Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Odense Byråd - Dagsorden 1. februar 2012

Knud

Odense Byråd

Åben

Dagsorden


Onsdag den 01-02-2012 kl. 17:00

Byrådssalen


Oversigtsdagsorden: Åben dagsorden

10. Slagterigrunden - Steen & Strøm (Lukket)



1. Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 og lokalplanforslag nr. 0-697 for Thrigekarréen, centerområde. Indsigelser. Endelig vedtagelse.

Åbent - 2007/43607

 

Sagsresumé

Lokalplanen er udarbejdet på baggrund af ønske fra Byggeselskab Olav de Linde og Den Sociale Højskole om at omfordele og forøge mulighederne for opførelse af ny bebyggelse til forskellige centerformål. Lokalplanen skal desuden sikre en lovliggørelse af terrænarbejder foretaget i området i 2006.

 

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger, hvor der indkom 9 høringssvar og bemærkninger, heraf en underskriftsindsamling underskrevet af 73 beboere, der enten bor i eller op til lokalplanområdet.

 

Væsentligst har der været bemærkninger til højden af byggerierne og tætheden i området. Specielt fokus har der været på en 7-etagers bygning mod Bredstedgade.  Mange beboere har anført, at de oplever, at parkeringsforholdene i området er kaotiske.

 

Forvaltningen er i dialog med Byggeselskab Olav de Linde nået til enighed om at reducere ovennævnte 7-etagers bygning til 3½ etager.

 

En del indsigelser omhandler forhold, der ikke reguleres via lokalplanlægning. Det drejer sig om støj, affaldshåndtering, gener fra kontorer, der ikke slukker lyset om natten, lugtgener fra Bazar Fyn.

 

På baggrund af de mange beboerprotester har forvaltningen opfordret Byggeselskab Olav de Linde til at invitere borgerne i området til et dialogmøde om løsning af ovennævnte forhold. Forvaltningen har tilbudt at deltage i mødet. Byggeselskab Olav de Linde har modtaget opfordringen positivt.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender:

 

a.      Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 vedtages endeligt.

  1. Lokalplanforslag nr. 0-697 for Thrigekarréen, centerområde, vedtages endeligt.

  2. Bemærkninger/indsigelser besvares som foreslået.

 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Planforslagene har været offentligt fremlagt i 8 uger, og der er indkommet 9 indsigelser og bemærkninger.

 

Resumé af indsigelserne

 

1.      Nichlas Romer Andersen, Bredstedgade 13, Odense C

2.      Karina Pedersen, Skibhusvej 31, st. th., Odense C

3.      Jane og Ernst Pedersen, Skovgyden 73, Otterup
(Ejere af Tolderlundsvej 20-22)

4.      Byggeselskab Olav de Linde, Haubergsvej 1, Odense C

5.      Kate Kornerup, Bredstedgade 12, 2. tv., Odense C

6.      Allan og Marianne Bendix, Bredstedgade 11, Odense C

7.      LEA Ejendomspartner A/S
(På vegne af bestyrelsen i ejerforeningen Skibhusvej 9-11)

8.      Allan Bendix, Bredstedgade 11, Odense C
(På vegne af 73 beboere på Bredstedgade, Engelstoftsgade og Skibhusvej)

9.      Mette Knudsen, Kochsgade 54, Odense C
(Ejer af ejendommen Buchwaldsgade 38, Odense C)

 

1.     Nichlas Romer Andersen

 

Indsigelse

 

Nichlas Romer Andersen mener ikke, at kommuneplantillægget bør ændres i rammeområde 0.C27, således at det maksimale etageantal forøges fra 4 til 5 eller mere. Han gør opmærksom på, at Bredstedgade 11, 13 og 15 er kulturbevarende, og mener ikke, der skal bygges og i hvert fald ikke for tæt på villaerne Bredstedgade 11, 13 og 15, da det vil ødelægge områdets kulturhistoriske funktion.

 

Ad 1
Det foreslås, at indsigelsen imødekommes. Forvaltningen er i dialog med Byggeselskab Olav de Linde nået til enighed om, at en nabobygning til Bredstedgade 11 maksimalt kan bygges i 3½ etager mod de i lokalplanforslaget 7 etager. Desuden er byggefeltet indskrænket, så bebyggelsen ikke kan opføres tættere på skel til Bredstedgade 11 end 11 meter. I lokalplanforslaget kunne bebyggelsen etableres i skel.

 

2.     Karina Pedersen

 

Indsigelser

 

a.      Ønsker ikke en 4. etage på den eksisterende bygning på hjørnet af Skibhusvej og Bredstedgade. Hun bor i ”Borgerhus” på den modsatte side af Skibhusvej og mener, at den forøgede bygningshøjde vil have indflydelse på lysindfaldet, give mørke stuer, fjerne muligheden for at se himmel, aftensolen vil forsvinde helt og dermed forringe hendes livskvalitet.

 

b.      Det vil blive endnu sværere at finde et sted at parkere, da det allerede er et problem, at de, der har et ærinde til ovennævnte bygning, allerede benytter pladsen langs Borgerhus.

c.      Forskellige kontorer og forretninger, der ikke slukker lyset, når de går hjem, giver lysgener i aften- og nattetimerne.

 

Ad 2a.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Forvaltningen har fået udført skyggestudier, der viser, at der vil være en minimal skyggepåvirkning for stuelejlighederne i Borgerhus.

 

Ad 2b.

Forvaltningen kan oplyse, at såfremt Byggeselskab Olav de Linde udnytter lokalplanens maksimale byggemuligheder, vil det udløse et samlet krav på 642 parkeringspladser inklusive de eksisterende. Byggeselskab Olav de Linde har i dag etableret 908 parkeringspladser i lokalplanområdet. Byggeselskab Olav de Linde løser dermed en større del af parkeringsbehovet, end de er forpligtet til.

 

Ad 2c.

Forvaltningen kan oplyse, at en lokalplan ikke kan regulere personers adfærd.

Byggeselskab Olav de Linde er dog blevet gjort bekendt med indsigelserne.

 

3.     Jane og Ernst Pedersen. Ejere af Tolderlundsvej 20-22

 

Indsigelser

 

a.      Ny bebyggelse på hjørnet af Tolderlundsvej og Buchwaldsgade vil give indkigsgener for deres lejere i ejendommen Tolderlundsvej 20-22.

b.      Det eksisterende grønne område (parkering med træer) på hjørnet af Tolderlundsvej og Buchwaldsgade vil blive forringet.

c.      Den øgede trafikmængde vil forværre parkeringsforholdene. Det bliver anført, at der vil blive nedlagt parkeringspladser i forbindelse med et eventuelt nyt byggeprojekt, der i sig selv får brug for flere parkeringspladser.

 

Ad 3a.

Lokalplanen sikrer, at der minimum er 15 meter fra facade til facade mellem Tolderlundsvej 20-22 og en kommende bebyggelse på hjørnet af Tolderlundsvej og Buchwaldsgade. I Odense bymidte er der sædvanligvis mellem 10–15 meter fra facade til facade. Der er således ikke umiddelbart belæg for at kunne konstatere, at der skulle opstå indkigsgener ud over, hvad der er almindeligt i bymæssig sammenhæng.

 

Ad 3b.

Det omtalte område er en parkeringsflade med platantræer. Området har en høj parkeringsbelægning. Der er således ikke tale om et grønt areal. Det meste af arealet vil desuden forblive uændret med det forbehold, at træerne ikke er beskyttede og derfor til enhver tid kan fjernes.

 

Ad 3c.

I en eventuelt kommende ejendom på hjørnet af Tolderlundsvej og Buchwaldsgade må der kun indrettes kontorer, service og boliger. Det er funktioner, der sædvanligvis ikke forøger trafikmængden væsentligt. Med hensyn til parkeringsforhold - se Ad 2b.

 

4.     Byggeselskab Olav de Linde

 

Indsigelser

 

a.      At kommuneplanens generelle normkrav til cykelparkering ikke bør gælde i lokalplanområdet. Der skal i stedet indrettes cykelparkering i overensstemmelse med behovet i det enkelte bygningsafsnit og under hensyn til æstetiske krav for området.

b.      At en del af en bestemmelse for Buchwaldsgade 35 og Skibhusvej 52 skal ændres:
Nuværende bestemmelse: ”Såfremt der etableres en ekstra etage på bygningen, skal denne trækkes tilbage i forhold til oprindelig facade…”

 

Foreslået ændring: ”Såfremt der etableres en ekstra etage på bygningen, skal denne markere sig i forhold til oprindelig facade eventuelt med en mindre tilbagetrækning…”.

 

Ad 4a.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Med beliggenheden helt tæt på bykernen og Skibhuskvarteret er det vigtigt, at der etableres tilstrækkelig cykelparkering i området, så bilismen i området kan reduceres mest muligt.

Ad 4b.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Når nyt føjes til gammelt, er det vigtigt, at det fremgår tydeligt, hvad der er oprindeligt. Forvaltningen er i dialog med Byggeselskab Olav de Linde nået til enighed om, at en mindre tilbagetrækning af facaden på en ekstra etage vil tydeliggøre den forskel.

 

5.     Kate Kornerup

 

Indsigelser

 

a.      Mener ikke, der bør tilføjes en ekstra etage til bygningen på hjørnet af Skibhusvej og Bredstedgade eller opføres en bygning i tilsvarende højde overfor Bredstedgade 12, da der ikke ses tilsvarende høje bygninger i området, der vil blive forringelse af lysindfald, kvalitetsforringelse af udsigten i form af manglende udkig i forhold til nu og indkigsgener til Bredstedgade 12.

b.      Grundet nedlagte parkeringspladser, hvor en ny ejendom skal opføres, kan der komme ekstra kørsel i kampen om en parkeringsplads. Bredstedgade er smal og ikke egnet til yderligere fra- og tilkørsel, som forventes at komme, når en ny stor bygning på Bredstedgade opføres.

 

Ad 5a.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet. Bygningen på hjørnet af Skibhusvej og Bredstedgade er i en skala, hvor forvaltningen har vurderet, at den godt kan bære en ekstra etage, uden at bygningen bliver for bastant. Med hensyn til en ny bygning overfor Bredstedgade 12, se Ad 1.

 

Ad 5b.

Se Ad 2b.

 

6.     Allan og Marianne Bendix

 

Indsigelser

 

a.      Hvordan kan kommunen tillade, at Byggeselskab Olav de Linde får lov at overskride bebyggelsesprocenten og bestemme, at villaejere, som har en status som bolig, kontor og serviceområde, bliver til centerområde?

 

b.      Beder kommunen om at stoppe byggeriet ved siden af deres bolig og spørger, hvad vi skal med et kontorhus i 24–28 meter op og ned af en villa på cirka 8-10 meter.

 

c.      Genetabler Thriges Have og lav et støjhegn/mur op ind mod parkeringspladsen og Bazar Fyn, så de støjbelastede gæster og naboer kan nyde den ro, de alle har brug for. Bevar og fred de sidste store træer i haven og forbyd unødvendig biltrafik og parkering i haven.

 

d.      Bredstedgade 11 kommer til at ligge i skyggen af en 6 etagers høj bygning og i skyggen af en ekstra etage på ejendommen Skibhusvej 52. Det vil gøre gaden mørk og skummel.

 

e.      Gadens beboere vil have store værditab på deres boliger. Et værditab, som det forventes, at kommunen dækker til de skadelidte beboere i Bredstedgade.

 

f.       Vil haven med tilhørende planter og træer til ejendommen Bredstedgade 11 blive sikret mod udtørring, skygge og kastevinde? Vil børn, beboere og husdyr blive beskyttet mod øget forurening, virksomhedsstøj og mere fugt på grund af mindre lys? Vil huset og haven blive støjsikret og huset varmeisoleret, så ejere og beboerne får dækket det varmetab, de bliver påført?

 

g.      Går ud fra, at der bliver lavet en VVM-screening af området, så alle de berørte naboer og brugere får den optimale viden om de miljømæssige konsekvenser, det har for området og dem, som færdes der.

 

h.      Parkeringsforholdene for beboerne i gaden må sikres af kommunen, så de kan holde i fred.

 

i.        Hvor er planen for vedligeholdelse af gaden og bortskaffelse af affald fra området? Der er kommet flere rotter, katte, måger og krager, som sidder og hakker i affaldet inde på Thrigeområdet med overfyldte affaldscontainere og smidte fyldte affaldssække.

 

j.        Hvor er beredskabsplanen for terrorisme mod eller eksplosion af en gastank, der er etableret ud for køkkenvinduet i villaen Bredstedgade 11? Området omkring tanken er dårligt vedligeholdt med øget fare til følge.

 

k.      Ønsker en tidsfrist for de enkelte randbyggerier i området, så beboerne ikke skal holdes som gidsler i byggerod og larm i årevis.

 

l.        Beder kommunen tjekke lovligheden af højden og afstanden mellem bygningerne, så byggeriet ikke opføres ulovligt.

 

Ad 6a.

Forvaltningen kan oplyse, at Byggeselskab Olav de Linde ikke har fået lov at overskride bebyggelsesprocenterne fastlagt i de gældende lokalplaner. Det er desuden ikke Byggeselskab Olav de Linde, der har bedt om, at visse dele af området ændrer status fra bolig-, kontor- og serviceområde. I praksis er anvendelsen ikke ændret for det omtalte villaområde. Ændringen er udelukkende lavet for overskuelighedens skyld.

 

Ad 6b.

Se Ad 1.

 

Ad 6c.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Byggeselskab Olav de Linde har i 2006 fået tilladelse af Odense Kommune til at foretage terrænarbejder ved Thriges Have. Det medførte en reduktion af haven. Tilladelsen blev påklaget til Naturklagenævnet og efterfølgende underkendt. Kommunen blev pålagt at lovliggøre forholdet enten fysisk eller retligt. Eftersom Byggeselskab Olav de Linde havde fået tilladelsen fra kommunen, valgte Odense Kommune retligt at lovliggøre forholdet i form af denne lokalplan. Lokalplanen sikrer dog, at det resterende af Thriges Have skal bevares så oprindeligt som muligt. Forvaltningen har ikke vurderet, at støjen fra Bazar Fyn skulle være af et omfang, der skulle berettige etablering af en støjmur. Forvaltningen er desuden ikke bekendt med, at haven skulle være belastet af biltrafik eller parkering.

 

Ad 6d.   

Forvaltningen har fået foretaget skyggestudier på baggrund af reduktionen af byggeriet omtalt i Ad 1, der viser, at Bredstedgade i meget ubetydeligt omfang vil opleve skygge fra en eventuelt kommende nabobebyggelse og slet ikke fra ejendommen Skibhusvej 52.

 

Ad 6e.

Med hensyn til det økonomiske aspekt kan forvaltningen oplyse, at reguleringer efter planloven som udgangspunkt betragtes som almindelige erstatningsfri reguleringer. Forvaltningen kan ikke vurdere, om opførelsen af et baghus vil medføre en værdiforringelse af boliger i området.

 

Ad 6f.

Med den reduktion af byggeriet, der er nævnt i Ad 1, vil skygge og kastevinde ikke blive et problem for ejendommen Bredstedgade 11. Forurening og virksomhedsstøj reguleres via miljøbeskyttelsesloven, der skal overholdes af alle virksomheder i området.

 

Ad 6g.

Forvaltningen kan oplyse, at der i området ikke er lagt op til projekter, der er underlagt VVM-lovgivningen.

 

Ad 6h.

Se Ad 2b.

 

Ad 6i.

Forvaltningen kan oplyse, at alle beboere og virksomheder i området er underlagt Affaldsbekendtgørelsen og Odense Kommunes Affaldsplan og således forpligtet til at skaffe sig af med affald på en hygiejnisk og miljømæssig forsvarlig måde.

 

Ad 6j.

Beredskabsplanlægning reguleres ikke via lokalplanlægning.

 

Ad 6k.

Forvaltningen kan oplyse, at kommunen ikke har hjemmel til at forlange sådanne tidsfrister.

 

Ad 6l.

Lokalplanens bestemmelser om højde og afstand vedrørende byggeri er lovlige i henhold til planloven.

 

7.     LEA Ejendomspartner A/S på vegne af bestyrelsen i ejerforeningen Skibhusvej 9-11

 

Indsigelse

 

Eksisterende byggeri bør ikke opføres med en ekstra etage, og der bør ikke bygges ved siden af Bredstedgade 11. Bestyrelsen insisterer på, at bygherre eller kommunen får foretaget fyldestgørende beregninger og målinger og på baggrund heraf kan få en endelig afklaring af, hvor stor en forringelse af lysindfaldet en ekstra etage og lukning af hullerne i karréstrukturen vil resultere i. Bestyrelsen ønsker ikke, at de eksisterende bestemmelser om højde ændres.

 

Ad 7.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Forvaltningen har fået udført skyggestudier, der viser, at der vil være en minimal skyggepåvirkning for ejendommen Skibhusvej 9-11.

 

8.     Allan Bendix på vegne af 73 beboere på Bredstedgade, Engelstoftsgade og Skibhusvej

 

Indsigelser

 

73 beboere har med en underskriftsindsamling protesteret mod følgende forhold:

 

Bebyggelse

a.      En ekstra etage på ejendommen Skibhusvej 52

b.      Et byggeri ved siden af villaen Bredstedgade 11 i form af en 6 etagers bygning på cirka 24 meter, som afskygger, skaber afkøling og kastevinde på de omkringliggende lavere bebyggelser

c.      Overskridelse af bebyggelsesprocenten for Byggeselskab Olav de Linde

d.      Yderligere afgravning af jord mod villaerne Bredstedgade 11 og 13

e.      Indkig fra de nye bygninger i Bredstedgade

Trafik- og miljøforhold

f.       Mere affald

g.      Mere støj

h.      Mere luftforurening

i.        Gennemkørsel af Bredstedgade og mere trafik i området

j.        De nuværende parkeringsproblemer, men i stedet begrænsning af biler i centrum

k.      Mados fra Bazar Fyn

 

Andet

Beboerne ønsker:

 

l.        Værdistigning af deres boliger

m.    Flere boliger i stedet for centerområde og kontor- og serviceområde

n.      Den nye lokalplan nr. 0-679, hvis diverse indsigelser bliver fulgt

o.      Bevarelse af kvarterets særpræg

p.      Mere beplantning, som endnu ikke er blevet etableret som lovet i gældende lokalplan nr. 0-602

q.      En VVM-screening, da en tidligere VVM-screening ikke er tidssvarende

r.       Lund og park og lovliggørelse af gældende lokalplan nr. 1-515 ved genetablering af afgravet jord og støjmur mod Bazar Fyn

s.      Tidsbegrænsning af kommende byggeri med fastsættelse af dato og færdiggørelsen af lokalplan nr. 0-679, som omhandler byggeriet i Thrigeområdet, så naboer og beboere i området har mulighed for at få tilkendt erstatning af kommunen og Byggeselskab Olav de Linde for mislighold af gældende aftaler og retten til ophævelse af lokalplan nr. 0-679 ved mislighold

t.       Et møde med By- og Kulturforvaltningen

 

Ad 8a.

Se Ad 5a.

 

Ad 8b.

Se Ad 1.

 

Ad 8c.

Se Ad 6a.

 

Ad 8d.

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Byggeselskab Olav de Linde kan få behov for i mindre omfang at skulle grave mere af for at tilvejebringe flere P-pladser i området.

 

Ad 8e.

Lokalplanen sikrer, at der minimum er 16,5 meter fra facade i eksisterende byggeri til facade på et nyt byggeri i Bredstedgade. I Odense bymidte er der sædvanligvis mellem 10–15 meter fra facade til facade. Der er således ikke umiddelbart belæg for at kunne konstatere, at der skulle opstå indkigsgener ud over, hvad der er almindeligt i bymæssig sammenhæng.

 

Ad 8f.

Se Ad 6i.

 

Ad 8g.

Virksomhedsstøj reguleres via miljøbeskyttelsesloven, der skal overholdes af alle virksomheder i området.

 

Ad 8h.

Luftforurening reguleres via miljøbeskyttelsesloven, der skal overholdes af alle virksomheder i området.

 

Ad 8i.

Der er ikke planer om at åbne for gennemkørende trafik på Bredstedgade.

 

Ad 8j.

Se Ad 2b.

 

Ad 8k.

Lugtforurening reguleres via miljøbeskyttelsesloven, der skal overholdes af alle virksomheder i området.

 

Ad 8l.

Forvaltningen kan ikke vurdere, om en vedtagelse af planerne vil påvirke boligpriserne i området.

 

Ad 8m.

Området er i Kommuneplan 2009 ikke udlagt til boligområde, men der kan dog indpasses boliger i området. De store industribygninger er dog uegnede til boligformål.

 

Ad 8n.

Indsigelsen foreslås delvist imødekommet jf. Ad 1.

 

Ad 8o.

Lokalplanen er udarbejdet med henblik på at fastholde områdets fortælleværdi via de historiske og arkitektoniske kvaliteter.

 

Ad 8p.

Forvaltningen kan oplyse, at der ikke er handlepligt forbundet med en lokalplan.

 

Ad 8q.

Se Ad 6g.

 

Ad 8r.

Se Ad 6c.

 

Ad 8s.

Se Ad 6k. Desuden kan forvaltningen oplyse, at der ikke i planloven findes mulighed for, at en lokalplan kan ophæves ved mislighold.

 

Ad 8t.

Forvaltningen har opfordret Byggeselskab Olav de Linde til at invitere borgerne i området til et dialogmøde om løsning af forhold vedrørende støj, affaldshåndtering, gener fra kontorer, der ikke slukker lyset om natten, lugtgener fra Bazar Fyn samt parkeringsforholdene i området. Forvaltningen har tilbudt at deltage i mødet. Byggeselskab Olav de Linde har modtaget opfordringen positivt.

 

9.     Mette Knudsen. Ejer af ejendommen Buchwaldsgade 38

 

Indsigelser

 

a.      En eventuel mulig tilføjelse af en etage på ejendommen Buchwaldsgade 32 vil give anledning til skyggegener i området, da der ikke længere vil være eftermiddagssol i de 2 lejligheder i stuen og på 1. sal i ejendommen Buchwaldsgade 38. Er tilfreds med istandsættelsen af områdets bygninger, men mener, at en ekstra etage på Buchwaldsgade 32 vil gøre bygningen for dominerende og markant i forhold til områdets øvrige bygninger.

b.      Forbeholder sig ret til at blive godtgjort for ovennævnte ulemper i form af økonomisk kompensation, såfremt den mulighed bliver en realitet.

 

Ad 9a

Indsigelsen foreslås ikke imødekommet. Forvaltningen har fået udført skyggestudier der viser, at der vil være en minimal skyggepåvirkning for lejlighederne i stuen og på 1. sal i ejendomme Buchwaldsgade 38.

 

Ad 9b.

Se Ad 6e.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag nr. 0-697 for Thrigekarréen (Lokalplan 0-697 Thrige Karreen.pdf)
2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 22 - Thrigekarreen (Kommuneplantillæg nr 22.pdf)

 

 

 



2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplanforslag nr. 3-694 Seden Nord, ved Bullerupvej. Offentliggørelse

Åbent - 2007/111284

 

Sagsresumé

På udvalgsmødet den 4/10 2011 besluttede By- og Kulturudvalget at udsætte sagen om vedtagelse af forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplanforslag nr. 3-694 til offentlig høring. Udvalget ønskede at få belyst mulighederne for, at planerne kunne overføre mere areal til boligformål frem for at fastholde areal til erhvervsformål. I nærværende forslag er disse muligheder undersøgt og indarbejdet.

 

Lokalplanområdet ligger nord for Kertemindevej afgrænset mod øst af Bullerupvej. Mod vest strækker området sig ind mod Fjordagerhallen og erhvervsområdet omkring Krogagervej/Østbirkvej. Mod nord afgrænses området af det åbne land samt Nordøst Renseanlægget.

 

Lokalplanforslaget rummer både boliger, friarealer, kontor og service samt lettere industri. I den gældende lokalplan nr. 3-409 fra 1987, som dækker størstedelen af lokalplanområdet, udlægges arealerne til erhvervsområde. Der er imidlertid ikke megen efterspørgsel på erhvervsarealer i dette område. Derimod er der efterspørgsel på areal til boliger.

 

Lokalplanforslaget er således udarbejdet for at kunne etablere et nyt boligområde med åben/lav og tæt/lav boligbyggeri, i alt ca. 115 boliger. Samtidig fremtidssikres arealer til boldbaner til den lokale boldklub. Lokalplanen sikrer, at den tidligere landbrugsejendom Bækholm kan bruges til forskellige formål fx inden for kontor og service. Endvidere sikres genbrugsstationen på Bullerupvej fremtidig udvidelsesmulighed. Endelig sikrer lokalplanen offentlige stiadgange fra boligområderne til skole, boldbaner og muligheden for adgang til en fremtidig sti til Odense Fjord.  

 

Med lokalplanforslaget fastholdes det eksisterende erhvervsområde langs Krogagervej inden for de arealer, der er byggemodnet i dag. Herudover fastholdes kun de arealer, der ligger mellem ejendommen Bækholm og genbrugsstationen, som erhvervsområde. Som konsekvens heraf sløjfes udlæg til forlængelse af Krogagervej, der er indeholdt i den eksisterende lokalplan nr. 3-409.

 

Størstedelen af lokalplanområdet er ejet af Odense Kommune, og lokalplanforslaget er udarbejdet i overensstemmelse med Produktionsplanen 2011 med forventet byggemodning og grundsalg i 2012-13.

 

Kommuneplantillægget er udarbejdet for at ændre de nuværende erhvervsområder til boligområder, friarealer, boldbaner, kontor og service samt lettere industri.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 23 og lokalplanforslag nr. 3-694 Seden Nord, ved Bullerupvej vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanen er udarbejdet for at imødekomme efterspørgslen på byggegrunde i Seden-området samt fremtidssikre boldbaner i tilknytning til Fjordagerhallen. I den gældende lokalplan nr. 3-409 fra 1987 er størstedelen af lokalplanområdet udlagt til erhvervsformål. Det har imidlertid vist sig, at interessen for boliggrunde i Seden er større end for erhvervsgrunde. Lokalplanområdet ligger i byzone, og størstedelen af arealerne er kommunalt ejet.

Lokalplanområdet er i dag udlagt til erhvervsområde og boldbaner. Ud over boldbanerne drives jorden i dag som landbrugsjord ved forpagtning. Nogle af de eksisterende boldbaner ligger i dag på privatejet jord, som er udlagt til erhvervsjord for eksisterende virksomhed. Det er derfor vigtigt gennem planlægning at fremtidssikre tilstrækkeligt areal til boldbaner.

Nordøst Renseanlægget ligger umiddelbart nord for lokalplanområdet. Kommuneplanen udlægger en afstandszone på 100 meter mellem renseanlæg og boliger. Indenfor lokalplanområdet ligger genbrugsstationen Bullerup. I lokalplanområdet findes også 2 tidligere beboelses-/landbrugsejendomme, der i dag er delvist udnyttet til serviceformål.

Fremtidige forhold 

Boliger
I lokalplanforslaget udlægges areal til ca. 35 åben/lav boliger og op til 80 tæt/lav boliger. Bebyggelsen forslås udformet med 2 områder på hver sin side af et eksisterende levende hegn.

Syd for hegnet udlægges et område med åben/lav boliger omkring et lukket vænge. Herfra er der stiforbindelse ind til naboboligområderne. Der er herudover stiforbindelser til Seden Skole, boldbanerne og ud i det åbne land. For at sikre, at boligerne ikke støjpåvirkes af Kertemindevej, kan der ikke bygges højere end 1 etage, og der skal etableres støjafskærmning i den sydlige del af området.

Nord for det eksisterende levende hegn udlægges areal til tæt/lav bebyggelse. For at undgå støjbelastning fra genbrugsstationen udlægges areal til støjafskærmning umiddelbart nord for boligområdet. Boligbebyggelsen placeres som rækkehuse. Rækkerne har en nord-sydvendt orientering, så de åbner sig op mod syd mod de fælles friarealer og stier. Havernes størrelse kan varieres, og der vil blive direkte udgang fra boliger eller have til stier og fælles friarealer. Der kan bygges i 1 etage. Den 100 m brede bufferzone mellem renseanlægget og boliger forslås udnyttet til adgangsvej, friareal og parkering. For at udnytte arealerne i zonen bedst muligt, skal parkering til bebyggelsen så vidt muligt ligge nord for stamvejen. Dette giver samtidig mere plads til boliger og friarealer i direkte forbindelse med boligerne.

Bækholmen 95-97 og Bækholmen 90

Bækholmen 95-97 er en tidligere landbrugsejendom, der er kommunalt ejet, og som i en årrække har huset en specialskole. Lokalplanen giver mulighed for, at ejendommen kan indrettes til en lang række forskellige formål som institution, fritidsformål, liberalt erhverv eller mindre erhvervsvirksomhed, der ikke er til gene for omgivelserne. Der gives mulighed for at ændre eller nedrive bygningerne, men ikke mulighed for boliger. Det eksisterende levende hegn mellem ejendommen og det kommende boligområde skal bevares.

Bækholmen 90 er en tidligere beboelsesejendom. Bygningerne er kommunalt ejet og rummer i dag en forening. Med lokalplanforslaget lægges ejendommen i et boligområde. Der gives mulighed for at ændre eller nedrive bygningerne.

Erhverv og Krogagervej
Den del af erhvervsområdet omkring Krogagervej og Østbirkvej, der er udbygget, vejbetjenes i dag af Seden Strandvej. Seden Strandvej er trafiksaneret til at håndtere den tunge trafik fra området. Med lokalplanforslaget fastholdes det eksisterende erhvervsområde langs Krogagervej indenfor de arealer, der er byggemodnet i dag. Herudover fastholdes kun de arealer, der ligger mellem gården Bækholmen og genbrugsstationen, som erhvervsområde. Disse arealer vejbetjenes i dag fra Bullerupvej. På denne baggrund sløjfes det udlæg til en forlængelse af Krogagervej, der er indeholdt i den eksisterende lokalplan nr. 3-409.

 

Boldbaner
Fjordagerhallen og den lokale boldklub sikres øget areal til boldbaner, så deres aktiviteter er fremtidssikret. Dette er sket i en dialog med Fjordagerhallen. Samtidig sikres der areal til boldbaner, der kan tages i brug, når der skal ske yderligere boligudbygning i Seden-området.

Arealudlægget er placeret samlet, hvilket giver størst mulig fleksibilitet i forhold til placering af baner i forhold til størrelser og slid på banerne. Eksisterende levende hegn omkring boldbanerne kan fjernes for at opnå mere hensigtsmæssig placering af banerne. Det forslås, at der i stedet etableres nye levende hegn som afgrænsning ind mod erhvervsarealerne og det åbne land.

Friarealer/Landskab

Lokalplanen udlægger 2 områder til friarealer ud over boldbanerne. Det sydligste område indeholder i dag en mindre skovlignende beplantning, der giver karakter til det ellers meget åbne flade landskab.

Det nordlige friareal er et markant landskabsrum dannet af tæt beplantning udenfor lokalplanområdet på den ene side og et markant levende hegn på den anden side. Dette hegn beskyttes af lokalplanen. Friarealet kan udnyttes, men der bør ikke etableres større beplantning, der vil sløre det markante landskabsrum.

Stier
I lokalplanforslaget sikres der mulighed for etablering af stiforbindelser fra de eksisterende og kommende boligområder. Der sikres stier til sikker skolevej. Herudover er der rekreative stier, der føres mellem boldbanerne og til henholdsvis Seden Skole/Fjordagerhallen og ud til det åbne land. Herfra kan der skabes stiforbindelse til Seden Strandby og de rekreative arealer ved Odense Fjord. Stiforbindelserne er indeholdt i forslag til tematillæg ”Ferie, fritid og friluftsliv” til kommuneplanen.

Bæredygtighed

Boligområdet vil blive udbygget med en tæthed inspireret af Strukturplanen for Bellinge. Der gives mulighed for grønne tage og nedsivning af regnvand på egen grund og fælles friarealer. Ved etablering af det planlagte stinet vil der, ud over forbindelser til skolen, blive en stor forbedring af mulighederne for at gå tur i området og komme ud i det åbne land, både fra de nye boliger, men også fra eksisterende boligområder. Etableres der boldbaner med kunstgræs, skal dette ske uden afledning til offentlig kloak.

Støj – miljø
Boliger placeres med en afstand på minimum 100 m fra Nordøst Renseanlægget i overensstemmelse med kommuneplanens retningslinier. Mellem boligområdet og genbrugsstationen udlægges areal til en landskabelig støjvold. Der udlægges også areal til en støjafskærmning på boligområdets sydlige del tættest på Kertemindevej.

Kommuneplantillæg
Der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg nr. 23 med det formål at overføre de nuværende erhvervsområder til boligområder, kontor og service, lettere industri samt sikre en udvidelse af de eksisterende friarealer. I boligområdet gives der mulighed for boligbebyggelse i op til 2 etager.

Miljøvurdering
I henhold til Lov om miljøvurdering er der foretaget en miljøscreening af planforslagene. Det er i den forbindelse vurderet, at planerne ikke får en væsentlig påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af planforslagene.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 Seden Nord (Forslag til kommuneplantillæg nr. 23 - Seden Nordpdf.pdf)
1. Lokalplanforslag 3-694 Seden Nord, ved Bullerupvej (Lokalplanforslag 3-694 Seden Nord.pdf)

 

 

 



3. Forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for ny bydel nord for Østre Stationsvej. Offentliggørelse

Åbent - 2011/204265

 

Sagsresumé

Forslag til tillæg nr. 28 til kommuneplanen og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 er udarbejdet på baggrund af en ansøgning fra Steen og Strøm Centerudvikling om at få mulighed for at etablere en ekstra udvalgsvarebutik på 6.000 m2 i centerbebyggelsen på den tidligere slagterigrund.

 

Gældende lokalplan giver mulighed for 1 udvalgsvarebutik på 6.000 m2 i området, men centrets tiltrækningskraft og levedygtighed ifølge grundejer er afhængig af at kunne indeholde 2 store såkaldte ankerbutikker. Der er således behov for 1 stor butik mere. Bebyggelsens samlede bruttoareal til butikker på 45.000 m2, som er fast lagt i den gældende lokalplan, vil ikke blive ændret.

 

Da der ifølge planloven kun er kvote tilbage til 1 udvalgsvarebutik i Odense Kommune i gældende planperiode, skal der tages stilling til, om denne kvote skal tildeles centerbebyggelsen på den tidligere slagterigrund.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at forslag til kommuneplantillæg nr. 28 og forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for ny bydel nord for Østre Stationsvej vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Ifølge planlovens bestemmelser om detailhandel skal kommunerne udlægge arealer til butikker, sætte rammer for, hvor stort butiksareal der må være i de enkelte butiksområder, og fastsætte størrelsen på butikkerne. Der skelnes mellem dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikker.

I Odense giver planloven mulighed for at etablere 3 udvalgsvarebutikker over 2.000 m2 i den gældende 4-årige planperiode, 2 af disse butikker er disponeret. Det er Ikea og den butik på 6.000 m2, der allerede er lokalplanlagt i centeret på den tidligere slagterigrund.

Hvis de 3 storbutikker er planlagt, men ikke realiseret, i denne planperiode, frigives der ikke kvote til 3 nye butikker i næste planperiode. Hvis butikkerne ikke er planlagt, udløses der heller ikke erstatningskvote. I øjeblikket har Odense disponeret 2 ud af de 3 kvoter, der er til rådighed i gældende planperiode:

1.      Ikea, der også har realiseret butikken. Denne udløser altså ny kvote i 2013.

2.      En butik i centerbebyggelsen på den tidligere slagterigrund. Der er forventning om, at kvoten via en byggeansøgning realiseres i 2012 og dermed udløser ny kvote i 2013.

For den aktuelle 3. og sidste storbutik i denne planperiode, som endnu ikke er realiseret eller lokalplanlagt, gælder ifølge kommuneplanen, at den skal placeres i bymidten, og der er 2 ansøgere til kvoten ud over Steen og Strøm Centerudviklings projekt:

 

  1. Finansiel stabilitet, der ejer Kongens Torv, ønsker kvote til 1 stor butik på ca. 6.000 m2. Ejer skønner ikke, at det er muligt at drive et mindre center med flere mindre butikker ved siden af det kommende center på den tidligere slagterigrund, men derimod muligt at drive 1 stor ankerbutik og 1 dagligvarebutik som supplement til det kommende center. Ansøger har fået udarbejdet en detailhandelsanalyse, der sandsynliggør disse muligheder på ejendommen.

    For Kongens Torv er der en gældende lokalplan, der giver mulighed for butikker. Her skal der udarbejdes et kommuneplantillæg for at kunne virkeliggøre 1 stor butik. Grundejeren ønsker dog også en ny lokalplan for at kunne anvende mere af bebyggelsen til boliger og undgå krav om offentlig passage gennem bygningen. Dette skal der først udarbejdes et projektgrundlag til. Endvidere er en succes med butikker i Kongens Torv afhængig af flere butikker i området – altså at centret på den tidligere slagterigrund realiseres med succes.

 

  1. ATP, der ejer Magasin, ønsker at skabe mere sammenhængende butiksarealer på tværs af de matrikler, de ejer. Butikken fungerer ikke optimalt i dag på grund af blandt andet niveauspring mellem bygningerne og ulogisk opbygning omkring både butik og lager.

    For at kunne ændre på Magasins butiksarealer forventes kommuneplantillæg og ny lokalplan at være nødvendig.

 

For at kunne realisere kvoten i denne planperiode kræver det, at planlægningen omkring den nye store butik er på plads og dermed, at der findes et projektgrundlag, som svarer overens med planlægningen. For centerbebyggelsen nord for Østre Stationsvej er der gennemført lokalplan, kommuneplan og VVM, der muliggør centerbebyggelsen. Her skal blot vedtages dette tillæg til kommuneplanen og et tillæg til lokalplanen for at kunne virkeliggøre butikken.

 

For at sikre den bedste udnyttelse af kvoten er det vigtigt, at den tildeles det projekt, der har størst sandsynlighed for at kunne realisere butikken via en igangsat byggesag inden 2013. Ud af de 3 ansøgere vurderes centerbebyggelsen nord for Østre Stationsvej at have størst mulighed for at leve op til dette inden for planperioden.

 

Tillæg nr. 28 og tillæg til lokalplan nr. 0-683

 

Forslag til tillæg nr. 28 til kommuneplanen ændrer anvendelsesbestemmelsen for eksisterende rammeområde 1.C31 med henblik på at sikre, at der kan etableres 2 udvalgsvarebutikker på hver op til 6.000 m2.

 

Forslag til tillæg nr. 1 til den gældende lokalplan nr. 0-683 ændrer 2 anvendelsesbestemmelser, således at der gives mulighed for at etablere 2 udvalgsvarebutikker på hver op til 6.000 m2. Endvidere gives der mulighed for, at mere af butiksarealet kan placeres i lokalplanens område B, byggefelt 3, så det er muligt at have butiksareal i både stueetagen og på 1. sal. De øvrige bestemmelser i gældende lokalplan nr. 0-683 ændres ikke og gælder fortsat.

 

Planens miljøvurdering

 

I henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af planerne. Det er i den forbindelse vurderet, at planerne ikke får nogen påvirkning på miljøet, og derfor er der ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af forslagene.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Forslag til tillæg nr. 1 til lokalplan nr. 0-683 for ny bydel nord for Østre Stationsvej (Forslag til Tillæg nr. 1 til lokalplan 0-683 Ny bydel nord for Østre Stationsvej m. lp..pdf)
2. Forslag til kommuneplantillæg nr. 28 ny bydel v. Østre Stationsvej (Kommuneplantillæg 28 - 12.12.pdf)

 

 

 



4. Lokalplanforslag nr. 11-723, Lodsvej, Skippervej samt del af Stigevej, Kirkegyden og Rørkrogen i Stige. Offentliggørelse

Åbent - 2011/043619

 

Sagsresumé

Lokalplanområdet omfatter den ældste del af Stige, som er en gammel fisker- og skipperby i det nordlige Odense ved Odense Kanal. Byen har bevarede bygninger fra 4 århundreder.

 

I forslag til tematillæg til Kommuneplanen for kulturhistorie er Stige udpeget som kystkulturmiljø. I gældende kommuneplan er det fastlagt, at der ved fornyet planlægning i Stige skal udarbejdes bevarende lokalplan.

 

På baggrund af en konkret ansøgning om at rive en af de ældste gårde fra 1600-tallet ned, nedlagde Odense Kommune forbud mod nedrivningen efter planlovens § 14. Dette har været baggrunden for at igangsætte udarbejdelse af bevarende lokalplan for Stige.

 

Lokalplanforslagets formål er at sikre det gamle Stiges karakteristiske bebyggelsesstruktur, landskabstræk og bevaringsværdige bygninger mod ændringer.

 

Lokalplanen er udarbejdet i dialog med borgerne i Stige. Der blev i august afholdt borgermøde og byvandring med ca. 60 deltagere. I offentlighedsperioden vil beboerne kunne komme med indsigelser og bemærkninger via hjemmesiden www.odense.dk/stige.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender, at lokalplanforslag nr. 11-723 for Lodsvej, Skippervej samt del af Stigevej, Kirkegyden og Rørkrogen vedtages til offentliggørelse i 8 uger i henhold til planlovens bestemmelser.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Økonomiudvalget anbefaler By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

 

 

Sagsfremstilling

Lokalplanområdet omfatter Skippervej, Lodsvej samt dele af Stigevej, Kirkegyden og Rørkrogen. Dette område svarer til kommuneplanens område 11.B10 og 11.F10. Ifølge kommuneplanen skal en lokalplan for disse rammeområder indeholde bestemmelser om bevaring af bebyggelsens udseende og miljø samt overføre landzonearealer til byzone. Derudover er der en enkelt bebyggelse på Kirkegyden fra område 11.B12.

 

Området består af den ældste del af Stige. Området omkring Lodsvej og Skippervej vidner om Stiges maritime fortid og dens betydning for besejlingen af Odense. Bebyggelsens struktur er velbevaret og rummer flere bevarede bygninger fra tiden før kanalens etablering.

 

I de senere år er der opført flere nye bebyggelser, som vidner om, at Stige er et attraktivt boligområde.

 

Lokalplanen opererer med 3 kategorier. Kategori A og B er de ældste bygninger, som i kraft af deres beliggenhed, byggestil og volumen bidrager positivt til miljøet og helheden i Stige. Husene i kategori A og B er alle fra før 1940.

 

Kategori A er bygninger, der er bevaringsværdige i sig selv. Det vil sige velbevarede huse, som repræsenterer en karakteristisk stilperiode uden væsentlige senere ændringer.

 

Kategori B indeholder de bygninger, der grundet senere ombygninger ikke fremstår som rene repræsentanter for den periode, hvori de er opført. Disse har typisk fået bygningsdetaljer, der ikke er i overensstemmelse med det oprindelige udtryk og proportioner, som fx tag med udhæng, vinduer uden sprosser, tilbygninger og kviste. Det vil være givende for området, at disse gennem vedligeholdelse og renovering tilbageføres til det oprindelige udtryk.

 

Kategori C er typisk yngre ikke-bevaringsværdige huse fra 1940 og frem til i dag. Kategorien indeholder dog også bygninger af ældre dato, som har været igennem en gennemgribende renovering som fx skalmuring, og derved har mistet sin oprindelige karakter.

 

Kategori C har ingen bestemmelser for bevaring, men ny bebyggelse og renovering af eksisterende bebyggelse skal udføres i en arkitektur, der harmonerer med områdets traditionelle byggeskik. Der er således bestemmelser om tagudformning, vinduestyper og byggematerialer.

 

Lokalplanen skal også sikre, at gaderum, vigtige passager og kig bevares. Forhavernes åbne og grønne struktur skal sikres. Dette sker gennem udpegning af bevaringsværdige træer, fastsættelse af højder på hegn mod gaden samt retningslinier for belægning.

 

Det inddæmmede engområde ud mod Odense Kanal skal bevares som åbent græsareal.

 

Området ligger primært i byzone. De arealer indenfor lokalplanafgrænsningen, som ligger i landzone, overføres til byzone.

 

Planens miljøvurdering

 

I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer er der foretaget en miljøscreening af planen. Da der er tale om en bevarende lokalplan, påvirker planen ikke miljøet. Der er derfor ikke behov for at foretage en egentlig miljøvurdering af lokalplanforslaget.

 

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

For ejendomme, som er markeret som bevaringsværdige i lokalplanen, kan der søges om støtte til renoveringer via byfornyelsesmidlerne inden for den afsatte ramme.

 

Bilag

1. Lokalplanforslag 11-723 Lodsvej m.fl. (Lokalplanforslag 11-723 Lodsvej m.fl med kort.pdf)

 

 

 



5. Odense i en ny virkelighed - forslag til nye løsninger ved afvikling af valg med digitalisering og effekt samt fleksibilitet og borgeren i centrum.

Åbent - 2011/142195

 

Sagsresumé

Odense Kommune står i en kommende årrække over for at skulle afvikle valg ca. én gang om året. Det er kommunalvalg, EU-Parlamentsvalg og folketingsvalg. Det er p.t. usikkert, om der oveni også kan forventes en folkeafstemning i relation til EU-forbeholdene.

 

Den administrative afvikling af valg i kommunerne er under forandring i disse år. Det skyldes bl.a. udviklingen med digitalisering samt økonomiske udfordringer i kommunerne. Velfærdsdagsordenen og en ny virkelighed i Odense kræver, at der bredt inden for alle områder i kommunen er en innovativ tilgang til at skabe nye løsninger, der både har tilstrækkelig effekt og med borgeren i centrum.

 

Specielt i valgsammenhæng er der også den særlige udfordring, at Odense såvel som andre kommuner har stadigt sværere ved at skaffe det fornødne antal tilforordnede vælgere. Det gælder i særdeleshed til de helt små valgsteder. Hvis alle valgsteder bevares i Odense, som det er i dag, vil der desuden være grænser for, hvor nye, fleksible og effektfulde løsninger kommunen kan bruge.

 

Borgmesterforvaltningen har således udarbejdet forslag til løsninger, der skaber en effekt og har en fornuftig helhed, som kan give mening hos borgerne. Forslagene tager afsæt i borgernes synsvinkel og har som de bærende elementer:

  • fleksibilitet
  • service
  • digitalisering

 

Borgmesterforvaltningens forslag blev drøftet på Valgbestyrelsens møde den 11/1 2012, og på baggrund af disse drøftelser fremsendes nu indstilling om nedlæggelse af 6 af de små valgsteder i kommunen. Endvidere fremsendes forslag, der skal afhjælpe problemstillinger i relation til udpegning af tilforordnede vælgere.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Valgbestyrelsen, at byrådet godkender:

 

 

a.      Følgende 6 små valgsteder i Odense, der hver især sammenlægges med et større valgsted i lokalområdet, nedlægges, således at:

1.  Allesø Forsamlingshus sammenlægges med Spurvelundsskolen
2.  Ravnebjerg Forsamlinghus sammenlægges med Ubberudhallen
3.  Brændekilde Forsamlingshus sammenlægges med Rasmus Rask Skolen
4.  Tingkærskolen sammenlægges med Højby Skole
5.  Davinde Forsamlingshus sammenlægges med Fraugde Fritidscenter
6.  Havnens Gourmet/Aasum sammenlægges med Fjordager Hallen

b.      Oprettelse af en reserveliste med frivillige tilforordnede vælgere ved afvikling af valg i Odense Kommune samt brug af digital løsning ved rekruttering af tilforordnede vælgere fra partiforeningerne.

 

Valgbestyrelsen anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Rådmændene Jane Jegind og Steen Møller tager forbehold for sammenlægningen i pkt. 4 og 5.

 

 

 

Sagsfremstilling

Den administrative afvikling af valg i kommunerne er under forandring. Det er almindeligvis et område med en meget traditionsbunden tilgang til at forny og tilpasse, men udviklingen med bl.a. digitalisering og tidens økonomiske udfordringer har gjort, at der også inden for afvikling af valg er bevægelser i kommunerne.

 

Det sker samtidig med, at borgerne i bred forstand har bevaret tilliden til kommunernes afholdelse af valg og har taget de forskellige digitale løsninger til sig.

 

Velfærdsdagsordenen og en ny virkelighed kræver en innovativ tilgang til at skabe løsninger i Odense Kommune, der både har tilstrækkelig effekt og sætter borgeren i centrum. Det er blandt andet løsninger, der har indbygget den fornødne fleksibilitet, og som i vidt omfang tilbyder borgerne service gennem valg af selvbetjening og lignende.

 

Det gælder også i valgsammenhæng, hvor der kan tænkes i nye baner og træffes nogle beslutninger, som fremadrettet medvirker til at skabe den fornødne effekt og en fornuftig helhed, der giver mening hos borgerne i Odense.

 

Odense Kommune står i en kommende årrække over for at skulle afvikle valg ca. én gang om året. Det er kommunalvalg, EU-Parlamentsvalg og folketingsvalg. Det er p.t. usikkert, om der oveni også kan forventes en folkeafstemning i relation til EU-forbeholdene.

 

I forhold til de konkrete løsninger i indstillingen har Valgsekretariatet i Borgmesterforvaltningen gennem flere år forberedt, hvordan der kan skabes nyskabende løsninger med en fornuftig helhed og effekt, som kan give mening hos borgerne. Forslagene tager afsæt i borgernes synsvinkel og har som de bærende elementer:

  • fleksibilitet
  • service
  • digitalisering

 

Ud over de indstillede løsninger er der forberedt nogle øvrige tiltag, der kan understøtte disse. Det gælder eksempelvis FynBus’ ordning med gratis buskørsel på valgdagen for alle borgere med stemmeret. Desuden kan nævnes den nye populære ordning med mulighed for at brevstemme på udvalgte biblioteker forskellige steder i Odense (Dalum i syd, Tarup i vest og Vollsmose i øst).

 

1. Nye muligheder for at stemme samt ny ressourcebesparende struktur i sammensætningen af valgsteder

 

Det foreslås, at 6 mindre valgsteder ud af kommunens i alt 36 valgsteder nedlægges, og hver især sammenlægges med et større valgsted i lokalområdet. Det drejer sig om meget små valgsteder med ca. 300-450 vælgere. De berørte vælgere vil blive tilknyttet et nærliggende valgsted i deres respektive lokalområder. Nedlæggelse af de 6 valgsteder berører ca. 1,5 % af vælgerne i Odense. De fleste berørte vælgere bliver tilknyttet et valgsted 1-2 km fra det nedlagte valgsted. For et fåtal af de berørte kan der i enkelte tilfælde være tale om op til 3-5 km.

 

Da der med forslaget ikke flyttes på grænserne mellem de tre opstillingskredse i Odense Kommune, kræves der ikke tilladelse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Byrådet har kompetencen til at træffe beslutningen.

 

De bærende elementer i forslaget er fleksibilitet, digitalisering og service. Samtidig høstes der reel effekt allerede fra første valg i form af sparede ressourcer. I sig selv vil en ny struktur i størrelsen og antallet af valgsteder frigive potentiale på længere sigt. Færre valgsteder afhjælper desuden det nuværende pres på partiforeningerne med at skaffe tilforordnede til at bemande disse valgsteder.

 

Nedlæggelse vil også være mere rationelt ud fra et ressourcemæssigt og administrativt synspunkt, da det vil medføre effektivisering af de administrative arbejdsgange og besparelser på bemanding, overarbejdsbetaling, forplejning, logistik, kørsel og udstyr.

 

En beslutning om nedlæggelse af de 6 valgsteder kan også ses i tråd med tidligere beslutninger i Valgbestyrelsen om, at der af praktiske og økonomiske årsager ikke benyttes digitale valglister på disse valgsteder.

 

Den oplevelse, som de berørte vælgere - unge som gamle - vil få, er at blive budt velkommen på et større valgsted i nærheden, hvor brugen af digitale valglister har fundet indpas. Region Syddanmark og de fynske kommuner, herunder Odense, har indgået en ordning med FynBus om gratis buskørsel med lokal- og regionalbusser på valgdage for alle borgere med stemmeret. 

 

Reglerne om, at borgere med særligt behov, fx nedsat fysisk funktionsevne, skal have mulighed for at afgive brevstemme i eget hjem omfatter naturligvis også de berørte vælgere. I Odense Kommune er der praksis for en ”Store Brevstemmedag”, hvor der på plejehjem, institutioner mv. og i private hjem kan brevstemmes.

 

Forslaget skal også ses i lyset af den service, som Odense Kommune nu tilbyder borgerne i relation til at kunne brevstemme på mere fleksibel vis. Ved folketingsvalget 2011 var det en stor succes med muligheden for at brevstemme på biblioteker forskellige steder i byen (Dalum i syd, Tarup i vest og Vollsmose i øst) med åbningstider, der supplerer i forhold til åbningstider i Borgerservicecenteret.

 

For yderligere at lette overgangen til den nye inddeling af valgsteder kan det overvejes, om kommunen eventuelt som et ekstra supplement til næste valg giver mulighed for at brevstemme ved ét eller flere af de nedlagte valgsteder, fx en eftermiddag efter annoncering.

 

Følgende valgsteder foreslås nedlagt og sammenlagt med et andet:
 

  • Allesø Forsamlingshus, ca. 307 vælgere
  • Ravnebjerg Forsamlingshus, ca. 395 vælgere
  • Brændekilde Forsamlingshus, ca. 366 vælgere
  • Tingkærskolen, ca. 457 vælgere
  • Davinde Forsamlingshus, ca. 278 vælgere
  • Havnens Gourmet - Aasum, ca. 357 vælgere

 

Allesø Forsamlingshus (ca. 307) og Spurvelundskolen (ca. 2800)

 

Fremtidigt navn på valgsted: Spurvelundskolen

Antal vælgere efter sammenlægning: ca. 3.107

Merafstand for langt de fleste vælgere fra Allesø: ca. 1 km

(bebyggelserne i de to områder ligger tæt)

 

 

 

 

 

Tingkærskolen (ca. 457) og Højby Skole (ca. 3.354)

 

Fremtidigt navn på valgsted: Højby Skole

Antal vælgere efter sammenlægning: ca. 3.811

Merafstand for langt de fleste vælgere fra Tingkærskolen: ca. 1 km

(kun lille merafstand, da Tingkærskolen ligger så østligt i området som den gør)

 

Brændekilde Forsamlingshus (ca. 366) og Rasmus Rask Skolen (ca. 3.569)

 

Fremtidigt navn på valgsted: Rasmus Rask Skolen

Antal vælgere efter sammenlægning: ca. 3.935

Merafstand for langt de fleste vælgere fra Brændekilde: ca. ½ - 1 km

 

Ravnebjerg Forsamlingshus (ca. 395) og Ubberudhallen (ca. 1.830)

 

Fremtidigt navn på valgsted: Ubberudhallen

Antal vælgere efter sammenlægning: ca. 2.225

Merafstand for vælgere fra Ravnebjerg: ca. 2 - max. 4 km

 

Davinde Forsamlingshus (ca. 278) og Fraugde Fritidscenter (ca. 2.230)

 

Fremtidigt navn på valgsted: Fraugde Fritidscenter

Antal vælgere efter sammenlægning: ca. 2.508

Merafstand for vælgere fra Davinde: ca. 2 - max. 5 km

 

Havnens Gourmet, Aasum (ca. 357) og Fjordager Hallen (3.840)

 

Fremtidigt navn på valgsted: Fjordager Hallen

Antal vælgere efter sammenlægning: ca. 4.197

Merafstand for vælgere fra Havnens Gourmet, Aasum: ca. 2-3 km

 

2. Oprettelse af en reserveliste med frivillige tilforordnede vælgere samt brug af digital løsning ved rekruttering af tilforordnede vælgere fra partiforeningerne

 

En særlig udfordring i valgsammenhæng er, at Odense Kommune såvel som andre kommuner har stadigt sværere ved at skaffe det fornødne antal tilforordnede vælgere. Det gælder i særdeleshed til de helt små valgsteder, hvor de tilforordnede vælgere er blevet meget ”kræsne”. Ved folketingsvalget 2011 meldte mere end

12 % afbud, heraf mange kort før valget. Det svarer til ca. 70 personer.

 

Når det alligevel lykkedes valgsekretariatet at få udpeget det tilstrækkelige antal tilforordnede vælgere, skyldtes det især, at Fyns Stiftstidende og DR Fyn omtalte de problemer, som Valgsekretariatet havde med at skaffe tilforordnede vælgere. Herefter meldte der sig hurtigt mere end 60 borgere via kommunens hjemmeside.

 

København og Aarhus Kommuner har også gode erfaringer med at lade et antal af de tilforordnede vælgere tilmelde sig via kommunens hjemmeside. I Aarhus er det langt over 100 tilforordnede vælgere, der på fast basis udtages blandt frivillige borgere, der har tilmeldt sig en liste på hjemmesiden.

 

Det kan gå ud over en korrekt og ordentlig afvikling af valget, hvis der ikke 1-2 uger inden et valg er et tilstrækkeligt antal tilforordnede vælgere, der reelt er til rådighed i forbindelse med planlægningen. Det foreslås, at Valgsekretariatet fremadrettet kan bruge frivillige borgere, der har tilmeldt sig en reserveliste - dog kun, hvis det viser sig nødvendigt, fx i forbindelse med afbud.

 

En reserveliste vil samtidig understøtte tankegangen bag det danske demokrati, hvorefter det at være tilforordnet vælger er et borgerligt ombud, og at de tilforordnede vælgere skal udgøre et repræsentativt udsnit af den danske befolkning.

 

I forbindelse med den rekruttering, der foretages op til hvert valg blandt tilforordnede vælgere fra partiforeningerne, planlægger Valgsekretariatet at tage en ny digital løsning i brug fra næste valg. Det skal på sigt gøre opgaven mere fleksibel og mindre ressourcekrævende for både partiforeningerne og kommunen. I Odense Kommune er den udførte business case positiv allerede fra det første valg alene på baggrund af sparet porto.

 

I dag er det en meget tids- og ressourcekrævende opgave for Valgsekretariatet at indkalde 560 tilforordnede vælgere fra partiforeningerne. Der skal udsendes vidt forskellige breve til de rigtige personer, modtages svar, fordeles tilforordnede på valgstederne, modtages afbud, sørges for ekstra rekruttering, udbetales diæter mv.

 

Den digitale løsning er baseret på, at det i langt højere grad er partiforeningerne selv, der via en fleksibel og brugervenlig internetløsning tilmelder de tilforordnede vælgere og valgstyrerne ind på de enkelte afstemningssteder. Kommunen er dog stadig tovholder og har fx styringen i administrationsrettighederne. Det er derfor meget væsentligt at få inddraget partiforeningerne i processen for at skabe den bedst mulige opbakning og ejerskab til systemet. Valgsekretariatet vil derfor tage initiativ til at invitere partiforeningerne til et informationsmøde, hvor der vil blive informeret om de fælles fordele, som det nye digitale system kan bidrage med.

 

Det webbaserede system kaldes Valhalla og er udviklet af Aarhus Kommune i samarbejde med partiforeningerne. Aarhus Kommune har stillet systemet gratis til rådighed for alle landets kommuner med henblik på, at alle kommuner, der bruger systemet, samtidig bidrager med at udvikle det.

 

Økonomi

Nedlæggelse af de 6 mindste valgsteder i Odense Kommune skønnes at udgøre en økonomisk besparelse på ca. 225.000 kr. pr. valg i form af færre udgifter til diæter, overarbejdsbetaling, forplejning, logistik, kørsel og udstyr. Desuden er der i generel forstand tale om en effektivisering af de administrative arbejdsgange.

 

Vedrørende rekruttering af tilforordnede vælgere fra partiforeningerne udviser det webbaserede digitale system Valhalla en positiv business case allerede ved første valg afholdt efter ibrugtagningen alene gennem sparede portoudgifter.

 

Hertil kommer den administrative effektivisering af arbejdsgangene i både partiforeningerne og Valgsekretariatet i forbindelse med udpegningen af tilforordnede vælgere, hvilket vil give sig udslag i besparelser på overarbejdsbetaling. Denne besparelse vil blive nærmere fastslået i forbindelse med, at systemet tages i brug.

 

Bilag

1. Kort over valgsteder 2011 med skitse af forslag til sammenlægninger (Valgsteder_reduceret.pdf)
4. Notat af 5. januar 2012 fra Fynbus (Notat af 5. januar 2012 fra FynBus om evt. sammenlægning af valgsteder (de 6)_2012011816252600.pdf)
2. Skoledistrikter (skoledistrikter_ny.pdf)

 

 

 



6. Kvartalsrapport for det specialiserede socialområde, ultimo december 2011

Åbent - 2012/007974

 

Sagsresumé

I denne sag sendes 4. kvartals opfølgning på forventede regnskab 2011 for det specialiserede socialområde til byrådets godkendelse.

 

Det specialiserede socialområde dækker:

  • Udsatte børn og unge, som vedrører udgifter til særlige dagtilbud, plejefamilier, opholdssteder, forebyggende foranstaltninger og døgninstitutioner.

 

  • Udsatte voksne og handicappede, som vedrører udgifterne til pleje, omsorg, forebyggende indsats, hjælpemidler, rådgivning, botilbud, kontaktperson- og ledsagerordninger samt aktivitets- og samværstilbud.

 

  • Pleje og omsorg, som vedrører udgifter til plejehjem, beskyttede boliger, hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning samt plejevederlag og hjælp til sygeartikler og lignende ved pasning af døende i eget hjem.

 

Hvorfor laves der særskilt opfølgning på det specialiserede socialområde?

Udgifterne på det specialiserede socialområde har i de seneste år båret præg af at være stigende og svært styrbare. Det har presset økonomien i landets kommuner.

For at have mere fokus på området og derigennem bremse udgiftsstigningerne, er der i Økonomiaftalerne siden 2010 indgået aftale om, at der kvartalsvis skal følges op på området.

 

De enkelte udvalg i Odense Kommune har i de seneste år iværksat en del tiltag for at følge udgifterne på det specialiserede socialområde tæt og løbende.

 

De kvartalsvise opfølgninger til byrådet laves derfor primært på grund af et lovmæssigt krav til indberetning til Økonomi– og Indenrigsministeriet, men er dog en god anledning til at give hele byrådet en status på området.

 

Opfølgning ultimo december 2011

Opgørelsen på hele det specialiserede socialområde viser et samlet mindreforbrug på 17,6 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget.

  • Ved området udsatte børn og unge forventes der et mindreforbrug på ca. 18,1 mio. kr. Dette skyldes bl.a. et mindreforbrug på 20,4 mio. kr. ved ”forebyggende foranstaltninger for børn og unge”, mens der er et merforbrug på ”døgninstitutioner for børn og unge” på 11,9 mio. kr.

 

  • Der forventes et mindreforbrug på området udsatte voksne og handicappede på ca. 3,6 mio. kr. Dette skyldes bl.a. et mindreforbrug på 5,1 mio. kr. ved ”forbyggende indsats for ældre og handicappede”, et mindreforbrug på 3,0 mio. kr. ved ”hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring” og et merforbrug på 3,3 mio. kr. ved ”pleje og omsorg mv.”

 

  • På området pleje og omsorg forventes der et merforbrug på knap 4,1 mio. kr. Dette skyldes primært et merforbrug på 3,3 mio. kr. ved ”forbyggende indsats for ældre og handicappede”. (Her er udgifter til udsatte voksne og handicappede ikke medregnet)

 

Sammenhæng til budgetopfølgning pr. 1/10 2011

 

Ved Ældre- og Handicapforvaltningen udviser området et ”mindre” mindreforbrug end ved budgetopfølgningen. Afvigelsen kan henføres til dels køb og salg af pladser og dels til fortsat uafklarethed med OUH omkring betaling for respirationsborgere.

 

Ved Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen udviser området et større mindreforbrug end ved budgetopfølgningen. Dette kan henføres til et mindreforbrug på høreapparater samt forskellige modsatrettede bevægelser, herunder projektøkonomien, merforbrug vedrørende behandling af stofmisbrugere og mindreforbrug på botilbudsområdet.

 

Ved Børn– og Ungeforvaltningen udviser området et større mindreforbrug i forhold til budgetopfølgning. Dette skyldes en generel tilbageholdenhed og omorganisering, som har betydet, at der har været aktivitetsforskydninger. Mindreforbruget i 2011 forventes anvendt i 2012.

 

Med de økonomistyringsprincipper, som kommunen har, forventes merforbruget på de enkelte områder at blive håndteret inden,for eget udvalg.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, at byrådet godkender Kvartalsrapport for det specialiserede socialområde ultimo december 2011.

 

 

 

Sagsfremstilling

I et vedlagt bilag kan opgørelsen ses pr. forvaltning. Derudover er der knyttet kommentarer til afvigelserne i bilaget.

 

Økonomi

Sagen har ingen betydning for serviceramme og kassebeholdning.

 

Bilag

1. 4. kvartalsrapport pr. forvaltning med kommentarer (Kvartalsrapport pr. forvaltning.pdf)

 

 

 



7. Klage over afslag om udvidet åbningstid til Restaurant Franck A

Åbent - 2006/01666

 

Sagsresumé

Borgmesterforvaltningen fremsender klage fra Franck A over Bevillingsnævnets afgørelse til restaurationsvirksomheden Franck A, Jernbanegade 4, 5000 Odense C.

 

I afgørelsen giver Bevillingsnævnet afslag på ansøgning om tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 04.00 natten mellem lørdag og søndag.

 

Franck A fik i 2007 tilladelse til udvidet åbningstid til kl. 03.00.

 

I henhold til § 10, stk. 4, i restaurationsloven kan et afslag fra Bevillingsnævnet indbringes for byrådet.

 

Bevillingsnævnet bemærker, at selskabet tre gange inden for det seneste ca. 1½ år har søgt om forlænget åbningstid til senere end kl. 03.00, hvor der er givet afslag. 

 

Klagerne har været drøftet på møder i Bevillingsnævnet og efterfølgende i byrådet som klageinstans. Afgørelserne er blevet fastholdt.

 

Den senest indkomne ansøgning fra Franck A er behandlet på møde i nævnet den 28/11 2011, som efter en konkret vurdering gav afslag med omtrent samme begrundelse som tidligere, da der ikke ses at være tilføjet noget væsentligt nyt.

 

Der arbejdes for tiden i Bevillingsnævnet på en mulig ny eller revideret restaurationsplan for Odense Kommune, hvor flere fokusområder indgår herunder også, hvilke muligheder der skal være for at få forlænget åbningstid.

 

 

INdstilling

 

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet, idet udtalelse vedrørende klagen fra Bevillingsnævnets ordinære møde den 30/1 2012 vil foreligge på byrådsmødet den 1/2 2012.

 

 

Sagsfremstilling

Bevillingsnævnet behandlede på sit møde den 28/11 2011 en ansøgning fra restaurationsvirksomheden Franck A, Jernbanegade 4, 5000 Odense C, om tilladelse til at holde udvidet åbent til kl. 04.00 natten mellem lørdag og søndag. Nævnet vedtog at give afslag på ansøgningen efter en konkret skønsmæssig vurdering.

 

Det var således den tredie ansøgning inden for det seneste ca. 1½ år om forlænget åbningstid til senere end kl. 03.00. Der er hidtil givet afslag i nævnet og byrådet.

 

Ved den senest indkomne ansøgning fra Franck A har Bevillingsnævnet givet afslag med omtrent samme begrundelse som tidligere, da der ikke ses at være tilføjet noget væsentligt nyt i sagen.

 

Det kan oplyses, at den almindelige åbningstid i Odense Kommune, der gælder for restaurationsvirksomheder, er fra kl. 05.00 morgen indtil kl. 02.00 om natten. Bevillingsnævnet besluttede tilbage i oktober 2007 at give Franck A udvidet åbningstid til kl. 03.00.

 

I begrundelsen for afslaget på den seneste ansøgning fra Franck A er bl.a. indgået, at der er beboelse i samme ejendom som Franck A samt i naboejendommen. Desuden er der beboelse i Gråbrødre Kloster tæt ved.

 

Det drejer sig om 20 lejemål på 4. sal i samme ejendom (Jernbanegade 4-6) og 6 lejemål i Jernbanegade 8. Af de i alt 44 lejemål i Gråbrødre Kloster vender ca. halvdelen ud mod pladsen.

 

Nævnet er af den opfattelse, at det ansøgte vil indebære gener for beboerne i samme ejendom samt for de omkringboende i Jernbanegade og Gråbrødre Kloster, idet der næsten uundgåeligt vil blive mere trafik, støj mv. i nattelivet på stedet.

 

Nævnet er herved også af den opfattelse, at bestemmelserne i den af byrådet vedtagne restaurationsplan om udvidet åbningstid er tungtvejende, idet de netop skal varetage hensynet til de omkringboende sent om natten i den almindelige lukketid.

 

I restaurationsplanen er der således mere lempelige kriterier for nattilladelse til kl. 03.00 end til kl. 05.00. Afslag til 03-tilladelse gives som regel kun, hvis der er væsentlige gener forbundet med at give tilladelse. I forhold til udvidet åbningstid til kl. 05.00 gives der ikke tilladelse i umiddelbar nærhed af beboelseskomplekser, hvor det skønnes at indebære nogen former for gener for de omkringboende.

 

Bevillingsnævnet har ved den konkrete ansøgning fra Franck A om udvidet åbningstid til kl. 04.00 natten mellem lørdag og søndag anvendt den strengere vurdering vedrørende udvidet åbningstid til efter kl. 03.00.

 

En mulig ny eller revideret restaurationsplan for Odense Kommune

 

Som generel orientering kan det oplyses, at Bevillingsnævnet arbejder på en mulig ny eller revideret restaurationsplan for kommunen. Flere fokusområder indgår i arbejdet herunder også hvilke muligheder der skal være for forlænget åbningstid. Der er inddraget en lang række forskellige aktører og interessenter i overvejelserne. Bevillingsnævnet anser det som vigtigt, at en evt. ny eller revideret restaurationsplan bør være udtryk for en helhedsvurdering, der i fagligheden også inddrager fx miljømæssige, ordensmæssige og sundhedsmæssige aspekter, ligesom de mange spændende udviklings- og vækstmuligheder i byens nuværende og kommende kvarterer bør understøttes i videst mulige omfang. Arbejdet i Bevillingsnævnet forventes at være tilendebragt 1. halvår af 2012. Hvis Bevillingsnævnet foreslår en ny eller revideret restaurationsplan, vil byrådet få forelagt planen til godkendelse.

 

Økonomi

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

1. Klage fra Franck A dateret den 22. december 2011 (Klage fra Franck A dateret 22. december 2011.pdf)

 

 

 

8. Forespørgsel fra byrådsgruppe Ø vedrørende personalepolitik og målsætning for folkeskolen

Åbent - 2012/014188

 

Sagsresumé

Byrådsgruppe Ø fremsender i henhold til forretningsordenens § 3 følgende forespørgsel til optagelse på byrådets dagsorden for mødet den 1/2 2012:

 

Hvorfor efterlever Odense Kommune ikke den vedtagne personalepolitik og målsætning for folkeskolen?

 

Efter vedtagelse af budget 2012 har der vist sig en række konsekvenser, der går langt ud over, hvad der blev forelagt byrådet i budgetmaterialet. Det fremgik ikke af materialet, at vedtagelsen af budgettet ville betyde markante afskedigelser i Odense Kommune. Afskedigelser, der på afgørende områder bryder med kommunens personalepolitik, herunder bestræbelserne for et rummeligt arbejdsmarked.

 

Senest har der været meget fokus på afskedigelserne i folkeskolen. Afskedigelser, der vil få den konsekvens, at Odense Kommune ikke kan leve op til egen målsætning for folkeskolen.

 

Mål

Eleverne får faglige og sociale udfordringer, der medvirker til deres alsidige personlige udvikling, og de forbereder sig på at blive aktive og selvhjulpne borgere i et demokratisk og globalt samfund.

 

Delmål

Folkeskolerne i Odense Kommune har et rummeligt, fagligt udfordrende, fleksibelt og kreativt udviklingsmiljø.

 

1. Skoleforløbet

Skolen sikrer, at læringsmiljøet er tilpasset de forskellige faser i skoleforløbet. Faserne etableres med udgangspunkt i elevernes behov, medarbejdernes kompetencer samt de fysiske rammer.

 

2. Læring

Læring betragtes som en aktiv proces, hvor den enkelte elev ud fra sine særlige forudsætninger udvikler sig intellektuelt, motorisk, socialt og følelsesmæssigt og herigennem få alsidige redskaber til sin fortsatte udvikling.

 

Byrådet har vedtaget en meget omfangsrig personalepolitik, der indledes således:

 

Personalepolitik i Odense Kommune

Personalepolitikkens formål er at tiltrække og fastholde ansatte med gode faglige og menneskelige egenskaber, så vi kan løse vores opgaver på det serviceniveau, der er fastlagt.

 

I personalepolitikken er der også taget stilling til fravær og fastholdelse:

 

Fravær og fastholdelse

Kommunen vil skabe og vedligeholde et godt og attraktivt fysisk og psykisk arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes behov for udvikling og tryghed tilgodeses, hvor fraværet minimeres, og hvor medarbejdere, der er afskedigelsestruede på grund af sygefravær, søges fastholdt. Odense Kommune ser positivt på ønsker fra ansatte, hvis arbejdsevne er forringet af helbredsmæssige og/eller sociale årsager, om at overgå til delefterløn, delpension eller ændret jobindhold.

 

I Enhedslisten er vi af den opfattelse, at udmeldingerne på folkeskoleområdet ikke er i overensstemmelse med den vedtagne målsætning for folkeskolen og den vedtagne personalepolitik. Derfor ønsker vi svar på følgende spørgsmål fra borgmesteren og rådmanden for børne- og ungeområdet:

 

  • I forbindelse med budget 2012 tilkendegav borgmesteren, at reduktionerne i videst muligt omfang skal ske ved naturlig afgang. Er processen med, at man fyrer, før man kender planlægningstallene, og før man har givet ordentlig mulighed for at løse reduktionerne ved naturlig afgang, en ændret praksis i Odense Kommune?

  • Hvilke overvejelser ligger der til grund, når Odense Kommune – ud over ikke at kende planlægningstallene – vil afskedige lærere, før kommunen kender de konkrete konsekvenser af den nye budgetmodel for den enkelte skole. En budgetmodel, som vil rykke markant rundt på ressourcetildelinger mellem de enkelte skoler og betyde, at lærere skal flyttes rundt mellem skolerne.

  • Er rådmanden for børne- og ungeområdet enig i kommunens nye praksis med at afskedige ansatte for at få nye kompetencer ind – frem for at kompetenceudvikle de ansatte?

  • Odense Kommune har hidtil haft en politik om at gå langt i forsøget på at fastholde dygtige medarbejdere. Er rådmanden enig i, at denne politik skal fraviges?

  • Hidtil er processen ved overtalssituationer løst i en dialog mellem Odense Kommune og de faglige organisationer. I den verserende debat om fyringer på skoleområdet har Odense Kommune ikke ønsket at ændre i sit oprindelige udkast. Er dette et udtryk for Odense Kommunes fremtidige samarbejde med medarbejderne og de faglige organisationer?

  • I forbindelse med budget 2012 var begrundelsen for at spare på sygefravær, indkøb mv., at man ønskede at skærme kerneydelsen (i dette tilfælde undervisning). Hvordan stemmer det overens med, at man på skoleområdet vælger at udmønte besparelsen direkte på lærerstillinger frem for på vikarpuljen?”

 

Indstilling

 

 

 

Sagsfremstilling

 

Økonomi

 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

9. Forslag fra byrådsgrupperne C og V vedrørende kommunernes styreform

Åbent - 2012/014918

 

Sagsresumé

Byrådsgrupperne C og V anmoder i henhold til forretningsordenens § 3 om optagelse af følgende forslag på dagsordenen for mødet den 1/2 2012:

Sagsresumé

Regeringen skriver i regeringsgrundlaget: ”Regeringen vil tage initiativ til en ny styreform for de store byer. Det skal give en mere effektiv styring og gøre det lettere for borgere at se, hvem der har ansvaret for beslutningerne.”

 

Konservative og Venstre foreslår, at Odense Byråd sender et brev til Folketinget med følgende indhold:   

 

Odense Byråd ser frem til at indgå aktivt i et samarbejde om at opnå en endnu mere effektiv styring af samfundsressourcerne samtidig med, at ansvaret for de politiske beslutninger synliggøres for vælgerne. Men byrådet er helt uenig i, at dette forudsætter en ny styreform.   

 

Det er væsentligt for Odense Byråd at understrege, at den styreform, vi har i Odense, mellemformstyre med delt administrativ ledelse, på ingen måde hindrer opnåelsen af regeringens mål. Det er muligt for ansvarlige politikere både at sikre øget effektivitet samt synliggøre de politiske beslutninger for vælgerne uden at ændre styreformen. Det kræver alene politisk vilje, og den har Odense Byråd.   

 

Det nuværende mellemformstyre bidrager til, at beslutningerne tages tæt på borgerne, samt at det samarbejdende folkestyre fremmes og har optimale vilkår. To kvaliteter, der er afgørende for en demokratisk legitimitet og styring af store kommuner.   

 

I modsætning hertil rummer enhedsforvaltning og flertalsstyre store risici i forhold til den nuværende åbne, gennemskuelige og demokratiske proces.   

 

I de store kommuner kan det tværtimod være et demokratisk problem, hvis hele kommunens administration koncentreres hos én person, borgmesteren, der reelt alene vil råde over hele det administrative apparat. En sådan magtkoncentration hos kun ét af byrådets medlemmer/partier vil typisk på ingen måde stå i et rimeligt forhold til den procentdel af vælgerne, denne repræsenterer, og risikoen for informations- og magtasymmetri er overhængende.

  

Under den delte administrative ledelse er det muligt både at bevare den demokratiske legitimitet og samtidig effektivisere og synliggøre den politiske indflydelse.

Odense Kommune har allerede vist, at det er muligt at løse de kommunale opgaver på tværs af forvaltningerne, uden at dette sker på bekostning af den demokratiske proces.   

 

Eventuelle ændringer af styreformen vil berøre de få omhandlende byråd/kommunalbestyrelser relativt meget. Vi vil derfor gerne opfordre til, at eventuelle ændringer skal vedtages i det enkelte byråd med kvalificeret flertal, idet disse ændringer så vil være bredt funderet i den berørte kommune.   

 

Såfremt folketinget alligevel gennemtvinger eventuelle ændringer af styreformen, er det afgørende, at der indtænkes reelle muligheder for, at en opposition kan agere og samtidig have såvel et administrativt apparat som den nødvendige tid til at matche flertallets fuldtidspolitikere og administrative apparat.

 

Indstilling

 

Konservative og Venstre indstiller:

 

at byrådet over for Folketing, regering og KL tilkendegiver, at Odense Byråd ikke ønsker at indføre enhedsforvaltning og flertalsstyre, at eventuelle ændringer af styreformen bliver op til de enkelte kommunalbestyrelser at beslutte med kvalificeret flertal, og at det for Odense Byråd er afgørende, at eventuelle ændringer sikrer, at politikerne, herunder specielt det til enhver tid værende mindretal, fortsat har mulighed for at udøve deres indflydelse som valgte repræsentanter for byens borgere.”

 

Indstilling

 

 

 

Sagsfremstilling

 

Økonomi

 

Bilag

Ingen bilag.

 

© 2011 Agerholm Dahl