Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Referat 25. januar 2012

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Referat


Onsdag den 25-01-2012 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben referat

5. Slagterigrunden - Steen & Strøm (Lukket)

A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 og lokalplanforslag nr. 0-697 for Thrigekarréen, centerområde. Indsigelser. Endelig vedtagelse.

Åbent - 2007/43607

 

Sagsresumé

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra Byggeselskab Olav de Linde og Den Sociale Højskole om at omfordele og forøge mulighederne for opførelse af ny bebyggelse til forskellige centerformål. Lokalplanen skal desuden sikre en lovliggørelse af terrænarbejder foretaget i området i 2006.

 

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger, hvor der indkom 9 høringssvar og bemærkninger, heraf en underskriftsindsamling underskrevet af 73 beboere, der enten bor i eller op til lokalplanområdet.

 

Væsentligst har der været bemærkninger til højden af byggerierne og tætheden i området. Specielt fokus har der været på en 7-etagers bygning mod Bredstedgade.  Mange beboere har anført, at de oplever, at parkeringsforholdene i området er kaotiske.

 

Forvaltningen er i dialog med Byggeselskab Olav de Linde nået til enighed om at reducere ovennævnte 7-etagers bygning til 3½ etager.

 

En del indsigelser omhandler forhold, der ikke reguleres via lokalplanlægning. Det drejer sig om støj, affaldshåndtering, gener fra kontorer, der ikke slukker lyset om natten, lugtgener fra Bazar Fyn.

 

På baggrund af de mange beboerprotester har forvaltningen opfordret Byggeselskab Olav de Linde til at invitere borgerne i området til et dialogmøde om løsning af ovennævnte forhold. Forvaltningen har tilbudt at deltage i mødet. Byggeselskab Olav de Linde har modtaget opfordringen positivt.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 vedtages endeligt.

  1. Lokalplanforslag nr. 0-697 for Thrigekarréen, centerområde, vedtages endeligt.

  2. Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået.

 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 9 indsigelser og bemærkninger.

 

Resumé af indsigelserne

 

1.      Nichlas Romer Andersen, Bredstedgade 13, Odense C

2.      Karina Pedersen, Skibhusvej 31, st. th., Odense C

3.      Jane og Ernst Pedersen, Skovgyden 73, Otterup
(Ejere af Tolderlundsvej 20-22)

4.      Byggeselskab Olav de Linde, Haubergsvej 1, Odense C

5.      Kate Kornerup, Bredstedgade 12, 2. tv., Odense C

6.      Allan og Marianne Bendix, Bredstedgade 11, Odense C

7.      LEA Ejendomspartner A/S
(På vegne af bestyrelsen i ejerforeningen Skibhusvej 9-11)

8.      Allan Bendix, Bredstedgade 11, Odense C
(På vegne af 73 beboere på Bredstedgade, Engelstoftsgade og Skibhusvej)

9.      Mette Knudsen, Kochsgade 54, Odense C
(Ejer af ejendommen Buchwaldsgade 38, Odense C)

 

1.     Nichlas Romer Andersen

 

Indsigelse

 

Nichlas Romer Andersen mener ikke, at kommuneplantillægget bør ændres i rammeområde 0.C27, således at det maksimale etageantal forøges fra 4 til 5 eller mere. Han gør opmærksom på, at Bredstedgade 11, 13 og 15 er kulturbevarende, og mener ikke, der skal bygges og i hvert fald ikke for tæt på villaerne Bredstedgade 11, 13 og 15, da det vil ødelægge områdets kulturhistoriske funktion.

 

Ad 1
Det foreslås, at indsigelsen imødekommes. Forvaltningen er i dialog med Byggeselskab Olav de Linde nået til enighed om, at en nabobygning til Bredstedgade 11 maksimalt kan bygges i 3½ etager mod de i lokalplanforslaget 7 etager. Desuden er byggefeltet indskrænket, så bebyggelsen ikke kan opføres tættere på skel til Bredstedgade 11 end 11 meter. I lokalplanforslaget kunne bebyggelsen etableres i skel.

 

2.     Karina Pedersen

 

Indsigelser

 

a.      Ønsker ikke en 4. etage på den eksisterende bygning på hjørnet af Skibhusvej og Bredstedgade. Hun bor i ”Borgerhus” på den modsatte side af Skibhusvej og mener, at den forøgede bygningshøjde vil have indflydelse på lysindfaldet, give mørke stuer, fjerne muligheden for at se himmel, aftensolen vil forsvinde helt og dermed forringe hendes livskvalitet.

 

b.      Det vil blive endnu sværere at finde et sted at parkere, da det allerede er et problem, at de, der har et ærinde til ovennævnte bygning, allerede benytter pladsen langs Borgerhus.

c.      Forskellige kontorer og forretninger, der ikke slukker lyset, når de går hjem, giver lysgener i aften- og nattetimerne.

 

Ad 2a.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Forvaltningen har fået udført skyggestudier, der viser, at der vil være en minimal skyggepåvirkning for stuelejlighederne i Borgerhus.

 

Ad 2b.

Forvaltningen kan oplyse, at såfremt Byggeselskab Olav de Linde udnytter lokalplanens maksimale byggemuligheder, vil det udløse et samlet krav på 642 parkeringspladser inklusive de eksisterende. Byggeselskab Olav de Linde har i dag etableret 908 parkeringspladser i lokalplanområdet. Byggeselskab Olav de Linde løser dermed en større del af parkeringsbehovet, end de er forpligtet til.

 

Ad 2c.

Forvaltningen kan oplyse, at en lokalplan ikke kan regulere personers adfærd.

Byggeselskab Olav de Linde er dog blevet gjort bekendt med indsigelserne.

 

3.     Jane og Ernst Pedersen. Ejere af Tolderlundsvej 20-22

 

Indsigelser

 

a.      Ny bebyggelse på hjørnet af Tolderlundsvej og Buchwaldsgade vil give indkigsgener for deres lejere i ejendommen Tolderlundsvej 20-22.

b.      Det eksisterende grønne område (parkering med træer) på hjørnet af Tolderlundsvej og Buchwaldsgade vil blive forringet.

c.      Den øgede trafikmængde vil forværre parkeringsforholdene. Det bliver anført, at der vil blive nedlagt parkeringspladser i forbindelse med et eventuelt nyt byggeprojekt, der i sig selv får brug for flere parkeringspladser.

 

Ad 3a.

Lokalplanen sikrer, at der minimum er 15 meter fra facade til facade mellem Tolderlundsvej 20-22 og en kommende bebyggelse på hjørnet af Tolderlundsvej og Buchwaldsgade. I Odense bymidte er der sædvanligvis mellem 10–15 meter fra facade til facade. Der er således ikke umiddelbart belæg for at kunne konstatere, at der skulle opstå indkigsgener ud over, hvad der er almindeligt i bymæssig sammenhæng.

 

Ad 3b.

Det omtalte område er en parkeringsflade med platantræer. Området har en høj parkeringsbelægning. Der er således ikke tale om et grønt areal. Det meste af arealet vil desuden forblive uændret med det forbehold, at træerne ikke er beskyttede og derfor til enhver tid kan fjernes.

 

Ad 3c.

I en eventuelt kommende ejendom på hjørnet af Tolderlundsvej og Buchwaldsgade må der kun indrettes kontorer, service og boliger. Det er funktioner, der sædvanligvis ikke forøger trafikmængden væsentligt. Med hensyn til parkeringsforhold - se Ad 2b.

 

4.     Byggeselskab Olav de Linde

 

Indsigelser

 

a.      At kommuneplanens generelle normkrav til cykelparkering ikke bør gælde i lokalplanområdet. Der skal i stedet indrettes cykelparkering i overensstemmelse med behovet i det enkelte bygningsafsnit og under hensyn til æstetiske krav for området.

b.      At en del af en bestemmelse for Buchwaldsgade 35 og Skibhusvej 52 skal ændres:
Nuværende bestemmelse: ”Såfremt der etableres en ekstra etage på bygningen, skal denne trækkes tilbage i forhold til oprindelig facade…”

 

Foreslået ændring: ”Såfremt der etableres en ekstra etage på bygningen, skal denne markere sig i forhold til oprindelig facade eventuelt med en mindre tilbagetrækning…”.

 

Ad 4a.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Med beliggenheden helt tæt på bykernen og Skibhuskvarteret er det vigtigt, at der etableres tilstrækkelig cykelparkering i området, så bilismen i området kan reduceres mest muligt.

Ad 4b.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Når nyt føjes til gammelt, er det vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvad der er oprindeligt. Forvaltningen er i dialog med Byggeselskab Olav de Linde nået til enighed om, at en mindre tilbagetrækning af facaden på en ekstra etage vil tydeliggøre den forskel.

 

5.     Kate Kornerup

 

Indsigelser

 

a.      Mener ikke, der bør tilføjes en ekstra etage til bygningen på hjørnet af Skibhusvej og Bredstedgade eller opføres en bygning i tilsvarende højde overfor Bredstedgade 12, da der ikke ses tilsvarende høje bygninger i området, der vil blive forringelse af lysindfald, kvalitetsforringelse af udsigten i form af manglende udkig i forhold til nu og indkigsgener til Bredstedgade 12.

b.      Grundet nedlagte parkeringspladser, hvor en ny ejendom skal opføres, kan der komme ekstra kørsel i kampen om en parkeringsplads. Bredstedgade er smal og ikke egnet til yderligere fra- og tilkørsel, som forventes at komme, når en ny stor bygning på Bredstedgade opføres.

 

Ad 5a.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet. Bygningen på hjørnet af Skibhusvej og Bredstedgade er i en skala, hvor forvaltningen har vurderet, at den godt kan bære en ekstra etage, uden at bygningen bliver for bastant. Med hensyn til en ny bygning overfor Bredstedgade 12, se Ad 1.

 

Ad 5b.

Se Ad 2b.

 

6.     Allan og Marianne Bendix

 

Indsigelser

 

a.      Hvordan kan kommunen tillade, at Byggeselskab Olav de Linde får lov at overskride bebyggelsesprocenten og bestemme, at villaejere, som har en status som bolig, kontor og serviceområde, bliver til centerområde?

 

b.      Beder kommunen om at stoppe byggeriet ved siden af deres bolig og spørger, hvad vi skal med et kontorhus i 24–28 meter op og ned af en villa på cirka 8-10 meter.

 

c.      Genetabler Thriges Have og lav et støjhegn/mur op ind mod parkeringspladsen og Bazar Fyn, så de støjbelastede gæster og naboer kan nyde den ro, de alle har brug for. Bevar og fred de sidste store træer i haven og forbyd unødvendig biltrafik og parkering i haven.

 

d.      Bredstedgade 11 kommer til at ligge i skyggen af en 6 etagers høj bygning og i skyggen af en ekstra etage på ejendommen Skibhusvej 52. Det vil gøre gaden mørk og skummel.

 

e.      Gadens beboere vil have store værditab på deres boliger. Et værditab, som det forventes, at kommunen dækker til de skadelidte beboere i Bredstedgade.

 

f.       Vil haven med tilhørende planter og træer til ejendommen Bredstedgade 11 blive sikret mod udtørring, skygge og kastevinde? Vil børn, beboere og husdyr blive beskyttet mod øget forurening, virksomhedsstøj og mere fugt på grund af mindre lys? Vil huset og haven blive støjsikret og huset varmeisoleret, så ejere og beboerne får dækket det varmetab, de bliver påført?

 

g.      Går ud fra, at der bliver lavet en VVM-screening af området, så alle de berørte naboer og brugere får den optimale viden om de miljømæssige konsekvenser, det har for området og dem, som færdes der.

 

h.      Parkeringsforholdene for beboerne i gaden må sikres af kommunen, så de kan holde i fred.

 

i.        Hvor er planen for vedligeholdelse af gaden og bortskaffelse af affald fra området? Der er kommet flere rotter, katte, måger og krager, som sidder og hakker i affaldet inde på Thrigeområdet med overfyldte affaldscontainere og smidte fyldte affaldssække.

 

j.        Hvor er beredskabsplanen for terrorisme mod eller eksplosion af en gastank, der er etableret ud for køkkenvinduet i villaen Bredstedgade 11? Området omkring tanken er dårligt vedligeholdt med øget fare til følge.

 

k.      Ønsker en tidsfrist for de enkelte randbyggerier i området, så beboerne ikke skal holdes som gidsler i byggerod og larm i årevis.

 

l.        Beder kommunen tjekke lovligheden af højden og afstanden mellem bygningerne, så byggeriet ikke opføres ulovligt.

 

Ad 6a.

Forvaltningen kan oplyse, at Byggeselskab Olav de Linde ikke har fået lov at overskride bebyggelsesprocenterne fastlagt i de gældende lokalplaner. Det er desuden ikke Byggeselskab Olav de Linde, der har bedt om, at visse dele af området ændrer status fra bolig-, kontor- og serviceområde. I praksis er anvendelsen ikke ændret for det omtalte villaområde. Ændringen er udelukkende lavet for overskuelighedens skyld.

 

Ad 6b.

Se Ad 1.

 

Ad 6c.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Byggeselskab Olav de Linde har i 2006 fået tilladelse af Odense Kommune til at foretage terrænarbejder ved Thriges Have. Det medførte en reduktion af haven. Tilladelsen blev påklaget til Naturklagenævnet og efterfølgende underkendt. Kommunen blev pålagt at lovliggøre forholdet enten fysisk eller retligt. Eftersom Byggeselskab Olav de Linde havde fået tilladelsen fra kommunen, valgte Odense Kommune retligt at lovliggøre forholdet i form af denne lokalplan. Lokalplanen sikrer dog, at det resterende af Thriges Have skal bevares så oprindeligt som muligt. Forvaltningen har ikke vurderet, at støjen fra Bazar Fyn skulle være af et omfang, der skulle berettige etablering af en støjmur. Forvaltningen er desuden ikke bekendt med, at haven skulle være belastet af biltrafik eller parkering.

 

Ad 6d.   

Forvaltningen har fået foretaget skyggestudier på baggrund af reduktionen af byggeriet omtalt i Ad 1, der viser, at Bredstedgade i meget ubetydeligt omfang vil opleve skygge fra en eventuelt kommende nabobebyggelse og slet ikke fra ejendommen Skibhusvej 52.

 

Ad 6e.

Med hensyn til det økonomiske aspekt kan forvaltningen oplyse, at reguleringer efter planloven som udgangspunkt betragtes som almindelige erstatningsfri reguleringer. Forvaltningen kan ikke vurdere, om opførelsen af et baghus vil medføre en værdiforringelse af boliger i området.

 

Ad 6f.

Med den reduktion af byggeriet, der er nævnt i Ad 1, vil skygge og kastevinde ikke blive et problem for ejendommen Bredstedgade 11. Forurening og virksomhedsstøj reguleres via miljøbeskyttelsesloven, der skal overholdes af alle virksomheder i området.

 

Ad 6g.

Forvaltningen kan oplyse, at der i området ikke er lagt op til projekter, der er underlagt VVM-lovgivningen.

 

Ad 6h.

Se Ad 2b.

 

Ad 6i.

Forvaltningen kan oplyse, at alle beboere og virksomheder i området er underlagt Affaldsbekendtgørelsen og Odense Kommunes Affaldsplan og således forpligtet til at skaffe sig af med affald på en hygiejnisk og miljømæssig forsvarlig måde.

 

Ad 6j.

Beredskabsplanlægning reguleres ikke via lokalplanlægning.

 

Ad 6k.

Forvaltningen kan oplyse, at kommunen ikke har hjemmel til at forlange sådanne tidsfrister.

 

Ad 6l.

Lokalplanens bestemmelser om højde og afstand vedrørende byggeri er lovlige i henhold til planloven.

 

7.     LEA Ejendomspartner A/S på vegne af bestyrelsen i ejerforeningen Skibhusvej 9-11

 

Indsigelse

 

Eksisterende byggeri bør ikke opføres med en ekstra etage, og der bør ikke bygges ved siden af Bredstedgade 11. Bestyrelsen insisterer på, at bygherre eller kommunen får foretaget fyldestgørende beregninger og målinger og på baggrund heraf kan få en endelig afklaring af, hvor stor en forringelse af lysindfaldet en ekstra etage og lukning af hullerne i karréstrukturen vil resultere i. Bestyrelsen ønsker ikke, at de eksisterende bestemmelser om højde ændres.

 

Ad 7.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Forvaltningen har fået udført skyggestudier, der viser, at der vil være en minimal skyggepåvirkning for ejendommen Skibhusvej 9-11.

 

8.     Allan Bendix på vegne af 73 beboere på Bredstedgade, Engelstoftsgade og Skibhusvej

 

Indsigelser

 

73 beboere har med en underskriftsindsamling protesteret mod følgende forhold:

 

Bebyggelse

a.      En ekstra etage på ejendommen Skibhusvej 52

b.      Et byggeri ved siden af villaen Bredstedgade 11 i form af en 6 etagers bygning på cirka 24 meter, som afskygger, skaber afkøling og kastevinde på de omkringliggende lavere bebyggelser

c.      Overskridelse af bebyggelsesprocenten for Byggeselskab Olav de Linde

d.      Yderligere afgravning af jord mod villaerne Bredstedgade 11 og 13

e.      Indkig fra de nye bygninger i Bredstedgade

Trafik- og miljøforhold

f.       Mere affald

g.      Mere støj

h.      Mere luftforurening

i.        Gennemkørsel af Bredstedgade og mere trafik i området

j.        De nuværende parkeringsproblemer, men i stedet begrænsning af biler i centrum

k.      Mados fra Bazar Fyn

 

Andet

Beboerne ønsker:

 

l.        Værdistigning af deres boliger

m.    Flere boliger i stedet for centerområde og kontor- og serviceområde

n.      Den nye lokalplan nr. 0-679, hvis diverse indsigelser bliver fulgt

o.      Bevarelse af kvarterets særpræg

p.      Mere beplantning, som endnu ikke er blevet etableret som lovet i gældende lokalplan nr. 0-602

q.      En VVM-screening, da en tidligere VVM-screening ikke er tidssvarende

r.       Lund og park og lovliggørelse af gældende lokalplan nr. 1-515 ved genetablering af afgravet jord og støjmur mod Bazar Fyn

s.      Tidsbegrænsning af kommende byggeri med fastsættelse af dato og færdiggørelsen af lokalplan nr. 0-679, som omhandler byggeriet i Thrigeområdet, så naboer og beboere i området har mulighed for at få tilkendt erstatning af kommunen og Byggeselskab Olav de Linde for mislighold af gældende aftaler og retten til ophævelse af lokalplan nr. 0-679 ved mislighold

t.       Et møde med By- og Kulturforvaltningen

 

Ad 8a.

Se Ad 5a.

 

Ad 8b.

Se Ad 1.

 

Ad 8c.

Se Ad 6a.

 

Ad 8d.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Byggeselskab Olav de Linde kan få behov for i mindre omfang at skulle grave mere af for at tilvejebringe flere P-pladser i området.

 

Ad 8e.

Lokalplanen sikrer, at der minimum er 16,5 meter fra facade i eksisterende byggeri til facade på et nyt byggeri i Bredstedgade. I Odense bymidte er der sædvanligvis mellem 10–15 meter fra facade til facade. Der er således ikke umiddelbart belæg for at kunne konstatere, at der skulle opstå indkigsgener ud over, hvad der er almindeligt i bymæssig sammenhæng.

 

Ad 8f.

Se Ad 6i.

 

Ad 8g.

Virksomhedsstøj reguleres via miljøbeskyttelsesloven, der skal overholdes af alle virksomheder i området.

 

Ad 8h.

Luftforurening reguleres via miljøbeskyttelsesloven, der skal overholdes af alle virksomheder i området.

 

Ad 8i.

Der er ikke planer om at åbne for gennemkørende trafik på Bredstedgade.

 

Ad 8j.

Se Ad 2b.

 

Ad 8k.

Lugtforurening reguleres via miljøbeskyttelsesloven, der skal overholdes af alle virksomheder i området.

 

Ad 8l.

Forvaltningen kan ikke vurdere, om en vedtagelse af planerne vil påvirke boligpriserne i området.

 

Ad 8m.

Området er i Kommuneplan 2009 ikke udlagt til boligområde, men der kan dog indpasses boliger i området. De store industribygninger er dog uegnede til boligformål.

 

Ad 8n.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet jf. Ad 1.

 

Ad 8o.

Lokalplanen er udarbejdet med henblik på at fastholde områdets fortælleværdi via de historiske og arkitektoniske kvaliteter.

 

Ad 8p.

Forvaltningen kan oplyse, at der ikke er handlepligt forbundet med en lokalplan.

 

Ad 8q.

Se Ad 6g.

 

Ad 8r.

Se Ad 6c.

 

Ad 8s.

Se Ad 6k. Desuden kan forvaltningen oplyse, at der ikke i planloven findes mulighed for, at en lokalplan kan ophæves ved mislighold.

 

Ad 8t.

Forvaltningen har opfordret Byggeselskab Olav de Linde til at invitere borgerne i området til et dialogmøde om løsning af forhold vedrørende støj, affaldshåndtering, gener fra kontorer, der ikke slukker lyset om natten, lugtgener fra Bazar Fyn samt parkeringsforholdene i området. Forvaltningen har tilbudt at deltage i mødet. Byggeselskab Olav de Linde har modtaget opfordringen positivt.

 

9.     Mette Knudsen. Ejer af ejendommen Buchwaldsgade 38

 

Indsigelser

 

a.      En eventuel mulig tilføjelse af en etage på ejendommen Buchwaldsgade 32 vil give anledning til skyggegener i området, da der ikke længere vil være eftermiddagssol i de 2 lejligheder i stuen og på 1. sal i ejendommen Buchwaldsgade 38. Er tilfreds med istandsættelsen af områdets bygninger, men mener, at en ekstra etage på Buchwaldsgade 32 vil gøre bygningen for dominerende og markant i forhold til områdets øvrige bygninger.

b.      Forbeholder sig ret til at blive godtgjort for ovennævnte ulemper i form af økonomisk kompensation, såfremt den mulighed bliver en realitet.

 

Ad 9a

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Forvaltningen har fået udført skyggestudier der viser, at der vil være en minimal skyggepåvirkning for lejlighederne i stuen og på 1. sal i ejendomme Buchwaldsgade 38.

 

Ad 9b.

Se Ad 6e.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag nr. 0-697 for Thrigekarréen (Lokalplan 0-697 Thrige Karreen.pdf)
2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 - Thrigekarreen (Kommuneplantillæg nr 22.pdf)

 

 

 



2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplanforslag nr. 3-694 Seden Nord, ved Bullerupvej. Offentliggørelse

Åbent - 2007/111284

 

Sagsresumé

På udvalgsmødet den 4/10 2011 besluttede By- og Kulturudvalget at udsætte sagen om vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplanforslag nr. 3-694 til offentlig høring. Udvalget ønskede at få belyst mulighederne for, at planerne kunne overføre mere areal til boligformål frem for at fastholde areal til erhvervsformål. I nærværende forslag er disse muligheder undersøgt og indarbejdet.

 

Lokalplanområdet ligger nord for Kertemindevej afgrænset mod øst af Bullerupvej. Mod vest strækker området sig ind mod Fjordagerhallen og erhvervsområdet omkring Krogagervej/Østbirkvej. Mod nord afgrænses området af det åbne land samt Nordøst Renseanlægget.

 

Lokalplanforslaget rummer både boliger, friarealer, kontor og service samt lettere industri. I den gældende lokalplan nr. 3-409 fra 1987, som dækker størstedelen af lokalplanområdet, udlægges arealerne til erhvervsområde. Der er imidlertid ikke megen efterspørgsel på erhvervsarealer i dette område. Derimod er der efterspørgsel på areal til boliger.

 

Lokalplanforslaget er således udarbejdet for at kunne etablere et nyt boligområde med åben/lav og tæt/lav boligbyggeri, i alt ca. 115 boliger. Samtidig fremtidssikres arealer til boldbaner til den lokale boldklub. Lokalplanen sikrer, at den tidligere landbrugsejendom Bækholm kan bruges til forskellige formål fx inden for kontor og service. Endvidere sikres genbrugsstationen på Bullerupvej fremtidig udvidelsesmulighed. Endelig sikrer lokalplanen offentlige stiadgange fra boligområderne til skole, boldbaner og muligheden for adgang til en fremtidig sti til Odense Fjord.  

 

Med lokalplanforslaget fastholdes det eksisterende erhvervsområde langs Krogagervej inden for de arealer, der er byggemodnet i dag. Herudover fastholdes kun de arealer, der ligger mellem ejendommen Bækholm og genbrugsstationen, som erhvervsområde. Som konsekvens heraf sløjfes udlæg til forlængelse af Krogagervej, der er indeholdt i den eksisterende lokalplan nr. 3-409.

 

Størstedelen af lokalplanområdet er ejet af Odense Kommune, og lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Produktionsplanen 2011 med forventet byggemodning og grundsalg i 2012-13.

 

Kommuneplantillægget er udarbejdet for at ændre de nuværende erhvervsområder til boligområder, friarealer, boldbaner, kontor og service samt lettere industri.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplanforslag nr. 3-694 Seden Nord, ved Bullerupvej vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme efterspørgslen på byggegrunde i Seden-området samt fremtidssikre boldbaner i tilknytning til Fjordagerhallen. I den gældende lokalplan nr. 3-409 fra 1987 er størstedelen af lokalplanområdet udlagt til erhvervsformål. Det har imidlertid vist sig, at interessen for boliggrunde i Seden er større end for erhvervsgrunde. Lokalplanområdet ligger i byzone, og størstedelen af arealerne er kommunalt ejet.

Lokalplanområdet er i dag udlagt til erhvervsområde og boldbaner. Ud over boldbanerne drives jorden i dag som landbrugsjord ved forpagtning. Nogle af de eksisterende boldbaner ligger i dag på privatejet jord, som er udlagt til erhvervsjord for eksisterende virksomhed. Det er derfor vigtigt gennem planlægning at fremtidssikre tilstrækkeligt areal til boldbaner.

Nordøst Renseanlægget ligger umiddelbart nord for lokalplanområdet. Kommuneplanen udlægger en afstandszone på 100 meter mellem renseanlæg og boliger. Indenfor lokalplanområdet ligger genbrugsstationen Bullerup. I lokalplanområdet findes også 2 tidligere beboelses-/landbrugsejendomme, der i dag er delvist udnyttet til serviceformål.

Fremtidige forhold 

Boliger
I lokalplanforslaget udlægges areal til ca. 35 åben/lav boliger og op til 80 tæt/lav boliger. Bebyggelsen forslås udformet med 2 områder på hver sin side af et eksisterende levende hegn.

Syd for hegnet udlægges et område med åben/lav boliger omkring et lukket vænge. Herfra er der stiforbindelse ind til naboboligområderne. Der er herudover stiforbindelser til Seden Skole, boldbanerne og ud i det åbne land. For at sikre, at boligerne ikke støjpåvirkes af Kertemindevej, kan der ikke bygges højere end 1 etage, og der skal etableres støjafskærmning i den sydlige del af området.

Nord for det eksisterende levende hegn udlægges areal til tæt/lav bebyggelse. For at undgå støjbelastning fra genbrugsstationen udlægges areal til støjafskærmning umiddelbart nord for boligområdet. Boligbebyggelsen placeres som rækkehuse. Rækkerne har en nord-sydvendt orientering, så de åbner sig op mod syd mod de fælles friarealer og stier. Havernes størrelse kan varieres, og der vil blive direkte udgang fra boliger eller have til stier og fælles friarealer. Der kan bygges i 1 etage. Den 100 m brede bufferzone mellem renseanlægget og boliger forslås udnyttet til adgangsvej, friareal og parkering. For at udnytte arealerne i zonen bedst muligt, skal parkering til bebyggelsen så vidt muligt ligge nord for stamvejen. Dette giver samtidig mere plads til boliger og friarealer i direkte forbindelse med boligerne.

Bækholmen 95-97 og Bækholmen 90

Bækholmen 95-97 er en tidligere landbrugsejendom, der er kommunalt ejet, og som i en årrække har huset en specialskole. Lokalplanen giver mulighed for, at ejendommen kan indrettes til en lang række forskellige formål som institution, fritidsformål, liberalt erhverv eller mindre erhvervsvirksomhed, der ikke er til gene for omgivelserne. Der gives mulighed for at ændre eller nedrive bygningerne, men ikke mulighed for boliger. Det eksisterende levende hegn mellem ejendommen og det kommende boligområde skal bevares.

Bækholmen 90 er en tidligere beboelsesejendom. Bygningerne er kommunalt ejet og rummer i dag en forening. Med lokalplanforslaget lægges ejendommen i et boligområde. Der gives mulighed for at ændre eller nedrive bygningerne.

Erhverv og Krogagervej
Den del af erhvervsområdet omkring Krogagervej og Østbirkvej, der er udbygget, vejbetjenes i dag af Seden Strandvej. Seden Strandvej er trafiksaneret til at håndtere den tunge trafik fra området. Med lokalplanforslaget fastholdes det eksisterende erhvervsområde langs Krogagervej indenfor de arealer, der er byggemodnet i dag. Herudover fastholdes kun de arealer, der ligger mellem gården Bækholmen og genbrugsstationen, som erhvervsområde. Disse arealer vejbetjenes i dag fra Bullerupvej. På denne baggrund sløjfes det udlæg til en forlængelse af Krogagervej, der er indeholdt i den eksisterende lokalplan nr. 3-409.

 

Boldbaner
Fjordagerhallen og den lokale boldklub sikres øget areal til boldbaner, så deres aktiviteter er fremtidssikret. Dette er sket i en dialog med Fjordagerhallen. Samtidig sikres der areal til boldbaner, der kan tages i brug, når der skal ske yderligere boligudbygning i Seden-området.

Arealudlægget er placeret samlet, hvilket giver størst mulig fleksibilitet i forhold til placering af baner i forhold til størrelser og slid på banerne. Eksisterende levende hegn omkring boldbanerne kan fjernes for at opnå mere hensigtsmæssig placering af banerne. Det forslås, at der i stedet etableres nye levende hegn som afgrænsning ind mod erhvervsarealerne og det åbne land.

Friarealer/Landskab

Lokalplanen udlægger 2 områder til friarealer ud over boldbanerne. Det sydligste område indeholder i dag en mindre skovlignende beplantning, der giver karakter til det ellers meget åbne flade landskab.

Det nordlige friareal er et markant landskabsrum dannet af tæt beplantning udenfor lokalplanområdet på den ene side og et markant levende hegn på den anden side. Dette hegn beskyttes af lokalplanen. Friarealet kan udnyttes, men der bør ikke etableres større beplantning, der vil sløre det markante landskabsrum.

Stier
I lokalplanforslaget sikres der mulighed for etablering af stiforbindelser fra de eksisterende og kommende boligområder. Der sikres stier til sikker skolevej. Herudover er der rekreative stier, der føres mellem boldbanerne og til henholdsvis Seden Skole/Fjordagerhallen og ud til det åbne land. Herfra kan der skabes stiforbindelse til Seden Strandby og de rekreative arealer ved Odense Fjord. Stiforbindelserne er indeholdt i forslag til tematillæg ”Ferie, fritid og friluftsliv” til kommuneplanen.

Bæredygtighed

Boligområdet vil blive udbygget med en tæthed inspireret af Strukturplanen for Bellinge. Der gives mulighed for grønne tage og nedsivning af regnvand på egen grund og fælles friarealer. Ved etablering af det planlagte stinet vil der, ud over forbindelser til skolen, blive en stor forbedring af mulighederne for at gå tur i området og komme ud i det åbne land, både fra de nye boliger, men også fra eksisterende boligområder. Etableres der boldbaner med kunstgræs, skal dette ske uden afledning til offentlig kloak.

Støj – miljø
Boliger placeres med en afstand på minimum 100 m fra Nordøst Renseanlægget i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinier. Mellem boligområdet og genbrugsstationen udlægges areal til en landskabelig støjvold. Der udlægges også areal til en støjafskærmning på boligområdets sydlige del tættest på Kertemindevej.

Kommuneplantillæg
Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 23 med det formål at overføre de nuværende erhvervsområder til boligområder, kontor og service, lettere industri samt sikre en udvidelse af de eksisterende friarealer. I boligområdet gives der mulighed for boligbebyggelse i op til 2 etager.

Miljøvurdering
I henhold til Lov om miljøvurdering er der foretaget en miljøscreening af planforslagene. Det er i den forbindelse vurderet, at planerne ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af planforslagene.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 Seden Nord (Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 - Seden Nordpdf.pdf)
1. Lokalplanforslag 3-694 Seden Nord, ved Bullerupvej (Lokalplanforslag 3-694 Seden Nord.pdf)

 

 

 



3. Forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for ny bydel nord for Østre Stationsvej. Offentliggørelse

Åbent - 2011/204265

 

Sagsresumé

Forslag til tillæg nr. 28 til kommuneplanen og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra Steen og Strøm Centerudvikling om at få mulighed for at etablere en ekstra udvalgsvarebutik på 6.000 m2 i centerbebyggelsen på den tidligere slagterigrund.

 

Gældende lokalplan giver mulighed for 1 udvalgsvarebutik på 6.000 m2 i området, men centrets tiltrækningskraft og levedygtighed ifølge grundejer er afhængig af at kunne indeholde 2 store såkaldte ankerbutikker. Der er således behov for 1 stor butik mere. Bebyggelsens samlede bruttoareal til butikker på 45.000 m2, som er fast lagt i den gældende lokalplan, vil ikke blive ændret.

 

Da der ifølge planloven kun er kvote tilbage til 1 udvalgsvarebutik i Odense Kommune i gældende planperiode, skal der tages stilling til, om denne kvote skal tildeles centerbebyggelsen på den tidligere slagterigrund.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for ny bydel nord for Østre Stationsvej vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Ifølge planlovens bestemmelser om detailhandel skal kommunerne udlægge arealer til butikker, sætte rammer for, hvor stort butiksareal der må være i de enkelte butiksområder, og fastsætte størrelsen på butikkerne. Der skelnes mellem dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

I Odense giver planloven mulighed for at etablere 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i den gældende 4-årige planperiode, 2 af disse butikker er disponeret. Det er Ikea og den butik på 6.000 m2, der allerede er lokalplanlagt i centeret på den tidligere slagterigrund.

Hvis de 3 storbutikker er planlagt, men ikke realiseret, i denne planperiode, frigives der ikke kvote til 3 nye butikker i næste planperiode. Hvis butikkerne ikke er planlagt, udløses der heller ikke erstatningskvote. I øjeblikket har Odense disponeret 2 ud af de 3 kvoter, der er til rådighed i gældende planperiode:

1.      Ikea, der også har realiseret butikken. Denne udløser altså ny kvote i 2013.

2.      En butik i centerbebyggelsen på den tidligere slagterigrund. Der er forventning om, at kvoten via en byggeansøgning realiseres i 2012 og dermed udløser ny kvote i 2013.

For den aktuelle 3. og sidste storbutik i denne planperiode, som endnu ikke er realiseret eller lokalplanlagt, gælder ifølge kommuneplanen, at den skal placeres i bymidten, og der er 2 ansøgere til kvoten ud over Steen og Strøm Centerudviklings projekt:

 

  1. Finansiel stabilitet, der ejer Kongens Torv, ønsker kvote til 1 stor butik på ca. 6.000 m2. Ejer skønner ikke, at det er muligt at drive et mindre center med flere mindre butikker ved siden af det kommende center på den tidligere slagterigrund, men derimod muligt at drive 1 stor ankerbutik og 1 dagligvarebutik som supplement til det kommende center. Ansøger har fået udarbejdet en detailhandelsanalyse, der sandsynliggør disse muligheder på ejendommen.

    For Kongens Torv er der en gældende lokalplan, der giver mulighed for butikker. Her skal der udarbejdes et kommuneplantillæg for at kunne virkeliggøre 1 stor butik. Grundejeren ønsker dog også en ny lokalplan for at kunne anvende mere af bebyggelsen til boliger og undgå krav om offentlig passage gennem bygningen. Dette skal der først udarbejdes et projektgrundlag til. Endvidere er en succes med butikker i Kongens Torv afhængig af flere butikker i området – altså at centret på den tidligere slagterigrund realiseres med succes.

 

  1. ATP, der ejer Magasin, ønsker at skabe mere sammenhængende butiksarealer på tværs af de matrikler, de ejer. Butikken fungerer ikke optimalt i dag på grund af blandt andet niveauspring mellem bygningerne og ulogisk opbygning omkring både butik og lager.

    For at kunne ændre på Magasins butiksarealer forventes kommuneplantillæg og ny lokalplan at være nødvendig.

 

For at kunne realisere kvoten i denne planperiode kræver det, at planlægningen omkring den nye store butik er på plads og dermed, at der findes et projektgrundlag, som svarer overens med planlægningen. For centerbebyggelsen nord for Østre Stationsvej er der gennemført lokalplan, kommuneplan og VVM, der muliggør centerbebyggelsen. Her skal blot vedtages dette tillæg til kommuneplanen og et tillæg til lokalplanen for at kunne virkeliggøre butikken.

 

For at sikre den bedste udnyttelse af kvoten er det vigtigt, at den tildeles det projekt, der har størst sandsynlighed for at kunne realisere butikken via en igangsat byggesag inden 2013. Ud af de 3 ansøgere vurderes centerbebyggelsen nord for Østre Stationsvej at have størst mulighed for at leve op til dette inden for planperioden.

 

Tillæg nr. 28 og tillæg til lokalplan nr. 0-683

 

Forslag til tillæg nr. 28 til kommuneplanen ændrer anvendelsesbestemmelsen for eksisterende rammeområde 1.C31 med henblik på at sikre, at der kan etableres 2 udvalgsvarebutikker på hver op til 6.000 m2.

 

Forslag til tillæg nr. 1 til den gældende lokalplan nr. 0-683 ændrer 2 anvendelsesbestemmelser, således at der gives mulighed for at etablere 2 udvalgsvarebutikker på hver op til 6.000 m2. Endvidere gives der mulighed for, at mere af butiksarealet kan placeres i lokalplanens område B, byggefelt 3, så det er muligt at have butiksareal i både stueetagen og på 1. sal. De øvrige bestemmelser i gældende lokalplan nr. 0-683 ændres ikke og gælder fortsat.

 

Planens miljøvurdering

 

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af planerne. Det er i den forbindelse vurderet, at planerne ikke får nogen påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af forslagene.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for ny bydel nord for Østre Stationsvej (Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 0-683 Ny bydel nord for Østre Stationsvej m. lp..pdf)
2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 28 ny bydel v. Østre Stationsvej (Kommuneplantillæg 28 - 12.12.pdf)

 

 

 



4. Lokalplanforslag nr. 11-723, Lodsvej, Skippervej samt del af Stigevej, Kirkegyden og Rørkrogen i Stige. Offentliggørelse

Åbent - 2011/043619

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet omfatter den ældste del af Stige, som er en gammel fisker- og skipperby i det nordlige Odense ved Odense Kanal. Byen har bevarede bygninger fra 4 århundreder.

 

I forslag til tematillæg til Kommuneplanen for kulturhistorie er Stige udpeget som kystkulturmiljø. I gældende kommuneplan er det fastlagt, at der ved fornyet planlægning i Stige skal udarbejdes bevarende lokalplan.

 

På baggrund af en konkret ansøgning om at rive en af de ældste gårde fra 1600-tallet ned, nedlagde Odense Kommune forbud mod nedrivningen efter planlovens § 14. Dette har været baggrunden for at igangsætte udarbejdelse af bevarende lokalplan for Stige.

 

Lokalplanforslagets formål er at sikre det gamle Stiges karakteristiske bebyggelsesstruktur, landskabstræk og bevaringsværdige bygninger mod ændringer.

 

Lokalplanen er udarbejdet i dialog med borgerne i Stige. Der blev i august afholdt borgermøde og byvandring med ca. 60 deltagere. I offentlighedsperioden vil beboerne kunne komme med indsigelser og bemærkninger via hjemmesiden www.odense.dk/stige.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at lokalplanforslag nr. 11-723 for Lodsvej, Skippervej samt del af Stigevej, Kirkegyden og Rørkrogen vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet omfatter Skippervej, Lodsvej samt dele af Stigevej, Kirkegyden og Rørkrogen. Dette område svarer til kommuneplanens område 11.B10 og 11.F10. Ifølge kommuneplanen skal en lokalplan for disse rammeområder indeholde bestemmelser om bevaring af bebyggelsens udseende og miljø samt overføre landzonearealer til byzone. Derudover er der en enkelt bebyggelse på Kirkegyden fra område 11.B12.

 

Området består af den ældste del af Stige. Området omkring Lodsvej og Skippervej vidner om Stiges maritime fortid og dens betydning for besejlingen af Odense. Bebyggelsens struktur er velbevaret og rummer flere bevarede bygninger fra tiden før kanalens etablering.

 

I de senere år er der opført flere nye bebyggelser, som vidner om, at Stige er et attraktivt boligområde.

 

Lokalplanen opererer med 3 kategorier. Kategori A og B er de ældste bygninger, som i kraft af deres beliggenhed, byggestil og volumen bidrager positivt til miljøet og helheden i Stige. Husene i kategori A og B er alle fra før 1940.

 

Kategori A er bygninger, der er bevaringsværdige i sig selv. Det vil sige velbevarede huse, som repræsenterer en karakteristisk stilperiode uden væsentlige senere ændringer.

 

Kategori B indeholder de bygninger, der grundet senere ombygninger ikke fremstår som rene repræsentanter for den periode, hvori de er opført. Disse har typisk fået bygningsdetaljer, der ikke er i overensstemmelse med det oprindelige udtryk og proportioner, som fx tag med udhæng, vinduer uden sprosser, tilbygninger og kviste. Det vil være givende for området, at disse gennem vedligeholdelse og renovering tilbageføres til det oprindelige udtryk.

 

Kategori C er typisk yngre ikke-bevaringsværdige huse fra 1940 og frem til i dag. Kategorien indeholder dog også bygninger af ældre dato, som har været igennem en gennemgribende renovering som fx skalmuring, og derved har mistet sin oprindelige karakter.

 

Kategori C har ingen bestemmelser for bevaring, men ny bebyggelse og renovering af eksisterende bebyggelse skal udføres i en arkitektur, der harmonerer med områdets traditionelle byggeskik. Der er således bestemmelser om tagudformning, vinduestyper og byggematerialer.

 

Lokalplanen skal også sikre, at gaderum, vigtige passager og kig bevares. Forhavernes åbne og grønne struktur skal sikres. Dette sker gennem udpegning af bevaringsværdige træer, fastsættelse af højder på hegn mod gaden samt retningslinier for belægning.

 

Det inddæmmede engområde ud mod Odense Kanal skal bevares som åbent græsareal.

 

Området ligger primært i byzone. De arealer indenfor lokalplanafgrænsningen, som ligger i landzone, overføres til byzone.

 

Planens miljøvurdering

 

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af planen. Da der er tale om en bevarende lokalplan, påvirker planen ikke miljøet. Der er derfor ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

For ejendomme, som er markeret som bevaringsværdige i lokalplanen, kan der søges om støtte til renoveringer via byfornyelsesmidlerne inden for den afsatte ramme.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag 11-723 Lodsvej m.fl. (Lokalplanforslag 11-723 Lodsvej m.fl med kort.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


6. Forstadspuljen 2012 - ansøgninger. Fornyet behandling

Åbent - 2011/109541

 

Sagsresumé

Formålet med forstadspuljen er at fremme udviklingen og styrke identiteten i lokalområderne/forstæderne.

 

2012-puljen udgør 11.584.338 kr., hvoraf de 4.000.000 kr. er øremærket til ”selvbærende lokalsamfund”, jf. Økonomiudvalgets beslutning af 6/4 2011.

 

Følges indstillingen vil der restere 1.440.000 kr. øremærket selvbærende lokalsamfund. Da der i regi af ”Odense ny virkelighed” arbejdes med selvbærende lokalsamfund, vil det være hensigtsmæssigt, at de resterende midler uddeles ved næste ansøgningsrunde, som er 1/11 2012. Der afsættes et mindre beløb af disse til opstart af områdekoordinatorfunktionen i de fire pilotområder under selvbærende lokalsamfund.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

 

a.       Forslag til fordeling af forstadspuljen 2012.

 

b.       Ansøgningsfrist den 1/11 2012 til de øremærkede midler til selvbærende lokalsamfund. Ansøgningerne behandles af arbejdsgruppen og indstilles til udvalget som de øvrige ansøgninger.

 

c.       Der afsættes 15.000 kr. til de fire pilotområder i selvbærende lokalsamfund til opstartsudgifter til områdekoordinatorfunktionen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Ansøgning nr. 60, 67 og 68 udskilles i en særskilt sag, der forelægges Økonomiudvalget.

 

Ansøgning nr. 5 imødekommes med 75.000 kr., der tages fra bevillingen til ansøgning nr. 4.

 

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har på mødet den 6/4 2011 fastlagt udmøntningskriterier for puljen og har vedtaget følgende kriterier til bedømmelse af ansøgninger fra forstadspuljen:

Overordnede kriterier for ansøgninger

 

  • Projekter, der er nyskabende eller enestående

 

  • Projekter, der udvikler eller understøtter eksisterende tiltag i lokalområdet

 

  • Projekter, hvor lokalområdet går sammen og i fællesskab på tværs af foreninger, institutioner, grupper af borgere m.m. søger midler til at fremme og udvikle deres område og dermed styrker tanken om selvbærende lokalsamfund

 

  • Projekter, hvor idéen kan udbredes og være til inspiration for andre lokalområder

 

Hvem kan søge?

 

·         Foreninger, organisationer og grupper af borgere i Odense Kommune

 

Hvem kan ikke søge?

 

·         Enkeltpersoner

·         Erhvervsvirksomheder

·         Kommunale institutioner kan ikke stå som primær ansøger, men som medansøger i samarbejde med andre lokale aktører

 

Hvad kan der ydes støtte til?

 

·         Projekter, der gavner og er tilgængelige og åbne for en bred kreds af lokalområdets borgere

 

·         Projekter, der har lokal forankring og tilfredsstiller flere gruppers behov og interesser (fx vil ansøgninger, der udelukkende støtter en boligforenings beboere, en institutions brugere osv. ikke komme i betragtning)

 

·         Projekter med bred opbakning, fx ved samarbejde mellem forskellige lokale aktører

 

·         Projekter, der understøtter selvbærende lokalsamfund

 

·         Projektudvikling (fx forundersøgelse)

 

 

Hvad kan der ikke ydes støtte til?

 

·         Projekter, der påfører Odense Kommune drift og vedligeholdelsesudgifter

 

·         Projekter/aktiviteter, der i forvejen hører under kommunens anlægs- og driftsansvar. Forstadspuljen er ikke et supplement til de kommunale anlægs- og driftsbudgetter

 

·         Projekter, der ved ansøgningsfristen er afholdt/finansierede

 

·         Projekter med religiøse og partipolitiske formål

En arbejdsgruppe med repræsentanter fra Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen har udarbejdet forslag til fordeling af midlerne i forstadspuljen 2012.

Da der er indkommet langt flere ansøgninger, end der er midler til, har det været nødvendigt at prioritere i forhold til de ansøgninger, der vurderes bedst at opfylde puljens kriterier.

 I vurderingen af de indkomne ansøgninger har arbejdsgruppen lagt vægt på følgende:

  • 14 ansøgere har søgt om midler til større anlægsprojekter (over 1.000.000 kr.) Arbejdsgruppen har prioriteret tre projekter med et større beløb (2.000.000 kr.) fremfor at give flere projekter et mindre beløb med risiko
    for, at projektet ikke kan realiseres
  • I projekter, der vedrører forsamlingshuse, er almindelig renovering/vedligehold ikke prioriteret, men derimod tiltag, der understøtter afholdelsen af aktiviteter

I forbindelse med puljens ansøgningsfrist har der været annonceret i lokale dagsblade og på kommunens hjemmeside, og der har været afholdt informationsmøde.

 

Der var ansøgningsfrist til forstadspuljen den 1/11 2011.

 

Der blev indsendt 77 ansøgninger og søgt for i alt 55.222.021 kr.

 

29 ansøgninger er indstillet til bevilling, 47 ansøgninger er indstillet til afslag, og én ansøgning er trukket tilbage.

 

Ansøgningerne er fordelt som følger:

 

 

 

 

 

 

 

Forstadspuljen 2012 fordelt på emne og beløb

 

Emne

Anlægs-projekt,

Bygnings-anlæg

Anlægs-projekt,

friareal

Inventar

beboer/

forsam-

lings/

klubhus

Fælles

arrange-menter/

aktiviteter

Formidling/

Dokumen-tation/EDB

Selvbærende lokalsamfund

Sum

Antal

ansøg-ninger

10

27

13

11

10

6

77

Ansøgt beløb

18.562.800

22.020.699

3.810.5989

1.411.836

1.271.443

8.144.654

55.222.021

Forslag til indstilling

3.060.000

3.456.200

828.380

219.000

20.758

2.560.000

10.144.338

 

 

 

I 2007-2009 udgjorde forstadspuljen 1.500.000 kr. årligt.

 

 

2007

2008

2009

2010

2011

2012

Antal ansøgninger

46

39

65

55

64

77

Ansøgt beløb

6.307.556

5.813.943

12.037.946

32.866.165

29.614.006

 

55.222.021

Bevilling

1.500.000

1.807.082

2.274.550

7.778.443

14.577.774

 

10.144.338

(indstilling)

 

Oversigt over samtlige ansøgninger og indstillinger er vedhæftet som bilag og medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

Da der i regi af ”Odense ny virkelighed” arbejdes med selvbærende lokalsamfund, vil det være hensigtsmæssigt, at de resterende midler øremærket dette formål kan uddeles senere i 2012, når arbejdet lokalt med selvbærende lokalsamfund er kommet mere i gang.

I forbindelse med budgetforhandlingerne 2011 blev beløbet for 2013-puljen reduceret med 4.000.000 kr. Det blev ligeledes besluttet, at 2012-puljen først kan udbetales fra 1/12 2012.

 

Økonomi

2012-puljen udgør 12.096.386 kr., idet budgetbelastningen er mindre end de tildelte beløb på grund af momsudligningsreglerne.

 

I budgetaftalen for 2012 blev mindreforbruget fra 2011-puljen på 2.500.000 kr. omprioriteret til andre formål, så dette skal også justeres på momssiden med 512.048 kr.

 

Herved er den samlede pulje til uddeling i 2012 11.584.338 kr.

 

Heraf er de 4.000.000 kr. øremærket til selvbærende lokalsamfund, og der er således 7.584.338 kr. til uddeling til øvrige ansøgninger.

 

Der er i alt indstillet for 10.144.338 kr. med 7.584.338 kr. til øvrige ansøgninger og 2.560.000 kr. til selvbærende lokalsamfund. Der resterer således 1.440.000 kr., som er øremærket til selvbærende lokalsamfund til uddeling i 2012. Heraf trækkes 60.000 kr. til opstartsudgifter til områdekoordinatorfunktionen.

 

Bilag

1. Indstillinger Forstadspuljen 2012 (Forstadspuljen 2012.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse

7. Rammeudmelding til budget 2013 og overslagsårene 2014-2016

Åbent - 2012/007636

 

Sagsresumé

Økonomiudvalget skal drøfte den nye budgetproces og herunder rammeudmeldingen for budget 2013 og overslagsårene 2014-2016.

 

 

 

Indstilling

 

Beslutning

Drøftet.

 

Sagsfremstilling

 

Økonomi

 

Bilag

Ingen bilag.

 

8. Politiske følgegrupper

Åbent - 2012/006842

 

Sagsresumé

Som et led i den løbende udvikling af politikernes arbejdsvilkår og den politiske rolle rejses med denne sag en drøftelse af politiske følgegrupper. Sagen udspringer af konkrete behov for to nye følgegrupper, men forsøger at sætte dette ind i en mere principiel ramme til fremadrettet rammesætning for nye politiske fora som supplement til de stående udvalg.

 

Der har været gode erfaringer med at lave politiske følgegrupper i forbindelse med udarbejdelse af tværgående politikker, da det styrker involveringen og en tidlig og grundig drøftelse af politiske mål i tilblivelsesprocessen. Det foreslås, at der bygges videre på disse gode erfaringer, når revisionen af Erhvervs- og vækstpolitikken nu går i gang.

 

Derudover er der opstået et behov for en politisk følgegruppe i forhold til de bystrategiske projekter. Her er formålet lidt anderledes og den politiske rolle en anden. Byomdannelsesprojekterne er politisk vedtagne, og det drejer sig derfor i højere grad om at fastholde det politiske lederskab og give byrådsmedlemmerne nogle gode forudsætninger for at følge beslutningerne til dørs i mangeårige forløb med stor offentlig bevågenhed.

 

For at sikre en konsistent og bevidst brug af politiske følgegrupper indstilles det, at Økonomiudvalget drøfter dilemmaer knyttet hertil. Dilemmaerne er eksempelvis:

 

-         Tidsforbrug kontra værdi

-         Hvilke formål bør der være med inddragelsen? - involvering/viden/andet?

-         Hvornår slutter en politisk følgegruppes arbejde?

-         Hvilke temaer/sager/projekter egner sig til politiske følgegrupper?

 

På baggrund af drøftelsen laves et konkret oplæg til udfyldelsen af de nævnte behov for konkrete følgegrupper.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter de skitserede dilemmaer samt konkret drøfter oprettelsen af politiske følgegrupper for de bystrategiske projekter og for Erhvervs- og vækstpolitikken.

 

Beslutning

Drøftet.

 

Sagsfremstilling

Principper for brug af politiske følgegrupper

 

Byrådet vedtog den 17/12 2008 et politikkoncept for Odense Kommune, der har til formål at styre organisationen gennem tydelige politiske mål og tydelige strategier, og som sikrer en tæt sammenhæng mellem disse.

 

Politikkonceptet var et resultat af en dialogproces omkring politikernes arbejdsvilkår gennemført af en arbejdsgruppe på 7 byrådsmedlemmer. Arbejdet førte også til en sanering af byrådspolitikernes deltagelse i følgegrupper, råd og nævn for at skabe plads til mere politik, herunder sikre en effektiv mødepraksis, professionalisering af politikerrollen samt en bedre håndtering af kompleksiteten i politikker og projekter.

 

Politiske følgegruppers forskellige funktioner

 

Visse sager har en sådan politisk tyngde, at det kan være hensigtsmæssigt at supplere de stående besluttende udvalg med politiske fora af mere uformel karakter. De nyoprettede kvartalsmøder er et eksempel herpå. Derudover har der i flere sammenhænge været brugt politiske følgegrupper.

 

Den nuværende politiske deltagelse i såkaldte følgegrupper sker i relation til Miljøpolitikken og den vedtagne sundhedspolitik (afsluttet). Endvidere er der politisk deltagelse i Tryg By-udvalget (§17, stk. 4-udvalg, Udvalget for Boligområder og Tryg by).

 

For at sikre, at retningen fra politikkonceptet om mere plads til politiske drøftelser bevares, vil der fremadrettet fortsat være behov for at nedsætte politiske følgegrupper for at understøtte en række essentielle drøftelser. Drøftelserne vil bl.a. kunne sikre en bredere og bedre dialog til gavn for den fortsatte stabilitet i de største og vigtigste projekter samt politikker under udarbejdelse, inden der eventuelt træffes beslutning herom i Økonomiudvalget eller byrådet.

 

Oprettelsen af politiske følgegrupper forbedrer det politiske beslutningsgrundlag markant gennem en intensiv politisk inddragelse og dialog, inden der træffes beslutninger i de respektive politiske organer.

 

Brugen af politiske følgegrupper influerer således ikke på den respektive kompetencefordeling i henholdsvis udvalg og byråd. En politisk følgegruppe har ingen formel kompetence, men kan skabe en reel politisk diskussion i det politikforberedende arbejde såvel som i komplekse, overordnede og strategiske sager. Et § 17, stk. 4-udvalg er dog rådgivende for Økonomiudvalget.

 

En politisk følgegruppe kan også bidrage til at brede det politiske lederskab ud på en bredere kreds af menige byrådsmedlemmer, sådan at ansvaret og arbejdsbyrden fordeles og løftes på et større antal skuldre. Samspillet med det øvrige byråd vil således også øge den generelle viden om overordnede og tværgående temaer.

 

En politisk følgegruppe kan således bidrage til at forbedre det politiske beslutnings-grundlag og være med til at håndtere kompleksiteten i det politiske arbejde.

 

Det er et andet behov for politisk inddragelse, der opstår, når den politiske beslutningsproces er tilendebragt. Dette gør sig gældende for de bystrategiske projekter, der har en meget lang implementeringshorisont dækkende flere byrådsperioder.

 

Her bliver den politiske rolle mere som en form for ambassadør for nogle politiske beslutninger over for en meget interesseret og til tider kritisk offentlighed. Det kræver en opdateret og relativt grundig viden at kunne være talsmand for de trufne beslutninger og samtidig kunne indgå i de mange borgerinddragelsesprocesser, der er på dette felt.

 

Denne viden kan tilvejebringes i en politisk følgegruppe, og her kan det aktive politiske lederskab samtidig bredes ud til flere af byrådets medlemmer.

 

Det foreslås, at den fremadrettede praksis for oprettelse af politiske følgegrupper fortsat holder sig tidsforbruget kontra involvering, viden og lederskab for øje. Politiske følgegrupper har ingen formel kompetence og skal som sådan ikke træde i stedet for normalsystemet.

 

Politiske følgegrupper anbefales brugt efter forudgående politisk drøftelse, når der er tale om:

 

1)     Politikudarbejdelsesfaser, hvor der er behov for, at der bliver udstukket politiske målsætninger

2)     Større tværgående dagsordener og langvarige projekter med stor offentlig interesse, der derfor også kræver langvarigt lederskab

 

Forslag til oprettelse af to nye politiske følgegrupper

 

Konkret anbefales det at nedsætte to politiske følgegrupper:

 

  1. En politisk følgegruppe til de bystrategiske projekter med henblik på løbende information og sparring
  2. En politisk følgegruppe til inddragelse i revideringen af Erhvervs- og Vækstpolitikken

 

Ad 1

Der er et behov for løbende drøftelser af de bystrategiske projekter mellem administration og politikere. De bystrategiske projekter er de projekter inden for strategisk planlægning og udvikling, som med byrådsbeslutningen den 28/4 2010 blev forankret i Bystrategisk Stab. Disse projekter er Campusområdet, Thomas B. Thriges Gade, Odense Letbane, omdannelsen af det eksisterende OUH og CityCampus.

 

De bystrategiske projekter er, jf. byrådsbeslutningen, karakteriseret ved, at de er komplekse og går på tværs af fagudvalgene, at de kan ændre grundlæggende på byens udvikling og struktur, og at eksterne interessenter er en forudsætning for realiseringen af projekterne, særligt med henblik på at optimere mulighederne for ekstern finansiering.

 

På grund af de bystrategiske projekters særligt komplekse karakter og lange tidshorisonter samt det faktum, at de tænkes som vigtige redskaber til at løfte byens samlede udvikling og vækst til gavn for hele kommunen, er der behov for løbende drøftelser mellem embedsværk og politikere på tværs af fagudvalgene.

 

Byudviklingsprojekterne har stor bevågenhed i offentligheden, og den politiske følgegruppe skal bidrage til at klæde politikerne på til at tage dialogen med borgere, interessenter og presse på et større og mere opdateret vidensgrundlag end de opnår ved at følge med i de løbende beslutningssager i Økonomiudvalg og byråd.

 

Et sekundært formål kan være at drøfte, i hvilke borgerrettede aktiviteter politikerne eventuelt ønsker at spille en større rolle.

 

Det foreslås, at der udpeges én repræsentant fra hvert parti til følgegruppen for de bystrategiske projekter, således at byrådsansvaret bredes ud og på den måde understøtter, at følgegruppen kan tage det fælles politiske lederskab på sig. Beslutningskompetencen berøres ikke og er fortsat placeret i de respektive politiske organer.

 

Ad 2

Erhvervs- og vækstpolitikken skal - som de øvrige tværgående politikker - løbende tilpasses de samfundsmæssige og politiske dagsordener, borgernes behov og samfundets udvikling. Byrådet har derfor besluttet, at de tværgående politikker skal tilpasses i hver byrådsperiode på baggrund af en politisk debat om fokusområder.

 

Som konsekvens af etableringen af Udvikling Fyn organiserer Odense Kommune i dag hovedparten af aktiviteterne, herunder medarbejdere, på erhvervs- og turismeområdet i udførerorganisationen Udvikling Fyn. Dermed organiseres en betydelig del af de aktiviteter, som skal realisere målsætningerne i Odense Kommunes Erhvervs- og vækstpolitik, i et kommunalt aktieselskab.

 

Erhvervs- og vækstpolitikken skal fortsat være en tværgående politik med relevans for alle forvaltninger. Politikken skal derfor rumme få overordnede politiske mål, der formuleres af politikerne.

 

Det vil derfor klart styrke politikformuleringen, at der nedsættes en politisk følgegruppe, herunder opfylde behovet for en løbende drøftelse mellem administration og politikere. Det foreslås, at følgegruppen vil have en formmæssig parallelitet med de følgegrupper, der har været etableret i forbindelse med Miljøpolitikken og Sundhedspolitikken.

 

Økonomi

Der ydes ikke vederlag for deltagelse i politiske følgegrupper. Sagen har dermed ingen indvirkning på Odense Kommunes økonomi.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

9. Status for Campus-projektet

Åbent - 2011/215116

 

Generelt

 

Campus Odense er en samlet betegnelse for det område, der fysisk består af det nye universitetshospital, et udvidet SDU og en ny forsker- og videnspark i Portalområdet (Cortex Park).

 

Campus Odense er et af Danmarks mest ambitiøse udviklingsområder for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år bliver der investeret op imod 20 milliarder kroner i Campus Odense. Investeringerne knytter sig primært til etablering af ovennævnte institutioner, men omfatter også den nødvendige infrastruktur, der skal til for at støtte op om udviklingen af området – primært i form af en letbane og en ny motorvejstilslutning.

 

Campus Odense er det største udviklingsområde i Odense Kommune og den satsning, der sammen med en række andre initiativer skal sætte Odense på landkortet som vidensby i verdensklasse.

 

Overblik over aktørerne

 

De centrale aktører i Campus Odense er Odense Kommune, Region Syddanmark, SDU, OUH, Forskerparken samt Freja Ejendomme.

 

Odense Kommune er den væsentligste aktør i Campus Odense. Odense Kommune spiller to overordnede roller i udviklingen af området: En strategisk rolle og en myndighedsrolle. Med hensyn til den strategiske rolle er hovedinteressen at sikre, at området udvikler sig til en af de mest eftertragtede klynger inden for sundhed og velfærdsteknologi for derigennem at skabe grundlag for tiltrækning og fastholdelse af arbejdspladser, vækst og viden i Odense og dermed være med til at understøtte den planlagte udvikling af byen. Derudover har Odense Kommune en myndighedsrolle i forhold til lokal- og kommuneplanlægning, godkendelse af byggerier samt etablering af infrastruktur mv. Herudover har Odense Kommune en byggeret i Cortex Park på 5000 etagemeter, der giver Odense Kommune mulighed for at spille en aktiv rolle i udviklingen af Cortex Park. Der er afsat 30.000.000 kr. i Odense Kommunes budget for 2013 til etablering af en forskerpark i Cortex Park. Der arbejdes pt. med, hvordan dette organiseres mest hensigtsmæssigt.

 

Campus Odense er således for Odense Kommune primært et erhvervsudviklingsprojekt, der spiller sammen med og understøtter de øvrige erhvervsrettede aktiviteter, herunder udviklingsprojekter i Udvikling Fyn, Syddanske Forskerparker og Odense Kommunes investorstrategi, strategiske planer og satsninger mv.

 

Freja Ejendomme er statens ejendomsselskab og ejer byggeretterne i Cortex Park. Freja Ejendommes væsentligste interesse i Campus Odense er at få skabt et grundlag for salg af Frejas ejendomsportefølje i Cortex Park.

 

Cortex Park vil i vid udstrækning være det, man forbinder med Campus Odense, idet det vil være her de fysiske aktiviteter vil ske i vid udstrækning.

 

Region Syddanmark spiller flere roller i Campus Odense projektet. Dels som bygherre af det nye universitetshospital og driftsherre på det nuværende universitetshospital, og dels som leverandør af projekter og rådgivning. Region Syddanmark er således stærkt repræsenteret i den nuværende forskerpark med Welfare Tech Region og Syddansk Sundhedsinnov@tion – aktiviteter, der på sigt tænkes placeret i Cortex Park.

 

SDU er sammen med OUH hovedleverandør af den viden, medarbejdere og projekter, der skal gøre Campus Odense attraktivt på såvel den korte som den lange bane. SDU har i omegnen af 15.000 studerende og 800 ansatte og har planlagte og igangværende investeringer i Campus Odense for 2,5 mia. kr. OUH har ca. 10.000 ansatte, herunder 140 ph.d.-studerende og 40 professorer i samarbejde med SDU. OUH har planlagte investeringer i Campus Odense for 6,3 milliarder. OUH og SDU får fælles faciliteter, når OUH og SDU fysisk bygges sammen i nyt SUND, der er en fysisk manifestation af det unikke samarbejde mellem OUH og SDU på sundhedsområdet.

 

Forskerparken har mange års erfaring i at skabe spændende, inspirerende og ikke mindst velfungerende udviklingsmiljøer for små virksomheder. Herudover huser forskerparken en række af de centrale aktører i forhold til Campus Odense, herunder WTR, Syddansk Sundhedsinnov@tion, Udvikling Fyn, G10 og Teknologisk Institut. Det er tanken, at en række af de aktiviteter, der i dag er placeret i Forskerparken, fremadrettet placeres i Cortex Park.

 

Hvordan spiller aktørerne sammen?

 

De centrale aktører i Campus Odense er Odense Kommune, Region Syddanmark, SDU, OUH, UCL, Forskerparken samt Freja Ejendomme. UCL er den eneste aktør, der ikke direkte har interesser i Campus Området, men har dog en række indirekte interesser i form af uddannelse af plejepersonale, sygeplejerske, radiografer mv.

 

De centrale aktører har etableret en tværgående styregruppe for Campus Odense, der skal sikre koblingerne mellem aktørerne og deres respektive initiativer i Campus Odense.

 

Styregruppen er den centrale aktør i udviklingen af Campus Odense i samarbejde med de deltagende organisationer og videnvirksomheder. Styregruppen arbejder inden for rammerne af det fællesskab, der opstår på tværs af de respektive organisationers indsats i området og skal sikre og skabe rammer for den merværdi og de unikke synergier, der opstår i campusområdet.

 

Styregruppens vision for Campus Odense er, at aktørernes eksemplariske tværorganisatoriske samarbejde og evnen til at integrere viden, sundhed og erhverv senest i 2025 har skabt en ny bydel med en unik samlokalisering af universitet, hospital og forsker- og videnspark, som skaber viden, værdi og vækst på internationalt højt niveau.

 

Realisering af visionen sker ved at sikre koblingerne mellem de mange aktører og deres respektive initiativer, således at udviklingen af området indadtil såvel som udadtil fremstår som en samlet og koordineret indsats med synlige mål og visioner for både institutionernes deltagelse og området generelt. Styregruppens virke er afgrænset til aktiviteterne i campusområdet, medmindre andet aftales parterne imellem.

 

Den overordnede ramme for Campus Odense er sundhed og velfærdsteknologi, der favner SDU’s, UCL’s, OUH’s, Odense Kommune og Region Syddanmarks styrkepositioner inden for sundhedsforskning, velfærdsteknologi, robotteknologi, automatisering, informationsteknologi, spilteknologi, matematisk modellering, forebyggelse og ernæring.

 

Det valgte fokus på sundhed og velfærdsteknologi skal øge den markedsmæssige genkendelighed og sikre differentieringen fra andre klynger, men skal ikke opfattes som en udelukkelse af muligheden for at tiltrække andre virksomheder til at etablere sig i Campus Odense.

 

Målsætningerne for samarbejdet er, at Campus Odense i 2025 har opnået følgende:

 

  • Målbar, øget vækst og velstand for de enkelte institutioner og området
  • Vidensarbejdspladser
  • Bidrag til økonomisk vækst i området
  • En klar lokal, regional, national og international styrkeposition inden for sundhed og velfærd
  • Naturlige, velfungerende, faglige og sociale fællesskaber på tværs af områdets institutioner og virksomheder

 

Det er styregruppen vurdering, at en afgørende forudsætning for succes er, at der er en klar og entydig strategi for tiltrækning af investeringer og virksomheder Campus Odense. Styregruppens aktuelle fokus er udarbejdelse af en strategi for tiltrækning af virksomheder og investeringer til Campus Odense. Denne strategi forventes vedtaget på førstkommende møde i styregruppen for Campus Odense den 19/1 2012.

 

Denne strategi forventes på kort sigt suppleret af en strategi for etablering af sociale strukturer i Campus Odense.

 

Det lægges op til, at strategien forankres i styregruppen, men eksekveres af Campus Odense Development, der er en ny enhed, der er dedikeret til at indfri strategiens mission og vision.

 

Campus Odense Development bliver ansvarlig for at detailplanlægge strategien, herunder udarbejde handlingsplaner, tidsplaner med milepæle osv. for de enkelte aktiviteter. Også en kommende strategi for sociale strukturer forventes forankret under styregruppen, men med Campus Odense Development som operatør.

 

Organisering af indsatsen på tværs + temaer

 

I kommunen er der lavet en intern organisering på myndighedsdelen, der sikrer en tæt koordinering af de mange plan- og byggesagsmæssige elementer i sygehusets opførelse. Dette sikrer samtidig en tydelig indgang for bygherren (Nyt OUH/regionen og UBST) til kommunen.

 

Det er netop afklaret, at Naturstyrelsen skal være myndighed på VVM-delen på grund af, at SDU's udvidelse og det nye OUH er ét projekt.

 

Kommunen er fortsat myndighed på kommuneplan og lokalplan samt alle de andre myndighedsområder. Samarbejdet er godt i gang, og der arbejdes bl.a. med

udarbejdelse af samarbejdsaftale samt samarbejde med fire temaer, der går på tværs af kommunens kontorer: planlægning, infrastruktur, forsyninger og landskab. Hertil kommer bæredygtighed, der er et gennemgåede fokuspunkt i temaerne.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

10. Projekt "Fusion mellem bibliotek og borgerservice"

Åbent - 2010/134726

 

Orientering

Den 14/12 2011 drøftede Økonomiudvalget fusionen mellem bibliotek og borgerservice.

 

Økonomiudvalget besluttede på mødet, at de på deres møde den 25/1 2012 skal have forelagt et svar på følgende spørgsmål, inden at byrådet på deres første kvartalsmøde i 2012 vil blive inddraget i drøftelsen af fusionen:

 

  1. Kan samme servicering af borgerne ske ved, at de to enheder fortsætter som nu, men med en højere grad af samarbejde?

 

  1. Hvad er der gjort andre steder (inddragelse af eksterne videnspersoner/erfaringer)?

 

  1. Hvilken betydning får fusionen for bibliotekets status som centralbibliotek?

 

  1. Er der andre steder i kommunen, hvor man tænker borgervinklen på tværs af forvaltningsområder, hvor man ser på en mere samlet tilgang i forhold til mødet med borgerne og med udgangspunkt i de tre indsatsområder i Ny Virkelighed - Ny Velfærd – Samarbejde, Forebyggelse, Fællesskaber?

 

I vedhæftede bilag er der udarbejdet et svar til hvert af de fire spørgsmål.

 

Ad 1

Et øget samarbejde mellem Odense Centralbibliotek og BorgerServiceCenter vil uden tvivl gavne serviceringen af borgerne, hvadenten de fortsætter som to separate enheder eller som én fusioneret enhed.

 

Et godt eksempel på, hvad et øget samarbejde kan føre til, er Borgerservice Light, der er implementeret på to af kommunens biblioteksfilialer. Dette initiativ er opstået i en dialog mellem de to enheder, ligesom flytningen af Odense Centralbiblioteks teleservice til BorgerServiceCenter er resultatet af et tæt og frivilligt samarbejde.

 

Dette arbejde kan sagtens tænkes udviklet yderligere og mere vidtgående - både på driftsmæssigt og strategisk niveau.

 

Baggrunden for fusionstanken har blandt andet været, at en fusion kan være med til at effektivisere arbejdsgange hos Odense Centralbibliotek og BorgerServiceCenter og dermed bidrage til at sikre, at ressourcerne i kommunen bruges bedst muligt.

 

Fordelen ved en fuld fusion frem for et udvidet samarbejde er blandt andet, at man vil kunne effektivisere arbejdsgangene i den samlede organisation gennem eliminering af dobbeltfunktioner - eksempelvis i ledelseslaget - og at denne effektiviseringsgevinst efterfølgende vil kunne reinvesteres i IT- og organisationsudvikling og bedre servicering af byens borgere.

 

En fuld fusion vil ligeledes indebære, at en samlet ledelse løbende vil kunne sætte en større mængde ressourcer ind på udvalgte indsatsområder, ligesom sæsonudsving i efterspørgslen efter ydelser fra borgerne bedre ville kunne håndteres med et større antal medarbejdere.

 

Ad 2

Der er i løbet af fusionsarbejdet lavet et omfattende researcharbejde, hvor man i høj grad har set på, hvad der er gjort af erfaringer andre steder.

 

De involverede aktører har sat sig grundigt ind i den litteratur og de forskningsresultater, der omhandler fusion af bibliotek og borgerservice, herunder undersøgelser, rapporter mv. fra bl.a. Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforening, Styrelsen for Bibliotek og Medier mv.

 

Repræsentanter fra de to organisationer har været på fælles studieture i bl.a. Billund Kommune, der har foretaget en fuld sammenlægning af Bibliotek og Borgerservice, i Aarhus Kommune, der har et udvidet samarbejde mellem Bibliotek og Borgerservice, og i Syddjurs Kommune, der har gode erfaringer med skrankeløs Borgerservice.

 

Der har været afholdt en fælles tema workshop for de to organisationer med deltagelse af bl.a. professor John Andersen fra Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitetscenter.

 

Herudover har de tre projektgrupper haft kontakt til en lang række personer fra diverse offentlige institutioner med henblik på at tilegne sig relevant viden i forbindelse med fusionsprojektet.

 

Kort sagt er der lavet et omfattende arbejde for at tilegne sig den nyeste viden og erfaringer vedrørende fusioner mellem bibliotek og borgerservice.

 

Samlet set understøtter den benyttede empiri, der omhandler fusion af bibliotek og borgerservice, og erfaringerne fra de besøgte kommuner, anbefalingen om, at der foretages en fuld fusion af Odense Centralbibliotek og BorgerServiceCenter.

 

For mere info om fusioner mellem borgerservice og bibliotek henvises der bl.a. til:

 

  • Bibliotek & Borgerservice, du er altid velkommen”, af Hanne Marie Knudsen, konsulentfirmaet Knudsen Syd - undersøgelse udarbejdet for Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekschefforening
  • ”Citizens.2012” Service- og kanalstrategi for Københavns Kommune 2010-2012 (2009)
  • www.urbanmediaspace.dk (Århus Kommunes planer for et nyt biblioteks- og borgerservicehus)
  • "Folkebibliotekerne i Vidensamfundet", Styrelsen for Bibliotek og Medier 2010
  • Fusioner i staten - erfaringer og anbefalinger. Finansministeriet. 2005.
  • Inspiration til nye strategier. Borgerservice 2015. KL, Bibliotekarforbundet & HK/Kommunal. 2010.
    http://www.bf.dk/DitFag/Temaer/Borgerservice/~/media/Bibliotekarforbundet/
    Dit%20fag/Borgerservice2015/StrategiguideBorgerservice.ashx
    http://www.bf.dk/DitFag/Temaer/Borgerservice/~/media/Bibliotekarforbundet/
    Dit%20fag/Borgerservice2015/Borgerservice2015SamletResultat.ashx

 

Ad 3

En fusion mellem Odense Centralbibliotek og BorgerServiceCentret vil som udgangspunkt ikke få konsekvenser for bibliotekets status som centralbibliotek.

 

Der er ingen officielle, åbne "objektive" kriterier for, hvordan en kommune kvalificerer sit bibliotek til at blive centralbibliotek - fx i form af et udbud eller en kvalifikationsrunde. Der er nemlig tale om en (delvis) politisk begrundet udpegning, hvilket gør det en anelse uforudsigeligt.

 

I Lov om Biblioteksvirksomhed nævnes det således kun kort, at kulturministeren udpeger et antal biblioteker som centralbiblioteker, selvom Styrelsen for Bibliotek og Medier naturligvis har en indstillingsret og stærk indflydelse på udpegningen.

 

Strukturen og antallet fulgte i den gamle udformning amtsstrukturen, således at der blev udpeget et kommunalt folkebibliotek i hvert amt. Der var således 16 centralbiblioteker under amtsstrukturen.

 

Dette antal er i de seneste runder i to omgange skåret ned til nu 6 centralbiblioteker - efter en "mellemrunde" med 10 centralbiblioteker fordelt som A- og B- og C-biblioteker, hvor Odense blev rangeret som B-bibliotek. Begrundelsen for denne rangering blev givet på baggrund af en benchmarking baseret på økonomiske nøgletal, der viste, at det økonomiske engagement var forholdsvist begrænset sammenlignet med de øvrige centralbibliotekskommuner.  

 

I den seneste - altså den nuværende centralbiblioteks-rammeaftale - blev Odense sammen med Vejle udpeget i region Syddanmark som den eneste region, der har to centralbiblioteker.

 

Dette indikerer, at det ikke alene er nok at være storby, universitetsby, trafikknudepunkt mv. for at blive udpeget. Og Vejle fik tildelt hele den tidligere sønderjyske region – og Middelfart Kommune valgte Vejle som centralbibliotek - og fik således et væsentligt større betjeningsområde end Odense.

 

Der skal være et vist dokumenteret niveau for den service, der ydes til de kommuner, som centralbiblioteket servicerer i sit betjeningsområde. Dette er primært i form af et tilstrækkeligt forsyningsvolumen af materialer og licenser, så det kan sandsynliggøres, at man reelt kan yde en overbygningsfunktion på et passende niveau. Det gælder især forsyning af materialer til de øvrige biblioteker i regionen, men også til resten af landet i forbindelse med den såkaldte interurbane låneordning.

 

Men andre parametre indgår i stigende omfang i vurderingen: projektudviklingskraft, teknologisk niveau, kompetenceudvikling af de øvrige bibliotekers personale, niveau for koordinering og samordning - og ikke mindst engagement i udrulning af elementer i den nationale biblioteksstrategi - typisk omkring fælles nationale indsatser. Det er fx aktuelt på: Børnewebsitet "Palles Gavebod", den digitale bogformidling "e-reolen" og den digitale musikformidling "BibZoom".

 

Konstitueret Stadsbibliotekar Kent Skov Andreasen har drøftet spørgsmålet med chefkonsulent Jonna Holmgaard fra Kulturstyrelsen, Center for Bibliotek og Medier, der er ansvarlig for centralbiblioteks-området.

 

  • Principielt kan styrelsen ikke se nogen hindring i, at et centralbibliotek også kan omfatte Borgerservice i en integreret organisation, så længe alle forpligtelser i forhold til de strategier og kontraktlige mål og handlinger, der indgår i en centralbibliotek-kontrakt, efterleves.

 

  • Der er ikke noget til hinder for, at biblioteket kan løse borgerserviceopgaver med fokus på digitale løsninger og vejledningsopgaver – det er en naturlig forlængelse af bibliotekets funktion og virksomhed.

 

  • Styrelsen præciserer, at man betragter bibliotekerne som en kultur- og vidensinstitution i relation til borgerne - og i centralbiblioteks-regi i relation til de folkebiblioteker, man servicerer i sin region. Man understreger endvidere, at en tæt relation til de øvrige kulturinstitutioner er ønskelig, bl.a i forhold til, at partnerskaber og samarbejde med andre relevante aktører er et højt prioriteret element i den nationale biblioteksstrategi.

 

  • Ved en egentlig fusion vil styrelsen være opmærksom på, at det biblioteksfaglige og det biblioteksstrategiske område er placeret centralt i organisationens ledelse.

 

Ad 4

Spørgsmålet har været sendt rundt til de fem forvaltninger, og umiddelbart er der følgende tiltag fra Børn- og Ungeforvaltningen:

 

  • Familieforum Odense
  • Projekt om sårbare gravide
  • Projekt 24/7 (rådgivning til unge via Ungekontakten)

 

Alle tre går på tværs af forvaltningernes traditionelle organisatoriske eller målgruppemæssige skel for at sætte borgeren i centrum. Nøgleord er koordinering og én indgang.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



11. Referat fra mødet i Udvalget for Boligområder og Tryg By den 12/12 2011

Åbent - 2011/085645

 

Orientering

Referat fra mødet den 12/12 2011 medsendes dagsordenen til orientering for udvalgets medlemmer.

 

Bilag

1. Referat fra møde i Udvalg for Boligområder og Tryg By 12.december 2011 (referat 12.december.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl