Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Dagsorden 7. marts 2012

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Dagsorden


Onsdag den 07-03-2012 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset


med Temamøde om sundhed

Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Anlægsstyring i Odense Kommune

Åbent - 2012/020376

 

Sagsresumé

I forbindelse med vedtagelsen af Odense Kommunes budget 2012 blev det besluttet, at der skulle etableres en fælles løbende styring og ledel­sesinformation på anlægsområdet. En ledelsesinformation, der blandt andet skulle bestå i kvartalsvise oversigter til Økonomiudvalget og den administrative ledelse, og som skulle følges op af samlede halvårlige budgetopfølgninger til Økonomiudvalget.

 

Ligeledes blev det besluttet, at kommunens anlægsopgaver på ejendomsområdet fremadrettet skulle samles i By- og Kulturforvaltningen, samt at det politiske ansvar for gennemførelse af anlægsprojekterne på ejendomsområdet overordnet skulle forankres under By- og Kulturudvalget. En ændring, der kan ses i sammenhæng med ønsket om fremadrettet at have en mere klar sammenhæng mellem budgetansvarlig og udførende udvalg og forvaltning.

 

Ovenstående forhold har medført et behov for at tilpasse og præcisere Odense Kommunes retningslinier for styring og gennemførelse af anlægsprojekter. Det hidtidige grundlag består af retningslinierne fra 1997, der har udgjort den overordnede ramme for opgavefordelingen og løsningen af ejendomsområdets anlægsopgaver i Odense Kommune. Disse retningslinier udgår og erstattes af et opdateret og revideret sæt retningslinier, jf. indstillingens bilag.

 

De nye retningslinier fastlægger en række overordnede styringsprincipper, der gælder for alle kommunens anlægsbudgetter og -bevillinger, uanset deres formål, og uanset hvilket udvalg de er placeret under.

 

Med de nye retningslinier etableres der en forbedret styring og overvågning af kommunens samlede anlægsprojektportefølje, der dels skaber øget gennemsigtighed på anlægsområdet, dels giver et bedre overblik over såvel de anlægssager, der er under forberedelse (pipeline) som de allerede igangsatte projekter.

 

Det samlede overblik giver et billede af anlægsprojekternes tidsmæssige og økonomiske status og fremdrift og kan endvidere udbygges til også at indeholde en grafisk præsentation, så det - eksempelvis via kommunens hjemmeside – på en enkel måde bliver muligt at danne sig et overblik over kommunens igangværende og planlagte anlægsprojekter.      

 

Herudover er der i retningslinierne særligt fokus på anlægsopgaverne på ejendomsområdet, hvilket skal ses i lyset af, at det politiske bygherreansvar fremadrettet flyttes fra de enkelte fagudvalg til By- og Kulturudvalget. Dette ændrer tillige på ansvars- og opgavefordelingen mellem By- og Kulturforvaltningen og de øvrige forvaltninger, og kommunens byggeprojekter vil fremadrettet skulle planlægges og gennemføres i tæt samarbejde mellem fagforvaltningerne og By- og Kulturforvaltningen.

 

Det vil fortsat være fagudvalgene, der har det faglige og politiske ansvar for kommunens politikker, indsatser og ydelser på fagområderne, og det er også fremadrettet de enkelte fagforvaltninger, der har ansvaret for, at der som input til budgetprocessen udarbejdes forslag til relevante anlægsprojekter inden for fagudvalgets politikområder.

 

Det politiske og administrative ansvar for ejendomsområdets anlægsopgavers udførelse og økonomi vil fremadrettet påhvile henholdsvis By- og Kulturudvalget og By- og Kulturforvaltningen (som bygherre). Bygherrens ansvar og opgaver er beskrevet i retningslinierne.

 

Endelig beskriver retningslinierne også en række mere tekniske og specifikke regler og rammer for kommunens anlægsstyring, herunder rammerne for aflæggelse af anlægsregnskaber og øvrige forretningsgange for håndtering af anlægsbevillinger, rådighedsbeløb mv., således som de fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper. Dermed er alle væsentlige aspekter af kommunens anlægsstyring samlet i ét og samme dokument.

 

I 2012 gennemføres første opfølgning pr. 1/6, således at denne kan indgå i budgetprocessen i forhold til budget 2013.

 

De beskrevne ændringer af anlægsstyringen vil medføre et behov for tilretning af ”Principper for Økonomistyring” (det tidligere Kasse- og Regnskabsregulativ).

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, Børn- og Ungeudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Retningslinierne vedrørende anlægsstyring i Odense Kommune.

  2. "Principper for Økonomistyring" tilrettes i overensstemmelse med de ændringer, der er beskrevet i sagsfremstillingen, samt i de på sagen vedlagte retningslinier.

 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Kasper Westh deltog ikke i mødet.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

De nye retningslinier for anlægsstyring fastlægger en række nye opfølgnings- og rapporteringsprincipper for alle kommunens anlægsbevillinger.

 

Således lægger retningslinierne blandt andet op til, at der etableres en central løbende styring og ledel­sesinformation på anlægsområdet. Ledelsesinformationen består i kvartalsvise oversigter til den administrative ledelse og Økonomiudvalget. Oversigter, hvor der – i lyset af anlægsprojekternes betydning for kommunens samlede økonomi og likviditet – vil være et særligt fokus på korrekt periodisering af anlægsprojekterne.

 

Som supplement til den kvartalsvise ledelsesinformation gennemføres der obligatorisk budgetopfølgning for kommunens anlægsprojekter 2 gange om året (pr. 1/2 og 1/8). I de to obligatoriske budgetopfølgninger gøres der status på alle besluttede projekter, ligesom der gøres status på det samlede anlægsbudget i forhold til det aktuelle forbrug og det forventede regnskab.

 

Herudover beskriver retningslinierne en række særlige forhold vedrørende anlægsstyringen på ejendomsområdet.

 

I forhold til den fremadrettede ansvars- og rollefordeling på dette område skal følgende fremhæves:

 

Budgetprocessen

Det er fortsat fagudvalgene, der har det faglige og politiske ansvar for kommunens politikker, indsatser og ydelser på fagområderne. Det er derfor også fortsat de enkelte fagforvaltninger, der – som input til budgetprocessen - på baggrund af behovsanalyser udarbejder et katalog over forslag til anlægsprojekter inden for fagudvalgets politikområder.

 

Anlægsprojekterne i forvaltningernes budgetforslag vil i varierende grad være specifikke i forhold til økonomiske, tidsmæssige og tekniske forhold. Forvaltningernes fremlæggelse af idéoplæg og ønsker til mulige anlægsprojekter kan betragtes som det første beslutningsgrundlag for prioritering på anlægsområdet.

 

Beskrivelsen af forslagene samt de økonomiske konsekvenser heraf (samlet anlægssum, periodisering, afledt drift mv.) skal imidlertid ske i tæt samarbejde med By- og Kulturforvaltningen.

 

Af hensyn til at sikre sammenhæng i den samlede anlægsstyring skal By- og Kulturforvaltningen gennemføre en overordnet kvalitetssikring af forslagene, herunder de beløb, der er angivet i forhold til de enkelte anlægsønsker. Den mere grundlæggende kvalitetssikring foretages af By- og Kulturforvaltningen, når der – for de projekter, der politisk prioriteres i budgetprocessen - efterfølgende udarbejdes konkret indstilling om frigivelse af anlægsbevillingen.

 

Fagudvalgenes samlede forslag til anlægsønsker forelægges de enkelte fagudvalg, der prioriterer og fremsender forslagene til nye anlægsprojekter til Økonomiudvalg og byråd som led i budgetprocessen, således som den i øvrigt tilrettelægges i Odense Kommune. 

 

I forbindelse med budgetvedtagelsen tager byrådet stilling til, hvilke af de fremsendte anlægsønsker der skal prioriteres og indarbejdes i budgettet. Anlægsrammerne afsættes som rådighedsbeløb på de relevante funktioner i By og Kulturudvalgets anlægsramme for det følgende år.

 

Igangsættelse af anlægsprojekter

Indstillinger om igangsættelsen af konkrete anlægsprojekter på ejendomsområdet udarbejdes som fællesindstillinger mellem By- og Kulturforvaltningen og de relevante fagforvaltninger, og indstillingerne forelægges såvel By- og Kulturudvalget, de relevante fagudvalg, Økonomiudvalget og byrådet til godkendelse.

 

I visse tilfælde vil byrådet – forud for ovenstående indstilling/beslutningsgrundlag – have fået forelagt en indstilling vedrørende frigivelse af projekteringsmidler mv.

 

Når byrådet har truffet afgørelse om projektet (frigivet anlægsbevillingen), nedsættes der et byggeudvalg med repræsentation fra såvel By- og Kulturforvaltningen som den pågældende fagforvaltning. Da ansvaret for byggeriet administrativt påhviler By- og Kulturforvaltningen, udpeges formanden for byggeudvalget herfra.

 

Herudover nedsættes der typisk en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter fra forvaltningerne, den interne projektleder/byggerådgiver fra By- og Kulturforvaltningen og eventuelt den valgte eksterne bygherrerådgiver.

 

Løbende opfølgning på anlægsprojekterne

Anlægsprojekterne på ejendomsområdet er en væsentlig del af den samlede aktivitet og økonomi på anlægsområdet, og ledelsesinformationen vedrørende ejendomsområdets anlægsprojekter er således også en væsentlig del af den samlede ledelsesinformation på anlægsområdet.

 

Ledelsesinformation for anlægsopgaverne på ejendomsområdet udarbejdes af By- og Kulturforvaltningen og vil, som for kommunens øvrige anlægsprojekter, bestå i kvartalsvise oversigter til den administrative ledelse, By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget.

 

Som supplement til den kvartalsvise ledelsesinformation skal der også for ejendomsområdets anlægsopgaver gennemføres en obligatorisk budgetopfølgning to gange om året. I de to obligatoriske budgetopfølgninger gøres status på alle besluttede anlægsprojekter på ejendomsområdet, ligesom der gøres der status på det samlede anlægsbudget i forhold til det aktuelle forbrug og det forventede regnskab.

 

By- og Kulturforvaltningen forbereder og udarbejder budgetopfølgningen for ejendomsområdets anlægsopgaver som en samlet sag for igangværende anlægsprojekter og giver en aktuel økonomisk status. At budgetopfølgningen sker som en samlet sag, styrker endvidere grundlaget for en eventuel politisk prioritering på tværs af ejendomsområdets anlægsopgaver. Budgetopfølgningen forelægges By- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og byrådet til godkendelse. Øvrige fagudvalg modtager budgetopfølgningen til orientering.

 

På baggrund af resultatet af budgetopfølgningen kan By- og Kulturforvaltningen ansøge om tillægsbevillinger (positive og negative) til de projekter, hvor der er afvigelser mellem det forventede regnskab og den frigivne anlægsbevilling.  

 

Ansvaret for udarbejdelse af budgetopfølgningerne er hos By- Kulturforvaltningen. Øvrige forvaltninger skal inddrages i forhold til at vurdere behovet for eventuelle omprioriteringer, ligesom forvaltningerne inddrages i forhold til at beskrive konsekvenserne af eventuelle forslag om nødvendige omprioriteringer inden for anlægsprojekterne. Forvaltningernes ønsker til omprioriteringer (fx som følge af ændrede behov eller ændrede forudsætninger) rejses over for By- Kulturforvaltningen, som kan indarbejde disse i sagsfremstillingen.

 

I forhold til den fremadrettede ansvars- og rollefordeling mellem fagforvaltningerne og By- og Kulturforvaltningen i anlægsprojekterne er disse i retningslinierne beskrevet i en overordnet fasemodel:


Modellen tager udgangspunkt i tre faser som tilsammen er opdelt i 6 etaper. Det fremgår af retningslinierne, hvilke roller og opgaver fagudvalgene og -forvaltnin-gerne varetager i de forskellige etaper/faser. I de indledende etaper har fagudvalg og fagforvaltninger en væsentlig rolle i forhold til at formulere de faglige input eller krav til anlægsprojekternes udformning og indhold mv., ligesom fagforvaltningerne også har en væsentlig del af ansvaret for at tilrettelægge samarbejdet med brugere mv. 

 

I de senere faser er det By- og Kulturforvaltningen, der har ansvaret i forhold til udførelsen af de besluttede anlægsopgaver, herunder ansvaret i forhold til byggeteknik, -jura, konstruktion, myndighedskrav, overholdelse af økonomi, tid og kvalitet mv.

 

Den samlede anlægsproces – fra vision over program til realisering og færdiggørelse – kan opfattes som et samlet hele, der forudsætter dialog og samarbejde mellem de involverede parter i kortere eller længere perioder igennem hele forløbet.

 

Økonomi

Finansiering af projektstyringen

I lighed med eksisterende praksis skal der også ved den fremtidige igangsættelse af anlægsprojekter i Odense Kommune afsættes ressourcer i de enkelte anlægsbevillinger til finansieringen af projektstyringen.

 

Til finansiering af opgaveløsningen for ejendomsområdets byggeopgaver afsættes der fremadrettet en fast procentdel af anlægsbevillingerne til projektstyring, jf. kommunens til enhver tid gældende bestemmelser herfor. Administrationsbidraget fastsættes omkostningsbestemt. I forhold til anlægsprojekter opført efter lov om almene boliger fastsættes administrationsbidraget i henhold til de i støttebekendtgørelsen fastsatte procentsatser.

 

De afsatte projektmidler skal primært anvendes til at dække lønudgifter mv. til de projektledere i By- og Kulturforvaltningen, der har ansvaret for gennemførelsen af anlægsprojekterne. Derudover skal en mindre del - svarende til i alt ca. 1 mio. kr. årligt – anvendes til at dække de nye arbejdsopgaver i By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen, som retningsliniernes krav til den løbende styring og ledel­sesinformation på anlægsområdet afstedkommer.

 

Bilag

1. Retningslinier for anlægsstyring (Anlægsstyring_2012_Odense_Kommune_080112_endelig.pdf)

 

 

 



2. Samling af hjælpemidler i Odense Kommune

Åbent - 2011/087527

 

Sagsresumé

I løbet af 2011 har en projektgruppe med repræsentanter fra Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen kortlagt den nuværende organisering af hjælpemiddelområdet samt kommet med forslag til den fremtidige organisering af området.

 

Direktørgruppen har behandlet sagen af to omgange og har valgt at følge projektgruppens indstilling i forhold til at samle voksenområdet, men lade sagsbehandlingsdelen for børn og unge forblive i Børn- og Ungeforvaltningen. Samtidig indføres der fælles depotdrift for samtlige hjælpemiddelområder. I forhold til depotet arbejdes der i andet regi på at etablere et fælles depot med OUH og andre fynske kommuner.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Socialudvalget, at byrådet godkender:

 

a.    Myndighedsdelen på voksenområdet (genbrugelige og kropsbårne hjælpemidler) - med undtagelse af arbejdspladsredskaber og -indretning, som fortsat varetages i jobcentret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen – placeres i Ældre- og Handicapforvaltningen.
 

b.    Myndighedsdelen på børne- og ungeområdet placeres i Børn- og Ungeforvaltningen.

c.    Der laves fælles depotdrift for hele området i det nuværende depot under Ældre- og Handicapforvaltningen (Model 1, som det er beskrevet i bilag 2), som i dag kun håndterer genbrugshjælpemidler for voksne. Der arbejdes på sigt på at etablere fælles depotdrift med andre kommuner og OUH i et driftsselskab (model 4, som det er beskrevet i bilag 2).

d.    Området evalueres løbende ved en status hvert halve år for at følge op på den nye organisering af både myndighedsopgaven og depotdriften.

 

En vedtagelse af indstillingen medfører, at kommunens styrelsesvedtægt skal ændres, hvilket vil ske ved forelæggelse af særskilt sag herom for byrådet.

 

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Forvaltningerne har belyst mulighederne for at organisere hjælpemiddelområdet mere hensigtsmæssigt end i dag. Det overordnede formål med at ændre organiseringen er at få en øget kvalitet og sammenhæng for borgeren, og at opnå en mere effektiv drift ved sammenlægning af en eller flere funktioner.

 

Projektet har bestået af:

 

  1. Afdækning af de forskellige hjælpemiddelområder, kommunen håndterer i dag, hvor forskelle og ligheder mellem områderne tydeliggøres.

  2. En innovationsproces til at belyse mulige fremtidsrettede organiseringer.

  3. Forslag til ny organisering.

 

Af bilag 1, ”Afrapportering til direktørgruppen”, fremgår de væsentligste opmærksomhedspunkter, som fremkom på baggrund af kortlægningen.

 

Forslag til fremtidig organisering

 

Udgangspunktet for en ny organisering har været at samle mest muligt og samtidig at sikre borgeren størst mulig sammenhæng i kontakten med kommunen, og at sikre den mest optimale ressourceudnyttelse.

 

Der er fremlagt ét forslag til den fremtidige organisering. Forslaget i sin helhed fremgår ligeledes af bilag 1. De væsentligste organisatoriske ændringer fremgår af indstillingen ovenfor.

 

Det anbefales:

 

  1. Arbejdspladsredskaber og arbejdspladsindretning (placeret i jobcentret) indgår alene i den nye organisering ved en formaliseret samarbejds- og lejeaftale mellem jobcentret og hjælpemiddeldepotet og det fælles servicecenter.

  2. Der organiseres efter aldersmålgrupper, således at hjælpemidler til børn og unge fortsat er økonomisk og ledelsesmæssigt forankret i Børn- og Ungeforvaltningen, men indgår i et formaliseret samarbejde med voksenområdet og i et fælles hjælpemiddeldepot, herunder fælles indkøb.

  3. Alle øvrige hjælpemiddelområder, der alle har voksne som målgruppe, forankres ledelsesmæssigt i én forvaltning med et samlet budget.

  4. Der etableres et formaliseret samarbejde mellem Børn- og Ungeforvaltningens sagsbehandlere og sagsbehandlere fra voksenområdet, herunder jobcentret, når det er relevant, i forhold til at sikre fælles fortolkning af lovgrundlaget og drøftelse af serviceniveau, som vil være med til at sikre en smidig overgang for borgeren fra barn til voksen.

  5. Én indgang for borgere og samarbejdspartnere via et servicecenter.

  6. Fælles hjælpemiddeldepot og indkøb.
    Se bilag 2: Notat om mulige modeller for organiseringen af hjælpemiddeldepotet.

  7. Fælles IT-systemer.

 

Den videre administrative proces:

 

  • Beskrivelse af det formaliserede samarbejde mellem henholdsvis Børn- og Ungeforvaltningen og voksenområdet og mellem Jobcentret og voksenområdet.
  • Stillingtagen til budgetoverflytning.
  • Udarbejdelse af en business case.
  • Lave flow-diagrammer med udgangspunkt i de udarbejdede use-case modeller. Dette arbejde er nødvendigt dels i forhold til at finde den mest hensigtsmæssige fysiske placering af de enkelte opgaver og medarbejdere, og dels er det en vigtig forudsætning i forhold til arbejdet med IT-understøttelsen.
  • IT-understøttelsen – investering, udvikling samt uddannelse af medarbejdere.
  • Sikrer fremdrift i projektet om fælles depotdrift med OUH og andre kommuner.
  • Evaluering af henholdsvis myndighedsdelen og depotdriften efter ½ og 1 år med den nye organisering.

 

Økonomi

Hvis indstillingen følges vil det betyde, at der skal overflyttes et budget på godt 60 mio. kr. fra Socialudvalget til Ældre- og Handicapudvalget. Den primære del af budgettet vedrører udgifter til selve hjælpemidlerne, idet lønudgifter alene udgør godt 1,2 mio. kr.

 

De ovenstående tal er budgettal for 2012, og indeholder ikke overhead på medarbejderne, regnskabsmedarbejdere og borgerrådgivere samt indirekte omkostninger såsom ledelse, økonomikonsulent og personalemedarbejder.

 

Den faktiske budgetoverførsel vil derfor bero på en nærmere økonomisk analyse i forbindelse med udarbejdelse af en business case i implementeringsfasen.

 

Bilag

1. Samling af hjælpemiddelområdet - afrapportering (Samling af hjælpemiddelområdet - afrapportering.pdf)
2. Mulige modeller for hjælpemiddeldepotdriften (Mulige modeller for hjælpemiddeldepotdriften.pdf)

 

 

 

3. Renovering af Boligforeningen Kristiansdal afd. 24, Christmas Møller Kollegium - Tilsagn om offentlig støtte

Åbent - 2012/014369

 

Sagsresumé

Boligforeningen Kristiansdal har fremsendt ansøgning om støtte, jf. almenboliglovens § 100 til renovering af afd. 24, Christmas Møller Kollegium.

 

Kollegiet er opført i 1987, og boligerne er uden eget bad og køkken, hvilket i dag betragtes som utidssvarende. Der er desuden oparbejdet et betydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb.

 

Kollegiet er beliggende på Landbrugsvej tæt ved de større uddannelsesinstitutioner.

 

Afdelingen foreslås ombygget fra de nuværende 48 kollegieværelser, til 48

1-værelses boliger med eget køkken og bad. Den samlede udgift anslås til 29.515.000 kr.

 

Den offentlige støtte omfatter løbende ydelsesstøtte samt garanti for lånet. Ombygningen finansieres med støttet realkreditlån. Odense Kommune stiller garanti for lånet samt betaler ydelsesstøtte, der i første år efter ombygningen forventes at udgøre ca. 268.000 kr. Ydelsesstøtten aftrappes herefter løbende over 30 år.

 

Ombygningen forventes gennemført i tre etaper af ca. 6 mdr. varighed. Der ombygges 16 lejemål i hver etape. Der forventes byggestart i august 2012.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet giver tilsagn til støtte efter almenboliglovens § 100 til ombygning af Boligforeningen Kristiansdal afd. 24. Den støtteberettigede anskaffelsessum må maksimalt udgøre 29.515.000 kr.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Kasper Westh deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Forhistorie

Christmas Møller Kollegiet er opført i 1987 med støtte fra Det Borgerlige Byggeselskabs Legat. Kollegiet har sidenhen fungeret som en erhvervsdrivende fond.

Gennem flere år har kollegiet primært været udlejet til udvekslingsstuderende, da det ikke er muligt at tiltrække danske studerende på grund af boligernes beskaffenhed.

 

Dette forhold, samt den omstændighed at kollegiet har oparbejdet et betydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, gjorde, at kollegiets bestyrelse i slutningen af 2010 begyndte at afsøge mulighederne for offentlig støtte til en renovering.

Da det ikke er muligt at yde offentlig støtte til en erhvervsdrivende fond, søgte bestyrelsen i 2011 om lov til at omdanne kollegiet til en almen boligafdeling i Boligforeningen Kristiansdal. Denne omdannelse blev godkendt af byrådet den 7/6 2011.

Boligforeningen Kristiansdal har efterfølgende udarbejdet forslag til ombygning/renovering.

 

Beskrivelse af bebyggelsen

Kollegiet består af tre grundlæggende identiske bygninger med 16 lejemål i hver, i alt 48 lejemål. Lejemålene deler både køkken og bad.

 

Projektet

Kollegiet foreslås ombygget til 48 ungdomsboliger. Der vil være tale om en total indvendig ombygning, hvor etagedækket føres gennem hele bygningen. Der etableres udvendige trapper som adgangsvej til boligerne på første sal. Det samlede boligareal øges dermed fra 1.248 m2 til ca. 1.510 m2.

 

Økonomi

Projektet finansieres med 100 % realkreditlån. Beboerbetalingen på lånets ydelse udgør 2,15 % af den samlede anskaffelsessum. Forskellen mellem beboerbetalingen og den reelle ydelse på lånet betales af kommunen og staten i forening. Kommunen betaler 20 % og staten 80 %. Beboerbetalingen øges gradvis over tilbagebetalingsperioden i takt med inflationen. Samtidig mindskes ydelsesstøtten.

Efter ombygningen forventes huslejen at udgøre 990 kr./m2 pr. år plus forbrugsudgifterne på ca. 207 kr./m2.

Økonomi

Odense Kommune skal bidrage med ydelsesstøtte svarende til ca. 268.000 kr. det første år efter, at ombygningen er afsluttet. Ydelsesstøtten aftrappes herefter løbende over 30 år. Udgiften til ydelsesstøtte afholdes på budgetramme 2.2.3, hvor der er budgetmæssig dækning for udgiften.

 

Odense Kommune skal garantere for den del af lånet, der har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantien belaster ikke kommunens låneramme.

 

Odense Kommune skal indestå for eventuelle underskud på ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

4. Ændring af takster for byggesagsgebyr

Åbent - 2012/022866

 

Sagsresumé

I forbindelse med vedtagelse af budget 2012 fastlagde byrådet nye takster for byggesagsbehandling i Odense Kommune. Det har desværre vist sig, at der var fejl i teksten for bygninger i kategori 5 (Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri), så de vedtagne gebyrer ikke formelt omhandler nybyggeri.

Det foreslås, at teksten for de fastsatte gebyrer i kategori 5 rettes, så der som tidligere opkræves gebyr for nybyggeri af etageboliger, erhverv.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender ændring af takster for byggesagsgebyr for kategori 5, så der efter byrådets vedtagelse kan opkræves gebyr for nybyggeri.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Kasper Westh deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

 

SAGSFREMSTILLING


Vedtagne gebyrer, jf. byrådets budgetvedtagelse den 5/10 2011

Byggesagsgebyrerne for 2012 er fastsat efter de udgifter, der gennemsnitligt forventedes brugt til sagsbehandlingen inden for de enkelte kategorier.

Der opkræves gebyr inden for disse 5 kategorier: ”Simple konstruktioner”, ”Enfamiliehuse”, ”Industri og lager samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet”, ”Andre faste konstruktioner mv.” og ”Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri”.


Ændring af takst for kategori 5


I det indtægtsgrundlag, som taksterne giver for 2012, er der også medregnet gebyr for byggesagsbehandling af nyt byggeri i kategori 5, og der er altid tidligere opkrævet gebyr for nybyggeri. Beklageligvis har der indsneget sig en fejl i takstopgørelse i budget 2012, så nybyggeri ikke fremgår.

Taksten 2012, vedtaget den 5/10 2011

Minimumsgebyr pr. sag

 

2000

Til- og ombygninger pr. m2 (dog mindst minimumsgebyr)
Op til 4000 m2

 

40 kr./ m2

Til- og ombygninger pr. m2
Større end 4000 m2

 

10 kr./ m2

Dispensation pr. stk.

 

1500

Afslag

 

1500


Teksten skulle have været

Minimumsgebyr pr. sag

 

2000

Ny- og tilbygninger pr. m2 (dog mindst minimumsgebyr)
Op til 4000 m2

 

40 kr./ m2

Ny- og tilbygninger større end 4000 m2
Ombygninger pr. m2 *

 

10 kr./ m2

Dispensation pr. stk.

 

1500

Afslag

 

1500


* ved væsentlig anvendelsesændring beregnes gebyr som tilbygningstakst

 

Økonomi


Hvis forslag til rettelse af teksten i takst for nybyggeri ikke vedtages, kan der forventes en mindre indtægt på ca. 2.200.000 kr. i forhold til budget 2012, hvor gebyret ved samme sagsantal og omfang af byggeriet som 2011 forventes at give en indtægt på 2.934.331 kr.

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Forslag til prioritering af anlægsmidler under Børn- og Ungeforvaltningens "kvalitetsfondsmidler"

Åbent - 2012/012760

 

Sagsresumé

Med virkning fra 2012 har byrådet besluttet, at ansvaret for alle anlægsrammer inden for kvalitetsfondsområdet er placeret i By- og Kulturforvaltningen.

 

For så vidt angår de anlægssager, der vedrører Børn- og Ungeudvalget er der aftalt en procedure mellem By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen, der betyder, at Børn- og Ungeudvalget skal foretage en prioritering af anlægsønskerne samt søge bevillingerne frigivet i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, så arbejdet i år hurtigst muligt kan igangsættes. I sagen redegøres der for nye kvalitetsfondsmidler i budget 2012 samt prioriteringen af disse. 

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til Børn- og Ungeudvalget og By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Frigivelse af anlægsbeløb på 71.058.559 kr. under kvalitetsfondsområdet i 2012, som det fremgår af sagsfremstillingen.

 

  1. Der omprioriteres 1.762.441 kr. af den afsatte rådighedsramme til bygningsvedligehold til finansiering af skolernes modernisering i 2012.

 

Børn- og Ungeudvalget og By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Kasper Westh deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012-2015 blev det besluttet, at anlægsmidler inden for kvalitetsfondsområdet fremover skal placeres i By- og Kulturforvaltningen, som herefter er den forvaltning, der har det økonomiske og administrative ansvar for bevillingerne, herunder også den endelige prioritering af de forskellige anlægsområder.

 

1. Kvalitetsfondsmidler i 2012

Med vedtagelsen af budget 2012, samt efterfølgende korrektioner i forbindelse med budgetopfølgningssagen den 1/10 2011 og omprioritering af anlægsrammer den 7/12 2011 er der på kvalitetsfondsområdet afsat følgende anlægsrammer på kvalitetsfondsområdet:

 

Nye Kvalitetsfondsprojekter

 (i 1000 kr.)

2012

2013

2014

2015

I alt

Moderniseringsplan, skole

11.638

0

0

0

11.638

Bygningsvedligehold

22.970

8.223

27.895

0

59.088

Styrkelse af IT i folkeskolen

10.000

10.000

10.000

0

30.000

Etablering af kunstgræsbaner

1.750

0

0

0

1.750

Gæsteplejehus Tarup

3.000

0

0

0

3.000

Etablering af ungemiljøer

8.000

0

8.000

0

16.000

Fysiklokaler, Dalum Ungdomsskole

1.500

0

0

0

1.500

Fremtidens legepladser

4.300

4.277

4.277

4.277

17.131

CSV-skolen flytning

2.000

0

0

0

2.000

Tenniscenter, Marienlyst

1.000

10.000

26.500

0

37.500

Børneunivers Spurvelundskolen

4.900

9.250

5.850

0

20.000

Institution J. L. Heibergsvej

0

0

17.550

0

17.550

SUM

71.059

41.750

100.072

4.277

222.057

 

2. Prioritering af anlægsprojekter i 2012

 

Moderniseringsplan

Med henblik på færdiggørelse af den igangværende moderniseringsplan af skolerne afsættes der kvalitetsfondsmidler til modernisering af de sidste 6 skoler, der endnu ikke er blevet moderniseret. Det vurderes, at der samlet set er et finansieringsbehov på 32 mio. kr. til færdiggørelse af moderniseringsplanen, hvilket fremgår af prioriteringerne i nedenstående tabel.

 

Moderniseringsplan

(i 1000 kr.)

2012

2013

2014

2015

I alt

Abildgårdskolen             

2.900

0

0

0

2.900

Ejersløkkeskolen

1.600

5.000

0

0

6.600

Hjalleseskolen

0

1.900

10.000

0

11.900

Holluf Pile Skole

4.200

0

0

0

4.200

Lumby Skole

2.500

0

0

0

2.500

Rasmus Rask Skolen

2.200

0

0

0

2.200

Uforudsete udgifter

0

0

1.700

 0

1.700

SUM

13.400

6.900

11.700rn og Ungeforvaltningen

0

32.000

 

Der har løbende været afholdt møder mellem By- og Kulturforvaltningen, Byggerådgivningen og Børn- og Ungeforvaltningen med henblik på en prioritering af midlernes anvendelse. I den forbindelse har der været aflagt besøg på de sidste 6 skoler, der ikke er blevet moderniseret. Denne besigtigelse er gennemført med henblik på at få revurderet de forslag, der er anført i de over 10 år gamle ”Torkild Kristensen-rapporter” om skolernes modernisering. Ud fra disse besøg kan Børn- og Ungeforvaltningen anbefale ovenstående prioritering af midlernes anvendelse.

 

Bygningsvedligehold

Ud over færdiggørelse af moderniseringsplanen er der også et fortløbende behov for løbende vedligeholdelse af kommunens bygninger. Til den løbende vedligeholdelse er der udarbejdet en prioriteringsplan, der på baggrund af en risikovurdering prioriterer mellem forskellige vedligeholdelsesbehov.

 

Der er i 2012 afsat 22,9 mio. kr. til bygningsvedligehold. Det samlede beløb i perioden fra 2012–2015 udgør 59,1 mio. kr. By- og Kulturforvaltningen prioriterer bygningsvedligeholdelse over årene, afstemt i forhold til de afsatte kvalitetsfondsmidler. Nedenfor ses de kriterier, hvorefter vedligeholdelsen prioriteres:

 

  1. Lovliggørelse af el-installationer, det vil sige både installation af HPFI relæ og lovliggørelse af selve installationerne. Begrundelse: Risiko for usikkerhed for brugerne og for kortslutningsbrande.

 

  1. Sikre bygningerne mod indtrængning af vand fra rørbrud, fra dårlige kloakrør, fra indtrængning af overfladevand. Begrundelse: Risiko for dårligt indeklima på grund af skimmelangreb og nedbrydning af bygningsværdien. Her er fx indarbejdet kommunens risikostyregruppes prioritering vedrørende vand, fx udskiftning af kobberrør primært i daginstitutioner.

 

  1. Akutte arbejder begrundet i fugt og skimmelproblematikker.

 

  1. Nødvendige tillægsarbejder i forbindelse med modernisering af 6 skoler.

 

  1. Sikre bygningerne mod indtrængning af vand fra dårlige tage. Her er der et meget stort investeringsbehov. Der er vurderet de kommunalt ejede bygninger, tag på den eksisterende Korup hal er med i denne prioritering.

 

IT-infrastruktur i folkeskolen

KL og regeringen har i efteråret 2010 udarbejdet en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. I forbindelse mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012 er der afsat en flerårig pulje på i alt 500 mio. kr. til at understøtte udviklingen af blandt andet pædagogiske programmer og digitale læringsformer. Med aftalen forpligter kommunerne sig til, at alle elever frem mod 2014 har adgang til den nødvendige it-infrastruktur, blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk, opbevaringsmuligheder, strømføring m.m.

 

Digitaliseringsstrategien for Børn- og Ungemiljøerne konkretiserer dette yderligere, og der laves to konkrete satsninger:

 

  • Cloud computing
  • Eleverne kan benytte eget udstyr i undervisningen.

 

For at imødegå dette skal der sikres tilstrækkelig trådløs adgang på skolerne, tilstrækkelig adgang til internettet og strøm og opbevaring til elevernes computere. Byrådet har derfor i forbindelse med Budget 2012-15 afsat i alt 30 mio. kr. blandt andet til investering i en effektiv it-infrastruktur på området. Disse tiltag iværksættes med start i 2012 og udrulles frem til 2014, hvor det forventes, at den nødvendige IT-infrastruktur er på plads, så Odense Kommune lever op til kravene i kommuneaftalen.

 

3. Finansiering

I 2012 igangsættes næste etape af moderniseringsplanen. Her igangsættes moderniseringen på 5 af de sidste 6 skoler, der mangler at blive moderniseret. Udgiften i 2012 til modernisering af de 5 skoler udgør 13.400.000 kr. Der er dog kun afsat midler i moderniseringsplanen for 11.638.559 kr. Det foreslås derfor, at der omprioriteres 1.762.441 kr. fra bygningsvedligehold til finansiering af udgiften til modernisering i 2012. 

 

Da den samlede udgift til færdiggørelse af moderniseringsplanen på folkeskolerne overstiger den afsatte anlægsramme, er det mellem By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen aftalt, at en del af midlerne til bygningsvedligehold medfinansierer færdiggørelsen af moderniseringsplanen. Det er således By- og Kulturforvaltningen, der prioriterer moderniseringerne over årene, afstemt i forhold til de afsatte kvalitetsfondsmidler, og under hensyntagen til prioriteringerne i forhold til bygningsvedligehold.

 

4. Frigivelse af anlægsmidler i 2012

Med henblik på at igangsætte anlægsprojekterne på kvalitetsfondsområdet i indeværende år søges følgende anlægsbeløb frigivet i 2012:

 

Frigivelse af anlægsmidler

2012

Moderniseringsplan, skole

11.638.559

Bygningsvedligehold på kvalitetsfondsområdet

22.970.000

Styrkelse af IT i folkeskolen

10.000.000

Børneunivers Spurvelundskolen

4.900.000

Etablering af ungemiljøer

8.000.000

Fysiklokaler, Dalums Ungdomsskoles 10 klasse

1.500.000

Fremtidens legepladser

4.300.000

CSV-skolen flytning

2.000.000

Tenniscenter, Marienlyst

1.000.000

Etablering af kunstgræsbaner

1.750.000

Gæsteplejehus Tarup

3.000.000

SUM

71.058.559

Økonomi

Frigivelsen af rådighedsbeløbet har umiddelbart ingen virkning på kassebeholdningen og udvalgenes servicerammer. 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

6. Udmøntning af Trepartsmidler 2012-2015

Åbent - 2012/021878

 

Sagsresumé

Der er i Budget 2012 afsat en rammebevilling til initiativer under Trepartsmidlerne på 18 mio. kr. årligt i perioden 2012 til 2015. Med denne sag udmøntes midlerne til de enkelte tiltag.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Udmøntningen af trepartsmidler i 2012-2015.

 

  1. Der laves i 2012 til 2015 på områder med overførselsadgang en budgetneutral tillægsbevilling på -13.451.113 kr. til Økonomiudvalget som tilgår Ældre- og Handicapudvalget med 6.188.740 kr. samt Børn- og Ungeudvalget med 7.262.673 kr.

 

Sagsfremstilling

Trepartsmidlerne skal dække øgede initiativer inden for:

 

-          Lederuddannelse

-          Voksenelevløn

-          Øget dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske grunddannelse

 

Lederuddannelse

Der afsættes 4,6 mio. til lederuddannelse. Midlerne skal primært dække leder-uddannelse på diplomniveau af ledere med borgernære serviceopgaver og væsentligt løn- og personaleansvar. Midlerne administreres af Borgmesterforvaltningen.

 

Voksenelevløn og øget uddannelsesoptag

Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen har i samarbejde med Borgmesterforvaltningen vurderet på udgifterne til voksenelevløn og det øgede uddannelsesoptag. På den baggrund indstilles det, at trepartsmidlerne udmøntes med 6,2 mio. kr. til merudgifter i Ældre- og Handicapforvaltningen samt 7,3 mio. kr. til Børn- og Ungeforvaltningen.

 

Voksenelevløn

Kompensationen modtages som følge af, at der i de relevante overenskomster, herunder social- og sundhedsuddannelserne, er indføjet en bestemmelse om, at elever, der påbegynder elevuddannelsen pr. 1/1 2008 eller derefter, som ved elevkontraktens indgåelse er fyldt 25 år og har 1 års relevant beskæftigelse, aflønnes med voksenelevløn.

 

Øget dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne og PAU

Opkvalificerings- og uddannelsesindsatsen på SOSU-området og den pædagogiske assistentuddannelse (tidligere PGU) omfatter på landsplan 2100 ekstra praktikpladser frem til 2015 i forhold til dimensioneringen i 2007.

 

Det er i DUT-sagen forudsat, at eleverne indgår i normeringerne. Princippet om, at eleverne har en arbejdskraftværdi (og dermed en normeringsmæssig værdi), mens de er i praktik – svarende til den overenskomstaftalte elevløn – gælder således uændret.

 

Økonomi

Sager påvirker ikke kommunens kassebeholdning.

 

Økonomiudvalgets serviceramme i 2012 nedjusteres med 13.451.413 kr., mens Ældre- og Handicapudvalget opjusteres med 6.188.740 kr., og Børn- og Ungeudvalget opjusteres med 7.262.673 kr.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


7. Frikommuneforsøg på Økonomiudvalgets område - 2. ansøgningsrunde

Åbent - 2011/092354

 

Sagsresumé

Odense Kommunes motivation til at søge om frikommunestatus var, at vi ønskede et paradigmeskift i kommunens tilgang til den fælles samfundsmæssige udfordring, der indebærer, at vi skal få mere ud af de samme penge eller det samme ud af færre penge.

 

Kommunens velfærdsdagsorden Ny virkelighed – ny velfærd er rammen for udviklingen af fremtidens velfærdssamfund, og frikommuneforsøget skal ses som et redskab, der skal bidrage til, at vi kommer igennem den nye virkelighed og ind i den nye velfærd. Frikommuneforsøget skal endvidere bidrage ind i og ses i sammenhæng med den nye budgetprocedure og den nye type budgetbidrag, jf. rammeudmeldingssagen på udvalgets møde den 8/2 2012.

 

I forbindelse med regeringsskiftet i efteråret herskede der en del usikkerhed om frikommuneforsøgets rammer og retning, men Økonomi- og Indenrigsministeriet har nu indbudt til samarbejde om udvikling og evaluering af forsøg. I den forbindelse har der været afholdt en workshop, hvor følgende temaer blev drøftet: Sundhed, Beskæftigelse, Digitalisering, Civil samfund. Det er endnu ikke afklaret, om det er disse temaer, der skal arbejdes videre med.

 

Odense Kommune indsendte i sommeren 2011 42 forslag til frikommuneforsøg. Odense Kommune valgte ikke at indsende forsøg til fristen den 1/11 2011, men i stedet at indsende forsøg til den kommende frist den 1/5 2012.

 

Borgmesterforvaltningen fremlægger forslag vedrørende automatisk låneadgang på udvalgets område.

 

På møderne den 28/2 2012 drøftede fagudvalgene forsøg på deres områder.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter frikommuneforsøget om automatisk låneadgang.

 

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune fik i april 2011 status som frikommune. Dvs. vi har mulighed for at udfordre lovgivningen der, hvor vi synes fx regler og dokumentationskrav er ufleksible og bureaukratiske og derved hæmmer, at vi kan udvikle og fremtidssikre velfærdssamfundet i overensstemmelse med tankesættet i Ny virkelighed – ny velfærd.

 

Ny virkelighed – ny velfærd er rammen eller grundstenen for alle kommunens indsatser. Frikommuneordningen skal tænkes ind i den ramme og giver os mulighed for at leve op til intentionen om at afprøve anderledes, kreative og innovative metoder samt styre på effekten af vores indsatser. Derfor er sammenhængen til Ny virkelighed – ny velfærd beskrevet i alle forsøg.

 

Odense Kommune indsendte i sommeren 2011 42 forslag til frikommuneforsøg. Odense Kommune valgte ikke at indsende forsøg til fristen den 1/11 2011, men i stedet at indsende forsøg til den kommende frist den 1/5 2012.

 

Forsøg på Økonomiudvalgets område

 

Borgmesterforvaltningen har udarbejdet vedlagte forsøg om automatisk låneadgang.

 

Økonomi- og indenrigsministeren har indbudt de 9 frikommuner til samarbejde om udvikling og evaluering af forsøg inden for en række temaer. I den forbindelse blev der afholdt en workshop den 30/1 2012, hvor følgende 4 temaer blev drøftet: Sundhed, Digitalisering, Beskæftigelse, Civilsamfund. Refleksioner over de 4 temaer vedlægges som bilag.

 

Det er endnu ikke endeligt afklaret, om det er disse temaer, der vil blive arbejdet videre med.

 

Inddragelse af MED-systemet

 

Medsystemet er løbende blevet orienteret og inddraget i frikommuneprocessen – såvel i forhold til status på de allerede fremsendte ansøgninger som i udviklingen af nye. Hovedudvalget har besluttet at dagsordensætte frikommuneforsøget på alle udvalgets møder, og at afdelingsudvalgene skal involveres, hvor det er relevant. Dvs. der gennemføres ikke en egentlig høring i MED-systemet.

 

Proces frem til deadline for indsendelse af forsøg den 1/5 2012

 

Fagudvalgene og Økonomiudvalget drøfter forslag til forsøg på egne ansvarsområder på møderne henholdsvis den 28/2 og 7/3 2012.

 

På baggrund af et ønske fra såvel politikere som medlemmer af kommunale råd sendes ansøgningerne i høring i følgende råd mv. i perioden den 1/3 til 15/3 2012:

 

  • Handicaprådet
  • Ældrerådet
  • Integrationsrådet
  • Rådet for socialt udsatte
  • Bæredygtighedsrådet
  • Samarbejdsforum for frivilligt socialt arbejde
  • Det lokale beskæftigelsesråd
  • Grønt råd

 

Udvalgte ansøgninger sendes til høring i øvrige samarbejdsfora. Det sker efter en konkret vurdering og vil fremgå af ansøgningen. 

 

I perioden frem til fagudvalgsmøderne den 10/4 2012 og økonomiudvalgsmødet den 18/4 2012 behandles høringssvarene i forvaltningerne, og forsøgsansøgningerne tilrettes/justeres.

 

På møderne henholdsvis den 10/4 og 18/4 2012 træffer fagudvalgene og Økonomiudvalget beslutning om, hvilke forsøg inden for eget ansvarsområde der skal indstilles til byrådet. Økonomiudvalget træffer endvidere beslutning om indstilling af fagudvalgenes forsøg. Høringssvarene fra råd mv. vedlægges som bilag til beslutningssagerne.

 

Byrådet behandler indstillingen fra Økonomiudvalget på mødet den 25/4 2012, hvorefter ansøgningerne indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

Økonomi

Det forventes, at frikommuneforsøgene vil bidrage til effektiviseringer i kommunen.

 

Bilag

1. Frikommuneforsøg: Automatisk låneadgang (Automatisk låneadgang.pdf)
2. Refleksioner over de 4 temaer (Bilag til ØU d. 7. marts.pdf)

 

 

 

E: Orientering


8. Status på implementering af administrativt godkendte frikommuneforsøg

Åbent - 2012/002812

 

Orientering

Økonomi- og Indenrigsministeriet har meddelt frikommunerne, hvilke ansøgninger i forbindelse med 1. ansøgningsrunde, der helt eller delvist er godkendt administrativt. For Odense Kommune drejer det sig om 16 ud af de 42 ansøgninger, der blev vedtaget i byrådet den 22/6 2011.

 

De godkendte forsøg på beskæftigelses- og miljøområdet kræver, at der udstedes bekendtgørelse. Andre ansøgninger er godkendt med forudsætninger, og endelig er der ansøgninger, hvor ministeriet ønsker en dialog omkring det konkrete indhold og vilkår, inden godkendelsen kan udformes.

 

Forvaltningerne har drøftet, hvordan de enkelte forsøg, der er givet godkendelse til på forvaltningens område, håndteres – herunder hvilke udfordringer godkendelsen og eventuelle forbehold giver.

 

Status på implementeringen af de enkelte ansøgninger beskrives i det vedlagte bilag, hvor ansøgningerne er inddelt efter

 

  • om de umiddelbart kan igangsættes, dvs. der kræves ikke godkendelse, eller godkendelsen er uden forbehold
  • om de er godkendt, men der skal udarbejdes en ny bekendtgørelse
  • om de er godkendt med forudsætninger eller kræver nærmere overvejelse og /eller dialog

 

Det fremgår af statusoversigten, at forvaltningerne p.t. er inde i en afklaringsfase med hensyn til endelig implementering af forsøgene. Man afventer fx bekendtgørelser, eller afklaringen indebærer yderligere dialog med pågældende ministerium om forbehold mv. Der er 3 forsøg, der ikke kræver godkendelse, men kan igangsættes inden for den nugældende lovgivning. Det drejer sig om følgende forsøg:

 

  • Udvide undervisningsbegrebet
  • Bedre samspil mellem læger og personale i permanente boligformer (plejecenter og bosteder)
  • Fjerne krav om visitation til mad på plejecentrets cafeområder

 

Der arbejdes videre med disse forsøg uden for frikommuneprocessen.

 

I statusoversigten redegøres der endvidere kort for, hvordan de enkelte forsøg vil blive evalueret. Vi har som frikommune forpligtet os på at evaluere på resultater og effekter, således at andre kommuner og staten kan få gavn af resultaterne. Derfor er det vigtigt, at evalueringsmetode - herunder effektmål - tænkes ind fra forsøgenes start. Oversigten viser, at man ved flere af forsøgene afventer afklaring af forsøgets indhold/rammer, inden der tages endelig stilling til evaluering.

 

I forbindelse med implementeringen er det forvaltningernes ansvar at sikre høring, hvor det er relevant, jf. byrådets beslutning den 22/6 2011 om bred høring.

 

De øvrige frikommuners administrativt godkendte forsøg er blevet vurderet i forhold til, om de er relevante at implementere i Odense Kommune, jf. dagsordenpunktet om 2. ansøgningsrunde.

 

Økonomi- og Indenrigsministeriet er pt. i gang med at kigge på de forsøg, der ikke er godkendt administrativt med henblik på at tilvejebringe nye hjemler til flere frikommuneforsøg.

 

Bilag

1. Statusoversigt over implementering af frikommuneforsøg der er administrativt godkendt (Bilag til ØU d. 7. marts.pdf)

 

 

 

9. Orientering om den kommende budgetlovs konsekvenser for Odense Kommune  

Åbent - 2012/033163

 

Orientering

Regeringen har varslet et lovforslag om en ny budgetlov for staten, regionerne og kommunerne. Det forventes, at lovforslaget vil blive fremlagt i marts 2012. Budgetloven forventes at ændre væsentligt på den økonomiske styring af kommunerne.

 

Selve lovforslaget er ikke fremlagt endnu, hvorved den endelige tekst ikke er kendt endnu. Der har dog været afholdt møder mellem repræsentanter fra KL og regeringen, hvor de tiltag, som påvirker kommunerne, har været drøftet.

 

Budgetloven forventes at få en række konsekvenser for Odense Kommune. Både hvad angår økonomistyringen, hvor det vil blive nødvendigt at tilpasse nogle af kommunens principper for økonomistyring, men også formentlig i form af en likviditetsudfordring i kraft af nye deponeringsregler.

 

Samlet set lægger budgetloven op til at fortsætte de styringsprincipper, som i dag er gældende for driftssiden med fastlagte servicerammer på både budget og regnskabssiden. Samtidig forventes det, at en række af styringsprincipperne også overføres til anlægsområdet, sådan at der åbnes for, at der kan komme årlige anlægslofter.

 

Budgetlovens betydning for økonomistyringen i Odense Kommune

 

-          Et kommunalt udgiftsloft

Grundidéen bag budgetloven er, at der laves 4-årige budgetlofter for serviceudgifter, sådan at kommunernes udgiftsrammer altid ligger fast 4 år frem i tiden. Der vil dog stadig være rum for regulering af anlæg og indkomstoverførslerne.

 

Udgiftsloftet betyder, at Odense også kender sin udgiftsramme 4 år ud i fremtiden, hvilket umiddelbart kan give en bedre styring på mellemlangt sigt, men samtidig er det vigtigt at understrege, at der er tale om et udgiftsloft, som ikke nødvendigvis sikrer, at Odense Kommune har indtægter til at kunne budgettere op til udgiftsloftet.

 

Det må forventes, at de årlige kommuneforhandlinger om kommunernes økonomi får en ny rolle, hvor det i stedet i højere grad bliver forhandlingerne om kommunernes vilkår og muligheder frem for forhandlinger om de økonomiske rammer.

 

I denne sammenhæng er det også værd at bemærke at der lægges op til at fortsætte med en udgiftsramme, som ikke demografireguleres. Dette kan betyde, at der de næste år skabes et yderligere pres på Odense Kommunes budgetmodeller på børne- og ældreområdet. Hvor der allerede til budget 2013 er en konkret udfordring med at bringe budgetmodellerne i balance.

 

-          Tiltag vedrørende indtægter fra jordforsyning

I budgetloven vil der formentlig også indgå tiltag, der begrænser kommunernes dispositionsret over eventuelle nettoindtægter fra køb og salg af jord (jordforsyning). Det forventes, at der stilles krav om, at kommunerne deponerer nettoindtægterne fra jordforsyning i 2 år, sådan at nettoindtægterne fra 2013 først kan anvendes til eksempelvis andre anlægsprojekter i 2015.

 

Odense Kommune budgetterer i 2013 til 2015 med en årlig nettoindtægt på 37 mio. kr. på køb og salg af jord. Konkret vil dette, hvis budgetloven bliver vedtaget, betyde et likviditetstab for Odense Kommune på 74 mio. kr.

 

Herudover forventes det, at kommunernes nettoindtægter fra jordforsyningen fremover vil indgå i den samlede opgørelse, når der skal forhandles om kommunernes økonomi. Dette betyder, at kommunerne under ét ikke kan skabe ekstra råderum ved at øge jordsalget, da disse indtægter i stedet vil blive modregnet i balancetilskuddet fra staten.

 

I Odense Kommune anvender vi i dag en budgetmodel på jordforsyningsområdet, hvor halvdelen af indtægterne fra jordsalg anvendes til at opkøbe anden jord, mens den resterende halvdel indgår i den samlede økonomi og derved anvendes til finansiering af anlægsprojekter eller til styrkelse af kassebeholdningen.

 

-          Styring af anlægsudgifter

Med budgetloven lægges der også op til muligheden for at indføre étårige anlægslofter, hvor kommunerne kan blive sanktioneret, hvis de ikke overholder anlægsloftet.

 

Dette giver et stort pres på kommunerne for en præcis gennemførelse af anlægsprojekter, sådan at de gennemføres i de budgetår, hvor de er budgetlagt, samtidig med, at anlægsprocesserne kan blive unødigt kompliceret af, at der ud over at skulle findes finansiering til projekterne også skal tages stilling til, hvordan de passer ind i årets anlægsrammer.

 

Det er ikke hensigtsmæssigt, at anlægsprojekter årligt skal fremrykkes eller udskydes for, at kommunen kan overholde årets anlægsloft. Odense Kommune har tidligere også været ramt af denne étårige tankegang, da anlægsudgifterne på kvalitetsfondsområder også skal opgøres separat for hvert år.

 

Endelig kan et anlægsloft også være en forhindring for kommunes store projekter ”Fra gade til by” og Letbanen, hvor der ud over finansieringsudfordringerne også kan komme en udfordring i at overholde et eventuelt årligt anlægsloft.

 

-          Økonomistyringsprojekt

Budgetloven slår fast, at økonomistyringsprojektet, som blev sat i gang under den tidligere regering, videreføres. Betydningen for økonomistyringen i Odense Kommune vil afhænge af det konkrete indhold i projektet. Det vil være væsentligt at få fastholdt, at det er de enkelte kommuner, som har ejerskabet over deres økonomi og økonomistyring. Alt efter, hvordan projektet ender, kan det give ændringer i økonomistyringsprincipperne for Odense Kommune, men det er endnu for tidligt at sige noget mere konkret.

 

Det skal her bemærkes, at hvis økonomistyringen af kommunernes trækkes i retning af, hvor hver kommune ses i en mere individuel sammenhæng, vil det også få betydning for den måde, kommunerne agerer på.

 

Det må være væsentligt at bibeholde en økonomistyring, hvor kommunerne har incitament til, såvel kollektivt som individuelt, at skabe de ønskede økonomiske resultater.

 

-          Stop for midtvejsregulering

I budgetloven lægges der op til, at de aftalte rammer for de enkelte budgetårs økonomi ikke kan genforhandles eller midtvejsreguleres. Dog er der tilføjet i det nye udspil fra regeringen, at der i helt særlige tilfælde kan foretages en midtvejsregulering af bloktilskuddet ved en markant stigning i overførselsudgifterne.

 

Det betyder, at det kun er de aftalte niveauer for serviceudgifterne, der ikke kan gøres til genstand for midtvejsregulering.

 

Den nye tilføjelse gør forslaget mere acceptabelt for Odense, da det sjældent har været på serviceudgifterne, at der er sket en midtvejsregulering, men derimod på overførselsudgifterne. Desuden har udgangspunktet for midtvejsregulering altid været, at det ikke har været en rettighed for kommunerne, men en mulighed, som hvert år blev forhandlet.

 

-          Forbud mod ufinansierede tillægsbevillinger

Det forventes, at der kommer et generelt forbud mod ufinansierede tillægsbevillinger i løbet af budgetåret. Dette er også et styringselement, vi i dag bruger i Odense på budgetområderne med overførselsadgang.

 

Det vil dog give en udfordring for Odense i forhold til serviceudgifter, som ligger på områderne uden overførselsadgang, hvor der traditionelt set gives ufinansierede (kassedækkede) tillægsbevillinger til vintertjenesten mv. Det kan derfor blive nødvendigt at ændre styringsprincipper til, at der ikke gives tillægsbevillinger til vintertjenesten uden modgående besparelser eller alternativt, at der i budgettet laves en bufferpulje.

 

-          Krav om overskud på den løbende drift

Der lægges op til et krav omkring, at alle kommuner hvert år skal have overskud på den løbende drift. Dette er et mål, vi i Odense allerede overholder i kraft af vores mål i den finansielle strategi om et gennemsnitligt årligt overskud på den ordinære drift på 250-300 mio. kr. samt målet om overskud på det skattefinansierede resultat.

 

-          Videreførelse af servicerammer og sanktionslovgivning

Det forventes, at der stadig vil være årlige servicerammer, som kommunerne skal overholde. Allerede fra 2012 er medfinansiering af sundhedsudgifterne og den sociale refusionsordning udtaget fra servicerammerne, ligesom ældreboligområdet forventes at blive udtaget fra servicerammerne fra 2013.

 

Der videreføres en såvel individuel som kollektiv regnskabssanktion, hvis kommunerne ikke overholder servicerammen. Den individuelle sanktion kan vi selv påvirke via vores økonomistyring, hvor vi med konkrete servicerammer til hvert udvalg tager hånd om styringen af serviceudgifterne i de enkelte regnskabsår. Den kollektive sanktion kan økonomistyringen i Odense ikke påvirke, da den afhænger af det samlede landsresultatet. Påvirkningen kan alene ske gennem det kommunale samarbejde i KL og 6-by regi.

 

-          Kommuneforhandlingerne og serviceramme 2013

Det foreløbige landsregnskabsresultat for 2011 tegner et mindreforbrug på ca. 5 mia. kr. i forhold til den samlede serviceramme. Dette betyder, at  servicerammernes størrelse vil blive et centralt element i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2013.

 

Hvis servicerammen for 2013, i lighed med servicerammen for 2012, kommer til at tage udgangspunkt i det aftalte niveau for sidste år, vil Odense Kommune få en serviceramme, som er ca. 88 mio. kr. højere end vedtaget budget 2012.

 

Hvis servicerammen for 2013 i stedet bliver fastlagt ud fra vedtaget budget 2012, vil Odense Kommunes serviceramme for 2013 også svare til vedtaget budget 2012. Hvis der sker en nedjustering af den samlede serviceramme til niveauet i vedtaget budget, kan det forventes, at det samlede bloktilskud også nedjusteres med 2,5 mia. kr. Sker dette, vil Odense Kommune miste ca. 88 mio. kr. i bloktilskud. Et alternativt resultat af kommuneforhandlingerne kan være, at de 2,5 mia. kr. i stedet indgår som ekstra finansiering af kommunernes anlægsudgifter.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

10. Oversigt over de politiske budgetforhandlinger i 6-byerne

Åbent - 2012/024427

 

Orientering

Forløbet omkring de politiske budgetforhandlinger i de enkelte kommuner er i høj grad præget af traditioner og vaner. For at videndele omkring forhandlingsforløbet er der blevet indsamlet information om dette fra de øvrige 6-byer.

 

Forhandlingsforløbet i 6-byerne fremgår af nedenstående.

 

Randers

Budgetprocedure for 2012-15 var noget anderledes end i de senere år. Den 1.-2. september blev der afholdt et budgetseminar for hele byrådet, hvor udvalgsformændene fremlagde udvalgenes forslag til udmøntning af den pålagte spareramme, som havde været grundigere behandlet i udvalgene end normalt. På og umiddelbart efter budgetseminaret viste der sig at være stor opbakning til budgetforslaget med de af udvalgene foreslåede ændringer, og der blev derfor indkaldt til forligsforhandling med deltagelse af størstedelen af partierne allerede den 8/9, hvor der blev indgået forlig om budgettet.

 

Dette indebar samtidig, at de 2 runder med politiske forhandlinger, som efter tidsplanen var fastsat til henholdsvis 2 og 3 uger efter budgetseminaret, kunne aflyses.

 

Aalborg

Det egentlige budgetarbejde finder sted over 4–5 dage ultimo august/primo september på et budgetseminar (externat), hvor Magistratens budgetforslag udarbejdes. Hele byrådet (og dermed udvalgene) inddrages undervejs i forløbet og overnatter også på det valgte sted nogle af dagene.

 

Første behandlingen finder sted en torsdag i sidste halvdel af september.

 

Torsdagen efter har borgmesteren indkaldt til heldagsbudgetforligsforhandlinger, hvor deltagerne er Magistraten, formændene for de politiske grupper i byrådet samt yderligere én fra hvert parti.

 

Mødet fortsætter, indtil en aftale er på plads. De senere år har været kendetegnet ved budgetforlig omfattende alle byrådets seks partier.

 

Derefter 2. behandling af budgettet torsdag i uge 41.

 

København

Økonomiudvalget afholder ultimo august budgetseminar, hvor det præsenteres for de endelige økonomiske rammer og drøfter strategiske temaer til budgettet.

 

Borgerrepræsentationen 1. behandler budgetforslaget over 2 dage. Dette sker ultimo august/primo september, og indleder formelt forhandlingerne, som har budgetforslaget som udgangspunkt. I 2011 lå 1. behandlingen den 1/9 og 5/9. Forhandlingerne løber typisk over 2 uger. I den første uge indkalder overborgmesteren partierne til en række temamøder. Formålet med temamøderne er at drøfte de forskellige områder og få et klarere billede af partiernes prioriteter og en mulig landingsbane for budgettet. Herefter foregår de egentlige forhandlinger.

 

Fristen for ændringsforslag til budgetforslaget udgør den egentlige deadline for forhandlingerne. I 2011 var fristen den 19/9 kl. 12. Der forhandles intensivt, til aftalen er på plads. Det er den typisk et par dage før den endelige deadline, men i 2011 blev aftalen først indgået natten til den 19/9.

 

Esbjerg

I Esbjerg Kommune er der tradition for at nedsætte et egentligt forhandlingsudvalg. Forhandlingsudvalget er stort set sammenfaldende med Økonomiudvalget. Alle politiske partier er repræsenteret. Forhandlingsudvalgets rolle synliggøres og cementeres i budgetstrategien.

 

I de senere år har Direktionen udarbejdet et forslag til ”budget-i-balance”, som  præsenteres for byrådets medlemmer i starten af september måned (på byrådets budgetseminar). I 2011 blev budgetseminaret afviklet i dagene 6/9 og 7/9. Herefter var der ”aftalte forhandlingsmøder” i forhandlingsudvalget i perioden 12/9 til 26/9, hvor der blev indgået budgetaftale ved middagstid. Forhandlingsudvalget mødtes i alt 8 gange (typisk fra kl. 8-14). Kommunaldirektør og økonomichef deltager i mødet, og direktionens medlemmer indkaldes efter behov. Der indsamles løbende supplerende materiale og notater fra forvaltningerne.


Aarhus

I Aarhus Kommune er der tradition for, at borgmesteren – efter at Magistratens budgetforslag er behandlet i Magistraten - indkalder alle partierne til indledende møder om budgettet.

 

Der afholdes et orienteringsmøde for hele byrådet, hvor budgetforslaget gennemgås. I 2011 var orienteringsmødet udvidet med et byrådsseminar med drøftelse af tværgående temaer.

 

Der er 2½ uge efter magistratsbehandlingen af budgetforslaget afsat to dage til de egentlige politiske forhandlinger med deltagelse af 3 personer fra hvert parti. Disse forhandlinger indledes torsdag kl. 10 om formiddagen og fortsætter, indtil der foreligger en aftale. Traditionelt er aftalen ikke på plads før en gang efter midnat.

 

Odense

I august behandler økonomiudvalget budgetforslaget. I 2011 deltog alle partier på et heldagsøkonomiudvalgsmøde, således at alle partier var repræsenteret ved en grundigere gennemgang og drøftelse af økonomien. Ultimo august afholdes et todages byrådsseminar med fokus på den samlede økonomi, herunder besparelser og investeringer. Primo september beslutter Økonomiudvalget deres budgetforslag med udgangspunkt i et budget i balance, dvs. med indregning af besparelser og nye investeringer. Borgmesteren har samtidig i starten af september en mere uformel snak med de enkelte partier. To dage efter første behandlingen af budgettet i byrådet indledes forhandlinger. Disse starter om eftermiddagen og fortsætter, til der foreligger en aftale. Det varer som regel til ud på aftenen. Forhandlingerne sker med udgangspunkt i et forslag udarbejdet af borgmesteren.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

11. Forslag til Planstrategi 2012-2016 for Langeland Kommune og forslag til Planstrategi 12 for Svendborg Kommune

Åbent - 2012/023187

 

Orientering

I kraft af Fynsprojektet, som har til formål at skabe fælles gennemslagskraft gennem blandt andet samarbejde på planområdet på Fyn, er det vigtigt at have opmærksomhed på, hvilke udviklingsstrategier nabokommunerne formulerer som afsæt for det fremtidige samarbejde. Derudover er nabokommunerne efter lov om planlægning høringsberettigede i forhold til planstrategier.

 

Derfor fremsender Bystrategisk Stab administrative høringssvar til de øvrige fynske kommuners planstrategier med afsæt i Fynsprojektet og Odense Kommunes planstrategi. Økonomiudvalget orienteres løbende om de fynske planstrategiers hovedlinier, når strategierne er i høring. Pt. har Langeland og Svendborg Kommuner sendt planstrategier i høring. Planstrategierne for Kerteminde og Svendborg Kommuner kan fås ved henvendelse til Bystrategisk Stab.

 

Langeland Kommune

Langeland Kommune har sendt Planstrategi 2012-16 i offentlig høring frem til den 20/3 2012. Planstrategien har sit hovedfokus på bosætning, idet målet er at vende en negativ befolkningsudvikling for derigennem at skabe en befolkningssammensætning, der ligner det øvrige Danmark. Derudover fokuseres på undertemaerne Erhverv, Beskæftigelse, Turisme, Kultur og Fritid, Sundhed, Natur og Miljø samt Økonomi, der primært behandles i relation til hovedtemaet om bosætning.

 

Visionen om at øge bosætningen på Langeland understøttes af syv indsatsområder: Helhedsorienterede visioner – vi tænker i helheder, De fysiske rammer – vi laver rum til mennesker, Markedsføring og Branding – vi tiltrækker mennesker og investeringer, Service – vi udvikler og tilpasser servicetilbud, Events og aktiviteter – vi sørger for de gode oplevelser, Natur og kultur – vi byder på levende natur- go kulturværdier, Erhverv og iværksætteri – vi tænker innovation og kompetenceudvikling.

 

For hvert indsatsområde er der opstillet en række konkrete idéer og projekter, der primært har deres fokus inden for kommunens grænser eller i forhold til de sydfynske kommuner. På den baggrund har Bystrategisk Stab udarbejdet følgende høringssvar til Langeland Kommune:

 

”Odense Kommune har gennemgået Planstrategi 2012-16 for Langeland Kommune der er en spændende og målrettet plan for den fremtidige udvikling af Langeland.

 

Vi savner dog omtale af det aktuelle Fynsprojekt, der fokuserer på de fælles udviklingsmuligheder på Fyn – og som Langeland Kommune deltager aktivt i. Odense Kommune vil derfor foreslå, at der indarbejdes en omtale af projektet, for eksempel under Indsatsområde 1 – Helhedsorienterede visioner, igangsatte projekter.

 

Odense Kommune ser i øvrigt frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde om udviklingen af Fyn, blandt andet omkring Fynsprojektet.”

 

Svendborg Kommune

Svendborg Kommune har sendt forslag til Planstrateg, Agenda21-strategi og lokalområdestrategi i høring fra den 8/2 til den 4/4 2012. Strategien tager afsæt i de udfordringer og muligheder, kommunen står overfor, og opererer med seks overskrifter:

 

  • Samarbejde og partnerskaber
  • Investering i byudvikling
  • SvendborgSUND
  • Rig på oplevelser – rig på natur
  • Kreativitet og viden som vækstskaber
  • Klima og energi

 

Hertil kommer temaet om medborgerskab og vækst i lokalområder. Flere af de temaer, der peges på i Fynsprojektets vidensindsamlingsfase går således igen i strategien.

 

Strategien gennemgår for hvert af de seks temaer udfordringerne og mulighederne i det lokale perspektiv, og peger på hvilke handlinger kommunen vil arbejde med for at understøtte indsatserne. For hvert tema er der desuden nævnt en række interessenter og bidragydere i implementeringen af handlingerne.

 

Bystrategisk Stab har læst strategiforslaget og fremsender følgende administrative høringssvar til Svendborg Kommune:

 

”Odense Kommune har med interesse læst Svendborg Kommunes forslag til planstrategi 2012 og finder strategien bred og velfunderet. Strategien sætter et fokus, som rækker ud over de traditionelle planfagområder, og søger at favne de mange udviklings- og driftsopgaver, en moderne kommune skal løfte.

 

Strategien er både handlingsrettet i forhold til det fynske perspektiv og søger samtidig at sikre lokalt ejerskab gennem lokalt ansvar.

 

Odense Kommune ser frem til det fortsat gode samarbejde med Svendborg Kommune om udviklingen af Fyn, blandt andet i regi af Fynsprojektet og Udvikling Fyn.”

 

Bilag

Ingen bilag.

 



12. Erstatningskrav mod skadevoldere i forbindelse med skolebrande

Åbent - 2012/029394

 

Orientering

Notat af 29/2 2012 udarbejdet af Borgmesterforvaltningen medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Bilag

1. Notat om forsikring og erstatningskrav (Scan001.PDF)

 

 

 

13. H.C. Andersen indsatsen

Åbent - 2012/027350

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.

 



14. Organisering af det tværgående sundhedsområde

Åbent - 2012/033114

 

Orientering

Notat af 28/2 2012 udarbejdet af Borgmesterforvaltningen medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Bilag

1. Notat (Scan001.PDF)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl