Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Arbejdsmarkedsudvalget - Referat 28. august 2012

Knud

Arbejdsmarkedsudvalget

Åben

Referat


Tirsdag den 28-08-2012 kl. 08:30

Mødelokale 9.16, Tolderlundsvej 2, 9. sal


Udvalgsmedlem Mohammed Mansour forlod mødet kl. 10.30.

Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Vollsmose 2020 - helhedsplan

Åbent - 2012/033208

 

Sagsresumé

Helhedsplanen ”Vollsmose i Forvandling” sluttede med udgangen af juni 2012. Mange projekter er blevet gennemført i de sidste 4½ år, og mange indsatser er lykkedes. På baggrund af hidtidige erfaringer har boligorganisationerne i samarbejde med beboerne og Odense Kommune ansøgt Landsbyggefonden om midler til en ny fireårig helhedsplan.

 

Helhedsplanen er nu udarbejdet og foreligger til godkendelse. Titlen for helhedsplanen er ”Vollsmose 2020” og signalerer, at parterne sammen har erkendt, at Vollsmose i en længere periode vil have brug for en boligsocial indsats. Helhedsplanen binder samtidig andre særlige indsatser sammen, især kommunens aftale med statens ”Initiativaftalen”. Denne aftale indgår direkte i Vollsmose 2020 og understøtter på denne måde den samlede særlige indsats i Vollsmose.

 

Helhedsplanen er blevet til i et samarbejde mellem de tre parter, beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune, med særlig fokus på beboernes ønsker og idéer. I perioden december 2011 til april 2012 har der været en omfattende inddragelse af beboerne i Vollsmose med hovedvægten på det lokale beboerdemokrati. Samlet bygger helhedsplanen således på beboernes mange forslag og idéer sammenkoblet med hidtidige erfaringer og ønsket om at samle hele den særlige indsats i Vollsmose.

 

Den økonomiske ramme for helhedsplanen er efter aftale med Landsbyggefonden 46.666.666 kr. inkl. lokal finansiering på 25 %. Det er aftalt, at boligorganisationerne og Odense deler denne lokale udgift.

 

Udvalget for Boligområder og Tryg By drøftede på deres møde den 13/8 2012 sagen "Vollsmose 2020 - helhedsplan" og besluttede at anbefale sagen.

 

Integrationsrådet har udarbejdet selvstændigt høringssvar, som rådets medlem af Udvalget for Boligområder og Tryg By fremførte på mødet. Høringssvaret er vedlagt sagen.

            

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen, til Økonomiudvalget at byrådet godkender:

  1. Helhedsplan "Vollsmose 2020” godkendes.

  2. Principperne for den lokale medfinansiering, som udgør 25 % af det samlede budget, godkendes.

  3. Den kommunale finansiering i perioden 1/7 2012 – 30/6 2016 på 5.833.333 kr. afholdes inden for de boligstrategiske midler i Borgmesterforvaltningen.

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget er orienteret om, at der er indledt drøftelser mellem Landsbyggefonden, boligselskaberne og Odense kommune med henblik på at gennemgå Helhedsplanen, set i lyset af den seneste uges begivenheder i Vollsmose.

 

Arbejdsmarkedsudvalget tager dette til efterretning og afventer disse drøftelser inden endelig behandling af sagen om godkendelse af helhedsplanen.

 

Udvalgsmedlemmerne Mai Henriksen, Thomas Skovgaard Sejersen og Morten Kibæk opfordrer til, at der forinden endelig behandling af justeret Helhedsplan holdes en ekstra debat i byrådet.

 

Sagsfremstilling

Boligorganisationerne, beboerne og Odense Kommune har hver især og sammen igennem de sidste årtier haft et særligt fokus på en boligsocial indsats i Vollsmose. De særlige boligsociale indsatser startede i 1994 med byudvalgsarbejdet og er fortsat under kvarterløftsindsatsen, fysiske forandringer og sidst gennem den boligsociale helhedsplan ”Vollsmose i Forvandling” 2008–2012. Mange af de enkelte indsatser og aktiviteter er lykkedes. Mange beboere har deltaget gennem årene, og de fem centrale parter, beboerne, boligorganisationerne, kommu­nen, Landsbyggefonden og staten, har på hver deres måde bidraget til indsatsen.

 

Samtidig må det konstateres, at ikke alt har kunnet ladet sig gøre, og ikke alt er nået i mål som planlagt. Parterne har derfor gennemgået de hidtidige erfaringer og vurderet, at der er behov for en kursændring - ikke mindst i måden, hvorpå indsatsen er organiseret.

 

På den baggrund ansøgte de tre parter, beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune, Landsbyggefonden om midler til en boligsocial helhedsplan. I efteråret 2011 godkendte Landsbyggefonden en prækvalifika­tionsansøgning, som indebærer muligheden for en bo­ligsocial indsats i området over en fireårig periode inden for en økonomisk ramme, der nu er fastsat til i alt 46.666.666 kr.  

 

Landsbyggefondens tilsagn forudsætter, at en fjerdedel af dette beløb finansieres lokalt, og at der udarbejdes en helhedsplan for indsatsen. Desuden stiller Landsbyggefonden krav om, at beboerne, boligorganisationerne og kommunen bakker helhedsplanen op.

 

De tre parter igangsatte december 2011 et udviklingsarbejde og ansatte en tovholder til opgaven. Helhedsplanen, som er vedlagt sagen som bilag, er resultatet af dette arbejde, og den vil danne baggrund for den kommende boligsociale indsats, som løber fra somme­ren 2012 til sommeren 2016.

 

Baggrund for fortsat indsats i Vollsmose

 

I 2011 indgik staten aftaler med de kommuner, som havde særlige udsatte boligområder. Odense Kommune indgik således også en aftale med staten, den såkaldte ”Initiativaftale”. Aftalen om en særlig indsats i Vollsmose blev indgået maj 2011, og Vollsmose fik tildelt 10.800.000 kr.

 

Sideløbende med ”Initiativaftalen” var der i foråret 2011 drøftelser mellem beboere, boligorganisationer og Odense Kommune om fortsættelse af den igangværende helhedsplan i Vollsmose. I disse drøftelser blev det hurtigt klart, at der var et ønske om en fortsat indsats i Vollsmose, men samtidig også et ønske om at omdefinere indsatsen og sammentænke de særlige indsatser, der var undervejs i Vollsmose.

 

Tilblivelse af helhedsplanen

 

Parterne har fokuseret på en stærk inddragelse af beboerne lige fra starten af tilblivelsesprocessen. Alle har været enige om, at det har afgørende betydning for såvel indholdet, men også for mulighederne for at gennemføre den efterfølgende indsats.

 

På den baggrund etablerede parterne en styregruppe med repræsentation fra de tre parter, og der blev udpeget en tovholder, der har haft ansvaret for udviklingen og tilrettelæggelsen af helhedsplanen.

 

Tilblivelsesprocessen har derfor fokuseret på beboerne og deres ønsker til en ny helhedsplan. Indledningsvis blev alle afdelingsbestyrelser orienteret om processen på et fællesmøde. Efterfølgende har tovholderen afholdt bilaterale møder med alle ni afdelingsbestyrelser med henblik på drøftelser af lokale udfordringer og ønsker til idéer. Ultimo januar 2012 blev der afholdt en stor beboerdag, hvor alle beboere havde mulighed for at deltage. Beboerdagen var en udviklingsdag med fokus på de syv indsatsområder. Sideløbende har tovholderen haft kontor centralt i Vollsmo­se, hvor alle har haft mulighed for at komme ind og fortælle om de ønsker og idéer, den enkelte beboer måtte have. Derudover har der været et antal møder med interessegrup­per, og her har især de unge været repræsenteret.

 

Alle beboere modtog primo april 2012 en tre siders redegørelse om helhedsplanen og en indkaldelse til afdelingsmøde. Afdelingsmøderne blev gennemført i april og maj 2012 i samtlige ni afdelinger, og helhedsplanen blev hermed godkendt af beboerne.

 

Vision, mission og principper for indsatsen

 

De tre parter har drøftet en fælles vision for en fælles indsats i Vollsmose. Parterne har fra begyndelsen været enige om, at en vision skulle være enkel og nærværende for alle, ikke mindst for beboerne. Desuden har der parterne imellem været en opfattelse af, at indsatsen alene lykkes, hvis der sker en maksimal inddragelse af beboerne, hvor boligorganisationerne og kommunens rolle bliver at støtte beboerne i udviklingen af deres eget boligområde. Visionen og missionen blev på den baggrund aftalt til følgende ordlyd:

 

Vision: Vollsmose 2020 - En mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.

 

Mission: Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommune understøtter den.

 

For at understøtte og styre midlerne til indsatserne er der opstillet et antal principper for indsatser og aktiviteter. Principperne er en del af den forståelsesramme, der bliver afgørende for Vollsmoses udvikling. Der stilles krav til, at indsatserne og aktiviteterne opfylder flest mulige principper.

 

Principper for indsatser og aktiviteter:

 

1.    Indflydelse – initiativet er et udtrykt behov eller ønske fra beboerne.

2.    Sammenhæng – initiativet understøtter flere indsatsområder.

3.    Mangfoldighed – initiativet har et bredt sigte med fokus på de mange.

4.    Deltagelse – initiativet understøtter beboernes aktive deltagelse.

5.    Udsyn – initiativet åbner for omverdenen.

6.    Synergi – initiativet skaber merværdi.

7.    Nytænkning – initiativet udfordrer eksisterende regler og sædvaner.

8.    Ansvar - beboerne ønsker at tage sagen i egen hånd.

 

Indhold af helhedsplanen

 

Parterne har været enige om, at der er behov for, at indsatsen i Vollsmose nytænkes. Nytænkningen går både på den organisatoriske ramme og på indsats- og aktivitetsniveau. Parterne vil der­for etablere en enstrenget organisering, som fastholder et fælles fokus og engagement for udviklingen af Vollsmose. Gennem samling af den boligsociale indsats mener par­terne, at det er muligt at udnytte de synergier, der kan blive i samspillet mellem aktiviteterne. Indsatsen skal ses ud fra to perspektiver, nemlig et beboernært og et boligstrategisk perspektiv.

 

I forhold til det beboernære vil der i den nye helhedsplan blive et stærkt fokus på beboerkonsulentopgaven.

 

Det boligstrategiske perspektiv skal ses i sammenhæng med ønsket om at skabe større og mere synlige forandrin­ger i Vollsmose på et strategisk niveau. Her tænkes på tiltrækning af erhverv og uddannelse til området, at åbne området op mod omverdenen og fokusere på fremtids­sikringen af boligerne i Vollsmose. Den strategiske indsats forankres også i Vollsmose 2020, og intensionen er, at de to perspektiver skal understøtte hinanden.

 

På den baggrund vil helhedsplanen først fokusere på opbygningen af en stærk og bæredygtig organisation med de rette kompetencer. De hidtidige erfaringer fra tidligere og nuværende boligsociale indsatser vil bidrage til denne opbygning og udvikling.

 

Helhedsplanens syv indsatsområder er på forhånd defineret af Landsbyggefonden.

 

De syv indsatsområder er:

 

·         Børn, unge og familie

·         Uddannelse, beskæftigelse og erhverv

·         Beboernetværk, inddragelse og demokrati

·         Sundhed

·         Udsatte grupper

·         Kultur og fritid

·         Image og kommunikation

 

Der er i overskriftsform beskrevet over 40 aktiviteter. Denne oplistning er ikke et udtryk for en komplet liste over idéer og ønsker, men alene et udtryk for, hvad det har været muligt at udvikle i tilblivelsesprocessen. Der er udarbejdet et bilag, som beskriver forslagene og idéerne til aktiviteter nærmere. Bilaget er et udviklingsdokument, og det forventes, at aktiviteterne udvikles og justeres løbende.

 

Organisering af indsatsen

 

Alle tre parter er enige om at arbejde på en enstrenget og samlet organisering. En organisering, der både vil favne den boligsociale helhedsplan, men som også favner Odense Kommunes initiativaftale med staten. Desuden er ønsket, at organisationen skal mestre tiltrækningen af andre finansieringsmuligheder for at kunne gennemføre de mange ønsker til aktiviteter. Nytænkningen består i at tænke et mere enstrenget sekretariat, som gøres lineært i sin reference med en bestyrelse i mere traditionel forstand.

 

De to økonomiske ansvarlige parter, boligorganisationer og Odense Kommune har indgået en partnerskabsaftale, der tager udgangspunkt i en fælles enstrenget organisering. Den nye organisering fastholder det formelle ansvar for de økonomiske midler således, at den enkelte parts integritet fuldt respekteres, men samtidig skabes der en fælles ramme for hele indsatsen. Den fælles enhed er under opbygning, og der er etableret en fælles bestyrelse med tre repræsentanter fra hver af de tre centrale aktører, beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune. Bestyrelsen har mulighed for at supplere med eksterne aktører. 

 

Sammenfattende er det parternes holdning, at særlige indsatser med betydning for Vollsmoses udvikling, uanset hvor det formelle ansvar for de økonomiske midler i den pågældende indsats er placeret, skal varetages og håndteres efter en samlet vision og en samlet udviklingsstrategi.

 

 

Økonomi

Den samlede udgift til helhedsplanen er på 46.666.666 kr. med krav om, at der lokalt finansieres med 25 %, og hvor det er aftalt, at boligorganisationerne og Odense Kommune deler denne udgift.

 

Odense Kommunes andel bliver årligt 1.458.333 kr. i perioden 1/7 2012 – 30/6 2016. Midlerne afholdes inden for de boligstrategiske midler i Borgmesterforvaltningen.

 

Oversigt over samlet finansiering af Vollsmose 2020 i perioden 2012-2016:

 

Landsbyggefonden

35.000.000 kr.

Boligorganisationerne

  5.833.333 kr.

Odense Kommune

  5.833.333 kr.

Initiativaftalen

10.800.000 kr.

I alt

57.466.666 kr.

Bilag

1. Vollsmose 2020 - helhedsplan 2012 - 2016 (Vollmose 2020 helhedsplan 2012 - 2016.pdf)
2. Høringssvar fra Integrationsrådet (Høringssvar fra Integrationsrådet til Vollsmose 2020.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


2. Strategi for sundhedspolitik  

Åbent - 2012/033457

 

Sagsresumé

Da sundhedspolitikken Sund Sammen blev vedtaget af byrådet den 9/11 2011, blev der igangsat et efterfølgende strategiarbejde. Strategien har til formål at beskrive, hvordan politikken kan udmøntes. Strategien tager hensyn til nuværende praksis i de enkelte forvaltninger og eksisterende evidens på sundhedsområdet. Under udarbejdelsen af strategien er det administrativt besluttet, at strategien drøftes i de enkelte forvaltningers politiske udvalg og godkendes i Økonomiudvalget.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget, By- og Kulturudvalget, Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget drøfter udkast til strategien ”Sund sammen - sådan” med henblik på godkendelse i Økonomiudvalget den 26/9 2012.

 

Beslutning

Arbejdsmarkedsudvalget drøftede punktet.

 

Udvalgsmedlem Mohammed Mansour deltog ikke behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Sundhedspolitikken ”Sund Sammen” er en af Odense Kommunes tværgående politikker og dermed forpligter politikken på tværs af alle politiske udvalg på alle forvaltningsområder.

 

Det foreliggende udkast til strategien ”Sund Sammen – Sådan” er skrevet ud fra en sondring mellem politik, strategi og handleplan. En sondring i forhold til levetid og indhold, der kan illustreres på følgende måde:

 

Levetid:

 

 

Indhold:

 

 

Sundhedspolitikken sætter en ramme og en retning for sundhedsområdet ved at beskrive, hvad de prioriterede politiske temaer og overordnede målsætninger er.

 

Strategien beskriver, hvordan de overordnede politiske målsætninger skal opnås og beskæftiger sig med målgrupper og overordnede metoder for, hvordan målene opnås.

 

Handleplaner beskriver, hvem der gør hvad i forhold til fagpersoner, konkrete indsatser, afdelinger m.m. Handleplanerne er dynamiske og kan løbende ændre sig på baggrund af ny viden, ændrede vilkår eller andet.

 

Indhold i strategien

 

”Sund sammen – sådan” er et udtryk for en række strategiske satsninger på tværs i Odense Kommune og en konkretisering af, hvordan sundhedspolitikken føres ud i livet. I strategien tages der afsæt i eksisterende evidens på sundhedsområdet, forvaltningsspecifikke effektmål og strategier, udvalgspolitikker samt input fra en lang række eksterne og interne aktører i forbindelse med udarbejdelse af strategien. Strategien er et værktøj for ledere og medarbejdere mod opfyldelsen af sundhedspolitikkens mål.

 

I strategiens første del beskrives en række grundlæggende tværgående satsninger for sundhedsarbejdet. Disse satsninger fungerer som grundlæggende forudsætninger for at kunne lykkes med de politiske målsætninger til gavn for den enkelte borger. Strategiens anden del beskriver de strategiske satsninger i relation til de politiske mål på kort, mellemlang og lang sigt. Det er en grundlæggende forudsætning i strategien, at de politiske målsætninger kun kan opfyldes gennem et øget tværgående samarbejde på tværs af Odense Kommunes forvaltninger.

 

Prioritering af udarbejdelse af handleplaner i efteråret 2012.

For at sikre bedst mulig synergieffekt og et optimalt ressourcetræk vil udarbejdelsen af handleplaner ske i etaper. På baggrund af drøftelser i direktørgruppen og de enkelte chefgrupper, er der udvalgt 2 områder i strategien, der skal laves handleplaner for i efteråret 2012. De valgte områder og delelementer er:

 

En sundere arbejdsstyrke

 

·         ”Sådan sikrer vi, at sygemeldte borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet”

·         ”Sådan reduceres antallet af borgere på førtidspension som følge af psykiske lidelser”.

 

Lighed i sundhed

 

·         ”Sådan støttes udsatte borgere til en meningsfuld hverdag”

·         ”Sådan sikres en tidlig indsats for at skabe lighed i sundhed”

·         ”Sådan får færre borgere en risikoadfærd i form af rygning og overforbrug af alkohol”.

 

Delelementerne er valgt i direkte forlængelse af direktørgruppens beslutning om Ny Virkelighed Ny Velfærd og passer ind i innovationstemaerne ”Selvforsørgelse – frihed til at kunne” og ”Sundhed og forebyggelse”

 

Derudover vil der sideløbende arbejdes med

 

·         Økonomi herunder strukturer, der fremmer og forpligter til sundhedsfremme og forebyggelse og understøtter en højere grad af tværgående samarbejde.

 

·         Evidens herunder, hvordan det er muligt at kvalitetsforbedre de sundhedsfaglige indsatser. I den forbindelse er der igangsat en drøftelsesproces om evidens i Økonomiudvalget til september.

 

De øvrige områder i strategien vil efterfølgende på lignende måde blive prioriteret og implementeret gennem udarbejdelse af handleplaner.

 

Videre politisk behandling

 

På baggrund af de enkelte fagudvalgs drøftelser vil strategien blive tilrettet og sendt til godkendelse i Økonomiudvalget 26/9 2012.

 

Økonomi

Realiseringen af strategien Sund Sammen – Sådan vil ske via en omprioritering inden for de økonomiske rammer på sundhedsområdet.

 

Bilag

1. Strategien Sund Sammen - Sådan (Strategien Sund Sammen - Sådan 6. juni.pdf)

 

 

 

E: Orientering


3. Orientering om status og opfølgning på effektmål budget 2011 og 2012

Åbent - 2012/123200

 

Orientering

Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget orienteres hermed om status og opfølgning på effektmål vedrørende budget 2011 og 2012.

Arbejdsmarkedsudvalget orienteres nedenfor specifikt om status og opfølgning på udvalgets kerneområder ledige og sygedagpenge, samt om de fremtidige handlinger, som følger i lyset af presset på området.

 

Odense Kommune indførte effektstyring i budgetprocessen til implementering over 3 år (budget 2011-2013) med sigte på at sikre klar sammenhæng mellem de politiske mål, budgetmæssige tildeling af ressourcer og systematisk opfølgning på målene.

 

Med effektstyring på kerneområder fastlægges det politisk, hvilke effekter kommunens aktiviteter og ydelser skal resultere i. Hermed angives samtidig, hvilke krav der stilles til kommunens ledere og medarbejdere, og hvad borgerne kan forvente af de leverede ydelser.

 

I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen blev rækkefølgen af kerneområder for de 3 første år opdelt på følgende:

 

 

Udvalg / Budget

2011

2012

2013

AU

Ledige3) 4)

Sygedagpenge

 

Virksomheder1)

Integration2)

SU

 

Sociale indsatser/ ydelser

Borgerserviceydelser

 

1) og 2) AU-beslutning 28/2 2012 om ændring af kerneområderne Virksomheder og Integration til kerneområdet Jobskabelse, og 3) revitalisering af Ledige i forhold til Jobrehabilitering.  4) Ledige indgår efter omorganisering 1/8 2012 både i forbindelse med jobskabelse og jobrehabilitering.

 

Ledige

Udvikling af erhvervsfrekvensen i Odense og uddannelsesniveauet i Odense er de to indikatorer, der er valgt som det sigende udtryk for, om Odense Kommunes udvikling har den ønskede retning. Begge indikatorer opgøres én gang årligt.

 

Erhvervsfrekvensen, defineret som antallet af personer i arbejdsstyrken i pct. af hele populationen, det vil sige den andel af en given befolkningsgruppe, som står til rådighed for arbejdsmarkedet, viser et fald og dermed en negativ udvikling. Jf. den opstillede forandringsteori har det været et mål, at erhvervsfrekvensen over en periode skulle bringes på niveau med gennemsnittet for de øvrige store byer, i 2012 svarende til 69,5 %. Dette skulle ske gennem aktive indsatser på beskæftigelses- og uddannelsesområdet.

 

Erhvervsfrekvensen viser nu at være faldet både i Odense og de øvrige uddannelsesbyer. Imidlertid viser det sig, at faldet er størst i Odense, som dermed øger afstanden til de øvrige uddannelsesbyer.

 

Erhvervsfrekvensen for Odense Kommune viser sig pr. 1/7 2012 at være på 66,9 %, og afviger således med -2,6 %.

 

Den økonomiske krise og konjunkturudviklingen har ramt hele Fyn, herunder Odense særdeles voldsomt, hvilket ovenstående udvikling afspejler. Dette stiller øgede krav til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen.  Forvaltningen har på baggrund af de øvede krav netop gennemført en organisering, som sætter fokus på jobskabelse og jobrehabilitering, og dermed understøtter fremtidige indsatser af betydning for erhvervsfrekvens udvikling.

 

På uddannelsesområdet har sigtet været, at andelen af unge med grundskolen som det højeste niveau skulle bringes på niveau med gennemsnittet for de øvrige store byer, i 2012 svarende til 21,5 %.

 

Andelen af unge med kun grundskolen som højeste niveau er reduceret. Imidlertid er reduktionen mindre i Odense end i de øvrige uddannelsesbyer, hvorved afstanden mellem Odense og de øvrige uddannelsesbyer øges.

 

Uddannelsesniveauet i Odense Kommune viser sig pr. 1/7 2012 at være på 27,2 % mod en forventning på 21,5 % og afviger således med 5,7 %.

 

Sygedagpengemodtagere

Den kommunale udgift til sygedagpengemodtagere følges i forhold til landsgennemsnittet, hvor det er sigtet, at den kommunale udgift pr. person i arbejdsstyrken 16-66 årige (kr./person) skal være lavere end landsgennemsnittet.

 

Udgiften pr. person har hele 2012 ligget under landsgennemsnittet, det vil sige under 100 %. Varigheden af sygedagpengeforløb er nedbragt og andelen af sygedagpengesager på mere end 52 uger er ligeledes faldet. Ambitionsniveauet har været sat til 94,5 %, hvor den aktuelle værdi ligger på 97,9 %, og indfrir således ikke helt ambitionsniveauet.

 

Hidtidige indsatser

Der har i forhold til erhvervsfrekvensen været arbejdet på at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser, og dermed øge arbejdskraftudbuddet.

 

Der har i perioden været fokus på, at så mange unge som muligt gennemfører en uddannelse, blandt andet ved at vende de unge i døren, så de i stedet for at søge kontanthjælp søger uddannelse.

 

På sygedagpengeområdet ses igangsatte tiltag med effektivisering af arbejdsgange på området at have givet effekt i den ønskede retning.

 

Fremtidige forudsætninger for kommende handlinger

Med udgangspunkt i Ny virkelighed – Ny velfærd, SAF´s innovationstema om Selvforsørgelse – frihed til at kunne og Arbejdsmarkedsudvalget godkendelse 8/5 2012 af opdeling af Beskæftigelsescentret i et center vedrørende jobskabelse og et center vedrørende jobrehabilitering er der politisk og forvaltningsmæssigt fra 1/8 2012 givet en ny ramme for en videre innovativ proces, og et potentiale for fremover at skabe en merværdi i forhold til indsatser for arbejdsklare borgere og borgere med behov for en rehabiliterende indsats.

 

Gennem etablering af Arbejdsmarkedscentret og Jobrehabiliteringscentret er der givet grundlag for en stærk fokusering på kerneområder, der skal modvirke presset på velfærdssystemet og samtidig understøtte, at Odense også fremover har et højt (nyt) velfærdsniveau.

 

Med dette sigte tog udvalget allerede 28/2 2012 stilling til omdefinering af kerneområder under budget 2013. Det er her besluttet, at kerneområdet virksomheder erstattes af kerneområdet jobskabelse, og at ledighedsområdet revitaliseres.  Integration udgik som selvstændigt kerneområde, og indgår fremover som en del af ledighedsområdet. Revitaliseringen af ledighedsområdet ses nu i form af etableringen af de 2 nye centre, hvorunder Jobskabelse allerede er defineret som kerneområde og Jobrehabilitering må ses som det kerneområde, der kan defineres som konsekvens af opdelingen og af revitaliseringen.

 

Arbejdsmarkedsudvalget har endvidere 10/4 2012 rammesat 4 områder for effektmål, der relateres til disse områder (jobskabelse og jobrehabilitering).  De 4 områder er unge kontanthjælpsmodtagere, stærke ledige, psykisk syge og over 30-årige med andre problemer end ledighed. Der skal i den kommende periode arbejdes videre med forandringsteorier på disse områder.

 

Der vil i efteråret endvidere ske videre politisk inddragelse i forhold til effektmål og fastsættelse heraf.

 

Bilag

1. Midtvejsstatus (Midtvejsstatus ES juli 2012_SAF.pdf)

 

 

 



4. Statistik over rådmandshenvendelser 2011

Åbent - 2012/130487

 

Orientering

På udvalgets møde den 24/4 2012 blev det under Pkt. 4 Ankestatistik 2011 oplyst, at blandt andet med hensyn til klager til rådmanden, orienterer Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udvalget i en særskilt udvalgssag.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har udarbejdet en statistik over rådmandshenvendelserne i 2011. Den fremlægges hermed som Bilag 1 til orientering for udvalget.

 

Statistikken viser, at der bliver modtaget en henvendelse til rådmanden hver anden dag, og at der i 2011 sam­menlagt blev brugt ca. ¾ fuldtidsstilling på at besvare henvendelserne.

 

Som anført i statistikken stemmer den helt overens med Ledelsessekretariatets oplevelser gennem året. Vejledning og gennemskuelighed var et tema, der gik igen i ca. 25 % af henvendelserne, som må antages at kunne reduceres ved bedre vejledning og forventningsafstemning ved borgerens første henvendelse til kommunen.

 

Angående ressourceforbruget til besvarelse af klagerne til rådmanden igangsætter Jobrehabiliteringscenteret i samarbejde med Ledelsessekretariatet projektet: "Styrket borgerkontakt" som pilotprojekt på sygedagpengeområdet. Det indebærer, at forvaltningen i forbindelse med klager hurtigt tager direkte kontakt til borgeren, og via en struktureret og undersøgende tilgang forsøger at afdække, hvad problemet egentlig er. Formålet er, at gøre håndteringen af klager hurtigere og enklere og samtidig fremme borgerens oplevelse af respekt og lydhørhed.

 

For en gennemgang af statistikken henvises til bilag.

 

Bilag

1. Statistik over rådmandshenvendelser 2011 (Statistik over rådmandshenvendelser i 2011.PDF)
2. Dias om statistik over rådmandshenvendelser i 2011 (Dias om statistik over rådmandshenvendelser i 2011.pdf)

 

 

 

F: Besigtigelse/Tema


5. Førtidspensionreformen

Åbent - 2012/164676

 

Orientering

Orientering v/jobrehabiliteringschef Peder Klinge Søndergaard.

 

Bilag

1. Præsentation førtidspensionsreform (Præsentation Førtidspensionsreform.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl