Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Referat 15. juni 2011

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Referat


Onsdag den 15-06-2011 kl. 09:30

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben referat

20. Volderslevvej, køb af grundareal, matr. nr. 14-f og 14-g, Volderslev by, Stenløse, til byudvikling (Lukket)
21. Jagtvej 80 - Køb af ejendommen (Lukket)
22. Almene boliger på Stenfiskerkajen (Lukket)
23. Hjallesegade 32 A-D, Spangsvej 22-30 samt Kirkendrupvej 16. Salg af ejendommene (Lukket)
32. Udbud og indkøbsområdet i Odense Kommune (Lukket)

A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2011 for Odense Kommune

Åbent - 2011/050380

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender Odense Kommunes samlede kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2011 til byrådets godkendelse.

 

I aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev det aftalt mellem regeringen og KL, at kommunerne skal aflægge halvårsregnskaber fra 2011. For at imødekomme dette krav med mindst mulig administration er den kommenterede forbrugsrapport en del af halvårsregnskabet, der aflægges endeligt den 7/9 2011 til byrådet. Den samlede kommenterede forbrugsrapport vil endvidere indgå som en del af den samlede status på Odense Kommunes økonomi, som præsenteres for byrådet den 22/6 juni 2011.

 

På baggrund af yderligere krav til indberetninger vedrørende kommunens økonomi til KL samt skærpede krav til økonomistyringen, udarbejdes der således følgende økonomiske opfølgninger i 2011: 2 kommenterede forbrugsrapporter, 1 halvårsregnskab, 1 budgetopfølgning og 2 administrative forbrugsrapporter.

 

I denne forbrugsrapport vurderes følgende:

 

  • Forventet regnskab 2011 på drift og anlæg. Afvigelser kommenteres i forhold til vedtaget budget og korrigeret budget samt korrigeret budget og forventet regnskab
  • Overholdelse af den samlede serviceramme på området med og uden overførselsadgang
  • Opfyldelse af medfinansieringskravet til kvalitetsfondsmidler
  • Udgiftsniveauet til medfinansiering på sundhedsområdet
  • Indtægter fra den centrale refusionsordning
  • Forventet regnskab 2011 for det finansielle område og indtægtssiden
  • Kassebeholdningen

 

Den kommenterede forbrugsrapport er sammenskrevet af Borgmesterforvaltningen på baggrund af udvalgsdagsordenerne.

 

Forventet regnskab 2011 på drift og anlæg

 

Det forventede regnskab på driftssiden viser et samlet mindreforbrug på ca. 5,4 mio. kr. Mindreforbruget er bl.a. sammensat af et forventet merforbrug hos By- og Kulturudvalget på ca. 10 mio. kr. forårsaget af vintertjenesten som følge af den kraftige vinter i januar og februar.

 

Dernæst forventer Social- og Arbejdsmarkedsudvalgene samlede mindreforbrug på projekter med ekstern finansiering på ca. 10,4 mio. kr., mens Børn- og Ungeudvalget forventer et mindreforbrug på 5 mio. kr. på daginstitutionsområdet.

 

Det forventede regnskab på anlægssiden udviser samlet et mindreforbrug på området på 31,4 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af mindreindtægter og mindreforbrug på samlet 40,8 mio. kr. i By– og Kulturudvalget og mindreforbrug i Økonomiudvalget, Ældre– og Handicapudvalget samt Børn– og Ungeudvalget på henholdsvis 24,5 mio. kr., 12, 4 mio. kr. og 35,3 mio. kr.

 

Overholdelse af udvalgenes og kommunens servicerammer

 

På baggrund af udvalgenes kommenterede forbrugsrapporter forventes det, at udvalgenes individuelle servicerammer for 2011 under ét overskrides med 5 mio. kr.

 

På den del af udvalgenes servicerammer, der vedrører områder uden overførselsadgang, forventes et merforbrug på 10 mio. kr., som kan henføres til vintertjenesten i By- og Kulturudvalget.

Servicerammerne på områder med overførselsadgang forventes at udvise et mindreforbrug på 5 mio. kr., som vedrører daginstitutionsområdet i Børn- og Ungeudvalget.

 

Overskridelsen af udvalgenes servicerammer er dog ikke ensbetydende med, at Odense Kommune forventer en samlet overskridelse af kommunens serviceramme, der derimod forventes overholdt. Det skyldes beslutningen ved indgåelse af budget 2011 om, at budgettet skulle flugte med Odense Kommunes andel af servicerammen på landsplan.

 

Den signalerede udfordring på vintertjenesten medfører således ikke umiddelbart en overskridelse af Odense Kommunes andel af servicerammen, men indskrænker den reserverede plads op til loftet i servicerammen samt belaster kassebeholdningen, da der er tale om en forventet ufinansieret tillægsbevilling.

 

Opfyldelse af medfinansieringskravet til kvalitetsfondsmidler

Opfølgningen på kvalitetsfondsmidler viser, at der på nuværende tidspunkt forventes gennemført anlægsprojekter for ca. 199 mio. kr. i 2011 på kvalitetsfondens områder. Det svarer til, at der gennemføres anlægsprojekter for ca. 62 mio. kr. mere end medfinansieringskravet i 2011. Det skal dog ses i lyset af, at Odense Kommune i forbindelse med regnskabsaflæggelsen deponerede ca. 137 mio. kr. i 2010 som følge af ikke at leve op til medfinansieringskravet.

 

Der er på den baggrund igangsat en revisionsundersøgelse af kvalitetsfondsområderne. Det må forventes, at der på baggrund af analysen skal ske en revurdering af indtægtsmulighederne fra kvalitetsfonden samt en periodisering af udgifterne.

 

Medfinansiering på sundhedsområdet

 

Opfølgningen på kommunens medfinansiering af sundhedsområdet viser, at området er i balance, men der er fortsat skærpet opmærksomhed på udviklingen af området, særligt i lyset af kommende reformer på området.

 

Indtægter fra den centrale refusionsordning

 

Indtægter fra den centrale refusionsordning forventes stort set at være i balance.

 

Det finansielle område og indtægtssiden

 

På det finansielle område forventes budgettet overholdt. Det samme gælder indtægtssiden, der dog afventer de eksakte konsekvenser af økonomiaftalen for 2012, der erfaringsmæssigt kan have indvirkning på indtægtssiden allerede i 2011.

 

Kassebeholdningen

 

De samlede signaler fra udvalgenes kommenterede forbrugsrapporter vil forbedre kassebeholdningen med samlet 24,1 mio. kr. i 2011. Det skal dog understreges, at der i denne sag kun er tale om signaler og ikke godkendte budgettilretninger.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2011.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af nye krav til indberetning til KL og nye skærpede krav til økonomistyringen i Odense Kommune udarbejdes der i 2011 2 kommenterede forbrugsrapporter, 1 halvårsregnskab, 1 budgetopfølgning og 2 administrative forbrugsrapporter.

 

I aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev det aftalt mellem regeringen og KL, at kommunerne skal aflægge halvårsregnskaber fra 2011. For at imødekomme dette krav med mindst mulig administration er den kommenterede forbrugsrapport en del af halvårsregnskabet, der aflægges endeligt den 7/9 2011 til byrådet. Den samlede kommenterede forbrugsrapport vil endvidere indgå som en del af den samlede status på Odense Kommunes økonomi, som præsenteres for byrådet den 22/6 2011.

 

Borgmesterforvaltningen fremsender en samlet kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2011 for hele kommunen. I rapporten vurderes forventet:

 

·          Regnskab 2011 på drift og anlæg. Afvigelsen kommenteret i forhold til vedtaget budget og korrigeret budget samt korrigeret budget og forventet regnskab

·          Overholdelse af den samlede serviceramme på området med og uden overførselsadgang

·          Opfyldelse af medfinansieringskravet til kvalitetsfondsmidler

·          Udgiftsniveauet til medfinansiering på sundhedsområdet

·          Indtægter fra den centrale refusionsordning

·          Forventet regnskab 2011 for det finansielle område og indtægtssiden

·          Kassebeholdningen

 

Opfølgning på driftsområdet

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet regnskab

Afvigelse

Økonomiudvalget:

 

 

 

 

 

Med overførselsadgang

460.377

19.036

479.414

479.414

0

Uden overførselsadgang

608.515

0

608.515

608.515

0

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

189

2.942

3.131

3.131

0

I alt

1.069.081

21.978

1.091.060

1.091.060

0

By – og Kulturudvalget:

 

 

 

Med overførselsadgang

574.396

15.103

589.499

589.499

0

Uden overførselsadgang

21.841

0

21.841

31.841

-10.000

I alt

596.237

15.103

611.340

621.340

-10.000

Ældre – og Handicapudvalget:

 

 

 

Med overførselsadgang

2.170.092

-5.573

2.164.520

2.164.520

0

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

0

0

0

0

0

I alt

2.170.092

-5.573

2.164.520

2.164.520

0

Socialudvalget:

 

 

 

 

 

Med overførselsadgang

400.433

-22.830

377.603

377.603

0

Uden overførselsadgang

1.143.836

-7.408

1.136.428

1.136.428

0

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

0

0

0

-6.000

6.000

I alt

1.544.269

-30.238

1.514.031

1.508.031

6.000

Børn – og Ungeudvalget:

 

 

 

Med overførselsadgang

3.395.547

-27.881

3.367.666

3.362.667

 5.000

I alt

3.395.547

-27.881

3.367.666

3.362.667

 5.000

Arbejdsmarkedsudvalget

 

 

 

Med overførselsadgang

138.064

18.250

156.314

156.314

0

Uden overførselsadgang

1.449.334

351.912

1.801.246

1.801.246

0

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

0

0

0

-4.404

4.404

I alt

1.587.398

370.162

1.957.560

1.953.156

4.404

Hele Kommunen

 

 

 

 

 

Med overførselsadgang

7.138.909

-3.895

7.135.016

7.130.017

5.000

Uden overførselsadgang

3.223.526

344.504

3.568.030

3.578.030

-10.000

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

189

2942

3131

-7273

10.404

I alt

10.362.624

343.551

10.706.177

10.700.774

5.404

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Serviceramme

 

Servicerammen for Odense Kommune er fastlagt af Indenrigs– og Sundhedsministeriet og opgjort som nettodriftsudgifter på et afgrænset område fratrukket brugerfinansierede udgifter, udgifter til forsikrede ledige samt overførsler. Det betyder, at hovedparten (99,5 %) af driftsudgifter med overførselsadgang i Odense er med i servicerammen og en mindre del (21,3 %) af driftsudgifterne uden overførselsadgang medregnes. Mindreforbruget på daginstitutionsområdet er eneste afvigelse og betyder et forventet mindreforbrug på 5 mio. kr. svarende til 0,07 % af udvalgenes serviceramme med overførselsadgang.

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme på områder med overførselsadgang vil blive sanktioneret internt, såfremt kommunen bliver sanktioneret i forbindelse med økonomiaftalen. Det betyder, at det eller de udvalg, som har overskredet rammen, vil blive modregnet en eventuel sanktion svarende til udvalgets andel af kommunens samlede overskridelse.

 

Opfølgning på overholdelse af udvalgenes servicerammer inden for områder med overførselsadgang

 

1.000 kr.

Service-ramme 2011

Forventede service-udgifter 2011

Afvigelse

Afvigelse i pct.

Økonomiudvalget

485.501

485.501

0

0

By – og Kulturudvalget

591.470

591.470

0

0

Ældre – og Handicapudvalget

2.158.925

2.158.925

0

0

Socialudvalget

368.563

368.563

0

0

Børn - og Ungeudvalget

3.338.851

3.333.851

5.000

0,15

Arbejdsmarkedsudvalget

165.162

165.162

0

0

I alt

7.108.472

7.103.472

5.000

0,07

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

På udvalgenes servicerammer uden overførselsadgang forventes en overskridelse på vintertjenesten under By- og Kulturudvalget på 10 mio. kr. svarende til ca. 45,8 % af udvalgets ramme.

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme på driftsområder uden overførselsadgang vil ikke blive sanktioneret internt, såfremt kommunen sanktioneres i forbindelse med Økonomiaftalen. Sanktionen vil blive finansieret af hele kommunen. 

 

Opfølgning på overholdelse af udvalgenes servicerammer inden for områder uden overførselsadgang

 

1.000 kr.

Service-ramme 2011

Forventet service-udgifter 2011

Afvigelse

Afvigelse i pct.

Økonomiudvalget

602.995

602.995

0

0

By – og Kulturudvalget

21.841

31.841

-10.000

45,8

Arbejdsmarkedsudvalget

52.877

52.877

0

0

I alt

677.713

687.713

-10.000

1,5

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

Opfølgning på anlægsområdet

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet

Regnskab 2011

Afvigelse

Økonomiudvalget:

 

 

 

 

 

Kvarterplan

35.382

-24.208

11.174

11.174

0

Øvrige

24.410

104.269

128.679

104.102

24.577

I alt

59.792

80.061

139.853

115.276

24.577

By – og Kulturudvalget:

 

 

 

 

 

Kvarterplan

56.946

74.600

131.546

120.300

11.246

Øvrige

80.772

-18.254

62.518

114.638

-52.120

I alt

137.718

56.346

194.064

234.938

-40.874

Ældre – og Handicapudvalget:

 

 

 

Kvalitetsfondsmidler

46.847

3.346

50.194

44.856

5.338

Øvrige

56.736

-5.163

51.573

44.473

7.100

I alt

103.583

-1.817

101.767

89.329

12.438

Socialudvalget:

 

 

 

 

 

Øvrige

0

11.738

11.738

11.738

0

I alt

0

11.738

11.738

11.738

0

Børn - og Ungeudvalget:

 

 

 

 

 

Kvalitetsfondsmidler

59.287

78.426

137.713

124.819

12.895

Øvrige

36.618

15.448

52.066

29.666

22.400

I alt

95.906

93.874

189.780

154.485

35.294

Kommunen

 

 

 

 

 

Kvalitetsfondsmidler

106.134

81.772

187.907

169.675

18.233

Kvarterplan

92.328

50.392

142.720

131.474

11.246

Øvrige

198.536

108.038

306.574

304.617

1.957

I alt

396.998

240.202

637.201

605.766

31.436

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Der vedlægges et bilag med en detaljeret oversigt over anlægsprojekter i Odense Kommune fordelt på kategorier.

 

Nedenstående er en opgørelse af Odense Kommunes skattefinansierede bruttoanlægsudgifter, der skal indberettes til KL og er genstand for anlægsdrøftelser med regeringen. Skattefinaniserede bruttoanlægsudgifter opgøres uden brugerfinansiering og indtægter, eksempelvis brugerfinansierede ældreboliger og indtægter fra grundsalg. Opgørelsen giver således et billede af det reelle anlægsforbrug i kommunen og er en god indikator for byggeaktiviteten i kommunerne generelt.

 

Opfølgning på skattefinansierede bruttoanlægsudgifter*

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2011

Afvigelse

Økonomiudvalget

59.792

80.061

139.853

115.276

24.577

By – og Kulturudvalget

150.738

56.346

207.084

247.958

-40.874

Ældre – og Handicapudvalget

54.347

7.707

62.054

68.263

-6.209

Socialudvalget

0

11.738

11.738

13.961

-2.223

Børn – og Ungeudvalget

95.906

93.874

189.779

95.906

93.874

I alt

360.783

249.726

610.508

541.364

69.145

- = merforbrug + = mindreforbrug

* Opgjort som bruttoanlægsudgifter på hovedkonto 0 og 2-6 fratrukket udgifter til ældreboliger på funktion 5.32.30

 

Opfølgning på indtægter fra den centrale refusionsordning vedrørende særligt dyre enkeltsager*

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2011

Afvigelse

Ældre – og Handicapudvalget

-40.830

0

-32.913

-32.913

0

Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget

-2.201

1.901

300

210

-90

Børn – og Ungeudvalget

-40.056

-1.823

-41.879

-41.879

0

I alt

-83.087

78

-74.492

-74.582

-90

- = merforbrug + = mindreforbrug

*Den centrale refusionsordning omfatter gruppering 001, dranst 2 på udvalgte funktioner mellem 05.25.17 og 05.38.59

 

Opfølgning på medfinansiering på sundhedsområdet*

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2011

Afvigelse

Medfinansiering

369.204

0

369.204

369.204

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

* Opgjort på funktion 4.62.81 dranst 1 og 2

 

Området forventes at balancere, men der er fortsat skærpet opmærksomhed på udviklingen på sundhedsområdet.

 

Opfølgning på kvalitetsfondsmidler

 

I forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2009 blev der etableret en kvalitetsfond med henblik på at løfte de fysiske rammer for børn og unge på dagtilbuds-, folkeskole- og ældreområdet samt idrætsfaciliteter. Kommunerne skal medfinansiere et tilsvarende beløb, som modtages fra kvalitetsfonden.

 

Modsvares dette beløb ikke, skal kommunen deponere den del af tilskuddet, som kommunen ikke modsvarer. Der er derfor behov for at følge op på, om kommunen overholder medfinansieringskravet.

 

Odense Kommune deponerede i forbindelse med regnskab 2010 ca. 137 mio. kr., som kan anvendes i det omfang, kommunen gennemfører anlæg for mere end medfinansieringskravet de kommende år. Da medfinansieringskravet i 2011 er på ca. 137 mio. kr., skal der således gennemføres anlægsprojekter for mere end de 137 mio. kr. i 2011 for at kunne anvende deponerede midler fra 2010.

 

Der forventes gennemført anlægsprojekter i 2011 for ca. 199 mio. kr. Således forventes det, at Odense Kommune kun vil kunne anvende ca. 62 mio. kr. af de deponerede midler fra 2010 i 2011.

 

I forhold til den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/3 2011 er der inkluderet en række overførsler fra 2010 på kvalitetsfondsområderne, hvilket betyder, at der forventes en opfyldelse af medfinansieringskravet til trods for en generel forventning om mindreforbrug på områderne.

 

Der er dog et generelt behov for at styrke opfølgningen på områderne, der har stor betydning for Odense Kommunes indtægter, hvorfor revisionen er bedt om en analyse af området. Analysen forventes præsenteret for byrådet efter sommerferien.

 

Medfinansieringskravet på kvalitetsfondsmidler

 

1.000 kr.

Medfinansierings-kravet

Forventet regnskab

Afvigelse

Kvalitetsfondsmidler

136.928

199.341

62.413

- = mindrefinansiering + = merfinansiering

 

De finansielle områder

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet

Regnskab 2011

Afvigelse

Optagne lån

-87.654

0

-87.654

-87.654

0

Afdrag på lån

100.018

-35

99.983

99.983

0

Balanceforskydninger

-161.700

38.476

-123.224

-123.224

0

I alt

-149.336

38.441

-110.895

-110.895

0

- = merindtægt + = mindreindtægt

 

Der forventes ingen afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

Afvigelsen mellem vedtaget budget og korrigeret budget skyldes:

 

Afdrag på lån:

·         Genbevilling til By- og Kulturforvaltningen i forbindelse med regnskab 2010 0,04 mio. kr.

 

Balanceforskydninger:

·         Overførsel af grundkapitalindskud til Ældre- og Handicapforvaltningen, 0,7 mio. kr.

·         Fremrykning i forbindelse med alment byggeri, 16,4 mio. kr.

·         Overførsel ved anlæg By- og Kulturforvaltningen i forbindelse med regnskab 2010, 15,9 mio. kr.

·         Udvalgenes servicerammer 2011, 5,5 mio. kr.

 

Indtægtssiden

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-bevillinger

 1. halvår 2011

Korrigeret budget

Forventet

Regnskab 2011

Afvigelse

Skatter

-6.882.732

0

-6.759.233

-6.759.233

0

Tilskud og udligning

-3.643.651

-367.608

-4.134.758

-4.134.758

0

Renter

-34.890

539

-34.352

-34.352

0

I alt

-10.561.273

539

-10.928.343

-10.928.343

0

- = merindtægt + = mindreindtægt

 

Der forventes ingen afvigelse mellem det korrigerede budget og forventet regnskab.

 

Afvigelsen mellem vedtaget budget og korrigeret budget skyldes:

 

Skatter og Tilskud og udligning:

·         Efterregulering på indkomstskatter for valg af selvbudgettering i 2008 er flyttet fra tilskud og udligning til skatter, i alt 127 mio. kr. Det samme gælder tab på landbrugsjord på 3,5 mio. kr., som ligeledes er flyttet fra tilskud og udligning til skatter.

·         Merindtægt som følge af reformen på beskæftigelsesområdet, 367,6 mio. kr.

 

Renter:

Genbevilling til By- og Kulturforvaltningen, 0,5 mio. kr.

Økonomi

Opfølgning på kommunens samlede serviceramme 2011

 

Serviceramme 2011

Forventet serviceramme 2011

Afvigelse

Afvigelse i pct.

7.786.184

7.786.184

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Sagen har følgende påvirkning af kassebeholdningen:

 

 

2011

2012

2013

2014

2015

Kassebeholdning

 

 

 

 

 

Drift:

 

 

 

 

 

BKF MO

-10.000

10.000

0

0

0

BKF UO

0

0

0

0

0

BUF

5.000

-5.000

0

0

0

Anlæg:

 

 

 

 

 

BMF

24.777

-15.713

-8.864

0

0

BKF

-40.874

40.874

0

0

0

ÆHF

12.438

-12.438

0

0

0

BUF

35.294

-35.294

0

0

0

I alt

26.635

-17.571

-8.864

0

0

+= forbedring -= forværring

 

Bilag

1. Oversigt over anlægsprojekter (Anlægsoversigt.pdf)

 

 

 

2. Fælles frigivelsessag vedr. driftsmidler, som er konverteret til anlæg i forbindelse med regnskab 2010

Åbent - 2011/065845

 

Sagsresumé

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2010 blev uforbrugte driftsmidler konverteret til anlægsmidler og overført til 2011.

 

Konverteringen til anlægsområdet var en konsekvens af, at Økonomiudvalget på mødet den 1/12 2010 annullerede overførselsadgangen af uforbrugte driftsmidler på udvalgsniveau af hensyntagen til kommunens serviceramme.

 

Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen benyttede sig i forbindelse med regnskabsaflæggelsen af denne mulighed og konverterede for samlet 44,1 mio. kr. uforbrugte driftsmidler til anlæg i 2011. Dertil kommer et mindreforbrug vedrørende almene boliger på 10,7 mio. kr. i By- og Kulturudvalget.

 

I denne sag laves der en fælles ansøgning om frigivelse af disse anlægsmidler. Borgmesterforvaltningen har stået for indsamlingen af bidragene fra de øvrige forvaltninger.

 

Der ansøges om frigivelse af følgende anlægsprojekter:

 

Borgmesterforvaltningen

 

  • Renovering af Rådhusets kantine og kaffeøer
  • Nyt serverrum
  • E2012
  • Multifunktionsprintere i Borgmesterforvaltningen
  • Nyt IT-system og tjenestemandsanalyse (ØOU-pulje)
  • Indkøb og forbedring på telefoniområdet
  • Indkøb af IT-udstyr
  • Renovering af Odense Kommunes Uddannelsescenter

By- og Kulturforvaltningen

 

  • Øget renovering af asfaltslidlag
  • Forøgelse af ramme til vedligeholdelse af kommunale bygninger
  • Kabellægning og vejbelysning

Ældre- og Handicapforvaltningen

 

  • Etablering af 4 skurvogne for sindslidende mennesker med misbrug
  • Velfærdsteknologi
  • Inventar i forbindelse med flytning af Tigergården til Slotsgade
  • Renovering af bygninger på Odense-værkstederne
  • Vedligeholdelse på Tarup Gl. Præstegård
  • Udskiftning af udtjent inventar på Ældrecenter Øst, Havebæk, Hjallese og Solbakken
  • Røgalarmer på Næsby Plejecenter
  • Ombygning af Hvenekilden og Tagtækkervej, vedligehold Kalørgruppen, cykelskure i Højstrupgruppen, Tagtækkervej og Korsløkkehaven.
  • Provstegårdshjemmet

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

  • Ny anlægsramme SU

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender

frigivelse af følgende anlægsprojekter i 2011:

Udvalg/projekt

2011 pris - Kr.

Økonomiudvalget:

26.503.292

Renovering af rådhusets kantine og kaffeøer

531.994

Nyt serverrum

6.146.565

e2012

1.314.547

Multifunktionsprintere i Borgmesterforvaltningen

115.473

Nye IT-systemer og tjenestemandsanalyse (ØOU-puljen)

5.064.301

Indkøb og forbedringer på telefoniområdet

2.000.000

Indkøb af IT-udstyr

5.954.317

Renovering af Odense Kommunes Uddannelsescenter

5.376.095

By – og Kulturudvalget:

11.871.000

Øget renovering af asfaltslidlag

2.291.000

Forøgelse af ramme til vedligeholdelse af kommunale bygninger

1.644.000

Kabellægning og vejbelysning

7.936.000

Ældre - og Handicapudvalget:

9.060.000

Etablering af 4 skurvogne for sindslidende mennesker med misbrug

2.380.000

Velfærdsteknologi

1.481.000

Inventar i forbindelse med flytning af Tigergården til Slotsgade

125.000

Renovering af bygninger på Odense værkstederne

127.000

Vedligeholdelse på Tarup Gl. Præstegård

237.000

Udskiftning af udtjent inventar på Ældrecenter Øst, Havebæk, Hjallese og Solbakken

500.000

Røgalarmer på Næsby Plejecenter

140.000

Ombygning Hvenekilden og Tagtækkervej, vedligehold Kalørgruppen, cykelskure i Højstrupgruppen, Tagtækkervej og Korsløkkehaven.

1.070.000

Provstegårdshjemmet

3.000.000

Socialudvalget:

7.420.617

Ny anlægsramme SU

7.420.617

 

 

I alt

54.854.909

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2010 blev uforbrugte driftsmidler konverteret til anlæg og overført til 2011.

 

Konverteringen til anlæg skal ses som konsekvens af, at Økonomiudvalget på mødet den 1/12 2010 annullerede overførselsadgangen af uforbrugte driftsmidler på udvalgsniveau af hensyntagen til kommunens serviceramme.

 

I det følgende afsnit gennemgås anlægsprojekter opdelt på forvaltninger:

 

Borgmesterforvaltningen


I forbindelse med regnskab 2010 blev der konverteret 26.503.292 kr. fra drift til anlæg under økonomiudvalgets bevilling. Samtlige midler søges frigivet i 2011.

 

Konkret søges der om frigivelse af 0,6 mio. kr. til afslutning af renoveringen af kantinen på rådhuset samt etableringen af kaffeøerne. 6,1 mio. kr. ønskes frigivet til etablering af nyt serverrrum. 1,3 mio. kr. søges frigivet til e2012 projektet til fortsat realisering af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi. 0,1 mio. kr. ønskes frigivet til indkøb af multifunktionsprintere i Borgmesterforvaltningen. 5,1 mio. kr. fra ØOU-puljen søges frigivet til fire projekter, herunder tre IT-systemer, som skal effektivisere administrative arbejdsgange i Odense Kommune. Det drejer sig om et Uddannelses- og Aktivitetssystem, udbud og implementering af et nyt Debitorsystem samt et nyt budgetopfølgningsværktøj. Det fjerde projekt er et analyseprojekt af kommunens udgifter til tjenestemandspensioner. 2,0 mio. kr. søges frigivet til indkøb og forbedringer på telefoniområdet. 6,0 mio. kr. søges frigivet til indkøb af IT-udstyr. 5,4 mio. kr. ønskes frigivet til at fortsætte den renovering af Odense Kommunes Uddannelsescenter, som blev startet i 2010.

I Borgmesterforvaltningen søges der om, at følgende anlægsprojekter bliver frigivet i 2011:

 

Projekter

2011 pris – Kr.

Renovering af rådhusets kantine og kaffeøer

531.994

Nyt serverrum

6.146.565

e2012

1.314.547

Multifunktionsprintere i Borgmesterforvaltningen

115.473

Nye IT-systemer og tjenestemandsanalyse (ØOU-puljen)

5.064.301

Indkøb og forbedringer på telefoniområdet

2.000.000

Indkøb af IT-udstyr

5.954.317

Renovering af Odense Kommunes Uddannelsescenter

5.376.095

 

 

I alt

26.503.292

 

By- og Kulturforvaltningen

 

Annullering af overførselsadgangen på driftsområderne betyder, at mindreforbruget ikke kan bidrage til planlagte investeringer i 2011.

 

De uforbrugte driftsmidler er konverteret til anlæg, hvor de kan anvendes til finansiering af øget renovering af asfaltslidlag, forøgelse af rammen til vedligeholdelse af kommunale bygninger samt til kabellægning af vejbelysning.

 

I By- og Kulturforvaltningen søges der om, at følgende anlæg bliver frigivet i 2011:

 

Projekter

2011 pris – Kr.

Øget renovering af asfaltslidlag

2.291.000

Forøgelse af ramme til vedligeholdelse af kommunale bygninger

1.644.000

Kabellægning og vejbelysning

7.936.000

I alt

11.871.000

 

Ældre- og Handicapforvaltningen


I forbindelse med regnskabet 2010 konverterede Ældre- og Handicapforvaltningen et mindreforbrug på 9,1 mio. kr. fra drift til anlæg.

Tilbuddene på Handicap- og Psykiatriområdet er stort set alle omfattet af bekendtgørelse om omkostningsbaserede takster, som medfører, at de ikke må give hverken over- eller underskud.

Annullering af overførselsadgangen på driftsområder betyder derfor, at mindreforbruget i 2010 skal indregnes i taksterne for 2012. Tilbuddenes uforbrugte driftsmidler er derfor omkonverteret til anlæg i de tilfælde, hvor tilbuddene har sparet op til konkrete investeringer som eksempelvis indkøb af inventar, renovering og vedligeholdelse.

 

På plejeboligområdet og i hjemmeplejen er det henholdsvis plejecentre og hjemmeplejegrupper, der har sparet op til konkrete investeringer. Det drejer sig for plejeboligområdet om investeringer til inventar og røgalarmer og for hjemmeplejegrupperne om investeringer til ombygning, vedligehold samt cykelskure. Mindreforbruget er samtidig konverteret til anlæg for at bevare en god økonomisk incitamentstruktur på det decentrale niveau.

 

Mindreforbruget ved regnskabsafslutningen åbnede endvidere mulighed for:

 

  • I 2011 kan der etableres 4 skurvogne/pavilloner for sindslidende mennesker med misbrug og en meget dårlig social funktion, der ikke har et sted at bo

  • Der kan foretages en marginal justering af investeringsplanen til velfærdsteknologi

 

I Ældre- og Handicapforvaltningen søges der om, at følgende anlægsprojekter bliver frigivet i 2011:

 

Projekter

2011 pris – Kr.

Etablering af 4 skurvogne for sindslidende mennesker med misbrug

2.380.000

Velfærdsteknologi

1.481.000

Inventar i forbindelse med flytning af Tigergården til Slotsgade

125.000

Renovering af bygninger på Odense værkstederne

127.000

Vedligeholdelse på Tarup Gl. Præstegård

237.000

Udskiftning af udtjent inventar på Ældrecenter Øst, Havebæk, Hjallese og Solbakken

500.000

Røgalarmer på Næsby Plejecenter

140.000

Ombygning Hvenekilden og Tagtækkervej, vedligehold Kalørgruppen, cykelskure i Højstrupgruppen, Tagtækkervej og Korsløkkehaven.

1.070.000

Provstegårdshjemmet

3.000.000

I alt

9.060.000

 

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

 

Annullering af overførselsadgangen på driftsområder betyder, at mindreforbruget i 2010 ikke kan bidrage til planlagt opsparing til investeringer i 2011. De uforbrugte driftsmidler er derfor konverteret til anlæg, hvortil de kan anvendes til planlagte anlægsinvesteringer som eksempelvis indkøb af it-systemer, renovering og vedligeholdelse. 

 

De overførte driftsmidler ved regnskabsafslutningen åbner blandt andet mulighed for:

 

  • Alarmanlæg på Kirkens Korshærs Herberg
  • Fingeraftryk i pas, ny pasløsning
  • APV/renovering af kælder på Tolderlundsvej 2
  • Voice responce (talegenkendelse)

 

I Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen søges der om, at følgende anlæg bliver frigivet i 2011:

 

Projekter

2011 pris - Kr.

Ny anlægsramme i SU

7.420.617

I alt

7.420.617

Økonomi

Sagen har ingen konsekvenser for serviceramme og kassebeholdningen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

3. Specialtandplejen - budgetoverdragelse fra Børn- og Ungeforvaltningen  til Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens Socialudvalg og til Ældre- og Handicapforvaltningen

Åbent - 2010/011716

 

Sagsresumé

Tandplejen i Børn- og Ungeforvaltningen har siden 2007 haft ansvaret for den samlede driftsøkonomiske ramme for Specialtandplejen i henhold til entreprenøraftalen for de fynske kommuner. Samtidig har Tandplejen haft budgetansvaret for Odense Kommunes egen budgetramme til køb af ydelser i Specialtandplejen. Basisbudgettet i 2011 udgør 3.192.000 kr.

 

Patienter henvises til Specialtandplejen af sagsbehandlere i kommunen efter socialfaglige og ikke tandlægefaglige kriterier. Denne visitation foregår fra henholdsvis Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

Det stiller Specialtandplejen i et dilemma at have budgetansvar for en økonomisk ramme, hvor andre aktører har kompetencen til at visitere til behandling.

 

Derfor indstilles det, at Odense Kommunes eget budget til behandling af egne borgere overdrages fra Tandplejen til henholdsvis Ældre- og Handicapforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, som foretager visitationen. Derved kan der foretages en betaling for hver enkelt patient fra den visiterende forvaltning til Tandplejen helt på linie med, hvad der er tilfældet for patienter henvist fra de andre fynske kommuner.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til henholdsvis Børn- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget, at byrådet godkender, at budgetrammen til Specialtandplejens behandling af patienter fra Odense overføres fra Tandplejen i Børn- og Ungeforvaltningen til henholdsvis Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen, som med virkning fra den 1/8 2011 betaler pr. behandling. Budgetoverførslen i 2011 er 5/12 af 3.192.000 kr.

 

 

2011

2012

2013

2014

2015

BUF

-1.330.000

-3.255.840

-3.255.840

-3.255.840

-3.255.840

SAF (29,2%)

388.360

950.705

950.705

950.705

950.705

ÆHF 70,8 %)

941.640

2.305.135

2.305.135

2.305.135

2.305.135

Netto

0

0

0

0

0

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Helle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets, Socialudvalgets og Ældre- og Handicapudvalgets indstillinger.

 

Sagsfremstilling

Specialtandplejen er et tilbud om forebyggende og behandlende tandpleje for borgere med nedsat funktionalitet. Nedsat funktionalitet defineres ved, at disse personer ikke har mulighed for - eller ikke har et tilstrækkeligt udbytte af - at benytte de traditionelle tilbud i børnetandplejen, den almindelige voksentandpleje eller i den kommunale omsorgstandpleje. Specialtandplejen har siden kommunalreformen været drevet som entreprenøraftale mellem de fynske kommuner med Odense Kommune som leverandør.

 

I forbindelse med, at Odense Tandpleje overtog Specialtandplejen fra Fyns Amt i 2007, blev den økonomiske ramme til behandling af Odenses egne borgere i den også placeret i Børn- og Ungeforvaltningens Tandpleje. Tandplejen har derfor siden 2007 haft ansvaret for både den samlede driftsøkonomiske ramme for Specialtandplejen i henhold til entreprenøraftalen for de fynske kommuner og samtidig haft budgetansvaret for Odense Kommunes egen budgetramme til køb af ydelser i Specialtandplejen. Denne budgetramme udgør i 2011 3.192.000 kr.

 

Patienter, som kan være omfattet af tilbudet, skal henvises til Specialtandplejen. Beboere på boinstitutioner og patienter tilknyttet psykiatriske afdelinger kan henvises af ledere på stedet. Øvrige borgere skal henvises af sagsbehandlere i kommunen efter socialfaglige og ikke tandlægefaglige kriterier. Denne visitation foregår fra henholdsvis Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samt Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

Entreprenøraftalen siger, at Specialtandplejen er forpligtet til at stille et behandlingstilbud til rådighed for de henviste personer og forpligtet til ikke at tage hensyn til, hvilken kommune patienterne er visiteret fra ved behov for hurtig behandling. Da antallet af visiterede patienter fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen under ét i perioden 2007 til 2010 er steget med 16,5 %, har Specialtandplejen meget vanskeligt ved både at overholde budgettet og entreprenøraftalen.

 

Det stiller Specialtandplejen i et dilemma at have budgetansvar for en økonomisk ramme, hvor andre aktører har kompetencen til at visitere til behandling. Tandplejens mulighed for at overholde sin budgetramme til behandling af patienter fra Odense er reelt at placere dem på en intern venteliste og kun indkalde dem til behandling i en takt, der svarer til budgetrammen, uanset at fagfolk i Ældre- og Handicapforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har vurderet, at de eromfattet af målgruppen og har brug for behandlingen.

 

Derfor foreslås det, at det økonomiske ansvar for Odense Kommunes budget til behandling af egne borgere overdrages fra Tandplejen til de to forvaltninger, som foretager visitationen. Dermed sikres den bedst mulige sammenhæng mellem fagligt og økonomisk ansvar. Herefter kan der foretages en betaling for hver enkelt patient fra den visiterende forvaltning til Tandplejen helt på linie med, hvad der er tilfældet for patienter henvist fra de andre fynske kommuner.

 

Derfor foreslås det, at den samlede budgetramme i Tandplejen til betaling for behandling af patienter fra Odense flyttes til Ældre- og Handicapforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen efter følgende fordeling:

 

 

2011

2012

2013

2014

2015

BUF

-1.330.000

-3.255.840

-3.255.840

-3.255.840

-3.255.840

SAF (29,2%)

388.360

950.705

950.705

950.705

950.705

ÆHF 70,8 %)

941.640

2.305.135

2.305.135

2.305.135

2.305.135

Netto

0

0

0

0

0

 

Budgetoverførslen i 2011 er 5/12 af 3.192.000 kr. Fordelingen af budgettet mellem Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen er sket ud fra det antal af patienter, som hver af de 2 forvaltninger har visitationsansvaret for, og er udarbejdet i samarbejde mellem de 3 forvaltninger.

 

Med virkning fra den 1/8 2011 foregår der takstafregning mellem Tandplejen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen for hver enkelt patient pr. påbegyndt ½ times behandling. Takstfastsættelsen og afregningsprincipperne følger reglerne i rammeaftalen for Region Syddanmark og er ens for alle de fynske kommuner, som er med i entreprenøraftalen.

 

Med henblik på at sikre den bedst mulig økonomistyring i de to visiterende forvaltninger vil Tandplejen ved opstart af nye behandlingsforløb først iværksætte behandlingen, når et prisoverslag har været forelagt den betalende forvaltning. Og tilsvarende vil Tandplejen til brug for forvaltningernes budgetlægning på området også kunne oplyse om den forventede årlig gennemsnitsomkostning for de patienter, som er visiteret til ordningen.

 

Økonomi

Budgetrammen er med overførselsadgang, og der er tale om en budgetomflytning mellem udvalg, så der er ingen påvirkning af kassebeholdningen. Udvalgenes serviceramme korrigeres tilsvarende.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

4. Frigivelse af anlægsmidler til nye børnehuse

Åbent - 2011/068871

 

Sagsresumé

I budgettet for 2011 og 2012 er der afsat anlægsmidler til nyopførelse af børnehuse inden for institutionsområdet, som endnu ikke er frigivet. Herfra søges der frigivet:

 

Kapacitetsplanens 2011 ramme er på 8.066.000 kr. Af disse søges 7.000.000 kr. frigivet til nyt børnehus på Ejbyskolen.

 

Kapacitetsplanens 2012 ramme er på 16.700.000 kr. Af disse søges 1.000.000 kr. frigivet til færdiggørelse af nyt børnehus på Ejbyskolen. Af de resterende 15.700.000 kr. søges 6.000.000 kr. frigivet til budget 2011 og 5.900.000 kr. frigivet til budget 2012 til køb og indretning af Jagtvej 80 til børnehus.

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller, sideløbende med denne sag, at By- og Kulturudvalget godkender købet af Jagtvej 80.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der fremrykkes 6.000.000 kr. af Kapacitetsplanens ramme fra budget 2012 til 2011.

 

  1. Der frigives til budgetområde 5.3, Dagpleje og Daginstitutioner, 7.000.000 kr. til budget 2011 og 1.000.000 kr. til budget 2012 til nyt børnehus på Ejbyskolen. Bevillingen frigives fra Kapacitetsplanens ramme og stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen.

 

  1. Der frigives til budgetområde 5.3, Dagpleje og Daginstitutioner, 6.000.000 kr. til budget 2011 og 5.900.000 kr. til budget 2012 til køb og indretning af nyt børnehus på Jagtvej 80. Bevillingen frigives fra Kapacitetsplanens ramme og stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Beslutning

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Odense Byråd vedtog ved budgetforliget 18/9 2008 en udbygningsplan for dagtilbudsområdet, Kapacitetsplanen for 2008-2018. Siden er Kapacitetsplanens ramme blevet reduceret. En del af de resterende midler i Kapacitetsplanen (8.066.000 kr. i 2011 og 16.700.000 kr. i 2012) søges hermed frigivet til nyopførelser af børnehuse med henblik på at sikre pasningsgarantien i Odense Kommune.

 

Nyt børnehus på Ejbyskolen

 

I forbindelse med byrådets beslutning den 19/1 2011 om at lukke Ejbyskolen blev det besluttet at udvide det eksisterende børnehus med yderligere én fløj. Dette vil reducere manglen på pladser i centrum. Anlægsudgiften hertil vurderes af By- og Kulturforvaltningen til 8.000.000 kr. Disse søges frigivet med 7.000.000 kr. i 2011 og 1.000.000 kr. i 2012.

 

Nyt børnehus på Jagtvej 80

 

Region Syddanmark benytter bygningen på Jagtvej i Hunderupkvarteret til at huse en institution for børn med autisme. Børnene flyttes i efteråret 2011 til Enghaveskolen (jf. beslutning i Børn- og Ungeudvalget den 12/4 2011). Region Syddanmark har lejet ejendommen hos Odense Børnehospitals Fond, som nu ønsker at sælge ejendommen. Købet af Jagtvej 80 behandles i By- og Kulturudvalget sideløbende med denne sag.

 

Ved at indrette bygningen til børnehus er det muligt at etablere 30 vuggestuepladser og 60 børnehavepladser, hvilket direkte kan reducere manglen på pladser i centrum og indirekte reducere manglen på pladser i Skibhuskvarteret.

 

Der søges frigivet 6.000.000 kr. i 2011 og 5.900.000 kr. i 2012 til køb og renovering af Jagtvej 80.

 

Herunder ses en oversigt over de søgte frigivelser.

 

1.000 kr.

2011

2012

Kapacitetsplanens ramme

8.066

16.700

Heraf frigives:

Ny fløj, Ejbyskolen

7.000

1.000

Jagtvej 80

6.000*

5.900

Herefter resterer der:

Resterende ramme

1.066

3.800

*fremrykkes fra 2012 rammen.

 

Økonomi

Beløbene frigives inden for Kapacitetsplanens ramme under budgetområde 5.3, Dagpleje og Daginstitutioner. Der fremrykkes 6.000.000 kr. fra Kapacitetsplanens budget 2012 til budget 2011.

 

Sagen har følgende kassepåvirkning (1.000 kr.):

 

 

2011

2012

Samlet

Kassepåvirkning i alt

-6.000

+6.000

0

Note: + = forbedring af kassebeholdningen

 

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Frigivelse af anlægsbevilling til ungemiljøer

Åbent - 2011/056852

 

Sagsresumé

I forbindelse med byrådsbeslutningen den 19/1 2011 om Fremtidens Skole blev der blandt andet afsat 8.000.000 kr. i anlægsmidler til at skabe rammer for ungemiljøer - fortrinsvis på de skoler, der har en paddehattestruktur, hvilket vil sige, at de modtager elever fra børneskoler, som kun tilbyder skolegang til og med 6. klasse.

Mange skoler arbejder i dag på at implementere visionen i Fremtidens Skole, herunder indretningen af ungemiljøer. For ikke at forsinke denne proces søges der om, at periodiseringen af den samlede anlægsramme ændres, så der kan frigives 8.000.000 kr. til indretning af ungemiljøer.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Fra den afsatte anlægsramme til strukturplanens anlægsprojekter fremrykkes 5.000.000 kr. fra 2012 til 2011 og 3.000.000 kr. fra 2013 til 2011.

b.      Der frigives 8.000.000 kr. til indretning af ungemiljøer i henhold til beslutningen om Fremtidens Skole.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Helle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med byrådsbeslutningen den 19/1 2011 om Fremtidens Skole blev der afsat 8.000.000 kr. i anlægsmidler til at skabe rammer for ungemiljøer - fortrinsvis på de skoler, der har en paddehattestruktur, hvilket vil sige, at de modtager elever fra børneskoler, som kun tilbyder skolegang til og med 6. klasse. Paddehatteskolerne har, som navnet antyder, dermed flere spor i overbygningen end i indskoling og på mellemtrin.

 

Paddehatteskolerne er:

 

  • Vestre skole
  • Kroggårdskolen
  • Søhusskolen

 

Som visionen for Fremtidens Skole påpeger, er det nødvendigt at udvikle inspirerende ungemiljøer, som fastholder og udvikler de ældste elevers motivation og lyst til fortsat læring. Ungemiljøerne skal blandt andet understøtte, at de unge bliver parate til at tage en ungdomsuddannelse. Etablering af ungemiljøer skal, med et lokalt udgangspunkt, ske gennem et udvidet samarbejde mellem skoler, gymnasier, erhvervsskoler, andre ungdomsuddannelser, ungdomsskoler, klubber, foreningsliv og lokalområdet.

 

De ældste elever skal tilbydes læringsmiljøer, hvor forskellige læringsformer og holddannelse indgår, og der skal skabes æstetisk indbydende rammer, der understøtter ungemiljøet.

 

Forvaltningen indstiller derfor til udvalget at anbefale, at byrådet ændrer periodiseringen af anlægsbevillingerne, så der kan frigives 8.000.000 kr. i 2011.

 

Begrundelsen for at søge bevillingen fremrykket er, at skolerne er langt fremme i overvejelserne omkring indretningen af ungemiljøer, og det vil virke bremsende for den gode fase, som de er inde i, hvis de konkrete tanker først kan udmøntes i 2012 eller 2013.

 

Børn- og Ungeforvaltningen foreslår, at skoler med en paddehattestruktur, men også øvrige skoler, kan søge om midler til indretning og etablering af ungemiljøer efter følgende kriterier:

 

  • Understøttelse af fleksible læringsmiljøer (små og store)
  • Indretning af pauseområder
  • Æstetiske tiltag, der kan underbygge et ungemiljø
  • Indkøb af IT (pc’ere, digitale tavler, andet)

I forbindelse med, at skoler laver tiltag til indretning af ungemiljøer, opfordres skolerne samtidig til at benytte en til formålet oprettet side på skolernes intranet, hvor der kan udveksles erfaringer om gode, inspirerende og økonomisk overkommelige løsninger.

 

Skoler skal indsende ansøgning til Skoleafdelingen, som herefter prioriterer og tildeler midler med udgangspunkt i ovenstående kriterier.

 

Økonomi

Frigivelse af rammen på 8.000.000 kr. finansieres fra den afsatte anlægsramme til strukturplanens anlægsprojekter med 5.000.000 kr. i 2012 og 3.000.000 kr. i 2013.

 

Sagen har følgende kassepåvirkning (1.000 kr.):

 

 

2011

2012

2013

Kassepåvirkning i alt

-8.000

+5.000

+3.000

Note: + = forbedring af kassebeholdningen

 

Herefter vil der restere følgende af den afsatte anlægsramme til strukturplanens anlægsprojekter i 2011-2014: 0 kr. i 2011, 0 kr. i 2012, 13.300.000 kr. i 2013 og 8.000.000 kr. i 2014.

 

Der er ingen afledte driftsudgifter.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



6. CAMP U (Standsningsret, jf. styrelseslovens § 23, stk. 1)

Åbent - 2011/032561

 

Sagsresumé

Den 8/3 2011 blev der afholdt fællesmøde mellem Børn- og Ungeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget om den strategiske indsats for unge i Odense Kommune. Her blev udvalgene blandt andet præsenteret for de foreløbige tanker om oprettelse af et ungecenter (Camp U) på Humlehaveskolen, der nedlægges som folkeskole fra sommeren 2011.

 

Efterfølgende har tankerne om etablering af Camp U været drøftet på møder i Børn- og Ungeudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget den 3/5 2011. På baggrund af disse drøftelser har forvaltningerne arbejdet videre med beskrivelse af tankerne bag et sådant ungecenter, herunder særligt i forhold til at præcisere økonomi, målgruppe, hvilke kommunale aktiviteter der tænkes placeret i centeret, samt hvordan der sker en evaluering af centerets virke.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at de godkender oprettelse af Camp U på Humlehaveskolen.

 

Arbejdsmarkedsudvalget

 

Rådmand Peter Rahbæk Juel samt udvalgsmedlemmerne Christian Skov Frederiksen, Mohammed Mansour og Brian Dybro stemmer for indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Havelund, Poul William Falck og Morten Kibæk stemmer imod indstillingen med henblik på en principiel diskussion af økonomien og ønsker derfor at anvende deres standsningsret, jf. den kommunale styrelseslovs § 23, stk. 1, og erklærer dermed, at de ønsker sagen indbragt for byrådet.

 

Socialudvalget

 

Rådmand Peter Rahbæk Juel samt udvalgsmedlemmerne Jesper Kinch-Jensen, Mohammed Mansour og Brian Dybro stemmer for indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Havelund, Poul William Falck og Morten Kibæk stemmer imod indstillingen med henblik på en principiel diskussion af økonomien, og ønsker derfor at anvende deres standsningsret, jf. den kommunale styrelseslovs § 23, stk. 1, og erklærer dermed, at de ønsker sagen indbragt for byrådet.

 

Børn- og Ungeudvalget

 

Børn- og Ungeudvalget godkender indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Mark Grossmann og Mai Henriksen stemmer imod indstillingen med bemærkning om, at man tilslutter sig sagens indhold, men er imod finansieringen.

 

Udvalgsmedlem Helle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Økonomiudvalget:

 

Borgmester Anker Boye og rådmændene Peter Rahbæk Juel og Stina Willumsen anbefaler Børn- og Ungeudvalgets, Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets indstillinger.

 

Rådmændene Jane Jegind og Jan Boye stemmer imod indstillingerne og ønsker en principiel diskussion af finansieringen.

 

Sagen er indbragt for byrådet i medfør af reglerne om standsningsret, jf. styrelseslovens § 23, stk. 1.

 

Sagsfremstilling

Med henblik på at styrke uddannelsesparatheden hos unge, leve op til målsætningerne i Ungepakke 1 og 2, skabe stærkest mulig synergi mellem kommunale indsatser på ungeområdet og sikre den fortsatte udvikling af Fremtidens Skole foreslås oprettelse af et ungecenter ”CAMP U” på den tidligere Humlehaveskole.

CAMP står for campus og fællesskab. U står for unge, undervisning/vejledning, uddannelse og udvikling. CAMP U er et ungecenter, som i praksis udfolder Odense Kommunens Ungestrategi og gør Ungestrategien til hele byens ungestrategi, fordi det også indeholder aktiviteter rettet mod uddannelsesinstitutioner, foreningsliv, forældre og erhvervsliv.

 

Vision for Camp U

 

CAMP U giver et konkret løft til at indfri ambitionen om, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse i bestræbelse på at blive aktive medborgere. I CAMP U mødes en række af de nøgleindsatser, der skal til for at understøtte visionen, og der skabes nye metoder og en fælles tilgang, som gør, at CAMP U er mere end en sammenflytning af tilbud og aktiviteter, men reelt skaber ny synergi og udvikling inden for ungeområdet.

 

CAMP U baserer sig på Odense Kommunes Ungestrategi. Ungecentret bygger bro fra grundskole til ungdomsuddannelser gennem udvikling af læringsmiljøer opbygget omkring social og kulturel mangfoldighed.

 

For CAMP U er unges motivation og lyst til mere læring et nøglebegreb. Det sikres blandt andet gennem en ekstraordinær indsats for ungeinddragelse og medindflydelsen som et bevidst pædagogisk redskab, der styrker de unges kompetencer, motivation og ejerskab til de løsninger, der bringer dem videre i tilværelsen.

 

Merværdien, der skabes ved at sætte eksisterende aktiviteter under samme tag i et ungecenter, er primært:

 

  1. Ved at samle mange aktører under samme tag giver det bedre muligheder for at tilbyde samlede, helhedsorienterede, individuelle løsninger. Al erfaring viser, at der ikke findes bestemte typer af indsatser, der med et ”snuptag” gør unge uddannelsesparate og løfter hele grupper af unge igennem en ungdomsuddannelse. Uddannelsesproblemer handler ofte ikke kun om manglende læse- eller matematikfærdigheder, men også sociale kompetencer, selvværd, motivation, trivsel og mange andre ting.

 

  1. Ved at samle mange forskellige aktører skabes der også et dynamisk fagligt miljø, hvor man kan udvikle hinanden og løbende blive udfordret af andre i sin forståelse af, hvilke løsninger der bringer de unge videre. Det styrker den enkelte medarbejders indsigt i hele indsatsen, og dermed giver det også bedre forudsætninger for, at den enkelte medarbejder tilrettelægger egen indsats under større hensyn til helheden.

 

  1. Der er ligeledes et hensyn til ønsket om en brobygningseffekt fra skolehverdagen til ungdomsuddannelseshverdagen. Med en stærk brobygningseffekt integreret i CAMP U bliver det muligt at sikre, at dele af den kendte skolehverdag tages med over i den nye uddannelseshverdag. Det kan eksempelvis være venner, lærere eller lokaliteter. De professionelles kendskab til hinanden vil også betyde, at man lettere kan understøtte særligt udsatte unge i overgangsperioden.

 

  1. Beskæftigelsescentrets deltagelse i samarbejdet kan være med til at styrke netværket til det lokale erhvervsliv. Kontakt til arbejdsmarkedet har ofte en personligt udviklende og modnende effekt på de unge, hvorfor tilknytning til arbejdsmarkedet er et væsentligt element – også når målet er uddannelse. Det gælder fx erfaring fra fritidsjob, virksomhedspraktikker samt netværk, som kan være med til at skaffe praktikplads i forbindelse med en ungdomsuddannelse.

 

På denne måde styrker man samlet set de bestående indsatser, og CAMP U medvirker på denne måde til at gøre den samlede ungestrategiske indsats mere effektiv. 

 

Målgruppe

 

CAMP U’s målgruppe er unge mellem 15 og 30 år, som er motiverede og har gode muligheder for at komme videre, men som har brug for fornyet motivation, personlig, social og faglig udvikling, samt har brug for ekstra støtte, opbakning og afklaring for at skabe en plan for deres fremtidige uddannelsesforløb.

 

Målgruppen er altså unge, der på den ene side ikke af sig selv finder sig til rette på og gennemfører en ungdomsuddannelse, men som heller ikke er den allertungeste målgruppe, der kræver en håndholdt indsats.

 

Derudover er en del aktiviteter i CAMP U helliget den almene ungdoms- og uddannelsesindsats. Dermed er der mulighed for at skabe et pædagogisk og læringsmæssigt rum, som de unge i den primære målgruppe kan spejle sig i. Gruppedynamikkerne har vital betydning for de mulige resultater. Det er således væsentligt vanskeligere at løfte målgruppen med faglige, sociale og personlige problemer, hvis de alene møder andre unge med lignende problemstillinger. Den blandede målgruppe betyder også en bedre mulighed for, at stedets image blandt de unge selv vil blive positivt.   

 

Samarbejde med eksterne aktører 

 

CAMP U skal også være attraktiv for ungdomsuddannelserne. CAMP U har fokus på brobygning fra skole til ungdomsuddannelse. Ungdomsuddannelserne har en naturlig interesse i at arbejde tæt sammen med kommunen om målgrupper, hvor der er ”en god sandsynlighed” for, at de inden for en rimelig tidshorisont kan gennemføre en ungdomsuddannelse, hvis de gennemgår den nødvendige udvikling. Eksempelvis har UCL tilkendegivet lyst til at lægge dele af deres undervisnings- og udviklingsaktiviteter i CAMP U.

 

En afklaring af eksterne aktørers engagement i Camp U forudsætter dog en endelig kommunal stillingtagen til, hvorvidt man ønsker at etablere et sådant ungecenter. Først når en sådan foreligger, kan der etableres realitetsforhandlinger med de aktører, der tidligere har udtrykt ønske om at henlægge nogle af deres aktiviteter i et Ungecenter.

 

Fysisk placering af CAMP U

 

Formålet og idéen med CAMP U er principielt uafhængigt af en bestemt fysisk placering. Et ungecenter kan fungere med de fleste placeringer, og erfaringerne med eksempelvis 10. klassecentret i Bellinge viser, at det godt kan lade sig gøre at lave et attraktivt ungecenter med en mindre central fysisk placering. Det skal dog bemærkes, at flere af indsatserne, som er indtænkt i CAMP U, er lokale aktiviteter målrettet unge i Vollsmose, hvorfor disse ikke kan flyttes til andre bydele. Dette gælder fx Nettet.nu og Fritidsbutikken.

 

For at kunne sikre det beskrevne indhold foreslås det, at ungecentret placeres på Humlehaveskolen. Indhold og beskreven driftsøkonomi for CAMP U er desuden bundet op omkring den konkrete anledning, som lukningen af Humlehaveskolen giver. Desuden vil en placering på Humlehaveskolen give mulighed for tættere samarbejde med de lokale ungdomsuddannelsesinstitutioner i området såsom Syddansk Erhvervsskole, Mulernes Legatskole mfl.

 

På det fælles udvalgsmøde den 8/3 2011 blev der spurgt til alternative placeringer – primært mere centralt i byen. Undersøgelsen af ledige, kommunale lokaler, der kan rumme aktiviteter i ungecentret har vist, at dette pt. ikke er muligt.

 

Indhold i CAMP U

 

CAMP U arbejder helhedsorienteret og har fokus på både undervisning, uddannelse, udvikling og beskæftigelse.

 

Overordnet set vil Camp U rumme en samling af en række kommunale tilbud og aktiviteter. Det drejer sig blandt andet om en række af ungdomsskolens tilbud (Stifinder, Risingprojektet, Tag fat om din fremtid, 10. klasse Plus/idræt/Handel/Håndværk, samt Rising Ungdomsskoles fritids- og almenundervisning). Dertil kommer en udviklingsdel, der har med vejledning, fritids- og foreningsliv at gøre. Her er en stab af faste medarbejdere fra Jobcentre, UUO, Rising Ungdomsskole og foreninger. Her placeres UUO, Fritidsjobrådgivning, Jobcenter/jobcafé, Nettet.nu BESKÆFTIGELSE/ FRITID, Fritidsbutikken, Rollemodelprojekter, Foreningshus med fokus på børne- og ungeaktiviteter, Odense Integrationsråd, og Gadeplansindsatser. 

 

I CAMP U udvikles nye undervisningsformer og -forløb med henblik på at sikre unge uddannelsesparathed. Med CAMP U’s mange aktører er det muligt at skabe helt nye og tilpassede forløb, som målrettes den enkelte unge og sikrer undervisningsforløb af høj kvalitet.

 

I forhold til unges uddannelsesparathed og gennemførelse af ungdomsuddannelserne er CAMP U et udviklingscenter og arnested for nye tiltag og nye arbejdsmetoder. Det skal bygge ovenpå det samarbejde, der allerede er med uddannelsesinstitutioner og arbejde på at udvikle disse samarbejdsflader, som for nuværende er:

 

  • Rising Ungdomsskole samarbejder og udbyder 10. klasser sammen med Tietgen HG
  • Rising Ungdomsskole samarbejder og udbyder 10. klasser sammen med SDE
  • Jobcentret og Rising Ungdomsskole samarbejder med erhvervslivet i forbindelse med elev- og praktikpladser, fritidsjob – også til afklaring og styrkelse af unges uddannelsesparathed

 

En komplet beskrivelse af hvilke kommunale tilbud der tænkes placeret i Camp U på Humlehaveskolen, kan desuden ses i bilaget vedlagt sagen.

 

Treårig forsøgsperiode

 

Camp U’s succes skal måles på, om aktørernes samarbejde skaber den forventede synergi. Merværdien i Camp U skabes først og fremmest ved, at aktørerne får et øget kendskab til hinanden og dermed i højere grad tilpasser egen indsats, så det i højere grad understøtter en samlet, helhedsorienteret indsats.

Det forslås derfor, at der gennemføres en evaluering af Camp U efter 2 år, der netop har fokus på, i hvilket omfang det er lykkedes for aktørerne i Camp U at skabe den forventede synergieffekt.

En evaluering skal derfor som minimum kortlægge:

 

  • I hvilket omfang det er lykkes for aktørerne i Camp U at etablere helhedsorienterede, sammenhængende indsatser efter etableringen af Camp U

 

  • Hvorledes samarbejdet mellem aktørerne i Camp U opfattes af relevante samarbejdspartnere uden for Camp U

 

  • I hvilket omfang unge med tilknytning til Camp U oplever tilbuddene i Camp U som sammenhængende og relevante

 

  • I hvilket omfang unge med tilknytning til Camp U oplever en reel medindflydelse på undervisning, vejledning og andre aktiviteter i Camp U

 

  • I hvilket omfang det er lykkes Camp U at skabe værdifuldt samarbejde mellem professionelle og frivillige omkring Camp Us aktiviteter.

 

Det er afgørende, at evalueringen gennemføres af eksterne konsulenter, samt at de specifikke evalueringskriterier fastlægges i samarbejde med den eksterne evaluator. Her vil der blandt andet være fokus på merværdien, jf. de fire tidligere nævnte temaer, der skabes ved:

 

·         at tilbyde samlede, helhedsorienterede, individuelle løsninger

·         dynamisk fagligt miljø

·         brobygningseffekt

·         at styrke netværket til det lokale erhvervsliv

 

Opmærksomhedspunkt

 

For at sikre en glidende overgang mellem brugen af Humlehaveskolen som folkeskole og en fremtidig anvendelse af lokalerne henstiller forvaltningerne til, at der senest medio 2011 sker en afklaring af den fremtidige brug af Humlehaveskolens lokaler, herunder hvorvidt man ønsker, at det skal huse Camp U. Hertil kommer, at der i forbindelse med skolestrukturforliget var et ønske om at benytte de nedlagte skoler fremadrettet.

 

Økonomi

Økonomien i forbindelse med oprettelsen af Camp U forventes at være som vist i tabellerne herunder:

 

Tabel 1. Forventede driftudgifter, 2011-2014

 

 

2011

2012

2013

2014

Forbrugsafgifter

        451.489

        902.978

        902.978

        451.489

Vedligeholdelse (inv.)

        206.675

        413.349

        413.349

        206.675

Rengøring

        843.272

      1.686.543

      1.686.543

        843.272

Pedel

        396.149

        792.298

        792.298

        396.149

Vedligeholdelse.(udv.)

        177.794

        355.588

        355.588

        177.794

I alt pr. år

     2.075.378

     4.150.756

     4.150.756

     2.075.378

 

Til finansiering af driftsudgifterne foreslås følgende:

 

Tabel 2. Finansiering, 2011-2014

 

 

2011

2012

2013

2014

Gadeplansindsats

                 -  

 80.000

 80.000

 40.000

Ungdomsakademiet

                 -  

 1.600.000

 1.600.000

 800.000

Marienlyst 10. klasse

                 -  

 200.000

 200.000

 100.000

Drift af hallen

        320.833

 770.000

 770.000

 385.000

I alt pr. år

       320.833

2.650.000

 2.650.000

 1.325.000

 

Da finansieringskilderne i tabel 2 ikke fuldt ud dækker de samlede forventede driftsudgifter, foreslås det, at restfinansieringen fordeles efter Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets samt Børn- og Ungeudvalgets driftsbudgetter med overførselsadgang. Fordelingen vil herved udgøre henholdsvis 14 % og 86 %.

Det foreslås, at Børn- og Ungeudvalgets restfinansiering dækkes af ”direktørpuljen”, som er afsat på baggrund af forligsaftalen vedrørende budget 2009. Af aftalen fremgår det, at:

 

 

”Forligspartierne forudsætter, at der etableres tværgående udviklingspuljer på minimum 1.500.000 kr. i alle forvaltninger. Puljerne skal finansieres via interne omprioriteringer.

 

Puljerne stilles til rådighed for direktøren i samråd med rådmanden, så alle direktører kan indgå i en ligeværdig dialog omkring den fællesstrategiske udvikling af kommunen.”

Præmissen om den fællesstrategiske udvikling af kommunen vurderes dermed at være opfyldt i forhold til medfinansieringen af Camp U.

Tabel 3. Restfinansiering, 2011-2014

 

 

2011

2012

2013

2014

Finansieringsbehov:

 1.754.545

 1.500.756

 1.500.756

 750.378

-heraf SAF

 245.636

 210.106

 210.106

 105.053

-heraf BUF

 1.508.909

 1.290.650

 1.290.650

 645.325



Bilag

1. Beskrivelse af hvilke kommunale tilbud, der tænkes placeret i Camp U på Humlehaveskolen (bilag til camp u.pdf)

 

 

 

7. Indførelse af minimumsrådighedsbeløb for borgere i §§ 107 og 108 botilbud i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Åbent - 2011/067375

 

Sagsresumé

Voksne borgere på botilbud i Odense Kommune opkræves en brugertakst for ophold. Taksten beregnes ud fra gældende lovgivning og ud fra de revisionsgodkendte principper omkring omkostningsægte takster.

 

For at sikre borgere på de laveste overførselsindkomster et rådighedsbeløb til personlige fornødenheder ydes en byrådsgodkendt rabat til disse grupper. Rabatten er for botilbud i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fastsat til 40 %.

 

På byrådsmødet den 9/3 2011 fik Ældre- og Handicapforvaltningen godkendt indstillingen om, at der, i stedet for rabat, fastsættes et minimumsrådighedsbeløb for borgere i § 107 og § 108 botilbud.

 

Socialcentret under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har også botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108, men anvender således et andet princip for tildeling af rabat til borgeren.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen ønsker for budgetåret 2012 at anvende samme metode som Ældre- og Handicapforvaltningen til at fastsætte brugertaksten for borgere i § 107 og § 108 botilbud. Dette for at sikre, at borgerne (§ 107 og

§ 108) har det samme minimumsrådighedsbeløb, uanset hvilken forvaltning botilbuddet hører under.   

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Socialudvalget, at byrådet godkender, at rabatten for borgerne i botilbud efter servicelovens § 107 og § 108 i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fra 2012 fastsættes således, at borgerne har et minimumsrådighedsbeløb svarende til kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Socialudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 9/3 2011 fik Ældre- og Handicapforvaltningen godkendt principperne for beregning af husleje, el og varme ved ophold på længerevarende botilbud efter servicelovens § 108. I den forbindelse fik Ældre- og Handicapforvaltningen også godkendt indstillingen om, at der fastsættes et minimumsrådighedsbeløb for borgere i § 107 og § 108 botilbud svarende til kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboende.

 

Socialcentret under Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har også botilbud efter servicelovens §§ 107 og 108. I forbindelse med budget 2011 har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen for blandt andet § 107 botilbuddene fået byrådsgodkendt en fast rabat på de omkostningsbestemte døgntakster for kost, logi og vask. I budget 2011 blev rabatten sat til 40 % og omfattede følgende persongrupper:

 

a.      Personer på statens uddannelsesstøtte.

b.      Personer på starthjælp.

c.      Personer på kontanthjælp, der modtager ”unge-sats” (personer under 25 år) efter § 25 i Lov om aktiv socialpolitik.

 

For at borgere med ophold på botilbud under samme paragraf-område ikke oplever  forskelle i kommunens rabat- og betalingsordninger, anbefales det at ændre princippet for tildeling af rabat til borgere på § 107 og § 108 boformer i Socialcentret, således at der fremover tilsikres et minimumsrådighedsbeløb frem for en fastsat procent-rabat.

 

Økonomi

Det vurderes, at et fastsat minimumsrådighedsbeløb på 3.056 kr. for § 107 og

§ 108 botilbud medfører manglende indtægter svarende til samlet 32.000 kr. (2011-niveau) på de berørte botilbud i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Socialcentret følger løbende op på, hvorvidt dette beløb ændres på grund af ændringen i rabat-princippet. Den økonomiske udfordring vil blive løst inden for Socialcentrets egen ramme i forbindelse med budgetlægningen for 2012.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



8. Resultatrevision 2010

Åbent - 2011/039600

 

Sagsresumé

Resultatrevision 2010 er en overordnet præsentation af resultaterne af Jobcenter Odenses indsats i 2010. Resultatrevisionen peger på en række centrale udfordringer, som Beskæftigelsescenter Odense står over for i 2011 og frem.

 

Resultatrevisionen præsenterer resultater for (1) Resultatoversigten (rettidighed i indsatsen, modtagere af offentlige ydelser og aktiveringsomfang), (2) Beskæftigelsesplan 2010 samt (3) Besparelsespotentiale.

 

Til sammenligning bliver resultaterne i Jobcenter Odense sat i forhold til jobcentre-ne i samme klynge. Odense er i klynge med Albertslund, Brøndby, Fredericia, København, Aalborg og Århus/Samsø.

 

Arbejdsmarkedet i Odense har i 2010 været præget af økonomisk krise og faldende efterspørgsel efter arbejdskraft. De manglende jobåbninger i Odense har derfor været et vilkår, som Jobcenter Odense har måttet tilrettelægge sin virksomhedsvendte og beskæftigelsesmæssige indsats efter.

 

De udfordringer, som Jobcenter Odense har stået over for i 2010, kan direkte aflæses i udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse.

 

På trods af det stigende antal fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse er det lykkedes Jobcenter Odense i 2010 at forbedre en i forvejen høj rettidighed for jobsamtaler og aktivering.

 

Beskæftigelsescenter Odense implementerer i 2011 sin nye aktiveringsstrategi, som betyder et ændret fokus fra projektaktivering til virksomhedsrettet aktivering. Der vil være øget fokus på beskæftigelsesmæssige effekter med vægt på opkvalificering/rehabilitering i forhold til selvforsørgelse.

 

I forhold til det fremadrettede arbejde peger Resultatrevision 2010 på følgende store udfordringer:

 

·         Jobcenter Odense har i 2010 oplevet en større stigning i antallet af forsikrede ledige end klyngen. Erfaring fra tidligere perioder med stigende ledighed viser, at dette rummer en potentiel risiko for langtidsledighed.

·         Antallet af sygedagpengeforløb over 26 uger er steget i 2010 i Odense. Med lange sygedagpengeforløb er der en fare for fastlåsning.

·         I 2010 kom der fokus på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Beskæftigelsescenter Odense skal i 2011 være ekstra opmærksomme på fødekæden til fleksjob og førtidspension, således at borgerne i videst muligt omfang føres væk fra vejen mod fleksjob og førtidspension og i stedet over til vejen til ordinær beskæftigelse.

·         Beskæftigelsescenter Odense har på rettidighedsområdet et højt ambitionsniveau. Med de finansieringsmæssige incitamenter, som ligger i en høj rettidighed, skal Beskæftigelsescenter Odense i 2011 fortsætte med at sikre de ledige høj rettidighed i indsatsen.

 

Arbejdsmarkedsudvalget sendte på sit møde den 3/5 2011 Resultatrevision 2010 til udtalelse i LBR Odense (Det lokale Beskæftigelsesråd). LBR Odense behandlede resultatrevisionen på sit møde den 12/5 2011 og bemærkede i den anledning:

 

”Vi er påvirket af omgivelserne og har sat ambitiøse mål. På den baggrund tager LBR Resultatrevision 2010 til efterretning og påpeger samtidig vigtigheden af, at der i 2011 er en særlig opmærksomhed på:

·    Langtidsledighed

·    Sygedagpengemodtagere

·    Ungeindsatsen

·    Forebyggelse/rehabilitering”.

 

Resultatrevision 2010 har været til kommentering i Beskæftigelsesregion Syddanmark. Beskæftigelsesregionen er enig med Beskæftigelsescentret i identifikationen af væsentlige beskæftigelsespolitiske udfordringer.

 

Endvidere bemærker Beskæftigelsesregionen, at det er positivt, at Jobcenter Odense har fokus på virksomhedsvendt aktivering og god kontakt til virksomhederne. Beskæftigelsesregionen finder, at virksomhedsvendt aktivering er et væsentligt beskæftigelsespolitisk værktøj til at forebygge og bekæmpe langtidsledighed og længerevarende sygedagpengeforløb, til at bringe kontanthjælpsmodtagere med problemer ud over ledighed, gradvist nærmere ordinær beskæftigelse og til at begrænse tilgange til permanente offentlige ydelser.

 

Endelig påpeger Beskæftigelsesregionen, at Odense har en særlig udfordring i forhold til at begrænse tilgangen til førtidspension, hvis ikke udgifterne på området skal forøges væsentligt.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender Resultatrevision 2010.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Plancher blev gennemgået og fremsendes til udvalgets medlemmer.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Data til denne Resultatrevision er hentet på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside Jobindsats.dk. Dog er der suppleret med data fra Danmarks Statistik og Odense kommunes fagsystemer.

 

1. Resultatoversigt

 

Resultatoversigten sammenfatter områderne (a) rettidighed, (b) forsørgede i alt samt (c) aktiveringsgrad i alt.

 

1.1. Rettidighed

 

For jobsamtaler har rettidigheden været stigende i 2010 for både a-dagpengemod-tagere og kontanthjælpsmodtagere. I december 2010 lever a-dagpengemodtageres rettidighed op til Arbejdsmarkedsstyrelsens målsætning, mens jobsamtaler for kontanthjælpsmodtagere er tæt på målsætningen.

 

For aktivering ligger rettidigheden for såvel første som gentagne tilbud for både a-dagpenge og kontanthjælp over Arbejdsmarkedsstyrelsens målsætning i december 2010.

 

Jobcenter Odenses gode resultater for at sikre en rettidig indsats skal ses i forhold til, at ledigheden på a-dagpengeområdet er steget markant i 2010. Med flere forsikrede ledige har det i 2010 været en særlig udfordring at opretholde den høje rettidighed.

 

Arbejdsmarkedsstyrelsen har i 2010 imødekommet dele af jobcentrenes kritik af, at der findes en del uhensigtsmæssigheder i forbindelse med opgørelsen af rettidighed. Det efterlader imidlertid stadigvæk store udfordringer i forhold til at sikre rettidigheden for de forsikrede ledige. Der er store lovgivningsmæssige og adfærdsmæssige forskelle på forsikrede og ikke-forsikrede ledige, som gør, at rettidigheden aldrig vil nå 100 %.

 

På grund af lovgivningens incitamenter til at sikre høj rettidighed vil afholdelsen af rettidige samtaler og afgivelsen af rettidige aktiveringstilbud fortsat have en høj prioritet i Beskæftigelsescenter Odense. Rettidighed i indsatsen er et redskab til at sikre den ledige hurtigste vej til beskæftigelse.

 

1.2. Forsørgede i alt

 

Fra 2009 til 2010 er antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse steget fra 25.551 til 27.331 svarende til en stigning på 7,0 % i Jobcenter Odense. Stigningen er på samme niveau som gennemsnittet i klyngen.

 

Stigningen i henholdsvis Jobcenter Odense og den sammenlignelige klynge skyldes ikke de samme tendenser. I Jobcenter Odense er antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge, sygedagpenge og førtidspension steget mere end i den sammenlignelige klynge. Modsat har der været en mindre stigning på kontant- og starthjælp og fleksjobområdet set i forhold til den sammenlignelige klynge.

 

Særligt vedrørende forsikrede ledige

 

Antallet af forsikrede ledige er steget fra 2009 til 2010 i Jobcenter Odense. Stigningen har været større end den gennemsnitlige stigning i klyngen. Antallet af fuldtidspersoner på a-dagpenge i Jobcenter Odense er steget med 31,6 %, mens antallet tilsvarende i klyngen er steget med 28,6 %.

 

Den lavere økonomiske aktivitet på arbejdsmarkedet har i 2010 haft stor indflydelse på stigningen i antallet af forsikrede ledige. Der kan konstateres en stigning i antallet af ledige hos alle a-kasser fra 2009 til 2010.

 

Det er værd at bemærke, at stigningen i antallet af ledige har været mindre end fra 2008 til 2009, hvor Jobcenter Odense oplevede en stigning på 63,3 %. En nærmere analyse peger på, at ledigheden på a-dagpengemodtagere har indtil videre stabiliseret sig omkring 6 % af arbejdsstyrken.

 

Særligt vedrørende Arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere

 

Antallet af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere har ikke været påvirket af de dårlige konjunkturer på arbejdsmarkedet i 2010. For de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er der sket et fald på 5,6 % fra 2009 til 2010. I klyngen har der været en stigning på 5 % i antallet af fuldtidspersoner.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i hele perioden 2009 til 2010 har ligget under gennemsnittet for klyngen.

 

Særligt vedrørende ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere

 

Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er fra 2009 til 2010 steget med 6,7 % i Jobcenter Odense. Stigningen har været mindre i Jobcenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Odense Kommune er på niveau med gennemsnittet i resten af klyngen.

 

Jobcenter Odense har historisk set lagt vægt på at afklare ikke-arbejdsmarkedspa-rate kontant- og starthjælpsmodtagere til enten beskæftigelse eller anden forsørgelse. Det er erfaringen i Jobcenter Odense, at stigninger og fald i antallet af ledige inden for en målgruppe ofte må ses i relation til, at der foregår bevægelser mellem målgrupperne, også kendt som ”de forbundne kar”.

 

Særligt vedrørende introduktionsydelse

 

Antallet af modtagere af introduktionsydelse er steget med 10 personer i Jobcenter Odense fra 2009 til 2010.

 

Særligt vedrørende revalidering

 

Antallet af borgere, der modtager revalidering eller forrevalidering, er faldet i Jobcenter Odense med 23,6 % fra 2009 til 2010. En modsat tendens ses i den sammenlignelige klynge, hvor antallet af (for)revalidender er steget 2,8 %.

 

En nærmere analyse viser, at andelen af (for)revalidender er mindre i Jobcenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

For de borgere, som er længst fra arbejdsmarkedet, sættes der fremadrettet øget fokus på at sikre opkvalificering af den enkelte med henblik på varig selvforsørgelse. Udarbejdelse af rehabiliterings- og revalideringsforløb for disse grupper vil fremover være i fokus.

 

Særligt vedrørende sygedagpenge

 

Antallet af sygedagpengemodtagere er steget med 5,8 % fra 2009 til 2010 i Jobcenter Odense. Den sammenlignelige klynge har i samme periode oplevet et fald på 3,6 %.

 

Udviklingen på sygedagpengeområdet i 2010 har betydet, at Jobcenter Odense er gået fra i 2009 at have samme andel af sygedagpengemodtagere i forhold til arbejdsstyrken som den sammenlignelige klynge til i 2010 at ligge over gennemsnittet. I 2010 var 3,3 % af arbejdsstyrken på sygedagpenge i Jobcenter Odense, mens andelen i klyngen var 3,0 %.

 

Beskæftigelsescenter Odense har en tiltagende udfordring i forhold til sygedagpengeforløb over 26 uger. Erfaring viser, at langvarige sygedagpengeforløb øger sandsynligheden for overgang til permanent forsørgelse.

 

Særligt vedrørende fleksjob og ledighedsydelse

 

Antallet af personer i fleksjob er steget i Jobcenter Odense med 1,8 % fra 2009 til 2010, og antallet af ledighedsydelsesmodtagere er samtidig steget med 10,9 %. I den sammenlignelige klynge er der konstateret en stigning i antallet af personer i fleksjob på 3,9 % og en stigning i antallet af ledighedsydelsesmodtagere på

14,5 %.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af personer i fleksjob i Odense Kommune er større end gennemsnittet for de øvrige jobcentre i den sammenlignelige klynge. Andelen på ledighedsydelse er i Jobcenter Odense på samme niveau som i den sammenlignelige klynge.

 

Der vil i 2011 være fokus på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension). Beskæftigelsescenter Odense har stadig en ambition om løbende at forøge antallet af personer i fleksjob, når de er blevet afklaret hertil. Samtidig vil de være ekstra opmærksomme på fødekæden til fleksjob og førtidspension, således at borgerne i videst muligt omfang føres væk fra vejen mod fleksjob og førtidspension og i stedet over til vejen til ordinær beskæftigelse.

 

Antallet af personer, der modtager ledighedsydelse, følger udviklingen i antallet af fleksjob-åbninger på arbejdsmarkedet og derfor også de økonomiske konjunkturer. I 2009-2010 har det været sværere at etablere fleksjobstillinger, hvilket er årsagen til det stigende antal ledighedsydelsesmodtagere.

 

Særligt vedrørende førtidspension

 

Antallet af førtidspensionister i Jobcenter Odense er steget med 2,0 % fra 2009 til 2010. I den sammenlignelige klynge er der konstateret en stigning på 0,5 %.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af førtidspensionister i Odense Kommune er større end gennemsnittet for klyngen for perioden 2009 til 2010.

 

I 2011 vil antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) indgå i beskæftigelsesplanen som et af ministerens mål. Sigtet er, at færre personer ender på permanente forsørgelsesordninger. Nyeste tal viser, at nettotilgangen til førtidspension de første måneder af 2011 har været lavere end forventet.

 

Aktiveringsgrad

 

Aktiveringsgraden for de forsikrede ledige er fra 2009 til 2010 steget med 7,5 procentpoint.

 

For de arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er aktiveringsgraden steget fra 2009 til 2010 med 3,9 procentpoint, hvorimod aktiveringsgraden for de ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er faldet med 4 %. For begge grupper er dog gældende, at aktiveringsgraden i 2010 er større i Jobcenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

Aktiveringsgraden er opgjort i forhold til en 37 timers arbejdsuge. Endvidere bliver ydelsesmodtagere, som i overensstemmelse med lovgivningens bestemmelser herom er fritaget fra aktivering (eksempelvis personer på barsel), talt med i beregningsgrundlaget.

 

Med udgangspunkt i den nye aktiveringsstrategi vil der i 2011 være fokus på at opfylde ret og pligt i indsatserne, og der vil være et øget fokus på uddannelsesmæssig opkvalificering og virksomhedsrettet indsats.

 

2. Beskæftigelsesplan 2010

 

Beskæftigelsesplan 2010 for Jobcenter Odense er udarbejdet på baggrund af fælles drøftelser med Arbejdsmarkedsudvalget og det lokale Beskæftigelsesråd (LBR Odense). I planen opstilles en række resultatmål for den beskæftigelsesmæssige indsats i 2010.

 

Resultatmål 7 vedrørende antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere har allerede været behandlet i Resultatoversigten.

 

Resultatmål 1:

 

75 % af de virksomheder, der besøges, benytter et eller flere af de tilbud, jobcentret kan levere.

 

Målopfyldelse: Målet er nået.

 

I 77,4 % af de kontakter, som i 2010 var mellem Jobcenter Odense og en virksomhed, resulterede denne kontakt i, at virksomheden benyttede et af jobcenterets tilbud. De hyppigste resultater var etablering af virksomhedspraktik, løntilskudsjob eller ordinær beskæftigelse samt generel information. 

 

Resultatmål 2:

 

Andelen af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserve) skal begrænses mest muligt (Ministermål 1), og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er nået for kontant- og starthjælpsmodtagere, men ikke for a-dagpengemodtagere.

 

I 2010 var det gennemsnitlige antal arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) på 3.162 personer pr. måned. Arbejdskraftreserven er steget med 31,1 % fra 2009 til 2010. I den sammenlignelige klynge er arbejdskraftreserven steget med 25,8 % fra 2009 til 2010.

 

Der har i 2010 været stor forskel i udviklingen i arbejdskraftreserven fordelt på a-dagpenge og kontant- og starthjælp i Jobcenter Odense. En nærmere undersøgelse viser, at arbejdskraftreserven for a-dagpengemodtagere er steget med 49,8 %, mens arbejdskraftreserven for kontant- og starthjælpsmodtagere er steget med 1 %. De tilsvarende tal for den sammenlignelige klynge er 39,2 % og 10 %.

 

Stigningen i arbejdskraftreserven må primært tilskrives det lavere økonomiske aktivitetsniveau i 2010, som finanskrisen har medført. Erhvervssammensætningen med store industrivirksomheder i Odense har betydet, at byen i krisetider har en særlig udfordring i form af både massefyringer samt lukning af gamle industrivirksomheder.

 

Denne tendens afspejler sig direkte i arbejdskraftreserven, hvor det netop er de forsikrede ledige, som har oplevet en markant stigning i 2010. Modsat oplevede Odense under højkonjunkturen frem til 2008 et større fald i arbejdskraftreserven end den sammenlignelige klynge. De økonomiske konjunkturer og udviklingen i efterspørgslen efter arbejdskraft vil således i 2011 fortsat være de primære faktorer i forhold til udviklingen i arbejdskraftreserven.

 

Resultatmål 3:

 

Antallet af sygedagpengemodtagere i hvert af de 4 varighedsintervaller 0-4 uger, 5-26 uger, 27-52 uger samt 52+ uger skal nedbringes i forhold til 2009 (Ministermål 2 indarbejdet), og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er nået for sygedagpengeforløb mellem 0-26 uger, mens målet ikke er nået for sygedagpengeforløb på 26 uger.

 

Antallet af sygedagpengeforløb er fra 2009 til 2010 steget med 4,1 % i Jobcenter Odense. Tilsvarende er det samlede antal sygedagpengeforløb faldet med 4,6 % i den sammenlignelige klynge.

 

Den samlede stigning i antallet af sygedagpengeforløb i Jobcenter Odense dækker over to tendenser. For det første er antallet af sygedagpengemodtagere med en varighed under 26 uger faldende. Således er varighedsintervallet 0-4 uger faldet med 8,9 % fra 2009 til 2010, mens udviklingen for 5-26 uger er status quo.

 

Modsat er udviklingen for sygedagpengeforløb med en varighed på mere end 26 uger. Her har Jobcenter Odense oplevet en stigning. I intervallet 27-52 uger med 16,6 % og intervallet 53 uger+ med 16,0 %.

 

Den store udfordring for Beskæftigelsescenter Odense i 2011 vil være at få vendt udviklingen i forhold til 2010, hvor Odense har haft et stigende antal længerevarende sygedagpengeforløb. Hertil er det væsentligt at have et fortsat fokus på sygedagpengemodtagere med mellemlange forløb, da netop disse borgere ligger i den potentielle fødekæde til de langvarige sygedagpengeforløb.

 

Resultatmål 4:

 

Antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år skal begrænses mest muligt (Ministermål 3), og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er ikke nået.

 

Fra 2009 til 2010 er antallet af unge kontanthjælps-, starthjælps-, introduktionsydelses- og dagpengemodtagere under 30 år steget fra 2.734 fuldtidspersoner til 3.323 fuldtidspersoner i Jobcenter Odense. Det svarer til en stigning på 21,6 %. Stigningen i den sammenlignelige klynge var 16,7 %.

 

En nærmere analyse viser, at der er stor forskel på, hvorvidt den unge under 30 år er forsikret eller ikke-forsikret. Fra 2009 til 2010 er antallet af forsikrede ledige steget med 49,9 % i Jobcenter Odense. Tilsvarende er antallet steget med 29,7 % i klynge. For de ikke-forsikrede (kontant- og starthjælp eller introduktionsydelse) er ledigheden for unge under 30 år steget med 10 % i såvel Jobcenter Odense som i klyngen.

 

Den store stigning i antallet af forsikrede ledige kan hænge sammen med erhvervsstrukturen i Odense og lukningen af flere store virksomheder.

 

Som det var tilfældet i 2009, kan det i 2010 også konstateres, at unge ledige er hårdere ramt af ledighed end ledige som helhed. Dette giver i 2011 Beskæftigelsescenter Odense en særlig udfordring i forhold til at tilrettelægge en vejlednings-, opkvalificerings- og uddannelsesmæssig indsats over for netop denne målgruppe.

 

Der er igangsat en række konkrete initiativer på området. Således er Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUO) til stede i indgangen i Jobcentret, der er etableret et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om at fastholde de unge i uddannelse og samarbejde om at koordinere indsatserne for unge under 18 år og således forebygge overgang til kontanthjælpssystemet. Der arbejdes med virksomhedsrevalidering af unge, og for de forsikrede ledige, der er omfattet af varslingspuljemidlerne, er der iværksat særlige tiltag. Deltagelsen i KL partnerskabet om ungepakkerne forventes at give ny viden og erfaringer, der kan øge effekterne af indsatserne.

 

I forhold til de unge under 25 år, der ikke har en kompetencegivende uddannelse, vil uddannelsespålægget fremadrettet blive brugt fuldt ud.

 

Resultatmål 5:

 

Over perioden 2010 til 2015 skal erhvervsfrekvensen i Odense som minimum bringes på niveau med gennemsnittet i af erhvervsfrekvensen i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Målopfyldelse: Udviklingen går den rigtige vej.

 

Odense har siden 1995 haft en erhvervsfrekvens (defineret som andelen af 16-66 årige, som står til rådighed for arbejdsmarkedet; det vil sige beskæftigede, ledige og aktiverede), som har været lavere end de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Set udelukkende på udviklingen fra 2008 til 2009 kan det konstateres, at målsætningen om at bringe erhvervsfrekvensen mellem Odense og de øvrige store uddannelsesbyer på niveau er på rette vej. Erhvervsfrekvensen er indsnævret med 0,6 procentpoint, så forskellen i 2009 var på 1,3 procentpoint.

 

Årsagen til den faldende erhvervsfrekvens er en faldende arbejdsstyrke. Fra 2008 til 2009 faldt arbejdsstyrken med 2.043 personer i Odense svarende til et fald på 2,2 %. Særligt er de unges andel af arbejdsstyrken faldet. I aldersgruppen 20-29 år er arbejdsstyrken faldet med 1.143 personer fra 2008 til 2009 svarende til et fald på 5,1 %.

 

Den primære forklaring på, at antallet af unge i arbejdsstyrken er faldet, skyldes, at flere unge i Odense har valgt at påbegynde en uddannelse fra 2008 til 2009. I den periode er tilgangen til en ungdoms- eller videregående uddannelse steget med 954 personer.

 

En mindre andel af de unges faldende antal i arbejdsstyrken skyldes dog også en større tilgang til førtidspension fra 2008 til 2009 for 20-29 årige. I alt har der været en ekstra tilgang fra 2008 til 2009 på 73 personer i Odense.

 

Endelig er der i forbindelse med beregning af erhvervsfrekvens sket et databrud i 2009 hos Danmarks Statistik med overgang til e-indkomst som kildegrundlag. Det betyder, at beskæftigelsen er lavere, end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt.

 

Resultatmål 6:

 

Over perioden 2010 til 2015 skal andelen af Odense-borgere i alderen 16 til 66 år med grundskole som højeste uddannelsesniveau som minimum på niveau med gennemsnittet i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Målopfyldelse: Udviklingen går langsommere i Odense.

 

Data viser, at andelen af 16-66 årige med grundskole som højeste afsluttede uddannelse i Odense fra 2000 til 2009 er faldende. Imidlertid har niveauet i Odense ikke nærmet sig niveauet i de øvrige store uddannelsesbyer, som har oplevet et større fald. Jobcenter Odense har ikke nået resultatmål 6.

 

En nærmere analyse viser yderligere, at andelen af personer med en kort, mellemlang eller lang uddannelse er markant stigende i Odense. Fra 2000 til 2009 er andelen steget fra 20,4 % til 25,9 % af befolkningen i Odense.

 

Resultatmål 8:

 

Andelen af ledige fleksjobberettigede skal nedbringes i forhold til 2009, og udviklingen i Odense fra 2009 til 2010 skal være bedre end den gennemsnitlige udvikling i sammenlignelige jobcentre.

 

Målopfyldelse: Målet er delvist nået.

 

I 2010 var andelen af helårspersoner på ledighedsydelse i forhold til fleksjobberettigede i Jobcenter Odense på 17,7 %, hvilket er en stigning på 0,7 procentpoint fra 2009 til 2010. I den sammenlignelige klynge var andelen i 2010 på 22,9 %, hvilket er en stigning på 1,4 % i forhold til 2009.

 

Andelen af helårspersoner på ledighedsydelse i forhold til fleksjobberettigede angiver ”arbejdsløsheden” inden for fleksjobområdet. Der er således tale om både en tilgangs- og en afgangsforklaring på den stigende ”arbejdsløshed” på fleksjobområdet i Jobcenter Odense.

 

For det første er der blevet visiteret flere borgere til fleksjob i 2010. For det andet har afgangen til fleksjob kun været svagt stigende i 2010. En yderligere analyse viser også, at der i 2010 har været en markant stigning i antallet af personer på ledighedsydelse. Med de dårlige økonomiske konjunkturer i 2010 har det været en særlig udfordring at skabe fleksjob-åbninger til borgere på ledighedsydelse.

 

Resultatmål 9:

 

Erhvervsfrekvensen for Etnisk Jobteam skal pr. 1/1 2011 være steget mindst 5 %-point i forhold til 1/1 2006.

 

Målopfyldelse: Grundet ændret beregningsgrundlag i perioden, kan resultatet ikke opgøres.

 

Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er steget med henholdsvis 0,8 procentpoint og 6,6 procentpoint fra 1/1 2006 til 1/1 2010. Særligt indvandrere fra ikke-vestlige lande har oplevet en generel stigende erhvervsfrekvens, mens erhvervsfrekvensen for efterkommere har været mere svingende.

 

Som redegjort for under resultatmål 5 er erhvervsfrekvensen meget konjunkturafhængig. Dette gør sig også gældende for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, hvis erhvervsfrekvens er faldet med henholdsvis 2,9 procentpoint og 2,7 procentpoint fra 2008 til 2009.

 

Nationale data viser dog samtidig, at tilgangen til ungdoms- og videregående uddannelser for målgruppen er steget med 12,9 % fra 2008 til 2009.

 

Erhvervsfrekvensen for Etnisk Jobteam er ligeledes ramt af problemstilling omkring databrud i 2009 hos Danmarks Statistik.

 

3. Besparelsespotentiale

 

Besparelsespotentialet er en teknisk beregning af, hvor mange millioner kroner et givet jobcenter ville kunne have sparet i udbetalt kommunal forsørgelse efter statsrefusion, hvis jobcenteret havde ligget på gennemsnittet af de øvrige jobcentre i klyngen. I beregningen medtages kun områder, hvor andelen af ydelsesmodtagere ligger over gennemsnittet i klyngen.

 

Ifølge besparelsespotentialet kunne Jobcenter Odense umiddelbart have opnået en besparelse på ca. 376 mio. kr. i 2010.

 

Af de 376 mio. kr. skyldes de 284 mio. kr. uforholdsmæssigt mange førtidspensionister i Odense Kommune i forhold til de øvrige jobcentre i den sammenlignelige klynge. Men da klyngen ikke er dannet på baggrund af ”forlods nogenlunde ens risiko” for førtidspension i de enkelte kommuner, er sammenligningsgrundlaget ikke relevant. En sammenligning med andre jobcentre ville have givet et andet resultat.

 

Et andet fortolkningsmæssigt problem er, at opgørelsesmetoden ikke tager højde for bevægelser internt i de forbundne kar, men alene betragter hvert ydelsesområde som isoleret fra den øvrige indsats. Områder, hvor det enkelte jobcenter ”performer” bedre end gennemsnittet, indgår således ikke som modvægt i opgørelsen af jobcentrets besparelsespotentiale.

 

Opgørelsen af besparelsespotentialet synliggør Jobcenter Odenses udfordringer på to store væsentlige områder, nemlig en ”overledighed” blandt forsikrede ledige og antallet af førtidspensionister sammenlignet med gennemsnittet i den sammenlignelige klynge.

 

I forbindelse med byrådets behandling af budgettet for 2011 blev det besluttet at begrænse tilgangen til førtidspension med 5 %. Der er således allerede meget fokus på indsatser, der på sigt vil medvirke til at nedbringe andelen af førtidspensionister. Som nævnt i afsnittet om førtidspension i resultatoversigten syntes der at være en mindre tilgang til førtidspension end forventet ved budgetlægningen.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense kommune.

 

Bilag

1. Resultatrevision 2010 (Resultatrevision 2010.pdf)
2. Beskæftigelsesregion Syddanmarks bemærkninger til Resultatrevision 2010 (Bemærkninger til resultatrevision 2010 Odense.pdf)
3. Status på resultatmål i resultatrevision - 2010 (Status på resultatmål i resultatrevision - 2010_2011060809590900.pdf)

 

 

 

9. Tillæg til anlægsbevilling vedrørende Trafik- og Mobilitetsplan/Kvarterplan inkl. Cyklisternes By til nyindretning og ombygning af Odense Banegård Center

Åbent - 2011/066240

 

Sagsresumé

Odense Byråd vedtog som del af budget 2009 at stille midler til rådighed for byudvikling og infrastruktur, herunder implementering af Trafik- og Mobilitetsplanen/Kvarterplanen.

 

Implementeringen heraf er i gang, og dette dagsordenspunkt omfatter:

 

·         Frigivelse af midler til projektering og etablering af nyt Odense Banegård Center (OBC)

·         Omprioritering af midler til analyseprojekt for forberedelse af Ørbækvej til letbane- og busdrift.

 

OBC-projekt

 

Sammen med tilsagn om støtte fra Trafikstyrelsens ”Fremkommelighedspulje” og ”Passagerpulje”, Vejdirektoratets ”Cykelpulje” og finansiel medvirken fra DSB, FynBus og Region Syddanmark vil bevillingen indebære, at OBC kan omdannes til en moderne, sikker og velfungerende terminal, der også er fremtidssikret til letbanedrift på Østre Stationsvej.

 

Midlerne anvendes til ombygning af busterminalen syd for skinnelegemet og koncentration af busser, flytning af hyrevogne til nord for skinnelegemet, etablering af flere cykelparkeringspladser under tag, indførelse af bedre fast og dynamisk information og etablering af pendlerparkeringsplads – i alt 4.900.000 kr.

 

Analyseprojekt for Ørbækvej

 

Analyser til afvikling af bustrafikken på Ørbækvej fra Nyborgvej til Niels Bohrs Allé i perioden indtil letbanedrift. Placering af letbanetracé på Ørbækvej indgår i analysearbejdet.

 

Der er tidligere frigivet 900.000 kr. til midlertidige flytning af hyrevogne og ombygninger af OBC.

 

Da Trafikstyrelsens hurtige tilsagn om støtte betyder, at der ikke igangsættes midlertidige løsninger, ønskes 571.000 kr. anvendt til analyser af afvikling af bustrafikken i perioden indtil letbanedrift. Derfor søges der om omprioritering af midlerne fra OBC til Ørbækvej-analysen.

 

Der ansøges om tillæg til anlægsbevilling i 2011 på udgifter på 11.870.000 kr. og indtægter på 6.970.000 kr., som finansieres af fremrykning af rådighedsbeløb fra 2013.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender  

 

a.      De beskrevne projekter igangsættes.

b.      Der overflyttes af det afsatte rådighedsbeløb i 2013 på 12.481.037 kr. på budgetområde 1.2, Fællesudgifter, 4.900.000 kr. til 2011.

c.      Der frigives tillæg til anlægsbevilling ”Trafik- og Mobilitetsplan/Kvarterplan”, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, på 4.900.000 kr. som udgiftsbevilling med 11.870.000 kr. og indtægtsbevilling med 6.970.000 kr. med forbrug i 2011. Tillægget finansieres af ovenstående fremrykkede rådighedsbeløb.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Odense Banegård Center

 

Overslag 4.000.000 kr.

 

By- og Kulturforvaltningen har sammen med FynBus og DSB arbejdet med at finde forbedrede løsninger for sikkerheden, trafik-flowet og trygheden på Odense Banegård Center (OBC). Netop sikkerheden og de uhensigtsmæssige omstigningsforhold har været genstand for meget kritik.

 

Trafikstyrelsen har med midler fra "Passagerpuljen" støttet et analyseprojekt til omdannelse af terminalforholdene ved Odense Banegård Center. Der arbejdedes med forbedrede forhold ved busstoppesteder, for cykler og gående, hyrevogne og en forbedret information og henvisning i forbindelse med omstigninger mellem trafikmidlerne.

 

Projektet har resulteret i et planforslag, som aktuelt har opnået støtte til gennemførelse fra Trafikstyrelsens "Fremkommelighedspulje", "Passagerpulje" og Vejdirektoratets "Cykelpulje". Derudover har DSB, FynBus og Region Syddanmark givet tilsagn om økonomisk støtte til dele af projektet.

 

De enkelte planelementer og finansieringen er beskrevet nedenfor.

 

Cykler, bus og Taxaforhold

 

Fra "Fremkommelighedspuljen" har Trafikstyrelsen givet tilsagn til Odense Kommune om støtte på i alt 2.400.000 kr. til ombygning af busperroner syd for skinnelegemet og omdannelse af de tidligere rutebilstationsarealer nord for skinnelegemet til hyrevognsdepot og -kaperrække, cykelparkering og pendlerparkering til biler. Formålet er at sikre en mere hensigtsmæssig afvikling af bustrafikken og for kunder en mere sikker afvikling, sikre bedre cykelparkeringsforhold og skabe en mere hensigtsmæssig og logisk afvikling af hyrevognstrafikken.

 

Odense Kommunes bidrag til projektets gennemførelse udgør ligeledes 2.400.000 kr. - og DSB bidrager med 3.170.000 kr. til projektets gennemførelse.

 

Ny information

 

Fra "Passagerpuljen" har Trafikstyrelsen givet tilsagn til Fynbus om støtte på i alt 2.750.000 kr. til ny, forbedret fast skiltning til og fra tog, busser og hyrevogne og indførelse af dynamisk information med realtidsanvisning af bustider forskellige steder i centret.

 

Formålet er dels at sikre en bedre fast skiltning og henvisning til og fra de forskellige busruter og øvrige trafikmidler, dels at indføre realtidsinformation med anvendelse af moderne ITS-løsninger.

 

Både Region Syddanmark og FynBus bidrager med henholdsvis 300.000 kr. og 725.000 kr. til projektets gennemførelse. Odense Kommune bidrager med 500.000 kr. til projektets gennemførelse.

 

Cykelparkeringshus, Adamsgade

 

Fra "Cykelpuljen" har Vejdirektoratet givet tilsagn om støtte på 1.400.000 kr. til opførelse af cykelparkeringshus ved Adamsgade - umiddelbart øst for OBC.

 

Odense Kommune bidrager med 2.000.000 kr. til cykelhusets opførelse fra anlægsbevillingen med midler under "Cyklisternes By" i ”Trafik- og Mobilitetsplanen/Kvarterplanen”.

 

En gennemførelse af projektet vil kvalitetsmæssigt og sikkerhedsmæssigt løfte OBC væsentligt og bidrage til centrets omdannelse til en mere moderne og velfungerende trafikterminal og en bedre benyttelse af tog, bus, hyrevogne og cykler til og fra centret. Samtidig vil centret også kunne fungere i en fremtidig situation med letbanedrift på Østre Stationsvej.

 

Ørbækvej

 

Overslag 571.000 kr.

 

Der gennemføres analyser af busfremkommeligheden på Ørbækvej. Den kollektive trafiks afvikling i gaderummet og muligheder for krydsende færdsel analyseres.

Analyserne tager højde for, at strækningen fra 2018 kan afvikle letbanekørsel.

 

Trafikstyrelsens "Fremkommelighedspulje" er ansøgt om støtte til projektet, og der er givet tilsagn om finansiel støtte på 571.000 kr. svarende til Odense Kommunes eget bidrag.

 

Projektet er igangsat og finansieres via de allerede frigivne midler (900.000 kr.) til midlertidige foranstaltninger ved omdannelsen af Odense Banegård Center.

 

Samlet økonomisk oversigt

 

Odense Kommunes andel af de 3 projekter i forbindelse med omdannelsen af Odense Banegård Center udgør i alt 4.900.000 kr. Heraf er der tidligere frigivet 900.000 kr. til en midlertidig løsning for hyrevogne og ombygning af busperroner.

 

Med Trafikstyrelsens hurtige tilsagn om økonomisk støtte til de 3 projekter kan den endelige udformning komme på plads allerede i indeværende år, hvorfor de tidligere frigivne midler indgår i den samlede projektfinansiering og udarbejdelse af fremkommelighedsanalyse på Ørbækvej. 

 

Økonomi

Oversigt over projektets økonomi mv.

 

Tekst

2011

2012

2013

Afsat rådighedsbeløb 2011 – 2013

budgetområde 1.2

Fællesudgifter,

anlægsprojekt ”Kanalforbindelsen/Kvarterplanen”

 

Overflytning af rådighedsbeløb

 

Ekstern finansiering:

Fremkommelighedspuljen

DSB

Vejdirektoratet






618


4.900.000


2.400.000
3.170.000
1.400.000






-4.432.532






12.481.037


-4.900.000

Korrigeret budget

11.870.618

-4.432.532

7.581.037

Ansøgning om tillæg til anlægsbevilling ”Trafik- og Mobilitetsplan/Kvarterplan”



11.870.000

 

 

Restbudget

618

-4.432.532

7.581.037

 

Fremrykning af 4.900.000 kr. vil medføre et midlertidigt kassetræk i 2011.

 

Projektet Ørbækvej – busfremkommelighed/letbanetracé – udgift 571.000 kr., finansieres af tidligere meddelt bevilling, ”Trafik- og Mobilitetsplan/Kvarterplan”.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



10. Strukturplan for bæredygtig bebyggelse i Bellinge

Åbent - 2011/006957

 

Sagsresumé

Strukturplanen ”Bæredygtig bebyggelse i Bellinge” er udviklet med udgangspunkt i en lang række af de bæredygtige mål, som Odense Kommune har forpligtet sig til gennem Kommuneplanen, Miljøpolitikken, Sundhedspolitikken og Aalborg Commitments. Visioner, forpligtelser og ønsker, som skal gøre Odense til Danmarks mest bæredygtige by. Virkeliggørelsen af strukturplanen vil bidrage væsentligt til at styrke Odense Kommunes position inden for bæredygtig byudvikling.

 

Strukturplanen udstikker rammerne for en bebyggelse på knap 500 boliger i den nordvestlige del af Bellinge. I hele udviklingen af planen er planlægning, byggemodning, udstykning og drift tænkt bæredygtigt. Målet er at skabe en attraktiv, spændende bydel, hvor bæredygtighed er indarbejdet i alle faser. Samtidig høstes en lang række erfaringer om bæredygtig byudvikling på bar mark.

 

I strukturplanen er valgt 5 målbare parametre for bæredygtigheden i bebyggelsen:

 

·         Minimering af omfanget af infrastruktur

·         Intet overfladevand til offentlig kloak

·         Øget biodiversitet

·         Mindst mulig terrænregulering og jordtransport

·         Fortætning af bebyggelse

 

Herudover er der arbejdet ud fra en overordnet vision med en lang række bæredygtige mål.

 

Den bæredygtige tilgang til området giver landskab og byggeri i området særlige muligheder og attraktioner. Eksempelvis vil regnvandshåndteringen give store kvaliteter til områdets friarealer, men vil primært fremstå som en naturlig del af landskabet. Andre dele af de bæredygtige tiltag vil opleves som nye og med andre kvaliteter i forhold til en traditionel odenseansk forstadsbebyggelse.

 

I det videre arbejde med udviklingen af området skal de mange særlige kvaliteter ved den bæredygtige tilgang sikres. Ved også at synliggøre og formidle dem i en målrettet salgsstrategi af grundene vil den bæredygtige bydel blive et spændende nyt tilbud for de grupper af borgere, som Odense Kommune gennem sin bosætningsstrategi ønsker at tiltrække og fastholde.

 

Strukturplanen vil derfor danne grundlag for den videre udvikling af området, herunder lokalplan, byggemodning, udstykning og salgsstrategi.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender strukturplan for ”Bæredygtig bebyggelse i Bellinge” som grundlag for den efterfølgende planlægning af det pågældende område.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Et 45 ha stort område i Bellinge vest for Assensvej er opkøbt af Odense Kommune med det formål at udvikle en ny bydel på arealerne. Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen og vil udvide Bellinges areal med ca. 1/5.

 

Med udgangspunkt i Odense Kommunes visioner, politikker og strategier, som beskæftiger sig med bæredygtighed, miljø, klima samt bosætning, har forvaltningen udviklet projektet ”Bæredygtig bebyggelse i Bellinge”.

 

Området i Bellinge udvikles med visionen om at skabe et spændende, attraktivt blandet boligområde, der kan danne rammen om det gode liv. Herudover skal det være en bydel, der skiller sig ud ved på en lang række parametre at være bæredygtig. Projektets mål er at realisere bæredygtig planlægning og byggemodning af en stor bebyggelse på bar mark.

 

Strukturplanen

 

Tilgangen til opgaven har været at indarbejde bæredygtige aspekter allerede i forbindelse med udarbejdelsen af bebyggelsesplanen og dermed også i byggemodningsprocessen. 

 

I strukturplanen er der valgt 5 parametre for bæredygtighed, hvor bæredygtigheden er målbar i forhold til andre sammenlignelige bebyggelser. De 5 parametre udfordrer den traditionelle måde at tænke planlægning og byggemodning af en forstadsbebyggelse i denne størrelse:

 

·         Minimering af omfanget af infrastruktur

·         Intet overfladevand til offentlig kloak

·         Øget biodiversitet

·         Mindst mulig terrænregulering og jordtransport

·         Fortætning af bebyggelse

 

Herudover er der i strukturplanen arbejdet ud fra en overordnet vision for området med følgende mål:

 

·         Bebyggelsen har en indholdsrig og karakterfuld grøn struktur. Alle boliger har god adgang til de grønne områder.

·         Leg og læring af bæredygtighedens elementer er synlig.

·         Bebyggelsesoverfladevand håndteres synligt, attraktivt og bæredygtigt.

·         Byggemodning og byggeriet af boligerne sker med et minimum af ressourceforbrug og affaldsproduktion. Driften af bydelen er fremover så bæredygtig som mulig.

·         Alle materialevalg sker ud fra et bæredygtigt og miljørigtigt synspunkt.

·         Bebyggelsens beliggenhed og ressourceforbrug optimeres i forhold til miljømæssige besparelser.

·         Der tilbydes attraktive familieboliger i forskellige typer af boformer.

·         Områdets historie er en integreret del af bebyggelsen.

·         Oplevelsen af områdets terræn er bevaret og forstærket.

 

I udviklingen af området vil nye metoder blive afprøvet i 1:1 og give en lang række erfaringer med bæredygtighed. Disse kan i høj grad bruges fremadrettet af Odense Kommune og er allerede nu også af stor interesse for forsyningsvirksomhederne og forskningsinstitutionerne.

 

Strukturplanen vil danne grundlag for den videre udvikling af området, herunder lokalplan, byggemodning, udstykning, salgsstrategi osv. Ved det videre arbejde med udviklingen af området er det vigtigt at synliggøre og formidle de mange attraktioner, som den bæredygtige tilgang giver boligområdet.

 

Hovedidé

 

Strukturplanens overordnede idé er at lade landskabet styre, hvor der skal bygges, hvor der skal håndteres regnvand, og hvor der skal være friarealer. Fra landskabet og regnvandshåndteringen ”foræres” området 3 landskabstyper, sø, fælled og park, som sammen danner rygraden for bebyggelsesplanen og vejstrukturen. De 3 typer landskaber giver mulighed for at tilføre området oplevelser, natur, biodiversitet og rekreative tilbud. Princippet for bebyggelsen er, at flest mulige skal have direkte udgang og udsyn til de store grønne og blå fællesarealer.

 

Landskabet

 

Strukturplanen tager udgangspunkt i, at de eksisterende landskabskvaliteter er indtænkt som et væsentligt grundlag for bebyggelsesplan, vejstruktur, jord- og regnvandshåndtering. Strukturplanen lægger op til, at landskabets kvaliteter fremhæves og styrkes, så de bliver tydelige dele af områdets friarealer. Dette sker blandt andet ved at friholde områdets højeste udsigtspunkter og lade regnvandshåndtering ske i de lavestliggende forsænkninger.

 

Vejstruktur

 

For at give områdets beboere lyst til at gribe cyklen frem for bilen, lægger bebyggelsesplanen op til et område, hvor gående og cyklende trafikanter vægtes højere end bilister. Alle veje har et knækket forløb, og langs alle veje placeres bebyggelse, så der intet sted er vej, som udelukkende fungerer som fordelingsvej. Derved minimeres vejarealet og dermed materialeforbruget. Samtidig sænkes hastigheden naturligt for trafik gennem området, og flere steder vil der blive fælles P-pladser frem for parkering på egen grund. Vejenes forløb og boligernes placering tæt ud til vejene opfordrer til langsom kørsel, opmærksomhed og fællesskaber på legegader og mindre pladser. Vejene er en naturlig del af bebyggelsens fælles uderum.

 

Boligtæthed

 

Strukturplanen lægger op til en bebyggelse med en variation af attraktive familieboliger i forskellige typer af boformer. Ca. 1/3 af boligerne vil ligge tættere på mindre grunde, og med en højere bebyggelsesprocent end oftest set i forstadsområder, for at kunne bygge mest energirigtigt. Bebyggelsesplanen begunstiger til gengæld de tættest beliggende boliger. Disse boliger får områdets store, attraktive fællesarealer lige uden for døren og får kvaliteter som fx udsigt og nem adgang tilført herfra. De mere traditionelle parcelhusudstykninger med lidt større private friarealer ligger tilbagetrukket i bebyggelsen i forhold til de mindre grunde. Denne disposition gør det mere attraktivt at bo tæt, hvilket set ud fra et bæredygtighedsmæssigt aspekt, også er det mest rigtige.

 

Regnvandshåndtering

 

Strukturplanen planlægger en regnvandshåndtering, hvor alt regnvand forsinkes og nedsives på grunden for ikke at belaste kloaksystemet. Samtidig vedligeholdes områdets underliggende grundvandsressource. Bebyggelsens placering er planlagt i forhold til regnvandshåndteringen: Naturlige lavninger i terrænet friholdes for bebyggelse, så der ved kraftig regn kan samles vand her, veje planlægges med åbne render, og der vil blive stillet krav om regnvandshåndtering på egen grund. Dette vil kunne ske med grønne tage, faskiner, regnbede og lignende.

 

Den største del af regnvandet vil blive ledt til den mindre sø, der vil opstå på baggrund af den valgte regnvandsløsning. Søen bliver den store katalysator og attraktion for området og vil blive en stor del af områdets identitet.

 

For at regnvandshåndteringen skal kunne fungere optimalt, vil der i den kommende lokalplan ske en detaljering på matrikelniveau af de forskellige typer regnvandsløsninger. Der vil blive grunde, hvor der stilles krav om en bestemt løsning på egen grund, fx faskiner, mens en anden grund i bebyggelsen, hvor topologi og jordbundsforhold er anderledes, frit kan vælge mellem løsningstyperne.

 

Rekreative områder

 

Strukturplanen tilfører med bebyggelsesplanen, jordhåndteringen og regnvandsløsningen boligområdet store kvaliteter i form af spændende rekreative områder, fælles bypark, græssende dyr, vandhuller og en mindre sø, som de største attraktioner. Biodiversiteten i området vil blive langt højere end i et traditionelt kvarter, og muligheden for fine naturoplevelser lige uden for døren er stor. Leg og læring af bæredygtighedens elementer, blandt andet vandet, indtænkes som en synlig del af området. Den bebyggelsesplan, som udlægges i strukturplanen, understøtter dette, og sammenlagt vil det højne områdets værdi økonomisk, strukturelt, biologisk og oplevelsesmæssigt.

 

Solceller

 

Strukturplanen lægger op til, at der i området skal indarbejdes solceller svarende til mellem 9 og 36 m2 fladeareal pr. husstand. Det er ikke givet, at boligerne pålægges krav om solceller, da strukturplanen også lægger op til fællesanlæg, placeret strategisk og kreativt. Den bæredygtige udvikling går i retning af langt større fællesanlæg for solceller, hvor man køber sig til energien - i stil med vindmølleparker. Solceller i en bebyggelse giver dog fortsat en markant bæredygtig signalværdi. Energi Fyn har stor interesse i udviklingen af solceller i et større boligområde og indgår derfor i et samarbejde med Odense Kommune om opsætningen af solceller i bebyggelsen.

 

Arkæologi

 

Odense Bys Museer har i hele området gjort væsentlige arkæologiske fund fra en tidsperiode på ca. 4.000 år. Der er blandt andet fund, som ikke er set tilsvarende på Fyn før. Bebyggelsesplanen i strukturplanen har indarbejdet placeringen for de væsentligste fund, og der bliver samarbejdet med museet for yderligere at integrere områdets historie i bebyggelsen. Museets projekt ”Arkæologi som værdiskaber” indtænkes i dette.

 

Byggemodningen

 

Strukturplanen indtænker byggemodningen og byggeriet af boligerne, så det sker med et minimum af ressourceforbrug og affaldsproduktion. Dette indebærer blandt andet, at al jordhåndtering sker indenfor grunden. Overskudsjord bruges blandt andet til rekreative støjvolde og modellering af terræn til sikring af regnvandshåndtering. Ligeledes vil en udbygningsplan kunne styre placering af mulddepoter til brug for grundejerne, når haverne skal etableres. Jordhåndteringen sikrer en mindskelse af CO2 udslippene fra kørsel med jord.

 

Salgsstrategi

 

Der skal ske en bevidst salgsindsats af grundene i området, da der stilles nye og anderledes krav til byggeriet, den færdige bolig og den fremtidige pleje af området. Liggetiden for grundene vurderes derfor at kunne blive lidt længere, end Odense Kommune er vant til ved fx traditionelle parcelhusgrunde. Til gengæld betyder en bevidst salgsindsats, at den kan målrettes de grupper af borgere, som Odense Kommune gennem sin bosætningsstrategi ønsker at tiltrække og fastholde.

 

Branding af Odense

 

Flere af de bæredygtige tiltag i strukturplanen er så nyskabende, at de vil skabe opmærksomhed fra andre kommuner med lignende ønsker om bæredygtig udbygning. Der er allerede nu interesse fra Københavns Universitet og forsyningsvirksomhederne, særligt på solcelleprojektet og LAR-løsningerne (lokal afledning af regnvand). Projektet har fået foreløbig positiv feedback på en ansøgning under EU’s ”Life +” -program om videreudvikling af delprojekter, udsprunget af strukturplanen. Et endelig svar på EU-ansøgningen er dog ikke kommet ved dagsordenens deadline.

 

Som samlet projekt vil udførelsen af strukturplanen ”Bæredygtig bebyggelse i Bellinge” bidrage væsentligt til Odenses image som en bæredygtig by.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Strukturplan for bæredygtig bebyggelse i Bellinge (Bæredygtig Bebyggelse Bellinge-web.pdf)

 

 

 

11. Revision af "tag over hovedet garanti" for studerende

Åbent - 2011/056520

 

Sagsresumé

Byrådet vedtog i 2002 en ”tag over hovedet garanti” for studerende i Odense. Efter studiestart i 2010 har By- og Kulturforvaltningen evalueret ordningen i samarbejde med boligorganisationerne i Odense. På baggrund af evalueringen foreslås det, at en ansøger kan angive et huslejeloft og stadig være omfattet af garantien.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender følgende ændringer vedrørende Odense Kommunes ”tag over hovedet garanti”:
 

a.      Boligsøgende kan vælge at angive et huslejeloft på minimum 2.800 kr. eksklusive forbrug og stadig være omfattet af garantien.

b.      By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til, efter samråd med boligorganisationerne, at justere beløb, tidsfrister mv. i overensstemmelse med den almindelige prisudvikling og lignende.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Beslutning

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Byrådet vedtog i 2002 en ”tag over hovedet garanti”. Garantien gælder for unge mellem 18 og 30 år, der begynder på en uddannelse i Odense og bor udenfor Odense Kommune. Hvis de ikke bliver tilbudt en bolig, henviser boligorganisationerne dem til Odense Kommune, som tilbyder dem en midlertidig bolig i tre måneder. Det forudsættes, at den unge har gjort en aktiv indsats for at få en bolig, er skrevet op til alle boliger på www.studiebolig-odense.dk og ikke har afslået en tilbudt bolig.

 

Garantien har kun været anvendt i meget begrænset omfang frem til 2010. I 2010 blev den anvendt i 15 tilfælde, hvilket er højere end de foregående år tilsammen. I alle tilfældene blev den studerende tilbudt en permanent bolig inden for tre måneder.

 

På baggrund af erfaringerne har By- og Kulturforvaltningen evalueret ordningen sammen med boligorganisationerne. Evalueringen gav sig udslag i følgende betragtninger:

 

Ungdomsboliger i Odense koster op til ca. 4.000 kr. Som garantien er nu, skal man acceptere alle tilbud uanset pris. Unge risikerer derfor at blive afvist fra garantien, hvis de bliver tilbudt en bolig, de ikke har råd til.

 

Det er kun i august-oktober, at det kan være vanskeligt at få en ungdomsbolig.

 

Foreslåede justeringer

 

·         For at undgå, at unge bliver afvist fra ordningen på grund af for høj husleje, foreslår By- og Kulturforvaltningen, at der indføres mulighed for at angive et huslejeloft på minimum 2.800 kr. plus forbrug.

·         For at sikre fleksibilitet foreslås det, at By- og Kulturforvaltningen bemyndiges til at justere tidsfrister og huslejemaksimum i samarbejde med boligorganisationerne.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

12. Omdannelse af Christmas Møller kollegiet til almene ungdomsboliger

Åbent - 2010/118780

 

Sagsresumé

Christmas Møller Kollegiets Fond har ansøgt om omdannelse af fondens ejendom Christmas Møller Kollegiet på Landbrugsvej til almene boliger. Kollegiet ønskes videreført som en afdeling i Boligforeningen Kristiansdal.

 

Kollegiet ønskes omdannet med henblik på at få mulighed for at søge om støtte til renovering/ombygning, jf. almenboliglovens § 100.

 

Kommunen skal godkende omdannelsen, for at den kan træde i kraft.

 

I forbindelse med omdannelsen af kollegiet vil fonden blive afviklet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender omdannelse af Christmas Møller Kollegiet til en almen boligafdeling i Boligforeningen Kristiansdal med virkning fra den 1/7 2011.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Christmas Møller Kollegiet er opført i 1987 med støtte fra Det Borgerlige Byggeselskabs Legat. Kollegiet ligger på Landbrugsvej. Kollegiet administreres som en erhvervsdrivende fond og er i dag ikke underlagt kommunalt tilsyn.

 

Kollegiet består af 48 1-værelses kollegieboliger med delte køkkener og badeværelser. Det har i en årrække ikke været muligt at leje værelserne ud til andre end udvekslingsstuderende. Kollegiets bestyrelse vurderer, at det ikke er muligt at renovere kollegiet til en nutidig standard uden ekstern økonomisk støtte.

 

Bestyrelsen ønsker derfor, at kollegiet omdannes til almene boliger med henblik på at opnå mulighed for støtte inden for de støttemuligheder, der fremgår af almenboligloven, herunder især almenboliglovens § 100.

 

By- og Kulturforvaltningen har været i dialog med kollegiets bestyrelser om, hvordan kollegiets fremtidige drift sikres bedst muligt. Der er enighed om, at driften bedst sikres ved, at kollegiet fusionerer med en eksisterende almen boligorganisation. Bestyrelsen har herefter taget kontakt til mulige samarbejdspartnere og besluttet at indlede samarbejde med Boligforeningen Kristiansdal.

 

Omdannelsen sker i overensstemmelse med Bekendtgørelse om omdannelse af selvejende institutioner til almene boligorganisationer. I overensstemmelse med bekendtgørelsen er der indhentet en vurdering fra Landsbyggefonden af kollegiets driftsøkonomi, og fusionen er godkendt af repræsentantskabet i Boligforeningen Kristiansdal.

 

Kommunen er efter bekendtgørelsen forpligtet til at godkende omdannelsen, medmindre helt særlige hensyn taler imod.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

Ingen bilag.

 



13. Forslag til tillæg til kommuneplan med VVM-redegørelse og miljørapport for Munkebjergvejs forlængelse

Åbent - 2010/168627

 

Sagsresumé

Baggrunden for projektet er, at der foregår en stor udvikling på Campusområdet. Region Syddanmark anlægger et nyt supersygehus (Nyt OUH), Forsker- og Vidensparken etableres, og SDU udvider mv. Samlet betyder udviklingen, at vejene i området vil blive belastet meget kraftigt, hvorfor nye vejadgange er nødvendige. Desuden er der behov for at udvide Munkebjergvej i forbindelse med nuværende og fremtidig trængsel og fremkommelighedsproblemer på Svendborgvej.

 

Odense Byråd igangsatte derfor den 11/5 2010 arbejdet med at udarbejde en VVM-redegørelse for Munkebjergvejs forlængelse. I perioden 28/7 2010 – 20/8 2010 har der været afholdt foroffentlighedsfase.

 

Der blev afholdt borgermøde den 5/8 2010 på Dalum Landbrugsskole, hvor der kom ca. 250 borgere. Der er modtaget en række bemærkninger fra borgere og interessenter. By- og Kulturforvaltningen har vurderet bemærkningerne, hvilket er beskrevet i et høringssvar, som er offentliggjort på www.odense.dk/munkebjergvej.

 

By- og Kulturforvaltningen har afholdt dialog- og orienteringsmøder med en lang række interessenter, borgere og Region Syddanmark (Nyt OUH) og Staten (Vejdirektoratet).

 

På baggrund af foroffentlighedsfasen samt dialog med interessenter og borgere er vedlagte forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport udarbejdet. VVM-redegørelsen indeholder et forslag og tre alternativer til placering af vejanlægget:

 

·         Projektet ”Øst for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 1 ”Øst for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 2 ”Vest for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 3 ”Vest for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

 

Forslag til kommuneplan med VVM-redegørelse og miljørapport er planlagt til at blive sendt i 2. offentlighedsfase i 8 uger efter byrådets godkendelse.

 

Vejdirektoratet afholder fra juni 2011 2. offentlighedsperiode for VVM-redegørelse for tilslutningsanlæg 50 og udvidelsen af motorvejen syd om Odense.

 

VVM-redegørelsen og miljørapporten er fremlagt i byrådets forværelse fra fredag den 10/6 2011.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at ”Forslag til tillæg til kommuneplan med VVM-redegørelse og miljørapport for etablering af Munkebjergvejs forlængelse” kan sendes i 2. offentlige høring i 8 uger efter byrådets godkendelse.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Baggrunden for projektet er:

 

·         Der foregår en stor udvikling på Campusområdet. Region Syddanmark anlægger et nyt supersygehus (Nyt OUH), Forsker- og Vidensparken etableres, SDU planlægger udvidelser, og portalområdet forventes etableret. For at prioritere de rekreative værdier sammen med byudviklingsmulighederne har Odense Kommune blandt andet udarbejdet den Grøn-Blå Rekreative Plan for campusområdet. Den nævnte udvikling vil belaste vejene i området meget kraftigt, hvorfor nye vejadgange er nødvendige.

·         Der er behov for at udvide Munkebjergvej for at imødegå nuværende og fremtidig trængsel og fremkommelighedsproblemer på Svendborgvej.

·         Trafikomlægningen i forbindelse med Trafik- og mobilitetsplanen for Odense by medfører store ændringer i trafikmønstret.

 

Det er derfor nødvendigt, at der etableres en mere hensigtsmæssig forbindelse mellem E20 Fynske Motorvej og Odense centrum, så der bliver gode vejforbindelser til blandt andet det nye universitetshospital, som ud over udrykningskørsel også vil få en betydelig trafik grundet det store antal medarbejdere, der vil have hospitalet som arbejdsplads.

 

Nyt OUH forudsætter i sit konkurrenceprojekt, at der etableres 4-sporede adgangsveje fra vest og syd, samt at disse adgangsveje sikrer gode adgangsforhold til hospitalet. Udformning og udbredelse af hospitalet samt vejforløbet i Nyt OUH's konkurrenceområde ligger ikke fast på nuværende tidspunkt.

 

Uanset om Munkebjergvejs forlængelse bliver etableret, skal der ske en udbygning af vejnettet i området, herunder etablering af forbindelsesveje til Nyt OUH. Forlængelsen af Munkebjergvej er et forslag til, hvordan denne udbygning kan gennemføres og skal både ses som en del af den lokale trafikplanlægning og som et led i den overordnede planlægning og omlægningen af trafikken i Odense by.

 

Munkebjergvejs forlængelse planlægges som en højklasset 4-sporet vej.

 

Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport

 

Realiseringen af vejprojektet kræver, at Odense Kommune udsteder et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget skal ledsages af en VVM-redegørelse med miljørapport. Derved sikres det, at beslutninger om etablering af det nye vejanlæg træffes på et vel belyst grundlag.

 

Odense Byråd igangsatte derfor den 11/5 2010 arbejdet med at udarbejde en VVM-redegørelse for Munkebjergvejs forlængelse. I perioden 28/7 2010 – 20/8 2010 har der været afholdt foroffentlighedsfase vedrørende kommuneplantillæg med VVM-redegørelse for ”Munkebjergvejs forlængelse”.

 

Der blev afholdt borgermøde den 5/8 2010 på Dalum Landbrugsskole, hvor der kom ca. 250 borgere. Der er modtaget en række bemærkninger fra borgere og interessenter. By- og Kulturforvaltningen har vurderet bemærkningerne, hvilket er beskrevet i et høringssvar, som er offentliggjort på www.odense.dk/munkebjergvej.

 

By- og Kulturforvaltningen har afholdt dialog- og orienteringsmøder med en lang række interessenter, borgere og Region Syddanmark (Nyt OUH) og Staten (Vejdirektoratet).

 

Sammenfatning fra debat og orienteringsmøder

 

I forbindelse med debatfasen i perioden 28/7 2010 til 20/8 2010 indkom der en række bemærkninger samt forslag til alternativer til det fremlagte forslag om at etablere vejen vest for skoven og føre den over motorvejen til Svendborgvej.

 

Bemærkningerne kan groft grupperes som følger:

 

·         Beboerne i "Marmeladekvarteret" ønsker vejen etableret så langt mod øst som muligt for at reducere støjen mest muligt og fortsat muliggøre umiddelbar adgang til dele af skoven.

 

·         Beboerne på den indre del af Munkebjergvej imødeser en stor trafikmængde, hvilket bekymrer dem.

 

·         Beboerne i Lindvedparken ønsker ikke Munkebjergvej forlænget til Svendborgvej på grund af støjpåvirkningen af området, og fordi et mindre naturområde bliver inddraget til vej.

 

·         Virksomhederne på blandt andet Energivej ønsker gode adgangsforhold til motorvejen, hvilket de mener sikres med et tilslutningsanlæg udformet som S-anlæg, idet de dermed får en direkte forbindelse mellem motorvejen og Svendborgvej/Energivej.

 

·         Kold College ønsker mulighed for adgang til områderne øst for Munkebjergvej for personer uden førerbevis til traktorer. I forbindelse med dyrepasseruddannelsen findes eksotiske dyr i et opvarmet drivhus. Dyrene vil blive påvirket, hvis vejen etableres vest for skoven.

 

·         Nyt OUH foretrækker en østlig linieføring, da de ønsker, at hospitalet skal have mest mulig synlighed set fra Munkebjergvejs forlængelse.

 

Andre myndigheder

 

Etablering af vejen forudsætter, at der skal ryddes fredskov. Naturstyrelsen er skovmyndighed. Naturstyrelsen har tilkendegivet, at de finder en vejføring i skoven stærkt problematisk i forhold til et vejtracé udenfor skoven, og at de ud fra skovinteresser foretrækker et vejtracé vest for skoven. Naturstyrelsen er ikke afvisende over for, at der skal være en vej, men anfører, at der er alternativer til den valgte hovedlinieføring (øst om skoven), hvorfor Naturstyrelsen overvejer, om der vil kunne forventes veto mod kommuneplantillægget og afslag efter skovloven til hovedforslaget.

Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport

 

VVM-redegørelsen indeholder en miljøvurdering til brug for bestemmelser til det nødvendige kommuneplantillæg, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer.

 

Der er vurderet på forskellige linieføringer for forløbet.

 

I debatfasen blev der fremlagt et projekt, hvor Munkebjergvej forløb fra krydset Niels Bohrs Allé/Munkebjergvej vest for skoven til Svendborgvej syd for motorvejen. Bemærkninger fra debatfasen og den efterfølgende vurdering af alternativerne har medført, at projektet, som ligger til grund for nærværende kommuneplantillæg og VVM-redegørelse med miljørapport, er et tracé, hvor Munkebjergvej anlægges øst for skoven umiddelbart syd for Syddanske Forskerparker.

 

Der er fortaget en detaljeret ligeværdig analyse af de 4 linieføringer. Disse analyser dækker to linieføringer af den nordlige del af Munkebjergvej, hvor vejen placeres enten øst eller vest for skoven. Derudover er der i samarbejde med Vejdirektoratet udarbejdet to forslag til et nyt tilslutningsanlæg til E20 Fynske Motorvej. De to tilslutningsanlæg er dels et såkaldt S-anlæg, dels et trompetanlæg.

 

Vurdering af tekniske muligheder sammenholdt med miljøpåvirkninger gør, at kommuneplantillæg og VVM-redegørelse med miljørapport indeholder et forslag og tre alternativer:

 

·         Forslaget ”Øst for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 1 ”Øst for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 2 ”Vest for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 3 ”Vest for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

 

Et S-anlæg gør det muligt at etablere en fortsættelse af Munkebjergvej til Svendborgvej syd for motorvejen og dermed skabe gode muligheder for trafikal adgang mellem industriområdet på Energivej og motorvejen og for hele området omkring Hjallese.

 

Et trompetanlæg vil ikke gøre det muligt at etablere en sådan direkte forbindelse til Svendborgvej syd for motorvejen, hvorfor der i den situation i stedet etableres en forbindelse mellem den sydlige indkørsel til Nyt OUH og Svendborgvej nord for motorvejen.

 

I begge tilfælde vil det eksisterende tilslutningsanlæg til motorvejen ved Svendborgvej blive nedlagt. Svendborgvej inkl. stier vil dog stadig blive ført over motorvejen.

 

Vurderingerne beskriver miljøpåvirkningen fra projektet samt fra tre alternative vejforløb. Derudover vurderes kommentarer og bemærkninger samlet for 12 alternative vejforløb.

 

Vejdirektoratet har ansvaret for etablering og miljøvurdering af tilslutningsanlægget mellem motorvejen og Munkebjergvej, hvorfor selve tilslutningsanlægget ikke er omfattet af miljøvurderinger for Odense Kommunes VVM-redegørelse og miljørapport. Miljøpåvirkninger fra Vejdirektoratets projekt indgår dog i form af den kumulative (samlede) effekt af projektet, primært i form af støj fra motorvej og tilslutningsanlæg.

 

I den efterfølgende tabel er miljøpåvirkningerne fra projektet og de tre alternativer anført oversigtligt.

 

Projekt

Alt. 1

Alt. 2

Alt. 3

Kommentarer

 

Øst for skov og S-anlæg

Øst for skov og trompetanlæg

Vest for skov og

S-anlæg

Vest for skov og trompetanlæg

 

Trafik

JJ

J

JJ

J

Etablering af Munkebjergvej vil forbedre trafikforholdene i området i forhold til, hvis vejen ikke etableres.

Planlægning

LL

L

J

JJ

Et projekt øst for skoven vil ikke være i overensstemmelse med en række eksisterende planer til forskel fra, hvis vejen etableres vest for skoven. Et trompetanlæg vil ikke påvirke landskabet ved Lindvedparken.

Landskab

K

K

L

L

Projektet har en negativ påvirkning af landskabet.

En østlig linjeføring giver en mindre væsentlig påvirkning af landskabet mod vest og omvendt.

Støj

L

L

L

L

Der vil ske en forøgelse af støjpåvirkningen fra vejtrafik, men projektet har en generel positiv effekt i forhold til 0-alternativet. En vej øst for skoven vil påvirke det rekreative område og en vej vest for skoven Kold College og ”Marmeladekvarteret”. Støjbelastningen af de fremtidige arealer til Nyt OUH vil indgå i VVM-vurderingerne af dette projekt.

Naboforhold

J

K

LL

L

Nyt OUH, Kold College, “Marmeladekvarteret”, ønsker vejen øst for skoven. Lindvedparken ønsker trompetanlæg, da vejen ikke føres forbi Lindvedparken.

Natur, flora og fauna

K

K

K

K

En østlig linjeføring kan påvirke især padder (habitatart) øst for vejen. Dette kompenseres ved afhjælpende foranstaltninger.

Overfladevand

K

K

K

K

Projektet har ingen væsentlige påvirkninger, da det forudsættes, at der etableres afhjælpende foranstaltninger.

Afvanding

K

K

K

K

Jf. ovenstående.

Grundvand

K

K

K

K

Projektet vil ikke medføre en væsentligt øget risiko for forurening af grundvandet hverken på kort eller langt sigt.

Jordforurening

K

K

K

K

Jf. ovenstående.

 

Socioøkonomi

K

K

K

K

Ikke væsentlig påvirkning.

Lokalt vil ejendomspriserne kunne blive påvirket af vejens placering. Vejen vil øge erhvervsområdernes attraktionsværdi. En østlig linjeføring kan potentielt begrænse byggefeltet på det kommende Nyt OUH.

Rekreative, kulturhistoriske, arkæologiske forhold samt fredninger

K

K

K

K

En linjeføring øst for skoven påvirker skoven og det rekreative område mere end en linjeføring vest for skoven, som til gengæld påvirker beboerne i ”Marmeladekvarteret” mest. Et S-anlæg påvirker området ved Lindvedparken til forskel fra et trompetanlæg. Naturstyrelsen har mulighed for at nedlægge veto mod en vej øst for skoven.

Spildevand og affald

K

K

K

K

Produktionen af affald og spildevand vil ikke være væsentlig.

Råstoffer

K

K

K

K

Der vil blive benyttet almindelige råstoffer til etablering og vedligehold af vejen.

 

Afhjælpende foranstaltninger

 

Der findes primært eksisterende boliger og bebyggelse langs den nordlige del af den eksisterende Munkebjergvej indtil Ring-2, ved Kold College og syd for motorvejen ved Lindvedparken. Disse steder vil der blive gennemført afhjælpende foranstaltninger, så gældende vejledende grænseværdier og Odense Kommunes retningslinier for støjpåvirkning vil blive overholdt. Dette vil primært ske ved at anvende støjsvag asfalt samt etablering af støjvolde og støjvægge. Hvor dette ikke er tilstrækkeligt eller muligt, tilbydes der facadeisolering mod støj. Ved VVM-godkendelsen indgår de konkrete tilbud. Der gennemføres ikke støjbegrænsende foranstaltninger i forhold til åbne arealer, herunder rekreative områder.

 

På strækningen fra krydset Munkebjergvej/Niels Bohrs Allé til Ring 2 mod nord vil trafikken blive forøget betydeligt. På denne strækning vil der i samarbejde med beboerne blive gennemført tiltag for reduktion af påvirkningen. Det vil blandt andet kræve, at der etableres en midterrabat, som vil forhindre alle venstresving. Odense Kommunes Trafik- og mobilitetsplan forventes at medføre, at trafikken på Munkebjergvej, nord for Ring 2, vil falde.

 

Det rekreative område øst for skoven vil blive påvirket af støj, ligesom der vil være en visuel påvirkning specielt fra lysanlæg langs vejen, især i området udlagt som konkurrenceområde for Nyt OUH, hvis vejen etableres øst for skoven. Hvis vejen etableres vest for skoven, vil Kold College blive støjpåvirket i et vist omfang.

 

Det eksisterende stisystem vil i store træk blive fastholdt, idet der bliver etableret underføringer under Munkebjergvej, så beboere og brugere på begge sider af Munkebjergvej også i fremtiden kan anvende det rekreative område.

 

Videre proces

 

Efter 2. offentlige høring indstilles kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse og miljørapport til godkendelse på baggrund af bearbejdning af de indkomne kommentarer. Indstillingen forventes at blive forelagt til politisk behandling i Odense Byråd den 26/10 2011.

 

Nyt OUH er midt i deres konkurrence og udpeger et projektkonsortium i juni 2011. Herefter forventes det, at Nyt OUH kan konkretisere tidsplanen for byggeriet og deres vejbehov. Behovet er, at Nyt OUH har en færdig vej, når de begynder at bygge i 2013.

 

Vejdirektoratets tidsplan er, at tilslutningsanlægget er færdigt medio 2015. Vejdirektoratet skal fremrykke budgetter, såfremt tidsplanen til Nyt OUH skal overholdes. Nyt OUH ønsker en færdig vej i sommeren 2013. Det er aftalt, at der afholdes afklaringsmøde mellem Nyt OUH, Vejdirektoratet og Odense Kommune i juli-august 2011.

 

Økonomi

Økonomioverslag for Munkebjergvejs forlængelse er ca. 184.500.000 kr.

 

Procesmæssigt forventes det, at der skal anvendes i 2.000.000 kr. i 2011, 98.700.000 kr. i 2012 og 84.000.000 kr. i 2013.

 

Der udarbejdes senere en vejbidragssag.

 

Der er aftalt en udgiftsfordeling med Vejdirektoratet omkring eventuelt nyt tilslutningsanlæg. Økonomien til tilslutningsanlæg ved motorvej afholdes udelukkende af Vejdirektoratet.

 

Bilag

1. Forslag til tillæg nr. 24 til kommuneplanen 2009-2021 for Odense Kommune for forlængelse af Munkebjergvej. Ændring af kommuneplanområdet 4 og 5 (Forslag til tillæg nr 24 til kommuneplanen 2009-2021 for Odense Kommune for forlængelse af Munkebjergvej Ændring af kommuneplanområdet 4 og 5.pdf)

 

 

 



14. Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 - ændring af erhvervsområde til friareal ved Grevenlundsvej. Endelig vedtagelse

Åbent - 2010/126462

 

Sagsresumé

Kommuneplanens rammeområde 4.EB3, lettere erhverv, ligger vest for Ring 3, syd for jernbanen og nord for Niels Bohrs Allé. Området ligger i byzone og ligger op til store friarealer i og omkring Kohaveskoven.

 

Odense Kommune ejer ejendommen Grevenlundsvej 20A-C, hvorpå der ligger et bygningsanlæg, der er bevaringsværdigt i kategori 4.

 

Kommunen har ønske om at sælge ejendommens bygninger med tilhørende have. Dette ønske har aktualiseret, at områdets udpegning i kommuneplanen ændres fra erhvervsområde til friareal.

 

Hvis området ændres til friareal, vil der dels kunne ske frasalg af ejendommens bygninger og dels kunne skabes et stort sammenhængende bynært landskab med mulighed for udvidelse af Kohaveskoven.

 

Kommuneplantillægget har været offentligt fremlagt i 8 uger. Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til tillægget.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslag til kommuneplantillæg nr. 16 - ændring af erhvervsområde til friareal ved Grevenlundsvej endeligt.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Ingen.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 16- Friareal område 4. (Kommuneplantillæg - friareal område 4. endeligt. doc.pdf)

 

 

 



15. Lokalplanforslag nr. 1-721, Carl Lunds Vej/Skibhusvej - boliger. Offentliggørelse

Åbent - 2011/007923

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger i Skibhuskvarteret i et område afgrænset af Skibhusvej, Carl Lunds Vej og mod syd af bebyggelsen ud mod Monbergsvej.

 

Lokalplanen omfatter et meget væsentligt historisk miljø i Odense. Der er tale om et vigtigt og fremtrædende eksempel på planlagt arbejderboligbebyggelse med en meget stærk havebylignende karakter. Det er den ældste del af et større boligområde, som A. P. Møller i 1918 lod opføre samtidig med etableringen af Odense Staalskibsværft ved kanalen.

 

Områdets ejer ønsker at opføre nye familieboliger ved den eksisterende bebyggelse på Carl Lunds Vej/Skibhusvej.

 

Lokalplanen giver mulighed for, at der i forbindelse med den eksisterende bevaringsværdige bebyggelse kan opføres 5 dobbelthuse. De nye boliger skal placeres, så de indpasses i det eksisterende bebyggelsesmønster, og skal tilpasses de bevaringsværdige bygningers arkitektur og udformning.

 

De eksisterende bevaringsværdige bygninger omfattes af et nedrivningsforbud og bestemmelser for vedligehold.

 

Områdets eksisterende parkeringsforhold optimeres, og de grønne friarealer skal fortsat være sammenhængende.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at lokalplanforslag nr. 1-721, Carl Lunds Vej/Skibhusvej, boliger, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger i den nordlige del af Skibhuskvarteret.

 

Områdets eksisterende bebyggelse ligger som dobbelthuse i 2 etager ud mod henholdsvis Carl Lunds Vej og Skibhusvej. Arealet mellem husene fremstår som et sammenhængende grønt areal med lave hække og fritvoksende træer.

 

Ud mod Carl Lunds Vej ligger bygningerne med små åbne forhaver og lave hække mellem bygningerne ud mod vejen. Mod Skibhusvej er der ligeledes små forhaver, som dog er afgrænset af lave hække.

 

Baghaverne havde fra byggeriets start funktion som urtehave og abildgård. Denne funktion kan stadig aflæses på havernes mange gamle frugttræer.

 

Bebyggelsen fremtræder på nuværende tidspunkt meget karakteristisk med bygningerne placeret ud mod vejen og med en fast indbyrdes afstand og facadelinie.

 

De bevaringsværdige bygninger fremtræder enkle og meget præcise i deres formsprog. De er opført i røde teglsten og med røde vingetegl på taget og fremstår ensartede, men har hver deres små detaljer.

 

Der gives mulighed for, at der i det grønne fællesareal kan opføres 5 dobbelthuse i 2-2½ etager. Bygningerne placeres, så de indpasses i områdets eksisterende bebyggelsesmønster. Bygningerne skal opføres med samme volumen og materialeholdning, men med et nutidigt udtryk. Der må ikke opføres garager, skure eller lignende mindre bygninger i lokalplanområdet.

 

Området skal fortsat have sammenhængende grønne arealer, og de nye bygninger skal derfor placeres som enkeltstående bygninger på den grønne flade.

 

De bevaringsværdige bygninger omfattes af bevarende bestemmelser, der sikrer deres arkitektoniske og kulturhistoriske fremtoning.

 

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanens rammer.

 

Området ligger i byzone.

 

Miljøvurdering

 

I henhold til lov om miljøvurdering er der foretaget en screening af lokalplanforslaget. Det er i den forbindelse vurderet, at planen ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for en egentlig miljøvurdering.

 

Bæredygtighed

 

Gennem fortætning i byområdet bliver der et mindre udlæg af nye områder.

De nye boliger opføres ud fra et miljømæssigt bæredygtighedsprincip i materialer, der har en lang levetid og med en isolering, så energiforbruget minimeres.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag nr. 1-721 Carl Lunds Vej mv (Lokalplanforslag nr. 1-721 Carl Lunds Vej mv.pdf)

 

 

 

16. Frigivelse af anlægsmidler til forprojektering af Forsker- og Videnspark

Åbent - 2011/050938

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender i henhold til gældende retningslinier indstilling om frigivelse af resterende anlægsmidler til forprojektering Forsker- og Videnspark.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender, at den resterende anlægsbevilling til forprojektering af Forsker- og Videnspark 2.447.976 kr. frigives under budgetområde 1.2 i 2011.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Der er de seneste år igangsat en række aktiviteter i og omkring campusområdet, herunder bl.a. etablering af nyt OUH, udvidelse af SDU, etablering af en Forsker- og Videnspark, planlægning af den nødvendige infrastruktur som letbane og ny motorvejstilslutning.

 

Disse aktiviteter afspejler hver for sig kommunens, regionens og statens planer og visioner for deres respektive organisationer i området.

 

For at sikre de nødvendige betingelser og rammer for at understøtte de synergier, der opstår i tilknytning til den massive udvikling i området, er der blandt hovedaktørerne i campusområdet enighed om, at det er nødvendigt at danne en gruppe, der kan sikre koordinering og fokus på samarbejde og synergi på tværs af de deltagende organisationer.

 

Parterne mødtes i december 2010 for at definere rammerne for den fælles indsats i Campus Odense. Mødet konstituerede styregruppen for Campus Odense og etablerede vilkårene for samarbejdet om indsatsen. Styregruppen betjenes af en sekretariatsgruppe med medlemmer fra hver af de seks deltagende organisationer.

 

Økonomi

I budget 2009 er der afsat 3.000.000 kr. til forprojektering af Forsker- og Videnspark. Der er tidligere frigivet 500.000 kr. i 2010. Der søges om frigivelse af de resterende anlægsmidler på 2.447.976 kr.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



17. Udmøntning af midler til Byens Ø

Åbent - 2011/068434

 

Sagsresumé

På byrådsmødet den 14/1 2009 godkendte byrådet, at det igangværende arbejde med etablering af et vandkulturhus blev stoppet. Samtidig godkendte byrådet, at et rådighedsbeløb til etablering af vandkulturhuset i 2009-2012 blev flyttet fra Børn- og Ungeudvalget til Økonomiudvalget med henblik på at sikre en tværgående koordinering af nødvendige undersøgelser og analyser. Rådighedsbeløbene blev øremærket til ”Projekter finansieret af puljen under kulturstrategiforliget 2009.”

 

På Byrådsmødet den 28/4 2010 godkendte byrådet, at der blev frigivet en anlægsbevilling på 4.000.000 kr. til udvikling af Byens Ø i 2010 til By- og Kulturforvaltningens budgetområde 2.2, Plan og Byggeri.

 

Budgetforligspartierne har på et møde den 13/4 2011 besluttet at sikre en hurtig igangsætning af midlertidige aktiviteter på havnen.

 

Der søges frigivet et tillæg til anlægsbevillingen på 1.000.000 kr. til udvikling af Byens Ø.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

  1. Der frigives tillæg til anlægsbevilling ”Udvikling af Byens Ø” på 1.000.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb til ”Udviklingen og realiseringen af visionen for Byens Ø” i 2011 på budgetområde 1.2, Fællesudgifter.

  2. Midlerne stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

Sagsfremstilling

På byrådsmødet den 14/1 2009 godkendte byrådet, at det igangværende arbejde med etablering af et vandkulturhus blev stoppet. Samtidig godkendte byrådet, at et rådighedsbeløb til etablering af vandkulturhuset i 2009-2012 blev flyttet fra Børn- og Ungeudvalget til Økonomiudvalget med henblik på at sikre en tværgående koordinering af nødvendige undersøgelser og analyser. Rådighedsbeløbene blev øremærket til ”Projekter finansieret af puljen under kulturstrategiforliget 2009”.

 

I 2009 udskrev Odense Kommune en arkitektkonkurrence om en helhedsplan for Byens Ø. Vinderprojektet har til formål at transformere Byens Ø og samtidig inkludere stedets historie i det nye, der skabes. Vinderprojektets styrke ligger netop i sammenkoblingen af nye, differentierede bydannelser med det eksisterende. Det bliver muligt at udfolde sig fysisk og samtidig tilføre området nye elementer som kontrast til det eksisterende. En del af denne helhedsplan er at skabe midlertidige aktiviteter.

 

På Byrådsmødet den 28/4 2010 godkendte byrådet, at der blev frigivet en anlægsbevilling på 4.000.000 kr. til udvikling af Byens Ø i 2010 til By- og Kulturforvaltningens budgetområde 2.2, Plan og Byggeri.

 

Disse midler blev bevilget til at understøtte visionen for udviklingen af havnen og Byens Ø som fyrtårn, der kan bidrage med aktivitet og puls. Udviklingen af Byens Ø skal ske inden for temaet bevægelse, hverdagsidræt, nordatlantisk kultur, vand og bæredygtighed. De midlertidige aktiviteter understøtter dette tema. Bilag med eksempler på midlertidige aktiviteter, der skal etableres på Byens Ø inden for en ramme på i alt 5.000.000 kr. medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Der søges nu om frigivelse af et tillæg til anlægsbevillingen på 1.000.000 kr., som stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, til udvikling af Byens Ø.

 

Økonomi

På Byrådsmødet den 28/4 2010 godkendte byrådet, at der blev frigivet en anlægsbevilling på 4.000.000 kr. til udvikling af Byens Ø i 2010 til By- og Kulturforvaltningens budgetområde 2.2, Plan og Byggeri.

Budgetforligspartierne har på et møde den 13/4 2011 besluttet at sikre en hurtig igangsætning af midlertidige aktiviteter på havnen.

På den baggrund søges der frigivet et tillæg til anlægsbevilling ”Udvikling af Byens Ø” på 1.000.000 kr. af det afsatte rådighedsbeløb til ”Udviklingen og realiseringen af visionen for Byens Ø” i 2011 på budgetområde 1.2, Fællesudgifter. Midlerne stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen.

Der resterer herefter 3.036.547 kr. i 2011, 7.500.000 kr. i 2012 og 50.000.000 kr. i 2013 til udvikling af Byens Ø.

 

Bilag

1. Midlertidig aktivitet Byens Ø (Midlertidig aktivitet Byens Ø.pdf)

 

 

 



18. Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn

Åbent - 2011/061007

 

Sagsresumé

Hermed fremsendes arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn til de 10 fynske kommunalbestyrelser. Arbejdsgrundlaget præsenterer en enstrenget organisering af erhvervs- og turismeområdet, som skaber rammerne for en effektiv og målrettet løsning af Fyns vækstudfordringer.

 

Baggrund

 

Borgmestrene fra ni af de ti fynske kommuner (Middelfart valgte at stå uden for) besluttede den 23/6 2010 at undersøge mulighederne for at etablere en fælles fynsk organisation til at drive erhvervs- og turismefremmeaktiviteterne på Fyn.

 

På et møde den 24/11 2010 godkendte byrådet blandt andet, at der blev igangsat en række analyser, der skulle munde ud i en samlet plan for organisering af den fynske erhvervs- og turistfremmeindsats - Udvikling Fyn. På samme møde godkendte byrådet vedtægterne for den selvejende institution Business Fyn (nu Udvikling Fyn).

 

I december 2010 besluttede Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Odense og Svendborg Kommuner at gå videre med udarbejdelsen af et arbejdsgrundlag. Det baserer sig på data og oplysninger fra disse seks kommuner. Bestyrelsen for Udvikling Fyn og kommunaldirektørerne fra de deltagende kommuner har udarbejdet arbejdsgrundlaget og har godkendt det papir, der nu lægges frem til beslutning i de 10 fynske kommunalbestyrelser.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

a.      De overordnede principper i arbejdsgrundlaget for Udvikling Fyn.

 

b.      Inden for rammerne af de overordnede principper bemyndiges Udvikling Fyns bestyrelse til i samarbejde med styregruppen at foretage eventuelle nødvendige ændringer i arbejdsgrundlaget for Udvikling Fyn med virkning fra 1/1 2012.

 

c.      Udvikling Fyns bestyrelse bemyndiges til i samarbejde med styregruppen at igangsætte implementeringen af Udvikling Fyn i 2. halvår af 2011.

d.      Efter indstilling fra bestyrelsen og styregruppen stilles den nødvendige økonomi og personale til rådighed for Udvikling Fyn pr. 1/1 2012.

 

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Fynsk vækstdilemma

 

Fyn rummer alt det, der skaber vækst og erhvervsudvikling i et område. Alligevel halter Fyn efter resten af landet, når det gælder velstand, produktivitet og uddannelsesniveau. På turistsiden er udviklingen stagneret trods fynske styrkepositioner og generel vækst i oplevelsesøkonomien.

 

Der er mange årsager til denne udvikling, men grundlæggende mangler Fyn den erhvervsmæssige specialisering, der kan bære en høj produktivitet og vækst. Fyn har kun få store virksomheder i vidensbrancher, som udnytter globaliseringens muligheder langt bedre end de mindre. Fyn har ligeledes få store attraktioner med en bred appel, men mange specialiserede lokale tilbud, der dog mangler volumen og samspil med det øvrige udbud af aktiviteter, der vil få gæsterne til at blive længere på øen.

 

Fyn står - ligesom resten af Danmark - over for en vækstudfordring. Men vi mærker udfordringen stærkere på Fyn, fordi vores udgangspunkt er svagere end landsgennemsnittet.

 

Derfor må vi også reagere kraftigere og mere målrettet end andre steder. Der er brug for kritisk masse, at tænke større, mere fokuseret og mere langsigtet samtidig med, at det, der allerede findes, tænkes sammen, koordineres og videreudvikles.

 

Etableringen af Udvikling Fyn markerer starten på et gearskifte, der først og fremmest handler om at få prioriteret vækst og erhvervsudvikling som en fælles kerneudfordring. Både i turismen, erhvervslivet, på videns- og uddannelsesinstitutionerne, i kommunerne og i befolkningen.

 

Målet for Udvikling Fyn er at bidrage til at skabe øget vækst og udvikling på Fyn, der vender den negative udvikling og bringer Fyn på niveau med landsgennemsnittet gennem fokuseret arbejde med fem væksttemaer.

 

Væksttemaerne er udpeget af bestyrelsen i Udvikling Fyn på baggrund af dialog med repræsentanter fra erhvervslivet, turistområdet og kommunerne:

 

  1. Vækst i nye og mindre virksomheder
  2. Oplevelsesøkonomi
  3. Viden & Kompetencer
  4. Forpligtende erhvervssamarbejder
  5. Fyns Omdømme

 

De fem satsningsområder vil være definerende for udarbejdelsen af strategi og handleplaner. Udvikling Fyn vil i strategiprocessen bl.a., ud over de i oplægget nævnte organiseringer, inddrage landbrugserhvervet repræsenteret ved deres organisation Centrovice, som kan indgå i indsatser på tværs vedrørende energi, oplevelsesøkonomi, viden og uddannelse m.m. Det samme gælder for de øvrige erhvervsorganisationer.

 

Udvikling Fyn skal være Danmarks første reelle enstrengede servicesystem for virksomheder, turister og gæster.

 

Organisationen

 

Udvikling Fyn hviler på to ressourcemæssige hovedprincipper: De deltagende kommuner overdrager medarbejdere og aktiviteter til den fælles organisation, og det kommunale bidrag holdes inden for den ramme, der anvendes i dag.

 

Organisationen etableres som en enhedsorganisation med to strategiske enheder (Virksomhedskontakten og VisitFyn) og to stabe (projektenheden og organisationsudvikling). Der vil være lokale indgange i alle deltagende kommuner.

 

Strategiske enheder og stabsfunktioner

 

Organisationen etableres med to strategiske enheder (Virksomhedskontakten og Visit Fyn) og to stabe (projektenheden og organisationsudvikling).

 

De to strategiske enheder, Virksomhedskontakten og VisitFyn, udvikler, professionaliserer og understøtter hele porteføljen i Udvikling Fyn. De leverer fælles faglige services til de lokale indgange, fx en fælles hjemmeside og et fælles kongresbureau til turismedelen, og fælles fynske iværksætterkurser og iværksætternetværk til erhvervsdelen.

 

Ydelserne i de to strategiske enheder produceres dermed både i fællesskabet og lokalt og indrettes, så de bedst muligt tager højde for turister, turismevirksomheders og virksomhedernes behov.

 

Samspillet mellem erhvervsservice og turisme i Udvikling Fyn giver mulighed for at yde mere til virksomheder og attraktioner og indtænke dem i koncepter og temaer, der vil sikre produktudvikling af eksisterende attraktioner.

 

De to stabsfunktioner vil henholdsvis drifte og udvikle de fynske erhvervs- og turismeudviklingsprojekter samt arbejde fokuseret med fundraising, effekt og analyse samt rumme kommunikation, HR, økonomi og administration.

 

Det lokale niveau

 

Den lokale tilstedeværelse fastholdes i alle de deltagende kommuner, og lokale behov matches gennem lokale handlingsplaner og budgetter. Kompetencerne i de lokale bureauer fastholdes i Udvikling Fyn ved at sikre, at medarbejdere overdrages via virksomhedsoverdragelsesloven. De lokale enheder sikrer bedst mulig servicering af turister og virksomheder lokalt og vil med styrkede kompetencer og øget volumen samlet set skabe større værdi på lokalt niveau.

 

De lokale turismeenheder sikrer en sammenhængende og professionel turismeservice, gæsterne får en totaloplevelse af Fyn gennem krydssalg, og mødet med gæsterne præges af kundetilfredshed, effektivitet og salg.

 

De lokale erhvervsserviceenheder kan tilbyde en udbygget palette af erhvervsservice. Den lokale synlighed bevares, og virksomhederne får adgang til en betydelig større portefølje af ydelser og kompetencer. De lokale enheder indrettes med andre ord, så de bedst muligt understøtter kundernes behov lokalt.

 

De lokale enheder kan opretholde egenindtjening inden for den aftalte handlingsplan og Udvikling Fyns strategi. Yderligere kan de lokale enheder betjene lokale foreninger og erhvervsråd, og vil ved behov referere videre til de strategiske enheder.

 

Bestyrelsen

 

Bestyrelsen er øverste myndighed i Udvikling Fyn i alle anliggender. Sammensætningen af bestyrelse revideres i lyset af de fynske kommuners tilslutning til Udvikling Fyn. Revideringen tager afsæt i kompetencer og repræsentation af kommuner, virksomheder, turismeerhvervet, kulturinstitutioner, iværksættere, uddannelsesinstitutioner og detailhandlen.

 

Hovedaktiviteter i implementeringen af Udvikling Fyn i efteråret 2011

 

Når kommunalbestyrelserne har truffet beslutning om at tiltræde arbejdsgrundlaget for Udvikling Fyn, igangsættes en implementeringsproces, der omfatter følgende hovedaktiviteter:

 

  • Revidering af vedtægter og bestyrelsessammensætning.

 

  • Fysisk placering af strategiske enheder og stabe.

 

  • Virksomhedsoverdragelse af medarbejdere og proces for bemanding/teambuilding af alle organisatoriske enheder.

 

  • Udarbejdelse af en fælles 4-årig strategi, delstrategier for væksttemaerne samt centrale og lokale handlingsplaner for 2012, herunder også aftaler med associerede partnere.

 

  • Etablering af samarbejdsaftaler med eksterne partnere, herunder Væksthus Syddanmark, Syddansk Turisme, udenforstående kommuner og erhvervsorganisationer, herunder Centrovice. Sidstnævnte med henblik på at indtænke landbruget og de fynske grønne erhverv i de fælles fynske strategier og handleplaner.

 

  • Præcisering af budgetramme, håndtering af budgetproces og økonomistyring.

 

  • Nedsættelse af advisory boards mv.

 

Økonomi

Da Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Odense og Svendborg Kommuner i december 2010 tiltrådte processen med at udforme arbejdsgrundlaget for Udvikling Fyn, var det under forudsætning af:

 

  • At etableringen ikke ville medføre yderligere kommunale udgifter til erhvervs- og turismeområdet i forhold til regnskab 2010.

 

  • At der i forbindelse med etableringen kunne realiseres en besparelse på 5 % i forhold til kommunernes regnskab 2010 på erhvervs- og turismeområdet.

 

Disse forudsætninger er overholdt i den fremlagte budgetramme, og de har været retningsgivende for finansieringsmodellen. Det samlede økonomiske grundlag for Udvikling Fyns aktiviteter udgør ca. 110 mio. kr. medio 2011, hvoraf det kommunale bidrag samlet set udgør 60 mio. kr. Det økonomiske grundlag baserer sig på tre finansieringskilder:

 

  1. Et kommunalt basistilskud
  2. En kommunal tilkøbspulje
  3. En pulje bestående af ekstern finansiering og øvrige indtægter

 

Ad 1 - Kommunernes basistilskud

 

Kommunernes basistilskud udgør i 2012 ca. 35,5 mio. kr. svarende til

89 kr./indbygger i de seks kommuner.

 

De økonomiske midler i puljen skal basisfinansiere lønomkostninger og faste omkostninger i Udvikling Fyns lokale indgange, strategiske enheder og stabe (32 mio. kr.) samt bestyrelsens udviklingspulje (3,5 mio. kr.).

 

Ad 2 - Kommunernes tilkøbspulje

 

Kommunernes tilkøbspulje udgør i 2012 ca. 24,5 mio. kr. Økonomien i tilkøbspuljen er udtryk for differencen mellem de udgifter, de respektive kommuner samlet set budgetterer med til Udvikling Fyns opgaveområder og det basistilskud, som kommunerne bidrager med.

 

Kommunernes muligheder for tilkøb af ydelser i Udvikling Fyn er med det nuværende afsæt forskellige, og derfor vil aktiviteter, der finansieres af denne pulje være målrettet de kommuner, som finansierer aktiviteten.

 

Det er en forudsætning for etableringen af Udvikling Fyn, at hele tilkøbspuljen stilles til rådighed for den nye organisation. For at kunne realisere de ambitiøse målsætninger og for at sikre en tilstrækkelig kontinuitet i indsatserne forpligter kommunerne sig kontraktligt til at modtage tilkøbte ydelser løbende med 24 mdr. opsigelsesvarsel til et årsskifte.

 

Ad 3 - Ekstern finansiering og øvrige indtægter

 

Den eksterne finansiering og øvrige indtægter udgør en betydelig del af Udvikling Fyns samlede økonomi - ca. 50 mio. kr. medio 2011.

 

Langt størstedelen af midlerne i denne pulje vedrører tilskud fra EU, stat og region til den altid eksisterende projektportefølje, og derfor vil puljens størrelse variere i takt med aktivitetsniveauet.

 

De øvrige indtægter, som omfatter virksomhedskontingenter, egenindtjening i foreninger, sponsorater mv. kan fortsat anvendes lokalt på samme måde som i dag. Det er dog væsentligt, at det sker i en tæt dialog med den lokale afdelingsleder i Udvikling Fyn, og at aktiviteterne understøtter den lokale handlingsplan.   

 

Bilag

1. Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn - vedlagt i papir (Bilag 1 - Arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn.pdf)
2. Vedtægter for Udvikling Fyn - vedlagt i papir (Bilag 2 - Vedtægter for Udvikling Fyn.pdf)
3. Arbejdsproces i første halvår 2011 - vedlagt i papir (Bilag 3 - Arbejdsproces i første halvår 2011.pdf)
4. Høringssvar - vedlagt i papir (Bilag 4 - Høringssvar.pdf)
5. Fyns tilstand - vedlagt i papir (Bilag 5 - Fyns tilstand.pdf)
6. Turismen på Fyn - vedlagt i papir (Bilag 6 - Turismen på Fyn.pdf)
7. Fyns omdømmeanalyse 2011 - vedlagt i papir (Bilag 7 - Fyns omdømmeanalyse 2011.pdf)

 

 

 



19. Entreprenøraftalernes fremtid

Åbent - 2011/071973

 

Sagsresumé

De fynske kommuner besluttede i 2006 at etablere entreprenøraftaler på det specialiserede socialområde. Aftalerne indeholder driftsopgaver, der blev overdraget fra Fyns Amt i 2007.

 

Entreprenøraftalerne har indtil nu været en god ramme for et fynsk samarbejde, hvor kommunerne på den ene side har sikret overgangen og grundlaget for fagligheden på det specialiserede socialområde. På den anden side har samarbejdet betydet en gennemsigtighed i økonomien.

 

Kommunerne har dog nået en fælles erkendelse af, at aftalerne nu har overstået overgangsfasen, og at der stilles nye krav til såvel entreprenører som købere af ydelser på området.

 

Samtidig har den nationale økonomiske situation givet nye og mere tunge udfordringer for den kommunale økonomistyring.

 

Kommunaldirektørforum Fyn og Borgmesterforum Fyn besluttede derfor i slutningen af 2010 at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle afklare entreprenøraftalernes fremtid efter 2011.

 

Arbejdsgruppen har afrapporteret til Kommunaldirektørforum Fyn og Borgmesterforum Fyn, der anbefaler de respektive byråd og kommunalbestyrelser at ophæve de eksisterende entreprenøraftaler med virkning fra den 31/12 2011.

 

De to fora anbefaler samtidig, at der i stedet gives mulighed for indgåelse af bilaterale aftaler, samt at indholdet af aftalerne gives fri til forhandling mellem de enkelte aftaleparter inden for den relevante lovgivnings rammer.

 

Endeligt indstilles det, at nye entreprenøraftaler kan godkendes administrativt i Odense Kommune.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Ophævelse af kommunens indgåede entreprenøraftaler med virkning fra 31/12 2011.

  2. Der forhandles med de relevante kommuner med henblik på indgåelse af aftaler fra 1/1 2012.

  3. Entreprenøraftaler med virkning fra 1/1 2012 og fremadrettet kan godkendes administrativt.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Helle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets, Børn- og Ungeudvalgets og Socialudvalgets indstillinger.

 

Sagsfremstilling

Kommunaldirektørforum Fyn og Borgmesterforum Fyn igangsatte ultimo 2010 et arbejde med at udarbejde rammer for entreprenøraftaler efter 2011.

 

Det skete med baggrund i en fælles erkendelse af, at entreprenøraftalerne har udgjort en god ramme for et fynsk samarbejde, hvor kommunerne på den ene side har sikret faglighed og samtidig haft gennemsigtige principper for økonomien.

 

Samtidig er der en fælles erkendelse af, at aftalerne nu har overstået overgangsfasen for det specialiserede socialområde, og der stilles nye krav til såvel entreprenører som købere af ydelser på området. Samtidig har den nationale økonomiske situation givet nye og mere tunge udfordringer for den kommunale økonomistyring.

 

Arbejdsgruppen har med baggrund heri udarbejdet et bilagt principdokument, der angiver de overordnede principper for entreprenøraftalernes fremtid.

 

Dokumentets overordnede princip er, at ingen borgere eller kommune må komme i klemme ved overgangen til nye aftaler. Ud over dette princip er de kommende aftaler som udgangspunkt til forhandling mellem de enkelte aftaleparter inden for den relevante lovgivnings rammer.

 

Arbejdsgruppen har ligeledes udarbejdet en fælleskommunal oversigt over udbydere fra 1/1 2012 på, hvad der i dag er entreprenøraftalernes områder. Oversigten, der opdateres løbende, viser, at der er tale om marginale forskydninger i forhold til den nuværende situation.

 

Arbejdsgruppen anbefaler på den baggrund, at kommunerne i fællesskab ophæver de nuværende aftaler med virkning fra 31/12 2011 og opfordrer samtidig til rettidig dialog mellem de kommende aftaleparter.

 

Den politiske eller administrative godkendelse af aftaler pr. 1/1 2012 hviler på en konkret bilateral forhandling, hvorfor kommunerne selv udarbejder materiale til eventuel godkendelse.

 

Anbefalingen er godkendt i Kommunaldirektørforum Fyn og Borgmesterforum Fyn.

 

Det indstilles samtidig, at nye entreprenøraftaler i Odense Kommune kan godkendes administrativt.

 

Entreprenøraftaler og entreprenørkommuner er følgende:

 

·         Specialtandplejen (Odense)

·         Stofmisbrug (Odense og Svendborg)

·         Behandling for alkoholmisbrug (Odense og Svendborg)

·         Specialundervisning for voksne (Odense og Svendborg)

·         Specialrådgivning for småbørn (Odense)

·         Hjerneskaderådgivningen (Odense)

·         Godkendelse af private opholdssteder (Faaborg-Midtfyn)

·         Sygehusundervisning for indlagte børn på OUH (Odense)

·          Udredning og specialundervisning af børn med erhvervet hjerneskade (Odense)

 

Økonomi

Sagens økonomiske konsekvenser kan endeligt opgøres, når der er indgået eventuelt nye aftaler med virkning fra 2012.

 

Bilag

1. Principdokument - vedlagt i papir (Principdokument entreprenøraftalernes fremtid.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


24. Handlingplan for Erhvervsby Odense

Åbent - 2011/068445

 

Sagsresumé

Hermed fremsendes Handlingsplan for Erhvervsby Odense, som består af en række konkrete handlinger på fem udvalgte erhvervsfremmende områder. Handlingsplanen skal bidrage til at styrke det lokale erhvervsklima i Odense – og dermed også forbedre Odenses image som erhvervsby. Det overordnede mål med handlingsplanen er: Om tre år er Odense den bedste erhvervsby blandt Danmarks byer med over 100.000 indbyggere.

 

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender forslaget til handlingsplanen og godkender den videre proces.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

I den seneste DI-analyse af det lokale erhvervsklima fik Odense en 87. plads ud af 96. Selv om andre undersøgelser er mere positive, accentuerer undersøgelsen et behov for at forbedre Odense som erhvervsby. Derfor har Odense Kommune i tæt samarbejde med erhvervslivet iværksat indsatsen Erhvervsby Odense med det formål at styrke det lokale erhvervsklima og dermed også forbedre Odenses image som erhvervsby. Odense skal være en mere erhvervsvenlig by, som er attraktiv at etablere og drive virksomhed i.  

Handlingsplanen skal betragtes som en målrettet indsats for styrkelse af Odense som erhvervsby. De beskrevne handlinger ligger altså ud over andre erhvervsrelevante services som fx børnepasning, grundskole, infrastruktur eller kulturindsatser.

Sagen har senest været behandlet i Økonomiudvalget på mødet den 3/11 2010.

Proces

Processen består af følgende faser:

 

  1. Identificering af indsatsområder og inddragelse
  2. Eksekvering
  3. Opfølgning og kommunikation

Ad 1 - Dialogmøde afholdt den 1/2 2011

På dialogmødet deltog ca. 100 virksomhedsledere og kommunale topfolk, alle med det samme mål: At identificere de fem vigtigste indsatsområder for at gøre Odense til en attraktiv by at etablere og drive virksomhed i.

Resultatet af mødet blev følgende fem indsatsområder:

  1. En styrket servicekultur
  2. Branding af Odense som erhvervsby
  3. Odense – fra stor dansk by til dansk storby
  4. Udbud og indkøb med fokus på udvikling af samarbejdsformer
  5. Erhvervs- og vækstpolitik, version 2.0

Ad 2 - Handlingsplanen godkendes af Økonomiudvalget den 15/6 2011

Til udarbejdelse af de konkrete handlingsplaner inden for de fem områder har Udvikling Odense nedsat fem arbejdsgrupper bestående af nøglepersoner fra forvaltningerne i Odense Kommune samt erhvervsorganisationerne (Fynsk Erhverv, Dansk Erhverv, DI, Dansk Byggeri, Tekniq og DS Håndværk og Industri).

Efter drøftelse og godkendelse af handlingsplanerne i Økonomiudvalget den 15/6 udmøntes handlingsplanerne i de berørte forvaltninger.

Ad 3 - Evaluering

Resultatet af handlingsplanerne evalueres primo 2012. Der udarbejdes en orientering til Økonomiudvalget, som redegør for effekterne af de implementerede indsatser i de berørte forvaltninger. Udvikling Odense er tovholder på evalueringerne og bearbejder dem, så offentligheden også kan få indsigt i målepunkter og resultater.

Der udvikles et evalueringsredskab til at måle handlingsplanens overordnede mål: Om tre år er Odense den bedste erhvervsby blandt Danmarks byer med over 100.000 indbyggere. Dette redskab kan potentielt indeholde delelementer fra DI’s årlige erhvervs-klima-analyse.

Sideløbende med indsatsen Erhvervsby Odense er der gennemført en undersøgelse af brugernes opfattelse af planområdet, der indgår som en del af forvaltningsrevisionen af planområdet. Resultaterne og den opsamlede viden fra forvaltningsrevisionen skal i videst muligt omfang koordineres med handlingsplanen for Erhvervsby Odense.

Ad 3 – Kommunikationsplan

Umiddelbart efter handlingsplanens godkendelse i Økonomiudvalget igangsættes nedenstående kommunikationsplan. Både interne og eksterne kan den 16/6 -17/6 forvente at modtage følgende: (forudsat Økonomiudvalgets godkendelse).

  • Intern kommunikation

Alle berørte ansatte (Udvikling Odense, By- og Kulturforvaltningen, Erhvervskontakten og alle, der har været involveret i udarbejdelsen af de fem handlingsplaner) bliver informeret om:

 

1)     Hvad går de 5 indsatser i overskrift ud på

2)     5 fakta-ark, der kort beskriver hver indsats

3)     En tekst, der beskriver, hvordan den enkelte kan blive involveret hen over de næste måneder

4)     Det oplæg, der er sendt til Økonomiudvalget

Ansvar: Udvikling Odense (Vækst og Viden, PR og Tiltrækning)

 

  • Ekstern kommunikation (Til deltagerne på Erhvervsby Odense-mødet)

Alle deltagere på Erhvervsby Odense arrangementet den 1/2 2011 bliver informeret kort om, hvad der nu skal ske. I de 5 fakta-ark skal det beskrives, hvem man kan rette henvendelse til, hvis man har kommentarer/gode idéer osv.

Ansvar: Udvikling Odense (PR og Tiltrækning, Vækst og Viden).

 

  • Til den bredere offentlighed

1)     Pressemeddelelse udsendes umiddelbart efter behandlingen i Økonomiudvalget den 15/6 til lokale og nationale medier med følgende fokus:

”Odense vil være en attraktiv erhvervsby”

Ansvar: Udvikling Odenses PR- og Tiltrækningsafdeling laver et oplæg til en pressemeddelelse, hvori borgmester Anker Boye og rådmand for By- og Kulturforvaltningen Jan Boye udtaler sig. Pressemeddelelsen udsendes sammen med de fem fakta-ark til pressen (lokalt og nationalt). Udvikling Odenses PR afdeling står for pressekontakt.

 

2)     Synspunkt i Fyens Stiftstidende af borgmester Anker Boye og erhvervsorganisationerne (til trykning efter godkendelse i Økonomiudvalget)

Ansvar: Udvikling Odense (PR og Tiltrækning) laver oplæg til synspunkt med fokuset: ”Odense som attraktiv erhvervsby”.

Mål

 

Der er i forbindelse med alle handlingsplaner krav om, at der skal etableres målbare mål for hver enkelt indsats.

 

 

Økonomi

Handlingerne gennemføres inden for eksisterende budgetter bortset fra:

 

·         Indsats 4: tre ud af fem nævnte handlinger ("Udvikling af samarbejdsmodeller", udvidelse af projektet "Realisering af erhvervspotentiale i offentlige projekter og indkøb", "Digital portal for offentlig-privat samspil") kræver omprioritering inden for egen ramme.

·         Indsats 2: to ud af fem nævnte handlinger ("PR-indsats", "Markedsføring via kampagner") kræver omprioritering inden for egen ramme.

 

Bilag

1. Handlingsplan for Erhvervsby Odense - vedlagt i papir (01.06.2011_Handlingsplan for Erhvervsby Odense.pdf)

 

 

 

25. Ansættelsesvilkår for administrerende direktører ved Odense Kommune

Åbent - 2011/079572

 

Sagsresumé

Det har i Odense Kommune været praksis, at stadsdirektøren og administrerende direktører ansættes på åremål. Borgmesterforvaltningen anbefaler, at denne praksis tages op til overvejelse, således at det sikres, at praksis for ansættelsesvilkår for kommunens stadsdirektør og administrerende direktører understøtter de strategier og ønsker, der er for den fortsatte udvikling af Odense Kommune. Herunder blandt andet muligheden for at sikre de rette kompetencer til, at beslutninger kan træffes og effektueres i henhold til visioner og mål.

 

Med den vakante stilling som administrerende direktør i Børn- og Ungeforvaltningen er det et naturligt tidspunkt at drøfte og fastlægge den fremtidige linie for direktørernes ansættelsesvilkår ved Odense Kommune.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at kontraktansættelse fremover benyttes for stadsdirektøren og de administrerende direktører i stedet for åremålsansættelse. Denne ændring af praksis vil desuden kunne nedbringe kommunens samlede udgifter til aflønning af direktører.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at stadsdirektør og administrerende direktører ved Odense Kommune fremover ansættes på kontrakt.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Det har i en årrække været praksis at ansætte stadsdirektøren og de administrerende direktører ved Odense Kommune på åremål, som er en tidsbegrænset ansættelse på maksimalt 9 år, hvor der ydes et løntillæg, og hvor direktøren udbetales et fratrædelsesbeløb på op til 12 måneders løn ved åremålets udløb. Fratrædelsesbeløbet udgør efter 9 års ansættelse ca. 1,2 mio. kr. for en administrerende direktør ved Odense Kommune.

 

Ved kontraktansættelse er der tale om en varig ansættelse, altså ingen tidsbegrænsning, og der er hermed heller ikke forbundet et fratrædelsesbeløb til ansættelsesforholdet. Der er således et besparelsespotentiale på 1,2 mio. kr. for hver administrerende direktør, som forbliver i sin åremålsansættelse i 9 år.

 

Med de administrerende direktørers nuværende løn er differencen mellem åremålets tillæg på 21 % og kontraktansættelsens tillæg på 15 % ca. 60.000 kroner. Det vil være muligt at fastholde det nuværende lønniveau for administrerende direktører ved at tildele den kontraktansatte administrerende direktør et kvalifikationstillæg.

 

Den varige ansættelse kombineret med et fortsat attraktivt lønniveau vurderes at sikre konkurrencedygtige ansættelsesvilkår, som fortsat vil kunne tiltrække kvalificeret arbejdskraft. Uanset den varige ansættelse er det forventningen, at der løbende vil ske en udskiftning på posterne som stadsdirektør og administrerende direktør, og at åremålets indbyggede tidsbegrænsning derfor ikke er nødvendig, og at det dermed heller ikke er nødvendigt at betale for via fratrædelsesbeløbet.

 

I henhold til rammeaftale om kontraktansættelse af chefer skal der i henhold til § 3 udbetales fratrædelsesgodtgørelse svarende til 1 års løn, hvis en kontraktansat direktør afskediges, uden at dette skyldes væsentlig misligholdelse. Rammeaftalen har således gjort op med, hvad der skal betales ved afsked af en kontraktansat direktør, uanset hvilken begrundelse der ligger bag afskedigelsen.

 

Ansættelse på kontrakt giver en forholdsvis stor fleksibilitet omkring afskedigelse, og for dette kompenseres direktøren ved at få udbetalt 1 års løn ved uansøgt afskedigelse, når der ikke er tale om væsentlig misligholdelse. Direktøren opsiges, jf. funktionærlovens regler, dvs. med direktørens individuelle varsel.

 

Med de nye åremålsregler i forbindelse med afskedigelse, som trådte i kraft med den nye overenskomst den 1/4 2011, er der ligeledes mulighed for - ved åremålsaftalens indgåelse - at aftale en model med en fastsat fratrædelsesgodtgørelse ved uansøgt afsked i åremålsperioden. Dette adskiller sig fra den tidligere rammeaftale for åremål ved, at modellen kan opbygges, så udgiften ved uansøgt afskedigelse af en direktør ikke skal forhandles, men er fastlagt ved ansættelse på åremål og dermed kendt på forhånd. Modellen er dog konstrueret således, at udgiften ved uansøgt afsked er større for kommunen end ved uansøgt afsked af en direktør ansat på kontrakt.

 

Ansættelsesvilkår for direktører i 6-byerne

 

Til sammenligning kan det oplyses, at følgende gør sig gældende for de øvrige 6-byers ansættelsesvilkår for direktører:

 

  • Ved Københavns Kommune er direktører i dag ansat på åremål, men vil fremover blive ansat på kontrakt for at nedbringe de samlede omkostninger ved ansættelse.

  • Ved Ålborg Kommune er samtlige direktører ansat på overenskomstvilkår, da der ikke har været rekrutteringsproblemer til stillingerne, og det derfor ikke er vurderet nødvendigt at benytte åremål eller kontraktvilkår for at hæve lønniveauet.

  • Ved Esbjerg Kommune er en væsentlig andel af direktørerne ansat på overenskomstvilkår, mens åremål er benyttet på udvalgte stillinger for at hæve lønniveauet og dermed styrke rekrutteringsgrundlaget.

  • Ved Randers Kommune har man endnu ikke fastlagt en bevidst linie om ansættelsesforhold, men har overtaget forskellig praksis fra de sammenlagte kommuner.

 

Anbefaling om fremtidige ansættelsesvilkår for direktører ved Odense Kommune

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at direktører ved Odense Kommune fremover ansættes på kontraktvilkår med følgende begrundelser:

 

  • Der er en naturlig gennemstrømning i direktørgruppen, så den indbyggede maksimumperiode ved ansættelse på åremål er ikke nødvendig for at sikre flow og udskiftning i direktørgruppen.

  • Ved at skifte fra ansættelse på åremål til kontrakt vil Odense Kommune få en potentiel besparelse på op til ca. 1,2 mio. kr. pr. direktør, da der ikke er tilknyttet et fratrædelsesbeløb til kontraktansættelse.

  • Det vurderes, at ansættelse på kontaktvilkår vil være attraktive ansættelsesvilkår, som kan fastholde et solidt rekrutteringsfelt til stillingerne som stadsdirektør og adm. direktør ved Odense Kommune.

  • Det nuværende samlede lønniveau for de administrerende direktører kan fastholdes.

  • Muligheden for at sikre de rette kompetencer i direktørgruppen er mere smidig og mindre omkostningstung ved kontraktansættelser end ved åremålsansættelser.

 

Det skal for god ordens skyld bemærkes, at der ikke ændres på ansættelsesvilkårene for allerede ansatte direktører, og at praksis fastholdes om, at eventuel forlængelse af åremål sker på baggrund af en evaluering.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



26. Studietur til Helsingborg/Malmø i forbindelse med Nordatlantisk Hus

Åbent - 2011/079846

 

Sagsresumé

Byrådsmedlem Steen Møller anmoder om Økonomiudvalgets godkendelse af, at han deltager i en studietur til Malmø den 29/6 – 30/6 2011.

 

Formålet med studieturen er at indhente erfaring med lignende og sammenlignelige byggerier, før byggeriet af Nordatlantisk Hus på Odense Havn bydes ud i konkurrence i efteråret 2011.

 

Der henvises til Odense Kommunes retningslinier for byrådsmedlemmers deltagelse i udlandsrejser, hvoraf det fremgår, at byrådsmedlemmer kun kan oppebære erstatning for tabt arbejdsfortjeneste, når de deltager i udlandsrejser, der foretages efter anmodning fra byrådet eller et udvalg.

 

Program for studieturen medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til Økonomiudvalget.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkendte, at byrådsmedlem Steen Møller deltager i studieturen.

 

Sagsfremstilling

Ingen.

 

Økonomi

Der henvises til sagsresuméet.

 

Bilag

1. Program for studieturen (Nordatlantisk Hus - studietur til Malmø den 29 og 30 juni 2011.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


27. Ny virkelighed - Ny velfærd - Odense som frikommune

Åbent - 2011/009049

 

Sagsresumé

Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år. De mange udfordringer – herunder det begrænsede økonomiske råderum, er et grundvilkår. Indretning af fremtidens velfærdssamfund kræver derfor radikal nytænkning. Odenses vision er ”At lege er at leve”. Den handler netop om at tænke nyt, når det gælder relationer, læring, innovation, udvikling og vækst.

 

Visionen og de store udfordringer har udmøntet sig i idéer for indretning af fremtidens velfærdssamfund, som vi kalder Ny virkelighed – Ny velfærd. Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre velfærden. Det skal ske sammen med borgerne i nye samarbejdsrelationer.

 

Der er valgt tre indsatsområder, som der fokuseres på, når der tales om fremtidens

velfærdssamfund:

 

  • Samarbejde – giver frihed til at kunne
  • Forebyggelse frem for brandslukning
  • Et rigere liv – for dig og for fællesskabet

 

Vision Odense og Ny virkelighed – Ny velfærd skal være grundstenen i alle kommunens indsatser. Det er meget vigtigt, at frikommuneordningen tænkes ind i den ramme.

 

Kommunens status som frikommune skal understøtte muligheden for at afprøve anderledes, innovative og mere kreative metoder til løsning af kerneopgaverne.

 

Hver forvaltning har udarbejdet beskrivelser af konkrete forsøgsområder til ”1. runde” af forsøg.

 

Med baggrund i Vision Odense og tankegangen bag Ny virkelighed – Ny velfærd har fagudvalgene på møder den 7/6 2011 drøftet forslagene inden for egen ramme. Økonomiudvalget bedes drøfte fagudvalgenes forslag, forslag fra eget område samt høringssvar fra afdelingsudvalgene.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter de konkrete ansøgninger samt høringssvar med udgangspunkt i Vision Odense og tankegangen bag Ny udvikling – Ny velfærd.

 

Beslutning

Økonomiudvalget drøftede sagen.

 

Sagsfremstilling

Odenses vision er ”At lege er at leve”. Den handler om, at vi tænker nyt, når det gælder om at skabe læring, innovation, udvikling og vækst. I visionen har vi bl.a. forpligtet os på:

 

  • at styrke alle relationer og støtte, hvor nye idéer fødes og udvikles
  • gennem fælles indsats at øge vores livskvalitet og velstand væsentligt
  • at tænke større og bredere
  • at udvikle den bæredygtige og sunde by
  • at være en by, som skaber stærke partnerskaber mellem alle, som vil bidrage til livskvalitet og vækst
  • at øge børns og voksnes mulighed for udfoldelse i livet
  • at udvise udstrakt socialt ansvar

 

Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen. Det begrænsede økonomiske råderum er et grundvilkår. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover bliver færre og færre hænder til at løfte opgaverne, og samtidig forventes efterspørgslen på en række kommunale kerneydelser at stige og ændre sig i retning af mere differentierede indsatser og tilbud.

 

Prioritering er derfor et grundvilkår. Men der er også andre veje til at imødekomme udfordringerne.

 

Visionen og de store udfordringer har udmøntet sig i idéer for indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Vi kalder det Ny virkelighed – ny velfærd.

 

Ny virkelighed – ny velfærd

 

Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre velfærden. Vi vil i højere grad styrke og mobilisere civilsamfundets ressourcer til at løfte opgaver, som i dag alene løses af kommunen. Det betyder, at borgernes rolle fremover vil være som medskabere eller partnere til at styrke civilsamfundet, hvor vi ved fælles indsats – borgere, medarbejdere, ledere og politikere – fremkommer med innovative løsninger på de udfordringer, vi som kommune og som by står overfor. Dermed udviskes skelnen mellem kommune og borgere – vi er sammen om at udvikle og fremtidssikre velfærden.

 

Udvikling og fremtidssikring af velfærden kræver, at alle bidrager til arbejdet. Det betyder, at vi alle skal udvise solidaritet og deltage med de kompetencer, vi hver især har. Solidariteten danner dermed også baggrund for dannelsen af netværk på tværs af samfundet, som derigennem skaber en tryghed for de mennesker, som indgår i netværkene. Vi har derfor en stor opgave i at skabe attraktive, synlige og let tilgængelige muligheder og rammer for, at borgerne har lyst til og kan se et formål med at indgå i netværk og derigennem bidrage til arbejdet med at udvikle og fremtidssikre velfærden.

 

I forlængelse af dette vil en velfærdsydelse fremover i højere grad blive planlagt og udført i et samarbejde, så alle har lige mulighed for et liv på egne præmisser i længst mulig tid og derigennem opnår højere livskvalitet. Derfor vil vi differentiere og målrette de kommunale velfærdsydelser, så de i højere grad understøtter den enkelte borgers ressourcer og kompetencer. Dermed anerkender vi borgernes forskellige udgangspunkter og har dialog med borgerne på baggrund heraf. Det betyder, at vi har en ens tilgang til borgerne, men med udgangspunkt i deres forskellige livssituationer.

 

For at imødekomme og indfri fremtidens velfærdssamfund kræver det markant anderledes handling. Det kræver nye relationer mellem borger, bruger og kommune. Det kræver i højere grad kreativitet, effektivisering og kvalitet. Frem for alt er der brug for at sætte aktiviteter i gang, der bygger på ny viden og nye muligheder, og effekter skal dokumenteres i form af, hvilken nytteværdi de bidrager til. Vi kalder det radikal innovation.

 

For at imødegå de eksisterende udfordringer og optimere kommunens brug af ressourcerne kræver det endvidere, at Odense Kommune i højere grad formår at agere som en stor offentlig organisation, der i én og samme bevægelse realiserer besparelser, effektiviseringer og skaber fornyende borgerrettet service.

 

Det kræver, at der sættes nye standarder for ledelse i Odense Kommune. En ledelsesstandard, hvor der i højere grad lægges vægt på kompetencer som fornyelse, helhedssyn, innovation, eksekvering og evnen til at spille sammen. Ledelsesstandarden skal sikre grundlaget for, at organisationen som helhed kan indfri de fælles mål.

 

Ledelsen skal tilsvarende være i stand til at motivere medarbejderne på nye måder og i nye sammenhænge, så vi derigennem får udviklet medarbejderne og derved får input til, hvordan vi kan gribe tingene anderledes og mere innovativt an. Vi kalder det helhedssyn og ny ledelsesstandard.

 

Radikal innovation samt helhedssyn og ny ledelsesstandard skal derfor ses som en ”overligger” i forhold til de 3 indsatsområder, der er valgt at fokusere på, når vi taler om fremtidens velfærdssamfund: Samarbejde – giver frihed til at kunne (Rehabilitering), Forebyggelse frem for brandslukning (Forebyggelse) samt Et rigere liv – for dig og for fællesskabet (Nye og stærkere fællesskaber).

 

Samarbejde – giver frihed til at kunne

 

Fremtidens velfærd afhænger som sagt af vores kreativitet og evne til at finde nye måder at løse vores opgaver på. Måder, der kræver færre hænder og færre penge, uden at det betyder ringere mulighed for et liv på egne præmisser for de borgere, vi har med at gøre. For at sikre dette er vi som kommunal myndighed nødt til i højere grad at sikre sammenhæng i aktiviteterne og opgaverne, så borgerne kan deltage i så vid udstrækning som muligt. I forlængelse heraf skal der i sagsbehandlingen fokuseres på, hvordan vi understøtter og hjælper borgerne til at kunne hjælpe sig selv.

 

Denne tankegang skal også være udgangspunktet, når en borger er kommet ud af kurs. Så skal vi i samarbejde med borgeren finde den mest hensigtsmæssige måde at understøtte og bistå borgeren i at komme tilbage på ret kurs uden en fortsat understøttelse fra kommunens side. Med andre ord skal vi i samarbejde med borgerne sikre, at borgeren i så langt tid som muligt har et liv på egne præmisser uden involvering fra kommunens side.

 

Forebyggelse frem for brandslukning

 

Vi ønsker at sikre velfærden mange år ud i fremtiden. Det kræver, at vi tænker forebyggelse ind i alle indsatser. Vi skal sætte ind så tidligt som muligt i alle sammenhænge. Der er ikke råd til udelukkende at brandslukke, når skaden er sket - hverken ud fra et menneskeligt eller økonomisk perspektiv.

 

Forebyggelse i form af tidlig indsats kan praktiseres gennem hele borgerens liv eller gennem det forløb, borgeren er igennem. Når vi siger tidlig indsats, er det ikke kun forbundet med indsatser for børn og unge.

 

Ved forebyggelse forstår vi alle de aktiviteter, vi laver, der søger at forhindre opståen og begrænse udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker. Ydermere er forebyggelse også tiltag, der har til formål at stabilisere en tilstand, undgå forværring af en tilstand samt at imødegå tilbagefald.

 

Tidlig indsats er blandt andet et spørgsmål om at understøtte borgerens muligheder for at deltage aktivt i fællesskaber. Vi skal fremme borgerens muligheder for at føle samhørighed, at føle sig respekteret og værdsat for den, man er, og ikke mindst føle sig støttet og forpligtet af andre i sociale sammenhænge.

 

Der kan således tænkes forebyggelse og tidlig indsats på forskellige niveauer med forskelligt sigte samtidig med, at det kan tænkes fra en meget bred indsats til en mere individuel indsats.

 

Når vi ønsker et stærkt fokus på forebyggelse og tidlig indsats, handler det både om at efterstræbe forbedret livskvalitet for borgeren og omkostningseffektivitet/økonomiske gevinster (for kommunen) på lang sigt.

 

Et rigere liv – for dig og for fællesskabet

 

Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, involvere og inddrage borgerne, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen. Vi skal skabe de rette rammer og den nødvendige platform for, at dette kan lade sig gøre.

 

Det vil bl.a. resultere i, at kommunen opsætter rammerne for en given opgave, og dernæst får fx lokalområdet til opgave at løse opgaven på deres måde, men inden for de skitserede rammer. Fokus er dermed på deltagelse og involvering af borgerne samt at rykke beslutningskraften tættere på borgerne, så vi hurtigere og mere kompetent kan træffe beslutninger med relevans for den enkelte borger. Det betyder, at vi som kommune skal vænne os til en mere udadvendt arbejdsform, hvor vi skal arbejde i helt nye grænseområder for, hvornår noget er en kommunal opgave, og hvornår det er noget, der løses i lokalsamfundet.

 

I forlængelse heraf er det vigtigt, at målene for kerneydelsen skabes i dialog på tværs – med borgere, medarbejdere, ledere og politikere.

 

Odense som frikommune

 

Odense Kommune blev den 6/4 2011 valgt som en af 9 kommuner, der får status som frikommune. Forsøget igangsættes i 2012 og løber over 4 år.

 

Vision Odense og Ny virkelighed – Ny velfærd danner rammen om eller udgør grundstenen i vores indsatser på alle niveauer. Det er vigtigt, at vi tænker frikommuneordningen ind i denne ramme.

 

Kommunens status som frikommune skal understøtte muligheden for at afprøve anderledes, innovative og mere kreative metoder til løsning af kerneopgaverne. Det kan fx være anderledes og stærkere eksterne samarbejder.

 

Fritagelse fra statslige krav og regler åbner op for helt nye måder at løse velfærdsopgaverne på – herunder nye organiserings- og samarbejdsformer.

 

Hver forvaltning har udarbejdet beskrivelser af konkrete forsøgsområder til ”1. runde” af forsøg. Forsøgene er som udgangspunkt udformet i den standardskabelon, Indenrigs- og Sundhedsministeriet kræver anvendt.

 

Med baggrund i Vision Odense og tankegangen bag Ny udvikling – Ny velfærd bedes Økonomiudvalget drøfte fagudvalgenes forslag, forslag fra eget område samt høringssvar fra afdelingsudvalgene.

 

Inddragelse af medsystemet

 

Ved denne ”1. runde” af ansøgninger har det været nødvendigt at lægge en stram proces for involvering af MED-systemet.

 

Afdelingsudvalgene har haft de konkrete forsøg til høring i perioden 31/5 2011 - 7/6 2011. (Med undtagelse af Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor høringen finder sted i perioden 10/6 – 16/6 2011)

 

Idet Hovedudvalget først har næste møde den 24/6 2011, vil de på dette møde blive orienteret om de konkrete ansøgninger. Der vil på samme møde blive lagt op til en drøftelse af, hvordan medarbejdersiden kan bidrage med idéer og forslag til forsøg i forbindelse med ”2. runde” af ansøgninger. 

 

Proces for godkendelse af ”1. runde af forsøg”

 

7/6 2011:             Fælles drøftelsessag på alle fagudvalg med de enkelte forvaltningers specifikke forslag til forsøg (ansøgningsskabelon anvendes)

 

15/6 2011:            Økonomiudvalget drøfter fælles drøftelsessag med egen forvaltnings forslag samt forslag fra fagforvaltningerne – herunder drøftes høringssvar fra afdelingsudvalgene

 

21/6 2011:            Fælles beslutningssag på alle fagudvalg på baggrund af ovenstående – høringssvar vedlægges som bilag

 

22/6 2011:            Fælles beslutningssag på ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde

 

22/6 2011:            Byrådet godkender indstilling fra Økonomiudvalget og indsender til Indenrigs- og Sundhedsministeriet

 

Økonomi

Det forventes, at frikommuneansøgningerne vil bidrage til effektiviseringer i kommunen.

 

Bilag

2. Notat - Ideer til frikommunetiltag på sundhedsområdet - vedlagt i papir (Notat - forslag - sundhedsområdet. pdf. pdf.pdf)
3. Oversigt - Forslag på sundhedsområdet - vedlagt i papir (Forslag - sundhedsområdet - pdf.pdf)
1. Frikommunetiltag - Borgmesterforvaltningen - vedlagt i papir (BMF.pdf)
6. Frikommunetiltag - Børn- og Ungeforvaltningen - vedlagt i papir (BUF.pdf)
7. Frikommunetiltag - Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen - vedlagt i papir (SAF.pdf)
8. Frikommunetiltag - Ældre- og Handicapforvaltningen - vedlagt i papir (ÆHF.pdf)
9. Frikommunetiltag - By- og Kulturforvaltningen - vedlagt i paipir (BKF.pdf)
10. Høringssvar fra afdelingsudvalg - vedlagt i papir (Høringssvar.pdf)
4. Notat - Ideer til frikommunetiltag fra Boligområder og Tryg By - vedlagt i papir (Boligområder og tryg By.pdf)
5. Notat - Ide til frikommunetiltag vedr. salg af ydelser - vedlagt i papir (Forslag - salg af ydelser.pdf)

 

 

 

E: Orientering

28. Status på udviklingsarbejdet med Odense Lufthavn

Åbent - 2011/002708

 

Orientering

Stadsdirektøren vil på mødet give en orientering.

 

Folderen ”Koordineringscenter for lægehelikoptere” medsendes dagsordenen til byrådets medlemmer.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

29. Besvarelse af Rådmand Peter Rahbæk Juels ønske om en opgørelse over omfanget af udenlandsk arbejdskraft beskæftiget ved arbejdet med Kanalforbindelsen

Åbent - 2011/074467

 

Orientering

Det strider mod ligebehandlingsprincippet i EU-retten at udelukke brugen af udenlandsk arbejdskraft på en opgave, som en privat løser for en kommune. Det skal derfor accepteres, at en udenlandsk entreprenør eller en dansk entreprenør med udenlandske underentreprenører afgiver tilbud på en bygge- og anlægsopgave for kommunen.

 

Ligebehandlingsprincippet udelukker dog ikke, at der indarbejdes sociale klausuler i kontrakterne.

 

I henhold til Odense Kommunes udbudspolitik skal udbud og udlicitering i Odense Kommune gennemføres under hensyntagen til byrådets ønske om at fremme brugen af sociale klausuler, hvor det er hensigtsmæssigt. Derudover skal der indarbejdes arbejdsklausuler i bygge- og anlægsopgaver.

 

I de tilfælde, hvor det er muligt og formålstjenligt, skal der ved udbud af kontrakter med eksterne leverandører om tjenesteydelser samt ved større bygge- og anlægsarbejder anvendes sociale klausuler. Det skal dog iagttages, at visse områder er reguleret af lovgivningen på en sådan måde, at der ikke lovligt kan stilles sociale krav til leverandørerne.

 

De sociale klausuler kan fx opstilles som krav til at ansætte lærlinge i bygge- og anlægsopgaver. Odense Kommune har i foråret 2011 udarbejdet retningslinier for sådanne lærlingeklausuler. Disse retningslinier har været behandlet i Økonomiudvalget på mødet den 27/4 2011, og det forventes, at disse implementeres i Odense Kommune i løbet af 2011. 

 

Der skal dog gøres opmærksom på, at kravet til ansættelse af lærlinge kan bortfalde, såfremt en udenlandsk entreprenør vinder opgaven, og der ikke findes tilsvarende lærlingeordninger i entreprenørens hjemland. Der kan ikke stilles krav om, at der skal ansættes danske lærlinge.

 

I henhold til udbudspolitikken skal der derudover ved ethvert udbud af bygge- og anlægsarbejder i Odense Kommune stilles krav om, at de individuelle rettigheder og pligter i den til enhver tid gældende danske overenskomst skal følges, ligesom enhver entreprenør, der entrerer med Odense Kommune, forpligtes til at sikre, at eventuelle underentreprenører også overholder overenskomsten for så vidt angår individuelle rettigheder og pligter. Dette gælder også for udenlandsk arbejdskraft. Samtidig knyttes der en ret til at ophæve kontrakten, hvis kravene ikke overholdes.

 

Det er ikke muligt at opgøre omfanget af udenlandsk arbejdskraft beskæftiget ved arbejdet med Kanalforbindelsen, idet dette kan skifte fra dag til dag. Men i henhold til retningslinierne ovenfor er det sikret, at den udenlandske arbejdskraft, der skulle være beskæftiget på Kanalforbindelsen, arbejder under samme vilkår som den danske arbejdskraft.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



30. Henvendelse fra H.C. Andersen Priskomite vedr. midler til HCA-prisoverrækkelse 2012

Åbent - 2011/007319

 

Orientering

Notat af 7/6 2011 udarbejdet af Borgmesterforvaltningen medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Sagen dagsordensættes i Økonomiudvalget som en behandlingssag.

 

Bilag

1. Notat (Notat Økonomiudvalget 06-06-11_2011060908272900.pdf)

 

 

 



31. Udvalget for boligområder og Tryg By, referat fra  den 12/4 2011

Åbent - 2011/038684

 

Orientering

Referat fra den udvalgets møde den 12/4 2011 medsendes udvalgets medlemmer til orientering.

Bilag

1. Referat 12. april - vedlagt i papir (Referat 12. april.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl