Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Dagsorden 24. maj 2011

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Dagsorden


Tirsdag den 24-05-2011 kl. 07:30

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Frigivelse og fremrykning af anlægsmidler i forbindelse med ny skolestruktur

Åbent - 2011/056777

 

Sagsresumé

Byrådet vedtog på mødet den 19/1 2011 den ny skolestruktur, og i den forbindelse blev der afsat en ramme på 7.000.000 kr. til ”fremtidig brug af de nedlagte skoler samt til at håndtere flytninger og genhusning af diverse tilbud og indsatser i forbindelse med skolenedlæggelserne”. Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet frigiver denne ramme på 7.000.000 kr. i 2011, idet flytninger mv. skal foregå hen over sommeren 2011.

 

Der er til strukturplanens anlægsprojekter reserveret rådighedsbeløb i 2011-2014 med 5.500.000 kr. i 2011, 16.500.000 kr. i 2012, 16.300.000 kr. i 2013 samt 8.000.000 kr. i 2014 - i alt 46.300.000 kr. af den afsatte anlægsramme under Økonomiudvalget til "Odense - en ny virkelighed”.

 

Der er allerede anmodet om frigivelse af henholdsvis 4.000.000 kr. 2011 og 6.000.000 kr. i 2012 til indretning af CSV på Højstrupskolen, hvorfor der kun er 1.500.000 kr. tilbage i 2011. Derfor indstiller Børn- og Ungeforvaltningen til udvalget, at byrådet fremrykker 5.500.000 kr. fra budgetår 2012 til 2011, så de planlagte anlægsprojekter for 2011 kan igangsættes.

 

Der er tale om følgende projekter:

 

  • Indretning af læseklasser på Højmeskolen
  • Indretning af tale-høreafdeling på Risingskolen
  • Indretning af 10. klasser på Næsby Skole
  • Indretning af faglokaler på Tornbjerg Skole
  • Nedtagning og opstilling af faglokaler på øvrige involverede skoler
  • Diverse udgifter til flyttefirma mv.
  • Dertil kommer eventuel indretning af Humlehaveskolen til andre formål

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Fra den afsatte anlægsramme til strukturplanens anlægsprojekter fremrykkes 5.500.000 kr. fra 2012 til 2011.

 

b.      Rammen på 7.000.000 kr. til diverse flytteudgifter i forbindelse med skolenedlæggelserne frigives i 2011.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

 

 

Sagsfremstilling

Ingen.

 

Økonomi

Frigivelse af rammen på 7.000.000 kr. finansieres fra den afsatte anlægsramme til strukturplanens anlægsprojekter med 1.500.000 kr. fra 2011, samt at der fremrykkes 5.500.000 kr. fra budgetår 2012 til 2011.

 

Sagen har følgende kassepåvirkning (1.000 kr.)

 

 

2011

2012

Samlet

Kassepåvirkning i alt

-5.500

5.500

0

Note: + = forbedring af kassebeholdningen

 

Herefter vil der restere følgende af den afsatte anlægsramme til strukturplanens anlægsprojekter i årene 2011-2014: 0 kr. i 2011, 5.000.000 kr. i 2012, 16.300.000 kr. i 2013 samt 8.000.000 kr. i 2014.

 

Der er ingen afledte driftsudgifter.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



2. Decisionsskrivelser og tilsyn med administration af rådighedsreglerne på Beskæftigelsescentrets område

Åbent - 2011/059016

 

Sagsresumé

Pensionsstyrelsen fremsendte den 23/3 2011 decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2009 på områder med statsrefusion. Heri tilkendegiver ministeriet, at det ikke finder det tilfredsstillende, at der er revisionsbemærkninger på kontanthjælp og aktiveringsområdet vedrørende opfølgning i henhold til § 10 i aktivloven samt forsinkelser i det individuelle kontaktforløb.

 

Integrationsministeriet fremsendte den 16/3 2011 decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision for 2009 på integrationsområdet. Integrationsministeriet noterer sig revisionens konklusioner og bemærker, at personsagsområdet generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler.

 

Endvidere fremsendte Pensionsstyrelsen den 4/2 2011 samlet afrapportering af tilsyn med administrationen af rådighedsreglerne. Styrelsen har konstateret, at der er truffet en forkert afgørelse i 18 ud af 45 tilfældigt udvalgte og gennemgåede sager.

 

Beskæftigelsescentret har behandlet de tre skrivelser og fremlægger hermed de tre skrivelser til efterretning.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet tager redegørelserne til efterretning.

 

Sagen ændres til en A-sag.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Poul William Falck og Lars Havelund deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision af de sociale regnskaber for 2009 på områder med statsrefusion for Odense Kommune

 

Det fremgår af decisionsskrivelsen, at Beskæftigelsesministeriet ikke finder det tilfredsstillende, at revisors gennemgang har givet anledning til revisionsbemærkninger på kontanthjælps- og aktiveringsområdet vedrørende opfølgning i henhold til § 10 i aktivloven (AKL § 10) samt forsinkelser i det individuelle kontaktforløb.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen kommenterede forholdene i forbindelse med byrådets behandling af revisionsberetning på mødet den 13/8 2010.

 

Her fremgik det, at det er korrekt, at kontanthjælpsafsnittet i Ydelsescentret ikke hver 3. måned dokumenterede i den enkelte sag, at der var foretaget opfølgning i henhold til AKL § 10. Det var dog via løbende kontroller af systemadviseringer sikret, at bestemmelserne om opfølgning efter AKL § 10 var efterlevet. Revisionen var enig i denne betragtning, og på den baggrund har der været rettet henvendelse til ministeriet med henblik på en godkendelse af denne fremgangsmåde. Ministeriet kunne ikke godkende metoden, og kontanthjælpsafsnittet er derfor pt. i gang med at etablere en forretningsgang, som fremover sikrer, at det dokumenteres i den enkelte sag, at der er foretaget opfølgning i henhold til AKL § 10.

 

I forhold til forsinkelser i det individuelle kontaktforløb var Jobcenter Odense ikke af den opfattelse, at der var tale om et generelt problem i 2009. Blandt andet viste tal fra Jobindsats.dk, at der var afholdt rettidige samtaler i 93,4 % af sagerne i 2009. Det skal understreges, at Beskæftigelsescentret fortsat har stor fokus på overholdelse af rettidigheden i forbindelse med det individuelle kontaktforløb mv., men udfordringer med it-understøttelsen fra både jobcentrets fagsystem samt de landsdækkende registreringssystemer giver pt. en del udfordringer i forhold til at administrere området. Der arbejdes løbende på, at problemstillingerne løses. Blandt andet har der været taget kontakt til ministeriet på baggrund af de nuværende problemstillinger.

 

Ministeriet har i øvrigt noteret sig, at der i flere tilfælde ikke var foretaget rettidig opfølgning i sygedagpengesager.

 

Beskæftigelsescentret kan oplyse, at der også på sygedagpengeområdet er fokus på overholdelse af rettidigheden.

 

Det kan i øvrigt oplyses, at Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vil foretage de refusionsmæssige berigtigelser, som revisionen har givet anledning til.

 

Beskæftigelsesinisteriet har ikke yderligere bemærkninger til revisionsberetningen for 2009.

 

Decisionsskrivelse vedrørende beretning om revision for 2009 på integrationsområdet

 

Integrationsministeriet har noteret, at personsagsområdet generelt administreres i overensstemmelse med gældende regler. Der blev dog fundet en enkeltstående væsentlig fejl i forhold til rettidig opfølgning.

 

Beskæftigelsescentret kan oplyse, at der generelt er fokus på overholdelse af rettidigheden på området, men noterer sig desuden, at der generelt ikke har været problemer på området.

 

Integrationsministeriet har ikke yderligere bemærkninger til revisionsberetningen for 2009.

 

Tilsyn med administrationen af rådighedsreglerne vedrørende kontanthjælp

 

Pensionsstyrelsen har foretaget et tilsyn med Odense Kommunes administration af rådighedsreglerne vedrørende kontanthjælpsmodtagere i 2. kvartal 2010.

 

Tilsynet er foretaget for at vurdere, om Odense Kommune administrerer rådighedsreglerne korrekt, og særligt om sanktionering af borgerne sker korrekt.

 

På baggrund af gennemgang af 45 tilfældigt udvalgte sager har tilsynet påvist, at Odense Kommune har truffet en forkert afgørelse i 18 af sagerne. De forkerte afgørelser har medført, at Odense Kommune har hjemtaget i alt 25.794 kr. for meget i statsrefusion.

 

Beskæftigelsescentret har gennemgået de fejlagtige afgørelser. Det væsentligste problem er borgernes manglende bekræftelse af tilmelding som arbejdssøgende på jobnet.dk. To af fejlene udgør alene 21.811 kr. af den for meget hjemtagne statsrefusion.

 

Beskæftigelsescentret vil på baggrund af tilsynet øge den ledelsesmæssige fokus på området, blandt andet gennem en præcisering og beskrivelse af arbejdsgangene.

 

De øvrige fejl vurderes som enkeltstående fejl uden væsentlig økonomisk betydning. Fejlene er opstået på et område, hvor reglerne i øvrigt er vanskelige og tidskrævende at administrere. Det betyder, at risikoen for fejlagtig sagsbehandling også er forøget. Arbejdsmarkedsstyrelsen undersøger derfor muligheden for at forenkle reglerne for sanktionering af kontanthjælpsmodtagere. Beskæftigelsescentret har bidraget til dette arbejde med sine erfaringer.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Decisionsskrivelse fra Beskæftigelsesministeriet for 2009 (Decisionsskrivelse001.PDF)
2. Decisionsskrivelse fra Integrationsministeriet for 2009 (Decisionsskrivelse 2009, Odensen Kommune - integration.pdf)
3. Tilsyn med administrationen af rådighedsreglerne for kontanthjælp (Tilsynsrapport.PDF)

 

 

 



3. Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 og lokalplanforslag nr. 0-718,  udvidelse af Odense Katedralskole, Jernbanegade 34. Offentliggørelse

Åbent - 2010/170099

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger på hjørnet af Jernbanegade og Vindegade.

 

Lokalplanen rummer mulighed for udvidelse af Odense Katedralskole med en tilbygning på ca. 2.500 m2 inklusive kælder. Tilbygningen placeres som randbebyggelse i 3 etager tilpasset skolens øvrige bygninger og omkringliggende bygninger.

 

Den gældende lokalplan for området udlægger det pågældende areal til parkeringsplads, hvorfor der skal udarbejdes lokalplan for at muliggøre den ønskede udvidelse af katedralskolen.

 

For at sikre, at tilbygningen til Odense Katedralskole opføres med respekt for områdets centrale placering og i en høj arkitektonisk kvalitet, afholdt Odense Katedralskole en arkitektkonkurrence i efteråret 2010. Konkurrencen blev vundet af CUBO Arkitekter A/S.

 

Lokalplanen skal muliggøre opførelse af vinderprojektet.

 

Der offentliggøres et forslag til kommuneplantillæg sammen med lokalplanforslaget. Kommuneplantillægget hæver andelen af det bebyggede areal fra 45 % til 50 %.

 

For at realisere planerne skal Odense Katedralskole købe det vejareal af Odense Kommune, der i dag er parkeringsplads.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslag til kommuneplantillæg nr. 18 og lokalplanforslag nr. 0-718, udvidelse af Odense Katedralskole, Jernbanegade 34. Forslaget vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger meget centralt i Odense midtby ud til Vindegade og Jernbanegade, hvor der i dag ligger flere markante bygninger.

 

Den nye tilbygning skal udformes i overensstemmelse med det vinderprojekt, der blev udpeget i arkitektkonkurrence i december 2010.

 

Tilbygningen skal indpasses i områdets centrale placering overfor Odense Teater og understøtte den visuelle kontakt til Kongens Have og de øvrige bygninger i området.

 

Den nye tilbygning skal placeres som randbebyggelse, så den fremstår som et værdigt modspil til Odense Teater og de øvrige hjørners karrébebyggelse.

 

Der er samtidig udarbejdet bestemmelser for Rektorhaven, så denne bliver en del af skolens nære attraktive udearealer med visuel kontakt til gaden og Kongens Have.

 

Der er i dag parkeringsplads på området. Denne opretholdes dog således, at den erstattes af en parkeringskælder under det nye byggeri. I dagtimerne vil den fungere som skolens parkeringsplads og være åben for offentligheden uden for skolens åbningstid.

 

Lokalplanen giver mulighed for, at området kan anvendes til skoleformål med tilhørende friarealer.

 

Området ligger i byzone.

 

Kommuneplan

 

Der er udarbejdet et kommuneplantillæg, der øger byggemuligheden fra 45 % til 50 % på ejendommen. Dette gøres muligt ved, at parkering etableres under jorden. Dertil kommer, at der kan etableres et ude-opholdsrum. Ændringen anses for at være af mindre væsentlig betydning, hvorfor der ikke har været afholdt en forudgående offentlighed om kommuneplantillæget.

 

Miljøvurdering

 

I henhold til lov om miljøvurdering er der foretaget en screening af planerne. Det er i den forbindelse vurderet, at planerne ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for en egentlig miljøvurdering.

 

Det nye byggeri har en positiv sundhedskonsekvens, da det giver mulighed for et nyt friareal i form af et gårdrum til udendørsophold for skolens elever. I dag bruges arealet til parkeringsplads, som er uegnet til ophold.

 

Bæredygtighed

 

Byggeriet opføres ud fra et miljømæssigt bæredygtighedsprincip, hvor konstruktionen og materialevalget er fleksibelt og dermed understøtter en lang levetid.

Gennem en fortætning i byområdet bliver der et mindre forbrug af nye områder.

 

Økonomi                                                                                                 

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 18 (Forslag til kp-tillæg nr. 18.pdf)
2. Forslag til lokalplan nr. 0-718. Udvidelse af Odense Katedralskole - service (Lokalplanforslag 0-718 Katedralskolen.pdf)

 

 

 



4. Lokalplanforslag nr. 1-700 for området mellem Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade og Møllekajen, Odense Havn - "Pakhusbyen". Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2008/017047

 

Sagsresumé

Lokalplanen omfatter et af havnens mest interessante historiske miljøer, hvor der ligger pakhuse med store bevaringsværdier.

 

Lokalplanen giver mulighed for, at bygningerne kan ændre anvendelse til kontor og serviceformål mv. Der er særligt fokus på de bevaringsværdige bygninger, hvoraf flere er sikret mod nedrivning. Udvendige bygningsændringer reguleres med præcise bestemmelser for blandt andet facadeudformning og materialeanvendelse, så bygningernes særlige karakter fastholdes. Endvidere sikres det samlede havnemiljø, hvor områdets åbne karakter med pakhuse, kajarealer og belægning udgør en bevaringsværdig helhed.

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 6 indsigelser og bemærkninger.

 

Indsigelserne handler især om niveauet for bevaring af bygninger og kulturhistoriske spor. Generelt er der enighed om områdets bevaringsværdier og et ønske om at medvirke til at sikre disse. Ejere og projektudviklere ønsker blot en større frihedsgrad til at anvende bygningerne og udforme bygningernes facader. 

 

Odense Havn ønsker mulighed for fortsat havnedrift. Projektudviklere og ejere i området kommenterer principperne for parkering og ønsker mulighed for at kunne etablere butikker.

 

Der ønskes mulighed for at nedrive en bevaringsværdig bygning, siloen Sverigesgade 11.  På byrådsmødet den 9/3 2011 vedtog byrådet derfor at sende et forslag til ændringer af lokalplanens bestemmelser i fornyet høring i 14 dage, som vil kunne imødekomme indsigelsen for Sverigesgade 11. Der er indkommet 2 bemærkninger i forbindelse med den fornyede høring.

 

Forvaltningen har i dialog med ejerne tilstræbt at finde det rigtige niveau for lokalplanbestemmelsernes detaljeringsgrad. På den ene side skal bestemmelserne sikre de unikke bygninger og omgivelser og på den anden siden give ejerne mulighed for ny anvendelse og nyindretning af bygninger, som er opført til lager og pakhusformål.

 

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås flere af indsigelserne imødekommet, uden at det overordnede formål med lokalplanens bestemmelser mistes. Lokalplanen vil fortsat sikre det bevaringsværdige pakhusmiljø, de bevaringsværdige bygningers karakter og byggestil, vigtige kulturhistoriske elementer og offentlig adgang til området.  Ejerne får en lidt større frihedsgrad i forhold til ombygning af de bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige, og lokalplanen giver mulighed for både bevaring og nedrivning af siloen Sverigesgade 11. De øvrige 5 bevaringsværdige bygninger er fortsat sikret mod nedrivning.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Lokalplanforslag nr. 1-700 for området mellem Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade og Møllekajen, Odense Havn – ”Pakhusbyen”, vedtages endeligt.

 

b.      Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen, idet dog udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Jesper Kinch-Jensen, Per Berga Rasmussen og Jeanette Sandberg ikke kan anbefale overflytning af siloen Sverigesgade 11 til kategori B, men anbefaler, at den forbliver i kategori A og ikke kan nedrives.

 

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 6 indsigelser/bemærkninger. Efterfølgende er der afholdt fornyet høring om siloen Sverigesgade 11, hvor der indkom 2 bemærkninger.

 

Resumé af indsigelserne

 

Der er indkommet indsigelser/bemærkninger fra Byggeselskabet Olav de Linde, som ejer en del af områdets bygninger, fra Odense Havn, Byforeningen og fra enkelte virksomheder og deres rådgivere.

 

Bemærkningerne falder især inden for 4 kategorier:

 

1. Bygninger

Der ønskes generelt større frihedsgrader i forhold til ombygning og nedrivning. Dels for at øge brugsmulighederne, dels på grund af økonomiske omkostninger ved bevaring. Ejer af siloen Sverigesgade 11 gør indsigelse mod, at bygningen er optaget som bevaringsværdig i kategori A. Bygningen er dermed omfattet af nedrivningsforbud.

 

2. Områdets drift og brug

Odense Havn ønsker at sikre muligheden for fortsat havnedrift i perioden, indtil området er helt overgået til andre formål. Der er også bemærkninger vedrørende renovering af bolværker, affaldscontainere m.m.

 

3. Trafik og parkering

2 indsigere ønsker større mulighed for parkering på terræn.

 

4. Butikker

Flere ønsker butikker i området.

 

Indsigelser

  1. Byggeselskab Olav de Linde, Haubergsvej 1, 5000 Odense C
  2. Odense Havn, Londongade 1, Odense C
  3. Byforeningen for Odense v/Bo Vietz, Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M
  4. Nortex A/S, Havnegade 21, 5000 Odense C
  5. Archidea, Arkitekter m.a.a. på vegne af Jakob Jensen El a/s som ejer af Sverigesgade 15
  6. Archidea, Arkitekter m.a.a. på vegne af flere ejere i området

 

Den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11

 

  1. Byggeselskab Olav de Linde, Haubergsvej 1, 5000 Odense C
  2. Byforeningen for Odense v/Bo Vietz, Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M

 

1. Byggeselskab Olav de Linde

 

Byggeselskabet ejer flere af bygningerne i området. Selskabet har været inddraget i lokalplanarbejdet, men har fremsendt yderligere indsigelse mod nogle af lokalplanens bestemmelser, ligesom der er fremsendt en række bemærkninger til lokalplanarbejdet og lokalplanens redegørelse.

 

Forvaltningen har med udgangspunkt i den fremsendte indsigelse afholdt et afklarende møde med byggeselskabet.

 

Indsigelsen i hovedtræk:

 

Anvendelse

  1. Lokalplanens pkt. 3.1. Anvendelse. Der ønskes mulighed for butikker. Det bemærkes, at pakhusene egner sig fortræffeligt til dagligvare- og udvalgsvarebutikker mv., idet husene netop er bygget til opmagasinering. Det anføres endvidere, at investorerne i det udlagte lokalcenter havnen ikke er til stede, hvorfor man foreslår at indlemme lokalplanområde 1-700 i dette lokalcenter.
  2. Lokalplanens pkt. 3.2 Byggefelt C1 (Sverigesgade 9). Der gøres indsigelse mod bestemmelsen i lokalplanens pkt. 3.2 om, at byggefelt C1 (Sverigesgade 9) skal anvendes til parkeringshus.

 

Vej, sti og parkering

  1. Lokalplanens pkt. 5.3 – 5.9 Parkering. Byggeselskabet finder restriktionerne for parkering alt for stramme. Det er essentielt for en virksomhed, at den har egen parkering beliggende ved virksomheden. Der ønskes mulighed for parkering i min. den ene side af veje og stræder. Gerne således, at der kan parkeres på alle 4 sider af den enkelte bygning, afhængig af anvendelsen i stueetagen.

 

Bebyggelsens omfang og placering

  1. Lokalplanens pkt. 6.2 Generelle bestemmelser. Punktet ønskes ”blødt op” således, at det i de bevaringsværdige bygninger kategori A er muligt at foretage udvendig isolering og at etablere udvendige trapper og udvendig solafskærmning udenfor sokkelafgrænsning.
  2. Lokalplanens pkt. 6.4 (Sverigesgade 11) Der gøres indsigelse mod, at bygningen er optaget som bevaringsværdig i kategori A. Bygningen er dermed omfattet af nedrivningsforbud. Byggeselskabet oplyser, at siloen er i meget dårlig stand, at silorørene er meget tykke, og derfor vil det være meget bekosteligt at skære dem til, efterisolere osv. og umuligt at få et ombygningsprojekt til at hænge sammen økonomisk. Byggeselskabet ønsker mulighed for at nedrive bygningen og genopføre en ny bygning i samme formsprog.  Alternativt vil bygningen ikke blive udnyttet og vil kun blive vedligeholdt sikkerhedsmæssigt og langsomt forfalde.
  3. Lokalplanens pkt. 6.11 (Havnegade 19x). Ved eventuel nedrivning af silo ønskes mulighed for at opføre en ny bygning som eksisterende i ”silokarakter”.

 

Bebyggelsens ydre fremtræden

  1. Lokalplanens pkt. 7.2. (Havnegade 16). Der ønskes mulighed for at forøge lysindtag i facaden mod Havnegade.
  2. Lokalplanens pkt. 7.5 (Sverigesgade 16). Der ønskes mulighed for at udføre en muret skorsten/rygeovn samt ændre på vinduesformaterne.
  3. Lokalplanens pkt. 7.7 (Havnegade 19F/Malmøgade). Der ønskes mulighed for at udføre flere porthuller og vindueshuller og udbygge/ombygge tagetagen inkl. en tilbagetrukket tagterrasse. Endvidere ønskes mulighed for at kunne nedrive baghuse i gårdrum, og benytte arealerne til parkering.

 

Ubebyggede arealer

  1. Lokalplanens pkt. 9.1- 9.8 Beplantning m.v. Der ønskes større frihed til at udnytte gaderummets muligheder i forbindelse med beplantning, afskærmning, inventar osv.
  2. Lokalplanens pkt. 9.10 Affaldscontainere. Byggeselskabet finder, at lokalplanens bestemmelser om affaldshåndtering er uacceptable. Det anføres, at andre steder kan affald håndteres i mindre aflukker eller fælles udhuse på terræn.

 

Ad 1.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

  1. Ændringsforslaget imødekommes ikke. Lokalplanområdet ligger udenfor de i kommuneplanen fastlagte områder til butiksforsyning: Lokalcenter Havnen, bydelscenter Skibhus og bykernen.  Det vil derfor være i strid med kommuneplanens detailhandelsbestemmelser at etablere butikker i ”Pakhusbyen”. Odense Kommune ser dog positivt på at tage bestemmelserne op til revision, fx på baggrund af en ny detailhandelsanalyse.
  2. Indsigelsen imødekommes, således at formuleringen ændres fra skal til kan.
  3. Ændringsforslaget imødekommes kun i mindre omfang. Det er en generel politik for hele byomdannelsesområdet, at havnen ikke må blive domineret af parkerede biler. Dette princip er overholdt i de hidtidige lokalplaner på havnen. Lokalplanen tillader parkering på terræn langs bygningers nord- og østvendte facader, som er de mest skyggebelastede arealer. Herved tillades mere parkering på terræn end i de fleste andre områder af havnen. En yderligere spredning af parkeringen vil være i modstrid med de overordnede planer for havnen. Lokalplanen ændres dog, således at der kan medregnes et vist antal P-pladser udenfor lokalplanområdet. Dog må disse ikke ligge mere end 200 m fra lokalplanområdet.
  4. Punktet ”blødes” lidt op. Bemærkningen kan imødekommes angående udvendig isolering af tag, medens udvendig bygningsisolering af facader vil betyde en markant ændring af de bevaringsværdige bygningers arkitektur. Nødvendige udvendige flugttrapper kan tillades, hvis de ikke kan etableres inde i bygningen. Udvendig solafskærmning kan ikke tillades på de bevaringsværdige bygninger (kategori A), hvis det slører bygningernes arkitektoniske udtryk. På de øvrige bygninger er det muligt.
  5. Indsigelsen imødekommes. Forvaltningen ser gerne bygningen bevaret, men vurderer, at det ikke er realistisk. Der er i den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11, ikke kommet nye synspunkter, der giver anledning til at ændre denne vurdering. Forvaltningen foreslår på denne baggrund at ændre lokalplanens bestemmelser således, at der gives mulighed både for bevaring og nedrivning af siloen Sverigesgade 11. I begge tilfælde stilles der særlige krav til bygningens udformning.

    Der foreslås følgende ændringer i lokalplanen: Bygningens kategori ændres fra bevaringsværdige bygninger, kategori A (Bygning A3) til bevaringsværdige bygninger kategori B (B3) - lokalplanens pkt. 6.1.

    Lokalplanens pkt. 6.4 og 7.4 ændres til:

    Bygningen skal, så vidt det er muligt, bevares.
    Såfremt siloen bevares og ombygges, skal ombygningen blandt andet bevare siloens særlige grundform, materialeudtryk og visse karakteristiske detaljer. Der må gerne tilføjes elementer, som udtrykker siloens nye funktion i et nutidigt formsprog.

    Såfremt bevaring ikke er mulig, skal den nye bygning:

    I princippet opføres i samme volumen og med samme fodaftryk som den eksisterende silobygning. Fremstå som en bygning i hvid beton eller hvidt puds som det dominerende materiale. Fremstå med tydelige referencer til den nuværende silobygning, men med elementer, som udtrykker dens nye funktion i et nutidigt formsprog. Friholdes for mindre sidebygninger, der slører bygningens markante form og beliggenhed ud til den åbne plads mod nord. Transportrørene, som forbinder bygningen med bygning B2, skal bevares.

    På baggrund af bygningens markante beliggenhed stilles der i begge tilfælde krav om høj arkitektonisk kvalitet.

    Kortbilag og øvrige lokalplanbestemmelser vedrørende denne bygning konsekvensrettes som følge af ovenstående.

 

  1. Lokalplanen er ikke til hinder for, at nedrevne siloer kan genopføres i ”silokarakter”. Alle siloer med undtagelse af Sverigesgade 11 kan ombygges eller nedrives og erstattes af nybygning med samme volumen. Det er et formål med denne lokalplanbestemmelse, at nyt erstatningsbyggeri for de eksisterende siloer opføres med samme volumen, som de eksisterende siloer, for at videreføre ”Pakhusbyens” karakteristiske skalaforskelle og markante bebyggelser. Opførelse af kopier af nedrevne bygninger kan dog ikke anbefales, jf. ovenstående.
  2. Imødekommes. Lokalplanbestemmelse præciseres og justeres.
  3. Imødekommes. Tilbygning af en rygeovn er muligt, jf. lokalplanens pkt. 6.2: ”Uanset ovenstående kan byrådet give tilladelse til mindre arkitektoniske tilføjelser, som er nødvendige af hensyn til bygningens anvendelse.” Bestemmelsen i pkt. 7.5 om nye vinduespartier præciseres. 
  4. Imødekommes. Tagetagen kan udnyttes. Der skal tages højde for, at værn tilbagetrækkes fra facaden. Lokalplanbestemmelsen justeres. Det er muligt at nedrive baghuse i gårdrum og benytte arealerne til parkering med den gældende bestemmelse.
  5. Udearealerne ejes af Odense Havn. Lokalplanens retsvirkninger vedrører alene fremtidige dispositioner. Lokalplanen udløser således ikke handlepligt for ejer eller bruger af ejendommene. Lokalplanen bestemmer, at de ubebyggede arealer skal bevare deres åbne karakter. Der må ikke hegnes mellem ejendomme/bygninger i området mellem Havnegade og Møllekajen/ Østre kaj. Odense Kommune indgår gerne i dialog med Olav de Linde og havnen om udearealernes udformning, herunder også etablering af beplantning, byudstyr og belysning. Der skal tages udgangspunkt i Designguiden for Odense Havn tilpasset Pakhusbyens karakter.
  6. Indsigelsen imødekommes delvist. Lokalplanens bestemmelse har til formål at sikre en æstetisk god løsning, hvor indsamlingsmateriel til affald ikke er direkte synligt, og hvor områdets begrænsede areal ikke belastes af sekundære bygninger. Lokalplanens punkt 6.2 giver dog mulighed for mindre arkitektoniske tilføjelser. Punktet præciseres, så der står ”mindre arkitektoniske og bygningsmæssige tilføjelser”. Dette vil give mulighed for mindre udbygninger til fx affaldscontainere.

 

2. Odense Havn

 

Odense Havn har fremsendt nedenstående bemærkninger til planen, som forvaltningen efterfølgende har drøftet med havnens administration.

 

Lokalplanens formål og anvendelse

  1. Lokalplanens pkt. 1 At sikre bevaring af kajanlæg. Odense Havn gør opmærksom på, at kajmuren har en spuns af træ. Den er fra perioden 1915 – 1937, hvilket betyder, at den en dag skal fornyes – formentlig med en udvendig spuns. Havnen ønsker at vide om bestemmelsen betyder, at granitten skal flyttes og anvendes i en ”ny” kajmur.
  2. Lokalplanens pkt. 3.4 Område F. Odense Havn oplyser, at havnen ikke har interesse i, at området udlægges til friareal. Efterfølgende har man oplyst, at man er indforstået med, at området skal friholdes for bebyggelse, men ser gerne en bredere anvendelsesbestemmelse for området.
  3.  Lokalplanens pkt. 3.5 Kajarealerne. Havnen oplyser, at ophold og rekreative aktiviteter på kajarealer, der omfatter opstilling af borde, stole og andre elementer, der kan være til gene for havneaktiviteter, skal godkendes af Odense Havn i hvert enkelt tilfælde.

 

Vej, sti og parkering

  1. Lokalplanens pkt. 5.2. Offentlig adgang til kajarealer. Odense Havn oplyser, at så længe havnen ejer Østre Kaj og Møllekajen, skal disse kunne anvendes til havnerelaterede formål, og Odense Havn kan derfor ikke garantere uhindret passage.
  2. Lokalplanens pkt. 5.4 Principper for anlæg af P-pladser. Odense Havn gør opmærksom på, at man har indgået lejeaftale med nogle af bygningsejerne i lokalplanområdet om parkering på vejareal langs bygningerne. De benyttede parkeringsarealer er ikke alle omfattet af lokalplanens arealudlæg til parkering, kortbilag 2. Umiddelbart har disse lejere ikke anden mulighed end at parkere på de førnævnte områder. Det er vigtigt for Odense Havn, at det i lokalplanen sikres, at havnens lejere har mulighed for at parkere i forbindelse med lejemålet. Odense Havn vil derfor anmode Odense Kommune om at genoverveje parkeringsplanen, således at havnens lejere også efter lokalplanens ikrafttræden kan drive den virksomhed, de gør i dag.

 

Bebyggelsens omfang og bebyggelsens ydre fremtræden

f.       Lokalplanens pkt. 6 og 7. Odense Havn bemærker, at det skal sikres, at hele havnen fortsat kan blive betjent af kørende høj trafik. Af samme grund skal diverse eventuelle ombygning af transportbånd godkendes af Odense Havn.

 

Ubebyggede arealer

  1. Lokalplanens pkt. 9.4. Jernbanespor. Odense Havn mener, at det er uhensigtsmæssigt at bevare banesporene. Odense Havn modtager en del klager over disse jernbanespor fra blandt andet cyklister, der vælter, og truckførere på grund af ustabil transport af gods.
  2. Lokalplanens pkt. 9.7 og 9.8 Område F. Odense Havn oplyser, at området er blevet beplantet og indrettet til ophold for at forskønne området, indtil området en dag bebygges. Beplantningen er ikke udført efter principperne i Designguiden for Odense Havn.
  3. Lokalplanens pkt. 9.10 Affaldscontainere. Odense Havn bemærker, at skibsaffald håndteres med mobile affaldscontainere, der placeres ved skibsside. Disse containere kan og skal ikke skjules – skibsmandskabet skal ikke være i tvivl om, hvor affaldet skal afleveres. Der skal derfor indskrives en undtagelse herom. Håndtering af skibsaffald er en del af den almindelige havnedrift.

 

Grundejerforening

  1. Lokalplanens pkt. 10 Grundejerforening. Odense Havn oplyser, at det er uhensigtsmæssigt med et ordensreglement for skibe for hvert lokalplanområde. Kajstrækninger, der ikke ejes af Odense Havn, bør administreres af Odense Kommune eller af 1 havneforening. Sikring af vanddybden kan fx blive en betydelig omkostning for en enkelt grundejerforening og bør sammenkøres for hele inderhavnen. Denne havneforening kan evt. bestå af repræsentanter fra diverse grundejerforeninger tilknyttet havneområdet.

 

Ad 2.

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

  1. Det foreslås at ændre formuleringen i lokalplanens formål og pkt. 9.3 således, at der ved nødvendig reparation af kajmur og hammer kan anvendes den mest optimale tekniske løsning, dog således, at hammer bevares, eller genetableres i granit.  
  2. Det er vigtigt at fastholde dette område ubebygget som en ressource for områdets kommende byliv. Området vil med tiden få en funktion som et ”åndehul” i den tætte bebyggelse med et flot åbent kig mod Næsbyhoved Skov ud over svajebassinet. Det foreslås at tilføje lokalplanens pkt. 3.4 og 9.7 en formulering, der giver mulighed for en bredere anvendelse af arealet til fx midlertidige aktiviteter.
  3. Pkt. 3.5 tilføjes en formulering om, at Odense Havn i hvert enkelt tilfælde skal godkende opstilling af inventar og byudstyr mv.
  4. Lokalplanens pkt 5.2 tilføjes en formulering omkring den offentlige adgang til havnepromenaden: ”I særlige tilfælde kan der foretages midlertidig hegning i forbindelse med almindelig havnedrift.”
  5. Lokalplanen er ikke til hinder for, at eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte. P-pladser, der var lovlige ved anlæggelsen, kan med andre ord stadig anvendes af de nuværende lejere. Det er en generel politik for hele byomdannelsesområdet, at havnen ikke må blive domineret af parkerede biler. Dette princip er overholdt i de hidtidige lokalplaner på havnen. Det foreslås at fastholde lokalplanens fremtidige arealudlæg til parkering.
  6. Bemærkningen tages til efterretning, og lokalplanen tilføjes en oplysning herom.
  7. Områdets karakter af industrielt havnemiljø tegnes ikke blot af bygninger, men også af kraner, bolværker, jernbanespor, fortøjningsringe osv. Pakhusområdet er et ganske særligt område, hvor kulturhistorien har stor betydning for områdets kvalitet. Jernbanesporenes forløb har medvirket til at forme havnearealet og bygningerne. Dette ses fx tydeligt, hvor Møllekajen og Sverigesgade mødes og tilsvarende Sverigesgade/Havnegade. Der findes gode eksempler fra andre byer, hvor jernbanespor er bevaret og har fået en ny funktion som asfaltbelagt cykelsti, eller som en særlig ganglinie over de ellers ujævne toppede brosten. Det foreslås at ændre lokalplanens pkt. 9.4 til: ”Jernbanespor på Østre Kaj og Møllekajen skal bevares. Øvrige spor skal så vidt muligt bevares. Sporene kan tilpasses belægningen med henblik på at opnå øget brugsværdi af arealet og sikkerhed for cyklister og fodgængere”.
  8. De tiltag, Odense Havn har gjort på området, er fortsat lovlige efter lokalplanens vedtagelse. Fremtidige omlægninger skal følge lokalplanens intentioner for området. Området friholdes for bebyggelse, men anvendelsesbestemmelserne foreslås udvidet, så arealet kan benyttes til fx forskellige midlertidige aktiviteter.
  9. Bemærkningen tages til efterretning. Lokalplanens pkt. 9.10 tilføjes en bestemmelse om, at midlertidige mobile affaldscontainere i forbindelse med håndtering af affald fra skibe er tilladt.
  10. Odense Havns bemærkninger tages til efterretning. Lokalplanens bestemmelse om grundejerforeninger har til hensigt at sikre varetagelsen af områdets fælles interesser som fx etablering og drift af fælles friarealer, veje, belysning, fra det tidspunkt, hvor Odense Havn ikke længere varetager dette som grundejer. Det foreslås at justere formuleringen i lokalplanens pkt. 10.3 således, at de havnerelaterede forhold som bolværker, havnebassiner mv. udtages af bestemmelsen.

 

3. Byforeningen for Odense

 

Byforeningen er enig i de udpegede bevaringsværdige bygninger og udpegningen af bygninger, som må rives ned og erstattes af nye.

 

Med hensyn til de bevaringsværdige bygninger stiller Byforeningen sig dog uforstående over for den noget rigide trang til at bevare alt, som det er. Hvis bygningen i fremtiden skal rumme mennesker i stedet for korn, skal der naturligvis sættes de nødvendige vinduer i bygningen. Da bygningerne er opført med en praktisk robusthed for øje, vil en sådan ombygning være helt i stedets ånd. Med en dygtig hånd kan bygningerne fremover endda blive endnu smukkere og endnu mere historiefortællende end i dag.

 

Byforeningen finder det aldeles absurd, at nogle bygninger kun må bruges til parkering, mens parkering på vejene i området skal begrænses. Foreningen finder det underligt, at nye bygninger skal have samme volumen og højde som dem, de erstatter, og spørger om begrundelsen herfor.

 

Byforeningen mener, at lokalplanforslaget rummer for mange restriktioner og for lidt opfordring til leg og eksperimenter.

 

Ad 3.

 

Byforeningens bemærkninger foreslås delvist imødekommet med oplysning om, at lokalplanen tilstræber at sikre, at de særligt bevaringsværdige bygninger i så høj grad som muligt bevarer deres originalitet og særpræg efter ombygning og ændret anvendelse. Et eksempel herpå er det nyligt ombyggede Odense Ny Silopakhus, Sverigesgade 5.

 

Lokalplanen forholder sig individuelt til hver enkelt bevaringsværdig bygning. Lokalplanens bestemmelser er kun restriktive for de 6 særligt bevaringsværdige bygninger (kategori A). For kategori B bygninger er der vide rammer, og bygninger i kategori C kan nedrives eller opføres i ny form.

 

Odense Kommune er opmærksom på, at der kan være behov for at tydeliggøre visse af formuleringerne for at undgå misforståelse ved fortolkning af bestemmelserne, ligesom kommunen vil lempe visse af bestemmelserne for at give en større frihedsgrad.

 

Lokalplanens krav om, at der skal etableres et parkeringshus på ejendommen Sverigesgade 9, ændres til en mulighed.

 

4. Nortex A/S, Havnegade 21

 

Virksomheden oplyser, at man i dag driver en butik fra lokalerne, som henvender sig til private forbrugere. Virksomheden planlægger at udvide de aktuelle butiksarealer, hvorfor man er meget imod, at butiksarealet begrænses til 200m2. Man ønsker desuden at sælge produkter fremstillet af andre end virksomheden selv.

 

Der ønskes mulighed for at opføre boliger på matrikel 10az.

 

Der ønskes bedre mulighed for at skilte. Man kan derfor ikke acceptere nogen form for begrænsninger i skiltningen.

 

Det er desuden virksomhedens opfattelse, at man skal undlade at indføre unødvendige begrænsninger til skade for erhvervsdrivende i området, da der er tale om et ældgammelt erhvervsområde.

 

Ad 4.

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

Ifølge Odense Kommunes detailhandelsbestemmelser, kan der ikke tillades butiksstørrelser over 200 m2 i denne type områder.

 

På grund af støjforholdene fra omkringliggende virksomheder er det ikke muligt at opføre boliger inden for lokalplanens område.

 

I erkendelse af, at havnen er et ret robust område, giver lokalplanens bestemmelser forholdsvis vide rammer for skiltning i forhold til fx skilte- og facadelokalplanen for bymidten. Det vurderes dog, at en ureguleret skiltning ikke er i overensstemmelse med Odense Kommunens intentioner om at bevare noget af områdets havne- og industrikarakter.

 

5. Archidea, på vegne af Jakob Jensen El a/s

 

På vegne af Jakob Jensen El a/s, der ejer bygningen Sverigesgade 15, gøres indsigelse mod bestemmelserne i punkt 6.12 vedrørende byggefelt C2, der foreskriver 1 etage.

 

Der ønskes mulighed for at bebygge grunden i 2 etager, men stadig som et relativt lavt pakhus, der anerkender, at pakhusstemningen bliver viderebragt. Eksisterende bygning er 8,5 m høj. En eventuel kommende bygning er skitseret til 11 m.

 

Indsigelsen er vedhæftet et skitseforslag til ny bygning.

 

Ad 5.

 

Indsigelsen foreslås imødekommet og lokalplanbestemmelserne konsekvensrettet på de relevante punkter.

 

6. Archidea på vegne af flere ejere i området

 

På vegne af flere unavngivne ejere i området ønskes der mulighed for at etablere butikker i området.

 

Ejerne mener, at Odense Kommune bør overveje at skabe det planmæssige grundlag for, at ”Pakhusbyen” kan indeholde butikker og dermed kan udvikle sig til den multifunktion, som byrådets vision for havnen beskriver.

 

Ad 6.

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

Lokalplanområdet ligger udenfor de områder, der er i kommuneplanen er fastlagt til  butiksforsyning: Lokalcenter Havnen, bydelscenter Skibhus og bykernen. Det vil derfor være i strid med den gældende kommuneplans detailhandelsbestemmelser at etablere butikker i ”Pakhusbyen”. Odense Kommune ser dog positivt på at tage bestemmelserne op til revision, fx på baggrund af en ny detailhandelsanalyse.  

 

Den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11

 

7. Byggeselskab Olav de Linde

 

Byggeselskab Olav de Linde er tilfreds med de foreslåede ændringer, da de skaber et bedre fundament for at kunne udnytte siloen.

 

Byggeselskabet foreslår, at bestemmelse 7.4 ikke dikterer en bestemt størrelse eller format af vinduer uden hensyn til den fremtidige anvendelse, og at man i det givne tilfælde sagsbehandler facadeudtrykket, når der foreligger et projekt. Dermed kan man i fællesskab finde den bedste løsning med hensynstagen til både det arkitektoniske udtryk, siloens historie, de indre lysforhold og ikke mindst økonomi og de fremtidige lejere.

 

Byggeselskabet orienterer endvidere om, at man har navngivet selskabets ejendomme DOK 5000 og foreslår, at ”Pakhusbyen” erstattes af denne betegnelse.

Ad 7.

 

Bemærkningen vedrørende bestemmelserne tages til efterretning. Den ovenfor foreslåede ændring af lokalplanen under pkt.  Ad 1. e., imødekommer byggeselskabets bemærkninger.

 

Bemærkningerne om at erstatte områdebetegnelsen ”Pakhusbyen” med ”DOK 5000” imødekommes ikke.

 

”Pakhusbyen” er blot en karakteristik af området, som benyttes til at beskrive områdets særlige karakter i forbindelse med lokalplanlægningen.

 

Byggeselskab Olav de Linde kan frit benytte DOK 5000 til selskabets egne bygninger, idet Odense Kommune har en praksis, hvor man ikke skal godkende, hvad en ejer kalder sin bebyggelse, så længe det ikke drejer sig om den officielle adressebetegnelse. Adressebetegnelsen skal bestå af et vejnavn og husnummer. Forvaltningen har administrativt meddelt dette til byggeselskabet.

8. Byforeningen for Odense

 

Byforeningen for Odense opfatter siloen i Sverigesgade 11 som bevaringsværdig. Siloen er både rig på detaljer og smukt proportioneret, hvilket gør det vanskeligt at ”bygge videre” på den. Modsat de andre bygninger i området (og siloer med mindre detaljeringsgrad) vil etablering af vinduesåbninger og tilbygninger virke anmassende og fremmede for helhedsindtrykket.

 

Byforeningen har forståelse for dilemmaet. Bygningen fungerer godt som silo, men er ubrugelig til andre formål.

 

Hvis det viser sig umuligt at bevare siloen, synes byforeningen, at det skal være muligt at opføre en nutidig bygning på dette sted.

 

Ad 8.

 

Bemærkningen imødekommes delvist. Den ovenfor foreslåede ændring af lokalplanen under pkt.  Ad 1. e., imødekommer til en vis grad byforeningens bemærkninger.

 

Lokalplanændringen har dog det formål, at en eventuel ny bygning i et nutidigt formsprog skal fremstå med tydelige referencer til den nuværende silobygning.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag 1-700 for området mellem Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade og Møllekajen - "Pakhusbyen" (Lokalplan 1-700 Pakhusbyen - endelig med kort.pdf)

 

 

 

5. Procesplan for halvårsregnskab 2011 for Odense Kommune samt ændring af Principper for økonomistyring

Åbent - 2011/051369

 

Sagsresumé

I aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2011 blev det aftalt, at kommunerne skal aflægge halvårsregnskab med virkning for 2011.

 

Halvårsregnskabet er et nyt styringsværktøj for kommunerne, der skal sikre, at der følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes prognoser for regnskabsresultatet.

 

Halvårsregnskabet er tillige ved en lovændring indarbejdet i de autoriserede kontoregler, og som ved aflæggelse af årsregnskabet skal Økonomiudvalget godkende tidsplan for halvårsregnskabet.

 

Som konsekvens heraf skal Odense Kommunes ”Principper for Økonomistyring” også tilrettes i forhold til dette. Der bliver tilføjet et nyt afsnit under regnskabsaflæggelsen, som vedrører halvårsregnskabet.

 

I denne sag sendes således ændringer af ”Principper for Økonomistyring i Odense Kommune” til godkendelse i byrådet.

 

Derudover skal Økonomiudvalget formelt godkende den overordnede tidsplan for aflæggelse af halvårsregnskabet.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

  1. Afsnit 6.1. i ”Principper for Økonomistyring i Odense Kommune” erstattes med nyt afsnit, som fremgår af sagsfremstillingen.

Under forudsætning af, at byrådet godkender punkt a, indstiller Borgmesterforvaltningen, at Økonomiudvalget godkender:

  1. Tidsplan for halvårsregnskab 2011 for Odense Kommune.

 

Ansvarlig

Dato for behandling

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2011:

 

 

Økonomiudvalgssag

BMF

25. maj

Udvalgssager

Fagforvaltninger

7. juni

Overordnet sag på ØU

BMF

15. juni

Byrådssag

BMF

22. juni

Halvårsregnskab pr. 30. juni 2011:

 

 

Økonomiudvalgssag*

BMF

17. aug.

Udvalgssager*

Fagforvaltninger

23. aug.

Overordnet sag på ØU

BMF

31. aug.

Byrådssag

BMF

7. sept.

Indberetninger:

 

 

Indberetning til DST

BMF

15. juli

Indberetning KL

BMF

25. aug.

Indberetning IM**

BMF

1. sep.

 

* Som udgangspunkt forventes halvårsregnskabet ikke at blive behandlet i udvalgene. Det vil kun være aktuelt, hvis halvårsregnskabet udviser store udsving, som kræver politisk stillingtagen/orientering

 

 

Sagsfremstilling

Halvårsregnskabet er et nyt styringsværktøj for kommunerne, der skal sikre, at der følges op på udgiftsudviklingen, og at der udarbejdes prognoser for regnskabsresultatet. Halvårsregnskabet skal samtidig understøtte en stærkere dialog mellem kommunerne med henblik på at sikre overholdelse af budgettet. Derudover skal halvårsregnskabet indgå i de kommende drøftelser mellem regeringen og KL.

 

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i begyndelsen af april måned udsendt procedure- og formkrav til halvårsregnskabet 2011.

 

Halvårsregnskabet skal indeholde en række oversigter, der bl.a. tjener som grundlag for vurderingen af det forventede årsregnskab set i forhold til årsbudgettet.

Kommunens samlede halvårsregnskab skal således indeholde følgende oversigter:

 

  • Regnskabsopgørelse
  • Regnskabsoversigt

 

Regnskabsopgørelsen skal ligesom regnskabsopgørelsen i forbindelse med årsregnskabet vise kommunens udgifter og indtægter og give en overordnet præsentation af halvårsregnskabet opgjort pr. 30/6 samt det forventede årsresultat sammenholdt med det budgetterede fordelt på hovedkonti.

 

Regnskabsoversigten skal som minimum opgøres på bevillingsniveau og indeholde følgende kolonner for henholdsvis:

 

  • Bevillingerne afgivet ved budgettets vedtagelse
  • Tillægsbevillinger afgivet i løbet af 1. halvår
  • Halvårsregnskab opgjort pr. 30/6
  • Forventet årsregnskab

 

Med udgangspunkt i dette er der udarbejdet følgende tidsplan for halvårsregnskabet:

 

Tidsplan for halvårsregnskabet i Odense Kommune

 

For at imødegå de øgede krav til opfølgning og indberetninger for forventet regnskab 2011 er der ved starten af året i Odense Kommune planlagt 3 kommenterede forbrugsrapporter pr. 1/3, 1/5 og 1/7, 1 budgetopfølgning pr. 1/10 samt 2 administrative opfølgninger pr. 1/7 og 15/11.

 

De to kommenterede forbrugsrapporter pr. 1/5 og 1/7 slås sammen til en kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6. Samtidig er den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 udvidet med flere elementer, bl.a. kommentering af afvigelser set i forhold til 1/3 forbrugsrapporten.

 

Ved at gøre dette kan delelementer af kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 direkte anvendes i opgørelsen af halvårsregnskabet, og halvårsregnskabet behøver ikke at blive udvalgsbehandlet, men kan udarbejdes direkte af Borgmesterforvaltningen til politisk behandling.

 

Denne fremgangsmåde vil være meget arbejdsbesparende for fagforvaltningerne, også set i lyset af afvikling af ferie. Der er dog som en ekstra sikkerhed indlagt en mulig behandling af halvårsregnskabet i fagudvalgene, hvis der skulle vise sig behov for dette.

 

I det følgende vises en tidsplan for behandling af kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 og halvårsregnskabet pr. 30/6 samt de eksterne indberetninger:

 

Tidsplan

 

Ansvarlig

Dato for behandling

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2011:

 

 

Økonomiudvalgssag

BMF

25. maj

Udvalgssager

Fagforvaltninger

7. juni

Overordnet sag på ØU

BMF

15. juni

Byrådssag

BMF

22. juni

Halvårsregnskab pr. 30. juni 2011:

 

 

Økonomiudvalgssag*

BMF

17. aug.

Udvalgssager*

Fagforvaltninger

23. aug.

Overordnet sag på ØU

BMF

31. aug.

Byrådssag

BMF

7. sept.

Indberetninger:

 

 

Indberetning til DST

BMF

15. juli

Indberetning KL

BMF

25. aug.

Indberetning IM**

BMF

1. sep.

 

* Som udgangspunkt forventes halvårsregnskabet ikke at blive behandlet i udvalgene. Det vil kun være aktuelt, hvis halvårsregnskabet udviser store udsving, som kræver politisk stillingtagen/orientering

** Det anføres, såfremt det forventede halvårsregnskab endnu ikke er godkendt.

 

Supplementperiode

 

Supplementperioden er fastsat fra 1/7 til 14/7 2011.

 

Halvårsregnskabspublikation

 

Der vil i forbindelse med godkendelse af halvårsregnskabet blive udarbejdet en samlet publikation for halvårsregnskabet for Odense Kommune. Den vil være vedlagt sagen og vil umiddelbart efter behandlingen i byrådet blive offentliggjort på Odense Kommunes hjemmeside. Publikationen vil indeholde:

 

  • Regnskabsoversigt, der viser forventet årsregnskab på bevillingsniveau
  • Regnskabsopgørelse fordelt på hovedkonti

 

Revision

 

Der er ikke krav om revision af halvårsregnskabet.

Principper for Økonomistyring i Odense Kommune

 

Som konsekvens af, at styrelsesloven er ændret, skal Odense kommunes ”Principper for Økonomistyring” også rettes til i forhold til implementering af halvårsregnskabet. Under afsnittet Regnskabsaflæggelsen vil der blive tilføjet et underafsnit, som vedrører Halvårsregnskabet.

 

Afsnit 6.1 i ”Principper for Økonomistyring” ændres til:

Regnskabsaflæggelse

 

6.1 Generelt

Indenrigs- og Sundhedsministeriet fastsætter kravene til aflæggelse af kommunens årsregnskab og halvårsregnskab.

 

6.1.1 Årsregnskabet

Økonomiudvalget godkender tidsplanen for aflæggelse af årsregnskabet. De nærmere retningslinjer for aflæggelse af årsregnskabet fastlægges af Økonomi og Organisationsudvikling i Borgmesterforvaltningen, der sikrer, at regnskabet aflægges i en form, som opfylder Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav.

Årsregnskabet aflægges snarest efter regnskabsårets udløb, dog senest med udgangen af maj måned det efterfølgende år. Økonomidirektøren og økonomicheferne i forvaltningerne er ansvarlige for, at regnskabsaflæggelsen sker efter retningslinjer for aflæggelse af årsregnskabet, og at fagudvalgene behandler resultatet af regnskabsaflæggelsen. Inden den fastsatte tidsfrist fremsender det enkelte udvalg resultatet af regnskabsaflæggelsen til Økonomi og Organisationsudvikling i Borgmesterforvaltningen, der koordinerer regnskabsafslutningen og sikrer, at alle regler følges. Herefter forelægges det samlede regnskab for Økonomiudvalg og byråd.

 

Den regnskabsmæssige supplementsperiode

Supplementsperioden i Odense Kommune løber fra regnskabsårets udgang til udgangen af januar måned i det følgende regnskabsår.

 

Afskrivninger

Økonomiudvalget kan foretage afskrivninger af uerholdelige regningskrav. De foretagne afskrivninger skal fremgå af årsregnskabet. Økonomidirektøren i Borgmesterforvaltningen fastlægger i samarbejde med forvaltningernes økonomichefer de nærmere retningslinjer for afskrivninger.

 

6.1.2       Halvårsregnskabet

Økonomiudvalget godkender tidsplanen for aflæggelse af halvårsregnskabet, der omfatter perioden 1. januar til den 30. juni. De nærmere retningslinjer for aflæggelse af halvårsregnskabet fastlægges af Økonomi og Organisationsudvikling i Borgmesterforvaltningen, der sikrer, at regnskabet aflægges i en form, som opfylder Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav.

 

Halvårsregnskabet aflægges senest ved det første byrådsmøde i september måned samme år og inden 1. behandlingen af budgettet for det kommende år. Økonomidirektøren og økonomicheferne i forvaltningerne er ansvarlige for, at aflæggelsen af halvårsregnskabet sker efter de fastlagte retningslinjer. Økonomi og Organisationsudvikling i Borgmesterforvaltningen koordinerer opgaven og sikrer, at alle regler følges. Halvårsregnskabet forelægges for Økonomiudvalg og byråd.

 

 

Ud over indarbejdelse af et underafsnit vedrørende halvårsregnskabet er området vedrørende afskrivninger og supplementperiode i samme omgang blevet præciseret i afsnittet.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for servicerammen og kassebeholdning.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

6. Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2011 for de bevillinger, der hører under Økonomiudvalget

Åbent - 2011/065830

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2011 for bevillinger under Økonomiudvalget.

 

Budgettet forventes overholdt for driftsområder med overførselsadgang. Det samme gælder for driftsområder uden overførselsadgang.

 

I forhold til projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventes der samlet balance.

 

Forvaltningen forventer at overholde udvalgets serviceramme 2011. Dette gælder både for udvalgets serviceramme med overførselsadgang og for udvalgets serviceramme uden overførselsadgang.

 

anlægsområdet forventes der et samlet mindreforbrug i 2011, da 24,6 mio. kr. af de budgetterede udgifter først forventes at falde i 2012 og 2013.

 

På baggrund af regnskabssagen for 2010 forventes der udfordringer på at overholde servicerammen på områder uden overførselsadgang vedrørende medfinansiering af sundhedsområdet og tjenestemandspensioner. Der vil derfor være særlig fokus på økonomistyring af disse områder i løbet af året.

 

Der er igangsat en analyse af udgifterne til tjenestemandspensioner, som forventes klar medio 2011. Og i forbindelse med Økonomiaftalen for 2011 blev sundhedsområdet generelt opjusteret, men det er endnu for tidligt at vurdere, om opjusteringen vil bringe området i balance.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget,at den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2011 fremsendes til byrådets godkendelse.

 

 

Sagsfremstilling

På baggrund af nye krav til indberetning til KL og nye skærpede krav til økonomistyringen i Odense udarbejdes der i 2011 3 kommenterede forbrugsrapporter, 1 budgetopfølgning og 2 administrative forbrugsrapporter.

 

Borgmesterforvaltningen fremsender den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2011. I rapporten vurderes det, om:

 

o        Det forventede regnskab for 2011 afviger for det korrigerede budget på drift og anlæg

o        Udvalgets serviceramme på området med og uden overførselsadgang forventes overholdt

o        Derudover laves der opfølgning på indtægter fra den centrale refusionsordning og det finansielle område

 

Opfølgning på driftsområdet:

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2011

Afvigelse

Med overførselsadgang:

460.377

19.036

479.414

479.414

0

 

1.1 Fællesadministration

178.328

11.209

189.537

189.537

0

1.2 Fællesudgifter

167.469

-3.939

163.529

163.529

0

1.3 Byråd og valg

15.430

0

15.430

15.430

0

1.4 Sundhedsområdet

219

0

219

219

0

1.5 Odense Brandvæsen

33.999

0

34.000

34.000

0

1.6 Generelle Puljer BMF

12.689

-1.397

11.292

11.292

0

1.7 Generelle Puljer Odense Kommune

52.243

13.164

65.406

65.406

0

Uden overførselsadgang:

608.515

0

608.515

608.515

0

1.2 Fællesudgifter

236.656

0

236.656

236.656

0

1.4 Sundhedsområdet

371.858

0

371.858

371.858

0

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

189

2.942

3.131

3.131

0

1.1 Fællesadministration

0

2.546

2.546

2.546

0

1.2 Fællesudgifter

189

396

585

585

0

Økonomiudvalget i alt

1.069.081

21.978

1.091.059

1.091.059

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Opfølgning på anlægsområdet fordelt på kategorier

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2011

Afvigelse

Kvalitetsfondsmidler

0

0

0

0

0

Kvarterplan

35.382

-24.208

11.174

11.174

0

Øvrige

24.410

104.269

128.679

104.102

24.577

Økonomiudvalget i alt

59.792

80.061

139.853

115.276

24.577

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Opfølgning på de skattefinansierede bruttoanlægsudgifter*

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2011

Afvigelse

Økonomiudvalget

59.792

80.061

139.853

115.276

24.577

- = merforbrug + = mindreforbrug

* Opgjort som bruttoanlægsudgifter på hovedkonto 0 og 2-6 fratrukket udgifter til ældreboliger på funktion 5.32.30

 

Opfølgning på indtægter fra den centrale refusionsordning vedrørende særligt dyre enkeltsager

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2011

Afvigelse

Økonomiudvalget

0

0

0

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

Økonomi

Servicerammen for Odense Kommune er fastlagt af Indenrigs– og Sundhedsministeriet og opgjort som nettodriftsudgifter på et afgrænset område fratrukket brugerfinansierede udgifter, udgifter til forsikrede ledige samt overførsler. Det betyder, at hovedparten (99,5 %) af driftsudgifterne med overførselsadgang i Odense er med i servicerammen og en mindre del (21,3 %) af driftsudgifterne uden overførselsadgang er med. 99,8 % af Økonomiudvalgets driftsbudget er indeholdt i servicerammen.

 

Opfølgning på udvalgets serviceramme inden for driftsområdet med overførselsadgang:

 

Udvalgets Serviceramme 2011 indenfor området M/O

Forventet serviceramme 2011

Afvigelse

Afvigelse i pct.

485.501

485.501

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme inden for driftsområdet med overførselsadgang sanktioneres, såfremt kommunen bliver sanktioneret i forbindelse med Økonomiaftalen. Sanktionen består af en modregning i udvalgets ramme svarende til udvalgets andel af kommunens samlede overskridelse.

 

Opfølgning på udvalgets serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang:

 

Udvalgets Serviceramme 2011 indenfor området U/0

Forventet serviceramme 2011

Afvigelse

Afvigelse i pct.

602.995

602.995

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang vil ikke blive sanktioneret internt.

 

Sagen har følgende påvirkning af kassebeholdningen:

 

 

2011

2012

2013

2014

2015

Kassebeholdning

24.577

-15.713

-8.864

0

0

+= forbedring -= forværring

 

Bilag

Ingen bilag.

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


7. Initiativaftalen - indgået med Socialministeriet om Solbakken og Vollsmose

Åbent - 2011/034017

 

Sagsresumé

Regeringen fremlagde i oktober 2010 en ghettostrategi ”Ghettoen tilbage til samfundet – et oprør med parallelsamfund i Danmark”. Strategien består af 32 initiativer, hvor et af initiativerne er ”strategisk samarbejde med kommuner, der har ghettoområder”.

 

I definitionen af et ghettoområde indgår beboersammensætningen, arbejdsmarkedstilknytningen og kriminalitet. Odense Kommune har med den valgte definition to ghettoområder, Solbakken og Vollsmose, og er derfor inviteret til at indgå i et strategisk samarbejde med regeringen.

 

Socialministeriet udarbejdede i februar en skabelon for en initiativaftale og udmeldte en ramme for initiativer på 12.072.000 kr. til Odense Kommunes to ghettoområder. Borgmesterforvaltningen har i samarbejde med øvrige forvaltninger udarbejdet et første udkast til en aftale, som blev godkendt af Økonomiudvalget på mødet den 2/3 2011.

 

Udkastet har dannet baggrund for en dialog mellem Socialministeriet og øvrige involverede ministerier og Odense Kommune om aftalens endelige indhold. Borgmesterforvaltningen har på baggrund af dialogen udarbejdet en endelig initiativaftale. Planen er, at Socialministeriet og Odense Kommune underskriver aftalen den 9/6 2011.

Initiativaftalens ramme til konkrete indsatser er reserveret på følgende måde:
Til Solbakken, ”Fælles områdetilgang for Solbakken” er der afsat 1.300.000 kr. Til Vollsmose, ”Mere gang i Idrætslegepladsen” er der afsat 300.000 kr., og til ”Arenaen for foreningslivet” er der afsat 2.000.000 kr. Til ”Invest in Vollsmose” er der afsat 5.972.000 kr., og til ”Uddannelse på tværs” er der afsat 2.500.000 kr.
 
Initiativaftalen skal drøftes i § 17, stk. 4-udvalget for Boligområder og Tryg By den 23/5 2011. Bemærkninger og anbefalinger fra § 17, stk. 4-udvalget vil blive fremlagt på Økonomiudvalgets møde. Initiativaftalen har været drøftet i den administrative strategigruppe.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender endeligt udkast til initiativaftale mellem Socialministeriet og Odense Kommune.

 

 

 

Sagsfremstilling

Regeringen vil med ghettostrategien ”Ghettoen tilbage til samfundet – et opgør med parallelsamfund i Danmark” reducere antallet af ghettoområder i Danmark. I forbindelse med ghettostrategien er der identificeret 29 ghettoområder fordelt i 17 kommuner. Regeringens mål er, at antallet af ghettoområder skal være reduceret med minimum en fjerdedel i 2016 og mindst halveret i 2020.

 

For at nå målet fokuserer regeringen på fem indsatsområder, hvor der sættes ind med 32 initiativer. De fem indsatsområder er:

 

  1. Mere attraktive boligområder, der bryder isolationen
  2. Bedre balance i beboersammensætningen
  3. Styrket indsats for børn og unge
  4. Væk fra passiv forsørgelse på offentlige ydelser
  5. Bekæmpelse af socialt bedrageri og kriminalitet

 

Den 26/1 2011 blev der holdt topmøde mellem regeringen og de 17 kommuner, der har ghettoområder. På mødet blev der lagt op til, at staten og kommuner med ghettoområder indgår initiativaftaler.

 

Med initiativaftalen er der reserveret et beløb til strategisk samarbejde med de kommuner, der har ghettoområder. I perioden 2011-2014 er der forhåndsreserveret 12.072.000 kr. til Odense Kommune.

 

I det strategiske samarbejde har kommunen mulighed for via de 12.072.000 kr. at iværksætte en række indsatser, der omhandler styrkelse af kultur- og fritidstilbud, styrkelse af beboernes deltagelse i foreningsliv og beboerdemokrati, støtte til forældreindsatsen via forældreprogrammer, partnerskaber med det private erhvervsliv samt erhvervsfremme.

 

Odense Kommune modtog en skabelon til en initiativaftale fra Socialministeriet i februar 2011 og udarbejdede et udkast til en aftale, som blev godkendt af Økonomiudvalget på mødet den 2/3 2011.

 

Udkastet beskriver ud over de konkrete indsatser under det strategiske samarbejde også en række forhold, som Odense Kommune vil forholde sig til de kommende år for at understøtte de overordnede mål. De overordnede mål er, at Solbakken senest i 2016 og Vollsmose senest i 2020 vil kunne fjernes fra listen over ghettoområder.

 

Odense Kommune og Socialministeriet samt de øvrige involverede ministerier, som er Undervisningsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Integrationsministeriet og Justitsministeriet, afholdt dialogmøde om initiativaftalen den 15/4 2011. På baggrund af drøftelserne på mødet har Odense Kommune udarbejdet en endelig initiativaftale, der er forhåndsgodkendt af Socialministeriet.

 

Den endelige aftale adskiller sig fra første udkast ved, at Odense Kommune gennem dialogen med ministerierne har fokuseret på at prioritere nye områder samt på udvikling af vækstlag, uddannelse og erhverv. I første udkast var der prioriteret indsatser for ca. 15.000.000 kr. Den endelige ramme er på 12.072.000 kr., og samtidig har der været et ønske om at styrke uddannelsesområdet.

 

Konsekvensen er, at de tre indsatser ”Fritidskoordinator”, ”Kultur og fritidsaktiviteter for mænd” og ”Forældreprogrammer” udgår af aftalen, men vil indgå i drøftelserne omkring fremtidige boligsociale helhedsplaner. Indsatsen ”Foreningernes hus i Vollsmose” har ændret navn til det mere dækkende ”Arenaen for foreningsliv”, idet der er tale om udvikling og opkvalificering af frivillige.

 

For at styrke uddannelsesområdet er der beskrevet en ny indsats under aftalens afsnit ”andet”. Indsatsen ”Uddannelse på Tværs” udspringer af UCL – seminarets mulige flytning til Vollsmose, som måtte opgives. Odense Kommune har dog et ønske om at skabe basis for platforme for uddannelsesinstitutioner i Vollsmose.

 

Aftalen indeholder målsætninger for de to boligområder samt en beskrivelse af de eksisterende indsatser i områderne. Aftalen giver kommunen mulighed for at søge støtte til TV-overvågning af offentlige arealer, her ansøges der konkret om 250.000 kr. TV-overvågningen skal være i nær tilknytning til boligorganisationernes TV-overvågede arealer. Der er defineret konkrete områder i aftalen.

Ligeledes kan der søges støtte til refusion af flyttehjælp. Formålet med flyttehjælp er at styrke beboersammensætningen i ghettoområderne. Der ansøges om den maksimale ramme på 3.600.000 kr. over fire år. Aftalen er, at ordningen vurderes efter første år.

 

Der er behov for, at beboere på offentlig forsørgelse i ghettoområder får hjælpen tæt på, hvor de bor. Der er derfor afsat midler til, at kommunen kan etablere en jobcenterafdeling i et ghettoområde. En sådan indsats er igangsat den 1/4 2011.

 

Generelt indeholder aftalen en positiv tilkendegivelse om, at kommunen vil bruge de redskaber i lovgivningen, der stilles til rådighed for at ændre på de to boligområder Solbakken og Vollsmose. Kommunen præciserer i aftalen, at en stor del af de redskaber og lovgivning, der stilles til rådighed, alene kan gennemføres ved en stærk involvering af den almene sektor.

 

Der er i finansloven 2011, Satspuljen 2011–2014 og Almenboligloven/ Landsbyggefonden afsat op mod 19.000.000.000 kr. over de kommende år til indsatser i landets ghettoområder og udsatte boligområder. Hovedparten skal anvendes til renoveringer, infrastruktur, nedrivninger og boligsociale indsatser.

 

Initiativaftalen forventes underskrevet den 9/6 2011 af socialministeren og borgmesteren. De enkelte indsatser, som er beskrevet og prioriteret i initiativaftalen, vil efter yderligere beskrivelse og godkendelse i ministeriet kunne igangsættes. Det forventes at kunne ske i andet halvår af 2011.

 

Initiativaftalen er vedhæftet sagen som bilag til dagsordenen til udvalgets medlemmer. Som en del af initiativaftalen var ”Vollsmose – vision 2020” medsendt Økonomiudvalgets dagsorden den 2/3 2011 som bilag.

 

Økonomi

I perioden 2011–2014 stiller initiativaftalen 12.072.000 kr. til rådighed for Odense Kommune uden krav om lokal medfinansiering. Indsatserne TV-overvågning og flyttehjælp har krav om lokal medfinansiering, der vil kunne afholdes inden for de nuværende driftsbudgetter.

 

Bilag

1. Udkast til Initiativaftale 10. maj 2011 - vedlagt i papir (Initiativaftale med Odense Kommune om Solbakken og Vollsmose_2011051616013800.pdf)

 

 

 

8. Ejerstrategi for Naturgas Fyn

Åbent - 2010/037561

 

Sagsresume

Til udarbejdelse af ejerstrategi for Naturgas Fyn blev der i februar 2009 nedsat en arbejdsgruppe, der fik til opgave at fremlægge fordele og ulemper ved forskellige ejerstrategier. Arbejdsgruppen indstiller strategien uændret ejerskab og fokus på kerneforretningen naturgasvirksomhed. Strategien skal være gældende frem til 2014. Indstillingen er godkendt af selskabets bestyrelse. Ejerstrategien giver gode muligheder for yderligere værdiskabelse og udvikling af virksomheden til gavn for ejere og kunder. Borgmesterforvaltningen anbefaler, at ejerstrategien godkendes.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender ejerstrategien for Naturgas Fyn som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

 

Sagsfremstilling

Odense Kommunes ejerandel i Naturgas Fyn er 25,7%. Herudover ejes Naturgas Fyn af Assens, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Middelfart, Kerteminde, Nyborg og Nordfyns Kommuner.

 

Naturgas Fyns bestyrelse og direktion har anset det for hensigtsmæssigt, at der udarbejdes en ejerstrategi for Naturgas Fyn. I februar 2009 blev der derfor nedsat en arbejdsgruppe bestående af stadsdirektør Jørgen Clausen, kommunaldirektørerne fra Faaborg-Midtfyn og Svendborg Kommuner, Naturgas Fyns direktion samt relevante embedsmænd fra de tre kommuner. Arbejdsgruppen har modtaget bistand fra en ekstern advokat med ekspertise inden for selskabsret, energiret og regulering samt fra en rådgiver inden for køb og salg af virksomheder.

 

Arbejdsgruppen har foretaget en analyse af de forskellige mulige ejerstrategier ud fra de økonomiske og lovgivningsmæssige rammer, som er til stede for virksomheden. Herom er der fremlagt fordele og ulemper ud fra følgende interesser: de otte fynske kommuners interesser, de fynske naturgasforbrugeres og de danske naturgaskunders interesser, Fyn som regionalt erhvervsområde og den valgte selskabskonstruktion i koncernen.

 

Oplægget indeholder fire mulige ejerstrategier:

 

   1. Naturgas Fyn koncernen fortsætter med uændret ejerskab

   2. Naturgas Fyn sættes til salg helt eller delvist

   3. Naturgas Fyn koncernen fusionerer helt eller delvist

   4. Naturgas Fyn ekspanderer via opkøb inden for energi

 

I arbejdsgruppen er der enighed om, at man bør følge strategi 1, hvor ejerforholdene er uændrede, og hvor man vil have fokus på kerneforretningen, som er distribution og handel med naturgas. Bestyrelsen i Naturgas Fyn har den 4/4 2011 godkendt denne indstilling fra arbejdsgruppen.

 

Med ejerstrategien er det målet:

 

  • Der skal være fokus på kundeservice og kundernes oplevelse, således at kunderne fastholdes hos Naturgas Fyn
  • Der skal laves en ny salgsorganisation og sættes større fokus på faglighed, så Naturgas Fyn er det mest faglige gasselskab inden for køb og salg af gas samt tilknyttet rådgivning – både til villakunder og business-to-business kunder
  • Der skal ske en naturlig udvikling af tilknyttede forretningsområder inden for opgradering af naturgas via deltagelse i fynske projekter og inden for naturgas til transport, rådgivning, energispare aktiviteter mv.
  • Der skal ske en effektivisering af virksomheden ved at optimere forretningsprocesser og anvendelsen af IT-systemer via outsourcing og samarbejde med andre aktører
  • Sikre, at der er en stærk fynsk aktør – Naturgas Fyn – der kan påvirke rammebetingelserne, sikre konkurrence og markedsvilkår til gavn for kunderne.

 

Ejerstrategien giver samlet set gode muligheder for yderligere værdiskabelse og udvikling af virksomheden til gavn for både ejere og kunder.

 

Ejerstrategien skal være gældende frem til 2014.

 

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering


9. Fynsprojektet - et visionssamarbejde mellem de fynske kommuner og Miljøministeriet

Åbent - 2011/013705

 

Orientering

Projektet er initieret på baggrund af Fyns rolle – eller manglen på samme – i landsplanlægningen. De sidste to landsplanredegørelser har haft fokus på Hovedstaden/ Sjælland og på Østjylland som vækstcentre, mens Odense og Fyn har spillet en mindre rolle som ”mellemstor byregion”.

De fynske borgmestre (Middelfart undtaget) sendte fælles høringssvar på forslag til landsplanredegørelse 2009, hvor man ønskede, at Fyn får en aktiv rolle som vækstregion på det store H for derigennem at sikre de fynske udviklingsmuligheder. Det resulterede i, at miljøministeren igangsatte et visionssamarbejde med kommunerne og region Syddanmark - Fynsprojektet. Projektet er i gang og forløber frem til udgangen af 2012.

 

Der er udarbejdet et kommissorium for projektet, der beskriver proces, organisering og indhold. Kommissoriet er godkendt i april 2011 af den administrative og den politiske styregruppe, der er nedsat for projektet. Kommissoriet er vedhæftet dagsordenen som bilag.

 

Borgmestrenes mål har været, at Fyn skal nævnes i landsplanlægningen på lige fod med Hovedstaden/Sjælland og Østjylland, idet Fyn er et vækstcenter på linie med disse. Dette holder ikke helt stik: Fyn vækster relativt set – men ikke nær så meget som de øvrige store byregioner. Reelt er der tilbagegang på dele af Fyn – især Sydfyn. Fyn ligger lavere i forhold til uddannelsesniveau, indkomst, huspriser, befolkningsudvikling og erhvervsudvikling.

 

Samtidig udfordres Fyn på en ellers central beliggenhed: Østjylland/Aarhus kæmper for en Kattegatforbindelse, der vil bryde med det grundlæggende princip i det store H, der udgøres af den overordnede infrastruktur i Danmark. Flere andre peger også på en Kattegatforbindelse som vigtig for samfundsudviklingen, ligesom planerne for det europæiske togtransportnet slet ikke omfatter Fyn. I det store udviklingsperspektiv er Fyn derfor ikke nødvendigvis tænkt med ind i planerne.

 

Fyn har mange potentialer, sidst beskrevet i den omdømmeanalyse, som Udvikling Fyn har fået lavet, og hvor fx øens beliggenhed, spændende byer og lokaliteter, kulturoplevelser på højt niveau, varieret udbud af oplevelser m.m. fremhæves. Samtidig beskæftiger bl.a. PULS-Fyn, OPUS-Fyn fra 2003 og regionens byanalyse fra 2009 sig også med de fynske styrker og potentialer.

 

Styrkerne og potentialerne skal sættes i spil, hvis de skal være med til at fremme væksten på Fyn. Der er derfor behov for fokus på og anerkendelse af, at Fyn har et fælles projekt med at definere en vækststrategi. Der er ligeledes behov for at se Fyn som samlet vækstregion eller byregion, hvor alle byer har deres roller at spille, og hvor især Odense har en rolle som vækstmotor for hele øen.

 

Fynsprojektet er et eksempel på et konkret samarbejde, der kan være med til at understøtte og fremme væksten på Fyn. Fynsprojektet har den fysiske planlægning som overordnet ramme, idet den fysiske og funktionelle indretning af Fyn er en vigtig rammebetingelse for vækst.

 

Projektets formål er at undersøge, hvordan en fælles fysisk planlægning kan understøtte og fremme en fælles fynsk vækstdagsorden ved at skabe de bedst mulige planlægningsvilkår for en bæredygtig udvikling af Fyn og derigennem tiltrække og kvalificere arbejdskraft, virksomheder, kompetencer og investeringer.

 

Succeskriterierne for projektet er, at der skabes et fysisk og funktionelt grundlag for en positiv vækst med udgangspunkt i de fynske vækstpotentialer og en rollefordeling mellem kommunerne på Fyn, og at Fyn optræder som vækstregion i de kommende landsplanredegørelser.

 

Projektet skal arbejde med at udvikle et bæredygtigt fynsk strukturbillede, der omfatter byer (punkter), egne (flader) og infrastrukturer (linier). Strukturbilledet skal danne grundlaget for kommunernes arbejde med planstrategier og kommuneplaner.

 

Det politiske ejerskab i projektet er meget vigtigt. Derfor lægges der vægt på en stor grad af dialog med det politiske niveau.

 

Fynsprojektet og Udvikling Fyn har en naturlig sammenhæng. Begge projekter har som mål at understøtte en positiv udvikling og vækst, der kan bringe Fyn på niveau med de andre storbyområder. Fynsprojektet har et overordnet strategisk sigte, der beskæftiger sig med, hvordan en fælles fysisk planlægning på tværs af kommunegrænserne kan være med til at fremme Fyn som vækstregion i det nationale perspektiv, mens Udvikling Fyn vil sætte fokus på særlige fynske udviklingspotentialer inden for erhvervs- og turismeområdet.

 

Region Syddanmark igangsætter i forbindelse med Regional Udviklingsplan 2013 et såkaldt områdeinitiativ Fyn, der får fokus på analyser og vidensprodukter, der skal understøtte Fynsprojektet og Udvikling Fyn.

 

Forarbejderne til næste landsplanredegørelse forventes igangsat, når datoen for det kommende folketingsvalg er fastlagt. Fynsprojektet tilrettelægges således, at det kan komme med konkrete forslag til input til landsplanredegørelsen om vejen til Vækstregion Fyn.

 

Bilag

1. Kommissorium Fynsprojektet - vedlagt i papir (Kommissorium_Fynsprojektet_rettet_KMDF_130411.pdf)

 

 

 



10. Anlægsprojekter fordelt på kategorier og frigivelsestidspunkt

Åbent - 2011/051174

 

Orientering

Økonomiudvalget har anmodet om at få en oversigt over, på hvilke tidspunkter der kommer frigivelsessager fra de enkelte anlægsprojekter.

 

På den baggrund har Borgmesterforvaltningen indsamlet forvaltningsvise oversigter over anlægsprojekter og frigivelsestidspunkter.

 

Anlægsprojekterne er inddelt i følgende hovedkategorier:

 

  • Kvalitetsfondsmidler
  • Kvarterplan
  • Øvrige

 

Opsamling på anlægsoversigt fordelt på kategori og forvaltninger

 

 

 

2011

Borgmesterforvaltningen:

 

 

Kvarterplan

Rådighedsbeløb

618

 

Frigivet

11.173.188

 

Restfrigivelse

0

 

Forbrug

3.791.097

 

Forventet regnskab

11.173.188

 

 

 

Øvrige

Rådighedsbeløb

13.959.359

 

Frigivet

114.719.772

 

Restfrigivelse

31.835.268

 

Forbrug

20.285.554

 

Forventet regnskab

104.102.151

By – og Kulturforvaltningen:

 

 

Kvarterplan

Rådighedsbeløb

0

 

Frigivet

131.547.000

 

Restfrigivelse

0

 

Forbrug

25.558.000

 

Forventet regnskab

131.547.000

 

 

 

Øvrige

Rådighedsbeløb

65.860.000

 

Frigivet

-3.339.000

 

Restfrigivelse

65.859.000

 

Forbrug

11.005.000

 

Forventet regnskab

95.073.000

Ældre - og Handicapforvaltningen:

 

 

Kvalitetsfondsmidler

Rådighedsbeløb

4.710.000

 

Frigivet

45.483.629

 

Restfrigivelse

4.710.000

 

Forbrug

12.396.248

 

Forventet regnskab

44.856.118

 

 

 

Øvrige

Rådighedsbeløb

11.850.000

 

Frigivet

39.722.500

 

Restfrigivelse

11.850.000

 

Forbrug

1.756.101

 

Forventet regnskab

44.954.481

Social - og Arbejdsmarkedsforvaltningen:

 

 

Øvrige

Rådighedsbeløb

8.371.312

 

Frigivet

3.366.437

 

Restfrigivelse

8.371.312

 

Forbrug pr.

891.000

 

Forventet regnskab

11.737.749

Børn og Ungeforvaltningen:

 

 

Kvalitetsfondsmidler

Rådighedsbeløb

21.005.099

 

Frigivet

115.729.634

 

Restfrigivelse

21.005.099

 

Forbrug

29.632.084

 

Forventet regnskab

112.303.031

 

 

 

Øvrige

Rådighedsbeløb

0

 

Frigivet

49.078.547

 

Restfrigivelse

0

 

Forbrug

1.683.488

 

Forventet regnskab

26.678.547

 

Restfrigivelse

 

Borgmesterforvaltningen

 

Tidspunkter for frigivelse af ”restfrigivelse” på 31,8 mio. kr. under kategorien Øvrige:

 

  • PC ordning 6,1 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Telefoni 2 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • MFP maskine 0,1 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Nyt serverrum 6,2 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • E2012 1,3 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Uddannelsescenter 5,4 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Anlægspulje ØUO 5,1 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Center for Velfærdsteknologi 0,4 mio. kr. (Frigivelsessag oktober 2011)
  • Forprojektering Forsker- og Videnspark 2,5 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Fortællerbrønd 1 mio. kr. (Frigivelse i løbet af 2011)
  • Nordatlantisk Hus 1,2 mio. kr. (Frigivelse i løbet af 2011)
  • Kaffeøer mv. 0,5 mio. kr. (Frigivelse i løbet af 2011)
  • Radiokommunikation 0,3 mio. kr. (Frigivelse i løbet af 2011)

 

By- og Kulturforvaltningen

 

Tidspunkter for frigivelse af ”restfrigivelse” på 65 mio. kr. under kategorien Øvrige:

 

·         Ramme til vedligeholdelse af offentlige bygninger 1,6 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)

·         Kabellægning af vejbelysning 7,9 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)

·         Slidlag og større fortovsrenovering 2,3 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)

·         Indgangsparti til Posten 2,0 mio. kr. (Frigivelsessag medio 2011)

·         Byggemodningsudgifter 52 mio. kr. (Frigivelsessag i løbet af 2011)

 

Ældre– og Handicapforvaltningen

 

Tidspunkter for frigivelse af ”restfrigivelse” på 4,7 mio. kr. under kategorien Kvalitetsfondsmidler:

 

·         Ombygning Hvenekilden mv. 1,1 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)

·         Udskiftning af udtjent inventar 0,5 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)

·         Røgalarmer 0,1 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)

·         Provstegårdshjemmet 3 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)

 

Tidspunkter for frigivelse af ”restfrigivelse” på 11,9 mio. kr. under kategorien Øvrige:

 

  • Etablering af 4 skurvogne for sindslidende 2,4 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Inventar i forbindelse med flytning 0,1 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Renovering af bygninger 0,1 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Vedligeholdelse af Tarup Gl. Præstegård 0,2 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Velfærdsteknologi 1,5 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Velfærdsteknologi – budgetforlig 2,5 mio. kr. (Frigivelsessag i løbet af 2011)
  • Hjælpemiddeldepot 5 mio. kr. (Frigivelsessag i løbet af 2011)

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

Tidspunkter for frigivelse af ”restfrigivelse” på 8,4 mio. kr. under kategorien Øvrige:

 

  • Ny anlægsramme SU 5,1 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)
  • Ny anlægsramme AU 3,3 mio. kr. (Planlagt frigivelsessag 15/6)

 

Børn- og Ungeforvaltningen

 

Tidspunkter for frigivelse af ”restfrigivelse” på 21 mio. kr. under kategorien Øvrige:

 

  • Skolestruktur 1,5 mio. kr.  (Frigives delvist ved byrådssag den 4/5 og 8/6. Resten frigives til moderniseringsprojekter på skoler i efteråret 2011)
  • Moderniseringsramme 0,5 mio. kr. (Frigives delvist ved byrådssag den 4/5 og 8/6. Resten frigives til moderniseringsprojekter på skoler i efteråret 2011)
  • Kapacitetsplanen 8,1 mio. kr. (Frigives delvist ved byrådssag den 4/5 og 8/6. Resten frigives til moderniseringsprojekter på skoler i efteråret 2011)
  • Korup Kultur og Idrætscenter 10,9 mio. kr. (Forventet periodisering gør, at budgetterne rykkes ud i årene og frigives senere)

 

Forvaltningsvise oversigter på projektniveau er vedlagt som bilag og medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Bilag

2. Anlægsoversigt By- og Kulturforvaltningen - vedlagt i papir (Anlægsoversigt BKF.pdf)
3. Anlægsoversigt Ældre- og Handicapforvaltningen - vedlagt i papir (Anlægsoversigt ÆHF.pdf)
4. Anlægsoversigt Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - vedlagt i papir (Anlægsoversigt SAF.pdf)
5. Anlægsoversigt Børn- og Ungeforvaltningen - vedlagt i papir (Anlægsoversigt BUF.pdf)
1. Anlægsoversigt Borgmesterforvaltningen - vedlagt i papir (Anlægsoversigt BMF.pdf)

 

 

 



11. Skt. Klemens Kvarterplan - et pilotprojekt

Åbent - 2008/059670

 

Orientering

Skt. Klemens kvarterplan er et pilotprojekt udviklet i samarbejde med borgerne i Skt. Klemens. Det er ikke en kvarterplan i traditionel forstand, men mere en udviklingsplan for det fysiske og sociale miljø i Skt. Klemens.

 

Idéen med projektet er udsprunget af det boligstrategiske arbejde med byens almene boliger. Af forskellige årsager opfattes og fungerer nogle boligområder som relativt ”isolerede øer” i deres bydele/kvarterer. Det var derfor et ønske at arbejde med at bygge bro og udvikle synergier mellem et alment boligområde og de omkringliggende kvarterer.

 

Projektet er et eksempel på, hvordan kommunen i samarbejde med borgerne i et lokalområde kan udvikle området. Kommunen kan medvirke til at skabe nye rammer for, at lokalsamfundenes ressourcer kan blive mere aktive i udformningen af dagligdagen i de enkelte samfund. Ligeledes er borgerne kommet i kontakt med andre i deres lokalområde, end de plejer, og nye netværk er opstået.

 

Samarbejdet mellem kommunen og lokalsamfundet har været godt, men viser også, at det tager tid at opbygge et tillidsforhold de to parter imellem.

 

Erfaringerne fra projektet bæres med over i arbejdet med selvbærende lokalsamfund.

 

Rapporten om projektet er vedhæftet som bilag og medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Bilag

1. Skt. Klemens kvarterplan - et pilotprojekt - vedlagt i papir (Skt. Klemens Kvarterplan.pdf)

 

 

 



12. Dispensation fra forbud mod fuldstændigt personsammenfald mellem Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget

Åbent - 2010/042589

 

Orientering

Arbejdsmarkedsstyrelsen har ved brev af 16/5 2011 meddelt Odense Kommune en dispensation, der gør det muligt at have fuldstændigt personsammenfald mellem Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

Dispensationen gives for perioden fra 15/6 2011 til 31/12 2013.

Såfremt dispensationen ønskes benyttet, vil det afstedkomme en byrådssag om omkonstituering.

Arbejdsmarkedsstyrelsens brev til Odense Kommune er vedlagt som bilag og medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

Bilag

1. Brev fra Arbejdsmarkedsstyrelsen - vedlagt i papir (Imødekommelse af Odense.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl