Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Odense Byråd - Dagsorden 21. december 2011

Knud

Odense Byråd

Åben

Dagsorden


Onsdag den 21-12-2011 kl. 17:00

Byrådssalen


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden

21. Ekstraordinært salg af udlejningsejendomme i 2012 (Lukket)
22. Salg af Vollsmose Allé 12 samt køb af Mosen (Lukket)
23. Frigivelse af gældsbreve på folkeoplysningsområdet (Lukket)



1. Anlægsbevilling Grønnegade - Byrum

Åbent - 2011/017176

 

Sagsresumé

Byrådet bevilgede på mødet den 9/5 2007 et rådighedsbeløb på 1.500.000 kr. til konsulentbistand for programmering af arkitektkonkurrence og gennemførelse af arkitektkonkurrence.

 

Projektet med etableringen af den nye parkeringskælder på Grønnegade er nu så langt, at vi skal til at etablere det nye byrum, som blev vedtaget af byrådet

i 2009.

 

Den nye plads er projekteret af MASU Planning, og den skal sikre Odense et fleksibelt byrum, der knytter Odenses forskellige kulturtilbud sammen med fyrtårnet Brandt, som det samlende punkt for pladsen. Pladsen forventes anlagt i sensommeren 2012.

 

Der ansøges om frigivelse af 15.054.000 kr., hvoraf Realdania har givet tilsagn om 8.000.000 kr.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Projektets gennemførelse.

  2. Af det afsatte rådighedsbeløb i 2012 på 6.453.000 på budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, projekt ”Byrum/Kulturstrategi, Grønnegade”, overflyttes der 1.399.000 kr. til 2011.

  3. Der frigives en anlægsbevilling, der stilles til rådighed for By- og Kulturforvaltningen, på 7.054.000 kr. som udgiftsbevilling med 15.054.000 kr. og indtægtsbevilling med 8.000.000 kr., jf. punkt ”Økonomi”.

  4. Anlægsbevillingen finansieres af budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, anlægsprojekt ”Byrum/Kulturstrategi, Grønnegade”, med 7.054.000 kr. og ved tilskud fra Realdania på 8.000.000 kr.

 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Samarbejdsaftalen mellem Realdania og Odense Kommune rummer blandt mange projekter en pulje, som betegnes: Byrum - kulturstrategien.

 

I kulturstrategien for Odense er Grønnegade udpeget som et af de fysiske områder, hvor der skal skabes fleksible byrum, der appellerer til ophold og aktivitet, og som er med til at knytte Odense Kommunes forskellige kulturtilbud sammen.

 

På et møde den 5/3 2007 i partnerskabsbestyrelsen og styregruppen med RealDania blev de ansøgte projekter omkring Grønnegade og Gråbrødre Plads samt Innovationens Hus alle godkendt og bevilget, jf. de udarbejdede projektoplæg.

 

Byrådet bevilgede på mødet den 9/5 2007 1.500.000 kr. til en indbudt arkitektkonkurrence. Konkurrencen blev afholdt i 2008, og i januar 2009 blev MASU Planning udpeget som vinder.

 

Projektet forudsatte, at den eksisterende parkering på terræn i Grønnegade blev fjernet, og at der blev etableret en automatisk parkeringskælder under pladsen til erstatning for de tabte parkeringspladser. Den oprindelige investor trak sig dog, inden arkitektkonkurrencen blev afgjort.

 

I efteråret 2010 var der fornyet interesse for parkeringskælderen, og der blev i januar 2011 afholdt et udbud på etableringen af en traditionel parkeringskælder med nedkørselsrampe, som blev vundet af Hans Jørgensen og Søn A/S.

 

Parkeringskælderen forventes færdig i marts-april 2012. Herefter kan skabelsen af byrummet påbegyndes, og pladsen forventes færdiganlagt i sensommeren 2012.

 

Økonomi

Nedenstående viser projektets økonomi og finansiering:

 

Beløb i 1.000 kr.

2011

2012

I alt

Budget:

Afsat rådighedsbeløb budgetområde 2.4 Natur, Miljø og Trafik ”Byrum/Kulturstrategi Grønnegade”

 

Overflytning af rådighedsbeløb

 

Ekstern finansiering:

Tilskud fra Realdania

 

 

 

 

 

601

 

1.399

 

 

 

 

 

 

 

6.453

 

-1.399

 

 

8.000

 

 

 

 

7.054

 

0

 

 

8.000

Korrigeret budget

2.000

13.054

15.054

Ansøgning:

Grønnegade, Byrum

 

2.000

 

13.054

 

15.054

 

Realdania finansiering på 8.000.000 kr. (heraf udgør moms 17,5 %, svarende til 1.400.000 kr.).

 

Fremrykning af rådighedsbeløb på 1.399.000 kr. fra 2012 til 2011 vil medføre et træk på kassebeholdningen i 2011. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i forbindelse med budgetopfølgningen pr. 1/10 2011 blev overført 6.543.000 kr. fra 2011 til 2012.

 

Bilag

1. Ny Grønnegade, anlægsprogram (Ny Grønnegade anlægsprogram.pdf)

 

 

 

2. Frigivelse af anlægsbevilling til forøgelse af renovering af udlejningsejendomme

Åbent - 2011/200907

 

Sagsresumé

I forbindelse med budgetvedtagelserne er der siden 2007 frigivet anlægsbevilling til renovering af udlejningsejendomme med henblik på at få ejendommene bragt op på en tidssvarende standard.

 

I 2010 og tidligere er der blevet afholdt udgifter på anlægsbevillingen vedrørende ejendomme, hvor der er foretaget opsparing i Grundejernes Investeringsfond til brug for forbedringer.

 

I henhold til reglerne bliver udgifterne til forbedringer refunderet af Grundejernes Investeringsfond ved tilbagebetaling af tidligere indbetalte beløb.

 

Efter ansøgning til Grundejernes Investeringsfond er der i 2011 blevet tilbagebetalt 4.614.000 kr., som er indgået som en ubudgetteret indtægt under langfristede tilgodehavender.

 

Indeståendet hos Grundejernes Investeringsfond er herefter cirka 8,3 mio. kr. vedrørende ejendomme, hvortil der ikke foreligger aktuelle planer om udførelse af ekstraordinære vedligeholdelses- eller opretningsarbejder.

 

Denne ubudgetterede merindtægt søges nu frigivet som tillæg til anlægsbevillingen i 2012 til yderligere renovering af udlejningsejendomme.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Der frigives en anlægsbevilling på 4.615.000 kr. til budgetområde 2.2.6, Udlejningsbygninger, i 2012.

  2. Anlægsbevillingen finansieres af indtægter fra Grundejernes Investeringsfond, der er indgået i 2011.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Anlægsbevillingen er budgetneutral, dog er der en forskydning mellem 2011, hvor der er en merindtægt, og 2012, hvor der er en merudgift på 4.615.000 kr.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

3. Prisfastsættelse af bolig- og erhvervsjord - 2012

Åbent - 2011/198433

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen fremlægger forslag til salgspriser på bolig- og erhvervsjord gældende for 2012.

 

Salgspriserne på henholdsvis bolig- og erhvervsjord fastsættes på baggrund af en forsigtig vurdering af markedsprisen, uanset at en vurdering af markedsprisen kan være vanskelig, da Odense Kommune generelt er prisdannende som den største udbyder.

 

By- og Kulturforvaltningen foreslår, at de for 2011 fastsatte priser ikke ændres.

 

Samlet oversigt over priserne på bolig- og erhvervsjorden fremgår af sagsfremstillingen og bilagsmaterialet.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at salgspriser på bolig- og erhvervsjord fastsættes uændret.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Prisfastsættelse på parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer

 

Parcelhusgrunde

 

Parcelhusgrundene foreslås prisfastsat uændret.

Der er pr. 23/11 2011 solgt 25 parcelhusgrunde.

 

Det samlede lager af parcelhusgrunde er pr. 21/11 2011 på 130 grunde.


Oversigt over salgspriser på parcelhusgrunde:

 

Område

Mindstepris inkl. moms

Næsbyhoved Broby – 1 grund

607.000 kr.

Fraugde Øst, Riddersporen - 13 grunde

592.000 – 637.700 kr.

Fraugde, Østparken 129 - 3 grunde

836.400 – 858.200 kr.

Højby, Lindeskovhaven – 4 grund

843.900 – 952.500 kr.

Villestofte Syd, Bækkelunds Have – 16 grunde

701.250 – 852.500 kr.

Sedenvej – 2 grunde

700.000 kr.

Nyvangsvej 44 – 1 grund

400.000 kr.

Skt. Klemens, Gyldenhusvej-udstykn. – 71 grunde

638.250 – 747.375 kr.

Sandhusvænget – 19 grunde

803.000 – 990.000 kr.

 

Storparceller

 

Der er ikke solgt arealer i 2011.

Det samlede lager af storparceller pr. 21/11 2011 svarer til opførelse af ca. 330 boliger.

Arealerne foreslås prisfastsat uændret.

 

Oversigt over salgspriser på storparceller:

 

Område

Beholdning beregnet som antal boliger

Mindstepris inkl. moms pr. m²

Mindstepris inkl. moms pr.

etage-m²

byggeret

Seden Syd III B1-B, B2 og B3

Ca. 90 boliger

400 kr.

 

Villestofte Syd, Bækkelunds Have, B1 og B2

Ca. 40 boliger

500 kr.

 

Marienlund B3, B4-A, og B5-A

Ca. 120 boliger

 

1.700 kr.

Skt. Klemens, C1-3 og C1-4

Ca. 80 boliger

 

1.750 kr.

 

 

Servicearealer

Arealerne foreslås prisfastsat uændret.

Der er ikke solgt arealer i 2011.

Det samlede lager af servicearealer udgør ca. 7,4 ha.

 

Oversigt over salgspriser på servicearealer:

 

Område

Byggemodnet

beholdning

Mindste pris ekskl. moms pr.

Etage-m²

byggemulighed

Mindstepris ekskl. moms pr. m²

grundareal

Blækhatten, Butiksareal

 2.877 m²

 

685 kr.

Seden Syd, Butiksareal

Ca. 3.800 m²

 

240 kr.

Villestofte, Butiksareal

Ca. 16.000 m²

 

240 kr.

Fraugde Øst

Ca. 12.000 m²

 

210 kr.

Næsbyhoved Broby

Ca. 6.300 m²

 

210 kr.

Kirkendrup

Ca. 8.500 m²

 

210 kr.

Skibhusene

Ca. 5.500 m²

 

210 kr.

Væbnerhatten

Ca. 3.700 m²

 

240 kr.

Højby Syd

2.100 em²

bebyggelse

960 kr.

 

Blangstedgård

Ca. 1.400 em² bebyggelse

840 kr.

 

Sdr. Boulevard 39 B

 4.050 em²

 bebyggelse

Fast mindstepris 4.300.000 kr.

 

Erhvervsarealer

 

Arealerne foreslås prisfastsat uændret.

Der er solgt 1,5 ha. pr. 23/11 2011.

Det samlede lager af erhvervsarealer er på ca. 100,5 ha.

 

Oversigt over salgspriser på erhvervsarealer:

 

Område

Byggemodnet 

beholdning

Mindstepris ekskl. moms pr. m²

grundareal

Tietgen Byen

Ca. 92,0 ha.

50-200 kr.

Odense S – Teknikvej

Ca. 4,0 ha.

140-150 kr.

Seden Syd

Ca. 1,2 ha.

120 kr.

Seden Nord

Ca. 1,7 ha.

110 kr.

Hvilehøjvej

Ca. 1,6 ha.

170 kr.

 

Generelt for samtlige arealer

Oversigt over det samlede udbud af arealer med priser og beliggenhed er vedlagt sagen.

Prisfastsættelsen vil efter byrådets godkendelse blive annonceret i dagspressen, jf. bekendtgørelse af 24
/6 2011 om offentligt udbud ved salg af kommunens faste ejendomme.

Salg af arealerne gennemføres uden forelæggelse for byrådet, jf. den af byrådet meddelte bemyndigelse til By- og Kulturudvalget til at træffe afgørelse om salg af byggegrunde til erhvervs- og boligformål, hvis:

-         Salgsprisen er fastsat af Odense Byråd.

-         Salget sker til formål, der er i overensstemmelse med det af byrådet vedtagne plangrundlag.

Salget sker i overensstemmelse med vilkår for salg af henholdsvis parcelhusgrunde, storparceller, servicearealer og erhvervsarealer, som er revideret i 2011.

 

Økonomi

Den foreslåede prisfastsættelse har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

 

 

 

4. Ansøgning om takstforhøjelse for taxikørsel

Åbent - 2007/98375

 

Sagsresumé

Droskeselskabet Odense Taxa a.m.b.a. har anmodet om forhøjelse af taksterne for taxikørsel i Odense Kommune pr. 1/1 2012, idet prisudviklingen frem til 2. kvartal 2011 viser en stigning i taxi-indekset på 2,7 %.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender de i sagsfremstillingen foreslåede takster.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Droskeselskabet Odense Taxa a.m.b.a. har anmodet om forhøjelse af taksterne for taxikørsel i Odense Kommune pr. 1/1 2012. Den seneste takstforhøjelse (3,2 % pr. 1/1 2011) blev givet ud fra taxi-indekset pr. 2. kvartal 2010.

 

Prisudviklingen frem til 2. kvartal 2011 viser en stigning i taxi-indekset på 2,7 %.

 

I indekset indgår omkostninger til løn, reparation og vedligeholdelse, brændstof (inkl. afgifter og moms), administration, forsikring og kapitalomkostninger (biler inkl. afgifter).

 

Droskeselskabet Odense Taxa a.m.b.a. anmoder derfor om en takstforhøjelse på 2,7 % gældende pr. 1/1 2012.

 

- kroner -

Alm. vogn

(til og med 4 passagerer)

Stor vogn

(5-6

passagerer)

Stor vogn

(7-8

passagerer)

Grundtakst

29,00

29,00

29,00

Ventetid pr. time

- dag

- nat og weekend/helligdg.

 

334,00

350,00

 

334,00

350,00

 

334,00

350,00

Kilometertakst

v/ kørsel inden for Odense Kommune samt enkeltture udenfor kommunen

- dag

- nat og weekend/helligdg.

 

 

(Takst 1)

 

 

15,20

16,22

pr. km.

 

 

(Takst 3)

 

 

19,76

21,09

pr. km.

 

 

(Takst 5)

 

 

22,80

24,33

pr. km.

Kilometertakst

For tur-/returkørsel og rundkørsel uden for Odense Kommune

- dag

- nat og weekend/helligdg.

 

 

(Takst 2)

 

7,60

8,11

pr. km.

 

 

(Takst 4)

 

9,88

10,54

pr. km.

 

 

(Takst 6)

 

11,40

12,17

pr. km.

Nattakst (tillæg til grundtakst i tidsrummet 00-06 og 20-24 på hverdage)

 

6,00

(pr. tur ved påstigning)

 

6,00

(pr. tur ved påstigning)

 

6,00

(pr. tur ved påstigning)

Weekendtakst

(tillæg til grundtakst hele døgnet på lør-,

søn- og helligdg.

 

16,00

(pr. tur ved påstigning)

 

16,00

(pr. tur ved påstigning)

 

16,00

(pr. tur ved påstigning)

Øvrige takster:

 

 

 

Bagage, der anbringes på bagagebærerne (cykel og barnevogn)

 

10,00 pr. stk.

 

10,00 pr. stk.

 

10,00 pr. stk.

Op- og nedbæring af bagage

10,00 pr. stk.

10,00 pr. stk.

10,00 pr. stk.

Bestilling af specialvogn

45,00

45,00

45,00

Rekvirering af sprogkyndig chauffør

 

45,00

 

45,00

 

45,00

 

Vedrørende tillæg for bestilling af specialvogn samt rekvirering af sprogkyndig chauffør foreslås en ændring fra 40 kr. til 45 kr. Beløbet har ikke været reguleret siden 1/1 2006.

 

I forhold til de nuværende takster vil de væsentligste takster stige på følgende måde:

 

- kroner -

Takst 1/1 2011

Takst 1/1 2012

Regulering

Grundtakst

28,00

29,00

1,00

Nattillæg

6,00

6,00

0,00

Weekendtillæg

16,00

16,00

0,00

Kilometertakst

(Takst 1)

- dag

- nat og weekend/helligdg.

 

 

14,82

15,76

 

 

 

15,20

16,22

 

 

0,38

0,46

Ventetid pr. time

- dag

- nat og weekend/helligdg.

 

330,00

347,00

 

334,00

350,00

 

4,00

3,00

Gennemsnitstur

- dag

- nat

- weekend /helligdg.

 

87,31

97,04

107,04

 

89,74

99,73

109,73

 

2,43

2,69

2,69

Økonomi

Takststigningen ses ikke at få indflydelse på forvaltningernes mulighed for anvendelse af taxikørsel i forhold til de afsatte budgetter, da de kommunale budgetter til formålet er fremskrevet med 2,6 % fra 2011 til 2012.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Administrationsgebyr for erhvervsaffald 2012

Åbent - 2011/198409

 

Sagsresumé

Det foreslås, at administrationsgebyr for erhvervsaffald 2012 fastsættes til 523 kr. pr. virksomhed under forudsætning af, at affaldsgebyrreglerne ikke ændres væsentligt fra Miljøministeriets udkast til Affaldsbekendtgørelse af 18/10 2011.

 

Gebyret dækker Odense Kommunes administrationsudgifter i forbindelse med erhvervsaffald.

 

Odense Renovation A/S opkræver gebyret på vegne af Odense Kommune.

 

Indstilling

By- og kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender forslaget om administrationsgebyr for erhvervsaffald 2012.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune skal i henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendtgørelsen fastsætte og opkræve et gebyr hos alle virksomheder i kommunen til dækning af kommunens generelle omkostninger forbundet med administration af affaldsordninger for virksomheder.

 

Kommunen må dog ikke opkræve gebyret for virksomheder, som skal fritages efter affaldsbekendtgørelsens bestemmelser om fritagelse for affaldsgebyr.

 

Administrationsgebyret dækker blandt andet kommunens udgifter til udarbejdelse af affaldsplaner, udarbejdelse af regulativer, indsamling og registrering af affaldsdata, konkrete anvisninger om affald og information om affald.

 

Administrationsgebyret opkræves på særskilt regning, som udsendes af Odense Renovation A/S.

 

Byrådet vedtog på mødet den 9/11 2011 Odense Renovation A/S’ forslag til takster for affaldshåndteringen for 2012. Dog blev administrationsgebyret for erhvervsaffald ikke behandlet på byrådsmødet, idet gebyrerne skulle fastlægges i overensstemmelse med Miljøministeriets kommende nye gebyrregler.

 

Miljøministeriet sendte udkast til ny affaldsbekendtgørelse i høring den 18/10 2011, men på nuværende tidspunkt er der ikke udstedt en ny affaldsbekendtgørelse.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at administrationsgebyret for erhvervsaffald for 2012 fastsættes på basis af Miljøministeriets udkast til nye gebyrregler.

 

Forvaltningen forventer ikke, at der kommer betydelige ændringer vedrørende gebyrregler i forhold til regeludkastet. Hvis der sker væsentlige ændringer i gebyrreglerne, vil det blive nødvendigt at ændre administrationsgebyret for 2012.

 

By- og Kulturforvaltningen har gennemgået kommunens administrationsudgifter i forbindelse med erhvervsaffald i 2010 og 2011 og estimeret administrationsudgifterne for 2012.

 

De nye regler medfører, at færre virksomheder skal betale administrationsgebyr i 2012 end tidligere. I 2011 skulle virksomheder med en omsætning over 50.000 kr. betale gebyret, hvor grænsen i 2012 er 300.000 kr.

 

På den baggrund foreslår forvaltningen, at administrationsgebyret for erhvervsaffald for 2012 fastsættes til 523 kr. pr. virksomhed.

 

Administrationsgebyret var 399 kr. pr. virksomhed i 2011.

 

Odense Renovation A/S’ prisliste for 2012 vil blive opdateret, når de nye gebyrregler er udstedt, og administrationsgebyret for erhvervsaffald er blevet godkendt.

 

Økonomi

Forslaget til gebyr medfører, at Odense Kommunes administrationsudgifter i forbindelse med erhvervsaffald bliver dækket af gebyrer, hvilket er et lovkrav.

 

Sagen påvirker ikke kommunens kassebeholdning eller udvalgets serviceramme.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



6. Modtagestation Syddanmark I/S' takster 2012

Åbent - 2011/184549

 

Sagsresumé

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at MOTAS’ forslag til takster 2012 vedtages.

 

Miljøministeriet har varslet ændringer af regler om affaldsgebyrer. Det kan derfor blive nødvendigt at ændre MOTAS’ takster i løbet af 2012.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender Modtagestation Syddanmarks I/S’ forslag til takster for 2012.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Modtagestation Syddanmarks I/S’ takster skal godkendes af Odense Byråd hvert år i henhold til MOTAS’ vedtægter. Taksterne for 2012 skal derfor vedtages inden den 1/1 2012, for at MOTAS lovligt kan opkræve betaling for deres ydelser fra den 1/1 2012.

 

MOTAS’ repræsentantskab har den 9/6 2011 godkendt MOTAS’ årsrapport 2010 med anmærkningsfrit regnskab, bestyrelsens beretning samt budget og takster for 2012.

 

MOTAS takstblad vedlægges.

 

Administrationsgebyr for farligt affald fra virksomheder

 

I MOTAS’ takstblad indgår der en takst benævnt ”administrationsordningen”, som er et administrationsgebyr for virksomheder vedrørende farligt affald. Dette gebyr er i 2011 blevet opkrævet af Odense Kommune sammen med det øvrige administrationsgebyr for erhvervsaffald.

 

Miljøministeriet har den 18/10 2011 sendt udkast til ny affaldsbekendtgørelse i høring, hvor det fremgår, at administrationsgebyr vedrørende farligt affald vil skulle opkræves via den konkrete affaldsordning. Det kan derfor blive nødvendigt at ændre MOTAS’ takster for 2012, når de nye regler om gebyrer bliver gældende.

 

MOTAS har på møde med medlemskommunerne den 20/9 2011 anbefalet, at medlemskommunerne vedtager taksterne inden den 1/1 2012, men med forbehold for mulige ændringer som følge af ny affaldsbekendtgørelse.

 

Øvrige takster (driftstakster)

 

Selskabets udgifter skal dækkes af selskabets takster efter hvile i sig selv princippet. MOTAS’ takster er derfor justeret i forhold til regnskabet for 2010 og budget for 2012. Der er generelt tale om små justeringer af taksterne i forhold til 2011.

 

Uddrag af takster fra MOTAS takstblad:

 

 

2011

2012

Administrationsordningen

82,00 kr. pr. virksomhed

80,00 kr. pr. virksomhed

Håndteringsgebyr

0,28 kr. pr. kg

0,29 kr. pr. kg

Lille/Landbrugsordning

0,28 kr. pr. kg

0,29 kr. pr. kg

Transport lille/landbrugsord.

35,00 kr. pr. stk. + akkordpris

35,00 kr. pr. stk. + akkordpris

Klinisk Risikoordning

0,28 kr. pr. kg

 

0,29 kr. pr. kg

 

Afhentning opbevaringskasser

45,00 kr. pr. stk. + akkordpris

35,00 kr. pr. stk. + akkordpris

Tømningsordning Olie/benzinudskillere

0,28 kr. pr. kg

0,29 kr. pr. kg

Sandfang bundtømning

125,00 kr. pr. stk. + kostpris

50,00 kr. pr. stk. + kostpris

 

Skemaet viser udvalgte MOTAS takster for 2011 og 2012

 

Odense Kommunes deltagelse i MOTAS

 

By- og Kulturforvaltningen genovervejer deltagelsen i MOTAS. Genovervejelse behandles i separat dagsordenspunkt og har ikke indflydelse på MOTAS’ takster for 2012. Eventuel udtrædelse kan først ske med virkning fra den 1/1 2013, hvis opsigelsen sker inden den 1/1 2012.

 

Økonomi

Selskabets udgifter til drift, administration og anlægsaktiviteter dækkes af selskabets takster efter hvile i sig selv princippet.

 

Takster til dækning af MOTAS’ omkostninger til transport og behandling opkræves direkte ved selskabets kunder efter udførelse af den relevante ydelse.

Derudover påvirkes interessentkommunerne ikke økonomisk.

 

Sagen påvirker ikke kommunens kassebeholdning eller udvalgets serviceramme.

 

Bilag

1. MOTAS' takster 2011 og 2012 (MOTAS takster 2012.pdf)

 

 

 

7. Forslag om udtrædelse af Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS)

Åbent - 2011/115521

 

Sagsresumé

Da Odense Kommune blev deltager i Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS) i 2007, besluttede byrådet, at deltagelse skulle genovervejes efter ca. tre år.

 

MOTAS administrerer to kommunale indsamlingsordninger for farligt affald og har et begrænset beredskab for farligt affald.

 

By- og Kulturforvaltningen vurderer, at der er så få opgaver tilbage hos MOTAS som følge af omorganiseringen af affaldssektoren, at vi ikke ser nogen begrundelse for, at opgaverne fortsat skal varetages af et kommunalt selskab, der udelukkende har farligt affald som arbejdsområde.

 

By- og Kulturforvaltningen anbefaler, at Odense Kommune opsiger sin deltagelse i MOTAS ved skriftlig meddelelse til de øvrige interessenter inden udgangen af 2011, således at udtrædelsen træder i kraft den 1/1 2013.

 

Forvaltningen anbefaler, at Odense Kommune hjemtager opgaverne og lader Odense Renovation A/S stå for udbud af indsamlingsordningerne og beredskabet for farligt affald. Odense Renovation A/S har meddelt, at selskabet gerne påtager sig opgaverne mod betaling.

 

En udtrædelse af MOTAS vil medføre en eliminering af de tilbagevendende uoverensstemmelser mellem MOTAS’ bestyrelse og Odense Kommune vedrørende håndtering af farligt affald fra kommunens genbrugspladser.

 

MOTAS’ bestyrelse mener, at medlemskommunerne er forpligtet til at lade MOTAS afhente og afsætte farligt affald fra kommunernes genbrugspladser. I Odense Kommune er dette dog en opgave, som Odense Renovation A/S har varetaget fra før, MOTAS blev etableret.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Odense Kommune udtræder af Modtagestation Syddanmark I/S ved skriftlig meddelelse til de øvrige interessenter inden udgangen af 2011 og med virkning fra den 1/1 2013.

 

b.      Odense Renovation A/S overtager opgaven med udbud og administration af de to indsamlingsordninger for farligt affald, affald fra olie- og benzinudskillere og klinisk risikoaffald, samt udbud og administration af et begrænset beredskab for farligt affald.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Oprettelse af Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS)

 

Den regionale modtagestation for farligt affald Modtagestation Syddanmark I/S (MOTAS) blev oprettet den 1/10 2007 ved en fusion mellem K.O.K. I/S i Fredericia og Modtagestation Fyn I/S i Nyborg. Formålet med at danne den nye modtagestation var at sikre en fremtidig rationel drift og at sikre fastholdelse af ekspertisen i de eksisterende modtagestationer.

 

Interessentkommuner

 

Følgende 15 kommuner er medlem af MOTAS: Assens, Nordfyn, Fredericia, Faaborg-Midtfyn, Hedensted, Horsens, Kerteminde, Kolding, Langeland, Middelfart, Nyborg, Odense, Svendborg, Ærø og Aabenraa.

 

Odense Kommunes deltagelse

 

Odense Kommunes deltagelse i MOTAS blev vedtaget på byrådsmødet den 9/5 2007. Forvaltningen anbefalede samtidig, at deltagelsen skulle genovervejes efter ca. tre år på grund af den forestående omorganisering af affaldssektoren. Da der fortsat skete mange ændringer på affaldsområdet i 2010, blev genovervejelsen om deltagelsen i MOTAS udsat til 2011.

 

Vedtægter for MOTAS – udvalgte paragraffer

 

§ 2.1 Selskabet har til formål at drive og vedligeholde fælleskommunale modtage- og omlastestationer, som håndterer emballeret og uemballeret farligt affald, samt at udføre andre kommunale opgaver i forbindelse hermed.

 

§ 2.2 Selskabet varetager for samtlige interessentkommuner de opgaver, der påhviler kommunerne i henhold til den til enhver tid værende lovgivning om farligt affald med tilhørende bekendtgørelser, cirkulærer mv.

 

§ 2.3 Det nærmere omfang af selskabets opgaver inden for formålet, jf. § 2.1, fastlægges af bestyrelsen, medmindre beslutningen herom har principiel karakter og forudsætter forelæggelse for repræsentantskabet, jf. § 6.9. E.

 

§ 16.1 En interessent kan ved skriftlig meddelelse til de øvrige interessenter udtræde af selskabet med et varsel, som andrager 1 år til udgangen af et regnskabsår. Udtrædelsen kan dog tidligst ske med virkning fra den 1/1 2009.

 

MOTAS’ opgaver i hovedtræk:

 

1.      Administrerer kommunal indsamlingsordning for klinisk risikoaffald

2.      Administrerer kommunal indsamlingsordning for tømning af olie- og benzinudskillere

3.      Indsamler andet farligt affald i konkurrence med private indsamlere

4.      Har et begrænset beredskab (Kan med kort varsel indsamle affald og har lagerplads)

5.      Fører lister over registrerede transportører og behandlere af farligt affald - til brug for kommunernes anvisning

6.      Samarbejde/vidensdeling i øvrigt om farligt affald med kommunerne

 

Før omorganiseringen af affaldssektoren havde MOTAS flere opgaver. MOTAS skulle indberette affaldsdata til Miljøstyrelsen, og opgaven med registrering af transportører og behandlere var større. Førhen indgik MOTAS endvidere aftaler med behandlingsanlæg om modtagelse af farligt affald fra interessentkommunerne.

 

Omorganiseringen har endvidere betydet, at virksomheder har fået adgang til alle kommunens genbrugspladser, hvilket har medført, at virksomhederne fra og med 2009 har fået mulighed for at aflevere op til 200 kg farligt affald om året på de to genbrugspladser (Havnegade og Snapindvej), som har tilladelse til at modtage farligt affald fra virksomheder og borgere.

 

MOTAS administrerer på kommunernes vegne de to indsamlingsordninger, klinisk risikoaffald og tømning af olie- og benzinudskillere (ovenstående nr. 1 og 2). MOTAS udfører ikke selv den fysiske afhentning af klinisk risikoaffald og tømning af olie- og benzinudskillere, men udbyder opgaverne med afhentning af affaldet til operatører på markedet.

 

Opgaven med de to indsamlingsordninger omfatter også den generelle administration og registrering af data i forbindelse med indsamlingsordningerne.

 

Forvaltningen vurderer, at MOTAS hidtil har udført opgaverne med farligt affald fuldt ud tilfredsstillende.

 

Alternativer

 

Hvis Odense Kommune træder ud af MOTAS, er det ikke alle de ovennævnte opgaver, der skal findes alternativer til, da indsamling af andet farligt affald (ovennævnte opgave nr. 3) ikke er en kommunal opgave.

 

MOTAS’ væsentligste opgaver er ansvaret for de to indsamlingsordninger og beredskabet (nr. 1, 2 og 4). Disse opgaver kan Odense Kommune udbyde til private operatører. Der er private aktører, som kan påtage sig opgaverne.

 

En anden mulighed er, at Odense Kommune hjemtager opgaverne og lader Odense Renovation A/S stå for opgaverne dvs.:

 

  • Udbud af indsamlingsordningerne

·         Udbud af begrænset beredskab (afhentning af farligt affald med kort varsel)

·         Generel administration og registrering af data i forbindelse med indsamlingsordningerne

  • Føre lister med behandlingsanlæg og transportører for farligt affald

 

Odense Renovation A/S har meddelt, at selskabet gerne vil påtage sig opgaverne mod betaling.

 

MOTAS har gennem årene opbygget en viden og erfaring med håndtering af farligt affald og administration af kommunernes indsamlingsordninger for farligt affald. Forvaltningen vurderer, at Odense Renovation vil kunne opbygge tilsvarende viden relativt hurtigt, idet de i dag udfører beslægtede opgaver.

 

Farligt affald fra genbrugspladser i kommunen

 

De fleste medlemskommuner har overladt opgaven omkring afhentning af farligt affald fra de kommunale genbrugspladser til MOTAS. Men det har Odense Kommune ikke, da denne opgave blev varetaget af Odense Renovation A/S allerede før, MOTAS blev oprettet.

 

Det er Borgmesterforvaltningens Selskabsteams, By- og Kulturforvaltningens, samt Odense Renovations opfattelse, at afhentning og afsætning af farligt affald fra Odense Kommunes genbrugspladser skal udbydes på grund af udbudsreglerne (Omkostningen for afsætningen overskrider EU’s tærskelværdi). Her kan MOTAS byde på lige fod med andre operatører på markedet.

 

MOTAS’ bestyrelse er kritisk over for Odense Kommunes håndtering af opgaven omkring afhentning af farligt affald fra de kommunale genbrugspladser, og det har af flere omgange været til diskussion i MOTAS’ bestyrelse, senest på bestyrelsesmøder i september og oktober 2011.

 

På bestyrelsesmødet den 27/9 2011, udtalte bestyrelsen således kritik af dette forhold, og vedtog, at der skulle udarbejdes en juridisk/økonomisk analyse af dette forhold. Den juridiske analyse blev drøftet på bestyrelsesmøde den 31/10 2011,  hvorefter byrådet, Odense Kommune, modtog et brev af 11/11 2011 fra MOTAS’ direktør Claus M. Eriksen på vegne af bestyrelsen. Den juridiske analyse fra Advokatfirmaet BECH-BRUUN var vedhæftet brevet. Brevet afsluttes med bemærkningen:

 

”Notatet med de juridiske aspekter har medført, at bestyrelsen for MOTAS hermed retter henvendelse til byrådet i de to interessentkommuner for at foranledige, at opgaven med at bortskaffe farligt affald fra kommunens genbrugspladser overlades til MOTAS.”

 

Essensen i det juridiske notat er, at interessentkommunerne ikke frit kan tilbagetrække opgaver vedrørende farligt affald, der hidtil er blevet håndteret af MOTAS. Det er Borgmesterforvaltningens Selskabsteams og By- og Kulturforvaltningens vurdering, at der ikke er tale om, at Odense Kommune tilbagetrækker opgaven med det farlige affald fra genbrugspladserne. Det skyldes det faktum, at MOTAS aldrig har varetaget opgaven med afhentning af farligt affald fra genbrugspladserne i Odense Kommune.

 

Miljø, sikkerhed og service

 

Forvaltningen vurderer, at de beskrevne alternativer til MOTAS vil være miljømæssigt, sikkerhedsmæssigt og servicemæssigt på samme niveau som nuværende situation.

 

Økonomiske forhold

 

Uanset hvilken løsning der vælges, bør det ikke have økonomisk betydning for kommunen på længere sigt, da affaldsordningerne skal hvile i sig selv økonomisk.

 

Valg af løsning kan have betydning for virksomhederne, da prisen for håndteringen af virksomhedens affald afhænger af omkostningerne ved affaldsordningen. Odense Kommune er en stor kommune med mange virksomheder relativt centralt placeret i forhold til affaldsindsamlere. Forvaltningen vurderer, at andre operatører vil kunne udføre opgaverne til samme pris eller billigere end de nuværende priser ved MOTAS.

 

Hvis Odense Kommune melder sig ud af MOTAS og udbyder opgaverne til andre, vil der på kort sigt være en større opgave for kommunen med at sørge for, at andre operatører overtager opgaverne.

 

Alternativt kan Odense Renovation A/S udarbejde udbud og sørge for kontraktopfølgning.

 

Forvaltningen vurderer samlet set, at brug af alternativerne til MOTAS ikke vil have økonomisk betydning for Odense Kommune, og at alternativerne for virksomhederne i Odense Kommune økonomisk vil være på samme niveau eller bedre end den nuværende situation.

 

Solidaritet med andre interessentkommuner

 

Et af formålene med en fælles modtagestation er, at kommunerne i fællesskab får løst opgaverne med farligt affald. Små kommuner kan ellers have svært ved at håndtere sådanne opgaver.

 

MOTAS’ priser for afhentning af farligt affald gælder for alle affaldsproducenter i medlemskommunerne. Hvis en stor kommune som Odense træder ud af fællesskabet, kan det medføre prisstigning for MOTAS’ to indsamlingsordninger, tømning af olie- og benzinudskillere og klinisk risikoaffald.

 

MOTAS’ øvrige takster bør ikke blive påvirket, da MOTAS’ opgaver vedrørende det øvrige farlige affald vil være uændret.

 

Forvaltningens anbefaling

 

Forvaltningen anbefaler, at Odense Kommune opsiger sin deltagelse i MOTAS ved skriftlig meddelelse inden udgangen af indeværende år, således at udtrædelsen træder i kraft den 1/1 2013.

 

Forvaltningen anbefaler, at Odense Kommune hjemtager opgaverne og lader Odense Renovation A/S stå for udbud af indsamlingsordningerne og beredskabet.

 

Økonomi

Ved udtrædelse af MOTAS skal Odense Kommune have udbetalt sin forholdsmæssige andel af egenkapitalen modregnet eventuelle forpligtelser. Beløbet, som skal opgøres på baggrund af en udtrædelsesbalance på udtrædelsestidspunktet primo 2013, forventes at udgøre ca. 1 mio. kr.

 

Når egenkapitalen er endeligt opgjort i 2013, vil byrådet blive forelagt det korrekte beløb, som vil tilgå kassen.

 

Derudover vurderes sagen ikke at have økonomisk betydning for kommunen, da affaldsordningerne skal hvile i sig selv økonomisk.

 

Gebyrer til dækning af omkostninger til håndteringen af farligt affald opkræves direkte ved affaldsproducenten efter udførelse af den relevante ydelse.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



8. Vedtagelse af kommuneplantillæg for Munkebjergvejs forlængelse

Åbent - 2011/074303

 

Sagsresumé

Der er igangsat en omfattende udvikling af arealerne ved Syddansk Universitet. Region Syddanmark anlægger et nyt stort universitetshospital, Forsker- og Vidensparken etableres, og Syddansk Universitet udvider mv. Samlet betyder udviklingen, at vejene i området vil blive belastet meget kraftigt, hvorfor nye vejadgange er nødvendige. Projektet for forlængelsen af Munkebjergvej med en ny tilslutning til motorvejen skal ses i dette lys. Projektet er desuden nødvendigt for at imødegå nuværende og fremtidig trængsel og fremkommelighedsproblemer på Svendborgvej.

 

Odense Byråd igangsatte derfor den 11/5 2010 arbejdet med at udarbejde et tillæg til kommuneplanen med tilhørende VVM-redegørelse med miljørapport for Munkebjergvejs forlængelse (redegørelse med Vurdering af Virkningerne på Miljøet).

 

I 2010 blev der afholdt en foroffentlighedsfase. Blandt andet på baggrund af kommentarerne fra foroffentlighedsfasen udarbejdede By- og Kulturforvaltningen et forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport for Munkebjergvejs forlængelse. Den 22/6 2011 vedtog byrådet at sende dette materiale ud i 2. offentlige høring.  

 

VVM-redegørelsen indeholdt et forslag og tre alternativer til placering af vejanlægget:

 

·         Projektet ”Øst for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 1 ”Øst for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 2 ”Vest for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 3 ”Vest for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

 

Den 2. offentlige høring foregik i perioden fra 29/6 – 24/8 2011.

 

I forbindelse med høringsperioden er der indkommet 44 kommentarer, indsigelser mv. fra borgere, interessenter mv. Der er i denne sammenhæng blandt andet foreslået alternative linieføringer og udformninger af projektet. Naturstyrelsen har således foreslået 2 alternative linieføringer øst og vest for skovene i området, og ”Marmeladekvarteret” har foreslået 2 linieføringer, der ligger væsentligt længere mod øst end kommunens forslag og alternativer. Beboerne i Lindvedparken syd for motorvejen ønsker ikke Munkebjergvej forlænget ned til Svendborgvej og vil derfor foretrække Trompetanlægget.

 

Næsten samtidig med kommunens 2. offentlighedsperiode for Munkebjergvejs forlængelse har Vejdirektoratet afholdt den 2. offentlighedsperiode for deres VVM-redegørelse vedrørende udvidelsen af motorvejen syd om Odense til 6 spor. Vejdirektoratets projekt indeholder blandt andet forslag om lukning af tilslutningsanlægget til motorvejen ved Svendborgvej samt etablering af et nyt tilslutningsanlæg i forbindelse med Munkebjergvejs forlængelse, idet det er Vejdirektoratet, der er ansvarlig for etablering og ændringer af motorvejens tilslutningsanlæg. Kommunens og Vejdirektoratets projekter og VVM-redegørelser for Munkebjergvejs forlængelse og udvidelse af motorvejen syd om Odense skal således ses i sammenhæng og koordineres.

 

Efter 2. offentlige høring af projektet for Munkebjergvejs forlængelse skal der nu tages stilling til projektets endelige udformning – herunder hvilken linieføring og type af tilslutningsanlæg der ønskes. Dette gøres ved vedtagelsen af et kommuneplantillæg for Munkebjergvejs forlængelse med det ønskede indhold.

 

Efter vedtagelsen af kommuneplantillægget skal der foretages en detailprojektering af vejanlægget med henblik på, at det står færdigt den 1/6 2015. Herved sikres det, at Munkebjergvejs forlængelse kan anvendes som adgangsvej til bygningen af det nye universitetshospital.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender og offentliggør ”Tillæg nr. 24 til Kommuneplanen 2009-2021 for Odense Kommune for forlængelse af Munkebjergvej”, hvorefter udformningen af Munkebjergvejs forlængelse sker i overensstemmelse med alternativ 1” Øst for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen ” med de i sagsfremstillingen under punkterne a-q nævnte præciseringer og ændringer.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Per Berga Rasmussen stemmer imod og ønsker i stedet forslag 1.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Baggrund

 

Baggrunden for projektet er:

·         Der er igangsat en omfattende udvikling af arealerne ved Syddansk Universitet. Region Syddanmark anlægger et nyt stort universitetshospital, Forsker- og Vidensparken etableres, og Syddansk Universitet udvider mv. For at prioritere de rekreative værdier sammen med byudviklingsmulighederne har Odense Kommune blandt andet udarbejdet den Grøn-Blå Rekreative Plan for området. Udviklingen vil belaste vejene i området meget kraftigt, hvorfor nye vejadgange er nødvendige.

·         Der er behov for at udvide Munkebjergvej for at imødegå nuværende og fremtidig trængsel og fremkommelighedsproblemer på Svendborgvej.

·         Trafikomlægningen i forbindelse med Trafik- og mobilitetsplanen for Odense by medfører store ændringer i trafikmønstret.

 

Det er derfor nødvendigt at etablere en mere hensigtsmæssig forbindelse mellem E20, Fynske Motorvej og Odense centrum og samtidig sikre gode vejforbindelser til blandt andet det nye universitetshospital, som ud over udrykningskørsel også vil få en betydelig trafik grundet det store antal besøgende, og medarbejdere, der vil have hospitalet som arbejdsplads. De gode vejforbindelser er nødvendige, selv om der også planlægges for en letbanebetjening af området.

 

Nyt OUH forudsætter i sit konkurrenceprojekt, at der etableres 4-sporede adgangsveje fra vest og syd for at sikre gode adgangsforhold til hospitalet. Udformning og udbredelse af hospitalet samt vejforløbet i Nyt OUH’s konkurrenceområde ligger ikke helt fast på nuværende tidspunkt.

 

Uanset om Munkebjergvejs forlængelse bliver etableret, skal der ske en udbygning af vejnettet i området, herunder etablering af forbindelsesveje til Nyt OUH. Forlængelsen af Munkebjergvej, der planlægges som en højklasset 4-sporet vej, er et forslag til, hvordan denne udbygning kan gennemføres, og skal både ses som en del af den lokale trafikplanlægning og som et led i den overordnede planlægning og omlægning af trafikken i Odense by.

 

Kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport

 

VVM-processen hidtil

 

Realiseringen af vejprojektet kræver, at Odense Kommune udsteder et kommuneplantillæg. Kommuneplantillægget skal, jf. VVM-bekendtgørelsen, ledsages af en VVM-redegørelse. Denne fungerer også som miljørapport, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer. På denne måde sikres det, at beslutningen om etablering af det nye vejanlæg træffes på et vel belyst grundlag.

 

Odense Byråd igangsatte den 11/5 2010 arbejdet med at udarbejde et kommuneplantillæg og en VVM-redegørelse med miljørapport for Munkebjergvejs forlængelse. I 2010 blev der afholdt en foroffentlighedsfase med borgermøde samt dialog- og orienteringsmøder med en lang række borgere og interessenter som fx Region Syddanmark og Vejdirektoratet.

 

Blandt andet på baggrund af kommentarerne fra foroffentlighedsfasen udarbejdede By- og Kulturforvaltningen et forslag til kommuneplantillæg med VVM-redegørelse og miljørapport for Munkebjergvejs forlængelse. Den 22/6 2011 vedtog Odense Byråd at sende dette materiale ud i 2. offentlige høring. 

 

Den 2. offentlige høring foregik i perioden fra 29/6 – 24/8 2011. Under høringen blev der blandt andet afholdt 2 åbent-hus arrangementer nær vejens påtænkte linieføring samt et borgermøde på Dalum Landbrugsskole.

 

Forslag og alternativer i VVM-redegørelsen

 

Der er foretaget en detaljeret ligeværdig analyse af 4 linieføringer og udformninger for Munkebjergvejs forlængelse i VVM-redegørelsen. Disse analyser dækker to linieføringer af den nordlige del af Munkebjergvej, hvor vejen placeres enten øst eller vest for skoven. Derudover er der i samarbejde med Vejdirektoratet udarbejdet to forslag til et nyt tilslutningsanlæg til E20, Fynske Motorvej. De to tilslutningsanlæg er dels et såkaldt S-anlæg, dels et såkaldt Trompetanlæg.

 

I den første offentlighedsfase blev der fremlagt et projekt med en linieføring vest for skoven, men som følge af bemærkningerne fra offentligheden og på grund af den efterfølgende vurdering af alternativerne valgtes en linieføring øst for skoven som forslaget, der blev præsenteret i 2. offentlighedsfase. Linieføringen vest for skoven blev dog også taget med som et muligt alternativ. Forslaget til kommuneplantillæg og VVM-redegørelse med miljørapport indeholdt således følgende forslag og tre alternativer:

 

·         Forslaget ”Øst for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 1 ”Øst for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 2 ”Vest for skoven og S-anlæg ved motorvejen”

·         Alternativ 3 ”Vest for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”

 

De nævnte forslag og alternativer blev i VVM-redegørelsen holdt op mod et såkaldt 0-alternativ, hvor Munkebjergvej ikke forlænges.

 

Tilslutningsanlæg

 

Et S-anlæg gør det muligt at etablere en fortsættelse af Munkebjergvej til Svendborgvej syd for motorvejen og dermed skabe gode muligheder for trafikal adgang mellem industriområdet på Energivej og motorvejen og for hele området omkring Hjallese.

 

Et trompetanlæg vil ikke gøre det muligt at etablere en sådan direkte forbindelse til Svendborgvej syd for motorvejen, hvorfor der i den situation i stedet etableres en forbindelse mellem den sydlige indkørsel til Nyt OUH og Svendborgvej, nord for motorvejen.

 

I begge tilfælde vil det eksisterende tilslutningsanlæg til motorvejen ved Svendborgvej blive nedlagt. Svendborgvej inkl. stier vil dog stadig blive ført over motorvejen.

 

VVM-redegørelsen beskriver miljøpåvirkningen fra projektet samt fra de tre alternative vejforløb. Derudover vurderes kommentarer og bemærkninger overordnet for 12 andre vejforløb.

 

Vejdirektoratet har ansvaret for etablering og miljøvurdering af tilslutningsanlægget mellem motorvejen og Munkebjergvej. Det betyder, at selve tilslutningsanlægget ikke er omfattet af Odense Kommunes VVM-redegørelse og miljørapport. Miljøpåvirkninger fra Vejdirektoratets projekt indgår dog i kommunens vurderinger i form af den kumulative (samlede) effekt af projektet, primært i form af støj fra motorvej og tilslutningsanlæg. Tilslutningsanlægget indgår desuden fuldt ud i Vejdirektoratets VVM-redegørelse for udbygning af motorvejen syd om Odense til 6 spor. Beslutningen om udformningen af tilslutningsanlægget træffes først endeligt af Folketinget ved vedtagelse af en anlægslov for motorvejsudbygningen.

 

Afhjælpende foranstaltninger mod støj

 

De eksisterende boliger og bebyggelse, der kan rammes af støjproblemer som følge af Munkebjergvejs forlængelse, ligger primært langs den nordlige del af den eksisterende Munkebjergvej mellem Ring 2 og Niels Bohrs Allé, nogle enkelte steder langs Munkebjergvej syd for Niels Bohrs Allé, ved Kold College og syd for motorvejen ved Lindvedparken. Disse steder vil der, afhængig af det valgte forslag til linieføring, blive gennemført de nødvendige afhjælpende foranstaltninger, så gældende vejledende grænseværdier og Odense Kommunes retningslinier for støjpåvirkning vil blive overholdt. Dette vil primært ske ved at anvende støjsvag asfalt samt ved etablering af støjvolde og støjskærme. Hvor dette ikke er tilstrækkeligt eller muligt, er der i forslaget til kommuneplantillæg lagt op til, at kommunen tilbyder et tilskud til facadeisolering mod støj. Der gennemføres ikke støjbegrænsende foranstaltninger i forhold til åbne arealer, herunder rekreative områder. Disse arealer vil derfor blive påvirket af støj.

 

Trafikforhold

 

På den eksisterende Munkebjergvej fra Niels Bohrs Allé til Ring 2 vil trafikken blive forøget betydeligt. På denne strækning vil der i samarbejde med beboerne blive gennemført tiltag for reduktion af trafikpåvirkningen. Det vil blandt andet kræve, at der etableres en midterrabat, som vil forhindre alle venstresving. Odense Kommunes Trafik- og mobilitetsplan forventes at medføre, at trafikken på Munkebjergvej, nord for Ring 2, vil falde.

 

Visuel påvirkning

 

Der vil være en visuel påvirkning, specielt fra lysanlæg langs vejen - især i området udlagt som konkurrenceområde for Nyt OUH, hvis vejen etableres øst for skoven.

 

Stier

 

Det eksisterende stisystem vil i store træk blive fastholdt, idet der bliver etableret underføringer under Munkebjergvej, så beboere og brugere på begge sider af Munkebjergvej også i fremtiden kan anvende det rekreative område.

 

Sammenfatning af kommentarer fra 2. offentlighedsfase

 

I forbindelse med høringsperioden er der indkommet 44 kommentarer, indsigelser mv. fra borgere, interessenter mv. Heraf repræsenterer flere af kommentarerne større grupper af borgere.

 

Der er under høringen blandt andet foreslået alternative linieføringer og udformninger af projektet. Naturstyrelsen har således foreslået 2 alternative linieføringer øst og vest for skovene i området, og ”Marmeladekvarteret” har foreslået 2 linieføringer, der ligger væsentligt længere mod øst, end kommunens forslag og alternativer. De alternative linieføringer er sammen med linieføringerne, der blev belyst i VVM-redegørelsen, vist på vedlagte kortbilag.

 

Nedenfor er kommentarerne fra de forskellige interessegrupperinger og interessenter sammenfattet. En mere detaljeret gennemgang af kommentarerne og vurderingerne heraf fremgår af vedlagte notat. Notatet er samtidig en sammenfattende redegørelse, jf. lov om miljøvurdering af planer og programmer.

 

Marmeladekvarteret og omegn ønsker en vejlinieføring så langt væk mod øst som muligt fra deres kvarter og er derfor ikke interesseret i den vestlige linieføring. Dette begrundes primært i støj- og luftgener fra den nye vej samt et ønske om ikke at have en barriere mellem dem og naturen.

 

Lindvedparken og omegn ønsker ikke Munkebjergvejs forlængelse, hvis det etableres med et S-anlæg, da vejen så vil ligge tæt på deres boliger. Dette forventer de vil give støjgene og ødelægge et grønt areal ved boligområdet. Hvis S-anlægget bliver valgt, ønskes støjafskærmning, stitunnel og cykelsti ved Svendborgvej samt erstatningsskov og grønne opholdsarealer.

 

Indre Munkebjergvej og omegn, herunder Rosengårdskolen, er bekymret for en forøgelse af trafikken på den indre del af Munkebjergvej og dermed en forringelse af trafiksikkerheden.

 

Naturstyrelsen er skovmyndighed, men har ikke nedlagt veto mod VVM-redegørelsens forslag til linieføringer, men foreslår dog alternative linieføringer øst udenom skoven og vest udenom skoven for at formindske skovrydning.

 

Freja-Ejendomme ønsker ikke den vestlige linieføring, da den vil formindske deres udviklingsmuligheder.

 

Nyt OUH, SDU og Universitets og Bygningsstyrelsen (UBST) ønsker en vestlig linieføring for at få så store udvidelsesmuligheder som muligt, men kan acceptere hovedforslaget øst for skoven.

 

Forskerparken ønsker den vestlige linieføring, så der fortsat vil være byudviklingsmuligheder mellem dem og universitetet. Vejen skal ikke besværliggøre forbindelsen mellem dem og SDU og de kommende byudviklingsområder.

 

Kold College ønsker hovedforslaget øst for skoven, da den ikke hindrer deres fortsatte udvikling.

 

Valg af projektets linieføring og udformning

 

Efter 2. offentlighedsperiode har By- og Kulturforvaltningen foretaget en vurdering af de indkomne kommentarer, indsigelser mv. og herunder sammenholdt de foreslåede alternative linieføringer og udformninger, med VVM-redegørelsens forslag og alternativer. I denne sammenhæng er der foretaget vurderinger i forhold til trafik, planlægning, landskab, støj, naboforhold, natur, flora og fauna, overfladevand, afvanding, grundvand, socioøkonomi, rekreative, kulturhistoriske og arkæologiske forhold samt fredninger, spildevand og affald samt råstoffer. Desuden er der set på økonomiske forhold.

 

Det kan konstateres, at alle forslag og alternativer har hver deres fordele og ulemper. By- og Kulturforvaltningen har foretaget en samlet afvejning af interesserne forbundet med de beskrevne forslag og alternativer, og finder, at det kan anbefales at etablere alternativ 1 - ” Øst for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen ” - som beskrevet i VVM-redegørelsen - dog med visse ændringer og præciseringer, jf. nedenfor.

 

Vælges alternativet ”Øst for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen” med ændringer og præciseringer, opnås der en fornuftig afvejning mellem de involverede interesser. Løsningen indebærer, at linieføringen placeres i nogen afstand fra ”Marmeladekvarteret”, dog således at den ikke placeres så langt mod øst, at udvidelsesmulighederne for Nyt OUH mfl. begrænses væsentligt. Projektet imødekommer også til en vis grad planlægningen i området – herunder den Grønne Blå Rekreative Plan.

 

Hvad angår valget af tilslutningsanlæg, anbefales et Trompetanlæg. Et trompetanlæg vurderes at give næsten samme forbedring af trafikforholdene i området som et S-anlæg. I offentlighedsfaserne var et Trompetanlæg ikke Odense Kommunes 1. prioritet, da et S-anlæg i højere grad imødekom kommunens ønske om at føre Munkebjergvejs forlængelse videre til - eller tæt på Energivej. Nøjere analyser af konsekvenserne ved de to forskellige tilslutningsanlæg gør imidlertid, at By- og Kulturforvaltningen finder, at et Trompetanlæg nu bør prioriteres frem for et S-anlæg. Grunden hertil er, at Trompetanlægget - sammenholdt med S-anlægget - forventes at medføre færre uheld, bedre samfundsøkonomi og optimale forhold for ambulancekørsel til Nyt OUH. Hertil kommer, at valget af Trompetanlægget imødekommer ønskerne fra Lindvedparkens beboere.

 

Da valget af et Trompetanlæg i forhold til et S-anlæg indebærer væsentlige besparelser for Vejdirektoratet samtidig med, at løsningen giver Odense Kommune en dårligere løsning, hvad angår ønsket om nærhed eller direkte tilgang til Energivej og Energivejs forlængelse, vil By- og Kulturforvaltningen optage forhandlinger med Vejdirektoratet omkring fordelingen af omkostningerne til vejen nord for motorvejen fra Munkebjergvejs forlængelse til Svendborgvej.

Da der kan opstå en situation, hvor Folketinget vedtager en anlægslov for udvidelsen af motorvejen syd om Odense, hvor tilslutningsanlægget ved Munkebjergvejs forlængelse etableres som et S-anlæg, foreslås det, at der i Kommuneplantillæg nr. 24 også åbnes mulighed for denne løsning.

 

Det foreslåede projekt vil, som de andre alternativer, indebære gener og ulemper. Mange af disse er allerede forsøgt afhjulpet i projektet, der blev beskrevet i VVM-redegørelsen. For yderligere at afhjælpe projektets ulemper, og for at imødekomme ønsker fremsat under 2. offentlighedsfase, foreslås det, at projektet tilføjes følgende ændringer og præciseringer:

 

  1. Den 4-sporede adgangsvej til Nyt OUH – ”Hospitalsvej” – videreføres fra krydset på Munkebjergvej, syd for Hestehaven til matrikelgrænsen for Nyt OUH. Ændringen imødekommer ønsker fra Nyt OUH. Økonomisk vurderes videreførelsen at indebære en meromkostning på ca. 4.000.000 kr.
  2. Hestehaven lukkes for trafik fra Hollufgård mod Munkebjergvej, hvor Munkebjergvejs forlængelse og ”Hospitalsvej” krydser Hestehaven, idet alternativerne til lukning vurderes som uhensigtsmæssige.
  3. Hestehaven lukkes for trafik mod Svendborgvej for at mindske generne fra tung trafik i boligkvarteret ”Marmeladekvarteret”. Hestehaven tilsluttes Munkebjergvej fra vest med en ny sidevej. Den konkrete løsning vil blive fastlagt i detailprojekteringen i samarbejde med borgere og erhvervsvirksomheder.
  4. Landbrugsvej lukkes ved Munkebjergvej. Der foretages en justering af krydset Svendborgvej og Landbrugsvej for optimering af ventetiden på Landbrugsvej samt ændringer af stisystemerne.
  5. Krydset Energivej og Svendborgvej ombygges fra rundkørsel til signalanlæg med henblik på at føre trafikken mest hensigtsmæssigt videre fra Energivej og Svendborgvej til Munkebjergvejs forlængelse og nyt OUH.
  6. Efter ønske fra nyt OUH, reserveres der arealer til ”shunts” for ambulancekørsel ind mod Nyt OUH i krydset ”Hospitalsvej”/Munkebjergvej. Nyt OUH og Odense Kommune arbejder videre med dette i en projektgruppe for infrastruktur.
  7. Virksomheden LH-rørbyg tilkobles ”Hospitalsvej”, som ”venstre ind, højre ud”. Dette giver samtidig vejadgang til børneinstitutionen ved Hestehaven 100A, B, C og D. Alternativt undersøges muligheden for at koble virksomheden direkte til Munkebjergvej eller til Nyt OUH’s ringvejssystem.
  8. Der sikres arealer til letbanen omkring Hestehaven ved Munkebjergvejs forlængelse og ”Hospitalsvej”. Arealerne, der reserveres, fastlægges i detailprojekteringen af vejanlægget.
  9. Tilkørselsforholdene til Munkebjergvænget ændres på grund af udbygning af krydset Munkebjergvej/Niels Bohrs Alle. Den nøjagtige løsning findes ved detailprojektering for lokalområdet. Borgere, virksomheder mv. inddrages for at finde den bedste løsning. Projektet vurderes at forløbe tidligst fra 2014. Forinden vil en borgerdialog finde sted.
  10. Der ses nærmere på placeringen af stitunnelen ved Kold-College for at tilgodese håndtering af regnvand.
  11. Stitunnelen ved Hestehaven tilpasses letbanens linieføring. Tilpasningen kan indebære, at placeringen flyttes ca. 25 m henholdsvis øst/vest ad Hestehaven/Munkebjergvejs forlængelse.
  12. En stitunnel ved Munkebjergvej og Stærmosegårdvej prioriteres for at sikre bedre skoleveje.
  13. Der etableres en cykelsti eller lignende fra Landbrugsvej til Bjørnemosevej, således at der gives mulighed for at komme til Munkebjergvænget eller videre til SDU/Nyt OUH gennem stitunnel.
  14. Hvis Folketinget vælger at vedtage en anlægslov for etablering af et S-anlæg, forsøges der fundet grønne erstatningsarealer til Lindvedparken. Placering, udformning og anvendelse af arealerne konkretiseres i samarbejde med Odense Kommune og Lindvedparken.
  15. Hvis Folketinget vælger at vedtage en anlægslov for etablering af et S-anlæg, etableres der en ny vejadgang til Svendborgvej 227 og 229 fra Energivej samt foretages støjafskærmning af ejendommene. Skærmens nærmere placering og udformning fastlægges i så fald i detailprojekteringen for Munkebjergvejs forlængelse.
  16. Støjskærmen ved Landbrugsvej/Hørmarken forlænges forbi Bjørnemosevej 160. Skærmens nærmere placering og udformning fastlægges i detailprojekteringen for Munkebjergvejs forlængelse.
  17. I forslaget til kommuneplantillæg er der lagt op til, at kommunen tilbyder facadeisolering mod støj, hvor de gældende støjgrænser ikke kan overholdes selv ved anvendelse af støjdæmpende asfalt, støjskærme og støjvolde. Tilbuddet præciseres således, at det gives af Odense Kommune til ejerne af berørte bygninger langs Munkebjergvej, syd for Ring 2, hvor støjniveauet i 2020, som følge af projektet for Munkebjergvejs forlængelse, i forhold til 2008 stiger med 3 dB eller mere. Tilbuddet fastlægges efter en konkret vurdering af den enkelte bygning, men udgør 50 % af udgifterne til facadeisolering mod støj på den pågældende bygning - dog maksimalt 115.300 kr. (2009 prisniveau).


Den videre proces

 

Med vedtagelsen af Kommuneplantillæg nr. 24 for Munkebjergvejs forlængelse er den principielle linieføring og udformning for vejanlægget lagt fast. Herefter skal der foretages en detailprojektering af vejanlægget med henblik på, at det står færdigt den 1/6 2015. Herved sikres det, at Munkebjergvejs forlængelse kan anvendes som adgangsvej til bygningen af det nye universitetshospital. 

 

En forudsætning for, at det samlede anlæg færdiggøres inden for den nævnte tidsramme, er, at Vejdirektoratet kan etablere det nye tilslutningsanlæg parallelt med kommunens etablering af Munkebjergvejs forlængelse. Er Vejdirektoratets tilslutningsanlæg ikke færdigt til tiden, fx på grund af for sen vedtagelse af en anlægslov, kan vejen fra det eksisterende tilslutningsanlæg ved Svendborgvej, langs nordsiden af motorvejen til Munkebjergvejs forlængelse og videre til Nyt OUH’s matrikelgrænse, anvendes som adgangsvej for Nyt OUH’s byggeplads. Denne vej er en del af vejprojektet ”Øst for skoven og Trompetanlæg ved motorvejen”, der anbefales etableret.

 

Økonomi

Økonomioverslaget for Munkebjergvejs forlængelse var før 2. offentlighedsfase ca. 184.500.000 kr. Det vurderes nu, at den totale anlægsøkonomi for projektet, inkl. de ændringer og præciseringer, der er anført ovenfor, vil udgøre ca. 200.000.000 kr. Det økonomiske overslag er uden omkostningerne til tilslutningsanlægget, idet omkostningerne til dette udelukkende afholdes af Vejdirektoratet.

 

Det vurderes fortsat, at forlængelsen af Munkebjergvej vil kunne realiseres inden for de afsatte budgetmæssige rammer i Odense Kommune.

 

Bilag

1. Sammenfattende redegørelse, indsigelserne (Opsamling af indsigelserne og forvaltningens svar_2011112409194300.pdf)
2. Marmeladekvarter, T-anlæg (Marmeladekvarteret_m T-anlæg, forsdlag 1.pdf)
3. Marmeladekvarter, S-anlæg (Marmeladekvarteret_S-anlæg 24-11.pdf)
4. Tillæg nr. 24 til kommuneplanen for forlængelse af Munkebjergvej, ændring af område 4 og 5 (Ændring af områder 4 og 5, Munkebjergvej.pdf)

 

 

 



9. Kommuneveje - Private fællesveje

Ansøgninger om opklassificering pr. 1/1 2012

Åbent - 2011/151450

 

Sagsresumé

I forbindelse med den nye lov om private fællesveje, der træder i kraft den 1/1 2012, skal kommunen af egen drift jævnligt ud at vurdere, om en privat fællesvej har en sådan betydning for den almene færdsel, at vejen bør opklassificeres til offentlig.

 

Odense Byråd godkendte på mødet den 28/1 2009 principper for, hvornår en privat fællesvej kan opklassificeres til kommunevej. Endvidere godkendte byrådet, at veje i forbindelse med byggemodninger fremover overtages ud fra disse principper til kommuneveje, og der tilføres vejdriften midler svarende hertil. Overtagelsen sker først, når vejene er færdiganlagte (inkl. slidlag).

 

By- og Kulturforvaltningen har i 2011 fået 4 anmodninger om opklassificering af private fællesveje til kommuneveje, hvor ovennævnte kriterier er opfyldt.

Skitser, der viser de 4 vejstrækninger, i alt ca. 1,5 km, er vedlagt sagen.

 

Afledt drift af de foreslåede opklassificerede veje opgøres, jf. regler om afledt drift af anlægsarbejder. Driftsbeløbet vil være afhængigt af vejkategori A-, B- eller C-veje. Det anslås, at afledt drift vil udgøre ca. 100.000 kr. årligt.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender de i sagsfremstillingen nævnte veje og delstrækninger af veje til opklassificering til kommuneveje pr. 1/1 2012.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Kommune opklassificerede senest private fællesveje til kommuneveje den 1/1 2010. Det skete på baggrund af budgetvedtagelsen for 2008, hvor der under budgetområde 2.4, Natur, Miljø og Trafik, blev afsat 3.114.000 kr. til formålet. Derved blev der opklassificeret ca. 10 km veje.

 

Udvælgelsen var i princippet foretaget ud fra samme kriterier som ved opklassificeringerne i 2006:

·         Gennemgående veje, bortset fra veje med lokal trafik, eller veje, hvor korteste afstand fra grund til offentlig vej er under ca. 300 m.

·         Stamveje og vænger over ca. 300 m længde.

  • Veje, der indgår i A-stinettet, der er det overordnede cykelstinet.

 

I forbindelse med udvælgelsen af vejene var der for både stamveje og vænger samt gennemgående veje udøvet et skøn i det enkelte tilfælde. Skønnet var blandt andet foretaget ud fra omkringliggende vejes klassificering og således, at der er en jævn fordeling af private fællesveje i hele kommunen. Kun veje i byzone var medtaget. Grusveje og nye veje, der endnu ikke havde fået slidlag, var ikke medtaget.

 

Odense Byråd godkendte på mødet den 28/1 2009 ovennævnte principper. Endvidere godkendte byrådet, at i forbindelse med byggemodninger overtages veje fremover ud fra ovennævnte principper til kommuneveje, og der tilføres vejdriften midler svarende hertil. Overtagelsen sker først, når vejene er færdiganlagte (inkl. slidlag).

 

By- og Kulturforvaltningen har i 2011 fået 4 anmodninger om opklassificering af private fællesveje til kommuneveje, hvor ovennævnte kriterier er opfyldt. Skitser, der viser de 4 vejstrækninger, der udgør ca. 1,5 km, er vedlagt sagen. Vejene er:

 

  • Gårdhanen 1-27, fra Vejrhanen – hele vejen
  • Lundsgårds Have, fra Bækkelunds Have til sydskel Ydunsæble Have 19
  • Petersmindevej, fra stamvej mod nord til sydskel nr. 1C
  • Vejrhanen 1-19/2-28, fra Gårdhanen – hele vejen
  • Villestoftehegnet, fra stamvej mellem nr. 50/82 til Villestoftemarken
  • Villestoftemarken, fra stamvej mellem 25/49 til Villestoftehegnet

 

Vejene er besigtiget, og det er konstateret, at de er i en stand, så de umiddelbart kan overtages. Den matrikulære udskillelse ligger klar for de 2 veje. For de 2 øvrige vejstrækninger skal der foretages en matrikulær udskillelse. Denne udgift kan afholdes inden for eget budgetområde.

 

Økonomi

Afledt drift af de opklassificerede kommuneveje opgøres, jf. regler om afledt drift af anlægsarbejder. Driftsbeløbet vil være afhængigt af vejkategori (A-, B- eller C-vej). Det anslås, at afledt drift vil udgøre ca. 100.000 kr. årligt.

 

Der forventes ikke yderligere udgifter forbundet med opklassificering af de 4 vejstrækninger.

 

Bilag

1. Opklassificering af private fællesveje til kommuneveje (Opkl.01.01.2012.pdf)
2. Gårdhanen (Gårdhanen.pdf)
3. Lundsgårds Have (Lundsgårds Have.pdf)
4. Petersmindevej (Petersmindevej.pdf)
5. Vejrhanen (Vejrhanen.pdf)
6. Villestoftehegnet (Villestoftehegnet.pdf)
7. Villestoftemarken (Villestoftemarken.pdf)

 

 

 

10. Regulativ for erhvervsaffald og regulativ for husholdningsaffald

Åbent - 2011/119122

 

Sagsresumé

Forslag til regulativ for erhvervsaffald og forslag til regulativ for husholdningsaffald har været i offentlig høring i 4 uger. I høringsperioden modtog Odense Kommune ingen bemærkninger fra borgere eller virksomheder.

 

Der vil derfor kun være redaktionelle rettelser i regulativerne.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender regulativ for erhvervsaffald og regulativ for husholdningsaffald.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Byråd vedtog på mødet den 5/10 2011 at sende forslag til regulativ for erhvervsaffald og forslag til regulativ for husholdningsaffald i offentlig høring. Høringsperioden har varet fra den 12/10 2011 til den 9/11 2011.

 

I høringsperioden modtog Odense Kommune ingen bemærkninger fra borgere eller virksomheder.

 

Der er kun sket enkelte redaktionelle ændringer i regulativerne.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



11. Godkendelse af vilkår for udbetaling af tilskud til opførelse af Nordatlantisk Hus i Odense

Åbent - 2011/056486

 

Sagsresumé

I budget 2011 blev der afsat i alt 20.000.000 kr. til brug for opførelsen af Nordatlantisk Hus i Odense.

 

På mødet den 2/2 2011 godkendte byrådet aftale om køb af en ca. 2.000 m2 stor grund på Odense Havn med henblik på efterfølgende overdragelse til Fonden Nordatlantisk Hus.

 

Vilkårene for udbetaling af anlægsbevilling på 20.000.000 kr. forelægges hermed til byrådets godkendelse.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Vilkår for udbetaling af anlægsbevilling til opførelse af Nordatlantisk Hus i Odense.

  2. Den afsatte rådighedsbevilling under Økonomiudvalget til opførelse af Nordatlantisk Hus på 6.897.000 kr. i 2012 og 13.100.000 kr. i 2013 frigives.

  3. Der overføres 3.000 kr. i mindreforbrug fra anlægsbevillingen til køb af grund fra 2011 til 2012, og midlerne anvendes i stedet til opførelse af Nordatlantisk Hus, hvorved den samlede anlægsbevilling til Nordatlantisk Hus udgør 20.000.000 kr. Den samlede anlægsbevilling stilles til rådighed for By- og Kulturudvalget.

  4. Driftstilskuddet til Fonden Nordatlantisk Hus på 399.642 kr. i 2012 og 1.630.842 kr. i 2013 og frem overføres fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget, som derved administrerer både udbetalingen af driftstilskuddet og anlægsbevillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

 

 

Sagsfremstilling

I budget 2011 blev der afsat i alt 20.000.000 kr. til brug for af opførelsen af Nordatlantisk Hus i Odense.

 

På mødet den 2/2 2011 godkendte byrådet aftale om køb af en ca. 2.000 m2 stor grund på Odense Havn med henblik på efterfølgende overdragelse til Fonden Nordatlantisk Hus. Det fremgik af sagsfremstillingen, at særskilt sag om vilkår mv. i forbindelse med kommunens tilsagn om anlægsbevilling på 20.000.000 kr. til opførelse af Nordatlantisk Hus i Odense ville blive forelagt for byrådet til godkendelse.

 

Borgmesterforvaltningen har i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen udarbejdet vilkår for udbetaling af anlægsbevillingen til Fonden Nordatlantisk Hus til opførelse af Nordatlantisk Hus i Odense, der skal sikre, at midlerne udelukkende anvendes til kommunale formål og i overensstemmelse med lovgivningen.

 

Vilkårene er nærmere beskrevet i vedhæftede bilag til dagsordenen.

 

Da udbetaling af det årlige driftstilskud til Fonden Nordatlantisk Hus hænger nøje sammen med gennemførelse af byggeprojektet, foreslås det årlige driftstilskud på 399.642 kr. i 2012 og 1.630.842 kr. i 2013 og frem samtidig overført fra Økonomiudvalget til By- og Kulturudvalget, som derved fremadrettet administrerer både udbetalingen af driftstilskuddet og anlægsbevillingen.

 

Økonomi

Tilskuddet til Fonden Nordatlantisk Hus på 20.000.000 kr. til opførelse af Nordatlantisk hus i Odense finansieres af den til formålet afsatte rådighedsbevilling samt fra mindreforbruget på køb af grund til Nordatlantisk Hus.

 

Sagen påvirker ikke den samlede kassebeholdning, men der søges om overførsel af 3.000 kr. fra 2011 til 2012. Sagen har ingen indflydelse på udvalgenes servicerammer.

 

Sagen har følgende betydning for kassebeholdningen (i 1.000 kr.)

 

1.000 kr.

2011

2012

Samlet

Kassepåvirkning

3

-3

0

 

Økonomiudvalgets serviceramme i 2012 nedjusteres med 399.642 kr., og By- og Kulturudvalgets serviceramme opjusteres tilsvarende.

 

Bilag

1. Vilkår (Vilkår.PDF)
2. Skøde (Skøde.PDF)

 

 

 



12. VandCenter Syd A/S - takster for 2012

Åbent - 2011/183668

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender forslag fra VandCenter Syd A/S om takster for vandforsyning og spildevandsafledning i 2012.

 

Selskabet foreslår, at vandafgiften ændres fra 7,05 kr. pr. m3 til 7,55 kr. pr. m3 ekskl. statsafgift. Målerafgiften fastholdes uændret på 480 kr. årligt. Priserne er ekskl. moms. Selskabet foreslår samtidig ændring af tilslutningsafgifterne vedrørende drikkevand. Det er hensigten at tilslutningsafgifterne forenkles med virkning pr. 1/1 2012 og gøres ens for bolig og erhverv. I forbindelse med ændringen af tilslutningsafgiften indføres der en ny årlig afgift på sprinklerstik fra den 1/7 2012.

 

Takstforslaget indeholder en stigning i vandafledningsbidraget svarende til 1,75 kr. pr. m3. Selskabet foreslår, at stigningen fordeles med en stigning på 0,45 kr. pr. m3 i den variable takst, som dermed stiger fra 22,40 kr. pr. m3 i 2011 til 22,85 kr. pr. m3 i 2012. Selskabet foreslår samtidig en forhøjelse af det faste bidrag pr. spildevandsstik fra 250 kr. ekskl. moms til 500 kr. ekskl. moms, hvilket omregnet svarer til en forhøjelse på ca. 1,20 kr. ekskl. moms pr. m3.

 

Den resterende andel af stigningen på ca. 0,1 kr. pr. m3 forventes finansieret via særbidrag fra virksomheder med særligt forurenet spildevand. VandCenter Syd A/S har fremlagt forslag til særbidrag for 2012, men der pågår i øjeblikket drøftelser mellem selskabet og By- og Kulturforvaltningen herom. Forslag vedrørende særbidrag vil derfor blive fremlagt primo 2012.

 

Priser for etablering af stikledninger til vand og spildevand samt afbrydelse af stikledning til vand er i henhold til prisindeks forhøjet med ca. 2,3 % i forhold til 2011. Priser for øvrige ydelser er i 2012 uændret i forhold til 2011.

 

Udkast til takstblad for 2012 er vedlagt sagen som bilag.

 

Takstforslaget for VandCenter Syd A/S er inden for det individuelle prisloft for 2012, som Forsyningssekretariatet har udmeldt for henholdsvis drikkevand og spildevand.

 

Investeringsbudgettet er i 2012 på 283.000.000 kr. For at kunne gennemføre de planlagte investeringer vil der i 2012 være behov for ekstern lånefinansiering på op til 40.000.000 kr. For at kunne sikre optimale lånevilkår for VandCenter Syd A/S anbefaler Borgmesterforvaltningen, at selskabets ønske om kommunal garanti for lånet svarende til Odense Kommunes ejerandel på 89 % imødekommes.

 

I forbindelse med finansloven for 2012 er der fremsat forslag om ændringer af forskellige afgifter, og det kan således ikke afvises, at der kommer ændringer, som kan have indflydelse på taksterne. Såfremt dette bliver tilfældet, vil der blive fremlagt en ny takstsag.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender:

 

  1. Takstforslaget for 2012.

  2. Garantistillelse for lån i 2012 på 35.600.000 kr.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

 

 

Sagsfremstilling

Det fremgår af hovedaftalen mellem Odense Kommune og VandCenter Syd A/S, at selskabets forslag til takster skal godkendes af Odense Byråd.

 

VandCenter Syd A/S har i overensstemmelse med hovedaftalen fremsendt forslag til takster for vandforsyning og spildevandsafledning i 2012.

 

Takstforslaget fra VandCenter Syd A/S er godkendt af selskabets bestyrelse på bestyrelsesmødet den 22/11 2011.

 

Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold

 

I forbindelse med ”Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold” med ikrafttrædelse den 1/7 2009 skal det statslige Forsyningssekretariat i henhold til ”Bekendtgørelse og prisloftregulering mv. af vandsektoren” fastsætte et prisloft for vandforsyning og et prisloft for spildevandsforsyning gældende for 2012.

 

Takstforslaget for vand medfører en samlet budgetteret indtægtsramme for området for 2012 på ca. 143,9 mio. kr., hvilket således er lavere end den samlede indtægtsramme for 2012 på 166,3 mio. kr., Forsyningssekretariatet har udmeldt som prisloft for VandCenter Syd A/S. Beløbene er ekskl. moms, men inkl. statsafgifter.

 

Takstforslaget for spildevand medfører en samlet budgetteret indtægtsramme for området for 2012 på ca. 324,6 mio. kr., hvilket således er lavere end den samlede indtægtsramme for 2012 på 376,3 mio. kr., Forsyningssekretariatet har udmeldt som prisloft for VandCenter Syd A/S. Beløbene er ekskl. moms.

 

Takstforslag

 

Den solgte vandmængde forventes i 2012 at blive ca. 8,9 mio. m3, hvilket er på niveau med skøn for 2011.  Spildevandsmængden forventes i 2012 at blive på ca. 11,4 mio. kr., hvilket ligeledes er på niveau med det skønnede niveau for 2011. Selskabets takstforslag for 2012 fremgår af nedenstående tabel:

 

 

Afgift, kr. (ekskl. moms)

Takster

2011

Takstforslag 2012

 

Udvikling

Vandafgift pr. m3

ekskl. statsafgift (5 kr./m3)

 

7,05

 

7,55

 

+ 7,1 %

 

Fast afgift (målerafgift)

 

480,00

 

480,00

 

+ 0,0 %

Fast bidrag på vandafledning

pr. spildevandsstik

 

250,00

 

500,00

 

 + 100,0 %

Vandafledningsbidrag pr. m3 inkl. statsafgift

 

22,40

  

22,85

 

+ 2,0 %

 

På spildevandsområdet svarer forhøjelsen af det faste bidrag og stigningen på 0,45 kr. i vandafledningsbidraget i kombination med indførelsen af særbidrag til en samlet stigning i udgiften vedrørende spildevand på 1,75 kr. pr. m3 svarende til en stigning på ca. 7,4 % i forhold til 2011.

 

VandCenter Syd A/S’ begrundelse for takststigningerne er selskabets fortsat høje investeringsniveau.

 

For en husstand med et årligt forbrug på 120 m3 betyder takstforslaget en årlig stigning inkl. moms på 455,00 kr. eller ca. 7,5 %. Eksemplet med et årligt forbrug på 120 m3 fremgår af nedenstående tabel:

 

Afgift, kr.

(inkl. moms)

Takster

2011

Takstforslag 2012

Udvikling

i kr.

Vandafgift inkl. statsafgift på 5 kr. pr. m3

 

1.807,50

 

1.882,50

 

+ 75,00

 

Fast afgift (målerafgift)

 

600,00

 

600,00

 

 + 0,00

Fast bidrag på vandafledning pr. spildevandsstik

 

312,50

 

625,00

 

+ 312,50

Vandafledningsbidrag inkl. statsafgift

 

3.360,00

 

3.427,50

 

+ 67,50

 

I alt

 

6.080,00

 

6.535,00

 

+ 455,00

 

Indvirkningen af takstforslaget på den samlede årlige udgift for forskellige kundetyper er vist i tabellen nedenfor:

 

 

 

 

 

Kundetype

 

 

Årlig

pris

2011

Årlig

pris

takstforslag

2012

 

 

 

Udvikling

Kr.

 

 

 

Udvikling

%

Private – beløb inkl. moms:

Villa/rækkehus - enlig,

forbrug 40 m3

 

 

2.635

 

 

2.995

 

 

360

 

 

+13,7 %

Villa – standard,

forbrug 120 m3

 

6.080

 

6.535

 

455

 

+ 7,5 %

Stor boligforening,

forbrug 20.000 m3

 

862.163

 

886.225

 

24.063

 

+ 2,8 %

Virksomheder – beløb ekskl. moms:

Virksomhed,

forbrug 10.000 m3

 

 

 

345.230

 

 

 

354.980

 

 

 

9.750

 

 

 

+ 2,8 %

Virksomhed,

forbrug 100.000 m3

 

3.445.730

 

3.540.980

 

95.250

 

+ 2,8 %

 

Fast bidrag på vandafledning pr. spildevandsstik

 

Lov om betalingsregler for spildevandsforsyninger åbner mulighed for, at den forbrugsafhængige takst suppleres med en fast forbrugsafgift i form af et fast årligt bidrag, som betales uafhængigt af, om der er forbrug eller ej. Det maksimale faste bidrag, jf. loven, er 550 kr. ekskl. moms.

 

VandCenter Syd A/S indførte i 2011 fast bidrag på 250 kr. ekskl. moms pr. spildevandsstik. Takstforslaget for 2012 indebærer, at det faste bidrag ændres til 500 kr. ekskl. moms pr. spildevandsstik. Det faste bidrag skal ifølge lovgivningen betales pr. spildevandsstik. Indførelsen af det faste bidrag vil ikke ændre på selskabets samlede indtægter, idet den variable takst nedsættes tilsvarende. Indførelse af fast bidrag vil derfor alene ændre ved fordelingen af selskabets indtægter.

 

Forhøjelse af det faste bidrag er efter selskabets bestyrelses opfattelse den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde til lovliggørelse og harmonisering af spildevandstaksterne i den økonomiske krise pt., hvor Folketinget ønsker forøget vækst i det private erhvervsliv.

 

En konsekvens af den ændrede sammensætning af spildevandsbidraget vil være, at nogle kundegrupper vil komme til at betale lidt mere, mens andre vil komme til at betale lidt mindre. Det vil typisk blive billigere for erhvervsvirksomheder og boligforeninger, mens det vil blive en smule dyrere for ejendomme med et lille forbrug pr. spildevandsstik – typisk villaer.

 

Særbidrag

 

VandCenter Syd A/S har fremlagt forslag til særbidrag for 2012, men der foregår i øjeblikket drøftelser mellem selskabet og By- og Kulturforvaltningen herom. Forslag vedrørende særbidrag vil derfor blive fremlagt primo 2012.

 

Tilslutningsafgifter

 

VandCenter Syd A/S ønsker at ændre principperne for tilslutningsafgifterne vedrørende drikkevand. De nuværende tilslutningsbidrag for boliger er p.t. opdelt i boligtyper, mens tilslutningsbidrag for vandstik til erhverv allerede er gradueret i forhold til dimensionen. Det er hensigten, at tilslutningsafgifterne forenkles med virkning pr. 1/1 2012 og gøres ens for bolig og erhverv, således at tilslutningsbidraget fremover alene afhænger af vandstikkets størrelse (dimension), og ikke hvad vandet skal bruges til.

 

Baggrunden for ændringen er, at VandCenter Syd A/S ofte oplever klager over de nuværende principper. Med indførelse af ens tilslutningsvilkår for alle, uanset om der er tale om erhverv eller boliger, ønsker man således at gøre de eksisterende tilslutningsafgifter mere forståelige, entydige og nemmere at forklare. Samtidig vil ændringen betyde en lettelse i administrationen (mindre ressourceforbrug) for selskabet. I tabellen nedenfor er vist de nye tilslutningsafgifter for boliger og erhverv gældende fra 1/1 2012:

 

Stikledningsdimension

(Kr. ekskl. moms)

 

Pris 2012

 

Eksempler på kategorier

32 mm

11.300,00

Enfamiliehuse, rækkehuse med eget stik samt erhverv med mindre vandforbrug

40 mm

16.000,00

Erhverv med noget vandforbrug, 3 til 4 boliger på samme grund og mindre institutioner og lign.

63 mm

34.000,00

Andelsboligforeninger(12-24 boliger), institutioner, etageboliger samt erhverv med en del vandforbrug

75 mm

50.000,00

Større boligkomplekser, større institutioner, kolonihaveforeninger (op til ca. 50 havehuse) samt erhverv med stort vandforbrug

90 mm

75.000,00

Meget store boligkomplekser samt meget vandkrævende erhvervsvirksomheder og lign.

110 mm

100.000,00

160 mm

150.000,00

 

Priserne er ekskl. etablering af stikledning.

 

Tilslutningsafgiften for enfamiliehuse har i 2011 været på 11.200 kr. ekskl. moms. For rækkehuse og etagebyggeri, lejligheder og kollegieværelser har tilslutningsafgiften hidtil været beregnet med udgangspunkt i antal lejligheder, fx 50 boliger x 5.300,00 kr., hvilket har medført en afgift på 265.000 kr. Fremadrettet vil afgiften for denne type af byggeri medføre en afgift på 34.000 kr. (63 mm stik).

 

Selskabet forventer en årlig indtægt fra tilslutningsafgift på ca. 1.685.000 kr. Den gennemsnitlige indtægt på området har i 2009 og 2010 gennemsnitligt udgjort ca. 2.460.000 kr. Faldet i omsætningen fra tilslutningsafgift skyldes primært principændringen vedrørende rækkehuse, lejligheder og kollegieværelser, jf. ovenfor.

 

Faldet i indtægterne fra tilslutningsafgift finansieres via en samtidig indførelse af en ny årlig afgift på sprinklerstik. Formålet med indførelsen af ny årlig afgift på sprinklerstik er at få dækket udgifter til vedligeholdelse af stik og forsyningsanlæg samt udgifter til umålt vandforbrug til afprøvning og efterfyldning af tankanlæg. Fordelingen af udgifterne bliver mere fair, og samtidig forventer selskabet at få nedlagt et antal gamle ubrugte sprinklerstik.

 

Sprinklerafgift - årlig pris

(Kr. ekskl. moms)

 

Pris 2012

0 – 63 mm

400,00

75 mm

1.000,00

90 mm

3.000,00

110 mm

4.500,00

150 – 160 mm

7.500,00

Over 160 mm

9.000,00

 

Selskabet forventer en årlig indtægt fra sprinklerafgiften på ca. 686.000 kr.

 

Ved etablering af nye sprinklersystemer opkræves der særskilt tilslutningsafgift for sprinklerstik svarende til 50 % af den almindelige tilslutningsafgift pr. stikledningsdimension.

 

Anlægsarbejder i 2012

 

Selskabets investeringsbudget forventes i 2012 at udgøre i alt ca. 283.000.000 kr. Investeringerne i 2012 fordeler sig således:

 

Beløb i kr.

Forslag 2012

Vand (kun Odense)

56.500.000

Spildevand

226.500.000

Total

283.000.000

 

De samlede investeringer på spildevandsområdet udgør 226.500.000 kr., hvoraf 167.500.000 kr. er relateret til Odense Kommunes spildevandsplan og 59.000.000 kr. til Nordfyns Kommunes spildevandsplan.

 

Finansiering

 

Bestyrelsen for VandCenter Syd A/S har besluttet, at selskabets investeringsudgifter delvis skal finansieres via lånoptagelse. For at kunne gennemføre de planlagte investeringer i 2012 vurderer selskabet, at der vil være behov for ekstern lånefinansiering i 2012 på op til 40.000.000 kr. Den eksterne lånefinansiering påvirker ikke ejerkommunernes låneramme, idet lånebeløbet ikke overstiger den forventede anlægsudgift. Dette betyder, at Odense Kommune kan stille garanti uden påvirkning af lånerammen.

 

På baggrund af ovenstående ansøges ejerkommunerne om kommunal garanti for lån på op til 40.000.000 kr. i 2012 fordelt med garanti på 35.600.000 kr. fra Odense Kommune og 4.400.000 kr. fra Nordfyns Kommune.

 

Vejbidrag

 

I henhold til lovgivningen skal kommunerne betale et bidrag for afledning af vejvand fra kommunale veje og private fællesveje. Bidraget må maksimalt udgøre 8 %. Odense Kommune har hidtil bidraget med 8 % af de årlige anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene, herunder de udgifter, der er til etablering af opstuvningsbassiner samt til etablering af anlæg for rensning af regnvand og overløb fra overløbsbygværker.

 

I forbindelse med udmøntning af besparelseskravet i ”Odense Ny Virkelighed” har By- og Kulturudvalget den 17/5 2011 besluttet, at vejvandingsbidraget nedsættes fra 8 % til 7 % med virkning fra 2012.

 

Der er stor uenighed om, hvorledes grundlaget for vandafledningsbidraget skal beregnes - altså fastsættelsen af bidragsprocenten. På den ene side står Naturstyrelsen og KL, som vurderer, at der alene kan indregnes anlægsudgifter i beregningsgrundlaget. På den anden side står Konkurrencestyrelsen/Forsyningssekretariatet, som er af den opfattelse, at der både kan indregnes anlægs- og driftsudgifter i beregningsgrundlaget for fastsættelsen af bidragsprocenten.

 

Konkurrencestyrelsen har rejst en række sager, hvor en kommunes vejbidrag i 2007-2010 har været fastsat til en lavere sats end det maksimale bidrag på 8 %, da man har anset dette for at være en uddeling eller vederlag til kommunen. Dette skal indberettes i henhold til den såkaldte stoplov og kan medføre modregning i kommunernes bloktilskud efter 60/40-modellen. Der er endnu ikke truffet endelig afgørelse i sagerne.

 

Der er således en risiko for, at Odense Kommune vil blive modregnet i sit bloktilskud med 450.000 kr. under forudsætning af, at der samtidig deponeres 675.000 kr.

 

De årlige anlægsudgifter til kloakledningsanlæggene mv. forventes i 2012 at blive 112.500.000 kr. for investeringer i Odense Kommune, hvilket ved et vejbidrag på

7 % medfører et forventet bidrag fra Odense Kommune på 7.875.000 kr.

 

Ændring af vejbidrag forudsætter ændring af betalingsvedtægten. Betalingsvedtægten skal ifølge lovgivningen udarbejdes af VandCenter Syd og efterfølgende godkendes af byrådet, og der vil derfor senere blive fremlagt sag herom.

 

Finanslov 2012

 

I forbindelse med finansloven for 2012 er der stillet forslag til lov om ændring af brændstofforbrugsafgiftsloven, lov om forskellige forbrugsafgifter, lov om afgift på ledningsført vand og lov om vægtafgift på motorkøretøjer mv. (L34). Loven forventes vedtaget den 21/12 2011.

 

Siden 2002 er en række afgifter blevet fastholdt på det samme kronebeløb. Det foreslås derfor at indføre en kompenserende indeksering af satserne i brændstofforbrugsloven, forbrugsafgiftsloven, vandafgiftsloven og vægtafgiftsloven med henholdsvis 4,6 % i 2012 og 4,35 % i 2013.

 

Forslaget vil få den virkning, at afgiften på ledningsført vand fra 1/1 2012 ændres til 5,23 kr. pr. m3 vand ekskl. moms.

 

Desuden foreslås der en omlægning af drikkevandsafgiften i vandforsyningsloven til et bidrag i lov om afgift af ledningsført vand. I dag opkræves der via vandafgiften et bidrag, der har til formål bl.a. at finansiere opgaverne med kortlægning af grundvandet. Denne finansiering via vandafgiften planlægges ophævet, og i stedet indføres der et bidrag til drikkevandsbeskyttelse på 0,67 kr. pr. m3 ekskl. moms i lov om afgift af ledningsført vand frem til 2017.

 

Der er i vandafgiften for 2012 indregnet bidrag til kortlægningsgebyr svarende til 0,50 kr. pr. m3 ekskl. moms.

 

Hvis loven vedtages, vil der i januar 2012 skulle udarbejdes et nyt takstforslag for 2012.

 

Økonomi

De kommunale merudgifter afholdes inden for forvaltningernes budgetrammer via de årlige pris- og lønreguleringer af budgetterne. Det skal bemærkes, at budgetrammerne ikke i tidligere sager om takstnedsættelser eller –forhøjelser er blevet reguleret særskilt.

 

I henhold til administrationsaftalen mellem Odense Kommune og VandCenter Syd A/S betaler selskabet garantiprovision på markedsvilkår, såfremt selskabet ønsker kommunal garantistillelse i forbindelse med lånoptagelse.

 

Bilag

1. Forslag til takstblad for 2012 (Forslag til takstblad for 2012.pdf)

 

 

 

13. Fjernvarme Fyn A/S - takster for 2012

Åbent - 2011/186259

 

Sagsresumé

På byrådsmødet den 29/8 2007 godkendte byrådet overdragelsesbalance og aktionæroverenskomst for Fjernvarme Fyn A/S, herunder at fremtidige takster indtil videre godkendes som hidtil af byrådet. Borgmesterforvaltningen fremsender på denne baggrund indstilling fra selskabet med henblik på godkendelse af takster for 2012.

 

Selskabets takstforslag medfører, at taksterne fastholdes på uændret niveau i 2012 i forhold til 2011.

 

Energitilsynet har i 2011 truffet afgørelse om en ændret omkostningsfordeling på affaldsforbrændingsværket i Odense for perioden 2000-2010. Afgørelsen betyder, at der fra 1/7 2011 og over de efterfølgende 3½ år skal tilbageføres ca. 250 mio. kr. fra affaldsleverandørerne til varmekunderne. Fjernvarme Fyn A/S er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, hvilket indebærer, at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere. Under normale omstændigheder ville kompensationen til Fjernvarme Fyn A/S derfor som udgangspunkt skulle tilbagebetales til kunderne via nedsatte takster fra og med 2012. Da afgørelsen er anket til Energiklagenævnet, har selskabet valgt at vente med at indtægtsføre kompensationen, indtil den endelige afgørelse i sagen foreligger.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Fjernvarme Fyns takstforslag for 2012.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Odense Byråd godkendte på mødet den 29/8 2007 overdragelsesbalance og aktionæroverenskomst for Fjernvarme Fyn A/S, herunder at fremtidige takster indtil videre godkendes som hidtil af byrådet. Borgmesterforvaltningen fremsender på denne baggrund indstilling fra selskabet med henblik på godkendelse af takster for 2012.

 

Selskabets takstforslag medfører, at taksterne fastholdes på uændret niveau i 2012 i forhold til 2011. Forudsætninger omkring salg af fjernvarmemængde målt i kubikmeter og forudsætninger om udgift til varmekøb er begge fastsat med udgangspunkt i et normal år.

 

Takstforslaget er godkendt af selskabets bestyrelse på bestyrelsesmødet den 5/12 2011.

 

Forbrugsbidrag, rumbidrag og målerbidrag

 

Taksten for målerbidrag og rumbidrag foreslås uændret fastsat til henholdsvis 260 kr. pr. år og 3,40 kr. pr. m3. Taksten for fjernvarmevand foreslås ligeledes uændret til 20,00 kr. pr. m3. De nævnte priser er ekskl. moms.

 

Den årlige udgift for et almindeligt parcelhus med et areal på 130 m2 er vist i nedenstående tabel:

 

Kr. inkl. moms

Pris 2011

Pris 2012

Stigning

Målerbidrag

325

325

0

Rumbidrag

1.658

1.658

0

Forbrugsbidrag (m3)

9.050

9.050

0

I alt

11.033

11.033

0

 

Det er i 2010 vedtaget, at der sker en gradvis overgang til ny afregningsform for det variable forbrug i takt med, at der områdevis er skiftet til elektronisk måler. Pr. 1/1 2012 forventes ca. 30.400 kunder ud af selskabets i alt ca. 60.000 kunder at være overgået til den ny afregningsform og yderligere ca. 15.000 kunder pr. 1/7 2012. Udskiftning af målere og overgang til ny afregningsform forventes at være fuldt implementeret i hele Fjernvarme Fyn A/S’ forsyningsområde pr. 1/1 2013.

 

Den nye afregningsform indebærer, at kundernes afregning sker i forhold til den forbrugte energimængde. Derudover kommer et transportbidrag for mængden af fjernvarmevand, der løber igennem kundens bolig.

 

For de områder, der er overgået eller i 2012 overgår til ny afregningsform i takt med udskiftning af målere, bliver transportbidraget fastholdt uændret til 4,00 kr. pr. m3, ligesom energibidraget fastholdes til 83,00 kr. pr. GJ. De nævnte priser er ekskl. moms.

 

I nedenstående tabel er vist sammensætningen af den årlige udgift for et almindeligt parcelhus på 130 m2, der følger den nye afregningsform.

 

Kr. inkl. moms

Pris 2011

Pris 2012

Stigning

Målerbidrag

325

325

0

Rumbidrag

1.658

1.658

0

Forbrugt energi (GJ)

6.760

6.760

0

Transportbidrag (m3)

2.263

2.263

0

I alt

11.006

11.006

0

 

Energitilsynets afgørelse om ændret omkostningsfordeling

 

Energitilsynet har i 2011 truffet en afgørelse om en ændret omkostningsfordeling på affaldsforbrændingsværket i Odense for perioden 2000-2010. Afgørelsen betyder, at der fra 1/7 2011 og over de efterfølgende 3½ år skal tilbageføres ca. 250 mio. kr. fra affaldsleverandørerne til varmekunderne. Tilbagebetalingen til Fjernvarme Fyn A/S i henhold til Energitilsynets afgørelse er påbegyndt.

 

Fjernvarme Fyn A/S er omfattet af hvile-i-sig-selv princippet, hvilket indebærer, at indtægter og udgifter set over en årrække skal balancere. Under normale omstændigheder ville kompensationen til Fjernvarme Fyn A/S derfor skulle tilbagebetales til varmekunderne via nedsatte takster fra og med 2012. Energitilsynets afgørelse er anket til Energiklagenævnet af Vattenfall og affaldsleverandørerne med anmodning om, at klagen tillægges opsættende virkning. Energiklagenævnet har endnu ikke taget stilling til, hvorvidt klagen skal have opsættende virkning med den følge, at tilbagebetalingen standses igen og afventer en endelig afgørelse i sagen. Tilbagebetalingen til Fjernvarme Fyn A/S fortsætter derfor indtil videre, men på grund af usikkerheden om den endelige afgørelse i sagen har selskabet valgt at vente med at indtægtsføre kompensationen, indtil den endelige afgørelse i sagen foreligger.

 

Da byrådet skal godkende Fjernvarme Fyn A/S’ takster, vil selskabets beslutning om hel eller delvis indregning af kompensationen i taksten blive forelagt byrådet til godkendelse.

 

Garantistillelse i 2012

 

Fjernvarme Fyn A/S er underlagt reglerne i Lånebekendtgørelsen om kassekreditter for kommunale selskaber, og selskabet har i 2011 implementeret en række tiltag for at skabe tilstrækkelig likviditet i selskabet med henblik på at imødekomme retningslinier fra Energitilsynet om regnskabsmæssig behandling af renoveringsomkostninger i takstregnskabet.

 

På baggrund heraf er det Fjernvarme Fyn A/S’ forventning, at reglerne i Lånebekendtgørelsen om kassekreditter i kommunale selskaber bliver overholdt i 2012. Det er endvidere selskabets forventning, at der i 2012 ikke vil være behov for låneoptagelse til finansiering af selskabets anlægsinvesteringer, hvorfor det heller ikke vil blive aktuelt med kommunal garanti fra ejerkommunerne i forbindelse med lånoptagelse i 2012.

 

Anlægsinvesteringer i 2012

 

Fjernvarme Fyn A/S forventer i 2012 et anlægsniveau inkl. udgifter til renovering og vedligeholdelse af ledningsnet mv. på 143,3 mio. kr. I henhold til Energitilsynets retningslinier om regnskabsmæssig behandling af udgifterne i Fjernvarme Fyn A/S’ takstregnskab driftsudgiftsføres ca. 121,1 mio. kr. heraf i takstregnskabet for 2012, mens de resterende ca. 22,2 mio. kr. aktiveres og afskrives takstmæssigt over 5 år.

 

Økonomi

Denne sag har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. I forbindelse med eventuelle takstændringer afholdes eventuelle kommunale mer- eller mindreudgifter inden for forvaltningernes budgetrammer via de årlige pris- og lønreguleringer af budgetterne. Der er ingen tradition for, at budgetrammerne i sager om takstnedsættelser eller –forhøjelser er blevet reguleret særskilt.

 

I henhold til administrationsaftalen mellem Odense Kommune og Fjernvarme Fyn A/S betaler selskabet garantiprovision på markedsmæssige vilkår, såfremt selskabet ønsker kommunal garantistillelse i forbindelse med lånoptagelse.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



14. Stiftelse af Udvikling Fyn A/S

Åbent - 2011/079737

 

Sagsresumé

Medio 2010 besluttede borgmestrene fra ni af de ti fynske kommuner at undersøge mulighederne for at etablere en fælles fynsk organisation til at drive erhvervs- og turistfremmeaktiviteterne på Fyn.

 

På mødet den 24/11 2010 godkendte byrådet blandt andet, at der blev igangsat en række analyser, der skulle munde ud i en samlet plan for organisering af den fælles fynske erhvervs- og turistfremmeindsats – Udvikling Fyn.

 

I december måned 2010 besluttede Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Nyborg, Odense og Svendborg Kommuner at gå videre med udarbejdelsen af et arbejdsgrundlag for Udvikling Fyn.

 

Arbejdsgrundlaget blev præsenteret for byrådet på mødet den 22/6 2011, hvor byrådet godkendte de overordnede principper i arbejdsgrundlaget for Udvikling Fyn, ligesom bestyrelsen for Udvikling Fyn blev bemyndiget til i samarbejde med kommunaldirektørerne for ejerkommunerne at foretage nødvendige ændringer i arbejdsgrundlaget samt påbegynde implementeringen af Udvikling Fyn.

 

Der foreligger nu en endelig afklaring af en hensigtsmæssig organisation af Udvikling Fyn, hvilket er baggrunden for, at det indstilles til byrådet, at Udvikling Fyn etableres i en A/S konstruktion.

 

Som konsekvens heraf nedlægges den selvejende institution Udvikling Fyn med virkning pr. 1/1 2012.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Odense Kommune, sammen med Svendborg Kommune, Nyborg Kommune, Assens Kommune og Faaborg Midtfyns Kommune stifter Udvikling Fyn A/S, der etableres med virkning fra den 1/1 2012 i overensstemmelse med vedlagte vedtægter for Udvikling Fyn A/S.

 

  1. Udvikling Fyn stiftes med en selskabskapital på 500.000 kr., der tegnes til kurs 125, i alt 625.000 kr.

 

  1. Odense Kommune betaler i 2012 1/5 heraf svarende til 125.000 kr., der finansieres dels via indskud af aktiver og dels kontant.

 

  1. Det aftaleretlige forhold mellem ejerkommunerne reguleres i overensstemmelse med den vedlagte ejeraftale.

 

  1. Odense Kommune repræsenteres på selskabets generalforsamling af Borgmesteren. Borgmesteren har ligeledes plads i bestyrelsen for Udvikling Fyn A/S.

 

  1. Det overenskomstansatte personale i Odense Kommune, der er knyttet til de aktiviteter, der fremadrettet skal løses i regi af Udvikling Fyn A/S, virksomhedsoverdrages til Udvikling Fyn A/S på de vilkår, der fremgår af lov om virksomhedsoverdragelse.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Økonomiudvalget anbefaler, at bestyrelsen udvides til 17-20 medlemmer, og at formand og næstformand udpeges af erhvervslivet.

 

 

 

Sagsfremstilling

På baggrund af byrådets beslutning på mødet den 22/6 2011 blev der umiddelbart før sommerferien igangsat et udredningsarbejde med henblik på afklaring af, hvordan Udvikling Fyn skulle organiseres fremadrettet.

 

Der blev anlagt en styringsmæssig tilgang til organiseringen - dels kommunernes mulighed for som ejere at styre Udvikling Fyn, dels kommunernes mulighed for at styre som kontraktparter, og endelig kommunernes muligheder for at tilrettelægge en fælles styring internt i ejerkredsen. Det har endvidere været afgørende for organiseringen, at der ikke opstår udbudsretlige problemstillinger i forbindelse med ejerkommunernes køb af ydelser hos Udvikling Fyn.

 

Udredningsarbejdet endte med at anbefale, at Udvikling Fyn etableres i en A/S konstruktion.

 

Kommunaldirektørerne for ejerkommunerne besluttede således på et møde den 21/9 2011 at anbefale, at Udvikling Fyn etableres i en A/S konstruktion.

 

Der er på den baggrund udarbejdet vedtægter, der regulerer forholdet mellem ejer og selskabet, ejeraftale, der regulerer forholdet mellem ejerne samt forretningsorden for bestyrelse, og direktion, der regulerer forhold internt i selskabet.

 

Udvikling Fyn stiftes i overensstemmelse med vedtægterne, således at hver ejerkommune tegner 1/5 af selskabet. Ejeraftalen åbner mulighed for, at selskabet kan optage nye aktionærer på samme vilkår som de stiftende kommuner.

 

Der indgås en administrationsaftale mellem Udvikling Fyn A/S og Odense Kommune, i henhold til hvilken Odense Kommune leverer administrative ydelser til Udvikling Fyn for et årligt beløb, der i 2012 svarer til ca. 1.450.000 kr. De administrative ydelser omfatter Økonomi og Finans, HR, løn og forhandling, Udbud og indkøb samt begrænset juridisk rådgivning.

 

Udvikling Fyn A/S stiftes med en selskabskapital på 500.000 kr., der tegnes til kurs 125 svarende til i alt 625.000 kr. Odense Kommunes andel heraf svarer til 125.000 kr., der finansieres dels via indskud af inventar (apportindskud) på forventeligt  100.000 kr. og dels via kontante indskud på 25.000 kr. Overkursen på 25.000 kr. dækker i overensstemmelse med sædvanlig praksis omkostninger i forbindelse med selskabets stiftelse, herunder udarbejdelse af vedtægter, stiftelsesdokumenter, registrering hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen mv.

 

Medarbejdere, der i dag er ansat i Odense Kommune, og som fortrinsvis er beskæftiget med Udvikling Fyn opgaver, virksomhedsoverdrages til Udvikling Fyn A/S i overensstemmelse med lov om medarbejderes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse.

 

Økonomi

Der indskydes 125.000 kr. i Udvikling Fyn A/S, der dels berigtiges ved indskud af inventar (100.000 kr.) og dels ved kontant indskud (25.000 kr.). Det kontante indskud finansieres ud af Borgmesterforvaltningens samlede ramme i 2012.

 

Der henvises i øvrigt til byrådets dagsorden for mødet den 22/6 2011, punkt 21.

 

Bilag

1. Vedtægter Udvikling Fyn (vedtægterUF - endelig.doc)
2. Ejeraftale Udvikling Fyn (Ejeraftale UF-endelig.doc)

 

 

 



15. Kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse

Åbent - 2011/208890

 

Sagsresumé

Odense Kommune formulerer i indeværende byrådsperiode langsigtede mål på kerneområderne. Målene er udtryk for de effekter, byrådet ønsker, at de kommunale ydelser skal resultere i. Et stadigt fokus på opnåelse af effekterne kan fastholdes gennem opfølgning på effektmålene og læring af effektstyringen.

 

I 2010 indførte kommunerne kvalitetskontrakter, hvor byrådet skal opstille kvantificerbare mål for serviceområderne. I tillæg til kontrakten skal der laves opfølgningsredegørelser, som følger op på målopfyldelsen. Odense Kommunes politiske effektmål udgør kvalitetskontrakten, og status på effektmålene udgør opfølgningsredegørelsen. Med denne sag tilføjes således de politisk behandlede effektmål i budget 2012 til kvalitetskontrakten, og der følges op på effektmålene i budget 2011.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender kvalitetskontrakt og opfølgningsredegørelse for Odense Kommune.

 

 

 

Sagsfremstilling

Kommunerne indførte i 2010 kvalitetskontrakter, jf. den kommunale styrelseslovs §§ 62-62a. Kvalitetskontrakten skal indeholde kvantificerbare mål. Odense Kommune opstiller i forbindelse med indførelse af effektstyring i budgetprocessen sådanne effektmål, som er udtryk for byrådets aktuelle politiske prioritering. De politisk vedtagne effektmål udgør Odense Kommunes kvalitetskontrakt.

 

Sammenhæng til effektstyring

 

Der skabes på denne måde en tæt sammenhæng mellem byrådets formulering af mål for ønskede, langsigtede effekter på kerneområderne og kommunens ”kontrakt” med borgerne.

 

Byrådets effektstyring af kerneområderne bestemmer dermed, hvilke effekter kommunens aktiviteter og ydelser skal resultere i. Effektstyringen angiver samtidig, hvilke krav der stilles til kommunens ledere og medarbejdere, og hvad borgerne kan forvente af de leverede ydelser.

 

For at sikre et stadigt fokus på opnåelse af de ønskede effekter vil byrådet to gange årligt blive præsenteret for en status og opfølgning på udviklingen i effektmålene. I tillæg til opfølgningerne er det nødvendigt, at byrådet fokuserer på den læring, der kan drages af opfølgningerne. Formålet med læringen er at udvikle kerneydelserne, så de afspejler byrådets politiske prioriteringer og den nye virkelighed, som kommunen befinder sig i. Det er en forudsætning for at kunne fremtidssikre den kommunale velfærd.

 

Med forberedelsen af budget 2013 er der formuleret effektmål for alle kerneområder. Fremadrettet er der et stort behov for fortløbende læring og udvikling på baggrund af effektstyringen. Det gælder både for de ledere og medarbejdere, som skal tilvejebringe de ønskede effekter i den daglige drift og for byrådets politiske opfølgning på effektmålene. Byrådet vil derfor fremadrettet blive præsenteret for opfølgninger på målene og den læring, der kan drages af den.

 

Kvalitetskontrakten

 

Effektmålene indføres løbende i kommunens kvalitetskontrakt. Således indførtes de mål, som byrådet vedtog i forbindelse med forberedelsen af budget 2011 i kvalitetskontrakten i 2010. I nærværende sag tilføjes de mål, som byrådet har vedtaget i forbindelse med forberedelsen af budget 2012. I forbindelse med forberedelsen af budget 2013 formulerer byrådet mål for de resterende kerneområder, som herefter vil blive indført i kommunens kvalitetskontrakt. Kontrakten vil således efter behandlingen af budget 2013 omfatte alle kerneområder.

 

Opfølgningsredegørelse

 

I nærværende sag behandles ligeledes den obligatoriske opfølgningsredegørelse, hvor der skal orienteres om status for opfyldelse af målene i kvalitetskontrakten og om, hvordan der følges op på målene i budget 2011.

 

Opfølgningsredegørelsen tager udgangspunkt i de forandringsteorier, som er opstillet i forbindelse med vedtagelsen af effektmålene. Udviklingen i hvert effektmål kommenteres af den ansvarlige forvaltning, og der gøres rede for, hvordan man påtænker at følge op på målingen og udvikle indsatsen/kerneområdet.

 

Kvalitetskontrakten og opfølgningsredegørelsen skal offentliggøres på Økonomi- og Indenrigsministeriets IT-portal www.brugerinformation.dk.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Kvalitetskontrakt 2011 (Kvalitetskontrakt 2011.pdf)
2. Opfølgningsredegørelse 2011 (Opfølgningsredegørelse 2011.pdf)

 

 

 

16. Risikobaseret dimensionering 2011

Åbent - 2011/106138

 

Sagsresumé

Odense Byråd vedtog på mødet den 15/8 2007 den nuværende Risikobaserede Dimensionering for Odense Kommune.  Det fremgår af bekendtgørelsen, at den Risikobaserede Dimensionering skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode.

 

Det fremgår endvidere af bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, at det kommunale redningsberedskab med virkning fra den 1/9 2007 skal dimensioneres efter de risici, der findes i den pågældende kommune.

 

Borgmesterforvaltningen fremsender forslag til risikobaseret dimensionering af redningsberedskab for Odense Kommune. Forslaget har været til høring i Beredskabsstyrelsen og ved Fyns Politi, og efter indarbejdelsen af bemærkninger har forslaget været fremlagt for Beredskabskommissionen i Odense Kommune, som har anbefalet indstillingen fra Odense Brandvæsen om, at byrådet godkender forslag til risikobaseret dimensionering for Odense Kommune.

 

Indstilling

Beredskabskommissionen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender forslag til risikobaseret redningsberedskab for Odense Kommune.

 

 

 

Sagsfremstilling

I forslag til Risikobaseret Dimensionering af Odense Brandvæsen er Odense Kommunes beredskabsmæssige behov analyseret med baggrund i kommunens aktuelle risikoprofil.

 

Efter udarbejdelsen af Risikobaseret Dimensionering har planen været forelagt Beredskabskommissionen den 31/8 2011, og umiddelbart efter fremsendt til høring i Beredskabsstyrelsen og Fyns Politi til høring den 31/8 2011. Beredskabsstyrelsen finder, at Risikobaseret Dimensionering for Odense Kommune lever op til de krav, der stilles efter dimensioneringsbekendtgørelsen, og medsender konstruktive bemærkninger, der efterfølgende indarbejdes. Fyns Politi har ingen bemærkninger.

 

Risikobaseret Dimensionering blev på ny forelagt Beredskabskommissionen den 16/11 2011.

 

På baggrund af analyserne, der ligger til grund for Risikobaseret Dimensionering, har Odense Brandvæsen udarbejdet nedennævnte anbefalinger. Anbefalingerne ønskes implementeret inden for de kommende 4 år.

 

Forebyggende indsats

 

Inden for det forebyggende område anbefales det, at Odense Brandvæsen skal:

 

·         Imødegå øget krav og kompleksitet i sagsbehandlingen til planlægnings- og analyseopgaver via rekruttering og videreuddannelse, samt gennem ”on the job-training” i fx Beredskabsstyrelsen eller andre kommuner.

·         Øge det forebyggende arbejde udadtil i kommunen gennem afholdelse af kurser for eksempelvis restauratører i håndtering af fyrværkeri og gennem understøttelse af Tryg By-indsatsen i kommunen.

·         Indgå i kommunens forberedende byplanarbejde – både i forhold til infrastruktur, til planlægning af bebyggelse og til etablering/udvidelse af farlige virksomheder. Dette for at sikre, at planlægningen betids tager højde for fx brandvæsenets fremkommelighed og indsatsmuligheder samt generelle risikovurderinger.

·         Øge beredskabsparatheden generelt i kommunen, både i forhold til styrkelse af fokus på samarbejdet i kommunens krisestyringsorganisation via afvikling af årlige øvelser gennem øget fokus på den taktiske forebyggelse på institutionsniveauet via udarbejdelse af beredskabsinstrukser og beredskabsplaner afhængig af institutionernes størrelse og indretning.

·         Fastholde fokus på kommunens effektmål opstillet af Økonomiudvalget i 2010. Målene dækker perioden fra 2010-2013. Målene indberettes løbende på LIS-portalen.

1.      Den gennemsnitlige responstid for brandstationen på Åsumvej fastholdes på 6:08 min., og for brandstationen i Bolbro fastholdes den på 7:06 min.

2.      Fastholdelse af antallet af blinde alarmer på maksimum 0,94 pr. brandsikringsanlæg i gennemsnit pr. anlæg.

3.      Der skal mindst være 93 ansatte i Odense Kommune, som har gennemført et førstehjælpskursus på 12 timer (niveau "mellem").

4.      Der skal mindst være 320 kursister, som har gennemført kursus i Elementær Brandbekæmpelse (EB).

Afhjælpende indsats

 

Inden for det afhjælpende område anbefales det, at Odense Brandvæsen skal:

 

·         Fastholde et uændret 1-minutsberedskab (2 holdledere og 8 beredskabsassistenter) på Åsumvej og på Møllemarksvej samt fastholde nuværende tilkaldeberedskab.

·         Etablere en bagvagtsordning for indsatslederen, således at samtidige og/eller langvarige indsættelser kan løses af uddannede indsatsledere i kommunen.

·         Øge fokus og viden hos indsatslederne, holdledere, beredskabsassistenter, deltidsmestre og -brandmænd i håndtering af fx indsatser i forbindelse med brand, redning, ekstremt vejrlig, miljøuheld og terrorrelaterede hændelser. Det skal ske gennem en styrkelse af uddannelsesniveauet samt afvikling af øvelser.

·         Øge vidensdelingen blandt indsatslederne gennem dilemmaøvelser og planspil samt gennem refleksion over indhentede erfaringer, ligesom kontakten med pressen skal trænes.

·         Videreudvikle samarbejdet med Odense Havn i forhold til bekæmpelse af olieforureninger i havnen og i kanalen.

·         Styrke det operative samspil mellem ”det faste brandvæsen” og frivilligenheden ved Odense Brandvæsen gennem afholdelse af årlige fuldskala øvelser.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

 

 

 



17. Odense Bys Kunstfond - Godkendelse af årsregnskab 2010.

Åbent - 2005/04411

 

Sagsresumé

Vedlagt fremsendes årsregnskab for 2010 for Odense Bys Kunstfond til byrådets godkendelse.

 

Regnskabet har ikke givet anledning til bemærkninger.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til godkendelse.

 

 

 

Sagsfremstilling

Ingen.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Årsregnskab for 2010 (img-Z07144043-0001.pdf)

 

 

 

18. Udpegning af et nyt medlem af Odense Kommunes Bevillingsnævn

Åbent - 2011/216739

 

Sagsresumé

Byrådet udpegede på det konstituerende møde Steen Møller som medlem af bevillingsnævnet.

 

Steen Møller har nu meddelt, at han ønsker at udtræde af bevillingsnævnet.

 

Byrådsgruppe COV indstiller på baggrund heraf, at byrådsmedlem Mark Grossmann indtræder i bevillingsnævnet i stedet for Steen Møller for den resterende del af byrådsperioden indtil den 31/12 2013.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

19. Udpegning af to nye medlemmer til Odense Bæredygtighedsråd

Åbent - 2011/216860

 

Sagsresumé

Odense Byråd udpegede på mødet den 9/9 2009 Peter Zink og Dorte Larsen som medlemmer af Odense Bæredygtighedsråd efter indstilling fra henholdsvis Odense Cityforening og Frivilligcenter & Selvhjælp Odense.

 

Peter Zink og Dorte Larsen har nu meddelt, at de ønsker at udtræde af rådet. På den baggrund indstiller Odense Cityforening, at Peter Bøgholm indtræder i stedet for Peter Zink, og Frivilligcenter & Selvhjælp Odense indstiller, at Erik Simonsen indtræder i stedet for Dorte Larsen.

 

Udpegningerne har gyldighed for den resterende del af byrådsperioden indtil den 31/12 2013.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

 

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

20. Kvalitetsrapport 2011

Åbent - 2011/032413

 

Sagsresumé

I henhold til folkeskoleloven af 2/3 2006 og ”Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen” skal kommunalbestyrelsen hvert år behandle en kvalitetsrapport for folkeskoleområdet.

 

Odense Kommune har udviklet et kvalitetssystem – Kvalitet I Skolen (KIS) – der genererer en række kvalitative og kvantitative data, som danner grundlag for kommunens samlede kvalitetsrapport på folkeskoleområdet.

 

Kvalitetsrapporten giver en status på hovedtendenser og udviklingsperspektiver for folkeskolerne i Odense Kommune:

 

  • Der arbejdes støt med realisering af de opstillede effektmål for børn og unges udvikling og læring. To mål er nået: Frafaldet fra ungdomsuddannelserne er reduceret, og karaktergennemsnittet ikke bare følger, men er over landsgennemsnittet. Effektmålet for gennemførelse af en ungdomsuddannelse er stort set nået (resultat: 85,7 %, effektmål: 86 % svarende til ca. 100 elever). Elevernes ulovlige fravær skulle nedbringes. For skoleåret 2010/11 er det 1,3 dage.

 

  • Mange skoler påpeger i år, at der er et øget fokus på gevinsterne ved holddannelse. Holddeling benyttes i flere sammenhænge, men det, der primært fremhæves, er gevinsterne i undervisningsdifferentierings-øjemed.

 

  • Introduktionen af Cooperative Learning (en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring) og LP-modellen (en analysemodel, der har til formål at opnå en forståelse af de faktorer, der udløser, påvirker og opretholder adfærds-, trivsels- og læringsproblemer i skolen), har givet skolerne store pædagogiske gevinster de senere år. Kort fortalt er Cooperative Learning en overordnet betegnelse for undervisning, hvor eleverne samarbejder efter bestemte principper med henblik på læring. Et konsekvent princip i CL er, at det er elevernes aktive læringsarbejde, der udgør læreprocesserne, og hver eneste elev skal inddrages i disse læreprocesser. Dette medejerskab øger mange elevers udbytte af undervisningen.

 

·          Flere og flere skoler erfarer, at kravet om undervisningsdifferentiering ikke alene løses ved at øge lærernes kompetencer. De pædagogiske muligheder må øges ved hjælp af strukturelle ændringer som fx øget samarbejde på tværs af faggrupper.

 

·         Der er læsevejledere på alle skoler, 76 i alt. Store skoler har op til tre-fire læsevejledere med ansvar for henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning. Skolernes selvevaluering af læseindsatsen viser, at den tidlige læseindlæring har stor opmærksomhed, og flest ressourcer afsættes derfor i skolens indskoling.

 

  • Der kan registreres et fald i skolernes indkøb af nye computere. I stedet ønsker skolerne at overtage forældede og udskiftede computere fra administrationen. Disse to faktorer gør, at maskinparken stadig forældes. Flere skoler er begyndt at gøre det attraktivt for eleverne selv at medbringe deres egne computere.

 

  • Skolernes internetforbindelser er fordoblet, og det har for en stund afhjulpet nogle flaskehalsproblemer. Båndbredden vil fortsat være under pres, da der er en stærk stigning i antallet af enheder, der skal på internettet. Den fælles offentlige digitaliseringsstrategi og den afsatte anlægsbevilling på 3x10 mio. kr. over de næste tre år er med til at sikre, at udfordringerne på IT-området imødekommes.

 

  • Tekniske vanskeligheder hos UNI-C har betydet, at UNI-C i år desværre ikke har kunnet levere oplysninger om testresultater.

 

  • SFO’erne viser en stor bredde i indsatsen. Der er i forløbene arbejdet med så forskellige temaer som: sundhed og trivsel, sociale kompetencer, værksteder, computeren som pædagogisk redskab, ”slåskultur” og fodboldturnering. Indsatserne har haft forskellige mål, men bag de valgte indsatser ligger et overordnet fokus på at understøtte børnenes alsidige personlige udvikling.

 

  • Odense Kommune har en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Da der stadig er et stykke vej, til dette mål er nået, gennemfører UUO en række fastholdelsesinitiativer som uddannelsesparathedsvurderingerne, mentorordningen og øget vejledning.

 

  • Det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år (dvs. alle medarbejdere, ikke blot lærerne) ligger over gennemsnittet fra sidste skoleår og over snorhøjden, hvilket ikke er tilfredsstillende.

 

 

 

 

Odense Kommune har ansøgt Undervisningsministeriet om og fået dispensation i forhold til arbejdet med kvalitetsrapporten. Dette indebærer blandt andet, at byrådet er med til at fastlægge indholdet i rapporten.

 

Næste års kvalitetsrapport foreslås fortsat at stille skarpt på kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis. Desuden vil der blive fokuseret på opfølgningen på relevante politisk vedtagne mål og strategier som fx:

 

  • Sundhed, herunder trivselsundersøgelse/arbejdsmiljøcertificering, skolesundhedsprofiler.
  • Fremtidens skole, herunder børne- og ungemiljøer.

           

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.       Kvalitetsrapporten 2011 for folkeskoleområdet.

b.       Fokusområder for næste års kvalitetsrapport.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Pernille Bendixen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

I henhold til folkeskoleloven af 2/3 2006 og ”Bekendtgørelse om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlinger i kommunalbestyrelsernes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen” skal kommunalbestyrelsen hvert år behandle en kvalitetsrapport for folkeskoleområdet.

 

Kvalitetssystemet – KIS

 

Odense Kommunes arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskoleområdet foregår inden for rammerne af et velbeskrevet kvalitetssystem kaldet KIS (Kvalitet I Skolen), der genererer en række kvalitative og kvantitative data, som danner grundlag for kommunens samlede kvalitetsrapport for folkeskoleområdet.

 

Med dette kvalitetssystem skabes der en balance mellem tilsyn og kvalitetsudvikling på skolerne. I kvalitetsrapporten, som er genereret ud fra kvalitetssystemet, fokuseres der især på kvaliteten i undervisningen og den pædagogiske praksis. Kvalitetsrapporten er derfor et væsentligt redskab i den fortsatte kvalitetsudvikling af folkeskolerne i Odense Kommune.

 

Hovedtendenser og udviklingsperspektiver

 

På baggrund af kvalitetsrapporten kan følgende hovedtendenser og udviklingsperspektiver sammenfattes:

 

Opnåelse af effektmål

 

Der arbejdes godt med realisering af de opstillede effektmål for børn og unges udvikling og læring. To af de fire mål er nået: frafaldet fra ungdomsuddannelserne er reduceret - målet for 2010 var et frafald på 3,8 %, og dette mål blev lige præcis nået. Det andet mål var, at karaktergennemsnittet skulle følge landsgennemsnittet. Her var resultatet et gennemsnit over landsgennemsnittet.

 

Det skal bemærkes, at effektmålet for gennemførelse af en ungdomsuddannelse opgøres på to forskellige måder. Den første opgørelsesmetode kigger på antallet af unge i aldersintervallet 15-24 år, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse – eksklusive unge i forberedende og udviklende aktiviteter (såsom VUC). Den anden opgørelsesmetode kigger på antallet af unge i aldersintervallet 15-24 år, der er i gang med eller har afsluttet en ungdomsuddannelse - inklusive unge i forberedende og udviklende aktiviteter (så som VUC). Hvis man anvender sidstnævnte opgørelsesmetode, vil man typisk få et procenttal, der er højere, end hvis man anvender førstnævnte opgørelsesmetode. I kvalitetsrapporten er det den sidstnævnte opgørelsesmetode, der ligger til grund for talmaterialet.

 

Effektmålet for gennemførelse af en ungdomsuddannelse er stort set nået (resultat: 85,7 %, effektmål: 86 % - svarende til ca. 100 elever).

Det sidste mål var, at elevernes ulovlige fravær skulle nedbringes. For skoleåret 2010/11 ses et fravær på 1,3 dage – her er sammenligning med tidligere år desværre ikke muligt på grund af ændret opgørelsesmetode.

 

Kvalitet i undervisningen

 

Opgaven med at differentiere undervisningen, så den tilgodeser alle elever, er fortsat en udfordring for mange lærere. Flere skoler har derfor i det forløbne år intensiveret brugen af holddannelse i undervisningsdifferentieringsøjemed.  Ligesom holddannelse bruges også Cooperative Learning (en undervisningsmetode, der aktiverer alle elever) som en vej til at undervisningsdifferentiere og ”nå” flere elever.

 

Flere og flere skoler har erfaret, at kravet om undervisningsdifferentiering ikke alene løses ved at øge lærernes kompetencer. De pædagogiske muligheder må øges ved hjælp også af strukturelle ændringer som fx mere samarbejde på tværs af faggrupper. Særligt på specialskolerne er der en lang tradition for et tæt tværfagligt samarbejde omkring den enkelte elev, ikke bare mellem lærere og pædagoger/pædagogmedhjælpere, men også med inddragelse af psykologer, kommunikationslærere, ergoterapeuter, fysioterapeuter, speciallæger og andre. På almenområdet og i den mindre specialiserede specialundervisning er der også i stigende grad en erkendelse af, at et tættere samarbejde mellem lærer og pædagoger/pædagog-medhjælpere styrker den samlede indsats for eleverne. Sammen kan lærere og pædagoger skabe et varieret og sammenhængende lærings- og udviklingsmiljø til gavn for eleverne:

 

Der er fra centralt hold et stort ønske om et tættere samarbejde til glæde for eleverne. Dette mål søges understøttet på flere måder, blandt andet ved introduktionen af helhedstilbud med fordele set fra et elevperspektiv. Blandt andet kan nævnes en øget tilstedeværelse på skolen af de professionelle voksne og bedre muligheder for at planlægge og afholde møder på tværs af faggrænser. Dette opleves i dag mange steder som en udfordring, idet de forskellige faggrupper på skolen typisk har meget forskellige mødetider.

 

Læsning

 

Emnet for årets selvevaluering har været læsning. Der er læsevejledere på alle skoler, 76 i alt. Store skoler har op til tre-fire læsevejledere med ansvar for henholdsvis indskoling, mellemtrin og overbygning. Læsevejlederne har igangsat mange initiativer, som skal være med til at sikre, at alle elever får trænet deres læsefærdigheder hver dag, og at de får gode læsevaner. Eksempler på indsatser er læsebånd, stjernestund og morgenlæsning ved stearinlysets skær. Skolernes selvevaluering af læseindsatsen viser, at den tidlige læseindlæring har stor opmærksomhed, og flest ressourcer afsættes derfor i skolens indskoling

 

IT i undervisningen

 

I det skoleår, der er gået, kan der registreres et fald i skolernes indkøb af nye computere. I stedet overtager skolerne forældede og udskiftede computere fra administrationen. Skolernes internetforbindelser er fordoblet, og det har for en stund afhjulpet nogle flaskehalsproblemer.

 

Båndbredden vil dog fortsat være under pres, da der er en stærk stigning i antallet af enheder, der skal på internettet. Ud over, at flere og flere elever medbringer deres egen computer, har de også næsten alle en håndholdt enhed. (iPad, mobiltelefon eller smartphone), hvorfra de kan gå på internettet. Dette belaster infrastrukturen på skolen - trådløse access-punkter og internetforbindelsen - og vil kræve yderligere investeringer i fremtiden.

 

I forbindelse med kommuneaftalen for 2012 er der som et led i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi afsat en flerårig pulje på 500 mio. kr. til at understøtte udviklingen af blandt andet pædagogiske programmer og digitale læringsformer. Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi og landsdækkende udviklingstiltag kommer til at fungere som en ramme for de målsætninger og muligheder, som Odense Kommunes egen strategi vil sigte på at opnå. Med økonomiaftalen forpligter kommunerne sig desuden til, at alle elever frem mod 2014 har adgang til den nødvendige IT-infrastruktur, blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk, båndbredde, strømføring m.m. I forbindelse med budget 2012-15 har byrådet afsat en anlægsbevilling på 3x10 mio. kr. over de næste tre år til dette formål. På den måde støttes der op om den ambitiøse digitaliseringsstrategi.

 

Målbare resultater – ikke i år

 

På grund af tekniske vanskeligheder hos UNI-C, som skulle levere talmaterialet, har det ikke været muligt at beskrive årets testresultater.

 

SFO’erne bidrager til børns læring og udvikling

 

SFO’erne viser en stor bredde i indsatsen. Der er i forløbene arbejdet med så forskellige temaer som: sundhed og trivsel, sociale kompetencer, værksteder, computeren som pædagogisk redskab, ”slåskultur” og fodboldturnering. Indsatserne har haft forskellige mål, men bag de valgte indsatser ligger et overordnet fokus på at understøtte børnenes alsidige personlige udvikling.

 

Eleverne og ungdomsuddannelserne

 

Odense Kommune har en målsætning om, at alle unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Det billede, der tegner sig, er, at et stigende antal unge tilmelder sig 10. klasse. Samtidig ses et fald i søgningen til de gymnasiale uddannelser. En mulig forklaring på den øgede søgning til 10. klasse er arbejdet med uddannelsesparathedsvurderingerne. Mange unge – 94,1 % af samtlige elever fra 9. og 10. klasse samt efterskolerne - tilmelder sig et kompetencegivende forløb. Desværre er gennemførelsesprocenten lavere, og derfor har UUO en række fastholdelsesinitiativer som uddannelsesparathedsvurderingerne, mentorordningen og øget vejledning.

 

Elevers og medarbejderes fravær

 

Det gennemsnitlige antal korttidssygefraværsdage pr. medarbejder pr. år (7,80 dage) ligger over gennemsnittet fra sidste skoleår (7,68 dage) og snorhøjden (7,47 dage), hvilket ikke er tilfredsstillende. Derfor arbejder de fleste skoler også på forskellig vis med medarbejdertrivslen, og der er igangsat mange forskellige initiativer rundt omkring på skolerne (se eksempler i sidste års kvalitetsrapport) med den hensigt at øge trivslen og nedbringe sygefraværet.

 

Elevernes sygefravær og ulovlige fravær ligger over snorhøjden (som er 6,8 dage) både i almendelen (7,1 dage) og specialdelen (9,7 dage), hvilket ikke er tilfredsstillende. Som nævnt i sidste års kvalitetsrapport er skolerne og Skoleafdelingen i gang med forskellige initiativer for at nedbringe sygefraværet og det ulovlige fravær blandt eleverne. Der er både et håb og en forventning om, at de mange igangsatte initiativer og indsatser på sigt vil bære frugt, så det med tiden vil kunne aflæses i fraværet.

 

Større projekter og udviklingstiltag

 

Fremtidens skole: Arbejdet med ”Fremtidens Skole” har været et altoverskyggende indsatsområde i 2010-11.

 

Baggrunden for arbejdet med Fremtidens Skole – som mundede ud i vedtagelsen af en ny vision og en ny skolestruktur – er, at de odenseanske skoler står over for store økonomiske og pædagogiske udfordringer i de kommende år.


Den nye struktur indebærer, at Ejbyskolen, Humlehaveskolen, Højstrupskolen og Tornbjerg Skole er lukket, mens Stige Skole er lavet om til en børneskole med elever fra 0. til 6. klassetrin. Samtidig er der etableret fælles ledelse på Søhusskolen, Lumby Skole og Stige Skole samt på Vestre Skole og Åløkkeskolen.

 

Der arbejdes nu, som en udløber af visionen for Fremtidens Skole, med videreudvikling af børne- og ungemiljøer.

 

Inklusionsprojektet: Alle skoler har i skoleåret 2010-2011 intensiveret arbejdet med inklusion. Dette er sket i forbindelse med realiseringen af det fælles inklusionsprojekt som en videreførelse af arbejdet med udvikling og implementering af en rummelighedsstrategi for alle Odense Kommunes almene folkeskoler i perioden 2003-2007. Projektets hovedformål er at bidrage til udvikling af et inkluderende undervisnings- og læringsmiljø.

 

Børne- og familierådgiver: i forbindelse med vedtagelsen af budget 2009 blev det besluttet at afsætte en årlig driftsbevilling på 500.000 kr. fra 2010 til ”socialrådgivning på skoleområdet”. Bevillingen blev givet til fire skoler i region Dalum, nemlig Tingløkkeskolen, Dalumskolen, Skt. Klemensskolen og Højmeskolen. Med ansættelsen af en børne- og familierådgiver er fokus at stoppe de uhensigtsmæssige processer omkring børn og unge på et tidligt tidspunkt ved at tilbyde elever og familier rådgivning og støtte, når de første tegn på problemer viser sig. Ordningen har nu eksisteret i ca. et år, og en netop gennemført evaluering viser, at der er stor tilfredshed med indsatsen og en øget trivsel hos de elever, der har fået hjælp.

 

Opfølgning på kvalitetsrapporten

 

Opfølgning på kvalitetsrapporten sker på flere planer, og disse er beskrevet i rapporten. Skoleafdelingen laver en kvalitetsvurdering til den enkelte skole, og blandt andet på baggrund af denne udarbejdes skolelederens resultatkontrakt. Ud over de indsatser, der specifikt er rettet mod skolerne, bliver der via kvalitetsarbejdet afdækket en række områder, som vil føre til politiske og/eller administrative beslutninger. Nogle af disse områder vil ligeledes indgå i skolechefens og skoleledernes resultatkontrakter. Som eksempel kan nævnes, at mange skoler i forbindelse med KIS har nævnt problemet med de ældste elevers motivationstab – dette er en udfordring, som der nu arbejdes intenst på at få gjort noget ved i forbindelse med udviklingen af ungemiljøer.

 

Ansøgning om udfordringsret

 

Udfordringsretten gennemføres af regeringen i fællesskab med KL og Danske Regioner som et led i indsatsen for at skabe mindre bureaukrati og større frihed til de medarbejdere og institutioner, der leverer den direkte service til borgerne.

 

Odense Kommune har ansøgt Undervisningsministeriet om og fået dispensation til igangsættelse af forsøg om fravigelse af dele af bekendtgørelsen om anvendelse af kvalitetsrapporter og handlingsplaner i kommunalbestyrelsens arbejde med evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen. Dispensationen omfatter kvalitetsrapporterne for skoleårene 2009/10, 2010/11 og 2011/12. Den indebærer, at der fortsat vil blive udarbejdet en kvalitetsrapport, som behandles af byrådet. Det er byrådet, der fastlægger indholdet i rapporten, og dele af indholdet vil variere fra år til år.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl