Dagsordener

Hjem
Dagsorden

By- og Kulturudvalget - Dagsorden 22. maj 2012

Knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 22-05-2012 kl. 08:15

Slottet, Salen, indgang C, 1. sal.


Mødet forventes afsluttet kl. 12:00.

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Forslag til tematillæg til Kommuneplan 2009-2021 og sammenfattende redegørelse. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2011/024871

 

Sagsresumé

De 4 tematillæg om Byudvikling, Det åbne land, Ferie, fritid og friluftsliv samt Kulturhistorie har været i offentlig høring i perioden 21/11 2011 til 20/2 2012.

 

Tematillægget om Byudvikling til Kommuneplan 2009 tilrettelægger en bæredygtig udvikling i Odense, hvor der gradvist lægges mere og mere vægt på byomdannelse frem for byvækst og på tættere byggeri, så vi af hensyn til en bæredygtig byudvikling begrænser arealforbruget til byvækst.

 

Det blev ved vedtagelsen af Kommuneplan 2009-2021 besluttet, at der skulle udlægges en interessezone for en højklasset vejforbindelse, der forbinder E20 med Bogensevej, Ring 3 Vest.

 

Tematillægget om Det åbne land fastlægger en overordnet grøn-blå struktur for at sikre, at der i Odense Kommune planlægges for fysisk sammenhængende naturområder, landskaber og rekreativ tilgængelighed. Arealer til ny natur er hovedsageligt udpeget inden for den Grøn-blå struktur.

 

Tematillæg om Ferie, fritid og friluftsliv fastlægger rammerne for de helt nære fritidstilbud i hverdagen og sikrer plads til store arrangementer i den fremtidigt tættere og grønne storby. Nuværende potentialer søges udviklet, blandt andet ved at sikre bedre tilgængelighed, herunder til naturen i den Grøn-blå struktur.

 

Som et særligt politisk fokusområde er mulighederne for at finde en ny placering til erstatning af ’Højbjergbanen’ undersøgt. Resultatet af undersøgelsen blev, at der ikke kan anvises andre relevante placeringsmuligheder, hvorfor de to allerede eksisterende og planlagte muligheder fastholdes, nemlig ved Beldringe og ved eksisterende skydebane i Kærby Mose.

 

Tematillæg om Kulturhistorie identificerer de bærende fortællinger for Odenses udvikling: Middelalderbyen og Odense som industriby. Der udpeges således bevaringsværdige industrikulturmiljøer, bykernes middelalderstruktur og bevaringsværdige landsbyer.

 

I offentlighedsfasen blev der afholdt 10 borgermøder, en række interessentmøder, og campingvognen blev opstillet på 5 lokaliteter med bemanding af medarbejdere fra Byplan.

Ved offentlighedsperiodens udløb var der indkommet 125 indsigelser/kommentarer.

 

Naturstyrelsen nedlagde på vegne af NaturErhvervstyrelsen veto mod tematillægget. NaturErhvervstyrelsen mente ikke, at de jordbrugsmæssige interesser var varetaget i tilstrækkelig grad. Vetoet er frafaldet, idet denne varetagelse vil ske i forbindelse med revision af Kommuneplanen i 2013, blandt andet i samarbejde med nabokommunerne.

 

Derudover har der været forhandlinger med Naturstyrelsen Odense, som generelt har været meget positive over for alle tematillæg.

 

Der har kun været få kommentarer til det overordnede mål om bæredygtig udvikling og til byomdannelsesområderne. Danmarks Naturfredningsforenings kommentar om indskrænkning af byomdannelsesområdet ved Højstrup foreslås delvist imødekommet. Derudover har der været forhandlinger med grundejerne af byomdannelsesområdet ”Dalumvej” om at bytte rundt på placeringen af friarealer af hensyn til den sammenhængende Grøn-blå struktur.

 

Forvaltningen har været i dialog med gartnerierhvervet om de reducerede vækst-husområder. Dialogen genoptages, når gartnerierhvervet er klar med en strategi for erhvervets udvikling.

 

Øvrige kommentarer har særligt koncentreret sig om 3 emner: Byvækst, Ring 3 Vest og motorsportsanlæg ved Kærby Mose.

 

Tematillæg for Byudvikling har givet anledning til en del kommentarer fra offentligheden. Danmarks Naturfredningsforening ønsker reducerede arealudlæg, mens flere grundejere ønsker deres arealer inddraget til byudvikling. Forvaltningen har været i dialog med eksisterende gartnerier nær nye byudviklingsområder. Ingen har modsat sig byudvikling. Bemærkningerne vil ikke give anledning til ændringer.

 

Udlægget af en interessezone for Ring 3 Vest er det emne, der har affødt flest kommentarer, fortrinsvis fra direkte berørte borgere. Kommentarer og bemærkninger retter sig mod processen og mod selve etableringen af vejudlægget i området.

 

Forvaltningen foreslår, at interessezone for Ring 3 Vest udgår af tematillæg for Byudvikling med henblik på, at der udarbejdes et særskilt kommuneplantillæg for en indskrænket interessezone for Ring 3 Vest.

 

Processen indledes med fornyet høring på 4 uger i perioden 20/8 til 20/9 2012, hvor berørte borgere, grundejere indenfor interessezonen, grundejerforeninger, erhvervsvirksomheder, relevante organisationer og foreninger vil blive søgt inddraget. Vedhæftet kortbilag illustrerer en reduceret interessezone, som vil danne udgangspunkt for høringen.

Interessezonen er indsnævret i forhold til, i videst muligt omfang, at sikre en afstand, som begrænser vejanlæggets visuelle påvirkning på ca. 300 meter til samlede eksisterende bebyggelser/afgrænset landsby. For kommuneplanlagte, men endnu ikke lokalplanlagte, bebyggelser fastlægges en afstand på i videst muligt omfang ca. 150 meter, således at der i forbindelse med lokalplanlægning kan etableres den fornødne afstand.

 

De ovenfor angivne afstande er målsætninger for den efterfølgende skitserings- og planlægningsproces, som udtrykker et ønske om at sikre den størst mulige afstand mellem samlede bebyggelser og nyt vejudlæg. For et område ved Christofferlundvej i Villestofte Nord, som er lokalplanlagt, men endnu ikke udbygget og for et udbygget område syd for Bogensevej i Næsbyhoved-Broby vil de angivne afstande ikke umiddelbart kunne opfyldes – før der er foretaget en egentlig skitseringsproces for vejudlægget.

 

Resultatet af høringen behandles efterfølgende i By- og Kulturudvalget med henblik på at igangsætte udarbejdelse af et kommuneplantillæg med en ny kvalificeret – og så smal som mulig - interessezone for Ring 3 Vest med en maks. bredde på 300 meter. Anlægshensyn og hensyn til eksisterende virksomheder, landskabets former og bevægelser, jordbundsforhold, grundvandsinteresser, naturmæssige og biologiske interesser, skovrejsningsområder og golfbanen vil danne baggrund for fastlæggelse af interessezonen.

 

Der er modtaget kommentarer til fordel for et motorsportsanlæg ved Kærby Mose; men den overvejende del af kommentarerne har dog været rettet imod en placering her. Særligt fremhæver mange naboer til skydebanen, at de i forvejen er belastet af støj og ikke ønsker yderligere støj i området. Derudover påpeges en lang række andre hensyn, som naboerne anser for mere tungtvejende.

Der er ikke indgået kommentarer, der har givet nye oplysninger til sagen. Dog giver det anledning til, at mulighederne for at vurdere den samlede støj fra både flugtskydningsanlægget og motorsportsanlægget vil blive belyst i forbindelse med en eventuel videre planlægning. På udvalgsmødet præsenteres en lydsimulering af motorsportsanlægget.

 

Enkelte bemærkninger og indsigelser har ført til ændringer af tematillæggene i forhold til de fremlagte forslag. Temaplanerne er revideret i forhold til disse ændringer og kan ses i forslag til endelig vedtagelse af temaplanerne.

 

Det skal fremhæves, at der ikke er foretaget ændringer, der nødvendiggør en ny offentlig høring.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Forslag til tematillæg til Kommuneplan 2009-2021 uden Ring 3 Vest vedtages endeligt med de nævnte ændringer.

  2. Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået i vedhæftede hvidbog.

  3. Sammenfattende redegørelse i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer godkendes.

  4. Der igangsættes særskilt proces for kommuneplantillæg for en revideret og reduceret interessezone for vestlig Ring 3.

 

 

 

Sagsfremstilling

Offentlighedsfasen

I offentlighedsfasen blev der afholdt 6 borgermøder med fokus på temaerne Byudvikling, Ring 3 Vest og motorsportsanlægs lokale konsekvenser for områderne Stige, Næsbyhoved-Broby, Fraugde, Korup, Bellinge og Allesø. Borgermøderne var velbesøgte med 25-100 personer. Ydermere blev der afholdt 4 arrangementer med ekstern oplægsholder, hvor hvert arrangement dækkede ét af de 4 temaer. Frem-mødet var her på 7-24 personer.

 

Campingvognen blev opstillet på 5 lokaliteter i henholdsvis Stige, Seden, Korup, Bellinge og Fraugde, med bemanding af medarbejdere fra Byplan.

 

Nedenfor gennemgås de 4 tematillæg med de indkomne bemærkninger og forvaltningens kommentarer med særlig vægt på de bemærkninger, der vil give anledning til ændringer i tematillæggene. Bemærkningernes fysiske lokalisering ses på kortet fra dette link.

 

En mere detaljeret gennemgang ses i den vedhæftede hvidbog. Her er forslag til ændringer tillige fremhævet med fed skrift. Endvidere vedhæftes samtlige indsigelser og bemærkninger i deres fulde ordlyd.

 

Indledningsvist skal det bemærkes, at Region Syddanmark har kommenteret helt overordnet på tematillæggene og klargør, at der er flere ligheder til regionens egne mål og planlægning (Den Regionale Udviklingsplan og Det Gode Liv). Regionen finder, at der foreligger et godt udgangspunkt for fortsat dialog og samarbejde, hvilket Odense Kommune også ser frem til.

 

Byudvikling

Tematillægget om byudvikling til Kommuneplan 2009 tilrettelægger en bæredygtig udvikling i Odense, hvor der gradvist lægges mere og mere vægt på byomdannelse frem for byvækst og på tættere byggeri, så vi fremover sparer på arealerne.

 

Planen udlægger 12 nye omdannelsesområder og begrænser udlægget af ny by-vækst til kun at ske i 4 selvstændige forstæder. Med tiden skal 70 % af byudviklingen i Odense ske ved byomdannelse. Byudviklingen skal ske i respekt af den fastlagte nye Grøn-blå struktur.

 

Naturstyrelsen Odense

Der har været forhandlinger med Naturstyrelsen Odense, som har været meget positive over for alle tematillæg. Det er aftalt igen at fastsætte retningslinjer for by-vækst i tilknytning til bymæssig bebyggelse i kommuneplanen som foreslået af staten.

 

Bæredygtig byudvikling

Der er kun indkommet få bemærkninger til det overordnede mål om bæredygtig udvikling. Danmarks Naturfredningsforening ønsker endnu mere omdannelse og mindre byvækst. Andre ønsker mere byggeri i forstæderne og større byggegrund til boliger.

 

Bemærkningerne vil ikke give anledning til at ændre på målet om gradvist at øge byomdannelsen til 70 % og kravene om arealbesparelser ved byggeri.

 

Nye byomdannelsesområder

Udlæg af byomdannelsesområderne er der ligeledes få bemærkninger til. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at der indarbejdes beplantning og grønne tage i forbindelse med byomdannelsen. Danmarks Naturfredningsforening ønsker byomdannelsen ved Højstrup og Dalumvej nær papirfabrikken reduceret.

 

Dalumvej

Der har været forhandlinger med grundejerne af byomdannelsesområdet ”Dalum-vej”, der også ejer det nærliggende friareal mod Stenløsevej. Der er enighed om, at der efter tematillæggets vedtagelse skal udarbejdes et særskilt tillæg til kommuneplanen, hvor friarealet mod Stenløsevej bytter plads med et nyt friareal ned mod Odense Å og mulighederne for byggeri fastlægges.

 

Højstrup

Byomdannelsesområdet Højstrup foreslås af Danmarks Naturfredningsforening reduceret mod nordvest, da en eksisterende vej gennem området kan danne en mere naturlig afgrænsning mellem bebyggede arealer og naturområder. Forvaltningen er enig i denne betragtning og forslaget foreslås imødekommet.

 

Nordisk Tekstil

For byomdannelsesområdet ”Nordisk Tekstil” ved Rugårdsvej ønsker grundejerne mulighed for højere byggeri og mulighed for igangsætning af byggeri fremrykket i forhold til rækkefølgeplanen. Dette foreslås ikke imødekommet, da det er væsentligt, at kommuneplanrammen sikrer, at ny bebyggelse vil kunne tilpasses omgivelserne, ligesom rækkefølgeplanen fastholdes med 1. prioritet til de centrale dele af Odense og områder langs 1. etape af letbanen.

 

Mindre byomdannelsesområder

Ønsker om mindre byomdannelser af et mindre gartneri i Over Holluf og et mindre erhvervsområde i Højby foreslås imødekommet under forudsætning af, at der ikke er miljøproblemer. Det forudsætter, at kommuneplanen ændres efter tematillæggets vedtagelse, samt at der udarbejdes nye lokalplaner, der afløser de nuværende.

 

Nye byvækstområder

Danmarks Naturfredningsforening er ikke enige i nødvendigheden i at udlægge ny byvækst i Stige og Korup. By-væksten her fastholdes for at sikre levedygtige selvstændige forstæder.

 

Flere grundejere ønsker, at deres arealer inddrages til byudvikling fx i Bellinge og Næsbyhoved-Broby. Dette foreslås ikke imødekommet med henvisning til ønsket om at begrænse byudviklingen på bar mark.

 

VandCenter Syd ønsker at undersøge grundvandsforholdene i byvækstområderne og byomdannelsesområdet ”Dalumvej”, inden de bebygges. Dette foreslås imødekommet.

 

Ingen bestående gartnerier har modsat sig byudvikling i Stige og Bellinge. Dansk Gartneri mener derimod ikke, at der er taget tilstrækkeligt hensyn til bestående gartnerier. Dansk Gartneri kommenterer på et generelt plan, blandt andet for en sikkerhedsafstand på 300 m mellem gartnerier og boliger, hvilket ikke kan imødekommes.

 

Stige

I Stige ønskes af flere kommende beboere, at et af de tre mindre byvækstområder igangsættes før planlagt i år 2017. Dette foreslås imødekommet med fremrykningen af ”Stige Syd’s” udbygning til perioden 2012-2016.

Andre i Stige mener, at området ”Stige Vest” bør være en bypark i stedet for et boligområde. Dette foreslås imødekommet delvist, ved at der stilles krav om en lokal-park i området langs Everenden, der bør genåbnes.

 

Bellinge

I Bellinge ønskes ingen vejadgang gennem bestående boligområder. Forvaltningen vil i de efterfølgende lokalplaner for Bellinge, vest for Assensvej, foretage yderligere undersøgelser af muligheder for alternative vejadgange til Assensvej. 

Der ønskes et nyt klubhus og flere boldbaner ved Rasmus Rask-Skolen. Dette foreslås imødekommet ved, at der skal udarbejdes en lokalplan og et mindre tillæg til kommuneplanen for de foreslåede ændringer.

 

Korup

I Korup påpeger en del borgere, at vejadgangene, som kommunen foreslår: Pederstrupvej og Hjertegræsvej ikke er umiddelbart egnede til at vejbetjene det nye byvækstområde. De foreslår i stedet, at Rugårdsvej bliver ny vejadgang til området. Forvaltningen har udarbejdet en ny ideskitse med vejadgang fra Pederstrupvej, Hjertegræsvej og Rugårdsvej. Ideskitsen foreslås tilføjet til kommuneplanens beskrivelse af "Korup vest".

De nærmeste naboer mener endvidere, at det foreslåede byggeri i "Korup vest" bliver for højt (maks. 2½ etage) og for tæt. Forvaltningen indstiller, at bestemmelserne for byggeriet fastholdes af hensyn til målet om en bæredygtig byudvikling, og at kommuneplanen også i Korup skal give mulighed for tæt/lav byggeri, som efterspørges af en del borgere.

En mindre del af "Korup vest" bliver jævnligt oversvømmet. VandCenter Syd ønsker at undersøge overfladevand- og grundvandsstanden. Forvaltningen indstiller, at forholdene undersøges nærmere i forbindelse med lokalplanlægningen, således at regnvandsproblemer for den eksisterende bebyggelse også løses i forbindelse med udbygningen af ”Korup vest”.

 

Tilbageførsler af arealer til landzone

Danmarks Naturfredningsforening er enige i ønsket om at tilbageføre arealerne til landzone. To grundejere ønsker ikke deres arealer i Ejlstrup og Aasum tilbageført, da de ønsker at få lov til at bygge boliger på deres arealer. Disse ønsker er ikke imødekommet, fordi arealerne ligger i naturområder. Det har været planen i mange år at tilbageføre en række arealer fra byzone til landzone i kommuneplanen. Disse arealer er mindre egnede til byudvikling. I tematillægget lægges der op til at tilbageføre alle arealer snarest muligt efter vedtagelsen af kommuneplanen.

 

Ring 3 Vest

Borgerne fremfører følgende synspunkter omkring interessezonen for Ring 3 Vest:

 

-      er utilfredse med processen omkring temaplanens tilblivelse,

-      gør opmærksom på de gener, som vejanlægget påfører beboere og landskabet/ naturen,

-      er imod selve vejprojektet,

-      gør opmærksom på, at der er en række gener forbundet med det meget brede udlæg af interessezonen og anmoder om, at den indsnævres.

 

På baggrund af de fremsatte bemærkninger foreslår forvaltningen, at interessezonen for Ring 3 Vest udgår af tematillægget, og at bemærkningerne nu bringes med i den videre proces for et særskilt kommuneplantillæg, som skal sikre en reduceret og revideret interessezone.

Den videre proces for planlægning af Ring 3 Vest, som ses af vedlagte illustration, angiver en planlægningsproces, som indeholder to høringsperioder på henholdsvis 4 og 8 uger. Den første høring på 4 uger, som foreslås indledt efter By- og Kulturudvalgets behandling af høringsmateriale på møde i august 2012, skal søge at afdække alle borgerinteresser i sagen.

Efter høringsperiodens udløb behandles sagen på ny i By- og Kulturudvalget med henblik på afvejning af input fra høringsperioden, så der kan igangsættes skitseringsproces for en reduceret interessezone øst eller vest om Næsbyhoved-Broby. Skitseforslaget danner baggrund for et egentligt forslag til kommuneplantillæg for interessezone for Ring 3 Vest. Det forventes, at By- og Kulturudvalget vil kunne få dette forslag til behandling primo 2013, før en 8 ugers offentlig høring iværksættes. På baggrund af bemærkninger fra høringsperioden forventes det, at By- og Kulturudvalget vil kunne vedtage et endeligt kommuneplantillæg for Ring 3 Vest inden udgangen af 2013.

 

Det åbne land

Tematillægget om Det åbne land til Kommuneplan 2009 skal styrke Odense Kommunes grønne profil gennem en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning af de forskellige interesser i det åbne land.

 

Tematillægget fastlægger en overordnet Grøn-blå struktur for at sikre, at der i Odense Kommune planlægges for fysisk sammenhængende naturområder, landskaber og rekreativ tilgængelighed. Arealer til ny natur er hovedsageligt udpeget inden for den Grøn-blå struktur.

 

Statslige interesser

Naturstyrelsen nedlagde på vegne af NaturErhvervstyrelsen veto mod tematillægget. NaturErhvervstyrelsen mente ikke, at de jordbrugsmæssige interesser var varetaget i tilstrækkelig grad. Odense Kommune har redegjort for planlægningen i forhold til de jordbrugsmæssige interesser. Jordbrugsplanlægningen vil ske i forbindelse med revision af Kommuneplan 2013, hvor der også vil blive planlagt for placering af store husdyrbrug og eventuelle biogasanlæg. Denne planlægning ønskes gennemført i samarbejde med nabokommunerne. På den baggrund er vetoet frafaldet.

 

Derudover har der været ført forhandlinger med Naturstyrelsen om tematillæggets udpegning af særlige landskabelige beskyttelsesområder og retningslinjer for byggeri i landzone. Forhandlingerne har ført til, at den eksisterende udpegning af særlige landskabelige beskyttelsesområder ved Korup og Ravnebjerg fastholdes, og at retningslinje for byggeri i landzone fastholdes med den formulering, som retningslinjen har i den nuværende kommuneplan.

 

Naturstyrelsen har ligeledes ønsket, at det af redegørelsesteksten tydeligt fremgår, at de statslige vandplaner nu er endeligt vedtaget. Det er også en bemærkning fra VandCenter Syd.

 

Varetagelse af natur- og landskabsinteresserne

Der er indkommet en del bemærkninger om, at natur- og landskabsinteresserne ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang i forhold til planlægningen for en vestlig Ring 3 og et motorsportsanlæg ved Kærby Mose. Se bemærkningerne til disse to arealudlæg.

 

Vi har modtaget få bemærkninger om driften af naturarealer mv., som dog ikke ligger indenfor kommuneplanens rammer.

 

Væksthusområder

Dansk Gartneri udtrykker bekymring for, om de reducerede væksthusområder rummer tilstrækkelige reservearealer i forhold til visionen om, at erhvervet skal blive dobbelt så stort som i dag.

 

Der har været en dialog omkring dette. Odense Kommune har oplyst, at når gartnerierhvervet er klar med en strategi for erhvervets udvikling, vil der blive taget stilling til, om det giver anledning til udlæg af nye væksthusområder, udvidelse af de eksisterende eller om de nuværende områder kan imødekomme eventuelle krav og ønsker.

 

Ferie, fritid og friluftsliv

Tematillæg om Ferie, fritid og friluftsliv fastlægger rammerne for de helt nære fritidstilbud i hverdagen og sikrer plads til store arrangementer i den fremtidigt tættere og grønne storby. Nuværende potentialer søges udviklet, blandt andet ved at sikre bedre tilgængelighed, herunder til naturen i den Grøn-blå struktur.

 

Kommentarerne har overvejende gået på, at eksisterende planmuligheder for placering af motorsportsanlæg fastholdes.

 

Motorsportsanlæg

Borgerforeningen Allesø har blandt andet markeret sig som modstander af et anlæg ved Beldringe; men der har været særligt fokus på placeringen i Kærby Mose.

 

Motorsporten, såvel på lokalt som nationalt niveau, hilser kommunens initiativ om at finde en ny placering til erstatning af ’Højbjergbanen’ velkommen.

 

Erhvervs-/turistinteresser, der blandt andet repræsenterer Sanderumgaard med Den romantiske have, anfører, at placering af endnu et støjende fritidsanlæg ved skydebanen i Kærby Mose vil være i strid med havens funktion som et sted for ro og eftertænksomhed.

 

Der fastsættes ikke støjgrænser ved Den romantiske have; men det er vurderet, at støjen vil være 5 dB lavere end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boliger, hvilket vurderes at være acceptabelt. Kommentarerne er imødekommet ved, at der indgår en lydsimulering i den politiske vurdering af, om arealet ved Kærby Mose fortsat ønskes medtaget i kommuneplanen som egnet til placering af støjende fri-tidsanlæg.

 

Et flertal af indsigelserne kommer fra beboere i området ved Kærby Mose, der anfører, at de i forvejen er belastet af støj fra skydebanen og ikke ønsker yderligere støj i området. Derudover påpeges en lang række andre hensyn, som anses for mere tungtvejende at varetage end hensynet til motorsporten.

 

Kommentarerne har givet anledning til, at det anbefales, at mulighederne for at vurdere den samlede støj fra skydebanen og et eventuelt nyt motorsportsanlæg, belyses, hvis det ønskes at gå videre med planlægningen af et motorsportsanlæg.

 

Såvel placeringen ved Kærby Mose som ved Beldringe er 2 placeringsmuligheder, der allerede indgår i den nuværende kommuneplan, og nye udpegninger skal respektere denne planlægning.

 

Ved beslutning om ny planlægning eller etablering af anlæg indgår alle interesser i den interesseafvejning, der skal ske. En sådan interesseafvejning vil først kunne foretages endeligt i forbindelse med en mere konkret planlægning og herunder ved en eventuel VVM (Vurdering af Virkningerne på Miljøet)-undersøgelse.

 

Dermed er der sammenfattende ikke indkommet nye oplysninger i offentlighedsperioden, der giver anledning til at ændre gældende planlægning.

 

Det skal bemærkes, at de tekniske forudsætninger for støjberegningerne er blevet præciseret i baggrundsnotatet på baggrund af kommentarer om afstand til boliger.

 

Det kan oplyses, at Fyns Motor Sport, der ejer ’Højbjergbanen’, har indsendt en miljøansøgning om placering af en motocrossbane ved skydebanen i Kærby Mose.

 

Kulturhistorie

Der er fremkommet bemærkning fra Bystrategisk Stab til tematillægget om Kulturhistorie, fordi bevaringen af blandt andet Albani Torv er i modstrid med mindre dele af vinderforslaget vedrørende 'Fra gade til by'.

 

Bevaringsværdien i bykernens middelalderstruktur forringes ikke samlet set ved at tilpasse afgrænsningen af bymidtens middelalderstruktur til vinderforslaget.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Indsigelser til temaplanerne (Indsigelser_bilag.pdf)
2. Hvidbog med indsigelser til Temaplanerne til Kommuneplanen (hvidbog m. indsig - BKU 22-05-2012 pr. 14-5-12.pdf)

 

 

 



2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for ny bydel nord for Østre Stationsvej. Endelig vedtagelse

Åbent - 2011/204265

 

Sagsresumé

Forslag til tillæg nr. 28 til kommuneplanen og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra Steen og Strøm Centerudvikling om at få mulighed for at etablere en ekstra udvalgsvarebutik på 6.000 m2 i centerbebyggelsen på den tidligere slagterigrund.

 

Gældende lokalplan giver mulighed for 1 udvalgsvarebutik på 6.000 m2 i området, men centrets tiltrækningskraft og levedygtighed ifølge grundejer er afhængig af at kunne indeholde 2 store såkaldte ankerbutikker. Der er således behov for 1 stor butik mere. Bebyggelsens samlede bruttoareal til butikker på 45.000 m2, som er fastlagt i den gældende lokalplan, vil ikke blive ændret.

 

I Odense giver planloven mulighed for at etablere 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i gældende 4-årige planperiode, 2 af disse butikker er disponeret. Det er Ikea og den butik på 6.000 m2, der allerede er lokalplanlagt i centeret på den tidligere slagterigrund.

 

Forslag til tillæg nr. 28 til kommuneplanen sikrer, at der nu kan etableres 2 udvalgsvarebutikker på hver op til 6.000 m2 i centeret.

 

Forslag til tillæg nr. 1 til gældende lokalplan nr. 0-683 ændrer 2 anvendelsesbestemmelser, således at der gives mulighed for at etablere 2 udvalgsvarebutikker på hver op til 6.000 m2. Endvidere gives der mulighed for, at mere af butiksarealet kan placeres i lokalplanens område B, byggefelt 3, så det er muligt at have butiksareal i både stueetagen og på 1. sal. De øvrige bestemmelser i gældende lokalplan nr. 0-683 ændres ikke, og gælder fortsat.

 

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger. Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til forslagene.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 28 vedtages endeligt

  2. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for en ny bydel nord for Østre Stationsvej vedtages endeligt.

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for ny bydel nord for Østre Stationsvej (Tillæg til lokalplan 0-683 endelig.pdf)
2. Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2009-2021 (Kommuneplantillæg 28. Endelig.pdf)

 

 

 



3. Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplanforslag nr. 3-694 Seden Nord, ved Bullerupvej. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2007/111284

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger nord for Kertemindevej afgrænset mod øst af Bullerupvej. Mod vest strækker området sig ind mod Fjordagerhallen og erhvervsområdet omkring Krogagervej/Østbirkvej. Mod nord afgrænses området af det åbne land samt Nordøst Renseanlægget.

 

Lokalplanforslaget rummer både boliger, friarealer, kontor- og service samt lettere industri. Der forventes ca. 35 åben/lav og ca. 80 tæt/lav boliger. Samtidigt sikres arealer til boldbaner til den lokale boldklub, udvidelsesmuligheder for genbrugsstationen på Bullerupvej, stiadgange fra boligområderne til skole, boldbaner og fremtidig sti til Odense Fjord.

 

I forhold til gældende lokalplan nr. 3-409 fra 1987, der udlægger arealerne til erhvervsområde, fastholdes kun det eksisterende erhvervsområde langs Krogagervej inden for de arealer, der er byggemodnet i dag samt de arealer, der ligger mellem ejendommen Bækholmen og genbrugsstationen.

 

Størstedelen af lokalplanområder er ejet af Odense Kommune.

 

Forslag til kommuneplantillæg ændrer de nuværende erhvervsområder til boligområder, friarealer, boldbaner, kontor og service samt lettere industri.

 

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger. Der er indkommet 10 indsigelser/bemærkninger.

Indsigelserne drejer sig især om trafikproblemer. Enkelte indsigere sætter spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at ændre på den nuværende planlægning.

 

Indstilling

By-og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at:

 

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 vedtages endeligt

 

  1. Lokalplanforslag nr. 3-694 Seden Nord, ved Bullerupvej vedtages endeligt

 

c.     Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået.

 

 

Sagsfremstilling

I indsigelsesperioden er der indkommet 10 indsigelser/bemærkninger.  

 

4 indsigelser beskæftiger sig med trafiksikkerheds problemer - især omkring Seden Skole og Fjordagerhallen. Man ønsker generelt bedre forhold for de bløde trafikanter. Herudover er man imod at fjerne muligheden for en forlængelse af Krogagervej, som ville kunne fjerne noget af den tunge trafik fra området.

 

Byforeningen for Odense mener ikke, at der bør bygges boliger her. Foreningen mener, at det er byspredning og vil være i konflikt med en fremtidig forlængelse af Ring 3 over Odense Fjord.

 

Herudover er der en række indsigelser af teknisk karakter, samt nogle bemærkninger om mindre problemer i forbindelse med lokalplanen samt uenighed i forhold til at ændre erhverv til boliger. 

 

Fjordager Idrætsforening mener, at planen er visionær og støtter lokalplanforslaget.

 

Besvarelsen af indsigelserne:

 

En af problematikkerne har udvalget tidligere taget stilling til:

På udvalgsmødet den 4/10 2011 blev der redegjort for, at Ring 3’s forlængelse over Odense Fjord er et vanskeligt realiserbart projekt. På mødet besluttede udvalget at udsætte sagen, og ønskede at få belyst mulighederne for at konvertere en større del af erhvervsområdet til boliger.

 

På udvalgsmødet den 10/1 2012 blev planforslagene vedtaget til offentliggørelse.

 

Resumé af indsigelserne

 

1. Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig

Bemærkning:

Anbefaler, at der i området fastsættes en laveste sokkelkote på 1,71 m DVR90 af hensyn til lov om stormflod og stormfald.

 

ad 1.

Laveste kote i området ligger på omkring 2 m. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en bestemmelse om sokkelhøjde. Kystdirektoratets bemærkning skrives ind i redegørelsen.
Kystdirektoratet har efterfølgende telefonisk oplyst, at man på baggrund af det tilgængelige kortmateriale ikke kunne vurdere, om dele af terrænet lå under 2 m. Kystdirektoratet er nu indforstået med, at der med det eksisterende terræn i boligområdet ikke indskrives krav om mindste sokkelhøjde.

 

2. VandCenter Syd, Vandværksvej 7, 5000 Odense C

Indsigelse:

Vandcentret konstaterer, at lokalplanforslagets udlagte areal til forsinkelsesbassin ikke svarer til den størrelse, centret anbefaler.

 

ad 2.

Det foreslås, at indsigelsen imødekommes. Kortbilag 2 ændres, så der vises et forsinkelsesbassin i område F2 af den ønskede størrelse.

 

3. Ravdex A/S, Strandvangen 2, 5300 Kerteminde

Gør opmærksom på, at det er Ravdex, der forsyner området med el.

 

ad 3.

Det foreslås, at redegørelsen rettes, så Ravdex står som elforsyningsselskab.

 

4. Byforeningen for Odense v/Bo Vietz

Indsigelse:

Ny boligbebyggelse er i modstrid med kommuneplanens intentioner om fortætning i stedet for byspredning. Samtidig vil en bebyggelse på dette sted være i konflikt med en fremtidig forlængelse af Ring 3 over Odense Fjord og videre til den nationale broforbindelse fra Bogense til Juelsminde.

Byforeningen foreslår, at boligdelen af lokalplanforslaget udelades, og erstattes af en arealreservation til en fremtidig forlængelse af Ring 3 Øst.

 

ad 4.

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

 

Området ligger i byzone og er i dag en del af et planlagt erhvervsområde. Den del af erhvervsområdet, som lokalplanforslaget ændrer til boligformål, ligger hensigtsmæssigt i forhold til skole, sportshal og eksisterende boligbebyggelse. Udstykningen skal ske på små grunde. Der er ikke tale om udlæg af ny boligbebyggelse på bar mark, men netop om fortætning. Samtidig mindskes konflikten mellem erhverv og boliger.

I forbindelse med udvalgsorienteringen den 4/10 2011 er der udarbejdet et notat vedrørende en eventuel Ring 3 over Odense Fjord. (”Færdiggørelse af Ring 3 forbindelse mellem Seden og Næsbyhoved- Broby”, 29. september 2011).

Konklusionen på notatet er, at en forlængelse af Ring 3 over Odense Fjord er et vanskeligt realiserbart projekt. Det skyldes blandt andet:

-      Odense Fjord er internationalt naturbeskyttelsesområde. Der må ikke planlægges nye større veje eller sideanlæg indenfor området.

-      Såfremt en national forbindelse mellem Bogense og Juelsminde skulle blive aktuel, skønnes en linjeføring vest om Odense at være mere realistisk.

 

5. Grundejerforeningen Bullerupvej 39-41, v/formand Uffe Veppler, Bullerupvej 39G, 5240 Odense NØ

Indsigelse:

Foreningen påpeger, at tung trafik fra erhvervsområdet udgør en trafiksikkerhedsrisiko for skolebørn og andre bløde trafikanter. Krogagervejs forlængelse vil kunne lede trafikken uden om de veje, hvor der færdes mange børn. Derfor bør denne vejreservation fastholdes, samtidig med at Strandvejen og Bullerupvej sikres med cykelstier og lavere hastighed.

 

ad 5.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

En vejforlængelse er ikke lokalplanpligtig. Såfremt der engang i fremtiden vil blive behov for at lede erhvervstrafikken til Bullerupvej, vil det kunne være muligt at føre vejforlængelsen i et tracé nord om lokalplanområdet med adgang fra Seden Strandgyde, som så udvides det første stykke.

 

Seden Strandvej og Bullerupvej har fortov i begge sider, og vejene er trafiksaneret omkring skolen med fartdæmpende bump. Politiet ønsker ikke lavere hastighed på Strandvejen og Bullerupvej. På Bullerupvej er der cykelbane og hævet krydsflade ud for indgangen til skole og SFO. Skolepatruljen står her. 

Odense Kommune undersøger i øjeblikket muligheden for at sikre bedre krydsning af Strandvejen ved Seden Skole fx med en midterhelle. Dette sker i samarbejde med skolen.

 

6. Skolebestyrelsen Seden Skole v/Charlotte Veppler, Bullerupvej 39G, 5240 Odense NØ

Indsigelse:

Skolebestyrelsen peger på, at der er alvorlige trafiksikkerhedsproblemer i området, og at forbuddet mod gennemkørsel af tung trafik på Bullerupvej ikke overholdes.

Krogagervejs forlængelse vil kunne fjerne noget af den tunge trafik og dermed gøre skolevejen sikrere. Derfor er det uheldigt at fjerne vejreservationen.

 

ad 6.

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes. Se svar til indsigelse nr. 5.

 

7. Niels Clausen, Muslingevej 1, 5240 Odense NØ (ejer Nordbirkvej 9)

Indsigelse:

Indsigeren peger på trafiksikkerhedsproblemer i området og er imod at fjerne vejreservationen for Krogagervejs forlængelse. Jf. indsigelse 5 og 6.

 

Muligheden for at udvide erhvervsområdet ønskes fastholdt. Odense Kommune gør ikke nok for at sælge grundene.

 

Der er ikke behov for byggegrunde i Seden, da der i dag er mange boliger til salg, og salget af byggegrunde ved Utzons Allé går trægt.

 

Indsiger mener, at argumentationen for at konvertere erhvervsareal til boliger ikke holder, jf. ovenstående.

 

ad 7.

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Indsigelsen vedrørende Krogagervejs forlængelse foreslås ikke imødekommet. Se svar til indsigelse nr. 5.

 

Området har været udlagt til erhvervsformål siden 1987, hvor den gældende lokalplan blev vedtaget. Der har siden lokalplanens vedtagelse ikke været tilstrækkelig efterspørgsel på erhvervsgrunde her til at kunne begrunde en byggemodning af den eksisterende lokalplans østlige del, langs Bullerupvej. I modsætning hertil oplever kommunen en efterspørgsel på byggegrunde til boliger.

 

8. John Boerskov, Søbjerggaardvej 20, 5240 Odense NØ

Indsigelse:

Indsigeren anfører blandt andet, at

-      der vil for evig tid skulle tung trafik forbi skole og sportshal,

-      der allerede i dag er støjgener fra fodboldbanerne,

-      eventuelle projektører ved boldbanerne bør placeres, så de ikke blænder naboområderne,

-      de foreslåede stier vil betyde en belastning af de private fællesveje i Seden Strandby,

-      området, der udlægges til parcelhuse er meget lavt, hvilket gør afvanding ved nedsivning tvivlsomt,

-      der vil opstå problemer med lugtgener fra rensningsanlægget samt støjgener fra genbrugsstationen,

-      der ønskes en garanti for, at de eksisterende erhvervsområder ikke bliver begrænset yderligere.

 

ad 8.

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Vedrørende bemærkningen om trafikproblemer, se besvarelsen til nr. 5.

 

Det vurderes, at de anførte gener vil være begrænsede set i forhold til fordelene ved at etablere boliger og boldbaner. Boldbanerne anlægges fx i tilknytning til de nuværende baner, der etableres støjafskærmning ved genbrugsstationen, afstanden til rensningsanlægget overholder kommuneplanens anbefalede grænser, og den foreslåede stimulighed til Seden Standby tænkes som en rekreativ sti med begrænset trafik.

 

Vedrørende nedsivning af regnvand stiller lokalplanen ikke krav om nedsivning. I redegørelsen henvises til Spildevandsplanens retningslinjer om befæstelsesgrad på den enkelte grund samt opfordring til nedsivning, hvis det er teknisk muligt. Miljømyndigheden skal give tilladelse til nedsivning fra befæstede arealer.

 

Det eksisterende erhvervsområde er fortsat omfattet af lokalplan nr. 3-409 og i kommuneplanen udlagt til erhvervsformål.

 

9. Søren Rønnedal, Bækholmen 80 og Tom og Dorte Vagner, Bækholmen 82, 5240 Odense NØ

Indsigelse:

Indsigerne ønsker ikke den planlagte sti, som kommer til at løbe langs deres baghaver. Det vil medføre støj og en nem flugtvej for indbrudstyve.

 

Indsigerne ønsker at købe et mindre stykke af friareal F1 for at kunne udvide deres nuværende grunde.

 

ad 9.

Det foreslås, at indsigelsen delvist imødekommes.

Stien bliver en vigtig trafiksikker forbindelse mellem den nye bebyggelse og Seden Skole/Fjordagerhallen. Det foreslås dog at rykke stien lidt væk fra indsigernes skel, således at trafikken langs stien ikke foregår lige op ad indsigernes matrikel. Derved muliggøres eventuelt salg af et mindre stykke jord bag grundene. Et ønske herom vil blive vurderet på baggrund af en konkret henvendelse.

 

10. Fjordager Idrætsforening v/Hovedformand Bjarne Christensen

Bemærkning:

Foreningen er positiv over for lokalplanen. Der er mere behov for byggegrunde end for erhvervsgrunde i området, og det er visionært at sikre boldbaner nord for de eksisterende baner.

 

ad 10.

Tages til efterretning.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 Seden Nord (kommuneplantillæg nr 23 Seden Nord.pdf)
2. Lokalplanforslag 3-694 Seden Nord ved Bullerupvej (Lokalplanforslag 3-694 Seden Nord til end. vedt.pdf)

 

 

 



4. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 og lokalplanforslag nr. 5-728 Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet, ungdomsboliger. Offentliggørelse

Åbent - 2012/010541

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger på Landbrugsvej i Hjallese, vest for Bjørnevangen og omfatter Christmas Møller Kollegiet.

 

Lokalplanforslaget vil give mulighed for at opføre 25 nye kollegielejligheder i en ny bygning i maks. 5 etager i tilknytning til kollegiet. Samtidig ønsker kollegiet et fælleshus og en ombygning af eksisterende kollegieværelser til små lejligheder.

 

Lokalplanområdet er privatejet og ligger i byzone.

 

Forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet for at ændre området fra service til boliger, øge bebyggelsesprocenten og give mulighed for at bygge en enkelt bygning i maks. 5 etager.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 32 og lokalplan nr. 5-728 Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger på Landbrugsvej i Hjallese, omgivet af boligområder med tæt/lav og åben/lav bebyggelse. Der er ca. 4 km til Odense centrum og ca. 2 km til Syddansk Universitet.

Det eksisterende kollegium består af 3 længer i en gårdlignende struktur i 2 etager, åben mod Landbrugsvej.

 

Landbrugsvej er i dag en gennemgående vej, men vil blive lukket, når Munkebjergvej forlænges ud til motorvejen.

 

Kristiansdal Boligforening ønsker at bringe Christmas Møllers Kollegiet i en bedre og mere tidsvarende stand, samt udbygge antallet af boliger og opføre et fælleshus. Udvidelsen vil give fra 54 små kollegieværelser til 67 nye tidsvarende boliger.

 

Gældende lokalplan nr. 5-412 ønskes erstattet med en ny, hvor man giver mulighed for at opføre et markant bygningsvolumen, som går ud og markerer sig i Landbrugsvejs brede vejprofil. Det bliver en opretstående trekant, som har sit højeste punkt ud mod Landbrugsvej og som går ned til terræn ind mod kollegiets fællesgårdrum.

 

Bygningens tag bliver et dominerende arkitektonisk element og vil skulle beklædes med græs eller sedum (beplantningstype til grønne tage).

 

Kommuneplan

Området er i kommuneplanens rammer udlagt til service - offentlig service og undervisning med en maks. bebyggelsesprocent på 40 og maks. 2 etager.

 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med disse rammebestemmelser, hvorfor der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, der ændrer anvendelse til boliger. Tillægget omfatter også nabobebyggelserne øst for, da disse i dag bruges til boliger. Bebyggelsesprocenten øges til 55, og der gives mulighed for en del af en bygning kan opføres i op til 5 etager mod Landbrugsvej.

 

Der har været forudgående høring af forslaget til kommuneplanændringen. Der indkom indsigelse fra Grundejerforeningen Ærtemarken. Grundejerforeningen mener, at byggeri i 5 etager er for højt. Indsigelsen har været forelagt udvalget, der besluttede at fortsætte planlægningen, hvis man i lokalplanforslaget belyser bygnings karakter, skyggeforhold og indbliksgener for naboerne ved snit og visualiseringer.

 

Miljøvurdering

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af planerne. Det er i den forbindelse vurderet, at planerne ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af forslagene.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 Christmas Møllers Kollegiet (Kommuneplantillæg 32 Christmas Møller Kollegiet.pdf)
2. Lokalplanforslag nr. 5-728 Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet (Lokalplanforslag 5-728 Christmas Møllers Kollegiet.pdf)

 

 

 



5. Forslag til Vandhandleplan for Odense Kommune

Åbent - 2011/221360

 

Sagsresumé

Den statslige vandplan for Odense Fjord blev vedtaget i december 2011. Den indeholder en række indsatser, som efter gennemførslen vil give en god økologisk tilstand i fjorden og i hele dens opland. Kommunen skal på baggrund af de fastlagte indsatser i vandplanen, udarbejde en kommunal vandhandleplan for vandløbs- og spildevandsindsatserne. Heri prioriteres og fastsættes tidspunkterne for igangsættelse af de enkelte indsatser. Det udarbejdede planforslag sendes i 10 ugers høring. Efter indarbejdelse af høringssvar, vedtages en endelig vandhandleplan i november 2012.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender udsendelsen af forslag til Odense Kommunes Vandhandleplan i 10 ugers offentlig høring fra den 8/6 2012.

 

 

Sagsfremstilling

EU`s vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000. Direktivets formål er, at alt vand i medlemslandene skal have opnået god økologisk tilstand inden udgangen af 2015.
I 2003 er direktivet implementeret i dansk lovgivning med miljømålsloven.
Staten opfylder direktivet ved, at den har udarbejdet en vandplan, der fastlægger indsatsen for at nå økologisk god tilstand i vandmiljøet.

 

Staten har udarbejdet én vandplan for hver af i alt 23 hovedvandoplande i Danmark.

De 23 statslige vandplaner blev offentliggjort den 22/12 2011, og Odense Kommune er omfattet af vandplanen for hovedvandopland Odense Fjord.

 

Vandplanerne indeholder retningslinjer og indsatser til forbedring af vandmiljøet. Retningslinjerne har bindende virkning overfor kommunens fysiske planlægning og administration efter miljølovgivningen. Retningslinjerne erstatter Regionplanens retningslinjer på vandområdet og er dermed overordnet kommuneplanen.

 

Vandplanerne indeholder en række generelle indsatser, der skal forbedre vandmiljøet, herunder flere der er landbrugsrelaterede, som fx. 10 meter randzoner og visse krav om ændret tidspunkt for jordbehandling. Dernæst er der målrettede indsatser, der omfatter vandløbs- og spildevandsindsatsen samt grundvandsindsatsen, men hvor der for sidstnævnte ikke er nogen indsats i denne planperiode.

Fra vandplan til konkret indsats. Vandhandleplanens område er vist med blå baggrund

 

Indsatser og prioritering

For de målrettede indsatser, skal kommunen udarbejde en vandhandleplan, som prioriterer og fastsætter tidspunkterne for igangsættelse af de enkelte indsatser. Kravet er, at indsatserne på vandløbs- og spildevandsområdet skal gennemføres inden udgangen af 2015.

For Odense Fjord oplandet er det samlede krav i vandplanen, at udledningen af kvælstof skal reduceres med 270 tons pr. år og udledningen af fosfor med 5 tons pr. år. De 270 tons kvælstof svarer til ca. 15 procent af den samlede udledning af kvælstof til Odense Fjord og de 5 ton fosfor svarer til ca. 9 % af udledningen af fosfor. Derudover er der til næste planperiode et udsat indsatsbehov for reduktion af kvælstofudledningen på ca. 385 tons. Løsningsmuligheder for dette reduktionsbehov udarbejdes af Natur- og Landbrugskommissionen.

 

Indsatser, som skal gennemføres i Odense Kommune i 1. planperiode (2010-2015):

Indsats

Anvendelse af virkemiddel

Antal

Længde/areal

Ændret vandløbsvedligeholdelse

36 strækninger

37 km

Fjernelse af faunaspærringer

16 spærringer

 

Genåbning af rørlagte vandløb

5 strækninger

2 km

Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning

Ca. 130 ejendomme

 

Regnbetingede udløb

Ca. 21 udløb

 

Vådområdeindsats (er igangsat) 

2 (Kærby mose og Borreby møllebæk)

92 ha

 

I prioriteringen af igangsættelsen af indsatserne, indgår en række overordnede hensyn.

  • Indsatser, der er enkle at gennemføre og hvor der opnås meget miljø for pengene og hvor der er interesserede lodsejere, prioriteres højt.

  • Ligeledes prioriteres indsatser, der sammen med naturhandleplanerne giver en synergieffekt, og hvor en del af naturhandleplanernes målopfyldelse hviler på bestemte indsatser i vandhandleplanen.

  • Dernæst vil der ved gennemførslen, så vidt muligt blive arbejdet i hele vandløbsstrækninger.

 

Lovgrundlag

Forslaget til vandhandleplan er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011).

 

Naturstyrelsen kan, jf. miljømålsloven, sende vandhandleplanen retur, hvis den er i strid med vandplanerne, eller hvis kommunen ikke efterlever målene. Et forslag til vandhandleplan kan ikke vedtages, hvis staten har gjort indsigelse mod planen.

Høring, dialog og formidling

I løbet af arbejdsprocessen med forslaget til vandhandleplanen, har der været orienteringsmøder med By- og Kulturudvalget samt politikere fra Nordfyns og Kerteminde kommuner (sejltur med Svanen på Odense Fjord), Grønt Råd, landbrugets organisationer og det nydannede vandløbslaug for Odense Kommunes vandløb. Desuden er prioriteringen af spildevandsindsatsen foregået i et samarbejde med VandCenter Syd.

 

Efter vedtagelsen af forslag til vandhandleplan, igangsættes offentlig høring i 10 uger fra den 8/6 2012. Efter høringen samles og vurderes de indkomne bemærkninger. På baggrund heraf udarbejdes den endelige vandhandleplan til politisk vedtagelse den 28/11 2012. Ifølge miljømålsloven skal vandhandleplanen vedtages senest et år efter vandplanens offentliggørelse og det vil sige senest den 22/12 2012.

 

Usikkerheder og politiske dilemmaer

Forud for vandplanernes offentliggørelse har der i staten været en lang og omfattende politisk proces om ambitioner, mål og midler i vandmiljøindsatsen. De endelige vandplaner er blevet 2 år forsinkede og reducerede i omfang, men er også blevet mere realistiske at gennemføre.

 

Der er stadig grund til være opmærksom på en række usikkerheder og indbyggede dilemmaer.

 

For spildevandsindsatsen, og navnlig indsatsen overfor de regnbetingede udløb, er der i Odense Kommune tale om en stor indsats, der kan variere meget i omkostninger for de enkelte projekter eller udløb. Omkostningerne for den samlede indsats i vandplanen kendes ikke pt., men tidligere store projekter for enkelte udløb i Odense Kommune har kostet mellem 50 og 200 mio. kr. Tidsplanen for de regnbetingede udløb er behæftet med stor usikkerhed, da både planlægning, projektering og myndighedsbehandling af indsatserne i visse tilfælde kan strække sig over flere år. Men det vurderes, at indsatsen i denne planperiode kan gennemføres som forudsat i vandplanen. Vandplanen forudsætter dog også, at der i 2. vandplanperiode gennemføres en indsats overfor yderligere 32 udløb inden udgangen af 2018. Forudsat uændrede forudsætninger i den kommende Vandplan 2016-2021, skal det allerede nu påpeges, at det bliver meget vanskeligt at få gennemført hele indsatsen i den kommende vandplanperiode.

 

Vandløbsindsatsen omfatter en ændring af vedligeholdelsen af ca. 37 km vandløb, for at skabe bedre fysiske forhold, og for derigennem at opnå god økologisk tilstand. Denne indsats har skabt en del debat om, hvor store konsekvenserne bliver i form af oversvømmelse på tilstødende arealer. Der er temmelig stor forskel på statens og landbrugets opfattelse af omfanget, og dermed økonomien, forbundet med denne indsats. Staten har afsat midler svarende til et begrænset areal, der kan modtage kompensation. Det er aftalt, at der skal kompenseres for det areal, der påvirkes af vandløbsindsatsen, men konsekvensvurderingerne er endnu ikke kendte. Derfor er der en usikkerhed om, hvorvidt det for de afsatte midler er muligt at gennemføre hele vandløbsindsatsen.

 

Ifølge miljømålsloven kan der klages over en vandhandleplans tilvejebringelse og indhold. Disse regler kan give offentligheden det indtryk, at vandhandleplanen kan ændres væsentligt som følge af høringssvar eller klager. Men staten har allerede fastsat indsatserne. Indhold, omfang og typen af indsats er ikke til debat. Høringen af planforslaget kan derfor alene omhandle den tidsmæssige prioritering af, hvornår de enkelte indsatser skal sættes i værk.

 

Økonomi

Gennemførsel af vandhandleplanens indsatser på vandløbsområdet finansieres via Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet efter ansøgning. Det betyder, at en del af finansieringen til indsatsen betales af EU.

 

Finansieringsmodellerne er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Naturstyrelsen bliver der tale om en to-trins-model med bevilling til forundersøgelse og efterfølgende bevilling til realisering (svarende til den model som allerede anvendes i vådområdeindsatsen).

 

Spildevandsindsatsen betales dels af VandCenter Syds forbrugere via taksterne på spildevand, og dels af husejere i det åbne land, der er omfattet af vandplanens indsatskrav. 

 

Staten betaler via DUT kommunerne for at udarbejde vandhandleplanen. Det skønnes dog, at der ikke er sammenhæng mellem de tildelte midler og det faktiske tidsforbrug for kommunen.

 

Det må påregnes, at Odense Kommune selv skal afholde udgifter til generel administration som følge af vandhandleplanen, samt konkrete aktiviteter, som ikke er direkte omfattet af finansieringen, blandt andet opmåling af vandløb og udarbejdelse af nye vandløbsregulativer. Der udestår stadig forhandlinger mellem KL og staten om økonomien, og hvordan kommunernes indsats kompenseres.

 

I henhold til kommunens økonomistyringsprincipper skal disse udgifter afholdes indenfor de eksisterende budgetrammer. Sagen har derfor ikke konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

1. Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 (Forslag til Vandhandleplan_10052012.pdf)

 

 

 



6. Forslag til Natura 2000-handleplaner for Odense Å og Odense Fjord

Åbent - 2012/001749

 

Sagsresumé

Forslag til naturhandleplaner for hvert af Natura 2000-områderne:

·         Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å

·         Odense Fjord

Fremlægges hermed til beslutning om udsendelse i offentlig høring.

 

Naturhandleplanerne er udarbejdet på baggrund af statens naturplaner, som blev vedtaget 8/12 2011. Naturhandleplanerne beskriver nærmere, hvordan målsætningerne i statens naturplaner opnås lokalt og med hvilken prioritering opgaven skal udføres.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender udsendelsen af forslag til naturhandleplaner for Odense Å og Odense Fjord i 10 ugers offentlig høring fra den 8/6 2012.

 

 

Sagsfremstilling

Som et resultat af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver udpegede staten 252 Natura 2000-områder i Danmark. I Odense Kommune blev der udpeget 2 Natura 2000-områder:

·         Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å

·         Odense Fjord

 

Begge områder strækker sig ud over kommunegrænsen.

Staten har efterfølgende vedtaget en naturplan for hvert af Natura 2000-områderne. Naturplanerne er den overordnede ramme for, hvad Natura 2000-området skal beskytte, og hvad der skal gøres for at forbedre naturtilstanden.

Kommunerne skal som følge af statens naturplaner udforme og vedtage en naturhandleplan for hvert Natura 2000-område. Naturhandleplanerne udmønter de statslige naturplaner, som Miljøministeren offentliggjorde i december 2011. Naturhandleplanerne beskriver, hvordan naturplanernes indsatsprogram skal gennemføres lokalt, og hvordan kommunalbestyrelsen vil prioritere indsatsen.

 

Naturhandleplanerne er bindende for anden offentlig planlægning, som fx kommuneplanen samt for administration af anden lovgivning. Naturhandleplanerne har derfor karakter af overordnede planer og ikke en forvaltningsplan.

 

Der er lavet én naturhandleplan for hvert Natura 2000-område. Forslag til naturhandleplanen for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å er lavet i samarbejde med Faaborg-Midtfyn og Assens kommuner samt Naturstyrelsen. For Odense Fjord i samarbejde med Kerteminde og Nordfyns kommuner samt Naturstyrelsen.

 

Odense Kommune er ansvarlig for at gennemføre de dele, der vedrører kommunens geografiske udstrækning og den fordeling af opgaver, der er i de enkelte planer. Der er dog reelt et begrænset kommunalt råderum for påvirkning af planerne, da mål og midler er stramt fastsat i statens naturplaner. Forslag til naturhandleplaner har været drøftet med Det Grønne Råd på møde den 12/4 2012.

 

Hovedindholdet i naturhandleplanerne

I de to naturhandleplaner er der peget på en række tiltag (afgræsning, rydning af træer, hævning af vandstand m.m.), som kommunerne vurderer som nødvendige for at kunne leve op til målsætningerne i statens naturplaner. Hertil skal en del af indsatsen også løftes via vandhandleplanerne.

De væsentligste tiltag, som skal iværksættes i Odense Kommune, kan ses i bilag 3.

 

Prioritering af indsatsen

By- og Kulturforvaltningen foreslår i samarbejde med de øvrige kommuner, at indsatsen i de to Natura 2000-områder prioriteres på følgende vis (komprimeret):

 

  1. Det prioriteres at anvende EU-Life-programmet (EU's støtteordning for natur og miljø) til i videst muligt omfang at gennemføre indsatsen.

 

  1. Indsatsen prioriteres løftet gennem samarbejde og dialog med lodsejere og andre relevante parter omkring realisering af Natura 2000-handleplanen.

Som del heraf gennemføres en opsøgende indsats med henblik på at øge og fastholde græsningsindsatsen.

 

Ved Odense Fjord prioriteres endvidere at bekæmpe rynket rose på de lysåbne naturtyper hede og strandeng.

 

Odense Kommunes indsats for Odense Å forventes i den første planperiode stort set at kunne løftes via et EU-Life projekt, som kommunen sammen med en række

andre kommuner, Naturstyrelsen og Fugleværnsfonden søgte i juni 2011 (Jvf. orienteringspunkt den 21/6 2011). Der forventes svar på ansøgningen i slutningen af juni 2012. Ved Odense Fjord forventes en del af indsatsen også at kunne løftes af et EU-Life-projekt (primært Nordfyns Kommune).

 

I vandplanen prioriteres endvidere indsatser, der skaber synergi med Natura 2000-handleplanen.

 

Lovgrundlag

Statens naturplan og de kommunale handleplaner er lavet på grundlag af Miljømålsloven - Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9 2009 samt bekendtgørelse. nr. 1117 af 25/11 2011 om kommunalbestyrelsens Natura 2000-handleplaner. Det fremgår af sidstnævnte bekendtgørelses § 2, at kommunalbestyrelsen skal lave en handleplan for hver planperiode.

 

Miljøministeriet følger indsatsen

Miljøministeren har nedsat en national følgegruppe - Grønt Fremdriftsforum, der følger arbejdet med at gennemføre indsatsen.

 

Den videre proces

Efter vedtagelsen af forslag til naturhandleplaner, igangsættes offentlig høring i 10 uger fra den 8/6 2012. Efter høringen samles og vurderes de indkomne bemærkninger. På baggrund heraf udarbejdes de endelige naturhandleplaner til politisk vedtagelse senest den 8/12 2012.

Økonomi

Bunden opgave med frivillige ordninger

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de dele af handleplanerne, vi er ansvarlige for er gennemført inden udgangen af 2015. Dette fremgår af Miljømålsloven.

 

Virkemidler og de økonomiske rammer er fastlagt i Aftalen om Grøn Vækst, som folketinget vedtog juni 2009. Der er overvejende tale om frivillige tilskudsordninger inden for Landdistriktsprogrammet, der administreres af Naturerhverv. Lodsejerne skal selv søge disse ordninger. Desuden skal EU's Life-program bidrage til indsatsen på en række naturtyper. Miljøministeriet har meldt ud, at det kommunale ansvar for at gennemføre handleplanerne vil være at hjælpe tilskudsordningerne på vej, herunder anvende Life-programmet. Det vil sige, at kommunen bør gennemføre en opsøgende virksomhed i forhold til lodsejerne.

 

EU Life-projekt Odense Å

Odense Kommune har allerede ansøgt om deltagelse i et EU Life-projekt, der dækker hovedparten af indsatsen ved Odense Å.

 

Udover administrationstid er Odense Kommunes bidrag til Life-projektet budgetteret til 200.000 kr. per år i 6 år. Midlerne findes ved omprioriteringer indenfor det eksisterende naturforvaltningsbudget på budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik – budgetdelområde 2.4.5 Vandløb og Naturbeskyttelse.

 

Sagen har derfor ikke konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

Bilag

1. Forslag handleplan for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (handleplanudkast0905OdenseÅ.pdf)
2. Forslag handleplan for Odense Fjord (udkastHandleplan0705OdenseFjord.pdf)
3. De væsentligste tiltag, som skal iværksættes i Odense Kommune (bilag 3, LKIS.pdf)

 

 

 

7. Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012

Åbent - 2012/068723

 

Sagsresumé

Gennem de senere år har kommunerne, inden for rammerne af den faseopdelte budgetlægning, intensiveret samarbejdet om at overholde de indgåede økonomiaftaler.

 

Dette samarbejde fortsætter i 2012, hvor kommunerne flere gange i løbet af året skal indberette status på forventet regnskab til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

På den baggrund er der planlagt følgende opfølgninger i Odense Kommune i 2012: 2 kommenterede forbrugsrapporter, 1 halvårsregnskab og 1 budgetopfølgning samt 1 administrativ opfølgning.

 

By- og Kulturforvaltningen fremsender kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012 for bevillinger under By- og Kulturudvalget.

 

driftsområder med overførselsadgang forventes der samlet set balance trods fortsat udfordring vedrørende almene ældreboliger. Der kan ikke på nuværende tidspunkt udelukkes, at der samlet set bliver et lille merforbrug på driftssiden, som dog vil blive kompenseret af mindreudgifter til renter og afdrag for almene ældreboliger.

driftsområder uden overførselsadgang forventes der pt. balance i budgettet for vintertjeneste. Dette er under forudsætning af normalvinter i den resterende del af 2012.

 

For projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventes der balance i 2012.

 

Det er derfor også forventningen, at udvalgets serviceramme for 2012 overholdes.

 

Opfølgning på det finansielle område, der består af udgifter til renter og afdrag på ældreboligområdet, forventes der mindreudgifter på 2-3 mio. kr., som modsvares af tilsvarende mindreindtægter på driftsområdet med overførselsadgang.

 

På driftsområdet er forvaltningens primære udfordring på området for almene ældreboliger. Området er omfattet af principperne for hvile-i-sig-selv, men der kunne for 2011 konstateres en større afvigelse. Forvaltningen er fortsat i gang med at analysere området, men det er forventningen, at der også i 2012 vil blive tale om en større afvigelse mellem regnskab og budget, inkl. renter og afdrag på det finansielle område. Det skal bemærkes at området flyttes væk fra kommunernes serviceramme i forbindelse med vedtagelsen af den ny budgetlov. Det må forventes, at denne beslutning følges op af justerede regnskabsprincipper for området.

 

Der kan endvidere henvises til gadelysområdet, jf. byrådssag den 25/4 2012.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2012 fremsendes til byrådets godkendelse.

 

 

 

Sagsfremstilling

På baggrund af krav til indberetning til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet og skærpede krav til økonomistyring i Odense Kommune er der planlagt følgende opfølgninger på forventet regnskab i 2012.

 

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/3 2012

Udvalgssag den 20/3 2012

Byrådssag den 11/4 2012

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012

Udvalgssag den 22/5 2012

Byrådssag den 20/6 2012

Halvårsregnskab 2012

Udvalgssag den 28/8 2012

Byrådssag den 12/9 2012

Administrativ budgetopfølgning

Ultimo oktober 2012

Ultimo oktober 2012

Budgetopfølgning pr. 1/10 2012

Udvalgssag den 13/11 2012

Byrådssag den 28/11 2012

 

Som noget nyt er anlægsområdet taget ud af opfølgningerne. Dette skyldes, at der i forbindelse med budget 2012 blev besluttet at lave særskilte opfølgninger på området.

 

I de kommenterede forbrugsrapporter er der fokuseret på, at give et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer.

 

By- og Kulturforvaltningen fremsender den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2012 for bevillinger under By- og Kulturudvalget.

 

Opfølgning på driftsområdet

 

Forventet regnskab 2012 for driftsområder med og uden overførselsadgang samt projekter med hel eller delvis ekstern finansiering:

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2012

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2012

Korrigeret budget

2012

Forventet regnskab 2012

Afvigelse

Med overførselsadgang:

 

 

 

 

 

2.1 Fællesadministration

26.705

-3.116

23.589

21.589

2.000

2.2 Plan og Byg

-61.834

67.649

5.815

12.815

-7.000

2.3 Kultur

215.984

-4.605

211.379

211.379

0

2.4 Natur, Miljø og Trafik

392.611

5

392.616

387.616

5.000

Uden overførselsadgang:

 

 

 

 

 

2.4 Natur, Miljø og Trafik

22.430

0

22.430

22.430

0

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

 

 

 

 

 

2.1 Fællesadministration

0

-433

-433

-433

0

2.3 Kultur

-545

78

-467

-467

0

By- og Kultur-forvaltningen

595.351

59.578

654.929

654.929

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Kommentar

 

Afvigelser mellem vedtaget budget og korrigeret budget

Er sammensat af såvel tillægsbevillinger, omplaceringer og genbevilliger (overførsel fra 2011).

 

Omplaceringerne er kendetegnet ved, at de samlet set for By- og Kulturforvaltningen balancerer.

 

Genbevillingerne (overførsler fra 2011) udgør i alt -5.680.000 kr., og kan primært henføres til mindreindtægter på ældreboligområdet.

 

Tillægsbevillingerne i alt, inkl. overførsler udgør 59.578.000 kr. og er sammensat af:

 

Tillægsbevillinger

1.000 kr.

Genbevillinger, overførsler fra 2011

-5.680

Afskaffelse af intern husleje (modsvaret af mindreudgifter i øvrige forvaltninger)

59.432

Afledt drift / udmøntning af omprioriteringspulje

7.829

Flytning af ejendomsskat til borgmesterforvaltningen

-3.815

Justering af besparelsesprofil vedrørende talegenkendelse

2.136

Justeringer i forbindelse med overtagelse af Camp U

2.645

Justeringer i forbindelse med Udvikling Fyn

-3.259

Besparelser inklusiv besparelse vedrørende teknisk service

-3.294

Ejendomssagen

3.541

Øvrige ændringer

43

I alt

59.578

 

 

Afvigelser mellem korrigeret budget og forventet regnskab

 

Der er generelt stor usikkerhed omkring de forventede afvigelser.

 

På det fællesadministrative område forventes der et mindreforbrug på ca. 2.000.000 kr., som kan henføres til mindreudgifter på puljer m.m.

 

2,2 Plan og Byg forventes i øjeblikket en netto mindreindtægt på ca. 7.000.000 kr., der primært kan henføres til en betydelig mindreindtægt på almene ældreboliger.

 

Området er omfattet af princippet for ”hvile-i-sig-selv” område, men der forventes i 2012 en ubalance på op til 12.000.000 kr. inkl. renter og afdrag. I forbindelse med aflæggelsen af regnskab 2011 blev det foreslået, at By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen udarbejdede en analyse af området med henblik på at kortlægge budgetgrundlaget på området, således budget kommer til at afspejle, at området er ”hvile-i-sig-selv” område. Denne analyse er endnu ikke afsluttet.

 

Det skal endvidere bemærkes, at det i forbindelse med vedtagelsen af den ny budgetlov er besluttet, at almene ældrebolig ikke længere indgår i opgørelsen af de kommunale serviceudgifter. Det er således forventningen, at denne beslutning følges op med reviderede regnskabsregler på området.

 

Mindreindtægterne forventes at blive modsvaret af merindtægter m.m. på ca. 5.000.000 kr. på øvrige dele af ejendoms- og udlejningsområdet.

 

2.4, Natur, Miljø og Trafik er der i øjeblikket en forventning om samlede mindreudgifter på 5.000.000 kr. Mindreudgifterne vedrører kollektiv trafik, hvor der forventes mindreudgifter til køb af kørsel. Vurderingen er pt. ret usikker, og der afventes i øjeblikket en tilbagemelding/revurdering fra FynBus.

 

Opfølgning på det finansielle område

 

Forventet regnskab 2012 på det finansielle område

1.000 kr.

Vedtaget budget 2012

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2012

Korrigeret budget

2012

Forventet regnskab 2012

Afvigelse

Renter

16.469

2.202

18.671

16.671

2.000

Afdrag

23.632

-720

22.912

22.912

0

By- og Kulturforvaltningen

40.101

1.482

41.583

39.583

2.000

 

Kommentar

 

Afvigelser mellem vedtaget budget og korrigeret budget.

Kan henføres til overførsler fra regnskab 2011.

 

Afvigelser mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

Der forventes en samlet mindreudgift på 2- 3.000.000 kr. på renter, der modsvares af tilsvarende mindreindtægter på driftsområdet.

 

Økonomi

Servicerammen for Odense Kommune er fastlagt af Økonomi – og Indenrigsministeriet og opgjort som nettodriftsudgifter på et afgrænset område fratrukket brugerfinansierede udgifter, udgifter til forsikrede ledige og overførsler, samt indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

 

Opfølgning på udvalgets serviceramme

Udvalgets Serviceramme 2012

Forventet serviceramme 2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

631.995

631.995

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

Opfølgning på serviceudgifter, der ligger udenfor udvalgets serviceramme, men som indgår i kommunens samlede serviceramme 2012.

Vedtaget budget

Forventet serviceramme 2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

22.430

22.430

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang vil ikke blive sanktioneret internt.

 

Sagen har følgende påvirkning af kassebeholdningen:

 

2012

2013

2014

2015

2016

Kassebeholdning

0

0

0

0

 

+= forbedring -= forværring

 


 

Bilag

Ingen bilag.

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

8. Indgåelse af partnerskabsaftale med Europæisk Kulturby 2012 i Sønderborg

Åbent - 2012/065848

 

Sagsresumé

Sønderborg Kommune har henvendt sig til alle 10 fynske kommuner med henblik på at indgå partnerskabsaftale i forbindelse med Sønderborgs kandidatur som Europæisk Kulturhovedstad 2017.

 

Partnerskabsaftalen indebærer, såfremt Sønderborg Kommune udpeges til kulturby, at Odense Kommune i årene 2013-2018 skal afvikle kulturbyaktiviteter i Odense Kommune.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget indgår en partnerskabsaftale med Sønderborg Kommune.

 

 

Sagsfremstilling

I 2017 bliver Aarhus eller Sønderborg Europæisk Kulturhovedstad.

 

Af Sønderborg Kommunes henvendelse til Odense Kommune fremgår, at det er en forudsætning for Sønderborgs kulturbystatus, at region og kommuner bakker op om kulturbyansøgningen. Samme forudsætning gælder for Aarhus’ kandidatur, hvor både region og lokale kommuner bakker op.

 

Opbakning til Sønderborg Kommunes kandidatur som kulturbystatus sker gennem indgåelse af en partnerskabsaftale.

 

Værdi for Odense Kommune

Den overordnede vision for Kulturby2017 er ’Kultur over grænser.’

 

Ved at indgå partnerskabsaftalen kan Odense Kommune blive en aktiv del af Kulturby2017. Partnerskabsaftalen giver Odense Kommune mulighed for at arbejde med et illustrativt eksempel på kulturpolitikkens overskrift ’Meningsfulde fællesskaber.’ Ved at skabe samarbejde mellem det store regionale kulturbyprojekt og eksisterende kulturtiltag i Odense Kommune indgås et meningsfuldt fællesskab, der skaber værdi for alle parter og bidrager med en mérværdi for det enkelte Odense-projekt. I dette tilfælde kan det fx være i relation til synlighed og almindelig udvikling.

 

Kulturby2017 tilbyder et co-branding-koncept, som giver Odense Kommune mulighed for at markere sig som en del af Kulturby2017.

 

Odense Kommunes deltagelse vil bidrage til oplevelsen af, at kulturhovedstaden bliver nærværende for befolkningen i hele regionen.

 

Alle aktiviteter og kulturtiltag, som Odense Kommune bidrager med, bliver gennemført lokalt i Odense Kommune.

 

Odense Kommunes bidrag

Ved indgåelse af partnerskabsaftalen binder Odense Kommune sig til at blive en aktiv del af Sønderborg Kommunes kulturbysatsning, hvis Sønderborg udpeges til kulturby.

 

Odense Kommune skal i perioden 2013 til 2018 bidrage med:

  • Udvikling af et kulturprogram i overensstemmelse med visionen og konceptet for kulturhovedstadsprogrammet.
  • I dialog med Kulturby2017 udvikle og gennemføre aktiviteter i en fælles koordineret programlægning.
  • I hvert aftaleår gennemfører kulturtiltag eller andet med relation til kulturby 2017 for en årlig værdi svarende til 818.000 kr.

 

Odense Kommunes samlede bidrag kan etableres ved hjælp af allerede eksisterende kulturaktiviteter og projekter i Odense. Odense Kommune skal således ikke opfinde og finansiere nye kulturtiltag for at være en aktiv deltager i Kulturby2017. Der kræves dog en toning, som sikrer overensstemmelse med visionen og konceptet for kulturhovedstadsprogrammet.

 

Udpegning og toning af aktiviteter vil ske i dialog med Kulturby2017.

 

Eftersom der er tale om aktiviteter, som i forvejen forventes afviklet i Odense Kommune, forudsættes det, at den årlige udgift på 818.000 kr. kommer igen 1:1 i form af program og udviklingsaktiviteter mv. i Odense Kommune.

Økonomi

Indgåelse af partnerskabsaftalen vil ikke medføre øgede udgifter, da der er tale om allerede eksisterende aktiviteter, som Odense Kommune i forvejen producerer.

 

Aktiviteterne skal i hvert aftaleår (2013-2018) svare til en samlet værdi på minimum 818.000 kr.

Bilag

Ingen bilag.

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


9. Reparation af Rismarksbroen

Åbent - 2012/048216

 

Sagsresumé

Rismarksbroen er en del af den ring, der dannes omkring Odense, når Odins bro står færdig i 2014. Ringen skal være med til at afvikle trafikken, når Thomas B. Triges Gade lukker.

 

Rismarksbroen har lige siden, den blev bygget, haft problemer med holdbarheden i betonen. Broens konstruktion gør, at der trænger vand ind i betonen, som forårsager små revner i betonen. Jo flere revner, jo dårligere bliver broens bæreevne. Broerne i Odense Kommune tilses hvert 6. år jf. normerne for brovedligeholdelse.

Broens bæreevne er nu så ringe, at der er lukket for al trafik over 24 tons.

 

Kammeradvokaten har foretaget en juridisk vurdering, hvorefter det ikke er muligt at gøre et erstatningsansvar gældende i anledning af manglerne ved broen, som kommunen overtog fra det tidligere Fyns Amt.

 

Der er to mulige løsninger for at reparere broen: En delvis reparation og en total reparation. I reparationsperioden skal broen lukkes enten helt eller delvist, uanset hvilken reparationsløsning der vælges. Lukningen vil medføre en øget trafikmængde og skabe udfordringer i spidsbelastningsperioderne.

 

Af hensyn til lastbilerne kan byrådet vælge at give midlertidig dispensation fra Miljøzonen. Dette vil dog give gener for de borgere, der bor, hvor den tunge lastbiltrafik øges.

 

Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at det vil koste ca. 40.000.000 kr. at reparere broen. Der er i princippet 2 forskellige måder at finansiere reparationen af broen på. Enten ved omprioritering fra eksisterende anlægsrammer eller ved helt eller delvist kassefinansieret tillægsbevilling.

 

Da det i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012-15 blev besluttet at alle nye tiltag skal finansieres af eksisterende budgetrammer, fremlægger forvaltningen derfor forslag til, at finansiering af reparationen sker fuldt ud ved omprioritering fra eksisterende anlægsrammer i 2012 og 2013. Det vil betyde udskydelse af en lang række anlægsinvesteringer, som derfor ikke vil kunne gennemføres i henholdsvis 2012 og 2013. Det gælder blandt andet vejregulerende foranstaltninger, renovering af parker og legepladser, renovering af stier og parkudstyr, renovering af idrætsanlæg og plejecentre, færre gennemførte sortplettiltag og øvrige trafiksikkerhedsforanstaltninger samt færre tiltag for de svage trafikantgrupper.

 

Som alternativ til denne løsning vil der kunne peges på en omprioritering fra projekter under Kvarterplan m.m. på op til 35.000.000 kr. fordelt med 15.000.000 kr. vedrørende Østre Stationsvej, 15.000.000 kr. fra Thomas B. Thrigesgade Nord og 5.000.000 kr. fra projektet Rugårdsvej/Kongensgade. Disse bevillinger er pt. placeret primært i årene 2015-2018, og en omprioritering vil derfor medføre et midlertidigt kassetræk, og er formelt set at betragte som en tillægsbevilling.

 

Finansieres reparationen samlet eller delvist ved en tillægsbevilling, vil det medføre et ufinansieret kassetræk på op til 40.000.000 kr. fordelt med op til 8.000.000 kr. i 2012 og 32.000.000 kr. i 2013.

 

Denne løsning vurderes ikke at være i overensstemmelse med de principper, der blev vedtaget i budget 2012-15, selvom udgifter til reparation af broen i princippet er at sammenligne med skader, hvis udbedring finansieres af kommunekassen i henhold til kommunens forsikringspolitik.

 

I henhold til kommunens forsikringspolitik dækker kommunekassen større skader som følge af eksempelvis bygningsbrand og storm- og vandskader. Der er dog som udgangspunkt en egenbetaling på 100.000 kr. Som eksempel kan nævnes udgifter til udbedring af større vandskader i idrætsparken og udgifter til genopbygning af det nedbrændte Børnehuset Tornbjerg, samt Tornbjerg Skole og CSV-skolen.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter sagen, herunder:

 

  1. Om der skal foretages en total reparation af Rismarksbroen

  2. Om trafikken skal holdes åben i det ene spor under reparation

  3. Om miljøzonen skal søges ændret midlertidigt

  4. Forslag til finansiering indenfor udvalgets samlede anlægsrammer.

 

 

 

Sagsfremstilling

Rismarksbroen er en del af den ring, der dannes omkring Odense, når Odins bro står færdig i 2014. Ringen skal være med til at afvikle trafikken, når Thomas B. Thriges Gade lukker.

 

Rismarksbroen blev bygget i 1975, men har lige siden den blev bygget haft problemer med holdbarheden af betonen. Der er foretaget en juridisk vurdering af Kammeradvokaten, hvorefter det ikke er muligt at gøre et erstatningsansvar gældende i anledning af manglerne ved broen, som kommunen fik overdraget fra det tidligere Fyns Amt.

 

Broens konstruktion gør, at der trænger vand ind i betonen, som forårsager små revner i betonen.

 

By- og Kulturforvaltningen lukkede derfor broen den 3/5 2012 for store lastbiler over 24 tons, jf. bilag 1 med eksempel på lastbil over 24 tons. Lukningen er sket i samarbejde med politiet, rådgivende ingeniør og vognmændenes brancheforening. Politiet kontrollerer fremover, at de store lastbiler ikke kører over broen. De tunge lastbiler udgør 1-2 % af trafikken på Rismarksbroen.

For at de tunge lastvogne igen kan køre over broen, kræver det en renovering af broen. På grund af renoveringsopgavens omfang skal opgaven udbydes. Økonomien i løsningsforslagene er derfor pt. bedste bud på prisen for renoveringen.

 

En reparation af Rismarksbroen vil tage mellem 17-23 måneder, alt efter hvilken løsning der vælges. Hvis Rismarksbroen skal repareres inden åbningen af Odins bro, kræver det, at reparationsarbejdet igangsættes hurtigst muligt.

 

3 mulige løsninger

  1. Total reparation – anslået pris 40.000.000 kr.
    Broen renoveres, så der ikke er risiko for, at skaderne udvikler sig yderligere. De tunge lastbiler kan igen benytte broen. Med den viden vi har i dag, forventes der ingen reparationer i betonen i lang tid. Selve reparationen vil have en garantiperiode på 5 år. Samfundsøkonomisk vil dette være den billigste løsning, da udgifterne til broen vil være lavest på lang sigt. Der vil også være færre trafikale gener, fordi broen kun skal renoveres én gang. Den rådgivende ingeniør anbefaler denne løsning.

2.    Delvis reparation – anslået pris 30.000.000 kr.
Da broen kun repareres delvist, er der en risiko for, at skaderne længere nede i broen udvikler sig. Broen skal repareres igen inden for en 10-15 årig periode, hvor den igen lukkes midlertidigt. Der er en risiko for, at man allerede i forbindelse med den første reparation kan konstatere, at skaderne har udviklet sig. Dette vil medføre udgifter ud over de 30.000.000 kr. og vil forlænge reparationsperioden.

Samfundsøkonomisk vil dette være den dyreste løsning, da udgifterne til broen vil være højere på lang sigt. Der vil komme mange trafikale gener, fordi broen flere gange skal lukkes helt eller delvist på grund af små reparationer. Den samfundsøkonomiske beregning viser, at denne løsning er 70.000.000 kr. dyrere end løsning 1. Den rådgivende ingeniør anbefaler ikke denne løsning.

  1. Ingen reparation
    Hvis broen ikke repareres, vil skaderne udvikle sig, og broen vil blive lukket for al trafik inden for en 10-15 årig periode, hvis vintrene er normale. Ved hårde vintre vil broen miste bæreevnen hurtigere.

 

Hvordan skal den tunge trafik afvikles?


Da de tunge lastbiler over 24 tons ikke længere kan passere Rismarksbroen, er de tvunget til at finde en længere alternativ rute. De tunge lastbiler, som ikke har partikelfilter, kan ikke køre igennem miljøzonen og må finde en anden rute. Denne rute kunne fx være Bogensevej, Stavadgyden, Sandvadgyden, Rugårdsvej, se kort neden for.

 

Der er mulighed for, at Byrådet kan ændre miljøzonen midlertidigt, mens Rismarksbroen renoveres. Dette vil give lastbiler over 24 tons uden partikelfilter mulighed for at køre ad ruten Bogensevej, Næsbyvej, Gammelsø, Toldbodgade, Åløkke Allé og Ruggårdsvej, se kort neden for.


Resultatet vil forøge trafikken med 1-2 %. Med denne løsningsmodel vil der blive opsat skilte med forbud mod, at tunge lastbiler kører gennem Åløkke Allé fra Næsbyvej til Toldbodgade. Fyns Amts vognmandsforening har spurgt om muligheden for at dispensere fra miljøzonen, mens Rismarksbroen repareres. Det må forventes, at en øget trafik af tunge lastbiler gennem byen vil give visse støjgener for de borgere, der bor langs den markerede rute.

 

Hel eller delvis lukning af Rismarksbroen ved reparation?

Der er to muligheder, uanset om der vælges total eller delvis reparation. Enten lukkes det ene spor, eller også lukkes broen for al trafik. Der kører i dag ca. 17.700 køretøjer i døgnet på Rismarksbroen

 

Hvis broen lukkes i det ene spor, vil det give mindst pres på trafikken i nærområdet. Biltrafikken vil søge ad henholdsvis: Gammelsø, Toldbodgade, Åløkke Allé eller over Korup. Ved denne reparationsform skal broen understøttes i etaper. Den bløde jordbund under broen vanskeliggør understøttelsen. Det giver en risiko for, at tidsplanen ikke kan overholdes i forhold til åbningen af Odins bro. I værste fald forlænges reparationsperioden med 4-6 mdr. Som udgangspunkt forventes det, at reparationen kan udføres inden åbningen af Odins bro.

 

Hvis broen lukkes helt, kan reparationen med sikkerhed være færdig til åbningen af Odins bro. Biltrafikken vil søge ind gennem byen og vil søge ad henholdsvis: Gammelsø, Toldbodgade, Åløkke Allé eller over Korup. Dette kan give kø og trafikale problemer i spidsbelastningsperioderne i broens nærområde.

 

Begge løsninger kræver, at Skolevej spærres for gennemkørsel. Dette gøres, da en stor del af trafikken ellers vil søge denne vej, hvilket Skolevej ikke kan klare. Spærring for gennemkørslen vil især betyde noget for de borgere som bruger vejen som gennemkørselsvej.

 

Økonomi

Der kan peges på at finansiering af reparation af broen sker med udgangspunkt i følgende eksisterende anlægsprojektet.

 

2012 p/l

i (1.000 kr.)

Budget 2012

Broen

2012

Budget

2013

Broen

2013

Konsekvenser

Renovering af parker og legepladser

2.026

 

2.024

2.024

Udskydelse af renoveringsarbejder og kvarterparker m.v.

Renovering af stier og parkudstyr

1.339

 

1.150

1.107

Udskydelse af renoveringsarbejder af stier og parkudstyr

Renovering af idrætsanlæg og plejecentre

476

 

1.150

1.150

Udskydelse af f.eks. hegnsarbejder mv. på idrætsanlæg samt øvrige renoveringer

Genopretning af legepladser

4.300

 

4.277

 

 

Renovering af legepladser

876

 

1.150

 

 

Grønne indsatser (skovrejsning)

670

 

1.127

 

Foregår i samarbejde med VandcenterSyd

Ejendomserhvervelse til skovrejsning i Elmelundsområdet

2.400

 

 

 

 

Ny Legerute

1.440

 

1.000

 

 

Vintertjeneste, materielanskaffelse

2.533

 

2.301

 

 

Munkebjergvejs forlængelse

15.115

 

 

 

 

Kanalforbindelsen

109.627

 

78.100

 

 

Implementering af kvarterpl. By/havn, TMP, Kryds Opus, Ringg. P-søgerute, cykelby

63.804

 

31.000

 

 

P-kældre, TMP

 

 

4.000

 

 

Sti bro over jernbanen

2.400

 

27.800

 

 

Vejreguleringer

12.073

4.000

9.706

9.706

Der vil ikke blive gennemført projekter som øger fremkommenlighed, sikkerhed og forebyggende arbejder

By udstyr

1.277

 

686

 

 

Trafiksikkerhedsplan

14.784

 

14.199

13.699

Der vil ikke blive gennemført sortplettiltag og øvrige trafiksikkerhedsforanstaltninger. Dette vil desuden påvirke de sikkerhedsmæssige forhold i kommende krydsombygninger i forbindelse med TMP.

Bløde trafikanter

4.079

 

2.314

2.314

Der gennemføres ikke tiltag for de svage trafikantgrupper i 2013 – som også vil påvirke forholdene for de bløde trafikanter efter lukningen af TBT-gade.

Asfaltslidlag

12.745

4.000

 

 

 

Større fortovsrenoveringer

1.020

 

 

 

 

Grønnegade, omlægning

6.573

 

 

 

 

Totalt budget

259.557

 

181.984

 

 

Rismarksbroen

 

8.000

 

30.000

 

Driftsbudget veje mm.

 

 

 

2.000

Begrænset reparation af skilte og vejstriber

 

Det skal i den forbindelse bemærkes, at forvaltningen har vurderet, at det ikke er hensigtsmæssigt, at pege på finansiering på jordforsyningsområdet, køb/salg, enkeltstående kulturprojekter, samt på kvalitetsfondsområdet. Endvidere vurderer forvaltningen, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at omprioritere midler fra Trafik- og Mobilitetsplanen i årene 2012-13, af hensyn til den samlede trafikafvikling i forbindelse med kanalforbindelsen og TBT-gades lukning.

 

Som alternativ til de ovenfor beskrevne anlægsrammer vil der kunne peges på en omprioritering fra projekter under Kvarterplan m.m. på op til 35.000.000 kr. fordelt med 15.000.000 kr. vedrørende Østre Stationsvej, 15.000.000 kr. fra Thomas B. Thrigesgade Nord og 5.000.000 kr. fra projektet Rugårdsvej/Kongensgade. Disse bevillinger er pt. placeret primært i årene 2015-2018, og en omprioritering vil derfor medføre et midlertidigt kassetræk, og er formelt set at betragte som en tillægsbevilling.

 

Det er på nuværende tidspunkt forvaltningens vurdering, at reparationen af Rismarksbroen vil koste ca. 40.000.000 kr. Forvaltningen vurderer, at der i princippet forestår to løsninger til at finansiere reparationen. De er oplistet neden for.

  1. By- og kulturudvalget forestår hele finansieringen. Det betyder, at der sker omprioritering fra følgende anlægsrammer i 2012-13:

    2012:
    Vejregulerende foranstaltninger 4.000.000 kr. Konsekvens: Der vil ikke blive gennemført projekter som øger fremkommeligheden, sikkerheden og forebyggende arbejde.
    Asfalt 4.000.000 kr. Konsekvens: Planlagte asfaltarbejder udskydes, hvilket vil medføre forværring af vejenes tilstand og risiko for forøgede omkostningerne.

    2013:
    Renovering af parker og legepladser 2.000.000 kr. Konsekvens: Udskydelse af renoveringsarbejderne.
    Renovering af stier og parkudstyr 1.200.000 kr. Konsekvens: Udskydelse af renoveringsarbejderne.
    Renovering af idrætsanlæg og plejecentre 1.100.000 kr. Konsekvens: Udskydelse af renoveringsarbejderne.
    Vejregulerende foranstaltninger 9.700.000 kr. Konsekvens: Der vil ikke blive gennemført projekter som øger fremkommeligheden, sikkerheden og forebyggende arbejde.
    Trafiksikkerhedsplan 13.700.000 kr. Konsekvens: Der vil ikke blive gennemført sortplettiltag og øvrige trafiksikkerhedsforanstaltninger. Dette vil desuden påvirke de sikkerhedsmæssige forhold i kommende krydsombygninger i forbindelse med TMP.
    Bløde trafikanter 2.300.000 kr. Konsekvens: Der gennemføres ikke tiltag for de svage trafikantgrupper - som også vil påvirke forholdene for de bløde trafikanter efter lukningen af TBT-gade..
    Driften af veje 2.000.000 kr. Konsekvens: Begrænset reparation af skilte og vejstriber.

  2. Reparationen af Rismarksbroen finansieres samlet eller delvist ved en tillægsbevilling, som vil medføre et ufinansieret kassetræk på op til i alt 40.000.000 kr. fordelt med op til 8.000.000 kr. i 2012 og 32.000.000 kr. i 2013.

 

Bilag

1. Eksempel på stor lastbil (lastbil.pdf)

 

 

 

E: Orientering

10. Kommuneveje og private fællesveje - Hannerupvænget og Hasselvænget

Åbent - 2012/069537

 

Orientering

Justering af skævdelingen

Odense Kommune besluttede på byrådsmøde den 24/11 1982, at nedklassificering fra kommunevej til privat fællesvej ikke skulle foretages på daværende tidspunkt. Vejstatus har efterfølgende været oppe og vende flere gange, men beslutningen om ikke at nedklassificere kommuneveje er fastholdt. Der er i dag ca. 63 km kommuneveje, der er under ca. 300 m (under de gældende kriterier for, hvornår en privat fællesvej kan opklassificeres). Disse 63 km er fordelt på 555 vejstrækninger i hele kommunen.

 

Hvis der skal rettes op på skævdelingen mellem kommuneveje og private fællesveje, er der 2 muligheder:

  1. De 63 km kommuneveje nedklassificeres til private fællesveje. En nedklassificering af de 63 km kommuneveje vil give en driftsbesparelse på 3.140.000 kr. årligt.
  2. Alle private fællesveje opklassificeres til kommuneveje, ca. 300 km. En opklassificering af alle private fællesveje vil give en øget udgift på driftsbudget på 15.000.000 kr. årligt.

 

Klassificering af kommuneveje og private fællesveje har været politisk drøftet adskillige gange, blandt andet efter kommunesammenlægningen i 1970, ved udarbejdelse af vejregister i 1983 og i 1990’erne. Vejenes status var oppe og vende igen i 2005 og i 2008. Her blev der opklassificeret ca. 21 km private fællesveje i 2006 og ca. 10 km i 2010. Frigivelse af midler til disse opklassificeringer blev givet i forbindelse med budgetlægninger.

Senest er der opklassificeret ca. 1,5 km private fællesveje i 2012. Disse opklassificeringer er foretaget ud fra henvendelser fra grundejere, hvor kommunens kriterier for opklassificering af veje, var opfyldt.

 

Da man politisk har fravalgt både at nedklassificere de 63 km kommuneveje under 300 m til private fællesveje og at opklassificere alle private fællesveje til kommuneveje, har man i stedet af flere omgange opklassificeret private fællesveje til kommuneveje stort set ud fra de nuværende kriterier. Derved er skævdelingen blevet mindre.

 

Hannerupvænget - Hasselvænget

Forvaltningen har fremfundet gamle vejregistre og været på Stadsarkivet. Hannerupvænget er anlagt før Hasselvænget. Af gamle vejregistre kan det ses, at Hannerupvænget er blevet overtaget som offentlig i 1930 – 31. Af en gammel sag fremgår det, at Hasselvænget er anlagt i 1939. I 1962 ansøger beboerne ved Hasselvænget om at få vejen opklassificeret til kommunevej. Kommunen har vurderet, at vejen skal istandsættes, før den kan opklassificeres til kommunevej. Grundejerne blev oplyst om, hvad istandsættelsen ville koste, og hvordan man kunne fordele udgifterne til istandsættelsen mellem de berørte grundejere. Herefter blev sagen henlagt efter aftale med grundejerne, da der ikke kunne opnås enighed.

 

Da Hasselvænget har en vejlængde på 124 m opfylder den ikke de gældende kriterier for, at blive opklassificeret til kommunevej. De gældende kriterier er:

-      Gennemgående veje, bortset fra veje med lokal trafik, eller veje, hvor korteste afstand fra grund til offentlig vej er under ca. 300 m.

-      Stamveje og vænger over ca. 300 m længde.

-      Veje, der indgår i A-stinettet, der er det overordnede cykelstinet.

Kun veje i byzone er omfattet. Grusveje og nye veje, der endnu ikke har fået slidlag, er ikke omfattet.

 

Belysning på private fællesveje

I den igangværende sag, hvor kommunen ophører med at betale for belysning på de private fællesveje, og grundejerne fremover selv skal afholde udgiften til belysning på vejen, har vi fremsendt varsling og forslag til partsfordeling herom til ca. 1.450 grundejere ud af i alt 15.000 grundejere. Sagen er opdelt i etaper og de udsendte breve udgør 3 etaper ud af 20. De 20 etaper omhandler private fællesveje i byzone. Hertil kommer belysning på helt private veje og private fællesveje i landzone.

Bilag

Ingen bilag.

 

11. Havnebad Odense Havn

Åbent - 2007/40302

 

Orientering

Mundtlig orientering i mødet.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

12. Orientering om handleplan for salg af grunde.

Åbent - 2012/117376

 

Orientering

Foranlediget af sagen om salg af grunde i Bækkelund Have og Sukkeræble Have samt reservation af en interessezone til Ring 3 vest har By- og Kulturudvalget efterspurgt nærmere retningslinjer vedrørende kommunikation/oplysninger ved salg af kommunens grunde.

 

Det kan oplyses, at By- og Kulturforvaltningen i anledning af sagen nu har bedt Kammeradvokaten om at undersøge, om kommunen i forbindelse med salget af grunde i Bækkelund Have og Sukkeræble Have har tilsidesat sin oplysningspligt eller handlet i strid med god sagsbehandlingsskik, ligesom vi har bedt advokaten om forslag til eventuelle supplerende retningslinjer for fremtidigt salg af kommunens grunde.

 

Oplysningerne om salg af grunde på kommunens hjemmeside er nu blevet suppleret med følgende oplysninger:

”Hvis du finder det interessant at bygge hus på en kommunal byggegrund, kan du hente supplerende oplysninger ved hjælp af links herunder. Disse links er de mest relevante, når du skal gøre dig bekendt med kommunens overordnede planlægning.

 

Der kan være andre forhold, som har din interesse. I den forbindelse henviser vi til kommunens hjemmeside. Du er selvfølgelig altid velkommen til at kontakte os og blive henvist til den rette kontaktperson i kommunen.”

 

Link til Kommuneplan

Link til Spildevand

Link til Miljø

Link til Råstofplan

Link til Bæredygtighed.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl