Dagsordener

Hjem
Dagsorden

By- og Kulturudvalget - Referat 11. december 2012

Knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Referat


Tirsdag den 11-12-2012 kl. 16:00

Slottet, Salen, indgang C, 1. sal.



Afbud fra:
Lars Christian Lilleholt

Oversigtsdagsorden: Åben referat

10. Orientering om status på Ring 3 vest (Lukket)
11. Kærby Mose vådområdeprojekt (Lukket)

A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Frigivelse af anlægsbevilling til Energy Lean

Åbent - 2012/031344

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen foreslår frigivelse af anlægsbevillingen på 25.000.000 kr.

 

I forbindelse med budget 2013 er der afsat 25.000.000 kr. i 2013 til 1. etape af energirenoveringer. Finansieringen sker ved lånoptagelse hos KommuneKredit. By- og Kulturforvaltningen har i forbindelse med det omfattende Energy Lean projekt udarbejdet en samlet investeringsplan på 225.000.000 kr. over de næste 5 år. Investeringen er økonomisk fordelagtig, idet de opnåede besparelser på forbrugsafgifterne mere end dækker udgifterne ved investeringens gennemførelse. Også ud fra et forsigtigt perspektiv.

 

Energy Lean projektet medvirker i høj grad til indfrielse af Odense Kommunes klimaplan. Klimaplanen beskriver blandt andet, hvordan kommunen skal satse på mere vedvarende energikilder og reducere energiforbrug og CO2-udledning fra egne bygninger. Derudover bidrager projektet også væsentligt til Sundhedspolitikken, idet der sikres forbedret indeklima og komfort i bygningerne for borgere og brugere – samt til Erhvervs- og Vækstpolitikken, idet investeringen skaber arbejdspladser.

 

Anlægsbevillingen på 25.000.000 kr. skal dække udgifterne i 2013, som omfatter følgende fem forhold:

·         Løbende bygherrerådgivning.

·         Løbende kortlægning og energiscreening af bygninger.

·         Initialinvestering kompetenceudviklingsmodel.

·         Initialinvestering datafangstmodel.

·         Løbende energirenoveringsprojekter.

 

En uddybning af de fem forhold fremgår af sagsfremstillingen.

 

I forbindelse med Energy Lean projektet vil der blive indført daglig elektronisk overvågning af forbruget af i første omgang el og varme, samt indført elektronisk bogføring og kontrol af fakturering, begge med det formål at sikre indhøstning af de effektiviseringsgevinster, der er i projektet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. De beskrevne 5 initiativer igangsættes, jf. sagsfremstillingen.

  2. Der frigives en anlægsbevilling, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, budgetområde 2.2 Plan og Byg, på 25.000.000 kr. i 2013.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Ved byrådets beslutning af budget 2013 blev det vedtaget, at 1. etape af energirenoveringerne i forbindelse med det omfattende Energy Lean projekt skal igangsættes.

 

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en samlet investeringsplan på 225.000.000 kr. over de næste 5 år. Investeringen er økonomisk fordelagtig, idet de opnåede besparelser på forbrugsafgifterne mere end dækker udgifterne til investeringerne – også ud fra et forsigtighedsprincip.

 

Investeringerne i energirenoveringerne gennemføres med henblik på innovative æstetiske løsninger, hvor det sikres, at dagslys, solenergi og skiftende udetemperatur udnyttes optimalt, så bygningernes køle- og opvarmningsbehov minimeres. Der prioriteres innovative teknologier og idéer til at kombinere løsninger inden for ventilation, køling, belysning mv. på en måde, der samlet minimerer bygningernes energibehov optimalt.

 

Energy Lean projektet medvirker endvidere i høj grad til indfrielse af Odense Kommunes klimaplan. Klimaplanen beskriver, hvordan kommunen skal satse på mere vedvarende energikilder og reducere energiforbrug og CO2-udledning fra egne bygninger. Samtidig bidrager projektet også væsentligt til Sundhedspolitikken, idet der sikres forbedret indeklima og komfort i bygningerne for borgere og brugere – samt til Erhvervs- og Vækstpolitikken, idet investeringen skaber arbejdspladser.

 

Anlægsbevillingen på 25.000.000 kr. skal dække udgifterne i 2013, som omfatter følgende fem forhold:

·         Løbende bygherrerådgivning.

·         Løbende kortlægning og energiscreening af bygninger.

·         Initialinvestering kompetenceudviklingsmodel.

·         Initialinvestering datafangstmodel.

·         Løbende energirenoveringsprojekter.

 

Løbende bygherrerådgivning

Til at gennemføre det omfattende Energy Lean projekt kræves ekstern bistand med henblik på at sikre en intensiv og fokuseret implementering.

 

Odense Kommune løfter selv opgaven, men der er behov for ansættelse af projektleder samt behov for bistand til udarbejdelse af overordnet implementeringsplan, udarbejdelse af udbudsmaterialer, prioritering af energitiltag, assistance til implementering af energibesparende foranstaltninger, løbende projektunderstøttelse, ad hoc hjælp mv.

 

Løbende kortlægning og energiscreening af bygninger

Forud for gennemførelse af de konkrete energirenoveringsprojekter er der behov for kortlægning og energiscreening af bygningerne.

 

Der skal udarbejdes et specifikt koncept og en plan for energiscreening af alle bygninger. Resultaterne fra energiscreeningerne skal indbygges i et eventuelt fremtidigt Facility Management system.

 

Initialinvestering kompetenceudviklingsmodel

For at sikre fuldt udbytte og størst effekt af det samlede projekt er der behov for udvikling af en kompetencemodel samt gennemførelse af kompetenceløft hos medarbejdere i forhold til at fastholde besparelser og generere nye besparelser.

 

Initialinvestering datafangstmodel

Der er behov for at øge kvaliteten og omfanget af energidata for bygningerne, så det bliver muligt at følge effekterne af energirenoveringerne på tæt hold, samt sikre at datamængden er fyldestgørende og korrekt.

 

Løbende energirenoveringsprojekter

På baggrund af kortlægningen og energiscreeningen af bygningerne gennemføres implementeringen af de energibesparende energirenoveringsprojekter.

 

Fælles for gennemførelsen af områderne er, at der i nødvendigt omfang gennemføres studieture, workshop mv. i forhold til understøttelse af projektet.

 

By- og Kulturforvaltningen ansøger om samlet frigivelse af anlægsbevilling på 25.000.000 kr. i 2013 til gennemførelse af de oven for omtalte fem områder.

 

Økonomi

Herunder fremgår projektets økonomi for 1. etape af energirenoveringerne.

 

Beløb kr.

2013

2014

2015

2016

I alt

Afsat rådighedsbeløb på budgetområde 2.2., Plan og Byg, til ”1. etape af energirenoveringer”

25.000.000

 

 

 

25.000.000

Total

25.000.000

 

 

 

25.000.000

 

Det er en forudsætning, at den samlede investeringsplan på 225.000.000 kr. over de næste 5 år jf. budget 2013 bevilges løbende de kommende år, såfremt de samlede besparelser på forbrugsafgifter skal realiseres.

 

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



2. Prisfastsættelse af bolig- og erhvervsjord i 2013

Åbent - 2012/307657

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag til salgspriser på bolig- og erhvervsjord gældende for 2013.

 

Salgspriserne på henholdsvis bolig- og erhvervsjord fastsættes på baggrund af en forsigtig vurdering af markedsprisen, uanset at en vurdering af markedsprisen kan være vanskelig, da Odense Kommune generelt er prisdannende som den største udbyder.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at salgspriserne på service- og erhvervsjord fastsættes uændret i forhold til 2012.

 

Samtidig foreslås et erhvervsområde ved Herluf Trolles Vej/Avlskovvej prisfastsat. Området er på ca. 44.000 m², og foreslås fastsat til en mindstepris på 170 kr./m² ekskl. moms.

 

Med hensyn til fastsættelse af priserne for boligjord, foreslår By- og Kulturforvaltningen, at der foretages en reduktion af priserne i 2 konkrete områder.

 

3 parcelhusgrunde beliggende Østparken i Fraugde.

 

Adresse

Grundstørrelse

Mindstepris

inkl. moms

2012

Mindstepris

inkl. moms

2013

Østparken 129C

958 m2

858.200 kr.

750.000 kr.

Østparken 129D

890 m2

856.000 kr.

750.000 kr.

Østparken 129F

841 m2

836.400 kr.

750.000 kr.

 

2 storparceller ved Dahlsvej i Skt. Klemens.

 

Beliggenhed

Etage-m²

Mindstepris

inkl. moms

pr. etage-m²

2012

Mindstepris

inkl. moms

pr. etage-m²

2013

Storparcel C1,

Areal 3

3.200 etage-m²

1.750 kr.

1.500 kr.

Storparcel C1,

Areal 4

4.690 etage-m²

1.750 kr.

1.500 kr.

 

Øvrige boligarealer foreslås prisfastsat til uændrede priser.

 

Samlet oversigt over priserne på bolig- og erhvervsjorden fremgår af sagsfremstillingen og bilagsmaterialet.

 

Som et element i forvaltningens strategiske indsatsområder – Den forandringsskabende forvaltning – skal der udarbejdes en sammenhængende strategi for kommunens jordforsyning, hvor forvaltningen blandt andet ser på, hvordan tendenser i samfundet kan opfanges, så forvaltningen kan blive endnu bedre til at sælge kommunens byggegrunde. Der arbejdes endvidere med en mere målrettet indsats i forhold til inddragelse af investorer, bygherrer, samt på at udvikle ny salgsfremmende initiativer.

 

Det er forvaltningens vurdering, at indsatsen vil gavne grundsalget, samt være en vigtig faktor til understøttelse af den samlede byudvikling.

 

Den samlede strategi vil blive fremlagt i foråret 2013 sammen med et revideret forslag til produktionsplan, jf. beslutningen i budget 2013-16.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at salgspriser på bolig- og erhvervsjord fastsættes som foreslået.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Prisfastsættelse på parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer.

 

Parcelhusgrunde

 

Parcelhusgrundene på Østparken 129 foreslås reduceret i pris til 750.000 kr. inkl. moms, fordi det vurderes, at det er markedsprisen i det aktuelle marked.

 

Adresse

Grundstørrelse

Mindstepris

inkl. moms

2012

Mindstepris

inkl. moms

2013

Østparken 129C

958 m2

858.200 kr.

750.000 kr.

Østparken 129D

890 m2

856.000 kr.

750.000 kr.

Østparken 129F

841 m2

836.400 kr.

750.000 kr.

 

Øvrige grunde foreslås prisfastsat uændret.

 

Der er pr. 10/11 2012 solgt 38 parcelhusgrunde.

 

Det samlede lager af parcelhusgrunde er pr. 10/11 2012 på 124 grunde.

 

Oversigt over salgspriser på parcelhusgrunde:

Område

Solgt i 2011

Antal grunde

Mindstepris inkl. moms

Næsbyhoved Broby

1

0

 

Riddersporen i Fraugde

2

11

592.260 – 636.340 kr.

Østparken 129 i Fraugde

0

3

750.000 kr.

Lindeskovhaven i Højby

1

2

843.900 – 952.500 kr.

Sukkeræble Have i Villestofte Syd

0

16

701.250 – 852.500 kr.

Sedenvej

0

2

700.000 kr.

Nyvangsvej 44

0

1

400.000 kr.

Gyldenhusvej-udstyk. i Skt. Klemens

25

47

630.750 – 740.250 kr.

Sandhusvænget

4

15

803.000 – 974.500 kr.

Ryleholmen i Seden

5

27

555.000 – 674.500 kr.

Samlet

38

124

 

 

Storparceller

 

Storparcellerne i Skt. Klemens foreslås reduceret i pris til 1.500 kr./etage-m² inkl. moms, fordi det vurderes, at det er markedsprisen i det aktuelle marked.

 

Beliggenhed

Etage-m²

Mindstepris

inkl. moms

pr. em²

2012

Mindstepris

inkl. moms

pr. em²

2013

Storparcel C1,

Areal 3

3.200 etage-m²

1.750 kr.

1.500 kr.

Storparcel C1,

Areal 4

4.690 etage-m²

1.750 kr.

1.500 kr.

 

Øvrige storparceller foreslås prisfastsat uændret.

 

Der er ikke solgt arealer i 2012.

 

Det samlede lager af storparceller pr. 10/11 2012 svarer til opførelse af ca. 330 boliger.

 

Oversigt over salgspriser på storparceller:

Område

Beholdning beregnet som antal boliger

Mindstepris inkl. moms pr. m² grundareal

Mindstepris inkl. moms pr.

etage-m²

byggeret

Seden Syd III B1-B, B2 og B3

Ca. 90 boliger

400 kr.

 

Villestofte Syd, Bækkelunds Have, B1 og B2

Ca. 40 boliger

500 kr.

 

Marienlund B3, B4-A, og B5-A

Ca. 120 boliger

 

1.700 kr.

Skt. Klemens, C1-3 og C1-4

Ca. 80 boliger

 

1.500 kr.

 

Servicearealer

 

Servicearealerne foreslås prisfastsat uændret.

 

Der er solgt ca. 1,2 ha. pr. 10/11 2012, som er et areal i Fraugde.

 

Det samlede lager af servicearealer udgør ca. 6,4 ha.

 

Oversigt over salgspriser på servicearealer:

Område

Byggemodnet

beholdning

Mindste pris pr. etage-m²

Byggemulighed (ekskl. moms)

Mindstepris pr. m² grundareal (ekskl. moms)

Blækhatten, Butiksareal

2.877 m²

 

685 kr.

Seden Syd, Butiksareal

ca. 3.800 m²

 

240 kr.

Villestofte, Butiksareal

ca. 16.000 m²

 

240 kr.

Næsbyhoved Broby

ca. 6.300 m²

 

210 kr.

Kirkendrup

ca. 8.500 m²

 

210 kr.

Skibhusene

ca. 5.500 m²

 

210 kr.

Væbnerhatten

ca. 3.700 m²

 

240 kr.

Højby Syd

2.100 etage-m²

bebyggelse

960 kr.

 

Blangstedgård

ca. 1.400

etage-m²

bebyggelse

840 kr.

 

Sdr. Boulevard 39 B

4.050 etage-m²

 bebyggelse

Fast mindstepris 4.300.000 kr.

 

Erhvervsarealer

 

Arealer ved Herluf Trolles Vej/Avlskovvej foreslås udbudt offentligt til salg primo 2013. Området er på ca. 44.000 m², og foreslås prisfastsat til 170 kr./m² ekskl. moms.

 

Øvrige arealer foreslås prisfastsat uændret.

 

Der er solgt ca. 0,5 ha. pr. 10/11 2012 i Tietgen Byen og Tornbjerg.

 

Det samlede lager af erhvervsarealer er på ca. 95 ha.

 

Oversigt over salgspriser på erhvervsarealer:

Område

Byggemodnet 

beholdning

Mindstepris pr. m²

Grundareal

(ekskl. moms)

Tietgen Byen

ca. 82,2 ha.

150-200 kr.

Odense S – Teknikvej

ca. 4,0 ha.

140-150 kr.

Seden Syd

ca. 1,1 ha.

120 kr.

Seden Nord

ca. 1,8 ha.

110 kr.

Hvilehøjvej

ca. 1,6 ha.

170 kr.

Herluf Trolles Vej/Avlskovvej

ca. 4,4 ha.

170 kr.

 

Generelt for samtlige arealer

 

Oversigt over det samlede udbud af arealer med priser og beliggenhed er vedlagt sagen.

 

Prisfastsættelsen vil efter byrådets godkendelse blive annonceret i dagspressen, jf. bekendtgørelse af 24/6 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

 

Salg af arealerne gennemføres uden forelæggelse for byrådet, jf. byrådets bemyndigelse til By- og Kulturudvalget til at træffe afgørelse om salg af byggegrunde til erhvervs- og boligformål, hvis:

·         Salgsprisen er fastsat af Odense Byråd.

·         Salget sker til formål, der er i overensstemmelse med det af byrådet vedtagne plangrundlag.

Salget sker i overensstemmelse med vilkår for salg af henholdsvis parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer, som er revideret i 2011.

 

Økonomi

Den foreslåede prisfastsættelse har ingen budgetmæssige konsekvenser.

 

Bilag

1. Parcelhusgrunde (Parcelhusgrunde.pdf)
2. Storparceller (Storparceller.pdf)
3. Erhvervsarealer (Erhverv.pdf)
4. Servicearealer (Servicearealer.pdf)
5. Salgsvilkår (Salgsvilkår.pdf)

 

 

 



3. Vollsmose 2020 - helhedsplan. Fornyet behandling

Åbent - 2012/033208

 

Sagsresumé

Sagen blev fremlagt for By- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget den 28/8, hvor den blev udsat med følgende beslutning:

 

”Udvalgene er orienteret om, at der er indledt drøftelser mellem Landsbyggefonden, boligselskaberne og Odense Kommune med henblik på at gennemgå helhedsplanen set i lyset af den seneste uges begivenheder i Vollsmose. Udvalgene tager dette til efterretning og afventer disse drøftelser, inden endelig behandling af sagen om godkendelse af helhedsplanen”.

 

Denne sagsfremstilling skal ses i sammenhæng med det udredningsarbejde, der er gennemført om Vollsmose i efteråret 2012. Sagsfremstillingen er derfor suppleret på visse områder i forhold til sagen, der blev udvalgsbehandlet den 28/8 2012. Udredningsarbejdet peger på et antal udfordringer og kommer med en række anbefalinger, herunder anbefaling om i større udtrækning at bygge på de ressourcer, borgerne i Vollsmose besidder, og understøtte deres engagement og inddragelse i løsningerne. Den boligsociale helhedsplan sætter generelt fokus på borgerinvolvering og aktivt medborgerskab.

 

Den boligsociale helhedsplan ”Vollsmose i Forvandling” sluttede med udgangen af juni 2012. Mange projekter er blevet gennemført i de sidste 4½ år, og mange indsatser har haft en positiv betydning/effekt. På baggrund af hidtidige erfaringer har boligorganisationerne i samarbejde med beboerne og Odense Kommune ansøgt Landsbyggefonden om midler til en ny fireårig helhedsplan.

 

Den boligsociale helhedsplan blev udarbejdet i perioden december 2011 – maj 2012 og er godkendt af de to andre parter: beboerne i Vollsmose og de tre boligorganisationsbestyrelser. Titlen for helhedsplanen er ”Vollsmose 2020”, hvilket signalerer, at parterne sammen har erkendt, at Vollsmose i en længere periode vil have brug for en boligsocial indsats. Helhedsplanen binder samtidig andre indsatser sammen, især kommunens aftale med statens ”Initiativaftalen”. Denne aftale indgår direkte i Vollsmose 2020 og understøtter på denne måde den samlede indsats i Vollsmose.

 

Planen er blevet til i et samarbejde mellem de tre parter: beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune med særlig fokus på beboernes ønsker og idéer. Der har været en omfattende inddragelse af beboerne i Vollsmose med hovedvægten på det lokale beboerdemokrati. Samlet set bygger helhedsplanen således på beboernes mange forslag og idéer sammenkoblet med hidtidige erfaringer og ønsket om at samle hele den særlige indsats i Vollsmose.

 

Planen indeholder vision og mission udarbejdet i samarbejde med beboerne, og den afspejler deres ønsker for den fremtidige indsats. Planen er en rammeplan, hvor der inden for syv fordefinerede temaer er angivet, hvad der vil blive satset på i den fireårige periode, som planen dækker. Under hvert indsatsområde er der angivet et antal aktiviteter, som tænkes nærmere beskrevet, men idet planen er en rammeplan, skal denne beskrivelse ske i et tæt samarbejde mellem de tre parter med beboerne i fokus.

 

For at sikre det fælles ansvar for den boligsociale udvikling og den generelle udvikling i særdeleshed er der peget på etableringen af en bestyrelse bestående af de tre parter: beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune samt erhvervsliv og uddannelsessektoren. I praksis har bestyrelsen påbegyndt sit arbejde og har her i de første måneder fokuseret på nærmere beskrivelser.

 

Den økonomiske ramme for helhedsplanen er efter aftale med Landsbyggefonden 46.666.666 kr. inkl. lokal finansiering på 25 %. Det er aftalt, at boligorganisationerne og Odense Kommune deler denne lokale udgift. Dette udgør for Odense Kommunes vedkommende samlet 5.833.333 kr. over de næste 4 år.

 

Integrationsrådet har udarbejdet et selvstændigt høringssvar, som rådets medlem af Udvalget for Boligområder og Tryg By fremførte på udvalgets møde den 13/8 2012. Høringssvaret er vedlagt sagen.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen, at byrådet godkender:

 

  1. Helhedsplan "Vollsmose 2020”.

  2. Odense Kommunes repræsentanter i Vollsmose 2020 bestyrelsen vil fokusere på de i sagsfremstillingen anførte målsætninger for arbejdet, der hviler på anbefalinger fra den gennemførte Vollsmoseanalyse.

  3. Principperne for den lokale medfinansiering, som udgør 25 % af det samlede budget, godkendes.

  4. Den kommunale finansiering i perioden 1/7 2012 - 30/6 2016 på 5.833.333 kr. afholdes inden for de boligstrategiske midler i Borgmesterforvaltningen.
    Vollsmose 2020 bestyrelsen, der består af 3 beboerrepræsentanter, de 3 boligdirektører, 3 repræsentanter fra Odense Kommune samt 2 eksterne medlemmer, har på et bestyrelsesmøde den 29/11 2012 tilsluttet sig de målsætninger, der henvises til under indstillingspunkt b. Målsætningerne indarbejdes nu i helhedsplanen.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen. Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Beslutningsproces


By- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Social- og Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget behandlede sagen ”Vollsmose 2020–helhedsplan” på deres møde den 28/8 2012. Alle udvalg besluttede at udsætte behandlingen af sagen med følgende begrundelse:

 

”Udvalgene er orienteret om, at der er indledt drøftelser mellem Landsbyggefonden, boligselskaberne og Odense Kommune med henblik på at gennemgå helhedsplanen set i lyset af den seneste uges begivenheder i Vollsmose. Udvalgene tager dette til efterretning og afventer disse drøftelser inden endelig behandling af sagen om godkendelse af helhedsplanen”.

 

Ældre- og Handicapudvalgets medlemmer fra Venstre og Konservative stillede samtidig med udsættelsen følgende spørgsmål i relation helhedsplanen. Borgmesterforvaltningen og Vollsmose 2020 sekretariatet har udarbejdet besvarelse:
 

Hvor stor en andel af de tiltænkte penge til planen skal anvendes på mediekonsulenter, PR og imageskabende aktiviteter – og hvor mange ansatte indbefatter disse aktiviteter?

Svar: Helhedsplanen for Vollsmose 2020 har en formuleret vision om at være ”en mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i”. Et af formålene med en kommunikationsindsats er at skabe et retvisende image for bydelen samt bygge bro mellem forskellige aktører i og udenfor Vollsmose.

Budgettet, som det foreligger ultimo november 2012, er på ca. 1,8 mio. kr. årligt til kommunikation, udvikling og anvendelse af nye medier, pressehåndtering med videre. Der er desuden etableret en pressegruppe af beboere i Vollsmose. Midlerne forventes primært anvendt til medarbejdere, der er direkte ansat i 2020 sekretariatet og udgifter til trykning og distribution.

 

Hvor stor en andel af de tiltænkte penge til planen tænkes anvendt på events, og hvor mange ansatte indbefatter disse aktiviteter?

Svar: Der er på nuværende tidspunkt ikke forventninger om, at Helhedsplanen Vollsmose 2020 selvstændigt afvikler større events.

 

Hvor mange medarbejdere er der pt. involveret i de nuværende kørende projekter i Vollsmose, og hvad er deres arbejdsfunktioner/mål kort skitseret?

Svar: Spørgsmålet søges besvaret i en sag, der behandler det udredningsarbejde, der er igangsat af byrådet. I forhold til de boligsociale helhedsplaner kan det oplyses, at den tidligere Helhedsplan for perioden 2008 til 2012 er afsluttet, og alle aktiviteter er ophørt pr. 30/6 2012. I forbindelse med aftalerne med Landsbyggefonden om den nye Helhedsplanen Vollsmose 2020 blev det aftalt at igangsætte en indledende etablering af et nyt sekretariat med afsæt i partnerskabsaftalen om et offentligt-privat partnerskab mellem Odense Kommune og boligorganisationerne.

Hvordan er understøttelse af allerede eksisterende frivillige tiltag tænkt, tiltag som i dag gør en positiv forskel, fx B1909’s indsats med læring og fodbold?

Svar: Målet er, at indsatserne skal understøtte de positive kræfter og ressourcer i Vollsmose med fokus på at arbejde målrettet med børn og unge i forhold til en forebyggende indsats i Vollsmose.

Det tænkes gennemført ved, at Helhedsplanen indgår som et supplement og i partnerskaber med eksisterende institutioner i og omkring Vollsmose. Helt konkret er der indgået partnerskab med B1909 om etableringen af et Foreningsfitness i Vollsmose.

 

Hvilke yderligere tiltag tænkes i forhold til at nedbringe den generelle kriminalitet, som har været stigende trods den hidtidige indsats?

Svar: Den boligstrategiske og boligsociale indsats er alene et element i den kriminalitetsforebyggelse indsats. På baggrund af drøftelser i bestyrelsen for Vollsmose 2020 og efter anbefaling fra Landsbyggefonden er det fremadrettede fokus derfor primært målrettet indsatsområderne børn og unge, beskæftigelse og uddannelse, som alle har betydning for det kriminalitetsforebyggende arbejde.

 

Hvordan tænkes indsatsen i helhedsplanen koordineret med øvrige indsatser i området?

Svar: Helhedsplanen 2020 er en ekstraordinær og tværgående indsats som supplement til den almindelige indsats inden for de respektive parters områder. Der er etableret en tværgående bestyrelse, hvor Odense Kommune er repræsenteret ved tre forvaltninger.

 

Udvalgene indstillede desuden, at der blev afholdt en byrådsorientering forud for næste behandling. Denne er afholdt den 28/11 2012. Efterfølgende besluttede byrådet, at Odense Kommune gennemfører et udredningsarbejde om de hidtidige indsatser med henblik på at kvalificere den samlede indsats i Vollsmose, herunder den boligsociale helhedsplan. Dette udredningsarbejde blev forelagt byrådet den 28/11 2012, og der forelægges en beslutningssag på byrådsmødet den 12/12 2012.

Baggrunden for helhedsplanen

 

Boligorganisationerne, beboerne i Vollsmose og Odense Kommune har hver især og sammen igennem de sidste årtier haft et særligt fokus på en boligsocial indsats i Vollsmose. De særlige boligsociale indsatser startede i 1994 med byudvalgsarbejdet og er fortsat under kvarterløftsindsatsen, fysiske forandringer og sidst gennem den boligsociale helhedsplan ”Vollsmose i Forvandling” 2008–2012. Mange af de enkelte indsatser og aktiviteter er lykkedes. Mange beboere har deltaget gennem årene, og de fem centrale parter: beboerne, boligorganisationerne, kommu­nen, Landsbyggefonden og staten har på hver deres måde bidraget til indsatsen.

 

Samtidig må det konstateres, at ikke alt har kunnet ladet sig gøre, og ikke alt er nået i mål som planlagt. Parterne har derfor gennemgået de hidtidige erfaringer og vurderet, at der er behov for en kursændring - ikke mindst i måden, hvorpå indsatsen er organiseret.

 

På den baggrund ansøgte de tre parter: beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune Landsbyggefonden om midler til en boligsocial helhedsplan. I efteråret 2011 godkendte Landsbyggefonden en prækvalifika­tionsansøgning, som indebærer muligheden for en boligsocial indsats i området over en fireårig periode inden for en økonomisk ramme, der nu er fastsat til i alt 46.666.666 kr.  

 

Landsbyggefondens tilsagn forudsætter, at en fjerdedel af dette beløb finansieres lokalt, og at der udarbejdes en helhedsplan for indsatsen. Desuden stiller Landsbyggefonden krav om, at beboerne, boligorganisationerne og kommunen bakker helhedsplanen op.

 

De tre parter igangsatte i december 2011 et udviklingsarbejde og ansatte en tovholder til opgaven. Helhedsplanen, som er vedlagt sagen som bilag, er resultatet af dette arbejde, og den vil danne baggrund for den kommende boligsociale indsats, som løber fra somme­ren 2012 til sommeren 2016.

 

Baggrund for fortsat indsats i Vollsmose

 

I 2011 indgik staten aftaler med de kommuner, som havde særligt udsatte boligområder. Odense Kommune indgik således også en aftale med staten, den såkaldte ”Initiativaftale”. Aftalen om en særlig indsats i Vollsmose blev indgået maj 2011, og Vollsmose fik tildelt 10.800.000 kr.

 

Sideløbende med ”Initiativaftalen” var der i foråret 2011 drøftelser mellem beboere, boligorganisationer og Odense Kommune om fortsættelse af den igangværende helhedsplan i Vollsmose. I disse drøftelser blev det hurtigt klart, at der var et ønske om en fortsat indsats i Vollsmose, men samtidig også et ønske om at omdefinere indsatsen og sammentænke de særlige indsatser, der var undervejs i Vollsmose.

 

Tilblivelse af helhedsplanen

 

Parterne har fokuseret på en stærk inddragelse af beboerne lige fra starten af tilblivelsesprocessen. Alle har været enige om, at dette har afgørende betydning for såvel indholdet som for mulighederne for at gennemføre den efterfølgende indsats.

 

På den baggrund etablerede parterne en styregruppe med repræsentation fra de tre parter, og der blev udpeget en tovholder, der har haft ansvaret for udviklingen og tilrettelæggelsen af helhedsplanen.

 

Tilblivelsesprocessen har derfor fokuseret på beboerne og deres ønsker til en ny helhedsplan. Indledningsvis blev alle afdelingsbestyrelser orienteret om processen på et fællesmøde. Efterfølgende har tovholderen afholdt bilaterale møder med alle ni afdelingsbestyrelser med henblik på drøftelser af lokale udfordringer og ønsker til idéer. Ultimo januar 2012 blev der afholdt en stor beboerdag, hvor alle beboere havde mulighed for at deltage. Beboerdagen var en udviklingsdag med fokus på de syv indsatsområder. Sideløbende har tovholderen haft kontor centralt i Vollsmo­se, hvor alle har haft mulighed for at komme ind og fortælle om de ønsker og idéer, den enkelte beboer måtte have. Derudover har der været et antal møder med interessegrupper, og her har især de unge været repræsenteret.

 

Alle beboere modtog primo april 2012 en tre siders redegørelse om helhedsplanen og en indkaldelse til afdelingsmøde. Afdelingsmøderne blev gennemført i april og maj 2012 i samtlige ni afdelinger, og helhedsplanen blev hermed godkendt af beboerne.

 

Vision, mission og principper for indsatsen

 

De tre parter har drøftet en fælles vision for en fælles indsats i Vollsmose. Parterne har fra begyndelsen været enige om, at en vision skulle være enkel og nærværende for alle, ikke mindst for beboerne. Desuden har der parterne imellem været en opfattelse af, at indsatsen alene lykkes, hvis der sker en maksimal inddragelse af beboerne, hvor boligorganisationerne og kommunens rolle bliver at støtte beboerne i udviklingen af deres eget boligområde. Visionen og missionen blev på den baggrund aftalt til følgende ordlyd:

 

Vision: Vollsmose 2020 - En mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.

 

Mission: Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommunen understøtter den.

 

For at understøtte og styre midlerne til indsatserne er der opstillet et antal principper for indsatser og aktiviteter. Principperne er en del af den forståelsesramme, der bliver afgørende for Vollsmoses udvikling. Der stilles krav til, at indsatserne og aktiviteterne opfylder flest mulige principper.

 

Principper for indsatser og aktiviteter:

 

  • Indflydelse – initiativet er et udtrykt behov eller ønske fra beboerne.
  • Sammenhæng – initiativet understøtter flere indsatsområder.
  • Mangfoldighed – initiativet har et bredt sigte med fokus på de mange.
  • Deltagelse – initiativet understøtter beboernes aktive deltagelse.
  • Udsyn – initiativet åbner for omverdenen.
  • Synergi – initiativet skaber merværdi.
  • Nytænkning – initiativet udfordrer eksisterende regler og sædvaner.
  • Ansvar - beboerne ønsker at tage sagen i egen hånd.

 

Indhold af helhedsplanen

 

Parterne har været enige om, at der er behov for, at indsatsen i Vollsmose nytænkes. Nytænkningen går både på den organisatoriske ramme og på indsats- og aktivitetsniveau. Parterne vil derfor etablere en enstrenget organisering, som fastholder et fælles fokus og engagement for udviklingen af Vollsmose. Gennem samling af den boligsociale indsats mener parterne, at det er muligt at udnytte de synergier, der kan blive i samspillet mellem aktiviteterne. Indsatsen skal ses ud fra to perspektiver, nemlig et beboernært og et boligstrategisk perspektiv.

 

I forhold til det beboernære vil der i den nye helhedsplan blive et stærkt fokus på beboerkonsulentopgaven.

 

Det boligstrategiske perspektiv skal ses i sammenhæng med ønsket om at skabe større og mere synlige forandringer i Vollsmose på et strategisk niveau. Her tænkes på tiltrækning af erhverv og uddannelse til området, at åbne området op mod omverdenen og at fokusere på fremtidssikringen af boligerne i Vollsmose. Den strategiske indsats forankres også i Vollsmose 2020, og intentionen er, at de to perspektiver skal understøtte hinanden.

 

På den baggrund vil helhedsplanen først fokusere på opbygningen af en stærk og bæredygtig organisation med de rette kompetencer. De hidtidige erfaringer fra tidligere og nuværende boligsociale indsatser vil bidrage til denne opbygning og udvikling.

 

Helhedsplanens syv indsatsområder er på forhånd defineret af Landsbyggefonden.

 

De syv indsatsområder er:

·         Børn, unge og familie

·         Uddannelse, beskæftigelse og erhverv

·         Beboernetværk, inddragelse og demokrati

·         Sundhed

·         Udsatte grupper

·         Kultur og fritid

·         Image og kommunikation

 

I helhedsplanen er der i overskriftsform beskrevet over 40 aktiviteter. Denne oplistning er ikke et udtryk for en komplet liste over idéer og ønsker, men alene et udtryk for, hvad det har været muligt at udvikle i tilblivelsesprocessen. Der er udarbejdet et bilag, som beskriver forslagene og idéerne til aktiviteter nærmere. Aktiviteterne er efterfølgende blevet sammenskrevet, videreudviklet og relateret til de enkelte parters ønsker. Dette arbejde pågår i det sekretariat, der fremadrettet kommer til at have ansvaret for aktiviteterne. Ønsket er, at aktiviteterne udvikles og justeres løbende.

 

Organisering af indsatsen

 

Alle tre parter er enige om at arbejde på en enstrenget og samlet organisering. En organisering, der både vil favne den boligsociale helhedsplan og også favne Odense Kommunes initiativaftale med staten. Desuden er ønsket, at organisationen skal mestre tiltrækningen af andre finansieringsmuligheder for at kunne gennemføre de mange ønsker til aktiviteter. Nytænkningen består i at tænke et mere enstrenget sekretariat, som gøres lineært i sin reference med en bestyrelse i mere traditionel forstand.

 

De to økonomisk ansvarlige parter, boligorganisationer og Odense Kommune, har indgået en partnerskabsaftale, der tager udgangspunkt i en fælles enstrenget organisering. Den nye organisering fastholder det formelle ansvar for de økonomiske midler således, at den enkelte parts integritet fuldt respekteres, men samtidig skabes der en fælles ramme for hele indsatsen. Den fælles enhed er stadig under etablering, og der er etableret en fælles bestyrelse med tre repræsentanter fra hver af de tre centrale aktører: beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune. Bestyrelsen har suppleret sig med to eksterne aktører fra erhvervslivet og uddannelsessektoren. 

 

Sammenfattende er det parternes holdning, at uanset hvor det formelle ansvar for de økonomiske midler i den pågældende indsats er placeret, skal særlige indsatser med betydning for Vollsmoses udvikling varetages og håndteres efter en samlet vision og en samlet udviklingsstrategi.

 

Den holdning ligger i tråd med de anbefalinger om enstrengethed, sammenhæng og samarbejde, der er kernebudskaberne i Vollsmoseanalysen. Analysen viser, at Vollsmose 2020 er udtryk for et skift i tilgangen til Vollsmose, som passer nøjagtigt med det, der anbefales i Vollsmoseanalysen.

 

For at understøtte sammenhængen mellem Odense Kommunes fremtidige tilgang til Vollsmose og til den boligsociale helhedsplan vil Odense Kommunes repræsentanter i Vollsmose 2020 bestyrelsen arbejde med følgende målsætninger for indsatserne under helhedsplanen.

 

  • Helhedsorienteret. Odense Kommune vil arbejde på, at der skabes sammenhæng mellem Den boligsociale helhedsplan og Odense Kommunes normalsystem. Målet er, at de to ”systemer” supplerer og interagerer med hinanden.
  • Koordineret. Vollsmose fortjener sammenhænge i såvel tiltag som tilgang. Det kræver lederskab og fælleskab. Målet er, at alle arbejder i samme retning, både internt i de enkelte organisationer og i samarbejdet mellem parterne.
  • Målrettet. Vollsmoses kompleksitet gør, at det ofte har været vanskeligt at fastholde fokus på indsatsen. Målet er, at helhedsplanen sikrer fokus på de nøje udvalgte områder, der er beskrevet i helhedsplanen. Der skal fokuseres på de indsatser, der giver størst effekt i forhold til bydelens hovedudfordringer.
  • Kortsigtet og langsigtet. Vollsmose forandres ikke på få år. Målet er derfor, at der både arbejdes på kort og lang sigt og med øje for forebyggelse.
  • I fællesskaber. Odense Kommune har fokus på ”Ny virkelighed og ny velfærd”, hvor et af de centrale temaer er fælleskaber. Målet er, at den Boligsociale helhedsplan tager udgangspunkt i beboerne og arbejder med hjælp til selvhjælp. Men også fællesskaber med eksterne parter om Vollsmoses positive udvikling skal holdes for øje.
  • På et oplyst grundlag. I forbindelse med Vollsmoseanalysen har det vist sig, at vi ikke har fokuseret nok på evaluering af indsatserne. Målet er, at nye indsatser under helhedsplanen gøres til genstand for evaluering.

Konkrete aktiviteter

 

Vollsmose 2020 har siden august videreudviklet på de konkrete forslag til aktiviteter i samråd med 2020 bestyrelsen og Landsbyggefonden. Aktiviteterne bliver struktureret i henhold til Landsbyggefondens syv definerede indsatsområder: Børn, unge og familie - Uddannelse, beskæftigelse og erhverv - Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed – Sundhed - Udsatte grupper - Kultur og fritid - Image og kommunikation. På tværs af de definerede indsatsområder har sekretariatet opsat følgende strategiske tilgange til gennemførelsen:

 

  • Vi vil arbejde fokuseret med indsatser til at understøtte de positive kræfter og ressourcer i Vollsmose.
  • Vi vil arbejde målrettet med børn og unge i forhold til en forebyggende indsats i Vollsmose.
  • Vi vil arbejde sammenhængende med infrastruktur og boligsocial helhedsplan med henblik på at understøtte beboernes tryghed og udfoldelsesmuligheder.
  • Vi vil arbejde effektorienteret med afsæt i resultatmål.

Det betyder mere konkret, at der arbejdes med, at indsatserne primært er en forebyggende indsats målrettet børn, unge og deres familier, samt at indsatserne primært understøtter de positive kræfter med henblik på hjælp til selvhjælp og ansvar for eget liv.

 

Det forventes, at den praktiske gennemførelse af Vollsmose 2020 Helhedsplanen sker på basis af gensidige partnerskaber på tværs af kommunale forvaltninger, boligorganisationer, private samt frivillige foreninger og borgere. 

Organisatorisk er Vollsmose 2020 Helhedsplanen et enstrenget Offentligt Privat Partnerskab, og der er etableret en professionel bestyrelse med repræsentanter fra kommunen, boligorganisationer, beboere og eksterne fra erhvervs- og uddannelsesområdet. Dertil kommer en organisatorisk koordinering af sammenhængen mellem udviklingen af infrastrukturen og de fysiske rammer.

De endelige indsatser udvikles løbende i en kvalificeret proces og dialog med Landsbyggefonden, det kommunale normalsystem, beboere og frivillige. Der er aktuelt opstillet et udkast til 11 indsatser, der tager udgangspunkt i forslagene fra Helhedsplanen med fokus på en helhedsorienteret og forebyggende tilgang. Indsatserne beskrives nedenfor:

 

Indsatsområde 1: Børn, unge og familie

Det overordnede formål er via en familieorienteret indsats at reducere kriminaliteten blandt unge:

 

  • Familieskole og kriminalitetsforebyggelse. Der etableres et forløb for forældre til børn og unge med begyndende bekymrende adfærd. Forløbet fokuserer på at give forældrene redskaber til at håndtere problemstillinger i familien samt øget kendskab til kommunale aktører omkring barnet/den unge.
  • Kriminalitetsforebyggelse gennem pædagogiske fritidstilbud. En fokuseret opsøgende indsats med fritidstilbud og understøttelse af personlig og faglig udvikling som alternativ til kriminalitet. Indsatsen målrettes utilpassede og kriminalitetstruede unge.

 

Indsatsområde 2: Uddannelse, beskæftigelse og erhverv

Det overordnede formål er, at antallet af unge fra Vollsmose, der gennemfører en ungdomsuddannelse, følger den nationale målsætning på 95 %.

 

  • Forældreaktivitet med fokus på uddannelse og læring. Forældrene inddrages i et samarbejde med fokus på unges muligheder i forhold til uddannelse og arbejdsmarked.
  • Fritidsjobvejledning. De unge vejledes og understøttes i mulighederne for fritidsjob med henblik på fremtidig tilknytning til uddannelses- og arbejdsmarkedet. Der arbejdes sideløbende med jobskabelse i dialog med erhvervslivet.

 

Indsatsområde 3: Beboernetværk, inddragelse, demokrati og tryghed

Det overordnede formål er, at beboerne oplever større tryghed, trivsel og gensidig hensynsfuld adfærd.

 

  • Ungeindsats, oprettelse af ungdomsråd og demokratiforståelse. Gennem etablering af et ungdomsråd understøttes de unge i forhold til det samlede beboerdemokrati. De unge vil indgå som rollemodeller, og ungdomsrådet vil bidrage til større demokratiforståelse, samfundsengagement og ejerskab for lokalområdet blandt de unge.
  • Tryghed og opgangsambassadører. Der uddannes frivillige opgangsambassadører i en række opgange i Vollsmose. Opgangsambassadørerne har ansvaret for velkomst til nye beboere og information til beboerne om aktiviteter i området. Hermed udvikles der et grundlag for godt naboskab, større beboerengagement og ejerskab for lokalområdet

 

Indsatsområde 4: Sundhed

Det overordnede formål er at andelen af børn og unge i området trives bedre.

 

  • Etablering og formidling af sundhedstilbud. I samarbejde med normalsystemet etableres der sundhedsforløb for overvægtige, sundhedsuge og madskoler med henblik på forebyggelse og forbedring af skolebørnenes generelle sundhedsadfærd.

 

Indsatsområde 5: Udsatte grupper

Det overordnede formål er at reducere antallet af udsættelser og forebygge et socialt/digitalt parallelt samfund.

 

  • Beboerrådgivning og -vejledning. En forebyggende social indsats, hvor der i samarbejde med det kommunale system og boligorganisationerne etableres en opsøgende beboerrådgivning, der dels fokuserer på rådgivning omkring udsættelser, økonomi og energiforbrug og dels på brugen af IT, NemID og andre offentlige digitale kommunikationskanaler.

 

Indsatsområde 6: Kultur og fritid

Det overordnede formål er etablering af en række større landsdækkende frivillige organisationer og foreninger i Vollsmose.

 

  • Inddragelse af civilsamfund. Der indgås samarbejde med en række patientforeninger og større frivillige organisationer om opstart af faste aktiviteter i Vollsmose med henblik på at skabe et stærkere civilsamfund i området og mobilisere de frivillige foreninger til bedre at kunne rumme andre kulturer som frivillige og brugere.

 

Indsatsområde 7: Image og kommunikation

Det overordnede formål er at ændre Vollsmoses brand fra ghetto til en positiv bydel baseret på fællesskab, udsyn og muligheder.

 

  • Image og Kommunikation. Vollsmose Avisen, hjemmesiden og nye sociale medier skal fungere som informationskanal for beboerne og bidrage til øget tilfredshed med at bo i området.
  • Events i Vollsmose. Der indgås samarbejde med flere af Odenses eventarrangører om etablering af aktiviteter og events i Vollsmose med henblik på at skabe et bedre image for bydelen og bygge bro mellem aktører og beboere i og uden for Vollsmose.

Gennemgående for realiseringen af de enkelte indsatser er partnerskaber og samarbejde med private, offentlige og frivillige. Det betyder, at der helt konkret vil blive arbejdet på, at de boligsociale og bystrategiske indsatser, som iværksættes ved Helhedsplanen, vil være i dialog og samarbejde med eksempelvis det kommunale normalsystem.

 

Økonomi

Den samlede udgift til helhedsplanen er på 46.666.666 kr. med krav om, at der lokalt medfinansieres med 25 %, og det er aftalt, at boligorganisationerne og Odense Kommune deler denne udgift.

 

Odense Kommunes andel bliver årligt 1.458.333 kr. i perioden 1/7 2012 – 30/6 2016. Midlerne afholdes inden for de boligstrategiske midler i Borgmesterforvaltningen.

 

Oversigt over samlet finansiering af Vollsmose 2020 i perioden 2012-2016:

 

Landsbyggefonden

35.000.000 kr.

Boligorganisationerne

  5.833.333 kr.

Odense Kommune

  5.833.333 kr.

Samlet for den for boligsociale helhedsplanen

46.666.666 kr.

Staten - Initiativaftalen

10.800.000 kr.

Total

57.466.666 kr.

 

 

Bilag

1. Vollsmose 2020 helhedsplan 2012-2016 (Vollsmose 2020 helhedsplan 2012-2016.pdf)
2. Integrationsrådets høringssvar til Vollsmose 2020 (Integrationsrådets høringssvar til Vollsmose 2020.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


4. Forslag om fjernvarmeforsyning af Holmstrup - endelig godkendelse

Åbent - 2012/067944

 

Sagsresumé

Odense Kommune har den 7/5 2012 modtaget et projektforslag fra Fjernvarme Fyn A/S om at lade Holmstrup blive fjernvarmeforsynet.

 

Holmstrup er i varmeplanen fra 1984 udlagt til naturgas. Gennemførelse af forslaget vil derfor medføre en ændring af grænserne mellem naturgas og fjernvarme i Holmstrup. Udvalget besluttede på mødet den 15/8 2012, at sagen skulle sendes i høring, så blandt andet Naturgas Fyn kunne komme med bemærkninger til projektet.

 

Naturgas Fyn Distribution har indsendt bemærkninger om, at kommunen ikke bør godkende forslaget, da forslaget dels er samfundsøkonomisk urentabelt, og dels indebærer en udhuling af de investeringer, selskabet har lavet i området. Forvaltningens bemærkninger hertil er, at den samfundsøkonomiske analyse udviser robusthed, og at påvirkningen af Naturgas Fyn Distributions økonomi ved projektets gennemførelse er minimal i forhold til selskabets samlede økonomi.

 

Det er forvaltningens vurdering, at forslaget er i fuld overensstemmelse med lovgivningen på området. Projektet er også i tråd med kommunens energiplan om, at naturgas og olie skal erstattes med opvarmningsformer, som er mere miljøvenlige.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender projektforslaget om fjernvarmeforsyning af Holmstrup.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen. Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Sagens baggrund

I Odense er der en uudnyttet fjernvarmekapacitet, blandt andet fordi Fynsværket har en stor produktion af el, hvor overskudsvarmen ikke udnyttes, men i stedet bortkøles til Odense Fjord. En del af kapaciteten ønskes derfor afsat til Holmstrup, der ellers er udlagt til forsyning med naturgas, jf. kommunens varmeplan fra 1984.

 

Fjernvarme Fyn har udarbejdet et projektforslag om fjernvarmeforsyning af 85 ejendomme i Holmstrup. Gennemførelse af forslaget vil medføre en ændring i områdeafgrænsningen mellem fjernvarme og naturgas i Holmstrup.

 

Fjernvarme Fyns projektforslag har været i høring hos Naturgas Fyn, som har indsendt høringssvar. Naturgas Fyns høringssvar har været sendt til kommentering hos Fjernvarme Fyn, som er kommet med bemærkninger til høringssvaret. Fjernvarme Fyns bemærkninger til Naturgas Fyns høringssvar har været sendt til kommentering hos Naturgas Fyn.

 

Vurdering af sagen

Forvaltningen har vurderet forslaget ud fra det faktiske og retlige grundlag, og har i vurderingen henholdt sig til to lignende sager fra Kerteminde og Assens kommuner, som er blevet påklaget og afgjort i Energiklagenævnet. I begge sager stadfæstede Energiklagenævnet kommunernes afgørelse.

 

Samfundsøkonomiske forhold (retsgrundlag)

Hvis forslaget skal godkendes, skal kommunen ud fra en konkret vurdering sikre, at en gennemførelse af projektet er det samfundsøkonomisk mest fordelagtige.

 

Efter en samlet konkret vurdering af projektforslaget er det forvaltningens vurdering, at forslaget er samfundsøkonomisk fordelagtigt, og at samfundsøkonomiske forhold taler imod at opretholde områdeafgrænsningen mellem naturgasforsyning og fjernvarmeforsyning. Forvaltningen har ved vurderingen især lagt vægt på, at forslaget viser et samfundsøkonomisk overskud på 2,4 mio. kr. i nutidsværdi set over 20 år.

 

Forvaltningen vurderer, at den samfundsøkonomiske analyse er i overensstemmelse med Energistyrelsens vejledning om samfundsøkonomiske analyser på energiområdet, og at analysen udviser robusthed i forhold til de anvendte beregningsforudsætninger.

 

Den største projektfordel skyldes sparede brændselsudgifter. Ændringer i både varmebehov og brændselspriser har derfor stor betydning i den konkrete sag.

Forudsætningerne for den samfundsøkonomiske analyse kan ændre sig, fx kan varmebehovet falde og brændselspriserne stige, hvorfor analysens 20-årige perspektiv gør den usikker. Analysen må derfor antages at være en kvalificeret øjebliksvurdering baseret på bestemte forudsætninger.

 

Økonomiske forhold for berørte parter (retsgrundlag)

For at forslaget kan godkendes, er det en betingelse, at projektet kan gennemføres, uden at de berørte forsyningsselskabers økonomi forrykkes væsentligt - i dette tilfælde hos Naturgas Fyn Distribution. Et væsentligt hensyn er, at de investeringer som Naturgas Fyn Distribution allerede har foretaget, ikke må udhules som følge af projektets gennemførelse.

 

Naturgas Fyn Distribution oplyser, at investeringerne i gasnettet i Holmstrup udgør ca. 3-4 mio. kr. Der er i alt investeret 1,3 mia. kr. i naturgassystemet på Fyn, hvoraf der mangler at blive afskrevet 826 mio. kr. (svarende til 64 % af de samlede anlægsinvesteringer). Ud af den samlede gæld i gasnettet udgør Holmstrup ca. 2,0-2,5 mio. kr.

 

Naturgas Fyn Distributions gæld er først afskrevet ultimo 2025. Afskrivningen foretages samtidig og i samme takt for alle anlægsinvesteringer, der blev lavet inden 2005.

 

Naturgas Fyn Distribution har oplyst, at de vil miste distributionsindtægter på i alt 3,3 mio. kr. over ca. 20 år (165.000 kr. pr. år), hvis projektet gennemføres. Der er ikke oplyst om eventuelle sparede omkostninger. Forvaltningen finder, under hensyntagen til beløbets størrelse sammenholdt med Naturgas Fyn Distributions samlede årlige omsætning (192 mio. kr. i 2011), at Naturgas Fyn Distributions investeringer i det samlede naturgasnet ikke vil blive udhulet som følge af forslagets ændring af områdeafgrænsningen i Holmstrup.

 

I 2011 havde Naturgas Fyn 35.000 kunder tilsluttet naturgasnettet. Går alle naturgaskunderne i Holmstrup over til fjernvarme, hæfter de resterende naturgaskunder for gælden i Holmstrup svarende til ca. 5 kr. pr. kunde frem til 2025. 

 

Derudover har forvaltningen lagt vægt på, at der ikke er tilslutnings- eller forblivelsespligt i området, og at en del af ejendommene i området bliver varmeforsynet på anden måde end med naturgas, blandt andet med olie- og træpillefyr. Naturgas Fyn har derfor ingen sikkerhed for til stadighed at kunne levere naturgas i området.

 

Naturgasnettet i Holmstrup er anlagt i 1980-erne. Forvaltningen vurderer, at anlægsudgiften burde kunne have været afskrevet på nuværende tidspunkt.

 

Konsekvenser for varmeforbrugerne

Vedtagelse af forslaget betyder ikke, at varmeforbrugerne i Holmstrup forpligtes til at skifte fra deres nuværende varmeforsyning til fjernvarme. Ved gennemførelse af forslaget åbnes der op for en konkurrerende, parallel kollektiv varmeforsyning i området.

 

Forslaget angiver, at brugerne i gennemsnit vil kunne opnå en besparelse i varmeudgiften på ca. 4000 kr. pr. ejendom i forhold til opvarmning med henholdsvis gas, olie eller fast brændsel.

 

Eventuelle tab for Naturgas Fyn Distribution, som følge af projektet, skal bæres af selskabet selv samt øvrige naturgasforbrugere. Energiklagenævnet har i lignende sager afgjort, at fjernvarmeselskaberne ikke er forpligtiget til at betale kompensation i denne type sager, da Naturgas Fyn Distributions økonomi ikke forrykkes væsentligt.

 

Projektets økonomi

Fjernvarme Fyn anslår, at der ved etablering af fjernvarmeforsyning i Holmstrup vil være anlægsinvesteringer for ca. 6,6 mio. kr.

 

Det vurderes i projektet, at der vil være et selskabsøkonomisk overskud til Fjernvarme Fyn ved gennemførelse af projektet. Fjernvarme Fyn drives efter ”hvile-i-sig-selv” princippet, og det selskabsøkonomiske overskud vil derfor komme alle Fjernvarme Fyns kunder samt lokalsamfundet til gode. Fjernvarme Fyn oplyser, at tilbagebetalingstiden for investeringen forventes at være på ca. 24 år.

 

Energi- og miljømæssige forhold

Energimæssigt forventes en gennemførelse af forslaget at medføre en besparelse i bruttoenergibehovet på 84,8 TJ (svarende til 60 % set i forhold til i dag). Herved forventes en reduktion af udledningen af CO2 på 3.582 tons. Udledningen flyttes fra Holmstrup til Fynsværket, som reguleres af CO2-kvotesystemet.

 

De energi- og miljømæssige forbedringer skyldes samproduktionen af el og fjernvarme på Fynsværket - en varmeproduktion, der er langt mere effektiv end den individuelle opvarmning med overvejende naturgas og olie. Fjernvarme Fyn oplyser, at set over 20 år vil den samlede reduktion af drivhusgasser være 44 % sammenlignet med den nuværende opvarmningsform.

 

Ud over reduktioner af værdisatte miljøpåvirkninger vil en øget anvendelse af overskudsvarmen fra Fynsværket reducere den miljøskadelige opvarmning af Odense Fjord.

 

Forvaltningens samlede vurdering

Det er forvaltningens samlede vurdering, at projektforslaget er i overensstemmelse med bestemmelserne på området. Forslaget er desuden i overensstemmelse med varmeforsyningslovens formål om, at kommunen skal fremme den mest samfundsøkonomiske, herunder miljømæssigt, fordelagtige anvendelse af energi til bygningers opvarmning og forsyning med varmt vand - og inden for disse rammer at formindske energiforsyningens afhængighed af fossile brændsler.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Projektforslag Holmstrup rev. oktober 2012 (Projektforslag Holmstrup rev. oktober 2012.pdf)
2. Bilag til projektforslag Holmstrup rev. oktober 2012 (Bilag til projektforslag Holmstrup rev. oktober 2012.pdf)
3. Høringssvar fra Naturgas Fyn (Høringssvar fra Naturgas Fyn.pdf)
5. Bemærkninger fra Fjernvarme Fyn til Naturgas Fyns høringssvar (Bemærkninger fra Fjernvarme Fyn til Naturgas Fyns høringssvar.pdf)
6. Bilag til bemærkningerne fra Fjernvarme Fyn (Bilag til bemærkningerne fra Fjernvarme Fyn.pdf)
4. Supplerende oplysninger fra Naturgas Fyn om selskabsøkonomi (Supplerende oplysninger fra Naturgas Fyn om økonomi.pdf)
7. Naturgas Fyns bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommentarer til Naturgas Fyns høringssvar (Naturgas Fyns bemærkninger til Fjernvarme Fyns kommetarer til Naturgas Fyns høringssvar.pdf)

 

 

 

5. Regnskab og beretning for Den Fynske Opera - sæson 2011/12

Åbent - 2011/104667

 

Sagsresumé

Odense Kommune har indgået driftsaftale med Den Fynske Opera for perioden 1/7 2011 til 30/6 2015.

 

Af den indgåede aftale fremgår det, at operaen efter hver sæson skal fremsende revideret regnskab til Odense Kommune til godkendelse tillige med rapport over aktiviteter i den forløbne sæson.

 

Den Fynske Opera har som følge heraf fremsendt sæsonrapport 2011/12, revideret årsrapport 2011/12 og revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet 2011/2012, hvori revisionen har anført en supplerende oplysning om operaens likviditet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender regnskab og revisionsprotokollat for sæson 2011/12 for Den Fynske Opera, idet bestyrelsen har taget initiativ til en genopretning af operaens økonomi.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen. Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Regnskaber for selvejende institutioner, der har givet anledning til revisionsbemærkninger/supplerende oplysninger, forelægges til politisk behandling.

 

Den Fynske Opera har fremsendt sæsonrapport 2011/12, revideret årsrapport 2011/12 og revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet 2011/2012, hvori revisionen har anført følgende supplerende oplysning:

 

”Institutionens evne til at fortsætte driften er afhængig af, at den for driften nødvendige likviditet er til rådighed for institutionen. Institutionen har en stram likviditet grundet det seneste års dårlige resultat samt nødvendige investeringer i fremtidige forestillinger. Institutionen har fået tilsagn fra sit pengeinstitut om understøttelse af likviditet for det kommende år, således den for driften nødvendige likviditet vil være til stede, og regnskabet er derfor aflagt med fortsat drift for øje. Institutionen forventer at retablere egenkapitalen gennem fremtidig positiv drift.”

 

Bestyrelsen for Den Fynske Opera har i forbindelse med revisionsprotokollatet for 2011/12 udtalt følgende:

 

”Bestyrelsen er særdeles opmærksom på alvoren i den økonomiske situation, og er enig med revisionen i, at dette skyldes det seneste års dårlige resultat samt forudbetalinger i forbindelse med kommende forestillinger.

 

Årsagen til det dårlige resultat, med et underskud på kr. 511.000 skyldes dels et overforbrug og dels manglende billetindtægter. På grund af manglende budgetopfølgninger og dårlig informationsniveau, blev bestyrelsen først opmærksom på problemet på et sent tidspunkt.

 

Med hensyn til forudbetalingerne, er det nødvendigt i forbindelse med ny opførelser, idet komponist, librettist, m.fl. skal betales forud.

 

Da bestyrelsen bliver opmærksom på problemet, blev der omgående taget initiativ til en langt større involvering i den daglige drift og der er taget følgende initiativer for at rette op på økonomien, så lignende situationer ikke gentager sig:

 

Den Fynske Opera han ansat ny kompetent regnskabsfører, som løbende holder bestyrelsen orienteret om den økonomiske situation.

 

Der er indført månedsvis budgetopfølgning, som sendes til kulturafdelingen i Odense Kommune og operaens bankforbindelse.

 

Der er skåret ned i det administrative og tekniske personale, men samtidig ansat en person (på deltid), som skal være kontrollerende led på de økonomiske dispositioner.

 

Der er udarbejdet nyt realistisk budget for indeværende sæson og der arbejdes p.t. på budget for de kommende sæsoner. Disse budgetter bliver udarbejdet ud fra den forudsætning, at egenkapitalen ved udgangen af denne kontrakt (30. juni 2015), som minimum modsvarer de eventuelle forudbetalinger der er på dette tidspunkt.

 

Der indgås ikke nye aftaler om opførelser, der kræver forudbetalinger, så længe der ikke er likviditet til det.

 

Med disse tiltag er bestyrelsen overbevist om, at Den Fynske Operas økonomi vil være genoprettet indenfor denne kontraktperiode og vi er opmærksomme på at en ny kontrakt med Odense Kommune forudsætter en positiv egenkapital.

Den Fynske Operas bankforbindelse har positivt tilkendegivet deres vilje til at hjælpe operaen igennem likviditetskrisen, under forudsætning af Odense Kommune også opfylder deres del af kontakten.

 

Disse tiltag vil også medføre et lidt lavere aktivitetsniveau, men vi ser ikke der vil opstå problemer i forhold til det aktivitetsniveau, som er beskrevet i kontrakten med Odense Kommune.”

 

By- og Kulturforvaltningen har afholdt møder med repræsentanter fra operaen om operaens økonomi, og det er aftalt, at operaen månedsvis fremsender budgetopfølgninger til forvaltningen til orientering.

 

Af Den Fynske Operas aftale med Odense Kommune fremgår det, at Den Fynske Opera indenfor den 4-årige periode skal opføre minimum 140 forestillinger og minimum 2 produktioner pr. sæson. Den Fynske Opera har i den første sæson i den 4-årige periode sat tre egen- og co-produktioner op, haft besøg af tre gæstespil samt haft øvrige aktiviteter omfattende operacaféer, spil dansk dag, nytårskoncerter, Opera på hjul mv. I alt er Den Fynske Operas forestillinger mv. set af 4.383 publikummer i sæson 2011/2012.

 

Økonomi

Årsregnskabet for 2011/2012 for den Fynske Opera udviser et underskud på 511.010 kr. Operaen har pr. 30/6 2012 en negativ egenkapital på 419.481 kr.

 

Ifølge den indgåede aftale forpligter teatret sig til efter hver sæson at fremsende revideret regnskab til Odense Kommune til godkendelse tillige med rapport over aktiviteter i den forløbne sæson.

 

Af ledelsesberetningen fremgår det, at ledelsen finder resultatet for utilfredsstillende, og at ledelsen forventer et positivt resultat for det kommende år.

 

Af revisionsprotokollatet fremgår det endvidere, at revisionen, ud over den supplerende oplysning om operaens likviditet, har givet anledning til at fremhæve følgende særlige forhold, der er af betydning for ledelsens vurdering af årsregnskabet:

 

”Funktionsadskillelse

 

Under hensyn til institutionens størrelse og forhold i øvrigt, er det kun muligt i begrænset omfang at tilrettelægge arbejdsdelinger og gensidige kontroller for virksomhedens forretningsgange.

 

Denne situation kan medføre, at virksomheden ikke har kontrolfunktioner, der opdager såvel tilsigtede som utilsigtede fejl.

 

Vi skal i denne sammenhæng specielt fremhæve, at hvervet som bogholder og kasserer varetages af samme person, samt at bogholderen med fuldmagt er dispositionsberettiget til institutionens bankkonti. Vi anser denne sammensætning for en væsentlig svaghed i den interne kontrol.

 

Det bedst mulige middel til afhjælpning af disse problemstillinger er opfølgende ledelsesmæssige kontroller.

 

Vi har ikke kunnet basere vores revision på den interne kontrol, men har i stedet udvidet omfanget af de øvrige revisionshandlinger.

 

Under vores revision og gennemgang af institutionens fuldmagtsforhold har vi konstateret, at en person i bogholderiet kan foretage betalinger uden en anden persons godkendelse. Vi har ligeledes konstateret, at der ikke er en fuldstændig adskillelse mellem kasse- og bogholderifunktionen, idet disse funktioner varetages af samme person.

 

Ud fra en kontrolmæssig synsvinkel er disse procedurer ikke hensigtsmæssige, og vi anser denne sammensætning for en væsentlig svaghed i den interne kontrol.

 

Vi skal anbefale, at institutionen revurderer og ændrer procedurer med henblik på at imødegå de nævnte kontrolmæssige svagheder ved fx at indføre en effektiv funktionsadskillelse mellem kasse- og bogholderifunktionen samt indførelse af en anden persons godkendelse af institutionens betalinger.

 

Det er os oplyst, at der er intern aftale i institutionen om, at udbetalinger over 10.000 kr. skal godkendes af et bestyrelsesmedlem.

 

Vi har under vores revision ikke konstateret forhold, der giver anledning til mistanke om tilsigtede eller utilsigtede fejl, mangler og uregelmæssigheder som følge af den manglende funktionsadskillelse.”

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

6. Regnskab og beretning Teater Momentum og Nørregaards Teater - sæson 2011/12

Åbent - 2011/046004

 

Orientering

Odense Kommune har indgået driftsaftale med Teater Momentum og Nørregaards Teater for perioden 1/7 2011 til 30/6 2015.

 

Af den indgåede aftale fremgår det, at teatrene efter hver sæson skal fremsende revideret regnskab til Odense Kommune til godkendelse tillige med rapport over aktiviteter i den forløbende sæson. Teater Momentum og Nørregaards Teater har som følge heraf fremsendt sæsonrapport 2011/2012, revideret årsrapport 2011/12 og revisionsprotokol vedrørende årsregnskabet 2011/12.

 

Teater Momentum

Teater Momentum skal ifølge aktivitetsmålene i deres kontrakt med Odense Kommune hver sæson præsentere minimum to nyproducerede teaterforestillinger med minimum 40 opførelser i alt - heraf 25 opført i Odense Kommune. Herudover præsenteres andre ensembleaktiviteter med minimum 20 opførelser.

 

Herudover planlægges i regi af "Mere Momentum" en række teater- og kulturaktiviteter med et omfang og en karakter efter nærmere aftale.

 

Teater Momentum skal aktivt opsøge og programsætte resultaterne af samarbejder med en række øvrige kulturelle aktører i nærområdet.

 

I sæson 2011/2012 var det instruktørparret Jens August Wille og Caroline McSweeney, der var ansat som kunstneriske ledere på Teater Momentum. Teater Momentum præsenterede tre nyproduktioner med i alt 53 forestillinger samt en række gæstespil, poetryslams samt events med musik og film i alt 28 indtægtsskabende arrangementer. Teater Momentum havde 5.862 publikummer til deres aktiviteter. Heraf 2.603 betalende gæster til forestillinger, "Mere Momentum" og gæstespil. De resterende ikke-indtægtsgivende gæster dækker udover regulære fribilletter til samarbejdspartnere mv. til forestillinger, hovedsageligt over arrangementer, der er ”spillet på døren”, altså hvor honoraret for at spille fx en koncert har været entréindtægten.

 

Teater Momentum har således opfyldt sin kontrakt med Odense Kommune.

 

Nørregaards Teater

Nørregaards Teater skal ifølge aktivitetsmålene i deres kontrakt med Odense Kommune hver sæson præsentere forestillinger for målgruppen fra 2 til 16 år. I den 4-årige aftaleperiode skal Nørregaards Teater udbyde minimum otte nyproduktioner inden for målgruppen og heraf minimum en nyproduktion hver sæson.

 

Hver sæson skal Nørregaards Teater ved egne forestillinger, samarbejdsproduktioner og gæsteforestillinger udbyde minimum 120 opførelser lokalt inden for målgruppen.

 

Nørregaards Teater har i sæson 2011/12 præsenteret 19 egenproduktioner heraf seks nyproduktioner. Herudover har Nørregaards Teater præsenteret syv gæstespil. I alt har Nørregaards Teater på scenen i Filosofgangen afviklet 135 forestillinger i sæsonen 2011/12. Disse forestillinger har været overværet af i alt 5.871 publikummer. Nørregaards Teater har i sæson 2011/12 turneret med forestillinger i hele Danmark, samlet set har Nørregaards Teater og de to teatre, som Nørregaards Teater er paraply for, haft 547 opførelser på turné samt stationært inklusive deltagelse i teaterfestivaler.

 

Nørregaards Teater har således opfyldt sin kontrakt med Odense Kommune.

 

Økonomi

De små storbyteatres aktiviteter finansieres dels af tilskud og dels af egenindtægter (billetindtægter, barindtægter m.m.)

 

Teatrene modtager i aftaleperioden årlige driftstilskud, som er sammensat af et tilskud fra Odense Kommune på 1.908.900 kr. til Teater Momentum og 1.729.900 kr. til Nørregaards Teater. Tilskuddene fra Kulturministeriet udgør henholdsvis 1.291.100 kr. og 1.170.100 kr. (2011-niveau).

 

Tilskuddet fra Odense Kommune fremskrives med den af Odense Byråd vedtagne fremskrivningsprocent, og det statslige tilskud fremskrives i henhold til den aktuelle kulturaftale mellem Kulturministeren og Kulturregion Fyn.

 

 

Teater

 Momentum

Nørregaards

Teater

Tilskud

3.597.184

4.375.921

Egenindtægter

504.448

2.096.558

Udgifter

-4.177.726

-6.374.280

Driftsresultat

-76.094

98.199

 

 

 

Egenkapital pr. 1/7 2011

-2.912

146.402

Overført resultat

-76.094

98.199

Egenkapital pr. 30/6 2012

-79.006

244.601

 

Teater Momentum

Af ledelsesberetningen til årsregnskab 2011/2012 fremgår blandt andet:

  • At teateret i den sidste halvdel af forrige kontraktperiode har brugt meget energi for at få økonomien på ret køl, og det derfor ikke er tilfredsstillende, at der nu igen er et underskud.
  • At underskuddet med lethed kan udlignes, og ambitionen er da også, at der ved udgangen af indeværende sæson 2012/2013 igen kan være balance i økonomien. I det reviderede arbejdsbudget for 2012/2013, kan det allerede nu ses, at den nye sæson balancerer uden underskud
  • At teatret også fremover, som det har været praksis i de forgangne sæsoner, fortsat vil fremsende månedlige orienterende budgetbalancer samt overblik over det forventede resultat til både bestyrelse og Odense Kommune.

 

I revisionsprotokollatet har revisor anført, at som følge af den begrænsede administrative kapacitet, er den interne kontrol ud fra et revisionsmæssigt synspunkt ikke tilstrækkeligt betryggende, og har derfor baseret revisionen på, at teatrets ledelse udfører løbende kontrol af, at indtægter og omkostninger bliver registreret korrekt.

 

Revisor har gennemgået udvalgte områder af de regnskabsmæssige forretningsgange, og foretaget en vurdering af de kontrolmæssige forhold, samt udført stikprøvevis undersøgelse af bogføring og bilagsmateriale.

 

Det er revisors indtryk, at teatrets kontrol fungerer hensigtsmæssigt. Det skal dog bemærkes, at da hele administrationen varetages af et mindre antal personer, kan de kontrolmuligheder, som ligger i en effektiv arbejdsdeling, kun delvis etableres.

 

Revisor har endvidere efterprøvet, hvorvidt ledelsens dispositioner tilgodeser kravene om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet ved forvaltning af offentlige midler.

 

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Nørregaards Teater

I revisionsprotokollatet har revisor anført, at som følge af den begrænsede administrative kapacitet, er den interne kontrol ud fra et revisionsmæssigt synspunkt ikke tilstrækkeligt betryggende, og har derfor baseret revisionen på, at teatrets ledelse udfører løbende kontrol af, at indtægter og omkostninger bliver registreret korrekt.

 

Revisor har gennemgået udvalgte områder af de regnskabsmæssige forretningsgange, og foretaget en vurdering af de kontrolmæssige forhold, samt udført stikprøvevis undersøgelse af bogføring og bilagsmateriale.

 

Generelt er der mangelfuld attestation af bilagene, og revisor henstiller at der indarbejdes en attestationsprocedure, så formål og anledning, som minimum fremgår af bilagsdokumentationen.

 

Det er revisors indtryk, at teatrets kontrol fungerer hensigtsmæssigt. Det skal dog bemærkes, at da hele administrationen varetages af et mindre antal personer, kan de kontrolmuligheder, som ligger i en effektiv arbejdsdeling, kun delvis etableres.

 

Revisor har endvidere efterprøvet, hvorvidt ledelsens dispositioner tilgodeser kravene om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet ved forvaltning af offentlige midler.

 

Revisionen har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



7. Etablering af 30 km/t fartdæmpede områder - indenfor Ringvejen

Åbent - 2012/169056

 

Orientering

Indledning

I Trafik- og mobilitetsplanen lægges der op til, at der skal etableres hastighedszoner indenfor Ringvejen. Dette dagsordenspunkt omhandler etablering af 30 km/t hastighedszoner på boligvejene.

 

Det er hensigten, at boligvejene skal trafiksaneres til 30 km zoner, så det undgås, at trafikken bruger boligveje som smutveje.

 

Samtidigt havde forvaltningen lagt op til, at der blot kunne skiltes med 40 km/t på fordelingsvejene, så der stadigvæk kan opretholdes en fornuftig fremkommelighed for bil- og bustrafikken.

Fyns Politi vil ikke give tilladelse til, at der skiltes med 40 km/t, medmindre vejene trafiksaneres efter gældende regler. Når vejene skiltes med en lavere hastighed end de tilladte 50 km/t i byen, skal vejen udformes med hastighedsdæmpende tiltag, som tvinger bilisterne ned til den lavere hastighed.

By- og Kulturforvaltningen vil undersøge muligheden for, om det i fælles dialog med politiet alligevel vil være muligt at få etableret nogle pilotprojekter, så man kan se, om skiltningen i sig selv er nok til at få hastigheden ned.

På bilag 1 ses fordelingsvejene (markeret med blåt) indenfor Ringvejen, hvor man har et ønske om at skilte med 40 km/t. Dette dagsordenspunkt handler i øvrigt ikke om fordelingsvejene.

 

I forbindelse med Trafik- og mobilitetsplanen blev der afsat 20 mio. kr. til at gennemføre hastighedszonerne (30km og 40km) indenfor Ringvejen.

 

Prioritering

Området indenfor Ringvejen er inddelt i 59 delområder, og det har været nødvendigt at foretage en prioritering, da den afsatte økonomi ikke rækker til at nå igennem alle områderne.

 

Prioriteringsprincipperne er:

  • Områder, hvor forvaltningen vurderer, at der er risiko for uhensigtsmæssig gennemkørsel mellem to primære vejstrækninger, og det dermed påvirker trafiksikkerheden, har fået 1. prioritet.

  • Områder, hvor forvaltningen vurderer, at der ikke umiddelbart er risiko for uhensigtsmæssig gennemkørsel mellem to primære vejstrækninger, og det dermed ikke påvirker trafiksikkerheden, har fået 2. prioritet.

  • Områder med boligveje, der kun rummer erhverv, har fået 3. prioritet.

  • Områder, hvor boligvejenes forløb er hastighedsdæmpende i sig selv, har fået en 4. prioritet.

Efter prioriteringen har 22 områder fået 1. prioritet. Disse områder fremgår af bilag 2.

De 22 delområder er yderligere prioriteret i en forventet rækkefølge i nogle geografiske delområder, som fremgår af bilag 3.

 

Pilotprojekt

I 2012 har forvaltningen kørt et pilotprojekt med at etablere hastighedszoner på boligvejene i området indenfor Nyborgvej, Palnatokesvej, Skt. Jørgens Gade og Ejby Gade. Der har været nedsat en arbejdsgruppe med beboere fra området, som er kommet med input til trafiksaneringerne. Projektet udføres i 2013.

 

Erfaringerne herfra har dog vist, at borgerne har svært ved at komme med input, før der er udarbejdet et skitsegrundlag, der kan kommenteres på.

 

Processen

På baggrund af pilotprojektet har forvaltningen vurderet, at den bedste fremgangsmåde er, at der udarbejdes et skitseprojekt, som derefter offentliggøres i området, så alle borgere har mulighed for at kommentere på det.

 

Skitseprojektet kan offentliggøres via flere kanaler, så det når bredt ud til borgerne.

·         Offentliggøres via hjemmesiden ”Trafik i Odense”.

·         Plakater hænges op i lokalområdet.

·         Skitseforslaget sendes til grundejerforeningen.

  • Fagpersoner står en dag i området (eventuelt i campingvognen), hvor der er mulighed for at kigge ind og få en snak om projektet.

 

Når alle kommentarer er modtaget og skitseprojektet tilrettet, vil det blive fremlagt for By- og Kulturudvalget.

 

Hvornår går projektet i gang?

I 2013 begynder forvaltningen i delområde 1. Det forventes, at et delområde kan gennemføres på 1 – 1,5 år alt afhængig af processen og borgerdialogens omfang. Med denne hastighed forventes det, at alle 6 delområder har været igennem inden udgangen af 2021.

 

Bilag

2. Hastighedszone (Bilag1 hastighedszoner.pdf)
3. Hastighedszoner prioriteret i geografiske delområder (Bilag 2 hastighedszoner prioriteret i geografiske delområder.pdf)
1. Hastighedszoner vist på fordelings- og boligveje (hastighedszoner_bilag.pdf)

 

 

 

8. Plan for trafik i Odense 2015

Åbent - 2012/128883

 

Orientering

Der gives en mundtlig præsentation af status på arbejdet.

Bilag

Ingen bilag.

 

9. Orientering om status på Stibro mellem by og havn

Åbent - 2011/129990

 

Orientering

Der gives en mundtlig præsentation af status på arbejdet.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

12. Orientering om fusionsproces på billedkunstområdet

Åbent - 2012/147303

 

Orientering

Mundtlig orientering om fusionsprocessen på mødet.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl