Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Økonomiudvalget - Referat 7. november 2012

Knud

Økonomiudvalget

Åben

Referat


Onsdag den 07-11-2012 kl. 09:00

Økonomiudvalgsværelset


Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd

1. Administrationsgebyr for affald 2013

Åbent - 2012/169379

 

Sagsresumé

Odense Kommune skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos alle husholdninger og virksomheder i kommunen til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger forbundet med affald.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyr for erhvervsaffald 2013 fastsættes til 523 kr. pr. virksomhed.

 

Gebyret var ligeledes 523 kr. pr. virksomhed i 2012.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for husholdningsaffald for 2013 fastsættes til 1,5 % af renovationstaksten for husholdninger. Det er samme procentsats som i 2012.

 

Administrationsgebyret for en husstand med en 190 liters affaldsspand bliver dermed 30,50 kr. i 2013.

 

Odense Renovation A/S opkræver gebyrerne på vegne af Odense Kommune.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslaget om administrationsgebyr for henholdsvis husholdningsaffald og erhvervsaffald 2013.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos alle husholdninger og virksomheder i kommunen til dækning af kommunens generelle administrationsomkostninger forbundet med husholdningsaffald og erhvervsaffald.

 

Kommunen må dog ikke opkræve gebyret for virksomheder, som skal fritages efter affaldsbekendtgørelsens bestemmelser om fritagelse for affaldsgebyr.

 

Administrationsgebyret dækker blandt andet kommunens udgifter til:

  • udarbejdelse af affaldsplaner
  • udarbejdelse af regulativer
  • indsamling, registrering og kvalitetskontrol af affaldsdata
  • konkrete anvisninger om affald
  • vejledning om affald
  • information om affald
  • gebyr til Miljøstyrelsens nationale affaldsdatabaser

 

Administrationsgebyrerne opkræves af Odense Renovation A/S, som derefter overfører pengene til By- og Kulturforvaltningen.

 

Administrationsgebyrerne fremgår af Odense Renovation A/S’ samlede prisliste for husholdninger og erhverv. Odense Renovation A/S’ forslag til takster for affaldshåndteringen for 2013 behandles i separat sag, som forventes behandlet på Økonomiudvalgets møde den 7/11 2012 og byrådsmødet den 14/11 2012.

 

Administrationsgebyr for erhvervsaffald

Administrationsgebyret for erhverv opkræves på særskilt regning, som udsendes af Odense Renovation A/S til virksomhederne i kommunen.

 

I 2012 medførte nye regler, at færre virksomheder skulle betale administrationsgebyr. Derfor steg gebyret fra 399 kr. pr. virksomhed i 2011 til 523 kr. pr. virksomhed i 2012 ekskl. moms.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for erhvervsaffald for 2013 fastsættes til 523 kr. pr. virksomhed ekskl. moms.

 

Administrationsgebyr for husholdningsaffald

Administrationsgebyret for husholdninger opkræves af Odense Renovation A/S som en del af husholdningernes almindelige renovationstakst.

 

Renovationstaksten for husholdninger dækker udgifter til affaldsordninger for husholdninger (dagrenovation, papirindsamling, genbrugspladser, flasker og glas, storskraldsindsamling samt farligt affald) og til kommunens gennerelle administration af affald fra husholdningerne.

 

Administrationsgebyret for husholdninger var i 2011 og 2012 1,5 % af renovationstaksten.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at administrationsgebyret for husholdningsaffald for 2013 fastsættes til 1,5 % af renovationstaksten for husholdninger, hvilket er samme procentsats som i 2012.

 

En husholdning med fx en 190 liters affaldsspand skal betale 2.032,50 kr. inkl. moms i 2013 i henhold til Odense Renovations forslag til takster for 2013. Administrationsgebyret for denne husstand bliver dermed 30,50 kr. i 2013.

 

Økonomi

Forslaget til gebyr medfører, at Odense Kommunes administrationsudgifter i forbindelse med husholdningsaffald og erhvervsaffald bliver dækket af gebyrer, hvilket er et lovkrav.

 

Sagen påvirker ikke kommunens kassebeholdning eller udvalgets serviceramme.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 og lokalplanforslag nr. 5-728 - Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet. Indsigelser. Endelig vedtagelse

Åbent - 2012/010541

 

Sagsresumé

Lokalplanen er udarbejdet for at give mulighed for opførelse af 25 nye kollegielejligheder i en ny bygning i op til 5 etager i tilknytning til Christmas Møllers Kollegiet på Landbrugsvej i Hjallese. Lokalplanen er udarbejdet sammen med et kommuneplantillæg for at ændre anvendelsen fra service til boliger, øge bebyggelsesprocenten til 55 og give mulighed for en enkelt bygning i op til 5 etager.

 

Planforslagene har været i offentlig høring i 8 uger. Der er indkommet 8 indsigelser. Indsigelserne vedrører højden på bygningen, den øgede bebyggelsesprocent, støj fra kollegiet samt antallet af P-pladser.

 

Forvaltningen har afholdt et dialogmøde på ejendommen med deltagelse af Boligforeningen Kristiansdal, rådgiver for bygherre og indsigere (naboerne). Der deltog i alt 9 personer. Boligforeningen Kristiansdal stiller sig til rådighed for en videre dialog med naboerne vedrørende de gener, som beboerne mener, kollegiet giver. Derudover tydeliggjorde naboerne betænkelighed ved bygningens særlige udformning, og om der er tilstrækkeligt med P-pladser til den nye bebyggelse.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 vedtages endeligt.

  2. Lokalplanforslag nr. 5-728 Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet vedtages endeligt.

  3. Indsigelserne besvares som foreslået.

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen stemte imod.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

I høringsperioden er der indkommet 8 indsigelser.

 

  1. Ærtemarkens Grundejerforening v/formand Lars Fredskov, Ærtemarken 5, 5260 Odense S
  2. Torben Andersen, Ærtemarken 18, 5260 Odense S
  3. Carsten Winther Jakobsen, Ærtemarken 17, 5260 Odense S
  4. Birgit Møller Jensen, Ærtemarken 9, 5260 Odense S
  5. Hans Jørgen Nielsen, Ærtemarken 7, 5260 Odense S
  6. Sten Sagen, Ærtemarken 10, 5260 Odense S
  7. Faaborg Finans A/S, Direktør Morten H. Nielsen, Markedspladsen 15, Faaborg
  8. Vibeke og Niels Rex, Ærtemarken 8, 5260 Odense S

 

Resumé af indsigelserne

 

1. Ærtemarkens Grundejerforening v/formand Lars Fredskov, Ærtemarken 5, 5260 Odense S

Grundejerforeningen gør indsigelse mod bygningens højde på op til 5 etager. Foreningen foreslår kollegiet udvidet med 1-2 bygninger af samme slags som de eksisterende.

 

2. Torben Andersen, Ærtemarken 18, 5260 Odense S

Der gøres indsigelse mod udvidelse af kollegiet og højden af den nye bygning. Ønsker ikke skyskraberlignende projekt i området. Den gældende lokalplan med maks. 2 etager i højden bør fastholdes.

 

3. Carsten Winther Jakobsen

Tilslutter sig Ærtemarkens Grundejerforenings indsigelse.

 

4. Birgit Møller Jensen, Ærtemarken 9, 5260 Odense S

Gør indsigelse imod den dominerende bygning i op til 5 etager ud mod Landbrugsvej.

 

5. Hans Jørgen Nielsen, Ærtemarken 7, 5260 Odense S

Foreslår gældende lokalplan fastholdt, da der er plads til de samme boligkvadratmeter – med en anden arkitekt.

 

Ad 1, 2, 3, 4 og 5.

 

Det foreslås, at indsigelserne ikke imødekommes.

 

Det er korrekt, at den nye bygning bryder med den eksisterende traditionelle bygningsstuktur i området. Der er tale om et arkitektonisk element, som markerer sig som et landmark ud mod Landbrugsvej og skaber et brud med vejens noget ensartede og udflydende fremtoning.

 

Der er lagt vægt på, at bebyggelsen ikke giver væsentlige indbliksgener i forhold til naboer. Samtidig er der ikke tale om en 5 etages bygning i gængs forstand, idet kun ”spidsen” af bygningen er på 5 etager med kun en enkelt lejlighed.

 

6. Sten Sagen, Ærtemarken 10, 5260 Odense S

Der gøres indsigelse mod opførelse af en bygning på 5 etager i et område, hvor de øvrige huse er 2 etager. Derudover klages der over, at indgange og trapper er på ydersiden af bygningen, da det vil medføre mere larm i forhold til naboerne.

 

Ad 6.

 

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes - se Ad 1-5.

 

Hverken den gældende lokalplan eller lokalplanforslaget stiller krav om placering af indgange, da forvaltningen anser det for at være unødig detailregulering.

 

7. Faaborg Finans A/S, Direktør Morten H. Nielsen/indsigelsen overtages af Ejendomsselskabet Vangen v/ Direktør Claus Tolstrup Nielsen.

 

Som ejer af Bjørnevangen 1-37 gøres der indsigelse mod:

 

  1. Øget bebyggelsesprocent, da den nuværende bebyggelsesprocent er en kvalitet og giver gode friarealer.
  2. Kollegiet har for få P-pladser, da nabobebyggelsen i dag oplever problemer med, at kollegiet benytter deres P-pladser.
  3. Accepterer ikke bebyggelse i op til 5 etager, da det vil give skyggegener og indbliksgener samt skæmme området.
  4. Fælleshus med en stor terrasse vil give støjgener i forhold til nabobebyggelserne.

 

Ad 7.

 

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes.

 

  1. Den højere bebyggelsesprocent er i god overensstemmelse med kommuneplanens intention om fortætning indenfor den eksisterende byzone. Lokalplanen opfylder stadig kravet om gode opholds- og friarealer.
  2. Lokalplanen lever op til Odense Kommunes parkeringsnorm for ungdomsboliger med 1 P-plads pr. 4 boliger. Der er plads til yderligere P-pladser, hvis behovet viser sig.
  3. I forbindelse med lokalplanarbejdet er der udarbejdet skyggediagrammer. Der er ligeledes udarbejdet 3D-studier og snit for at vurdere mulige indbliksgener for naboer.
    På baggrund af disse arbejder vurderes det, at der ikke er væsentlige negative påvirkninger i forhold til nabobebyggelserne.  
  4. Boligforeningen Kristiansdal stiller sig til rådighed for en dialog, hvis der opstår problemer med lejerne.

 

8. Vibeke og Niels Rex, Ærtemarken 8, 5260 Odense S

Frygter, at det øgede boligantal vil give en øget aktivitet af fester og sport, også i nattetimerne. Når indgangsfacaderne flyttes, så de vender ud mod naboerne, vil der blive yderligere aktivitet til gene for de omkringboende.

 

Hegnet mod syd er i så dårlig stand, at det ikke vil give en afskærmende effekt. Et større træ mod syd er i meget dårlig forfatning.

 

Opfordrer til et hegnsyn af hegnet mod syd, før lokalplanen vedtages.

 

Indsiger tilslutter sig Ærtemarkens Grundejerforenings indsigelse.

 

Ad 8

 

Det foreslås, at indsigelsen ikke imødekommes - se Ad 7d.

 

Hegnets tilstand ligger uden for lokalplanens rammer, men Boligforeningen Kristiansdals tilkendegav på mødet, at de vil se på problemet i dialog med de berørte naboer.

 

Indsigelserne giver ikke anledning til ændring af planforslagene.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 32 - Christmas Møllers Kollegiet (Kommuneplantillæg 32 Christmas Møller Kollegiet - endeligt.pdf)
2. Lokalplanforslag nr. 5-728 Udvidelse af Christmas Møllers Kollegiet (Lokalplanforslag 5-728 Christmas Møllers Kollegiet.pdf)

 

 

 

3. Budgetopfølgning pr. 1/10 2012 for de områder, der hører under Økonomiudvalget  

Åbent - 2012/290495

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender budgetopfølgningen pr. 1/10 2012 på Økonomiudvalgets driftsområde. I budgetopfølgningen vurderes det, om det forventede regnskab for 2012 afviger fra det korrigerede budget pr. 1/10 2012.

 

Borgmesterforvaltningen forventer et samlet mindreforbrug på 49,5 mio. kr. Det samlede mindreforbrug fordeler sig med 34,0 mio. kr. på områder med overførselsadgang, 14,7 mio. kr. på områder uden overførsels adgang samt 0,8 mio. kr. på projekter med ekstern finansiering.

 

Mindreforbruget på området med overførelsesadgang svarer til 7,8 % af budgettet. Dette betyder, at Økonomiudvalget i den overordnede sag vil fremstå med farven gul i trafiklysoversigten.

 

Der forventes mindreforbrug på såvel serviceudgifter inden for Økonomiudvalgets serviceramme, som på serviceudgifter, der ligger uden for udvalgets serviceramme.

 

Den væsentligste usikkerhed i budgetopfølgningen er medfinansieringen af sundhedsudgifterne. I sagen signaleres balance, men der er væsentlig usikkerhed, og det skønnes, at regnskabsresultatet kan ende med et mindreforbrug mellem 0 og 20 mio. kr.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

  1. Budgetopfølgningen pr. 1/10 2012 fremsendes til byrådets godkendelse.

b.    driftsområder med overførselsadgang søges der om:

b1. Negativ tillægsbevilling på 3.701.432 kr. i 2012, som tilføres kassen vedrørende mindreforbrug på valg.

b2. Tillægsbevilling på 2.396.352 kr. i 2012 til dækning af forventet merforbrug på barselsfonden.

b3. Udmøntning af afledt drift i 2012 og overslagsår:

 

Udvalg

2012

2013 og frem

Økonomiudvalget

-5.579.049

-9.595.746

By- og Kulturudvalget

4.688.642

9.595.746

Ældre- og Handicapudvalget

82.949

0

Børn- og Ungeudvalget

656.168

0

Tilgår Kassen

151.290

0

Samlet

0

0

 

b4. Budgetneutral tillægsbevilling vedrørende overførselsområdet på 5.551.000 kr. i 2012 fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på områder uden overførselsadgang til Økonomiudvalgets reservationspulje, på områder med overførselsadgang.

 

b5. Budgetneutral tillægsbevilling vedrørende beskæftigelsestilskud 2012 på 6.644.000 kr. i 2012 fra Social- og Arbejdsmarkedsudvalget på områder uden overførselsadgang til Økonomiudvalgets reservationspulje, på områder med overførselsadgang.

 

b6. Budgetneutral tillægsbevilling på 35.174 kr. i 2012 og 61.383 kr. fra 2013 og frem vedrørende regulering i forbindelse med oprettelse af TS-enheden, som overføres fra By- og Kulturudvalget.


b7. Mindreforbrug på 20.900.357 kr. vedrørende udvalgets andel af overførselspuljen tilføres kassen i 2012. Overførselspuljen mellem 2012 og 2013 blev vedtaget ved budget 2013, hvorfor modposten for 2013 tidligere er udmøntet ved budgetvedtagelsen.

 

B8. Mindreforbrug på 6.200.000 kr. i 2012 konverteres til en anlægsbevilling til renovering af uddannelsescentret. Anlægsbevillingen frigives og overføres til By- og Kulturudvalget og flyttes samtidig fra 2012 til 2013.

  1. driftsområde uden overførselsadgang søges der om:

 

c1. Negativ tillægsbevilling på 14.699.841 kr. i 2012, som tilføres kassen vedrørende mindreforbrug på tjenestemandspension og forsikringsområdet.

  1. projekter med ekstern finansiering søges der om:

    d1. Mindreforbrug på 755.000 kr. vedrørende udvalgets andel af overførselspuljen tilføres kassen i 2012. Overførselspuljen mellem 2012 og 2013 blev vedtaget ved budget 2012, hvorfor modposten for 2013 tidligere er udmøntet ved budgetvedtagelsen.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

På baggrund af krav til indberetning til KL og Økonomi- og Indenrigsministeriet og skærpede krav til økonomistyring i Odense Kommune er der planlagt følgende opfølgninger på forventet regnskab i 2012:

 

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/3 2012

Byrådssag 11. april 2012

Kommenteret forbrugsrapport pr. 1/6 2012

Byrådssag 20. juni 2012

Halvårsregnskab 2012

Byrådssag 12. september 2012

Administrativ budgetopfølgning

Ultimo oktober 2012

Budgetopfølgning pr. 1/10 2012

Byrådssag 28. november

 

Samtidig med denne opfølgning vil der foreligge en særskilt opfølgning på anlægsområdet. Anlægsområdet er i 2012 taget ud af opfølgningerne for at give området mere fokus.

 

I forbindelse med budget 2013 har hvert udvalg indmeldt en overførselspulje, som udmøntes i samlesagen. Økonomiudvalget har samlet for driftsområdet med overførselsadgang og projekter med ekstern finansiering indmeldt 21,7 mio. kr. i overførsler.

 

Opfølgning på driftsområder med overførselsadgang

 

1.000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2012

Afvigelse

Afledt drift

1.1 Fællesadministration

191.327

178.144

13.183

0

1.2 Fælles udgifter

175.109

164.038

11.071

0

1.3 Byråd og valg

14.867

10.716

4.151

0

1.4 Sundhedsområdet

4.654

4.654

0

0

1.5 Odense Brandvæsen

31.855

31.855

0

0

1.6 Generelle puljer BMF

4.447

4.447

0

0

1.7 Generelle puljer Odense Kommune

15.600

10.021

5.579

5.579

I alt

437.859

403.875

33.984

5.579

Overførsler indlagt ved budget 2013

0

20.900

20.900

 

Afledt drift

0

0

5.579

5.579

Samlet forventet mindreforbrug

 

 

7.505

 

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Fælles administration og fælles udgifter

Som en del af udvalgets overførselspulje overføres der et mindreforbrug på 20,9 mio. kr. til 2013. Mindreforbruget vedrører investeringer i talegenkendelse, trepartsmidler, udgifter til elektronisk valg samt en række øvrige tværgående aktiviteter på personaleområdet. 

 

Mindreforbrug på 6,2 mio. kr., som overstiger udvalgets overførselspulje, konverteres i stedet til anlæg og anvendes til renovering af kommunens uddannelsescenter, hvor der i forvejen er afsat 5,3 mio. kr.

 

Byråd og valg

Der er et forventet mindreforbrug på 4,2 mio. kr., som vedrører bevillingen til afholdelse af valg. Da der ikke har været afholdt valg i 2012, tilgår de 3,7 mio. kr. kassen, mens der overføres 0,5 mio. kr. til 2013 til udgifter til Odense Kommunes medvirken til forsøg med elektroniske valg, som valgbestyrelsen godkendte den 26/9 2012.

 

Barselsfonden

Der er i juni 2012 gennemført en analyse af kommunens barselsfond. Analysen viste, at der er et forventet merforbrug i 2012 på 4,2 mio. kr. Det forventede merforbrug indgik i behandlingen af budget 2013, hvor det blev besluttet at merforbruget skulle finansieres ved en tillægsbevilling fra kassen. Siden analysen er det forventede merforbrug blevet mindre, hvorfor der kun ansøges om en tillægsbevilling på 2,4 mio. kr.

 

Udmøntning af afledt drift

Der udmøntes afledt drift til de projekter, der er afsluttet i 2012, hvor der i 2012 overføres 5,6 mio. kr. til de øvrige udvalg.

 

Der er forsat en udfordring med at finde finansiering til afledt drift til de projekter, som afsluttes fra 2012 og frem. Afledt drift vil i overensstemmelse med budget 2013 blive analyseret, og der vil senere blive fremlagt en særskilt sag med bud på den fremtidige håndtering og finansiering af afledt drift.

 

Status på beskæftigelsesområdet – puljer under Økonomiudvalget

På overførselsområdet under Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, der bl.a. dækker over kontanthjælp, sygedagpenge, førtidspension m.m. viste budgettilretningen i august 2012 et mindreforbrug på 26,9 mio. kr. Seneste prognose anvendt til vurderingen pr. 1/10 2012 giver anledning til en yderligere forventning om mindreforbrug på 5,6 mio. kr. Den reservationspulje på 26,9 mio. kr., der ligger under Økonomiudvalget, opskrives derfor til 32,5 mio. kr. Reservationspuljen vil blive endeligt opgjort ved regnskab 2012, og midler herfra anvendes i overensstemmelse med budgetaftalen i 2013 til finansiering af den negative pulje under Økonomiudvalget på 26,6 mio. kr. vedrørende "Selvforsørgelse - frihed til at kunne" samt "Jobskabelse og kompetencer" i 2013.

 

For beskæftigelsestilskud 2012, der vedrører dagpengemodtagere, var der grundet omlægning af beskæftigelsestilskuddet behov for at få tilført midler til området ved status i august 2012. Det betød en negativ reguleringspulje under Økonomiudvalget på 16,8 mio. kr. Seneste prognose anvendt til vurderingen pr. 1/10 2012 viser en forventning om et mindreforbrug på 6,6 mio. kr. Reservationspuljen under Økonomiudvalget nedskrives derfor til 10,2 mio. kr. Beskæftigelsestilskuddet opgøres endeligt ved efterreguleringen i august 2013.

 

Opfølgning på driftsområder uden overførselsadgang

 

1.000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2012

Afvigelse

1.2 Fællesudgifter

258.977

244.278

14.700

1.4 Sundhedsområdet

649.781

649.781

0

1.7 Generelle Puljer Odense Kommune

0

0

0

I alt

908.758

894.059

14.700

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Fællesudgifter – Tjenestemandspension og forsikringsområdet

Der forventes et mindreforbrug på forsikringsområdet på 10,0 mio. kr., som hovedsageligt skyldes mindreudgifter til AES-bidrag. På tjenestemandspensioner er der et forventet mindreforbrug på 4,7 mio. kr. På begge områder er budgettet tilrettet til 2013, sådan at der forventes balance fra 2013 og frem.

 

Sundhedsområdet – Medfinansiering af sundhedsudgifterne

Det er fortsat usikkert, hvor stor afregningen med regionerne for sundhedsudgifterne bliver. Der er for de første ni måneder afregnet 463 mio. kr. til regionerne. Dette svarer til et forventet årsforbrug på mellem 629 og 649 mio. kr., hvilket er mellem 0 til 20 mio. kr. under budgettet. Der er her tale om et skøn med en væsentlig usikkerhed. Derfor vil der ikke være nogen budgetkorrektion her i 1/10 budgetopfølgningen, og den endelig opgørelse vil afvente årsregnskabet.

 

Opfølgning på projekter med ekstern finansiering

 

1.000 kr.

Korrigeret budget

Forventet regnskab 2012

Afvigelse

1.1 Fælles administration

10.572

9.817

755

1.2 Fællesudgifter

144

144

0

I alt

10.716

9.961

755

Overførsler indlagt ved budget 2013

 

 

755

Samlet forventet mindreforbrug

 

 

0

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

På projekter med ekstern finansiering er der et forventet mindreforbrug på 0,8 mio. kr., som overføres til 2013 som en del af Økonomiudvalgets overførselspulje.

 

Økonomi

Opfølgning på udvalgets serviceramme (1.000 kr.)

 

Udvalgets

Serviceramme

2012

Forventede

serviceudgifter 2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

438.554

403.799

34.775

7,9

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

Der forventes et mindreforbrug på Økonomiudvalgets serviceramme i 2012 på 34,8 mio. kr. i 2013. Mindreforbruget svarer til udvalgets overførsler til 2013 samt bevillingerne til barselsfonden, valg og uddannelsescentret.

 

Økonomiudvalgets serviceramme i 2012 nedjusteres med 34.774.600 kr., jf. ændringerne i budgettet.

 

Opfølgning på udvalgets serviceudgifter uden for servicerammen (1.000 kr.)

 

Vedtaget Budget

Forventet

serviceudgifter

2012

Afvigelse

Afvigelse i pct.

891.060

876.360

14.700

1,6

- = merforbrug + = mindreforbrug

 

På udvalgets serviceudgifter uden for servicerammen forventes der et mindreforbrug på 14,7 mio. kr. svarende til mindreforbruget på forsikringsområdet og tjenestemandspension.

 

Sagen har følgende påvirkning af kassebeholdningen:

 

1.000 kr.

2012

2013

2014

2015

Samlet

Kassebeholdning

44.012

-27.855

0

0

16.156

+= forbedring -= forværring

 

Kassebeholdningen forbedres samlet set med 16,2 mio. kr.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



4. Anlægsopfølgning pr. 1/10 2012 for de bevillinger, der hører under Økonomiudvalget

Åbent - 2012/207600

 

Sagsresumé

Som konsekvens af de nye retningslinier for anlægsstyring i Odense Kommune, som byrådet godkendte på mødet den 21/3 2012, gives her den anden anlægsopfølgning for 2012.

 

Der afrapporteres på tre hovedindikatorer for anlægsprojekterne; 1) Økonomi, 2) Fremdrift og 3) Periodisering. Økonomi er et udtryk for, om projektet forventes at holde det samlede budget, der er tale om et flerårigt perspektiv. Fremdrift beskriver, om det enkelte anlægsprojekt har den ønskede fremdrift. Periodisering viser, om det enkelte projekt har udfordringer i forhold til at få udgifterne til at følge den budgetlagte periodisering, her er der tale om étårige perspektiver.

 

I hver anlægsopfølgning gives der et overblik over anlægsprojekter med en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2012 samt de øvrige projekter med de største udfordringer. I bilag 3 er der endvidere en oversigt over samtlige anlægsprojekter i 2012.

 

Det samlede overblik pr. 1. oktober 2012.

 


Note: ”Grøn” signalerer, at området forventes at være i balance ved regnskabsaflæggelse, ”Gul” signalerer, at der er udfordringer på området og ”Rød” signalerer, at der er store udfordringer på området. De præcise definitioner for trafiklysene er beskrevet i bilaget: ”Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen”.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Den samlede anlægsopfølgning for projekter under Økonomiudvalget pr. 1/10 2012.

 

  1. Der overføres 28.501.105 kr. i forventet mindreforbrug i 2012 til forbrug i 2013. De enkelte projekter fremgår af bilag 2.

 

  1. Der overføres 19.716.297 kr. i forventet mindreforbrug til implementeringen af Ny virkelighed – Ny velfærd i 2012 til forbrug i 2013-2016. Bevillingen frigives og anvendes til at understøtte Innovation – Udvikling, Forskning og Evidens i Odense Kommune. Bevillingen periodiseres med 4.929.075 kr. i 2013 og 4.929.074 kr. i hvert af årene 2014-2016.

 

  1. Mindreforbrug på 2.032.898 kr. i 2012 og 2.600.000 kr. i 2013 vedrørende fornyelsesstrategien anvendes til renovering af uddannelsescentret i 2013. Anlægsbevillingen overføres til 2013, frigives og flyttes til By- og Kulturudvalget.

 

  1. Bevillingen til Odense Letbane på 28.100.000 kr. i 2014 fremrykkes til 2013.  Bevillingen frigives samtidig til forbrug i 2013.

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Anlægsprojekter i 2012 over 15 mio. kr.

 

Nedenfor gives der et overblik over de anlægsprojekter, som har en anlægssum på over 15 mio. kr. i 2012.

 


Økonomi: Anlægsbevillingerne for samtlige store projekter under Økonomiudvalget forventes overholdt.

 

Fremdrift: Anlægsbevillingen til implementeringen af Ny virkelighed – Ny velfærd er ikke blevet iværksat i 2012. Midlerne udmøntes og periodiseres ud over de næste 4 år i denne sag.

 

Periodisering: På Miljøhandlingsplanen overføres der 4,9 mio. kr. til 2013, som både vedrører periodisering og udgifter, som Økonomiudvalget i løbet af 2013 skal prioritere til formål inden for miljøhandlingsplanen. Under Fra gade til by overføres der 6,1 mio. kr. til 2013, som alene vedrører en periodisering af udgifterne.

 

Anlægsprojekter under 15 mio. kr.

 

På projekterne under 15 mio. kr. er der en række periodiseringer, hvor udgifterne er skubbet til 2013.

 

På de projekter, der afsluttes i 2012, er der et samlet mindreforbrug på 0,2 mio. kr., som vedrører bevillingen til forskellige renoveringsarbejder på rådhuset.

 

Frigivelse af anlægsbevillinger

 

Innovation – Udvikling, Forskning og Evidens

Det foreslås, at den afsatte anlægspulje til implementeringen af Ny virkelighed – Ny velfærd på samlet 19,7 mio. kr. frigives og anvendes til at understøtte Innovation – Udvikling, Forskning og Evidens i Odense Kommune. Midlerne anvendes med 4,9 mio. kr. hver af de næste 4 år til forskningsprojekt med inddragelse af en ph.d., Velfærdseksperimentarium og øvrige innovationstiltag. Økonomiudvalget vil senere få forelagt en sag med en nærmere beskrivelse af de enkelte tiltag.

 

Fornyelsesstrategien og renovering af uddannelsescentret

Fornyelsesstrategien, som har fokuseret på fornyelse af arbejdsgange i Odense Kommune, afsluttes med udgangen af 2012. Der resterer 4,6 mio. kr., som endnu ikke er prioriteret. Disse afsættes til renovering af Odense Kommunes Uddannelsescenter, hvor der i forvejen er afsat 5,3 mio. kr. i 2012, og hvor der ligeledes i driftsopfølgningssagen konverteres 6,2 mio. kr. fra mindreforbrug på Økonomiudvalgets driftsbudget. Samlet set betyder dette en bevilling på 16,4 mio. kr., som muliggør en total istandsættelse af uddannelsescentret, sådan at der skabes optimale muligheder for understøttelsen af Ny virkelighed Ny velfærd og de ni innovationsforløb i Budget 2013.

 

Status på de bystrategiske projekter

I bilag 4 gives der en uddybende status på de tre største af de byudviklings-projekter: Thomas B. Thriges Gade, Campus og Odense Letbane.

 

Projekterne skal bidrage til at realisere Planstrategiens vision om at bevæge Odense ”Fra stor dansk by til dansk storby”. Projekterne skal gennem deres betydelige udviklings- og investorpotentiale bidrage til denne vækstdagsorden.

 

Fremrykningen af bevillingen til Odense Letbane

Der i budget 2014 afsat 28,1 mio. kr. til 2. fase af Odense Letbane. Med denne sag fremrykkes bevillingen fra 2014 til 2013, sådan at 2. fase kan afsluttes i 2013. Midlerne til projektet frigives samtidig til anvendelse i 2013 til følgende formål, som gennemføres i samarbejde med eksterne rådgivere:

 

  • Projektet skal tilvejebringe input til en VVM-redegørelse. Dette sker dels ved at kvalificere de forstudier, der er blevet foretaget, dels ved at udarbejde en design-manual og dels ved udarbejdelse af et skitseteknisk anlægsprojekt.
  • For det fremtidige anlægsarbejde skal der udarbejdes mere detaljeret anlægs- og driftsbudget.
  • For at vurdere de samfundsøkonomiske konsekvenser skal der foretages en analyse af Letbanens påvirkninger.
  • Projektet har behov for at indgå i og skabe en lovhjemmel og finansieringsproces, hvilket håndteres i samarbejde med eksterne rådgivere.
  • Der skal etableres en strategi for udbudsprocessen af såvel anlægsopgaven som vedligeholdelsesopgaven for Letbanen.
  • Kommunikation af projektet og dets positive påvirkninger håndteres med støtte fra eksterne kommunikationshuse.

Økonomi

Sagen påvirker ikke Økonomiudvalgets servicerammer eller kassebeholdningen ultimo 2016, men der sker en forskydning mellem årene.

 

Kassebeholdningen i 1.000 kr.

 

År

2012

2013

2014

2015

2016

Samlet

Kassebeholdningen

50.250

-63.463

23.071

-4.929

-4.929

0

+ = forbedring af kassebeholdningen

 

Bilag

1. Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen (Kritiske niveauer i anlægsopfølgningen.pdf)
2. Oversigt over budgetomflytninger (Budgetomflytninger.pdf)
3. Trafiklys for samtlige anlægsprojekter under Økonomiudvalget (Trafiklys for samtlige anlægsprojekter under Økonomiudvalget.pdf)
4. Uddybende status på de bystrategiske projekter (Uddybende status på de bystrategiske projekter.pdf)

 

 

 



5. Odense Renovation A/S - takster for 2013

Åbent - 2012/169105

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender forslag fra Odense Renovation A/S om takster for affaldshåndtering for 2013. Odense Renovation A/S er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, hvilket indebærer, at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere.

 

Takstforslaget medfører en stigning i priserne for affaldsordninger, der indeholder udgifter til forbrænding på 3 % i forhold til 2012. Stigningen skyldes primært forventning om fortsat lave salgspriser på de genanvendelige materialer (især aviser) samt igangsætning af forsøgsordninger, herunder nedgravede løsninger i bymidten. 

Fra 1/1 2013 ændres ordningen omkring virksomheders adgang til alle genbrugsstationer til en ”klippekort” løsning, hvor virksomhederne betaler 120 kr. ekskl. moms pr. besøg uanset affaldstype. Dog er der særlig takst for aflevering af farligt affald. Ordningen har tidligere været en abonnementsordning med et fast årligt gebyr afhængig af virksomhedstype og størrelse.

 

Som en konsekvens af, at Odense Kommune pr. 1/1 2013 træder ud af MOTAS I/S, overtager Odense Renovation A/S fra 1/1 2013 opgaven med indsamlingsordningerne for farligt affald fra virksomheder.  

 

Deponerings- og behandlingspriser på Odense Nord Miljøcenter fastholdes i 2013 i det væsentligste på samme niveau som i 2012 bortset fra stigning vedrørende lettere forurenet jord samt et par enkelte nye affaldskategorier. Alle andre takster for ekstra- og enkeltydelser for husholdninger og virksomheder forbliver uændrede.

 

Investeringsbudgettet er i 2013 på 49.136.000 kr. For at kunne gennemføre de planlagte investeringer vil der i 2013 eventuelt være behov for ekstern lånefinansiering på op til 49 mio. kr. For at kunne sikre optimale lånevilkår for det 100 % ejede selskab anbefaler Borgmesterforvaltningen, at Odense Kommune stiller garanti for lånet.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

 

a.    Takstforslaget for 2013.

b.    Kommunal garanti for lån i 2013 på op til 49.000.000 kr.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Det fremgår af hovedaftalen mellem Odense Kommune og Odense Renovation A/S, at selskabets forslag til takster skal godkendes af Odense Byråd. Odense Renovation A/S har i overensstemmelse med hovedaftalen fremsendt forslag til takster for affaldshåndtering for 2013. Takstforslaget for Odense Renovation A/S er godkendt af selskabets bestyrelse på bestyrelsesmødet den 28/9 2012.

 

Det er forudsat, at selskabet udfører de samme ydelser som i 2012 bortset fra, at Odense Renovation fra 1/1 2013 skal overtage indsamlingsordningerne for farligt affald fra virksomheder. Ændringen er en konsekvens af, at Odense Kommune pr. 1/1 2013 træder ud af MOTAS I/S.

 

Nærmere specifikation af taksterne for 2013 fremgår af selskabets prisliste, som er vedlagt sagen som bilag.

 

Takstforslag

Odense Renovation A/S har udarbejdet takstforslaget med baggrund i selskabets budget for 2013. Odense Renovation A/S er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, hvilket indebærer, at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere.

 

Som følge af en forventning om fortsat lave salgspriser på de genanvendelige materialer (især aviser) samt igangsætning af forsøgsordninger, herunder nedgravede løsninger i bymidten, medfører takstforslaget en stigning på 3 % for private husholdninger og dagrenovationslignende affald for virksomheder. Takstforslaget medfører et overskud, som svarer til forrentningen af den indskudte kapital, således at Odense Kommune kan få udbetalt udbytte i lighed med de tidligere år.

 

Takster for dagrenovation i 2013

(Dagrenovation fra private husholdninger og dagrenovationslignende affald fra virksomheder)

 

Forslag til takster for dagrenovation i 2013 for en standardbeholder bliver således:

 

 

 

 

Beløb i kr. ekskl. moms

Takstforslag 2013

Takster 2012

Virks.

Hushold

Virks.

Hushold

Alm. tømning hver 14. dag:

 

 

 

 

190 liter beholder

670,00

1.626,00

650,55

1.579,00

 

Vedrørende selskabets takster for øvrige beholdere og containere mv. henvises der til selskabets prisliste, der er vedlagt sagen som bilag.

 

Erhvervsaffald

 

Erhvervsaffald på genbrugsstationerne i Odense Kommune

Virksomhederne skal i henhold til affaldsreglerne betale et gebyr for at benytte genbrugspladserne. I 2012 har der været en abonnementsordning med frivillig tilmelding og med et fast årligt gebyr på op til ca. 10.000 kr. ekskl. moms afhængig af virksomhedstype og størrelse.  Fra 1/1 2013 ændres ordningen til en ”klippekort” løsning, hvor virksomhederne betaler for hvert besøg på genbrugspladserne. Det forventes, at affaldsmængder og dermed udgifterne bliver de samme, men antallet af besøg bliver færre, da virksomhederne vil samle affald sammen, således at de kan nedbringe besøgene.

 

På baggrund heraf er der fastsat en pris på 120 kr. ekskl. moms pr. besøg uanset affaldstype. Dog er der fortsat en særlig og uændret takst for farligt affald, som afleveres på genbrugspladserne (5,50 kr. pr. kg.).

 

Farligt affald fra virksomheder

Odense Kommune træder pr. 1/1 2013 ud af MOTAS I/S. Som en konsekvens heraf skal Odense Renovation A/S fra 1/1 2013 hjælpe med bl.a. udbud og kontraktstyring af olie- og benzinudskillere, klinisk risikoaffald og beredskab. Dette forventes at give Odense Renovation A/S en omsætningsforøgelse på ca. 2,3 mio. kr. med samme forøgelse af selskabets udgifter.

 

Odense Nord Miljøcenter

Deponeringspriserne fastholdes i det væsentligste som i 2012 bortset fra stigning vedrørende lettere forurenet jord. Herudover er der indsat ny pris på havesediment, da denne type affald er fugtigt og vanskeligt at håndtere, samt en ny pris vedrørende PCB-holdige materialer, da der er kommet skærpede regler til behandling af sådanne materialer.

 

Øvrige takster

 

Øvrige takster for ekstra- og enkeltydelser for private husholdninger og virksomheder forbliver uændrede. Der henvises til selskabets prisliste, der er vedlagt sagen som bilag.

 

Anlægsarbejder i 2013

 

Selskabets investeringsbudget for 2013 er fordelt på følgende måde:

 

Beløb i kr.

Budget 2013

Transportafdelingen

8.110.000

Genbrugsafdelingen

7.150.000

Odense Nord Miljøcenter

25.681.000

Administration

8.195.000

Investeringer i alt

49.136.000

 

For at kunne gennemføre de planlagte investeringer vil Odense Renovation A/S eventuelt have behov for ekstern lånefinansiering i 2013 på op til 49 mio. kr. Selskabets hidtidige lån er fuldt ud tilbagebetalt i løbet af 2013. I første halvår af 2013 vil det blive vurderet, om det vil være mest fordelagtigt for selskabet at optage et nyt lån og derved undgå træk på selskabets kassekredit.

 

For at kunne sikre optimale lånevilkår for det 100 % ejede selskab anbefaler Borgmesterforvaltningen, at Odense Kommune stiller garanti for lånet, såfremt selskabet efterfølgende anmoder herom.

 

Økonomi

Odense Renovation A/S er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, hvilket indebærer, at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere. Det er tilladt at indregne udbytte svarende til en normal forrentning af den indskudte kapital. Det fremgår af ejerstrategien for Odense Renovation A/S, at Odense Kommune hvert år modtager udbytte fra Odense Renovation A/S. Det årlige udbytte udgør normalt et beløb på ca. 2-3 mio. kr.

 

I henhold til administrationsaftalen mellem Odense Kommune og Odense Renovation A/S betaler selskabet garantiprovision på markedsvilkår, såfremt selskabet ønsker kommunal garantistillelse i forbindelse med låneoptagelse.

 

Bilag

1. Forslag til prisliste for 2013 (Prisliste.docx)

 

 

 



6. Indstilling vedr. sociale klausuler og social dumping

Åbent - 2012/289770

 

Sagsresumé

Sociale klausuler

 

Økonomiudvalget godkendte den 27/4 2011 retningslinier for brug af sociale klausuler vedrørende lærlinge og praktikpladser. Retningslinierne blev udarbejdet efter byrådsbeslutningen af 10/3 2010 om, at Odense Kommune skulle stille krav om ansættelse af lærlinge eller praktikanter i de kontrakter, hvor det var muligt

 

Retningslinierne pålagde Odense Kommunes enheder at tilføje en social klausul vedrørende lærlinge og/eller praktikanter i de kontrakter, som havde en varighed på 6 måneder eller mere, og som havde lønomkostninger på minimum 4.000.000 kr. og/eller en kontraktværdi ekskl. moms på minimum 10.000.000 kr.

 

Retningslinierne trådte i kraft den 1/10 2011.

 

Status er efter det første år, at klausulerne ikke bliver anvendt i tilstrækkeligt omfang.

 

Social dumping

 

Udenlandske virksomheder og arbejdstagere er velkomne i Danmark. Men det er en forudsætning for den danske arbejdsmarkedsmodel, at de, som arbejder i Danmark, arbejder på danske vilkår. Desværre er social dumping blevet et voksende problem i Danmark, og regeringen har nu fået fokus på problemet.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

 

  1. Revideringen af Odense Kommunes retningslinier for sociale klausuler for praktikanter og lærlinge.

  2. Der arbejdes videre på retningslinier for sociale klausuler for andre grupper.

 

  1. ILO-Konvention nr. 94 indføres i Odense Kommunes standardkontrakter.

 

Beslutning

Økonomiudvalget
anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

Sagsfremstilling

Sociale klausuler

 

De sociale klausuler vedrørende lærlinge- og praktikpladser har været i kraft i Odense Kommune i et år. Dog er det meget få udbud, der indeholder en sådan klausul. Ifølge en opsamling foretaget af Udbud drejer det sig om:

 

·         By- og Kulturforvaltningen, Park og Natur: Udbud af grønne driftsopgaver 2009-2017

·         By- og Kulturforvaltningen, Myndighed og Vejdrift: Udbud af vedligeholdelse af kommunale veje

·         By- og Kulturforvaltningen, Energi og Vedligehold: Udbud af malerarbejde 2011

·         Borgmesterforvaltningen, Udbud: Udbud af vikarydelser

 

Herudover er der ikke modtaget eksempler på andre udbud, som indeholder sociale klausuler.

 

Det er opfattelsen, at de forskellige bilag har forvirret dem, der skulle anvende dem, og ordlyden har givet mulighed for egen fortolkning. Fx kunne entrepriser deles op i del- og fagentrepriser, hvorved de enkelte udbud kom under grænsen for anvendelsen af sociale klausuler.

 

Retningslinierne er derfor tilrettet således, at de er blevet mere overskuelige. Samtidig er der lagt op til, at alle udbud som udgangspunkt kan være genstand for implementering af sociale klausuler for lærlinge og praktikanter, hvorefter en skønsmæssig vurdering fastsætter, om de sociale klausuler kan løftes, samt hvorledes.

 

Det anbefales, at der arbejdes videre med anvendelsen af sociale klausuler, der sigter mod at integrere personer på arbejdsmarkedet samt fastholdelse og forebyggelse af nedslidning. Det vil forekomme usammenhængende, hvis Odense Kommune lancerer en storstilet indsats for at synliggøre brugen af sociale klausuler for lærlinge og praktikanter, men ikke benytter sig af muligheden for at anvende sociale klausuler for andre grupper i øvrige kontrakter.

 

Implementering af sociale klausuler skal derfor ske i hele organisationen, og udgangspunktet bør være klart og tydeligt: Odense Kommune agter at anvende og implementere sociale klausuler ved alle de udbud, hvor det findes muligt, rimeligt, og det giver mening.

 

Det indstilles, at Udbud får ansvaret for udarbejdelse af retningslinierne med input fra en til formålet nedsat arbejdsgruppe med deltagelse fra de øvrige fagforvaltninger. Desuden vil flere erhvervsorganisationer blive inddraget i arbejdet, således at det sikres, at de sociale klausuler kan honoreres af de private leverandører.

 

De nye retningslinier vil blive sendt til godkendelse hos Økonomiudvalget og vil herefter blive implementeret i kommunen.

 

Efter implementeringen vil ansvaret for anvendelse af klausulerne ligge i de enkelte fagforvaltninger, hvor Udbud vil fungere som rådgiver.

 

Social dumping

 

Betegnelsen ”social dumping” bruges til at beskrive de forhold på arbejdsmarkedet, hvor udenlandske virksomheder opererer i Danmark, uden at iagttage danske love og regler, eller hvor udenlandske medarbejdere beskæftiges i Danmark uden de fornødne tilladelser eller under vilkår, der er lovstridige for danske medarbejdere. Dette betyder, at der er virksomheder, som unddrager sig at betale skat og moms, ligesom sikkerhedskrav og hensyn til arbejdsmiljø ignoreres. Og der er udenlandsk arbejdskraft, der udnyttes og misbruges.

 

ILO-Konvention nr. 94 om arbejdsklausuler i offentlige kontrakter er gennemført ved cirkulære nr. 115 af 27/6 1990. Cirkulæret forpligter statslige myndigheder til at indsætte arbejdsklausuler i offentlige kontrakter om bygge- og anlægsarbejder, hvorefter leverandørerne skal sikre de ansatte en løn, arbejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art inden for vedkommende fag eller industri på den egn, hvor arbejdet udføres. Imens cirkulæret er obligatorisk for statslige myndigheder, henstilles der blot til, at regioner og kommuner ligeledes indfører arbejdsklausulen.

 

Odense Kommunes standardkontrakter indeholder i dag bestemmelser om etik og socialt ansvar. Derudover er der henvisning til ILO-Konventioner som det forventes, at leverandørerne skal overholde, samt en forudsætning om, at leverandøren og dennes underleverandører respekterer grundlæggende menneskerettigheder, herunder lever op til FN’s Menneskerettighedserklæring og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Dog indeholder kontrakterne ikke en henvisning til ILO-Konvention nr. 94 og cirkulære nr. 115.

 

Økonomi

Et krav om ansættelse af lærlinge, praktikanter mfl. kan betyde højere priser på de ydelser og opgaver, der indeholder et sådant krav. Dette kan have betydning for Odense Kommunes krav om besparelser på indkøbsområdet.

 

Det vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser at indføre ILO-Konvention nr. 94 i Odense Kommunes standardkontrakter.

 

Bilag

2. IKKE GÆLDENDE - Reviderede retningslinjer for sociale klausuler vedr. praktik- og lærlingepladser (Retningslinjer for sociale klausuler.pdf)
1. GÆLDENDE - Reviderede retningslinjer for sociale klausuler vedr. praktik- og lærlingepladser (Reviderede retningslinjer vedr. lærlinge og praktikanter 08.11.12.pdf)

 

 

 

7. Kommunalisering af børnehuset Bolbro

Åbent - 2012/061621

 

Sagsresumé

Bestyrelsen for det selvejende børnehus Bolbro, Dybdevej 10, 5200 Odense V, har den 13/4 2012 fremsat ønske om at blive et kommunalt børnehus.

 

 

Indstilling

Børn-og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Odense Kommune overtager børnehuset Bolbro pr. 1/1 2013.

  2. Der ses bort fra driftsoverenskomstens opsigelsesvarsel på 9 måneder.

  3. Det af bestyrelsens ansatte personale overgår til ansættelse i Odense Kommune på uændrede løn- og ansættelsesvilkår, jf. ”Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse”.

  4. Fra 2013 og i overslagsårene overføres der 287.785 kr. fra Børn- og Ungeudvalget til den Tekniske Serviceenhed under By- og Kulturudvalget.

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Beslutning

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

Sagsfremstilling

Bestyrelsen for det selvejende børnehus Bolbro, Dybdevej 10, 5200 Odense V, har den 13/4 2012 fremsat ønske om at blive et kommunalt børnehus.

 

Børnehuset har til huse i en kommunal bygning.

 

Børnehuset har ingen gæld eller formue.

 

Børnehusets stiftere, Bolbro Menighedsråd, har fraskrevet sig alle rettigheder i forbindelse med overdragelsen. Stifterne trak sig ud af børnehusets bestyrelse ved udgangen af 2011.

 

Odense Kommune vil få overdraget arbejdsgiveransvaret for de ansatte. Det af bestyrelsen ansatte personale overgår til ansættelse i Odense Kommune på uændrede løn og ansættelsesvilkår, jf. ”Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse”.

 

BKF-Ejendomsenheden vil få overført budget vedrørende indvendig vedligeholdelse.

 

Sagen har været behandlet i Civilstyrelsen, som den 16/5 2012 har meddelt, at de ikke har bemærkninger til overdragelsen.

 

Ud over arbejdsgiveransvaret vil der ikke være administrative konsekvenser ved børnehusets overgang til Odense Kommune.

 

Der anmodes om, at børnehuset overgår til kommunal drift pr. 1/1 2013.

 

I forbindelse med overgangen til kommunal drift skal der overføres midler fra Børn- og Ungeforvaltningen til den tekniske serviceenhed placeret under By- og Kulturforvaltningen. Det drejer sig samlet set om 287.785 kr., der overføres i budget 2013 og i overslagsårene. En mere specificeret fordeling ses i nedenstående tabel.

 

Som beskrevet i ovenstående har Børnehuset Bolbro i dag til huse i en kommunal ejendom, huslejebudgettet er tidligere overført til By- og Kulturforvaltningen i forbindelse med afskaffelsen af intern husleje.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Økonomi

I forbindelse med kommunaliseringen af institutionen skal der overføres midler til den Tekniske Serviceenhed. Sagen påvirker ikke kommunens kassebeholdning.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


8. Høringssvar - Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner

Åbent - 2011/009049

 

Sagsresumé

Økonomi- og Indenrigsministeriet har fremsendt udkast til forslag til lov om ændring af frikommuneloven til høring med høringsfrist den 8/11 2012.

 

Forslag til lov om frikommuner blev vedtaget i folketinget den 12/6 2012 med ikrafttrædelse den 1/7 2012. Den foreliggende ændring af loven vedrører de forsøg, Odense Kommune indsendte i 2. ansøgningsrunde, det vil sige til fristen den 1/5 2012. Det er ikke alle de godkendte frikommuneforsøg fra 2. ansøgningsrunde, der har hjemmel i frikommuneloven. Størsteparten af de godkendte forsøg godkendes administrativt i de respektive ressortministerier.

 

5 af Odense Kommunes forsøg indgår i forslag til lov om ændring af frikommuneloven.

 

Høringssvaret fremgår af sagsfremstillingen.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender høringssvaret.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Udkast til høringssvar fra Odense Kommune:

 

Høringssvar - Forslag til lov om ændring af lov om frikommuner

 

Odense Kommune fremsender hermed høringssvar til forslag til lov om ændring af frikommuneloven.

 

Forslag til lov om ændring af frikommuneloven vedrører 5 af Odense Kommunes ansøgninger om frikommuneforsøg:

 

  1. Mulighed for, at grundejere selv kan administrere drift og vedligeholdelse af belysning på private fællesveje
  2. Hjemtagning af kørselsordning for svært bevægelseshæmmede (SBH-kørsel) til kommunen
  3. Arbejdsdusør som middel til fremme af behandlings- og beskæftigelsespotentiale hos de svageste grupper af ledige
  4. Mulighed for dispensation fra reglen om, at aftenskolerne skal anvende
    10 % af den årlige ramme til debatskabende aktiviteter
  5. Frivilligt arbejde – Borgere, der vil gøre en forskel for andre, skal have bedre mulighed for at engagere sig

 

Der er ingen bemærkninger til bestemmelserne vedrørende de 4 første forsøg. Kommunen er yderst tilfreds med at kunne afprøve muligheder i de 4 forsøg, idet de vil højne effekt og service på de pågældende kerneydelser til gavn for borgerne.

 

I forhold til den sidste ansøgning om frivillighed er det meget positivt, at lovforslaget understøtter den sociale bæredygtighed i samfundet ved, at dagpenge- og efterlønsmodtagere nu forsøgsvis og i højere grad kan udføre frivilligt, ulønnet arbejde.

 

Der er dog fortsat tale om komplicerede regler, og derfor ønskes:

 

  • En tydeliggørelse/præcisering af, at lempelsen vedrører 4 timers reglen (§ 7 c, stk. 3, samt i Ad § 7 c, afsnit 11)
  • En tydeliggørelse/præcisering af, hvilken af de eksisterende regler Ad 7c afsnit 12 vedrører
  • En tilføjelse om, at A-kasserne opfordres til at give en skriftlig tilbagemelding, når medlemmer oplyser om frivilligt arbejde. Dette for at sikre tryghed for medlemmer, der udfører frivilligt, ulønnet arbejde (Ad § 7c, afsnit 5 og 14).

 

Samtidig med lempelsen på dagpenge- og efterlønsområdet ses der en skærpelse på kontanthjælpsområdet (Ad § 7c, afsnit 6), hvor der hidtil ikke har været nogen regulering. Kommunens forslag vedrører alene en opblødning af reglerne for dagpenge- og efterlønsmodtagere, og det undrer derfor, at forslaget samtidig omfatter en skærpelse for kontanthjælpsmodtageres mulighed for at deltage i frivilligt, ulønnet arbejde.

 

Endvidere tager ministeriets forslag ikke stilling til kommunens forslag om at åbne mulighed for, at frivillige på dagpenge og efterløn kan arbejde frivilligt i offentligt regi på fx plejehjem, væresteder mv. uden om foreningslivet. Der er borgere, som er villige til at gøre en aktiv indsats, men som ikke ønsker at gøre det via en organisation/forening. Problemstillingen har været drøftet som en barriere for frivilligt arbejde under forsøgstemaet "Øget inddragelse af civilsamfundet". Det forventes, at regeringen vil komme med et udspil til løsning af barrieren i forbindelse med gennemgangen af de fælles forslag, der udspringer af arbejdet i forsøgstemaerne.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Udkast til lov om ændring af lov om frikommuner (Udkast til lov om ændring af lov om frikommuner.pdf)

 

 

 

9. Tidsplan for årsberetning for 2012

Åbent - 2011/183055

 

Sagsresumé

Ifølge Odense Kommunes Principper for økonomistyring, afsnit 6.1, fastlægger
Økonomiudvalget tidsplan og vejledning for udarbejdelse af årsberetningen.

 

Årsberetningen består fremadrettet af såvel det økonomiske regnskab samt organisationsregnskabet.

 

Fagudvalgene skal bidrage til regnskabet inden for den fastsatte tidsfrist og i den af Økonomiudvalget meddelte form.

 

Med udgangspunkt heri fremsender Borgmesterforvaltningen forslag til tidsplan for årsberetningen 2012.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender:

 

  1. En tidsplan, hvor årsberetning 2012 behandles i byrådet på mødet den 8/5 2013.

  2. Årsberetning 2012 udarbejdes indholdsmæssigt efter samme principper som for årsberetning 2011. Som noget nyt indarbejdes organisationsregnskabet som en del af det økonomiske regnskab.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Sagsfremstilling

Årsberetningen for 2012 foreslås udarbejdet efter følgende tidsplan:

Supplementsposteringer samt øvrige posteringer til og med den 31/1 2013.

Delregnskaberne behandles af fagudvalgene den 12/3 2013.

(Økonomiudvalget den 3/4 2013)

 

Den samlede årsberetning behandles i Økonomiudvalget den 24/4 2013.

 

Den samlede årsberetning behandles i byrådet den 8/5 2013.

 

Den samlede årsberetning består af 2 hæfter:

 

-      Hæfte 1 indeholder det egentlige regnskab, som revisionen behandler. I dette hæfte redegøres der for det samlede regnskabsresultat. Der redegøres for regnskabsresultatet for de enkelte bevillingsområder, og det beskrives, i hvilket omfang resultaterne lever op til de opstillede mål og resultatkrav.

Der vil desuden indgå følgende opgørelser:
Personalet i tal, herunder antal, køn, løn, alder, faggrupper, etnicitet samt årets indsatser og resultater inden for personale- og arbejdsmiljøområdet.

Årsberetningen udarbejdes alene i en digitaliseret form, der præsenteres på Odense.dk

 

-      Hæfte 2 indeholder en række obligatoriske oversigter, fx garantiforpligtelser, personaleoversigt samt detaljerede regnskabsresultater, oplysning om meddelte tillægsbevillinger og opgørelse over overførsel mv.

 

Kommunens samlede årsberetning for 2012 skal indeholde følgende oversigter og redegørelser:

 

Udgiftsregnskab

Regnskabsopgørelse

Finansieringsoversigt

Balance

Oversigt over overførte uforbrugte driftsbevillinger

Regnskabsoversigt

Bemærkninger til regnskabet

Anlægsregnskaber

Garantier, eventualrettigheder og -forpligtelser.

 

Øvrige oversigter og redegørelser

Udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder

Omkostningskalkulationer ved kommunal leverandørvirksomhed af personlig og praktisk bistand.

 

Omkostningsregnskab

Anvendt regnskabspraksis

Resultatopgørelse

Omregningstabel

Pengestrømsopgørelse

Anlægsoversigt

 

Personalemæssige opgørelser og fortællinger

Personalet i tal, herunder antal, køn, løn, alder, faggrupper, etnicitet samt årets indsatser og resultater inden for personale- og arbejdsmiljøområdet.

 

Til udvalgte områder generelt samt for hver forvaltning knyttes historier, som understøtter fakta og gør regnskabet levende.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

10. Evaluering af forsøgsordningen med et vagtværn i Odense Kommune

Åbent - 2010/043085

 

Sagsresumé

På mødet den 9/11 2011 godkendte Økonomiudvalget, at forsøgsordningen med et kommunalt vagtværn, der skal føre et præventivt og synligt tilsyn med kommunens bygninger og adresser, blev forlænget indtil udgangen af 2012. Desuden godkendte Økonomiudvalget, at forsøgsordningen blev udvidet fra fortrinsvis at omfatte Børn- og Ungeforvaltningens institutioner og bygninger til at omfatte alle kommunens institutioner og bygninger.

 

Det fremgik af sagen, at en forlængelse af forsøgsperioden skulle bruges til at skabe et større erfaringsgrundlag til brug for vurderingen af, hvorvidt ordningen med et vagtværn skal gøres permanent, og i givet fald hvorledes vagtværnet skal dimensioneres fremover.

 

En forlængelse af forsøgsperioden skulle samtidig bruges til at få udarbejdet en business case med henblik på vurdering og fastlæggelse af den fremtidige finansiering, såfremt ordningen gøres permanent, samt en vurdering af, hvorvidt opgaven skal udbydes eller varetages i kommunalt regi.

 

En projektgruppe bestående af repræsentanter fra Borgmesterforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Odense Brandvæsen har udarbejdet en business case for vagtværnet, der vedlægges som bilag til sagen.

 

Indstilling

På baggrund af projektgruppens vurderinger og anbefalinger, der er baseret på business casens konklusioner, indstiller Borgmesterforvaltningen, at Økonomiudvalget godkender, at vagtværnet gøres permanent i sin nuværende form, og at opgaven med et vagtværn fortsat løses i kommunalt regi.

 

Beslutning

Økonomiudvalget godkender, at vagtværnet gøres permanent.

 

Et flertal i udvalget godkender, at vagtværnet fortsætter i kommunalt regi. Rådmændene Steen Møller og Jane Jegind stemmer imod dette, idet de ønsker opgaven udbudt.

 

Selve dagsordensagen gøres nu åben, men business casen forbliver et lukket dokument, da det indeholder fortrolige oplysninger.

 

Sagsfremstilling

Baggrund og formål med forsøgsordningen

 

I forlængelse af kommunens forsikringsstrategi, herunder især arbejdet med forebyggelse på tingsskadeområdet, godkendte Økonomiudvalget på mødet den 2/6 2010, at der i en forsøgsperiode på 1 år blev etableret et kommunalt vagtværn til at føre et præventivt og synligt tilsyn med hovedsageligt Børn- og Ungeforvaltningens institutioner og bygninger samt til at varetage opgaven med udrykning til tyverialarmer i det tidsrum, hvor vagtværnet er på arbejde.

 

For at sikre den størst mulige fleksibilitet i forsøgsfasen i relation til eventuelle tilpasninger og justeringer har vagtværnet været varetaget af kommunen selv ved Odense Brandvæsen.

 

Vagtværnet trådte i funktion den 1/12 2010.

 

På mødet den 9/11 2011 godkendte Økonomiudvalget, at forsøgsordningen med et kommunalt vagtværn blev forlænget indtil udgangen af 2012, ligesom Økonomiudvalget godkendte, at forsøgsordningen blev udvidet til at omfatte alle kommunens institutioner og bygninger.

 

Det fremgik af sagen, at en forlængelse af forsøgsperioden skulle bruges til at skabe et større erfaringsgrundlag til brug for vurderingen af, hvorvidt ordningen med et vagtværn skal gøres permanent, og i givet fald hvorledes vagtværnet skal dimensioneres fremover.

 

En forlængelse af forsøgsperioden skulle samtidig bruges til at få udarbejdet en business case med henblik på vurdering og fastlæggelse af den fremtidige finansiering, såfremt ordningen gøres permanent, samt en vurdering af, hvorvidt opgaven skal udbydes eller fortsat varetages i kommunalt regi.

 

En projektgruppe bestående af repræsentanter fra Borgmesterforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Odense Brandvæsen har udarbejdet en business case for vagtværnet. I business casen indgår de evalueringsresultater, der er indsamlet i løbet af forsøgsperioden, ligesom der indgår en undersøgelse foretaget blandt potentielle brugere af vagtværnet.

 

Business casen er vedlagt som bilag til sagen.

 

Succeskriterier og evalueringsresultater

 

Succeskriterierne for vagtværnet har været og er fortsat, at der i Odense Kommune etableres en model, der:

 

  1. Forebygger skader på kommunens bygninger og inventar
  2. Nedbringer udgifterne til skade på kommunens bygninger og inventar
  3. Nedbringer responstiden på kommunens tyverialarmer
  4. Øger trygheden for kommunens ansatte, der arbejder på institutioner, skoler og plejehjem mv., samt de omkringboende
  5. Medvirker i den kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge

 

Det vurderes, at evalueringsresultaterne, som de fremgår af business casen, sandsynliggør, at de opstillede succeskriterier er indfriet.

 

Der har således kunnet konstateres følgende effekt af vagtværnets arbejde i forsøgsperioden:

 

  • Stigning i antallet af bestilte tilsyn. Få måneder efter vagtværnets opstart blev der konstateret en stigning i antallet af bestilte tilsyn. I 2012 har antallet af bestilte tilsyn stabiliseret sig, hvilket kan skyldes, at vagtværnet kører en række uanmeldte tilsyn. Institutionerne har herved fået en vished om, at vagtværnet af og til runderer i området, hvorfor der ikke er behov for at lave en bestilling.

 

  • Ændring i årsagen til bestilling af tilsyn. I opstartsfasen blev tilsyn først bestilt efter en skade var indtruffet. Efter få måneder ændrede dette sig til, at tilsyn nu bliver bestilt i forebyggende øjemed, dvs. før der sker skade.

 

  • Mærkbart fald i udgifter til skade i forbindelse med indbrud og hærværk. I hele 2011 med undtagelse af marts og oktober måned, har der kunnet konstateres et markant fald i udgifterne til skade med en besparelse på mellem 70% og 90%. Det lave niveau fortsætter foreløbigt for de to første kvartaler af 2012. Dog var januar 2012 præget af udgifter til to store hændelser med indbrud.

 

  • Fald i alarmkørsler til hærværk og indbrud på Børn- og Ungeforvaltningens område. Udviklingen i alarmkørsler til hærværk og indbrud har i peroden 2009-2011 vist et fald på henholdsvis 48% og 46% for så vidt angår de ejendomme, der henhører under Børn- og Ungeforvaltningens område, og som har været tilknyttet vagtværnet i hele forsøgsperioden.

 

  • Markant forbedring af responstiden på de alarmer, der aktiveres i vagtværnets arbejdstid. Responstiden på de alarmer, der aktiveres i vagtværnets arbejdstid, er blevet reduceret fra 20-30 minutter til gennemsnitligt 8,33 minutter. Modellen, hvorefter de to vægterkøretøjer gennemfører tilsyn i hver sin del af kommunen, har bevirket, at der ofte er kort afstand til alarmen. Dertil kommer, at vagtværnet kører, straks alarmen indtræder, fremfor at vente et øjeblik for at konstatere, om der er tale om en fejlalarm, der efterfølgende aflyses. Disse to forhold vurderes at have en afgørende betydning for den reducerede responstid på alarmkørslen og dermed på nedbringelsen af udgifterne til skader i forbindelse med hærværk og indbrud.

 

  • Øget tryghed for kommunens ansatte. Det fremgår af den brugerundersøgelse, der er gennemført blandt potentielle brugere af vagtværnet i alle kommunens forvaltninger, at det, blandt de, der har deltaget i undersøgelsen, generelt opleves, at vagtværnet har skabt en øget tryghed hos personalet.

 

  • Medvirken i forhold til den kriminalitetsforebyggende indsats over for børn og unge. Vagtværnet har i forsøgsperioden etableret en tæt kontakt til kommunens SSP-medarbejdere, særligt i forbindelse med de hændelser, der ikke er blevet løst ved vagtværnets tilstedeværelse – de såkaldte ”fortsatte hændelser”. I disse tilfælde tager vagtværnet kontakt til barnets eller den unges skole eller forældre. Herudover er der blevet etableret et godt samarbejde mellem vagtværnet og kommunens Tryg By-sekretariat, hvor vagtværnet har kunnet levere data til brug for sekretariatets opgaveløsning.

 

Vurdering af, hvorvidt vagtværnet skal gøres permanent, herunder vagtværnets dimensionering

 

På baggrund af evalueringens resultater, herunder særligt den markante nedgang i skadesudgifter, er det projektgruppens vurdering, at vagtværnet udgør en væsentlig del af det forebyggende arbejde, der foregår i Odense Kommune med henblik på at nedbringe skadesudgifterne. Projektgruppen anbefaler derfor, at ordningen med et vagtværn i Odense Kommune nu gøres permanent.

 

Det skal i den forbindelse også bemærkes, at det også fremgår af årsrapport fra kommunens forsikringsmægler Contea, at antallet af tyverier og skadesudgifter er faldet markant fra 2010 til 2011, og at det derfor er vigtigt at fastholde det lave antal skader og skadesudgifter med fx en vagtordning, sikring mv. Denne anbefaling skyldes også, at Odense Kommune i 2013 skal i udbud med sine bygningsforsikringer, hvor det vil have stor indflydelse på præmien, hvilke forebyggelsestiltag Odense Kommune foretager.

 

Idet det fremgår af evalueringen af vagtværnet, herunder den brugerundersøgelse, der er indgået i evalueringen, at alle kommunens forvaltninger i større eller mindre omfang gør brug af vagtværnet, anbefaler projektgruppen, at ordningen med et vagtværn i Odense Kommune skal gælde for alle fem forvaltninger.

 

Den nuværende dimensionering af vagtværnet med to vægtere på vagt ad gangen i hver sin bil vurderes at have et passende niveau. På baggrund af de tilkendegivelser, der er fremkommet i brugerundersøgelsen om, at vagtværnet bør starte sin kørsel tidligere på dagen, bør tidspunkterne for vagtværnets kørsel imidlertid tages op til overvejelse med henblik på en eventuel regulering heraf.

 

Endelig er det projektgruppens vurdering, at det er vigtigt at foretage årlige evalueringer af vagtværnets arbejde, herunder med jævne mellemrum lave brugerundersøgelser, med henblik på til stadighed at sikre, at der foretages de justeringer, der måtte være nødvendige for at sikre en optimal effekt af vagtværnets virksomhed.

 

Vurdering af, hvorvidt opgaven med et vagtværn skal udbydes eller fortsat løses i kommunalt regi

 

I forhold til spørgsmålet om, hvorvidt ordningen med et vagtværn skal udbydes eller fortsat løses i kommunalt regi, er det projektgruppens opfattelse, at der er flere faktorer, der spiller ind, og som skal opvejes over for hinanden.

 

Nedenfor opstilles de væsentligste fordele og ulemper, projektgruppen vurderer der er ved at udbyde ordningen med et vagtværn i fri konkurrence.

 

Fordele ved et udbud

Ulemper ved et udbud

Opgaven konkurrenceudsættes, hvorved der blandt andet konkurreres på prisen. Det skal dog bemærkes, at ifølge den prissammenligning, der er lavet af Udbudskontoret, jf. pkt. 7 i business casen, skønnes det imidlertid ikke at blive billigere, såfremt opgaven udbydes. Dette hænger især sammen med kravet til den korte responstid på alarmkørsel, og som er en vigtig forudsætning for en effektiv skadesforbyggelse.

Ved et privat vagtværn skønnes det vanskeligt at få opfyldt de positive sideeffekter, der nævnes i business casens pkt. 5., herunder særligt:

  • Stor fleksibilitet i opgaveløsningen uden kontraktretlige begrænsninger
  • Videndeling og udveksling af oplysninger i forhold til andre indsatser i kommunen, herunder kommunens risikostyringskoordinator, SSP og Tryg By
  • Samarbejde med SSP omkring de såkaldte ”fortsatte hændelser”, der ikke bliver løst ved vagtværnets tilstedeværelse.

 

Ovenstående hænger sammen med, at, uanset hvor præcis man er i en kravspecifikation og en efterfølgende kontrakt i forbindelse med et udbud, vurderes det at være vanskeligt at få alle detaljer med. Der er således risiko for, at der kan blive behov for en efterfølgende regulering af kontrakten, hvilket vil forsinke processen samt medføre en række tilkøbsydelser, hvorved den reelle pris for den samlede ydelse ikke er kendt fra starten.

 

Det er ikke muligt i samme omfang som med et kommunalt vagtværn at udveksle oplysninger til gavn for SSP- og Tryg By-arbejdet.

 

 

 

Opgaver af denne art udbydes normalt for 3-4 år ad gangen, hvorved årlige evalueringer, med henblik på at foretage nødvendige ændringer i vagtværnets opgaver, vanskeliggøres.

 

På baggrund af en afvejning af ovenstående fordele/ulemper ved et udbud er det projektgruppens anbefaling, at opgaven med vagtværnet fortsat skal løses i kommunalt regi.

 

Projektgruppen har herved særligt lagt vægt på vigtigheden af at have en meget fleksibel løsning med mulighed for løbende at planlægge og tilpasse vagtværnets virksomhed til det aktuelle behov. Det er i den forbindelse også vigtigt, at der foretages årlige evalueringer af ordningen.

 

Hertil kommer muligheden for at anvende og nyttiggøre den viden, vægterne får i forbindelse med deres arbejde i forhold til andre indsatser, herunder kriminalitetsforbyggende indsatser i kommunen. Dette gælder især i forhold til kommunens risikostyringskoordinator, SSP og Tryg-By-sekretariatet. Såfremt vagtværnet fortsætter i kommunalt regi, vil der kunne udveksles oplysninger mellem disse enheder. Dette vil ikke i samme omfang kunne ske, såfremt vagtværnet varetages af en privat leverandør.

 

Endelig skønnes det ikke umiddelbart at blive billigere at udbyde opgaven med vagtværnet, jf. den prissammenligning, der er lavet af Udbudskontoret, som fremgår af pkt. 7 i business casen.

 

Fremtidig organisering af vagtværnet

 

I forbindelse med oprettelse af Teknisk Service-enhed i By- og Kulturforvaltningen blev ansvaret for koordinering af risikostyring i tilknytning til kommunens ejendomme overflyttet fra Borgmesterforvaltningen til denne nye enhed.

 

Det blev samtidig tilkendegivet af styregruppen bag etableringen af Teknisk Service-enhed, at det efterfølgende skal afklares, hvorvidt det samlede forsikringsområde fortsat skal administreres i Borgmesterforvaltningen, eller relevante dele bør overgå til Teknisk Service-enhed.

 

Ligeledes udtalte styregruppen, at Teknisk Service-enhed skal inddrages i overvejelserne om vagtværnets fremtid, idet styregruppen samtidig gav udtryk for, at opgaven på sigt ses som en oplagt del af Teknisk Service-enheds opgaver.

 

Borgmesterforvaltningen er derfor aktuelt i dialog med Teknisk Service-enhed om den fremtidige organisatoriske placering af vagtværnet, såfremt det besluttes at gøre vagtværnet permanent.

 

Teknisk Service-enhed har i den forbindelse foreslået, at en eventuel overdragelse af driften og ansvaret for vagtværnet til Teknisk Service-enhed afklares sammen med stillingtagen til, om forsikringsområdet eller dele heraf skal overgå til Teknisk Service-enhed.

 

Teknisk Service-enhed har endvidere tilkendegivet, at såfremt det besluttes at overføre forsikringsområdet og vagtværnet til Teknisk Service-enhed, vurderes dette tidligst at kunne ske pr. 1/1 2014. Der vil i forbindelse med den endelige beslutning primo 2013 blive taget stilling til bevillings- og ressourcemæssige konsekvenser, herunder nødvendige budgetoverførsler mv. efter samme principper som ved Teknisk Service-enheds etablering.

 

Økonomi

Odense Brandvæsens årlige udgift til drift af vagtværnet er opgjort til ca. 2,4 mio. kr., der dækker udgifter til arbejdsløn og udstyr. Denne udgift reduceres med en indtægt på ca. 300.000-400.000 kr. på årsbasis, der indbringes fra vagtværnets alarmkørsel på bygningernes tyverialarmer. Den årlige nettoudgift for vagtværnet anslås således aktuelt at udgøre ca. 2 mio. kr.

 

I forsøgsperioden har Børn- og Ungeforvaltningen og Borgmesterforvaltningen afholdt denne driftsudgift med halvdelen til hver.

 

Såfremt det godkendes at gøre vagtværnet permanent, så vil Børn- og Ungeforvaltningen fortsat afholde 50% af udgifterne, medens Borgmesterforvaltningen afholder de resterende 50% af udgifterne, indtil der er truffet beslutning om, hvorvidt vagtværnet skal overføres til Teknisk Service-enhed. Såfremt vagtværnet overføres til Teknisk Service-enhed, overføres ansvaret for finansieringen til By- og Kulturforvaltningen efter drøftelse med Borgmesterforvaltningen.

 

Udgiften afholdes inden for udvalgenes egne rammer.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse

11. Ny styring af Vintertjenesten

Åbent - 2012/129950

 

Sagsresumé

Byrådet blev på mødet den 11/4 2012 præsenteret for en analyse af vintertjenesten udarbejdet af KPMG. På baggrund af denne drøftede byrådet serviceniveauet for vintertjenesten.

 

Forligspartierne besluttede den 20/9 2012 en ny styring af vintertjenesten, således at Vintertjenesten i 2014 ændrer status til område med overførselsadgang. Det fremadrettede serviceniveau på området skal forelægges Økonomiudvalget.

 

Serviceniveau for vintertjenesten

Vintertjenesten i Odense Kommune har de seneste år vist uoverensstemmelser mellem det fastlagte budget og det ønskede serviceniveau. For fremadrettet at skabe sammenhæng skal der vælges én af følgende modeller:

 

  • Model A: Det nuværende serviceniveau fastholdes, hvilket betyder, at budgettet skal hæves med skønsmæssigt 8 mio. kr.
  • Model B: Budgettet for vintertjenesten fastholdes, mens vintertjenesten bortfalder på alle cykelstier og kommunens veje omklassificeres, så ca. 60 km A-veje omklassificeres til B-veje og ca. 60 km B-veje omklassificeres til C-veje.
  • Model C: Budgettet for vintertjenesten hæves med ca. 3 mio. kr., mens ca. 180 km A-veje omklassificeres til B-veje, og alle hidtidige B-veje i byområder omklassificeres til C-veje.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, at Økonomiudvalget drøfter modellerne A, B og C gældende for vinteren 2013/2014.

 

Beslutning

Økonomiudvalget drøftede sagen. Udvalget ønsker at det også inddrages i overvejelserne om det fremtidige serviceniveau, at selve niveauet for rydning vurderes.

 

Sagsfremstilling

Byrådet blev på møde den 11/4 2012 præsenteret for en analyse af vintertjenesten udarbejdet af KPMG. På baggrund af denne drøftede byrådet serviceniveauet for vintertjenesten.

 

KPMG pegede bl.a. på:

  • En nedklassificering af nogle skole- og industriveje vil kunne medføre en besparelse
  • Der vil kunne forventes økonomiske gevinster ved et nyudbud, da leverandøraftalerne blev indgået i en tid med højkonjunktur.
  • Der er manglende sammenhæng mellem budgettets størrelse og de forventede entreprenørudgifter.
  • Der kan laves budgetopfølgning i vintertjenestens primære driftsperiode
  • Udbuds- og kontraktmaterialet er generelt af god kvalitet
  • Den nuværende fremgangsmåde, vintertjenesten iværksættes på, synes at være effektiv

 

Forligspartierne besluttede den 20/9 2012 en ny styring af vintertjenesten, således at Vintertjenesten i 2014 ændrer status til område med overførselsadgang. Det fremadrettede serviceniveau på området skal forelægges Økonomiudvalget.

 

For at vintertjenesten kan fungere fra oktober 2013, er det nødvendigt, at udbuddet skal være afholdt senest den 1/4 2013 for at kunne nå at klargøre alt materiel.

 

Det serviceniveau, der er offentliggjort, skal overholdes gennem hele vinteren, så trafikanter ikke løbende oplever ændringer i vejene eller cykelstiernes serviceniveauer. Det er derfor ikke muligt at ændre eller tilpasse niveauet i løbet af vinteren, uanset hvor hård denne måtte være. Der skal derfor vælges én af følgende modeller:

 

Model A

I model A laves der et udbud ud fra det eksisterende serviceniveau. Dette betyder, at budgettet ud fra de nuværende priser og udgifter til en gennemsnitsvinter skal hæves med ca. 8 mio. kr. Budgetstigningen er en gennemsnitsbetragtning over udgifterne fra de seneste fem vintre. Da vintertjenesten skal i udbud, kendes den endelige pris først efter resultatet af udbuddet.

 

Hvis model A vælges, vil der i rammeudmeldingen til budget 2014 blive reserveret 8 mio. kr. under Økonomiudvalget til en budgettilpasning på området. Den endelige tilpasning af budgettet til vintertjenesten vil ske i budgetforslaget til budget 2014, når de fremtidige priser de næste fire år er blevet fastsat ved udbuddet, som afsluttes i maj 2013. 

 

Model B

I model B fastholdes budgettet for vintertjenesten, mens vintertjenesten bortfalder på alle kommunens cykelstier, og ca. 60 km henholdsvis A- og B-veje omklassificeres.

 

Kommunen har i dag ca. 400 km A-veje. Ca. 60 km af disse veje omklassificeres til B-veje, mens ca. 60 km af de nuværende B-veje omklassificeres til C-veje. De B-veje, der skal omklassificeres, skal dog findes i byzonen, da det ikke findes hensigtsmæssigt at omklassificere B-vejene på landet, da det vil få store konsekvenser for beboerne.

 

Kommunens A-veje omfatter i dag de store indfaldsveje, skoleveje, industriveje, veje med busruter og veje, der forbinder mindre byområder på landet.

 

Dilemma: Hvis vintertjenesten ikke længere udføres på cykelstierne, må der forventes en del utilfredshed blandt kommunens cyklende borgere. Odense Kommune profilerer sig som cykelby, hvilket ikke synes i overensstemmelse med at stoppe vintertjenesten på cykelstierne.

 

Omklassificering af A-vejene vil give mærkbare forringelser for de trafikanter, der benytter vejene i vinterhalvåret, og der vil kunne ske flere uheld, både med fysiske og materielle skader. Ved at have færre A-veje vil fremkommeligheden blive dårligere, og trafikanter skal køre længere på sne- og isglatte veje for at komme til A-vejsnettet.

 

Model C

I model C hæves budgettet for vintertjenesten med ca. 3 mio., mens ca. 180 km A-veje omklassificeres til B-veje, og alle hidtidige B-veje i byområder omklassificeres til C-veje. Det findes ikke hensigtsmæssigt at omklassificere B-vejene på landet, da det vil få store konsekvenser for beboerne.

 

De ca. 180 km A-veje, der er tilbage, er primært de største indfaldsveje samt ringvejssystemet. Dette betyder, at vintertjenesten fremover ikke vil blive udført i samme grad på skoleveje, industriveje, veje med busruter og veje, der forbinder mindre byområder på landet, hvorfor de vil være mindre farbare især i situationer med sne.

 

Dilemma: Ved at have færre A-veje vil fremkommeligheden blive dårligere. Busser vil have sværere ved at komme frem, ligesom der ikke nødvendigvis vil blive udført vintertjeneste på skole- og industriveje. Virksomheder beliggende i industrikvarterer kan også få svært ved at få leveret/afhentet materiel på grund af dårlig fremkommelighed.

 

Hvis serviceniveauet på cykelstier og/eller vejene ændres, skal det kommunikeres ud til trafikanterne, ligesom det skal godkendes af politiet. Ved at nedsætte serviceniveauet på veje og cykelstier øges risikoen for færdselsuheld.

 

De forskellige modeller:

 

Kategori

Model A

Model B

Model C

A-opgaver

 

 

 

  • A-veje

400 km

340 km

220 km

  • A-stier

300 km

0 km

300 km

  • Gågader og fortove i centrum

17 km

17 km

17 km

B-opgaver

 

 

 

  • B-veje i byen

125 km

125 km

125 km

  • B-veje på landet

175 km

175 km

230 km

  • Fortove og busstop uden for centrum

150 km

150 km

150 km

C-opgaver

 

 

 

  • C-veje

200 km

260 km

325 km

 

I alle modeller følges KPMG’s anbefalinger om:

 

  • at gennemføre et nyt udbud
  • at budgettet fra 2014 matcher den udbudte normalvinter
  • at model B og C inddrager den forslåede besparelse i form af en nedklassificering af nogle skole- og industriveje
  • at der laves budgetopfølgning i vintertjenestens primære driftsperiode

 

Forsikringsprincip

Efter at der er taget beslutning om det fremadrettede serviceniveau, og de forventede fremtidige udgifter er kendt, vil Økonomiudvalget få forelagt en drøftelse omkring et eventuelt behov for et forsikringsprincip i forhold til ekstreme vintre.

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser afhænger af, hvilken model for vintertjenesten der vælges:

 

  • Model A medfører en årlig merudgift på ca. 8 mio. kr.
  • Model B har ingen direkte økonomiske konsekvenser.
  • Model C medfører en årlig merudgift på ca. 3 mio. kr.

 

Der sker ingen økonomiske tilretninger ud fra denne sag. Eventuelle merudgifter som følge af valg af model A eller C skal dækkes af kassen, og finansieringen vil indgå i budgettet for 2014.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

E: Orientering

12. Udvalget besluttede, at møderne fremover starter kl. 8.30

Åbent - 2012/307248

 

Orientering

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl