Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Referat 9. februar 2011

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Referat


Onsdag den 09-02-2011 kl. 08:30

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben referat

8. Ansættelse som tjenestemand (Fortroligt)

A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Letbane

Åbent - 2011/012557

 

Sagsresumé

I 2008 principbesluttede byrådet at etablere en letbane i Odense i forbindelse med vedtagelse af Kvarterplan By-Havn. Beslutningen spiller sammen med øvrige politiske beslutninger i Trafik- og Mobilitetsplanen om at gøre Odense mere bæredygtig og forbedre den kollektive trafik. 

 

Der er nu gennemført en grundig forundersøgelse af letbanepotentialet i Odense. Forundersøgelsen indeholder nogle klare anbefalinger til fastlæggelse af linieføring og tydeliggørelse af bypotentialet og merværdi ved etablering af en letbane. Som led i forundersøgelsen er der endvidere sket en vurdering af forventet anlægs- og driftsøkonomi, vurdering af brugerpotentiale, samfundsøkonomi og kommunal økonomi.

 

Forundersøgelsen består af en række rapporter, der tidligere er udleveret til byrådets medlemmer.

 

Den gennemførte forundersøgelse peger entydigt på, at etablering af en letbane i Odense kan være medvirkende til at skabe en bæredygtig by, ligesom en letbane kan medvirke til at sammenbinde byen på tværs af byområder. Letbanen kan endvidere være med til at ”knække kurven” for den offentlige servicetrafik i Odense på et økonomisk og miljømæssigt bæredygtigt grundlag.

 

Konklusionen hviler på en række forudsætninger, om bl.a. trafikvækst, statslig medfinansiering mv. For at sikre robusthed i projektet er der foretaget en række følsomhedsanalyser. Disse analyser viser, at projektet er robust.

 

Det anbefales, at der etableres en letbane i Odense. Letbanens samlede netværk fastlægges ud fra en ”H”-model, men med en første etape fra Vesterbro til Hjallese station.

 

Set ud fra et kommunalt økonomisk perspektiv, vil etablering af en letbane i Odense kunne ske på et økonomisk bæredygtigt grundlag. Denne konklusion er baseret på en række forudsætninger, herunder, at staten medfinansierer infrastrukturinvesteringen til letbanen.

 

Hvis byrådet godkender anbefalingen, vil det betyde, at der fremadrettet alene fokuseres på en letbane i det anbefalede netværk. Der fokuseres således ikke fremadrettet på de øvrige undersøgte alternativer i forhold til teknikvalg (bus/BRT) og netværk.

 

En beslutning om etablering af en letbane i Odense på de skitserede vilkår vil betyde, at den næste fase igangsættes. Denne fase har til formål at skabe det fornødne grundlag for etablering af en letbane. Der skal således ske en afklaring af, om de opstillede forudsætninger for etablering af en letbane kan indfries, der skal gennemføres en VVM-undersøgelse samt tilvejebringes det fornødne plangrundlag. Derudover skal det tekniske projekt udvikles og detaljeres yderligere.

 

Det forventes af den næste fase vil have en varighed på ca. 2 år og vil medføre en totalomkostning på omkring 13.000.000 kr., hvoraf staten har give tilsagn om medfinansiering af 4.000.000 kr. Der anmodes på den baggrund om en bevilling på  9.000.000 kr.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, at byrådet godkender:

 

a.      Der vælges en letbane.

 

  1. Det samlede letbanenetværk fastlægges ud fra principperne i H-modellen, dog således, at letbanens første etape fastlægges som strækningen fra Vesterbro gennem midtbyen til Campus og til Hjallese Station.

 

  1. Byrådet giver borgmesteren mandat til at forhandle med staten om medfinansiering af omkostninger til etablering af letbanen, herunder dannelse af et fælles kommunalt/statsligt infrastrukturselskab.

 

  1. Byrådet giver borgmesteren mandat til at undersøge mulighederne for og tilvejebringelse af finansiering af kommunens andel af omkostningerne til etablering af letbanen.

 

  1. Projektets næste fase igangsættes med henblik på:

o        Gennemførelse af en VVM undersøgelse (vurdering af virkninger på miljøet)

o        Udarbejdelse af en sammenhængende strategi for byfortætning- og omdannelse i letbanekorridoren

o        Forberedelse af udbud, oplæg til plangrundlag mv.

 

  1. Der frigives en bevilling på 9.000.000 kr. på budgetområde 1.2 med 4.500.000 kr. i hvert af årene 2011 og 2012 til gennemførelse af projektets næste fase. Der overføres et rådighedsbeløb på 4.500.000 kr. fra 2012 til 2011.

Det bemærkes, at sagen har været drøftet på By- og Kulturudvalgets møde 1/2 2011.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Revideret dagsordenstekst uddelt (ændringer markeret med rødt).

 

Sagsfremstilling

Indledning og ramme

 

I forbindelse med vedtagelse af Kvarterplan By-Havn. Beslutningen i februar måned 2008, principbesluttede Odense Byråd at etablere en letbane i Odense. Beslutningen blev siden fulgt op gennem vedtagelse af Trafik- og mobilitetsplanen i juni 2009.

 

Som en del af arbejdet med Trafik- og mobilitetsplanen blev der foretaget en indledende undersøgelse af letbanepotentialet. Undersøgelsen skulle identificere mulige linjeføringer, brugertal og økonomi ved etablering af en letbane. Undersøgelsen viste, at der var behov for yderligere kvalificering af arbejdet.

 

På den baggrund blev der i vinteren 2009/2010 igangsat en grundig forundersøgelse af letbanepotentialet i Odense. Forundersøgelsen kvalificerer den undersøgelse, som COWI har lavet, med særligt fokus på:

 

·         Hvordan etablering af en letbane harmonerer med Odense Kommunes gældende politikker og strategier, og hvilke nye mål, der kan formuleres.

·         Hvor et letbanenetværk skal etableres for at nå flest mulige mål, betjene flest mulige mennesker og understøtte byudvikling og fortætning bedst muligt.

·         Hvordan letbanenetværket kan etapeopdeles, og hvilken etape der bør anlægges først.

·         Hvor mange mennesker, letbanen kan transportere.

·         Beregning af etablerings- og driftsomkostninger.

·         Vurdering af den kommunale likviditet ved etablering af en letbane.

·         Identifikation af udbudsstrategi og organisationsmodeller.

·         Beskrivelse og vurdering af alternative højklassede transportsystemer (busser med signalprioritering og BRT (Bus rapid Transport)) og bench marking af disse alternativer mod en letbane. (Det bemærkes, at vurderingen af de alternative højklassede transportsystemer er sket med udgangspunkt i det netværk/linieføring, der er fastlagt for letbanen).

·         Samlet anbefaling og videre proces.

 

Forundersøgelsen har tre spor:

 

·         Et spor med henblik på fastlæggelse af linjeføring, bypotentiale og merværdi ved etablering af en letbane eller andre højklassede alternativer. (Juul/Frost arkitekter)

·         Et teknisk spor med henblik på estimering af anlægs- og driftsøkonomi, brugerpotentialet og samfundsøkonomi. (Grontmij Carl Bro, Atkins, Incentive Partners og COWI)

·         Et spor med henblik på fastlæggelse af de mest hensigtsmæssige organiserings-, finansierings- og udbudsstrukturer samt beregning af den kommunale likviditet. (PWC)

 

Forundersøgelsen, der nu er tilvejebragt, består af en række tekniske baggrundsnotater samt resumeer heraf. Materialet er tidligere udleveret til byrådets medlemmer.

 

Bilag

Dokument

1

Bypotentiale for Odense Letbane, december 2010, Juul Frost Arkitekter.

2

Teknisk baggrundsrapport – sammenfatning december 2010, Grontmij Carl Bro.

3

Teknisk baggrundsrapport , december 2010, Grontmij Carl Bro.

4

Udbud, organisering og finansiering af ny letbane – sammenfatning, januar 2011, PWC

5

Udbud, organisering og finansiering af ny letbane – vurdering af forretningsmodeller, januar 2011, PWC

6

Udbud, organisering og finansiering af ny letbane – Sammenlignende likviditetsopgørelse, januar 2011, PWC

 

 

Letbane – hvorfor?

 

Nye mål for byudvikling og trafikplanlægning i forbindelse med etablering af en letbane

 

Under arbejdet med forundersøgelsen er der præciseret mål for etablering af en letbane. Målene er at:

 

·         Skabe en mere bæredygtig by og understøtte mere liv i bymidten.

·         Knytte videnområdet ved universitetet sammen med bymidten og understøtte udveksling og synliggørelse af Odense som videnby.

·         Knytte bymidten og de omkringliggende boligområder og bydele bedre sammen og skabe grundlag for fortætning, byomdannelse og nye kvaliteter omkring letbanens standsningssteder.

·         Skabe en attraktiv sammenhæng mellem tog, regionale og lokale busser og letbane, så flere rejser fra bolig til arbejde, eller uddannelse kan ske med kollektiv trafik i høj kvalitet.

·         Udnytte, at Odense og København ”kommer tættere på hinanden” i 2018, hvor rejsetiden i tog bliver en time mellem de to store byer.

·         Holde fokus på de sunde transportformer gang, cykling og kollektiv trafik og give bilisterne alternative tilbud.

 

Politisk grundlag

 

Med byrådets beslutninger i Kvarterplan By-Havn og Trafik- og Mobilitetsplanen er der sat en tydelig retning for udvikling af bylivet og byens kvaliteter med et stærkt fokus på gang, cykling og kollektiv trafik som de transportformer, der skal prioriteres.

 

Udfordringer for byudviklingen frem mod 2020

 

De kommende år står Odense over for udvikling og omstrukturering af midtbyen samt en meget stor byudvikling i Campus-området. Endvidere har byrådet besluttet, at en stigende del af den øvrige byudvikling skal foregå som byomdannelse i allerede eksisterende byområder. Det, der er udfordringen, er at skabe en sammenhæng mellem byområderne, så der opstår nye muligheder for at skabe en tættere by med en mere bæredygtig mobilitet.

 

Letbanen som drivkraft

 

Letbanen kan ses som en drivkraft i en sammenhængende strategi, som har fokus på at styrke sammenhængen mellem midtbyen og de omkringliggende bydele, forny og fortætte byen i letbanekorridorerne (områder med gangafstand til letbanens standsningssteder) og gøre by og byrum mere attraktive for brugerne.

 

Samtidig kan letbanen ses som nødvendig for at ”knække den nedadgående kurve” for den kollektive trafik ved at skabe et attraktivt udbud af kollektiv trafik og dermed reducere behovet for biltrafik i Odense. Letbanen er således et fremtidssikret og bæredygtigt alternativ til den nuværende kollektive busdrift.

 

Linjeføringer og byudvikling

 

Etableringen af et samlet letbane net er en kompleks og kostbar infrastrukturinvestering og anbefales tillige en første etape.

 

Linjeføringer er fastlagt ud fra nedenstående parametre:

 

·         Hvilke mål, der bør forbindes.

·         Trafikmønstre – altså hvorfra og hvortil folk bevæger sig.

·         Oplande for letbanen – beboere, arbejdspladser og uddannelsespladser inden for 5 minutters gangafstand fra standsningssteder.

·         Mulige systemer – altså linieføringer og måder at drive linjerne på.

·         Mulige gader for etablering af letbane og muligheden for at etablere letbanen langs Svendborgbanen eller langs hovedbanen over Fyn.

·         Mulighed for byomdannelse og for nye kvaliteter i byområdet.

 

Det samlede netværk – ”H”modellen

På baggrund af de foretagne analyser anbefales det, at det samlede netværk fastlægges ud fra principperne i H-modellen. H-modellen består af to linjer med en fælles strækning igennem midtbyen. H-modellen fremgår af den Teknisk baggrundsrapport – sammenfatning, bilag 2, side 32, figur 15. Det samlede letbanenet i H -modellen har en længde på 21 km.

 

Det anbefalede netværk i H-modellen knytter midtbyen sammen med Campus, Vollsmose, Bolbro og det nuværende OUH på en måde, så flest mulige beboere forbindes med arbejdspladser og uddannelsespladser. Med udgangspunkt i tal for 2010 kan letbanen i et fuldt udbygget netværk inden for 5 minutters gang til et standsningssted betjene:

 

  • 45.000 beboere
  • 35.000 arbejdspladser
  • 25.000 uddannelsespladser

 

I 2020 og længere frem vil disse tal stige i henhold til mulighederne for byudvikling og byfortætning.

 

Letbanen vil i første omgang spille sammen med Svendborgbanen og hovedbanen via gode terminaler med skift. Hvis Svendborgbanen senere ombygges til letbane, kan den indgå i den samlede infrastruktur, og nogle af togene fra Svendborg kan fra Hjallese Station køre imod Campus-området. Letbanenettet kan på sigt udvides til nogle af de omkringliggende byer.

 

Netværkets første etape

 

Det anbefales, at første etape fastlægges som strækningen fra Vesterbro gennem midtbyen til Campus og til Hjallese Station, dog således, at strækningens start kan forskydes længere imod Bolbro og frem til motorvejen, hvis det viser sig at give mere mening i forhold til en samlet projektoptimering. Strækningen, der er 11,5 km lang, er vist i Teknisk baggrundsrapport – sammenfatning, bilag 2, side 41, figur 22.

 

Den anbefalede første etape er fastlagt således, at den binder midtbyen og Campus sammen, skaber kontakt til motorvejen med anlæg af et Park and Ride samt gode omstigningsmuligheder til Svendborgbanen og hovedbanen over Fyn. Etapen er endvidere fastlagt efter, hvor der er det forventede største brugergrundlag med henblik på at optimere letbaneøkonomien.  

 

Sammenfatning

 

Såfremt der foretages en helhedsvurdering af potentiel bymæssig merværdi, transport- og miljøparametre samt samfundsøkonomien, anbefales det, at der etableres en letbane med udgangspunk i H –modellen og med en første etape fra Hjallese station til Vesterbro frem for de øvrige linieføringer og teknologi-alternativer.

 

Det bemærkes dog, at den foretagne samfundsøkonomiske analyse viser, at den skitserede løsning ikke er rentabel ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv. Dette har ikke en direkte betydning for den kommunale økonomi, men kan have en betydning for statens fremadrettede engagement i forhold til letbanen og dermed en indirekte betydning for den samlede kommunale økonomi. For en nærmere gennemgang af den samfundsøkonomiske analyse henvises der til Teknisk Baggrundsrapport – sammenfatning, bilag 2, side 121 – 135.

 

Udbud, organisering og finansiering af en ny letbane i Odense

 

Etablering af en letbane er en kompleks proces, der kræver sammentænkning af en lang række forhold. Ud over etablering af den nødvendige infrastruktur i form af banelegemer, ledningsføring, signalanlæg, stationer mv. er der en række øvrige elementer, som skal håndteres. Herunder særligt tilvejebringelse af rullende materiel (letbanevogne), vedligehold af infrastruktur og rullende materiel samt ikke mindst den daglige drift af letbanen.

 

Rammebetingelser

 

Der er identificeret en række rammebetingelser for etablering af et letbaneprojekt i Odense. Rammebetingelserne opstiller en række forudsætninger af betydning for projektets realisering og knytter sig primært til FynBus’ rolle, den kommunale lånebekendtgørelse samt Statens muligheder for deltagelse i et fremtidigt infrastrukturselskab (herunder mulighederne for statslig medfinansiering)

 

Mulighederne og forudsætningerne for en fremtidig involvering af FynBus og Staten er af helt afgørende betydning for, hvordan projektet kan organiseres og finansieres. Det er lagt til grund:

 

·         At der ved særlovgivning oprettes et statsligt/kommunalt infrastrukturselskab, hvorigennem Odense Kommune automatisk opnår låneadgang til investeringer i infrastruktur

·         At Staten medfinansierer de forventede investeringer i infrastruktur med 50%

·         At Odense Kommune gennem infrastrukturselskabet opnår låneadgang til indkøb af det rullende materiel, men selv afholder den løbende betaling til renter, afdrag, vedligehold mv.

·         At lov om trafikselskaber ændres således, at FynBus får hjemmel til at drive og udbyde driften af en kommende letbane

 

De endelige forudsætninger vil i høj grad være et resultat af en fremtidig dialog med Staten, men med baggrund i de hidtidige erfaringer fra Århus samt den løbende dialog med FynBus, relevante ministerier og styrelser, vurderes de opstillede forudsætninger at være realiserbare.

 

Forretningsmodeller

 

Der er foretaget en vurdering af forskellige forretningsmodeller. Begrebet ”forretningsmodel” har til formål at give et sammenhængende billede af, hvordan organisering, finansiering og udbud af et nyt letbaneprojekt kan sammentænkes. De enkelte forretningsmodeller indeholder en beskrivelse af, hvordan letbaneprojektet finansieres, hvilke delkontrakter der udbydes, samt hvordan projektet forankres rent organisatorisk.

 

Der er udvalgt tre forretningsmodeller – Offentlig referencemodel, OPP-light og OPP. For en nærmere gennemgang af de enkelte forretningsmodeller henvises der til Udbud, organisering og finansiering af en ny letbane – Vurdering af forretningsmodeller, bilag 5, side 17–36.

 

Det anbefales, at OPP-light vælges som forretningsmodel, såfremt der skal arbejdes videre med en letbaneløsning i Odense. Baggrunden herfor er, at denne forretningsmodel sikrer de bedste muligheder for at sammentænke anlæg og drift samt risikodeling i forbindelse hermed. Modellen sikrer desuden mulighed for at udnytte billig offentlig finansiering.

 

Likviditet og forudsætninger

 

Den kommunale likviditet opgøres som de samlede omkostninger og indtægter forbundet med tilvejebringelsen af den samlede offentlige servicetrafik. Likviditeten er et udtryk for de samlede kommunale omkostninger og indtægter forbundet med tilvejebringelsen af en letbane i Odense. Den kommunale likviditetspåvirkning svarer til det årlige kommunale nettotilskud til drift af den offentlige servicetrafik i Odense Kommune.

 

Den kommunale likviditet er beregnet for en afkortet først etape for tre forskellige scenarier – referencescenariet (udbygning af det eksisterende busnet i overensstemmelse med Trafik- og Mobilitetsplanen) , letbane og BRT. Nedenfor gennemgås alene likviditeten for letbanen. For en gennemgang af de øvrige to scenarier henvises til bilag 4.

 

Forudsætninger

 

Der ligger en række forudsætninger til grund for beregningen af den kommunale likviditet. De væsentligste forudsætninger:

 

·         Via særlovgivning dannes der et fælles statsligt/kommunalt infrastrukturselskab, der opfører infrastrukturen til letbanen.

·         Via særlovgivning opnås der automatisk låneadgang til investeringerne i infrastruktur og rullende materiel.

·         Staten medfinansierer 50% af anlægsinvesteringen til letbanen

·         Odense Kommune afholder alle omkostninger til det rullende materiel og nødvendige arealerhvervelser (ekspropriation).

·         Referencescenariet som beskrevet side 14, tager sit udgangspunkt i Trafik- og Mobilitetsplanen, hvorefter det er lagt til grund, at der er 33% passagerer i busserne i 2020 målt i forhold til 2008.

·         Likviditetsopgørelsen er opgjort i faste priser, der modsvarer et prisniveau i august 2010.

·         Likviditetsopgørelsen opgøres ekskl. moms.

 

Der er herudover opstillet en række forudsætninger, der knytter sig til opgørelse af likviditeten, trafikvækst, udvikling i enhedspriser for drift, billetindtægter mv. De mest centrale af disse gennemgås nedenfor. Forudsætningerne er opstillet i et samarbejde mellem den samlede rådgivergruppe, FynBus samt Odense Kommune.

 

Der er endvidere gennemført en række følsomhedsanalyser, der belyser konsekvenserne for den kommunale likviditet såfremt centrale forudsætninger ændres (fx forudsætninger vedrørende trafikvækst i forhold til trafik- og Mobilitetsplanen). Følsomhedsanalyserne er gennemført for at sikre den fornødne robusthed i projektet.

Likviditetsopgørelsen for letbanen er et resultat af driftsindtægter, driftsudgifter og investeringer i anlæg og rullende materiel. Væsentlige elementer til opgørelse af den kommunale likviditet er således forventet brugertal i letbanen og det tilknyttede busnetværk, driftsomkostninger til bus og letbane samt investeringer i infrastruktur og rullende materiel.

 

Brugertal er udtryk for antallet af påstigere i busnettet/letbane (inkl. supplerende busnet). Brugertallet for situationen i dag og den afkortede første letbaneetape og referencescenariet kan opgøres som anført nedenfor.

 

 

Nuværende situation 2010

Ref. scenarium 2020

Letbane + supl.

Busnet 2020

Påstigere, mio.

8,1

12,0

14,5

 

 

Infrastrukturinvesteringerne kan opgøres som følger:

 

Afkortet 1. etape

Letbane

Infrastruktur

1.424 mio. kr.

Rullende materiel

176 mio. kr.

 

Til brug for opgørelsen af den kommunale likviditet er det antaget, at der til finansiering af infrastruktur og rullende materiel optages et lån gennem infrastrukturselskabet. Likviditetspåvirkningen vedrørende infrastrukturen og det rullende materiel er således primært et resultat af infrastrukturselskabets løbende forpligtelser til tilbagebetaling af de optagne lån.

 

Driftsomkostninger til letbanen (inkl. vedligehold af infrastruktur og rullende materiel) kan opgøres til ca. kr. 38 mio./år, jf. Udbud, Organisering og Finansiering af en ny letbane – sammenfatning, side 18, bilag 4.

 

Hertil skal tillægges driftsomkostninger til det busnet, der skal fungere ved siden af en letbane.

 

Likviditet

 

Den samlede opgjorte likviditet for letbanen i en afkortet første etape kan opgøres som følger:

 

Den likviditetsmæssige belastning i letbanescenariet viser en markant stigning i de samlede kommunale omkostninger fra 2013-2016. Fra 2013 afholdes således omkostninger til det forberedende arbejde vedrørende en ny letbane, og fra 2014 belastes den kommunale likviditet så yderligere af, at der optages lån til finansiering af investeringerne i infrastrukturen samt afholdelsen af de løbende omkostninger til arealerhvervelse.

 

Fra 2020-2040 er de samlede kommunale omkostninger svagt stigende fra et niveau på DKK -144 mio. i 2020 til et niveau på DKK -171 mio. i 2040. Der henvises til Udbud, organisering og finansiering af en letbane i Odense – sammenfatning, figur, 4, side 19, bilag 4.

 

Der er for letbanescenariet ligeledes foretaget en række følsomhedsanalyser af centrale budgetmæssige forudsætninger. På baggrund af de foretagne følsomhedsanalyser kan det lægges til grund:

·         Ændringer i forudsætninger om trafikvæksten (sammenlignet med referencescenariet) kun i begrænset omfang har likviditetsmæssig betydning for Odense Kommune.

·        En udbygning af letbanen til det fulde net forværrer i begrænset omfang den kommunale likviditet i starten af projektperioden, men fra 2031 og frem forventes en forbedret likviditet. Dette skyldes, at flere omkostningstunge busruter erstattes af en letbane med en bedre driftsøkonomi

·        Såfremt Staten ikke medfinansierer investeringerne i ny infrastruktur, vil dette have markant negativ betydning for den kommunale likviditet over hele projektets levetid

Konklusion og anbefaling

 

Vurderet ud fra likviditeten er referencescenariet mere attraktivt i starten af projektperioden. Dette skyldes, at letbanescenariet indeholder en række kommunale omkostninger, der afholdes tidligt i projektperioden. Fra 2023 og frem er der dog en bedre likviditet forbundet med realiseringen af letbanescenariet for den afkortede 1. etape frem for et tilsvarende BRT-scenarie og referencescenariet. Dette skyldes særligt følgende forhold:

 

·       At letbanen ikke i samme omfang som ref. scenariet belastes negativt af den forudsatte trafikvækst. Dette skyldes, at letbanen erstatter de omkostningstunge busruter med en mere driftsøkonomisk løsning.

·       At der er en bedre driftsøkonomi forbundet med driften af letbanen end BRT-scenariet Dette skyldes blandt andet den indarbejdede forudsætning om trafikvækst, og dermed er stigningen i billetindtægter højere ved letbanen end BRT-løsningen.

·       At forudsætningen om trafikvækst og dermed vækst i billetindtægterne er til letbanens fordel på grund af den driftsøkonomiske fordel

 

På baggrund af de opstillede forudsætninger og den sammenlignende likviditetsopgørelse anbefales der en letbaneløsning for den afkortede 1. etape.

 

Gennemførelse af næste fase

 

Ved byrådets beslutning om etablering af letbane eller BRT er projektet klar til at gå ind i næste fase. Den omfatter blandt andet:

  • Formalisering af samarbejdet med staten og indfrielse af rammebetingelser for gennemførelse.
  • Udarbejdelse af sammenhængende strategi for at opnå de potentielle bymæssige merværdier.
  • Udarbejdelse af VVM-redegørelse og udvikling og detaljering af det tekniske projekt.
  • Udarbejdelse af nødvendigt plangrundlag sideløbende med VVM-redegørelsen.
  • Forberedelse af udbud.

 

Budget for næste fase

 

Den næste fase forventes at kunne afvikles inden for en budgetramme på 13.000.000 kr. ekskl. moms. I tilknytning hertil bemærkes, at Transportministeriet i efteråret 2009 gav tilsagn om støtte på 4.000.000 kr. til gennemførelse af en VVM-undersøgelse for letbanen i Odense.

 

Den samlede kommunale forventede budgetramme for næste fase forventes således at ville beløbe sig til 9.000.000 kr. ekskl. moms.

 

Der anmodes på dette grundlag om en bevilling på i alt 9.000.000 kr. på budgetområde 1.2, med 4.500.000 kr. i hvert af årene 2011 og 2012 til gennemførelse af projektets næste fase.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

Bilag

Ingen bilag.

 

2. Borgerinddragelsestiltag

Åbent - 2010/052333

 

Sagsresumé

Som opfølgning på en række tidligere beslutninger i Økonomiudvalget og Byrådet, fremlægger Borgmesterforvaltningen forslag til gennemførelse af test af forskellige borgerinddragelsestiltag.

 

Baggrunden for forslagene er budgetforliget for 2010, hvoraf det fremgår, at forligsparterne ønsker, at der udarbejdes et oplæg om test af digital folkeafstemning. Desuden besluttede byrådet den 10/3 2010, på baggrund af forslag fra byrådsgruppe V, at der skal produceres et oplæg om idéboks og brugertest af blanketter.

 

Borgmesterforvaltningen anser det for vigtigt, at initiativer på baggrund af ovenstående beslutninger tænkes ind i øvrige tiltag omkring digitale løsninger og borgerinddragelse.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler på denne baggrund, at digital folkeafstemning afprøves som led i budgetprocessen i regi af borgerpanelet, at der etableres en model for idéboks på Odense Kommunes hjemmeside, samt at der gennemføres brugertest af blanketter som et led i brugertest af selvbetjeningsløsninger.

 

Efter prøveperioden præsenteres byrådet for erfaringerne fra de tre tiltag med henblik på beslutning om eventuel videreførelse af initiativerne.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

 

  1. Der afprøves i regi af borgerpanelet digital afstemning som led i drøftelserne under budgetprocessen.

  2. Der afprøves en model for idéboks på Odense Kommunes hjemmeside.

  3. Der iværksættes yderligere tiltag til brugertest af selvbetjeningsløsninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Som opfølgning på en række tidligere beslutninger i Økonomiudvalget og byrådet fremlægger Borgmesterforvaltningen forslag til gennemførelse af test af forskellige borgerinddragelsestiltag.

 

Baggrunden for forslagene er budgetforliget for 2010, hvoraf det fremgår, at forligsparterne ønsker, at der udarbejdes et oplæg om test af digital folkeafstemning. Desuden besluttede byrådet den 10/3 2010, på baggrund af forslag fra byrådsgruppe V, at der skal produceres et oplæg om idéboks og brugertest af blanketter.

 

Borgmesterforvaltningen anser det for vigtigt, at initiativer på baggrund af ovenstående beslutninger tænkes ind i øvrige tiltag omkring digitale løsninger og borgerinddragelse. Både for at sikre helhedsløsninger i de tiltag, der sættes i værk, og for at sikre, at ressourcerne udnyttes bedst muligt.

 

Digital Folkeafstemning

Formålet med digital afstemning er

§         At inddrage borgerne i det lokale demokrati – også de borgere, der sjældent deltager i borgermøder, internetdebatter og lignende

§         At fremme borgernes bevidsthed om nødvendige tværgående prioriteringer

§         At øge borgernes indsigt i den nye økonomiske virkelighed

§         At bidrage til byrådsmedlemmernes beslutningsgrundlag

§         At understøtte borgernes bevidsthed om digitale løsninger i regi af Odense Kommune

 

Digital folkeafstemning kan gennemføres inden for et bredt spektrum af økonomisk ressourcetræk.

 

I den ene ende af spektrum findes en digital vejledende folkeafstemning, som kan gennemføres i lighed med en ordinær vejledende folkeafstemning med trykte stemmesedler. En digital vejledende folkeafstemning kan gennemføres med et ressourceforbrug på ca. 1.300.000 kr. til print og udsendelse af vælger-ID, indkøb af software til ca. 150.000 kr. Hertil kommer udgifter til hosting af systemet og udarbejdelse af informationsmateriale omkring det givne emne, der vælges til den digitale vejledende folkeafstemning.

 

En digital afstemning vil også kunne gennemføres med et mere moderat ressourcetræk, eksempelvis i regi af borgerpanelet. I dette tilfælde vil der være tale om en mere uformel afstemning, men dog blandt et panel af ca. 2000 borgere, der er udvalgt efter en række kriterier, der sikrer en repræsentativ sammensætning i henhold til de stemmeberettigede borgere i Odense Kommune. Udgiften for en digital afstemning blandt borgerpanelets medlemmer er ca. 8.000 kroner pr. afstemning.

 

Forsøget vil have særligt fokus på udvikling af en brugbar proces for inddragelse af digital afstemning i en politisk debat om et givent emne. Da der er tale om en afprøvning af proces og udbytte, anbefales det, at en mindre bureaukratisk og ressourcetung afstemningsmetode vælges.

 

Det vil være oplagt at lægge forsøg med digital afstemning ind som en del af den kommende budgetproces. Dette vil give mulighed for at tage afsæt i aktuelle dilemmaer og forslag og vil understøtte ønsket om øget opmærksomhed på de nødvendige økonomiske prioriteringer, som kræver politisk beslutning i forbindelse med budgetudarbejdelsen.

 

Afstemningen vil kunne bygges op om et dilemma eller et politisk forslag, som borgerpanelet præsenteres for og skal afgive en ja/nej-stemme på. Eksempelvis kan emnet for prøveafstemningen knyttes til det tværgående kerneområde Sundhed, som Økonomiudvalget også drøfter tværgående effektmål for den 9/2 2011. Afstemningen vil kunne placeres, så afstemningsresultatet indgår i byrådsseminarets endelige drøftelser og udvælgelse af projekter i maj.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at digital afstemning afprøves med en digital afstemning i regi af borgerpanelet i forbindelse med den kommende budgetproces.

 

Efter budgetperioden præsenteres byrådet for erfaringerne fra digital afstemning med henblik på beslutning om eventuel videreførelse af initiativerne.

Idéboks

Formålet med etablering af idéboks er

  • At inddrage flere borgere i det lokale demokrati
  • At tilskynde borgerne til at fremkomme med deres idéer
  • At indsamle borgernes idéer på en struktureret måde
  • At præsentere borgernes idéer på en overskuelig måde for beslutningstagerne

Idéboksen supplerer en række eksisterende borgerinddragelsesaktiviteter og forventes også at kunne appellere til borgergrupper, som ikke er involveret i de øvrige tiltag for øget borgerinddragelse.

En idéboks på hjemmesiden kan relativt nemt etableres, hvor indkomne idéer kan læses og kommenteres af andre borgere. Muligheden for at kommentere på andre borgeres idéer og videreudvikle på indkomne idéer kan generere endnu flere idéer, og en ønskværdig synergieffekt vil kunne udnyttes. Desuden kan idéboksen understøtte en debatkultur borgere imellem omkring prioriteringer og fornyelsestiltag.

Idéboksen giver borgere mulighed for at levere idéer og kommentarer og dermed bidrage til forbedring, effektivisering og afbureaukratisering.

 

En sådan idéboks kan realiseres for forholdsvis få ekstra administrative og økonomiske ressourcer.

Brugertest af formularer og selvbetjeningsløsninger

Muligheder for selvbetjeningsløsninger for borgerne i Odense Kommune forøges med en målrettet indsats de kommende år. Der er forventninger om store effektiviseringsgevinster ved at lede borgere over i selvbetjeningsløsninger.

 

Det er et afgørende succeskriterium, at borgerne oplever selvbetjeningsløsningerne som tilgængelige og en lettelse i deres kontakt med kommunen, og det er derfor afgørende, at funktionalitet, sprog og vejledning omkring selvbetjeningsløsningerne er afstemt de givne brugergrupper.

 

Det anbefales derfor, at der fokuseres yderligere på brugertest af selvbetjeningsløsninger med henblik på at optimere disse løsninger. Brugertest af diverse selvbetjeningsløsninger kan gennemføres inden for de afsatte ressourcerammer til udvikling af nye selvbetjeningsløsninger.

 

Økonomi

Digital afstemning blandt borgerpanelets medlemmer vil koste ca. 8.000 kroner pr. afstemning plus udgifterne til arbejdstiden for administrative medarbejdere, der skal udvikle koncept og proces samt gennemføre evaluering.

Idéboks kan etableres med en begrænset investering i udvikling af software. Desuden vil der skulle afsættes arbejdstid til administration og opfølgning på de indkomne indlæg i idéboksen.

 

Brugertest af selvbetjeningsløsninger kan afholdes inden for den eksisterende ressourceramme for selvbetjeningsløsninger.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

3. Forslag om oprettelse af helhedsundervisning på specialskoler og centerskoler pr. 1/8 2011 samt ny budgetmodel

Åbent - 2010/168647

 

Sagsresumé

I forbindelse med vedtagelsen af visionen for Fremtidens Skole har Børn- og Ungeudvalget anmodet om, at mulighederne for at etablere en anderledes og mere sammenhængende organisering af undervisning og skolefritidsordning undersøges.

 

Fra forvaltningen har der gennem længere tid været overvejelser og drøftelser med specialskolerne om, hvorledes der kunne skabes mere sammenhæng i hverdagen for eleverne, ligesom behovet for en ny måde at tildele budget på har været et stort ønske.

 

På den baggrund er der udarbejdet en organisationsmodel, som det foreslås at sende i høring på de berørte skoler. Der er ligeledes udarbejdet en ny budgettildelingsmodel. Baggrunden er blandt andet beslutningen om, at de forskellige specialtilbud skal reduceres med 2% i 2011 og yderligere 3% i 2012 og efterfølgende år. Hertil kommer en reduktion som følge af tilpasset ferieåbent. 

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

 

  1. Skitsen til organisering af helhedsundervisning sendes til høring i fire uger på de berørte specialskoler/centerskoler.

  2. Forslaget til en ny budgettildelingsmodel sendes til høring i fire uger på de berørte specialskoler/centerskoler.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Pernille Bendixen og Helle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Udgår.

 

(Er afgjort af udvalget).

 

Sagsfremstilling

Med nedlæggelse af Fyns Amt pr. 1/1 2007 overtog Odense Kommune 2 specialskoler – Enghaveskolen og Nørrebjergskolen – samt centerundervisningen på Rosengårdskolen, Pårup Skole, Lumby Skole og Ejbyskolen.

 

I de forgangne 3 år har de to specialskoler kørt med et ”skyggebudget” fra amtets tid. Det vil sige, at budgetudmeldingen pr. barn er den samme som i amtets tid. 

Disse undervisningstilbud er kendetegnet ved, at de også tilbydes de øvrige kommuner på Fyn, som mod betaling får undervist deres elever. Til dette undervisningstilbud er der knyttet en skolefritidsordning, som tilbydes alle elever fra 0.–10. klassetrin. Der skelnes ikke mellem alderstrin, og der kan alene købes et samlet skolefritidsordningstilbud. Prisen svinger mellem 300.000 kr. og 400.000 kr. for det samlede tilbud på undervisning og skolefritidsordning, hvortil kommer befordringen.

 

Skolefritidsordningen har altid været et kommunalt anliggende – også i amtets tid – og dengang var der næsten ”vandtætte skodder” mellem undervisning og skolefritidsordningen, idet det var to forskellige instanser, der afholdt udgifterne.

 

Denne grænse er efterhånden ophævet, og der er derfor behov for at vurdere, om der ikke kan laves et mere kvalificeret tilbud til eleverne, hvis der i stedet tilbydes et samlet helhedstilbud.

 

Som yderligere incitament til dette er det senest besluttet, at udgifterne, og dermed taksten, skal reduceres med 2% i 2011 og yderligere 3% i 2012.

 

Nogle af kommunens tilbud inden for specialundervisning – Korup Heldagsafdeling, Sanderum Heldagsafdeling, Bækholmskolen og Lumby Centerafdeling – som er oprettet inden for den seneste årrække, er etableret som helhedstilbud. Disse skoler har af samme årsag heller ikke nogen selvstændig skolefritidsordning, og der er ikke forældrebetaling.

 

For at kunne opretholde et rimeligt serviceniveau er der beskrevet en model, hvorefter der kan etableres et helhedstilbud på alle specialforanstaltninger.

 

Det vejledende timetal

 

Alle elever skal undervises efter det vejledende timetal opgjort inden for forløbene indskoling, mellemtrin og udskoling. Der kan dog søges om dispensation for enkeltelever, som ikke kan profitere af et undervisningstilbud i fuldt omfang.

 

Klassetrin   Vejl. timetal Helhedsskole

                        årligt        årligt        uge    

  1. klasse           660          800          20     
  2. klasse           690          800          20
  3. klasse           730          800          20
  4. klasse           810          800          20
  5. klasse           810          830          20,75
  6. klasse           840          830          20,75
  7. klasse           840          830          20,75
  8. klasse           870          930          23,25
  9. klasse           990          930          23,25
  10. klasse           910          930          23,25
  11. klasse           (900)           

 

Organisering

 

Undervisningen organiseres i lektioner à 60 minutter. En lektion kan deles i 2 x 30 minutter, og der kan etableres semesterundervisning, så undervisningsplanen er opfyldt inden for et skoleår. Jf. folkeskoleloven skal den enkelte elevs undervisning opgøres inden for forløbene indskoling, mellemtrin og udskoling og inden for fagblokkene.

 

I tidsrummet kl. 8.30-14.50 kan lærere og pædagoger sammen skabe et varieret og sammenhængende lærings- og udviklingsmiljø til gavn for eleverne. Med fælles målsætninger for eleverne og med udgangspunkt i de lokale læseplaner, eventuelt trinmål, elevernes individuelle mål, årsplaner for undervisningen og pædagogiske læreplaner for SFO, vil lærere og pædagoger/pædagogmedhjælpere med deres komplementerende faglighed skabe helhed og sammenhæng i elevernes skoleliv.

Organiseringen kan varieres, men udgangspunktet er, at lærerne og pædagogerne arbejder sammen om elevernes hele udvikling, hvor lærerne er ansvarlige for undervisningen og pædagogerne for elevernes sociale udvikling, og pædagogmedhjælperne virker som assistenter.

 

Det vil derfor også være nødvendigt, at både lærere, pædagoger og eventuelt pædagogmedhjælpere får mulighed for at kunne mødes i midtermodulet og kunne fastlægge forløbene sammen.

 

Tidsrummet fra kl. 7.00-8.30 giver mulighed for, at eleverne kan indsluses successivt, men dog på faste tidspunkter, så der bliver indarbejdet faste rutiner. Eleven har i dette tidsrum mulighed for at spise morgenmad, arbejde med skoleopgaver, læse, spille, lege samt deltage i diverse værkstedsaktiviteter, morgensamling m.m.

 

Skitse til organisering af helhedsundervisningen, som kan tilpasses den enkelte skoles lokale ønsker og muligheder:

 

kl. 7—8.30

kl.8.30 -10.40

kl. 10.40-12.40

kl. 12.40.-14.50

kl. 14.50-16.

 

 

 

 

 

PASNING

UNDERV

PÆD. AKTIVITET

UNDERV

PASNING

 

 

 

 

 

FRIVILLIG

OBL

OBL

OBL

FRIVILLIG

 

 

 

 

 

GRATIS

GRATIS

GRATIS

GRATIS

GRATIS

 

 

 

 

 

 

I takt med, at elevernes undervisningstimetal udvides, ændres midtermodulet.

 

Forudsætninger

 

Skolefritidsordningen nedlægges i sin nuværende form. Forældrebetalingen bortfalder for Odense-elever. De andre kommuner afgør selv, om der skal opkræves forældrebetaling.

 

Der beregnes kun en takst for helhedstilbuddet fra kl. 8.30 til kl. 14.50, som kommunerne er forpligtet til at købe. Ydermodulerne er tilkøbsmoduler, ligesom der skal betales for feriepasning i de 4 ferieuger.

 

Lærernes undervisningsforpligtelse er jf. arbejdstidsaftalen fastsat til 705 undervisningstimer/årligt, og læreres, pædagogers og pædagogmedhjælperes arbejdstid fastlægges med størst mulig tilstedeværelse på arbejdspladsen.

 

Befordringen planlægges, så der er hjemkørsel 2 gange om dagen – kl. 14.50 og kl. 16.00, idet åbningstiden i pasningstilbudet er ændret til kl. 16.00.

 

Budgetmodel

 

Budgettet til specialskoler og centerskoler tildeles i dag efter følgende parametre:

 

Undervisningen: yy timer pr. elev x skolens gennemsnitsløn.

                         Timetallet pr. elev afspejler elevernes behov.

 

Skolefritidsordningen: y pasningstimer pr. indmeldt barn x en gennemsnitsløn for

                                 pædagoger. Timetallet afspejler børnenes handicap.

 

Der er udarbejdet en ny budgettildelingsmodel efter følgende principper:

 

  • Budgettet fastlægges efter elevernes handicap
  • Der udmeldes budget til skolefritidsordningen beregnet på 11 måneder
  • Socialpædagoger/pædagoger i undervisningen udfases
  • Der opkræves ikke forældrebetaling af Odense-forældre
  • For andre kommuner opkræves én takst for det obligatoriske tilbud fra kl. 8.30 til kl. ca. 15
  • Der kan tilkøbes morgenmodul og eftermiddagsmodel samt pasning i ferie.

 

Modellen udløser en sum pr. elev til både lærere og pædagoger /pædagogmedhjælpere. Beløbet pr. elev er gradueret efter elevernes fysiske/psykiske handicap, hvilket betyder, at de øvrige kommuner skal betale en takst afhængig af, hvilket tilbud eleven er henvist til. Derved undgås det, at kommunerne hjemtager de billigste børn og sender de dyreste til Odense Kommune.

 

Der er lønsumsstyring, hvorefter den enkelte skole kan disponere lønsummen ud fra lokale behov. Elevernes undervisningstimetal skal overholdes, jf. modellen.

                                                                                          

De kommuner, som sender børn til specialtilbudene, vil fremover blive opkrævet en samlet sats for det obligatoriske ”bånd” fra kl. 8.30 til kl. 15.  Der er mulighed for at tilkøbe morgen- og eftermiddagsmodulet samt feriemodul.

 

Det foreslås, at alle specialtilbud ligestilles for forældrene, så der ikke fremover opkræves forældrebetaling.

 

Det anbefales, at forslagene sendes til høring på de berørte skoler i 4 uger.

ØKONOMI

Ovenstående forslag kan gennemføres inden for eksisterende økonomi, idet specialtilbuddene i forvejen har budget til skolefritidsordning i hele skoleforløbet.

 

Udgifterne vil samlet set blive reduceret som følge af beslutningen om en samlet 5% reduktion af udgifterne samt den nye lærerarbejdstidsaftale. Provenuet af arbejdstidsaftalen indgår i den af Børn– og Ungeudvalget besluttede besparelse på 35.000.000 kr.

 

Såfremt der sker forskydninger i økonomien mellem Skoleafdelingen og Børn- og Familieafdelingen til socialpædagogiske fripladser og befordringsudgifter, vil dette blive udredt.

Bilag

 

 

 

4. Politisk godkendelse af praksisplan på fysioterapiområdet i Region Syddanmark

Åbent - 2010/177225

 

Sagsresumé

Regionen og kommunerne i regionen skal udarbejde en fælles plan for tilrettelæggelse af den fremtidige fysioterapeutiske betjening i regionen. Planen danner grundlag for beslutning om forhold vedrørende den fysioterapeutiske kapacitet, fx opslag af nye ydernumre eller indskrænkning i kapaciteten i praksissektoren i forskellige egne af regionen. Planen gælder for 4 år, dvs. 2011-2014.

 

Hvert byråd skal godkende praksisplan for fysioterapiområdet, idet planen fastlægger principper for kapacitetsstyring på fysioterapiområdet.

 

Der er ikke sket ændringer i kapaciteten (antal ydernumre) i Odense Kommune. 

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender praksisplanen for fysioterapiområdet i perioden 2011-2014.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Tina Bue Jensen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Praksisplanlægningen foretages med henblik på, i fornødent omfang, at sikre koordinering og samordning af den fysioterapeutiske betjening i alle områder i regionen og udarbejdes under hensyntagen til andre sociale og sundhedsmæssige foranstaltninger, samt den regionale og kommunale økonomi. Regionen og kommunerne i regionen bør i praksisplanlægningen særligt tilgodese behovet for tilbud om fysioterapi til bevægelseshæmmede i alle lokalområder.

 

I modsætning til fx sundhedsaftaler, der er reguleret ved lov, er praksisplanen ligesom det meste af reguleringen af aktiviteterne i praksissektoren baseret på en aftale. Overenskomstens parter (herunder Danske Regioner og KL) har aftalt, at der udarbejdes en fælles praksisplan, som forpligter både fysioterapeuter, region og kommunerne i regionen.

 

Hvorfor en fælles praksisplan?

 

Fysioterapeuterne i praksissektoren yder både almindelig og vederlagsfri fysioterapi. Når de tilslutter sig den ene overenskomst, tilslutter de sig samtidig den anden. Kapaciteten vedrørende almindelig fysioterapi (regional) og vederlagsfri fysioterapi (kommunal) kan derfor ikke adskilles og må nødvendigvis ses i sammenhæng, fordi ændringer på det ene område har konsekvenser for kapacitet og aktivitet på det andet. Dette er baggrunden for, at der er behov for én fælles praksisplan for almindelig og vederlagsfri fysioterapi, som er indholdsmæssigt og økonomisk forpligtende både for regionen og kommunerne i regionen.

 

Patienter henvist til vederlagsfri fysioterapi får frit valg mellem et tilbud i praksissektoren og et eventuelt kommunalt tilbud. I praksisplanen skal der fremover beskrives de kommunale tilbud, herunder kapacitet og målgruppe, fordi udviklingen af disse har afledt virkning på kapaciteten i praksissektoren. 

 

Nødvendigheden af samarbejde og koordination mellem kommuner, regioner og praktiserende fysioterapeuter er fastslået i overens­komsterne om almindelig og vederlagsfri fysioterapi i et protokollat (fælles hensigtserklæring). Parterne har her forpligtet sig til at optimere og vedligeholde kommunikationen mellem sek­torerne, fremme en dialog på kommuneniveau om de fysiotera­peutiske tilbud, understøtte kvalitetsudviklingsprojekter, der går på tværs af sektorgrænser mv.

 

I Odense Kommune er der 18 fysioterapeutklinikker med 70 fysioterapeuter. 66 fysioterapeuter har et ydernummer med en samlet kapacitet på knap 40. Det betyder, at der i 2010 er 4.644 borgere pr. kapacitet, hvilket i 2020 vil stige til 4.853.

 

Kommunen har ikke taget stilling til muligheden for at etablere supplerende tilbud om vederlagsfri fysioterapi.

 

Det er kommunens vurdering, at de praktiserende fysioterapeuters kapacitet vedrørende vederlagsfri fysioterapi er passende.

 

Kommunen har planlagt at etablere et samarbejdsforum med de praktiserende fysioterapeuter i kommunen

 

Procedure og godkendelse

Praksisplanen udarbejdes af myndighederne – af regionen og kommunerne i regionen i fællesskab.

 

I Syddanmark har Samarbejdsudvalget for Fysioterapi (tværsektorielt udvalg) valgt at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af to repræsentanter fra regionen, to repræsentanter fra de praktiserende fysioterapeuter og to repræsentanter fra kommunerne. Denne gruppe har i fællesskab udarbejdet et udkast til en fælles praksisplan.

 

Praksisplanen for fysioterapiområdet forelægges til godkendelse i alle 22 byråd og Regionsrådet i januar og februar 2011. Herefter danner den rammen for Samarbejdsudvalget for fysioterapis arbejde de kommende fire år.

 

Økonomi

Praksisplanen medfører ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

 

 

 

5. Musik- og Teaterhus - etablering. Fornyet behandling.  

Åbent - 2007/103902

 

Sagsresumé

Sagen var forelagt på By- og Kulturudvalgets møde den 18/1 2011 og blev udsat. Sagen forelægges herefter på ny. 

 

Odense Kommune har efter ophævelse af samarbejdsaftalen mellem Odense Kommune og H.C. Andersen Kongrescenter A/S overtaget det projektmateriale, som H.C. Andersen Kongrescenter A/S har udarbejdet.

 

Materialet er blevet bearbejdet, og der blev i efteråret 2010 gennemført en teknisk dialog med interessenter, potentielle finansierings-, drifts- og aftalepartnere.

 

I dialogprocessen blev det konstateret, at de sikre elementer i projektet, nemlig lokaliteter til Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole, Odense Teater, eventuelt ungdomsboliger, butikslejemål, cafe, restaurant og parkeringskælder fortsat er fornuftige set i et investeringsmæssigt perspektiv.

 

Samtidig blev det konstateret, at den store udfordring er økonomien i foyer og store sal. Der skal skabes et grundlag for et rimeligt afkast for investor i foyer og store sal både anlægs- og driftsmæssigt.

 

På baggrund heraf er projektet blevet justeret.

 

En realisering af det justerede projekt forudsætter, at der udarbejdes en ny lokalplan, hvilket kan ske inden for en tidsramme på et år.

 

Det er forvaltningens vurdering, at der i markedet er kvalificerede aktører, som evner og ønsker at blive prækvalificerede. Det er kun muligt at afklare en endelig og bindende interesse på grundlag af et konkret udbud.

 

Forvaltningen foreslår, at udbudet sker inden for en anskaffelsessum på ca. 520.000.000 kr. mod oprindeligt 610.000.000 kr. Den kommunale medfinansiering, der gives som modydelse for den kommunale brugsret i 25 år, udgør dels et éngangsvederlag på 90.000.000 kr. (uændret), dels overdragelsen af en kommunal grund til en værdi af 27.000.000 kr. og dels en løbende driftsbetaling på 11.000.000 kr. årligt i opstartsfasen svarende til de første 5 år og herefter 8.000.000 kr. årligt i de resterende 20 år af brugsretsperioden. I det tidligere udbud var der forudsat en løbende betaling på årligt 8.000.000 kr. i 15 år.

 

Der har i arbejdsgruppen under den tekniske dialog været overvejelser om den mest hensigtsmæssige udbudsform. Konklusionen er, at der igen bør gøres brug af  Konkurrencepræget dialog som udbudsform.

 

Begrundelsen er, at dette projekt fortsat er så komplekst, at både sammensætning af et tilbud og den efterfølgende realisering forudsætter, at byderne er konsortier. Ved at interesserede aktører samles i konsortier, opnås der de nødvendige kompetencer til endelig projektudarbejdelse, opførelse og drift.

 

Udbudsformen vil give byrådet mulighed for efter prækvalifikationen at tage stilling til, om udbudsprocessen skal fortsætte og i givet fald med hvilke konsortier og på hvilke vilkår.

 

Udbudsformen konkurrencepræget dialog kræver en væsentlig indsats fra de prækvalificerede og er derfor meget omkostningstung. Der skal jf. lovgivningen minimum prækvalificeres 3. Disse 3 kan tidligt i forløbet reduceres til 2.

 

Forvaltningen foreslår, at der ydes en rimelig honorering på 2.000.000 kr. til de to konsortier, der måtte blive prækvalificeret. Honoraret er betinget af, at den prækvalificerede afgiver tilbud.

 

Forvaltningen vurderer, at udbud, dialog og tilbudsafgivelse kan ske sideløbende med, at der udarbejdes en ny lokalplan, i alt 1 år.

 

Musikkonservatoriedelen og lokaler til Odense Teater forventes at være klar til ibrugtagning i 2014 og store sal i 2015/16.

 

Kommunen har modtaget betaling på 25.000.000 kr. som følge af misligholdelse af den oprindelige samarbejdsaftale. Efter diverse omkostninger, herunder overtagelse af projektmateriale, har kommunen således en ubudgetteret indtægt på netto ca. 15.800.000 kr.  Indtægten er indgået i kommunen i 2010 og forudsættes overført til 2011.

 

Med henblik på gennemførelse af nyt udbud foreslås det, at der frigives en anlægsbevilling på 3.000.000 kr. i 2011, som finansieres af den ubudgetterede merindtægt beskrevet ovenfor. Der foreslås derfor meddelt og frigivet en ubudgetteret merudgift og merindtægt i 2011 på henholdsvis 3.000.000 kr. på budgetområde 2.2, Plan og Byg.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Det justerede projekt for Musik- og Teaterhuset udbydes i EU-udbud i konkurrencepræget dialog på de anførte rammebetingelser. Når resultatet af prækvalifikationsprocessen kendes, skal byrådet beslutte, om udbudsprocessen skal fortsættes. Hvis processen fortsættes, skal byrådet vælge, hvilke af de prækvalificerede, der skal indgås dialog med og på hvilke vilkår.

b.      Der meddeles og frigives en ubudgetteret anlægsbevilling på budgetområde 2.2, Plan og Byg, på 3.000.000 kr. i 2011 til nyt udbud, som finansieres ved en tilsvarende ubudgetteret indtægtsbevilling på budgetområde 2.2, Plan og Byg.

 

By-og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt og Per Berga Rasmussen stemmer imod.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind stemte imod.

 

Sagsfremstilling

I maj 2008 accepterede Odense Byråd det tilbud på Musik- og Teaterhus-projektet, som H.C. Andersen Kongrescenter A/S afgav.

 

I marts 2010 meddelte H.C. Andersen Kongrescenter A/S, at selskabet ikke havde mulighed for at videreføre projektet.

 

Aftalen var derfor misligholdt, og Odense Kommune ophævede samarbejdsaftalen.

 

I henhold til samarbejdsaftalen skulle H.C. Andersen Kongrescenter A/S ved misligholdelse betale en bod på 25.000.000 kr. til Odense Kommune. Denne bod er på baggrund af voldgiftskendelse af 18/3 2010 indbetalt til Odense Kommune. Odense Kommune har samtidig overtaget det foreliggende projektmateriale og modregnet prisen for dette, hvorefter H.C. Andersen Kongrescenter A/S i alt har indbetalt ca. 17.000.000 kr. til Odense Kommune.

 

Med henblik på at afklare, om der var mulighed for at sikre, at projektet blev realiseret, blev der i april 2010 i By- og Kulturforvaltningen nedsat en gruppe bestående af de hidtil tilknyttede rådgivere, Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole, Odense Teater og relevante repræsentanter fra forvaltningen.

 

Materialet er blevet bearbejdet, og der har i efteråret 2010 været gennemført teknisk dialog med deltagelse af interessenter, potentielle finansierings-, drifts- og aftalepartnere.

 

På baggrund heraf er projektet blevet justeret både på volumen og på anvendelsen.

 

 

 

Anvendelse

Tilbud fra HCA -  areal m2

Justeret og optimeret projekt - areal m2

Samlet bebyggelse – ca.,

           42.465

          32.070

Musikkonservatorium m.v.

             7.720

            7.615

Odense Teater

             1.160

               945

Foyer

             3.175

            2.825

Store Sal m.v.

            10.635

            6.860

Café/restaurant/butik

                180

            1.215

P-kælder

            17.005

         385 pladser

          10.409

         285 pladser

Evt. ungdomsboliger

                   0

            2.125

Adm. OK

                250

            Ikke fastlagt

Adm. Operatør

             2.340

            Ikke fastlagt

 

 

Anskaffelsessum

610.000.000. kr.

520.0000.000 kr.

 

Fysisk er bygningen sænket til terræn, så der er niveaufri adgang direkte fra Thomas B. Thriges Gade. Den transparente foyer og gangarealer i Musik- og Teaterhuset udgør en integreret del af byrumsdannelsen.

 

Udearealerne er lagt ind i konkurrencen for byrummet i forbindelse med Thomas B. Thriges Gade, og anlæg af disse er derfor omfattet af dette projekt.

 

Der forventes fondsfinansiering som tilskud til foyer og gangarealer, bl.a. begrundet i, at foyer og gangarealer fremstår som integrerede byrum under tag.

 

Bygningens samlede rumdannelse og arkitektur er i det store hele fastholdt.

 

Antallet af P-pladser er reduceret, og der er åbnet mulighed for ungdomsboliger og detailhandelsbutik på ca.1.000 m2. Disse forhold gør, at der skal udarbejdes ny lokalplan, da den gældende lokalplan anvendelses- og rummelighedsmæssigt ikke åbner mulighed for dette. Proces- og tidsmæssigt forventes dette at kunne ske sideløbende med udbudsprocessen.

 

Processen er gennemført i nært samarbejde med de vigtige samarbejdspartnere Syddansk Musikkonservatorium og Skuespillerskole samt Odense Teater og kommunens tilknyttede rådgivere med henblik på at få fastlagt et udbudsgrundlag og valg af udbudsform.

 

Ved den tekniske dialog er det konstateret, at den store udfordring er at få skabt et grundlag for et fornuftigt afkast for anlæg og drift af foyer og store sal, hvis disse betragtes isoleret.

 

Foyer og store sal

 

Store sal – 1.800 pladser – 5.540 m2

Foyer med foyerscene – 1.740 m2

Odense Kommune har i 25 år brugsret til store sal i 40 dage og foyeren i 75 dage om året.

 

Odense Kommune forudsættes at betale 90.000.000 kr. for brugsretten. Den kommunale grund, der overdrages, har en værdi af 27.000.000 kr., hertil kommer en løbende årlig betaling. Denne betaling var i det tidligere udbud forudsat at være 8.000.000 kr. årligt i 15 år.

 

Etableringsomkostninger på foyer og store sal inkl. produktionskøkken anslås til ca. 270.000.000 kr.

 

Der påregnes fondsfinansiering på 20.000.0000 kr.

 

Investor skal før overskud, hvis der ses bort fra den kommunale løbende betaling, generere en indtjening på driften af foyer og store sal svarende til ca. 25.000.000 kr. om året til dækning af driftsudgifter, forrentning og afskrivning mv.

 

Det er efter forvaltningens vurdering vanskeligt for en privat part at generere denne indtjening, navnlig i opstartsfasen, der defineres som en fem-årig periode. Det gælder uanset den løbende kommunale betaling for brugsretten.

 

Kulturarrangementer er ikke overskudsgivende. Overskud skal genereres på baggrund af konferencer, events, køkkendrift mv.

 

Det er forvaltningens vurdering, at kommunens løbende tilskud skal ændres, så det i de første 5 år forhøjes fra 8.000.0000 kr. til 11.000.0000 kr., og efterfølgende løbende betaling, som udgør 8.000.000 kr., forlænges med 10 år, så der betales i hele brugsretsperioden.

 

Udbudsform

 

Forvaltningen anbefaler på baggrund af den tekniske dialog, at projektet udbydes i EU-udbud, og at der som udbudsform vælges konkurrencepræget dialog. Projektet er meget komplekst. En kompleksitet, som er blevet bekræftet under den tekniske dialog, hvor det også blev helt tydeligt, at solide konsortiedannelser er nødvendige, og nødvendige at kende på et tidligt tidspunkt i processen.

 

Konkurrencepræget dialog indeholder procesmæssigt en prækvalifikation, en efterfølgende dialog med de prækvalificerede, hvor tilbudsgrundlaget kvalificeres samt til sidst tilbudsafgivelse.

 

På baggrund af prækvalifikationsprocessen, hvor potentielle konsortier afdækkes, kan det besluttes, om den samlede udbudsproces skal fortsætte, eller realisering af projektet skal opgives.

 

Ved valg af denne udbudsform afdækkes mulige konsortiedannelser og deres seriøsitet afprøves i forbindelse med prækvalifikationen. Herefter skal byrådet tage stilling til, hvorvidt udbudsprocessen skal fortsætte og i givet fald hvilke vilkår, der skal gælde for dialog- og tilbudsprocessen, eller om realisering af projektet skal opgives. Sagen forventes at kunne forelægges september 2011.

 

Udbudsgrundlag

 

Forvaltningen  anbefaler, at rammebetingelserne i forbindelse med udbudet bliver følgende:

 

·         Et éngangsvederlag på 90.000.000 kr. til operatøren.

·         Grunden overdrages til operatøren. Værdi 27.000.000 kr.

·         Den løbende betaling forhøjes i de første 5 år fra 8.000.000 kr. til 11.000.000 kr. årligt.

·         Den løbende betaling udgør herefter 8.000.000 kr. årligt i 20 år mod oprindeligt 10 år.

·         Der ydes vederlag til 2 af de 3 prækvalificerede med 2.000.000 kr. til hver af de prækvalificerede, forudsat at de afgiver tilbud.

 

Det betyder i forhold til den tidligere aftale med H. C. Andersen Kongrescenter A/S følgende:

 

 

 Accepteret tilbud fra HCA       

Nyt udbudsgrundlag

Engangsvederlag*

    90.000.000 kr.

90.000.000 kr.

Værdi af grund¤

    34.000.000 kr.

27.000.000 kr.

Løbende ydelse for brugsret

      8.000.000 kr. i 15 år

 11.000.000 kr. i 5 år

og

8.000.000 kr. i 20 år

Vederlag til tilbudsgiver

         100.000 kr.

              2 x 2.000.000 kr.

 

 

Bodsbetaling HCA             

-17.000.000 kr.

Omkostninger, justering af projekt

1.288.299 kr.

Ubudgetteret merindtægt

-15.829.509 kr.

 

* Oprindeligt forudsat betalt over 4 år med 35.000.000 kr. de første 2 år og 10.000.000 kr. de sidste 2 år. Nyt udbud kan ændre på betalingsplanen.

¤ værdien er grunden er reduceret, idet "banangrunden" nord for Hans Mules Gade er udgået og kan i stedet indgå i Thomas B. Thriges Gade-projektet.

 

Merudgiften til øget løbende betaling de første 5 år og vederlag til de prækvalificerede kan delvis finansieres af bodsbetalingen fra H.C. Andersen Kongrescenter A/S samt den lavere værdi af den kommunale grund, der stilles til rådighed. Dette forudsætter dog, at der konverteres en anlægsindtægt til en driftsbevilling, hvilket vil medføre en belastning af kommunens serviceramme.

 

Dertil kommer merudgiften til den løbende betaling fra 2030 til 2040 med 8.000.000 kr. årligt.

 

Omkostninger til et eventuelt nyt udbud forventes at udgøre ca. 3.000.000 kr. ekskl. vederlag til tilbudsgiverne.

 

Tid

 

Udbud, dialog og tilbudsafgivelse kan ske sideløbende med udarbejdelse af ny lokalplan, i alt et år.

 

Prækvalifikationsprocessen bør vare til eftersommeren 2011, idet det er vigtigt for denne proces at give tid til, at de rette konsortier kan sammensættes.

 

Byggeperioden forventes at udgøre ca. 2-4 år.

 

Musikkonservatoriedelen og lokaliteter til Odense Teater mv. kan således være klar til ibrugtagning i 2014 og store sal i 2015/16 ved byggestart i 2012.

 

Økonomi

Anlægsøkonomi

 

Udgifterne/indtægterne i forbindelse med ophævelse af aftalen, herunder voldgiftssag, bodsbetaling mv. samt overdragelse af projekt beløber sig netto til 17.117.808 kr. i merindtægt.

 

Omkostningerne i forbindelse med justering og optimering af projektet samt "teknisk dialog" mv. udgør 1.288.299 kr. ekskl. moms.

 

Netto er der således en ubudgetteret merindtægt på 15.829.509 kr. i 2010, som forudsættes overført til 2011 i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2010.

 

Omkostningerne i forbindelse med nyt udbud forventes at udgøre ca. 3.000.000 kr.  hvoraf 1.000.000 kr. afholdes i forbindelse med prækvalifikationsprocessen i 2011.

Der foreslås derfor frigivet 3.000.000 kr. i 2011 til gennemførelse af nyt udbud, som finansieres af den ovenfor beskrevne ubudgetterede merindtægt.

 

Det kommunale éngangsvederlag forudsættes uændret at udgøre 90.000.000 kr.

 

Øvrige mindre anlægsudgifter forudsættes umiddelbart at være uændrede, men vil blive revurderet i forbindelse med en kommende sag om eventuel fortsættelse af udbudsprocessen.

 

Driftsøkonomi

 

Det foreliggende beslutningsgrundlag medfører, at den løbende ydelse foreslås hævet med årligt 3.000.000 kr. i de første 5 år fra 8.000.000 kr. til 11.000.000 kr. årligt.

 

Desuden lægges der op til, at der efterfølgende betales en ydelse på 8.000.000 kr. i yderligere 20 år. Samlet set en betaling på 215.000.000 kr.

 

Tidligere var der forudsat en betaling på årligt 8.000.000 kr. i 15 år svarende til i alt 120.000.000 kr. (alle beløb i faste priser).

 

Der var desuden tidligere forudsat en række driftsudgifter, herunder primært kommunalt køb af arrangementer på ca. 10.000.000 kr. årligt.

 

Disse forudsætninger forventes umiddelbart at være uændrede, men vil blive revurderet i forbindelse med en kommende sag om eventuel fortsættelse af udbudsprocessen.

 

I den forbindelse skal det nævnes, at der tidligere var forudsat en deponering på 120.000.000 kr. svarende til værdien af den kommunale ydelse på årligt 8.000.000 kr. i 15 år.

 

Borgmesterforvaltningen vurderer nu, at kommunens engagement i Musik- og Teaterhuset samlet set vil medføre en deponeringsforpligtelse på maksimalt 40.000.000 kr. Dette skal dog afklares/bekræftes endeligt med Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Bilag

Ingen bilag.

 

 



6. Endelige udstykningsregnskaber 2009

Åbent - 2009/064822

 

Sagsresumé

I henhold til Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler fremsendes udstykningsregnskaber, hvor arealerne er solgt eller delvist solgt, til byrådets godkendelse.

 

I forbindelse med salg af de få resterende salgbare arealer bogføres indtægten under ubestemte formål.

 

Afslutningen medfører tilbagebetaling af refunderet købsmoms til udligningsordningen på 18.415 kr.

 

De beskrevne afvigelser er budgetmæssigt tilrettet i forbindelse med budgetopfølgningssager og regnskab, herunder afsluttende anlægsregnskab.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender udstykningsregnskaberne.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Indenrigs- og Sundhedsministeriets regler siger:

 

”Der skal, når et udstykningsområde er afsluttet, foreligge et særskilt udstykningsregnskab over udgifterne og indtægterne vedrørende den enkelte udstykning med tilhørende bemærkninger, navnlig vedrørende væsentlige afvigelser mellem forventede og faktiske beløb.”

 

Udstykningsregnskaber, hvortil byrådet har givet anlægsbevillinger og godkendt salgsprisberegninger, afsluttes, idet arealerne er solgt eller delvist solgt, og der er ikke aktuelle forventninger til salg af de resterende arealer.

 

Ved prisfastsættelse af et udstykningsområde udarbejdes der et udstykningsbudget, der viser, at den fastsatte pris for et bolig- eller erhvervsareal kan dække de omkostninger, der er forbundet med udstykningen.

 

Efterfølgende justeres jordpriserne i forbindelse med den årlige byrådssag omkring prisfastsættelse af bolig- og erhvervsjord. Den seneste sag var forelagt byrådet den 17/12 2009.

 

Kommunen kan beslutte, at kommunens udlæg til jordforsyning skal forrentes, hvilket Odense kommune har besluttet.

 

Generelt om udstykningsregnskaberne kan det anføres, at der har været og vil være mindreudgifter til moms som følge af ændrede konteringsregler.

 

Følgende udstykningsregnskaber indstilles til afslutning:

 

Boligformål

 

Fraugde, 18 parcelhusgrunde samt 2 storparceller (B0, B7 og B8)

 

I prisoverslaget for udstykningsregnskabet var der et forventet overskud på 1.352.000 kr. Regnskabet udviser et overskud før forrentning på 2.640.732 kr.

 

Afvigelsen i forhold til prisoverslaget kan primært henføres til mindreudgifter ved gennemførelse af byggemodningen, 478.000 kr. og mindreudgifter til moms på 1.288.000 kr. delvist modsvaret af mindreindtægter ved salg af grunde på 455.000 kr.

 

Mindreindtægten ved salg skyldes, at der er godkendt varierede priser på arealerne afhængigt af det projekt, der skal gennemføres.

 

Alle arealer i området er solgte.

 

Rørhatten etape 2, 23 parcelhusgrunde

 

Prisoverslaget viser et forventet overskud på 606.000 kr.

 

Regnskabsresultatet før forrentning udgør et overskud på 1.403.112 kr. Merindtægten på 797.000 kr. kan henføres til mindreudgifter til moms.

 

Alle arealer i området er solgte.

 

Villestofte, 13 parcelhusgrunde (B13, B14 og B16)

 

Regnskabet udviser et overskud før forrentning på 1.492.321 kr., der er ca. 1.310.000 kr. mere end forventet i prisoverslaget, hvor det forventede overskud er 181.996 kr.

 

Afvigelsen skyldes mindreudgifter til byggemodning på 777.000 kr. samt mindreudgifter til moms på 574.000 kr.

 

Alle arealer i området er solgte.

 

Herluf Trolles Vej, 4 storparceller

 

Prisoverslagets forventede overskud udgør 289.500 kr. Det faktiske overskud udgør 1.087.985 kr. Afvigelsen skyldes primært mindreudgifter til moms på 1.348.000 kr. delvist modsvaret af mindreindtægter fra salg.

 

Alle arealer i området er solgte.

 

Villestofte Skovgyde, 31 parcelhusgrunde

 

I prisoverslaget er der regnet med et forventet overskud på 604.000 kr. Det faktiske overskud udgør 1.961.124 kr.

 

Netto merindtægten er sammensat af merindtægter på 268.000 kr. som følge af, at parcellerne er solgt ved bud, mindreudgifter til moms 1.487.000 kr., samt merudgifter til byggemodning på 397.000 kr.

 

Alle arealer i området er solgte.

 

Laurbærvænget, 7 parcelhusgrunde

 

Det forventede overskud i prisberegningen udgør 72.200 kr., men som følge af mindreudgifter til moms, 325.000 kr. samt mindreudgifter til byggemodning, 290.000 kr.  udviser regnskabet for udstykningen et overskud på 689.000 kr.

 

Alle arealer i området er solgte.

 

Højby Syd, Lindeskovhaven, etape 1, 19 parcelhusgrunde

 

Grundene i området er primært solgt efter budrunde, hvilket har medført en højere salgsindtægt end forudsat i prisoverslaget. Merindtægten udgør 1.704.000 kr. Samtidig har udgifterne til moms været 1.042.000 kr. mindre end forventet, og desuden har byggemodningsudgifterne været 164.000 kr. mindre end forventet. Dette gør, at overskuddet er 2.910.000 kr. større end prisoverslaget, hvor det forventede overskud udgør 208.000 kr.

 

Alle arealer i området er solgte.

 

Næsbyhoved Broby ved Søballevej, 9 parcelhusgrunde

 

Overskuddet ifølge prisberegning er fastsat til 134.000 kr., men det faktiske resultat udgør 648.357 kr., idet udgifterne til moms er 439.000 kr. mindre end forudsat samtidig med, at byggemodningsudgifterne er 47.000 kr. mindre, og indtægten blev 28.000 kr. større end forudsat.

 

Alle arealer i området er solgte.

 

Christofferlundsvej, vest for Villestofte Skovvej, 17 parcelhusgrunde

 

Grundene i denne udstykning er primært solgt efter bud, hvilket har gjort salgsindtægten 1.758.000 kr. større end forventet i prisberegningen, hvor det forventede overskud udgør 855.804 kr., endvidere har udgiften til moms været 718.000 kr. mindre end forventet. Netto mindreudgifterne er delvist modsvaret af merudgifter ved gennemførelse af byggemodningen på 1.063.000 kr. Det kan herefter konstateres, at udstykningsregnskabet udviser et overskud på 2.075.698 kr.

 

Alle arealer i området er solgte.

 

Fraugde Radby Vej i Fraugde Øst, 7 storparceller og 1 serviceareal

 

I området resterer der et salgbart serviceareal på ca. 11.910 m2, hvor salgsprisen er fastsat til 210 kr./m2 svarende til en forventet salgsindtægt på 2.501.100 kr.

Regnskabet udviser et overskud på 3.295.000 kr. mod forventet 1.093.000 kr.

At overskuddet er 2.201.000 kr. større end forventet, skyldes primært, at der ikke har været udgifter til moms af de 2.201.000 kr. som følge af ændrede konteringsregler på udstykningsområdet, mindreudgifter ved gennemførelse af byggemodningen på 1.167.000 kr. Dette er delvist modsvaret af mindreindtægter ved salg af arealer på 1.596.000 kr.

 

Mindreindtægten ved salg på 1.596.000 kr. skal ses i forhold til en forventet salgsindtægt på det resterende serviceareal på 2.501.100 kr. Dette betyder, at der ved en gennemførelse af salget vil være en merindtægt i forhold til forventet salg på 905.000 kr. Denne afvigelse kan henføres til, at arealerne ved den endelige opmåling i forbindelse med salget var større end beregnet i salgsprisberegningen.

 

Når servicearealet sælges, indgår salgsindtægten på området for ubestemte formål.

 

Sdr. Boulevard 39B, station 1

 

Det aktuelle regnskabsresultat udviser et underskud på 2.082.000 kr. I området resterer der en usolgt parcel med en forventet salgsindtægt på 4.300.000 kr. Herefter udviser udstykningsregnskabet et forventet overskud på 2.218.000 kr., der er 1.196.000 kr. større end forudsat i prisberegningen, hvor det forventede overskud udgør 1.022.000 kr.

 

Den forventede merindtægt skyldes primært mindreudgifter til moms på 924.000 kr. samt mindreudgifter til byggemodning på 106.000 kr.

 

I forbindelse med salg af restarealet, indgår salgsindtægten på området for ubestemte formål.

 

Lind Hansens Vej, 35 parcelhusgrunde

 

Ifølge prisberegningen er overskuddet fastsat til 292.335 kr., men det faktiske overskud er opgjort til 3.775.155 kr. svarende til 3.482.820 kr. i merindtægt. Hertil kommer forventede indtægter i forbindelse med salg af resterende parcelhusgrund i området på 397.000 kr., som i forbindelse med salget vil indgå på området for ubestemte formål.

 

Merindtægten på 3.063.000 kr. kan henføres til merindtægter ved salg af grunde, idet grundene er solgt ved udbud med fast mindstepris. Hertil kommer mindreudgifter til moms som følge af ændrede konteringsregler på 1.271.000 kr. samt merudgifter ved gennemførelsen af byggemodningen på 853.000 kr.

 

Kirkendrup, 35 parcelhusgrunde og 2 storparceller

 

Udstykningsregnskabet udviser aktuelt et overskud på 3.640.000 kr. mod forventet 524.000 kr. i prisoverslaget. Endvidere resterer der et salgbart areal på 8.600 m2 til servicefo rmål med en forventet salgsindtægt på 1.806.000 kr.

 

Merindtægten kan henføres til mindreudgifter til moms på 1.982.000 kr. som følge af ændrede konteringsregler samt mindreudgifter til byggemodning på 1.927.000 kr. Dette modsvares delvist af mindreindtægter ved salg på 793.000 kr.

 

De solgte arealer er afhændet efter udbud, og indtægten har været større end forventet på baggrund af den fastsatte mindstepris.

 

I forbindelse med salg af det salgbare serviceareal indgår salgsindtægten på ubestemte formål.

 

Kirkendrup Nord, 14 parcelhusgrunde

 

Resultatet for udstykningsområdet viser et regnskabsmæssigt underskud på 1.891.082 kr., mod et forventet overskud på 625.484 kr.

 

Afvigelse på i alt 2.516.566 kr. skyldes primært mindreindtægter ved salg på 2.564.000 kr. samt medudgifter til byggemodning, 690.000 kr. Dette modsvares delvist af mindreudgifter til moms på 737.000 kr.

 

Den væsentlige mindreindtægt skyldes dels en fejlbogføring i regnskab 2002, hvor en salgsindtægt er indtægtsført under ubestemte formål. Indtægt var 1.672.400 kr. fra salget af 7.369 m2.

 

Endvidere er en del af det oprindelige areal udtaget af udstykningsområdet for at indgå i et nyt selvstændigt udstykningsregnskab (Laurbærvænget), men udstykningsregnskabet er fejlagtigt ikke blevet tilrettet. Det udtagne areal udgør 7.815 m2 til en forventet salgspris på 937.800 kr.

 

Disse 2 regnskabstekniske fejl forringer resultatet på udstykningsområdet med i alt 2.610.000 kr. Såfremt disse blev indregnet i regnskabet, ville resultatet udvise et overskud på ca. 720.000 kr. mod forventet 625.000 kr. i prisberegningen.

 

Der resterer ikke salgbare arealer.

 

Seden Syd

 

Der er 4 udstykningsregnskaber, der dækker den samlede udstykning af Seden Syd.

De 4 regnskaber er meget tæt forbundne med hinanden, og det giver derfor ikke mening at aflægge regnskaberne individuelt. Regnskaberne er derfor samlet til et fælles regnskab for udstykningsområdet Seden Syd.

 

Samlet set udviser udstykningsregnskaberne et overskud på 36.013.731 kr. mod forventet 26.165.389 kr. svarende til en merindtægt på 9.848.000 kr. Den absolut væsentligste årsag til denne afvigelse skyldes mindreudgifter til moms på 10.628.000 kr. som følge af ændring af momsreglerne. Endvidere har der været mindreudgifter til jordforsyningsarbejder, der inklusive jordværdiregulering udgør 692.000 kr. Dette er delvist modsvaret af mindreindtægter ved salg på 1.472.000 kr.

 

I området resterer der et salgbart erhvervsareal på 10.000 m2 med en forventet salgsindtægt på 1.100.000 kr. samt et serviceareal på 3.800 m2 med en forventet salgspris på 798.000 kr., hvilket i alt giver en forventet salgsindtægt, der i forbindelse med salg vil indgår under ubestemte formål.

 

Nørrebjerg

 

Regnskabsresultatet, der udviser et underskud på 239.935 kr., er 3.927.190 kr. dårligere end forventet i prisoverslaget.

 

Det absolut væsentligste årsag til denne afvigelse skyldes mindreindtægter ved salg på 6.835.834 kr. Hertil skal lægges merudgifter til anlægsarbejder på 143.000 kr.

 

Ændring af momsreglerne betyder en mindreudgift på 2.953.000 kr.

 

Mindreindtægterne skyldes primært ændring af lokalplanen, der medførte ændringer i de salgbare arealers størrelse og anvendelse samt fejlagtig indregning af arealet Nytoftevej 16 i det salgbare areal.

 

Der resterer ikke salgbare arealer.

 

Fraugde B18 og B19, 23 parcelhusgrunde

 

Merindtægten udgør 1.219.767 kr. i forhold til det forventede resultat på 279.050 kr. Merindtægten kan primært henføres til mindreudgifter til moms på 1.062.000 kr., endvidere har det været merindtægter ved salg på 227.000 kr., som delvist er modsvaret af merudgifter på 69.000 kr.

 

Der resterer ikke salgbare arealer.

 

Erhvervsformål

 

Sydøst – RAO III mellem Ørbækvej og Skærmhatten

 

Prisberegningen for området udviser et forventet overskud på 312.078 kr., hvorimod regnskabet viser et overskud på 3.737.159 kr. Afvigelsen, der udgør 3.425.081 kr. skyldes primært mindreudgifter til moms, 3.417.000 kr. Der har endvidere været afholdt færre byggemodningsudgifter, som modsvares af mindreindtægter ved salg.

 

Skibhusene, Ejbygade, Havnegade, Skibhusvej og Sedenvej

 

Regnskabet udviser et underskud på 3.083.559 kr. mod et forventet overskud på 2.420.420 kr. svarende til en afvigelse på 5.503.979 kr.

 

I området resterer 3 salgbare grunde, med en forventet salgsindtægt på 2.500.000 kr. samt et serviceareal med en forventet salgsindtægt på 1.100.000 kr., i alt 3.600.000 kr.

 

Reguleres afvigelsen på 5.500.000 kr. med den forventede salgsindtægt på 3.600.000 kr., fremkommer der en reguleret afvigelse på 1.900.000 kr., og regnskabet ville udvise et overskud på 520.000 kr. (3.080.000 kr. – 3.600.000 kr.).

 

En væsentlig del af arealerne i dette udstykningsregnskab (ca. 43.000 m2) indgår i det nyere udstykningsregnskab for Lind Hansens Vej, som afsluttes tidligere i denne sag.

Der er fejlagtigt ikke foretaget regulering af prisberegningen som følge af ændringerne i forbindelse med flytning af arealer, hvor både arealværdi samt salgsindtægt skulle nedskrives.

 

Afvigelsen mellem prisberegningen med et forventet overskud på 2.400.000 kr. og det beregnede resultat ved salg af restarealer med et forventet overskud på 500.000 kr. udgør 1.900.000 kr., som anslås til at svare til det forringede provenu som følge af, at der er udtaget arealer til anden udstykning.

 

Torpegården – Hjallese Torp, etape 1 og 2

 

Prisberegningen er godkendt med et underskud på 10.061.860 kr. Dette underskud er fremkommet i forbindelse med regulering af salgspriserne i 90’erne som følge af den økonomiske krise.

 

Regnskabsresultatet udviser et overskud på 8.088.616 kr. Afvigelsen udgør 18.150.000 kr. og er sammensat af mindreudgifter til moms som følge af ændrede momsregler på 5.024.000 kr., mindreudgifter til gennemførelse af anlægsarbejderne på 6.283.000 kr., merindtægter ved salg, 3.665.000 kr. Endvidere har der været merindtægter fra vedtægtsfonden på 3.168.000 kr. Vedtægtsfonden er en fond der var gældende i 1980’erne. Af § 5 i vedtægten fremgår det, at dersom kommunen kloakerer egne arealer, kan dette ske ved, at vedtægtsfonden betaler 60% af udgifterne (betalingsvedtægt er vedlagt som bilag).

 

Der resterer ikke salgbare arealer.

 

Hjallese Torp, etape 3

 

Regnskabet for udstykningsområdet udviser et overskud på 3.627.309 kr. mod forventet 586.570 kr. i prisberegningen.

 

Afvigelsen skyldes primært merindtægter ved salg af arealer.

 

Der resterer ikke salgbare arealer.

Økonomi

Betegnelse

Prisoverslag

(- = overskud)

Regnskab excl.

forrentning

(- = overskud)

Afvigelse i f.t.

prisoverslag

(- = merind- tægt/mindre-

Udgift

Forventet salgsindtægt på restarealer - = indtægt

Boligformål

 

 

 

 

Fraugde, 18 parcelhusgrunde samt 2 storparceller

-1.352.000

-2.640.732

-1.288.732

0

Rørhatten etape 2, 23 parcelhusgrunde

-606.000

-1.403.112

-797.112

0

Villestofte, 13 parcelhusgrunde (B13, B14 og B16)

-181.996

-1.492.317

-1.310.321

0

Herluf Trolles Vej, 4 storparceller

-289.500

-1.377.485

-1.087.985

0

Villestofte Skovgyde, 31 parcelhusgrunde

-604.000

-1.961.124

-1.357.124

0

Laurbærvænget, 7 parcelhusgrunde

-72.200

-689.839

-617.639

0

Højby Syd, Lindeskovhaven, etape 1, 19 parcelhusgrunde

-208.240

-3.117.331

-2.909.091

0

Næsbyhoved Broby ved Søba0llevej, 9 parcelhusgrunde

-134.000

-648.358

-514.358

0

Christofferlundsvej, vest for Villestofte Skovvej, 17 parcelhusgrunde

-855.804

-2.075.698

-1.219.894

0

Fraugde Radby Vej i Fraugde Øst, 7 storparceller og 1 serviceareal

-1.093.129

-3.294.766

-2.201.637

-2.501.100

Sdr. Boulevard 39B, station 1

-1.022.000

2.081.899

3.103.899

-4.300.000

Lind Hansens Vej, 35 parcelhusgrunde

-292.335

-3.775.155

-3.482.820

-397.000

Kirkendrup, 35 parcelhusgrunde og 2 storparceller

-524.000

-3.640.353

-3.116.353

-1.806.000

Kirkendrup nord, 14 parcelhusgrunde

-625.484

1.891.082

2.516.566

0

Seden Syd - Samlet

-26.165.389

-36.013.731

9.848.342

-1.898.000

Nørrebjerg

-3.687.255

239.935

3.927.190

0

Fraugde, 23 parcelhusgrunde

-279.050

-1.498.817

1.219.767

0

Boligformål i alt

-37.992.382

-59.415.902

-21.423.520

-10.902.100

 

 

 

 

 

Erhvervsformål

 

 

 

 

Sydøst – RAO III

-312.078

-3.737.159

-3.425.081

0

Skibhusene, Ejbygade, Havnegade, Skibhusvej og Sedenvej

-2.420.420

3.083.559

5.503.979

-3.600.000

Hjallese Torp, etape 1 og 2

10.061.830

-8.088.616

-18.150.446

0

Hjallese Torp, etape 3

-586.570

-3.627.309

-3.040.739

0

Erhvervsformål i alt

6.742.762

-12.369.525

-19.112.287

-3.600.000

 

 

 

 

 

Jordforsyning i alt

-31.249.620

-71.785.427

-40.535.807

-14.502.100

 

Afslutning af udstykningsregnskaberne medfører tilbagebetaling af refunderet købsmoms til momsrefusionsordningen på 18.415 kr. Beløbet modregnes ved kommunens næste afregning af momsrefusion.

 

Beløbets størrelse skyldes, at der fra regnskab 2008 er indført regler om løbende tilbagebetaling af refunderet moms.

 

Bilag

1. Betalingsvedtægt - vedlagt elektronisk (img-1201435-0001.pdf)

 

 

 



7. Forslag til tillæg nr. 16 til kommuneplanen for ændring af erhvervsområde til friareal ved Grevenlundsvej i Aasum. Offentliggørelse.

Åbent - 2010/126462

 

Sagsresumé

Kommunen har et ønske om at sælge ejendommen Grevenlundsvej 20A-C. Salget omfatter bygninger med tilhørende have. Ejendommen ligger i et erhvervsområde. Ønsket har gjort det aktuelt, at området udpeges til friareal i kommuneplanen.

 

Hvis området ændres til friareal, kan ejendommens bygninger sælges, og der kan skabes et stort sammenhængende bynært landskab med mulighed for udvidelse af Kohaveskoven.

 

Forslaget til ændring af kommuneplanens rammer har været i forudgående høring. Der er kommet 1 bemærkning til høringen.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til tillæg nr. 16 til kommuneplanen for ændring af erhvervsområde til friareal ved Grevenlundsvej vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By-og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune har i Kommuneplan 2009-2021 udlagt erhvervsarealer svarende til et forventet forbrug de næste 30-40 år, baseret på de seneste års forbrug af erhvervsarealer.

 

Erhvervsområde 4.EB3 ligger på den vestlige side af Ring 3 uden tilknytning til de øvrige erhvervsarealer i og ved Tietgenbyen.

 

Området, der er på ca. 34 ha og ligger i byzone, ejes af Odense Kommune.

 

Adgangsvejene til området er ikke hensigtsmæssige, og forvaltningen skønner, at der ikke er eller vil blive behov for området til erhvervsformål, og at der derfor er grundlag for at ændre planstatus for område 4.EB3.

 

Umiddelbart vest for 4.EB3 ligger der store friarealer, der udgør et samlet bynært rekreativt område med Kohaveskoven som det centrale element.

 

Planlægningsmæssigt vil det være mest hensigtsmæssigt at ændre erhvervsområde 4.EB3 til et friareal/bynært landskab sammen med de 2 tilgrænsende friarealer, 4.F4 og 4.F5. Dermed skabes der et stort sammenhængende bynært landskab ud til Ring 3, som blandt andet vil give mulighed for udvidelse af Kohaveskoven.

 

Områdets zonestatus i byzone gør, at området skal udlægges som friareal. Der er normalt ikke beboelsesbygninger inden for friarealer i byzone, men der er tale om et område, der har karakter af et bynært landskab, og hvor der er flere fritliggende ejendomme, der benyttes til beboelse.

 

På Odense Kommunes ejendom ligger et bygningsanlæg - Grevenlundsvej 20 A-C. Bygningerne er bevaringsværdige i kategori 4, jf. SAVE-registreringen i Kommuneatlas Odense. Bygningerne fremstår som et helstøbt firlænget anlæg, der trænger til en gennemgribende istandsættelse. Bygningerne har været lejet ud til boliger, men står tomme i øjeblikket.

 

Odense Kommune ønsker at sælge bygningerne Grevenlundsvej 20 A-C med tilhørende haveareal.

 

Der fastsættes supplerende rammebestemmelser, som gør det muligt at anvende og udstykke eksisterende bygninger til beboelse med tilhørende haveareal.

 

Bemærkninger i den forudgående høring

 

Der er kommet 1 henvendelse fra Lars Holm, Herluf Trolles Vej 235, Søheltekvarteret, 5220 Odense SØ.

 

Lars Holm bemærker, at det er rigtig godt, at området ændres til et friareal. Det er et forslag, han har stillet tidligere.

 

Derudover kommer Lars Holm med en række forslag, der kan inddrages i den kommende planlægning ved Kohaveskoven. Stier, en stibro over Ring 3, et grønt bælte med stier fra Nyborgvej/Avlsskovsvej til Tarup-Davinde, varieret beplantning, sammenhængende ridestier og aktiviteter som fx cykelcross, motionsredskaber, bålpladser, sø til modelbådssejlads mv.

 

De indsendte bemærkninger giver ikke anledning til at ændre planforslaget.

 

I forbindelse med temaplan Ferie, Fritid og Friluftsliv vil der blive set på blandt andet stinettet med henblik på at skabe sammenhæng mellem eksisterende rekreative områder. Bemærkningerne fra Lars Holm vil blive vurderet i forhold til temaplanen.

 

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af planen. Det er i den forbindelse vurderet, at planen ikke vil give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der vil derfor ikke blive udarbejdet en miljørapport for yderligere miljøvurdering.

 

Erhvervsområde ændres til fritidsområde, hvilket giver mulighed for udendørs oplevelser og aktiviteter. Dette har en positiv konsekvens for sundheden.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 16 - Friareal område 4 - vedlagt elektronisk (Kommuneplantillæg nr. 16 - friareal område 4.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


9. Økonomiudvalgets 1. udvalgskonference - effektstyring af budget 2012

Åbent - 2010/131369

 

Sagsresumé

Odense Kommunes nye økonomiske virkelighed gør behovet for redskaber til politisk prioritering stadig mere udtalt end nogensinde. Dette behov imødekommes med den fortsatte indførelse af effektstyring på alle kommunens kerneområder i Odense Kommune.

 

Processen for effektstyring ligner i hovedtræk processen for budget 2011. Der er dog to væsentlige forskelle. For det første skærpes fokus for prioriteringen med indførelsen af bruttolister med effektmål. Dette imødekommer byrådets ønske om flere alternativer i sagerne. For det andet behandles kerneområdet Sundhed som det første tværgående kerneområde. Forandringsteorierne for de prioriterede effektmål på sundhedsområdet skal danne baggrund for projekter i Odense – en ny virkelighed.

 

Økonomiudvalget behandler foruden det tværgående kerneområde Sundhed Service- og støttefunktioner samt Erhverv & Turisme i forbindelse med budget 2012. Service- og Støttefunktioner samt Sundhed behandles på mødet den 9/2 2011, mens Erhverv & Turisme behandles på Økonomiudvalgets møde den 2/3 2011.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget prioriterer, hvilke effektmål man ønsker at følge på områderne Service- og Støttefunktioner samt tværgående sundhed, og som forvaltningen skal udarbejde forandringsteorier for.

Beslutning

Gennemgang og drøftelse.

 

Sagsfremstilling

Indledning

 

Det begrænsede økonomiske råderum er et grundvilkår i den nye økonomiske virkelighed. Behovet for redskaber til politisk prioritering er derfor til stadighed meget udtalt og imødekommes af den fortsatte indførelse af effektstyring på alle kommunens kerneområder i Odense Kommune.

 

Effektstyring af kerneområderne skal skabe en klar sammenhæng mellem de politiske mål, den budgetmæssige tildeling af ressourcer og systematisk opfølgning på målene. Budgetlægningen er således blevet ændret fra at være en etårig proces til at blive en sammenhængende proces over hele byrådsperioden med fokus på effektstyring. Det indebærer fokus på politiske mål for kerneområder og nødvendige prioriteringer for at nå målene foruden opfølgning på opnåelsen af de ønskede effekter. Effektstyring har to grundlæggende formål: Politisk prioritering samt styring efter resultater og effekter.

 

Prioritering af effektmål

 

For de kerneområder, som behandles i budget 2012, er der opstillet bruttolister med effektmål. Borgmesterforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget prioriterer, hvilke mål man ønsker at følge, og som forvaltningen skal udarbejde forandringsteorier for.

 

Prioriteringen af de vigtigste effektmål på kerneområderne kræver samtidig fravalg af andre effektmål på listen. Det anbefales, at udvalget vælger et overskueligt antal effektmål per kerneområde, da for mange effektmål vil sløre det politisk-strategiske fokus for områderne.

 

Den nye økonomiske virkelighed giver mindre budgetmæssige rammer. Med effektstyring af kerneområderne har udvalget mulighed for at give særlig opmærksomhed til nogle udvalgte dele af kerneområderne. Det gøres gennem valg af effektmål. Efter udvalgets prioritering udarbejdes forandringsteorier, som illustrerer, hvordan man kan opnå et givet effektniveau inden for de tildelte økonomiske rammer. Derfor får de opgaver/indsatser, der vælges effektmål for, bedre styringsmæssige rammer og dermed øgede chancer for opnåelse af effekt.

 

Effektstyring i en ny virkelighed

 

Effektstyringen skal afspejle Odenses nye økonomiske virkelighed. Det betyder, at effektmål og forandringsteorier skal vise, hvordan man kan skabe effekter på kerneområderne inden for de nye økonomiske rammer. Det kan resultere i en række udfald for de pågældende indsatser, nemlig at:

 

  1. Effekten øges, og omkostningerne reduceres
  2. Den samme effekt opnås, og omkostningerne reduceres
  3. Omkostningsreduktioner resulterer i mindre effekt

 

Disse udfald skal synliggøres i det omfang, det er muligt ved præsentation af forandringsteorierne på 2. udvalgskonference.

 

I budget 2011 blev der indført effektstyring på den første etape af kerneområder. De resterende områder behandles i budget 2012 og 2013, sådan at alle kerneområder behandles i løbet af indeværende byrådsperiode. Kerneområderne er grupper af opgaver og ydelser, som retter sig mod bestemte målgruppers behov. Det er vigtigt, at målene tager udgangspunkt i slutbrugerne og den effekt, man ønsker at opnå for målgrupperne. Kerneområderne beskrives ved hjælp af narrative fortællinger, der skildrer hvert område i praksis i konkrete situationer med bestemte målgrupper. På denne måde understøtter fortællingerne prioriteringen af effektmål.

 

Efter udvalgenes revidering af kerneområderne har kommunen 28 kerneområder inklusive de to tværgående områder, Sundhed og Integration:

 

 

Budget 2011

Budget 2012

Budget 2013

BMF

- Økonomistyring

- Brandvæsen

- Service- & støttefunktioner

- Erhverv og turisme

Tværgående kerneområde: Sundhed

- Tværgående strategier

Tværgående kerneområde: Integration

BKF

- Veje

- Trafik

- Miljø

- Park & Natur

- Plan & Byggeri

- Kultur

BUF

- Læring og Udvikling

- Sundhed og trivsel

- Deltagelse i samfundsliv og fællesskaber

SAF

- Ledige

- Sygedagpengemodtagere

- Sociale indsatser/ydelser

- Borgerserviceydelser

- Virksomheder

- Integration

ÆHF

- Aktivitet og træning

- Handicapområdet

- Psykiatriområdet

- Sundhed

- Hjemmehjælp og sygepleje

- Plejeboliger

 

Sundhed som tværgående kerneområde

 

Sundhed er tværgående kerneområde i budget 2012. Det er første gang, der implementeres effektstyring på et tværgående område i Odense Kommune. Tilgangen til effektstyring af sundhedsområdet skal være vidensbaseret. Det betyder konkret, at effektmål og forandringsteorier formuleres og baseres på viden fra forskning og praksis i sundhedsvæsenet og kommunerne.

 

Processen for behandling af Sundhed

 

Der pågår et arbejde med revision af kommunens sundhedspolitik. Der sker en tæt koordinering mellem revisionsarbejdet og effektstyringen af sundhedsområdet. Den politiske proces for effektstyring af sundhedsområdet afviger en smule fra de øvrige kerneområders politiske processer, idet forandringsteorien behandles på et særskilt økonomiudvalgsmøde den 6/4 2011. For at sikre koordinering mellem den politiske behandling af sundhed som tværgående kerneområde og den forvaltningsrettede behandling af sundhed i Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget er der endvidere foretaget en mindre justering af tidsplanen for budgetprocessen. Ændringen består i, at den forvaltningsrettede behandling af forandringsteorier for sundhed i Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget sker på udvalgsmøderne 12/4 2011 og ikke som oprindeligt planlagt den 29/3 2011. På denne måde behandles det tværgående kerneområde sundhed i Økonomiudvalget før den forvaltningsrettede behandling af sundhed i Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget. Det betyder, at Børn- og Ungeudvalget og Ældre- og Handicapudvalget kan relatere den forvaltningsrettede behandling af sundhed til de trufne beslutninger om det tværgående sundhedsområde.

 

Effektstyring af kerneområdet Service- og støttefunktioner

 

Service- og Støttefunktioner omfatter opgaveområderne IT, HR og Kommunikation, som er placeret i Økonomi og Organisationsudvikling. Der er fremstillet en bruttoliste med effektmål, som omfatter områderne.

 

Økonomiudvalget anbefales at prioritere udvalgte effektmål, som der efterfølgende udarbejdes forandringsteorier for.

 

Kerneområdet Service- og Støttefunktioner behandles i bilag 1.

 

Effektstyring af det tværgående kerneområde Sundhed

 

På det tværgående kerneområde Sundhed er der fremstillet en bruttoliste med effektmål på områderne: Rygning, bevægelse, kost, alkohol, hygiejne, mental sundhed samt ”Hurtig tilbage på arbejdsmarkedet”.

 

Økonomiudvalget anbefales at prioritere udvalgte effektmål, som der efterfølgende udarbejdes forandringsteorier for. Disse forandringsteorier vil danne baggrund for projekter i Odense – en ny virkelighed: Sundhed.

 

Det tværgående kerneområde Sundhed behandles i bilag 2.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Effektstyring af Service- og støttefunktioner - vedlagt i papir (Effektstyring af Service- og støttefunktioner.pdf)
2. Effektstyring af det tværgående kerneområde Sundhed - vedlagt i papir (Effektstyring af det tværgående kerneområde Sundhed.pdf)

 

 

 



10. Udvalgenes servicerammer 2011

Åbent - 2011/000419

 

Sagsresumé

Byrådet vedtog på mødet den 15/12 2010 en række nye principper for økonomistyringen, herunder styring af kommunens serviceudgifter. Principperne indfører et klart ansvar til hvert udvalg for at overholde udvalgets andel af servicerammen. Som et led heri annulleres overførselsadgangen for driftsområder på udvalgsniveau, og der indføres en fordelingsmekanisme for en eventuel sanktion som følge af overskridelse af servicerammen.

 

Principperne udmøntes i denne sag til konkrete servicerammer pr. udvalg. Rammerne er et udtryk for, hvor meget hvert udvalg må bruge på serviceudgifter i 2011 med baggrund i økonomiaftalen mellem KL og regeringen. Servicerammen for 2012 forventes afklaret juni 2011 i forbindelse med forhandlingerne om økonomiaftalen.

 

Udvalgenes servicerammer udregnes på baggrund af økonomiaftalen og finansloven for 2011, hvor der er indført hårdere og mere individuelle sanktioner på overskridelse af servicerammen ved regnskabsaflæggelse – en sanktion, der hidtil har været forbeholdt budgetteringen.

 

Da en eventuel overskridelse og sanktion udelukkende anskues i et ét-årigt perspektiv, har det været nødvendigt at annullere overførselsadgangen på driftsområder på udvalgsniveau. Regeringen har ikke fastsat et loft på anlægsudgifterne, derfor kan et eventuelt mindreforbrug i 2010 på driften konverteres til anlæg i 2011. Et merforbrug vil dog føre til en tilsvarende reduktion i service- og driftsrammer i 2011.

 

Udvalgenes servicerammer er fastsat på baggrund af det vedtagne budget for 2011 korrigeret for tillægsbevillinger til og med 19/1 2011, neutralisering af driftsrul samt den ændrede besparelsesprofil for Odense – en ny virkelighed.

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme sanktioneres, såfremt Odense Kommune sanktioneres i forbindelse med økonomiaftalen. Sanktionen består af en modregning i udvalgets ramme svarende til udvalgets andel af kommunens samlede overskridelse af servicerammen.

 

Byrådet besluttede som en del af de nye økonomistyringsprincipper, at der skal tages særlige hensyn til serviceudgifter konteret på områder uden overførselsadgang. I opgørelsen af udvalgenes servicerammer for 2011 er serviceudgifter placeret på områder uden overførselsadgang derfor ikke medregnet og sanktioneres dermed ikke internt i Odense Kommune. En overskridelse af budgettet på disse områder kan dog stadig medføre en kollektiv og individuel sanktion for Odense Kommune, og der bør derfor være et særligt fokus på budgetoverholdelse.

 

Undtagelsen gælder for 9% af kommunens serviceudgifter og omfatter bl.a. vintertjenesten, dele af sundhedsområdet, forsikringsområdet, tjenestemandspensioner og kommunale fleks- og skånejobs, der derfor ikke indgår i opgørelsen af udvalgenes servicerammer. Endvidere er der korrigeret for neutralisering af driftsrul.

 

I budget 2011 blev det besluttet, at der skal være ekstraordinært fokus på at overholde servicerammen, herunder, at budgettet skal flugte med Odense Kommunes andel af servicerammen. Dette udmøntes i denne sag ved at neutralisere de hidtidige påvirkninger af budget 2011 i forhold til servicerammen, herunder forligsbeslutninger vedrørende kollektiv trafik, ændrede besparelsesprofiler for Odense - en ny virkelighed, deponering af husleje for CSV, driftsoverførsler fra budgetopfølgningen pr. 1/10 samt budgettekniske korrektioner. Der foretages derfor en budgetneutral omplacering på 5.465.000 kr. mellem driftsudgifter og finansforskydninger.

 

Udvalgenes rammer har været baseret på befolkningsprognosen. Det faktiske befolkningstal er nu opgjort, og udvalgenes rammer korrigeres herfor.

 

Det faktiske befolkningstal viser, at der har været en højere befolkningstilvækst i kommunen end antaget i prognosen, som lå til grund for budget 2011. Der var således 441 flere personer pr. 1/7 2010 end forventet i prognosen pr. 1/7 2009. Derfor opjusteres budgetterne på Ældre- og Handicapområdet og Børn– og Ungeområdet samlet med 28.602.000 kr. Opjusteringen finansieres af omprioriteringspuljen, som blev etableret sammen med økonomistyringsprincipperne og er på samlet 35.000.000 kr. De resterende midler er reserveret til eventuel forskydning i demografien og afledt drift.

 

Der foretages endvidere en teknisk korrektion vedrørende Odense Kommunes trepartsinitiativer, hvor der er et negativt budget i 2011, som opvejes af positive budgetter i 2012-2014. De resterende 859.717 kr. tilgår kassebeholdningen.

 

Endelig foretages der en neutralisering af driftsrul i 2011-2013. De resterende 2.556.595 kr. af neutraliseringen finansieres af kassebeholdningen.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

 

  1. Udvalgenes servicerammer for 2011.

  2. Der foretages en budgetneutral omplacering på -5.465.000 kr. for at sikre, at budgettet er i overensstemmelse med Odense Kommunes andel af servicerammen.

  3. På baggrund af det faktiske befolkningstal udmøntes der samlet -28.602.000 kr. fra omprioriteringspuljen på 35.000.000 kr. på budgetområde 1.7, heraf 8.908.000 kr. til Børn- og Ungeudvalget og 19.694.000 kr. til Ældre- og Handicapudvalget.

  4. Der foretages en teknisk korrektion vedrørende trepartsmidler i Økonomiudvalget på 3.262.768 kr. i 2011, -1.507.611 kr. i 2012 samt -1.307.437 kr. i 2013 og 2014. De resterende 859.717 kr. tilgår kassebeholdningen.

  5. Der foretages en neutralisering af driftsrul i Økonomiudvalget i 2011 på 12.711.895 kr. og -5.077.650 i både 2012 og 2013. Det resterende beløb på 2.556.595 kr. finansieres af kassebeholdningen.

 

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Økonomiaftalen for 2011 samt finansloven for 2011 har skærpet sanktionerne for blandt andet overskridelse af kommunernes serviceramme markant.

 

I økonomiaftalen for 2011 er der indført sanktioner på overskridelse af servicerammen ved regnskabsaflæggelse – en sanktion, der hidtil har været forbeholdt budgetteringen. Samtidig er den del af balancetilskuddet, der er betinget af aftaleoverholdelse, hævet fra 1.000.000.000 kr. til 3.000.000.000 kr. – fra ca. 34.000.000 kr. til ca. 102.000.000 kr. for Odense Kommune.

 

Endvidere har parterne bag finansloven aftalt, at en eventuel justering af bloktilskuddet i tilfælde af, at kommunernes regnskaber under ét overskrider de aftalte rammer i 2011, foretages 60% individuelt og 40% kollektivt. Dette betyder, at en overskridelse i Odense Kommune kan medføre en sanktion, der er højere end 102.000.000 kr.

 

Byrådet vedtog på mødet den 15/12 2010, som en delvis konsekvens heraf, en række nye principper for økonomistyringen, herunder styring af kommunens serviceudgifter.

 

Med principperne bliver hvert udvalg ansvarlig for at overholde udvalgets andel af kommunens serviceramme. Sker dette ikke, og kommunen samtidig straffes for overskridelse, vil de pågældende udvalg blive sanktioneret forholdsmæssigt efter udvalgets andel af kommunens overskridelse.

 

Principperne slår endvidere fast, at overførselsadgangen annulleres på udvalgsniveau. Dette sker for at sikre en styring af kommunens serviceudgifter, der medfører, at regnskabsresultatet udviser balance med budgettet i et et-årigt perspektiv. På denne måde kan kommunen undgå en skærpet økonomisk sanktion. Da en eventuel overskridelse og sanktion udelukkende anskues i et ét-årigt perspektiv, har dette været nødvendigt.

 

Således er der behov for en opgørelse af udvalgenes servicerammer for 2011, som hvert udvalg kan styre efter og dermed sikre overholdelse af økonomiaftalen, hvilket vil afværge en eventuel individuel økonomisk sanktion.

 

Definition af serviceudgifter

 

Definitionen af serviceudgifter er fastsat af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Definitionen er gengivet i nedenstående tabel, hvor Odense Kommunes serviceudgifter er beregnet. Serviceudgifterne opgøres som nettodriftsudgifter på afgrænsede områder fratrukket brugerfinansierede udgifter, udgifter til forsikrede ledige samt overførsler.

 

1.000 kr.

Korr. Budget 2011

Nettodriftsudgifter dr. 1 og 2 hovedkonto 0-6

10.356.603

 

 

-Brugerfinansierede områder:

 

Hovedkonto 01 Forsyningsvirksomheder

0

Udgifter på 06.52.72 gr. 001 og gr. 002

5.520

 

 

-Udgifter til forsikrede ledige:

 

Funktion 05.57.58 Dagpenge til forsikrede ledige

342.475

Funktion 05.68.91 Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige

46.238

 

 

-Overførsler:

 

03.30.45 Erhvervsgrunduddannelser

2.480

03.38.77 Daghøjskoler dranst 1 på grp. 001

0

05.46.60 Introduktionsprogram m.v.

-2.525

05.46.61 Introduktionsydelse

1.632

05.46.65 Repatriering

-50

05.48.67 Personlige tillæg m.v.

19.400

05.48.68 Førtidspension med 50 pct. refusion

104.775

05.48.69 Førtidspension med 35 pct. ref. - efter regler gældende før 1. januar 2003

245.355

05.48.70 Førtidspension med 35 pct. ref. - efter regler gældende fra 1. januar 2003

579.998

05.57.71 Sygedagpenge

266.938

05.57.72 Sociale formål

40.573

05.57.73 Kontanthjælp

277.095

05.57.74 Kontanthjælp vedrørende visse grupper af flygtninge

0

05.57.75 Aktiverede kontanthjælpsmodtagere

93.215

05.57.76 Boligydelse til pensionister

89.691

05.57.77 Boligsikring

83.832

05.58.80 Revalidering undtagen dr. 1 grp. 004 og 005

60.047

05.58.81 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskudsstillinger i målgruppe § 2, nr. 6, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (tidligere skånejob)

186.670

05.68.90 Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats

77.118

05.68.97 Seniorjob til personer over 55 år

1.390

05.68.98 Beskæftigelsesordninger

48.552

 

 

Total

7.786.184

Odense Kommunes serviceramme

7.786.184

 

 

 

Udvalgenes servicerammer 2011

 

Servicerammen for hvert udvalg er fastsat på baggrund af det vedtagne budget for 2011, korrigeret for tillægsbevillinger til og med 19/1 2011, samt den ændrede besparelsesprofil for Odense – en ny virkelighed.

 

91% af kommunens serviceudgifter ligger på områder med overførselsadgang, og de resterende 9% ligger på områder uden overførselsadgang.

 

Byrådet besluttede som en del af de nye økonomistyringsprincipper, at der skal tages særlige hensyn til serviceudgifter konteret på områder uden overførselsadgang. I opgørelsen af udvalgenes servicerammer for 2011 er serviceudgifter placeret på områder uden overførselsadgang derfor ikke medregnet og sanktioneres dermed ikke internt i Odense Kommune. En overskridelse af budgettet på disse områder kan dog stadig medføre en kollektiv og individuel sanktion for Odense Kommune, og der bør derfor være et særligt fokus på budgetoverholdelse.

 

I opgørelsen af udvalgenes servicerammer for 2011 er serviceudgifter placeret på områder uden overførselsadgang derfor ikke medregnet og sanktioneres dermed ikke internt i Odense Kommune. Dette gælder bl.a. vintertjenesten, dele af sundhedsområdet, forsikringsområdet, tjenestemandspensioner og kommunale fleks- og skånejobs, der ikke indgår i opgørelsen af udvalgenes servicerammer. Som følge af det et-årige perspektiv er der endvidere korrigeret for neutralisering af driftsrul.

 

Udvalgene vil således ikke blive målt på serviceudgifter, der konteres på områder uden overførselsadgang, men dette ændrer ikke på, at Odense Kommune vil blive sanktioneret for en overskridelse på disse områder. Der henstilles derfor til, at områderne underlægges en særlig opmærksomhed.

 

Demografi

 

Der er tre befolkningsafhængige budgetmodeller i kommunen, dels på Ældre- og Handicapområdet på henholdsvis 3.2, Pleje og Omsorg, samt 3.3, Handicap og Psykiatri inkl. sundhed, dels på Børn- og Ungeområdet.

 

På baggrund af opgjorte befolkningstal pr. 1/7 2010 reguleres budgetterne nu i forhold til det faktiske befolkningstal. Pr. 1/7 2010 var der 441 flere personer i kommunen end forventet ifølge prognosen pr. 1/7 2009. Bortset fra de 0-årige var der generelt flere personer i alle aldersgrupper. Ved de 80-årige og derover var der 76 flere personer end forventet i prognosen.

 

Det betyder, at budgettet ved Ældre- og Handicapudvalget samlet opjusteres med 19.694.000 kr. i 2011, og at budgettet for Børn– og Ungeudvalget opjusteres med 8.908.000 kr. i 2011. Opjusteringen finansieres af omprioriteringspuljen, som blev etableret sammen med økonomistyringsprincipperne og er på samlet 35.000.000 kr.

 

De resterende 6.398.000 kr. er reserveret til eventuel forskydning i demografien og afledt drift.

 

2011 priser - 1000 kr.

2011

3.2 Handicap og Psykiatri

1.027

3.3 Pleje og omsorg

18.667

Børn - og Ungeområdet

8.908

I alt

28.602

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

På denne baggrund ser udvalgenes servicerammer for 2011 således ud:

 

1.000 kr.

Alle serviceudgifter

Budget U/O –

serviceramme

2011

Budget M/O 

Serviceramme 2011

Økonomiudvalget

1.088.495

602.995*

485.501

By- og Kulturudvalget

613.311

21.841**

591.470

Ældre- og Handicapudvalget

2.163.147

0

2.163.147

Socialudvalget

370.431

8.175***

362.256

Børn- og Ungeudvalget

3.334.629

0

3.334.629

Arbejdsmarkedsudvalget

216.171

52.877****

163.294

Total

7.786.184

685.887

7.100.297

*       = Sundhedsområdet, forsikringsområdet og tjenestemandspensioner

**     = Vintertjenesten

***   = Driftssikring af boligbyggeri og andre sundhedsudgifter

**** = Kommunale fleks- og skånejob

 

Der vil blive foretaget løbende korrektioner af udvalgenes servicerammer som følge af eksempelvis budgettildelingsmodeller, ændrede besparelsesprofiler mv. Korrektionerne vil ske i dialog mellem Borgmesterforvaltningen og de berørte forvaltninger. Udvalgenes aktuelle servicerammer vil til enhver tid kunne findes på budgetsite, hvorfra man også vil kunne se eventuelle ændringer.

 

I budget 2011 blev det besluttet, at der skal være ekstraordinært fokus på at overholde servicerammen, herunder at budgettet skal flugte med Odense Kommunes andel af servicerammen. Dette udmøntes i denne sag ved at neutralisere de hidtidige påvirkninger af budget 2011 i forhold til servicerammen, herunder forligsbeslutninger vedrørende kollektiv trafik, ændrede besparelsesprofiler for Odense -en ny virkelighed, deponering af husleje for CSV, driftsoverførsler fra budgetopfølgningen pr. 1/10 samt budgettekniske korrektioner. Der foretages derfor en budgetneutral omplacering på 5.465.000 kr. mellem driftsudgifter og finansforskydninger.

 

Der foretages endvidere en teknisk korrektion vedrørende Odense kommunes trepartsinitiativer, hvor der er et negativt budget i 2011, som opvejes af positive budgetter i 2012-2014. De resterende 859.717 kr. tilgår kassebeholdningen.

 

Endelig foretages der en neutralisering af driftsrul i Økonomiudvalget i 2011 på 12.711.895 kr. og -5.077.650 i både 2012 og 2013. De resterende 2.556.595 kr. af neutraliseringen finansieres af kassebeholdningen.

 

Håndtering af mer- og mindreforbrug

 

I forbindelse med afslutningen af regnskab 2010 kan der på udvalgsniveau være tale om mer- eller mindreforbrug på udvalgets samlede driftsramme.

 

Ifølge de nye økonomistyringsprincipper kan disse ikke overføres til 2011, da servicerammen dermed belastes. Udvalgene har derfor, individuelt, muligheden for at konvertere eventuelt uforbrugte driftsmidler til anlæg i 2011. Er det ikke muligt for udvalget at foretage en konvertering, vil mindreforbruget i første omgang håndteres som en bunden opsparing og overføres til 2012. Økonomiudvalget vil dog forelægges en samlet oversigt over eventuelle mer- og mindreforbrug, hvorudfra de træffer beslutning om den endelige håndtering.

 

Såfremt udvalgene måtte konstatere et merforbrug på driftsområderne, reduceres det pågældende udvalgs serviceramme og driftsramme tilsvarende i 2011.

Økonomi

Sagen fastlægger en serviceramme, som hvert udvalg er ansvarlig for at overholde. Såfremt udvalget overskrider sin serviceramme, og der samtidig sker en overskridelse af den nationale serviceramme, vil det pågældende udvalg blive sanktioneret forholdsmæssigt efter udvalgets andel af kommunens overskridelse.

 

Sagen medfører et træk på kassebeholdningen på 1.696.878 kr. og medfører, at budgettet er lig Odense Kommunes andel af servicerammen.

Bilag

1. Bilag 1: Servicerammer, teknisk beregning - vedlagt i papir (Udvalgenes rammer og serviceudgifter incl. tbo 19012011 samt reg til sag_2011020211523700.pdf)
2. Bilag 2: styringsudfordringer - vedlagt i papir (Styring på servicerammen giver udfordringer i alle forvaltninger_2011020211533600.pdf)

 

 

 

11. Afskrivninger 2010

Åbent - 2010/147720

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender indstilling om afskrivning af et samlet beløb på 3.953.117 kr. Afskrivningerne består af uerholdelige tilgodehavender og regningskrav.

 

Afskrivningerne foretages som direkte reguleringer på kommunens balancekonto.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender de i sagsfremstillingen anførte afskrivninger på i alt 3.953.117 kr.

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I gældende regler er det anført, at Økonomiudvalget kan foretage afskrivninger af uerholdelige krav. De foretagne afskrivninger skal fremgå af årsregnskabet og foretages som direkte reguleringer på kommunens balance.

 

Afskrivningerne for 2010 på 3.953.117 kr. er knap 1.500.000 kr. mindre end afskrivningerne for 2009, som beløb sig til 5.429.792 kr.

 

Opkrævningen har fremsendt opgørelser til forvaltningerne over de regningskrav på inkassoområdet, der foreslås afskrevet. 

 

Ovenstående afskrivninger er sammen med forvaltningernes egne forslag til afskrivninger samlet i Borgmesterforvaltningen. De samlede forslag til afskrivninger viser herefter følgende beløb:

 

Hele 1.000 kr.

Afskrivninger fra Opkrævningen:

 

Borgmesterforvaltningen

138

By- og Kulturforvaltningen

704

Ældre- og Handicapforvaltningen

92

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

913

Børn- og Ungeforvaltningen

180

Afskrivninger fra Opkrævningen i alt

2.027

 

 

Forvaltningernes egne afskrivninger:

 

Borgmesterforvaltningen                

501

By- og Kulturforvaltningen

462

Ældre- og Handicapforvaltningen

294

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

669

Børn- og Ungeforvaltningen

0

Forvaltningernes egne afskrivninger i alt

   1.926

 

 

Afskrivninger i alt

3.953

 

De væsentligste årsager til afskrivningerne kan henføres til:

 

Kravet søges afskrevet på grund af dødsfald, gældssanering, akkorder, bortfald i henhold til bistandslovens forældelse.

3.435

Forgæves udlæg foretaget eller skønnet uerholdeligt, restanten er gået konkurs eller lignende.

469

Restancen er forgæves søgt inddrevet i nuværende bopæls-

Kommune, skønnet for lille til inddrivelse eller restanten er

flyttet til udlandet eller modtager offentlig hjælp.

49  

I alt

3.953

 

Specifikation samt årsagsforklaring til de enkelte afskrivninger findes på sagen.

 

Forvaltningernes egne afskrivninger beløber sig til 1.926.000 kr., hvor afskrivninger fra Opkrævningen beløber sig til 2.027.000 kr.

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår af sagsfremstillingen.

Bilag

Ingen bilag.

 

12. Udmøntning af Forebyggelsespuljen 2011

Åbent - 2011/011826

 

Sagsresumé

Da størstedelen af midlerne i forebyggelsespuljen i 2011 allerede er blevet omprioriteret til projekter på sundhedsområdet, mener strategisk sundhedsgruppe ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at opslå den resterende pulje til ansøgning. Strategisk sundhedsgruppe har derfor udvalgt fire projekter, som man ønsker at gennemføre i 2011.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen - efter forslag fra den strategiske sundhedsgruppe, at Økonomiudvalget meddeler støtte fra forebyggelsespuljen til 4 projekter: Hygiejnenetværk, Rygestop, Skole Camp Sund og Sjov samt Tværfaglig indsats for børn i familier med psykisk sygdom. Det sker med henvisning til faglige anbefalinger fra administrationen samt drøftelser og anbefalinger fra Rådet for Forebyggelse og Sundhedsfremme.

 

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Forebyggelsespuljen indeholder på nuværende tidspunkt på 5.000.000 kr. Heraf er der fast omprioriteret en række midler til indsatser på sundhedsområdet, som er:

 

1.000.000 kr. årligt til Odense Børnekohorte.

2.000.000 kr. årligt til patientrettet forebyggelse i regi af Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

Herudover er der fra 2011 og frem afsat 500.000 kr. årligt til gratis klamydiatest.

 

Budget for forebyggelsespuljen i overslagsårene

 

1.000 kr.

2010

2011

2012

2013

Forebyggelsespulje

 

 

 

 

Odense Børnekohorte

1.000

1.000

1.000

1.000

Patientrettet forebyggelse

2.000

2.000

2.000

2.000

Klamydiatest

0

500

500

500

Forebyggelsespulje (projekter)

2.000

1.500

1.500

1.500

 

Det medfører, at der i 2011 er 1.500.000 kr. at dele ud. I tillæg hertil kommer uforbrugte midler fra tre projekter under forebyggelsespuljen på 154.800 kr.

 

Det medfører, at der samlet set er 1.662.300 kr. i puljen (PL-justeret).

 

Strategisk sundhedsgruppe vurderer på den baggrund, at beløbet i forebyggelsespuljen er for lille til at opslå til ansøgning, som det tidligere er sket. Strategisk sundhedsgruppe har derfor i løbet af 2010 gennem en række drøftelser (dels internt i gruppen og dels i Rådet for Forebyggelse og Sundhedsfremme) udvalgt fire projekter, som man ønsker at prioritere i 2011.

 

Det drejer sig om:

 

1. Hygiejnenetværket

 

Et internt netværk i Odense Kommune, som har fokus på hygiejne på tværs af forvaltninger. Laver kampagner og yder rådgivning.

2. Rygestop

 

Rygestopkurser til borgere, med særligt fokus på udvikling af rygestopmodel til unge på ungdomsuddannelserne.

3. Skole Camp Sund og Sjov

 

En videreudvikling af Camp Fanø projektet. Indsatserne fra Fanø overføres til en heldagsskole i Odense.

4. Tværfaglig indsats for børn i familier med psykisk sygdom

 

Tre forvaltninger arbejder sammen om en tværfaglig indsats. Der gives alene penge til at vedligeholde projektets hjemmeside.

 

 

 

Økonomi

De enkelte projekter tildeles følgende bevillinger:

 

Hygiejnenetværk

213.500 kr.

Borgerrettet rygestop

223.800 kr.

Skole Camp Sund og Sjov

1.200.000 kr.

Tværfaglig indsats for børn i familier med psykisk sygdom

 25.000 kr.

I alt

1.662.300 kr.

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 



13. Sundhedsordning 2010

Åbent - 2011/002427

 

Sagsresumé

Direktørgruppen indstiller til Økonomiudvalget, at Odense Kommune etablerer en sundhedsordning for alle månedslønnede medarbejdere.

 

Sundhedsordningen er et supplement til eksisterende sundhedstilbud i Odense Kommune. Formålet med ordningen er forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader. Ordningen er fleksibel og kan tilpasses aktuelle udfordringer efter behov.

 

Sundhedsordningen er et personalegode, da der stilles sundhedsfremmende tilbud til rådighed for alle medarbejdere, men ordningen har samtidig et kompetenceudviklingsperspektiv for medarbejdere, som har behov for større viden og fokus på deres sundhed. Endelig skal sundhedsordningen også ses som en investering, da der er en forventning om, at sygefraværet vil blive reduceret som konsekvens af ordningen.

 

Såfremt sundhedsordningen godkendes, forventes den tidligst at være i drift fra 1/6 2011, og kontrakten er uopsigelig i de efterfølgende 12 måneder.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at Odense Kommune etablerer en sundhedsordning som forelagt.

 

BESLUTNING

Godkendt.

Sagsfremstilling

Sundhedsordning i Odense Kommune

 

Ældre- og Handicapforvaltningen etablerede i 2007 en sundhedsordning. Det er på baggrund af deres positive erfaringer, at en fælles sundhedsordning for Odense Kommune er udarbejdet. I Ældre- og Handicapforvaltningen oplevede man stor tilslutning og tilfredshed med ordningen. Oplægget er således udarbejdet i samarbejde med Ældre- og Handicapforvaltningen. Derudover har der været samarbejde med en sundhedsmægler fra Willis, som har givet sparring og input til kvalitet og indhold i udbudsmaterialet.

 

Sundhedsordningen er et supplement til eksisterende tilbud i Odense Kommune eksempelvis akut smertebehandling og krisehjælp, motionstilbud samt behandling i forbindelse med arbejdsbetinget stress. Sundhedsordningen omfatter således ikke disse ydelser.

 

Direktørgruppen blev på mødet den 17/1 2011 præsenteret for et forslag til indhold i en fælles sundhedsordning for hele Odense Kommune. På mødet blev formålet med en sundhedsordning diskuteret. Direktørgruppen står bag ønsket om en sundhedsordning i Odense Kommune og ønsker at fortsætte drøftelsen i Hovedudvalget, herunder tale om, hvilke værdier der skal være styrende for en sundhedsordning.

 

Indførelsen af en sundhedsordning i Odense Kommune skal ses som et vigtigt signal om, at der er fokus på den attraktive arbejdsplads og medarbejderforhold – også i krisetider. Det er et personalegode, da der stilles sundhedsfremmende tilbud til rådighed for at gøre Odense Kommune til en attraktiv arbejdsplads og styrke arbejdspladsens sundhedskultur. Det kan være med til at øge sundheden og trivslen og samtidig være med til at fastholde og tiltrække kvalificeret arbejdskraft.

En sundhedsordning bør også bidrage til, at ansatte i Odense Kommune bliver gode sundhedsambassadører. Det er vigtigt at signalere, at Odense Kommune arbejder proaktivt med sundhed, og at der er sammenhæng mellem den indadrettede sundhedsstrategi for medarbejderne og den udadrettede sundhedspolitik for kommunen.

 

Sundhedsordningen skal ikke udelukkende ses som et tilbud, da den samtidig er en mulighed for kompetenceudvikling af medarbejdere, som har behov for større viden og fokus på deres sundhed. Kompetenceudviklingen ligger i, at medarbejderne får råd og vejledning til, hvordan de kan passe på sig selv og øge deres sundhed. Det kræver åbenhed og tillid fra både leder og medarbejder, så det også er muligt at drøfte mere personlige problemstillinger, der angår fysisk sundhed (KRAM faktorerne), samt trivsel.

 

Kompetenceudviklingen skal have et arbejdsmæssigt fokus, og ledere skal opfordre til deltagelse i tilbudene, hvis medarbejdernes sundhed står i vejen for eller hæmmer deres arbejdsindsats. I tråd med denne betragtning skal sundhedsordningen også ses som en investering, da der er en forventning om, at ordningen giver en effekt i form af mindsket sygefravær.

 

Elementer i sundhedsordningen

 

Sundhedsordningen vil omfatte alle månedslønnede medarbejdere. Ordningen gives udelukkende til forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og skal være fleksibel og kunne tilpasses de aktuelle udfordringer efter behov.

 

Der er 6 elementer i sundhedsordningen:

 

1.      Individuel behandling

2.      Opfølgende holdtræning på individuel behandling

3.      Ergonomisk vejledning

4.      Kostvejledning

5.      Sundhedstjek

6.      Coaching i forhold til stress, mobning, konflikthåndtering m.m.

 

Koordinering og evaluering af ordningen

 

Der etableres et samarbejde med en sundhedsmægler, som skal kvalitetssikre ordningen i form af løbende rådgivning og sparring. Sundhedsmægleren kan finansieres af centrale sundhedsfremmemidler.

 

Der ansættes en central sundhedskoordinator, som har ansvaret for den overordnede administration og koordinering samt evaluering af anvendelsen og tilfredsheden med sundhedsordningen. Der nedsættes en koordinationsgruppe med repræsentanter fra forvaltningerne. 

 

Det videre forløb

 

·         Et samlet udbud for en generel sundhedsordning i Odense Kommune forventes at kunne ske i februar/marts 2011.

·         Sundhedsordningen kan tidligst forventes i drift den 1/6 2011, og kontrakten er uopsigelig de første 12 måneder. Odense Kommune kan derefter forlænge kontrakten i op til 24 måneder, hvorefter et nyt udbud må gennemføres, hvis ordningen skal fortsætte.

·         Eventuelt eksisterende lokale sundhedsordninger bør opsiges fra den 1/6 2011.

 

Økonomi

Prislejet for en sundhedsordning forventes at være 400 kr. pr. medarbejder pr. år. Det betyder en samlet årlig udgift på 5.900.000 kr. (beregnet ud fra 14.700 månedslønnede medarbejdere). Dette er rammen for sundhedsordningen. Dertil kommer en udgift til en central sundhedskoordinator på ca. 450.000 kr. samt interne driftsomkostninger til lokaler, rengøring mv. på ca. 300.000 kr. Det vil sige, at der afsættes et maksimalt årligt beløb på 6.650.000 kr. til finansiering af ordningen for hele Odense Kommune med mulighed for tilbagebetaling af eventuelt uforbrugte midler.

 

Ordningen skal finansieres inden for udvalgenes egne rammer.

 

Finansieringen af sundhedskoordinatoren og driftsomkostningerne fordeles pr. udvalg ved hjælp af en fordelingsnøgle (antal månedslønnede medarbejdere pr. forvaltning).

 

De løbende udgifter til sundhedsordningen op til loftet på 5.900.000 kr. fordeles efter en fordelingsnøgle, afhængigt af forbrug pr. forvaltning. Det betinger, at der laves en finansieringsmodel, der sikrer, at økonomien kan styres, så udvalgene kun skal betale for deres forbrug af sundhedsordningen ud over omkostningerne til sundhedskoordinatoren og til driften. Denne finansieringsmodel sikrer, at de forvaltninger, der gør størst brug af ordningen, vil stå for den største del af finansieringen, da behovet forventes at variere inden for de forskellige fagområder.

 

Bilag

1. Notat fra HU den 4. februar - vedlagt i papir (Notat sundhedsordning til HU.PDF)

 

 

 



14. Endelig godkendelse af aftale mellem Odense Kommune og Danmarks Badminton Forbund om afholdelse af Denmark Open 2011-2013 i Odense

Åbent - 2010/132993

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender til Økonomiudvalget den endelige kontrakt mellem Odense Kommune og Danmarks Badminton Forbund, som parterne er blevet enige om vedrørende afholdelse af turneringen Denmark Open 2011-2013. Kontrakten vedlægges som bilag.

 

Danmarks Badminton Forbund har forelagt aftalen for forbundets økonomiudvalg, der således på sit møde den 26/1 2011 godkendte aftalen.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender endelig kontrakt mellem Odense Kommune og Danmarks Badminton Forbund om afholdelse af Denmark Open 2011-2013.

 

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget besluttede på sit møde den 21/4 2010, at der fra Erhvervs- og Aktivitetspuljen afsættes 1.800.000 kr. til Denmark Open i badminton for hvert af årene 2011-2013, i alt 5.400.000 kr.

 

Det blev samtidig besluttet, at den endelige kontrakt skal forelægges Økonomiudvalget til godkendelse.

 

Kontrakten er udarbejdet og forhandlet på plads med Danmarks Badminton Forbund med afsæt i TSE-rapporten (”Rapport vedrørende eventstrategi for Odense Kommune), som TSE-Consulting har udarbejdet i oktober 2009. Kontrakten indeholder bl.a. i formålsbestemmelserne elementer fra de strategiske fokusområder, som også den nedsatte styregruppe har anbefalet.

 

Kontrakten sikrer eksempelvis en større dybde i forhold til faktuelle oplysninger og understøtter afholdelsen af Denmark Open ved en mere systematisk tilgang end tidligere.

 

Blandt de hensyn, som dermed også tilgodeses i kontrakten er bl.a.:

 

  • Indsigt i den samlede økonomi i Denmark Open og vilkår for udbetaling af rater til medfinansiering
  • Overordnet beskrivelse af ledelse og organisering
  • Eksponering af Odense og i den forbindelse fordeling af opgaver med dokumentation
  • Præcisering af Odense Kommunes forudsætninger for at indgå aftalen samt bestemmelser om, hvad kommunen vil anse som misligholdelse af kontrakten
  • Forhandlinger om vilkår for en eventuel forlængelse af kontrakten i 2014, 2015 og 2016.

 

Det bemærkes, at Danmarks Badminton Forbund har forelagt aftalen for forbundets økonomiudvalg, der således på sit møde den 26/1 2011 godkendte aftalen.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen vedrørende beløb til medfinansiering, som Odense Kommune bidrager med.

 

Bilag

1. Aftale - vedlagt i papir (Aftale.PDF)

 

 

 

E: Orientering


15. Afledt drift og udgifter til demografi

Åbent - 2011/016140

 

Orientering

Økonomiudvalget har på forrige udvalgsmøde ønsket en oversigt over afledt drift og udgifter til demografi.

 

Bilag

1. Orientering om afledt drift og udgifter til demografi (Orientering om afledt drift og udgifter til demografi.pdf)

 

 

 



16. Resultat af dialogmøde vedrørende Erhvervsby Odense den 1/2 2011

Åbent - 2010/138225

 

Orientering

Kort beskrivelse af de fem udvalgte indsatsområder vedlægges elektronisk og medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Bilag

1. Beskrivelse af indsatsområder (Erhvervsby Odense opfølgning til ØU.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl