Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget - Referat 8. maj 2012

Knud

Arbejdsmarkedsudvalget

Åben

Referat


Tirsdag den 08-05-2012 kl. 08:30

Mødelokale 9.16, Tolderlundsvej 2, 9. sal



Afbud fra:
Mai Henriksen

Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Fremskudt indsats på ungeområdet

Åbent - 2012/054538

 

Sagsresumé

Odense Kommune og hele Syddanmark har i den aktuelle situation en stigende udfordring med ledighed blandt unge. De politiske målsætninger om at alle unge skal have en ungdomsuddannelse udgør en anden væsentlig udfordring i sammenhæng hermed.

 

En af de centrale handlemuligheder er at tænke nyt og innovativt på tværs af sektorer for at forebygge frafald fra ungdomsuddannelser. Ved at forebygge frafald opnås der besparelser på udgifterne til kontanthjælp, som en stor del af de unge ellers ville have modtaget i kortere eller længere tid. I 2011 har der i Odense været gjort positive erfaringer med en fremskudt indsats på udvalgte områder.

 

Det foreslås, at der gives finansiering til at videreføre og udbrede de første positive erfaringer fra 2011 med en fremskudt indsats for unge til alle ungdomsuddannelser i byen. Arbejdet er en del af Ny virkelighed – Ny velfærd innovationstemaet om Sammenhængende velfærdsressourcer. Indsatsen består blandt andet i, at medarbejdere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning og Beskæftigelsescentret opererer fremskudt på ungdomsuddannelserne i forhold til at fastholde unge, der er i risiko for at falde fra i uddannelse.

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Børn- og Ungeudvalget, Arbejdsmarkedsmarkedsudvalget og Socialudvalget, at byrådet godkender, at der meddeles en tillægsbevilling på i alt 3.250.000 kr. i 2012 til fremskudt indsats på ungeområdet. Tillægsbevillingen finansieres af kassen og fordeles jf. nedenstående tabel:

 

Kr. – P/L 2012

2012

Arbejdsmarkedsudvalget

1.010.000

Børn- og Ungeudvalget

2.240.000

Beslutning

Sagen ændres fra  A-sag til C-sag.

 

Arbejdsmarkedsudvalget drøftede sagen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

 

Baggrund

En aktuel undersøgelse af ungeindsatsen i Beskæftigelsesregion Syddanmark (Ungeindsatsen i Syddanmark – Analyse af indsatsen for offentligt forsørgede unge i Syddanmark. April 2012) angiver både udfordringerne på ungeområdet, potentialerne i at søge at afhjælpe problemerne og konkrete indsatsformer som har effekt.

 

  • I regionen er der sket en firdobling af antallet af offentligt forsørgede 18-29 årige over de sidste 3 år (ekskl. unge på SU). Varigheden af de unges perioder på kontanthjælp er stigende og man ser en voksende andel af langtidsledige og det kan konstateres, at de unge som ser sig nødsaget til at søge kontanthjælp i bekymrende grad også senere klarer sig dårligere end de øvrige unge.
  • Med den deraf følgende økonomiske byrde til forsørgelse er der væsentlige besparelsespotentialer i indsatser som kan forebygge og afkorte ledigheden i målgruppen. Både når det gælder de svage, de stærke ledige og de uddannede ledige unge.
  • Tværfaglighed, forebyggelse frem for offentlig forsørgelse, tidlig opsporing og korte responstider på unge med udfordringer i et tæt samarbejde mellem aktørerne på feltet (uddannelser, erhvervs- og arbejdsmarkedsaktører, uddannelsesvejledning, forvaltninger) er forudsætningen for de rigtige løsninger

 

Det er de samme erfaringer, der er gjort med de fremskudte indsatser i Odense. Siden begyndelsen af 2011 har Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejdet sammen med ungdomsuddannelserne om at skabe nye og innovative løsninger i forhold til at sikre at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og opnår et grundlag for at forsørge sig selv.

Med de store udfordringer Odense Kommune står overfor, skal der skabes optimale rammer for, at Ny virkelighed – ny velfærd kan omsættes til nye løsninger, der både er bedre og billigere.

 

Økonomiudvalget drøftede den 18/4 2012 hvordan opstartsinvesteringer kan være et middel til at skabe løsninger, der tilvejebringer de gevinster, der er nødvendige på længere sigt. Økonomiudvalget har tidligere besluttet, at der netop skal skabes et grundlag for, at der kan arbejdes med investeringer. 

 

Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen arbejder sammen med ungdomsuddannelserne om at skabe nye og innovative løsninger i forhold til at sikre at flere unge gennemfører en ungdomsuddannelse og opnår et grundlag for at forsørge sig selv.

 

Ved at forhindre frafald fra ungdomsuddannelserne kan der spares på kontanthjælp. Blandt unge på kontanthjælp kommer ¾ i forlængelse af en afbrudt uddannelse. Der er dog pt. ikke budgetmæssig adgang til at anvende sparede midler på kontanthjælp til at styrke forebyggelse af frafald.

 

Det foreslås i den sammenhæng, at der i 2012 gives finansiering fra Økonomiudvalgets pulje til at videreføre og udbrede de første erfaringer med en fremskudt indsats for unge. Arbejdet med at videreudvikle og udbrede den fremskudte indsats er en del af Ny virkelighed – Ny velfærd innovationstemaet om Sammenhængende velfærdsressourcer.

 

En fremskudt indsats

Fremskudt indsats på ungeområdet har til formål at forebygge frafald på ungdomsuddannelserne i byen og at sikre en vejledning, der leder tilbage til relevant uddannelse for de unge, der alligevel måtte falde fra. Formålet med indsatsen er således at sikre

 

·         at flere unge opnår en ungdomsuddannelse

·         at færre unge er offentligt forsørgede og dermed en reduktion i udgifterne til kontanthjælp

 

Tankegangen i indsatsen bygger på, at de relevante kommunale medarbejdere møder den unge allerede på ungdomsuddannelsen (”Fokuseret indsats”), når den unge er i risiko for at falde fra, og i Jobcenterets indgang når den unge søger kontanthjælp (”Vend i døren”). På den måde er der mulighed for at sætte tidligere ind og understøtte, at den unge forbliver i uddannelse, søger anden uddannelse eller beskæftigelse og dermed undgår at skulle søge om kontanthjælp.

 

Ved at tænke anderledes og på tværs af organisatoriske skel og opgavegrænser mellem kommune og ungdomsuddannelser, har der vist sig mulighed for at skabe nye løsninger med større gevinst for både de unge, ungdomsuddannelserne og kommunen.

 

Indsatsen består således i, at der er udstationeret medarbejdere fra Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUO) og Beskæftigelsescentret på ungdomsuddannelserne, og medarbejdere fra UUO på Jobcentret.

 

Medarbejdergruppen teamorganiseres i Beskæftigelsescenterets Uddannelsescafé, men opererer i dagligdagen på ungdomsuddannelserne og i Jobcenteret indgang, hvilket sikrer sammenhæng til øvrige indsatser og et forvaltnings- og uddannelsesinstitutionstværgående perspektiv på vejledningen.

 

Der er opnået positive erfaringer med denne type indsats på en række ungdomsuddannelserne siden februar 2011 og i indsatsens første år har den været projektfinansieret af Arbejdsmarkedsstyrelsen og Det Lokale Beskæftigelsesråd.

 

De opnåede gevinster tilsiger, at der er behov for at videreføre indsatserne og for at brede dem ud til alle afdelinger af de pt. omfattede ungdomsuddannelser og gymnasierne.

 

Samtidig skal organiseringen ses i sammenhæng med det igangsatte arbejde omkring Ny virkelighed – Ny velfærd innovationstemaet ”Sammenhængende velfærdsressourcer”, hvor det kan være et organisatorisk afsæt for en ændret tilrettelæggelse af en række øvrige indsatser på ungeområdet i samarbejde med ungdomsuddannelserne. Udover den forventede enkeltstående effekt af den fremskudte indsats kan den således være med til at etablere et brohoved for yderligere forpligtende samarbejde med ungdomsuddannelserne.

 

Forventet effekt

Den fremskudte indsats har som anført baseret sig på to aktiviteter: Fokuseret Indsats og Vend-i-Døren.

 

Førstnævnte havde i 2011 kontakt til 768 unge mellem 15-30 år, som var i væsentlig risiko for frafald eller allerede var frafaldet ungdomsuddannelse, men endnu ikke på kontanthjælp (sidstnævnte primært 15-17 årige).

 

81 % af de unge, som er vejledt, har været over 18 år og således i risiko for at overgå til kontanthjælp, svarende til 622 unge. 75 % heraf var stadig uddannelses-eller jobaktive 4 måneder senere.  Et forsigtigt skøn vil være, at 50 % af disse alternativt ville være overgået til kontanthjælp. I alt 233 unge.

 

Vend-i-døren omfattede i 2011 683 unge, hvoraf 40 % efter 4 måneder stadig er selvforsørgende, svarende til 273 unge.

 

I alt har den fremskudte vejledning således sikret, at estimeret 506 unge ikke er overgået til kontanthjælp.

 

Hvis det antages at gruppen i gennemsnit ville have modtaget kontanthjælp i lige så lang tid som den øvrige gruppe af unge på kontanthjælp, svarer det til en besparelse på kontanthjælpen på i alt 5.417.500 kr. i 2011. Dette resultat opnås på baggrund af indsatser for ca. 2.700.000 kr. Ved en forstærket fremskudt indsats i 2012 vil denne besparelse kunne øges væsentligt.

 

Resultatopfølgning

En systematisk registrering af opgaver og effekter har i 2011 været omdrejningspunktet for udviklingen af indsatsen og prioriteringen af ressourcerne.

 

I 2012 vil opfølgningspraksis blive fortsat og tilpasset for at give mere viden om målgruppen og deres udfordringer i forhold til Uddannelse. Der vil ske en styrket kobling til data om blandt andet frafald fra uddannelserne, som skal sikre et grundlag for en målrettet ressourceanvendelse fremover.  2012 afsluttes med en evaluering af såvel organisering som resultater.

 

Investeringsbehov

Der ansøges om budget til 6 medarbejdere i 2012 fra UUO og Beskæftigelsescentret samt involvering af medarbejdere fra Studievalg Fyn, der dækker gymnasierne.

Det svarer til en samlet omkostning på 3.250.000 kr. i 2012.

Fra 2013 vil der via innovationstemaet ”Sammenhængende velfærdsressourcer” blive afsøgt mulighed for at finansiere indsatsen via de midler til kontanthjælp, som spares ved at flere unge forbliver i uddannelse.

Økonomi

Udvalgenes servicerammer i 2012 skal justeres som følge af tillægsbevillingerne. Justeringerne fremgår af tabellen herunder:

Kr. – P/L 2012

2012

Arbejdsmarkedsudvalget

1.010.000

Børn- og Ungeudvalget

2.240.000

Samlet

3.250.000

 

Kassebeholdningen reduceres med 3.250.000 kr. i 2012. Der er likviditetsmæssig dækning som følge af ikke udmøntede midler fra omstillingspuljen samt overført mindreforbrug fra regnskab 2011.

 

Ændring i kassebeholdningen:

Kr. – P/L 2012

2012

Kassen

-3.250.000

Bilag

Ingen bilag.

 

 



2. Resultatrevision 2011

Åbent - 2011/039600

 

Sagsresumé

Resultatrevision 2011 er en overordnet præsentation af resultaterne af Beskæftigelsescenter Odenses indsats i 2011 på udvalgte områder. Resultatrevisionen på en række centrale udfordringer, som Beskæftigelsescenter Odense står overfor i 2012 og frem.

 

Resultatrevisionen præsenterer resultater for (1) Udvikling i bestanden af fuldtidspersoner på offentlige ydelser (2) Beskæftigelsesplan 2011 samt (3) Besparelsespotentiale.

 

Til sammenligning bliver resultaterne i Jobcenter Odense sat i forhold til job-centrene i samme klynge. Odense er i klynge med Albertslund, Brøndby, Fredericia, København, Aalborg og Århus/Samsø.

 

Som i 2009 og 2010 var arbejdsmarkedet i 2011 præget af en generel faldende efterspørgsel efter arbejdskraft på grund af den økonomiske krise. Til forskel fra 2009 og 2010 er ledigheden steget mindre i 2011 end i 2010. Samtidigt var der i 2011 tegn på faldende ledighed inden for visse håndværksfag. Med de kommende års anlægsinvesteringer i Odense, må der forventes en øget efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren i 2013 og frem. Beskæftigelsescenter Odense vil udnytte de kommende års investeringer til at arbejde med jobskabelse på Fyn.

 

Beskæftigelsescenter Odenses beskæftigelsesindsats i 2011 kom til at foregå under ændrede rammer, herunder en ny finansieringsreform på beskæftigelsesområdet og en ny aktiveringsstrategi for Beskæftigelsescenter Odense. Dette har blandt andet betydet en mere virksomhedsrettet indsats i 2011, ligesom der har været vægt på opkvalificering/rehabilitering i forhold til selvforsørgelse.

 

I forhold til det fremadrettede arbejde peger Resultatrevision 2011 på følgende store udfordringer:

 

·         Den stigende ledighed fra 2009 til 2011 har betydet, at de ledige har en forøget risiko for at blive fanget i langtidsledighed. For de forsikrede ledige gælder den særlige udfordring ved langtidsledighed, at der som følge heraf samt den forkortede dagpengeperiode vil være en forøget risiko for, at forsikrede ledige mister dagpengeretten. Beskæftigelsescenter Odense har i samarbejde med LBR Odense nedsat en Taskforce, som via en styrket indsats skal sikre, at de udfaldstruede opnår ordinær beskæftigelse eller overgår til uddannelse.

 

·         Beskæftigelsescenter Odense har i 2011 oplevet en markant stigning i ung-domsledigheden. De unge lediges særlige udfordring er, at de typisk mangler erhvervserfaring i konkurrence med øvrige ledige på arbejdsmarkedet. Med overgangen til en mere virksomhedsrettet aktiveringsindsats fra 2011 og frem, får unge nyuddannede ledige mulighed for at få relevant erhvervserfaring. Samtidigt må det sikres, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse bliver hjulpet i gang. Beskæftigelsescenter Odense benytter i forhold til denne gruppe unge de muligheder, der findes for at give uddannelsespålæg, og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indledt et samarbejde med Børne- og Ungeforvaltningen, som skal sikre, at den unge får påbegyndt den rigtige uddannelse. Ligeledes vil alle unge under 25 år fortsat først blive henvist til en UUO-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn), når de møder op på Beskæftigelsescenteret for at søge offentlig forsørgelse.

 

·         Der har i 2011 været en tilgang til ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere på 9 % i forhold til 2010 i Odense. Beskæftigelsescenter Odense iværksatte i januar 2012 et pilotprojekt med udgangspunkt i resultat-baseret styring på kontanthjælpsområdet, hvor der arbejdes med at skabe progression i den lediges ressourcer. Der vil i 2012 blive foretaget målinger på, om den ønskede progression er opnået. Med iværksættelsen af en rehabiliteringsindsats i 2012, vil der ligeledes blive sat ekstra fokus på at bekæmpe et nedadgående matchskred.

 

·         Beskæftigelsescenter Odense vil i 2012 og frem arbejde på at udbrede jobrotationsordningen i kommunens virksomheder (private og offentlige). Med jobrotation får virksomhederne mulighed for at få efteruddannet deres ansatte. Under medarbejderens uddannelse vikarbesættes arbejdet af ledige. Jobrotation giver på den ene side ledige mulighed for at udbygge deres netværk og finde fodfæste på arbejdsmarkedet, mens beskæftigede får mulighed for at dygtiggøre sige via efteruddannelse.

 

·         Beskæftigelsescenter Odense vil i 2012 have et fortsat fokus på at begrænse tilgangen til førtidspension. Ligeledes vil der være et fortsat fokus på at begrænse længden af det gennemsnitlige sygedagpengeforløb.

 

·         Odense kommune er i 2012 blevet frikommune. Beskæftigelsescenter Odense vil udnytte den fleksibilitet som frikommuneordningen giver ved både at kigge på den interne organisering samt i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, så den i højest muligt omfang gavner borgerne.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender Resultatrevision 2011.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Data til denne Resultatrevision er hentet på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside Jobindsats.dk. Dog har det i få tilfælde været nødvendigt at hente data fra Odense kommunes fagsystemer samt Danmarks Statistik.

 

1. Udvikling i bestanden af fuldtidspersoner på offentlige ydelser

 

Fra 2010 til 2011 er antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse steget fra 27.413 til 28.047 svarende til en stigning på 2,3 %. Det samlede antal fuldtidspersoner på hjælp er således ikke reduceret som ønsket, men der kan dog konstateres en opbremsning i tilgangen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i perioden 2010-2011 set i forhold til perioden 2009-2010, hvor antallet af fuldtidspersoner steg med 7,0 %.

 

I forhold til den sammenlignelige klynge er i antallet af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser i Beskæftigelsescenter Odense fra 2010 til 2011 steget mere.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af fuldtidspersoner på offentlige ydelser i 2011 er højere i Beskæftigelsescenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

Særligt vedrørende forsikrede ledige

 

Antallet af forsikrede ledige er steget fra 2010 til 2011 i Beskæftigelsescenter Odense med 5,2 %. Tilsvarende er antallet af forsikrede ledige steget med 3,8 % i den sammenlignelige klynge. I 2011 var ledigheden hos forsikrede på 6,4 % af arbejdsstyrken. Det tilsvarende tal for klyngen var 5,3 %.

 

En yderligere analyse viser, at ledigheden for de forsikrede ledige er steget i første kvartal 2012, så den i marts 2012 var på 6.542 fuldtidspersoner, svarende til 7,4 % af arbejdsstyrken.

 

En opgørelse af antallet af forsikrede ledige fordelt på a-kasse i 2011 viser, at ledigheden for de forsikrede har udviklet sig meget forskelligt i 2011.

 

Således er ledigheden fra 2010 til 2011 faldet i a-kasser for håndværkere og teknikere. Ledigheden er faldet for følgende a-kasser: El-Fagets A-Kasse 19 %, Faglig Fælles (3F) A-kasse 10,6 %, Fødevareforbundet NNF´s A-kasse 12,5 %, Teknikernes A-Kasse 18,7 % og Business Danmarks A-Kasse 19,4 %. I forhold til 2008, hvor ledigheden var lavest, var ledigheden i 2011 i de ovennævnte a-kasser stadig meget høj.

 

Modsat er antallet af forsikrede ledige steget fra 2010 til 2011 for a-kasser, som typisk organiserer offentligt ansatte (Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, FOA - Fag og Arbejdes A-kasse, Lærernes A-kasse og Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse) samt a-kasser, som organiserer akademikere.

 

Med forventede private og offentlige investeringer i Odense frem til og med 2018 på ca. 19 mia. kr. må den positive udvikling i forsikredes ledighed inden for bygge- og anlægsfagene forventes at fortsætte i 2012.

 

Særligt vedrørende arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

 

Antallet af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er faldet med 1,9 % fra 2010 til 2011. I samme perioden er antallet af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere faldet med 8,3 % i den sammenlignelige klynge.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i hele perioden 2010 til 2011 har ligget under gennemsnittet for klyngen.

 

Særligt vedrørende ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

 

Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er steget med 9 % fra 2010 til 2011. I samme perioden er antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere steget med 8,9 % i den sammenlignelige klynge.

 

Andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er i Odense og i klyngen på samme niveau.

 

Der er flere årsager til, at antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere er steget fra 2010 til 2011. De dårlige konjunkturer slår også igennem for denne målgruppe. Undersøgelser viser, at kun 20 % af de ledige i målgruppen, som kommer i arbejde, får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor andel af ”randarbejdskraften” er i 2010 og 2011 kommet tilbage i ledighed.

 

Samtidigt er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere en målgruppe, hvor de forbundne kar spiller en betydelig rolle. Den skærpede indsats i forhold til sygedagpenge samt det særlige fokus på at begrænse tilgangen til førtidspension har samtidigt betydet en mindre afgang fra kontant-hjælp.

 

Særligt vedrørende revalidering

Antallet af fuldtidspersoner på (for)revalidering er faldet med 13,7 % fra 2010 til 2011. I den sammenlignelige klynge er antallet af fuldtidspersoner på (for)revalidering faldet med 5 % i samme periode. Beskæftigelsescenter Odense har i 2011 en lavere andel af (for)revalidering end den sammenlignelige klynge.

 

Særligt vedrørende sygedagpenge

 

Fra 2010 til 2011 er antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge faldet med 202, svarende til et fald på 6,5 %. I den sammenlignelige klynge er antallet af fuldtidspersoner i samme periode faldet med 4,6 %. Andelen af fuldtidspersoner på sygedagpenge er i 2011 større i Odense end den sammenlignelige klynge.

 

Beskæftigelsescenter Odense indførte i marts 2011 LEAN i sygedagpengesagsgangen med henblik på at forkorte det gennemsnitlige sygedagpengeforløb. En supplerende analyse viser, at den gennemsnitlige sygedagpengevarighed er faldet fra 11,1 uger i 2010 til 10,4 uger 2011.

 

Særligt vedrørende fleksjob og ledighedsydelse

 

Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er fra 2010 til 2011 steget med 26,4 % og tilsvarende er antallet af fuldtidspersoner på fleksjob steget med 9,3 %. I forhold til den sammenlignelige klynge har Beskæftigelsescenter Odense oplevet en større stigning i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse og fleksjob fra 2010 til 2011.

 

Andelen af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er på samme niveau i Beskæftigelsescenter Odense som i den sammenlignelige klynge. Derimod er der en større andel på fleksjob i Beskæftigelsescenter Odense end i den sammenlignelige klynge. Beskæftigelsescenter Odense har i 2011 haft fokus på at fastholde fleksjobberettigede i fleksjob.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af fuldtidspersoner på ledighedsydelse i forhold til fleksjobberettigede i Beskæftigelsescenter Odense (arbejdsløsheden på fleksjobområdet) er 17,7 %, mens den tilsvarende er 23,3 i den sammenlignelige klynge.

 

Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse over 12 måneder er fra 2010 til 2011 steget fra 284 til 400. På grund af de særlige bestemmelser om refusionstab ved meget lange ledighedsydelsesforløb, vil området få en særlig opmærksomhed.

 

Da antallet af jobåbninger på fleksjobområdet følger udviklingen på det ordinære arbejdsmarked afspejler udviklingen i antallet af ledighedsydelsesmodtagere udviklingen i ledigheden fra 2010 til 2011. En nærmere analyse viser ligeledes, at den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse er steget fra 22,3 uger i 2010 til 24,9 uger i 2011.

 

Særligt vedrørende førtidspension

 

Antallet af personer på førtidspension indgår som en del af Resultatmål 3 (Ministermål 2), hvor antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger ønskes begrænset.

 

Som det vil blive gennemgået under Resultatmål 3, så har Beskæftigelsescenter Odense haft et særligt fokus på at nedbringe tilgangen til førtidspension i 2011.

 

Antallet af førtidspensionister i Beskæftigelsescenter Odense er faldet med 0,1 % fra 2010 til 2011. I den sammenlignelige klynge er der konstateret et tilsvarende fald. I Odense er der en højere andel af personer på førtidspension end i den sammenlignelige klynge.

 

 

2. Beskæftigelsesplan 2011

 

Beskæftigelsesplan 2011 for Jobcenter Odense er udarbejdet på baggrund af fælles drøftelser med Arbejdsmarkedsudvalget og det lokale Beskæftigelsesråd (LBR Odense). Planen beskriver de ønskede resultatmål for den beskæftigelsesmæssige indsats i 2011.

 

I Beskæftigelsesplan 2011 indgår Ministerens mål, som resultatmål 2, 3, 4 og 5. De fire ministermål omhandler i 2011 henholdsvis (a) arbejdskraftreserven (ledige mere end 13 uger), (b) antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension (c) antallet af unge på forsørgelse samt (d) antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse.

 

Herudover indeholder Beskæftigelsesplan 2011 resultatmål 1, 6, 7 og 8 omhandlende henholdsvis resultater af virksomhedskontakter, erhvervsfrekvens, uddannelsesfrekvens samt erhvervsfrekvens for målgruppen for Etnisk Jobteam.

 

2.1 Resultatmål 1

 

75 % af de virksomheder, der besøges, benytter et eller flere af de tilbud, jobcentret kan levere.

 

Odense Byråd har fastlagt, at intentionen bag Beskæftigelsescenterets virksomhedsvendte indsats er at understøtte byens erhvervs- og vækstpolitik.

 

Via den virksomhedsrettede indsats bidrager Beskæftigelsescenter Odense til et gennemsigtigt jobmarked, samt at virksomhederne kan rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft.

 

Beskæftigelsescenter Odense havde i 2011 6.322 kontakter med virksomheder. Enten i form af besøg på virksomhed, telefonisk eller skriftlig kontakt samt tilfælde hvor virksomheden kontaktede jobcenteret.

 

I 82 % af de kontakter, som der i 2011 var mellem Beskæftigelsescenter Odense og en virksomhed, resulterede denne kontakt i, at virksomheden benyttede et af jobcenterets tilbud. Dette svarer til en stigning på 4,6 procentpoint i forhold til 2010.

 

Fra 2010 til 2011 er der sket en mængdemæssig samt relativ stigning i antallet af virksomhedskontakter, som er mundet ud i virksomhedspraktik, generel info samt voksenelev/voksenlærling. Modsat er der sket et mængdemæssigt og relativt fald i virksomhedskontakter, som er mundet ud i ordinært job, løntilskud samt rekruttering, fastholdelse og forebyggelse.

 

Denne udvikling ligger i tråd med den politisk vedtagne strategi om at føre ressourcer væk fra den almindelige jobformidling til en prioritering af en virksomhedsrettet indsats i forhold til de svageste ledige. Den øgede brug af virksomhedspraktikker skal bl.a. ses i sammenhæng med oprettelsen af virksomhedscentre i 2011, hvor fokus har været at give et tilbud til svagere ledige med henblik på at bringe dem ind i arbejdskraftreserven.

 

Målopfyldelse: Målet er nået.

 

2.2 Resultatmål 2 (Ministermål 1)

 

Andelen af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserve) skal begrænses til ca. 5.100 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning på 15,5 % fra december 2009 til december 2011.

 

I december 2011 var antal af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) på 5.731 personer. Arbejdskraftreserven er steget med 18,2 % fra december 2009 til december 2011. I den sammenlignelige klynge er arbejdskraftreversen i samme periode steget med 8,1 %

 

For perioden december 2010 til december 2011 er arbejdskraftreserven steget med 8,2 %.

 

Andelen af personer i arbejdskraftreserven er fra december 2009 til december 2011 steget i både Odense og i den sammenlignelige klynge. Denne udvik-ling indikerer en stigende langtidsledighed. Andelen af personer i arbejds-kraftreserven er i december 2011 højere i Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

En analyse fra Beskæftigelsesregion Syddanmark viser, at ledige med ikke-vestlig baggrund i 2011 havde en særlig risiko for at blive langtidsledige (ledig i over 80 % af tiden i løbet af et år).

 

Målopfyldelse: Målet er ikke nået.

 

2.3 Resultatmål 3 (Ministermål 2)

 

Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til ca. 13.800 fuldtidspersoner i december 2011, svarende til en stigning på 6,5 % fra december 2009 til december 2011. Heri er indeholdt en reduktion af tilgangen til førtidspension med 5 % i 2011, jf. budgetforliget, samt en reduktion i tilgangen til ledighedsydelse og fleksjob med 5 %.

 

Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger er fra december 2009 til december 2011 steget fra 13.009 til 13.504 personer, svarende til en stigning på 3,8 %. Målsætningen om at begrænse stigningen til 6,5 % er således nået.

 

En yderligere analyse viser, at der fra december 2009 til december 2011 er sket et fald i antallet af førtidspension på 0,5 %. Derimod er antallet af personer på ledighedsydelse og fleksjob steget med 22,8 %.

 

I den sammenlignelige klynge er antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger i perioden steget med 1,4 %. For klyngen gør sig ligeledes gældende, at der er sket et fald i antallet af førtidspensioner, mens antallet af personer på ledighedsydelse og fleksjob er steget.

 

I ”Aftale vedrørende Budget 2011” blev forligspartierne enige om, at begrænse tilgangen til førtidspension i Odense med 5 % over budgetperioden 2011-2014. Denne målsætning samt en tilsvarende procentmæssig reduktion i tilgangen til ledighedsydelse og fleksjob er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2011.

 

Der har fra december 2010 til december 2011 været et fald i tilgangen til førtidspension på 29,8 %. Målsætningen i Budget 2011 er således nået. Da det er lykkedes Beskæftigelsescenteret i 2011 at nedbringe tilgangen til førtidspension med mere end målsætningen, er Beskæftigelsescenteret blevet pålagt en yderligere reduktion på 5 % i Budget 2012.

 

Der har fra december 2010 til december 2011 været en tilgang til fleksjob og ledighedsydelse på 13,8 %. Hovedparten af denne tilgang skyldes en større tilgang til ledighedsydelse.

 

En yderligere analyse viser, at fra december 2010 til december 2011 er tilgangen til permanente ydelser for personer under 30 år faldet mere end gennemsnittet for alle personer.

 

Målopfyldelse: Målet er delvist nået.

 

2.4 Resultatmål 4 (Ministermål 3)

 

Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til 3.000 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning/fald på 0 % fra december 2009 til december 2011.

 

Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er fra december 2009 til december 2011 steget med 681 fuldtidspersoner, svarende til en stigning på 22,5 %. Den sammenlignelige klynge havde i samme periode en stigning på 11,7 %.

 

Fra 2009 til 2010 oplevede Beskæftigelsescenter Odense, at ledigheden blandt unge under 30 år primært ramte de forsikrede, mens ledigheden for kontanthjælpsmodtagere kun steg moderat. En yderligere analyse viser, at denne udvikling er vendt i 2011, hvor ledigheden fra december 2010 til december 2011 steg med 8,4 % for unge forsikrede, mens ledigheden for unge kontanthjælpsmodtagere steg med 13,6 %.

 

Ungdomsledigheden vil normalt være højere end den generelle ledighed. Den økonomiske krise har imidlertid i højere grad ramt unge end de øvrige personer på arbejdsmarkedet. Den manglede erfaring kombineret med færre jobåbninger og mangel på praktikpladser har betydet, at mange nyuddannede og ledige unge har haft vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet i 2010 og 2011.

 

Som en del af Odense kommunes Ungestrategi benytter Beskæftigelsescenter Odense blandt andet også uddannelsespålægget for kontanthjælps- og a-dagpengemodtagere mellem 18 og 25 år unge uden en kompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsescenter Odense giver i dag alle i målgruppen et uddannelsespålæg. Egne data viser, at Beskæftigelsescenter Odense i 2012 haft et øget brug af uddannelsespålægget.

 

Fra marts 2011 er alle unge under 25 år, som har henvendt sig i Beskæftigelsescenter Odense for at søge om offentlig forsørgelse, blevet henvist til en UUO-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn). Målsætningen var at 20 % af de unge skulle ”vendes i døren”. Beregninger viser, at fra marts til december 2011 søgte mellem 40 % og 65 % af de unge under 25 år ikke offentlig forsørgelse efter et møde med en UUO-vejleder.

Målopfyldelse: Målet er ikke nået.

 

2.5 Resultatmål 5 (Ministermål 4)

 

Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til ca. 4.900 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011, svarende til en stigning/fald på 0 % fra december 2009 til december 2011.

 

Den stigende ledighed har også ramt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Fra december 2009 til december 2011 er antallet af fuldtidspersoner i målgruppen steget med 8,2 %. I den sammenlignelige klynge er antallet i samme periode steget med 8,8 %.

 

En nærmere analyse af udviklingen fra december 2010 til december 2011 viser, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp er steget mindre end samlede udvikling i Odense i perioden.

 

Modsat har målgruppen ikke oplevet et fald i antallet af fuldtidspersoner på førtidspension ligesom faldet i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge har været mindre end den samlede udvikling i Odense i perioden. Ligeledes er antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse og i fleksjob fra december 2010 til december 2011 steget mere end i Odense som helhed.

 

En sammenligning med resultatmål 4 viser, at den økonomiske lavkonjunktur og heraf stigende ledighed i Odense i markant højere grad har ramt unge under 30 år end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2011. Alder (erhvervserfaring) er således en større barriere for fast tilknytning til arbejdsmarkedet end etnicitet.

 

Erfaringer i forhold til arbejdet med denne målgruppe i Odense viser, at der er sket en holdningsændring til, at selvforsørgelse og uddannelse nu er noget, som man i højere grad stræber efter. Samtidigt oplever dog særligt de unge med ikke-vestlig baggrund, at der er problemer med at få en praktikplads.

 

Målopfyldelse: Målet er ikke nået.

 

2.6 Resultatmål 6

 

Over perioden 2010 til 2015 skal erhvervsfrekvensen i Odense som minimum bringes på niveau med gennemsnittet i af erhvervsfrekvensen i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Erhvervsfrekvensen defineres som andelen af 16-66 årige, som står til rådighed for arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken: beskæftigede, ledige og aktiverede). I forhold til 2000 er erhvervsfrekvensen faldet med 5,2 procentpoint i Odense. Erhvervsfrekvensen er tilsvarende faldet med 4,1 procentpoint i de øvrige universitetsbyer.

 

Årsagen til den faldende erhvervsfrekvens er en faldende arbejdsstyrke. Fra 2009 til 2010 faldt arbejdsstyrken med 2.207 personer i Odense svarende til et fald på 2,4 %. Set i forhold til 2008, hvor arbejdsstyrken toppede i Odense, er arbejdsstyrken faldet med 6,3 %.

 

Odense oplevede, som gengivet i Resultatrevision 2010, en større tilgang til sygedagpenge og permanente forsørgelsesordninger. Samtidigt har flere unge i Odense valgt at påbegynde en uddannelse fra 2009 til 2010. I den periode er tilgangen til en ungdoms- eller videregående uddannelse steget med 573 personer. Fra 2008 til 2010 er tilgangen til en ungdoms- eller videregående uddannelse steget med 1.471 personer, svarende til en stigning i tilgangen på 29,7 %.

 

Endelig er der i forbindelse med beregning af erhvervsfrekvens sket et databrud i 2009 hos Danmarks Statistik med overgang til e-indkomst som kildegrundlag. Det betyder, at beskæftigelsen er lavere end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt.

 

Målopfyldelse: Grundet ændret beregningsgrundlag i perioden, kan resultatet ikke opgøres.

 

2.7 Resultatmål 7

 

Over perioden 2010 til 2015 skal andelen af Odenseborgere i alderen 16 til 66 år med grundskole som højeste uddannelsesniveau som minimum på niveau med gennemsnittet i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Visionen i Odense Kommunes Ungestrategi er, at ”alle unge i Odense Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse i bestræbelserne på at blive aktive medborgere”. Beskæftigelsescenter Odense arbejder aktivt på at realisere denne vision bl.a. i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense, erhvervsskolerne, ungdomsskolerne, erhvervslivet og fagbevægelsen. Herudover benytter Beskæftigelsescenter Odense sig af uddannelsespålægget for unge under 25 år samt redskaberne i Ungepakkerne.

 

Andelen af borgere mellem 16 og 66 år med grundskole som højeste afsluttede uddannelse er faldende i Odense samt i de øvrige store uddannelsesbyer. Dog nærmer Odense sig ikke niveauet i de øvrige store uddannelsesbyer. Beskæftigelsescenter Odense har således ikke nået sit Resultatmål 7.

 

En nærmere analyse viser, at særligt andelen af borgere med en mellemlang eller lang uddannelse har været stigende. Siden 2000 har andelen af borgere med disse typer uddannelser været stigende i alle år frem til 2010. Derimod har der været et fald fra 2000 til 2010 i andelen af borgere med er erhvervsfaglig uddannelse fra 32,2 % af befolkningen til 29,1 % af befolkningen.

 

Målopfyldelse: Udviklingen går langsommere i Odense.

 

2.8 Resultatmål 8

Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal pr. 1/1 2011 være steget mindst 5 procentpoint i forhold til 1/1 2006.

 

I forbindelse med beregning af erhvervsfrekvens er der sket et databrud i 2009 hos Danmarks Statistik med overgang til e-indkomst som kildegrund-lag. Det betyder, at beskæftigelsen er lavere, end hvis det hidtidige data-grundlag var anvendt.

 

Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er faldet med henholdsvis 4,1 procentpoint og 3,7 procentpoint fra 2006 til 2010. I procent svarer det til et fald på henholdsvis 8,3 % og 6,6 %. Erhvervsfrekvensen for herkomst i alt er i samme periode faldet med 4,3 procentpoint svarende til et fald på 5,9 %.

 

For indvandrere fra ikke-vestlige lande er erhvervsfrekvensen fra 2006 til 2010 faldet mere end samlede erhvervsfrekvens i Odense. Derimod er erhvervsfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige lande kun faldet marginalt mere end den samlede erhvervsfrekvens.

 

En nærmere analyse viser, at erhvervsfrekvensen i de store universitetsbyer (København, Aalborg og Århus) fra 2006 til 2010 er faldet med et tilsvarende niveau for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som i Odense.

 

Hvis der kigges særskilt på unge under 30 år viser en analyse, at erhvervsfrekvensen fra 2006 til 2010 er faldet mindre for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end personer med dansk oprindelse. I 2010 var erhvervsfrekvensen dog stadig markant lavere for unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end unge med dansk oprindelse.

 

Målopfyldelse: Grundet ændret beregningsgrundlag i perioden, kan resultatet ikke opgøres.

 

 

3. Besparelsespotentiale

 

Besparelsespotentialet er en teknisk beregning af, hvor mange millioner kroner et givet jobcenter alt andet lige ville kunne have sparet i udbetalt kommunal forsørgelse efter statsrefusion, hvis jobcentret ved hver ydelsestype, hvor jobcentret mængdemæssigt ligger over gennemsnittet i klyngen, havde samme andel ydelsesmodtagere i forhold til antallet af 16-66 årige i kommunen som gennemsnittet blandt de øvrige jobcentre i den sammenlignelige klynge.

 

Ifølge besparelsespotentialet kunne Beskæftigelsescenter Odense umiddelbart have opnået en besparelse på ca. 489 mio. kr. i 2011.

 

Af de 489 mio. kr. skyldes de ca. 310 mio. kr. dog uforholdsmæssigt mange førtidspensionister i Odense Kommune i forhold til de øvrige jobcentre i den sammenlignelige klynge. Men da klyngen ikke er dannet på baggrund af ”forlods nogenlunde ens risiko” for førtidspension i de enkelte kommuner, er sammenligningsgrundlaget ikke relevant. En sammenligning med andre jobcentre, ville have givet et andet resultat.

 

Et andet fortolkningsmæssigt problem er, at opgørelsesmetoden ikke tager højde for bevægelser internt i de forbundne kar, men alene betragter hvert ydelsesområde som isoleret fra den øvrige indsats. Områder, hvor det enkelte jobcenter performer bedre end gennemsnittet indgår således ikke som modvægt i opgørelsen af jobcentrets besparelsespotentiale.

 

Opgørelsen af besparelsespotentialet synliggør Beskæftigelsescenter Odenses udfordringer på to store væsentlige områder, nemlig en ”overledighed” blandt forsikrede ledige og antallet af førtidspensionister sammenlignet med gennemsnittet i den sammenlignelige klynge.

 

Med byrådets beslutning om at begrænse tilgangen til førtidspension med 5 % i henholdsvis Budget 2011 og Budget 2012, er en indsats for at få nedbragt andelen af førtidspensionister allerede iværksat. Som redegjort for ovenstående er det lykkedes Beskæftigelsescenter Odense i 2011 at nedbringe tilgangen til førtidspension markant mere end besluttet i budget 2011.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense kommune.

Bilag

1. Resultatrevision 2011 (Resultatrevision 2011.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

3. Jobrotation

Åbent - 2012/032960

 

Sagsresumé

Jobrotation er en ordning, hvor en arbejdsgiver ansætter en ledig som vikar i virksomheden, mens en medarbejder midlertidigt er i uddannelse. Den ledige vikar er eventuelt opkvalificeret til at løse opgaverne på baggrund af et individuelt tilrettelagt opkvalificeringsforløb.

 

Kommunernes Landsforening (KL) har i marts 2012 indgået en aftale med regeringen om at oprette 40 % flere jobrotationspladser til ufaglærte og faglærte i 2012.

 

Kommunale arbejdsgivere får med ordningen mulighed for at opkvalificere egne ansatte og samtidigt få kontakt til yngre ledige, der måske senere kan blive fastansat i forbindelse med naturlig afgang, og som under forløbet opbygger netværk og styrker deres faglige kompetencer.

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender brugen af jobrotation i Odense Kommune som et vigtigt arbejdsmarkedspolitisk redskab.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Jobrotation gør det muligt for en virksomhed (offentlig såvel som privat), at få efteruddannet ansatte, mens arbejdsopgaverne løses af ledige vikarer.

 

Jobrotation er en rigtig god mulighed for de ledige til at danne yderligere netværk samt finde fodfæste på arbejdsmarkedet. For den beskæftigede er der mulighed for at dygtiggøre sig i form af efteruddannelse. For arbejdsstedet er det muligt at få tilført nye kompetencer til bedre at kunne imødegå nuværende og fremtidige krav, behov og forventninger. Ligeledes kan det højne den sociale kapital på arbejdsstedet, herunder også arbejdsglæden.

 

Formålet med jobrotationsordningen er, gennem uddannelse, at ruste den beskæftigede endnu bedre til arbejdsmarkedet og at skabe en stærkere tilknytning til arbejdsmarkedet for den ledige.

 

Overordnet set kan jobrotation medvirke til at understøtte et generelt kompetenceløft af arbejdsstyrken – både beskæftigede og ledige.

 

Arbejdsløsheden er høj blandt nyuddannede unge, og med Odenses status som uddannelsesby er der specielt mange unge ledige med en uddannelse i Odense Kommune. Samtidig viser alderssammensætningen af personalet, at mange kommunalt ansatte inden for en overskuelig fremtid vil forlade arbejdsmarkedet på grund af alder.

 

Det er derfor ekstra relevant at sikre unge, nyuddannede muligheden for en tilknytning til arbejdsmarkedet og samtidig vedligeholde det fremtidige rekrutteringsgrundlag.

 

For Odense Kommune som arbejdsplads vil sigtet med at benytte jobrotationsordningen være at styrke medarbejdernes kompetencer gennem opkvalificering/efter-uddannelse og samidig vedligeholde og udvikle kvalifikationerne hos de, der på sigt skal fylde pladserne efter de mange, der på grund af alder vil forlade de kommunale arbejdspladser i de kommende år.

 

Der er forskellige finansieringsmodeller til jobrotation og de vil blive vurderet konkret i forbindelse med planlægningen af de enkelte forløb.

 

Her kan nævnes to muligheder:

 

1.    Jobrotationsydelse

For ufaglærte og uddannede til og med erhvervsuddannelsesniveau gælder, at virksomheden kan sende ansatte på efteruddannelse og modtage jobrotationsydelse svarende til 160 pct. af maks. dagpengesats (170,36 kr./time 2012 sats). Virksomheden betaler løn til de ansatte og afholder kursusafgiften. Virksomheden ansætter en ledig med minimum tre måneders ledighed som vikar, og aflønner denne med overenskomstmæssig løn, feriepenge og pension. Jobrotation kan ikke kombineres med VEU-godtgørelse (VoksenErhvervsUddannelse) eller SVU-godtgørelse (Statens VoksenUddannelsestøtte).

Der er Jobcentret, der står for godkendelse af ansøgningen og administrationen af støtten.

For personer med kortere eller mellemlang uddannelse findes en tilsvarende ordning, hvor Jobcentret godkender det enkelte projekt og Arbejdsmarkedsstyrelsen ansøges om finansiering af jobrotationsydelsen.

For langvarigt uddannede (LVU) er der ingen mulighed for jobrotationsydelse. Dog kan ledige LVU’er indgå i jobrotation med løntilskud som finansieringsmodel.

2.    Løntilskud.

Virksomheden sender ansatte på efteruddannelse og modtager enten VEU-godtgørelse eller SVU-godtgørelse. Virksomheden betaler løn til den ansatte og afholder kursusafgiften. Virksomheden ansætter en ledig som vikar med løntilskud. Løntilskudsansættelse i et rotationsforløb er en del af den kommunale løntilskudskvote. En ledig i offentligt løntilskud får en løn svarende til dagpenge samt feriepenge og pension.

De forskellige finansieringsmodeller fører til, at den økonomiske business-case vil være forskellig alt efter, hvilken timeløn den ansatte oppebærer.

 

 

Ved en timeløn på under 135 kr. vil finansieringsmodel 1 være den økonomisk mest fordelagtige for Odense Kommune. Her vil personalegrupper som blandt andet husassistenter, sosu-assistenter og pædagogiske assistenter være omfattet.

Ved en timeløn på 135 kr. vil finansieringsmodel 2 være den økonomisk mest fordelagtige.

Jobrotation kan indgå som en naturlig del af de beskæftigelsespolitiske redskaber som anvendes. Anvendelsen af ordningen på en måde, der er til gavn for de enkelte kommunale arbejdspladser og de ledige kræver forarbejde og planlægning. Derfor vil det være en fordel med et kontinuerligt fokus, således at det ikke bliver et enkeltstående projekt, men en tilbagevendende begivenhed.

Økonomi

Der er ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

Ingen bilag.

 

4. Opdeling af Beskæftigelsescentret i et center vedrørende jobskabelse og et center vedrørende jobrehabilitering

Åbent - 2012/064233

 

Sagsresumé

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger forslag til Arbejdsmarkedsudvalget om opdeling af nuværende Beskæftigelsescenter i to nye enheder, et center i forhold til jobskabelse og forsørgelse og et center i forhold til jobrehabilitering.

 

Forslaget som tager sigte på en ændret og mere effektfuld indsats i forhold til borgerne skal ses i lyset af Ny virkelighed- Ny velfærd, og som et organisatorisk spor i forhold til forvaltningens innovationstema om Selvforsørgelse – frihed til at kunne.

 

Dertil kommer et stærkt pres på nye løsninger som følge af den høje ledighed og store offentlige forsørgelsesudgift samt et ændret arbejdsmarkedsperspektiv, som nu giver nye muligheder for en ændret administration, hvilket sammen med det organisatoriske spor i forhold til Ny – NY kan sætte rammen for en videre innovativ proces og dermed udgøre et potentiale for fremover at skabe en merværdi i forhold til indsatser for arbejdsklare borgere og borgere med behov for en rehabiliterende indsats.

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at Beskæftigelsescentret fra 1/8 2012 opdeles i et center i forhold til jobskabelse og forsørgelse og et center i forhold til jobrehabilitering.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Med forslaget lægger Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen op til en opdeling af Beskæftigelsescentret i to nye enheder, et jobskabelsescenter (inkl. forsørgelsesydelser) og et jobrehabiliteringscenter.

 

Forslaget skal ses i lyset af Ny virkelighed – Ny velfærd og den heraf følgende proces i forhold til SAF’s innovationstema Selvforsørgelse – frihed til at kunne. Forslaget udgør et organisatorisk spor i den sammenhæng som forudsætning for en videre proces med sigte på udvikling af en potentiel merværdi i en ændring i indsatserne, som fremover skabes sammen med borgerne.

 

Forslaget skal tillige ses på baggrund af erfaringer fra Socialcentrets gennemførte omlægninger efter krav til budgetreduktion i maj 2010 med indførelse af housing-first-princippet.

 

I dag viser rækken af de gennemførte ændringer i Socialcentret at være en paradigmeudvidelse, hvor borgere gennem hverdagsrehabilitering faciliteres til selv at kunne blive i stand til at blive herre i eget liv. Med et tilbageblik ses dette at være blevet en ny måde at bedrive velfærd på, en ny velfærdsmodel, og dermed i tråd med Ny virkelighed – Ny velfærd.

 

På beskæftigelsesområdet ses paradigmeudvidelsen på tilsvarende måde også at kunne bidrage til Ny velfærd. Borgeren indgår i dette perspektiv som medskaber af velfærdsydelser, og kommunen i rollen som facilitator af borgeren. Herudover har kommunen fortsat rollen som myndighed og serviceorgan.

 

Ovenstående udgangspunkt tilsiger sammen med et ændret perspektiv på arbejdsmarkedsområdet et behov for omlægning af beskæftigelsesområdet ved en opdeling på de arbejdsparate borgere til forskel fra de ikke arbejdsparate.

 

Den demografiske udvikling tilsiger endvidere selv med nuværende krise, at der i løbet af 4-6 år kommer til at mangle kvalificeret arbejdskraft inden for de fleste private og offentlige kerneområder. Derfor er det helt afgørende at støtte ledige borgere, forsikrede og ikke-forsikrede, raske og sygemeldte, i så vidt det er muligt at kunne vende tilbage til arbejdsmarkedet eller komme ud på arbejdsmarkedet eller i uddannelse for de, der endnu ikke har gennemført uddannelse eller ikke har de nødvendige kompetencer.

 

Det ændrede perspektiv på arbejdsmarkedsområdet indebærer en række ændringer med mindre administration. Samtidig ses i dag et arbejdsmarked, som ikke mangler arbejdskraft, men i stedet har mangel på den rigtige arbejdskraft og de rigtige kompetencer. Et arbejdsmarked med stor ledighed, mange med psykiske vanskeligheder og manglende kvalifikationer, og et voldsomt pres på økonomien til finansiering af offentlig forsørgelse. Det stiller helt enkelt et krav til, at noget skal gøres anderledes end hidtil. Fremover er det ikke nok alene at levere service, som under new public management. Der er her tale om public community building, det vil sige  netværksdannelse i et fællesskab med formål.

 

I lyset af ovenstående udvikling og med sigte på fremover at kunne målrette beskæftigelsesindsats foreslås Beskæftigelsescentret opdelt i to centre med en funktionsdeling i forhold til indsatser for de arbejdsmarkedsklare borgere og indsatser for borgere med behov for jobrehabilitering.

 

Der bliver tale om støtte i form af en tretrinsraket.

 

  1. I den fremtidige beskæftigelsesindsats skal arbejdsmarkedsklare borgere faciliteres til i højere grad at kunne indgå i netværk og gøre brug af egne erfaringer. Det er borgere, der gennem tidligere uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning er habile i forhold til forudsætninger for at kunne blive selvforsørgende.

  2. De ikke arbejdsmarkedsklare borgere skal gennem jobrehabilitering genvinde tab af jobrelaterede kompetencer. De skal herigennem genvinde evnen til selvindsigt, evnen til at være til stede, til samvær, nærvær, til erkendelse mm. og til at indgå i fællesskab, kammerskab eller mentorskab med sigte på at blive i stand til fremover at indgå med jobrelevante kompetencer som arbejdsmarkedsklare borgere, og komme ud på arbejdsmarkedet eller i gang med uddannelse og erhvervelse af nye kompetencer. 

  3. Sideløbende med en jobrehabiliterende støtte vil der i visse tilfælde være behov for social assistance gennem Socialcentret, som iværksætter en hverdagsrehabilitering i forhold til manglende sociale kompetencer, som personlig fremtræden, egen omsorg, som nødvendige forudsætninger i forhold til jobrehabilitering.

 

Udvalget er tidligere på udvalgskonferencen den 5.- 6. marts 2012 blevet præsenteret for ovenstående paradigmeudvidelse med ændrede roller for såvel borger som forvaltning, og for nødvendigheden af en ændret tilgang til beskæftigelsesområdet som følge af det stigende pres på forsørgelsesområdet og den store ledighed.

 

Under forudsætning af udvalgets tilslutning gennemføres med virkning fra 1/8 2012 den foreslåede opdeling af Beskæftigelsescentret til et center med jobskabelse (inkl. forsørgelsesområdet) og et center med jobrehabilitering.

 

Som det fremgår overfor er det de arbejdsparate borgere, der indgår under jobskabelsesområdet. Herunder hører ungeområdet som en vigtig del, idet unge, som udgangspunkt ikke skal rehabiliteres, - ikke endnu har mistet arbejdsmarkedskompetencer, men derimod skal til at erhverve kompetencer til et fremtidigt arbejdsmarked, primært gennem uddannelse forud for arbejdsmarkedstilknytning. Derudover drejer det sig om forsikrede ledige og ledige kontanthjælpsmodtagere, der er parate for arbejdsmarkedet. Der er tale om borgere med tidligere tilknytning til arbejdsmarkedet, og som sådan stærke borgere, der gennem indsatsen skal sikres ikke at miste kompetencer og dermed sive mod gruppen af borgere, der har mistet arbejdsmarkedskompetencer. Der indgår således funktioner til varetagelse af opgaver vedrørende de jobklare borgere, herunder også straksaktivering, og område vedrørende virksomhedsservice med pladsetableringer og jobskabelse samt indsatser til sikring af at fremtidens arbejdskraft matcher fremtidens arbejdsmarked. Oplistningen angiver retning for funktionsområder, men er endnu ikke fuldt detailbeskrevet.

 

På det jobrehabiliterende område vil opgaver i forhold til fastlæggelse af indsatsniveau og plan for den enkelte borger være et afgørende udgangspunkt for den rehabiliterende indsats, som tænkes opdelt på en funktion for korterevarende forløb og en funktion for længerevarende forløb. Herudover indgår sygedagpengeområdet også i den opdeling, der er under udarbejdelse, lige som det socialmedicinske område overvejes placeret under Jobrehabilitering, idet sociallægerne i høj grad netop betjener de funktionsområder, der indgår herunder.

 

Ledere og medarbejdere i Beskæftigelsescentret vil i større arrangement blive præsenteret nærmere for den fremtidige organisering og vil gennem afdelingsudvalg også blive nærmere orienteret. Der vil i den videre proces tillige ske yderligere involvering af ledere og medarbejdere.

 

Der vil i perioden efter etableringen og året ud bliver arbejdet med omlægninger af indsatserne i de nye centre. Som en afgørende forudsætning for de nye centre vil der ske omfattende involvering af ledere og medarbejdere med sigte på, at deres faglighed skal i spil i forhold til udvikling af det fremtidige potentiale med det nye afsæt, og i forhold til nye funktioner og nye roller.

 

Forvaltningen forventer, at ovenstående ændring som del af forvaltningens innovationsproces under forudsætning af ikke forværrede konjunkturerne vil indgå med et væsentligt potentiale i forhold til kommende budgetperiode.

Økonomi

Opdelingen har ingen økonomisk konsekvens for Odense Kommune.

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Ramadan- og Kulturfest 2012

Åbent - 2011/188258

 

Sagsresumé

Odense Integrationsråd ønsker igen i 2012 at afholde en folkelig fest i anledning af afslutningen på Ramadan-måneden på Flakhaven i Odense. Traditionen startede i 2007, hvor den første Ramadan- og Kulturfest blev afholdt på Flakhaven i Odense, og der har været afholdt Ramadan- og Kulturfest alle efterfølgende år. Festen arrangeres i et samarbejde mellem Odense Kommune, Odense Integrationsråd og frivillige foreninger, herunder etniske minoritetsforeninger i Odense Kommune.

Indstilling

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender, at der i 2012 afholdes fest på Flakhaven i anledning af Ramadan-månedens afslutning.

Beslutning

Udvalgsmedlem Morten Kibæk stemmer imod.

 

Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingen, dog tager udvalgsmedlem Thomas Skovgaard Sejersen forbehold for navnet.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Odense Integrationsråd ønsker igen i år at afholde Ramadan- og Kulturfest på Flakhaven i Odense. Festen planlægges afholdt den 25/8 2012, kl. 12 – 16.

 

I 2007 tog Odense Integrationsråd initiativ til afholdelse af Ramadanfest på Flakhaven. Festen blev en stor publikumssucces med flere hundrede deltagere, såvel etniske danske som nydanske borgere.

 

I 2008 ændredes navnet til Ramadan- og Kulturfest.  Festen er fortsat en markering af Ramadanens afslutning og samtidig en kulturel begivenhed med stor vægt på byens mangfoldighed, blandt andet med dans, musik og sang fra alverdens lande. Med dette koncept har Odense Integrationsråd gentaget succesen hvert år på Flakhaven. Den årlige fest har været en stor publikumssucces med flere hundrede besøgende, og år for år har arrangørerne bemærket, at flere Odense-borgere besøger festen.

 

Odenses officielle fejring af afslutningen på Ramadan-måneden har inspireret og inspirerer fortsat en del andre byer i Danmark til også at afholde fest i anledning af afslutningen på Ramadan-måneden.

 

Afholdelse af Ramadan- og Kulturfesten opfattes af arrangørerne og de deltagende foreninger som en stor imødekommenhed og anerkendelse, idet et af festens vigtigste formål er at skabe rammen for dialog og møde mellem borgerne i byen på tværs af etniske, religiøse og kulturelle baggrunde.

 

Arrangementet vil, som de foregående år, blive arrangeret i et samarbejde mellem Odense Integrationsråd, etnisk danske- og etniske minoritetsforeninger samt Odense Kommune og er planlagt til at blive afholdt lørdag den 25/8 2012, en lille uge efter afslutningen på Ramadan-måneden.

 

Den samlede udgift for Ramadan- og Kulturfesten udgjorde i 2011 42.058 kr., hvoraf arrangørerne fik et sponsorat fra Taxa Fyn på 5.000 kr. Herudover blev udgifterne afholdt indenfor de budgetmæssige rammer til Odense Integrationsråd og Overordnet Integration. Der blev ikke som foregående år bevilget tilskud fra Kulturmidlerne i By- og Kulturforvaltningen, da alle optrædende aktører stillede sig frivilligt til rådighed.

Økonomi

Udgifterne til afholdelse af Ramadan- og Kulturfesten skønnes i 2012 at beløbe sig til ca. 45.000 kr. Taxa har sagt ja til også i år at støtte festen med et beløb. Størrelsen kendes endnu ikke. Herudover vil Odense Integrationsråd søge efter andre sponsorer. I fald det ikke lykkes, vil Odense Integrationsråd og Overordnet Integration afholde den resterende udgift indenfor de budgetmæssige rammer i 2012 med maksimalt kr. 40.000 kr.

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

6. Høringssvar til lovforslag om stofindtagelsesrum

Åbent - 2012/015746

 

Orientering

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om euforiserende stoffer (stofindtagelsesrum) er sendt til Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer den 2/5 2012.

 

Orientering v/socialcenterchef Susanne Kvolsgaard.

Bilag

Ingen bilag.

 

7. Konsekvenser af Lov 46 og Lov 76

Åbent - 2012/068502

 

Orientering

Beskæftigelseschef Michael Hein Petersen orienterede om konsekvenserne af Lov 46 og Lov 76.

Bilag

Ingen bilag.

 

8. Fleksuddannelse - Camp U

Åbent - 2012/068502

 

Orientering

Brev af 27/4 2012 fra Ministeriet for Børn og Undervisning blev udleveret til Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer.

Bilag

Ingen bilag.

 

9. Publikation: "Børnemiljøer - Ungemiljøer"

Åbent - 2012/068502

 

Orientering

Publikationen blev udleveret til Arbejdsmarkedsudvalgets medlemmer.

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl