Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Referat 8. februar 2012

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Referat


Onsdag den 08-02-2012 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset



Afbud fra:
Anker Boye

Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 og lokalplanforslag nr. 6-698 Bellinge Fælled, boliger, 1. etape. Offentliggørelse

Åbent - 2011/012060

 

Sagsresumé

Lokalplanen Bellinge Fælled er udarbejdet på baggrund af Odense Kommunes vision om at blive Danmarks mest bæredygtige by og mål i Miljøpolitikken, Kommuneplanen og Produktionsplan 2012.

 

Lokalplanen er første skridt til realiseringen af strukturplanen for ”Bæredygtig bebyggelse i Bellinge”, som blev vedtaget af byrådet på mødet den 22/6 2011. Strukturplanen lægger op til at gøre udstykningen i Bellinge til Odense Kommunes bæredygtige flagskib. I dette område vil en lang række bæredygtige tiltag blive afprøvet og indarbejdet i planlægning, byggemodning og drift af en ny bydel. Strukturplanens intentioner har derfor været styrende for lokalplanens udtryk.

 

Lokalplanområdet er ejet af Odense Kommune, dækker et areal på 43 ha og planlægges til på sigt at komme til at rumme ca. 500 boliger. Lokalplanen fastsætter dog alene bestemmelser for 1. etape med ca. 70 åben/lav og 12 tæt/lav boliger samt friarealerne.

 

For at kunne videreføre intentionerne fra strukturplanen til lokalplanen er der udarbejdet forslag til kommuneplantillæg. Tillægget giver blandt andet mulighed for at kunne opføre bebyggelsen i op til 3 etager og giver samtidig mulighed for at hæve bebyggelsesprocenten op til 40 for åben/lav og 55 for tæt/lav. Herudover ændres vejadgangen til området.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 19 og lokalplanforslag nr. 6-698 Bellinge Fælled, boliger, 1. etape, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Christian Lilleholt og Jesper Kinch-Jensen deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Odense Kommune har opkøbt et 45 ha stort område vest for Assensvej og nord for Flintagergårdvej med det formål at udvikle en ny bydel på arealerne. Området er udlagt til boligformål i kommuneplanen og vil udvide Bellinges areal med 1/5. Bellinge er en velfungerende forstad, hvor der er adgang til indkøbsmuligheder, skole, institutioner og idrætsfaciliteter.

 

Lokalplanområdet, der udgør 43 ha, er landbrugsjord i landzone, der med lokalplanen overføres til byzone. Vest for området ligger der et boligområde, øst og nord for området ligger det åbne land.

 

I Strukturplanen, der ligger til grund for lokalplanen, er der valgt 5 parametre for bæredygtighed.

 

  • Minimering af omfanget af infrastruktur
  • Intet overfladevand til offentlig kloak
  • Øget biodiversitet
  • Mindst mulig terrænregulering og jordtransport
  • Fortætning af bebyggelse

 

Lokalplanen indeholder bestemmelser, der understøtter disse 5 parametre.

 

Bebyggelsesplan og friarealer

Planens overordnede idé er at lade landskabet styre, hvor der skal bygges. Området er et let kuperet morænelandskab med en højdeforskel på op til 10 meter. Dette landskab er med til at give bebyggelsen dens karakter med dens lavninger og højdedrag. Områder til boligbebyggelse lægges på højdedragene, mens der placeres regnvandssøer i lavningerne. Regnvandssøerne udformes, så de også indgår som rekreative elementer. Mindre friarealer slynger sig mellem boligområderne og leder ud til større fælles friarealer og de største regnvandssøer.

 

Landskabet, placering af bebyggelse og regnvandshåndteringen ”forærer” området 3 landskabstyper: sø, fælled og park. Disse 3 landskaber giver mulighed for at tilføre området oplevelser, natur, biodiversitet og rekreative tilbud. Princippet er, at flest mulige skal have direkte adgang og udsyn til de store grønne og blå fællesarealer.

 

Vejstrukturen er foreslået udarbejdet således, at den bliver med mindst mulig overflade, og at vejarealet kan bruges til multifunktionelle aktiviteter. Vejen får karakter af landsbygade, hvor pladserne åbner sig som landsbyens gadekær. Vejen udformes med knæk i 30-60 grader for at sænke farten og indbyde til sikker leg.

 

Håndteringen af regnvand er ambitiøs og skal ske uden udledning til kloak. Samtidig vedligeholdes områdets underliggende grundvandsressourcer. Regnvandet bruges som en rekreativ ressource og er med til at give området identitet. Regnvandshåndteringen skal ske i de lavtliggende områder, hvor vandet har sin naturlige løbebane. Den store regnvandssø er et af de bærende landskabselementer i planen. Netværket af små søer og regnvandsrender vil give forskellige oplevelser rundt i området.

 

For at opnå de 3 forskellige landskabstyper sø, fælled og bypark foreslås bestemmelser om forskellige typer af indretning og beplantning med primært fokus på hjemmehørende plantearter. Der er også flere steder i området ”vild” beplantning, som vil give gode levesteder for dyr.

 

For at landskabets karakteristika fastholdes, indeholder lokalplanforslaget bestemmelser om regulering af terræn. Et af målene er mindst mulig transport af overskudsjord. Derfor udpeges der områder indenfor lokalplanområdet, hvor man kan placere overskudsjorden.

 

Odense Bys Museer har i hele området gjort væsentlige arkæologiske fund fra en tidsperiode på 4000 år. De 2 vigtigste steder er der afsat plads til at indarbejde et aftryk og muligheden for at lave en fortælling om de fund, der er gjort.

 

Ved støjvolden foreslås der mulighed for at indrette et solcelleanlæg, ligesom der vil være mulighed for en kunstinstallation af solceller i byparken.

 

Grundstørrelser

Grundstørrelserne i lokalplanen ligger imellem 500-800 m2 for åben/lav bebyggelse. Dette er mindre parceller, end Odense Kommune hidtil har udlagt i lignende udstykninger. Bebyggelsesprocenten er øget for den enkelte grund, og der gives mulighed for at bygge i op til 2 etager for parceller og 3 etager for rækkehuse. Herved kan man få den ønskede boligstørrelse samtidig med, at det bebyggede areal mindskes.

 

For samtidig at sikre nabohensyn parcellerne imellem betyder de mindre grundstørrelser, at lokalplanen indeholder mere præcise bestemmelser for den enkelte boligs omfang og placering end i en traditionel parceludstykning.

 

Resultatet af de mindre grunde er blandt andet, at der opnås store friarealer til rådighed for alle i bebyggelsen og nabokvartererne. Friarealerne udnyttes blandt andet til regnvandshåndteringen, hvorved der fremkommer et område med sø og natur, som vil blive en attraktion for hele bebyggelsen. Herudover opnås der en tæt, landsbylignende bebyggelse med gode muligheder for fællesskaber. Endelig er bestemmelserne med til at understøtte, at der energimæssigt bygges mere bæredygtige boliger.

 

Ny virkelighed - Ny velfærd

Planlægningen af området understøtter Odense Kommunes intentioner igangsat i Ny virkelighed - Ny velfærd.

 

Strukturplan, kommuneplantillæg og lokalplan udstikker rammerne for, at den samlede bebyggelse bliver sammensat af forskellige boligtyper og størrelser. Derved understøttes mulighederne for, at området får en varieret beboersammensætning med forskellige aldersgrupper og familiestrukturer. Bebyggelsesplanen giver via den tætte bebyggelse pladsdannelser, en vej- og stistruktur med fokus på gående og cyklister og endelig de store attraktive fællesarealer mange muligheder for uformelle møder og fællesskabsdannelse.

 

Samlet set giver planerne grundlaget for en attraktiv bebyggelse, hvor bæredygtighedsbegrebet favnes meget bredt. Alle dele understøtter samtidig også sundhedspolitikkens indsatsområder miljø, fysisk aktivitet og socialt netværk.  

 

Der oprettes en grundejerforening fælles for hele bebyggelsen, der foreslås at skulle varetage al drift og vedligehold af fællesarealerne og den fælles regnvandshåndtering.

 

Ved 100 % nedsivning af regnvand vil den enkelte grundejer opnå en reduktion i afgiften til afledning af spildevand.

 

Der er afholdt et orienterende borgermøde i forbindelse med Odense Bys Museers arkæologiske udgravninger i området. Dialogen med borgerne i naboområderne fortsættes, jf. afsnittet om kommuneplantillægget.

 

Kommuneplantillæg med forudgående høring

For at kunne muliggøre realisering af Strukturplanen gennem lokalplanlægning er der udarbejdet et kommuneplantillæg for den nuværende ramme 6.B4. Tillægget følger den politiske behandling af lokalplanforslaget.

 

Tillægget giver blandt andet mulighed for at kunne opføre bebyggelsen i op til 3 etager. Såfremt der bygges i 2 eller 3 etager, kan bebyggelsesprocenten hæves til 40 for åben/lav og 55 for storparceller. Derudover bortfalder muligheden for, at enkelte bygningsdele kan være op til 11 meter. Endelig foreslås det at fjerne kravet om, at vejadgang skal ske via Assensvej. Baggrunden er, at der af trafiksikkerhedsmæssige årsager ikke kan godkendes en adgang fra Assensvej.

 

Der har været afholdt forudgående høring på kommuneplantillægget, hvor der er indkommet 24 bemærkninger. Bemærkningerne koncentrerer sig om de fremtidige trafikforhold, når adgangsmuligheden fra Assensvej fjernes. På den baggrund har forvaltningen indledt en dialog med grundejerforeningerne i de tilstødende boligområder. Der er løbende kontakt med repræsentanter fra grundejerforeningerne, og der er blandt andet aftalt en fælles besigtigelse af vejforholdene.

 

Derudover er der kommet enkelte bemærkninger om placering af overskudsjord langs den nordlige grænse af lokalplanområdet. Dette vil blive behandlet i forbindelse med fremtidig lokalplanlægning.


Planernes miljøvurdering

Planerne er ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet miljø-screenet for kendte forhold. Ud fra en samlet konkret vurdering anser Odense Kommune ikke, at planen giver anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der vil derfor ikke blive udarbejdet miljøvurdering.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 - Bellinge (Forslag til Kommuneplantillæg nr. 19 - Bellinge.pdf)
2. Lokalplanforslag nr. 6-698 Bellinge Fælled, boliger, 1. etape (Lokalplanforslag 6-698 Bellinge Fælled.pdf)

 

 

 

2. Odense som Fairtrade By

Åbent - 2012/004774

 

Sagsresumé

Fairtrade By er et koncept for kommuner, der vil arbejde med etisk forbrug og derigennem styrke kommunens image som bæredygtig kommune. Samtidig bruges konceptet til at samle kommune, erhvervsliv, enkeltpersoner og organisationer om et fælles projekt. Fairtrade Mærket er én blandt flere internationale mærkningsordninger, som har til formål gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder.

 

I Odense Kommunes vision ”At lege er at leve” er bæredygtighed centralt placeret i formuleringen om, at Odense skal være Danmarks mest bæredygtige storby. Et emne inden for bæredygtighed er fairtrade, som indgår i kommunens miljøpolitik og i Aalborg Commitments, som kommunen har underskrevet. Fairtrade er også på dagsordenen blandt odenseanske aktører som fx virksomheder, butikker, caféer m.m.

 

Odense Bæredygtighedsråd har drøftet idéen om ”Odense som Fairtrade By” og anbefaler Odense Byråd, at Odense bliver Fairtrade By. Rådets medlemmer vil indtage rollen som fremmende bindeled til lokale aktører og således tage del i arbejdet med, at Odense bliver Fairtrade By.

 

For at opnå status som Fairtrade By skal en række kriterier opfyldes. En del af disse kriterier er allerede opfyldt, og andre er sammenlignelige med kriterier i ”Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb”, som Odense Byråd allerede har tilsluttet sig.

 

Af andre kriterier, som ikke pt. er opfyldt, kan nævnes, at kommunen skal lave en aktiv informationsindsats over for borgere og erhvervsliv m.m. om Fairtrade By, og der skal etableres en styregruppe, som koordinerer indsatsen. I den forbindelse vil Odense Bæredygtighedsråd bidrage aktivt, og styregruppen foreslås nedsat med afsæt i rådets medlemmer.

 

Før kommunen kan ansøge om status som Fairtrade By, skal der laves et forprojekt, der danner grundlag for en ansøgning om at blive Fairtrade By. Forprojektet forventes færdigt medio 2012 med henblik på udnævnelse af Odense som Fairtrade By efter sommerferien 2012. Udnævnelsen gælder for ét år, og for at opretholde status som Fairtrade By skal der hvert år genansøges. Kriterierne for at være Fairtrade By strammes hvert af de efterfølgende år.

 

Ansøgning om og opretholdelse af status som Fairtrade By kræver sekretariatsbistand til en styregruppe og til årlig dokumentation samt til gennemførelse af informationsaktiviteter m.m. Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen varetages af Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, efter drøftelse med By- og Kulturforvaltningen, at Økonomiudvalget godkender:

a.    Der igangsættes en proces, som munder ud i, at Odense får status som Fairtrade By.

b.    Projektets styregruppe etableres med afsæt i medlemmerne af Odense Bæredygtighedsråd.

c.    Sekretariatsbistanden, der skal drive processen, varetages af Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat.

d.    Finansieringen af projektet efter 1/1 2013 afklares i forbindelse med revisionen af Odense Kommunes miljøpolitik, da den fremtidige organisering af arbejdet med bæredygtighed i Odense Kommune indgår i revisionen af miljøpolitikken. Miljøpolitikken revideres i løbet af 2012.

 

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Baggrund – kobling til eksisterende tiltag
I Odense Kommunes vision ”At lege er at leve” er bæredygtighed centralt placeret i formuleringen om, at Odense skal være Danmarks mest bæredygtige storby. Et blandt mange emner i bæredygtighedsbegrebet er fairtrade, som indgår i Odense Kommunes miljøpolitik. Derudover er fairtrade et element i Aalborg Commitments, som kommunen har underskrevet. Fairtrade er også på dagsordenen i odenseanske virksomheder, fx i forbindelse med deres arbejde med miljø, bæredygtighed og CSR (Corporate Social Responsibility = Virksomheders sociale ansvar). Endvidere fører en lang række odenseanske butikker, caféer m.m. fairtradeprodukter. En konkret og operationel tilgang til at styrke kommunens image som bæredygtig kommune er via Fairtrade By konceptet at sætte mere fokus på fairtrade i Odense.

 

Om Fairtrade By
Fairtrade By er et koncept, som bruges til at samle kommune, erhvervsliv, enkeltpersoner og organisationer om et fælles projekt. Fairtrade By er således et koncept for kommuner, der gerne vil forpligte sig til at arbejde med etisk forbrug, og kommunen skal opfylde en række kriterier for at opnå status som Fairtrade By. Det danske kontor for Fairtrade Mærket arbejder for at udbrede kendskabet til mærkningsordningen Fairtrade By.

 

I Danmark har blandt andet Københavns og Århus Kommuner status som Fairtrade By. På verdensplan er der knap 800 byer, der har status som Fairtrade By. At bruge fairtradeprodukter er en enkel og synlig måde at signalere på, at byen tager et socialt og globalt ansvar. Fairtrade By vil således kunne bidrage til at øge opmærksomheden omkring etisk handel, både internt i kommunen og blandt byens caféer, butikker, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner m.m.

 

Om fairtrade
Fairtrade Mærket er én blandt flere internationale mærkningsordninger. Formålet er gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkår for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Desuden stiller mærkningsordningen en række miljømæssige krav til produktion, og der udbetales en ekstra bonus for økologiske varer. Mærket betyder, at nogle af verdens fattigste bønder får en mindstepris for deres produkter, og at arbejdere på fx plantager skridt for skridt får forbedrede arbejdsforhold. Ud over mindsteprisen, som sikrer en stabil pris til bonden, hvis verdensmarkedsprisen svinger nedad, udbetales der desuden fælles midler til bønder og arbejdere, som de i fællesskab investerer i sociale projekter i lokalområdet.

 

Odense Bæredygtighedsråd anbefaler Odense som Fairtrade By
Odense Bæredygtighedsråd har på rådets møde den 22/11 2011 drøftet idéen om ”Odense som Fairtrade By”. Rådet besluttede enstemmigt at anbefale Odense Byråd, at Odense bliver Fairtrade By. I den forbindelse tilkendegav rådets medlemmer, at de vil indtage rollen som fremmende bindeled til lokale aktører i Odense og på den måde aktivt tage del i arbejdet med, at Odense bliver Fairtrade By.

 

Beskrivelse af processen
For at søge om at opnå status som Fairtrade By skal en række kriterier opfyldes. Fx kræves det, at kommunens rådhus serverer fairtrade kaffe, hvilket allerede er tilfældet. Derudover skal en række butikker, caféer og arbejdspladser i kommunen servere fairtrade produkter, hvilket mange gør allerede. Desuden skal 10 % af kommunens samlede kaffeindkøb være fairtrade. Dette kriterie er sammenligneligt med et partnerskabsmål under ”Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb”, som Odense Byråd allerede tilsluttede sig på byrådets møde den 19/1 2011.

Af andre kriterier kan nævnes, at kommunen skal lave en aktiv informationsindsats overfor borgere og erhvervsliv om Odense som Fairtrade By med henblik på at skabe opmærksomhed om og ejerskab for Fairtrade By projektet. Derudover skal der etableres en styregruppe, som koordinerer indsatsen, med kommunen som tovholder. I forhold til informationsindsatsen vil medlemmerne af Odense Bæredygtighedsråd deltage aktivt, og derudover foreslås styregruppen etableret med afsæt i medlemmerne af rådet. Endelig er det et kriterie, at der findes et udvalg af fairtradeprodukter i lokale butikker, caféer m.m.

 

Før kommunen kan ansøge om at blive Fairtrade By, skal der laves et forprojekt, der danner grundlag for en endelig ansøgning om at blive Fairtrade By. Forprojektet omfatter bl.a.:

 

·         En status for opfyldelse af kriterier til Fairtrade By

·         Et forslag til organisering af arbejdet og sammensætning af styregruppe


Forprojektet forventes færdigt medio 2012, hvorefter den endelig ansøgning om at blive Fairtrade By indsendes til det danske kontor for Fairtrade Mærket med henblik på udnævnelse af Odense til Fairtrade By efter sommerferien 2012. Udnævnelsen gælder for ét år, og for at opretholde status som Fairtrade By skal der hvert år genansøges. Kommunen skal fremadrettet dokumentere sit arbejde med Fairtrade, herunder en fremdrift i eksempelvis tilgængelighed af produkter for forbrugere samt arbejdspladser, som bruger produkter med fairtradeprodukter. Konkret skal følgende være nået efter tre år:

 

  • Butikker: Mindst 30 fairtradeprodukter fordelt i mindst syv detailbutikker.

  • Caféer m.m.: Mindst tre caféer, restauranter eller hoteller serverer fairtrade kaffe.

  • Arbejdspladser: Mindst 25 arbejdspladser serverer mindst ét fairtrade produkt. Ansøgning om og opretholdelse af status som Fairtrade By vil indebære administrativt arbejde til sekretariatsbistand for en styregruppe og til årlig dokumentation samt gennemførelse af informationsaktiviteter m.m. til understøttelse af byens samlede Fairtrade By indsats. Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen varetages af Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat.

 

Økonomi

På baggrund af erfaringerne fra andre Fairtrade Byer skønner Fairtrade Mærket, at der er et behov for sekretariatsbistand til det løbende arbejde med Fairtrade By på ca. ¼ årsværk. Dertil kommer ca. 100.000 kr. til events, udarbejdelse af kampagnemateriale m.m.

 

Det foreslås, at projektet i 2012 løses med midler, der allerede er afsat til Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat på Miljøhandlingsplan 2011-12.

Finansieringen efter 1/1 2013 foreslås afklaret i forbindelse med revisionen af Odense Kommunes miljøpolitik, idet den fremtidige organisering af arbejdet med bæredygtighed i Odense Kommune indgår i revisionen af miljøpolitikken. Miljøpolitikken revideres i løbet af 2012.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

3. Kommunalisering af DK legestue

Åbent - 2011/082987

 

Sagsresumé

Bestyrelsen for det selvejende børnehus DK Legestue, Bellisvej 43, 5000 Odense C, har den 1/9 2011 anmodet om at overgå til at blive kommunalt børnehus pr. 1/4 2012.

 

Børnehuset bor til leje ved Fyns Almennyttige Boligselskab, og lejeaftalen er fra selskabet bekræftet at kunne fortsætte uændret efter en kommunalisering.

 

Børnehuset har ingen formue og har ingen gæld.

 

Institutionens stiftere, Dansk Kvindesamfund, fraskriver sig alle rettigheder i forbindelse med overdragelsen.

 

Odense Kommune vil få overdraget arbejdsgiveransvaret for de ansatte.

Det af bestyrelsen ansatte personale overgår til ansættelse i Odense Kommune på

uændrede løn og ansættelsesvilkår, jf. ”Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse”.

 

Sagen har været behandlet i Civilstyrelsen, som den 9/12 2011 har meddelt, at de ikke har bemærkninger til overdragelsen.

 

Ud over arbejdsgiveransvaret vil der ikke være administrative konsekvenser ved børnehusets overgang til Odense Kommune. 

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Odense Kommune overtager Børnehuset DK Legestue pr. 1/4 2012.

 

  1. Der ses bort fra driftsoverenskomstens opsigelsesvarsel på 9 måneder.

 

  1. Det af bestyrelsens ansatte personale på overdragelsestidspunktet overgår til ansættelse i Odense Kommune på uændrede løn- og ansættelsesvilkår, jf. ”Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse”.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen under forudsætning af, at By- og Kulturforvaltningen godkender lejekontrakten.

 

Udvalgsmedlem Veronica Hansen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

By- og Kulturforvaltningen har efterfølgende meddelt, at de på baggrund af de foreliggende oplysninger kan anbefale, at Odense Kommune overtager lejemålet.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

Det er oplyst, at By- og Kulturforvaltningen kan godkende lejekontrakten. Sagsfremstillingen tilrettes i overensstemmelse hermed.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Ingen.

 

Økonomi

Sagen påvirker ikke kommunens kassebeholdning eller udvalgets serviceramme.

Bilag

Ingen bilag.

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


4. Rammeudmelding til budget 2013 og overslagsårene 2014-2016

Åbent - 2012/007636

 

Sagsresumé

Ny virkelighed – Ny velfærd skal skabe en endnu mere offensiv velfærdsdagsorden i Odense Kommune. Det betyder, at byrådet, de politiske udvalg og forvaltningerne skal være endnu mere på forkant med de udfordringer, vi står over for her og nu, og som vil præge kommunens opgaveløsning mange år frem i tiden.

 

Det er afgørende for at lykkes med ambitionerne i Ny virkelighed – Ny velfærd, at budgetlægningen understøtter arbejdet. Rammeudmeldingen vil derfor afspejle intentionerne i Ny virkelighed – Ny velfærd om et langsigtet, forebyggende perspektiv på, hvordan Odense Kommune kommer igennem den nye virkelighed og ind i den nye velfærd.

 

Ny budgetproces – nyt budgetbidrag

 

For at understøtte dette er rammeudmeldingen og budgetproceduren til budget 2013 slået sammen til én fælles sag.

 

Et langsigtet arbejde med at udvikle løsninger på Odense Kommunes udfordringer forudsætter en ny budgetproces og dermed også en ny type budgetbidrag fra udvalgene. Bidragene skal komme via innovationsforløb, som igangsættes i 1. kvartal 2012. Rammeudmeldingen indeholder derfor ikke som tidligere en bestilling til udvalgenes budgetbidrag. I stedet fokuseres der på bidrag via innovationsforløb og det langsigtede perspektiv.

 

Fremskrivning af Odense Kommunes økonomi til 2025 samt øvrige udfordringer

 

Som et bidrag til at belyse de kommende års udfordringer i Odense Kommune og for at være på forkant med disse er resultatopgørelsen forsøgt fremskrevet til 2025. Fremskrivningen tager udgangspunkt i en forventet befolkningsudvikling og dens påvirkning af økonomien med merindtægter og merudgifter i årene frem.

 

De områder, der er fremskrevet med demografi i modellen er bl.a. budgetmodeller, overførselsudgifter og sundhedsudgifter. Derudover er opfyldelse af medfinansieringskravet på kvalitetsfondsområdet medtaget. Det er områder, som presser kommunens økonomi pt., og som forventes at gøre det i fremtiden.

 

Fremskrivningen til 2025 viser et akkumuleret underskud på ca. 1,46 mia. kr., der svarer til, at udgifterne hvert år i gennemsnit er ca. 98 mio. kr. højere end indtægterne. Likviditetsudfordringerne har en stigende profil.

 

Ud over denne fremskrivning er der også en række andre udfordringer for Odense Kommune. Det statslige underskud er i øjeblikket på 100 mia. kr. Kommunernes økonomi udgør omkring 50 % af den samlede nationaløkonomi. Der er derfor god grund til at tro, at kommunerne også kommer til at bidrage til at nedbringe underskuddet. Derudover har regeringen varslet en kommende budgetlov, og endelig er en ny udligningsreform ved at være på trapperne. Begge områder forventes at påvirke Odense Kommunes økonomi.

 

Det er disse udfordringer, den nye virkelighed er præget af, og som kræver nye velfærdsløsninger. De nye velfærdsløsninger skal komme via innovationsforløb. Innovationsforløbene tager afsæt i de temaer, som Ny virkelighed – Ny velfærd slår an. Der bliver derfor tale om en ny proces med en mere åben og ukendt tilgang til udviklingen af nye løsninger. Det stiller store krav til hele Odense Kommune.

 

Håndtering af budget 2013

 

Som nævnt har likviditetsudfordringen en stigende profil, der betyder, at 2013 ikke forventes at blive lige så udfordret som de efterfølgende år.

I den nye budgetproces bliver budget 2013 derfor betragtet som et slags overgangsbudget, hvor budgetprocessen overgår fra det kortsigtede til det langsigtede perspektiv. Udfordringerne med at få et budget i balance håndteres administrativt på tværs af forvaltningerne, hvor direktørgruppen har det overordnede ansvar for processen. Løsningerne kan være kortsigtede og have karakter af éngangsprioriteringer.

 

Effektstyring

 

Den nye virkelighed gør det stadig vigtigt, at kommunens indsatser rettes mod tiltag, der har størst mulig effekt. Derfor skal den sidste runde af effektstyring på kerneområder udarbejdes i forbindelse med budgetprocessen for 2013. De politiske udvalg har gennem indeværende byrådsperiode formuleret mål for den effekt, der ønskes af de kommunale ydelser. Med denne sidste runde af målformulering har byrådet valgt effektmål for alle kerneområder. Hvert udvalg har dermed opbygget en portefølje af effektmål, som er udtryk for udvalgets aktuelle politiske prioritering på kerneområderne. Herefter vil effektstyring gå ind i sin anden fase, hvor læring og prioritering vil være i fokus.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

 

a.    Rammeudmeldingen og dermed udvalgenes nye budgetbidrag, jf. sagsfremstillingen.

 

b.    Udvalgenes driftsrammer for budget 2013 og overslagsårene 2014-2016.

 

1.000 kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Økonomiudvalget

1.281.354

1.282.652

1.286.170

1.262.818

Med overførselsadgang

364.651

327.452

291.139

272.139

Uden overførselsadgang

916.703

955.200

995.031

990.679

By - og Kulturudvalget

660.376

659.319

668.818

668.818

Med overførselsadgang

637.337

636.280

645.779

645.779

Uden overførselsadgang

23.039

23.039

23.039

23.039

Ældre- og Handicapudvalget

2.212.032

2.246.425

2.291.504

2.331.855

Med overførselsadgang

2.212.032

2.246.425

2.291.504

2.331.855

Socialudvalget

1.665.190

1.719.854

1.773.555

1.773.557

Med overførselsadgang

378.409

378.520

378.520

378.522

Uden overførselsadgang

1.286.781

1.341.334

1.395.035

1.395.035

Børn – og Ungeudvalget

3.310.001

3.287.374

3.278.854

3.268.739

Med overførselsadgang

3.310.001

3.287.374

3.278.854

3.268.739

Arbejdsmarkedsudvalget

1.977.500

1.964.374

1.946.853

1.946.853

Med overførselsadgang

157.843

158.521

158.521

158.521

Uden overførselsadgang

1.819.657

1.805.853

1.788.332

1.788.332

 

 

 

 

 

I alt

11.106.454

11.159.998

11.245.755

11.252.641

Note. Vækstskønnet på de budgetgaranterede områder afventer KL’s udmelding (Økonomiaftalen) i juni måned. Det betyder, at skønnet for indtægtssiden først foreligger på dette tidspunkt, hvorfor 2016 er en kopi af 2015 for nuværende.

 

c.    Udvalgenes anlægsbudgetter til konkrete anlægsprojekter til budget 2013 og overslagsårene 2014-2016 udgør følgende:

 

1.000 kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Økonomiudvalget

76.650

83.223

88.923

180.882

By – og Kulturudvalget

326.630

425.666

241.795

59.799

Ældre- og Handicapudvalget

2.568

Børn – og Ungeudvalget

18.157

18.157

18.071

18.071

 

 

 

 

 

I alt

424.005

527.046

348.789

258.752

 

d.    By- og Kulturudvalgets ramme på renter og afdrag til plejeboliger samt balanceforskydninger til budget 2013 og overslagsårene 2014-2016 udgør følgende:

1.000 kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Renter

16.403

16.321

16.321

16.321

Afdrag

24.434

25.265

25.265

25.265

Balanceforskydninger

11.162

15.562

15.562

15.562

 

e.    Budgetmodellerne korrigeres i 2013-2016 for ny befolkningsprognose pr.
1/7 2011. Korrektionen finansieres af kassen.

 

Kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Ældreområdet

0

40.591.412

83.324.931

123.656.314

Børn - og Ungeområdet

0

-10.506.387

-16.791.146

-26.906.174

I alt

0

30.085.025

66.533.786

96.750.141

f.     Involvering af kontaktflader og lokale MED-udvalg sker i de konkrete innovationsforløb og via en løbende og åben mulighed (fx en digital portal) for at komme med input til udviklingen af nye løsninger.

g.    Der igangsættes et arbejde med at belyse lånemulighederne samt afdække, hvad det er rimeligt at låne til. Herunder en eventuel revidering af den finansielle strategi vedrørende måltal for kassebeholdning og gældsafvikling.

 

h.    Integration udgår som tværgående kerneområde, idet området inddrages i arbejdet med Ny virkelighed - Ny velfærd i innovationsforløbene

 

i.      Indtægten fra staten vedrørende kvalitetsfondsmidlerne for 2016 69.052.000 kr. deponeres.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Udvalget ønsker, at afsnittene vedrørende fordelingsnøglen på driftsområder med overførselsadgang udgår. I stedet for vil udvalget have forelagt et forslag til en fordelingsnøgle med en incitamentsstruktur, der tager højde for, at en eller flere forvaltninger alene eller sammen finder midler ved innovative tiltag. Der er enighed i udvalget om, at dette skal honoreres i forbindelse med en fordeling.

 

Teksten tilrettes i overensstemmelse med ovenstående.

 

Økonomiudvalget gør status på fremdriften i løsningsforslagene i juni måned. Forslagene for 2013 forelægges til politisk beslutning. 

 

Rådmand Jane Jegind stemmer imod den del af indstillingens pkt. c, der vedrører opførelsen af et Musik og Teaterhus samt den del af Thomas B Thrigesgade-projektet, der hindrer en gennemkørselsmulighed.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Ny virkelighed – Ny velfærd stiller store krav til hele Odense Kommune om at skabe ny velfærd, der øger kommunens robusthed i forhold til de samfundsøkonomiske og demografiske udfordringer, vi står over for i de kommende år.

 

Ny velfærd, der skal have fokus på samarbejdet med borgeren, forebyggelse frem for brandslukning og fællesskaber, der giver et rigere liv for alle.

 

Den nye velfærd skal bidrage til, at presset på Odense Kommunes økonomi mindskes. Den nye virkelighed er præget af lav vækst i samfundet og en forventning om negativ vækst i kommunens økonomi.

 

Der er således flere faktorer, som presser økonomien i kommunen, og som der skal findes løsninger på i det kommende år:

 

  • Den demografiske udvikling
  • Tilgangen til forsørgelse på overførselsindkomst
  • Det høje behandlingsniveau på sundhedsområdet, hvor medfinansieringsudgifterne vokser
  • Afledt drift til allerede politisk vedtagne anlægsprojekter
  • Negativ vækst

 

Den nye budgetprocedure og den nye rammeudmelding skal understøtte udvalgenes og forvaltningernes langsigtede arbejde med – i fællesskab – at finde løsninger på de udfordringer, vi står over for.

 

Fremskrivning af Odense Økonomi til 2025 samt øvrige udfordringer

 

Odense Kommune har som udgangspunkt en sund økonomi, hvor der i de seneste år er sket markante tilpasninger til den økonomiske virkelighed.

 

Som et bidrag til at belyse de kommende års udfordringer og for at være på forkant med disse er resultatopgørelsen i en alt andet lige situation fremskrevet til 2025. Fremskrivningen tager udgangspunkt i en forventet befolkningsudvikling og dens påvirkning af økonomien med merindtægter og merudgifter i årene frem.

 

Der er vedlagt et bilag, som beskriver hovedkonklusionerne og forudsætningerne i fremskrivningen.

 

De områder, der er fremskrevet med demografi i modellen, er: budgetmodeller, overførselsudgifter, sundhedsudgifter, indkomstskatter og tilskud og udligning. Derudover indeholder fremskrivningen forventning om opfyldelse af kvalitetsfondsområdet, udgifter til afledt drift samt tjenestemandspensioner. Endelig er der lagt et råderum ind på anlægsområdet på 100 mio. kr. årligt.

 

Udgifter til budgetmodeller, overførselsudgifter, sundhedsudgifter og afledt drift samt kvalitetsfondsområdet er alle områder, der har presset Odenses Kommunes økonomi i de seneste år. Og der forventes fortsat at være store udfordringer på disse områder.

 

Fremskrivning til 2025 viser et akkumuleret underskud på ca. 1,46 mia. kr. Det svarer til, at udgifterne hvert år i gennemsnit er ca. 98 mio. kr. højere end indtægterne. Likviditetsudfordringen har en stigende profil, og det er derfor primært i de sidste år, at udfordringerne er store.

 

Ud over denne fremskrivning, som tager afsæt i 2012-udgifts- og indtægtsniveauerne, er der også en række andre udfordringer for Odense Kommune.

 

Det statslige underskud er i øjeblikket på 100 mia. kr. Kommunernes økonomi udgør omkring 50 % af den samlede nationaløkonomi. Der er derfor god grund til at tro, at kommunerne også kommer til at bidrage til at nedbringe underskuddet - med hvilket beløb eller måden er dog for tidligt at sige.

 

Derudover har regeringen varslet en kommende budgetlov, og endelig er en ny udligningsreform ved at være på trapperne, som implementeres til budget 2013. Det er sandsynligt, at disse to områder også vil påvirke Odense Kommunes handlemuligheder og økonomi i en nedadgående retning.

 

Odense Kommunes egne udfordringer samt de udefra kommende udfordringer viser, at det er nødvendigt, at kommunen tænker nyt og radikalt anderledes for at kunne få enderne til at hænge sammen.

 

En måde at håndtere dette på er igennem Ny virkelighed – Ny velfærd og radikal innovation. Der igangsættes derfor en anden budgetproces, som bedre understøtter dette, og hvor fokus er på det lange sigt.

 

Styrkelse af økonomi

 

Ved de seneste års budgetlægninger har der ikke været plads til mange uforudsete udgifter, da kassebeholdningen hele tiden har balanceret omkring 100 mio. kr.

 

Det foreslås derfor, at der i budgetprocessen arbejdes på 3 tiltag for at forbedre robustheden i økonomien:

 

  • Kassebeholdningen sættes op til 150 mio. kr.
  • Der etableres en pulje til at modgå udfordringer
  • Der undersøges mulighed for låntagning

 

En kassebeholdning på 100 mio. kr. har i de seneste år vist sig at være et for lavt måltal i den finansielle strategi. Det foreslås derfor, at kassebeholdningen i budgetperioden sættes op til 150 mio. kr., gerne allerede fra 2013.

 

Da budget blev lagt for beskæftigelsesområdet i 2012 var der stor usikkerhed om beløbets størrelse. Dette skyldes, at der blev arbejdet med en ny budgetmodel, og at der var stor usikkerhed forbundet med betydningen af reformen på området.

Der er igen en ny reform på vej. Det er usikkert, hvordan den vil påvirke området.

I forbindelse med rammeudmeldingen vil der ske en mindre regulering af beskæftigelsesområdet. Restbeløbet, der er tilbage på området, reserveres som en stødpude i kommunens økonomi. Puljen vil have til formål at dække den negative vækst og de udfordringer, som forventes i de kommende år. Dette vil være med til at bidrage til at skabe ro og tid til at finde de rigtige løsninger i Ny virkelighed – Ny velfærd.

 

Et sidste tiltag ville være at undersøge og anvende de nye lånemuligheder mere systematisk i de kommende år. Det foreslås derfor, at der bliver lavet en afdækning af, hvad det er rimeligt at låne midler til samt lånemulighederne.

 

Ændring af måltallet for kassebeholdningen og gældsafvikling fordrer, at den finansielle strategi revideres.

 

En ny type budgetbidrag

 

Der bliver i 1. kvartal 2012 igangsat en række innovationsforløb, som skal udvikle nye muligheder. De temaer, som innovationsforløbene tager afsæt i, er beskrevet nedenfor i næste afsnit.

 

Radikal innovation er aktiviteter, der på grundlag af ny viden, udvikler nye muligheder, der implementeret genererer en markant merværdi.

 

Udvalgenes budgetbidrag kommer i den nye budgetproces til at bestå af disse nye muligheder. Budgetbidragene vil være oplæg til nye muligheder, der både skaber ny velfærd og anviser et effektiviseringspotentiale.

 

Bidragene kan komme fra det enkelte udvalg, men idet en lang række af potentialer ligger i en styrkelse af det tværgående perspektiv, vil mange budgetbidrag også opstå på tværs af udvalg.

 

Til budget 2014 vil deadline for budgetbidragene være juni 2013, så de kan indgå med måltal for effektiviseringerne i budget 2014.

 

Til budget 2013, hvor de først udviklede innovationsmuligheder vil fungere som budgetbidrag rettet mod puljen på 25 mio. kr. under Ny virkelighed – Ny velfærd, er deadline for budgetbidragene den 31/5 2012.

 

Der skal løbende ske en implementering af de nye muligheder. Først ved succesfuld implementering, hvor merværdien er realiseret, er der tale om vellykket innovation.

 

Udvalgenes budgetbidrag:

 

·         Indgå i innovationsforløb og bidrage til at udvikle nye muligheder, der kan skabe ny velfærd og effektiviseringer i Odense Kommune

·         Levere ind til håndteringen af budget 2013

·         Levere effektmål på den sidste runde af kerneområder

 

Innovationsforløbene i Odense Kommune skal bidrage med minimum 100 mio. kr. i effektiviseringer til budget 2014. Til budget 2013 skal innovationsforløbene bidrage med 25 mio. kr. til den pulje, som i budget 2012 blev placeret i budget 2013.

 

De 100 mio. kr. til budget 2014 er ikke lagt ind i rammerne. Det er det formodede måltal, der skal realiseres til budget 2014.

 

Det er tænkt sådan, at de 100 mio. kr. til budget 2014 placeres i en pulje under Økonomiudvalget. Efterhånden som innovationsforløbene genererer innovationsmuligheder med effektiviseringspotentiale, bliver de 100 mio. kr. fordelt på udvalgene ud fra den business case, som beskriver innovationsmuligheden. På denne måde sikrer vi, at de 100 mio. kr. fordeles efter potentiale og ikke ud fra en på forhånd defineret fordelingsnøgle.

 

Der vil løbende blive gjort status på innovationsmulighedernes effektiviseringspotentiale. Ved næste rammeudmeldingssag primo 2013 vil der blive lavet en opgørelse over, hvor stor en andel af de 100 mio. kr., der er vedtaget business cases for. Den endelige opgørelse og udmøntning sker ved budgetlægningen for 2014.

 

Tværgående temaer til omsætning af Ny virkelighed – Ny velfærd

 

Følgende 6 temaer skal via innovationsforløb omsætte Ny virkelighed – Ny velfærd:

 

·         Selvforsørgelse – frihed til at kunne

·         Sammenhængende velfærdsressourcer

·         Sundhed og forebyggelse

·         Forebyggende investeringer i den kommunale bygningsmasse

·         Vækst og udvikling

·         Den ukendte strategi

 

Dette er ikke de endelige titler på temaerne. Undervejs i det indledende arbejde kan der med fordel arbejdes med formidlingen af temaerne.

 

Selvforsørgelse – frihed til at kunne

I dag er alt for mange borgere på passiv forsørgelse. Det kan for mange borgere være uværdigt ikke at kunne klare sig selv, og det skaber et stort pres på kommunens udgifter. Nye typer samarbejde mellem borgeren og kommunen skal i langt højere grad skabe forløb, der hjælper borgeren tilbage i selvforsørgelse. Det kræver fleksible løsninger, der tager udgangspunkt i lige præcis de muligheder og ønsker, den enkelte borger har. Fleksibiliteten skal suppleres af vedholdenhed – den mindste mulighed skal fastholdes i forsøget på at bringe en borger fra hjælp til selvforsørgelse.

 

En ny metode, der med fordel kan bringes i spil, er beyond budgetting. Det betyder i korte træk en økonomisk styring på regnskabet, idet en forudgående budgettering med gevinster på meget konjunkturfølsomme områder ikke vil være en hensigtsmæssig fremgangsmåde.

 

Sammenhængende velfærdsressourcer

Der ligger store potentialer i større sammenhæng mellem velfærdsressourcerne på tværs i forvaltningerne og mellem forvaltningerne og borgernes velfærdsressourcer.

Et helhedsperspektiv på opgaveløsningen på tværs af forvaltningerne indeholder store muligheder for både bedre velfærd og effektiviseringer. Når der opstår problemer hos et eller flere familiemedlemmer, vil et helhedsperspektiv både skabe en mere sammenhængende hjælp til familien, og en masse besvær med at koordinere og bestille opgaver på tværs vil blive fjernet. Radikalt nye typer af organisering af arbejdet kan være et middel til at opnå de ønskede effekter.

 

Et øget borgerperspektiv på civilsamfundets fællesskaber indeholder store potentialer. Fællesskaber indeholder en lang række ressourcer, som beriger de personer, der indgår i dem. Når én borger hjælper en anden borger, er der ikke kun tale om, at modtageren har fået løst en opgave. Giveren af hjælpen bliver også beriget og bekræftet igennem det at være noget for en anden. Disse skjulte velfærdsreserver skal frisættes, og det kræver radikalt nye måder at tænke offentlig velfærd på.

 

Sundhed og forebyggelse

Der bliver på samfundsplan brugt rigtig mange ressourcer på behandling inden for sundhedsområdet. Der er imidlertid ikke råd til på sigt at finansiere dette høje behandlingsniveau. Forebyggelse er dermed en nødvendighed i Odense Kommune, så kommunens udgifter til behandling kan falde. Der er derfor brug for nye løsninger, der kan forbedre incitamenterne til forebyggelse på tværs af kommuner, regioner og staten.

 

Forebyggende investeringer i den kommunale bygningsmasse

Det forebyggende perspektiv er ikke kun forbeholdt sundheds- og socialområdet. Der ligger store potentialer i at investere forebyggende i kommunens bygningsmasse. Der skal måske ny teknologi til, eller eksisterende teknologi skal anvendes på nye måder. Der skal laves investeringer, som giver langsigtede effekter såsom lavere energiforbrug og mindre vedligeholdelsesarbejde.

 

Vækst og udvikling

Den nye virkelighed, som Odense Kommune står i, er præget af lav vækst i den private sektor. Øget vækst vil være et afgørende bidrag til, at presset på Odense Kommunes økonomi mindskes. En vækstfremmende indsats er en af de muligheder Odense Kommune har for at påvirke de økonomiske vilkår, der kendetegner den nye virkelighed. Inden for byudvikling bliver der i løbet af de kommende 10 år investeret i omegnen af 25 mia. kr. Der skal kigges på, hvordan disse investeringer sammen med endnu uopdagede muligheder kan bidrage til at tiltrække flere borgere til kommunen og skabe højere indkomster for virksomheder og medarbejdere.

 

Den ukendte strategi

Hvis vi vil nå vores ambition, kan vi ikke forvente, at de kendte strategier alene er svaret. Derfor skal der arbejdes med en proces, der kan bringe de ikke kendte perspektiver ind, og der vil i høj grad blive mulighed for helt nye politiske drøftelser og perspektiver på, hvad kommunal velfærd er, og hvordan vi organiserer det. Vejen til ”den ukendte strategi” går via en proces, der genererer spørgsmål, input og ny viden, hvorfra der kan træffes strategiske valg om nye aktiviteter, roller og praksis. Den ukendte strategi spænder i sit udgangspunkt bredt og dermed på tværs af de øvrige temaer. Den ukendte strategi spiller derfor sammen med de øvrige temaer, hvor elementer fra ét tema kan indgå i den ukendte strategi og omvendt.

 

For at skabe rammerne for at tænke helt nyt inden for de 6 temaer bliver en lang række eksterne aktører fra erhvervslivet, faglige og frivillige organisationer samt forskningsområdet involveret.

 

Involvering af brugere, borgere, medarbejdere og ledere er helt afgørende for succes. Det er i mødet med borgeren i den konkrete opgave, at nye metoder, ydelser og vaner skal finde sted. Uden en succesfuld implementering af nye forslag bliver den potentielle merværdi ikke realiseret.

 

Ny proces for involvering af medarbejdere og ledere

 

Den nye budgetproces og den nye rammeudmelding sætter en helt ny type proces i gang. En proces, der ikke i samme grad som tidligere følger en konkret og fælles tidsplan.

 

Medarbejderinvolvering er helt centralt for arbejdet med innovation. Innovationsforløb kan ikke på forhånd lægges i stramme tidsplaner, så derfor gennemføres der i den nye budgetproces ikke høring i klassisk forstand.

 

Det betyder, at kontaktflader og MED-udvalg fremadrettet involveres via den enkelte medarbejders og leders deltagelse i innovationsforløbene. Samtidig bliver der etableret en åben adgang (fx via en digital portal) til alt materialet i innovationsforløbene. Her vil der være løbende mulighed for at drøfte, diskutere og komme med idéer og holdninger til det konkrete udviklingsarbejde.

 

Der vil derfor ikke længere være fastlagte deadlines for møder med kontaktfladerne i forvaltningerne.

 

Hovedudvalget får en løbende orientering om innovationsforløbene. Af den konkrete tidsplan i bilaget fremgår det, hvornår Hovedudvalget bliver involveret i budgetprocessen for budget 2013.

 

Udvalgenes rammer

 

I forbindelse med denne sag får de stående udvalg og Økonomiudvalget som sædvanligt udmeldt de økonomiske rammer på drift og anlæg samt renter og afdrag på plejeboliger og balanceforskydninger.

 

Rammerne tager afsæt i budgetoverslagsårene, sådan som de så ud ved budgetvedtagelsen i 2012 tillagt de økonomiske konsekvenser af følgende ændringer:

·         Konsekvenser af vedtagne tillægsbevillinger til og med byrådsmødet den
1/2 2012

·         Nye Budgetmodeller, herunder konsekvenser af en ny befolkningsprognose (budgetmodellen på områder uden overførselsadgang indarbejdes først i budgettet ved en selvstændig sag i august 2012)

·         Tekniske korrektioner, herunder pris- og lønudvikling.

 

I denne sag er der ikke håndteret udfordringer på områderne: afledt drift, overførselsområdet, sundhedsområdet og kvalitetsfondsområdet svarende til udgifter på ca. 100 mio. kr. Dertil kommer udfordringen fra budget 2012 på Ny virkelighed – Ny velfærd på 25 mio. kr. i 2013.

 

Alle disse elementer medtages i den videre budgetproces.

 

Uddybning af tekniske korrektioner

Under de tekniske korrektioner er der ved driftsudgifter medtaget kopieringsfejl vedrørende afledt drift til Musik- og Teaterhus, trepartsmidler, tjenestemandspension og regulering af budgetmodel på beskæftigelsesområdet på områder uden overførselsadgang.

 

På anlægsområdet er der ved tekniske korrektioner medtaget kopieringsfejl vedrørende Musik- og Teaterhus, Munkebjergvejs forlængelse, Stibro over jernbanen, Parkeringskælder under Trafik- og Mobilitetsplanen, Rammer til finansiering af ”øvrige projekter”, Salgsindtægter på havnen, Fortovsrenovering og Thomas B. Thriges

Gade.

 

Nye budgetmodeller

I forbindelse med rammeudmeldingen til budget 2012 blev der nedsat en projektgruppe til at revidere og nytænke budgetmodellerne til budget 2013.

 

I vedlagte bilag gennemgås de forskellige modeller, som projektgruppen har arbejdet med.

 

I denne model anbefales det, at enhedspriserne genberegnes hvert år i stedet for kun hvert 4. år, og at de genberegnes for alle 4 år. Dette medfører, at politiske beslutninger som eksempelvis effektiviseringer og tillægsbevillinger hurtigere slår igennem i enhedspriserne og dermed hurtigere afspejler det politisk vedtagne serviceniveau. Derudover er de 3 budgetmodeller revideret med hensyn til, hvad der betegnes som værende demografiske, samfundsrelaterede og faste udgifter.

 

Endelig er enkeltheden og gennemskueligheden fastholdt i budgetmodellerne, idet der fortsat kun er én variabel, og det er den demografiske.

 

De nye budgetmodeller er samtidig blevet korrigeret på baggrund af ny befolkningsprognose pr. 1/7 2011.

 

Merbehov for budgetmodellerne, 2013-2016

 

Kr. - 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Ældreområdet

0

40.591.412

83.324.931

123.656.314

Børn - og Ungeområdet

0

-10.506.387

-16.791.146

-26.906.174

I alt*

0

30.085.025

66.533.786

96.750.141

*Merbehovet i 2013 er 0, da udgangspunkt for beregningerne har været budget 2013

 

Befolkningsprognosen baserer sig ligesom de tidligere år på fire historiske år. Den er igen i år udarbejdet i befolkningsprognosemodel Proplan, som er en boligbaseret model.

 

Der er i år indlagt en stigende fertilitet på 2 %. Derudover forventes der ligesom sidste år en faldende dødelighed for de 80+ årige på 5 %.

 

Den nye befolkningsprognose er på grund af den positive tilvækst i befolkningen de seneste år i kommunen niveauforskudt opad i forhold til den gamle prognose.

 

Opsummering af rammerne

 

Rammeudmelding drift

 

1.000 kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Vedtaget budget 2012

10.812.000

10.837.835

10.891.514

10.891.514

Ændringer *

294.454

322.163

354.241

361.127

Samlet rammeudmelding

11.106.454

11.159.998

11.245.755

11.252.641

*Omfatter tillægsbevillinger, genbevillinger, P/L fremskrivning til 2013, kopieringsfejl og budgetmodeller.

 

Rammeudmelding anlæg

 

1.000 kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Vedtaget budget 2012

424.005

527.046

348.789

348.789

Ændringer *

0

0

0

-90.037

Samlet rammeudmelding

424.005

527.046

348.789

258.752

*Omfatter kopieringsfejl i 2016

 

Rammeudmelding renter på plejeboliger

 

1.000 kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Vedtaget budget 2012

16.403

16.321

16.321

16.321

Ændringer

0

0

0

0

Samlet rammeudmelding

16.403

16.321

16.321

16.321

 

Rammeudmelding afdrag plejeboliger

 

1.000 kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Vedtaget budget 2012

24.434

25.265

25.265

25.265

Ændringer

0

0

0

0

Samlet rammeudmelding

24.434

25.265

25.265

25.265

 

Rammeudmelding på balanceforskydninger

 

1.000 kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Vedtaget budget 2012

11.162

15.562

15.562

15.562

Ændringer

0

0

0

0

Samlet rammeudmelding

11.162

15.562

15.562

15.562

 

Håndtering af budget 2013

 

Som billedet tegner sig, bliver 2013 ikke lige så udfordret som de efterfølgende år.

 

Den nye budgetproces skal understøtte det langsigtede arbejde med Ny virkelighed – Ny velfærd. Det betyder, at det, der igangsættes ved denne rammeudmelding, reelt først er møntet mod budget 2014 og i meget mindre grad mod budget 2013.

 

Budget 2013 bliver derfor et slags ”overgangsbudget”, hvor budgetprocessen overgår fra det kortsigtede perspektiv til det mere langsigtede perspektiv.

 

Enderne skal naturligvis hænge sammen i budget 2013. Derfor foreslås det, at der findes mere administrative løsninger på tværs af forvaltningerne, hvor direktørgruppen har det overordnede ansvar for processen. Opgaven er, at budgettet skal være i balance, og den finansielle strategi skal være overholdt. Håndteringen af budget 2013 afrapporteres til Økonomiudvalget i juni 2012.

 

Effektstyring – sidste runde kerneområder

De politiske udvalg har gennem indeværende byrådsperiode formuleret mål for den effekt, man ønsker af de kommunale ydelser. Med denne sidste runde af målformulering, har byrådet valgt effektmål for alle kerneområder. Hvert udvalg har dermed opbygget en portefølje af effektmål, som er udtryk for udvalgets aktuelle politiske prioritering på kerneområderne.

 

Udvalgene har fremadrettet et ansvar for at vedligeholde sine effektmålsporteføljer, så de altid afspejler udvalgenes/byrådets prioriteringer. Byrådet vil fremover få en årlig status på effektmålene - et effektregnskab - som en del af det almindelige regnskab (fra regnskab 2012) samt en status midt på året. Det er udvalgenes opgave løbende at følge op på målene, drage den nødvendige læring fra de indsatser, som skal levere effekterne og handle på denne læring. Byrådet vil endvidere en gang årligt gennemføre et læringsseminar med fokus på fælles, tværgående udfordringer og løsninger.

 

Byrådets samlede effektmålsportefølje udgør Odense Kommunes obligatoriske kvalitetskontrakt. Status og opfølgninger på effektmål udgør opfølgningsredegørelsen for kontrakten.

 

Integration er planlagt som tværgående kerneområde. Området vil dog med fordel kunne inddrages i Ny virkelighed - Ny velfærd, da der er et stort innovationspotentiale på dette fagområde. På alle tre indsatsområder: samarbejde, fællesskaber og ikke mindst forebyggelse er der muligheder for større effekt og langsigtede gevinster ved en innovativ, tværgående indsats. Kerneområdet bortfalder derfor fra den politiske effektstyringsportefølje og overgår til Ny virkelighed - Ny velfærd.

 

Kvalitetsfondsområdet

 

I budget 2012 blev indtægten fra kvalitetsfondsmidlerne i 2015 deponeret. Dette foreslås også for midlerne i 2016.

 

Hvis midlerne skal frigives skal det modsvares af en tilsvarende egenfinansiering for Odense Kommune.

 

Kvalitetsfondsmidler – Finansieringsudfordringer, 2015 og 2016

 

1.000 kr. – 2013 pris

2015

2016

Medfinansieringskrav

138.104

138.104

Deponeret

69.052

69.052

Eksisterende kvalitetsfondsprojekter

20.210

20.210

Rest egenfinansiering

48.842

48.842

 

Hvis indtægten fra staten skal komme kommunen til gode, skal der findes finansiering på yderligere 48,8 mio. kr. både i 2015 og 2016. Den endelige håndtering af kvalitetsfondsområdet i 2015 og 2016 vil indgå som en del af budgetprocessen.

 

Der skal gøres opmærksom på, at tilskuddet til kvalitetsfondsområdet reelt kun er givet til 2012, da midlerne i 2013 blev fremrykket til 2010.

 

KL har dog i deres tilskudsmodel fastholdt finansieringen i 2013. En endelig afklaring vil komme i forbindelse med Økonomiaftalen til budget 2013.

 

Økonomi

Sagen har følgende påvirkning af servicerammen og kassebeholdning:

 

1.000 Kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Serviceudgifter

0

30.085

76.105

83.969

+=forværring af serviceudgifterne

 

+=forværring af kassebeholdning

1.000 Kr. – 2013 pris

2013

2014

2015

2016

Kassebeholdning

4.799

30.085

59.526

-22.646

Bilag

2. Bilag 2. Revidering af budgetmodeller (Bilag 2 Revidering af budgetmodeller.PDF)
3. Bilag 3. Afledt drift 2013-2016 (Bilag 3 Afledt drift 2013-2016.PDF)
4. Bilag 4. Beskæftigelsesområdet og sundhed (Bilag 4 Beskæftigelsesområdet og sundhed.PDF)
5. Bilag 5. Tidsplan (Bilag 5 Tidsplan.PDF)
1. Bilag 1. 2025-plan for Odense Kommune (2025-plan for Odense Kommune.pdf)

 

 

 

5. Afskrivninger 2011

Åbent - 2011/063457

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender indstilling om afskrivning af et samlet beløb på 10.787.940 kr. Afskrivningerne består af uerholdelige tilgodehavender og regningskrav.

 

Afskrivningerne foretages som direkte reguleringer på kommunens balancekonto.

 

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender de i sagsfremstillingen anførte afskrivninger på i alt 10.787.940 kr.

 

Beslutning

Økonomiudvalget
godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

I gældende regler er det anført, at Økonomiudvalget kan foretage afskrivninger af uerholdelige krav. De foretagne afskrivninger skal fremgå af årsregnskabet og foretages som direkte reguleringer på kommunens balance.

 

Afskrivningerne for 2011 på 10.787.940 kr. er 6.834.823 kr. større end afskrivningerne for 2010, som beløb sig til 3.953.117 kr. Den større afskrivning i 2011 skyldes i hovedtræk oprydningsprojekt i debitorsystemet samt nye regler for forældelse af krav, som er ændret fra 5 år til 3 år.

 

Opkrævningen har fremsendt opgørelser til forvaltningerne over de regningskrav på inkassoområdet, der foreslås afskrevet. 

 

Ovenstående afskrivninger er sammen med forvaltningernes egne forslag til afskrivninger samlet i Borgmesterforvaltningen. De samlede forslag til afskrivninger viser herefter følgende beløb:

 

Hele 1.000 kr.

Afskrivninger fra Opkrævningen:

 

Borgmesterforvaltningen

936

By- og Kulturforvaltningen

1.863

Ældre- og Handicapforvaltningen

446

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

1.807

Børn- og Ungeforvaltningen

2.234

Afskrivninger fra Opkrævningen i alt

7.286

 

 

Forvaltningernes egne afskrivninger:

 

Borgmesterforvaltningen                

827

By- og Kulturforvaltningen

279

Ældre- og Handicapforvaltningen

192

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

2.204

Børn- og Ungeforvaltningen

0

Forvaltningernes egne afskrivninger i alt

   3.502

 

 

Afskrivninger i alt

10.788

 

De væsentligste årsager til afskrivningerne kan henføres til:

 

Kravet søges afskrevet på grund af dødsfald, gældssanering, akkorder, bortfald i henhold til bistandslovens forældelse.

16

Forgæves udlæg foretaget eller skønnet uerholdeligt, restanten er gået konkurs eller lignende.

721

Restancen er forgæves søgt inddrevet i nuværende bopæls-

Kommune skønnet for lille til inddrivelse, eller restanten er

flyttet til udlandet eller modtager offentlig hjælp.

10.051 

I alt

10.788

 

Specifikation samt årsagsforklaring til de enkelte afskrivninger findes på sagen.

 

Forvaltningernes egne afskrivninger beløber sig til 3.501.909 kr., hvor afskrivninger fra Opkrævningen beløber sig til 7.286.030 kr.

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår af sagsfremstillingen.

Bilag

Ingen bilag.

 

6. Oprettelse af politiske følgegrupper for de bystrategiske projekter og for Erhvervs- og vækstpolitikken

Åbent - 2012/003482

 

Sagsresumé

Økonomiudvalget drøftede på mødet den 25/1 2012 den fremtidige brug af politiske følgegrupper og konkret oprettelse af en politisk følgegruppe for de bystrategiske projekter samt en politisk følgegruppe for Erhvervs- og vækstpolitikken.

 

Der er et aktuelt behov for og ønske om at oprette en politisk følgegruppe for hvert af de to områder med henblik på løbende information og sparring både fra administrativ og politisk side, hvorfor denne sag nu bringes for Økonomiudvalget til beslutning.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

 

  1. Der oprettes en politisk følgegruppe for de bystrategiske projekter og en politisk følgegruppe for Erhvervs- og vækstpolitikken.

 

  1. Gruppeformændene udpeger ét medlem fra hvert af byrådets partier til at deltage i hver af de to politiske følgegrupper.

 

  1. De to politiske følgegrupper udarbejder hver et kommissorium for deres arbejde til fremlæggelse for Økonomiudvalget.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand for By- og Kulturudvalget Steen Møller deltager i følgegruppen vedrørende bystrategiske projekter, når der måtte være behov for det.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget drøftede på mødet den 25/1 2012 den fremtidige brug af politiske følgegrupper – dels principielt, dels konkret i forhold til specifikke behov. Som udløber heraf forelægges der nu en sag om oprettelse dels af en politisk følgegruppe for de bystrategiske projekter og dels af en politisk følgegruppe for revideringen af Erhvervs- og vækstpolitikken. Følgegrupperne udspringer af behovet for løbende videndeling og drøftelser mellem administration og politikere.

 

Politisk følgegruppe for de bystrategiske projekter

De bystrategiske projekter er de projekter inden for strategisk planlægning og udvikling, som med byrådsbeslutningen den 28/4 2010 blev forankret i Bystrategisk Stab. Disse projekter er Campusområdet, Thomas B. Thriges Gade, Odense Letbane, omdannelsen af det eksisterende OUH og CityCampus.

 

De bystrategiske projekter er, jf. byrådsbeslutningen, karakteriseret ved, at de er komplekse og går på tværs af fagudvalgene, at de kan ændre grundlæggende på byens udvikling og struktur, og at eksterne interessenter er en forudsætning for realiseringen af projekterne, særligt med henblik på at optimere mulighederne for ekstern finansiering.

 

På grund af de bystrategiske projekters særligt komplekse karakter og lange tidshorisonter samt det faktum, at de tænkes som vigtige redskaber til at løfte byens samlede udvikling og vækst til gavn for hele kommunen, er der behov for løbende drøftelser mellem embedsværk og politikere på tværs af fagudvalgene.

 

Byudviklingsprojekterne har stor bevågenhed i offentligheden, og den politiske følgegruppe skal bidrage til at klæde politikerne på til at tage dialogen med borgere, interessenter og presse på et større og mere opdateret videngrundlag end de opnår ved at følge med i de løbende beslutningssager i Økonomiudvalg og byråd.

 

Et sekundært formål kan være at drøfte, i hvilke borgerrettede aktiviteter politikerne eventuelt ønsker at spille en større rolle. Endelig besidder følgegruppens medlemmer egen viden om interessenter og holdninger, som kan komme projekterne til gode.

 

Politisk følgegruppe for revideringen af Erhvervs- og vækstpolitikken

Erhvervs- og vækstpolitikken skal - som de øvrige tværgående politikker - løbende tilpasses borgernes behov og samfundets udvikling. Byrådet har derfor besluttet, at de tværgående politikker skal tilpasses i hver byrådsperiode på baggrund af en poli-tisk debat om fokusområder.

 

På grund af Erhvervs- og vækstpolitikkens særlige status som tværgående politik vurderes det, at der er behov for løbende dialog mellem embedsværk og politikere på tværs af fagudvalgene.

 

Udpegning til de politiske følgegrupper

Det foreslås, at der udpeges én repræsentant fra hvert parti til hver af de to følgegrupper, således at byrådsansvaret bredes ud og på den måde understøtter, at følgegrupperne kan tage det fælles politiske lederskab på sig.

 

Beslutningskompetencen berøres ikke og er fortsat placeret i de respektive politiske organer.

 

Udpegningen af repræsentanterne til følgegruppen for de bystrategiske projekter sker for resten af byrådsperioden, og udpegningen følger herefter byrådsperioderne, så længe projekterne løber, såfremt der opleves et vedvarende behov herfor.

 

Udpegningen af repræsentanterne til følgegruppen for Erhvervs- og vækstpolitikken sker for resten af projektperioden.

 

Der ydes ikke vederlag for deltagelse i de politiske følgegrupper.

 

De politiske følgegrupper udarbejder hver et kommissorium for deres arbejde med baggrund i de principper for brug af politiske følgegrupper, som blev drøftet på økonomiudvalgsmødet den 25/1 2012. Kommissorierne fremlægges for Økonomiudvalget til godkendelse.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

7. Odense Kommunes høringssvar til forslag til Regional Udviklingsplan 2012

Åbent - 2012/017907

 

Sagsresumé

Region Syddanmark har sendt forslag til Regional Udviklingsplan i høring i perioden frem til den 2/3 2012. Den aktuelle strategi har overskriften ”Det Gode Liv som Vækstskaber” og bygger således videre på 1. generations udviklingsplan, som havde overskriften ”Det gode liv”.

 

Udviklingsplanen tager afsæt i tre centrale udfordringer for regionen som helhed (lav vækst, lav produktivitet samt få hænder). Strategien peger på indsatser under fire overskrifter: Viden, Uddannelse, Infrastruktur&Mobilitet og Klima. Herudover peger den Regionale Udviklingsplan på fire geografiske områdeinitiativer, der med afsæt i det enkelte område igangsætter en specifik indsats for at udvikle projekter i regionens forskellige delområder. De fire områdeinitiativer er: Sydvestjylland, Sønderjylland, Trekantsområdet og Fyn.

 

Da høringsperioden slutter den 2/3 2012, er der ikke tid til at udarbejde og politisk behandle et fælles høringssvar i alle de fynske kommuner. Men som opfølgning på samarbejdet om Fynsprojektet og infrastrukturområdet er det vigtigt at koordinere og sikre åbenhed omkring fællesfynske strategiske spørgsmål.  Odenses udkast til høringssvar til den Regionale Udviklingsplan er derfor sendt til de øvrige fynske kommuner, så det kan bruges som afsæt og inspiration for de lokale drøftelser af den regionale udviklingsplan.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender vedlagte høringssvar til Regional Udviklingsplan fra Odense Kommune.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Region Syddanmark har sendt forslag til Regional Udviklingsplan i høring i perioden frem til den 2/3 2012. Den regionale udviklingsplan skal på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø (herunder rekreative formål), erhverv (inkl. turisme), beskæftigelse, uddannelse og kultur.

 

Den regionale udviklingsplan skal redegøre for

 

1.    sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur

2.    sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner

3.    de handlinger, som regionsrådet vil foretage som opfølgning på udviklingsplanen

 

Den aktuelle strategi har overskriften Det Gode Liv som Vækstskaber, og bygger således videre på 1. generations udviklingsplan, som havde overskriften ”Det gode liv”.

 

Udviklingsplanen tager afsæt i tre centrale udfordringer for regionen som helhed:

 

·         Lav vækst (der tjenes for lidt i regionen)

·         Lav produktivitet (vi er ikke effektive nok)

·         Færre hænder (antallet af ældre stiger, mens der bliver færre erhvervsaktive)

 

Strategien peger på indsatser under fire overskrifter: Viden, Uddannelse, Infrastruktur&Mobilitet og Klima. For hvert af de fire emner peges der på yderligere udfordringer og en række tværgående indsatser, som skal søge at imødegå disse udfordringer.

 

Herudover peger den Regionale Udviklingsplan på fire geografiske områdeinitiativer, der med afsæt i det enkelte område igangsætter en specifik indsats for at udvikle projekter i regionens forskellige delområder. De fire områdeinitiativer er: Sydvestjylland, Sønderjylland, Trekantområdet og Fyn. Også områdeinitiativerne understøttes af konkrete initiativer.

 

Da høringsperioden for den Regionale Udviklingsplan slutter den 2/3 2012 er der ikke tid til at udarbejde og politisk behandle et fælles høringssvar i samtlige fynske kommuner. Men som opfølgning på samarbejdet om Fynsprojektet og infrastrukturområdet er det vigtigt at koordinere og sikre åbenhed omkring fællesfynske strategiske spørgsmål.  Odenses udkast til høringssvar til den Regionale Udviklingsplan er derfor sendt til de øvrige fynske kommuner, så det kan bruges som afsæt og inspiration for de lokale drøftelser af den regionale udviklingsplan.

 

”Odense Kommunes høringssvar RUP

Odense Kommune har modtaget og med interesse læst Region Syddanmarks forslag til Regional Udviklingsplan 2012-15, der tager afsæt i overskriften Det Gode Liv som Vækstskaber. Vi finder, at forslaget rummer mange positive takter, men i forhold til vores fynske synspunkter ønsker vi at pege på nogle fynske tilføjelser.

 

Forslaget er mere konkret og nærværende end 2008-planen. Det udpeger nogle centrale udfordringer indenfor de fire indsatsområder viden, uddannelse, infrastruktur&mobilitet samt klima. De fire indsatsområder rummer påtrængende og relevante udfordringer, som er nødvendige for hele regionen at arbejde med. Udfordringerne ligger fint i tråd med Odenses planstrategi, og er fint i tråd med de fynske kommuners strategiske overvejelser.

 

Odense Kommune bemærker dog i forhold til temaet Infrastruktur&Mobilitet, at letbanen i Odense ikke er nævnt, og vi ønsker omtale af dette projekt på lige fod med de øvrige syddanske prioriteringer. Vi ønsker desuden, at trængslen på motorvejen syd for Odense omtales på lige fod med trængselsproblemerne på Vestfyn og i Trekantområdet.

 

Vi savner endvidere, at udviklingsplanen forholder sig til arbejdsdeling mellem de fire ”delregioner” der er opstillet områdeinitiativer for.

 

Odense er hovedby i Region Syddanmark – ikke alene i kraft af Syddansk Universitet og Odense Universitetshospital, men af mange andre grunde. Som vi skriver i Planstrategien: Odense er Fyns og Region Syddanmarks hovedby, både hvad angår størrelse, arbejdsmarked, bosætning, kulturliv, uddannelse, sundhedsområdet og handel. Odense har derfor en særlig rolle som vækstdynamo for udviklingen i hele regionen. Det er en rolle, som Odense gerne påtager sig.

 

Odense Kommune finder, at der under de fire områdeinitiativer opregnes mange interessante og relevante analyser og kortlægninger og ønsker en opfølgning på, hvordan resultaterne kommer kommunerne i hele regionen til gavn – også på tværs mellem de fire områder.

 

Vi værdsætter regionens store interesse for og engagement i Fynsprojektet og ser frem til det fortsatte gode samarbejde om projektet, som er på vej over i strategifasen.

 

De to områdeinitiativer nævnt under områdeinitiativ Fyn er analyser, som allerede er gennemført og rapporteret i regi af Fynsprojektet. Hos os håber vi på, at der er basis for flere analyser og fælles initiativer i den kommende tid; blandt andet i regi af Fynsprojektet.”

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

8. Besøg i Columbus, Ohio, i anledning af Columbus' 200 års byjubilæum

Åbent - 2012/015894

 

Sagsresumé

Borgmesteren har modtaget en invitation til at deltage i markeringen af venskabsbyen Columbus’ (Ohio) 200 års venskabsbyjubilæum i februar 2012. Invitationen omfatter dels en officiel markering, dels mulighed for at arrangere relevante møder og besøg i Columbus inden for udvalgte områder. Columbus rummer blandt andet Ohio State University, til hvilket der tidligere har været forskellige kontakter, ligesom der i øvrigt har været en dialog med Columbus om blandt andet organisering af innovasionsmiljøer og forskerparker samt kultursamarbejde.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at 1. viceborgmester Brian Dybro og 2 embedsmænd deltager i markeringen af byens jubilæum.

 

Rejseudgiften finansieres via venskabsbykontoen under budgetområde 1.2, Fællesudgifter.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender forvaltningens indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Ingen.

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår af sagsresuméet.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

9. Borgerinddragelsestiltag

Åbent - 2012/008035

 

Orientering

Økonomiudvalget vedtog på Økonomiudvalgsmødet den 9/2 2011 at afprøve forskellige digitale borgerinddragelsestiltag som et supplement til de nuværende arbejdsprocesser. Samtidig var det ønsket, at der blev arbejdet med brugertest af selvbetjeningsløsninger og blanketter. På baggrund af dette er der gennemført en række pilotprojekter, som har til formål at afprøve og evaluere forskellige typer af digitale borgerinddragelsestiltag. Samtidig har der været arbejdet med at systematisere brugen af brugertest i forhold til at sikre brugervenligheden på selvbetjeningsområdet.

 

Fra idé til formel høring – åbenhed og øget digitalisering

I forbindelse med udmøntningen af budgetbesparelserne i Børn- og Ungeforvaltningen brugte udvalget en idéboks på odense.dk. Her fik borgerne mulighed for at komme med forslag til, hvordan besparelsen på området kunne udmøntes og også mulighed for at se og kommentere på andres idéer. Fokus var på at tilskynde borgerne til at indsende deres idéer til et givent emne ved at gøre det nemt for dem. Også for borgere, der ikke er it-stærke. Mange borgere valgte at indsende idéer eller kommentere på andres idéer, og der opstod en nuanceret debat mellem borgerne. Enkelte emner faldt uden for de beskrevne rammer, og der var en god tone på portalen.

 

Evalueringen viste, at borgerne var interesserede i at komme med konkrete forslag og at læse og kommentere hinandens idéer.

 

En idéboks kan med fordel benyttes tidligt i en beslutningsproces, hvor Odense Kommune gerne vil i dialog med borgere eller virksomheder omkring mulige løsninger eller konkrete idéer i forhold til en given sag. Idéboksen kan bruges som supplement til for eksempel borgermøder, temamøder osv. Den kan også stå alene og være en måde at komme i dialog med nye målgrupper på.

 

Med en digital høringsportal kan borgere og virksomheder lægge et digitalt hørings-svar op via hjemmesiden. Man har også mulighed for at læse andre høringssvar, men det er ikke muligt at kommentere på hinandens høringssvar, da det ikke ligger som en del af høringsprocessen. I pilotperioden er der blevet lavet flere høringer rettet mod både borgere og erhvervsliv. Man modtog kun positive tilbagemeldinger om den digitale høringsportal, og evalueringen viste, at mange borgere og virksomheder benyttede høringsportalen frem for at sende svar pr. mail eller pr. brev. Ydermere viste det sig i nogle tilfælde at lette den interne arbejdsgang med at opsamle og journalisere høringssvarene. Det vil være muligt at lave en digital høring via odense.dk, idet den kan ligge som et modul til hjemmesiden.

    

Når man inviterer borgerne til dialog via idéportalen, sker inddragelsen på et tidligt tidspunkt. Rammerne for deltagelsen er mindre faste end ved høringer, hvorfor der kan indkomme mange forskelligartede idéer. Det er nødvendigt på forhånd at beslutte, hvad formålet med inddragelsen er, og hvordan man vil arbejde videre med de indkomne idéer. Dette skal også fungere som forventningsafstemning over for de borgere, der vælger at deltage.

 

Den digitale høringsportal handler langt mere om at digitalisere en formel proces, hvor det at afholde en høring indgår. Dermed bliver rammerne for arbejdet ikke ændret væsentligt.

 

Brugervenlighed på selvbetjeningsområdet

Udvalgte selvbetjeningsområder på odense.dk, herunder studerende, børnefamilier og erhverv, er blevet brugertestet. Erfaringerne er, at borgerne er positive over at blive hørt, og at dialogen omkring brugervenlighed på selvbetjeningsområdet tilfører værdi til kvalitetsudviklingen af selvbetjeningsområderne.

 

Der er igangsat en gennemgribende oprydning på selvbetjeningsområdet med det formål at få flere borgere til at betjene sig selv.  Denne nye præsentation af selvbetjeningsområdet er testet på borgere. Ved indkøb af selvbetjeningsløsninger og udvikling af disse er der ligeledes fokus på brugervenlighed, hvilket tilgodeses ved brugertest af koncept. Der er udarbejdet en vejledning til indkøb af nye løsninger, som påpeger, at brugervenlighed bør være et krav til leverandøren.

 

Ved seneste tælleuge lå Odense Kommune i top tre blandt alle landets kommuner i forhold til at få borgerne til at benytte selvbetjeningsløsninger. Dette viser en parathed hos borgerne, men også at indsatsen med brugertest af selvbetjeningsområdet er begyndt at kunne aflæses i borgernes henvendelser til Odense Kommune.

 

Digital afstemning i regi af borgerpanelet

I forbindelse med arbejdet med Sundhed er der planlagt en undersøgelse i regi af borgerpanelet, der handler om borgernes holdning til diverse emner inden for sundhedsområdet. Undersøgelsen skal være et bidrag til strategiarbejdet i forlængelse af budgetprocessen. Undersøgelsen sendes ud i februar 2012.

 

Der er ligeledes igangsat en kortlægning og indsamling af erfaringer fra andre offentlige myndigheder med henblik på at afholde digitale afstemninger i Odense Kommune. I efteråret 2012 forventes et beslutningsgrundlag vedrørende temaer for digitale afstemninger at foreligge.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



10. Referat fra mødet i udvalget for Boligområder og Tryg By den 28/11 2011

Åbent - 2011/085643

 

Orientering

Referat fra mødet den 28/11 2011 medsendes dagsordenen til orientering for udvalgets medlemmer.

 

Bilag

1. Referat (referat.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl