Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget - Dagsorden 20. marts 2012

Knud

Arbejdsmarkedsudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 20-03-2012 kl. 08:30

Mødelokale 9.16, Tolderlundsvej 2, 9. sal


Forventet sluttidspunkt for mødet: Kl. 09.30.

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Regnskab 2011

Åbent - 2011/210592

 

Sagsresumé

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremsender regnskab for 2011 for de drifts- og anlægsbevillinger, der hører under Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

·         Samlet set udviser driftsregnskabet et mindreforbrug på 28,7 mio. kr. Mindreforbruget er fordelt på 9,3 mio. kr. på budgetområder med overførselsadgang, 12,9 mio. kr. på områder uden overførselsadgang, 6,5 mio. kr. på projekter med ekstern finansiering. Hertil kommer mindreforbrug på 3,2 mio. kr. på anlæg.

·         Det samlede regnskabsresultat for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inkl. anlæg påvirker kommunens kassebeholdning positivt med 31,8 mio. kr. i 2011 og forbedrer servicerammen med 7,7 mio. kr. i 2011.

 

·         Vedrørende overholdelse af servicerammen vil Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget fremstå med farven grøn, da udvalgenes serviceramme overholdes.

 

·         På driftsområder uden overførselsadgang udviser regnskabet indenfor Budgetgarantien og øvrige overførsler et mindreforbrug på 3,1 mio. kr., der skyldes flere modsatrettede bevægelser. På Budgetgarantien er der et merforbrug på 1,3 mio. kr. og på øvrige overførsler er der et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. Herudover er der et merforbrug 2,3 mio. kr. på Kommunale fleksjob, den lukkede gruppe.

 

Inden for Budgetgarantien er regnskabet i Odense Kommune beskedent bedre end på landsplan, hvorimod øvrige overførsler er ringere end på landsplan. Da kommunerne under et kompenseres i forhold til Budgetgarantien bør Odense opnå en positiv efterregulering i forbindelse med Midtvejs- og efterreguleringen i juni/juli 2012.

 

·         For forsikrede ledige indenfor Beskæftigelsestilskuddet, fortsat uden overførselsadgang, udviser regnskabet et mindreforbrug på 12,1 mio. kr., der fordeler sig ligeligt på A-dagpenge og Beskæftigelsesindsats.

 

Mindreforbruget tilføres reservationspuljen under ØU, der således er oppe på 21,2 mio. kr. Puljen afventer eventuel negativ efterregulering i forbindelse med Midtvejs- og efterreguleringen i juni/juli 2012.

 

KL’s seneste prognose for 2011 udviser en negativ efterregulering for 2011 på 11,0 mio. kr. Restpuljen vil herefter tilgå kassen.

 

·         For projektmidler udviser regnskabet et mindreforbrug på 7,9 mio. kr., der hovedsageligt omfatter projekter vedrørende Forsikrede ledige.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender:

 

a.    Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets samlede regnskab for 2011.

b.    driftsområder med overførselsadgang søges om overførsel af mindreforbrug på 5.143.104 kr. under Socialudvalget til anlægsområdet i 2012 under Socialudvalget – og om overførsel af mindreforbrug på 2.687.711 kr. under Arbejdsmarkedsudvalget til anlægsområdet i 2012 under Socialudvalget. Bevillingerne frigives samtidigt til brug i 2012.

driftsområder med overførselsadgang søges om at mindreforbrug på 1.420.000 kr. i 2011 under Socialudvalget tilgår kassen.

c.    driftsområder uden overførselsadgang søges der via kassebeholdningen om finansiering af merforbrug i 2011 på 8.363.641 kr. under Socialudvalget – og om at mindreforbrug i 2011 på 9.162.000 kr. under Arbejdsmarkedsudvalget tilgår kassebeholdningen.

driftsområder uden overførselsadgang søges om overførsel af mindreforbrug på 12.124.791 kr. til reservationspulje under Økonomiudvalget.

d.    For projekter med hel eller delvis ekstern finansiering indenfor servicerammen søges om overførsel af merforbrug på 1.466.231 kr. under Socialudvalget til 2012 – og om overførsel af mindreforbrug på 45.762 kr. under Arbejdsmarkedsudvalget til 2012.

e.    For projekter med hel eller delvis ekstern finansiering udenfor servicerammen søges om overførsel af mindreforbrug på 7.926.854 kr. under Arbejdsmarkedsudvalget til 2012.

f.     anlægsområdet søges om overførsel af mindreforbrug på 3.166.028 kr. til 2012. Bevillingerne frigives samtidigt til brug i 2012.

g.    det finansielle område søges om at mindreforbrug i 2011 på 659.920 kr. under Socialudvalget tilgår kassebeholdningen – og via kassebeholdningen om finansiering af merforbrug i 2011 på 4.690 kr. under Arbejdsmarkedsudvalget.

 

 

Sagsfremstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremsender regnskabet for 2011.

 

Nedenfor fremgår det samlede resultat for hele Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fordelt på henholdsvis områder med overførselsadgang, områder uden overførselsadgang og projekter med hel eller delvis ekstern finansiering.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


  • driftsområder med overførselsadgang udviser for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et samlet mindreforbrug på 9,3 mio. kr., svarende til 1,8 % af det korrigerede budget.

 

Under Socialudvalget er der et mindreforbrug på 6,6 mio. kr. En væsentlig del af mindreforbruget kan henføres til Fællesadministrationen og Sociale Indsatser.

 

Under Arbejdsmarkedsudvalget er der et mindreforbrug på 2,7 mio. kr. Mindreforbruget omfatter primært administration under Beskæftigelsesindsatser.

 

  • driftsområder uden overførselsadgang udviser et samlet mindreforbrug på 12,9 mio. kr., svarende til 0,5 % af det korrigerede budget.

 

Under Socialudvalget er der et merforbrug på 8,4 mio. kr., hvilket primært kan henføres til et merforbrug på Boligstøtte.

 

Under Arbejdsmarkedsudvalget er der et mindreforbrug på 21,3 mio. kr., der omfatter flere modsatrettede bevægelser. Primært kan nævnes mindreforbrug til driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, forsikrede ledige og sygedagpenge mens der primært er et merforbrug til kontanthjælp.

 

  • projekter med hel eller delvis ekstern finansiering udviser et samlet merforbrug på 1,4 mio. kr. på områder indenfor servicerammen og et mindreforbrug på 7,9 mio. kr. på områder udenfor servicerammen.

 

Under Socialudvalget er der et merforbrug på 1,5 mio. kr. under Sociale indsatser på områder indenfor servicerammen.

 

Under Arbejdsmarkedsudvalget er der et mindreforbrug på 7,9 mio. kr. på områder udenfor servicerammen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


·         Anlægsområdet udviser et mindreforbrug på 3,2 mio. kr. under Socialudvalget, som søges overført til 2012. Endvidere søges mindreforbrug på driftsmidler på 7,8 mio. kr. konverteret til anlæg i 2012.

I 2012 ønsker Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen at iværksætte anlægsprojekter indenfor IT-systemer med fokus på effektivisering af arbejdsgange, herunder forbedring af forvaltningens arkiveringssystem.

 

  • Det finansielle område udviser en merindtægt på 0,7 mio. kr. under Socialudvalget. Afvigelsen skyldes finansforskydninger mellem årene.

 

Det samlede regnskabsresultat for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påvirker kommunens kassebeholdning positivt med 31,8 mio. kr. i 2011 og forbedrer servicerammen med 7,7 mio. kr. i 2011.

 

Socialudvalget

 

Driftsområdet:

 

Nedenfor fremgår det samlede resultat for Socialudvalget fordelt på henholdsvis områder med overførsel, områder uden overførsel, projekter med hel eller delvis ekstern finansiering og anlæg.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Driftsområder med overførselsadgang

 

4.1 Fællesadministrationen

 

Regnskabsresultatet udviser et mindreforbrug på 3,2 mio. kr.

 

Administration

 

Det samlede mindreforbrug på Stabens administration på 1,2 mio. kr. vedrører primært uforbrugte puljemidler og mindreforbrug på personaleaktiviteter.

 

Forretningsudvikling

 

Mindreforbruget under Forretningsudvikling vedrører primært mindreforbrug til nye tiltag, færre udgifter til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens IT-abonnement og interne SLA aftaler på samlet 2,0 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


4.2 Borgerserviceydelser

 

Regnskabsresultatet udviser et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr.

 

Hjælpemidler

 

Mindreforbruget på hjælpemidler skyldes primært et fald i ansøgninger om tilskud til høreapparater og et fald i ansøgninger på området ’Arm- og benproteser’.

 

Begravelseshjælp

 

De kommunale begravelser var i udbud i 2011, hvor aftalen blev billigere. Samtidigt kom der flere indtægter vedrørende offentlige begravelser end forventet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


4.3 Sociale indsatser

 

Samlet udviser regnskabet for Sociale indsatser et mindreforbrug på 3,2 mio. kr.

 

Nedenfor gives en forklaring på de væsentligste afvigelser.

 

Institutionsdriften

 

Der er et merforbrug på 1,7 mio. kr. som blandt andet kan henføres til vigende salgsindtægter på institutionerne og afvikling af Ågården. Institutionsdriften har gennem 2011 været under pres, men gennem målrettet styring af udgiftsbudgetterne er merforbruget reduceret væsentligt i løbet af året. Lukningen vil også påvirke økonomien i 2012, som følge af opsigelsesvarsler mv.

 

Botilbud

 

Køb af midlertidig og længerevarende botilbud udviser et mindreforbrug på 0,2 mio. kr. Året har været præget af flere verserende ankesager, som først er afgjort i slutningen af året.  De stadfæstede ankesager på blandt andet en opholdskommunesag har betydet en merudgift på ca. 1,8 mio. kr. Denne udgift har kunnet holdes inden for budgettet, idet der samtidig har været et mindreforbrug vedrørende købet på egne og eksterne institutioner som følge af blandt andet vundne ankesager. Området må fortsat forventes kendetegnet ved flere ankesager end tidligere, idet serviceniveauet stadig udfordres. Området har således et højt styringsbehov og udviklingen følges derfor tæt også i 2012.

 

Køb på forsorgshjem og kvindekrisecentre udviser et mindreforbrug på 1,2 mio. kr. En væsentlig årsag hertil er at Socialcentret i 2011 har udnyttet handleforpligtelsen over for borgere på eksterne kvindekrisecentre. Dette for at opnå ensartet opholdslængde på eksterne og eget kvindekrisecenter. 

 

Køb af bostøtte udviser et merforbrug på ca. 0,3 mio. kr.

 

 

Alkokol- og stofmisbrugsområdet

 

Køb af behandling udviser et samlet mindreforbrug på 0,9 mio. kr. Resultatet dækker over modsatrettede bevægelser på køb af henholdsvis ambulant og døgn stofmisbrugsbehandling. Købet på ambulant stofmisbrugsbehandling har været præget af øgede udgifter til Odenseborgere og har således fået tilført 1 mio. kr. i budget fra andre områder i Socialcentret.

 

Administration

 

Området udviser et mindreforbrug på 1,4 mio. kr. som skyldes dels nedlæggelse af stillinger og tilbageholdenhed på det administrative område. Socialcentret har i 2011 udarbejdet en spareplan med henblik på at kunne imødekomme udfordringerne i budget 2012. Spareplanen har, som det fremgår af regnskabsresultatet, haft effekt allerede i 2011.

 

Projektøkonomi

 

Projektøkonomien udviser et merforbrug på 1,5 mio. kr. Dette skyldes primært at indtægter, der tidligere var budgetteret til at tilgå Socialcentret i 2011 først tilgår i 2012. 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


4.5 Forsørgelses- og Sikringsydelser

 

Regnskabsresultatet udviser et samlet merforbrug på 0,8 mio. kr.

 

Merforbruget vedrører Administration samt Produktionsskoler, hvor der har været flere elever end forventet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Driftsområder uden overførselsadgang

 

4.2 Borgerserviceydelser

 

Regnskabet ligger på niveau med det korrigerede budget.

 

Antal modtagere af Enkeltydelser og efterlevelseshjælp siden 2009 er vist nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


4.5 Forsørgelses- og Sikringsydelser

 

Regnskabsresultatet udviser et samlet merforbrug på 8,4 mio. kr.

 

Handicapkompenserende ydelser

 

Regnskabet ligger på niveau med det korrigerede budget.

 

Erhvervsgrunduddannelse, EGU

 

EGU udviser et merforbrug på 0,1 mio. kr. svarende til 4,0 % af det korrigerede budget.

 

Boligstøtte

 

Boligstøtte udviser et merforbrug på 8,6 mio. kr. svarende til 4,9 % af det korrigerede budget.

 

Boligstøtte omfatter boligydelse og boligsikring, og merforbruget vedrører primært boligsikring, hvor antallet af sager til førtidspensionister er forøget med 237 til 2.208 sager fra 2010 til 2011. I samme periode er antal sager til alm. boligsikring forøget med 704 til 12.496. Budgettet på boligstøtte blev ikke korrigeret i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1/10 2011.

 

Antal boligstøttesager siden 2009 er vist nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Førtidspension

 

Regnskabsresultatet udviser et marginalt mindreforbrug på 0,2 mio. kr.

 

Tilgangen til førtidspension er fortsat faldet mere i årets sidste måneder end forventet. Relativt store mellemkommunale betalinger i december og en lidt lavere afgang fra førtidspension med 50 % refusion opvejer imidlertid den økonomiske effekt af den lave tilgang.

 

I budgetforliget for 2011 var forligspartierne enige om, at nedbringe tilgangen til førtidspension med 5 % over budgetperioden 2011-14. I budgetforliget for 2012 er målet at reducere tilgangen med yderligere 5 % i 2012.

 

 

Nettotilgangen til førtidspension med 35 % refusion er næsten halveret i forhold til budgetforudsætningerne fra medio 2010.

 

Dermed er målsætningerne fra budgetforligene for 2011 og 2012 opfyldt.

 

Antal førtidspensionister siden 2009 er vist nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

 

Indenfor servicerammen

 

Regnskabet udviser en mindreindtægt på 1,5 mio. kr. under Socialudvalget vedrørende projekterne under Sociale Indsatser.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Arbejdsmarkedsudvalget

 

Driftsområdet:

 

Nedenfor fremgår det samlede resultat for Arbejdsmarkedsudvalget fordelt på henholdsvis områder med overførsel og områder uden overførsel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Driftsområder med overførselsadgang

 

6.1 Beskæftigelsesindsatser

 

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 2,7 mio. kr.

 

Nedenfor er der foretaget en gennemgang af mindreforbruget på Jobcenterindsatser med overførselsadgang.

 

Administration

 

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 3,5 mio. kr.

 

Mindreforbruget skyldes mindre aktivitet vedrørende Anden Aktør, flere indtægter i forbindelse med administrationen af Driftskommune Odense end forventet samt en mindre stigning i sygedagpenge- og barselsrefusioner i 2011. Endvidere har Beskæftigelsescentret udvist generelt mådehold på administrationskontoen.

 

Servicejob og Løn til forsikrede ledige ansat i kommune

 

Regnskabet udviser et merforbrug på 0,7 mio. kr.

 

Merforbruget vedrører udgifter til personer i løntilskud (tidl. Jobtræning) samt servicejobordningen. Merforbruget skyldes en udligning tilbage fra regnskab 2010 samt en væsentlig tilgang af personer i Løntilskud i sidste halvdel af 2011.

 

Antal personer ansat i løntilskud i kommunen siden 2009 er vist nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kommunale fleksjob, Vollsmoseplan

 

Regnskabet ligger på niveau med det korrigerede budget.

 

Antallet af personer i Vollsmoseplan siden 2009 er vist nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Driftsområder uden overførselsadgang

 

6.1 Beskæftigelsesindsatser

 

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 20,1 mio. kr.

 

Nedenfor er der foretaget en gennemgang af Beskæftigelsesindsatserne uden overførselsadgang.

 

Løntilskud til fleks- og skånejob ekskl. ledighedsydelse

 

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 4,0 mio. kr. svarende til 2,8 % af det korrigerede budget.

 

Mindreforbruget skyldes en lavere gennemsnitspris til trods for en større stigning i antallet af personer i løntilskud på området.

En stor del af forbruget på området vedrører løntilskud til fleksjobbere i private virksomheder. Afregningen til de private arbejdsgivere sker løbende, men traditionelt finder den største del af afregningen sted omkring årsskiftet. Det betyder en vis usikkerhed i forhold til om udgifterne vedrørende indeværende år kan nå at blive bogført i dette regnskabsår, eller om bogføringen først sker i det kommende regnskabsår (haleproblematik).

 

Antal personer i Løntilskud (fleks- og skånejob) siden 2009 er vist nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 


Introduktionsprogram m.v.

 

Regnskabet udviser et merforbrug på 0,9 mio. kr. svarende til 55,1 % af det korrigerede budget.

 

Årsagen til merforbruget er, at flere borgere end forventet har deltaget i danskuddannelse.

 

Seniorjob

 

Regnskabet udviser et merforbrug på 0,3 mio. kr. svarende til 23,3 % af det korrigerede budget.

 

Området omfatter en mindre målgruppe af personer fra arbejdsløshedsdagpengesystemet der, hvis de henvender sig om et seniorjob, har et retskrav på et sådant job i kommunen. Merforbruget skyldes en større stigning i antallet af personer på seniorjob end antaget.

 

Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

 

Regnskabet skal ses i sammenhæng med regnskabet på Aktive indsatser og udviser et samlet mindreforbrug på 13,6 mio. kr. svarende til 12,4 % af det korrigerede budget.

 

Det samlede mindreforbrug dækker over; et mindreforbrug vedrørende ordinær uddannelse, hvor færre midler er brugt end forventet til blandt andet Lindø- og Wittenborg-afskedigelser, et mindreforbrug i forbindelse med brug af Anden Aktør, hvor der har været markant færre henvist, et mindreforbrug vedrørende 6 ugers selvvalgt uddannelse, hvilket skyldes et fald i priserne for uddannelse efter indførelse af et prisloft i 2011. Endvidere har der været et merforbrug til vejledning og opkvalificering, hvor der både har været en stigning i antallet af forløb samt en prisstigning pr. forløb. 

 

Mindreforbrug vedrørende Aktive indsatser skyldes dels tilbageholdenhed i nye mentorbevillinger og dels et lavere udgiftsniveau til unge mellem 15 og 17 år end forventet. Det bemærkes, at der fremadrettet forventes et øget brug af mentorordningen i overensstemmelse med Aktiveringsstrategien.

 

Beskæftigelsesindsats, Forsikrede ledige

 

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. svarende til 7,1 % af det korrigerede budget.

 

Mindreforbruget skyldes, at der har været færre personer i løntilskud end forventet og til en lavere gennemsnitspris. Modsat er der et merforbrug på Personlig Assistance og hjælpemidler til beskæftigede herunder arbejdsfastholdelse, end forudsat i budgettet.

 

Kommunale fleksjob, den lukkede gruppe

 

Regnskabet udviser merforbrug på 2,3 mio. kr. svarende til 4,4 % af det korrigerede budget.

 

Merforbruget vedrører dels en mængdetilgang ud over det budgetterede samt arbejdsskadeforsikring, som ikke var indregnet i budgettet.

 

Antal personer i Kommunale fleksjob, den lukkede gruppe, siden 2009 er vist nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Aktive indsatser

 

Regnskabet skal ses i sammenhæng med Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, jf. ovenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


6.2 Forsørgelsesydelser

 

Regnskabet udviser et samlet mindreforbrug på 1,2 mio. kr.

 

Nedenfor følger en gennemgang af Forsørgelsesydelser uden overførselsadgang.

 

 

Kontanthjælp

 

Regnskabsresultatet udviser et merforbrug på 11,9 mio. kr. svarende til 2,3 % af det korrigerede budget.

 

Merforbruget skyldes en øget tilgang af kontanthjælpsmodtagere, og skal ses i en sammenhæng til budgetopfølgningen pr. 1/10 2011, hvor budgettet på Kontanthjælp ikke blev korrigeret fuldt ud i forhold til forventede regnskab.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Antal kontanthjælpsmodtagere siden 2009 er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

Forsikrede ledige, A-dagpenge

 

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 6,0 mio. kr. svarende til 1,2 % af det korrigerede budget.

 

Mindreforbruget skyldes flere sammenfaldende ændringer i forhold til budgetopfølgningen pr. 1/10 2011 - det være sig både i pris, mængde og refusionsfordeling. Af mindreforbruget udgør ændring i pris og mængde henholdsvis -21,3 mio. kr. og 16 mio. kr. Den gennemsnitlige kommunale årlige ydelse er således 4.839 kr. lavere end budgetteret, mens der har været 143 fuldtidspersoner flere på a-dagpenge end forventet i 1/10-sagen. Herudover har der været en ændring i refusionsfordelingen på -0,7 mio. kr. i forhold til 1/10-sagen.

 

Antal forsikrede ledige inkl. selvvalgt uddannelse siden 2009 er vist nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 

 


Ledighedsydelse

 

Regnskabet udviser et merforbrug på 2,3 mio. kr., heraf 1,7 mio. kr. i refusionsberigtigelse fra 2010, svarende til 3,6 % af det korrigerede budget.

 

I forhold til det korrigerede budget er der tale om et yderligere merforbrug på 0,6 mio. kr. svarende til 0,9 % af det korrigerede budget. Stigningen skyldes en fortsat tilgang af modtagere udover det forventede i slutningen af året.

 

Der har været en betragtelig mængdestigning i 2011 samt en større andel på ren kommunal forsørgelse. Den større andel på ren kommunal forsørgelse skal ses i sammenhæng med konjunkturerne på arbejdsmarkedet, hvor det er blevet vanskeligt at tilvejebringe det nødvendige antal fleksjobs.

 

Antal modtagere af ledighedsydelse siden 2009 er vist nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 

 


Introduktionsydelse og repatriering

 

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 0,1 mio. kr. svarende til 6,4 % af det korrigerede budget.

 

Antal modtagere af introduktionsydelse siden 2009 er vist i nedenstående tabel:

 

 

 

 

 

 

 

 


Sygedagpenge

 

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 9,3 mio. kr. svarende til 3,1 % af det korrigerede budget.

 

Mindreforbruget skyldes flere sammenfaldende ændringer i forhold til budgetopfølgningen pr. 1/10 2011 - det være sig både i pris, mængde og refusionsfordeling. Af mindreforbruget udgør ændring i pris og mængde henholdsvis 3,6 og 2,6 mio. kr. Herudover udgør ændring i refusionsfordeling, blandt andet som følge af færre sager over 52 uger et mindreforbrug på ca. 2,9 mio. kr. Regres-indtægterne er fortsat på det flotte niveau, som vurderet ved 1/10-sagen.

 

Antal sygedagpengesager siden 2009 er vist nedenfor:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

 

Indenfor servicerammen

 

Regnskabet er på niveau med det korrigerede budget.

 

Udenfor servicerammen

 

Regnskabet udviser et mindreforbrug på 7,9 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Anlægsområdet

 

Anlægsområdet udviser et samlet mindreforbrug på 3,2 mio. kr., som søges overført til 2012.

 

Anlægsområdet omfatter 3 projekter: oprettelse af ’Alternative plejehjemspladser’, etablering af ’Natvarmestue’ samt renovering og it-investeringer.

 

Alternative plejehjemspladser

 

Statsfinansieret anlægsmidler på 0,6 mio. kr. vedrørende færdiggørelse af 4 alternative plejehjemspladser på St. Dannesbo. Projektet blev afsluttet i 2011.

 

Renovering af Natvarmestue

 

Statsfinansieret anlægsmidler på 2,6 mio. kr. vedrørende flytning af natvarmestue på Pantheonsgade. Mindreforbruget på 0,09 mio. kr. søges overført til 2012, hvor projektet forventes afsluttet.

 

Renovering og it-investeringer

 

Anlægsmidlerne på 5,6 mio. kr. vedrørende ombygning- og flytteudgifter i henholdsvis Beskæftigelsescenter, Staben og Betjentfunktionen samt indkøb af alarmsystem og etableringsudgifter i forbindelse med ny pasløsning. Mindreforbruget på 3,1 mio. kr. søges overført til 2012.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


De finansielle områder

 

Regnskabet udviser en merindtægt på 0,7 mio. kr. under Socialudvalget. Afvigelsen skyldes finansforskydninger mellem årene.

 

Økonomi

Det samlede regnskabsresultat for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen påvirker kommunens kassebeholdning positivt med 31,8 mio. kr. i 2011 og forbedrer servicerammen med 7,7 mio. kr. i 2011.

 

I nedenstående tabel vises sagens påvirkning på kassebeholdningen i de enkelte år.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


I nedenstående tabel vises sagens påvirkning på serviceudgifterne i de enkelte år.
På grund af aftalen mellem KL og regeringen, hvor kommunerne skal overholde serviceudgiftsrammen i både budget - og regnskabssituationen følges der i økonomisager løbende op på udviklingen i serviceudgifterne. En ikke overholdelse af serviceudgiftsrammen kan resultere i en sanktion både på budget - og regnskabssiden.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Merforbrug på 1,4 mio. kr. på projekter indenfor servicerammen søges overført til 2012. Af det samlede mindreforbrug på 9,3 mio. kr. på driftsområder med overførselsadgang søges 7,8 mio. kr. overført til 2012 og konverteret til anlægsmidler og 1,4 mio. kr. tilgår kassen.

 

Bilag

1. Oversigt over mindreforbrug, som søges konverteret til anlægsprojekter og overført til 2012 i forbindelse med regnskab 2011. (Anlægsprojekter 2012.pdf)

 

 

 

2. Kommenteret forbrugsopgørelse 1/3 2012  

Åbent - 2012/027388

 

Sagsresumé

Gennem de senere år har kommunerne, inden for rammerne af den faseopdelte budgetlægning, intensiveret samarbejdet om at overholde de indgåede økonomiaftaler.

 

Dette samarbejde fortsætter i 2012, hvor kommunerne flere gange i løbet af året skal indberette status på forventet regnskab til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

På den baggrund er der planlagt følgende opfølgninger i Odense Kommune i 2012: 2 kommenterede forbrugsrapporter, 1 halvårsregnskab og 1 budgetopfølgning samt 1 administrativ opfølgning.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremsender hermed kommenteret forbrugsrapport 1/3 2012 (pr. 31/1) for bevillinger under Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. I budgetopfølgningen vurderes, om det forventede regnskab for 2012 afviger fra det korrigerede budget.

 

·         For driftsområder med overførselsadgang forventer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budgettet overholdt.

·         For driftsområder uden overførselsadgang forventer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et merforbrug på 8,5 mio. kr.

·         For projekter med hel- eller delvis finansiering forventer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budgettet overholdt.

 

 

Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets serviceramme 2012 forventes overholdt herunder:

 

    • Udvalgets serviceramme 2012 indenfor området med overførselsadgang
    • Udvalgets serviceramme 2012 indenfor området uden overførselsadgang

 

 

Udfordringer/fokusområder:

 

Til brug for opfølgningen 1/3 2012 (pr. 31/1) har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en prognose for 2012 på udvalgte driftsområder indenfor Budgetgarantien og øvrige overførsler. Prognosen tager afsæt i regnskabserfaringer fra 2011 og forventninger til 2012

 

Inden for budgetgarantien er der udarbejdet prognose for Kontanthjælp, Førtidspension og Ledighedsydelse. På øvrige overførsler er der lavet prognose på områderne Sygedagpenge og Løntilskud til fleksjob, Seniorjob, Enkeltydelser samt Boligstøtte.

 

Det oprindelige budget tager udgangspunkt i Økonomisk Status fra foråret/som-meren 2011, herunder konsekvenserne af ny finansiering på beskæftigelsesområdet og ny Aktiveringsstrategi.

 

Regnskabserfaringerne viser imidlertid et behov for at justere i forhold til den ændrede finansiering og aktiveringsstrategien. Hertil er der taget højde for ændrede mængder, med stigende mængder på Kontanthjælp, Ledighedsydelse, Fleksjob og Seniorjob, men modsat faldende mængder på Førtidspension og Sygedagpenge. Endvidere er der stigende mængder på boligstøtte.

 

De nye prognoser afviger på nogle områder væsentligt fra det nuværende korrigerede budget. Samlet set er der tale om et merbehov på i alt 8,5 mio. kr., der vedrører Boligstøtte. Alle de nævnte områder ekskl. Boligstøtte vil i forbindelse med Byrådets behandling af den tekniske opsamlingssag den 25/4 2012 blive korrigeret i forhold prognosen således at budgetterne afspejler forventet regnskab. Tilretningen sker ved budgetneutrale tillægsbevillinger mellem Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. 

 

Under sociale indsatser arbejdes der målrettet på budgetoverholdelse i 2012 for projektøkonomien men periodiseringen mellem indtægter og udgifter giver fortsat væsentlige udfordringer. Til trods for en målrettet dialog med bevillingsgivere opleves det ofte at ministerier mv. foretrækker at give hele projektbevillingen i ét år selvom projektet strækker sig over flere år. Såfremt der i 2012 - i lighed med 2011 - opstår mulighed for at overføre forventet mindreforbrug til det efterfølgende år vil det kunne afhjælpe problemstillingen i 2012.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, at den kommenterede forbrugsrapport 1/3 2012 fremsendes til byrådets godkendelse.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af krav til indberetning til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet og skærpede krav til økonomistyring i Odense Kommune er der planlagt følgende opfølgninger på forventet regnskab i 2012.

 

Kommenteret forbrugsrapport 1/3 2012 (pr. 31/1)

Byrådssag 11/4 2012

Kommenteret forbrugsrapport 1/6 2012 (pr.31/3)

Byrådssag 20/6 2012

Halvårsregnskab 2012

Byrådssag 12/9 2012

Administrativ budgetopfølgning

Ultimo oktober 2012

Budgetopfølgning 1/10 2012 (pr. 30/9)

Byrådssag 28/11 2012

 

Som noget nyt er anlægsområdet taget ud af opfølgningerne. Dette skyldes, at der i forbindelse med budget 2012 blev besluttet at lave særskilte opfølgninger på området.

 

I de kommenterede forbrugsrapporter er der fokuseret på at give et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremsender den kommenterede forbrugsrapport 1/3 2012 (pr. 31/1) for bevillinger under Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Forventet regnskab 2012 for driftsområder med og uden overførselsadgang samt projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Opfølgning på driftsområdet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Herunder gennemgås det forventede regnskab for centrenes driftsområder:

 

Socialudvalget:

 

Driftsområder med overførselsadgang

 

4.1 Fælles administrationen

 

Samlet set forventes budgettet overholdt. 

 

Det er dog en forudsætning, at der i løbet af 2012 - i lighed med 2011 – gives mulighed for at overføre mindreforbrug til det efterfølgende år. Det er således besluttet at oprette et budgetværn i Social – og Arbejdsmarkedsforvaltningen på ca. 8 mio. kr. årligt (Byrådssag den 4/5 2011) med henblik på at imødegå de væsentlige økonomiske udfordringer som forvaltningen står overfor – ikke mindst fra 2013 og frem. Til trods for økonomiske udfordringer blev budgetværnet ikke fuldt ud aktiveret i 2011 og der forventes en yderligere konsolidering i 2012 som forudsættes anvendt i 2013 og frem.

 

4.2 Borgerserviceydelser

 

Samlet set forventes budgettet overholdt.

 

Der tegner sig et merforbrug på hjælpemidler, der modsvares af mindreforbrug på andre områder. Merforbruget på hjælpemidler vedrører diabetes, hvor antallet af diabetikere har vist sig at stige 6-9 % årligt, hvilket forventes at fortsætte i 2012. Den øgede tilgang af diabetikere opvejer helt den økonomiske gevinst af ny indkøbsaftale på området.

 

4.3 Sociale indsatser

 

Samlet set forventes budgettet overholdt.

 

Der er dog fortsat væsentlige udfordringer på området – ikke mindst på institutionsøkonomien hvor salget af pladser er vigende. Herudover afventes udfaldet af flere verserende ankesager, som kan påvirke økonomien negativt. De største risikoområder under Sociale indsatser følges tæt, og der vil ske yderligere afrapportering i halvårsregnskabet

 

4.5 Forsørgelses- og sikringsydelser

 

Samlet set forventes budgettet overholdt.

 

Budgetoverholdelsen skal imidlertid ses i lyset af, at området ekstraordinært er opskrevet med netto 1,2 mio. kr. I løbet af 2010 og starten af 2011 er antallet af produktionsskoleelever øget væsentligt, og området blev i forbindelse med overførsel af midler fra 2011 til 2012 tilført 4,6 mio. kr. Imidlertid er antallet faldet igen, og området er reduceret således, at budgettet nu afspejler forventet regnskab.

 

Driftsområder uden overførselsadgang

 

4.2 Borgerserviceydelser

 

Der forventes et merforbrug på 2,8 mio. kr.

 

I forbindelse med den tekniske opsamlingssag (Byrådssag den 25/4 2012) tilrettes budgettet således, at korrigeret budget afspejler forventet regnskab.

 

På området Enkeltydelser og Efterlevelseshjælp forventes der at blive et merforbrug som følge af Ankestyrelsens afgørelse vedrørende beregning af supplementsydelse, der med tilbagevirkende kraft forventes at blive sikret i 2012. Der afventes en tilbagemelding omkring detaljerne for tilbagebetalingsprocessen.

 

4.5 Forsørgelses- og sikringsydelser

 

Der forventes et mindreforbrug på 19,2 mio. kr. Det forventede forbrug består af dels et mindreforbrug på Førtidspension på i alt 27,7 mio. kr. som modsvares af et merforbrug på området Boligstøtte på 8,5 mio. kr.  

 

Boligstøtte

 

Der forventes et merforbrug på 8,5 mio. kr.

 

Social- og Arbejdermarkedsforvaltningen arbejder på, at skabe råderum til at imødegå det forventede merforbrug.

 

Merforbruget skyldes to modsatrettede bevægelser. For det første forventes en stigning i antallet af sager vedrørende boligsikring, hvilket medfører et merforbrug. For det andet forventes der et fald i antallet af sager vedrørende boligydelse, dette medfører dog kun et lille mindreforbrug. Samlet set er området under pres, med et forventet merforbrug på 8,5 mio. kr.

 

Antal boligstøttesager siden 2009 er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Førtidspension

 

Der forventes et mindreforbrug på 27,7 mio. kr.

 

I forbindelse med den tekniske opsamlingssag (Byrådssag den 25/4 2012) tilrettes budgettet således, at korrigeret budget afspejler forventet regnskab.

 

Nettotilgangen til førtidspension med 35 % refusion er i 2011 næsten halveret i forhold til budgetforudsætningerne fra medio 2010.

 

Dermed er målsætningerne fra budgetforligene for 2011 og 2012 opfyldt. I budgetforliget for 2011 var forligspartierne enige om at nedbringe tilgangen til førtidspension med 5 % over budgetperioden 2011-14. I budgetforliget for 2012 er målet at reducere tilgangen med yderligere 5 % i 2012.

 

Det lave niveau for tilgang til førtidspension forventes at fortsætte i 2012.

 

Antal modtagere af førtidspension siden 2009 er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udviklingen fra 2009 og frem vedrørende førtidspension og boligstøtte er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Arbejdsmarkedsudvalget:

 

Driftsområder med overførselsadgang

 

6.1 Beskæftigelsesindsatser

 

Samlet set forventes budgettet overholdt.

 

Driftsområder uden overførselsadgang

 

6.1 Beskæftigelsesindsatser

 

Der forventes et merforbrug på 13,7 mio. kr. Det forventede merforbrug består dels af et forventet merforbrug vedrørende personer i fleks- og skånejob på 10 mio. kr. og dels af et forventet merforbrug på 3,7 mio. kr. på området seniorjob.    

 

Fleksjob

 

Der forventes et merforbrug på 10 mio. kr.

 

I forbindelse med den tekniske opsamlingssag (Byrådssag den 25/4 2012) tilrettes budgettet således, at korrigeret budget afspejler forventet regnskab.

 

Merforbruget skyldes en forventet stigning på 136 helårspersoner i fleksjob ud over forudsætningerne i det oprindelige budget.

 

Antal heltidspersoner i fleksjob siden 2009 er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 


Udviklingen fra 2009 og frem vedrørende løntilskud til fleks- og skånejob er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Jobtræningsordning, Seniorjob

 

Der forventes et merforbrug på 3,7 mio. kr.

 

I forbindelse med den tekniske opsamlingssag (Byrådssag den 25/4 2012) tilrettes budgettet således, at korrigeret budget afspejler forventet regnskab.

 

Merforbruget skyldes, at der forventes flere ansat i seniorjob end forudsat i det oprindelige budget. Dels på grund af en stigning i antallet af personer som potentielt kan blive omfattet af ordningen og dels en forventning om, at en større andel af disse personer bliver ansat i seniorjob.

 

6.2 Forsørgelsesydelser

 

Der forventes samlet set et merforbrug på 11,2 mio. kr. Det forventede merforbrug skyldes flere modsatrettet bevægelser. I forhold til kontanthjælp og ledighedsydelse forventes et merforbrug på henholdsvis 34,8 mio. kr. og 18,7, mio. kr. hvilket dog modsvares af et forventet mindreforbrug på sygedagpenge på 42,3 mio. kr.

 

Kontanthjælp

 

Der forventes et merforbrug på 34,8 mio. kr.

 

I forbindelse med den tekniske opsamlingssag (Byrådssag den 25/4 2012) tilrettes budgettet således, at korrigeret budget afspejler forventet regnskab.

 

Merforbruget skyldes flere sammenfaldende ændringer i forhold til budgetforudsætningerne for vedtaget budget. Der forventes et øget antal personer på kontanthjælp i 2012 samt en ændret fordeling mellem aktive og passive kontanthjælpsmodtagere, hvor andelen af passive er større end forudsat i det oprindelige budget. Odenses andel af de økonomiske konsekvenser vedrørende fjernelse af fattigdomsydelserne er ligeledes indarbejdet i prognosen.

 

Antal kontanthjælpsmodtagere siden 2009 er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ledighedsydelse

 

Der forventes et merforbrug på 18,7 mio. kr.

 

I forbindelse med den tekniske opsamlingssag (Byrådssag den 25/4 2012) tilrettes budgettet således, at korrigeret budget afspejler forventet regnskab.

 

Der har været en betragtelig mængdestigning i 2011 samt en større andel på ren kommunal forsørgelse. Den større andel på ren kommunal forsørgelse skal ses i sammenhæng med konjunkturerne på arbejdsmarkedet, hvor det er blevet vanskeligt at tilvejebringe det nødvendige antal fleksjobs. Denne udvikling forventes at fortsætte i 2012.

 

Antal ledighedsmodtagere siden 2009 er vist i nedenstående tabel.

 

 

 


Sygedagpenge

 

 

Der forventes et mindreforbrug på 42,3 mio. kr.

 

I forbindelse med den tekniske opsamlingssag (Byrådssag den 25/4 2012) tilrettes budgettet således, at korrigeret budget afspejler forventet regnskab.

 

Mindreforbruget skyldes primært, at der forventes et færre antal helårspersoner med sagsvarighed på mellem 9 og 52 uger og et væsentligt færre antal heltidspersoner over 52 uger end oprindeligt budgetteret. Forventningen til det lavere antal på især sager over 52 uger skal ses i sammenhæng med forvaltningens effektiviseringsprojekt på sygedagpengeområdet, der blev igangsat i efteråret 2011. Projektet har allerede i 2011 vist gode resultater, der forventes at fortsætte i 2012.

 

Antal sygedagpengemodtagere siden 2009 er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Udviklingen fra 2009 og frem vedrørende kontanthjælp, ledighedsydelse og sygedagpenge er vist i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 


Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

 

Samlet set forventes budgettet overholdt.

 

I forhold til sociale indsatser arbejdes der målrettet på budgetoverholdelse i 2012 for projektøkonomien, men periodiseringen mellem indtægter og udgifter giver fortsat væsentlige udfordringer. Til trods for en målrettet dialog med bevillingsgivere opleves det ofte at ministerier mv. foretrækker at give hele projektbevillingen i ét år, selv om projektet strækker sig over flere år. Såfremt der i 2012 - i lighed med 2011 - opstår mulighed for at overføre forventet mindreforbrug til det efterfølgende år vil det kunne afhjælpe problemstillingen i 2012.

 

Økonomi

Servicerammen for Odense Kommune er fastlagt af Økonomi – og Indenrigsministeriet og opgjort som nettodriftsudgifter på et afgrænset område fratrukket brugerfinansierede udgifter, udgifter til forsikrede ledige samt overførsler.

Det betyder, at hovedparten (99,6 %) af driftsudgifterne med overførselsadgang i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er med i servicerammen og en mindre del (1,8 %) af driftsudgifterne uden overførselsadgang er med.

 

Opfølgning på Socialudvalgets serviceramme inden for driftsområdet med overførselsadgang:

 

 

 

 

 

 

 


Opfølgning på Arbejdsmarkedsudvalgets serviceramme inden for driftsområdet med overførselsadgang:

 

 

 

 

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme inden for driftsområdet med overførselsadgang sanktioneres, såfremt kommunen bliver sanktioneret i forbindelse med Økonomiaftalen. Sanktionen består af en modregning i udvalgets ramme svarende til udvalgets andel af kommunens samlede overskridelse.

 

Opfølgning på Socialudvalgets serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang:

 

 

 

 

 

 

 

 


Opfølgning på Arbejdsmarkedsudvalgets serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang:

 

 

 

 

 

 


En overskridelse af udvalgets serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang vil ikke blive sanktioneret internt.

 

 

 

 

 

 

 

 

Sagen har følgende påvirkning af kassebeholdningen (SU og AU):

 

 

 


Bilag

Ingen bilag.

 

 

3. Udmøntning af besparelse på Teknisk Service

Åbent - 2011/185809

 

Sagsresumé

I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev det besluttet at samle en del af de tekniske servicefunktioner fra alle forvaltninger i en enhed under By- og Kulturforvaltningen. De tekniske servicefunktioner vedrører: rengøring, personalekantiner, ejendomme, nybygninger, udvendig vedligeholdelse, sorte områder og grønne områder.

 

Undtagelsen var dog opgaver omkring indvendig vedligeholdelse, bygningsdrift og teknisk servicemedarbejdere på skole- og fritidsområdet, som forsat skulle ligge i Børn- og Ungeforvaltningen.

 

Ved at etablere en Teknisk Serviceenhed kunne der opnås en besparelse på 11 mio. kr. i 2012 stigende til 16 mio. kr. fra 2013 og frem. Besparelsespotentialet gjaldt dog alle områder inden for tekniske servicefunktioner og ikke kun de områder, der skulle flyttes til den Tekniske Serviceenhed. Besparelsen blev ved budgetvedtagelsen lagt som en pulje under Økonomiudvalget til senere udmøntning.

 

Den Tekniske Serviceenhed etableres organisatorisk 1/6 2012 ved en byrådssag, men da besparelsen allerede ligger fra 2012 foreslås det i denne sag, at besparelsen allerede nu udmøntes pr. udvalg.

 

Ved at udmønte besparelsen nu sikres der længere tid til at gennemføre besparelserne frem for, at det sker i forbindelse med etableringen af den Teknisk Serviceenhed. Dog er der på nuværende tidspunkt ikke overblik over den samlede opgaveportefølje, og dermed hvor besparelsen mest hensigtsmæssigt kan udmøntes. Men der er med denne model tid til at finde besparelsen på de enkelte organisatoriske enheder, hvor der sikres en bedre og mere ordentlig proces i forhold til de berørte medarbejdere.

 

Det foreslås, at fordelingsnøglen, der blev anvendt ved ejendomsanalysen/sag, også anvendes ved udmøntning af besparelse på teknisk service. Ved ejendomsanalysen viste en business case, at der var sammenhæng mellem vedligeholdelsesarealet og omfanget af teknisk servicerelaterede opgaver, hvorfor vedligeholdelsesareal anvendes som fordelingsnøgle. Modellen kan desuden nedbrydes til de enkelte enheder.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, Børn- og Ungeudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, at byrådet godkender, at besparelserne i forbindelse med teknisk service udmøntes pr. udvalg med følgende fordelingsnøgle:

 

Udvalg

Andel

Fordeling 2012

(12-P/L)

Fordeling 2013 og frem

(13-P/L)

 

Pulje under Økonomiudvalget

 

11.078.000

16.078.000

Økonomiudvalget

3,12 %

-345.634

-501.634

By- og Kulturudvalget

24,71 %

-2.737.374

-3.972.874

Socialudvalget

4,06 %

-449.767

-652.767

Ældre- og Handicapudvalget

2,91 %

-322.370

-467.870

Børn- og Ungeudvalget

65,20 %

-7.222.856

-10.482.856

I alt

100,00 %

0

0

 

 

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med den omtalte ejendomsanalyse/sag blev der udarbejdet en business case, der viste et forventet effektiviseringspotentiale fordelt med effektivisering af bygningsvedligeholdelse og effektivisering af tekniske servicemedarbejdere.

 

Effektiviseringsgevinsten vedrørende bygningsvedligeholdelse blev fordelt på baggrund af forvaltningernes relative vedligeholdsareal på kommunens bygningsmasse.

 

Fordelingsnøgle pr. udvalg

Udvalg

Vedligeholdsareal (m2)

Andel

Økonomiudvalget

27.205

3,12 %

By- og kulturudvalget

215.615

24,71 %

Socialudvalget

35.433

4,06 %

Ældre- og Handicapudvalget

25.420

2,91 %

Børn- og Ungeudvalget

568.762

65,20 %

I alt

872.435

100,00 %

 

Det foreslås, at det er samme fordelingsnøgle, som lægges til grund for udmøntning af besparelse til teknisk service for 2012 og frem.

 

Modellen bygger på den antagelse, at der er en nogenlunde lineær sammenhæng i mellem antallet af m2 bygninger samt omfanget af teknisk servicerelaterede opgaver (rengøring, udvendig vedligehold, indvendig vedligehold, terræn vedligehold etc.), og modellen har ydermere den fordel, at den genanvender det tidligere udarbejdede og ganske omfattende datagrundlag.

 

Modellen kan herefter nedbrydes på de enkelte organisatoriske enheder, hvor besparelsen kan hentes.

 

Udmøntning af besparelse på teknisk service fordelt pr. udvalg

Udvalg

Andel

Fordeling 2012

(12-P/L)

Fordeling 2013 og frem

(13-P/L)

 

Pulje under Økonomiudvalget

 

11.078.000

16.078.000

Økonomiudvalget

3,12 %

-345.634

-501.634

By- og Kulturudvalget

24,71 %

-2.737.374

-3.972.874

Socialudvalget

4,06 %

-449.767

-652.767

Ældre- og Handicapudvalget

2,91 %

-322.370

-467.870

Børn- og Ungeudvalget

65,20 %

-7.222.856

-10.482.856

I alt

100,00 %

0

0

 

 

Økonomi

Udmøntning af besparelsen har følgende konsekvenser for udvalgenes servicerammer:

Udvalg

2012

Økonomiudvalget

10.732.366

By- og Kulturudvalget

-2.737.374

Socialudvalget

-449.767

Ældre- og Handicapudvalget

-322.370

Børn- og Ungeudvalget

-7.222.856

+ = udvalgsramme forøges og – =Udvalgsramme mindskes

 

Sagen har ingen betydning for kassebeholdningen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

4. SSP - ny organisering  

Åbent - 2011/032473

 

Sagsresumé

Udvalget for Boligområder og Tryg By besluttede på et møde den 12/4 2011 at igangsætte en analyse af den eksisterende SSP-organisation (kriminalitetsforebyggelse mellem Skole, Social, Politi rettet mod børn og unge i alderen 0-24 år) med henblik på, at organisationen fremadrettet sikrer et effektivt og målrettet SSP arbejde, som kan understøtte en udvikling i overensstemmelse med værdierne i Ny virkelighed - Ny velfærd.

Analysen peger på en række områder, som en ny SSP-organisering skal kunne imødekomme, herunder blandt andet:

·         Sikre øget fokus på den generelle forebyggelse frem for den individorienterede tilgang

·         Skabe øget sammenhæng i det forebyggende arbejde på tværs af det 18. år

·         Sikre fælles metode og tilgang for de mange, som er involveret i SSP-arbejdet

·         Styrke kommunikation og koordinering horisontalt og vertikalt i organisationen

·         Øge dokumentation og synlighed i SSP-arbejdet

En tværgående projektgruppe med repræsentation fra kommune og politi nedsat af Strategigruppen Boligområder og Tryg By har på baggrund af analysen udarbejdet forslag til en model for SSP i Odense. Modellen lægger op til etablering af en fælles ”bestyrelse” med repræsentation fra kommune og politi. Bestyrelsens grundlag er dels de opgaver, der ligger inden for SSP, og dels de opgaver, som Fyns Politi er pålagt, jf. Cirkulæreskrivelse om etablering af lokale samarbejdsfora (2006). Yderligere etableres der et SSP-sekretariat ligeledes med repræsentation fra kommune og politi, hvor hotspotfunktionen også forankres.

Udvalget for Boligområder og Tryg By har på deres møde den 5/3 2012 anbefalet, at Økonomiudvalget godkender indstillingspunkterne.

Udvalget anbefaler endvidere, at der i indstillingen anføres, at Tryg By- indsatsen forlænges til udgangen af 2013.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget, at byrådet godkender:

 

a.    Det forebyggende SSP-arbejde lægger hovedvægten på den generelle og specifikke forebyggelse frem for den individuelle forebyggelse.

b.    Opdelingen i SSP-arbejdet mellem SSP (0-17 år) og SSP+ (18-24 år) ophæves, så den nye SSP-organisering er en enhedsorganisering fra 0-24 år.

c.    SSP-organisationen samles under en fælles selvstændig SSP-bestyrelse med repræsentation på øverste chefniveau fra kommunen (Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) og Fyns politi. Boligorganisationerne i Odense deltager med 1 medlem i bestyrelsen.

d.    Det nuværende Lokalråds kompetencer, jf. Cirkulæreskrivelse om etablering af lokale samarbejdsfora (2006) lægges ind i den kommende bestyrelse som en del af det ligeværdige samarbejde mellem Fyns Politi og Odense Kommune.

e.    Der etableres et fælles sekretariat med medarbejdere fra kommunen (Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) og Fyns Politi. Sekretariatet refererer til SSP-bestyrelsen. Styringsmæssigt og administrativt forankres lederen af sekretariatet i Børn- og Ungeforvaltningen med reference til direktøren.

f.     Organiseringen af SSP på lokalt niveau omkring den enkelte skole ophæves og erstattes af en lokal organisering i større enheder. Den fremadrettede organisering af det lokale niveau besluttes i bestyrelsen som beskrevet i sagsfremstillingen.

g.    Bemanding og dimensionering af SSP-sekretariatet besluttes i bestyrelsen, jf. sagsfremstillingen, hvor det tillige er anført, at Tryg By-indsatsen med den ændrede bemanding videreføres ind til udgangen af 2013, således at der er et parallelt forløb mellem 17,4-udvalget (Udvalget for Boligområder og Tryg By) Tryg By-indsatsen.

h.    Hotspotfunktionen forankres i SSP-sekretariatet.

  1. Den nye SSP-organisering træder i kraft den 1/7 2012 og revurderes efter 2 år.

 

 

 

Sagsfremstilling

Udvalget for Boligområder og Tryg By har på et møde den 12/4 2011 godkendt et kommissorium for reorganisering af SSP (kriminalitetsforebyggelse mellem Skole, Social, Politi rettet mod børn og unge i alderen 0-24 år). SSP er et netværkssamarbejde mellem de 3 parter med det ene formål på baggrund af viden fra de 3 parter at identificere behov for forebyggende indsatser. SSP kan derfor ikke forpligte parterne ud over det mandat, de hver især kommer med, og opgavefordelingen mellem de politiske udvalg er uændret. I Odense har SSP en lang tradition og har på nationalt niveau anerkendt for at være frontløber på flere områder.

 

En reorganisering af SSP har til formål at komme med forslag til en ny organisering af arbejdet, som tager højde for udviklingen i kriminalitetsbilledet, sikrer et effektivt og målrettet SSP-arbejde, og som kan understøtte en udvikling af SSP-arbejdet, som er i overensstemmelse med de værdier, Ny virkelighed- Ny velfærd har rammesat.

 

En projektgruppe under strategigruppen for Boligområder og Tryg By har fået udarbejdet en analyse af den eksisterende SSP-organisation og en research af, hvordan SSP er organiseret i andre kommuner. Den gennemførte analyse pegede på 6 overordnede udfordringer i den eksisterende SSP organisation:

 

·         Med en mangfoldighed af involverede ansatte på tværs af kommunale forvaltninger og politi er det en omfangsrig organisering, hvor der især på lokalt niveau er et stort engagement. Organisationen har brug for et fælles rammesæt i tilgang og metoder.

·         Med en omfangsrig organisering, der involverer mange ansatte på flere niveauer, er der udfordringer med kommunikation og koordinering vertikalt og horisontalt. Der er brug for øget koordinering mellem de enkelte led, horisontalt såvel som vertikalt.

·         Enkeltsagsfokus har overtaget dagsordenen i lokaludvalgene og har trængt den generelle forebyggelse og den specifikke forebyggelse i baggrunden på bekostning af den individorienterede forebyggelse. Der er brug for et styrket fokus på det generelle og det specifikke forebyggelsesarbejde.

·         SSP er et netværk, men SSP i dag har mange eksempler på, at arbejdet i netværkene rækker ind i andre opgaver og andre opgaver rækker ind i SSP. Der er brug for større tydelighed i, hvad SSP-arbejdet indeholder.

·         Manglende synlighed over for samarbejdspartnere og politikere, men også over for målgruppen og deres forældre. Der er brug for, at SSP bliver mere synlig.

·         Dokumentation er vigtig i forhold til at styrke SSP organisationen, men i lige så høj grad for at styrke forebyggelseselementet og sikre forankring af ”best practice”. Der er brug for, at arbejdet med dokumentation og skriftlighed styrkes.

Med baggrund i ovenstående analyseresultater og drøftelserne i Strategigruppen for Boligområder og Tryg By lægges der op til, at en ny organisering af SSP:

·         skal kunne afspejle, at det er et ligeværdigt samarbejde mellem politi og kommune

·         skal kunne sikre et SSP-arbejde, der i højere grad har vægten på generel og specifik forebyggelse frem for den individrettede forebyggelse.

·         skal kunne sætte en ramme for arbejdet, som sikrer sammenhængende borgerforløb fra 0-24 år.

·         skal understøtte en udvikling i SSP, som i større udstrækning arbejder med dokumentation, skriftlighed og synliggørelse af arbejdet og organisationen.

Med baggrund i analysen og ovenstående anbefalinger lægges der op til, at SSP-arbejdet fremadrettet organiseres som beskrevet nedenfor:

En selvstændig bestyrelse

SSP organiseres i en selvstændig bestyrelse med repræsentation fra den øverste ledelse i Odense Kommune (Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen) og Fyns Politi. Opgaveporteføljen for SSP (0-17 år), SSP+ (18-24 år) og de opgaver, som Fyns Politi har, jf. Cirkulæreskrivelse om etablering af lokale samarbejdsfora (2006), forankres i bestyrelsen. Bestyrelsen er udtryk for et ligeværdigt samarbejde parterne imellem og konstituerer sig på det første møde. Boligorganisationerne i Odense deltager med 1 medlem i bestyrelsen.

Et SSP-sekretariat

Endvidere foreslås det, at der etableres et SSP-sekretariat med udstationerede medarbejdere fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen og Fyns Politi. Derudover ansættes der en leder af sekretariatet. Sekretariatet sikrer sammenhæng og koordinering horisontalt og vertikalt i SSP og understøtter organisationens arbejde, herunder at generelle og specifikke forebyggende indsatser bliver en større del af arbejdet, og at der udvikles en fælles ramme og tilgang til arbejdet. Sekretariatet refererer i sine opgaver til bestyrelsen, mens sekretariatslederen er styrelsesmæssigt og administrativt/ledelsesmæssigt forankret i Børn- og Ungeforvaltningen med reference til direktøren.

 

Det er mellem Borgmesterforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen aftalt, at ressourcerne til SSP-sekretariatet bl.a. skal komme fra de personalemæssige ressourcer, som Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen har disponeret til Tryg By-indsatsen. Hovedopgaverne i Tryg By-indsatsen er overgået til drift, og det er derfor vurderingen, at de personalemæssige ressourcer i Tryg By-indsatsen disponeret af henholdsvis Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen kan overgå til SSP-sekretariatet pr. 1/7 2012. Det forventes, at Tryg By-indsatsen herefter vil blive videreført byrådsperioden ud, således at der er et parallelt forløb med 17,4-udvalget (Udvalget for Boligområder og Tryg By), som sekretariatsbetjenes af blandt andet Tryg By. Tryg By-indsatsen vil primært være en ”bestillerfunktion”.

 

Yderligere vil hotspotfunktionen, som på nuværende tidspunkt er målrettet Vollsmose, indgå i SSP-sekretariatet.

 

SSP på lokalt niveau

 

På lokalt niveau har SSP hidtil været organiseret omkring det enkelte skoledistrikt, mens SSP+ har været organiseret som et bydækkende udvalg. Fremadrettet organiseres det lokale niveau målrettet de 0-16 årige omkring nogle større enheder, således at der på lokalt niveau arbejdes med omtrent en halvering af SSP-fora. Bestyrelsen vil få til opgave at definere områderne og godkende en grundmodel for deltagerkredsen. Lokalt vil der være mulighed for at supplere deltagerkredsen, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt.

 

Hvad angår arbejdet målrettet de 16-24 årige, fastholdes der et bydækkende fokus med en deltagerkreds, der involverer de relevante interessenter.  Bestyrelsen godkender deltagerkredsen i SSP-udvalget for den ældste målgruppe.

 

SSP på ledelsesniveau

 

For at sikre handlekraft på det lokale niveau har der i den hidtidige organisering været 4 regionale SSP-udvalg. Fremadrettet etableres der 1 ledergruppe med repræsentation fra Odense Kommune (Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn-og Ungeforvaltningen), Politi og ungdomsuddannelser. Deltagerkredsen godkendes af bestyrelsen.

 

Forberedelsen og implementeringen af den ny SSP-organisation varetages af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen i et samarbejde med Tryg By og Fyns Politi.

 

Den nye SSP-organisering træder i kraft pr. 1/7 2012.

 

Økonomi

Udgifterne til kommunale medarbejdere i sekretariatet afholdes inden for Børn- og Ungeforvaltningens og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens nuværende økonomiske rammer.

Bestyrelsesmedlemmerne vil ikke modtage honorar.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering


5. Analysen "Handicap og beskæftigelse"

Åbent - 2012/026996

 

Orientering

Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) i Odense besluttede på møde den 26/8 2010 at iværksætte en analyse af ledighed og handicap i Odense. Analysen blev gennemført af konsulentgruppen Ankerhus. Formålet med analysen var at tegne et billede af omfanget af ledige med handicap, deres situation og hvad der skal til, både fra det offentliges og virksomhedernes side, for at beskæftigelse kan opnås.

 

Resultaterne af analysen ”Handicap og beskæftigelse” blev præsenteret for Beskæftigelsesrådet på mødet den 10/11 2011 og efterfølgende drøftet på møde den 9/2 2012.

 

Metode og datagrundlag

I analysen afdækkes borgernes handicap ud fra et arbejdsmarkedsperspektiv med fokus på den enkelte borgers oplevede barrierer. Begrebet handicap forstås som:

 

Funktionsnedsættelse + barrierer = handicap

 

Alle grupper af ledige uanset forsørgelsesgrundlag og matchkategorisering indgår i analysen.

 

Analysens resultater bygger på et solidt datagrundlag for de arbejdsmarkedsparate ledige, mens resultaterne for ikke arbejdsmarkedsparate ledige og sygedagpengemodtagere, samt for virksomheder bygger på et spinkelt datagrundlag.

 

Analysens hovedresultater kan sammenfattes således:

 

For de arbejdsmarkedsparate ledige gælder det, at mindst hver tiende har funktionsnedsættelse/handicap, og at ledighedsperioden syntes at være længere for de med funktionsnedsættelse/handicap. Der er en større andel med funktionsnedsættelse/handicap på kontanthjælp end blandt ledige generelt.

 

Blandt de ikke arbejdsmarkedsparate ledige og sygemeldte oplevede knap 80 %, at de havde en funktionsnedsættelse/handicap. 80 % angiver helbredsproblemer som én af årsagerne til, at de ikke er i beskæftigelse, for arbejdsmarkedsparate ledige angiver 11 % helbredsproblemer som én af årsagerne til manglende beskæftigelse.

 

To tredjedele af de ikke arbejdsmarkedsparate ledige, der har et handicap, oplever, at deres handicap i høj grad giver begrænsninger i forhold til deres beskæftigelsesmuligheder. Knap halvdelen mener endvidere, at der er barrierer på arbejdspladserne, som gør det svært for dem at fungere på arbejdsmarkedet.

 

To ud af tre ikke arbejdsmarkedsparate ledige med handicap angiver, at de ikke har fået rådgivning om handicap i Jobcentret på trods af, at alle, der har et handicap, har gjort opmærksom på det i Jobcentret. Kun 9 % af svarpersonerne med handicap ved, at de har været i kontakt med jobcentrets specialister på handicapområdet.

 

Endelig oplever 38 % af de ikke arbejdsmarkedsparate, at der er barrierer i Jobcentret i forhold til deres handicap eller helbredsproblem. Især drejer det sig om manglende viden, holdninger og informationssystemer i Jobcentret.

 

Knap halvdelen af de ikke arbejdsmarkedsparate ledige er meget tilfredse eller tilfredse med jobcentret, mens 28 % er utilfredse eller meget utilfredse. De, der er mest tilfredse, er de, der har oplevet en god dialog.

 

Nogle ikke arbejdsmarkedsparate borgere oplever en truende tone i korrespondancen til sagsbehandler.

 

Uddannelsesniveauet er generelt højere hos ansatte med handicap end hos ledige. Halvdelen af denne gruppe er ansat på ordinære vilkår. Godt halvdelen af de ansatte tillægger Jobcentret lille betydning for ansættelsen, dog er både virksomhederne og ansatte tilfredse med rådgivning og vejledning.

 

Virksomhederne angiver, at virksomhedens sociale ansvar, åbenhed om eget handicap hos medarbejderen og personlige og sociale kompetencer hos medarbejderen er de faktorer, der er af størst betydning for, om virksomheden ansætter en person med funktionsnedsættelse.

 

På grund af manglende tilbagemelding fra Jobcentret anser virksomhedsrepræsentanter det som tidsspilde at udfylde statusskemaerne på fleksjob. Virksomhederne opfordrer til mere åbenhed omkring funktionsnedsættelsen gennem det indledende forløb.

 

Fra 2008 til 2010 er udgifter til personlig assistance steget med 72,5 %, mens der i samme periode er sket en stigning i antallet af sager på 8 1 %. På trods af den markante stigning i udgifterne til personlig assistance konkluderer rapporten, at det er rentabelt for kommunen i forhold til, at borgeren var på offentlig forsørgelse.

 

Analysens anbefalinger vedrørende indsatserne i Beskæftigelsescentret:

 

1.    At der i Jobcentrets ledelse tages initiativ til formulering af en egentlig handicapstrategi, som blandt andet omfatter de emner, der er omtalt i de øvrige anbefalinger nedenfor. En beslutning herom bør træffes på grundlag af en drøftelse af hele området med inddragelse af såvel interne som eksterne interessenter.

2.    At der tages initiativ til en drøftelse i Jobcentret om, hvordan gruppen af ledige med funktionsnedsættelser kan defineres.

3.    At der i Jobcentret udvikles metoder til at identificere ledige med funktionsnedsættelser i forbindelse med den lediges indledende kontakt med Jobcentret.

4.    At der fastlægges retningslinjer for opgavefordelingen og samspillet mellem job- og handicapfunktionen og den ordinære indsats i de øvrige funktioner i Jobcenter Odense.

5.    At det afklares nærmere, hvilke tilbud Jobcentret samlet set har til de ledige med funktionsnedsættelser, og at dette dokumenteres skriftligt.

6.    At der tages initiativ til en drøftelse om, hvordan det sikres, at mulighederne for ansættelse på ordinære vilkår altid undersøges grundigt, før der træffes beslutning om bevilling af fleksjob.

7.    At Jobcentret forstærker informationsindsatsen over for de ledige om alle tilbud på handicapområdet – både rådgivning og vejledning, indslusning, kompensation og løntilskud.

8.    At der tages initiativ til en drøftelse af, hvordan der kan sikres større kontinuitet i sagsbehandlingen og bedre skriftlig kommunikation med borgerne.

 

Analysens anbefalinger vedrørende dilemmaer til drøftelse i LBR:

 

9.    At LBR drøfter, hvilke typer af informationer, det ville være hensigtsmæssigt at få adgang til, for i højere grad at være i stand til at følge beskæftigelsesudviklingen på handicapområdet.

10. At der i forlængelse heraf igangsættes et metodeudviklingsprojekt med henblik på at imødekomme rådets ønske.

11. At LBR prioriterer projekter til udvikling af nye tilbud til ledige med funktionsnedsættelser, som kombinerer rådgivning og vejledning i jobsøgning mv. med personlig udvikling og coping-strategier i forhold til handicap samt virksomhedsrettede tilbud til denne målgruppe.

12. At LBR tager en drøftelse af de kompenserende ordningers placering i det kommunale budget og rejser problemstillingen over for Beskæftigelsesministeren, hvis rådet finder anledning hertil.

13. At LBR drøfter dilemmaet mellem de aktuelle udgifter til handicapkompensation og de langsigtede økonomiske konsekvenser heraf.

 

Analysens anbefalinger vedrørende indsatserne i Beskæftigelsescentret bliver vurderet i forvaltningen med henblik på hel eller delvis implementering ud fra faglige ressourcemæssige prioriteringer.

 

Bilag

1. Handicap og beskæftigelse (Handicap og Beskæftigelse - et analyseprojekt for Odense Kommune 2011.pdf)

 

 

 



6. Referat af LBR møde 19/1 2012

Åbent - 2012/003721

 

Orientering

Referat af mødet er vedlagt.

 

Bilag

1. Referat af møde i LBR Odense 19/1 2012 (Referat 1901.PDF)

 

 

 



7. Referat af møde i LBR 9/2 2012

Åbent - 2012/003294

 

Orientering

Referat af mødet er vedlagt.

 

Bilag

1. Referat af møde i LBR Odense 9/2 2012 (Referat 0902.PDF)

 

 

 

F: Besigtigelse/Tema

8. Orientering om Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatser på sygefraværsområdet

Åbent - 2012/038635

 

Orientering

Orientering om iværksatte og kommende tiltag som skal bidrage til at nedbringe sygefraværet i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med henblik på at imødekomme målsætningerne i budget 2012 i relation hertil.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl