Dagsordener

Hjem
Dagsorden

By- og Kulturudvalget - Dagsorden 31. januar 2012

Knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 31-01-2012 kl. 08:15

Odense Centralbibliotek


Mødes ved Vandskulpturen, Jernbanegade kl. 08.15. Mødet rundes af med frokost og forventes afsluttet kl. 12.00.

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 og lokalplanforslag nr. 6-698 Bellinge Fælled, boliger, 1. etape. Offentliggørelse

Åbent - 2011/012060

 

Sagsresumé

Lokalplanen Bellinge Fælled er udarbejdet på baggrund af Odense Kommunes vision om at blive Danmarks mest bæredygtige by, og mål i Miljøpolitikken, Kommuneplanen og Produktionsplan 2012.

 

Lokalplanen er første skridt til realiseringen af strukturplanen for ”Bæredygtig bebyggelse i Bellinge”, som blev vedtaget af byrådet den 22/6 2011. Strukturplanen lægger op til at gøre udstykningen i Bellinge til Odense Kommunes bæredygtige flagskib. I dette område vil en lang række bæredygtige tiltag blive afprøvet og indarbejdet i planlægning, byggemodning og drift af en ny bydel. Strukturplanens intentioner har derfor været styrende for lokalplanens udtryk.

 

Lokalplanområdet er ejet af Odense Kommune, dækker et areal på 43 ha og planlægges til på sigt at komme til at rumme ca. 500 boliger. Lokalplanen fastsætter dog alene bestemmelser for 1. etape med ca. 70 åben/lav og 12 tæt/lav boliger, samt friarealerne.

 

For at kunne videreføre intentionerne fra strukturplanen til lokalplanen er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg. Tillægget giver blandt andet mulighed for at kunne opføre bebyggelsen i op til 3 etager, og giver samtidig mulighed for at hæve bebyggelsesprocenten op til 40 for åben/lav og 55 for tæt/lav. Herudover ændres vejadgangen til området.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 19 og lokalplanforslag nr. 6-698 Bellinge Fælled, boliger, 1. etape, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Odense Kommune har opkøbt et 45 ha stort område vest for Assensvej og nord for Flintagergårdvej med det formål at udvikle en ny bydel på arealerne. Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen og vil udvide Bellinges areal med 1/5. Bellinge er en velfungerende forstad, hvor der er adgang til indkøbsmuligheder, skole, institutioner og idrætsfaciliteter.

 

Lokalplanområdet, der udgør 43 ha, er landbrugsjord i landzone, der med lokalplanen overføres til byzone. Vest for området ligger et boligområde, øst og nord for området ligger det åbne land.

 

I Strukturplanen, der ligger til grund for lokalplanen, er der valgt 5 parametre for bæredygtighed.

-          Minimering af omfanget af infrastruktur

-          Intet overfladevand til offentlig kloak

-          Øget biodiversitet

-          Mindst mulig terrænregulering og jordtransport

-          Fortætning af bebyggelse

 

Lokalplanen indeholder bestemmelser, der understøtter disse 5 parametre.

 

Bebyggelsesplan og friarealer

Planens overordnede idé er at lade landskabet styre, hvor der skal bygges. Området er et let kuperet morænelandskab med en højdeforskel på op til 10 meter. Dette landskab er med til at give bebyggelsen dens karakter med dens lavninger og højdedrag. Områder til boligbebyggelse lægges på højdedragene, mens der placeres regnvandssøer i lavningerne. Regnvandssøerne udformes, så de også indgår som rekreative elementer. Mindre friarealer slynger sig mellem boligområderne og leder ud til større fælles friarealer og de største regnvandsøer.

 

Landskabet, placering af bebyggelse og regnvandshåndteringen ’forærer’ området 3 landskabstyper; sø, fælled og park. Disse 3 landskaber giver mulighed for at tilføre området oplevelser, natur, biodiversitet og rekreative tilbud. Princippet er, at flest mulige skal have direkte adgang og udsyn til de store grønne og blå fællesarealer.

 

Vejstrukturen er foreslået udarbejdet således, at den bliver med mindst mulig overflade, og at vejarealet kan bruges til multifunktionelle aktiviteter. Vejen får karakter af landsbygade, hvor pladserne åbner sig som landsbyens gadekær. Vejen udformes med knæk i 30-60 grader for at sænke farten og indbyde til sikker leg.

 

Håndteringen af regnvand er ambitiøs og skal ske uden udledning til kloak. Samtidig vedligeholdes områdets underliggende grundvandsressourcer. Regnvandet bruges som en rekreativ ressource, og er med til at give området identitet. Regnvandshåndteringen skal ske i de lavtliggende områder, hvor vandet har sin naturlige løbebane. Den store regnvandssø er et af de bærende landskabselementer i planen. Netværket af små søer og regnvandsrender vil give forskellige oplevelser rundt i området.

 

For at opnå de 3 forskellige landskabstyper sø, fælled og bypark foreslås bestemmelser om forskellige typer af indretning og beplantning med primært fokus på hjemmehørende plantearter. Der er også flere steder i området ”vild” beplantning, som vil give gode levesteder for dyr.

 

For at landskabets karakteristika fastholdes, indeholder lokalplanforslaget bestemmelser om regulering af terræn. Et af målene er mindst mulig transport af overskudsjord. Derfor udpeges der områder indenfor lokalplanområdet, hvor man kan placere overskudsjorden.

 

Odense Bys Museer har i hele området gjort væsentlige arkæologiske fund fra en tidsperiode på 4000 år. De 2 vigtigste steder er der afsat plads til at indarbejde et aftryk, og muligheden for at lave en fortælling om de fund der er gjort.

 

Ved støjvolden foreslås der mulighed for at indrette et solcelleanlæg, ligesom der vil være mulighed for en kunstinstallation af solceller i byparken.

 

Grundstørrelser

Grundstørrelserne i lokalplanen ligger imellem 500-800 m2 for åben/lav bebyggelse. Dette er mindre parceller, end Odense Kommune hidtil har udlagt i lignende udstykninger. Bebyggelsesprocenten er øget for den enkelte grund, og der gives mulighed for at bygge i op til 2 etager for parceller og 3 etager for rækkehuse. Herved kan man få den ønskede boligstørrelse, samtidig med at det bebyggede areal mindskes.

 

For samtidig at sikre nabohensyn parcellerne imellem, betyder de mindre grundstørrelser, at lokalplanen indeholder mere præcise bestemmelser for den enkelte boligs omfang og placering end i en traditionel parceludstykning.

 

Resultatet af de mindre grunde er blandt andet, at der opnås store friarealer til rådighed for alle i bebyggelsen og nabokvartererne. Friarealerne udnyttes blandt andet til regnvandshåndteringen, hvorved der fremkommer et område med sø og natur, som vil blive en attraktion for hele bebyggelsen. Herudover opnås en tæt, landsbylignende bebyggelse med gode muligheder for fællesskaber. Endelig er bestemmelserne med til at understøtte, at der energimæssigt bygges mere bæredygtige boliger.

 

Ny virkelighed – Ny velfærd

Planlægningen af området understøtter Odense Kommunes intentioner igangsat i Ny virkelighed – Ny velfærd.

 

Strukturplan, kommuneplantillæg og lokalplan udstikker rammerne for, at den samlede bebyggelse bliver sammensat af forskellige boligtyper og størrelser. Derved understøttes mulighederne for, at området får en varieret beboersammensætning med forskellige aldersgrupper og familiestrukturer. Bebyggelsesplanen giver via den tætte bebyggelse, pladsdannelser, en vej- og stistruktur med fokus på gående og cyklister og endelig de store attraktive fællesarealer, mange muligheder for uformelle møder og fællesskabsdannelse.

 

Samlet set giver planerne grundlaget for en attraktiv bebyggelse, hvor bæredygtighedsbegrebet favnes meget bredt. Alle dele understøtter samtidig også sundhedspolitikkens indsatsområder miljø, fysisk aktivitet og socialt netværk.  

 

Der oprettes en grundejerforening fælles for hele bebyggelsen, der foreslås at skulle varetage al drift og vedligehold af fællesarealerne og den fælles regnvandshåndtering.

 

Ved 100 % nedsivning af regnvand vil den enkelte grundejer opnå en reduktion i afgiften til afledning af spildevand.

 

Der er afholdt et orienterende borgermøde i forbindelse med Odense Bys Museers arkæologiske udgravninger i området. Dialogen med borgerne i naboområderne fortsættes jf. afsnittet om kommuneplantillægget.

 

Kommuneplantillæg med forudgående høring

For at kunne muliggøre realisering af Strukturplanen gennem lokalplanlægning er der udarbejdet et kommuneplantillæg for den nuværende ramme 6.B4. Tillægget følger den politiske behandling af lokalplanforslaget.

 

Tillægget giver blandt andet mulighed for at kunne opføre bebyggelsen i op til 3 etager. Såfremt der bygges i 2 eller 3 etager, kan bebyggelsesprocenten hæves til 40 for åben/lav og 55 for storparceller. Derudover bortfalder muligheden for, at enkelte bygningsdele kan være op til 11 meter. Endelig foreslås det at fjerne kravet om, at vejadgang skal ske via Assensvej. Baggrunden er, at der af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke kan godkendes en adgang fra Assensvej.

 

Der har været afholdt forudgående høring på kommuneplantillægget, hvor der er indkommet 24 bemærkninger. Bemærkningerne koncentrerer sig om de fremtidige trafikforhold, når adgangsmuligheden fra Assensvej fjernes. På den baggrund har forvaltningen indledt en dialog med grundejerforeningerne i de tilstødende boligområder. Der er løbende kontakt med repræsentanter fra grundejerforeningerne og der er blandt andet aftalt en fælles besigtigelse af vejforholdene.

 

Derudover er der kommet enkelte bemærkninger om placering af overskudsjord langs den nordlige grænse af lokalplanområdet. Dette vil blive behandlet i forbindelse med fremtidig lokalplanlægning.


Planernes miljøvurdering

Planerne er ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet miljø-screenet for kendte forhold. Ud fra en samlet konkret vurdering anser Odense Kommune ikke, at planen giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der vil derfor ikke blive udarbejdet miljøvurdering.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 - Bellinge (Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 - Bellinge.pdf)
2. Lokalplanforslag nr. 6-698 Bellinge Fælled, boliger, 1. etape (Lokalplanforslag 6-698 Bellinge Fælled.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


2. Vestergade 58, forespørgsel om nedrivning og opførelse af ny bygning

Åbent - 2011/202678

 

Sagsresumé

Ejeren af Vestergade 58 har søgt om nedrivning af Vestergade 58 med henblik på opførelse af ny bebyggelse på matriklen.

Investor mener ikke, at eksisterende bygnings fysiske rammer kan leve op til de krav, der i dag stilles til butikslejemål.

 

I Vestergade er der ikke mange bevaringsværdige bygninger med SAVE-værdien 1-4, men de enkelte facader langs den centrale gade er med til at tegne byens historie med deres korte matrikler, by-, borgerhuse og købmandsgårde. Det er vigtigt for bybilledet, at der fortsat findes både lave og høje bygninger fra forskellige tidsaldre.

 

Vestergade 58 er et almindeligt byhus opført i 1777, senere ombygget, der ligger som en del af en væsentlig sammenhæng i gågaden. Bygningen er vigtig for opfattelsen af gadebilledet og er med til at fortælle en kulturhistorie om gadens udbygning.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at der nedlægges et § 14 forbud i henhold til planloven og udarbejdes en lokalplan for karréen med henblik på at sikre områdets bevaringsværdige miljø.

 

 

Sagsfremstilling

Vestergade 58 er i dag registreret med en bevaringsværdi efter SAVE på 6. Dermed er bygningen ikke optaget som bevaringsværdig i den gældende kommuneplan. Ifølge SAVE-registreringen har bygningen en høj kulturhistorisk værdi og miljømæssigt er den en del af facaderækken.

Nyt byggeri tænkes opført med 2 erhvervslejemål mod 1 i dag. Der tilføjes en ekstra etage ud mod Vestergade og det bebyggede areal udvides i stueplan og på 1. sal.

 

Forslag til temaplan kulturhistorie

I temaplanen om kulturhistorie er bygningen en del af det middelalderlige gade-stræk, der er udpeget som bevaringsværdigt, og hvor bygninger ikke må nedrives, før byrådet har taget positiv stilling dertil.

 

Forslag til retningslinje for bymidtens middelalderstruktur er:

Gade- og pladsstrukturen i den middelalderlige bykerne er de bærende synlige spor og skal respekteres og i udgangspunktet bevares i forbindelse med byomdannelse. Dvs. at gaderummenes og pladsernes forløb, karakter og stil skal bevares. Ligeledes skal pladsernes og gaderummenes dimensioner, bredder på gader og pladser samt højden af omkransende bygninger bevares.

 

Baggårdsstrukturen er vigtig at bevare og så vidt muligt gøres tilgængelige for offentligheden.

 

Bygninger langs de udpegede pladser og gadestrøg må ikke nedrives uden byrådets tilladelse. Der skal i forbindelse med byrådets vurdering tages hensyn til en eventuel nedrivnings indflydelse på byrummets karakter og kulturmiljøets værdi.

 

Ved at optage bygningerne som bevaringsværdige i temaplanen, skal byrådet høres.

 

For at hindre en nedrivning skal der nedlægges et § 14 forbud i henhold til planloven. Der skal derefter inden for 1 år udarbejdes en lokalplan, der omfatter den pågældende ejendom og optager bygningen som bevaringsværdig og omfattet af et nedrivningsforbud.

 

En ny lokalplan for området skal omfatte karréen, som bygningen ligger i og tage udgangspunkt i en registrering af bygningerne med henblik på bevaring. En sådan lokalplan vil fremadrettet give et klart administrationsgrundlag.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Foto og plan - Vestergade 58 (Vestergade 58.pdf)

 

 

 



3. 1. Udvalgskonference - Udvælgelse af politiske effektmål for årets kerneområder til Budget 2013

Åbent - 2012/008820

 

Sagsresumé

Odense Kommunes nye økonomiske virkelighed gør behovet for redskaber til politisk prioritering stadig mere udtalt. Dette behov imødekommes med den fortsatte indførelse af effektstyring på alle kommunens kerneområder i Odense Kommune.

 

Processen for effektstyring ligner i hovedtræk processen for budget 2012. Forvaltningen fremlægger bruttolister med effektmål. Udvalget prioriterer på baggrund af forvaltningens oplæg, hvilke mål man ønsker særlig fokus på, og som forvaltningen skal udarbejde forandringsteorier for.

 

Integration er det tværgående strategiske kerneområde i budget 2013, og effektstyringen af området skal bidrage til at skabe økonomisk råderum, på samme måde som sygefravær gør det i budget 2012. Processen for det tværgående strategiske kerneområde koordineres i Borgmesterforvaltningen.

 

By- og Kulturudvalget skal behandle effektmål på den sidste runde af kerneområder Kultur samt Plan og Byg. Herefter er der udarbejdet effektmål på alle By- og Kulturudvalgets kerneområder. Fokus på effektmål som styringsværktøj vil herefter være på opfølgnings- og læringsdelen.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget prioriterer, hvilke mål man ønsker fokus på i forbindelse med budget 2013, og som forvaltningen skal udarbejde forandringsteorier for.

 

 

Sagsfremstilling

Det begrænsede økonomiske råderum er et grundvilkår i den nye økonomiske virkelighed. Behovet for redskaber til politisk prioritering er derfor til stadighed meget udtalt og imødekommes af den fortsatte indførelse af effektstyring på alle kommunens kerneområder i Odense Kommune.

 

Effektstyring af kerneområderne skal skabe en klar sammenhæng mellem de politiske mål, den budgetmæssige tildeling af ressourcer og systematisk opfølgning på målene. Budgetlægningen er således blevet ændret fra at være en etårig proces til at blive en sammenhængende proces over hele byrådsperioden med fokus på effektstyring. Det indebærer fokus på politiske mål for kerneområder og nødvendige prioriteringer for at nå målene foruden opfølgning på opnåelsen af de ønskede effekter. Effektstyring har to grundlæggende formål; politisk prioritering samt styring efter resultater og effekter.

 

Prioritering af effektmål

For de kerneområder, som behandles i budget 2013, er der opstillet en bruttoliste med effektmål. By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at By- og Kulturudvalget prioriterer, hvilke mål man ønsker særlig fokus på, og som forvaltningen skal udarbejde forandringsteorier for.

 

Prioriteringen af de vigtigste effektmål på kerneområderne kræver samtidig fravalg af andre effektmål på listen. På denne måde imødekommes byrådets ønske om flere reelle beslutningsalternativer i sagerne.

 

Det anbefales, at udvalget vælger et overskueligt antal effektmål pr. kerneområde, da for mange effektmål vil sløre det politisk-strategiske fokus for områderne.

 

Den nye økonomiske virkelighed giver mindre budgetmæssige rammer. Med effektstyring af kerneområderne har udvalget mulighed for at give særlig opmærksomhed til nogle udvalgte dele af kerneområderne. Det gøres gennem valg af effektmål. Efter udvalgets prioritering, udarbejdes forandringsteorier, som illustrerer, hvordan man kan opnå et givet effektniveau indenfor de tildelte økonomiske rammer. Derfor får de opgaver/indsatser, der vælges effektmål for, bedre styringsmæssige rammer og dermed øgede chancer for opnåelse af effekt.

 

Effektstyring i en ny virkelighed

Effektstyringen skal afspejle Odenses nye økonomiske virkelighed. Det betyder, at effektmål og forandringsteorier skal vise, hvordan man kan skabe effekter på kerneområderne inden for de nye økonomiske rammer. Det kan resultere i en række udfald for de pågældende indsatser, nemlig at:

  1. Effekten øges, og omkostningerne reduceres
  2. Den samme effekt opnås, og omkostningerne reduceres
  3. Omkostningsreduktioner resulterer i mindre effekt

 

Disse udfald skal synliggøres i det omfang, det er muligt ved præsentation af forandringsteorierne på 2. udvalgskonference.

 

I budget 2011 blev der indført effektstyring på den første etape af kerneområder. De resterende områder behandles i budget 2012 og 2013, sådan at alle kerneområder behandles i løbet af indeværende byrådsperiode. Kerneområderne er grupper af opgaver og ydelser, som retter sig mod bestemte målgruppers behov. Det er vigtigt, at målene tager udgangspunkt i slutbrugerne og den effekt, man ønsker at opnå for denne målgruppe. Kerneområderne beskrives ved hjælp af narrative fortællinger, der skildrer hvert område i praksis i konkrete situationer med bestemte målgrupper.

 

Efter udvalgenes revidering af kerneområderne har kommunen 28 kerneområder, inklusive de to tværgående områder, Sundhed og Integration:

 

 

Budget 2011

Budget 2012

Budget 2013

BMF

·          Økonomistyring

·          Brandvæsen

·          Service- & støttefunktioner

·          Erhverv og turisme

Tværgående kerneområde: Sundhed

·          Tværgående strategier

Tværgående kerneområde: Integration

BKF

·          Veje

·          Trafik

·          Miljø

·          Park & Natur

·          Plan & Byggeri

·          Kultur

BUF

·          Læring og Udvikling

·          Sundhed og trivsel

·          Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber

SAF

·          Ledige

·          Sygedagpengemodtagere

·          Sociale indsatser/ydelser

·          Borgerserviceydelser

·          Virksomheder

·          Integration

ÆHF

·          Aktivitet og træning

·          Handicapområdet

·          Psykiatriområdet

·          Sundhed

·          Hjemmehjælp og sygepleje

·          Plejeboliger

 

Integration som tværgående kerneområde

Integration er det tværgående strategiske kerneområde i budget 2013, og effektstyringen af området skal bidrage til at skabe økonomisk råderum, på samme måde som sygefravær gør det i budget 2012. Processen for det tværgående strategiske kerneområde koordineres i Borgmesterforvaltningen.

 

Effektstyring af By- og Kulturudvalgets kerneområder Kultur samt Plan og Byg

Der er fremstillet en bruttoliste med effektmål for hver af de 2 nævnte områder.

 

Bruttoliste med effektmål samt narrative fortællinger er vedlagt i bilag.

 

Økonomi

 

Bilag

1. Materiale vedr. effektmål til Budget 2013-2016 (Materiale vedr. effektmål til Budget 2013.pdf)

 

 

 



4. Virksomhedsplan 2012

Åbent - 2011/148351

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremlægger virksomhedsplan for Odense Centralbibliotek med mål og handlinger for 2012.

Formålet med virksomhedsplanen er at fremlægge centralbibliotekets nye strategiske profil med seks definerede virkeområder med mål til hvert af områderne i del 1 til beslutning. I planens del 2 udfoldes de fastsatte mål med handlinger.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender Odense Centralbiblioteks virksomhedsplan for 2012.

 

 

Sagsfremstilling

Odense Centralbibliotek har udarbejdet virksomhedsplan for 2012 med mål og handlinger med afsæt i en nyformuleret strategi for bibliotekets virksomhed.

Virksomhedsplanen skal danne grundlag for en konstruktiv politisk dialog vedrørende krav til og ønsker for den fremtidige biblioteksvirksomhed i Odense Kommune.

Ligeledes skal virksomhedsplanen med de opsatte mål og handlinger fungere som internt styringsredskab for bibliotekets områder og medarbejdere.

Økonomi

Sagen har ikke økonomisk konsekvens for Odense Kommune.

Bilag

1. Virksomhedsplan 2012 (VP12.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


5. Analyse af vintertjeneste

Åbent - 2009/067759

 

Sagsresumé

Efter to regnskabsår, hvor vintertjenesten, specielt i regnskabsåret 2010, har overskredet budgetterne væsentligt, besluttede byrådet ultimo 2010, at der skulle igangsættes en analyse af vintertjenesten i Odense Kommune. Analysen er udarbejdet af kommunens revision, KPMG, som afleverede analysen i efteråret 2011.

Analysen er vedlagt som bilag.

 

Ønsket med analysen var at få afklaret, om der kunne findes alternativer til den måde, som vintertjenesten udføres på i dag, herunder om analysen kunne klarlægge mulige besparelser og om budgettet kunne styres, så der ikke i fremtiden kommer store overskridelser (rammestyring).

 

Analysen har ikke vist væsentlige muligheder for besparelser, da alle opgaver er beskrevet og udliciteret, og priserne har været udsat for konkurrence. Der peges dog på, at der på mellemlangt sigt kan ændres på niveauet for cykelstier, og at klassificeringen af visse skole- og industriveje kan ændres. En eventuel ændring af serviceniveauet vil skulle ske i forbindelse med nyudbud af vintertjenesten, og skal være vedtaget medio 2012, og vil kunne få virkning fra vinteren 2013.

 

Analysen konkluderer, at der er begrænsede muligheder for at ændre på serviceniveauet undervejs i vinteren, og der er derfor også begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsudviklingen undervejs i vinteren.

 

Det er i analysen nævnt, at man med fordel kan prøve at styre risikoen for entreprenørerne, således at der kan opnås mere ens priser for entreprenørens faste årlige udgifter. Mulige besparelser på denne post vurderes dog ikke at have væsentlig indflydelse på det samlede forbrug i vintertjenesten, og vil først kunne hentes efter nyt udbud, det vil sige med virkning fra vinteren 2013.

 

I analysen er desuden lavet en benchmarking af udgifts- og serviceniveau med udvalgte kommuner i 6-by samarbejdet.

 

Analysen viser, at udgiftsudviklingen i Odense Kommune synes at være på niveau med eller lidt under de øvrige kommuner. Analysen viser også, at serviceniveauet på cykelstierne synes at være højere i Odense Kommune end i de kommuner, der er sammenlignet med, jf. også ovenfor.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen, herunder særligt spørgsmålet om reduktion af serviceniveauet.

 

 

 

Sagsfremstilling

De to foregående vintre har været kendetegnet ved, at de har været væsentlig hårdere end de sidste mange vintre.

 

Perioder med snevejr er den primære årsag til, at udgifterne til vintertjeneste stiger voldsomt.

KPMG analyse

KPMG har i sommeren 2011 udarbejdet en analyse af vintertjenesten i Odense Kommune for at afdække, om der kunne være muligheder for at opnå besparelser på vintertjenesten, og samtidig undersøge mulighederne for bedre at kunne styre udgifterne til vintertjenesten.

 

Serviceniveau og klassificering af veje

I det efterfølgende vil ordene serviceniveau og nedklassificering blive brugt en del, der er derfor en kort forklaring af dem.

 

I Odense Kommune er opgaverne inddelt i tre serviceniveauer:

A-, B- og C-opgaver, hvor A-opgaverne er dem, der har det højeste serviceniveau.

 

Under de enkelte serviceniveauer er det beskrevet under hvilke forhold, der udføres vintertjeneste, og på hvilke tidspunkter kommunen har forpligtiget sig til at udføre vintertjeneste.

Der kan ses en mere udførlig beskrivelse af de enkelte serviceniveauer på Odense Kommunes hjemmeside.

 

Ved op- og nedklassificering af veje og stier er der tale om at flytte en vej fra et serviceniveau til et andet. Det kunne fx være, hvis en bybusrute omlægges, så en vej skal flyttes fra at være en B-vej til en A-vej.

Hvis opgaven flyttes til et højere serviceniveau, er det en opklassificering, og det er en nedklassificering, hvis opgaven flyttes til et lavere serviceniveau.

 

Politiets indflydelse på vintertjenesten

Såfremt der ønskes væsentlige ændringer i serviceniveauer eller nedklassificeringer, skal det ske i samarbejde med politiet

 

Odense Kommunes niveau for vintertjeneste

Generelt ligger Odense Kommunes niveau for vintertjenesten i den højere halvdel, primært for A-opgaverne.

 

Analysen fra KPMG peger på, at der kan ske justering af niveauet for cykelstier og for visse skole- og industriveje.

 

Trafikanter, borgere og virksomheder har en forventning om, at veje og stier altid er fremkommelige, så det er muligt at komme på arbejde, i skole eller få leveret/afhentet varer fra virksomheder, uden væsentlige gener. Ved en ændring af serviceniveauerne er der således behov for en præcis kommunikation omkring ændringerne.

 

Et højt serviceniveau på cykelstierne er hidtil skønnet nødvendigt for at understøtte Odense Kommunes ønske om at være ”Cyklisternes By”.

 

Nedklassificering af veje og økonomi ved nedklassificering

Ved at nedklassificere nogle opgaver, må det forventes, at det medfører flere klager fra den type trafikanter, der vil blive berørt af et lavere serviceniveau.

 

Det skønnes, at udgifterne til B-veje vil ligge på omkring 40-50 % af udgifterne til A-veje, mens C-veje koster 15-20 % af udgifterne til B-veje.

 

Nyt udbud

De fleste af de nuværende kontrakter udløber i april 2013.
For at være klar med nye entreprenører til vinteren 2013/2014, skal det fremtidige niveau for vintertjenesten være afklaret senest i sommeren 2012. En eventuel justering af serviceniveauet skal således være besluttet før sommerferien 2012.

 

Styring af økonomien

Analysen konkluderer, at der er meget begrænsende muligheder for at ændre på serviceniveauet undervejs i vinteren. Der er således også begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsudviklingen på området i løbet af vinteren.

 

Det serviceniveau, der er offentliggjort, skal overholdes gennem hele vinteren, så trafikanterne ikke løbende oplever ændringer i vejene eller cykelstiernes serviceniveauer. Skal der foretages ændringer, skal disse politisk godkendes, og det vil desuden kræve accept af politiet.

 

Når arbejdet er udliciteret, kan det også være vanskeligt og fordyrende at lave væsentlige ændringer i kontraktperioden.

 

Der er i analysen lagt op til, at det kan give et bedre overblik over vinterens udgifter, jo oftere der laves økonomiske opfølgninger. Disse opfølgninger skal selvfølgelig ske i vinterperioden. Det anbefales også, at der i budgetopfølgningerne arbejdes med forskellige scenarier, eksempelvis vurderinger, der tager udgangspunkt i, at resten af vinteren bliver mild, mellem eller hård vinter.

 

Økonomi

I analysen fra KPMG, er udgifterne til vintertjenesten sammenlignet med Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner.

 

Som det er beskrevet, er det ikke muligt at sammenligne tallene direkte, da mange faktorer har betydning for udgiftsniveauet i den enkelte kommune.

Når udgifterne i 2008 sættes til indeks 100, ligger Odense Kommunes udgifter til vintertjeneste i budgetårene 2009 og 2010 i den lave ende.

 

Med de usikkerheder, der er knyttet til tallene, er tendensen dog den samme for alle fire kommuner.

 

Indekstallene for budgetåret 2010 varierer fra 287 i Esbjerg til 392 i Aarhus, hvor indekstallet for Odense Kommune er 329.

 

Bilag

1. Analyse Vintertjenesten (Analyse_Vintertjeneste.pdf)

 

 

 



6. Forslag til justeringer og nye elementer i forbindelse med revidering af kulturpolitikken

Åbent - 2011/143939

 

Sagsresumé

Som en del af By- og Kulturudvalgets arbejde med at revidere kulturpolitikken præsenteres hermed forslag til justeringer og nye elementer. Revideringen har taget afsæt i tilbagemeldinger fra byens kulturområde, herunder Odense Symfoniorkester, Odense Centralbibliotek, Kulturmaskinen og Odense Bys Museer og via interviews med By- og Kulturudvalgets medlemmer.

 

Med udgangspunkt i dagens drøftelse har By- og Kulturudvalget inviteret kulturledernetværket til et kulturpolitisk møde 6/2 2012. På dette møde vil den reviderede kulturpolitik blive drøftet, hvorefter kulturpolitikken vil blive forelagt By- og Kulturudvalget til endelig godkendelse.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter forslag til justeringer og nye elementer.

 

Sagsfremstilling

Nedenfor præsenteres en række forslag til justeringer af den eksisterende kulturpolitik.

 

Forslagene er blevet til på baggrund af en proces, hvor byens kulturområde har haft mulighed for at bidrage. Den politiske proces er gennemført i form af interview med By- og Kulturudvalgets enkelte medlemmer. På baggrund af interviewene og bidrag fra kulturaktører har By- og Kulturforvaltningen udarbejdet forslag til justeringer og nye elementer i kulturpolitikken.

 

Forslagene danner grundlag for drøftelsen på dagens udvalgsmøde samt på By- og Kulturudvalgets efterfølgende kulturpolitiske møde med kulturledernetværket den 6/2 2012.

 

Efter mødet med kulturledernetværket forelægges et færdigt forslag til politisk godkendelse. Der forventes i den forbindelse at blive foretaget justeringer og opstramninger af den samlede tekst i politikken.

 

Kulturpolitikken revideres med udgangspunkt i den eksisterende politik. Indhold i kulturpolitikken er udtryk for prioriterede indsatsområder, som kræver særlig fokus for nuværende. Hvis noget ikke nævnes i kulturpolitikken, er det ikke ensbetydende med, at det er irrelevant. Kulturpolitikken forholder sig således ikke nødvendigvis til alt på kulturområdet samtidig.

 

Billedet her viser de ændringer, der foreslås i forhold til den nuværende kulturpolitik:


Kulturpolitiske mål

Kulturpolitikken tager udgangspunkt i styrker ved byen og kulturlivet, som kan skabe glæde og livskvalitet for borgerne.

 

1.   Kultur for alle Odenses borgere
Kultur i Odense er åbent for alle. Jo flere publikummer der har kvalitetsoplevelser med kunst og kultur des bedre. Publikum skal ikke have særlige kompetencer for at opnå kvalitetsoplevelser. Kulturlivet er kendetegnet ved en bredde af genrer og en dybde, der indeholder vækstlag og professionelle kulturaktører. Kulturområdet i Odense er ”public service” og rummer også kulturtilbud, der ikke kan eksistere på markedsvilkår.

2.   Kultur i Odense danner fællesskaber
Kultur skaber rammer for mødet mellem mennesker. Vi lægger vægt på, at Odenses borgere har mulighed for at indgå i fællesskaber, hvor mødet med kunst og kultur er omdrejningspunktet. Publikum har mulighed for aktivt at tage del i kulturlivet, og opleve de glæder kunst og kultur giver, når kultur er en naturlig del af hverdagens oplevelser og samtaleemner.

3.   Kultur med udgangspunkt i Odense
Odense er stolt af sit kulturliv og sin kulturarv. Når vi udvikler og optimerer kulturtilbud, tager vi udgangspunkt i det lokale og det, der udtrykker borgernes ønsker og forventninger til byen. Det er en fælles opgave at bidrage til den kulturelle fødekæde i Odense. Arrangører, producenter og institutioner har også en opgave med at bidrage til udvikling af nye lokale professionelle kulturaktører.

4.   Odense har en slagkraftig kulturprofil
Odense har fokus på at udvikle kulturinstitutioner med gennemslagskraft og kulturtilbud, der afspejler byens størrelse. Vi vil give plads til mere kunst og kultur ved at samle relevante driftsområder i nye fællesskaber og nye profilskabende projekter. Stærke eksisterende tilbud, skal blive endnu stærkere.

 

Forudsætning for politikken: Samarbejde

I løbet af de næste mange år udvikler Odense sig fra at være en stor by til at blive en storby. Kulturområdet har en vigtig rolle med henblik på at give fremtidens Odense identitet og slagkraftig kulturel profil.

 

Evne og vilje til at samarbejde og indgå i netværk betragter vi som en central forudsætning for denne udviklingsproces. I Odense samarbejder vi derfor synligt på tværs af byens righoldige og stærke kunst- og kulturliv. Vi eksperimenterer på tværs af institutioner, kunstformer og faggrænser. Vi ryster posen samtidig med, at vi altid har blikket stift rettet på kvaliteten. Vi opsøger samarbejde med parter inden for erhvervsliv og uddannelsesmiljø.

 

Samarbejde styrker fælles muligheder og kulturområdets gennemslagskraft. Vi udfordrer hinanden og skaber dynamik. Dét giver Odense kulturel profil. Dét er vores fælles ansvar, hvor:

 

  • By- og Kulturudvalget har ansvar for den politiske ledelse og ressourceprioritering af kulturområdet.
  • Kulturlivet er den aktive kraft, der producerer og arbejder for at skabe det bedste kulturtilbud til borgerne.
  • Forvaltningens opgave er at udmønte By- og Kulturudvalgets beslutninger og understøtte kulturlivets udførende kræfter.

 

Indsatsområder

I By- og Kulturudvalget har vi udpeget følgende indsatsområder til særlig fokus de kommende år.

 

Synlighed

  • Kultur i Odense er synlig og vi arbejder på at øge synligheden og styrke markedsføringen. Byens borgere skal have kendskab til byens kulturtilbud og have adgang til information om kommende kulturarrangementer.
  • Som borger i Odense er kultur synlig i hverdagen. Kulturinstitutionerne er åbne huse og tager i mod som værter for kvalitetskultur. De professionelle kunst- og kulturtilbud møder også publikum i daginstitutioner, i skolen, på nettet og utraditionelle steder, hvor borgerne befinder sig i hverdagen.
  • I Odense er det vores fælles opgave at arbejde målrettet med at sætte kulturområdet på dagsorden. Vi ønsker, at kunst og kultur er en synlig del af den offentlige debat. Kultur er relevant og kulturinstitutioner udgør et samtaleemne, som borgerne tager stilling til og har en mening om.

 

Byen er scene

  • Det er en kulturel oplevelse at bo i og besøge Odense. Byen er scene for kulturaktiviteter og vi arbejder aktivt med at skabe udendørs oplevelser for publikum i byens parker og byrum. Vi lægger vægt på at møde borgerne, der hvor de befinder sig og bidrage til byens kulturelle puls.
  • Byens kulturinstitutioner og kulturaktører tager del i byudviklingen og ser nye muligheder ved at anvende tomme bygninger og butikslokaler til midlertidige platforme for kulturaktiviteter. Rammen er måske kun tilgængelig en enkelt gang - derefter er den pist borte – oplevelsen er unik.
  • Odense har en uvurderlig 1000-årig historie. Sporene fra fortiden gemmer sig lige under overfladen. I Odense formidler vi historien som en vigtig integreret del af den almindelige byudvikling. Vi ønsker, at fortiden er synlig og relevant i nutiden.

 

Meningsfulde relationer

  • Kulturinstitutioner i Odense arbejder aktivt med at udvikle borgeres og publikums engagement i kulturområdet. Publikum har mulighed for at tage aktiv del i de enkelte kulturtilbud og kulturinstitutioner. Det kan være i mindre grad som publikum eller i større grad som frivillig. Det skaber ressourcer hos borgerne og hos kulturinstitutionerne.
  • Med udgangspunkt i kunstnerisk og kulturel kvalitet, arbejder kulturlivet i Odense med at skabe rammer for, at mennesker kan mødes. Kulturinstitutionerne tilbyder også en social ramme, hvor publikum kan gå i dialog med hinanden om indhold og formidling.
  • I byens forskellige lokalområder løfter bibliotekerne en vigtig opgave som kulturinstitution. De bidrager med en lokal kulturel identitet og arbejder lokalt med det aktive medborgerskab.
  • I Odense er kulturinstitutionerne kendetegnet ved at være aktive steder med liv. Folk går ind og ud. Man kan høre, at der bliver snakket og grinet, råbt og skreget. Man kan høre, at kulturtilbuddet rører nogen.

 

Kulturelt spræl

  • Kultur i Odense opsøger udfordringer og kulturelt spræl. Vi tænker ud af boksen - alternativt. Herved sikres det, at vi ikke løbende reproducerer eksisterende kulturtilbud. Vi tør begynde på nye kapitler.
  • Etablerede kulturinstitutioner er kulturelle dynamoer, som bidrager med at tilbyde rammer for udvikling af nye og kommende kulturaktører. Nye kulturaktører inviteres inden for og oplever på den måde professionelle rammer med nye muligheder og ny inspiration.
  • Odenses kulturelle vækstlag udfordrer byens traditionelle kulturtilbud. Via samarbejde med den kvalitetsbevidste og kompetente del af vækstlaget, udfordrer vi eksisterende måder at producere og formidle kunst og kultur på.

 

Den reviderede kulturpolitik rummer også en række forslag til nye bokse, der understøtter mål og indsatsområder:

 

Kvalitet

Odense har kvalitetsfulde kunst- og kulturtilbud. Det er vores udgangspunkt, at kvaliteten af de kulturelle tilbud kan bedømmes. I Odense Kommune gennemfører vi derfor løbende evalueringer af kvaliteten blandt de kulturinstitutioner, der modtager tilskud fra kommunen.

 

Kvalitet er på mange måder et flyvsk begreb og vi benytter både kvalitative vurderinger og relevante kvantitative nøgletal.

 

Den samlede kvalitet bygger på en vurdering af kulturtilbuddene i sig selv samt kulturtilbuddenes evne til at bidrage til at indfri kulturpolitikkens mål og indsatsområder.

 

Ledelse

I Odense Kommune arbejder vi med en faglig respektbaseret distance mellem politiske rammebevillinger og kulturlivets konkrete anvendelse af bevillinger. Politikkerne udpeger mål og retning, hvorefter det er de udøvende kulturinstitutioner og arrangørerne, der har det kunstneriske råderum for indholdet. Derved er det kulturlivets faglige vurderinger, der ligger til grund for de kunstneriske valg på vejen mod de politiske mål.

 

Den kulturelle og kunstneriske frihed går hånd i hånd med daglig ledelse, hvor kulturinstitutionernes ledere og bestyrelser har ansvaret for at skabe, drive og udvikle de kulturelle institutioner.

 

Derfor lægger vi vægt på stærke ledelseskompetencer inden for det kunst- og kulturfaglige såvel som det økonomisk, administrative og personalemæssige område.

 

Kultur i Odense har gode fysiske rammer

Gennem de seneste år har Odense Byråd skabt gode fysiske rammer for byens kulturliv. Disse rammer udgør Odenses vigtige kulturelle rum og scener for kunstnerisk aktivitet. Med udgangspunkt i de gode fysiske rammer fokuserer vi på de kulturelle aktiviteter og det kunstneriske indhold, som rammerne giver mulighed for at realisere.

 

Odenses bymidte fortættes i de kommende år. Det giver en mere koncentreret bymidte og dermed helt nye muligheder. Odense går fra at være en stor by til at blive en storby. I den forbindelse anvender vi kulturbyggeri og aktiviteter, som en del af vækstmodellen. Vi bygger et nyt kulturhistorisk museum, som står færdigt i 2012 og vi skaber plads for midlertidige kulturaktiviteter på det område, som i dag er Thomas B. Thriges Gade. I samarbejde med private partnere skaber vi et tidssvarende Musik- & Teaterhus med unikke udfoldelsesmuligheder. Det afspejler Odense som vordende storby.

 

Byens arv – Byens ikoner

Odense er begavet med en kulturarv, som vi formidler levende til borgere og turister. Odense har en vigtig forpligtelse i formidling af kendskabet til de lokale mega-brands Hans Christian Andersen og Carl Nielsen. Odenses kulturliv løfter kulturarven med stolthed. Vi lader os inspirere af den. Ved at lege med den og udfordre fortidens kulturskabere, giver vi arven nyt liv og gør den til et aktiv for nutidens kultur.

 

For at skabe en kobling til byens kulturliv, kan den reviderede kulturpolitik suppleres med en række faktabokse (som man har gjort i sundhedspolitikken).

Her er nævnt nogle eksempler:

 

  • I 2010 lånte 30 % af borgerne i Odense 1.434.233 bøger, cd’er, film, kunstværker, magasiner mv. af bibliotekerne i Odense.
  • Fra 1 - 7/2 2012 er det muligt at deltage i 463 kulturarrangementer i Odense Kommune.
  • I 2012 vil mere end 90.000 koncertgæster opleve en koncert med Odense Symfoniorkester
  • I 80'erne overvejede man at nedrive Brandts Klædefabrik og anlægge parkeringspladser. I 2012 kan Kunsthallen Brandts fejre 25 års jubilæum som en af landets mest betydningsfulde kulturinstitutioner.
  • Brandts viser over 20 forskellige udstillinger hvert år.
  • Odense Centralbibliotek tilbyder mange forskellige elektroniske services som blandt andet Filmstriben og Bibzoom. Sidste nye skud på stammen er E-reolen, hvor man kan låne ikke mindre end 2000 e-bøger.
  • Der er lige så meget power i lydtrykket fra Odense Symfoniorkester som fra store scene på Roskilde Festival - og i øvrigt også som fra bagenden af en F16!

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

Bilag

1. Udkast til revideret kulturpolitik (UDKAST Kulturpolitik 2012.pdf)

 

 

 

7. FynBus' eventuelle deltagelse i projekt Rejsekort A/S fra 2012

 

Åbent - 2012/009974

 

Sagsresumé

FynBus har forespurgt i ejerkredsen, hvorvidt denne finder det hensigtsmæssigt, at FynBus tilslutter sig det planlagte landsdækkende billet- og betalingssystem Projekt Rejsekort A/S i 2012, eller FynBus’ bestyrelse venter med at tilslutte sig ordningen, til FynBus’ nuværende billet- og betalingssystem skal udfases.

 

FynBus’ bestyrelse forventer, at tilslutte sig ordningen senest 2016 som en del af ejerkredsen af Rejsekort A/S, men det nuværende billet- og betalingssystem, som hidtil har fungeret som et meget driftsikkert system, har en yderligere forventet levetid på ca. 5 år.

 

I forbindelse med tilslutningen vil der være et investeringsbehov for Odense Kommune på mellem 13.800.00 kr. og 19.000.000 kr., som forventes lånefinansieret af Fynbus. Medregnes driftsudgifter vil dette medføre årlige merudgifter for Odense Kommune på mellem 2,1 og 5,1 mio. kr. om året.

 

Region Syddanmark har på forhånd meddelt, at investering i Rejsekort A/S skal modsvares af en mindre investering i kørsel på det regionale rutenet.

 

Spørgsmålet er derfor, om man ønsker at tilslutte sig Rejsekort A/S nu med de deraf følgende økonomiske omkostninger og usikkerhed omkring pris- og rabatpolitik. Alternativt venter nogle år, og risikerer, at man som den eneste del af landet ikke vil kunne servicere de kunder, der bruger bus- og togsamarbejdet.

 

Det er forvaltningens anbefaling, at man venter med at tilslutte sig Rejsekort A/S, da man på nuværende tidspunkt ikke har et klart billede af projektet og dens konsekvenser.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen.

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund:

 

FynBus har udsendt materiale til høring om deltagelse i arbejdet med at etablere et fælles takstsystem i Danmark under navnet Rejsekort A/S.

Rejsekort A/S er et fælles elektronisk billet- og betalingssystem til den kollektive trafik i hele Danmark.

Det er i princippet frivilligt, om trafikselskaberne vil tilslutte sig rejsekortsamarbejdet, men det ligger i konceptet, at hele Danmark på sigt skal dækkes.

 

Der har været arbejdet med Rejsekort A/S i en årrække og dags dato har DSB og nogle af de regionale trafikselskaber tilsluttet sig Rejsekort; fra 2012 står alene Midttrafik i Midt- og Vestjylland, BAT på Bornholm og FynBus på Fyn udenfor samarbejdet.

 

Baggrunden for, at FynBus indtil nu har valgt at stå udenfor samarbejdet, er, at man allerede har investeret i et velfungerende og driftssikkert elektronisk billet- og betalingssystem, som vurderes at have en restlevetid på ca. 5 år.

 

FynBus’ bestyrelse har, uagtet man selv har beslutningskompetencen – blandt andet foranlediget af, at DSB for de togrejsende forventer at udrulle billet- og takssystemet landsdækkende fra marts måned 2012 - dog valgt at spørge FynBus' ejerkreds, hvorledes man stiller sig til at arbejde for en tilslutning til Rejsekort A/S nu, med en forventet indkøringstid på ca. 18 måneder - eller at vente minimum 2 år, eller til FynBus’ nuværende billet- og betalingssystem skal udfases om ca. 5 år med at tilslutte sig Rejsekort A/S.

 

Spørgsmålet er sendt i høring med høringsfrist den 1/3 2012, og der har været afholdt et informationsmøde for medlemmer af ejerkredsen og FynBus' bestyrelse den 17/1 2012.

 

De enkelte trafikselskaber kan tilslutte sig Rejsekort på principielt to forskellige måder, dels som bruger af ordningen, dels som medejer og bruger af Rejsekort A/S.

 

Da den økonomiske forskel på de to modeller er relativt marginal, har FynBus’ bestyrelse besluttet, at FynBus' tilslutning skal ske på ejerbasis, men også at spørgsmålet om tidspunktet skal ske i samråd med FynBus’ ejerkreds.

Senest i 2016 skal FynBus dog beslutte en tilslutning til ordningen.

 

Lidt om billet- og betalingssystemet i Rejsekort:

 

Rejsekort A/S er et elektronisk billet- og betalingssystem til hele landet. Med penge på rejsekortkontoen, kan rejsekortet bruges som billet i tog og bus i områder tilsluttet rejsekortet. Kunden skal checke ind ved indstigning og checke ud efter sidste rejse, hvorefter prisen beregnes automatisk og trækkes på kundens rejsekortkonto. Kunder, der rejser meget, får de højeste rabatter.

 

Da takstsamarbejdet i Bus og Tog blev indført i 1997 og den fælles platform for rejseinformation – Rejseplanen – blev etableret, var der drøftelser mellem DSB og en række trafikselskaber om at indføre et fælles elektronisk billetsystem. Det elektroniske billetsystem skulle være svarende til de moderne systemer, som allerede var indført eller planlagt andre steder i verden.

 

FynBus vurderer, at ca. 90 % af alle rejser med FynBus' busser afregnes i FynBus' eget billet- og betalingssystem, mens de resterende 10 % billetteres og betales som en del af Bus og Tog samarbejdet.

 

Disse sidstnævnte maks. 10 % skal altså i en situation, hvor FynBus udskyder tilslutningen til Rejsekort A/S, fortsat leve med at skulle rejse med dobbelt rejsehjemmel, såfremt rejsen går ud af Fyn.

By- og Kulturforvaltningen kender på nuværende tidspunkt ikke noget til den pris- og rabatpolitik, som skal tilknyttes brugen af Rejsekort A/S.

Økonomi

Rejsekort A/S har udgifter på følgende hovedområder:

-         Køb af det centrale rejsekortsystem (udstyret i busserne og garageanlæg), inkl. installation

-         Drift og vedligeholdelse af systemet via en aftale med leverandøren, gældende for 11 år fra systemovertagelse (2013)

-         Køb af fysiske rejsekort

-         Den centrale rejsekortorganisation, som står blandt andet for projektudviklingen, markedsføring mv.

 

Som nødvendig opstartskapital finansieres Rejsekort A/S og det fælles udviklingsarbejde gennem tegning af aktier, og ved at de tilsluttede trafikselskaber indskyder lånekapital, som forrentes og tilbagebetales. Tilbagebetaling sker på baggrund af indtægter til Rejsekort A/S, som kommer via en betaling for rejsekortrejserne. Trafikselskaberne betaler her en fast pris pr. rejse og en procentdel af omsætningen.

 

Aktiekapitalen udgør primo 2011: 269.100.000 kr., og er fordelt mellem aktionærerne:

-         50,1 % af DSB

-         32,1 % af Movia

-         8,0 % af Metroselskabet

-         4,4 % af Sydtrafik

-         4,4 % af NT

-         1,0 % af Midttrafik.

 

Ved fuld tilslutning af alle selskaber vil aktieposternes størrelse afspejle parternes størrelse i forhold til rejse- og omsætningstal.

 

FynBus har med baggrund i aktionæroverenskomsten regnet de enkelte ejeres investeringsbehov.

 

Da Region Syddanmark og Odense Kommune varetager henholdsvis ca. halvdelen og en tredjedel af den kollektive bustrafik på Fyn vil regionens og de enkelte kommuners investeringsbehov afspejle dette forhold.

 

Region Syddanmark har på forhånd meddelt FynBus' bestyrelse, at en eventuel investering i Rejsekort A/S på nuværende tidspunkt nødvendigvis må modsvares af tilsvarende mindre investering i den regionale buskørsel.

 

Der opereres med to modeller for tilslutning til Rejsekortet. En model med fuld tilslutning (medejer) og en model 2, hvor man alene deltager som bruger af systemet.

 

Ved model 1 er den samlede investeringsudgift for FynBus på 62.100.000 kr. og ved model 2 udgør den 43.300.000 kr. Odense Kommunes andel udgør 31,8 % (andel af salgsindtægter) og vil for model 1 medføre et finansieringsbehov på 19.700.000 kr. og 13.800.000 kr. for model 2.

 

FynBus forudsætter, at investeringen lånefinansieres og dette vil inkl. drift af systemet medføre følgende merudgifter (drift, serviceudgifter) for Odense Kommune:

 

 - 1.000 kr., 11 p/l -

2012

2013

2014

2015

2016-27

Model 1, Fuld tilslutning

2.100

3.300

4.200

4.700

5.100

Model 2, Brugermodel

2.100

3.200

4.100

4.600

5.000

 

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

8. Vand- og Naturhandleplaner

Åbent - 2011/221360

Orientering

Statens vandplaner og Statens Natura 2000-planer trådte i kraft henholdsvis den 7/12 2011 og den 22/12 2011. Der fremlægges med denne udvalgssag en procedure for udarbejdelse af de efterfølgende kommunale handleplaner, herunder for inddragelse af offentligheden.

 

Planerne er femårige og den første skulle have været offentliggjort den 22/12 2009, men er blevet 2 år forsinket. I den mellemliggende periode har kommunen den 29/3 2011 afgivet høringssvar til forslag til vand- og Natura 2000-planerne. I forhold til høringsudgaven af vandplanen, er der sket en reduktion af indsatskravet i første planperiode (2010-2015). Men da tilskudsmodeller og metode for konsekvensberegning af vandløbsindsatsen ikke er offentliggjort endnu, er der fortsat store betænkeligheder knyttet til, om indsatsen er realistisk at nå i planperioden. For spildevandsindsatsen er der ligeledes usikkerhed i forhold til den praktiske gennemførlighed. Dette vil blive belyst nærmere, før vedtagelse af den kommunale handleplan.

 

Det er nu kommunernes opgave at udarbejde forslag til kommunale handleplaner – jf. miljømålslovens § 31. I handleplanerne skal de indsatser, som er fastlagt i vand- og Natura 2000-planerne, prioriteres og tidsfastlægges. Forslag til handleplaner skal offentliggøres senest 6 måneder efter, de endelige vand- og Natura 2000-planer er offentliggjort. Efter en høringsperiode på minimum 8 uger skal kommunen vedtage sine handleplaner senest 1 år efter, vand- og Natura 2000-planerne er offentliggjort. Herefter skal kommunerne sætte handling bag planerne.

 

Vand- og naturplanlægningen får indflydelse på stort set alle emner i kommuneplankataloget, og der skal i handleplanerne som minimum redegøres for handleplanernes forhold til kommuneplanen og en række sektorplaner. Vand- og naturplanerne er placeret over kommuneplanen i planhierarkiet. Derfor må kommuneplanen jf. planlovens § 11 stk. 4 ikke stride mod en vandplan, en Natura 2000-plan eller handleplaner for realiseringen af disse planer.

 

Kommunen er omfattet af vandplanen for Odense Fjord samt Natura 2000-planerne for Odense Å og for Odense Fjord. Der skal derfor udarbejdes én vandhandleplan dækkende hele kommunen og én handleplan for hvert af de to Natura-2000-områder. Natura 2000-handleplanerne vil blive udarbejdet i samarbejde med de omfattede kommuner, samt Naturstyrelsen. For Naturplan for Odense Å drejer det sig om Assens og Faaborg-Midtfyn kommuner, og for Odense Fjord drejer det sig om Kerteminde og Nordfyns kommuner. Omfanget af samarbejdet med Naturstyrelsen vil blandt andet afhænge af, hvor store arealer styrelsen ejer i de to Natura 2000-områder. KL har i samarbejde med blandt andet Odense Kommune udarbejdet paradigmer for opbygningen af vand- og Natura 2000-handleplanerne.

 

Der er forholdsvis kort tid til at udarbejde handleplanerne. For at sikre at tidsfristen overholdes, fremlægges følgende plan for handleplanarbejdet:

·         Den 31/1 2012 forelægges en plan for udarbejdelse af kommunale handleplaner for udvalget.

·         Grønt Råd orienteres om arbejdet med handleplanerne på mødet den 12/4 2012 og landbrugsorganisationerne på Fyn tilbydes en orientering om arbejdet med handleplanerne ved et møde i april.

·         Midt i arbejdsperioden med udarbejdelse af handleplanforslag, kan det blive relevant at drøfte dilemmaer og konsekvenser på et udvalgsmøde. For naturhandleplanernes vedkommende foreslås det at arrangere en tur sammen med politikerne fra de omfattede kommuner, fx en sejltur med ”Svanen” på Odense Fjord.

·         Udkast til handleplaner forelægges By- og Kulturudvalget den 22/5 2012 og efterfølgende Økonomiudvalget den 30/5 2012 og byrådet 6/6 2012.

·         Umiddelbart efter vedtagelsen i byrådet sendes handleplanforslagene i offentlig høring i en periode på godt 10 uger frem til fredag den 17/8 2012. Miljømålsloven foreskriver mindst 8 ugers høring, men da høringen foregår hen over sommerferien, vurderes det hensigtsmæssigt med en lille udvidelse af den lovfastsatte minimumshøringsperiode.

·         Ved offentliggørelse af handleplanforslagene udsendes en pressemeddelelse, og i høringsperioden vil forvaltningen søge dialog med borgere, der bliver mere direkte berørt af indsatserne med henblik på at gøde jorden for den indsats, som i vid udstrækning skal bæres igennem ved frivillighed. I regi af Grønt Råd arrangeres der i høringsperioden markvandring på lokaliteter i naturhandleplanen, hvor mulige konkrete indsatser præsenteres og drøftes. Derudover vil forvaltningen i arbejdsprocessen vurdere behovet for yderligere initiativer med involvering af borgere, der bliver omfattet af indsatserne.

·         Efter høringsperioden udarbejdes en hvidbog med behandling af høringssvar.

·         Endelige handleplaner – herunder med inddragelse af høringssvar - forelægges By- og Kulturudvalget den 13/11 2012 og efterfølgende Økonomiudvalget den 21/11 2012 og byrådet den 28/11 2012. Dermed kan handleplanerne offentliggøres inden for tidsfristen på 1 år.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



9. Råstofplan 2012 - bemærkninger til høring

Åbent - 2011/218567

 

Orientering

Regionerne er planmyndighed i forhold til råstofgravning. Det betyder, at Region Syddanmark skal gennemgå den eksisterende råstofplan hvert fjerde år i forbindelse med revisionen af den regionale udviklingsplan, for at vurdere om der er behov for justeringer eller revision af planen. Råstofplanen er en sektorplan, som kommunerne er bundet af, og dermed er den overordnet kommuneplanen.

 

Målet med råstofplanen er, at sikre at den overordnede planlægning for den fremtidige indvinding af ler, sand, grus, sten mv. er til stede, så behovet for råstoffer i forbindelse med vækst og udvikling kan opfyldes samtidig med at hensynet til natur, miljø og levevilkårene for befolkningen lokalt, hvor råstofferne udvindes, balanceres. Det sidste kan ikke ske uden kommunerne inddrages med den viden og den planlægning, de er ansvarlig for.

 

Regionsrådet i Region Syddanmark har fremlagt ”Forslag til Råstofplan 2012 for region Syddanmark”, planen vedtages for planperioden 2012-2024. Kommuner og andre interessenter har frist til den 27/2 2012, til at sende bemærkninger til regionen. By- og Kulturforvaltningen fremsender i den forbindelse bemærkninger med et indhold, der er summeret i denne orienteringssag.

 

Regionen har tidligere fremlagt en redegørelse og indkaldt idéer og forslag i forbindelse med revisionen af råstofplanen. By- og Kulturudvalget har i den forbindelse på møde den 14/12 2010 fået forelagt bemærkninger til redegørelsen, og der blev efterfølgende sendt kommentarer til Region Syddanmark.

 

Råstofplan 2012-2024

Region Syddanmark fremhæver to bærende principper i redegørelsen, som også fremgår af den eksisterende råstofplan. Det ene er, at der skal være udlagt råstofgraveområder til den dobbelte planperiode (altså 24 år), og det andet er, at råstofudnyttelsen skal ske bæredygtigt. Det sidste tolkes på den måde, at delområder i regionen skal være selvforsynende med råstoffer, for at mindske transportafstandene, som ofte udgør mere end 50 % af råstofprisen og giver anledning til unødig kørsel. I råstofsammenhæng er Fyn et delområde.

 

Samlet set er der udlagt områder med råstoffer nok i Region Syddanmark. Det dækker over, at der er et væsentligt overskud i Sønderjylland (i Tønder og Aabenraa Kommune), men mangel på udlagte råstofområder i resten af regionen. På Fyn forventes 1/3 af al byggeaktivitet i regionen at foregå. En ikke uvæsentlig del vil skulle bruges i Odense Kommune i forbindelse med motorvejsudvidelsen, Campus etc. På den baggrund anslår regionen, at der ikke er udlagt nok graveområder på Fyn til at opretholde en lokal forsyning af råstoffer. De ønsker derfor at udlægge nye graveområder på Fyn på 9 millioner m3, inden de værdifulde råstofområder benyttes til anden arealanvendelse. Nye graveområder må jo nødvendigvis udlægges i de områder, hvor råstofferne findes. Råstoffer er dermed en begrænset ressource.

 

I Odense Kommune er 36 % af de allerede udlagte grave- og interesseområder for sand, grus og sten færdiggravet. Heraf ligger det største område i Tarup-Davinde. Råstofreserverne i Odense-området er store og relativt bynære. De ligger i et sammenhængende bånd (en ås) fra Tarup-Davinde til Årslev, og der strækker sig et tyndere bånd af råstoffer videre mod vest til Bellinge. Sædvanligvis ligger grundvandet ikke dybere end 7 m under terræn og ofte meget højere. Det betyder, at indvinding af råstoffer oftest efterlader et efterbehandlet område af søområder, hvor de udnyttes. Mindre end 1 % af kommunens areal er i dag søområde, hvoraf de fleste netop ligger i Tarup-Davinde. I få tilfælde går et efterbehandlet råstofområde tilbage til landbrugsmæssig udnyttelse.

 

På Fyn er de største råstofforekomster og indvindinger lokaliseret i et begrænset antal kommuner, hvoraf Odense er den ene. Odense Kommune er den største leverandør af råstoffer på Fyn og har i perioden 2001-2010 leveret 10 % af Region Syddanmarks forbrug af råstoffer, efterfulgt af Faaborg-Midtfyn Kommune, der i samme periode leverede 8 % af regionens samlede forbrug af råstoffer.

 

I forbindelse med revisionen af råstofplanen har Region Syddanmark foreslået udlagt en række nye graveområder og interesseområder (områder som reserveres til råstofgravning og sandsynligvis senere udlægges til egentlige graveområder) i Odense Kommune. Udpegningen af nye områder i Odense Kommune er ikke uproblematisk. Regionen har lavet udpegningen på baggrund af geologiske forhold, og har dermed ikke forholdt sig til konflikter i forhold til andre interesser. Blandt andet på baggrund af bemærkninger fra Odense Kommune har regionen efter første høringsperiode i december 2010 nedbragt antallet af potentielle nye grave- og interesseområder grundet de store interessekonflikter i kommunen. I bemærkninger til regionen i forbindelse med den aktuelle høring er By- og Kulturforvaltningen dog stadig nødt til at fraråde udpegningen af over ¾ af de stillede forslag om nye grave- og interesseområder, på grund af de store interessekonflikter der er i forhold til andre interesser, blandt andet nationale geologiske beskyttelsesområder, nærhed til åer og områder for potentiel ny natur.

 

I høringssvaret vil der også blive foreslået, at to allerede udpegede interesseområder udtages af planen. Det drejer sig om et skovområde med gammel egebeplantning (Øghaven) og Davinde By. Skovområderne i Odense Kommune er ikke særligt store, og råstofferne vil have en ringe kvalitet. Råstoffer vil aldrig kunne udnyttes i Davinde By.

 

I råstofplanen udlægger regionen grave- og interesseområder til en 24-årig planperiode i stedet for den lovpligtige 12-årige periode. Det giver problemer i kommuneplanlægningen, idet de udlagte graveområder lægger beslag på relativt store arealer i lange tidsperioder. Samtidig spredes graveaktiviteten, længden af indvindingsperioden i råstofgravene øges, og dermed forlænges den tidsperiode, hvor de lokale beboere oplever gener som følge af graveaktiviteten.

 

I høringssvaret bemærkes over for regionen, at Odense Kommune ønsker, at de allerede udlagte grave- og interesseområder graves færdig, eller at indvindingen påbegyndes på de allerede udlagte områder, inden regionen udlægger nye graveområder.

 

I høringssvaret henvises til By- og Kulturforvaltningens bemærkninger i forbindelse med den første høring. Her anerkendes målet om en bæredygtig råstofudnyttelse, som er i overensstemmelse med kommunens Miljøpolitik. Men der opfordres samtidig til, at Region Syddanmark ved udlæg af nye graveområder tager hensyn til Odense Kommunes størrelse og relativt lille areal udenfor bymæssig bebyggelse, som i mange tilfælde giver en ikke uvæsentlig interessekonflikt i forhold til anden benyttelse eller beskyttelse. Det er derfor vigtigt, at udlæg af eventuelt nye graveområder sker i tæt dialog med kommunen, og at kommunen inddrages meget tidligt i planforløbet. Bæredygtigheden i form af lokal råstofgravning bør ikke ske på bekostning af andre ligeså vigtige hensyn.

 

Bilag

1. kortmateriale (råstofgrave kort.pdf)

 

 

 

10. Strategisk Energiplan for Odense Kommune

Åbent - 2011/079450

 

Orientering

Indledning

Forvaltningen er i færd med at udarbejde en strategisk energiplan for Odense Kommune – også kaldet energiplanen.

 

Energiplanen vil indeholde et bud på, hvordan vi integrerer forskellige elementer i energikæden såsom varme- og elproduktion, vedvarende energi, kollektiv og individuel forsyning, varme- og elforbrug, energibesparelser.

 

Hensigten med denne første drøftelse af energiplanen er at vise omfanget af det kommunalpolitiske råderum, der er i forbindelse med energipolitikken og fremtidens energisystem.

 

Kommunen kan som myndighed, ejer, storforbruger og dialogpartner stille krav, gå forrest og være innovativ samt påvirke beslutningstagere - både i privat og offentligt regi.

 

Endvidere er det vigtigt at få kendskab til de udfordringer, der er med det nuværende og fremtidige energisystem, så der kan sættes politiske pejlemærker for Odense.

 

Regeringens mål på energiområdet

Regeringens mål for klima og energi, som fremgår af deres udspil på energiområdet ”Vores Energi”, lægger sig tæt op ad den nationale Klimakommissions anbefalinger:

·         År 2020: Halvdelen af Danmarks traditionelle elforbrug skal komme fra vind

·         År 2030: Kul skal være udfaset fra de danske kraftværker tillige med alle oliefyr

·         År 2035: El- og varmeforsyningen skal dækkes af vedvarende energi

·         År 2050: Danmarks energiforsyning (inkl. transport) skal dækkes af vedvarende energi

·         Der skal udarbejdes en ny samlet strategi for etablering af smarte el-net i Danmark (smart-grid)

 

Kommunens egne mål

Odense Kommune har sat mål for energiområdet i både Miljøpolitikken (2008) og i Klimaplan 2010-2012. Målene understøtter regeringens udmelding, men hastigheden, hvormed målene skal indfries, er skærpet af regeringen.

 

Hvor langt er vi fra målene?

Selvom Odense har et stort affaldsforbrændingsanlæg og halmværk, anvendes der stadig fossile brændsler i 2/3 af energiproduktionen. Med det nuværende energiforbrug, som i øvrigt bør reduceres væsentligt, er der et stort behov for at implementere flere vedvarende energikilder i energiproduktionen.

 

Det veludbyggede fjernvarmenet, som dækker ca. 90 % af det samlede varmebehov i Odense, er dog et godt fundament for at kunne distribuere varme produceret på bæredygtige energikilder. 

 

Kommunens roller på energiområdet

Odense Kommune har følgende roller på energiområdet.

 

Kommunen er myndighed på:

·         Planloven, som giver ret og pligt til at planlægge for den fysiske udvikling i kommunen, fx for infrastruktur, vindmøller og biogas

·         Varmeforsyningsloven, som giver mulighed for at planlægge for forholdet mellem individuel og kollektiv varmeforsyning, samt for produktionen og valg af brændsel på mindre anlæg.

 

Kommunen som forbruger:

·         Kommunen har som virksomhed og bygningsejer direkte mulighed for at regulere og effektivisere energiforbruget i egne bygninger samt stille krav til at den energi, vi får leveret, er bæredygtig.

 

Kommunen som ejer:

·         Kommunen er ejer/medejer af Odense Renovation, Fjernvarme Fyn, Vandcenter Syd og Naturgas Fyn. Som ejer kan kommunen stille krav til forsyningsselskabernes handlinger.

 

Kommunen som samarbejdspartner:

·         Kommunen kan virke som forum og facillitator for forskellige former for samarbejder, så der skabes rum for kreative tanker, nye netværk, aktiv dialog og udveksling af erfaringer – som kan inspirere til konkrete projekter og handlinger.

 

Elementer der kan indgå i den fremtidige udvikling på energiområdet

Kommunen bør understøtte udviklingen af de områder, som giver et stort bidrag til et fremtidigt, bæredygtigt energisystem.

 

·         Energiforbruget skal reduceres væsentligt

·         Varmeforbrug og procesenergi skal i større omfang dækkes af elektricitet

·         Mere el fra vindkraft

·         Biomasse skal erstatte kul i en overgangsfase, indtil vind, sol og lignende kan dække energibehovet

·         Øget produktion og udnyttelse af grøn gas, blandt andet biogas

·         Udbredelse af fjernvarme og individuel opvarmning baseret på vedvarende energi

·         Solceller som supplement til vindkraft

·         Et intelligent elsystem kombineret med et intelligent elforbrug (smart grid)

·         Skabe rammerne for grøn erhvervsvækst

 

Vi gør det ikke alene

Energiplanen omfatter kun Odense Kommune, men det er oplagt og nødvendigt at samarbejde med både private og offentlige parter i forbindelse med pilotprojekter, udvikling af nye teknologier og fælles fynske fyrtårne.

 

Vi har derfor inviteret alle relevante energi-interessenter til workshop den 7/2 2012, så vi får sikret høj grad af involvering af disse aktører i udarbejdelsen af energiplanen. Vi samarbejder med Syddansk Universitet om workshoppen.

 

Det er i forskellige sammenhænge blevet nævnt, at der er behov for i højere grad at samarbejde på energiområdet på Fyn - både planmæssigt og forsyningsmæssigt. Det foreslås, at emnet tages op på næste møde blandt de fynske teknik- og udvalgsformænd.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



11. Driftsaftale med Tidens Samling 2012-2014

Åbent - 2011/186042

 

Orientering

Driftsaftalen samt aftalen om lokaleanvendelse for perioden 2012-2014 mellem Odense Kommune og Driftsforeningen for Tidens Samling fremlægges hermed til orientering.

 

Bilag

1. Driftsaftale mellem driftsforeningen Tidens Samling og Odense Kommune for perioden 2012-2014 (Driftaftale.pdf)
2. Aftale mellem Odense Kommune og Driftsforeningen for Tidens Samling om anvendelse af lokaler i Vestergade 75E, 3 tv og Pantheonsgade 5-7, 3 (Aftale.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl