Dagsordener

Hjem
Dagsorden

By- og Kulturudvalget - Referat 28. august 2012

Knud

By- og Kulturudvalget

Åben

Referat


Tirsdag den 28-08-2012 kl. 09:45

Hotel Hesselet, mødelokale Lille Hessel


Oversigtsdagsorden: Åben referat


A: Sager til afgørelse i Økonomiudvalg/Byråd


1. Energiplan 2012-2030

Åbent - 2011/079450

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en strategisk energiplan for Odense Kommune.

 

Planen har været i offentlig høring, og der er indkommet 4 høringssvar fra henholdsvis Fynske Idrætsforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Gartnernes Fjernvarmeselskaber og Fjernvarme Fyn. Høringssvarene har i hovedtræk været positive og understøtter energiplanens mål om et fremtidigt energisystem baseret på bæredygtig og vedvarende energi.  

 

Vattenfall har ikke indsendt høringssvar men bedt om et møde, hvor det kan drøftes, hvordan Fynsværket kan bidrage til den grønne omstilling af energisystemet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender den strategiske energiplan.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen har udarbejdet en strategisk energiplan for Odense Kommune. Energiplanen har til formål at skabe rammerne for et optimalt samspil mellem energibehov og energiforsyning.

 

Energiplanen er digital og kan læses på kommunens hjemmeside. Dog udarbejdes der i efteråret en pixi-udgave i papirform indeholdende de vigtigste budskaber i planen samt inspirerende eksempler på energirenoverings- og energieffektiviseringstiltag.

 

Høringssvar

 

Energiplanen har været i offentlig høring i juni måned 2012, og der er indkommet 4 høringssvar fra:

  1. Fynske Idrætsforbund, Stadionvej 50, opg. D, 5200 Odense V (FI)
  2. Danmarks Naturfredningsforening, Odense afdelingen, Masnedøgade 20, 2100 København Ø (DN)
  3. Gartnernes Fjernvarmeselskaber, Sanderumvej 16, 5250 Odense SV (GF)
  4. Fjernvarme Fyn, Billedskærervej 7, 5230 Odense M (FVF)

 

Høringssvarene har i hovedtræk været positive og understøtter energiplanens mål om et fremtidigt energisystem baseret på bæredygtig og vedvarende energi. Langt de fleste af bemærkningerne i høringssvarene kan imødekommes og indarbejdes i energiplanen samt i forvaltningens fremtidige energiarbejde. Forvaltningen udarbejder uddybende svar direkte til høringsparterne.

 

Høringssvarene er vedlagt som bilag, og har blandt andet drejet sig om følgende emner:

a.    Forslag om etablering af Odense Strandpark med saltvandsbadesø og ro-stadion samt udnyttelse af overskudsvarmen fra Fynsværkets kølevand

b.    At energiplanen bør indeholde forslag til at nedbringe udledningen af kølevand til Odense Fjord

c.    Ønske om en mere detaljeret redegørelse for muligheder og potentialer i muligheder for strategiske partnerskaber

d.    At energiprojekterne ikke skal overlades til interessenterne, men at kommunen også skal påtage sig et ansvar

  1. At den fossile andel i affald bør minimeres

 

By- og Kulturforvaltningens bemærkninger til høringssvarene.

 

Ad (a)

Fynske Idrætsforbund ønsker at etablere et Søsportscenter med ro-stadion samt badesø ved Stige Ø. Aktiviteten er ikke umiddelbart forenelig med de internationale naturbeskyttelsesinteresser, men Idrætsforbundet ser nogle synergimuligheder i at benytte et kølebassin til nedkøling af Fynsværkets kølevand. Fynsværket har netop fået forlænget sin tilladelse til at udlede kølevand til fjorden til 1/6 2014 af Miljøstyrelsen Odense, som er miljømyndighed.

 

En nærmere vurdering af idrætsforbundets projekt afventer den endelige afgørelse fra Miljøstyrelsen.

 

Ad(b)

Fjernkøling og damvarmelager er to konkrete forslag i energiplanen til at reducere udledning af kølevand til Odense Fjord. Generelt bør der arbejdes med at tilpasse produktion og behov, så unødigt spild som udledning af kølevand undgås.

 

Ad(c+d)

I forbindelse med høringen har Fjernvarme Fyn og Gartnernes Fjernvarmeselskaber tilkendegivet, at de ønsker at tage aktiv del i udvalgte projekter. Efter høringsperioden har Energinet.dk også vist interesse for projekter, som påvirker forsyningssikkerheden samt el og gas infrastrukturen.

 

Forvaltningen vil tage initiativ til at samle et bredt udsnit af energiaktørerne, så energiprojekterne kan blive prioriteret og igangsat. I forlængelse heraf kan der eventuelt indgås partnerskabsaftaler mellem kommunen og aktørerne, så de frivillige samarbejder omkring projekterne bliver af mere forpligtende karakter.

 

Ad(e)

I samarbejde med Odense Renovation laves der løbende forsøg med at forbedre affaldssorteringen – også i stor skala, men den ideelle løsning på frasortering af genanvendeligt plastaffald hos husstandene er endnu ikke fundet.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune

Bilag

1. Høringssvar fra Danmarks Naturfredningsforening (Høringssvar fra DN.pdf)
2. Høringssvar fra Fynske Idrætsforbund (Høringssvar fra Fynske Idrætsforbund.pdf)
3. Høringssvar fra Gartnernes Fjernvarmeselskaber (Energiplan Odense - gartnernes fjernvarme.pdf)
4. Strategisk Energiplan og Energi for alle (Strategisk energiplan og Energi for alle - pdf udgave.pdf)
5. Rammer for kommunens arbejde (Rammer for kommunens arbejde - pdf udgave.pdf)
6. Energiproduktion (Energiproduktion - pdf udgave.pdf)
7. Energiforsyning (Energiforsyning - pdf udgave.pdf)
8. Energiforbrug (Energiforbrug - pdf udgave.pdf)
9. Energiprojekter (Energiprojekter - pdf udgave.pdf)

 

 

 



2. Forslag til ændring af regulativ for erhvervsaffald

Åbent - 2012/137795

 

Sagsresumé

Odense Byråd besluttede den 21/12 2011 at udtræde af Modtagestation Syddanmark I/S, og at Odense Renovation A/S overtager opgaven med indsamlingsordningerne for farligt affald fra 1/1 2013. Odense Kommunes regulativ for erhvervsaffald skal derfor ændres, så det afspejler denne ændring.

 

Derudover foreslår By- og Kulturforvaltningen to ændringer i regulativ for erhvervsaffald:

  • Indførelse af indsamlingsordning for medicinaffald for virksomheder
  • Ændring af betalingsmodel for genbrugspladsordningen for virksomheder

 

Indsamlingsordningen for medicinaffald for virksomheder

Indsamlingsordningen for medicinaffald foreslås indført af hensyn til miljø og sikkerhed. En indsamlingsordning for medicinaffald medfører, at virksomheder forpligtes til at bruge denne ordning, medmindre de kan dokumentere, at de har en anden miljømæssig forsvarlig løsning for dette farlige affald.

 

Betalingsmodellen for genbrugspladsordningen for virksomheder

Betalingsmodellen for genbrugspladsordningen skal ændres jf. Affaldsbekendtgørelsen for at opnå sammenhæng mellem betalingen og brugen af genbrugspladserne. Den nuværende ordning er en abonnementsordning, hvor virksomheder, som benytter genbrugspladserne få gange om året, betaler det samme, som virksomheder, der benytter pladserne mange gange hvert år.

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at virksomheder, der bruger genbrugspladserne fra 1/1 2013, skal betale en fast pris pr. gang, der afleveres affald.  

Foreløbige beregninger viser, at prisen vil blive ca. 120 kr.

Farligt affald afregnes dog fortsat særskilt i forhold til afleveret mængde.

Odense Renovation A/S foretrækker også denne betalingsmodel.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.  Der etableres en indsamlingsordning for medicinaffald for virksomheder.

b.  Betalingen for virksomheders adgang til genbrugspladserne ændres fra årsabonnement til betaling pr. besøg.

c.   Forslag til regulativ for erhvervsaffald, der skal gælde fra 1/1 2013, sendes i offentlig høring i 4 uger.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen foreslår følgende ændringer af Odense Kommunes regulativ for erhvervsaffald:

  • Ændring af indsamlingsordning for affald fra olie- og benzinudskillere
  • Ændring af indsamlingsordning for klinisk risikoaffald
  • Indførelse af en indsamlingsordning for medicinaffald
  • Ændring af genbrugspladsordningen

 

Forslag til regulativ skal sendes i offentlig høring i minimum 4 uger inden endelig vedtagelse. Ændringerne af indsamlingsordningerne skal træde i kraft den 1/1 2013.

 

Ændring af indsamlingsordninger for affald fra olie- og benzinudskillere og for klinisk risikoaffald

Odense Byråd besluttede den 21/12 2011 at udtræde af Modtagestation Syddanmark I/S (Motas), og at Odense Renovation A/S skal overtage opgaven med udbud og administration af alle indsamlingsordningerne for farligt affald med virkning fra den 1/1 2013.

 

Regulativet for erhvervsaffald skal derfor rettes, så det afspejler denne ændring.

 

Odense Kommunes nuværende regulativ for erhvervsaffald omfatter to indsamlingsordninger for farligt affald:

  • Indsamlingsordning for affald fra olie- og benzinudskillere
  • Indsamlingsordning for klinisk risikoaffald

 

Det øvrige farlige affald er omfattet af en anvisningsordning, hvor Odense Kommune fortsat kan anvise til Motas og andre godkendte indsamlere og affaldsbehandlere.

 

Indholdet af indsamlingsordningerne for farligt affald planlægges ikke ændret bortset fra en finjustering af regulativteksten for at præcisere indholdet i ordningerne. Der er derfor blot tale om, at administration og drift af indsamlingsordningerne overgår fra selskabet Motas til selskabet Odense Renovation A/S.

 

Indførelse af indsamlingsordning for medicinaffald

Medicinaffald er en type farligt affald, som forvaltningen, af sikkerhedsmæssige og miljømæssige årsager, ønsker en særlig bevågenhed overfor.

 

Forvaltningen anbefaler, at medicinaffald kan indsamles sammen med det kliniske risikoaffald, og foreslår derfor, at der indføres en indsamlingsordning for medicinaffald i regulativet for erhvervsaffald.

 

Indførelse af indsamlingsordning for medicinaffald betyder, at virksomhederne forpligtes til at bruge ordningen, medmindre de kan dokumentere, at de har en anden miljømæssig forsvarlig løsning for dette farlige affald.

 

Ændring af genbrugspladsordningen

Miljøministeriet har ændret reglerne om genbrugspladsordningen for erhverv flere gange siden 2009. I dag har den enkelte kommune mulighed for at vælge, om virksomhederne skal betale pr. besøg eller betaling ved abonnement.

 

Det er valgfrit for virksomhederne, om de vil benytte genbrugspladsordningen (siden 1/1 2012).

 

Farligt affald, som afleveres på genbrugspladsen skal afregnes særskilt i forhold til behandlingsudgifterne for dette affald jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om affald. Der er ingen ændringer på dette punkt, og forvaltningens ændringsforslag vedrører derfor kun det øvrige affald (ikke-farligt affald).

 

Nuværende betalingsmodel - abonnement

Odense Kommunes nuværende ordning for erhvervs adgang til genbrugspladserne er en abonnementsordning. Virksomhederne betaler for adgang til genbrugspladserne én gang om året. Der er 4 prisniveauer. De 3 høje takster gælder for håndværkere og anlægsgartnere, gradueret efter antal ansatte. Det laveste gebyr gælder for øvrige virksomheder.

 

Det har vist sig, at der er stor forskel på antal besøg fra virksomhederne. Nogle virksomheder bruger genbrugspladserne få gange om året, mens andre, som betaler det samme, bruger genbrugspladserne op til 1000 gange på et år.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at den nuværende genbrugspladsordning ikke er tilstrækkelig retfærdig med hensyn til betalingen og ordningen skal derfor ændres for at blive i overensstemmelse med reglerne om affaldsgebyrer jf. Miljøministeriets bekendtgørelse om affald § 63, stk. 2 – ”forureneren betaler princippet”.

 

Ordningen kan ændres på forskellige måder, og der ses forskellige løsninger i andre kommuner.

 

Der er ganske få kommuner, som vil fortsætte med abonnementsordning i 2013. Eksempelvis er forvaltningen kun bekendt med, at én af 6-by kommunerne - Århus Kommune - vil fortsætte med en abonnementsordning.

 

En anden mulighed er betaling pr. besøg

I langt de fleste kommuner sker betalingen pr. besøg, men med forskellige betalingsstrukturer. Eksempelvis hvor betalingen afhænger både af affaldstype og mængden af affald, som afleveres.

 

By- og Kulturforvaltningens anbefaling

Forvaltningen anbefaler en betalingsstruktur, som er enkel at administrere både for virksomhederne og for genbrugspladsernes personale.

 

Forvaltningen foreslår at indføre en betalingsmodel, hvor virksomhederne betaler en fast pris pr. besøg, uanset hvilken type ikke-farligt affald og mængde som afleveres på genbrugspladsen. Odense Renovation A/S foretrækker også denne model.

 

Forvaltningen inviterede i samarbejde med Odense Renovation A/S en række erhvervskontakter til dialogmøde den 27/6 2012 om vores fremtidige genbrugspladsordning. Til mødet deltog én håndværker. Forvaltningen og Odense Renovation har dog også løbende fået kommentarer fra virksomheder om genbrugspladsordningen. Erhvervets bemærkninger er taget til efterretning i forslaget til ordningen.

 

Miljøministeriet meddelte i 2011, at virksomheder fra andre kommuner skal have adgang til Odense Kommunes genbrugspladser fra 1/1 2013. Den foreslåede ordning med betaling pr. besøg vurderes at være den bedste for udenbys virksomheder, da den enkelte håndværker m.v. i visse tilfælde kun arbejder i kommunen en/enkelte gange på et år.  

 

Økonomisk betydning for virksomheder og kommunale institutioner

Odense Renovation A/S’ foreløbige beregninger viser, at prisen vil blive ca. 120 kr. pr. gang en virksomhed eller en kommunal institution afleverer affald på en genbrugsplads.

Betaling pr. besøg vil medføre, at en del virksomheder og institutioner vil komme til at betale mere end tidligere, mens andre vil komme til at betale mindre.

Men alle brugerne vil betale i forhold til deres faktiske forbrug, som det kræves i henhold til affaldsbekendtgørelsen.

Et notat om økonomisk betydning af ny betalingsmodel er vedlagt.

 

Information til virksomheder om ændringer

Forslag til ændringer af regulativet vil blive offentliggjort i henhold til gældende regler.

 

Derudover vil alle registrerede brugere af genbrugspladsordningen for erhverv få elektronisk besked om ændringer af betalingsmodel, før ændringerne træder i kraft. Information om ændringerne lægges på både Odense Renovation A/S’ hjemmeside og kommunens hjemmeside.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Gebyrer til dækning af omkostninger til håndtering af affaldet opkræves direkte hos den enkelte affaldsproducent.

Indsamlingsordningerne og genbrugspladsordningen skal hvile i sig selv økonomisk.

 

Bilag

1. Forslag til "regulativ for erhvervsaffald" (Regulativ for erhvervsaffald forslag til politikerne 110712.pdf)
2. Notat om økonomisk betydning af ny betalingsmodel for genbrugspladserne for erhverv 2013 (Notat om økonomisk betydning af ny betalingsmodel for genbrugspladserne for erhverv 2013_2012081514554600.pdf)

 

 

 



3. Borgmesterpagten

Åbent - 2011/190667

 

Sagsresumé

Odense Kommune har høje ambitioner på klima- og energiområdet. Derfor lægger den nye Miljøpolitik også op til, at Odense Kommune underskriver Borgmesterpagten og arbejder med de forpligtigelser, der følger med.

 

Borgmesterpagten er et EU-initiativ inden for udviklingen af bæredygtig energi, som har udviklet sig til en stor succes med mere end 3.000 deltagende byer. Ved tilslutning til Borgmesterpagten bliver Odense Kommune en del af en stærk europæisk bevægelse.

 

Deltagelse i Borgmesterpagten er en mulighed for at skærpe kommunens miljømæssige profil og få en europæisk dimension på klima- og energiarbejdet i kommunen.

 

Ved tilslutning til Borgmesterpagten forventes det, at kommunen kan stå stærkere ved ansøgning om EU-midler. Samtidig får kommunen adgang til et netværk, som kan være med til at styrke det lokale energi- og klimaarbejde.

 

Ved underskrivelse af pagten forpligter Odense Kommune sig til:

1.    Udarbejde en opgørelse over kommunens udgangspunkt CO2-udledningen - en baseline

2.    Udarbejde en handlingsplan for energi- og klima indsatsen (SEAP)

3.    Indsende en statusrapport hvert andet år efter underskrivelsen

4.    Deltage i den årlige Borgmester CoM konference

5.    Udveksling af erfaringer med andre deltagere

 

Punkterne 1 og 2 har Odense Kommune gennemført via energiplanen, og kommunen er derfor et godt skridt på vejen mod at opfylde forpligtigelserne i Borgmesterpagten.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at Odense Kommune ved borgmesteren tiltræder Borgmesterpagten.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

Hvad er Borgmesterpagten

Covenant of Mayors (CoM), eller på dansk EU’s Borgmesterpagt, er et initiativ i EU’s bestræbelser på at nå målet om 20 % reduktion i drivhusgasser, 20 % vedvarende energi og 20 % energibesparelser i 2020 gennem lokal forankring og handling i kommunerne i EU. Målene er kendt som EU’s 2020 mål.

 

Pagten er en politisk hensigtserklæring om at gennemføre en række konkrete klima- og energiindsatser. Klima- og energieffekten skal dokumenteres ved gennemførelse af indsatserne. Derfor skal der også udarbejdes en kortlægning af CO2-emissionen som basis for en handlingsplan for bæredygtig energi (Sustainable Energy Action Plan – SEAP).

 

Hvilke forpligtigelser binder kommunen sig til gennem Borgmesterpagten?

Ved at tilslutte sig pagten forpligter kommunen sig til at sætte et mål for reduktion af CO2-udslippet, der er højere end det fælles EU-mål på 20 % i 2020. Målet sættes for kommunen som geografisk enhed og altså ikke kun for kommunen som virksomhed. CO2-kortlægningen skal opdateres hvert andet år, og kommunens handlingsplan skal løbende følges op, evalueres og afrapporteres som dokumentation for indfrielsen af kommunens mål.

 

Set i lyset af målet fra vores energiplan og at Borgmesterpagten også inkluderer transportområdet, anbefaler forvaltningen et mål for CO2-reduktion i 2020 på 20 % (reference år 2010). Størstedelen af de danske kommuner, der deltager i Borgmesterpagten, har ligeledes indberettet mål på 20 % i 2020.

 

Energiplanen indeholder også et bud på en række konkrete projekter, der kan indgå som indsatser i Borgmesterpagtens handlingsplan.

 

Herudover forpligter kommunen sig til at afholde energidage for kommunens borgere, udveksle erfaringer med andre lokale og regionale enheder, deltage i den årlige Borgmester CoM konference og i det hele taget udbrede budskabet om at arbejde for lokal bæredygtig energi.

 

Kommunen har gennemført uddannelsen af energihåndværkere, og har holdt en energimesse for borgerne. Kommunen er ved at planlægge yderligere forløb for byens borgere, der vil sætte fokus på energirenovering af private huse.

Odense Kommune arbejder aktivt med erhvervslivet i Odense gennem Klimaværket (pt. 150 medlemmer), og kommunen deltager i opbygningen af et samarbejde mellem kommunerne i Region Syddanmark med regionen som facilitator.

 

Odense Kommune er derfor rigtig godt på vej til at opfylde alle forpligtigelserne i Borgmesterpagten.

 

Hvorfor tilslutte sig Borgmesterpagten?

Odense Kommune har høje ambitioner på klima- og energiområdet. Derfor lægger den nye Miljøpolitik også op til, at kommunen underskriver Borgmesterpagten og arbejder med de forpligtigelser, der følger med.

 

Stærk lokal handling kræver en ramme, der støtter og muliggør kommunens ambitioner. Ved at Odense Kommune tilslutter sig Borgmesterpagten, forventes det, at kommunen kan stå stærkere ved ansøgning om EU-midler, idet EU-administrationen vil få et faktuelt forhåndskendskab til Odense Kommune og kommunens indsatser på klima- og energiområdet.

 

Herudover viser kommunen, ikke bare nationalt - men internationalt, at der tages ansvar for det lokale niveau, hvor konsekvenserne af klimaforandringerne opleves og fortsat vil vise sig.

 

Som det niveau, der er tættest på borgerne, kender kommunen til de lokale problemstillinger og er ansvarlig for den lokale styring. Kommunen skal informere, motivere, gå forrest og støtte forandringer og fleksibilitet i lokalsamfundet. Gennem Miljøpolitikken, Energiplanen og Borgmesterpagten vises borgerne, at den udvikling kommunen står overfor på klima- og energiområdet er forankret i den lokale politik, og at kommunens indsats anerkendes internationalt.

 

Kommunen vil blive fremhævet som pioner og vil få lettere adgang til andre pionerers viden og resultater.

 

3056 byer er med, heraf 20 danske byer, der alle er klar til at reducere CO2-udledningen i deres nærområde med mindst 20 % i 2020. Disse byer repræsenterer mere end 140 mio. indbyggere.

Økonomi

Eventuelle merudgifter afholdes indenfor By- og Kulturforvaltningens eksisterende budget.

Bilag

1. Borgmesterpagten (Borgmesteraftalen.pdf)
2. Tiltrædelsesformular (Tiltrædelsesformular.pdf)

 

 

 

4. Bækholmskolen. Genopbygning efter brand

Åbent - 2012/057275

 

Sagsresumé

Bækholmskolen, tidligere Tornbjerg skole, blev den 29/1 2012 udsat for brand.

 

Selv om skolen havde automatisk brandalarmanlæg, medførte særlige uheldige omstændigheder, at branden udviklede sig så kraftigt, at 710 m2 af skolen blev beskadiget.

 

Genopbygningen er kalkuleret til 8.000.000 kr., der i henhold til Odense Kommunes forsikringspolitik finansieres ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller i samråd med Børn- og Ungeforvaltningen til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. At anlægsbevillingen meddeles i henhold til Odense Kommunes gældende forsikringspolitik som en anlægsbevilling til genopbygning af Bækholmskolen, der brændte den 29/1 2012.

  2. At der meddeles og samtidig frigives en anlægsbevilling til By- og Kulturforvaltningen på 8.000.000 kr. i 2012, finansieret ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Sagsfremstilling

Den 29/1 2012 medførte 2 unges leg med ild i en container, placeret ved Bækholmskolens (tidligere Tornbjerg skole) ydervæg, at selve bygningen blev antændt. Særlige uheldige omstændigheder i form af vindretning m.m. medførte, at branden kunne udvikle sig uden, at dette blev opfanget af skolens automatiske brandvarslingsanlæg på et tidligt tidspunkt.

 

Branden har hovedsalig hærget fløjen med fysik- og natur og tekniklokale, hvor tagkonstruktionen er brændt væk. Alle vægge, installationer og inventar i det berørte område er ødelagt som følge af slukningsarbejdet.

 

I alt 710 m2 af skolen blev beskadiget under branden.

 

Ved genopbygning kan de beskadigede bygningsdele ikke genanvendes.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet, at genopbygningen af det berørte areal kan færdigstilles inden udgangen af 2012, såfremt anlægsbevilling frigives.

 

Økonomi

By- og Kulturforvaltningen har kalkuleret, at den samlede udgift til genopbygning af de 710 m2 berørte bygning, inkl. inventar samt nedrivning og bortskaffelse af udbrændte bygningsdele, beløber sig til 8.000.000 kr. ekskl. moms.

 

I henhold til Odense Kommunes forsikringspolitik finansieres genopbygningen ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

By- og Kulturforvaltningen ansøger derfor om en anlægsbevilling på 8.000.000 kr. i 2012, finansieret ved en tillægsbevilling fra kassen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



5. Vollsmose 2020 - helhedsplan

Åbent - 2012/033208

 

Sagsresumé

Helhedsplanen ”Vollsmose i Forvandling” sluttede med udgangen af juni 2012. Mange projekter er blevet gennemført i de sidste 4½ år, og mange indsatser er lykkedes. På baggrund af hidtidige erfaringer har boligorganisationerne i samarbejde med beboerne og Odense Kommune ansøgt Landsbyggefonden om midler til en ny fireårig helhedsplan.

 

Helhedsplanen er nu udarbejdet og foreligger til godkendelse. Titlen for helhedsplanen er ”Vollsmose 2020” og signalerer, at parterne sammen har erkendt, at Vollsmose i en længere periode vil have brug for en boligsocial indsats. Helhedsplanen binder samtidig andre særlige indsatser sammen, især kommunens aftale med statens ”Initiativaftalen”. Denne aftale indgår direkte i Vollsmose 2020 og understøtter på denne måde den samlede særlige indsats i Vollsmose.

 

Helhedsplanen er blevet til i et samarbejde mellem de tre parter, beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune, med særlig fokus på beboernes ønsker og idéer. I perioden december 2011 til april 2012 har der været en omfattende inddragelse af beboerne i Vollsmose med hovedvægten på det lokale beboerdemokrati. Samlet bygger helhedsplanen således på beboernes mange forslag og idéer sammenkoblet med hidtidige erfaringer og ønsket om at samle hele den særlige indsats i Vollsmose.

 

Den økonomiske ramme for helhedsplanen er efter aftale med Landsbyggefonden 46.666.666 kr. inkl. lokal finansiering på 25 %. Det er aftalt, at boligorganisationerne og Odense deler denne lokale udgift.

 

Udvalget for Boligområder og Tryg By drøftede på deres møde den 13/8 2012 sagen "Vollsmose 2020 - helhedsplan" og besluttede at anbefale sagen.

 

Integrationsrådet har udarbejdet selvstændigt høringssvar, som rådets medlem af Udvalget for Boligområder og Tryg By fremførte på mødet. Høringssvaret er vedlagt sagen.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, i samarbejde med Børn- og Ungeforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen, til Økonomiudvalget at byrådet godkender:

  1. Helhedsplan "Vollsmose 2020” godkendes.

  2. Principperne for den lokale medfinansiering, som udgør 25 % af det samlede budget, godkendes.

  3. Den kommunale finansiering i perioden 1/7 2012 – 30/6 2016 på 5.833.333 kr. afholdes inden for de boligstrategiske midler i Borgmesterforvaltningen.

Beslutning

By- og Kulturudvalget er orienteret om, at der er indledt drøftelser mellem Landsbyggefonden, boligselskaberne og Odense Kommune med henblik på at gennemgå Helhedsplanen set i lyset af den seneste uges begivenheder i Vollsmose.

 

By- og Kulturudvalget tager dette til efterretning og afventer disse drøftelser inden endelig behandling af sagen om godkendelse af Helhedsplanen.

 

Derudover indstiller By- og Kulturudvalget, at der forud for næste behandling af en revideret helhedsplan afholdes en temadrøftelse på et åbent byrådsmøde.

 

Sagsfremstilling

Boligorganisationerne, beboerne og Odense Kommune har hver især og sammen igennem de sidste årtier haft et særligt fokus på en boligsocial indsats i Vollsmose. De særlige boligsociale indsatser startede i 1994 med byudvalgsarbejdet og er fortsat under kvarterløftsindsatsen, fysiske forandringer og sidst gennem den boligsociale helhedsplan ”Vollsmose i Forvandling” 2008–2012. Mange af de enkelte indsatser og aktiviteter er lykkedes. Mange beboere har deltaget gennem årene, og de fem centrale parter, beboerne, boligorganisationerne, kommu­nen, Landsbyggefonden og staten, har på hver deres måde bidraget til indsatsen.

 

Samtidig må det konstateres, at ikke alt har kunnet lade sig gøre, og ikke alt er nået i mål som planlagt. Parterne har derfor gennemgået de hidtidige erfaringer og vurderet, at der er behov for en kursændring - ikke mindst i måden, hvorpå indsatsen er organiseret.

 

På den baggrund ansøgte de tre parter, beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune, Landsbyggefonden om midler til en boligsocial helhedsplan. I efteråret 2011 godkendte Landsbyggefonden en prækvalifika­tionsansøgning, som indebærer muligheden for en boligsocial indsats i området over en fireårig periode inden for en økonomisk ramme, der nu er fastsat til i alt 46.666.666 kr.  

 

Landsbyggefondens tilsagn forudsætter, at en fjerdedel af dette beløb finansieres lokalt, og at der udarbejdes en helhedsplan for indsatsen. Desuden stiller Landsbyggefonden krav om, at beboerne, boligorganisationerne og kommunen bakker helhedsplanen op.

 

De tre parter igangsatte december 2011 et udviklingsarbejde og ansatte en tovholder til opgaven. Helhedsplanen, som er vedlagt sagen som bilag, er resultatet af dette arbejde, og den vil danne baggrund for den kommende boligsociale indsats, som løber fra somme­ren 2012 til sommeren 2016.

 

Baggrund for fortsat indsats i Vollsmose

 

I 2011 indgik staten aftaler med de kommuner, som havde særlige udsatte boligområder. Odense Kommune indgik således også en aftale med staten, den såkaldte ”Initiativaftale”. Aftalen om en særlig indsats i Vollsmose blev indgået maj 2011, og Vollsmose fik tildelt 10.800.000 kr.

 

Sideløbende med ”Initiativaftalen” var der i foråret 2011 drøftelser mellem beboere, boligorganisationer og Odense Kommune om fortsættelse af den igangværende helhedsplan i Vollsmose. I disse drøftelser blev det hurtigt klart, at der var et ønske om en fortsat indsats i Vollsmose, men samtidig også et ønske om at omdefinere indsatsen og sammentænke de særlige indsatser, der var undervejs i Vollsmose.

 

Tilblivelse af helhedsplanen

 

Parterne har fokuseret på en stærk inddragelse af beboerne lige fra starten af tilblivelsesprocessen. Alle har været enige om, at det har afgørende betydning for såvel indholdet, men også for mulighederne for at gennemføre den efterfølgende indsats.

 

På den baggrund etablerede parterne en styregruppe med repræsentation fra de tre parter, og der blev udpeget en tovholder, der har haft ansvaret for udviklingen og tilrettelæggelsen af helhedsplanen.

 

Tilblivelsesprocessen har derfor fokuseret på beboerne og deres ønsker til en ny helhedsplan. Indledningsvis blev alle afdelingsbestyrelser orienteret om processen på et fællesmøde. Efterfølgende har tovholderen afholdt bilaterale møder med alle ni afdelingsbestyrelser med henblik på drøftelser af lokale udfordringer og ønsker til idéer. Ultimo januar 2012 blev der afholdt en stor beboerdag, hvor alle beboere havde mulighed for at deltage. Beboerdagen var en udviklingsdag med fokus på de syv indsatsområder. Sideløbende har tovholderen haft kontor centralt i Vollsmo­se, hvor alle har haft mulighed for at komme ind og fortælle om de ønsker og idéer, den enkelte beboer måtte have. Derudover har der været et antal møder med interessegrup­per, og her har især de unge været repræsenteret.

 

Alle beboere modtog primo april 2012 en tre siders redegørelse om helhedsplanen og en indkaldelse til afdelingsmøde. Afdelingsmøderne blev gennemført i april og maj 2012 i samtlige ni afdelinger, og helhedsplanen blev hermed godkendt af beboerne.

 

Vision, mission og principper for indsatsen

 

De tre parter har drøftet en fælles vision for en fælles indsats i Vollsmose. Parterne har fra begyndelsen været enige om, at en vision skulle være enkel og nærværende for alle, ikke mindst for beboerne. Desuden har der parterne imellem været en opfattelse af, at indsatsen alene lykkes, hvis der sker en maksimal inddragelse af beboerne, hvor boligorganisationerne og kommunens rolle bliver at støtte beboerne i udviklingen af deres eget boligområde. Visionen og missionen blev på den baggrund aftalt til følgende ordlyd:

 

Vision: Vollsmose 2020 - En mangfoldig bydel, alle er stolte af at bo i, og som er attraktiv at komme i.

 

Mission: Vi udvikler Vollsmose fra boligområde til bydel. Beboerne går forrest i processen. Boligorganisationer og kommune understøtter den.

 

For at understøtte og styre midlerne til indsatserne er der opstillet et antal principper for indsatser og aktiviteter. Principperne er en del af den forståelsesramme, der bliver afgørende for Vollsmoses udvikling. Der stilles krav til, at indsatserne og aktiviteterne opfylder flest mulige principper.

 

Principper for indsatser og aktiviteter:

 

  1. Indflydelse – initiativet er et udtrykt behov eller ønske fra beboerne.
  2. Sammenhæng – initiativet understøtter flere indsatsområder.
  3. Mangfoldighed – initiativet har et bredt sigte med fokus på de mange.
  4. Deltagelse – initiativet understøtter beboernes aktive deltagelse.
  5. Udsyn – initiativet åbner for omverdenen.
  6. Synergi – initiativet skaber merværdi.
  7. Nytænkning – initiativet udfordrer eksisterende regler og sædvaner.
  8. Ansvar - beboerne ønsker at tage sagen i egen hånd.

 

Indhold af helhedsplanen

 

Parterne har været enige om, at der er behov for, at indsatsen i Vollsmose nytænkes. Nytænkningen går både på den organisatoriske ramme og på indsats- og aktivitetsniveau. Parterne vil der­for etablere en enstrenget organisering, som fastholder et fælles fokus og engagement for udviklingen af Vollsmose. Gennem samling af den boligsociale indsats mener par­terne, at det er muligt at udnytte de synergier, der kan blive i samspillet mellem aktiviteterne. Indsatsen skal ses ud fra to perspektiver, nemlig et beboernært og et boligstrategisk perspektiv.

 

I forhold til det beboernære vil der i den nye helhedsplan blive et stærkt fokus på beboerkonsulentopgaven.

 

Det boligstrategiske perspektiv skal ses i sammenhæng med ønsket om at skabe større og mere synlige forandrin­ger i Vollsmose på et strategisk niveau. Her tænkes på tiltrækning af erhverv og uddannelse til området, at åbne området op mod omverdenen og fokusere på fremtids­sikringen af boligerne i Vollsmose. Den strategiske indsats forankres også i Vollsmose 2020, og intensionen er, at de to perspektiver skal understøtte hinanden.

 

På den baggrund vil helhedsplanen først fokusere på opbygningen af en stærk og bæredygtig organisation med de rette kompetencer. De hidtidige erfaringer fra tidligere og nuværende boligsociale indsatser vil bidrage til denne opbygning og udvikling.

 

Helhedsplanens syv indsatsområder er på forhånd defineret af Landsbyggefonden.

 

De syv indsatsområder er:

 

  • Børn, unge og familie
  • Uddannelse, beskæftigelse og erhverv
  • Beboernetværk, inddragelse og demokrati
  • Sundhed
  • Udsatte grupper
  • Kultur og fritid
  • Image og kommunikation

 

Der er i overskriftsform beskrevet over 40 aktiviteter. Denne oplistning er ikke et udtryk for en komplet liste over idéer og ønsker, men alene et udtryk for, hvad det har været muligt at udvikle i tilblivelsesprocessen. Der er udarbejdet et bilag, som beskriver forslagene og idéerne til aktiviteter nærmere. Bilaget er et udviklingsdokument, og det forventes, at aktiviteterne udvikles og justeres løbende.

 

Organisering af indsatsen

 

Alle tre parter er enige om at arbejde på en enstrenget og samlet organisering. En organisering, der både vil favne den boligsociale helhedsplan, men som også favner Odense Kommunes initiativaftale med staten. Desuden er ønsket, at organisationen skal mestre tiltrækningen af andre finansieringsmuligheder for at kunne gennemføre de mange ønsker til aktiviteter. Nytænkningen består i at tænke et mere enstrenget sekretariat, som gøres lineært i sin reference med en bestyrelse i mere traditionel forstand.

 

De to økonomiske ansvarlige parter, boligorganisationer og Odense Kommune har indgået en partnerskabsaftale, der tager udgangspunkt i en fælles enstrenget organisering. Den nye organisering fastholder det formelle ansvar for de økonomiske midler således, at den enkelte parts integritet fuldt respekteres, men samtidig skabes der en fælles ramme for hele indsatsen. Den fælles enhed er under opbygning, og der er etableret en fælles bestyrelse med tre repræsentanter fra hver af de tre centrale aktører, beboerne, boligorganisationerne og Odense Kommune. Bestyrelsen har mulighed for at supplere med eksterne aktører. 

 

Sammenfattende er det parternes holdning, at særlige indsatser med betydning for Vollsmoses udvikling, uanset hvor det formelle ansvar for de økonomiske midler i den pågældende indsats er placeret, skal varetages og håndteres efter en samlet vision og en samlet udviklingsstrategi.

 

 

Økonomi

Den samlede udgift til helhedsplanen er på 46.666.666 kr. med krav om, at der lokalt finansieres med 25 %, og hvor det er aftalt, at boligorganisationerne og Odense Kommune deler denne udgift.

 

Odense Kommunes andel bliver årligt 1.458.333 kr. i perioden 1/7 2012 – 30/6 2016. Midlerne afholdes inden for de boligstrategiske midler i Borgmesterforvaltningen.

 

Oversigt over samlet finansiering af Vollsmose 2020 i perioden 2012-2016:

 

Landsbyggefonden

35.000.000 kr.

Boligorganisationerne

  5.833.333 kr.

Odense Kommune

  5.833.333 kr.

Initiativaftalen

10.800.000 kr.

I alt

57.466.666 kr.

 

 

Bilag

1. Vollsmose 2020 - helhedsplan 2012 - 2016 (Vollmose 2020 helhedsplan 2012 - 2016.pdf)
2. Høringssvar fra Integrationsrådet (Høringssvar fra Integrationsrådet til Vollsmose 2020.pdf)

 

 

 

B: Sager til afgørelse i udvalget


6. Gammel Højmevej 200 - godkendelse af arealer til husdyrgødning

Åbent - 2011/109619

 

Sagsresumé

Hans Ove Kildemoes driver et landbrug med planteavl. Han ønsker at modtage husdyrgødning fra en minkproduktion til udbringning på sine arealer. Da minkproduktionen har en miljøgodkendelse efter husdyrloven, skal arealerne også have miljøgodkendelse til at modtage husdyrgødningen.

 

By- og Kulturforvaltningen har vurderet sagen efter husdyrlovgivningen. Forvaltningen vurderer, at der kan udbringes minkgylle på arealerne uden væsentlig påvirkning af naturområder, grundvand eller Odense Fjord.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender, at der meddeles miljøgodkendelse af landbrugsarealerne til Gammel Højmevej 200.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen.

 

Sagsfremstilling

Hans Ove Kildemoes ejer og driver landbrugsejendommen Gammel Højmevej 200, 5250 Odense SV. Det er et landbrug med planteavl, og der er intet dyrehold. Hans Ove Kildemoes ønsker at modtage husdyrgødning fra minkproduktionen på Gammel Højmevej 232.

 

By- og Kulturudvalget meddelte i 2010 miljøgodkendelse efter husdyrlovens § 11 af minkproduktionen på Gammel Højmevej 232. Som reglerne er, skal Hans Ove Kildemoes’ arealer derfor godkendes efter husdyrlovens § 16, inden de må modtage minkgyllen.

 

Husdyrlovens krav

I husdyrlovgivningen er fastsat en række krav og kriterier, som skal sikre hensynet til omgivelserne – herunder naboer og natur. De fleste krav (og potentielle nabogener) vedrører stalde og dyrehold og er derfor ikke relevante i denne sag. Her er det den mulige påvirkning af natur og miljø ved udbringning af husdyrgødningen, der skal vurderes.

 

Minkgyllen opbevares på Gammel Højmevej 232 og køres ud derfra. De fleste af markerne til Gammel Højmevej 200 ligger tæt på nr. 232. Nogle få arealer ligger længere væk.

 

Udvaskning af næringsstoffer

Der hører 170 ha jord til Gammel Højmevej 200. Der vil blive kørt langt mindre minkgylle ud på arealerne, end de generelle regler giver mulighed for. Der vil dog, som ved anden jordbrugsdrift, blive suppleret med handelsgødning (kunstgødning), men dette reguleres ikke af husdyrlovgivningen. Beregninger viser, at udvaskningen af næringsstoffer fra arealerne ikke vil påvirke Odense Fjord. Der vil heller ikke ske øget påvirkning af grundvand.

 

Naturområder

Flere marker grænser op til naturområder, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens § 3. Udbringning af husdyrgødning reguleres gennem generel lovgivning på landsplan. Der er regler om udbringningstidspunkter og –måder, fx nedbringning af gyllen i jorden. Formålet er blandt andet at begrænse kvælstoffordampningen fra udbringning af husdyrgødning.

 

De generelle regler sørger altså for at nedbringe kvælstofpåvirkningen af naturområder. I denne sag udbringes samtidig en begrænset mængde husdyrgødning pr. hektar i gennemsnit. Forvaltningen har derfor vurderet, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturområderne.

 

Offentlighed og høring

Der er krav om offentlighed i forbindelse med kommunens behandling af sager efter husdyrloven. Et udkast til miljøgodkendelse har derfor været i lovpligtig høring 3 uger i juli-august 2012 hos ansøger samt dem, han forpagter arealer af. Udkastet har desuden været annonceret på kommunens hjemmeside. Ansøgers landbrugskonsulent har oplyst, at de ikke har bemærkninger til udkastet. Der er ikke kommet andre bemærkninger.

 

Samlet vurdering

Det er forvaltningens samlede vurdering, at der kan udbringes minkgylle på arealerne som ansøgt uden at påvirke omgivelserne uhensigtsmæssigt.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Kort: Arealer til Gammel Højmevej 200 (Bilag 1_kort natur.pdf)

 

 

 



7. Kvalitetsmål for supercykelstier og tiltag i 2012

Åbent - 2010/128859

 

Sagsresumé

For at medvirke til realiseringen af visionen om den bæredygtige storby arbejder forvaltningen på at få flere til at cykle. Det gøres blandt andet via pilotprojektet supercykelsti, hvor der er fokus på fremkommelighed, tryghed og oplevelser for cyklisterne i Odense. Dette arbejde har foreløbigt udmøntet sig i en rapport, hvor forvaltningen ser på, hvordan den første supercykelsti i Odense kan skabes.

I rapporten, se bilag, opstilles en række kvalitetsmål for fremkommelighed, tryghed og oplevelser, som så vidt muligt skal opfyldes for en supercykelsti.

 

Med baggrund i kvalitetsmålene vil der i foråret 2013 blive udført en række projekter, som vil medføre, at den første supercykelsti fra Rismarksvej til Rugårdsvej vil kunne indvies 2013.

 

Ligeledes vil rapporten og kvalitetsmålene blive brugt i det aktuelle arbejde med kortlægning af stinettet i forbindelse med kommuneplanen.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget godkender:

  1. De opstillede kvalitetsmål for en supercykelsti, og at disse mål bruges i det videre arbejde med blandt andet supercykelstier og kortlægning af stinettet i forbindelse med kommuneplanen.

  2. At arbejdet med den første supercykelsti, fra Rismarksvej til Rugårdsvej, igangsættes med indvielse i 2013.

  3. At der i forbindelse med kortlægningen af stinettet i kommuneplanen vil blive fremlagt en sag for By- og Kulturudvalget med forslag til placering af kommende cykelstier.

Beslutning

By- og Kulturudvalget godkender indstillingen. Dog med følgende præcisering at Rismarksvej ændres til Korup under indstillingspunkt b.

Indstillingspunkt b ændres således til:

  1. At arbejdet med den første supercykelsti, fra Korup til Rugårdsvej, igangsættes med indvielse i 2013.

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune har valgt en langsigtet strategi om at gå fra en stor dansk by til en dansk storby. Denne udvikling skal ske på en bæredygtig måde, og derfor er det vigtigt, at flere vælger cyklen som transportmiddel. Desuden vil en øget brug af cyklen som transportmiddel være med til at fremme både sundhed og velvære hos Odense Kommunes borgere.

I 2009 fik Odense Kommune penge fra den grønne cykelpulje til blandt andet en supercykelsti. Efterfølgende er konceptet supercykelsti blevet bearbejdet fra alene at handle om fremkommelighed til også at fokusere på tryghed, belysning, oplevelser med mere. Projektændringerne blev godkendt af byrådet den 25/4 2012.

Supercykelstien har til formål at skabe fremkommelighed, tryghed og variation i et samlet ruteforløb – og på sigt i et større superstinetværk. En supercykelsti skal tilgodese mange forskellige behov, så alle byens brugergrupper oplever, at det er en supercykelsti for netop dem. Derfor skal den være oplevelsesrig, effektiv, sikker og tryg at cykle på.

 

Udgangspunktet har været et forskningsprojekt ”Cykelliv” og en flerstrenget brugerundersøgelse. Projektet er nu nået så langt, at forvaltningen har opstillet nogle kvalitetsmål for, hvad der kvalificerer en supercykelsti. Kvalitetsmålene er delt i 3 hovedgrupper:

 

1)    Fremkommelighed

2)    Tryghed

3)    Oplevelser

Fremkommelighed:

 

·         En supercykelsti skal så vidt muligt leve op til høje standarder i forhold til bredden. Stierne bør minimum være 2,5 m, hvor den er ensrettet, 3,0 m for en dobbeltrettet cykelsti / dobbeltrettet fællessti. Bredden bør øges, når der dagligt færdes mere end 3.000 cyklister på strækningen.

·         Alle supercykelstier skal have en fast, jævn belægning for at sikre en komfortabel cykeltur.

·         Det skal sikres, at beplantningen ikke er til gene for cyklisterne, og at rabatterne ikke kravler indover belægningerne og stjæler af stibredden.

·         Der skal ses på muligheden for prioritering af cyklister i lyskryds, blandt andet i form af etablering af førgrønt, cykelshunts, mv.

·         Trafik fra sidevejene får så vidt muligt vigepligt for cyklisterne.

·         Der er aldrig mere end 1 km til den nærmeste cykelpumpe på ruten.

·         Stien skal være let tilgængelig.

  • Fremtidige supercykelstier skal hænge sammen i et stort rutenet, hvor der er tydelig vejvisning.

 

Tryghed:

 

·         Supercykelstier skal være belyste, så man altid er tryg. Belysning skal være så jævn som mulig, og der bruges natsænkning frem for natslukning.

·         Cyklisterne skal trygt kunne køre ved siden af og passere hinanden på store dele af ruten.

·         Beplantningen skal ikke være for tæt og for tunnelagtig.

·         Der skal være plads til at stoppe og stige af cyklen uden at genere de øvrige cyklister.

 

Oplevelser:

 

·         Supercykelstier skal være en attraktion i sig selv, og rumme forskellige typer ophold- og oplevelsesmuligheder, fx visuelle indtryk, så blandt andet en lang tur opleves kortere.

 

Der er udarbejdet en rapport, se vedlagte bilag, som er tænkt som et hjælpeværktøj til at understøtte processen, når forvaltningen skal til at skabe de fremtidige supercykelstier. Strækningens forløb fremgår af bilagets side 9.

 

Den videre proces:

 

Supercykelsti fra Rismarksvej/Korup - Rugårdsvej

Med baggrund i kvalitetsmålene og rapporten vil forvaltningen allerede nu iværksætte etableringen af første etape af pilotstrækningen. Første etape er tænkt at gå fra Rismarksvej til Rugårdsvej, således at den kan stå færdig i 2013.

I denne proces vil forvaltningen samtidig arbejde på at forlænge første etape helt ud til Korup via Langesøstien, da det vurderes, at der skal meget få tiltag til for, at denne strækning kan blive til en supercykelsti. Økonomien til denne forlængelse vil blive medtaget som ønske i rammebevillingerne til 2013.

 

Supercykelsti fra Rugårdsvej- SDU

I løbet af foråret 2013 vil der blive kigget på den næste supercykelsti, på strækningen fra Rugårdsvej – SDU.

 

Strækningen forventes at være færdig i 2014.

 

Øvrige tiltag

Desuden vil kvalitetsmålene og rapporten blive brugt i det aktuelle arbejde med kortlægning af stinettet i forbindelse med kommuneplanen. I denne proces vil forvaltningen gennemgå relevante strækninger af cykelstinettet, og se på, hvilke tiltag der skal til for at opgradere dem til supercykelstier. Resultatet af arbejdet vil blive fremlagt til politisk godkendelse.

 

På bagrund af det arbejde ville det være relevant at søge den nationale pulje til ”Supercykelstier i større byer” om penge til opgraderingen.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

Bilag

1. Super Cykelsti, rapport (Super_Cykelsti-lav_opløsning.pdf)

 

 

 

C: Sager til drøftelse/forberedelse


8. Evaluering af citylinjen (Citybussen)

Åbent - 2011/139584

 

Sagsresumé

 

For at sikre en bedre tilgængelighed til bymidten startede den 12/09 2011 en citylinje, der kører rundt om gågadenettet i Odense i én retning, og som er gratis at benytte. Beslutningen blev truffet i et møde i By- og Kulturudvalget den 8/3 2011 under punktet ”Besparelser for den kollektive trafik i 2011 og overslagsår”, hvor servicebusserne samtidig blev nedlagt. Der er efterfølgende blevet sendt passagertalsopgørelser til udvalgets medlemmer hver måned.

 

Oprindeligt kørte citylinjen med et interval på 10 minutter i tidsrummet ca. kl. 11 til 17 på hverdage og ca. kl. 11 til 14 på lørdage. Det blev ændret til et interval på 7½ minut efter de første 4 måneder, hvor også ruten blev udvidet, og der blev tilføjet et ekstra stoppested.

 

Citylinjen er blevet massivt markedsført i forbindelse med etableringen.

 

Efter ca. 10 måneder synes citylinjen at have fundet en relativt stabil benyttelse med godt 10.000 passagerer om måneden, svarende til ca. 9 passagerer pr. tur.

 

En mindre brugerundersøgelse viser, at passagererne er glade for ruten. Der har kun været fremført en mindre kritik af citylinjen i begyndelsen på grund af sammenfaldet med nedlæggelsen af servicebusserne.

 

Der blev afsat 4.500.000 kr. om året til forsøget, og indtil nu har forsøget holdt sig inden for den økonomiske ramme.

 

Forvaltningen anbefaler, at forsøget med citylinjen forlænges i yderligere et år; der skal derfor fortsat anvendes 4.500.000 kr. til dette.

 

Ruten får dermed mere tid til at indlejre sig i kundernes og borgernes bevidsthed, idet nye tiltag traditionelt skal have nogen tid til af slå igennem overfor kunderne.

Endvidere forventes citylinjen at foregribe busbetjeningen i bymidten, som ændres i forbindelse med den kommende omdannelse af Thomas B. Thriges Gade.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller, at udvalget drøfter om forsøget med en citybuslinje skal forlænges med yderligere ét år – til september 2013.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Sagsfremstilling

I september 2011 startede Odense Kommune og FynBus et forsøg med takstfri drift på en citybuslinje i Odenses centrum.

 

Ruten blev lagt tættest muligt på gågadenettet, og driften blev tilrettelagt med et ensrettet linjeforløb med busafgange hvert 10. minut fra ca. kl. 11 til 17.

 

Rutens drift og forløb blev til i et nært samarbejde med Odense Cityforening.

Ruten blev meget intenst markedsført af FynBus med kampagnemateriale og via den lokale presse, og af Odense Cityforening, blandt andet med uddeling af flyers i hovedparten af forretninger i centrum.

Der er flere gange efterfølgende blevet reklameret for cityruten i den lokale presse.

 

Efter ca. 4 måneders drift blev der foretaget mindre justeringer af driften og ruteforløbet. Afgangshyppigheden blev sat op til en busafgang hvert 7½ minut; et nyt stoppested blev etableret i Vindegade ved Føtex og et i Slotsgade, som erstatning for et stoppested ved Odense Teater for at komme tættere på gågadenettet.

 

På baggrund af ca. 10 måneders erfaringer har FynBus gennemført en evaluering af driften med det formål at lægge op til en politisk diskussion af forsøgets videre forløb.

Det skal derfor bemærkes, at evalueringen ikke indeholder driftserfaringer fra sommerferiemånederne juli og august.

Traditionelt er passagertallene relativt lavere i sommer og sommerferiemånederne. På den anden side er antallet af turister betydeligt højere i de samme måneder. Det vurderes derfor, at passagertallet ikke nødvendigvis påvirkes negativt i sommerferiemånederne.

 

Der er afsat 4.500.000 kr. til cityruten som et gratis forsøg for kunderne.

Der blev ved rutens start anvendt godt 150.000 kr. til markedsføring af ruten.

Rutens driftsøkonomi har været holdt indenfor den afsatte ramme på 4.500.000 kr.

 

FynBus’ evalueringsrapport viser, at passagertallet for ruten har været jævnt stigende i forsøgsperioden og synes at have nået et relativ stabilt leje.

Godt 10.000 passagerer anvender nu bussen pr. måned, svarende til ca. 9 passagerer pr. tur.

Passagerbenyttelsen fordeler sig relativt jævnt over perioden og de enkelte busser.

 

Nedenstående er et diagram over citybussens benyttelse siden driftsstart.

 


En mindre brugerundersøgelse viser, at citybussen blandt brugerne er meget populær, og at ruten anvendes af passagerer i alle aldre.

 

Da rutens etableringstidspunkt faldt sammen med nedlæggelsen af servicebusserne, blev rutens start påvirket af nogen kritik af etableringen.

Denne kritik har ikke været fremført efterfølgende.

 

FynBus’ evalueringsrapport, den afviklede kommunikationsplan for lancering af cityruten, er bilagt dette dagsordenspunkt.

 

Anbefaling:

 

Forvaltningen anbefaler, at ruten videreføres i yderligere ét år for en driftsudgift på 4.500.000 kr./år med en takstfri citybusrute i perioden september 2012 til september 2013.

Driftsudgiften kan afholdes indenfor den allerede afsatte ramme til kollektiv trafik.

 

Der skal som følge af forlængelsen af forsøget foretages en ny evaluering af driften i sommeren 2013.

 

FynBus skal ved en forlængelse af forsøgsperioden forstærke markedsføringen af ruten, herunder overveje at markere busserne på citylinjen i alternativt design eller farvevalg.

 

Derudover skal Fynbus stadig vurderes på mulighederne for at overgå til batteridrevne elbusser. Status er, at der for øjeblikket ikke er udviklet batterier, der er så driftsikre, at de umiddelbart kan anvendes til busdrift.

 

Økonomi

Citylinjen koster 4.500.000 kr./år, som kan afholdes indenfor driften af den samlede kollektive trafik.

 

Bilag

1. Evaluering af citybus (Evaluering af citybus_28062012.pdf)
2. Kommunikationsplan Citybus (Kommunikationsplan citybus.pdf)

 

 

 



9. Strategi for sundhedspolitik  

Åbent - 2012/033457

 

Sagsresumé

Da sundhedspolitikken Sund Sammen blev vedtaget af byrådet den 9/11 2011, blev der igangsat et efterfølgende strategiarbejde. Strategien har til formål at beskrive, hvordan politikken kan udmøntes. Strategien tager hensyn til nuværende praksis i de enkelte forvaltninger og eksisterende evidens på sundhedsområdet. Under udarbejdelsen af strategien er det administrativt besluttet, at strategien drøftes i de enkelte forvaltningers politiske udvalg og godkendes i Økonomiudvalget.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen, By- og Kulturforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget, By- og Kulturudvalget, Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Børn- og Ungeudvalget drøfter udkast til strategien ”Sund sammen - sådan” med henblik på godkendelse i Økonomiudvalget den 26/9 2012.

 

Beslutning

By- og Kulturudvalget drøftede sagen.

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Sundhedspolitikken ”Sund Sammen” er en af Odense Kommunes tværgående politikker og dermed forpligter politikken på tværs af alle politiske udvalg på alle forvaltningsområder.

 

Det foreliggende udkast til strategien ”Sund Sammen – Sådan” er skrevet ud fra en sondring mellem politik, strategi og handleplan. En sondring i forhold til levetid og indhold, der kan illustreres på følgende måde:

 

Levetid:

 

 

Indhold:

 

 

Sundhedspolitikken sætter en ramme og en retning for sundhedsområdet ved at beskrive, hvad de prioriterede politiske temaer og overordnede målsætninger er.

 

Strategien beskriver, hvordan de overordnede politiske målsætninger skal opnås og beskæftiger sig med målgrupper og overordnede metoder for, hvordan målene opnås.

 

Handleplaner beskriver, hvem der gør hvad i forhold til fagpersoner, konkrete indsatser, afdelinger m.m. Handleplanerne er dynamiske og kan løbende ændre sig på baggrund af ny viden, ændrede vilkår eller andet.

 

Indhold i strategien

 

”Sund sammen – sådan” er et udtryk for en række strategiske satsninger på tværs i Odense Kommune og en konkretisering af, hvordan sundhedspolitikken føres ud i livet. I strategien tages der afsæt i eksisterende evidens på sundhedsområdet, forvaltningsspecifikke effektmål og strategier, udvalgspolitikker samt input fra en lang række eksterne og interne aktører i forbindelse med udarbejdelse af strategien. Strategien er et værktøj for ledere og medarbejdere mod opfyldelsen af sundhedspolitikkens mål.

 

I strategiens første del beskrives en række grundlæggende tværgående satsninger for sundhedsarbejdet. Disse satsninger fungerer som grundlæggende forudsætninger for at kunne lykkes med de politiske målsætninger til gavn for den enkelte borger. Strategiens anden del beskriver de strategiske satsninger i relation til de politiske mål på kort, mellemlang og lang sigt. Det er en grundlæggende forudsætning i strategien, at de politiske målsætninger kun kan opfyldes gennem et øget tværgående samarbejde på tværs af Odense Kommunes forvaltninger.

 

Prioritering af udarbejdelse af handleplaner i efteråret 2012

For at sikre bedst mulig synergieffekt og et optimalt ressourcetræk vil udarbejdelsen af handleplaner ske i etaper. På baggrund af drøftelser i direktørgruppen og de enkelte chefgrupper, er der udvalgt 2 områder i strategien, der skal laves handleplaner for i efteråret 2012. De valgte områder og delelementer er:

 

En sundere arbejdsstyrke

 

·         ”Sådan sikrer vi, at sygemeldte borgere bevarer tilknytning til arbejdsmarkedet”

·         ”Sådan reduceres antallet af borgere på førtidspension som følge af psykiske lidelser”

 

Lighed i sundhed

 

·         ”Sådan støttes udsatte borgere til en meningsfuld hverdag”

·         ”Sådan sikres en tidlig indsats for at skabe lighed i sundhed”

·         ”Sådan får færre borgere en risikoadfærd i form af rygning og overforbrug af alkohol”

 

Delelementerne er valgt i direkte forlængelse af direktørgruppens beslutning om Ny Virkelighed Ny Velfærd og passer ind i innovationstemaerne ”Selvforsørgelse – frihed til at kunne” og ”Sundhed og forebyggelse”.

 

Derudover vil der sideløbende arbejdes med:

 

·         Økonomi herunder strukturer, der fremmer og forpligter til sundhedsfremme og forebyggelse og understøtter en højere grad af tværgående samarbejde.

 

·         Evidens herunder, hvordan det er muligt at kvalitetsforbedre de sundhedsfaglige indsatser. I den forbindelse er der igangsat en drøftelsesproces om evidens i Økonomiudvalget til september.

 

De øvrige områder i strategien vil efterfølgende på lignende måde blive prioriteret og implementeret gennem udarbejdelse af handleplaner.

 

Videre politisk behandling

 

På baggrund af de enkelte fagudvalgs drøftelser vil strategien blive tilrettet og sendt til godkendelse i Økonomiudvalget 26/9 2012.

 

Økonomi

Realiseringen af strategien Sund Sammen – Sådan vil ske via en omprioritering inden for de økonomiske rammer på sundhedsområdet.

 

Bilag

1. Strategien Sund Sammen - Sådan (Strategien Sund Sammen - Sådan 6. juni.pdf)

 

 

 

E: Orientering

10. Status på implementering af By- og Kulturudvalgets frikommuneforsøg, 1. runde

Åbent - 2012/061598

 

Orientering

Borgmesterforvaltningen har til brug for en orientering af Økonomiudvalget bedt om en status på de frikommuneforsøg fra By- og Kulturudvalget, som blev fremsendt til byrådet til 1. runde frikommuneforsøg, herunder om der var forsøg, som ikke skulle implementeres.

 

I den anledning orienteres By- og Kulturudvalget her om status på forsøgene fra 1. runde. Forsøgene er godkendt administrativt eller er godkendt ved vedtagelsen af frikommuneloven, der trådte i kraft 1/7 2012.

 

Uddelegering af projektgodkendelse for kollektive varmeforsyningsanlæg

Forsøget er implementeret.

 

Midlertidige aktiviteter som mulighed i lokalplaners anvendelsesbestemmelser

Afventer Naturstyrelsens færdiggørelse af bekendtgørelse. Udkast til bekendtgørelse har været til udtalelse i Byplan.

 

Reklamer på boggnasker

Bibliotekets ansøgning om frikommuneforsøg ved reklamering på hjemmesiden Baggnasker kan imødekommes efter Frikommuneloven, der blev vedtaget med virkning fra 1/7 2012.

Efter bestemmelsen i frikommuneloven kan en kommune anvende elektroniske medier til brug for reklamering for andre, såfremt reklameringen er i overensstemmelse med Markedsføringsloven og anden lovgivning, og der opkræves markedspris. Bestemmelsen har således fået en bredere formulering, hvorfor det er aftalt, at der nedsættes en projektgruppe, der udarbejder forslag til byrådsgodkendelse, der kan indebære elektronisk reklamering også i andre tilfælde end på Boggnasker.

Forsøget med reklamering på Boggnasker afventer derfor projektgruppens forslag til byrådsgodkendelse.

 

Forenkling af tilsyn med støttede boliger

Forsøget skulle gå ud på, at der skulle føres tilsyn med støttede boliger efter bekendtgørelse om almene boliger.

Det er ikke som forudsat i forsøgsgodkendelsen taget skridt til dialog med ministeriet. Nogle af de eksterne aktører, der vil blive påvirket af forsøget, har haft betænkeligheder, da forsøget på kort sigt medfører et ekstra ressourceforbrug til omstilling. En eventuel ressourcemæssig gevinst vil kun kunne hentes hjem på lang sigt, og kun hvis ordningen gøres permanent. Kommunens gevinst vil også kun kunne høstes, såfremt ordningen gøres permanent. På den baggrund anbefales det, at forsøget opgives.

 

Myldre i lyskryds

By- og Kulturforvaltningen har udført en række beregninger på trafikkens afvikling ved indførelse af myldrekryds. Undersøgelserne viser, at der ikke som tidligere antaget opnås de ønskede gevinster.

Dette skyldes blandt andet, at påvirkning af den kørende trafik er større end tidligere forudsat. By- og Kulturforvaltningen kan derfor ikke anbefale implementering af forsøget.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

11. Støtte til Kulturen 2012

Åbent - 2011/087192

 

Orientering

1. Der er bevilget Inger Birkestrøm Juul 25.000 kr. til forestillingen ”De Røde Sko – H.C. Andersen”. Forestillingen opføres i Odense Domkirke den 14/9 2012.

 

2. Der er meddelt Jette Steen Rasmussen afslag på ansøgning om støtte til indkøb af foredrag. Der er meddelt afslag, da det ikke er puljens formål at støtte foredragsvirksomhed.

 

3. Der er bevilget Fyns Grafiske Værksted 5.000 kr. til udstilling med Dikran Daderian. Værkerne udstilles i Fyns Grafiske Værksted i perioden 4/5 til 2/6 2012.

 

4. Der er meddelt Odense Fortællekreds ved Marie Louise Kjær afslag på ansøgning på 14.600 kr. til gennemførelse af fortælleaftner. Der er meddelt afslag, da puljens administrative midler for 2012 er opbrugt.

 

5. Der er meddelt Dora Nielsen fra Fyens Pilgrimsvandringsfamilie afslag på ansøgning til opsætning af en Pilgrimsbænk i Eventyrhaven i forbindelse med Fynsk Pilgrimsvandring 10 års jubilæum 2. pinsedag, den 28/5 2012 kl. 15.30. Der er meddelt afslag, da puljens administrative midler for 2012 er opbrugt.

 

6. Anne Marie Kristensen, Stina Bekker og Ida Kathrine Skejlbo har meddelt, at de ikke kan gøre brug af tidligere bevilget bevilling grundet manglende finansiering fra samarbejdspartner. Pengene 25.000 kr. går tilbage til puljen.

 

7. Efter tilbageførelse af 25.000 kr. fra Anne Marie Kristensen, Stina Bekker og Ida Kathrine er Teater Kompas bevilget 25.000 kr. til produktionsstøtte til forestillingen ”Barnet” i efteråret 2012. Pengene er bevilget efter genbehandling af tidligere indkomne ansøgninger.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

12. Status på by- og pendlercykler

Åbent - 2010/040357

 

Orientering

Bycyklerne

Der er 120 bycykler placeret i nærheden af kulturinstitutionerne - ni forskellige steder i byen.

 

I slutningen af 2011 blev prisen på dem ændret fra 20 kr. pr. påbegyndt time til 10 kr. pr. påbegyndt time, og de første 30 minutter blev gratis.

 

I det følgende præsenteres statistik på brugen af bycyklerne i perioden januar til og med juni 2012.

 

Bycyklerne er blevet udlejet 1.470 gange i alt. Det svarer til en stigning på 115 %, sammenlignet med samme periode sidste år. De fleste bycykler er udlejet i maj og juni måneder med henholdsvis 391 og 374 udlejninger.

 

Der er især blevet flere cykelture på under 30 minutter. De udgjorde 65 % af samtlige udlejninger i perioden.  

 

Som det ses i nedenstående skema blev de fleste bycykler udlejet fra Odense Banegårdcenter. I gennemsnit returneres 44 % af bycyklerne til samme sted, som de blev udlejet.

 

Placering

Udlejes

Afleveres

Odense Banegårdcenter

24 %

27 %

Munke Mose

16 %

13 %

Pantheonsgade

12 %

10 %

Odense ZOO

12 %

13 %

VisitOdense

11 %

12 %

Jernbanegade

9 %

8 %

Klingenberg

9 %

9 %

Nørregade

4 %

4 %

Den Fynske Landsby*

3 %

4 %

* bemærk at Den Fynske Landsby åbnede 1. april.

 

De fleste bycykler udlejes på hverdage, mens 35 % af udlejningerne er foretaget i weekenderne.

 

Samlet set er flere begyndt at leje bycyklerne, efter at prisen er blevet lavere. Derudover er bycyklerne blevet mere kendte i bybilledet, hvilket også kan være en forklaring på, at flere bycykler er udlejet i år sammenlignet med samme periode sidste år.

 

Internetbaseret lejemulighed

I juni blev en ny internetbaseret lejemulighed introduceret, der gerne skal være med til at gøre det lettere for udenlandske turister og personer med firmatelefon og anden blokeret mobil at leje en bycykel. Det er endnu for tidligt at evaluere på dette, men det forventes, at flere vil leje en bycykel.

 

Markedsføring af bycyklerne

Der blev gennemført en markedsføringskampagne, målrettet udenlandske besøgende i uge 29 til og med uge 32 med plakater i infostanderne forskellige steder i byen. Derudover blev en informationsfolder distribueret til VisitOdense og hotellerne i centrum. 

 

Pendlercyklerne

Pendlercyklerne er placeret ved Odense Banegårdcenter og de tre stationer langs Svendborgbanen: Fruens Bøge, OUH og Hjallese. De kan lejes for en periode på én uge, én måned eller 3 måneder.

 

I perioden maj 2011 til og med juni 2012 blev der i alt foretaget 351 udlejninger, og de mest populære lejeperioder var én uge og én måned.

 

Pendlercyklerne ved Odense Banegårdcenter var udlejet mest, som det ses i nedenstående skema.

 

Placering

Udlejning

Odense Banegårdcenter

80 %

OUH Station

13 %

Fruens Bøge Station

3 %

Hjallese Station

4 %

 

De fleste pendlercykler blev udlejet i forårs- og sommermånederne, mens forholdsvis få cykler var udlejet i vinter.

 

12 % af personerne, der har lejet en pendlercykel, har lejet en cykel mere end én gang. Det vil sige, at der er en forholdsvis stor udskiftning blandt personerne, som lejer en pendlercykel.

 

Der har været en fremgang på 52 % i antal udlejningerne, når tallene for maj og juni 2012 sammenlignes med de tilsvarende måneder i 2011.

 

Fremadrettet

I løbet af efteråret vil følgende blive undersøgt nærmere:

 

-      Forvaltningen vil tage kontakt til Syddansk Universitet for at skabe et fælles projekt omkring etablering af kommende bycykler på Syddansk Universitet. Her vil vi i fællesskab vurdere antallet af bycykler og hvor de skal placeres i området.

-      Muligheden for at opstille bycykler på andre uddannelsesinstitutioner.

-      En overordnet screening af placeringen af by- og pendlercyklerne, og her vil der blive vurderet, om der skal ske en omfordeling af by- og pendlercykler. Det vurderes på nuværende tidspunkt, at blandt andet Hjallese Station og Fruens Bøge Station har for mange cykler.

 

Derudover vil der blive gennemført en yderligere markedsføringskampagne.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

13. Birkum By, omfartsvej

Åbent - 2008/005963

 

Orientering

Indledning

By- og Kulturudvalget har ønsket en orientering om status for omfartsvejen ved Birkum. Beboerforeningen i Birkum har i mange år ønsket en omfartsvej, og de har været i løbende dialog med Odense Kommune. Omfartsvejen er endnu ikke blevet prioriteret.

 

Historik

Omfartsvejen ved Birkum indgik i Fyns Amts regionplan som en arealreservation, og som et af de større anlægsarbejder, som eventuelt skulle indgå i Vejvæsenets anlægsprogram for perioden 2006 – 2012. Men der var ikke fra amtets side truffet en endelig beslutning om anlæggets udførelse.

Borgerne i Birkum havde dog en klar forventning om, at en omfartsvej udenom Birkum By ville blive en realitet indenfor en overskuelig årrække. Birkums borgere har et meget stort ønske om en omfartsvej. De føler, at bilerne kører meget stærkt igennem byen, hvor vejen er smal, og samtidig er trafikken præget af en meget stor andel af lastbiler. 

 

I 2007 blev Fyns Amt nedlagt, og sagen om omfartsvejen ved Birkum overgik til Odense Kommune.

 

Omfartsvejen indgår nu som en arealreservation i Kommuneplanen, hvilket betyder, at kommunens planlægning ikke må stride mod mulighederne for, at der på et tidspunkt kan etableres en omfartsvej.

 

By- og Kulturforvaltningen har flere gange været i dialog med beboerforeningen i Birkum omkring deres ønske. Senest blev udvalget orienteret herom på By- og Kulturudvalget den 7/9 2010.

 

Prioritering af borgerønsker

Fyns Amt baserede sin prioritering på en anderledes metode i forhold til Odense Kommune. Prioriteringen vægtede især tid- og kørselsomkostningerne højt og ikke så meget trafiksikkerhed. Dette skyldtes, at man i amtets vejnet kun havde de større trafikveje, og dermed var trafiksikkerhedsspørgsmålet ikke så dominerende. Således opnåede omfartsvejen ved Birkum en høj prioritering.

 

Ved Odense Kommunes prioritering vægtes trafiksikkerheden meget højt, da vi har mange mindre veje, hvor mindre uheld kan medføre meget alvorlige følgeskader og omkostninger.

Uheldsbilledet i Birkum indenfor de sidste 5 år har ikke givet anledning til at prioritere en omfartsvej.

Uheldsbilledet er præget af sprit-ulykker og et uheld med en bilist, der forsøger at undvige et dyr. Disse uheld skyldes ikke vejens udformning, og en omfartsvej vil ikke ændre på uheldsbilledet.

 

Omfartsvejen ved Birkum er groft overslagsmæssigt vurderet til 17.500.000 kr. (2004-priser). Projektet vil ikke kunne gennemføres indenfor vores normale rammebevillinger.

 

Konklusion

Forvaltningen har på nuværende tidspunkt ikke prioriteret omfartsvejen ved Birkum, da der ikke er en uheldsmæssig begrundelse herfor. I øjeblikket prioriteres især sikre skoleveje samt de steder, hvor der sker alvorlige personskader.

 

Skolevejene i Birkum er blevet gennemgået i 2011 i samarbejde med Tingkærskolen. I denne anledning blev der i anlægsrammen for trafiksikkerhedsplanen medtaget et projekt om en cykelvigeplads i krydset ved Stat-Ene-Vej og Østparken. I 2012 er der ikke planlagt projekter i området.

 

Forvaltningen følger naturligvis udviklingen i Birkum. Der er tidligere etableret faste fartvisere, så det løbende kan kontrolleres om hastigheden udvikler sig i den forkerte retning. Samtidig følges op på uheldssituationen hvert år i forbindelse med sortpletudpegningen.

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 



14. Retningslinjer for mobilt gadesalg i Odense Kommune jf. omførselsloven og vejloven

Åbent - 2012/026904

 

Orientering

En liberalisering af næringsloven, som trådte i kraft den 1/1 2012, betyder, at brugen af de faste stadepladser inden for cityringen ændres, og som noget nyt kan mobilt gadesalg fra cykler, knallerter, trækvogne og indregistrerede motorkøretøjer nu operere i hele kommunen.

 

Med den nye næringslov fjernes kravet om, at almindelig handel skal finde sted fra et fast forretningssted (butik) med undtagelse af tobak, alkohol, sodavand, slik og lignende. Det er således som udgangspunkt lovligt at sælge stort set alle varer fra mobile salgsboder.

 

Formålet med at fjerne kravet om fast forretningssted fra lovgivningen er, at give personer med iværksætterånd bedre mulighed for at realisere deres ideer og dermed være med til at skabe økonomisk vækst. Gadehandel kan foregå med meget lav investering og være en mulighed for personer med en løsere tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Gadehandel i Odense Kommune har i en lang årrække, i store træk, omfattet pølsevogne, ishuse og faste stadepladser på torvepladsen på Sortebrødre Torv. Som supplement til dette har været afholdt lejlighedsmarkeder – ”det italienske marked”, ”julemarked” og lignende samt et antal loppemarkeder. De her nævnte faste stadepladser og markeder berøres ikke af lovændringen, og vil derfor fortsætte i deres nuværende form.

 

Forvaltningen har fået nogle konkrete ansøgninger fra gadesælger, som gerne vil ind på markedet. Interessen har primært været, at kunne bevæge sig rundt i indre by med små mobile salgsboder med salg af kaffe, is, pandekager osv.

 

Gadehandel kan efter forvaltningens vurdering være med til at skabe byliv i bydele, hvor bylivet ikke er særligt veludviklet, som fx på Odense nye havnefront, den nordlig del af Kongensgade, det ny Grønnegade torv, ombygningen af Thomas B. Thriges Gade osv.

 

Der er dog en række udfordringer ved mobilt gadesalg, der gør det nødvendigt at opstille klare retningslinjer.

For det første må gadehandlen ikke være til gene for hverken bilister, cyklister eller fodgænger.

 

For det andet giver mobilt gadesalg en væsentlig interessekonflikt. På den ene side har vi de erhvervsdrivende. På den anden side har vi gadesælgerne.

 

For det tredje er der eksempler på, at der foregår salg foran byens skoler, hvor der sælges slik til eleverne i frikvarterene. Salget foregår fra bagagerummet af en privat bil, og skolernes ledelse er betænkelige ved situationen. Der kan dukke andre uhensigtsmæssige situationer op i takt med udbredelsen af mobilt gadesalg.

 

Forvaltningen kan med udgangspunkt i vejloven regulere omfanget af gadesalget, hvis det er nødvendigt af trafikale og vejtekniske hensyn. Desuden kan vi varetage andre anerkendte, almene hensyn, fx støj, udstødningsgas og gadeorden.

 

Det er eksempelvis vejloven, forvaltningen har taget udgangspunkt i, når det foreslås at holde store dele af gågaderne og tilstødende pladser fri for gadesalg. Her er det vurderet, at gadesalg vil give trængselsproblemer.

 

Mobilt gadesalg fungerer sådan, at det følger menneskeflowet dagen igennem. Det betyder, at gadesælgerne vil være i gågaderne, når der er flest mennesker.

 

Dette forhold, sammenholdt med den ringe plads der er i forvejen og hensynet til afstanden til forretningernes udstillinger og indgange, indebærer, at 10 til 20 mobile salgsboder ikke vil kunne være der. Endvidere skal der friholdes mindst 4 meter friareal til udrykningskøretøjer.

 

For det andet er det vurderet, at der foregår så mange andre arrangementer på de faste stadepladser og på de tilstødende småpladser, fx på Gråbrødre Plads, Ove Sprogøs Plads m.fl. Det er forvaltningens vurdering, at der også i fremtiden skal være plads til disse arrangementer, så pladser skal holdes fri for mobilt gadesalg.

 

Når det foreslås, at den nordlige del af Kongensgade kan bruges til mobilt gadesalg, fordi der her er meget mere plads, da gaden er noget bredere. Desuden er det indgang til gågaden og på sigt et forbindelsesled til den nye bydel nord for Stationsvejen.

 

Forvaltningen har også vurderet, at der ikke må sælges fra mobile salgsboder på torvepladsen, Sortebrødre Torv (på torvedage), da Torveregulativet ikke tillader salg af fast-food her

 

Forslag til retningslinjer er vedlagt som bilag.

 

Løsning

·         Mobilt gadesalg (salg fra boder der skubbes/trækkes ved håndkraft, cykler, knallerter påmonteret fryser, kaffemaskiner m.m.).

 

Forvaltningen foreslår, at der etableres en 1 årig forsøgsordning for 10 mobile salgsboder med mulighed for at sælge dagligvarer fx is, kaffe og pandekager.

 

Forvaltningen anbefaler, at der ikke sælges udvalgsvarer (fx tekstiler, lædervarer og smykker) fra denne type mobile salgsboder, da det erfaringsmæssigt vil lægge beslag på et større areal og dermed have karakter af en fast stadeplads.

 

Lovgivning tillader ikke salg af udvalgsvarer i bymidter og bydelscentre, mens dette er tilladt på alle andre offentlige veje.

 

Med forvaltningens forslag vil mobile salgsboder frit kunne sælge dagligvarer på alle offentlige veje, pladser og grønne områder i Odense Kommune, med undtagelse af dele af gågaden, Flakhaven, Gråbrødre Plads (på grund af trængselsproblemer).

 

Forsøgsperioden skal afdække, om der er steder, hvor der af trængselsmæssige, trafikale og andre årsager ikke kan/kan foregå mobilt gadesalg.

 

Forvaltningen foreslår, at der knyttes en årlig afgift på 6000 kr. til tilladelsen til gadesalg fra mobile salgsboder, uanset hvor salget finder sted.

  • Indregistrerede motorkøretøjer (salg fra varevogne, bagagerum, trailere m.m.)

Forvaltningen foreslår, at der etableres en 1 årig forsøgsordning for 10 indregistrerede motorkøretøjer med mulighed for at sælge dagligvarer.

 

Forvaltningen anbefaler, at der ikke sælges udvalgsvarer fra denne type køretøjer, da det erfaringsmæssigt vil lægge beslag på større areal og dermed have karakter af en fast stadeplads.

 

Forvaltningen anbefaler endvidere, at der ikke gives tilladelse til salg fra langtidsparkerede indregistrerede køretøjer, der har karakter af faste pladser, selvom der er mulighed for det i loven. Et sådant salg vil lægge beslag på et ikke kontrollerbart antal parkeringspladser og kan om natten give støjgener for lokale beboere. Dette reguleres med hjemmel i vejloven.

 

Med forvaltningens forslag vil disse køretøjer frit kunne sælge dagligvarer på alle offentlige veje i Odense Kommune uden for cityringen og bydelscentrene.

 

Forsøgsperioden skal afdække, om der er steder, hvor der af trængselsmæssige, trafikale og andre årsager ikke kan/kan foregå salg fra indregistrerede motorkøretøjer.

 

Forvaltningen foreslår, at der knyttes en årlig afgift på 6000 kr. til tilladelsen til gadesalg fra mobile salgsboder, uanset hvor salget finder sted.

 

Stader (Faste stadepladser inden for cityringen)

Inden for cityringen, primært i og omkring gågaderne, findes der 12 faste stadepladser. Disse pladser bruges i dag til salg af udvalgsvare, plancheudstillinger, tombolaer, politisk agitation, m.m.

 

Ændringen af næringsloven og de nye retningslinjer betyder, at det ikke længere er muligt at sælge udvalgsvarer fra disse pladser.

 

Forvaltning anbefaler derfor, at de faste stadepladser fremover kun bruges til plancheudstillinger, tombolaer, politisk agitation, m.m.

 

Økonomi

Afgiften på 6000 kr. pr. licens pr. år, skal dække forvaltningens omkostninger til blandt andet it-support, kørselsudgifter i forbindelse med øget tilsyn m.m.

Til sammenligning kan oplyses, at Københavns Kommune opkræver 23.056,00 kr. årligt for en licens.

 

Bilag

1. Forslag til retningslinjer for mobilt gadesalg (Retningslinjer for mobilt gadesalg.pdf)
2. Kort - mobilt gadesalg (MobiltGadesalg_21.08.2012.pdf)

 

 

 

15. Status på renovering af Fattiggården

Åbent - 2012/162818

 

Orientering

Der gives en mundtlig orientering på mødet.

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl