Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Dagsorden 13. juni 2012

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Dagsorden


Onsdag den 13-06-2012 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Samlet kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012 for Odense Kommune

Åbent - 2012/017026

 

Sagsresumé

Gennem de senere år har kommunerne inden for rammerne af den faseopdelte budgetlægning intensiveret samarbejdet om at overholde de indgåede økonomiaftaler.

 

Dette samarbejde fortsætter i 2012, hvor kommunerne flere gange i løbet af året skal indberette status på forventet regnskab til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet.

 

På den baggrund er der planlagt følgende opfølgninger i Odense Kommune i 2012: 2 kommenterede forbrugsrapporter, 1 halvårsregnskab og 1 budgetopfølgning samt 1 administrativ opfølgning.

 

Borgmesterforvaltningen fremsender Odense Kommunes samlede kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2012 til byrådets godkendelse. Den kommenterede forbrugsrapport er sammenskrevet af Borgmesterforvaltningen på baggrund af udvalgsdagsordenerne.

 

I nedenstående tabel gives der et hurtigt overblik over opfølgningen på kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012 i forhold til det forventede regnskabsresultat for 2012 og kommunens nøgletal.

 

Temaer

Status

Kommentar

Status på økonomien generelt

Stabil og forventet udvikling

Overholdelse af serviceramme

De samlede serviceudgifter forventes at ligge under udmeldte serviceramme

Ledighedsprocent

Højeste ledighedsprocent i forhold til de øvrige 6-byer

Befolkningsudvikling

Pæn befolkningstilvækst i 1. kvartal 2012

Opfølgning på driftsområder med overførselsadgang

Forventet mindreforbrug på 1,5 mio. kr.

Opfølgning på driftsområder uden overførselsadgang

Forventet balance

Opfølgning på projekter med ekstern finansiering

Forventet balance

Opfølgning på det finansielle område

Forventet balance

Opfølgning på indtægtssiden

Forventet mindreindtægt på 18 mio. kr. på øvrige skatter

Udfordringer i Økonomiudvalget

Usikkerhed ved medfinan-siering af sundhedsudgifter

Udfordringer i By- og Kulturudvalget

Afvigelse ved almene ældreboliger

Udfordringer i Ældre og Handicapudvalget

Vigende salg af pladser

Udfordringer i Socialudvalget

Forventet merforbrug ved boligstøtte på 10 mio. kr.

Udfordringer i Børn – og Ungeudvalget

Udmøntning af reduktioner og nedbringelse af merforbrug

Udfordringer i Arbejdsmarkedsudvalget

Der er pt. signaleret et

mindreforbrug vedr. løntilskud til fleksjob, men der forventes store udford-ringer ved dagpenge til forsikrede ledige

Note: ”Grøn” signalerer, at området forventes at være i balance ved regnskabsaflæggelse, ”Gul” signalerer, at der er udfordringer på området og ”rød” signalerer, at der er store udfordringer på området.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2012.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling. Rådmand Peter Rahbæk Juhl og Rådmand Stina Willumsen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af krav til indberetning til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet og skærpede krav til økonomistyring i Odense Kommune er der planlagt følgende opfølgninger på forventet regnskab i 2012.

 

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/3 2012

Byrådssag 11. april 2012

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012

Byrådssag 20. juni 2012

Halvårsregnskab 2012

Byrådssag 12. september 2012

Administrativ budgetopfølgning

Ultimo oktober 2012

Budgetopfølgning pr. 1/10 2012

Byrådssag 28. november

 

Anlægsområdet er i 2012 taget ud af opfølgningerne. Dette skyldes, at det i forbindelse med budget 2012 blev besluttet at lave særskilte opfølgninger på området.

 

I de kommenterede opfølgninger er der fokuseret på at give et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer.

 

Borgmesterforvaltningen fremsender en samlet kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012 for hele kommunen.

 

Status på økonomi

 

Generelt viser opfølgningen på kommunens samlede driftsbudget, at forbrug og budget stort set forventes at være i balance ved året udgang. Regnskabsresultatet forventes på nuværende tidspunkt at lande på et mindreforbrug 1,5 mio. kr. under det korrigerede budget, hvilket kan henføres til et forventet mindreforbrug på Børn- og Ungeudvalget.

 

Der er i udvalgssagerne signaleret et merforbrug på boligstøtteområdet på 10 mio. kr. under Socialudvalget, som dog forventes at blive neutraliseret af et mindreforbrug på 10 mio. kr. ved løntilskud til fleksjob under Arbejdsmarkedsudvalget.

 

På indtægtssiden er der på nuværende tidspunkt en mindreindtægt på 18 mio. kr. vedrørende grundskyld og dækningsafgift.

 

Kommunens samlede serviceramme for 2012 forventes at blive overholdt og endda ligge 4,5 mio. kr. under rammen. Dette kan henføres til dels det forventede mindreforbrug på Børn- og Ungeudvalget, og dels at indtægterne fra staten vedrørende refusion for særlig dyre enkeltsager er blevet nedjusteret. 

 

Befolkningsudvikling

 

Odense Kommune har i 1. kvartal 2012 haft en befolkningstilvækst på 379 personer, hvilket er væsentligt højere sammenlignet med 1. kvartal året før. Befolkningstallet for Odense kommune ligger nu tæt på 192.000 personer.

 

Befolkningstilvæksten i 1. kvartal skyldes dels, at der har været en positiv nettotilflytning fra de øvrige kommuner på 123 personer, en nettoindvandring fra udlandet på 164 personer og et fødselsoverskud på 96 personer. Alle områder, som i kvartalet har været højere sammenlignet med tidligere.

 

Befolkningstilvæksten i 1. kvartal har været på 0,2 pct., hvilket er højere end landsgennemsnittet, Esbjerg, Randers og Aalborg, men lavere end for Aarhus og Københavns Kommuner.

 

Ledighedsprocenten

 

Ved den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik for april måned 2012 var der 7.302 personer ledige i Odense kommune. Det svarer til en ledighedsprocent på 8,4 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end måneden før, men over dobbelt så højt som i april 2008.

 

Selv om der er sket et lille fald i ledigheden, er Odense fortsat den af 6-byerne, som er hårdest ramt af ledighed. Til sammenligning er ledighedsprocenten på landsplan på 6,2 pct.

 

driftsområder med overførselsadgang forventes der et samlet mindreforbrug på 1,5 mio. kr. for hele kommunen. Det forventede mindreforbrug er signaleret ved Børn– og Ungeudvalget, mens resten af udvalgene har signaleret balance. Det forventede mindreforbrug er sammensat af et forventet merforbrug på skoleområdet og et forventet mindreforbrug på institutionsområdet.

 

Budgettet på driftsområder uden overførselsadgang forventes samlet set at balancere. Der er ved Socialudvalget signaleret et forventet merforbrug på 10 mio. kr., som vedrører boligydelse og boligstøtte. Dette modsvares af et forventet mindreforbrug på 10 mio. kr. ved Arbejdsmarkedsudvalget, som vedrører løntilskud til fleksjob.

 

Ved projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventes budgettet overholdt.

 

Ved det finansielle område forventes budgettet overholdt.

 

Indtægtssiden er der på nuværende tidspunkt en mindreindtægt på godt 18 mio. kr. på øvrige skatter, og afvigelsen må forventes at blive større, inden året er gået. Ved kommenteret forbrugsrapport pr. 1/3 blev der signaleret en udfordring på godt 13 mio. kr. på øvrige skatter, som Økonomiudvalget fik en uddybning af ved en orienteringssag den 30/5 2012.

 

Mindreindtægten vedrører dels grundskyld og dels dækningsafgift under øvrige skatter og fordeler sig således:

 

  • Mindreindtægt på grundskyld på 4,8 mio. kr.
  • Mindreindtægt på dækningsafgift på offentlige ejendomme på 2,1 mio. kr.
  • Mindreindtægt på dækningsafgift på erhvervsejendomme på 11,3 mio. kr.

 

Mindreindtægten på de tre områder skyldes, at der er flere krav fra borgere og virksomheder om tilbagebetaling af for meget opkrævede skatter. Dette kan både henføres til ændrede vurderinger af fradrag for forbedringer og til ændrede vurderinger af grundskylds- og ejendomsværdier.

 

Udfordringer/fokusområder

 

Følgende udfordringer er signaleret i udvalgssagerne:

 

Borgmesterforvaltningen

Budgettet til medfinansiering af sundhedsudgifterne udgør med sine 649,8 mio. kr. 47 % af Økonomiudvalgets samlede driftsbudget og er stadig en væsentlig risikofaktor. Der er nu afregnet for de 3 første måneder af 2012, og det tegner til, at området går i balance i 2012, men Borgmesterforvaltningen vil stadig følge området tæt resten af året.

 

By- og Kulturforvaltningen

På driftsområdet er forvaltningens primære udfordring på området for almene ældreboliger. Området er omfattet af principperne for hvile-i-sig-selv, men der kunne for 2011 konstateres en større afvigelse. Forvaltningen er fortsat i gang med at analysere området, men det er forventningen, at der også i 2012 vil blive tale om en større afvigelse mellem regnskab og budget inkl. renter og afdrag på det finansielle område. Det skal bemærkes, at området flyttes væk fra kommunernes serviceramme i forbindelse med vedtagelsen af den nye budgetlov. Det må forventes, at denne beslutning følges op af justerede regnskabsprincipper for området.

 

Der kan endvidere henvises til gadelysområdet, jf. byrådssag den 25/4 2012.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen

Forvaltningens primære udfordringer kan henføres til køb og salg af pladser, hvor der kan konstateres et vigende salg på psykiatriområdet, færre udenbys borgere på plejecentre i Odense i forhold til Odenseborgere på plejecentre udenfor Odense samt stigning i udgifterne til domsanbragte. Forvaltningen har igangsat en kapacitetsanalyse med henblik på at skabe et kvalificeret grundlag for den fremtidige økonomiske styring og beslutningstagen.

 

Forvaltningens målsætning og forventning til 2012 er fortsat, at områderne skal udvise balance.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Forvaltningens store udfordring er dagpenge til forsikrede ledige. Med udgangspunkt i ledighedstallene pr. 1. kvartal 2012 forventes Odense Kommunes medfinansiering af dagpenge til forsikrede ledige at blive på 685 mio. kr. Beskæftigelsescentret har med udgangspunkt i det modtagede beskæftigelsestilskud for 2012 afsat i alt 459 mio. kr. til denne medfinansiering.

 

Finansieringsreglerne på området betyder, at Odense Kommune i nogen udstrækning vil blive kompenseret for differencen mellem den forventede udgift og den oprindeligt budgetterede udgift. Dette vil dels ske via en midtvejsregulering, som beregnes i juli 2012, og dels via den endelige efterregulering i juli 2013. Reguleringerne er afhængige af den samlede udvikling i antallet af ledige på landsplan og desuden afhængig af Odense Kommunes andel af ledige på landsdelsniveau (Fyn). Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at vurdere, om der vil blive tale om en under- eller overkompensation vedrørende 2012, men de foreløbige beregninger indikerer en underkompensation.

 

Børn- og Ungeforvaltningen

Skoleafdelingen overførte et merforbrug på 32 mio. kr. på de centrale konti fra 2011. Der er iværksat konkrete tiltag for at nedbringe merforbruget. Desuden oplever nogle skoler de udmøntede reduktioner vedrørende budget 2012 som en udfordring, bl.a. i forhold til at nedbringe overførte merforbrug.

 

Bilag

I vedlagte bilag vises der en mere detaljeret opfølgning på driftsområdet fordelt på udvalg, overholdelse af udvalgenes serviceramme, det finansielle område, indtægtssiden, befolkningsudviklingen og ledighedsprocenten.

 

Økonomi

Opfølgning på kommunens samlede serviceramme 2012

 

Serviceramme 2012

Forventet serviceramme 2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

7.366.594

7.362.094

4.500

0,06

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

I sagen er der signaleret følgende påvirkning af kassebeholdningen

 

1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Kassebeholdning

-16.800

 

 

 

 

+= forbedring -= forværring

 

Bilag

1. Opfølgning på driftsområdet og overholdelse af udvalgenes serviceramme (Opfølgning på driftsområdet og overholdelse af udvalgenes servicerammer.pdf)
2. Opfølgning på det finansielle område og indtægtssiden (Opfølgning på det finansielle område og indtægtssiden.pdf)
3. Udvikling i nøgletal ved befolkningen og ledighedsprocenten (Udvikling i nøgletal på befolkning og ledige i Odense Kommune.pdf)

 

 

 



2. Anlægsopfølgning pr. juni 2012

Åbent - 2012/117192

 

Sagsresumé

Som konsekvens af de nye retningslinier for anlægsstyring i Odense Kommune, som byrådet godkendte på mødet den 21/3 2012, gives her den første anlægsopfølgning for 2012.

 

Der afrapporteres på tre hovedindikatorer for anlægsprojekterne; 1) Økonomi, 2) Fremdrift og 3) Periodisering. Økonomi er et udtryk for, om projektet forventes at holde det samlede budget, der er tale om et flerårigt perspektiv. Fremdrift beskriver, om det enkelte anlægsprojekt har den ønskede fremdrift. Periodisering viser, om det enkelte projekt har udfordringer i forhold til at få udgifterne til at følge den budgetlagte periodisering, her er der tale om étårige perspektiver.

 


I hver anlægsopfølgning gives der et overblik over anlægsprojekter med en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2012 samt de øvrige projekter med de største udfordringer. Dertil laves der en samlet opfølgning på projekterne på kvalitetsfondsområdet, jordforsyning samt salg beboelsesejendomme. I bilag 1 er der endvidere en oversigt over samtlige anlægsprojekter i 2012.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Den samlede anlægsopfølgning pr. juni 2012.

 

  1. Der overføres 38.323.960 kr. i forventet mindreforbrug i 2012 til forbrug i 2013. De enkelte projekter og udvalg fremgår af bilag 3.

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling. Rådmand Peter Rahbæk Juhl og Rådmand Stina Willumsen deltog ikke i mødet.

 

 


Sagsfremstilling

Procesplan for den nye anlægsrapportering

Efter de nye anlægsstyringsprincipper laves der to årlige budgetopfølgninger til byrådet. Den næste anlægsoversigt og budgetopfølgning vil blive forelagt fagudvalgene den 13/11 2012 og herefter behandlet i Økonomiudvalget og byrådet.

 

Anlægsprojekter i 2012 over 15 mio. kr.

Nedenfor gives et overblik over de anlægsprojekter, som har en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2012.

 

Økonomi: Anlægsbevillingerne for samtlige de store anlægsprojekter forventes overholdt.

 

Fremdrift: Anlægsprojekterne over 15 mio. kr. har alle den ønskede fremdrift.

 

Periodisering: De væsentligste afvigelser på de store projekter er på Munkebjergsvejs forlængelse, hvor størstedelen af budgettet skal skubbes til 2013, da projektet afventer OUH. På Miljøhandlingsplanen er der et forventet mindreforbrug på 4,1 mio. kr., som først forventes at blive brugt i 2013.

 

Anlægsprojekter under 15 mio. kr.

Nedenfor gives der en oversigt over de projekter med de største udfordringer i 2012 blandt de øvrige anlægsprojekter.


Der forventes en mindreindtægt på både salg af plejehjem samt Rugårdsvej 60, mens forlægningen af Toldbodsgade er blevet dyrere end forventet grundet vinterforanstaltninger. Samlet set forventes der et merforbrug på 7,0 mio. kr. på alle de anlægsprojekter, der afsluttes i 2012.

 

Kvalitetsfonden

Budgettet til anlægsprojekter på kvalitetsfondsområdet i 2012 er siden budgetvedtagelsen hævet fra 138,4 mio. kr. til 186,4 mio. kr. Dette skyldes overførsel af mindreforbrug på anlæg fra 2011 på 41,3 mio. kr. til forbrug i 2012 samt 6,7 mio. kr. fra mindreforbrug på driften i 2011, som er blevet konverteret til nye anlægsprojekter på børne- og ældreområderne i 2012. Det betyder, at det korrigerede budget nu er 49,1 mio. kr. højere end medfinansieringskravet i 2012.

 

Kvalitetsfonden 2012 i 1.000 kr.

Medfinansieringskrav

Vedtaget Budget

Korrigeret Budget

Forbrug

pr. 1. juni

Forventet

Forbrug 2012

137.520

138.381

186.630

17.794

175.784

 

Der forventes et forbrug på kvalitetsfondsområdet på 175,8 mio. kr., hvorved det forventes at leve fuldt op til kvalitetsfondens medfinansieringskrav i 2012. Hvis der realiseres et højere forbrugsniveau end medfinansieringskravet, vil der blive frigivet en del af de midler, som kommunen deponerede på området i 2010, da medfinansieringskravet ikke blev opfyldt.

 

Jordforsyning samt køb og salg af ejendomme

Jordforsyningsområdet består af køb, byggemodning og salg af bolig- og erhvervsjord i Odense Kommune. Området har i de senere år været påvirket af krisen, og dette gør sig også gældende i indeværende år, hvor der på flere aktiviteter er væsentlige afvigelser imellem det afsatte budget og det forventede regnskab.

 

Der er i 2012 budgetteret med salgsindtægter på boligjord på 93,1 mio. kr., men der forventes i 2012 alene et salg på til 27,0 mio. kr. Tilsvarende ventes salget af erhvervsjord også at være væsentligt lavere end budgetteret. De afledte effekter af dette er således også, at udgifterne til både køb af jord og byggemodning er væsentlig lavere end forudsat i budgettet.

 

Samlet set forventes der en mindreindtægt på jordforsyning, køb og salg, i 2012 på 33,1 mio. kr. Den samlede mindreindtægt på jordforsyningsområdet håndteres i forbindelse med fremlæggelse af forslag til revideret produktionsplan, der forelægges byrådet snarest muligt. Den samlede afvigelse på jordforsyningen lyser gul, da afvigelserne på salg af jord delvis modsvares af mindreforbrug på byggemodning og køb af jord.

 

Salg af beboelsesejendomme ventes at svare til budgettet.


Vedhæftet sagen er dels et bilag, der beskriver de kritiske niveauer, som udløser henholdsvis gul og rød i anlægsopfølgningen. Dertil er der et bilag med budget og trafiklys for samtlige anlægsprojekter i 2012. Anlægsprojekter er opstillet efter, hvilket udvalg de hører under.

 

Økonomi

Sagen påvirker ikke udvalgenes servicerammer eller kassebeholdningen ultimo 2013, men der sker en forskydning fra 2012 til 2013.

 

Kassebeholdningen i 1.000 kr.

 

ÅR

2012

2013

Samlet

Kassebeholdningen

38.324

-38.324

0

+ = forbedring af kassebeholdningen

 

Bilag

1. Status på samtlige anlægsprojekter juni 2012 (Bilag 1.pdf)
2. Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen (Bilag2.pdf)
3. Anlægsoverførsler fra 2012 til 2013 (Bilag 3.pdf)
4. Forventede mer- og mindreforbrug (Bilag 4 Oversigt over forventede mer og mindreforbrug.pdf)

 

 

 

3. Omprioritering og frigivelse af anlægsmidler til købet af Den Fynske Forskerpark

Åbent - 2012/122972

 

Sagsresumé

Campus Odense er en samlet betegnelse for det område, der bygges op omkring det kommende universitetshospital, et udvidet SDU og en ny forsker- og videnspark i Portalområdet (Cortex Park). Området strækker sig fra Cortex Park, SDU og Nyt OUH i øst til UCL og Kold College i vest.

 

Campus Odense vil blive et unikt erhvervs-, uddannelses- og forskningsmiljø med fokus på velfærdsteknologi og sundhed og det udviklingsprojekt, der bliver vækstdriveren i Odense de kommende år.

 

Koblingen mellem efterspørgsel, erhverv og forskning skaber erfaringsmæssigt videns- og produktionsarbejdspladser, hvilket får en positiv effekt på regionens vækst og beskæftigelse, herunder tiltrækning af studerende og fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft til Fyn og Syddanmark.

 

Det er derfor helt centralt for udviklingen i Odense og på resten af Fyn, at der investeres massivt i udviklingen af Campus Odense – og Odense kommune har som den største enkeltinteressent en væsentlig forpligtelse til at bidrage til de nødvendige investeringer.

 

Det skal på den baggrund anbefales, at de midler, der er afsat på budget 2013 til køb af dele af bygningsmassen i forskerparken omprioriteres og fremrykkes således:

 

·       20.000.000 kr. afsættes til at skabe en ny forskerpark i Cortex Park

·       3.700.000 kr. afsættes til ombygning af det nuværende atletikstadion ved SDU

·       6.300.000 kr. afsættes til at sikre en dedikeret indsats til tiltrækning af virksomheder og investorer til Campus Odense.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Rådighedsbevillingen til køb af forskerpark i 2013 på 30.000.000 kr. omprioriteres og anvendes til:

·       Indskud af 20.000.000 kr. i Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S med henblik på opførelse af en ny forskerpark i Cortex Park.

·       Medfinansiering med 3.700.000 kr. til renovering/ombygning af det eksisterende atletikstadion ved SDU

·       Etablering og drift af projektenheden Campus Odense Development, der skal tiltrække investorer og virksomheder til Campus Odense

 

Af ovennævnte anlægsmidler midler flyttes der 20.000.000 kr. fra anlæg til balanceforskydning til en udvidelse af aktiekapitalen i Ejendomsselskabet Den Fynske forskerpark A/S.

 

  1. Samtidig ændres periodiseringen af udgifterne fra 2013 til:

 

 

2012

2013

2014

2015

Samlet

Indskud (balanceforskydning)

20.000.000

0

0

0

20.000.000

Renovering af atletikstadion

3.700.000

0

0

0

3.700.000

Drift af Campus Odense Development

0

2.100.000

2.100.000

2.100.000

6.300.000

Eksisterende bevilling

0

-30.000.000

0

0

-30.000.000

Total

23.700.000

-27.900.00

2.100.000

2.100.000

0

 

  1. Der frigives under Økonomiudvalget en anlægsbevilling på 3.700.000 kr. i 2012. Anlægsbevillingen finansieres af den afsatte rådighedsbevilling, jf. indstillingspunkt 1 og 2.

 

  1. Der frigives under Økonomiudvalget en anlægsbevilling på 2.100.000 kr. i 2013 til 2015 til finansiering af Campus Odense Development. Anlægsbevillingen finansieres af den afsatte rådighedsbevilling, jf. indstillingspunkt a og b.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling. Rådmand Peter Rahbæk Juhl og Rådmand Stina Willumsen deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Campus Odense er en samlet betegnelse for det område, der bygges op omkring det kommende universitetshospital, et udvidet SDU og en ny forsker- og videnspark i Portalområdet (Cortex Park). Området strækker sig fra Cortex Park, SDU og Nyt OUH i øst til UCL og Kold College i vest.

Campus Odense er Danmarks mest ambitiøse udviklingsområder for forskning, uddannelse og erhverv. Over de næste 10 år bliver der investeret op imod 20 milliarder kroner i Campus Odense. Investeringerne knytter sig primært til udvidelse af det nuværende SDU, opførelse af det nye universitetshospital samt udbygning af Cortex Park. Investeringerne omfatter også den nødvendige infrastruktur, der skal til for at støtte op om udviklingen af området – primært i form af en letbane og en ny motorvejstilslutning ved Munkebjergvejs forlængelse.

Campus Odense er et unikt erhvervs-, uddannelses- og forskningsmiljø og det udviklingsprojekt, der bliver vækstdriveren i Odense de kommende år. Projektet vil styrke og positionere Odense og Campus Odense regionalt, nationalt og internationalt.

Vækst i Odense er afgørende for væksten i hele regionen. Koblingen mellem efterspørgsel, erhverv og forskning skaber videns- og produktionsarbejdspladser, hvilket får en positiv effekt på regionens vækst og beskæftigelse, herunder tiltrækning af studerende og fastholdelse af højtuddannet arbejdskraft til Fyn og Syddanmark.

Danmark er i fremtiden afhængig af vidensarbejdspladser. Derfor vil et stort antal vidensarbejdspladser i Campus Odense bidrage til Udvikling og vækst på Fyn og i Region Syddanmark. Vidensarbejdspladser skaber flere arbejdspladser, og arbejdspladser skaber vækst.

Det er derfor helt centralt for udviklingen i Odense og på resten af Fyn, at der investeres i udviklingen af Campus Odense – og Odense Kommune har som den største enkeltinteressent en væsentlig forpligtelse i at bidrage til de nødvendige investeringer.

Odense kommunes rolle i udviklingen af Campus Odense

 

De centrale aktører i Campus Odense er Odense Kommune, Region Syddanmark, SDU, UCL, OUH, Forskerparken og Freja Ejendomme.

 

Odense Kommune er den væsentligste aktør i udviklingen af Campus Odense og spiller to overordnede roller i udviklingen af området - en strategisk rolle og en myndighedsrolle.

 

Med hensyn til den strategiske rolle er hovedinteressen at sikre, at området udvikler sig til en af de mest eftertragtede europæiske klynger inden for sundhed og velfærdsteknologi. Hensigten er at skabe et grundlag for tiltrækning og fastholdelse af arbejdspladser, vækst og viden i Odense og dermed være med til at understøtte den planlagte udvikling af byen.

Derudover har Odense Kommune en myndighedsrolle i forhold til lokal- og kommuneplanlægning, godkendelse af byggerier samt etablering af infrastruktur mv.

Campus Odense er for Odense Kommune primært et erhvervsudviklingsprojekt, der spiller sammen med og understøttes af de øvrige erhvervsrettede aktiviteter, herunder udviklingsprojekter i Udvikling Fyn A/S, Syddanske Forskerparker og Odense Kommunes investorstrategi, strategiske planer og satsninger mv.

Odense Kommune har i forhold til den strategiske rolle 3 projekter i støbeskeen, der hver især og samlet skal bidrage til at indfri målsætningerne og potentiale i Campus Odense:

  • Aktivering af kommunens byggeret på 5000 etage m2 i Cortex Park.
    • Formål: medvirke til at skabe det nødvendige forskermiljø i Cortex Park – et nyt vidensbyggeri i hjertet af Odense.
  • Etablering og Drift af Campus Odense Development.
    • Formål: sikre, at der tiltrækkes investorer og virksomheder til Campus Odense.
  • Medfinansiere et nyt bevægelses-, lege- og træningsstadion i tilknytning til SDU’s institut for idræt og biomekanik.
    • Formål: Sikre, at der skabes fysiske rammer for sociale aktiviteter i Campus Odense – til gavn for hele Odense.

Ovennævnte tre projekter kan helt eller delvist finansieres af de 30.000.000 kr., der er afsat i Odense Kommunes budget for 2013 til delvis køb af bygningsmassen i den nuværende forskerpark.

Den oprindelige idé var, at Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S, der ejer bygningsmassen i Forskerparken, skulle anvende det provenu, selskabet ville få fra salg af bygninger til Odense Kommune, til at opføre en ny forskerpark i Cortex Park.

Denne konstruktion har efterfølgende vist sig at have nogle indbyggede uhensigtsmæssigheder, hvilket gør, at det har været nødvendigt at finde en ny konstruktion svarende til den nedenfor beskrevne.

Derudover er der behov for at styrke indsatsen i forhold til at skabe og understøtte sociale relationer og aktiviteter i Campus Odense, ligesom der er behov for en målrettet indsat i forhold til at tiltrække investorer og virksomheder til Campus Odense.

Der har derfor været behov for at omprioritere og fremrykke anvendelsen for de 30.000.000 kr., der er afsat i budget 2013.

Aktivering af kommunens byggeret i Cortex Park

Odense Kommune har en byggeret i Cortex Park på 5000 etagemeter. Denne byggeret giver Odense Kommune en mulighed for at spille en aktiv rolle i udviklingen af Cortex Park – og dermed udviklingen af Campus Odense.

Der har været foretaget en række analyser af, hvordan kommunens byggeret aktiveres bedst muligt. Hensigten har været at finde en model, hvor byggeretten kan aktiveres på en sådan måde, at den understøtter udviklingen af området bedst muligt samtidig med, at kommunen ikke skal finansiere den samlede byggesum.

Kommunen er i forvejen storaktionær i ejendomsselskabet den Fynske Forskerpark, der ejer den nuværende Forskerpark i Odense. Der er på den baggrund udarbejdet en model, der gør, at der etableres et byggeri på 5000 etage m2 i Cortex Park på følgende vilkår:

         Byggeriet gennemføres med Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S som bygherre

         Odense Kommune tilfører ny egenkapital til Ejendomsselskabet gennem en kapitaludvidelse. Denne egenkapital skal anvendes til Ejendomsselskabets ”egenfinansiering” af byggeriet.

         Byggeriet samdriftes med Ejendomsselskabets øvrige bygningsmasse i Forskerparken.

Det skal på den baggrund anbefales, at Odense Kommune indskyder nedenstående aktiver i Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark A/S.

         Kontant indskud på 20.000.000 kr.

         Byggeret på 5000 etage m2 i Cortex Park (markedsværdi på 8.000.000 Kr. (1.600 kr./m2)

         50.000 m2 grund i Forskerparken med en estimeret markedsværdi på 10.000.000 kr.

For så vidt angår indskud af ovennævnte byggeret og grundstykke, vil der blive lavet en særskilt sag herom via By- og Kulturudvalget umiddelbart efter sommerferien.

Grundstykket på 50.000 m2 og byggeretten på 5.000 etagemeter blev overdraget til Odense Kommune i forbindelse med en trepartsaftale mellem UBST (Universitets- og Bygningsstyrelsen), Freja Ejendomme (Statens ejendomsselskab) og Odense Kommune i sommeren 2009.

Indskud af ovennævnte aktiver sker ved en kapitalforhøjelse og erlægges i aktier i selskabet, således at Odense Kommune efter kapitalforhøjelsen vil have en estimeret ejerandel på 77,3%.

Ovennævnte konstruktion er principgodkendt af bestyrelsen i Ejendomsselskabet Den Fynske Forskerpark på et ordinært bestyrelsesmøde den 16/5 2012.

Den ”nye” forskerpark i Cortex Park vil primært rumme SDU’s generelle erhvervsrettede tiltag, herunder studentervæksthus og forskergrupper. Den nye forskerpark vil også rumme aktiviteter, der i dag er samlet i den nuværende forskerpark, herunder science Ventures virksomheder (Syddansk Teknologisk Innovation og Fonden for Syddansk Vækstfremme), samt nuværende, mindre innovationsvirksomheder. Derudover er ambitionen, at de øvrige uddannelsesinstitutioner – UCL, KOLD college, Erhvervsakademiet Lillebælt – tænkes ind på linie med SDU, fx i fælles studentervæksthuse.

Ud over de ovennævnte aktiviteter er den ”nye” forskerpark tænkt som en forskerpark i version 2.0, der understøtter udviklingen af området og opfordrer til netværksskabelse på tværs af organisationer og sektorer for derved at gøre Campus Odense attraktivt og spændende. Det er således tanken, at den ”nye” forskerpark tillige skal huse den nyoprettede Campus Odense Development, der sammen med operatøren på forskerparken (Fonden syddanske Forskerparker) skal være netværkskatalysator i Campus Odense med et entydigt fokus på:

         Sikre, understøtte og styrke netværksdannelsen i Campus Odense.

         Understøtte de øvrige aktiviteter, der er igangsat for at understøtte udviklingen og brandingen af Campus Odense.

         Skabe basis for dannelse af faglige og sociale miljøer.

SDU har givet et tilsagn på 2.000.000 kr./årligt i husleje, hvilket med den nuværende finansielle struktur i Ejendomsselskabet giver et rentabelt projekt fra første driftsår.

Campus Odense Development

Den overordnede ramme for Campus Odense er sundhed og velfærdsteknologi, der favner SDU’s, UCL’s, OUH’s, Odense Kommunes og Region Syddanmarks styrkepositioner inden for sundhedsforskning, velfærdsteknologi, robotteknologi, automatisering, informationsteknologi, spilteknologi, matematisk modellering, forebyggelse og ernæring.

Det valgte fokus på sundhed og velfærdsteknologi skal øge den markedsmæssige genkendelighed og sikre differentieringen fra andre klynger, men skal ikke opfattes som en udelukkelse af muligheden for at tiltrække andre virksomheder til at etablere sig i Campus Odense.

Målsætningerne for samarbejdet er, at Campus Odense i 2025 har opnået følgende:

  • Målbar, øget vækst og velstand for de enkelte institutioner og området
  • Vidensarbejdspladser
  • Bidrag til økonomisk vækst i området
  • En klar lokal, regional, national og international styrkeposition inden for sundhed og velfærd
  • Naturlige, velfungerende, faglige og sociale fællesskaber på tværs af områdets institutioner og virksomheder

En afgørende forudsætning for succes er, at der er en klar og entydig strategi for tiltrækning af investeringer og virksomheder til Campus Odense. Styregruppen for Campus Odense har primo 2012 godkendt en strategi for tiltrækning af virksomheder og investeringer til Campus Odense.

Strategien er forankret i styregruppen, men skal eksekveres af Campus Odense Development, der er en ny enhed, der er dedikeret til at indfri strategiens mission og vision. Campus Odense Development er en projektenhed forankret i styregruppen for Campus Odense, men forankret ledelsesmæssigt i Odense Kommune under Bystrategisk Stab. Principperne i organiseringen af Campus Odense Development svarer således til den organisering, der er valgt for letbaneprojektet og Thomas B. Thriges Gade projektet.

Campus Odense Development bemandes med en projektchef samt foreløbig en medarbejder. Stillingen som projektchef forventes besat med virkning pr. 1/8 2012 – medarbejderstillingen er fortsat vakant. Stillingen er opslået og er tidsbegrænset til foreløbig 1/1 2016 med mulighed for forlængelse.

Lønrammen for de to stillinger er samlet set 1.500.000 kr./år svarende til 4.500.000 kr. for årene 2013, 2014 og 2015. Lønsummen omfatter løn, pension, pc og telefon, kontorhold, repræsentationsudgifter samt etablering.

Ud over den samlede lønsum på 4.500.000 kr. vil der være behov for midler til finansiering af aktiviteter, herunder udarbejdelse af designlinie for Campus Odense, hjemmeside, trykt materiale, rejseomkostninger og afholdelse af egne seminarer mv.

De årlige aktivitetsomkostninger for Campus Odense Development forventes således at være 1.000.000 kr./år svarende til samlede aktivitetsomkostninger på 3.000.000 kr. for årene 2013, 2014 og 2015.

Det bemærkes, at de øvrige parter i Campus Odense Samarbejdet hver især har givet tilsagn om at bidrage med op til 150.000 kr./år til dækning af aktivitetsomkostninger – foreløbig for 2013 og 2014 – svarende til i alt 1.200.000 kr.

Samlet set kan Odense Kommunes andel af omkostningerne til drift af Campus Odense Development opgøres til 6.300.000 kr. for årene 2013, 2014 og 2015. Omkostningerne fordeler sig således (alle tal i kr.):

 

Aktivitet/år

2013

2014

2015

Løn

1.500.000

1.500.000

1.500.000

Aktivitet

1.000.000

1.000.000

1.000.000

Bidrag fra CO aktører

- 400.000

- 400.000

- 400.000

I alt

2.100.000

2.100.000

2.100.000

 

Løn og aktivitetsomkostninger for resten af 2012 afholdes af de midler, der blev frigivet på økonomiudvalgsmødet den 15/6 2011, til forprojektering af Forsker- og Videnspark i Campus Odense.

Ud over projektchefen og den vakante stilling til Campus Odense Development, har Odense Kommune i dag en fuldtidsmedarbejder tilknyttet Campus Odense projektet, som er betalt af driftsmidler i Borgmesterforvaltningen.

Fremtidens atletikanlæg – et nyt bevægelses-, lege- og træningsstadion ved SDU.

En forudsætning for udviklingen af Campus Odense er, at der skabes de nødvendige sociale strukturer i og omkring området. På den baggrund har styregruppen for Campus Odense taget initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal udarbejde en strategi for sociale strukturer i Campus Odense.

Campus Odense har således behov for udadvendte aktiviteter, der dels kan danne en ramme for de mennesker, der har deres daglige gang i Campus området, men som også kan tiltrække besøgende ”udefra”.

Det eksisterende atletikstadion ved SDU er nedslidt og står derfor over for en større renovering. En væsentlig årsag til, at anlægget er nedslidt, er, at det ikke er blevet vedligeholdt gennem de sidste 10–12 år. I henhold til en aftale mellem SDU og Odense Kommune, er det Odense Kommune, der har initiativpligten til at sikre vedligeholdelsen. Omkostningerne hertil deles mellem Odense Kommune og SDU med 50 % til hver part. Odense Kommune har ikke iagttaget sin initiativpligt i forhold til at sikre vedligeholdelsen, idet midlerne til vedligeholdelsen har været disponeret til anden side. Der er således et betydeligt investeringsefterslæb på vedligeholdelsessiden.

Lokale– og Anlægsfonden, SDU – Center for idræt og biomekanik og Odense Kommune - har på den baggrund bedt Keinicke & Overgaard Arkitekter om at nytænke og komme med et oplæg til renovering af det eksisterende atletikstadion ved SDU. Opgaven har været at skabe et bevægelses- og atletikanlæg, som ved nytænkende og visionære udformninger og funktioner leder til nye og flere aktivitetsmuligheder med afsæt i atletikkens discipliner og beslægtede bevægelsesformer. Derudover skal anlægget indeholde nye materialer, inspirere andre og have eksempelværdi både lokalt, nationalt og internationalt.

Fremtidens Atletikanlæg skal være et attraktivt, inspirerende og spændende (SIDE)SPRING.

Målgruppen for anlægget er bred. Det skal både være træningsanlægget for seriøs atletik, hverdagens legeplads, et yndet udflugtsmål og et sted, man går ind og ser, hvad der sker, hvis man tilfældigt ”springer” forbi. Ambitionen med pro­jektet er at koble mange typer aktivitet og dermed henvende sig til mange typer brugere. Der skal være aktiviteter for alle aldre, evner og niveauer, og man skal kunne ”hænge ud” en hel dag - et sted man har lyst til at lave en omvej for at komme forbi.

I fremtidens atletikanlæg skal man kunne dyrke de traditionelle aktiviteter – løb, spring, kast – men der skal også være udfordringer og oplevelser for de brugere, der ikke er aktive i en atletikklub, og som skal inspireres, lokkes og inviteres for at være aktive. Det nye anlæg vil således fremstå som et modeleksempel for Odense Kommunes idrætspolitik: ”Alle skal have mulighed for leg, motion og oplevelser”.

Stadion skal være offentligt og kunne bruges af Odense Kommunes borgere, herunder børneinstitutioner, skoler, gymnasier, motionsforeninger mfl. Det vil desuden være et oplagt tilbud om motion og træning for SDU’s mange studerende og ansatte.

Det vurderes på den baggrund, at anlægget i væsentlig grad vil bidrage til en positiv udvikling af Campus Odense, idet anlægget som nævnt ovenfor vil have et betydeligt potentiale som ramme for socialt liv på alle tidspunkter af døgnet året rundt.

Der er udarbejdet et samlet budgetoverslag for renovering af anlægget på 9.940.0000 kr. Da der er tale om et anlægsbudget, skal der tillægges et projekteringshonorar på ca. 10 %, som skal beregnes på baggrund af budgetoverslag på 9.940.000 kr. fratrukket 500.000 kr. til uforudsete udgifter. Dette vil give en samlet budgetteringssum på ca. 11.000.000 kr.

Det har ligget i modellen, at hver interessent/partner i projektet skulle finde en tredjedel af budgetsummen. Såfremt projektet skal realiseres, skal den samlede budgetteringssum på 11.000.000 kr. deles blandt de tre interessenter svarende til ca. 3.700.000 kr. pr. part.

Lokale- og Anlægsfonden, der er en af de tre interessenter, holder møde i fondens bestyrelse den 12/6 2012, hvor der træffes beslutning om støtte til projektet. SDU har bevilget sin andel af den samlede budgetsum.

Når finansieringen er på plads, vurderes det som realistisk, at stadionet kan etableres i løbet af efteråret 2012, hvorfor der er en god chance for, at stadion kan være etableret omkring årsskiftet 2012/2013.

Odense Kommune ejer den jord, hvorpå atletikanlægget er beliggende.

Drift og vedligeholdelse af det eksisterende anlæg varetages i dag af Odense Kommune, der i henhold til den eksisterende aftale med SDU fra 1981 kan få refunderet halvdelen af vedligeholdelsesomkostningerne. Odense Kommune har et årligt vedligeholdelsesbudget på 50.000 kr.

Det forventes også fremadrettet at være et fælles anliggende mellem Odense Kommune og SDU at vedligeholde anlægget efter ombygning. Da den eksisterende vedligeholdelsesaftale er fra 1981, og da vedligeholdelsen af det nuværende anlæg ikke har været udført gennem en længere årrække, er der behov for en revidering af den nuværende vedligeholdelsesaftale inden for de eksisterende økonomiske rammer. Den endelige aftale herom forventes at være færdig senest i forbindelse med ibrugtagning af det renoverede anlæg.

Økonomi

Der sker en forskydning i kassebeholdningen, da der fremrykkes udgifter fra 2013 til 2012. Det øgede kassetræk i 2012 skal ses i sammenhæng med, at der i den seneste anlægsopfølgning blev udskudt anlægsudgifter for 43 mio. kr. fra 2012 til 2013, hvorved der samlet set ikke sker nogen likviditetsforværring i 2012.

 

Kassebeholdningen i 1.000 kr.

ÅR

2012

2013

2014

2015

Samlet

Kassebeholdningen

-23.700

27.900

-2.100

-2.100

0

+ = forbedring af kassebeholdningen

 

Sagen påvirker ikke udvalgenes servicerammer.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

4. Frigivelse af anlægsbevilling til radiokommunikationsudstyr

Åbent - 2012/120308

 

Sagsresumé

Der er på landsplan indført lovpligtigt digitalt radiokommunikationssystem, kaldet SINE, til brug for landets beredskaber. I den forbindelse kræves der investering i radiokommunikationssystem og software til håndtering af samme.

 

Der er afsat en rådighedsbevilling under Odense Brandvæsen på 1,9 mio. kr. til investering i det nye landsdækkende radiokommunikationssystem. Anlægsbevillingen søges med denne sag frigivet.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

 

  1. Der frigives en anlægsbevilling på 1.926.000 kr. i 2012 til radiokommunikationsudstyr i Odense Brandvæsen.

  2. Anlægsbevillingen finansieres af det afsatte rådighedsbeløb i 2012.

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling. Rådmand Peter Rahbæk Juhl og Rådmand Stina Willumsen deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Anlægsbevillingen finansieres af den afsatte rådighedsbevilling på 1.926.000 kr. i 2012.

 

Sagen har ingen påvirkning på kommunes kassebeholdning eller udvalgenes servicerammer.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Anlægsbevilling - Reparation af Rismarksbroen

Åbent - 2012/048216

 

Sagsresumé

Rismarksbroen er en del af den ring, der dannes omkring Odense, når Odins bro står færdig i 2014. Ringen skal være med til at afvikle trafikken, når Thomas B. Thriges Gade lukker.

 

Rismarksbroen har, lige siden den blev bygget, haft problemer med holdbarheden i betonen. Broens konstruktion gør, at der trænger vand ind i betonen, som forårsager små revner i betonen. Jo flere revner, jo dårligere bliver broens bæreevne.

Broens bæreevne er nu så ringe, at der er lukket for al trafik over 24 tons.

 

Broerne i Odense Kommune tilses hvert 6. år, jf. normerne for brovedligeholdelse.

 

Kammeradvokaten har foretaget en juridisk vurdering, hvorefter det ikke er muligt at gøre et erstatningsansvar gældende i anledning af manglerne ved Rismarksbroen, som kommunen overtog fra det tidligere Fyns Amt.

 

Der er to mulige løsninger for at reparere broen: En delvis reparation og en total reparation. I reparationsperioden skal broen lukkes enten helt eller delvist, uanset hvilken reparationsløsning der vælges. Lukningen vil medføre en øget trafikmængde og skabe udfordringer i spidsbelastningsperioderne.

 

Af hensyn til lastbilerne kan byrådet vælge at give midlertidig dispensation fra Miljøzonen. Dette vil dog give gener for de borgere, der bor, hvor den tunge lastbiltrafik øges.

 

Det er på nuværende tidspunkt vurderingen, at det vil koste ca. 40.000.000 kr. at reparere broen. Der er i princippet 2 forskellige måder at finansiere reparationen af broen på. Enten ved omprioritering fra eksisterende anlægsrammer eller ved helteller delvist kassefinansieret tillægsbevilling.

 

Da det i forbindelse med vedtagelsen af budget 2012-15 blev besluttet, at alle nye tiltag skal finansieres af eksisterende budgetrammer, fremlægger forvaltningen derfor forslag til, at finansiering af reparationen så vidt muligt sker inden for eksisterende anlægsrammer samt ved, at der foreslås et mersalg på ejendomsområdet.

 

Finansieringsforslaget er følgende:

 

- 1.000 kr., 2012 priser - kr.

2012

2013

2014

2015

2016

I alt

Vejregulering

4.000

 

 

 

 

4.000

Asfaltslidlag

4.000

 

 

 

 

4.000

Mersalg af ejendomme

11.000

 

 

 

 

11.000

Østre Stationsvej, Kvarterplan

 

 

 

1.300

14.500

15.800

Rugårdsvej/Kgs.gade, Kvarterplan

 

3.200

2.000

 

 

5.200

I alt

19.000

3.200

2.000

1.300

14.500

40.000

 

Udgifterne til reparation af broen forventes fordelt med 8.000.000 kr. i 2012 og 32.000.000 kr. i 2013. Ovennævnte finansieringsforslag vil derfor medføre en positiv påvirkning af kommunens kassebeholdning i 2012, mens der i 2013 vil komme et midlertidigt kassetræk, som vil være endeligt dækket ind i 2016.

 

Finansieringsforslaget vil medføre udskydelse af vejreguleringer og et lavere niveau for asfaltarbejder i 2012. Det generelle salg af kommunens ejendomme er pt. i en fornuftig udvikling, hvorfor det vurderes, at der kan findes finansiering for ca. 11.000.000 kr. i 2012.

 

I Kvarterplan By/havn er der afsat midler til tilretninger af Østre Stationsvej og krydset Rugårdsvej/Kongensgade. Siden kvarterplanen blev vedtaget, er det blandt andet besluttet, at Østre Stationsvej ikke skal lukkes som forudsat i planen. Dette vil medføre en øget trafikbelastning de to steder. Det vurderes derfor, at områderne kan tilpasses, hvor der anvendes billigere materialer end forudsat. Dette vil dog medføre, at de to byrum vil blive mindre integreret i bymidten end forudsat i Kvarterplanen. Konsekvenser af finansieringsforslaget er uddybende beskrevet i Økonomiafsnittet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der foretages en total reparation af Rismarksbroen til en anslået pris på ca. 40.000.000 kr.

  2. Rismarksbroen holdes delvis åben under reparationen.

  3. Den nuværende miljøzone fastholdes.

  4. Der frigives en anlægsbevilling ”Reparation af Rismarksbroen”, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, på 40.000.000 kr. fordelt med 8.000.000 kr. i 2012 og 32.000.000 kr. i 2013.

  5. Anlægsbevillingen finansieres, som beskrevet i økonomiafsnittet.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

Økonomiudvalget anbefaler By– og Kulturudvalgets indstilling. Rådmand Peter Rahbæk Juhl og Rådmand Stina Willumsen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Sagen har været forelagt By- og Kulturudvalget til drøftelse på mødet den 22/5 2012.

 

Rismarksbroen blev bygget i 1975, men har lige siden den blev bygget haft problemer med holdbarheden af betonen. Der er foretaget en juridisk vurdering af Kammeradvokaten, hvorefter det ikke er muligt at gøre et erstatningsansvar gældende i anledning af manglerne ved broen, som kommunen fik overdraget fra det tidligere Fyns Amt.

 

Broens konstruktion gør, at der trænger vand ind i betonen, som forårsager små revner i betonen.

 

By- og Kulturforvaltningen lukkede derfor broen den 3/5 2012 for store lastbiler over 24 tons. Lukningen er sket i samarbejde med politiet, rådgivende ingeniør og vognmændenes brancheforening. Politiet kontrollerer fremover, at de store lastbiler ikke kører over broen. De tunge lastbiler udgør 1-2 % af trafikken på Rismarksbroen.

 

For at de tunge lastvogne igen kan køre over broen, kræver det en renovering af broen. På grund af renoveringsopgavens omfang skal opgaven udbydes. Økonomien i løsningsforslagene er derfor pt. bedste bud på prisen for renoveringen.

 

En reparation af Rismarksbroen vil tage mellem 17 og 23 måneder alt efter, hvilken løsning der vælges. Hvis Rismarksbroen skal repareres inden åbningen af Odins bro, kræver det, at reparationsarbejdet igangsættes hurtigst muligt. By- og Kulturforvaltningen sætter derfor nu opgaven i udbud, således at reparationen kan startes hurtigst muligt efter en politisk beslutning i Odense Byråd. Såfremt byrådet ikke vælger, at broen skal repareres, annulleres udbuddet.

 

By- og Kulturudvalget har på mødet den 22/5 2012 besluttet at reducere de mulige løsninger til 2.

 

  1. Total reparation – anslået pris 40.000.000 kr.
    Broen renoveres, så der ikke er risiko for, at skaderne udvikler sig yderligere. Hermed kan de tunge lastbiler igen benytte broen.
    Med den viden, vi har i dag, forventes der ingen reparationer i betonen i lang tid. Selve reparationen vil have en garantiperiode på 5 år.

    Samfundsøkonomisk vil dette være den billigste løsning, da udgifterne til broen vil være lavest på lang sigt. Der vil også være færre trafikale gener, fordi broen kun skal renoveres én gang.
    Den rådgivende ingeniør anbefaler denne løsning.

2.    Delvis reparation – anslået pris 30.000.000 kr.
Da broen kun repareres delvist, er der en risiko for, at skaderne længere nede i broen udvikler sig. Broen skal repareres igen inden for en 10-15-årig periode, hvor den igen lukkes midlertidigt. Der er en risiko for, at man allerede i forbindelse med den første reparation kan konstatere, at skaderne har udviklet sig. Dette vil medføre udgifter ud over de 30.000.000 kr. og vil forlænge reparationsperioden.

Samfundsøkonomisk vil dette være den dyreste løsning, da udgifterne til broen vil være højere på lang sigt. Der vil komme mange trafikale gener, fordi broen flere gange skal lukkes helt eller delvist på grund af små reparationer. Den samfundsøkonomiske beregning viser, at denne løsning er 70.000.000 kr. dyrere end løsning 1.
Den rådgivende ingeniør anbefaler ikke denne løsning.

Hvordan skal den tunge trafik afvikles?


Da de tunge lastbiler over 24 tons ikke længere kan passere Rismarksbroen, er de tvunget til at finde en længere alternativ rute. De tunge lastbiler, som ikke har partikelfilter, kan ikke køre igennem miljøzonen og må finde en anden rute. Denne rute kunne fx være Bogensevej, Stavadgyden, Sandvadgyden, Rugårdsvej, se kort nedenfor.

 

 

Der er mulighed for, at byrådet kan ændre miljøzonen midlertidigt, mens Rismarksbroen renoveres. Dette vil give lastbiler over 24 tons uden partikelfilter mulighed for at køre ad ruten Bogensevej, Næsbyvej, Gammelsø, Toldbodgade, Åløkke Allé og Rugårdsvej, se kort nedenfor.

 


Resultatet vil forøge trafikken med 1-2 %. Med denne løsningsmodel vil der blive opsat skilte med forbud mod, at tunge lastbiler kører gennem Åløkke Allé fra Næsbyvej til Toldbodgade. Fyns Amts vognmandsforening har spurgt om muligheden for at dispensere fra miljøzonen, mens Rismarksbroen repareres. Det må forventes, at en øget trafik af tunge lastbiler gennem byen vil give visse støjgener for de borgere, der bor langs den markerede rute.

 

Hel eller delvis lukning af Rismarksbroen ved reparation?

 

Der er to muligheder, uanset om der vælges total eller delvis reparation. Enten lukkes det ene spor, eller også lukkes broen for al trafik. Der kører i dag ca. 17.700 køretøjer i døgnet på Rismarksbroen.

 

Hvis broen lukkes i det ene spor, vil det give mindst pres på trafikken i nærområdet. Biltrafikken vil søge ad henholdsvis: Gammelsø, Toldbodgade, Åløkke Allé eller over Korup. Ved denne reparationsform skal broen understøttes i etaper. Den bløde jordbund under broen vanskeliggør understøttelsen. Det giver en risiko for, at tidsplanen ikke kan overholdes i forhold til åbningen af Odins bro. I værste fald forlænges reparationsperioden med 4-6 mdr. Som udgangspunkt forventes det, at reparationen kan udføres inden åbningen af Odins bro.

 

Hvis broen lukkes helt, kan reparationen med sikkerhed være færdig til åbningen af Odins bro. Biltrafikken vil søge ind gennem byen og vil søge ad henholdsvis: Gammelsø, Toldbodgade, Åløkke Allé eller over Korup. Dette kan give kø og trafikale problemer i spidsbelastningsperioderne i broens nærområde.

 

Begge løsninger kræver, at Skolevej spærres for gennemkørsel. Dette gøres, da en stor del af trafikken ellers vil søge denne vej, hvilket Skolevej ikke kan klare. Spærring for gennemkørslen vil især betyde noget for de borgere, som bruger vejen som gennemkørselsvej.

 

Økonomi

Udgifter til reparation af broen samt forslag til finansiering er følgende:

 

- 1.000 kr., 2012 priser - kr.

2012

2013

2014

2015

2016

I alt

 

 

 

 

 

 

 

Udgifter til reparation:

 

 

 

 

 

 

 - Anlægsbevilling

8.000

32.000

 

 

 

40.000

 

 

 

 

 

 

 

Finansiering:

 

 

 

 

 

 

Vejregulering

4.000

 

 

 

 

4.000

Asfaltslidlag

4.000

 

 

 

 

4.000

Mersalg af ejendomme

11.000

 

 

 

 

11.000

Østre Stationsvej, Kvarterplan

 

 

 

1.300

14.500

15.800

Rugårdsvej/Kongensgade, Kvarterplan

 

3.200

2.000

 

 

5.200

Finansiering i alt

19.000

3.200

2.000

1.300

14.500

40.000

 

 

 

 

 

 

 

Påvirkning af kassebeholdning

11.000

-28.800

2.000

1.300

14.500

0

 

Som det fremgår, vil der være en positiv påvirkning af kassebeholdningen på 11.000.000 kr. i 2012, mens der vil være et midlertidigt kassetræk på 28.800.000 kr. i 2013, der dog samlet set er udlignet i 2016.

 

Forslaget til finansiering vil få følgende konsekvenser:

 

Vejreguleringer. Der vil ikke blive gennemført projekter, som øger fremkommenlighed, sikkerhed og forebyggende arbejder.

 

Asfaltslidlag. Planlagte asfaltarbejder udskydes, hvilket vil medføre forværring af vejenes tilstand og risiko for forøgede omkostninger.

 

Mersalg af ejendomme. Det generelle salg af kommunens ejendomme er pt. i en fornuftig udvikling, hvorfor det vurderes, at der kan findes finansiering for ca. 11.000.000 kr. i 2012. Det skal bemærkes, at der efter udvalgets drøftelse af sagen den 22/5 2012 er gennemført et større udbud på ejendomsområdet, der har muliggjort denne løsning.

 

Østre Stationsvej. I Investeringsplanen for Kvarterplan og Trafik- og mobilitetsplan, er der afsat 26.000.000 kr. til Østre Stationsvej. Pengene er afsat til at omdanne Østre Stationsvej fra en bred firesporet trafikvej til en tosporet sivegade med brede fortove, beplantning og udeservering mv. Odense Byråd har den 7/9 2011 besluttet, at der skal være gennemkørende biltrafik på Østre Stationsvej. Da der også skal være letbane på Østre Stationsvej, betyder det, at der ikke længere er plads til at anlægge en stor del af de fodgængerarealer, som kvarterplanen forudsatte.

 

Hvis projektet på Østre Stationsvej nedjusteres fra 26.000.000 kr. til 10.400.000 kr., så vil det naturligvis ikke være muligt at opnå de samme løsninger for færre penge. Projektet vil dog stadig kunne indfri de overordnede idéer med projektet.

 

Overordnet vil Østre Stationsvej og området nord for Østre Stationsvej i det reducerede projekt integreres mindre i bymidten.

 

Rugårdsvej/Kongensgade. I Investeringsplanen for Kvarterplan og Trafik- og mobilitetsplan er der afsat 18.300.000 kr. til Rugårdsvej/Kongensgade. Pengene er afsat til at omdanne Rugårdsvej ud for Vesttorvet og det nye citycenter VIVA til en busgade og til at ombygge overgangen fra Rugårdsvej til Kongensgade.

 

Hvis projektet på Rugårdsvej/Kongensgade nedjusteres fra 18.300.000 kr. til 13.300.000 kr., så vil det naturligvis ikke være muligt at opnå de samme løsninger for færre penge. Projektet vil dog stadig kunne indfri de overordnede idéer med projektet.

 

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



6. Seden Nord ved Bullerupvej. Byggemodning og prisfastsættelse af parcelhusgrunde.

Åbent - 2011/083263

 

Sagsresumé

Med henblik på at sikre et varieret udbud af boligjord til opførelse af parcelhusgrunde foreslår By- og Kulturforvaltningen, at et område i Seden ved Bullerupvej byggemodnes med 32 parcelhusgrunde.

 

Området er omfattet af lokalplanforslag nr. 3-694, Seden Nord ved Bullerupvej, som forelægges på byrådets møde den 6/6 2012 til endelig godkendelse.

 

Den samlede byggemodningsudgift er opgjort til 8.000.000 kr. Der ansøges derfor om frigivelse af anlægsbevilling på 8.000.000 kr. på budgetområde 2.2, Plan og Byggeri, Jordforsyning, med forbrug på 6.000.000 kr. i 2012, 1.000.000 kr. i 2013 og 1.000.000 kr. i 2014. Alle beløbene er ekskl. moms. Der er budgetmæssig dækning på budgetområdet.

 

Parcelhusgrunde, som forventes udbudt til salg efteråret 2012, foreslås prisfastsat til en byggeret pr. grund på 225.000 kr. inkl. moms samt en m2-pris på 500 kr. pr. m2 inkl. moms. Grundstørrelserne varierer fra ca. 660-900 m2, hvilket medfører grundpriser, som varierer fra 555.000 kr. til 675.000 kr. inkl. moms.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Salgspriserne fastsættes som anført.

 

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

 

  1. Projekt, som omfatter 32 parcelhusgrunde.

  2. På budgetområde 2.2, Plan og Byggeri, Jordforsyning, meddeles der en anlægsbevilling på 8.000.000 kr. med forbrug på 6.000.000 kr. i 2012, 1.000.000 kr. i 2013 og 1.000.000 kr. i 2014.

  3. Anlægsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 2.2, Plan og Byggeri, Jordforsyning, projekt ”Ikke bevilgede boligjord”.

  4. Boligvejen klassificeres som privat fællesvej.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingens punkt a og godkender indstillingens punkt b, c, d og e.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

Økonomiudvalget anbefaler By– og Kulturudvalgets indstilling. Rådmand Jane jegind stemmer i mod pkt e. Rådmand Peter Rahbæk Juhl og Rådmand Stina Willumsen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanforslag nr. 3-694, Seden Nord ved Bullerupvej, har været forelagt for byrådet til endelig godkendelse den 6/6 2012. Lokalplanen udlægger området til 32 parcelhusgrunde, 2 storparceller til tæt/lav boligbebyggelse, et serviceområde, et erhvervsområde samt boldbaner.

 

Med henblik på at sikre et varieret udbud af parcelhusgrunde foreslår By- og Kulturforvaltningen, at byggemodning af de 32 parcelhusgrunde igangsættes.

 

Projektbeskrivelse

 

Byggemodningen omfatter 480 m boligvej, der får grønne rabatter. Projektet omfatter 250 m nye stier til det eksisterende stisystem i området. Der etableres et rekreativt område syd for bebyggelsen med et voldanlæg ud til Bullerupvej.

I området etableres der et nyt drænsystem til sikring af veje og boligarealer.

 

Prisfastsættelse og offentligt udbud

 

De 32 parcelhusgrunde prisfastsættes til en byggeret pr. grund på 225.000 kr. inkl. moms samt en m2-pris på 500 kr. pr. m2 inkl. moms. Grundstørrelserne varierer fra ca. 660-900 m2, hvilket medfører grundpriser, som varierer fra 555.000 kr. til 675.000 kr. inkl. moms.

 

Grundene forventes udbudt til salg i efteråret 2012. Salget vil ske til højestbydende blandt de indkomne tilbud. De grunde, som ikke bliver solgt ved udbudsfristens udløb, vil efterfølgende blive solgt til mindstepriserne efter ”først til mølle”-princippet.

 

Økonomi

Byggemodningen foreslås finansieret på følgende måde:

Beløb i 1.000 kr.

2012

2013

2014

I alt

Budget:

2.2.4 Jordforsyning – ”ikke bevilgede boligjord”

 

Ansøgning:

Seden Nord, ved Bullerupvej

 

29.834

 

 

6.000

 

23.951

 

 

1.000

 

25.450

 

 

1.000

 

79.235

 

 

8.000

Restrådighedsbeløb – ”Ikke bevilgede boligjord”.

23.834

22.951

24.450

71.235

 

Sagen har ikke konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

1. Udstykningsplan (Seden Nord - Foreløbig udstykningsplan.pdf)

 

 

 



7. Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 og lokalplanforslag nr. 7-722 Faaborgvej 39 - Rikkesminde, bolig- og serviceområde. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2011/118319

 

Sagsresumé

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om nedrivning og opførelse af 32 nye boliger. Da der er tale om et væsentligt kulturhistorisk miljø nedlagde Odense Kommune et § 14 forbud efter planloven mod nedrivning.

 

Hensigten med lokalplanen er at bevare det unikke bygningsanlæg, Rikkesminde, Faaborgvej 39, og give mulighed for øgede anvendelsesmuligheder, der kan indpasses i eksisterende bygninger, uden at det går ud over bevaringsværdien.

 

Lokalplan og kommuneplantillæg ændrer på denne baggrund området fra et boligområde til bolig/serviceområde. Lokalplanen sikrer ejendommen mod nedrivning og fastsætter bestemmelser for vedligehold og ombygning.

 

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger, hvor der indkom 4 indsigelser/bemærkninger. Indsigelserne vedrører især anvendelsesbestemmelserne, parkerings- og tilkørselsforhold.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 vedtages endeligt.

  2. Lokalplanforslag nr. 7-722 Faaborgvej 39 – Rikkesminde, bolig- og serviceområde vedtages endeligt.

  3. Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

 

Økonomiudvalget anbefaler By– og Kulturudvalgets indstilling. Rådmand Peter Rahbæk Juhl og Rådmand Stina Willumsen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanen omfatter ejendommen Faaborgvej 39 beliggende mellem bydelscenteret ved Dalumvej/Faaborgvej og parcelhusområdet Rikkeshave.

 

Lokalplanen har til formål at sikre det samlede anlægs store arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, at sikre bygningerne mod nedrivning og at sikre, at de bevaringsværdige bygningers karakter, byggestil, proportioner og materialer fastholdes ved ombygning, vedligeholdelse og ændret anvendelse.

 

Lokalplanen sikrer også bevaring af lindealléen og enkelte solitære træer.

 

Der skal bevares gennem benyttelse. Lokalplanens formål er derfor tillige at give ejeren en række muligheder for at anvende ejendommen til andet end boligformål, som den gældende byplanvedtægt giver mulighed for.

 

Området kan efter vedtagelse af lokalplanen anvendes til boliger, privat og offentlig service samt mindre erhvervsvirksomhed, som kan indpasses i det eksisterende bygningsanlæg, og som ikke er til gene for omgivelserne.

 

Ud over liberale erhverv såsom advokat-, revisor- og arkitektvirksomhed og lignende, kontorer og administration, giver lokalplanen blandt andet mulighed for at indpasse café- og restaurationsvirksomhed, undervisnings- og kursusvirksomhed, kunsthåndværk, udstilling, galleri mv.

 

Vejadgangen til området skal ske ad alléen fra Faaborgvej og fra Rikkeshave.

 

Der er udlagt et areal nordøst for gården til parkering. Der er også mulighed for parkering i mindre omfang i gårdrummet.

 

Der kan søges støtte i henhold til byfornyelsesloven til ombygning af privat erhverv til udlejningsbolig. Ejer, der bebor en bevaringsværdige bolig, kan søge støtte til udvendig istandsættelse.

 

Indsigelser

 

I offentlighedsperioden indkom der 4 bemærkninger/indsigelser til lokalplanforslaget:

 

  1. Ida Roux-Fouillet, ejer af Rikkesminde, Faaborgvej 39
  2. Bonnesen Advokater, Hunderupvej 202, Odense M, som advokat for ejeren af Rikkesminde
  3. Grundejerforeningen Rikkeshave v/fmd. Jan Holm Pedersen
  4. Dalum Fysioterapi & Idrætsklinik v/Lars Becker, Faaborgvej 2A, Odense SV

 

1. Ida Roux-Fouillet

 

Ida Roux-Fouillet, der er ejer af Rikkesminde, har følgende ønsker til ændring af lokalplanforslaget:

 

  1. Bestemmelserne om maksimalt antal boliger i de enkelte bygninger, og samlet set inden for lokalplanområdet, ønskes fjernet (lokalplanens pkt. 3.2).
  2. Bestemmelser for, hvor der kan indrettes boliger og erhverv i ejendommen, ønskes fjernet.
  3. Byggefelt ønskes udlagt i haven bag parkeringspladsen mod Faaborgvej (lokalplanens område P/F).

 

Ad 1.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

  1. Bestemmelsen om maksimalt antal boliger samlet set inden for området fastholdes. Det maksimale antal boliger på ejendommen er fastsat for at styre antallet af boliger, som kan indrettes på ejendommen i forhold til, hvad ejendommen med rimelighed kan anvendes til. Ved fastsættelsen af det maksimale antal boliger på 12 har hensynet til udearealer, bygningernes egnethed til indretning og nabohensyn været væsentlige parametre i vurderingen.
  2. Bestemmelsen om maksimalt antal boliger i de enkelte bygninger A1–A4 udgår. Med fjernelse af denne begrænsning, giver lokalplanen ejeren fri mulighed for indretning af bolig og erhverv i alle bygninger.
    Lokalplanens pkt. 3.2 tilrettes i henhold til ovenstående.
  3. Område P/F fastholdes til parkering og friareal, hvorfor det ikke vil være muligt at udlægge et byggefelt i dette område. Begrundelsen herfor er, at det er nødvendigt at anvende en del af P/F, hvis parkeringsbehovet skal kunne opfyldes på ejendommen samtidig med, at der sikres tilstrækkeligt med velbeliggende opholdsarealer.

 

2. Bonnesen Advokater på vegne af Ida-Elise Juulmann Roux-Fouillet

 

Der gøres generelt indsigelse mod, at der bliver pålagt ejendommen nogle bevaringsforanstaltninger, der efter indsigers opfattelse i realiteten har samme retsvirkning som en bygningsfredning.

 

Det anføres desuden, at udgiften ved at sætte ejendommen i stand, så den kan anvendes i overensstemmelse med lokalplanens krav, slet ikke vil stå mål med den forrentning, der kan opnås efterfølgende.

 

Endvidere anføres det, at en fremtidig anvendelse af ejendommen ikke sikres ved en bevarende lokalplan, og at lokalplanens bevarende bestemmelser vil virke mod hensigten.

 

Såfremt lokalplanen vedtages uændret eller i det mindste uden væsentlige ændringer og uden hensyntagen til denne indsigelse, nedlægges under henvisning til planlovens § 49 påstand om, at hele ejendommen overtages af kommunen. Der ønskes i første omgang en tilkendegivelse fra kommunen om, hvorvidt man mener, at planlovens bestemmelser i § 49 er opfyldt, således at kommunen skal overtage ejendommen efter begæring herom fra ejer.

 

De konkrete indsigelser/bemærkninger kan sammenfattes i følgende:

 

Lokalplanens anvendelsesbestemmelser

Der ønskes en præcisering af anvendelsesbestemmelserne, idet det anføres, at det er vanskeligt at sondre mellem de forskellige kategorier af skolevirksomhed, der tillades på ejendommen.

 

Der gøres indsigelse mod, at der maksimalt må indrettes 12 boliger indenfor lokalplanområdet, og der ønskes mulighed for at indrette flere boliger i den midterste lade (bygning A4).

 

Lokalplanens bestemmelser om parkering

Det anføres, at det virker for restriktivt, at parkeringspladserne skal anlægges bag bygningerne (område P/F). Det foreslås at inddrage den kommunale park vest for lokalplanområdet i en samlet planlægning med Rikkeshave, således at området P/F kan anvendes til fornuftige formål, herunder også til parkeringsarealer.

 

Ad 2

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

 

Lokalplanen er en bevarende lokalplan og ikke en fredningsplan.

 

Lokalplanens bestemmelser er udformet således, at der er foretaget en afvejning af bevaringsinteresser og muligheden for at sikre en varieret fremtidig anvendelse af bygningerne.

 

Ad. Spørgsmålet om overtagelsespligt for kommunen

Ejendommen er i dag omfattet af byplanvedtægt nr. 80. Af byplanvedtægten fremgår det, at det område B, hvor gården ligger, udlægges til åben lav boligbebyggelse. Området må kun anvendes til boligformål.

 

Samtidig med udarbejdelsen af lokalplanforslaget er der udarbejdet et tillæg til kommuneplanen, som ændrer området fra boligområde til bolig/serviceområde. Dermed gives der mulighed for en bredere anvendelse af ejendommen end den nuværende, hvor området er udlagt til boligformål.

 

Lokalplanen giver på den baggrund ejeren en række nye muligheder for udnyttelse af ejendommen, som ikke findes i det gældende plangrundlag.

 

Det er forvaltningens umiddelbare opfattelse, at kommunen i den konkrete sag ikke har overtagelsespligt efter planlovens § 49. Overtagelsespligt påhviler kun kommunen, hvis der er et væsentligt misforhold mellem ejendommens afkastningsgrad og afkastningsgraden for ejendomme med en lignende beliggenhed og benyttelse, som ikke er omfattet af et nedrivningsforbud. Dette vurderes umiddelbart ikke at være tilfældet, da lokalplanen åbner for øgede anvendelsesmuligheder. Virkningen af den bevarende lokalplan er ikke til hinder for, at en hidtidig udnyttelse af ejendommen kan fortsætte.

 

Det er ejeren, der har bevisbyrden for, at ejendommen på grund af nedrivningsforbuddet er afskåret fra at give et rimeligt afkast sammenlignet med andre ejendomme med en lignende benyttelse og beliggenhed.

 

I sidste instans er det Taksationskommissionen og Overtaksationskommissionen, der træffer afgørelse om overtagelsespligt.

 

Ad. Lokalplanens anvendelsesbestemmelser

Lokalplanen skelner mellem egentlig folkeskole og friskole, som ikke kan indrettes på ejendommen, og fritidsvirksomhed for børn og voksne, eksempelvis ungdomsskole, som kan. Baggrunden herfor er, at folkeskole og friskole er dagbrug og stiller store krav til friarealer, parkering og adgangsforhold, som ejendommen ikke vil kunne opfylde.

 

Det foreslås at fastholde lokalplanens skelnen mellem folkeskole/friskole og fritidsvirksomhed, men præcisere forskellen, så der ikke opstår tvivl om forståelsen heraf.

 

Angående anvendelsesbestemmelserne for antal boliger henvises til ad 1 ovenfor.

 

Ad. Lokalplanens bestemmelser om parkering

Lokalplanen giver både mulighed for etablering af parkering i gårdrummet F1 og i område P/F, og ikke, som advokaten anfører, bag bygningerne.

 

Det kan ikke anbefales at udvide lokalplanens område med den offentlige park, der grænser op til Rikkesminde for blandt andet at løse ejendommens parkeringsbehov.

 

3. Grundejerforeningen Rikkeshave v/fmd. Jan Holm Pedersen

 

Grundejerforeningen bemærker, at beboerne som helhed er positive over for forslaget til lokalplan, der overordnet tilgodeser bevaringsværdien af bygningerne og de omkringliggende arealer.

 

Grundejerforeningen gør opmærksom på, at den private fællesvej Rikkeshave er et lukket vænge, hvor der bor mange børnefamilier. Vejarealet anvendes i vid udstrækning til børnenes leg. Beboerne har derfor stor interesse i at undgå øget trafik ind i Rikkeshave.

 

På den baggrund gøres der indsigelse mod 1) Opsætning af henvisningsskilte ved indkørsel til Rikkeshave og 2) Indkørsel til Faaborgvej 39/Rikkesminde via Rikkeshave (ud for ejendommen Rikkeshave 22).

 

Angående opsætning af henvisningsskilte anføres det, at Rikkeshave i dag udelukkende er private villaer, og at der er forbud mod såvel erhvervsvirksomhed samt skiltning for dette. Der er i forvejen opsat skilte med teksten ”Legende børn”.

 

Angående indkørsel til Faaborgvej 39 via Rikkeshave er grundejerforeningen stærk modstander af øget trafik på Rikkeshave. Foreningen foreslår derfor, at de bestående overkørsler til Faaborgvej, det vil sige overkørslen til den offentlige parkeringsplads og alléen til Rikkesminde, alene benyttes som adgangsveje til Rikkesminde.

 

Ad 3

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

 

For at udvide ejendommens anvendelsesmuligheder skal der sikres bedre mulighed for at køre til og fra ejendommen. Faaborgvej er stærkt trafikeret, og den bestående ud- og indkørsel til Faaborgvej har begrænset kapacitet.

 

Forvaltningen har i samarbejde med Odense Politi vurderet mulige alternativer for vejadgang til Faaborgvej 39 i forbindelse med den forventede øgede benyttelse, som lokalplanen giver mulighed for.

 

Odense Politi har derfor udtalt, at det er nødvendigt, at der sikres ejendommen mulighed for også at kunne benytte vejen Rikkeshave som en alternativ ind- og udkørsel til ejendommen.

              

Der gives mulighed for et mindre henvisningsskilt ved begge adgange henholdsvis fra Faaborgvej og fra Rikkeshave.

 

4. Dalum Fysioterapi & Idrætsklinik v/Lars Becker

 

Dalum Fysioterapi & Idrætsklinik oplyser, at de ikke har ændringsforslag til lokalplanen, men ønsker at gøre opmærksom på virksomhedens interesse i at være en del af ”projektet Rikkesminde”.

 

Virksomheden har været en aktiv part i sundhedsudbuddet i Dalum og omegn i over 30 år fra adressen Fåborgvej 2A. Virksomheden mener, at Dalum kunne have stor glæde af et mere koordineret sundhedstilbud, end det er tilfældet i dag. Såfremt det kunne lade sig gøre, ville ”Rikkesminde” være et godt udgangspunkt til et sådant koordineret sundhedstilbud i form af et Sundhedscenter/Sundhedshus.

 

Ad 4.

Bemærkningen tages til efterretning.

Henvendelsen er administrativt formidlet videre til ejeren af Rikkesminde.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Lokalplanforslag nr. 7-722 Faaborgvej 39, Rikkesminde (Lokalplanforslag 7-722 Faaborgvej 39, Rikkesminde - endelig.pdf)
1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 25 Faaborgvej (Tillæg nr 25 Faaborgvej 39 - endelig.pdf)

 

 

 



8. Lokalplanforslag nr. 11-723, Lodsvej, Skippervej samt del af Stigevej, Kirkegyden og Rørkrogen i Stige. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2011/043619

 

Sagsresumé

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af en ansøgning om nedrivning af Lodsvej 19. Bygningen er fra 1600-tallet og dermed en af de ældste gårde. I kommuneplanen er den optaget som bevaringsværdig i kategori 3, hvilket er en høj bevaringsværdi.

 

I forslag til Tematillæg til Kommuneplanen for Kulturhistorie er Stige udpeget som kystkulturmiljø. På den baggrund nedlagde Odense Kommune i henhold til planlovens § 14 forbud mod nedrivning. I gældende kommuneplan er det fastlagt, at der ved fornyet planlægning i Stige skal udarbejdes en bevarende lokalplan.

 

Lokalplanområdet omfatter den ældste del af Stige i det nordlige Odense ved Odense Kanal. Byen har bevarede bygninger fra 4 århundreder.

 

Lokalplanens formål er at sikre det gamle Stiges karakteristiske bebyggelsesstruktur, landskabstræk og bevaringsværdige bygninger.

 

Lokalplanen er udarbejdet i dialog med borgerne i Stige. Der blev i august 2011 afholdt borgermøde og byvandring. Planforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, hvor der indkom 5 indsigelser. Indsigelserne vedrører især individuelle forhold omkring den enkelte indsigers ejendom. Kun 3 henvendelser vedrører utilfredshed med bygningers tildelte kategori. Indsigelserne er delvist imødekommet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Lokalplanforslag nr. 11-723 Lodsvej, Skippervej samt del af Stigevej, Kirkegyden og Rørkrogen i Stige vedtages endeligt.

  2. Indsigelser besvares som foreslået.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Økonomiudvalget anbefaler By– og Kulturudvalgets indstilling. Rådmand Peter Rahbæk Juhl og Rådmand Stina Willumsen deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Lokalplanens formål er at bevare det gamle Stiges karakteristiske træk, herunder vigtige landskabstræk, bebyggelsesstruktur, passager og værdifulde sigtelinier. Lokalplanen sikrer bevaringsværdige bygninger og træer mod nedrivning samt sikrer, at bevaringsværdige bygningers istandsættelse sker i overensstemmelse med områdets karakter og bygningens oprindelige arkitektur.

Lokalplanen skal sikre, at ny bebyggelse opføres i en arkitektur, der harmonerer med helheden.

 

Lokalplanen opererer med 3 kategorier. Kategori A og B er de ældste bygninger, som i kraft af deres beliggenhed, byggestil og volumen bidrager positivt til miljøet og helheden i Stige. Husene i kategori A og B er alle fra før 1940.

Kategori C har ingen bestemmelser for bevaring, men ny bebyggelse og renovering af eksisterende bebyggelse skal udføres i en arkitektur, der harmonerer med områdets traditionelle byggeskik.

 

Ejer, der bor i en bevaringsværdig bolig, kan i henhold til byfornyelsesloven søge om tilskud til udvendig istandsættelse.

 

Indsigelser

 

Lokalplanforslaget har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 5 indsigelser til lokalplanens indhold:

  1. Lone og Lars Andersen, Stigevej 268, Stige, Odense N
  2. Karsten og Ulla Egeager, Stigevej 273, Stige, Odense N
  3. Preben Albrechtsen, Lodsvej 49, Stige, Odense N
  4. Familien Kjeldsen, Skippervej 50, Stige, Odense N
  5. Kystdirektoratet, Højbovej 1, Lemvig

 

1. Lone og Lars Andersen

Der gøres indsigelse mod bevaringsværdien B på baghus og garage på deres ejendom, idet Odense Kommune har givet byggetilladelse til at nedrive baghus og ombygge garage. Endvidere er der ønske om, at vinduerne bør kunne udskiftes til træ-/alu-vinduer for dermed at kunne opnå et energivenligt vindue.

 

Ad 1.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

Byggetilladelse, der er givet forud for lokalplanen, er stadig gældende. Den nye tilbygning og garage ændres til kategori C. Beboelseshuset fastholdes i kategori B.

 

Med hensyn til vinduer kan det oplyses, at der kan opnås samme energimæssige fordele med koblede vinduer i træ. Odense Kommune vil dog gerne imødekomme ønsket om alternativer til træ på bygninger i kategori C og tilretter lokalplanens punkt 7.5: ”vinduer og døre, der er synlige fra offentlig vej eller sti, skal udføres som traditionelle opsprossede trævinduer..”, og tilføjer: ’der kan gives tilladelse til andre materialer, såfremt vinduer og døre i udformning, detaljering og farve fremstår som traditionelle trævinduer’.

 

2. Karsten og Ulla Egeager

Gør indsigelse på følgende punkter:

  1. Ønsker ikke deres ejendom i kategori A og mener ikke, at baghuse har bevaringsværdi.
  2. Ønsker ikke del af deres matrikel overført til byzone på grund af dyrehold.
  3. Mener generelt, at bestemmelserne i lokalplanen vil forringe muligheden for at renovere ejendommen på grund af krav til materialer.
  4. Vil gerne udtages af lokalplanen, subsidiært have huset i kategori C.
  5. Ønsker mulighed for tilskud til ombygninger, hvis huset er i kategori A eller B.

 

Ad 2.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

  1. Odense Kommune har på ny vurderet ejendommen og vil gerne imødekomme en lavere kategori grundet renoveringer, der ikke helt er i tråd med husets oprindelige arkitektur. Huset er dog velproportioneret og har en markant placering i svinget på Stigevej. Forhus ændres til kategori B. Baghus ændres til kategori C.
  2. Odense Kommune vil gerne imødekomme ønsket om fortsat at ligge i landzone, da matriklerne i kommuneplanens rammeområde 11.B10 ikke nødvendigvis skal overføres til byzone. Det er således en fejl, at dele af matr. 14a og 29 Hauge By Lumby nævnes i lokalplanen som landzone, der overføres. Fejlen rettes.
  3. Odense Kommune mener, at lokalplanen indeholder fleksibilitet i forhold til valg af materialer, men vil dog gerne udvide mulighederne for vinduer og døre på bygninger i kategori C. Til lokalplanens punkt 7.5: ”vinduer og døre, der er synlige fra offentlig vej eller sti, skal udføres som traditionelle opsprossede trævinduer..”, tilføjes: ’der kan gives tilladelse til andre materialer, såfremt vinduer og døre i udformning, detaljering og farve fremstår som traditionelle trævinduer’.
  4. Afgrænsningen af lokalplanen er til dels lavet ud fra kommuneplanrammernes afgrænsning. Ejendommen tages ikke ud af lokalplanen, da den har en synlig placering, når man ankommer til den ældste del af Stige.
  5. I henhold til byfornyelsesloven er det muligt at søge om tilskud til istandsættelse, når ens ejendom er kategoriseret som bevaringsværdig i en lokalplan.

 

3. Preben Albrechtsen

 

Indsiger er utilfreds med, at hans ejendom er i kategori A, da dette vil gøre vedligeholdelse af huset dyrere og gøre ejendommen sværere at sælge. Ønsker mulighed for tilskud til istandsættelse.

 

Ad 3.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

Odense Kommune ønsker at fastholde ejendommen i kategori A, da den har en høj bevaringsværdi. I henhold til byfornyelsesloven er det muligt at søge om tilskud til istandsættelse, når ens ejendom er kategoriseret som bevaringsværdig i en lokalplan.

 

4. Familien Kjeldsen

 

Indsiger er stort set enig i alle lokalplanens punkter. Indsiger ejer en af de bevaringsværdige passager, men har overvejet at nedlægge den på grund af megen renholdelse og vedligeholdelse. Spørger, om Odense Kommune eventuelt vil overtage passagen.

 

Ad 4.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

Den smalle sti er en vigtig forbindelse mellem Stigevej og Lodsvej, som giver gående en alternativ adgang mellem vejene. Odense Kommune er ikke interesseret i at overtage stien eller stå for vedligeholdelsen.

5. Kystdirektoratet, Lemvig

Kystdirektoratet foreslår, at der fastsættes en laveste sokkelkote på mindst 1,71 m DVR90 (Dansk Vertikal Referende 1990) for at hindre oversvømmelsesskader ved 50 års vandstand.

 

Ad 5.

Der er ikke lovhjemmel i planloven til at begrunde sokkelhøjder mod oversvømmelsesfarer. Vandstandsproblematikken vil blive behandlet i den kommende revision af Kommuneplan 2013, og forvaltningen er opmærksom på, at lovændringen om ”klimalokalplaner” er på vej.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag 11-723 Lodsvej, Skippervej m.v. (11-723 bevarende lokalplan for Lodsvej, Skippervej og del af Stigevej - endelig.pdf)

 

 

 



9. Høringssvar - Udkast til bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner

Åbent - 2011/009049

 

Sagsresumé

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fremsendt udkast til bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner. Der er frist for afgivelse af høringsssvar den 15/6 2012, derfor indsender administrationen høringssvar med forbehold for byrådets godkendelse på mødet den 20/6 2012.

 

Forslag til lov om frikommuner 3. behandles i Folketinget den 12/6 2012 og træder i kraft den 1/6 2012. Byrådet behandlede et høringssvar til loven på mødet den 25/4 2012.

 

Udkast til høringssvar til bekendtgørelsen fra Odense Kommune fremgår af sagsfremstillingen.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender høringssvaret.

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling. Rådmand Peter Rahbæk Juhl og Rådmand Stina Willumsen deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

Udkast til høringssvar:

 

Odense Kommune fremsender hermed høringssvar til bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner. Der tages forbehold for byrådets godkendelse på mødet den 20/6 2012.

 

Offentliggørelse af forsøg i en frikommunevedtægt

Det fremgår af § 2, at oplysninger om forsøg for hver frikommune skal optages i en frikommunevedtægt. Det er i et bilag til bekendtgørelsen udførligt beskrevet, hvad en sådan frikommunevedtægt skal indeholde. Det fremgår endvidere af § 4, at kommunalbestyrelsen i frikommunen skal sørge for, at de nævnte oplysninger om de enkelte forsøg optages i en frikommunevedtægt senest ved forsøgets start.

 

Odense Kommune finder, at udarbejdelse af en frikommunevedtægt er unødig administration. Alle forsøg har været drøftet og godkendt i byrådet, og Økonomiudvalget får løbende en status på implementering af de imødekomne forsøg, ligesom der orienteres om godkendte/ikke godkendte forsøg på kommunens hjemmeside. Frikommuneforsøget trækker i forvejen på rigtig mange ressourcer i organisationen både i forhold til proces for udvikling, beskrivelse, implementering, evaluering mv.

 

Endvidere præsenteres kravet om offentliggørelse af forsøg via en frikommunevedtægt uhensigtsmæssigt sent, idet nogle af de administrativt godkendte forsøg allerede er igangsat i kommunen. 

 

Der opfordres således til, at bestemmelserne i henhold til frikommunevedtægten fjernes.

 

Odense Kommune er ligesom staten meget optaget af at dokumentere læring gennem evaluering og størst mulig gennemsigtighed. Vi vil hellere bruge ressourcerne her, da det giver værdi for borgerne, jf. nedenstående

 

Evaluering af forsøg

Odense Kommunes frikommuneforsøg er af meget forskellig karakter, hvilket betyder, at evalueringerne også vil have forskellig karakter og omfang/type. Det er vigtigt, at bestemmelserne i bekendtgørelsen er så fleksible og håndterbare som muligt, så der ikke bruges unødig administration og ressourcer på evalueringerne.

 

Fx kan bestemmelsen om at opgøre effekter for forsøgets målgruppe kun give mening, hvis forsøget omfatter en egentlig målgruppe. I det omfang, der er tale om organisationsændringer, omlægning af interne arbejdsgange, procedurer mv. giver det i en række situationer ikke mening at forsøge at måle effekter for forsøgets målgruppe.

 

Endvidere vil Odense Kommune gerne henstille til, at formuleringerne i § 6, stk. 2, skærpes. Det fremgår fx, at kommunalbestyrelsen, samtidig med beslutningen om at ansøge om et forsøg, skal træffe beslutning om, ”hvordan forsøget konkret skal evalueres , jævnfør stk 1”. Odense Kommune forudsætter, at der skal træffes beslutning om evaluering i henhold til den nuværende ansøgningsskabelon.

 

Endelig vil kommunen henstille til, at bekendtgørelsen bliver udtømmende i forhold til evaluering, således at de enkelte ressortministerier ikke kan stille yderligere krav i takt med, at forsøgene bliver godkendt.
 

Økonomi

Det forventes, at frikommuneforsøgene vil bidrage til effektiviseringer i kommunen.
 

Bilag

1. Bekendtgørelse om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner (Bekendtgørelse.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl