er.

Der er også daglige driftsudgifter til kunststofbanen, men udgifterne er mindre i forhold til skøjtebanen med is. Kunststofbanen koster ca. 500.000 kr. at opstille og vedligeholde for en sæson, mens en skøjtebane med is koster ca. 1.000.000 kr. heraf bruges ca. 350.000 kr. til afkøling af isen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

13. Husdyrgodkendelser - optimeringsforløb med Rejseholdet

Åbent - 2011/082681

 

Orientering

Siden husdyrloven (Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug) trådte i kraft den 1. januar 2007, har administrationen af loven været forbundet med udfordringer, både for landbruget og for kommunerne. Der har blandt andet været vanskeligheder med fortolkning og vejledning samt med det digitale ansøgningssystem, som både ansøgere og kommuner skal anvende til sagsbehandlingen. Der blev derfor ophobet en stor pulje af ikke-behandlede ansøgninger i næsten alle kommuner.

 

I februar 2009 indgik regeringen og KL derfor en aftale, der skulle sætte yderligere gang i kommunernes sagsbehandling på husdyrområdet. Folketinget afsatte derefter 100 mio kr. til aftalen, og en række initiativer blev iværksat.

 

Et af disse initiativer var Rejseholdet, som blev sammensat af medarbejdere fra Miljøstyrelsen med særligt kendskab til husdyrområdet og proceskonsulenter fra KL med erfaring i effektivisering af sagsgange og kompetenceudvikling. Målet med Rejseholdet var ikke at hjælpe med at løse konkrete sager, men at styrke kommunernes evne til selv at løfte opgaverne med husdyrgodkendelserne.

 

Rejseholdet var et tilbud, som alle kommuner havde mulighed for at rekvirere. Rejseholdet gennemførte optimeringsforløb med i alt 20 kommuner, inden holdets aktiviteter ophørte i foråret 2011.

 

Forløb med rejseholdet i Odense Kommune

Landbrug & Grundvand i By- og Kulturforvaltningen besluttede i foråret 2010 at tage imod Rejseholdets tilbud. Målet var at lære nye værktøjer til effektivisering af arbejdsprocesserne i kontoret. Selve optimeringsforløbet fandt dog først sted i 2011.

 

Efter en indledende kortlægning bestod den mest intensive del af forløbet af en optimeringsworkshop. Kernen i workshoppen var en LEAN-proces, hvor kontorets hidtidige arbejdspraksis og erfaringer med husdyrsager blev belyst og gennemgået, og fokuspunkter og forbedringsmuligheder blev identificeret.

 

I fællesskab blev der formuleret mål om at sænke den gennemsnitlige sagsbehandlings- og gennemløbstid for husdyrsager, og at fastlægge og strukturere en ensartet arbejdsgang for sagsbehandlingen. Det kræver blandt andet, at der indgås gensidigt forpligtende aftaler og fastsættes tidsfrister for tilbagemeldinger til og fra forvaltningens egne medarbejdere (også på andre fagområder) og ansøger eller dennes landbrugskonsulent.

 

På workshoppen blev igangsat en række initiativer, som kontoret efterfølgende har arbejdet videre med. I løbet af foråret 2011 har kontoret holdt 3 opfølgende møder med repræsentanter for Rejseholdet. For at styrke medarbejdernes kompetencer samt afklare faglige spørgsmål blev desuden afholdt to workshops med medarbejdere fra Miljøstyrelsen, den ene med deltagelse af repræsentanter for de øvrige fynske kommuner. Derudover har der været afholdt møde med Centrovice om,  hvordan konkrete initiativer, der kan styrke og effektivisere samarbejdet, kan implementeres.

 

Opsamling og udbytte

Rejseholdet har fungeret som katalysator på en forandringsproces mod et mere effektivt flow i behandlingen af husdyrsager.

 

Flere initiativer er sat i gang, og Landbrug & Grundvand arbejder fortsat med konkrete tiltag, som skal gøre det muligt at gennemføre målene om at nedbringe sagsbehandlingstiden og effektivisere arbejdet med husdyrsagerne.

 

Forløbet med Rejseholdet har givet nogle værktøjer, som også kan anvendes i andre aspekter af afdelingens arbejde. Selve forløbet og samarbejdet med proceskonsulenterne fra KL har været særdeles udbytterigt, og kontoret har haft gavn af den faglige bistand fra Miljøstyrelsen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



14. Borreby vådområdeprojekt, orientering om forundersøgelse

Åbent - 2010/073690

 

Orientering

Miljøministeriet og Kommunernes Landsforening har med aftale af 27/11 2009 besluttet, at kommunerne skal etablere vådområder og ådalsprojekter for ca. 1.000.000.000 kr., svarende til ca. 10.000 hektar. Indsatsen sker som en udmøntning af regeringens ”Grøn Vækst” og har til formål at reducere udledningen af næringsstoffer fra landbrugsarealer, som ellers ville ende i åer, fjorde og indre farvande og medvirke til algevækst og iltsvind.

 

Kommunerne har organiseret sig i vandoplandsstyregrupper med politisk deltagelse, der planlægger indsatsen. I vandoplandsstyregruppen for Odense Fjord er der udpeget projekter svarende til ca. 420 hektar vådområde. Det største projekt ved Sallinge Å i Faaborg-Midtfyn Kommune, forventes realiseret henover de næste par år. Øvrige projekter afventer resultaterne af igangværende forundersøgelser. Allerede nu er det dog klart, at nogle af de oprindeligt foreslåede projekter slet ikke kan gennemføres, eller bliver mindre end beregnet. Dette skyldes dels modstand mod projekterne fra lodsejere, dels uforudsete tekniske og/eller finansieringsmæssige udfordringer. F.eks. forventes det oprindelige Kærby Mose vådområdeprojekt ved Fraugde i Odense Kommune at blive reduceret fra ca. 104 hektar til ca. 70 hektar.

 

Derfor er der behov for at igangsætte flere forundersøgelser af nye projekter. I Odense Kommune har vandoplandsstyregruppen besluttet at igangsætte forundersøgelse af et muligt nyt vådområdeprojekt ved Borreby Møllebæk, lidt nordvest for Brændekilde (se kortbilag). Forundersøgelsen vil omfatte godt 30 hektar lavbundsarealer, der i dag primært dyrkes traditionelt med afgrøder i årlig omdrift. Hvis vådområdet kan gennemføres, vil området skifte karakter til permanent græs og moseområde til stor gavn for områdets dyre- og planteliv.

 

Genopretning af et vådområde det pågældende sted understøtter Odense Kommunes miljøpolitik, herunder stop for tilbagegangen i biodiversiteten. Forundersøgelsen er omkostningsneutral for Odense Kommune, da den betales via EU’s landdis-triktsordning. Lodsejere vil blive kompenseret økonomisk for deltagelse eller blive tilbudt at sælge jorden til projektet, hvis den tekniske del af forundersøgelsen viser, at vådområdet med fordel kan genoprettes.

 

Forundersøgelsen planlægges at starte omkring 1/12 2011, og alle lodsejere er informeret enkeltvis pr. brev.

Bilag

1. Oversigtskort (Udskriftslayout.pdf)

 

 

 



15. Højbjergbanen. Afslag på lejlighedskørsler

Åbent - 2007/99431

 

Orientering

By- og Kulturforvaltningen har fra Naturklagenævnet fået kopi af afgørelse af 15/7 2011, om lejlighedskørsel på Højbjergbanen. Sagen vedrører en klage fra Borgerforeningen mod motocrossbane i Højbjerg over, at kommunen har vurderet, at lejlighedskørsel på banen – max. 5 løb om året – kan ske, uden at kommunen udsteder en landzonetilladelse.

 

Naturklagenævnet er ikke enig i kommunens vurdering. Der er tale om en aktivitet, som kræver landzonetilladelse.

 

Som bekendt bestemte byrådet den 8/9 2010, at planarbejdet vedrørende Højbjergbanen skulle stoppes, blandt andet på baggrund af en vurdering af Miljøcenter Odenses bemærkninger. Miljøcentret skrev: ”Ud fra udpegninger i området er der store landskabelige og biologiske interesser, og det er derfor vores umiddelbare opfattelse, at det vil være vanskeligt at begrunde etablering af et anlæg af denne karakter i dette område.”

 

By- og Kulturforvaltningen har senere vurderet, at der heller ikke kan gives en landzonetilladelse, da der skal tages de samme hensyn til landskabelige og biologiske interesser som ved udarbejdelse af lokalplaner. (Jf. tidligere udvalgssag)

 

På den baggrund konkluderer forvaltningen, at man ikke længere kan anbefale, at politiet giver tilladelse til lejlighedskørsler på Højbjergbanen.

 

Bilag

1. Naturklagenævnets afgørelse af 15/7 2011. (Afgørelse NMK-33-00479.pdf)

 

 

 



17. Bevaringsværdig bebyggelse og skilte- og facadelokalplanen

Åbent - 2010/138468

 

Orientering

Udvalgsmedlem Anders W. Berthelsen har anmodet om drøftelse af regler og bestemmelser vedrørende nedrivning af bevaringsværdige bygninger. Udvalget ønsker endvidere en gennemgang af lokalplan nr. 0-548 Skilte og facader.

 

Bygningskulturen er en del af vores identitet, som vi hver dag bevæger os rundt i. Den er repræsenteret på forskellig vis i Odense og udfordres dagligt via nye projekter om omdannelse og fornyelse.

For at sikre vores kulturarv har kommunen flere redskaber til rådighed i den daglige sagsgang. Kommunen søger at bevare og forny gennem nye udpegninger, lokalplanlægning og dialog med ejere.

 

Bygningskulturen er den mest synlige del af vores kulturarv. Vi bevæger os rundt i den hver eneste dag, og den er en del af vores identitet. Bygningerne fortæller Odenses kultur- og arkitekturhistorie gennem tiderne. Samspillet mellem nyt og gammelt danner tilsammen byens rum.

 

Fredede bygninger

Fredede bygninger udgør den del af vores kulturarv, der har national betydning, hvorimod de bevaringsværdige bygninger har en regional og lokal betydning.

Både gamle og nyere bygninger kan fredes, og de allerede fredede bygninger spænder i størrelse fra små lysthuse og skure til slotte og herregårde, og tæller både fyrtårne, industrianlæg, etagebyggeri og rådhuse. De fredede bygninger er altså væsentlige repræsentanter for den samfundsmæssige udvikling eller udvalgt som unikke, arkitektoniske værker.

 

Det er Kulturarvsstyrelsen, der gennemfører nye fredninger, og det er også Kulturarvsstyrelsen, der skal godkende alle ændringer på fredede bygninger.

 

En fredning er tinglyst på den enkelte ejendom. I Odense er der fredet en række bygninger, blandt andet Odense Slot, Landsarkivet for Fyn og Det Adelige Jomfrukloster. Realdania er netop nu ved at foretage en omfattende restaurering af Det Adelige Jomfrukloster. Realdania skal sikre, at den fremtidige anvendelse er nænsom og indpasses i bygningens rammer.

 

Bevaringsværdige bygninger

De bevaringsværdige bygninger i Odense er udpeget af Skov- og Naturstyrelsen i samarbejde med Odense Kommune ud fra SAVE-metoden. Det er en oversigtlig registrering, hvor den enkelte bygning er vurderet ud fra bygningens arkitektoniske, kulturhistoriske og miljømæssige værdi, samt originalitet og tilstand. Bevaringsværdien er udtryk for disse kriteriers indbyrdes afvejning og betydning. Alle bygninger er vurderet efter en skala fra 1 til 9. Bygninger med en værdi fra 1 til 4 er optaget som bevaringsværdige i kommuneplanen.

 

Bygninger udpeget som bevaringsværdige i kommuneplanen må ikke nedrives, før der er taget positiv stilling dertil. Kommunen kan kun give råd og vejledning i forhold til vedligehold, om- og tilbygninger på bevaringsværdige bygninger.

 

Hvis man fra kommunens side ønsker at forhindre, at en bygning nedrives, skal byrådet nedlægge et § 14-forbud i henhold til planloven. Der skal derefter udarbejdes en lokalplan, hvor den pågældende bygning omfattes af et nedrivningsforbud. Dermed vil ejendommen ikke kunne nedrives, før der er lavet en ny lokalplan, der giver denne mulighed. I lokalplanen kan endvidere laves bestemmelser for vedligehold, om- og tilbygninger.

 

De bevaringsværdige bygninger findes på kommunens hjemmeside, hvor de er listet op som en del af kommuneplanens rammer.

 

Kommuneplan - Temaplan kulturhistorie

I forbindelse med udarbejdelsen af tematillæg for kulturhistorie er der udpeget en række kulturmiljøer. Odense bymidtes middelalderstruktur udgør en særlig og væsentlig fortælling, og er derfor udpeget.

Udpegningen skal sikre et sammenhængende forløb i midtbyen og sikre at struktur, fremtræden og fortælleværdi bevares intakt.

 

Gade- og pladsstrukturen i den middelalderlige bykerne er de bærende synlige spor, som skal respekteres og som udgangspunkt bevares i forbindelse med byomdannelse.

Baggårdsstrukturen er vigtig at bevare og så vidt muligt gøres tilgængelig for offentligheden.

Der lægges op til, at bygninger langs de udpegede pladser og gadestrøg ikke må nedrives uden byrådets tilladelse. Der skal i forbindelse med byrådets vurdering tages hensyn til en eventuel nedrivnings indflydelse på byrummets karakter og kulturmiljøets værdi.

 

Temaplanen sætter fokus på bymidten og kommer med retningslinier til bevaring, men kommunen kan kun gennem lokalplanlægning sikre, at bevaringsværdige bygninger og bygninger, der er vigtige for midtbyens struktur, ikke nedrives.

 

Bevarende lokalplaner

Kommunen har i flere områder i byen udarbejdet bevarende lokalplaner, der skal sikre det enkelte kulturmiljø og helheden i området.

 

I en lokalplan kan man udpege bevaringsværdige bygninger med en lavere SAVE-værdi end  1-4. Dette er blandt andet sket i lokalplan for Sadolinsgade, Jagtvej og Lahnsgade for at sikre områdets helhed. Bygningerne er omfattet af et nedrivningsforbud og der er bestemmelser for vedligehold, om- og tilbygninger.

 

Selv om flere bygninger optages som bevaringsværdige på den ene eller anden måde, er det ikke til hinder for, at folk lader deres bevaringsværdige bygning forfalde. Der er ingen lovhjemmel til at tvinge folk til at vedligeholde deres bygninger, hvilket der er set eksempler på, at ejere har spekuleret i.

 

Kommunen har i dag ingen redskaber, ud over lokalplanlægning, der sikrer, at bygninger ikke nedrives efter salamimetoden. Endeligt vedtagne lokalplaner indlæses i det landsdækkende PlansystemDK og har retsgyldighed på den enkelte ejendom.

 

Byfornyelse

Kommunen kan med byfornyelsesmidler yde støtte til istandsættelse af bevaringsværdige bygningers ydre. De arbejder, der udføres, skal være i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektur, materialer og detaljer. Arbejderne skal sikre eller øge bygningens bevaringsværdi. Kommunen støtter mange bevaringsværdige bygninger efter ansøgning fra ejer.

 

Bygningskultur 2015

Det er meget forskelligt, hvordan kommunerne håndterer deres bevaringsværdige bygninger. Der er for nylig igangsat et nyt projekt ”Bygningskultur 2015”, hvor kommunerne snakker sammen om, hvordan man håndterer de bevaringsværdige bygninger, ikke mindst i forhold til nye energikrav mm. Odense Kommune deltager i dette netværk.

 

Skilte- og facadelokalplanen

Formålet med Skilte- og Facadelokalplanen er at sikre, at bymidten med dens bygninger fremstår harmonisk og attraktiv. Nye bygninger, om- og tilbygninger skal tilpasses områdets struktur og omgivelser, og samtidig skal der være plads til udvikling.

Lokalplanen sikrer, at bygningerne placeres på jorden med en høj stueetage og indgang via gaden, så der sikres liv. Det er vigtigt for helheden, at den gamle matrikelstruktur bevares, samtidig med at der er plads til nutidigt formsprog.

Lokalplanen forholder sig til skiltning på privat grund og formålet er at fremme kvaliteten i bybilledet og at stille alle handlende lige.

 

Lokalplanen består af en række bestemmelser, der understøttes af vejledende tekst. Vejledningen fortæller dels om god byggeskik, den giver gode råd, og angiver den retning, bestemmelserne skal fortolkes efter.

 

Dialog med ejere har i mange tilfælde skabt et smukkere bybillede og stor tilfredshed hos både ejeren og kommunen.

 

Butikken på hjørnet af Vestergade og Store Gråbrødrestræde ”Gina Tricot” havde tidligere en tilbagetrukket stueetage, der skabte et uroligt gadehjørne. Da de nye ejere overtog, indgik kommunen i dialog, og det endte med den facade, som man ser i dag, hvor stueetagen er trukket frem i gadelinien, og hjørnet er flot afrundet.

 

Bannerskiltning

Bannerskiltning reguleres af et sæt retningslinier, vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget i 2002. Som udgangspunkt skal al skiltning tilpasses de konkrete by- og bygningsmæssige forhold.

 

Klapskilte på gade- eller fortovsareal reguleres gennem fodgængerregulativet i Natur, Miljø og Trafik. Lokalplanen er altså sammen med fodgængerregulativ og regler for udeservering redskaber, der skal regulere, hvordan byens offentlige rum må se ud og sikre en god standard til glæde for borgere og besøgende.

 

Sagsgang i skiltesager

Byggesag behandler i samarbejde med Byplan skilte og facadesager. Skilte- og facadesager forløber meget forskelligt og de fleste helt uproblematisk. Mange sager bliver dog ikke anmeldt til Byggesag, men blot udført. I disse sager er det ofte vanskeligt at forhindre ulovlig skiltning.

 

Byggesags henvendelse til ansøger anviser normalt, hvad der skal til, for at skiltningen bliver lovlig, og sagsbehandleren indgår gerne i dialog om forskellige løsninger. Dialogen omkring skiltning og facadeændringer opfattes oftest positivt, og kontoret får tilbagemeldinger om, at ansøger ender med at være mere tilfreds med resultatet, end med det oprindelige forslag.

 

I de tilfælde, hvor ansøger ikke ønsker at medvirke til lovliggørelse, varsles der et påbud overfor ansøger og ejendommens ejer. Hvis dette ikke hjælper, nedlægges et påbud og sidste mulighed er en politianmeldelse. Påbud gives meget sjældent, og politianmeldelse er en mulighed, man normalt ikke benytter.

 

Skiltesager og sager med bevaringsværdige bygninger kan være meget ressourcekrævende, men med dialog når man ofte meget langt. Dette er både til gavn for ejer, kommunen og byens borgere, der bevæger sig i byens rum hver dag.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

18. Transportprojekt – forsøg med energieffektive transportløsninger

Åbent - 2011/050698

 

Orientering

Væksthus Syddanmark er projektleder på et transportprojekt vedrørende forsøg med energieffektive transportløsninger. Projektets formål er at undersøge fordele og ulemper ved at udnytte en større del af døgnets timer til varedistribution. I den forbindelse støder man på velbegrundede miljørestriktioner hos virksomheder i eksempelvis tætte beboelsesområder.

 

Projektet vil gerne i samarbejde med borgere, virksomheder, kommuner og andre offentlige myndigheder udfordre de eksisterende påbud gennem pilotforsøg og beskrivelse af cases. Projektet samarbejder med flere store transportindkøbere og transportører af varer og dagligvarer med kortlægning af distributionsopgaven og de udfordringer virksomhederne står over for.

 

Center for Grøn Transport under Trafikstyrelsen administrerer forsøgsprojektet, som har fokus på reduktion af CO2-udledning, nedsat trafikbelastning, øget fremkommelighed, mindre kø-kørsel, bedre udnyttelse af transportmateriel og bemanding, reduceret brændstofforbrug etc.

 

Der kan være forskellige ulemper og gener forbundet med at øge distributionen af vare udenfor normal myldretid - herunder støj, sikkerhed, øget natarbejde mv.

 

Projektet vil afdække teknologier og løsninger der kan danne grundlag for en optimeret varedistribution, og som vil tilgodese de mange forskellige interesser, herunder beboere, trafikanter, miljø, virksomheder mv.

 

By- og Kulturforvaltningen har fremsendt en positiv interessetilkendegivelse til at deltage i projektet.

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl