Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Referat 26. september 2012

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Referat


Onsdag den 26-09-2012 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset



Afbud fra:
Anker Boye

Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Frigivelse af anlægsbevilling til bygningsmæssige ændringer som følge af lokaleoptimering

Åbent - 2012/008820

 

Sagsresumé

I forbindelse med udarbejdelsen af budget 2013-16 har der været arbejdet på at sikre en lokaleoptimering.

 

Lokaleoptimeringen vedrører Børn- og Ungeforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen.

 

Lokaleoptimeringen medfører årlige driftsbesparelser på 4,8 mio. kr. fra 2013 og hvert år fremefter samt merindtægter ved salg af bygninger på forventet 3,5 mio. kr. i 2013. Disse besparelser er indarbejdet i Økonomiudvalgets budgetforslag for 2013-16.

 

For at realisere lokaleoptimeringen er det nødvendigt at lave bygningsmæssige ændringer for i alt 12.020.000 kr. inkl. udgifter til fraflytningssyn m.m. i 2012.

 

Børn- og Ungeområdet foreslås det, at Ejbyskolen, inkl. kælder og Ørbækvej 100 ombygges og udnyttes fuldt ud. Dette modsvares af, at lejemålene ved Tarupcentret, Rosengårdcentret og Egehuset opsiges. Derudover vil Skibhusvej 49 kunne sælges.

 

Ældre- og Handicapområdet foreslås det, at Bjergegade 15 ombygges og udnyttes fuldt ud. Dette modsvares af, at lejemålene Bøgedal, Rytterkasernen, Lillelund, Kernehuset og Højstruphuset opsiges. Derudover foreslås Villa Hunderup solgt.

 

På den baggrund foreslås der meddelt en anlægsbevilling på 12.020.000 kr. i 2012, som samtidig foreslås frigivet til By- og Kulturforvaltningen.

 

Bevillingen finansieres ved et ubudgetteret kassetræk i 2012, som indhentes ved sparede huslejeudgifter de kommende år. Kassepåvirkningen er medregnet i Økonomiudvalgets budgetforslag for 2013.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at der meddeles og samtidig frigives en anlægsbevilling på 12.020.000 kr. i 2012 på budgetområde 2.2, Plan og Byg, til lokalemæssige ombygninger i forbindelse med lokaleoptimering, som finansieres ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling med følgende tilføjelse:

 

Den foreslåede anlægsbevilling hæves i 2012 med 1.000.000 kr. til indretning af musikskole på Ejbyskolen. Bevillingen til etablering af musikskole afsættes allerede i 2012 fremfor i 2013, så den kan følge den øvrige tilretning af lokalerne på Ejbyskolen.

 

Med opskrivningen udgør den samlede anlægsbevilling til lokalemæssige ombygninger i forbindelse med lokaleoptimering 13.020.000 kr. i 2012. Anlægsbevillingen frigives samtidigt og finansieres ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Anlægsbevillingen medfører et kassetræk i 2012 på 12,0 mio. kr., som indhentes ved sparede huslejeudgifter de kommende år. Kassepåvirkningerne er medregnet i Økonomiudvalgets budgetforslag for 2013.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



2. Krydsombygning Jarlsberggade/Næsbyvej/Ejlskovsgade, Toldbodgade/Næsbyvej samt fællessti i jernbanetunnel

Åbent - 2010/136545

 

Sagsresumé

Der vil i nær fremtid ske trafikale ændringer i Odense. Udviklingen på den gamle slagterigrund og omdannelse af Thomas B. Thriges Gade vil give mere trafik på Jarlsberggade og gennem krydsene. Krydsene er i dag allerede udpeget som sortpletter og skal derfor ombygges, således at der opnås en tilfredsstillende fremkommelighed og trafiksikkerhed. Vandcenter Syd er lige startet på en kloakomlægning i krydsene, så en ombygning nu vil give fordele både økonomisk og tidsmæssigt.

Følgende tiltag vil blive gennemført:

-          Etablering af ny indkørsel for lastbiler til STARK fra Wichmandsgade.

-          Etablering af cykelsti på Jarlsberggade frem til jernbanetunnel, hvor der etableres fælles cykel-/gangsti i begge sider. Hastigheden for biler nedsættes til 30 km/t i tunnelen, da vejbredden reduceres til 5,5 m.

-          Eksisterende signalanlæg ombygges med nye signalstandere og et opdateret signalprogram, som er forberedt til at håndtere trafikmængden i 2020.

-          Krydset Toldbodgade/Næsbyvej udvides med længere højresvingsspor.

 

Der søges frigivet 4.500.000 kr. til gennemførelse af projektet, hvoraf 3.000.000 kr. finansieres af en tidligere frigivelse til projekt ”Trafik- og mobilitetsplanen samt Kvarterplan” til etablering af rundkørsel på Jarlsberggade. I rammeaftalen med VIVA-centret er det aftalt, at VIVA afholder udgifterne til centrets tilslutning til Jarlsberggade, og det afsatte beløb foreslås derfor anvendt til gennemførelse af projekterne i dette dagsordenpunkt.

 

Der ansøges derfor om anlægsbevilling på de resterende 1.500.000 kr. med forbrug i 2013.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Det i sagsresuméet beskrevne projekt igangsættes.

  2. Der frigives en anlægsbevilling ”Trafik-og mobilitetsplan/Kvarterplan”, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, Budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, på 4.500.000 kr. med forbrug i 2012 på 3.000.000 kr. og 2013 på 1.500.000 kr.

  3. Anlægsbevillingen finansieres med 3.000.000 kr. fra tidligere bevilget projekt til Jarlsberggade under ”Trafik- og mobilitetsplan/Kvarterplan”, som ikke bliver forbrugt, og 1.500.000 kr. i 2013 finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik, ”Ramme til finansiering af Trafik- og mobilitetsplan”.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

Økonomi

Nedenstående oversigt viser projektets økonomi og finansiering.

 

Beløb i 1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

Budget:

Budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik, ”Ramme til finansiering af Trafik- og mobilitetsplan”

Tidligere frigivet til ”Trafik- og mobilitetsplan/Kvarterplan”

 

 

 

 

 

 

3.000

 

 

 

27.100

 

 

 

23.200

 

 

 

 

10.000

 

Budget

3.000

27.100

23.200

10.000

Ansøgning:

Frigivelse af tillæg til anlægsbevilling ”Trafik- og mobilitetsplan/Kvarterplan”

Jarlsberggade

 

 

 

3000

 

 

 

1.500

 

 

Restrådighedsbeløb på ”rammen til finansiering af ”Trafik- og mobilitetsplan”

 

 

 

25.600

 

 

23.200

 

 

 

10.000

 

Der er ikke afledte driftsudgifter.

 

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

1. Oversigtsplan (Oversigtsplan.pdf)
2. Højresvingsbane Toldbodgade-Næsbyvej (Højresvingsbane Toldbodgade-Næsbyvej.pdf)
3. Belægningsplan Wichmandsgade (Belægningsplan Wichmandsgade.pdf)
4. Belægningsplan i T-kryds (Belægningsplan i T-Kryds.pdf)
5. Belægningsplan i Tunnel (Belægningsplan i Tunnel.pdf)
6. Tværsnit i Tunnel (Tværsnit i Tunnel.pdf)

 

 

 



3. Frigivelse af midler til Trafik- og mobilitetsplan samt Kvarterplan til Østre Stationsvej 2012

Åbent - 2012/011309

 

Sagsresumé

Byrådet vedtog som en del af budget 2009 at stille midler til rådighed for byudvikling og infrastruktur, herunder midler til kvarterplan By-Havn. Dette dagsordenpunkt omfatter frigivelse af 600.000 kr. i 2012 til Østre Stationsvej.

 

Langs Østre Stationsvej er Odense Almennyttige Boligselskab (OAB) ved at opføre en karré med forventet ibrugtagning den 1/12 2012. I en rammeaftale mellem Odense Kommune og Steen & Strøm Centerudvikling IV A/S i forbindelse med opførelse af nyt shoppingcenter VIVA er det aftalt, at Odense Kommune anlægger fortov i vejens nordside og fodgængerfelt på tværs af Klostervejs forlængelse. OAB ønsker fortovet og fodgængerfeltet anlagt, inden deres nye byggeri ibrugtages, så beboerne har mulighed for at færdes sikkert til fods til og fra karréen fra indflytningstidspunktet.

 

Der er i kvarterplanen afsat økonomi til at renovere Østre Stationsvej i 2015 og 2016. 600.000 kr. kan flyttes til 2012 ved omfordeling af midler inden for rammen til finansiering af kvarterplanen. Herved kan etablering af fortov og fodgængerfelt igangsættes i 2012.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Det i sagsfremstillingen beskrevne projekt igangsættes.

  2. Der frigives en anlægsbevilling ”Trafik- og mobilitetsplan/kvarterplan”, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, budgetområde 2.4, Natur- Miljø og Trafik, på 600.000 kr. i 2012.

  3. Anlægsbevillingen finansieres af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 2,4 Natur, Miljø og Trafik, ”Ramme til finansiering af øvrige projekter (Kvarterplan)” med 600.000 kr. i 2012.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

I Investeringsplan for Kvarterplan By-Havn er der afsat 10.200.000 kr. til Østre Stationsvej. Østre Stationsvej skal renoveres for at gøre den mere fodgængervenlig, reducere dens barrierevirkning, skabe sammenhæng til den planlagte stibro mellem by og havn og sikre trafikafviklingen til det nye shoppingcenter VIVA.

Udformningen af gaden er vigtig for integrationen mellem den nye bydel nord for Østre Stationsvej og det eksisterende centrum syd for Østre Stationsvej.

 

Hovedparten af projektet planlægges anlagt i 2015 inden åbningen af VIVA, men efter gennemførelse af VVM for letbanen, så der kan tages højde for den fremtidige letbanes behov, når renoveringen udføres.

 

Odense Almennyttige Boligselskab er ved at opføre boliger i den såkaldte karré 2 beliggende umiddelbart nord for Østre Stationsvej mellem Klostervejs og Hans Tausens Gades forlængelser. Der er planlagt ibrugtagning den 1/12 2012. OAB ønsker, at deres beboere har mulighed for at færdes sikkert til fods til og fra boligerne fra indflytningstidspunktet. Der er på nuværende tidspunkt intet fortov i Østre Stationsvejs nordside.

 

Øst for karré 2, mellem Hans Tausens Gades forlængelse og en planlagt offentlig plads ved den fremtidige stibro over banen, er der et byggefelt, benævnt karré 1. Tidsplanen for anlæg af byggeri i karré 1 er endnu ikke kendt.

 

I forbindelse med planlægningen af VIVA på de tidligere slagteri- og godsbanegrunde nord for Østre Stationsvej har Odense Kommune og Steen & Strøm Centerudvikling IV A/S april 2012 indgået en rammeaftale. Som en del af denne rammeaftale er det aftalt, at Odense Kommune forestår samt bekoster omlægningen af Østre Stationsvej.

 

Det er også aftalt, at Odense Kommune langs Østre Stationsvejs nordside på strækningen fra Klostervej til Posten anlægger et fortovsareal. Hovedparten af arealet ejes p.t. af Steen & Strøm, den resterende del ejes af Odense Kommune.

 

Mellem karré 2 og krydset ved Jernbanegade skal Odense Kommune ifølge aftalen anlægge en midlertidig fast fortovsbelægning bag de eksisterende plantebede med træer, der bevares, indtil karré 1 eller letbanen skal anlægges. Når karré 1 er bygget, eller letbanen er anlagt, vil Odense Kommune anlægge endelig fortovsbelægning i gule klinker.

 

Ud for karré 2 skal Odense Kommune anlægge et fortov med gule klinker. For at sikre gående adgang fra banegården og op langs Østre Stationsvej skal Odense Kommune anlægge et fodgængerfelt i nordsiden af krydset Østre Stationsvej/Klostervej. Fodgængerfeltet vil få lys- og lydsignal, så det er muligt for alle, også synshandicappede, at færdes til og fra karré 2. Odense Kommune overvejer desuden at anlægge et fodgængerfelt i vestsiden af krydset, så det bliver lettere at krydse Østre Stationsvej. I dag er det ikke sikkert at krydse Østre Stationsvej mellem Kongensgade og Jernbanegade.

 

Steen & Strøm Centerudvikling afstår vederlagsfrit det private areal langs Østre Stationsvej til Odense Kommune. Steen & Strøm Centerudvikling betaler 500.000 kr. til Odense Kommune som bidrag til anlæggelse af fodgængerfelt ved Klostervej, fortov ud for karré 2 samt midlertidigt og endeligt fortov ud for karré 1.

 

Der søges om frigivelse af 600.000 kr. i 2012 til anlæg af fortove og fodgængerfelter samt omkostninger til projektering, udstykning, tilskødning m.m.

 

Der er endnu ikke udarbejdet projekt eller detaljeret overslag for fortove og fodgængerfelter. Det vides derfor ikke, om de i alt 1.100.000 kr., der er til rådighed i 2012, er tilstrækkeligt til projektets fulde gennemførelse. Hvis der bliver behov for yderligere økonomi, vil der i et senere dagsordenpunkt blive ansøgt om frigivelse af yderligere økonomi i 2013 til færdiggørelse af projektet. Det vil i givet fald blive prioriteret at skabe sikker adgang til Odense Almennyttige Boligselskabs byggeri inden ibrugtagning, mens andre dele af projektet eventuelt udskydes til udførelse til foråret 2013.

 

Det har ikke konsekvenser for projekterne Lerchesgade og Rugårdsvej/Kongensgade, at der som vist under punktet Økonomi sker mindre omfordelinger i, hvornår økonomien på projekterne er til rådighed. Det er ikke hensigtsmæssigt at starte projekt på Lerchesgade i 2012, som oprindeligt planlagt, da Lerchesgade-projektet bør afvente nærmere afklaring vedrørende stibro over banen samt nyt VUC.

 

Økonomi

Oversigt over projektets økonomi

 

Beløb i 1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

Budget:

Budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik, ”Ramme til finansiering af øvrige projekter(Kvarterplan)”

 

 

 

 

2.200

 

 

 

 

700

 

 

 

21.600

 

 

 

 

23.700

 

Budget

2.200

700

21.600

23.700

Ansøgning:

Frigivelse af anlægsbevilling ”Trafik- og mobilitetsplan/Kvarterplan”,

Østre Stationsvej

 

 

 

 

600

 

 

 

 

 

 

Restrådighedsbeløb på ”Ramme til finansiering af øvrige projekter(kvarterplan)”

 

 

1.600

 

 

700

 

 

 

 

21.600

 

 

 

23.700

 

Der er ikke afledte driftsudgifter.

 

Sagen har ingen konsekvenser for kommunens serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

1. Projektoversigt for Kvarterplan (TMP Kvarterplan 30.08.2012 LWK.pdf)

 

 

 

4. VVM for nyt deponi til farligt affald på Odense Nord Miljøcenter

Åbent - 2012/159360

 

Sagsresumé

Odense Renovation A/S ønsker at etablere et nyt deponi til farligt affald på Odense Nord Miljøcenter.

 

Lovgivningen kræver, at der skal udarbejdes kommuneplantillæg med VVM-redegørelse (Vurdering af Virkningerne på Miljøet) og miljørapport, før et depot for farligt affald kan etableres. Desuden skal der meddeles miljøgodkendelse til deponiet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at byrådet godkender den foreslåede proces for udarbejdelse af kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport samt miljøgodkendelse. Processen sættes i gang med en foroffentlighedsfase på 4 uger.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

På Odense Nord Miljøcenter behandler og deponerer Odense Renovation A/S forskellige affaldstyper.

 

Allerede i dag deponeres farligt affald – især såkaldt shredderaffald, der er et affaldsprodukt fra oparbejdning af jern- og metalholdigt skrot. Imidlertid er de eksisterende muligheder for at deponere farligt affald på Odense Nord Miljøcenter ved at være udtømt, og Odense Renovation ønsker derfor at etablere et nyt deponi til denne affaldstype.

 

Det nye deponi forventes ud over shredderaffald også at skulle indeholde andre typer farligt affald samt eventuelt også såkaldt mineralsk affald.

 

Før nye deponier til farligt affald kan etableres, skal der, jf. VVM-bekendtgørelsen, udarbejdes et forslag til kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse, der belyser de miljømæssige konsekvenser ved deponiet. Der skal også udarbejdes en miljørapport efter lov om miljøvurdering af planer og programmer samt et forslag til miljøgodkendelse.

 

Processen for udarbejdelsen af kommuneplantillægget med VVM-redegørelse og miljørapport starter med, at befolkningen i en foroffentlighedsfase på 4 uger kan komme med idéer og forslag til Odense Renovations ønsker. Der foretages også en høring af andre myndigheder. Herefter udarbejdes der forslag til kommuneplantillæg, VVM-redegørelse med miljørapport samt forslag til miljøgodkendelse. Efter behandling i udvalg og byråd fremlægges materialet i den egentlige offentlighedsfase. Efterfølgende behandles offentlighedens bemærkninger, indsigelser mv. og der foretages eventuelle ændringer i forslagene. Endelig forelægges sagen for udvalg og byråd til endelig afgørelse. Afgørelserne kan påklages.

 

Først når processen - der i denne sag forventes at vare omkring 1 år - er afsluttet med de nødvendige tilladelser og godkendelser, kan Odense Renovation etablere det nye deponi.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



5. Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 og lokalplanforslag nr. 6-698 for Bellinge Fælled. Indsigelser og bemærkninger. Endelig vedtagelse

Åbent - 2011/012060

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger i den nordvestlige del af Bellinge mellem Assensvej og

Flintagergårdvej.

 

Lokalplanen muliggør udbygningen af 1. etape af Bellinge Fælled. Der gives mulighed for åben/lave boliger og tæt/lave bebyggelser, og lokalplanen rummer bestemmelser for friarealerne for hele området.

 

Lokalplanens bestemmelser er udarbejdet på baggrund af de bæredygtige principper beskrevet i strukturplanen, der omhandler minimering af infrastruktur, håndtering af alt overfladevand indenfor lokalplanområdet, øget biodiversitet, minimering af terrænreguleringer/jordflytning og fortætning af bebyggelse.

 

Kommuneplantillægget giver muligheder for at øge etageantal, øge bebyggelsesprocenter, højde på de enkelte bygningsdele frafaldes, og områdets vejadgang flyttes.

 

Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet 13 indsigelser/bemærkninger.

 

Der er indsigelser til regnvandshåndteringen, trafikafviklingen til og fra området, placering af overskudsjord, ønske om flere grønne tiltag og ønske om mulighed for flere tæt/lave boliger. Endelig er der indsigelser om lokalplanforslagets størrelseskrav til grunde og grundplan af boligerne. Flere af sidstnævnte høringssvar indeholder samtidig positive tilkendegivelser for planernes grundlæggende principper om et bæredygtigt boligområde med store grønne fællesarealer.

 

Lokalplanen er på følgende områder ændret på baggrund af indsigelser: Der gives mulighed for flere tæt/lave boliger og mulighed for mere fleksibilitet i tilpasningen af boligerne og regnvandshåndteringen. Der er fjernet et udlæg til jordvold, og naturtiltag i planen er uddybet.

 

Der har været dialog med Vandcenter Syd, investorer og et typehusfirma om udvikling af boligområdet. Der har været dialog med omkringliggende grundejerforeninger om trafiksikring. Der forventes endvidere fremtidig dialog med nabogartnerier.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 vedtages endeligt.

  2. Lokalplanforslag nr. 6-698 for Bellinge Fælled vedtages endeligt.

  3. Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået.

 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

I offentlighedsperioden er der indkommet 13 indsigelser/bemærkninger fra:

  1. VandCenter Syd as, Vandværksvej 7, 5000 Odense C
  2. Bellinge Vest Vandværk v/Mogens Pedersen, Elmegårdsvej 44, 5250 Odense SV
  3. Danmarks Naturfredningsforening, Odense Afdeling (DN) v/Mogens Juul Agergaard
  4. Grundejerforeningen Poul Nielsen Vænget 2-44 v/formand Erik Christiansen, Poul Nielsen Vænget 6, 5250 Odense SV
  5. Nielsen & Nielsen Ejendomme A/S, Direktør Kim Jensen, Hvidkærvej 17B, 5250 Odense SV
  6. Lars og Susanne Ballesgaard, Hvenetved 1, 5250 Odense SV
  7. Gartneriet Pilevang A/S, Frode Klevang Larsen, Hvenetved 5, 5250 Odense SV
  8. Lone og Kaj Sinding, Lungstedvangen 106, 5250 Odense SV
  9. HusCompagniet Fyn as, Direktør Søren Haugaard, Ørbækvej 268B, 5220 Odense SØ
  10. Gitte Storm Svendsen og Lars Pilekær, Solskinsvej 49, 5250 Odense SV
  11. Kiwi Maria Sambleben, Morelvej 291, 5250 Odense SV
  12. Rikke From Larsen, ingen adresse
  13. Kurt og Jette Meyer, Flintagergårdvej 100, 5250 Odense SV

 

Resumé af indsigelserne

 

1. VandCenter Syd A/S

Vandcentret har indsendt en længere indsigelse til forvaltningen med en række spørgsmål til regnvandshåndteringen i den kommende samlede udstykning.  

 

Ad 1.

Indsigelsen foreslås imødekommet.

Forvaltningen har taget beslutning om, at VandCenter Syd varetager regnvandshåndteringen i området. Der været afholdt en række teknikermøder mellem VandCenter Syd og forvaltningen, hvor der er opnået fuld enighed.

Lokalplanen er efterfølgende tilrettet på en række punkter i redegørelse og bestemmelser vedrørende regnvandshåndtering. I den forbindelse er kortbilagene ændret for at vise, at regnvandsbassinerne store dele af året har mere karakter af vådeng end regulære søer.

VandCenter Syd vil blive tæt inddraget i den kommende byggemodning af området, og lokalplanen forventes at blive fulgt op af et forslag til tillæg til Spildevandsplanen.

 

2. Bellinge Vest Vandværk

Vandværket gør opmærksom på, at de forsyner området med drikkevand. Samtidig anmoder vandværket om, at der tilføjes i lokalplanen, at vandforsyning til den enkelte bolig/ejendom skal afregnes individuelt.

 

Ad 2.

Indsigelsen foreslås imødekommet.

Redegørelsen ændres, så Bellinge Vest Vandværk står som forsyningsselskab for drikkevand.

I byggetilladelser i dag stilles der allerede krav om individuel måling i alle boligenheder i henhold til bestemmelser i Bygge- og Boligstyrelsens bekendtgørelse. Overholdes dette ikke, er kommunen myndighed i klagesager. Lokalplanen ændres derfor ikke på dette punkt.

 

3. Danmarks Naturfredningsforening, Odense Afdeling (DN), v/Mogens Juul Agergaard

DN finder generelt planforslaget meget sympatisk med mange gode tiltag om bæredygtighed og biodiversitet. Foreningen har forslag til en række tiltag til, hvordan disse emner kan styrkes yderligere: Jf. kommuneplanens intentioner om fortætning fremfor byspredning håber DN, at denne nyudstykning ikke følges af flere. Lettebækken er et § 3-beskyttet vandløb. Naturpleje bør nævnes særskilt. Naturgenoprettelse af forholdene i Lettebækken ønskes sikret. Der er ønske om beplantning med danske arter og formidling af biologien i området og ønsker om et areal til håndtering af kompostering, og at solceller primært bør placeres på tage.

 

Ad 3.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

Forvaltningen udarbejder i byggemodningsfasen en beplantnings- og driftsplan med fokus på blandt andet biodiversitet, bæredygtighed og formidling. Til dette arbejde vil forvaltningen optage en dialog med DN om de idéer, som DN fremsætter i indsigelsen.

 

Kommuneplanen har som mål i perioden 2009-2013 at reducere mængden af nye byudlæg fra 50 % til 30 % i forhold til byomdannelse. Herudover vil der blive inddraget jord til nyudstykning, blandt andet i Bellinge.

 

Lettebækkens § 3-status indskrives i redegørelsen, og forhold om naturpleje uddybes. Naturgenopretningsprojekter og generelle forbedringer af naturforhold er ikke lokalplanpligtige og kan ikke sikres via planloven. Lokalplanens bestemmelser for håndtering af områdets regnvand sikrer, at bækken som udgangspunkt ikke overbelastes.

 

Der er i bebyggelsesplanen afsat plads til komposteringsområder. I forbindelse med planlægningen af byggemodningen arbejder forvaltningen på at etablere et samarbejde med Odense Renovation as om et bæredygtigt affaldssystem.

 

Lokalplanen muliggør opsætning af solceller på tage i et større fællesanlæg på støjvolden langs Assensvej og som et mindre anlæg i byparken. Dette sker for at understøtte den energimæssige bæredygtighed i området. Støjvolden er i forvejen et teknisk anlæg, og lokalplanen sikrer, at støjvolden formgives og beplantes, så solceller er til mindst mulig visuel gene. Lokalplanen sikrer, at solceller i byparken opstilles som et mindre anlæg med kunstnerisk bearbejdning. Dette bibeholdes som et vartegn med signalværdig for bebyggelsens bæredygtige grundidé.

 

4. Grundejerforeningen Poul Nielsen Vænget

Grundejerforeningen ønsker ikke trafikken fra boligområdet ud via Flintagervej. Foreningen har sendt et ændringsforslag, hvor trafikken fra lokalplanområdet føres direkte ud på Assensvej eller til Hvenetved med en vejforlængelse til Højmevej og industriområdet.

Derudover nævner foreningen nuværende problemer med cyklister fra den nye stibro over Assensvej. Cyklisterne kører ikke ned på cykelstien langs Brændekildevej, men tager en smutvej ind gennem Poul Nielsen Vænget. Denne belastning frygtes øget, når det nye område bliver udviklet.

 

Ad 4.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

I stedet for de forslåede ændringer har forvaltningen været i dialog med grundejerforeningerne i området og udarbejdet en plan for trafiksikring af Flintagervej, hvor man forbedrer oversigtsforhold og laver hastighedsnedsættelse.

Vejtilslutning direkte til Assensvej er ikke mulig på grund af trafiksikkerhed. Forslaget om vejforlængelse til Højmevej vil kræve jordekspropriation på en ca. 1,5 km lang strækning, og den pågældende vej vil ikke betjene andet. Samtidig er området ved Højme i forvejen trafikbelastet. Plan-, trafik-, og bæredygtighedsmæssigt vurderes det derfor mest optimalt, at der bygges videre på eksisterende infrastruktur via Flintagervej.

 

Forhold vedrørende cykeladfærd kan ikke reguleres i en lokalplan. Det vil i stedet blive taget op i det fælles arbejde omkring Flintagervej.

 

5. Nielsen & Nielsen Ejendomme A/S

Selskabet har vist interesse for at købe areal til boliger. De ønsker lokalplanen ændret med mulighed for udlæg til ca. 50 tæt/lave boliger i 1 plan. Regnvandsbassinets placering ønskes flyttet for at skabe sammenhæng med selskabets bebyggelse vest for Flintagergårdvej.

 

Ad 5.

Indsigelsen foreslås imødekommet.

Lokalplanens kortbilag ændres, så en del af boligområdet kan rumme enten åben/lav eller tæt/lav bebyggelse. Lokalplanen ændres, så der gives mulighed for bebyggelse i 1 etage for tæt/lavt byggeri i det pågældende område. For at sikre en attraktiv bebyggelse nedsættes bebyggelsesprocenten fra 55 til 35, såfremt der bygges tæt/lav bebyggelse i 1 etage. Ved regnvandsbassinet er der allerede mulighed for at etablere en stiforbindelse, så der kan skabes sammenhæng mellem 1. etape af lokalplanen og bebyggelsen på den anden side af Flintagergårdvej.

 

6. Lars og Susanne Ballesgaard

Der gøres indsigelse mod, at lokalplanen placerer en jordvold på op til 6 m’s højde med beplantning langs områdets nordlige grænse. Volden vil skygge for gartneriernes væksthuse nord for lokalplanområdet og dermed påvirke driften i gartnerierne.

 

Ad 6.

Indsigelsen foreslås imødekommet.

Den vestlige del af jorddeponiet ud for gartnerierne bliver udtaget af lokalplanen.

I det videre arbejde med udbygningen af området vil forvaltningen i samarbejde med gartnerierne vurdere, om der eventuelt kan laves en terrænbearbejdning og udlægges et jorddeponi som en bufferzone imellem boligerne og gartnerierne. Dette arbejde skal foregå i dialog med gartnerierne og fastsættes i et fremtidigt tillæg til lokalplanen.

 

7. Gartneriet Pilevang A/S, Frode Klevang Larsen

Der gøres indsigelse mod, at lokalplanen placerer en jordvold op mod gartnerierne. Volden vil skygge for væksthusene nord for lokalplanområdet og dermed påvirke driften i gartnerierne. Det foreslås, at kommunen i samarbejde med Dansk Gartneri udarbejder en plan.

 

Ad 7.

Indsigelsen foreslås imødekommet.

Se indsigelse Ad 6.

 

8. Lone og Kaj Sinding

Der gøres indsigelse mod, at man i strukturplanen lægger op til, at trafikken for den nordlige del af lokalplanområdet føres ud igennem Lungstedvej og videre ud til Brændekildevej. Man er bekymret for trafikkaos, og at cykelvejen til Rasmus Rask Skolen bliver mere usikker.

 

Ad 8.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

Byggemulighed for den nordlige del af lokalplanområdet vil først blive muliggjort i en efterfølgende planlægning, hvor forvaltningen vil være opmærksom på bekymringen.

 

9. HusCompagniet Fyn as, Direktør Søren Haugaard

Der gøres indsigelse mod, at grundstørrelser går ned til 500 m2 mod bygningsreglementets minimumskrav på 700 m2. Indsiger påpeger, at det dermed bliver vanskeligt at placere en bolig, der ikke overskrider det skrå højdegrænseplan.

Bestemmelsen om, at grundplan maks. må være 150 m2, menes at gøre grundene mindre attraktive, da flest ønsker at bygge i 1 plan, og da der i dag bygges typisk 160-170 m2 huse.

Derudover menes det at give problemer med placering af faskiner til nedsivning af overfladevand på så små grunde.

 

Ad 9.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet.

Forvaltningen har igangsat en udviklingsdialog med HusCompagniet om, hvordan man kan bygge og bo inden for de bestemmelser, som lokalplanen forudsætter.

 

Kravet om nedsivning af regnvand på egen grund ændres til, at man i redegørelsen opfordrer til nedsivning, hvis det er teknisk muligt og ikke er til fare for grundvandet. Nedsivning skal godkendes af miljømyndigheden.

 

10. Gitte Storm Svendsen og Lars Pilekær

Indsigerne er generelt begejstret for at værne om miljøet, blandt andet med planens brug af solceller og de mange friarealer. Indsiger ønsker at bygge et 1-planshus på over 150 m2 i grundplan, men mener, at grundene er for små til 1-planshuse. Mener ikke, at det er attraktivt at fastholde en byggelinie på 3 m fra vejskel på nordvendte grunde.

 

Ad 10.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

Tættere bebyggelse er et bærende princip i strukturplanen og understøtter intentionerne i miljøpolitikken og kommuneplanen. Med en tættere bebyggelse opnås bæredygtige kvaliteter som energimæssig bæredygtighed, mindre arealforbrug, større friarealer og styrkelse af mulighederne for lokale netværk. Derfor fastholdes kravet om grundstørrelser mellem 500-800 m2, og at boliger over 150 m2 skal bygges i 1½-2 plan.

 

For at imødekomme større fleksibilitet i placeringsmuligheder ændres lokalplanen, så der kan bygges boliger ned til 2 m fra skel. For at sikre mod indbliksgener stiller lokalplanen krav om, at vinduer mod naboskel skal placeres forskudt. (Højdegrænseplanet medvirker blandt andet til at sikre mod indbliksgener mellem naboer).

 

Byggelinien på 3 m skal sikre gaderummets bymæssige karakter. Dette er et af planens bærende principper i forhold til at sikre en attraktiv bebyggelse.

 

Se også indsigelse Ad 9.

 

11. Kiwi Maria Sambleben

Indsiger synes, at det vil være fantastisk at bygge og bo i et bæredygtigt grønt boligområde med store grønne friarealer. Er dog skuffet over, at byggegrundene bliver mindre end ”normalt” og ønsker at bygge et 1-plans hus på over 150 m2 i grundplan (min. 175 m2), hvilket lokalplanen ikke giver mulighed for.

 

Ad 11.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

Se indsigelse Ad 9 og 10.

 

12. Rikke Larsen

Indsiger ønsker at bygge et 1-plans hus på over 150 m2 i grundplan, hvilket lokalplanen ikke giver mulighed for. Mener, at grunde på maks. 800 m2 ikke er attraktive for børnefamilier.

 

Ad 12.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet.

Se indsigelse Ad 9 og 10.

 

13. Kurt og Jette Meyer

Det anføres, at Flintagergårdvej ikke er egnet til yderligere trafik. Vejen er i dårlig stand, og der køres alt for stærkt og med mange lastbiler. Øget trafik vil forringe værdien af indsigers ejendom.

 

Ad 13.

Indsigelsen foreslås imødekommet.

Strukturplanen lægger op til, at Flintagergårdvej fremtidigt vil blive lukket for gennemkørende trafik. Det vil mindske trafikken på Flintagergårdvej.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Lokalplanforslag nr. 6-698 Bellinge Fælled (Lokalplan 6-698 Bellinge Fælled - endelig.pdf)
1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 19 Bellinge Fælled (Kommuneplantillæg 19 Bellinge - endelig.pdf)

 

 

 



6. Forslag til kommuneplantillæg nr. 35, Skovbegravelsesplads i del af friareal i Kohaveskoven. Offentliggørelse

Åbent - 2012/046482

 

Sagsresumé

Folketinget vedtog i 2008 en ændring i ”Lov om begravelse og ligbrænding”. Ændringen indeholder blandt andet muligheden for at anlægge skovbegravelses-pladser uden kapel.

 

Forslaget til kommuneplantillæg er udarbejdet for at give mulighed for at placere en skovbegravelsesplads til urnenedsættelse i Kohaveskoven på ca. 1 ha i gåafstand fra parkeringspladsen ved kommunens ejendom Landkildevej 60.

 

Der har været forudgående høring på forslaget til kommuneplanændringen. Der indkom 1 bemærkning fra Dansk Naturfredningsforening, der er imod forslaget. Foreningen mener ikke, at der skal placeres skovbegravelsesplads i fredskov, men ønsker at vedligeholde Kohaveskoven bedst muligt og frygter, at skovbegravelsespladsen vil medføre behov for at rejse gravsten, efterlade kranse, blomster, lys m.m.

 

Forvaltningen vurderer ikke, at bemærkningerne er uforenelige med planen, da vedligeholdelse og bevaring af skoven kan kombineres med skovbegravelsesplads. Forvaltningen ser mulighed for delvis at imødekomme Dansk Naturfredningsforenings overordnede ønsker og går videre med forslaget om tillæg til kommuneplanen.

 

Odense Kommune vil afholde et borgermøde under åben himmel i Kohaveskoven i løbet af offentlighedsperioden for at få en dialog i gang på stedet. Her vil borgere og Danmarks Naturfredningsforening blive inviteret.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 35 Skovbegravelsesplads i Kohaveskoven vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planloven.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Forvaltningen foreslår at placere en skovbegravelsesplads til urnenedsættelse i Kohaveskoven. Kohaveskoven er Odense Kommunes næststørste skov på ca. 55 ha. Skoven er en del af et stort sammenhængende naturområde på ca. 146 ha. Skovbegravelsespladsen skal omfatte et areal på ca. 1 ha, og foreslås placeret i gåafstand fra parkeringspladsen ved kommunens ejendom Landkildevej 60.

 

På stedet vil der blive skiltet for urnegravpladsen, og der foretages en let markering af det samlede område. Området skal henligge som skov i sammenhæng med den omkringliggende skov, Kohaveskoven. Der må ikke hegnes, og gravstederne må ikke markeres.

 

Kommuneplanen

I kommuneplanen er området udlagt til friareal 4.F4. Området skal henligge som naturområde til rekreative interesser. Forslaget til kommuneplantillæg udskiller herfra nyt friareal 4.F9 med udvidede anvendelsesbestemmelser, således at der kan indpasses en skovbegravelsesplads.

 

Miljøvurdering

I henhold til miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af planen. Det er i den forbindelse vurderet, at planen ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet. Derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af forslaget.

 

Den forudgående høring om kommuneplanændringen har varet i 2 uger, og der er indkommet 1 bemærkning til forslaget om ændringen fra Dansk Naturfredningsforening.

 

Forvaltningen vurderer, at det er muligt at beskytte og værne om de værdifulde egetræer, passe underskoven hensigtsmæssigt og samtidig benytte skoven til skovbegravelsesplads for urner. Beskyttelse og benyttelse kan kombineres.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 35 Skovbegravelsesplads i Kohaveskoven (Forslag til kommuneplantillæg nr.pdf)
2. Forudgående høring - Bemærkninger fra Danmarks Naturfredningsforening Odense (DN's bemærkninger.pdf)

 

 

 



7. Beskæftigelsesplan 2013

Åbent - 2012/057556

 

Sagsresumé

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats fastsættes det, at kommunalbestyrelsen årligt skal beslutte det kommende års indsatser gennem vedtagelsen af en beskæftigelsesplan for det kommende år.

 

Planen for 2013 adskiller sig fra tidligere års planer ved at tage højde for, at arbejdsmarkedet ikke kender kommunegrænser. Planen tager derfor udgangspunkt i de udfordringer, Odense og resten af Fyn står over for på beskæftigelsesområdet, og lægger op til nye og brede samarbejder på tværs af forvaltninger, kommuner, kommuner og virksomheder, kommuner og a-kasse/fagbevægelse, kommuner og uddannelsesinstitutioner og kommuner og regionale instanser.

 

Udkast til beskæftigelsesplan 2013 er blevet til efter drøftelser på møder i og mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd i Odense (LBR Odense) og har været til kommentering i Beskæftigelsesregion Syddanmark.

 

På baggrund af tilbagemelding fra Beskæftigelsesregionen udarbejdes der en administrativ implementeringsplan, der konkretiserer indsatserne i forhold til ministermålene.

 

LBR Odense besluttede på sit møde den 23/8 2012 at indarbejde principperne fra ”Ny virkelighed – ny velfærd” i beskæftigelsesplanen. Efter den ændring blev udkast til Beskæftigelsesplan 2013 fremsendt til Arbejdsmarkedsudvalget med anbefaling.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender Beskæftigelsesplan 2013.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling med følgende tilføjelse:

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udarbejder med inddragelse af relevante parter et tillæg til den foreliggende beskæftigelsesplan, der sikrer, at ungdomsarbejdsløsheden i Odense nedbringes til landsgennemsnittet. Tillægget, der skal indeholde forslag til konkrete indsatser samt en tidsplan for at nå målet, skal fremsendes til byrådets behandling inden årets udgang.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

Udkastet til Odense Kommunes beskæftigelsesplan for 2013 tager udgangspunkt i de udfordringer, Fyn står over for på beskæftigelsesområdet og de mål for beskæftigelsesindsatsen, Beskæftigelsesministeren har fastsat for 2013. Resultaterne af drøftelserne på fælleskonferencen i april fremgår af beskrivelsen af de konkrete indsatser i forhold til ministermålene.

 

Den væsentligste udfordring på det fremtidige fynske arbejdsmarked er at sikre det rette match mellem udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft.

 

Udviklingen på arbejdsmarkedet går i retning af en øget efterspørgsel efter formelle kompetencer og stadig færre ufaglærte arbejdspladser. Alderssammensætningen af befolkningen betyder, at der inden for en overskuelig fremtid vil opstå mange job-åbninger som følge af, at mange forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Endelig er der planlagt en lang række offentlige og private bygge- og anlægsprojekter, der såvel i forbindelse med etableringen som i den efterfølgende drift vil efterspørge arbejdskraft med specielle kompetencer.

 

Beskæftigelsesministeren har udmeldt fire mål for beskæftigelsesindsatserne i 2013.

 

Ministermål 1

       ”Jobcentrene skal sikre, at flere unge under uddannelse starter en erhvervskompetencegivende uddannelse”

 

Der skal opstilles et kvantitativt niveaumål.

 

Ministermål 2

       ”Jobcentrene skal forebygge, at så mange personer førtidspensioneres”

 

Der skal opstilles et kvantitativt niveaumål.

 

Ministermål 3

       ”Jobcentrene skal sikre, at antallet af langtidsledige personer begrænses mest muligt”

 

Der skal opstilles et kvantitativt niveaumål.

 

Ministermål 4

 

       ”Jobcentrene skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen”

 

Der skal opstilles et mål for den fremadrettede strategi for et styrket samarbejde med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen.

 

I forhold til den konkrete målfastsættelse er det i år muligt at vente til januar med den endelige fastsættelse af de kvantitative mål.

 

Frikommuneforsøget med en opsplitning af Beskæftigelsescentrets/Jobcentrets opgaver og afgørelser om beskæftigelsesindsatsen i et Arbejdsmarkedscenter og et Jobrehabiliteringscenter betyder, at forslag til målfastsættelsen vil ske i et tæt samarbejde mellem de to centre.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Beskæftigelsesplan 2013 (Beskæftigelsesplan 2013.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


8. Godkendelse af strategien Sund Sammen - Sådan

Åbent - 2012/176279

 

Sagsresumé

Odense Kommunes sundhedspolitik Sund Sammen er en af de tre tværgående politikker i Odense Kommune. Da sundhedspolitikken Sund Sammen blev vedtaget af byrådet den 9/11 2011, blev der igangsat et efterfølgende tværgående strategiarbejde. Både sundhedspolitikken og strategien tager afsæt i Vision Odense, Ny virkelighed – Ny Velfærd samt kommunens politikkoncept. Da strategien Sund Sammen – Sådan er en konkretisering af de politiske mål, er det i udarbejdelsen af strategien vurderet, at strategien skal drøftes politisk i de enkelte fagudvalg og endelig godkendes i Økonomiudvalget.

 

Hvor sundhedspolitikken beskriver de politiske mål, har strategien til formål at beskrive, hvordan politikken kan udmøntes i praksis. Strategien er bygget op omkring nuværende praksis i de enkelte forvaltninger og eksisterende evidens på sundhedsområdet. Udkast til strategien Sund Sammen – Sådan blev drøftet den 28/8 2012 i Ældre- og Handicapudvalget, By- og Kulturudvalget, Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, efter drøftelse med Ældre- og Handicapforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen, at Økonomiudvalget godkender strategien ”Sund Sammen – Sådan”.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender strategien ”Sund Sammen – Sådan”.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

Sundhedspolitikken ”Sund Sammen” er en af Odense Kommunes tre tværgående politikker, og dermed forpligter politikken på tværs af alle politiske udvalg på alle forvaltningsområder.

 


Den foreliggende strategi ”Sund Sammen – Sådan” er skrevet ud fra en sondring mellem politik, strategi og implementeringsplaner, som kan illustreres på følgende måde:

  • Sundhedspolitikken ”Sund Sammen” sætter en ramme og en retning for sundhedsområdet ved at beskrive, hvad de prioriterede politiske temaer og overordnede målsætninger er.

 

  • Strategien ”Sund Sammen – Sådan” beskriver, hvordan de overordnede politiske målsætninger fra politikken skal opnås, og beskæftiger sig med målgrupper og overordnede metoder for, hvordan målene opnås.

 

  • Implementeringsplaner beskriver, hvem der gør hvad i forhold til fagpersoner, konkrete indsatser, afdelinger m.m. Implementeringsplanerne er dynamiske og kan løbende ændre sig på baggrund af ny viden, ændrede vilkår og andet.

 

Indhold i strategien

”Sund Sammen - Sådan” er en konkretisering af, hvordan sundhedspolitikken føres ud i livet. Strategien er i udarbejdelsen bygget op omkring eksisterende evidens på sundhedsområdet og input fra en lang række eksterne og interne aktører.

 

Strategien er primært et værktøj for ledere og medarbejdere mod opfyldelsen af sundhedspolitikkens mål. En grundlæggende rød tråd i strategien er, at en stor del af sundhedsarbejdet bedst løses på tværs af flere forvaltninger. Enten fordi den samme ydelse kan bruges til flere målgrupper, eller fordi viden og ekspertise fra forskellige forvaltninger kan skabe nye og mere effektive arbejdsmetoder. Sidst, men ikke mindst, bidrager øget samarbejde på tværs af forvaltningerne til bedre sammenhængende borgerforløb.

 

Strategien er opdelt i to dele, hvor første del beskriver en række strategiske satsninger for sundhedsarbejdet. Disse satsninger fungerer som grundlæggende forudsætninger for at kunne lykkes med de politiske målsætninger til gavn for den enkelte borger. I strategiens anden del beskrives de strategiske satsninger i relation til de politiske mål på kort, mellemlang og lang sigt.

 

Sundhedsområdet i Odense Kommune indgår som en integreret del af de andre kerneområder og er ikke et afgrænset kerneområde. Strategien har således til formål at favne en lang række strategiske og politiske målsætninger og skabe sammenhæng mellem dem og de politiske mål i sundhedspolitikken. Strategien tager derfor hensyn til forvaltningsspecifikke effektmål, strategier og udvalgspolitikker, så der er overensstemmelse mellem sundhedsområdet og de øvrige kerneområder.

 

Prioritering af udarbejdelse af implementeringsplaner i efteråret 2012

For at sikre bedst mulig synergieffekt og et optimalt ressourcetræk vil udarbejdelsen af implementeringsplaner ske i etaper. På baggrund af drøftelser i direktørgruppen og de enkelte chefgrupper er der udvalgt to områder i strategien, hvor der udarbejdes implementeringsplaner for efteråret 2012. De valgte områder er:

 

En sundere arbejdsstyrke

  • Sådan sikrer vi, at sygemeldte borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet
  • Sådan reduceres antallet af borgere på førtidspension som følge af psykiske lidelser

 

Lighed i sundhed

  • Sådan støttes udsatte borgere til en meningsfuld hverdag
  • Sådan sikres en tidlig indsats for at skabe lighed i sundhed
  • Sådan får færre borgere en risikoadfærd i form af rygning og overforbrug af alkohol

 

De prioriterede områder er valgt i direkte forlængelse af direktørgruppens beslutning om Ny Virkelighed - Ny Velfærd og understøtter innovationstemaerne ”Selvforsørgelse – frihed til at kunne” og ” Sundhed og forebyggelse”.

 

I forbindelse med implementeringen af de prioriterede områder vil der samtidig som en præmis for implementeringsarbejdet blive arbejdet med:

 

  • Økonomi herunder strukturer, der fremmer og forpligter til sundhedsfremme og forebyggelse og understøtter en højere grad af tværgående samarbejde.

 

  • Evidens, herunder hvordan det er muligt at kvalitetsforbedre de sundhedsfaglige indsatser.

 

De øvrige områder i strategien vil efterfølgende på lignende måde blive prioriteret og implementeret gennem udarbejdelse af de øvrige implementeringsplaner.

 

Økonomi

Realiseringen af strategien ”Sund Sammen – Sådan” vil ske via en omprioritering inden for de økonomiske rammer på sundhedsområdet.

 

Bilag

1. Strategien Sund Sammen - Sådan (Strategien Sund Sammen - Sådan.pdf)

 

 

 



9. Udmøntning af 15 mio. kr.s pulje til budget 2013

Åbent - 2012/179685

 

Sagsresumé

Rammebesparelse til fordeling mellem udvalg

 

I budgetforslaget til budget 2013-2016 skal alle udvalg bidrage og arbejde med fælles løsninger i en kommune – fælles løsning. Der blev derfor lagt en besparelse ind på 15 mio. kr. årligt fra 2013. Puljen blev fordelt mellem udvalgene, således at Økonomiudvalget og Social- og Arbejdsmarkedsudvalget skal finde hver 2 mio. kr. årligt. By- og Kulturudvalget skal finde 5 mio. kr., mens Børn- og Ungeudvalget finder 6 mio. kr. årligt fra 2013.

 

Besparelsesforslagene har været udvalgsbehandlet og nedenfor er vist sagerne samt beslutningerne for de respektive udvalg.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at udvalgenes udmøntning af 15 mio. kr.’s puljen indgår som en del af Økonomiudvalgets budgetforslag til budget 2013-2016.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Sagsfremstilling

De respektive sagsfremstillinger for udvalgene er vedlagt som bilag.

Nedenfor gengives de enkelte udvalgsbeslutninger:

 

Økonomiudvalget godkender følgende besparelser fra 2013 og frem, som indarbejdes i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2013.

 

kr.

2013

2014

2015

2016

Samlet

Odense Zoo (anlæg)

-1.720.000

0

0

0

-1.720.000

Forstadspuljen (anlæg)

0

0

-723.500

-723.500

-1.447.000

Stigefærge (drift)

0

-663.961

-663.961

-663.961

-1.991.883

Odense Kunstfond (drift)

-280.000

-1.989.039

-286.039

-286.039

-2.841.117

I alt

-2.000.000

-2.653.000

-1.673.500

-1.673.500

-8.000.000


Anlægstilskuddet til Odense Zoo reduceres alene i 2013, mens Forstadspuljen reduceres fra 2015 og frem. Økonomiudvalgets driftstilskud til Stigefærgen bortfalder fra 2014 som følge af kanalforbindelsen. Det årlige tilskud til Kunstfonden reduceres fra 2013 og frem samtidig med, at tilskuddet til skulpturudstillingen i Eventyrhaven hvert 3. år bortfalder.

 

I forlængelse af intentionerne bag Ny virkelighed – Ny velfærd henstilles det til By- og Kulturudvalget at reservere et mindre tilskudsbeløb til interessenterne omkring Stigefærgen, som ønsker en fortsat færgedrift, efter at kanalforbindelsen er etableret.

 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler, at udvalgets rammereduktion på 5 mio. kr. udmøntes således:

 

- 1.000 kroner -

2013

2014

2015

2016

Byfornyelsesramme, anlæg

-1.200

-1.200

-1.200

-1.200

Renovering af udlejningsejendomme, anlæg

-1.000

-1.000

-1.000

-1.000

Lukning af Stige Færge, mulighed for tilskud

0

-200

-800

-800

Kollektiv Trafik

-2.800

-2.600

0

0

BKF, NV NV

0

0

-2.000

-2.000

I alt

-5.000

-5.000

-5.000

-5.000

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen stemte imod.

 

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at Økonomiudvalget godkender reduktionsrammen under temaet ”En kommune – fælles løsninger” på 6.000.000 kr. årligt fra 2013, som udmøntes som rammereduktioner i driftsafdelingerne. Udmøntningen sker som følger:

 

  • Skoleafdelingen 2.488.000 kr.
  • Institutionsafdelingen 1.575.000 kr.
  • Fritidsafdelingen 460.200 kr.
  • Børn- og Familieafdelingen 1.422.000 kr.
  • Staben 53.400 kr.

 

 

Socialudvalget og Arbejdsmarkedsudvalget

 

I Økonomiudvalgets budgetforslag 2013-2016 er der beskrevet en række forslag, der samlet set skal medvirke til at skabe balance mellem kommunens udgifter og indtægter. En række af disse reduktioner kommer også til at påvirke de økonomiske rammer på Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets område.

 

Der er under overskriften ”En kommune – fælles løsninger foreslået en rammebesparelse på samlet 15 mio. kr. årligt, som fordeles mellem udvalgene. Socialudvalgets og Arbejdsmarkedsudvalgets andel af denne rammereduktion er 2 mio. kr. årligt.

 

Økonomi

Sagens økonomiske konsekvenser er indregnet i budget 2013.

 

Bilag

1. Udmøntning af 15 mio. kr.s pulje i budget 2013 (Udmøntning af 15 mio. kr. pulje til budget 2013.docx)

 

 

 

E: Orientering

10. Lækager af personoplysninger i Odense Kommune

Åbent - 2012/175926

 

Orientering

Statusnotat af 11/9 2012 udarbejdet af Borgmesterforvaltningen vedlægges dagsordenen til udvalgets medlemmer.

 

Orientering givet.

 

Bilag

 

 

 



11. Referat fra ekstraordinært møde i udvalget for Boligområder og Tryg By 29/8 2012

Åbent - 2012/167574

 

Orientering

Referat fra ekstraordinært møde i udvalget for Boligområder og Tryg By den 29/8 2012 udarbejdet af Borgmesterforvaltningen vedlægges dagsordenen til orientering for udvalgets medlemmer.

 

Orientering givet.

 

Bilag

1. Referat fra ekstraordinært møde den 29. august 2012 (Referat fra ekstraordinært møde 29. august 2012.pdf)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl