Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget - Dagsorden 7. juni 2011

Knud

Arbejdsmarkedsudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 07-06-2011 kl. 13:00

Udvalgsværelset, Ørbækvej 100, Blok 1


Kl. 12.00: Der afholdes fællesmøde med Børn- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget i Salen, Ørbækvej 100 Forventet sluttidspunkt: Kl. 15.00

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Kommenteret forbrugsopgørelse pr. 1/6-2011

Åbent - 2011/009717

 

Sagsresumé

Social – og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremsender kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2011 for bevillinger under Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget

 

Budgettet på driftsområder med overførselsadgang forventes overholdt

 

Budgettet på driftsområder uden overførselsadgang forventes overholdt

 

For projekter med hel – eller delvis ekstern finansiering forventes et mindreforbrug 10.404.000 kr.

 

Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets serviceramme 2011 forventes overholdt, herunder:

  • Udvalgenes serviceramme 2011 indenfor området med overførselsadgang
  • Udvalgenes serviceramme 2011 indenfor området uden overførselsadgang

 

 

Budgettet på anlægsområdet forventes overholdt.

 

Der forventes et merforbrug vedr. den centrale refusionsordning på 90.000 kr.

 

Udfordringer/fokusområder:

 

Budgettet for Sociale indsatser forventes overholdt. Købsbudgettet i Socialcentret er dog udsat for et hårdt pres på selvhenvendelsesområdet indenfor Misbrug og Forsorgshjem. Herudover er der et vigende salg til eksterne kommuner på visse af institutionerne. Dette søges håndteret i reguleringen af institutionens ramme.

 

På de særligt dyre eksterne § 107-foranstaltninger holder de økonomiske forudsætninger fortsat. Der afventes dog fortsat svar fra ankenævnet vedrørende et antal økonomisk tunge ankesager. I fald borgerne imødekommes i Deres ankesager eller der tilkommer nye domsanbringelser eller særligt dyre anbringelser har Socialcentret afsat et beløb til delvis håndtering af udfordringerne.  Et negativt sammenfald af de indlagte budgetforudsætninger vil kunne bringe den samlede økonomiske ramme under væsentligt pres.

 

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, at den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2011 fremsendes til byrådets godkendelse.

 

BeslutninG

Sagsfremstilling

På baggrund af nye krav til indberetning til KL og nye skærpede krav til økonomistyringen i Odense udarbejdes der i 2011: 2 kommenterede forbrugsrapporter, 1. halvårsregnskab, 1 budgetopfølgning og 2 administrative forbrugsrapporter.

 

Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget fremsender den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2011. I rapporten vurderes:

 

  • Afvigelse på bevillingsniveau på drift og anlæg i forhold til:

     Vedtaget budget til korrigeret budget (tillægsbevillinger og genbevillinger)

     Korrigeret budget til forventet regnskab (mer/mindreforbrug)

·         Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets servicerammer på området med og uden overførselsadgang forventes overholdt.

 

Opfølgning på driftsområdet (dranst 1 og 2)

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Opfølgning på vedtaget budget til korrigeret budget

områder med overførsel er der er en samlet afvigelse for hele Social – og Arbejdsmarkedsforvaltningen på -4,6 mio. kr. som består af flere modsatrettede bevægelser. Der er således sket en reduktion af rammen i forbindelse med overførsel af merforbrug fra 2010 til 2011 på Socialudvalget (genbevilling) samt i forbindelse med udmøntning af omprioriteringspuljen (negativ tillægsbevilling). Modsat opskrives rammen som følge af tekniske tilretninger (tillægsbevilling) i forbindelse med en nettooverførsel af midler fra områder uden overførselsadgang til områder med overførselsadgang. Som det fremgår af opgørelsen er der væsentlige udsving mellem de to udvalg. Dette skyldes primært organisatoriske ændringer i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen jf. byrådssag den 19/1 2011.

 

områder uden overførsel er der en samlet afvigelse for hele Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på 344,5 mio. kr. hvilket primært kan henføres til finansieringsomlægningssagen, som tilfører forvaltningen 351,9 mio. kr. netto (tillægsbevilling) jf. byrådssag den 18/5 2011. Modsat er der flyttet midler fra områder uden overførselsadgang til områder med overførselsadgang på -7,4 mio. kr. (negativ tillægsbevilling)

 

 

 

Opfølgning på korrigeret budget til forventet regnskab

Det korrigerede budget forventes overholdt

 

Opfølgning på projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

Der er rettet henvendelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at håndtere periodisering af udgifter og indtægter på projekter med ekstern finansiering. Med forbehold for ministeriets godkendelse af denne procedure konteres mindreforbrug på projekter med ekstern finansiering på balanceforskydninger. Dermed har periodiseringen ikke nogen indvirkning på servicerammen. I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udgør periodiseringen mellem 2010 og 2011 i alt 25,5 mio. kr. Heraf forventes 15,6 mio. kr. anvendt i 2011.

 

Opfølgning på anlægsområdet (dranst 3)

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Det vedtagne budget er 0 idet midlerne er overført fra 2010. Anlægsbudgettet i Socialcenter omfatter anlægsinvesteringer fra 2010 vedrørende alternative plejehjemspladser på St. Dannesbo og flytning af Natvarmestue.

Anlægsbudgettet i Staben, vedrører uforbrugte driftsmidler overført fra 2010, der forventes frigivet via frigivelsessagen (byrådet den 22/6 2011). Anlægsmidlerne er primært disponeret til IT-investeringer og renoveringsprojekter

 

 

Opfølgning på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter

 

 

 

 

 

 

 

 


Opfølgning på den centrale refusionsordning

 

 

 

 

 

 

 


Der forventes en afvigelse på 0,09 mio. kr. mellem korrigeret budget og regnskab. Afvigelsen mellem vedtaget budget og korrigeret budget er på 1,9 mio. kr. og skyldes hjemtagelse af flere borgere end tidligere forudsat fra eksterne tilbud til egen bolig. Denne effekt medfører at indtægterne fra den centrale refusionsordning falder.

Økonomi

Servicerammen for Odense Kommune er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet og opgjort som nettodriftsudgifter på et begrænset område fratrukket brugerfinansierede udgifter samt udgifter til forsikrede ledige og overførsler. For Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen betyder det at 91 % af driftsudgifterne

i servicerammen er med overførselsadgang mens 9 % af driftsudgifterne er uden overførselsadgang.

 

 

 

 

 


 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


En overskridelse af udvalgets serviceramme inden for driftsområdet med overførselsadgang sanktioneres over for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, såfremt Odense kommune sanktioneres af regeringen som følge af manglende overholdelse af Økonomiaftalen mellem KL og regeringen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


En eventuel overskridelse af udvalgenes serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang vil ikke blive sanktioneret internt.

 

 

 

 

 

 

 


Bilag

1. Anlægsprojekter (Anlægsprojekter.pdf)

 

 

 



2. Resultatrevision 2010

Åbent - 2011/039600

 

Sagsresumé

Resultatrevision 2010 er en overordnet præsentation af resultaterne af Jobcenter Odenses indsats i 2010. Resultatrevisionen peger på en række centrale udfordringer, som Beskæftigelsescenter Odense står overfor i 2011 og frem.

 

Resultatrevisionen præsenterer resultater for (1) Resultatoversigten (rettidighed i indsatsen, modtagere af offentlige ydelser og aktiveringsomfang), (2) Beskæftigelsesplan 2010 samt (3) Besparelsespotentiale.

 

Til sammenligning bliver resultaterne i Jobcenter Odense sat i forhold til jobcentre-ne i samme klynge. Odense er i klynge med Albertslund, Brøndby, Fredericia, København, Aalborg og Århus/Samsø.

 

Arbejdsmarkedet i Odense har i 2010 været præget af økonomisk krise og faldende efterspørgsel efter arbejdskraft. De manglende jobåbninger i Odense har derfor været et vilkår, som Jobcenter Odense har måttet tilrettelægge sin virksomhedsvendte og beskæftigelsesmæssige indsats efter.

 

De udfordringer, som Jobcenter Odense har stået over for i 2010, kan direkte aflæses i udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse.

 

På trods af det stigende antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er det lykkedes Jobcenter Odense i 2010 at forbedre en i forvejen høj rettidighed for jobsamtaler og aktivering.

 

Beskæftigelsescenter Odense implementerer i 2011 sin nye aktiveringsstrategi, som betyder et ændret fokus fra projektaktivering til virksomhedsrettet aktivering. Der vil være øget fokus på beskæftigelsesmæssige effekter med vægt på opkvalificering/rehabilitering i forhold til selvforsørgelse.

 

I forhold til det fremadrettede arbejde peger Resultatrevision 2010 på følgende store udfordringer:

 

·         Jobcenter Odense har 2010 oplevet en større stigning i antallet af forsikrede ledige end klyngen. Erfaring fra tidligere perioder med stigende ledighed viser, at dette rummer en potentiel risiko for langtidsledighed.

·         Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er steget i 2010 i Odense. Med lange sygedagpengeforløb er der en fare for fastlåsning.

·         I 2010 kom der fokus på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Beskæftigelsescenter Odense skal i 2011 være ekstra opmærksomme på fødekæden til fleksjob og førtidspension, således at borgerne i videst muligt omfang føres væk fra vejen mod fleksjob og førtidspension og i stedet over til vejen til ordinær beskæftigelse.

·         Beskæftigelsescenter Odense har på rettidighedsområdet et højt ambitionsniveau. Med de finansieringsmæssige incitamenter, som ligger i en høj rettidighed, skal Beskæftigelsescenter Odense i 2011 fortsætte med at sikre de ledige høj rettidighed i indsatsen.

 

Arbejdsmarkedsudvalget sendte på sit møde den 3/5 2011 Resultatrevision 2010 til udtalelse i LBR Odense. LBR Odense behandlede resultatrevisionen på sit møde den 12/5 2011 og bemærkede i den anledning:

 

”Vi er påvirket af omgivelserne og har sat ambitiøse mål. På den baggrund tager LBR Resultatrevision 2010 til efterretning og påpeger samtidig vigtigheden af, at der i 2011 er en særlig opmærksomhed på:

·         Langtidsledighed

·         Sygedagpengemodtagere

·         Ungeindsatsen

·         Forebyggelse/rehabilitering”.

 

Resultatrevision 2010 har været til kommentering i Beskæftigelsesregion Syddanmarks. Beskæftigelsesregionen er enig med Beskæftigelsescentret i identifikationen af væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer.

 

Endvidere bemærker Beskæftigelsesregionen, at det er positivt, at Jobcenter Odense har fokus på virksomhedsvendt aktivering og god kontakt til virksomhederne. Beskæftigelsesregionen finder, at virksomhedsvendt aktivering er et væsentligt beskæftigelsespolitisk værktøj til at forebygge og bekæmpe langtidsledighed og længerevarende sygedagpengeforløb, til at bringe kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, gradvist nærmere ordinær beskæftigelse og til at begrænse tilgange til permanente offentlige ydelser.

 

Endelig påpeger Beskæftigelsesregionen at Odense har en særlig udfordring i forhold til at begrænse tilgangen til førtidspension, hvis ikke udgifterne på området skal forøges væsentligt.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender Resultatrevision 2010.

 

 

Sagsfremstilling

Data til denne Resultatrevision er hentet på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside Jobindsats.dk. Dog er der suppleret med data fra Danmarks Statistik og Odense kommunes fagsystemer.

 

1. Resultatoversigt

 

Resultatoversigten sammenfatter områderne (a) rettidighed, (b) forsørgede i alt samt, (c) aktiveringsgrad i alt.

 

 

1.1. Rettidighed

 

For jobsamtaler har rettidigheden været stigende i 2010 for både a-dagpengemod-tagere og kontanthjælpsmodtagere. I december 2010 lever a-dagpengemodtageres rettidighed op til Arbejdsmarkedsstyrelsens målsætning, mens jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere er tæt på målsætningen.

 

For aktivering ligger rettidigheden for såvel første som gentagne tilbud for både a-dagpenge og kontanthjælp over Arbejdsmarkedsstyrelsens målsætning i december 2010.

 

Jobcenter Odenses gode resultater for at sikre en rettidig indsats skal ses i forhold til, at ledigheden på a-dagpengeområdet er steget markant i 2010. Med flere forsikrede ledige har det i 2010 været en særlig udfordring at opretholde den høje rettidighed.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2010 imødekommet dele af jobcentrenes kritik af, at der findes en del uhensigtsmæssigheder i forbindelse med opgørelsen af rettidighed. Det efterlader imidlertid stadigvæk store udfordringer i forhold til at sikre rettidigheden for de forsikrede ledige. Der er store lovgivningsmæssige og adfærdsmæssige forskelle på forsikrede og ikke-forsikrede ledige, som gør, at rettidigheden aldrig vil nå 100 %.

 

På grund af lovgivningens incitamenter til at sikre høj rettidighed vil afholdelsen af rettidige samtaler og afgivelsen af rettidige aktiveringstilbud fortsat have en høj prioritet i Beskæftigelsescenter Odense. Rettidighed i indsatsen er et redskab til at sikre den ledige hurtigste vej til beskæftigelse.

 

1.2. Forsørgede i alt

 

Fra 2009 til 2010 er antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse steget fra 25.551 til 27.331 svarende til en stigning på 7,0 % i Jobcenter Odense. Stigningen er på samme niveau som gennemsnittet i klyngen.

 

Stigningen i henholdsvis Jobcenter Odense og den sammenlignelige klynge skyldes ikke de samme tendenser. I Jobcenter Odense er antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge, sygedagpenge og førtidspension steget mere end i den sammenlignelige klynge. Modsat har der været en mindre stigning på kontant- og starthjælp og fleksjobområdet set i forhold til den sammenlignelige klynge.

 

Særligt vedrørende forsikrede ledige

 

Antallet af forsikrede ledige er steget fra 2009 til 2010 i Jobcenter Odense. Stigningen har været større end den gennemsnitlige stigning i klyngen. Antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge i Jobcenter Odense er steget med 31,6 %, mens antallet tilsvarende i klyngen er steget med 28,6 %.

 

Den lavere økonomiske aktivitet på arbejdsmarkedet har i 2010 haft stor indflydelse på stigningen i antallet af forsikrede ledige. Der kan konstateres en stigning i antallet af ledige hos alle a-kasser fra 2009 til 2010.

 

Det er værd at bemærke, at stigningen i antallet af ledige har været mindre end fra 2008 til 2009, hvor Jobcenter Odense oplevede en stigning på 63,3 %. En nærmere analyse peger på, at ledigheden på a-dagpengemodtagere har ind til videre stabiliseret sig omkring 6 % af arbejdsstyrken.

 

Særligt vedrørende Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere

 

Antallet af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har ikke været påvirket af de dårlige konjunkturer på arbejdsmarkedet i 2010. For de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er der sket et fald på 5,6 % fra 2009 til 2010. I klyngen har der været en stigning på 5 % i antallet af fuldtidspersoner.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i hele perioden 2009 til 2010 har ligget under gennemsnittet for klyngen.

 

Særligt vedrørende Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere

 

Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er fra 2009 til 2010 steget med 6,7 % i Jobcenter Odense. Stigningen har været mindre i Jobcenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Odense Kommune er på niveau med gennemsnittet i resten af klyngen.

 

Jobcenter Odense har historisk set lagt vægt på at afklare ikke-arbejdsmarkedspa-rate kontant- og starthjælpsmodtagere til enten beskæftigelse eller anden forsørgelse. Det er erfaringen i Jobcenter Odense, at stigninger og fald i antallet af ledige inden for en målgruppe ofte må ses i relation til, at der foregår bevægelser mellem målgrupperne, også kendt som ”de forbundne kar”.

 

Særligt vedrørende introduktionsydelse

 

Antallet af modtagere af introduktionsydelse er steget med 10 personer i Jobcenter Odense fra 2009 til 2010.

 

Særligt vedrørende revalidering

 

Antallet af borgere, der modtager revalidering eller forrevalidering, er faldet i Jobcenter Odense med 23,6 % fra 2009 til 2010. En modsat tendens ses i den sammenlignelige klynge, hvor antallet af (for)revalidender er steget 2,8 %.

 

En nærmere analyse viser, at andelen af (for)revalidender er mindre i Jobcenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

For de borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet, sættes der fremadrettet øget fokus på at sikre opkvalificering af den enkelte med henblik på varig selvforsørgelse. Udarbejdelse af rehabiliterings- og revalideringsforløb for disse grupper vil fremover være i fokus.

 

Særligt vedrørende sygedagpenge

 

Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 5,8 % fra 2009 til 2010 i Jobcenter Odense. Den sammenlignelige klynge har i samme periode oplevet et fald på 3,6 %.

 

Udviklingen på sygedagpengeområdet i 2010 har betydet, at Jobcenter Odense er gået fra i 2009 at have samme andel sygedagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken som den sammenlignelige klynge til i 2010 at ligge over gennemsnittet. I 2010 var 3,3 % af arbejdsstyrken på sygedagpenge i Jobcenter Odense, mens andelen i klyngen var 3,0 %.

 

Beskæftigelsescenter Odense har en tiltagende udfordring i forhold til sygedagpengeforløb over 26 uger. Erfaring viser, at langvarige sygedagpengeforløb øger sandsynligheden for overgang til permanent forsørgelse.

 

Særligt vedrørende fleksjob og ledighedsydelse

 

Antallet af personer i fleksjob er steget i Jobcenter Odense med 1,8 % fra 2009 til 2010, og antallet af ledighedsydelsesmodtagere er samtidigt steget med 10,9 %. I den sammenlignelige klynge er konstateret en stigning i antallet af personer i fleks-job på 3,9 % og en stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere på 14,5 %.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af personer i fleksjob i Odense Kommune er større end gennemsnittet for de øvrige jobcentre i den sammenlignelige klynge. Andelen på ledighedsydelse er i Jobcenter Odense på samme niveau som i den sammenlignelige klynge.

 

Der vil i 2011 være fokus på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Beskæftigelsescenter Odense har stadig en ambition om løbende at forøge antallet af personer i fleksjob, når de er blevet afklaret hertil. Samtidigt vil der være ekstra opmærksomme på fødekæden til fleksjob og førtidspension, således at borgerne i videst muligt omfang føres væk fra vejen mod fleksjob og førtidspension og i stedet over til vejen til ordinær beskæftigelse.

 

Antallet af personer der modtager ledighedsydelse følger udviklingen i antallet af fleksjob-åbninger på arbejdsmarkedet, og derfor også de økonomiske konjunkturer. I 2009-2010 har det været sværere at etablere fleksjobstillinger, hvilket er årsagen til det stigende antal ledighedsydelsesmodtagere.

 

Særligt vedrørende førtidspension

 

Antallet af førtidspensionister i Jobcenter Odense er steget med 2,0 % fra 2009 til 2010. I den sammenlignelige klynge er der konstateret en stigning på 0,5 %.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af førtidspensionister i Odense Kommune er større end gennemsnittet for klyngen for perioden 2009 til 2010.

 

I 2011 vil antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) indgå i beskæftigelsesplanen som et af ministerens mål. Sigtet er, at færre personer ender på permanente forsørgelsesordninger. Nyeste tal viser, at nettotilgangen til førtidspension de første måneder af 2011 har været lavere end forventet.

 

Aktiveringsgrad

 

Aktiveringsgraden for de forsikrede ledige er fra 2009 til 2010 steget med 7,5 procentpoint.

 

For de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden steget fra 2009 til 2010 med 3,9 procentpoint, hvorimod aktiveringsgraden for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er faldet med 4 %. For begge grupper er dog gældende, at aktiveringsgraden i 2010 er større i Jobcenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

Aktiveringsgraden er opgjort i forhold til en 37 timers arbejdsuge. Endvidere bliver ydelsesmodtagere, som i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom er fritaget fra aktivering (eksempelvis personer på barsel), talt med i beregningsgrundlaget.

 

Med udgangspunkt i den nye aktiveringsstrategi, vil der i 2011 være fokus på at opfylde ret og pligt i indsatserne, og der vil være et øget fokus på uddannelsesmæssig opkvalificering og virksomhedsrettet indsats.

 

2. Beskæftigelsesplan 2010

 

Beskæftigelsesplan 2010 for Jobcenter Odense er udarbejdet på baggrund af fælles drøftelser med Arbejdsmarkedsudvalget og det lokale Beskæftigelsesråd (LBR Odense). I planen opstilles en række resultatmål for den beskæftigelsesmæssige indsats i 2010.

 

Resultatmål 7 vedrørende antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har allerede været behandlet i Resultatoversigten.

 

Resultatmål 1

 

75 % af de virksomheder, der besøges, benytter et eller flere af de tilbud, jobcentret kan levere.

 

Målopfyldelse: Målet er nået.

 

I 77,4 % af de kontakter, som der i 2010 var mellem Jobcenter Odense og en virksomhed, resulterede denne kontakt i, at virksomheden benyttede et af jobcenterets tilbud. De hyppigste resultater var etablering af virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller ordinær beskæftigelse samt generel information. 

 

Resultatmål 2

 

Andelen af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserve) skal begrænses mest muligt (Ministermål 1), og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er nået for kontant- og starthjælpsmodtagere, men ikke for a-dagpengemodtagere.

 

I 2010 var det gennemsnitlige antal arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) på 3.162 personer pr. måned. Arbejdskraftreserven er steget med 31,1 % fra 2009 til 2010. I den sammenlignelige klynge er arbejdskraftreserven steget med 25,8 % fra 2009 til 2010.

 

Der har i 2010 været stor forskel i udviklingen i arbejdskraftreserven fordelt på a-dagpenge og kontant- og starthjælp i Jobcenter Odense. En nærmere undersøgelse viser, at arbejdskraftreserven for a-dagpengemodtagere er steget med 49,8 %, mens arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 1 %. De tilsvarende tal for den sammenlignelige klynge er 39,2 % og 10 %.

 

Stigningen i arbejdskraftreserven må primært tilskrives det lavere økonomiske aktivitetsniveau i 2010, som finanskrisen har medført. Erhvervssammensætningen med store industrivirksomheder i Odense har betydet, at byen i krisetider har en særlig udfordring i form af både massefyringer samt lukning af gamle industrivirksomheder.

 

Denne tendens afspejler sig direkte i arbejdskraftreserven, hvor det netop er de forsikrede ledige, som har oplevet en markant stigning i 2010. Modsat oplevede Odense under højkonjunkturen frem til 2008 et større fald i arbejdskraftreserven end den sammenlignelige klynge. De økonomiske konjunkturer og udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft vil således i 2011 fortsat være de primære faktorer i forhold til udviklingen i arbejdskraftreserven.

 

Resultatmål 3

Antallet af sygedagpengemodtagere i hvert af de 4 varighedsintervaller 0-4 uger, 5-26 uger, 27-52 uger samt 52+ uger skal nedbringes i forhold til 2009 (Ministermål 2 indarbejdet), og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er nået for sygedagpengeforløb mellem 0-26 uger, mens målet ikke er nået for sygedagpengeforløb er 26 uger.

 

Antallet af sygedagpengeforløb er fra 2009 til 2010 steget med 4,1 % i Jobcenter Odense. Tilsvarende er det samlede antal sygedagpengeforløb faldet med 4,6 % i den sammenlignelige klynge.

 

Den samlede stigning i antallet af sygedagpengeforløb i Jobcenter Odense dækker over to tendenser. For det første er antallet af sygedagpengemodtagere med en varighed under 26 uger faldende. Således er varighedsintervallet 0-4 uger faldet med 8,9 % fra 2009 til 2010, mens udviklingen for 5-26 uger er status quo.

 

Modsat er udviklingen for sygedagpengeforløb med en varighed på mere end 26 uger. Her har Jobcenter Odense oplevet en stigning. I intervallet 27-52 uger med 16,6 % og intervallet 53 uger+ med 16,0 %

 

Den store udfordring for Beskæftigelsescenter Odense i 2011 vil være at få vendt udviklingen i forhold til 2010, hvor Odense har haft et stigende antal længerevarende sygedagpengeforløb. Hertil er det væsentligt at have et fortsat fokus på sygedagpengemodtagere med mellemlange forløb, da netop disse borgere ligger i den potentielle fødekæde til de langvarige sygedagpengeforløb.

 

Resultatmål 4

Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal begrænses mest muligt (Ministermål 3), og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er ikke nået.

 

Fra 2009 til 2010 er antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år steget fra 2.734 fuldtidspersoner til 3.323 fuldtidspersoner i Jobcenter Odense. Det svarer til en stigning på 21,6 %. Stigningen i den sammenlignelige klynge var 16,7 %.

 

En nærmere analyse viser, at der er stor forskel på, hvor vidt den unge under 30 år er forsikret eller ikke-forsikret. Fra 2009 til 2010 er antallet af forsikrede ledige steget med 49,9 % i Jobcenter Odense. Tilsvarende er antallet steget med 29,7 % i klynge. For de ikke-forsikrede (kontant- og starthjælp eller introduktionsydelse) er ledigheden for unge under 30 år steget med 10 % i såvel Jobcenter Odense som i klyngen.

 

Den store stigning i antallet af forsikrede ledige kan hænge sammen med erhvervsstrukturen i Odense og lukningen af flere store virksomheder.

 

Som det var tilfældet i 2009, kan det i 2010 også konstateres, at unge ledige er hårdere ramt af ledighed end ledige som helhed. Dette giver i 2011 Beskæftigelsescenter Odense en særlig udfordring i forhold til at tilrettelægge en vejlednings-, og opkvalificerings- og uddannelsesmæssig indsats over for netop denne målgruppe.

 

Der er igangsat en række konkrete initiativer på området, således er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUO) tilstede i indgangen i Jobcentret, der er etableret et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om at fastholde de unge i uddannelse og samarbejde om at koordinere indsatserne for unge under 18 år og således forebygge overgang til kontanthjælpssystemet. Der arbejdes med virksomhedsrevalidering af unge og for de forsikrede ledige der er omfattet af varslingspuljemidlerne er der iværksat særlige tiltag. Deltagelsen i KL partnerskabet om ungepakkerne forventes at give ny viden og erfaringer, der kan øge effekterne af indsatserne.

 

I forhold til de unge under 25 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, vil uddannelsespålægget fremadrettet blive brugt fuldt ud.

 

Resultatmål 5

Over perioden 2010 til 2015 skal erhvervsfrekvensen i Odense som minimum bringes på niveau med gennemsnittet i af erhvervsfrekvensen i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Målopfyldelse: Udviklingen går den rigtige vej.

 

Odense har siden 1995 haft en erhvervsfrekvens (defineret som andelen af 16-66 årige, som står til rådighed for arbejdsmarkedet; det vil sige beskæftigede, ledige og aktiverede), som har været lavere end de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Set udelukkende på udviklingen fra 2008 til 2009 kan det konstateres, at målsætningen om at bringe erhvervsfrekvensen mellem Odense og de øvrige store uddannelsesbyer på niveau er på rette vej. Erhvervsfrekvensen er indsnævret med 0,6 procentpoint, så forskellen i 2009 var på 1,3 procentpoint.

 

Årsagen til den faldende erhvervsfrekvens er en faldende arbejdsstyrke. Fra 2008 til 2009 faldt arbejdsstyrken med 2.043 personer i Odense svarende til et fald på 2,2 %. Særligt er de unges andel af arbejdsstyrken faldet. I aldersgruppen 20-29 år er arbejdsstyrken faldet med 1.143 personer fra 2008 til 2009 svarende til et fald på 5,1 %.

 

Den primære forklaring på, at antallet af unge i arbejdsstyrken er faldet, skyldes, at flere unge i Odense har valgt at påbegynde en uddannelse fra 2008 til 2009. I den periode er tilgangen til en ungdoms- eller videregående uddannelse steget med 954 personer.

 

En mindre andel af de unges faldende antal i arbejdsstyrken skyldes dog også en større tilgang til førtidspension fra 2008 til 2009 for 20-29 årige. I alt har der været en ekstra tilgang fra 2008 til 2009 på 73 personer i Odense.

 

Endelig er der i forbindelse med beregning af erhvervsfrekvens sket et databrud i 2009 hos Danmarks Statistik med overgang til e-indkomst som kildegrundlag. Det betyder, at beskæftigelsen er lavere end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt.

 

Resultatmål 6

Over perioden 2010 til 2015 skal andelen af Odense-borgere i alderen 16 til 66 år med grundskole som højeste uddannelsesniveau som minimum på niveau med gennemsnittet i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Målopfyldelse: Udviklingen går langsommere i Odense.

 

Data viser, at andelen af 16-66 årige med grundskole som højeste afsluttede uddannelse i Odense fra 2000 til 2009 er faldende. Imidlertid har niveauet i Odense ikke nærmet sig niveauet i de øvrige store uddannelsesbyer, som har oplevet et større fald. Jobcenter Odense har ikke nået resultatmål 6.

 

En nærmere analyse viser yderligere, at andelen af personer med en kort, mellemlang eller lang uddannelse er markant stigende i Odense. Fra 2000 til 2009 er andelen steget fra 20,4 % til 25,9 % af befolkningen i Odense.

 

Resultatmål 8

Andelen af ledige fleksjobberettigede skal nedbringes i forhold til 2009, og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er delvist nået.

 

I 2010 var andelen af helårspersoner på ledighedsydelse i forhold til fleksjobberettigede i Jobcenter Odense på 17,7 %, hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint fra 2009 til 2010. I den sammenlignelige klynge var andelen i 2010 på 22,9 %, hvilket er en stigning på 1,4 % i forhold til 2009.

 

Andelen af helårspersoner på ledighedsydelse i forhold til fleksjobberettigede angiver ”arbejdsløsheden” indenfor fleksjobområdet. Der er således tale om både en tilgangs- og en afgangsforklaring på den stigende ”arbejdsløshed” på fleksjobområdet i Jobcenter Odense.

 

For det første er der blevet visiteret flere borgere til fleksjob i 2010. For det andet har afgangen til fleksjob kun været svagt stigende i 2010. En yderligere analyse viser også, at der i 2010 har været en markant stigning i antallet af personer på ledighedsydelse. Med de dårlige økonomiske konjunkturer i 2010 har det været en særlig udfordring at skabe fleksjob-åbninger til borgere på ledighedsydelse.

 

Resultatmål 9

Erhvervsfrekvensen for Etnisk Jobteam skal pr. 1/1 2011 være steget mindst 5 %-point i forhold til 1/1 2006.

 

Målopfyldelse: Grundet ændret beregningsgrundlag i perioden, kan resultatet ikke opgøres.

 

Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med henholdsvis 0,8 procentpoint og 6,6 procentpoint fra 1/1 2006 til 1/1 2010. Særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande har oplevet en generel stigende erhvervsfrekvens, mens erhvervsfrekvensen for efterkommere har været mere svingende.

 

Som redegjort for under resultatmål 5 er erhvervsfrekvensen meget konjunkturafhængig. Dette gør sig også gældende for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvis erhvervsfrekvens er faldet med henholdsvis 2,9 procentpoint og 2,7 procentpoint fra 2008 til 2009.

 

Nationale data viser dog samtidigt, at tilgangen til ungdoms- og videregående uddannelser for målgruppen er steget med 12,9 % fra 2008 til 2009.

 

Erhvervsfrekvensen for Etnisk Jobteam er ligeledes ramt af problemstilling omkring databrud i 2009 hos Danmarks Statistik.

 

3. Besparelsespotentiale

 

Besparelsespotentialet er en teknisk beregning af, hvor mange millioner kroner et givet jobcenter ville kunne have sparet i udbetalt kommunal forsørgelse efter statsrefusion, hvis jobcenteret havde ligget på gennemsnittet af de øvrige jobcentre i klyngen. I beregningen medtages kun områder, hvor andelen af ydelsesmodtagere ligger over gennemsnittet i klyngen.

 

Ifølge besparelsespotentialet kunne Jobcenter Odense umiddelbart have opnået en besparelse på ca. 376 mio. kr. i 2010.

 

Af de 376 mio. kr. skyldes de 284 mio. kr. uforholdsmæssigt mange førtidspensionister i Odense Kommune i forhold til de øvrige jobcentre i den sammenlignelige klynge. Men da klyngen ikke er dannet på baggrund af ”forlods nogenlunde ens risiko” for førtidspension i de enkelte kommuner, er sammenligningsgrundlaget ikke relevant. En sammenligning med andre jobcentre, ville have givet et andet resultat.

 

Et andet fortolkningsmæssigt problem er, at opgørelsesmetoden ikke tager højde for bevægelser internt i de forbundne kar, men alene betragter hvert ydelsesområde som isoleret fra den øvrige indsats. Områder, hvor det enkelte jobcenter performer bedre end gennemsnittet, indgår således ikke som modvægt i opgørelsen af jobcentrets besparelsespotentiale.

 

Opgørelsen af besparelsespotentialet synliggør Jobcenter Odenses udfordringer på to store væsentlige områder, nemlig en ”overledighed” blandt forsikrede ledige og antallet af førtidspensionister sammenlignet med gennemsnittet i den sammenlignelige klynge.

 

I forbindelse med byrådets behandling af budgettet for 2011, blev det besluttet at begrænse tilgangen til førtidspension med 5 %. Der er således allerede meget fokus på indsatser, der på sigt vil medvirke til, at nedbring andelen af førtidspensionister. Som nævnt i afsnittet om førtidspension i resultatoversigten, syntes der at være en mindre tilgang til førtidspension end forventet ved budgetlægningen.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense kommune.

 

Bilag

1. Resultatrevision 2010 (Resultatrevision 2010.pdf)
2. Beskæftigelsesregion Syddanmarks bemærkninger til Resultatrevision 2010 (Bemærkninger til resultatrevision 2010 Odense.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


3. CAMP U

Åbent - 2011/032561

 

Sagsresumé

Den 8/3 2011 blev der afholdt fællesmøde mellem Børn- og Ungeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget om den strategiske indsats for unge i Odense Kommune. Her blev udvalgene blandt andet præsenteret for de foreløbige tanker om oprettelse af et ungecenter (Camp U) på Humlehaveskolen, der nedlægges som folkeskole fra sommeren 2011.

 

Efterfølgende har tankerne om etablering af Camp U været drøftet på møder i Børn- og Ungeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget den 3/5 2011. På baggrund af disse drøftelser, har forvaltningerne arbejdet videre med beskrivelse af tankerne bag et sådant ungecenter, herunder særligt i forhold til at præcisere økonomi, målgruppe, hvilke kommunale aktiviteter der tænkes placeret i centeret, samt hvordan der sker en evaluering af centerets virke.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at de godkender oprettelse af Camp U på Humlehaveskolen.

 

 

Sagsfremstilling

Med henblik på at styrke uddannelsesparatheden hos unge, leve op til målsætningerne i Ungepakke 1 og 2, skabe stærkest mulig synergi mellem kommunale indsatser på ungeområdet og sikre den fortsatte udvikling af Fremtidens Skole, foreslås oprettelse et ungecenter CAMP U på den tidligere Humlehaveskole.

CAMP står for campus og fællesskab. U står for unge, undervisning/vejledning, uddannelse og udvikling. CAMP U er et ungecenter, som i praksis udfolder Odense Kommunens Ungestrategi og gør Ungestrategien til hele byens ungestrategi, fordi det også indeholder aktiviteter rettet mod uddannelsesinstitutioner, foreningsliv, forældre og erhvervsliv.

 

Vision forCamp U

CAMP U giver et konkret løft til at indfri ambitionen om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i bestræbelser på at blive aktive medborgere. I CAMP U mødes en række af de nøgleindsatser, der skal til for at understøtte visionen, og der skabes nye metoder og en fælles tilgang, som gør, at CAMP U er mere end en sammenflytning af tilbud og aktiviteter, men reelt skaber ny synergi og udvikling inden for ungeområdet.

 

CAMP U baserer sig på Odense Kommunes Ungestrategi. Ungecentret bygger bro fra grundskole til ungdomsuddannelser gennem udvikling af læringsmiljøer opbygget omkring social og kulturel mangfoldighed.

 

For CAMP U er unges motivation og lyst til mere læring et nøglebegreb. Det sikres blandt andet gennem en ekstraordinær indsats for ungeinddragelse og medindflydelsen som et bevidst pædagogisk redskab, der styrker de unges kompetencer, motivation og ejerskab til de løsninger, der bringer dem videre i tilværelsen.

 

Merværdien, der skabes ved at sætte eksisterende aktiviteter under samme tag i et ungecenter, er primært:

 

1. Ved at samle mange aktører under samme tag, giver det bedre muligheder for at tilbyde samlede, helhedsorienterede, individuelle løsninger. Al erfaring viser, at der ikke findes bestemte typer af indsatser, der med et ”snuptag” gør unge uddannelsesparate og løfter hele grupper af unge igennem en ungdomsuddannelse. Uddannelsesproblemer handler ofte ikke kun om manglende læse- eller matematikfærdigheder, men også sociale kompetencer, selvværd, motivation, trivsel og mange andre ting.

 

2. Ved at samle mange forskellige aktører skabes der også et dynamisk fagligt miljø, hvor man kan udvikle hinanden og løbende blive udfordret af andre i sin forståelse af hvilke løsninger, der bringer de unge videre. Det styrker den enkelte medarbejders indsigt i hele indsatsen, og dermed giver det også bedre forudsætninger for, at den enkelte medarbejder tilrettelægger egen indsats under større hensyn til helheden.

 

3. Der er ligeledes et hensyn til ønsket om en brobygningseffekt fra skolehverdagen til ungdomsuddannelseshverdagen. Med en stærkt brobygningseffekt integreret i CAMP U bliver det muligt at sikre at dele af den kendte skolehverdag tages med over i den nye uddannelseshverdag. Det kan eksempelvis være venner, lærer eller lokaliteter. De professionelles kendskab til hinanden vil også betyde at man lettere kan understøtte særligt udsatte unge i overgangsperioden.

 

4. Beskæftigelsescentrets deltagelse i samarbejdet kan være med til at styrke netværket til det lokale erhvervsliv. Kontakt til arbejdsmarkedet har ofte en personligt udviklende og modnende effekt på de unge, hvorfor tilknytning til arbejdsmarkedet er et væsentligt element – også når målet er uddannelse. Det gælder fx erfaring fra fritidsjob, virksomhedspraktikker samt netværk som kan være med til at skaffe praktikplads i forbindelse med en ungdomsuddannelse.

 

På denne måder styrker man samlet set de bestående indsatser og CAMP U medvirker på denne måde til at gøre den samlede ungestrategiske indsats mere effektiv. 

 

Målgruppe

CAMP U’s målgruppe er unge mellem 15 og 30 år, som er motiverede og har gode muligheder for at komme videre, men som har brug for fornyet motivation, personlig, social og faglig udvikling, samt har brug for ekstra støtte, opbakning og afklaring, for at skabe en plan for deres fremtidige uddannelsesforløb

 

Målgruppen er altså unge, der på den ene side ikke af sig selv finder sig til rette på og gennemfører en ungdomsuddannelse, men som heller ikke er den allertungeste målgruppe, der kræver en håndholdt indsats.

 

Derudover er en del aktiviteter i CAMP U helliget den almen ungdoms- og uddannelsesindsats. Dermed er der mulighed for at skabe et pædagogisk og læringsmæssigt rum, som de unge i den primære målgruppe kan spejle sig i. Gruppedynamikkerne har vital betydning for de mulige resultater. Det er således væsentlige vanskeligere at løfte målgruppe med faglige, sociale og personlige problemer, hvis de alene møder andre unge med lignede problemstillinger. Den blandede målgruppe betyder også en bedre mulighed for at stedets image blandt de unge selv, vil blive positivt.   

 

Samarbejde med eksterne aktører 

CAMP U skal også være attraktiv for ungdomsuddannelserne. CAMP U har fokus på brobygning fra skole til ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne har en naturlig interesse i at arbejde tæt sammen med kommunen om målgrupper, hvor der er ”en god sandsynlighed” for de inden for en rimelig tidshorisont kan gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de gennemgår den nødvendige udvikling. Eksempelvis har UCL tilkendegivet lyst til at lægge dele af deres undervisnings- og udviklingsaktiviteter i CAMP U.

En afklaring af eksterne aktørers engagement i Camp U, forudsætter dog en endelig kommunal stillingtagen til hvorvidt man ønsker at etablere et sådant ungecenter. Første når en sådan foreligger, kan der etableres realitets-forhandlinger med de aktører, der tidligere har udtrykt ønske om at henlægge nogle af deres aktiviteter i et Ungecenter.

 

Fysisk placering af CAMP U

Formål og idéen med CAMP U er principielt uafhængigt af en bestemt fysisk placering. Et ungecenter kan fungere med de fleste placeringer, og erfaringerne med eksempelvis 10. klassecentret i Bellinge viser, at det godt kan lade sig gøre at lave et attraktivt ungecenter med en mindre central fysisk placering. Det skal dog bemærkes at flere af indsatserne, som er indtænkt i CAMP U, er lokale aktiviteter målrettet unge i Vollsmose, hvorfor disse ikke kan flyttes til andre bydele. Dette gælder fx Nettet.nu og Fritidsbutikken.

 

For at kunne sikre det beskrevne indhold, foreslås det, at ungecentret placeres på Humlehaveskolen. Indhold og beskreven driftsøkonomi for CAMP U er desuden bundet op omkring den konkrete anledning, som lukningen af Humlehaveskolen giver. Desuden vil en placering på Humlehaveskolen give mulighed for tættere samarbejde med de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner i området, såsom Syddansk Erhvervsskole, Mulernes Legatskole mfl.

 

På det fælles udvalgsmøde den 8/3 2011 blev der spurgt til alternative placeringer – primært mere centralt i byen. Undersøgelsen af ledige, kommunale lokaler, der kan rumme aktiviteter i ungecentret har vist, at dette pt. ikke er muligt.

 

Indhold i CAMP U

CAMP U arbejder helhedsorienteret og har fokus på både undervisning, uddannelse, udvikling og beskæftigelse.

 

Overordnet set vil Camp U rumme en samling af en række kommunale tilbud og aktiviteter. Det drejer sig blandt andet om en række af ungdomsskolens tilbud (Stifinder, Risingprojektet, Tag fat om din fremtid, 10. klasse Plus/idræt/Handel/Håndværk, samt Rising Ungdomsskoles fritids- og almenundervisning). Dertil kommer en udviklingsdel der har med vejledning, fritids- og foreningsliv at gøre. Her er en stab af faste medarbejdere fra Jobcentre, UUO, Rising Ungdomsskole og foreninger. Her placeres UUO, Fritidsjobrådgivning, Jobcenter/jobcafé, Nettet.nu BESKÆFTIGELSE/ FRITID, Fritidsbutikken, Rollemodelprojekter, Foreningshus med fokus på børn- og ungeaktiviteter, Odense Integrationsråd, og Gadeplansindsatser. 

 

I CAMP U udvikles nye undervisningsformer og -forløb med henblik på at sikre unge uddannelsesparathed. Med CAMP U’s mange aktører er det muligt at skabe helt nye og tilpassede forløb, som målrettes den enkelte unge og sikrer undervisningsforløb af høj kvalitet.

 

I forhold til unges uddannelsesparathed og gennemførelse af ungdomsuddannelserne er CAMP U et udviklingscenter og arnested for nye tiltag og nye arbejdsmetoder. Det skal bygge ovenpå det samarbejde, der allerede er med uddannelsesinstitutioner og arbejder på at udvikle disse samarbejdsflader, som for nuværende er:

  • Rising Ungdomsskole samarbejder og udbyder 10. klasser sammen med Tietgen HG
  • Rising Ungdomsskole samarbejder og udbyder 10. klasser sammen med SDE
  • Jobcentret og Rising Ungdomsskole samarbejder med erhvervslivet i forbindelse med elev- og praktikpladser, fritidsjob – også til afklaring og styrkelse af unges uddannelsesparathed

 

En komplet beskrivelse af hvilke kommunale tilbud, der tænkes placeret i Camp U på Humlehaveskolen, kan desuden ses i bilaget vedlagt i sagen.

 

Treårig forsøgsperiode

Camp Us succes skal måles på om aktørernes samarbejde skaber den forventede synergi. Merværdien i Camp U skabes først og fremmest ved at aktørerne får et øget kendskab til hinanden, og dermed i højere grad tilpasser egen indsats, så det i højere grad understøtter en samlet, helhedsorienteret indsats.

Det forslås derfor, at der gennemføres en evaluering af Camp U efter 2 år, der netop har fokus på i hvilket omfang, det er lykkes for aktørerne i Camp U at skabe den forventede synergi effekt.

En evaluering skal derfor som minimum kortlægge:

- I hvilket omfang det er lykkes for aktørerne i Camp U at etablere helhedsorienterede, sammenhængende indsatser efter etableringen af Camp U

- Hvorledes samarbejdet mellem aktørerne i Camp U opfattes af relevante samarbejdspartnere uden for Camp U

- I hvilket omfang unge med tilknytning til Camp U oplever tilbuddene i Camp U som sammenhængende og relevante

- I hvilket omfang unge med tilknytning til Camp U oplever en reel medindflydelse på undervisning, vejledning og andre aktiviteter i Camp U

- I hvilket omfang det er lykkes Camp U at skabe værdifuldt samarbejde mellem professionelle og frivillige omkring Camp Us aktiviteter.

Det er afgørende, at evalueringen gennemføres af eksterne konsulenter samt at
de specifikke evalueringskriterier fastlægges i samarbejde med den eksterne evaluator. Her vil der blandt andet være fokus på merværdien, jf. de fire tidligere nævnte temaer der skabes ved:

 

·         at tilbyde samlede, helhedsorienterede, individuelle løsninger,

·         dynamisk fagligt miljø,

·         brobygningseffekt

·         styrke netværket til det lokale erhvervsliv

 

Opmærksomhedspunkt

For at sikre en glidende overgang mellem brugen af Humlehaveskolen som folkeskole og en fremtidig anvendelse af lokalerne, henstiller forvaltningerne til at der senest medio 2011 sker en afklaring af den fremtidige brug af Humlehaveskolens lokaler, herunder hvorvidt man ønsker at det skal huse Camp U.

Hertil kommer at der i forbindelse med skolestrukturforliget var et ønske om at benytte de nedlagte skoler fremadrettet.

 

Økonomi

Økonomien i forbindelse med oprettelsen af Camp U forventes at være som vist i tabellerne herunder:

 

Tabel 1. Forventede driftudgifter, 2011-2014.

 

2011

2012

2013

2014

Forbrugsafgifter

        451.489

        902.978

        902.978

        451.489

Vedligeholdelse (inv.)

        206.675

        413.349

        413.349

        206.675

Rengøring

        843.272

      1.686.543

      1.686.543

        843.272

Pedel

        396.149

        792.298

        792.298

        396.149

Vedligeholdelse.(udv.)

        177.794

        355.588

        355.588

        177.794

I alt pr. år

     2.075.378

     4.150.756

     4.150.756

     2.075.378

 

Til finansiering af driftsudgifterne foreslås følgende:

 

Tabel 2. Finansiering, 2011-2014.

 

2011

2012

2013

2014

Gadeplansindsats

                 -  

 80.000

 80.000

 40.000

Ungdomsakademiet

                 -  

 1.600.000

 1.600.000

 800.000

Marienlyst 10. klasse

                 -  

 200.000

 200.000

 100.000

Drift af hallen

        320.833

 770.000

 770.000

 385.000

I alt pr. år

       320.833

2.650.000

 2.650.000

 1.325.000

 

Da finansieringskilderne i tabel 2 ikke fuldt ud dækker de samlede forventede driftsudgifter, foreslås det, at restfinansieringen fordeles efter Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets samt Børn- og Ungeudvalgets driftsbudgetter med overførselsadgang. Fordelingen vil herved udgøre henholdsvis 14 % og 86 %.

Det foreslås, at Børn- og Ungeudvalgets restfinansiering dækkes af ”direktørpuljen”, som er afsat på baggrund af forligsaftalen vedrørende budget 2009. Af aftalen fremgår det, at: ”Forligspartierne forudsætter, at der etableres tværgående udviklingspuljer på minimum 1.500.000 kr. i alle forvaltninger. Puljerne skal finansieres via interne omprioriteringer.

Puljerne stilles til rådighed for direktøren i samråd med rådmanden, så alle direktører kan indgå i en ligeværdig dialog omkring den fællesstrategiske udvikling af kommunen.”

Præmissen om den fællesstrategiske udvikling af kommunen vurderes dermed at være opfyldt i forhold til medfinansieringen af Camp U.

Tabel 3. Restfinansiering, 2011-2014.

 

2011

2012

2013

2014

Finansieringsbehov:

 1.754.545

 1.500.756

 1.500.756

 750.378

-heraf SAF

 245.636

 210.106

 210.106

 105.053

-heraf BUF

 1.508.909

 1.290.650

 1.290.650

 645.325



Bilag

1. Beskrivelse af hvilke kommunale tilbud, der tænkes placeret i Camp U på Humlehaveskolen (bilag til camp u.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


4. Ny virkelighed - Ny velfærd - Odense som frikommune

Åbent - 2011/075393

 

Sagsresumé

Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år. De mange udfordringer – herunder det begrænsede økonomiske råderum er et grundvilkår. Indretning af fremtidens velfærdssamfund kræver derfor radikal nytænkning. Odenses vision er ”At lege er at leve”. Den handler netop om at tænke nyt, når det gælder relationer, læring, innovation, udvikling og vækst.

 

Visionen og de store udfordringer har udmøntet sig i ideer for indretning af fremtidens velfærdssamfund, som vi kalder Ny virkelighed – Ny velfærd. Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre velfærden. Det skal ske sammen med borgerne i nye samarbejdsrelationer.

 

Der er valgt tre indsatsområder, som der fokuseres på, når der tales om fremtidens

velfærdssamfund:

 

  • Samarbejde – giver frihed til at kunne
  • Forebyggelse frem for brandslukning
  • Et rigere liv – for dig og for fællesskabet

 

Vision Odense og Ny virkelighed – Ny velfærd skal være grundstenen i alle kommunens indsatser. Det er meget vigtigt, at frikommuneordningen tænkes ind i den ramme.

 

Kommunens status som frikommune skal understøtte muligheden for at afprøve anderledes, innovative og mere kreative metoder til løsning af kerneopgaverne.

 

Hver forvaltning har udarbejdet beskrivelser af konkrete forsøgsområder til ”1. runde” af forsøg.

 

Med baggrund i Vision Odense og tankegangen bag Ny virkelighed – Ny velfærd bedes hvert udvalg drøfte forslagene inden for egen ramme.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter de konkrete ansøgninger med udgangspunkt i Vision Odense og tankegangen bag Ny udvikling – Ny velfærd.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odenses vision er ”At lege er at leve”. Den handler om, at vi tænker nyt, når det gælder om at skabe læring, innovation, udvikling og vækst. I visionen har vi bl.a. forpligtet os på:

 

  • at styrke alle relationer, og støtte hvor nye ideer fødes og udvikles.
  • gennem fælles indsats at øge vores livskvalitet og velstand væsentligt
  • at tænke større og bredere
  • at udvikle den bæredygtige og sunde by
  • at være en by, som skaber stærke partnerskaber mellem alle, som vil bidrage til livskvalitet og vækst.
  • at øge børns og voksnes mulighed for udfoldelse i livet
  • at udvise udstrakt socialt ansvar

 

Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen. Det begrænsede økonomiske råderum er et grundvilkår. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover bliver færre og færre hænder til at løfte opgaverne, og samtidig forventes efterspørgslen på en række kommunale kerneydelser at stige og ændre sig i retning af mere differentierede indsatser og tilbud.

 

Prioritering er derfor et grundvilkår. Men der er også andre veje til at imødekomme udfordringerne.

 

Visionen og de store udfordringer har udmøntet sig i ideer for indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Vi kalder det Ny virkelighed – ny velfærd.

 

Ny virkelighed – ny velfærd

Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre velfærden. Vi vil i højere grad styrke og mobilisere civilsamfundets ressourcer til at løfte opgaver, som i dag alene løses af kommunen. Det betyder, at borgernes rolle fremover vil være som medskabere eller partnere til at styrke civilsamfundet, hvor vi ved fælles indsats – borgere, medarbejdere, ledere og politikere – fremkommer med innovative løsninger på de udfordringer, vi som kommune og som by står over for. Dermed udviskes skelnen mellem kommune og borgere – vi er sammen om udvikle og fremtidssikre velfærden.

 

Udvikling og fremtidssikring af velfærden kræver, at alle bidrager til arbejdet. Det betyder, at vi alle skal udvise solidaritet og deltage med de kompetencer, vi hver især har. Solidariteten danner dermed også baggrund for dannelsen af netværk på tværs af samfundet, som derigennem skaber en tryghed for de mennesker, som indgår i netværkene. Vi har derfor en stor opgave i at skabe attraktive, synlige og let tilgængelige muligheder og rammer for, at borgerne har lyst til og kan se et formål med at indgå i netværk og derigennem bidrage til arbejdet med at udvikle og fremtidssikre velfærden.

 

I forlængelse af dette vil en velfærdsydelse fremover i højere grad blive planlagt og udført i et samarbejde, så alle har lige mulighed for et liv på egne præmisser i længst mulig tid og derigennem opnår højere livskvalitet. Derfor vil vi differentiere og målrette de kommunale velfærdsydelser, så de i højere grad understøtter den enkelte borgers ressourcer og kompetencer. Dermed anerkender vi borgernes forskellige udgangspunkter og har dialog med borgerne på baggrund heraf. Det betyder, at vi har en ens tilgang til borgerne, men med udgangspunkt i deres forskellige livssituationer.

 

For at imødekomme og indfri fremtidens velfærdssamfund så kræver det markant anderledes handling. Det kræver nye relationer mellem borger, bruger og kommune. Det kræver i højere grad kreativitet, effektivisering og kvalitet. Frem for alt er der brug for at sætte aktiviteter i gang, der bygger på ny viden og nye muligheder, og effekter skal dokumenteres i form af, hvilken nytteværdi de bidrager til. Vi kalder det radikal innovation.

 

For at imødegå de eksisterende udfordringer og optimere kommunens brug af ressourcerne kræver det endvidere, at Odense Kommune i højere grad formår at agere som en stor offentlig organisation, der i én og samme bevægelse realiserer besparelser, effektiviseringer og skaber fornyende borgerrettet service.

 

Det kræver, at der sættes nye standarder for ledelse i Odense Kommune. En ledelsesstandard, hvor der i højere grad lægges vægt på kompetencer som fornyelse, helhedssyn, innovation, eksekvering og evnen til at spille sammen. Ledelsesstandarden skal sikre grundlaget for, at organisationen som helhed kan indfri de fælles mål.

 

Ledelsen skal tilsvarende være i stand til at motivere medarbejderne på nye måder og i nye sammenhænge, så vi derigennem får udviklet medarbejderne og derved får input til, hvordan vi kan gribe tingene anderledes og mere innovativt an. Vi kalder det helhedssyn og ny ledelsesstandard.

 

 

Radikal innovation samt helhedssyn og ny ledelsesstandard skal derfor ses som en ”overligger” i forhold til de 3 indsatsområder, der er valgt at fokusere på, når vi taler om fremtidens velfærdssamfund: Samarbejde – giver frihed til at kunne (Rehabilitering), Forebyggelse frem for brandslukning (Forebyggelse) samt Et rigere liv – for dig og for fællesskabet (Nye og stærkere fællesskaber).

 

Samarbejde – giver frihed til at kunne

Fremtidens velfærd afhænger som sagt af vores kreativitet og evne til at finde nye måder at løse vores opgaver på. Måder, der kræver færre hænder og færre penge, uden at det betyder ringere mulighed for et liv på egne præmisser for de borgere, vi har med at gøre. For at sikre dette er vi som kommunal myndighed nødt til i højere grad at sikre sammenhæng i aktiviteterne og opgaverne, så borgerne kan deltage i så vid udstrækning som muligt. I forlængelse heraf skal der i sagsbehandlingen fokuseres på, hvordan vi understøtter og hjælper borgerne til at kunne hjælpe sig selv.

 

Denne tankegang skal også være udgangspunktet, når en borger er kommet ud af kurs. Så skal vi i samarbejde med borgeren finde den mest hensigtsmæssige måde at understøtte og bistå borgeren i at komme tilbage på ret kurs uden en fortsat understøttelse fra kommunens side. Med andre ord skal vi i samarbejde med borgerne sikre, at borgeren i så langt tid som muligt har et liv på egne præmisser uden involvering fra kommunens side.

 

Forebyggelse frem for brandslukning

Vi ønsker at sikre velfærden mange år ud i fremtiden. Det kræver, at vi tænker forebyggelse ind i alle indsatser. Vi skal sætte ind så tidligt som muligt i alle sammenhænge. Der er ikke råd til udelukkende at brandslukke, når skaden er sket – hverken ud fra et menneskeligt eller økonomisk perspektiv.

 

Forebyggelse i form af tidlig indsats kan praktiseres gennem hele borgerens liv eller gennem det forløb, borgeren er igennem. Når vi siger tidlig indsats, er det ikke kun forbundet med indsatser for børn og unge.

 

Ved forebyggelse forstår vi alle de aktiviteter, vi laver, der søger at forhindre opståen og begrænse udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker. Ydermere er forebyggelse også tiltag, der har til formål at stabilisere en tilstand, undgå forværring af en tilstand samt at imødegå tilbagefald.

 

Tidlig indsats er blandt andet et spørgsmål om at understøtte borgerens muligheder for at deltage aktivt i fællesskaber. Vi skal fremme borgerens muligheder for at føle samhørighed, at føle sig respekteret og værdsat for den man er og ikke mindst føle sig støttet og forpligtet af andre i sociale sammenhænge.

 

Der kan således tænkes forebyggelse og tidlig indsats på forskellige niveauer med forskelligt sigte samtidig med, at det kan tænkes fra en meget bred indsats til en mere individuel indsats.

 

Når vi ønsker et stærkt fokus på forebyggelse og tidlig indsats, handler det både om at efterstræbe forbedret livskvalitet for borgeren og omkostningseffektivitet/økonomiske gevinster (for kommunen) på lang sigt.

 

Et rigere liv – for dig og for fællesskabet

Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag involvere og inddrage borgerne, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen. Vi skal skabe de rette rammer og den nødvendige platform for, at dette kan lade sig gøre.

 

Det vil bl.a. resultere i, at kommunen opsætter rammerne for en given opgave og dernæst får fx lokalområdet til opgave at løse opgaven på deres måde, men inden for de skitserede rammer. Fokus er dermed på deltagelse og involvering af borgerne samt at rykke beslutningskraften tættere på borgerne, så vi hurtigere og mere kompetent kan træffe beslutninger med relevans for den enkelte borger.

Det betyder, at vi som kommune skal vende os til en mere udadvendt arbejdsform, hvor vi skal arbejde i helt nye grænseområder for, hvornår noget er en kommunal opgave, og hvornår det er noget, der løses i lokalsamfundet.

 

I forlængelse heraf er det vigtig, at målene for kerneydelsen skabes i dialog på tværs – med borgere, medarbejdere, ledere og politikere.

 

Odense som frikommune

Odense Kommune blev den 6/4 2011 valgt som en af 9 kommuner, der får status som frikommune. Forsøget igangsættes i 2012 og løber over 4 år.

 

Vision Odense og Ny virkelighed – Ny velfærd danner rammen om eller udgør grundstenen i vores indsatser på alle niveauer. Det er vigtigt, at vi tænker frikommuneordningen ind i denne ramme.

 

Kommunens status som frikommune skal understøtte muligheden for at afprøve anderledes, innovative og mere kreative metoder til løsning af kerneopgaverne. Det kan f.eks. være anderledes og stærkere eksterne samarbejder.

 

Fritagelse fra statslige krav og regler åbner op for helt nye måder at løse velfærdsopgaverne på – herunder nye organiserings- og samarbejdsformer.

 

Hver forvaltning har udarbejdet beskrivelser af konkrete forsøgsområder til ”1. runde” af forsøg. Forsøgene er udformet i den standardskabelon, Indenrigs- og sundhedsministeriet kæver anvendt.

 

Med baggrund i Vision Odense og tankegangen bag Ny udvikling – Ny velfærd bedes hvert udvalg drøfte forslagene inden for egen ramme.

 

Inddragelse af medsystemet

Ved denne ”1. runde” af ansøgninger har det været nødvendigt at lægge en stram proces for involvering af MED-systemet.

 

Afdelingsudvalg og Kontaktflader vil modtage de konkrete forsøg til høring i perioden 31/5 2011 til 7/6 2011, således at høringssvarne kan medtages på Økonomiudvalgets dagsorden den 15/6 2011.

 

Idet Hovedudvalget først har næste møde d. 24/6 2011 vil de på dette møde blive orienteret om de konkrete ansøgninger. Der vil på samme møde blive lagt op til en drøftelse af, hvordan medarbejdersiden kan bidrage med ideer og forslag til forsøg i forbindelse med ”2. runde” af ansøgninger. 

 

Proces for godkendelse af ”1. runde af forsøg”

Den 7/6 2011:       Fælles drøftelsessag på alle fagudvalg med de enkelte forvaltningernes specifikke forslag til forsøg (ansøgningsskabelon anvendes)

 

Den 15/6 2011:      Økonomiudvalget drøfter fælles drøftelsessag med egen forvaltnings forslag samt forslag fra fagforvaltningerne – herunder drøftes høringssvar fra afdelingsudvalgene

 

Den 21/6 2011:      Fælles beslutningssag på alle fagudvalg på baggrund af ovenstående – høringssvar vedlægges som bilag

 

Den 22/6 2011:      Fælles beslutningssag på ekstraordinært Økonomiudvalgsmødet

 

Den 22/6 2011:      Byrådet godkender indstilling fra Økonomiudvalget og indsender til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

 

Økonomi

Det forventes, at frikommuneforsøgene vil bidrage til effektiviseringer i kommunen.

 

Bilag

1. Frikommune tiltag fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (Frikommune tiltag fra SAF.PDF)
2. Forslag fra sundhedsområdet (Forslag fra sundhedsområdet.PDF)
3. Notat - Ideer til frikommunetiltag på sundhedsområdet (Notat - ideer til frikommunetiltag på sundhedsområdet.PDF)

 

 

 

E: Orientering


5. Nøgletal - Jobcenter Odense

Åbent - 2010/101681

 

Orientering

Fra marts 2010 til marts 2011 er:

 

·         Det samlede antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse faldet med 1,2 %. Ligeledes er det et fald i forhold til nøgletal december 2010. Faldet i antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse skyldes hovedsageligt et markant fald i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge. Faldet på sygedagpengeområdet har været større i Odense end hos de sammenlignelige jobcentre. Derimod har Odense kun oplevet status quo i antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge og kontanthjælp mv. For både a-dagpenge, kontanthjælp mv. og sygedagpenge gælder, at Odense har klaret sig bedre end de sammenlignelige jobcentre.

 

·         Bruttoledigheden uændret og ligger på 7,8 %. I nøgletal december 2010 lå bruttoledigheden på 7,4 %. Bruttoledigheden var i marts 2011 på 7,1 % i den sammenlignelige klynge.

 

·         De offentlige forsørgelsesudgifter uændrede. Dog er det sket en mindre stigning i forhold til nøgletal december 2010. Status quo i de offentlige forsørgelsesudgifter dækker over et fald på 2,8 % for a-dagpenge, mens udgifterne til kontanthjælp mv. og sygedagpenge er faldet henholdsvis 0,6 % og 0,2 %. Disse fald udlignes af en stigning på 1,2 % i udgifterne til førtidspension.  I den sammenlignelige klynge er de offentlige forsørgelsesudgifter faldet 0,4 % i den samme periode.

 

·         Rettidigheden for aktivering for første tilbud steget 5,6 % for a-dagpenge og 0,1 % for kontanthjælp, mens den for gentagne tilbud er steget 1,2 % for a-dagpenge og faldet 1,3 for % for kontanthjælp. I marts 2011 blev 94,4 % af a-dagpengemodtagere og 76,3 % af kontanthjælpsmodtageres førstegangstilbud afgivet til tiden i Odense. I den sammenlignelige klynge var de tilsvarende tal 90,6 % og 80,3 %. For gentagne tilbud blev 97,1 % af a-dagpengemodtagere og 78,1 % af kontanthjælpsmodtageres tilbud afgivet til tiden i Odense. I den sammenlignelige klynge var de tilsvarende tal 94,8 % og 77,5 %. Med lovgivningens incitamenter til at kommunerne afgiver tilbud til tiden, vil rettidig aktiveringen have et særligt fokus i Odense.

 

·         Rettidigheden for jobsamtaler faldet 0,8 % for a-dagpenge og steget 1,2 % for kontanthjælp. I marts 2011 var rettidigheden for jobsamtaler 88 % for a-dagpengemodtagere og 83,2 % for kontanthjælpsmodtagere. I den sammenlignelige klynge var de tilsvarende tal 89,5 % og 79,1 %.

 

Kilde: Jobindsats.dk og Danmarks Statistik

 

Bilag

1. Nøgletal - Marts 2011 (Nøgletal - maj 2011.pdf)

 

 

 



7. Ændring i tidsplan for Statusrapport over udmøntning af integrationsstrategien i Odense Kommune 2010

Åbent - 2011/064221

 

Orientering

I forbindelse med udarbejdelse af Statusrapporten for 2010 kan tidsplanen ikke overholdes som planlagt.

 

En væsentlig del af statusrapportens indhold tager udgangspunkt i statistikker og nøgletal som følges hvert år. I modsætning til tidligere er der i år forsinkelser på relevante beskæftigelsestal fra Jobindsats og Danmarks Statistik. Der er ikke en sikker tidshorisont for, hvornår tallene vil være tilgængelige hos begge kilder, idet der dog er forventning om, at disse tal vil kunne fremskaffes inden sommerferien. Desuden er nøgletal fra de øvrige forvaltninger ikke leveret endnu. Disse nøgletal følges ligeledes årligt og indgår i beskrivelsen og opfølgningen af strategiens målsætninger.

 

På baggrund af ovenstående vurderes det urealistisk at kunne nå at overholde nuværende tidsplan for statussen. Planen ønskes derfor ændret som følger:

 

 

Nuværende

Ændring

Aktion

Dato

Frist

Dato

Frist

1. konsulentmøde

 

6/1

 

 

 

Planlægning af forslag til tema mv.

 

Jan/feb.

7/2

 

 

Godkendelse af tema på AU

 

8/3

15/2

 

 

Indlevering af materialer fra konsulentgruppen

 

1/4l

 

 

2. konsulentmøde

11/5

 

22/8

 

 

Til høring i Rådmands-chefmøde, Integrationsrådet samt konsulentgruppen.

 

30/5

14/6

29/8

9/9

Eksemplarer af rapport fremsendes til AU ( 20 stk)

 

11/8

22/9

 

Politisk udvalg AU

23/8

 

2/8

4/10

13/9

Grafisk opsætning og trykning

 

Sep.

 

Medio okt.

 

Udgivelse

 

 

Ultimo okt.

 

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

8. Tids- og handleplan vedrørende sagsskridt for førtidspensionister i arbejde i Basar Fyn

Åbent - 2010/172423

 

Orientering

Told og Skat gennemførte den 11/5 2011 en aktion i Basar Fyn. Under aktionen blev det blandt andet konstateret, at 21 førtidspensionister bosiddende i Odense Kommune var i arbejde i Basaren.

Beskæftigelsescentret har i den anledning indkaldt samtlige 21 borgere til individuelt møde efter følgende tids- og handleplan:

1.      Møderne afholdes i ugerne 23 og 24.

 

2.      Der foretages vurdering af de fremkomne oplysninger i uge 25.

 

3.      Senest i uge 26 får de enkelte borgere besked om, hvorvidt der foretages yderligere fra forvaltningens side, og i bekræftende fald tidshorisonten for det fremtidige forløb.

 

 

På mødet vil der meget konkret blive spurgt ind til sagsforløbet, herunder vil det spørgeskema Told og Skat har udarbejdet blive forsøgt uddybet.

 

Efterfølgende vil oplysningerne blive bearbejdet i Beskæftigelsescenteret, og der vil blive vurderet på lovmedholdelighed, økonomiske konsekvenser, sanktionsmuligheder samt eventuel straf/politianmeldelse.

 

I det omfang det vurderes, at der er mulighed for at træffe afgørelse, evtuelt i form af tilbagebetalingskrav, stop af pension eller lignende, vil borgeren blive partshørt og afgørelse efterfølgende truffet. Borgerne vil i hvert enkelt tilfælde blive orienteret om tidshorisonten for det eventuelle videre forløb.

 

Udvalget vil blive orienteret om resultatet af forløbet, så snart det er muligt.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

9. Tilsagn om midler fra varslingspuljerne

Åbent - 2011/003438

 

Orientering

Når en virksomhed lukker eller afskediger i større omfang, er der mulighed for at søge om midler via varslingspuljerne, som administreres af beskæftigelsesregionerne.

 

Varslingspuljemidlerne giver mulighed for:

 

·         Jobsøgningskurser i op til 2 uger

·         Opkvalificering i op til 8 uger inden for områder, hvor der er gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder

 

Varslingspuljen betaler for kurset, og virksomheden udbetaler løn under opkvalificeringen.

 

Den ordinære varslingsindsats skal afvikles i opsigelsesperioden.

 

Derudover kan jobcenteret søge om midler fra den udvidede varslingspulje, som betyder, at indsatsen kan udvides til også at gælde efter vedkommendes fratrædelse.

 

Beskæftigelsesregion Syddanmark har i 2011 givet tilsagn om tilskud til varslingsindsatsen til afskedigede medarbejdere fra henholdsvis Lindø Værftet og YIT Marine.

 

Pulje

Virksomhed

Bevilligede beløb

Antal omfattede personer

Ordinære varslingspulje

Lindø (februar)

2.352.000 kr.

204

Lindø (april)

2.207.000 kr.

53

Lindø (maj)

4.413.000 kr.

91

YIT Marine (april)

   696.000 kr.

28

YIT Marine (maj)

   692.000 kr.

26

Udvidede varslingspulje (Odense borgere)

Lindø (februar)

2.910.000 kr.

100

Lindø (april)

   925.000 kr.

25

Lindø (maj)

1.702.000 kr.

46

YIT Marine (april)

   370.000 kr.

13

YIT Marine (maj)

   370.000 kr.

11

I alt

 

16.637.000 kr.

 

 

Den ordinære varslingspulje søges til samtlige afskedigede. Ansøgninger hertil er udarbejdet i et samarbejde mellem Jobcenter Kerteminde, hvor Lindø og YIT geografisk er placeret og Jobcenter Odense, hvor de fleste afskedigede er bosat. Det er aftalt, at Jobcenter Odense er den ansvarlige enhed i forhold til administration af midlerne. Den udvidede varslingspulje søges af jobcenteret til egne borgere. Således er der reelt søgt om midler til ca. 400 personer.

 

Bevillingerne er givet på baggrund af den nuværende konjunktursituation, hvor det forventes, at de medarbejdere, der afskediges fra såvel Lindø, som Lindøs

underleverandør YIT Marine vil have sværere ved at finde anden beskæftigelse, og at der derfor er behov for understøtning i forbindelse med jobsøgning, opkvalificering og eventuelt brancheskift. 

 

Bevillingsperioderne løber fra 11/2 2011 til 30/4 2012 (3 måneder efter sidste forventede fratrædelse).

 

De bevilgede beløb fordeler sig på:

Jobsøgningskurser

1.447.000 kr.

Opkvalificering

14.190.000 kr.

Løn og drift af Jobhus Lindø

1.000.000 kr.

 

Status på aktiviteterne

Lindø Jobhus blev etableret sommeren 2009 og betjener afskedigede medarbejdere fra Lindø og YIT. Jobhuset er dagligt bemandet med en medarbejder fra henholdsvis Jobcenter Odense og Jobcenter Kerteminde. Udover borgere fra de to kommuner tilbydes deres service til afskedigede medarbejdere fra øvrige kommuner. Ca. 80 % af de afskedigede er bosat i én af de to kommuner, der bemander huset.

 

Lindø Jobhus er omdrejningspunktet for den konkrete indsats over for de afskedigede medarbejdere i opsigelsesperioden og umiddelbart efter. Her kan de søge og finde job. Der er mulighed for at tilmelde sig som jobsøgende og få hjælp til at lave et CV, og afskedigede medarbejdere kan søge vejledning om job- og opkvalificeringsmuligheder i og efter opsigelsesperioden.

 

De meste anvendte kursusforløb er:

Kursusudbyder

Fagområde

Falck Nutec

Off Shore

AMU- Fyn

Rørlæggerkurser

Svejsekurser

Personbefordring

Syddansk Erhvervsskole

Svejsekurser

Ejendomsservice

Force Technologi

Certificering

Visuel kontrol

Teknologisk institut

Projektledelse

Planlægning

Dansk Transportsikkerhed

Diverse kørekort

 

Det næste hold på 125 medarbejdere, hovedsageligt timelønnede, som afskediges i juni fra Lindø, vil der ligeledes blive søgt om ekstraordinære midler til.

 

Øvrige varslingssager

Jobcenteret har endvidere haft søgt om midler til Damixa og Vestas, som begge er lukket.

 

Damixa sagen er afsluttet oktober 2010, hvortil der i alt blev bevilget

1.152.000 kr.

 

Til de 10 Odense-borgere, afskediget fra Vestas, blev der bevilget 345.000 kr. Disse midler er ikke blevet brugt, da de afskedigede ikke har udvist interesse herfor.

 

Dertil kommer Wittenborg, hvor det pt. ikke vides, hvornår næste hold lukkes ud, eller hvornår sidste mand forlader virksomheden. Indtil videre er der blevet bevilget 4.707.500 kr. for 232 personer til den samlede varslingsindsats på Wittenborg.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

F: Besigtigelse/Tema


10. Fællesmøde for Børn- og Ungeudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget om frivilligt socialt arbejde

Åbent - 2011/006055

 

Orientering

Den 7/6 2011 kl. 12 er der fælles temamøde for Arbejdsmarkedsudvalget, Børn- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget på Ørbækvej 100 i Salen.


Baggrunden for mødet er revisionen af strategien for det frivillige sociale arbejde.  Strategien blev oprindelig vedtaget som politik i 2006 med ikrafttræden i 2007 og skal revideres hvert andet år.

 

Området har stor politisk bevågenhed og fællesmødet giver mulighed for en bredere drøftelse af frivillighedsområdet. Formanden for det nationale Frivilligråd, Susanne Larsen, indleder fællesmødet med et oplæg om visioner, muligheder og tendenser på området.

 

Bilag

1. Program, fællesmøde om visioner for frivilligt socialt arbejde i Odense (Program, Vision for frivilligt socialt arbejde.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl