Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget - Referat 28. februar 2012

Knud

Arbejdsmarkedsudvalget

Åben

Referat


Tirsdag den 28-02-2012 kl. 08:30

Mødelokale 9.16, Tolderlundsvej 2, 9. sal



Afbud fra:
Mai Henriksen

Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Anlægsstyring i Odense Kommune

Åbent - 2012/020376

 

Sagsresumé

I forbindelse med vedtagelsen af Odense Kommunes budget 2012 blev det besluttet, at der skulle etableres en fælles løbende styring og ledel­sesinformation på anlægsområdet. En ledelsesinformation der blandt andet skulle bestå i kvartalsvise oversigter til Økonomiudvalget og den administrative ledelse og som skulle følges op af samlede halvårlige budgetopfølgninger til Økonomiudvalget.

 

Ligeledes blev det besluttet, at kommunens anlægsopgaver på ejendomsområdet fremadrettet skulle samles i By- og Kulturforvaltningen, samt at det politiske ansvar for gennemførelse af anlægsprojekterne på ejendomsområdet overordnet skulle forankres under By- og Kulturudvalget. En ændring der kan ses i sammenhæng med ønsket om fremadrettet at have en mere klar sammenhæng mellem budgetansvarlig og udførende udvalg og forvaltning.

 

Ovenstående forhold har medført et behov for at tilpasse og præcisere Odense Kommunes retningslinier for styring og gennemførelse af anlægsprojekter. Det hidtidige grundlag består af retningslinierne fra 1997, der har udgjort den overordnede ramme for opgavefordelingen og løsningen af ejendomsområdets anlægsopgaver i Odense Kommune. Disse retningslinier udgår og erstattes af et opdateret og revideret sæt retningslinier, jf. indstillingens bilag.

 

De nye retningslinier fastlægger en række overordnede styringsprincipper, der gælder for alle kommunens anlægsbudgetter og -bevillinger, uanset deres formål, og uanset hvilket udvalg de er placeret under.

 

Med de nye retningslinier etableres en forbedret styring og overvågning af kommunens samlede anlægsprojektportefølje, der dels skaber øget gennemsigtighed på anlægsområdet, dels giver et bedre overblik over såvel de anlægssager der er under forberedelse (pipeline) som de allerede igangsatte projekter.

 

Det samlede overblik giver et billede af anlægsprojekternes tidsmæssige og økonomiske status og fremdrift, og kan endvidere udbygges til også at indeholde en grafisk præsentation, så det - eksempelvis via kommunens hjemmeside – på en enkel måde bliver muligt at danne sig et overblik over kommunens igangværende og planlagte anlægsprojekter.      

 

Herudover er der i retningslinierne særligt fokus på anlægsopgaverne på ejendomsområdet, hvilket skal ses i lyset af, at det politiske bygherreansvar fremadrettet flyttes fra de enkelte fagudvalg til By- og Kulturudvalget. Dette ændrer tillige på ansvars- og opgavefordelingen mellem By- og Kulturforvaltningen og de øvrige forvaltninger, og kommunens byggeprojekter vil fremadrettet skulle planlægges og gennemføres i tæt samarbejde mellem fagforvaltningerne og By- og Kulturforvaltningen.

 

Det vil fortsat være fagudvalgene, der har det faglige og politiske ansvar for kommunens politikker, indsatser og ydelser på fagområderne, og det er også fremadrettet de enkelte fagforvaltninger, der har ansvaret for, at der som input til budgetprocessen udarbejdes forslag til relevante anlægsprojekter indenfor fagudvalgets politikområder.

 

Det politiske og administrative ansvar for ejendomsområdets anlægsopgavers udførelse og økonomi vil fremadrettet påhvile henholdsvis By- og Kulturudvalget og By- og Kulturforvaltningen (som bygherre). Bygherrens ansvar og opgaver er beskrevet i retningslinierne.

 

Endelig beskriver retningslinierne også en række mere tekniske og specifikke regler og rammer for kommunens anlægsstyring, herunder rammerne for aflæggelse af anlægsregnskaber og øvrige forretningsgange for håndtering af anlægsbevillinger, rådighedsbeløb mv., således som de fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper. Dermed er alle væsentlige aspekter af kommunens anlægsstyring samlet i et og samme dokument.

 

I 2012 gennemføres første opfølgning pr. 1/6, således at denne kan indgå i budgetprocessen i forhold til budget 2013.

 

De beskrevne ændringer af anlægsstyringen vil medføre et behov for tilretning af ”Principper for Økonomistyring” (det tidligere Kasse- og Regnskabsregulativ).

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, Børn- og Ungeudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Retningslinierne vedrørende anlægsstyring i Odense Kommune.

  2. "Principper for Økonomistyring" tilrettes i overensstemmelse med de ændringer, der er beskrevet i sagsfremstilling, samt i de på sagen vedlagte retningslinier.

 

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

De nye retningslinier for anlægsstyring fastlægger en række nye opfølgnings- og rapporteringsprincipper for alle kommunens anlægsbevillinger.

 

Således lægger retningslinierne blandt andet op til, at der etableres en central løbende styring og ledel­sesinformation på anlægsområdet. Ledelsesinformationen består i kvartalsvise oversigter til den administrative ledelse og Økonomiudvalget. Oversigter hvor der – i lyset af anlægsprojekternes betydning for kommunens samlede økonomi og likviditet – vil være et særligt fokus på korrekt periodisering af anlægsprojekterne.

 

Som supplement til den kvartalsvise ledelsesinformation gennemføres obligatorisk budgetopfølgning for kommunens anlægsprojekter 2 gange om året (pr. 1. februar og 1. august). I de to obligatoriske budgetopfølgninger gøres status på alle besluttede projekter, ligesom der gøres status på det samlede anlægsbudget i forhold til det aktuelle forbrug og det forventede regnskab.

 

Herudover beskriver retningslinierne en række særlige forhold vedrørende anlægsstyringen på ejendomsområdet.

 

I forhold til den fremadrettede ansvars- og rollefordeling på dette område skal følgende fremhæves:

 

 

Budgetprocessen

Det er fortsat fagudvalgene, der har det faglige og politiske ansvar for kommunens politikker, indsatser og ydelser på fagområderne. Det er derfor også fortsat de enkelte fagforvaltninger, der – som input til budgetprocessen - på baggrund af behovsanalyser udarbejder et katalog over forslag til anlægsprojekter indenfor fagudvalgets politikområder.

 

Anlægsprojekterne i forvaltningernes budgetforslag vil i varierende grad være specifikke i forhold til økonomiske, tidsmæssige og tekniske forhold. Forvaltningernes fremlæggelse af ideoplæg og ønsker til mulige anlægsprojekter kan betragtes som det første beslutningsgrundlag for prioritering på anlægsområdet.

 

Beskrivelsen af forslagene samt de økonomiske konsekvenser heraf (samlet anlægssum, periodisering, afledt drift mv.) skal imidlertid ske i tæt samarbejde med By- og Kulturforvaltningen.

 

Af hensyn til at sikre sammenhæng i den samlede anlægsstyring skal By- og Kulturforvaltningen gennemføre en overordnet kvalitetssikring af forslagene, herunder de beløb, der er angivet i forhold til de enkelte anlægsønsker. Den mere grundlæggende kvalitetssikring foretages af By- og Kulturforvaltningen, når der – for de projekter, der politisk prioriteres i budgetprocessen - efterfølgende udarbejdes konkret indstilling om frigivelse af anlægsbevillingen.

 

Fagudvalgenes samlede forslag til anlægsønsker forelægges de enkelte fagudvalg, der prioriterer og fremsender forslagene til nye anlægsprojekter til Økonomiudvalg og byråd som led i budgetprocessen, således som den i øvrigt tilrettelægges i Odense Kommune. 

 

I forbindelse med budgetvedtagelsen tager byrådet stilling til, hvilke af de fremsendte anlægsønsker, der skal prioriteres og indarbejdes i budgettet. Anlægsrammerne afsættes som rådighedsbeløb på de relevante funktioner i By og Kulturudvalgets anlægsramme for det følgende år.

 

 

Igangsættelse af anlægsprojekter

Indstillinger om igangsættelsen af konkrete anlægsprojekter på ejendomsområdet udarbejdes som fællesindstillinger mellem By- og Kulturforvaltningen og de relevante fagforvaltninger, og indstillingerne forelægges såvel By- og Kulturudvalget, de relevante fagudvalg, Økonomiudvalget og byrådet til godkendelse.

 

I visse tilfælde vil byrådet – forud for ovenstående indstilling/beslutningsgrundlag – have fået forelagt en indstilling vedrørende frigivelse af projekteringsmidler mv.

 

Når byrådet har truffet afgørelse om projektet (frigivet anlægsbevillingen), nedsættes et byggeudvalg med repræsentation fra såvel By- og Kulturforvaltningen som den pågældende fagforvaltning. Da ansvaret for byggeriet administrativt påhviler By- og Kulturforvaltningen, udpeges formanden for byggeudvalget herfra.

 

Herudover nedsættes typisk en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter fra forvaltningerne, den interne projektleder/byggerådgiver fra By- og Kulturforvaltningen og eventuelt den valgte eksterne bygherrerådgiver.

 

 

Løbende opfølgning på anlægsprojekterne

Anlægsprojekterne på ejendomsområdet er en væsentlig del af den samlede aktivitet og økonomi på anlægsområdet, og ledelsesinformationen vedrørende ejendomsområdets anlægsprojekter er således også en væsentlig del af den samlede ledelsesinformation på anlægsområdet.

 

Ledelsesinformation for anlægsopgaverne på ejendomsområdet udarbejdes af By- og Kulturforvaltningen og vil, som for kommunens øvrige anlægsprojekter, bestå i kvartalsvise oversigter til den administrative ledelse, By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget.

 

Som supplement til den kvartalsvise ledelsesinformation skal der også for ejendomsområdets anlægsopgaver gennemføres en obligatorisk budgetopfølgning to gange om året. I de to obligatoriske budgetopfølgninger gøres status på alle besluttede anlægsprojekter på ejendomsområdet, ligesom der gøres status på det samlede anlægsbudget i forhold til det aktuelle forbrug og det forventede regnskab.

 

By- og Kulturforvaltningen forbereder og udarbejder budgetopfølgningen for ejendomsområdets anlægsopgaver som en samlet sag for igangværende anlægsprojekter og giver en aktuel økonomisk status. At budgetopfølgningen sker som en samlet sag, styrker endvidere grundlaget for en eventuel politisk prioritering på tværs af ejendomsområdets anlægsopgaver. Budgetopfølgningen forelægges By- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og byrådet til godkendelse. Øvrige fagudvalg modtager budgetopfølgningen til orientering.

 

På baggrund af resultatet af budgetopfølgningen kan By- og Kulturforvaltningen ansøge om tillægsbevillinger (positive og negative) til de projekter, hvor der er afvigelser mellem det forventede regnskab og den frigivne anlægsbevilling.  

 

Ansvaret for udarbejdelse af budgetopfølgningerne er hos By- Kulturforvaltningen. Øvrige forvaltninger skal inddrages i forhold til at vurdere behovet for eventuelle omprioriteringer, ligesom forvaltningerne inddrages i forhold til at beskrive konsekvenserne af eventuelle forslag om nødvendige omprioriteringer indenfor anlægsprojekterne. Forvaltningernes ønsker til omprioriteringer (fx som følge af ændrede behov eller ændrede forudsætninger) rejses overfor By- Kulturforvaltningen, som kan indarbejde disse i sagsfremstillingen.

 

I forhold til den fremadrettede ansvars- og rollefordeling mellem fagforvaltningerne og By- og Kulturforvaltningen i anlægsprojekterne, er disse i retningslinierne beskrevet i en overordnet fasemodel:


Modellen tager udgangspunkt i tre faser som tilsammen er opdelt i 6 etaper. Af retningslinierne fremgår, hvilke roller og opgaver fagudvalgene og -forvaltningerne varetager i de forskellige etaper/faser. I de indledende etaper har fagudvalg og fagforvaltninger en væsentlig rolle i forhold til at formulere de faglige input eller krav til anlægsprojekternes udformning og indhold mv., ligesom fagforvaltningerne også har en væsentlig del af ansvaret for at tilrettelægge samarbejdet med brugere mv. 

 

I de senere faser er det By- og Kulturforvaltningen, der har ansvaret i forhold til udførelsen af de besluttede anlægsopgaver, herunder ansvaret i forhold til byggeteknik, -jura, konstruktion, myndighedskrav, overholdelse af økonomi, tid og kvalitet mv.

 

Den samlede anlægsproces – fra vision over program til realisering og færdiggørelse – kan opfattes som et samlet hele, der forudsætter dialog og samarbejde mellem de involverede parter i kortere eller længere perioder igennem hele forløbet.

Økonomi

Finansiering af projektstyringen

I lighed med eksisterende praksis, skal der også ved den fremtidige igangsættelse af anlægsprojekter i Odense Kommune afsættes ressourcer i de enkelte anlægsbevillinger til finansieringen af projektstyringen.

 

Til finansiering af opgaveløsningen for ejendomsområdets byggeopgaver afsættes der fremadrettet en fast procentdel af anlægsbevillingerne til projektstyring jf. kommunens til enhver tid gældende bestemmelser herfor. Administrationsbidraget fastsættes omkostningsbestemt. I forhold til anlægsprojekter opført efter lov om almene boliger fastsættes administrationsbidraget i henhold til de i støttebekendtgørelsen fastsatte procentsatser.

 

De afsatte projektmidler skal primært anvendes til at dække lønudgifter mv. til de projektledere i By- og Kulturforvaltningen, der har ansvaret for gennemførelsen af anlægsprojekterne. Derudover skal en mindre del - svarende til i alt ca. 1 mio. kr. årligt – anvendes til dække de nye arbejdsopgaver i By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen, som retningsliniernes krav til den løbende styring og ledel­sesinformation på anlægsområdet afstedkommer.

Bilag

1. Retningslinier for anlægsstyring (Anlægsstyring_2012_Odense_Kommune_080112_endelig.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

2. Kerneområder i SAF, budget 2013

Åbent - 2012/007660

 

Sagsresumé

I forbindelse med effektstyring i budgetprocessen foreslås Arbejdsmarkedsudvalget at erstatte det udpegede kerneområde Virksomheder under jobskabelse, som nyt kerneområde.

 

Håndteringen af virksomheder som kerneområde kan med fordel indgå under temaet jobskabelse. Virksomhedsområdet sættes derved ind i en langt større sammenhæng i forhold til vækst og erhverv af betydning for forvaltningens mulighed for at opnå positive resultater på området og i forhold til byen, herunder i forhold til Ny virkelighed – Ny velfærd.  

 

Samtidig foreslås kerneområdet Ledige, som indgik i budget 2011, revitaliseret, herunder ved inddragelse af kerneområdet Integration. Dette vil give mulighed for en anderledes radikal tilgang til det samlede ledighedsområde i forhold til budget 2013. Stillingtagen hertil har betydning i forhold til udvalgets arbejde med budget 2013.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender:

 

a.    Virksomheder udgår som kerneområde og inddrages i Jobskabelse som nyt kerneområde, som bærende for revitalisering af kerneområdet Ledige.

b.    Integration udgår som konsekvens heraf som selvstændigt kerneområde.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med effektstyring i budgetprocessen udpegedes kerneområderne Ledige og Sygedagspengemodtagere i forhold til budget 2011, Sociale indsatser/ydelser og Borgerservice-ydelser til budget 2012 og kerneområderne Virksomheder og Integration til at indgå i 2013.

 

Forvaltningen har igangsat en række initiativer, der tilsammen sigter på, at der skal skabes nye job i byen. Heri indgår som det helt væsentlige, at der samarbejdes og udvikles nye muligheder sammen med en lang række eksterne aktører, som virksomheder, bygherrer, organisationer, uddannelsesinstitutioner og andre.

 

Kerneområdet Virksomheder skal sættes ind i dette perspektiv. Virksomheder indgår fremover som en afgørende dimension under temaet Jobskabelse, hvor det er den brede tilgang med vækst og erhverv, der skal gøre det muligt at fremme indsatsen på virksomhedsområdet.

 

Jobskabelse som et overordnet spor i forvaltningens arbejde foreslås udpeget som et nyt kerneområde, og dermed som et fremtidigt politisk temaområde.

 

Temaet jobskabelse skal ses i lyset af Ny Virkelighed – Ny velfærd. Der skal tænkes nye tanker og skabes nye muligheder i forhold til job og beskæftigelse og i forhold til at sikre uddannelse for de unge, der ikke har fået en uddannelse. Jobskabelse skal være et af byens lokomotiver på en række af indsatser, som skal drive forandringer igennem og sikre vækst og velfærd.

 

Som følge af jobskabelsestilgangen og i lyset af Ny virkelighed – Ny velfærd foreslås kerneområdet Ledige fra budget 2011 revitaliseret i løbet af 2012 med sigte på budget 2013. Kerneområdet Integration ses med fordel at kunne inddrages under kerneområdet Ledige, og derigennem indgå i denne revitalisering.

 

Såfremt udvalget godkender de foreslåede ændringer vil forvaltningen programsætte Jobskabelse som tema i udvalgets kommende udvalgskonference i dagene 5/3 – 6/3 2012 i relation til budget 2013. Kerneområdet Ledige vil blive inddraget herunder.

 

Forvaltningen vil tillige sikre samarbejde med Borgmesterforvaltningen om ændringer i forhold til registrering og indberetning vedrørende kvalitetskontrakter.

 

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



3. Forslag fra Enhedslisten til Frikommune

Åbent - 2012/026333

 

Sagsresumé

Byrådet besluttede den 22/6 2011 at oversende Enhedslistens forslag til frikommuneforsøg ”Frivillig aktivering i stedet for tvang” til Arbejdsmarkedsudvalget og at forslaget skulle indgå i 2. ansøgningsrunde til frikommuneforsøget.

 

Enhedslisten foreslår at det skal være frivilligt for den enkelte ledige at deltage i aktivering. Forslaget er begrundet i, at der ikke findes dokumentation for at tvungen aktivering bringer den ledige i beskæftigelse.

 

Refusionsbestemmelserne betyder, at kommunen straffes for ikke at aktivere borgerne, og at kommunen derfor tilskyndes til et højt aktiveringsomfang.

 

Ved gennemførelse af forslaget skal der iværksættes både kvantitative og kvalitative undersøgelser af forholdet mellem aktivringsindsats og beskæftigelse, ligesom der skal gennemføres økonomiske beregninger på kommunens økonomiske gevinster ved at undlade aktivering og der skal måles på, om tvungen aktivering bringer flere ledige i relevant længerevarende beskæftigelse end frivillig aktivering eller ingen aktivering.

 

Beskæftigelsescenteret vurderer Enhedslistens forslag på baggrund af fire forhold:

 

1.    den forventede efterspørgsel efter arbejdskraft i fremtiden

2.    dokumenterbar viden om den beskæftigelsesrettede aktivering

3.    vedtagne og fremstillede lovændringer indenfor aktiveringsområdet siden forslaget blev stillet

4.    sammenhængen til de beskæftigelsespolitiske konsekvenser for Odense Kommune

 

Efter en samlet vurdering af Enhedslistens forslag finder Beskæftigelsescentret, at Enhedslistens forslag ikke længere er aktuelt.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Enhedslistens forslag ikke går videre til 2. ansøgningsrunde til frikommuneforsøget, da den nye lovgivning i vid udstrækning harmonerer med intentionerne i Enhedslistens forslag.

 

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Forventet kvalifikationsefterspørgsel efter arbejdskraft i fremtiden

AE-rådet offentliggjorde i 2010 en undersøgelse af forventningerne til efterspørgslen efter arbejdskraft i Danmark år 2020. Undersøgelsen viste et klart billedet af, at der vil mangle 30.000 faglærte, 150.000 med en længere videregående uddannelse, samt at der vil være et overskud af ufaglærte på 180.000 personer.

 

Denne fremskrivning understøttes af Beskæftigelsesregion Syddanmarks prognose for kvalifikationsefterspørgsel i Syddanmark i 2019 udarbejdet i 2010. Her konstateres det, at der i regionen i 2019 vil være et overskud af ledige uden kompetencegivende uddannelse på 43.000 personer, mens der omvendt vil mangle 1500 faglærte og 35.400 personer med en videregående uddannelse.

 

Desuden fremhæves det, at den demografiske udvikling i regionen er negativ i forhold til, hvor mange ældre personer der forlader arbejdsmarkedet sammenstillet med, hvor mange yngre personer der kommer ind i arbejdsstyrken. Hver 5. beskæftiget i regionen er over 55 år, samtidig med at hver 5. i regionen ikke får en kompetencegivende uddannelse.

 

Det er derfor ikke uden betydning at iværksætte beskæftigelsesrettede initiativer for de borgere, der pt. er uden for arbejdsmarkedet, så de i deres ledighedsperiode ikke kommer længere væk fra arbejdsmarkedet.

 

Fordele og ulemper ved aktivering

Formålet med aktivering er at forbedre den lediges muligheder for at komme i arbejde. Det uanset om aktiveringen består af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller løntilskud.

 

Dokumenteret viden på området viser desuden, at hovedparten af de ledige reelt er til rådighed for arbejdsmarkedet, hvis jobbene er der. Beskæftigelseseffekten af aktivering er derfor også konjunkturafhængig.

 

Den aktuelle viden om effekterne af kontaktforløb og aktiveringsindsatsen kan opdeles i 4 hovedgrupper. Grundlæggende er der tale om:

Effekttype

Effekt

Motivationseffekt

Udsigten til deltagelse i samtaler og aktivering bevirker, at den ledige bliver mere aktivt jobsøgende

Fastholdelseseffekt

Under aktivering fastholdes den ledige i aktiveringen, og finder derfor ikke så let beskæftigelse

Opkvalificeringseffekt

Den ledige lærer noget under aktiveringen, der bevirker at chancerne for beskæftigelse kan øges

Fortrængningseffekt

Ved ansættelse med løntilskud fortrænger den aktiverede muligheder, der elles ville være udført uden løntilskud.

 

Analyser fra Beskæftigelsesministeriet dokumenterer positive beskæftigelseseffekter af aktivering for blandt andet dagpengemodtagere.

 

Rigsrevisionen offentliggjorde i 2010 en omfattende empirisk undersøgelse der fremkom med det resultat, at aktivering af svage kontanthjælpsmodtagere øjensynligt har ingen- eller begrænset effekt.

 

Samtidig viser analyser fra SFI, at ressourcesvage ledige vælger aktiveringstilbud med dårlig effekt, mens ressourcestærke ledige vælger tilbud med stor beskæftigelseseffekt. Andre analyser fra SFI dokumenterer oveni at der blandt de ledige findes et mindre tal, der reelt ikke er til rådighed for arbejdsmarkedet.

 

Lovændringer siden forslaget blev fremstillet

Siden regeringsskiftet er der vedtaget samt fremstillet en del lovændringer indenfor aktiveringsområdet. Et vedtaget og ikrafttrådt lovforslag har blandt andet betydet at unge under 30 år ikke længere skal fuldtidsaktiveres indenfor de første 6 måneders ledighed, og at dagpengemodtagerne ikke længere skal fuldtidsaktiveres efter 123 ugers ledighed. Efter nedsættelsen af dagpengeperioden til 2 år vil sidstnævnte ordning i praksis være udfaset 1/7 2013.

 

Ligeledes forventes lovforslag L 76 at blive vedtaget i den nærmeste fremtid med forventet ikrafttræden den 12/3 2012. I lovforslaget foreslås det at nedsætte varighedskravet til ret og pligt tilbud fra 4 uger til 2 uger. Det foreslås samtidig, at ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der er fyldt 30 år, har ret og pligt til at påbegynde efterfølgende tilbud efter 12 måneders ledighed i stedet for efter 6 måneders ledighed. Med lovforlaget ønskes reglerne gjort mere fleksible for denne målgruppe, således at kommunerne for mulighed får at gennemføre en mere individuel tilrettelagt indsats.

 

Ligeledes har Beskæftigelsescenteret via frikommuneforsøget fået mulighed for selv at fastlægge rammerne for det individuelle kontaktforløb, således at Beskæftigelsescentret selv kan tilrettelægge indholdet af kontaktforløbet, kontaktform og hyppighed af kontakten. Frikommuneforsøgsbekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 5/3 2012 og gælder hele forsøgsperioden indtil den 31/12 2015.

 

Beskæftigelsescentrets aktiveringsstrategi- og indsatser

Med de vedtagne og fremstillede lovforslag lægges der allerede op til mindre lovpligtig aktivering og dermed friere og bedre rammer for beskæftigelsescentret til at tilrettelægge en differentieret indsats. Dette støtter godt op om f.eks. formålene med kvotejobbene, task-force for dagpengemodtagerne, jobskabelsesinitiativerne, lean, den rehabiliterende indsats samt resultatbaseret styring.

 

Omvendt vurderes det, at en helt frivillig aktivering vil gøre det sværere at få opkvalificeret borgeren via f.eks. en rehabiliterende indsats især hvis det oveni tages med i betragtning at svage ledige primært selv vil vælge aktivering med dårlig effekt.

 

Da rammerne for aktivering fremadrettet vil være mere fri, end da forslaget blev stillet, må det forventes at fastholdelseseffekten i aktiveringen mindskes. Når færre ledige bliver aktiveret, samt mulighederne for at tilrettelægge aktiveringen bliver mere fri, vil det alt andet lige medføre, at færre ledige ”fastlåses” i aktivering.

 

Samtidig retter Beskæftigelsescentrets aktiveringsstrategi sig i vidt muligt omfang mod en virksomhedsrettet aktivering, så den ledige blandt andet kan blive opkvalificeret samt opbygge et arbejdsrelateret netværk. Dette med den forventning at også de svage kontanthjælpsmodtagere vil profitere af en aktiveringsindsats, der er så nær det ordinære arbejdsmarked som muligt. Den virksomhedsrettede aktiering vil kun i mindre omfang få betydning for fortrængningseffekten, da der i høj grad er tale om tidsbegrænsede virksomhedspraktikker.

 

Med Enhedslistens forslag vil motivationseffekten også blive reduceret kraftigt ved implementeringen af forslaget. Firkantet sagt vil fraværet af pligtaktivering bevirke at nogle ledige vælger en identitet som ledig og fravælger en identitet som arbejdssøgende og/eller beskæftiget. Konsekvensen af dette vil være, at stadig flere ledige risikerer at blive fastlåst i ledighed. En helt særlig problemstilling rejser sig i forbindelse med de relativt få ledige der de facto ikke ønsker at stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Denne gruppe vil med implementeringen af Enhedslistens forslag få frit lejde.

 

En implementering af Enhedslistens forslag er således ikke helt uden økonomiske eller beskæftigelsespolitiske konsekvenser for Odense Kommune. Forslaget vil desuden gøre det vanskeligere for Beskæftigelsescentret at gennemføre Odense Kommunes vedtagne aktiveringsstrategi herunder vedtagne indsatser, hvis det udelukkende skal være frivilligt for den ledige at bestemme den enkeltes aktiveringsbehov og indsatser.

 

Økonomi

Ingen.

 

Bilag

1. Frikommune forslag fra Liste Ø (Frikommune forslag fra Liste Ø.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse

4. Resultatbaset styring pilotprojekt

Åbent - 2011/204679

 

Sagsresumé

I forbindelse med budgetforligene 2011 og 2012 for Odense Kommune skulle Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen være med til at sikre en reduceret tilgang til førtidspension med 5 % i budgetperioden i hvert af årene i forhold til regnskabsåret 2010. I den forbindelse igangsatte Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en række initiativer.

 

Et af initiativerne er et igangværende forandringsprojekt som har til formål at indføre resultatbaseret styring i Beskæftigelsescentret, såfremt det aktuelle pilotprojekt overfor ikke jobklare kontanthjælpsmodtagere over 30 år viser sig effektfuldt.

 

Pilotprojektet er udviklet i tæt samarbejde med Beskæftigelsesregion Syddanmark vedrørende gennemførsel af et forandringsforløb med resultatbaseret styring for de sagsbehandlere, der arbejder med match 2 og 3 borgere over 30 år. Pilotprojektet bygger på de erfaringer og input om resultatbaseret styring, Arbejdsmarkedsudvalget fik på studietur til New York i september 2011.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter de overordnede prioriteringer af borgergrupper i pilotprojektet.

 

Beskæftigelsescenter Odense vil på baggrund heraf udarbejde en beslutningssag om, hvilke borgere der fremadrettet tilbydes en indsats i henhold til gældende lov og hvilke borgere, der fremadrettet tilbydes prioriterede indsatser.

 

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget drøftede punktet.

 

Planchemateriale blev gennemgået og sendes efterfølgende til Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Workshops; implementeringen af resultatbaseret styring

Sammen med og betalt af Beskæftigelsesregion Syddanmark blev der i efteråret 2011 etableret en række workshops faciliteret af Rambøll Management. Workshoppene skulle skabe fundamentet for, at sagsbehandlerne kan arbejde med resultatbaseret styring.

 

På den baggrund blev en bredt udvalgt skare inviteret til den første workshop den 5/10 2011 med deltagelse af David Hunter. David Hunter er en af de førende eksperter indenfor resultatbaseret styring. En pioner i arbejdet med samt implementeringen af resultatbaseret styring i den offentlige servicesektor.

 

På workshoppen blev der fra ledelsen i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen sat fokus på Odense - Ny virkelighed – ny velfærd, herunder modet til at foretage prioriteringer. Således bør de indsatser prioriteres, hvor der er dokumentation for effekt, mens de indsatser, hvor der ikke kan dokumenteres den ønskede effekt, stoppes.

 

På workshoppen fulgte David Hunter op på dette i hans introduktion til resultatbaseret styring, idet han pointerede, at resultatbaseret styring kræver en vilje til at prioritere. Det vil sige at turde udvælge de borgere, hvor det vurderes muligt at skabe en ønsket forandring inden for en rimelig tidsramme. Resultatbaseret styring forudsætter også en systematik i arbejdet med borgerne, for eksempel ved at opdele borgerne efter en række ressourcekarakteristika for at målrette arbejdet med den enkelte.

 

Efter den første workshop fulgte 2 workshops, udelukkende for de sagsbehandlere der arbejder med den berørte målgruppe i pilotprojektet (kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed). Her gentog David Hunter flere gange, at det som en integreret del af arbejdet med resultatbaseret styring er nødvendigt, vigtigt samt udfordrende at få prioriteret, hvilke borgere man vil arbejde målrettet med, og hvilke borgere man vil give en indsats i henhold til gældende lov, samt at det ikke er den enkelte sagsbehandler, der skal tage ansvar for dette.

 

David Hunter understregede ligeledes, at hvis sagsbehandlerne giver alle borgerne den samme indsats uden hensyn til deres forskellige ressourcer og udfordringer, er der en reel risiko for, at man ender med ikke at hjælpe nogen af dem, fordi indsatserne vil blive for generelle, og kontakten til og initiativerne overfor borgerne for få og spredte.

 

David Hunter lagde derudover vægt på, at prioriteringer bør foretages med udgangspunkt i den strategiske målsætning om at få Odenses borgere i job eller uddannelse og gøre dem selvforsørgende, herunder delvist selvforsørgende, subsidiært at afværge, at borgerne ender på permanent offentlig forsørgelse.

 

Prioriteringen skal derfor basere sig på, at en målgruppe af borgerne vurderes til at få samtaler og tilbud efter gældende lov. De vil alene få indsatser i henhold til minimumskravene i lovgivningen. Yderligere progression eller effekter for denne gruppe borgere i forhold til det hidtil opnåede kan ikke forventes.

 

Den prioriterede målgruppe består omvendt af borgere, der arbejdes målrettet for at bringe i job eller uddannelse. Denne gruppe borgere vil opleve en vedholdende og konsekvent indsats, der tager udgangspunkt i den enkeltes progressionsdata i forhold til at iværksætte meningsfyldte initiativer, der bringer den enkelte det næste skridt på vejen mod selvforsørgelse.

 

Effekten for den/de valgte målgruppe(r) vil resultere i en økonomisk gevinst og derved på sigt frigøre ressourcer, der gør det muligt at yde en større indsats overfor flere borgere og/eller nedsætte udgifterne til overførselsindkomster.

 

Proces og resultater indtil nu

Workshopdagene med David Hunter og de efterfølgende workshops med Rambøll skabte en forståelse hos medarbejderne for resultatbaseret styring samt et fundament og et stærk ønske om at blive bedre til at arbejde med progressionsmål på borgerniveau.

 

Samtidig skabte workshopdagene en langt større bevidsthed hos sagsbehandlerne om, at motivation hos borgerne må regnes for den primære drivkraft i forhold til, om borgernes situation ændrer sig. David Hunter tydeliggjorde i den forbindelse meget klart, at det er sagsbehandlernes ansvar at få gjort borgerne motiverede til at ville og ønske forandringen i eget liv, og at den motivation skal skabes i de samtaler, sagsbehandlerne har med borgerne.

 

På denne baggrund har det berørte afsnit arbejdet videre med resultatbaseret styring, idet medarbejderne har udarbejdet indikatorer, hvorpå borgernes progressioner skal måles. Indikatorerne er baseret på de kompetencer/ressourcer, der er vurderet at være nødvendige for at kunne indgå på arbejdsmarkedet/påbegynde en uddannelse og dermed blive selvforsørgende. Samtidig skal og kan indikatorerne måle borgernes progressioner og er derfor specifikke og enkle, så borgernes primære problemer gøres klar.

 

Arbejdet har indtil videre udmøntet sig i 8 indikatorer (samlet under 5 overskrifter), som sagsbehandlerne har testet i uge 3-5 i forbindelse med deres samtaler med borgerne. I alt er progressionsmålene testet på 307 borgere i perioden. Dette for at sikre det bedst mulige indikatorredskab. På sigt vil indikatorerne, som en naturlig del af resultatbaseret styring, løbende blive justeret, så de forbliver det dynamiske, men også systematiske udgangspunkt for samtalerne med borgerne. I forbindelse med udarbejdelsen og testen af indikatorerne har der ikke været fokus på indsatsbehovene i forhold til borgernes progressionsmålinger. Indikatorerne kan ses herunder:

 

 

 

 

 

 

 

 

Parallelt med udarbejdelse af indikatorer er borgerne blevet opdelt i grupper, i forhold til hvor mange kompetencer den enkelte borger har. Dette afhænger af, hvor højt borgeren scorer på de enkelte indikatorer.

 

Kompetencer

Motivation

Læse, skrive, regne

Økonomi og bolig

Netværk og

familie

Aftaler /

Sam-

arbejde

Personlig

frem-træden

Oplevet helbred

Afklaret

helbred

Alle (5)

Mange (4)

Nogen (3)

Enkelte (2)

Få (1)

 

Ifølge Davis Hunters tankegang er grupperne udgangspunktet for at tilrettelægge de specifikke indsatser, der tager størst muligt afsæt i de behov, den enkelte grupper har, til at komme tilbage til arbejdsmarkedet/uddannelse. På sigt er forventningen, at resultatbaseret styring bliver et redskab til indsatser og prioriteringer udkrystalliseret på grupper og indikatorer.

 

 

 

 

 

 

 

Fordelingsnøgle:

       Målgruppe A ®  Borgeren har 7 ressourcer Målgruppe B ®  Borgeren har 5 - 6 ressourcer

       Målgruppe C ®  Borgeren har 3 - 4 ressourcer            Målgruppe D ®  Borgeren har 2 ressourcer

       Målgruppe E ®  Borgeren har 0 - 1 ressource

 

 

 

 

 

 

Testen af indikatorerne tilvejebragte en viden om, hvordan borgerne i den samlede sagsstamme (kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer udover ledighed) fordeler sig i de forskellige målgrupper. Mere end 10 % af borgerne har dannet baggrund for resultatet, der viser denne fordeling:

·           3,68 % i målgruppe A

·         20, 74 % i målgruppe B

·         34, 11 % i målgruppe C

·         17, 73 % i målgruppe D

·         23,75 % i målgruppe E

 

Testen af indikatorerne har dermed skabt en kvalificeret og gennemsigtig viden, som kan bruges til en prioritering af, hvilke målgrupper det bedst kan svare sig at prioritere.

 

Fremtidigt prioriteringsbehov

Når alle borgere har gennemgået en eller flere progressionsmålinger, er forventningen, at der skabes mere og mere nuanceret viden om, hvilke indikatorer i hver målgruppe, der er udslagsgivende for, at en prioriteret indsats virker.

 

For at skabe råderum til for denne indsats forudsætter det en prioritering af hvilke(n) målgruppe(r), der skal tilbydes den særlige prioriterede indsats og hvilke målgrupper, der alene tilbydes indsatser i helhold til gældende lov.

 

 

Økonomi

Ingen økonomiske konsekvenser.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



5. Ansøgning, frikommune - 2. runde

Åbent - 2011/075393

 

Sagsresumé

Social – og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger hermed forvaltningens forslag til frikommuneforsøg. Forslagene er beskrevet i de medfølgende bilag.

 

Indstilling

Social – og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forvaltningens forslag til frikommuneforsøg og godkender disse til videre behandling.

 

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget drøftede punktet.

 

Åbent brev af 17/2 2012 til rådmand Peter Rahbæk Juel blev uddelt til Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

Social – og arbejdsmarkedsforvaltningen har i perioden oktober 2011 til januar 2012 gennemført en proces med det formål at generere innovative forslag til nye frikommuneforsøg. 

 

Alle medarbejdere i forvaltningen har haft mulighed for at bidrage til processen gennem indsendelse af forslag til de enkelte centres frikommune-koordinatorer.

 

I Beskæftigelsescentret er der supplerende blevet gennemført en række workshops med medarbejdere for at generere yderligere idéer. Som afsæt for disse workshops er der blevet gennemført observationer af mødet mellem borger og forvaltningen, ligesom der er blevet gennemført en række kvalitative borger - og medarbejderinterviews inden workshoppene. Alt samme med det formål, at kvalificerer borgernes møde med forvaltningen og samtidig tilvejebringe en mere hensigtsmæssig tilrettelæggelse af arbejdet set med medarbejdernes – og forvaltningens øjne.

 

Forvaltningen arbejder aktuelt med 19 forslag hvor det vurderes at være hensigtsmæssigt at iværksætte frikommuneforsøg. Forslagne der er beskrevet i det vedlagte bilag, er fremsendt til drøftelse og eventuel yderligere kvalificering i forvaltningens afdelingsudvalg.

 

Derudover bliver forvaltningens forslag, sammen med de øvrige forvaltningers forslag, sendt til høring i:

 

·         Handicapråd

·         Ældreråd

·         Integrationsrådet

·         Rådet for socialt udsatte

·         Bæredygtighedsrådet

·         Samarbejdsforum for frivilligt socialt arbejde

·         Det lokale beskæftigelsesråd

Tilbagemeldingerne fra høringerne bliver, sammen med forslagene, fremlagt til beslutning på Social – og Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 10/4 2012.

 

Økonomiudvalget behandler alle forvaltningernes forslag den 18/4 2012 og de bliver forelagt byrådet den 25/5 2012.

 

Økonomi

Langt hovedparten af forslagene vil enten være udgiftsneutrale eller indtægtsgivende for kommunen i form af bl.a. effektiviseringsgevinster, reduktioner i overførselsindkomster mv.

Der er imidlertid enkelte forslag hvor de økonomiske konsekvenser med en vis usikkerhed skønnes at blive enten udgiftsneutrale eller økonomisk omkostningskrævende for Odense Kommune. Der er tale om følgende forslag:

 

1.    Bevilling og udbetaling af handicapkompenserende ydelser efter servicelovens § 100.  Implementeres forslaget vil det medføre, at grupper af handicappede ikke længere overkompenseres. Dette trækker i retning af faldende udgifter. Modsætningsvis vil der være grupper af handicappede der i dag underkompenseres - og som fremadrettet vil modtage en højere kompensation end de gør i dag. Dette trækker i retning af stigende udgifter. Forventningen er imidlertid, at forslaget medfører faldende udgifter

2.    Borgeren i centrum – omlægning af resterende forud udbetalte kontanthjælpsager til bagud udbetalt ydelse. På den ene side vil der være en økonomisk gevinst forbundet med en ensartet administrativ praksis, ligesom der med en omlægning vil opstå bedre muligheder for modregninger, tilbageholdelse af ydelser mv. Modsætningsvis vil der være en økonomisk engangsudskrivning på kr. 6,2 mio. kr. for forvaltningen ved en eventuel implementering af forslaget, idet der bliver konteret en ekstra måned i det pågældende regnskabsår. Beløbet forudsætter at antallet af borger i målgruppen ikke forandres

3.    Arbejdsdusør som middel til fremme af behandlings – og beskæftigelsespotentiale hos de svageste målgrupper af kontanthjælpsmodtagere. En implementering af forslaget vil medføre øgede omkostninger til ”aflønning” af den pågældende målgruppe for forsøget. Modsætningsvis er det forventningen, at forsøget vil øge motivationen til fremmøde og dermed også bidrage til at målgruppen bl.a. får bedre forudsætninger for at mestre eget liv, deltage i behandling samt rehabiliterende forløb og dermed komme tættere på arbejdsmarkedet. Forslaget vil medføre administrationsudgifter til at styre udbetalingen hos det udførende led. Omfanget af målgruppen vurderes i forsøgsperioden ikke at overstige 10 helårspladser. Metoden benyttes med succes i Odenses kommunes venskabsby i Norge Trondheim.

4.    Forslag om gebyrfri udstedelse af bortkomne sundhedskort over 4 år gammelt. En implementering af forslaget vil medføre administrative besparelser. Omvendt vil forslaget medføre reducerede gebyrindtægter der dog vurderes at være i en mindre betydende skala.

 

Bilag

1. Ansøgninger fra Beskæftigelsescentret (Frikommune - Ansøgninger fra Beskæftigelsescentret.pdf)
2. Ansøgninger fra BorgerServicecentret (Frikommune - Ansøgninger fra BorgerServiceCentret.PDF)
3. Ansøgninger fra Socialcentret (Frikommune - Ansøgninger fra Socialcentret.pdf)

 

 

 

E: Orientering

6. Frikommuneforsøg på sundhedsområdet

Åbent - 2012/025423

 

Orientering

Regeringen har pr. 1/1 2012 igangsat et 4-årigt frikommuneforsøg, der skal bidrage til regeringens generelle reform af den offentlige sektor med fokus på tillid, faglighed, ledelse og afbureaukratisering. Det er ambitionen, at frikommuneforsøget 2012-15 skal være med til at anvise nye, kreative løsninger på de udfordringer, kommunerne står over for.

 

I den forbindelse indbød Økonomi- og Indenrigsministeriet den 30/1 2012 de 9 frikommuner til at deltage i en workshop med følgende temaer som omdrejningspunkt:

 

·         Beskæftigelse

·         Digitalisering

·         Civilsamfund

·         Sundhed

 

På Workshoppen præsenterede Odense Kommune sine indledende tanker om et frikommuneforsøg på sundhedsområdet. Kort fortalt handler forsøget om at innovere samarbejdet mellem kommune, almen praksis og sygehus med det formål at fastholde flere borgere på arbejdsmarkedet gennem en tidlig indsats, minimere antallet af indlæggelser og undgå genindlæggelser. Forsøget tænkes afprøvet med afsæt i en af følgende målgrupper

 

  • KOL-patienter
  • Rygpatienter
  • Borgere med stress og depression
  • Borgere med en psykisk diagnose.

 

Aktuelt er Odense Kommune i dialog med Odense Lægelaug og Region Syddanmark med henblik på at invitere dem med ind i det videre arbejde. Desuden pågår en løbende dialog med Ministeriet for Sundhed og forebyggelse og med Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Arbejdsmarkedsudvalget vil på mødet få en nærmere orientering om forsøget forud for Økonomiudvalgets drøftelse den 7/3 2012. Arbejdsmarkedsudvalget vil efterfølgende få sagen til drøftelse.

 

Arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget orienteres samtidig på udvalgsmøderne den 28/2 2012, da fagforvaltningerne er berørt af frikommuneforsøget på sundhedsområdet.

 

 

Plancher blev gennemgået og udsendes til Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

7. Fællesmøder mellem Arbejdsmarkedsudvalget og LBR Odense - fornyet behandling

 

Åbent - 2010/138041

 

Orientering

Sagen var forelagt på Arbejdsmarkedsudvalgets møde den 17/1 2012 og blev udsat med henblik på ny dato for temakonferencen. Sagen forelægges herefter på ny.

 

I forbindelse med udarbejdelse af Beskæftigelsesplan 2013 holdes der i 2012 en temakonference den 12. og 13/4 2012 (internat) samt et fællesmøde den 13/8 2012, kl. 12-15.

 

 

Afbud fra udvalgsmedlem Morten Kibæk til temakonferencen den 12. og 13/4 2012.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

9. Orientering fra direktøren vedrørende Beskæftigelsescentret

Åbent - 2012/034040

 

Orientering

Adm. direktør Peter Pietras orienterede fra arbejdet omkring Beskæftigelsescentret.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

10. Orientering om trusler i Beskæftigelsescentret

Åbent - 2012/034040

 

Orientering

Beskæftigelseschef Michael Hein Petersen orienterede om trusler i Beskæftigelsescentret.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

11. Udvalgskonference den 5/3 - 6/3 2012

Åbent - 2012/034040

 

Orientering

Dagsorden til udvalgskonferencen den 5/3 – 6/3 2012 uddelt til Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

F: Besigtigelse/Tema


8. Status på lovændringer på beskæftigelsesområdet

Åbent - 2012/022989

 

Orientering

Orientering om status for Beskæftigelsescentrets område ved beskæftigelseschef Michael Hein Petersen.

 

 

Ny oversigt over nye lovforslag udleveret.

 

Bilag

1. Lovændringer på beskæftigelsesområdet (Lovændringer på beskæftigelsesområdet.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl