Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget - Dagsorden 3. maj 2011

Knud

Arbejdsmarkedsudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 03-05-2011 kl. 13:00

Behandlingscenter Odense, Ungeafdelingen, Slotsgade 7


Forventet sluttidspunkt for mødet: Kl. 14.00.

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Konsekvenser af finansieringsomlægningen i forbindelse med ændrede refusionssatser på beskæftigelsesområdet

Åbent - 2011/015568

 

Sagsresumé

Kommunernes aktiveringsindsats blev i løbet af 2010 stærkt kritiseret, ikke mindst i forhold til de sygemeldte. Som følge heraf indgik regeringen den 5/11 2010 politiske aftaler om væsentlige ændringer af finansieringen af aktiveringsindsatsen.

 

Hovedpunkterne i regeringsaftalerne ”Nye rammer for sygefraværsindsatsen” og

En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker”, der indgår som dele af finanslovsforliget for 2011 er:

 

·         skift fra projektaktivering til fokus på job og uddannelse via virksomhedsvendt aktivering

·         ændret refusionsmodel

·         refusionsloft for alle målgrupper

 

De ændrede vilkår for kommunen nødvendiggør en omlægning af indsatserne for Beskæftigelsescentrets målgrupper for at budgetterne kan overholdes. Der henvises til særskilt sag vedrørende Aktiveringsstrategi 2011, der 2. behandles i Arbejdsmarkedsudvalget den 3/5 2011.

 

Kommunen kompenseres i forbindelse med de væsentlige ændringer via DUT, budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet.

 

Den samlede kompensation pr. april udgør i alt 327,9 mio. kr. for Odense Kommune, heraf udgør regulering af beskæftigelsestilskuddet i alt 192,3 mio. kr. og regulering af DUT og budgetgarantien i alt 135,6 mio. kr.

 

Hertil kommer overgangstilskuddet for 2011 på 28,1 mio. kr., et tilskud der bliver givet kommunerne for at lette overgangen til ny aktiveringsindsats. Den samlede kompensation pr. april udgør herefter 356 mio. kr.

 

Med udgangspunkt i den ny aktiveringsstrategi anvender forvaltningen stort set den samlede kompensation.

 

 

 

Trods den umiddelbare balance mellem kompensation og budgetbehov, står Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med en stor udfordring i implementering af de relative store besparelser på driftsudgifter til aktivering, som der i finansieringsomlægningen er forventning om, at kommunen kan realisere.

 

Forvaltningen vil i forbindelse med Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 følge op på reformens konsekvenser på de berørte bevillinger, og igen i forbindelse med forventet Midtvejsregulering til sommer.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker med denne sag at få den statslige kompensation på 356 mio. kr. stillet til rådighed på de berørte bevillingsområder. Kompensationen skal dække den mindre statsrefusion som kommunen kan hjemtage som følge af ændret refusionssats på forsørgelsesudgifterne.

 

Som følge af den udvidede bevillingsstyring i forhold til beskæftigelsestilskuddet har forvaltningen foretaget en opfølgning på anvendelse af det samlede beskæftigelsestilskud. Opfølgningen udviser en næste fuld anvendelse af beskæftigelsestilskuddet på områderne omfattet af tilskuddet. Anvendelsen af tilskuddet er udspecificeret i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Som det fremgår af tabellen, er der restmidler i beskæftigelsestilskuddet på 4 mio. kr., der vil blive lagt i kassen, hvorved principperne fastlagt i budgetmodellen for beskæftigelsestilskuddet følges. Beskæftigelsestilskuddet reguleres normalt 3 gange; ved budgetlægning, ved en midtvejsregulering i budgetåret og en endelige regulering i året efter tilskudsåret. Differencer mellem det budgetterede beskæftigelsestilskud og statens udmeldte vil blive afregnet over kassen, og differencen vil blive et i sammenhæng med tidligere differencer. Beskæftigelsestilskuddet for 2011 reguleres derfor 4 gange som følge af refusionsomlægningen i år.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tildeles derfor et beskæftigelsestilskud på 188,3 mio. kr. Det resterende udisponerede beløb på 4 mio. kr. reserveres på budgetområde 1.7 og vil blive reguleret i sammenhæng med midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2011 til sommer. Midtvejsreguleringens udfald afhænger dels af udviklingen i ledigheden på landsplan, på Fyn og af performance internt i Odense Kommune.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender:

 

a.      På Forsørgelsesydelser 6.2, Forsikrede ledige (A-dagpenge) søges om en tillægsbevilling på 205.090.000 kr.

 

b.      På Beskæftigelsesindsatser 6.1, Forsikrede ledige (Indsats inden for beskæftigelsestilskuddet) søges om en negativ tillægsbevilling på i alt 16.877.000 kr.

 

c.      På Forsørgelsesudgifter 6.2, Kontanthjælp søges om en tillægsbevilling på i alt 87.328.000 kr.

 

d.      På Forsørgelsesudgifter 6.2, Sygedagpenge søges om en tillægsbevilling på i alt 51.207.000 kr.

 

e.      På Forsørgelsesudgifter 6.2, Ledighedsydelse søges om en tillægsbevilling på i alt 14.216.000 kr.

 

f.       På Beskæftigelsesindsatser 6.1, Aktive indsatser søges om en tillægsbevilling på i alt 10.947.000 kr.

 

 

 

Sagsfremstilling

Finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet, med ikrafttræden 1/1 2011, medfører, at kommunerne fremover skal medfinansiere en betydeligt større del af overførslerne. Alt i alt vil de kommunale udgifter vokse med ca. 8,5 mia. kr. Udgifterne vil under ét være fuldt finansieret via DUT, budgetgarantien og det særlige beskæftigelsestilskud, men byrdefordelingen kommunerne imellem er meget forskellig.

 

Den samlede kompensation pr. april udgør i alt 327,9 mio. kr. for Odense Kommune, heraf udgør regulering af beskæftigelsestilskuddet i alt 192,3 mio. kr. og regulering af DUT og budgetgarantien i alt 135,6 mio. kr. I reguleringen, af budgetgarantien på de 135,6 mio.kr., indgår blandt andet udgifter til aktivering af forsikrede ledige.

 

Hertil kommer overgangstilskuddet for 2011 på 28,1 mio. kr., et tilskud der bliver givet kommunerne for at lette overgangen til ny aktiveringsindsats. Den samlede kompensation pr. april udgør herefter 356 mio. kr.

 

Kompensationen pr. april er udspecificeret i nedenstående tabel.

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Budgetbehovene på de berørte bevillingsområder er udspecificeret i nedenstående tabel og de følgende afsnit.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Som det fremgår af tabellen, er der tale om store budgetbehov på forsørgelsesudgifterne, der er resultatet af den ændrede refusionssats.

 

 

Forsikrede ledige:

Forsikrede ledige omfatter dels udgifter til A-dagpenge og dels udgifter til Løntilskud, Hjælpemidler og Personlig assistance med et samlet merbehov på i alt 188,2 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget (205,1-16,9). Budgetbehovet er således 4 mio. kr. mindre end kompensationen på 192,3 mio. kr. og disse tilføres kassen.

Budget og mængdeforudsætninger for henholdsvis oprindeligt og revurderet budget er udspecificeret nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kontanthjælpsområdet:

Kontanthjælpsområdet omfatter både kontanthjælp, starthjælp og revalidering med et samlet merbehov på i alt 87,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Budget og mængdeforudsætninger for henholdsvis oprindeligt og revurderet budget er udspecificeret nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Sygedagpengeområdet:

Sygedagpengeområdet udviser et samlet merbehov på i alt 51,2 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Budget og mængdeforudsætninger for henholdsvis oprindeligt og revurderet budget er udspecificeret nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ledighedsydelsesområdet:

Ledighedsydelsesområdet udviser et samlet merbehov på i alt 14,2 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Budget og mængdeforudsætninger for henholdsvis oprindeligt og revurderet budget er udspecificeret nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Beskæftigelsesindsats indenfor Budgetgarantien:

Som nævnt indledningsvist indføres der ét fælles driftsloft på 13.700 kr. pr. helårsperson, der betyder, at Staten ikke yder statsrefusion på aktiveringsudgifter, der

overstiger 13.700 kr. pr. helårsperson inden for nedenstående målgruppe:

 

·         Forsikrede ledige inkl. 6 ugers selvvalgt uddannelse ca. 100 helårspersoner

·         Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere samt revalidender

·         Sygedagpengemodtagere inkl. 1-4 ugers sager ca. 100 helårspersoner

·         Ledighedsydelsesmodtagere

 

Med et samlet antal helårspersoner i Odense på ca. 15.000 kan bruttoudgifterne til aktiverings- og beskæftigelsesindsatser udgør i alt 205,5 mio. kr. og netto 102,7 idet der kan hjemtages 50 % statsrefusion på det fulde beløb. Udgifter her udover kan der ikke hjemtages statsrefusion på med mindre antallet af helårspersoner stiger.

 

Udover ovenstående driftsudgifterne er der i aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen afsat ca. 11 mio. kr. til indsatser, vedrørende mentorordninger og aktive indsatser for 15-17 årige. Indsatserne hertil ligger uden for det fælles driftsloft, men indgår i budgetgarantien.

 

Med udgangspunkt i oprindeligt budget skal den samlede beskæftigelsesindsats inden for DUT og budgetgarantien tilføres i alt 10,2 mio. kr. der omfatter dels en reduktion på knap 28 mio. kr. på aktiveringsindsatsen for de ikke forsikrede og dels midler til aktiveringsindsatsen for de forsikrede ledige på godt 38 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Økonomi

Sagen har ingen konsekvenser for serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



2. Aktiveringsstrategi 2011

Åbent - 2011/017030

 

Sagsresumé

På baggrund af Arbejdsmarkedsudvalgets 1. behandling af aktiveringsstrategien på mødet den 12/4 2011 fremlægger Beskæftigelsescentret her aktiveringsstrategi til godkendelse.

 

Ændrede vilkår for kommunen som del af finanslovsforliget for 2011 nødvendiggør en omlægning af indsatserne for Beskæftigelsescentrets målgrupper, for at budgetterne kan overholdes. 

 

Hovedpunkterne i regeringsaftalerne ”Nye rammer for sygefraværsindsatsen” og ”En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker”, der indgår som dele af finanslovforliget for 2011 er:

 

·         skift fra projektaktivering til fokus på job og uddannelse via virksomhedsvendt aktivering

·         ændret refusionsmodel

·         refusionsloft for alle målgrupper

 

Målet for beskæftigelsesindsatserne er fortsat jf. Beskæftigelsesplanen, at så mange som muligt fra alle målgrupper i Beskæftigelsescentret bliver selvforsørgende og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse. Men redskaberne dertil ændres. Der lægges op til et paradigmeskift i aktiveringsstrategien: fra fokus på afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag til fokus på rehabilitering og (gen)optræning til arbejdsmarkedet – det vil sige mere fokus på redskaber til at blive klar til at indgå på arbejdsmarkedet i en eller anden form.

 

Aktiveringsstrategien er udarbejdet på baggrund af input fra interne faglige arbejdsgrupper i Beskæftigelsescentret og fra 2 eksterne workshops, hvor forskellige interessenter havde mulighed for inddragelse og indflydelse. Til de 2 workshops var fremmødt borgere, eksterne leverandører, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, A-kasser og politikere. Endelig er 1. udkast blevet drøftet i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR Odense) den 15/4 2011. LBR Odenses bemærkninger er indarbejdet i den fremlagte aktiveringsstrategi.

 

Indsatser til borgere langt fra arbejdsmarkedet (ALFA) foreslås på baggrund af 1. behandlingen i Arbejdsmarkedsudvalget fortsat prioriteret særskilt. Med afsæt i overholdelse af ret og pligtperioder planlægges forløbene i fremtiden individuelt for den enkelte borger. Samtalen mellem sagsbehandleren og borgeren bliver et vigtigt redskab til at borgeren nærmer sig arbejdsmarkedet. Det foreslås at budgetrammen fremadrettet samles i en pulje, hvorfra sagsbehandleren har mulighed for køb af enkeltpladser på tilbud, der understøtter aktiveringsstrategiens såvel som øvrige kommunale politikker og strategiers mål.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at Byrådet godkender:

 

a.      Aktiveringsstrategien som den er fremlagt,

b.      forslag til fremtidig indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet som beskrevet,

c.      Beskæftigelsescentret bemyndiges til at udmønte strategien.

 

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Aktiveringsstrategien afspejler et nødvendigt paradigmeskift, hvor tankegangen i indsatserne ændres fra fokus på afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag til fokus på rehabilitering og (gen)optræning til arbejdsmarkedet.

 

Redskaberne ændres til fremtidigt primært at være:

·         virksomhedsrettet aktivering

·         samtalen som et aktivt redskab i samarbejdet med borgeren

·         en tidlig indsats for de målgrupper, der kan profitere af dette

·         uddannelse som muligt mål i alle tiltag – både via ordinær uddannelse, uddannelsespålæg, selvvalgt uddannelse og via revalideringsbestemmelserne

·         tiltag for at inddrage de frivillige organisationer i indsatserne

 

Der vil desuden blive yderligere fokus på effekt og resultater i forhold til selvforsørgelse.

 

Der vil fremover være langt færre midler til aktive indsatser. Billiggørelse og prioritering er derfor nødvendig.

 

Beskæftigelsescentret vil have fokus på, at sagsbehandlerne i tilstrækkeligt omfang er rustede til at anvende samtalen som et aktivt redskab i samarbejdet med borgeren, og kompetenceudvikling i forhold til brugen af samtalen vil derfor blive prioriteret.

 

Aktiveringsstrategiens hovedpunkter

Aktiveringsstrategien er formuleret ud fra de 3 bærende principper, som arbejdsgrupper og workshops har anbefalet.

 

·         Borgeren skal mødes anerkendende og medinddrages og gives medansvar

·         Sagsbehandlingen skal være systematisk og sikre overblik og forventningsafstemning mellem borger, sagsbehandler og øvrige interessenter

·         Samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og øvrige kommunale interessenter skal koordineres, så der sikres en parallel og helhedsorienteret sagsbehandling.

Med udgangspunkt i disse principper foreslås fokusområderne for de forskellige målgrupper således:

 

Forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere under 30 år (Match 1)

·         Samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen og uddannelsesinstitutionerne, også om unge under 18 år

·         Fastholdelse af dimittender

·         6 ugers selvvalgt uddannelse – for forsikrede ledige

·         Ordinær uddannelse og job og vejledning hen imod dette

·         Uddannelsespålæg til under 25 år uden uddannelse

·         Tidlig indsats for kontanthjælpsmodtagere, i form af straksaktivering og primært efterfulgt af virksomhedsrettet aktivering

·         Indsatser for at forebygge langtidsledighed, herunder Intensiv Aktivering for udvalgte målgrupper

·         Ekstraordinære tiltag i forbindelse med større afskedigelser finansieret via varslingspuljen

 

Forsikrede ledige, som er fyldt 30 år (Match 1)

         Fastholdelse af dimittender

         6 ugers selvvalgt uddannelse

         Konkrete tilbud om virksomhedspraktikker og løntilskud

         Ordinær uddannelse/kursus, hvor det skønnes fornuftigt

         Korte jobsøgningskurser

         Indsatser for at forebygge langtidsledighed, herunder Intensiv Aktivering for udvalgte målgrupper

         Ekstraordinære tiltag i forbindelse med større afskedigelser finansieret via varslingspuljen

 

Jobklare kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år (Match 1)

         Virksomhedspraktikker og løntilskud med henblik på at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet

         Korte vejlednings- og jobsøgningsforløb forud for praktikker

         Tidlig og kontinuerlig indsats de første tre måneder

         Mulighed for uddannelses- og virksomhedsrevalidering

 

Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (Match 2)

         Indsatser med job og/eller uddannelsesmæssigt perspektiv

         Opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet for at undgå overgang til permanent forsørgelse

         Virksomhedsrettet optræning/praktik

         Virksomhedsrevalidering

         Behov for livsstilsændringer

         Kontaktforløb og tilbud med optrænende sigte

         Mentor

         Parallel sagsbehandling

 

Midlertidigt fritagne (Match 3)

·         Kontaktforløb der lever op til rettidighed i sagsbehandlingen

·         Koordineret parallel sagsbehandling

·         Koordinerede opfølgningsplaner

·         Samarbejde med og brug af indsatser fra frivillige

 

Sygedagpengemodtagere

         For sygemeldte fra arbejde er målet primært tilbagevenden til hidtidigt arbejde, sekundært at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet

         For sygemeldte ledige er målet at bringe borgeren tilbage som jobsøgende

         Tidlig aktiv indsats for udvalgte målgrupper

         Optræning og revalidering for de svageste

 

Fleksjobberettigede ledige

·         For jobklare fleksjobberettigede, hjælpe med at finde det rette fleksjob.

·         For de fleksjobberettigede ledige, hvor der er tvivl om rådighed, iværksættes afklaring/optræning.

 

Borgere under integrationsloven

·         Bibringelse af danskkundskaber

·         Omsætning af medbragte kompetencer og erfaringer til brug på det danske arbejdsmarked

 

Borgere uden ydelse

·         Tilbud inden for de eksisterende tilbud og budgetrammer, der giver borgeren mulighed for at få en indtægt og dermed blive selvforsørgende.

 

Interne og eksterne leverandører

For at udnytte stordriftsfordele, sikre rettidighed samt for at sikre en fleksibel og omstillingsparat tilrettelæggelse af aktiveringen i 2011 vil de aktive indsatser, ud over virksomhedsrettet aktivering, primært varetages af den kommunale Udførerdel. Redskaberne vil primært være virksomhedsrettet aktivering samt jobsøgningskurser, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.

 

Beskæftigelsescentret har på baggrund af de afviklede udbud af beskæftigelsesrettede indsatser i efteråret 2010 indgået ramme- og delaftaler med 2 eksterne leverandører omkring jobsøgning for fleksjobberettigede ledige. Målgruppen har ret til at blive henvist til anden aktør efter en vis periode. Beskæftigelsescentret har endvidere delaftaler med Anden Aktør på LVU-området (langvarigt uddannede) på baggrund af et obligatorisk statsligt rammeudbud.

 

På sigt, og når behov og effekten af paradigmeskiftet kendes nærmere, vil Beskæftigelsescentret igen kunne konkurrenceudsætte dele af indsatserne, hvor det giver bedst effekt, og hvor markedet kan levere høj kvalitet til økonomisk fordelagtig pris.

 

Tilbud til borgere langt fra arbejdsmarkedet (ALFA)

Gennem en årrække har private og kommunale leverandører afviklet forløb for borgere langt fra arbejdsmarkedet (ALFA). Tilbuddene har alle været længerevarende forløb, hvor der er arbejdet med personlig og social progression med det formål at gøre borgerne klar til (på sigt) at deltage i egentligt beskæftigelsesrettede indsatser. Forløbslængden for borgerne har typisk været 26 uger pr. henvisning.

 

Der er for nuværende 8 tilbud, som har mange fællestræk, men også hver deres karakteristika. Der er indgået aftale med leverandørerne om holdforløb frem til den 30/6 2011 og for KFUM Genbrugs vedkommende frem til den 30/9 2011.

 

Nedenunder er i kort form beskrevet de 8 tilbuds målgrupper og fokusområder.

 

Tilbud

Leverandør

Fokusområde

Misbrugsrelaterede

Intens

Rusmiddelcentret, Alkoholbehandlingen

Borgere med et erkendt misbrug, der modtager alkoholbehandling med henblik på i senere faser af tilbuddet at kunne indgå i mere beskæftigelsesrettede tiltag.

Tranzit

Rusmiddelcentret, Ungeafdelingen

Unge hashmisbrugere, 18-30 år, der gennem misbrugsbehandling og holdaktiviteter får afdækket muligheden primært for uddannelse, men også beskæftigelse.

Rehabiliterende

Aktivitetshuset

Ældre- og Handicapforvaltningen, Handicap- og Psykiatriafdelingen

Borgere med svære sindslidelser, som via en rehabiliterende tankegang får belyst og afprøvet muligheder for enten beskæftigelse eller uddannelse.

Uddannelse/undervisning

Projekt Spring Ud

Lille Skole for Voksne

Borgere med psykiske lidelser eller psykisk sårbare, der via undervisning og holdforløb får afprøvet og belyst muligheden primært for uddannelse, men også beskæftigelse.

OK Kunst

OK Kunst

Primært borgere med psykiske lidelser eller psykisk sårbare, der via undervisning, primært i kreative fag og med både hold- og individuel undervisning får afprøvet og belyst de endelige muligheder for beskæftigelse eller uddannelse.

Afprøvende

KFUM Genbrug

KFUMs Sociale Arbejde i Danmark

Borgere, der af mangeartede årsager er sårbare, som på forskellige værksteder i kombination med tiltag i forhold det personlige og sociale får belyst og afprøvet muligheder for enten beskæftigelse eller uddannelse.

Café Paraplyen

KFUMs Sociale Arbejde i Danmark

Borgere – ofte med tidligere alkoholmisbrug – der i et virkeligt cafémiljø med en omsorgsfuld indsats får belyst og afprøvet muligheder for at indgå på en arbejdsplads.

Øvrigt

Multikulturelt Kvindeprojekt

Multikulturel Kvindeforening

Primært sårbare kvinder med anden etnisk baggrund, der gennem tilbuddet får mulighed for med støtte at øge sprogkundskaber og kendskab til det danske samfund for dermed af få belyst muligheden for senere beskæftigelse.

 

Forslag til fremtidig indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsudvalget udtrykte ved 1. behandlingen af aktiveringsstrategien, at en indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet forsat bør prioriteres og ses i en samlet sammenhæng til hele aktiveringsstrategien og øvrige kommunale politikker og strategier.

 

Indsatsen for denne målgruppe foreslås derfor planlagt, så den tager hensyn til de 3 bærende principper i aktiveringsstrategien og har fokus på at gøre borgerne klar til at indgå i uddannelse eller beskæftigelse i en eller anden form, samtidigt med at indsatsen billiggøres og bliver mere direkte virksomhedsrettet. Fokus vil være på overholdelse af ret og pligt-perioder.

 

Indsatsen gøres mere rehabiliterende og genoptrænende, bl.a. via en virksomhedsrettet indsats, og borgerne gives et større medansvar, idet en stor del af indsatsen foregår som egen indsats aftalt med myndighedssagsbehandleren ved de lovpligtige samtaler hver 3. måned. Samtalen får dermed stor betydning som redskab til, i samarbejde med borgeren, at medvirke til at borgeren nærmer sig arbejdsmarkedet.

 

For at skabe en mulig omstilling af de eksisterende indsatser, vil ALFAtilbuddene blive tilbudt at fortsætte indtil udgangen af 2011 på gældende vilkår. Perioden vil blive benyttet til at indgå forhandlinger med leverandører om muligheden for at fortsætte indsatsen over for målgruppen i en eller anden form. De fremadrettede tilbud vil blive tilrettelagt, så de understøtter de nødvendige udviklingslinjer, der vil blive beskrevet i forbindelse med førtidspensionsprojektet under projektprogrammet ”Odense – en ny virkelighed” med fokus på at begrænse tilgangen til permanente ydelser, ligesom de vil understøtte de øvrige kommunale politikker og strategier, herunder Ungestrategien.

 

I forhandlingerne indgår også en nødvendig billiggørelse pga. de nye refusionsbestemmelser, der betyder maksimal refusion på 13.700 kroner til kommunen for en helårsaktivitet.

 

Overgangsperioden vil også give de behandlende og rehabiliterende ALFA-tilbud mulighed for at tilbyde forløb til andre kommuner.

 

Fremadrettet foreslås budgetrammen for indsatserne for målgruppen samlet i en budgetramme – en fælles pulje. Fra denne pulje kan sagsbehandlerne disponere over midler til køb af enkeltpladser til individuelle forløb, og der kan iværksættes nye initiativer og afprøves nye veje for tilbud til borgere langt fra arbejdsmarkedet, fx i forhold til de psykisk syge. 

 

Enkeltpladser kan fx købes på de af de i dag eksisterende tilbud, der har fokus-områder omkring uddannelse, afklaring eller misbrug og således understøtter aktiveringsstrategiens formål om direkte beskæftigelses- og uddannelsesrettet indsats samt en parallel og helhedsorienteret indsats.

 

Socialøkonomisk virksomhed

KFUM Genbrug har som nuværende leverandør tilbudt at undersøge muligheden for at reorganisere sig som socialøkonomisk virksomhed. Beskæftigelsescentret ønsker at inddrage den frivillige verdens egne indsatser og ser derfor positivt på dette tiltag. Der er således indledt forhandlinger med KFUM Genbrug med henblik på en gradvis overgang til socialøkonomisk virksomhed fra og med den 1/10 2011.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, idet den vedtagne budgetramme til indsatserne for overholdes.

 

Der henvises i øvrigt til dagsordenspunktet Konsekvenser af finansieringsomlægningen i forbindelse med ændrede refusionssatser på beskæftigelsesområdet, som behandles på mødet den 3/5 2011 i Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Aktuelt disponerer Beskæftigelsescentret efter at dække et behov for samlet set 4.581 helårspersoner til et samlet bruttobudget på 225.135.000 kr.

 

Fordelingen af aktiveringen på personkreds og aktivitet og udgifterne hertil er vist herunder.

 

Antal helårspersoner i aktive indsatser i 2011

 

Personkreds

Antal

 ledige og syge  i alt

Ret & pligt-

aktivering

Afklaring af forsørg.-grundlag

Øvrig afklaring

Øvrige aktive indsatser

Aktive indsatser i alt

Kontanthjælps- og revalideringsområdet

5.732

927

112

0

1.075

2.114

Sygedagpengeområdet

2.469

0

284

250

0

534

Ledighedsydelsesområdet

400

0

30

139

0

169

Forsikrede ledige inkl. voksenlærlinge og 6 ugers selvvalgt udd.

6.356

1.365

0

0

400

1.764

I alt

14.957

2.292

426

389

1.475

4.581

Bilag

1. Aktiveringsstrategi (Aktiveringsstrategi2pdf.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


3. Resultatrevision 2010

Åbent - 2011/039600

 

Sagsresumé

Resultatrevision 2010 er en overordnet præsentation af resultaterne af Jobcenter Odenses indsats i 2010. Resultatrevisionen peger på en række centrale udfordringer, som Beskæftigelsescenter Odense står overfor i 2011 og frem.

 

Resultatrevisionen præsenterer resultater for (1) Resultatoversigten (rettidighed i indsatsen, modtagere af offentlige ydelser og aktiveringsomfang), (2) Beskæftigelsesplan 2010 samt (3) Besparelsespotentiale.

 

Til sammenligning bliver resultaterne i Jobcenter Odense sat i forhold til jobcentre-ne i samme klynge. Odense er i klynge med Albertslund, Brøndby, Fredericia, København, Aalborg og Århus/Samsø.

 

Arbejdsmarkedet i Odense har i 2010 været præget af økonomisk krise og faldende efterspørgsel efter arbejdskraft. De manglende jobåbninger i Odense har derfor været et vilkår, som Jobcenter Odense har måttet tilrettelægge sin virksomhedsvendte og beskæftigelsesmæssige indsats efter.

 

De udfordringer, som Jobcenter Odense har stået over for i 2010, kan direkte aflæses i udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse.

 

På trods af det stigende antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er det lykkedes Jobcenter Odense i 2010 at forbedre en i forvejen høj rettidighed for jobsamtaler og aktivering.

 

Beskæftigelsescenter Odense implementerer i 2011 sin nye aktiveringsstrategi, som betyder et ændret fokus fra projektaktivering til virksomhedsrettet aktivering. Der vil være øget fokus på beskæftigelsesmæssige effekter med vægt på opkvalificering/rehabilitering i forhold til selvforsørgelse.

 

I forhold til det fremadrettede arbejde peger Resultatrevision 2010 på følgende store udfordringer:

 

·         Jobcenter Odense har 2010 oplevet en større stigning i antallet af forsikrede ledige end klyngen. Erfaring fra tidligere perioder med stigende ledighed viser, at dette rummer en potentiel risiko for langtidsledighed.

·         Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er steget i 2010 i Odense. Med lange sygedagpengeforløb er der en fare for fastlåsning.

·         I 2010 kom der fokus på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Beskæftigelsescenter Odense skal i 2011 være ekstra opmærksomme på fødekæden til fleksjob og førtidspension, således at borgerne i videst muligt omfang føres væk fra vejen mod fleksjob og førtidspension og i stedet over til vejen til ordinær beskæftigelse.

·         Beskæftigelsescenter Odense har på rettidighedsområdet et højt ambitionsniveau. Med de finansieringsmæssige incitamenter, som ligger i en høj rettidighed, skal Beskæftigelsescenter Odense i 2011 fortsætte med at sikre de ledige høj rettidighed i indsatsen.

 

Tidsplanen for behandling af Resultatrevision 2010 er som følger:

 

·         Behandles i LBR Odense 12/5 2011

·         Behandles i Arbejdsmarkedsudvalget 3/5 og 7/6 2011

·         Behandles i Byrådet den 22/6 2011

 

LBR Odense og Beskæftigelsesregionens bemærkninger til Resultatrevision 2010 eftersendes og skal medsendes til Byrådsbehandlingen.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter Resultatrevision 2010.

 

 

Sagsfremstilling

Data til denne Resultatrevision er hentet på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside Jobindsats.dk. Dog er der suppleret med data fra Danmarks Statistik og Odense kommunes fagsystemer.

 

1. Resultatoversigt

 

Resultatoversigten sammenfatter områderne (a) rettidighed, (b) forsørgede i alt samt, (c) aktiveringsgrad i alt.

 

 

1.1. Rettidighed

 

For jobsamtaler har rettidigheden været stigende i 2010 for både a-dagpengemod-tagere og kontanthjælpsmodtagere. I december 2010 lever a-dagpengemodtageres rettidighed op til Arbejdsmarkedsstyrelsens målsætning, mens jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere er tæt på målsætningen.

 

For aktivering ligger rettidigheden for såvel første som gentagne tilbud for både a-dagpenge og kontanthjælp over Arbejdsmarkedsstyrelsens målsætning i december 2010.

 

Jobcenter Odenses gode resultater for at sikre en rettidig indsats skal ses i forhold til, at ledigheden på a-dagpengeområdet er steget markant i 2010. Med flere forsikrede ledige har det i 2010 været en særlig udfordring at opretholde den høje rettidighed.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2010 imødekommet dele af jobcentrenes kritik af, at der findes en del uhensigtsmæssigheder i forbindelse med opgørelsen af rettidighed. Det efterlader imidlertid stadigvæk store udfordringer i forhold til at sikre rettidigheden for de forsikrede ledige. Der er store lovgivningsmæssige og adfærdsmæssige forskelle på forsikrede og ikke-forsikrede ledige, som gør, at rettidigheden aldrig vil nå 100 %.

 

På grund af lovgivningens incitamenter til at sikre høj rettidighed vil afholdelsen af rettidige samtaler og afgivelsen af rettidige aktiveringstilbud fortsat have en høj prioritet i Beskæftigelsescenter Odense. Rettidighed i indsatsen er et redskab til at sikre den ledige hurtigste vej til beskæftigelse.

 

1.2. Forsørgede i alt

 

Fra 2009 til 2010 er antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse steget fra 25.551 til 27.331 svarende til en stigning på 7,0 % i Jobcenter Odense. Stigningen er på samme niveau som gennemsnittet i klyngen.

 

Stigningen i henholdsvis Jobcenter Odense og den sammenlignelige klynge skyldes ikke de samme tendenser. I Jobcenter Odense er antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge, sygedagpenge og førtidspension steget mere end i den sammenlignelige klynge. Modsat har der været en mindre stigning på kontant- og starthjælp og fleksjobområdet set i forhold til den sammenlignelige klynge.

 

Særligt vedrørende forsikrede ledige

 

Antallet af forsikrede ledige er steget fra 2009 til 2010 i Jobcenter Odense. Stigningen har været større end den gennemsnitlige stigning i klyngen. Antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge i Jobcenter Odense er steget med 31,6 %, mens antallet tilsvarende i klyngen er steget med 28,6 %.

 

Den lavere økonomiske aktivitet på arbejdsmarkedet har i 2010 haft stor indflydelse på stigningen i antallet af forsikrede ledige. Der kan konstateres en stigning i antallet af ledige hos alle a-kasser fra 2009 til 2010.

 

Det er værd at bemærke, at stigningen i antallet af ledige har været mindre end fra 2008 til 2009, hvor Jobcenter Odense oplevede en stigning på 63,3 %. En nærmere analyse peger på, at ledigheden på a-dagpengemodtagere har ind til videre stabiliseret sig omkring 6 % af arbejdsstyrken.

 

Særligt vedrørende Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere

 

Antallet af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har ikke været påvirket af de dårlige konjunkturer på arbejdsmarkedet i 2010. For de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er der sket et fald på 5,6 % fra 2009 til 2010. I klyngen har der været en stigning på 5 % i antallet af fuldtidspersoner.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i hele perioden 2009 til 2010 har ligget under gennemsnittet for klyngen.

 

Særligt vedrørende Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere

 

Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er fra 2009 til 2010 steget med 6,7 % i Jobcenter Odense. Stigningen har været mindre i Jobcenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Odense Kommune er på niveau med gennemsnittet i resten af klyngen.

 

Jobcenter Odense har historisk set lagt vægt på at afklare ikke-arbejdsmarkedspa-rate kontant- og starthjælpsmodtagere til enten beskæftigelse eller anden forsørgelse. Det er erfaringen i Jobcenter Odense, at stigninger og fald i antallet af ledige inden for en målgruppe ofte må ses i relation til, at der foregår bevægelser mellem målgrupperne, også kendt som ”de forbundne kar”.

 

Særligt vedrørende introduktionsydelse

 

Antallet af modtagere af introduktionsydelse er steget med 10 personer i Jobcenter Odense fra 2009 til 2010.

 

Særligt vedrørende revalidering

 

Antallet af borgere, der modtager revalidering eller forrevalidering, er faldet i Jobcenter Odense med 23,6 % fra 2009 til 2010. En modsat tendens ses i den sammenlignelige klynge, hvor antallet af (for)revalidender er steget 2,8 %.

 

En nærmere analyse viser, at andelen af (for)revalidender er mindre i Jobcenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

For de borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet, sættes der fremadrettet øget fokus på at sikre opkvalificering af den enkelte med henblik på varig selvforsørgelse. Udarbejdelse af rehabiliterings- og revalideringsforløb for disse grupper vil fremover være i fokus.

 

Særligt vedrørende sygedagpenge

 

Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 5,8 % fra 2009 til 2010 i Jobcenter Odense. Den sammenlignelige klynge har i samme periode oplevet et fald på 3,6 %.

 

Udviklingen på sygedagpengeområdet i 2010 har betydet, at Jobcenter Odense er gået fra i 2009 at have samme andel sygedagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken som den sammenlignelige klynge til i 2010 at ligge over gennemsnittet. I 2010 var 3,3 % af arbejdsstyrken på sygedagpenge i Jobcenter Odense, mens andelen i klyngen var 3,0 %.

 

Beskæftigelsescenter Odense har en tiltagende udfordring i forhold til sygedagpengeforløb over 26 uger. Erfaring viser, at langvarige sygedagpengeforløb øger sandsynligheden for overgang til permanent forsørgelse.

 

Særligt vedrørende fleksjob og ledighedsydelse

 

Antallet af personer i fleksjob er steget i Jobcenter Odense med 1,8 % fra 2009 til 2010, og antallet af ledighedsydelsesmodtagere er samtidigt steget med 10,9 %. I den sammenlignelige klynge er konstateret en stigning i antallet af personer i fleks-job på 3,9 % og en stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere på 14,5 %.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af personer i fleksjob i Odense Kommune er større end gennemsnittet for de øvrige jobcentre i den sammenlignelige klynge. Andelen på ledighedsydelse er i Jobcenter Odense på samme niveau som i den sammenlignelige klynge.

 

Der vil i 2011 være fokus på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Beskæftigelsescenter Odense har stadig en ambition om løbende at forøge antallet af personer i fleksjob, når de er blevet afklaret hertil. Samtidigt vil der være ekstra opmærksomme på fødekæden til fleksjob og førtidspension, således at borgerne i videst muligt omfang føres væk fra vejen mod fleksjob og førtidspension og i stedet over til vejen til ordinær beskæftigelse.

 

Antallet af personer der modtager ledighedsydelse følger udviklingen i antallet af fleksjob-åbninger på arbejdsmarkedet, og derfor også de økonomiske konjunkturer. I 2009-2010 har det været sværere at etablere fleksjobstillinger, hvilket er årsagen til det stigende antal ledighedsydelsesmodtagere.

 

Særligt vedrørende førtidspension

 

Antallet af førtidspensionister i Jobcenter Odense er steget med 2,0 % fra 2009 til 2010. I den sammenlignelige klynge er der konstateret en stigning på 0,5 %.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af førtidspensionister i Odense Kommune er større end gennemsnittet for klyngen for perioden 2009 til 2010.

 

I 2011 vil antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) indgå i beskæftigelsesplanen som et af ministerens mål. Sigtet er, at færre personer ender på permanente forsørgelsesordninger. Nyeste tal viser, at nettotilgangen til førtidspension de første måneder af 2011 har været lavere end forventet.

 

Aktiveringsgrad

 

Aktiveringsgraden for de forsikrede ledige er fra 2009 til 2010 steget med 7,5 procentpoint.

 

For de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden steget fra 2009 til 2010 med 3,9 procentpoint, hvorimod aktiveringsgraden for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er faldet med 4 %. For begge grupper er dog gældende, at aktiveringsgraden i 2010 er større i Jobcenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

Aktiveringsgraden er opgjort i forhold til en 37 timers arbejdsuge. Endvidere bliver ydelsesmodtagere, som i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom er fritaget fra aktivering (eksempelvis personer på barsel), talt med i beregningsgrundlaget.

 

Med udgangspunkt i den nye aktiveringsstrategi, vil der i 2011 være fokus på at opfylde ret- og pligt i indsatserne, og der vil være et øget fokus på uddannelsesmæssig opkvalificering og virksomhedsrettet indsats.

 

2. Beskæftigelsesplan 2010

 

Beskæftigelsesplan 2010 for Jobcenter Odense er udarbejdet på baggrund af fælles drøftelser med Arbejdsmarkedsudvalget og det lokale Beskæftigelsesråd (LBR Odense). I planen opstilles en række resultatmål for den beskæftigelsesmæssige indsats i 2010.

 

Resultatmål 7 vedrørende antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har allerede været behandlet i Resultatoversigten.

 

Resultatmål 1

 

75 % af de virksomheder, der besøges, benytter et eller flere af de tilbud, jobcentret kan levere.

 

Målopfyldelse: Målet er nået.

 

I 77,4 % af de kontakter, som der i 2010 var mellem Jobcenter Odense og en virksomhed, resulterede denne kontakt i, at virksomheden benyttede et af jobcenterets tilbud. De hyppigste resultater var etablering af virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller ordinær beskæftigelse samt generel information. 

 

Resultatmål 2

 

Andelen af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserve) skal begrænses mest muligt (Ministermål 1), og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er nået for kontant- og starthjælpsmodtagere, men ikke for a-dagpengemodtagere.

 

I 2010 var det gennemsnitlige antal arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) på 3.162 personer pr. måned. Arbejdskraftreserven er steget med 31,1 % fra 2009 til 2010. I den sammenlignelige klynge er arbejdskraftreserven steget med 25,8 % fra 2009 til 2010.

 

Der har i 2010 været stor forskel i udviklingen i arbejdskraftreserven fordelt på a-dagpenge og kontant- og starthjælp i Jobcenter Odense. En nærmere undersøgelse viser, at arbejdskraftreserven for a-dagpengemodtagere er steget med 49,8 %, mens arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 1 %. De tilsvarende tal for den sammenlignelige klynge er 39,2 % og 10 %.

 

Stigningen i arbejdskraftreserven må primært tilskrives det lavere økonomiske aktivitetsniveau i 2010, som finanskrisen har medført. Erhvervssammensætningen med store industrivirksomheder i Odense har betydet, at byen i krisetider har en særlig udfordring i form af både massefyringer samt lukning af gamle industrivirksomheder.

 

Denne tendens afspejler sig direkte i arbejdskraftreserven, hvor det netop er de forsikrede ledige, som har oplevet en markant stigning i 2010. Modsat oplevede Odense under højkonjunkturen frem til 2008 et større fald i arbejdskraftreserven end den sammenlignelige klynge. De økonomiske konjunkturer og udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft vil således i 2011 fortsat være de primære faktorer i forhold til udviklingen i arbejdskraftreserven.

 

Resultatmål 3

Antallet af sygedagpengemodtagere i hvert af de 4 varighedsintervaller 0-4 uger, 5-26 uger, 27-52 uger samt 52+ uger skal nedbringes i forhold til 2009 (Ministermål 2 indarbejdet), og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er nået for sygedagpengeforløb mellem 0-26 uger, mens målet ikke er nået for sygedagpengeforløb er 26 uger.

 

Antallet af sygedagpengeforløb er fra 2009 til 2010 steget med 4,1 % i Jobcenter Odense. Tilsvarende er det samlede antal sygedagpengeforløb faldet med 4,6 % i den sammenlignelige klynge.

 

Den samlede stigning i antallet af sygedagpengeforløb i Jobcenter Odense dækker over to tendenser. For det første er antallet af sygedagpengemodtagere med en varighed under 26 uger faldende. Således er varighedsintervallet 0-4 uger faldet med 8,9 % fra 2009 til 2010, mens udviklingen for 5-26 uger er status quo.

 

Modsat er udviklingen for sygedagpengeforløb med en varighed på mere end 26 uger. Her har Jobcenter Odense oplevet en stigning. I intervallet 27-52 uger med 16,6 % og intervallet 53 uger+ med 16,0 %

 

Den store udfordring for Beskæftigelsescenter Odense i 2011 vil være at få vendt udviklingen i forhold til 2010, hvor Odense har haft et stigende antal længerevarende sygedagpengeforløb. Hertil er det væsentligt at have et fortsat fokus på sygedagpengemodtagere med mellemlange forløb, da netop disse borgere ligger i den potentielle fødekæde til de langvarige sygedagpengeforløb.

 

Resultatmål 4

Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal begrænses mest muligt (Ministermål 3), og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er ikke nået.

 

Fra 2009 til 2010 er antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år steget fra 2.734 fuldtidspersoner til 3.323 fuldtidspersoner i Jobcenter Odense. Det svarer til en stigning på 21,6 %. Stigningen i den sammenlignelige klynge var 16,7 %.

 

En nærmere analyse viser, at der er stor forskel på, hvor vidt den unge under 30 år er forsikret eller ikke-forsikret. Fra 2009 til 2010 er antallet af forsikrede ledige steget med 49,9 % i Jobcenter Odense. Tilsvarende er antallet steget med 29,7 % i klynge. For de ikke-forsikrede (kontant- og starthjælp eller introduktionsydelse) er ledigheden for unge under 30 år steget med 10 % i såvel Jobcenter Odense som i klyngen.

 

Den store stigning i antallet af forsikrede ledige kan hænge sammen med erhvervsstrukturen i Odense og lukningen af flere store virksomheder.

 

Som det var tilfældet i 2009, kan det i 2010 også konstateres, at unge ledige er hårdere ramt af ledighed end ledige som helhed. Dette giver i 2011 Beskæftigelsescenter Odense en særlig udfordring i forhold til at tilrettelægge en vejlednings-, og opkvalificerings- og uddannelsesmæssig indsats over for netop denne målgruppe.

 

Der er igangsat en række konkrete initiativer på området, således er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUO) tilstede i indgangen i Jobcentret, der er etableret et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om at fastholde de unge i uddannelse og samarbejde om at koordinere indsatserne for unge under 18 år og således forebygge overgang til kontanthjælpssystemet. Der arbejdes med virksomhedsrevalidering af unge og for de forsikrede ledige der er omfattet af varslingspuljemidlerne er der iværksat særlige tiltag. Deltagelsen i KL partnerskabet om ungepakkerne forventes at give ny viden og erfaringer, der kan øge effekterne af indsatserne.

 

I forhold til de unge under 25 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, vil uddannelsespålægget fremadrettet blive brugt fuldt ud.

 

Resultatmål 5

Over perioden 2010 til 2015 skal erhvervsfrekvensen i Odense som minimum bringes på niveau med gennemsnittet i af erhvervsfrekvensen i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Målopfyldelse: Udviklingen går den rigtige vej.

 

Odense har siden 1995 haft en erhvervsfrekvens (defineret som andelen af 16-66 årige, som står til rådighed for arbejdsmarkedet. Det vil sige beskæftigede, ledige og aktiverede), som har været lavere end de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Set udelukkende på udviklingen fra 2008 til 2009 kan det konstateres, at målsætningen om at bringe erhvervsfrekvensen mellem Odense og de øvrige store uddannelsesbyer på niveau er på rette vej. Erhvervsfrekvensen er indsnævret med 0,6 procentpoint, så forskellen i 2009 var på 1,3 procentpoint.

 

Årsagen til den faldende erhvervsfrekvens er en faldende arbejdsstyrke. Fra 2008 til 2009 faldt arbejdsstyrken med 2.043 personer i Odense svarende til et fald på 2,2 %. Særligt er de unges andel af arbejdsstyrken faldet. I aldersgruppen 20-29 år er arbejdsstyrken faldet med 1.143 personer fra 2008 til 2009 svarende til et fald på 5,1 %.

 

Den primære forklaring på, at antallet af unge i arbejdsstyrken er faldet, skyldes, at flere unge i Odense har valgt at påbegynde en uddannelse fra 2008 til 2009. I den periode er tilgangen til en ungdoms- eller videregående uddannelse steget med 954 personer.

 

En mindre andel af de unges faldende antal i arbejdsstyrken skyldes dog også en større tilgang til førtidspension fra 2008 til 2009 for 20-29 årige. I alt har der været en ekstra tilgang fra 2008 til 2009 på 73 personer i Odense.

 

Endelig er der i forbindelse med beregning af erhvervsfrekvens sket et databrud i 2009 hos Danmarks Statistik med overgang til e-indkomst som kildegrundlag. Det betyder, at beskæftigelsen er lavere end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt.

 

Resultatmål 6

Over perioden 2010 til 2015 skal andelen af Odense-borgere i alderen 16 til 66 år med grundskole som højeste uddannelsesniveau som minimum på niveau med gennemsnittet i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Målopfyldelse: Udviklingen går langsommere i Odense.

 

Data viser, at andelen af 16-66 årige med grundskole som højeste afsluttede uddannelse i Odense fra 2000 til 2009 er faldende. Imidlertid har niveauet i Odense ikke nærmet sig niveauet i de øvrige store uddannelsesbyer, som har oplevet et større fald. Jobcenter Odense har ikke nået resultatmål 6.

 

En nærmere analyse viser yderligere, at andelen af personer med en kort, mellemlang eller lang uddannelse er markant stigende i Odense. Fra 2000 til 2009 er andelen steget fra 20,4 % til 25,9 % af befolkningen i Odense.

 

Resultatmål 8

Andelen af ledige fleksjobberettigede skal nedbringes i forhold til 2009, og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er delvist nået.

 

I 2010 var andelen af helårspersoner på ledighedsydelse i forhold til fleksjobberettigede i Jobcenter Odense på 17,7 %, hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint fra 2009 til 2010. I den sammenlignelige klynge var andelen i 2010 på 22,9 %, hvilket er en stigning på 1,4 % i forhold til 2009.

 

Andelen af helårspersoner på ledighedsydelse i forhold til fleksjobberettigede angiver ”arbejdsløsheden” indenfor fleksjobområdet. Der er således tale om både en tilgangs- og en afgangsforklaring på den stigende ”arbejdsløshed” på fleksjobområdet i Jobcenter Odense.

 

For det første er der blevet visiteret flere borgere til fleksjob i 2010. For det andet har afgangen til fleksjob kun været svagt stigende i 2010. En yderligere analyse viser også, at der i 2010 har været en markant stigning i antallet af personer på ledighedsydelse. Med de dårlige økonomiske konjunkturer i 2010 har det været en særlig udfordring at skabe fleksjob-åbninger til borgere på ledighedsydelse.

 

Resultatmål 9

Erhvervsfrekvensen for Etnisk Jobteam skal pr. 1/1 2011 være steget mindst 5 %-point i forhold til 1/1 2006.

 

Målopfyldelse: Grundet ændret beregningsgrundlag i perioden, kan resultatet ikke opgøres.

 

Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med henholdsvis 0,8 procentpoint og 6,6 procentpoint fra 1/1 2006 til 1/1 2010. Særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande har oplevet en generel stigende erhvervsfrekvens, mens erhvervsfrekvensen for efterkommere har været mere svingende.

 

Som redegjort for under resultatmål 5 er erhvervsfrekvensen meget konjunkturafhængig. Dette gør sig også gældende for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvis erhvervsfrekvens er faldet med henholdsvis 2,9 procentpoint og 2,7 procentpoint fra 2008 til 2009.

 

Nationale data viser dog samtidigt, at tilgangen til ungdoms- og videregående uddannelser for målgruppen er steget med 12,9 % fra 2008 til 2009.

 

Erhvervsfrekvensen for Etnisk Jobteam er ligeledes ramt af problemstilling omkring databrud i 2009 hos Danmarks Statistik.

 

3. Besparelsespotentiale

 

Besparelsespotentialet er en teknisk beregning af, hvor mange millioner kroner et givet jobcenter ville kunne have sparet i udbetalt kommunal forsørgelse efter statsrefusion, hvis jobcenteret havde ligget på gennemsnittet af de øvrige jobcentre i klyngen. I beregningen medtages kun områder, hvor andelen af ydelsesmodtagere ligger over gennemsnittet i klyngen.

 

Ifølge besparelsespotentialet kunne Jobcenter Odense umiddelbart have opnået en besparelse på ca. 376 mio. kr. i 2010.

 

Af de 376 mio. kr. skyldes de 284 mio. kr. uforholdsmæssigt mange førtidspensionister i Odense Kommune i forhold til de øvrige jobcentre i den sammenlignelige klynge. Men da klyngen ikke er dannet på baggrund af ”forlods nogenlunde ens risiko” for førtidspension i de enkelte kommuner, er sammenligningsgrundlaget ikke relevant. En sammenligning med andre jobcentre, ville have givet et andet resultat.

 

Et andet fortolkningsmæssigt problem er, at opgørelsesmetoden ikke tager højde for bevægelser internt i de forbundne kar, men alene betragter hvert ydelsesområde som isoleret fra den øvrige indsats. Områder, hvor det enkelte jobcenter performer bedre end gennemsnittet, indgår således ikke som modvægt i opgørelsen af jobcentrets besparelsespotentiale.

 

Opgørelsen af besparelsespotentialet synliggør Jobcenter Odenses udfordringer på to store væsentlige områder, nemlig en ”overledighed” blandt forsikrede ledige og antallet af førtidspensionister sammenlignet med gennemsnittet i den sammenlignelige klynge.

 

I forbindelse med byrådets behandling af budgettet for 2011, blev det besluttet at begrænse tilgangen til førtidspension med 5 %. Der er således allerede meget fokus på indsatser, der på sigt vil medvirke til, at nedbring andelen af førtidspensionister. Som nævnt i afsnittet om førtidspension i resultatoversigten, syntes der at være en mindre tilgang til førtidspension end forventet ved budgetlægningen.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense kommune.

 

Bilag

1. Resultatrevision 2010 (Resultatrevision 2010.pdf)

 

 

 

4. CAMP U - vision, målgruppe, placering og indhold

Åbent - 2011/032561

 

Sagsresumé

Den 8/3 2011 blev der afholdt fællesmøde mellem Børn- og Ungeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget om den strategiske indsats for unge i Odense Kommune.

Her blev udvalgene blandt andet også præsenteret for de foreløbige tanker om oprettelse af et ungecenter (Camp U) på Humlehaveskolen, der nedlægges som folkeskole fra sommeren 2011.

 

Forvaltningerne har arbejdet videre med en præcisering af indholdet i Camp U. Dette fremlægges for udvalgene med henblik på en drøftelse og endelig afklaring på et senere udvalgsmøde.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at udvalgene drøfter sagen.

 

 

Sagsfremstilling

Med henblik på at styrke uddannelsesparatheden hos unge, leve op til målsætningerne i Ungepakke 1 og 2, skabe stærkest mulig synergi mellem kommunale indsatser på ungeområdet og sikre den fortsatte udvikling af Fremtidens Skole, foreslås oprettelse et ungecenter CAMP U på den tidligere Humlehaveskole.

CAMP står for campus og fællesskab. U står for unge, undervisning/vejledning, uddannelse og udvikling. CAMP U er et ungecenter, som i praksis udfolder Odense Kommunens Ungestrategi og gør Ungestrategien til hele byens ungestrategi, fordi det også indeholder aktiviteter rettet mod uddannelsesinstitutioner, foreningsliv, forældre og erhvervsliv.

 

Visionen bag Camp U

CAMP U giver et konkret løft til at indfri ambitionen om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i bestræbelser på at blive aktive medborgere. I CAMP U mødes en række af de nøgleindsatser, der skal til for at understøtte visionen, og der skabes nye metoder og en fælles tilgang, som gør, at CAMP U er mere end en sammenflytning af tilbud og aktiviteter, men reelt skaber ny synergi og udvikling inden for ungeområdet.

 

CAMP U baserer sig på Odense Kommunes Ungestrategi. Ungecentret bygger bro fra grundskole til ungdomsuddannelser gennem udvikling af læringsmiljøer opbygget omkring social og kulturel mangfoldighed. CAMP U vil være et livligt og attraktivt ungemiljø med fælles fokus på de unges motivation, lyst til læring, høj grad af inddragelse men også i mødet med tydelige voksne, som tør stille krav. I CAMP U identificeres de unges ressourcer og de mødes med klare forventninger af professionelle voksne og understøtter dermed også visionen for Fremtidens Skole.

 

For CAMP U er unges motivation og lyst til mere læring et nøglebegreb. Det sikres blandt andet gennem en ekstraordinær indsats for ungeinddragelse og medindflydelsen som et bevidst pædagogisk redskab, der styrker de unges kompetencer, motivation og ejerskab til de løsninger, der bringer dem videre i tilværelsen. De unge skal med på råd fra starten – både om indhold, indretning og pædagogiske målsætninger.

 

Merværdien, der skabes ved at sætte eksisterende aktiviteter under samme tag i et ungecenter, er primært:

 

1.      Alle erfaringer viser, at der ikke findes bestemte typer af indsatser, der med et ”snuptag” gør unge uddannelsesparate og løfter hele grupper af unge igennem en ungdomsuddannelse. Uddannelsesproblemer handler ofte ikke kun om manglende læse- eller matematikfærdigheder, men også sociale kompetencer, selvværd, motivation, trivsel og mange andre ting. Ved at samle mange aktører under samme tag, giver det bedre muligheder for at tilbyde samlede, helhedsorienterede, individuelle løsninger.

 

2.      Ved at samle mange forskellige aktører skabes der også et dynamisk fagligt miljø, hvor man kan udvikle hinanden og løbende blive udfordret af andre i sin forståelse af hvilke løsninger, der bringer de unge videre. Det styrker den enkelte medarbejders indsigt i hele indsatsen, og dermed giver det også bedre forudsætninger for, at den enkelte medarbejder tilrettelægger egen indsats under større hensyn til helheden.

3.      Der er ligeledes et hensyn til ønsket om en brobygningseffekt fra skolehverdagen til ungdomsuddannelseshverdagen. Med en stærkt brobygningseffekt integreret i CAMP U bliver det muligt at sikre at dele af den kendte skolehverdag tages med over i den nye uddannelseshverdag. Det kan eksempelvis være venner, lærer eller lokaliteter. De professionelles kendskab til hinanden vil også betyde at man lettere kan understøtte særligt udsatte unge i overgangsperioden.

4.      Beskæftigelsescentrets deltagelse i samarbejdet kan være med til at styrke netværket til det lokale erhvervsliv. Kontakt til arbejdsmarkedet har ofte en personligt udviklende og modnende effekt på de unge, hvorfor tilknytning til arbejdsmarkedet er et væsentligt element – også når målet er uddannelse. Det gælder fx erfaring fra fritidsjob, virksomhedspraktikker samt netværk som kan være med til at skaffe praktikplads i forbindelse med en ungdomsuddannelse.

 

På denne måder styrker man samlet set de bestående indsatser og CAMP U medvirker på denne måde til at gøre den samlede ungestrategiske indsats mere effektiv. 

 

Målgruppe

CAMP U’s målgruppe er unge mellem 15 og 30 år, som er motiverede og har gode muligheder for at komme videre, men som har brug for fornyet motivation, personlig, social og faglig udvikling, samt har brug for ekstra støtte, opbakning og afklaring, for at skabe en plan for deres fremtidige uddannelsesforløb

 

Målgruppen er altså unge, der på den ene side ikke af sig selv finder sig til rette på og gennemfører en ungdomsuddannelse, men som heller ikke er den allertungeste målgruppe, der kræver en håndholdt indsats. Dermed er målgruppen dén hvor en positiv, tidlig indsats i forhold til deres fremtidige uddannelse kan have størst effekt. Risikoen for at de ikke er parat til en ungdomsuddannelse er tilstede, men kan imødegås effektivt af en samlet lærings- og udviklingsmiljø som trækker linier fra grundskole til ungdomsuddannelse.

 

Derudover er en del aktiviteter i CAMP U helliget den almen ungdoms- og uddannelsesindsats. Dermed er der mulighed for at skabe et pædagogisk og læringsmæssigt rum, som de unge i den primære målgruppe kan spejle sig i. Gruppedynamikkerne har vital betydning for de mulige resultater. Det er således væsentlige vanskeligere at løfte målgruppe med tunge faglige, sociale og personlige problemer, hvis de alene møder andre unge med lignede problemstillinger. Den blandede målgruppe betyder også en bedre mulighed for at stedets image blandt de unge selv, vil blive positivt.   

 

Endelig skal CAMP U være attraktiv for ungdomsuddannelserne. CAMP U har fokus på brobygning fra skole til ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne har en naturlig interesse i at arbejde tæt sammen med kommunen om målgrupper, hvor der er ”en god sandsynlighed” for de inden for en rimelig tidshorisont kan gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de gennemgår den nødvendige udvikling. Eksempelvis har UCL tilkendegivet lyst til at lægge dele af deres undervisnings- og udviklingsaktiviteter i CAMP U.

 

Fysisk placering af CAMP U

Formål og idéen med CAMP U er uafhængigt af en bestemt fysisk placering. Et ungecenter kan fungere med de fleste placeringer, og erfaringerne med eksempelvis 10. klassecentret i Bellinge viser, at det godt kan lade sig gøre at lave et attraktivt ungecenter med en mindre central fysisk placering. Det skal dog bemærkes at flere af indsatserne, som er indtænkt i CAMP U, er lokale aktiviteter målrettet unge i Vollsmose, hvorfor disse ikke kan flyttes til andre bydele. Dette gælder fx Nettet.nu og Fritidsbutikken.

 

For at kunne sikre det foreløbige indhold og driftsøkonomi i CAMP U foreslås det, at ungecentret placeres på Humlehaveskolen. Og forslag til indhold og driftsøkonomi for CAMP U er bundet op omkring den konkrete anledning, som lukningen af Humlehaveskolen giver. Desuden vil en placering på Humlehaveskolen give mulighed for tættere samarbejde med de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner i området, såsom Syddansk Erhvervsskole, Mulernes Legatskole m.fl.

 

På det fælles udvalgsmøde den 8/3 2011 blev der spurgt til alternative placeringer – primært mere centralt i byen. Undersøgelsen af ledige, kommunale lokaler, der kan rumme aktiviteter i ungecentret har vist, at dette pt. ikke er muligt.

 

Foreløbigt indhold i CAMP U

CAMP U arbejder som sagt helhedsorienteret, hvor centeret har fokus på både undervisning, uddannelse, udvikling og beskæftigelse.

 

Overordnet set vil Camp U rumme en samling af en række kommunale tilbud og aktiviteter. Det drejer sig blandt andet om en række af ungdomsskolens tilbud (Stifinder, Risingprojektet, Tag fat om din fremtid, 10. klasse Plus/idræt/Handel/Håndværk, samt Rising Ungdomsskoles fritids- og almenundervisning). Dertil kommer en udviklingsdel der har med vejledning, fritids- og foreningsliv at gøre. Her er en stab af faste medarbejdere fra Jobcentre, UUO, Rising Ungdomsskole og foreninger. Her placeres UUO, Fritidsjobrådgivning, Jobcenter/jobcafé, Nettet.nu BESKÆFTIGELSE/ FRITID, Fritidsbutikken, Rollemodelprojekter, Foreningshus med fokus på børn- og ungeaktiviteter, Odense Integrationsråd, og Gadeplansindsatser. 

 

I CAMP U udvikles nye undervisningsformer og -forløb med henblik på at sikre unge uddannelsesparathed. Med CAMP U’s mange aktører er det muligt at skabe helt nye og tilpassede forløb, som målrettes den enkelte unge og sikrer undervisningsforløb af høj kvalitet.

 

I forhold til unges uddannelsesparathed og gennemførelse af ungdomsuddannelserne er CAMP U et udviklingscenter og arnested for nye tiltag og nye arbejdsmetoder. Det skal bygge ovenpå det samarbejde der allerede er med uddannelsesinstitutioner og arbejder på at udvikle disse samarbejdsflader, som for nuværende er:

  • Rising Ungdomsskole samarbejder og udbyder 10. klasser sammen med Tietgen HG
  • Rising Ungdomsskole samarbejder og udbyder 10. klasser sammen med SDE
  • Jobcentret og Rising Ungdomsskole samarbejder med erhvervslivet i forbindelse med elev- og praktikpladser, fritidsjob – også til afklaring og styrkelse af unges uddannelsesparathed

 

Treårig forsøgsperiode

CAMP U skal udvikles som beskrevet. Det er vigtigt både fagligt og økonomisk at bygge centeret op solidt og med muligheder for udvikling. Børne- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er indstillet på i et stærkt tværfagligt samarbejde at invitere øvrige aktører ind i opgaven at skabe og udvikle Camp U.  

 

Over en treårig forsøgsperiode skal følgende faktorer sikres og forankres:

  • Helhed i CAMP U’s indhold og opgaveløsning gennem samarbejde og metodeudvikling
  • Styrket samarbejde mellem forvaltningerne med henblik på at sikre muligheden for individuelle løsninger af høj kvalitet for den enkelte unge
  • Videreudvikling og fortsættelse af vision, værdigrundlag mv. 

 

CAMP U evalueres inden forsøgsperiodens udløb med henblik på at vurdere, om målsætningerne i Ungestrategien opfyldes bedre med samlingen af indsatserne.

 

Inden endelig politisk behandling, opstilles succeskriterier, som Camp U skal måles i forsøgsperioden og som skal være rettesnor for en vurdering af hvorvidt Camp U skal fortsætte længere end den treårige forsøgsperiode.

 

Opmærksomhedspunkt

For at sikre en glidende overgang mellem brugen af Humlehaveskolen som folkeskole og en fremtidig anvendelse af lokalerne, henstiller forvaltningerne til at der senest medio 2011 sker en afklaring af den fremtidige brug af Humlehaveskolens lokaler, herunder hvorvidt man ønsker at det skal huse Camp U.

Økonomi

Det er nødvendigt, at der sikres en driftsøkonomisk ramme for CAMP U for en treårig periode. Det vurderes umiddelbart, at et treårigt perspektiv vil være en forudsætning for at fx uddannelsesinstitutioner vil flytte dele af deres virksomhed ind på CAMP U og satse de nødvendige ressourcer på at deltage i det faglige fællesskab.

 

Den samlede drift af bygninger på den nuværende Humlehaveskole beløber sig til cirka 4.100.000 kr. årligt. Da en række af aktiviteterne medbringer finansiering, er der en driftsmæssig ubalance på mellem 1.700.000 og 700.000 kr. årligt over den treårige periode. Heri er ikke indeholdt nogen ”lejeindtægter” fra uddannelsesinstitutioner mv., da der ikke foreligger konkrete aftaler på nuværende tidspunkt. Der er heller ikke udarbejdet egentlige lokaleplaner, men et meget foreløbigt skøn viser, at der vil være cirka 1500 m2 til rådighed til at generere indtægter til CAMP U.

 

Samlet set vil der – medmindre der genereres indtægter gennem udlejning – være behov for at tilføre CAMP U en bevilling på cirka 5.500.000 kr. over de tre år, for at sikre en realistisk, samlet økonomi.

 

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere det samlede behov for anlægsøkonomi og etableringsomkostninger. Men der vil være et behov for en anlægsramme til at sikre lokalerne kan anvendes til formålet. Der vil ligeledes være en række etableringsomkostninger for de forskellige aktiviteter.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering


5. Opfølgning på beskæftigelseindsatsen i Odense Kommune, marts 2011

Åbent - 2011/041085

 

Orientering

Beskæftigelsesregion Syddanmark har udarbejdet et nyt koncept for opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i kommunerne. Fremadrettet vil Arbejdsmarkedsudvalget og LBR Odense kvartalsvist modtage en opfølgningsrapport på beskæftigelsesindsatsen i Odense Kommune. Den vil hver gang omfatte en kort status for de 4 ministermål og sætte fokus på 2 særlige temaer eller udfordringer i beskæftigelsesindsatsen i Odense. Denne gang er temaerne langtidsledighed og tilgangen til permanente forsørgelsesydelser.

 

Denne første opfølgningsrapport bygger på statistisk data fra december 2010 og januar 2011.

 

Beskæftigelsescentret kommenterer i dagsordensteksten rapporten fra Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsescentrets bemærkninger er skrevet med kursiv.

 

Det er vigtigt at bemærke, at Odense Kommune er en af de kommuner, der i betydeligt omfang bliver underkompenseret i finansieringsreformen på beskæftigelsesområdet. Derfor reduceres i de aktive indsatser samlet set i betragteligt omfang i forhold til de indsatser, der var gældende for data vedrørende december 2010 og januar 2011. Omlægningen og reduktionen af aktive indsatser sker med fokus på mere virksomhedsrettet og væsentligt mindre projektrettet aktivering.

 

Beskæftigelsesregionen forsøger med en simpel modelberegning at illustrere de store økonomiske gevinster, der kan være for kommunen ved at forkorte ledighedsperioden. Modellen bygger på en lang række ”alt andet lige betragtninger ”og giver ikke et billede af realistiske gevinster, men blot en forståelsesramme for betydningen af langtidsledighedens indflydelse på samfundsøkonomien.

 

Tema: Langtidsledighed (ledighed over 39 uger)

Beskæftigelsesregionen konstaterer, at Odense har en relativt høj andel af arbejdsstyrken i langtidsledighed, og at der især er mange langtidsledige dagpengemodtagere. Det seneste har der været en stigning på 64 %, og der er specielt tale om unge under 30 år og mænd.

 

Der foreslås følgende fokusområder:

·         en tidlig og intensiv indsats med henblik på at forebygge længerevarende ledighed. Bl.a. med fokus på en tidlig og hyppig kontakt med de ledige,

·         udbygge brug af virksomhedsrettet aktivering, blandt andet ved at anvende den kommunale løntilskudskvote fuldt ud,

·         en målrettet indsats i forhold til risikogrupper, blandt andet ved at understøtte de ledige i bred jobsøgning – både fagligt og geografisk.

 

Vi er meget opmærksomme på tiltag, som kan understøtte den enkelte lediges overgang til beskæftigelse eller uddannelse. Dels via tidlig og hyppig kontakt og dels via tilbud om aktive indsatser tidligt i ledighedsforløbet, og for de svagere grupper en tværgående indsats på tværs af politikområder og den interne forvaltningsopdeling i Odense Kommune.

 

Der sigtes – inden for de rammer som lovgivningen giver mulighed for - både mod forøget anvendelse af private løntilskud og virksomhedspraktikker, blandt andet via etablering af virksomhedscentre, og mod fuld udnyttelse af den kommunale løntilskudskvote og etablering af betragtelig flere virksomhedspraktikker på Odense Kommunes egne arbejdspladser og institutioner.

 

Odense Kommune er aktuelt i færd med at opprioritere den virksomhedsrettede indsats med henblik på yderligere effekter, herunder lediges hurtigere overgang til ordinær beskæftigelse og fastholdelse af sygemeldte i job som delvist raskmeldte frem for fuldt sygemeldte.

 

Tema: Tilgangen til permanente ydelser

Det konstateres, at Odense Kommune både er blandt de kommuner i klyngen, der har den største del af sin befolkning på permanente ydelser og den største nytilgang til permanente ydelser. Odense har især flere borgere på og større nytilgang til førtidspension. Størstedelen af modtagere af permanente ydelser kommer fra langvarige sygedagpengesager eller fra kontanthjælpsgrupper med problemer ud over ledighed.

 

Der foreslås følgende fokusområder:

  • begrænse tilgangen til permanente ydelser fra sygedagpenge og kontanthjælp gennem en tidlig, aktiv og målrettet indsats,
  • begrænse tilgangen af unge til førtidspension,
  • fokus på en tidlig og intensiv indsats i forhold til risikogrupper,
  • yderligere styrke den virksomhedsvendte indsats, fx ved at øge brugen af virksomhedspraktikker og delvise raskmeldinger,
  • fokus på samarbejde på tværs af politikområder med henblik på at igangsætte parallelle indsatser for de svageste grupper.

 

Byrådet besluttede i forbindelse med vedtagelse af beskæftigelsesplanen for 2011 at reducere tilgange til permanente forsørgelserordninger med 5 %.

 

Via tidlig og hyppig kontakt og tilbud om aktive indsatser tidligt i ledighedsforløbet, og for de svagere grupper en tværgående indsats på tværs af politikområder og den interne forvaltningsopdeling i Odense Kommune arbejdes der målrettet på at begrænse tilgangen til permanenter ydelser.

 

Ministermål 1: Antal ledige med mere end tre måneders ledighed begrænses mest muligt

Odense er blandt de kommuner i klyngen, der det seneste år har den mest gunstige udvikling i arbejdskraftreserven. Andelen af ledige, der kommer i arbejdskraftreserven, er på niveau med klyngen generelt. Den særlige udfordring for Odense består i at begrænse antallet af langtidsledige.

 

Ministermål 2: Antal personer på permanente forsørgelsesordninger (førtidspension, fleksjob og ledighedsydelse) begrænses mest muligt

Odense er blandt de kommuner i klyngen, der har den højeste andel af befolkningen (mellem 16 og 66 år) på permanente ydelser. Odense er samtidig blandt de kommuner i klyngen, der det seneste år har den højeste stigning i antal personer på permanente ydelser.

 

Ministermål 3: Antal unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt

En højere andel af de unge i Odense er på offentlig forsørgelse end gennemsnittet i klyngen. Odense er samtidig blandt de kommuner i klyngen med den højeste stigning i antal unge på offentlig forsørgelse over det seneste år. Dette er især fordi Odense har større stigninger i antal unge på dagpenge og permanente ydelser.

 

Ministermål 4: Antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt

Odense er blandt de kommuner i klyngen, der har den laveste stigning i antal ikke-vestlige indvandrere på offentlig forsørgelse. Odense er dog samtidig den kommune i klyngen, der har den største andel af den ikke-vestlige befolkning på offentlig forsørgelse. Dette er især på grund af flere ikke-vestlige indvandrere på permanente ydelser.

 

Bilag

1. Rapport april 2011 (Opfølgning til lokale politikere_Odense_version2.pdf)

 

 

 

6. Foreløbigt overslag over økonomiske konsekvenser for Odense Kommune ved etablering af Udbetaling Danmark

Åbent - 2011/010139

 

Orientering

Orientering v/chef for Forretningsudvikling Morten Rahbek Kreilgaard.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl