Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget - Referat 12. april 2011

Knud

Arbejdsmarkedsudvalget

Åben

Referat


Tirsdag den 12-04-2011 kl. 13:00

Mødelokale 9.16, Tolderlundsvej 2, 9. sal


Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Håndtering af vedtagne økonomiske dispositioner samt etablering af budgetværn - ny behandling

Åbent - 2011/027823

 

Sagsresumé

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har gennem længere tid været underlagt snævre økonomiske vilkår og dermed øgede krav til økonomistyringen. Udvalgene har derfor flere gange behandlet sager, hvor der har været behov for at sikre, at forvaltningens budgetter hænger sammen.

 

Økonomiaftalen for 2010 samt finansloven for 2011 indfører ekstraordinært kraftige sanktioner på overskridelse af den aftalte serviceramme for 2011. Kommunerne vil blive langt hårdere straffet økonomisk, hvis servicerammen overskrides. Der er derfor behov for en særdeles stram styring af serviceudgifterne i 2011 og fremadrettet – og som følge heraf et krav om, at der handles proaktivt og hurtigt på de økonomiske udfordringer, der kan forventes jf. byrådets behandling den 15/12 2010 af sag om styring af serviceramme og kassebeholdning.

 

Forvaltningen har derfor løbende orienteret om konsekvenserne af de politiske beslutninger, der er truffet i forbindelse med budgetforliget for Budget 2011 og senere, og i forlængelse af regnskabssagen fremlægger Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en sag, hvor der dels redegøres samlet for de vedtagne økonomiske dispositioner samt etablering af et budgetværn, og hvor der dels fremlægges forslag til finansiering.

 

De vedtagne økonomiske dispositioner samt budgetværnet nødvendiggør, at der skal findes finansiering for ca. 13 mio. kr. på driftsområder med overførselsadgang, som skal håndteres inden for udvalgenes egne rammer jf. byrådets behandling den 15/12 2010 af sag om styring af serviceramme og kassebeholdning.

 

Sagen vedrører 2011. I 2012 vil der komme et yderligere pres som følge af at opgaverne vedrørende objektiv sagsbehandling bliver overdraget til ATP/Udbetaling Danmark, hvor forvaltningen på nuværende tidspunkt forventer udgifter på ca. 10 mio. kr.

 

Endvidere skal budgetterne i 2012 reduceres som følge af odense Kommunes administrationsprojekt, som er en del af Odense - en ny virkelighed.

 

Sagen blev behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget den 8/3 2011 og er efterfølgende blevet forelagt forligskredsen. Forligskredsen besluttede, at sende sagen tilbage til Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget med henblik på fornyet behandling af konsekvenserne af sagen.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at udvalgene godkender:

 

a.      Forvaltningens økonomiske udfordringer i 2011 finansieres som beskrevet i sagsfremstillingen, herunder ved etablering af et budgetværn på 1,5 % af det samlede budget med overførselsadgang.

 

På denne baggrund indstiller Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til udvalgene, at byrådet godkender:

 

b.      Budgetneutral tillægsbevilling fra Arbejdsmarkedsudvalget med overførselsadgang fra budgetområde 6.1, Jobcenterindsatser, til Socialudvalget med overførselsadgang på budgetområde 4.1, Fællesadministration på 2.612.000 kr. i 2011 og 2.664.240 kr. (2012-priser) årligt i perioden 2012-2015.

c.      Budgetneutral tillægsbevilling fra Arbejdsmarkedsudvalget med overførselsadgang fra budgetområde 6.1, Jobcenterindsatser, til Socialudvalget med overførselsadgang på budgetområde 4.1, Fællesadministration på 6.428.000 kr. i 2011 og 6.556.560 kr. (2012-priser) årligt i perioden 2012-2015.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at udvalgene godkender:

 

d.      Budgetneutral omplacering indenfor Socialudvalget med overførselsadgang fra budgetområde 4.1, Fællesadministrationen, til Socialudvalget med overførselsadgang på budgetområde 4.1, Fællesadministrationen på 508.000 kr. i 2011 og 518.160 kr. (2012-priser) årligt i perioden 2012-2015.

 

e.      Budgetneutral omplacering indenfor Socialudvalget med overførselsadgang fra budgetområde 4.2, Borgerservice ydelser, til Socialudvalget med overførselsadgang på budgetområde 4.1, Fællesadministrationen på 1.462.000 kr. i 2011 og 1.491.240 kr. (2012-priser) årligt i perioden 2012-2015.

 

f.       Budgetneutral omplacering indenfor Socialudvalget med overførselsadgang fra budgetområde 4.3, Sociale indsatser, til Socialudvalget med overførselsadgang på budgetområde 4.1, Fællesadministrationen på 1.846.000 kr. i 2011 og 1.882.920 kr. (2012-priser) årligt i perioden 2012-2015.

 

 

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget anbefaler indstillingspunkt b og c.

 

Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget godkender indstillingspunkterne a, d og f.

 

Indstillingspunkt e godkendes med den korrektion, at beløbet på 1.462.000 kr. nedsættes til 750.000 kr., og som konsekvens heraf slettes konsekvenserne vedrørende længere ventetider ved personlig og telefonisk ekspedition samt længere sagsbehandlingstider i BorgerServiceCentret.

Udvalgene påpeger endvidere, at det er vigtigt at forvaltningen er opmærksom på, at der ikke sker refusionstab som følge af besparelsen på Beskæftigelsescenteret.

 

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget blev på mødet den 5/10 2010 orienteret om de økonomiske konsekvenser af forlig om budget 2011-2014. Endvidere vedtog byrådet den 15/12 2010 i sag om styring af serviceramme og kassebeholdning, at alle udvalg skulle bidrage til finansieringen af demografiudviklingen og afledt drift. Endelig resterer der en udmøntning af effektiviseringsprogrammet fra 1/5 budgetopfølgningen i 2010.

 

Disse vedtagne økonomiske dispositioner samt behovet for et budgetværn nødvendiggør at forvaltningen finder finansiering for ca. 13 mio. kr.

 

Objektiv sagsbehandling

Det er besluttet, at den objektive sagsbehandling skal centraliseres i fem centre under ATP/Udbetaling Danmark. Der vil være en række udgifter i forbindelse med implementering og drift af centraliseringen. Forligspartierne besluttede, at Social- og Arbejdsmarkedsudvalget afholder udgifterne indenfor den nuværende ramme.

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bedste bud på nuværende tidspunkt er, at udgifterne i forbindelse med sagen skønnes at ligge på mellem 8-12 mio. kr. pr. år fra 2012 og overslagsårene.

 

Pulje til demografi og afledt drift

Byrådet vedtog den 15/12 2010 i sag om styring af serviceramme og kassebeholdning, at der skal etableres en pulje på 35 mio. kr., der vedrører demografisk udvikling samt afledt drift. Puljen finansieres af udvalgenes driftsbudgetter fordelt efter budgetandel med overførselsadgang. Socialudvalgets andel af denne pulje udgør i 2011 1,9 mio. kr. og Arbejdsmarkedsudvalgets andel udgør 0,7 mio. kr.

 

Effektiviseringsprogram fra 1/5-sagen 2010

Byrådet behandlede den 16/6 2010 Odense Kommunes effektiviseringsprogram.

Programmet indeholdte 11 projekter, der tilsammen skulle forny Odense Kommune samt skabe og dokumentere effektiviseringer for ca. 541 mio. kr. i perioden 2010-2013. Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalget andel af denne besparelse er 1,2 mio. kr.

 

Dag- og Natvarmestue

Driften af natvarmestuen har hidtil været finansieret via satspuljemidler. Dette er ikke længere gældende, hvorfor forligspartierne besluttede, at der skal ske omprioriteringer under Socialudvalget, således at driften af natvarmestuen sikres. Udgifterne hertil udgør 0,3 mio. kr. i 2011 stigende til 2 mio. kr. i overslagsårene.

 

Effektiviseringsforslag

De oprindelige effektiviseringsforslag fra udvalgenes budgetbidrag har ikke umiddelbart været mulige at implementere med den fulde økonomiske effekt, hvorfor forvaltningen har en økonomisk udfordring på 0,7 mio. kr.

 

Budgetværn

Økonomiaftalen for 2010 samt finansloven for 2011 indfører ekstraordinært kraftige sanktioner på overskridelse af den aftalte serviceramme for 2011, når regnskabet foreligger. Der er derfor behov for en særdeles stram styring af serviceudgifterne i 2011 og fremadrettet. Social- og Arbejdsforvaltningen ønsker derfor at reservere midler til at imødekomme uforudsete og pludselige udgifter (eksempelvis udgifter til domsanbragte eller hjælpemidler). Budgetværnet skal udgøre ca. 8 mio. kr., hvilket svarer til 1,5 % af det samlede budget med overførselsadgang. Et værn af en sådan størrelse vurderes at kunne imødegå et uforudset udgiftspres i et vist omfang.

 

Der er på nuværende tidspunkt allerede behov for at benytte sig af denne budgetreservation, idet Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen jf. regnskabssagen har en udfordring på hjælpemiddelområdet. Det vurderes, at der i 2011 mangler finansiering i Borgerservicecentret på 2,8 mio. kr. til hjælpemidler.

 

Forvaltningen finder, at det er nødvendigt at etablere et budgetværn, så forvaltningen er bedre rustet til at imødegå kommende økonomiske udfordringer. Forvaltningen vurderer, at etableringen af et budgetværn vil stille medarbejderne bedre på sigt, end alternativet, hvor der skal findes besparelser løbende gennem budgetåret.

 

I nedenstående tabel er de økonomiske udfordringer opsummeret:

 

1.000 kr.

2011

2012

2013

2014

Objektiv sagbehandling

 

10.000

10.000

10.000

Pulje til demografi og afledt drift, AU

731

1.253

1.253

1.253

Pulje til demografi og afledt drift, SU

1.944

3.332

3.332

3.332

Effektiviseringsprogram fra 1/5 sagen 2010

1.196

1.213

1.213

1.213

Drift af natvarmestue

335

2.010

2.010

2.010

Effektiviseringsforslag, budget 2011

722

-755

-685

-685

Budgetværn (1,5% reservation)

7.927

7.816

7.957

7.957

Total

12.855

24.869

25.080

25.080

 

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal således i 2011 finde finansiering for ca. 13 mio. kr. til at imødekomme disse udgiftsposter og foreslår, at disse udgifter finansieres ved, at halvdelen af beløbet fordeles efter budgetandel mellem de tre centre og Staben som rammebesparelser.

 

Fordeling:

Staben

0,508 mio. kr.

Borgerservicecentret

1,462 mio. kr.

Socialcentret

1,846 mio. kr.

Beskæftigelsescentret

2,612 mio. kr.

I alt

6,428 mio. kr.

 

Den resterende del på 6,428 mio. kr. finansieres af Beskæftigelsescentret. Finansieringen indarbejdes i det igangværende arbejde med formulering og implementering af den nye aktiveringsstrategi, som får afledt økonomisk effekt på de administrative udgifter jf. finanslovsforliget af 5/11 2010.

 

 

Beskrivelse af konsekvenser i Staben og i de enkelte centre.

 

Forvaltningen har vurderet, at der er risiko for, at budgetreduktionerne generelt vil medføre et øget pres på medarbejderne og vil påvirke trivslen og arbejdsmiljøet i negativ retning.

 

Budgetreduktionerne i Staben og de enkelte centre vil betyde en generel opbremsning og reduktion af de almindelige administrationsudgifter. Budgetterne til eksempelvis lederkonferencer, medarbejderdage og andre arrangementer bliver kraftigt reduceret og skal således nyformuleres.  Endvidere reduceres der i de centrale konti til eksterne konsulenter og ekstern juridisk bistand samt til indretning, flytteudgifter, inventar, kontorhold, kompetenceudvikling og medarbejdergoder.

 

Konsekvenserne af budgetreduktionerne har været drøftet i de respektive afdelingsudvalg.

 

Staben

Stabens budget bliver reduceret med 0,508 mio. kr. hvilket betyder, at der som ellers planlagt ikke besættes en chefkonsulentstilling i Økonomifunktionen.

 

BorgerServiceCentret

BorgerServiceCentrets budget bliver reduceret med 1,462 mio. kr. Den nye budgetreduktion giver ikke mulighed for at genbesætte stillinger, som bliver ledige ved fratrædelse.

 

Lørdagsåbent omlægges

BSC har i øjeblikket åbent den første lørdag i hver måned. Medarbejdere på vagt denne lørdag vil kunne møde ind f.eks. fredag, som i dag er tyndt bemandet.

Borgerservice Light på Tarup og Vollsmose biblioteker kan med tiden overtage den pasudstedelse, som i dag foregår lørdag i BSC.

 

Det vil måske på længere sigt blive muligt at udbrede Borgerservice Light til andre biblioteksfilialer - dette kræver dog en ekstra indsats af personalet på BSC, idet bibliotekspersonalet skal uddannes til opgaven.

 

Ikke flere passøndage

Når Borgerservice Light er udbredt til to eller flere filialer, er der ingen grund til, at BSC holder ekstra åbent for pasudstedelse tre søndage om foråret, idet

biblioteksfilialerne har åbent hver lørdag, tre dage til kl. 18 og to dage til kl. 16. I realiteten er der altså her tale om en serviceændring.

 

Længere ventetider ved personlig og telefonisk ekspedition samt længere sagsbehandlingstider

Med de personalereduktioner, BSC tidligere har foretaget, vurderer forvaltningen, at forlængede ventetider i perioder ikke kan undgås. Forvaltningen forudser i spidsbelastningsperioder ventetider på fortsat op til to timer ved personlig ekspedition. Det vurderes endvidere, at sagsbehandlingstiden i perioder vil blive dobbelt så lang som de nuværende fire uger.

 

Forslag til afhjælpning af konsekvenserne:

 

·         Tydeligere krav til borgerne om selvbetjening
Forvaltningen ønsker mulighed for at kunne prioritere kanalstrategien endnu skarpere, således at man gør de mest effektive kanaler obligatoriske for borgerne. Det kan betyde, at man på nogle sagsområder lukker for personlig betjening til fordel for telefon og hjemmeside. Initiativet kræver synlig og tydelig kommunikation, så man ikke risikerer at få borgere ind, som må afvises.

 

·         Yderligere brug af løntilskud
Brug af løntilskud kræver en ekstra indsats af det tilbageværende personale, da ansatte i løntilskud skal oplæres i opgaverne. Da de fleste med tilskud kun kan være i BSC i seks måneder, vil opgaven kræve et betydeligt træk på det eksisterende personale. Desuden er der en begrænsning i, hvilke opgaver ansatte med løntilskud kan løse.

 

·         Investeringer i teknologi
Forvaltningen foreslår øget investering i teknologi. Som et eksempel kan nævnes en skærm, som fortæller, hvor mange der står i kø. Skærmen skal være synlig udefra og streames samtidig på odense.dk. Et andet eksempel er etablering af en digital informationsmedarbejder i form af en touch screen, hvor borgerne kan få svar på de mest stillede spørgsmål, besked om selvbetjeningsløsninger og information om, hvilke dokumenter de skal medbringe, hvis personlig ekspedition er nødvendig. Skærmen skal være tilgængelig, inden borgeren når helt ind i venterummet.

 

·         Øget behov for kommunikation
Ændringerne i serviceniveau og længere vente- og sagsbehandlingstider kræver en tydelig forventningsafstemning mellem borgere og politikere. Det er nødvendigt, at borgerne informeres om, at vente- og sagsbehandlingstider nu bliver længere, og at der er tale om en politisk prioritering.

 

Beskæftigelsescentret

Beskæftigelsescentrets budget bliver reduceret med 9,040 mio. kr. (2,612 mio. kr. + 6,428 mio. kr.)

 

Tilbagerulning af sygedagpengesagen

På foranledning af finansieringsreformens reducerede aktiveringsomfang på sygedagpengeområdet skal en andel af budgetreduktionen tilvejebringes via "tilbagerulning" af de ekstra indsatser på sygedagpengeområdet, som der i 2009 blev bevilliget i forbindelse sygedagpengereformen (Byrådet den 26/8 2009).

 

Tilbagerulningen betyder, at der skal nedlægges 1 stilling i afsnittet for sygedagpengeudbetaling og godt 5 stillinger i afsnittet for sygedagpengeopfølgning.

 

Sygedagpengeindtægter

Beskæftigelsescentret vil etablere en central konto for alle sygedagpengeindtægterne (de indtægter, der tilgår centret, når medarbejdere er sygedagpengeberettiget). Den centrale opsamling af sygedagpengerefusion betyder, at man i de enkelte afsnit ikke længere kan disponere over disse midler til at ansætte vikarer for. Den centrale opsamling af sygedagpengerefusion omfatter ikke sygedagpenge i forbindelse med barsel, barselsdagpenge og refusion fra barselfonden. Disse midler vil som hidtil tilgå de enkelte afsnit.

 

Myndighedsarbejdet

Nedlæggelse af sagsbehandlerstillinger vedr. myndighedsarbejdet i forhold til opgaver i Beskæftigelsesydelser og Jobcentrets opgaver overfor arbejdsmarkedsparate ledige, sygedagpengemodtagere, ikke arbejdsmarkedsparate ledige og fleksjobberettigede kan forventes at have betydning for længden af sagsbehandlingen, rettidighed i kontakten med borgeren og aktive indsatser samt ved reduceret kvalitet i myndighedssagsbehandlingen.

Dette kan medføre flere klager og deraf følgende merarbejde.

 

Alt andet lige er der risiko for tab af refusioner i forbindelse med overskridelse af tidsfrister.

 

Virksomhedsindsatsen

Konsekvenserne ved nedlæggelse af stillinger i den virksomhedsvendte indsats vil være færre virksomhedskontakter og dermed formodentligt også færre åbninger for placering af borgere i virksomhedsrettede tilbud og ordinære job. Den reducerede bemanding kan også medføre længere sagsbehandlingstider i forbindelse med beregning og udbetaling af tilskud til virksomheder, herunder løntilskud, og reducerede mulighed for at kontrollere mod evt. misbrug.

 

Administrative stillinger

Konsekvenserne ved nedlæggelse af administrative stillinger vil være lavere kvalitet i serviceringen af myndighedssagsbehandlerne, i konsulentstøtten af driften, i tilvejebringelsen af ledelsesinformation og i forhold til tilvejebringelsen af beslutningsgrundlag for politisk og administrativ ledelse.

 


 

Forslag til afhjælpning af konsekvenserne:

 

·         Beskæftigelsescentret går, via ekstern konsulent, i gang med ”LEAN” med henblik på at finde løsninger. Sygedagpenge og kontanthjælp er de første områder, der undersøges for at optimere sagsgange, herunder sammenhæng mellem Jobcentret, Beskæftigelsesydelser, RevaHus, Socialmedicinsk afsnit m.v.

 

·         Rettidighed i tilbud og opfølgning prioriteres højt for at begrænse de økonomiske følgevirkninger ved tabt refusion. Indsatser for udgiftstunge målgrupper prioriteres højest.

 

 

Socialcentret

Socialcentrets budget bliver reduceret med 1,846 mio. kr.

 

Nedlæggelse af Udredningsteam

I forbindelse med implementering af Hjemløseplanen er det hensigten at afteste nye metoder til hurtigere udredning af socialt udsatte borgere. Udredningsteamet består af både læge-. psykolog og socialrådgiverressourcer. En del af denne indsats er betinget af medfinansiering fra Socialcentret (0,5 mio. kr. i 2011). Socialcentret har anmodet Servicestyrelsen om at nedlægge Udredningsteamet inden projektets afslutning og tilbagebetaler projektmidlerne, for derved at spare medfinansieringsdelen. Projektet har ikke haft den ønskede søgning og nedlæggelse af teamet forventes ikke at påvirke serviceniveauet.

 

Reduktion af udgifter til ekstern døgnbehandling vedrørende stofmisbrug

Ved at omdefinere serviceniveauet og gennemføre en meget stram styring af visitationen til ophold på eksterne døgnbehandlingsinstitutioner for misbrugsbehandling forventer Socialcentret at spare ca. 1 mio. kr. i 2011. Stramningen vil øge søgningen til den relativt billigere ambulante behandling i Odense Kommune og der må forventes en stigning i udgifterne på dette område.

 

Tilpasning af serviceniveauer (styring via rammeprincippet)

På grund af Housing-first-strategien har Socialcentret et stigende antal borgere med behov for bostøtte i hjemmet. Derfor, og på grund af en reduceret ramme, arbejder Socialcentret kontinuerligt med tilpasning af serviceniveauet på bostøtte- og botilbudsområdet. Konsekvensen af besparelsen er derfor en endnu strammere kapacitetstilpasning herunder færre støttetimer, mindre ”ansigt til ansigt” tid, kortere forløb, flere gruppeforløb og færre visiterede borgere. Konsekvensen af de nævnte ændringer i serviceniveauet kan være, at nogle borgerne reelt "slippes" inden de har opnået den fornødne træning og støtte. Det kan i sidste instans medføre tilbagefald og yderligere pres på bostøtte-ydelsen. I forbindelse med etableringen af flere gruppeforløb vil Socialcentret’s egne væresteder fremover blive inddraget for herved at forbedre udnyttelsen af kapaciteten.

 

Presset på Socialcentrets økonomi stiger i 2012. Dels på grund af et overført merforbrug fra 2010 til 2012 (Budgetopfølgningen 1/10, behandlet den 9/ 2010) og dels fordi egenfinansieringsdelen på Hjemløseplanen øges i 2012. Derfor vil der være yderligere behov for stramninger i 2012

 

Overslagsårene

Forvaltningen vil endvidere i forbindelse med Budget 2012 finde finansiering til udfordringerne i 2012-2014, der i forhold til 2011 yderligere forværres idet, der skal findes finansiering til Objektiv sagsbehandling og Odense Kommunes administrationsprojekt, som er en del af Odense - en ny virkelighed.

 

Økonomi

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal som følge af vedtagne økonomiske dispositioner samt budgetværn finde finansiering for ca. 13 mio. kr. i 2011 på driftsområder med overførselsadgang, hvilket skal håndteres inden for den samlede ramme med overførselsadgang, da der med de nye økonomistyringsprincipper jf. byrådssag 15/12 2010 (styring af serviceramme og kassebeholdning) ikke længere må overføres et merforbrug regnskabsårene imellem på grund af sanktionslovgivningen vedrørende styring af serviceudgifter i kommunerne.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


2. Aktiveringsstrategi 2011

Åbent - 2011/017030

 

Sagsresumé

Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på mødet den 7/12 2010 en proces for omstillingen af beskæftigelsesindsatsen primært på baggrund af ændrede vilkår for kommunen som del af finanslovsforliget for 2011. 

 

Hovedpunkterne i regeringsaftalerne ”Nye rammer for sygefraværsindsatsen” og ”En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker” er:

 

·         skift fra projektaktivering til fokus på job og uddannelse via virksomhedsvendt aktivering

·         ændret refusionsmodel

·         refusionsloft for alle målgrupper

 

Målet er fortsat, jf. Beskæftigelsesplanen for 2011, at flest mulige borgere fra alle målgrupper i Beskæftigelsescentret bliver selvforsørgende og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse. Men redskaberne dertil ændres. Der lægges således op til et paradigmeskift i aktiveringsstrategien: fra fokus på afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag til fokus på rehabilitering og (gen)optræning til arbejdsmarkedet – dvs. mere fokus på redskaber til at blive klar til at indgå på arbejdsmarkedet i en eller anden form.

 

Hovedændringerne i redskabssammensætningen er:

 

·         fra projektaktivering til mere virksomhedsrettet aktivering

·         større fokus på samtalen som et aktivt redskab i samarbejdet med borgeren

·         en tidlig indsats for de målgrupper, der kan profitere af dette

·         uddannelse som muligt mål i alle tiltag

·         tiltag for at udnytte indsatser fra frivillige organisationer

 

Der vil desuden blive yderligere fokus på effekt og resultater.

 

Ændringerne skal sikre, at flest mulige stadig bevarer eller skaber en form for arbejdsidentitet og dermed kan indgå som aktive og bidragende borgere og medvirke til at sikre den danske velfærd.

 

Beskæftigelsescentret har fra december 2010 til marts 2011 med input fra både interne arbejdsgrupper og eksterne workshops udarbejdet første udkast til aktiveringsstrategi, som nu foreligger til drøftelse. Hovedinput fra de afviklede processer er, at alle målgrupper i jobcentret bør tilgodeses, og at alle borgere bør have individuelle indsatser.  Med de lovgivnings- og budgetmæssige vilkår kræves en prioritering af indsatser og/eller målgrupper.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter det nødvendige paradigmeskift og de politiske dilemmaer som beskrevet i sagsfremstillingen, samt at aktiveringsstrategien herefter udarbejdes med vægt på at sikre rettidighed og ret og pligt samt at alle målgrupper så vidt muligt søges tilgodeset.

 

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget drøftede sagen.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

I processen frem mod dette udkast af den nye aktiveringsstrategi har Beskæftigelsescentret som beskrevet i sagsfremstillingen den 7/12 2010 arbejdet med spørgsmålene:

 

·         Hvordan tilrettelægges en beskæftigelsesindsats, som belaster refusionsloftet mindst?

·         Hvordan tilrettelægges minimumsaktiveringen i henhold til ret og pligt-perioder, så indsatsen bliver den økonomisk mest fordelagtige i forhold til refusionsloftet?

·         Hvordan tilrettelægges en afklaringsindsats med henblik på afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag?

·         Hvordan skal det evt. resterende økonomiske råderum bruges, herunder:

o        Prioritering af målgrupper

o        Niveau for aktivering

  • Hvordan bruges midlerne samlet set til størst mulig gavn for borgeren?

 

Aktiveringsstrategiens hovedpunkter og principper

De ændrede vilkår og input fra alle interessenter peger mod et nødvendigt paradigmeskift: fra en tænkning om afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag til en tænkning om optræning og rehabilitering med henblik på selvforsørgelse.

 

Redskaberne til at nå dette vil ligeledes ændres og fremadrettet være:

 

·         fra projektaktivering til virksomhedsvendt aktivering

·         en tidlig indsats for de målgrupper, der kan profitere af dette

·         uddannelse som muligt mål i alle tiltag

·         samtalen som et aktivt redskab i samarbejdet med borgeren

 

Samtalen vil for mange borgere være den primære indsats, og der skal sættes fokus på at udvikle og professionalisere den, så der sikres en stadig proces mod selvforsørgelse.

 

De 3 bærende principper i aktiveringsstrategien er baseret på en opsamling af input fra interne arbejdsgrupper og eksterne workshops.

 

Principperne er:

·         Borgeren skal mødes med en anerkendende og medinddragende tilgang. Det skal sikre, at borgeren bliver medinddraget og får et medansvar på sin vej mod at mestre livet og komme i selvforsørgelse.

·         Sagsbehandlingen skal systematiseres yderligere, så der kommer større fokus på at skabe overblik over de forskellige indsatser i sagsbehandlingen. Samtidig skal en mere systematisk sagsbehandling sikre, at sagsbehandler afstemmer forventningerne med borgeren, og at borgeren får det rette tilbud til på det rette tidspunkt.

·         Samarbejdet med både eksterne samarbejdspartnere og andre centre og forvaltninger i kommunen koordineres, så der sikres en helhedsorienteret parallel sagsbehandling.

 

Disse principper skal indarbejdes i indsatsen for alle de målgrupper, Beskæftigelsescentret skal yde en indsats over for. Det vil fremadrettet i høj grad ske i gennem den professionelle og faglige samtale, der vil være omdrejningspunktet for alle tiltag i arbejdet med borgeren.

 

De konkrete tiltag vil fremadrettet udmøntes i en virksomhedsvendt indsats primært i form af virksomhedspraktik, løntilskud eller virksomhedsrevalidering. For nogle målgrupper vil et forløb forud for virksomhedsvendt aktivering være nødvendigt og fornuftigt.

 

Politiske dilemmaer

Input fra workshops og arbejdsgrupper gav en klar tilkendegivelse af, at alle målgrupper bør tilgodeses; at ingen bør overses. Med de økonomiske vilkår i den fremtidige beskæftigelsesindsats er en prioritering og/eller en justering af de aktiverede mængder nødvendig.

 

·         Hvordan tilrettelægges de lovpligtige ret og pligt-tilbud, så der skabes et økonomisk råderum til øvrige tiltag til øvrige målgrupper?

o        Beskæftigelsescentret skal sikre ret og pligt og overholdelse af rettidighed. Udgifter til disse tilbud vil bruge størstedelen af de samlede midler til aktivering. En udfordring bliver at prioritere og planlægge denne indsats på den økonomisk mest fordelagtige måde, så der kan skabes et økonomisk råderum, for at alle målgrupper så vidt muligt kan tilgodeses, og så strategien understøtter de tilgrænsende politikker og strategier.

o        Ret og pligt-tilbud er i første halvår af 2011 for langt størstepartens vedkommende blevet varetaget af den kommunale Udførerdel. Dette sikrer muligheden for at aktivere store mængder og giver med stordriftsfordele en nødvendig billiggørelse af aktiveringen.

o        At hjemtage hele indsatsen på nuværende tidspunkt kan ved senere udbud af opgaverne betyde, at virksomhedsoverdragelse skal indtænkes og vurderes.

o        Et igangsat projekt om tværforvaltningsmæssig indsats i forbindelse med ekstraordinære ansættelser og virksomhedspraktikker, hvor de øvrige forvaltninger sammen med Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen forpligtes til at modtage en vis kvote af borgere, skal bidrage til at skabe et tilstrækkeligt volumen i antallet af virksomhedsrettede aktiveringspladser.

·         Hvordan udnyttes det eventuelle økonomiske råderum? Hvilke målgrupper skal i givet fald tilgodeses?

o        Alle input fra arbejdsgrupper og workshops peger mod at forsøge at tilgodese alle målgrupper. Et økonomisk råderum kunne bruges til at tilrettelægge tilbud ud over ret og pligt til borgere langt fra arbejdsmarkedet, så målgruppen tilgodeses.

o        For Aktivering af borgere Langt Fra Arbejdsmarkedet (ALFA) er der i første halvår af 2011 indgået kontrakt med 8 tilbud. Fremover kan indsatsen være individuelle tiltag koordineret og evt. kombineret med kommunal eller virksomhedsvendt aktivering. 

 

Med de ændrede økonomiske vilkår vil det være vanskeligt at tilrettelægge individuelle projektforløb som holdforløb – både da aktiveringsgraden skal sænkes, så budgettet bringes under det ændrede refusionsloft, og da der vil være stor fokus på effekt i form af selvforsørgelse. Der kan afsættes en økonomisk ramme for individuelle indkøb af parallelle tilbud til borgere langt fra arbejdsmarkedet. Med en sådan fokusering på individuelle køb frem for projektforløb vil udgifterne kunne begrænses.

 

Da der er færre midler til aktivering, skal samtalen og individuelle paralleltiltag opprioriteres som redskaber i sagsbehandlingen. Borgeren vil dermed ikke som tidligere i samme grad få mulighed for aktivering i et projekt. I stedet vil borgeren få et større medansvar for selvstændigt og uden samme grad af støtte at bidrage til processen mod selvforsørgelse. Individuelle paralleltiltag kunne være at deltage i misbrugsbehandling eller i motion.

 

Tiltagene vil blive tilrettelagt, så de understøtter de nødvendige udviklingslinjer, der vil blive beskrevet i forbindelse med førtidspensionsprojektet under projektprogrammet Odense – en ny virkelighed med fokus på at begrænse tilgangen til permanente ydelser. Omfanget af nødvendige tiltag i den forbindelse kendes endnu ikke, men som udgangspunkt vil tiltagene placeres i egne kommunale projekter i Udførerdelen, som så i forhold til den konkrete borger tilknyttes nødvendige parallelle indsatser fra fx misbrugsbehandlingen.

 

KFUM Genbrug har som nuværende leverandør tilbudt at undersøge muligheden for at reorganisere sig som socioøkonomisk virksomhed. Beskæftigelsescentret ønsker inddragelse og udnyttelse af egne indsatser fra frivillige organisationer og ser derfor positivt på dette tiltag og afventer virksomhedsmodel fra den frivillige organisation.

 

Proces og input til aktiveringsstrategien

 

Tilgrænsende politikker og strategier

Aktiveringsstrategien skal understøtte Odense Kommunes tilgrænsende politikker og strategier. Det drejer sig blandt andet om:

 

Erhvervs- og vækstpolitikken, hvis fokus blandt andet er at øge udbuddet af arbejdskraft og fastholde højtuddannet arbejdskraft. Politikken har fokus på iværksætteri og innovation samt en omstilling af medarbejdere fra traditionelle til innovative erhverv.

 

Sundhedspolitikken, som har fokus på forebyggende indsatser. Understøttelsen sker fx ved at have tiltag til svage borgere og skabe sundhed i aktiviteterne.

 

Handicappolitikken, som tilsiger, at alle skal have ret til uddannelse og ønsker mentorordninger på arbejdspladserne.

 

Udsattepolitikken, der skal skabe mulighed for god livskvalitet og hindre udstødelse. Der skal være fokus på helhed, blandt andet i forhold til misbrug og over for udsatte unge.

 

Ungestrategien med et indsatsområde om at bringe flere unge i uddannelse. Dermed skal uddannelsesperspektivet indtænkes mest muligt i alle tiltag.

 

Integrationsstrategien, der skal arbejde for aktivt medborgerskab blandt andet ved at sikre mulighed for selvforsørgelse. Dette kan fx ske via mentorer på arbejdspladsen og via særligt tilrettelagte forløb for målgruppen.

 

Sygedagpengestrategien, der har fokus på at bringe de sygemeldte hurtigst muligt tilbage på arbejdsmarkedet, primært i form af delvis raskmelding, alternativt via andre tiltag og indsatser.

 

Tryg By-indsatsen, der blandt andet iværksætter indsatser over for unge kriminalitetstruede.

 

Odense – en ny virkelighed, hvor Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i forbindelse med budgetforlig 2011 fik ansvar for at medvirke til via forebyggelse at begrænse tilgangen til førtidspension med 5 %, blandt andet via forebyggende indsatser.

 

Input fra interne og eksterne interessenter

I Beskæftigelsescentret har der været nedsat interne arbejdsgrupper, som har beskrevet og vurderet nødvendige behov for indsatser over for de forskellige målgrupper.

 

Der har ligeledes henholdsvis den 25/1 og den 15/3 2011 været afholdt 2 workshops for eksterne samarbejdspartnere omkring input til aktiveringsstrategien. Samarbejdspartnerne var borgere, faglige organisationer, A-kasser, uddannelsesinstitutioner og private leverandører. Workshoppene blev planlagt også med udgangspunkt i Borgerinddragelsesstrategiens 3 strategiske mål om Aktivt medborgerskab, Kvalitetsudvikling og Forventningsdialog. Ønsket var at møde borgerne som deltagere i proces (trin 3 på Medbestemmelsestrappen), hvor der er mulighed for aktivt at fremsætte forslag og bidrage med løsninger. Ønsket blev opfyldt, og deltagerne på begge workshops har givet gode tilbagemeldinger i forhold til medinddragelse.

 

På workshop 1 blev drøftet 4 hoveddilemmaer:

·         syg >< rask

·         unge >< voksne

·         arbejdsmarkedsparate >< ikke-arbejdsmarkedsparate

·         økonomi >< social aktivering.

 

Med input fra workshop 1 og fra de interne arbejdsgrupper er der blevet formuleret et første udkast til en aktiveringsstrategi, som er blevet forelagt og drøftet både i de interne arbejdsgrupper og på en ekstern workshop 2.

 

Input fra præsentation af udkast til aktiveringsstrategien

Tilbagemeldingerne i forbindelse med præsentationen af første udkast til aktiveringsstrategien er opstillet i nedenstående områder.

 

Generelt var der blandt workshopdeltagerne og i de interne arbejdsgrupper tilfredshed med de overordnede linjer i udkastet.

 

Af positive områder blev tilkendegivet:

  • tidlig indsats for alle målgrupper
  • korte og målrettede forløb for jobklare borgere
  • fokus på parallel indsats og helhedsorienteret tilgang i sagsbehandlingen
  • øget fokus på samarbejde med virksomheder og A-kasser i forbindelse med blandt andet sygemeldte og effektivisering af virksomhedspraktik og løntilskud for alle målgrupper.

 

Af områder, der burde justeres, blev tilkendegivet:

·         fokus på dimittendledighed og fastholdelse af højtuddannede

·         fastholdelse i uddannelse og fokus på uddannelse som mulighed for alle målgrupper

·         tæt opfølgning for alle målgrupper, hvor nødvendigt

·         samarbejdet med virksomheder om blandt andet at formålsbestemme hver enkelt virksomhedsvendte aktivitet med fokus på både tilknytning til og fastholdelse på arbejdsmarkedet

·         øget fokus på kvalitet i aktiveringen og dokumentation for det opnåede resultatet

·         flere tiltag med fokus på brancheskift for alle målgrupper

·         for sygemeldte yderligere fokus i indsatserne på arbejdsidentitet og sygdomsidentitet og indsats for både sygemeldte med og uden arbejdsgiver

 

Af områder, der burde genovervejes eller tilføjes blev tilkendegivet:

·         vejledning som opprioriteret redskab i vejen mod selvforsørgelse

·         individuel tilgang for alle målgrupper

·         opkvalificering og uddannelse i forbindelse med fx brancheskift

·         målbare skridt i indsatserne for alle målgrupper

·         mere fokus på integration

·         mere fokus på forebyggelse og samarbejde med sundhedssystemet

 

Det er den samlede proces og input herfra, der ligger til grund for dette udkast til aktiveringsstrategien.

 

Aktiveringsstrategiens opbygning og indhold

Aktiveringsstrategien er bygget op omkring de 3 bærende principper samt principper for anvendelsen af aktive tilbud. Tilbuddene vil bestå primært af virksomhedsvendte aktiviteter som virksomhedspraktikker, løntilskud og virksomhedsrevalidering. For nogle borgergrupper, særligt de udsatte borgere, vil virksomhedstilbud anvendes i kombination med projektforløb og mentorordning. Der vil fremadrettet være både virksomhedsrettede tilbud og projekttilbud, og både kommunale og private tilbud, således at de forskellige leverandørtypers og tilbudstypers styrker udnyttes bedst muligt.

 

I aktiveringsstrategien er hver målgruppe beskrevet i en delstrategi.

 

Fokusområderne for de enkelte målgrupper er:

 

Forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere under 30 år (Match 1)

·         fastholdelse af LVUere

·         6 ugers selvvalgt uddannelse – for forsikrede ledige

·         ordinær uddannelse og job og vejledning hen imod dette

·         uddannelsespålæg til under 25 år uden uddannelse

·         tidlig indsats for kontanthjælpsmodtagere, primært virksomhedsrettet aktivering

·         samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen og uddannelsesinstitutionerne

 

Forsikrede ledige, som er fyldt 30 år (Match 1)

         fastholdelse af LVUere

         6 ugers selvvalgt uddannelse

         konkrete tilbud om virksomhedspraktikker og løntilskud

         ordinær uddannelse/kursus, hvor det skønnes fornuftigt

         korte jobsøgningskurser

 

Jobklare kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år (Match 1)

         virksomhedspraktikker og løntilskud med henblik på at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet

         korte vejlednings- og jobsøgningsforløb forud for praktikker

         tidlig og kontinuerlig indsats de første tre måneder

         mulighed for uddannelses- og virksomhedsrevalidering

 

Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere under 30 år (Match 2 og 3)

         indsatser med job og/eller uddannelsesmæssigt perspektiv

         virksomhedsrettet optræning/praktik

         mentor

         behov for livsstilsændringer

 

Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og midlertidigt fritagne, som er fyldt 30 år (Match 2 og 3)

         opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet for at undgå overgang til permanent forsørgelse

         kontaktforløb og tilbud med optrænende sigte

         mentor

         virksomhedsrevalidering

         parallel sagsbehandling

 

Sygedagpengemodtagere

         for sygemeldte fra arbejde er målet primært tilbagevenden til hidtidigt arbejde, sekundært at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet

         for sygemeldte ledige er målet at bringe borgeren tilbage som jobsøgende

         tidlig aktiv indsats for udvalgte målgrupper

         optræning og revalidering for de svageste

 

Fleksjobberettigede ledige

·         fokus for de jobklare fleksjobberettigede er at hjælpe med at finde det rette fleksjob

·         for de fleksjobberettigede ledige, hvor der er tvivl, om borgeren stadig står til rådighed, skal der iværksættes en afklaring/optræning

 

Borgere under integrationsloven

·         fokus for alle borgerne er at bibringe dem danskkundskaber og at få omsat deres medbragte kompetencer og erfaringer til brug på det danske arbejdsmarked

 

Borgere uden ydelse

  • fokus for alle borgerne er at give dem mulighed for at få en indtægt og dermed blive selvforsørgende

 

Det er i forhold til disse målgrupper, der skal foretages en prioritering og/eller en justering af volumen.

 

Fremadrettet proces

Den fremadrettede tids- og handleplan ser således ud:

 

Den 12/4 2011

1. behandling i Arbejdsmarkedsudvalget

Den 15/4 2011

Behandling i Det lokale Beskæftigelsesråd, LBR

Den 3/5 2011

2. behandling i Arbejdsmarkedsudvalget

Den 17/5 2011

Behandling i Odense Byråd

Økonomi

Beskæftigelsescentret arbejder fortsat på at budgettilrette økonomien til de aktive indsatser på foranledning af finansieringsreformen.

 

Beskæftigelsescentret disponerer aktuelt efter at dække et behov for samlet set 4.672 helårspersoner i aktive indsatser i 2011.

 

Heraf vil 2.292 helårspersoner være i ret- og pligtaktivering, herunder 6 ugers selvvalgt uddannelse. 499 helårspersoner vil være i forløb med henblik på afklaring af deres fremtidige forsørgelsesgrundlag. 430 helårspersoner vil være i øvrige afklarings- og udredningsforløb i forhold til den enkeltes faglige, helbredsmæssige og sociale ressourcer og begrænsninger. Endelig vil 1.452 helårspersoner deltage i aktive tilbud i øvrigt med sigte på forbedring af den enkeltes muligheder for beskæftigelse og uddannelse, herunder eksempelvis revalidering og kompetenceudvikling.

 

 

Disponeret plads-behov i alt,

Antal helårspersoner 2011

Ret & Pligt

Afkl.

forsørg

Afkl.

øvr.

Øvr.

Aktive

Aktiv i alt

Kontanthjælps- og

revalideringsområdet

927

154

0

1.052

2.133

Sygedagpengeområdet

0

315

250

0

565

Ledighedsydelsesområdet

0

30

180

0

210

Forsikrede ledige inkl. voksenlærlinge og 6 ugers selvvalgt uddannelse

1.365

0

0

400

1.764

I alt

2.292

499

430

1.452

4.672

 

 

Bilag

1. Aktiveringsstrategi (Aktiveringsstrategi.pdf)

 

 

 

E: Orientering


3. Nøgletal, april 2011

Åbent - 2011/034970

 

Orientering

For at understøtte den løbende opfølgning på Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens budgetgaranterede områder samt øvrige overførsler er nærværende informationshæfte udarbejdet. Hæftet bliver fremover udarbejdet månedligt og vil dække udvalgte områder på skift.

 

Indholdet fokuserer på centrale nøgletal, hvor de fleste kan genfindes på Ledelsesportalen (LIS) eller Jobindsats.dk, samt en underbyggende beskrivelse.

Med henblik på at vurdere Odense Kommunes indsats i forhold til resten af landet er der indsat benchmark undersøgelser, udarbejdet af KL.

 

Denne udgave dækker områderne: Sygedagpenge og Førtidspension.

 

Bilag

1. Nøgletal, april (Nøgletal april 2011.pdf)

 

 

 

4. Ankestatistik 2010

Åbent - 2011/000451

 

Orientering

Den 27/4 2010 vedtog Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalget én gang årligt skal modtage en ankestatistik.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger på denne baggrund en statistik over forvaltningens ankesager i Beskæftigelsesankenævnet og Det sociale Nævn i 2010.

 

Ankestatistikken suppleres af Statsforvaltningen Syddanmarks årsstatistik for Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn i 2010.

 

Den fremlagte ankestatistik vedrører alene forvaltningens ankesager i Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. Klager til Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand og Tilsynet med kommunerne er således ikke omfattet.

 

Med hensyn til klager, optaget til behandling i Ankestyrelsen og klager til Rådmanden, orienterer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Arbejdsmarkedsudvalget i særskilte udvalgssager.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er gennemgående tilfreds med det billede, som ankestatistikken tegner af forvaltningen i 2010.

Antallet af klagesager ligger på det næstlaveste niveau siden 2002 og den procentvise andel af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ankesager, der blev hjemvist (hjemvisningsprocenten) er faldet fra 2009 til 2010. Hjemvisningsprocenten har hermed fortsat den faldende tendens, der har været fra 2007 til 2009.

Hjemvisningsprocenten på 11,5 % i 2010 vurderes dog fortsat at være lidt for høj med henvisning til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målsætning for et hjemvisningsniveau på maksimalt 10 %.

Det bemærkes, at hjemvisningsprocenten for 2. halvår af 2010 ligger på 8,7 %.

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens omgørelsesprocent og stadfæstelsesprocent vurderes at ligge godt.

 

1. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - samlet overblik.

 

Figur 1.1 nedenfor angiver den procentvise fordeling af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ankesager på afgørelsestyper i henholdsvis 2009 og 2010. Den procentvise fordeling suppleres med angivelsen af antallet af forvaltningens afviste, hjemviste, omgjorte og stadfæstede sager i absolutte tal.

 

I 2009 har Social - og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet haft 730 ankesager. I 2010 har forvaltningen samlet haft 669 ankesager.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fik således 61 færre ankesager i 2010 end i 2009, svarende til et fald på 8,4 %.

 

Ankesagerne fordelte sig i 2009 med 61 afviste sager, 92 hjemviste sager, 55 omgjorte sager og 522 stadfæstede sager.

 

I 2010 fordelte sagerne sig med 31 afviste sager, 77 hjemviste sager, 52 omgjorte sager og 509 stadfæstede sager.

 

 

Figur 1.1 – Sager fordelt på afgørelsestype, SAF 2009 vs. 2010

 


 

Figur 1.2 nedenfor angiver den procentvise fordeling af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ankesager på afgørelsestyper i henholdsvis 1. og 2. halvår af 2010. Også i denne figur suppleres den procentvise fordeling med angivelsen af antallet af forvaltningens afviste, hjemviste, omgjorte og stadfæstede sager i absolutte tal.

 

I 1. halvår af 2010 har Social - og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet haft 358 ankesager. I 2. halvår af 2010 har forvaltningen samlet haft 311 ankesager.

 

Ankesagerne fordelte sig i 1. halvår af 2010 med 18 afviste sager, 50 hjemviste sager, 28 omgjorte sager og 262 stadfæstede sager.

 

I 2. halvår af 2010 fordelte sagerne sig med 13 afviste sager, 27 hjemviste sager, 24 omgjorte sager og 247 stadfæstede sager.

 

 

Figur 1.2 – Sager fordelt på afgørelsestype, SAF 1. halvår 2010 vs. 2. halvår 2010

 


 

1.1 De enkelte afgørelsestyper.

 

Beskæftigelsesankenævnet og Det sociale Nævns afgørelser kan gå ud på afvisning, stadfæstelse, hjemvisning, ophævelse eller ændring af den afgørelse, der er klaget over. Ophævelse og ændring slås i det følgende sammen og dækkes af begrebet omgørelse.

 

Ankesagernes fordeling på afgørelsestyper siger bl.a. noget om kvaliteten af den sagsbehandling, der finder sted i forvaltningen. Det gælder både forvaltningens overholdelse af de formelle sagsbehandlingsregler i forvaltningsloven, offentlighedsloven, retssikkerhedsloven og persondataloven, og de indholdsmæssige regler i de forskellige faglove, som for eksempel pensionsloven og sygedagpengeloven.

 

 

1.1.1 Afviste sager.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fik afvist 61 af sine 730 ankesager i 2009, svarende til 8,4 % af forvaltningens ankesager.

 

I 2010 fik Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afvist 31 af sine 669 ankesager, svarende til 4,6 % af forvaltningens ankesager.

 

Den procentvise andel af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ankesager, der blev afvist af nævnene (afvisningsprocenten) er således faldet med 3,8 procentpoint fra 2009 til 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 1.2.

 

Afvisning anvendes i de tilfælde, hvor processuelle forudsætninger for at sagen kan behandles i klageinstansen ikke er opfyldt. Når en ankesag afvises betyder det, at klageinstansen ikke tager sagen op til behandling.

 

Typiske årsager til at en sag afvises er, at klageren ikke er klageberettiget, eller at klagefristen er overskredet.

 

Afvisningsprocenten siger derfor ikke så meget om, hvordan kvaliteten af sagsbehandlingen er i forvaltningen.

 

Men en sag, der afvises, er ligesom alle andre ankesager udtryk for, at en borger er utilfreds med en afgørelse.

 

 

1.1.2 Hjemviste sager.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fik hjemvist 92 af sine 730 ankesager i 2009, svarende til 12,6 % af forvaltningens ankesager.

 

I 2010 fik Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen hjemvist 77 af sine 669 ankesager, svarende til 11,5 % af forvaltningens ankesager.

 

Den procentvise andel af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ankesager, der blev hjemvist (hjemvisningsprocenten) er således faldet med 1,1 procentpoint fra 2009 til 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 1.2.

 

Hjemvisning anvendes primært i tilfælde, hvor sagsbehandlingen har været mangelfuld på grund af manglende overholdelse af formelle sagsbehandlingsregler. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der mangler væsentlige oplysninger i sagen, hvis der ikke er partshørt tilstrækkeligt eller hvis afgørelsen ikke er tilstrækkeligt begrundet.

 

Hjemvisning anvendes også når sagen har ændret sig væsentligt på grund af nye oplysninger efter at forvaltningen har truffet sin afgørelse.

 

Hjemvisning betyder, at forvaltningens afgørelse annulleres og at sagen sendes retur til forvaltningen til fornyet vurdering.

 

Hjemvisningsprocenten siger rigtig meget om Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens overholdelse af de formelle sagsbehandlingsregler, hvoraf en del udgør væsentlige retssikkerhedsgarantier.

 

Den del af sagerne, der hjemvises fordi sagen har ændret sig væsentligt på grund af nye oplysninger, skyldes ikke mangelfuld sagsbehandling.

 

 

1.1.3 Omgjorte sager.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fik omgjort 55 af sine 730 ankesager i 2009, svarende til 7,5 % af forvaltningens ankesager.

 

I 2010 fik Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen omgjort 52 af sine 669 ankesager, svarende til 7,8 % af forvaltningens ankesager.

 

Den procentvise andel af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ankesager, der blev omgjort (omgørelsesprocenten) er således steget med 0,3 procentpoint fra 2009 til 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 1.2.

 

Omgørelse dækker over, at klageinstansen ændrer eller ophæver afgørelsen på grund af indholdsmæssige mangler.

 

Omgørelser kan overordnet set skyldes to forhold. For det første kan de skyldes, at forvaltningen gennem sine afgørelser søger at få afklaret retstilstanden på lovområder med fortolkningstvivl eller at sagen befinder sig i lovgivningens gråzoner.

 

For det andet kan omgørelser skyldes, at afgørelserne indholdsmæssigt er forkerte.

 

Omgørelsesprocenten kan således både sige noget om, i hvilket omfang forvaltningen søger at afklare fortolkningstvivl og manøvrerer i lovgivningens gråzoner, samt noget om det faglige niveau i forvaltningen.

 

En meget lille procentvis andel af omgjorte sager kan indikere, at forvaltningen tildeler ydelser, som der ikke er fuld hjemmel til i lovgivningen.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder løbende med at sikre, at så få afgørelser som muligt bliver omgjort på grund af indholdsmæssige fejl.

 

 

1.1.4 Stadfæstede sager

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fik stadfæstet 522 af sine 730 ankesager i 2009, svarende til 71,5 % af forvaltningens ankesager.

 

I 2010 fik social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen stadfæstet 509 af sine 669 ankesager, svarende til 76,1 % af forvaltningens ankesager.

 

Den procentandel af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ankesager, der blev stadfæstet (stadfæstelsesprocenten) er således steget med 4,6 procentpoint fra 2009 til 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 1.2.

 

Stadfæstelse anvendes i tilfælde, hvor klageinstansen er enig eller i hvert fald ikke finder grundlag for at gribe ind overfor forvaltningens afgørelse.

 

Den samlede forvaltnings stadfæstelsesprocent kan ligesom omgørelsesprocenten både sige noget om, i hvilket omfang forvaltningen søger at afklare fortolkningstvivl i lovgivningen og manøvrerer i lovgivningens gråzoner, samt om det faglige niveau i forvaltningen.

 

 

1.2 Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sammenlignet med Statsforvaltningen Syddanmark og de fynske kommuner i 2010.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har på baggrund af Statsforvaltningen Syddanmarks årsstatistik for Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn sammenlignet sig med dels kommunerne i Region Syddanmark (Statsforvaltningen Syddanmark) og dels de af regionens kommuner, der ligger på Fyn.

 

Se figur 2 nedenfor, som angiver den procentvise fordeling på afgørelsestyper i henholdsvis Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, kommunerne i Region Syddanmark og de fynske kommuner.

 

Figuren er samtidig opstillet efter afgørelsestype og giver dermed et hurtigt overblik over hvilken procentvis andel af de sammenlignede myndigheders sager, der er henholdsvis afvist, stadfæstet, omgjort og hjemvist.

 

 

Figur 2 – Procentvis fordeling på afgørelsestyper, SAF vs. de fynske kommuner vs. Region Syddanmark – 2010

 

 


 

Som det fremgår af figuren, ligger Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen pænt i sammenligning med både Statsforvaltningen Syddanmark og De fynske kommuner.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen får hjemvist og omgjort en lidt mindre procentvis andel af sine sager, end kommunerne i Region Syddanmark som helhed og som en del heraf de fynske kommuner.

 

Samtidig får forvaltningen stadfæstet en meget større procentvis andel af sine ankesager end kommunerne i Region Syddanmark, herunder de fynske kommuner.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen får desuden afvist en noget mindre andel af sine ankesager end kommunerne i Region Syddanmark, herunder de fynske kommuner.

 

 

1.3 Ledelsessekretariatets kommentarer.

 

Ledelsessekretariatet har ingen bemærkninger vedr. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens samlede afvisningsprocent på 8,4 % i 2009 og 4,6 % i 2010.

 

Med hensyn til forvaltningens hjemvisningsprocent bemærker Ledelsessekretariatet, at Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen gør det bedre end de samlede tal for kommunerne i Region Syddanmark og de fynske kommuner. Se afsnit 1.2 ovenfor.

 

Ledelsessekretariatet finder det herudover meget positivt, at forvaltningens hjemvisningsprocent er faldet med 1,1 procentpoint fra 12,6 % i 2009 til 11,5 % i 2010.

 

Det bemærkes, at faldet fortsætter den faldende tendens fra 2007 til 2009, hvor hjemvisningsprocenten faldt fra 16,8 % i 2007 til 14,4 % i 2008 og til 12,6 % i 2009.

 

Når det er sagt, skal det samtidig bemærkes, at Ledelsessekretariatet fortsat finder, at hjemvisningsprocenten er lidt for høj, men at sekretariatet finder anledning til at fremhæve hjemvisningsprocenten på 8,7 % i 2. halvår af 2010.

 

Arbejdsmarkedsudvalget behandlede og godkendte i sit møde d. 10.2.2009 forvaltningens indstilling vedrørende initiativer i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til nedbringelse af antallet af hjemviste klagesager. Heraf fremgår det, at chefgruppen anså et hjemvisningsniveau på 10 % som det maksimalt acceptable, men at den fremadrettet løbende ville vurdere på dette.

 

Med hensyn til den samlede forvaltnings omgørelsesprocent på henholdsvis 7,5 % i 2009 og 7,8 % i 2010 har Ledelsessekretariatet noteret sig, at omgørelsesprocenten er steget en anelse i 2010. Sekretariatet finder fortsat omgørelsesprocenten god i 2010.

 

Ledelsessekretariatet finder at forvaltningens samlede stadfæstelsesprocent ligger rigtig godt i 2010 med 76,1 %.

 

 

1.4 Udviklingen i antallet af ankesager fra 2002 til 2010.

 

Det årlige antal af ankesager i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har fra 2002 til 2010 svinget imellem 599 sager i 2002 og 911 sager i 2004.

Det gennemsnitlige antal ankesager pr. år er 731.

 

Som nævnt ovenfor i afsnit 1 har forvaltningen haft 669 ankesager i 2010. Dette udgør det næstlaveste antal ankesager i perioden.

 

Se et søjlediagram over udviklingen af det årlige antal af ankesager i figur 3 nedenfor.

 

 

Figur 3 - Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i perioden fra 2002 til 2010

 

 


 

Antallet af ankesager siger som nævnt i afsnit 1.1.1 noget om, hvor mange personer, der har været utilfredse med en afgørelse, truffet af forvaltningen.

 

 

1.5 Udviklingen indenfor de enkelte afgørelsestyper fra 2002 til 2010.

 

Figur 4 nedenfor illustrerer udviklingen i antallet af ankesager indenfor de enkelte afgørelsestyper fra 2002 til 2010.

 

 

Figur 4 – Fordeling af ankesager på afgørelsestyper fra 2002 til 2010

 


 

2. Centerniveau.

 

I det følgende beskrives hvert centers ankestatistik for sig.

 

Som det fremgår af punkt 1.1.1 om afviste sager siger omfanget af afviste sager ikke så meget om kvaliteten af sagsbehandlingen i forvaltningen. Denne afgørelsestype er derfor udeladt i beskrivelsen af centrene.

 

Figur 5.1 nedenfor angiver den procentvise fordeling på sagstyper af det enkelte centers egne sager i henholdsvis 2009 og 2010.

Den procentvise fordeling suppleres med det faktiske antal afviste, hjemviste, omgjorte og stadfæstede sager i hvert center.

 

 

Figur 5.1 – Afgørelsestype fordelt pr. center for 2009 og 2010

 


 

 

Figur 5.2 nedenfor angiver den procentvise fordeling på sagstyper af det enkelte centers egne sager i henholdsvis 1. og 2. halvår af 2010.

Også i denne figur suppleres den procentvise fordeling med angivelsen af det faktiske antal afviste, hjemviste, omgjorte og stadfæstede sager i hvert center.

 

 

Figur 5.2 – Afgørelsestype fordelt pr. center for 1. halvår og 2. halvår 2010

 


 

 

2.1 Ydelsescenteret.

 

2.1.1 Generelt.

 

Ydelsescenteret havde 423 ankesager i 2009 og 361 ankesager i 2010.

 

Ydelsescenteret fik således 62 færre ankesager i 2010 end i 2009, svarende til et fald på 14,7 %.

 

Ydelsescenterets procentvise andel af alle ankesager i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udgjorde 57,9 % i 2009 og 54 % i 2010.

 

I 2010 tegnede Ydelsescenteret sig således for en lidt mindre andel af den totale mængde ankesager i forvaltningen end i 2009.

 

2.1.2 Hjemviste sager.

 

Ydelsescenteret fik hjemvist 39 af sine 423 ankesager i 2009, svarende til 9,2 % af centerets ankesager.

 

I 2010 fik Ydelsescenteret hjemvist 38 af sine 361 ankesager, svarende til 10,5 %.

 

Den procentvise andel af Ydelsescenterets ankesager, der blev hjemvist er således steget lidt i 2010 i forhold til 2009.

 

Sammenlignet med hjemvisningsprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på henholdsvis 12,6 % i 2009 og 11,5 % i 2010 lå Ydelsescenteret hermed noget lavere end denne i 2009 og lidt lavere end denne i 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

Det fremgår af Ydelsescenterets kommentarer, at baggrunden for hjemvisningerne hovedsagligt har været, at sagerne ikke har været tilstrækkeligt oplyst til, at der har kunnet træffes afgørelse.

På denne baggrund og af hensyn til at undgå en stigning i antallet af hjemvisninger har Ydelsescenteret fortsat fokus på belysning af sagerne inden fremsendelse af disse til nævnene.

 

Vedrørende de enkelte lovområder fremgår det af Ydelsescenterets bemærkninger, at halvdelen af de hjemviste sager vedrørende aktivloven faldt indenfor EU/EØS området, hvor der endnu er meget få principafgørelser fra Ankestyrelsen, og retstilstanden på området derfor er uklar.

En del af disse sager søges afklaret med en anke til Ankestyrelsen.

 

Ydelsescenteret har tillige henledt opmærksomheden på, at der er et fald i antallet af hjemvisninger fra 1. halvår til 2. halvår af 2010.

 

 

2.1.3 Omgjorte sager.

 

Ydelsescenteret fik omgjort 26 af sine 423 ankesager i 2009, svarende til 6,1 % af centerets ankesager.

 

I 2010 fik Ydelsescenteret omgjort 28 af sine 361 ankesager, svarende til 7,8 %.

 

Den procentvise andel af Ydelsescenterets ankesager, der blev omgjort, er således lidt større i 2010 end i 2009.

 

Sammenlignet med omgørelsesprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på henholdsvis 7,5 % i 2009 og 7,8 % i 2010 lå Ydelsescenteret hermed lidt lavere end denne i 2009 og på linie med denne i 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

Vedrørende de konkrete lovområder har Ydelsescenteret oplyst, at også to af de omgjorte sager vedrørende aktivloven faldt på EU/EØS området, hvor der søges afklaring af retsstillingen via anke til Ankestyrelsen. Fire andre omgørelser vedrørende aktivloven skyldtes forhold i Jobcenteret, som efterfølgende er rettet op.

 

 

2.1.4 Stadfæstede sager.

 

Ydelsescenteret fik stadfæstet 317 af sine 423 ankesager i 2009, svarende til 74,9 % af centerets ankesager.

 

I 2010 fik Ydelsescenteret stadfæstet 277 af sine 361 ankesager, svarende til 76,7 %.

 

Den procentvise andel af Ydelsescenterets ankesager, der blev stadfæstet, er således lidt større i 2010 end i 2009.

 

Sammenlignet med stadfæstelsesprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på henholdsvis 71,5 % i 2009 og 76,1 % i 2010 lå Ydelsescenteret hermed noget højere end denne i 2009 og en smule højere end denne i 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

 

2.1.5 Yderligere bemærkninger fra ydelsescenteret samt centerets tiltag.

 

Ydelsescenteret har oplyst, at der i 2010 har været afholdt undervisning for sagsbehandlerne i forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler.

 

Ydelsescenteret har herudover bemærket, at centeret har øget fokus på de hjemviste sager, som drøftes i funktionsmøder og efterfølgende i afsnitsmøder.

 

 

2.1.6 Ydelsescenteret sammenholdt med Statsforvaltningen Syddanmark og de fynske kommuner i 2010 samt Ledelsessekretariatets kommentarer.

 

Ydelsescenteret ligger godt i sammenligning med både Statsforvaltningen Syddanmark og de fynske kommuner i 2010, se figur 2 ovenfor.

 

Ydelsescenteret har i denne periode fået hjemvist en lidt mindre procentvis andel af sine sager, end kommunerne i Region Syddanmark som helhed og som en del heraf de fynske kommuner.

 

Tilsvarende har Ydelsescenteret fået omgjort en lidt mindre procentvis andel af sine sager end kommunerne i Region Syddanmark herunder de fynske kommuner har fået, og omvendt fået stadfæstet en meget større procentvis andel af sine ankesager.

 

Ledelsessekretariatet finder Ydelsescenterets hjemvisningsprocent på 10,5 % i 2010 stort set tilfredsstillende.

Der henvises til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målsætning for et hjemvisningsniveau på maksimalt 10 %.

 

Ledelsessekretariatet har noteret sig, at Ydelsescenterets hjemvisningsprocent er faldet lidt fra 1. halvår af 2010 til 2. halvår af 2010.

 

Ledelsessekretariatet har ingen bemærkninger til Ydelsescenterets omgørelsesprocent på 7,8 % i 2010 og finder centerets stadfæstelsesprocent på 76,7 % i 2010 rigtig god.

 

 

2.2 Socialcenteret.

 

2.2.1 Generelt.

 

Socialcenteret havde 3 ankesager i 2009 og 15 ankesager i 2010.

 

Socialcenteret fik således 12 flere ankesager i 2010 end i 2009, svarende til en stigning på 80 %.

 

Socialcenterets procentvise andel af alle ankesager i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udgjorde 0,4 % i 2009 og 2,2 % i 2010.

 

I 2010 tegnede Socialcenteret sig således for en lidt større andel af den totale mængde ankesager i forvaltningen end i 2009.

 

Ved fremlæggelsen af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ankestatistik for 2009 for Arbejdsmarkedsudvalget gennemgik Ledelsessekretariatet ikke de enkelte kategorier af afgørelser i Socialcenteret på grund af, at centeret havde så få ankesager.

 

I 2010 er Socialcenteret efter Ledelsessekretariatets vurdering nået op på et antal ankesager, der gør, at det giver mening at gennemgå de enkelte kategorier af afgørelser.

 

 

2.1.2 Hjemviste sager.

 

I 2010 fik Socialcenteret hjemvist 2 af sine 15 ankesager, svarende til 13,3 %.

 

Sammenlignet med hjemvisningsprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på 11,5 % i 2010 lå Socialcenteret hermed lidt højere end denne.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

 

2.1.3 Omgjorte sager.

 

Socialcenteret fik omgjort 1 af sine 15 ankesager i 2010, svarende til 6,7 % af centerets ankesager.

 

Sammenlignet med omgørelsesprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på 7,8 % i 2010 lå Socialcenteret hermed lidt lavere end denne.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

 

2.1.4 Stadfæstede sager.

 

Socialcenteret fik stadfæstet 10 af sine 15 ankesager i 2010, svarende til 66,7 % af centerets ankesager.

 

Sammenlignet med stadfæstelsesprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på 76,1 % i 2010 lå Socialcenteret hermed en del lavere end denne.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

 

2.1.5 Bemærkninger fra Socialcenteret samt centerets tiltag.

 

Socialcentret har bemærket, at centeret fortsat har få ankesager. Baggrunden er ifølge Socialcenteret, at der på centerets område træffes forholdsvist få beslutninger, hvortil der er ankeadgang. Den overvejende del af arbejdsopgaverne i centret består i at yde konkret hjælp til borgerne, fx i form af behandling, bostøtte, vicevært mv. På behandlingsområdet er der behandlingsgaranti, når man er omfattet af målgruppen, og på forsorgshjemmene gælder der et selvhenvendelsesprincip, som betyder, at man har ret til et ophold, hvis man er omfattet af målgruppen.

 

I forhold til tiltag har Socialcenteret oplyst, at der er arbejdet med vejledningsforpligtigelsen i forbindelse med myndighedssagerne, hvor der træffes en beslutning, og at der ses en stigning i antallet af ankesager.

 

Socialcenteret har yderligere bemærket, at der i forbindelse med beslutningen om handle- og prioriteringskataloget i 2010 blev foretaget ændringer i serviceniveauet i forhold til servicelovens § 107, midlertidige botilbud. Der kan nu i begyndelsen af 2011 ses en tendens til et stigende antal ankesager, idet flere borgerne ønsker deres sag prøvet ved anke i forhold til serviceniveauet.

 

 

2.1.6 Socialcenteret sammenholdt med Statsforvaltningen Syddanmark og de fynske kommuner i 2010 samt Ledelsessekretariatets kommentarer.

 

Socialcenteret ligger godt i sammenligning med både Statsforvaltningen Syddanmark og de fynske kommuner i 2010, se figur 2 ovenfor.

 

Socialcenteret har i denne periode fået hjemvist en smule større procentvis andel af sine ankesager, end kommunerne i Region Syddanmark som helhed, og stort set den samme procentvise andel som de fynske kommuner har fået.

 

Derimod har Socialcenteret fået omgjort en noget mindre procentvis andel af sine ankesager end kommunerne i Region Syddanmark som helhed, og en lidt mindre procentvis andel end de fynske kommuner har fået.

 

Socialcenteret har fået stadfæstet en lidt mindre procentvis andel af sine ankesager end kommunerne i Region Syddanmark som helhed og som en del heraf de fynske kommuner.

 

Ledelsessekretariatet finder Socialcenterets hjemvisningsprocent på 13,3 % i 2010 noget høj.

Der henvises til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målsætning for et hjemvisningsniveau på maksimalt 10 %.

 

Ledelsessekretariatet har ingen bemærkninger til Socialcenterets omgørelsesprocent på 6,7 % i 2010 og finder centerets stadfæstelsesprocent på 66,7 % i 2010 tilfredsstillende.

 

 

2.3 BorgerserviceCenteret.

 

2.3.1 Generelt.

 

BorgerserviceCenteret havde 97 ankesager i 2009 og 125 ankesager i 2010.

 

BorgerserviceCenteret fik således 28 flere ankesager i 2010 end i 2009, svarende til en stigning på 22,4 %.

 

BorgerserviceCenterets procentvise andel af alle ankesager i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udgjorde 13,3 % i 2009 og 18,7 % i 2010.

 

BorgerserviceCenteret tegnede sig således for en noget større andel af den totale mængde ankesager i forvaltningen i 2010 end i 2009.

 

2.3.2 Hjemviste sager.

 

BorgerserviceCenteret fik hjemvist 7 sager af sine 97 ankesager i 2009, svarende til 7,2 % af centerets ankesager.

 

I 2010 fik BorgerserviceCenteret hjemvist 15 af sine 125 ankesager, svarende til 12,0 %.

 

Den procentvise andel af BorgerserviceCenterets ankesager, der blev hjemvist er således noget større i 2010 end i 2009.

 

Sammenlignet med hjemvisningsprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på henholdsvis 12,6 % i 2009 og 11,5 % i 2010 lå BorgerserviceCenteret hermed meget lavere end denne i 2009 og en anelse højere end denne i 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

BorgerserviceCenteret oplyser i sin kommentar til ankestatistikken, at stigningen i de hjemviste sager for det første kan skyldes, at Enkeltydelsesafsnittet er flyttet organisatorisk fra Ydelsescentret til Borgerservicecentret pr. 1/4  2010. Samtidig har man forsøgsvist i hele afdelingen, der omfatter tre afsnit under Drift/social, prøvet at lade sagsbehandlerne stå for hele processen omkring sager til nævnene. Det resulterede i et par hjemviste sager, og processen omkring nævnssager er blevet ført tilbage til hidtidig praksis.

 

BorgerserviceCenteret peger herudover på, at ikke alle hjemvisninger er udtryk for, at der er tale om sagsbehandlingsfejl eller mangler. Det forekommer også, at en hjemvisning skyldes, at klageren i forbindelse med klagebehandlingen fremkommer med nye oplysninger og dokumentation, som ikke tidligere har været forelagt. Herudover nævner Borgerservicecenteret, at der i nævnene kan være personale med anden fokus på sagerne.

 

 

2.3.3 Omgjorte sager.

 

BorgerserviceCenteret fik omgjort 6 af sine 97 ankesager i 2009, svarende til 6,2 % af centerets ankesager.

 

I 2010 fik BorgerserviceCenteret omgjort 4 af sine 125 sager, svarende til 3,2 %.

 

Den procentvise andel af BorgerserviceCenterets ankesager, der blev omgjort er således faldet noget i 2010 i forhold til 2009.

 

BorgerserviceCenteret holdt sig hermed lidt under omgørelsesprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på 7,5 % i 2009 og noget under forvaltningens omgørelsesprocent på 7,8 % i 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

Borgerservicecenteret har bemærket, at antallet af omgjorte sager er faldet fra 6 til 4 fra 2009 til 2010, hvilket centeret finder yderst tilfredsstillende.

 

 

2.3.4 Stadfæstede sager.

 

BorgerserviceCenteret fik stadfæstet 74 af sine 97 ankesager i 2009, svarende til 76,3 % af centerets ankesager.

 

I 2010 fik BorgerserviceCenteret stadfæstet 101 af sine 125 ankesager, svarende til 80,8 %.

 

Den procentvise andel af BorgerserviceCenteret ankesager, der blev stadfæstet er således steget noget i 2010 i forhold til 2009.

 

Sammenlignet med stadfæstelsesprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på henholdsvis 71,5 % i 2009 og 76,1 % i 2010 lå BorgerserviceCenteret noget højere end denne i både 2009 og 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

 

2.3.5 Yderligere bemærkninger fra BorgerserviceCenteret samt centerets tiltag.

 

BorgerserviceCenteret har bemærket, at den kendsgerning, at der trods alt er hjemviste og omgjorte sager, skal betragtes som et sundhedstegn. Det er BorgerserviceCenterets vurdering, at hvis centeret vandt alle sager i nævnet, kunne det være et udtryk for, at afdelingerne var for large med bevillingerne.

 

I forhold til håndteringen af ankeafgørelserne har BorgerserviceCenteret oplyst, at afgørelserne bliver gennemlæst og vurderet af sagsbehandleren, den faglige specialist og den pågældende leder, når de modtages. Endvidere bliver afgørelserne drøftet på sagsmøder. Dette gælder også de stadfæstede sager, da nævnenes underliggende vurderinger kan være interessante. Samtidig bliver det nøje drøftet, hvad man som sagsbehandler kan gøre for at minimere antallet af hjemviste sager.

 

BorgerserviceCenteret gør opmærksom på, at en eventuel fremtidig reduktion af personale vil lægge et større pres på sagsbehandlingen, hvilket kan betyde, at BorgerserviceCenteret ikke fremover kan fastholde den gode statistik som i 2010.  

 

Borgerservicecenteret har herudover bemærket, at centeret finder sin ankestatistik yderst tilfredsstillende sammenholdt med de øvrige centre i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.

 

 

2.3.6 Borgerservicecenteret sammenholdt med Statsforvaltningen Syddanmark og de fynske kommuner i 2010 samt Ledelsessekretariatets kommentarer.

 

Borgerservicecenteret ligger fint i sammenligning med både Statsforvaltningen Syddanmark og de fynske kommuner i 2010, se figur 2 ovenfor.

 

Borgerservicecenteret har i denne periode fået hjemvist en lidt mindre procentvis andel af sine sager end det gør sig gældende for kommunerne i Region Syddanmark som helhed og som en del heraf de fynske kommuner.

 

Herudover har Borgerservicecenteret fået omgjort en meget mindre procentvis andel af sine sager end kommunerne i Region Syddanmark, herunder de fynske kommuner, har fået.

 

Samtidig har Borgerservicecenteret fået stadfæstet en meget større procentvis andel af sine ankesager, end kommunerne i Region Syddanmark, herunder de fynske kommuner.

 

Ledelsessekretariatet finder Borgerservicecenterets hjemvisningsprocent på 12 % i 2010 lidt høj.

Der henvises til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målsætning for et hjemvisningsniveau på maksimalt 10 %.

 

Ledelsessekretariatet kan dog konstatere et stort fald i Borgerservicecenterets hjemvisningsprocent fra 1. halvår til 2. halvår af 2010, og finder i den forbindelse anledning til at fremhæve Borgerservicecenterets hjemvisningsprocent for 2. halvår af 2010, som ligger på 6,2 % og dermed er god.

 

Ledelsessekretariatet finder Borgerservicecenterets omgørelsesprocent på 3,2 % og stadfæstelsesprocent på 80,8 % i 2010 rigtig god.

Med hensyn til omgørelsesprocenten nærmer Borgerservicecenteret sig endda muligvis den nedre grænse for en optimal omgørelsesprocent.

 

 

2.4 Jobcenteret.

 

 

2.4.1 Generelt.

 

Jobcenteret havde 207 ankesager i 2009 og 168 ankesager i 2010.

 

Jobcenteret fik således 39 færre ankesager i 2010 end i 2009, svarende til et fald på 18,8 %.

 

Jobcenterets procentvise andel af alle ankesager i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udgjorde 28,4 % i 2009 og 25,1 % i 2010.

 

I 2010 tegnede Jobcenteret sig således for en noget mindre procentvis andel af den totale mængde ankesager i forvaltningen end i 2009.

 

 

2.4.2 Hjemviste sager.

 

Jobcenteret fik hjemvist 45 af sine 207 ankesager i 2009, svarende til 21,7 % af centerets ankesager.

 

I 2010 fik Jobcenteret hjemvist 22 af sine 168 ankesager, svarende til 13,1 %.

 

Den procentvise andel af Jobcenterets ankesager, der blev hjemvist er således faldet meget i 2010 i forhold til 2009.

 

Sammenlignet med hjemvisningsprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på henholdsvis 12,6 % i 2009 og 11,5 % i 2010 lå Jobcenteret hermed en del højere end denne i 2009 og lidt højere end denne i 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

Beskæftigelsescenteret peger i sine kommentarer til ankestatistikken på, at Jobcenterets hjemvisninger antalsmæssigt er blevet mere end en halveret fra 2009 til 2010.

 

Vedrørende de konkrete lovområder har Beskæftigelsescenteret oplyst, at det hovedsageligt er hjemvisningerne på sygedagpengeområdet, som er iøjnefaldende. Der er sket et fald fra 23 til 11 hjemvisninger.

Årsagerne hertil er efter Beskæftigelsescenterets skøn dels brug af opdaterede standardbreve i WorkBase og dels konkret undervisning i forvaltningsretlige sagsbehandlingsregler.

 

 

2.4.3 Omgjorte sager.

 

Jobcenteret fik omgjort 23 af sine 207 ankesager i 2009, svarende til 11,1 % af centerets ankesager.

 

I 2010 fik Jobcenteret omgjort 19 af sine 168 ankesager, svarende til 11,3 %.

 

Den procentvise andel af Jobcenterets ankesager, der blev omgjort er således stort set ens i 2009 og 2010.

 

Sammenlignet med omgørelsesprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på henholdsvis 7,5 % i 2009 og 7,8 % i 2010 lå Jobcenteret noget højere end denne i både 2009 og 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

 

2.4.4 Stadfæstede sager.

 

Jobcenteret fik stadfæstet 129 af sine 207 ankesager i 2009, svarende til 62,3 % af centerets ankesager.

 

I 2010 fik Jobcenteret stadfæstet 121 af sine 168 ankesager, svarende til 72,0 %.

 

Den procentvise andel af Jobcenterets ankesager, der blev stadfæstet er således meget større i 2010 end i 2009.

 

Sammenlignet med stadfæstelsesprocenten for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samlet på henholdsvis 71,5 % i 2009 og 76,1 % i 2010 lå Jobcenteret meget lavere end denne i 2009 og noget lavere i 2010.

 

Med hensyn til udviklingen indenfor 2010 henvises til figur 5.2.

 

 

2.4.5 Yderligere bemærkninger fra Beskæftigelsescenteret samt centerets tiltag.

 

Beskæftigelsescenteret har bemærket, at den generelle tendens er, at Jobcenteret gør det bedre på alle områder. Der er færre klager og dermed færre utilfredse borgere, færre hjemviste og afviste sager og flere stadfæstede afgørelser.

De omgjorte sager har samme niveau, ca. 10 %, og anses af Beskæftigelsescenteret som acceptabelt, idet det er i disse sager at fortolkningspraksis fastlægges.

Set i forhold til de øvrige centre ligger Jobcenteret efter Beskæftigelsescenterets vurdering på et gennemsnitsniveau.

 

Beskæftigelsescenteret har yderligere bemærket, at Jobcenteret historisk set har haft et forholdsvist stort antal klager. Årsagen kan ifølge Beskæftigelsescenteret findes i, at Jobcentret ofte træffer afgørelser om borgernes forsørgelsesgrundlag, altså afgørelser som er af væsentlig og grundlæggende betydning for borgernes økonomiske og arbejdsmæssige liv.

Beskæftigelsescenteret finder det derfor tilfredsstillende, at niveauet i 2010 nærmer sig de øvrige centres.

Den massive forbedring som statistikken udviser for 2010, skyldes efter Beskæftigelsescenterets vurdering bl.a. at WorkBase standardbrevene er slået igennem, således at en mængde forvaltningsretlige fejl, som ofte var årsag til hjemvisninger, nu undgås. En anden årsag skønnes at være, at samtlige sagsbehandlere har deltaget i et forvaltningsretligt kursus med gennemgang af sagsbehandlingsreglerne.

Undervisningen har til dels været baseret på hjemvisninger fra Beskæftigelsesankenævnet.

 

Med hensyn til tiltag har Beskæftigelsescenteret oplyst, at centeret hele tiden arbejder på at minimere klagesagerne, herunder specielt hjemvisningerne. Beskæftigelsescentret prioriterer derfor stadig, at sagsbehandlere opdateres på juraen, herunder sagsbehandlingsreglerne i forvaltningsloven.

Ultimo 2011 sættes der fokus på den gode samtale, herunder specielt vejledning, orientering og ikke mindst den gode begrundelse. Dette vil efter Beskæftigelsescentrets opfattelse bidrage til bedre afgørelser og mere tilfredse borgere.

 

Herudover orienteres de enkelte afsnit løbende om udviklingen i afsnittets ankeafgørelser. De relevante ankeafgørelser gennemgås tillige i faglig matrix (mødefora hvor ledere og teamledere fastlægger generelle retningslinier og tiltag) med referat til sagsbehandlerne.

 

 

2.4.6 Jobcenteret sammenholdt med Statsforvaltningen Syddanmark og de fynske kommuner i 2010 samt Ledelsessekretariatets kommentarer.

 

Jobcenteret ligger pænt i sammenligning med både Statsforvaltningen Syddanmark og De fynske kommuner i 2010, se figur 2 ovenfor.

 

Jobcenteret har i denne periode fået hjemvist stort set den samme procentvise andel af sine sager som kommunerne i Region Syddanmark som helhed og som en del heraf de fynske kommuner.

 

Jobcenteret har fået omgjort en lidt større procentvis andel af sine sager end kommunerne i Region Syddanmark som helhed, herunder fynske kommuner.

 

Jobcenterets stadfæstelsesprocent i perioden ligger derimod lidt over Statsforvaltningen Syddanmark og De fynske kommuners stadfæstelsesprocent.

 

Ledelsessekretariatet finder Jobcenterets hjemvisningsprocent på 13,1 % i 2010 noget høj.

Der henvises til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målsætning for et hjemvisningsniveau på maksimalt 10 %.

Ledelsessekretariatet kan dog konstatere et stort fald i hjemvisningsprocenten fra 2009 til 2010, som formentlig kan tilskrives Jobcenterets systematiske tiltag i forhold til at få denne nedbragt. Se punkt 2.4.5 om Jobcenterets konkrete tiltag.

Ledelsessekretariatet finder i den forbindelse anledning til at fremhæve Jobcenterets hjemvisningsprocent for 2. halvår af 2010, som ligger på 9,1 % og dermed er tilfredsstillende.

 

Ledelsessekretariatet har ingen bemærkninger til Jobcenterets omgørelsesprocent på 11,3 % i 2010 og finder centerets stadfæstelsesprocent på 72 % i 2010 god.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Sager, optaget eller afgjort i Ankestyrelsen i 2010

Åbent - 2011/029169

 

Orientering

Den 27/4 2010 vedtog Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalget én gang årligt skal modtage orientering om de sager, som Ankestyrelsen optager til behandling.

 

Indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets område har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tre sager, optaget til behandling eller afgjort af Ankestyrelsen i 2010.

 

To af sagerne vedrører kontanthjælpsområdet og en sag vedrører sygedagpengeområdet.

 

 

Sag om engangshjælp på kontanthjælpsområdet

 

Lovgrundlag

 

Lov om aktiv socialpolitik

 

§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp eller starthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp eller starthjælp.
   Stk. 2….

 

Klager

 

Social- og arbejdsmarkedsforvaltningen, Ydelsescenteret

 

Klagens årsag

 

Ydelsescenteret gav borgeren afslag på engangshjælp i december 2009.

 

Borgeren, der var ung og hjemmeboende, havde i november 2009 afbrudt sin SU - berettigende uddannelse og midt i december ansøgt om kontanthjælp.

 

Borgeren havde i slutningen af november modtaget SU for december 2009. SU – Styrelsen havde dog krævet denne måneds SU tilbagebetalt med forfaldsdato den 1/3 2010, idet uddannelsesstøtten var modtaget uberettiget.  Borgeren havde ikke tilbagebetalt uddannelsesstøtten, da han ansøgte om kontanthjælp.

 

I begyndelsen af januar 2010 begyndte borgeren på en anden SU – berettigende uddannelse og var derfor berettiget til SU for januar 2010 med udbetaling ultimo december 2009.

 

Beskæftigelsesankenævnet ændrede Ydelsescenterets afgørelse og hjemviste sagen til udmåling af engangshjælp.

 

Begrundelsen var, at nævnet vurderede, at borgerens behov for forsørgelse i december måned 2009 ikke var dækket.

 

Ydelsescenteret klagede over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen med henvisning til, at borgeren i december 2009 havde rådighed over SU, udbetalt ultimo november 2009, samt at borgeren ikke havde tilbagebetalt denne SU på tidspunktet for hans ansøgning om kontanthjælp.

 

Ankestyrelsen

 

Ankestyrelsen har optaget sagen til behandling, men har endnu ikke har afgjort sagen.

 

 

Sag om bulgarsk statsborgers ret til kontanthjælp

 

Lovgrundlag

 

Lov om aktiv socialpolitik

 

§ 3. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
   Stk. 2. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren

….

2) være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler eller

….

 

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
....

   Stk. 3. Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. For personer, der som følge af denne betingelse har haft ret til eller ville have haft ret til starthjælp, er retten til kontanthjælp endvidere betinget af, at ansøgeren har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en tid, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år.

….

   Stk. 6. Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen ….

 

§ 12 a. Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i landet i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med hjemrejse.

 

Vejledning nr. 19 af 4/4 2008 om EU/EØS-borgeres adgang til kontanthjælp og starthjælp.

 

Klager

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ydelsescentret

 

Klagens årsag

 

Ydelsescenteret gav afslag på kontanthjælp til en bulgarsk statsborger, som var blevet afskediget fra sit job som avisomdeler. Borgeren havde været beskæftiget som avisomdeler i Danmark fra den 1/10 2007 til den 30/11 2009.

 

Ydelsescenteret henviste til, at borgeren ikke kunne betragtes som ”arbejdstager” efter reglerne om kontanthjælp til EU/EØS-borgere. Borgeren blev herefter vurderet som ”førstegangsarbejdssøgende” og havde dermed ikke ret til kontanthjælp.

Ydelsescenteret lagde vægt på, at borgeren under opholdet i Danmark havde arbejdet henholdsvis 30 timer ugentligt og 20 timer ugentligt og dermed ikke på noget tidspunkt havde haft fuldtidsarbejde, og at borgerens indtægt udgjorde brutto kr. 9.065 pr. måned i 2008 og brutto kr. 8.926 pr. måned i 2009.

 

Borgeren havde umiddelbart efter sin afskedigelse henvendt sig til Jobcenteret. Han havde herefter uden held forsøgt at etablere selvstændig virksomhed, hvorefter han den 3/3 2010 blev tilmeldt Jobcenteret som ledig.

 

Beskæftigelsesnævnet ændrede Ydelsescenterets afgørelse. Det betød, at borgeren havde ret til kontanthjælp.

 

Beskæftigelsesankenævnet vurderede, at borgeren måtte anses for at være arbejdstager, og at han derfor ikke var omfattet af opholdskravet i aktivloven. Nævnet fandt således, at borgeren ikke kunne anses for at være førstegangsarbejdssøgende.

 

Beskæftigelsesankenævnet lagde vægt på, at borgeren havde været beskæftiget som avisomdeler i godt to år, og at han havde haft en indtægt, der måtte anses for at være mere end et marginalt supplement til forsørgelsen, og som han havde været i stand til at klare sig for økonomisk.

 

Nævnet lagde tillige vægt på, at borgeren havde forsøgt at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, at han ikke sås at være tilbudt rådgivning og vejledning om sin situation ved henvendelsen til Jobcenteret, og at han fortsat var registreret som arbejdstager.

 

Ydelsescenteret klagede over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen med henblik på at få en nærmere afklaring af, hvilke beskæftigelsesmæssige krav, der skal være opfyldt, for at en EU/EØS-borger kan betragtes som ”arbejdstager” med ret til kontanthjælp.

 

Det var Ydelsescenterets opfattelse, at en EU/EØS-borger for at opnå status som arbejdstager som minimum skal have haft fuldtidsbeskæftigelse i mere end 10 uger med en indtægt efter den gældende overenskomst inden for fagområdet.

 

Ankestyrelsen

 

Ankestyrelsen har optaget sagen til behandling, men har endnu ikke har afgjort sagen.

 

 

Sag om ret til forlængelse af sygedagpenge

 

Lovgrundlag

 

Sygedagpengeloven

 

§ 27 Kommunen træffer afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af varighedsbegrænsningen i § 24, når

….

2) det anses for nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i op til 39 uger,

3) den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse inden for 2 gange 52 uger regnet fra varighedsbegrænsningens indtræden,

….

 

Klager

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Jobcenteret.

 

Klagens årsag

 

Jobcenteret traf afgørelse om afslag på at forlænge borgerens ret til sygedagpenge.

 

Beskæftigelsesankenævnet ændrede Jobcenterets afgørelse, således at borgeren fik forlænget sin ret til sygedagpenge. Beskæftigelsesankenævnet begrundede sin afgørelse med, at der manglede afklaring af borgerens arbejdsevne, hvorfor kommunen burde have iværksat arbejdsprøvning.

 

Jobcenteret klagede over Beskæftigelsesnævnets afgørelse til Ankestyrelsen, da Jobcenteret fandt, at der var behov for en principiel afklaring af rækkevidden af forlængelsesbestemmelserne i sygedagpengeloven.

 

Ankestyrelsens afgørelse

 

Ankestyrelsen gav Beskæftigelsesankenævnet medhold i, at borgeren havde ret til forlængelse af sine sygedagpenge.  Ankestyrelsen begrundede sin afgørelse med, at betingelserne for forlængelse var opfyldt, idet det var overvejende sandsynligt, at borgeren ville kunne genoptage ordinært arbejde inden for 2 gange 52 uger. Ankestyrelsen forlængede således borgerens ret til sygedagpenge efter § 27, stk. 1, nr. 3, hvor Beskæftigelsesankenævnet havde forlænget sygedagpengeperioden efter § 27, stk. 1, nr. 2.

 

Ankestyrelsen gjorde samtidig opmærksom på, at styrelsen ikke fandt, at der var grundlag for at iværksætte arbejdsprøvning af borgeren.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

F: Besigtigelse/Tema

6. Status for sygedagpengeområdet

Åbent - 2010/172423

 

Orientering

Mundtlig orientering ved jobcenterchef Dennis Mølgaard Hansen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl