Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget - Dagsorden 22. maj 2012

Knud

Arbejdsmarkedsudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 22-05-2012 kl. 08:30

Mødelokale 9.16, Tolderlundsvej 2, 9. sal


Forventet sluttidspunkt for mødet: Kl. 09.30.

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Kommenteret forbrugsrapport 1/6 2012

Åbent - 2012/058068

 

Sagsresumé

Gennem de senere år har kommunerne, inden for rammerne af den faseopdelte budgetlægning, intensiveret samarbejdet om at overholde de indgåede økonomiaftaler.

 

Dette samarbejde fortsætter i 2012, hvor kommunerne flere gange i løbet af året skal indberette status på forventet regnskab til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

På den baggrund er der planlagt følgende opfølgninger i Odense Kommune i 2012: 2 kommenterede forbrugsrapporter, 1 halvårsregnskab og 1 budgetopfølgning samt 1 administrativ opfølgning.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremsender hermed kommenteret forbrugsrapport 1/6 2012 (pr. 31/3) for bevillinger under Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. I budgetopfølgningen vurderes, om det forventede regnskab for 2012 afviger fra det korrigerede budget.

 

 

·         For driftsområder med overførselsadgang forventer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budgettet overholdt

·         For driftsområder uden overførselsadgang forventer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen et merforbrug på forsikrede ledige. Merforbruget er nærmere beskrevet under forvaltningens udfordringer og fokusområder.

·         For projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen budgettet overholdt.

 

 

Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets serviceramme 2012 forventes overholdt herunder:

·         Udvalgenes servicerammer 2012

·         Serviceudgifter, der ligger udenfor udvalgenes servicerammer, men som indgår i kommunens samlede serviceramme 2012

 

 

 

Udfordringer/fokusområder

 

Samlet set forventer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen balance på forvaltningens budgetter for 2012.

 

Forvaltningens store udfordring er dagpenge til forsikrede ledige. Med udgangspunkt i ledighedstallene pr. 1. kvartal 2012, forventes Odense Kommunes medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige at blive på 685 mio. kr. Beskæftigelsescentret har med udgangspunkt i det modtaget beskæftigelsestilskud for 2012 afsat i alt 459 mio. kr. til denne medfinansiering.

 

Finansieringsreglerne på området betyder, at Odense Kommune i nogen udstrækning vil blive kompenseret for differencen mellem den forventede udgift og den oprindeligt budgetterede udgift. Dette vil dels ske via en midtvejsregulering, som beregnes i juli 2012, og dels via den endelige efterregulering i juli 2013. Reguleringerne er afhængige af den samlede udvikling i antallet af ledige på landsplan og desuden afhængig af Odense Kommunes andel af ledige på landsdelsniveau (Fyn). Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om der vil blive tale om en under- eller overkompensation vedrørende 2012, men de foreløbige beregninger indikerer en underkompensation, der arbejdes på at kvalificere vurderingen af forventelig kompensation. Herudover er der usikkerhed omkring genberegning af beskæftigelsestilskuddet generelt.

 

Beskæftigelsescenter Odense har i 2012 iværksat en række initiativer til at imødegå den stigende ledighed hos de forsikrede ledige. I samarbejde med LBR Odense er en Taskforce blevet oprettet, som skal sikre, at de udfaldstruede dagpengemodtagere opnår ordinær beskæftigelse eller overgår til uddannelse. Beskæftigelsescenter Odense vil i 2012 og årene frem ligeledes arbejde med jobskabelse i forhold til de kommende milliardinvesteringer i byggeprojekter i Odense. Beskæftigelsescenter Odense har herudover stort fokus på ungdomsledigheden, hvor unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse bliver hjulpet i gang med en uddannelse, og desuden arbejder Beskæftigelsescenter Odense på at udbrede jobrotationsordningen i 2012.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, at den kommenterede forbrugsrapport 1/6 2012 fremsendes til byrådets godkendelse.

 

 

Sagsfremstilling

På baggrund af krav til indberetning til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet og skærpede krav til økonomistyring i Odense Kommune er der planlagt følgende opfølgninger på forventet regnskab i 2012.

 

 

Kommenteret forbrugsrapport 1/3 2012 (pr. 31/1)

Byrådssag 11/4 2012

Kommenteret forbrugsrapport 1/6 2012 (pr.31/3)

Byrådssag 20/6 2012

Halvårsregnskab 2012

Byrådssag 12/9 2012

Administrativ budgetopfølgning

Ultimo oktober 2012

Budgetopfølgning 1/10 2012 (pr. 30/9)

Byrådssag 28/11 2012

 

 

Som noget nyt er anlægsområdet taget ud af opfølgningerne. Dette skyldes, at der i forbindelse med budget 2012 blev besluttet at lave særskilte opfølgninger på området.

 

I de kommenterede forbrugsrapporter er der fokuseret på at give et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremsender den kommenterede forbrugsrapport 1/6 2012 (pr. 31/3) for bevillinger under Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Forventet regnskab 2012 for driftsområder med og uden overførselsadgang samt projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

 

Opfølgning på driftsområdet

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Anm.

Tillægsbevillinger vedrører primært udmøntning af besparelser i forbindelse med ”Justering af besparelsesprofil ved talegenkendelse” og ”Interne huslejer” begge byrådsbehandlet den 7/12 2011.

 

Herudover indgår neutrale tillægsbevillinger mellem Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på 24,9 mio. kr. i forbindelse med forbrugsrapport 1/6 2012, der blev byrådsbehandlet den 9/5 2012, samt overført mindreforbrug vedrørende projekter ekstern finansiering via Forbrugsrapport 1/10 2011 og Regnskab 2011. 

 

Efterfølgende gennemgås forventede afvigelser i forhold til budget for centrenes driftsområder.

 

Socialudvalget

 

 

Driftsområder med overførselsadgang

 

Forvaltningens budgetter på driftsområder med overførelsesadgang forventes samlet set overholdt.

 

4.1 Fælles administrationen

 

Budgettet forventes samlet set overholdt.

 

Det er dog en forudsætning, at der i løbet af 2012 - i lighed med 2011 – gives mulighed for at overføre mindreforbrug til det efterfølgende år. Det er således besluttet at oprette et budgetværn i Social – og Arbejdsmarkedsforvaltningen på ca. 8 mio. kr. årligt (Byrådssag den 4/5 2011) med henblik på at imødegå de væsentlige økonomiske udfordringer som forvaltningen står overfor – ikke mindst fra 2013 og frem. Til trods for økonomiske udfordringer blev budgetværnet ikke fuldt ud aktiveret i 2011, og der arbejdes målrettet på en yderligere konsolidering i 2012, som forudsættes anvendt i 2013 og frem.

 

 

4.3 Sociale indsatser

 

Budgettet forventes samlet set overholdt.

 

Købet på Socialcentrets institutioner svarer i årets første måneder til de forudsætninger, der ligger til grund for budgettet. Det er dog tidligt på året, og efterspørgslen på særligt selvhenvendelsesområdet (forsorgshjem, kvindekrisecentre og misbrugsbehandling) kan ændre sig væsentligt i løbet af årets sidste måneder. Herudover afventes udfaldet af flere verserende ankesager, som kan påvirke økonomien negativt. De største risikoområder under Sociale indsatser følges tæt, og der vil ske yderligere afrapportering i de kommende opfølgninger.

 

 

Driftsområder uden overførselsadgang

 

4.2 Borgerserviceydelser

 

Budgettet forventes samlet set overholdt.

 

På området Enkeltydelser og Efterlevelseshjælp har Ankestyrelsen truffet en principafgørelse vedrørende beregning af supplerende kontanthjælpsydelse, Brøkpension. De administrative konsekvenser af denne afgørelse er implementeret i forvaltningen, men der afventes en tilbagemelding omkring tilbagebetaling vedrørende tidligere år.

 

 

4.5 Forsørgelses- og Sikringsydelser

 

Boligstøtte

 

Der forventes et merforbrug på 10 mio. kr.

 

Merforbruget skyldes to modsatrettede bevægelser mellem Boligsikring og Boligydelse. På Boligsikring forventes en kraftig stigning i antallet af sager samt i de udbetalte beløb. I vurderingen af området ses følgende, der har indvirkning på merforbruget: et generelt fald i indkomst, et større flow fra ejerbolig til lejebolig, samt et øget byggeri af lejeboliger.

 

På Boligydelse forventes et forholdsvis lille mindreforbrug på 1,2 mio. kr. som følge af et mindre fald i antal sager.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Førtidspension

 

Budgettet forventes overholdt.

 

Den seneste prognose indikerer et svagt fald i tilgangen til førtidspension set i forhold til budgetforudsætningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Arbejdsmarkedsudvalget

 

 

Driftsområder med overførselsadgang

 

Forvaltningens budgetter på driftsområder med overførelsesadgang forventes samlet set overholdt.

 

 

Driftsområder uden overførselsadgang

 

6.1 Beskæftigelsesindsatser

 

Løntilskud til fleksjob

 

Der forventes et mindreforbrug på 10 mio. kr.

 

Forvaltningen er i gang med at udarbejde en disponeringsmodel til brug for økonomistyring på området. Modellen viser, at budgetforudsætningen for antallet af helårspersoner, der tidligere beroede på data fra Jobindsats.dk, er sat for højt. Fejlkilden er opstået i forbindelse med Odense Kommunes overgang til nyt sagsbehandlersystem, hvor ophørte ansatte i fleksjob fejlagtigt er talt med i Jobindsats.dk’s data. Forvaltningen er i løbende dialog med Arbejdsmarkedsstyrelsen og forventer tilretning af data ultimo maj. I forlængelse heraf er den forventede tilgang i antallet af fleksjob sat for højt. Forvaltningen har derfor revurderet udgifterne til området.

 

Der forventes omkring 2.150 helårspersoner i fleksjob for 2012.  

 

 

 

 

 

 

 

 

 


6.2 Forsørgelsesydelser

 

Ledighedsydelse

 

Budgettet forventes overholdt.

 

Den seneste prognose indikerer en positiv ændring i fordelingen mellem passive og aktive modtagere af ledighedsydelse i forhold til budgetforudsætningen.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kontanthjælp

 

Budgettet forventes overholdt.

 

Den seneste prognose indikerer en svag stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere set i forhold til budgetforudsætningen. Prognosen indikerer dog også en forbedret fordeling mellem aktive og passive kontanthjælpsmodtagere. Samlet set betyder dette en mindre stigning i udgifterne på området. De øgede udgifter vil dog blive kompenseret af en positiv midtvejsregulering, og samlet set forventes budgettet overholdt.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Sygedagpenge

 

Budgettet forventes overholdt.

 

Den seneste prognose indikerer et færre antal helårspersoner. Forventningen til det lavere antal vedrører især sygdomsforløb over 52 uger og skal ses i sammenhæng til forvaltningen effektiviseringsprojekt på sygedagpengeområdet, der blev igangsat 2011.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Forsikrede ledige, A-dagpenge

 

På nuværende tidspunkt forventes et merforbrug forsikrede ledige. Med udgangspunkt i ledighedstallene pr. 1. kvartal 2012 forventes Odense Kommunes medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige at blive på 685 mio. kr. Beskæftigelsescentret har, med udgangspunkt i det modtagne beskæftigelsestilskud for 2012, afsat i alt 459 mio. kr. til denne medfinansiering.

 

Finansieringsreglerne på området betyder, at Odense Kommune i nogen udstrækning vil blive kompenseret for differencen på mellem den forventede udgift og den oprindeligt budgetterede udgift. Dette vil dels ske via en midtvejsregulering, som beregnes i juli 2012, og dels via den endelige efterregulering i juli 2013. Reguleringerne er afhængige af den samlede udvikling i antallet af ledige på landsplan og desuden afhængig af Odense Kommunes andel af ledige på landsdelsniveau (Fyn). Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om der vil blive tale om en under- eller overkompensation vedrørende 2012, men de foreløbige beregninger indikerer en underkompensation, der arbejdes på at kvalificere vurderingen af forventelig kompensation.

 

Forventet regnskab er baseret på realiseret medfinansiering af a-dagpenge i årets første kvartal, hvor der er sket en kraftig stigning i antallet af ledige, herunder antallet med en varighed på mere end 8 uger (karensperioden).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

 

Samlet set forventes budgettet overholdt.

 

For projekterne under sociale indsatser arbejdes der målrettet på budgetoverholdelse i 2012, men periodiseringen mellem indtægter og udgifter giver fortsat væsentlige udfordringer. Til trods for en målrettet dialog med bevillingsgivere opleves det ofte at ministerier mv. foretrækker at give hele projektbevillingen i ét år, selvom projektet strækker sig over flere år.

 

Den seneste budgetopfølgning indikerer et muligt mindreforbrug på ca. 9 mio. kr. som følge af periodiseringer mv. Såfremt der i 2012 - i lighed med 2011 - opstår mulighed for at overføre forventet mindreforbrug til det efterfølgende år, vil det kunne afhjælpe problemstillingen i 2012.

Økonomi

Servicerammen for Odense Kommune er fastlagt af Økonomi – og Indenrigsministeriet og opgjort som nettodriftsudgifter på et afgrænset område fratrukket brugerfinansierede udgifter, udgifter til forsikrede ledige og overførsler samt indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

 

Det betyder, at hovedparten (96,6 %) af driftsudgifterne med overførselsadgang i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er med i servicerammen og en mindre del (1,8 %) af driftsudgifterne uden overførselsadgang er med.

 

 

Opfølgning på Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalget serviceramme inden for driftsområder med overførelsesadgang

 

 

 


- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

 

 

 


- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

Opfølgning på serviceudgifter, der ligger udenfor Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalget serviceramme, men som indgår i kommunens samlede serviceramme 2012.

 

 

 


- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

 

 

 


- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang vil ikke blive sanktioneret internt.

 

 

Sagen har følgende påvirkning af kassebeholdningen:

 

 


+= forbedring -= forværring

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


2. Godkendelse af statusrapport over udmøntning af Integrationsstrategien i Odense Kommune for 2010 og 2011

Åbent - 2012/055322

 

Sagsresumé

”Status over udmøntningen af Integrationsstrategien i Odense Kommune 2010 og 2011” med temaerne ”Uddannelsesparathed blandt unge nydanske mænd” og ”Nydanske kvinder og pigers fremgang på beskæftigelses- og uddannelsesområdet” foreligger til godkendelse i Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Statusrapporten har den 23/4 2012 været i høring i alle forvaltningers chefmøder og i Integrationsrådet. Der var ingen bemærkninger fra chefmøderne.

 

Integrationsrådet udtrykte bekymring omkring drengenes uddannelsesmuligheder, manglende indsatser på ældre- og handicapområdet, inddragelse af etniske foreninger samt mangfoldigheden blandt kommunens medarbejdere.

 

Hele Integrationsrådets høringssvar fremgår under sagsfremstillingen. 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender:

 

  1. ”Status over udmøntningen af Integrationsstrategien i Odense Kommune 2010 og 2011”.

  2. At trykning af status og bilag finansieres af udvalgspuljen.

 

 

Sagsfremstilling

Med virkning fra den 1/1 2006 tiltrådte Odense Byråd en ny integrationspolitik. Politikken er fra 1/1 2009 blevet revideret til en integrationsstrategi jf. Odense Kommunes politikkoncept. Af Integrationsstrategien fremgår blandt andet, at der én gang årligt skal udarbejdes en status over kommunens integrationsindsats.

 

Konceptet for statusrapporten er godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Status for 2010 og 2011 er slået sammen i en rapport. Dette er sket på grund af forsinkelser i udgivelsen af en række data og nøgletal i 2010. 

 

Den samlede status har overskriften “Det aktive medborgerskab” og indeholder 8 målsætninger. Målsætningerne er valgt med afsæt i væsentlige punkter i Odense Kommunes Integrationsstrategi.

 

De 8 målsætninger er:

 

1.    Odense Kommune skal sikre, at børn og unge tilegner sig det danske sprog.

2.    Odense Kommune skal sikre, at alle borgere i den erhvervsdygtige alder er selvforsørgende.

3.    Odense Kommune sikrer uddannelse til alle.

4.    Odense Kommune sikrer, at alle borgere får mulighed for en sund tilværelse.

5.    Odense Kommune sikrer lige adgang til fritids- og kulturlivet, herunder deltagelse i det frivillige sociale arbejde i Odense.

6.    Odense Kommune modvirker radikalisering og kriminalitet.

7.    Odense Kommune arbejder for helhed og sammenhæng i Odenses boligområder.

8.    Odense Kommune er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads.

 

Statusrapporten for 2010/2011 indeholder to temaer. Temaerne for denne status blev godkendt på Arbejdsmarkedsudvalgsmødet den 29/3 2011 og er

 

•   Uddannelsesparathed hos unge nydanske mænd og drenge

•   Nydanske kvinder og pigers beskæftigelse og uddannelse

 

Konsulenter fra alle forvaltningerne er involveret i udarbejdelsen af statusrapporten. De leverer materiale og stof fra deres respektive områder, og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er tovholder i processen.

 

Statuskonceptet blev udviklet i samarbejde med SDU, Center for Mellemøststudier og er efterfølgende godkendt af Arbejdsmarkedsudvalget. Statussen har til formål én gang årligt at skabe overblik over de særlige integrationsindsatser i Odense Kommune – både på tværs og i de enkelte forvaltninger.

 

Udviklingen på integrationsområdet kan hvert år i status følges gennem nøgletal og opsummeringer af de 8 målsætninger, der tager udgangspunkt i de vedtagne 8 indsatsområder. En detaljeret beskrivelse af de enkelte indsatser – både som projekter og drift – er beskrevet i bilaget til statussen. Såvel igangværende, afsluttet og kommende indsatser er beskrevet.

 

Opsummering og konklusioner

Hovedkonklusionerne i de to temaer samt de enkelte målsætninger for 2010 og 2011 er opridset herunder.

 

Det overordnede billede i Odense Kommune er, at det generelt stadig går den rigtige vej med integrationen; men at der fortsat bør arbejdes målrettet i forhold til at imødese de aktuelle udfordringer på integrations- og manfoldighedsområdet, samt beskæftigelsen som følge af lavkonjunkturen og finanskrisen.

 

Tema 1: Uddannelsesparathed blandt unge nydanske mænd.

Udviklingen over det sidste årti viser, at der er sket en betydelig stigning af unge mænd, danske som nydanske, der tager sig en ungdomsuddannelse. Der er dog stadig en betydelig andel, der ikke er i gang med uddannelse. Derfor er uddannelse et emne, der præger både den nationale og kommunale debat. Med Odense Kommunes målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse, er uddannelsesparathed blevet et særdeles centralt begreb.

 

Der er blandt unge nydanskere, som hos etniske danskere, en gruppe, der har vanskeligheder i forhold til uddannelse. Det er specielt gældende blandt de unge mænd, der har problemer med faglige og sociale kompetencer.

 

For den gruppe unge, der er længere fra uddannelse, er der i Odense flere særlige indsatser. Eksempler på sådanne indsatser er ”Nettet.nu”, ”Tag Fat om din fremtid”, ”Risingprojektet” og 4U (firepartsaftale), som er projekter, der primært retter sig mod nydanske unge. Projekterne samarbejder tæt med Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUO) og yder en indsats for unge i alderen 15-29 år, der ikke har tilknytning til hverken uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Målgruppen karakteriseres ved at have behov for støtte til at skabe motivation og retning for deres fremtid. Det er målsætningen for projekterne at skabe forbindelse mellem de unge, uddannelsessteder og arbejdsmarkedet.

 

Tema 2: Nydanske kvinder og pigers fremgang på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.

Udvikling gennem de seneste år har vist, at nydanske kvinder har haft en betydelig større procentmæssig stigning i forhold til beskæftigelse. Det er indvandrerkvinderne, der står for den store stigning i beskæftigelsesfrekvensen.

 

Nydanske piger og kvinder har gennem de seneste år vist, at de klarer sig bedre og bedre i forhold til uddannelse og beskæftigelse. Det gør sig gældende også i sammenligning med både drenge og piger med dansk baggrund.

 

1. Målsætning. Odense Kommune skal sikre, at børn og unge skal tilegne sig det danske sprog.

Indsatsen for at styrke børns og unges danskkundskaber vurderes at give gode resultater. Blandt de yngste er der fokus på tidlig sprogtilegnelse og forældreinddragelse, mens der for folkeskoleeleverne på skolerne i Vollsmose over de to foregående år er blevet indført heldagsskole for 0.-6. klasse.

 

2. Målsætning. Odense Kommune skal sikre, at alle borgere i den erhvervsdygtige alder er selvforsørgende

Følgerne af den økonomiske krise har ramt indvandrere med nogen forsinkelse, men beskæftigelsen er nu faldende også for denne gruppe i lighed med øvrige befolkningsgrupper. Andre faktorer spiller dog også ind i forhold til den faldende beskæftigelse blandt kommunens ikke-vestlige indvandrere. Odense er igen begyndt at modtage kvoteflygtninge samtidig med, at en del flygtninge flytter til Odense, når deres 3-årige integrationsforløb udløber i andre kommuner. Positivt er det, at flere unge nydanskere vælger at tage en uddannelse.

 

3. Målsætning. Odense Kommune sikrer uddannelse til alle

For at sikre uddannelsesmuligheden for flest muligt, er der blevet etableret Uddannelsesforum med ledere fra kommunale enheder og ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Dette forum skal sikre dialog og fælles indsats. Der er i forlængelse heraf igangsat en række tiltag, der skal mindske frafaldet fra ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Der er også igangsat initiativer, der fokuserer på de yngre skolebørn blandt andet heldagsskole for skolerne i Vollsmose og Det brede læringsbånd med udvidet skoletid på skoler med forholdsvis mange tosprogede elever.

 

4. Målsætning. Odense Kommune sikrer, at alle borgere får de bedste muligheder for en sund tilværelse

Der arbejdes kontinuerligt med at sikre lige adgang til sundhed for alle Odenses borgere, og der er igangsat initiativer med særlig fokus på borgere med anden etnisk baggrund. Der er dog fortsat behov for kompetenceudvikling af medarbejderne i forhold til at forstå andre sygdomsopfattelser og andre handlemønstre i forbindelse med sundhed.

 

5. Målsætning: Odense Kommune sikrer lige adgang til fritids- og kulturlivet, herunder deltagelse i frivilligt sociale arbejde i Odense Kommune

Skabelsen af et hensigtsmæssigt fritidsliv er afgørende for børn og unge og for deres valg fremadrettet. Deres deltagelse er også afgørende for en god integrationsproces. Dette arbejdes der i høj grad med i kommunens ungdomsskoler. Her arbejdes der også for at skabe fællesskaber på tværs af etnicitet eller kulturel baggrund.

 

Der arbejdes i Odense Kommune endvidere for at styrke det frivillige sociale arbejde, herunder også de etniske minoritetsforeninger. Der spores en positiv udvikling indenfor frivillige organisationer med fokus på integration. Dog udfordres de etniske minoritetsforeninger ved, at de ofte breder sig over flere forskellige aktiviteter, hvorved de falder mellem to stole og ikke lever op til kravene for tilskud ved hverken Servicelovens § 18 eller Folkeoplysningsloven.

 

6. Målsætning: Odense Kommune modvirker radikalisering og kriminalitet

Kriminaliteten blandt unge under 18 år er i 2011 blevet væsentlig mindre.  For gruppen af unge under 18 år med etnisk minoritets baggrund, ses et fald på henholdsvis 23 % for registreret lovbrud, 29 % for grov kriminalitet og 41 % for gentagen kriminalitet.

Det tætte samarbejde mellem politi og kommune, herunder de forskellige forvaltninger og afdelinger, er videreført i 2010 og 2011. Sideløbende arbejdes der kontinuerligt på at styrke det interne samarbejde på tværs af forvaltninger. Den koordinerede indsats ser ud til at have en positiv effekt i forhold til nedbringelsen af kriminalitet.

 

7. Målsætning: Odense Kommune arbejder for helhed og sammenhæng i Odenses boligområder

Samarbejdet mellem Odense Kommune og boligorganisationerne er gennem en ny Byaftale, indgået i 2010, blevet styrket. Der arbejdes med fire fælles indsatsområder: Energi og klima, tidssvarende boliger, boligsociale indsatser og fælles områdetilgange. Der arbejdes herigennem for at gøre Odense kendt for attraktive almene boliger i velfungerende og trygge områder.

 

8. Målsætning: Odense Kommune er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads

Det er en målsætning for Odense Kommune, at de kommunale ansatte bør afspejle befolkningssammensætningen i kommunen. I forhold til ansatte med en anden etnicitet baggrund end dansk er udviklingen i 2010 og 2011 gået lidt i den forkerte retning. Odense Kommune må forsat have fokus på dette område, hvis man vil være en mangfoldig kommune, der afspejler dens befolkning.

 

 

Høring i Integrationsrådet

 

Statusrapporten har været i høring i Integrationsrådet den 23/4 2012.

 

Rådet synes det er positivt, at der i temaerne sættes fokus på uddannelsesparathed og på pigernes fremgang, dog er rådet fortsat bekymret for drengene. Statistikkerne viser, at der forsat er brug for at have fokus på drengenes uddannelsesmuligheder.

 

Rådet undrer sig over de få indsatser, der er igangsat/beskrevet i status for ældre og handicappede nydanske borgere. Der er store udfordringer på området, som kun vil vokse de kommende år, og rådet mener, at det er en opgave, der bør opprioriteres. Rådet vurderer ikke, at beskrivelsen af etniske minoritetsforeningers vilkår er helt dækkende i beskrivelsen af de udfordringer, der er i forbindelse med vilkår og støtte.

 

Det store engagement udfordres af de firkantede rammer for støtte.  Rådet så gerne, at man i Odense Kommune åbnede op for de etniske minoritetsforeningers muligheder for at kunne søge midler.

 

Dette vil styrke den frivillige sociale indsats på integrationsområdet. Rådet vil i forlængelse heraf gerne stille sig til rådighed i forbindelse med udviklingen af mangfoldighed og integration på området.

 

Rådet er bekymret for mangfoldigheden blandt medarbejderne i kommunen. Udviklingen har vist en tilbagegang, og dette burde ikke kunne forklares gennem den økonomiske krise. Der bør derfor forsat være fokus på at styrke mangfoldigheden, også blandt kommunens ansatte.

Økonomi

Det samlede budget for trykning af status udgør 27.000 kr. ekskl. moms. Det indstilles, at omkostningen finansieres af udvalgspuljen.

Bilag

1. Statusrapport over udmøntning af Integrationsstrategien i Odense Kommune. 2010 - 2011 (Statusrapport 2010 - 2011.pdf)
2. Bilag til Statusrapport 2010 - 2011 (BILAG til Statusrapport 2010 - 2011.pdf)
3. Høringssvar fra Integrationsrådet (Høringssvar Integrationsrådet Statusrapport 2010-2011.pdf)

 

 

 

3. Resultatbaseret styring pilotprojekt

Åbent - 2011/204679

 

Sagsresumé

Beskæftigelsescentret har siden efteråret 2011 i et pilotprojekt arbejdet med resultatbaseret styring. Målgruppen for projektet er kontanthjælpsmodtagere over 30 år i matchgruppe 2 og 3. Borgere er blevet vurderet i forhold til 8 indikatorer, som tilsammen beskriver ressourcer i forhold til at begå sig på arbejdsmarkedet. Et første overblik over, hvorledes borgerne fordeler sig i 5 målgrupper, målgruppe A – E, foreligger dermed.

 

På baggrund af dette resultat samt på baggrund af anvisninger fra David Hunter vedrørende arbejdet med resultatbaseret styring, har Beskæftigelsescentret vurderet at målgruppe A, B og D skal have en prioriteret indsats.

 

Den faglige vurdering er, at de valgte målgrupper bedst opfylder David Hunters anbefalinger i relationer til at foretage prioriteringerne og at de valgte målgrupper ud fra en faglig vurdering understøtter:

 

·         at de prioriterede målgrupper giver mulighed for at skabe motivation hos borgeren og dermed, inden for en rimelig tidsramme, at skabe en ønsket forandring hos borgeren,

·         at de prioriterede målgrupper bedst understøtter den strategiske målsætning om at få ledige borgere i job eller uddannelse og gøre dem selvforsørgende, subsidiært at afværge, at borgeren kommer på permanent offentlig forsørgelse,

·         at effekten af den prioriterede indsats på sigt vil resultere i en økonomisk gevinst og derved på sigt frigøre ressourcer, der gør det muligt at nedsætte udgifterne til overførselsindkomster og øge indtægterne.

 

Såfremt der ikke prioriteres mellem målgrupperne, vil indsatserne for borgerne fortsætte som hidtil med de samme resultater til følge. Dette understøtter ikke intentionerne i Ny virkelighed – Ny velfærd eller forvaltningens innovationstema - frihed til at kunne.

 

En ny organisering, jf. den vedtagne opdeling af Beskæftigelsescentret i et center for jobskabelse og et center for jobrehabilitering, er ikke automatisk lig nye indsatser. Den ændrede tilgang til indsatserne, der er en følge af prioriteringerne af målgrupperne, vil understøtte videreudviklingen af det organisatoriske spor og styrke, at der sker en paradigmeudvidelse i indsatserne.

 

En prioritering giver mulighed for at bedrive velfærd på en ny måde. Herunder ændringer af indsatserne og udvikling af en potentiel merværdi, hvori borgeren også indgår som medskaber af velfærdsydelser, og kommunen som facilitator for borgeren. Herved understøttes Ny virkelighed – Ny velfærd samt Frihed til at kunne.

 

Samtalen vil for alle målgrupper være en bærende indsats. Samtalen er det bærende element i arbejdet med borgeren. Samtalen er det instrument, der flytter borgerne, men det fordrer, at kontakten skal være tæt og relevant for at kunne ændre noget. For både de prioriterede borgere og for de borgere, der vil modtage en standardiseret minimal indsats, vil samtalen fremadrettet blive en væsentlig og integreret indsats på linje med øvrige indsatser. Der vil ske en løbende vurdering af prioriteringen af indsatserne.

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkedsudvalget godkender følgende prioritering af indsatser i forbindelse med pilotprojektet om resultatbaseret styring for kontanthjælpsmodtagere over 30 år i matchgruppe 2 og 3:

 

·         Målgruppe A og B tilbydes en vedholdende og konsekvent indsats

·         Målgruppe D tilbydes en jobrehabiliterende indsats

·         Målgruppe C og E tilbydes en standardiseret minimums indsats

 

 

 

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget blev på mødet den 28/2 2012 præsenteret for Beskæftigelsescentret pilotprojekt om resultatbaseret styring for en målgruppe af kontanthjælpsmodtagere over 30 år i matchgruppe 2 og 3.

 

En vigtig del af resultatbaseret styring er at prioritere hvilke borgere, der skal have en intensiveret indsats og hvilke, der skal have en standardiseret minimums indsats. Prioriteringen bør ske med udgangspunkt i 2 formål:

 

·         Understøtte Odense Kommunes strategi om at gøre flest mulige borger helt eller delvist selvforsørgende i form af job eller uddannelse

·         Understøtte Odense Kommunes indsats for at begrænse tilgangen til permanente ydelser, herunder førtidspension

 

Prioriteringen skal skabe råderum til at give de udvalgte målgrupper den intensiverede indsats.

 

Definering af pilotprojektets målgruppe

Målgruppen for pilotprojektet er kontanthjælpsmodtagere over 30 år med problemer ud over ledighed. Det vil sige borgere i både matchgruppe 2 og 3. Det betyder, at ud af de ca. 6000 aktuelle kontanthjælpsmodtagere i Odense Kommune vedrører pilotprojektet ca. 2500 borgere.

 

Følgende borgere af kontanthjælpsmodtagere over 30 år er ikke en del af målgruppen i pilotprojektet:

 

·         Kontanthjælpsmodtagere i matchgruppe 2 og 3 over 30 år, som organisatorisk har en sagsbehandler i Parallelgruppen (parallelgruppen er organisatorisk forankret i Beskæftigelsescentret og arbejder i krydsfeltet mellem Beskæftigelsescentret og Socialcentret med særligt udsatte borgere)

·         Borgere på revalidering, der allerede har en fastlagt plan

·         Kontanthjælpsmodtagere under 30 år (uanset matchkategorisering)

·         Jobklare kontanthjælpsmodtagere (match 1)

 

Følgende målgrupper er heller ikke en del af pilotprojektet:

 

·         Borgere med anden ydelse: dagpengemodtagere, sygedagpengemodtagere, borgere under integrationsloven og fleksjobberettigede ledige

·         Borgere uden ydelse

 

Målgruppeopdeling

Målgruppen for pilotprojektet er, som en del af resultatbaseret styring, blevet delt op i 5 undermålgrupper baseret på, hvor mange ressourcer, borgeren har. Undermålgrupper er, som David Hunter lagde vægt på, en forudsætning for at der kan foretages målinger og prioriteringer som led i resultatbaseret styring.

 

Den enkelte borgers ressourceantal er fremkommet ved at vurdere borgerens niveau på hver enkelt af de 8 indikatorer. Borgeren placeres på et niveau fra 1-5 for alle indikatorer. Niveau 1-3 er lig manglende ressourcer for at kunne varetage et arbejde/tage en uddannelse, mens niveau 4 og 5 er vurderet at være tilfredsstillende for at kunne varetage et arbejde/tage en uddannelse. De 5 undermålgrupper fordeler sig som vist i skemaet herunder.

 

Målgruppe

Ressourcer

Procent

Målgruppe A

Borgeren har 7 ressourcer

3 %

Målgruppe B

Borgeren har 5 – 6 ressourcer

18 %

Målgruppe C

Borgeren har 3 – 4 ressourcer

36 %

Målgruppe D

Borgeren har 2 ressourcer

17 %

Målgruppe E

Borgeren har 0 – 1 ressource

26 %

 

Ser man på, hvor stor en andel af ressourcer, der er i hver målgruppe, opgjort for hver enkelt indikator, viser der sig følgende billede:

 

 

Motivation

Læse,

skrive,

regne

Økonomi

og bolig-situation*

Familie og netværk

Overholde aftaler og samarbejdsevne

Personlig

fremtræden**

Det oplevede helbred

Helbred

A

100 %

100 %

88 %

94 %

94 %

100 %

35 %

88 %

B

48 %

79 %

73 %

87 %

92 %

96 %

18 %

38 %

C

10 %

50 %

51 %

61 %

65 %

85 %

7 %

13 %

D

1 %

37 %

21 %

37 %

26 %

61 %

0 %

17 %

E

1 %

12 %

4 %

10 %

4 %

21 %

1 %

6 %

 

Indikatorerne er, jf. konceptet for resultatbaseret styring, et fleksibelt redskab, hvor der kontinuerligt skal foretages en faglig vurdering af, om indikatorerne er de mest relevante. På den baggrund er de to markerede indikatorer ændret på følgende måde:

 

*denne indikator er ændret til udelukkende at fokusere på økonomi

** denne indikator er ændret til at omhandle misbrug.

 

På baggrund af konkrete borgersager fra de respektive målgrupper, kan borgerne i de forskellige målgrupper kort beskrives på følgende måde:

 

Målgruppe

Hvad kendetegner en borger i denne målgruppe

Hvilke ting adskiller en borger i denne målgruppe fra de øvrige målgrupper

A

Typisk helbreds og misbrugsproblemer

Der er større indblik i egne ressourcer og der er motivation til at handle i forhold til arbejdsmarkedet

B

Typisk manglende helbreds-, funktions-, og motivations ressourcer

Der er ikke længere en positiv holdning i forhold til tilknytning til arbejdsmarkedet

C

Typisk manglende helbreds-, motivations-, og misbrugs ressourcer samt komplekse udfordringer

Svag orientering mod arbejdsmarkedet og et ønske om at ikke at blive presset, men i stedet ladt i fred

D

Få ressourcer samt komplekse udfordringer

Mængden af udfordringer, mangel på ansvar for eget liv samt ønske om pension

E

Få eller ingen ressourcer samt meget komplekse udfordringer

Mængden og tyngden af udfordringer

 

Den faglige vurdering i forhold til hvilke målgrupper, der derfor skal prioriteres, er taget på baggrund af ovenstående viden om målgrupperne samt de respektive borgere i de forskellige målgrupper og sat i relation til David Hunters anbefalinger.

 

Prioriteringen

Med dette afsæt indstiller Beskæftigelsescenter Odense følgende prioritering:

Målgruppe A, B og D ønskes prioriteret.

 

Den faglige vurdering er, at de valgte målgrupper bedst opfylder David Hunters anbefalinger i relationer til at foretage prioriteringerne, og at de valgte målgrupper ud fra en faglig vurdering understøtter:

 

·         at de prioriterede målgrupper giver mulighed for at skabe motivation hos borgeren og dermed, inden for en rimelig tidsramme, at skabe en ønsket forandring hos borgeren,

·         at de prioriterede målgrupper bedst understøtter den strategiske målsætning om at få ledige borgere i job eller uddannelse og gøre dem selvforsørgende, subsidiært at afværge, at borgeren kommer på permanent offentlig forsørgelse,

·         at effekten af den prioriterede indsats på sigt vil resultere i en økonomisk gevinst og derved på sigt frigøre ressourcer, der gør det muligt at yde en større indsats overfor flere borgere og/eller nedsætte udgifterne til overførselsindkomster

 

Målgruppe

Begrundelse for prioriteringen

A

Kan ved en vedholdende individuel konsekvent indsats hurtigt få ændret borgerens situation og gøre dem arbejdsmarkedsparate

 

Borgeren er (som hovedregel) selv interesseret i at opnå en ændring i egen situation og har indsigt i egne udfordringer og ressourcer

B

Kan ved en vedholdende og individuel konsekvent indsats få ændret borgerens situation og gøre dem arbejdsmarkedsparate

 

Borgeren skal fastholdes, så udfordringerne ikke bliver større og troen på egne evner, muligheder og ressourcer ikke mistes helt

D

En jobrehabiliterende (vedholdende og konsekvent) indsats kan ændre borgerens situation og få gjort dem arbejdsmarkedsparate

 

Borgeren skal lære (igen) at tage ansvar for eget liv samt finde motivationen (til andet end ønsket om pension). En (evt.) negativ udvikling skal bremses

 

Begrundelse for den standardiserede minimums indsats

C

Kræver mange ressourcer og langvarig indsats at ændre situationen for borgerne i denne målgruppe, hvor en negativ udvikling formodes at kunne undgås ved en standardiseret minimums indsats

E

Kræver rigtigt mange ressourcer at forbedre situationen for borgerne i denne målgruppe. Indsatser der ikke nødvendigvis vil føre til ændringer i borgerens generelle situation eller til flere arbejdsmarkedsparate borgere

 

Såfremt der ikke prioriteres mellem målgrupperne, vil indsatserne for borgerne fortsætte som hidtil med de samme resultater til følge. Dette understøtter ikke intentionerne i Ny virkelighed – Ny velfærd eller forvaltningens innovationstema - frihed til at kunne.

 

En ny organisering, jf. den vedtagne opdeling af Beskæftigelsescentret i et center for jobskabelse og et center for jobrehabilitering, er ikke automatisk lig nye indsatser. Den ændrede tilgang til indsatserne, der er en følge af prioriteringerne af målgrupperne, vil understøtte videreudviklingen af det organisatoriske spor og styrke, at der sker en paradigmeudvidelse i indsatserne.

 

En prioritering giver mulighed for at bedrive velfærd på en ny måde. Herunder ændringer af indsatserne og udvikling af en potentiel merværdi, hvori borgeren også indgår som medskaber af velfærdsydelser, og kommunen som facilitator for borgeren. Herved understøttes Ny virkelighed – Ny velfærd samt Frihed til at kunne.

 

Den motiverende samtale samt de øvrige indsatser

Samtalen vil for alle målgrupper være en bærende indsats. Samtalen er det bærende element i arbejdet med borgeren. Samtalen er det instrument, der flytter borgerne, men det fordrer, at kontakten skal være tæt og relevant for at kunne ændre noget. For både de prioriterede borgere og for de borgere, der vil modtage en standardiseret minimal indsats, vil samtalen fremadrettet blive en væsentlig og integreret indsats på linje med øvrige indsatser.

 

Sagsbehandlerne har derfor fået et opkvalificeringsforløb for at klæde dem på til at afholde motiverende samtaler. Det er i forbindelse med samtalerne, at aftaler indgås og de små synlige skridt og borgerens små kontinuerlige succeser anskueliggøres.

 

Den motiverende samtale er dermed et væsentligt omdrejningspunkt i at motivere borgerne til at tage ansvar for eget liv samt gøre borgeren job- og uddannelsesklar.

 

De øvrige fokuserede og målrettede indsatser vil også være væsentlige redskaber i arbejdet med resultatbaseret styring. Resultatbaseret styring bliver dermed også et væsentligt princip for de vejlednings- og afklaringstilbud, der indgås kontrakter med. Allerede på nuværende tidspunkt arbejder en leverandør målrettet og fokuseret ud fra principperne og metoden i resultatbaseret styring. Samtidig efterleves

aktiveringsstrategien, hvor fokus er på at henvise borgerne til virksomhedsrettede aktiviteter i form af de kommunale praktikker, virksomhedspraktik hos private virksomheder samt virksomhedscentre.

 

Resultatbaseret styring skal også give Beskæftigelsescentret, og den nye organisering med et center for jobskabelse samt et center for jobrehabilitering, en bedre og hurtigere læring om hvilke indsatser, der virker. Det betyder, at indsatserne fremadrettet kan og vil blive ændret og justeret i forbindelse med erfaringer og læring fra pilotprojektets resultater.

 

Som udgangspunkt, såfremt indstillingen til prioriteringerne vedtages, vil borgerne i de respektive målgrupper, udover samtalerne, få tilbudt nedenstående indsatser. Som udgangspunkt forventes der ligeledes følgende effekter af indsatserne

 

Det er imidlertid vigtigt at huske på, at de prioriterede borgere som afsæt vil blive tilbudt en indsats, der bedst støtter op om deres progression. De reelle indsatser forventes derfor, for de prioriterede borgere, at blive individualiserede og kan med det nuværende datagrundlag ikke endeligt defineres.

 

Målgruppe

Primær indsats

Forventet indsats effekt

A

Den faglige vurdering er at der vil være behov for punktindsatser, hvor borgerens egen motivation bruges som løftestang

 

Den faglige vurdering er, at der primært vil blive iværksat:

·         Den motiverende samtale

·         Virksomhedsrettede indsatser i form af virksomhedspraktikker

·         Indsats i virksomhedscentre

·         Målrettede og fokuserede vejlednings og opkvalificeringstilbud (kap 10 tilbud, der også arbejder med RBS)

Indsatsen vil være målrettet, intensiv, konsekvent samt individualiseret. En indsats der fokuserer på at udvikle borgeren i forhold til den indikator, hvor borgeren mangler en ressource, så borgeren bliver jobklar

B

Den faglige vurdering er at der vil være behov for indsatser, der især fokusere på at løfte borgerens motivation

 

Den faglige vurdering er, at der primært vil blive iværksat:

·         Den motiverende samtale

·         Virksomhedsrettede indsatser i form af virksomhedspraktikker

·         Indsats i virksomhedscentre

·         Målrettede og fokuserede vejlednings og opkvalificeringstilbud (kap 10 tilbud der også arbejder med RBS)

Indsatsen vil være målrettet, intensiv, konsekvent samt individualiseret. En indsats der fokuserer på at udvikle borgeren i forhold til de indikatorer, herunder motivation, hvor borgeren ikke har tilstrækkelige ressourcer, så borgeren bliver jobklar

D

Den faglige vurdering er, at denne målgruppe hører under en jobrehabiliterende indsats for at genvinde tab af jobrelaterede kompetencer

 

Målgruppen har et stort behov for en koordineret indsats. Herunder også indsatser hvor der koordineres på tværs af centre, forvaltninger, offentlige organisationer

 

Den faglige vurdering er:

·         at denne målgruppe vil have behov for en koordineret jobrehabiliterende indsats herunder den motiverende samtale

Indsatsen vil være målrettet, intensiv og konsekvent samt individualiseret og forventes som minimum at bevirke en progression til målgruppe A eller B, med mindre det ikke er direkte til match 1 eller i job/uddannelse

 

C

Den faglige vurdering er at denne målgruppe vil kunne klare sig med standardiserede indsatser, der ikke er tilrettelagt eller har som primært sigte at tage udgangspunkt i den enkelte borger

 

Den faglige vurdering er, at der primært vil blive iværksat:

·         Den motiverende indsats

·         Virksomhedsrettet indsats

·         Tilbud i regi af socioøkonomiske virksomheder

·         Tilbud i regi af frivillige organisationer

Indsatsen vil være standardiseret og minimal. Den faglige vurdering er, at borgeren via (primært) egne handlinger overgår til målgruppe B eller ender i målgruppe D og får dermed en prioriteret indsats.

E

Den faglige vurdering er, at denne målgruppe hører under en jobrehabiliterende indsats

 

Målgruppen har et stort behov for koordinering

 

Den faglige vurdering er, at målgruppen vil kunne klare sig med standardiserede indsatser, der ikke er tilrettelagt eller har som primært sigte at tage udgangspunkt i den enkelte borger

 

Den faglige vurdering er, at der primært vil blive iværksat:

·         Den motiverende samtale

·         Almene vejlednings og opkvalificeringstilbud

·         Tilbud i regi af socioøkonomiske virksomheder

Indsatsen vil være standardiseret og minimal. Den faglige vurdering er at der ikke ændres på

arbejdsmarkedsparatheden, men at der primært gives mulighed for at have en fortsat kontakt til borgeren

 

Ikrafttræden

Pilotprojektet vedrørende Resultatbaseret styring er påbegyndt og omstillingsprocessen igangsat. Indikatorer bliver benyttet i samtalerne med borgerne, hvorfor målgruppeinddelingerne og prioriteringerne for alvor vil få betydning for samarbejdet med borgerne, og de indsatser der iværksættes.

 

Der vil blive målt på borgernes progression i forbindelse med afholdelse af samtaler. En første egentlig måling på indsatsniveau vil blive september/oktober, hvorfor Arbejdsmarkedsudvalget kan forvente en orienteringssag vedrørende status på pilotprojektet september/oktober i indeværende år.

 

Snitflader til nuværende samt kommende reformer og indsatser

Målgruppen i pilotprojektet har snitflader til mange andre forskelligartede indsatser og reformer. Af de væsentligste er følgende initiativer:

 

1.    Brugen af den frivillige verden, herunder socialøkonomisk virksomheder

2.    Frikommuneforsøget

3.    Jobrehabilitering

4.    Førtidspensions- og fleksjobreformen

5.    Socialcentret og frivillige foreninger

 

Brugen af frivillige organisationer samt etableringen af socialøkonomiske virksomheder er påbegyndt i Beskæftigelsescenter Odense/Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for eksempel via indgåelse af partnerskabsaftaler. Forventningen er, at det samarbejde fremadrettet vil skabe nogle væsentlige indsatser for dele af målgruppen i resultatbaseret styrings pilotprojekt, der kan supplere og understøtte den kommunale opgave.

 

Frikommuneforsøget giver, blandt andet i forhold til planlægning af kontaktforløb, Beskæftigelsescentret mulighed for at tilrettelægge tidspunktet for samtalerne efter borgerens individuelle behov og/eller sagsbehandlerens konkrete vurdering, fremfor efter en bestemt kadence med samtaler mindst hver 3 måned uafhængigt af den enkelte borgers behov og/eller igangsatte initiativer.

 

Den vedtagne opdeling af Beskæftigelsescentret i et center for jobskabelse og et center for jobrehabilitering vurderes ikke at være en udfordring set fra et målgruppeperspektiv, men derimod understøtte intentionerne i pilotprojektet.

 

Endelig vil den kommende reform af førtidspensions- og fleksjobområdet få indflydelse på indsatserne. Umiddelbart ser det ud til, at reformen ud fra regeringens udspil kommer til at ligge fint i forlængelse af intentioner og udmøntningen af resultatbaseret styring i Beskæftigelsescenter Odense.

 

Socialcentret og indsatser der iværksættes i dette regi, herunder at borgerne kan få hverdagslivet til at fungere. Der vil med udgangspunkt i den fremlagte prioritering ikke blive tale om opgaveflytning til Socialcentret, da borgere med en sag både i Beskæftigelsescenter og Socialcentret organisatorisk har en sagsbehandler i parallelgruppen, som ikke er en del af pilotprojektet.

 

Vurderingen er, at de mange reformer og snitfladeindsatser lægger sig fint i forlængelse af intentionerne i pilotprojektet.

Økonomi

Ændringer og tiltag vil ske inden for den eksisterende økonomiske ramme.

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering


4. LVU indsatsen

Åbent - 2012/059571

 

Orientering

Frem til årsskiftet 2011/2012 har det været obligatorisk for Jobcentret at anvende bestemte aktører i LVU/akademiker indsatsen. Rammeaftalerne under det såkaldte LVU-udbud blev opsagt ultimo december 2011, og herefter har det ikke været muligt for Jobcentret at henvise jobsøgende LVU’er til anden aktør. (Allerede henviste jobsøgende LVU’er kan dog fortsætte deres forløb).

 

Ændringen kræver, at der udarbejdes en ny LVU strategi på området – herunder indgåelse af nye partnerskabsaftaler og en ændring i tilgangen til beskæftigelsescenterets arbejde med den enkelte LVU’er.

Formålet med LVU strategien er at gå en ny vej og dermed levere en helhedsorienteret og involverende beskæftigelsesrettet indsats for de jobsøgende LVU’er.

Strategien skal genere bedre effekter for den enkelte og sikre en bedre sammenhæng til beskæftigelsescenterets øvrige politikker fx udvikling og vækst. Beskæftigelsescenteret ønsker at styrke samarbejdet med øvrige interessenter inden for området – herunder facilere et tættere samarbejde med de videregående uddannelsesinstitutioner med henblik på udvikling af brobygningen fra studerende over dimittend til ansat, herunder at vi som central uddannelsesby ikke er begrænset af at sikre arbejdspladser til de studerende i Odense, men at LVU’erens naturlige arbejdsmarked er meget større geografisk (det vil sige grænsen over Jylland og København).

Der er nedsat en styregruppe bestående af såvel interne partere som eksterne, herunder blandt andet LVU a-kasser, arbejdsgiverrepræsentanter, SDU karriecenter og Udvikling Fyn.

Bilag

1. LVU-indsatsen (LVU indsatsen.pdf)

 

 

 



5. Indsatser vedrørende forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold

Åbent - 2012/069479

 

Orientering

Orientering om Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatser vedrørende forebyggelse og håndtering af vold og trusler om vold.

Bilag

1. Indsatser i relation til vold og trusler om vold (Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens indsatser i relation til vold og trusler om vold.pdf)

 

 

 

F: Besigtigelse/Tema

6. Udførerdelens Årsapport 2011

Åbent - 2012/070286

 

Orientering

Udførerchef Torben Lønberg præsenterer Udførerdelens årsrapport.

Bilag

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl