Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Dagsorden 5. september 2012

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Dagsorden


Onsdag den 05-09-2012 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Bækholmskolen. Genopbygning efter brand

Åbent - 2012/057275

 

Sagsresumé

Bækholmskolen, tidligere Tornbjerg skole, blev den 29/1 2012 udsat for brand.

 

Selv om skolen havde automatisk brandalarmanlæg, medførte særlige uheldige omstændigheder, at branden udviklede sig så kraftigt, at 710 m2 af skolen blev beskadiget.

 

Genopbygningen er kalkuleret til 8.000.000 kr., der i henhold til Odense Kommunes forsikringspolitik finansieres ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller i samråd med Børn- og Ungeforvaltningen til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Anlægsbevillingen meddeles i henhold til Odense Kommunes gældende forsikringspolitik som en anlægsbevilling til genopbygning af Bækholmskolen, der brændte den 29/1 2012.

  2. Der meddeles og frigives en anlægsbevilling til By- og Kulturforvaltningen på 8.000.000 kr. i 2012, finansieret ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Den 29/1 2012 medførte 2 unges leg med ild i en container, placeret ved Bækholmskolens (tidligere Tornbjerg Skole) ydervæg, at selve bygningen blev antændt. Særlige uheldige omstændigheder i form af vindretning m.m. medførte, at branden kunne udvikle sig, uden at dette blev opfanget af skolens automatiske brandvarslingsanlæg på et tidligt tidspunkt.

 

Branden har hovedsageligt hærget fløjen med fysik- og natur- og tekniklokale, hvor tagkonstruktionen er brændt væk. Alle vægge, installationer og inventar i det berørte område er ødelagt som følge af slukningsarbejdet.

 

I alt 710 m2 af skolen blev beskadiget under branden.

 

Ved genopbygning kan de beskadigede bygningsdele ikke genanvendes.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at genopbygningen af det berørte areal kan færdigstilles inden udgangen af 2012, såfremt anlægsbevilling frigives.

 

Økonomi

By- og Kulturforvaltningen har kalkuleret, at den samlede udgift til genopbygning af de 710 m2 berørte bygning, inkl. inventar samt nedrivning og bortskaffelse af udbrændte bygningsdele, beløber sig til 8.000.000 kr. ekskl. moms.

 

I henhold til Odense Kommunes forsikringspolitik finansieres genopbygningen ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

By- og Kulturforvaltningen ansøger derfor om en anlægsbevilling på 8.000.000 kr. i 2012 finansieret ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



2. Forslag til ændring af regulativ for erhvervsaffald

Åbent - 2012/137795

 

Sagsresumé

Odense Byråd besluttede på mødet den 21/12 2011 at udtræde af Modtagestation Syddanmark I/S, og at Odense Renovation A/S overtager opgaven med indsamlingsordningerne for farligt affald fra den 1/1 2013. Odense Kommunes regulativ for erhvervsaffald skal derfor ændres, så det afspejler denne ændring.

 

Derudover foreslår By- og Kulturforvaltningen to ændringer i regulativ for erhvervsaffald:

  • Indførelse af indsamlingsordning for medicinaffald for virksomheder
  • Ændring af betalingsmodel for genbrugspladsordningen for virksomheder

 

Indsamlingsordningen for medicinaffald for virksomheder

Indsamlingsordningen for medicinaffald foreslås indført af hensyn til miljø og sikkerhed. En indsamlingsordning for medicinaffald medfører, at virksomheder forpligtes til at bruge denne ordning, medmindre de kan dokumentere, at de har en anden miljømæssig forsvarlig løsning for dette farlige affald.

 

Betalingsmodellen for genbrugspladsordningen for virksomheder

Betalingsmodellen for genbrugspladsordningen skal ændres, jf. Affaldsbekendtgørelsen for at opnå sammenhæng mellem betalingen og brugen af genbrugspladserne. Den nuværende ordning er en abonnementsordning, hvor virksomheder, som benytter genbrugspladserne få gange om året, betaler det samme som virksomheder, der benytter pladserne mange gange hvert år.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at virksomheder, der bruger genbrugspladserne fra 1/1 2013, skal betale en fast pris pr. gang, der afleveres affald. Foreløbige beregninger viser, at prisen vil blive ca. 120 kr. Farligt affald afregnes dog fortsat særskilt i forhold til afleveret mængde. Odense Renovation A/S foretrækker også denne betalingsmodel.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der etableres en indsamlingsordning for medicinaffald for virksomheder.

  2. Betalingen for virksomheders adgang til genbrugspladserne ændres fra årsabonnement til betaling pr. besøg.

  3. Forslag til regulativ for erhvervsaffald, der skal gælde fra 1/1 2013, sendes i offentlig høring i 4 uger.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen foreslår følgende ændringer af Odense Kommunes regulativ for erhvervsaffald:

  • Ændring af indsamlingsordning for affald fra olie- og benzinudskillere
  • Ændring af indsamlingsordning for klinisk risikoaffald
  • Indførelse af en indsamlingsordning for medicinaffald
  • Ændring af genbrugspladsordningen

 

Forslag til regulativ skal sendes i offentlig høring i minimum 4 uger inden endelig vedtagelse. Ændringerne af indsamlingsordningerne skal træde i kraft den 1/1 2013.

 

Ændring af indsamlingsordninger for affald fra olie- og benzinudskillere og for klinisk risikoaffald

 

Odense Byråd besluttede på mødet den 21/12 2011 at udtræde af Modtagestation Syddanmark I/S (Motas), og at Odense Renovation A/S skal overtage opgaven med udbud og administration af alle indsamlingsordningerne for farligt affald med virkning fra den 1/1 2013.

 

Regulativet for erhvervsaffald skal derfor rettes, så det afspejler denne ændring.

 

Odense Kommunes nuværende regulativ for erhvervsaffald omfatter to indsamlingsordninger for farligt affald:

 

  • Indsamlingsordning for affald fra olie- og benzinudskillere
  • Indsamlingsordning for klinisk risikoaffald

 

Det øvrige farlige affald er omfattet af en anvisningsordning, hvor Odense Kommune fortsat kan anvise til Motas og andre godkendte indsamlere og affaldsbehandlere.

 

Indholdet af indsamlingsordningerne for farligt affald planlægges ikke ændret bortset fra en finjustering af regulativteksten for at præcisere indholdet i ordningerne. Der er derfor blot tale om, at administration og drift af indsamlingsordningerne overgår fra selskabet Motas til selskabet Odense Renovation A/S.

 

Indførelse af indsamlingsordning for medicinaffald

 

Medicinaffald er en type farligt affald, som forvaltningen, af sikkerhedsmæssige og miljømæssige årsager, ønsker en særlig bevågenhed overfor.

 

Forvaltningen anbefaler, at medicinaffald kan indsamles sammen med det kliniske risikoaffald, og foreslår derfor, at der indføres en indsamlingsordning for medicinaffald i regulativet for erhvervsaffald.

 

Indførelse af indsamlingsordning for medicinaffald betyder, at virksomhederne forpligtes til at bruge ordningen, medmindre de kan dokumentere, at de har en anden miljømæssig forsvarlig løsning for dette farlige affald.

 

Ændring af genbrugspladsordningen

 

Miljøministeriet har ændret reglerne om genbrugspladsordningen for erhverv flere gange siden 2009. I dag har den enkelte kommune mulighed for at vælge, om virksomhederne skal betale pr. besøg eller betaling ved abonnement.

 

Det er valgfrit for virksomhederne, om de vil benytte genbrugspladsordningen (siden 1/1 2012).

 

Farligt affald, som afleveres på genbrugspladsen, skal afregnes særskilt i forhold til behandlingsudgifterne for dette affald, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om affald. Der er ingen ændringer på dette punkt, og forvaltningens ændringsforslag vedrører derfor kun det øvrige affald (ikke-farligt affald).

 

Nuværende betalingsmodel - abonnement

Odense Kommunes nuværende ordning for erhvervs adgang til genbrugspladserne er en abonnementsordning. Virksomhederne betaler for adgang til genbrugspladserne én gang om året. Der er 4 prisniveauer. De 3 høje takster gælder for håndværkere og anlægsgartnere gradueret efter antal ansatte. Det laveste gebyr gælder for øvrige virksomheder.

 

Det har vist sig, at der er stor forskel på antal besøg fra virksomhederne. Nogle virksomheder bruger genbrugspladserne få gange om året, mens andre, som betaler det samme, bruger genbrugspladserne op til 1000 gange på et år.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at den nuværende genbrugspladsordning ikke er tilstrækkelig retfærdig med hensyn til betalingen, og ordningen skal derfor ændres for at blive i overensstemmelse med reglerne om affaldsgebyrer, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om affald § 63, stk. 2 – ”forureneren betaler-princippet”.

 

Ordningen kan ændres på forskellige måder, og der ses forskellige løsninger i andre kommuner.

 

Der er ganske få kommuner, som vil fortsætte med abonnementsordning i 2013. Eksempelvis er forvaltningen kun bekendt med, at én af 6-by kommunerne - Århus Kommune - vil fortsætte med en abonnementsordning.

 

En anden mulighed er betaling pr. besøg

 

I langt de fleste kommuner sker betalingen pr. besøg, men med forskellige betalingsstrukturer. Eksempelvis, hvor betalingen afhænger både af affaldstype og mængden af affald, som afleveres.

 

By- og Kulturforvaltningens anbefaling

 

Forvaltningen anbefaler en betalingsstruktur, som er enkel at administrere både for virksomhederne og for genbrugspladsernes personale.

 

Forvaltningen foreslår at indføre en betalingsmodel, hvor virksomhederne betaler en fast pris pr. besøg, uanset hvilken type ikke-farligt affald og mængde, som afleveres på genbrugspladsen. Odense Renovation A/S foretrækker også denne model.

 

Forvaltningen inviterede i samarbejde med Odense Renovation A/S en række erhvervskontakter til dialogmøde den 27/6 2012 om vores fremtidige genbrugspladsordning. Til mødet deltog én håndværker. Forvaltningen og Odense Renovation har dog også løbende fået kommentarer fra virksomheder om genbrugspladsordningen. Erhvervets bemærkninger er taget til efterretning i forslaget til ordningen.

 

Miljøministeriet meddelte i 2011, at virksomheder fra andre kommuner skal have adgang til Odense Kommunes genbrugspladser fra 1/1 2013. Den foreslåede ordning med betaling pr. besøg vurderes at være den bedste for udenbys virksomheder, da den enkelte håndværker mv. i visse tilfælde kun arbejder i kommunen en/enkelte gange på et år.  

 

Økonomisk betydning for virksomheder og kommunale institutioner

Odense Renovation A/S’ foreløbige beregninger viser, at prisen vil blive ca. 120 kr. hver gang, en virksomhed eller en kommunal institution afleverer affald på en genbrugsplads. Betaling pr. besøg vil medføre, at en del virksomheder og institutioner vil komme til at betale mere end tidligere, mens andre vil komme til at betale mindre. Men alle brugerne vil betale i forhold til deres faktiske forbrug, som det kræves i henhold til affaldsbekendtgørelsen.

 

Et notat om økonomisk betydning af ny betalingsmodel er vedlagt.

 

Information til virksomheder om ændringer

 

Forslag til ændringer af regulativet vil blive offentliggjort i henhold til gældende regler.

 

Derudover vil alle registrerede brugere af genbrugspladsordningen for erhverv få elektronisk besked om ændringer af betalingsmodel, før ændringerne træder i kraft. Information om ændringerne lægges på både Odense Renovation A/S’ hjemmeside og kommunens hjemmeside.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. Gebyrer til dækning af omkostninger til håndtering af affaldet opkræves direkte hos den enkelte affaldsproducent. Indsamlingsordningerne og genbrugspladsordningen skal hvile i sig selv økonomisk.

 

Bilag

1. Forslag til "regulativ for erhvervsaffald" (Regulativ for erhvervsaffald forslag til politikerne 110712.pdf)
2. Notat om økonomisk betydning af ny betalingsmodel for genbrugspladserne for erhverv 2013 (Notat om økonomisk betydning af ny betalingsmodel for genbrugspladserne for erhverv 2013_2012081514554600.pdf)

 

 

 



3. Odense Kommunes regnskab for 1. halvår 2012

Åbent - 2012/017038

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender Odense Kommunes samlede regnskab for 1. halvår 2012 til byrådets godkendelse.

 

Gennem de senere år har kommunerne inden for rammerne af den faseopdelte budgetlægning intensiveret samarbejdet om at overholde de indgåede økonomiaftaler. Dette samarbejde er fortsat i 2012, hvor kommunerne flere gange i løbet af året skal indberette status på forventet regnskab til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet. I økonomiaftalen for 2011 blev det besluttet, at kommunerne fremadrettet skulle udarbejde halvårsregnskaber. Det er på den baggrund, at byrådet præsenteres for halvårsregnskabet.

 

Der er som noget nyt i år vedlagt en samlet halvårsregnskabspublikation, der indeholder regnskabsopgørelse, hovedoversigt, udvikling i kassebeholdning, tabeller og kommentarer fra udvalgene samt halvårsopfølgning på effektmålene.

 

For at imødekomme krav om mindst mulig administration er delelementer fra den kommenterede forbrugsrapport pr. 1/6 2012 anvendt i halvårsregnskabet. Der er desuden i halvårsregnskabet indarbejdet indmeldte overførsel fra 2012 til 2013 på drift fra forvaltningerne til budget 2013.

 

I nedenstående tabel gives der et hurtigt overblik over opfølgningen på halvårsregnskabet i forhold til det forventede regnskabsresultat for 2012 og kommunens nøgletal.

 

Temaer

Status

Kommentar

Status på økonomien generelt

Halvårsregnskabet viser en fortsat stabil og forventet udvikling i økonomien

Overholdelse af serviceramme

Serviceudgifterne ligger knap 100 mio. kr. under servicerammen

Ledighedsprocent

Ledighedsprocenten er på 8,3 pct.  og er højst af 6-byerne

Befolkningsudvikling

Befolkningstilvækst på 258 personer i 1. halvår af 2012

Opfølgning på driftsområder med overførselsadgang

Forventet mindreforbrug på 96,1 mio. kr.

Opfølgning på driftsområder uden overførselsadgang

Forventet balance

Opfølgning på projekter med ekstern finansiering

Forventet balance

Opfølgning på det finansielle område

Forventet balance

Opfølgning på indtægtssiden

Forventet merindtægt på 8,2 mio. kr., men fortsat udfordringer på øvrige skatter

Udfordringer i Økonomiudvalget

Usikkerhed ved medfinansiering på sundhedsområdet

Udfordringer i By- og Kulturudvalget

Afvigelse ved almene boliger

Udfordringer i Ældre og Handicapudvalget

Vigende salg af pladser

Udfordringer i Socialudvalget

Forventet merforbrug ved boligstøtte på 10 mio. kr.

Udfordringer i Børn – og Ungeudvalget

Udmøntning af reduktioner på skolerne og nedbringelse af merforbrug på centrale konti

Udfordringer i Arbejdsmarkedsudvalget

Der er signaleret et mindreforbrug vedr. løntilskud til fleksjob, men der forventes udfordringer ved dagpenge til forsikrede ledige

Note: ”Grøn” signalerer, at området forventes at være i balance ved regnskabsaflæggelse, ”Gul” signalerer, at der er udfordringer på området og ”rød” signalerer, at der er store udfordringer på området.

 

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender Odense Kommunes regnskab for 1. halvår 2012.

Borgmesterforvaltningen udleverede et rettelsesblad, der indarbejdes i byrådsdagsordenen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af krav til indberetning til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet og skærpede krav til økonomistyring i Odense Kommune er der planlagt følgende opfølgninger på forventet regnskab i 2012:

 

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/3 2012

Byrådssag 11. april 2012

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012

Byrådssag 20. juni 2012

Halvårsregnskab 2012

Byrådssag 12. september 2012

Administrativ budgetopfølgning

Ultimo oktober 2012

Budgetopfølgning pr. 1/10 2012

Byrådssag 28. november

 

I opfølgningerne er der fokuseret på at give et helhedsbillede af udvalgenes og kommunens samlede økonomi og udfordringer.

 

I denne sag fremsendes Odense Kommunes halvårsregnskab for 2012 til byrådets godkendelse.

 

Status på økonomi

 

Opfølgningen viser, at der forventes et samlet mindreforbrug på driftsbudgettet. Regnskabsresultatet forventes at være 96,0 mio. kr. mindre end det korrigerede budget. Dette skyldes primært indmeldte overførsler fra forvaltningerne til budget 2013.

 

På anlægsområdet forventes der et merforbrug på 37,7 mio. kr., hvilket primært kan henføres til mindreindtægter på salg af jord under By- og Kulturudvalget. I budgetforslaget til 2013 er der indarbejdet en periodisering på jordforsyningsområdet, hvor der også er indarbejdet en nedskrivning af såvel købs- som salgsbudgettet. Dette er sket for at imødegå kommunernes samlede anlægsloft i budget 2013.

 

På indtægtssiden forventes der på nuværende tidspunkt en merindtægt på 8,2 mio. kr., som dækker over mindreindtægter vedrørende dødsboskat, grundskyld og dækningsafgift og merindtægter ved renter samt tilskud og udligning.

 

Kommunens samlede serviceudgifter for 2012 forventes at være knap 100 mio. kr. under servicerammen. Dette kan henføres til de indmeldte overførsler fra forvaltningerne, og at indtægterne fra staten vedrørende refusion for særlig dyre enkeltsager er blevet nedjusteret, svarende til 3 mio. kr.

 

Befolkningsudvikling

 

Odense Kommune har i 1. halvår af 2012 haft en befolkningsfremgang på 168 personer. I samme periode sidste år var der en befolkningstilbagegang på 87 personer, mens der året før igen var en befolkningsfremgang på 352 personer.

 

Ledighedsprocenten

 

Den seneste opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at ledighedsprocenten for juni måned er på 8,3. Dette svarer til, at der er 7.126 ledige personer i Odense.

I juni 2011 var ledighedsprocenten på 7,8, mens den på samme tid i 2008 var på 3,5.

 

driftsområder med overførselsadgang forventes der et samlet mindreforbrug på 96,1 mio. kr. for hele kommunen. Dette skyldes primært indmeldte overførsler fra forvaltningerne til budget 2013. Der er indmeldt mindreforbrug er følgende:

·         Økonomiudvalget 18,7 mio. kr.

·         By – og Kulturudvalget 5 mio. kr.

·         Ældre- og Handicapudvalget 12,0 mio. kr.

·         Socialudvalget 29,7 mio. kr.

·         Børn- og Ungeudvalget 31,2 mio. kr.

Derudover er der fra kommenteret forbrugsrapport 1/6 2012 signaleret et forventet mindreforbrug ved Børn– og Ungeudvalget på 1,5 mio. kr., som vedrører forventet merforbrug på skoleområdet og et forventet mindreforbrug på institutionsområdet samt merforbrug ved By- og Kulturudvalget på 2 mio. kr.

 

Budgettet på driftsområder uden overførselsadgang forventes samlet set at balancere. Der er ved Socialudvalget signaleret et forventet merforbrug på 10 mio. kr., som vedrører boligydelse og boligstøtte. Dette modsvares af et forventet mindreforbrug på 10 mio. kr. ved Arbejdsmarkedsudvalget, som vedrører løntilskud til fleksjob.

 

Ved projekter med hel eller delvis ekstern finansiering forventes budgettet overholdt.

 

anlægsområdet forventes der samlet set et merforbrug på 37,7 mio. kr. Dette skyldes primært mindreindtægter ved By- og Kulturudvalget som følge af mindreindtægter fra jordforsyning på 33,1 mio. kr., mindreindtægt ved manglende salg af Rugårdsvej 60 på 5. mio. kr. og merudgifter til vinterforanstaltninger på 2 mio. kr. Derudover forventes der i Ældre– og Handicapudvalget at være et mindreforbrug på 2,4 mio. kr., som kan henføres til nøglebokse og Seden Huse.

 

Indtægtssiden forventes der på nuværende tidspunkt en samlet merindtægt på 8,2 mio. kr. Dette er sammensat af:

 

·       Forventet mindreindtægter ved øvrige skatter består af dødsboskat med 3 mio. kr., 6,6 mio. kr. på grundskyld og 13,4 mio. kr. ved dækningsafgift.

·       Forventede merindtægter ved tilskud og udligning på 29,5 mio. kr., som dækker over udmøntning af årets lov- og cirkulæreprogram og midtvejsregulering på beskæftigelsesområdet.

·       Forventede merindtægter på renter på 2 mio. kr.

 

Ved det finansielle område forventes budgettet overholdt.

 

Kassebeholdningen forventes ved udgangen af 2013 at være på 308,6 mio. kr.

 

Signalerede udfordringer

 

Borgmesterforvaltningen

Der er en vis usikkerhed omkring udgifterne til medfinansiering af sundhedsudgifterne (område uden overførselsadgang) samt udgifterne til kommunens interne barselsfond (område med overførselsadgang). De seneste skøn på sundhedsudgifter viser, at udgifterne forventes at svare til budgettet, og der ville blive fulgt op på området i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1/10 2012. I forhold til Barselsfonden er der iværksat en analyse af fondens udgifter og indtægter, og den færdige analyse vil indgå som en del af oplægget til Budget 2013.

 

By- og Kulturforvaltningen

Det almene ældreboligområde er omfattet af princippet for ”hvile-i-sig-selv”, men der forventes i 2012 en ubalance på op til 12 mio. kr. inkl. renter og afdrag. I forbindelse med aflæggelsen af regnskab 2011 blev det foreslået, at By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen udarbejdede en analyse af området med henblik på at kortlægge budgetgrundlaget på området, således at budgettet kommer til at afspejle, at området er ”hvile-i-sig-selv” område. Denne analyse er endnu ikke afsluttet.

 

Ældre- og Handicapforvaltningen

Forvaltningens primære udfordringer kan henføres til køb og salg af pladser, hvor der kan konstateres et vigende salg på psykiatriområdet, færre udenbys borgere på plejecentre i Odense i forhold til Odenseborgere på plejecentre udenfor Odense samt stigning i udgifterne til domsanbragte. Forvaltningen har igangsat en kapacitetsanalyse med henblik på at skabe et kvalificeret grundlag for den fremtidige økonomiske styring og beslutningstagen.

 

Forvaltningens målsætning og forventning til 2012 er fortsat, at områderne skal udvise balance.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Nye skøn for overførselsområdet i 2012 på landsplan viser en marginal ændring i forhold til det aftalte skøn for 2012, hvorfor der ikke bliver en midtvejsregulering på landsplan af området i år. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har skønnet et mindre budgetbehov på 26,9 mio. kr. Disse midler tilføres en reservationspulje under Økonomiudvalget.

 

I forbindelse med udligningsreformen blev en ændring af beregningsgrundlaget for beskæftigelsestilskuddet vedtaget. Omlægningen blev indført med tilbagevirkende kraft fra 2011. For Odense har det store negative konsekvenser, hvilket tillige falder sammen med en forværring af ledighedsudviklingen.

 

Børn- og Ungeforvaltningen

Skoleafdelingen overførte et merforbrug på 32 mio. kr. på de centrale konti fra 2011. Der er iværksat konkrete tiltag for at nedbringe merforbruget. Desuden oplever nogle skoler de udmøntede reduktioner vedrørende budget 2012 som en udfordring, bl.a. i forhold til at nedbringe overførte merforbrug.

 

Bilag

 

Til sagen er der udarbejdet en halvårsregnskabspublikation, som er vedlagt som bilag. Her vises:

 

  • Regnskabsopgørelsen
  • Tabeller og kommentarer fra udvalgene
  • Indtægtssiden og det finansielle område
  • Hovedoversigten og forventet kassebeholdning
  • Halvårsopfølgning på effektmål
  • Status på den finansielle strategi

 

Derudover er der som bilag vedlagt Befolkningsudvikling og ledighedsprocent, samt udvalgenes serviceramme.

 

Økonomi

Opfølgning på kommunens samlede serviceramme 2012

 

Serviceramme 2012

Forventet serviceramme 2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

7.366.594

7.267.594

99.000

1,3

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

I sagen er der signaleret følgende påvirkning af kassebeholdningen

 

Mio. kr.

2012

2013

2014

2015

2016

Kassebeholdning

66,5

-94,9

-1,2

 

 

+= forbedring -= forværring

 

Bilag

2. Befolkningsudvikling og ledighedsprocent (Udvikling i nøgletal på befolkning og ledige i Odense Kommune.pdf)
1. Ny Halvårsregnkab 2012 (Ny Halvårsregnskab 2012 - 050912.pdf)
3. Opfølgning på udvalgenes servicerammer (Opfølgning på udvalgenes servicerammer.pdf)

 

 

 



4. Justering af Odense Kommunes finansielle strategi

Åbent - 2012/145618

 

Sagsresumé

Byrådet tiltrådte retningslinier for Odense Kommunes finansielle strategi den 21/4 2004. Den finansielle strategi er efterfølgende blevet justeret efter behov – senest den 19/1 2011.

 

Udviklingen i den finansielle sektor, herunder bl.a. realkreditinstitutternes nye modeller for realkreditlån og muligheder for at udstede nye obligationstyper, har sammen med offentliggørelsen af en ny kommunal lånebekendtgørelse med tilhørende ny lånevejledning gjort det relevant at indarbejde nogle justeringer af Odense Kommunes finansielle strategi.

 

Primo juni 2012 har Odense Kommune meddelt kommunens kapitalforvaltere, at Odense Kommune ikke længere ønsker at investere i statsobligationer fra udviklingslande som følge af den tvivl og usikkerhed, der kan opstå om forholdene i bl.a. afrikanske lande, herunder investeringer i sådanne landes statsobligationer.

 

På baggrund af ovenstående fremsender Borgmesterforvaltningen forslag til justering af Odense Kommunes finansielle strategi.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender forslag til justering af Odense Kommunes finansielle strategi, jf. vedhæftede bilag.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Byrådet tiltrådte retningslinier for Odense Kommunes finansielle strategi den 21/4 2004. Den finansielle strategi er efterfølgende blevet justeret efter behov – senest den 19/1 2011.

 

Udviklingen i den finansielle sektor, herunder bl.a. realkreditinstitutternes nye modeller for realkreditlån og muligheder for at udstede nye obligationstyper, har sammen med offentliggørelsen af en ny kommunal lånebekendtgørelse med tilhørende ny lånevejledning gjort det relevant at foretage nogle justeringer af Odense Kommunes finansielle strategi. Justeringerne vedrører den finansielle strategis afsnit 2, der omhandler Likviditet, og afsnit 3, der omhandler Gældspleje.

 

Likviditet

 

Skærpede kapitalkrav til realkreditinstitutterne har medført, at realkreditsektoren har lanceret nye modeller for realkreditlån. Fortolkningen af danske ”realkreditobligationer” er dermed blevet udvidet. Nykredit har valgt en model, hvor alene den første del af lånet kan bestå af bl.a. afdragsfrie lån, mens de resterede 20% (fra 60-80% for private) er traditionelle realkreditobligationer med afdrag. Set ud fra et investorsynspunkt medfører denne opdeling af belåningen i 2 obligationstyper umiddelbart en mindre risiko. Såfremt Odense Kommunes kapitalforvaltere udelukkende investerer i den type obligationer, som ligger i den yderste del af sikkerhedsstrukturen (fra 60%-80% af ejendomsvurderingen), er der imidlertid tale om en teoretisk højere risikoprofil end tidligere.

 

Tilsvarende har realkreditinstitutternes kamp for at fastholde deres AAA-rating hos ratingbureauerne gennem fremskaffelse af mere egenkapital ført til realkreditinstitutternes udstedelser af Junior Covered Bonds (JCB). JCB er en type obligationer, der udstedes af de realkreditinstitutter, fx Realkredit Danmark og Nykredit, der også udsteder Særligt Dækkede Obligationer (SDO) og Særligt Dækkede Realkredit Obligationer (SDRO) i medfør af reglerne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer mv. Ved udstedelse af SDO og SDRO skal realkreditinstitutterne løbende sikre, at lovgivningens lånegrænser er overholdt. I perioder med faldende boligpriser stiller lovgivningen krav om, at realkreditinstitutterne understøtter sikkerheden for SDO med yderligere aktiver i form af værdipapirer eller andet. Realkreditinstitutterne har mulighed for at udstede JCB til at finansiere dette behov.

 

I henhold til Finanstilsynets inddeling af forskellige typer af investeringsprodukter i mærkningskategorier indgår Junior Covered Bonds og seniorgæld udstedt af danske penge- og realkreditinstitutter til finansiering af supplerende kapital til dækning af SDO’er og SDRO i kategorien ”Grøn” sammen med bl.a. danske statsobligationer og realkreditobligationer udstedt af danske realkreditinstitutter. Rent sikkerhedsmæssigt står JCB imidlertid længere ude end traditionelle realkreditobligationer.

 

Borgmesterforvaltningen anbefaler, at ovenstående obligationstyper (2. lags realkreditobligationer og JCB) henregnes til fællesbetegnelsen ”Realkreditobligationer”. For at sikre, at Odense Kommune ikke bliver overnormalt eksponeret mod 2. lags realkreditobligationer og Junior Covered Bonds anbefaler Borgmesterforvaltningen, at investering i disse obligationstyper tilsammen max. må udgøre op til 15%.

 

Herudover foreslås det, at der indarbejdes en opblødning af målsætninger/resultat- krav vedrørende forrentning af bankindeståender og bankgæld. De hidtidige målsætninger omkring forrentning er ikke længere realistiske som følge af de aktuelle markedsforhold, hvilket Odense Kommune bl.a. har konstateret i forbindelse med udbud af daglige bankforretninger i 2011 og de dengang tilbudte rentemarginaler. Målsætningerne fungerer imidlertid fortsat som ”overligger”, og der styres løbende efter at opnå den højst mulige opfyldelsesgrad af resultatkravene.

 

Gældspleje

Økonomi- og Indenrigsministeriet har primo 2012 offentliggjort ny kommunal lånebekendtgørelse med tilhørende ny lånevejledning. Essensen af den opdaterede lånebekendtgørelse er, at kommunerne fra 1/1 2012 kun kan optage lån i danske kroner eller euro. Lån optaget før den 1/1 2012 kan fortsat omlægges i anden valuta end danske kroner og euro. Endvidere er det i den nye lånebekendtgørelse slået fast, at der ved omlægning af låneporteføljen fremadrettet kun må anvendes simple rente- og/eller valutaswap-aftaler, og at der i forbindelse med kurs- og rentesikring kan anvendes terminsforretninger.

 

Det forventede indhold har været kendt i nogen tid forinden offentliggørelsen, og ændringerne af lånebekendtgørelsen har som sådan ikke haft nogen direkte konsekvenser for Odense Kommune eller den løbende opfølgning på området, idet vi i Odense Kommune hele tiden har lagt vægt på kun at anvende gennemskuelige produkter. Tabellen på side 3 i den finansielle strategi med målsætninger/resultat- krav for gældspleje opdateres i overensstemmelse med Lånebekendtgørelsen.

 

Bemærkningen nederst i tabellen ”(er outsourcet)” udgår, idet de tidligere fuldmagtsaftaler med Danske Bank og Jyske Bank omkring gældspleje er opsagt ved udgangen af 2011 og erstattet med en ren rådgivningsaftale med Nordea.

 

Statsobligationer fra udviklingslande

Der findes pt. ikke standarder omkring screening af og investering i statsobligationer. Som følge af tvivlen omkring forholdene i fx afrikanske lande og som eventuelt måtte kunne opstå omkring andre udviklingslande, herunder investering i disse landes statsobligationer, er det meddelt Odense Kommunes kapitalforvaltere, at Odense Kommune ikke længere ønsker at investere i obligationer fra udviklingslande (emerging market bonds). Beslutningen foreslås indarbejdet i Odense Kommunes finansielle strategi.

 

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn har taget en række initiativer, der skal fremme ansvarlige investeringer i statsobligationer. Initiativerne tages i enighed med Forsikring & Pension, Finansrådet, Investeringsforeningsrådet, LD og ATP. Initiativerne indebærer bl.a. udarbejdelse af en vejledning om, hvilke kriterier der i overensstemmelse med internationale retningslinier bør indgå i vurderinger om investering i statsobligationer, hvordan man forholder sig til de dilemmaer, det kan indebære, og hvordan man kan oplyse om sin politik og praksis for sådanne investeringer.

 

Når der foreligger konkret og tilfredsstillende resultat af initiativerne, vil beslutningen om ikke at investere i statsobligationer fra udviklingslande blive genovervejet.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til justering af Odense Kommunes finansielle strategi (Forslag til justering af Odense Kommunes finansielle strategi.docx)

 

 

 

5. Fremrykning af anlægsbevillinger fra 2013 til 2012

Åbent - 2012/163016

 

Sagsresumé

Der fremrykkes to anlægsbevillinger fra 2013 til 2012.

 

Fremrykningen skal ses i sammenhæng med, at kommunerne er underlagt et anlægsloft i 2013 og samtidig vil fremrykningen sikre en hurtigere gennemførelse af de to projekter.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der fremrykkes en anlægsbevilling under Økonomiudvalget på 10.000.000 kr. vedrørende Forstadspuljen fra 2013 til 2012.

 

  1. Der fremrykkes en anlægsbevilling under By- og Kulturudvalget på 13.100.000 kr. vedrørende Nordatlantisk Hus fra 2013 til 2012.

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling samtidig med, at det præciseres, at denne beslutning ændrer den betalingsplan, som byrådet godkendte den 21/12 2011, og at 2. rate på 13.100.000 kr. til opførelsen af Nordatlantisk Hus herved kan udbetales i 2012.

 

Sagsfremstilling

Der fremrykkes to anlægsbevillinger fra 2013 til 2012.

 

Forstadspuljen

I forbindelse med Budget 2012 blev 2012-bevillingen til Forstadspuljen skubbet til 2013, da kommunen på dette tidspunkt manglede likviditet i 2012. Dette betød, at der stadig var ansøgningsrunde og tildeling af bevillinger i 2012, men at tilskuddet først kunne ubetales primo 2013.

 

Med afslutningen af regnskab 2011 blev kommunens likviditet væsentligt forbedret, og dermed er der likviditet til, at bevillingen kan fremrykkes til 2012.

 

Byrådet har allerede den 25/1 2012 besluttet en udmøntning af forstadspuljen i 2012, så hvis bevillingen fremrykkes til 2012, vil størstedelen af puljen på 10,0 mio. kr. kunne udbetales med det samme og vil dermed gavne og fremskynde de projekter, der er givet tilskud til.

 

Nordatlantisk Hus

Der er samlet afsat 20,0 mio. kr. i anlægstilskud til opførelsen af Nordatlantisk Hus. De 6,9 mio. kr. er udbetalt primo 2012, mens de resterende 13,1 mio. kr. er budgetteret i 2013.

 

Nordatlantisk Hus har tidligere ytret ønsket om, at en større del af bevillingen blev udbetalt i 2012. By- og Kulturforvaltningen vurderer samtidig, at projektet har en fremgang, sådan at 2. rate eller dele af 2. rate kan udbetales ultimo 2012, hvorved budgettet på 13,1 mio. kr. i 2013 kan fremrykkes til 2012.

 

Økonomi

Sagen påvirker ikke udvalgenes servicerammer eller kassebeholdningen ultimo 2013, men der sker en forskydning fra 2013 til 2012.

 

Kassebeholdningen i 1.000 kr.

ÅR

2012

2013

Samlet

Kassebeholdningen

-23.100

23.100

0

+ = forbedring af kassebeholdningen

 

Bilag

Ingen bilag.

 

6. Restfinansiering af udgifter efter brand på CSV-skolen og Børnehuset Tornbjerg

Åbent - 2012/162519

 

Sagsresumé

CSV-skolen blev den 14/9 2009 udsat for brand. Byrådet har tidligere godkendt en tillægsbevilling til Børn- og Ungeudvalget på 4.500.000 kr. til dækning af udgifter efter branden. De samlede udgifter efter branden er i april 2012 opgjort til 5.666.980 kr. De resterende udgifter ønskes nu finansieret ved en tillægsbevilling på 1.166.980 kr.

 

Børnehuset Tornbjerg blev den 19/9 2008 udsat for brand. Byrådet har tidligere godkendt en tillægsbevilling til Børn- og Ungeudvalget på 11.650.000 kr. til genopførelse af børnehuset samt foreløbig 737.937 kr. til etablering af nødbørnehave. De samlede udgifter til nødbørnehaven er nu opgjort til 2.500.388 kr. De resterende udgifter til nødbørnehaven ønskes nu finansieret ved en tillægsbevilling på 1.762.451 kr.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der meddeles og frigives en anlægsbevilling til Børn- og Ungeudvalget på 1.166.980 kr. til dækning af resterende udgifter i 2012 vedrørende genhusning efter CSV-branden, finansieret ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

  1. Der meddeles en tillægsbevilling til Børn- og Ungeudvalget på driftsområder med overførselsadgang 1.762.451 kr. til dækning af resterende udgifter i 2012 til nødbørnehave efter branden i Børnehuset Tornbjerg, finansieret ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

CSV-skolen

 

CSV-skolen brændte mandag den 14/9 2009. Branden opstod, da en gruppe drenge satte ild til benzinen i en knallert, som stod op ad 2 vægge i en atriumgård.

 

Byrådet besluttede den 20/1 2010 at udsætte beslutningen om genopførelse af bygningen, til resultatet af skolestrukturanalysen var kendt. Som følge heraf blev skolen genhuset dels på Klosterbakken og dels ved indgåelse af tidsbegrænset lejemål på Hans Egedes Vej. Da Klosterbakken skulle anvendes til andet formål i efteråret 2010 godkendte byrådet endvidere et tidsbegrænset lejemål på Søhus Gartnerskole. Byrådet besluttede derefter den 19/1 2011, at den tidligere Højstrupskolen skulle indrettes til Center for Specialundervisning for Voksne og afsatte 10.000.000 kr. til indretning af den tidligere Højstrupskolen til CSV.

 

Byrådet godkendte i forbindelse med budgetopfølgning den 24/11 2010 en tillægsbevilling til Børn- og Ungeudvalget på 4.500.000 kr. til dækning af udgifter efter branden på CSV-skolen. De samlede udgifter til oprydning, lukning af brandtomten, indkøb af inventar og undervisningsmaterialer samt den midlertidige genhusning i lejede lokaler inkl. forbrugsudgifter er i april 2012 endeligt opgjort til 5.666.980 kr. fratrukket forvaltningens selvrisiko på 100.000 kr., jf. Odense Kommunes forsikringspolitik. Der søges derfor nu om en tillægsbevilling på 1.166.980 kr. til dækning af de resterende udgifter.

 

Børnehuset Tornbjerg

 

Børnehuset Tornbjerg blev den 19/9 2008 udsat for brand. Branden udviklede sig i en sådan grad, at børnehaven efter branden ikke var egnet til at huse børn. Børn og personale blev midlertidigt genhuset i opsatte pavilloner på Væbnerhatten 192-194.

 

Det nye ”Børnehuset Tornbjerg” er nu ibrugtaget, pavillonerne er fjernet, og området på Væbnerhatten er genetableret.

 

Odense Byråd godkendte på mødet den 17/12 2008 en tillægsbevilling på 11.650.000 kr. til nyopførelse af børnehuset samt foreløbig 737.937 kr. til etablering af nødbørnehave fratrukket 100.000 kr., som Institutionsafdelingen selv dækker, jf. Odense Kommunes forsikringspolitik. Anlægsregnskabet for det nye børnehus blev afsluttet i forbindelse med Odense Kommunes regnskab for 2011.

 

Udgifterne til nødbørnehaven er endeligt opgjort til 2.500.387 kr., som er afholdt på Institutionsafdelingens driftsbudget. Der søges derfor nu om en tillægsbevilling på 1.762.450 kr. til dækning af de resterende udgifter til nødbørnehave.

 

Økonomi

De resterende udgifter vedrørende genhusning efter branden på CSV-skolen er opgjort til 1.166.980 kr.

 

De resterende udgifter til nødbørnehave efter branden i Børnehuset Tornbjerg er opgjort til 1.762.450 kr.

 

I henhold til Odense Kommunes forsikringspolitik finansieres udgifter i forbindelse med brand ved tillægsbevilling fra kassen.

 

Borgmesterforvaltningen ansøger derfor om en samlet tillægsbevilling på 2.929.430 kr. til Børn- og Ungeudvalget, finansieret ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

Børn- og Ungeudvalgets serviceramme for 2012 opskrives med 1.762.450 kr.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



7. Afsluttende revisionsberetning og endelig godkendelse af Regnskab 2011

Åbent - 2012/162077

 

Sagsresumé

Kommunens revisor KPMG har nu gennemgået regnskab 2011 og som vanligt fremsendt to revisionsberetninger. En vedrørende årsregnskab 2011 og en vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv.

 

Byrådet skal godkende de to revisionsberetninger og hermed endeligt godkende regnskab 2011.

 

Revisionen klarlægger, om udvalgte forretningsområder administreres i overensstemmelse med politisk beslutninger, gældende love mm.

 

Den afsluttende revision af regnskab 2011 har ikke givet anledning til bemærkninger. Vedrørende de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion har revisionen afgivet bemærkning omkring mangelfuld journalføring på handicapområdet vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og nødvendige merudgifter til handicappede børn.

 

Børn- og Ungeforvaltningen har iværksat en række tiltag for at imødekomme revisionsbemærkningen. Der redegøres nærmere for disse tiltag i sagsfremstillingen.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget at byrådet godkender:

 

  1. Revisionsberetning nr. 12 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv.

 

  1. Revisionsberetning nr. 13 vedrørende revision af årsregnskabet 2011.

 

  1. Det endelige regnskab 2011.

 

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Revisionen har som vanligt udarbejdet to revisionsberetninger i forbindelse med regnskab 2011.

 

Revisionsberetning nr. 12 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion mv.

 

Den udførte revision har givet anledning til en bemærkning vedrørende sagsbehandlingen i Handicaprådgivningen i Børn- og Ungeforvaltningen. Det påpeges, at journalføringen er mangelfuld på handicapområdet vedrørende tabt arbejdsfortjeneste og nødvendige merudgifter til handicappede børn, jf. beretningens afsnit 3.1. Revisionen bemærker ligeledes, at der er fejl i beregningerne af merudgifter og subsidiære ydelser vedrørende handicappede børn.

 

Børn- og Ungeforvaltningen har følgende bemærkninger:

 

Som det fremgår af revisionens bemærkninger har Børn- og Familieafdelingen siden årets begyndelse selv haft opmærksomhed på de påpegede problemområder og kan derfor uden yderligere kommentarer tage kritikken til efterretning.

 

Ministeriet har i øvrigt tilkendegivet, at man er undervejs med en mere præcis vejledning vedrørende kommunernes anvendelse af §§ 41 og 42. Som en central del af at udmønte den handleplan, som revisionen også omtaler, har afdelingen indgået aftale med en specialist på området, som vil bistå med at udarbejde klarere retningslinier og procedurer for tildeling af ydelser efter henholdsvis §§ 41 og 84. Om nødvendigt vil disse retningslinier blive justeret, når ministeriets nye vejledning foreligger.

 

Omlægning af sagsgange og konteringspraksis forventes at medføre merudgifter for Børn- og Familieafdelingen på netto 2-5 mio. årligt – primært på grund af mindre hjemtagelse af statsrefusion. Merudgiftens præcise størrelse beror på resultatet af den sagsgennemgang, som afdelingen gennemfører frem til medio 2013, jf. revisionens konklusion. Merudgiften vedrørende 2012 og fremadrettet vil blive håndteret inden for afdelingens samlede driftsramme.

 

I Revisionsberetning nr. 13 vedrørende revision af årsregnskabet er der ingen bemærkninger.

 

Odense Kommune har selv i forbindelse med udarbejdelse af afstemninger og dokumentation til det endelige regnskab for 2011 opdaget, at skatteindbetalinger fra staten til Odense Kommune for december måned 2011 først er indtægtsført på kommunens hovedkonto i pengeinstituttet den 2/1 2012 mod rettelig den 30/12 2011. 

 

Kommunens pengeinstitut har over for kommunen oplyst, at det med beklagelse er konstateret, at tømningsordningen vedrørende disse indbetalinger ikke var korrekt opsat og derfor først blev gennemført den 2/1 2012. Beløbet indgår herved først som likvide midler i regnskab 2012.

 

Det betyder, at de samlede FIK-indbetalinger på 101 mio. kr. for december måned i det foreløbige regnskab for 2011, som blev godkendt af byrådet på mødet den 12/4  2012, indgår i balanceposten ”mellemregning mellem regnskabsår” under tilgodehavender mod rettelig balanceposten ”likviditet”.

 

En rettelse heraf er nu indarbejdet i det endelige regnskab og efterfølgende godkendt af revisionen.

 

Rettelsen medfører ingen ændringer i kommunens samlede aktiver og balancesum i regnskab 2011, idet nettoændringen udgør 0 kr. Ændringen er alene af regnskabsteknisk karakter, men af stor væsentlighed for det retvisende billede af tilgodehavender og likviditet.

 

Økonomi

Kassebeholdningen er siden det foreløbige regnskab i april opjusteret med 101 mio. kr. som følge af rettelse i regnskabet omkring de to poster tilgodehavender og likviditet (kassebeholdningen).

 

Dette betyder, at kassebeholdningen ultimo 2011 udgør 482,6 mio. kr. Opjusteringen af kassebeholdningen er medregnet i budgetforslag 2013.

 

Bilag

1. Revisionsberetning nr. 12 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v. (Revisionsberetning nr. 12 vedrørende revision af de sociale udgifter, der er omfattet af statsrefusion m.v..pdf)
2. Revisionsberetning nr. 13 vedrørende revision af årsregnskabet 2011 (Revisionsberetning nr. 13 Årsregnskab 2011.pdf)

 

 

 



8. Ny Miljøpolitik - "Bæredygtige Sammen"

Åbent - 2011/150957

 

Sagsresumé

Det er besluttet, at kommunens tre tværgående politikker: Sundhedspolitikken, Erhvervs- og Vækstpolitikken samt Miljøpolitikken skal revideres inden for hver byrådsperiode. 

 

Den første Miljøpolitik fra 2008 er derfor blevet revideret, og der foreligger nu en ny Miljøpolitik for Odense Kommune med titlen ”Bæredygtige Sammen” (bilag 1).   

 

Der har været nedsat en politisk følgegruppe for processen med deltagelse af Alex Ahrendtsen, Per Berga Rasmussen, Poul William Falck, Jesper Kinch-Jensen, Jeanette Sandberg Sørensen og Lars Christian Lilleholt.

 

Udkast til Miljøpolitikken er undervejs i processen drøftet i Økonomiudvalget og i alle politiske fagudvalg den 19/6 2012.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender den nye Miljøpolitik for Odense Kommune - ”Bæredygtige Sammen”. 

 

Økonomiudvalget

Rådmand Jane Jegind fremsætter følgende ændringsforslag til Miljøpolitikkens formulering omkring økologiske og klimavenlige fødevarer;

”I Odense skal vi bruge flere økologiske og klimavenlige fødevarer
Odense Kommune vil kortlægge, om der er et potentiale for en driftsøkonomisk neutral omlægning til klimavenlig og økologisk madproduktion af høj kvalitet. Ud fra resultatet af denne kortlægning besluttes det, hvordan et eventuelt potentiale kan udnyttes frem mod 2020 i forskellige typer institutioner, hvor der også ses på mulighed for fritvalgsordninger. Erfaringer og resultater videreformidles til andre kommuner, virksomheder og borgere til gavn for miljøet, klimaet og samtidig understøttes sundhedsfremme gennem sund kost og kostvaner i hele Odense. ”

Rådmand Jane Jegind anbefaler den øvrige del af den nye Miljøpolitik for Odense Kommune.

 

Borgmester Anker Boye og rådmændene Stina Willumsen, Peter Rahbæk Juel og Steen Møller kan ikke anbefale ændringsforslaget og anbefaler den nye Miljøpolitik for Odense Kommune, som den foreligger.

 

Sagsfremstilling

Miljøpolitikken, som blev vedtaget af byrådet i 2008, er blevet revideret med henblik på vedtagelse af en ny politik for Odense Kommune. Formålet med den nye tværgående Miljøpolitik er at sætte den politiske ramme og retning og inden for denne invitere til, at vi skaber bæredygtige og innovative løsninger ved fælles indsatser mellem kommunen, borgere, frivillige, foreninger, organisationer og erhvervslivet via samarbejde, netværk og dialog – derfor titlen ”Bæredygtige Sammen”.

 

”Bæredygtige Sammen” – Odense Kommunes Miljøpolitik 2012

Der foreligger en ny revideret Miljøpolitik, som indeholder følgende vision for en bæredygtig udvikling i Odense:

 

”I Odense skaber vi bæredygtig udvikling sammen og gør det til en del af byens vækst. Med Miljøpolitikken kobles den miljømæssige, den sociale og den økonomiske dimension af bæredygtighed”.

 

De seks miljøpolitiske mål, som skal opfylde visionen:

 

  • Bæredygtig udvikling er et fælles ansvar

 

  • Odense er en del af Fyns grønne have med klimavenlige og økologiske fødevarer

 

  • Naturen er det bæredygtige livsgrundlag i Odense

 

  • Odense er en ambitiøs klimakommune

 

  • Trafiksystemet i Odense er sammenhængende med fokus på bæredygtige transportformer

 

  • Børn & Unge i Odense er parate til at tage ansvaret for et bæredygtigt Odense

 

I Miljøpolitikken beskrives de seks politiske mål, og der sættes en ramme for, hvordan der kan arbejdes med at føre Miljøpolitikken ud i livet sammen med øvrige aktører i Odense.

 

Proces med fokus på involvering og tidlig inddragelse af andre aktører

Der har i processen været stort fokus på at involvere andre aktører aktivt i selve skriveprocessen. Miljøpolitikken har derfor også haft en utraditionel høringsproces, hvor vi inviterede aktører ind tidligt i processen, så de selv kunne være med til at udforme indholdet. Det foregik på en workshop i efteråret 2011 og på Skriveværksteder i februar, hvor også den politiske følgegruppe deltog. De inviterede aktører, som ikke havde mulighed for at deltage i værkstederne, havde efterfølgende mulighed for at give skriftlige input.

 

De mange input er brugt i selve Miljøpolitikken og vil også blive brugt i det efterfølgende strategiarbejde, når politikken skal udmøntes mere handlingsorienteret. 

 

Ud over den tidlige inddragelse i skriveprocessen er der fra den 1/5 til den 15/5 2012 gennemført en Borgerpanelsundersøgelse, der omhandlede borgernes holdning til de mest borgerrelaterede mål i politikken. Samtidig giver den en pejling på, i hvor høj grad borgerne allerede medvirker til at understøtte målene, samt hvad der skal til, hvis de selv skal gøre mere. Hele undersøgelsesrapporten er tilgængelig på kommunens hjemmeside.

 

Fra den 23/5 til den 5/6 2012 har udkast til Miljøpolitikken ligget til høring på kommunens hjemmeside. Høringssvar samt de afstedkomne ændringer i Miljøpolitikken er vist i bilag 2. 

 

Den 19/6 blev udkast til Miljøpolitikken drøftet i alle fagudvalg. 

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser af en vedtagelse af Miljøpolitikken til september behandles i forbindelse med det efterfølgende strategiarbejde, som skal udmønte Miljøpolitikken.

 

Bilag

1. Bilag 1 - "Bæredygtige Sammen - Odense Kommunes Miljøpolitik 2012" (Bæredygtige Sammen - Odense Kommunes Miljøpolitik 2012.pdf)
2. Bilag 2 - Høringssvar til ny Miljøpolitik (Bilag 2 - Høringssvar til ny Miljøpolitik_2012082808590700.pdf)

 

 

 



9. Energiplan 2012-2030

Åbent - 2011/079450

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en strategisk energiplan for Odense Kommune.

 

Planen har været i offentlig høring, og der er indkommet 4 høringssvar fra henholdsvis Fynske Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Gartnernes Fjernvarmeselskaber og Fjernvarme Fyn. Høringssvarene har i hovedtræk været positive og understøtter energiplanens mål om et fremtidigt energisystem baseret på bæredygtig og vedvarende energi.  

 

Vattenfall har ikke indsendt høringssvar, men bedt om et møde, hvor det kan drøftes, hvordan Fynsværket kan bidrage til den grønne omstilling af energisystemet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den strategiske energiplan.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en strategisk energiplan for Odense Kommune. Energiplanen har til formål at skabe rammerne for et optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning.

 

Energiplanen er digital og kan læses på kommunens hjemmeside. Dog udarbejdes der i efteråret en pixi-udgave i papirform indeholdende de vigtigste budskaber i planen samt inspirerende eksempler på energirenoverings- og energieffektiviseringstiltag.

 

Høringssvar

 

Energiplanen har været i offentlig høring i juni måned 2012, og der er indkommet 4 høringssvar fra:

  1. Fynske Idrætsforbund, Stadionvej 50, opg. D, 5200 Odense V (FI)
  2. Danmarks Naturfredningsforening, Odense afdelingen, Masnedøgade 20, 2100 København Ø (DN)
  3. Gartnernes Fjernvarmeselskaber, Sanderumvej 16, 5250 Odense SV (GF)
  4. Fjernvarme Fyn, Billedskærervej 7, 5230 Odense M (FVF)

 

Høringssvarene har i hovedtræk været positive og understøtter energiplanens mål om et fremtidigt energisystem baseret på bæredygtig og vedvarende energi. Langt de fleste af bemærkningerne i høringssvarene kan imødekommes og indarbejdes i energiplanen samt i forvaltningens fremtidige energiarbejde. Forvaltningen udarbejder uddybende svar direkte til høringsparterne.

 

Høringssvarene er vedlagt som bilag og har blandt andet drejet sig om følgende emner:

a.    Forslag om etablering af Odense Strandpark med saltvandsbadesø og ro-stadion samt udnyttelse af overskudsvarmen fra Fynsværkets kølevand

b.    At energiplanen bør indeholde forslag til at nedbringe udledningen af kølevand til Odense Fjord

c.    Ønske om en mere detaljeret redegørelse for muligheder og potentialer i muligheder for strategiske partnerskaber

d.    At energiprojekterne ikke skal overlades til interessenterne, men at kommunen også skal påtage sig et ansvar

  1. At den fossile andel i affald bør minimeres

 

By- og Kulturforvaltningens bemærkninger til høringssvarene

 

Ad (a)

Fynske Idrætsforbund ønsker at etablere et Søsportscenter med ro-stadion samt badesø ved Stige Ø. Aktiviteten er ikke umiddelbart forenelig med de internationale naturbeskyttelsesinteresser, men Idrætsforbundet ser nogle synergimuligheder i at benytte et kølebassin til nedkøling af Fynsværkets kølevand. Fynsværket har netop fået forlænget sin tilladelse til at udlede kølevand til fjorden til 1/6 2014 af Miljøstyrelsen Odense, som er miljømyndighed.

 

En nærmere vurdering af idrætsforbundets projekt afventer den endelige afgørelse fra Miljøstyrelsen.

 

Ad (b)

Fjernkøling og damvarmelager er to konkrete forslag i energiplanen til at reducere udledning af kølevand til Odense Fjord. Generelt bør der arbejdes med at tilpasse produktion og behov, så unødigt spild som udledning af kølevand undgås.

 

Ad (c+d)

I forbindelse med høringen har Fjernvarme Fyn og Gartnernes Fjernvarmeselskaber tilkendegivet, at de ønsker at tage aktiv del i udvalgte projekter. Efter høringsperioden har Energinet.dk også vist interesse for projekter, som påvirker forsyningssikkerheden samt el og gas infrastrukturen.

 

Forvaltningen vil tage initiativ til at samle et bredt udsnit af energiaktørerne, så energiprojekterne kan blive prioriteret og igangsat. I forlængelse heraf kan der eventuelt indgås partnerskabsaftaler mellem kommunen og aktørerne, så de frivillige samarbejder omkring projekterne bliver af mere forpligtende karakter.

 

Ad (e)

I samarbejde med Odense Renovation laves der løbende forsøg med at forbedre affaldssorteringen – også i stor skala, men den ideelle løsning på frasortering af genanvendeligt plastaffald hos husstandene er endnu ikke fundet.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening (Høringssvar fra DN.pdf)
2. Høringssvar fra Fynske Idrætsforbund (Høringssvar fra Fynske Idrætsforbund.pdf)
3. Høringssvar fra Gartnernes Fjernvarmeselskaber (Energiplan Odense - gartnernes fjernvarme.pdf)
4. Strategisk Energiplan og Energi for alle (Strategisk energiplan og Energi for alle - pdf udgave.pdf)
5. Rammer for kommunens arbejde (Rammer for kommunens arbejde - pdf udgave.pdf)
6. Energiproduktion (Energiproduktion - pdf udgave.pdf)
7. Energiforsyning (Energiforsyning - pdf udgave.pdf)
8. Energiforbrug (Energiforbrug - pdf udgave.pdf)
9. Energiprojekter (Energiprojekter - pdf udgave.pdf)

 

 

 



10. Borgmesterpagten

Åbent - 2011/190667

 

Sagsresumé

Odense Kommune har høje ambitioner på klima- og energiområdet. Derfor lægger den nye Miljøpolitik også op til, at Odense Kommune underskriver Borgmesterpagten og arbejder med de forpligtelser, der følger med.

 

Borgmesterpagten er et EU-initiativ inden for udviklingen af bæredygtig energi, som har udviklet sig til en stor succes med mere end 3.000 deltagende byer. Ved tilslutning til Borgmesterpagten bliver Odense Kommune en del af en stærk europæisk bevægelse.

 

Deltagelse i Borgmesterpagten er en mulighed for at skærpe kommunens miljømæssige profil og få en europæisk dimension på klima- og energiarbejdet i kommunen.

 

Ved tilslutning til Borgmesterpagten forventes det, at kommunen kan stå stærkere ved ansøgning om EU-midler. Samtidig får kommunen adgang til et netværk, som kan være med til at styrke det lokale energi- og klimaarbejde.

 

Ved underskrivelse af pagten forpligter Odense Kommune sig til:

1.    Udarbejde en opgørelse over kommunens udgangspunkt CO2-udledningen - en baseline

2.    Udarbejde en handlingsplan for energi- og klimaindsatsen (SEAP)

3.    Indsende en statusrapport hvert andet år efter underskrivelsen

4.    Deltage i den årlige Borgmester CoM konference

5.    Udveksling af erfaringer med andre deltagere

 

Punkterne 1 og 2 har Odense Kommune gennemført via energiplanen, og kommunen er derfor et godt skridt på vejen mod at opfylde forpligtelserne i Borgmesterpagten.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at Odense Kommune ved borgmesteren tiltræder Borgmesterpagten.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Hvad er Borgmesterpagten

 

Covenant of Mayors (CoM), eller på dansk EU’s Borgmesterpagt, er et initiativ i EU’s bestræbelser på at nå målet om 20 % reduktion i drivhusgasser, 20 % vedvarende energi og 20 % energibesparelser i 2020 gennem lokal forankring og handling i kommunerne i EU. Målene er kendt som EU’s 2020 mål.

 

Pagten er en politisk hensigtserklæring om at gennemføre en række konkrete klima- og energiindsatser. Klima- og energieffekten skal dokumenteres ved gennemførelse af indsatserne. Derfor skal der også udarbejdes en kortlægning af CO2-emissionen som basis for en handlingsplan for bæredygtig energi (Sustainable Energy Action Plan – SEAP).

 

Hvilke forpligtelser binder kommunen sig til gennem Borgmesterpagten?

 

Ved at tilslutte sig pagten forpligter kommunen sig til at sætte et mål for reduktion af CO2-udslippet, der er højere end det fælles EU-mål på 20 % i 2020. Målet sættes for kommunen som geografisk enhed og altså ikke kun for kommunen som virksomhed. CO2-kortlægningen skal opdateres hvert andet år, og kommunens handlingsplan skal løbende følges op, evalueres og afrapporteres som dokumentation for indfrielsen af kommunens mål.

 

Set i lyset af målet fra vores energiplan, og at Borgmesterpagten også inkluderer transportområdet, anbefaler forvaltningen et mål for CO2-reduktion i 2020 på 20 % (reference år 2010). Størstedelen af de danske kommuner, der deltager i Borgmesterpagten, har ligeledes indberettet mål på 20 % i 2020.

 

Energiplanen indeholder også et bud på en række konkrete projekter, der kan indgå som indsatser i Borgmesterpagtens handlingsplan.

 

Herudover forpligter kommunen sig til at afholde energidage for kommunens borgere, udveksle erfaringer med andre lokale og regionale enheder, deltage i den årlige Borgmester CoM konference og i det hele taget udbrede budskabet om at arbejde for lokal bæredygtig energi.

 

Kommunen har gennemført uddannelsen af energihåndværkere og har holdt en energimesse for borgerne. Kommunen er ved at planlægge yderligere forløb for byens borgere, der vil sætte fokus på energirenovering af private huse.

 

Odense Kommune arbejder aktivt med erhvervslivet i Odense gennem Klimaværket (pt. 150 medlemmer), og kommunen deltager i opbygningen af et samarbejde mellem kommunerne i Region Syddanmark med regionen som facilitator.

 

Odense Kommune er derfor rigtig godt på vej til at opfylde alle forpligtelserne i Borgmesterpagten.

 

Hvorfor tilslutte sig Borgmesterpagten?

 

Odense Kommune har høje ambitioner på klima- og energiområdet. Derfor lægger den nye Miljøpolitik også op til, at kommunen underskriver Borgmesterpagten og arbejder med de forpligtelser, der følger med.

 

Stærk lokal handling kræver en ramme, der støtter og muliggør kommunens ambitioner. Ved at Odense Kommune tilslutter sig Borgmesterpagten, forventes det, at kommunen kan stå stærkere ved ansøgning om EU-midler, idet EU-administrationen vil få et faktuelt forhåndskendskab til Odense Kommune og kommunens indsatser på klima- og energiområdet.

 

Herudover viser kommunen, ikke bare nationalt - men internationalt, at der tages ansvar for det lokale niveau, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne opleves og fortsat vil vise sig.

 

Som det niveau, der er tættest på borgerne, kender kommunen til de lokale problemstillinger og er ansvarlig for den lokale styring. Kommunen skal informere, motivere, gå forrest og støtte forandringer og fleksibilitet i lokalsamfundet. Gennem Miljøpolitikken, Energiplanen og Borgmesterpagten vises borgerne, at den udvikling kommunen står over for på klima- og energiområdet, er forankret i den lokale politik, og at kommunens indsats anerkendes internationalt.

 

Kommunen vil blive fremhævet som pioner og vil få lettere adgang til andre pionerers viden og resultater.

 

3056 byer er med, heraf 20 danske byer, der alle er klar til at reducere CO2-udledningen i deres nærområde med mindst 20 % i 2020. Disse byer repræsenterer mere end 140 mio. indbyggere.

 

Økonomi

Eventuelle merudgifter afholdes inden for By- og Kulturforvaltningens eksisterende budget.

 

Bilag

1. Borgmesterpagten (Borgmesteraftalen.pdf)
2. Tiltrædelsesformular (Tiltrædelsesformular.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget

11. Økonomiudvalgets andel af besparelsen i Budget 2013

Åbent - 2012/165387

 

Sagsresumé

I budgetforslaget for 2013 er der fordelt en besparelsespulje til udvalgene under temaet En kommune – fælles løsning. Økonomiudvalgets andel udgør 2,0 mio. kr., og udvalget skal tage stilling til en udmøntning.

 

Det indstilles, at Økonomiudvalgets andel af besparelsen findes ved at reducere tilskuddet til Odense Zoo og Odense Kunstfond.

 

Derudover indstilles det, at Økonomiudvalget drøfter udvalgets samlede uddeling af tilskud og vurderer, om der skal ske yderligere omprioriteringer mellem de forskellige tilskud.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

 

  1. Økonomiudvalgets besparelse på 2.000.000 kr. fra 2013 og frem findes ved følgende tilskudsreduktioner, som indarbejdes som tekniske ændringer i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2013.

 

 kr.

2013

2014

2015

2016

Odense Zoo (anlæg)

-1.190.000

-1.190.000

-1.190.000

-1.190.000

Odense Zoo (drift)

-530.000

-530.000

-530.000

-530.000

Odense Kunstfond (drift)

-280.000

-280.000

-280.000

-280.000

Besparelsespulje

2.000.000

2.000.000

2.000.000

2.000.000

I alt

0

0

0

0

Note: -= reduktion i tilskuddet

 

  1. Økonomiudvalget vurderer, om der skal ske yderligere omprioritering af de forskellige tilskudspuljer under Økonomiudvalget.

Økonomiudvalget godkender følgende besparelser fra 2013 og frem, som indarbejdes i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2013.

 

kr.

2013

2014

2015

2016

Samlet

Odense Zoo (anlæg)

-1.720.000

0

0

0

-1.720.000

Forstadspuljen (anlæg)

0

0

-723.500

-723.500

-1.447.000

Stigefærge (drift)

0

-663.961

-663.961

-663.961

-1.991.883

Odense Kunstfond (drift)

-280.000

-1.989.039

-286.039

-286.039

-2.841.117

I alt

-2.000.000

-2.653.000

-1.673.500

-1.673.500

-8.000.000


Anlægstilskuddet til Odense Zoo reduceres alene i 2013, mens Forstadspuljen reduceres fra 2015 og frem. Økonomiudvalgets driftstilskud til Stigefærgen bortfalder fra 2014 som følge af kanalforbindelsen. Det årlige tilskud til Kunstfonden reduceres fra 2013 og frem samtidig med, at tilskuddet til skulpturudstillingen i Eventyrhaven hvert 3. år bortfalder.

 

I forlængelse af intentionerne bag Ny virkelighed – Ny velfærd henstilles det til By- og Kulturudvalget at reservere et mindre tilskudsbeløb til interessenterne omkring Stigefærgen, som ønsker en fortsat færgedrift, efter at kanalforbindelse er etableret.

 

Sagsfremstilling

Økonomiudvalgets besparelse på 2,0 mio. kr. kan findes ved at fjerne en del af det løbende tilskud til Odense Kunstfond samt reducere tilskuddene til Odense Zoo med 20 procent.

 

Odense Zoo (anlægstilskud)

Odense Zoo modtager årligt et anlægstilskud på 6,0 mio. kr. Tilskuddet reduceres med 20 procent og udgør herefter 4,8 mio. kr.

 

Odense Zoo (driftstilskud)

Odense Zoo modtager årligt et driftsstilskud på 2,7 mio. kr.  Tilskuddet reduceres med 20 procent og udgør herefter 2,1 mio. kr.

 

Odense Kunstfond

Odense Kunstfond indkøber kunst til det offentlige byrum i Odense. Derudover benytter fonden sine midler til vedligeholdelse af kunstværker samt til at fremme kunsten i det offentlige byrum ved kunstudstillinger.

 

Tilskuddet til Odense Kunstfond er 543.308 kr. årligt, hvor bevillingen hvert 3. år forhøjes til 2.246.154 kr. til skulpturudstillingen i Eventyrhaven. Det foreslås, at det årlige tilskud nedjusteres til 263.308 kr. til vedligeholdelse af skulpturer samtidig med, at skulpturudstillingen hvert 3. år fortsat støttes.

 

Overblik over øvrige tilskud under Økonomiudvalget, som ikke berøres

 

Støtte til politiske partier

Der gives årligt støtte på 0,8 mio. kr.

 

Dannevirkes Soldaterhjem Odense

Der ydes et årligt driftstilskud på 0,1 mio. kr.

 

Det Grønlandske hus

Der ydes et årligt driftstilskud på 0,3 mio. kr.

 

Færgeriet over kanalen

Der gives driftstilskud på 0,7 mio. kr.

 

Odense Lufthavn

Der gives et årligt driftstilskud på 3,1 mio. kr. Tilskuddet fastsættes af repræsentantskabet og er allerede fastsat for 2013.

 

Tilskud til Cityforeningens juleudsmykning

Der gives et årligt tilskud på 0,4 mio. kr. til juleudsmykningen og julegadebelysning i Odense.

 

Forstadspuljen (anlæg)

Formålet med forstadspuljen er at styrke aktiviteterne i forstæderne i Odense. Puljen udgør 10 mio. kr. årligt. 2013-puljen blev dog i forbindelse med Budget 2012 nedjusteret til 6 mio. kr.

 

Økonomi

Besparelsen på tilskud indgår i Økonomiudvalgets budgetforslag for 2013, og udmøntningen påvirker derved ikke kassebeholdningen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

12. Status på implementering af frikommuneforsøg

Åbent - 2012/002812

 

Sagsresumé

Økonomiudvalget fik på mødet den 16/5 2012 en orientering om afgørelserne på de frikommuneansøgninger, der blev indsendt i 1. ansøgningsrunde dvs. til fristen den 1/8 2011. Der indgik såvel administrative afgørelser, afgørelser med udgangspunkt i generel lovgivning og afgørelser i henhold til frikommuneloven. Frikommuneloven blev vedtaget i Folketinget den 12/6 2012 med ikrafttrædelse den 1/7 2012.

 

I sagsfremstillingen gives der en status på implementeringen af de imødekomne forsøg. Nogle forsøg er fuldt ud implementeret, mens andre afventer yderligere rammer, retningslinier mv.

 

Der er enkelte af de imødekomne eller delvist imødekomne forsøg, det vurderes uhensigtsmæssigt at implementere fx fordi forsøget ikke har det forventede potentiale, eller fordi de betingelser, der stilles fra ministeriets side, ikke giver de ønskede muligheder. Det indstilles derfor, at disse forsøg udgår som frikommuneforsøg. Endvidere er der forsøg, der stadig er under udredning, fx i regi af regeringens forsøgstemaer.

 

De forsøg, der implementeres, skal, jf. bekendtgørelse nr. 688 af 25/6 2012 om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner, offentliggøres i en frikommunevedtægt.

 

Ud over ovennævnte imødekomne forsøg fra Odense Kommunes 1. ansøgningsrunde er der ét af forsøgene fra 2. ansøgningsrunde (vedtaget på byrådsmødet den 25/4 2012), der kan igangsættes umiddelbart. Det drejer sig om forsøget vedrørende sammenlægning af Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget. Idet forsøget ligger inden for rammerne af § 2 og § 3 i forsøgsbekendtgørelse nr. 215 af 1/3 2012, kræves der ikke ministergodkendelse af forsøget. Det samme gør sig gældende for forsøget vedrørende flytning af Jobcentrets opgaver og afgørelser til to nye centre i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen, der blev behandlet på byrådsmødet den 29/8 2012. Dette forsøg er indeholdt i samme bekendtgørelse.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

 

  1. Følgende forsøg udgår som frikommuneforsøg:

    - Forenkling af tilsyn med støttede boliger
    - Myldre i lyskryds
    - Udvidelse af (hjemme)sygeplejerskens opgaveområde
    - Lempelse af krav til myndighedssagsbehandling for visse mindre ydelser
    - Medfinansiering fra regionen til genoptræning

 

  1. Forsøgene i sagsfremstillingens afsnit 1 offentliggøres i Odense Kommunes frikommunevedtægt.

 

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

I det følgende gives der i afsnit 1 en kort status på implementeringen af de imødekomne forsøg. Afsnit 2 indeholder de forsøg, der stadig er under udredning. I afsnit 3 beskrives de forsøg, der er imødekommet eller delvist imødekommet, men hvor det af forskellige årsager indstilles, at disse ikke implementeres samt en begrundelse herfor. Afsnit 4 er en oplistning af de forsøg, der kan gennemføres inden for eksisterende lovgivning, og som derfor ikke betragtes som frikommuneforsøg. Der arbejdes videre med de sidstnævnte sager uden for frikommuneprocessen.

 

1. Implementering af frikommuneforsøg - frikommunevedtægt

 

De igangsatte frikommuneforsøg skal offentliggøres i en frikommunevedtægt, jf. bekendtgørelse nr. 688 af 25/6 2012 om offentliggørelse og evaluering af forsøg i frikommuner. Frikommunevedtægten skal i henhold til bekendtgørelsen indeholde oplysninger om forsøgstitel, forsøgsperiode, forsøgsindhold, forsøgshjemmel, forsøgsbeslutning og eventuelt forsøgsmateriale. Den skal endvidere på sigt indeholde oplysninger om afsluttede og afbrudte forsøg.

 

Med undtagelse af statusinformationerne offentliggøres nedenstående oplysninger på Odense.dk. og udgør derved Odense Kommunes frikommunevedtægt. Frikommunevedtægten skal endvidere indsendes til Økonomi- og Indenrigsministeriet – ligesom ændringer i vedtægten skal indsendes og offentliggøres.

 

Økonomiudvalget

 

Titel

Mindre bureaukrati ved tilbudsindhentning på mindre ydelser

 

Kort beskrivelse

Det administrative arbejde omkring mindre kommunale indkøb (under 1,5 mio. kr.) mindskes, så proceskrav ikke tager tiden ved de forholdsvis små indkøb. Samtidig gives leverandørerne mere frie muligheder for at byde ind med innovative løsninger til den kommunale opgavevaretagelse.

Status for implementering

Der er endnu ikke udarbejdet en ny og lettere proces omkring tilbudsindhentningen - arbejdet startes op i september 2012. Der tilknyttes en forsker fra Aarhus Universitet, som skal bidrage til at undersøge effekten af tiltaget. 

Forsøgsperiode

1/7 2012 – 31/12 2015

Forsøgshjemmel

Frikommunelovens § 10 og § 11

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

By- og Kulturudvalget

 

Titel

Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser

 

Kort beskrivelse

Kommunen kan i lokalplaner give tilladelse til midlertidige aktiviteter i en bestemt periode, mens den endelige anvendelse sendes i konkurrence, finansieres eller projekteres. Naturstyrelsen sætter som krav, at det kun gælder for lokalplaner, der dækker områder, der er udpeget til byomdannelsesområder i kommuneplanen.

Status for implementering

Naturstyrelsen er ved at have teksten til bekendtgørelsen klar, og Byplan har haft den til udtalelse. Ifølge Naturstyrelsen skulle bekendtgørelsen annonceres efter sommerferien.

Forsøgsperiode

Frem til december 2015, dvs. at de sidste dispensationer skal gives på dette tidspunkt

Forsøgshjemmel

Bekendtgørelse (endnu ikke annonceret)

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

Titel

Uddelegering af projektgodkendelsen for kollektive varmeforsyningsanlæg

 

Kort beskrivelse

Kompetencen til godkendelse af mindre projektforslag for kollektiv varmeforsyning af driftsmæssig karakter uddelegeres til forvaltningerne.

Status for implementering

Forsøget er fuldt ud implementeret.

Pr. 1/8 2012 er der modtaget 4 projektforslag, hvoraf 3 kan godkendes administrativt, og 1 skal godkendes af By- og Kulturudvalget.

Forsøgsperiode

1/1 2012 – 31/12 2015

Forsøgshjemmel

Godkendt administrativt af Energistyrelsen

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

Titel

Reklamer på Boggnasker.dk

 

Indhold

Private firmaer kan mod betaling reklamere på den kommunale hjemmeside boggnasker.dk

Status for implementering

Bibliotekets ansøgning om frikommuneforsøg ved reklamering på hjemmesiden Boggnasker.dk kan imødekommes efter frikommunelovens § 29, hvori det hedder:

”Kommunalbestyrelsen i en frikommune kan anvende elektroniske medier til brug for reklamering for andre, såfremt reklameringen er i overensstemmelse med markedsføringsloven og anden lovgivning. Bestemmelsen i 1. pkt. finder anvendelse, medmindre andet er bestemt i anden lovgivning. Kommunalbestyrelsen skal opkræve markedspris for ydelser, omfattet af stk. 1.”

Bestemmelsen har således fået en bredere formulering, hvorfor det er besluttet, at der udarbejdes et forslag til byrådsgodkendelse, der kan indebære elektronisk reklamering i andre tilfælde end på Boggnasker. Det foreslås derfor, at iværksættelse af forsøget med reklamering på Boggnasker.dk afventer forslaget til byrådsgodkendelse.

Forsøgsperiode

1/7 2012 – 31/12 2015

Forsøgshjemmel

Frikommunelovens § 29

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

Ældre- og Handicapudvalget

 

Titel

Tilkøbsydelser på kommunal mad

 

Kort beskrivelse

Den kommunale madleverandør tilbyder tilkøbsydelser, hvis fx borgeren ønsker at købe ekstra kuverter til familie- eller vennebesøg.

Status for implementering

Ansøgningen er godkendt i forbindelse med vedtagelsen af frikommuneloven. Social- og Integrationsministeriet stiller dog krav om godkendelse af tilrettelæggelse af forsøget. Ældre- og Handicapforvaltningen udarbejder forslag til rammer i samarbejde med ministeriet.

Forsøgsperiode

1/7 2012 – 31/12 2015

Forsøgshjemmel

Frikommunelovens § 28

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget

 

Titel

Rådighed og sanktion

 

Kort beskrivelse

Rådighedsvurderinger vil fremover ske i Ydelsescentret på baggrund af indberetning om negative hændelser fra Jobcentret. 

Status for implementering

Der er gennemført en analyse af fordele og ulemper ved implementeringen af forskellige modeller for implementeringen af forsøget. Analysen vil danne grundlag for iværksættelsen af en række pilottests i efteråret 2012. Evalueringen af pilottestene vil herefter indgå i designet af det endelige forsøg, der forventes iværksat i første halvår 2013.

Forsøgsperiode

Primo 2013 – 31/12 2015

Forsøgshjemmel

Forsøgsbekendtgørelse nr. 215 § 2

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

Titel

Fremmøde til samtaler– Det meningsfulde kontaktforløb

 

Kort beskrivelse

Samtaler skal ikke nødvendigvis gennemføres på Jobcentret. Jobcentret vurderer, om den enkelte borger skal til samtale på Jobcentret, eller samtalen kan foretages pr. telefon, Skype, mail mv. 

Status for implementering

Der er udarbejdet modelbeskrivelser for de valgte 3 borgergrupperinger. Det overvejes aktuelt, om projektet skal deles i 2 som følge af organisationsændringer i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen. Det forventes, at projektet genoptages pr. september 2012 med overvejelser angående den konkrete tilpasning til ny organisering samt implementering.

Forsøgsperiode

 Marts 2012-31/12 2015

Forsøgshjemmel

Forsøgsbekendtgørelse nr. 215 § 5

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

Titel

Sammenlægning af Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget

 

Kort beskrivelse

Ét stående udvalg skal varetage den umiddelbare forvaltning af det samlede social- og beskæftigelsesområde.

Status for implementering

Sagen har været behandlet på Økonomiudvalgets møde den 22/8 2012 i forbindelse med ændring af styrelsesvedtægten og skal efterfølgende behandles på byrådsmøderne den 29/8 2012 og 12/9 2012. Herefter implementeres sammenlægningen.

Forsøgsperiode

Oktober 2012 – 31/12 2015

Forsøgshjemmel

Forsøgsbekendtgørelse nr. 215 § 2 og 3

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 25/4 2012

 

 

Titel

Flytning af Jobcentrets opgaver og afgørelser om beskæftigelsesindsatsen

 

Kort beskrivelse

Jobcentrets opgaver og afgørelser om beskæftigelsesindsatsen flyttes fra at blive udført i Jobcentret til i stedet at blive udført i to nye centre i forvaltningen, et Arbejdsmarkedscenter og et Jobrehabiliteringscenter.

Status for implementering

Implementeringen af forsøget er påbegyndt, og det forventes at forsøget vil køre i fuld skala fra årsskiftet 2012/2013.

Forsøgsperiode

1/8 2012 – 31/12 2015

Forsøgshjemmel

Forsøgsbekendtgørelse nr. 215 § 2

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde d. 29/8 2012

 

 

Børn- og Ungeudvalget

 

Titel

Holddelingsbegrænsning i folkeskolen ophæves

 

Kort beskrivelse

Der anvendes holddannelse i det omfang, den enkelte skole finder optimalt, fx på tværs af klassetrin. Klassen er fortsat omdrejningspunktet for den enkelte elevs udvikling.

Status for implementering

Forsøget kører pt. på Ubberud Skole.

Forsøgsperiode

1/1 2012 – 31/12 2015

Forsøgshjemmel

Godkendt administrativt

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

Titel

Øget fleksibilitet i reglerne om uddannelseskvalifikationer

 

Kort beskrivelse

Folkeskolerne kan anvende personer med andre fagkompetencer end læreruddannelsen.

Status for implementering

Forsøget kører pt. på Ubberud Skole.

Forsøgsperiode

1/7 2012 – 31/12 1215

Forsøgshjemmel

Frikommunelovens § 8

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

Titel

Forenkling af registrerings- og indberetningskrav

 

Kort beskrivelse

Der foretages en række forenklinger af indberetninger og krav til skolernes kvalitetsrapport.

Status for implementering

Forsøget startes i efteråret 2012 og gennemføres som planlagt bl.a. i kvalitetsrapporten.

Forsøgsperiode

1/10 2012 – 31/12 2015

Forsøgshjemmel

Godkendt administrativt

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

Titel

Fælles skoleledelse

 

Kort beskrivelse

En eller flere skoler får fælles skoleledelse.

Status for implementering

Der afventes evaluering af forsøget med fælles ledelse af flere skoler to steder i kommunen, førend det vurderes, hvorvidt der vil blive iværksat lignende forsøg på andre skoler.

Forsøgsperiode

2011 - 2015

Forsøgshjemmel

Godkendt administrativt

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

Titel

Informeret samtykke til tandbehandlinger

 

Kort beskrivelse

Reglerne om konkret informeret samtykke fraviges til fordel for informeret samtykke første gang ved mindre, kortvarige og kendte behandlinger ved Tandplejen.

Status for implementering

Forsøget er startet med frikommunelovens ikrafttræden den 1/7 2012. Der er udarbejdet en handleplan, efter hvilken der følges op september 2012. Fremadrettet udarbejdes der en årlig analyse af arbejdet, hvor kvaliteten belyses og potentielle forbedringsforslag fremsættes.

Forsøgsperiode

1/7 2012 – 31/12 2015

Forsøgshjemmel

Frikommunelovens § 25

Forsøgsbeslutning

Besluttet på byrådets møde den 22/6 2011

 

 

2. Forsøg der stadig er under udredning

 

Økonomiudvalget

  • Obligatorisk digitalisering

Forsøget udredes nærmere under regeringens forsøgstema ”Digitalisering”.

 

Børn- og Ungeudvalget

  • Etablering af ungemiljøer

Ministeriet afventer nærmere konkretisering af forsøget, inden endelig stillingtagen. Ingen skoler har pt. udarbejdet konkrete ansøgninger.

 

  • Digital sagsgang ved indhentning af børneattester

Forsøget udredes nærmere under forsøgstemaet ”Digitalisering” for så vidt angår digital sagsgang ved indhentning af børneattester ved Rigspolitiet. Forsøget er imødekommet ved generel lovgivning for så vidt angår digital sagsgang ved afgivelse af erklæringer på foreningsområdet til kommunen.

 

  • Selvstyre for familier, der har børn med funktionsnedsættelse

Forslaget kræver videre dialog, vurderer Social- og Integrationsministeriet. Ministeriet forudsætter endvidere, at forsøget ikke strider mod begrænsningen eksplicit nævnt i forsøgsbestemmelsens § 184, stk. 2, om egenbetaling i særlige dag- og klubtilbud, at der bliver tale om et frivilligt tilbud for de udvalgte familier, og at barnets behov opfyldes. Der nedsættes en arbejdsgruppe til at undersøge, om og hvordan forsøget kan leve op til disse forudsætninger.

 

 

3. Imødekomne og delvist imødekomne forsøg der ikke implementeres

 

By- og Kulturudvalget

  • Forenkling af tilsyn med støttede boliger

Der er ikke taget skridt til yderligere dialog med ministeriet, jf. forsøgsgodkendelsen. Nogle af de eksterne aktører, der vil blive påvirket af forsøget, har haft betænkeligheder, da forsøget på kort sigt medfører et ekstra ressourceforbrug til omstilling. En eventuelt ressourcemæssig gevinst vil kun kunne hentes hjem på lang sigt, og kun hvis ordningen gøres permanent. Kommunens gevinst ved et ændret tilsyn vil også kun kunne høstes, såfremt ordningen gøres permanent. På den baggrund anbefales det, at forsøget ikke gennemføres.

 

  • Myldre i lyskryds

By- og Kulturforvaltningen har udført en række beregninger på trafikkens afvikling ved indførelse af myldrekryds. Undersøgelserne viser, at der ikke som tidligere antaget opnås de ønskede gevinster. Dette skyldes bl.a., at påvirkning af den kørende trafik er større end tidligere forudsat. By- og Kulturforvaltningen kan derfor ikke anbefale implementering af forsøget.

 

Ældre- og Handicapudvalget

  • Udvidelse af (hjemme)sygeplejerskens opgaveområde

Formålet med ansøgningen kan implementeres uden et frikommuneforsøg.

Målet om at opnå en større sikkerhed og forenkling i medicindoseringen opnås ved indførsel af det fælles elektroniske medicinkort, som forventes implementeret primo 2013.

Der er et igangværende samarbejde mellem forvaltningen og de praktiserende læger om at forøge andelen af borgere, som får dosisdispensering.

Indførelse af elektronisk genbestilling af medicin medfører, at der ikke er behov for at indføre den del af forsøget, der vedrører sygeplejerskens mulighed for ordination og genbestilling af medicin.

 

  • Lempelse af krav til myndighedssagsbehandling for visse mindre ydelser

Kommunens ønske om en automatisk, digital sagsbehandling og godkendelse af visse mindre ydelser blev ikke imødekommet i den ønskede form. Ministeriet satte forudsætninger for gennemførselen, der ikke ville give den ønskede effekt. Forvaltningen har optimeret sagsbehandlingen inden for de nuværende lovgivningsmæssige rammer. Et frikommuneforsøg under de betingelser, som ministeriet har opstillet, giver ikke yderligere muligheder.

 

  • Medfinansiering fra regionen til genoptræning

Arbejdet med forsøget indstilles, da det ikke har været muligt at etablere det nødvendige samarbejde mellem region og kommune om at finde en løsning på udfordringen.

 

4. Forsøg, der kan gennemføres inden for gældende regler eller generel forenkling (gennemført efter, at ansøgningerne er indsendt)

 

By- og Kulturudvalget

  • Besparelse på annoncering i forbindelse med høringer, jf. planloven

 

Social- og Arbejdsmarkedsudvalget

  • Styrkelse af muligheden for deltagelse i frivilligt socialt arbejde for ledige

 

Ældre- og Handicapudvalget

  • Bedre samspil mellem læger og personale i permanente boligformer
  • Fjerne krav om visitation til mad på plejecenterets cafeområder
  • Indførelse af robotstøvsugere i hjemmeplejen

 

Børn- og Ungeudvalget

  • Udvide undervisningsbegrebet
  • Fritagelse af kravet om § 50 undersøgelse ved bevilling af ergo- og fysioterapi til børn, der har funktionsnedsættelse

 

Ovennævnte forsøg udgår som frikommuneforsøg. Der arbejdes videre med sagerne uden for frikommuneprocessen.

 

Økonomi

Frikommuneforsøgene forventes at bidrage til effektiviseringer i kommunen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering


13. Miljøhandlingsplan statusrapportering 2010/2011/2012

Åbent - 2010/034745

 

Orientering

Baggrund

I budget 2009 blev der afsat en budgetramme på i alt 50.600.000 kr. til Miljøhandlingsplaner i 2009-2012. Det blev dog i budgetforlig 2012 besluttet at omdisponere 10.000.000 kr. til Tarup Davinde, og byrådet har den 11/4 2012 yderligere valgt at omdisponere 760.000 kr. til anlæg af en legerute i byen.

 

Miljøhandlingsplan 2010 blev vedtaget af byrådet på mødet den 2/12 2009. En række af projekterne på Miljøhandlingsplan 2010 kører fortsat, jf. løbende rapportering – senest i november 2011 til Økonomiudvalget. Miljøhandlingsplan 2011/2012 blev vedtaget den 17/8 2011 og indeholder en række indsatser opdelt inden for 7 temaer til gennemførelse inden udgangen af 2012. Der blev ved udvælgelsen af indsatser især lagt vægt på effekt i forhold de 3 dimensioner af bæredygtighed – den sociale, den økonomiske og den miljømæssige.

 

Der er primo juli 2012 fra forvaltningerne indhentet status på igangværende indsatser på Miljøhandlingsplan 2010/2011/2012 og udarbejdet vedlagte ”Statusrapportering”. Der er bl.a. gjort brug af bæredygtighedspuslespillet til synliggørelse af effekten på de tre dimensioner af bæredygtighed. Der vil ultimo 2012 ske en samlet afrapportering af Miljøhandlingsplanerne. Der skal bl.a. tages stilling til, om enkelte projekter skal videreføres i 2013.  

 

Bemærkninger til ”Statusrapportering af Miljøhandlingsplan 2010/2011/2012”

 

Status og resultater af Miljøhandlingsplanerne er beskrevet i vedlagte bilag. Der er ligeledes angivet status for økonomi samt effekt på de tre bæredygtighedsdimensioner. Som eksempler på nogle af de mange nye resultater kan der bl.a. peges på flere ”Grønt flag–skoler” og ”Grønne-spirer-institutioner”, Skolehaver i ”Haver til maver”, elbiler til arbejdsbrug for medarbejdere, elcykler til medarbejdere og borgere i kommunens tilbud, solcelleanlæg på Højme svømmehal, intelligent lysstyring på Skt. Klemensskolen i samarbejde med SDU, 8 nye udeaktivitetsrum på Hollufgård, 2 nye playspots i bymidten, nye stier i Stavis Ådal, bæredygtig vejbygning med lokal afledning af regnvand, elektronisk oversigt over fysiske og sociale aktiviteter til ældre og handicappede samt 5 nye aktivitetstilbud til borgere og turister udviklet af virksomheder, SDU mfl. (læs om flere resultater og deres positive effekt på en bæredygtig udvikling i bilaget).

 

Ud af den samlede budgetramme for Miljøhandlingsplanerne 2010/2011/2012 er der omdisponeret 760.000 kr. til andet formål, jf. byrådsbeslutning på mødet den 11/4 2012. Der er to projekter, som ikke har anvendt hele budgetrammen, og to projekter anbefales nedlagt – i alt kan der tilbageføres 1,330 mio. kr. til Miljøhandlingsplanpuljen. Der er tre projekter, som ikke kan afsluttes i 2012, hvorfor der ønskes overført 520.000 kr. til færdiggørelse i 2013.

 

Børn- og Ungeforvaltningen anbefaler, at to projekter kan videreføres i 2013. Det handler om ”Haver til maver” (se tema 5) samt ”ReMida Center Odense” (se projekt 87 s. 17).  Anbefalingen sker på baggrund af meget positive tilbagemeldinger fra deltagerne, projekternes overensstemmelse med visionerne i den nye Miljøpolitik – effekt på både miljømæssig, økonomisk og social bæredygtighed, frivillighed og samarbejde med eksterne parter samt et meget velorganiseret ”set-up”. Der vil ultimo 2012 ske en samlet afrapportering af Miljøhandlingsplanerne, hvor der kan tages endelig stilling til denne anbefaling i forhold til den samlede økonomi m.m.

 

Orientering givet.

 

Bilag

1. Miljøhandlingsplan 2010/2011/2012 - Statusrapportering (Miljøhandlingsplan 2010+ 2011-2012-status 2012_2012082115394900.pdf)

 

 

 



14. Referater fra møder i Udvalget for Boligområder og Tryg By den 11/6 og 13/8 2012

Åbent - 2012/158257

 

Orientering

Referater fra møder i Udvalget for Boligområder og Tryg By den 11/6 og 13/8 2012 udarbejdet af Borgmesterforvaltningen vedlægges dagsordenen til orientering for udvalgets medlemmer.

 

Orientering givet.

 

Bilag

1. Referat fra møde den 11. juni 2012 (Referat fra møde den 11. juni 2012.pdf)
2. Referat fra møde den 13. august 2012 (Referat fra møde den 13. august 2012.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl