Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Referat 16. maj 2012

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Referat


Onsdag den 16-05-2012 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset



Afbud fra:
Steen Møller

Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Udviklingsstrategi 2013

Åbent - 2012/057222

 

Sagsresumé

Forslag til Udviklingsstrategi 2013 forelægges til endelig politisk godkendelse i byrådet. Alle kommuner i Region Syddanmark har den 29/3 2012 behandlet Udviklingsstrategi 2013 og anbefaler, at kommunerne godkender aftalen.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til Børn- og Ungeudvalget, Socialudvalget og Ældre- og Handicapudvalget, at byrådet godkender Udviklingsstrategi 2013 på socialområdet og specialundervisningsområdet.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Dahir Jama Roobleh deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets, Socialudvalgets og Ældre- og Handicapudvalgets indstillinger.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Rammeaftalesamarbejdet er et forum for drøftelser på tværs af kommunerne om koordinering af indsatsen på det specialiserede socialområde. Rammeaftalen består af en Udviklingsstrategi og en Styringsaftale. Styringsaftalen vil blive udvalgsbehandlet i efteråret.

 

Udgangspunktet for Udviklingsstrategien er, at kommunalbestyrelserne i høj grad selv bestemmer, hvilke tilbudstyper, temaer og målgrupper, der skal være det årlige fokus. Udviklingsstrategien skal have fokus på den faglige udvikling i eksisterende tilbud og behovet for løbende justering af antal og sammensætning af tilbud.

 

Forslag til udviklingsstrategi 2013 blev behandlet i kommunekontaktrådet i Syddanmark den 21/3 2012 og i kontaktudvalget den 29/3 2012. Alle parter anbefaler alle kommuner og regionen at godkende Udviklingsstrategien.

 

Alle kommuner skal have godkendt Udviklingsstrategi 2013 inden den 1/6 2012.

 

Forslag til Udviklingsstrategi 2013 med bilag er vedlagt sagen.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Udviklingsstrategi 2013 (Udviklingsstrategien 2013.pdf)
2. Bilag til Udviklingsstrategi 2013 (Bilag til Udviklingsstrategien 2013.pdf)

 

 

 



2. Energiplan 2012-2030 - høring

Åbent - 2011/079450

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en strategisk energiplan for Odense Kommune.

 

Energiplanen har til formål at skabe rammerne for et optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning. Målet er, at energiforsyningen i 2030 er omstillet fra brug af fossile brændsler til en grøn og bæredygtig energiforsyning, som er baseret på vedvarende energi.

 

Kommunen kan som myndighed, ejer, storforbruger og dialogpartner stille krav, gå forrest, være innovativ og påvirke beslutningstagere – både i privat og offentligt regi. Men rollen som igangsætter er særlig vigtig.

 

Energiplanen indeholder et katalog over energiprojekter, som løbende opdateres. Kataloget skal fungere som platform for de energiprojekter, der arbejdes med, og som et idékatalog for fremtidige projekter. I forbindelse med høringen vil vi opfordre alle aktører til at tage ejerskab for projekterne - eller melde sig som aktive samarbejdspartnere.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at den strategiske energiplan sendes i offentlig høring.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en strategisk energiplan for Odense Kommune. Energiplanen har til formål at skabe rammerne for et optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning. Det er første gang, kommunen udarbejder en plan, som indeholder mål og handlinger for både varme og el. Energiplanen afløser Varmeplanen fra 1984 og Klimaplanen fra 2010.

 

Energiplanen kan i høringsperioden læses på høringsportalen og efter vedtagelsen på hjemmesiden. Den indeholder både en borgerrettet del og en del for mere professionelle energiaktører. Borgerdelen indeholder blandt andet afsnit om ”Ofte stillede spørgsmål” og ”Den korte udgave af energiplanen”.

 

Energiplanen er udarbejdet sideløbende med revisionen af miljøpolitikken og forventes også vedtaget samtidig med miljøpolitikken. Det er tilstræbt at indarbejde de nye miljøpolitiske mål, som formentlig afløser strategierne fra den første miljøpolitik, men der kan indtil den endelige vedtagelse af såvel miljøpolitik samt energiplan blive behov for at afstemme formuleringerne.

 

Odense Kommune har haft energimål i miljøpolitikken og klimaplanen, og derudover er der fastsat energimål af regeringen og i energiaftalen af 22/3 2012. Forvaltningen finder, at det skaber forvirring med alle de forskellige mål, selv om der er lavet en oversigt over klima- og energimålene i bilaget ”Mål”.

 

Der er behov for at have ét overordnet mål i Odense, som alle kan forholde sig til, og vi foreslår følgende:

 

”I 2030 er energiforsyningen omstillet fra brug af fossile brændsler til en grøn og bæredygtig energiforsyning, som er baseret på vedvarende energi.”

 

Målet er fastsat på baggrund af klimaplanens mål om en fossilfri varmeforsyning i 2030 og en skærpelse af regeringens mål om, at el- og varmeforsyningen i Danmark dækkes af vedvarende energi i 2035.

 

I forbindelse med revision af energiplanen vil det mindst hvert 4. år blive dokumenteret, om Odense Kommune er på rette vej i forhold til at nå målet.  

 

I en bæredygtig energiforsyning er der fokus på 3 ting:

 

  • øget anvendelse af vedvarende energi
  • intelligent forsyning og forbrug
  • lavt energiforbrug og minimering af tab

 

Øget anvendelse af vedvarende energi

 

De fossile brændsler skal udfases, og der skal satses på øget anvendelse af vind og solenergi. Mindre afbrænding i energiforsyningen skal sikre en bæredygtig prioritering af forskellige biomasseressourcer samt en øget genanvendelse af affald.

 

Øget anvendelse af vedvarende energi fra vind og sol er derfor nødvendig. I dag er der opstillet 16 små vindmøller i kommunen, som dækker 2 % af elforbruget. Solenergi er stort set ikke repræsenteret i den kollektive energiforsyning i dag.

 

Hvis man fx skal dække 80 % af elforbruget i 2030 med vindenergi, vil der være behov for at opstille langt flere vindmøller lokalt – eventuelt langs motorveje og jernbaner. Der vil også være behov for at indgå samarbejder med fx andre kommuner for at finde velegnede placeringer til vindmøller.

 

De nye former for produktionsanlæg vil ændre det åbne land, som ikke hidtil har været særligt påvirket af større tekniske anlæg. Det drejer sig fx om opstilling af vindmøller, etablering af biogasanlæg og solenergianlæg. I byerne må det forventes, at der er interesse for at montere solcelleanlæg på hustage og facader.

 

Intelligent forsyning og forbrug

 

I Odense har vi et veludbygget fjernvarmenet, som giver unikke muligheder for fremtidens energiforsyning. Fjernvarmen kan i fremtiden spille en stor rolle ved at skabe balance i energisystemet. Når der fx produceres meget vindenergi, kan overskuds-el via store varmepumper anvendes i varmesystemet.

 

Det er derfor vigtigt, at vi understøtter det allerede veludbyggede fjernvarmenet og sikrer en fortsat høj tilslutningsgrad.

 

Et andet bindeled mellem energiforbrug og energiproduktion er smart grid, som henvender sig til elforsyningen. Smart grid dækker over begrebet intelligent elforbrug, og skal via ny teknologi anspore forbrugerne til at flytte elforbruget til tidspunkter, hvor der er rigelig el-produktion fra vind og sol.

 

Energibesparelser og effektivisering

 

Vi har i dag et højt energiforbrug - også i Odense. Hvis vi vil opretholde vores nuværende levestandard og livskvalitet og sikre, at der er ressourcer nok til de fremtidige generationer, skal energiforbruget reduceres.

 

Generelt skal produktionsapparat og distributionsnet løbende renoveres og optimeres, så energitab i produktion og net minimeres. Derudover bør der arbejdes på at reducere udledningen af varmt vand til Odense Fjord eller udnytte den energi, der går til spilde på anden vis.

 

De største potentialer for varmebesparelse finder man i den ældre boligmasse, som bør energirenoveres. Det drejer sig både om private boliger og almene boliger.

 

Erhvervslivets el- og varmeforbrug skal også i fokus. Hidtil har energirådgivningen og dermed energioptimeringen været koncentreret om de største produktioner, men med de øgede krav til energiselskaber om at finde besparelser, kan vi håbe, at de små og mellemstore virksomheders besparelsespotentialer også bliver interessante.

 

Katalog for energiprojekter

 

Kommunen kan som myndighed, ejer, storforbruger og dialogpartner stille krav, gå forrest, være innovativ og påvirke beslutningstagere – både i privat og offentligt regi. Men rollen som igangsætter er særlig vigtig.

 

Forvaltningen anbefaler, at der sættes fokus på samarbejder og nye projekter på tværs af energiaktører, virksomheder, borgere, udviklere, forskere, kommuner og andre. Odense Kommune kan arrangere workshops, fyraftensmøder og lignende, så aktørerne får mulighed for at netværke, engagere sig, tage ansvar og skabe fælles retning på energiområdet.

 

Men der skal konkrete handlinger til, for at energisystemet kan omstilles til vedvarende energi. Energiplanen indeholder derfor et katalog over energiprojekter, som løbende opdateres. Kataloget skal fungere som platform for de energiprojekter, der arbejdes med og som et idékatalog for fremtidige projekter. I forbindelse med høringen vil vi opfordre alle aktører til at tage ejerskab for projekterne - eller melde sig som aktive samarbejdspartnere.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Strategisk energiplan (Strategisk energiplan.pdf)
1. Borgerdel (Borgerdel.pdf)
3. Energiproduktion (Energiproduktion.pdf)
7. Energimål (Energimål.pdf)
6. Energiprojekter (Energiprojekter.pdf)
4. Energiforsyning (Energiforsyning.pdf)
5. Energiforbrug (Energiforbrug.pdf)

 

 

 



3. Samling af den nye Tekniske Serviceenhed (TS-enhed) i By- og Kulturforvaltningen

Åbent - 2012/060740

 

Sagsresumé

I budgetforliget for 2012 blev det besluttet, at der skal oprettes en fælles Teknisk Service-enhed (TS-enhed) i Odense Kommune med placering i By- og Kulturforvaltningen.

 

Etableringen af TS-enheden har flere formål. Den skal sikre effektiv opgaveløsning på ejendomsområdet samt understøtte en faglig kompetent og professionel ejendomsdrift, der sikrer værdien af kommunens ejendomme. Der forventes desuden synergieffekter, når det er den samme enhed, der har ansvaret for anlæg, vedligehold og rengøring mv. samt stordriftsfordele og bedre udnyttelse af kommunens bygninger på tværs af forvaltningerne.

 

I denne sag anmodes der om, at budgetterne tilrettes i forhold til den nye TS-enhed i By- og Kulturforvaltningen, således at den nye enhed er organisatorisk på plads den 1/6 2012. Budgetterne fra de øvrige forvaltninger overflyttes i sagen som lønsum, overhead og øvrig drift på de enkelte områder. Overhead er fastsat til 11 %. TS-enheden får et samlet budget på ca. 160 mio. kr. fra 2013 og frem. Budgettet for 2012 bliver kun delvis flyttet. Etableringen af den nye enhed berører omkring 600 medarbejdere.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

a.     Budgetneutral tillægsbevilling fra 2012 og frem vedrørende samling af Teknisk Serviceenhed flyttes fra nedenstående udvalg til By- og Kulturudvalget.

Udvalg

Budget 2012
12-PL

Budget 2013 og fremover
13-PL

Økonomiudvalget

4.306.869

7.692.565

Ældre- og Handicapudvalget

14.469.181

25.453.068

Socialudvalget

3.517.291

6.053.637

Børn- og Ungeudvalget

58.706.024

99.255.631

Arbejdsmarkedsudvalget

0

0

 

b.    Budgetneutral tillægsbevilling for 2012 vedrørende diverse anlægsprojekter fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget svarende til 1.408.293 kr.

c.     TS-enheden udarbejder et administrationsgrundlag med hensyn til indrapportering af nye lokalebehov, håndtering af ledige lokaler, frasalg af kommunale m2, indgåelse af nye lejemål, hvor det fremadrettet kun vil være TS-enheden, som kan indgå eksterne lejemål.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

TS-enheden får ansvaret for driften af en meget stor portefølje af ejendomme, som dækker mange behov. Opgavemæssigt vil den nye fælles ejendomsorganisation have ansvaret for og kompetencen til at udføre alle ejendomsrelaterede drifts- og anlægsopgaver. Som udgangspunkt vil TS-enheden løse stort set alle de ejendomsrelaterede opgaver, der er blevet løst i den nuværende organisering, idet det politisk dog er besluttet at undtage følgende specifikke områder: indvendigt vedligehold, bygningsdrift og tekniske servicemedarbejdere på skole- og fritidsområdet. Disse opgaver ligger fortsat under Børn- og Ungeudvalget. TS-enheden vil få ejerskabet til alle kommunens ejendomme og lejemål. Dog undtages bygningerne på fritidsområdet, herunder Idrætsparken, svømmehaller, klub- og fritidshuse på grund af disse bygningers særlige karakter. Ejerskabet til disse bygninger forbliver i Børn- og Ungeudvalget.

 

Efter den 1/6 2012 vil der ske en konsolidering og effektivisering af ejendomsdriften og servicefunktionerne. Dette vil igen danne udgangspunkt for en mere strategisk udvikling af funktionerne. Konsolidering, effektivisering og strategisk udvikling skal samlet set bidrage med de forventede effektiviseringer og kvalitetsforbedringer. Det skal dog understreges, at dette vil tage tid, og at arbejdet i første omgang vil fortsætte som hidtil den 1/6 2012.

 

Den nye TS-enheds opgaver omfatter:

 

·         Ejendomme – varetager ejerskabet og disponeringsretten til kommunens portefølje

·         Nybygning og byggerådgivning – varetager Odense Kommunes anlægsopgaver på ejendomsområdet

·         Køb, salg og administration af lejemål – varetager køb og salg af jord og ejendomme, administration af kommunens lejemål og udlejning af Odense Kommunes beboelsesejendomme

·         Udvendigt vedligehold – vedligeholdelse af tag, ydermure, døre osv. (Klimaskærm) og genopretningsarbejder vedrørende basale tekniske installationer

·         Indvendig vedligeholdelse – vedligeholdelse af kommunens bygninger, lofter, døre, gulve, belysning, vinduer mv.

·         Terræn (sorte områder, grønne områder, saltning og snerydning) – vedligeholdelse af arealer udenom de kommunale ejendomme og drift og terrænvedligeholdelse inden for de kommunale matrikler.

·         Energiledelse – kordinere ansvaret for Odense Kommunes samlede arbejde med energiledelse

·         Vagt og sikring – varetager opgaver vedrørende vagt, rådgivning om sikring af kommunens bygninger, rådgivning om låsesystemer mv.

·         Teknisk service (budtjeneste mv.) – varetager ejendomsservice generelt, herunder posthåndtering, mødeservice, kontorhold, indkøb af inventar osv.

·         Rengøring – varetager indvendig rengøring af kommunens ejendomme

·         Personalekantine – stiller kantinefaciliteter til rådighed for kommunens medarbejdere

 

På enkelte områder er der aftalt overgangsordninger for flytningen af ansvaret fra de øvrige forvaltninger til TS-enheden i By- og Kulturforvaltningen.

 

Samlede Økonomi for TS-enheden

 

I nedenstående tabel vises den samlede økonomi for TS-enheden, samt hvilket budget der flyttes fra hvert udvalg.

 

 

Udvalg

Budget 2012
12-PL

Budget 2013 og fremover
13-PL

Økonomiudvalget

4.306.869

7.692.565

Ældre- og Handicapudvalget

14.469.181

25.453.068

Socialudvalget

3.517.291

6.053.637

Børn- og Ungeudvalget

58.706.024

99.255.631

Arbejdsmarkedsudvalget

0

0

 

Ud over ovenstående medfører etablering af TS-enheden i By- og Kulturforvaltningen en række interne budgetflytninger i By- og Kulturforvaltningen svarende til et samlet budget på 20.955.067 kr. Der henvises til bilag 2 for en nærmere uddybning af budgetterne for så vidt angår budgetoverførslerne fra de øvrige udvalg til TS-enheden samt fra By- og Kulturforvaltningen til TS-enheden.

 

Økonomi

Sagen har følgende konsekvenser for udvalgenes servicerammer i 2012:

 

Udvalg

Budget 2012

Økonomiudvalget

-4.306.869

By- og Kulturudvalget

80.999.365

Ældre- og Handicapudvalget

-14.469.181

Socialudvalget

-3.517.291

Børn- og Ungeudvalget

-58.706.024

Arbejdsmarkedsudvalget

0

Samlet

0

+= opskrivning af udvalgets serviceramme

- = nedskrivning af udvalgets serviceramme

 

Sagen har ingen betydning for kassebeholdningen.

 

Bilag

1. Bilag 1: Teknisk Serviceenhedens opgaver (bilag Teknisk Serviceenhedens opgaver.pdf)
2. Bilag 2: Budgetoverførsler til Teknisk Serviceenhed (Budgetoverførsel til Teknisk Service.pdf)

 

 

 



4. Resultatrevision 2011

Åbent - 2011/039600

 

Sagsresumé

Resultatrevision 2011 er en overordnet præsentation af resultaterne af Beskæftigelsescenter Odenses indsats i 2011 på udvalgte områder. Resultatrevisionen på en række centrale udfordringer, som Beskæftigelsescenter Odense står over for i 2012 og frem.

 

Resultatrevisionen præsenterer resultater for (1) Udvikling i bestanden af fuldtidspersoner på offentlige ydelser (2) Beskæftigelsesplan 2011 samt (3) Besparelsespotentiale.

 

Til sammenligning bliver resultaterne i Jobcenter Odense sat i forhold til job-centrene i samme klynge. Odense er i klynge med Albertslund, Brøndby, Fredericia, København, Aalborg og Århus/Samsø.

 

Som i 2009 og 2010 var arbejdsmarkedet i 2011 præget af en generelt faldende efterspørgsel efter arbejdskraft på grund af den økonomiske krise. Til forskel fra 2009 og 2010 er ledigheden steget mindre i 2011 end i 2010. Samtidig var der i 2011 tegn på faldende ledighed inden for visse håndværksfag. Med de kommende års anlægsinvesteringer i Odense må der forventes en øget efterspørgsel efter arbejdskraft inden for bygge- og anlægssektoren i 2013 og frem. Beskæftigelsescenter Odense vil udnytte de kommende års investeringer til at arbejde med jobskabelse på Fyn.

 

Beskæftigelsescenter Odenses beskæftigelsesindsats i 2011 kom til at foregå under ændrede rammer, herunder en ny finansieringsreform på beskæftigelsesområdet og en ny aktiveringsstrategi for Beskæftigelsescenter Odense. Dette har blandt andet betydet en mere virksomhedsrettet indsats i 2011, ligesom der har været vægt på opkvalificering/rehabilitering i forhold til selvforsørgelse.

 

I forhold til det fremadrettede arbejde peger Resultatrevision 2011 på følgende store udfordringer:

 

·         Den stigende ledighed fra 2009 til 2011 har betydet, at de ledige har en forøget risiko for at blive fanget i langtidsledighed. For de forsikrede ledige gælder den særlige udfordring ved langtidsledighed, at der som følge heraf samt den forkortede dagpengeperiode vil være en forøget risiko for, at forsikrede ledige mister dagpengeretten. Beskæftigelsescenter Odense har i samarbejde med LBR Odense nedsat en Taskforce, som via en styrket indsats skal sikre, at de udfaldstruede opnår ordinær beskæftigelse eller overgår til uddannelse.

 

·         Beskæftigelsescenter Odense har i 2011 oplevet en markant stigning i ung-domsledigheden. De unge lediges særlige udfordring er, at de typisk mangler erhvervserfaring i konkurrence med øvrige ledige på arbejdsmarkedet. Med overgangen til en mere virksomhedsrettet aktiveringsindsats fra 2011 og frem får unge nyuddannede ledige mulighed for at få relevant erhvervserfaring. Samtidig må det sikres, at unge uden en erhvervskompetencegivende uddannelse bliver hjulpet i gang. Beskæftigelsescenter Odense benytter i forhold til denne gruppe unge de muligheder, der findes for at give uddannelsespålæg, og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har indledt et samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen, som skal sikre, at den unge får påbegyndt den rigtige uddannelse. Ligeledes vil alle unge under 25 år fortsat først blive henvist til en UUO-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn), når de møder op på Beskæftigelsescenteret for at søge offentlig forsørgelse.

 

·         Der har i 2011 været en tilgang til ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere på 9 % i forhold til 2010 i Odense. Beskæftigelsescenter Odense iværksatte i januar 2012 et pilotprojekt med udgangspunkt i resultat-baseret styring på kontanthjælpsområdet, hvor der arbejdes med at skabe progression i den lediges ressourcer. Der vil i 2012 blive foretaget målinger på, om den ønskede progression er opnået. Med iværksættelsen af en rehabiliteringsindsats i 2012 vil der ligeledes blive sat ekstra fokus på at bekæmpe et nedadgående matchskred.

 

·         Beskæftigelsescenter Odense vil i 2012 og frem arbejde på at udbrede jobrotationsordningen i kommunens virksomheder (private og offentlige). Med jobrotation får virksomhederne mulighed for at få efteruddannet deres ansatte. Under medarbejderens uddannelse vikarbesættes arbejdet af ledige. Jobrotation giver på den ene side ledige mulighed for at udbygge deres netværk og finde fodfæste på arbejdsmarkedet, mens beskæftigede får mulighed for at dygtiggøre sig via efteruddannelse.

 

·         Beskæftigelsescenter Odense vil i 2012 have et fortsat fokus på at begrænse tilgangen til førtidspension. Ligeledes vil der være et fortsat fokus på at begrænse længden af det gennemsnitlige sygedagpengeforløb.

 

·         Odense Kommune er i 2012 blevet frikommune. Beskæftigelsescenter Odense vil udnytte den fleksibilitet, som frikommuneordningen giver, ved både at kigge på den interne organisering samt i tilrettelæggelsen af beskæftigelsesindsatsen, så den i højest muligt omfang gavner borgerne.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender Resultatrevision 2011.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Data til denne Resultatrevision er hentet på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside Jobindsats.dk. Dog har det i få tilfælde været nødvendigt at hente data fra Odense Kommunes fagsystemer samt Danmarks Statistik.

 

1. Udvikling i bestanden af fuldtidspersoner på offentlige ydelser

 

Fra 2010 til 2011 er antallet af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse steget fra 27.413 til 28.047 svarende til en stigning på 2,3 %. Det samlede antal fuldtidspersoner på hjælp er således ikke reduceret som ønsket, men der kan dog konstateres en opbremsning i tilgangen af fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse i perioden 2010-2011 set i forhold til perioden 2009-2010, hvor antallet af fuldtidspersoner steg med 7,0 %.

 

I forhold til den sammenlignelige klynge er i antallet af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser i Beskæftigelsescenter Odense fra 2010 til 2011 steget mere.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af fuldtidspersoner på offentlige ydelser i 2011 er højere i Beskæftigelsescenter Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

Særligt vedrørende forsikrede ledige

 

Antallet af forsikrede ledige er steget fra 2010 til 2011 i Beskæftigelsescenter Odense med 5,2 %. Tilsvarende er antallet af forsikrede ledige steget med 3,8 % i den sammenlignelige klynge. I 2011 var ledigheden hos forsikrede på 6,4 % af arbejdsstyrken. Det tilsvarende tal for klyngen var 5,3 %.

 

En yderligere analyse viser, at ledigheden for de forsikrede ledige er steget i første kvartal 2012, så den i marts 2012 var på 6.542 fuldtidspersoner svarende til 7,4 % af arbejdsstyrken.

 

En opgørelse af antallet af forsikrede ledige fordelt på A-kasse i 2011 viser, at ledigheden for de forsikrede har udviklet sig meget forskelligt i 2011.

 

Således er ledigheden fra 2010 til 2011 faldet i A-kasser for håndværkere og teknikere. Ledigheden er faldet for følgende A-kasser: El-Fagets A-Kasse 19 %, Faglig Fælles (3F) A-kasse 10,6 %, Fødevareforbundet NNF’s A-kasse 12,5 %, Teknikernes A-Kasse 18,7 % og Business Danmarks A-Kasse 19,4 %. I forhold til 2008, hvor ledigheden var lavest, var ledigheden i 2011 i de ovennævnte A-kasser stadig meget høj.

 

Modsat er antallet af forsikrede ledige steget fra 2010 til 2011 for A-kasser, som typisk organiserer offentligt ansatte (Danske Sundhedsorganisationers A-kasse, FOA - Fag og Arbejdes A-kasse, Lærernes A-kasse og Socialpædagogernes landsdækkende A-Kasse) samt A-kasser, som organiserer akademikere.

 

Med forventede private og offentlige investeringer i Odense frem til og med 2018 på ca. 19 mia. kr. må den positive udvikling i forsikredes ledighed inden for bygge- og anlægsfagene forventes at fortsætte i 2012.

 

Særligt vedrørende arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

 

Antallet af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere er faldet med 1,9 % fra 2010 til 2011. I samme periode er antallet af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere faldet med 8,3 % i den sammenlignelige klynge.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i hele perioden 2010 til 2011 har ligget under gennemsnittet for klyngen.

 

Særligt vedrørende ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere

 

Antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere er steget med 9 % fra 2010 til 2011. I samme periode er antallet af arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere steget med 8,9 % i den sammenlignelige klynge.

 

Andelen af ikke-arbejdsmarkedsparate ledige er i Odense og i klyngen på samme niveau.

 

Der er flere årsager til, at antallet af ikke-arbejdsmarkedsparate kontant-hjælpsmodtagere er steget fra 2010 til 2011. De dårlige konjunkturer slår også igennem for denne målgruppe. Undersøgelser viser, at kun 20 % af de ledige i målgruppen, som kommer i arbejde, får en fast tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor andel af ”randarbejdskraften” er i 2010 og 2011 kommet tilbage i ledighed.

 

Samtidig er ikke-arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere en målgruppe, hvor de forbundne kar spiller en betydelig rolle. Den skærpede indsats i forhold til sygedagpenge samt det særlige fokus på at begrænse tilgangen til førtidspension har samtidig betydet en mindre afgang fra kontanthjælp.

 

Særligt vedrørende revalidering

Antallet af fuldtidspersoner på (for)revalidering er faldet med 13,7 % fra 2010 til 2011. I den sammenlignelige klynge er antallet af fuldtidspersoner på (for)revalidering faldet med 5 % i samme periode. Beskæftigelsescenter Odense har i 2011 en lavere andel af (for)revalidering end den sammenlignelige klynge.

 

Særligt vedrørende sygedagpenge

 

Fra 2010 til 2011 er antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge faldet med 202, svarende til et fald på 6,5 %. I den sammenlignelige klynge er antallet af fuldtidspersoner i samme periode faldet med 4,6 %. Andelen af fuldtidspersoner på sygedagpenge er i 2011 større i Odense end den sammenlignelige klynge.

 

Beskæftigelsescenter Odense indførte i marts 2011 LEAN i sygedagpengesagsgangen med henblik på at forkorte det gennemsnitlige sygedagpengeforløb. En supplerende analyse viser, at den gennemsnitlige sygedagpengevarighed er faldet fra 11,1 uger i 2010 til 10,4 uger 2011.

 

Særligt vedrørende fleksjob og ledighedsydelse

 

Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er fra 2010 til 2011 steget med 26,4 % og tilsvarende er antallet af fuldtidspersoner på fleksjob steget med 9,3 %. I forhold til den sammenlignelige klynge har Beskæftigelsescenter Odense oplevet en større stigning i antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse og fleksjob fra 2010 til 2011.

 

Andelen af fuldtidspersoner på ledighedsydelse er på samme niveau i Beskæftigelsescenter Odense som i den sammenlignelige klynge. Derimod er der en større andel på fleksjob i Beskæftigelsescenter Odense end i den sammenlignelige klynge. Beskæftigelsescenter Odense har i 2011 haft fokus på at fastholde fleksjobberettigede i fleksjob.

 

En supplerende analyse viser, at andelen af fuldtidspersoner på ledighedsydelse i forhold til fleksjobberettigede i Beskæftigelsescenter Odense (arbejdsløsheden på fleksjobområdet) er 17,7 %, mens den tilsvarende er 23,3 i den sammenlignelige klynge.

 

Antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse over 12 måneder er fra 2010 til 2011 steget fra 284 til 400. På grund af de særlige bestemmelser om refusionstab ved meget lange ledighedsydelsesforløb, vil området få en særlig opmærksomhed.

 

Da antallet af jobåbninger på fleksjobområdet følger udviklingen på det ordinære arbejdsmarked afspejler udviklingen i antallet af ledighedsydelsesmodtagere udviklingen i ledigheden fra 2010 til 2011. En nærmere analyse viser ligeledes, at den gennemsnitlige varighed på ledighedsydelse er steget fra 22,3 uger i 2010 til 24,9 uger i 2011.

 

Særligt vedrørende førtidspension

 

Antallet af personer på førtidspension indgår som en del af Resultatmål 3 (Ministermål 2), hvor antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger ønskes begrænset.

 

Som det vil blive gennemgået under Resultatmål 3, så har Beskæftigelsescenter Odense haft et særligt fokus på at nedbringe tilgangen til førtidspension i 2011.

 

Antallet af førtidspensionister i Beskæftigelsescenter Odense er faldet med 0,1 % fra 2010 til 2011. I den sammenlignelige klynge er der konstateret et tilsvarende fald. I Odense er der en højere andel af personer på førtidspension end i den sammenlignelige klynge.

 

 

2. Beskæftigelsesplan 2011

 

Beskæftigelsesplan 2011 for Jobcenter Odense er udarbejdet på baggrund af fælles drøftelser med Arbejdsmarkedsudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR Odense). Planen beskriver de ønskede resultatmål for den beskæftigelsesmæssige indsats i 2011.

 

I Beskæftigelsesplan 2011 indgår ministerens mål som resultatmål 2, 3, 4 og 5. De fire Ministermål omhandler i 2011 henholdsvis (a) arbejdskraftreserven (ledige mere end 13 uger), (b) antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension (c) antallet af unge på forsørgelse samt (d) antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse.

 

Herudover indeholder Beskæftigelsesplan 2011 resultatmål 1, 6, 7 og 8 omhandlende henholdsvis resultater af virksomhedskontakter, erhvervsfrekvens, uddannelsesfrekvens samt erhvervsfrekvens for målgruppen for Etnisk Jobteam.

 

2.1 Resultatmål 1

 

75 % af de virksomheder, der besøges, benytter et eller flere af de tilbud, jobcentret kan levere.

 

Odense Byråd har fastlagt, at intentionen bag Beskæftigelsescenterets virksomhedsvendte indsats er at understøtte byens erhvervs- og vækstpolitik.

 

Via den virksomhedsrettede indsats bidrager Beskæftigelsescenter Odense til et gennemsigtigt jobmarked, samt at virksomhederne kan rekruttere og fastholde den nødvendige arbejdskraft.

 

Beskæftigelsescenter Odense havde i 2011 6.322 kontakter med virksomheder. Enten i form af besøg på virksomhed, telefonisk eller skriftlig kontakt samt tilfælde, hvor virksomheden kontaktede jobcenteret.

 

82 % af de kontakter, der var mellem Beskæftigelsescenter Odense og en virksomhed i 2011, resulterede i, at virksomheden benyttede et af jobcenterets tilbud. Dette svarer til en stigning på 4,6 procentpoint i forhold til 2010.

 

Fra 2010 til 2011 er der sket en mængdemæssig samt relativ stigning i antallet af virksomhedskontakter, som er mundet ud i virksomhedspraktik, generel info samt voksenelev/voksenlærling. Modsat er der sket et mængdemæssigt og relativt fald i virksomhedskontakter, som er mundet ud i ordinært job, løntilskud samt rekruttering, fastholdelse og forebyggelse.

 

Denne udvikling ligger i tråd med den politisk vedtagne strategi om at føre ressourcer væk fra den almindelige jobformidling til en prioritering af en virksomhedsrettet indsats i forhold til de svageste ledige. Den øgede brug af virksomhedspraktikker skal bl.a. ses i sammenhæng med oprettelsen af virksomhedscentre i 2011, hvor fokus har været at give et tilbud til svagere ledige med henblik på at bringe dem ind i arbejdskraftreserven.

 

Målopfyldelse: Målet er nået.

 

2.2 Resultatmål 2 (Ministermål 1)

 

Andelen af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserve) skal begrænses til ca. 5.100 personer (personer i ledighed og aktivering) i december 2011 svarende til en stigning på 15,5 % fra december 2009 til december 2011.

 

I december 2011 var antallet af arbejdsmarkedsparate ledige med mere end 13 ugers sammenhængende ledighed (arbejdskraftreserven) på 5.731 personer. Arbejdskraftreserven er steget med 18,2 % fra december 2009 til december 2011. I den sammenlignelige klynge er arbejdskraftreversen i samme periode steget med 8,1 %.

 

For perioden december 2010 til december 2011 er arbejdskraftreserven steget med 8,2 %.

 

Andelen af personer i arbejdskraftreserven er fra december 2009 til december 2011 steget i både Odense og i den sammenlignelige klynge. Denne udvikling indikerer en stigende langtidsledighed. Andelen af personer i arbejdskraftreserven er i december 2011 højere i Odense end i den sammenlignelige klynge.

 

En analyse fra Beskæftigelsesregion Syddanmark viser, at ledige med ikke-vestlig baggrund i 2011 havde en særlig risiko for at blive langtidsledige (ledig i over 80 % af tiden i løbet af et år).

 

Målopfyldelse: Målet er ikke nået.

 

2.3 Resultatmål 3 (Ministermål 2)

 

Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) skal begrænses til ca. 13.800 fuldtidspersoner i december 2011 svarende til en stigning på 6,5 % fra december 2009 til december 2011. Heri er indeholdt en reduktion af tilgangen til førtidspension med 5 % i 2011, jf. budgetforliget, samt en reduktion i tilgangen til ledighedsydelse og fleksjob med 5 %.

 

Antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger er fra december 2009 til december 2011 steget fra 13.009 til 13.504 personer svarende til en stigning på 3,8 %. Målsætningen om at begrænse stigningen til 6,5 % er således nået.

 

En yderligere analyse viser, at der fra december 2009 til december 2011 er sket et fald i antallet af førtidspension på 0,5 %. Derimod er antallet af personer på ledighedsydelse og fleksjob steget med 22,8 %.

 

I den sammenlignelige klynge er antallet af personer på permanente forsørgelsesordninger i perioden steget med 1,4 %. For klyngen gør sig ligeledes gældende, at der er sket et fald i antallet af førtidspensioner, mens antallet af personer på ledighedsydelse og fleksjob er steget.

 

I ”Aftale vedrørende Budget 2011” blev forligspartierne enige om at begrænse tilgangen til førtidspension i Odense med 5 % over budgetperioden 2011-2014. Denne målsætning samt en tilsvarende procentmæssig reduktion i tilgangen til ledighedsydelse og fleksjob er indarbejdet i Beskæftigelsesplan 2011.

 

Der har fra december 2010 til december 2011 været et fald i tilgangen til førtidspension på 29,8 %. Målsætningen i Budget 2011 er således nået. Da det er lykkedes Beskæftigelsescenteret i 2011 at nedbringe tilgangen til førtidspension med mere end målsætningen, er Beskæftigelsescenteret blevet pålagt en yderligere reduktion på 5 % i Budget 2012.

 

Der har fra december 2010 til december 2011 været en tilgang til fleksjob og ledighedsydelse på 13,8 %. Hovedparten af denne tilgang skyldes en større tilgang til ledighedsydelse.

 

En yderligere analyse viser, at fra december 2010 til december 2011 er tilgangen til permanente ydelser for personer under 30 år faldet mere end gennemsnittet for alle personer.

 

Målopfyldelse: Målet er delvist nået.

 

2.4 Resultatmål 4 (Ministermål 3)

 

Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse skal begrænses til 3.000 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011 svarende til en stigning/fald på 0 % fra december 2009 til december 2011.

 

Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse er fra december 2009 til december 2011 steget med 681 fuldtidspersoner svarende til en stigning på 22,5 %. Den sammenlignelige klynge havde i samme periode en stigning på 11,7 %.

 

Fra 2009 til 2010 oplevede Beskæftigelsescenter Odense, at ledigheden blandt unge under 30 år primært ramte de forsikrede, mens ledigheden for kontanthjælpsmodtagere kun steg moderat. En yderligere analyse viser, at denne udvikling er vendt i 2011, hvor ledigheden fra december 2010 til december 2011 steg med 8,4 % for unge forsikrede, mens ledigheden for unge kontanthjælpsmodtagere steg med 13,6 %.

 

Ungdomsledigheden vil normalt være højere end den generelle ledighed. Den økonomiske krise har imidlertid i højere grad ramt unge end de øvrige personer på arbejdsmarkedet. Den manglede erfaring kombineret med færre jobåbninger og mangel på praktikpladser har betydet, at mange nyuddannede og ledige unge har haft vanskeligt ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet i 2010 og 2011.

 

Som en del af Odense Kommunes Ungestrategi benytter Beskæftigelsescenter Odense blandt andet også uddannelsespålægget for kontanthjælps- og a-dagpengemodtagere mellem 18 og 25 år unge uden en kompetencegivende uddannelse. Beskæftigelsescenter Odense giver i dag alle i målgruppen et uddannelsespålæg. Egne data viser, at Beskæftigelsescenter Odense i 2012 haft et øget brug af uddannelsespålægget.

 

Fra marts 2011 er alle unge under 25 år, som har henvendt sig i Beskæftigelsescenter Odense for at søge om offentlig forsørgelse, blevet henvist til en UUO-vejleder (Ungdommens Uddannelsesvejledning Odense og Omegn). Målsætningen var, at 20 % af de unge skulle ”vendes i døren”. Beregninger viser, at fra marts til december 2011 søgte mellem 40 % og 65 % af de unge under 25 år ikke offentlig forsørgelse efter et møde med en UUO-vejleder.

Målopfyldelse: Målet er ikke nået.

 

2.5 Resultatmål 5 (Ministermål 4)

 

Antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse skal begrænses til ca. 4.900 personer (fuldtidspersoner i ledighed og aktivering) i december 2011 svarende til en stigning/fald på 0 % fra december 2009 til december 2011.

 

Den stigende ledighed har også ramt ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Fra december 2009 til december 2011 er antallet af fuldtidspersoner i målgruppen steget med 8,2 %. I den sammenlignelige klynge er antallet i samme periode steget med 8,8 %.

 

En nærmere analyse af udviklingen fra december 2010 til december 2011 viser, at antallet af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på arbejdsløshedsdagpenge og kontanthjælp er steget mindre end samlede udvikling i Odense i perioden.

 

Modsat har målgruppen ikke oplevet et fald i antallet af fuldtidspersoner på førtidspension ligesom faldet i antallet af fuldtidspersoner på sygedagpenge har været mindre end den samlede udvikling i Odense i perioden. Ligeledes er antallet af fuldtidspersoner på ledighedsydelse og i fleksjob fra december 2010 til december 2011 steget mere end i Odense som helhed.

 

En sammenligning med resultatmål 4 viser, at den økonomiske lavkonjunktur og heraf stigende ledighed i Odense i markant højere grad har ramt unge under 30 år end ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i 2011. Alder (erhvervserfaring) er således en større barriere for fast tilknytning til arbejdsmarkedet end etnicitet.

 

Erfaringer i forhold til arbejdet med denne målgruppe i Odense viser, at der er sket en holdningsændring til, at selvforsørgelse og uddannelse nu er noget, som man i højere grad stræber efter. Samtidig oplever dog særligt de unge med ikke-vestlig baggrund, at der er problemer med at få en praktikplads.

 

Målopfyldelse: Målet er ikke nået.

 

2.6 Resultatmål 6

 

Over perioden 2010 til 2015 skal erhvervsfrekvensen i Odense som minimum bringes på niveau med gennemsnittet af erhvervsfrekvensen i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Erhvervsfrekvensen defineres som andelen af 16-66 årige, som står til rådighed for arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken: beskæftigede, ledige og aktiverede). I forhold til 2000 er erhvervsfrekvensen faldet med 5,2 procentpoint i Odense. Erhvervsfrekvensen er tilsvarende faldet med 4,1 procentpoint i de øvrige universitetsbyer.

 

Årsagen til den faldende erhvervsfrekvens er en faldende arbejdsstyrke. Fra 2009 til 2010 faldt arbejdsstyrken med 2.207 personer i Odense svarende til et fald på 2,4 %. Set i forhold til 2008, hvor arbejdsstyrken toppede i Odense, er arbejdsstyrken faldet med 6,3 %.

 

Odense oplevede, som gengivet i Resultatrevision 2010, en større tilgang til sygedagpenge og permanente forsørgelsesordninger. Samtidig har flere unge i Odense valgt at påbegynde en uddannelse fra 2009 til 2010. I den periode er tilgangen til en ungdoms- eller videregående uddannelse steget med 573 personer. Fra 2008 til 2010 er tilgangen til en ungdoms- eller videregående uddannelse steget med 1.471 personer svarende til en stigning i tilgangen på 29,7 %.

 

Endelig er der i forbindelse med beregning af erhvervsfrekvens sket et databrud i 2009 hos Danmarks Statistik med overgang til e-indkomst som kildegrundlag. Det betyder, at beskæftigelsen er lavere, end hvis det hidtidige datagrundlag var anvendt.

 

Målopfyldelse: Grundet ændret beregningsgrundlag i perioden kan resultatet ikke opgøres.

 

2.7 Resultatmål 7

 

Over perioden 2010 til 2015 skal andelen af Odenseborgere i alderen 16 til 66 år med grundskole som højeste uddannelsesniveau som minimum på niveau med gennemsnittet i gruppen af de øvrige store uddannelsesbyer (København, Århus og Aalborg).

 

Visionen i Odense Kommunes Ungestrategi er, at ”alle unge i Odense Kommune gennemfører en ungdomsuddannelse i bestræbelserne på at blive aktive medborgere”. Beskæftigelsescenter Odense arbejder aktivt på at realisere denne vision bl.a. i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning i Odense, erhvervsskolerne, ungdomsskolerne, erhvervslivet og fagbevægelsen. Herudover benytter Beskæftigelsescenter Odense sig af uddannelsespålægget for unge under 25 år samt redskaberne i Ungepakkerne.

 

Andelen af borgere mellem 16 og 66 år med grundskole som højeste afsluttede uddannelse er faldende i Odense samt i de øvrige store uddannelsesbyer. Dog nærmer Odense sig ikke niveauet i de øvrige store uddannelsesbyer. Beskæftigelsescenter Odense har således ikke nået sit Resultatmål 7.

 

En nærmere analyse viser, at særligt andelen af borgere med en mellemlang eller lang uddannelse har været stigende. Siden 2000 har andelen af borgere med disse typer uddannelser været stigende i alle år frem til 2010. Derimod har der været et fald fra 2000 til 2010 i andelen af borgere med en erhvervsfaglig uddannelse fra 32,2 % af befolkningen til 29,1 % af befolkningen.

 

Målopfyldelse: Udviklingen går langsommere i Odense.

 

2.8 Resultatmål 8

 

Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande skal pr. 1/1 2011 være steget mindst 5 procentpoint i forhold til 1/1 2006.

 

I forbindelse med beregning af erhvervsfrekvens er der sket et databrud i 2009 hos Danmarks Statistik med overgang til e-indkomst som kildegrund-lag. Det betyder, at beskæftigelsen er lavere, end hvis det hidtidige data-grundlag var anvendt.

 

Erhvervsfrekvensen for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande er faldet med henholdsvis 4,1 procentpoint og 3,7 procentpoint fra 2006 til 2010. I procent svarer det til et fald på henholdsvis 8,3 % og 6,6 %. Erhvervsfrekvensen for herkomst i alt er i samme periode faldet med 4,3 procentpoint svarende til et fald på 5,9 %.

 

For indvandrere fra ikke-vestlige lande er erhvervsfrekvensen fra 2006 til 2010 faldet mere end samlede erhvervsfrekvens i Odense. Derimod er erhvervsfrekvensen for efterkommere fra ikke-vestlige lande kun faldet marginalt mere end den samlede erhvervsfrekvens.

 

En nærmere analyse viser, at erhvervsfrekvensen i de store universitetsbyer (København, Aalborg og Århus) fra 2006 til 2010 er faldet med et tilsvarende niveau for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande som i Odense.

 

Hvis der kigges særskilt på unge under 30 år viser en analyse, at erhvervsfrekvensen fra 2006 til 2010 er faldet mindre for indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end personer med dansk oprindelse. I 2010 var erhvervsfrekvensen dog stadig markant lavere for unge indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande end unge med dansk oprindelse.

 

Målopfyldelse: Grundet ændret beregningsgrundlag i perioden kan resultatet ikke opgøres.

 

 

3. Besparelsespotentiale

 

Besparelsespotentialet er en teknisk beregning af, hvor mange millioner kroner et givet jobcenter alt andet lige ville kunne have sparet i udbetalt kommunal forsørgelse efter statsrefusion, hvis jobcentret ved hver ydelsestype, hvor jobcentret mængdemæssigt ligger over gennemsnittet i klyngen, havde samme andel ydelsesmodtagere i forhold til antallet af 16-66 årige i kommunen som gennemsnittet blandt de øvrige jobcentre i den sammenlignelige klynge.

 

Ifølge besparelsespotentialet kunne Beskæftigelsescenter Odense umiddelbart have opnået en besparelse på ca. 489 mio. kr. i 2011.

 

Af de 489 mio. kr. skyldes de ca. 310 mio. kr. dog uforholdsmæssigt mange førtidspensionister i Odense Kommune i forhold til de øvrige jobcentre i den sammenlignelige klynge. Men da klyngen ikke er dannet på baggrund af ”forlods nogenlunde ens risiko” for førtidspension i de enkelte kommuner, er sammenligningsgrundlaget ikke relevant. En sammenligning med andre jobcentre ville have givet et andet resultat.

 

Et andet fortolkningsmæssigt problem er, at opgørelsesmetoden ikke tager højde for bevægelser internt i de forbundne kar, men alene betragter hvert ydelsesområde som isoleret fra den øvrige indsats. Områder, hvor det enkelte jobcenter performer bedre end gennemsnittet indgår således ikke som modvægt i opgørelsen af jobcentrets besparelsespotentiale.

 

Opgørelsen af besparelsespotentialet synliggør Beskæftigelsescenter Odenses udfordringer på to store væsentlige områder, nemlig en ”overledighed” blandt forsikrede ledige og antallet af førtidspensionister sammenlignet med gennemsnittet i den sammenlignelige klynge.

 

Med byrådets beslutning om at begrænse tilgangen til førtidspension med 5 % i henholdsvis Budget 2011 og Budget 2012 er en indsats for at få nedbragt andelen af førtidspensionister allerede iværksat. Som redegjort for ovenstående er det lykkedes Beskæftigelsescenter Odense i 2011 at nedbringe tilgangen til førtidspension markant mere end besluttet i budget 2011.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense kommune.

 

Bilag

1. Resultatrevision 2011 (Resultatrevision 2011.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

5. Kommissorium for den politiske følgegruppe for de bystrategiske projekter

Åbent - 2012/044658

 

Sagsresumé

Økonomiudvalget har på mødet den 8/2 2012 besluttet at nedsætte en politisk følgegruppe for de bystrategiske projekter. Følgegruppens kommissorium fremlægges nu for udvalget.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender kommissoriet for den politiske følgegruppe for de bystrategiske projekter.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Økonomiudvalget har på mødet den 8/2 2012 besluttet at nedsætte en politisk følgegruppe for de bystrategiske projekter. Udvalget besluttede, at der skulle udpeges et medlem fra hvert parti til at deltage i følgegruppen frem til byrådsperiodens udløb, samt at borgmesteren og rådmanden for By- og Kulturudvalget deltager i møderne, når der er behov for det. Udvalget besluttede endvidere, at kommissoriet for følgegruppens arbejde fremlægges for Økonomiudvalget.

 

Kommissorium for følgegruppen fremlægges hermed for udvalget:

 

Baggrund og afgrænsning

Økonomiudvalget har på mødet den 8/2 2012 besluttet at nedsætte en politisk følgegruppe for de bystrategiske projekter.

 

De bystrategiske projekter er de projekter inden for strategisk planlægning og udvikling, som med byrådsbeslutningen den 28/4 2010 blev forankret i Bystrategisk Stab. Disse projekter er Campusområdet, Thomas B. Thriges Gade, Odense Letbane, omdannelsen af det eksisterende OUH og CityCampus.

 

Følgegruppen kan derudover efter behov inddrage og drøfte øvrige strategiske byudviklingsprojekter, der har relation til eller relevans for ovenstående projekter. Det kan eksempelvis være havneudvikling, Trafik i Odense og andet.

 

Overordnet formål og indhold

Byudviklingsprojekterne har stor betydning for byen og stor bevågenhed i offentligheden. Formålet med at oprette den politiske følgegruppe er at give medlemmerne det størst mulige og mest opdaterede videngrundlag om projekterne. Således understøttes politikerne i at tage dialogen med borgere og interessenter.

 

Endvidere kan oprettelsen af en politisk følgegruppe bidrage til at brede det politiske lederskab ud på en bredere kreds af byrådsmedlemmer og dermed styrke den politiske dialog.

 

Et yderligere formål kan være at drøfte, i hvilke borgerrettede aktiviteter omkring projekterne politikerne eventuelt ønsker at spille en større rolle.

 

Endelig besidder følgegruppens medlemmer egen viden om interessenter og holdninger, som kan komme projekterne til gode.

 

Følgegruppen har således følgende formål:

 

      Politisk fokus på og viden om den strategiske byudvikling

      Fælles politisk ejerskab til de strategiske byudviklingsprojekter

      Styrke ambassadørrolle over for interessenter

 

Der afholdes cirka 4 årlige møder i følgegruppen, og der kan efter behov inviteres eksterne oplægsholdere. Dagsorden udsendes 8 dage inden mødet.

 

Følgegruppen har ingen formel beslutningskompetence, og normalsystemets kompetencefordelingsplan berøres således ikke.

 

Der ydes ikke økonomisk vederlag for deltagelse i den politiske følgegruppe.

 

Organisering

Der udpeges én repræsentant fra hvert af byrådets partier til følgegruppen. Desuden deltager borgmesteren og rådmanden i By- og Kulturudvalget efter behov.

 

Udpegningen af repræsentanterne til følgegruppen sker for 1. udpegnings vedkommende for resten af byrådsperioden, og udpegningen følger herefter byrådsperioderne, så længe projekterne løber, såfremt der opleves et vedvarende behov for dette.

 

Det strategiske partnerskab mellem By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen, bestående af afdelingschefen for Natur, Miljø og Trafik, afdelingschefen for Plan og Byg og stabschefen for Bystrategisk Stab deltager i møderne og sikrer den strategiske koordinering af følgegruppens dagsordener, inden de fremlægges til politisk drøftelse.

 

Sekretariatsbetjeningen varetages af Bystrategisk Stab i Borgmesterforvaltningen i koordination med det strategiske partnerskab i By- og Kulturforvaltningen.

 

Der er udpeget følgende deltagere til at deltage i følgegruppen frem til byrådsperiodens udløb:

 

Anders W. Berthelsen

Lars Havelund

Jeanette Sandberg

Pernille Bendixen

Morten Kibæk

Per Berga Rasmussen

 

Borgmester Anker Boye og rådmand Steen Møller deltager efter behov.

 

Økonomi

Der ydes ikke økonomisk vederlag for deltagelse i den politiske følgegruppe, og sagen har derfor ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

6. Forstadspuljen 2012 - særskilt sag vedrørende tre udtagne ansøgninger

Åbent - 2011/109541

 

Sagsresumé

Formålet med forstadspuljen er at fremme udviklingen og styrke identiteten i lokalområderne/forstæderne.

 

Økonomiudvalget behandlede på mødet den 25/1 2012 ansøgninger for 2012 puljen, hvor tre ansøgninger blev drøftet nærmere og efterfølgende udskilt til behandling i en særskilt sag.

 

De tre ansøgninger blev drøftet i forhold til selvbetjeningsløsninger og det positive ved, at ældre borgere ønsker at tilegne sig viden, så de i højere grad kan benytte sig af selvbetjeningsløsninger og de digitale medier.

 

Da ansøgningerne var indstillet til afslag, skulle Borgmesterforvaltningen undersøge, om der var andre løsningsmuligheder for at imødekomme ansøgningerne.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at de tre ansøgninger indstilles til afslag ud fra de kriterier, der er vedtaget af udvalget for forstadspuljen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Udvalget behandlede på mødet den 25/1 2012 ansøgninger for 2012 puljen, hvor tre ansøgninger blev nærmere drøftet og efterfølgende udskilt til behandling i særskilt sag.

 

Det omhandler følgende tre ansøgninger:

·       Ansøgning fra Højby Seniorforening om opstart af bridgeafdeling

·       Ansøgning fra Højby Seniorforening om EDB-undervisning for seniorer

·       Ansøgning fra Højbylund Ældreklub om tilskud til social café og EDB-kurser
for ældre

 

Højby Seniorforening søgte om tilskud til opstart af bridgeafdeling. Der blev ansøgt om 10.000 kr. til bridgeborde, meldekasser med meldekort, spillekort samt bridgemapper i plastic.

Ansøgningen fra Højby Seniorforening var indstillet til afslag, da projektet ikke vurderes at opfylde kriterierne om at være tilgængeligt og åbent for en bred kreds af lokalområdets borgere og tilfredsstille flere gruppers behov.

 

Højby Seniorforening søgte om tilskud til EDB-undervisning for seniorer. Der blev ansøgt om 55.000 kr. til ti bærbare computere, én laserprinter samt diverse programmer.

Ansøgningen fra Højby Seniorforening var indstillet til afslag, da projektet ikke vurderes at opfylde kriterierne om at være tilgængeligt og åbent for en bred kreds af lokalområdets borgere og tilfredsstille flere gruppers behov.

 

Højbylund Ældreklub søgte om tilskud til social café og EDB-kurser for ældre. Der blev ansøgt om 42.000 kr. til annoncering/PR/rekruttering, frivilligpleje, transport samt leje af lokaler.

Ansøgningen fra Højbylund Ældreklub var indstillet til afslag, da projektet ikke vurderes at opfylde kriterierne om at være tilgængeligt og åbent for en bred kreds af lokalområdets borgere og tilfredsstille flere gruppers behov.

 

På mødet den 25/1 2012 drøftede Økonomiudvalget ansøgningerne i forhold til selvbetjeningsløsninger og det positive ved, at ældre borgere ønsker at tilegne sig viden, så de i højere grad kan benytte sig af selvbetjeningsløsninger og de digitale medier.

 

I forhold til ansøgningen fra Højby Seniorforening, som søger om midler til nyt pc-udstyr, har Borgmesterforvaltningen undersøgt det pc-udstyr, som ikke længere bruges i kommunen. Det forholder sig således, at foreninger kan henvende sig til kommunen i forhold til deres ønsker af pc-udstyr med henblik på at få gratis udstyr. Udstyret er mindst fire år gammelt og leveres uden programmer.

Borgmesterforvaltningen har været i dialog med Højby Seniorforening, og foreningen er interesseret i denne ordning, og kontakten til Odense Kommunes IT-afdeling formidles til foreningen.

Denne ordning indfrier ikke behovene fra Højbylund Ældreklub, idet de søger midler til rammerne for allerede igangværende EDB-kurser.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


7. Drøftelse af udkast til revideret Miljøpolitik

Åbent - 2011/151047

 

Sagsresumé

Det er besluttet, at kommunens tre tværgående politikker: Sundhedspolitikken, Erhvervs- og Vækstpolitikken samt Miljøpolitikken skal revideres inden for hver byrådsperiode. 

 

Miljøpolitikken fra 2008 er derfor under revision med henblik på, at en revideret Miljøpolitik kan vedtages af byrådet til september.

 

Der er udpeget en politisk følgegruppe for projektet med deltagelse af Alex Ahrendtsen, Per Berga Rasmussen, Poul Falck, Jesper Kinch-Jensen, Jeanette Sandberg og Lars Christian Lilleholt.

 

Et tidligere udkast til en revideret Miljøpolitik blev første gang drøftet af Økonomiudvalget den 28/3 2012.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget drøfter udkast til en revideret Miljøpolitik.

 

 

Beslutning

 

Drøftet.

 

Rådmand Steen Møller deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Miljøpolitikken, som blev vedtaget af Byrådet i 2008, er pt. under revision med henblik på vedtagelse til september. Miljøpolitikken skal sætte den politiske ramme og retning og inden for denne invitere til, at vi med fokus på miljøet kan skabe den bæredygtige storby i Odense via samarbejde, netværk og dialog – derfor titlen ”Bæredygtige Sammen”.

 

Der foreligger nu et nyt udkast til revideret Miljøpolitik, hvor der siden sidste drøftelse i Økonomiudvalget er arbejdet videre med at formulere politikkens vision og miljøpolitiske mål samt at omformulere ”udfordringer” til mål inden for de 6 fokusområder (vedlagt som bilag 1). Den politiske følgegruppe har dog forbehold for, at ambitionsniveauet i afsnit om klimavenlige og økologiske fødevarer skal afstemmes i forhold til resultat af kortlægningsarbejde af potentialet for en driftsneutral omlægning i Odense. Der kan efter vedtagelse af Miljøpolitikken træffes politisk beslutning om eventuelt at ansøge om midler fra økologifremmepuljen under Fødevareministeriet i 2013-puljen.

 

Der resterer nu et arbejde med en gennemskrivning og en layoutmæssig opsætning. Der kan fortsat være elementer, som skal ændres i forhold til den resterende høringsproces samt efter ønske fra fagudvalgenes behandling i juni. For allerede nu at kunne danne sig et indtryk af, hvordan form og layout kommer til at se ud i den endelige version af Miljøpolitikken, er der udarbejdet et eksempel med forslag til et fokusområde fra politikken: ”Klima og Energi” opsat i layout (vedlagt som bilag 2).

 

Alternativ Høringsproces 

 

Den 28/2 blev der afholdt Skriveværksted med eksterne aktører.

 

Den 1/5 til den 15/5 Borgerpanelundersøgelse på de mest borgerrelaterede mål i Miljøpolitikken.

 

17/5 til 1/6 – høring på kommunens hjemmeside via høringsportal.

 

Videre politisk behandling

 

Politisk følgegruppemøde den 29/5.

 

Fagudvalg den 12/6 og 19/6.

 

Økonomiudvalg og Byråd hhv. den 5/9 og 12/9.

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af en vedtagelse af Miljøpolitikken til september behandles i forbindelse med det efterfølgende strategiarbejde, som skal udmønte Miljøpolitikken.

 

Bilag

1. Forslag til Odense Kommunes reviderede Miljøpolitik: "Bæredygtige sammen" 4. udkast (Miljøpolitik - 4b-maj.pdf)
2. Eksempel på tema i layout: "Forslag til Klima og Energi" (Miljøpolitik_klima_udkast-a.pdf)

 

 

 

E: Orientering

8. Status på servicerammen 2012

Åbent - 2012/068013

 

Orientering

Status på servicerammen

 

Kommunen er forpligtet til at overholde sin serviceramme, som er svarende til serviceudgifterne i vedtaget budget på 8.034.219.000 kr. Hvis kommunerne samlet under ét ikke overholder den samlede serviceramme, kan Odense få en økonomisk sanktion, som kan være såvel individuel som kollektiv.

 

Der gives her en aktuel status på kommunens serviceramme.

 

På budgetsiden ligger både de udmeldte servicerammer til udvalgene og korrigeret budget ca. 24 mio. kr. under vores samlede serviceramme (vedtaget budget). Dette skyldes overførsel af merforbrug fra regnskab 2011 under By- og Kulturudvalget, samt især nulstilling af omstillingspuljen (som dog er reserveret i kassen til investeringer i innovation).

 

Serviceudgifter i Budget 2012 i 1.000 kr.

 

Status pr. maj 2012

Vedtaget

Budget

Udmeldt

Serviceramme

Korrigeret

Budget

Forbrug 2012 pr. 8/5

Med overførselsadgang

7.071.654

7.048.235

7.040.738

2.279.964

Uden overførselsadgang

962.565

962.565

968.517

199.448

Samlet

8.034.219

8.010.800

8.009.255

2.279.964

Afvigelse fra rammen

0

23.419

24.964

5.754.255

 

Korrigeret budget afviger fra den udmeldte serviceramme på områder med overførselsadgang. Dette skyldes, at der i forvaltningerne løbende bliver rykket rundt på drifts- og refusionsbudgettet for de særligt dyre enkeltsager. Det er alene udgifterne, der tæller med i servicerammen, mens refusionsindtægterne ligger uden for servicerammen.

 

Den udmeldte serviceramme er pt. 23,4 mio. kr. under vedtaget budget. Dette betyder, at der på budgetsiden er en lille smule luft op til niveauet i vedtaget budget, som er det, kommunen bliver sanktioneret efter. Størstedelen af dette råderum er dog reserveret til omstillingspuljen, hvor der er afsat 17,4 mio. kr. til innovationstiltag i 2012.

 

Den største udfordring i 2012 er medfinansiering af sundhedsudgifterne, men her må det dog forventes, at ministeriet igen vælger at udtage sundhedsudgifterne fra servicerammen i lighed med regnskab 2011. KL opgør dog stadig serviceudgifter inkl. medfinansiering, så der kommer først en afklaring på dette, når der kommer en endelig bekendtgørelse fra ministeriet. Der gives en nærmere redegørelse for det forventede forbrug på medfinansieringen i kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6.

 

Samlet set er det Borgmesterforvaltningens forventning, at Odense Kommune overholder sin samlede serviceramme i 2012. Der vil blive fuldt løbende op på serviceudgifterne i de kommenterede forbrugsrapporter og i budgetopfølgningen til oktober.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



9. Afgørelser på frikommuneansøgningerne fra 1. ansøgningsrunde  

Åbent - 2011/009049

 

Orientering

I Odense Kommunes høringsvar til udkast til lov om frikommuner, der blev behandlet på byrådsmødet den 25/4 2012, udtrykte kommunen utilfredshed med, at der ikke var givet tilbagemelding på 17 af frikommuneansøgninger fra 1. ansøgningsrunde.

 

Økonomi- og Indenrigsministeriet har nu fremsendt en oversigt (vedhæftet som bilag), der viser afgørelsen på samtlige de 42 forsøg, byrådet vedtog den 22/6 2011.

 

14 forsøg får afslag. Der gives en kort begrundelse for hvert enkelt afslag, fx at forsøget vil give frikommunen væsentlige økonomiske fordele på grund af EU-regler, retssikkerhedsmæssige årsager mv. Hvis der ønskes nærmere oplysninger om baggrunden for afslaget, henvises der til det relevante ressortministerium.

 

Der er 2 forsøg, der endnu ikke er afklaret. Det ene er forsøget ”Obligatorisk digitalisering”, som vil indgå i det planlagte samarbejde mellem regeringen og frikommunerne omkring forsøgstemaer. Det andet er ”Etablering af ungemiljøer”, hvor der afventes en nærmere konkretisering.

 

Der er yderligere ét forsøg, der er blevet imødekommet. Det er forsøget ”Styrkelse af muligheden for deltagelse i frivilligt socialt arbejde for ledige”. Dette vurderes muligt at gennemføre inden for gældende regler.

 

Der er endvidere enkelte af de tidligere godkendte forsøg, hvor der foregår en dialog, konkretisering, afklaring mv. mellem kommunen og det relevante ministerium.

 

Lov om frikommuner forventes at træde i kraft den 1/7 2012. Økonomiudvalget vil i august/september få forelagt en status på implementering af de godkendte forsøg.

 

Bilag

1. Oversigt over afgørelser på Odense Kommunes frikommuneansøgninger (Økonomi- og Indenrigsministeriet) (Oversigt ØIM.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl