Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Dagsorden 30. maj 2012

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Dagsorden


Onsdag den 30-05-2012 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Investorstrategi for Odense Kommune

Åbent - 2011/142811

 

Sagsresumé

Odense er i fuld gang med og står i de kommende år over for at skulle realisere en række store byudviklingsprojekter, som Campus-området, omlægning af Thomas B. Thriges Gade, Musik & Teaterhuset, Letbanen, Havnen, omdannelse af eksisterende OUH, udvikling af City Campus mv.

 

Realiseringen af projekterne kræver både offentlige og private investeringer. Investeringsbehovet er til og med 2020 ca. 24 mia. kr. Heraf er der bevilget ca. 12 mia. kr., hvorved der via statslige og private investeringer skal findes andre ca. 12 mia. kr.

 

I den sammenhæng besluttede Økonomiudvalget på mødet den 16/11 2011, at der skulle udarbejdes en langsigtet investorstrategi med fokus på Odenses store byudviklingsprojekter.

 

Investorstrategiens mission er at understøtte og bidrage til Odenses transformation fra stor dansk by til dansk storby gennem tiltrækning af investeringer til Odenses store byudviklingsprojekter. Målet er at bidrage til at sikre realiseringen af Odenses store byudviklingsprojekter.

 

Formålet med investorstrategien er:

 

  • At medvirke til at bevare, forøge og tiltrække nye private investeringer til Odense
  • At medvirke til at synliggøre Odense som et attraktivt investeringsobjekt og en troværdig samarbejdspartner

 

Der er endvidere følgende delmål med projektet:

 

  • Inddragelse af og dialog med erhvervslivet
  • Medvirke til en forbedring af Odenses image som erhvervsby
  • Skabe øget fokus på tiltrækning af investeringer til Odense generelt

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalgets godkendelse, at ”Odense Kommune-Investorstrategi 2012-2020” skal være grundlag for at tiltrække investeringer til Odenses store byudviklingsprojekter.

 

Borgmesterforvaltningen indstiller endvidere, at investorstrategien skal være politisk forankret i Økonomiudvalget.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense er i fuld gang med og står i de kommende år over for at skulle realisere en række store byudviklingsprojekter som Campus-området, omlægning af Thomas B. Thriges Gade, Musik & Teaterhuset, Letbanen, Havnen, omdannelse af eksisterende OUH, udvikling af City Campus mv.

 

Realiseringen af projekterne kræver både offentlige og private investeringer. Investeringsbehovet er til og med 2020 ca. 24 mia. kr. Heraf er der bevilget ca. 12 mia. kr., hvorved der via statslige og private investeringer skal findes andre ca. 12 mia. kr.

 

I forhold til det manglende finansieringsbehov på de ca. 12 mia. kr. udgøres de ca. 10 mia. kr. af et behov for private investeringer. Resten, ca. 2 mia. kr., udgøres af et ufinansieret behov for statslige, regionale og kommunale finansieringer.

 

Som et led i at tilvejebringe disse investeringer besluttede Økonomiudvalget på mødet den 16/11 2012, at der skulle udarbejdes en investorstrategi. ”Odense - Investorstrategi 2012-2020” er et redskab til at håndtere og tiltrække de nødvendige investeringer til Odense. Interviews med erhvervsaktører, potentielle investorer, pensionskasser m.fl. har sammen med erfaringer fra deltagelse på MIPIM 2012 dannet rammen for investorstrategiens anbefalinger.

 

Investorstrategien retter sig mod følgende projekter:

 

  • Campus Odense
  • Thomas B. Thriges Gade
  • Odense Letbane
  • Odense Havn
  • City Campus
  • Eksisterende OUH

 

I forbindelse med tiltrækning af investorer til de enkelte projekter er det vigtigt, at Odense i forhold til andre byer spiller på sine komparative fordele. Hvis man ser på projekterne enkelt­vis, er de således ikke alle unikke i forhold til byudviklingsprojekter i større byer i andre dele af landet. Som udsagn fra potentielle investorer viser, er det unikke i Odense sammenhængen og synergien byudviklingsprojekterne imellem. Det er derfor i høj grad den samlede transformation, der gør de enkelte byudviklingsprojekter i Odense interessante for investorer og erhvervsliv.

 

På baggrund af interviews med forskellige lokale, nationale og internationale virksomheder, som arbejder bredt med finansiering af byudviklingsprojekter, vores egne erfaringer i Odense Kommune og fra møderne på MIPIM konferencen opstiller investeringsstrategien en række strategiske anbefalinger.

 

De strategiske anbefalinger har i særlig grad fokus på den politiske byledelse, den politiske handlekraft og stabilitet, som ifølge investorer har den største betydning for, om investorerne udebliver eller går ind i Odenses byudviklingsprojekter.

 

Det har også stor betydning, at det politiske og administrative niveau taler med en tunge, og at investorerne får en præcis, hurtig og sammenhængende service fra kommunens administrative niveau.

 

Det er ydermere en samstemmende vurdering fra investorkredse, at danske investorer stort set selv kan løfte de projekter, som Odense har i støbeskeen. Det eneste af de store byudviklingsprojekter, som vurderes til at have volumen nok for udenlandske investorer er letbanen.

 

Der blev af de interviewede investorer peget på behovet for analyser og undersøgelser. Specifikke undersøgelser og analyser kan bidrage i forhold til investorernes mulighed for at bedømme Odense som investeringsobjekt. 

 

Endelig blev det af potentielle investorer påpeget, at Odense sendte et godt signal ved at deltage på bygge- og ejendomsmessen, MIPIM, hvor Odenses samlede portefølje af byudviklingsprojekter og især de indbyrdes synergier og sammenhænge, viste et nyt og interessant Odense for de potentielle investorer. 

 

Økonomi

Udgifter til investorstrategiens implementering afholdes af Bystrategisk Stab.

 

Bilag

1. Investorstrategi 2012-2020 (Investorstrategi 2012-2020.pdf)

 

 

 

2. Flytning af anlægsbevilling vedrørende City Design Odense

Åbent - 2012/069614

 

Sagsresumé

På økonomiudvalgsmødet den 2/5 2012 ønskede udvalget, at dagsordenpunktet om flytning af anlægsbevillingen vedrørende City Design Odense blev udsat til behandling i en særskilt sag. Sagen forelægges nu for Udvalget med en nærmere gennemgang af budgettet i Bystrategisk Stab.

 

Det nuværende Bystrategisk Stab består af tre sammenbragte funktioner: Det tidligere City Design Odense, det tidligere Plankontoret og Boligstrategisk indsats. Bystrategisk Stab har én samlet ledelse og arbejder helhedsorienteret med opfyldelsen af målet om at bevæge Odense fra stor dansk by til dansk storby.
 

Bystrategisk Stab blev etableret med en projektportefølje af strategiske byudviklingsprojekter, der har som fællesnævner, at de kan ændre grundlæggende på byens udvikling og struktur. Hensigten med at etablere Bystrategisk Stab var netop at skærpe fokus på kommunens strategiske planlægning og udvikling set i et tværgående helhedsperspektiv.

 

Imidlertid består Bystrategisk Stab på det økonomiske område fortsat af tre sammenbragte funktioner med tre forskellige budgetter med en adskilt økonomistyring i drift og anlæg. I den daglige ledelse er dette uhensigtsmæssigt, da det bl.a. indebærer, at effektiviseringer og nedskæringer kun kan tages på driftsrammen. Det indstilles derfor til Økonomiudvalget, at anlægsbevillingen til City Design Odense flyttes fra anlæg til driftsområder med overførselsadgang under Økonomiudvalget.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender, at rådighedsbeløbet til anlægsbevilling til City Design Odense på årligt 6.323.188 kr. fra 2013 flyttes fra anlæg til driftsområder med overførselsadgang under Økonomiudvalget.

 

 

 

Sagsfremstilling

På økonomiudvalgsmødet den 2/5 2012 ønskede udvalget, at dagsordenpunktet om flytning af anlægsbevillingen vedrørende City Design Odense blev udsat til behandling i en særskilt sag. Sagen forelægges nu for Udvalget med en nærmere gennemgang af budgettet i Bystrategisk Stab.

 

Bystrategisk Stab arbejder med Odenses samlede strategiske udvikling og med byudviklingen i særlige bydele. Der arbejdes helhedsorienteret med opfyldelsen af målet om at bevæge Odense fra stor dansk by til dansk storby.

 

Projektporteføljen omfatter udvikling og styring af projekterne: Campusområdet, Thomas B. Thriges Gade, letbanen, omdannelsen af det eksisterende OUH og City Campus. Projekterne har det til fælles, at de har en betydelig volumen set i såvel et investeringsperspektiv som i et udviklingsperspektiv. Et stærkt samarbejde på tværs af forvaltningerne samt en finansiering fra eksterne interessenter er en forudsætning for gennemførelsen af projekterne. Eksempelvis gennemføres Thomas B. Thriges Gade projektet i et partnerskab mellem Real Dania og Odense Kommune inden for en samlet budgetramme på 510 mio. kr.

 

Bystrategisk Stab blev etableret med en projektportefølje af strategiske byudviklingsprojekter, der har som fællesnævner, at de kan ændre grundlæggende på byens udvikling og struktur. Hensigten med at etablere Bystrategisk Stab var netop at skærpe fokus på kommunens strategiske planlægning og udvikling set i et tværgående helhedsperspektiv.

 

Vidensproduktion, projektstyring, metoder for borgerinddragelse og interessentdialog, ekstern kommunikation, politisk betjening, investorindsats m.m. håndteres og udvikles på tværs af de tre sammenbragte funktioner City Design Odense, Plankontoret og Boligstrategisk indsats, og kvalificerer opgaveløsningen samlet set og inden for de enkelte felter.

 

Imidlertid består Bystrategisk Stab på det økonomiske område fortsat af tre sammenbragte funktioner med tre forskellige budgetter med en adskilt økonomistyring i drift og anlæg. I den daglige ledelse er dette uhensigtsmæssigt, da det bl.a. indebærer, at effektiviseringer og nedskæringer kun kan tages på driftsrammen. Dette fremgår bl.a. af nedenstående redegørelse for Bystrategisk Stabs opgaveportefølje og økonomi fra etableringen og frem.

 

2008

 

Byrådet besluttede på mødet den 3/12 2008 at etablere udførerenheden City Design Odense med det formål, at enheden skulle koordinere, sikre og kommunikere gennemførelsen af store og strategisk vigtige projekter i forbindelse med kvarterplanen, Thomas B. Thriges Gade, Trafik- og Mobilitetsplanen og letbanen. Udførerenheden skulle sikre et helhedsorienteret, tværgående og strategisk perspektiv og indhøste de kvalitetsmæssige synergier ved dette. Enheden blev etableret på baggrund af byudviklingens strategiske vigtighed og kompleksitet og for at fremme innovation og nyskabelse og øge lyst og interesse hos lokale, nationale og internationale parter i forhold til byens udvikling omkring de definerede projekter.

 

Enheden blev normeret til 5-8 faste medarbejdere – heraf 1 fuldtidsansat chef – og med en anlægsbevilling på 8.000.000 kr. til etablering og sikring af enheden. Bevillingen skulle i praksis anvendes til aflønning af medarbejdere, ekstern kommunikationsbistand og diverse udviklingsomkostninger, idet der var tale om en tidsafgrænset enhed, hvis virke skulle bringes til ophør, når alle opgaver i den politisk definerede opgaveportefølje var tilendebragt, medmindre andet besluttes politisk.

 

2010

 

Den 28/4 2010 besluttede byrådet at nedlægge CDO og at etablere en ny Bystrategisk Udviklingsstab. På baggrund af de indhøstede erfaringer, budget 2010, kommunens effektiviseringsprogram og byrådsvalget besluttede byrådet at nedlægge City Design Odense og Plankontoret og at etablere en ny Bystrategisk Udviklingsstab pr. 1/7 2010. Hensigten med at etablere den nye Bystrategiske Udviklingsstab var bl.a. at opnå en præcisering og effektivisering af opgavevaretagelsen med et samlet mindre ressourceforbrug i forhold til i dag.

 

Det blev besluttet, at den bystrategiske stab skulle have følgende opgaver:

 

  • Analyser og udvikling af grundlaget for planstrategi, de bystrategiske projekter og den boligstrategiske indsats
  • Udarbejdelse af beslutningsoplæg, planstrategi og mål og rammesætning for de strategiske projekter, herunder tids- og procesforløb
  • Varetagelse af kommunikationen for det bystrategiske udviklingsarbejde og de store bystrategiske projekter i Odense Kommune
  • Arbejde med investorpleje gennem etablering af eksterne strategiske partnerskaber og skaffe finansiering til projekterne
  • Skabe grundlaget for og overdragelsen af udmøntningen af planstrategien til forvaltningerne og dennes omsætning i kommuneplanen, planlægningen af de strategiske projekter samt gennemførelsen af den boligstrategiske indsats i By- og Kulturforvaltningen og øvrige forvaltninger

 

Som et led i Bystrategisk Stabs etablering blev der skabt effektiviseringer på i alt 600.000 kr. i 2010 og 1.200.000 kr. i årene fremover under effektiviseringsprogrammet ”Den effektive forvaltning”. Der blev således foretaget en reduktion i bemandingen på 5 personer. 3 af disse stillinger blev nedlagt, og de øvrige 2 blev overført til By- og Kulturforvaltningen. Der blev derudover overført et éngangsbeløb til By- og Kulturforvaltningen til kommuneplanarbejdet på 1 mio. kr. samt en pulje til analyser i forbindelse med kommuneplanarbejdet. Puljen blev afsat på driftsbudgettet og udgjorde 500.000 kr. i 2010, 850.000 kr. i 2011, 600.000 kr. i 2012 og 500.000 i 2013 og årene fremefter.

 

2011

 

I 2011 blev der foretaget en budgetreduktion på 10 % af lønbudgettet i Bystrategisk Stab. Besparelseskravet blev opgjort til 406.000 kr. og taget af kontorets driftsmidler.

 

2012

 

I 2012 blev der som led i generelle effektiviseringer foretaget en yderligere besparelse på Bystrategisk Stabs driftsmidler på 273.048 kr. stigende til 362.587 kr. i 2013 og fremefter.

 

Ønske om flytning fra anlæg til ordinær drift

 

Som det fremgår ovenfor, er der siden 2008 blevet foretaget effektiviseringer og nedskæringer på Bystrategisk Stabs driftramme.

 

Med en samlet ledelse, samlet strategi for kontorets opgaveløsning, innovation og kompetenceudvikling på tværs er grænserne mellem de oprindelige funktioner blevet flydende. Det fungerer derfor uhensigtsmæssigt med en adskilt økonomistyring i drift og anlæg, da dette bl.a. indebærer, at effektiviseringer og nedskæringer kun kan tages på driftsrammen. Dette giver en skævvridning i kontorets udvikling og handlemuligheder. Det indstilles derfor til Økonomiudvalget, at anlægsbevillingen til City Design Odense flyttes fra anlæg til driftsområder med overførselsadgang under Økonomiudvalget.

 

Økonomi

Afsat Rådighedsbevilling 2013-2016 (budgetforslag 2013 og overslagsårene 2014-2016)

 

2013

2014

2015

2016

6.323.188

6.323.188

6.323.188

6.323.188

 

Rådighedsbeløbet er på investeringsbudgettet afsat til og med 2018.

 

Såfremt indstilling om flytning af ovenstående rådighedsbeløb fra anlæg til drift fra 2013 godkendes, vil der i forbindelse med regnskabsafslutningen for 2012 blive aflagt anlægsregnskab for perioden 2009-2012.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

3. Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012 for de bevillinger, der hører under Økonomiudvalget

Åbent - 2012/066503

 

Sagsresumé

Gennem de senere år har kommunerne, inden for rammerne af den faseopdelte budgetlægning, intensiveret samarbejdet om at overholde de indgåede økonomiaftaler. Dette samarbejde fortsætter i 2012, hvor kommunerne flere gange i løbet af året skal indberette status på forventet regnskab til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

På den baggrund er der planlagt følgende opfølgninger i Odense Kommune i 2012: 2 kommenterede forbrugsrapporter, 1 halvårsregnskab og 1 budgetopfølgning samt 1 administrativ opfølgning.

 

Borgmesterforvaltningen fremsender her den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2012 for driftsbevillingerne under Økonomiudvalget.

 

Borgmesterforvaltningen forventer at overholde den samlede driftsramme. Der forventes balance på såvel områder med overførselsadgang, områder uden overførselsadgang samt projekter med ekstern finansiering.

 

Hele Økonomiudvalgets budget tæller med i kommunens serviceramme, og her forventes det ligeledes at overholde Økonomiudvalgets serviceramme, herunder både serviceudgifterne med og uden overførselsadgang.

 

Budgettet til medfinansiering af sundhedsudgifterne udgør med sine 649,8 mio. kr. 47 % af Økonomiudvalgets samlede driftsbudget og er stadig en væsentlig risikofaktor. Der er nu afregnet for de 3 første måneder af 2012, og det tegner til, at området går i balance i 2012, men Borgmesterforvaltningen vil stadig følge området tæt resten af året.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2012 fremsendes til byrådets godkendelse.

 

 

 

Sagsfremstilling

På baggrund af krav til indberetning til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet og skærpede krav til økonomistyring i Odense Kommune er der planlagt følgende opfølgninger på forventet regnskab i 2012:

 

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/3 2012

Økonomiudvalget 21. marts 2012

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012

Økonomiudvalget 30. maj 2012

Halvårsregnskab 2012

Byrådssag 12. september 2012

Administrativ budgetopfølgning

Ultimo oktober 2012

Budgetopfølgning pr. 1/10 2012

Økonomiudvalget 7. november 2012

 

Som noget nyt er anlægsområdet taget ud af opfølgningerne. Dette skyldes, at det i forbindelse med budget 2012 blev besluttet at lave særskilte opfølgninger på området. I de kommenterede forbrugsrapporter er der fokuseret på at give et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer.

 

Borgmesterforvaltningen fremsender her den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2012 for bevillinger under Økonomiudvalget. Der forventes balance på alle driftsområder under Økonomiudvalget. Det skal dog bemærkes, at der er en betydelig usikkerhed omkring sundhedsområdet, hvor hele medfinansieringssystemet er omlagt til 2012.

 

Opfølgning på driftsområdet

 

Forventet regnskab 2012 for driftsområder med overførselsadgang

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2012

Tillægs-bevillinger

1. halvår 2012

Korrigeret budget

2012

Forventet regnskab

2012

Afvigelse

Fællesadministration

164.105

2.591

166.696

166.696

0

Fællesudgifter

157.820

6.985

164.805

164.805

0

Byråd og valg

15.773

-89

15.684

15.684

0

Sundhedsområdet

225

4.327

4.552

4.552

0

Odense Brandvæsen

33.873

-2.018

31.855

31.855

0

Generelt Borgm.forv.

12.861

-10.615

2.246

2.246

0

Generelle puljer – Odense Kommune

73.717

9.850

83.567

83.567

0

Med overførselsadgang:

458.609

10.797

469.406

469.406

0

 

Afvigelser mellem vedtaget budget og korrigeret budget

Budgettet er siden vedtagelsen opjusteret med 10,8 mio. kr., som hovedsageligt vedrører pulje til efterregulering af beskæftigelsestilskuddet, som er overført fra områder uden overførselsadgang.

 

Derudover er der i løbet af budgetåret sket udmøntning til de øvrige udvalg vedrørende afledt drift, demografi, trepartsmidler, besparelse ved teknisk serviceenhed samt afskaffelse af intern husleje.

 

Afvigelser mellem korrigeret budget og forventet regnskab

Der forventes balance på driftsområder med overførselsadgang.

 

Forventet regnskab 2012 for driftsområder uden overførselsadgang

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2012

Tillægs-bevillinger

1. halvår 2012

Korrigeret budget

2012

Forventet regnskab

2012

Afvigelse

Fællesudgifter

258.977

0

258.977

258.977

0

Sundhedsområdet

649.781

0

649.781

649.781

0

Generelle puljer – Odense Kommune

27.190

-27.190

0

0

0

Uden overførselsadgang

935.948

-27.190

908.758

908.758

0

 

Afvigelser mellem vedtaget budget og korrigeret budget

Budgettet på områder uden overførselsadgang er siden vedtagelsen nedjusteret med 27,2 mio. kr., da puljemidlerne vedrørende beskæftigelsestilskuddet er flyttet til områder med overførselsadgang.

 

Afvigelser mellem korrigeret budget og forventet regnskab

Der forventes balance på driftsområder uden overførselsadgang, der er dog en vis usikkerhed omkring medfinansieringen af sundhedsudgifterne.

 

Der er endnu kun afregnet for de tre første måneder af 2012 efter de nye afregningsregler, og der bliver løbende efterreguleret i afregningerne for de første måneder. Dette betyder, at prognoseskønnet er behæftet med en vis usikkerhed.

 

Der er for de første tre måneder afregnet 156,8 mio. kr. til regionerne. Dette svarer til et forventet årsforbrug på 648 mio. kr., hvilket er ca. 2 mio. kr. under budgettet. Der er tale om et usikkert skøn og med en marginal afvigelse i forhold til budgettet. Derfor signaleres der forventet balance på området i denne sag. Borgmesterforvaltningen vil i fortsat følge området tæt i 2012.

 

Forventet regnskab 2012 for projekter med ekstern finansiering

 

1.000 kr.

Vedtaget budget 2012

Tillægs-bevillinger

1. halvår 2012

Korrigeret budget

2012

Forventet regnskab

2012

Afvigelse

Fællesadministration

5.640

4.932

10.572

10.630

0

Fællesudgifter

0

144

144

144

0

Projekter

5.640

5.076

10.716

10.716

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Afvigelser mellem vedtaget budget og korrigeret budget

Budgettet er siden vedtagelsen opjusteret med 5,1 mio. kr., som vedrører overførsel af mindreforbrug fra 2011.

 

Afvigelser mellem korrigeret budget og forventet regnskab

Der forventes balance på projekter med ekstern finansiering.

 

Økonomi

Servicerammen for Odense Kommune er fastlagt af Økonomi – og Indenrigsministeriet og opgjort som nettodriftsudgifter på et afgrænset område fratrukket brugerfinansierede udgifter, udgifter til forsikrede ledige og overførsler samt indtægter fra den centrale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

 

Opfølgning på udvalgets serviceramme i 1.000 kr.

 

Udvalgets Serviceramme 2012

Forventet serviceramme 2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

429.886

429.886

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

 

Opfølgning på serviceudgifter, der ligger udenfor udvalgets serviceramme, men som indgår i kommunens samlede serviceramme 2012 i 1.000 kr.

 

Vedtaget budget

Forventet serviceramme 2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

243.989

243.989

0

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

En overskridelse af udvalgets serviceramme inden for driftsområdet uden overførselsadgang vil ikke blive sanktioneret internt. Serviceudgifter uden for servicerammen under Økonomiudvalget vedrører tjenestemandspension og forsikringsudgifter.

 

Sagen påvirker hverken kassebeholdningen eller Økonomiudvalgets serviceramme.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



4. Forslag til Vandhandleplan for Odense Kommune

Åbent - 2011/221360

 

Sagsresumé

Den statslige vandplan for Odense Fjord blev vedtaget i december 2011. Den indeholder en række indsatser, som efter gennemførelsen vil give en god økologisk tilstand i fjorden og i hele dens opland. Kommunen skal på baggrund af de fastlagte indsatser i vandplanen udarbejde en kommunal vandhandleplan for vandløbs- og spildevandsindsatserne. Heri prioriteres og fastsættes tidspunkterne for igangsættelse af de enkelte indsatser. Det udarbejdede planforslag sendes i 10 ugers høring. Efter indarbejdelse af høringssvar vedtages en endelig vandhandleplan i november 2012.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender udsendelsen af forslag til Odense Kommunes Vandhandleplan i 10 ugers offentlig høring fra den 8/6 2012.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

EU’s vandrammedirektiv trådte i kraft i 2000. Direktivets formål er, at alt vand i medlemslandene skal have opnået god økologisk tilstand inden udgangen af 2015.
I 2003 er direktivet implementeret i dansk lovgivning med miljømålsloven. Staten opfylder direktivet ved, at den har udarbejdet en vandplan, der fastlægger indsatsen for at nå økologisk god tilstand i vandmiljøet.

 

Staten har udarbejdet én vandplan for hver af i alt 23 hovedvandoplande i Danmark. De 23 statslige vandplaner blev offentliggjort den 22/12 2011, og Odense Kommune er omfattet af vandplanen for hovedvandopland Odense Fjord.

 

Vandplanerne indeholder retningslinier og indsatser til forbedring af vandmiljøet. Retningslinierne har bindende virkning over for kommunens fysiske planlægning og administration efter miljølovgivningen. Retningslinierne erstatter Regionplanens retningslinier på vandområdet og er dermed overordnet kommuneplanen.

 

Vandplanerne indeholder en række generelle indsatser, der skal forbedre vandmiljøet, herunder flere der er landbrugsrelaterede, som fx 10 meter randzoner og visse krav om ændret tidspunkt for jordbehandling. Dernæst er der målrettede indsatser, der omfatter vandløbs- og spildevandsindsatsen samt grundvandsindsatsen, men hvor der for sidstnævnte ikke er nogen indsats i denne planperiode.

Fra vandplan til konkret indsats. Vandhandleplanens område er vist med blå baggrund

 

Indsatser og prioritering

 

For de målrettede indsatser skal kommunen udarbejde en vandhandleplan, som prioriterer og fastsætter tidspunkterne for igangsættelse af de enkelte indsatser. Kravet er, at indsatserne på vandløbs- og spildevandsområdet skal gennemføres inden udgangen af 2015.

 

For Odense Fjord oplandet er det samlede krav i vandplanen, at udledningen af kvælstof skal reduceres med 270 tons pr. år og udledningen af fosfor med 5 tons pr. år. De 270 tons kvælstof svarer til ca. 15 procent af den samlede udledning af kvælstof til Odense Fjord, og de 5 tons fosfor svarer til ca. 9 % af udledningen af fosfor. Derudover er der til næste planperiode et udsat indsatsbehov for reduktion af kvælstofudledningen på ca. 385 tons. Løsningsmuligheder for dette reduktionsbehov udarbejdes af Natur- og Landbrugskommissionen.

 

Indsatser, som skal gennemføres i Odense Kommune i 1. planperiode (2010-2015):


Indsats

Anvendelse af virkemiddel

Antal

Længde/areal

Ændret vandløbsvedligeholdelse

36 strækninger

37 km

Fjernelse af faunaspærringer

16 spærringer

 

Genåbning af rørlagte vandløb

5 strækninger

2 km

Spredt bebyggelse – forbedret spildevandsrensning

Ca. 130 ejendomme

 

Regnbetingede udløb

Ca. 21 udløb

 

Vådområdeindsats (er igangsat) 

2 (Kærby mose og Borreby møllebæk)

92 ha

 

I prioriteringen af igangsættelsen af indsatserne indgår en række overordnede hensyn.

  • Indsatser, der er enkle at gennemføre, og hvor der opnås meget miljø for pengene, og hvor der er interesserede lodsejere, prioriteres højt.

  • Ligeledes prioriteres indsatser, der sammen med naturhandleplanerne giver en synergieffekt, og hvor en del af naturhandleplanernes målopfyldelse hviler på bestemte indsatser i vandhandleplanen.

  • Dernæst vil der ved gennemførelsen så vidt muligt blive arbejdet i hele vandløbsstrækninger.

 

Lovgrundlag

 

Forslaget til vandhandleplan er udarbejdet med hjemmel i bekendtgørelse om kommunalbestyrelsens vandhandleplaner (Bekendtgørelse nr. 1219 af 15. december 2011).

 

Naturstyrelsen kan, jf. miljømålsloven, sende vandhandleplanen retur, hvis den er i strid med vandplanerne, eller hvis kommunen ikke efterlever målene. Et forslag til vandhandleplan kan ikke vedtages, hvis staten har gjort indsigelse mod planen.

Høring, dialog og formidling

 

I løbet af arbejdsprocessen med forslaget til vandhandleplanen, har der været orienteringsmøder med By- og Kulturudvalget samt politikere fra Nordfyns og Kerteminde Kommuner (sejltur med Svanen på Odense Fjord), Grønt Råd, landbrugets organisationer og det nydannede vandløbslaug for Odense Kommunes vandløb. Desuden er prioriteringen af spildevandsindsatsen foregået i et samarbejde med VandCenter Syd.

 

Efter vedtagelsen af forslag til vandhandleplan, igangsættes offentlig høring i 10 uger fra den 8/6 2012. Efter høringen samles og vurderes de indkomne bemærkninger. På baggrund heraf udarbejdes den endelige vandhandleplan til politisk vedtagelse den 28/11 2012. Ifølge miljømålsloven skal vandhandleplanen vedtages senest et år efter vandplanens offentliggørelse og det vil sige senest den 22/12 2012.

 

Usikkerheder og politiske dilemmaer

 

Forud for vandplanernes offentliggørelse har der i staten været en lang og omfattende politisk proces om ambitioner, mål og midler i vandmiljøindsatsen. De endelige vandplaner er blevet 2 år forsinkede og reducerede i omfang, men er også blevet mere realistiske at gennemføre.

 

Der er stadig grund til være opmærksom på en række usikkerheder og indbyggede dilemmaer.

 

For spildevandsindsatsen, og navnlig indsatsen over for de regnbetingede udløb, er der i Odense Kommune tale om en stor indsats, der kan variere meget i omkostninger for de enkelte projekter eller udløb. Omkostningerne for den samlede indsats i vandplanen kendes ikke pt., men tidligere store projekter for enkelte udløb i Odense Kommune har kostet mellem 50 og 200 mio. kr. Tidsplanen for de regnbetingede udløb er behæftet med stor usikkerhed, da både planlægning, projektering og myndighedsbehandling af indsatserne i visse tilfælde kan strække sig over flere år. Men det vurderes, at indsatsen i denne planperiode kan gennemføres som forudsat i vandplanen. Vandplanen forudsætter dog også, at der i 2. vandplanperiode gennemføres en indsats over for yderligere 32 udløb inden udgangen af 2018. Forudsat uændrede forudsætninger i den kommende Vandplan 2016-2021 skal det allerede nu påpeges, at det bliver meget vanskeligt at få gennemført hele indsatsen i den kommende vandplanperiode.

 

Vandløbsindsatsen omfatter en ændring af vedligeholdelsen af ca. 37 km vandløb for at skabe bedre fysiske forhold, og for derigennem at opnå god økologisk tilstand. Denne indsats har skabt en del debat om, hvor store konsekvenserne bliver i form af oversvømmelse på tilstødende arealer. Der er temmelig stor forskel på statens og landbrugets opfattelse af omfanget, og dermed økonomien, forbundet med denne indsats. Staten har afsat midler svarende til et begrænset areal, der kan modtage kompensation. Det er aftalt, at der skal kompenseres for det areal, der påvirkes af vandløbsindsatsen, men konsekvensvurderingerne er endnu ikke kendte. Derfor er der en usikkerhed om, hvorvidt det for de afsatte midler er muligt at gennemføre hele vandløbsindsatsen.

 

Ifølge miljømålsloven kan der klages over en vandhandleplans tilvejebringelse og indhold. Disse regler kan give offentligheden det indtryk, at vandhandleplanen kan ændres væsentligt som følge af høringssvar eller klager. Men staten har allerede fastsat indsatserne. Indhold, omfang og typen af indsats er ikke til debat. Høringen af planforslaget kan derfor alene omhandle den tidsmæssige prioritering af, hvornår de enkelte indsatser skal sættes i værk.

 

Økonomi

Gennemførelse af vandhandleplanens indsatser på vandløbsområdet finansieres via Landdistriktsprogrammet og Fiskeriudviklingsprogrammet efter ansøgning. Det betyder, at en del af finansieringen til indsatsen betales af EU.

 

Finansieringsmodellerne er endnu ikke offentliggjort, men ifølge Naturstyrelsen bliver der tale om en to-trins-model med bevilling til forundersøgelse og efterfølgende bevilling til realisering (svarende til den model, som allerede anvendes i vådområdeindsatsen).

 

Spildevandsindsatsen betales dels af VandCenter Syds forbrugere via taksterne på spildevand og dels af husejere i det åbne land, der er omfattet af vandplanens indsatskrav. 

 

Staten betaler via DUT kommunerne for at udarbejde vandhandleplanen. Det skønnes dog, at der ikke er sammenhæng mellem de tildelte midler og det faktiske tidsforbrug for kommunen.

 

Det må påregnes, at Odense Kommune selv skal afholde udgifter til generel administration som følge af vandhandleplanen, samt konkrete aktiviteter, som ikke er direkte omfattet af finansieringen, blandt andet opmåling af vandløb og udarbejdelse af nye vandløbsregulativer. Der udestår stadig forhandlinger mellem KL og staten om økonomien, og hvordan kommunernes indsats kompenseres.

 

I henhold til kommunens økonomistyringsprincipper skal disse udgifter afholdes inden for de eksisterende budgetrammer. Sagen har derfor ikke konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

1. Forslag til Vandhandleplan 2010-2015 (Forslag til Vandhandleplan_10052012.pdf)

 

 

 



5. Forslag til Natura 2000-handleplaner for Odense Å og Odense Fjord

Åbent - 2012/001749

 

Sagsresumé

Forslag til naturhandleplaner for hvert af Natura 2000-områderne:

 

·         Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å

·         Odense Fjord


Fremlægges hermed til beslutning om udsendelse i offentlig høring.

 

Naturhandleplanerne er udarbejdet på baggrund af statens naturplaner, som blev vedtaget den 8/12 2011. Naturhandleplanerne beskriver nærmere, hvordan målsætningerne i statens naturplaner opnås lokalt, og med hvilken prioritering opgaven skal udføres.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender udsendelsen af forslag til naturhandleplaner for Odense Å og Odense Fjord i 10 ugers offentlig høring fra den 8/6 2012.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Som et resultat af EU’s habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver udpegede staten 252 Natura 2000-områder i Danmark. I Odense Kommune blev der udpeget 2 Natura 2000-områder:

 

·         Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å

·         Odense Fjord

 

Begge områder strækker sig ud over kommunegrænsen.

 

Staten har efterfølgende vedtaget en naturplan for hvert af Natura 2000-områderne. Naturplanerne er den overordnede ramme for, hvad Natura 2000-området skal beskytte, og hvad der skal gøres for at forbedre naturtilstanden.

Kommunerne skal som følge af statens naturplaner udforme og vedtage en naturhandleplan for hvert Natura 2000-område. Naturhandleplanerne udmønter de statslige naturplaner, som miljøministeren offentliggjorde i december 2011. Naturhandleplanerne beskriver, hvordan naturplanernes indsatsprogram skal gennemføres lokalt, og hvordan kommunalbestyrelsen vil prioritere indsatsen.

 

Naturhandleplanerne er bindende for anden offentlig planlægning som fx kommuneplanen samt for administration af anden lovgivning. Naturhandleplanerne har derfor karakter af overordnede planer og ikke en forvaltningsplan.

 

Der er lavet én naturhandleplan for hvert Natura 2000-område. Forslag til naturhandleplanen for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å er lavet i samarbejde med Faaborg-Midtfyn og Assens Kommuner samt Naturstyrelsen. For Odense Fjord i samarbejde med Kerteminde og Nordfyns kommuner samt Naturstyrelsen.

 

Odense Kommune er ansvarlig for at gennemføre de dele, der vedrører kommunens geografiske udstrækning og den fordeling af opgaver, der er i de enkelte planer. Der er dog reelt et begrænset kommunalt råderum for påvirkning af planerne, da mål og midler er stramt fastsat i statens naturplaner. Forslag til naturhandleplaner har været drøftet med Det Grønne Råd på mødet den 12/4 2012.

 

Hovedindholdet i naturhandleplanerne

I de to naturhandleplaner er der peget på en række tiltag (afgræsning, rydning af træer, hævning af vandstand m.m.), som kommunerne vurderer som nødvendige for at kunne leve op til målsætningerne i statens naturplaner. Hertil skal en del af indsatsen også løftes via vandhandleplanerne.

 

De væsentligste tiltag, som skal iværksættes i Odense Kommune, kan ses i bilag 3.

 

Prioritering af indsatsen

By- og Kulturforvaltningen foreslår i samarbejde med de øvrige kommuner, at indsatsen i de to Natura 2000-områder prioriteres på følgende vis (komprimeret):

 

  1. Det prioriteres at anvende EU-Life-programmet (EU's støtteordning for natur og miljø) til i videst muligt omfang at gennemføre indsatsen.

 

  1. Indsatsen prioriteres løftet gennem samarbejde og dialog med lodsejere og andre relevante parter omkring realisering af Natura 2000-handleplanen.

Som del heraf gennemføres en opsøgende indsats med henblik på at øge og fastholde græsningsindsatsen.

 

Ved Odense Fjord prioriteres endvidere at bekæmpe rynket rose på de lysåbne naturtyper hede og strandeng.

 

Odense Kommunes indsats for Odense Å forventes i den første planperiode stort set at kunne løftes via et EU-Life projekt, som kommunen sammen med en række

andre kommuner, Naturstyrelsen og Fugleværnsfonden søgte i juni 2011 (jf. orienteringspunkt den 21/6 2011). Der forventes svar på ansøgningen i slutningen af juni 2012. Ved Odense Fjord forventes en del af indsatsen også at kunne løftes af et EU-Life-projekt (primært Nordfyns Kommune).

 

I vandplanen prioriteres endvidere indsatser, der skaber synergi med Natura 2000-handleplanen.

 

Lovgrundlag

Statens naturplan og de kommunale handleplaner er lavet på grundlag af miljømålsloven - lovbekendtgørelse nr. 932 af 24/9 2009 samt bekendtgørelse. nr. 1117 af 25/11 2011 om kommunalbestyrelsens Natura 2000-handleplaner. Det fremgår af sidstnævnte bekendtgørelses § 2, at kommunalbestyrelsen skal lave en handleplan for hver planperiode.

 

Miljøministeriet følger indsatsen

Miljøministeren har nedsat en national følgegruppe - Grønt Fremdriftsforum, der følger arbejdet med at gennemføre indsatsen.

 

Den videre proces

Efter vedtagelsen af forslag til naturhandleplaner, igangsættes offentlig høring i 10 uger fra den 8/6 2012. Efter høringen samles og vurderes de indkomne bemærkninger. På baggrund heraf udarbejdes de endelige naturhandleplaner til politisk vedtagelse senest den 8/12 2012.

 

Økonomi

Bunden opgave med frivillige ordninger

Kommunalbestyrelsen skal sikre, at de dele af handleplanerne, vi er ansvarlige for, er gennemført inden udgangen af 2015. Dette fremgår af miljømålsloven.

 

Virkemidler og de økonomiske rammer er fastlagt i Aftalen om Grøn Vækst, som folketinget vedtog juni 2009. Der er overvejende tale om frivillige tilskudsordninger inden for Landdistriktsprogrammet, der administreres af Naturerhverv. Lodsejerne skal selv søge disse ordninger. Desuden skal EU's Life-program bidrage til indsatsen på en række naturtyper. Miljøministeriet har meldt ud, at det kommunale ansvar for at gennemføre handleplanerne vil være at hjælpe tilskudsordningerne på vej, herunder anvende Life-programmet. Det vil sige, at kommunen bør gennemføre en opsøgende virksomhed i forhold til lodsejerne.

 

EU Life-projekt Odense Å

Odense Kommune har allerede ansøgt om deltagelse i et EU Life-projekt, der dækker hovedparten af indsatsen ved Odense Å.

 

Ud over administrationstid er Odense Kommunes bidrag til Life-projektet budgetteret til 200.000 kr. pr. år i 6 år. Midlerne findes ved omprioriteringer inden for det eksisterende naturforvaltningsbudget på budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik – budgetdelområde 2.4.5, Vandløb og Naturbeskyttelse.

 

Sagen har derfor ikke konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

1. Forslag handleplan for Odense Å med Hågerup Å, Sallinge Å og Lindved Å (handleplanudkast0905OdenseÅ.pdf)
2. Forslag handleplan for Odense Fjord (udkastHandleplan0705OdenseFjord.pdf)
3. De væsentligste tiltag, som skal iværksættes i Odense Kommune (bilag 3, LKIS.pdf)

 

 

 



6. Forslag til tematillæg til Kommuneplan 2009-2021 og sammenfattende redegørelse. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2011/024871

 

Sagsresumé

De 4 tematillæg om Byudvikling, Det åbne land, Ferie, fritid og friluftsliv samt Kulturhistorie har været i offentlig høring i perioden fra den 21/11 2011 til den 20/2 2012.

 

Tematillægget om Byudvikling til Kommuneplan 2009 tilrettelægger en bæredygtig udvikling i Odense, hvor der gradvist lægges mere og mere vægt på byomdannelse frem for byvækst og på tættere byggeri, så vi af hensyn til en bæredygtig byudvikling begrænser arealforbruget til byvækst.

 

Det blev ved vedtagelsen af Kommuneplan 2009-2021 besluttet, at der skulle udlægges en interessezone for en højklasset vejforbindelse, der forbinder E20 med Bogensevej, Ring 3 Vest.

 

Tematillægget om Det åbne land fastlægger en overordnet grøn-blå struktur for at sikre, at der i Odense Kommune planlægges for fysisk sammenhængende naturområder, landskaber og rekreativ tilgængelighed. Arealer til ny natur er hovedsageligt udpeget inden for den Grøn-blå struktur.

 

Tematillæg om Ferie, fritid og friluftsliv fastlægger rammerne for de helt nære fritidstilbud i hverdagen og sikrer plads til store arrangementer i den fremtidigt tættere og grønne storby. Nuværende potentialer søges udviklet, blandt andet ved at sikre bedre tilgængelighed, herunder til naturen i den Grøn-blå struktur.

 

Som et særligt politisk fokusområde er mulighederne for at finde en ny placering til erstatning af ”Højbjergbanen” undersøgt. Resultatet af undersøgelsen blev, at der ikke kan anvises andre relevante placeringsmuligheder, hvorfor de to allerede eksisterende og planlagte muligheder fastholdes, nemlig ved Beldringe og ved eksisterende skydebane i Kærby Mose.

 

Tematillæg om Kulturhistorie identificerer de bærende fortællinger for Odenses udvikling: Middelalderbyen og Odense som industriby. Der udpeges således bevaringsværdige industrikulturmiljøer, bykerners middelalderstruktur og bevaringsværdige landsbyer.

 

I offentlighedsfasen blev der afholdt 10 borgermøder og en række interessentmøder, og campingvognen blev opstillet på 5 lokaliteter med bemanding af medarbejdere fra Byplan. Ved offentlighedsperiodens udløb var der indkommet 125 indsigelser/kommentarer.

 

Naturstyrelsen nedlagde på vegne af NaturErhvervsstyrelsen veto mod tematillægget. NaturErhvervstyrelsen mente ikke, at de jordbrugsmæssige interesser var varetaget i tilstrækkelig grad. Vetoet er frafaldet, idet denne varetagelse vil ske i forbindelse med revision af Kommuneplanen i 2013, blandt andet i samarbejde med nabokommunerne.

 

Derudover har der været forhandlinger med Naturstyrelsen Odense, som generelt har været meget positive over for alle tematillæg.

 

Der har kun været få kommentarer til det overordnede mål om bæredygtig udvikling og til byomdannelsesområderne. Danmarks Naturfredningsforenings kommentar om indskrænkning af byomdannelsesområdet ved Højstrup foreslås delvist imødekommet. Derudover har der været forhandlinger med grundejerne af byomdannelsesområdet ”Dalumvej” om at bytte rundt på placeringen af friarealer af hensyn til den sammenhængende Grøn-blå struktur.

 

Forvaltningen har været i dialog med gartnerierhvervet om de reducerede vækst-husområder. Dialogen genoptages, når gartnerierhvervet er klar med en strategi for erhvervets udvikling.

 

Øvrige kommentarer har særligt koncentreret sig om 3 emner: Byvækst, Ring 3 Vest og motorsportsanlæg ved Kærby Mose.

 

Tematillæg for Byudvikling har givet anledning til en del kommentarer fra offentligheden. Danmarks Naturfredningsforening ønsker reducerede arealudlæg, mens flere grundejere ønsker deres arealer inddraget til byudvikling. Forvaltningen har været i dialog med eksisterende gartnerier nær nye byudviklingsområder. Ingen har modsat sig byudvikling. Bemærkningerne vil ikke give anledning til ændringer.

 

Udlægget af en interessezone for Ring 3 Vest er det emne, der har affødt flest kommentarer, fortrinsvis fra direkte berørte borgere. Kommentarer og bemærkninger retter sig mod processen og mod selve etableringen af vejudlægget i området.

 

Forvaltningen foreslår, at interessezone for Ring 3 Vest udgår af tematillæg for Byudvikling med henblik på, at der udarbejdes et særskilt kommuneplantillæg for en indskrænket interessezone for Ring 3 Vest.

 

Processen indledes med fornyet høring på 4 uger i perioden 20/8 til 20/9 2012, hvor berørte borgere, grundejere inden for interessezonen, grundejerforeninger, erhvervsvirksomheder, relevante organisationer og foreninger vil blive søgt inddraget. Vedhæftet kortbilag illustrerer en reduceret interessezone, som vil danne udgangspunkt for høringen.

 

Interessezonen er indsnævret i forhold til i videst muligt omfang at sikre en afstand, som begrænser vejanlæggets visuelle påvirkning på ca. 300 meter til samlede eksisterende bebyggelser/afgrænset landsby. For kommuneplanlagte, men endnu ikke lokalplanlagte bebyggelser fastlægges der en afstand på i videst muligt omfang ca. 150 meter, således at der i forbindelse med lokalplanlægning kan etableres den fornødne afstand.

 

De ovenfor angivne afstande er målsætninger for den efterfølgende skitserings- og planlægningsproces, som udtrykker et ønske om at sikre den størst mulige afstand mellem samlede bebyggelser og nyt vejudlæg. For et område ved Christofferlundvej i Villestofte Nord, som er lokalplanlagt, men endnu ikke udbygget, og for et udbygget område syd for Bogensevej i Næsbyhoved-Broby vil de angivne afstande ikke umiddelbart kunne opfyldes, før der er foretaget en egentlig skitseringsproces for vejudlægget.

 

Resultatet af høringen behandles efterfølgende i By- og Kulturudvalget med henblik på at igangsætte udarbejdelse af et kommuneplantillæg med en ny kvalificeret – og så smal som mulig - interessezone for Ring 3 Vest med en maks. bredde på 300 meter. Anlægshensyn og hensyn til eksisterende virksomheder, landskabets former og bevægelser, jordbundsforhold, grundvandsinteresser, naturmæssige og biologiske interesser, skovrejsningsområder og golfbanen vil danne baggrund for fastlæggelse af interessezonen.

 

Der er modtaget kommentarer til fordel for et motorsportsanlæg ved Kærby Mose; men den overvejende del af kommentarerne har dog været rettet imod en placering her. Særligt fremhæver mange naboer til skydebanen, at de i forvejen er belastet af støj og ikke ønsker yderligere støj i området. Derudover påpeges en lang række andre hensyn, som naboerne anser for mere tungtvejende.

 

Der er ikke indgået kommentarer, der har givet nye oplysninger til sagen. Dog giver det anledning til, at mulighederne for at vurdere den samlede støj fra både flugtskydningsanlægget og motorsportsanlægget vil blive belyst i forbindelse med en eventuel videre planlægning. På udvalgsmødet præsenteres der en lydsimulering af motorsportsanlægget.

 

Enkelte bemærkninger og indsigelser har ført til ændringer af tematillæggene i forhold til de fremlagte forslag. Temaplanerne er revideret i forhold til disse ændringer og kan ses i forslag til endelig vedtagelse af temaplanerne.

 

Det skal fremhæves, at der ikke er foretaget ændringer, der nødvendiggør en ny offentlig høring.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Forslag til tematillæg til Kommuneplan 2009-2021 uden Ring 3 Vest vedtages endeligt med de nævnte ændringer.

  2. Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået i vedhæftede hvidbog.

  3. Sammenfattende redegørelse i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer godkendes.

  4. Der igangsættes særskilt proces for kommuneplantillæg for en revideret og reduceret interessezone for vestlig Ring 3.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Poul William Falck deltog ikke i behandlingen af dette punkt.

 

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Offentlighedsfasen

 

I offentlighedsfasen blev der afholdt 6 borgermøder med fokus på temaerne Byudvikling, Ring 3 Vest og motorsportsanlægs lokale konsekvenser for områderne Stige, Næsbyhoved-Broby, Fraugde, Korup, Bellinge og Allesø. Borgermøderne var velbesøgte med 25-100 personer. Ydermere blev der afholdt 4 arrangementer med ekstern oplægsholder, hvor hvert arrangement dækkede ét af de 4 temaer. Frem-mødet var her på 7-24 personer.

 

Campingvognen blev opstillet på 5 lokaliteter i henholdsvis Stige, Seden, Korup, Bellinge og Fraugde, med bemanding af medarbejdere fra Byplan.

 

Nedenfor gennemgås de 4 tematillæg med de indkomne bemærkninger og forvaltningens kommentarer med særlig vægt på de bemærkninger, der vil give anledning til ændringer i tematillæggene. Bemærkningernes fysiske lokalisering ses på kortet fra dette link.

 

En mere detaljeret gennemgang ses i den vedhæftede hvidbog. Her er forslag til ændringer tillige fremhævet med fed skrift. Endvidere vedhæftes samtlige indsigelser og bemærkninger i deres fulde ordlyd.

 

Indledningsvis skal det bemærkes, at Region Syddanmark har kommenteret helt overordnet på tematillæggene og klargør, at der er flere ligheder til regionens egne mål og planlægning (Den Regionale Udviklingsplan og Det Gode Liv). Regionen finder, at der foreligger et godt udgangspunkt for fortsat dialog og samarbejde, hvilket Odense Kommune også ser frem til.

 

Byudvikling

 

Tematillægget om byudvikling til Kommuneplan 2009 tilrettelægger en bæredygtig udvikling i Odense, hvor der gradvist lægges mere og mere vægt på byomdannelse frem for byvækst og på tættere byggeri, så vi fremover sparer på arealerne.

 

Planen udlægger 12 nye omdannelsesområder og begrænser udlægget af ny by-vækst til kun at ske i 4 selvstændige forstæder. Med tiden skal 70 % af byudviklingen i Odense ske ved byomdannelse. Byudviklingen skal ske i respekt af den fastlagte nye Grøn-blå struktur.

 

Naturstyrelsen Odense

Der har været forhandlinger med Naturstyrelsen Odense, som har været meget positive over for alle tematillæg. Det er aftalt igen at fastsætte retningslinier for by-vækst i tilknytning til bymæssig bebyggelse i kommuneplanen som foreslået af staten.

 

Bæredygtig byudvikling

Der er kun indkommet få bemærkninger til det overordnede mål om bæredygtig udvikling. Danmarks Naturfredningsforening ønsker endnu mere omdannelse og mindre byvækst. Andre ønsker mere byggeri i forstæderne og større byggegrund til boliger.

 

Bemærkningerne vil ikke give anledning til at ændre på målet om gradvist at øge byomdannelsen til 70 % og kravene om arealbesparelser ved byggeri.

 

Nye byomdannelsesområder

Udlæg af byomdannelsesområderne er der ligeledes få bemærkninger til. Danmarks Naturfredningsforening ønsker, at der indarbejdes beplantning og grønne tage i forbindelse med byomdannelsen. Danmarks Naturfredningsforening ønsker byomdannelsen ved Højstrup og Dalumvej nær papirfabrikken reduceret.

 

Dalumvej

Der har været forhandlinger med grundejerne af byomdannelsesområdet ”Dalum-vej”, der også ejer det nærliggende friareal mod Stenløsevej. Der er enighed om, at der efter tematillæggets vedtagelse skal udarbejdes et særskilt tillæg til kommuneplanen, hvor friarealet mod Stenløsevej bytter plads med et nyt friareal ned mod Odense Å, og mulighederne for byggeri fastlægges.

 

Højstrup

Byomdannelsesområdet Højstrup foreslås af Danmarks Naturfredningsforening reduceret mod nordvest, da en eksisterende vej gennem området kan danne en mere naturlig afgrænsning mellem bebyggede arealer og naturområder. Forvaltningen er enig i denne betragtning, og forslaget foreslås imødekommet.

 

Nordisk Tekstil

For byomdannelsesområdet ”Nordisk Tekstil” ved Rugårdsvej ønsker grundejerne mulighed for højere byggeri og mulighed for igangsætning af byggeri fremrykket i forhold til rækkefølgeplanen. Dette foreslås ikke imødekommet, da det er væsentligt, at kommuneplanrammen sikrer, at ny bebyggelse vil kunne tilpasses omgivelserne, ligesom rækkefølgeplanen fastholdes med 1. prioritet til de centrale dele af Odense og områder langs 1. etape af letbanen.

 

Mindre byomdannelsesområder

Ønsker om mindre byomdannelser af et mindre gartneri i Over Holluf og et mindre erhvervsområde i Højby foreslås imødekommet under forudsætning af, at der ikke er miljøproblemer. Det forudsætter, at kommuneplanen ændres efter tematillæggets vedtagelse, samt at der udarbejdes nye lokalplaner, der afløser de nuværende.

 

Nye byvækstområder

Danmarks Naturfredningsforening er ikke enige i nødvendigheden i at udlægge ny byvækst i Stige og Korup. Byvæksten her fastholdes for at sikre levedygtige selvstændige forstæder.

 

Flere grundejere ønsker, at deres arealer inddrages til byudvikling fx i Bellinge og Næsbyhoved-Broby. Dette foreslås ikke imødekommet med henvisning til ønsket om at begrænse byudviklingen på bar mark.

 

VandCenter Syd ønsker at undersøge grundvandsforholdene i byvækstområderne og byomdannelsesområdet ”Dalumvej”, inden de bebygges. Dette foreslås imødekommet.

 

Ingen bestående gartnerier har modsat sig byudvikling i Stige og Bellinge. Dansk Gartneri mener derimod ikke, at der er taget tilstrækkeligt hensyn til bestående gartnerier. Dansk Gartneri kommenterer på et generelt plan, blandt andet for en sikkerhedsafstand på 300 m mellem gartnerier og boliger, hvilket ikke kan imødekommes.

 

Stige

I Stige ønskes det af flere kommende beboere, at et af de tre mindre byvækstområder igangsættes før planlagt i 2017. Dette foreslås imødekommet med fremrykningen af ”Stige Syd’s” udbygning til perioden 2012-2016.

 

Andre i Stige mener, at området ”Stige Vest” bør være en bypark i stedet for et boligområde. Dette foreslås delvist imødekommet ved, at der stilles krav om en lokal-park i området langs Everenden, der bør genåbnes.

 

Bellinge

I Bellinge ønskes der ingen vejadgang gennem bestående boligområder. Forvaltningen vil i de efterfølgende lokalplaner for Bellinge, vest for Assensvej, foretage yderligere undersøgelser af muligheder for alternative vejadgange til Assensvej. 

Der ønskes et nyt klubhus og flere boldbaner ved Rasmus Rask-Skolen. Dette foreslås imødekommet ved, at der skal udarbejdes en lokalplan og et mindre tillæg til kommuneplanen for de foreslåede ændringer.

 

Korup

I Korup påpeger en del borgere, at vejadgangene, som kommunen foreslår: Pederstrupvej og Hjertegræsvej ikke er umiddelbart egnede til at vejbetjene det nye byvækstområde. De foreslår i stedet, at Rugårdsvej bliver ny vejadgang til området. Forvaltningen har udarbejdet en ny idéskitse med vejadgang fra Pederstrupvej, Hjertegræsvej og Rugårdsvej. Ideskitsen foreslås tilføjet til kommuneplanens beskrivelse af "Korup vest".

 

De nærmeste naboer mener endvidere, at det foreslåede byggeri i "Korup vest" bliver for højt (maks. 2½ etage) og for tæt. Forvaltningen indstiller, at bestemmelserne for byggeriet fastholdes af hensyn til målet om en bæredygtig byudvikling, og at kommuneplanen også i Korup skal give mulighed for tæt/lav byggeri, som efterspørges af en del borgere.

 

En mindre del af "Korup vest" bliver jævnligt oversvømmet. VandCenter Syd ønsker at undersøge overfladevand- og grundvandsstanden. Forvaltningen indstiller, at forholdene undersøges nærmere i forbindelse med lokalplanlægningen, således at regnvandsproblemer for den eksisterende bebyggelse også løses i forbindelse med udbygningen af ”Korup vest”.

 

Tilbageførsler af arealer til landzone

Danmarks Naturfredningsforening er enige i ønsket om at tilbageføre arealerne til landzone. To grundejere ønsker ikke deres arealer i Ejlstrup og Aasum tilbageført, da de ønsker at få lov til at bygge boliger på deres arealer. Disse ønsker er ikke imødekommet, fordi arealerne ligger i naturområder. Det har været planen i mange år at tilbageføre en række arealer fra byzone til landzone i kommuneplanen. Disse arealer er mindre egnede til byudvikling. I tematillægget lægges der op til at tilbageføre alle arealer snarest muligt efter vedtagelsen af kommuneplanen.

 

Ring 3 Vest

Borgerne fremfører følgende synspunkter omkring interessezonen for Ring 3 Vest:

 

-      er utilfredse med processen omkring temaplanens tilblivelse

-      gør opmærksom på de gener, som vejanlægget påfører beboere og landskabet/ naturen

-      er imod selve vejprojektet

-      gør opmærksom på, at der er en række gener forbundet med det meget brede udlæg af interessezonen og anmoder om, at den indsnævres.

 

På baggrund af de fremsatte bemærkninger foreslår forvaltningen, at interessezonen for Ring 3 Vest udgår af tematillægget, og at bemærkningerne nu bringes med i den videre proces for et særskilt kommuneplantillæg, som skal sikre en reduceret og revideret interessezone.

 

Den videre proces for planlægning af Ring 3 Vest, som ses af vedlagte illustration, angiver en planlægningsproces, som indeholder to høringsperioder på henholdsvis 4 og 8 uger. Den første høring på 4 uger, som foreslås indledt efter By- og Kulturudvalgets behandling af høringsmateriale på møde i august 2012, skal søge at afdække alle borgerinteresser i sagen.

 

Efter høringsperiodens udløb behandles sagen på ny i By- og Kulturudvalget med henblik på afvejning af input fra høringsperioden, så der kan igangsættes skitseringsproces for en reduceret interessezone øst eller vest om Næsbyhoved-Broby. Skitseforslaget danner baggrund for et egentligt forslag til kommuneplantillæg for interessezone for Ring 3 Vest. Det forventes, at By- og Kulturudvalget vil kunne få dette forslag til behandling primo 2013, før en 8 ugers offentlig høring iværksættes. På baggrund af bemærkninger fra høringsperioden forventes det, at By- og Kulturudvalget vil kunne vedtage et endeligt kommuneplantillæg for Ring 3 Vest inden udgangen af 2013.

 

Det åbne land

 

Tematillægget om Det åbne land til Kommuneplan 2009 skal styrke Odense Kommunes grønne profil gennem en sammenhængende og helhedsorienteret planlægning af de forskellige interesser i det åbne land.

 

Tematillægget fastlægger en overordnet Grøn-blå struktur for at sikre, at der i Odense Kommune planlægges for fysisk sammenhængende naturområder, landskaber og rekreativ tilgængelighed. Arealer til ny natur er hovedsageligt udpeget inden for den Grøn-blå struktur.

 

Statslige interesser

Naturstyrelsen nedlagde på vegne af NaturErhvervsstyrelsen veto mod tematillægget. NaturErhvervsstyrelsen mente ikke, at de jordbrugsmæssige interesser var varetaget i tilstrækkelig grad. Odense Kommune har redegjort for planlægningen i forhold til de jordbrugsmæssige interesser. Jordbrugsplanlægningen vil ske i forbindelse med revision af Kommuneplan 2013, hvor der også vil blive planlagt for placering af store husdyrbrug og eventuelle biogasanlæg. Denne planlægning ønskes gennemført i samarbejde med nabokommunerne. På den baggrund er vetoet frafaldet.

 

Derudover har der været ført forhandlinger med Naturstyrelsen om tematillæggets udpegning af særlige landskabelige beskyttelsesområder og retningslinier for byggeri i landzone. Forhandlingerne har ført til, at den eksisterende udpegning af særlige landskabelige beskyttelsesområder ved Korup og Ravnebjerg fastholdes, og at retningslinie for byggeri i landzone fastholdes med den formulering, som retningslinien har i den nuværende kommuneplan.

 

Naturstyrelsen har ligeledes ønsket, at det af redegørelsesteksten tydeligt fremgår, at de statslige vandplaner nu er endeligt vedtaget. Det er også en bemærkning fra VandCenter Syd.

 

Varetagelse af natur- og landskabsinteresserne

Der er indkommet en del bemærkninger om, at natur- og landskabsinteresserne ikke tilgodeses i tilstrækkeligt omfang i forhold til planlægningen for en vestlig Ring 3 og et motorsportsanlæg ved Kærby Mose. Se bemærkningerne til disse to arealudlæg.

 

Vi har modtaget få bemærkninger om driften af naturarealer mv., som dog ikke ligger inden for kommuneplanens rammer.

 

Væksthusområder

Dansk Gartneri udtrykker bekymring for, om de reducerede væksthusområder rummer tilstrækkelige reservearealer i forhold til visionen om, at erhvervet skal blive dobbelt så stort som i dag.

 

Der har været en dialog omkring dette. Odense Kommune har oplyst, at når gartnerierhvervet er klar med en strategi for erhvervets udvikling, vil der blive taget stilling til, om det giver anledning til udlæg af nye væksthusområder, udvidelse af de eksisterende, eller om de nuværende områder kan imødekomme eventuelle krav og ønsker.

 

Ferie, fritid og friluftsliv

 

Tematillæg om Ferie, fritid og friluftsliv fastlægger rammerne for de helt nære fritidstilbud i hverdagen og sikrer plads til store arrangementer i den fremtidigt tættere og grønne storby. Nuværende potentialer søges udviklet, blandt andet ved at sikre bedre tilgængelighed, herunder til naturen i den Grøn-blå struktur.

 

Kommentarerne har overvejende gået på, at eksisterende planmuligheder for placering af motorsportsanlæg fastholdes.

 

Motorsportsanlæg

Borgerforeningen Allesø har blandt andet markeret sig som modstander af et anlæg ved Beldringe; men der har været særlig fokus på placeringen i Kærby Mose.

 

Motorsporten, såvel på lokalt som nationalt niveau, hilser kommunens initiativ om at finde en ny placering til erstatning af ”Højbjergbanen” velkommen.

 

Erhvervs-/turistinteresser, der blandt andet repræsenterer Sanderumgaard med Den romantiske have, anfører, at placering af endnu et støjende fritidsanlæg ved skydebanen i Kærby Mose vil være i strid med havens funktion som et sted for ro og eftertænksomhed.

 

Der fastsættes ikke støjgrænser ved Den romantiske have; men det er vurderet, at støjen vil være 5 dB lavere end Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser for boliger, hvilket vurderes at være acceptabelt. Kommentarerne er imødekommet ved, at der indgår en lydsimulering i den politiske vurdering af, om arealet ved Kærby Mose fortsat ønskes medtaget i kommuneplanen som egnet til placering af støjende fri-tidsanlæg.

 

Et flertal af indsigelserne kommer fra beboere i området ved Kærby Mose, der anfører, at de i forvejen er belastet af støj fra skydebanen og ikke ønsker yderligere støj i området. Derudover påpeges der en lang række andre hensyn, som anses for mere tungtvejende at varetage end hensynet til motorsporten.

 

Kommentarerne har givet anledning til, at det anbefales, at mulighederne for at vurdere den samlede støj fra skydebanen og et eventuelt nyt motorsportsanlæg, belyses, hvis det ønskes at gå videre med planlægningen af et motorsportsanlæg.

 

Såvel placeringen ved Kærby Mose som ved Beldringe er 2 placeringsmuligheder, der allerede indgår i den nuværende kommuneplan, og nye udpegninger skal respektere denne planlægning.

 

Ved beslutning om ny planlægning eller etablering af anlæg indgår alle interesser i den interesseafvejning, der skal ske. En sådan interesseafvejning vil først kunne foretages endeligt i forbindelse med en mere konkret planlægning og herunder ved en eventuel VVM-undersøgelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet).

 

Dermed er der sammenfattende ikke indkommet nye oplysninger i offentlighedsperioden, der giver anledning til at ændre gældende planlægning.

 

Det skal bemærkes, at de tekniske forudsætninger for støjberegningerne er blevet præciseret i baggrundsnotatet på baggrund af kommentarer om afstand til boliger.

 

Det kan oplyses, at Fyns Motor Sport, der ejer ”Højbjergbanen”, har indsendt en miljøansøgning om placering af en motocrossbane ved skydebanen i Kærby Mose.

 

Kulturhistorie

 

Der er fremkommet bemærkning fra Bystrategisk Stab til tematillægget om Kulturhistorie, fordi bevaringen af blandt andet Albani Torv er i modstrid med mindre dele af vinderforslaget vedrørende ”Fra gade til by”.

 

Bevaringsværdien i bykernens middelalderstruktur forringes ikke samlet set ved at tilpasse afgrænsningen af bymidtens middelalderstruktur til vinderforslaget.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Hvidbog med indsigelser til Temaplanerne til Kommuneplanen (hvidbog m. indsig - BKU 22-05-2012 pr. 14-5-12.pdf)
1. Indsigelser til temaplanerne (Indsigelser_bilag.pdf)

 

 

 



7. Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplanforslag nr. 3-694 Seden Nord, ved Bullerupvej. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2007/111284

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger nord for Kertemindevej afgrænset mod øst af Bullerupvej. Mod vest strækker området sig ind mod Fjordagerhallen og erhvervsområdet omkring Krogagervej/Østbirkvej. Mod nord afgrænses området af det åbne land samt Nordøst Renseanlægget.

 

Lokalplanforslaget rummer både boliger, friarealer, kontor- og service samt lettere industri. Der forventes ca. 35 åben/lav og ca. 80 tæt/lav boliger. Samtidig sikres arealer til boldbaner til den lokale boldklub, udvidelsesmuligheder for genbrugsstationen på Bullerupvej, stiadgange fra boligområderne til skole, boldbaner og fremtidig sti til Odense Fjord.

 

I forhold til gældende lokalplan nr. 3-409 fra 1987, der udlægger arealerne til erhvervsområde, fastholdes kun det eksisterende erhvervsområde langs Krogagervej indenfor de arealer, der er byggemodnet i dag, samt de arealer, der ligger mellem ejendommen Bækholmen og genbrugsstationen.

 

Størstedelen af lokalplanområder er ejet af Odense Kommune.

 

Forslag til kommuneplantillæg ændrer de nuværende erhvervsområder til boligområder, friarealer, boldbaner, kontor og service samt lettere industri.

 

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger. Der er indkommet 10 indsigelser/bemærkninger. Indsigelserne drejer sig især om trafikproblemer. Enkelte indsigere sætter spørgsmålstegn ved, om det er hensigtsmæssigt at ændre på den nuværende planlægning.

 

Indstilling

By-og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 vedtages endeligt.

 

  1. Lokalplanforslag nr. 3-694 Seden Nord, ved Bullerupvej vedtages endeligt.

 

c.     Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

I indsigelsesperioden er der indkommet 10 indsigelser/bemærkninger.  

 

4 indsigelser beskæftiger sig med trafiksikkerheds problemer - især omkring Seden Skole og Fjordagerhallen. Man ønsker generelt bedre forhold for de bløde trafikanter. Herudover er man imod at fjerne muligheden for en forlængelse af Krogagervej, som ville kunne fjerne noget af den tunge trafik fra området.

 

Byforeningen for Odense mener ikke, at der bør bygges boliger her. Foreningen mener, at det er byspredning og vil være i konflikt med en fremtidig forlængelse af Ring 3 over Odense Fjord.

 

Herudover er der en række indsigelser af teknisk karakter samt nogle bemærkninger om mindre problemer i forbindelse med lokalplanen samt uenighed i forhold til at ændre erhverv til boliger. 

 

Fjordager Idrætsforening mener, at planen er visionær og støtter lokalplanforslaget.

 

Besvarelsen af indsigelserne

 

En af problematikkerne har udvalget tidligere taget stilling til:

 

På udvalgsmødet den 4/10 2011 blev der redegjort for, at Ring 3’s forlængelse over Odense Fjord er et vanskeligt realiserbart projekt. På mødet besluttede udvalget at udsætte sagen og ønskede at få belyst mulighederne for at konvertere en større del af erhvervsområdet til boliger.

 

På udvalgsmødet den 10/1 2012 blev planforslagene vedtaget til offentliggørelse.

 

Resumé af indsigelserne

 

1. Kystdirektoratet, Højbovej 1, 7620 Lemvig

Bemærkning:

Anbefaler, at der i området fastsættes en laveste sokkelkote på 1,71 m DVR90 af hensyn til lov om stormflod og stormfald.

 

ad 1.

Laveste kote i området ligger på omkring 2 m. Det vurderes derfor, at der ikke er behov for en bestemmelse om sokkelhøjde. Kystdirektoratets bemærkning skrives ind i redegørelsen.

Kystdirektoratet har efterfølgende telefonisk oplyst, at man på baggrund af det tilgængelige kortmateriale ikke kunne vurdere, om dele af terrænet lå under 2 m. Kystdirektoratet er nu indforstået med, at der med det eksisterende terræn i boligområdet ikke indskrives krav om mindste sokkelhøjde.

 

2. VandCenter Syd, Vandværksvej 7, 5000 Odense C

Indsigelse:

Vandcentret konstaterer, at lokalplanforslagets udlagte areal til forsinkelsesbassin ikke svarer til den størrelse, centret anbefaler.

 

ad 2.

Det foreslås, at indsigelsen imødekommes. Kortbilag 2 ændres, så der vises et forsinkelsesbassin i område F2 af den ønskede størrelse.

 

3. Ravdex A/S, Strandvangen 2, 5300 Kerteminde

Gør opmærksom på, at det er Ravdex, der forsyner området med el.

 

ad 3.

Det foreslås, at redegørelsen rettes, så Ravdex står som elforsyningsselskab.

 

4. Byforeningen for Odense v/Bo Vietz

Indsigelse:

Ny boligbebyggelse er i modstrid med kommuneplanens intentioner om fortætning i stedet for byspredning. Samtidig vil en bebyggelse på dette sted være i konflikt med en fremtidig forlængelse af Ring 3 over Odense Fjord og videre til den nationale broforbindelse fra Bogense til Juelsminde.

Byforeningen foreslår, at boligdelen af lokalplanforslaget udelades og erstattes af en arealreservation til en fremtidig forlængelse af Ring 3 Øst.

 


ad 4.

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

 

Området ligger i byzone og er i dag en del af et planlagt erhvervsområde. Den del af erhvervsområdet, som lokalplanforslaget ændrer til boligformål, ligger hensigtsmæssigt i forhold til skole, sportshal og eksisterende boligbebyggelse. Udstykningen skal ske på små grunde. Der er ikke tale om udlæg af ny boligbebyggelse på bar mark, men netop om fortætning. Samtidig mindskes konflikten mellem erhverv og boliger.

I forbindelse med udvalgsorienteringen den 4/10 2011 er der udarbejdet et notat vedrørende en eventuel Ring 3 over Odense Fjord. (”Færdiggørelse af Ring 3 forbindelse mellem Seden og Næsbyhoved- Broby”, 29. september 2011). Konklusionen på notatet er, at en forlængelse af Ring 3 over Odense Fjord er et vanskeligt realiserbart projekt. Det skyldes blandt andet:

  • Odense Fjord er internationalt naturbeskyttelsesområde. Der må ikke planlægges nye større veje eller sideanlæg indenfor området.
  • Såfremt en national forbindelse mellem Bogense og Juelsminde skulle blive aktuel, skønnes en linieføring vest om Odense at være mere realistisk.

 

5. Grundejerforeningen Bullerupvej 39-41 v/formand Uffe Veppler, Bullerupvej 39G, 5240 Odense NØ

Indsigelse:

Foreningen påpeger, at tung trafik fra erhvervsområdet udgør en trafiksikkerhedsrisiko for skolebørn og andre bløde trafikanter. Krogagervejs forlængelse vil kunne lede trafikken udenom de veje, hvor der færdes mange børn. Derfor bør denne vejreservation fastholdes samtidig med, at Strandvejen og Bullerupvej sikres med cykelstier og lavere hastighed.

 

ad 5.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

En vejforlængelse er ikke lokalplanpligtig. Såfremt der engang i fremtiden vil blive behov for at lede erhvervstrafikken til Bullerupvej, vil det kunne være muligt at føre vejforlængelsen i et tracé nord om lokalplanområdet med adgang fra Seden Strandgyde, som så udvides det første stykke.

 

Seden Strandvej og Bullerupvej har fortov i begge sider, og vejene er trafiksaneret omkring skolen med fartdæmpende bump. Politiet ønsker ikke lavere hastighed på Strandvejen og Bullerupvej. På Bullerupvej er der cykelbane og hævet krydsflade ud for indgangen til skole og SFO. Skolepatruljen står her. 

 

Odense Kommune undersøger i øjeblikket muligheden for at sikre bedre krydsning af Strandvejen ved Seden Skole fx med en midterhelle. Dette sker i samarbejde med skolen.

 

6. Skolebestyrelsen Seden Skole v/Charlotte Veppler, Bullerupvej 39G, 5240 Odense NØ

 

Indsigelse:

Skolebestyrelsen peger på, at der er alvorlige trafiksikkerhedsproblemer i området, og at forbuddet mod gennemkørsel af tung trafik på Bullerupvej ikke overholdes.

Krogagervejs forlængelse vil kunne fjerne noget af den tunge trafik og dermed gøre skolevejen sikrere. Derfor er det uheldigt at fjerne vejreservationen.

 

ad 6.

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes. Se svar til indsigelse nr. 5.

 

7. Niels Clausen, Muslingevej 1, 5240 Odense NØ (ejer Nordbirkvej 9)

 

Indsigelse:

Indsigeren peger på trafiksikkerhedsproblemer i området og er imod at fjerne vejreservationen for Krogagervejs forlængelse, jf. indsigelse nr. 5 og 6.

 

Muligheden for at udvide erhvervsområdet ønskes fastholdt. Odense Kommune gør ikke nok for at sælge grundene.

 

Der er ikke behov for byggegrunde i Seden, da der i dag er mange boliger til salg, og salget af byggegrunde ved Utzons Allé går trægt.

 

Indsiger mener, at argumentationen for at konvertere erhvervsareal til boliger ikke holder, jf. ovenstående.

 

ad 7.

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Indsigelsen vedrørende Krogagervejs forlængelse foreslås ikke imødekommet. Se svar til indsigelse nr. 5.

 

Området har været udlagt til erhvervsformål siden 1987, hvor den gældende lokalplan blev vedtaget. Der har siden lokalplanens vedtagelse ikke været tilstrækkelig efterspørgsel på erhvervsgrunde her til at kunne begrunde en byggemodning af den eksisterende lokalplans østlige del, langs Bullerupvej. I modsætning hertil oplever kommunen en efterspørgsel på byggegrunde til boliger.

 

8. John Boerskov, Søbjerggaardvej 20, 5240 Odense NØ

Indsigelse:

Indsigeren anfører blandt andet:

-      der vil for evig tid skulle tung trafik forbi skole og sportshal

-      der er allerede i dag støjgener fra fodboldbanerne

-      eventuelle projektører ved boldbanerne bør placeres, så de ikke blænder naboområderne

-      de foreslåede stier vil betyde en belastning af de private fællesveje i Seden Strandby

-      området, der udlægges til parcelhuse, er meget lavt, hvilket gør afvanding ved nedsivning tvivlsomt

-      der vil opstå problemer med lugtgener fra rensningsanlægget samt støjgener fra genbrugsstationen

-      der ønskes en garanti for, at de eksisterende erhvervsområder ikke bliver begrænset yderligere.

 

ad 8.

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

Vedrørende bemærkningen om trafikproblemer, se besvarelsen til nr. 5.

 

Det vurderes, at de anførte gener vil være begrænsede set i forhold til fordelene ved at etablere boliger og boldbaner. Boldbanerne anlægges fx i tilknytning til de nuværende baner, der etableres støjafskærmning ved genbrugsstationen, afstanden til rensningsanlægget overholder kommuneplanens anbefalede grænser, og den foreslåede stimulighed til Seden Standby tænkes som en rekreativ sti med begrænset trafik.

 

Vedrørende nedsivning af regnvand stiller lokalplanen ikke krav om nedsivning. I redegørelsen henvises der til Spildevandsplanens retningslinier om befæstelsesgrad på den enkelte grund samt opfordring til nedsivning, hvis det er teknisk muligt. Miljømyndigheden skal give tilladelse til nedsivning fra befæstede arealer.

 

Det eksisterende erhvervsområde er fortsat omfattet af lokalplan nr. 3-409 og i kommuneplanen udlagt til erhvervsformål.

 

9. Søren Rønnedal, Bækholmen 80 og Tom og Dorte Vagner, Bækholmen 82, 5240 Odense NØ

Indsigelse:

Indsigerne ønsker ikke den planlagte sti, som kommer til at løbe langs deres baghaver. Det vil medføre støj og en nem flugtvej for indbrudstyve.

 

Indsigerne ønsker at købe et mindre stykke af friareal F1 for at kunne udvide deres nuværende grunde.

 

ad 9.

Det foreslås, at indsigelsen delvist imødekommes.

Stien bliver en vigtig trafiksikker forbindelse mellem den nye bebyggelse og Seden Skole/Fjordagerhallen. Det foreslås dog at rykke stien lidt væk fra indsigernes skel, således at trafikken langs stien ikke foregår lige op ad indsigernes matrikel. Derved muliggøres eventuelt salg af et mindre stykke jord bag grundene. Et ønske herom vil blive vurderet på baggrund af en konkret henvendelse.

 

10. Fjordager Idrætsforening v/Hovedformand Bjarne Christensen

Bemærkning:

Foreningen er positiv over for lokalplanen. Der er mere behov for byggegrunde end for erhvervsgrunde i området, og det er visionært at sikre boldbaner nord for de eksisterende baner.

 

ad 10.

Tages til efterretning.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Lokalplanforslag 3-694 Seden Nord ved Bullerupvej (Lokalplanforslag 3-694 Seden Nord til end. vedt.pdf)
1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 Seden Nord (kommuneplantillæg nr 23 Seden Nord.pdf)

 

 

 



8. Forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for ny bydel nord for Østre Stationsvej. Endelig vedtagelse

Åbent - 2011/204265

 

Sagsresumé

Forslag til tillæg nr. 28 til kommuneplanen og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra Steen og Strøm Centerudvikling om at få mulighed for at etablere en ekstra udvalgsvarebutik på 6.000 m2 i centerbebyggelsen på den tidligere slagterigrund.

 

Gældende lokalplan giver mulighed for 1 udvalgsvarebutik på 6.000 m2 i området, men centrets tiltrækningskraft og levedygtighed ifølge grundejer er afhængig af at kunne indeholde 2 store såkaldte ankerbutikker. Der er således behov for 1 stor butik mere. Bebyggelsens samlede bruttoareal til butikker på 45.000 m2, som er fastlagt i den gældende lokalplan, vil ikke blive ændret.

 

I Odense giver planloven mulighed for at etablere 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i den gældende 4-årige planperiode. 2 af disse butikker er disponeret, nemlig Ikea og den butik på 6.000 m2, der allerede er lokalplanlagt i centeret på den tidligere slagterigrund.

 

Forslag til tillæg nr. 28 til kommuneplanen sikrer, at der nu kan etableres 2 udvalgsvarebutikker på hver op til 6.000 m2 i centeret.

 

Forslag til tillæg nr. 1 til gældende lokalplan nr. 0-683 ændrer 2 anvendelsesbestemmelser, således at der gives mulighed for at etablere 2 udvalgsvarebutikker på hver op til 6.000 m2. Endvidere gives der mulighed for, at mere af butiksarealet kan placeres i lokalplanens område B, byggefelt 3, så det er muligt at have butiksareal i både stueetagen og på 1. sal. De øvrige bestemmelser i gældende lokalplan nr. 0-683 ændres ikke og gælder fortsat.

 

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger. Der er ikke indkommet indsigelser eller bemærkninger til forslagene.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 28 vedtages endeligt.

  2. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for en ny bydel nord for Østre Stationsvej vedtages endeligt.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for ny bydel nord for Østre Stationsvej (Tillæg til lokalplan 0-683 endelig.pdf)
2. Tillæg nr. 28 til Kommuneplanen 2009-2021 (Kommuneplantillæg 28. Endelig.pdf)

 

 

 



9. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 og lokalplanforslag nr. 5-728, Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet, ungdomsboliger. Offentliggørelse

Åbent - 2012/010541

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger på Landbrugsvej i Hjallese vest for Bjørnevangen og omfatter Christmas Møller Kollegiet.

 

Lokalplanforslaget vil give mulighed for at opføre 25 nye kollegielejligheder i en ny bygning i maks. 5 etager i tilknytning til kollegiet. Samtidig ønsker kollegiet et fælleshus og en ombygning af eksisterende kollegieværelser til små lejligheder.

 

Lokalplanområdet er privatejet og ligger i byzone.

 

Forslag til kommuneplantillæg er udarbejdet for at ændre området fra service til boliger, øge bebyggelsesprocenten og give mulighed for at bygge en enkelt bygning i maks. 5 etager.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 32 og lokalplanforslag nr. 5-728, Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet, vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen, dog med den præcisering, at offentliggørelsen udvides til 10 uger.

 

Udvalgsmedlem Lars Christian Lilleholt deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger på Landbrugsvej i Hjallese omgivet af boligområder med tæt/lav og åben/lav bebyggelse. Der er ca. 4 km til Odense centrum og ca. 2 km til Syddansk Universitet.

 

Det eksisterende kollegium består af 3 længer i en gårdlignende struktur i 2 etager, åben mod Landbrugsvej.

 

Landbrugsvej er i dag en gennemgående vej, men vil blive lukket, når Munkebjergvej forlænges ud til motorvejen.

 

Kristiansdal Boligforening ønsker at bringe Christmas Møllers Kollegiet i en bedre og mere tidssvarende stand samt udbygge antallet af boliger og opføre et fælleshus. Udvidelsen vil give fra 54 små kollegieværelser til 67 nye tidsvarende boliger.

 

Gældende lokalplan nr. 5-412 ønskes erstattet med en ny, hvor man giver mulighed for at opføre et markant bygningsvolumen, som går ud og markerer sig i Landbrugsvejs brede vejprofil. Det bliver en opretstående trekant, som har sit højeste punkt ud mod Landbrugsvej, og som går ned til terræn ind mod kollegiets fællesgårdrum.

 

Bygningens tag bliver et dominerende arkitektonisk element og vil skulle beklædes med græs eller sedum (beplantningstype til grønne tage).

 

Kommuneplan

 

Området er i kommuneplanens rammer udlagt til service - offentlig service og undervisning med en maks. bebyggelsesprocent på 40 og maks. 2 etager.

 

Lokalplanforslaget er ikke i overensstemmelse med disse rammebestemmelser, hvorfor der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg, der ændrer anvendelse til boliger. Tillægget omfatter også nabobebyggelserne øst for, da disse i dag bruges til boliger. Bebyggelsesprocenten øges til 55, og der gives mulighed for, at en del af en bygning kan opføres i op til 5 etager mod Landbrugsvej.

 

Der har været forudgående høring af forslaget til kommuneplanændringen. Der indkom indsigelse fra Grundejerforeningen Ærtemarken. Grundejerforeningen mener, at byggeri i 5 etager er for højt. Indsigelsen har været forelagt udvalget, der besluttede at fortsætte planlægningen, hvis man i lokalplanforslaget belyser bygningens karakter, skyggeforhold og indbliksgener for naboerne ved snit og visualiseringer.

 

Miljøvurdering

 

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af planerne. Det er i den forbindelse vurderet, at planerne ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af forslagene.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Lokalplanforslag nr. 5-728 Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet (Lokalplanforslag 5-728 Christmas Møllers Kollegiet.pdf)
1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 Christmas Møllers Kollegiet (Kommuneplantillæg 32 Christmas Møller Kollegiet.pdf)

 

 

 

10. Kontraktforlængelse for ældre- og handicapboliger

Åbent - 2005/02386

 

Sagsresumé

Ejerne til 5 privatfinansierede ældre- og handicapboligbebyggelser har forespurgt, om kommunen ønsker at forlænge hovedlejemålskontrakterne. Ejendommene indeholder 40 ældreboliger og 21 handicap- og psykiatriboliger. Alle boligerne er attraktive og nemme at udleje, og det foreslås, at hovedlejemålskontrakterne forlænges.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Lejemålet Hvedevangen 2-24 og 3-43 forlænges frem til den 1/8 2017.

  2. Lejemålet Mågebakken 38-60 forlænges frem til den 1/1 2018.

  3. Lejemålet Hvedevangen 26-28 forlænges frem til den 1/12 2022.

  4. Hvedevangen 30- 36 forlænges frem til den 1/12 2022.

  5. Hvedevangen 45 forlænges frem til den 1/12 2022.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlemmerne Tina Bue Jensen og Alex Ahrendtsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med udløb af hovedlejemålskontrakter for 5 privatfinansierede ældre- og handicapboligbebyggelser har ejerne forespurgt, om kommunen ønsker at forlænge disse, således at der fortsat kan visiteres borgere til boligerne.

 

Der er tale om 5 ejendomme med i alt 40 ældreboliger og 21 handicap- og psykiatriboliger:

 

  1. Hvedevangen 2-24 og 3-43, 28 ældreboliger - kontraktudløb den 1/8 2013.

  2. Hvedevangen 26-28, 6 handicap-/psykiatriboliger - kontraktudløb den 1/10 2013.

  3. Hvedevangen 30- 36, 7 handicap-/psykiatriboliger - kontraktudløb den 1/10 2013.

  4. Hvedevangen 45, 8 handicap-/psykiatriboliger - kontraktudløb den 1/12 2013.

  5. Mågebakken 38-60, 12 ældreboliger - kontraktudløb den 1/1 2013.

 

Ældreboligerne på Mågebakken og Hvedevangen er meget attraktive og nemme at udleje, så hovedlejemålskontrakterne ønskes forlænget med 5 år. Ønsket om forlængelse skal ses i lyset af, at det samlede ældreboligantal i Odense Kommune er faldende. Dels er der de seneste år udløbet flere hovedlejemålskontrakter, som ikke er blevet forlænget, og senest er det i forbindelse med budget 2012 besluttet at sælge 3 kommunalt ejede ældreboligejendomme med i alt 94 ældreboliger.

 

Det samlede antal ældreboliger, kommunen råder over, vil med forlængelse af hovedlejemålskontrakterne for de 2 ældreboligejendomme pr. 31/12 2012 udgøre i alt 1.431 fordelt med 441 privatejede ældreboliger, 133 kommunalt ejede ældre-

boliger, 747 ældreboliger ejet af boligforeninger og 110 ældreboliger ejet af selvejende institutioner. Efter salget af de 3 kommunale ældreboligbebyggelser, som forventes i indeværende år, vil ældreboligantallet blive reduceret til 1.337.

 

I forhold til de 3 handicap- og psykiatriboligejendomme med 21 boliger er der et ønske om at forlænge hovedlejemålskontrakterne med 10 år. Det bemærkes, at kommunen kan opsige kontrakterne efter 5 år, men kontrakten er uopsigelig fra udlejers side i 10 år.

 

Boligernes målgruppe er borgere med udviklingshæmning, som er i stand til at bo i egen bolig, men med hjælp og støtte fra personalet i det tilknyttede støttecenter. Boligerne er meget populære, og det forventes at behovet for visitation til denne type boliger fremadrettet vil være aktuelt.

 

Økonomi

Forlængelse af hovedlejemålskontrakter belaster ikke lånerammen, og der er således ikke nogen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

11. Styrkelse af borgerrettede digitale ydelser

Åbent - 2012/120329

 

Sagsresumé

Som et konkret bud på indsatsen for at generere læring og perspektiver til at realisere ”Ny Virkelighed – Ny velfærd” anbefales to spor:

 

·         Det ene spor tager afsæt i de borgerrettede, digitale services, som Odense Centralbibliotek og BorgerServiceCenter tilbyder. P.t. er en fælles telefonindgang samt Borgerservice Light i drift.

 

·         Det andet spor er etablering af Velfærds-Eksperimentarium Odense. Eksperimentariet giver mulighed for at afprøve nye, eksperimenterende samspilsformer mellem borgere og myndigheder i et afgrænset lokalområde.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender understøttelse af den ukendte strategis formål om at bringe nye trends og perspektiver ind i Ny Virkelighed - Ny Velfærd ved at:

 

·         bakke op om øget samarbejde mellem bibliotekerne og BorgerServiceCenter med henblik på at udvikle nye måder at møde borgerne på med det formål at gøre dem digitalt selvhjulpne, sådan som Odense Kommunes digitaliseringsstrategi kræver

 

·         etablere Velfærds-Eksperimentarium Odense i forbindelse med lokalbiblioteket i Dalum

 

 

 

Sagsfremstilling

Den ukendte strategi er en strategisk ramme for at forfølge de intentioner, der er skitseret i Ny Virkelighed – Ny Velfærd. Den ukendte strategi skal omsætte perspektiver og idéer, der opstår løbende på forskellige planer i organisationen. De udspringer både af fokuserede procesforløb og udviklingstiltag og af bidrag, inspiration og krav fra omverdenen.

Som et konkret bud på indsatsen for at generere læring og perspektiver til at realisere ”Ny Virkelighed – Ny velfærd” anbefales to spor:

 

·         Det ene spor tager afsæt i de borgerrettede, digitale services, som Odense Centralbibliotek og BorgerServiceCenter tilbyder. P.t. er en fælles telefonindgang samt Borgerservice Light i drift.

 

·         Det andet spor er etablering af Velfærds-Eksperimentarium Odense. Eksperimentariet giver mulighed for at afprøve nye, eksperimenterende samspilsformer mellem borgere og myndigheder i et afgrænset lokalområde.

 

Samarbejde om borgerrettede digitale services

 

Borgerrettede digitale services er et centralt fælles arbejdsområde for Odense Centralbibliotek og BorgerServiceCenter. Det er derfor oplagt at afdække potentialerne i et øget samarbejde på dette felt med henblik på at skabe nye og mere hensigtsmæssige måder at møde borgerne på, det være sig telefonisk, personligt eller digitalt.

 

Det øgede samarbejde tager afsæt i den afrapportering, som byrådet blev præsenteret for i januar 2012 fra projektet Fusion Bibliotek og Borgerservice, hvor der var opstillet fire overordnede formål:

 

·         bidrage til at gøre borgerne selvhjulpne

·         arbejde for en stærk digital profil

·         understøtte bevægelse fra stor by til storby

·         fremme selvbærende lokalsamfund

 

Det eksisterende samarbejde omkring BorgerService Light vil på baggrund af evalueringer videreudvikles både i bredden og i dybden og tilpasses det enkelte lokalområdes sammensætning og efterspørgsel. Her tænkes også på andre lokaliteter i nærmiljøet, fx dagcentre, skoler, institutioner og andre.

 

Ligeledes vil set up’et for Teleservice Light videreudvikles på baggrund af en evaluering.

 

Velfærds-Eksperimentarium Odense

 

Det anbefales, at Velfærds-Eksperimentarium Odense etableres som en mulighed for at afprøve nye samspilsformer mellem borgere og myndigheder og med mulighed for at være ambitiøse og eksperimenterende i konkrete driftsopgaver i et afgrænset område i et afgrænset tidsrum.

 

Her er alt tilladt, og man har pligt til at have fokus på læring, blive klogere undervejs og justere på projektet.

 

De centrale bundlinier og succeskriterier for Velfærds-Eksperimentarium Odense består af læring. Intentionen er at udlede læring og innovative idéer, som kan overføres til øvrige driftsområder i Odense. Selve Velfærds-Eksperimentarium Odense vil også få opstillet mål og succeskriterier, som vil blive målt og evalueret løbende.

 

Med Velfærds-Eksperimentarium Odense inviteres flere driftsområder med ind i det eksperimenterende rum. Eksisterende og tidligere projekter på tværs af fagområder i Odense Kommune vil naturligvis danne afsæt for de første indholdselementer i Velfærds-Eksperimentarium Odense, og herfra er der en klar formodning om, at nye idéer og muligheder vil opstå.

 

Det anbefales, at Velfærds-Eksperimentarium Odense placeres i Dalum i forbindelse med det lokale bibliotek. I dette område eksisterer mange borgercentrerede aktiviteter, og der er i vid udstrækning kontakter og samarbejde mellem frivillige, klubber, foreninger og offentlige instanser. Eksisterende indsatser og projekter vil være et stærkt afsæt for de første konkrete eksperimenter i Velfærds-Eksperimentarium Odense, herunder eksempelvis helhedsplanen for Dianavænget og projektet Aktivt Nærmiljø.

 

Det forventes, at der i forbindelse med samkøring og overblik over eksisterende indsatser og projekter sandsynligvis allerede tidligt i etableringsfasen skabes en effekt omkring styrket borgerinvolvering og styrket samarbejde faggrupper imellem.

 

Økonomi

Udgifterne til de 2 initiativer afholdes via eksisterende personaleressourcer under de respektive udvalg.

 

Sagen har ingen påvirkning på kassebeholdningen og servicerammen.

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

12. Indtægtssiden - Øvrige skatter

Åbent - 2012/059062

 

Orientering

I forbindelse med kommenteret forbrugsrapport blev der signaleret en ubalance på indtægtssiden vedrørende øvrige skatter på 13 mio. kr. Samme ubalance kunne også konstateres ved regnskabsaflæggelsen for 2011, hvor der var en samlet mindreindtægt på 10,5 mio. kr.

 

Ubalancen vedrørende dels en forventet mindreindtægt på grundskyld og dels en mindreindtægt på dækningsafgift på offentlig og private ejendomme fordelt på:

 

·         Mindreindtægt på grundskyld på 2,7 mio. kr.

·         Mindreindtægt på dækningsbidrag på offentlige ejendomme på 1 mio. kr.

·         Mindreindtægt på dækningsafgift på erhvervsejendomme på 9,3 mio. kr.

 

Mindreindtægten skyldes, at der er flere krav fra borgere og virksomheder om tilbagebetaling af for meget opkrævede skatter. Dette kan både henføres til ændrede vurderinger af fradrag for forbedringer og til ændrede vurderinger af grund- og ejendomsværdier. Når klagesagerne færdigbehandles, tilbagebetaler kommunen for meget betalt grundskyld/dækningsafgifter for flere år tilbage.

 

SKAT træffer løbende beslutninger om ændrede vurderinger hen over året. Det betyder, at vurderingsgrundlaget, som anvendes i budgetlægningen, ændres fra august til januar i budgetåret, hvor de konkrete skatteudskrivninger for borgere og virksomheder finder sted. Dertil kommer yderligere ændrede vurderinger resten af året. I tabellen nedenfor ses fx, hvor meget indtægtsbeløbene ændrer sig for 2012 fra august 2011 til januar 2012. 

 

2012

Vurdering

Grundskyld

Dækningsafgift off

Dækningsafgift erhverv

Budget

August 2011

430.694.000

28.823.600

109.985.000

SKAT's vurderings-grundlag

Januar 2012

428.212.237

28.819.873

104.762.222

 

En opgørelse for 2012 viser, at der frem til medio maj var 306 ændringer til grundskylden, hvilket svarer til en mindreindtægt på ca. 2,9 mio. kr. Tilsvarende for dækningsafgiften var der 218 afgjorte klager på tilsammen 6,1 mio. kr. Dertil kommer, at der på nuværende tidspunkt venter 62 sager på at blive afgjort.

 

Til sammenligning var der for hele 2011 660 ændringer på grundskylden og 162 ændringer på dækningsafgiften.

 

Der er derfor en klar tendens til, at antallet af klagesager stiger, hvilket også hænger sammen med, at SKAT har øget antallet af behandlede klager markant. At SKAT i vid udstrækning giver borgere og virksomheder medhold i klager over SKATs vurderinger, efter at budgettet er vedtaget, efterlader kommunen med en betydelig budgetusikkerhed både i budgetåret, men også i efterfølgende år.

 

Denne problemstilling gælder generelt på landsplan, og i 6-by regi er der taget initiativ til en fælles KL-henvendelse. Det er ønsket, at problemstillingen tages op i forbindelse med økonomiforhandlingerne til budget 2013.

 

De økonomiske udfordringer, som tegner sig for 2012, følges fortsat nøje og vil blive afrapporteret i de planlagte budgetopfølgninger. I budgetlægningen for 2013 vil tendenserne for øgede tilbagebetalinger blive forsøgt indarbejdet.

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

13. Status vedr. beskæftigelsestilskud - ny finansieringsmodel

Åbent - 2012/069495

 

Orientering

Der orienteres her om, at der er indgået politisk aftale vedrørende finansieringen af beskæftigelsestilskuddet for forsikrede ledige samt udfordringer på området i 2012.

 

Beskæftigelsestilskuddet var også en del af udligningsreformen, som byrådet blev orienteret om på kvartalsmødet i april. Det betyder, at tabet på de 39,3 mio. kr. vedrørende 2011 er indarbejdet, og dertil blev der gjort opmærksom på, at der kunne komme yderligere udfordringer for 2012. Dette vil yderligere blive belyst her.

 

Ny aftale om beskæftigelsestilskuddet

 

Siden kommunerne overtog ansvaret for beskæftigelsesindsatsen for de forsikrede ledige, har der fundet en særskilt finansiering sted med hensyn til A-dagpenge og aktiveringsindsatsen.

 

Der har gennem lang tid været kritik af dele af finansieringsmodellen, og senest har Finansieringsudvalget evalueret modellen i forbindelse med udligningsreformen. Arbejdet i Finansieringsudvalget medførte et oplæg til revidering af modellen, som der nu er indgået politisk forlig om.

 

Aftalen betyder, at der ændres på 3 ting:

 

1.

Beskæftigelsestilskuddet for 2011 genberegnes. Foreløbige beregninger foretaget af Finansieringsudvalget viser, at Odense med den ”gamle” finansieringsmodel ville blive overkompenseret med 29,7 mio. kr. for 2011, mens den ændrede model angiver en underkompensation for Odense på 9,6 mio. kr. Samlet et tab på 39,3 mio. kr. Afregningen af beløbet er rykket fra 4. kvartal 2012 til 1. kvartal 2013.

 

2.

Beskæftigelsestilskuddet for 2012 genberegnes ligeledes i forbindelse med midtvejsreguleringen til august 2012. Der er endnu ikke lavet nogen estimater på hvad genberegningen vil betyde for Odense Kommune. Afregningen af beløbet sker i 4. kvartal 2012.

 

3.

Endelig ændres finansieringsmodellen permanent gældende fra beskæftigelsestilskud 2013.

 

Der ændres grundlæggende på 2 punkter:

 

For det første gælder, at tidligere blev en stor del af beskæftigelsestilskuddet beregnet ud fra regnskabsresultatet 2 år tidligere (grundtilskuddet). Det vil i realiteten sige med udgangspunkt i regnskabsår 2009. Nu beregnes det ud fra regnskab 2010, som skulle give et mere retvisende billede i forhold til antallet af personer i og uden for karensperioden.

 

Karensperioden er det antal uger i starten af hver enkelt ledigs ledighedsperiode, hvor staten finansierer dagpengeudgiften 100 %. I 2012 er karensperioden på 8 uger og falder til 4 uger i 2013 og frem.

 

Andel del af beskæftigelsestilskuddet består af merudgiftsbehovet. Merudgiftsbehovet justeres 3 gange – ved budgetlægningen, ved midtvejsreguleringen og ved efterreguleringen. Justeringen sker i forhold til udviklingen i ledigheden på landsplan.

 

Som noget nyt vil merudgiftsbehovet ved efterreguleringen i året efter budgetåret blive beregnet på landsdele (Fyn), dvs. der sikres fuld finansiering til de forsikrede ledige på landsdelsniveau. Først derefter fordeles merudgiftsbehovet ud på kommunerne i landsdelen.

 

Udfordringer for forsikrede ledige i 2012

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har i kommenteret forbrugsrapport signaleret udfordringer for de forsikrede ledige i 2012.

 

I budgettet er der budgetteret med 5.120 fuldtidspersoner. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen vurderer nu et ledighedsniveau for 2012 på 6.297 fuldtidspersoner. Dette er en stigning på 23 %.

 

Dette betyder en væsentlig stigning i udgiften til A-dagpenge, der skyldes den kraftige stigning i antallet af ledige, herunder antallet med en varighed på mere end 8 uger (karensperioden).

 

Kompensationen for ledighedsstigningen vil ved midtvejsreguleringen afhænge af ledighedsudviklingen på landsplan. Finansministeriet har ikke forelagt Økonomisk Redegørelse for maj 2012 endnu, hvorfor det reviderede ledighedsskøn for 2012 ikke kendes endnu. En sammenligning af ledighedsstigningen på landsplan og i Odense fra budgetlægningen og til første kvartal 2012 viser, at ledigheden i Odense er steget med mere end 12 %-point. i forhold til landsplan. Dette giver en foreløbig pejling af, at Odense ikke nær når en fuld kompensation for ledighedsstigningen.

 

Ud over midtvejsreguleringen til juli 2012 vil beskæftigelsestilskuddet for 2012 blive endeligt opgjort i juli 2013. Her vil det være de faktiske udgifter på Fyn, der er interessante. Da disse ikke kendes endnu, kan en indikation i ledighedsudviklingen også her vise noget om, hvor pilen peger hen. Laves samme sammenligning som ovenfor mellem Odense og Fyn viser den, at ledigheden er godt 2 %-point højere i Odense end på Fyn. Det betyder også, at Odense udgør en højere andel af ledigheden på Fyn i 2012 end i 2010, som er den fordelingsnøgle, der anvendes, når efterreguleringen gøres op. Også her peger det altså på, at Odense ikke vil kunne opnå fuld kompensation for udgifterne til forsikrede ledige for 2012.

 

Dertil kommer ændringen af lovgivningen for beskæftigelsestilskuddet. Grundtilskuddet for 2012 skal genberegnes, og der er endnu ikke fremkommet estimater herpå fra ministeriet. Samme beregning for beskæftigelsestilskud 2011 gav et tab på knap 30 mio. kr. på grundtilskuddet, hvorfor der også for 2012 må forventes et tab.

 

Genberegning af både beskæftigelsestilskud 2011 og 2012 samt budgetestimat for beskæftigelsestilskud 2013 forventes offentliggjort sidst i juni efter økonomiaftalens indgåelse.

 

Samlet for de forsikrede ledige er det for 2012 derfor overvejende sandsynligt, at Odense vil få ufinansierede udgifter som følge af den høje ledighed. Der er endnu ikke noget økonomisk estimat for omfanget, og dermed er det heller ikke medregnet i de foreløbige økonomiske opgørelser. Det er til gengæld tabet på de 39,3 mio. kr. for beskæftigelsestilskud 2011.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl