Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Referat 11. maj 2011

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Referat


Onsdag den 11-05-2011 kl. 10:00

Økonomiudvalgsværelset



Afbud fra:
Jan Boye

Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Aktiveringsstrategi 2011

Åbent - 2011/017030

 

Sagsresumé

På baggrund af Arbejdsmarkedsudvalgets 1. behandling af aktiveringsstrategien på mødet den 12/4 2011 fremlægger Beskæftigelsescentret her aktiveringsstrategi til godkendelse.

 

Ændrede vilkår for kommunen som del af finanslovsforliget for 2011 nødvendiggør en omlægning af indsatserne for Beskæftigelsescentrets målgrupper, for at budgetterne kan overholdes. 

 

Hovedpunkterne i regeringsaftalerne ”Nye rammer for sygefraværsindsatsen” og ”En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker”, der indgår som dele af finanslovforliget for 2011, er:

 

·         Skift fra projektaktivering til fokus på job og uddannelse via virksomhedsvendt aktivering

·         Ændret refusionsmodel

·         Refusionsloft for alle målgrupper

 

Målet for beskæftigelsesindsatserne er fortsat, jf. Beskæftigelsesplanen, at så mange som muligt fra alle målgrupper i Beskæftigelsescentret bliver selvforsørgende og hurtigst muligt vender tilbage til arbejdsmarkedet eller kommer i uddannelse. Men redskaberne dertil ændres. Der lægges op til et paradigmeskift i aktiveringsstrategien: fra fokus på afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag til fokus på rehabilitering og (gen)optræning til arbejdsmarkedet – det vil sige mere fokus på redskaber til at blive klar til at indgå på arbejdsmarkedet i en eller anden form.

 

Aktiveringsstrategien er udarbejdet på baggrund af input fra interne faglige arbejdsgrupper i Beskæftigelsescentret og fra 2 eksterne workshops, hvor forskellige interessenter havde mulighed for inddragelse og indflydelse. Til de 2 workshops var fremmødt borgere, eksterne leverandører, uddannelsesinstitutioner, faglige organisationer, A-kasser og politikere. Endelig er 1. udkast blevet drøftet i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR Odense) den 15/4 2011. LBR Odenses bemærkninger er indarbejdet i den fremlagte aktiveringsstrategi.

 

Indsatser til borgere langt fra arbejdsmarkedet (ALFA) foreslås på baggrund af 1. behandlingen i Arbejdsmarkedsudvalget fortsat prioriteret særskilt. Med afsæt i overholdelse af ret og pligtperioder planlægges forløbene i fremtiden individuelt for den enkelte borger. Samtalen mellem sagsbehandleren og borgeren bliver et vigtigt redskab til, at borgeren nærmer sig arbejdsmarkedet. Det foreslås, at budgetrammen fremadrettet samles i en pulje, hvorfra sagsbehandleren har mulighed for køb af enkeltpladser på tilbud, der understøtter aktiveringsstrategiens såvel som øvrige kommunale politikkers og strategiers mål.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget at byrådet godkender:

 

a.      Aktiveringsstrategien som den er fremlagt.

b.      Forslag til fremtidig indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet som beskrevet.

c.      Beskæftigelsescentret bemyndiges til at udmønte strategien.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.

 

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Aktiveringsstrategien afspejler et nødvendigt paradigmeskift, hvor tankegangen i indsatserne ændres fra fokus på afklaring af fremtidigt forsørgelsesgrundlag til fokus på rehabilitering og (gen)optræning til arbejdsmarkedet.

 

Redskaberne ændres til fremtidigt primært at være:

 

·         virksomhedsrettet aktivering

·         samtalen som et aktivt redskab i samarbejdet med borgeren

·         en tidlig indsats for de målgrupper, der kan profitere af dette

·         uddannelse som muligt mål i alle tiltag – både via ordinær uddannelse, uddannelsespålæg, selvvalgt uddannelse og via revalideringsbestemmelserne

·         tiltag for at inddrage de frivillige organisationer i indsatserne

 

Der vil desuden blive yderligere fokus på effekt og resultater i forhold til selvforsørgelse.

 

Der vil fremover være langt færre midler til aktive indsatser. Billiggørelse og prioritering er derfor nødvendig.

 

Beskæftigelsescentret vil have fokus på, at sagsbehandlerne i tilstrækkeligt omfang er rustede til at anvende samtalen som et aktivt redskab i samarbejdet med borgeren, og kompetenceudvikling i forhold til brugen af samtalen vil derfor blive prioriteret.

 

Aktiveringsstrategiens hovedpunkter

 

Aktiveringsstrategien er formuleret ud fra de 3 bærende principper, som arbejdsgrupper og workshops har anbefalet.

 

·         Borgeren skal mødes anerkendende og medinddrages og gives medansvar

·         Sagsbehandlingen skal være systematisk og sikre overblik og forventningsafstemning mellem borger, sagsbehandler og øvrige interessenter

·         Samarbejdet med eksterne samarbejdspartnere og øvrige kommunale interessenter skal koordineres, så der sikres en parallel og helhedsorienteret sagsbehandling.

Med udgangspunkt i disse principper foreslås fokusområderne for de forskellige målgrupper således:

 

Forsikrede ledige og jobklare kontanthjælpsmodtagere under 30 år (Match 1)

 

·         Samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen og uddannelsesinstitutionerne, også om unge under 18 år

·         Fastholdelse af dimittender

·         6 ugers selvvalgt uddannelse – for forsikrede ledige

·         Ordinær uddannelse og job og vejledning hen imod dette

·         Uddannelsespålæg til unge under 25 år uden uddannelse

·         Tidlig indsats for kontanthjælpsmodtagere i form af straksaktivering og primært efterfulgt af virksomhedsrettet aktivering

·         Indsatser for at forebygge langtidsledighed, herunder Intensiv Aktivering for udvalgte målgrupper

·         Ekstraordinære tiltag i forbindelse med større afskedigelser finansieret via varslingspuljen

 

Forsikrede ledige, som er fyldt 30 år (Match 1)

 

         Fastholdelse af dimittender

         6 ugers selvvalgt uddannelse

         Konkrete tilbud om virksomhedspraktikker og løntilskud

         Ordinær uddannelse/kursus, hvor det skønnes fornuftigt

         Korte jobsøgningskurser

         Indsatser for at forebygge langtidsledighed, herunder Intensiv Aktivering for udvalgte målgrupper

         Ekstraordinære tiltag i forbindelse med større afskedigelser finansieret via varslingspuljen

 

Jobklare kontanthjælpsmodtagere, som er fyldt 30 år (Match 1)

 

         Virksomhedspraktikker og løntilskud med henblik på at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet

         Korte vejlednings- og jobsøgningsforløb forud for praktikker

         Tidlig og kontinuerlig indsats de første tre måneder

         Mulighed for uddannelses- og virksomhedsrevalidering

 

Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere (Match 2)

 

         Indsatser med job og/eller uddannelsesmæssigt perspektiv

         Opnå en tilknytning til arbejdsmarkedet for at undgå overgang til permanent forsørgelse

         Virksomhedsrettet optræning/praktik

         Virksomhedsrevalidering

         Behov for livsstilsændringer

         Kontaktforløb og tilbud med optrænende sigte

         Mentor

         Parallel sagsbehandling

 

Midlertidigt fritagne (Match 3)

 

·         Kontaktforløb, der lever op til rettidighed i sagsbehandlingen

·         Koordineret parallel sagsbehandling

·         Koordinerede opfølgningsplaner

·         Samarbejde med og brug af indsatser fra frivillige

 

Sygedagpengemodtagere

 

         For sygemeldte fra arbejde er målet primært tilbagevenden til hidtidigt arbejde, sekundært at fastholde tilknytningen til arbejdsmarkedet

         For sygemeldte ledige er målet at bringe borgeren tilbage som jobsøgende

         Tidlig aktiv indsats for udvalgte målgrupper

         Optræning og revalidering for de svageste

 

Fleksjobberettigede ledige

 

·         For jobklare fleksjobberettigede at hjælpe med at finde det rette fleksjob.

·         For de fleksjobberettigede ledige, hvor der er tvivl om rådighed, iværksættes afklaring/optræning.

 

Borgere under integrationsloven

 

·         Bibringelse af danskkundskaber

·         Omsætning af medbragte kompetencer og erfaringer til brug på det danske arbejdsmarked

 

Borgere uden ydelse

 

·         Tilbud inden for de eksisterende tilbud og budgetrammer, der giver borgeren mulighed for at få en indtægt og dermed blive selvforsørgende.

 

Interne og eksterne leverandører

 

For at udnytte stordriftsfordele, sikre rettidighed samt for at sikre en fleksibel og omstillingsparat tilrettelæggelse af aktiveringen i 2011 vil de aktive indsatser ud over virksomhedsrettet aktivering primært varetages af den kommunale Udførerdel. Redskaberne vil primært være virksomhedsrettet aktivering samt jobsøgningskurser, hvor det er nødvendigt og hensigtsmæssigt.

 

Beskæftigelsescentret har på baggrund af de afviklede udbud af beskæftigelsesrettede indsatser i efteråret 2010 indgået ramme- og delaftaler med 2 eksterne leverandører omkring jobsøgning for fleksjobberettigede ledige. Målgruppen har ret til at blive henvist til anden aktør efter en vis periode. Beskæftigelsescentret har endvidere delaftaler med Anden Aktør på LVU-området (langvarigt uddannede) på baggrund af et obligatorisk statsligt rammeudbud.

 

På sigt, og når behov og effekten af paradigmeskiftet kendes nærmere, vil Beskæftigelsescentret igen kunne konkurrenceudsætte dele af indsatserne, hvor det giver bedst effekt, og hvor markedet kan levere høj kvalitet til økonomisk fordelagtig pris.

 

Tilbud til borgere langt fra arbejdsmarkedet (ALFA)

 

Gennem en årrække har private og kommunale leverandører afviklet forløb for borgere langt fra arbejdsmarkedet (ALFA). Tilbuddene har alle været længerevarende forløb, hvor der er arbejdet med personlig og social progression med det formål at gøre borgerne klar til (på sigt) at deltage i egentligt beskæftigelsesrettede indsatser. Forløbslængden for borgerne har typisk været 26 uger pr. henvisning.

 

Der er for nuværende 8 tilbud, som har mange fællestræk, men også hver deres karakteristika. Der er indgået aftale med leverandørerne om holdforløb frem til den 30/6 2011 og for KFUM Genbrugs vedkommende frem til den 30/9 2011.

 

Nedenunder er i kort form beskrevet de 8 tilbuds målgrupper og fokusområder.

 

Tilbud

Leverandør

Fokusområde

 

Misbrugsrelaterede

 

Intens

Rusmiddelcentret, Alkoholbehandlingen

Borgere med et erkendt misbrug, der modtager alkoholbehandling med henblik på i senere faser af tilbuddet at kunne indgå i mere beskæftigelsesrettede tiltag.

 

Tranzit

Rusmiddelcentret, Ungeafdelingen

Unge hashmisbrugere, 18-30 år, der gennem misbrugsbehandling og holdaktiviteter får afdækket muligheden primært for uddannelse, men også beskæftigelse.

 

Rehabiliterende

 

Aktivitetshuset

Ældre- og Handicapforvaltningen, Handicap- og Psykiatriafdelingen

Borgere med svære sindslidelser, som via en rehabiliterende tankegang får belyst og afprøvet muligheder for enten beskæftigelse eller uddannelse.

 

Uddannelse/undervisning

 

Projekt Spring Ud

Lille Skole for Voksne

Borgere med psykiske lidelser eller psykisk sårbare, der via undervisning og holdforløb får afprøvet og belyst muligheden primært for uddannelse, men også beskæftigelse.

 

OK Kunst

OK Kunst

Primært borgere med psykiske lidelser eller psykisk sårbare, der via undervisning, primært i kreative fag og med både hold- og individuel undervisning får afprøvet og belyst de endelige muligheder for beskæftigelse eller uddannelse.

 

Afprøvende

 

KFUM Genbrug

KFUMs Sociale Arbejde i Danmark

Borgere, der af mangeartede årsager er sårbare, som på forskellige værksteder i kombination med tiltag i forhold det personlige og sociale får belyst og afprøvet muligheder for enten beskæftigelse eller uddannelse.

 

Café Paraplyen

KFUMs Sociale Arbejde i Danmark

Borgere – ofte med tidligere alkoholmisbrug – der i et virkeligt cafémiljø med en omsorgsfuld indsats får belyst og afprøvet muligheder for at indgå på en arbejdsplads.

 

Øvrigt

 

Multikulturelt Kvindeprojekt

Multikulturel Kvindeforening

Primært sårbare kvinder med anden etnisk baggrund, der gennem tilbuddet får mulighed for med støtte at øge sprogkundskaber og kendskab til det danske samfund for dermed af få belyst muligheden for senere beskæftigelse.

 

 

Forslag til fremtidig indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet

 

Arbejdsmarkedsudvalget udtrykte ved 1. behandlingen af aktiveringsstrategien, at en indsats for borgere langt fra arbejdsmarkedet fortsat bør prioriteres og ses i en samlet sammenhæng til hele aktiveringsstrategien og øvrige kommunale politikker og strategier.

 

Indsatsen for denne målgruppe foreslås derfor planlagt, så den tager hensyn til de 3 bærende principper i aktiveringsstrategien og har fokus på at gøre borgerne klar til at indgå i uddannelse eller beskæftigelse i en eller anden form samtidig med, at indsatsen billiggøres og bliver mere direkte virksomhedsrettet. Fokus vil være på overholdelse af ret og pligt-perioder.

 

Indsatsen gøres mere rehabiliterende og genoptrænende, bl.a. via en virksomhedsrettet indsats, og borgerne gives et større medansvar, idet en stor del af indsatsen foregår som egen indsats aftalt med myndighedssagsbehandleren ved de lovpligtige samtaler hver 3. måned. Samtalen får dermed stor betydning som redskab til i samarbejde med borgeren at medvirke til, at borgeren nærmer sig arbejdsmarkedet.

 

For at skabe en mulig omstilling af de eksisterende indsatser vil ALFA-tilbuddene blive tilbudt at fortsætte indtil udgangen af 2011 på gældende vilkår. Perioden vil blive benyttet til at indgå forhandlinger med leverandører om muligheden for at fortsætte indsatsen over for målgruppen i en eller anden form. De fremadrettede tilbud vil blive tilrettelagt, så de understøtter de nødvendige udviklingslinier, der vil blive beskrevet i forbindelse med førtidspensionsprojektet under projektprogrammet ”Odense – en ny virkelighed” med fokus på at begrænse tilgangen til permanente ydelser, ligesom de vil understøtte de øvrige kommunale politikker og strategier, herunder Ungestrategien.

 

I forhandlingerne indgår også en nødvendig billiggørelse på grund af de nye refusionsbestemmelser, der betyder maksimal refusion på 13.700 kr. til kommunen for en helårsaktivitet.

 

Overgangsperioden vil også give de behandlende og rehabiliterende ALFA-tilbud mulighed for at tilbyde forløb til andre kommuner.

 

Fremadrettet foreslås budgetrammen for indsatserne for målgruppen samlet i en budgetramme – en fælles pulje. Fra denne pulje kan sagsbehandlerne disponere over midler til køb af enkeltpladser til individuelle forløb, og der kan iværksættes nye initiativer og afprøves nye veje for tilbud til borgere langt fra arbejdsmarkedet, fx i forhold til de psykisk syge. 

 

Enkeltpladser kan fx købes på de af de i dag eksisterende tilbud, der har fokus-områder omkring uddannelse, afklaring eller misbrug og således understøtter aktiveringsstrategiens formål om direkte beskæftigelses- og uddannelsesrettet indsats samt en parallel og helhedsorienteret indsats.

 

Socialøkonomisk virksomhed

 

KFUM Genbrug har som nuværende leverandør tilbudt at undersøge muligheden for at reorganisere sig som socialøkonomisk virksomhed. Beskæftigelsescentret ønsker at inddrage den frivillige verdens egne indsatser og ser derfor positivt på dette tiltag. Der er således indledt forhandlinger med KFUM Genbrug med henblik på en gradvis overgang til socialøkonomisk virksomhed fra og med den 1/10 2011.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, idet den vedtagne budgetramme til indsatserne for overholdes.

 

Der henvises i øvrigt til dagsordenpunktet Konsekvenser af finansieringsomlægningen i forbindelse med ændrede refusionssatser på beskæftigelsesområdet, som blev behandlet på mødet den 3/5 2011 i Arbejdsmarkedsudvalget, og som behandles som pkt. 2 på dagsordenen.

 

Aktuelt disponerer Beskæftigelsescentret efter at dække et behov for samlet set 4.581 helårspersoner til et samlet bruttobudget på 225.135.000 kr.

 

Fordelingen af aktiveringen på personkreds og aktivitet og udgifterne hertil er vist herunder.

 

Antal helårspersoner i aktive indsatser i 2011

 

Personkreds

Antal

 ledige og syge  i alt

Ret & pligt-

aktivering

Afklaring af forsørg.-grundlag

Øvrig afklaring

Øvrige aktive indsatser

Aktive indsatser i alt

Kontanthjælps- og revalideringsområdet

5.732

927

112

0

1.075

2.114

Sygedagpengeområdet

2.469

0

284

250

0

534

Ledighedsydelsesområdet

400

0

30

139

0

169

Forsikrede ledige inkl. voksenlærlinge og 6 ugers selvvalgt udd.

6.356

1.365

0

0

400

1.764

I alt

14.957

2.292

426

389

1.475

4.581

Bilag

1. Aktiveringsstrategi (Aktiveringsstrategi2pdf.pdf)

 

 

 

2. Konsekvenser af finansieringsomlægningen i forbindelse med ændrede refusionssatser på beskæftigelsesområdet

Åbent - 2011/015568

 

Sagsresumé

Kommunernes aktiveringsindsats blev i løbet af 2010 stærkt kritiseret, ikke mindst i forhold til de sygemeldte. Som følge heraf indgik regeringen den 5/11 2010 politiske aftaler om væsentlige ændringer af finansieringen af aktiveringsindsatsen.

 

Hovedpunkterne i regeringsaftalerne ”Nye rammer for sygefraværsindsatsen” og

”En aktiv beskæftigelsesindsats, der virker”, der indgår som dele af finanslovsforliget for 2011, er:

 

·         skift fra projektaktivering til fokus på job og uddannelse via virksomhedsvendt aktivering

·         ændret refusionsmodel

·         refusionsloft for alle målgrupper

 

De ændrede vilkår for kommunen nødvendiggør en omlægning af indsatserne for Beskæftigelsescentrets målgrupper, for at budgetterne kan overholdes. Der henvises til særskilt sag vedrørende Aktiveringsstrategi 2011, der blev 2. behandlet i Arbejdsmarkedsudvalget den 3/5 2011, og som er optaget som pkt. 1 på denne dagsorden.

 

Kommunen kompenseres i forbindelse med de væsentlige ændringer via DUT, budgetgarantien og beskæftigelsestilskuddet.

 

Den samlede kompensation pr. april udgør i alt 327,9 mio. kr. for Odense Kommune, heraf udgør regulering af beskæftigelsestilskuddet i alt 192,3 mio. kr. og regulering af DUT og budgetgarantien i alt 135,6 mio. kr.

 

Hertil kommer overgangstilskuddet for 2011 på 28,1 mio. kr., et tilskud, der bliver givet kommunerne for at lette overgangen til ny aktiveringsindsats. Den samlede kompensation pr. april udgør herefter 356 mio. kr.

 

Med udgangspunkt i den ny aktiveringsstrategi anvender forvaltningen stort set den samlede kompensation.

 

 

 

Trods den umiddelbare balance mellem kompensation og budgetbehov står Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen med en stor udfordring i implementering af de relativt store besparelser på driftsudgifter til aktivering, som der i finansieringsomlægningen er forventning om, at kommunen kan realisere.

 

Forvaltningen vil i forbindelse med Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 følge op på reformens konsekvenser på de berørte bevillinger og igen i forbindelse med forventet Midtvejsregulering til sommer.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker med denne sag at få den statslige kompensation på 356 mio. kr. stillet til rådighed på de berørte bevillingsområder. Kompensationen skal dække den mindre statsrefusion, som kommunen kan hjemtage som følge af ændret refusionssats på forsørgelsesudgifterne.

 

Som følge af den udvidede bevillingsstyring i forhold til beskæftigelsestilskuddet har forvaltningen foretaget en opfølgning på anvendelse af det samlede beskæftigelsestilskud. Opfølgningen udviser en næsten fuld anvendelse af beskæftigelsestilskuddet på områderne omfattet af tilskuddet. Anvendelsen af tilskuddet er udspecificeret i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Som det fremgår af tabellen, er der restmidler i beskæftigelsestilskuddet på 4 mio. kr., der vil blive lagt i kassen, hvorved principperne fastlagt i budgetmodellen for beskæftigelsestilskuddet følges. Beskæftigelsestilskuddet reguleres normalt 3 gange; ved budgetlægning, ved en midtvejsregulering i budgetåret og en endelige regulering i året efter tilskudsåret. Differencer mellem det budgetterede beskæftigelsestilskud og statens udmeldte vil blive afregnet over kassen, og differencen vil blive et i sammenhæng med tidligere differencer. Beskæftigelsestilskuddet for 2011 reguleres derfor 4 gange som følge af refusionsomlægningen i år.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tildeles derfor et beskæftigelsestilskud på 188,3 mio. kr. Det resterende udisponerede beløb på 4 mio. kr. reserveres på budgetområde 1.7 og vil blive reguleret i sammenhæng med midtvejsreguleringen af beskæftigelsestilskuddet for 2011 til sommer. Midtvejsreguleringens udfald afhænger dels af udviklingen i ledigheden på landsplan, på Fyn og af performance internt i Odense Kommune.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender:

 

a.      På Forsørgelsesydelser 6.2, Forsikrede ledige (A-dagpenge), søges om en tillægsbevilling på 205.090.000 kr.

 

b.      På Beskæftigelsesindsatser 6.1, Forsikrede ledige (Indsats inden for beskæftigelsestilskuddet), søges om en negativ tillægsbevilling på i alt 16.877.000 kr.

 

c.      På Forsørgelsesudgifter 6.2, Kontanthjælp, søges om en tillægsbevilling på i alt 87.328.000 kr.

 

d.      På Forsørgelsesudgifter 6.2, Sygedagpenge, søges om en tillægsbevilling på i alt 51.207.000 kr.

 

e.      På Forsørgelsesudgifter 6.2, Ledighedsydelse, søges om en tillægsbevilling på i alt 14.216.000 kr.

 

f.       På Beskæftigelsesindsatser 6.1, Aktive indsatser, søges om en tillægsbevilling på i alt 10.947.000 kr.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

beslutning

 

Økonomiudvalget anbefaler Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.

 

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet med ikrafttræden 1/1 2011 medfører, at kommunerne fremover skal medfinansiere en betydelig større del af overførslerne. Alt i alt vil de kommunale udgifter vokse med ca. 8,5 mia. kr. Udgifterne vil under ét være fuldt finansieret via DUT, budgetgarantien og det særlige beskæftigelsestilskud, men byrdefordelingen kommunerne imellem er meget forskellig.

 

Den samlede kompensation pr. april udgør i alt 327,9 mio. kr. for Odense Kommune, heraf udgør regulering af beskæftigelsestilskuddet i alt 192,3 mio. kr. og regulering af DUT og budgetgarantien i alt 135,6 mio. kr. I reguleringen af budgetgarantien på de 135,6 mio.kr. indgår blandt andet udgifter til aktivering af forsikrede ledige.

 

Hertil kommer overgangstilskuddet for 2011 på 28,1 mio. kr., et tilskud, der bliver givet kommunerne for at lette overgangen til ny aktiveringsindsats. Den samlede kompensation pr. april udgør herefter 356 mio. kr.

 

Kompensationen pr. april er udspecificeret i nedenstående tabel.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Budgetbehovene på de berørte bevillingsområder er udspecificeret i nedenstående tabel og de følgende afsnit.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Som det fremgår af tabellen, er der tale om store budgetbehov på forsørgelsesudgifterne, der er resultatet af den ændrede refusionssats.

 

Forsikrede ledige

Forsikrede ledige omfatter dels udgifter til A-dagpenge og dels udgifter til Løntilskud, Hjælpemidler og Personlig assistance med et samlet merbehov på i alt 188,2 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget (205,1-16,9). Budgetbehovet er således 4 mio. kr. mindre end kompensationen på 192,3 mio. kr., og disse tilføres kassen.

Budget og mængdeforudsætninger for henholdsvis oprindeligt og revurderet budget er udspecificeret nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Kontanthjælpsområdet

Kontanthjælpsområdet omfatter både kontanthjælp, starthjælp og revalidering med et samlet merbehov på i alt 87,3 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Budget og mængdeforudsætninger for henholdsvis oprindeligt og revurderet budget er udspecificeret nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Sygedagpengeområdet

Sygedagpengeområdet udviser et samlet merbehov på i alt 51,2 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Budget og mængdeforudsætninger for henholdsvis oprindeligt og revurderet budget er udspecificeret nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Ledighedsydelsesområdet

Ledighedsydelsesområdet udviser et samlet merbehov på i alt 14,2 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Budget og mængdeforudsætninger for henholdsvis oprindeligt og revurderet budget er udspecificeret nedenfor.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Beskæftigelsesindsats inden for budgetgarantien

Som nævnt indledningsvis indføres der ét fælles driftsloft på 13.700 kr. pr. helårsperson, der betyder, at staten ikke yder statsrefusion på aktiveringsudgifter, der

overstiger 13.700 kr. pr. helårsperson inden for nedenstående målgruppe:

 

·         Forsikrede ledige inkl. 6 ugers selvvalgt uddannelse, ca. 100 helårspersoner

·         Kontanthjælps- og starthjælpsmodtagere samt revalidender

·         Sygedagpengemodtagere inkl. 1-4 ugers sager, ca. 100 helårspersoner

·         Ledighedsydelsesmodtagere

 

Med et samlet antal helårspersoner i Odense på ca. 15.000 kan bruttoudgifterne til aktiverings- og beskæftigelsesindsatser udgøre i alt 205,5 mio. kr. og netto 102,7, idet der kan hjemtages 50 % statsrefusion på det fulde beløb. Udgifter herudover kan der ikke hjemtages statsrefusion på, medmindre antallet af helårspersoner stiger.

 

Ud over ovenstående driftsudgifterne er der i aktiverings- og beskæftigelsesindsatsen afsat ca. 11 mio. kr. til indsatser vedrørende mentorordninger og aktive indsatser for 15-17-årige. Indsatserne hertil ligger uden for det fælles driftsloft, men indgår i budgetgarantien.

 

Med udgangspunkt i oprindeligt budget skal den samlede beskæftigelsesindsats inden for DUT og budgetgarantien tilføres i alt 10,2 mio. kr., der omfatter dels en reduktion på knap 28 mio. kr. på aktiveringsindsatsen for de ikke forsikrede og dels midler til aktiveringsindsatsen for de forsikrede ledige på godt 38 mio. kr.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Økonomi

Sagen har ingen konsekvenser for serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

3. Regulering af indtægtsside vedr. ændringer på beskæftigelsesområdet  som følge af Finanslov 2011

Åbent - 2010/147291

 

Sagsresumé

I november 2010 indgik regeringen politiske aftaler om en væsentlig ændring af beskæftigelsesindsatsen, både på aktiveringsdelen og på finansieringssiden.

 

Økonomisk er bl.a. refusionssatserne på forsørgelsesydelserne nedjusteret, og der er indført et fælles driftsloft på aktiveringsdelen. På indtægtssiden berøres således både beskæftigelsestilskuddet vedrørende de forsikrede ledige, budgetgarantien for øvrige overførsler samt sygedagpengeområdet, der reguleres over DUT’en.

 

Odense Kommune kompenseres med følgende beløb:

 

- Beskæftigelsestilskuddet

192,3

mio. kr.

- Budgetgarantien

110,6

mio. kr.

- DUT

24,9

mio. kr.

- Overgangstilskud

39,7

mio. kr.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har opgjort et budgetbehov for forsikrede ledige i forhold til beskæftigelsestilskuddet på 188,3 mio.kr. Da beskæftigelsestilskuddet midtvejsreguleres til sommer, reserveres de resterende 4 mio. kr. til denne, hvilket er i tråd med budgetmodellen for området. Den endelige regulering af beskæftigelsestilskuddet for 2011 sker i sommeren 2012.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har for de øvrige områder uden overførselsadgang opgjort et budgetbehov svarende til de udmeldte midler på budgetgarantien og DUT. Dertil kommer, at der i 2011 særligt anvendes 28,1 mio. kr. af overgangstilskuddet.

 

Overgangstilskuddet gives til kommuner, hvor det er skønnet, at finansieringsomlægningen har store byrdefordelingsmæssige konsekvenser. I 2011 kompenseres kommuner med et tab på mere end 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag svarende til 39,7 mio. kr. for Odense Kommune. Alle kommuner bidrager dog til finansiering af ordningen, hvorfor Odense Kommunes netto overgangstilskud er på 28,1 mio. kr. Forskellen på 11,6 mio. kr. reserveres til kommunens medfinansiering af overgangstilskuddet, der foregår ved den almindelige midtvejsregulering af bloktilskuddet ultimo 2011.

 

I 2012 får Odense Kommune omkring netto 20 mio. kr. i overgangstilskud, hvorefter det forventes, at kommunen har tilpasset indsatsen til den nye finansieringsreform. Ligeledes indgår omlægningen af finansieringen af beskæftigelsesområdet i Finansieringsudvalgets arbejde med revidering af det nuværende tilskuds- og udligningssystem mellem kommunerne.

 

Denne sag skal ses i sammenhæng med en udgiftssag under Arbejdsmarkedsudvalget, ”Konsekvenser af finansieringsomlægningen i forbindelse med ændrede refusionssatser på beskæftigelsesområdet”.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. På budgetområde 1.7 under Økonomiudvalget søges om en tillægsbevilling på 4.051.000 kr. vedrørende regulering af beskæftigelsestilskuddet, jf. budgetmodel.

 

  1. På budgetområde 1.7 under Økonomiudvalget søges om en tillægsbevilling på 11.620.000 kr. vedrørende kommunens medfinansiering af overgangstilskuddet for 2011.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Regeringen indgik den 5/11 2010 en politisk aftale om ændring af beskæftigelsesindsatsen med virkning fra 1/1 2011. Kommunernes aktiveringsindsats var i løbet af 2010 blevet stærkt kritiseret, ikke mindst i forhold til de sygemeldte.

 

Regeringen ønskede med en refusionsomlægning at øge kommunernes incitamenter til at målrette aktiveringsindsatsen til den virksomhedsvente aktivering, fx tilskudsjob, mens almindelig opkvalificering og vejledning samt kommunale projekter skulle neddrosles drastisk.

 

Finansieringsomlægningen medfører ændrede refusionsprocenter på forsørgelsesudgifterne, indførelse af et fælles driftsloft for udgifterne til aktivering på tværs af alle målgrupper. Dertil kommer en forventet besparelse på driftsudgifterne til aktivering, som følge af en mere virksomhedsrettet indsats. Langt den største konsekvens er dog de ændrede refusionssatser på forsørgelsen.

 

Alt i alt vil de kommunale udgifter vokse med ca. 8,5 mia. kr. Udgifterne vil under ét være fuldt finansieret via budgetgarantien og det særlige beskæftigelsestilskud, men byrdefordelingen kommunerne imellem er meget forskellig.

 

Odense Kommune kompenseres med følgende beløb:

 

- Beskæftigelsestilskuddet

192,3

mio. kr.

- Budgetgarantien

110,6

mio. kr.

- DUT

24,9

mio. kr.

- Overgangstilskud

39,7

mio. kr.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets (ISM) byrdefordelingsberegninger udviser en samlet virkning for Odense Kommune på i alt 53,4 mio. kr., som kommunen står til at miste ved finansieringsomlægningen. Af samme årsag modtager kommunen et overgangstilskud i 2011 og 2012, da det forventede tab er større end 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag.

 

I 2011 udgør overgangstilskuddet 39,7 mio. kr., men da alle kommuner bidrager til finansiering af overgangstilskuddet, er beløbet netto 28,1 mio. kr. Forskellen på 11,6 mio. kr. reserveres til kommunens medfinansiering af overgangstilskuddet, der foregår ved den almindelige midtvejsregulering af bloktilskuddet ultimo 2011.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har for øvrige områder uden for beskæftigelsestilskuddet opgjort et merbehov svarende til de udmeldte midler på budgetgarantien og DUT. Dertil kommer, at der i 2011 særligt anvendes 28,1 mio. kr. af overgangstilskuddet.

 

Ligeledes er budgetbehovet på beskæftigelsestilskuddet opgjort af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen til 188,3 mio. kr. De resterende 4 mio. kr. reserveres til området til midtvejs- og efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, hvorved principperne for budgetmodellen følges.

 

Beskæftigelsestilskuddet reguleres både ved budgetlægning, ved en midtvejsregulering i budgetåret og endelig ved en efterregulering i året efter tilskudsåret, og afregnes over kassen. Reguleringen af beskæftigelsestilskuddet afhænger af ledighedsudviklingen på landsplan, regionalt på Fyn og internt i Odense Kommune.

 

Differencer mellem det budgetterede beskæftigelsestilskud og det af staten udmeldte vil derfor blive set i sammenhæng over en 2-årig periode, hvorfor denne ekstraordinære regulering af beskæftigelsestilskuddet vil blive reserveret til området på budgetområde 1.7.

 

Generelt indgår omlægningen af finansieringen af beskæftigelsesområdet i Finansieringsudvalgets arbejde med revidering af det nuværende tilskuds- og udligningssystem mellem kommunerne.

 

Indtægtssagen skal ses i sammenhæng med en udgiftssag under Arbejdsmarkedsudvalget, ”Konsekvenser af finansieringsomlægningen i forbindelse med ændrede refusionssatser på beskæftigelsesområdet”.

 

Økonomi

Der er ingen påvirkning af serviceudgifterne og kassebeholdningen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



4. VVM i forbindelse med udvidelse af gaslager på virksomheden Primagaz Danmark A/S, Havnegade 80

Åbent - 2009/113597

 

Sagsresumé

Primagaz er en eksisterende virksomhed beliggende på Havnegade 80. Virksomheden oplagrer LPG-gas og fylder gassen på gasflasker.

 

Byrådet godkendte på mødet den 19/1 2011, at forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse samt forslag til miljøgodkendelse for en udvidelse af Primagaz blev sendt i offentlig høring. Høringsfristen er udløbet, og der indkom hverken bemærkninger eller indsigelser.

 

I det udarbejdede materiale er det konkluderet, at udvidelsen af Primagaz kan foretages, uden at risikoen ved uheld ændres væsentligt i forhold til den eksisterende situation. Udvidelsen af Primagaz kan således foretages, uden at risikoforholdene omkring virksomheden bliver uacceptable. Det er også vurderet, at udvidelsen hverken vil medføre væsentlige positive eller negative påvirkninger af omgivelserne i øvrigt.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet vedtager kommuneplantillægget med VVM-redegørelse, samt at miljøgodkendelse for en udvidelse af Primagaz kan meddeles.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

Primagaz er en eksisterende virksomhed beliggende på Havnegade 80. Virksomheden oplagrer LPG-gas og fylder gassen på gasflasker. Virksomheden må i dag oplagre mindre end 200 tons LPG-gas og er derfor klassificeret som en såkaldt kolonne 2 risikovirksomhed. Risikoen forbundet med uheld på den eksisterende virksomhed er således allerede vurderet og reguleret.

 

Primagaz har søgt Odense Kommune om at udvide aktiviteterne på virksomheden. Udvidelsen omfatter blandt andet en forøgelse af oplaget af LPG-gas op til 699 tons. Dette betyder, at virksomheden bliver en såkaldt kolonne 3 risikovirksomhed,  med skærpede krav til risikovurderinger og regulering. Der må derfor meddeles en ny miljøgodkendelse til virksomheden samt udarbejdes nye risikovurderinger, før virksomheden kan udvides.

 

Udvidelsen betyder også, at der udløses krav om, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse. I VVM-redegørelsen belyses alle miljømæssige påvirkninger fra udvidelsen af Primagaz, herunder hvilke konsekvenser uheld på virksomheden vil have. Konsekvenserne belyses gennem de krævede risikovurderinger. VVM-redegørelsen udgør samtidig miljørapporten, der er påkrævet efter Miljøvurderingsloven.

 

Det fremgår af det udarbejdede materiale, at risikoen ved anlægget kun vurderes at være lidt større ved oplagring af op til 699 tons LPG-gas end ved oplagring af 200 tons. Grunden er, at risikoen domineres af rør, pumper og anlæggets lossestation, der kun ændres ubetydeligt ved udvidelsen af oplagringskapaciteten hos Primagaz. Risikoen vurderes derfor ikke væsentligt øget som følge af kapacitetsudvidelsen, og det konkluderes, at risikoen for såvel ansatte som personer udenfor virksomhedens areal er acceptabel set i forhold til de risikoacceptkriterier, der normalt anvendes.

 

Det er også vurderet, at uheld på Primagaz ikke vil få konsekvenser for andre nærliggende risikovirksomheder, samt at uheld på disse virksomheder ikke vil få konsekvenser for Primagaz.

 

I materialet er det også vurderet, at udvidelsen hverken vil medføre væsentlige positive eller negative påvirkninger af omgivelserne i øvrigt. I denne sammenhæng er vurderet konsekvenserne over for landskab og visuelle forhold, natur, luftforurening og lugt, støj og vibrationer, jord og grundvand, overfladevand og spildevand, anvendelsen af naturlige råstoffer, affald, klima, transport, såkaldte kumulative effekter samt socioøkonomi.

 

Det udarbejdede materiale har været fremlagt i en offentlighedsfase. Dette har ikke medført bemærkninger eller indsigelser mv. Det foreslås nu, at kommuneplantillægget vedtages, og at miljøgodkendelsen meddeles. Afgørelserne kan påklages.

 

Først når miljøgodkendelsen er meddelt, kan Primagaz etablere udvidelsen. Processen forventes afsluttet i ultimo maj 2011.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Kommuneplanstillæg, tillæg nr. 17, Ændring af kommuneplanområde 1 (Kommuneplan tillæg_2011041110031400.pdf)
2. Miljøgodkendelse til Primagaz Danmark A/S (Miljøgodkendelse til Primagaz Danmark_2011040814151800.pdf)
3. VVM-Redegørelse med miljørapport. LPG-fyldestation Havnegade 80-82 (VVM-redegørelse med miljørapport.pdf)

 

 

 



5. Marienlund B1, Sandhusvej. Byggemodning og prisfastsættelse af 19 grunde til enkelt- eller dobbelthuse

Åbent - 2010/148172

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at der byggemodnes 19 grunde ved Sandhusvej. Grundene kan bebygges med enkelt- eller dobbelthuse i 2 plan.

 

Den samlede byggemodningsudgift er opgjort til 4.500.000 kr. Der ansøges derfor om frigivelse af beløbet med forbrug på 4.000.000 kr. i 2011 og 500.000 kr. i 2012. Alle beløb er ekskl. moms. Der er budgetmæssig dækning på budgetområdet.

 

Byggegrundene, som udbydes i august 2011, foreslås prisfastsat til en byggeret pr. grund på 500.000 kr. samt en m2-pris på 500 kr. Grundstørrelserne varierer fra ca. 600 m2 til 900 m2, hvilket svarer til grundpriser, som varierer fra 800.000 kr. til 950.000 kr. Alle priser er inkl. moms.

 

For at fremme variationen af husenes udformning og give den enkelte køber valgfrihed foreslår By- og Kulturforvaltningen, at der i udbudsmaterialet indsættes vilkår om maks. én byggegrund pr. køber.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Salgspriserne fastsættes til de anførte mindstepriser.

  2. Grundene udbydes offentligt til salg med vilkår om maks. én grund pr. køber.

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

 

  1. Projektet omfatter 19 byggegrunde.

  2. På budgetområde 2.2, Plan og byggeri, Jordforsyning, meddeles der en anlægsbevilling på 4.500.000 kr. med forbrug på 4.000.000 kr. i 2011 og 500.000 kr. i 2012.

  3. Anlægsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 2.2, Plan og byggeri, Jordforsyning, projekt ikke bevilgede ”boligjord”.

  4. Boligvejen klassificeres som privat fællesvej.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens pkt. a-b og godkender indstillingens pkt c-f.

 

Udvalgsmedlem Lars Chr. Lilleholt stemte imod indstillingens pkt. f.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler pkt. a og b i By- og Kulturudvalgets indstilling.

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Byrådet godkendte på mødet den 30/8 2006 lokalplan nr. 1-641, ”Nyt boligområde ved Marienlund Hovedgaards arealer ved Skibhusvej og Sandhusvej”. Lokalplanen udlægger området til 10 parcelhusgrunde, 5 storparceller til boligformål (ca. 280 boliger), et centerområde og et areal til daginstitution.

 

En stor del af området er blevet bebygget. De 10 parcelhusgrunde er solgt og bebygget, Dagligvarebutikken er i drift, daginstitutionen er under opførelse, og flere af storparcellerne er bebygget eller under opførelse i boligforeningsregi. Plan over området er vedhæftet som bilag.

 

Det har ikke været muligt at sælge storparceller til private projekter, hvilket kan skyldes finanskrisen. Det foreslås derfor, at storparcel B1 udstykkes og sælges som 19 grunde til opførelse af enkelt- eller dobbelthuse i 2 plan. Den samlede bebyggelse må ikke overstige 5.500 m2 etageareal. For at overholde områdets samlede etageareal må den enkelte grunds etageareal ikke overstige 40 % af grundarealet.

 

Projektbeskrivelse

 

Byggemodningen omfatter 290 m boligvej, sti på 25 m samt anlæg af 10 fælles P-pladser og 400 m2 lokalpark.

 

Der etableres støjafskærmning mod Sandhusvej.

 

Boligvejen foreslås klassificeret som privat fællesvej.

 

Prisfastsættelse og offentligt udbud

 

 

Byggeretspris inkl. moms

m²-pris inkl. moms

Byggegrunde

500.000 kr.

500 kr.

 

Grundpriserne er mindstepriser og fastsat på baggrund af en forsigtig vurdering af markedsprisen, samt at der er balance i byggemodningsbudgettet.

 

For at fremme variationen af husenes udformning og give den enkelte køber valgfrihed foreslår By- og Kulturforvaltningen, at der i udbudsmaterialet indsættes vilkår om maks. én byggegrund pr. køber.

 

Grundene forventes udbudt til salg i august 2011 med henblik på overtagelse i efteråret 2011. Salget vil ske til højestbydende blandt de indkomne tilbud. De grunde, som ikke bliver solgt ved udbudsfristens udløb, vil efterfølgende blive solgt til mindsteprisen efter ”først til mølle”-princippet.

Økonomi

Beløb i 1.000 kr.

2011

2012

I alt

Budget:

2.2.4 Jordforsyning – ikke bevilget ”boligjord”

 

Ansøgning:

Marienlund B1, byggemodning

 

17.936

 

 

4.000

 

30.334

 

 

500

 

48.270

 

 

4.500

Restrådighedsbeløb – ikke bevilget ”boligjord”

13.936

29.834

43.770

 

Byggemodningen medfører ikke afledt drift.

 

Bilag

1. Udstykningsplan (Marienlund B1, udstykningsplan.pdf)

 

 

 



6. Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr.  2-712  Munkebjergvænget, bolig/serviceområde. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2009/075666

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet er ca. 50.000 m2 og ligger på Munkebjergvænget syd for Niels Bohrs Allé og øst for Munkebjergvej og er omfattet af lokalplan nr. 2-669, der primært udlægger området til uddannelsesinstitutioner.

 

Uddannelserne er fraflyttet området, som i dag ligger ubebygget. En privat bygherre ønsker at opføre kontorerhverv og boliger. Det er ikke muligt at realisere dette i den eksisterende lokalplan. Derfor er der udarbejdet et lokalplanforslag nr. 2-712.

 

Lokalplanforslaget giver mulighed for liberalt erhverv, én dagligvarebutik på maks. 1.000 m2 og ca. 250 boliger fordelt på både etage- og tæt/lav boligbyggeri.

 

Der udlægges offentligt tilgængelige cykel- og gangstier.

 

I lokalplanområdet findes en del enkeltstående træer, som så vidt muligt skal bevares. Fredskov mod syd medfører en skovbyggelinie i lokalplanområdet. For at muliggøre byggeri skal der dispenseres fra denne.

 

Kommuneplantillægget er udarbejdet for at øge byggemuligheden. Området er i kommuneplanen udlagt til kontorer, boligformål, offentlige formål og mindre erhvervsvirksomheder.

 

Området er ejet af privat bygherre. Lokalplanen er udarbejdet i samarbejde med bygherres rådgiver.

 

Lokalplanforslaget og kommuneplantillægget har været offentligt fremlagt i 8 uger. Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til forslag til kommuneplantillæg nr. 15 og lokalplanforslag nr. 2-712.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Forslag til kommuneplantillæg nr. 15 vedtages endeligt.

 

b.      Lokalplanforslag nr. 2-712 Munkebjergvænget vedtages endeligt.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 15, Munkebjergvænget (Kommuneplantillæg nr 15 - Munkebjergvænget - endelig.pdf)
2. Lokalplanforslag nr. 2-712 Munkebjergvænget (Lokalplan 2-712 Munkebjergvænget endelig.pdf)

 

 

 



7. Forslag til kommuneplantillæg nr. 21 og lokalplanforslag nr. 1-702,  Windelsvej, Marienlystcenteret. Offentliggørelse

Åbent - 2009/016064

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger på Windelsvej omgivet af boligområder mod syd og Hedvigslundskov, nyplantet skov samt kanalforbindelsen Odinsbro mod nord. Området er i alt ca. 23 ha.

 

Lokalplanforslaget muliggør opførelse af en tennishal med tilhørende faciliteter i forbindelse med det eksisterende Marienlystcenter. Derudover udvides boldbanearealet og parkeringsarealet, og der reserveres plads til et regnvandsbassin.

 

Planforslaget er udarbejdet efter ønske fra Tennis Club Odense og Marienlystcenteret, som er en selvejende institution. Odense Kommune har bevilget penge til opførelse af en tennishal.

 

Der er ingen eksisterende lokalplan for området.

 

Ifølge kommuneplanrammerne ligger området i et friareal. Der har været forudgående høring vedrørende ændring fra friareal i hele området til opdeling i serviceareal, friareal med boldbaner og friareal. Forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet for at muliggøre opførelse af tennishal i et nyt serviceområde, etablering af flere boldbaner i nyt område til friarealer og boldbaner og lejlighedsvis P-arealer i nyt friarealområde.

 

Odense Kommune ejer grunden, hvor Marienlystcenteret ligger. Odense Havn ejer boldbanearealerne samt den vestligste del af lokalplanområdet. Lindø Ejendomme ejer en del af det vestligste område samt den østligste del.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 21 og lokalplanforslag nr. 1-702, Windelsvej, Marienlystcenteret, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Anders Wedel Berthelsen deltog ikke i sagens behandling.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger ca. 3,3 km fra Odense centrum, og udgør et areal på ca. 23 ha. Området afgrænses mod syd af bebyggelsen ved Windelsvej, Taasingevej og Egebæksvej samt af haveforeningen Hedvigslund og Egebæk Havekoloni. Nord for området ligger kanalforbindelsen Odinsbro og nord for den Havnegade.

 

Serviceområdet udformes således, at tennishallen placeres sydvest for Marienlystcenterets eksisterende haller. Parkeringsarealet udvides mod øst. Parkeringspladsen skal anlægges efter samme landskabelige principper, som den eksisterende parkeringsplads. Der kan etableres en kunstgræsbane, der hvor grusbanen ligger i dag.

 

Området med boldbaner udvides mod vest. Der skal være en god sammenhæng mellem baner og det vestlige friareal, hvor regnvandsbassinet skal ligge. De karakteristiske træk med åbne grønne arealer, der ligger op til skoven, skal bevares, ligesom der fortsat skal være offentlig adgang gennem området.

 

Den østligste del af lokalplanområdet er et grønt friareal med mulighed for parkering ved store arrangementer. Der må ikke ændres på de overordnede landskabelige træk, hvor der er frit udsyn over det åbne landskab til det gamle skovbryn.

 

I lokalplanen udpeges 3 store egetræer som bevaringsværdige.

 

Lokalplanen skal sikre, at nye anlæg og ny bebyggelse i området indpasses under størst mulig hensynstagen til den eksisterende skovbeplantning, og større bevaringsværdige træer. Områdets grønne karakter skal fastholdes, og offentlig adgang gennem området skal sikres.

 

Området ligger i byzone.

 

Kommuneplan

 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen, for så vidt angår anvendelse af området. Derfor er der udarbejdet et kommuneplantillæg, der har til formål at muliggøre byggeri ved Marienlystcenteret.

 

Forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet for en del af den nuværende ramme 1.F4 og får rammenumrene 1.S30, 1.FB8 og 1.F19.

 

Rammenummer 1.S30 (serviceområde) er udarbejdet, for at Marienlystcenteret, den nye tennishal samt P-arealer kommer til at ligge i et serviceområde frem for friareal. Etagehøjden kan være 2 etager og maks. 14 m med et bebygget grundareal på 60 %.

 

Rammeområde 1.FB8 (friareal og boldbaner) er udarbejdet for at definere områdets anvendelse til friareal og boldbaner. I dette område kan der kun opføres mindre bebyggelse, som er nødvendig for områdets brug som friareal og boldbaner. Der kan etableres regnvandsbassin.

 

Rammenummer 1.F19 (friareal) er udarbejdet for at friholde arealet som grønt område samt muliggøre lejlighedsvis parkering.

 

Ændring af områdets afgrænsning anses for væsentlig, og der har derfor været forudgående høring af kommuneplantillægget.

 

Planens miljøvurdering

 

I henhold til lov om miljøvurdering (lov nr. 316 af 5/5 2004) er der foretaget en miljøscreening af planen. Det er i den forbindelse vurderet, at planen ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget.

 

Der er dog udført supplerende risikovurderinger for 3 virksomheder på havnen, det drejer sig om Primagaz (inkl. planlagt udvidelse), Air Liquide og Fynsværket. Vurderingerne viser, at Marienlystcenteret kan udvide sine aktiviteter i området som planlagt, uden at dette indebærer en uacceptabel risiko.

 

I forhold til sundhedspolitikkens indsatsområde ”ansvar for egen sundhed, fysisk, psykisk og social sundhed” vurderes gennemførelse af forslaget at have en positiv betydning for idrætscenterets brugere og for beboere i området generelt, idet eksisterende idrætsfaciliteter udvides, så der også kan spilles tennis indendørs. Idræt har en positiv indvirkning på idrætsudøveres fysiske og psykiske sundhed.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 21 - Windelsvej (Kommuneplantillæg 21 Windelsvej - forslag.pdf)
2. Lokalplanforslag nr. 1-702 Windelsvej, Marienlystcenteret (Lokalplanforslag 1-702 Windelsvej, Marienlystcenteret.pdf)

 

 

 



8. Brugertakster

Åbent - 2010/022472

 

Sagsresumé

Odense Kommune tilbyder en lang række ydelser og aktiviteter til kommunens borgere, hvor borgerne bidrager til finansiering af ydelsen gennem betaling af en brugertakst. Langt de fleste af disse brugertakster besluttes af byrådet og fremlægges i budgetpublikationen.

 

Kommunens revisionsselskab har afgivet bemærkninger til visse brugertakster, fx at nogle takster prisfremskrives, uden at der tages politisk stilling til omkostningsgrundlaget.

 

På den baggrund er der igangsat et projekt på tværs af forvaltningerne, der har til formål at synliggøre beregningsgrundlaget og de reelle omkostninger bag de kommunale brugertakster.

 

Derfor er det også et led i arbejdet med brugertaksterne, at det bliver synligt, hvilke tilskud kommunen yder til forskellige tilbud til byens borgere.

 

Denne proces vil løbe frem mod budget 2013. Til budget 2012 beregnes brugertaksterne med udgangspunkt i fælles principper for brugertakster i Odense Kommune. Dette arbejde fortsættes mod budget 2013, hvor takstberegningen og brugertaksterne suppleres med en synliggørelse af de reelle omkostninger ved den ydelse eller aktivitet, som borgerne betaler gennem brugertaksten. Derved bliver det synligt og dokumenteret, hvilke tilskud kommunen yder til forskellige ydelser.

 

Projektet har desuden til formål at opdatere takstkataloget i budgetpublikationen, så det afspejler de takster, som skal fremlægges i forhold til lovkrav, samt medtage de brugertakster, som byrådet finder væsentlige. Sidstnævnte vil ske til budget 2013.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Beregning af brugertakster til budget 2012 og fremefter sker med udgangspunkt i fælles principper for takstberegning, jf. revisionens anbefaling.

 

  1. Brugertakster til budget 2012 kan som hovedregel maksimalt stige til brugertakten for 2011 plus prisfremskrivning.

 

  1. Brugertakster beregnes med udgangspunkt i den i sagsfremstillingen beskrevne proces gældende for både budget 2012 og 2013.

 

  1. Følgende brugertakster, som ikke hidtil har fremgået af takstkataloget, medtages til budget 2012 i henhold til lovgivningen.

               Under Ældre- og Handicapudvalget:

                     Minibo – vask

                     Minibo – tjenesteydelser vask – hvis beboeren godt kan selv

                     Minibo – rengøring fælles areal

                     Minibo – rengøring af lejlighed – hvis beboeren godt kan selv

                     Sedenhus – vask

                     Tornhuset – vask/rengøring

 

  1. Gennemgang af, hvilke brugertakster, der skal politisk behandles i byrådet eller uddelegeres til fagudvalg, sker ud fra den beskrevne proces i sagsfremstillingen.      

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Brugertakster er de takster, der i Odense Kommune betales af borgere for en given ydelse. Revisionen har blandt andet påpeget, at flere af disse brugertakster ikke er beregnet på et dokumenteret grundlag og ikke er beregnet på baggrund af de faktiske omkostninger, men alene er fastlagt ved prisfremskrivning. Dertil kommer, at der i organisationen er usikkerhed omkring håndtering af moms-problematikken i takstberegningen.

Disse problematikker er samlet op i ”takst-projektet”, hvor følgende er behandlet:

 

  • Udarbejdelse af fælles principper for takstberegning – herunder også håndtering af moms-problematikken
  • Forslag til politisk håndtering af brugertaksterne, hvor der bliver synlighed om det kommunale tilskud til taksten
  • Gennemgang af brugertakster med henblik på afklaring af politisk stillingtagen

 

 

 

 

Principper for takstberegning

(Indstillingspunkt a)

 

Beregningsgrundlaget for de enkelte takster kan enten være fastsat i sektorlove på de enkelte områder. På områder, hvor lovgrundlaget er uklart, kan der alternativt anvendes en generel standardvejledning til takstberegning. Samtlige brugertakster er gennemgået i Odense Kommune med henblik på at sikre, at det korrekte lovgivningsgrundlag anvendes.

 

Brugertakster kan dermed opdeles i 3 hovedkategorier:

 

Brugertakster

 

 

 

 

 

Klart lovgivningsgrundlag

 

Uklart lovgrundlag

 

 

 

 

 

Brugertakster
(klare retningslinjer)

 

Gebyrer

 

 - brugertakster
 - Indtægtsdækket virksomhed
 - Markedsbestemte takster

 

 

 

 

 

Eksempler:
 - daginstitution
 - boophold
 - huslejer

 

Eksempler:
 - ejendomsoplysninger
 - BBR
 - huslejenævn

 

Eksempler:
- entreindtægter (kulturområdet)
 - leje af lokaler

 

Brugertakster, hvor der er et klart lovgivningsgrundlag, er ofte kendetegnet ved, at sektorloven meget præcist angiver, hvordan taksten skal beregnes. Oftest vil de delelementer, der indgår i takstberegningen, være beregnet så omkostningsægte som muligt.

 

Gebyrer er oftest direkte fastsat af anden offentlig myndighed eller reguleret i lovgivningen. Der er således ikke her valgmulighed for byrådet til at fastsætte en anden takst.

 

For brugertakster, hvor lovgivningsgrundlaget er uklart, kan de enkelte takster også beregnes omkostningsægte. Den brugertakst, som borgeren skal betale, kan dog fastlægges både omkostningsægte, til markedspris eller være politisk fastsat. I det sidste tilfælde kan der derfor være takster, hvor der ikke er sammenhæng mellem udgifter og indtægter.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler i samarbejde med revisionen, at taksterne beregningsmæssigt er veldokumenterede og så vidt muligt er beregnet omkostningsbaseret. Det betyder, at alle de omkostninger, der er forbundet med ydelsen, indgår i beregningen. Derved fås en ”omkostningsægte takst”. Dette er dog ikke ensbetydende med, at det er den brugertakst, som borgeren skal betale. Kommunen kan yde et tilskud, det vil sige fastsætte en anden takst, som borgeren skal betale.

 

Moms

 

Et andet element i takstberegningen er moms. Hvis momsen ikke indgår i takstberegningen, gives der indirekte støtte til kommunale aktiviteter, som derved kan virke konkurrenceforvridende, hvis der samtidig eksisterer et privat marked for de samme ydelser.

 

Moms kan indregnes i brugertaksten på 2 måder:

 

For brugertakster, hvor ydelsen er en kommunal kerneopgave (myndighedsopgave), indregnes momsen i taksten, hvis der er moms på de produkter, der medgår til ydelsen. Dette kan fx være køb af fødevarer. Dette benævnes købsmoms.

 

For brugertakster, hvor kommunen tilbyder en ydelse, som lige så vel kan løses af private, og dermed konkurrenceudsættes, indregnes købsmoms ikke i takstberegningen. Til gengæld pålægges hele taksten efterfølgende moms, benævnt toldmoms (gælder kun hvis det område (fx en institution), som taksten vedrører, er momsregisteret).

 

Ovenstående betyder også, at brugertakster, der ikke nødvendigvis er en kommunal kerneopgave, men som løses som en opgave i nær tilknytning til social forsorg, vil beregnes ”moms-mæssigt” som en kommunal kerneopgave.

 

Samtlige brugertakster i Odense Kommune er gennemgået, jf. ovenstående retningslinier, i samarbejde med revisionen med henblik på at medtage moms korrekt i takstberegningen.

 

Politisk håndtering af brugertaksterne til budget 2012 og 2013

(Indstillingspunkt b og c)

Taksterne vil til budget 2012 blive beregnet ud fra principperne beskrevet ovenfor, og for så vidt muligt som en ”omkostningsægte” takst.

Dette vil synliggøre kommunens omkostning ved at levere den pågældende ydelse, men er ikke et udtryk for brugertaksten. Dette kan illustreres således:

 

 

Omkostningsægte takst

-

Tilskud

=

Brugertakst

 

Anvendelse af principperne for takstberegning kan give anledning til indirekte tilskud til en given ydelse, såfremt brugertaksten fastholdes, mens den omkostningsægte takst stiger. Dette er en konsekvens af manglende gennemsigtighed og der lægges derfor op til en politisk stillingtagen til brugertaksterne.

 

Til budget 2013 foreslås derfor en proces, hvor de takster med en væsentlig forskel mellem den omkostningsægte takst og brugertaksten, vil blive forelagt byrådet. Herefter har byrådet mulighed for en principbeslutning omkring brugertaksten, og dermed tilskuddets størrelse ud fra analyser ift. markedsudbud, efterspørgsel mv.

 

 

Omkostningsægte takst

-

XX

=

Brugertakst

 

Sagen vil blive fremsendt til politisk behandling primo 2012 og vil tage udgangspunkt i 2012-taksterne. Principbeslutningerne vil dermed kunne implementeres ved beregningen af taksterne til budget 2013.

 

Da der ikke er tid til at gennemgå denne proces for brugertaksterne til budget 2012 foreslås det, at taksterne til budget 2012 ligeledes beregnes omkostningsbaseret så vidt muligt. Det anbefales, at brugertaksten for 2012 maksimalt kan øges, så den er lig brugertaksten for 2011 plus prisfremskrivning. Der kan dog være særlige forhold for enkelte takster, der betyder, at denne anbefaling kan fraviges til budget 2012. 

 

 

Omkostningsægte takst

 

 

Brugertakst 2011

-

Tilskud

 

+

Prisfremskrivning

=

Brugertakst 2012

  > reguleres til >

=

Maksimal brugertakst 2012

 

 

Politisk behandling af brugertakster

(Indstillingspunkt d og e)

 

Ved gennemgang af brugertaksterne stillede revisionen spørgsmålstegn ved processen for den politiske godkendelse af taksterne, og hvilke takster der skal medtages i budgetpublikationen.

 

Styrelsesloven siger, at brugertakster besluttet af kommunalbestyrelsen (her byrådet) skal vises i en takstoversigt både i budgetforslaget og i vedtaget budget.

 

Der er en lang række af brugertakster, hvor det specifikt står angivet i lovgivningen, at det er byrådet, der godkender taksterne. Det gælder fx for brugertakster på sociale institutioner. Disse skal altid fremgå af takstoversigten.

 

Det er ved gennemgangen at brugertaksterne konstateret, at følgende brugertakster skal byrådsgodkendes fremadrettet, jf. lovgivningen på området. Det indstilles derfor, at disse optages i takstkataloget:

 

          Under Ældre- og Handicapudvalget:

                     Minibo – vask

                     Minibo – tjenesteydelser vask – hvis beboeren godt kan selv

                     Minibo – rengøring fælles areal

                     Minibo – rengøring af lejlighed – hvis beboeren godt kan selv

                     Sedenhus – vask

                     Tornhuset – vask/rengøring

 

En del brugertakster, hvor det også specifikt fremgår af lovgivningen, at det er byrådet, der godkender taksterne, kan udelades af takstpublikationen. Det gælder alene brugertakster, der beregnes individuelt og ud fra en tidligere byrådsgodkendt principbeslutning om beregningsgrundlaget. Ældre- og Handicapudvalget har tidligere på året fået godkendt en sådan sag vedrørende dele af brugerbetalingen på §107 og §108 tilbud (længerevarende botilbud). Det er i forbindelse med gennemgangen af brugertaksterne konstateret, at flere forvaltninger har borgere, der også hidrører under disse tilbud, og som ikke i dag får beregnet deres brugertakst individuelt. Da det ikke er lovligt at have differentieret sagsbehandling af sidestillede borgere, undersøges det pt., om flere af brugertaksterne skal individuelt beregnes. Hvis dette er tilfældet, vil taksterne ikke fremgå af takstkataloget.

 

En anden gruppe af brugertakster er gebyrer, som er fastsat af andre offentlige myndigheder. Disse kan byrådet ikke ændre prisen på, hvorfor de ikke som udgangspunkt skal medtages i takstoversigten. De kan dog medtages i takstoversigten, hvis taksten vurderes væsentlig.

 

Dertil kommer en rest af andre brugertakster, hvor taksten fastsættes administrativt. Det kan fx være køb af kaffe, frugt m.m. på institutioner. Disse fremgår ikke af takstpublikationen.

 

Den sidste gruppe af brugertakster befinder sig i en gråzone - for eksempel takster for besøg i svømmehaller eller museer. En mulighed er, at byrådet beslutter brugertaksten. Alternativt kan byrådet delegere kompetencen til fagudvalget. Hvis beslutningen er delegeret til fagudvalget, kan brugertaksten medtages i takstoversigten, hvis den vurderes væsentlig.

 

Der findes ingen lovgivne kriterier for væsentlighedsvurderingen, hvorfor flere forhold kan spille ind i vurderingen. For det første, om taksten er af generel politisk interesse eller interessant for byens borgere. Dertil kommer, om prisen er af en sådan størrelse, at denne gør taksten væsentlig. Det være sig både en høj pris eller en lav pris, som også skal ses i sammenhæng med mængden af borgere, der benytter ydelsen. Det vil sige, at volumen i økonomien omkring taksten skal med i væsentlighedsbetragtningen, ligesom størrelsen af det tilskud, kommunen yder borgerne, kan være en væsentlighedsparameter.

 

Brugertaksterne vil blive analyseret ud fra væsentlighedskriterierne, således at der kan fremlægges en anbefaling til politisk behandling om, hvilke takster der fremadrettet skal byrådsgodkendes, og hvilke der skal uddelegeres til fagudvalg. Det foreslås, at anbefalingen til politisk behandling af brugertaksterne fremlægges sammen med sagen vedrørende størrelsen af brugertaksten medio 2012, hvorefter beslutningen vil være gældende fra budget 2013 og fremadrettet.

 

Af vedlagte bilag fremgår oversigt over brugertakster i Odense Kommune, samt hvordan de hidtil har været politisk behandlet.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser på kort sigt. Økonomien kan dog blive påvirket til budget 2013, såfremt beregning af taksterne ud fra de nye principper giver anledning til en anden brugertakst.

 

Bilag

1. Brugertakster i Odense Kommune (Brugertakster i Odense Kommune.pdf)

 

 

 

9. Odense Havn - kommunal garanti for lånoptagelse i 2011

Åbent - 2011/055308

 

Sagsresumé

Odense Havn har fremsendt anmodning om byrådets godkendelse af optagelse af lån på 25.600.000 kr. til finansiering af havnemobilkran samt lån på op til 32.000.000 kr. til finansiering af havnehus. Odense Havn har samtidig anmodet om kommunal garanti for lånene til investeringerne. Odense Havn forventer et samlet investeringsniveau i 2011 på 80.000.000 kr. For at kunne gennemføre de planlagte investeringer og samtidig overholde kassekreditreglen vil Odense Havn have behov for at optage lån til medfinansiering af anlægsinvesteringerne. Borgmesterforvaltningen anbefaler, at der stilles lånegaranti for beløbene for at sikre Odense Havn optimale lånevilkår.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Odense Havn optager lån på 25.600.000 kr. til finansiering af havnemobilkran samt lån på op til 32.000.000 kr. til finansiering af havnehus.

 

b.      Odense Kommune stiller kommunal lånegaranti for Odense Havns lånoptagelse i 2011, jf. indstillingspunkt a.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Odense Havn har fremsendt anmodning om byrådets godkendelse af lånoptagelse til medfinansiering af havnens anlægsinvesteringer i 2011, jf. bestemmelserne i havnens vedtægter.

 

Odense Havn forventer et samlet investeringsniveau på 80.000.000 kr. i 2011. For at kunne gennemføre de planlagte investeringer og samtidig overholde de kommunale låneregler for kommunale selskaber mv. og lignende med bestemmende kommunal indflydelse vil Odense Havn have behov for at optage lån til medfinansiering af anlægsinvesteringerne, som kun delvist kan finansieres af havnens likvide midler.

 

Odense Havns bestyrelse har på mødet den 31/3 2011 godkendt optagelse af lån på 25.600.000 kr. til en havnemobilkran og lån på op til 32.000.000 kr. inkl. rådgiveromkostninger mv. til et havnehus til delvis medfinansiering af investeringerne, under forudsætning af byrådets endelige godkendelse, og at betingelserne i lånebekendtgørelsen er overholdt.

 

Odense Havns lånoptagelse og kommunens garanti herfor påvirker ikke Odense Kommunes låneramme, idet kommuner, jf. Lånebekendtgørelsen, kan lånefinansiere udgiften til anlægsarbejder i kommunale selvstyrehavne.

 

For at kunne sikre optimale lånevilkår for den kommunale selvstyrehavn Odense Havn anbefaler Borgmesterforvaltningen, at der stilles lånegaranti for de ovennævnte lån.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune, idet garantien ikke medfører, at Odense Kommune påtager sig yderligere hæftelse, end hvad kommunen allerede hæfter for, jf. lovgivningen. Som følge heraf skal Odense Havn ikke betale garantiprovision til Odense Kommune i forbindelse med garantien.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



10. Beretning nr. 8, løbende Beretning for 2010

Åbent - 2011/047637

 

Sagsresumé

Revisionsfirmaet KPMG har fremsendt Revisionsberetning nr. 8 vedrørende den løbende revision i 2010.  

 

Revisionen i årets løb har til formål at undersøge og vurdere, om kommunens rapporteringssystemer, forretningsgange og interne kontroller fungerer forsvarligt. Revisionen har været rettet mod forretningsgange og interne kontroller, hvor der er en risiko for væsentlige fejl og mangler.

 

Revisionen har givet anledning til revisionsbemærkning om, at administration af beboermidler ikke i alle tilfælde foretages i overensstemmelse med Ældre- og Handicapforvaltningens retningslinier på området.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

 

a.      Revisionsberetningen nr. 8 af 4/4 2011.

 

b.      Ældre- og Handicapforvaltningens besvarelse af revisionens bemærkning.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Revisionsfirmaet KPMG har i Revisionsberetning nr. 8 af 4/4 2011 en bemærkning til den løbende revision for 2010. Ved revisionsbesøg i 2010 på plejecentrene kunne det konstateres, at administrationen af beboermidler ikke foretages i overensstemmelse med Ældre- og Handicapforvaltningens retningslinier på området.  

Revisionen har over for forvaltningen gjort opmærksom på problemstillingen i 2008 og 2009. Det henstilles derfor, at Ældre- og Handicapforvaltningen nu endeligt sikrer, at administration af beboermidler på de under forvaltningen henhørende institutioner og centre foretages i overensstemmelse med de gældende retningslinier.

 

Forvaltningen oplyser, at det over for de enkelte enheder er indskærpet, at de gældende retningslinier skal overholdes, ligesom der i løbet af 2011 fra forvaltningens side vil blive fulgt op herpå.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Beretning nr. 8 - vedlagt i papir (Revisionsberetning nr. 8 vedrørende revision i årets løb 2010.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

11. Rygepolitik 2011

Åbent - 2011/056580

 

Sagsresumé

I henhold til Rygepolitikken pr. 1/4 2007 kan lokale tilpasninger gennemføres, hvor særlige forhold gør sig gældende i forhold til betjeningen af Odense Kommunes borgere. Afdelingsudvalgene kan via HR og Kommunikation fremsende indstillinger vedrørende lokale tilpasninger til afgørelse i Økonomiudvalget. Ansøgninger fremsendes årligt inden den 1/5.

 

Indstilling

 

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender fortsat dispensation til:

 

a.      Afdelingsudvalget, Socialcenteret (Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen), 4 institutioner/tilbud (tidligere 7)

b.      Afdelingsudvalget, Sundhed (Ældre- og Handicapforvaltningen), 4 aktivitetstilbud (tidligere 6)

c.      Afdelingsudvalget, Handicap- og Psykiatri (Ældre- og Handicapforvaltningen), 1 værksted (tidligere også 2 bosteder)

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

Rådmand Jan Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

HR og Kommunikation har modtaget ansøgninger fra følgende institutioner/tilbud om fortsat at opretholde dispensation fra Rygepolitikken:

 

  1. Afdelingsudvalget, Socialcenteret (Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen), 4 institutioner:

    • Ågården
    • St. Dannebo
    • Café Mælkevejen
    • Kirkens Korshærs Herberg

 

Værestedet Blochhuset, Værestedet Øst og Bramstrupkollegiet har nedlagt deres rygerum.

 

  1. Afdelingsudvalget, Sundhed (Ældre- og Handicapforvaltningen), 4 aktivitetstilbud:

·         Korup Dagcenter

·         Kernehuset

·         Lillelund

·         Rytterkasernen

 

Hunderup og  Bøgedal(tidligere Svanen) har nedlagt deres rygerum.

 

  1. Afdelingsudvalget, Handicap- og Psykiatri (Ældre- og Handicapforvaltningen)

·         Værkstedet Udsigten

 

Lindehuset og Minibo Engsvinget har nedlagt deres rygerum

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering


12. Udvalget for boligområder og Tryg By den 16/3 2011

Åbent - 2011/033055

 

Orientering

Referat fra møde i Udvalget for Boligområder og Tryg By af 16/3 2011 medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer til orientering.

 

Bilag

1. Udvalget for Boligområder og Tryg By, referat fra 16/3 2011 - vedlagt i papir (Referat 16. marts.pdf)

 

 

 

13. Redegørelse om klagenævnsafgørelse om e-handelssystem

Åbent - 2011/065699

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl