Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Dagsorden 28. marts 2012

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Dagsorden


Onsdag den 28-03-2012 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden

16. Ejendomserhvervelse til skovrejsning i Elmelundsområdet (Lukket)

A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. SSP - ny organisering  

Åbent - 2011/032473

 

Sagsresumé

Udvalget for Boligområder og Tryg By besluttede på et møde den 12/4 2011 at igangsætte en analyse af den eksisterende SSP-organisation (kriminalitetsforebyggelse mellem Skole, Social, Politi rettet mod børn og unge i alderen 0-24 år) med henblik på, at organisationen fremadrettet sikrer et effektivt og målrettet SSP-arbejde, som kan understøtte en udvikling i overensstemmelse med værdierne i Ny virkelighed - Ny velfærd.

Analysen peger på en række områder, som en ny SSP-organisering skal kunne imødekomme, herunder bl.a.:

  • Sikre øget fokus på den generelle forebyggelse frem for den individorienterede tilgang
  • Skabe øget sammenhæng i det forebyggende arbejde på tværs af det 18. år
  • Sikre fælles metode og tilgang for de mange, som er involveret i SSP-arbejdet
  • Styrke kommunikation og koordinering horisontalt og vertikalt i organisationen
  • Øge dokumentation og synlighed i SSP-arbejdet

En tværgående projektgruppe med repræsentation fra kommune og politi nedsat af Strategigruppen Boligområder og Tryg By har på baggrund af analysen udarbejdet forslag til en model for SSP i Odense. Modellen lægger op til etablering af en fælles ”bestyrelse” med repræsentation fra kommune og politi. Bestyrelsens grundlag er dels de opgaver, der ligger inden for SSP, og dels de opgaver, som Fyns Politi er pålagt, jf. Cirkulæreskrivelse om etablering af lokale samarbejdsfora (2006). Yderligere etableres der et SSP-sekretariat ligeledes med repræsentation fra kommune og politi, hvor hotspotfunktionen også forankres.

Udvalget for Boligområder og Tryg By har på deres møde den 5/3 2013 anbefalet, at Økonomiudvalget godkender indstillingspunkterne.

Udvalget anbefaler endvidere, at der i indstillingen anføres, at Tryg By-indsatsen forlænges til udgangen af 2013.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget, Socialudvalget og Børn- og Ungeudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Det forebyggende SSP-arbejde lægger hovedvægten på den generelle og specifikke forebyggelse frem for den individuelle forebyggelse.

 

  1. Opdelingen i SSP-arbejdet mellem SSP (0-17 år) og SSP+ (18-24 år) ophæves, så den nye SSP-organisering er en enhedsorganisering fra 0-24 år.

 

  1. SSP-organisationen samles under en fælles selvstændig SSP-bestyrelse med repræsentation på øverste chefniveau fra kommunen (Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) og Fyns politi. Boligorganisationerne i Odense deltager med 1 medlem i bestyrelsen.

 

  1. Det nuværende Lokalråds kompetencer, jf. Cirkulæreskrivelse om etablering af lokale samarbejdsfora (2006), lægges ind i den kommende bestyrelse som en del af det ligeværdige samarbejde mellem Fyns Politi og Odense Kommune.

 

  1. Der etableres et fælles sekretariat med medarbejdere fra kommunen (Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) og Fyns Politi. Sekretariatet refererer til SSP-bestyrelsen. Styringsmæssigt og administrativt forankres lederen af sekretariatet i Børn- og Ungeforvaltningen med reference til direktøren.

 

  1. Organiseringen af SSP på lokalt niveau omkring den enkelte skole ophæves og erstattes af en lokal organisering i større enheder. Den fremadrettede organisering af det lokale niveau besluttes i bestyrelsen som beskrevet i sagsfremstillingen.

 

  1. Bemanding og dimensionering af SSP-sekretariatet besluttes i bestyrelsen, jf. sagsfremstillingen, hvor det tillige er anført, at Tryg By-indsatsen med den ændrede bemanding videreføres ind til udgangen af 2013, således at der er et parallelt forløb mellem 17,4-udvalget (Udvalget for Boligområder og Tryg By) Tryg By-indsatsen.

 

  1. Hotspotfunktionen forankres i SSP-sekretariatet.

 

  1. Den nye SSP-organisering træder i kraft den 1/7 2012 og revurderes efter 2 år.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Olav Rabølle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens, Socialudvalgets, Arbejdsmarkedsudvalgets og Børn- og Ungeudvalgets indstillinger.

 

Sagsfremstilling

Udvalget for Boligområder og Tryg By har på et møde den 12/4 2011 godkendt et kommissorium for reorganisering af SSP (kriminalitetsforebyggelse mellem Skole, Social, Politi rettet mod børn og unge i alderen 0-24 år). SSP er et netværkssamarbejde mellem de 3 parter med det ene formål på baggrund af viden fra de 3 parter at identificere behov for forebyggende indsatser. SSP kan derfor ikke forpligte parterne ud over det mandat, de hver især kommer med, og opgavefordelingen mellem de politiske udvalg er uændret. I Odense har SSP en lang tradition og er på nationalt niveau anerkendt for at være frontløber på flere områder.

En reorganisering af SSP har til formål at komme med forslag til en ny organisering af arbejdet, som tager højde for udviklingen i kriminalitetsbilledet, sikrer et effektivt og målrettet SSP-arbejde, og som kan understøtte en udvikling af SSP-arbejdet, som er i overensstemmelse med de værdier, Ny virkelighed - Ny velfærd har rammesat.

En projektgruppe under strategigruppen for Boligområder og Tryg By har fået udarbejdet en analyse af den eksisterende SSP-organisation og en research af, hvordan SSP er organiseret i andre kommuner. Den gennemførte analyse pegede på 6 overordnede udfordringer i den eksisterende SSP organisation:

  • Med en mangfoldighed af involverede ansatte på tværs af kommunale forvaltninger og politi er det en omfangsrig organisering, hvor der især på lokalt niveau er et stort engagement. Organisationen har brug for et fælles rammesæt i tilgang og metoder.
  • Med en omfangsrig organisering, der involverer mange ansatte på flere niveauer, er der udfordringer med kommunikation og koordinering vertikalt og horisontalt. Der er brug for øget koordinering mellem de enkelte led, horisontalt såvel som vertikalt.
  • Enkeltsagsfokus har overtaget dagsordenen i lokaludvalgene og har trængt den generelle forebyggelse og den specifikke forebyggelse i baggrunden på bekostning af den individorienterede forebyggelse. Der er brug for et styrket fokus på det generelle og det specifikke forebyggelsesarbejde.
  • SSP er et netværk, men SSP i dag har mange eksempler på, at arbejdet i netværkene rækker ind i andre opgaver og andre opgaver rækker ind i SSP. Der er brug for større tydelighed i, hvad SSP-arbejdet indeholder.
  • Manglende synlighed over for samarbejdspartnere og politikere, men også over for målgruppen og deres forældre. Der er brug for, at SSP bliver mere synlig.
  • Dokumentation er vigtig i forhold til at styrke SSP organisationen, men i lige så høj grad for at styrke forebyggelseselementet og sikre forankring af ”best practice”. Der er brug for, at arbejdet med dokumentation og skriftlighed styrkes.

Med baggrund i ovenstående analyseresultater og drøftelserne i Strategigruppen for Boligområder og Tryg By lægges der op til, at en ny organisering af SSP:

  • skal kunne afspejle, at det er et ligeværdigt samarbejde mellem politi og kommune
  • skal kunne sikre et SSP-arbejde, der i højere grad har vægten på generel og specifik forebyggelse frem for den individrettede forebyggelse
  • skal kunne sætte en ramme for arbejdet, som sikrer sammenhængende borgerforløb fra 0-24 år
  • skal understøtte en udvikling i SSP, som i større udstrækning arbejder med dokumentation, skriftlighed og synliggørelse af arbejdet og organisationen

Med baggrund i analysen og ovenstående anbefalinger lægges der op til, at SSP-arbejdet fremadrettet organiseres som beskrevet nedenfor:

En selvstændig bestyrelse

SSP organiseres i en selvstændig bestyrelse med repræsentation fra den øverste ledelse i Odense Kommune (Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen) og Fyns Politi. Opgaveporteføljen for SSP (0-17 år), SSP+ (18-24 år) og de opgaver, som Fyns Politi har, jf. Cirkulæreskrivelse om etablering af lokale samarbejdsfora (2006), forankres i bestyrelsen. Bestyrelsen er udtryk for et ligeværdigt samarbejde parterne imellem og konstituerer sig på det første møde. Boligorganisationerne i Odense deltager med 1 medlem i bestyrelsen.

Et SSP-sekretariat

Endvidere foreslås det, at der etableres et SSP-sekretariat med udstationerede medarbejdere fra Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen og Fyns Politi. Derudover ansættes der en leder af sekretariatet. Sekretariatet sikrer sammenhæng og koordinering horisontalt og vertikalt i SSP og understøtter organisationens arbejde, herunder at generelle og specifikke forebyggende indsatser bliver en større del af arbejdet, og at der udvikles en fælles ramme og tilgang til arbejdet. Sekretariatet refererer i sine opgaver til bestyrelsen, mens sekretariatslederen er styrelsesmæssigt og administrativt/ledelsesmæssigt forankret i Børn- og Ungeforvaltningen med reference til direktøren.

 

Det er mellem Borgmesterforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen aftalt, at ressourcerne til SSP-sekretariatet bl.a. skal komme fra de personalemæssige ressourcer, som Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen har disponeret til Tryg By-indsatsen. Hovedopgaverne i Tryg By-indsatsen er overgået til drift, og det er derfor vurderingen, at de personalemæssige ressourcer i Tryg By-indsatsen disponeret af henholdsvis Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen kan overgå til SSP-sekretariatet pr. 1/7 2012. Det forventes, at Tryg By-indsatsen herefter vil blive videreført byrådsperioden ud, således at der er et parallelt forløb med 17,4-udvalget (Udvalget for Boligområder og Tryg By), som sekretariatsbetjenes af bl.a. Tryg By. Tryg By-indsatsen vil primært være en ”bestillerfunktion”.

 

Yderligere vil hotspotfunktionen, som på nuværende tidspunkt er målrettet Vollsmose, indgå i SSP-sekretariatet.

 

SSP på lokalt niveau

 

På lokalt niveau har SSP hidtil været organiseret omkring det enkelte skoledistrikt, mens SSP+ har været organiseret som et bydækkende udvalg. Fremadrettet organiseres det lokale niveau målrettet de 0-16 årige omkring nogle større enheder, således at der på lokalt niveau arbejdes med omtrent en halvering af SSP-fora. Bestyrelsen vil få til opgave at definere områderne og godkende en grundmodel for deltagerkredsen. Lokalt vil der være mulighed for at supplere deltagerkredsen, hvis det vurderes at være hensigtsmæssigt.

 

Hvad angår arbejdet målrettet de 16-24 årige, fastholdes der et bydækkende fokus med en deltagerkreds, der involverer de relevante interessenter.  Bestyrelsen godkender deltagerkredsen i SSP-udvalget for den ældste målgruppe.

 

SSP på ledelsesniveau

 

For at sikre handlekraft på det lokale niveau har der i den hidtidige organisering været 4 regionale SSP-udvalg. Fremadrettet etableres der 1 ledergruppe med repræsentation fra Odense Kommune (Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen), Politi og ungdomsuddannelser. Deltagerkredsen godkendes af bestyrelsen.

 

Forberedelsen og implementeringen af den ny SSP-organisation varetages af Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen i et samarbejde med Tryg By og Fyns Politi.

 

Den nye SSP-organisering træder i kraft pr. 1/7 2012.

 

Økonomi

Udgifterne til kommunale medarbejdere i sekretariatet afholdes inden for Børn- og Ungeforvaltningens og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningens nuværende økonomiske rammer.

Bestyrelsesmedlemmerne vil ikke modtage honorar.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



2. Afsluttede anlæg i forbindelse med regnskab 2011

Åbent - 2012/039563

 

Sagsresumé

I henhold til reglerne i principper for økonomistyring i Odense Kommune skal der efter afslutning af anlægsregnskaber aflægges regnskab.

 

Anlægsarbejder, der er bevilget i henhold til byrådsbeslutning, og som er afsluttede, forelægges til byrådets godkendelse.

 

Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen fremsender 44 afsluttede anlægsregnskaber i forbindelse med regnskab 2011. De samlede anlæg har et merforbrug på 5,7 mio. kr. ud af en bevilling på 474,3 mio. kr. svarende til en afvigelse på 1,2%.

 

Borgmesterforvaltningen forelægger 8 afsluttede anlægsregnskaber i forbindelse med regnskab 2011. Regnskaberne udviser et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. ud af en samlet bevilling på 112,3 mio. kr.

 

By- og Kulturforvaltningen forelægger 17 afsluttede anlægsregnskaber i forbindelse med regnskab 2011. Regnskaberne udviser et merforbrug på 5,6 mio. kr. ud af en samlet bevilling på 197,3 mio. kr.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen forelægger 8 afsluttede anlægsregnskaber i forbindelse med regnskab 2011. Regnskaberne udviser et merforbrug på 0,09 mio. kr. ud af en samlet bevilling på 7,5 mio. kr.

 

Børn- og Ungeforvaltningen forelægger 11 afsluttede anlægsregnskaber i forbindelse med regnskab 2011. Regnskaberne udviser et merforbrug på 1,0 mio. kr. ud af en samlet bevilling på 157,2 mio. kr.

 

Indstilling

 

Borgmesterforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, By- og Kulturudvalget, Ældre- og Handicapudvalget og Børn- og Ungeudvalget, at byrådet godkender anlægsregnskaberne.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler By- og Kulturforvaltningens indstilling.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler Ældre- og Handicapforvaltningens indstilling.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler Børn- og Ungeforvaltningens indstilling.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens, By- og Kulturudvalgets, Ældre- og Handicapudvalgets og Børn- og Ungeudvalgets og indstillinger.

 

SagsfremstillinG

Borgmesterforvaltningen forelægger 8 afsluttede anlægsregnskaber til Økonomiudvalgets og byrådets godkendelse.

 

Projekt

Bevilling

Forbrug

Afvigelse

ABA anlæg skoler

19.622.457

19.622.457

0

Ombygning og renovering af amtsgården

57.350.129

57.960.914

-610.785

UBST køb – ejerlejlighed

9.174.000

9.000.000

174.000

EXPO 2010

10.019.425

8.501.427

1.517.998

Renovering af Ok Uddannelsescenter

2.138.427

2.229.282

-90.855

Nyt Serverrum

6.146.565

6.167.407

-20.842

Overdragelse af EDB-fagsystemer

5.721.106

5.691.796

29.310

Invest. i effektivitetsfrem. Tiltag

2.083.340

2.105.081

-21.741

Samlet

 

 

977.085

 

Mindreforbruget vedrørende EXPO skyldes en effektiv projektledelse samt succes med indhentelsen af sponsorater og ekstern finansiering.

 

Merforbruget vedrørende den tidligere amtsgård skyldes uforudsete udgifter til en tagreparation.

 

By- og Kulturforvaltningen forelægger afsluttede anlægsregnskaber til byrådets godkendelse.

 

Afsluttede anlægsregnskaber på budgetområder

 

Hele kr.

Bevilling

Forbrug

Merforbrug (-) Mindreforbrug (+)

Budgetområde 2.2

 

 

 

2.2.2 - Byfornyelse

 

 

 

080.015003

Områdefornyelse i Odense Havn

2.134.711

-800.300

2.135.016

-800.000

-305

-300

080.015011

Ramme til friarealforbedring 2009

2.548.420

-1.339.710

2.548.970

-1.340.623

-550

913

080.015012

Bygningsfornyelse af enkeltejendomme 2010

Overføres til 080.015114 i

f.m. regnskabsaflæggelsen

 

 

 

2.179.000

-1.090.000

 

-562.000

281.000

 

1.617.000

-809.000

 

 

 

 

 

 

1.117.535

-558.770

 

 

 

 

 

 

499.465

-250.230

2.2.2 i alt              Udgift

                            Indtægt

                            Netto

 

6.300.131

-2.949.010

3.351.121

5.801.521

-2.699.393

3.102.128

498.610

-249.617

248.993

2.2.4 - Jordforsyning

 

 

 

095.003054

Område i SØ, Niels Bohrs Alles forlængelse, Stat-Ene-Vej, Ørbækvejen, motorvejen, Tietgenbyen etape 1

58.983.344

58.537.958

445.386

095.003679 Teknikvej mod vest

4.933.400

4.950.199

-16.799

2.2.4 – Jordforsyning i alt

63.916.744

63.488.157

428.587

 

 

 

 

2.2.6 – Udlejningsbygninger

 

 

 

080.532070

Salg af plejehjem

-4.935.267

-4.912.254

-23.013

 

 

 

 

2.2.9 – Anlægsarbejde i kommunale bygninger

 

 

 

080.650012

Egeparken, ombygning og ibrugtagning til leje

 

22.653.996

22.574.139

79.857

2.2 – Plan og Byggeri i alt

                            Udgift

                            Indtægt

                            Netto

 

 

 

92.870.871

-7.884.277

84.986.594

 

91.863.817

-7.611.647

84.252.170

 

1.007.054

-272.630

734.424

Budgetområde 2.3

 

 

 

403.364018

Indretning af kulturmaskinen, gårdrum og renovering af Magasinet på Brandts

16.510.876

22.223.076

-5.712.200

403.364019

Nyt slot i Lotzes Have

2.567.000

2.401.675

165.325

2.3 – Kultur i alt

 

19.077.876

24.624.751

-5.546.875

Budgetområde 2.4

 

 

 

2.4.2 – Veje og Trafik

 

 

 

095.223105

Vejreguleringer 2011

Overføres til 095.223205 i

f.m. regnskabsaflæggelsen

 

12.607.089

 

-4.207.000

 

8.400.089

 

 

 

 

8.399.517

 

 

 

 

572

095.223108

Trafiksikkerhedsplan 2011

Overføres til 095.223208 i

f.m. regnskabsaflæggelsen

 

20.375.179

 

-3.276.000

 

17.099.179

 

 

 

 

17.099.527

 

 

 

 

-348

095.223111

Renovering af slidlag 2011

Overføres fra 095.223211 i

f.m. regnskabsaflæggelsen

 

18.563.883

 

1.568.000

 

20.131.883

 

 

 

 

20.131.670

 

 

 

 

213

095.223112

Større fortovsrenoveringer 2011

Overføres fra 095.223212 i

f.m. regnskabsaflæggelsen

 

10.196.000

 

 

1.125.000

 

11.321.000

 

 

 

 

 

11.321.237

 

 

 

 

 

-237

2.4.2 i alt

 

56.952.151

56.951.951

200

2.4.4 – Grønne områder og kirkegårde

 

 

 

095.021544

Kongens Have, arkitektkonkurrence og renovering

17.167.000

17.582.374

-415.374

095.021647

Stige Ø

16.761.110

17.145.577

-384.467

2.4.4 i alt

 

33.928.110

34.727.951

-799.841

2.4.7 – Bygningsvedligehold

 

 

 

095.010000

Ramme til vedligeholdelse af kommunale bygninger 2010

 

2.385.000

2.355.496

29.504

2.4 Natur, Miljø og Trafik i alt

 

93.265.261

94.035.398

-770.137

2 – By og Kulturforvaltningen i alt        Udgift

                           Indtægt

                           Netto

 

205.214.008

-7.884.277

197.329.731

 

210.523.966

-7.611.647

202.912.319

 

-5.309.958

-272.630

-5.582.588

 

Anlægsarbejdet vedrørende indretning af Kulturmaskinen, gårdrum og renovering af Magasinet på Brandts udviser et merforbrug på 5.712.200 kr., som kan forklares ved en kombination af mangelfuld projektmateriale, bløde jordbundsforhold, forurenet jord, uventede kloak- vand- og varmeledninger, uventede terrændæk og fundamenter, der dukkede op ved udgravningerne samt store udfordringer med uforudsete disponeringer i forbindelse med flytning af Peter Brandes’ relief. Der henvises endvidere til vedlagte bilag, der blev forelagt By- og Kulturudvalget i forbindelse med budgetopfølgningen pr.1/5 2009.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen forelægger 8 anlægsregnskaber til byrådets godkendelse.

 

Afsluttende anlægsregnskaber på budgetområder

 

Hele kr.

Bevilling

Forbrug

Merforbrug (-) Mindreforbrug (+)

Budgetområde 3.2 Pleje og omsorg

 

 

 

203.532060 Ombygning Hvenekilden og Tagtækkervej, vedligehold Kalørgruppen, cykelskure i Højstrupgruppen, Tagtækkervej og Korsløkkehaven

1.070.000

1.181.467

-111.467

203.532061 Udskiftning af udtjent inventar på Ældrecenter Øst, Havebæk, Hjallese og Solbakken

500.000

517.171

-17.171

203.532062 Røgalarmer på Næsby Plejecenter

140.000

109.000

31.000

140.532023 Seniorhus - flytteudgifter i forbindelse med den efterfølgende indflytning

300.000

297.816

2.184

Budgetområde 3.3 Handicap og psykiatri

 

 

 

381.559001 Renovering af bygniner på Odense Værkstederne

127.000

126.255

745

394.533001 Inventar i forbindelse med flytning af Tigergården til Slotsgade

125.000

124.589

411

Budgetområde 3.4 Sundhed - ÆHF

 

 

 

300.540001 Hjælpemiddeldepot

5.000.000

4.996.769

3.231

151.559001 Vedligeholdelse på Tarup Gl. Præstegård

237.000

236.550

450

 

Ældre- og Handicapforvaltningens bemærkning til merforbruget på kr. 111.467:

 

Bevillingen blev afsat skønsmæssigt, der har ved ombygningen på Tagtækkervej været flere uforudsete udgifter end budgetteret.

 

Børn- og Ungeforvaltningen

 

Anlægsarbejder inden for budgetområderne 5.2 - Skoler, 5.3 - Dagpleje og Daginstitutioner og 5.4 – Fritid, der er bevilget i henhold til byrådets beslutning og som er afsluttet, forelægges til udvalgets godkendelse.

 

Samlet aflægges der regnskab i forhold til bevillinger på i alt 157.214.699 kr. Det samlede resultat af regnskaberne udviser et merforbrug på 1.043.534 kr.

Yderligere specifikation er beskrevet nedenfor.

Budgetområde 5.2 - Skoler

Følgende projekter inden for budgetområde 5.2 - Skoler er afsluttet i 2011:

Sag

Bevilling

Forbrug

Difference

Vestre Skole - modernisering

15.455.813

16.383.813

-928.000

Risingskolen - modernisering

17.834.450

17.204.802

629.648

Provstegårdskolen - modernisering

13.975.631

14.028.365

-52.734

Sanderumskolen/Dalumskolen - heldagsafdeling og specialklasse

11.211.692

11.177.422

34.270

Højby Skole - modernisering

8.591.029

8.551.233

39.796

Skt. Klemensskolen - modernisering

4.910.883

4.916.722

-5.839

Lumby Skole - Udvidelse af specialtilbud

2.945.913

3.595.913

-650.000

”-” = Merforbrug


Bevillingerne til modernisering af skoler udgør i alt 74.925.411 kr. og vedrører primært projekter i forbindelse med moderniseringsplanen. Herudover er der afsluttet projekter vedrørende særlig indretning til bl.a. specialklasser/tilbud. Merforbrugene i relation til Vestre Skole og Lumby Skole er en kombination af særlige udgifter til vinterforanstaltninger og ekstraordinære udgifter til bl.a. flugtvejstrappe og retablering af udearealer. Mindreforbruget på projektet omkring modernisering af Risingskolen skyldes en bedre licitation end forventet.

 

Der er i øvrigt ingen bemærkninger til regnskaberne.

Budgetområde 5.3 - Dagpleje og institutioner


Følgende projekt inden for budgetområde 5.3 - Dagpleje og institutioner er afsluttet i 2011:

 

Sag

Bevilling

Forbrug

Difference

Børnehuset Østre

800.000

1.054.357

-254.357

Børnehuset Dragen - ny institution

27.496.125

26.473.413

1.022.712

Tornbjerg Børnehus

12.167.504

13.046.624

-879.120

”-” = Merforbrug


I forbindelse med etablering Børnehuset Dragen var de indkomne tilbud væsentligt billigere end forventet, hvilket har givet nævnte mindreforbrug. Merforbruget vedrørende Tornbjerg Børnehus skyldes nødvendige vinterforanstaltninger og behov for ekstraordinær fundering.

Budgetområde 5.4 – Fritid

Følgende projekt inden for budgetområde 5.4 - Fritid er afsluttet i 2011:

 

Sag

Bevilling

Forbrug

Difference

Odense Idrætspark - renovering

41.825.659

41.825.569

90

”-” = Merforbrug

Der er ingen bemærkninger til regnskabet.

 

Økonomi

Det samlede merforbrug håndteres i regnskabssagen.

 

2011

Borgmesterforvaltningen

-977.085

By- og Kulturforvaltningen

5.582.588

Ældre- og Handicapforvaltningen

90.617

Børn- og Ungeforvaltningen

1.043.534

I alt

5.739.654

+ = merforbrug

 

Bilag

1. Kulturmaskinen - Foreløbig regnskabsforklaring (Kulturmaskinen - foreløbig regnskabsforklaring.pdf)

 

 

 



3. Odense Kommunes samlede regnskabsmæssige forklaringer for 2011 samt overførsel af ikke forbrugte midler fra 2011 til 2012

Åbent - 2012/039550

 

 

Sagsresumé

Regnskabet for 2011 er tilfredsstillende. Både drifts- og anlægsudgifter er mindre end budgetteret samtidig med, at indtægterne stort set er som budgetteret. Således udviser regnskabet og kassebeholdningen et bedre resultat end forventet.

 

Der er i regnskabet et samlet mindreforbrug på 161,2 mio. kr. Der søges om genbevilling af 105,9 mio. kr., som overføres til 2012. Herved forbedres kassebeholdningen samlet set med 55,4 mio. kr., og kassebeholdningen udgør med udgangen af 2011 381,2 mio. kr.

 

Vi har i 2011 arbejdet med en økonomi, som stadig er betydeligt mærket af den økonomiske krise - samtidig er kommunerne underlagt en stram styring fra statens side.

 

Odense Kommune har i 2011 arbejdet indgående med økonomistyringen. Der er arbejdet efter nye økonomistyringsprincipper for hele kommunen. Lanceret en ny økonomiportal for alle ledere og økonomimedarbejdere i kommunen. Der er indført effektmål for økonomistyringen, hvor vi med konkrete mål og indikatorer sikrer, at økonomistyringen er på plads. Der er indført servicerammer til hvert udvalg, sådan at vi sikkert og aktivt kan overholde den samlede serviceramme.

 

Dette har givet resultater. Både servicerammen og medfinansieringskravet på kvalitetsfondsområdet er i 2011 fuldt opfyldt. Samtidig med, at en del af deponeringen af kvalitetsfondsindtægterne fra 2010 er blevet frigivet.

 

Således viser regnskabet et fornuftigt resultat, men også at fremtiden byder på udfordringer. Dette er økonomiske udfordringer, som vi har og vil imødegå med de markante effektiviseringer og omstillinger, vi har besluttet til budget 2012. Disse effektiviseringer skal sammen med vores solide økonomistyring sikre, at vi også igen om et år kan fremvise et tilfredsstillende regnskab.

 

Økonomistyringsprincip

 

I 2011 blev der for første gang på baggrund af sanktionslovgivningen udmeldt service-

rammer til alle udvalg. Ved udmeldelsen blev der samtidig vedtaget nogle sanktionsmuligheder over for udvalgene i forhold til, om servicerammen blev overholdt både internt og for kommunen som helhed.

 

Samtidig blev økonomistyringsprincipperne vedr. overførselsadgang tilpasset, så de stemte overens i forhold udmeldte servicerammer og sanktionslovgivningen. Det betød bl.a. at muligheden for overførsel af mindreforbrug på driftsområder med overførselsadgang afhang af om området lå indenfor eller udenfor servicerammen. Et mindreforbrug på driftsområder med overførselsadgang inden for servicerammen kunne ikke længe overføres fra et år til et andet, men kun konverteres til anlæg.

 

Et af de områder, som bliver særlig ramt af de reviderede økonomistyringsprincipper, er projekter med ekstern finansiering, som ofte er kendetegnet ved at have indtægter og udgifter i forskellige år. På grund af, at de fleste projekter ligger inden for servicerammen, er de omfattet af de samme økonomistyringsprincipper som på ordinær drift.

 

By– og Kulturudvalgets regnskab viser et merforbrug på 5,6 mio. kr., som overføres til 2012. Dette betyder, at mindreforbruget på projekter med ekstern finansiering inden for servicerammen også kan overføres til 2012.

 

Regnskabsresultat

 

Nedenfor gives der en kort gennemgang af regnskabsresultatet på de enkelte områder, mens der i sagsfremstillingen gives et resumé af de enkelte udvalgsregnskaber.

 

Driftsudgifter

Driftsudgifterne udviser et mindreforbrug på 48,5 mio. kr. svarende til 0,5 procent af det korrigerede budget. Afvigelsen består af:

 

  • Mindreforbrug på 25,1 mio. kr., som søges overført til 2012 og konverteres til anlæg
  • Mindreforbrug på 7 mio. kr., som overføres til 2012 uden for servicerammen
  • Mindreforbrug på 4,3 mio. kr., som tilgår kassen
  • Mindreforbrug på 12,1 mio. kr. vedrørende beskæftigelsestilskuddet, som overføres til 2012 og reserveres til den endelige efterregulering for 2011, som sker medio 2012.

 

Anlæg

På de uafsluttede anlægsprojekter er der et mindreforbrug på 60,0 mio. kr., som søges overført fra 2011 til 2012.

 

På de anlægsprojekter, der er afsluttet i 2011, er der et samlet merforbrug på 2,1 mio. kr. Merforbruget dækkes af kassen. De enkelte anlægsregnskaber fremgår af sagen om ”afsluttede anlæg i forbindelse med regnskab 2011”.

 

Derudover frigives der 11,3 mio. kr. i 2012 på de bevillinger, der blev overført i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1/10 2011.

 

Indtægtssiden

Regnskab 2011 viser på indtægtssiden en samlet mindreindtægt på 8,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Dette skyldes:

 

  • en mindreindtægt på øvrige skatter på 4,1 mio. kr.
  • en merindtægt på 1,7 mio. kr. ved tilskud og udligning
  • en mindreindtægt ved renter på 5,8 mio. kr.

 

Mindreindtægterne på disse områder kompenseres dog af en indtægt på forskerskat på 5,4 mio. kr.

 

Indkomstskatter

Ved indkomstskatter er der ingen afvigelse i forhold til korrigeret budget. Dette skyldes, at der er valgt statsgaranti til budget 2011.

 

Øvrige skatter

Afvigelsen på øvrige skatter skyldes primært mindreindtægter på 8,7 mio. kr. på dækningsafgifter, både på offentlige og private ejendomme, og en mindreindtægt på grundskyld på 1,8 mio. kr.

 

Mindreindtægterne på grundskyld/dækningsafgift skyldes, at der er flere krav fra borgere og erhvervslivet om tilbagebetaling af for meget opkrævede skatter. Dette skyldes både ændrede vurderinger af fradrag for forbedringer og ændrede vurderinger af grund- og ejendomsværdier.

 

Ved klager vil der gå tid, inden Skat træffer en afgørelse, hvorfor der kan være tale om tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld/dækningsafgifter flere år tilbage. Et eksempel herpå var en nedsættelse af dækningsafgift på OUH, som kostede kommunen ca. 30 mio. kr. i 2010. Derudover har der i de seneste år kørt en del ”Rafn” sager (et firma, som har specialiseret sig i at klage over grundlaget) med tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld.

 

Ubalancen kan også ses i den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/3 2012, hvor der pt. er en mindreindtægt på 13 mio. kr. og der forventes fortsat flere tilbagebetalinger. Området vil senere i 2012 blive belyst i en særskilt sag.

 

Ud over de løbende tilbagebetalinger vedrørende ændret fradragsgrundlag, er der i 2011 konstateret en fejl i beregningerne af grundlaget mellem Skat og KMD-systemer. Dette har medført, at der er opkrævet for meget grundskyld fra borgerne og virksomheder. Dette har medført en tilbagebetaling på 4,3 mio. kr. i grundskyld og knap 1,1 mio. kr. i renter. Staten kompenserer dog kommunen fuldt ud for denne merudgift på samlet 5,3 mio. kr.

 

Tilskud og udligning

Controlling har medført en merindtægt på 1,7 mio. kr. på de momsudgifter, som er omfattet af momsrefusionsordningen.

 

På de øvrige områder under tilskud og udligning er der ingen ændringer i forhold til korrigeret budget. Dette skyldes igen valg af statsgaranti i budget 2011.

 

Renter

Afvigelsen på renter på 5,8 mio. kr. vedrører primært afkast af kommunens beholdning af værdipapirer og skal ses i sammenhæng med en urealiseret kursgevinst på i alt 24,0 mio. kr. vedrørende regulering af kommunens beholdning af værdipapirer til dagskursen pr. 31/12 2011.

se mellem det korrigerede budget og det endelige regnskab på som delvis modsvares af en indtægt på forskerskat på 5 mio. ning

Afdrag på lån

Merforbrug på afdrag på skattefinansierede lån udgør 2,2 mio. kr. Heraf modsvares 0,5 mio. kr. af en tilsvarende mindreudgift under renter, mens de resterende ca. 1,7 mio. kr. vedrører lån i Schweiziske Franc (CHF). Merforbrug på afdrag almene ældreboliger udgør 0,7 mio. kr.

 

Balanceforskydninger

Nettobevægelser på balanceforskydninger vedrørende kortfristede tilgodehavender/gæld samt langfristede tilgodehavender udgør 121,4 mio. kr. På området var der forventet en samlet nettobevægelse på 187,3 mio. kr. Afvigelsen skyldes primært frigivelse af deponering vedrørende kvalitetsfondsmidler.

 

Kursreguleringer

Realiseret afkast af kommunens overskudslikviditet har i 2011 udgjort ca. 51,8 mio. kr. Herudover er der i forbindelse med regnskabsaflæggelsen foretaget en positiv urealiseret kursregulering, som har forøget kassebeholdningen med 24,0 mio. kr. Afkastet af kommunens samlede overskudslikviditet har i 2011 i alt bidraget med 75,8 mio. kr. mod korrigeret budget på 61,8 mio. kr.

 

Kassebeholdningen

Kassebeholdningen er ultimo 2011 på 381,2 mio. kr. mod forventet 195,8 mio. kr. i det korrigerede budget, hvilket giver en forskel på 161,2 mio. kr. Den positive afvigelse på kommunens kassebeholdning skyldes mindreforbruget på drift og anlæg, frigivelse af deponering vedrørende kvalitetsfondsmidler og den tidligere nævnte kursregulering af beholdningen af værdipapirer.

 

Låneramme

En foreløbig opgørelse af kommunens låneramme for 2011 udviser en lånemulighed på ca. 16,4 mio. kr., der giver mulighed for at frigive tidligere foretaget deponering. Senest ved budgetopfølgningen den 1/10 2012 vil der blive forelagt en redegørelse for den endelige låneramme for 2011 og mulighed for at vælge, hvordan en eventuel ledig låneramme ønskes anvendt.

 

Kvalitetsfonden

Odense Kommune har i 2011 overholdt kvalitetsfondens medfinansieringskrav på 136,9 mio. kr. Kommunen har på kvalitetsfondsområderne haft udgifter for 181,2 mio. kr. Det høje anlægsniveau betyder endvidere, at kommunen har fået frigivet 22,2 mio. kr. af de tilskudsmidler, som kommunen deponerede i regnskab 2010, hvor medfinansieringskravet ikke blev opfyldt.

 

Serviceudgiftsrammen

Forbruget på serviceudgiftsområderne ligger i 2011 207,3 mio. kr. under kommunens serviceudgiftsramme. Dette kan primært forklares med, at der i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012, blev overført 60,1 mio. kr. fra 2011 til 2012 og mindreforbrug på servicerammen i regnskab 2011 på 30,3 mio. kr. Det har samtidig betydet, at servicerammepuljen på 73,5 mio. kr., der blev oprettet for at imødegå eventuelle merudgifter, og hvor finansieringen skulle afklares senere, blev nulstillet ved budgetopfølgningen pr. 1/10 2011.

 

Resultatopgørelse

 

Mio. kr.                                                       2011-priser

Vedtaget Budget 2011

Korrigeret budget 2011

Regnskab 2011

Afvigelse (regnskab - korrigeret budget)

Skatter

6.882,7

6.756,7

6.752,7

-4,1

Tilskud og udligning

3.643,7

3.995,6

3.997,3

1,7

DRIFTSUDGIFTER:

 

 

 

 

Økonomiudvalget

-1.069,1

-987,2

-985,5

1,7

By- og Kulturudvalget

-596,2

-684,5

-687,2

-2,8

Ældre- og Handicapudvalget

-2.170,1

-2.137,7

-2.129,9

7,9

Socialudvalget

-1.544,3

-1.443,2

-1.446,5

-3,3

Børn- og Ungeudvalget

-3.395,5

-3.320,4

-3.307,4

13,0

Arbejdsmarkedsudvalget

-1.587,4

-1.834,8

-1.802,8

31,9

Driftsudgifter i alt

-10.362,6

-10.407,9

-10.359,4

48,5

Renter

34,9

17,3

11,5

-5,8

RESULTAT AF ORDINÆR DRIFT

198,6

361,7

402,1

40,3

ANLÆGSUDGIFTER:

 

 

 

 

Økonomiudvalget

-59,8

-90,6

-67,9

22,7

By- og Kulturudvalget

-137,7

-236,6

-227,3

9,4

Ældre- og Handicapudvalget

-103,6

-97,1

-87,1

10,0

Socialudvalget

0,0

-8,7

-5,6

3,2

Børn- og Ungeudvalget

-95,9

-170,9

-158,2

12,7

Arbejdsmarkedsudvalget

0,0

0,0

0,0

0,0

Anlægsudgifter i alt

-397,0

-603,9

-546,0

57,9

SKATTEFINANSIERET RESULTAT

-198,4

-242,1

-143,9

98,2

FINANSIERING

 

 

 

 

ÅRETS RESULTAT

-198,4

-242,1

-143,9

98,2

Optagne lån

87,7

25,0

25,0

0,0

Afdrag på lån

-100,0

-100,0

-102,9

-2,9

Balanceforskydninger - forvaltningerne

-15,5

-47,8

-46,9

1,0

Balanceforskydninger

177,2

-139,5

-74,5

65,1

ÆNDRING AF LIKVIDITET

-49,0

-504,5

-343,2

161,3

 

 

 

 

 

Kursregulering 31/12 2011

 

 

 24,0

 

Kassebeholdning primo *

 

 

 700,3

 

Kassebeholdning ultimo

 

 

 381,2

 

Note: * Kassebeholdningen primo er opgjort inkl. pensionsforplitigelser

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

a.    Regnskab 2011 fremsendes til byrådets godkendelse.

b.    driftsområder med overførselsadgang søges der om:

b1: Overførsel af mindreforbrug på 25.055.052 kr. til 2012, som samtidig konverteres til anlæg. Anlægsprojekterne frigives med denne sag.

b2: Overførsel af merforbrug på 5.649.029 kr. til 2012 til By- og Kulturudvalget.

b3: Overførsel af mindreforbrug på 2.307.327 kr. til 2012 på områder, som ligger uden for servicerammen.

b4: Mindreforbrug i 2011 på 3.737.864 kr. tilgår kassen.

 

b5: Mindreforbrug på 2.315.599 kr. overføres til en anlægspulje i 2012 under Økonomiudvalget.

 

b6: Økonomiudvalget udarbejder en incitamentsstruktur, der understøtter investeringer i forbindelse med implementering af Ny virkelighed – Ny velfærd. 

c.    driftsområder uden overførselsadgang søges der om:

c1: Mindreforbrug i 2011 på 12.091.533 kr. tilgår kassebeholdningen.

c2: Der søges via kassebeholdningen om finansiering af merforbruget i 2011 på 13.814.725 kr.

c3: Overførsel af mindreforbrug på 12.124.791 kr. til 2012 fra Arbejdsmarkedsudvalget til Økonomiudvalget på områder med overførselsadgang, men områder uden for servicerammen.

d.    For projekter med hel eller delvis ekstern finansiering søges der om:

d1: Overførsel af mindreforbrug på 4.450.663 kr. til 2012 inden for servicerammen.

d2: Overførsel af merforbrug på 2.059.816 kr. til 2012 indenfor servicerammen

d3: Overførsel af mindreforbrug på 7.926.854 kr. til 2012 udenfor servicerammen.

e.    anlægsområdet søges der om:

e1: Overførsel af et mindreforbrug på 60.010.352 kr. til 2012. 

e2: Mindreforbrug i 2011 på 3.886.972 kr. tilgår kassebeholdningen.

e3: Der søges via kassebeholdningen om finansiering af merforbruget i 2011 på 6.031.993 kr. til By- og Kulturudvalget.

e4: Frigivelse af 11.313.003 kr. i 2012 på de bevillinger, der blev overført til 2012 i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1/10 2011.

f.     balanceforskydninger søges der om:

f1: Overførsel af mindreforbrug på 250.515 kr. til 2012.

f2: Mindreforbrug i 2011 på 703.796 kr. tilgår kassebeholdningen.


  1. det finansielle område søges der om:

    g1: Overførsel af mindreforbrug på 1.481.396 kr. til 2012 til By- og Kulturudvalget på almene plejeboliger. De 2.201.906 kr. vedrører mindreudgifter til renter, og de 720.510 kr. er merudgifter til afdrag.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Her beskrives de enkelte udvalgs regnskaber for 2011 til byrådets godkendelse. Driftsregnskabet udviser et mindreforbrug på 48,5 mio. kr. svarende til 0,5 procent af det korrigerede budget. Anlægsregnskabet udviser et mindreforbrug på 57,9 mio. kr. svarende til 9,6 procent af det korrigerede budget.

 

Økonomiudvalget

 

Borgmesterforvaltningen fremsender til godkendelse regnskab for 2011 for de drifts- og anlægsområder, der bevillingsmæssigt hører under Økonomiudvalget.

 

Det samlede driftsregnskab på Økonomiudvalgets områder udviser et mindreforbrug på 1,7 mio. kr. svarende til 0,2 procent af det korrigerede budget.

 

Det samlede mindreforbrug er sammensat af et mindreforbrug på driftsområder med overførselsadgang på 3,5 mio. kr., et merforbrug på driftsområder uden overførselsadgang på 5,5 mio. kr. samt et mindreforbrug på projekter med ekstern finansiering på 3,7 mio. kr.

 

anlægsområdet er der et mindreforbrug på 22,7 mio. kr. svarende til 25,0 procent af det korrigerede budget. Størstedelen af mindreforbruget søges overført til 2012, mens en mindre del tilgår kassen.

 

By- og Kulturudvalget

 

By- og Kulturforvaltningen fremsender regnskab for 2011 for de drifts- og anlægsområder, der hører under By- og Kulturudvalget.

 

Driftsområder med overførselsadgang udviser et netto merforbrug på 5,6 mio. kr., heraf vedrører 5,0 mio. kr. overførsel fra 2011 til 2012 i forbindelse med regnskabsvurderingen pr. 1/10. Merforbruget på 5,6 mio. kr. søges overført til 2012.


I merforbruget er der indeholdt et merforbrug på området for almene ældreboliger på 9,0 mio. kr., der er hvile-i-sig-selv. Under det finansielle område er der et mindreforbrug vedrørende almene ældreboliger på 1,5 mio. kr., så samlet set er der et netto merforbrug på almene ældreboliger på 7,5 mio. kr.

Driftsområder uden overførselsadgang omfatter vintertjenesten. På området er der et mindreforbrug på 2,9 mio. kr., der skyldes et mindre antal udrykninger i årets sidste kvartal. Mindreforbruget tilgår kassen.

 

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering
Området udviser en netto mindreindtægt på 33.558 kr., der søges overført til 2012.

 

Anlægsområdet udviser samlet set et mindreforbrug på 9,4 mio. kr. og er sammensat af mer- og mindreforbrug på de enkelte budgetområder. Der søges om overførsel af 15,4 mio. kr. til 2012. Afvigelsen, der udgør 6,0 mio. kr., søges finansieret ved et kassetræk og kan primært henføres til merforbrug på anlægsregnskabet vedrørende indretning af Kulturmaskinen, gårdrum og renovering af Magasinet på Brandts, hvor merudgiften udgør 5,7 mio. kr.

 

Det finansielle område, der omfatter renter og afdrag på almene plejeboliger, udviser et mindreforbrug på 1,5 mio. kr., der søges overført til 2012 sammen med mindreindtægterne på drift af almene ældreboliger.

 

Ældre- og Handicapudvalget

 

Ældre- og Handicapforvaltningen fremsender regnskab for 2011 for de drifts- og anlægsområder, der hører under Ældre- og Handicapudvalget. Samtidig ansøges der om, at

  1. en del af mindreforbruget på driften omkonverteres til anlæg i 2012
  2. det resterende mindreforbrug tilføres kassen
  3. uforbrugte midler på uafsluttede anlægsprojekter i 2011 overføres til 2012

 

Driftsområder med overførselsadgang viser et samlet mindreforbrug på godt 7,9 mio. kr., hvoraf 0,7 mio. kr. kan henføres til eksternt finansierede projekter. Mindreforbruget omkonverteres delvist til anlæg.

 

Ved budgetopfølgningen 1/10 2011 var forventningen et mindreforbrug på 9,7 mio. kr. Grundet usikkerhed i forhold til, om OUH ville acceptere det fremsendte krav på respirationssager, fandt forvaltningen det realistisk at overføre 6 mio. kr. til 2012 og omkonvertere 1. mio. kr. til anlæg.

 

Forvaltningens samlede mindreforbrug for 2011 kan således sammenlagt opgøres til 14,9 mio. kr. svarende til 0,7 % af det samlede driftsbudget.

 

Regnskabsresultatet for 2011 er blevet bedre end forventet ved budgetopfølgningen den 1/10 2011 trods fortsat manglende afklaring på, om OUH vil acceptere de fremsendte krav. Den manglende afklaring betyder, at regnskabsresultatet på Handicap- og Psykiatriområdet er vendt fra et forventet overskud på 6,1 mio. kr. til et merforbrug på 5,7 mio. kr., hvoraf 1 mio. kr. kan henføres til eksternt finansierede projekter. At regnskabet alligevel samlet kommer bedre ud end forventet, skyldes primært, at Sundheds regnskabsresultat er vendt fra et forventet merforbrug på 0,4 mio. kr. ved budgetopfølgningen 1/10 2011 til et mindreforbrug på 15,6 mio. kr., hvoraf 1,8 mio. kr. kan henføres til eksterne projektmidler. Det er primært på hjælpemiddelområdet, at mindreforbruget er markant højere end forventet.

 

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

Der forventes et samlet mindreforbrug på 0,7 mio. kr., som overføres til 2012.

Anlægsområdet i 2011 udviser et samlet mindreforbrug på 8,6 mio. kr. på projekter, der endnu ikke er afsluttede i 2011. Beløbet søges overført til 2012. Mindreforbruget kan primært henføres til Provstegårdshjemmet, etablering af skurvogne/pavilloner for sindslidende samt Center for velfærdsteknologi.

 

Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fremsender regnskab for 2011 for de drifts- og anlægsbevillinger, der hører under Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Samlet set udviser driftsregnskabet et mindreforbrug på 28,7 mio. kr. Mindreforbruget er fordelt på 9,3 mio. kr. på budgetområder med overførselsadgang, 12,9 mio. kr. på områder uden overførselsadgang og 6,5 mio. kr. på projekter med ekstern finansiering. Hertil kommer mindreforbrug på 3,2 mio. kr. på anlæg.

 

Det samlede regnskabsresultat for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen inkl. anlæg påvirker kommunens kassebeholdning positivt med 31,8 mio. kr. i 2011 og forbedrer servicerammen med 7,7 mio. kr. i 2011.

 

Vedrørende overholdelse af servicerammen vil Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget fremstå med farven grøn, da udvalgenes serviceramme overholdes.

 

På driftsområder uden overførselsadgang udviser regnskabet inden for Budgetgarantien og øvrige overførsler et mindreforbrug på 3,1 mio. kr., der skyldes flere modsatrettede bevægelser. På Budgetgarantien er der et merforbrug på 1,3 mio. kr., og på øvrige overførsler er der et mindreforbrug på 4,4 mio. kr. Herudover er der et merforbrug 2,3 mio. kr. på Kommunale fleksjob, den lukkede gruppe.

 

Inden for Budgetgarantien er regnskabet i Odense Kommune beskedent bedre end på landsplan, hvorimod øvrige overførsler er ringere end på landsplan. Da kommunerne under ét kompenseres i forhold til Budgetgarantien bør Odense opnå en positiv efterregulering i forbindelse med Midtvejs- og efterreguleringen i juni/juli 2012.

 

For forsikrede ledige inden for Beskæftigelsestilskuddet, fortsat uden overførselsadgang, udviser regnskabet et mindreforbrug på 12,1 mio. kr., der fordeler sig ligeligt på A-dagpenge og Beskæftigelsesindsats.

 

Mindreforbruget tilføres reservationspuljen under Økonomiudvalget, der således er oppe på 21,2 mio. kr. Puljen afventer eventuel negativ efterregulering i forbindelse med Midtvejs- og efterreguleringen i juni/juli 2012.

 

KL’s seneste prognose for 2011 udviser en negativ efterregulering for 2011 på 11,0 mio. kr. Restpuljen vil herefter tilgå kassen.

 

For projektmidler udviser regnskabet et mindreforbrug på 7,9 mio. kr., der hovedsageligt omfatter projekter vedrørende Forsikrede ledige.

 

Børn- og Ungeudvalget

 

Børn- og Ungeudvalget fremsender hermed regnskab for 2011 for de drifts- og anlægsområder, der hører under Børn- og Ungeudvalget samt ansøgning om overførsler fra 2011 til 2012.

 

Driftsområder med overførselsadgang

Driftsbevillingerne på områder med overførselsadgang viser i 2011 et samlet mindreforbrug på 13 mio. kr. Mindreforbruget svarer til 0,39 % af Børn- og Ungeudvalgets driftsbudget.

 

Skoleområdet har et samlet merforbrug på ca. 9,5 mio. kr. Skolerne har et samlet mindreforbrug på 10,5 mio. kr. som følge af generel tilbageholdenhed. På de centrale konti er der et merforbrug på 20 mio. kr., hvilket primært skyldes éngangsudgifter i forbindelse med ændringer i skolestrukturen kompensation i forbindelse med ferielukning i heldags- og specialskoler, et stigende antal unge, der modtager særligt tilrettelagt undervisning (STU) uden for CSV samt betalingsforskydninger mellem årene.

 

Daginstitutionsområdet har et samlet mindreforbrug på 11,4 mio. kr. Dette mindreforbrug skyldes primært en opbremsning i forbruget på det decentrale område for at imødekomme budgetreduktionerne i budget 2012.

 

Børn- og familieområdet har et mindreforbrug på 11,7 mio. kr. På det decentrale område er der et mindreforbrug og i den centrale afdeling et merforbrug. Mindreforbruget skyldes blandt andet vakante stillinger og generel tilbageholdenhed. Merforbruget skyldes primært et påbud fra Arbejdstilsynet på Platanhavens afdeling Fregatten.

 

Ovenstående afvigelser i 2011 er fordelt ved et mindreforbrug uden for servicerammen svarende til 2,3 mio. kr. samt et merforbrug på projekter med ekstern finansiering på 0,6 mio. kr., i alt 1,7 mio. kr., som søges overført til 2012. Dertil søges 11,3 mio. kr. overført til anlæg i 2012.

 

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering udviser et merforbrug på 0,6 mio. kr. Merforbruget skyldes periodeforskydninger og overføres til 2012.

 

Anlægsområdet

Anlægsbevillinger, som ikke er afsluttet, viser et samlet mindreforbrug på 11 mio. kr. Der søges om overførsel af mindreforbruget til 2012.

 

Økonomi

Kassebeholdningen forbedres i 2011 med det samlede regnskabsresultat på 161,2 mio. kr. Da 105,9 mio. kr. af mindreforbruget genbevilges og overføres til 2012, bliver nettokasseforbedringen 55,4 mio. kr.

 

Kassepåvirkning

 

 

1.000 kr.

2011

2012

Samlet

Samlet

161.316

-105.897

55.419

- = reducering af kassebeholdningen += forbedring af kassebeholdningen

 

Servicerammen

Samlet set overholdes kommunens serviceramme i 2011 med et mindreforbrug på 207,3 mio. kr. i forhold til servicerammen for 2011, som er fastlagt efter vedtaget budget.

 

Udvalgenes servicerammer for 2012 nedjusteres samlet med 3,2 mio. kr. som følge af overførsel af mer- og mindreforbrug.

 

Serviceramme pr. udvalg

 

1.000 kr.

2012

Økonomiudvalget

3.668

By- og Kulturudvalget

-5.683

Ældre- og Handicapudvalget

737

Socialudvalget

-1.466

Børn- og Ungeudvalget

-560

Arbejdsmarkedsudvalget

46

Samlet

-3.258

- = nedjustering af servicerammen

Bilag

1. Driftsudgifter (Bilag til regnskab 2011 på drift.pdf)
2. Anlægsudgifter (Bilag til regnskab 2011 på anlæg.pdf)
3. Finansielle områder (Bilag til regnskab 2011 på finansielle områder.pdf)
4. Oversigt over mindreforbrug, som søges konverteret til anlægsprojekter og overført til 2012 (Bilag mindreforbrug konverteres til anlægsprojekter.pdf)
6. Odense Kommunes regnskab 2011 (Regnskab 2011 rev.pdf)
5. Udvalgenes indstillingspunkter og beslutninger (Bilag til regnskab 2011.pdf)

 

 

 

4. Samlet kommenteret forbrugsrapport pr. 1/3 2012 for Odense Kommune

Åbent - 2012/017024

 

Sagsresumé

Gennem de senere år har kommunerne, inden for rammerne af den faseopdelte budgetlægning, intensiveret samarbejdet om at overholde de indgåede økonomiaftaler.

 

Dette samarbejde fortsætter i 2012, hvor kommunerne flere gange i løbet af året skal indberette status på forventet regnskab til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

På den baggrund er der planlagt følgende opfølgninger i Odense Kommune i 2012: 2 kommenterede forbrugsrapporter, 1 halvårsregnskab og 1 budgetopfølgning samt 1 administrativ opfølgning.

 

Borgmesterforvaltningen fremsender Odense Kommunes samlede kommenterede forbrugsrapport pr. 1/3 2012 til byrådets godkendelse. Den kommenterede forbrugsrapport er sammenskrevet af Borgmesterforvaltningen på baggrund af udvalgsdagsordenerne. Da det kun er forventninger, som signaleres i sagerne, laves der ikke budgettilretninger eller andre bevillingsmæssige tiltag i den overordnede sag.

 

Status på økonomi

 

Generelt viser den første opfølgning på kommunens økonomi i 2012, at forbrug og budget forventes at være i balance ved årets udgang på nær på boligstøtteområdet, hvor der forventes en merudgift på 8,5 mio. kr., og på øvrige skatter, hvor der pt. er en mindreindtægt på 13 mio. kr.

 

På nuværende tidspunkt forventes kommunens samlede serviceramme for 2012 at blive overholdt. Alle udvalg har signaleret overholdelse af deres serviceramme. Den endelige opgørelse for 2011 viser, at regnskabet ligger godt 200 mio. kr. under servicerammen. Med de reviderede økonomistyringsprincipper samt den fokus, der er på god økonomistyring både centralt og decentralt, forventes servicerammen heller ikke i 2012 at komme under pres.

 

I budgetloven, som forventes at blive vedtaget i april måned, lægges der op til, at der fremadrettet vedtages fler-årige servicerammer. Det foreløbige landsregnskabsresultat for 2011 viser et mindreforbrug på ca. 5 mia. kr. i forhold til den samlede service-

ramme. Dette betyder, at servicerammernes størrelse vil blive et centralt element i forhandlingerne om kommunernes økonomi for 2013.

 

Odense Kommune har i 4. kvartal 2011 haft en befolkningstilvækst på 305 personer. Ved 4. kvartal året før var tilvæksten på 158 personer. I løbet af hele året har der været en samlet tilvækst på 1.420 personer, hvilket er på niveau med året før, men langt overstiger tilvæksten fra tidligere år. Tilvæksten kan primært ses i aldersgruppen 17-24 år, hvilket indikerer, at det er uddannelsessøgende, som tilflytter kommunen. Dette hænger også fint sammen med, at SDU i de seneste år har haft rekordstort optag af studerende.

 

Befolkningstilvæksten var i Odense Kommune på 0,7 pct. i 2011. Til sammenligning var befolkningstilvæksten på landsplan på 0,36 pct., og i Københavns Kommune var tilvæksten på 1,7 pct. 

 

Ved den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik for januar måned 2012 var der 4.131 fuldtidsledige i Odense Kommune. Dette svarer til en ledighedsprocent på 8,8 pct. I juli 2008 var ledighedsprocenten på 3,1 pct. Ledighedsprocenten har siden medio 2008, med små udsving, været støt stigende og ligger nu 5,7 procentpoint over niveauet fra 2008.

 

En sådan udvikling på ledigheden i kommunen har stor betydning for de forventede skatteindtægter og dermed hele indtægtssiden, som ligger til grund for udgiftssiden. Færre indtægter medfører, at udgiftssiden må tilpasses med effektiviseringer og besparelser. Og med den seneste udmelding på udligningsreformen, hvor Odense står til at tabe 123 mio. kr. i forhold til den nuværende model, kommer indtægtssiden under pres i den kommende budgetperiode.

 

Den seneste opgørelse af ledigheden viser også, at Odense er den af 6-byerne, som er hårdest ramt af ledighed. Til sammenligning er ledighedsprocenten på landsplan på 6,4 pct. Byrådet vil i forbindelse med kommende kvartalsmøde få en mere fyldestgørende redegørelse for udviklingen på arbejdsmarkedsområdet. 

 

driftsområder med overførselsadgang forventes budgettet overholdt ved alle udvalg.

 

Budgettet på driftsområder uden overførselsadgang forventer et samlet merforbrug på 8,5 mio. kr. Merforbruget skyldes stigende mængder på boligstøtte under Socialudvalget.

 

Ved projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventes budgettet overholdt.

 

Ved det finansielle område forventes budgettet overholdt.

 

Indtægtssiden er der på nuværende tidspunkt opgjort en mindreindtægt på godt 13 mio. kr. ved øvrige skatter. Mindreindtægten vedrører dels grundskyld og dels dækningsafgift under øvrige skatter og fordeler sig således:

 

·         Mindreindtægt på grundskyld på 2,7 mio. kr.

·         Mindreindtægt på dækningsbidrag på offentlige ejendomme på 1 mio. kr.

·         Mindreindtægt på dækningsafgift på erhvervsejendomme på 9,3 mio. kr.

 

Mindreindtægten på de tre områder skyldes, at der er flere krav fra borgere og erhvervslivet om tilbagebetaling af for meget opkrævede skatter. Dette kan både henføres til ændrede vurderinger af fradrag for forbedringer og til ændrede vurderinger af grund- og ejendomsværdier.

 

Ved klager fra borgere og virksomheder vil der gå tid, inden Skat træffer en afgørelse, hvorfor der kan være tale om tilbagebetaling af for meget betalt grundskyld/dækningsudgifter flere år tilbage.

 

Samme ubalance kunne der også konstateres i forbindelse med regnskab 2011, hvor der samlet var en mindreindtægt på 10,5 mio. kr. Området vil derfor blive belyst i en særskilt sag for byrådet.

 

Udfordringer/fokusområder

 

Følgende er udfordringerne signaleret i udvalgssagerne:

 

Borgmesterforvaltningen

Der er en betydelig usikkerhed omkring sundhedsområdet, hvor hele medfinansieringssystemet er omlagt til 2012.

 

Der er endnu kun afregnet for januar måned i 2012 efter de nye afregningsregler. Dette betyder, at prognoseskønnet er behæftet med en væsentlig usikkerhed. Borgmesterforvaltningen vil i samarbejde med sundhedssekretariatet følge området tæt i 2012 og forventer til 1/6 opfølgningen at have et mere præcist skøn over udgifterne til medfinansiering i 2012.

 

By- og Kulturforvaltningen

I lighed med 2011 vil der i løbet af 2012 være særlig fokus på gadelysområdet, hvor udgifterne har været stigende de senere år. I forbindelse med byrådets behandling af den tekniske opsamlingssag den 25/4 2012 vil gadelysområdet blive kompenseret i forhold til den manglende DUT-regulering. Endvidere er der særlig fokus på udlejningsområdet, herunder især ældreboligområdet.

 

Som en del af det 4-årige budgetforlig omhandlende Odense Ny Virkelighed, besluttede udvalget den 8/11 2011, hvorledes besparelserne/effektiviseringerne skulle fordeles. Forvaltningen arbejder løbende på at udmønte de vedtagne effektiviseringer/besparelser. Den fulde effekt af indsatserne er dog først en realitet ved årets afslutning.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen

Forvaltningens primære udfordringer kan henføres til køb og salg af pladser, hvor der kan konstateres et vigende salg på psykiatriområdet, færre udenbys borgere på plejecentre i Odense i forhold til Odenseborgere på plejecentre udenfor Odense samt fortsatte udfordringer med at prognosticere udgifter til domsanbragte. Der vil som konsekvens af de konstaterede udfordringer blive iværksat en kapacitetsanalyse.

 

Forvaltningens målsætning og forventning til 2012 er fortsat, at områderne skal udvise balance.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Til brug for opfølgningen den 1/3 2012 (pr. 31/1) har Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejdet en prognose for 2012 på udvalgte driftsområder inden for Budgetgarantien og øvrige overførsler. Prognosen tager afsæt i regnskabserfaringer fra 2011 og forventninger til 2012.

 

Inden for budgetgarantien er der udarbejdet prognose for Kontanthjælp, Førtidspension og Ledighedsydelse. På øvrige overførsler er der lavet prognose på områderne Sygedagpenge og Løntilskud til fleksjob, Seniorjob, Enkeltydelser samt Boligstøtte.

 

Det oprindelige budget tager udgangspunkt i Økonomisk Status fra foråret/sommeren 2011, herunder konsekvenserne af ny finansiering på beskæftigelsesområdet og ny Aktiveringsstrategi.

 

Regnskabserfaringerne viser imidlertid et behov for at justere i forhold til den ændrede finansiering og aktiveringsstrategien. Hertil er der taget højde for ændrede mængder, med stigende mængder på Kontanthjælp, Ledighedsydelse, Fleksjob og Seniorjob, men modsat faldende mængder på Førtidspension og Sygedagpenge. Endvidere er der stigende mængder på boligstøtte.

 

De nye prognoser afviger på nogle områder væsentligt fra det nuværende korrigerede budget. Der er et merbehov på Boligstøtte på 8,5 mio. kr. Alle de nævnte områder ekskl. Boligstøtte vil i forbindelse med byrådets behandling af den tekniske opsamlingssag den 25/4 2012 blive korrigeret i forhold til prognosen, således at budgetterne afspejler forventet regnskab. Tilretningen sker ved budgetneutrale tillægsbevillinger mellem Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. 

 

Under sociale indsatser arbejdes der målrettet på budgetoverholdelse i 2012 for projektøkonomien, men periodiseringen mellem indtægter og udgifter giver fortsat væsentlige udfordringer. Til trods for en målrettet dialog med bevillingsgivere opleves det ofte, at ministerier mv. foretrækker at give hele projektbevillingen i ét år, selvom projektet strækker sig over flere år. Såfremt der i 2012 - i lighed med 2011 - opstår mulighed for at overføre forventet mindreforbrug til det efterfølgende år, vil det kunne afhjælpe problemstillingen i 2012.

 

Børn- og Ungeforvaltningen

Som en del af det 4-årige budgetforlig omhandlende Odense – en ny virkelighed, skal Børn- og Ungeudvalget gennemføre reduktioner på 363 mio. kr. over de kommende fire år. På udvalgsmødet den 14/12 2010 fastlagde udvalget deres besparelsesprofil for de kommende 3 år, og på udvalgsmødet den 7/9 2011 besluttede udvalget, hvorledes besparelsen på 61 mio. kr. i 2012 skulle udmøntes.

 

Forvaltningen arbejder løbende på at udmønte de vedtagne effektiviseringer samt besparelser, den fulde effekt af indsatserne er dog først en realitet ved årets afslutning.

 

For at sikre løbende fokus på økonomistyringen indføres der månedlige administrative budgetopfølgninger. Opfølgningerne skal desuden sikre en tidlig indsats i forhold til økonomiske udfordringer.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/3 2012.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af krav til indberetning til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet og skærpede krav til økonomistyring i Odense Kommune er der planlagt følgende opfølgninger på forventet regnskab i 2012.

 

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/3 2012

Byrådssag 11. april 2012

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012

Byrådssag 20. juni 2012

Halvårsregnskab 2012

Byrådssag 12. september 2012

Administrativ budgetopfølgning

Ultimo oktober 2012

Budgetopfølgning pr. 1/10 2012

Byrådssag 28. november

 

Som noget nyt er anlægsområdet taget ud af opfølgningerne. Dette skyldes, at det i forbindelse med budget 2012 blev besluttet at lave særskilte opfølgninger på området.

 

I de kommenterede forbrugsrapporter er der fokuseret på at give et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer.

 

Borgmesterforvaltningen fremsender en samlet kommenterede forbrugsrapport pr. 1/3 2012 for hele kommunen.

 

Opfølgning på driftsområdet

 

Forventet regnskab 2012 fordelt på udvalg og bevillingsområder

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2012

Korrigeret budget

2012

Forventet regnskab

2012

Afvigelse

Økonomiudvalget

1.400.197

1.374.012

1.374.012

0

Med overførselsadgang

458.609

422.570

422.570

0

Uden overførselsadgang

935.948

945.075

945.075

0

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

5.640

6.367

6.367

0

By– og Kulturudvalget

595.350

663.860

663.860

0

Med overførselsadgang

573.437

633.435

641.947

0

Uden overførselsadgang

22.430

22.430

22.430

0

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

-517

-517

-517

0

Ældre– og Handicapudvalget

2.147.274

2.133.510

2.133.510

0

Med overførselsadgang

2.147.274

2.133.510

2.133.510

0

Socialudvalget

1.568.917

1.565.513

1.549.114

16.400

Med overførselsadgang

382.411

379.007

379.008

0

Uden overførselsadgang

1.172.052

1.172.052

1.155.652

16.400

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

14.454

14.454

14.454

0

Børn– og Ungeudvalget

3.320.307

3.283.756

3.283.756

0

Med overførselsadgang

3.320.307

3.283.756

3.283.756

0

Arbejdsmarkedsudvalget

1.973.832

2.054.632

2.079.532

-24.900

Med overførselsadgang

156.683

158.687

158.687

0

Uden overførselsadgang

1.816.429

1.814.011

1.838.911

-24.900

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

720

81.934

81.934

0

Hele Kommunen

11.005.877

11.066.771

11.083.784

-8.500

Med overførselsadgang

7.038.721

7.010.965

7.019.478

0

Uden overførselsadgang

3.946.859

3.953.568

3.962.068

-8.500

Projekter med hel eller delvis ekstern finansiering

20.297

102.238

102.238

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Opfølgning på overholdelse af kommunens samlede serviceramme

 

Servicerammen for Odense Kommune er fastlagt af Økonomi– og Indenrigsministeriet og opgjort som nettodriftsudgifter på et afgrænset område fratrukket brugerfinansierede udgifter, udgifter til forsikrede ledige og overførsler samt indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

 

Opfølgning på udvalgenes samlede serviceramme 2012 (opgjort pr. 7/11 2012)

 

1.000 kr.

Service-ramme 2012

Forventet service-udgifter 2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

Økonomiudvalget

425.309

425.309

0

0

By– og Kulturudvalget

664.668

664.668

0

0

Ældre– og Handicapudvalget

2.164.161

2.164.161

0

0

Socialudvalget

395.882

395.882

0

0

Børn– og Ungeudvalget

3.261.871

3.261.871

0

0

Arbejdsmarkedsudvalget

159.210

159.210

0

0

I alt

7.051.100

7.051.100

0

0

Note: Opgørelsen stemme ikke helt overens med, hvad der er opgjort i udvalgssagerne

 

Opfølgning på udvalgenes serviceudgifter uden for udvalgenes servicerammer, som indgår i kommunens samlede serviceramme for 2012

 

1.000 kr.

Vedtaget budget

Forventet service-udgifter 2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

Økonomiudvalget

243.989

243.989

0

0

By- og Kulturudvalget

22.430

22.430

0

0

Arbejdsmarkedsudvalget

49.075

49.075

0

0

I alt

315.494

315.494

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Opfølgning på indtægtssiden

 

Mio. kr.

Vedtaget budget 2012

Korrigeret budget

2012

Forventet regnskab

2012

Afvigelse

Skatter

7.146,5

7.146,5

7.133,5

13

Tilskud og udligning

4.189,2

4.189,2

4.189,2

0

Renter

22,8

22,8

22,8

0

I alt

11.358,5

11.358,5

11.340,5

13

- = merindtægt + = mindreindtægt

 

Opfølgning på det finansielle område

 

Mio. kr.

Vedtaget budget 2012

Korrigeret budget

2012

Forventet regnskab

2012

Afvigelse

Balanceforskydninger

113,2

113,2

113,2

0

Optag af lån

87,7

87,7

87,7

0

Afdrag på lån

-100,8

-100,8

-100,8

0

I alt

100,1

100,1

100,1

0

 

 

Udvikling i nøgletal på befolkning og ledige i Odense Kommune

 

Befolkningsudvikling

 

Befolkningstilvækst i 2011 i Odense sammenlignet med de øvrige 6-byerne og hele landet

 

Hele landet

København

Odense

Esbjerg

Randers

Aarhus

Aalborg

0,36 %

1,73 %

0,71 %

-0,06 %

0,46 %

1,14 %

0,97 %

 

 

Befolkningsudviklingen fordelt på ny tilgang og kvartaler, 2007-2011

 

 

Befolk-ningen primo

Fødsels-overskud

Netto-tilflyttede

Netto-indvandrede

Tilvækst

Befolk-ningen ultimo

1. kvt.

 

 

 

 

 

 

2007

186.745

67

-417

83

-272

186.473

2008

186.879

36

-89

146

71

186.950

2009

187.839

55

89

182

314

188.153

2010

188.706

86

54

74

201

188.907

2011

190.190

53

66

145

258

190.448

2. kvt.

 

 

 

 

 

 

2007

186.442

163

-579

69

-357

186.085

2008

186.892

186

-264

72

-6

186.886

2009

188.070

157

-357

0

-186

187.884

2010

188.842

182

4

31

216

189.058

2011

190.378

111

-285

-80

-275

190.103

3. kvt.

 

 

 

 

 

 

2007

186.063

191

318

221

737

186.800

2008

186.804

270

130

577

979

187.783

2009

187.823

177

162

549

880

188.703

2010

188.984

230

452

490

1.163

190.147

2011

190.050

156

613

577

1.350

191.400

4. kvt.

 

 

 

 

 

 

2007

186.744

151

-138

186

188

186.932

2008

187.693

173

16

51

236

187.929

2009

188.666

116

-5

-4

111

188.777

2010

190.087

113

7

46

158

190.245

2011

191.305

70

150

100

305

191.610

 

Ledighedsudvikling

 

Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken i Odense sammenlignet med de øvrige 6-byerne og hele landet, januar 2012

 

Hele landet

København

Odense

Esbjerg

Randers

Aarhus

Aalborg

6,4 %

8 %

8,8 %

5,9 %

6,6 %

5,7 %

6,9 %

 

Udviklingen i ledighedsprocenten samt antal fuldtidsledige, januar 2008-2012

 

 

Jan. 2008

Jan. 2009

Jan. 2010

Jan 2011

Jan. 2012

Ledighedsprocent

4,3 %

4,7 %

7,7 %

8 %

8,8 %

Antal fuldtidsledige

3.900

4.131

6.730

7.033

7.707

*Fuldtidsledige opgøres som ledige og aktiverede dagpengemodtagere samt kontanthjælpsmodtagere, der er vurderet jobklar (matchkategori 1)

 

Økonomi

Opfølgning på kommunens samlede serviceramme 2012

 

Serviceramme 2012

(1.000 kr.)

Forventet serviceramme 2012

(1.000 kr.)

Afvigelse

Afvigelse i pct.

7.366.594

7.366.594

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

I sagen er der signaleret følgende påvirkning af kassebeholdningen

 

1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Kassebeholdning

-21.500

0

0

0

0

+= forbedring -= forværring

 

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Udmøntning af besparelse på Teknisk Service

Åbent - 2011/185809

 

Sagsresumé

I forbindelse med budgetforliget for 2012 blev det besluttet at samle en del af de tekniske servicefunktioner fra alle forvaltninger i en enhed under By- og Kulturforvaltningen. De tekniske servicefunktioner vedrører: rengøring, personalekantiner, ejendomme, nybygninger, udvendig vedligeholdelse, sorte områder og grønne områder.

 

Undtagelsen var dog opgaver omkring indvendig vedligeholdelse, bygningsdrift og teknisk servicemedarbejdere på skole- og fritidsområdet, som forsat skulle ligge i Børn- og Ungeforvaltningen.

 

Ved at etablere en Teknisk Serviceenhed kunne der opnås en besparelse på 11 mio. kr. i 2012 stigende til 16 mio. kr. fra 2013 og frem. Besparelsespotentialet gjaldt dog alle områder inden for tekniske servicefunktioner og ikke kun de områder, der skulle flyttes til den Tekniske Serviceenhed. Besparelsen blev ved budgetvedtagelsen lagt som en pulje under Økonomiudvalget til senere udmøntning.

 

Den Tekniske Serviceenhed etableres organisatorisk den 1/6 2012 ved en byrådssag, men da besparelsen allerede ligger fra 2012, foreslås det i denne sag, at besparelsen allerede nu udmøntes pr. udvalg.

 

Ved at udmønte besparelsen nu sikres der længere tid til at gennemføre besparelserne frem for, at det sker i forbindelse med etableringen af Teknisk Serviceenhed. Dog er der på nuværende tidspunkt ikke overblik over den samlede opgaveportefølje og dermed, hvor besparelsen mest hensigtsmæssigt kan udmøntes. Men der er med denne model tid til at finde besparelsen på de enkelte organisatoriske enheder, hvor der sikres en bedre og mere ordentlig proces i forhold til de berørte medarbejdere.

 

Det foreslås, at fordelingsnøglen, der blev anvendt ved ejendomsanalysen/sag, også anvendes ved udmøntning af besparelse på teknisk service. Ved ejendomsanalysen viste en business case, at der var sammenhæng mellem vedligeholdelsesarealet og omfanget af teknisk servicerelaterede opgaver, hvorfor vedligeholdelsesareal anvendes som fordelingsnøgle. Modellen kan desuden nedbrydes til de enkelte enheder.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, Børn- og Ungeudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, at byrådet godkender, at besparelserne i forbindelse med teknisk service udmøntes pr. udvalg med følgende fordelingsnøgle:

 

Udvalg

Andel

Fordeling 2012

(12-P/L)

Fordeling 2013 og frem

(13-P/L)

 

Pulje under Økonomiudvalget

 

11.078.000

16.078.000

Økonomiudvalget

3,12 %

-345.634

-501.634

By- og Kulturudvalget

24,71 %

-2.737.374

-3.972.874

Socialudvalget

4,06 %

-449.767

-652.767

Ældre- og Handicapudvalget

2,91 %

-322.370

-467.870

Børn- og Ungeudvalget

65,20 %

-7.222.856

-10.482.856

I alt

100,00 %

0

0

 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Chr. Lilleholt og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Olav Rabølle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Beslutning

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets, Børn- og Ungeudvalgets, Ældre- og Handicapudvalgets, Socialudvalgets, Arbejdsmarkedsudvalgets og Borgmesterforvaltningens  indstillinger.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med den omtalte ejendomsanalyse/sag blev der udarbejdet en business case, der viste et forventet effektiviseringspotentiale fordelt med effektivisering af bygningsvedligeholdelse og effektivisering af tekniske servicemedarbejdere.

 

Effektiviseringsgevinsten vedrørende bygningsvedligeholdelse blev fordelt på baggrund af forvaltningernes relative vedligeholdsareal på kommunens bygningsmasse.

 

Fordelingsnøgle pr. udvalg

 

Udvalg

Vedligeholdsareal (m2)

Andel

Økonomiudvalget

27.205

3,12 %

By- og kulturudvalget

215.615

24,71 %

Socialudvalget

35.433

4,06 %

Ældre- og Handicapudvalget

25.420

2,91 %

Børn- og Ungeudvalget

568.762

65,20 %

I alt

872.435

100,00 %

 

Det foreslås, at det er samme fordelingsnøgle, som lægges til grund for udmøntning af besparelse til teknisk service for 2012 og frem.

 

Modellen bygger på den antagelse, at der er en nogenlunde lineær sammenhæng imellem antallet af m2 bygninger samt omfanget af teknisk servicerelaterede opgaver (rengøring, udvendig vedligehold, indvendig vedligehold, terrænvedligehold osv.), og modellen har ydermere den fordel, at den genanvender det tidligere udarbejdede og ganske omfattende datagrundlag.

 

Modellen kan herefter nedbrydes på de enkelte organisatoriske enheder, hvor besparelsen kan hentes.

 

Udmøntning af besparelse på teknisk service fordelt pr. udvalg

 

Udvalg

Andel

Fordeling 2012

(12-P/L)

Fordeling 2013 og frem

(13-P/L)

 

Pulje under Økonomiudvalget

 

11.078.000

16.078.000

Økonomiudvalget

3,12 %

-345.634

-501.634

By- og Kulturudvalget

24,71 %

-2.737.374

-3.972.874

Socialudvalget

4,06 %

-449.767

-652.767

Ældre- og Handicapudvalget

2,91 %

-322.370

-467.870

Børn- og Ungeudvalget

65,20 %

-7.222.856

-10.482.856

I alt

100,00 %

0

0

 

 

Økonomi

Udmøntning af besparelsen har følgende konsekvenser for udvalgenes servicerammer:

 

Udvalg

2012

Økonomiudvalget

10.732.366

By- og Kulturudvalget

-2.737.374

Socialudvalget

-449.767

Ældre- og Handicapudvalget

-322.370

Børn- og Ungeudvalget

-7.222.856

+ = udvalgsramme forøges og – =Udvalgsramme mindskes

 

Sagen har ingen betydning for kassebeholdningen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

6. Frigivelse af midler til Trafik- og mobilitetsplan samt Kvarterplan - 2011, Trafik og Anlæg.

Åbent - 2010/136545

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen foreslår en praksisændring i forbindelse med iværksættelse af visse krydsombygningsprojekter, sådan at der i første omgang søges om frigivelse af midler til skitseprojekter. Når skitseprojekterne foreligger, søges der på et senere tidspunkt om frigivelse til gennemførelse af hovedprojekterne.

 

Der ønskes frigivet midler til 8 krydsombygninger. Ombygningerne er valgt på baggrund af fremkommeligheds- og trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger.

Det drejer sig om følgende kryds:

 

Skitseprojekt:

  • Østerbro/Grønlandsgade,
  • Kochsgade/Grønlandsgade
  • Hans Mules Gade/Østergade
  • Munkebjergvej/Reventlowvej/Hjallesevej.

Hovedprojekt og udførelse:

  • Ring 2/Sadolinsgade
  • Ring 2/ Langelinie
  • Ring 2/Læssøegade
  • Ring 2/Hunderupvej

 

Herudover foreslås frigivelse af midler til et pilotprojekt med hastighedsdæmpende foranstaltninger omkring Skt. Jørgens Gade samt forslag om frigivelse af midler til indkøb af anlæg til Styring, Regulering og Overvågning (SRO-anlæg) i tilknytning til driftskontrakten for vores signalanlæg.

 

Desuden ønskes der frigivet midler til iværksættelse af 2 udsatte projekter:

 

  • Jarlsberggade, en kryds- og vejombygning i forbindelse med etablering af Steen & Strøms nye center.

 

  • En ombygning af Frederiksgade, så den sikkerhedsmæssigt kan håndtere den fremtidige bustrafik

 

Der ansøges om anlægsbevilling Trafik- og mobilitetsplan/Kvarterplan på 25.500.000 kr. i 2012 til igangsættelse af projekter som beskrevet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.     De beskrevne projekter igangsættes.  

 

b.    Der frigives en anlægsbevilling ”Trafik- og mobilitetsplan/Kvarterplan”, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, på 25.500.000 kr. i 2012. 

 

  1. Bevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, ”Ramme til finansiering af Trafik- og mobilitetsplan” med 25.500.000 kr. i 2012.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

I forhold til omprioritering af tidligere udsatte projekter bemærker udvalget, at projektet i Frederiksgade i første omgang alene gennemføres med henblik på at trafiksikre forholdene for bløde trafikanter, samt at der for projektet i Jarlsberggade i første omgang alene gennemføres forberedende planlægning, herunder en simulering.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Chr. Lilleholt og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

Krydsombygninger på Cityringen og Ringgaden (Ring 1 og Ring 2)

 

Ved byrådets vedtagelse af budget 2009 blev det besluttet at stille midler til rådighed for byudvikling og infrastruktur, herunder bl.a. Kanalforbindelsen og projekter fra Kvarterplanen by-havn samt fra Trafik- og mobilitetsplanen.

 

Byrådet besluttede på mødet den 13/2 2008 at omdanne Thomas B. Thriges Gade, når Kanalforbindelsen er etableret.

 

Projektering af de første krydsombygninger blev igangsat i 2009, bl.a. for at sikre fremkommeligheden og trafiksikkerhedsmæssige problemer.

 

For at sikre et større fokus på økonomien samt på de eventuelt politiske dilemmaer i nogle af projekterne foreslår forvaltningen, at der til visse krydsombygningsprojekter i første omgang frigives midler til skitseprojekter.

 

I 2012 igangsættes nedenstående krydsombygninger.

 

Det drejer sig om følgende skitseprojekter:

  • Østerbro/Grønlandsgade,
  • Kochsgade/Grønlandsgade
  • Hans Mules Gade/Østergade
  • Munkebjergvej/Reventlowvej/Hjallesevej.

Hovedprojekt og udførelse:

  • Ring 2/Sadolinsgade
  • Ring 2/Langelinie
  • Ring 2/Læssøegade
  • Ring 2/Hunderupvej.

 

Cityringen

 

Krydsene ved Grønlandsgade udbygges for at optimere fremkommeligheden.

 

Krydset Kochsgade/Grønlandsgade og krydset Munkebjergvej/Reventlowsvej/Hjallesevej er desuden udpeget som en sortplet, hvor sikkerheden skal forbedres.

 

Rundkørslen ved Hans Mules Gade/Østergade skal ombygges til et signalanlæg for at løse problemer med kø i dag, blandt andet med busser.

 

Der søges om frigivelse til skitseprojektering af de 4 nye indsatser for at klarlægge, hvilke tiltag der er nødvendige.

 

(2012: 2.000.000 kr.)

 

Ringgaden

Krydsene på Ringgaden ved Sadolinsgade og Langelinie er uheldsbelastede, men ikke udpeget som sortpletter.

 

Krydsene ved Læssøegade og Hunderupvej er derimod begge udpeget som sortpletter.

 

Alle 4 kryds skal udbygges for at optimere fremkommeligheden for trafikken, når Kanalforbindelsen åbnes, og Thomas B. Thriges Gade ombygges.

 

Alle 4 kryds er beliggende på Ring 2 mellem Hjallesevej og Sdr. Boulevard. Krydsene er alle signalregulerede med undtagelse af krydset ved Sadolinsgade.

 

På Ring 2 ved Hunderupvej og Læssøegade er der busstoppesteder umiddelbart efter krydsene. Busstoppestederne flyttes 20-25 m væk fra krydset, således at cyklister kan komme ud af krydset inden busstoppestedet. Ud for de nye busstoppesteder etableres der ca. 2 m brede fællesstier, der synliggør overgangen og dermed, at der er et busstoppested. På Hunderupvej nord nedlægges en sidehelle og nogle P-lommer. Således kan det eksisterende ”korte” venstresvingsspor forlænges.

 

For at øge den generelle trafiksikkerhed på Ring 2 vil der mellem Sdr. Boulevard og Hjallesevej blive indført et venstresvingsforbud fra de mindre sidegader. Alle venstresving vil derfor kun foregå i de ombyggede kryds. Forbuddene indføres ved skiltning og afmærkning på kørebanen.

 

Der søges frigivet 13.400.000 kr. til gennemførelse af projekterne, hvoraf 700.000 kr. finansieres af tidligere frigivne midler til projektering.

 

(2012: 12.700.000 kr.)

 

Nyt SRO-Anlæg

For at sikre den bedst mulige fremkommelighed i trafikken forudsættes det, at forvaltningen har rådighed over relevante trafikdata for den væsentligste del af vejnettet samt muligheden for at regulere og styre disse. Dette kan sikres ved at investere i et SRO-anlæg (SRO: Styring, Regulering, Overvågning). Et sådant anlæg bidrager derudover også til at opretholde en optimal og fejlfri tilstand.

 

SRO-anlægget skal modtage, håndtere og prioritere samtlige ønsker om trafikprioritering og –dosering i signalanlæggene.

Trafikstyringen via SRO-anlægget skal bl.a. kunne omfatte:

 

  • Prioritering af kollektiv trafik
  • Dosering af trafikken ud fra miljø- eller kapacitetshensyn
  • Prioritering af udrykningskøretøjer
  • Prioritering af cyklister
  • Trafikstyring (grønne bølger)

 

Anlægget forudsættes finansieret delvist af Trafik- og mobilitetsplanmidler og delvist af Vejreguleringsrammen (se sag nr. 17 herom).

 

Der søges om midler til indkøb af det nye udstyr. (2012: 1.800.000 kr.)

 

Sikre boligveje med hastighedsdæmpende foranstaltninger

 

Der udføres et pilotprojekt i samarbejde med en borgerarbejdsgruppe for området omkring Skt. Jørgens Gade.

 

I boligvejene omgrænset af Palnatokesvej, Østerbro, Nyborgvej og Ejbygade ønskes der etableret 30-km hastighedszone. I projektet vil borgerne blive inddraget så tidligt som muligt i udformningen, valg af foranstaltninger og information.

 

Efter endt pilotprojekt forventes det, at der arbejdes videre med etablering af 30-km hastighedszoner i tilstødende boligkvarterer.

 

Der søges om midler til projektering og udførelse af foranstaltningerne.

 

(2012: 2.000.000 kr.)

 

Omprioritering af midler til udsatte projekter

 

I 2011 blev enkelte projekter under Trafik- og mobilitetsplanen udskudt for at opprioritere andre projekter under planen. Derfor søges der nu om frigivelse af midler til udførelse af disse udskudte projekter.

 

Projekterne er dels Jarlsberggade, en vej- og krydsombygning i forbindelse med det nye City Center, og dels Frederiksgade, som skal trafiksikres med henblik på håndtering af den fremtidige bustrafik.

 

Midlerne er omprioriteret med 2.250.000 kr. fra Frederiksgade og 4.750.000 kr. fra Jarlsberggade-projekt, i alt 7.000.000 kr.

 

(2012: 7.000.000 kr.)

 

Økonomi

Nedenstående oversigt viser projektets økonomi og finansiering:

 

Beløb i 1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

Budget:

Afsat rådighedsbeløb på budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, ”Ramme til finansiering af Trafik- og mobilitetsplan”

 

 

 

31.200

 

 

 

27.100

 

 

 

23.200

 

 

 

10.000

Ansøgning:

Anlægsbevilling ”Trafik- og mobilitetsplan/Kvarterplan”

 

25.500

 

 

 

Restrådighedsbeløb

 ”Ramme til finansiering af Trafik- og mobilitetsplan”

5.700

27.100

23.200

10.000

 

Der forventes ikke afledte driftsudgifter af projekterne.

 

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



7. Omprioritering af anlægsmidler til opgradering af byrum og bygninger omkring ”Filosoffen” og til ny legerute.

Åbent - 2012/033937

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag om, at der omprioriteres anlægsmidler fra eksisterende projekter/rammer til to nye projekter.

 

For det første foreslås det, at der afsættes et rådighedsbeløb på 3.500.000 kr. til opgradering af byrum og bygninger omkring kunstudstillingsbygningen ”Filosoffen”.

 

En opgradering af byrum og bygninger på Filosofgangen vil understøtte Kulturstrategiens og den efterfølgende Kulturpolitiks visioner om et aktivt byliv og nem adgang til kunst- og kulturoplevelser.

 

Rådighedsbeløbet foreslås finansieret ved at reducere rammen til ”Renovering af udlejningsejendomme” med 1.750.000 kr. i hvert af årene 2012 og 2013.

 

Projektet har opnået støttetilsagn fra Realdania på 6.500.000 kr., såfremt Odense Kommune bidrager med en tilsvarende finansiering. I forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1/10 2011 blev den resterende kommunale medfinansiering fundet, idet der under Økonomiudvalget blev afsat et rådighedsbeløb på 3.000.000 kr., jf. budgetopfølgningssagens indstillingspunkt f2. Den kommunale finansiering bliver herefter følgende:

 

- 1.000 kr., 12-niveau -

2012

2013

Renovering af udlejningsejendomme

1.750

1.750

Finansiering afsat under Økonomiudv.

3.000

 

I alt

4.750

1.750

 

Omprioriteringen vil medføre, at der kan udføres færre renoveringer af udlejningsboliger i 2012-13 end hidtil forudsat.

 

Bevillingen afsat under Økonomiudvalget foreslås flyttet til By- og Kulturudvalget og tidsmæssigt placeret i 2013.

 

Der søges i denne sag om frigivelse af 1.500.000 kr. i 2012 til projektering og arkitektkonkurrence.

 

For det andet foreslås det, at der afsættes et rådighedsbeløb på 3.200.000 kr., som samtidig frigives, til en ny legerute langs Odense Å og gennem byen. Ruten vil gå fra Skt. Jørgens Parken gennem bymidten til Dyrskuepladsen. Rutens primære formål er at få flere ud at lege og bevæge sig i Odenses grønne områder og i Odense bymidte. Projektet skal udbydes og udvikles i samarbejde med private leverandører.

 

Legeruten foreslås finansieret ved følgende omprioriteringer:

 

- 1.000 kr., 12-niveau -

2012

2013

Grøn anlægsramme, udskydelse af projekter

500

500

Ramme til renovering af eksisterende legepladser

340

 

Ramme til bløde trafikanter

600

250

”Byen svinger” – projekt under Miljøhandlingsplanen

760

 

Ramme til byens udstyr

 

250

I alt

2.200

1.000

 

Det skal bemærkes, at der foreslås omprioriteret 760.000 kr. fra projektet "Byen svinger" (projekt, hvor der udvalgte steder skulle opsættes gynger) under Miljøhandlingsplanen, da det vurderes, at den foreslåede legerute i højere grad vil understøtte visionen om "At lege er at leve", samt at den vil understøtte sundhed og innovation.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der afsættes et yderligere rådighedsbeløb på 3.500.000 kr. fordelt med 1.750.000 kr. i henholdsvis 2012 og 2013 til renovering af byrum og bygninger omkring ”Filosoffen”, som finansieres med 1.750.000 kr. i hvert af årene 2012 og 2013 fra anlægsrammen til renovering af udlejningsejendomme.

 

  1. Allerede afsat rådighedsbeløb til renovering af byrum og bygninger omkring ”Filosoffen” på 3.000.000 kr. i 2012 flyttes fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget og placeres tidsmæssigt i 2013.

 

  1. Der frigives 1.500.000 kr. i 2012 til By- og Kulturforvaltningen til projektering og arkitektkonkurrence vedrørende renovering af byrum og bygninger omkring ”Filosoffen”, og som finansieres af det afsatte rådighedsbeløb.

 

  1. Der afsættes et rådighedsbeløb til ny legerute på 3.200.000 kr. i 2012-13, som finansieres som beskrevet i sagsresuméet, og som samtidig frigives til By- og Kulturforvaltningen i 2012-13.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Chr. Lilleholt og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag om, at der omprioriteres anlægsmidler fra eksisterende projekter/ramme til to nye projekter.

 

Opgradering af byrum og bygninger omkring ”Filosoffen”

 

I 2004 udarbejdede Odense Kommune en Kulturstrategi, der efterfølgende er udmøntet i flere bygninger og byrum delvist finansieret af RealDania.

 

I Kulturstrategien blev der blandt andet lagt vægt på bymæssige sammenhænge, puls og aktive byrum. Det var målet, at både byrum og bygninger skulle invitere til ophold og aktivitet, hvilket også afspejler sig i aktuelle byrumsprojekter som renovering af Gråbrødre Plads og Grønnegade.

 

På samme måde vil en opgradering af byrum og bygninger på Filosofgangen understøtte Kulturstrategiens og den efterfølgende Kulturpolitiks visioner om et aktivt byliv og nem adgang til kunst- og kulturoplevelser.

 

I tråd hermed ønskes det at øge Udstillingsbygningens potentiale som bylivsgenerator, der rækker ud i og får betydning for det offentlige rum. Der ønskes samtidig en ny, kreativ og funktionel udformning af udearealerne omkring bygningen langs den vestlige åbred og de funktioner, der knytter sig hertil, herunder særligt Åfarten.

 

I hovedtræk indeholder projektet:

 

  • Optimering af stedets funktioner - øget samspil mellem ude og inde.
  • Optimering af udearealerne for at skabe et offentligt rum med plads til Åfartens drift, uformelt ophold, bevægelse og kultur.
  • Styrkelse af bygningens synlighed og tilgængelighed i forhold til byrummet.

 

Projektet gennemføres og finansieres i samarbejde med RealDania.

 

Den samlede udgift til gennemførelse af projektet forventes at udgøre 13.000.000 kr., hvoraf RealDania har givet tilsagn om at bidrage med 50 %.

 

Der er vedlagt projektbeskrivelse som bilag til sagen.

 

Ny legerute

 

Langs en strækning af Odense Å og gennem bymidten foreslås der udbudt mulighed for at etablere en legerute med et antal legepladser, der samlet set henvender sig til alle børn, uanset alder, køn og fysisk formåen.

 

Der er forventning om, at de bydende vil se en stor interesse i at få mulighed for at placere deres produkter på disse attraktive steder.

 

Forvaltningen sikrer, at der sker en samlet projektering af hele legeruten, så det bliver et attraktivt tilbud til byens borgere og gæster.

 

Samtidig sikres der en god balance med de mangeartede øvrige hensyn, der gør sig gældende for områderne.

 

Der er forventning om, at legeruten i fremtiden vil blive en attraktion for Odense, hvor man vil kunne afprøve de nyeste muligheder inden for området.

 

Der er vedlagt et kortbilag til sagen, der viser den forventede indplacering af legeruten.

 

Økonomi

De foreslåede omprioriteringer til nye anlægsprojekter foreslås finansieret på følgende måde:

 

Renovering af byrum og bygninger omkring Filosoffen (kommunal medfinansiering)

 

- 1.000 kr., 12-niveau -

2012

2013

Renovering af udlejningsejendomme

1.750

1.750

Finansiering afsat under Økonomiudv.

3.000

 

I alt

4.750

1.750

 

Bevillingen afsat under Økonomiudvalget foreslås flyttet til By- og Kulturudvalget og tidsmæssigt placeret i 2013.

 

Ny legerute

 

- 1.000 kr., 12-niveau -

2012

2013

Grøn anlægsramme, udskydelse af projekter

500

500

Ramme til renovering af eksisterende legepladser

340

 

Ramme til bløde trafikanter

600

250

”Byen svinger” – projekt under Miljøhandlingsplanen

760

 

Ramme til byens udstyr

 

250

I alt

2.200

1.000

 

Afledt drift for de to projekter er usikker, men skønnes at udgøre maksimalt 300.000 kr. pr. år. Merudgifterne er indeholdt i de skøn for afledt drift, der er udarbejdet til brug for budget 2013-16.

 

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme.

 

Vedtagelse af sagen vil medføre en midlertidig forbedring af kassebeholdningen i 2012 på 3.000.000 kr., da der foreslås en forskydning til 2013 af midler afsat til renovering af byrum og bygninger omkring ”Filosoffen”.

 

Bilag

1. Projektansøgning - endelig udgave - feb. 2012 (Endelig udgave feb. 2012.pdf)
2. Legeruten - placering af legepladser (Legeruten - placering af legepladser.pdf)

 

 

 



8. Kulturpolitik

Åbent - 2011/143939

 

Sagsresumé

Der foreligger hermed revideret Kulturpolitik. Kulturpolitikken er udarbejdet som en udvalgspolitik for By- og Kulturudvalget, jf. Odense Kommunes politikkoncept godkendt i byrådet på mødet den 17/12 2008.

 

Den foreliggende kulturpolitik er en revidering af den kulturpolitik, som byrådet godkendte på mødet den 17/6 2009.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Kulturpolitikken.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Chr. Lilleholt og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen  har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmand Jane Jegind tager forbehold for den del, der omhandler Musik- og Teaterhuset.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

Kulturpolitikken er blevet til i en proces, hvor byens kulturområde har haft mulighed for at bidrage. Der er modtaget input fra aktører på kulturområdet; selvejende såvel som kommunale kulturinstitutioner.

 

Politikken bygger endvidere på personlige interviews med By- og Kulturudvalgets medlemmer samt By- og Kulturudvalgets drøftelser.

 

By- og Kulturudvalget har også drøftet kulturpolitik på et temamøde med lederne af de omtrent 20 selvejende og kommunale kulturinstitutioner i Odense Kommune, som er tilknyttet By- og Kulturforvaltningen.

 

Den reviderede kulturpolitik har været til kommentering blandt kulturaktører og i alle fagforvaltninger. Der er modtaget 1 kommentar fra eksterne kulturaktører og 3 kommentarer fra øvrige forvaltninger i Odense Kommune. Kommentarerne har givet anledning til mindre justeringer og tilføjelser i politikken.

 

Kulturpolitikken er revideret med udgangspunkt i den eksisterende politik. Kulturpolitikken er udtryk for prioriterede indsatsområder, som kræver særlig fokus for nuværende. Hvis noget ikke nævnes i kulturpolitikken, er det ikke ensbetydende med, at det er irrelevant. Kulturpolitikken forholder sig således ikke nødvendigvis til alt på kulturområdet samtidig.

 

Kulturpolitikken er det værktøj, By- og Kulturudvalget anvender som baggrund for den løbende politiske dialog om prioriteringer på kulturområdet, og kulturpolitikken bliver derfor synlig i drifts- og aktivitetsaftaler, virksomhedsplaner samt øvrige bevillinger på området.

 

Meningsfulde fællesskaber

 

Kulturpolitikkens overskrift er ”Meningsfulde fællesskaber”. Det understreger en rød tråd gennem hele kulturpolitikken - en af visionerne for, hvad kultur skal bidrage med i Odense Kommune. Ligesom det understreger, at arbejdsmetoden på kulturområdet skal være kendetegnet ved samarbejde og fællesskaber mellem kulturinstitutioner, kulturaktører, kommune og borgere.

 

Kulturpolitikken tager udgangspunkt i By- og Kulturudvalgets kulturelle værdigrundlag. Her udtrykkes visioner for effekten af kulturområdet. Kulturpolitikken prioriterer 4 overordnede politiske mål. Til opfyldelse af de politiske mål er evnen og viljen til samarbejde og netværk en central forudsætning. Gennem samarbejde løfter det samlede kulturområde i fællesskab 4 prioriterede indsatsområder.

 

Figuren viser overskrifter på de ændringer, der foreslås i forhold til den nuværende kulturpolitik. Ændringerne er uddybet i politikken.


Den reviderede kulturpolitik rummer også en række justerede bokse og andre justeringer. Overskrifterne er:

  • Byens arv – Byens ikoner. Hans Christian Andersen og Carl Nielsen præsenteres som selvstændigt vigtige. Odense Kommune har et vigtigt ansvar i deres formidling.
  • Kvalitet. Det fremgår blandt andet, at kvaliteten af kulturtilbuddene løbende vurderes ud fra både kulturelle kvaliteter samt evne til at bidrage til politiske mål og indsatsområder.
  • Ledelse. Der arbejdes med en respektbaseret distance mellem politiske rammebevillinger og kulturlivets konkrete anvendelse af midlerne. Den kunstneriske frihed går hånd i hånd med ansvaret for den administrative ledelse.
  • Lokalt, regionalt og nationalt. Samarbejde betragtes som vigtigt for at udvikle kulturlivet i Odense Kommune. Samarbejde skaber en sammenhængskraft, der bidrager til et endnu bedre og stærkere kulturliv.
  • Kultur i Odense har gode fysiske rammer. Odense Byråd har skabt gode fysiske rammer for byens kulturliv de seneste år. I de kommende år fortættes bymidten. Bygning af nyt kulturhistorisk museum, musik- og teaterhus, samt kulturaktiviteter på Thomas B. Thriges Gade giver unikke muligheder.

 

Den samlede fremstilling af By- og Kulturudvalgets kulturpolitik findes i bilaget.

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Kulturpolitik 2012 til godkendelse (Kulturpolitik 2012 - til godkendelse.pdf)

 

 

 



9. Analyse af vintertjenesten

Åbent - 2009/067759

 

Sagsresumé

Efter to regnskabsår, hvor vintertjenesten, specielt i regnskabsåret 2010, har overskredet budgetterne væsentligt, besluttede byrådet ultimo 2010, at der skulle igangsættes en analyse af vintertjenesten i Odense Kommune. Analysen er udarbejdet af kommunens revision, KPMG, som afleverede analysen i efteråret 2011.

Analysen er vedlagt som bilag.

 

Ønsket med analysen var at få afklaret, om der kunne findes alternativer til den måde, som vintertjenesten udføres på i dag, herunder om analysen kunne klarlægge mulige besparelser, og om budgettet kunne styres, så der ikke i fremtiden kommer store overskridelser (rammestyring).

 

Analysen har ikke vist væsentlige muligheder for besparelser, da alle opgaver er beskrevet og udliciteret, og priserne har været udsat for konkurrence. Der peges dog på, at der på mellemlang sigt kan ændres på niveauet for cykelstier, og at klassificeringen af visse skole- og industriveje kan ændres. En eventuel ændring af serviceniveauet vil skulle ske i forbindelse med nyudbud af vintertjenesten og skal være vedtaget medio 2012 og vil kunne få virkning fra vinteren 2013.

 

Analysen konkluderer, at der er begrænsede muligheder for at ændre på serviceniveauet undervejs i vinteren, og der er derfor også begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsudviklingen undervejs i vinteren.

 

Det er i analysen nævnt, at man med fordel kan prøve at styre risikoen for entreprenørerne, således at der kan opnås mere ens priser for entreprenørens faste årlige udgifter. Mulige besparelser på denne post vurderes dog ikke at have væsentlig indflydelse på det samlede forbrug i vintertjenesten og vil først kunne hentes efter nyt udbud, det vil sige med virkning fra vinteren 2013.

 

I analysen er der desuden lavet en benchmarking af udgifts- og serviceniveau med udvalgte kommuner i 6-by samarbejdet.

 

Analysen viser, at udgiftsudviklingen i Odense Kommune synes at være på niveau med eller lidt under de øvrige kommuner. Analysen viser også, at serviceniveauet på cykelstierne synes at være højere i Odense Kommune end i de kommuner, der er sammenlignet med, jf. også ovenfor.

 

Sagen har været forelagt til drøftelse på By- og Kulturudvalgets møde den 31/1 2012.

 

INDSTILLING

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Vintertjenesten fortsætter efter det samme serviceniveau som hidtil.

  2. I forbindelse med genudbud af vintertjenesten undersøges det, om der er mulighed for effektiviseringer og dermed mulighed for at reducere udgiftsniveauet. Byrådet vil få forelagt en særskilt sag om betingelserne for det kommende genudbud.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Chr. Lilleholt og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

De to foregående vintre har været kendetegnet ved, at de har været væsentlig hårdere end de sidste mange vintre.

 

Perioder med snevejr er den primære årsag til, at udgifterne til vintertjeneste stiger voldsomt.

KPMG analyse

 

KPMG har i sommeren 2011 udarbejdet en analyse af vintertjenesten i Odense Kommune for at afdække, om der kunne være muligheder for at opnå besparelser på vintertjenesten, og samtidig har de undersøgt mulighederne for bedre at kunne styre udgifterne til vintertjenesten.

 

Serviceniveau og klassificering af veje

 

I det efterfølgende vil ordene ”serviceniveau” og ”nedklassificering” blive brugt en del, og der er derfor en kort forklaring af dem.

 

I Odense Kommune er opgaverne inddelt i tre serviceniveauer: A-, B- og C-pgaver, hvor A-opgaverne er dem, der har det højeste serviceniveau.

 

Under de enkelte serviceniveauer er det beskrevet, under hvilke forhold der udføres vintertjeneste, og på hvilke tidspunkter kommunen har forpligtet sig til at udføre vintertjeneste. Der kan ses en mere udførlig beskrivelse af de enkelte serviceniveauer på Odense Kommunes hjemmeside.

 

Ved op- og nedklassificering af veje og stier er der tale om at flytte en vej fra et serviceniveau til et andet. Det kunne fx være, hvis en bybusrute omlægges, så en vej skal flyttes fra at være en B-vej til en A-vej. Hvis opgaven flyttes til et højere serviceniveau, er det en opklassificering, og det er en nedklassificering, hvis opgaven flyttes til et lavere serviceniveau.

 

Politiets indflydelse på vintertjenesten

 

Såfremt der ønskes væsentlige ændringer i serviceniveauer eller nedklassificeringer, skal det ske i samarbejde med politiet

 

Odense Kommunes niveau for vintertjeneste

 

Generelt ligger Odense Kommunes niveau for vintertjenesten i den højere halvdel, primært for A-opgaverne.

 

Analysen fra KPMG peger på, at der kan ske justering af niveauet for cykelstier og for visse skole- og industriveje.

 

Trafikanter, borgere og virksomheder har en forventning om, at veje og stier altid er fremkommelige, så det er muligt at komme på arbejde, i skole eller få leveret/afhentet varer fra virksomheder uden væsentlige gener. Ved en ændring af serviceniveauerne er der således behov for en præcis kommunikation omkring ændringerne.

 

Et højt serviceniveau på cykelstierne er hidtil skønnet nødvendigt for at understøtte Odense Kommunes ønske om at være ”Cyklisternes By”.

 

Nedklassificering af veje og økonomi ved nedklassificering

 

Ved at nedklassificere nogle opgaver må det forventes, at det medfører flere klager fra den type trafikanter, der vil blive berørt af et lavere serviceniveau.

 

Det skønnes, at udgifterne til B-veje vil ligge på omkring 40-50 % af udgifterne til A-veje, mens C-veje koster 15-20 % af udgifterne til B-veje.

 

Nyt udbud

 

De fleste af de nuværende kontrakter udløber i april 2013. For at være klar med nye entreprenører til vinteren 2013/2014 skal det fremtidige niveau for vintertjenesten være afklaret senest i sommeren 2012. En eventuel justering af serviceniveauet skal således være besluttet før sommerferien 2012.

 

Styring af økonomien

 

Analysen konkluderer, at der er meget begrænsede muligheder for at ændre på serviceniveauet undervejs i vinteren. Der er således også begrænsede muligheder for at påvirke udgiftsudviklingen på området i løbet af vinteren.

 

Det serviceniveau, der er offentliggjort, skal overholdes gennem hele vinteren, så trafikanterne ikke løbende oplever ændringer i vejene eller cykelstiernes serviceniveauer. Skal der foretages ændringer, skal disse politisk godkendes, og det vil desuden kræve accept af politiet.

 

Når arbejdet er udliciteret, kan det også være vanskeligt og fordyrende at lave væsentlige ændringer i kontraktperioden.

 

Der er i analysen lagt op til, at det kan give et bedre overblik over vinterens udgifter, jo oftere der laves økonomiske opfølgninger. Disse opfølgninger skal selvfølgelig ske i vinterperioden. Det anbefales også, at der i budgetopfølgningerne arbejdes med forskellige scenarier, eksempelvis vurderinger, der tager udgangspunkt i, at resten af vinteren bliver mild, mellem eller hård vinter.

 

Økonomi

I analysen fra KPMG er udgifterne til vintertjenesten sammenlignet med Esbjerg, Aalborg og Aarhus Kommuner.

                   

Som det er beskrevet, er det ikke muligt at sammenligne tallene direkte, da mange faktorer har betydning for udgiftsniveauet i den enkelte kommune.

Når udgifterne i 2008 sættes til indeks 100, ligger Odense Kommunes udgifter til vintertjeneste i budgetårene 2009 og 2010 i den lave ende.

 

Med de usikkerheder, der er knyttet til tallene, er tendensen dog den samme for alle fire kommuner.

 

Indekstallene for budgetåret 2010 varierer fra 287 i Esbjerg til 392 i Aarhus, hvor indekstallet for Odense Kommune er 329.

 

Bilag

1. Analyse Vintertjenesten (KPMGs analyse.pdf)

 

 

 



10. VVM-redegørelse for letbanen. Opsamling på 1. offentlighedsfase og forslag til alternativer

Åbent - 2011/130154

 

Sagsresumé

Første skridt i processen har været at afvikle den 1. offentlighedsfase – idéfasen, som er foregået i perioden 23/10 til 12/12 2011.

 

Der har været afholdt borgermøde, workshop og ”åbent hus”-arrangementer. Derudover har der været oprettet en høringsportal på Odense Kommunes hjemmeside.

 

Der er i alt modtaget 35 høringssvar i idéfasen.

 

Bemærkningerne drejer sig overordnet om forslag til alternative linjeføringer, antal og placering af parkeringsanlæg i tilknytning til letbanen, forslag til miljømæssige forbedringer og påvirkning af bymiljøet.

 

Ud fra de indkomne høringssvar foreslår forvaltningen, at der i VVM-redegørelsen belyses følgende alternativer til hovedforslaget:

 

3 lokale alternative linjeføringer

 

Alternative linjeføringer omkring Rosengårdcentret-IKEA-Bilka området for at sikre en optimal opkobling på området.

 

2 alternative linjeføringer for letbanen og dens betjening af Nyt OUH. Den ene linjeføring placeret i korridoren for infrastruktur udpeget i Grøn Blå Rekreativ Plan. Den anden linjeføring i en østlig bue uden om Nyt OUH som beskrevet i vinderforslaget til Nyt OUH.

 

Alternative linjeføringer omkring Odense Banegård Center for at sikre bedst muligt samspil mellem letbanen og andre trafikarter.

 

Park, Ride and Bike-anlæg

 

Antal, placering og størrelser af Park, Ride and Bike-anlæg undersøges i forhold til at optimere kundegrundlaget til letbanen, brugervenlighed og bæredygtighed.

 

Bæredygtige alternativer

 

For at understøtte Odense Kommunes Miljøpolitik belyses forskellige bæredygtige realistiske alternativer i form af muligheder for teknisk/energimæssigt at optimere letbanedriften, at optimere letbanen som transporttilbud for at skabe større kundetilgang og yderligere lave grønne tiltag langs letbanens tracé ved stoppestederne og ved Park, Ride & Bike-anlæggene.

 

Virkninger af letbanen i anlægsfasen

 

Letbanens placering i gaderummet i forhold til ledningsnettet samt konsekvenser heraf undersøges. Flytning af forskellige ledninger kan gøre anlægsfasen ekstra lang og samtidig påvirke trafikken væsentligt.

 

Visuelle konsekvenser

 

Alternativer til mastebårne luftledninger undersøges for at vurdere de visuelle konsekvenser af et letbaneanlæg i bymiljøet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at følgende alternativer til hovedforslaget skal belyses i VVM-redegørelsen for letbane i Odense 1. etape:

 

  1. 3 lokale alternative linjeføringer ved henholdsvis Nyt OUH, Rosengårdcentret og Odense Banegård Center.

 

  1. Alternativer til det i hovedforslaget fremlagte antal, placering og størrelser af Park, Ride and Bike-anlæg.

 

  1. Bæredygtige alternativer i form af teknisk/energimæssig optimering af letbanedriften, optimering af letbanen som transporttilbud samt yderligere grønne tiltag.

 

  1. Alternativer til letbanens placering i gaderummet i forhold til ledningsnettet, med henblik på at mindske generne af letbanen i anlægsfasen.

 

  1. Alternativer til mastebårne luftledninger undersøges for at vurdere de visuelle konsekvenser af et letbaneanlæg i bymiljøet.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Chr. Lilleholt og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen  har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Økonomiudvalget bemærker til indstillingens pkt. a, at man ønsker en linjeføring der går igennem Nyt OUH.

 

Sagsfremstilling

Letbanens 1. etape skal forbinde Tarup Center i Odenses nordvestlige del, Odense Banegård Center, Rosengårdcentret og udviklingsområderne i den sydøstlige del af Odense, hvor blandt andet Nyt Odense Universitetshospital vil blive etableret.

 

Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport

 

Letbanen er VVM-pligtig, idet projektet er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 24, "Sporveje, bybaner, høj- og undergrundsbaner eller lignende baner af særlig bygningstype, der udelukkende eller overvejende tjener til personbefordring".

 

Ved udarbejdelse af VVM skal der ske en vurdering af projektet samt alternativer. Der skal udarbejdes en VVM-redegørelse, der udgør beslutningsgrundlaget for et kommuneplantillæg. I VVM-redegørelsen skal projektets virkninger på fx befolkningen, dyr og planter, omfang af trafik og transport, arkitektur og landskab, vurderes.

 

Første skridt i VVM-processen har været at afvikle den 1. offentlighedsfase – idéfasen, som er foregået i perioden 23/10 til 12/12 2011.

 

Der er tale om et stort forandringsprojekt med mange interessenter. Formålet med idéfasen har været at give borgere og andre interessenter mulighed for at få svar på spørgsmål, at komme med kommentarer og at fremsætte alternativer til projektet.

 

Der har været afholdt borgermøde, workshop og ”åbent hus”-arrangementer. Derudover har der været oprettet en høringsportal på Odense Kommunes hjemmeside.

Interessen har været moderat. Blandt andet er 2 workshops blevet aflyst på grund af manglende tilmelding. De fremmødte har dog generelt været meget positive over for projektet.

 

Sammenfatning af kommentarer fra 1. offentlighedsfase

 

Der er i VVM-arbejdets idéfase modtaget 35 høringssvar fra myndigheder, grundejere, erhvervslivet, borgere og interesseorganisationer.

Bemærkningerne kan overordnet opdeles i nedenstående kategorier.

 

Alternative linjeføringer

 

En del forslag til linjeføringer sigter på mulige fremtidige etaper og vurderes således ikke at være reelle alternativer til hovedforslaget. Flere borgere har foreslået, at letbanen bør etableres som ringforbindelse, hvor Vesterbro bliver forbundet med Hjallese Station via letbanetracé parallelt med Svendborgbanen.

 

Rosengårdcentret har foreslået en tunnellægning med underjordisk station i forbindelse med nyetableret parkeringskælder og elevator/rullefortovsanlæg til terræn direkte ind i centret.

 

Antal og placering af parkeringsanlæg i tilknytning til letbanen

 

Der er kommet flere henvendelser om Park, Ride and Bike-anlæg, herunder ønsker om flere anlæg, forslag til faciliteter og konkrete placeringer.

 

Forslag til miljømæssige forbedringer

 

Der er indkommet forslag om, at letbanen placeres i et grønt tracé, gerne med græs og vilde lavtvoksende blomstrende planter. Hvor der skal fældes træer, bør der som minimum plantes nyt, så letbanen fremstår som et grønt bælte igennem byen. Der bør ske nedsivning af overfladevand i jorden frem for afledning til kloaksystemet. Der er desuden kommet et forslag om etablering af solceller på letbanens tag.

 

Påvirkning af bymiljøet

 

Der har været udtrykt bekymring for, om master og luftledninger vil skæmme omgivelserne og påvirke bymiljøet negativt.

 

Forvaltningens kommentarer til høringssvar og valg af alternativer i VVM-redegørelsen

 

Foranalysen for letbanen viser, at en ringløsning ikke vil understøtte letbanens formulerede mål, da løsningen kun vil betjene oplande med få arbejdspladser, beboere og uddannelsespladser, ligesom der ikke er oplagte muligheder for at skabe grundlag for fortætning, byomdannelse og nye bypotentialer. Fravalget af ovenstående ringløsning som en del af 1. etape for letbanen vil der blive gjort rede for i VVM-redegørelsen. Løsningen kan dog stadig indgå i en senere etapeudbygning.

 

Rosengårdcentret er et stort rejsemål, som det er vigtigt at optimere betjeningen af. Den foreslåede tunnellægning er teknisk krævende. Fysisk vil løsningen kræve meget plads til ramper. Løsningen vil muligvis kunne afføde et samarbejde mellem flere private ejere (eksempelvis IKEA og Bilkabyen). Løsningen vil dog være økonomisk krævende. For at sikre en optimal opkobling på området Rosengårdcentret-IKEA-Bilka området, vil lokale alternativer for linjeføringen blive belyst i VVM-redegørelsen. Lokale alternativer fastlægges i samarbejde med Rosengårdcentret og andre interessenter i området. En alternativ linjeføring omkring Rosengårdcentret kan dog udelukkende komme i betragtning, såfremt det kan dokumenteres, at køretiden til blandt andet Nyt OUH ikke forringes.

 

Linjeføringen ved Nyt OUH planlægges placeret i korridoren for infrastruktur udpeget i Grøn Blå Rekreativ Plan. Dog med det forbehold, at Letbanesekretariatet, Nyt OUH, SDU og Bygningsstyrelsen gennemfører en arbejdsproces, hvor samspillet mellem letbanen, Nyt OUH og de øvrige bebyggelser belyses mere detaljeret. Fordele og ulemper, risici og økonomi belyses for 2 alternative linjeføringer for letbanen og dens betjening af Nyt OUH.  

 

Det er vigtigt, at der etableres et godt samspil mellem letbanen og andre trafikarter ved Odense Banegård Center, der er og bliver et vigtigt knudepunkt i Odense. Det er vigtigt, at letbanen, busser og tog er knyttet tæt sammen, så det opleves attraktivt at skifte mellem transportmidlerne. Der vil i VVM-redegørelsen blive belyst alternative linjeføringer omkring Odense Banegård Center.

 

Generelt er tanken med Park, Ride and Bike-anlæggene at give bilister mulighed for at parkere bilen i udkanten af byen og derfra tage enten kollektiv trafik eller cykle til centrum. Langs hele letbanelinjen vil der være fokus på etablering af cykelparkering og mulighed for by- og pendlercykler. I projektet for VVM-vurdering indgår 1.000 bilparkeringspladser ved motorvejen og ca. 100 pladser ved Tarup Center. Forvaltningen er opmærksom på nødvendigheden af flere Park, Ride and Bike-anlæg, hvor der ved placeringer blandt andet skal tages størst muligt hensyn til udnyttelse af den kollektive trafikbetjening og cykelforbindelser. Antal, placering og størrelser af Park, Ride and Bike-anlæg vil blive nærmere belyst i VVM-redegørelsen. Ligeledes vil det blive belyst, hvordan disse anlæg kan optimeres i forhold til brugervenlighed og bæredygtighed.

 

Det fremgår af Odense Kommunes Miljøpolitik og medfølgende handlingsplan, at der ønskes bæredygtige alternativer undersøgt i forbindelse med VVM-udarbejdelse. Bæredygtige tiltag og realistiske alternativer fastlægges nærmere sammen med Bystrategisk Stab. De indkomne forslag til miljømæssige forbedringer vil i den sammenhæng blive belyst i VVM-redegørelsen.

 

Letbanen kan ikke placeres ovenpå eksisterende underjordiske ledningsanlæg. Ud over, at letbanens etablering kan pålægge forsyningsselskaberne en ikke uanselig udgift, kan en flytning af forskellige ledninger gøre anlægsfasen ekstra lang og samtidig påvirke trafikken væsentligt. Letbanens placering i gaderummet i forhold til ledningsnettet, samt konsekvenser heraf, vil blive belyst i VVM-redegørelsen.

 

Forvaltningen er opmærksom på de eventuelt negative visuelle konsekvenser af et letbaneanlæg baseret på mastebårne luftledninger. Mulige alternativer vil blive belyst i VVM-redegørelsen

Den videre proces

Når byrådet har taget stilling til, hvilke alternativer til hovedforslaget der ønskes belyst i VVM-redegørelsen, vil selve udarbejdelsen af VVM-redegørelsen gå i gang og forventes færdiggjort i foråret 2013, hvorefter tillæg til kommuneplanen med tilhørende VVM-redegørelse med miljørapport vil blive forelagt de relevante politiske udvalg og efterfølgende blive sendt i 8 ugers offentlig høring.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Hvidbog. VVM for letbane (Hvidbog.pdf)

 

 

 



11. Forslag til kommuneplantillæg nr. 20 og lokalplanforslag nr. 1-714, Byens Ø - etape 1. Nordatlantisk Hus. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2011/002538

 

Sagsresumé

Planforslagene er udarbejdet for at sikre mulighed for at opføre et Nordatlantisk Hus og ungdomsboliger, som bygges på øens sydøstlige hjørne. Det vil blive det første nye byggeri på øen. 

 

Planforslagene har været fremlagt til offentlig debat i 8 uger, og der er indkommet 9 bemærkninger til planforslagene.

 

Under offentlighedsperioden har bygherrerne til det kommende nybyggeri, Den selvejende institution Nordatlantisk Hus i Odense og boligforeningen Kristiansdal, afholdt en totalentreprisekonkurrence, og vinderprojekt er fundet.

 

Processen har været tilrettelagt således, at eventuelle nye gode idéer i vinderprojektet til udformning af byggeriet ville kunne indarbejdes i forbindelse med endelig vedtagelse af lokalplanen. Vinderprojektet kan realiseres inden for rammerne af lokalplanforslaget, dog således, at der disponeres med boliger i 7 etager i stedet for 6, som lokalplanforslaget foreslog. Denne ændring i lokalplanen kan rummes inden for de højdegrænser, der var foreslået i lokalplanforslaget.

 

Bygherrerne har planer om at igangsætte projektering af byggeriet umiddelbart efter lokalplanens endelige vedtagelse.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 20 vedtages endeligt.

 

  1. Lokalplanforslag nr. 1-714 Byens Ø – etape 1, Nordatlantisk Hus, vedtages endeligt.

 

  1. Indsigelserne besvares som foreslået.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Chr. Lilleholt og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter Byens Ø – et ca. 3 ha stort areal på Odense Havn omgivet af vand på 4 sider. Hensigten med planlægningen er at fremme en udvikling af Byens Ø i overensstemmelse med byrådets vision for havneomdannelsen.

 

Byrådets vision for Byens Ø er, at øen bliver en kultur- og oplevelsesø, som udnytter den enestående beliggenhed ved vand og skov. Herudover lægges der vægt på, at øen indeholder blandede byfunktioner som boliger og erhverv, herunder butikker, caféer og lignende.

 

Byrådet afholdt i den forbindelse i 2009-10 en idékonkurrence, som danner grundlag for lokalplanlægningen i årene fremover.

 

Lokalplanen er udarbejdet for at igangsætte 1. etape af en gradvis realisering af byrådets vision for øen.

 

Lokalplanen udlægger området til centerformål og bolig- serviceformål med rummelige anvendelsesbestemmelser. På øens sydøstlige hjørne udlægges et byggefelt, hvor der kan opføres en ny bebyggelse som en markant arkitektonisk enhed i varierende bygningshøjde svarende til 2-7 etager.

 

Her planlægges opført Nordatlantisk Hus og ungdomsboliger.

 

Indsigelser

 

I offentlighedsperioden indkom der 9 bemærkninger/indsigelser til lokalplanforslaget:

 

  1. Kresten Mehl, Promenadebyen 8, 4. th.
  2. Jørn Kildegaard, JAK Invest aps, Promenadebyen 8, 5. th.
  3. Lene Iversen, Promenadebyen 8, 5. th.
  4. Martin og Finn Randrup, Promenadebyen Broen og Stævnen
  5. Ejerforeningen Promenadebyen v/formand Lars Baagø Hansen
  6. Andy Lyng, Adventure events, Promenadebyen 4, st. (kajak-outdoor butik)
  7. Aalborg Portland v/miljø- og energichef Preben Andreasen
  8. Odense Havn v/havnedirektør Carsten Aa
  9. Odense Brandvæsen

 

Resume af indsigelserne

 

1–5. Beboere i Promenadebyen

 

Beboerne i Promenadebyen er genboer til den nye bebyggelse, der skal opføres på Byens Ø.

 

I 3 af indsigelserne anføres det, at den kommende bebyggelse i lokalplanens område A vil blive for høj, og at udsigten fra boligerne vil blive forringet.

 

Det bemærkes desuden, at parkering er et problem på havnen nu, da der åbnes op for, at boligforeninger ikke behøver at etablere underjordiske P-pladser. Herudover foreslås det, at letbanen får en linjeføring forbi havnen. Endelig opfordres kommunen til at gennemføre en mere ambitiøs lokalplan. Der savnes den gamle ambitiøse plan om et vandkulturhus.

 

Ad 1-5

Indsigelserne foreslås ikke imødekommet.

 

Lokalplanens bestemmelser om bygningshøjder på øens sydøstlige hjørne er afstemt således, at bebyggelsen skal opføres i varierende bygningshøjder svarende til en bebyggelse på 2–7 etager. Lavest mod syd mod promenaden og kanalen. Den maksimale bygningshøjde må ikke overstige henholdsvis 18 m og 24,5 m. Den højeste del af bebyggelsen kan opføres mod nordvest i et mindre, kvadratisk byggefelt.

 

Afstanden fra promenadebyens gavle mod nord til facadebyggelinjen på Byens Ø er ca. 60 m.

 

På den baggrund vurderes det, at den bebyggelse, der kan opføres indenfor lokalplanens område A, ikke vil kunne påvirke udsynet fra promenadebyen negativt.

 

Til de øvrige bemærkninger kan anføres følgende:

 

Det er ikke korrekt, at boligforeninger ikke behøver at etablere underjordiske P-pladser. Parkering på Byens Ø skal etableres som underjordisk parkering. Der er således også krav om kælderparkering til det nært forestående nybyggeri af Nordatlantisk Hus og ungdomsboliger. Derudover kan det bemærkes, at parkeringen i hele det indre havneområde som hovedregel skal etableres som kælderparkering under bebyggelsen. Dog er der langs Englandsgade/Tværkajen givet mulighed for, at en del af parkeringskravet til nybyggeri kan opfyldes i den kommunalt anlagte P-kælder under havnepladsen.

 

I forundersøgelserne til etablering af en letbane i Odense er det vurderet, at en linjeføring over havnen ikke er realistisk.

 

6. Andy Lyng

 

Andy Lyng gør indsigelse mod lokalplanforslagets bestemmelse pkt. 3.3, Anvendelse i lokalplanens område B, der ikke giver mulighed for etablering af udvalgsvarebutikker, café og restaurationer. Det ønskes tilladt i lokalplanen, at pakhus og silo på Finlandkaj 6 og den nyere grønne stålhal fra 1980 kan anvendes til udvalgsvarebutikker, café og restauranter. Det samlede areal til den enkelte butik og det samlede bruttoareal til butikker i nævnte bygninger må ikke overstige 200 m2.

 

Ad 6

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens bestemmelser om, at butikker skal etableres indenfor et lokalcenter, hvor et sådant findes.

 

Lokalcentret for den indre havn består af flere delområder. Den planmæssige begrundelse herfor er et ønske om at give mulighed for at etablere butikker og øvrige centerfunktioner langs primære promenader og strøg for at koncentrere butiksmiljøet samt at sikre synergi mellem funktionerne. Der tilstræbes med planlægningen at få skabt maksimal aktivitet og byliv på de primære fodgængerområder, hvorfor der i lokalplanlægningen stilles krav om, at bygningernes stueetager skal anvendes til udadvendte funktioner som butikker, caféer, restauranter og lignende.

 

Et af disse delområder er den sydlige del af Byens Ø langs den nye kanal. Her kan der planlægges for butikker og øvrige centerfunktioner.

 

Det betyder omvendt, at øvrige områder i den indre havn ikke kan anvendes til tilsvarende funktioner.

 

De omhandlede bygninger, Finlandkaj 6 og den grønne stålhal, ligger udenfor lokalcenterafgrænsningen, hvorfor centerfunktioner her, som foreslået i indsigelsen, ikke er muligt.

 

7. Aalborg Portland

 

Der gøres indsigelse mod kommuneplantillægget og lokalplanforslaget, idet Aalborg Portland ønsker at blive på Kielgade 1, også efter 2017.

 

Ad 7

Henvendelsen videresendes til Odense Havn, idet eventuel forlængelse af virksomhedens lejemål er en sag mellem Odense Havn og Aalborg Portland.

 

Virksomheden Aalborg Portland har, som de øvrige virksomheder på havnen, et tidsbegrænset lejemål til arealerne. Arealet ejes af Odense Havn. Virksomhedens lejemål udløber i 2017, hvorfor dette årstal er anført.

 

Virksomheden er omfattet af planen Byomdannelse Odense Havn, som Odense Byråd vedtog i 2003 som grundlag for områdets omdannelse fra industrihavn til et bykvarter med blandede byfunktioner.

 

For at sikre mulighed for en gradvis gennemførelse af byomdannelsen indgik byrådet i 2004 en principiel aftale med Havnebestyrelsen om, at eksisterende lejemål indenfor byomdannelsesplanens område som udgangspunkt ikke skal forlænges. 

 

Havnebestyrelsen aftaler på denne baggrund de nærmere vilkår for lejemålenes ophør med den enkelte virksomhed.

 

8. Odense Havn

 

Indsigelsen drejer sig om bevarelse af pakhus og silo på Finlandkaj 6 samt pakhusene Finlandkaj 12 og 14-16. Odense Havn anfører, at lokalplanforslagets krav om bevaring af pakhusene og silo ikke stemmer overens med tidligere drøftelser og rammeplan, som alene siger, at Finlandkaj 6 skal forsøges bevaret, og såfremt siloen nedrives, skal der opføres en bygning med minimum samme højde/størrelse.

 

Odense Havn foreslår, at formuleringerne i lokalplanen gøres mere lempelige, således at der åbnes mulighed for en nedrivning, såfremt økonomien, planlægningen, arkitekturen osv. i de kommende projekter på Byens Ø tilsiger dette.

 

Ad 8

Indsigelsen foreslås delvis imødekommet.

 

Lokalplanen indeholder bestemmelser om, at pakhuset Finlandkaj 6 skal bevares. De to øvrige pakhuse (nr. 12 samt 14-16) kan ombygges eller nedrives. Ved nedrivning stilles der krav om, at den nye bebyggelse i princippet skal opføres samme sted med tilsvarende volumen.

 

Den oprindelige lokalplan nr. 1-668 for vandkulturhuset, som afløses af nærværende lokalplan, indeholdt også krav om, at pakhuskomplekset på Finlandkaj 6 skal bevares. Der er således ikke sket nogen væsentlig ændring vedrørende bevaring af de 3 pakhuse i forhold til tidligere planer. Dog skal pakhuset 14-16 så vidt muligt bevares, hvor det i ”Vandkulturhuslokalplanen” var forudsat nedrevet for at gøre plads til vandkulturhuset.

 

Vinderforslaget for arkitektkonkurrencen om Byens Ø forslår alle tre pakhuse bevaret, men tillader vide rammer for ombygning af Finlandkaj 12 samt 14-16. Finlandkaj 6 bevares i sin originale hovedform.

 

På den baggrund indstilles det, at lokalplanens bestemmelser om bevaring af pakhus og silo, Finlandkaj 6, fastholdes. Lokalplanens pkt. 6.7 om genopførelse efter brand mv. foreslås lempet med en tilføjelse om, at bebyggelsen i princippet skal genopføres på eksisterende fundament og med samme materialekarakter, bygningsvolumen og bygningsprofil som den oprindelige bebyggelse.

 

9. Odense Brandvæsen

 

Odense Brandvæsen ønsker lokalplanens pkt. 5.10 ændret til: ”Redningsberedskabet skal have mulighed for uhindret at komme frem til bygninger, også i byggeperioden. Der skal sikres adgang for redningsberedskabets køretøjer og mandskab i henhold til Odense Brandvæsens adgangsforhold, som kan rekvireres hos Odense Brandvæsen.”

 

Ad 9

Bemærkningen tages til efterretning, og lokalplanen justeres på dette punkt.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Tillæg nr. 20 til Kommuneplan 2009-2021 for Odense Kommune (Kommuneplantillæg nr. 20. Endelig.pdf)
1. Lokalplan 1-714 Byens Ø. Endelig (Lokalplanforslag 1-714 Byens Ø med kort.pdf)

 

 

 



12. Lokalplanforslag nr. 2-729 Korsløkkeparken. Beboer- og aktivitetshus. Etageboliger. Offentliggørelse

Åbent - 2011/216852

 

Sagsresumé

Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for opførelse af et beboer- og aktivitetshus beliggende centralt i etageboligområdet Korsløkkeparken. Den gamle byplanvedtægt giver ikke mulighed for dette. Derfor er lokalplanforslaget udarbejdet.

 

Lokalplanområdet er et mindre friareal og parkeringsområde centralt beliggende i etageboligområdet.

 

Lokalplanen giver mulighed for at opføre en markant bebyggelse i op til 5 etager, som i kraft af sit arkitektoniske udtryk og sin funktion tænkes som et samlingspunkt for kvarterets beboere.

 

Lokalplanen sikrer, at beboer- og aktivitetshuset kommer til at ligge i åben forbindelse til de grønne områder i Korsløkkeparken. 

 

Lokalplanen er i overensstemmelse med kommuneplanen. Gældende byplanvedtægter, som har disponeret arealet til daginstitutionsformål og parkering, aflyses og erstattes af lokalplanens bestemmelser.

 

Beboer- og aktivitetshuset er et vigtigt led i gennemførelsen af Fyns almennyttige Boligselskabs boligsociale og fysiske helhedsplan for Korsløkkeparken.

 

Indstilling

By-og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at lokalplanforslag nr. 2-729, Korsløkkeparken, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Chr. Lilleholt og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

Korsløkkeparken, som omfatter 4 boligafdelinger, har i dag godt 1200 boliger og knap 2500 beboere. Bebyggelsen består primært af 5-etagers boligblokke og en tæt/lav bebyggelse med ældrevenlige boliger og et ældrecenter i 2 plan.

 

Bebyggelsen er beliggende i det sydøstlige Odense i et 30 ha stort område omgivet af Nyborgvej, Munkerisvej og Ørbækvej.

 

Lokalplanområdet er på ca. 7000 m2. Det er et kuperet grønt areal med enkeltstående træer og et parkeringsareal mod bebyggelsen ved Korsløkkevej. Lokalplanområdet grænser mod vest og syd op til Korsløkkeparkens 2 boligblokke ved henholdsvis Korsløkkevej og Johannes Larsens Vej. Øst for lokalplanområdet ligger Kristiansminde Havekoloni og nord for Børnecentret Korsløkkeparken.

 

Baggrunden for opførelse af et beboer- og aktivitetshus er Fyns almennyttige Boligselskabs planer om at fremtidssikre boligområdet. FAB har i et samarbejde med beboerne og Odense Kommune udarbejdet en boligsocial og en fysisk helhedsplan for området. Et vigtigt led i planlægningen er etableringen af et nyt beboer- og aktivitetshus, som henvender sig til Korsløkkeparkens beboere, men også til kvarterets beboere i øvrigt.

 

Lokalplanen giver mulighed for, at beboer- og aktivitetshuset opføres som et punkthus i et grønt anlæg. Bygningen kan opføres i op til 5 etager med et etageareal på ca. 2000 m2 i en ekspressiv arkitektur, som i form og materialer skiller sig ud fra de eksisterende bygninger i området.

 

Samtidig sikres en grøn hovedstruktur, hvor terræn, plæne og enkeltstående træer er bærende elementer, således at beboer- og aktivitetshuset vil ligge i åben forbindelse til de grønne områder i Korsløkkeparken.

 

Lokalplanområdet vejbetjenes fra Korsløkkevej, der er en sidevej til Nyborgvej. Sekundært kan man ankomme fra Johannes Larsens Vej, der er en sidevej til Ørbækvej.

 

Bilparkering og cykelparkering samles med den øvrige parkering for enden af Korsløkkevej. Hermed friholdes åbne, grønne arealer omkring beboer- og aktivitetshuset.

 

Kommuneplan

 

I kommuneplanen er lokalplanområdet beliggende indenfor rammeområde 2. D19. Etageboliger. Lokalplanen er udarbejdet i overensstemmelse med kommuneplanens rammebestemmelser for området.

 

Byplanvedtægter

 

I de gældende byplanvedtægter 31 og tillæg nr. 31 A er området disponeret til dagsinstitutionsformål og parkering.

 

Med den endelige vedtagelse af nærværende lokalplan ophæves byplanvedtægterne for så vidt angår denne lokalplans område.

 

Planens miljøvurdering

 

Planen er ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet miljøscreenet. Ud fra en samlet vurdering vil planen ikke give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der vil derfor ikke blive udarbejdet miljøvurdering.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag 2-729 Korsløkkeparken (Lokalplanforslag 2-719 Korsløkkeparken.pdf)

 

 

 



13. Lokalplanforslag nr. 8-725 - Del af Bolbro Bydelscenter, centerområde. Offentliggørelse

Åbent - 2011/143821

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger på Rømersvej 2 i Bolbro på hjørnet Rømersvej og Højstrupvej.

 

En privat bygherre ønsker at etablere en dagligvarebutik i området.

 

Lokalplanforslag nr. 8-725 giver mulighed for opførelse af en dagligvarebutik på maks. 1.100 m2 til bydelens daglige forsyning.

 

Lokalplanområdet ligger i byzone og er i overensstemmelse med kommuneplanen, der udlægger området til bydelscenter Bolbro, der har en restrummelighed til butikker på 1.240 m2.

 

Lokalplanområdet er i dag omfattet af partiel byplanvedtægt, der udlægger arealet til parkering. Lokalplanen udarbejdes for at fastlægge et byggefelt til butikken.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at lokalplanforslag nr. 8-725 - Del af Bolbro Bydelscenter, centerområde, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Lars Chr. Lilleholt og Per Berga Rasmussen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen  har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger i den centrale del af Bolbro og er beliggende 2,5 km vest for bymidten. Lokalplanområdet indgår som en del af Bolbro Bydelscenter, der rummer blandede butiks- og servicefunktioner, primært til betjening af bydelens beboere. På arealet findes der en nedlagt tankstation, som skal nedrives for at gennemføre det planlagte projekt. Det omkringliggende område består primært af et offentligt parkeringsareal til betjening af bydelscentrets butikker. Nord for arealet ligger Odense Idrætspark.

 

En privat bygherre ønsker at opføre en dagligvarebutik på arealets nordvestlige del med parkering i umiddelbar tilknytning til bebyggelsen.

 

Der er vejadgang til området fra Rømersvej.

 

Kommuneplan

 

Lokalplanforslaget er i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021, der udlægger området til bydelscenter Bolbro, der har en restrummelighed til butikker på 1.240 m2. Bydelscenter Bolbro rummer i dag 1 stor og 2 mindre dagligvarebutikker.

 

Miljøvurdering

 

Planen er ifølge lov om miljøvurdering af planer og programmer blevet miljøscreenet. Ud fra en samlet vurdering vil planen ikke give anledning til væsentlige miljøpåvirkninger. Der vil derfor ikke blive udarbejdet miljøvurdering.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag nr. 8-725 Del af Bolbro Bydelscenter (Lokalplanforslag 8-725 Del af Bolbro Bydelscenter.pdf)

 

 

 

14. Organisationsregnskab 2011

Åbent - 2011/219196

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender Organisationsregnskab 2011 til byrådets godkendelse.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender Organisationsregnskab 2011.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

Hvad er Organisationsregnskabet?


Formålet med Organisationsregnskabet er at understøtte personalepolitikken ved at give en årlig status på udviklingen af organisationen og arbejdspladsen Odense Kommune. Regnskabet bidrager til at dokumentere resultaterne af de mange indsatser, som hvert år igangsættes centralt og decentralt for at understøtte Odense Kommune som en attraktiv arbejdsplads.

To regnskaber er slået sammen til et organisationsregnskab


Personaleregnskabet og Arbejdsmiljøregnskabet er blevet slået sammen, fordi de to regnskaber hænger sammen og lapper ind over hinanden.

 

Personaleregnskabet fortalte historien om året, der er gået. Indeholdt i personaleregnskabet var arbejdsmiljøforhold. Arbejdsmiljøet blev beskrevet mere indgående i Arbejdsmiljøregnskabet, som uddybede de arbejdsmiljøemner, der var fokus på i det forgangne år og gav en status på indsatser og effekter.

 

Byrådet har siden 2000 modtaget ”Personaleregnskabet”. Fremover er det ”Organisationsregnskabet”. Ambitionen er også at lave en tættere kobling til det økonomiske regnskab, således at såvel tal som personaleopgørelse knyttes sammen og præsenteres ens.

 

Organisationsregnskabet er blevet digitaliseret


Ud over sammentænkningen af de to regnskaber er Organisationsregnskabet tillige blevet digitaliseret. Fordelene er mange:

§   Brug af færre medarbejderressourcer, da der ikke skal produceres dobbelt indhold.

§   Det fælles datagrundlag sikrer validitet i data og mindsker forvirring over forskellige udmeldinger på samme tal.

§   Bedre og mere tidssvarende kommunikation.

§   Mulighederne for opdeling på odense.dk gør indhold, der kan være tungt, let, brugervenligt og tilgængeligt. Det er nemt for læseren at selektere i det, vedkommende ønsker at læse.

§   Processerne omkring udarbejdelse af regnskabet effektiviseres, og den forbrugte arbejdstid minimeres. Der vil ligge færre opgaver centralt såvel som decentralt i og med, at flere oplysninger trækkes automatisk.

§   Der er mulighed for at måle antal klik, altså hvor mange der bruger publikationen, og mere specifikt, hvad det primært er for emner, brugerne koncentrerer sig om. Det kan bruges efterfølgende til at sige noget om, hvad det er, brugerne finder interessant.

 

Organisationsregnskabet er tilgængeligt på odense.dk. Det kan desuden tilgås fra OK!, hvor medarbejdere finder relevante oplysninger, og LIS-portalen, hvor nøgletal mv. af ledelsesmæssig interesse ligger.

 

Fokus på de gode historier


Som sidste år understøttes indholdet i regnskabet af historier, der uddyber emnerne og effekten af indsatserne. I Organisationsregnskab 2011 har vi taget endnu et nyt skridt og digitaliseret nogle af historierne. Der veksles mellem video og skrevne fortællinger, som inspirerer læserne og letter læsningen.


Fokusområder i Organisationsregnskab 2011


Også i 2011 optog tunge økonomiske dagsordener os i Odense Kommune. Faldende skatteindtægter, færre erhvervsaktive, flere ældre og flere på overførselsindkomster har betydet, at vi i Odense Kommune skulle finde næsten 600 millioner kr. til budget 2012 og overslagsårene 2013-2015. Herudover oplever vi, at borgerne har meget forskellige ønsker til velfærdsydelserne. Forventningskløften mellem, hvad borgerne forventer af velfærdsydelser, og hvad vi som kommunal myndighed kan levere, bliver større. 

 

Udfordringerne har været bestemmende for de mange indsatser og tiltag, der er sat i værk.  Vi har udfordret os selv på vores vante praksis, og vi har effektiviseret på mange områder. Desværre har vi også måttet afskedige medarbejdere.

 

Vi vil skabe ny velfærd i den ny virkelighed
For at imødekomme de udfordringer vi står overfor, er vi i Odense Kommune gået nye veje og introduceret Ny virkelighed - Ny velfærd, som skal være udgangspunktet for alle indsatser i kommunen. Vi ønsker at udnytte vores ressourcer optimalt, så vores kerneydelser ikke lider mangel. Ny virkelighed – Ny velfærd skal bidrage til, at vi får størst mulig effekt af det, vi gør.

 

Ny virkelighed – Ny velfærd blev skudt i gang i 2011 og er blandt andet blevet fulgt op af et nyt ledelsesgrundlag. ”Ledelse i udvikling” er med til at give et bud på, hvordan lederne skal håndtere udfordringerne i fremtiden gennem fem ledestjerner.

 

At skabe høj social kapital er en nødvendighed
Vi har gennem mange år arbejdet med social kapital i Odense Kommune. Med ”Ledelse i udvikling” er der sat yderligere fokus på trivsel og det gode arbejdsmiljø i Odense Kommune. Høj social kapital på arbejdspladsen er en forudsætning for, at vi kan lykkes. Vores opgaveløsning er afhængig af vores evne til at samarbejde, og at samarbejdet er baseret på et højt niveau af tillid og retfærdighed. Et godt samarbejde betinger gode sociale relationer, og kan vi styrke disse, fremmer vi trivsel og samarbejde – også på tværs af afdelinger og forvaltninger. Den sociale kapital skal derfor dyrkes og løbende vedligeholdes på arbejdspladserne i Odense Kommune.

 

Sygefraværet skal reduceres
Indsatser på sygefraværsområdet er en del af svaret på effektiviseringer i Odense Kommune. Der er sat ambitiøse mål om fremadrettet at reducere sygefraværet med 1½ dag i 2012 og yderligere 1 dag i årene frem.  Sygefraværsproblematikken er på dagordenen overalt i Odense Kommune både i MED-organisation og ledelse, blandt andet gennem synliggørelse på LIS-portalen. Også i den nye arbejdsmiljøstrategi for 2012-2014 er sygefravær et fokusområde.

 

Nedbringelse af sygefraværet er indeholdt i Budget 2012. Arbejdet er skudt i gang i 2011. Det betyder blandt andet, at der lokalt er sat mål for, hvor langt arbejdspladsernes sygefravær skal bringes ned. Der er bundet handleplaner op på målene, så det konkretiseres, hvordan de nås.

 

Vi digitaliserer på livet løs
At digitalisere kommunikationen med borgerne og vores arbejdsopgaver er en anden måde at effektivisere på. Der har længe været arbejdet intensivt med digitalisering i Odense Kommune, og med tilblivelsen af digitaliseringsstrategien i 2011 er der rettet et yderligere fokus mod de muligheder, der ligger. Der er arbejdet på mange fronter gennem 2011, eksempelvis ny medarbejderportal, forberedelse af nyt selvbetjeningsunivers, Digital Post og ikke mindst organisationsregnskabet.

 

Du finder Organisationsregnskab 2011 på odense.dk under

Kommunen à Odense i tal à Økonomi à Regnskab

 

God fornøjelse med det nye, digitale Organisationsregnskab 2011.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

15. SFO-takster for skoler med det brede læringsbånd

Åbent - 2012/042636

 

Sagsresumé

Børn- og Ungeudvalget behandlede på mødet den 20/3 2012 dagsordenpunktet ”Det brede læringsbånd – evaluering og fremtidig organisering”. Godkendelsen af indstillingen i sagen medfører, at SFO-taksterne skal ændres på de berørte skoler.

 

SFO-takster skal godkendes af byrådet, og indstilling herom fremsendes derfor særskilt i dette dagsordenpunkt.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender følgende takster for skoler med ”Det brede læringsbånd”. Taksterne gælder med virkning pr. 1/8 2012:

 

Skolefritidsordninger med det brede læringsbånd:

Pr. 1. august 2012

Takster pr. måned – hele kr. -

 

Morgenmodul

280

Eftermiddagsmodul

1.300

 

Tillægstakster:

½ time

140

1 time

280


Anbefalingen var betinget af Børn- og Ungeudvalgets godkendelse af indstillingen i dagsordenpunkt B.7. ”Det Brede Læringsbånd – evaluering og fremtidig organisering”. Udvalget har godkendt indstillingen på mødet den 20/3 2012.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Olav Rabølle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen  har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Taget af dagsordenen.

 

Sagsfremstilling

Børn- og Ungeudvalget behandlede på mødet den 20/3 2012 dagsordenpunktet: ”Det brede læringsbånd – evaluering og fremtidig organisering”. Godkendelsen af indstillingen i sagen medfører, at SFO-taksterne skal ændres på de berørte skoler.

 

Taksten for SFO på skoler med ”Det Brede Læringsbånd” ændres som vist herunder:

 

Skolefritidsordninger med det brede læringsbånd:

Pr. 1/8 2012

Nuværende takst

Takster pr. måned - hele kr. -

 

 

Morgenmodul

280

310

Eftermiddagsmodul

1.300

1.430

 

Tillægstakster:

 

½ time

140

155

1 time

280

310



Økonomi

Forslaget har ingen budgetvirkning, da den ændrede tildelingsmodel fordeler ressourcerne inden for den nuværende budgetramme.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

17. Effektstyring af kerneområdet Tværgående strategier

Åbent - 2012/039838

 

Sagsresumé

Økonomiudvalget skal i år behandle kerneområdet ”tværgående strategier” som samtidig markerer færdiggørelsen af udvalgets effektmålsportefølje. Det anbefales, at udvalget håndterer kerneområdet ved at vedtage retningslinier for effektstyring i forbindelse med udarbejdelse og revidering af tværgående politikker og strategier.

 

Vedtagelsen af effektmål i de tværgående politikker og opfølgning på konkrete måltal i de tværgående strategier skal sikre fokus på de ønskede effekter for Odense Kommunes borgere.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller at Økonomiudvalget godkender retningslinier for effektstyring af tværgående strategier.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget skal i år behandle kerneområdet ”tværgående strategier”, som samtidig markerer færdiggørelsen af udvalgets effektmålsportefølje. Det anbefales, at udvalget håndterer kerneområdet ved at vedtage principper for effektstyring i forbindelse med udarbejdelse og revidering af tværgående politikker og strategier.

 

Som udgangspunkt er det hensigtsmæssigt at skelne mellem administrative strategier og strategier, som er knyttet til de tre tværgående politikker: Erhvervs- og vækstpolitikken, Miljøpolitikken og Sundhedspolitikken. Byrådet er involveret i udarbejdelsen og revideringen af politikkerne gennem politiske følgegrupper (jf. økonomiudvalgssag den 25/1 2012) og kan spille en rolle i de tilhørende strategier. Strategierne er dog som hovedregel udarbejdet administrativt og altid med afsæt i de politiske mål, på samme måde som de administrative strategier. De administrative strategier omhandler områderne arbejdsmiljø, bolig, borgerinddragelse, bosætning, digitalisering, fornyelse, Indkøb, Integration, IT på SOSU-området, kommunikation, web samt den finansielle strategi og Ny virkelighed - ny velfærd.

 

Med baggrund i arbejdet med den nyligt reviderede sundhedspolitik og de tilhørende strategier er der draget en række erfaringer, der er nyttige som grundlag for effektstyring af strategierne. Byrådet har på sundhedspolitikkens 6 fokusområder erklæret overordnede politiske mål, som hver er konkretiseret på kort, mellemlang og lang sigt. Disse målsætninger er udgangspunktet for udarbejdelsen af en strategi for hvert område. På denne baggrund anbefales følgende retningslinier:

 

  1. Der udarbejdes mål for ønsket effekt ved fremtidig udarbejdelse og revidering af de tre tværgående politikker
  2. I strategierne under de tre tværgående politikker indgår den pågældende politiks effektmål foruden eventuelle administrative resultatmål
  3. Der defineres måltal for minimum fire overslagsår for hvert mål i strategierne
  4. Effektmålene for politikkerne indføjes i Økonomiudvalgets effektmålsportefølje
  5. Der udarbejdes effektmål samt måltal for minimum fire overslagsår ved fremtidig udarbejdelse og revidering af administrative strategier og/eller i tilhørende handleplaner

 

Vedtagelsen af effektmål i de tværgående politikker og opfølgning på konkrete måltal i de tværgående strategier, skal på denne måde sikre fokus på de ønskede effekter for Odense Kommunes borgere.

 

Retningslinierne betyder, at Økonomiudvalget fremadrettet følger op på effektmål for de tværgående politikkers strategier, efterhånden som de udarbejdes og revideres. Herefter vil effektmålene indgå i Økonomiudvalgets effektmålsportefølje under kerneområdet ”tværgående strategier” og håndteres som sådan. Effektmål for de administrative strategier prioriteres og håndteres fortsat administrativt. Vedtagelse af retningslinierne betyder, at der skal foretages en mindre justering af Odense Kommunes politikkoncept.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


18. Drøftelse af foreløbigt udkast til en revideret Miljøpolitik

Åbent - 2011/151047

 

Sagsresumé

Det er besluttet, at kommunens tre tværgående politikker: Sundhedspolitikken, Erhvervs- og Vækstpolitikken samt Miljøpolitikken skal revideres inden for hver byrådsperiode.

 

Der er derfor igangsat en proces med en revision af Miljøpolitikken fra 2008 med henblik på, at en revideret Miljøpolitik kan vedtages af byrådet til september.

 

Der er udpeget en politisk følgegruppe for projektet med deltagelse af Alex Ahrendtsen, Per Berga Rasmussen, Poul Falck, Jesper Kinch-Jensen, Jeanette Sandberg og Lars Christian Lilleholt.

 

En revideret Miljøpolitik fremlægges nu i foreløbig version til drøftelse i Økonomiudvalget.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter det foreløbige udkast til en revideret Miljøpolitik.

 

Beslutning

Drøftet.

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Peter Rahbæk Juel deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Miljøpolitikken, som blev vedtaget af byrådet i 2008, er i øjeblikket under revision med henblik på vedtagelse til september.

 

Det må forventes, at der fremadrettet ikke kan afsættes midler i budgettet i samme størrelsesorden som til Miljøhandlingsplanerne 2009-2012. Vi er derfor i en situation, hvor Odense Kommune fremadrettet skal understøtte mål i Miljøpolitikken ved øget fokus på bæredygtighed i de daglige driftsopgaver samt i de store projekter i Odense, som skal gennemføres i de kommende år. Vi skal tænke i helhedsløsninger, så der sikres effekt på både den miljømæssige, den økonomiske og den sociale dimension i de indsatser, der gennemføres. Det skal bl.a. sikres ved en tæt kobling i udmøntningen af Miljøpolitikken, Erhvervs- og Vækstpolitikken og Sundhedspolitikken. 

 

Kommunen kan ikke gøre det alene, og alle aktører i Odense er helt afgørende medspillere i at understøtte mål i den nye Miljøpolitik om en bæredygtig udvikling. Det er helt i tråd med Odense Kommunes nye velfærdsdagsorden ”Ny virkelighed - ny velfærd”, som netop handler om at udvikle og fremtidssikre velfærden i nye samarbejdsrelationer og ved en fælles indsats mellem borgere, frivillige, foreninger, organisationer, virksomheder og Odense kommune.

 

Miljøpolitikken skal sætte den politiske ramme og retning og indenfor denne invitere til, at vi med fokus på miljøet kan skabe den bæredygtige storby i Odense via samarbejde, netværk og dialog – derfor titlen ”Bæredygtige Sammen”.

 

Proces

 

Der er tilrettelagt en proces, jf. Bilag 1, hvor der undervejs er inddraget eksterne aktører samt medarbejdere fra alle fem forvaltninger.    

 

Der er prioriteret seks temaer i udkastet til den reviderede Miljøpolitik med henblik på at have fokus: Der, hvor det vurderes at have størst miljømæssig effekt; Et ønske om fortsat at fastholde og videreudvikle Odenses styrkepositioner inden for bl.a. fjernvarme, cyklisme, den grønne og blå by; Mulighed for samarbejde og dialog med aktører i kommunen; På børn og unge, som er en særlig væsentlig målgruppe, når der arbejdes med bæredygtig udvikling. Regeringsgrundlaget – ”Et Danmark, der står sammen” har ligeledes været retningsgivende for valg af temaer. De seks temaer er vist nedenfor: 

 

  • Bæredygtig udvikling
  • Fødevarer/Økologi
  • Naturen
  • Klima og Energi
  • Trafik
  • Børn og unge

 

Alternativ Høringsproces med tidlig inddragelse

 

Den 28/2 blev der afholdt Skriveværksted. Deltagerne var eksterne aktører, den politiske følgegruppe samt interne medarbejdere fra alle fem forvaltninger. Formålet var at inddrage/høre aktørerne så tidligt i processen, at vi i højere grad end i en traditionel høring har mulighed for at anvende resultatet af Skriveværkstedet i den videre proces.

 

De aktører som var inviteret, men ikke havde mulighed for at deltage, har efterfølgende modtaget materialet med henblik på skriftlig kommentering, hvilket flere har taget positivt imod.

 

Det er desuden planlagt at benytte Borgerpanelet og kommunens hjemmeside senere i processen.  

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af en vedtagelse af Miljøpolitikken til september behandles i forbindelse med det efterfølgende strategiarbejde, som skal udmønte Miljøpolitikken.

Bilag

1. Bilag 1 - Proces for revision af Miljøpolitikken (Bilag 1 - Proces for revision af Miljøpoltikken.pdf)
2. Bilag 2 - Foreløbig version af af Odense Kommunes reviderede Miljøpolitik "Bæredygtige Sammen" (Miljøpolitik - 3.pdf)

 

 

 

E: Orientering

19. Planstrategi 2011, Assens Kommune

Åbent - 2012/045964

 

Orientering

Fynsprojektet, som har til formål at skabe fælles gennemslagskraft gennem samarbejdet på planområdet på Fyn gør det vigtigt at se på de fynske kommuners udviklingsstrategier, bl.a. kommunernes planstrategier. Det er vigtigt, idet planstrategierne og andre udviklingsstrategier udgør fundamentet for de fynske kommuners fremtidige samarbejde om strategisk udvikling. Samtidig er nabokommunerne efter lov om planlægning høringsberettigede i forhold til planstrategier.

 

På denne baggrund fremsender Bystrategisk Stab administrative høringssvar til de øvrige fynske kommuners planstrategier med afsæt i Fynsprojektet.

 

Assens Kommune

 

Byrådet i Assens Kommune har den 25/1 2012 vedtaget at sende Planstrategi 2011 i offentlig høring frem den 17/4 2012.

 

Assens Planstrategi 2011 tager udgangspunkt i Vision 2018, som opstiller fælles mål for 3 vigtige retninger, som skal vise vejen for udviklingen: ”At virksomhederne skaber vækst, at Assens Kommune udvikles som et godt sted at bo og leve i, og at flere får en uddannelse”. Med dette som ledetråd sætter Assens Kommune i planstrategien fokus på:

 

•        Byernes udvikling

•        Landskab, natur og kultur

•        Infrastruktur – tilgængelighed og sammenhæng

•        Klima og energi

 

Under hvert tema gives der gode bud på et udvalg af handlinger, som ønskes gennemført i den kommende periode. I et selvstændigt og indledende afsnit om ”den regionale planlægning” understøtter Planstrategi 2011 for Assens Kommune på bedste vis intentionerne i Fynsprojektet. I afsnittet om ”infrastruktur – tilgængelighed og sammenhæng” peger planstrategi 2011 tillige på nødvendigheden af udvidelsen af motorvejen med et tredje spor.

 

Bystrategisk Stab har på dette grundlag udarbejdet følgende høringssvar til Assens Kommune:

 

”Odense Kommune har med stor interesse læst Assens Kommunes forslag til Planstrategi 2011. Odense Kommune finder, at planstrategien bygger fint videre på de 3 hovedmål for udviklingsretningen i Assens Kommune. De konkrete ønsker i forhold til byudviklingen, landskabet, infrastrukturen samt klimaet og energiområdet vil bidrage til at løfte Assens Kommune rent vækstmæssigt og som et bedre sted at bo, leve og arbejde i.

 

I forhold til Fynsprojektet understøtter Assens Kommune i høj grad intentionerne i Fynsprojektet gennem at understøtte Fynsprojektets fælles dagsorden og de fælles initiativer, hvilket vi finder meget positivt

 

Odense Kommune ser frem til et fortsat godt og konstruktivt samarbejde om udviklingen af Fyn, bl.a. i regi af Fynsprojektet og Udvikling Fyn.”  

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl