Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Dagsorden 31. august 2011

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Dagsorden


Onsdag den 31-08-2011 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden

13. Henvendelse fra Fjernvarme Fyn A/S (Fortroligt)

A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Odense Kommunes regnskab 1. halvår 2011

Åbent - 2011/060720

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender Odense Kommunes samlede regnskab for 1. halvår 2011 til byrådets godkendelse.

 

Halvårsregnskabet vil endvidere indgå som en del af den samlede status på Odense Kommunes økonomi, som præsenteres for byrådet den 7/9 2011.

 

I aftalen om kommunernes økonomi for 2011 blev det aftalt mellem regeringen og KL, at kommunerne skulle aflægge halvårsregnskab med virkning fra 2011.

Lov nr. 156 af 26. februar 2011 fastlagde den endelige proces og formkrav til halvårsregnskabet.

 

Halvårsregnskabet skal ses som et nyt styringsværktøj for kommunerne. Det skal medvirke til, at der er øget fokus på udgiftsudviklingen og forventet regnskabsresultat. Halvårsregnskabet skal også være med til at sikre aftaleoverholdelse kommunerne imellem samt indgå i drøftelserne mellem regeringen og KL.

 

For at imødekomme krav om mindst mulig administration er delelementer fra den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2011 anvendt i halvårsregnskabet. Der har ikke været bevillingsmæssige ændringer i forhold til de enkelte udvalg. Det har derfor ikke været nødvendigt at behandle halvårsregnskabet i de enkelte udvalg.

 

I halvårsregnskabet vurderes følgende:

 

  • Forventet regnskab 2011 på drift og anlæg
  • Overholdelse af udvalgenes servicerammer
  • Forventet regnskab 2011 for det finansielle område og indtægtssiden
  • Forventet udvikling i kassebeholdningen

 

Resultat

 

I nedenstående tabel vises regnskabsopgørelsen for 1. halvår 2011. Ud over kolonner med vedtaget budget, korrigeret budget, halvårsregnskab og forventet regnskab vises også en kolonne med tillægsbevillinger til og med 30/6 2011 og en kolonne med afvigelse mellem korrigeret budget og forventet regnskab.

 

 

Regnskabsopgørelse 1. halvår 2011

Mio. kr.

2011-priser

Vedtaget budget 2011

Tillægs-

bevillinger 1. halvår 2011

Korrigeret budget 2011

Halvårs-regnskab 30. juni 2011

Forventet årsregnskab 2011

Afvigelse*

Skatter

6.882,7

-123,5

6.759,2

3.591,2

6.759,2

0,0

Generelle tilskud

3.643,7

491,1

4.134,8

1.987,2

3.995,6

139,2

Renter

34,9

-0,5

34,4

23,2

21,1

13,2

Indtægter i alt

10.561,3

367,1

10.928,3

5.601,6

10.775,9

152,4

 

 

 

 

 

 

 

Driftsudgifter

-10.362,6

-359,3

-10.721,9

-5.277,1

-10.459,4

-262,5

 

 

 

 

 

 

 

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT

198,6

7,8

206,4

324,6

316,5

-110,1

 

 

 

 

 

 

 

Anlægsudgifter

-397,0

-265,4

-662,4

-186,4

-627,8

-34,6

 

 

 

 

 

 

 

RESULTAT I ALT

-198,4

-257,6

-456,0

138,2

-311,2

-144,7

 

 

 

 

 

 

 

FINANSIERINGSOVERSIGT

 

 

 

Resultat i alt

-198,4

-257,6

-456,0

138,2

-311,2

-144,7

Optagelse af skattefinansieret lån

25,0

0,0

25,0

0,0

25,0

0,0

Afdrag på skattefinansieret lån

-77,2

0,0

-77,2

-43,9

-77,2

0,0

Optagelse af lån – ældreboliger

62,7

0,0

62,7

0,0

62,7

0,0

Afdrag på lån – ældreboliger

-22,9

0,0

-22,8

-11,8

-22,8

0,0

Øvrige balanceforskydninger

161,7

-37,8

123,9

-281,1

101,9

22,0

 

 

 

 

 

 

 

FINANSIERINGSRESULTAT

-49,0

-295,4

-344,4

-198,6

-221,7

-122,7

* Afvigelse mellem forventet årsregnskab 2011 og korrigeret budget 2011

- = udgift/underskud + = Indtægt/overskud

Afvigelseskolonne: - = mindreforbrug + = merforbrug

 

I nedenstående tabel vises de områder, hvor der er afvigelse mellem korrigeret budget og forventet årsregnskab 2011.

 

Mio. kr.

2011-priser

Korrigeret budget 2011

Forventet årsregnskab 2011

Afvigelse*

Generelle tilskud

4.134,8

3.995,6

139,2

Renter

34,4

21,1

13,2

Driftsudgifter

-10.721,9

-10.459,4

-262,5

Anlægsudgifter

-662,4

-627,8

-34,6

Øvrige balanceforskydninger

123,9

101,9

22,0

FINANSIERINGSRESULTAT

-344,4

-221,7

-122,7

* Afvigelse mellem forventet årsregnskab 2011 og korrigeret budget 2011

Afvigelseskolonne: - = mindreforbrug + = merforbrug

 

Ved korrigeret budget var finansieringsresultatet for 2011 på –344,4 mio. kr. I forventet regnskab er finansieringsresultatet forbedret med 122,7 mio. kr. til -221,7 mio. kr.

 

Forventet regnskab 2011 på drift og anlæg

 

Det forventede regnskab på driftssiden viser et samlet mindreforbrug på 262,5 mio. kr.

 

  • Der forventes et mindreforbrug på driftsområder med overførselsadgang på 96,8 mio. kr. Dette kan henføres til forventet mindreforbrug ved Økonomiudvalget på 89,6 mio. kr. vedrørende nulstilling af ramme til serviceudgifter, trepartsmidler og regulering af beskæftigelsestilskud. Mindreforbrug ved daginstitutionerne på 5,0 mio. kr. ved Børn- og Ungeudvalget. Mindreforbrug ved Arbejdsmarkedsudvalget på 4,0 mio. kr. vedrørende løntilskud og endelig forventet merforbrug på 1,8 mio. kr. vedrørende produktionsskoler ved Socialudvalget.

 

  • driftsområder uden overførselsadgang forventes der et mindreforbrug på 72,0 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af et forventet mindreforbrug ved Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget på samlet 82,0 mio. kr., som primært skyldes forventede mindreudgifter til forsikrede ledige på grund af lavere ledighedsskøn end forudsat ved budgetlægningen for 2011. Derudover forventer By– og Kulturudvalget et merforbrug på vintertjenesten på 10,0 mio. kr.

 

  • Endelig forventes der et mindreforbrug på projekter med ekstern finansiering på 93,8 mio. kr. Der er signaleret et mindreforbrug på 10,5 mio. kr. ved Socialudvalget og 83,3 mio. kr. ved Arbejdsmarkedsudvalget. Dette vedrører et forventet tilskud fra EU på 105 mio. kr., som ikke nås at blive anvendt i 2011.

 

Det forventede regnskab på anlægssiden viser et samlet mindreforbrug på 34,6 mio. kr. Mindreforbruget er sammensat af mindreindtægter fra jordforsyning og mindreforbrug på tidsforskydninger af projekter til 2012 på samlet 30,7 mio. kr. i By– og Kulturudvalget. Der er mindreforbrug i Økonomiudvalget, Ældre- og Handicapudvalget samt Børn- og Ungeudvalget på henholdsvis 22,9 mio. kr., 7,1 mio. kr. og 35,3 mio. kr., som alle kan henføres til tidsforskydninger af projekter til 2012.

 

Signalerede udfordringer

 

Som følge af den aktuelle uro på de finansielle markeder er afkastet af kommunens overskudslikviditet i 2011 forbundet med nogen usikkerhed. Der er pt. indlagt en nedjustering af renteindtægterne og området følges tæt.

 

Under Økonomiudvalget er der signaleret en forventet udfordring på medfinansiering af sundhedsområdet. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1/10 2011 vil Borgmesterforvaltningen komme med et mere præcist skøn for medfinansiering af sundhedsudgifterne i 2011.

 

By– og Kulturudvalget har udarbejdet deres forventede regnskab med udgangspunkt i, at der sker salg af Østerhøj og det Gl. Slagtehus på Rugårdsvej. Realiseres disse ikke, vil det medføre forventede mindreindtægter på 48,5 mio. kr.

 

Ældre– og Handicapudvalget har på linie med Økonomiudvalget signaleret udfordringer på sundhedsområdet.

 

Overholdelse af udvalgenes og kommunens serviceramme

 

Det forventes, at de samlede serviceudgifter går under udvalgenes individuelle servicerammer for 2011 med 96,8 mio. kr. Dette skyldes primært nulstillingen af ramme til serviceudgifter under Økonomiudvalget, trepartsmidler og regulering af beskæftigelsestilskud samt mindreforbrug på daginstitutionsområdet på 5 mio. kr. under Børn- og Ungeudvalget og mindreforbrug på 4 mio. kr. ved Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende løntilskud.

 

På den del af udvalgenes serviceramme, der vedrører områder uden overførselsadgang, forventes der et merforbrug på 10 mio. kr., som kan henføres til vintertjenesten i By– og Kulturudvalget.

 

Samlet set forventes serviceudgifterne at ligge under Odense Kommunes andel af servicerammen. Den signalerede udfordring på vintertjenesten medfører således ikke en overskridelse af servicerammen, men belaster kassebeholdningen, da der er tale om en forventet ufinansieret tillægsbevilling.

 

 

Indtægtssiden

 

Ved indkomstskatter og øvrige skatter forventes budgettet overholdt. På tilskud og udligning forventes der en mindreindtægt på 139,2 mio. kr., som vedrører udmøntning af lov og cirkulæreprogrammet, overgangstilskud på beskæftigelsesområdet, efterregulering af beskæftigelsestilskud fra 2010 og midtvejsregulering for 2011 samt korrektion for frokostordninger og ældrepuljen.

 

Forventningerne til udviklingen på renteindtægterne er på grund af uro på finansmarkederne nedjusteret med 13,2 mio. kr.   

 

Det finansielle område

 

På det finansielle område forventes der en mindreindtægt på balanceforskydninger på 22 mio. kr. Dette vedrører nulstilling af servicerammen, hvor modposten var placeret under balanceforskydninger og frigivelse af deponering på 46 mio. kr.

Ved de øvrige finansielle poster forventes budgettet overholdt.

 

Kassebeholdning

 

De samlede signaler fra Odense Kommunes regnskab for 1. halvår på forventet regnskab viser en forbedring af kassebeholdningen på 216 mio. kr. i 2011 og en forværring i 2012 på 157 mio. kr. Det skal dog understreges, at der i denne sag kun er tale om signaler og ikke godkendte budgettilretninger.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender Odense Kommunes regnskab 1. halvår 2011.

 

 

Sagsfremstilling

Regeringen og KL blev i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2011 enige om, at kommunerne skulle aflægge halvårsregnskab med virkning fra 2011.

 

I afsnit 7.7 i ”budget – og regnskabssystem” for kommunerne er procedure og formkrav beskrevet for kommunerne.

 

Halvårsregnskabet skal indeholde følgende opgørelser:

 

·         Regnskabsopgørelse

·         Regnskabsoversigt

 

Økonomiudvalget fik på mødet den 24/5 2011 en orientering om processen for halvårsregnskabet i Odense Kommune.

 

I Odense Kommune forelægges halvårsregnskabet for Økonomiudvalget den 31/8 2011, og sagen bliver byrådsbehandlet 7/9 2011.

 

I halvårsregnskabet vurderes følgende:

 

  • Forventet regnskab 2011 på drift og anlæg
  • Overholdelse af udvalgenes servicerammer
  • Forventet regnskab 2011 for det finansielle område og indtægtssiden
  • Forventet udvikling i kassebeholdningen

 

Driftsområdet

 

Mio.  kr.

Vedtaget budget 2011

Tillægs-

bevillinger 1. halvår 2011

Korrigeret budget 2011

Halvårs-regnskab 30. juni 2011

Forventet årsregn-skab 2011

Afvigelse*

Økonomiudvalget

1.069,1

37,6

1.106,7

462,4

1.017,2

89,6

Med overførsel

460,4

21,3

481,6

177,1

392,1

89,6

Uden overførsel

608,5

15,7

624,2

290,1

624,2

0,0

Projekter

0,2

0,7

0,9

-4,7

0,9

0,0

By - og Kulturudvalget

596,2

15,1

611,3

357,1

621,3

-10,0

Med overførsel

574,9

15,3

590,2

334,8

590,2

0,0

Uden overførsel

21,8

0,0

21,8

19,7

31,8

-10,0

Projekter

-0,5

-0,2

-0,7

2,6

-0,7

0,0

Ældre- og Handicapudvalget

2.170,1

-4,8

2.165,3

1.082,4

2.165,3

0,0

Med overførsel

2.170,9

-5,9

2.165,0

1.085,6

2.165,0

0,0

Projekter

-0,8

1,1

0,3

-3,1

0,3

0,0

Socialudvalget

1.527,4

-12,9

1.514,4

727,1

1.475,5

39,0

Med overførsel

383,5

-5,5

378,0

192,9

379,8

-1,8

Uden overførsel

1.143,8

-7,4

1.136,4

554,0

1.106,1

30,3

Projekter

0,0

0,0

0,0

-19,8

-10,5

10,5

Børn - og Ungeudvalget

3.395,5

-29,0

3.366,5

1.805,9

3.361,5

5,0

Med overførsel

3.395,5

-28,5

3.367,0

1.808,1

3.362,0

5,0

Projekter

0,0

-0,5

-0,5

-2,2

-0,5

0,0

Arbejdsmarkedsudvalget

1.587,4

370,2

1.957,6

842,1

1.818,6

139,0

Med overførsel

138,1

18,3

156,3

73,6

152,3

4,0

Uden overførsel

1.449,3

351,9

1.801,2

773,7

1.749,5

51,7

Projekter

0,0

0,0

0,0

-5,2

-83,3

83,3

Hele kommunen

10.345,7

376,2

10.721,9

5.277,1

10.459,4

262,5

Med overførsel

7.123,3

14,9

7.138,2

3.672,0

7.041,4

96,8

Uden overførsel

3.223,5

360,2

3.583,7

1.637,5

3.511,7

72,0

Projekter

-1,1

1,1

0,0

-32,4

-93,8

93,8

* Afvigelse mellem forventet årsregnskab 2011 og korrigeret budget 2011

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

Opfølgning på overholdelse af kommunens samlede serviceramme inden for driftsområdet med overførselsadgang:

 

1.000 kr.

Service-ramme 2011

Forventet service-udgifter 2011

Afvigelse

Afvigelse i pct.

Økonomiudvalget

485.501

395.922

89.579

18,5

By – og Kulturudvalget

591.470

591.470

0

0,0

Ældre – og Handicapudvalget

2.158.925

2.158.925

0

0,0

Socialudvalget

368.563

370.383

-1.820

-0,5

Børn – og Ungeudvalget

3.338.851

3.333.851

5.000

0,1

Arbejdsmarkedsudvalget

165.162

161.162

4.000

2,4

I alt

7.108.472

7.011.713

96.759

1,4

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

En overskridelse af servicerammen for hele Odense Kommune inden for driftsområdet med overførselsadgang vil blive sanktioner internt, såfremt kommunen bliver sanktioneret i forbindelse med Økonomiaftalen. Det betyder, at det eller de udvalg, som har overskredet rammen, vil blive modregnet i deres ramme svarende til deres andel af kommunens samlede overskridelse.

 

Opfølgning på overholdelse af kommunens samlede serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang:

1.000 kr.

Service-ramme 2011

Forventet service-udgifter 2011

Afvigelse

Afvigelse i pct.

Økonomiudvalget

602.995

602.995

0

0,0

By – og Kulturudvalget

21.841

31.841

-10.000

45,8

Arbejdsmarkeds-udvalget

52.877

52.877

0

0,0

I alt

677.713

687.713

-10.000

1,5

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

En overskridelse af servicerammen for hele Odense Kommune inden for driftsområdet uden overførselsadgang vil ikke blive sanktioneret internt, såfremt kommunen sanktioneres i forbindelse med Økonomiaftalen. Sanktionen vil blive håndteret af hele kommunen. 

 


Opfølgning på anlægsområdet

 

Mio. kr.

Ved-taget budget 2011

Tillægs-bevil-linger

 1. halvår 2011

Korri-geret budget 2011

Halvårs-regn-skab 30. juni 2011

For-ventet

Regn-skab 2011

Afvi-gelse*

Økonomiudvalget

59,8

79,1

138,9

30,4

115,9

22,9

By - og Kulturudvalget

137,7

62,2

200,0

77,6

230,8

-30,9

Ældre- og Handicapforvaltningen

103,6

-1,0

102,6

25,8

95,5

7,1

Socialudvalget

0,0

11,7

11,7

2,7

11,5

0,2

Børn - og Ungeforvaltningen

95,9

113,4

209,3

49,8

174,0

35,3

Anlæg i alt

397,0

265,4

662,4

186,3

627,8

34,6

* Afvigelse mellem forventet årsregnskab 2011 og korrigeret budget 2011

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Økonomi

Opfølgning på kommunens samlede serviceramme 2011

 

Serviceramme 2011

Forventet serviceramme 2011

Afvigelse

Afvigelse i pct.

7.768.243

7.768.243

0

0,0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Sagen har følgende påvirkning af kassebeholdningen:

 

Mio. kr.

2011

Kassebeholdning ved årets begyndelse:

700,3

Forventet forbrug iflg. regnskabsopgørelsen

198,8

Kassebeholdning:

501,5

Heraf pensionsforpligtigelse Odense Fjernvarmeforsyning og Odense Energi A/S

-357,3

Disponibel kassebeholdning:

144,2

Bilag

Ingen bilag.

 

2. Kommunens udgifter til tjenestemandspensioner

Åbent - 2011/115301

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen har gennemført en analyse af kommunens kommende udgifter til tjenestemandspensioner. Analysen viser, at de årlige pensionsudgifter forventes at toppe i 2012 og derefter vil være faldende.

 

Med denne sag bringes budgettet til tjenestemandspension i overensstemmelse med de forventede udgifter i perioden 2012 til 2015. Justeringen påvirker ikke kommunens finansielle strategi eller den frie del af kassebeholdningen.

 

I 2004 betalte de daværende Odense Kommunale Fjernvarmeforsyning og Odense Energi samlet 357,3 mio. kr. for at frikøbe deres pensionsforpligtelse. De 357,3 mio. kr. har indtil nu været placeret i kommunes kassebeholdning. Med denne sag udmøntes 40,3 mio. kr. til udbetaling af tjenestemandspensioner i perioden 2012 til 2015, hertil 1,0 mio. kr. til pris- og lønregulering af pensionsbudgettet, mens de resterende 316,0 mio. kr. deponeres til brug for senere udbetaling af tjenestemandspension. I 2015 vil der blive udregnet en ny frigivelse, men pensionsudbetalingerne vil løbe helt frem mod 2050.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at Byrådet godkender:

 

  1. Budgettet til tjenestemandspensioner under Økonomiudvalget (område uden overførselsadgang) bringes i balance ved at hæve budgettet med samlet 40.313.000 kr. fordelt med 16.830.000 kr. i 2012, 11.497.000 kr. i 2013, 7.938.000 kr. i 2014 samt 4.048.000 kr. i 2015. Ændringerne indarbejdes som et teknisk ændringsforslag til budget 2012.

  2. Hensættelse på 357.342.879 kr. til betaling af tjenestemandspension for tjenestemænd udlånt til Energi Fyn og Fjernvarme Fyn flyttes fra kassebeholdningen til en deponeringskonto samtidig med, at der af hensættelsen frigives 40.313.000 kr. til finansiering af de øgede udgifter til tjenestemandspensioner.

 

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune beskæftiger i dag ca. 1.000 tjenestemænd, mens der udbetales pension til ca. 2.100 pensionerede tjenestemænd. Udbetalingen af tjenestemandspensioner for kommunens tjenestemænd er samlet under Økonomiudvalget, mens de enkelte forvaltninger betaler de løbende pensionsindbetalinger for overenskomst ansatte. I dag ansættes der kun nye tjenestemænd i lederstillinger, hvorved antallet af aktive tjenestemænd er faldende, mens antallet af pensionerede tjenestemænd er stigende. I 2010 var nettoudgiften til tjenestemandspension 224 mio. kr.

 


Borgmesterforvaltningen har i 2011 lavet en større analyse af området og med hjælp fra et pensionsselskab foretaget en beregning af de forventede udbetalinger de næste 75 år. Analysen viser at de årlige udgifter forventes at toppe i 2012 og herefter vil være faldende. I 2016 forventes udgifterne at være under det nuværende budgetniveau, hvorved der til den tid kan frigives midler til brug for andre områder i kommunen. I analysen er der anvendt skøn for forventet pensionsalder og levetid. Ændres disse forudsætninger, kan analysens resultater også forskubbe sig.

 

For at bringe budgettet i balance med de forventede udgifter opjusteres budgettet i 2012 til 2015 med samlet 40,3 mio. kr. fordelt over de fire år.

 

Som en del af analysen har Borgmesterforvaltningen også regnet på de kommende

udgifter til tjenestemandspension for tjenestemænd udlånt til Energi Fyn og Fjernvarme Fyn. Der forventes samlede udgifter fra 2012 og frem på 311,9 mio. kr. (2012-pl). Dette er 45,4 mio. kr. mindre end hensættelsen på 357,3 mio. kr. i kassen, hvorved der er fuld dækning for de kommende pensionsudbetalinger vedrørende tjenestemænd udlånt til Energi Fyn og Fjernvarme Fyn.

 

Med denne sag udmøntes 41,3 mio. kr. (løbende priser) til udbetaling af tjenestemandspensioner i perioden 2012 til 2015, mens de resterende 316,0 mio. kr. deponeres til brug for senere udbetaling af tjenestemandspension.

 

De resterende 316,0 mio. kr. flyttes fra kassebeholdningen til en deponeringskonto. Herved sikres, at de 316,0 mio. kr. reserveres til pensionsudbetalinger samtidig med, at kassebeholdningen herefter er uden reserverede midler og derved et udtryk for kommunens disponible kassebeholdning.

 

Økonomi

Sagen påvirker ikke kommunens finansielle strategi eller den frie del af kassebeholdningen.

Der flyttes samlet 357,3 mio. kr. fra kassen hvoraf 40,3 mio. kr. (i 2012-pl) udmøntes til udbetaling af tjenestemandspensioner i perioden 2012 til 2015, hertil 1,0 mio. kr. til pl-regulering mens de resterende 316,0 mio. kr. placeres på en deponeringskonto til brug for senere udbetaling af tjenestemandspension.

Budgettilpasning i faste og løbende priser (i 1.000 kr.)

 

 

2012

2013

2017

2015

Total

2012-pl

16.830

11.497

7.938

4.048

40.313

Pl-regulering

0

288

397

304

989

Løbende priser

16.830

11.785

8.335

4.352

41.302

Bilag

Ingen bilag.

 



3. Afsluttende Beretning vedrørende Regnskab 2010

Åbent - 2011/092567

 

Sagsresumé

Revisionen har fremsendt 2 Revisionsberetninger vedrørende regnskabsår 2010.

 

  • Revisionsberetning nr. 9 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv.
  • Revisionsberetning nr. 10 vedrørende gennemgang af årsregnskabet 2010, afsluttende Beretning for 2010.

 

Revisionen klarlægger, om udvalgte forretningsområder administreres i overensstemmelse med politiske beslutninger, gældende love, m.m.

 

Den udførte revision på de sociale områder, der er omfattet af statsrefusion, har givet anledning til en bemærkning vedrørende kontering af ledighedsydelse.

 

Den afsluttende revision af regnskabet for 2010 har givet anledning til en bemærkning vedrørende principper for kontering af indtægter og udgifter i forbindelse med projekter med hel eller delvis finansiering.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Revisionsberetning nr. 9 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv., samt Revisionsberetning nr. 10 vedrørende revision af årsregnskabet 2010, afsluttende Beretning for 2010 med tilhørende besvarelse, fremsendes til byrådets godkendelse, og at byrådet dermed endeligt godkender Odense Kommunes regnskab for 2010.

 

 

Sagsfremstilling

 

 

Revisionsberetning nr. 9 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv., har givet anledning til en bemærkning vedrørende kontering af ledighedsydelse.

 

Beskæftigelsescenter Odense kan konstatere, at revisionen vedrørende 2010 har givet anledning til én bemærkning på Beskæftigelsescentrets område.

 

Det drejer sig om bemærkning 3.1.1 om kontering af ledighedsydelse. Revisionen har vist, at der ikke var tilrettelagt en forretningsgang, som sikrede, at bogføringen af udgifter til ledighedsydelsessager med en varighed på mere end 18 måneder blev foretaget på en konto uden statsrefusion.

 

Beskæftigelsescenter Odense er enige i, at der ikke har været etableret en tilstrækkelig sikker forretningsgang på området, og har i den forbindelse foretaget refusionsmæssig berigtigelse af de fejlkonteringer, som er opstået i 2010. Der er ligeledes rettet op i fejlkonteringer i 2011.

 

Beskæftigelsescenter Odense har nu etableret en forretningsgang, som fremover sikrer, at bogføringen på området foretages korrekt. Der er desuden etableret et ledelsestilsyn, som løbende følger op på, om den tilrettelagte forretningsgang efterleves, og at der herved foretages korrekt bogføring på området.

 

Revisionsberetning nr. 10 vedrørende revision af årsregnskabet for 2010, afsluttende beretning, har givet anledning til en bemærkning vedrørende principper for kontering af indtægter og udgifter i forbindelse med projekter med hel eller delvis ekstern finansiering:

 

”Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering er i regnskabsår 2010 nulstillet og overført til 2011 via kommunens balance. Der er således overført indtægter med 42 mio. kr. og udgifter med 7,1 mio. kr. Denne regnskabspraksis har påvirket kommunens regnskabsresultat negativt med 34,9 mio.kr. og indgår således i det samlede underskud på 241,6 mio.kr.

 

Jf. Indenrigs- og Sundhedsministeriet brev af 21/3 2011 til Odense Kommune er denne regnskabspraksis ikke i overensstemmelse med bevillingsreglerne i den kommunale styrelseslov.

 

På byrådets møde den 13/4 2011 i sagen "Odense Kommunes regnskabsmæssige forklaringer for 2010", er byrådet orienteret om den anvendte regnskabspraksis. Det fremgår af sagen, at "Odense Kommune er opmærksom på, at svaret ikke stemmer overens med praksis i flere andre kommuner, og at visse puljer under Socialministeriet efter ministeriets eget udsagn er fritaget servicerammen. Kommunen vil derfor indlede en dialog med KL og Finansministeriet om en nærmere afklaring af spørgsmålet, herunder påpege det uhensigtsmæssige i, at kommunerne ikke kan udføre projekter med ekstern finansiering uden risiko for at overskride servicerammen."

 

Revisionen bemærker at det er oplyst, de budget- og regnskabsmæssige udfordringer omkring projekter med ekstern finansiering fortsat drøftes mellem KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.”

 

Som det fremgår af revisionens bemærkning, blev byrådet på mødet den 13/4 2011 i sagen "Odense Kommunes Regnskabsmæssige forklaringer for 2010" orienteret om den anvendte regnskabspraksis.

 

De budget- og regnskabsmæssige udfordringer omkring håndteringen af projekter med ekstern finansiering drøftes fortsat mellem KL og Indenrigs- og Sundhedsministeriet med henblik på løsning. Administrationen følger sagen og vil vende tilbage med information, så snart der er nyt i sagen.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

 

Bilag

1. Beretning nr. 9 - vedlagt i papir (Revisionsberetning nr. 9 - Sociale udgifter omfattet af statsrefusion.pdf)
2. Beretning nr. 10 - vedlagt i papir (Revisionsberetning nr. 10 - Afsluttende beretning 2010.pdf)

 

 

 

4. Overførsel af anlægsmidler fra 2012 til 2013 som led i annullering af anlægsrullet

Åbent - 2011/112076

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen indstillede til Økonomiudvalget på mødet den 17/8 2011, at der som led i annulleringen af anlægsrullet overføres anlægsprojekter fra 2012 til 2013.

 

I den forbindelse blev det indstillet, at By- og Kulturudvalget anmodes om at udvælge konkrete projekter svarende til minimum 8.243.864 kr., der kan overføres fra 2012 til 2013.

 

Forvaltningen foreslår, at der overføres midler fra de faste anlægsrammer fra 2012 til 2013 svarende til 10,5 % af anlægsrammerne.

 

Anlægsoverførsel til 2013

 

Anlægsprojekt (1.000 kr.)

Budget 2012

 

(1.000 kr.)

Overførsel fra 2012 til 2013 hele kroner

Renovering af udlejningsejendomme

4.080

425.143

Bløde trafikanter i bymidten

2.321

242.990

Byudstyr

848

88.779

Etab./omlægn. af parker og legepladser

2.285

239.221

Grønne indsatser

1.020

106.786

Energibesparende foranstaltninger

2.902

303.816

Materialeanskaffelse til vintertjenesten

2.083

218.073

Opretningsarbejder - bygningsvedligehold

4.973

520.633

Renovering af asfaltslidlag

15.987

1.673.710

Renovering af idrætsanlæg og plejehjem

1.041

108.984

Renovering af legepladser

1.041

108.984

Renovering af stier og nyt parkudstyr

1.041

108.984

Større fortovsrenoveringer

11.164

1.168.781

Trafiksikkerhedsplan

12.852

1.345.501

Vedligeholdelse af kommunale bygninger

6.320

661.653

Vejreguleringer

8.786

919.824

I alt

78.744

8.243.864

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at der overføres 8.243.864 kr. fra 2012 til 2013 på de faste anlægsrammer som beskrevet i sagsresuméet.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Chr. Lilleholt deltog ikke i sagens behandling.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Der henvises til sagsresuméet.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



5. Belysning på private fællesveje, ny lovgivning og dens konsekvenser

Åbent - 2010/161198

 

Sagsresumé

Tidligere har byrådet på mødet den 20/1 2010 vedtaget en løsningsmodel, hvorefter boligejere på private fællesveje med gadelys etableret før 2002 bliver pålagt at afholde udgifterne til drift og vedligeholdelse af gadebelysningen i lighed med, hvad der allerede gælder på private fællesveje med gadelys etableret efter 2002.

 

Efterfølgende har Folketinget vedtaget en ny privatvejslov, som fuldt ud træder i kraft pr. 1/1 2012.

 

Sagen har senest været drøftet på By- og Kulturudvalgets møde den 7/6 2011.

 

Eventuelle merudgifter forudsættes afholdt inden for By- og Kulturudvalgets samlede driftsramme.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender enten model 1, model 2, model 3a, 3b eller 3a+b.

 

 

By- og Kulturudvalget:

 

Udvalgsmedlemmerne Jeanette Sandberg Sørensen, Anders W. Berthelsen, Jesper Kinch-Jensen samt Per Berga Rasmussen anbefaler model 2 med kriterierne for model 3b.

 

Rådmand Jan Boye og udvalgsmedlemmerne Steen Møller og Lars Chr. Lilleholt anbefaler model 1.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Den nye lov om private fællesveje, der fuldt ud træder i kraft den 1/1 2012, medfører, at en kommune kan betale for gadebelysning på private fællesveje i flere situationer end efter den gældende lov.

 

Efter den nye lov skal kommunen betale en forholdsmæssig andel, såfremt der kræves belysning af vejen af hensyn til den almene færdsel på vejen.

 

Efter den nye lov kan kommunen betale for gadebelysningen på private fællesveje, såfremt kommunen vurderer, at ”almene, offentlige hensyn taler herfor”.

 

Både efter den gældende og den nye privatvejslov er det som udgangspunkt grundejerne, der skal betale for belysningen på private fællesveje. I den nye privatvejslov, gældende fra 1/1 2012, står der i § 59, stk. 1: Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at private fællesveje skal holdes belyst, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at dette er nødvendigt af hensyn til færdslen på vejen eller for at tilgodese andre almene offentlige hensyn.

 

Vejdirektoratet har telefonisk oplyst, at ministeriet udarbejder et cirkulære eller en vejledning til den nye privatvejslov. Denne forventes at foreligge, når den nye lov træder i kraft den 1/1 2012.

 

Det videre sagsforløb

 

Det er vigtigt, at vejbelysning på de private fællesveje anlagt før og efter 2002 administreres ens.

 

Forvaltningen ser 3 modeller for betaling af vejbelysningen på private fællesveje.

 

Model 1

Odense Kommune betaler for al vejbelysning på private fællesveje

 

Forudsætninger herfor:

  • Vejen kræves belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen.
  • Vejen kræves belyst, fordi almene offentlige hensyn taler herfor.

 

Model 2

Grundejerne betaler for al vejbelysning på private fællesveje som besluttet af byrådet den 20/1 2010, medmindre Odense Kommune kræver vejen belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen.

 

Efter den nye lov er kommunen forpligtet til at betale en forholdsmæssig andel, såfremt vejen kræves belyst af hensyn til den almene færdsel på vejen.

 

Model 3

Odense Kommune og grundejerne betaler for vejbelysning på de private fællesveje fordelt efter fastsatte kriterier.

 

Forudsætninger herfor:

  • De fastsatte kriterier for, hvornår kommunen betaler, og hvornår grundejerne betaler, skal fastlægges i overensstemmelse med de forvaltningsretlige principper som fx lighedsprincippet.
  • Forudsætningerne, som under model 1 skal være opfyldt, såfremt kommunen skal betale.
  • Forudsætningerne, som under model 2 skal være opfyldt, såfremt det er grundejerne, der skal betale.

 

Forvaltningen har udarbejdet følgende forslag til udmøntning af model 3:

 

3a: Når en privat fællesvej fortsætter i en offentlig sti, der er belyst, betaler kommunen også for belysning af den private fællesvej. Såfremt denne løsning vælges, vurderes dette at give kommunen en årlig udgift til belysning på private fællesveje i størrelsesordenen 200.000 kr.

 

3b: Kommunen betaler for belysningen på den private fællesvej, såfremt der ligger en almen benyttet institution ved vejen (skole – børneinstitution – plejehjem – sportshal – sportsanlæg). Såfremt denne løsning vælges, vurderes dette at give kommunen en årlig udgift til belysning på private fællesveje i størrelsesordenen  175.000 kr.

 

3a+b: Vælges begge kriterier, vurderes dette at give kommunen en årlig udgift til belysning på private fællesveje i størrelsesordenen 375.000 kr.

 

Model 3 vil være en administrativ tung løsning og vil efterfølgende løbende kunne give anledning til henvendelser fra borgere ved private fællesveje, der selv betaler for belysningen, med spørgsmål om mulighed for kommunal overtagelse af forpligtelsen til at holde vejen belyst.

 

Forvaltningen er derfor af den opfattelse, at enten model 1 eller model 2 bør anbefales, således at kommunen betaler for al belysning på private fællesveje, eller grundejerne betaler for al belysning på private fællesveje.

 

Økonomi

Model 1 medfører, at der årligt skal findes et beløb på 3.300.000 kr. Hertil kommer udgifter til sagsbehandling, nye sikkerhedskrav, totalrenovering samt kommende byggemodninger.

 

Model 2 medfører ikke yderligere økonomiske konsekvenser.

 

Model 3a medfører, at der årligt skal findes et beløb på 200.000 kr. Hertil kommer udgifter til sagsbehandling, nye sikkerhedskrav, totalrenovering samt kommende byggemodninger, der falder inden for de valgte kriterier.

 

Model 3b medfører, at der årligt skal findes et beløb på 175.000 kr. Hertil kommer udgifter til sagsbehandling, nye sikkerhedskrav, totalrenovering samt kommende byggemodninger, der falder inden for de valgte kriterier.

 

Model 3a+b medfører, at der årligt skal findes et beløb på 375.000 kr. Hertil kommer udgifter til sagsbehandling, nye sikkerhedskrav, totalrenovering samt kommende byggemodninger, der falder inden for de valgte kriterier.

 

Eventuelle merudgifter forudsættes afholdt inden for By- og Kulturudvalgets samlede driftsramme.

 

Bilag

1. Belysning på private fællesveje, ny lovgivning og dens konsekvenser, drøftet den 7/6 2011. (Belysning på private fællesveje ny lovgivning og dens konsekvenser.pdf)

 

 

 



6. Østre Stationsvej  

Åbent - 2011/033690

 

Sagsresumé

I dette dagsordenpunkt behandles pladsforhold på Vestre og Østre Stationsvej med henblik på at undersøge, om det er muligt at åbne vejen for gennemkørende biltrafik samtidig med, at der skal være plads til letbane, busser, cyklister og fodgængere.

 

Sagen blev drøftet på By- og Kulturudvalgets møde den 7/6 2011.  

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Østre Stationsvej skal være åben for gennemkørende biltrafik ved Badstuen.
 

b.      Arbejdet med at forberede en alternativ rute (Grønløkkevej, Åløkke Allé, Toldbodgade og Thomas B. Thriges Gade) til Østre Stationsvej fortsættes.
 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

I Trafik- og mobilitetsplanen er der ikke taget stilling til, om Østre Stationsvej skal lukkes for gennemkørende biltrafik. I det efterfølgende arbejde med at implementere planen og i letbanearbejdet har der dog været lagt op til en lukning af vejen ved Badstuen for gennemkørende biltrafik.

 

I dag kører der ca. 26.000 biler på Østre Stationsvej. Når Thomas B. Thriges Gade lukkes, forventes det, at antallet af biler på Østre Stationsvej, ved en åbning og med en hastighedsbegrænsning på 30 km i timen, vil falde til 22.300 (ved en lukning er antallet af biler vurderet til 7.200).

 

En åbning af Østre Stationsvej vil give bilisterne en mere direkte øst-vest forbindelse gennem bymidten, og dermed kan noget omvejskørsel undgås. Ligeledes må det forventes, at borgerne vil føle, at de får nemmere ved at køre til og fra centrum i bil.

 

Pladsforhold i forbindelse med letbanen

 

I det hidtidige arbejde med letbaneprojektet har det været en forudsætning, at Østre Stationsvej lukkes for gennemkørende biltrafik ved Badstuen. Det har blandt andet betydet, at det har været muligt at arbejde med et fælles tracé i hver retning til letbane, busser og biler på strækningen mellem Rugårdsvej og Jernbanegade. På resten af strækningen arbejdes der med, at letbanen har sit eget tracé i hver retning, mens biler og busser deles om et tracé i hver retning. Se bilag.  

 

Åbnes Østre Stationsvej for gennemkørende biltrafik, vil det på grund af en stigning i antal biler på vejen, i forhold til lukning af vejen ikke længere være muligt at have et fælles tracé i hver retning til letbane, busser og biler, da det vil betyde forringet fremkommelighed for letbanen. Det er heller ikke muligt at lave et letbanetracé med dobbeltrettet kørsel på grund af letbanens høje driftshyppighed på strækningen. I stedet kan der i hver retning etableres et tracé til letbane og et tracé til busser og biler. Her vil bredden på fortov og cykelsti kunne holde sig inden for minimumsreglerne på området. 

 

Det er teoretisk muligt at have busser og letbane i samme tracé. Dog skal det undersøges nærmere, når den endelige placering af letbanen ligger fast i 2013.

 

Det er muligt at bibeholde Østre Stationsvej åben for gennemkørende biltrafik. Den planlagte vejudformning og krydsene skal ændres i forbindelse med implementeringen af letbane.  

 

Åbningen af Østre Stationsvej kan betyde forringet fremkommelighed for busser, herunder problemer med at få bustrafikken afviklet til og fra terminalen ved banegården. Et fælles tracé vil dog kunne modvirke en del af disse udfordringer. På samme måde kan en åbning af Østre Stationsvej betyde pladsproblemer ved udformningen af et letbanestandsningssted ved Odense Banegård Center, som tænkes ind i letbanearbejdet. Det kan dog først endelig blive vurderet, når VVM-fasen for letbanen er afsluttet, og endelig linjeføring er fastlagt.

 

Når linjeføringen for letbanen ligger fast, og det endelige projekt vedrørende omdannelsen af Thomas B. Thriges Gade er fastlagt, vil blandt andet politiet og brandvæsenet blive inddraget i den endelige udformning af vejen.

 

Alternativ rute til Østre Stationsvej

 

Åbnes Østre Stationsvej, vil det betyde en stigning i antal biler på vejen i forhold til den nuværende vurdering i Trafik- og mobilitetsplanen, som er baseret på en lukning.

 

Transporttiden på Østre Stationsvej og de tilstødende veje forventes øget på grund af kapacitetsproblemer, eftersom der kun er ét tracé til bil- og bustrafikken i hver retning. Nogle bilister vil derfor i stedet benytte en alternativ rute bestående af Grønløkkevej, Åløkke Allé, Toldbodgade og Thomas B. Thriges Gade (nord for jernbanetunnellen). Ved at forsætte arbejdet med at forbedre disse veje, vil bilisterne få mulighed for at vælge, hvilken vej de vil køre.  

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser kan først belyses, når VVM-arbejdet på letbanen er afsluttet, herunder placering af linieføring.

 

Bilag

1. Østre Stationsvej lukket for trafik (Østre Stationsvej lukket for trafik A4 med foto.pdf)
2. Østre Stationsvej åben for trafik (Østre Stationsvej Åben for trafik med foto.pdf)

 

 

 



7. Lokalplan nr. 1-700 for området mellem Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade og Møllekajen, Odense Havn - "Pakhusbyen". Indsigelser. Endelig vedtagelse  

Åbent - 2008/017047

 

Sagsresumé

Lokalplanen omfatter et af havnens mest interessante historiske miljøer, hvor der ligger pakhuse med store bevaringsværdier.

 

Lokalplanen giver mulighed for, at bygningerne kan ændre anvendelse til kontor og serviceformål mv. Der er særligt fokus på de bevaringsværdige bygninger, hvoraf flere er sikret mod nedrivning. Udvendige bygningsændringer reguleres med præcise bestemmelser for blandt andet facadeudformning og materialeanvendelse, så bygningernes særlige karakter fastholdes. Endvidere sikres det samlede havnemiljø, hvor områdets åbne karakter med pakhuse, kajarealer og belægning udgør en bevaringsværdig helhed.

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 6 indsigelser og bemærkninger.

 

Indsigelserne handler især om niveauet for bevaring af bygninger og kulturhistoriske spor. Generelt er der enighed om områdets bevaringsværdier og et ønske om at medvirke til at sikre disse. Ejere og projektudviklere ønsker blot en større frihedsgrad til at anvende bygningerne og udforme bygningernes facader. 

 

Odense Havn ønsker mulighed for fortsat havnedrift. Projektudviklere og ejere i området kommenterer principperne for parkering og ønsker mulighed for at kunne etablere butikker.

 

Der ønskes mulighed for at nedrive en bevaringsværdig bygning, siloen Sverigesgade 11. På byrådsmødet den 9/3 2011 vedtog byrådet derfor at sende et forslag til ændringer af lokalplanens bestemmelser i fornyet høring i 14 dage, som vil kunne imødekomme indsigelsen for Sverigesgade 11. Der er indkommet 2 bemærkninger i forbindelse med den fornyede høring.

 

Forvaltningen har i dialog med ejerne tilstræbt at finde det rigtige niveau for lokalplanbestemmelsernes detaljeringsgrad. På den ene side skal bestemmelserne sikre de unikke bygninger og omgivelser og på den anden side give ejerne mulighed for ny anvendelse og nyindretning af bygninger, som er opført til lager og pakhusformål.

 

På baggrund af de indkomne indsigelser og bemærkninger foreslås flere af indsigelserne imødekommet, uden at det overordnede formål med lokalplanens bestemmelser mistes. Lokalplanen vil fortsat sikre det bevaringsværdige pakhusmiljø, de bevaringsværdige bygningers karakter og byggestil, vigtige kulturhistoriske elementer og offentlig adgang til området. Ejerne får en lidt større frihedsgrad i forhold til ombygning af de bygninger, der er udpeget som bevaringsværdige, og lokalplanen giver mulighed for både bevaring og nedrivning af siloen Sverigesgade 11. De øvrige 5 bevaringsværdige bygninger er fortsat sikret mod nedrivning.

 

Sagen har tidligere været forelagt By- og Kulturudvalget den 23/5 2011og Økonomiudvalget den 24/5 2011.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Lokalplanforslag nr. 1-700 for området mellem Havnegade, Malmøgade, Sverigesgade og Møllekajen, Odense Havn – ”Pakhusbyen”, vedtages endeligt.

b.      Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Anders W. Berthelsen, Jesper Kinch-Jensen og Per Berga Rasmussen kan ikke anbefale overflytning af siloen Sverigesgade 11 til kategori B, men anbefaler, at den forbliver i kategori A og ikke kan nedrives.

 

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanens pkt. 6.9 og 7.10 (oprindeligt pkt. 6.4 og 7.4 i lokalplanforslaget) vedrørende siloen Sverigesgade 11 er præciseret. Det er ensbetydende med, at en eventuel ny bygning skal fremstå med tydelige referencer til den nuværende silobygning, men gerne med elementer, som udtrykker dens nye funktion i et nutidigt formsprog. Præciseringerne har været forelagt Byggeselskab Olav de Linde, som ikke har bemærkninger hertil.

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 6 indsigelser/bemærkninger. Efterfølgende er der afholdt fornyet høring om siloen Sverigesgade 11, hvor der indkom 2 bemærkninger.

 

Resumé af indsigelserne

 

Der er indkommet indsigelser/bemærkninger fra Byggeselskabet Olav de Linde, som ejer en del af områdets bygninger, fra Odense Havn, Byforeningen og fra enkelte virksomheder og deres rådgivere.

 

Bemærkningerne falder især inden for 4 kategorier:

 

1. Bygninger

 

Der ønskes generelt større frihedsgrader i forhold til ombygning og nedrivning. Dels for at øge brugsmulighederne, dels på grund af økonomiske omkostninger ved bevaring. Ejer af siloen Sverigesgade 11 gør indsigelse mod, at bygningen er optaget som bevaringsværdig i kategori A. Bygningen er dermed omfattet af nedrivningsforbud.

 

2. Områdets drift og brug

 

Odense Havn ønsker at sikre muligheden for fortsat havnedrift i perioden, indtil området er helt overgået til andre formål. Der er også bemærkninger vedrørende renovering af bolværker, affaldscontainere m.m.

 

3. Trafik og parkering

 

2 indsigere ønsker større mulighed for parkering på terræn.

 

4. Butikker

 

Flere ønsker butikker i området.

 

Indsigelser til lokalplanforslaget

  1. Byggeselskab Olav de Linde, Haubergsvej 1, 5000 Odense C
  2. Odense Havn, Londongade 1, Odense C
  3. Byforeningen for Odense v/Bo Vietz, Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M
  4. Nortex A/S, Havnegade 21, 5000 Odense C
  5. Archidea, Arkitekter m.a.a. på vegne af Jakob Jensen El a/s som ejer af Sverigesgade 15
  6. Archidea, Arkitekter m.a.a. på vegne af flere ejere i området

 

Indsigelser til den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11

 

  1. Byggeselskab Olav de Linde, Haubergsvej 1, 5000 Odense C
  2. Byforeningen for Odense v/Bo Vietz, Cederfeldsvej 14, 5230 Odense M

 

1. Byggeselskab Olav de Linde

 

Byggeselskabet ejer flere af bygningerne i området. Selskabet har været inddraget i lokalplanarbejdet, men har fremsendt yderligere indsigelse mod nogle af lokalplanens bestemmelser, ligesom der er fremsendt en række bemærkninger til lokalplanarbejdet og lokalplanens redegørelse.

 

Forvaltningen har med udgangspunkt i den fremsendte indsigelse afholdt et afklarende møde med byggeselskabet.

 

Indsigelsen i hovedtræk:

 

Anvendelse

  1. Lokalplanens pkt. 3.1. Anvendelse. Der ønskes mulighed for butikker. Det bemærkes, at pakhusene egner sig fortræffeligt til dagligvare- og udvalgsvarebutikker mv., idet husene netop er bygget til opmagasinering. Det anføres endvidere, at investorerne i det udlagte Lokalcenter Havnen ikke er til stede, hvorfor man foreslår at indlemme lokalplanområde 1-700 i dette lokalcenter.
  2. Lokalplanens pkt. 3.2 Byggefelt C1 (Sverigesgade 9). Der gøres indsigelse mod bestemmelsen i lokalplanens pkt. 3.2 om, at byggefelt C1 (Sverigesgade 9) skal anvendes til parkeringshus.

 

Vej, sti og parkering

  1. Lokalplanens pkt. 5.3 - 5.9 Parkering. Byggeselskabet finder restriktionerne for parkering alt for stramme. Det er essentielt for en virksomhed, at den har egen parkering beliggende ved virksomheden. Der ønskes mulighed for parkering i min. den ene side af veje og stræder. Gerne således, at der kan parkeres på alle 4 sider af den enkelte bygning afhængig af anvendelsen i stueetagen.

 

Bebyggelsens omfang og placering

  1. Lokalplanens pkt. 6.2 Generelle bestemmelser. Punktet ønskes ”blødt op” således, at det i de bevaringsværdige bygninger kategori A er muligt at foretage udvendig isolering og at etablere udvendige trapper og udvendig solafskærmning udenfor sokkelafgrænsning.
  2. Lokalplanens pkt. 6.4 (Sverigesgade 11) Der gøres indsigelse mod, at bygningen er optaget som bevaringsværdig i kategori A. Bygningen er dermed omfattet af nedrivningsforbud. Byggeselskabet oplyser, at siloen er i meget dårlig stand, at silorørene er meget tykke, og derfor vil det være meget bekosteligt at skære dem til, efterisolere osv. og umuligt at få et ombygningsprojekt til at hænge sammen økonomisk. Byggeselskabet ønsker mulighed for at nedrive bygningen og genopføre en ny bygning i samme formsprog.  Alternativt vil bygningen ikke blive udnyttet og vil kun blive vedligeholdt sikkerhedsmæssigt og langsomt forfalde.
  3. Lokalplanens pkt. 6.11 (Havnegade 19x). Ved eventuel nedrivning af silo ønskes der mulighed for at opføre en ny bygning som eksisterende i ”silokarakter”.

 

Bebyggelsens ydre fremtræden

  1. Lokalplanens pkt. 7.2. (Havnegade 16). Der ønskes mulighed for at forøge lysindtag i facaden mod Havnegade.
  2. Lokalplanens pkt. 7.5 (Sverigesgade 16). Der ønskes mulighed for at udføre en muret skorsten/rygeovn samt ændre på vinduesformaterne.
  3. Lokalplanens pkt. 7.7 (Havnegade 19F/Malmøgade). Der ønskes mulighed for at udføre flere porthuller og vindueshuller og udbygge/ombygge tagetagen inkl. en tilbagetrukket tagterrasse. Endvidere ønskes der mulighed for at kunne nedrive baghuse i gårdrum, og benytte arealerne til parkering.

 

Ubebyggede arealer

  1. Lokalplanens pkt. 9.1- 9.8 Beplantning mv. Der ønskes større frihed til at udnytte gaderummets muligheder i forbindelse med beplantning, afskærmning, inventar osv.
  2. Lokalplanens pkt. 9.10 Affaldscontainere. Byggeselskabet finder, at lokalplanens bestemmelser om affaldshåndtering er uacceptable. Det anføres, at andre steder kan affald håndteres i mindre aflukker eller fælles udhuse på terræn.

 

Ad 1

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

  1. Ændringsforslaget imødekommes ikke. Lokalplanområdet ligger udenfor de i kommuneplanen fastlagte områder til butiksforsyning: Lokalcenter Havnen, bydelscenter Skibhus og bykernen. Det vil derfor være i strid med kommuneplanens detailhandelsbestemmelser at etablere butikker i ”Pakhusbyen”. Odense Kommune ser dog positivt på at tage bestemmelserne op til revision, fx på baggrund af en ny detailhandelsanalyse.
  2. Indsigelsen imødekommes, således at formuleringen ændres fra skal til kan.
  3. Ændringsforslaget imødekommes kun i mindre omfang. Det er en generel politik for hele byomdannelsesområdet, at havnen ikke må blive domineret af parkerede biler. Dette princip er overholdt i de hidtidige lokalplaner på havnen. Lokalplanen tillader parkering på terræn langs bygningers nord- og østvendte facader, som er de mest skyggebelastede arealer. Herved tillades mere parkering på terræn end i de fleste andre områder af havnen. En yderligere spredning af parkeringen vil være i modstrid med de overordnede planer for havnen. Lokalplanen ændres dog, således at der kan medregnes et vist antal P-pladser udenfor lokalplanområdet. Dog må disse ikke ligge mere end 200 m fra lokalplanområdet.
  4. Punktet ”blødes” lidt op. Bemærkningen kan imødekommes angående udvendig isolering af tag, medens udvendig bygningsisolering af facader vil betyde en markant ændring af de bevaringsværdige bygningers arkitektur. Nødvendige udvendige flugttrapper kan tillades, hvis de ikke kan etableres inde i bygningen. Udvendig solafskærmning kan ikke tillades på de bevaringsværdige bygninger (kategori A), hvis det slører bygningernes arkitektoniske udtryk. På de øvrige bygninger er det muligt.
  5. Indsigelsen imødekommes. Forvaltningen ser gerne bygningen bevaret, men vurderer, at det ikke er realistisk. Der er i den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11, ikke kommet nye synspunkter, der giver anledning til at ændre denne vurdering. Forvaltningen foreslår på denne baggrund at ændre lokalplanens bestemmelser således, at der gives mulighed både for bevaring og nedrivning af siloen Sverigesgade 11. I begge tilfælde stilles der særlige krav til bygningens udformning.

    Der foreslås følgende ændringer i lokalplanen: Bygningens kategori ændres fra bevaringsværdige bygninger, kategori A (Bygning A3) til bevaringsværdige bygninger kategori B (B3) - lokalplanens pkt. 6.1.

    Lokalplanens pkt. 6.4 og 7.4 ændres til:

    Bygningen skal, så vidt det er muligt, bevares.
    Såfremt siloen bevares og ombygges, skal ombygningen blandt andet bevare siloens særlige grundform, materialeudtryk og visse karakteristiske detaljer. Der må gerne tilføjes elementer, som udtrykker siloens nye funktion i et nutidigt formsprog.

    Såfremt bevaring ikke er mulig, skal den nye bygning i princippet opføres i samme volumen og med samme fodaftryk som den eksisterende silobygning. Fremstå som en bygning i hvid beton eller hvidt puds som det dominerende materiale. Fremstå med tydelige referencer til den nuværende silobygning, men med elementer, som udtrykker dens nye funktion i et nutidigt formsprog. Friholdes for mindre sidebygninger, der slører bygningens markante form og beliggenhed ud til den åbne plads mod nord. Transportrørene, som forbinder bygningen med bygning B2, skal bevares.

    På baggrund af bygningens markante beliggenhed stilles der i begge tilfælde krav om høj arkitektonisk kvalitet.

    Kortbilag og øvrige lokalplanbestemmelser vedrørende denne bygning konsekvensrettes som følge af ovenstående.
  6. Lokalplanen er ikke til hinder for, at nedrevne siloer kan genopføres i ”silokarakter”. Alle siloer med undtagelse af Sverigesgade 11 kan ombygges eller nedrives og erstattes af nybygning med samme volumen. Det er et formål med denne lokalplanbestemmelse, at nyt erstatningsbyggeri for de eksisterende siloer opføres med samme volumen, som de eksisterende siloer, for at videreføre ”Pakhusbyens” karakteristiske skalaforskelle og markante bebyggelser. Opførelse af kopier af nedrevne bygninger kan dog ikke anbefales, jf. ovenstående.
  7. Imødekommes. Lokalplanbestemmelse præciseres og justeres.
  8. Imødekommes. Tilbygning af en rygeovn er muligt, jf. lokalplanens pkt. 6.2: ”Uanset ovenstående kan byrådet give tilladelse til mindre arkitektoniske tilføjelser, som er nødvendige af hensyn til bygningens anvendelse.” Bestemmelsen i pkt. 7.5 om nye vinduespartier præciseres. 
  9. Imødekommes. Tagetagen kan udnyttes. Der skal tages højde for, at værn tilbagetrækkes fra facaden. Lokalplanbestemmelsen justeres. Det er muligt at nedrive baghuse i gårdrum og benytte arealerne til parkering med den gældende bestemmelse.
  10. Udearealerne ejes af Odense Havn. Lokalplanens retsvirkninger vedrører alene fremtidige dispositioner. Lokalplanen udløser således ikke handlepligt for ejer eller bruger af ejendommene. Lokalplanen bestemmer, at de ubebyggede arealer skal bevare deres åbne karakter. Der må ikke hegnes mellem ejendomme/bygninger i området mellem Havnegade og Møllekajen/ Østre kaj. Odense Kommune indgår gerne i dialog med Olav de Linde og havnen om udearealernes udformning, herunder også etablering af beplantning, byudstyr og belysning. Der skal tages udgangspunkt i Designguiden for Odense Havn tilpasset Pakhusbyens karakter.
  11. Indsigelsen imødekommes delvist. Lokalplanens bestemmelse har til formål at sikre en æstetisk god løsning, hvor indsamlingsmateriel til affald ikke er direkte synligt, og hvor områdets begrænsede areal ikke belastes af sekundære bygninger. Lokalplanens punkt 6.2 giver dog mulighed for mindre arkitektoniske tilføjelser. Punktet præciseres, så der står ”mindre arkitektoniske og bygningsmæssige tilføjelser”. Dette vil give mulighed for mindre udbygninger til fx affaldscontainere.

 

2. Odense Havn

 

Odense Havn har fremsendt nedenstående bemærkninger til planen, som forvaltningen efterfølgende har drøftet med havnens administration.

 

Lokalplanens formål og anvendelse

  1. Lokalplanens pkt. 1 At sikre bevaring af kajanlæg. Odense Havn gør opmærksom på, at kajmuren har en spuns af træ. Den er fra perioden 1915 -1937, hvilket betyder, at den en dag skal fornyes - formentlig med en udvendig spuns. Odense Havn ønsker at vide, om bestemmelsen betyder, at granitten skal flyttes og anvendes i en ”ny” kajmur.
  2. Lokalplanens pkt. 3.4 Område F. Odense Havn oplyser, at man ikke har interesse i, at området udlægges til friareal. Efterfølgende har man oplyst, at man er indforstået med, at området skal friholdes for bebyggelse, men ser gerne en bredere anvendelsesbestemmelse for området.
  3.  Lokalplanens pkt. 3.5 Kajarealerne. Odense Havn oplyser, at ophold og rekreative aktiviteter på kajarealer, der omfatter opstilling af borde, stole og andre elementer, der kan være til gene for havneaktiviteter, skal godkendes af Odense Havn i hvert enkelt tilfælde.

 

Vej, sti og parkering

  1. Lokalplanens pkt. 5.2. Offentlig adgang til kajarealer. Odense Havn oplyser, at så længe Odense Havn ejer Østre Kaj og Møllekajen, skal disse kunne anvendes til havnerelaterede formål, og Odense Havn kan derfor ikke garantere uhindret passage.
  2. Lokalplanens pkt. 5.4 Principper for anlæg af P-pladser. Odense Havn gør opmærksom på, at man har indgået lejeaftale med nogle af bygningsejerne i lokalplanområdet om parkering på vejareal langs bygningerne. De benyttede parkeringsarealer er ikke alle omfattet af lokalplanens arealudlæg til parkering, kortbilag 2. Umiddelbart har disse lejere ikke anden mulighed end at parkere på de førnævnte områder. Det er vigtigt for Odense Havn, at det i lokalplanen sikres, at havnens lejere har mulighed for at parkere i forbindelse med lejemålet. Odense Havn vil derfor anmode Odense Kommune om at genoverveje parkeringsplanen, således at havnens lejere også efter lokalplanens ikrafttræden kan drive den virksomhed, de gør i dag.

 

Bebyggelsens omfang og bebyggelsens ydre fremtræden

f.       Lokalplanens pkt. 6 og 7. Odense Havn bemærker, at det skal sikres, at hele havnen fortsat kan blive betjent af kørende høj trafik. Af samme grund skal diverse eventuelle ombygning af transportbånd godkendes af Odense Havn.

 

Ubebyggede arealer

  1. Lokalplanens pkt. 9.4. Jernbanespor. Odense Havn mener, at det er uhensigtsmæssigt at bevare banesporene. Odense Havn modtager en del klager over disse jernbanespor fra blandt andet cyklister, der vælter, og truckførere på grund af ustabil transport af gods.
  2. Lokalplanens pkt. 9.7 og 9.8 Område F. Odense Havn oplyser, at området er blevet beplantet og indrettet til ophold for at forskønne området, indtil området en dag bebygges. Beplantningen er ikke udført efter principperne i Designguiden for Odense Havn.
  3. Lokalplanens pkt. 9.10 Affaldscontainere. Odense Havn bemærker, at skibsaffald håndteres med mobile affaldscontainere, der placeres ved skibsside. Disse containere kan og skal ikke skjules - skibsmandskabet skal ikke være i tvivl om, hvor affaldet skal afleveres. Der skal derfor indskrives en undtagelse herom. Håndtering af skibsaffald er en del af den almindelige havnedrift.

 

Grundejerforening

  1. Lokalplanens pkt. 10 Grundejerforening. Odense Havn oplyser, at det er uhensigtsmæssigt med et ordensreglement for skibe for hvert lokalplanområde. Kajstrækninger, der ikke ejes af Odense Havn, bør administreres af Odense Kommune eller af 1 havneforening. Sikring af vanddybden kan fx blive en betydelig omkostning for en enkelt grundejerforening og bør sammenkøres for hele inderhavnen. Denne havneforening kan evt. bestå af repræsentanter fra diverse grundejerforeninger tilknyttet havneområdet.

 

Ad 2

 

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

  1. Det foreslås at ændre formuleringen i lokalplanens formål og pkt. 9.3 således, at der ved nødvendig reparation af kajmur og hammer kan anvendes den mest optimale tekniske løsning, dog således, at hammer bevares, eller genetableres i granit.  
  2. Det er vigtigt at fastholde dette område ubebygget som en ressource for områdets kommende byliv. Området vil med tiden få en funktion som et ”åndehul” i den tætte bebyggelse med et flot åbent kig mod Næsbyhoved Skov ud over svajebassinet. Det foreslås at tilføje lokalplanens pkt. 3.4 og 9.7 en formulering, der giver mulighed for en bredere anvendelse af arealet til fx midlertidige aktiviteter.
  3. Pkt. 3.5 tilføjes en formulering om, at Odense Havn i hvert enkelt tilfælde skal godkende opstilling af inventar og byudstyr mv.
  4. Lokalplanens pkt 5.2 tilføjes en formulering omkring den offentlige adgang til havnepromenaden: ”I særlige tilfælde kan der foretages midlertidig hegning i forbindelse med almindelig havnedrift.”
  5. Lokalplanen er ikke til hinder for, at eksisterende lovlig anvendelse kan fortsætte. P-pladser, der var lovlige ved anlæggelsen, kan med andre ord stadig anvendes af de nuværende lejere. Det er en generel politik for hele byomdannelsesområdet, at havnen ikke må blive domineret af parkerede biler. Dette princip er overholdt i de hidtidige lokalplaner på havnen. Det foreslås at fastholde lokalplanens fremtidige arealudlæg til parkering.
  6. Bemærkningen tages til efterretning, og lokalplanen tilføjes en oplysning herom.
  7. Områdets karakter af industrielt havnemiljø tegnes ikke blot af bygninger, men også af kraner, bolværker, jernbanespor, fortøjningsringe osv. Pakhusområdet er et ganske særligt område, hvor kulturhistorien har stor betydning for områdets kvalitet. Jernbanesporenes forløb har medvirket til at forme havnearealet og bygningerne. Dette ses fx tydeligt, hvor Møllekajen og Sverigesgade mødes og tilsvarende Sverigesgade/Havnegade. Der findes gode eksempler fra andre byer, hvor jernbanespor er bevaret og har fået en ny funktion som asfaltbelagt cykelsti, eller som en særlig ganglinie over de ellers ujævne toppede brosten. Det foreslås at ændre lokalplanens pkt. 9.4 til: ”Jernbanespor på Østre Kaj og Møllekajen skal bevares. Øvrige spor skal så vidt muligt bevares. Sporene kan tilpasses belægningen med henblik på at opnå øget brugsværdi af arealet og sikkerhed for cyklister og fodgængere”.
  8. De tiltag, Odense Havn har gjort på området, er fortsat lovlige efter lokalplanens vedtagelse. Fremtidige omlægninger skal følge lokalplanens intentioner for området. Området friholdes for bebyggelse, men anvendelsesbestemmelserne foreslås udvidet, så arealet kan benyttes til fx forskellige midlertidige aktiviteter.
  9. Bemærkningen tages til efterretning. Lokalplanens pkt. 9.10 tilføjes en bestemmelse om, at midlertidige mobile affaldscontainere i forbindelse med håndtering af affald fra skibe er tilladt.
  10. Odense Havns bemærkninger tages til efterretning. Lokalplanens bestemmelse om grundejerforeninger har til hensigt at sikre varetagelsen af områdets fælles interesser som fx etablering og drift af fælles friarealer, veje, belysning, fra det tidspunkt, hvor Odense Havn ikke længere varetager dette som grundejer. Det foreslås at justere formuleringen i lokalplanens pkt. 10.3 således, at de havnerelaterede forhold som bolværker, havnebassiner mv. udtages af bestemmelsen.

 

3. Byforeningen for Odense

 

Byforeningen er enig i de udpegede bevaringsværdige bygninger og udpegningen af bygninger, som må rives ned og erstattes af nye.

 

Med hensyn til de bevaringsværdige bygninger stiller Byforeningen sig dog uforstående over for den noget rigide trang til at bevare alt, som det er. Hvis bygningen i fremtiden skal rumme mennesker i stedet for korn, skal der naturligvis sættes de nødvendige vinduer i bygningen. Da bygningerne er opført med en praktisk robusthed for øje, vil en sådan ombygning være helt i stedets ånd. Med en dygtig hånd kan bygningerne fremover endda blive endnu smukkere og endnu mere historiefortællende end i dag.

 

Byforeningen finder det aldeles absurd, at nogle bygninger kun må bruges til parkering, mens parkering på vejene i området skal begrænses. Foreningen finder det underligt, at nye bygninger skal have samme volumen og højde som dem, de erstatter, og spørger om begrundelsen herfor.

 

Byforeningen mener, at lokalplanforslaget rummer for mange restriktioner og for lidt opfordring til leg og eksperimenter.

 

Ad 3

 

Byforeningens bemærkninger foreslås delvist imødekommet med oplysning om, at lokalplanen tilstræber at sikre, at de særligt bevaringsværdige bygninger i så høj grad som muligt bevarer deres originalitet og særpræg efter ombygning og ændret anvendelse. Et eksempel herpå er det nyligt ombyggede Odense Ny Silopakhus, Sverigesgade 5.

 

Lokalplanen forholder sig individuelt til hver enkelt bevaringsværdig bygning. Lokalplanens bestemmelser er kun restriktive for de 6 særligt bevaringsværdige bygninger (kategori A). For kategori B bygninger er der vide rammer, og bygninger i kategori C kan nedrives eller opføres i ny form.

 

Odense Kommune er opmærksom på, at der kan være behov for at tydeliggøre visse af formuleringerne for at undgå misforståelse ved fortolkning af bestemmelserne, ligesom kommunen vil lempe visse af bestemmelserne for at give en større frihedsgrad.

 

Lokalplanens krav om, at der skal etableres et parkeringshus på ejendommen Sverigesgade 9, ændres til en mulighed.

 

4. Nortex A/S, Havnegade 21

 

Virksomheden oplyser, at man i dag driver en butik fra lokalerne, som henvender sig til private forbrugere. Virksomheden planlægger at udvide de aktuelle butiksarealer, hvorfor man er meget imod, at butiksarealet begrænses til 200 m2. Man ønsker desuden at sælge produkter fremstillet af andre end virksomheden selv.

 

Der ønskes mulighed for at opføre boliger på matrikel 10az.

 

Der ønskes bedre mulighed for at skilte. Man kan derfor ikke acceptere nogen form for begrænsninger i skiltningen.

 

Det er desuden virksomhedens opfattelse, at man skal undlade at indføre unødvendige begrænsninger til skade for erhvervsdrivende i området, da der er tale om et ældgammelt erhvervsområde.

 

Ad 4

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet, jf. bemærkningerne til de enkelte punkter nedenfor.

 

Ifølge Odense Kommunes detailhandelsbestemmelser, kan der ikke tillades butiksstørrelser over 200 m2 i denne type områder.

 

På grund af støjforholdene fra omkringliggende virksomheder er det ikke muligt at opføre boliger indenfor lokalplanens område.

 

I erkendelse af, at havnen er et ret robust område, giver lokalplanens bestemmelser forholdsvis vide rammer for skiltning i forhold til fx skilte- og facadelokalplanen for bymidten. Det vurderes dog, at en ureguleret skiltning ikke er i overensstemmelse med Odense Kommunens intentioner om at bevare noget af områdets havne- og industrikarakter.

 

5. Archidea på vegne af Jakob Jensen El a/s

 

På vegne af Jakob Jensen El a/s, der ejer bygningen Sverigesgade 15, gøres der indsigelse mod bestemmelserne i punkt 6.12 vedrørende byggefelt C2, der foreskriver 1 etage.

 

Der ønskes mulighed for at bebygge grunden i 2 etager, men stadig som et relativt lavt pakhus, der anerkender, at pakhusstemningen bliver viderebragt. Eksisterende bygning er 8,5 m høj. En eventuel kommende bygning er skitseret til 11 m.

 

Indsigelsen er vedhæftet et skitseforslag til ny bygning.

 

Ad 5

 

Indsigelsen foreslås imødekommet og lokalplanbestemmelserne konsekvensrettet på de relevante punkter.

 

6. Archidea på vegne af flere ejere i området

 

På vegne af flere unavngivne ejere i området ønskes der mulighed for at etablere butikker i området.

 

Ejerne mener, at Odense Kommune bør overveje at skabe det planmæssige grundlag for, at ”Pakhusbyen” kan indeholde butikker og dermed kan udvikle sig til den multifunktion, som byrådets vision for havnen beskriver.

 

Ad 6

 

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

Lokalplanområdet ligger udenfor de områder, der i kommuneplanen er fastlagt til butiksforsyning: Lokalcenter Havnen, bydelscenter Skibhus og bykernen. Det vil derfor være i strid med den gældende kommuneplans detailhandelsbestemmelser at etablere butikker i ”Pakhusbyen”. Odense Kommune ser dog positivt på at tage bestemmelserne op til revision, fx på baggrund af en ny detailhandelsanalyse.  

 

Den fornyede høring om siloen Sverigesgade 11

 

7. Byggeselskab Olav de Linde

 

Byggeselskab Olav de Linde er tilfreds med de foreslåede ændringer, da de skaber et bedre fundament for at kunne udnytte siloen.

 

Byggeselskabet foreslår, at bestemmelse 7.4 ikke dikterer en bestemt størrelse eller format af vinduer uden hensyn til den fremtidige anvendelse, og at man i det givne tilfælde sagsbehandler facadeudtrykket, når der foreligger et projekt. Dermed kan man i fællesskab finde den bedste løsning med hensynstagen til både det arkitektoniske udtryk, siloens historie, de indre lysforhold og ikke mindst økonomi og de fremtidige lejere.

 

Byggeselskabet orienterer endvidere om, at man har navngivet selskabets ejendomme DOK 5000 og foreslår, at ”Pakhusbyen” erstattes af denne betegnelse.

Ad 7

 

Bemærkningen vedrørende bestemmelserne tages til efterretning. Den ovenfor foreslåede ændring af lokalplanen under pkt.  Ad 1. e., imødekommer byggeselskabets bemærkninger.

 

Bemærkningerne om at erstatte områdebetegnelsen ”Pakhusbyen” med ”DOK 5000” imødekommes ikke.

 

”Pakhusbyen” er blot en karakteristik af området, som benyttes til at beskrive områdets særlige karakter i forbindelse med lokalplanlægningen.

 

Byggeselskab Olav de Linde kan frit benytte DOK 5000 til selskabets egne bygninger, idet Odense Kommune har en praksis, hvor man ikke skal godkende, hvad en ejer kalder sin bebyggelse, så længe det ikke drejer sig om den officielle adressebetegnelse. Adressebetegnelsen skal bestå af et vejnavn og husnummer. Forvaltningen har administrativt meddelt dette til byggeselskabet.

8. Byforeningen for Odense

 

Byforeningen for Odense opfatter siloen i Sverigesgade 11 som bevaringsværdig. Siloen er både rig på detaljer og smukt proportioneret, hvilket gør det vanskeligt at ”bygge videre” på den. Modsat de andre bygninger i området (og siloer med mindre detaljeringsgrad) vil etablering af vinduesåbninger og tilbygninger virke anmassende og fremmede for helhedsindtrykket.

 

Byforeningen har forståelse for dilemmaet. Bygningen fungerer godt som silo, men er ubrugelig til andre formål.

 

Hvis det viser sig umuligt at bevare siloen, synes byforeningen, at det skal være muligt at opføre en nutidig bygning på dette sted.

 

Ad 8

 

Bemærkningen imødekommes delvist. Den ovenfor foreslåede ændring af lokalplanen under pkt.  Ad 1. e., imødekommer til en vis grad byforeningens bemærkninger.

 

Lokalplanændringen har dog det formål, at en eventuel ny bygning i et nutidigt formsprog skal fremstå med tydelige referencer til den nuværende silobygning.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplan 1-700 for "Parkhusbyen" (Lokalplan 1-700 Parkhusbyen.pdf)

 

 

 



8. Lokalplanforslag nr. 5-724 Detailhandel ved Syvhøjevej. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2011/051281

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger på hjørnet af Svendborgvej og Syvhøjevej nord for Højby som nabo til Højby Børnecenter og boligbebyggelse på Syvhøjevej.

 

Lokalplanforslaget giver mulighed for etablering af en dagligvarebutik på maks. 1.000 m2 bruttoetageareal.

 

Lokalplanområdet ligger i byzone og er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021.

 

Planforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, hvor der indkom 21 bemærkninger. Ud over flere positive kommentarer handler bemærkningerne overvejende om 5 temaer:

 

  1. Trafik (biler, lastbiler, cyklister og oversigtsforhold)  
  2. Støj (vareindlevering, trafik)
  3. Skygge (på vuggestuens udearealer)
  4. Bygningens udformning og placering
  5. Plangrundlaget  

 

Forvaltningen har afholdt møder med bygherre om ændring af projektforslaget, der imødekommer bemærkningerne på de væsentligste punkter.

 

Forvaltningen har indarbejdet følgende i lokalplanforslaget: Bygherre etablerer dobbeltrettet cykelsti langs Svendborgvej og videre imellem Højby Børnecenter og lokalplanområdet. Byggeriet flyttes nærmere Svendborgvej, vareindlevering flyttes ud mod Svendborgvej, og der stilles skærpede krav til udformning og beplantning. Dette er illustreret i bilag 2.

 

I forbindelse med offentlighedsfasen har der været afholdt borgermøde.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:  

 

  1. Lokalplanforslag nr. 5-724 Syvhøjevej, detailhandel, vedtages endeligt.

 

  1. Bemærkninger og indsigelser besvares som foreslået.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Per Berga Rasmussen og Jeanette Sandberg Sørensen stemmer imod.

 

 

 

Sagsfremstilling

Der er fremsat ønske om at etablere en dagligvarebutik på ejendommen Syvhøjevej 2. Ejendommen er i gældende lokalplan nr. 5-470 udlagt til boligformål.

 

For at imødekomme ønsket er der udarbejdet lokalplanforslag nr. 5-724, der gør det muligt at etablere en dagligvarebutik på maks. 1000 m2 bruttoetageareal.

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplanen, der udlægger området til boligområde med mulighed for en enkelt dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning.

 

Ifølge Kommuneplanens detailhandelsbestemmelser skal der være min. 500 m mellem dagligvarebutikker i beboelsesområder. Højby forsynes i dag af Højby lokalcenter, som ligger ca. 1 km syd for lokalplanområdet. Desuden er der en lokalplan på vej til offentliggørelse for en dagligvarebutik på Hollufgårdsvej. Denne ligger med en afstand på ca. 500 m.

 

Lokalplanområdet ligger i byzone.

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 21 bemærkninger. Nogle har indsendt bemærkninger både før og i høringsperioden, og nogle har indsendt 2 bemærkninger.

 

Bemærkninger og kommentarer

 

  1. Højby Børnecenters bestyrelse, Syvhøjevej 10, Odense S
  2. Focusadvokater v/Advokat Thomas Bøgholm for Højby Børnecenter 
  3. Højby Skole, Højby Friskole og Rudolf Steiner-Skolen, Odense S
  4. Højby Friskole v/Ejvind Mørtz, Højby Friskole, Hestehøjvej 80, Odense S
  5. Højby Skole v/Formand for bestyrelsen Lars Kirkegaard
  6. Peter Dall, Hollufgårdsvej, Odense S
  7. Susanne og Henning Jørgensen, Syvhøjevej 16, Odense S
  8. Karin Aaen, Ugletoften 113, Odense S
  9. Annemarie og Flemming Strange Nielsen, Kærnehøjvej 84, Odense S
  10. John Bøgh Winter, Syvhøjevej 95, Odense S
  11. Allan Elkjær, Svendborgvej 311, 5260 Odense S
  12. Eva Grady, Kærnehøjvej 55, 5260 Odense S
  13. Henning Pedersen og Lene Nielsen, Syvhøjevej 12, Odense S
  14. Innovator A/S, (bygherrerådgiver)
  15. VandCenter Syd, Vandværksvej 7, Odense C
  16. Allan C. Zinn, Højbyvej 74B, Odense S
  17. Mette Tinglev–Pedersen
  18. Lindvedparkens Grundejerforening v/Helge Madsen, Odense S
  19. Helle Møller-Madsen, Hegningvej 33, Odense S
  20. Kit Holm Christensen, Syvhøjevej 128, Odense S
  21. Kirsten Bentgaard, Syvhøjevej 148, Odense S

Resumé af bemærkninger

Flere lokale beboere byder detailhandel velkommen i lokalplanområdet. Andre har indsendt bemærkninger omkring forhold, man gerne ser ændret. Især 5 temaer. Disse er besvaret samlet nedenfor.

 

1. Trafik

Bemærkningerne går dels på den forventede øgede trafikmængde, dårlige oversigtsforhold og usikker vej for cyklister.

 

Flere ønsker cykelstier langs begge sider af Svendborgvej imellem Højby og Lindved.

 

Flere ønsker lysregulering ved Svendborgvej/Syvhøjevej og indkørsel direkte til lokalplanområdet fra Svendborgvej.

 

Ad 1

Odense Kommune har vurderet, at den forventede øgede trafikbelastning på Svendborgvej og Syvhøjevej vil være tålelig. Adgangen for biler og lastbiler lettes ved, at parkeringslommen på vænget Syvhøjevej flyttes hen efter indkørslen til Netto. Dette giver en lomme til parkering langs den ene side af vejen.

 

Der forventes 3-4 leverancer fra lastbiler hver dag. Al manøvrering af lastbiler skal foregå inde på Nettos parkeringsplads. Her er også plads til ventende lastbiler.

Odense Kommune har indgået aftale med bygherre om, at der anlægges en dobbeltrettet cykelsti langs Svendborgvej og videre imellem Højby Børnecenter og lokalplanområdet finansieret af bygherre og klar til brug ved byggeriets ibrugtagning. Cykelstien kobles på den eksisterende cykel- og stiforbindelse.

 

Odense Kommune har ingen aktuelle planer om at etablere cykelsti langs den resterende del af Svendborgvej.

 

I dag er der en venstresvingsbane på Svendborgvej ved Syvhøjevej. Der vil blive en øget trafikbelastning på krydset Svendborgvej/Syvhøjevej, men forvaltningen har vurderet, at det ikke er nødvendigt med en lysregulering.

 

Af trafiksikkerhedsmæssige årsager er det ikke muligt at etablere vejadgang via Svendborgvej, som er en trafikeret indfaldsvej. Her skal antallet af udkørsler begrænses mest muligt. Indkørsel til parkeringspladsen via vænget Syvhøjevej sikrer, at bilisterne kommer ned i fart.

 

2. Støj

 

Nogle af de nærmeste naboer er bekymrede for støjgener fra trafik, bakkende lastbiler, larm fra kølere, vareaf- og pålæsning, kunder, der holder i tomgang, og lyde fra smækkende bildøre.

 

Ad 2

Området ligger i dag op ad Svendborgvej, hvorfra der må formodes at være gener fra støj. Med opførelse af ny bebyggelse i lokalplanområdet er det Odense Kommunes vurdering, at man ikke vil opleve en væsentlig forøgelse af støj, da bebyggelsen vil skærme for en del af støjen fra Svendborgvej samt skærme for størstedelen af støjen fra vareindlevering. Der vil være lyde dagen igennem fra parkeringspladsen, ligesom der er i dag i hente- og bringeperioderne omkring Højby Børnecenter.

 

For alle motordrevne køretøjer i Odense Kommune gælder det, at man maks. må holde i tomgang i 3 min.

 

Dagligvarebutikken skal naturligvis overholde de til enhver tid gældende vejledende støjgrænser for butikker.

 

3. Skyggeforhold

 

Der er bekymring for, at bebyggelsen vil skygge for noget af legepladsen ved Højby Børnecenter.

 

Ad 3

Selv om byggeriet bliver rykket tættere på Svendborgvej, vil Højby Børnecenter fortsat opleve en forringelse af lysforhold på en del af deres opholdsarealer.

Bebyggelsen opføres i overensstemmelse med bygningsreglementet og overholder de lovlige afstande og højder ved skel.

 

4. Byggeriets placering og udformning

 

Bygningen passer ikke ind i bymiljøet, og arkitekturen er ikke udformet, så den passer til den øvrige bebyggelse. Bebyggelsen ligger forkert på grunden, og den åbne parkeringsplads virker skæmmende.

 

Støjafskærmning er voldsom, og der savnes krav til beplantning.

 

Flere frygter, at skiltning og reklamepylon vil dominere området.

 

Ad 4

Arkitekturen langs Svendborgvej er af blandet karakter hvad angår anvendelse, materialer, volumen og placering. Bebyggelsen på Syvhøjevej er en ensartet blanding af primært teglstenshuse fra 1960’erne og 1970’erne. Netto opføres i røde tegl med afvalmet rødt tegltag, hvilket ikke er fremmed for området. Med en placering ud til Svendborgvej kan volumen være større end den bagvedliggende bebyggelse.

Odense Kommune og bygherren er nået til enighed om at flytte og spejlvende bygningen, så den ligger tættere på Svendborgvej.

 

Kravene til beplantning bliver skærpet i lokalplanen. Arealet langs Svendborgvej og Syvhøjevej skal beplantes med græs, buske og enkeltstående træer. Langs cykelstien ved Højby Børnecenter skal der plantes træer og buske.

 

Odense Kommune skærper kravene til udformning af en støjafskærmning. Denne skal enten udføres i samme teglsten som bebyggelsen eller begrønnes med klatreplanter.

 

Skiltets dimensioner på 3,5 x 1 m vurderes ikke at være for dominerende. Butikker med lignende beliggenhed får mulighed for tilsvarende. Odense Kommune har en skilte- og facadegruppe, som skal godkende placering, udformning og kvalitet af skiltning.

 

5. Plangrundlaget

 

Flere undrer sig over, hvorvidt plangrundlaget er i orden, og om placeringen af en dagligvarebutik netop her er velovervejet.

 

Flere retter kritik af trafikredegørelsen og kommunens trafiktal.

 

Ad 5

Ifølge Kommuneplanens detailhandelsbestemmelser kan der ligge en dagligvarebutik for hver 500 m, hvis det er i overensstemmelse med Kommuneplanens rammebestemmelser for området. Dette er overholdt, og dermed er kommunen indstillet på at udarbejde en lokalplan.

 

Der er redegjort for trafikforholdene i lokalplanforslaget. Dette uddybes i redegørelsen i den endelige lokalplan.

 

Forvaltningen har vurderet, at ind- og udkørselsforholdene er i orden. Dette er også godkendt af politiet.

 

Odense Kommune har en række trafiktal fra trafiktællinger og digitale beregningsmodeller. Trafiksituationen er vurderet efter sædvanlig fremgangsmåde.

 

Øvrige indsendte bemærkninger

 

1. Højby Børnecenters bestyrelse, Syvhøjevej 10, Odense S

 

Højby Børnecenter har haft aktindsigt i sagen og fremfører bemærkninger, jf. tema 1, 3, 5, og har derudover følgende bemærkninger:

 

a)     Er uenig i flere af de oplysninger, der er i støjrapporten, og retter en kritik af, at støjredegørelsen udarbejdes af bygherres rådgiver.

b)     Forringelse af udsyn samt skyggegener på børnecenterets legeplads. Hertil kommer en kritik af kommunens skyggediagrammer, som menes at være fejlagtige.

c)     Kritik af manglende skriftlig udtalelse fra Odense Bys Museer.

d)     Kritik af den demokratiske proces i hele forløbet.  

 

Ad 1

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Støjredegørelser udarbejdes ofte af en rådgiver betalt af bygherre. Odense Kommune gennemgår og kvalitetssikrer altid støjredegørelser.

b)     Selv om byggeriet bliver rykket tættere på Svendborgvej, vil Højby Børnecenter fortsat opleve en forringelse af udsyn og lysforhold på deres opholdsarealer. Bebyggelsen opføres i overensstemmelse med bygningsreglementet og overholder de lovlige højder og afstande.

De skyggediagrammer, som Odense Kommune har udarbejdet, er indgået som en del af en samlet vurdering af projektet. Skyggediagrammerne er indgået i forvaltningens interne arbejde og er ikke beregninger, som fremfø
rer argumentation alene. Skyggediagrammerne er korrekt udarbejdet.

c)     Højby Børnecenter har fået aktindsigt i sagen og har set de af sagens dokumenter, som er offentligt tilgængelige. Odense Bys Museer har besigtiget byggegrunden i forbindelse med gravearbejdet. Odense Bys Museer har konkluderet, at området ikke formodes at rumme jordfaste fortidsminder. Dette kræver ikke skriftlig dokumentation.

d)     Planlovens offentlighedsregler er fulgt i denne sag. Børnecenteret har haft besøg af rådmanden og kontorchefen for Byplan. Der har været afholdt borgermøde. Der har været 8 ugers offentlig høring af lokalplanforslaget med mulighed for at indgive indsigelser og bemærkninger samt stille opklarende spørgsmål.

 

2. Focusadvokater v/Advokat Thomas Bøgholm for Højby Børnecenter 

 

Fremfører bemærkning, jf. tema 5, og mener, at Odense Kommune burde afvise lokalplanforslaget og ikke vedtage det til offentliggørelse og samtidig tilbagekalde byggetilladelsen.

 

Ad 2

Det foreslås, at bemærkningen ikke imødekommes.

 

3. Højby Skole, Højby Friskole og Rudolf Steiner-Skolen, Odense S

 

Fremfører bemærkning, jf. tema 1.

 

Ad 3

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

4. Højby Friskole v/Ejvind Mørtz, Hestehøjvej 80, Odense S

 

Fremfører bemærkning, jf. tema 1 og 4, samt foreslår:

 

a)     Hastigheden på Svendborgvej nedsættes fra 60 og 50 km/t.

b)     Etablering af blinkende signal på Svendborgvej ud for Hestehøjvej, der indikerer, at der ligger en skole.

c)     Foreslår, at tung trafik til Netto kun må finde sted uden for skoletiden.

 

Ad 4

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Forhold udenfor lokalplanafgrænsningen kan ikke reguleres gennem lokalplanen. Forslaget er videregivet til Trafik og Anlæg, der vil vurdere forslaget.

b)     Området er ikke omfattet af lokalplanen. Forslaget er videregivet til Trafik og Anlæg, der vil vurdere forslaget.

c)     Vareindlevering kan ikke reguleres gennem en lokalplan. Cykelstien flyttes, så cyklister og lastbiler adskilles.

 

5. Højby Skole v/Formand for bestyrelsen Lars Kirkegaard

 

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 3, 4, og 5:

  

a)     Er uenig i flere af de oplysninger, der er i støjrapporten. Af støjrapporten fremgår det, at der skal etableres en støjmur på 2½ meter over niveau. Skolen anfører, at dette ikke er i overensstemmelse med Trafik og Anlægs udtalelser om, at der ikke må være beplantning og faste genstand højere end 1 m 0,5 m fra skel og ind på grunden i hele facaden mod den blinde vej.

 

Ad 5

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Den omtalte støjafskærmning langs vareindleveringsrampen ved vænget Syvhøjevej er ikke længere aktuel, da vareindleveringsrampen flyttes.

 

6. Peter Dall, Hollufgårdsvej, Odense S

 

Frygter for øget trafik på Hollufgårdsvej med en ny butik på henholdsvis Syvhøjevej og hjørnet af Hollufgårdsvej/Svendborgvej. På grund af manglende fortov og forventet øget trafik foreslås det, at Syvhøjevej lukkes ved Hollufgårdsvej.

 

Ad 6

Det foreslås, at bemærkningen ikke imødekommes.

 

Området Hollufgårdsvej/Svendborgvej og Hollufgårdsvej/Syvhøjevej ligger udenfor lokalplanens afgrænsning. Odense Kommune får bygherren på Hollufgårdsvej 2 til at udarbejde en trafikredegørelse i forbindelse med udarbejdelse af lokalplan nr. 5-720. Denne indgår i Odense Kommunes vurdering af eventuelle trafiksikkerhedsmæssige tiltag.

 

Odense Kommune har vurderet, at den øgede trafik omkring de 2 dagligvarebutikker ikke belaster området ud over det tålelige, hvorfor ønsket om en lukning af Syvhøjevej ved Hollufgårdsvej ikke imødekommes.

 

7. Susanne og Henning Jørgensen, Syvhøjevej 16, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 2 og 3 og frygter gener fra snerydning.

 

Ad 7

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

Snerydning må, trods strenge vintre, anses for værende en sjælden støjgene. Der bliver ikke lavet bestemmelser for snerydning i lokalplanen.

 

8. Karin Aaen, Ugletoften 113, Odense S

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 2, og 5:

 

a)     Foreslår blinklys, som aktiveres, når man skal krydse Syvhøjevej langs Svendborgvej.

 

Ad 8

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Syvhøjevej har hajtænder, og den dobbeltrettede cykelsti bliver markeret med skiltning. Der er ingen planer om blinklys.

 

9. Annemarie og Flemming Strange Nielsen, Kærnehøjvej 84, Odense S

Fremfører bemærkning, jf. tema 1 og 4:  

 

a)     P-pladser, som børnecentret tidligere har rådet over, bliver nedlagt.

b)     Grundarealet er for lille til at rumme den viste bygning og kundeparkering.

 

Ad 9

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Børnecenteret har parkeret på en privat grund, som var til salg. Netto er indstillet på at lade forældre parkere på deres parkeringsplads i forbindelse med bringe- og hentesituationen.

b)     Odense Kommune har vurderet bebyggelsesprocenten. Grundarealet kan rumme bebyggelse samt kundeparkering.

 

10. John Bøgh Winter, Syvhøjevej 95, Odense S

Fremfører bemærkning, jf. tema 1, og foreslår lukning af Syvhøjevej ved Hollufgårdsvej.

 

Ad 10

Det foreslås, at bemærkningen ikke imødekommes.

 

Der er ingen aktuelle planer om lukning af Syvhøjevej ved Hollufgårdsvej.

 

11. Allan Elkjær, Svendborgvej 311, Odense S

Fremfører bemærkning, jf. tema 2, 3 og 4.

 

Ad 11

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

12. Eva Grady, Kærnehøjvej 55, Odense S

Fremfører bemærkning, jf. tema 1, 4 og 5:

 

a)     Frygter, at stisystemet i Højby bliver klemt inde af Netto.

b)     Kritiserer, at lokalplanen ikke sikrer de trafikale forhold forsvarligt.

c)     Kommenterer forskelsbehandling over Rema 1000’s ønske om byggeri ved Hollufgårdsvej, men er positiv over for en dagligvarebutik i den nordlige del af Højby.

 

Ad 12

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Odense Kommune har vurderet, at stisystemet ikke generes af byggeriet.

b)     Odense Kommune har undersøgt de trafikale forhold efter normal procedure.

c)     At udarbejdelsen af lokalplanen for Netto falder sammen med udarbejdelsen af lokalplanen for Rema er et tilfælde, men det er naturligt at sammenligne de 2, når man bor i området. Ikke 2 sager er ens, selv om det kan se sådan ud udefra. Grunden til, at der overhovedet er lavet en lokalplan for Rema, er for at sikre den bevaringsværdige bygning på stedet. Uden den bevaringsværdige bygning havde en lokalplan ikke været nødvendig, da opførelsen af en dagligvarebutik også her er i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for området.

 

13. Henning Pedersen og Lene Nielsen, Syvhøjevej 12, Odense S

 

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 2, 3, 4 og 5:

 

a)     Kritiserer redegørelsen for butikkens tilpasning til det naturlige opland/den eksisterende centerstruktur.

b)     Pylonen, som kan opføres på hjørnet af Svendborgvej og Syvhøjevej, virker skæmmende og hindrer oversigtsforhold i trafikken.

c)     Der klages over sagens forløb og det videre arbejde med lokalplanforslaget.

d)     Der er bemærkninger omkring manglende beskrivelse af miljøforhold, støj og trafik og tilgængelighed for alle trafikanter, som forlangt i kommuneplanens rammebestemmelser.

e)     Mener, at Højby Børnecenter har hævdvundet ret til en vendeplads.

f)       Gør opmærksom på, at der er uoverensstemmelse mellem lokalplanforslagets maks. bebyggelse på 1000 m2 og byggesagens fremlagte forslag på 1037 m2.

 

Henning Pedersen og Lene Nielsen foreslår:

 

g)     Butikken får en anden placering i Højby/Lindved.

h)     Bygningen placeres mod krydset Svendborgvej/Syvhøjevej, og Højby Børnecenter får tinglyst ret til at anvende butikkens parkeringspladser.

 

Ad 13

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

a)     Odense Kommune har vurderet det naturlige opland.

b)     Der skal laves en byggeansøgning for pylonen, og her vurderer man udformning og placering. Pylonen må absolut ikke genere trafikken.

c)     Odense Kommune erkender, at det var fejlagtigt at meddele byggetilladelse på baggrund af den eksisterende lokalplan. For at lovliggøre opførelse af en dagligvarebutik skal der udarbejdes en ny lokalplan.

d)     Der er redegjort for disse forhold i lokalplanens redegørelse.

e)     Odense Kommune har vurderet, at der ikke er hjemmel for at påberåbe sig hævdvundet ret til denne vendeplads.

f)       Området kan anvendes til detailhandel i form af dagligvarebutik på maks. 1000 m2 bruttoetageareal. Lokalplanens anvendelsesbestemmelser skal overholdes.

g)     Lokalplanen kan ikke regulere et sådant forhold. Lokalplanen er udarbejdet, fordi investor har netop denne grund og ønsker byggeri her. Da byggeriet er i overensstemmelse med Kommuneplanen, er Odense Kommune indstillet på at udarbejde en lokalplan.

h)     Odense Kommune og bygherre er nået til enighed om at flytte og spejlvende bygningen, så den ligger tættere på Svendborgvej. Netto har indvilget i at lade forældre til børn i Højby Børnecenter parkere på butikkens parkeringsplads i bringe- og hentesituationen. Netto er dog ikke interesseret i en fast aftale omkring parkering. Derudover kan noget parkering fortsat foregå langs vænget Syvhøjevej.                              

 

14. Innovator A/S, bygherre

 

Innovator har haft aktindsigt i sagen.

 

Fremfører bemærkning omkring lokalplanens bestemmelse om højde af pylon på 2,5 m og ønsker en pylonhøjde på op til 6 m.

 

Innovator oplyser, at projektet overholder alle støjkrav. Kondensator er særlig støjsvag (ca. 39 db) og afskærmet.

 

Ad 14

Det foreslås, at bemærkningen delvis imødekommes.

 

Odense Kommune kan tillade, at pylonen får en højde på 3,5 m. Dette er i overensstemmelse med, hvad butikker med lignende beliggenhed får mulighed for. Butikken er til områdets lokale forsyning. Lokalbefolkningen skal nok lære, hvor butikken ligger. Endelig udformning og placering af pylon skal godkendes af Odense Kommune.

 

Bemærkning vedrørende overholdelse af støjkrav er i overensstemmelse med Odense Kommunes opfattelse.

 

15. VandCenterSyd, Vandværksvej 7, Odense C

 

Gør opmærksom på, at lokalplanområdet ligger i Højby Vandværks forsyningsområde, og ikke som nævnt i lokalplanen i VandCenterSyds område.

 

Ad 15

Bemærkningen tages til efterretning, og det rettes i lokalplanens redegørelse.

 

16. Allan C. Zinn, Højbyvej 74B, Odense S

 

Fremfører bemærkning jf. tema 1, 2 og 4.

 

Ad 16

Det foreslås, at bemærkningen og forslag delvis imødekommes.

 

17. Mette Tinglev–Pedersen

 

Udtrykker tilfredshed med en dagligvarebutik. Foreslår, at Odense Kommune, eventuelt sammen med Netto, køber Syvhøjevej 16 og et stykke af Syvhøjevej 20 til parkeringsplads for butikken og børnehaven.

 

Ad 17

Det foreslås, at forslaget ikke imødekommes.

 

Odense Kommune har ingen planer om at etablere yderligere parkeringspladser for butikken eller børnehaven.

 

18. Lindvedparkens Grundejerforening v/Helge Madsen, Odense S

 

Udtrykker tilfredshed med en dagligvarebutik i området. Foreslår udbygning af cykelstier, dette er besvaret, jf. tema 1.

 

Det foreslås, at forslaget delvis imødekommes.

 

19. Helle Møller-Madsen, Hegningvej 33, Odense S

 

Udtrykker tilfredshed med en dagligvarebutik i området og en asfalteret og belyst cykel- og gangsti mellem børnehaven og Netto. Foreslår trafikale ændringer, dette er besvaret, jf. tema 1.

 

Det foreslås, at forslaget delvis imødekommes.

 

20. Kit Holm Christensen, Syvhøjevej 128, Odense S

 

Udtrykker tilfredshed med en dagligvarebutik i området. Desuden påpeges det, at området hele tiden har været præget af tung trafik.

 

Bemærkningen tages til efterretning.

 

21. Kirsten Bentgaard, Syvhøjevej 148, Odense S

 

Udtrykker tilfredshed med en dagligvarebutik i området.

 

Bemærkningen tages til efterretning.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Bilag 2- kortbilag til lokalplan 5-724 Syvhøjevej (Bilag 2 til dagsorden.pdf)
1. Lokalplanforslag nr. 5-724 Syvhøjevej - endelig (Lokalplanforslag nr. 5-724 Detailhandel ved Syvhøjevej- endelig.pdf)

 

 

 



9. Lokalplanforslag nr. 5-720, Hollufgårdsvej, detailhandel. Offentliggørelse

Åbent - 2009/142086

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger på Hollufgårdsvej 2 i Højby ved rundkørslen Svendborgvej/Knullen.

 

En privat bygherre ønsker at etablere en dagligvarebutik i området.

 

Lokalplanforslag nr. 5-720 giver mulighed for opførelse af en dagligvarebutik på maks. 1.000 m2 til lokalområdets daglige forsyning samtidig med, at eksisterende bevaringsværdig bindingsværksejendom sikres bevaret med udnyttelse til fx liberalt erhverv, service og lignende.

 

Lokalplanområdet ligger i byzone og er i overensstemmelse med kommuneplanen, der udlægger området til boligformål med mulighed for placering af en enkelt dagligvarebutik.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at lokalplanforslag nr. 5-720, Hollufgårdsvej, detailhandel, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger i den centrale del af Højby, hvor Hollufgårdsvej møder indfaldsvejen Svendborgvej. Området er i dag bebygget med et ældre bevaringsværdigt bindingsværkshus, som ligger delvist skjult bag beplantning. På arealet findes der desuden nogle mindre bebyggelser, som forventes nedrevet for at gennemføre det planlagte projekt. Det omkringliggende område består primært af parcelhuse. Øst for arealet ligger der et mindre erhvervsområde.

 

En privat bygherre ønsker at opføre en dagligvarebutik på arealets nordvestlige del med parkering foran bebyggelsen og ud mod rundkørslen. Det eksisterende bindingsværkshus skal fastholdes i sin nuværende arkitektur med mulighed for nænsomme ændringer, så det kan omdannes til fx kontorer, serviceerhverv eller kulturelle formål.

 

Der er vejadgang til området fra Hollufgårdsvej. For at sikre de gående skal der etableres en fodgængerovergang med helle ved Svendborgvejs indgang til rundkørslen. Det er aftalt med bygherren, at udgift til etablering af forgængerovergang m.m. afholdes af bygherren.

 

Lokalplanen sikrer etablering af et grønt tag på butikken. Dette vil forsinke regnvand ved kraftige regnskyl.

 

Kommuneplan

 

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplanen, der udlægger området til boligområde med mulighed for en enkelt dagligvarebutik til lokalområdets daglige forsyning. Ifølge Kommuneplanens detailhandelsbestemmelser skal der være min 500 m mellem dagligvarebutikker i beboelsesområder.

 

Højby forsynes i dag af Højby lokalcenter, som ligger 500 m syd for lokalplanområdet. Desuden er der en lokalplan på vej til endelig vedtagelse for en dagligvarebutik på Syvhøjevej, som ligeledes ligger 500 m fra lokalplanområdet.

 

Miljøvurdering

 

Planen er ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet miljøscreenet. Ud fra en samlet vurdering vil planen ikke give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der vil derfor ikke blive udarbejdet miljøvurdering.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag 5-720 Hollufgårdsvej, detailhandel (Lokalplanforslag 5-720 detailhandel Hollufgårdsvej.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

10. Risikostyring på det finansielle område

Åbent - 2011/120147

 

Sagsresumé

Odense Kommune har en forsigtig strategi vedrørende både kapitalpleje og gældspleje. På trods heraf påvirkes kommunens renteindtægter og renteudgifter af uroen på finansmarkederne - en usikkerhed, som er eskaleret hen over sommeren 2011, bl.a. på grund af en statsgældskrise i Sydeuropa.

 

Gældskrisen har bl.a. medført, at kursværdien på Odense Kommunes lån i schweizerfranc er steget som følge af styrkelse af CHF på ca. 10-15 % fra 1/1 2011.

De store udsving i kursen giver anledning til at overveje, om Odense Kommune fortsat skal have lån i CHF, eller om der i strategien bør indarbejdes en exit-strategi.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at Odense Kommune som led i kommunens finansielle strategi udarbejder en exit-strategi, hvor der sker gradvis nedlukning og omlægning til danske kroner, såfremt bestemte kursniveauer opnås. Borgmesterforvaltningen bemyndiges til i samarbejde med Odense Kommunes rådgivere på området at fastsætte de nærmere exit-niveauer.

 

Det lave renteniveau og uro på finansmarkederne har på kort sigt stor indvirkning på aktivsiden. Et udsving på 1 procentpoint i afkastet af kommunens overskudslikviditet på ca. 2 mia. kr. svarer til +/- 20 mio. kr. i effekt på kassebeholdningen.

 

Som følge af de periodiske store udsving i afkastet af Odense Kommunes overskudslikviditet, anbefaler Borgmesterforvaltningen, at der i Budget 2012 under balanceforskydninger reserveres en pulje på 25 mio. kr. til at afbøde effekten af kursreguleringerne.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget godkender:

 

  1. Odense Kommune udarbejder som led i kommunens finansielle strategi en exit-strategi, hvor der sker gradvis nedlukning af lån i CHF og omlægning til danske kroner, såfremt bestemte kursniveauer opnås.

 

  1. Borgmesterforvaltningen bemyndiges til i samarbejde med Odense Kommunes rådgivere på området at fastsætte de nærmere exit-niveauer.

 

  1. Der reserveres i Budget 2012 under balanceforskydninger en pulje på 25 mio. kr. til at afbøde effekten af kursreguleringer på kommunens overskudslikviditet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune har en forsigtig strategi vedrørende både kapitalpleje og gældspleje. På trods heraf påvirkes kommunens renteindtægter og renteudgifter af uroen på finansmarkederne, som er eskaleret hen over sommeren 2011 bl.a. på grund af statsgældskrisen i Sydeuropa.

 

Odense Kommune har en 2-strenget strategi med 2 mia. kr. på aktivsiden og 1 mia. kr. på passivsiden.

 

På passivsiden medvirker det fortsat lave renteniveau til en reduktion i renteudgiften på Odense Kommunes langfristede gæld. Gældssiden er dog i øjeblikket behæftet med usikkerhed, idet ca. 19 % af Odense Kommunes skattefinansierede gældsportefølje består af lån i schweizerfranc (CHF). Gældskrisen har medført, at kursværdien på lånene er steget som følge af styrkelse på CHF på ca. 10-15 % fra 1/1 2011. Den schweiziske nationalbank har iværksat tiltag med henblik på at vende markedsstemningen, hvilket bl.a. har været medvirkende til, at kursen pt. har stabiliseret sig på et niveau på ca. 6,55.

 

Odense Kommunes lån i CHF løber ca. 15-20 år endnu. En varig kursstigning til et niveau på 6,75 -7,00 medfører en forøgelse af den årlige gennemsnitlige ydelse på lånene med ca. 1,5 mio. kr. Det aktuelle kursniveau påvirker dermed ikke aktuelt Odense Kommunes økonomi i væsentligt omfang, idet det er kursen på tidspunktet for betaling af ydelser på lånene, som er afgørende.

 

Det relativt høje kursniveau og store udsving i kursen giver imidlertid anledning til at overveje, om Odense Kommune fortsat skal have lån i CHF, eller om man eventuelt skal iværksætte en exit-strategi, såfremt kursen når bestemte kursintervaller.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at Odense Kommune som led i kommunens finansielle strategi udarbejder en exit-strategi, hvor der sker gradvis nedlukning af lån i CHF og omlægning til danske kroner, såfremt bestemte kursniveauer opnås. Borgmesterforvaltningen bemyndiges til i samarbejde med Odense Kommunes rådgivere på området at fastsætte de nærmere exit-niveauer.

 

Det lave renteniveau og uro på finansmarkederne har på kort sigt en større indvirkning på aktivsiden. Et udsving i afkastet af kommunens overskudslikviditet på 1 procentpoint svarer til +/- 20 mio. kr. i effekt på kassebeholdningen. I de seneste 3 år har det årlige afkast varieret mellem ca. 0 % til ca. 10 % (2010: ca. 6 %).

 

Som følge af den aktuelle uro på de finansielle markeder er afkastet af kommunens overskudslikviditet forbundet med nogen usikkerhed. Der forventes pt. en nedjustering af Odense Kommunes renteindtægter, men det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at give et kvalificeret bud på størrelsen heraf, ligesom den tidsmæssige horisont for en normalisering af finansmarkederne er ukendt. Den finansielle uro har også medført meget store udsving fra dag til dag. Man er imidlertid nødt til at se området i et længere perspektiv. Odense Kommune har da også en langsigtet strategi for området, som bl.a. viste sit værd i forbindelse med finanskrisen i 2008, og langt hovedparten af likviditeten skal først anvendes på længere sigt i takt med frigivelse af deponerede midler.

 

Som følge af de periodiske store udsving i afkastet af Odense Kommunes overskudslikviditet, anbefaler Borgmesterforvaltningen, at der i Budget 2012 under balanceforskydninger reserveres en pulje på 25 mio. kr. til at afbøde effekten af kursreguleringerne på Odense Kommunes overskudslikviditet.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

11. Henvendelse fra H.C. Andersen Priskomite om midler til prisoverrækkelse i 2012

Åbent - 2011/007319

 

Sagsresumé

H.C. Andersen Priskomite søger i brev af 26/5 2011 til Økonomiudvalgets medlemmer om midler til prisoverrækkelse i 2012.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at henvendelsen fra H.C. Andersen Priskomite om midler til prisoverrækkelse i 2012 imødekommes med et tilskud på 100.000 kr., som finansieres med 50.000 kr. fra revitaliseringen af H.C. Andersen-indsatsen og med 50.000 kr. fra et mindreforbrug på Odense Luftshavns budget 2011.

 

 

 

Sagsfremstilling

H.C. Andersen Priskomite har i brev af 26/5 2011 til Økonomiudvalgets medlemmer ansøgt om 150.000 kr. til komiteens prisoverrækkelse i 2012.

 

Vedrørende prisoverrækkelsen i 2011 ansøgte priskomiteen Odense Kommune samt H.C. Andersen Fonden Odense om et tilskud på 175.000 kr., men fik afslag.

 

Borgmesterforvaltningens begrundelse for ikke at imødekomme ansøgningen var, at H.C. Andersen Fonden Odense er i gang med at nytænke og revitalisere brugen af H.C. Andersen inden for bl.a. forskning, events og turisme.

 

Fonden har igangsat en proces og planlagt en række initiativer, som skal munde ud i et aktuelt billede af H.C. Andersen som "brand" og kulturelt ikon for Odense og omverdenen. Gennem inddragelse af borgere og kulturinstitutioner er det målet at skabe ny viden og nye ideer til Odenses udnyttelse af H.C. Andersen inden for især events, turisme og kultur.

 

Det er derfor Borgmesterforvaltningens opfattelse, at kommunal støtte til konkrete HCA-initiativer i fremtiden bør vurderes i lyset af den strategi og de initiativer, som fonden lige nu er i gang med at tilrettelægge.

 

Odense Kommune anerkender H.C. Andersen Priskomiteens arbejde gennem årene, men det vurderes, at en fremtidig prisuddeling med kommunal støtte bør indtænkes i nye eller eksisterende initiativer, som åbner sig for en bredere kreds af byens borgere.

 

På den baggrund har repræsentanter fra Odense Kommune, H.C. Andersen Fonden og H.C. Andersen Priskomite på et møde den 9/8 2011 drøftet mulighederne for et samarbejde. Det blev på mødet aftalt, at der planlægges en workshop, som har til formål at udvikle ideer til en fremtidig H.C. Andersen prisuddeling, som passer ind i den nye strategi.

 

På baggrund af mødet vurderes det, at man konkret i forhold til planlægning af prisuddelingen i 2012 bør imødekomme komiteens ønske om kommunal støtte.

 

Det blev samtidig over for priskomiteen tilkendegivet, at man ikke kan påregne kommunalt tilskud efter 2012. 

 

Det skal bemærkes, at Odense Kommune i dag fejrer H.C. Andersens fødselsdag den 2. april med en række arrangementer på selve dagen.

 

Fødselsdagen indledes med kransenedlæggelse ved statuen i Eventyrhaven, og senere på dagen afholdes en stor børnefødselsdag med underholdning i koncerthuset.

 

Odense Bys Museer - H.C. Andersens Hus og barndomshjemmet - har gratis adgang, og digteren fejres med musik, sang og oplæsning i løbet af dagen. Her uddeles også H.C. Andersen-legatet til en flittig skoleelev. Endelig fejres digteren om aftenen med en gratis forestilling i koncerthuset. Også Børnekulturhuset Fyrtøjet deltager i fejringen med forskellige aktiviteter i løbet af dagen.

 

Økonomi

Tilskuddet på 100.000 kr. finansieres i 2012 med henholdsvis 50.000 kr. af midler afsat til revitalisering af H.C. Andersen indsatsen samt 50.000 kr. fra mindreforbrug på Odense Lufthavns budget 2011.

 

Der er ingen påvirkning af serviceudgifterne og kassebeholdningen.

Økonomiudvalget har tidligere bevilget 700.000 kr. til revitalisering af Odenses H.C. Andersen-indsats i regi af H.C. Andersen Fonden Odense. Af dette beløb blev 300.000 kr. anvendt til forfatteren J.K. Rowlings besøg i Odense den 19/10 2010.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

12. Studietur til Frankrig vedr. byudvikling

Åbent - 2011/090345

 

Sagsresumé

Odense Kommune er midt i planlægningen af store byudviklingsprojekter, der skal omdanne Odense fra en stor dansk by til en dansk storby med en fortættet bymidte, nye bylivskvaliteter, større tilgængelighed og prioritering af kollektiv trafik. Alt sammen for at skabe ny vitalitet og vækst i Odense. I den sammenhæng gennemføres som bekendt fra den 7/9 til den 10/9 en studietur til Le Mans og Angers i Frankrig. Formålet med turen er at hente erfaringer og inspiration omkring strategisk byudvikling i to byer, der størrelsesmæssigt er sammenlignelige med Odense, og hvor forskellige byudviklingsprojekter de senere år har været et led i en større vision for byernes udvikling.

 

I turens program er der indlagt besøg hos de lokale myndigheder i de to byer. Her vil politikere og fagfolk fortælle om deres byvisioner, trafikstrategier og om selve omdannelsesprocesserne. I begge byer har etablering af en letbane været både et udviklingsværktøj og et udviklingsmål i sig selv. På turen bliver der sat fokus på bl.a. pladsdannelser, parkeringsanlæg og tilkørselsforhold, letbanestationer, trafikomlægninger, projektforløb, midlertidige aktiviteter og kommunikation.

 

På turen foreslås det, at følgende deltager: Anker Boye, Anders Bertelsen, Jeanette Sandberg Sørensen, Per Berga, Alex Ahrendtsen, Morten Kibæk, Steen Møller, Jørgen Clausen, Søren Bonde, Henrik Lumholdt, Svend Heegaard og Anne Velling.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at ovennævnte personer deltager i studieturen til Frankrig fra den 7/9 til den 10/9 2011.

 

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Der er lavet en forhåndsgodkendelse på studieturen på i alt 139.500 kr., der dækker udgifter til fly, TGV-tog, hotelovernatninger, middage og udgifter til rejsekonsulent.  

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

14. Status på tilgodehavender i Odense Kommune pr. august 2011

Åbent - 2011/070411

 

Orientering

Økonomiudvalget forelægges her en status for kommunes tilgodehavender og restancer. Denne orientering er en opfølgning på de orienteringer, som udvalget fik forelagt i marts og december 2010. Udvalget vil blive forelagt en fornyet orientering i december 2011, hvorefter området vil blive afrapporteret som en del af den almindelige afrapportering på den finansielle strategi.

 

Den aktuelle status

 

Den aktuelle opgørelse af kommunens restancer viser, at vi er på rette vej. Arbejdet i Opkrævningsenheden betyder, at der er et samlet fald i kommunes restancer. Der er altså flere, som betaler deres regninger til kommunen til tiden. Dette er godt for kommunens økonomi.

 

Der bruges en fast skabelon til ledelsesinformation om tilgodehavender og restancer. Skabelonen viser i venstre søjle opdelingen af fokusområdet i forhold til refusionsprocent (statens medfinansiering), mens overliggeren viser påvirkeligheden, hvor 1 er ”meget lidt påvirkelig”, og 4 er ”meget påvirkelig”. Dertil kommer anvendelse af farvemønstre i datafeltet som udtryk for handlemuligheder og ressourcedisponering. De rødlige nuancer giver stor handlemulighed for opkrævningsenheden, da der i mange tilfælde her er tale om nyere restancesager (rød) eller ubehandlede restancesager (orange). De gule felter er udtryk for, at der her er lavet aftaler, og/eller afbetaling er påbegyndt. De grå områder er meget lidt påvirkelige. Det vil typisk dreje sig om sager, der er oversendt til SKAT til inddrivelse.

 

I nedenstående tabel gives der et overblik og de forfaldne tilgodehavender pr. 31/7 2011. Kommunen har i alt tilgodehavender for 847 mio. kr., hvoraf de 422 mio. kr. er forfaldne. I forhold til seneste status i december 2010 er de samlede restancer faldet med 11 mio. kr.

 

Endvidere er tilgodehavender, som er fremsendt til Skat, faldet med ca. 300 mio. kr. siden årsskiftet. Det er ikke udelukkende et udtryk for betalte restancer via Skat, men viser også, at Skat er ved at gennemføre operation ”Rent bord”, hvor Skat eftergiver restancer, de anser for uerholdelige. Skat har hjemmel til at afskrive kommunale fordringer, hvor det er formålsløst eller forbundet med uforholdsmæssige omkostninger at fortsætte inddrivelsen. Årsagen til, at der fremgår negative restancer i opgørelsen, er forudbetalinger af ejendomsskat mv.

 

Restancer pr. 31/7 2011 i 1.000 kr. og procentfordeling

 

Refusioner/ Påvirkelighed

1

2

3

4

Samlet

4. Ingen refusion

-12.118

-3%

44.761

11%

17.143

4%

37.690

9%

87.476

21%

3. 50% eller mindre i refusion

-107

0%

42.138

10%

47

0%

14.755

4%

56.834

13%

2. Over 50% refusion

-5

0%

4.866

1%

0

0%

1.871

0%

6.731

2%

1. 100% refusion

-299

0%

269.208

64%

1.269

0%

309

0%

270.488

64%

Samlet

-12.529

-3%

360.974

86%

18.459

4%

54.626

13%

421.528

100%

 

Antallet af aktive restanceforhold er endvidere faldet med 6.206 forhold fra 40.568 aktive sager i september 2010 til 34.362 aktive sager med udgangen af juli 2011.

 

Aktive restancesager pr. 31/7 2011 antal restancesager og procentfordeling

Refusioner/ Påvirkelighed

1

2

3

4

Samlet

4. Ingen refusion

5.763

17%

9.565

28%

3.966

12%

3.416

10%

22.170

65%

3. 50% eller mindre i refusion

85

0%

5.750

17%

2

0%

1.416

4%

7.283

21%

2. Over 50% refusion

8

0%

642

2%

0

0%

217

1%

867

3%

1. 100% refusion

194

1%

3.184

9%

60

0%

64

0%

3.502

10%

Samlet

6.050

18%

19.141

56%

4.028

12%

5.143

15%

34.362

100%

 

Faldet i restancesager skyldes det omfattende oprydningsarbejdet med ”et langt sejt træk” som er pågået i 2010 og 2011, hvor opkrævningsenheden har arbejdet med at forbedre det løbende overblik, ressourcedisponeringen, ændrede arbejdsmetoder, rettidighed, kompetenceafklaring og ikke mindst oprydning i ældre regningskrav. Endvidere betyder ændringen af forældelsesreglerne i 2008, at flere krav end normalt er blevet afgangsført 1/1 2011.

 

Fokusområder i 2011

 

Opkrævningsenheden arbejder løbende med fokusområder. Fokusområderne skal sikre et fortsat fald i kommunens restancer. Dette gøres både ved inddrivelse af de aktuelle restancer samtidig med, at der også arbejdes forebyggende, så restancerne ikke opstår.

 

Et af fokusområderne ved flytningen af opkrævningsenheden var udvikling og anvendelse af tidssvarende IT-løsninger på området. Det har været nødvendigt at sende et nyt debitorsystem i et nyt udbud, da det bud, der kom i 1. runde, ikke kunne opfylde kommunens krav. Udbuddet forventes at være afsluttet i 2012. Det er forventningen, at et mere tidssvarende IT-system, der spiller bedre sammen med bl.a. kommunens økonomisystem, vil kunne medvirke til effektiviseringer på området.

 

I første halvår af 2011 har der været fokus på at nedbringe restancerne på tilbagepligtig kontanthjælp. Alle 2008-sagerne er nu gennemgået, og der er fastsatte afdragsordninger på en stor del af disse. 31,9 % betaler i henhold til den fastsatte afdragsordning eller har indgået ordning om betaling med SKAT. Det er målet for 2. halvår at nå igennem alle 2009-sagerne og et stykke ind i 2010-sagerne.

 

Der har i 2011 også været arbejdet videre med de kommunale regningskrav. Dette arbejde sker i tæt samarbejde med forvaltningerne, så der skabes læring i forhold til at mindske de fremtidige restancer. Der arbejdes både med at gennemgå gamle krav og med at sikre mere klare afregningsforhold i fremtiden samt med at mindske tab og restancer ved at se på, hvor og hvornår restancerne opstår og iværksætte konkrete forbedringer her. Det kan eksempelvis være, at afregningsgrundlaget skal gøres mere tydeligt, eller at der skal indføres en procedure med opkrævning af depositum osv. Alle kommunale regningskrav til og med 2008 er nu gennemgået. Dette arbejde fortsætter i resten af 2011. Målet for 2011 er, at alle krav for 2009 og 2010 skal være gennemgået og være behandlet ved udgangen af 2011. Der arbejdes endvidere på at få udarbejdet en konkret arbejdsgangsbeskrivelse for de kommunale regningskrav. Dette skal sikre, at der anvendes den samme procedure i alle forvaltninger.

 

I andet halvår af 2011 vil opkrævningsenheden sættes fokus på at mindske restancerne på forældrebetalingen til børnepasning. Der vil blive sat fokus på mulighederne for, at forældrebetalingen fra kontanthjælpsmodtagere kan indeholdes i kontanthjælpen, hvorved kontanthjælpsmodtagerne ikke får restancer til kommunen.

 

Myndigheden Udbetaling Danmark overtager i efteråret 2012 en række udbetalingsopgaver fra kommunerne på områderne folke- og førtidspension, boligstøtte, barselsdagpenge og familieydelse. Sammen med udbetalingsopgaverne overdrages også opkrævningsopgaverne for de berørte ydelser. Dette betyder, at opkrævningsenheden i Odense Kommune både skal overdrage opgaver og ressourcer, som er estimeret til ca. 0,6 årsværk. Samtidig med, at nogle opgaver overgår til Udbetaling Danmark, vil andre opgaver overgå fra fagforvaltningerne til Opkrævningen. Økonomiudvalget vil senere få mere information omkring den samlede overdragelse af opgaver og ressourcer til Udbetaling Danmark.

 

I andet halvår 2011 vil der endvidere blive sat fokus på at afstemme de mellemkommunale krav. Der har tidligere været uhensigtsmæssigheder i de elektroniske registreringer i forbindelse med de mellemkommunale krav. Dette er nu løst, men har efterladt en afstemningsopgave i forhold til de historiske krav. I foråret 2011 er der i samarbejde med Revisionen skabt overblik, og Opkrævningen er nu gået i gang med en afstemning, kommune for kommune, af de mellemkommunale krav. Arbejdet forventes at blive afsluttet i 2011.

 

Opkrævningen vil i 2011 også se på kommunens praksis og politik for udsendelse af rykkere, pålægning ad renter mv. Borgmesterforvaltningen vil, hvis det bliver aktuelt, fremlægge en indstilling for Økonomiudvalget om ændring af kommunens rente- og gebyrpolitik.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

 

15. Status for Odense Letbane

Åbent - 2011/115669

 

Orientering

På Odense Byråds møde den 16/2 2011 besluttede byrådet blandt andet linjeføring, letbanens første etape fra Tarup Center gennem midtbyen til campusområdet og Hjallese Station, og at der skal udarbejdes VVM-redegørelse (vurdering af virkningerne på miljøet) for første etape.

 

Arbejdet er organiseret med en tværgående bygherreorganisation forankret i Bystrategisk Stab med deltagere fra Borgmesterforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen og reference til Økonomiudvalget og byrådet. Transportministeriet indgår i en styregruppe for projektet sammen med stadsdirektør Jørgen Clausen (formand) og adm. dir. Søren Bonde Hansen. Myndighedsopgaven varetages af By- og Kulturforvaltningen med reference til By- og Kulturudvalget og byrådet.

 

VVM-arbejdet

 

Arbejdet forløber som planlagt. Projektet blev anmeldt til myndigheden i juni, og By- og Kulturudvalget forventes at behandle forslag til debatfolder mv. på møde den 4/10 2011. Idéfasen, hvor offentligheden kan give forslag til indholdet i VVM-redegørelsen, planlægges at ligge i efteråret. Idéfasen afsluttes primo 2012 med en hvidbog med de idéer og forslag, som fremkommer. Hvidbogen fremlægges for By- og Kulturudvalget.

 

Udbud af rådgivningsopgaver

 

For bygherrerådgivning, detaljering af det tekniske projekt og udarbejdelse af VVM-redegørelse udbydes der en række rådgivningsopgaver, hvor de to største opgaver i denne måned udbydes som EU-udbud. Rådgiverne forventes at være tilknyttet marts 2012, hvor der skal arbejdes videre på grundlag af indholdet i hvidbogen.

 

Samarbejder og afhængigheder

 

Der igangsættes primo september et tættere samarbejde med Nyt OUH omkring letbanens forløb ved det nye sygehus. Ligeledes er letbanens forløb og udformning omkring standsningssteder et centralt emne i efterårets arbejde for de tre foreløbige vindere af Fra gade til by-projektet (Thomas B. Thriges Gade).

 

Finansiering

 

Der arbejdes fortsat på at få skaffet finansiering til anlæg af letbanen, både i forhold til statens andel og Odense Kommunes egen andel af anlægsomkostningen på samlet ca. 1,8 mia. kr.

 

Der er bevilget et bidrag fra statens side til VVM-undersøgelsen, der supplerer det beløb på 9 mio. kr., som byrådet bevilgede med byrådssagen den 16/2 2011.

 

Fra 2013 og fremad skal der afsættes yderligere midler til forberedelse af udbud, planlægning af byfortætning og byomdannelse i letbanekorridoren mv.

 

Formidling og inspiration

 

Fra den 7/9 til den 10/9 2011 gennemføres en studietur til Le Mans og Angers i Frankrig. Begge byer er på størrelse med Odense og har arbejdet strategisk med byudvikling de seneste år. Letbanen har været en central byvækstgenerator i deres byomdannelse. I studieturen deltager borgmesteren og en repræsentant fra hvert af byrådets partier samt de centrale embedsmænd omkring byudviklingen i Odense. 

 

I sammenhæng med 100-året for Odenses første sporvognslinie planlægges der en udstilling om Odenses arbejde med letbanen. Byrådsmedlemmer samt indbudte folketingspolitikere mfl. indbydes til et arrangement på Danmarks Jernbanemuseum. Arrangementet er planlagt til onsdag den 5/10 2011 kl. 12.30-14. Udstillingen har åbent tre uger omkring efterårsferien.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl