Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Dagsorden 27. april 2011

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Dagsorden


Onsdag den 27-04-2011 kl. 08:30

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Tilretning af budgetter

Åbent - 2011/020043

 

Sagsresumé

Budgettilretninger er hidtil sket i forbindelse med budgetopfølgningerne, men med indførelse af halvårsregnskab, de mere automatiserede budgetopfølgninger/kommenteret forbrugsrapport samt nye økonomistyringsprincipper er denne praksis ændret.

 

Fremadrettet skal budgettilretningerne i indeværende år og i overslagsårene foretages løbende med individuelle sager i stedet for at vente til budgetopfølgningerne.

 

Ved at medtage økonomien i de enkelte sager i stedet for som hidtil at vente til budgetopfølgningerne bliver behandlingen af sagerne mere sammenhængende og konsekvenserne mere synlige. Det undgås, at sager bliver politisk behandlet ad flere gange.

 

I denne sag samles der dels op på de budgettilretninger, som ikke er nået at blive medtaget i de politisk behandlede sager, og dels samles der op på mindre budgettilretninger af teknisk karakter, som ikke har været politisk behandlet før.

 

I sagen søges der om følgende budgetneutrale tillægsbevillinger:

 

  • Flytning af budget vedrørende strategisk sundhedsgruppe fra Ældre- og Handicapudvalget til Børn- og Ungeudvalget
  • Korrektion i forbindelse med organisatoriske ændringer i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Der flyttes budget fra Socialudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget
  • Flytning af driftsområder mellem med og uden overførselsadgang i Socialudvalget med henblik på at sikre forbedrede sammenhænge
  • Flytning af anlægsmidler i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Der flyttes budget fra Arbejdsmarkedsudvalget til Socialudvalget
  • Flytning af anlægsmidler vedrørende Center for Velfærdsteknologi. Der flyttes budget fra Økonomiudvalget til Ældre- og Handicapudvalget.

 

De budgetneutrale tillægsbevillinger, der vedrører driften, flytter budgettet fra et udvalg til et andet. De har ingen betydning for den samlede serviceramme, men kan ændre de enkelte udvalgs udmeldte serviceramme marginalt. Ændringer er synliggjort i økonomiafsnittet.

 

Arbejdet med budgettilretninger er sket i samarbejde mellem de respektive forvaltninger.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

På driftsområder med overførselsadgang søges der om:

 

a.      Budgetneutral tillægsbevilling på 4.222.147 kr. i 2011 samt 4.306.446 kr. i 2012 til 2015 fra Ældre- og Handicapudvalget til Børn- og Ungeudvalget, idet formandskabet for strategisk sundhedsgruppe er overgået til Børn- og Ungeforvaltningen pr. 1/1 2011.

b.      Budgetneutral tillægsbevilling på 1.867.831 kr. i 2011 og 2.466.968 kr. fra 2012 til 2015 vedrørende flytning af lønbudget samt håndtering af økonomiske udfordringer fra Socialudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget.

c.      Budgetneutral tillægsbevilling på 766.885 kr. i 2011 og 785.821 kr. i 2012 til 2015 i Socialudvalget vedrørende EGU fra områder med overførselsadgang til områder uden overførselsadgang.

På driftsområder uden overførselsadgang søges der om:

d.      Budgetneutral tillægsbevilling på 8.174.296 kr. i 2011 og 8.331.733 kr. i 2012 til 2015 i Socialudvalget vedrørende begravelseshjælp og driftssikring af boligbyggeri fra områder uden overførselsadgang til områder med overførselsadgang.

På anlægsområdet søges der om:

e.      Budgetneutral tillægsbevilling på 3.271.768 kr. i 2011 vedrørende flytning af anlægsmidler fra Arbejdsmarkedsudvalget til Socialudvalget.

f.       Budgetneutral tillægsbevilling på 5.400.000 kr. i 2011 samt 500.000 kr. i 2012 vedrørende flytning af anlægsmidler ved Center for Velfærdsteknologi fra Økonomiudvalget til Ældre- og Handicapudvalget.

 

 

 

Sagsfremstilling

På grund af indførelse af halvårsregnskab, de mere automatiserede budgetopfølgninger/kommenteret forbrugsrapport samt nye økonomistyringsprincipper vil budgettilretningerne fremadrettet ske løbende i sagerne, og ikke som tidligere i budgetopfølgningssagerne.

 

I denne sag samles der dels op på de budgettilretninger, som ikke er nået at blive medtaget i de politisk behandlede sager, og dels samles der op på mindre budgettilretninger af teknisk karakter, som ikke har været politisk behandlet før.

 

Driftsområder med overførselsadgang

 

På driftsområder med overførselsadgang forslås der følgende budgettilretninger:

Flytning af budget vedrørende strategisk sundhedsgruppe og korrektion i forbindelse med organisatoriske ændringer.

 

Flytning af budget vedrørende strategisk sundhedsgruppe

 

Formandskabet for strategisk sundhedsgruppe er overgået til Børn– og Ungeforvaltningen pr. 1/1 2011.

 

Som konsekvens heraf skal budgettet til forebyggelsespuljen, bidrag til tværgående opgaveløsning, rådet for forebyggelse og sundhedsfremme samt sekretariatsbetjening af den strategiske sundhedsgruppe flyttes fra Ældre– og Handicapudvalget til Børn– og Ungeudvalget.

 

Budgettilretning 2011 -2015

 

 

Beløb i 2011

Beløb i 2012-2015

Ældre- og Handicapudvalget:

 

 

Forebyggelsespuljen

-3.054.691

-3.115.785

Bidrag til tværgående opgaveløsning

-456.988

-466.036

Rådet for forebyggelse og sundhedsfremme

-258.960

-264.087

Sekretariatsbetjening af den strategiske sundhedsgruppe

-451.508

-460.538

I alt

-4.222.147

-4.306.446

Børn- og Ungeudvalget:

 

 

Forebyggelsespuljen

3.054.691

3.115.785

Bidrag til tværgående opgaveløsning

456.988

466.036

Rådet for forebyggelse og sundhedsfremme

258.960

264.087

Sekretariatsbetjening af den strategiske sundhedsgruppe

451.508

460.538

I alt

4.222.147

4.306.446

- = budget reduceres, + =budget forøges

 

Korrektion i forbindelse med organisatoriske ændringer

 

Der foretages en budgetneutral tillægsbevilling mellem Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget som følge af flytning af lønudgifter i forbindelse med organisatoriske ændringer. Herudover flyttes midler fra Socialudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget med henblik på at imødegå, økonomiske udfordringer, der er placeret på tekniske konti under Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Budgettilretning 2011-2015

 

 

Beløb i 2011

Beløb i 2012-2015

Socialudvalget:

 

 

Omflytning af teknisk konti

-2.386.784

-2.996.300

Tilbageførsel af budget til Ydelsescenter

518.953

529.332

I alt

-1.868.831

-2.466.968

Arbejdsmarkedsudvalget:

 

 

Omflytning af teknisk konti

2.386.784

2.996.300

Tilbageførsel af budget til Ydelsescenter

-518.953

-529.332

I alt

1.868.831

2.466.968

- = budget reduceres, + =budget forøges

 

Driftsområder uden overførselsadgang

 

På driftsområdet uden overførselsadgang foreslås der følgende budgettilretninger:

Flytning af driftsområdet mellem med og uden overførselsadgang i Social– og Arbejdsmarkedsudvalget

 

Flytning af driftsområder mellem med og uden overførselsadgang i Socialudvalget

 

Med henblik på at sikre forbedret økonomisk styring på områder med/uden overførselsadgang (MO/UO) under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen foreslås det, at to områder, nemlig driftssikring af boligbyggeri og begravelseshjælp flyttes fra UO til MO, mens området erhvervsgymnasielle udannelser (EGU) flyttes fra MO til UO. Nedenfor uddybes årsagerne hertil

 

Indenrigsministeriet ændrede i forbindelse med kommunalreformen (2007) konteringsvejledningen således, at Driftssikring af boligbyggeri flyttede fra hovedkonto 5.65 Boligstøtte til hovedkonto 0.25 Faste ejendomme. Driftssikring af boligbyggeri er således ikke en del af Boligstøtte og omfattet af udgifter til overførsler, der fratrækkes i opgørelse af serviceudgifter. Området bør således flyttes fra UO til MO.

 

Samme problematik er gældende for begravelseshjælp, der ej heller er omfattet af udgifter til overførsler (området har tidligere hørt under kontanthjælp), og derfor bør også dette område flyttes fra UO til MO.

 

Omvendt gør det sig gældende for erhvervsgymnasielle uddannelser (EGU), der er omfattet af budgetgarantien og således fratrækkes i opgørelse af serviceudgifter. Området bør således flyttes fra MO til UO.

 

Budgettilretning 2011-2015 i Socialudvalget

 

 

Beløb i 2011

Beløb i 2012-2015

Med overførselsadgang:

 

 

Begravelseshjælp

5.610.630

5.717.232

Driftssikring af boligbyggeri

2.563.666

2.614.501

EGU

-766.885

-785.821

I alt

7.407.411

7.545.912

Uden overførselsadgang:

 

 

Begravelseshjælp

-5.610.630

-5.717.232

Driftssikring af boligbyggeri

-2.563.666

-2.614.501

EGU

766.885

785.821

I alt

-7.407.411

-7.545.912

- =budget reduceres, += budget forøges

 

Anlægsområdet

 

På anlægsområder foreslås der følgende budgettilretninger: flytning af anlægsmidler mellem Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget og flytning af anlægsmidler vedrørende Center for Velfærdsteknologi.

 

Flytning af anlægsmidler i Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget

 

Af styringsmæssige hensyn ønskes alle anlægsmidler placeret under Socialudvalget. Der flyttes derfor anlægsmidler fra Arbejdsmarkedsudvalget til Socialudvalget.

 

Budgettilretning 2011

 

 

Beløb i 2011

Arbejdsmarkedsudvalget

-3.271.768

 

 

Socialudvalgt

3.271.768

- =budget reduceres, += budget forøges

 

Flytning af anlægsmidler vedrørende Center for Velfærdsteknologi

 

Byrådet besluttede på mødet den 24/11 2010, at Center for Velfærdsteknologi placeres centralt i Ældre- og Handicapforvaltningen. De erhvervsstrategiske aspekter vil dog fortsat blive varetaget af Borgmesterforvaltningen. Med baggrund i ovenstående foreslås det, at de to indstationerede medarbejdere i Welfare Tech Region samt den tilhørende økonomi fortsat vil henhøre under Borgmesterforvaltningen.

 

Budgettilretning 2011

 

 

Beløb i 2011

Beløb i 2012

Økonomiudvalget

-5.400.000

-500.000

 

 

 

Ældre- og Handicapudvalget

5.400.000

500.000

- =budget reduceres, += budget forøges

 

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for kommunens samlede serviceramme for 2011 som helhed, men ændrer servicerammen for enkelte fagudvalg. Servicerammen ser herefter således ud:

 

Serviceramme i 2011 fordelt på udvalg

 

1.000 kr.

Service-ramme 2011

MO

Service-ramme 2011

UO

Service-ramme 2011

I alt

Økonomiudvalget

485.501

602.995

1.088.496

By– og Kulturudvalget

591.470

21.841

613.311

Ældre– og Handicapudvalget

2.158.925

0

2.158.925

Socialudvalget

368.563

0

368.563

Børn– og Ungeudvalget

3.338.851

0

3.338.851

Arbejdsmarkedsudvalget

165.162

52.877

218.039

I alt

7.108.472

677.713

7.786.185

 

 

Sagen har ingen konsekvenser for kassebeholdningen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

2. Forslag til indretning af Højstrupskolen til CSV-Center for Specialundervisning for Voksne og frigivelse af anlægsrammen

Åbent - 2011/038792

 

Sagsresumé

Som led i den nye skolestruktur i Odense Kommune besluttede Odense Byråd på mødet den 19/1 2011 at nedlægge fire skoler med virkning fra skoleåret 2011/12. En af de fire skoler – Højstrupskolen – blev det samtidig besluttet primært skulle indrettes til Center for Specialundervisning for Voksne, som mistede en del lokaler efter en brand i 2009.

 

Det anbefales nu, at der frigives en samlet anlægsbevilling på 10.000.000 kr. til indretning af skolen til CSV.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Dispositionsskitsen til indretning af Højstrupskolen til Center for Specialundervisning for Voksne (CSV) godkendes.

  2. Den afsatte anlægsramme på 10.000.000 kr., der er afsat til indretning af lokalerne til CSV frigives med 4.000.000 kr. i 2011 og 6.000.000 kr. i 2012.

  3. Der nedsættes et byggeudvalg med repræsentanter fra CSV, Skoleafdelingen, Fritidsafdelingen og Byggerådgivningen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Helle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog på mødet den 19/1 2011 en ny skolestruktur. Af sagsfremstillingen fremgik, at en del af Højstrupskolen skulle anvendes til Center for Specialundervisning for Voksne, som efter branden i 2009 har haft eksterne lejemål på gartnerskolen i Søhus og på Hans Egedes Vej i Tarup. Lejemålene udløber den 1/8 2011 med mulighed for forlængelse indtil den 1/11 2011.

 

Byggerådgivningen har udarbejdet en dispositionsskitse vedrørende lokalisering af CSV på Højstrupskolen. CSV’s afdeling for Særlig Tilrettelagte Ungdomsuddannelser (STU) vil blive flyttet til skolen. Afdelingen har undervisning for unge med generelle indlæringsvanskeligheder, unge multihandicappede og unge med autisme. Hver gruppe kræver særlige hensyn for at kunne trives. Ud over ungdomsuddannelsen vil voksenspecialundervisningen for personer med generelle indlæringsvanskeligheder og personer med sent erhvervet hjerneskade også skulle have til huse på Højstrupskolen. I lighed med de unge i STU vil der også her være behov for at tage særlige hensyn.

 

Dette indebærer, at der vil skulle indrettes særlige lokaler, og at tilgængelighed er en nødvendighed på hele det område, som overtages af CSV.

 

Med den foreslåede dispositionsskitse er der mulighed for, at de resterende kvadratmetre kan stilles til rådighed for andre kommunale aktiviteter. Det må dog understreges, at der ved etablering af anden aktivitet i de resterende arealer skal tages hensyn til de sårbare elever og kursister, som deltager i uddannelse og undervisning på stedet. En del af CSV’s elever på ungdomsuddannnelsen vil eksempelvis skulle afskærmes helt fra øvrige brugere, idet de ikke tåler den uro, der vil kunne opstå på gangarealer mv.  

 

Det foreslås, at der nedsættes et byggeudvalg med repræsentanter fra CSV, Skoleafdelingen, Fritidsafdelingen og Byggerådgivningen.

 

Økonomi

I forbindelse med byrådets vedtagelse af skolestrukturplanen blev der i årene 2011-2014 reserveret rådighedsbeløb på 5.500.000 kr. i 2011, 16.500.000 kr. i 2012, 16.300.000 kr. i 2013 samt 8.000.000 kr. i 2014 - i alt 46.300.000 kr. af den afsatte anlægsramme under Økonomiudvalget til "Odense - en ny virkelighed”. Heraf er der afsat 10.000.000 kr. til ombygning af Højstrupskolen til CSV.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

3. Afhjælpning af arbejdsmiljøproblemer på Kroggårdsskolen

Åbent - 2011/044140

 

Sagsresumé

Arbejdstilsynet har aflagt besøg på Kroggårdsskolen og har i den anledning udstedt påbud til udbedring af arbejdsmiljøet, som samlet løber op i 3.966.000 kr.

 

Det foreslås derfor, at der bevilges en anlægsramme på 3.966.000 kr., som finansieres ved en reduktion af anlægsbevillingen til Ejbyskolens renovering.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. I 2011 bevilges en samlet anlægsramme på 3.966.000 kr. til udbedring af arbejdsmiljøet på Kroggårdsskolen.

  2. Bevillingen finansieres ved en reduktion af anlægsbevillingen til Ejbyskolens renovering på 3.966.000 kr. i 2011.

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Helle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Arbejdstilsynet har været på besøg på Kroggårdsskolen og har i skrivelse af 17/1 2011 afgivet følgende påbud, som skal være efterkommet inden den 1/9 2011:

 

”Virksomheden påbydes at imødegå dårlig luftkvalitet i udvalgte lokaler. Som følge af dette påbud får virksomheden desuden påbud om at bruge autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at efterkomme ovennævnte påbud.”

 

Den autoriserede miljørådgiver har stillet forslag til efterlevelse af påbuddene, og By- og Kulturforvaltningen har på baggrund heraf lavet følgende økonomiske overslag:

 

1. Udskiftning af glas i SFO                               96.000 kr.

2. Ventilationsanlæg i udskolingen (2 fløje)   1.300.000 kr.

3. Akustikregulering i gymnastiksalene            170.000 kr.

4. Udskiftning af ovenlys i 3 fløje                  2.100.000 kr.

I alt håndværkerudgifter                              3.666.000 kr.

Administrationsbidrag                                     300.000 kr.

Samlet udgift ekskl. moms                         3.966.000 kr.

 

Ved licitationen af renovering af Ejbyskolen inkl. indretning af en ny daginstitution var de lavestbydende ca. 5.000.000 kr. under den afsatte anlægsramme. Nu er renoveringen og ombygning til daginstitution ved at være tilendebragt, og der har ikke været uforudseelige udgifter, så der er stadig ca. 5.000.000 kr. i overskud.

 

Det foreslås derfor, at der sker en omprioritering af anlægsrammen til renovering/modernisering af Ejbyskolen på 3.966.000 kr. til finansiering af afhjælpning af arbejdsmiljøproblemerne på Kroggårdsskolen.

 

Økonomi

Anlægsarbejdet, som beløber sig til 3.966.000 kr., foreslås finansieret af en ikke forbrugt anlægsramme til Ejbyskolens renovering, således at denne anlægsramme nedskrives med 3.966.000 kr.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

4. Reduktion af daginstitutionstakster som følge af reduktion i bruttodriftsudgifterne

Åbent - 2011/045067

 

Sagsresumé

Børn- og Ungeudvalget besluttede på mødet den 23/11 2010, at ordningen med mad i vuggestuegrupperne ophører pr. 1/8 2011. Som følge heraf reduceres bruttodriftsudgifterne på daginstitutionsområdet. Da dagtilbudsloven fastslår, at en kommune højst må opkræve 25 % af bruttodriftsudgifterne, betyder reduktionen, at forældrenes egenbetaling også skal reduceres.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at taksten for 0-2-årige i institutioner pr. 1/8 2011 reduceres fra 2.906 kr. pr. måned til 2.803 kr. pr. måned.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Helle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Børn- og Ungeudvalget besluttede på mødet den 23/11 2010, at ordningen med mad i vuggestuegrupperne ophører pr. 1/8 2011. Som følge heraf reduceres bruttodriftsudgifterne på daginstitutionsområdet. Da dagtilbudsloven fastslår, at en kommune højst må opkræve 25 % af bruttodriftsudgifterne, betyder reduktionen, at forældrenes egenbetaling også skal reduceres.

 

Taksten for 0-2-årige i institutioner reduceres pr. 1/8 2011 fra 2.906 kr. pr. måned til 2.803 kr. pr. måned altså 103 kr. pr. måned.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. Den reducerede indtægt fra forældrebetaling er indregnet i det eksisterende budget.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Håndtering af vedtagne økonomiske dispositioner samt etablering af budgetværn - ny behandling

Åbent - 2011/027823

 

Sagsresumé

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har gennem længere tid været underlagt snævre økonomiske vilkår og dermed øgede krav til økonomistyringen. Udvalgene har derfor flere gange behandlet sager, hvor der har været behov for at sikre, at forvaltningens budgetter hænger sammen.

 

Økonomiaftalen for 2010 samt finansloven for 2011 indfører ekstraordinært kraftige sanktioner på overskridelse af den aftalte serviceramme for 2011. Kommunerne vil blive langt hårdere straffet økonomisk, hvis servicerammen overskrides. Der er derfor behov for en særdeles stram styring af serviceudgifterne i 2011 og fremadrettet - og som følge heraf et krav om, at der handles proaktivt og hurtigt på de økonomiske udfordringer, der kan forventes, jf. byrådets behandling den 15/12 2010 af sag om styring af serviceramme og kassebeholdning.

 

Forvaltningen har derfor løbende orienteret om konsekvenserne af de politiske beslutninger, der er truffet i forbindelse med budgetforliget for Budget 2011 og senere, og i forlængelse af regnskabssagen fremlægger Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen en sag, hvor der dels redegøres samlet for de vedtagne økonomiske dispositioner samt etablering af et budgetværn, og hvor der dels fremlægges forslag til finansiering.

 

De vedtagne økonomiske dispositioner samt budgetværnet nødvendiggør, at der skal findes finansiering for ca. 13 mio. kr. på driftsområder med overførselsadgang, som skal håndteres inden for udvalgenes egne rammer, jf. byrådets behandling den 15/12 2010 af sag om styring af serviceramme og kassebeholdning.

 

Sagen vedrører 2011. I 2012 vil der komme et yderligere pres som følge af, at opgaverne vedrørende objektiv sagsbehandling bliver overdraget til ATP/Udbetaling Danmark, hvor forvaltningen på nuværende tidspunkt forventer udgifter på ca. 10 mio. kr.

 

Endvidere skal budgetterne i 2012 reduceres som følge af Odense Kommunes administrationsprojekt, som er en del af Odense - en ny virkelighed.

 

Sagen blev behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget den 8/3 2011 og er efterfølgende blevet forelagt forligskredsen. Forligskredsen besluttede at sende sagen tilbage til Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget med henblik på fornyet behandling af konsekvenserne af sagen.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at udvalgene godkender:

 

a.      Forvaltningens økonomiske udfordringer i 2011 finansieres som beskrevet i sagsfremstillingen, herunder ved etablering af et budgetværn på 1,5 % af det samlede budget med overførselsadgang.

 

På denne baggrund indstiller Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til henholdsvis Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender:

 

b.      Budgetneutral tillægsbevilling fra Arbejdsmarkedsudvalget med overførselsadgang fra budgetområde 6.1, Jobcenterindsatser, til Socialudvalget med overførselsadgang på budgetområde 4.1, Fællesadministration, på 2.612.000 kr. i 2011 og 2.664.240 kr. (2012-priser) årligt i perioden 2012-2015.

c.      Budgetneutral tillægsbevilling fra Arbejdsmarkedsudvalget med overførselsadgang fra budgetområde 6.1, Jobcenterindsatser, til Socialudvalget med overførselsadgang på budgetområde 4.1, Fællesadministration, på 6.428.000 kr. i 2011 og 6.556.560 kr. (2012-priser) årligt i perioden 2012-2015.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at henholdsvis Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget godkender:

 

d.      Budgetneutral omplacering inden for Socialudvalget med overførselsadgang fra budgetområde 4.1, Fællesadministration, til Socialudvalget med overførselsadgang på budgetområde 4.1, Fællesadministration, på 508.000 kr. i 2011 og 518.160 kr. (2012-priser) årligt i perioden 2012-2015.

 

e.      Budgetneutral omplacering inden for Socialudvalget med overførselsadgang fra budgetområde 4.2, Borgerservice ydelser, til Socialudvalget med overførselsadgang på budgetområde 4.1, Fællesadministration, på 1.462.000 kr. i 2011 og 1.491.240 kr. (2012-priser) årligt i perioden 2012-2015.

 

f.       Budgetneutral omplacering inden for Socialudvalget med overførselsadgang fra budgetområde 4.3, Sociale indsatser, til Socialudvalget med overførselsadgang på budgetområde 4.1, Fællesadministration, på 1.846.000 kr. i 2011 og 1.882.920 kr. (2012-priser) årligt i perioden 2012-2015.

 

 

Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingens punkt b og c.

 

Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget godkender indstillingens punkt a, d og f.

 

Indstillingspunkt e godkendes med den korrektion, at beløbet på 1.462.000 kr. nedsættes til 750.000 kr., og som konsekvens heraf slettes konsekvenserne vedrørende længere ventetider ved personlig og telefonisk ekspedition samt længere sagsbehandlingstider i BorgerServiceCentret.

Udvalgene påpeger endvidere, at det er vigtigt, at forvaltningen er opmærksom på, at der ikke sker refusionstab som følge af besparelsen på Beskæftigelsescenteret.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget blev på mødet den 5/10 2010 orienteret om de økonomiske konsekvenser af forlig om budget 2011-2014. Endvidere vedtog byrådet på mødet den 15/12 2010 i sag om styring af serviceramme og kassebeholdning, at alle udvalg skulle bidrage til finansieringen af demografiudviklingen og afledt drift. Endelig resterer der en udmøntning af effektiviseringsprogrammet fra 1/5-budgetopfølgningen i 2010.

 

Disse vedtagne økonomiske dispositioner samt behovet for et budgetværn nødvendiggør, at forvaltningen finder finansiering for ca. 13 mio. kr.

 

Objektiv sagsbehandling

 

Det er besluttet, at den objektive sagsbehandling skal centraliseres i fem centre under ATP/Udbetaling Danmark. Der vil være en række udgifter i forbindelse med implementering og drift af centraliseringen. Forligspartierne besluttede, at Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen afholder udgifterne inden for den nuværende ramme.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens bedste bud på nuværende tidspunkt er, at udgifterne i forbindelse med sagen skønnes at ligge på mellem 8-12 mio. kr. pr. år fra 2012 og overslagsårene.

 

Pulje til demografi og afledt drift

 

Byrådet vedtog på mødet den 15/12 2010 i sag om styring af serviceramme og kassebeholdning, at der skal etableres en pulje på 35 mio. kr., der vedrører demografisk udvikling samt afledt drift. Puljen finansieres af udvalgenes driftsbudgetter fordelt efter budgetandel med overførselsadgang. Socialudvalgets andel af denne pulje udgør i 2011 1,9 mio. kr., og Arbejdsmarkedsudvalgets andel udgør 0,7 mio. kr.

 

Effektiviseringsprogram fra 1/5-sagen 2010

 

Byrådet behandlede på mødet den 16/6 2010 Odense Kommunes effektiviseringsprogram. Programmet indeholdt 11 projekter, der tilsammen skulle forny Odense Kommune samt skabe og dokumentere effektiviseringer for ca. 541 mio. kr. i perioden 2010-2013. Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets andel af denne besparelse er 1,2 mio. kr.

 

Dag- og Natvarmestue

 

Driften af natvarmestuen har hidtil været finansieret via satspuljemidler. Dette er ikke længere gældende, hvorfor forligspartierne besluttede, at der skal ske omprioriteringer under Socialudvalget, således at driften af natvarmestuen sikres. Udgifterne hertil udgør 0,3 mio. kr. i 2011 stigende til 2 mio. kr. i overslagsårene.

 

Effektiviseringsforslag

 

De oprindelige effektiviseringsforslag fra udvalgenes budgetbidrag har ikke umiddelbart været mulige at implementere med den fulde økonomiske effekt, hvorfor forvaltningen har en økonomisk udfordring på 0,7 mio. kr.

 

Budgetværn

 

Økonomiaftalen for 2010 samt finansloven for 2011 indfører ekstraordinært kraftige sanktioner på overskridelse af den aftalte serviceramme for 2011, når regnskabet foreligger. Der er derfor behov for en særdeles stram styring af serviceudgifterne i 2011 og fremadrettet. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker derfor at reservere midler til at imødekomme uforudsete og pludselige udgifter (eksempelvis udgifter til domsanbragte eller hjælpemidler). Budgetværnet skal udgøre ca. 8 mio. kr., hvilket svarer til 1,5 % af det samlede budget med overførselsadgang. Et værn af en sådan størrelse vurderes at kunne imødegå et uforudset udgiftspres i et vist omfang.

 

Der er på nuværende tidspunkt allerede behov for at benytte sig af denne budgetreservation, idet Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, jf. regnskabssagen, har en udfordring på hjælpemiddelområdet. Det vurderes, at der i 2011 mangler finansiering i BorgerServiceCentret på 2,8 mio. kr. til hjælpemidler.

 

Forvaltningen finder, at det er nødvendigt at etablere et budgetværn, så forvaltningen er bedre rustet til at imødegå kommende økonomiske udfordringer. Forvaltningen vurderer, at etableringen af et budgetværn vil stille medarbejderne bedre på sigt end alternativet, hvor der skal findes besparelser løbende gennem budgetåret.

 

I nedenstående tabel er de økonomiske udfordringer opsummeret:

 

1.000 kr.

2011

2012

2013

2014

Objektiv sagbehandling

 

10.000

10.000

10.000

Pulje til demografi og afledt drift, AU

731

1.253

1.253

1.253

Pulje til demografi og afledt drift, SU

1.944

3.332

3.332

3.332

Effektiviseringsprogram fra 1/5 sagen 2010

1.196

1.213

1.213

1.213

Drift af natvarmestue

335

2.010

2.010

2.010

Effektiviseringsforslag, budget 2011

722

-755

-685

-685

Budgetværn (1,5% reservation)

7.927

7.816

7.957

7.957

Total

12.855

24.869

25.080

25.080

 

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal således i 2011 finde finansiering for ca. 13 mio. kr. til at imødekomme disse udgiftsposter og foreslår, at disse udgifter finansieres ved, at halvdelen af beløbet fordeles efter budgetandel mellem de tre centre og Staben som rammebesparelser.

 

Fordeling:

 

Staben

0,508 mio. kr.

Borgerservicecentret

1,462 mio. kr.

Socialcentret

1,846 mio. kr.

Beskæftigelsescentret

2,612 mio. kr.

I alt

6,428 mio. kr.

 

Den resterende del på 6,428 mio. kr. finansieres af Beskæftigelsescentret. Finansieringen indarbejdes i det igangværende arbejde med formulering og implementering af den nye aktiveringsstrategi, som får afledt økonomisk effekt på de administrative udgifter, jf. finanslovsforliget af 5/11 2010.

 

Beskrivelse af konsekvenser i Staben og i de enkelte centre

 

Forvaltningen har vurderet, at der er risiko for, at budgetreduktionerne generelt vil medføre et øget pres på medarbejderne og vil påvirke trivslen og arbejdsmiljøet i negativ retning.

 

Budgetreduktionerne i Staben og de enkelte centre vil betyde en generel opbremsning og reduktion af de almindelige administrationsudgifter. Budgetterne til eksempelvis lederkonferencer, medarbejderdage og andre arrangementer bliver kraftigt reduceret og skal således nyformuleres.  Endvidere reduceres der i de centrale konti til eksterne konsulenter og ekstern juridisk bistand samt til indretning, flytteudgifter, inventar, kontorhold, kompetenceudvikling og medarbejdergoder.

 

Konsekvenserne af budgetreduktionerne har været drøftet i de respektive afdelingsudvalg.

 

Staben

 

Stabens budget bliver reduceret med 0,508 mio. kr., hvilket betyder, at der som ellers planlagt ikke besættes en chefkonsulentstilling i Økonomifunktionen.

 

BorgerServiceCentret

 

BorgerServiceCentrets budget bliver reduceret med 1,462 mio. kr. Den nye budgetreduktion giver ikke mulighed for at genbesætte stillinger, som bliver ledige ved fratrædelse.

 

Lørdagsåbent omlægges

 

BorgerServiceCentret har i øjeblikket åbent den første lørdag i hver måned. Medarbejdere på vagt denne lørdag vil kunne møde ind fx fredag, som i dag er tyndt bemandet.

 

Borgerservice Light på Tarup og Vollsmose biblioteker kan med tiden overtage den pasudstedelse, som i dag foregår lørdag i BorgerServiceCentret.

 

Det vil måske på længere sigt blive muligt at udbrede Borgerservice Light til andre biblioteksfilialer - dette kræver dog en ekstra indsats af personalet på BorgerServiceCentret, idet bibliotekspersonalet skal uddannes til opgaven.

 

Ikke flere passøndage

 

Når Borgerservice Light er udbredt til to eller flere filialer, er der ingen grund til, at BorgerServiceCentret holder ekstra åbent for pasudstedelse tre søndage om foråret, idet biblioteksfilialerne har åbent hver lørdag, tre dage til kl. 18 og to dage til kl. 16. I realiteten er der altså her tale om en serviceændring.

 

Længere ventetider ved personlig og telefonisk ekspedition samt længere sagsbehandlingstider

Med de personalereduktioner, BorgerServiceCentret tidligere har foretaget, vurderer forvaltningen, at forlængede ventetider i perioder ikke kan undgås. Forvaltningen forudser i spidsbelastningsperioder ventetider på fortsat op til to timer ved personlig ekspedition. Det vurderes endvidere, at sagsbehandlingstiden i perioder vil blive dobbelt så lang som de nuværende fire uger.

 

Forslag til afhjælpning af konsekvenserne

 

·         Tydeligere krav til borgerne om selvbetjening
Forvaltningen ønsker mulighed for at kunne prioritere kanalstrategien endnu skarpere, således at man gør de mest effektive kanaler obligatoriske for borgerne. Det kan betyde, at man på nogle sagsområder lukker for personlig betjening til fordel for telefon og hjemmeside. Initiativet kræver synlig og tydelig kommunikation, så man ikke risikerer at få borgere ind, som må afvises.

 

·         Yderligere brug af løntilskud
Brug af løntilskud kræver en ekstra indsats af det tilbageværende personale, da ansatte i løntilskud skal oplæres i opgaverne. Da de fleste med tilskud kun kan være i BorgerServiceCentret i seks måneder, vil opgaven kræve et betydeligt træk på det eksisterende personale. Desuden er der en begrænsning i, hvilke opgaver ansatte med løntilskud kan løse.

 

·         Investeringer i teknologi
Forvaltningen foreslår øget investering i teknologi. Som et eksempel kan nævnes en skærm, som fortæller, hvor mange der står i kø. Skærmen skal være synlig udefra og streames samtidig på odense.dk. Et andet eksempel er etablering af en digital informationsmedarbejder i form af en touch screen, hvor borgerne kan få svar på de mest stillede spørgsmål, besked om selvbetjeningsløsninger og information om, hvilke dokumenter de skal medbringe, hvis personlig ekspedition er nødvendig. Skærmen skal være tilgængelig, inden borgeren når helt ind i venterummet.

 

·         Øget behov for kommunikation
Ændringerne i serviceniveau og længere vente- og sagsbehandlingstider kræver en tydelig forventningsafstemning mellem borgere og politikere. Det er nødvendigt, at borgerne informeres om, at vente- og sagsbehandlingstider nu bliver længere, og at der er tale om en politisk prioritering.

 

Beskæftigelsescentret

 

Beskæftigelsescentrets budget bliver reduceret med 9,040 mio. kr. (2,612 mio. kr. + 6,428 mio. kr.)

 

Tilbagerulning af sygedagpengesagen

 

På foranledning af finansieringsreformens reducerede aktiveringsomfang på sygedagpengeområdet skal en andel af budgetreduktionen tilvejebringes via "tilbagerulning" af de ekstra indsatser på sygedagpengeområdet, som der i 2009 blev bevilget i forbindelse sygedagpengereformen (byrådsmødet den 26/8 2009).

 

Tilbagerulningen betyder, at der skal nedlægges 1 stilling i afsnittet for sygedagpengeudbetaling og godt 5 stillinger i afsnittet for sygedagpengeopfølgning.

 

Sygedagpengeindtægter

 

Beskæftigelsescentret vil etablere en central konto for alle sygedagpengeindtægterne (de indtægter, der tilgår centret, når medarbejdere er sygedagpengeberettiget). Den centrale opsamling af sygedagpengerefusion betyder, at man i de enkelte afsnit ikke længere kan disponere over disse midler til at ansætte vikarer for. Den centrale opsamling af sygedagpengerefusion omfatter ikke sygedagpenge i forbindelse med barsel, barselsdagpenge og refusion fra barselfonden. Disse midler vil som hidtil tilgå de enkelte afsnit.

 

Myndighedsarbejdet

 

Nedlæggelse af sagsbehandlerstillinger vedrørende myndighedsarbejdet i forhold til opgaver i Beskæftigelsesydelser og Jobcentrets opgaver over for arbejdsmarkedsparate ledige, sygedagpengemodtagere, ikke arbejdsmarkedsparate ledige og fleksjobberettigede kan forventes at have betydning for længden af sagsbehandlingen, rettidighed i kontakten med borgeren og aktive indsatser samt ved reduceret kvalitet i myndighedssagsbehandlingen. Dette kan medføre flere klager og deraf følgende merarbejde.

 

Alt andet lige er der risiko for tab af refusioner i forbindelse med overskridelse af tidsfrister.

 

Virksomhedsindsatsen

 

Konsekvenserne ved nedlæggelse af stillinger i den virksomhedsvendte indsats vil være færre virksomhedskontakter og dermed formodentlig også færre åbninger for placering af borgere i virksomhedsrettede tilbud og ordinære jobs. Den reducerede bemanding kan også medføre længere sagsbehandlingstider i forbindelse med beregning og udbetaling af tilskud til virksomheder, herunder løntilskud, og reduceret mulighed for at kontrollere mod eventuelt misbrug.

 

Administrative stillinger

 

Konsekvenserne ved nedlæggelse af administrative stillinger vil være lavere kvalitet i serviceringen af myndighedssagsbehandlerne, i konsulentstøtten af driften, i tilvejebringelsen af ledelsesinformation og i forhold til tilvejebringelsen af beslutningsgrundlag for politisk og administrativ ledelse.


 

Forslag til afhjælpning af konsekvenserne

 

·         Beskæftigelsescentret går, via ekstern konsulent, i gang med ”LEAN” med henblik på at finde løsninger. Sygedagpenge og kontanthjælp er de første områder, der undersøges for at optimere sagsgange, herunder sammenhæng mellem Jobcentret, Beskæftigelsesydelser, RevaHus, Socialmedicinsk afsnit mv.

 

·         Rettidighed i tilbud og opfølgning prioriteres højt for at begrænse de økonomiske følgevirkninger ved tabt refusion. Indsatser for udgiftstunge målgrupper prioriteres højest.

 

Socialcentret

 

Socialcentrets budget bliver reduceret med 1,846 mio. kr.

 

Nedlæggelse af Udredningsteam

 

I forbindelse med implementering af Hjemløseplanen er det hensigten at afteste nye metoder til hurtigere udredning af socialt udsatte borgere. Udredningsteamet består af både læge-, psykolog- og socialrådgiverressourcer. En del af denne indsats er betinget af medfinansiering fra Socialcentret (0,5 mio. kr. i 2011). Socialcentret har anmodet Servicestyrelsen om at nedlægge Udredningsteamet inden projektets afslutning og tilbagebetale projektmidlerne for derved at spare medfinansieringsdelen. Projektet har ikke haft den ønskede søgning, og nedlæggelse af teamet forventes ikke at påvirke serviceniveauet.

 

Reduktion af udgifter til ekstern døgnbehandling vedrørende stofmisbrug

 

Ved at omdefinere serviceniveauet og gennemføre en meget stram styring af visitationen til ophold på eksterne døgnbehandlingsinstitutioner for misbrugsbehandling forventer Socialcentret at spare ca. 1 mio. kr. i 2011. Stramningen vil øge søgningen til den relativt billigere ambulante behandling i Odense Kommune, og der må forventes en stigning i udgifterne på dette område.

 

Tilpasning af serviceniveauer (styring via rammeprincippet)

 

På grund af Housing-first-strategien har Socialcentret et stigende antal borgere med behov for bostøtte i hjemmet. Derfor, og på grund af en reduceret ramme, arbejder Socialcentret kontinuerligt med tilpasning af serviceniveauet på bostøtte- og botilbudsområdet. Konsekvensen af besparelsen er derfor en endnu strammere kapacitetstilpasning, herunder færre støttetimer, mindre ”ansigt til ansigt”-tid, kortere forløb, flere gruppeforløb og færre visiterede borgere. Konsekvensen af de nævnte ændringer i serviceniveauet kan være, at nogle borgerne reelt "slippes", inden de har opnået den fornødne træning og støtte. Det kan i sidste instans medføre tilbagefald og yderligere pres på bostøtteydelsen. I forbindelse med etableringen af flere gruppeforløb vil Socialcentrets egne væresteder fremover blive inddraget for herved at forbedre udnyttelsen af kapaciteten.

 

Presset på Socialcentrets økonomi stiger i 2012. Dels på grund af et overført merforbrug fra 2010 til 2012 (budgetopfølgningen den 1/10, behandlet på mødet den 9/11 2010) og dels fordi egenfinansieringsdelen på Hjemløseplanen øges i 2012. Derfor vil der være yderligere behov for stramninger i 2012

 

Overslagsårene

 

Forvaltningen vil endvidere i forbindelse med Budget 2012 finde finansiering til udfordringerne i 2012-2014, der i forhold til 2011 yderligere forværres, idet der skal findes finansiering til Objektiv sagsbehandling og Odense Kommunes administrationsprojekt, som er en del af Odense - en ny virkelighed.

 

Økonomi

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen skal som følge af vedtagne økonomiske

dispositioner samt budgetværn finde finansiering for ca. 13 mio. kr. i 2011 på driftsområder med overførselsadgang, hvilket skal håndteres inden for den samlede ramme med overførselsadgang, da der med de nye økonomistyringsprincipper, jf. byrådssagen den 15/12 2010 (styring af serviceramme og kassebeholdning) ikke længere må overføres et merforbrug regnskabsårene imellem på grund af sanktionslovgivningen vedrørende styring af serviceudgifter i kommunerne.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



6. Dahlsvej i Skt. Klemens. Byggemodning af 81 parcelhusgrunde og 4 storparceller, herunder fastsættelse af grundpriser

Åbent - 2009/124953

 

Sagsresumé

Med henblik på at kunne tilbyde attraktiv boligjord til opførelse af parcelhuse og tæt/lav boligbyggeri foreslår By- og Kulturforvaltningen, at et område ved Dahlsvej byggemodnes med 81 parcelhusgrunde og 4 storparceller.

 

Den samlede byggemodningsudgift er opgjort til 30.000.000 kr., heraf er 500.000 kr. frigivet til forprojektering. Der ansøges derfor om frigivelse af anlægsbevilling på 29.500.000 kr. på budgetområde 2.2, Plan og Byggeri, Jordforsyning, med forbrug på 24.000.000 kr. i 2011, 4.000.000 kr. i 2012 og 1.500.000 kr. i 2013. Alle beløb er ekskl. moms. Der er budgetmæssig dækning på budgetområdet.

 

Projektet omfatter også anlæg af rundkørsel på Dahlsvej. Til brug for anlægget vil det være nødvendigt at ekspropriere et areal syd for Dahlsvej, som ikke er omfattet af lokalplanen.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at der for at sikre det nødvendige areal afholdes åstedsforretning med hjemmel i kap. 5 i lov om offentlige veje.

 

Parcelhusgrundene, som udbydes i august 2011, foreslås prisfastsat til en byggeret pr. grund på 375.000 kr. samt en m2-pris på 375 kr. Grundstørrelserne varierer fra ca. 600 m2 til 1.000 m2., hvilket svarer til grundpriser, som varierer fra 600.000 kr. til 750.000 kr. Alle priser er inkl. moms.

 

2 storparceller er allerede solgt til Fyns Almennyttige Boligselskab. Aftalen blev godkendt på byrådsmødet den 15/12 2010. De 2 øvrige storparceller foreslås prisfastsat til 1.750 kr./m2 byggemulighed. På de 2 grunde kan der opføres bebyggelse på henholdsvis 3.200 m2 og 4.690 m2, hvilket giver en grundpris på henholdsvis 5.600.000 kr. og 8.207.500 kr. Alle beløb er inkl. moms.

 

For at fremme variationen af parcelhusenes udformning og give den enkelte køber valgfrihed foreslår By- og Kulturforvaltningen, at der i udbudsmaterialet indsættes vilkår om maks. én byggegrund pr. køber. 

 

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Salgspriserne fastsættes til de anførte mindstepriser.

b.      Parcelhusgrundene udbydes offentligt til salg med vilkår om maks. én grund pr. køber.

 

By- Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

 

c.      Byggemodningsprojektet, som omfatter 81 parcelhusgrunde og 4 storparceller.

d.      Der indvarsles til åstedsforretning i henhold til kap. 5 i lov om offentlige veje med henblik på ekspropriation af det nødvendige areal til etablering af rundkørsel på Dahlsvej. By- og Kulturudvalget udpeger samtidig et medlem til at lede åstedsforretningen.

e.      På budgetområde 2.2, Plan og byggeri, Jordforsyning, meddeles der en anlægsbevilling på 29.500.000 kr. med forbrug på 24.000.000 kr. i 2011, 4.000.000 kr. i 2012 og 1.500.000 kr. i 2013.

f.       Anlægsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 2.2, Plan og byggeri, Jordforsyning, projekt ikke bevilgede ”boligjord”.

g.      Stamvejen klassificeres som offentlig vej, og boligvejene klassificeres som privat fællesveje.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens pkt. a og b og godkender indstillingens pkt. c, d, e, f og g.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen blev udpeget til at lede åstedsforretningen.

 

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt stemmer imod, at boligvejene klassificeres som private fællesveje.

 

 

 

 

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på mødet den 15/12 2010 lokalplan nr. 5-672 ”Dahlsvej boliger”. Lokalplanen udlægger området til 81 parcelhusgrunde og 4 storparceller til tæt/lav boligbebyggelse.

 

Odense Kommune ejer størstedelen af området og er i forhandling om køb af de 2 resterende områder. Aftalerne forventes indgået inden maj 2011.

 

Projektbeskrivelse

 

Byggemodningen omfatter 900 m stamvej med fortov, 1.400 m boligveje og 150 m offentlig sti. Langs alle vejene anlægges der 1,5 m brede brostensbelagte åbne render til afvanding fra veje og delvis fra tage.

 

Stamvejen foreslås klassificeret som offentlig vej og boligvejene som privat fællesveje.

 

Afledt af byggemodningen anlægges der en rundkørsel ved Dahlsvej og en fodgængerovergang til Skt. Klemensskolen.

 

Prisfastsættelse og offentligt udbud

 

 

Byggeretspris inkl. moms

m²-pris inkl. moms

Parcelhusgrundene

375.000 kr.

375 kr.

 

Pris inkl. moms pr. etagemeter byggemulighed

Storparcellerne

1.750 kr.

 

Grundpriserne er mindstepriser og fastsat på baggrund af en forsigtig vurdering af markedsprisen, samt at der er balance i byggemodningsregnskabet.

 

For at fremme variationen af parcelhusenes udformning og give den enkelte køber valgfrihed foreslår By- og Kulturforvaltningen, at der i udbudsmaterialet indsættes vilkår om maks. én byggegrund pr. køber.

 

Grundene forventes udbudt til salg i august 2011 med henblik på overtagelse i efteråret 2011. Salget vil ske til højestbydende blandt de indkomne tilbud. De grunde, som ikke bliver solgt ved udbudsfristens udløb, vil efterfølgende blive solgt til mindsteprisen efter ”først til mølle”-princippet.

 

Økonomi

Beløb i 1.000 kr.

2011

2012

2013

I alt

Budget:

2.2.4 Jordforsyning – ikke bevilgede ”boligjord”

 

Ansøgning:

Dahlsvej, byggemodning

 

41.936

 

 

 

24.000

 

34.334

 

 

 

4.000

 

25.451

 

 

 

1.500

 

101.721

 

 

 

29.500

Restrådighedsbeløb – Ikke bevilgede ”boligjord”

 

17.936

 

30.334

 

23.951

 

72.221

 

En del af byggemodningen omfatter anlæg af offentlig vej. De årlige driftsudgifter anslås til 50.000 kr. og vil blive indarbejdet i driftsbudgettet, jf. regler om afledt drift.

 

Bilag

1. Udstykningsplan (Dahlsvej, oversigtskort.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


7. Effektstyring af Erhverv og Turisme - 2. behandling

Åbent - 2010/131369

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender hermed materiale til brug for Økonomiudvalgets 2. behandling af effektstyring for kerneområdet Erhverv og Turisme. Materialet består af forandringsteorier for de effektmål, Økonomiudvalget har prioriteret på baggrund af 1. udvalgskonference.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender forandringsteorier for kerneområdet Erhverv og Turisme.

 

 

 

Sagsfremstilling

Med effektstyring af kerneområderne har udvalget mulighed for at give særlig opmærksomhed til nogle udvalgte dele af kerneområderne gennem valg af effektmål. Økonomiudvalget behandlede på udvalgets 2. udvalgskonference den 16/3 2011 forslag til effektmål for Erhverv og Turisme.

 

De prioriterede effektmål er nu bearbejdet, og der er udarbejdet forandringsteorier for de forskellige indsatser, som understøtter de seks prioriterede effektmål:

 

  1. Produktivitet (øget omsætning i virksomheder med web-shop)
  2. Flere velfærdsteknologiske arbejdspladser
  3. Flere udbudte offentlige/private partnerskaber (inden for velfærdsteknologi)
  4. Flere iværksættere skal overleve starten
  5. At øge antallet af endags- og flerdagesbesøg i Odense Kommune
  6. At øge Odenses attraktivitet som studieby

 

Forandringsteorierne illustrerer, hvordan man kan opnå et givet effektniveau inden for de tildelte økonomiske rammer.

 

Forandringsteorier er vedlagt som bilag til sagen og medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Økonomi

Enkelte af de konkrete indsatser forudsætter, at der sker en omprioritering af midlerne inden for rammerne af Udvikling Odense.

 

Bilag

1. Effektmål for Erhverv og Turisme - vedlagt i papir (Effektstyring, Erhverv og Turisme_2011041211564200.pdf)

 

 

 



8. Effektstyring af Tværgående sundhed - 2. behandling

Åbent - 2010/131369

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender hermed materiale til brug for Økonomiudvalgets behandling af effektstyring for det tværgående kerneområde Sundhed. Materialet består dels af forslag til effektmål samt konkrete forslag til (eksempler på) indsatser med beskrivelse af forandringsteorier i relation til de opstillede effektmål.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at Økonomiudvalget prioriterer, hvilke effektmål man ønsker at følge på det tværgående kerneområde Sundhed, samt at der udvælges konkrete indsatser med tilhørende forandringsteorier for kerneområdet.

 

 

Sagsfremstilling

Sundhed er udpeget som tværgående kerneområde i budget 2012. Sundhedsområdet har en betydelig volumen opgjort i antallet af borgere, brugere og medarbejdere, som tilbydes sundhedsmæssige indsatser samt i den samlede kommunale økonomi. Området omfatter alle forvaltninger og indgår under mange forskellige budgetområder. Hertil kommer et budget på 372 mio. kr. i medfinansiering af det regionale sundhedsvæsen. I forhold til Odense Kommune som organisation udgør sund­hed også et vigtigt tema. Medarbejdernes fysiske og mentale sundhed har blandt andet betydning for trivsel på arbejdspladsen, som udgør en af de vigtigste faktorer bag medarbejdernes sygefravær.

 

Effektmål på sundhedsområdet

 

Sundhedsområdet blev præsenteret på Økonomiudvalgets 1. udvalgskonference den 9/2 2011. På mødet tilkendegav Økonomiudvalget, at effektmålene på sundhedsområdet skal være koblet op på en økonomisk tilgang. Med det afsæt har forvaltningerne i samarbejde udarbejdet nye forslag til effektmål samt forandringsteorier, der tydeliggør, hvordan de enkelte mål kan realiseres.

 

Det drejer sig om en række forskellige effektmål inden for rygning, mental sundhed, fysisk aktivitet og sygefravær for ansatte i Odense Kommune, der hver for sig og tilsammen ser ud til at have en positiv indflydelse på:

 

  • Fald i udgifter til medfinansiering
  • Fald i udgifter til sygedagpenge
  • Fald i udgifter til førtidspension
  • Fald i sygefraværet i Odense Kommune

 

Der er valgt en temabaseret tilgang til arbejdet med effektmål og forandringsteorier ud fra en faglig vurdering af, hvad der virker bedst i forhold til de opstillede effektmål.

 

Med afsæt i det fremsendte materiale er det Økonomiudvalgets opgave at prioritere imellem effektmålene og mellem indsatserne under hvert målområde. Herefter vil de prioriterede effektmål og forandringsteorier for det tværgående kerneområde indgå i relation til konkrete projekter i Odense – en ny virkelighed: Sundhed, der er et tema på byrådsseminaret den 17/5 og 18/5 2011.

 

Økonomi

Effektstyring på det tværgående kerneområde Sundhed er en del af budgetprocessen, og materialet indgår som bidrag fra Økonomiudvalget.

 

Bilag

1. Effekter og forandringsteorier for Sundhed - vedlagt i papir (Effektmål & Forandringsteorier - Sundhed_2011041311153400.pdf)
2. Eksempler på praksisforskning i Odense Kommune - vedlagt i papir (Eksempler på praksisforskning i OK.pdf)

 

 

 

9. Anmeldelse af indskudskapital i Fjernvarme Fyn A/S

Åbent - 2006/09446

 

Sagsresumé

Opgørelse af indskudskapital handler om, hvorvidt fjernvarmeselskaber og dets ejere er berettiget til at råde over den fulde egenkapital.

 

Energitilsynet har truffet beslutning om, at varmeforsyningsselskaber som Fjernvarme Fyn A/S kan råde over den indskudskapital, der bestod den 1/3 1981. Indskudskapitalen kan opgøres som værdien af virksomhedens aktiver pr. 1/3 1981.

 

Begrænsninger i rådigheden og indskudskapitalen vil være et ekspropriativt indgreb, som efter grundlovens § 73 kun kan ske mod fuld erstatning.

 

For at sikre Odense Kommunes grundlovssikrede ret til indskudskapitalen skal opgørelsen af indskudskapitalen afspejle markedsværdien af aktiverne den 1/3 1981, og opgørelsen er derfor principielt løsrevet fra de faktiske, historiske omkostninger ved at opbygge fjernvarmenettet. Kammeradvokaten har på vegne af Energitilsynet vurderet, at en opgørelse af egenkapitalens værdi den 1/3 1981 med fordel kan ske efter princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier.

 

PWC har som rådgiver for Fjernvarme Fyn A/S og Odense Kommune opgjort, at indskudskapitalen i Fjernvarme Fyn A/S udgør 1.653,6 mio. kr. Ved anvendelse af de rentesatser, som Energitilsynet p.t. har godkendt i andre tilsvarende sager, har PWC beregnet, at den samlede forrentning af indskudskapitalen for 2003-2011 udgør 858,6 mio. kr., og at den samlede forrentning for den alternative periode fra 2007-2011 udgør 446,9 mio. kr.

 

Denne sag vedrører alene selve anmeldelsen af indskudskapitalen og muligheden for at foretage en forrentning heraf. Hvorvidt, eller i hvilket omfang, man på et tidspunkt ønsker at indregne en forrentning af indskudskapitalen i varmepriserne, vil blive forelagt Økonomiudvalget i en særskilt sag, når Energitilsynet har behandlet anmeldelsen.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

 

a.      Indskudskapitalen på 1.653,6 mio. kr. anmeldes til Energitilsynet.
 

b.      Den i 2007 fremsendte anmodning om forrentning ændres således, at der principalt anmodes om ret til at indregne forrentning af indskudskapitalen for perioden 2003-2011. Subsidiært anmodes om ret til at indregne forrentning for perioden 2007-2011.

c.      Fjernvarme Fyn A/S pålægges at sikre, at muligheden for fremadrettet at kunne indregne forrentning sikres.

 

 

 

Sagsfremstilling

Opgørelse af indskudskapital handler om, hvorvidt fjernvarmeselskaberne og deres ejere er berettiget til at råde over den fulde egenkapital.

 

Den 29/3 2004 udmeldte Energitilsynet, at varmeforsyningsselskaber reguleret af varmeforsyningsloven kan råde over den kapital, der bestod den 1/3 1981 (også betegnet ”indskudskapitalen”). Udmeldingen fra Energitilsynet kom på baggrund af en vurdering fra Kammeradvokaten om, at et indgreb i de på det tidspunkt bestående værdier ville udgøre et ekspropriativt indgreb, som efter grundlovens § 73 kun kan ske mod fuld erstatning. Den 1/3 1981 trådte varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv-princip i kraft, og det er derfor Energitilsynets opfattelse, at et indgreb vedrørende egenkapitalen fra dette tidspunkt ikke er ekspropriativt.

 

Som følge af Energitilsynets udmelding opstod behovet for at kunne opgøre værdien af fjernvarmevirksomhedernes aktiver pr. 1/3 1981. For at sikre overholdelse af grundlovens § 73 skal en sådan opgørelse afspejle markedsværdien af aktiverne på daværende tidspunkt, og opgørelsen er derfor principielt løsrevet fra de historiske omkostninger ved at opbygge fjernvarmenettet.

 

I et notat af 21/9 2006 vurderede Kammeradvokaten i overensstemmelse hermed, at en opgørelse af egenkapitalens værdi den 1/3 1981 på varmeforsyningsområdet med fordel kan ske efter princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier.

 

På den baggrund besluttede Energitilsynet den 30/10 2006 at udarbejde et generelt grundlag for opgørelse af værdierne pr. 1/3 1981 i varmeforsyningsvirksomhederne. Dette blev den 29/4 2008 udmøntet i det såkaldte administrationsgrundlag, der i overensstemmelse med Kammeradvokatens anbefaling bygger på princippet om nedskrevne genanskaffelsesværdier.

 

Indskudskapitalopgørelsen skal således ikke afspejle de faktiske, historiske omkostninger til at opbygge fjernvarmenettet, men en skønsmæssig vurdering af markedsværdien af aktiverne pr. 1/3 1981. En sådan vurdering vil i sagens natur være præget af betydelig usikkerhed.

 

Opgørelse af indskudt kapital i Fjernvarme Fyn A/S blev drøftet på Økonomiudvalgets møde den 19/3 2007, idet der var behov for en politisk afklaring vedrørende opgørelsen og forrentningen heraf. På baggrund af denne drøftelsessag blev Energitilsynet ved brev af 11/7 2007 anmodet om at godkende, at hele den til enhver tid værende egenkapital i Fjernvarme Fyn A/S er til fri disposition for ejerne, eller som det mindre, at egenkapital opsamlet før den 1/3 1981 anses som fri. Odense og Nordfyns Kommuner anmeldte endvidere, at man er berettiget til at beregne en forrentning af indskudskapitalen. Byrådet blev orienteret om denne anmeldelse ved byrådssagen af 29/8 2007 om overdragelsesbalance og aktionæroverenskomst for Fjernvarme Fyn A/S.

 

Opgørelsen af den indskudte kapital er også omtalt i ejerstrategien for forsyningsselskaberne, som byrådet vedtog på mødet den 15/12 2010. Det fremgår heraf, at Fjernvarme Fyn A/S i samarbejde med Borgmesterforvaltningen skal opgøre indskudskapitalen med henblik på at skabe mulighed for forrentning heraf. Det fremgår endvidere, at der på baggrund af opgørelsen af indskudskapitalen efter forudgående godkendelse af Økonomiudvalget forventes fremsendt ansøgning om forrentning af den indskudte kapital til Energitilsynet.

 

Efter Økonomiudvalgets ejermæssige behandling af sagen vil anmeldelsen til Energitilsynet blive forelagt til godkendelse af generalforsamlingen for Fjernvarme Fyn A/S.

 

Som led i Odense Kommunes ejermæssige interesser i Fjernvarme Fyn A/S har Odense Kommune og Fjernvarme Fyn A/S antaget PWC og advokatfirmaet Bruun & Hjejle som rådgivere i forbindelse med opgørelsen af indskudskapitalen i Fjernvarme Fyn A/S. De nævnte rådgivere har meget stor ekspertise med opgørelse af indskudskapital i fjernvarmebranchen.

 

Der er metodefrihed vedrørende opgørelse af indskudskapitalen, men PWC og Bruun & Hjejle har anbefalet, at indskudskapitalen opgøres med udgangspunkt i det såkaldte administrationsgrundlag, der bygger på principperne om nedskrevne genanskaffelsesværdier. På grund af de oplysninger, der er tilgængelige vedrørende Fjernvarme Fyns værdier i 1981, vil metoderne indeholde skønsmæssige elementer. Den anbefalede og anvendte metode er dog accepteret af Energitilsynet og Energiklagenævnet i forbindelse de prøvesager om indskudskapital, som EnergiGruppen Jylland Varme A/S (EGJ Varme) har ført.

 

PWC har opgjort, at indskudskapitalen i Fjernvarme Fyn A/S udgør 1.653,6 mio. kr.

 

På baggrund af rådgivernes vurdering og anbefaling indstilles det, at denne indskudskapital anmeldes til Energitilsynet, og at den i 2007 fremsendte anmodning om forrentning ændres således, at der principalt anmodes om ret til at indregne forrentning af indskudskapitalen for perioden 2003-2011. Subsidiært anmodes der om ret til at indregne forrentning for perioden 2007-2011.

 

Ændringen af anmeldelsen er begrundet i, at Energitilsynet ved afgørelsen af 30/11 2009 vedrørende EGJ Varme har indført en ny praksis om opgørelsen af indskudskapitalen og forrentningen heraf, og at Energitilsynet har tillagt denne virkning fra og med 2003.

 

Anmeldelsen til Energitilsynet indeholder en foreløbig opgørelse af forrentningen på grundlag af principperne i ovennævnte afgørelse af 30/11 2009 fra Energitilsynet. For 2010 og 2011 anvendes rentesatsen for 2009, idet Energitilsynet endnu ikke har fastsat en rente for disse år. Såfremt en fornyet afgørelse vedrørende EGJ Varme fører til en højere forrentning, anmodes Energitilsynet om, at forrentningen fastsættes i overensstemmelse dermed.

 

Beregnet ud fra principperne i afgørelsen af 30/11 2009 udgør den samlede forrentning for 2003-2011 858,6 mio. kr., og den samlede forrentning for 2007-2011 udgør 446,9 mio. kr.

 

Den årlige forrentning fra 2012 og frem afhænger af, hvilken rentesats Energitilsynet godkender de enkelte år. Lægges rentesatsen for 2007 til grund for beregningen af forrentningen for 2012, vil den årlige forrentning dette år udgøre ca. 61 mio. kr. Bliver rentesatsen for 2012 den samme som i 2009, bliver forrentningen ca. 90 mio. kr. For at have muligheden for at indregne forrentningen for 2012 og kommende år i varmeprisen skal Fjernvarme Fyn hvert år anmelde det kommende års forrentning til Energitilsynet. Det indstilles derfor, at Fjernvarme Fyn A/S via generalforsamlingen pålægges at sikre denne mulighed for fremtidig forrentning.

 

Denne sag vedrører alene selve anmeldelsen af indskudskapitalen og muligheden for at foretage en forrentning heraf. Hvorvidt, eller i hvilket omfang, man på et tidspunkt ønsker at indregne en forrentning af indskudskapitalen i varmepriserne, vil blive forelagt Økonomiudvalget i en særskilt sag, når Energitilsynet har behandlet anmeldelsen. Det forventes, at der i en sådan sag også vil blive forelagt konkrete eksempler på, hvad forrentningen kan anvendes til i Fjernvarme Fyn A/S og/eller i Odense Kommune.

 

Såfremt Energitilsynet godkender anmeldelsen, og såfremt Økonomiudvalget på et tidspunkt skulle beslutte helt eller delvist at indregne den akkumulerede rente tilbage fra 2003 eller 2007 i varmepriserne, vil dette skulle ske over en periode på fx 5-10 år efter aftale med Energitilsynet. Energitilsynet vil i denne forbindelse påse, at varmeprisen ikke stiger urimelig meget.

 

Økonomi

Denne sag har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

10. Ansøgning om tilskud til DM i Skills 2011

Åbent - 2011/051015

 

Sagsresumé

Skills Danmark har i ansøgning af 4/4 2011 til Økonomiudvalget ansøgt om midler til afholdelse af DM i Skills 2012.

 

Borgmesterforvaltningen fremsender på den baggrund forslag om godkendelse af tilskud til afholdelse af DM i Skills i Odense i januar 2012.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender forslag om tilskud på 500.000 kr. til DM i Skills 2012. Midlerne afholdes af erhvervs- og aktivitetspuljemidlerne for det pågældende år.

 

 

 

Sagsfremstilling

DM i Skills, som kårer Danmarks største talenter på erhvervsuddannelserne, blev med stor succes afholdt i Odense i januar 2011. Der var i løbet af de tre dage, hvor DM i Skills løb af stablen i Odense Congress Center, 14.500 besøgende. Odense Kommune bevilgede tilskud på 500.000 kr. til DM i Skills 2011.

 

DM i Skills 2011 genererede 200 artikler i lokale og landsdækkende medier. Derudover var der 8 indslag på TV2’s regionale stationer og indslag i Go’ Morgen Danmark på TV2. På radiosiden var der indslag i Radio VLR og live-interview P4 Fyn. Derudover 36 små indslag bragt på Kanal Øst og Kanal Hovedstaden.

 

Ved DM i Skills 2011 deltog 36 fag - størstedelen af dem var med som konkurrencefag, mens en mindre gruppe af fag var med som demonstrationsfag. Alt i alt var knap 200 unge fra erhvervsskolerne med. Det forventes, at antallet af deltagere bliver endnu større i 2012, og dermed får publikum mulighed for at se de største danske talenter inden for en lang række fag i direkte konkurrence. 

 

Sideløbende med mesterskabet vil der blive afholdt en stafet for en række 9. klasser fra Region Syddanmark. Holdene bliver udtaget via deres egen skole eller på den lokale erhvervsskole. Tanken med denne konkurrence er at gøre de besøgende grundskoleelever til aktive deltagere og yderligere skærpe interessen for erhvervsuddannelserne.

 

DM i Skills er således mere end blot en event, der skaber fokus på Odense i tre dage. Det er samtidig en stærk promovering af de danske erhvervsuddannelser, som dermed også understøtter Odenses strategi på uddannelsesområdet.

 

Blandt samarbejdspartnerne, som bl.a. tæller erhvervsskolerne, folkeskolerne, Undervisningsministeriet og arbejdsmarkedsparter samt en lang række lokale og nationale sponsorer, var der meget stor tilfredshed med udbyttet af DM i Skills 2011. Det var således en enig kreds, der varmt anbefalede en gentagelse i 2012 i Odense.

 

På baggrund af ovennævnte anmoder Skills Danmark Odense Kommune om et tilsagn på tilskud på op til kr. 500.000 kr. Hertil kommer værdien af brugsretten til Stadium Arena Fyn.

 

Økonomi

Erhvervs- og aktivitetspuljen udgør i 2012 4.477.837 kr.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


11. Synliggørelse gennem sportsbegivenheder

Åbent - 2011/051016

 

Sagsresumé

Notat af 12/4 2011 om sponsorstøtte udarbejdet af Borgmesterforvaltningen medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Indstilling

 

 

 

Sagsfremstilling

 

Økonomi

 

Bilag

1. Notat om synlighed gennem sportsbegivenheder - vedlagt i papir (Synlighed til Odense gennem sportsbegivenheder.pdf)

 

 

 

E: Orientering


13. Sociale klausuler

Åbent - 2010/021949

 

Orientering

Odense Byråd besluttede på mødet den 10/3 2010, at der i udbud af opgaver til private leverandører skal stilles krav om beskæftigelse af praktikanter.

 

Et krav om beskæftigelse af lærlinge betegnes i en udbudsretlig sammenhæng som en social klausul.

 

Udbud og Indkøb har i forlængelse af byrådets beslutning udarbejdet en guideline om anvendelse af sociale klausuler til forvaltningerne ved udbud af bygge- og anlægsopgaver – uanset om udbuddet sker i henhold til EU-udbudsdirektivet eller tilbudsloven.

 

Til brug i forvaltningerne har Udbud og Indkøb udarbejdet følgende dokumenter:

 

  • Vejledning til projektledere
  • Vejledning til rådgivere
  • Udkast til kontraktklausul
  • Vejledning til leverandører

 

Ved udbud efter den 1/9 2011 skal der efter en konkret vurdering af proportionalitet og ikke-diskrimination stilles krav om beskæftigelse af praktikanter.

 

Proportionalitet

 

For at sikre proportionalitet skal der foretages en vurdering af, om opgaven er egnet til klausulerne. Opgaven skal derfor have:

 

  1. En varighed på 6 måneder eller mere
  2. Lønomkostninger på minimum 4 mio. kr. og/eller en kontraktværdi ekskl. moms på minimum 10 mio. kr.

 

Tidsmæssig udstrækning

 

For det første må klausulen ikke have en tidsmæssig udstrækning, som er længere end selve kontrakten. Kommunen må ikke stille krav om oprettelse af et flerårigt praktikforløb, hvis kontrakten kun løber i fx 6 måneder.

 

Antal praktikpladser

 

For det andet indebærer proportionalitetsprincippet, at der ikke må stilles krav om et uforholdsmæssigt stort antal praktikpladser i forhold til størrelsen af den udbudte opgave. Ved hvert udbud skal der derfor foretages en vurdering af, hvor mange praktikpladser der ud fra en rimelighedsbetragtning skal oprettes.

 

Opgavens størrelse rent medarbejdermæssigt

 

For det tredie indebærer proportionalitetsprincippet, at opgaven skal have en vis medarbejdermæssig størrelse, før det er proportionalt at stille et praktik- og uddannelseskrav.

 

Krav om relevans og rimelighed

 

For det fjerde indebærer proportionalitetsprincippet, at man skal foretage en vurdering af, om kravet er rimeligt og relevant for den udbudte opgave. Her må det faglige indhold i den udbudte opgave vurderes.

 

Ikke-diskrimination

 

Kravene må ikke have en diskriminerende virkning på leverandører og arbejdstagere fra andre lande. Leverandørerne skal derfor have mulighed for at ansætte personer fra andre EU-lande, som tilhører en persongruppe, der svarer til den, kommunen fastlægger. Persongruppen for klausulen skal være præcist defineret og afgrænset.

 

Rapportering

 

Der skal rapporteres to gange årligt om effekten af krav til private virksomheder. Rapporteringen skal indeholde antallet af udbud, hvor sociale klausuler er anvendt, samt hvilke udbud.

 

Økonomi

 

Et krav om sociale klausuler kan medføre højere priser på de ydelser og opgaver, der indeholder et sådant krav. Dette kan have betydning for Odense Kommunes krav om besparelser på indkøbsområdet.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



14. Statusnotat for den samlede kvarterplan

Åbent - 2011/035168

 

Orientering

Notatet vedr. status for den samlede kvarterplan, hvor forvaltningernes seneste skøn for både indtægter og udgifter indgår.

Bilag

1. Status notat for den samlede Kvarterplan (Kvarterplan og Trafik notat 140411.doc)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl