Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget - Dagsorden 24. april 2012

Knud

Arbejdsmarkedsudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 24-04-2012 kl. 08:30

Mødelokale 9.16, Tolderlundsvej 2, 9. sal


Forventet sluttidspunkt for mødet: Kl. 09.30.

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Nyt forslag til frikommuneforsøg: Sammenlægning af Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget

Åbent - 2011/075393

 

Sagsresumé

Social – og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger hermed nyt forslag fra forvaltningen til frikommuneforsøg. Forslaget er nærmere beskrevet i medfølgende bilag.

 

Det bemærkes, at forslaget har været præsenteret for Økonomiudvalget på møde den 18/4 2012.

Indstilling

Social – og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget, at byrådet godkender vedlagte forslag til frikommuneforsøg med henblik på fremsendelse til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

 

Sagsfremstilling

Formålet med sammenlægningen af udvalgene er følgende:

 

·         Etablering af bedre arbejdsvilkår for byrådsmedlemmerne i de pågældende udvalg og byrådet som helhed.

·         Bedre planlægning og koordinering af udvalgsmøderne.

·         Bedre understøttelse af en tværgående politikindsats.

·         Tilvejebringelse af bedre rammebetingelser for en mere fleksibel og omstillingsparat administration, der også understøtter mere effektive arbejdsgange.

 

De forventede resultater som følge af sammenlægningen er følgende:

 

·         Større tilfredshed blandt byrådsmedlemmerne med deres arbejdsvilkår.

·         Reduktion af unødige administrative og bureaukratisk procedure i forbindelse med opretholdelse af to udvalg, hvor der i forvejen er tale om 100 procent personsammenfald. 

Økonomi

Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

1. Forslag til frikommuneforsøg: Sammenlægning af Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget (Frikommune ansøgninger - fusion af arbejdsmarkedsudvalget og socialudvalget.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


2. Fornyelse af Børne- og Ungepolitikken - forslag i høring

Åbent - 2011/127407

 

Sagsresumé

Børn- og Ungeudvalget har udarbejdet et forslag til ny Politik for børn og unge. 

Forslaget tager udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, der ligger for at nytænke velfærden i ”Ny virkelighed – Ny Velfærd”.  Politikken er bygget op om en vision og tre kerneområder i arbejdet med børn og unge.

 

Børn- og Ungeudvalget besluttede den 20/3 2012 at sende politikken i høring frem til den 9/5 2012, herunder i de politiske fagudvalg. Det foreslås, at By- og Kulturudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget drøfter forslaget til politik for børn og unge med henblik på at afgive eventuelle bemærkninger og synspunkter til Børn- og Ungeudvalget.

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget drøfter forslaget til Politik for børn og unge med henblik på at afgive eventuelle bemærkninger og synspunkter til Børn- og Ungeudvalget.

 

 

Sagsfremstilling

Børn- og Ungeudvalget har udarbejdet et forslag til ny Politik for børn og unge.  Forslaget er blevet til fra efteråret 2011 og frem til nu i en proces, hvor der har været en bred involvering af børn og unge, forældre og MED-udvalg med henblik på at komme med synspunkter og ideer til politikken.

 

Politikken tager udgangspunkt i de udfordringer og muligheder, der ligger for at nytænke velfærden i ”Ny virkelighed – Ny Velfærd”. Det er hensigten, at politikken skal være omdrejningspunktet for den fremadrettede dialog om udvikling og prioriteringer på børn- og ungeområdet med afsæt i Ny virkelighed – Ny velfærd.

 

Politikken er bygget op om en vision og tre kerneområder i arbejdet med børn og unge:

 

·         ”Sammen på spring” – vision for børn og unge

·         Børn og unge skal udfordres i deres læring

·         Sunde børn og unge trives bedst

·         Betydningsfulde fællesskaber – sammen kan vi mere

 

Børn- og Ungeudvalget besluttede den 20/3 2012 at sende politikken i høring frem til den 9/5 2012. På udvalgsmøderne den 22/5 og 19/6 2012 vil Børn- og Ungeudvalget herefter drøfte høringssvar og synspunkter fra debatten og tage stilling til den endelige udgave af politikken.

 

Forslaget til politik er vedlagt i bilag. Baggrunden og processen med at udarbejde det er beskrevet nærmere i sagsfremstillingen fra Børn- og Ungeudvalget fra den 20/3 2012, der også er vedlagt i bilag.

Økonomi

Sagen har ingen selvstændige økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

1. Børn- og Ungeudvalgets beslutning fra møde den 20/3 2012 (Børn og Ungeudvalgets beslutning fra møde den 20-3-12.pdf)
2. Sammen på Spring - Politik for børn og unge - høring (Sammen på Spring - Politik for børn og unge - høring.pdf)

 

 

 

E: Orientering


3. Ankestatistik 2011

Åbent - 2012/008941

 

Orientering

Den 27/4 2010 vedtog Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalget én gang årligt skal modtage en ankestatistik.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger på denne baggrund en statistik over forvaltningens ankesager i Beskæftigelsesankenævnet og Det sociale Nævn i 2011.

 

Ankestatistikken suppleres af Statsforvaltningen Syddanmarks årsstatistik for Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn i 2011.

 

Den fremlagte ankestatistik vedrører alene forvaltningens ankesager i Beskæftigelsesankenævnet og Det Sociale Nævn. Klager til Ankestyrelsen, Folketingets Ombudsmand og Tilsynet med kommunerne er således ikke omfattet.

 

Med hensyn til klager, optaget til behandling i Ankestyrelsen og klager til Rådmanden, orienterer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen Arbejdsmarkedsudvalget i særskilte udvalgssager.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er tilfreds med det billede, som ankestatistikken tegner af forvaltningen i 2011.

Antallet af klagersager ligger på det højeste niveau siden 2007.

Men hjemvisningsprocenten (den procentvise andel af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens ankesager, der blev hjemvist) på 7,5 % findes god. Der henvises i den forbindelse til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens målsætning for et hjemvisningsniveau på maksimalt 10 %.

Det bemærkes, at hjemvisningsprocenten er faldet fra 2010 til 2011, og at denne hermed fortsat udviser den faldende tendens, der har gjort sig gældende siden 2007.

Hjemvisningsprocenten for 2. halvår af 2011 ligger på 4,9 %, hvilket er rigtig godt.

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens omgørelsesprocent vurderes at ligge godt og stadfæstelsesprocenten vurderes at ligge rigtig godt.

 

Herudover ligger Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fint i sammenligning med de samlede kommuner i Region Syddanmark og de fynske kommuner.

 

For en gennemgang af ankestatistikken henvises til bilag.

Bilag

1. Bilag til ankestatistik 2011 (Endeligt bilag til Arbejdsmarkedsudvalgssag - Ankestistik 2011.pdf)

 

 

 

4. Sager, optaget eller afgjort i Ankestyrelsen i 2011

Åbent - 2012/017495

 

Orientering

Den 27/4 2010 vedtog Arbejdsmarkedsudvalget, at udvalget én gang årligt skal modtage orientering om de sager, som Ankestyrelsen optager til behandling.

 

Indenfor Arbejdsmarkedsudvalgets område har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fire sager, afgjort af Ankestyrelsen i 2011.

 

Alle sagerne vedrører kontanthjælpsområdet.

 

 

Sag om forældelse af tilbagebetalingskrav

 

Lovgrundlag

Lov om aktiv socialpolitik

 

§ 95. Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav udebliver med ydelser.
Stk. 2. Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

 

Klager

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Beskæftigelsescenteret

 

Klagens årsag

Beskæftigelsescenteret traf den 10/2 2011 afgørelse om, at borgeren skulle tilbagebetale kontanthjælp for perioden 28/3 2007 til 31/3 2007 på grund af, at borgeren efter kommunens vurdering uberettiget og mod bedre vidende havde modtaget ydelser i perioden ved at undlade at give Beskæftigelsescenteret besked om arbejdsindtægter.

 

Beskæftigelsesankenævnet ændrede Beskæftigelsescenterets afgørelse, da nævnet fandt, at kommunens tilbagebetalingskrav var forældet efter aktivlovens § 95, stk. 2, hvorefter kravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at gennemføre kravet.

 

Beskæftigelsescenteret klagede over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse med henvisning til, at Odense Kommune først i januar 2011 blev bekendt med den uoplyste indtægt, hvorfor man fandt, at den 3 års forældelsesfrist i § 95 stk. 2 først var gældende fra det tidspunkt, hvor kommunen fik kendskab til den uoplyste arbejdsindtægt.

 

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at et eventuelt tilbagebetalingskrav ikke var forældet og ændrede dermed Beskæftigelsesankenævnets afgørelse.

Ankestyrelsen hjemviste samtidig sagen til Beskæftigelsesankenævnet med henblik på, at nævnet tog stilling til, om betingelserne for at kræve tilbagebetaling i øvrigt var opfyldt.

Ankestyrelsen lagde ved afgørelsen vægt på, at Odense Kommune først i januar 2011 blev bekendt med, at borgeren sideløbende med udbetaling af kontanthjælp havde haft en arbejdsindtægt i perioden fra marts 2007 til august 2007.

Forældelsesfristen på 3 år i bestemmelsen i aktivloven om bortfald af tilbagebetalingskrav kunne efter Ankestyrelsens vurdering først regnes fra den dag, hvor kommunen fik kendskab til arbejdsindtægten.

 

 

Sag om en bulgarsk statsborgers ret til kontanthjælp

 

Lovgrundlag

Lov om aktiv socialpolitik

 

§ 3. Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Stk. 2. For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren

1. være dansk statsborger,

2. være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter fællesskabsretlige regler eller

3. være omfattet af en aftale efter § 4.

§ 11. Kommunen yder hjælp i form af kontanthjælp, starthjælp og tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

...

   Stk. 3. Retten til kontanthjælp er tillige betinget af, at ansøgeren har opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år. For personer, der som følge af denne betingelse har haft ret til eller ville have haft ret til starthjælp, er retten til kontanthjælp endvidere betinget af, at ansøgeren har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en tid, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år.

   Stk. 6. Kravet om, at ansøgeren skal have opholdt sig her i riget i sammenlagt 7 år inden for de seneste 8 år, og kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse i Danmark i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år gælder ikke for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen…

 

§ 12 a. Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i landet i medfør af de fællesskabsretlige regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med hjemrejse.

Europa-parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.492/2011 af 5/4 2011 om arbejdskraftens frie bevægelighed inden for unionen – artikel 7

 

1. En arbejdstager, der er statsborger i en medlemsstat, må ikke på grund af sin nationalitet behandles anderledes på de øvrige medlemsstaters område end indenlandsk arbejdstagere med hensyn til beskæftigelses- og arbejdsvilkår, navnlig for så vidt angår aflønning, afskedigelse og, i tilfælde af arbejdsløshed, genoptagelse af beskæftigelse i faget eller genansættelse.

2. Arbejdstageren nyder samme sociale og skattemæssige fordele som indenlandske arbejdstagere.

 

Klager

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ydelsescentret

 

Klagens årsag

Ydelsescenteret gav afslag på kontanthjælp til en bulgarsk statsborger, som var blevet afskediget fra sit job som avisomdeler. Borgeren havde været beskæftiget som avisomdeler i Danmark fra den 1/10 2007 til den 30/11 2009.

 

Ydelsescenteret henviste til, at borgeren ikke kunne betragtes som ”arbejdstager” efter reglerne om kontanthjælp til EU/EØS-borgere. Borgeren blev herefter vurderet som ”førstegangsarbejdssøgende” og havde dermed ikke ret til kontanthjælp.

 

Ydelsescenteret lagde vægt på, at borgeren under opholdet i Danmark havde arbejdet henholdsvis 30 timer ugentligt og 20 timer ugentligt og dermed ikke på noget tidspunkt havde haft fuldtidsarbejde, og at borgerens indtægt udgjorde brutto kr. 9.065 pr. måned i 2008 og brutto kr. 8.926 pr. måned i 2009.

 

Borgeren havde umiddelbart efter sin afskedigelse henvendt sig til Jobcenteret. Han havde herefter uden held forsøgt at etablere selvstændig virksomhed, hvorefter han den 3/3 2010 blev tilmeldt Jobcenteret som ledig.

 

Beskæftigelsesankenævnet ændrede Ydelsescenterets afgørelse. Det betød, at borgeren havde ret til kontanthjælp.

 

Beskæftigelsesankenævnet vurderede, at borgeren måtte anses for at være arbejdstager, og at han derfor ikke var omfattet af opholdskravet i aktivloven. Nævnet fandt således, at borgeren ikke kunne anses for at være førstegangsarbejdssøgende.

 

Beskæftigelsesankenævnet lagde vægt på, at borgeren havde været beskæftiget som avisomdeler i godt to år, og at han havde haft en indtægt, der måtte anses for at være mere end et marginalt supplement til forsørgelsen, og som han havde været i stand til at klare sig for økonomisk.

 

Nævnet lagde tillige vægt på, at borgeren havde forsøgt at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, at han ikke sås at være tilbudt rådgivning og vejledning om sin situation ved henvendelsen til Jobcenteret, og at han fortsat var registreret som arbejdstager.

 

Borgeren havde den 20/9 2008 fået udstedt et registreringsbevis, hvoraf det fremgik, at han blev registreret som EU-statsborger med ret til at bo og arbejde i Danmark.

 

Den 30/3 2010 traf Statsforvaltningen Syddanmark afgørelse om, at han fortsat opfyldte betingelserne for ophold i Danmark.

 

Ydelsescenteret klagede over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen med henblik på at få en nærmere afklaring af, hvilke beskæftigelsesmæssige krav, der skal være opfyldt, for at en EU/EØS-borger kan betragtes som ”arbejdstager” med ret til kontanthjælp.

 

Det var Ydelsescenterets opfattelse, at en EU/EØS-borger for at opnå status som arbejdstager som minimum skal have haft fuldtidsbeskæftigelse i mere end 10 uger med en indtægt efter den gældende overenskomst inden for fagområdet.

 

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at borgeren som arbejdstager efter EU-reglerne havde ret til kontanthjælp, hvis han opfyldte de øvrige betingelser herfor. Ankestyrelsen kom således frem til det samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet, men med en anden begrundelse.

 

Ankestyrelsen fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at borgeren ved ansøgning om kontanthjælp havde lovligt ophold i Danmark og arbejdstagerstatus. Ankestyrelsen fandt således, at borgeren ikke kunne anses som førstegangsarbejdssøgende.

 

Ankestyrelsen lagde vægt på, at Statsforvaltningen den 30/3 2010 havde truffet afgørelse om, at borgeren fortsat opfyldte betingelserne for ophold i Danmark.

 

 

Sag om en polsk statsborgers ret til kontanthjælp

 

Klager

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ydelsescenteret

 

Lovgrundlag

Se under sag nr. 3 om en bulgarsk statsborgers ret til kontanthjælp.

 

Klagens årsag

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, ydelsescenteret gav afslag på kontanthjælp/starthjælp til en polsk statsborger. Borgeren havde været beskæftiget som arbejdsmand i Danmark fra den 14/4 2008 til den 12/2 2009. Hans ugentlige arbejdstid havde været 37 timer med en timeløn på 100,65 kr. Han var blevet afskediget på grund af arbejdsgiverens situation.

 

Ydelsescenteret begrundede afslaget med, at borgeren først ca. 5 måneder efter sit arbejdsophør rettede henvendelse til Jobcentret, samt at borgeren med en hidtidig arbejdsindtægt på brutto ca. 11.000 pr. måned ikke havde haft mere end kun en marginal indtægt til forsørgelse af sig selv og familien.

 

Endelig var det Ydelsescenterets vurdering, at borgeren måtte anses som grænsegænger uden ret til kontanthjælp, da han skattemæssigt var begrænset skattepligtig i Danmark med skattefradrag på grund af bopæl i et andet EU land.

 

Beskæftigelsesankenævnet ændrede Ydelsescenterets afgørelse. Det betød, at borgeren havde ret til kontanthjælp, hvis betingelserne for hjælpen i øvrigt var opfyldt.

Det var Beskæftigelsesankenævnets vurdering, at borgeren havde bevaret sin status som arbejdstager.

 

Beskæftigelsesankenævnet lagde i den forbindelse vægt på, at borgeren uforskyldt havde mistet sit arbejde inden for de første 12 måneder, at han efter sygemelding og operation rettede henvendelse til Jobcenteret den 19/7 2010 og at han havde forsørget sig og sin familie ved sit arbejde her i landet.

 

Beskæftigelsesankenævnet fandt desuden, at borgerens henvendelse til Jobcenteret ikke skete for sent og at hans indtægt ikke havde haft karakter af et marginalt supplement.

 

Borgeren havde den 27/8 2008 fået udstedt et registreringsbevis som EU-statsborger med ret til at bo og arbejde i Danmark.

 

Statsforvaltningen havde den 5/8 2010 truffet afgørelse om, at borgeren fortsat opfyldte betingelserne for ophold i Danmark. Statsforvaltningen fandt, at han fortsat havde arbejdstager status.

 

Ydelsescenteret klagede over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen.

 

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen traf afgørelse om, at borgeren som arbejdstager efter EU-reglerne havde ret til kontanthjælp, hvis han opfyldte de øvrige betingelser herfor. Ankestyrelsen kom således frem til det samme resultat som Beskæftigelsesankenævnet, men med en anden begrundelse.

 

Ankestyrelsen fandt det tilstrækkeligt godtgjort, at borgeren ved ansøgning om kontanthjælp, havde lovligt ophold i Danmark og arbejdstagerstatus.

 

Ankestyrelsen lagde vægt på, at Statsforvaltningen den 5/8 2010 havde truffet afgørelse om, at borgeren fortsat opfyldte betingelserne for ophold i Danmark og at Statsforvaltningen fandt, at borgeren fortsat havde arbejdstager status.

 

 

Sag om engangshjælp på kontanthjælpsområdet

 

Lovgrundlag

Lov om aktiv socialpolitik

 

§ 25 a. Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret til en hel måneds kontanthjælp. Engangshjælpen ydes fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt kontanthjælp.
Stk. 2….

 

Klager

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, Ydelsescenteret

 

Klagens årsag

Ydelsescenteret gav borgeren afslag på engangshjælp i december 2009.

 

Borgeren, der var ung og hjemmeboende, havde i november 2009 afbrudt sin SU-berettigende uddannelse og midt i december ansøgt om kontanthjælp.

 

Borgeren havde i slutningen af november modtaget SU for december 2009. SU-Styrelsen havde dog krævet denne måneds SU tilbagebetalt med forfaldsdato den 1/3 2010, idet uddannelsesstøtten var modtaget uberettiget. Borgeren havde ikke tilbagebetalt uddannelsesstøtten, da han ansøgte om kontanthjælp.

 

I begyndelsen af januar 2010 begyndte borgeren på en anden SU-berettigende uddannelse og var derfor berettiget til SU for januar 2010 med udbetaling ultimo december 2009.

 

Beskæftigelsesankenævnet ændrede Ydelsescenterets afgørelse og hjemviste sagen til udmåling af engangshjælp.

 

Begrundelsen var, at nævnet vurderede, at borgerens behov for forsørgelse i december måned ikke var dækket.

 

Ydelsescenteret klagede over Beskæftigelsesankenævnets afgørelse til Ankestyrelsen med henvisning til, at borgeren i december 2009 havde rådighed over SU, udbetalt ultimo november 2009, samt at borgeren ikke havde tilbagebetalt denne SU på tidspunktet for hans ansøgning om kontanthjælp.

 

Ankestyrelsens afgørelse

Ankestyrelsen ændrede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse og gav Ydelsescenteret medhold i, at borgeren ikke havde ret til engangshjælp i december 2009.

 

Ankestyrelsen lagde vægt på, at borgeren havde fået udbetalt SU i slutningen af november 2009, at han havde rådighed over ydelsen på tidspunktet for ansøgningen om kontanthjælp og at der ikke var oplyst om nødvendige behov, som ikke kunne dækkes af den udbetalte ydelse.

 

Ankestyrelsen fandt på denne baggrund, at borgeren ikke opfyldte betingelsen om, at behovet for hjælp ikke kunne dækkes gennem andre ydelser, idet kontanthjælp – herunder engangshjælp – var subsidiær i forhold til andre private og offentlige forsørgelsesmuligheder.

Bilag

Ingen bilag.

 



5. Beskæftigelsespolitiske mål for 2013

Åbent - 2012/057556

 

Orientering

Beskæftigelsescentret har den 12/4 2012 modtaget beskæftigelsesministerens mål for indsatserne i 2013.

 

I udmeldingen af målene slår ministeren fast, at det fortsat er en stor opgave at bekæmpe arbejdsløsheden, og at der er brug for et dynamisk arbejdsmarked, hvor ledige job besættes hurtigt. De ledige, der ikke selv finder et nyt job, skal gennem en aktiv arbejdsmarkedspolitik have hjælp til at finde et nyt job eller hjælpes til at få de kvalifikationer, der efterspørges.

 

Ministeren vælger at sætte fokus på tre væsentlige arbejdsmarkedspolitiske udfordringer:

 

·         unge uden uddannelse på offentlig forsørgelse,

·         det stigende antal personer på førtidspension,

·         langtidsledigheden

 

Ministeren ser det som en forudsætning for at målene nås, at der fra jobcentrenes side er en tæt kontakt til det lokale arbejdsmarked og de lokale virksomheder. Derfor udmelder ministeren, som noget nyt, et mål for jobcentrenes dialog og kontakt med virksomhederne.

 

På den baggrund udmelder ministeren følgende fire beskæftigelsespolitiske mål for 2013:

 

1. Flere unge skal have en uddannelse
“Jobcentrene skal sikre, at flere unge uden uddannelse starter på en erhvervskompetencegivende uddannelse.”

 

2. Bedre og mere helhedsorienteret hjælp til ledige på kanten af arbejdsmarkedet - færre personer på førtidspension
“Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres.”

 

3. Langtidsledigheden skal bekæmpes
“Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt.”

 

4. En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder
“Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.”

Bilag

1. Udmelding af beskæftigelsespolitiske mål for 2013 (Brev fra Beskæftigelsesministeren om udmelding af mål for 2013.pdf)

 

 

 

6. Problemstillinger og konklusioner fra fællesmødet mellem Arbejdsmarkedsudvalget og LBR Odense april 2012

Åbent - 2011/144533

 

Orientering

Beskæftigelseschef Michael Hein Petersen gennemgår problemstillinger og konklusioner fra fællesmødet mellem Arbejdsmarkedsudvalget og LBR Odense den 12-13/4 2012.

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl