Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Odense Byråd - Dagsorden 19. januar 2011

Knud

Odense Byråd

Åben

Dagsorden


Onsdag den 19-01-2011 kl. 17:00

Byrådssalen


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden




1. Ejerstrategiske overvejelser - Kollektiv trafik

Åbent - 2010/124386

 

Sagsresumé

Byrådet behandlede på mødet den 8/9 2010 en analyse af de økonomiske handlemuligheder i den kollektive trafik. På mødet blev det besluttet at iværksætte en proces vedrørende ejerstrategiske overvejelser med deltagelse af By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen.

 

De to forvaltninger indstiller på baggrund af det fælles arbejde det bilagte forslag til kommunens strategi for interessevaretagelse i den kollektive trafik.

 

Endvidere orienteres der om arbejdet med at revurdere en indtægtsfordelingsmodel, som er foretaget med deltagelse af Region Syddanmark, FynBus samt kommunerne Odense og Svendborg.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender strategi for interessevaretagelse i den kollektive trafik i perioden 1/1 2011 til 31/12 2014.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Der foretages rettelser i bilagets punkt 6 (rettelse uddelt) og punkt 10. De sidste to sætninger udgår.

 

Bilaget ændres inden udsendelse til byrådet.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune analyserede i foråret 2010 de økonomiske handlemuligheder i den kollektive trafik i samarbejde med FynBus. Afrapporteringen konkluderede bl.a., at en stor del af de væsentlige økonomiske beslutninger træffes i det regionale trafikselskabs bestyrelse.

 

Der var således behov for at overveje Odense Kommunes ejerstrategiske tilgang til det kollektive trafikområde, herunder samarbejdet med de øvrige deltagende parter i det regionale trafikselskab.

 

Byrådet besluttede på denne baggrund at igangsætte en proces vedrørende ejerstrategiske overvejelser med deltagelse af By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen.

 

Forvaltningerne har i samarbejde med Odense Kommunes bestyrelsesmedlem i FynBus udarbejdet det bilagte forslag til strategi for interessevaretagelse i den kollektive trafik.

 

Strategien indeholder bl.a. forventninger til det regionale trafikselskabs effektivisering, bæredygtighedsprofil, økonomi samt eventuelt samarbejde og fusion.

 

Strategiperioden er fra 1/1 2011 til 31/12 2014.

 

Indtægtsfordelingsmodel

 

I forbindelse med, at Odense Kommune bad FynBus om at revurdere indtægtsfordelingsmodellen, blev det besluttet at nedsætte en styregruppe med deltagelse af Region Syddanmark, FynBus samt kommunerne Odense og Svendborg.

 

Styregruppens opgave har været at belyse mulighederne for at ændre den vedtagne indtægtsfordelingsmodel. I analysen indgår således en vurdering af de lovmæssige rammer og forudsætninger samt en belysning af de økonomiske konsekvenser af kørselsomlægningen i august 2008, herunder indtægtsfordelingsmodellen.

 

Det fælles arbejde har resulteret i en præsentation af en række mulige indtægtsfordelingsmodeller, herunder en belysning af de fordelingsmæssige konsekvenser ved hver model. Modellerne er kort beskrevet nedenstående:

 

  1. Forretningsbaseret model (nuværende): Modellen er karakteriseret ved, at den (ejer), der beslutter kørselsomfang og betaler for kørsel, tildeles indtægten for den pågældende kørsel. Det vil sige, at indtægter fordeles i forhold til den del af persontransportarbejdet, som den enkelte ejer har leveret.

 

  1. Køreplantimer: Modellen er et objektivt grundlag, der har sammenhæng til serviceniveau, og som er enkelt at beregne og håndtere. Modellen tilgodeser ruter med lav selvfinansiering og belaster ruter med høj selvfinansiering. Hvis ejeren forøger sine køreplantimer med ruter med lav selvfinansiering, vil ejeren opleve, at de stigende nettoudgifter i et vist omfang betales af de øvrige ejere. Hvis en ejer reducerer ruter med lav selvfinansiering, høster ejeren ikke den fulde fordel, men må dele den med øvrige ejere. Der er stor mulighed for, at dette vil blive oplevet som uretfærdigt, og at der nu eller på sigt vil opstå uenighed. Modellen er økonomisk marginalt negativ for Odense Kommune.

 

  1. Selvfinansieringsgrad: Modellen defineres som passagerindtægternes andel af bruttoudgifterne. Modellen indeholder et solidarisk element, der sikrer, at alle ruter oppebærer en selvfinansieringsgrad på minimum en aftalt procent - eksempelvis 30. Modellen indebærer, at en kommune kan oprette en ny rute og være sikker på at modtage en selvfinansieringsgrad på eksempelvis 30% uanset passagerunderlag. Det betyder, at ruter med høj selvfinansiering betaler til ruter med lav selvfinansiering. Modellen er økonomisk positiv for Odense Kommune.

 

  1. Indbyggertal: Modellen er et objektivt grundlag, og modellen er enkel at håndtere. Modellen tilgodeser det samlede passagerpotentiale. Dette kan være forskelligt fra den faktiske efterspørgsel. Efterspørgslen kan defineres som den andel af borgerne, der ønsker at anvende bussen ved den aktuelle takst. Modellen tilgodeser kommuner, hvor en stor andel af befolkningen anvender bussen. Modellens anvendelse vil indebære, at regionen altid vil modtage 50% af indtægterne, fordi indbyggerantallet i regionen er det samme som summen af indbyggerantallet i kommunerne. Modellen er økonomisk negativ for Odense Kommune.

 

  1. Passagerantal: Passagerantal er et objektivt grundlag, som enkelt ville kunne håndteres af FynBus. Modellen vil tilgodese ejere, hvor mange borgere rejser korte ture. Modellen er økonomisk positiv for Odense Kommune.

 

Styregruppen konkluderede på denne baggrund, at forretningsmodellen er et godt teknisk udgangspunkt for fordeling af indtægterne, hvortil kan lægges en solidarisk model.

 

Styregruppen konkluderede samtidig, at en reel beslutning herom bør findes i samarbejde mellem Region Syddanmark og kommunerne på politisk niveau.

 

Notatet kan dermed ligeledes tjene som beslutningsgrundlag for fremtidigt valg af indtægtsfordelingsmodel i FynBus’ bestyrelse.

Økonomi

Strategien for interessevaretagelse i den kollektive trafik sigter mod, at udgiftsudviklingen i den kollektive trafik skal afspejle rammerne for den kommunale økonomi, hvilket betyder et sigte mod nulvækst i strategiperioden.

 

Bilag

1. Strategi for interessevaretagelse - tilrettet (Strategi_interessevaretagelse_Fynbus_tilrettet_.pdf)

 

 

 

2. Ændring af besparelsesprofilen for "Odense - en ny virkelighed"

Åbent - 2010/176087

 

Sagsresumé

I forbindelse med, at der blev indgået aftale om budget 2011 og overslagsårene blev det samtidig gjort muligt at ændre i besparelsesprofilen for forvaltningerne vedrørende projektprogrammet ”Odense – en ny virkelighed”. Kravet til en eventuel ændret profil var dog, at der skulle være tale om fremrykning af besparelser, og at profilen var stigende over årene.

 

I denne sag gives der et samlet oplæg til beslutning vedrørende forslag til ændrede besparelsesprofiler for By- og Kulturforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen. Forslagene blev behandlet i fagudvalgene den 14/12 2010 og var på dagsorden i et forligspartimøde samme dag.


Borgmesterforvaltningen har ikke ændret sin besparelsesprofil. Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er på grund af andre pålagte besparelser ikke en del af ”Odense – en ny virkelighed”.

 

Den ændrede besparelsesprofil fra de tre forvaltninger betyder, at det samlede effektiviseringskrav ser således ud hen over budgetperioden:

 

Oprindelige og nye profil for Effektiviseringskravet, 2011-2014

 

1000. kr. , 2011-pris

2011

2012

2013

2014

I alt

”Odense – en ny virkelighed”, som vedtaget i Budget 2011

0

-189.113

-225.000

-250.000

-664.113

”Odense – en ny virkelighed”, ny profil

-24.177

-186.796

-216.491

-236.646

-664.113

Difference/ændring

-24.177

2.317

8.509

13.354

 

+=merudgifter/mindreindtægter

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender, at besparelsesprofilen i projektprogrammet ”Odense – en ny virkelighed” ændres til:

 

1000. kr. , 2011-pris

2011

2012

2013

2014

I alt

Økonomiudvalg
- heraf BMF’s andel

0

-17.086
-4.555

-20.328
-5.421

-22.586
-6.054

-60.000
-16.030

By– og Kulturudvalg

-975

-14.213

-16.910

-17.814

-49.912

Ældre- og Handicapudvalg

-5.402

-57.851

-61.951

-65.251

-190.459

Børn- og Ungeudvalg

-17.800

-97.646

-117.302

-130.995

-363.742

”Odense – en ny virkelighed”, ny profil

-24.177

-186.796

-216.491

-236.646

-664.113

+=merudgifter/mindreindtægter

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

 

 

 

Sagsfremstilling

For at skabe balance i økonomien blev der i forbindelse med budgetforliget for 2011 lagt besparelser ind i budget for gennemsnitligt 180.000.000 kr. årligt i budgetperioden. En stor del af disse besparelser skulle findes ved projektprogrammet ”Odense – en ny virkelighed”. Besparelserne eller effektiviseringskravet blev i budgetforliget lagt ind i overslagsårene 2012 til 2014 med stigende profil således, at der var tid til at finde kvalificerede løsninger. I nedenstående tabel vises besparelsesprofilen, som den så ud ved budgetvedtagelsen:

 

Oprindeligt effektiviseringskrav ”Odense – en ny virkelighed”, 2011-2014

 

1000. kr. , 2011-pris

2011

2012

2013

2014

I alt

Økonomiudvalg
- heraf BMF’s andel

0

-17.086
-4.555

-20.328
-5.421

-22.586
-6.054

-60.000
-16.030

By– og Kulturudvalg

0

-14.213

-16.910

-18.789

-49.912

Ældre- og Handicapudvalg

0

-54.235

-64.527

-71.697

-190.459

Børn- og Ungeudvalg

0

-103.579

-123.235

-136.928

-363.742

”Odense – en ny virkelighed”, som vedtaget i Budget 2011

0

-189.113

-225.000

-250.000

-664.113

+=merudgifter/mindreindtægter

Der blev i forbindelse med vedtagelsen af budgettet åbnet op for, at besparelsesprofilen i de enkelte forvaltninger kunne ændres og fremrykkes, såfremt den nye profil fulgte følgende principper:

 

  • Stigende profil over årene
  • Besparelserne kan fremrykkes, men ikke skydes
  • Såfremt der er overført besparelser, håndteres disse før besparelserne i Odense – en ny virkelighed
  • Der skal redegøres for, hvilke tiltag der medfører, at fremrykningen kan realiseres
  • Forligspartierne inddrages, som det blev besluttet på forligsmødet den 10/11 2011

 

Denne sag giver et samlet beslutningsoplæg på baggrund af forslag til ændrede besparelsesprofiler, som er lagt op i fagudvalgene den 14/12 2010 for henholdsvis By– og Kulturforvaltningen, Ældre– og Handicapforvaltningen og Børn– og Ungeforvaltningen. Derudover har forligspartimødet behandlet forslagene samme dag.

 

Alle tre udvalg følger de foreskrevne principper. I nedenstående tabel vises den nye ændrede besparelsesprofil for projektprogrammet ”Odense – en ny virkelighed:

 

Ny profil for effektiviseringskravet, 2011-2014

 

1000. kr. , 2011-pris

2011

2012

2013

2014

I alt

Økonomiudvalg
- heraf BMF’s andel

0

-17.086
-4.555

-20.328
-5.421

-22.586
-6.054

-60.000
-16.030

By– og Kulturudvalg

-975

-14.213

-16.910

-17.814

-49.912

Ældre- og Handicapudvalg

-5.402

-57.851

-61.951

-65.251

-190.459

Børn - og Ungeudvalg

-17.800

-97.646

-117.302

-130.995

-363.742

”Odense – en ny virkelighed”, ny profil

-24.177

-186.796

-216.491

-236.646

-664.113

+=merudgifter/mindreindtægter

 

Den ændrede profil betyder, at der samlet fremrykkes besparelser på 24.200.000 kr. til 2011. Dette medfører, at de samlede besparelseskrav i de øvrige år falder.

 

I det følgende afsnit beskrives tiltagene i de enkelte forvaltninger, der muliggør, at fremrykningen kan realiseres.

 

By– og Kulturudvalget

 

Såfremt budgetreduktionerne i ”Odense – en ny virkelighed” skal fordeles relativt på de store kerneområder Kultur og Natur, Miljø og Trafik, vil der blive tale om følgende fordeling:

Fordeling af effektiviseringskravet, 2011-2014

 

 1.000 kr. , 2011-pris

2011

2012

2013

2014

I alt

”Odense – en ny virkelighed”, som vedtaget i Budget 2011

0

-14.213

-16.910

-18.789

-49.912

 - andel Kultur

0

-4.882

-5.808

-6.453

-17.143

 - andel Natur, Miljø og Trafik

0

-9.331

-11.102

-12.336

-32.769

+=merudgifter/mindreindtægter

 

Forvaltningen foreslår, at der sker en fremrykning af reduktionen på kulturområdet med 2.500.000 kr. gældende fra 2011. Denne reduktion foreslås som udgangspunkt at ske på biblioteksområdet, herunder i forhold til det igangværende arbejde omkring Borgerservice/Bibliotek og med udgangspunkt i en ny filialstruktur.

 

Den konkrete udmøntning vil blive forelagt By- og Kulturudvalget til beslutning i løbet af foråret 2011. Hvis dette forslag imødekommes, vil det give anledning til følgende nye profil for reduktionerne i ”Odense – en ny virkelighed”:

 

Oprindelige og nye profil for effektiviseringskravet, 2011-2014

 

1.000 kr., 2011-pris

2011

2012

2013

2014

I alt

”Odense – en ny virkelighed”, som vedtaget i Budget 2011

0

-14.213

-16.910

-18.789

-49.912

”Odense – en ny virkelighed”, ny profil

-975

-14.213

-16.910

-17.814

-49.912

Difference/ændring

-975

0

0

975

 

+=merudgifter/mindreindtægter

 

Ældre- og Handicapudvalget

 

Ældre- og Handicapforvaltningen har i nærværende efterår etableret et innovationsprogram, der indeholder en række forskellige tiltag, der skaber effektiviseringspotentiale. Nedenstående tabel viser dels det foreløbige forventede effektiviseringspotentiale i tiltagene i innovationsprogrammet samt forvaltningens økonomiske udfordringer som følge af ”Odense – en ny virkelighed”.

 

Oprindeligt effektiviseringskrav og effektiviseringspotentiale (ny profil), 2011-2014

 

1.000 kr., 2011-pris

2011

2012

2013

2014

I alt

”Odense – en ny virkelighed”, som vedtaget i Budget 2011

 

-54.235

-64.527

-71.697

-190.459

Effektiviseringspotentiale i innovationstiltag, ny profil

-5.402

-57.851

-61.951

-65.251

-190.459

Difference/ændring

-5.402

-3.616

2.576

6.446

 

+=merudgifter/mindreindtægter

 

Forvaltningen foreslår, at besparelsesprofilen ændres således, at den stemmer overens med effektiviseringspotentialet i innovationstiltagene.

 

Børn– og Ungeudvalget

 

Udvalget har besluttet en række budgetreduktioner med virkning fra 2011.

 

Børn- og Ungeudvalgets reduktioner vedrørende ”Odense – en ny virkelighed”

 

1.000 kr., 2011-pris

2011

2012

2013

2014

I alt

Reducere budgettet til undervisning i dansk som andetsprog

-833

-2.000

-2.000

-2.000

-6.833

Timetallet i heldagsskoler nedsættes fra 8 til 7 lektioner pr. dag

-1.351

-2.316

-2.316

-2.316

-8.299

Tilbud om gratis mad til børn i vuggestuer ophører

-2.900

-7.100

-7.100

-7.100

-24.200

Lukning af kommunale aktivitetshuse/ -steder indenfor fritidsområdet

-540

-1.800

-1.800

-1.800

-5.940

Tilbud om udvidet åbningstid i 3 børnehuse ophører

-170

-400

-400

-400

-1.370

Bygningsmæssige særønsker (dagtilbud)

0

-500

-500

-500

-1.500

Ferie-sampasning på dagtilbudsområdet samles i færre børnehuse

0

-400

-400

-400

-1.200

Andelen af lærernes arbejdstid, der anvendes på undervisning forøges med virkning fra skoleåret 2011/12

-14.583

-35.000

-35.000

-35.000

-119.583

I alt

-20.377

-49.516

-49.516

-49.516

-168.925

+=merudgifter/mindreindtægter

 

Børn- og Ungeudvalget har desuden godkendt, at ikke-udmøntede fornyelses- og effektiviseringsrammer for 2.600.000 kr. i 2011, 5.100.000 kr. i 2012 og 6.000.000 kr. årligt i de følgende år udmøntes i sammenhæng med de budgetreduktioner, der foreslås iværksat fra 2011 for at indfri reduktionskravene i ”Odense – en ny virkelighed”. Når denne andel fradrages, resterer der 17.800.000 kr. i 2011, 44.400.000 kr. kr. i 2012 samt 43.500.000 kr. kr. årligt fra 2013, som foreslås anvendt på fremrykning og indfrielse af reduktionskravene vedrørende ”Odense – en ny virkelighed”.

 

Børn- og Ungeudvalgets reduktionsprofil vedrørende ”Odense – en ny virkelighed”, samt ny profil for effektiviseringskravet, 2011-2014

 

1000 kr., 2011-pris

2011

2012

2013

2014

I alt

”Odense – en ny virkelighed”, som vedtaget i Budget 2011

0

-103.579

-123.235

-136.928

-363.742

Reduktioner med virkning fra 2011

-20.377

-49.516

-49.516

-49.516

-168.925

Heraf:

Udmøntning af ”Effektiviseringsprogrammet” og ”Fornyelsesprogrammet” jf. Børn- og Ungeudvalget den 23/11 2010

-2.577

-5.084

-5.994

-5.994

-19.649

Reduktioner i tilknytning til ”Odense – en ny virkelighed”

-17.800

44.432 

43.522 

43.522 

-149.276

”Odense – en ny virkelighed”, ny profil

-17.800

-97.646

-117.302

-130.995

-363.742

+=merudgifter/mindreindtægter

 

Oprindelige og nye profil for effektiviseringskravet, 2011-2014

 

1.000 kr., 2011-pris

2011

2012

2013

2014

I alt

”Odense – en ny virkelighed”, som vedtaget i Budget 2011

0

-103.579

-123.235

-136.928

-363.742

”Odense – en ny virkelighed”, ny profil

-17.800

-97.646

-117.302

-130.995

-363.742

Difference/ændring

-17.800

5.933

5.933

5.933

0

+=merudgifter/mindreindtægter

 

For en mere detaljeret beskrivelse henvises der til de respektive sager.

 

Økonomi

Sagen er udgiftsneutral over perioden, men påvirker kassebeholdningen og serviceudgifterne i de enkelte år.

 

Sagen har følgende på virkning på kassebeholdningen i budgetperioden:

 

1.000 kr.

2011

2012

2013

2014

Kassebeholdningen

24.177

-2.317

-8.509

-13.354

*+= positiv påvirkning, dvs. kassebeholdningen stiger


Sagen har følgende påvirkning af serviceudgifterne i budgetperioden:

 

1.000 kr.

2011

2012

2013

2014

Økonomiudvalget

0

0

0

0

By – og kulturudvalget

975

0

0

-975

Ældre – og Handicapudvalget

5.400

3.616

-2.576

-6.446

Børn og Ungeudvalget

17.800

-5.933

-5.933

-5.933

Serviceudgifterne i alt

24.177

-2.317

-8.509

-13.354

*+=positiv påvirkning, dvs. serviceudgifterne falder

 

Bilag

Ingen bilag.

 

3. Forhøjelse af trækningsret på Odense Kommunes hovedbankkonto

Åbent - 2011/000269

 

Sagsresumé

Bankaftale om håndtering af Odense Kommunes daglige bankforretninger er aktuelt i udbud. Borgmesterforvaltningen har i den forbindelse vurderet, at en samlet trækningsret på 1.000.000.000 kr. vil være nødvendig til sikring af afviklingen af kommunens betalingstransaktioner i de kommende 3-5 år. Borgmesterforvaltningen indstiller som følge heraf, at Odense Kommunes finansielle strategi ændres i overensstemmelse hermed. Den samlede trækningsret er aktuelt 800.000.000 kr.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender nedenstående ændring til den finansielle strategi. Den finansielle strategi opdateres i overensstemmelse med byrådets beslutning:

 

  1. Odense Kommunes trækningsret på kommunens hovedbankkonto forhøjes fra 800.000.000 kr. til 1.000.000.000 kr.



Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

Sagsfremstilling

Byrådet tiltrådte retningslinier for den finansielle strategi den 21/4 2004. Den finansielle strategi er efterfølgende blevet justeret efter behov – senest den 25/11 2009.

 

Den finansielle strategi fastsætter bl.a. rammerne for Odense Kommunes likviditet, herunder trækningsret på kommunens hovedbankkonto. Den nuværende ramme i den finansielle strategi giver mulighed for en kreditfacilitet med trækningsret på op til 800.000.000 kr.

 

Odense Kommunes daglige bankforretninger er aktuelt i udbud. Borgmesterforvaltningen har i den forbindelse vurderet, at en samlet trækningsret på op til 1.000.000.000 kr. vil være nødvendig til sikring af afviklingen af kommunens betalingstransaktioner i de kommende 3-5 år.

 

Det kan i den forbindelse oplyses, at det overordnede styringsmål for den daglige likviditet er, at gennemsnitligt bankindestående målt over året ca. skal være 0 kr. Dette styringsprincip betyder, at saldoen i banken, efter modtagelse af bloktilskud primo måneden, normalt udgør ca. plus 100-300.000.000 kr., mens saldoen ultimo måneden er ca. minus 800.000.000 kr. Der er altså tale om meget store udsving i Odense Kommunes likviditet hen over måneden.

 

Bankaftale om håndtering af de daglige bankforretninger er pt. i EU-udbud, hvor tildelingskriteriet er laveste pris. Når der er foretaget vurdering af de indkomne tilbud, vil Økonomiudvalget blive orienteret om valg af pengeinstitut til håndtering af daglige bankforretninger.

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

4. Nye partnerskabsmål fra Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb.

Åbent - 2010/161133

 

Sagsresumé

 

Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb har eksisteret siden 2006, hvor Miljøministeriet, Københavns Kommune, Århus Kommune og Odense Kommune indgik partnerskabsaftale for at sætte fokus på grønne indkøb i den offentlige sektor. I dag tæller partnerskabet følgende kommuner:

 

  • Københavns Kommune
  • Århus Kommune
  • Odense Kommune (herunder Vandcenter Syd).
  • Herning Kommune
  • Egedal Kommune
  • Sønderborg Kommune

 

Miljøministeriet er tovholder for partnerskabet.

 

Partnerskabets primære mål er at løfte niveauet for offentlige grønne indkøb, hvorfor der løbende fastlægges nye mål.

 

I 2010 har partnerskabet indstillet mål for 2011 og fremefter inden for følgende områder:

 

  • Transport
  • Fødevarer
  • Byggeri

 

Kravene ligger inden for Odense Kommunes egne fremadrettede krav og mål for områderne, jf. miljøpolitikken og miljøhandlingsplanen for 2009 og 2010, og bør derfor ikke isoleret set påføre Odense Kommune en meromkostning. Forstået på den måde, at såfremt Odense Kommune gennemfører de planlagte aktiviteter, relaterer omkostningerne sig ikke til Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb, men til Odense Kommunes egne mål.

 

Partnerskabsmålene er udarbejdet på administrativt niveau i samarbejde med medlemmerne af partnerskabet. Endelig ikrafttræden af målene forudsætter politisk godkendelse hos de enkelte deltagere i partnerskabet.

 

Tilslutning til partnerskabsmålene blev godkendt i Direktørgruppen den 1/11 2010.

Historiske mål og Partnerskabets indstillingsnotater kan ses i vedlagte bilag, som medsendes dagsordenen til udvalgets medlemmer.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at Økonomiudvalget godkender, at Odense Kommune tilslutter sig de nye partnerskabsmål, som er indstillet af Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Følgende mål er indstillet af partnerskabet for offentligt grønne indkøb på henholdsvis fødevarer, transport og byggeri:

Fødevarer

Transport/logistik af fødevarer

Ved næste udbud stilles der miljøkrav til transporten og logistikken, nærmere definition aftales med transportarbejdsgruppen.

Årstidens frugt/grønt

Vi køber primært årstidens frugt og grønt.

Bæredygtighed

Minimum 60% fair trade og/eller økologisk kaffe, the og sukker på rådhuset/centralinstitutionen, og min. 10% i hele kommunen.

Emballage

Mål om, at alle emballager er PVC- og phtalatfrie samt fri for alle kendte uønskede stoffer, jf. Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer (både transportemballage og anvendelse af emballage mv. i køkkenet).

Målene er gældende fra kommende udbudsrunder efter 2010.

Økologi

Alle deltagende kommuner samt Miljøministeriet skal gennemføre:

2011

  • Kortlægning af økologiprocenter både i forhold til segmenter (køkkentyper – daginstitutioner, kantiner, plejehjem osv.) og varegrupper
  • Etablering af forsøgsordning i udvalgte køkkener eller institutioner med sølv- eller guldmærket.

2012

  • Etablering af samarbejdsaftale om fælles udvikling af kursusaktivitet, udarbejdelse af fælles oplysningsmaterialer til borgere samt sparring m.m.,
  • Fastsættelse af individuelle mål for økologi procenter i de enkelte kommuner.

2014

  • Beslutning om et eventuelt fælles mål for økologi.

Transport

1. Personbiler og varebiler

Nyindkøb af personbiler og nyudbud af personbefordring af personbiler til 5 personer samt varebiler op til 2000 kg skal leve op til Center for Grøn Transports anbefalinger ved offentligt indkøb af energieffektive køretøjer. Anbefaling i 2010 er euronorm 5 og energimærke A.

Derudover anbefales følgende:

  • Køretøjer med start-stop funktioner
  • Udbredelse af eco-drive kurser (her kan der spares ca. 20% ifølge Center for Grøn Transport)
  • Køretøjer, som er 10% bedre end det gældende energimærke (målt i forhold til udledning af CO2 g/km)
  • Køretøjer med en støjgrænse på under 3 db under standardkrav

Målet er betinget af, at det vurderes udgiftsneutralt eller besparende set i totalomkostningsperspektiv.

Målet er gældende for næste genudbud. Taxikørsel er undtaget målet. Dette mål erstatter Partnerskabets indkøbsmål fra 2009 angående hjemmeplejebiler.

2. Individuelle mål og erfaringsudveksling om brændstofreduktion

Senest i 2012

  • laver partnerskabet individuelle kortlægninger af bilparken.
  • fastsætter alle individuelle mål om reduktion af forbruget af fossile brændstoffer (benzin og diesel) til egen transport. De individuelle mål vil blive offentliggjort på Partnerskabets hjemmeside. Metoderne til at reducere brændstoffet kan være flere og individuelle: miljøkrav ved indkøbet fx gennem indkøb af elbiler, mere brændstoføkonomiske biler m.m., kurser i eco-drive, ruteplanlægning, kørselsoptimering og koordinering, afviklingsplan af ældre køretøjer osv.
  • I forlængelse heraf laver partnerskabet en plan for samarbejde og erfaringsudveksling på dette område

Byggeri

Nybyggeri af bygninger

I perioden 2011 til 2015 skal mindst 25% af nybyggeri (arealmæssigt) opført i perioden som minimum være mindst en lavenergiklasse bedre end det til enhver tid gældende Bygningsreglements standardkrav.

Alle kommuner arbejder for at opnå 100% frem til 2020 eller hurtigst muligt. Byggeriet skal vurderes ud fra en helhedsbetragtning.

Renovering af eksisterende byggeri

Det skal bestræbes at opnå en reduktion i energiforbrug og miljøbelastning ved renovering af byggeri.

Specifikke krav og anbefalinger til byggeri og renovering

Hver kommune skal opstille specifikke krav og anbefalinger til nybyggeri og renovering senest i 2011 i forhold til:

  • Energi (inkl. el, varme og vedvarende energi), hvor der bl.a. bør henvises til indkøbsvejledning fra Center for Energibesparelser.
  • Vand (rent vand, beskidt vand og afvanding)
  • Materialer, herunder at de anvendte materialer ikke må indeholde stoffer fra LOUS, eventuelt PVC, og at der så vidt muligt ikke må anvendes trykimprægneret træ
  • Affald
  • Indeklima
  • Sundhed
  • Friarealer
  • Udførelsesfasen (herunder krav til byggeplads, anlægsmetoder og transport på og til og fra byggepladsen)
  • Opfølgning/dokumentation
  • Brugeradfærd
  • Transport
  • Genanvendelighed
  • Stramning af rentabilitetskrav ved renovering.

Partnerskabets nye mål for 2011 og fremefter understøtter det igangværende arbejde med Miljøpolitikken og handlingsplaner for Odense Kommune samt ambitionerne omkring Odense Kommune, som Danmarks mest bæredygtige storby.

Vedr. fødevareområdet

  • I projektgruppen under Miljøhandlingsplan 2009 arbejdes der på at kortlægge økologiprocenten for kommunens forskellige afsnit og afdelinger. Det forventes gjort i løbet af 2011 og falder derfor i tråd med partnerskabsmålet.
  • Partnerskabsmålet i 2014 om fælles økologiprocent står til forhandling i partnerskabet, men med Odense Kommunes ambitiøse mål i Miljøpolitikken om 100% økologisk produceret mad i børneinstitutioner i 2015 samt 50% i andre institutioner vurderes det, at Odense Kommune ikke bør have problemer fra 2014 og fremefter. Odense Kommune kan til 2014 vælge at træde ud, hvis Odense Kommune ikke kan opfylde en fælles økologi-procent. Alternativt tage forbehold for en opfyldelse i 2015, jf. Odense Kommunes miljøpolitik. 
  • Ligeledes arbejder projektgruppen frem mod uddannelse og træning samt oplysning om økologi, hvorfor Odense Kommune kan udnytte synergien ved at gøre dette i samarbejde med partnerskabet.
  • Øvrige mål kan uden videre indføres i fremtidige udbudsmaterialer på området.

Økonomiske konsekvenser

Mål for transport, årstidens frugt og grønt, bæredygtighed og emballage vurderes at kunne implementeres i kommende udbudsrunder uden betydelige meromkostninger.

Mål for økologi

2011 mål

Målet falder i tråd med arbejdet i projektgruppen under Miljøhandlingsplan 2009/Miljøhandlingsplan 2010 inden for indkøb af økologiske råvarer. Der arbejdes hen imod en kortlægning af økologi-procenten i Odense Kommunes forskellige segmenter. Dette arbejde er essentielt i forbindelse med Odense Kommunes målsætning for 2015 og 2025 på områder, da det skal kunne monitoreres og dokumenteres, at vi opfylder målene. Derfor medfører kortlægningen i forbindelse med partnerskabsmålet ikke en meromkostning. Det påtænkes at stille krav i det kommende udbud på fødevarer til mindre institutioner til, at leverandøren skal kunne opgøre økologiprocenten for den enkelte enhed. Dertil søges der dialog med nuværende leverandører til kommunens storkøkkener om at opgøre økologi-procenten. Dette kan medføre en mindre meromkostning, da leverandørerne ikke er forpligtet til det, jf. udbudsmaterialet.

Det vurderes, at målet om forsøgsordning i Odense Kommune kan foretages uden meromkostninger. Der findes institutioner under Odense Kommune, der i dag har en høj grad af økologi i fremstillingen af mad. Dertil kommer madordningen, der starter den 1/8 2011. Jf. budgetforliget i 2009 skulle ordningen være 100% økologisk. De børneinstitutioner, der tilkobles ordningen, vil være naturlige reference-/forsøgsinstitutioner i forbindelse med partnerskabsmålet.

2012 mål

I projektgruppen arbejdes der ligeledes på at uddanne og træne personale i brugen/anvendelse af økologi. Ved at indgå i en fælles samarbejdsaftale vil omkostningerne til disse aktiviteter blive minimeret.

Odense Kommune kan uden videre indberette de i Miljøpolitikken beskrevne økologi-procenter.

2014 mål

Odense Kommune kan i 2014 eventuelt tilslutte sig en fælles økologi-procent. Det er pt. ikke et krav.

De endelige konsekvenser for Odense Kommune ved at overgå til økologi bliver pt. behandlet i en projektgruppe under Miljøhandlingsplan 2009/ Miljøhandlingsplan 2010, hvorefter det sendes til politisk beslutning.

Vedr. transportområdet

  • Odense Kommune foretager i dag indkøb af biler gennem SKI-aftaler. Aftalerne indeholder i dag ikke krav om euro-norm 5 eller energiklasse A. Dertil kræver Odense Kommune ikke, at kommunens brugere anvender ovenstående.
  • Odense Kommune leaser i dag biler gennem KommuneLeasing gennem en SKI-aftale. Aftalerne indeholder i dag ikke krav om euro-norm 5 eller energiklasse A. Dertil kræver Odense Kommune ikke, at kommunens brugere anvender ovenstående.
  • Biler til OKÆ opfylder i dag tidligere partnerskabsmål.
  • Odense Kommune kan fremadrettet kræve, at Odense Kommunes brugere kun køber/leaser biler med EURO-norm 5 og energiklasse A på SKI-aftalerne.
  • SKI arbejder pt. på et nyt udbud på området for biler og værkstedsservice. SKI tilkendegiver, at der vil blive taget højde for Partnerskabsmål.
  • I fremtidige udbud kan Euro-norm 5 og energiklasse A uden videre stilles som krav.
  • Odense Kommune gennemfører i samarbejde med Leaseplan pt. en analyse af kommunens bilpark med henblik på at skabe overblik og danne grundlag for fremtidige miljørigtige og økonomisk fordelagtige investeringer. Analysen er igangsat i foråret 2010. Det forventes, at rapporten leveres inden medio 2011.
  • Det vurderes, at Odense Kommune i 2012 kan fastsætte individuelle målsætninger, jf. partnerskabsmålet, på baggrund af bilparkanalysen.
  • De individuelle mål kan følge de mål, der blev lagt op til i miljøpolitikken.

Økonomiske konsekvenser

Som beskrevet under konsekvenser (bilag, Indstillingsnotat 2C) skal det område betragtes ud fra et totalomkostningsperspektiv. Nyindkøb vil give besparelser jf. erfaringer fra Sønderborg Kommune. Besparelser/omkostninger ved den eksisterende bilpark kan først vurderes, når analysen af bilparken er forestået.

Byggeriområdet

  • Målene ligger inden for Odense Kommunes egne mål.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at partnerskabsmålet ikke medfører meromkostninger, da det ligger inden for Odense Kommunes eget mål på området.

Økonomi

Partnerskabsmålene ligger inden for Odense Kommunes egne mål og bør derfor ikke give væsentlige meromkostninger. Forstået på den måde, at såfremt Odense Kommune gennemfører de planlagte aktiviteter, kan Odense Kommune også leve op til kravene. Derved relateres omkostningerne ikke til Partnerskabet, men til Odense Kommunes egne miljømål.

 

Dog er omkostningsniveauet stadig ukendt i de tre projekter under miljøhandlingsplanen.

 

Fødevarer

De endelige konsekvenser for Odense Kommune ved at overgå til økologi bliver pt. behandlet i en projektgruppe under Miljøhandlingsplan 2009/Miljøhandlingsplan 2010, hvorefter det sendes til politisk beslutning.

Transport

Som beskrevet under konsekvenser (bilag, Indstillingsnotat 2C) skal det område betragtes ud fra et totalomkostningsperspektiv. Nyindkøb vil give besparelser, jf. erfaringer fra Sønderborg Kommune. Besparelser/omkostninger ved den eksisterende bilpark kan først vurderes, når analysen af bilparken er forestået.

 

Bilag

 

 

 

5. Kvartalsrapport for det specialiserede socialområde - december 2010

Åbent - 2011/004112

 

Sagsresumé

I den kommunale økonomiaftale for 2010 aftalte KL og regeringen, at der skal ske en opbremsning af de store udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde. Derfor skal der laves kvartalsvise rapporter, som skal forelægges byrådet og indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

Afrapportering for fjerde kvartal af 2010 viser, at forvaltningerne på området ”Udsatte børn og unge” samlet forventer et regnskab, som ligger 3,3 mio. kr. over det korrigerede budget svarende til en overskridelse på 0,7%. Det forventede regnskab er forværret med 1,3 mio. kr. siden sidste kvartalsrapport.

 

På området ”Udsatte voksne og handicappede” forventer forvaltningerne et samlet mindreforbrug på 3,6 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,4% fra det korrigerede budget. Det forventede regnskab er forbedret med 32,2 mio. kr. siden sidste kvartalsrapport. 17 mio. kr. af denne forbedring kan dog tilskrives, at forskydninger vedrørende projektøkonomi nu indgår i opgørelsen.

 

De forventede merforbrug på de respektive områder forventes afviklet inden for forvaltningernes egne budgetmæssige rammer.

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kvartalsrapport for det specialiserede socialområde - december 2010.

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

I den kommunale økonomiaftale for 2010 aftalte KL og regeringen, at der skal ske en opbremsning af de store udgiftsstigninger på det specialiserede socialområde. Derfor skal der laves kvartalsvise rapporter, som skal forelægges byrådet og indberettes til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporterne skal opgøres ultimo månederne marts, juni, september og december og afrapporteres til byrådet senest en måned senere, henholdsvis den 1/5, 1/8, 1/11 og 1/2.

 

Om opgørelsen

 

Oversigten er baseret på nettoudgifter opgjort eksklusive indtægter fra den centrale refusionsordning. Det forventede regnskab indeholder bindende dispositioner, som byrådet har påtaget sig på området, men som eventuelt endnu ikke er bogført. Det forventede regnskab er indberettet af de respektive forvaltninger. Hvis det forventede regnskab afviger fra enten budgettet eller det korrigerede budget, skal den pågældende forvaltning give en forklaring på årsagerne hertil. Opgørelserne skal indeholde oplysninger på afgrænsede funktioner og grupper i kontoplanen på: vedtaget budget, korrigeret budget samt forventet regnskab. Tallene er trukket i økonomisystemet ultimo december 2010. De korrigerede budgetter er derfor dem, der er gældende på dette tidspunkt.

 

Det skal bemærkes, at det forventede regnskab for Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen i de tidligere kvartalsafregninger er opgjort ekskl. eksternt finansierede projekter, da dette område registreres særskilt i økonomisystemet. I forhold til denne og fremtidige afrapporteringer er det imidlertid gjort klart, at der ikke sondres mellem eksternt finansierede projekter og den øvrige økonomi. Derfor er nedenstående regnskabsvurdering opgjort inkl. eksternt finansierede projekter, der samlet forventes at resultere i et mindreforbrug på 17 mio. kr. i 2010, som overføres til 2011.  Der er således tale om en forskydning mellem årene, idet indtægterne på projektøkonomien er tilgået i 2010 (eller før), mens udgifterne først falder i 2011 og frem.    

 

Afrapporteringen af udviklingen på det specialiserede socialområde er foretaget særskilt for de to områder: ”Udsatte børn og unge” samt ”Udsatte voksne og handicappede”. I afrapporteringen til Indenrigs- og Sundhedsministeriet skal området ”Pleje og Omsorg” desuden medtages af tekniske årsager. Hvert område ledsages af en samlet tabel for området. Under hvert afsnit gengives forvaltningernes forklaringer på eventuelle afvigelser mellem det forventede regnskab og det korrigerede budget. Afrapporteringen koncentreres om de største afvigelser defineret ved et forventet merforbrug på mere end 10% eller mindst 1 mio. kr. pr. funktion i forhold til det korrigerede budget.

 

Afrapportering

 

På området ”Udsatte børn og unge” forventer forvaltningerne samlet et forventet regnskab, som ligger 3,3 mio. kr. over det korrigerede budget svarende til en overskridelse på 0,7%. Det forventede regnskab er forværret med 1,3 mio. kr. siden sidste kvartalsrapport.

 

Tabel 1: Udsatte børn og unge

 

 

Budget

Korrigeret budget

Forventet
 regnskab 2010

Afvigelse
fra budget

Afvigelse fra korr. budget

5.25.17 Særlige dagtilbud og særlige klubtilbud

32.280.979

22.825.792

23.798.306

-8.482.673

972.514

5.28.20 Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge

179.682.809

192.445.611

194.445.611

14.762.802

2.000.000

5.28.21 Forebyggende foranstaltninger for børn og unge

85.442.475

118.444.811

118.839.415

33.396.940

394.604

5.28.23 Døgninstitutioner for børn og unge

130.167.803

117.436.169

117.416.897

-12.750.906

-19.272

5.28.24 Sikrede institutioner for børn og unge

7.833.298

8.298.059

8.298.059

464.761

0

 I alt

435.407.364

459.450.442

462.798.288

27.390.924

3.347.846

 

Den væsentligste overskridelse på 2 mio. kr. forventes på området ”Plejefamilier og opholdssteder for børn og unge”.

 

På området ”Udsatte voksne og handicappede” forventer forvaltningerne et samlet mindreforbrug på 3,6 mio. kr. svarende til en afvigelse på 0,4% fra det korrigerede budget. Det forventede regnskab er forbedret med 32,2 mio. kr. siden sidste kvartalsrapport, hvoraf 17 mio. kr. dog kan forklares med forskydninger vedrørende projektøkonomi.

 

Tabel 2: Udsatte voksne og handicappede

 

 

Budget

Korrigeret budget

Forventet
 regnskab 2010

Afvigelse
fra budget

Afvigelse fra korr. budget

5.32.32 grp. 002 og 003 Pleje og omsorg m.v. af ældre og handicappede

47.780.579

60.541.635

67.941.635

20.161.056

7.400.000

5.32.33 grp. 003 Forebyggende indsat for ældre og handicappede

207.641.123

196.957.525

196.919.270

-10.721.853

-38.255

5.32.35 grp. 001-04, 008 og 091 Hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring

40.031.502

46.694.322

46.177.550

6.146.048

-516.772

5.35.40 Rådgivning og rådgivningsinstitutioner

16.567.222

16.213.590

16.402.590

2.366.127

189.000

5.38.42 Botilbud til personer med særlige sociale problemer

10.481.239

12.252.520

13.490.478

3.009.239

1.237.958

5.38.44 Alkoholbehandling og behandlingshjem for alkoholskadede

8.985.185

7.361.963

8.277.631

-707.554

915.668

5.38.45 Behandling af stofmisbrugere

37.441.145

37.808.578

28.239.968

-9.201.177

-9.568.610

5.38.50 Botilbud for længerevarende ophold § 108

308.424.905

238.226.370

232.501.492

-75.923.413

-5.724.878

5.38.52 Botilbud til midlertidigt ophold § 107

3.447.862

86.371.056

101.742.920

98.295.058

15.371.864

5.38.53 Kontaktperson og ledsagerordninger

13.560.774

13.652.648

13.427.844

-132.930

-224.804

5.38.58 Beskyttet beskæftigelse § 103

4.931.562

11.571.776

11.721.040

6.789.478

149.264

5.38.59 Aktivitets- og samværstilbud

114.939.360

124.601.761

111.782.448

-3.156.912

-12.819.313

 I alt

814.232.458

852.253.744

848.624.866

36.923.167

-3.628.878

 

Mindreforbruget er sammensat af flere forhold. Et merforbrug på 7,4 mio. kr. på ”Pleje og omsorg mv. af ældre og handicappede” skyldes stigning i antallet af borgere, der modtager hjælp efter servicelovens § 96, samt at den enkelte ordning er blevet dyrere. Stigningen skyldes ændring i lovgivningen. Lovgivningen medfører et generelt løft i udgifterne på området, men der har også i en overgangsfase været etableret ordninger med vikardækning, som har været medvirkende til at fordyre ordningerne.

 

På ”Botilbud til personer med særlige sociale problemer” forventes der et merforbrug på 1,2 mio. kr., som primært vedrører husleje og vedligeholdelse i By- og Kulturforvaltningen, som er budgetneutralt.

 

Mindreforbruget på ”Behandling af stofmisbrugere” dækker primært over forskydning mellem årene på grund af projektøkonomien, hvor indtægterne er tilgået i 2010, mens udgifterne først falder i 2011.

 

Mindreforbruget på ”Botilbud for længerevarende ophold § 108” skyldes primært placering af budgettilførsel på 9,4 mio. kr. Når denne er udmøntet, vil området gå i nul.

 

På funktionen ”Botilbud til midlertidigt ophold § 107” forventes der et samlet merforbrug på 15,4 mio. kr. Merforbruget skyldes stigende pres på botilbudsområdet (Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen) samt faldende indtægter på senhjerneskadeområdet (Ældre- og Handicapforvaltningen), hvor de øvrige kommuner hjemtager og/eller ikke længere køber Bjerggårdshavens tilbud.

 

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen har siden Socialudvalgets vedtagelse af et handle- og prioriteringskatalog arbejdet med at omsætte de nye serviceniveauer i praksis. Dette arbejde slår dog først igennem i økonomien fra 2011. På senhjerneskadeområdet kan det ikke udelukkes, at det fremadrettet vil blive nødvendigt at lukke pladser på Bjerggårdshaven. Der vil i forlængelse heraf blive iværksat initiativer, som fremadrettet skal bringe området i balance.

 

På området ”Aktivitets- og samværstilbud” forventes der et samlet mindreforbrug på 12,8 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Beløbet er overvejende sammensat af mindreforbrug i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen på 14,3 mio. kr. og et merforbrug i Ældre- og Handicapforvaltningen på 2,1 mio. kr. Mindreforbruget skyldes, at den primære del af indtægterne fra de eksternt finansierede projekter konteres på denne funktion. Der er som tidligere nævnt tale om en forskydning mellem årene, idet indtægten er tilgået i 2010 (eller før), mens udgifterne først falder fra 2011 og frem. Merforbruget på 2,1 mio. kr. vedrører senhjerneskadeområdet, som er nævnt tidligere i denne rapport.

 

De forventede merforbrug på de respektive områder forventes afviklet inden for udvalgenes egne budgetmæssige rammer.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



6. Fremtidens Skole - Strukturplan

Åbent - 2010/153549

 

Sagsresumé

Folkeskolerne i Odense Kommune står i de kommende år over for økonomiske og pædagogiske udfordringer som følge af, at elevtallet er faldende og forventes at falde frem til 2018/19.

 

Det forventede faldende elevtal betyder, at budgettet på skoleområdet over en årrække reduceres med cirka 38.000.000 kr. Det er muligt at optimere ressourceanvendelsen med en ny struktur på skoleområdet.

 

Konkret betyder det, at Tornbjerg Skole, Ejbyskolen, Humlehaveskolen samt Højstrupskolen nedlægges med virkning fra skoleåret 2011/12. Stige Skole omlægges til børneskole for 0.-6. klassetrin fra skoleåret 2011/12.

 

I forbindelse med optimering af skolestrukturen foretages der en række tilpasninger af skoledistrikterne.

 

Nedlæggelse og omlægning af skoler får betydning for elever og medarbejdere på de berørte skoler.

 

Eleverne flyttes klassevis til deres modtagende skole, hvor den nye skole på baggrund af principper udarbejdet af skolebestyrelsen beslutter, om de nuværende klasser skal fortsætte, eller om der skal dannes nye klasser.

 

Medarbejdere på de berørte skoler vil enten blive overflyttet med eleverne, blive omplaceret til anden stilling eller afskediget, hvis det ikke er muligt at finde en ledig stilling.

 

Når en skole lukker, betyder det, at elever og forældre fremover skal være tilknyttet en ny skole, og at skolebestyrelsen på den lukkede skole ophører med at eksistere. Folkeskoleloven giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan vedtage, at der kan foretages nyvalg ved den skole, der modtager en væsentlig del af eleverne fra den lukkede skole.  

 

Notat om ”sikker skolevej” medsendes dagsordenen til byrådets medlemmer.

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.       Tornbjerg Skole nedlægges med virkning fra skoleåret 2011/12, og distriktet tillægges Rosengårdskolen, jf. distriktskort vedlagt sagen.
Tornbjerg Skoles nuværende elever overflyttes til Rosengårdskolen fra skoleåret 2011/12.

 

b.       Ejbyskolen nedlægges med virkning fra skoleåret 2011/12, og skoledistriktet deles og tillægges henholdsvis Risingskolens og Kragsbjergskolens distrikt, jf. distriktskort vedlagt sagen.
Ejbyskolens nuværende elever overflyttes til Kragsbjergskolen.
Læsecenteret på Ejbyskolen flyttes til Højmeskolen fra skoleåret 2011/12, og Tale-, høre- og sprogklasserne flyttes til Risingskolen fra skoleåret 2011/12.

 

c.       Højstrupskolen nedlægges med virkning fra skoleåret 2011/12, og skoledistriktet deles og tillægges henholdsvis Provstegårdskolen og Tarup Skole, jf. distriktskort vedlagt sagen.
Højstrupskolens nuværende elever overflyttes klassevis til henholdsvis Provstegårdskolen og Tarup Skole.
Højstrupskolens specialklasser flyttes gruppevis til øvrige specialklassetilbud på henholdsvis Abildgårdskolen, Dalumskolen eller Risingskolen.
På 10. klassetrin oprettes der yderligere 2 klasser på Næsby Skole pr. 1/8 2011.

 

d.       Humlehaveskolen nedlægges med virkning fra skoleåret 2011/12, og skoledistriktet deles og tillægges henholdsvis Abildgårdskolen og H. C. Andersen Skolen, jf. distriktskort vedlagt sagen.
Humlehaveskolens nuværende elever overflyttes klassevis til henholdsvis H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen fra skoleåret 2011/12.

 

e.       Stige Skole omlægges til børneskole for 0.-6. klassetrin fra skoleåret 2011/12. Søhusskolens distrikt udvides til også at omfatte Stige Skoles distrikt for elever på 7.-9. klassetrin.
Fra skoleåret 2011/12 overflyttes 7.-9. klasserne til Søhusskolen.
Fra skoleåret 2011/12 etableres der fælles ledelse mellem Søhusskolen, Lumby Skole og Stige Skole.

 

f.        Vestre Skoles distrikt udvides til også at omfatte Åløkkeskolens distrikt for elever på 7.-9. klassetrin.
Fra skoleåret 2011/12 etableres der fælles ledelse mellem Vestre Skole og Åløkkeskolen.

 

g.       Jf. mulighederne i folkeskoleloven afholdes der nyvalg til skolebestyrelser på de skoler, der modtager elever fra nedlagte skoler.

 

h.       Alle elever fra de skoler, der indstilles nedlagt, flyttes klassevis til de nye skoler, og den nye skole beslutter på baggrund af principper udarbejdet af skolebestyrelsen, om de nuværende klasser fortsætter, eller om der skal dannes nye klasser.

i.         Til strukturplanens anlægsprojekter skal der i årene 2011-2014 reserveres rådighedsbeløb på 5.500.000 kr. i 2011, 16.500.000 kr. i 2012, 16.300.000 kr. i 2013 samt 8.000.000 kr. i 2014 - i alt 46.300.000 kr. af den afsatte anlægsramme under Økonomiudvalget til "Odense - en ny virkelighed”.

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.


Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

Notat om ”sikker skolevej” udarbejdes og sendes til byrådets medlemmer inden behandlingen af sagen.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Folkeskolerne i Odense Kommune står over for økonomiske og pædagogiske udfordringer de kommende år.

 

Elevtallet i Odense er faldet de seneste år og forventes at falde med omkring 800 elever frem til skoleåret 2018/19. Det faldende elevtal betyder, at budgettet på skoleområdet over en årrække reduceres med ca. 38.000.000 kr.

 

Det er nødvendigt at optimere ressourceanvendelsen, da det fortsat er en målsætning i Odense Kommune, at der skal gøres en ekstra indsats for, at alle elever gennemfører en ungdomsuddannelse. Folkeskolens opgave er at sikre, at alle elever kommer godt i gang med skolen, bevarer motivation og opnår kompetencer, der sikrer eleverne mulighed for og lyst til mere uddannelse, når de forlader folkeskolen.

 

Med udgangspunkt i både de økonomiske udfordringer og pædagogiske målsætninger er det nødvendigt med en ny struktur på skoleområdet. En ny skolestruktur skal sikre en faglig og økonomisk optimering af folkeskoleområdet i Odense Kommune.

 

Den økonomiske optimering sker ved, at driftsudgiften til ledelse og administration nedbringes ved at sammenlægge skoler samt ved, at klassedannelserne optimeres og tilpasses det faldende elevtal.

 

En skolestruktur med færre skoler og optimerede skoledistrikter betyder, at det samlede antal klasser kan nedbringes, og dermed optimeres økonomien.

 

En ny struktur fremmer samtidig fagligt bæredygtige enheder. Fagligt bæredygtige enheder skal skabe bedre muligheder for at lave inkluderende læringsmiljøer, holddeling samt varetage en differentieret undervisning, som både er målrettet elever med særlige faglige og sociale udfordringer samt elever med særlige kompetencer.

 

Proces

 

Børn- og Ungeudvalget sendte den 24/8 2010 Forslag til Strukturplan ”Folkeskolerne i Odense – klar til fremtiden” i høring.

 

I høringsperioden blev der afholdt 6 borgermøder, hvor strukturplanen blev debatteret.

 

Høringssvarene blev drøftet og behandlet på Børn- og Ungeudvalgsmøderne den 26/10 2010 og den 9/11 2010.

 

I høringsperioden indkom der en række alternative forslag til ny skolestruktur. De nye alternative forslag blev efterfølgende udsendt i en ny høringsperiode.

 

Alle forslag og høringssvar har dannet grundlag for anbefalingerne om en ny fremtidig skolestruktur i Odense Kommune.

 

Ny skolestruktur

 

Skolenedlæggelser

 

Tornbjerg Skole, Ejbyskolen, Humlehaveskolen samt Højstrupskolen nedlægges med virkning fra skoleåret 2011/12.

 

Tornbjerg Skole

 

Tornbjerg Skole nedlægges med virkning fra skoleåret 2011/12, hvilket forventes at give et samlet provenu på omkring 6.000.000 kr. pr. år ved fuld indfasning i 2018/19.

 

Tornbjerg Skoles nuværende distrikt overflyttes til Rosengårdskolen. Alle elever overflyttes til Rosengårdskolen fra skoleåret 2011/12, jf. bilag for distriktsændringer vedlagt sagen.

 

Bækholmskolen flytter fra lejede lokaliteter til Tornbjerg Skole. Bækholmskolens målgruppe udvides med elever, der i dag visiteres udenfor kommunen til skoletilbud med tilknyttet behandling.

 

Ejbyskolen

 

Ejbyskolen nedlægges med virkning fra skoleåret 2011/12, hvilket forventes at give et samlet provenu på omkring 4.700.000 kr. pr. år ved fuld indfasning i 2018/19.

 

Ejbyskolens nuværende distrikt deles mellem Kragsbjergskolen og Risingskolen, jf. bilag for distriktsændringer vedlagt sagen.

 

Eleverne overflyttes klassevis til Kragsbjergskolen fra skoleåret 2011/12.

 

Nedlæggelse af Ejbyskolen betyder, at læsecenteret på Ejbyskolen flyttes til Højmeskolen og knyttes sammen med Højmeskolens særlige læsespor. De eksisterende tale-, høre- og sprogklasser flytter til Risingskolen, så den faglige ekspertise holdes samlet. 

 

Børnehuset på Ejbyskolen bevares, og det eksisterende børnehus udvides med 12 vuggestuepladser og 44 børnehavepladser.

 

Derudover placeres en del af Musikskolens aktiviteter på Ejbyskolen, så man derigennem opnår et nyskabende læringsmiljø for de yngste børn med særligt fokus på musik.

 

Højstrupskolen

 

Højstrupskolen nedlægges med virkning fra skoleåret 2011/12, hvilket forventes at give et samlet provenu på omkring 14.300.000 kr. ved fuld indfasning i 2018/19.

 

Højstrupskolens nuværende distrikt deles mellem Tarup Skole og Provstegårdskolen, jf. bilag for distriktsændringer vedlagt sagen. Eleverne overflyttes klassevis til enten Tarup Skole eller Provstegårdskolen fra skoleåret 2011/12.

 

Nedlæggelse af Højstrupskolen betyder, at eleverne i specialklasserne flyttes klassevis til øvrige specialklassetilbud på enten Abildgårdskolen, Dalumskolen eller Risingskolen.

 

Center for Specialundervisning for Voksne (CSV), som mangler lokaler grundet branden i 2009, flyttes delvis til Højstrupskolen.

 

Humlehaveskolen

 

Humlehaveskolen nedlægges med virkning fra skoleåret 2011/12, hvilket forventes at give et samlet provenu på omkring 9.600.000 kr. ved fuld indfasning i 2018/19.

 

Humlehaveskolens nuværende distrikt deles mellem H.C. Andersen Skolen og Abildgårdskolen, jf. bilag for distriktsændringer vedlagt sagen.

 

Eleverne overflyttes klassevis til enten H.C. Andersen Skolen eller Abildgårdskolen.

 

Omlægning af skoler

 

Stige Skole

 

Stige Skole omdannes fra skoleåret 2011/12 til børneskole for 0.- 6. klassetrin, og de ældste elever på 7.-9. klassetrin fortsætter på Søhusskolen. Der etableres fælles ledelse mellem Søhusskolen, Stige Skole og Lumby Skole.

 

Søhusskolen bliver en ”paddehat-skole” med 1-2 spor fra 0.-6. klassetrin og 3 spor på 7.-9. klassetrin. Det giver mulighed for at etablere et attraktivt ungemiljø for de ældste elever fra Lumby, Stige og Søhusområdet.

 

Vestre Skole

 

Åløkkeskolen fastholdes som børneskole for 0.-6. klassetrin, men eleverne på 7.-9. klassetrin vil fra skoleåret 2011/12 fortsætte deres skolegang på Vestre Skole, hvor de i dag fortsætter på Tarup Skole.

 

Der etableres fælles ledelse mellem Vestre Skole og Åløkkeskolen.

 

Vestre skole bliver en ”paddehat-skole” med to spor fra 0.-6. klassetrin og med fire spor på 7.-9. klassetrin. Dermed gives der mulighed for at etablere et attraktivt ungemiljø for de ældste elever på Vestre Skole. Som en del af ungemiljøet på Vestre Skole laves der en særlig ordning med musikudøvelse/-undervisning for 7.-9. klasse. Tilbuddet skal ses i sammenhæng med det eksisterende Maxmusik-tilbud på Vestre Skole.

 

Distriktsændringer

 

I forbindelse med optimering af skolestrukturen foretages der en række tilpasninger af skoledistrikterne (se bilag 1 vedlagt sagen).

 

Distriktsændringer, der ikke vedrører skolenedlæggelser eller skoleomlægninger, drøftes som særskilt sag og fremlægges til beslutning på Børn- og Ungeudvalgsmødet den 18/1 2011.

 

Der tilstræbes en løbende justering af gældende distrikter, så der sikres en optimering af skolestrukturen/klassedannelser i fremtiden.

 

Elever, medarbejdere og ledelse på de berørte skoler

 

Elever

 

I henhold til folkeskolelovens § 25 fremgår det, at det tilstræbes, at den enkelte klasse kan bevares samlet i grundskolen. Bestemmelsen er en hensigtserklæring og er ikke til hinder for ombrydning af klasser, hvis det skønnes nødvendigt af pædagogiske, økonomiske, sociale eller andre årsager.

 

Ved nedlæggelse og omlægning af skoler flyttes eleverne samlet til de nye skoler. Den nye skole beslutter på baggrund af principper udarbejdet af skolebestyrelsen, om de nuværende klasser skal fortsætte, eller om der skal dannes nye klasser. Hvis der bliver dannet nye klasser, bliver det sikret, at alle elever kommer til at gå i klasse med kammerater, de selv har valgt.

Der er allerede nu en række skoler i Odense, der har erfaring med overflytning af elever og dannelse af klasser. Erfaringer fra disse skoler vil blive inddraget i den konkrete overflytning af elever.

 

Medarbejdere

 

Nedlæggelse og omlægning af skoler betyder, at der skal overflyttes og i nogle tilfælde afskediges personale fra de berørte skoler.

 

For at mindske antallet af overtalligt personale er der udmeldt ansættelsesstop for alle stillinger i Skoleafdelingen.

 

Jf. Odense Kommunes personalepolitik skal personale forsøges omplaceret, inden der eventuelt sker afskedigelser.

·          For lærere og pædagoger vil der være en særligt tilrettet overflytningsrunde i Skoleafdelingen.

·          For det øvrige personale vil der være en omplaceringsrunde i hele Odense Kommune, jf. gældende regler.

Hvis der efter disse runder stadig er overtalligt personale, vil der blive indledt afskedigelser i samarbejde med HR og Kommunikation efter reglerne i Personalehåndbogen.

De berørte medarbejdere vil i opsigelsesperioden indgå i en jobbank, hvor både medarbejdere og arbejdsgivere er forpligtet til at holde sig orienteret om ledige stillinger i Odense Kommune.

Ledelse

 

Nedlæggelse og omlægning af skolestrukturen betyder, at der bliver overtallige ledere.

 

Lederne på de nedlagte og omlagte skoler vil blive forsøgt placeret i ledige stillinger.

 

Skolebestyrelser

 

Når en skole lukker, betyder det, at elever og forældre fremover skal være tilknyttet en ny skole.

Skolebestyrelsen på den lukkede skole ophører med at eksistere, når skolen lukker. De skoler, der modtager eleverne og deres forældre, har i 2010 allerede valgt en skolebestyrelse for deres skole, og de nye forældre er af naturlige årsager ikke repræsenteret i den.

Folkeskoleloven giver mulighed for, at kommunalbestyrelsen kan vedtage, at der kan foretages nyvalg ved den skole, der modtager en væsentlig del af eleverne fra den lukkede skole.

 

Anlægsmidler

 

En ny skolestruktur medfører en række behov for anlægsinvesteringer. Til dette formål foreslås det, at der afsættes en ramme på 7.000.000 kr. til fremtidig brug af de nedlagte skoler samt til at håndtere flytninger og ”genhusning” af diverse tilbud og indsatser i forbindelse med skolenedlæggelserne.

 

For at skabe de fornødne rammer for ungemiljøer og særligt de nye paddehatteskoler, foreslås det ligeledes at afsætte en ramme på 8.000.000 kr. Dertil kommer, at Højstrupskolen skal moderniseres for 10.000.000 kr. for at huse CSV, der grundet branden i 2009 har manglet lokaler. På Ejbyskolen foreslås der en udvidelse af det eksisterende børnehus, hvilket anslås at koste 8.000.000 kr. Og endelig skal Børn- og Ungeudvalget undersøge, hvilke muligheder der er for at sikre det fornødne elevgrundlag til Spurvelundskolen, hvorfor der reserveres en ramme på 13.300.000 kr. til eventuel udbygning af Spurvelundskolen. 

 

Den konkrete udmøntning og periodisering fastlægges primo 2011, hvorefter der fremsendes anmodning om frigivelse.

Økonomi

Provenu af de foreslåede lukninger og omdannelse af skoler fremgår af tabel 1:

 

Tabel 1: Provenu ved ny skolestruktur

 

Nedlæggelser

 

I mio.kr.

2011/12

2012/13

2013/14

2014/15

2015/16

2016/17

2017/18

2018/19

Humlehave-

skolen*

4,2

4,8

5,3

7,4

7,9

8,5

8,5

9,6

Tornbjerg Skole

0,6

2,2

2,2

5,6

4,5

4,5

5,6

6,1

Højstrupskolen*

4,2

6,9

8,0

11,1

12,1

12,7

12,7

14,3

Ejbyskolen*

2,5

2,5

2,5

4,7

4,7

4,7

4,7

4,7

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Omdannelse af skoler

 

 

 

 

 

 

 

 

Paddehat på Vestre Skole og fælles ledelse mellem Vestre Skole og Åløkkeskolen

0

0

0

0,5

0,5

0,5

0,5

0,5

Stige Skole som børneskole, og fælles ledelse mellem Lumby Skole, Stige Skole og Søhusskolen

1,6

2,1

2,1

1,0

2,6

2,6

2,6

2,0

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Provenu i alt

13,1

18,5

20,1

30,3

32,3

33,5

34,6

37,2

 

En ny skolestruktur medfører desuden en række anlægsinvesteringsbehov.

Til strukturplanens anlægsprojekter skal der i årene 2011-2014 reserveres rådighedsbeløb på 5.500.000 kr. i 2011, 16.500.000 kr. i 2012, 16.300.000 kr. i 2013 samt 8.000.000 kr. i 2014 - i alt 46.300.000 kr. af den afsatte anlægsramme under Økonomiudvalget til "Odense - en ny virkelighed”.

 

Bilag

1. Distriktsændringer som følge af skolenedlæggelser - vedlagt elektronisk (bilag distriktsændring af skolenedlæggelser.pdf)

 

 

 

7. Skimmelsanering i børnehuset Tommeliden

Åbent - 2010/169007

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen har koordineret byggetekniske analyser, som viser, at der er opfugtede vægge med skimmelsvamp i børnehuset Tommeliden. 

 

Skimmelsvampen har betydet, at dele af børnehuset, er blevet lukket. Vuggestuebørn og børnehavebørn er derfor blevet flyttet til andre faciliteter.

 

For at gøre børnehuset egnet til børnepasning skal der ske en skimmelsanering. Saneringen vurderes at medføre en udgift på 700.000 kr. Udgiften kan finansieres dels af uforbrugte anlægsmidler og dels via driftsmidler.

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.       Der afsættes til budgetområde 5.3, Dagpleje og daginstitutioner, en anlægsbevilling på 700.000 kr. i 2010 til skimmelsanering i børnehuset Tommeliden.

b.       Anlægsbevillingen under pkt. a. finansieres af uforbrugt anlægsramme på budgetområde 5.3, Dagpleje og daginstitutioner, med 491.000 kr. samt 209.000 kr. fra øvrig drift under budgetområde 5.3, Dagpleje og daginstitutioner.

 

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen har koordineret byggetekniske analyser, som viser, at der er opfugtede vægge med skimmelsvamp i børnehuset Tommeliden. For at gøre børnehuset egnet til børnepasning skal der ske en skimmelsanering.

 

Børnehuset Tommeliden er beliggende i Østre Kultur og Idrætscenter. Ejendommen er ejet af By- og Kulturforvaltningen.

 

På grund af skimmelsvampen har det været nødvendigt midlertidigt at placere en vuggestuegruppe i en anden vuggestue i området. Desuden har skimmelsvampen betydet, at børnehavebørnene må passes i en midlertidig opstillet pavillon.

 

Det anslås, at saneringen vil koste 700.000 kr.

 

På budgetområde 5.3, Dagpleje og daginstitutioner, henstår der i 2010 en uforbrugt anlægsramme fra Kapacitetsplanen til Vollsmose. Der er imidlertid ikke brug for etablering af flere pladser i Vollsmose. Det foreslås derfor, at de 491.000 kr. omdisponeres til saneringen i børnehuset Tommeliden. Restfinansieringen findes inden for budgetområde 5.3, Dagpleje og daginstitutioner, øvrig drift.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen. Der er herefter ikke flere udisponerede anlægsmidler i 2010 på daginstitutionsområdet.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

8. Budgetomplaceringer vedrørende organisatoriske ændringer i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen

Åbent - 2010/148727

 

Sagsresumé

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er i færd med at tilpasse organisationen til at håndtere en række udfordringer, som forvaltningen allerede står med og/eller i løbet af kort tid mødes af.

 

Med denne sag søges der om en budgetneutral tillægsbevilling fra Socialudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget til gennemførelse af organisatoriske tilpasninger i forvaltningen.

 

På nuværende tidspunkt er der planlagt personaleflytninger i forbindelse med organisationsændringer vedrørende:

 

·         Centralisering af økonomistyringsopgaver i forvaltningens Økonomifunktion.

·         Etablering af en ny enhed til Forretningsudvikling.

·         Varetagelse af Objektiv Sagsbehandling.

·         Etablering af Beskæftigelsesafdeling.

 

To af organisationsændringerne - etablering af Beskæftigelsesafdeling og centralisering af økonomistyringsopgaver - medfører omplacering af løn- og overheadbudgetter mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget.

 

De planlagte organisatoriske ændringer, der påvirker hele forvaltningen, gennemføres med virkning fra 1/1 2011, jf. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget – En ny virkelighed (orientering i AU/SU den 5/10 2010 og ØU den 3/11 2010).

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget, at byrådet godkender en budgetneutral tillægsbevilling på årligt 26.153.000 kr. fra 2011 fra Socialudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget vedrørende etablering af ny Beskæftigelsesafdeling og centralisering af økonomiopgaver.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen er i færd med at tilpasse organisationen til at håndtere en række udfordringer, som forvaltningen allerede står med og/eller i løbet af kort tid mødes af.

 

Udfordringerne følger af ikke mindst snævre økonomiske vilkår og dermed øgede krav til økonomistyringen, herunder styring og opfølgning i forlængelse af de udfordringer, der følger af Handle- og prioriteringskatalogerne af 25/5 2010.

 

For at kunne foretage de nødvendige tilpasninger og leve op til de øgede krav skal forvaltningen i fremtiden sikre sig at have evne til at kunne agere proaktivt, herunder være i stand til at imødekomme øgede krav og behov i forhold til de politiske processer.

 

På baggrund heraf gennemføres der en række tilpasninger i organisationen for at sikre, at forvaltningen på bedst mulig måde kan udfylde sin mission og samtidig sikre, at dette sker på et professionelt og ambitiøst niveau.

 

De planlagte organisatoriske ændringer, der påvirker hele forvaltningen, gennemføres med virkning fra 1/1 2011, jf. Social- og Arbejdsmarkedsudvalget – En ny virkelighed (orientering i AU/SU den 5/10 2010 og ØU den 3/11 2010).

 

På nuværende tidspunkt er der planlagt personaleflytninger i forbindelse med organisationsændringer vedrørende:

 

·         Centralisering af økonomistyringsopgaver i forvaltningens Økonomifunktion.

·         Etablering af en ny enhed til Forretningsudvikling.

·         Varetagelse af Objektiv Sagsbehandling.

·         Etablering af Beskæftigelsesafdeling.

 

To af organisationsændringerne - etablering af Beskæftigelsesafdeling og centralisering af økonomistyringsopgaver - medfører omplacering af løn- og overheadbudgetter mellem Arbejdsmarkedsudvalget og Socialudvalget.

 

Flytning af området vedrørende forsørgelsesydelser som kontanthjælp og sygedagpenge fra Ydelsescentret til Beskæftigelsesafdelingen indebærer omplacering af løn- og overheadbudgetter for 71 medarbejdere fra Socialudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Centralisering af økonomistyringsopgaver i forvaltningens Økonomifunktion indebærer omplacering af løn- og overheadbudgetter for 2 medarbejdere fra Arbejdsmarkedsudvalget til Socialudvalget.

 

Samlet set søges der om en budgetneutral tillægsbevilling på årligt 26.153.000 kr. fra 2011 fra Socialudvalget til Arbejdsmarkedsudvalget.

 

Øvrige organisationsændringer vil medføre budgetomplaceringer inden for de enkelte udvalg og senere til ATP for opgaver vedrørende Objektiv Sagsbehandling.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



9. Anfordringsgaranti i forbindelse med midler fra Europæisk Globaliseringsfond

Åbent - 2010/124116

 

Sagsresumé

Odense og Kerteminde Kommuner har i samarbejde med Region Syddanmark sendt ansøgning til EU’s Globaliseringsfond med henblik på at kunne iværksætte ekstraordinære initiativer, som kan medvirke til at afbøde følgevirkninger af masseafskedigelserne på Lindøværftet. Ansøgningen blev sendt primo oktober 2010, og der blev søgt om 94.000.000 kr. Indsatsen forankres organisatorisk i Jobcenter Odense. Støttebeløbet vil blive udbetalt til Odense Kommune, som har det økonomiske og juridiske ansvar for projektet.

 

Erhvervs- og Byggestyrelsen kræver, at Odense Kommune stiller garanti for beløbet i form af en anfordringsgaranti i tilfælde af et eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte.  

 

Med henblik på at sikre en smidig og hurtig opstart af projektet, når bevillingen afgives, behandles anfordringsgarantien, før det endelige tilsagn om bevilling er givet.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet stiller en anfordringsgaranti på 94.000.000 kr. til dækning af eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte fra EU’s Globaliseringsfond.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen bemærker, at garantien over for Erhvervs- og Byggestyrelsen som følge af eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte ikke falder ind under lånereglerne. Garantistillelsen medfører således ingen påvirkning af kommunens låneramme eller krav om deponering.

 

Økonomiudvalget anbefaler Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense og Kerteminde Kommuner har i samarbejde med Region Syddanmark sendt ansøgning til EU’s Globaliseringsfond med henblik på at kunne iværksætte ekstraordinære initiativer, som kan medvirke til at afbøde følgevirkninger af masseafskedigelserne på Lindøværftet. Formelt er det den danske stat, som via Erhvervs- og Byggestyrelsen ansøger om støtte fra Globaliseringsfonden.

 

Ansøgningen blev sendt primo oktober 2010, og der blev søgt om 94.000.000 kr. Indsatsen forankres organisatorisk i Jobcenter Odense. Støttebeløbet vil blive udbetalt til Odense Kommune, som har det økonomiske og juridiske ansvar for projektet. Hele støttebeløbet udbetales på bevillingstidspunktet. Derfor kræver Erhvervs- og Byggestyrelsen, at Odense Kommune stiller garanti for beløbet i form af en anfordringsgaranti i tilfælde af et eventuelt krav om tilbagebetaling af støtte.

Ansøgningen behandles p.t. i EU kommissionen, og det er vurderingen, at sagsbehandlingen forløber planmæssigt.

 

Status på ansøgningen kan følges på EU kommissionens hjemmeside.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

 

Bilag

1. Anfordringsgaranti (Anfordringsgaranti.PDF)

 

 

 

10. Faglig evaluering af lønsomhedsmodellen på sygedagpengeområdet

Åbent - 2010/151587

 

Sagsresumé

Med vedtagelse af ny lovgivning på sygedagpengeområdet blev der blandt andet indført en aktivlinie. Ændringerne betød en række nye opgaver i forbindelse med sagsbehandlingen, blandt andet et øget samarbejde med den sygemeldtes arbejdsgiver eller A-kasse, en øget dialog med de praktiserende læger og henvisning til aktive tilbud.

 

Som en konsekvens heraf besluttede byrådet på mødet den 26/8 2009 at søge antallet af sygedagpengemodtagere nedbragt gennem en intensiv sagsbehandling. Området blev derfor tilført ressourcer. Metoden i den intensiverede sagsbehandling er delvis raskmelding og tilbud til de sygemeldte, hvor det er foreneligt med behandlingsplanen. Modellen finansieres via den samlede kompensation fra staten og sparede midler til passiv forsørgelse efter princippet om lønsomhed.

 

Det blev besluttet, at lønsomhedsmodellen evalueres med indikatorer via de løbende budgetkontroller og fagligt via en rapport til byrådet ved udgangen af 2010.

 

Samlet kan det konkluderes, at lønsomhedsmodellen har virket som forudsat i budgetmodellen, og at den aktive linie endvidere har bidraget positivt til den samlede kommunale økonomi.

 

På baggrund af aftalen om ”Nye rammer for sygefraværsindsatsen” i forbindelse med finanslovsaftalen for 2011 er forudsætningerne for den fremadrettede indsats over for sygedagpengemodtagere fundamentalt ændret.

 

Indstilling

Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Arbejdsmarkedsudvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Den faglige evaluering af lønsomhedsmodellen på sygedagpengeområdet.

b.      Den fremtidige ressourceanvendelse på området indgår som en del af den fremtidige aktiveringsstrategi, der behandles i Arbejdsmarkedsudvalg og byråd i marts 2011.

Arbejdsmarkedsudvalget:

 

Indstillingspunkt b korrigeret:

 

”at den fremtidige ressourceanvendelse på området indgår som en del af den fremtidige aktiveringsstrategi, der behandles i Arbejdsmarkedsudvalg og byråd i april/maj 2011.”

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Arbejdsmarkedsudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

1. Overblik

 

Budgettet på sygedagpengeområdet for 2010 og overslagsårene bygger på en forudsætning om et uændret antal sygedagpengeforløb mellem 8 og 52 ugers varighed og en aktiveringsgrad på 25% stigende til 40% i overslagsårene. I 2010 svarer 25% til 350 pladser.

 

Pr. 1/1 2010 var der fuld rådighed over 550 pladser.

 

I slutningen af 2009 og 1. halvår 2010 modtog Jobcentret ca. 20% flere sygedagpengesager til opfølgning end forudsat i budgettet.

 

Som følge heraf var de 550 pladser brugt allerede i uge 7, men det svarede alene til en aktiveringsgrad på ca. 20% på grund af det stigende antal sager. Manglende pladser medførte ventelister til mange borgere, der ikke kunne sættes i aktivitet.

 

I marts 2010 blev der i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen fundet en model for finansiering og etablering af flere pladser. Nye pladser finansieres med den øgede refusion, der opnås, når sygemeldte borgere er i aktivitet (dog kun sager med en varighed mellem 9–52 uger). Den opnåede nettobesparelse skulle bidrage til at imødegå merudgifter som følge af stigningen i antallet af sygedagpengesager.

 

I perioden fra april 2010 til ultimo oktober blev der etableret 270 nye pladser og det forventes, at der ved årets udgang er etableret i alt 900 pladser. Udvidelsen af pladsantallet er primært sket ved udvidelse af Udførerdelen/RevaHus og omlægning af eksisterende pladser i Udførerdelen.

 

Med modellen for finansiering af pladser til øget aktivering var forventningen at kunne tilvejebringe et nettooverskud på meraktiveringen. Jobcentret justerede primo april forventningen til aktiveringsgrad fra 25% til 40% på sager mellem 9-52 uger svarende til 640 borgere i aktivt tilbud.

 

På grund af, at sygedagpengeområdet på landsplan er højt profileret, blev flere af Jobcentrets sagsbehandlere rekrutteret af andre kommuner og private aktører. Først pr. 1/10 2010 blev alle vakante stillinger besat. Der er derfor løbende arbejdet intensivt med optræning og oplæring af nye sagsbehandlere sideløbende med rekruttering til de nye ledige stillinger. Herudover er der inden for rammen købt ekstern bistand fra Revahuset og konsulent firmaet ”Profys” til behandling af de mange flere lange sager (over 52 uger), væksten i sagstallet har medført.

 

Der er ikke tilstrækkelige valide data til at udarbejde sammenlignende forløbsanalyser til bedømmelse af effekten for den enkelte borger. Derfor tager bedømmelsen af lønsomhedsmodellen sit udgangspunkt i, hvorvidt den konkret øgede aktiveringsgrad og delvise raskmelding af borgerne er nået og har medvirket positivt til den samlede økonomi på området.

 

2. Fra aktiveringsgrad på 25% af sygedagpengemodtagere mellem 9. og 52. uge til 40%

 

På grund af rekrutteringsproblemerne og de mange sager blev målforøgelsen fra 25% til 40% i aktiveringsgrad først nået efter sommerferien (uge 36). Siden har aktiveringsgraden ligget stabilt mellem 40% og 42%, og det forventes at kunne fastholdes året ud.

 

Den øgede aktiveringsgrad har bidraget positivt til at imødegå merudgiften til de mange nye sygedagpengesager, Jobcenteret har modtaget. Ved årets udgang forventes besparelsen at være ca. 3.400.000 netto kommunale kr.

 

Konklusionen er, at lønsomhedsmodellen på dette område har virket.

 

3. Elementer i den intensiverede sagsbehandling

 

3.1 Delvis raskmeldte

 

For budget 2010 var der budgetteret med 20% delvis raskmeldte for sygedagpengemodtagere mellem 8 og 52 uger.

 

Gennemgang af konkrete sager hos sagsbehandlerne viser en delvis raskmeldingsgrad på mellem 17% og 19%. De konkrete afregninger til arbejdsgiverne opgør en variation mellem 14% og 16,5% – i sommerperioden noget mindre.

 

Ydelsescenteret og Jobcenteret er i gang med en nærmere undersøgelse af problemstillingen, og der sættes fokus på en yderligere opfølgning i samarbejde mellem borger, arbejdsgiver og jobcenter i forbindelse med den virksomhedsrettede indsats og dette spørgsmål.

 

3.2 Øvrige forhold

 

·         Der holdes dagligt informationsmøde for alle nye sygedagpengemodtagere, der henvises til Jobcenteret.

·         Informationsmødet efterfølges af 1. gangssamtalen. Når delvis raskmelding ikke er aktuel, henvises der til aktivitet, hvor det er foreneligt med den lægelige behandling. Behov for lægelige vurderinger af perspektivet inddrages – herunder også relevant kontakt til arbejdsgivere og A-kasser.

·         Ved 2. gangssamtalen (13 uger) bedømmes uarbejdsdygtigheden i forhold til arbejdsmarkedet generelt, og der påbegyndes ressourceprofil, som skal danne grundlag for bedømmelse af borgeres arbejdsevne.

·         Ved efterfølgende samtaler vurderes der løbende på fortsat sygemelding, idet lægelige vurderinger fra den enkelte borgers praktiserende læge inddrages, ligesom behov for kontakt til arbejdsgiver og A-kasse løbende vurderes. Behovet for afklaring og afprøvning indgår løbende konkret i vurderingerne.

 

Der er fortsat behov for at fokusere på de enkelte sagsskridt og intensivering af disse med det formål at minimere den administrative ”liggetid”, når borgeren er helbredsmæssigt afklaret, ligesom samspillet til arbejdsgivere, A-kasser og praktiserende læger bør videreudvikles og intensiveres.

 

Konklusionen er, at der er arbejdet intensivt med at hjælpe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet gennem aktivering og delvis raskmelding. Samspillet skal styrkes yderligere gennem virksomhedsoptræning og delvis raskmelding – også set i lyset af nye regler på området gældende fra 1/1 2011.

 

4. Ny lovgivning og regler på området fra 1/1 2011

 

I forbindelse med finansloven for 2011 er forligspartierne enige om at ændre reglerne for aktivering og refusion på beskæftigelsesområdet generelt, herunder også sygedagpengeområdet.

 

Den konkrete følgelovgivning er endnu ikke vedtaget, men sigtet er, at:

 

”Aktive tilbud kun anvendes, hvis det kan hjælpe den enkelte med at blive

på arbejdet eller vende hurtigere tilbage. Derudover skal sygemeldte med en klar diagnose, og som forventes fuldt ud raskmeldt inden for 8 uger, ikke                     

kunne få nye aktive tilbud.

 

For at sikre, at meget syge ikke kontaktes af jobcentret eller mødes af krav om Aktive tilbud, fritages meget syge mennesker for aktive tilbud og møder i jobcenteret”.

 

Der udarbejdes en liste med diagnoser til jobcentrene, der anvendes til Standby-ordningen.

 

Der er ikke planer om at ændre lovgivningen omkring rettidighed, konkrete opfølgningsterminer mv. Omfanget og antallet af sagsskridt ændres derfor ikke nævneværdigt pr. 1/1 2011.

 

Den fremadrettede aktiveringsstrategi og ressourceanvendelsen på sygedagpengeområdet vil indgå som et element i den samlede fornyede aktiveringsstrategi, der forelægges for Arbejdsmarkedsudvalget og byrådet i april/maj 2011.

 

Økonomi

De økonomiske konsekvenser fremgår af sagsfremstillingen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



11. Godkendelse af Sundhedsaftalerne 2011-2014

Åbent - 2010/141231

 

Sagsresumé

Der er i regi af Sundhedskoordinationsudvalget udarbejdet nye sundhedsaftaler, som skal erstatte de nuværende aftaler. Efter godkendelse i henholdsvis regionsrådet og byrådet træder de nye aftaler i kraft pr. 1/2 2011 og er gældende indtil udgangen af 2014, eller indtil en ny aftale foreligger.

Sundhedsaftalerne beskriver dels snitfladerne i opgaveløsningen og dels, hvorledes parterne vil samarbejde om at sikre sammenhængende borger-/patientforløb.

Sundhedsaftalerne 2011-2014 er mere konkrete, præcise og forpligtende for alle parter i forhold til de tidligere aftaler, og visionen ”Fælles Sundhed” sætter en politisk retning for aftalerne.

Med aftalen om Fælles Udvikling vil Odense Kommune og regionen arbejde sammen om en række nye tiltag/projekter med særlig fokus på sektorovergangene. Der er tale om samfinansierede tiltag, og aftalen er et synligt bevis på, at parterne er kommet tættere på hinanden i forhold til at have en fælles forståelse for, at kun ved at samarbejde skabes der sammenhæng for borgerne.

Odense Kommune får med Sundhedsaftalerne 2011-2014 et godt udgangspunkt for at samarbejde konstruktivt med både Region Syddanmark og OUH, og for at kunne tilrettelægge egne opgaver mest hensigtsmæssigt.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender sundhedsaftaler 2011-2014.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Olav Rabølle Nielsen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen bemærker, at investeringer eller udgiftsdrivende tiltag afholdes inden for udvalgets eksisterende ramme. Dette følger af det i december 2010 vedtagne princip om, at alle udgiftsdrivende tiltag, der øger serviceudgifterne eller svækker kassebeholdningen, skal neutraliseres gennem en tilsvarende sænkning og/eller besparelse.

 

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Ifølge sundhedslovens § 205 er regioner og kommuner forpligtet til at indgå sundhedsaftaler, som beskriver det tværsektorielle samarbejde omkring borger-/patientforløb med henblik på at sikre sammenhæng for borgeren og for at sikre den mest hensigtsmæssige opgavetilrettelæggelse set fra et samfundsperspektiv.

 

Sundhedskoordinationsudvalget, som er det øverste politiske organ på sundhedsaftaleområdet, og som er sammensat af repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunerne i Region Syddanmark samt almen praksis i regionen, har udarbejdet nye Sundhedsaftaler. Sundhedsaftalerne 2011–2014 erstatter 1. generations sundhedsaftaler, som har været gældende i 2009-2010. De nye sundhedsaftaler tager udgangspunkt i de tidligere aftaler, men der er tilført klare forbedringer, som kan tilskrives erfaringerne med de første aftaler, en god proces for udarbejdelsen – kommunerne har haft et velkoordineret samarbejde og har dermed kunnet matche regionens faglige niveau - samt færre krav i Sundhedsstyrelsens vejledning om Sundhedsaftaler og Sundhedskoordinationsudvalg. I bilag 1 er der redegjort for, hvilke nye og væsentlige tiltag kommunen forpligter sig på med Sundhedsaftalerne 2011–2014.

Udarbejdelsen af de nye aftaler har generelt været en god og konstruktiv proces, hvor parterne har haft mange tætte drøftelser for at forstå hinandens ståsteder, hvilket har resulteret i, at parterne har fået en bedre forståelse for hinandens tilgange til opgaveløsningen og dermed har kunnet nærme sig hinanden. Indholdsmæssigt har der været lydhørhed over for kommunernes fælles ønsker til fokusområder, ligesom der er blevet lyttet til kommunens høringssvar til grundaftalerne.

Sundhedsaftalerne består af en række grundaftaler, som er ens for alle kommuner i regionen, samt en række specifikke aftaler, som enten er sygehusspecifikke - gældende for alle de fynske kommuner med relation til OUH – eller kommunespecifikke – gældende kun for Odense Kommune.

 

Grundaftalerne består som noget nyt af en politisk vision, fem frivillige tværgående temaer samt seks obligatoriske indsatsområder. Disse er givet af Sundhedsstyrelsens vejledning og gælder for alle regioner og kommuner.

 

1.     Politisk vision

 

Den politiske vision er udarbejdet i tæt samarbejde mellem regionale og kommunale politikere for at sætte mere retning på aftalerne og for at gøre aftalerne mere vedkommende både for politikere, medarbejdere og for borgerne. Den politiske vision består af to perspektiver og 10 initiativer, fem for hvert perspektiv. 

 

Perspektiv 1: Borgere og patienter oplever sammenhæng

 

Det sikrer vi ved, at vi tilrettelægger indsatsen, så borgerne oplever hele behandlingsforløbet som sammenhængende. Særligt sårbare grupper, blandt andet personer med kronisk sygdom, understøttes i særdeleshed. Det gør vi ved at anvende en bred tilgang i forebyggelse og behandling af sygdom, hvor vi tager særligt hensyn til de, der har mest behov for støtte. Vi skaber rammer for sundheden, understøtter den enkelte i sit ansvar for sin egen og de nærmestes sundhed og inddrager den enkelte i dialog om behandling og pleje. Borgere og patienter oplever i kontakten med sundhedsvæsenet, at behovet for forebyggende og rehabiliterende indsatser vurderes individuelt, og at de har let adgang til sammenhængende forebyggelsesindsatser svarende til det vurderede behov. Vi udnytter mulighederne i telemedicin og velfærdsteknologi i forhold til udvikling og implementering af borgernære velfærdsteknologiske og telemedicinske løsninger.

 

Perspektiv 2: Samarbejde giver sammenhæng

 

Vi skaber et sammenhængende sundhedsvæsen, hvor samarbejdet bygger på værdierne åbenhed, dialog og gensidig tillid. Vi har et fælles billede af vejen frem for det samlede sundhedsvæsen – fx ændringer i struktur, kapacitet og patientsammensætning. Vi træffer aftaler om, hvilke opgaver vi overdrager til hinanden – hvornår og hvordan.

 

Vi bruger IT og velfærdsteknologi til at sikre, at relevante data om borgeren/patienten er tilgængelige hos de rigtige parter på rette tid og sted på tværs af sygehuse, alment praktiserende læger og kommuner. Indsatser på det tværsektorielle sundhedsområde kvalitetssikres og kvalitetsudvikles gennem fælles evaluering og læring og med fokus på borgerens oplevelse. Vi skaber ny viden gennem udvikling og forskning i samarbejde mellem region, kommuner og forskningsinstitutioner.

 

Visionen fremgår i sin helhed af bilag 1.

 

2.     Fælles Udvikling

 

Odense Kommune ønsker at indgå en specifik aftale med regionen om en række tiltag/projekter, som sætter fokus på nye måder at samarbejde på for at sikre sammenhæng for borgeren og en effektiv udnyttelse af ressourcerne. Tiltagene er som udgangspunkt samfinansierede og omhandler blandt andet visitatorer ansat i forbindelse med Fælles Akut Modtagelse – Odense, bedre samarbejde mellem almen praksis og den kommunale pleje af ældre, et fælles hjælpemiddeldepot for OUH og Odense Kommune, implementering af velfærdsteknologiske løsninger, fælles analyse af udviklingspotentialer på genoptræningsområdet samt en tværsektoriel psykiatrisk forskningsindsats.

 

Af bilag 2 fremgår hele aftalen om fælles udvikling. 

 

3.     Tværgående temaer

 

De tværgående temaer er:

 

·         Værdier, samarbejde og organisering

·         Deling af information om økonomi og kapacitet

·         Tværsektoriel anvendelse af IT, telemedicin og velfærdsteknologi

·         Indsats for personer med kronisk sygdom

·         Kvalitet og opfølgning (opfølgning er obligatorisk)

 

Det er særligt kommunerne, der har præget, hvor fokus er i de tværgående aftaler.

 

Det drejer sig blandt andet om samarbejdet med de praktiserende læger, som er blevet tydeligere beskrevet. Det gælder dog fortsat, at aftalerne ikke er forpligtende for almen praksis, da de ikke er direkte part i aftalerne. Regionen repræsenterer både sygehusene og de privatpraktiserende læger, men de privatpraktiserende læger er alene reguleret af deres overenskomst, hvorfor det er her, de reelle aftaler med almen praksis skal indgås. Regionen arbejder på dette.

 

Et andet fokusområde for kommunerne er aftalen om deling af information om økonomi og kapacitet, som kommunerne har ønsket skulle gøres langt mere præcis og forpligtende. Derfor var det også i forhold til denne aftale, at kommunerne koordinerede deres høringssvar og bad om yderligere præciseringer i forhold til koordinering af kapacitet, opgaveoverdragelse samt samfinansiering.

 

Samarbejdet mellem kommunerne gav resultat, da aftalen efterfølgende er blevet tilrettet i overensstemmelse med kommunernes ønsker.

 

Aftalen er således blevet mere præcis og forpligtende for parterne og vil dermed give kommunen bedre mulighed for at være mere proaktiv i opgavetilrettelæggelsen, ligesom det vil blive muligt at foretage konsekvensberegninger til brug for forhandlinger vedrørende økonomiske konsekvenser både i forhold til regionen, men også i forhold til KL og de årlige økonomiforhandlinger med regeringen, hvor langt de fleste økonomiske forhandlinger skal foregå i forhold til de mange nye opgaver, som tilgår kommunen fra sygehuset grundet udviklingen i sundhedssektoren.  

 

4.     Obligatoriske temaer

 

De obligatoriske indsatsområder er:

 

  • Indlæggelses- og udskrivningsforløb.
  • Genoptræning.
  • Behandlingsredskaber og hjælpemidler.
  • Forebyggelse og sundhedsfremme, herunder patientrettet forebyggelse.
  • Indsatsen for personer med sindslidelser.
  • Utilsigtede hændelser.

 

Utilsigtede hændelser er et nyt indsatsområde, som indgår, fordi det nu er lovbestemt, at kommunerne, privatpraktiserende læger og apoteker skal registrere utilsigtede hændelser, hvilket sygehusene har gjort siden 2004. I Sundhedsaftalerne skal det derfor aftales, hvorledes utilsigtede hændelser i sektorovergangene håndteres.

 

Grundet ny vejledning med færre krav er der langt færre gentagelser i de nye sundhedsaftaler, hvilket gør aftalerne mere overskuelige og læsevenlige.

 

Se bilag 3 for en uddybning af de enkelte aftaler og deres konsekvenser for kommunen.

 

Af bilag 4 fremgår hele grundaftalen, inkl. den politiske vision.

 

5.     Specifikke aftaler

 

Grundaftalerne suppleres af en række specifikke aftaler. Der er to typer af specifikke aftaler - Sygehusspecifikke aftaler, som er gældende for alle fynske kommuner med tilknytning til OUH og kommunespecifikke aftaler, som kun gælder for Odense Kommune. I forhold til de tidligere aftaler er der langt flere sygehusspecifikke aftaler i de nye aftaler, hvilket er udtryk for, at OUH ønsker så ens aftaler som muligt med kommunerne, og at kommunerne har kunnet blive enige om aftalerne. Odense Kommune har dog fortsat en række aftaler, som kun er gældende for Odense Kommune og OUH.

 

Af bilag 5 fremgår de specifikke aftaler.

 

6.     Den videre proces

 

Efter behandling i Ældre- og Handicapudvalget skal Sundhedsaftalerne 2011–2014 behandles i henholdsvis udvalget den 12/1 2011 og i byrådet den 19/1 2011. Parallelt hermed behandler regionsrådet sundhedsaftalerne. Når der foreligger en godkendelse i henholdsvis regionen og kommunen, indsender regionen Sundhedsaftalerne 2011–2014 til Sundhedsstyrelsen, som har to måneder til at give en endelig godkendelse af aftalerne.

 

Sundhedsaftalerne træder i kraft den 1/2 2011 og er gældende indtil udgangen af 2014, eller indtil en ny aftale foreligger.

 

Økonomi

Det er på de fleste områder ikke muligt at foretage præcise økonomiske beregninger, men på IT-området vil der være behov for investeringer på ca. 5.000.000 kr. over den fire-årige aftaleperiode, hvis alle forvaltninger skal kunne kommunikere med sygehus og almen praksis og for at sikre en opdatering af den eksisterende elektroniske kommunikation. Der må ligeledes forventes investeringer på det velfærdsteknologiske område, hvis der skal implementeres flere velfærdsteknologiske løsninger. Ligesom det koster ressourcer at uddanne medarbejdere til at kunne håndtere de elektroniske og velfærdsteknologiske redskaber. Tiltagene, som er beskrevet under ”Fælles udvikling”, vil ligeledes kræve ressourcer for at kunne blive implementeret. Det er dog væsentligt at huske på, at langt de fleste investeringer formentlig vil medføre effektiviseringer på kortere eller længere sigt. Det samme er kendetegnende for indsatsen for forebyggelses- og sundhedsfremmeindsatserne. Også på andre områder må der forventes behov for interne omprioriteringer for at kunne løse opgaverne mest hensigtsmæssigt i forhold til at sikre sammenhængende borger-/patientforløb.

Sundhedsaftalerne er derfor ikke udgiftsneutrale på kort sigt, men der er på de fleste områder tale om investeringer, som forventes at medføre effektiviseringer på langt sigt og dermed en besparelse for kommunen og/eller en højere kvalitet for borgeren.

Bilag

1. Fælles Sundhed - vedlagt elektronisk (Fælles Sundhed_2010120613231300.pdf)
2. Fælles Udvikling - vedlagt elektronisk (Fælles udvikling af sundhed - forhandlingsoplæg til specifikke sundhedsaftaler OUH- Odense Kommune 2011-2014_2010120613094900.pdf)
3. Kontekstnotat vedr. Sundhedsaftaler 2011-2014 - vedlagt elektronisk (Kontekstnotat vedr. sundhedsaftaler 2011-2014_2010120613255300.pdf)
5. Specifikke aftaler - Sundhedsaftaler 2011-2014 - vedlagt elektronisk (Specifik sundhedsaftale Odense - 071210_2010120714271800.pdf)
4. Grundaftale for sundhedsaftalerne - vedlagt elektronisk (Grundaftale_for_sundhedsaftalerne_samlet.pdf)

 

 

 

12. Tillæg til anlægsbevilling vedrørende Kanalforbindelsen - Odins Bro - Kanalforbindelsen afsnit vest - Brodelen

Åbent - 2009/116530

 

Sagsresumé

Odense Kommune har i foråret 2008 igangsat projektet med etablering af Kanalforbindelsen. Byrådet har på møder den 11/2 2009, 17/6 2009, 9/9 2009 og 28/4 2010 bevilget i alt 197.500.000 kr. til budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, til projektering, arealerhvervelser og rådgiver.

 

Staten har meddelt tilsagn om medfinansiering på 125.600.000 kr. til anlæg af en forbindelse over Odense Kanal.

 

Der er fundet rådgivere til at projektere både vej- og brodelen, ligesom de nødvendige arealer er erhvervet, og skovarealerne, hvor vejen skal ligge, er blevet ryddet. Odense Bys Museer har i efteråret 2009 undersøgt hovedparten af arealet.

 

Anlægsarbejderne med etablering af vejstrækningen Odins Bro fra Havnegade til Ejbygade og nedgravning af Ejbygade er igangsat ultimo maj.

 

Der har den 16/11 2010 været afholdt licitation på broen, og der forventes underskrevet kontrakt medio januar.

 

Der søges frigivet 340.500.000 kr. som udgiftsbevilling og 125.600.000 kr. som indtægtsbevilling til gennemførelse af broprojektet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

  1. Projektet igangsættes.

 

  1. Der overflyttes af det afsatte rådighedsbeløb i 2012 på 114.971.000 kr. på budgetområde 1.2, Fællesudgifter, 28.074.000 kr. fra 2012 til 2011.

 

  1. Der frigives tillæg til anlægsbevilling, ”Kanalforbindelsen”, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, på budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, på 340.500.000 kr. som udgiftsbevilling fordelt med 70.000.000 kr. i 2011, 100.000.000 kr. i 2012, 100.000.000 kr. i 2013 og 70.500.000 kr. i 2014 og indtægtsbevilling på 125.600.000 kr. fordelt med 45.300.000 kr. i 2011, 32.100.000 kr. i 2012, 31.900.000 kr. i 2013 og 16.300.000 kr. i 2014.

 

  1. Tillæg til anlægsbevillingen finansieres dels af afsatte rådighedsbeløb på budgetområde 1.2, Fællesudgifter, anlægsprojekt ”Kanalforbindelsen/Kvarterplanen”, med 24.700.000 kr. i 2011, 67.900.000 kr. i 2012, 68.100.000 kr. i 2013 og 54.200.000 kr. i 2014 og dels ved medfinansiering/tilskud fra staten (Vejdirektoratet) på 45.300.000 kr. i 2011, 32.100.000 kr. i 2012, 31.900.000 kr. i 2013 og 16.300.000 kr. i 2014.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune har i foråret 2008 igangsat projektet med etablering af Kanalforbindelsen. Der er fundet rådgivere til at projektere både vej- og brodelen, ligesom de nødvendige arealer er erhvervet, og skovarealerne, hvor vejen skal ligge, er blevet ryddet. Odense Bys Museer har i efteråret 2009 undersøgt hovedparten af arealet.

 

Staten har meddelt tilsagn om medfinansiering på 125.600.000 kr. til anlæg af en forbindelse over Odense Kanal.

 

Anlægsarbejderne med etablering af vejstrækningen Odins Bro fra Havnegade til Ejbygade og nedgravning af Ejbygade er påbegyndt i maj måned i år.

 

Der er udbudt 3 entrepriser på brodelen, en entreprise, som står for ombygningen af krydset ved Otterupvej/Rismarksvej/Odins bro samt vejen på dæmningen på de første 280 m over Bispeengen. Næste entreprise er betonbroen, som går på de sidste ca. 300 m over Bispeengen til kanalen og på østsiden fra kanalen til Havnegade, og den sidste entreprise er selve drejebroen over kanalen.

 

Der har den 16/11 2010 været afholdt licitation på selve broen, og M.J. Eriksson var billigst på jord- og belægningsarbejderne med et tilbud på ca. 26.000.000 kr., Per Aarsleff var billigst på betonbroen med et tilbud på ca. 114.000.000 kr., og MT Højgaard var billigst på drejebroen med et tilbud på ca. 150.000.000 kr.

 

Anlægsarbejderne forventes igangsat februar 2011 og forventes afsluttet inden sommeren 2014.

Økonomi

 

Beløb i 1.000 kr.

2011

2012

2013

2014

I alt

BUDGET.

Afsat rådighedsbeløb 2011-2014, budgetområde 1.2 Fællesudgifter, anlægsprojekt ”Kanalforbindelsen/Kvarterplanen”

 

Overflytning af rådighedsbeløb

 

 

 

 

 

-3.374

 

 

 

 

28.074

 

 

 

 

114.971

 

 

 

 

-28.074

 

 

 

 

80.581

 

 

 

 

145.641

 

 

 

 

337.819

Korrigeret budget

24.700

86.897

80.581

145.641

337.819

Indtægter:

Statslig medfinansiering (Vejdirektoratet)

 

 

45.300

 

 

32.100

 

 

31.900

 

 

16.300

 

 

125.600

Finansiering i alt

70.000

118.997

112.481

161.941

463.419

Ansøgning:

Frigivelse af anlægsbevilling til Odins Bro - Kanalforbindelsen afsnit vest - Brodelen

 

 

 

 

70.000

 

 

 

 

100.000

 

 

 

 

100.000

 

 

 

 

70.500

 

 

 

 

340.500

Restrådighedsbeløb: Anlægsprojekt ”Kanalforbindelsen/ Kvarterplanen”

 

 

0

 

 

 

18.997

 

 

12.481

 

 

91.441

 

 

122.919

 

 

Byrådet har tidligere meddelt bevilling på i alt 197.500.000 kr. til projektering, arealerhvervelser og rådgiver (byrådsmøderne den 11/2 2009, 17/6 2009, 9/9 2009 og 28/4 2010). Det samlede budget for projektet er udgifter på 540.500.000 kr. og indtægter på 125.600.000 kr.

 

Afledt drift pr. år beløber sig til 7.000.000 kr., som vil blive indarbejdet i budgettet,  jf. regler om afledt drift. Beløbet består dels af drift og vedligehold af konstruktionen og dels af bemanding af brovagten.

 

Fremrykning af rådighedsbeløb på ca. 28.000.000 kr. fra 2012 til 2011 vil medføre en midlertidig forværring af kassebeholdningen i 2011.

Bilag

Ingen bilag.

 



13. Prisfastsættelse på bolig- og erhvervsjord - 2011, samt budgettilpasning 2011 på jordforsyning.

Åbent - 2010/137987

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag til salgspriser på bolig- og erhvervsjord gældende for 2011 samt forslag til justering af jordforsyningsbudgettet for 2011.

 

Salgspriserne på henholdsvis bolig- og erhvervsjord fastsættes på baggrund af en forsigtig vurdering af markedsprisen, uanset at en vurdering af markedsprisen kan være vanskelig, da Odense Kommune generelt er prisdannende som den største udbyder.

 

Fra 1/1 2011 bliver handel med grunde pålagt moms på 25%. Ændringen har økonomiske konsekvenser i forbindelse med fastsættelse af priser på grunde til boligformål. På erhvervsgrunde vurderes momsen at kunne overvæltes på køberne, da momsregistrerede virksomheder kan modregne momsen.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår derfor, at priserne på erhvervsjord, herunder servicearealer, forhøjes med 25%, hvilket svarer til en uændret pris ekskl. moms.

 

Samtidig foreslås prisen på et erhvervsareal ved M.P. Allerups Vej ændret fra 150 kr./m2 til 50 kr./m2, idet arealet ikke kan bebygges, men alene indregnes i bebyggelsesprocenten.

 

Nyt serviceareal på Væbnerhatten i Tornbjerg foreslås prisfastsat til 240 kr./m2 ekskl. moms.

 

For storparceller til boligformål foreslås priserne forhøjet med en variation fra 6% til 25% inkl. moms. De foreslåede priser reducerer den samlede indtægt for storparcellerne med ca. 3.000.000 kr. svarende til ca. 8% mindre indtægt.

 

For parcelhusgrundene foreslås priserne for nogle områder fastsat uændret inkl. moms. For andre områder med en prisstigning på 7-8% inkl. moms. De foreslåede priser reducerer den samlede indtægt på de 55 parcelhusgrunde med ca. 6.000.000 kr. svarende til ca. 15% mindre i indtægt.

 

Til vurdering af prisfastsættelsen på parcelhusgrundene beskriver nedenstående tabel konsekvenserne ved forskellige scenarier. Grundpriserne er gennemsnitspriser for de enkelte områder.

 

Område

2010-priser

(nuværende) – kr.

2010-priser fastsættes ekskl. moms så prisen for køber er den samme inkl. moms – kr.

2010-priser forhøjes med 25% så køber fuldt ud betaler momsen – kr.

Forvaltningens forslag på baggrund af en vurderet markedspris inkl. moms – kr.

Næsbyhoved Broby (4)

570.000

454.000

710.000

608.000

Fraugde Øst (13)

614.000

492.000

768.000

614.000

Østparken 129 (3)

850.000

680.000

1.062.500

850.000

Lindeskovhaven (6)

869.000

695.000

1.087.000

869.000

Væbnerhatten (1)

680.000

544.000

850.000

730.000

Bækkelunds Have (24)

751.000

646.000

939.000

808.000

Sedenvej (3)

675.000

540.000

843.750

720.000

Nyvangsvej 44 (1)

400.000

320.000

500.000

400.000

 

 

 

 

 

Estimeret salgsindtægt v. salg af de 55 grunde ekskl. moms

39.000.000

31.000.000

39.000.000   

33.000.000  

 

 

 

 

 

Følsomhedsanalyse *:

 

 

 

 

Salg antal grunde

 

53 grunde

35 grunde

 

50 grunde

Estimeret salgsindtægt

 

 

30.000.000  

25.000.000  

30.000.000  

 

*Følsomhedsanalyse er vist, fordi efterspørgslen/købelysten alt andet lige må antages at afhænge af prisen/konkurrencesituationen i forhold til det øvrige marked i kommunen samt markedet på Fyn/nabokommunerne generelt. Der gøres opmærksom på, at en større del af det reelle salg af parcelhusgrunde i 2011 vil omfatte udstykningen Dahlsvej i Skt. Klemens. Udstykningen omfatter ca. 80 grunde.

 

Uanset ovenstående regneeksempel er kommunen pligtig at sælge sine parcelhusgrunde til markedspris – forvaltningens forslag er et udtryk for en forsigtig vurdering af markedsprisen. Den faktiske markedspris konstateres først, når grundene har været i udbud, og der er afgivet konkrete bud.

 

Budgettilpasning i 2011

 

Produktionsplanen for bolig- og erhvervsjord udviser en ubalance i 2011 på 11.800.000 kr. og samlet 29.000.000 kr. for perioden 2011-14. De økonomiske konsekvenser af planen blev ikke indarbejdet i kommunens budget for 2011-14.

 

Den primære årsag til ovennævnte ubalance er indførelse af moms på parcelhusgrunde med virkning fra 2011.

 

På den baggrund foreslår By- og Kulturforvaltningen, at budgettet for 2011 tilpasses, samt at regulering af overslagsårene afventer ny produktionsplan for 2011-2015.

 

I 2010 har salget været væsentligt bedre end forventet. Det betyder, at budgettet forventes at balancere, inkl. mindresalg fra tidligere år, som er overført til 2010. Der er solgt flere parcelhusgrunde end forventet, hvilket kan tilskrives, at der kommer moms på grundene fra 2011 samt øget salg af storparceller til boligforeningerne.

 

Der foreslås følgende budgetændringer i 2011:

 

 

Budget 2011

Ændringsforslag

Budgetforskydning

 

Salg af boligjord

-70.673

-44.600

26.100

Salg af erhvervsjord

-21.103

-18.000

3.100

Byggemodning

47.005

33.200

-13.800

Køb til byudvikling

28.364

13.000

-15.400

 

 

 

 

Nettobudget

 

 

0

 

Som vist i tabellen ovenfor forventes der mindresalg af bolig- og erhvervsjord på i alt 29.200.000 kr. i 2011. Dette foreslås kompenseret af reduceret budget til byggemodning på 13.800.000 kr. og reduceret budget til jordopkøb på 15.400.000 kr.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Priserne på bolig- og erhvervsjord fastsættes som foreslået.

  2. På budgetområde 2.2, Plan og Byggeri, indarbejdes der en budgetneutral ændring i 2011, idet salgsindtægterne forventes reduceret, men kompenseres ved mindre køb og byggemodning.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Prisfastsættelse på parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer

 

Parcelhusgrunde

 

Det samlede lager af parcelhusgrunde er på 57 grunde.

 

Salgspriserne på parcelhusgrundene foreslås ændret som vist i tabellen:

 

Område

Pris i 2010

Pris i 2011 incl. moms

Prisstigning

Næsbyhoved Broby – 4 grunde

566.930 –

570.380

598.000 –

610.000

ca. 7 %

Fraugde Øst, Riddersporen - 13 grunde

596.000 –

637.020

596.000 –

637.020

uændret

Fraugde, Østparken 129 - 3 grunde

836.400 –

858.200

836.400 –

858.200

uændret

Højby, Lindeskovhaven – 7 grunde

833.100 –

952.500

833.100 –

952.500

uændret

Tornbjerg, Væbnerhatten – 2 grunde

680.000

730.000

ca. 7 %

Villestofte Syd, Bækkelunds Have/Sukkeræble Have – 24 grunde

651.875 –

1.084.275

701.250 –

1.166.250

ca. 8 %

Sedenvej 2B, 17 og 19

650.000 –

700.000

700.000 –

750.000

ca. 7 %

Nyvangsvej 44

400.000

400.000

uændret

 

Storparceller

 

Det samlede lager af storparceller svarer til opførelse af 288 boliger.

 

Salgspriserne på storparcellerne foreslås ændret som vist i tabellen:

 

Område

Mindstepris pr. m² i 2010

 

Mindstepris pr. m² i 2011

inkl. moms

Prisstigning

Seden Syd III B1-B, B2 og B3, ca. 85 boliger

325 kr.

400 kr.

(ca. 1.140kr./em²)

ca. 23 %

Villestofte Syd, Bækkelunds Have, B1, ca. 33 boliger

 

400 kr.

500 kr.

(ca. 1.430kr./em²)

25 %

 

Mindstepris pr. etage-m² byggeret i 2010

Mindstepris pr. etage-m² byggeret i 2011 inkl. moms

 

Marienlund B1, ca. 50 boliger

1.600 kr.

1.700 kr.

ca. 5 %

Marienlund B3, B4-A, B5-A, ca. 120 boliger

1.500 kr.

1.700 kr.

ca. 8 %

 

Servicearealer

 

Arealerne foreslås prisfastsat uændret, således at salgspriserne nu er ekskl. moms.

 

Et serviceareal på Væbnerhatten i Tornbjerg foreslås prisfastsat til 240 kr./m2 ekskl. moms. Arealet har været anvendt som midlertidig børnehave i forbindelse med genopførelse af Tornbjerg Børnehus. Pavillonerne bliver nu flyttet, og arealet kan derfor sælges til et andet formål.

 

Det samlede lager af servicearealer udgør ca. 7,5 ha.

 

Oversigt over salgspriser på servicearealer:

 

Område

Byggemodnet

beholdning

Mindste pris pr.

Etage-m²

Byggemulighed

(ekskl. moms)

Mindstepris pr. m²

Grundareal

(ekskl. moms)

Blækhatten, Butiksareal

Ca. 3.200 m²

 

685 kr.

Seden Syd, Butiksareal

Ca. 3.800 m²

 

240 kr.

Villestofte, Butiksareal

Ca. 16.000 m²

 

240 kr.

Fraugde Øst

Ca. 12.000 m²

 

210 kr.

Næsbyhoved Broby

Ca. 6.300 m²

 

210 kr.

Kirkendrup

Ca. 8.500 m²

 

210 kr.

Skibhusene

Ca. 5.500 m²

 

210 kr.

Væbnerhatten

Ca. 3.700 m²

 

240 kr.

Højby Syd

2.100 em²

bebyggelse

960 kr.

 

Blangstedgård

Ca. 1.400 em² bebyggelse

840 kr.

 

Sdr. Boulevard 39 B

 4.050 em²

 bebyggelse

Fast mindstepris 4.300.000 kr.

 

Erhvervsarealer

 

Arealerne foreslås prisfastsat uændret, således at salgsprisen nu er ekskl. moms.

 

Dog foreslås prisen på et erhvervsareal i Tietgen Byen ændret. Langs M. P. Allerups Vej er nogle arealer pålagt en byggelinie, som begrænser udnyttelsen. By- og Kulturforvaltningen foreslår, at prisen på den del af området, som ikke kan bebygges, men alene indgår i bebyggelsesprocenten, ændres fra 150 kr./m2 til 50 kr./m2, idet det har vist sig vanskeligt at afsætte arealerne.

 

Det samlede lager af erhvervsarealer er på ca. 86,3 ha.

 

Oversigt over salgspriser på erhvervsarealer:

 

Område

Byggemodnet 

Beholdning

Mindstepris pr. m²

grundareal

(ekskl. moms)

Tietgen Byen

Ca. 76,3 ha.

50-200 kr.

Odense S – Teknikvej

Ca. 5,0 ha.

140-150 kr.

Seden Syd

Ca. 1,2 ha.

120 kr.

Seden Nord

Ca. 1,8 ha.

110 kr.

Hvilehøjvej

Ca. 2,0 ha.

170 kr.

 

Generelt for samtlige arealer

 

Oversigt over det samlede udbud af arealer med priser og beliggenhed er vedlagt sagen.

 

Prisfastsættelsen vil efter byrådets godkendelse blive annonceret i dagspressen, jf. bekendtgørelse af 20/7 1991 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

 

Salg af arealerne gennemføres uden forelæggelse for byrådet, jf. den af byrådet meddelte bemyndigelse til By- og Kulturudvalget til at træffe afgørelse om salg af byggegrunde til erhvervs- og boligformål, hvis:

-         Salgsprisen er fastsat af Odense Byråd.

-         Salget sker til formål, der er i overensstemmelse med det af byrådet vedtagne plangrundlag.

Salget sker i overensstemmelse med vilkår for salg af henholdsvis parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer, som er revideret i 2005.

 

Budgettilpasning i 2011

 

Odense Byråd godkendte på mødet den 8/9 2010 forslag til produktionsplan for bolig- og erhvervsjord 2010-2014.

 

Produktionsplanen udviser en ubalance i 2011 på 11.800.000 kr. og samlet 29.000.000 kr. for perioden 2011-14. De økonomiske konsekvenser af planen blev ikke efterfølgende indarbejdet i kommunens budget for 2011-14. Budgettet på jordforsyningsområdet er derfor lig de vurderinger, som indgik i forrige års produktionsplan.

 

Den primære årsag til ovennævnte ubalance er indførelse af moms på parcelhusgrunde med virkning fra 2011.

 

På den baggrund foreslår By- og Kulturforvaltningen, at budgettet for 2011 tilpasses, samt at regulering af overslagsårene afventer ny produktionsplan for 2011-2015. Denne nye plan vil blive forelagt til politisk behandling i februar 2011 med henblik på indarbejdelse i budget 2012.

 

Produktionsplanen som blev godkendt i september 2010, indeholdt forslag til budgettilpasning på grund af forventet mindre salg, færre indtægter afledt af, at grundene pålægges moms, samt at budgettet til køb fra 2014 igen blev fastsat til 50% af salget året før.

 

I 2010 har salget været væsentligt bedre end forventet. Det betyder, at budgettet forventes at balancere, inkl. mindresalg fra tidligere år, som er overført til 2010. Der er solgt flere parcelhusgrunde end forventet, hvilket kan tilskrives, at der kommer moms på grundene fra 2011, samt øget salg af storparceller til boligforeningerne.

 

Forslag til budgetændringer i 2011:

 

 

Budget 2011

Ændringsforslag

Budgetforskydning

Salg af boligjord

-70.673

-44.600

26.100

Salg af erhvervsjord

-21.103

-18.000

3.100

Byggemodning

47.005

33.200

-13.800

Køb til byudvikling

28.364

13.000

-15.400

 

 

 

 

Nettobudget

 

 

0

 

Salget i 2011 forventes at blive væsentligt lavere end budgetteret. Med henblik på at skabe balance i budgettet for 2011 reduceres køb og byggemodning, således at budgetændringerne er budgetneutrale.

 

De beskrevne forhold fra produktionsplanen er med ovennævnte ikke løst, men vil blive behandlet i den kommende produktionsplan.

 

Økonomi

Hvis momsbeløbet skal overvæltes på køberne af boligjord, vurderes det, at salgsprisen skal øges med ca. 12-14%, idet der allerede i dag betales moms af byggemodningen.

 

Af budgetmæssige årsager skal grundpriserne stige med 25% for at fastholde en uændret salgsindtægt i By- og Kulturforvaltningen.

 

I seneste produktionsplan for bolig- og erhvervsjord, som blev godkendt på byrådets møde den 8/9 2010, er der kalkuleret med en reduktion i den samlede salgsindtægt ved salg af boligjord, som harmonerer med de foreslåede prisændringer.

 

Bilag

1. Plan - erhverv - vedlagt elektronisk (Erhvervsarealer - 2011.pdf)
2. Plan - servicearealer - vedlagt elektronisk (Servicearealer - 2011.pdf)
3. Plan - storparceller - vedlagt elektronisk (Storparceller-2011.pdf)
5. Vilkår - erhverv - vedlagt elektronisk (Alm.vilkår-erhvervsgrunde.pdf)
6. Vilkår - storparceller - vedlagt elektronisk (Alm.vilkår-Storparceller.pdf)
4. Plan - Parcelhusgrunde - vedlagt elektronisk (Parcelhusgrunde - 2011.pdf)
7. Vilkår - Parcelhusgrunde - vedlagt elektronisk (Alm.vilkår-Parcelhusgrunde.pdf)

 

 

 

14. Endelige anlægsregnskaber 2010.....

Åbent - 2010/157119

 

Sagsresumé

I henhold til reglerne i Odense Kommunes Kasse- og regnskabsregulativ skal der efter afslutning af anlægsarbejder aflægges regnskab.

 

Anlægsarbejder, der er bevilget i henhold til byrådsbeslutning, og som er afsluttede, forelægges til byrådets godkendelse.

 

By- og Kulturforvaltningen fremsender afsluttede anlægsregnskaber. Regnskaberne udviser en samlet merudgift på 278.631 kr.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender anlægsregnskaberne.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

By- og Kulturforvaltningen forelægger nedenstående afsluttede anlægsregnskaber til byrådets godkendelse.

 

Afsluttede anlægsregnskaber på budgetområder

 

Hele kr.

 

Budgetområde

Bevilling

Forbrug

Merforbrug (-)

Mindre-

forbrug (+)

2.2.4 – Jordforsyning

 

 

 

095.002457, Herluf Trolles Vej, byggemodning af 4 storparceller

5.046.142

5.060.915

-14.773

095.002466, Villestofte Skovgyde, byggemodning af 31 parcelhusgrunde

5.585.648

5.615.449

-29.801

095.002467, Bjerggårdssvinget i Seden Syd, byggemodning af 15 parcelhusgrunde

2.050.219

2.128.864

-78.645

095.002555, Seden Syd III, B5-9, 4 storparceller og 27 parcelhusgrunde

6.959.690

6.957.248

2.442

095.002556, Højby Syd, A2, Diget, 19 parcelhusgrunde

4.263.669

4.272.354

-8.685

095.002562, Lind Hansens Vej

9.110.469

9.209.592

-99.123

095.002578, Fraugde B18 og B19, 23 grunde

4.542.408

4.550.601

-8.193

095.002670, Næsbyhoved Broby ved Søballehøjen, 9 parcelhusgrunde

1.838.880

1.834.820

4.060

095.002672, Villestofte Skovvej, vest for, 17 parcelhusgrunde

4.216.540

4.239.734

-23.194

095.002874, Færdiggørelsesarbejder

462.380

339.946

122.434

095.003056, Agerhatten, ombygning af areal (del af SØ RAO III)

886.000

885.845

155

2.2.4 – Jordforsyning i alt

44.962.045

45.095.368

-133.323

 

 

 

 

2.2.9 – Anlægsarbejder i offentlige bygninger

 

 

 

080.364005, Innovationens Hus

4.122.000

-4.125.000

4.704.112

-4.537.500

-582.112

412.500

2.2.9 – Anlægsarbejder i offentlige bygninger, i alt, netto

-3.000

166.612

-169.612

 

 

 

 

2.3.5 – Odense Centralbibliotek

 

 

 

440.350012,Ombygning af Dalum gl. Rådhus til lokalbibliotek

19.718.700

19.604.213

114.487

2.3.5 – Odense Centralbibliotek i alt

19.718.700

19.604.213

114.487

 

 

 

 

2.4.6 - Miljøforanstaltninger

 

 

 

095.080801, Motorsportsanlæg

203.393

293.576

-90.183

2.4.6 – Miljøforanstaltninger i alt

203.393

293.576

-90.183

 

 

 

 

By- og Kulturforvaltningen i alt

64.881.138

65.159.769

-278.631

 

Bemærkninger:

Merudgiften til anlægsarbejdet ”Motorsportsanlæg” skyldes ekstra analyse af støjgener ved Højbjergbanen.

 

Økonomi

Samlet set kan der konstateres et merforbrug på 188.448 kr., der finansieres ved træk på kassen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

15. Afsluttede anlæg pr. 1/11 2010

Åbent - 2010/144395

 

Sagsresumé

I henhold til Principper for økonomistyring i Odense Kommune skal der ved afslutning af anlægsarbejder aflægges regnskab.

 

Anlægsarbejder, der er bevilget i henhold til byrådsbeslutning, og som er afsluttede, forelægges til byrådets godkendelse.

 

Ældre- og Handicapudvalget fremsender afsluttede anlægsregnskaber pr. 1/11 2010. Regnskaberne udviser et mindreforbrug på 3.300.000 kr. ud af en samlet bevilling på 174.000.000 kr.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender anlægsregnskaberne.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen bemærker, at ifølge oplysninger fra Ældre- og Handicapforvaltningen forventes indtægter vedrørende Tornhuset fra satspuljemidler på 1.433.000 kr. at tilgå kassen primo 2011, hvor servicearealtilskuddet på 720.000 kr. tidligst forventes at tilgå kassen i april 2011.   

 

Økonomiudvalget anbefaler Ældre- og Handicapudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen forelægger 4 afsluttede anlægsregnskaber til byrådets godkendelse.

 

Afsluttede anlægsregnskaber på budgetområder.

 

Hele kr.

Bevilling

Forbrug

Merforbrug (-)

Mindreforbrug (+)

Budgetområde 3.2 Pleje og omsorg

 

 

 

140.530049 Plejecenter Ældrecenter Øst boligdel

121.814.488

121.850.160

-35.672

140.532049 Plejecenter Ældrecenter Øst servicedel

8.852.579

8.822.751

29.828

140.532061 Etablering af storkøkken i Odense Kommune

39.960.000

34.549.439

5.410.561

Budgetområde 3.3 Handicap og Psykiatri

 

 

 

140.532060 Tornhuset

3.455.768

5.538.430

-2.082.662

 

Ældre- og Handicapforvaltningens bemærkninger til de afsluttede anlægsregnskaber og årsag til de væsentligste afvigelser.

 

Storkøkken

 

I forbindelse med godkendelse af anlægsbudgettet besluttede byrådet den 8/11 2006, at etableringen af storkøkkenet skulle finansieres ved finansiel leasing. Ved finansiel leasing lejer/leaser kommunen et aktiv af et leasingselskab i stedet for selv at anvende midler af kassebeholdningen. Det bemærkes, at finansieringen af den samlede anlægsudgift er opdelt i 2 leasingaftaler. Den ene aftale vedrører selve anlægsdelen, og den anden er vedrørende fast og løst køkkeninventar.

 

Med udgangspunkt i anlægsbevillingen på 39.960.000 kr. ekskl. moms var den samlede årlige leasingudgift i 2006 beregnet til 2.950.000 kr. ekskl. moms. I den forbindelse blev der taget udgangspunkt i en afviklingsperiode for anlægsdelen på 20 år, og en afviklingsperiode på 15 år for inventardelen.

 

Da den samlede anlægsudgift i forhold til budgettet er reduceret med 5.410.561 kr. ekskl. moms er vilkårene for leasingaftalerne efter anbefaling fra Borgmesterforvaltningen justeret. Afviklingsperioden for inventardelen er således ændret til en 5-årig aftale, og den samlede årlige leasingudgift udgør 2.912.000 kr. ekskl. moms. Efter 2014 reduceres den årlige leasingydelse til ca. 2.300.000 kr. ekskl. moms, indtil aftalen udløber i 2029.

 

By- og Kulturforvaltningen, som har stået for den interne byggestyring oplyser, at mindreforbruget for anlægsdelen skyldes bedre totalentreprise end forventet og en ukompliceret byggeproces. Mindreforbruget for inventardelen skyldes bedre udbud og større genbrug af inventar og maskiner end forventet.

Tornhuset

 

I forbindelse med overtagelse af Tornhuset pr. 1/1 2009, der er et bo- og beskæftigelsestilbud for voksne med autisme, var Tornhusets nye afdeling Brunsgårdsvej, Tommerup, stadig under bygning og blev først taget i brug pr. 1/8 2009. Den nye afdeling består af 18 almene boliger, som ejes af Boligselskabet BSB Glamsbjerg ved Domea, og Servicearealet, herunder et aktivitetshus, som Odense Kommune overtager.

 

Byggeregnskabet for Servicearealet udviser et merforbrug på 70.338 kr. inkl. moms.

 

Ved overtagelsesaftalen blev afsat en netto anlægsinvestering på 2.124.000 kr. i budget 2009 til færdiggørelse af byggeriet. Ved byrådsbeslutning den 26/8 2009 er der foretaget regulering af prisniveauet til 2.085.768 kr. i budget 2009. I forbindelse med efterregulering af overtagelsesaftalen blev der indarbejdet en merbevilling på 1.370.000 kr. som følge af tidsforskydninger i byggeriet, jf. følgende specifikation. Merbevillingen modsvares af et mindre forbrug på afdrag af lån.

 

Brutto anlægsinvestering i budget 2009                                          4.277.000 kr.

Indtægter, servicearealtilskud                                                         -720.000 kr.

Indtægter, engangstilskud fra satspuljemidlerne                               -1.433.000 kr.

Netto anlægsinvestering i budget 2009                                            2.124.000 kr.

Regulering af prisniveauet i budget 2009                                             -38.232 kr.

Meranlægsbehov som følge af tidsforskydning i byggeriet                   +1.370.000 kr.

I alt bevilget anlæg i Odense Kommune, netto                                   3.455.768 kr.

I alt bevilget anlæg i Odense Kommune, brutto                                  5.608.768 kr.

 

Forbrug i alt                                                                               5.538.430 kr.

 

Forskellen mellem forbrug og nettobevilling skyldes, at indtægterne ikke er indgået i kassen endnu.

 

Økonomi

Der henvises til sagsfremstillingen.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



16. Forslag til tillæg nr. 15 til Kommuneplanen og forslag til lokalplan nr. 2-712 Munkebjergvænget, bolig/serviceområde. Offentliggørelse

Åbent - 2009/075666

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet ligger på Munkebjergvænget, syd for Niels Bohrs Allé og øst for Munkebjergvej. Området er privatejet og ligger i byzone.

 

I gældende lokalplan 2-669 er området primært udlagt til uddannelsesinstitutioner. Denne anvendelse er ikke længere aktuel, da uddannelserne er fraflyttet området.

 

I kommuneplanen er området udlagt til kontorer, boligformål, offentlige formål og mindre erhvervsvirksomheder, som ikke er til gene for omgivelserne.

Med lokalplanens ændrede anvendelse af området er der udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg for at øge byggemuligheden. Etagehøjderne kan varieres fra 1-5 etager, og bebyggelsesprocenten er 60. Hensigten er at skabe en bebyggelse med variation i højde og tæthed.

 

Lokalplanforslaget udlægger området til både etage- og tæt/lav boligbyggeri. Forslaget betyder, at der kan opføres ca. 250 boliger med varieret boligstørrelse, liberalt erhverv og én dagligvarebutik, i alt ca. 30.000 em2 indenfor lokalplanområdet.

 

Området udformes, så bebyggelsen bygger videre på den struktur, der er i området. Bebyggelsen skal være højest mod de eksisterende 4 etagers stokke i nord og orientere sig omkring en byplads, herfra trapper bygningerne ned mod skoven i syd. Der sikres offentlig adgang gennem området for gående og cyklister.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender offentliggørelse i 8 uger af følgende planer i henhold til planlovens bestemmelser:

  1. Forslag til tillæg nr. 15 til kommuneplanen.

  2. Lokalplanforslag nr. 2-712 Munkebjergvænget, bolig-/erhvervsområde.

 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet ligger ca. 3,5 km fra Odense centrum og udgør et areal på ca. 50.000 m2. Området afgrænses af bebyggelsen ved Niels Bohrs Allé mod nord, bebyggelsen ved Munkebjergvej mod øst, skovbælte og sti til Universitetet mod syd og H.C. Ørsteds Kollegiet mod vest. Adgang til området foregår fra Munkebjergvej via Munkebjergvænget. Der er ca. 0,5 km til nærmeste lokalcenter og 1,5 km til Rosengårdcentret.

 

Området udformes således, at bebyggelsen får en bymæssig karakter med højder op til 4 etager + 1 penthouse i den nordøstlige del mod Munkebjergvænget. Herfra trapper bebyggelsen ned til 1-2 etager mod de grønne strøg vest, syd og øst for bebyggelsen. Desuden udlægges der offentligt tilgængelige cykel– og gangstier samt cykelparkering i hele området med henblik på at minimere biltrafikken og understøtte en bæredygtig udvikling.

 

Der gives mulighed for et blandet boligudbud, herunder seniorboliger, plejeboliger, plejehjem, ungdomsboliger, kollegium, rækkehuse m.m. og en række forskellige servicefunktioner, som advokater, læger, kontorer, fitness, osv. Desuden kan der etableres 1 dagligvarebutik på maks. 1.000 m2.

 

I lokalplanområdet findes der en del enkeltstående træer, som så vidt muligt skal bevares. Syd og øst for området ligger skovbælter. Områdets vestlige grænse udgøres af et poppelhegn. Fredskoven i syd medfører en skovbyggelinie i lokalplanområdet. For at muliggøre byggeri skal der dispenseres fra denne.

 

Kommuneplan

 

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med kommuneplanen for så vidt angår bebyggelsesprocent og etagehøjder. Derfor er der udarbejdet kommuneplantillæg, der har til formål at øge bebyggelsesprocenten og give mulighed for større variation af etagehøjden fra 1-5 etager.

 

Ændring af områdets afgrænsning anses for at være af mindre betydning, hvorfor der ikke har været foretaget en forudgående høring af kommuneplantillægget.

 

Planens miljøvurdering

 

I henhold til lov om miljøvurdering er der foretaget en miljøscreening af planen. Det er i den forbindelse vurderet, at planen ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til tillæg nr. 15 til kommuneplanen, Munkebjergvænget - vedlagt elektronisk (Kommuneplantillæg - forslag.pdf)
2. Forslag til lokalplan nr. 2-712 Munkebjergvænget, bolig/serviceområde - vedlagt elektronisk (2-712 lokalplanforslag Munkebjergvænget.pdf)

 

 

 



17. VVM i forbindelse med udvidelse af gaslager på virksomheden Primagaz Danmark A/S, Havnegade 80

Åbent - 2009/113597

 

Sagsresumé

Primagaz er en eksisterende virksomhed beliggende Havnegade 80. Virksomheden oplagrer LPG-gas og fylder gassen på gasflasker.

 

Byrådet godkendte på mødet den 28/4 2010, at der igangsættes udarbejdelse af et forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse samt forslag til miljøgodkendelse med tilhørende risikovurderinger for en udvidelse af Primagaz.

 

Det konkluderes i det udarbejdede materiale, at udvidelsen af Primagaz kan foretages, uden at risikoen ved uheld ændres væsentligt i forhold til den eksisterende situation. Udvidelsen af Primagaz kan således foretages, uden at risikoforholdene omkring virksomheden bliver uacceptable. Det er også vurderet, at udvidelsen hverken vil medføre væsentlige positive eller negative påvirkninger af omgivelserne i øvrigt.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at det udarbejdede forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse samt forslag til miljøgodkendelse for en udvidelse af Primagaz sendes i offentlig høring.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Primagaz er en eksisterende virksomhed beliggende Havnegade 80. Virksomheden oplagrer LPG-gas og fylder gassen på gasflasker. Virksomheden må i dag oplagre mindre end 200 tons LPG-gas og er derfor klassificeret som en såkaldt kolonne 2 risikovirksomhed. Risikoen forbundet med uheld på den eksisterende virksomhed er således allerede vurderet og reguleret.

 

Primagaz har søgt Odense Kommune om at udvide aktiviteterne på virksomheden. Udvidelsen omfatter blandt andet en forøgelse af oplaget af LPG-gas op til 699 tons. Dette betyder, at virksomheden bliver en såkaldt kolonne 3 risikovirksomhed med skærpede krav til risikovurderinger og regulering. Der må derfor meddeles en ny miljøgodkendelse til virksomheden samt udarbejdes nye risikovurderinger, før virksomheden kan udvides.

 

Udvidelsen betyder også, at der udløses krav om, at der skal udarbejdes et kommuneplantillæg med en VVM-redegørelse. I VVM-redegørelsen belyses alle miljømæssige påvirkninger fra udvidelsen af Primagaz, herunder hvilke konsekvenser uheld på virksomheden vil have. Konsekvenserne belyses gennem de krævede risikovurderinger.

 

Udarbejdelsen af kommuneplantillægget med VVM-redegørelse er startet med, at befolkningen i en for-offentlighedsfase, har haft mulighed for at komme med idéer og forslag til Primagaz’ ønsker. Der indkom dog hverken idéer eller forslag. Parallelt hermed er der foretaget risikovurderinger for udvidelsen samt udarbejdet forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og forslag til miljøgodkendelse.

 

Det fremgår af det udarbejdede materiale, at risikoen ved anlægget kun vurderes at være lidt større ved oplagring af op til 699 ton LPG-gas end ved oplagring af 200 ton. Grunden til, at forskellen er lille, er, at risikoen domineres af rør, pumper og anlæggets lossestation, der kun ændres ubetydeligt ved udvidelsen af oplagringskapaciteten hos Primagaz. Risikoen vurderes derfor ikke væsentligt øget som følge af kapacitetsudvidelsen, og det konkluderes, at risikoen for såvel ansatte som personer udenfor virksomhedens areal er acceptabel set i forhold til de risikoacceptkriterier, der normalt anvendes.

 

Det er også vurderet, at uheld på Primagaz ikke vil få konsekvenser for andre nærliggende risikovirksomheder, samt at uheld på disse virksomheder ikke vil få konsekvenser for Primagaz.

 

I materialet er det også vurderet, at udvidelsen hverken vil medføre væsentlige positive eller negative påvirkninger af omgivelserne i øvrigt. I denne sammenhæng er vurderet konsekvenserne over for landskab og visuelle forhold, natur, luftforurening og lugt, støj og vibrationer, jord og grundvand, overfladevand og spildevand, anvendelsen af naturlige råstoffer, affald, klima, transport, såkaldte kumulative effekter samt socioøkonomi.

 

Det foreslås nu, at det udarbejdede materiale fremlægges i den egentlige offentlighedsfase. Efterfølgende behandles eventuelle bemærkninger, indsigelser mv., og der foretages eventuelt ændringer i forslagene. Endelig forelægges sagen for udvalg og byråd til endelig vedtagelse af kommuneplantillægget og meddelelse af miljøgodkendelsen. Afgørelserne kan påklages.

 

Først når processen er afsluttet, kan Primagaz etablere udvidelsen. Processen forventes afsluttet i juni 2011.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til Kommuneplanstillæg, tillæg nr. 17, Ændring af kommuneplanområde 1 - vedlagt elektronisk (Forslag Kommuneplan tillæg_2010112613563800.pdf)
2. Forslag Miljøgodkendelse til Primagaz Danmark A/S - vedlagt elektronisk (Forslag til miljøgodkendelse til Primagaz Danmark_2010112613412900.pdf)
3. VVM-redegørelse - vedlagt elektronisk (VVM-redegørelse udvidelse af Primagaz Danmark.pdf)

 

 

 

18. Regulativ for erhvervsaffald og regulativ for husholdningsaffald

Åbent - 2010/075744

 

Sagsresumé

Forslag til Regulativ for erhvervsaffald og forslag til Regulativ for husholdningsaffald har været i offentlig høring i 4 uger. I høringsperioden modtog Odense Kommune ingen henvendelser fra borgere eller virksomheder.

 

Der vil derfor kun være administrative og redaktionelle rettelser i regulativerne.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Regulativ for erhvervsaffald og Regulativ for husholdningsaffald.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

 

 

Sagsfremstilling

Forslag til Regulativ for erhvervsaffald og forslag til Regulativ for husholdningsaffald blev vedtaget af Odense Byråd på mødet den 6/10 2010 og har derefter været i offentlig høring fra den 13/10 2010 til den 10/11 2010.

 

I høringsperioden modtog Odense Kommune ingen henvendelser fra borgere eller virksomheder.

 

Der vil blive foretaget administrative rettelser på baggrund af, at vejledning for regulativ for jord, som er affald, endnu ikke er endelig, og jordregulativet derfor er sat i bero.

 

De administrative rettelser omfatter følgende tilføjelse til ordning for genbrugspladserne i både Regulativ for erhvervsaffald og i Regulativ for husholdningsaffald:

 

1.     Flytning af 1 m3 jord eller mindre fra kortlagte ejendomme

Hvis den samlede jordflytning udgør 1 m3 jord eller mindre, kan jorden afleveres uden forudgående anmeldelse på genbrugspladsen eller et andet godkendt modtageanlæg. I sådanne tilfælde afleveres anmeldelsen til modtageanlægget sammen med jorden.

 

2.     Flytning af 1 m3 jord eller mindre fra områdeklassificerede ejendomme og lettere forurenede ejendomme

Hvis den samlede jordflytning udgør 1 m3 jord eller mindre, kan jorden afleveres på genbrugspladsen eller et andet godkendt modtageanlæg uden anmeldelse.

 

Derudover er der kun sket enkelte redaktionelle ændringer i regulativerne.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl