Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Referat 22. juni 2011

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Referat


Onsdag den 22-06-2011 kl. 11:00

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Ny virkelighed - Ny velfærd - Odense som frikommune

Åbent - 2011/009049

 

Sagsresumé

(Sagen er også optaget på dagsordenen for byrådets møde den 22/6 2011.)

 

Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år. De mange udfordringer – herunder det begrænsede økonomiske råderum, er et grundvilkår. Indretning af fremtidens velfærdssamfund kræver derfor radikal nytænkning. Odenses vision er ”At lege er at leve”. Den handler netop om at tænke nyt, når det gælder relationer, læring, innovation, udvikling og vækst.

 

Visionen og de store udfordringer har udmøntet sig i idéer for indretning af fremtidens velfærdssamfund, som vi kalder Ny virkelighed – Ny velfærd. Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre velfærden. Det skal ske sammen med borgerne i nye samarbejdsrelationer.

 

Der er valgt tre indsatsområder, som der fokuseres på, når der tales om fremtidens

velfærdssamfund:

 

  • Samarbejde – giver frihed til at kunne
  • Forebyggelse frem for brandslukning
  • Et rigere liv – for dig og for fællesskabet

 

Vision Odense og Ny virkelighed – Ny velfærd skal være grundstenen i alle kommunens indsatser. Det er meget vigtigt, at frikommuneordningen tænkes ind i den ramme.

 

Kommunens status som frikommune skal understøtte muligheden for at afprøve anderledes, innovative og mere kreative metoder til løsning af kerneopgaverne.

 

På møderne den 7/6 2011 og den 15/6 2011 behandlede henholdsvis fagudvalgene og økonomiudvalget en fælles drøftelsessag, der indeholdt de forvaltningsvise forslag til forsøg. Den fælles drøftelsessag forelægges nu som en fælles beslutningssag, hvor der indstilles konkrete forsøg til beslutning i byrådet.

 

I forbindelse med implementeringen af 1. rundes Frikommuneforsøg vil der blive en høringsproces med bred høring.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til respektive udvalg, at byrådet godkender, at de vedlagte forslag til frikommuneforsøg fremsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på at indgå i den kommende frikommunelov.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen, dog stemte udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen imod frikommuneforslag nr. 5, Detailhandel.

 

Udvalgsmedlem Steen Møller deltog ikke i mødet.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen med følgende

Bemærkninger:

 

Ansøgningen ”Tvangsbehandling af gravide misbrugere” afventer anden runde med henblik på fælles ansøgning mellem Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

Ansøgningen ”Friere samarbejde mellem kommuner” erstattes med en mere bred formuleret ansøgning i forhold til salg af ydelser generelt, under Økonomiudvalget.

 

Der anbefales en yderligere ansøgning, ”Indførelse af robotstøvsugere i hjemmeplejen”.

 

Ansøgningen ”Borgerbetaling for udeblivelse ved ambulante besøg på sygehuse” udgår, da den ikke er aktuel.

 

Titlen på ansøgningen ”Bagatelgrænser for visse ydelser” ændres til ”Lempelse af krav til myndighedssagsbehandling for visse mindre ydelser”.

 

Socialudvalget:

 

Følgende forslag udtages med henblik på nærmere drøftelse og konkretisering i Socialudvalget efter sommerferien:

 

·  Belønning af ressourcesvage borgere

·  Myndigheds- og budgetoverdragelse forvaltningerne imellem

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen for så vidt angår følgende forslag:

 

·  Kontrolindsatsen skal ikke begrænses af servicerammen

·  Rådighed og sanktion

·  Fremmøde til samtaler - det meningsfulde kontaktforløb

·  Fritagelse for særligt tilsyn, der er omfattet af almindelig revision

·  Styrkelse af muligheden for deltagelse i frivilligt socialt arbejde for ledige

 

Udvalgsmedlemmerne Mohammed Mansour og Poul Falck deltog ikke i mødet.

 

Arbejdsmarkedsudvalget:

 

Følgende forslag udtages med henblik på nærmere drøftelse og konkretisering i Arbejdsmarkedsudvalget efter sommerferien:

 

·  Belønning af ressourcesvage borgere

·  Myndigheds- og budgetoverdragelse forvaltningerne imellem

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen for så vidt angår følgende forslag:

 

·  Kontrolindsatsen skal ikke begrænses af servicerammen

·  Rådighed og sanktion

·  Fremmøde til samtaler - det meningsfulde kontaktforløb

·  Fritagelse for særligt tilsyn, der er omfattet af almindelig revision

·  Styrkelse af muligheden for deltagelse i frivilligt socialt arbejde for ledige

 

Udvalgsmedlemmerne Mohammed Mansour og Poul William Falck deltog ikke i mødet.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen med undtagelse af forslag om frivillige nationale tests.

 

Udvalgsmedlem Helle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens, By- og Kulturudvalgets, Ældre- og Handicapudvalgets, Socialudvalgets, Arbejdsmarkedsudvalgets og Børn- og Ungeudvalgets indstillinger.

 

Forslagene tilrettes med de bemærkninger, der er fremsat i de enkelte udvalg.

 

Sagsfremstilling

Odenses vision er ”At lege er at leve”. Den handler om, at vi tænker nyt, når det gælder om at skabe læring, innovation, udvikling og vækst. I visionen har vi bl.a. forpligtet os på:

 

  • at styrke alle relationer og støtte, hvor nye idéer fødes og udvikles
  • gennem fælles indsats at øge vores livskvalitet og velstand væsentligt
  • at tænke større og bredere
  • at udvikle den bæredygtige og sunde by
  • at være en by, som skaber stærke partnerskaber mellem alle, som vil bidrage til livskvalitet og vækst
  • at øge børns og voksnes mulighed for udfoldelse i livet
  • at udvise udstrakt socialt ansvar

 

Både kravene til og vilkårene for kommunen har ændret sig markant de senere år, og det er helt andre og mere alvorlige udfordringer, der præger dagsordenen. Det begrænsede økonomiske råderum er et grundvilkår. Den demografiske udvikling betyder, at der fremover bliver færre og færre hænder til at løfte opgaverne, og samtidig forventes efterspørgslen på en række kommunale kerneydelser at stige og ændre sig i retning af mere differentierede indsatser og tilbud.

 

Prioritering er derfor et grundvilkår. Men der er også andre veje til at imødekomme udfordringerne.

 

Visionen og de store udfordringer har udmøntet sig i idéer for indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Vi kalder det Ny virkelighed – ny velfærd.

 

Ny virkelighed – ny velfærd

 

Vi ønsker at udvikle og fremtidssikre velfærden. Vi vil i højere grad styrke og mobilisere civilsamfundets ressourcer til at løfte opgaver, som i dag alene løses af kommunen. Det betyder, at borgernes rolle fremover vil være som medskabere eller partnere til at styrke civilsamfundet, hvor vi ved fælles indsats – borgere, medarbejdere, ledere og politikere – fremkommer med innovative løsninger på de udfordringer, vi som kommune og som by står overfor. Dermed udviskes skelnen mellem kommune og borgere – vi er sammen om at udvikle og fremtidssikre velfærden.

 

Udvikling og fremtidssikring af velfærden kræver, at alle bidrager til arbejdet. Det betyder, at vi alle skal udvise solidaritet og deltage med de kompetencer, vi hver især har. Solidariteten danner dermed også baggrund for dannelsen af netværk på tværs af samfundet, som derigennem skaber en tryghed for de mennesker, som indgår i netværkene. Vi har derfor en stor opgave i at skabe attraktive, synlige og let tilgængelige muligheder og rammer for, at borgerne har lyst til og kan se et formål med at indgå i netværk og derigennem bidrage til arbejdet med at udvikle og fremtidssikre velfærden.

 

I forlængelse af dette vil en velfærdsydelse fremover i højere grad blive planlagt og udført i et samarbejde, så alle har lige mulighed for et liv på egne præmisser i længst mulig tid og derigennem opnår højere livskvalitet. Derfor vil vi differentiere og målrette de kommunale velfærdsydelser, så de i højere grad understøtter den enkelte borgers ressourcer og kompetencer. Dermed anerkender vi borgernes forskellige udgangspunkter og har dialog med borgerne på baggrund heraf. Det betyder, at vi har en ens tilgang til borgerne, men med udgangspunkt i deres forskellige livssituationer.

 

For at imødekomme og indfri fremtidens velfærdssamfund kræver det markant anderledes handling. Det kræver nye relationer mellem borger, bruger og kommune. Det kræver i højere grad kreativitet, effektivisering og kvalitet. Frem for alt er der brug for at sætte aktiviteter i gang, der bygger på ny viden og nye muligheder, og effekter skal dokumenteres i form af, hvilken nytteværdi de bidrager til. Vi kalder det radikal innovation.

 

For at imødegå de eksisterende udfordringer og optimere kommunens brug af ressourcerne kræver det endvidere, at Odense Kommune i højere grad formår at agere som en stor offentlig organisation, der i én og samme bevægelse realiserer besparelser, effektiviseringer og skaber fornyende borgerrettet service.

 

Det kræver, at der sættes nye standarder for ledelse i Odense Kommune. En ledelsesstandard, hvor der i højere grad lægges vægt på kompetencer som fornyelse, helhedssyn, innovation, eksekvering og evnen til at spille sammen. Ledelsesstandarden skal sikre grundlaget for, at organisationen som helhed kan indfri de fælles mål.

 

Ledelsen skal tilsvarende være i stand til at motivere medarbejderne på nye måder og i nye sammenhænge, så vi derigennem får udviklet medarbejderne og derved får input til, hvordan vi kan gribe tingene anderledes og mere innovativt an. Vi kalder det helhedssyn og ny ledelsesstandard.

 

Radikal innovation samt helhedssyn og ny ledelsesstandard skal derfor ses som en ”overligger” i forhold til de 3 indsatsområder, der er valgt at fokusere på, når vi taler om fremtidens velfærdssamfund: Samarbejde – giver frihed til at kunne (Rehabilitering), Forebyggelse frem for brandslukning (Forebyggelse) samt Et rigere liv – for dig og for fællesskabet (Nye og stærkere fællesskaber).

 

Samarbejde – giver frihed til at kunne

 

Fremtidens velfærd afhænger som sagt af vores kreativitet og evne til at finde nye måder at løse vores opgaver på. Måder, der kræver færre hænder og færre penge, uden at det betyder ringere mulighed for et liv på egne præmisser for de borgere, vi har med at gøre. For at sikre dette er vi som kommunal myndighed nødt til i højere grad at sikre sammenhæng i aktiviteterne og opgaverne, så borgerne kan deltage i så vid udstrækning som muligt. I forlængelse heraf skal der i sagsbehandlingen fokuseres på, hvordan vi understøtter og hjælper borgerne til at kunne hjælpe sig selv.

 

Denne tankegang skal også være udgangspunktet, når en borger er kommet ud af kurs. Så skal vi i samarbejde med borgeren finde den mest hensigtsmæssige måde at understøtte og bistå borgeren i at komme tilbage på ret kurs uden en fortsat understøttelse fra kommunens side. Med andre ord skal vi i samarbejde med borgerne sikre, at borgeren i så langt tid som muligt har et liv på egne præmisser uden involvering fra kommunens side.

 

Forebyggelse frem for brandslukning

 

Vi ønsker at sikre velfærden mange år ud i fremtiden. Det kræver, at vi tænker forebyggelse ind i alle indsatser. Vi skal sætte ind så tidligt som muligt i alle sammenhænge. Der er ikke råd til udelukkende at brandslukke, når skaden er sket - hverken ud fra et menneskeligt eller økonomisk perspektiv.

 

Forebyggelse i form af tidlig indsats kan praktiseres gennem hele borgerens liv eller gennem det forløb, borgeren er igennem. Når vi siger tidlig indsats, er det ikke kun forbundet med indsatser for børn og unge.

 

Ved forebyggelse forstår vi alle de aktiviteter, vi laver, der søger at forhindre opståen og begrænse udvikling af sygdom, funktionsnedsættelse, sociale problemer eller ulykker. Ydermere er forebyggelse også tiltag, der har til formål at stabilisere en tilstand, undgå forværring af en tilstand samt at imødegå tilbagefald.

 

Tidlig indsats er blandt andet et spørgsmål om at understøtte borgerens muligheder for at deltage aktivt i fællesskaber. Vi skal fremme borgerens muligheder for at føle samhørighed, at føle sig respekteret og værdsat for den, man er, og ikke mindst føle sig støttet og forpligtet af andre i sociale sammenhænge.

 

Der kan således tænkes forebyggelse og tidlig indsats på forskellige niveauer med forskelligt sigte samtidig med, at det kan tænkes fra en meget bred indsats til en mere individuel indsats.

 

Når vi ønsker et stærkt fokus på forebyggelse og tidlig indsats, handler det både om at efterstræbe forbedret livskvalitet for borgeren og omkostningseffektivitet/økonomiske gevinster (for kommunen) på lang sigt.

 

Et rigere liv – for dig og for fællesskabet

 

Vi skal i endnu højere grad, end det er tilfældet i dag, involvere og inddrage borgerne, foreninger, frivillige, organisationer og private virksomheder i opgaveløsningen. Vi skal skabe de rette rammer og den nødvendige platform for, at dette kan lade sig gøre.

 

Det vil bl.a. resultere i, at kommunen opsætter rammerne for en given opgave, og dernæst får fx lokalområdet til opgave at løse opgaven på deres måde, men inden for de skitserede rammer. Fokus er dermed på deltagelse og involvering af borgerne samt at rykke beslutningskraften tættere på borgerne, så vi hurtigere og mere kompetent kan træffe beslutninger med relevans for den enkelte borger. Det betyder, at vi som kommune skal vænne os til en mere udadvendt arbejdsform, hvor vi skal arbejde i helt nye grænseområder for, hvornår noget er en kommunal opgave, og hvornår det er noget, der løses i lokalsamfundet.

 

I forlængelse heraf er det vigtigt, at målene for kerneydelsen skabes i dialog på tværs – med borgere, medarbejdere, ledere og politikere.

 

Odense som frikommune

 

Odense Kommune blev den 6/4 2011 valgt som en af 9 kommuner, der får status som frikommune. Forsøget igangsættes i 2012 og løber over 4 år.

 

Vision Odense og Ny virkelighed – Ny velfærd danner rammen om eller udgør grundstenen i vores indsatser på alle niveauer. Det er vigtigt, at vi tænker frikommuneordningen ind i denne ramme.

 

Kommunens status som frikommune skal understøtte muligheden for at afprøve anderledes, innovative og mere kreative metoder til løsning af kerneopgaverne. Det kan fx være anderledes og stærkere eksterne samarbejder.

 

Fritagelse fra statslige krav og regler åbner op for helt nye måder at løse velfærdsopgaverne på – herunder nye organiserings- og samarbejdsformer.

 

Forvaltningen har udarbejdet forslag til konkrete forsøgsområder til ”1. runde” af forsøg på baggrund af drøftelsen i udvalget den 7/6 2011. Forsøgene er udformet i den standardskabelon, Indenrigs- og Sundhedsministeriet kræver anvendt.

 

Med baggrund i Vision Odense og tankegangen bag Ny udvikling – Ny velfærd bedes udvalget indstille forslag til byrådet.

 

Inddragelse af medsystemet

 

Ved denne ”1. runde” af ansøgninger har det været nødvendigt at lægge en stram proces for involvering af MED-systemet.

 

Afdelingsudvalgene har haft de konkrete forsøg til høring i perioden 31/5 2011 - 7/6 2011. (Med undtagelse af Ældre- og Handicapforvaltningen, hvor høringen finder sted i perioden 10/6 – 16/6 2011)

 

Idet Hovedudvalget først har næste møde den 24/6 2011, vil de på dette møde blive orienteret om de konkrete ansøgninger. Der vil på samme møde blive lagt op til en drøftelse af, hvordan medarbejdersiden kan bidrage med idéer og forslag til forsøg i forbindelse med ”2. runde” af ansøgninger. 

 

Proces for godkendelse af ”1. runde af forsøg”

 

På møderne den 7/6 2011 og den 15/6 2011 behandlede henholdsvis fagudvalgene og økonomiudvalget en fælles drøftelsessag, der indeholdt de forvaltningsvise forslag til forsøg. Den fælles drøftelsessag forelægges nu som en fælles beslutningssag, hvor der indstilles konkrete forsøg til beslutning i byrådet.

 

Den 22/6 2011 behandles beslutningssagen på et ekstraordinært Økonomiudvalgsmøde forud for byrådsmødet samme dag, hvor der endeligt tages stilling til, hvilke ansøgninger, der skal indsendes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

I forbindelse med implementeringen af 1. rundes Frikommuneforsøg vil der blive en høringsproces med bred høring.

 

Økonomi

Det forventes, at frikommuneansøgningerne vil bidrage til effektiviseringer i kommunen.

 

Bilag

2. Forslag til frikommuneansøgninger - By- og Kulturforvaltningen (BKF.pdf)
3. Forslag til frikommuneansøgninger - Ældre- og Handicapforvaltningen (ÆHF.pdf)
4. Forslag til frikommuneansøgninger - Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen (SAF.pdf)
5. Forslag til frikommuneansøgninger - Børn- og Ungeforvaltningen (BUF.pdf)
1. Forslag til frikommuneansøgninger - Borgmesterforvaltningen (BMF.pdf)

 

 

 

2. Budgetbidrag 2012 og overslagsårene 2013-2015 for de områder der hører under Økonomiudvalget

Åbent - 2011/083209

 

Sagsresumé

Økonomiudvalget har på mødet den 26/1 2011 fastlagt de økonomiske rammer for perioden 2012-2015. Udvalget skal med udgangspunkt i dette udarbejde budgetforslaget for budget 2012 og overslagsårene.

 

Rammeudmeldingen på drift og anlæg samt renter og afdrag på plejeboliger udgør de økonomiske rammer, som de stående udvalg og Økonomiudvalget skal overholde i forbindelse med deres respektive budgetbidrag.

 

De udmeldte rammer for Økonomiudvalget udgør:

 

1.000 kr. 2012-priser

2012

2013

2014

2015

Drift i alt

1.003.758

1.004.658

999.005

997.697

Anlæg i alt

233.398

286.599

279.925

144.482

 

Følgende økonomiske konsekvenser er indarbejdet i Økonomiudvalgets ramme:

 

Drift

 

I rammeudmeldingen er der indarbejdet følgende driftsmæssige ændringer:

 

  • Konsekvenser af vedtagne tillægsbevillinger til og med byrådsmødet den 15/12 2010, herunder etablering af omprioriteringspulje på 60 mio. kr.
  • Budgetmodeller, herunder konsekvenser af ny befolkningsprognose, hvor korrektionen i 2012 dog også indlægges i overslagsårene, således at væksten til 2012 fastholdes.
  • Tekniske korrektioner, herunder pris- og lønudvikling

 

Anlæg

 

I rammeudmeldingen er der indarbejdet følgende ændringer på anlægsområdet:

 

  • Konsekvenser af vedtagne tillægsbevillinger til og med byrådsmødet den 15/12 2010.
  • Tekniske korrektioner.

 

De korrigerede rammer for Økonomiudvalget udgør:

 

1.000 kr. 2012-priser

2012

2013

2014

2015

Drift i alt

997.172

998.273

997.698

997.698

Anlæg i alt

101.494

202.199

217.725

144.482

 

Rammerne er korrigeret for følgende:

 

Drift

 

  • Korrektion af udvalgets serviceramme, jf. byrådssag den 9/2 2011.

Anlæg

 

  • Frigivelse af rådighedsbeløb vedrørende Odins Bro, jf. byrådssag den 19/1 2011.
  • Frigivelse af rådighedsbeløb vedrørende Fremtidens skole/Odense en ny virkelighed, jf. byrådssag den 19/1 2011.
  • Flytning af anlægsmidler vedrørende Center for Velfærdsteknologi, jf. 4/5 2011.
  • Overførsel af rådighedsbeløb fra 2012 til 2011, jf. byrådssag den 19/1 2011.
  • Overførsel af rådighedsbeløb fra 2012 til 2011 vedrørende Letbane, jf. byrådssag den 16/2 2011.
  • Trafik og Mobilitetsplan, fremrykning af bevilling, jf. byrådssag den 9/3 2011.

 

Budgetprocessen

 

Budgetprocessen for 2012 viderefører den model for effektstyring på kerneområderne, der blev igangsat i forbindelse med budget 2011, hvor der blev anlagt et treårigt perspektiv på budgettet og indført effektstyring af kommunens kerneområder. Udvalgene skal prioritere de vigtigste effektmål, og de tilhørende forandringsteorier skal vise, hvordan de ønskede effekter opnås under de nye økonomiske rammer. I budget 2012 behandles Sundhed som tværgående kerneområde.

 

På byrådsseminaret den 17-18/5 2011 har udvalgene bidraget med:

 

  1. Opfølgning på sidste års politiske effektmål
  2. Præsentation af dette års prioriterede effektmål og forandringsteorier
  3. Effektmål og forandringsteorier på det tværgående område - Sundhed

 

Økonomiudvalget budgetbidrag

 

Økonomiudvalget har ud over bidraget til byrådsseminariet anmodet om, at udvalgenes budgetbidrag indeholder følgende:

 

  1. Beskrivelse af forslag til omprioritering på drift inden for egen ramme.
  2. Beskrivelse af forslag til omprioritering på anlæg.
  3. Beskrivelse af nye prioriterede anlægsforslag oplistet i kategorier.
  4. Oversigt over leasingønsker inden for udvalgets driftsramme.
  5. Oversigt over anlægsbevillinger, der ønskes frigivet samtidig med budgetvedtagelsen, jf. regler om stjernemarkering.
  6. Oversigt over foreløbige takster for 2012.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget fremsender sit budgetbidrag for 2012 og overslagsårene indeholdende:

 

  1. Oversigt over anlægsbevillinger, der ønskes frigivet samtidig med budgetvedtagelsen, jf. regler om stjernemarkering.

  2. Oversigt over foreløbige takster for 2012.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Med henblik på udarbejdelsen af budgetforslaget for 2012 og overslagsårene 2013-2015 har Økonomiudvalget på mødet den 26/1 2011 fastlagt de økonomiske rammer for perioden 2011–2014.

 

Rammeudmeldingen for drifts- og anlægsområderne samt renter og afdrag på plejeboliger sker på udvalgsniveau og tager udgangspunkt i budgetoverslagsårene fra budget 2011 korrigeret for en række ændringer, som enten har teknisk karakter eller følger de budgetmodeller, som byrådet har vedtaget.

 

Korrigeret budget for 2012 samt overslagsårene på driftsområder

 

1.000 kr. 2012-priser

2012

2013

2014

2015

Rammeudmelding

1.003.758

1.004.658

999.005

997.698

Korrektion af udvalgets serviceramme

-6.586

-6.385

-1.307

0

Samlet korrigeret rammeudmelding

997.172

998.273

997.698

997.698

 

 

Korrigeret budget for 2012 samt overslagsårene på anlægsområdet

1.000 kr. 2012-priser

2012

2013

2014

2015

Rammeudmelding

233.398

286.599

279.925

144.482

Frigivelse af rådighedsbeløb Odins Bro

-67.900

-68.100

-54.200

 

Frigivelse af rådighedsbeløb Fremtidens Skole/ Odense ny virkelighed

-16.500

-16.300

-8.000

 

Flytning af anlægsmidler ved Center for Velfærdsteknologi

-500

 

 

 

 

Overførelse af rådighedsbeløb fra 2012 til 2011

-28.074

 

 

 

Rådighedsbeløb fra 2012 til 2011, Letbane

-4.500

 

 

 

Trafik og mobilitetsplanen, fremrykning af bevilling

-14.430

 

 

 

Samlet korrigeret rammeudmelding

101.494

202.199

217.725

144.482

 

 

Budgetbidraget

 

Økonomiudvalget har ud over bidrag til byrådsseminariet den 17-18/5 2011 anmodet om, at udvalgenes budgetbidrag indeholder følgende:

 

  1. Beskrivelse af forslag til omprioritering på drift inden for egen ramme.
  2. Beskrivelse af forslag til omprioritering på anlæg.
  3. Beskrivelse af nye prioriterede anlægsforslag oplistet i kategorier.
  4. Oversigt over leasingønsker inden for udvalget driftsramme.
  5. Oversigt over anlægsbevillinger, der ønskes frigivet samtidig med budgetvedtagelsen, jf. regler om stjernemarkering.
  6. Oversigt over foreløbige takster for 2012.

 

1. Beskrivelse af forslag til omprioritering på drift

- der er ingen forslag til omprioritering på drift

 

2. Beskrivelse af forslag til omprioritering på anlæg

- der er ingen forslag til omprioritering på anlæg

 

3. Beskrivelse af nye prioriterede anlægsforslag oplistet i kategorier

- der er ingen forslag til nye anlæg

 

4. Oversigt over leasingønsker inden for udvalgets driftsramme

- der er ingen leasingønsker

 

5. Oversigt over anlægsbevillinger, der ønskes frigivet samtidig med budgetvedtagelsen

 

1.000 kr. 2012-priser

2012

Digitalisering

1.024

Web-strategien

1.099

Odense Brandvæsen

1.798

Odense Zoo

5.950

Plankontor, forstadspulje

10.000

Indsats for arbejdsmiljø

1.000

Bystrategisk Stab

7.423

Dokumentation/kvalitetsreform

5.187

Center for velfærdsteknologi

2.196

Note: I henhold til Principper for Økonomistyring kan anlægsbevillinger ved særlig markering i budgettet frigives samtidig med budgettets vedtagelse.

 

6. Oversigt over foreløbige brugertakster for 2012

 

Borgere i Odense Kommune tilbydes en lang række ydelser og aktiviteter, hvor borgeren bidrager til finansieringen af disse gennem betaling af en brugertakst.

 

Brugertakster for 2012

 

Takst

Betaling pr.

Brugertakst 2011

- Kroner -

Brugertakst 2012

- Kroner -

Betaling ved miljøuheld

Pr. gang

Højeste sats beredskabsinspektør, beredskabsassistenter, køretøjer og materiale mv. + 26,5 %

Højeste sats beredskabsinspektør, beredskabsassistenter, køretøjer og materiale mv. + 26,5 %

Brandvagter o.l.

Pr. gang

Højeste sats holdleder/deltidsbrandmænd + 26,5 %

Højeste sats holdleder/deltidsbrandmænd + 26,5 %

Påfyldning, renovering mv.

Pr. gang

Højeste sats beredskabsassistenter, køretøjer og materiale + 26,5 %

Højeste sats beredskabsassistenter, køretøjer og materiale + 26,5 %

Uddannelse og kurser, der gennemføres for andre

Pr. gang

Taksten beregnes fra gang til gang og fastsættes på basis af omkostninger ved lønninger, materiale, lokaleleje mv.

Taksten beregnes fra gang til gang og fastsættes på basis af omkostninger ved lønninger, materiale, lokaleleje mv.

Økonomi

Sagen har ingen konsekvenser for udvalgets serviceramme 2012.

 

Sagen har ingen påvirkning af kassebeholdningen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

3. Sanering af Plejecenter Ærtebjerghaven

Åbent - 2010/143964

 

Sagsresumé

På Plejecenter Ærtebjerghaven er der konstateret forskellige fejl og mangler i byggeriet. Dels er der problemer med utætte tage, og dels er der konstateret skimmelsvamp i byggeriet. I forbindelse med sagen er der foretaget tekniske og juridiske undersøgelser, og der er igangværende forhandlinger med totalentreprenøren, og det forventes, at der opnås enighed om udbedring af de utætte tage. Men i forhold til afhjælpning af skimmelsvampproblemerne har man ikke kunnet opnå enighed om udbedringen. Det vurderes dog, at der er behov for at skimmelsvampsanere plejecentret, og det foreslås, at skimmelsvampsaneringen igangsættes snarest.

I forbindelse med sagsforløbet har Ældre- og Handicapforvaltningens socialoverlæge været inddraget i sagen, ligesom embedslægen er orienteret. Det er i den forbindelse vurderet, at der ikke umiddelbart er forhøjede sundhedsmæssige risici for beboerne og personalet, såfremt der foretages udvidet rengøring og udluftning, indtil der kan foretages skimmelsvampsanering.

 

Udgiften til skimmelsvampsaneringen foreslås finansieret af uforbrugte anlægsmidler samt driftsmidler inden for Ældre- og Handicapforvaltningens samlede økonomiske driftsramme.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Skimmelsvampsaneringen på Plejecenter Ærtebjerghaven igangsættes, og der afsættes en anlægsbevilling på 2.750.000 kr. under budgetområde 3.2, Pleje og Omsorg, med 1.150.000 kr. i 2011, 800.000 kr. i 2012 og 800.000 kr. i 2013.

 

  1. Anlægsbevillingen under pkt. a finansieres i 2011 med 332.000 kr. fra mindreforbrug ved byggeri af Sedenhuse og 692.000 kr. fra uforbrugt anlægsramme på budgetområde 3.2, Pleje og Omsorg, i alt 1.024.000 kr., og 1.726.000 kr. finansieres inden for Ældre- og Handicapforvaltningens samlede økonomiske driftsramme.

 

  1. Der foretages budgetoverførsel fra driftsrammen til anlægsrammen på budgetområde 3.2., Pleje og Omsorg, med 126.000 kr. i 2011, 800.000 kr. i 2012 og 800.000 kr. i 2013.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Plejecenter Ærtebjerghaven med 45 almene plejeboliger og tilhørende kommunale servicearealer blev taget i brug i maj 2005. By- og Kulturforvaltningen har siden ibrugtagningen stået for administrationen af boligerne og forestået vedligeholdelsen af plejecentret.

 

I forbindelse med planlægningen af plejecentret var Arkitektfirmaet Schmidt, Hammer, Lassen a/s bygherrerådgiver og udarbejdede projektforslag og udbød efterfølgende projektet i totalentreprise. Totalentreprenør E. PHIL & SØN A/S var lavestbydende, og der blev indgået aftale om byggeriet af plejecentret.

 

Byggeriet forløb imidlertid ikke uden problemer, idet der både var tidsmæssige og sikkerhedsmæssige problemer. Byggepladsen blev på et tidspunkt lukket af Arbejdstilsynet, idet det blev vurderet, at det ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt for håndværkerne at færdes på byggepladsen. Ligeledes kunne totalentreprenøren ikke overholde tidsplanen, hvilket bevirkede, at arbejdet blev forceret med deraf forøget risiko for kvalitetsmæssige forringelser. Siden ibrugtagningen af plejecentret har der derfor været forskellige problemer med blandt andet utætte tage og facader.

 

Senest blev der i efteråret 2010 registreret skimmelsvamp i en del af boligerne, som formentlig skyldes utætte tage og facader, og formentlig også udførelsesfejl i gulvkonstruktionen.

 

I forbindelse med sagsforløbet har Ældre- og Handicapforvaltningens socialoverlæge været inddraget i sagen, ligesom embedslægen er orienteret. Det er i den forbindelse vurderet, at der ikke umiddelbart er forhøjede sundhedsmæssige risici, såfremt der foretages udvidet og ekstraordinær rengøring og udluftning, indtil der kan foretages skimmelsvampsanering. Med udgangspunkt i den lægefaglige vurdering blev det besluttet, at beboere og de ansatte fortsat kunne opholde sig på plejecentret, indtil der var afklaring af skimmelsvampsaneringen. Det blev ligeledes besluttet, at der ikke skal visiteres nye beboere til plejecentret, før der er overblik over omfanget af skimmelsvampsaneringen. Der er på nuværende tidspunkt 10 ledige boliger på plejecentret. Igennem hele forløbet er både beboere, pårørende og personalet blevet løbende orienteret.

 

Det bemærkes, at det i forbindelse med udarbejdelse af skimmelsvampanalyser var nødvendigt at bryde en del af gulvene op for at foretage skimmelsvampprøver under gulvene. I forbindelse med disse destruktive indgreb kunne der konstateres en stigning i personalets sygefravær, ligesom en del af beboerne fik problemer med luftvejene. Det kan i den forbindelse ikke afvises, at de destruktive indgreb periodevis har forårsaget en forøgelse af skimmelsvampspore i luften med deraf følgende gener for personale og beboere. På nuværende tidspunkt er sygefraværet imidlertid igen normalt, men 4 medarbejdere, som på et tidspunkt havde luftvejsproblemer, er efterfølgende af egen læge blevet henvist til Arbejdsmedicinsk afdeling på OUH og afventer i øjeblikket videre udredning.

 

Idet der er tale om støttede almene plejeboliger har Byggeskadefonden udført 1-års og 5-års gennemgang af byggeriet. I forbindelse med gennemgangene er der blevet påtalt fejl og mangler, som totalentreprenøren har udbedret. Dog er der i forbindelse med 5-års gennemgangen registreret nogle mere omfattende fejl og mangler i forbindelse med taget. Byggeskadefonden har således påtalt, at tagkonstruktionens opbygning med tagpap ikke er udført korrekt med deraf forøgede driftsudgifter og forringet levetid til følge.

 

Odense Kommune og bygherrerådgiveren kunne i forbindelse med 5-års gennemgangen ikke opnå enighed med totalentreprenøren om udbedring af fejlene i forbindelse med tagpappet. Ældre- og Handicapforvaltningen har derfor bedt Focus Advokater om juridisk bistand, og der er i øjeblikket igangværende forhandlinger med totalentreprenøren, og det forventes, at der opnås enighed om udbedring af fejlene i taget.

 

I forbindelse med skimmelsvampproblematikken er Focus Advokater ligeledes antaget som Ældre- og Handicapforvaltningens juridiske rådgiver. Skimmelsvampen blev første gang registreret i efteråret 2010 og indgår derfor ikke i Byggeskadefondens 5-års gennemgang fra foråret 2010. Dette bevirker, at skimmelsvampskaderne juridisk set kan være forældet, idet skaderne er registreret 5 år efter afleveringen af byggeriet, og der kan således være usikkerhed om, hvorvidt udbedringen af fejl og mangler i forbindelse med skimmelsvampen kan pålægges totalentreprenøren.

 

Yderligere er der divergerende opfattelse af, om der er tale om reelle konstruktionsfejl, og om der i øvrigt er sundhedsmæssige problemer i forbindelse med den konstaterede skimmelsvamp.

 

By- og Kulturforvaltningen har i forbindelse med de opståede skimmelsvampproblemer forestået koordineringen af undersøgelserne. Der er i den forbindelse lavet flere skimmelsvampanalyser udarbejdet af Dansk Bygningsanalyse A/S, som er et rådgivningsfirma med speciale inden for skimmelsvamp.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen har i forbindelse med skimmelsvampproblemerne anmeldt sagen til Byggeskadefonden med henblik på at få vurderet skadesomfanget samt at få hel eller delvis dækning til udbedring af skaderne. I forbindelse med anmeldelsen modtog Byggeskadefonden blandt andet kopi af de foreliggende skimmelsvampanalyser. Byggeskadefonden valgte i forbindelse med anmeldelsen dog at få et andet specialfirma til at lave yderligere skimmelsvampanalyser. På baggrund af disse analyser afviste Byggeskadefonden sagen, idet fonden vurderede, at der umiddelbart ikke kan konstateres fejl, som har afledte sundhedsskadelige følgevirkninger.

 

Idet der således er forskellige opfattelser af sagen, har Ældre- og Handicapforvaltningen anmodet By- og Kulturforvaltningen om en vurdering af skadesomfanget, herunder i hvilket omfang der bør foretages skimmelsvampsanering.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler i den forbindelse, at gulve i boliger, hvor fugtspærren ikke er udført korrekt, skal udskiftes, og i disse boliger udføres der skimmelsvampsanering. Det vil i forbindelse med skimmelsvampsaneringen være muligt at sanere en enkelt bolig ad gangen i takt med, at disse bliver ledige.

 

Det anbefales samtidig, at der foretages yderligere undersøgelser af loftskonstruktionen over fællesrummene, idet der er usikkerhed om, hvorvidt dampspærren er placeret korrekt. En fejlplacering af dampspærren vil formentlig kunne forøge risikoen for skimmelsvamp i loftskonstruktionen, som vil kunne sprede sig til beboernes fælles opholdsrum. Der er på nuværende tidspunkt imidlertid ikke fuldt overblik over omfanget af problemet. Odense Kommunes advokat har derfor anmodet totalentreprenøren om at undersøge forholdene nærmere, herunder at dokumentere, at placeringen af dampspærren ikke forårsager skimmelsvamp i loftskonstruktionen. Såfremt totalentreprenøren ikke kan dokumentere dette, og loftskonstruktionen skal ændres, vil der blive rejst krav over for totalentreprenøren om udbedring af fejlen. Kan der ikke opnås enighed om udbedringen, vil sagen formentlig skulle afgøres ved Voldgiftsnævnet. Det vurderes, at en eventuel udbedring af fejl i loftskonstruktionen vil kunne foretages uafhængigt af skimmelsaneringen af gulvene. Det vurderes ligeledes, at der ikke vil være sundhedsmæssige konsekvenser for beboere og personale, indtil udbedringen er foretaget, såfremt der fortsat foretages udvidet og ekstraordinær rengøring og udluftning.

 

I forhold til igangsættelse af skimmelsvampsaneringen af gulvene prioriteres denne højt. Opstart af saneringen vil imidlertid kunne forringe Odense Kommunes muligheder for at få dækket udgifterne hos totalentreprenøren. For at udgifterne eventuelt kan pålægges totalentreprenøren vil man skulle gennemføre sag ved Voldgiftsnævnet. En eventuel afklaring af skyldsspørgsmålet vil først kunne ske efter, at sagen har været behandlet af Voldgiftsnævnet, og der har været foretaget syn og skøn. En afgørelse i Voldgiftsnævnet vurderes at tage 10-12 måneder, hvilket vil betyde udgifter til ledige boliger. Det bemærkes, at driftsmæssige følgeudgifter, som eksempelvis huslejeudgifter, ikke vil kunne videreføres til totalentreprenøren, selv om denne af Voldgiftsnævnet skulle blive fundet ansvarlig for fejl og mangler i forbindelse med skimmelsvampen.

 

Totalentreprenøren mener ikke, at der er tale om alvorlige udførelsesfejl, og har afvist at skimmelsvampsanere, herunder at udskifte gulvene. E. PHIL & SØN A/S har dog tilbudt at udføre en alternativ udbedring, hvor gulve fuges mod vægge, således at skimmelsvampsporerne forsegles, og skimmelsvampen dermed ikke spredes. Det bemærkes, at denne løsning, i forhold til en sundhedsfaglig vurdering, ikke er optimal, idet det vurderes, at alene en udskiftning af gulvene vil kunne sikre, at der ikke på sigt vil kunne spredes skimmelsvampsporer.

 

I forhold til den videre proces vurderes der at være 3 scenarier:

 

  1. Igangsætning af skimmelsvampsaneringen afventer optagelse af syn og skøn. Hvorvidt Odense Kommune får helt eller delvis dækning for saneringsudgifterne er vanskelig at vurdere. Dog kan man ikke forvente fuld erstatning, idet der må påregnes et fradrag i gulvenes værdi grundet 6 års brug, svarende til en maksimal erstatning på ca. 1.500.000 kr. I perioden frem til afgørelsen i Voldgiftsnævnet foretages ekstraordinær rengøring, ligesom der foretages periodevise skimmelsporeanalyser, så det sikres, at der ikke er sundhedsmæssige risici for beboere og personalet. De driftsmæssige merudgifter (primært husleje og forbrug) vil med et forventet sagsforløb på 6 måneder, indtil der er afholdt syn og skøn, og et antal ledige boliger i perioden på gennemsnitlig 15 stk., udgøre ca. 600.000 kr. Den samlede kommunale udgift udgør således ca. 1.850.000 kr. ekskl. moms.

 

  1. Der foretages alternativ udbedring, hvor gulve fuges mod vægge, således at skimmelsvampsporerne forsegles under gulvene, og skimmelsvampen dermed ikke spredes. Udgiften til udbedringen afholdes af totalentreprenøren. Der må dog påregnes kommunale udgifter til reparation/udskiftning af 19 gulve, hvor der er foretaget destruktive indgreb i forbindelse med skimmelsvampundersøgelserne. Udgiften skønnes at udgøre ca. 400.000 kr. ekskl. moms.

 

  1. Skimmelsvampsaneringen igangsættes af Odense Kommune, og udgifterne hertil afholdes af Ældre- og Handicapforvaltningen. Herved reduceres kommunes mulighed formentlig for at videreføre udgifterne til totalentreprenøren, da udbedringen sker, inden der er optaget syn og skøn, og faktum således juridisk set ikke er afklaret. De samlede udgifter inklusive omkostninger skønnes at udgøre ca. 2.750.000 kr. ekskl. moms ved skimmelsanering af alle 45 boliger. Det forventes, at skimmelsvampsaneringen kan udføres over en 3-årig periode, og saneringen forventes således afsluttet ved udgangen af 2013.

 

Der er ønske om, at de 10 ledige boliger hurtigst muligt skimmelsvampsaneres og dermed kan genudlejes. Da der samtidig er usikkerhed i forhold til mulighederne for opnåelse af erstatning ved totalentreprenøren og i givet fald også usikkerhed om erstatningens størrelse, vurderes scenarie 1 ikke som optimal. Da der ligeledes er usikkerhed om, hvorvidt det alternative udbedringsforslag på sigt vil kunne sikre, at skimmelsvampsporer ikke spredes, anbefales det, at skimmelsvampsaneringen igangsættes som beskrevet i scenarie 3.

 

Skimmelsvampsaneringen foreslås udført løbende i takt med, at boligerne bliver ledige. Alle boliger har adgang fra det fri via terrassedøre, så skimmelsvampsaneringen vil ikke bevirke spredning af skimmelsvampspore til de øvrige boliger og servicearealer på plejecentret.

 

De nuværende 10 ledige boliger forudsættes skimmelsvampsaneret hurtigst muligt, og der forventes at blive yderligere 5 boliger ledige i indeværende år, som også saneres. De resterende 30 boliger forventes skimmelsvampsaneret løbende med ca. 15 boliger i 2012 og 15 boliger i 2013.

Økonomi

Udgifterne til skimmelsvampsaneringen er af By- og Kulturforvaltningen vurderet til ca. 50.000 kr. pr. bolig. De samlede udgifter til sanering af alle 45 boliger, herunder udgifter til diverse skimmelsvampanalyser, juridisk og teknisk rådgivning mv., vurderes maksimalt at udgøre ca. 2.750.000 kr. Udgiften foreslås dels finansieret af ikke forbrugte anlægsmidler under budgetområde 3.2., Pleje og Omsorg, og dels via driftsmidler inden for Ældre- og Handicapforvaltningens samlede økonomiske driftsramme.

 

I forbindelse med aflæggelse af byggeregnskab for byggeriet af Sedenhuse (40 boliger til yngre handicappede) er der et mindreforbrug vedrørende servicedelen på 332.000 kr. Derudover henstår der i budgettet en uforbrugt anlægsramme til grundkapitalindskud på 692.000 kr., i alt 1.024.000 kr. Den resterende udgift på 1.726.000 kr. finansieres inden for Ældre- og Handicapforvaltningens samlede økonomiske driftsramme. Det forudsættes i den forbindelse, at der umiddelbart ikke sker reduktioner i serviceniveauet.

 

De samlede udgifter forventes forbrugt med 1.150.000 i 2011, 800.000 kr. i 2012 og 800.000 kr. i 2013. I 2011 overføres således 126.000 kr. fra driftsrammen til anlægsrammen på budgetområde 3.2., i 2012 overføres 800.000 kr. og i 2013 overføres 800.000 kr.

 

Overførsel af driftsmidler til anlæg medfører en forbedring af servicerammen i 2011, 2012 og 2013. Det har ingen påvirkning på kassebeholdningen.

 

Påvirkning af servicerammen:

 

(1.000)

2011

2012

2013

Samlet påvirkning af serviceudgifterne

126

800

800

- = forværring af servicerammen

 

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

4. Rådmand Peter Rahbæk Juel orienterede om åbning af den nye natvarmestue

Åbent - 2011/088264

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Stadsdirektør Jørgen Clausen orienterede om Fjernvarme Fyn

Åbent - 2011/088264

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl