Dagsordener

Hjem
Dagsorden

By- og Kulturudvalget - Referat 22. november 2011

Knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Referat


Tirsdag den 22-11-2011 kl. 08:15

Slottet, Salen, indgang C, 1. sal.



Afbud fra:
Jeanette Sandberg Sørensen

Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 og lokalplanforslag 7-722 Faaborgvej 39, Rikkesminde, bolig- og service. Offentliggørelse

Åbent - 2011/118319

 

Sagsresumé

Lokalplanen omfatter ejendommen Faaborgvej 39 beliggende mellem bydelscenteret ved Dalumvej/Faaborgvej og parcelhusområdet Rikkeshave.

 

Hensigten med lokalplanen er at bevare det unikke bygningsanlæg, Rikkesminde, og give mulighed for en ny anvendelse, der kan indpasses i eksisterende bygninger, uden at det går ud over bevaringsværdien. Det kan være boliger, men også en række servicefunktioner vil kunne indpasses med respekt for områdets særlige kvaliteter.

 

Forvaltningen har været i en god dialog med ejer og dennes rådgiver for at finde alternative anvendelser af det historiske bygningskompleks, der sikrer bevaring af bygninger og omgivelser. Med bredere anvendelsesbestemmelser åbnes mulighed for at etablere et enestående boligmiljø med særlige kvaliteter, der skal bevares gennem benyttelse.

 

Lokalplanen ændrer på denne baggrund området fra et boligområde til bolig/serviceområde. Lokalplanen sikrer ejendommen mod nedrivning og fastsætter bestemmelser for vedligehold og ombygning.  

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 25 og lokalplanforslag 7-722 Faaborgvej 39, Rikkesminde, bolig- og service vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Jeanette Sandberg Sørensen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om nedrivning af Rikkesmindes eksisterende bygninger og opførelse af nye boliger på stedet.

 

Den gældende byplanvedtægt sikrer ikke bygningerne mod nedrivning. Bygningerne er i kommuneplanen optaget som bevaringsværdige i kategori 3. Det betyder, at de ikke må nedrives, før kommunen positivt har taget stilling til deres bevaringsværdi. Odense Kommune vurderede, at bygningsanlægget har så stor en bevaringsværdi, at det skal sikres mod nedrivning.

 

Odense Kommune nedlagde derfor i december 2010 et § 14 forbud i henhold til planloven. Ved at nedlægge et forbud får kommunen mulighed for at udarbejde en lokalplan, der sikrer ejendommen mod nedrivning og fastsætter, hvordan ejendommen kan anvendes, så de kulturhistoriske, arkitektoniske og bevaringsmæssige interesser sikres.

 

Gården Rikkesminde, Faaborgvej 39, ligger i Dalum umiddelbart op til centerområdet omkring Dalumvej/Faaborgvej gemt lidt af vejen bag en smuk lindeallé og en høj beplantning ud mod Faaborgvej. 

 

Rikkesminde var tidligere en gård med tilhørende 300 tønder land, som strakte sig til Hjallese, Dyrup og Hollufgård. Rikkesminde var kendt som et af Odenses førende mejerier. Et stykke fra gården ligger de tidligere mejeribygninger.

 

Jorden er gennem flere årtier blevet udstykket til villakvarterer og parcelhuse, således at gården i dag ligger som en enklave, en tidslomme, med hovedhus og 3 udlænger, i det eksisterende villakvarter Rikkeshave.

 

Lokalplanen omhandler gårdens bevaringsværdige bygninger og nære udearealer.

 

Lokalplanforslaget

Lokalplanen har til formål at sikre det samlede anlægs arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, at sikre bygningerne mod nedrivning og at sikre, at de bevaringsværdige bygningers karakter, byggestil, proportioner og materialer fastholdes ved ombygning, vedligeholdelse og ændret anvendelse.

 

Lokalplanen sikrer også bevaring af lindealléen og enkelte solitære træer.

 

Området kan anvendes til boliger, privat og offentlig service samt mindre erhvervsvirksomhed, som kan indpasses i det eksisterende bygningsanlæg, og som ikke er til gene for omgivelserne.

 

Ud over liberale erhverv, såsom advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende, kontorer og administration, kan der i området blandt andet indpasses café- og restaurationsvirksomhed, undervisnings- og kursusvirksomhed, kunsthåndværk, udstilling, galleri mv.

 

Vejadgangen til området skal ske ad alléen fra Faaborgvej og fra Rikkeshave.

 

Der udlægges et areal til parkering nordøst for gården. Lokalplanen sikrer, at p-arealet beplantes og får en grøn karakter. Der er også mulighed for parkering i mindre omfang i gårdrummet.

 

Kommuneplantillæg

Samtidig med lokalplanen er udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, der ændrer områdets anvendelse fra boligområde til bolig/serviceområde. Dette er nødvendigt for at give mulighed for en bredere anvendelse end den nuværende, hvor området alene må benyttes til boligformål.

Odense Kommune har i den forbindelse, forud for lokalplanudarbejdelsen, afholdt en forudgående høring efter planloven. Der indkom 2 positive tilkendegivelser om den foreslåede ændring.

 

Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af planen. Det er vurderet, at lokalplanen ikke vil give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger, hvorfor der ikke vil blive udarbejdet en miljørapport for yderligere miljøvurdering.

 

Økonomi

Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at bebyggelsen ikke må nedrives. I henhold til planlovens § 49 kan ejeren under visse forudsætninger forlange, at ejendommen overtages af kommunen mod erstatning.

 

Bilag

2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 - Rikkesminde (Forslag til Kommuneplantillæg nr. 25 - Rikkesminde.pdf)
1. Lokalplanforslag nr. 7-722 Faaborgvej 39 - Rikkesminde (Lokalplanforslag 7-722 Faaborgvej 39.pdf)

 

 

 



2. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-663 Klostervej, Vindegade, Kongensgade. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2009/015478

 

Sagsresumé

Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 0-663 er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra grundejeren om at opføre et baghus på Kongensgade 67.

 

Planforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, hvor der indkom 13 indsigelser og bemærkninger.

 

De fleste indsigelser og bemærkninger har drejet sig om, at naboerne ikke ønsker et baghus.

 

Ejeren af den forholdsvist nyopførte nabobebyggelse har stillet forslag om, at indkigsgener minimeres. Dette foreslås imødekommet ved at der stilles krav til orienteringen af eventuelle altaner.

 

Lokalplanrekvirenten har ønsket mulighed for at kunne udnytte tagetagen til boligformål, hvilket er foreslået imødekommet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-663 for centerformål i karreen Klostervej/Vindegade/Kongensgade/Østre Stationsvej vedtages endeligt.

  2. Indsigelser og bemærkninger besvares som foreslået.

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen stemmer imod.

 

Udvalgsmedlem Jeanette Sandberg Sørensen deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

I offentlighedsperioden er der indkommet 13 indsigelser og bemærkninger.

Indsigelserne og bemærkningerne går især på, at der er bekymring for kvaliteten af gårdrummet i nabobebyggelsen med hensyn til lysindfald og åbenhed samt frygt for værdifald i nabolejlighederne.

 

Resumé af indsigelserne

 

1.      Odense Brandvæsen, Åsumvej 35, Odense NØ

2.      Thomas Lund Hansen , Thorsgade 1, Odense C

3.      Allan Hauge, Kongensgade A/S, Dalgasgade 25 9 th., 7400 Herning

4.      Pernille Sølund Hansen, Klostervej 28E, 1. mf., Odense C

5.      Lissi og Ib Larsen, Klostervej 28F, 1. tv., Odense C

6.      Gert Høgh Pedersen, Klostervej 28E, 3. mf., Odense C

7.      Kai Smith, Klostervej 28D, Odense C

8.      Janne og Palle Andersen, Klostervej 28E, 4. tv., Odense C

9.      Gitte og Jørgen Andersen, Klostervej 28E, 4. th., Odense C

10.  Ulla og Jens Erik Jensen, Klostervej 28F, 3. th., Odense C

11.  Helle og Mark Ainsworth, Klostervej 28E, st. tv., Odense C

12.  Dahl Advokatfirma på vegne af restaurant Bones, Vindegade 53, Odense C

13.  Helle og Flemming Busk Petersen, Klostervej 28E, 2mf., Odense C

 

1.     Odense Brandvæsen

 

Indsigelse

Odense Brandvæsen vil helst ikke have, at brandkrav i lokalplaner er konkrete, da disse kan ændre sig ved nye reglementer. Odense Brandvæsen vil have ændret afsnit 3.2 til følgende tekst:

Redningsberedskabets indsats-, adgangs- og tilkørselsmuligheder:

Redningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme frem til bygninger, også i byggeperioden.

Der skal sikres adgang for redningsberedskabets køretøjer og mandskab i henhold til Odense Brandvæsens adgangskrav, som kan rekvireres hos Odense Brandvæsen. 

 

Ad 1.

Det foreslås, at teksten ændres til det ønskede.

 

2.     Thomas Lund Hansen


Indsigelse

Thomas Lund Hansen ønsker at:

  1. Maks. etageantal øges til 2½ etager således, at tagetagen kan udnyttes til beboelse.
  2. Maks. bygningsdybde på 10 m ændres til 11 m således, at der kan etableres udvendige adgangsveje til boliger på 1. sal.
  3. Kravet om klippet græs udgår, da det ikke er egnet i området, da det forventes at blive udnyttet intensivt og dermed udsat for stor slitage.

 

Ad 2a.

Indsigelsen foreslås imødekommet ved at tillade 2½ etager. Det vil ikke ændre væsentligt på den samlede bygningshøjde, da lokalplantillægget sikrer, at facadehøjden ikke må overstige 7 m.

 

Ad 2b.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet således, at der i lokalplanen indføjes, at adgangsveje til boliger på 1. sal kan etableres uden for byggefeltet.

 

Ad 2c.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet, da der i lokalplantillægget ikke er stillet et fast krav om klippet græs, da der som alternativ til klippet græs kan etableres beplantede bede.

 

3.     Allan Hauge, Kongensgade A/S

 

Indsigelse

  1. Allan Hauge mener, at den gældende lokalplan nr. 0-663 er en juridisk bindende aftale mellem Odense Kommune og Kongensgade A/S, der har opført bebyggelsen Kongensgade 69 og Klostervej 28. Allan Hauge mener, at tillægget til lokalplanen er et åbenlyst brud på den juridiske aftale, der har ligget til grund for hans store investeringer på Kongensgade 69 og Klostervej 28.
  2. Allan Hauge mener, at bebyggelse i skel i gårdrummet er uacceptabelt, da det vil påvirke privatliv i nabogårdrummet, samt lysindfald til dette. Desuden mener han, at såfremt der alligevel tillades bebyggelse i gårdrummet, må det som minimum være et krav, at der er en vis afstand til skel, og at gener fra indkig minimeres med krav til vinduesstørrelser og forbud mod altaner/udearealer over terræn mod vest, nord og øst.

Ad 3a.

Forvaltningen kan oplyse, at en lokalplan er juridisk bindende for borgerne, men ikke en juridisk bindende aftale mellem kommune og grundejer. Efter planlovens § 13, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen på ethvert tidspunkt beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.

 

Ad 3b.

Det foreslås, at indsigelsen delvist imødekommes således, at det i lokalplanen indføjes, at private friarealer kun må etableres i gårdrummet mellem forhuset og baghuset. Forvaltningen kan desuden oplyse, at Bygningsreglementet sikrer, at der i skel ikke kan etableres vinduer.

 

4.     Pernille Sølund Hansen

 

Indsigelse

Pernille Sølund Hansen vil gerne alene protestere mod ændring af lokalplan 0-663.

 

Ad 4.

Protesten er taget til efterretning.

 

5.     Lissi og Ib Larsen

 

Indsigelse

Lissi og Ib Larsen mener:

  1. At der ikke bør ændres i byggemuligheden i gårdrummet, så der kan opføres en 4-etagers boligejendom.
  2. At den gældende lokalplan ikke skal ændres, da stueetagerne mod Kongensgade skal anvendes til publikumsorienterede funktioner og ikke pengeinstitutter, kontorformål eller lignende, men butikker.

 

Synspunkt

  1. Lissi og Ib Larsen mener, at de åbne gårdrum skal bevares i henhold til den oprindelige plan, samt at der etableres grønne friarealer på terræn i stedet for, at de fyldes op med nye bebyggelser.

 

Ad 5a.

Der er tale om en misforståelse, da lokalplantillægget ikke åbner op for en 4-etagers boligejendom, men en 2-etagers boligejendom.

 

Ad 5b.

Der er tale om en misforståelse, da lokalplantillægget ikke ændrer på anvendelsen i bebyggelsen mod Kongensgade.

 

Ad 5c.

Synspunktet er taget til efterretning.

 

6.     Gert Høgh Pedersen

 

Synspunkt

Gert Høgh Pedersen mener, at det foreslåede baghus vil blive så markant, at det vil gøre hans bolig ubeboelig.

 

Ad 6.

Forvaltningen kan oplyse, at skyggediagrammer viser, at det foreslåede baghus ingen skyggepåvirkning vil have på den omtalte bolig. Gulvniveauet i boligen Klostervej 28E, 3. mf. er beliggende over tagryggen på det foreslåede baghus. Det vil sige, at baghuset udelukkende er synligt, hvis man fra Klostervej 28E, 3. mf. kigger skråt ned til venstre. Forvaltningen vurderer, at det ikke i sig selv gør en bolig ubeboelig.

 

7.     Kai Smith

 

Synspunkt

Kai Smith har direkte udsigt til grunden Kongensgade 67 og er bekymret for, hvordan udsigten vil blive, såfremt der opføres et baghus på grunden. Kai Smith er ikke i tvivl om, at det vil forringe oplevelsen af ”det frie rum”, der er skabt på og omkring hans grund. Kai Smith frygter, at hans ejendom ikke kan fastholde sin pris, og anbefaler, at forvaltningen ikke godkender forslaget.

 

Ad 7.

Med opførelsen af et baghus, vil det fra Klostervej 28D ikke længere være muligt, at kigge gennem hele gården. Kai Smith vil dog stadig have fuldt udsyn til eget gårdrum. Forvaltningen kan ikke vurdere, om det vil betyde noget for ejendomsprisen.

 

8.     Janne og Palle Andersen

 

Synspunkt

Janne og Palle Andersen mener, at en ændring af lokalplanen vil medføre en klar forringelse af kvaliteten i deres byggeri, og samtidig en forringelse af prisen på deres bolig. De mener, at en baggårdsbebyggelse vil gøre det åbne gårdrum meget indeklemt og at lysindfaldet i deres gårdhave vil blive forringet betragteligt.

 

Janne og Palle Andersen har desuden stillet spørgsmål til forhold, der ikke er relateret direkte til lokalplantillægget. Forvaltningen har besvaret disse spørgsmål.

 

Ad 8.

Forvaltningen kan oplyse, at skyggediagrammer viser en skyggevirkning på det omtalte gårdrum. Skyggevirkningen er minimal og i sommerhalvåret falder skyggen hovedsageligt på en nedkørselsrampe til det underjordiske parkeringsanlæg, der er etableret under gårdrummet. Det åbne gårdrum vil med opførelsen af et baghus blive mere lukket. Om det medfører en forringelse af prisen på Janne og Palle Andersens ejendom, kan forvaltningen ikke vurdere.

 

9.     Gitte og Jørgen Andersen

 

Synspunkt

Gitte og Jørgen Andersen mener, at en ændring af lokalplanen vil medføre en klar forringelse af kvaliteten i deres byggeri. De mener, at en baggårdsbebyggelse vil gøre det åbne gårdrum meget indeklemt, at lysindfaldet i deres gårdhave vil blive forringet betragteligt, og at den generelle symmetri, der i dag er mellem de 2 gårdhaver mellem deres bebyggelse og den bebyggelse, som der søges ændring for, vil blive ødelagt. De anbefaler, at forvaltningen ikke godkender forslaget.

 

Ad 9.

Se Ad 8.

 

10.  Ulla og Jens Erik Jensen

 

Indsigelse

  1. Ulla og Jens Erik Jensen ønsker, at der på gadeniveau mod Kongensgade indrettes butikker og ikke boliger, så det bymæssige præg bibeholdes.

 

Synspunkt

  1. Ulla og Jens Erik Jensen er imod, at der bygges mere på grunden end tidligere planlagt, hvorved åbne friarealer mindskes.

 

Ad 10a.

Der er tale om en misforståelse, da lokalplantillægget ikke ændrer på anvendelsen i bebyggelsen mod Kongensgade.

 

Ad 10b.

Synspunktet er taget til efterretning.

 

11.  Helle og Mark Ainsworth

 

Indsigelse

Helle og Mark Ainsworth mener, at en ændring af lokalplanen vil betyde, at deres gårdareal generelt og deres lejlighed/terrasse specifikt vil få formindsket lysindfald og medføre en nedsat brugsværdi. De mener, at det vil betyde en forringelse af deres boligs økonomiske værdi ved et eventuelt salg, da ændringen af lokalplanen vil betyde en overførsel af værdi fra deres boligområde til ejerne af matrikel 1160i og forbeholder sig retten til, gennem et civilt søgsmål mod Odense Kommune, at søge deres økonomiske tab dækket.

 

Ad 11.

Med hensyn til lysforhold se Ad 8. Med hensyn til det økonomiske aspekt kan forvaltningen oplyse, at reguleringer efter planloven som udgangspunkt betragtes som almindelige erstatningsfri reguleringer. Forvaltningen kan ikke vurdere, om opførelsen af et baghus vil medføre en værdiforringelse af Helle og Mark Ainsworths bolig.

 

12.  Dahl Advokatfirma på vegne af restaurant Bones

 

Indsigelse

Som advokat for henholdsvis Bones A/S og Pondus I/S, vil Dahl Advokatfirma på vegne af sine klienter gøre indsigelse mod lokalplantillægget.

 

Dahl Advokatfirma mener, at vareleverancer til Restaurant Bones ikke vil være praktisk muligt, såfremt tillægget til lokalplanen vedtages, da leverandørernes lastbiler anvender indkørsel fra Klostervej til baggården.

 

Ad 12.

Indsigelsen beror på en misforståelse, da lokalplantillægget ikke omfatter det vejareal, som Restaurant Bones benytter sig af til vareleverancer.

 

13. Helle og Flemming Busk Petersen

 

Synspunkt

Helle og Flemming Busk mener, at en større bebyggelsesgrad på nabogrunden vil medføre en indskrænkning/forringelse af brugen af det åbne rum mellem deres og de planlagte bygninger, samt en forringelse af deres gårdhavemiljø og beliggenheden af deres lejligheder. De finder det uforståeligt og uigennemskueligt, at man så hurtigt efter vedtagelsen af den gældende lokalplan allerede fremsætter ændringsforslag.

 

Ad 13.

Helle og Flemming Busk Petersen har ikke brugsret til gårdrummet, hvor baghuset skal opføres. Der foreligger ingen aftale om, at de 2 gårdrum skal være fælles. De er i dag adskilt af et hegn. Det samlede gårdhavemiljø vil blive anderledes i forhold til, hvis gårdhaverne var slået sammen. Forvaltningen vurderer, at det ikke nødvendigvis medfører et forringet gårdmiljø.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-663 Klostervej, Vindegade, Kongensgade (Tillæg nr. 1 til 0-663 og lokalplan 0-663. Endelig.pdf)

 

 

 

3. Interne huslejer – endelig afskaffelse

Åbent - 2010/134429

 

Sagsresumé

I 1998 blev det besluttet at indføre intern husleje i Odense Kommune. Formålet med ordningen var at sikre en adfærdsregulering og økonomisering i forhold til kommunens lokaleforbrug, at synliggøre kommunens ejendomsomkostninger og sidestille kommunale lejemål med eksterne lejemål.

 

Den 15/12 2010 godkendte Odense Byråd afskaffelse af den interne husleje med gradvis udfasning startende med daginstitutionsområdet.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår nu, at den interne husleje afskaffes helt. Dette er primært begrundet i, at der er indført omkostningsbaseret regnskab i kommunen, som både sikrer, at der er fuld synlighed om kommunens ejendomsudgifter, og som fx erstatter den interne leje som beregningsgrundlag for takster på sociale institutioner, statsrefusion m.m.

 

Udfasning og budgettilretning er koordineret/aftalt med alle forvaltninger i kommunen.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. endelig udfasning af intern husleje

  2. En budgetneutral tillægsbevilling på 85.475.867 kr. i 2011 og 87.378.945 kr. i 2012 og årene fremefter på By- og Kulturudvalgets driftsramme finansieret ved tilsvarende negativ tillægsbevilling på de øvrige udvalgs driftsrammer som vist i tabellen.

 

- hele kr. -

2011             (2011-priser)

2012 - 2015

(2012 priser)

Økonomiudvalget

6.083.692

6.241.868

By- og Kulturudvalget

27.238.623

27.946.827

Ældre- og handicapudvalget

15.678.817

16.015.664

Socialudvalget:

 

 

 - Med overførselsadgang

2.584.247

2.695.698

Arbejdsmarkedsudvalget

 

 

- Uden overførselsadgang

3.930.622

3.740.065

Børn- og Ungeudvalget

29.959.866

30.738.823

I alt

85.475.867

87.378.945



Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Jeanette Sandberg Sørensen deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

I 1998 blev det besluttet at indføre intern husleje i Odense Kommune. Formålet fremgik af den rapport, en intern arbejdsgruppe havde udarbejdet:

 

-          at virke adfærdsregulerende og opfordre til økonomisering med lokaleforbrug

-          at synliggøre over kommunale ejendommes ejendomsomkostninger for brugerne, så ejendomsomkostningerne kan sidestilles med andre omkostninger

-          at forbedre de situationer, hvor kommunen i konkurrence med eksterne tilbudsgivere skal afgive tilbud på nye og eksisterende opgaver

-          at give et mere korrekt billede af, hvad de forskellige kommunale serviceområder koster

-          at kunne varetage hensynet til at kunne hjemtage refusioner

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at den interne husleje afskaffes helt.

Dette er primært begrundet i, at der nu fuldt er indført omkostningsbaseret regnskab i kommunen, som sikrer gennemsigtighed med hensyn til kommunens ejendomsudgifter og derved overflødiggør den interne husleje som beregningsgrundlag, fx ved beregning af takster på sociale institutioner, statsrefusion, udbud og kontrolbud.

Desuden vurderes det, at den interne leje ikke har fungeret som et effektivt værktøj i forhold til økonomisering med lokaleforbrug. Hertil kommer, at ordningen indebærer en vis administrativ belastning.

 

Endelig har kommunens revision, KPMG, påpeget, at kommunen bør omlægge regnskabsregistreringen på området for at leve op til de nyeste regnskabsregler på området. En sådan omlægning vurderes at være meget tidskrævende og vil gøre administrationen af ordningen endnu mere administrativ tung.

 

Forvaltningen foreslår, at intern husleje afskaffes som princip.

 

Spørgsmålet om afskaffelse af intern leje har været drøftet mellem alle forvaltninger i kommunen, og der er enighed om at foreslå ordningen afskaffet.

 

 

Administrative konsekvenser

 

En afskaffelse af ordningen vil medføre en lettere administration af lejemål, men vil modsat medføre et behov for en anden form for styring af kommunens bygningsportefølje.

 

Økonomi

Indtægtsbudgettet i By- og Kulturforvaltningen til intern husleje udgør i alt godt 85.000.000 kr. (2011-niveau) og modsvares af tilsvarende udgiftsbudgetter i forvaltningerne.

 

Nedskrivning af By- og Kulturforvaltningens indtægtskrav sker med følgende beløb, som overføres fra den enkelte forvaltning.

 

- hele kr. -

2011             (2011-priser)

2012 - 2015

(2012 priser)

Økonomiudvalget

6.083.692

6.241.868

By- og Kulturudvalget

27.238.623

27.946.827

Ældre- og handicapudvalget

15.678.817

16.015.664

Socialudvalget:

 

 

 - Med overførselsadgang

2.584.247

2.695.698

Arbejdsmarkedsudvalget

 

 

- Uden overførselsadgang

3.930.622

3.740.065

Børn- og Ungeudvalget

29.959.866

30.738.823

I alt

85.475.867

87.378.945

 

 

Afholdte udgifter og indtægter i 2011 verseres.

 

Sagen påvirker ikke kommunens serviceramme og kassebeholdning, da der er tale om budgetneutrale omplaceringer mellem forvaltningerne.

Bilag

Ingen bilag.

 

4. Omprioritering af anlægsrammer, budget 2012-2015

Åbent - 2011/139355

 

Sagsresumé

Med vedtagelsen af Odense Kommunes budget for 2012 samt overslagsårene 2013-2015, er der afsat nye rådighedsbeløb til anlægsprojekter på børn- og ungeområdet. Rådighedsbeløbene er omfattet af ”kvalitetsfonden” og skal derfor udmøntes på konkrete anlægsprojekter indenfor kvalitetsfondsområderne ”skole”, ”daginstitutioner” og ”idrætsfaciliteter”. Som led i den ændrede styring af anlægsprojekter på kvalitetsfondsområderne, er rådighedsbeløbene afsat under By- og Kulturudvalget.

 

Børn- og Ungeudvalget har fortsat det politiske ansvar for at stille de nødvendige faciliteter til rådighed på skole-, dagtilbuds- og idrætsområdet. På baggrund af de aktuelle behov på børn- og ungeområdet, anbefaler Børn- og Ungeudvalget, at der afsættes rådighedsbeløb til etablering af et gæsteplejehus i Tarup samt etablering af kunstgræsbaner. Finansieringen sker ved en omprioritering af de afsatte rådighedsbeløb til ”Værkstedsfaciliteter til Radby” og ”Ny klub ved Sanderumskolen”.

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til Børn- og Ungeudvalget og By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. By- og Kulturudvalget meddeles en tillægsbevilling på anlægsområdet på 3.000.000 kr. i 2012 til etablering af gæsteplejehus i Tarup. Bevillingen frigives i 2012

  2. By- og Kulturudvalget meddeles en tillægsbevilling på anlægsområdet på 1.750.000 kr. i 2012 til etablering af kunstgræsbaner. Bevillingen frigives i 2012

  3. Tillægsbevillingerne finansieres ved omprioritering af de afsatte rådighedsrammer under By- og Kulturudvalget til ”Værkstedsfaciliteter til Radby” samt ”Ny klub ved Sanderumskolen” – i alt 4.750.000 kr. i 2012. Omprioriteringerne påvirker ikke kassen eller de budgetlagte periodiseringer på kvalitetsfondsområdet

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Jeanette Sandberg Sørensen deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

Med vedtagelsen af Odense Kommunes budget for 2012 samt overslagsårene 2013-2015, er der afsat nye rådighedsbeløb til anlægsprojekter på børn- og ungeområdet. Rådighedsbeløbene er omfattet af ”kvalitetsfonden” og skal derfor udmøntes på konkrete anlægsprojekter indenfor kvalitetsfondsområderne ”skole”, ”daginstitutioner” og ”idrætsfaciliteter”. Som led i den ændrede styring af anlægsprojekter på kvalitetsfondsområderne, er rådighedsbeløbene afsat under By- og Kulturudvalget.

 

Børn- og Ungeudvalget har fortsat det politiske ansvar for at stille de nødvendige faciliteter til rådighed på skole-, dagtilbuds- og idrætsområdet.

 

På baggrund af de aktuelle behov på børn- og ungeområdet, anbefaler Børn- og Ungeudvalget, at der afsættes rådighedsbeløb til etablering af et gæsteplejehus i Tarup samt etablering af kunstgræsbaner.

 

Gæsteplejehus i Tarup:

Et gæsteplejehus bruges af børn i dagplejen, når deres egen dagplejer er syg, har ferie eller lignende. Et gæsteplejehus rummer typisk 12 børn. I område Tarup er der ikke et gæsteplejehus. Da der ikke er ledige lokaler til formålet i området foreslås etableret en tilbygning til et eksisterende børnehus. Der ansættes personale specifikt til formålet. Der er gode erfaringer med et sådant samarbejde i blandt andet den nyetablerede institution Dragen i Sanderum.

 

Kunstgræsbaner:

I 2010 udløb den tidligere afsatte pulje til anlæggelse af nye kunstgræsbaner. Der er etableret kunstgræsbaner i Næsby, B1909 og OB og et restbeløb er anvendt til renovering af kunstgræsbanen i Hjallese. Der er fortsat et stort behov for nye baner og flere steder i byen er foreninger i gang med at finde finansiering til projekterne.

 

Den oprindelige pulje var en stor hjælp for klubberne og de første baner i Odense fik også støtte fra DBU´s hattrickpulje. DBU prioriterer nu byer, der endnu ikke har kunstgræsbaner, hvorfor Odenseklubberne selv skal realisere endnu flere penge end tidligere. Det vil fortsat være nødvendigt, at ansøgerklubber finder medfinansiering til anlæg og drift af nye baner. Klubberne afholder selv udgifter til drift af banerne.

 

Finansieringen af henholdsvis gæsteplejehuset og rammen til kunstgræsbaner sker ved en omprioritering af de afsatte rådighedsbeløb til ”Værkstedsfaciliteter til Radby” og ”Ny klub ved Sanderumskolen” i 2012.

Økonomi

Omprioriteringerne påvirker ikke kassen eller de budgetlagte periodiseringer på kvalitetsfondsområdet.

Bilag

Ingen bilag.

 



5. Takstregulativ for Kirkegårdsområdet gældende fra 2012

Åbent - 2011/143175

 

Sagsresumé

På baggrund af beslutningen i ’Odense – Ny virkelighed’ om takstforhøjelser på kirkegårdsområdet, samt nye oplysninger om takstdannelsen for kremering på landsplan, fremlægges forslag til nyt takstregulativ for Odense Kommunale Kirkegårde, gældende fra 1/1 2012.

 

Særligt bemærkes det, at Kirkeministeriet har vedtaget, at de menighedsrådsdrevne krematorier fra 1/1 2012 skal operere med kostprisbaserede takster for kremering. Dette vil medføre takstforhøjelser.

 

Indtægter og udgifter på Kirkegårdsområdet er således fremadrettet så vidt muligt fastsat ud fra ”hvile i sig selv-princippet”.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender en af følgende modeller:

 

Model 1 – indfasning af fuld brugerfinansiering i 2015

a.      Kremeringstaksten i 2012 stiger til 2.504 kr. i stedet for de 2.115 kr. som foreslået i udvalgssagen fra 17/5 2011.

 

b.      Kremeringstaksten i årene 2013 til 2015 øges gradvist for at opnå fuld brugerfinansiering i 2015 – jfr. sagsfremstillingen.

 

c.      Takstregulativ for Odense Kommunale Kirkegårde, gældende fra 1/1 2012.

 

d.      Regulering af takstregulativet sker i henhold til Kommunernes Landsforenings prisindeks.

 

Model 2 – fuld brugerfinansiering i 2012

a.      Kremeringstaksten i 2012 stiger til 3.200 kr. i stedet for de 2.115 kr. som foreslået i udvalgssagen fra 17/5 2011. Herved opnås fuld brugerfinansiering fra 2012 og frem.

 

b.      Takstregulativ for Odense Kommunale Kirkegårde, gældende fra 1/1 2012.

 

c.       Regulering af takstregulativet sker i henhold til Kommunernes Landsforenings prisindeks.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens model 1.

 

Udvalgsmedlem Jeanette Sandberg Sørensen deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

På baggrund af beslutning i ’Odense – Ny virkelighed’ om regulering af takster for kirkegårdsområdet i Odense Kommune, fremlægges takstregulativ til godkendelse.

 

Kremeringstakst

Model 1 – indfasning af fuld brugerfinansiering i 2015

Det bemærkes, at kremeringstaksten foreslås at stige til 2.504 kr. fra 1/1 2012 i stedet for 2.115 kr. som foreslået i udvalgssagen præsenteret den 17/5 2011 med følgende begrundelse:

 

1)     Kirkeministeriet har besluttet at taksterne fra 1/1 2012 for kremering i de menighedsrådsdrevne krematorier skal bygge på kostprisberegninger. Dette betyder takstforhøjelser.

 

2)     Takstforhøjelsen for Svendborg Krematorium, der er nærmeste nabo til Odense Krematorium, vil medføre en kremeringstakst på ca. 2.600 kr. fra 1/1 2012.

 

Hvis Odense Krematorium har en væsentligt lavere kremeringstakst end Svendborg Krematorium, vil det medføre flere kister til Odense, med deraf øget transport af kister. Den nuværende kølerums- og ovnkapacitet i Odense Krematorium modsvarer det aktuelle behov for kapel- og krematoriedrift uden driftsforstyrrelser.

 

Det er ikke muligt at håndtere flere kister i Odense Krematorium, uden at det vil rejse etiske såvel som arbejdsmiljømæssige problemstillinger.

 

Da målet er at opnå fuld brugerfinansiering for kremering, som ved de menighedsrådsdrevne krematorier, foreslås kremeringstaksten i 2013 at stige med 300 kr. til 2.804 kr., i 2014 med 300 kr. til 3.104 kr. og i 2015 med 96 kr. til 3.200,00 kr. Herved opnås fuld brugerfinansiering.

 

Model 2 – fuld brugerfinansiering

Hvis kremeringstaksten i Odense stiger til 3.200 kr. pr. 1/1 2012, vil taksten ligge 600 kr. højere end i Svendborg Krematorium.

 

For begge modeller gælder, at fuld brugerfinansiering antagelig vil medføre flere kister til Svendborg Krematorium og færre til Odense Krematorium. Da Svendborg Krematorium fra 2012 kun har en ovn, og dermed kun kan håndtere maksimalt 1.300 kister pr. år ved normaldrift, kan det give problemer med at håndtere kisterne i Svendborg.

 

Med fuld brugerfinansiering i Odense Krematorium bortfalder tillægstaksten for borgere fra andre kommuner, der kremeres i Odense.

 

Takst for benyttelse af Kirkegårdskapellet

Takster for benyttelse af Kirkegårdskapellet fastsættes på baggrund af prisniveauet i sammenlignelige kommuner og afspejler således et prisniveau, som antages at være realistisk og overkommeligt. Taksten dækker ikke de reelle udgifter til drift af Kirkegårdskapellet. Der er fortsat kommunal finansiering.

 

Taksterne er:

Hverdage   kl. 9 – 15            500 kr.

Lørdage     kl. 9 – 12            750 kr.

Lørdage     kl. 13.30 – 15     1000 kr.

 

 

Øvrige takster

De øvrige takster i takstregulativet er alle reguleret med 15 % for at imødekomme beslutningen i ’Odense – Ny virkelighed’.

 

Der er valgt en ensartet takstregulering af hele takstområdet for kirkegårdene for at undgå en skæv fordeling på de ydelser, der tilbydes borgerne.

En ensartet takstregulering vil styrke gennemskueligheden over for borgerne og sikre en nemmere administration af taksterne.  

Økonomi

Taksterne i takstregulativet medfører øgede indtægter med følgende virkning i budgettet:

Model 1 - indfasning brugerfinansiering                                      

2012

2013

2014

2015

Kremeringstakst

-1.700

-2.500

-3.100

-3.400

Benyttelse af Kirkegårdskapel

-240

-240

-240

-240

Øvrige takster

-760

-760

-760

-760

Samlet merindtægt pr. år

-2.700

-3.500

-4.100

-4.400

Vedtaget – Ny virkelighed

-1.620

-2.210

-2.550

-2.550

Merindtægter

-1.080

-1.290

-1.550

-1.850

Merudgifter

1.080

1.290

1.550

1.850

Hvile i sig selv - princippet

0

0

0

0

 

Model 2 – fuld brugerfinansiering                                             

2012

2013

2014

2015

Kremeringstakst

-3.400

-3.400

-3.400

-3.400

Benyttelse af Kirkegårdskapel

-240

-240

-240

-240

Øvrige takster

-760

-760

-760

-760

Samlet merindtægt pr. år

-4.400

-4.400

-4.400

-4.400

Vedtaget – Ny virkelighed

-1.620

-2.210

-2.550

-2.550

Merindtægter

-2.780

-2.190

-1.850

-1.850

Merudgifter

2.780

2.190

1.850

1.850

Hvile i sig selv - princippet

0

0

0

0

Beløbsangivelser afrundet til hele tusind kroner.

Note: Der er ikke muligt at give et realistisk skøn på det antal kremeringer, der vil fragå Odense Krematorium, hvis taksten for Odense fra 2012 stiger til 3.200 kr.

 

Der er beregnet på baggrund af statistik fra 2010.

·         Antal kremationer i alt 2.480 stk.

·         Antal højtideligheder i Kirkegårdskapellet fordelt på ugedage og tidspunkter, i alt 431 stk.

Øvrige takster, beregnet på baggrund af gældende entreprisekontrakter, giver en årlig merindtægt på ca. 760.000 kr. til dækning af administrationsudgifterne på gravstedsydelserne.

 

Provenuet fra de øgede takster foreslås anvendt primært til drift og vedligehold på Kirkegårdsområdet, herunder opretning.

 

Bilag

1. Takstregulativ vedrørende begravelser, kremeringer og urnenedsættelser 2012 (Takstregulativ begravelser, kremering og urnenedsættelser 2012.pdf)
2. Takstregulativ vedrørende renholdelse og grandækning af gravsteder 2012 (Takstregulativ renholdelse og grandækning 2012.pdf)

 

 

 

6. Forslag til supplerende grundlag for udlån/udleje af kommunalt ejede udearealer

Åbent - 2011/121881

 

Sagsresumé

I juni 2005 vedtog byrådet et regulativ for udendørsarrangementer med bilag, der fortæller, hvilke kommunale udendørsarealer, der kan stilles til rådighed for foreninger, organisationer mv. og hvilke særlige regler, der gælder for de respektive områder. De gældende regler er vedhæftet sagen som bilag.

 

På baggrund af en konkret henvendelse om muligheden for at anvende Kongens Have til livsstilsmesse og en rapport om ”Anvendelse af offentlige udendørsarealer i Odense Kommune”, har By- og Kulturforvaltningen, med udgangspunkt i nugældende regler for anvendelse af kommunale arealer, vurderet muligheden for mod betaling af leje at stille bestemte kommunale arealer til rådighed for egentlige kommercielle arrangementer, som f.eks. en livsstilsmesse.

 

Forvaltningen foreslår herefter, at nugældende praksis i en forsøgsperiode på 2 år udvides til også at omfatte kommercielle arrangementer, og at ordningen herefter evalueres.

 

Nugældende regler og områdebeskrivelser opretholdes grundlæggende i forhold

til kommercielle arrangementer, men suppleres på de udvalgte arealer af konkrete krav, herunder især at almennyttige arrangementer fortsat skal have fortrinsret til brug af arealerne, og at der alene kan bookes to arrangementer årligt af kommerciel karakter, og at der skal betales leje.

 

Desuden er det et krav, at der i de konkrete tilfælde aftales tidsmæssig udstrækning og mulighed for afspærring af arealer, ligesom forvaltningen vil vurdere, hvorvidt arealet konkret egner sig til formålet.

 

Lejeprisen fastsættes på baggrund af forvaltningens kendskab til det generelle lejeniveau i byen samt andre kommuners praksis på området, og differentieres afhængt af areal og lejebehov.

 

Nugældende praksis for cirkus og dyrskue opretholdes uændret, således at disse brugere fortsat ikke skal betale arealleje.

 

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. En forsøgsperiode på 2 år, hvor der gives mulighed for at bestemte kommunale arealer, jf. sagsfremstillingen, anvendes til kommercielle formål på de i sagsfremstillingen angivne betingelser, herunder vilkår om betaling.

  2. Ordningen evalueres efter 2 år.

  3. Eksisterende praksis fastholdes for dyrskue og cirkus.

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Jeanette Sandberg Sørensen deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Byrådet godkendte i juni 2005 et regulativ for udendørs arrangementer. Regulativet er vedlagt som bilag. Formålet med regulativet var dels at fastsatte nogle klare regler for foreningers og organisationers lån af kommunale udearealer, og dels at kunne fordele belastningen på arealerne. Det fremgår af et bilag til regulativet, hvilke arealer det drejer sig om, og hvad de respektive arealer egner sig til.

 

Det eksisterende grundlag for administration af området er baseret på principper om, at der gives tilladelse til arrangementer, som har et almennyttigt eller kulturelt formål, og hvor et eventuelt økonomisk overskud går til ikke-kommercielle formål, som fx en boldklub, en velgørenhedsforening eller andet tilsvarende. Princippet først-til-mølle anvendes ved fordeling af arealerne til interesserede. Det er fastsat, som vilkår for enhver anvendelse af arealerne, at arrangøren skal være indstillet på at dække eventuelle skader på arealet, som arrangementet måtte indebære.

 

Efter gældende regler har kommunens arealer som udgangspunkt ikke været udlejet til egentlige kommercielle formål. Dog har der gennem generationer været stillet areal til rådighed for cirkus og dyrskue, ligesom der i de senere år har været afholdt eksempelvis julemarked, hvor der er betalt stadeafgift.

 

By- og Kulturudvalget har efter regulativets vedtagelse haft lejlighed til at drøfte kommerciel anvendelse af udearealer i forbindelse med et spørgsmål om salg af fyrværkeri på boldbaner og besluttede dengang, at byens grønne rum ikke skulle benyttes til aktiviteter med kommercielle formål.

 

Der er nu fremkommet en henvendelse om, at Kongens Have stilles til rådighed for en livsstilsmesse, hvilket ikke umiddelbart er muligt efter gældende regler. Det er ikke en kommunal opgave at drive handel, håndværk og industri, og kommunen må derfor heller ikke give støtte til enkeltpersoner/erhvervsvirksomheder.

 

By- og Kulturforvaltningen har ligeledes gennemført en undersøgelse, som har resulteret i rapporten ”Anvendelse af offentlige udendørsarealer i Odense Kommune”. Rapporten er vedlagt som bilag. Karakteristisk for de hovedaktører, der er interviewet til rapporten er, at de til tider laver arrangementer, som er af almen interesse og hvor et eventuelt overskud går til almennyttige formål og til andre tider arrangerer events, hvor overskuddet går til andre formål (erhverv eller privatøkonomiske).

 

By- og Kulturudvalget har på det grundlag på ny drøftet brugen af kommunale arealer. By- og Kulturforvaltningen har herefter vurderet muligheden for på forsøgsbasis at udvide nugældende regelgrundlag til også at give mulighed for kommerciel brug af udvalgte arealer.

 

Praksisændring

Det foreslås således, at der for en periode på 2 år forsøgsmæssigt gives mulighed for på nærmere fastlagte vilkår, at anvende udvalgte kommunale arealer til kommerciel brug. Herefter evalueres ordningen med henblik på, at vurdere om tiltaget skal fortsætte, og på hvilke vilkår og hvilke arealer.

 

Fordelene herved er, at man får erfaringer med at anvende kommunale arealer til kommercielle aktiviteter. Man understøtter et aktivt byliv, ligesom tiltaget er i tråd med Ny virkelighed – ny velfærd.

 

Ulemperne kan være, at borgere finder det uhensigtsmæssigt, at man i byens rum vil kunne udsættes for en ”forstyrrelse” af kommerciel karakter. Konkret kan det betyde, at man ikke kan bruge nogle af stierne og arealerne i fx Kongens Have.

 

Endvidere kan det vise sig, at både dele af erhvervslivet og dele af ”de frivillige” kan have en ringe forståelse for forslaget. Erhvervslivet kan opfatte tiltaget som en form for konkurrence, og ”de frivillige” kan frygte, at deres interesser tilsidesættes af pengestærke arrangører, uanset at tiltaget netop søger at modvirke dette.

 

Arealer

Byrum der stilles til rådighed for den nye type af arrangementer er:

  • en afgrænset del af Kongens Have

·         arealet ved ruinen ved Rådhuset (I. Wilhelm Verners Plads)

·         en afgrænset del af Odense Havn (eks. Havnepladsen)

  • Gammelsø-arealet mellem Åløkkeskoven og Næsbyhoved Skoven
  • en afgrænset del af Stige Ø (Rødhus-pladsen)

 

Arealerne er udvalgt, så der er en variation i størrelse og placering i byen. Der er valgt arealer, der vurderes at kunne klare en yderligere belastning ved anvendelse til større arrangementer.

 

I Kongens Have kan der dog kun afholdes arrangementer af den nye type fra maj til august, da arealerne ikke tåler større slid og belastning i de øvrige måneder.

 

Arrangementstyper

Typen af arrangementer af kommerciel karakter er mangfoldig, men forvaltningen anbefaler, at arrangementerne skal henvende sig til et bredt publikum, som eksempelvis livsstilsmesser, produktpræsentationer, markeder, koncerter og lignende.

 

Det fastholdes fortsat, at kommunens arealer primært er til rådighed for almene formål således, at arrangementer af almennyttig karakter har forrang til arealerne frem for arrangementer af kommerciel karakter.

 

På baggrund af årelange traditioner på området anbefaler forvaltningen endvidere, at cirkus i traditionel forstand fortsat ligestilles med almennyttige formål, således at eksisterende praksis fastholdes for denne gruppe.

 

Tilsvarende gør sig gældende for dyrskuet, dog ligeledes med henvisning til den konkret indgåede kontrakt på området, som løber frem til 1/9 2020.

 

Betingelser for brug

Nugældende regulativ og områdebeskrivelser for lån af kommunale arealer skal ligeledes være gældende for kommercielle brugere.

 

Med hensyn til de udvalgte arealer, der kan stilles til rådighed for kommercielle arrangementer, gælder der herudover:

 

  • At der opkræves leje for anvendelse af arealerne. Se afsnit om prisniveau.

 

  • At der gives mulighed for at afspærre arealerne for afgrænsede korte perioder, såfremt der sikres gennemgang og fortsat opretholdelse af arealets daglige funktionalitet. Dog anses det for uhensigtsmæssigt at afspærre Kongens Have helt af hensyn til gennemgangsmuligheder og almindelig daglig brug af haven. Afspærring af dele af haven kan dog accepteres, såfremt der sikres gennemgang.

 

  • At forvaltningen, i forbindelse med hvert enkelt konkret udlejning, vurderer omfanget af en eventuel afspærring i sammenhæng med arrangementets tidsmæssige udstrækning, samt det konkrete areals beliggenhed og funktion.

 

  • Kongens Have og I. Wilhelm Verners Plads er forbeholdt større og bredere arrangementer, der er rettet mod en bredere målgruppe.

 

  • At der i øvrigt ikke fastsættes nogen krav til tidsmæssig udstrækning. I stedet forhandles i forbindelse med bookningen af hvert arrangement.

 

  • At der maksimalt må afholdes 2 kommercielle arrangementer pr. lokalitet pr. år af hensyn til, at der stadigvæk er plads til andre typer af arrangementer på arealerne.

 

  • At forvaltningen i overensstemmelse med de gældende områdebeskrivelser bestemmer, om et givent arrangement vil kunne afholdes på en ønsket lokalitet, og samtidig hermed sikrer stillingtagen til belastningen af et bestemt område.

 

Pris

På baggrund af forvaltningens kendskab til det generelle lejeniveau i byen, samt andre kommuners praksis på området fastsættes en leje for de udvalgte arealer, som vil være reguleret efter hvor stort et område, man har behov for og hvor længe, det skal anvendes.

 

Areal

Pris

Kongens Have

 

I. Wilhelm Verners Plads

 

Minimum 20.000 kr. pr. døgn.

Grundlag for beregning af pris er 10 kr. pr. m2 pr. døgn

 

Hvis publikumsentré + 5 kr. pr. solgt billet

 

Havnen

Minimum 10.000 kr. pr. døgn.

Grundlag for beregning af pris er 5 kr. pr. m2 pr. døgn

 

Hvis publikumsentré + 2,5 kr. pr. solgt billet

 

Gammelsøarealet

 

Stige Ø

Minimum 10.000 kr. pr. døgn.

Grundlag for beregning af pris er 3 kr. pr. m2 pr. døgn

 

Hvis publikumsentré + 1 kr. pr. solgt billet

 

 

 

Økonomi

Da muligheden for at afholde kommercielle arrangementer på kommunale arealer er ny, er det vanskeligt at vurdere, hvor stor interesse der vil være for muligheden.

En eventuel indtægt ved udlejning anvendes primært til forbedring og opgradering af de udvalgte arealer, så de bedre kan bruges til større arrangementer - kommercielle såvel som almennyttige -, men også af byens borgere i dagligdagen.

 

Det kan være etablering af belægninger, så arealerne bedre kan bruges til store arrangementer, eller etablering af installationer som el og vand, så arrangørerne ikke behøver at etablere det til hvert enkelt arrangement.

 

Bilag

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

7. Udeservering vinter 2011

Åbent - 2011/003459

 

Sagsresumé

En restauratør har søgt om tilladelse til at have udeservering i vinterhalvåret, hvilket ikke er muligt efter de gældende regler i fodgængerregulativet.

Regulativet for fodgængerområder i Odense bymidte planlægges revideret i 2012. Den fremsendte anmodning kan benyttes som en anledning til, som et forsøg med efterfølgende evaluering, at afprøve eventuelle problemstillinger i forhold til at tillade udeservering ved restaurationer med en gældende tilladelse. Dette under forudsætning af, at det ikke hindrer udførelsen af den sædvanlige vinterbekæmpelse.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender at serveringssteder med en gældende tilladelse kan udnytte deres tilladelse til udeservering i perioden 1/11 til 31/3 uden yderligere betaling.

Ordningen er et forsøg, som gælder i vintersæsonen 2011-12, og skal efterfølgende evalueres.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Jeanette Sandberg Sørensen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

I 2000 vedtog Odense Byråd ”Regulativ for fodgængerområder i Odense bymidte” med blandt andet regler om udeservering. Udeservering var tilladt i perioden 1/4 til 1/10. I 2006 blev sæsonen udvidet med en måned, så den gik fra 1/4 til 31/10.

I år vedtog byrådet, at der skulle opkræves betaling for brug af vejareal til udeservering. Der opkræves betalingen for 5 måneder (højsæson).

 

Udeservering i vinterhalvåret byder på nogle ekstra udfordringer i forhold til den almindelige sommersæson. Udeserveringen er koncentreret i Centrum, hvor vinterbekæmpelsen udføres af kommunen for grundejernes regning.

Det vil derfor være meget vigtigt, at udeserveringsarealerne indskrænkes, så det kun er, hvad der er i brug, der stilles op. Samtidig skal arealerne ryddes helt, når der ikke er udeservering, således at fejemaskiner og vintermateriel kan komme frem. Tillades det, at parasoller eller lignende står fast på arealet, bør ansvaret for vinterbekæmpelsen på det berørte areal overdrages til restauratøren.

 

Det forudsættes, at der kun opstilles godkendt møblement i god kvalitet.

 

Udeservering i vinterperioden kan betyde opvarmning med terassevarmere, hvilket vil tælle negativt i forhold til kommunens CO2 regnskab. Serveringsstederne vil blive opfordret til at blive en del af Klimaværket – et netværk for blandt andet detailhandlen, kommunen og diverse partnere.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

Ingen bilag.

 



8. Revision af udsattepolitikken 2011

Åbent - 2011/119158

 

Sagsresumé

Odense Byråd vedtog den 17/6 2009 Odense Kommunes Udsattepolitik.

Der fremsendes nu sag med forslag til en revideret Udsattepolitik for 2012. I forslaget til den reviderede udsattepolitik afspejles den Ny Virkelighed og det forhold, at de økonomiske betingelser er ændrede. Det betyder, at der i forhold til den oprindelige Udsattepolitik er sket en prioritering i handlingerne og en reduktion i antallet af handlinger. Fokus i Udsattepolitikken er forebyggelse, samarbejde og fællesskab. Det er således vigtigt at forebygge, at mennesker bliver socialt udsatte, men når det alligevel sker, at samarbejde på tværs i og af forvaltninger og mellem private og offentlige aktører om indsatsen i fællesskab.

 

Udover Udsattepolitikken er der udarbejdet en opdateret udgave af det baggrundsnotat, der samlet præsenterer viften af tilbud på Udsatteområdet. Der er desuden udarbejdet afrapportering med status på handlingerne i 2010. Af afrapporteringen fremgår, hvilke handlinger, der føres videre, og hvilke handlinger der udgår. Der samles op på de handlinger, der udgår, så erfaringerne indtænkes i andre, relevante sammenhænge, så erfaringerne vil blive udnyttet og tilgodeset. Andre handlinger, der udgår, vil fremover indgå i driften.

 

Det reviderede udkast til Udsattepolitikken har været til høring hos Rådet for Socialt Udsatte. Rådets bemærkninger refereres i dagsordenspunktet.

 

Sagen behandles samtidig i Børn- og Ungeudvalget, By- og Kulturudvalget og Ældre- og Handicapudvalget. Efter behandling og godkendelse i udvalgene udarbejdes et forslag til, hvordan handlingerne i den reviderede Udsattepolitik konkret udmøntes.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender det reviderede forslag til Odense Kommunes udsattepolitik.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Jeanette Sandberg Sørensen deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

Odense Byråd vedtog den 17/6 2009 Odense Kommunes Udsattepolitik. Udsattepolitikken skal understøtte byrådets Vision Odense samt de relevante politikker og strategier i Odense Kommune, herunder blandt andet Miljøpolitikken, Sundhedspolitikken, Handicappolitikken, Ungestrategien mv. Hertil kommer, at byrådet ved sin tilslutning til Aalborg Commitment har forpligtet sig til en række indsatser for bæredygtighed både på miljøområdet og i forhold til sundhed, økonomi og sociale forhold, herunder politisk arbejde for social lighed og retfærdighed. Udsattepolitikken omfatter alle socialt udsatte borgere i Odense. Årsagerne til social udsathed er komplekse, og rækker ind i alle forvaltningernes arbejdsområder og går på tværs af disse. Børn af udsatte forældre, forældrenes misbrug, fattigdom, misbrugere i byens rum, fravær af sundhed er blot enkelte eksempler på nødvendigheden af målrettede samarbejdsrelationer. Hertil kommer, at de socialt udsatte ofte har flere og komplekse problemer at slås med og få ressourcer og manglende overskud.

 

Udsattepolitikkens mål er at skabe en vision for arbejdet med socialt udsatte i Odense og understøtte visionen med en række konkrete, dynamiske og målbare handlinger. Politikken er blevet til ved at inddrage brugere, borgere, pårørende, politikere, fagpersoner og eksterne samarbejdspartnere aktivt i processen med politikken og de konkrete handlinger. Det reviderede udkast er udarbejdet af en arbejdsgruppe med repræsentanter for alle forvaltningerne.

 

I forhold til Udsattepolitikken 2009 er der i den reviderede udgave sket en tilpasning med udgangspunkt i de betingelser, hele den kommunale sektor nu agerer under i Ny Virkelighed. Det betyder, at der tages hensyn til de strammere økonomiske rammer. Konkret betyder det, at antallet af handlinger i den reviderede politik er reduceret, men på en sådan måde at erfaringerne med de handlinger, der ikke føres videre, samles op, og for andre handlinger, der ikke videreføres, gælder det, at de inddrages i driften.

 

I den reviderede Udsattepolitik er der fokus på at være endnu skarpere på målgruppen og kerneydelserne, idet det samtidig erkendes, at den nye socialfaglige virkelighed også medfører behov for prioriteringer og en forstærket indsats for at måle effekterne af ydelserne. Borgeren er den centrale figur, og det væsentlige er, at borgeren skal tilbage i eget liv. Det er således effekterne af ydelserne og ikke ydelserne i sig selv, der er det mest interessante. Det giver et bedre prioriteringsgrundlag fremover samt et styrket grundlag for implementering, læring og udvikling af indsatserne og hermed en bedre strategisk ressourcestyring til gavn for borgerne.

 

Der er i det reviderede udkast fokus på fire emner. Det er for det første afgørende at forebygge, at mennesker bliver socialt udsatte, og det gælder om at gribe ind så tidligt som muligt, hvis der er tegn på dette. En tidlig indgriben vil også kunne bidrage til, at situationen for den pågældende ikke forværres. Det vil være til fordel for den enkelte, der derved lettere vil kunne vende tilbage til en ”normal” tilværelse og herunder arbejdsmarkedet, hvilket også vil være til fordel for samfundet. Samtidig vil en tidlig indgriben og hurtig tilbagevenden til arbejdsmarkedet også være en fordel for den kommunale økonomi.

 

For at sikre at det sker, skal der for det andet være fokus på samarbejde. Det gælder samarbejde med borgerne, internt mellem de kommunale instanser og mellem de professionelle og de frivillige organisationer. Dermed forbedres mulighederne for hurtig rehabilitering.

 

For det tredje både kræver og bidrager dette til en øget fællesskabsfølelse, og ikke mindst vil det øgede fokus og behov for samarbejde med de frivillige organisationer give mulighed for medborgerskab og ansvar. Det skal understøtte og motivere til en stærk frivillighedskultur, hvor den private sektor indgår i et ligeværdigt samarbejde med den offentlige med hver deres styrker med respekt for de ressourcer, der kendetegner henholdsvis den frivillige og den professionelle indsats.

 

For det fjerde indgår ”Housing First” som et vigtigt element. Housing First indikerer, at en egen bolig med fornøden støtte er det bedste udgangspunkt for at løse sociale problemer.

 

Med Ny Virkelighed er der lagt op til effektiviseringer, prioriteringer og samarbejde, så der fortsat er mulighed for at tilbyde udsatte borgere de kerneydelser, der skal give mulighed for at skabe sig et godt liv med en bevidst fokus på egenindsatsen.

 

Bemærkninger fra Rådet for Socialt Udsatte

Rådet for Socialt Udsatte har haft det reviderede udkast til høring. Rådet vurderer, at politikken bevarer fokus på helt overordnede målsætninger om social lighed og retfærdighed, social inklusion og om at sætte mennesket i centrum og møde det med anerkendelse og accept.

 

Rådet foreslår konkret, at der under temaet ”bolig og byens rum” indsættes en handling med fokus på fogedudsættelser og udsættelse af egen bolig.

Forvaltningen bemærker hertil, at dette er sat i gang og vil indgå i den konkrete handling med fastholdelse af boligen samt i arbejdet med sammenhængende borgerforløb.

 

Under temaet ”misbrug” foreslår rådet, at der indsættes en handling med fokus på udvikling af botilbud til beboere med både misbrug, belastet af kriminalitet og en sindslidelse.

Forvaltningen bemærker, at der samarbejdes med Ældre- og Handicapforvaltningen om de tilbud, der er til rådighed.

 

Under temaet ”sundhed” foreslår rådet, at der ved handlingen skrives, at særligt målrettede forebyggelsestilbud til de udsatte grupper fastholdes.

Forvaltningen gør opmærksom på, at der aktuelt er sendt en ansøgning til Socialministeriet om et sundhedsrum for at fastholde kommunale forebyggelsestilbud til udsatte grupper.

 

Afrapportering, Udsattepolitikken

Afrapporteringen viser generelt, at langt hovedparten af handlingerne er iværksat og i en god gænge. Det er vurderingen, at handlingerne har bidraget til bedre livskvalitet for de udsatte og i nogle tilfælde forhindret, at den udsattes situation er blevet forværret. Der er åbnet mulighed for tidlig indgriben og hurtigere tilbagevenden til et liv på egne præmisser.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

 

Bilag

2. Afrapportering Udsattepolitikken 2011 (Afrapportering Udsattepolitikken 2011_2011102808093000.pdf)
3. Høring i Rådet for Social udsatte (Høring i Rådet for Socialt Udsatte vedrørende udsattepolitikken 201011_2011102808120800.pdf)
1. Revideret udsattepolitik (Revideret Udsattepolitik 2011, 1.pdf)
4. Baggrundsnotat (Baggrundsnotat 2011, 4.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse

9. Frikommuneforsøg 2. ansøgningsrunde - By- og Kulturforvaltningen

Åbent - 2011/197617

 

Sagsresumé

Frikommuneforsøget er et af midlerne til at udfolde visionen bag Ny virkelighed – ny velfærd og giver kommunen unikke muligheder for at tænke anderledes i udviklingen af kerneydelserne.

 

Den nye regering har meldt ud, at frikommuneforsøget fortsætter som planlagt, dog må nogle forsøg afvente frikommuneloven, der forventes at træde i kraft 1/7 2012.

 

Odense Kommunes proces for 2. ansøgningsrunde arbejder op i mod ansøgningsfristen 1/5 2012.

 

By- og Kulturudvalget bedes drøfte eventuelle forslag til nye frikommuneforsøg samt proces for næste ansøgningsrunde.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter proces samt eventuelle forslag til frikommuneansøgninger i forbindelse med den 2. ansøgningsrunde.

Beslutning

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Jeanette Sandberg Sørensen deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune blev den 6/4 2011 valgt som en ud af 9 kommuner, der får status som frikommune, og byrådet vedtog den 22/6 2011 42 ansøgninger til frikommuneforsøg, der blev indsendt til det daværende Indenrigs- og Sundhedsministerium.

 

Det lovforberedende arbejde, der skulle have fundet sted i ministerierne her i efteråret med henblik på vedtagelse af frikommuneloven til ikrafttrædelse 1/1 2012, har været sat i bero på grund af valget i september.

 

Økonomi- og Indenrigsminister Margrethe Vestager har i brev den 26/10 2011 meddelt de 9 frikommuner, at det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil etablere forsøg med frikommuner, men at det på grund af valget ikke har været muligt at få vedtaget frikommuneloven inden forsøgets start. Frikommuneforsøget vil derfor i første omgang bestå af forsøg, som kan godkendes administrativt efter allerede eksisterende forsøgshjemler i sektorlovgivningen. Forsøg, der ikke i forvejen er forsøgshjemmel til, må afvente vedtagelsen af frikommuneloven, som forventes at få virkning fra 1/7 2012.

 

Økonomi- og Indenrigsministeren meddeler endvidere, at fristen for næste ansøgningsrunde, er rykket fra 1/11 2011 til 1/12 2011. Dette får dog ikke betydning for Odense Kommune, idet direktørgruppen umiddelbart efter sommerferien vedtog ikke at udarbejde ansøgninger til fristen den 1/11 2011 for at sikre en bedre og mere involverende proces, end det var tilfældet op til fristen 1/8 2011.

 

Den næste frist for indsendelse af ansøgninger forventes at blive 1/5 2012.

 

Frikommuneloven

Det forventes, at rammeloven vil indeholde omfangsrige forsøgshjemler og at frikommuneforsøg, der kan rummes indenfor disse, efterfølgende kan igangsættes/godkendes løbende af de respektive ministre. 

 

I forhold til processen for senere ansøgningsrunder kan der således skelnes mellem forsøgsønsker, der løbende kan igangsættes/godkendes administrativt i ministerierne, fx forsøg andre frikommuner har iværksat, og forsøgsønsker der kræver tilvejebringelse af ny forsøgshjemmel. Begge typer af forsøg skal dog godkendes i byrådet.

 

Med henblik på at sikre sammenhæng mellem forsøgene og de politiske og administrative processer i kommunen, høring, involvering mv. forslås det at samle ansøgningerne i ”pakker”/runder. Det vil sige, at processen for forsøg, der kræver ny hjemmel kobles sammen med processen for forsøg, der allerede er forsøgshjemmel til (dvs. de andre kommuners forsøg).

 

Økonomiudvalget og de stående udvalg vil blive præsenteret for de forsøg fra de andre frikommuner, der enten godkendes administrativt eller indarbejdes i frikommuneloven med henblik på vurdering af relevans for Odense Kommune. Frikommunerne vil sandsynligvis inden jul få en tilbagemelding om dette fra Økonomi- og Indenrigsministeren.

 

Inddragelse og ansvar

Med henblik på at sikre en høj grad af frihed anbefales det, at processerne for inddragelse af medarbejdere og borgere/brugere tilrettelægges decentralt. Ansvaret herfor er placeret hos de enkelte ledere og ledergrupper. Chefgruppernes rolle er at følge op på processerne samt beslutte og endelig kvalificere forsøgene, der forelægges de respektive udvalg.

 

Udvalgenes rolle er at vurdere administrationens forslag, jævnfør ovenstående, selv komme med ideer til forsøg samt beslutte, hvilke forsøg inden for eget område, der skal indstilles til godkendelse i Økonomiudvalget og byrådet.

 

Såfremt fagudvalgene har forslag på et andet udvalgs område eller tværgående forslag forelægges disse Økonomiudvalget, som er det koordinerende og samlende organ.

 

Sammenhæng mellem frikommuneansøgninger og Ny virkelighed – ny velfærd

Ny virkelighed – ny velfærd er kommunens arbejdsgrundlag, og vi har en særlig forpligtelse til at synliggøre og sikre, at frikommuneforsøgene understøtter Ny virkelighed – ny velfærd.

 

For at sikre denne sammenhæng forslås det, at de enkelte frikommuneforsøg suppleres med en kort beskrivelse af, hvordan forsøget understøtter Ny virkelighed – ny velfærd. Dette kan rent praktisk foregå ved, at ansøgningsskemaet udvides med et felt til denne beskrivelse, således at sammenhængen også bliver synlig i præsentationen for ministeriet.

 

Procesplan for 2. ansøgningsrunde med frist den 1/5 2012

Nedenstående er et udkast til en overordnet proces for Odense Kommunes 2. runde af forsøgsansøgninger. Processen er overordnet, idet aktiviteterne skal planlægges yderligere (jævnfør bl.a. ovenstående) enten fælles for hele kommunen eller i de enkelte forvaltninger. Processen prioriterer tid til involvering af medarbejdere, brugere, borgere og politikere.

 

 

Dato

Mødefora/aktør

Aktivitet/handling

 

Nov.

Medarbejdere/ MED-system

Orientering om den kommende proces i forbindelse med frikommuneansøgninger.

 

16. nov.

Økonomiudvalg

Procesplan samt drøftelse af politiske ønsker til forslag indenfor udvalgets ansvarsområde, der skal indgå i den kommende frikommunelov. (C-sag).

 

22. nov.

Fagudvalg

Procesplan samt drøftelse af politiske ønsker til forslag indenfor udvalgets ansvarsområde, der skal indgå i den kommende frikommunelov. (C-sag).

 

Nov.-jan.

Interessentinddragelse

Inddragelse af medarbejdere, brugere, borgere, afdelingsudvalg, råd/nævn mv. i formulering og kvalificering af nye forsøg.

 

Ult. jan.

Chefmøder

Drøftelse af indkomne forslag samt koordinering i forhold til Ny virkelighed – ny velfærd

 

6. feb.

Direktørgruppen

 

Drøftelse af indkomne forslag samt koordinering på tværs af kommunen i forhold til Ny virkelighed – ny velfærd

 

28. feb.

Fagudvalg

Drøftelse af forslag fra medarbejdere, brugere, borgere mv. samt eventuelt nye forslag fra politikerne. (C-sag)

 

7. marts

Økonomiudvalg

Drøftelse af forslag fra medarbejdere, brugere, borgere mv. samt eventuelt nye forslag fra politikerne. (kun indenfor ØU’s ansvarsområde) (C-sag)

 

1. marts – 15. marts

Afdelingsudvalg

 

Høring af forslag til forsøg

Der køres samme høringsperiode for såvel fagudvalgenes som ØU’s forslag, da det er nemmest at håndtere for afdelingsudvalgene. Det betyder, at fagudvalgene har drøftet forslag til forsøg, når høringsmaterialet sendes ud. I høringsmaterialet skal der derfor indgå en kort opsummering af drøftelserne på fagudvalgsmøderne i form af, hvilke ansøgninger udvalget ikke ønsker at videreudvikle samt nye forslag, der ønskes udarbejdet etc. Dette hindrer, at afdelingsudvalgene bruger unødig tid på at vurdere forsøg, der eventuelt ikke bliver vedtaget.

 

Ult. marts

Forvaltninger

Bearbejdning af høringssvar

 

10. april

Fagudvalg

Beslutning om indstilling af forsøg til ØU og byråd – høringssvar vedlægges som bilag.

 

18. april

Økonomiudvalgsmøde

Beslutning om indstilling af forsøg til byråd (indstillinger fra fagudvalg samt indstilling fra BMF af forsøg indenfor ØU’s ramme)

 

25. april 2012

Byrådet

Godkendelse af indstilling fra Økonomiudvalget. Ansøgninger indsendes efterfølgende til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

 

Økonomi

Det forventes, at frikommuneansøgningerne vil bidrage til effektiviseringer i kommunen.

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

10. Evaluering af pilotprojekt om bygninger

Åbent - 2011/102660

 

Orientering

Byggesag i Plan og Byg, By- og Kulturforvaltningen har gennemført et pilotprojekt for lovliggørelse af bygninger. Dette blev drøftet i By- og Kulturudvalgets møde den 16/2 2010.

 

Som opfølgning på det arbejde er der udarbejdet en evaluering, der beskriver resultaterne og de elementer, der er vigtige at medtage ved eventuelle fremtidige indsatser for lovliggørelse af bygninger. 

 

Om pilotprojektet

·         Området var afgrænset til Fraugde.

·         Der blev udarbejdet særlig generel information til ”kommunen informerer.”

·         Der var nyheds information på hjemmesiden.

·         Der blev sendt et brev til de pågældende ejere.

 

Ved pilotprojektet kunne Plan og Byg afprøve fremgangsmetode for den videre indsats for lovliggørelsessager.

 

I Odense er der ca. 11.000 bygninger over 10 m2, der ikke findes oplysninger om i BBR. Antallet kan dog også omfatte nedrevne bygninger, hvor ejer ikke har anmeldt nedrivningen mv.

 

I Odense Kommune er der gennemført geokodning, som et led i kvalitetssikringen af kommunens data. Geokodning betyder, at kortoplysninger sammenkobles med bygning. Dermed har det været muligt at finde ca. 11.000 bygninger på kortet, der er i uoverensstemmelse med ejendommens data om bygninger i BBR.

 

Pilotprojektet har omfattet 191 ejendomme i hele det afgrænsede område, svarende til de ejendomme, hvor vi havde registreret ulovlige opførte bygninger i området.

 

Der er udsendt gebyr regninger for ca. 100.000 kr.

 

Odense Kommune er den første kommune i landet, der har gennemført denne geokodning, der lever op til de krav der stilles i FOT-specifikationen (en forkortelse for FællesOffentligT Geografisk Administrationsgrundlag), hvor geokodningen er en vigtig del.

 

 

Informationer til borgeren

Borgerne skal fremover kontaktes eller informeres på anden måde udover de afprøvede metoder. Vi skal informere mere om, hvornår byggeri er ulovligt opført og om ejers ansvar i forhold til lovliggørelse, så flere ejere selv tager initiativ til at søge ulovligopførte bygninger lovliggjort.

Vi vil derfor bruge kommunens hjemmeside langt mere aktivt og løbende informere i ”Nyt fra kommunen”. Endvidere skal vi arbejde med information til borgerne igennem dagspressen, for at henlede deres opmærksomhed på de informationer, der er på kommunens hjemmeside.

 

Det videre arbejde med lovliggørelsessager

Byggesag vil fortsætte processen med lovliggørelsessager med udgangspunkt i afgrænsede områder. Lovliggørelsesprojekter gennemføres efterår og vinter, hvor der er lidt færre nye byggesager. 

Et begrænset antal ejendomme og en mængde på ca. 200 sager er passende for et projekt om lovliggørelse på nuværende tidspunkt.

 

Økonomi

Vi må konstatere, at den tid vi bruger på lovliggørelsessager, ikke giver den gebyrindtægt, der modsvarer de udgifter, der er til sagsbehandlingen. Grundet sagernes karakter er sagsbehandlingen væsentlig længere end tilsvarende sager, hvor der søges om byggetilladelse før opførelse.

 

Forvaltningen vil frem til budgetprocedure for 2013 vurdere, om der skal opkræves særskilt takst, som matcher sagsbehandlingstiden, og som dermed vil kunne øge antallet af behandlede lovliggørelsessager pr. år.

 

Det skal endvidere vurderes, hvilke økonomiske/ressourcemæssige muligheder vi har for at igangsætte et projekt, hvor de bygninger, der er større end 100 m2, ind går. Vi har registreret ca. 700 sager af denne art, hvilket ville kunne give en indtægt på ca. 700.000 kr.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

11. Underskrift af revisionsprotokollat - Odense Bys Museer

Åbent - 2011/199277

 

Orientering

Revisionsprotokollat til underskrift ved udvalgets medlemmer

Bilag

Ingen bilag.

 

12. Playspots! Strategi for oplevelser i Odense bymidte

Åbent - 2010/066579

 

Orientering

”At lege er at leve” er visionen for Odense.

Baggrunden er, at vi ønsker en legende by, der tør være eksperimenterende og øge børns og voksnes muligheder for udfoldelse.

I Odense sættes leg derfor på dagsorden, for at få leg ind som en integreret del af hverdagen.

 

Meningen er, at alle, der færdes i byen, skal ”falde over” byens legemuligheder og måske på den måde få øjnene op for de muligheder, som vi slet ikke kendte til.

Det vil være noget nyt, at Odense Kommune på den måde ønsker at understøtte legen i byrummet.

 

Playspotstrategien er en idé til, hvordan Odense Kommune sikrer, at der også bliver plads til leg og bevægelse i bymidten for alle byens borgere – lille som stor, samtidig med, at der bliver skabt små oaser på ens vej gennem byen – til forundring, fordybelse, fryd, fællesskab og leg.

 

Bilag

 

 

 



13. Odense Kommune - Idékatalog og Værktøjskasse til fartdæmpning

Åbent - 2010/135284

 

Orientering

I Odense er vejene delt op i 3 kategorier:

 

Trafikveje: Betjener den overordnede trafik

 

Fordelingsveje: Fordeler trafik mellem trafikveje og destinationer/boligområder

 

Boligveje: Betjener udelukkende lokal trafik

 

Det er vigtigt at sikre, at trafikken afvikles på trafikvejene, som løbende optimeres bedst muligt. Dog kan der i spidstimen stadig opstå trængsel, og nogle bilister kan blive fristet til at tage en smutvej igennem boligkvarterene for at undgå at holde i kø.

 

Forvaltningen modtager rigtig mange henvendelser om denne problematik, og en af løsningerne på dette er, at der etableres fartdæmpende foranstaltninger (eksempelvis bump). Det giver mulighed for at tvinge hastigheden så langt ned, at det ikke bliver attraktivt at køre af boligvejene.

 

Det er vigtigt blandt andet i forhold til trafiksikkerheden samt støjforholdene, at boligvejene kun bliver brugt af den lokale trafik.

 

Vejreglerne opsætter en række forskellige løsninger af fartdæmpende foranstaltninger, som kan anvendes afhængigt af situationen.

 

Odense Kommune har i samarbejde med en rådgiver, samlet alle relevante løsninger for fartdæmpende foranstaltninger fra Vejreglerne i et idékatalog.

 

Idékataloget skaber et struktureret og hurtigt overblik over de løsninger, som Odense Kommune vil anvende og er tænkt som et dialogredskab i forhold til borgerne, samt til inspiration til Kommunens interne projekter.

 

Kataloget er godkendt af Fyns Politi.

 

Hvor der ikke er en uheldsmæssig begrundelse for, at Odense Kommune finansierer fartdæmpende foranstaltninger, er der mulighed for, at borgerne på boligvejene selv finansierer foranstaltningerne.

 

Det vil være nemt og overskueligt for en borger via idékataloget at se, hvilke løsninger der kan lade sig gøre, i stedet for at skulle sætte sig ind i Vejreglerne.

 

Det er dog vigtigt at pointere, at alle projekter skal godkendes af vejmyndigheden og politiet inden udførelse.

Bilag

1. Idékatalog fartdæmpning (Idekatalog_Fartdæmpning 05-10-2011.pdf)

 

 

 





15. Orientering om skoleveje

Åbent - 2009/043165

 

Orientering

By- og Kulturudvalget har ønsket en orientering om trafiksikkerhed og sikre skoleveje.

Udvalget ønsker følgende punkter belyst:

  1. Hvilke kriterier lægges til grund for vurdering af skoleveje, og hvordan er disse anvendt.
  2. Rollefordelingen mellem Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen.

 

Baggrund

 

Efter folkeskoleloven gælder det, at kommunen (BUF) skal sørge for befordring mellem skole og hjem efter bestemte kriterier:

 

1.      børn, der har længere skolevej end 2 1/2 km i børnehaveklasse og på 1.-3. klassetrin, 6 km på 4.-6. klassetrin, 7 km på 7.-9. klassetrin og 9 km i 10. klasse.

2.      børn, der har kortere skolevej, hvis hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør det særlig påkrævet.

 

Efter færdselsloven påhviler det politi og vejmyndighed (BKF) efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til at beskytte børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skolen.

 

Hvis altså en vej vurderes som trafikfarlig, kan der opstå følgende dilemma:

- Skal eleven have befordring?

- Eller skal der iværksættes foranstaltninger for at gøre vejen mere trafiksikker?

 

Børn og Ungeudvalget godkendte i 2008 efter høring af politiet og BKF nogle objektive kriterier, som lægges til grund ved vurdering af, om/hvornår en vej er trafikfarlig. ( BUFsagen, ”Befordringsanalyse” er vedlagt som bilag)

 

I hovedtræk medfører vedtagelsen af de objektive kriterier

·   TRAFIKVEJE klassificeres som udgangspunkt som trafikfarlige

o        Undtagelser kan gøres, når trafikveje er forsynet med sikre krydsningsfaciliteter (stibroer- og tunneler eller i visse tilfælde signaler).

 

·   LOKALE FORDELINGSVEJE klassificeres som udgangspunkt ikke som trafikfarlige, når én eller flere betingelser er opfyldt:

o        Den konkrete strækning er forsynet med fortov (i visse tilfælde med cykelsti / fælles sti / delt sti)

o        Der er etableret signalregulering, hvor krydsning ønskes, eller

o        Der forefindes afmærkede fodgængerfelter (i signal, ved rundkørsler)

o        Der (afhængig af trafikmængden) forefindes deleheller for cyklister og fodgængere

o        Der er etableret skolepatrulje ved skolen

 

·   BOLIGVEJE klassificeres som udgangspunkt ikke som trafikfarlige

o        Undtagelser kan gøres, når særlige lokale omstændigheder gør boligveje trafikfarlige for de yngste elever.

 

Der vil undtagelsesvis forekomme tilfælde, hvor en skolevej vurderes som trafikfarlig, selvom de objektive kriterier ovenfor er opfyldt.

·   Eksempelvis er de objektive kriterier for elever på 7. klassetrin og derover opfyldt på Bladstrupvej (trafikvej uden fortov/cykelsti eller kantbane). Politi og vejmyndighed har dog konkret vurderet, at strækningen er trafikfarlig til og med 9. klassetrin.

 

Anvendelse af de objektive kriterier

I perioden fra 2009 til og med 2011 har By- og Kulturforvaltningen kortlagt samtlige skoledistrikter på baggrund af de kriterier, der er besluttet af Børn- og Ungeudvalget. I dette forløb har der været en tæt kontakt til politiet og Børn- og Ungeforvaltningen. 

 

I 2011 afsluttede By- og Kulturforvaltningen udarbejdelsen af kort over de enkelte skoleområder, hvoraf det fremgik, hvilke veje, der kunne klassificeres som henholdsvis sikre og usikre, fordelt på klassetrin. Kortene blev sendt til Børn- og Ungeforvaltningen med henblik på godkendelse eller eventuel yderligere dialog med de enkelte skoler.

 

Rollefordeling

By- og Kulturforvaltningens rolle er, at være teknisk rådgiver for Børn- og Ungeforvaltningen i forhold til vurdering af trafikale forhold på hele skolevejen mellem en elevs bopæl og distriktsskolen.

 

Sagsgang ved vurdering af skoleveje - Case: Distrikt for Hunderup Skole

·   Børn- og Ungeforvaltningen anmoder By- og Kulturforvaltningen om at vurdere vejnettet efter Børn- og Ungeudvalgets ”Objektive kriterier for vurdering af trafikfarlige skoleveje”, december 2008.

·   By- og Kulturforvaltningen fremstiller kortbilag med

o        Skoledistriktets afgrænsning

o        Trafikveje i distriktet

o        Lokale fordelingsveje i distriktet

o        Registrering af eksisterende signaler og andre krydsningsfaciliteter

o        Markering af anbefalede ruter, som eleverne faglig set bør benytte

o        For hvert boligområde, afgrænset af trafikveje og lokale fordelingsveje i distriktet, vurderes mindste klassetrin, som via de markerede anbefalede ruter, opfylder Børn- og Ungeudvalgets ”Objektive kriterier for vurdering af trafikfarlige skoleveje”

o        Kortbilaget for distriktet sendes til Børn- og Ungeforvaltningens bemærkninger/videre foranstaltning

§         Børn- og Ungeforvaltningen forestår orientering af skole/skolebestyrelse

o        Kortbilaget danner grundlag for Skoleafdelingens fremtidige administration af befordringssager

o        I tvivlstilfælde anmodes om politiets vurdering af konkrete strækninger.

o        Børn- og Ungeforvaltningen vurderer - eventuelt med bistand fra By- og Kulturforvaltningen - om politiets bemærkninger medfører ændringer i det konkrete kortbilag

§         2 stk. kortbilag (henholdsvis for sommer- og vinterhalvår)

 

Bilag

1. Lovgivning om skoleveje (Bilag 1 - Lovgivning om skoleveje.pdf)
2. Befordringsanalyse (Bilag 2 - Befordringsanalyse (BUU 2008-12-16).pdf)
3. Hunderupskolen (sommer) (Bilag 3 - Hunderupskolen (sommer).pdf)
4. Hunderupskolen (vinter) (Bilag 4 - Hunderupskolen (vinter).pdf)

 

 

 

16. Orientering om samarbejdet med AFA JCDecaux

Åbent - 2009/148164

 

Orientering

Mundtlig orientering.

Bilag

Ingen bilag.

 

17. Foreløbig oversigt over arrangementer med politisk deltagelse

Åbent - 2011/188763

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl