Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Dagsorden 28. september 2011

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Dagsorden


Onsdag den 28-09-2011 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Udmøntning af anlægsramme til Kvarterplan by-havn samt Trafik- og Mobilitetsplanen

Åbent - 2011/135586

 

Sagsresumé

Odense Byråd afsatte i 2009 1.190 mio. kr. til Kvarterplan og Trafik- og Mobilitetsplanen. Finansieringen er på kort sigt kommet under pres, hvilket primært skyldes fremrykningen af Kanalforbindelsen, samt at finansieringsrammen er nedjusteret med 50 mio. kr. i forbindelse med budget 2010. Finansieringsudfordringen er håndteret i forbindelse med budget 2012.

 

Den øgede kompleksitet på anlægsområdet afstedkommer, at der fra 2012 etableres en central, løbende styring og ledelsesinformation på anlægsområdet. Ledelsesinformationen kan eksempelvis være kvartalsvise oversigter, der præsenteres for de respektive fagudvalg samt til den administrative topledelse, samt at anlægsområdet får sin egen budgetopfølgning. Endvidere overføres byudviklingsprojekterne under Økonomiudvalget, Byens Ø og Musik- og Teaterhus, til By- og Kulturforvaltningen.

 

Samtidig foreslås det, at alle anlægsprojekter, der hører under kvalitetsfondsområdet, placeres under By- og Kulturudvalget. Herved sikres en entydig styring, som medfører, at Odense Kommune lever op til det statslige medfinansieringskrav. By- og Kulturforvaltningen vil i samarbejde med Borgmesterforvaltningen udarbejde et årshjul for anlægsområdet, hvor ansvar og roller tydeligt fremgår.   

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

 

  1. De afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojekter vedrørende kvalitetsfondsområderne overføres til By- og Kulturudvalget.

  2. De afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojekter på områderne Trafik- og mobilitetsplanen, Stibro over jernbane samt Øvrige projekter i kvarterplanen overføres fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget.

  3. De afsatte rådighedsbeløb til anlægsprojekter på områderne Byens Ø og Musik- og Teaterhus med tilhørende periodiseringsudfordring overføres fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget.

  4. Ovenstående ændringer indarbejdes i budget 2012 og i overslagsårene 2013-2015 i henhold til specifikationer i sagsfremstillingen.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Byråd afsatte i 2009 1.190 mio. kr. til Kvarterplan og Trafik- og Mobilitetsplanen. Planen løber frem til 2018 og er fuldt ud finansieret. Finansieringen på kort sigt er dog kommet under pres. Det skyldes primært, at etableringen af Kanalforbindelsen er gået hurtigere end oprindeligt forudsat, samt at byrådet tilbage i 2009 overførte 50 mio. kr.  fordelt med 25 mio. kr. i henholdsvis 2012 og 2013 fra finansieringsrammen til kassen.

 

Det medfører, at finansieringen til blandt andet Trafik- og Mobilitetsplanen skal falde tidligere end budgetmæssigt er afsat, og som en del af en samlet ramme. Der er derfor udarbejdet en samlet plan, der sikrer balance mellem indtægter og udgifter i de enkelte år for budgetperioden.

 

Finansieringsudfordringen er håndteret dels ved et øget salg af ejendomme, der sker i respekt for Odense Kommunes boligsociale strategi, dels ved at der gennemføres en periodisering af projekterne Byens Ø/Musik- og Teaterhus samt den løbende ramme til fortovsrenovering. Derudover foretages der en likviditetsforskydning fra 2014 til 2015 samt et kassetræk. Disse tiltag sikrer tilsammen balance i budgetperioden for projekterne Thomas. B. Thriges Gade, Trafik- og Mobilitetsplanen, Stibro over jernbane samt Øvrige projekter i Kvarterplanen.

 

Finansieringsudfordringen foreslås håndteret ved at udmønte nedenstående finansiering, tabel 1 på projekt niveau og udvalgsniveau. Tabellen er fuldstændig i overensstemmelse med de indlagte forudsætninger i budgetforliget for 2012.

 

Tabel 1. Håndtering af finansieringsudfordring på Kvarterplan og Trafik- og Mobilitetsplanen

 

 

I alt

2012

2013

2014

2015

Anlægsramme

297,8

55,1

62,5

101,6

78,6

I alt

297,8

55,1

62,5

101,6

78,6

Økonomiudvalget

 

 

 

 

Ramme til finansieringen på Thomas B. Thriges gade

74,9

13

8

20

33,9

Økonomiudvalget i alt

74,9

13

8

20

33,9

By- og Kulturudvalget

 

 

 

 

 

Ramme til finansiering af Stibro over jernbane

72,2

2,4

27,8

36

6

Ramme til finansiering af Øvrige projekter i Kvarterplanen

57,7

2,2

3,9

26,6

25

Ramme til finansiering af Trafik- og mobilitetsplanen

93

37,5

22,8

19

13,7

By- og Kulturudvalget i alt

222,9

42,1

54,5

81,6

44,7

I alt

297,8

55,1

62,5

101,6

78,6

Samlet finansiering +/-

0

0

0

0

0

 

Håndteringen af finansieringsudfordringen for perioden 2012-2015 betyder, at det er muligt at opgøre bevillingsbehovet i Kvarterplan og Trafik- og Mobilitetsplanen frem til planens afslutning i 2018. Bevillingsbehovet fremgår af nedenstående tabel 2.

 

Tabel 2. Anlægsudgifter i Kvarterplan og Trafik- og Mobilitetsplanen for perioden 2012-2018

 

Mio. kr.

I alt

2012

2013

2014

2015

2016

2017

2018

Økonomiudvalget 

Thomas B. Thriges gade

255,0

13,0

8,0

20,0

33,9

41,8

44,1

94,2

Borgmesterforvaltningen i alt

255

13,0

8,0

20,0

33,9

41,8

44,1

94,2

By- og Kulturudvalget 

Trafik- og mobilitetsplanen

133,3

37,5

22,8

19,0

12,0

13,5

7,5

21,0

Stibro over jernbane

72,2

2,4

27,8

36,0

6,0

0

0

0

Øvrige projekter i kvarterplanen

130,3

2,2

3,9

23,6

25,0

22,1

5,6

47,9

By og Kulturudvalget i alt

466,0

44,3

58,4

102,2

68,0

57,7

18,7

116,7

Kvarterplan og Trafik- og mobilitetsplan

721,0

57,3

66,4

122,2

101,9

99,5

62,8

210,9

 

I forhold til anlægsprojekterne i Kvarterplan og Trafik- og Mobilitetsplanen ligger det samlede udgiftsbehov fast. Der må dog forventes forskydninger imellem årene i takt med, at projekterne gennemføres, fx på grund af vejrlig, eller at man endnu ikke har lagt sig fast på projektets endelige form.

 

Som bilag til budget 2012-2015 udarbejdes der en samlet investeringsplan på projekt- og udvalgsniveau.

 

Der lægges i forlængelse heraf op til, at byudviklingsprojekterne Byens Ø og Musik og Teaterhuset, placeret under Økonomiudvalget, overføres til By- og Kulturudvalget. Udvalget får herefter til opgave at forestå den nødvendige periodisering inden for rammerne af projekterne. Projekternes nuværende anlægsbevillinger er:

 

Tabel 3. Byens Ø/ Musik- og Teaterhuset

 

Projekter

I alt

2012

2013

2014

Byens Ø

61,5

4,0

57,5

0

Musik- og Teaterhuset

93,4

0

47,0

46,4

I alt

154,9

4,0

104,5

46,4

 

Anlægsstyring

 

Byrådet besluttede i forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2010 at igangsætte en analyse af styringsmulighederne på kvalitetsfondens områder, herunder mulighederne for at sikre en bedre gennemførelse af anlægsprojekter, idet området har særlig betydning for kommunens økonomi. Analysen blev forelagt Økonomiudvalget den 17/8 2011.

 

Analysen indeholdt en række anbefalinger, der kan bidrage til at forbedre kommunens anlægsstyring. De væsentlige anbefalinger er grundlæggende at sikre en opfølgning og rapportering på anlægsområder, der er mere valid, bedre dokumenteret og mere systematisk.

 

Som hovedregel tildeles et fagudvalg i dag rådighedsbeløb vedrørende anlæg. Udvalget sikrer efterfølgende, at der fremsendes en sag til byrådet med henblik på frigivelse og igangsætning af anlægsprojekter.

 

I flere tilfælde er rådighedsbeløbet placeret i en ikke disponeret ramme. Dette kan være en stor udfordring for kommunens styring, idet der ikke nødvendigvis er sammenfald mellem ansvarligt og udførende udvalg. Der er derfor behov for tilrettelæggelse af særlig styring på disse områder, herunder at genoverveje forskellige styringsmuligheder på hele anlægsområdet.

 

Dette indebærer blandt andet, at der fra 2012 etableres en central, løbende styring og ledelsesinformation på anlægsområdet. Ledelsesinformationen kan eksempelvis være kvartalsvise oversigter, der præsenteres for de respektive fagudvalg samt til den administrative topledelse, samt at anlægsområdet får sin egen budgetopfølgning, forelægges for byrådet fx den 1/5 og 1/11, og dermed ikke længere er en del af de almindelige løbende budgetopfølgninger. Samtidig vil der blive udarbejdet ét årshjul til understøttelse af hele anlægsstyringen i kommunen.

 

Samtidig foreslås det, at alle anlægsprojekter, der hører under kvalitetsfondsområdet, placeres under By- og Kulturudvalget. Herved sikres en entydig styring, som medfører, at Odense Kommune lever op til det statslige medfinansieringskrav. By- og Kulturforvaltningen vil i samarbejde med Borgmesterforvaltningen udarbejde et årshjul for anlægsområdet, hvor ansvar og roller tydeligt fremgår.

 

Der overføres nedenstående nye og eksisterende Kvalitetsfondsprojekter til By- og Kulturforvaltningen.

 

Tabel 4. Ny Kvalitetsfondsprojekter, der oprettes under By– og Kulturudvalget

 

2012–priser – 1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

I alt

Enkeltstående projekter:

 

 

 

 

 

Udvidelse af lindegården

1.500

7.622

967

0

10.089

Udvidelse af lindegården – anlæg

1.500

-1048

-132

0

584

Etablering af nyt botilbud for sindslidende, handicappede og ældre

1.500

14.982

4.998

0

21.480

Etablering af nyt botilbud for sindslidende, handicappede og ældre – anlæg

1.500

1670

-323

0

2.847

Nøglebokse

2.800

2.800

2.800

0

8.400

Velfærdsteknologi

5.000

5.000

5.000

0

15.000

Bygningsvedligeholdelse på kvalitetsfondsområdet

22.970

8.223

27.895

0

59.088

Pasningsgarantien Spurvelund og J.L Heibergsvej

0

9.250

0

0

9.250

Udmøntning fra Odense – en ny virkelighed til brug for færdiggørelsen af Spurvelund og J.L Heibergsvej

0

0

23.400

0

23.400

Restramme fra kapacitetsplanen til brug for færdiggørelsen af Spurvelund og J.L Heibergsvej*

4.900

0

0

0

4.900

Styrkelse af anvendelse af IT i folkeskolen

10.000

10.000

10.000

0

30.000

Etablering af ungemiljøer

8.000

0

8.000

0

16.000

Genopretning for legepladser

4.300

0

0

0

4.300

Fysiklokaler til Dalums ungdomsskolers 10 klasser

1.500

0

0

0

1.500

Værkstedsfacilitter til Radby

1.000

0

0

0

1.000

Ny klub ved Sanderumskolen

3.750

0

0

0

3.750

Anlægsforslag i alt

70.220

58.499

82.605

0

211.324

*Midlerne er frigivet, men overflyttes til By- og Kulturudvalget, da de skal ses i sammenhæng med udmøntningen af Odense – en ny virkelighed og den nye bevilling til pasningsgarantien.

 

Tabel 5. Eksisterende kvalitetsfondsprojekter (som ikke er frigivet) under Børn– og Ungeudvalget som overføres til By– og Kulturudvalget

 

2012–priser – 1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

Legepladser

0

4.277

4.277

4.277

Skolestrukturplanen

0

13.300

8.000

0

CSV flytning

6.000

0

0

0

Tingløkkeskolen modernisering 2010

300

200

0

0

Moderniseringsplan, skole

11.638

0

0

0

Kapacitetsplan 2009-2018

3.800

0

0

0

Den blå planet II

1.000

0

0

0

Børnehus på Jagtvej 80

5.900

0

0

0

Cykel- og atletik arena

21.618

21.618

0

0

Tenniscenter, Marienlyst

1.000

10.000

26.500

0

Korup kultur og Idrætscenter

6.900

12.800

0

0

Anlægsforslag i alt

58.156

62.195

38.777

4.277

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen, og økonomien indarbejdes i budget 2012.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



2. Beskæftigelsesplan 2012

Åbent - 2011/044355

 

Sagsresumé

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsættes det, at kommunalbestyrelsen årligt skal beslutte det kommende års indsatser gennem vedtagelsen af en beskæftigelsesplan for det kommende år.

 

Udkast til beskæftigelsesplan 2012 er blevet til efter drøftelser på møder i og mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odense (LBR Odense) og har været til kommentering i Beskæftigelsesregion Syddanmark.

 

Beskæftigelsesregionen konstaterer i sit høringssvar,

 

”at udkastet til beskæftigelsesplanen omfatter de væsentligste beskæftigelsespolitiske udfordringer og giver et godt overblik over, hvordan indsatsen vil imødegå dem”. Beskæftigelsesregionen hæfter sig ved, at Odense det seneste år har ”haft succes med at færre er endt uden for arbejdsmarkedet på førtidspension” og at det for ”at fastholde denne udvikling er en udfordring at udvikle alternative indsatser, som parallelt med en beskæftigelsesrettet indsats kan bane vejen tilbage i job for borgere med problemer ud over ledighed”.

 

LBR Odense besluttede på sit møde den 25/8 2011 at omformulere måltallene i resultatmål 3, at indarbejde faglig og geografisk mobilitet i teksten og at nedjustere forventningerne til udviklingen på arbejdsmarkedet. Efter disse ændringer blev udkast til Beskæftigelsesplan 2012 fremsendt til Arbejdsmarkedsudvalget med anbefaling.

 

Beskæftigelsesplanen indeholder beskrivelse af sammenhæng til tilgrænsende politik- og strategiområder, dvs.:

·         Erhvervs- og vækstpolitikken

·         Sundhedspolitikken

·         Handicappolitikken

·         Udsattepolitikken

·         Ungestrategien

·         Integrationsstrategien

·         Aktiveringsstrategien

 

Beskæftigelsesplanen er udarbejdet på baggrund af den skabelon, Arbejdsmarkedsstyrelsen har udformet for Beskæftigelsesplan 2012 og indeholder derfor:

·         Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen

·         En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer

·         Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats

·         Budget for beskæftigelsesindsatsen (indarbejdes efter vedtagelsen af budgettet for 2012).

 

I Beskæftigelsesplanen opstilles der i alt syv resultatmål for indsatserne i 2012. Fire (resultatmålene 2, 3, 4 og 5) er konkretiseringer af ministermålene, og de tre øvrige (resultatmålene 1, 6 og 7) relaterer sig til virksomhedsindsatsen og de særlige udfordringer, Odense Kommune står over for.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender Beskæftigelsesplan 2012.

 

Arbejdsmarkedsudvalget  anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Christian Skov Frederiksen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Formålet med beskæftigelsesplanen

 

Med beskæftigelsesplanen opstilles der en plan for, hvordan beskæftigelsen kan fremmes. I den sammenhæng formuleres der mål for indsatserne og resultatmål, der konkretiserer målene. Opfølgningen på, om resultatmålene nås, er et vigtigt redskab i den løbende justering af indsatserne.

 

Organisering af indsatserne

 

Pr. 1/1 2011 blev Beskæftigelsescentret etableret, og hvert af de fire centre, Jobcentret, Beskæftigelsesydelser, Udførerdelen og Integration, arbejder med de samme mål, nemlig at bringe borgere i selvforsørgelse. De fire centre bidrager på hver deres måde til at optimere og kvalitetssikre den virksomheds- og borgerrettede indsats.

 

Beskæftigelsesplanen er derfor dækkende for alle virksomheds- og borgerrettede aktiviteter i Beskæftigelsescentret.

 

Beskæftigelsesministerens mål for indsatsen i 2012

 

Beskæftigelsesministeren har valgt de samme indsatsområder i 2012, som er gældende i 2011. Målene er formuleret en smule anderledes og er for 2012:

 

Ministermål 1

Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

Ministermål 2

Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt.

 

Ministermål 3

Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

Ministermål 4

Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt.

 

De vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer

 

I forbindelse med beskæftigelsesministerens offentliggørelse af målene for beskæftigelsesindsatsen i marts 2011 vurderer ministeren, at den største udfordring i 2012 fortsat vil være at have maksimal fokus på en aktiv linie i beskæftigelsesindsatsen for at imødegå en stigning i ledigheden og især langtidsledigheden. Samtidig vurderer ministeren, at det er vigtigt at fastholde fokus på at få de svagere ledige tilbage i job og sikre, at de ikke parkeres på offentlig forsørgelse.

 

I Resultatrevision 2010, som byrådet behandlede 7/6 2011, fremgår følgende pejlemærker for den fremtidige indsatsindsats:

 

·         Indsatser for imødegåelse af langtidsledighed

·         Indsatser rettet mod at begrænse tilgangen til sygedagpengeforløb med en varighed over 26 uger

·         Indsatser rettet mod at begrænse tilgangen til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension)

·         Tiltag, der sikrer overholdelse af rettidighed i indsatserne.

 

Derudover har Odense Kommune nogle (særlige) udfordringer i forhold til uddannelsesniveauet blandt kommunens borgere, en forholdsvis lav erhvervsfrekvens og en række større virksomhedslukninger.

 

Strategi og mål for den virksomhedsrettede indsats

 

I forhold til den virksomhedsrettede indsats, hvor målet er, at virksomhederne skal have den arbejdskraft, de har brug for, og borgere skal på eller tættere på arbejds-markedet, er et af indsatsområderne at sikre, at jobmarkedet er så gennemsigtigt som muligt. Der opstilles følgende resultatmål for indsatsen:

 

Resultatmål 1

  1. 78 % af de virksomheder, der er i kontakt med Jobcenter Odense, Udførerdelen og Integration, benytter et eller flere af de tilbud, Jobcenter Odense, Udførerdelen og Integration kan levere.

b.      90 % af de virksomheder, der er i kontakt med Beskæftigelsescentret, oplever en tilfredsstillende og korrekt service.

 

Første del af resultatmålet kan løbende følges via Beskæftigelsescentrets sagsunderstøttende IT-system, medens opfyldelsen af anden del af resultatmålet vil blive målt gennem en tilfredshedsundersøgelse blandt virksomheder, der har været i kontakt med Beskæftigelsescentret i en given periode.

 

Strategi og mål for den borgerrettede indsats

 

Det overordnede mål for den borgerrettede indsats er, at borgerne kommer i beskæftigelse så hurtigt som muligt, påbegynder uddannelse på ordinære vilkår, eller opkvalificeres/rehabiliteres i forhold til selvforsørgelse.

 

De resultatmål, der er en konkretisering af ministermålene (resultatmål 2, 3, 4 og 5) kan løbende følges på jobindsats.dk. Her er Danmarks 91 jobcentre fordelt i 10 grupper (”klynger”) ud fra en statistisk bearbejdning af det antal dage, som en borger i jobcentrets geografiske område kan forventes at modtage i offentlig forsørgelse ud fra det hidtidige forsørgelsesmønster i Danmark.

 

Den statistiske metode antager, at det hidtidige forsørgelsesmønster er bestemt af de enkelte jobcentres rammevilkår – dvs. alle de lokale forhold, som har betydning for borgernes modtagelse af offentlig forsørgelse.

 

Odense er i klynge med jobcentrene Albertslund, Brøndby, Fredericia, København, Aalborg og Århus.

 

I forhold til beskæftigelsesministerens udmeldte mål for beskæftigelsesindsatsen i 2012 opstilles følgende resultatmål:

 

Resultatmål 2

Antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) skal begrænses til ca. 5.200 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2012 svarende til et fald på

1 % fra december 2010 til december 2012.

 

Resultatmål 3

Tilgangen af personer til permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til 950 personer i december 2012 svarende et fald på 7 % fra december 2010 til december 2012.

 

Resultatmål 4

Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til 4.850 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012 svarende til en stigning på 8 % fra december 2010 til december 2012.

 

Resultatmål 5

Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til 5.115 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2012 svarende til et fald på 5 % fra december 2010 til december 2012.

 

I forhold til Odense Byråds overordnede mål for indsatsen, at skabe mulighed for, at alle voksne borgere kan være selvforsørgende bl.a. gennem tilknytning til arbejdsmarkedet og som understøttende i forhold til Erhvervs- og vækstpolitikken, opstilles følgende resultatmål:

 

Resultatmål 6

Over perioden 2010 til 2015 skal erhvervsfrekvensen i Odense som minimum bringes på niveau med gennemsnittet af erhvervsfrekvensen i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

I 2012 er det målsætningen at mindske afstanden til gennemsnittet med 0,5 % point.

 

Resultatmål 7

Over perioden 2010 til 2015 skal andelen af Odenses borgere i alderen 16 til 66 år med grundskole som højest uddannelsesniveau som minimum på niveau med gennemsnittet i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Resultatmål 6 og 7 vil blive fulgt i forbindelse med den årlige Resultatrevision og bygger på oplysninger fra Danmarks Statistik, der én gang årligt offentliggør seneste data på områderne.

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af sagen er medtaget i det tekniske budgetforslag for budget 2012.

 

Bilag

1. Beskæftigelsesplan 2012 (Beskæftigelsesplan 2012.pdf)
3. Beskæftigelsesregionens bemærkninger til udkast til Beskæftigelsesplan 2012 (JC - Odense - Beskæftigelsesregionens kommentarer til BP2012.pdf)
2. Udskrift af beslutningsreferat af møde i LBR Odense 25/8 2011 (LBR beslutning 250811.pdf)

 

 

 

3. Førtidspensionsprojekt med Odense - en ny virkelighed

Åbent - 2011/023823

 

Sagsresumé

Med henvisning til budgetforliget den 17/9 2010 har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen igangsat en ekstra forebyggende indsats til en reduktion på 5 % af tilgangen til førtidspension.

På baggrund af analyser og gennemførte initiativer, herunder i samarbejde med

Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen og en fortsat forandringsproces, kan forvaltningen oplyse, at budgetforligets krav ses at blive indfriet.

 

På en byrådsorientering den 8/6 2011 blev der, jf. budgetforliget, orienteret om indsatser og kommende initiativer samt forventningerne hertil. Forvaltningen kan nu oplyse, at den økonomiske status fra august 2011 viser et forventet fald i nettotilgangen til 111 helårspersoner i 2011 og 61 helårspersoner i 2012. Fra 2008 til 2010 udgjorde den gennemsnitlige nettotilgang tilsvarende 271 helårspersoner om året.

 

Imidlertid ses af flere grunde i øjeblikket en stigning på kontanthjælps- og sygedagpengeområdet, hvor opbremsningen på førtidspensionstilgangen må tillægges betydning sammen med andre forhold, herunder stigende ledighed og afkortning af dagpengeperioden.

 

Forvaltningen vil derfor fortsat udvikle og gennemføre forandringer med henblik på at sikre den enkeltes fortsatte tilknytning til arbejdsmarkedet eller mulighed for at mestre eget liv. Forvaltningen vil som følge heraf gennemføre resultatbaseret styring og i højere grad tilbyde indsatser af rehabiliterende karakter til yderligere forebyggelse af stigning i tilgangen på førtidspension og til modvirkning af, at borgeren i stedet for førtidspension bliver langvarig modtager af de midlertidige forsørgelsesydelser.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget, at byrådet godkender forvaltningens redegørelse.

 

Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Christian Skov Frederiksen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Af aftalen vedrørende budget 2011, indgået den 17/9 2011, mellem en række partigrupper i Odense Byråd fremgår det, at forligspartierne er enige om at gøre en ekstra forebyggende indsats på førtidspensionsområdet. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager derfor ansvaret for, at tilgangen på førtidspension reduceres med 5 % i budgetperioden.

 

I perioden 2008 til 2010 steg antallet af personer på førtidspension i gennemsnit med 271 helårspersoner pr. år. I 2011 forventes et fald i nettotilgangen til 111 helårspersoner.

 

Med baggrund i budgetforligets krav, et analysearbejde i samarbejde med Beskæftigelsesregion Syddanmark, koblingen til Odense – en ny virkelighed og samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen har der været gennemført en række aktiviteter, som i dag bidrager til faldet i tilgangen til førtidspension og nu ligger til grund for yderligere aktiviteter, der skal sikre effekt af indsatserne.

 

Der er, jf. nedenfor, udviklet og implementeret nye redskaber til modvirkning af tilgangen til førtidspension i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen som vigtige samarbejdspartnere i forhold til at modvirke udviklingsretningen med stigning i tilgangen til varige forsørgelsesydelser.

 

Samarbejdet mellem Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen tager sigte på en forebyggende indsats til de unge. Ungdommens Uddannelsesvejledning (UUO) vejleder de unge 15-17-årige med sigte på, at de påbegynder ungdomsuddannelse og ikke får behov for kontanthjælp ved det 18. år. Der samarbejdes tillige på tværs af uddannelsesinstitutionerne, herunder ved Jobcentrets og UUO’s fastholdelsesindsatser til forebyggelse af frafald på ungdoms- og erhvervsuddannelserne. Endvidere indgår UUO med en fysisk placering i visitationen i Jobcentret for de unge, hvor der samarbejdes om et alternativt forsørgelsesgrundlag til kontanthjælp, primært SU-støtte til uddannelse.

 

I 2009 blev 66 % tilkendt førtidspension på diagnosen psykiske lidelser - 49 % i aldersgruppen 20-49 år.

 

Med sigte på, at færre borgere med psykiske lidelser, med eller uden diagnoser, får behov for tilkendelse af førtidspension, men i stedet støttes i at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet, er der tilrettelagt en beskæftigelsesindsats med et tværfagligt samarbejde på tværs af Ældre- og Handicapforvaltningens Handicap- og Psykiatriafdeling og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen bestående af socialrådgivere, jobkonsulenter, lægefaglig støtte og sociale mentorer.

 

Projektet ses som et pilotprojekt til test af projektets mulige potentiale, som således er vurderet at kunne reducere tilgangen til førtidspension på baggrund af psykiske lidelser og give borgergruppen en anden tilværelse end førtidspension. Der er i forhold til målgruppen udviklet et scanningsredskab til brug i visitationen, hvor hjælpens retning fastlægges, og der sikres på baggrund heraf en hurtigere og mere målrettet hjælp end hidtil.

 

Den gennemførte analyse indgår nu også i fortsatte forandringstiltag, hvor Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen samarbejder med Beskæftigelsesregionen om forandringsforløb med resultatbaseret styring. Forløbet skal føre frem til, at borgere med barrierer i forhold til arbejdsmarkedet skal mødes og støttes på en anderledes måde, der effektivt understøtter borgerens mulighed for at vende tilbage til arbejdsmarkedet eller komme i gang med uddannelse og modvirker langvarig forsørgelseshjælp.

 

Der gennemføres i efteråret 2011 et pilotforløb for ledelse og medarbejdere vedrørende resultatbaseret styring. Der skal herigennem udvikles effektstyringsredskaber med sigte på at sikre effekt af indsatser over for borgere med barrierer i forhold til arbejdsmarkedet. Udvikling af den resultatbaserede styring forventes over de kommende år at give et mærkbart fald i langvarigt og permanent forsørgede borgere, og reducerer derfor også udviklingen i tilgangen til førtidspension.

 

Yderligere er forvaltningen i gang med at gennemføre et paradigmeskift fra afklaring til træning. Dette sker i forbindelse med finansieringsomlægningen på beskæftigelsesområdet, hvor en væsentlig del af afklarende aktiveringsforløb er blevet afløst af træningsindsatser og optræning i virksomhedspraktikker, herunder ved inddragelse af de kommunale arbejdspladser i forhold til ekstraordinære ansættelser af borgere på forsørgelsesydelser.

 

Der gennemføres ændringer i tilbud til borgere med massive begrænsninger. Der vil i stedet for afklaringsforløb for nogle ikke indsatsparate borgere blive iværksat rehabiliterende indsatser, som tager sigte på at træne borgeren i forhold til konkrete barrierer, der modvirker borgerens mulighed for at blive i stand til at klare sig selv. 

 

Med de gennemførte ændringer med stærkt fokus på de unge og de psykisk syge samt med igangværende aktiviteter til forandring og udvikling har forvaltningen igangsat initiativer til en betydelig reduktion i førtidspensionstilgangen.

 

I øvrigt arbejder forvaltningen på en række områder med implementering af resultatbaseret styring, som netop har betydning i forhold til de anførte tiltag, og som også understøttes af, at udvalgsmedlemmerne med en gruppe embedsmænd i september 2011 tager på studietur til New York herom.

 

Økonomi

Den forventede økonomiske konsekvens i 2011 vil medføre et væsentligt mindreforbrug på Førtidspension, der dog modsvares af tilsvarende merforbrug på Kontanthjælp, Sygedagpenge og Ledighedsydelse.

 

Den samlede økonomiske konsekvens forventes at være neutral for kassebeholdningen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



4. Rammeaftale 2012

Åbent - 2011/103405

 

Sagsresumé

Forslag til Rammeaftale 2012 forelægges til endelig politisk godkendelse i byrådet. De 22 kommuner i Region Syddanmarks kontaktudvalg har den 30/8 2011 behandlet Rammeaftale 2012 og anbefaler, at kommunerne godkender rammeaftalen.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget, at byrådet godkender Rammeaftale 2012 på socialområdet og specialundervisningsområdet.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Christian Skov Frederiksen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Rammeaftalesamarbejdet er et forum for drøftelser på tværs af kommunerne om koordinering af indsatsen på det specialiserede socialområde. Det har tidligere været Region Syddanmark, der har haft ansvaret for at udarbejde rammeaftalerne, men i modsætning til tidligere er det fra 2011 kommunerne, der har overtaget ansvaret.

 

Når et område som det specialiserede socialområde er så meget i forandring, er der brug for styringsredskaber til at koordinere på det specialiserede socialområde. Derfor er der ved den kommunale overtagelse af rammeaftalerne lavet to aftaler, en Styringsaftale og en Udviklingsstrategi, som sammen udgør rammeaftalen.

Styringsaftalen indeholder de styringsmæssige retningslinier, som kommunerne og regionen i fællesskab skal anvende, mens udviklingsstrategien omfatter de fælles strategiske områder, som kommuner og regionen i fællesskab anser som væsentlige og ønsker at sætte fokus på.

 

Rammeaftalen styrkes dermed dels som redskab for kommunerne i rollen som køber og sælger af pladser eksempelvis i form af fælles retningslinier vedrørende beregning af takster og opsigelsesvarsler dels som samarbejde om den strategiske udvikling af det specialiserede socialområde, eksempelvis i form af tværkommunale netværk og i form af aftaler om fælles samarbejde om at sætte fokus på konkrete problemstillinger.

 

De nye aftaler gælder for 2012 og genforhandles årligt.

 

Forslag til Rammeaftale 2012 blev behandlet i kommunekontaktrådet, KKR Syddanmark, den 25/8 2011 og i de 22 kommuner i Region Syddanmarks kontaktudvalg den 30/8 2011.

 

Alle kommuner skal godkende Rammeaftale 2012 senest den 15/10 2011.

 

Taksterne skal i modsætning til tidligere år ikke godkendes som en del af rammeaftalen. Taksterne forelægges de enkelte udvalg i Odense Kommune til godkendelse i forbindelse med udmøntningen af udvalgets budget.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

 

Bilag

1. Bilag til rammeaftale 2012 (Bilag til rammeaftale 2012.pdf)
2. Rammeaftale 2012 - Styringsaftale og Udviklingsstrategi (Rammeaftale 2012 - Styringsaftale og Udviklingsstrategi.pdf)

 

 

 



5. Revision af regulativ for husholdningsaffald og regulativ for erhvervsaffald 2011

Åbent - 2011/119122

 

Sagsresumé

Der skal ske en revision af regulativ for erhvervsaffald og regulativ for husholdningsaffald som følge af ændringer i affaldsbekendtgørelse nr. 224 af 7/3 2011.

 

Begge regulativer skal træde i kraft primo 2012. Bekendtgørelsen indeholder nye skabeloner til standardregulativerne, der skal benyttes i alle landets kommuner.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til regulativ for erhvervsaffald og forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i offentlig høring i minimum 4 uger.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Generelt

 

Regulativ for erhvervsaffald og regulativ for husholdningsaffald skal revideres som følge af ændringer i affaldsbekendtgørelse nr. 224 af 7/3 2011. Det medfører, der skal ændres en del fast tekst i standardregulativerne, som er fastsat i bekendtgørelsen, og som kommunen derfor ikke har indflydelse på.

 

Forvaltningen opdaterer samtidig relevante forhold i den del af regulativerne, som kommunen har indflydelse på. De nye reviderede regulativer skal træde i kraft primo 2012.

 

Opdateringerne sker primært som præcisering af gældende ordninger eller som sproglige justeringer. Der er dog følgende væsentlige ændringer.

 

Dagrenovation og dagrenovationslignende affald

 

I Odense Kommune kan virksomheder og husholdninger betale Odense Renovation A/S særskilt for at få afhentet affaldsbeholderen inde på grunden i stedet for ved skel.

 

Der er tilfælde, hvor affaldsbeholderen gentagne gange ikke sættes frem, hvilket giver overfyldte beholdere og uhygiejniske forhold. I de tilfælde foreslår forvaltningen, at kommunen efter forudgående varsel - og for grundejerens eller virksomhedens regning - kan rekvirere afhentning af affaldsbeholderen inde på grunden.

 

Genbrugspladsen

 

Det foreslås konkretiseret, at affaldet skal kunne håndaflæsses for at sikre ens vilkår for private og virksomheder samt af sikkerhedsmæssige grunde. Det har vist sig, at der ind i mellem ønskes afleveret for store og uhåndterbare elementer på genbrugspladserne. 

 

Det præciseres endvidere i regulativet, at det er pladspersonalet, der afgør alle driftsspørgsmål i forbindelse med aflevering af affald på genbrugspladsen.

 

Det foreslås endeligt, at der i regulativerne åbnes op for, at affald kan bringes til genbrugspladsen i andet end klare sække, idet nogle borgere har været utilfredse med kun at kunne bruge klare sække. Hverken forvaltningen eller Odense Renovation A/S ser dette som et miljø- eller kontrolproblem. Hvis affaldet bringes i fx en sort sæk til genbrugspladsen, skal affaldet hældes ud af sækken og ned i containeren synligt for pladspersonalet.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Udkast til regulativ for husholdningsaffald (Udkast til regulativ for husholdningsaffald til udvalgene 060911.pdf)
2. Udkast til regulativ for erhvervsaffald (Udkast til regulativ for erhvervsaffald til udvalgene 090911.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

6. VandCenter Syd A/S - oprettelse af serviceselskaber

Åbent - 2010/112543

 

Sagsresumé

Økonomiudvalget godkendte på mødet den 1/12 2010, at VandCenter Syd A/S omdannes til et holdingselskab med flere datterselskaber, heriblandt et nyt internt serviceselskab samt et serviceselskab, der ejes af flere vandselskaber på Fyn.

 

På daværende tidspunkt var det usikkert, hvorvidt omdannelsen ville medføre bloktilskudsmodregning, og Økonomiudvalgets godkendelse var derfor betinget af, at etableringen ikke medførte modregning i kommunens bloktilskud.

 

På baggrund af udtalelser fra Forsyningssekretariatet og Energistyrelsen er det nu vurderingen, at etableringen af serviceselskaberne vil betyde, at Odense Kommune bloktilskudsmodregnes med 275.184 kr., såfremt der samtidig deponeres 412.776  kr., der frigives med 1/10 hvert år over 10 år.  Etableringen af serviceselskaberne forelægges derfor igen for Økonomiudvalget.

 

Det er VandCenter Syd A/S’ og Borgmesterforvaltningens opfattelse, at dannelse af en holdingstruktur med serviceselskaber bl.a. vil styrke VandCenter Syds mulighed for at efterleve de i ejerstrategiens udtalte ønsker om, at selskabet skal have fokus på at etablere fynske eller regionale samarbejder/løsninger samt have fokus på stordriftsfordele, faglig kompetenceudvikling, systemeksport samt strategiske overtagelser og fusioner.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

 

a.      VandCenter Syd A/S kan i samarbejde med ét eller flere vandselskaber på Fyn oprette et serviceselskab som datterselskab til det nye holdingselskab til varetagelse af serviceaktiviteter inden for områderne IT, telefoni, HR, uddannelse og indkøb.

 

b.      VandCenter Syd A/S kan oprette et internt serviceselsab som datterselskab til det nye holdingselskab og overføre medarbejdere hertil med henblik på at betjene koncernens øvrige selskaber.

 

Sagsfremstilling

Den 1/12 2010 godkendte Økonomiudvalget, at VandCenter Syd A/S omdannes til et holdingselskab med flere datterselskaber, heriblandt et nyt internt serviceselskab samt et serviceselskab, der ejes af flere vandselskaber på Fyn. Det fremgik af sagsfremstillingen, at det var usikkert, hvorvidt etableringen af serviceselskaberne ifølge vandsektorlovgivningen medfører bloktilskudsmodregning. Økonomiudvalgets beslutning var derfor betinget af, at etableringen af serviceselskaberne ikke medførte bloktilskudsmodregning.

 

Spørgsmålet om bloktilskudsmodregning har nu været forelagt for Forsyningssekretariatet og Energistyrelsen, og det er nu vurderingen, at etablering af serviceselskaber medfører modregning i bloktilskud.

 

Serviceselskaberne er endnu ikke etableret, og på grund af bloktilskudsmodregningen forelægges spørgsmålet om etablering heraf igen for Økonomiudvalget.

 

Serviceselskabet, der ønskes etableret sammen med ét eller flere vandselskaber på Fyn, skal servicere ejerne inden for områderne IT, telefoni, HR, uddannelse og indkøb. VandCenter Syds ejerandel i dette serviceselskab forventes at blive 64 % ved etableringen. Det interne serviceselskab ejes 100 % af VandCenter Syd og skal betjene koncernens øvrige selskaber, og det er hensigten at overføre størstedelen af VandCenter Syds medarbejdere hertil.

 

Vandselskaber skal ifølge vandsektorloven udskilles i selvstændige aktieselskaber. Formålet med at omdanne VandCenter Syd A/S til en holdingstruktur med bl.a. serviceselskaber er at styrke VandCenter Syds muligheder for at efterleve kommunens ejerstrategi og selskabets Strategi 2010-14. Sigtet er således at etablere fynske eller regionale samarbejder/løsninger og hermed udvikle faglighed og vidensarbejdspladser til gavn for vandmiljøet, kvaliteten af selskabets services i forhold til kunderne samt generel erhvervsudvikling.

 

Fusionen med Nordfyns Spildevand har også vist, at samarbejder og fusioner formentlig kan gennemføres med betydeligt færre problemer, hvis VandCenter Syd i en fusion alene sammenlægger sit serviceselskab med et andet vandselskabs serviceselskab. Hermed undlades det at fusionere de aktiver, der ligger i de enkelte Vandselskaber. Med andre ord skaber serviceselskaberne mulighed for, at værdierne forbliver i ejerkommunerne, mens den daglige drift fremadrettet kan gennemføres i et fælles serviceselskab.

 

Bloktilskudsmodregningen udgør 40 % af det beløb, der anses for overført til de respektive nye selskaber, såfremt kommunen samtidig deponerer 60 % af beløbet. Såfremt der ikke deponeres, udgør modregningen 60 %.

 

VandCenter Syd har oplyst, at selskabet ønsker at indskyde 772.988 kr. i serviceselskaberne i forbindelse med deres etablering. Da Odense Kommunes ejerandel er 89 %, betyder dette, at Odense Kommune bliver bloktilskudsmodregnet med 275.184 kr., såfremt kommunen samtidig deponerer 412.776 kr. Nordfyns Kommune vil blive bloktilskudsmodregnet tilsvarende for deres ejerandel.

 

Nordfyns Kommune har den 21/9 2011 godkendt etablering af serviceselskaberne med deraf følgende bloktilskudsmodregning for Nordfyns Kommune.

 

Økonomi

Såfremt Odense Kommune vælger bloktilskudsmodregning med 40 %, vil etableringen af serviceselskaberne medføre, at Odense Kommune vil blive bloktilskudsmodregnet med 275.184 kr., og at kommunen skal deponere 412.776 kr., der frigives med 1/10 hvert år over 10 år.

 

Deponering og bloktilskudsmodregningen finansieres inden for Borgmesterforvaltningens samlede ramme.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

7. Evaluering af forsøgsordningen med et vagtværn i Odense Kommune

Åbent - 2010/043085

 

Sagsresumé

Som led i kommunens forsikringsstrategi på tingsskadeområdet, herunder især sikring af kommunens institutioner mod skader som brand, indbrud/tyveri og hærværk, godkendte Økonomiudvalget på mødet den 2/6 2010, at der i en forsøgsperiode på et år blev etableret et kommunalt vagtværn til at føre et præventivt og synligt tilsyn med hovedsageligt Børn- og Ungeforvaltningens institutioner og bygninger samt til at varetage opgaven med udrykning til tyverialarmer i den periode, hvor vagtværnet arbejder.

 

Vagtværnet trådte i funktion pr. 1/12 2010, og i forbindelse med, at forsøgsperioden er ved at udløbe, er der foretaget en evaluering af projektet, der er baseret på en løbende dokumentation via døgnrapporter og logbøger.

 

Evalueringsrapporten konkluderer overordnet, at vagtværnet har haft en præventiv effekt i relation til forebyggelse af skader på kommunens ejendomme, idet udgifterne til tingskade i forbindelse med tyveri, brand, indbrud, vand- og glasskader er nedbragt betydeligt i forsøgsperioden. Hertil kommer, at responstiden på alarmer er blevet mere end halveret i forsøgsperioden, hvilket også har haft en præventiv og skadesreducerende effekt.

 

Evalueringen viser også, at vagtværnet har medvirket til at skabe tryghed både for kommunens personale og i områderne omkring skoler og institutioner, ligesom vagtværnet har bidraget til det kriminalitetsforebyggende arbejde.

 

Da evalueringsresultaterne imidlertid kun er baseret på 8 måneders funktion, er det projektgruppens anbefaling, at forsøgsperioden forlænges indtil udgangen af 2012, idet der herved skabes et større erfaringsgrundlag til brug for en vurdering af, hvorvidt vagtværnsordningen skal gøres permanent. Det foreslås endvidere, at ordningen samtidig udvides til at omfatte alle kommunens forvaltninger, således at erfaringsgrundlaget bliver så bredt og alsidigt som muligt. Forlængelse af forsøgsperioden skal også bruges til at fastlægge den fremtidige finansiering, hvori vil indgå en vurdering af, hvorvidt opgaven bør udbydes.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at forsøgsordningen med et kommunalt vagtværn til at føre et præventivt og synligt tilsyn udvides til at omfatte alle kommunens institutioner og bygninger og forlænges indtil udgangen af 2012.

 

 

Sagsfremstilling

Beslutningen om forsøgsordningens iværksættelse

 

I forlængelse af kommunens forsikringsstrategi på tingskadeområdet godkendte Økonomiudvalget på mødet den 2/6 2010, at der i en forsøgsperiode på et år blev etableret et kommunalt vagtværn til at føre et præventivt og synligt tilsyn med hovedsageligt Børn- og Ungeforvaltningens institutioner og bygninger samt til at varetage opgaven med udrykning til tyverialarmer i den periode, hvor vagtværnet er på arbejde.

 

For at sikre den størst mulige fleksibilitet i forsøgsfasen i relation til eventuelle tilpasninger og justeringer, har vagtværnet været varetaget af kommunen selv ved Odense Brandvæsen.

 

Det indgik som led i forsøgsordningen, at der ved forsøgsperiodens udløb skal foretages en evaluering af ordningen med henblik på at tage stilling til, om vagtværnet bør gøres permanent, og i givet fald hvorvidt vagtværnet skal udvides til at omfatte alle kommunens forvaltninger og institutioner/bygninger. Desuden skal der foretages en vurdering af, hvorvidt opgaven skal udbydes, således at private leverandører på markedet gives mulighed for at afgive tilbud på den permanente opgave.

 

Vagtværnet trådte i funktion pr. 1/12 2010, idet ansættelse og uddannelse af personale først kunne iværksættes, efter at Økonomiudvalget havde godkendt forsøgsordningen. Forsøgsperioden er således ved at udløbe, og i den forbindelse er der foretaget en evaluering af projektet, der er baseret på en løbende dokumentation via døgnrapporter og logbøger.

 

Evalueringen er udarbejdet af en projektgruppe bestående af repræsentanter fra Borgmesterforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Odense Brandvæsen.

 

Formålet med og indholdet af forsøget

 

Formålet med forsøget har været at indhente erfaringer med henblik på:

 

  • at forebygge skader på kommunens institutioner og bygninger
  • at nedbringe udgifterne til tingsskade i forbindelse med tyveri, brand, indbrud, vand- og glasskader
  • at nedbringe responstiden på kommunens tyverialarmer
  • generelt at indhente erfaringer med en proaktiv vægterindsats.

 

Skoler og institutioner kan via ”Odensekuben” på kommunens intranet vederlagsfrit bestille vagtværnet, såfremt skolen/institutionen har haft indbrud/ hærværk, eller der er konstateret andre problemer. Fastlæggelse af, hvilke institutioner der har behov for et præventivt tilsyn, foretages på ugebasis i et tæt samarbejde mellem Borgmesterforvaltningens risikostyringskoordinator, Børn- og Ungeforvaltningen som bestiller, og Odense Brandvæsen som udfører.

 

For at opnå størst mulig effekt af det præventive tilsyn er vagtværnet i funktion alle årets dage i det tidsrum, hvor de pågældende skoler og institutioner normalt står tomme, dvs. kl. 21-06 på hverdage og kl. 19-06 i weekender og på helligdage. Vagtværnet består bemandingsmæssigt af to personer, der er på vagt samtidig, og som runderer i hver sin bil. Der gennemføres i gennemsnit tilsyn på 30 lokaliteter pr. nat, og hvert tilsyn omfatter 3-4 tilsyn på samme lokalitet fordelt over aftenen/natten.

 

Evalueringsresultater

 

Evalueringen viser, at der er sket et markant fald i udgifterne i forbindelse med tyveri, brand, indbrud, vand- og glasskader i perioden 1/1 2011 til 31/7 2011. Der har således kunnet konstateres et fald i udgifterne på mellem 70% og 90% i alle måneder, undtagen marts måned hvor et enkelt indbrud beløb sig til 100.000 kr. Det skal dog bemærkes, at evalueringen alene baserer sig på en periode af 7 måneder, hvoraf flere af månederne har været de kolde måneder, hvor der ikke antræffes så mange uvedkommende personer på kommunes områder og institutioner som i sommermånederne.
 

Evalueringen viser også, at skoler og institutioner løbende er blevet mere bevidst om vagtværnets eksistens og effekt, således at der i løbet af forsøgsperioden er sket en ændring i årsagen til bestilling af vagtværnet. I starten af forsøgsperioden var årsagen til bestilling af vagtværnet forudgående hændelser på stedet med skadesudgifter til følge. Ca. tre måneder inde i forsøgsperioden ændrede årsagen til bestilling af vagtværnet sig imidlertid, således at bestilling af vagtværnet blev foretaget allerede, når der blev observeret hændelser på stedet, der endnu ikke havde medført skadesudgifter. Vagtværnets tilstedeværelse må således antages at have haft en klar forebyggende effekt.

 

I forbindelse med hændelser, der ikke umiddelbart har kunnet løses ved vagtværnets tilstedeværelse, er der blevet etableret et samarbejde med SSP-medarbejdere i området, der herefter har taget kontakt til skole og forældre.

 

Vagtværnet har endvidere etableret et samarbejde med kommunens Tryg By Sekretatiat. Sekretariatet har i forbindelse med evaluering af vagtværnet udtalt følgende:

 

”Vagtværnet og Tryg By har haft løbende dialog, både i forhold til konkrete episoder samt for at styrke kendskabet til hinandens opgaver og muligheder for sparring og viden på tværs. Blandt andet har kontakten båret frugt på følgende områder:

 

Ved observerede problemer i Korup kunne vagtværnet videregive informationen til Tryg By, der med kontakt til SSP i området fik et samarbejde begyndt. Det var grundlaget for en hurtig indsats over for de unge/børnene, som vi ved er den afgørende forskel. SSP medarbejderen kan handle med det samme, når vagten ringer eller kontakter skolen den efterfølgende dag.

 

Vagtværnet møder og ser ting/episoder på tidspunkter af døgnet, som andre kommunale medarbejdere ikke gør. Derfor har vagtværnet en viden, som Tryg By er ved at formalisere som en del af et tryghedsindeks i Odense. Derved kan vagtværnet være med til at belyse lag af viden, som ellers ikke ville være tilgængelige.”

 

Evalueringen af forsøget viser således, at vagtværnet har medvirket til at skabe tryghed i områderne omkring skoler og institutioner, ligesom vagtværnet har bidraget til det kriminalitetsforebyggende arbejde.

 

Det kan oplyses, at evalueringen er fremsendt til Udvalget for boligområder og Tryg By med henblik på en udtalelse. Udvalget behandler evalueringen på sit møde den 22/9, og udvalgets udtalelse vil blive forelagt for Økonomiudvalget på mødet.

 

Alarmkørsel

 

Udrykning til tyverialarmer, som aktiveres i det tidsrum, hvor vagtværnet er på arbejde, indgår også i vagtværnets opgaver. Dette har medført en markant forbedring af responstiderne på alarmer. Inden vagtværnet blev oprettet, var responstiden fra det private firma, der foretog alarmkørslen, mellem 20-30 minutter. Efter at vagtværnet har overtaget opgaven, er responstiden blevet reduceret væsentligt til gennemsnitligt 8,51 minutter. I konkrete tilfælde, hvor vægterne har opholdt sig i nærheden af indbrudsstedet, har responstiden været nede på mellem 1-3 minutter. Ved sådanne lave responstider har vagtværnet kunnet observere gerningsmanden flygte fra stedet uden at få noget tyvegods med sig.

 

Det vurderes, at den lave responstid på alarmer og den deraf følgende større mulighed for anholdelse eller identifikation af gerningsmanden, klart har haft en præventiv og skadesreducerende effekt.

 

Odense Brandvæsen har endvidere planlagt vagtværnets kørsel således, at de to vægterkøretøjer gennemfører tilsynene i hver sin del af kommunen, hvorfor de i de fleste tilfælde har en relativ kort køretid til alarmen. Denne mulighed for planlægning udgør en del af de synergieffekter, der opstår ved, at Odense Brandvæsen løser opgaven med vagtværnet.

 

Af yderligere eksempler på omkostningsbesparende synergieffekter kan nævnes:

 

·         Odense Brandvæsens vagtcentral skal på grund af deres beredskabsopgaver altid være døgnbemandet, hvorfor overskydende personaleressourcer uden yderligere omkostninger kan bruges til at styre vagtværnet.

·         De biler, som vagtværnet benytter, kan på grund af vagtværnets arbejdstider anvendes i den daglige drift hos Odense Brandvæsen, hvilket reducerer driftsomkostningerne. Hertil kommer, at vagtværnet kan benytte de radiosystemer, som Odense Brandvæsen har installeret i bilerne.

·         Da Odense Brandvæsen varetager opgaven, kan anvendelsen af vægterne gøres meget fleksibel, dels ved at vagtværnets opgaver ikke er fastsat i en kontrakt, men kan planlægges løbende i forhold til den aktuelle efterspørgsel og behov, herunder behovet for akutkørsel, dels ved at erfaringer fra andre steder i organisationen, herunder ikke mindst Tryg By, SSP-medarbejdere, Hotspot indsats og indsats i udsatte boligområder, umiddelbart kan omsættes til konkrete indsatser til gavn for ikke mindst kommunens skadesforebyggelse.

 

Anbefaling

 

På baggrund af de resultater, som vagtværnet ifølge den foreliggende evalueringsrapport allerede har opnået, både i forhold til nedbringelse af kommunens udgifter til tingskader, ved at skabe øget tryghed for både kommunens personale og i områderne omkring skoler og institutioner samt bidraget til det kriminalitetsforebyggende arbejde, er det projektgruppens vurdering, at forsøgsordningen til fulde lever op til formålet med etableringen af vagtværnet.

 

Da evalueringsresultaterne imidlertid kun er baseret på 8 måneders funktion, er det projektgruppens anbefaling, at forsøgsperioden forlænges indtil udgangen af 2012, idet der herved skabes et større erfaringsgrundlag til brug for vurderingen af, hvorvidt vagtværnsordningen skal gøres permanent, og hvordan vagtværnet i så fald skal dimensioneres fremover.

 

En forlængelse af forsøgsperioden skal samtidig bruges til at få udarbejdet en business case med henblik på vurdering og fastlæggelse af den fremtidige finansiering, såfremt ordningen gøres permanent. Det vil indgå i denne vurdering, hvorvidt opgaven bør udbydes.

 

Som det fremgår ovenfor, har forsøgsordningen indtil nu hovedsageligt kun omfattet Børn- og Ungeforvaltningens institutioner og bygninger, da langt de fleste tingskader sker på og i kommunens skoler og dagsinstitutioner. Projektgruppen foreslår imidlertid, at ordningen udvides til at omfatte alle kommunens forvaltninger, såfremt Økonomiudvalget kan godkende, at forsøgsperioden forlænges indtil udgangen af 2012. Herved bliver erfaringsgrundlaget så bredt og alsidigt som muligt til brug for ovennævnte vurderinger.

 

Økonomi

Odense Brandvæsens udgift til driften af vagtværnet indtil udgangen af 2012 er opgjort til ca. 2,4 mio. kr., der dækker udgifter til arbejdsløn og udstyr. Denne udgift reduceres med en indtægt på ca. 300.000–400.000 kr. på årsbasis, der indbringes fra vagtværnets alarmkørsel på institutionernes tyverialarmer. Nettodriftsudgiften for vagtværnet indtil udgangen af 2012 anslås således at udgøre ca. 2,0 mio. kr.

Borgmesterforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen har hidtil afholdt denne driftsudgift med halvdelen til hver.

 

Såfremt det godkendes, at forsøgsperioden forlænges, vil denne delte finansiering mellem Borgmesterforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen fortsætte, og finansieringen afholdes inden for udvalgenes egne rammer.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at det på baggrund af de foreløbige evalueringsresultater er projektgruppens klare opfattelse, at driftsudgifterne til vagtværnet til fulde vil blive indtjent via nedbringelse af skadesudgifterne. 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

8. Håndtering af forstadspuljen i budget 2012

Åbent - 2011/135578

 

Orientering

Økonomiudvalget blev i forbindelse med forelæggelsen af Økonomiudvalgets budgetforslag for 2012 samt overslagsårene 2013–2015 forelagt en omprioriteringsøvelse på samlet 40,8 mio. kr. Formålet med øvelsen var at tilvejebringe den nødvendige finansiering, for at Odense Kommune kan efterleve kvalitetsfondens medfinansieringskrav – konkret ved at omprioritere eksisterende anlæg til kvalitetsfondsmidler.

 

Alle anlægsbevillinger i kommunen, på nær de bevillinger der vedrører kvalitetsfondsområdet eller større byudviklingsprojekter mv., har i den forbindelse været i spil.

 

Der er i budget 2011 afsat samlet 30 mio. kr. til Forstadspuljen fordelt med henholdsvis 10 mio. kr. i 2011, 2012 og 2013. Heraf omprioriteres der 6 mio. kr. til kvalitetsfondsmidler fordelt med 2 mio. kr. fra 2011-bevillingen og 4 mio. kr. fra 2013-bevillingen.

 

På trods af omprioriteringen uddeler Forstadspuljen i perioden 2011–2013 samlet set ca. 30 mio. kr. til initiativer i forstæderne, hvilket svarer til beløbet, der er afsat i budget 2011. Dette skyldes blandt andet, at der i 2011 er et stort videreført mindreforbrug fra de foregående år.

 

Der forventes for Forstadspuljen i 2011 et uforbrugt mindre forbrug på 2,5 mio. kr. Disse midler omprioriteres til kvalitetsfondsmidler. Bevillingen til Forstadspuljen i 2011 vil herefter udgøre 14,6 mio. kr.

 

Puljen for 2013 er endnu ikke offentliggjort, og den nedjusteres derfor med 4 mio. kr. fra 10 mio. kr. til 6 mio. kr.

 

Tabel 1: Forstadspuljen for 2011 – 2013

 

Mio. kr.

Forstadspulje 2011

Forstadspulje 2012

Forstadspulje 2013

I alt

Bevilling

10,0

10,0

10,0

30,0

Videreført mindre forbrug

6,6

0,0

0,0

6,6

Omprioritering til kvalitetsfondsmidler

-2,0

0,0

-4,0

-6,0

I alt

14,6

10,0

6,0

30,6

Bilag

Ingen bilag.

 

9. Implementering af frikommuneforsøg

Åbent - 2011/009049

 

Orientering

Som det koordinerende udvalg for frikommuneforsøget orienteres Økonomiudvalget hermed om status på frikommuneforsøget samt den planlagte implementeringsproces for de forsøg, som Odense Kommune har indsendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM).

 

Odense Kommune blev den 6/4 2011 valgt som en af 9 kommuner, der får status som frikommune. Forsøget igangsættes i 2012 og løber over 4 år.

Den 22/6 2011 vedtog byrådet 42 ansøgninger til frikommuneforsøg, som er blevet indsendt til ISM.

 

ISM har den 30/8 2011 oplyst, at frikommunerne som konsekvens af folketingsvalget ikke som forventet vil få en udmelding fra regeringen sidst i august/primo september om, hvilke forsøg der vil blive forsøgt indarbejdet i frikommuneloven. Der foreligger ikke en revideret tidsplan pt.

 

Implementering

 

Forsøgene skal som udgangspunkt implementeres af fagforvaltningerne. Fagforvaltningerne er dermed som udgangspunkt ansvarlige for implementeringen af forsøgene inden for eget forvaltningsområde. Da forsøgene er af varierende karakter, vil implementeringsprocessen dog afhænge af de konkrete forsøg.

 

Fagudvalgene inddrages i fornødent omfang. Eksempelvis kan forsøgene have økonomiske konsekvenser, der kan medføre en omprioritering inden for fagudvalgets økonomiske ramme. Såfremt det er tilfældet, vil fagudvalgene få forelagt en sag.

 

Forsøgene kan endvidere have økonomiske konsekvenser, der går ud over fagudvalgenes økonomiske ramme, ligesom forsøgene kan være af principiel karakter. Såfremt dette er tilfældet, forelægges fagudvalgene en sag, der videresendes til Økonomiudvalget med endelig beslutning i byrådet (A-sag).

 

Endelig kan forsøgene have konsekvenser for flere fagudvalgs område. Såfremt dette er tilfældet, forelægges de to udvalg en sag. Er det/de pågældende forsøg samtidig af principiel karakter eller går ud over fagudvalgenes økonomiske ramme, videresendes sagen efter fagudvalgenes behandling til Økonomiudvalget med endelig beslutning i byrådet (A-sag).

 

Med henblik på at sikre en kobling mellem Ny virkelighed – Ny velfærd og Odense Kommunes frikommuneansøgninger har Økonomiudvalget en rolle som koordinerende udvalg for frikommuneforsøget. Det betyder, at Økonomiudvalget med fast kadence vil blive orienteret om status på implementeringen af frikommuneforsøgene. 

 

I implementeringsprocessen er der indlagt en hørings- og kvalificeringsfase. Formålet med hørings- og kvalificeringsfasen er at give relevante aktører, herunder MED-system, organisationer, råd m.m. mulighed for at afgive bemærkninger til, hvordan implementeringen af de enkelte forsøg kan tilrettelægges. Høringsprocessen tilrettelægges decentralt.

 

De 42 forsøg, som byrådet indsendte til ISM den 22/6 2011, er af varierende karakter. Dermed vanskeliggøres en parallel proces på tværs af forvaltningerne. Processen er derfor tilrettelagt med henblik på at sikre genkendelighed på tværs af forvaltningerne og samtidig imødekomme forsøgenes varierende karakter.

 

Der er desuden lagt vægt på en entydig ansvarsplacering, høj grad af frihed til decentral implementering og løbende overordnet status på fremdriften i implementeringen af forsøgene.

 

Proces for kommende ansøgningsrunder

 

I forhold til processen for senere ansøgningsrunder kan der skelnes mellem forsøgsønsker, der løbende kan igangsættes/godkendes administrativt i ministerierne, fx forsøg andre frikommuner har iværksat, og forsøgsønsker der kræver tilvejebringelse af ny forsøgshjemmel. Begge typer af forsøg skal dog godkendes i byrådet.

 

Med henblik på at sikre sammenhæng mellem forsøgene og de politiske og administrative processer i kommunen, høring, involvering mv. forslås det at samle ansøgningerne i ”pakker”/runder. Det vil sige, at processen for forsøg, der kræver ny hjemmel, kobles sammen med processen for forsøg, der allerede er forsøgshjemmel til (dvs. de andre kommuners forsøg).

 

Økonomiudvalget præsenteres for et konkret oplæg til proces for kommende ansøgningsrunder i frikommuneforsøget, når der foreligger en ny tidsplan.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



10. Referat fra møde den 25/8 2011 i Udvalget for Boligområder og Tryg By

Åbent - 2011/085638

 

Orientering

Referatet fra mødet den 25/8 2011 i Udvalget for Boligområder og Tryg By medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Bilag

1. referat fra Udvalget for Boligområder og Tryg Bys møde 25. august 2011 (referat 25. august.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl