Dagsordener

Hjem
Dagsorden

Odense Byråd - Referat 21. marts 2012

Knud

Odense Byråd

Åben

Referat


Onsdag den 21-03-2012 kl. 17:00

Byrådssalen



Afbud fra:
Mark Grossmann
Olav Rabølle Nielsen
Per Berga Rasmussen
Thomas Skovgaard Sejersen

Jenan Bozo mødte i stedet for Mark Grossmann Leif Knudsen mødte i stedet for Olav Rabølle Nielsen Lene Junker mødte i stedet for Per Berga Rasmussen Roya Moore mødte i stedet for Thomas Sejersen

Oversigtsdagsorden: Åben referat

10. Endelig godkendelse af arealsalg til Energi Fyn City Net A/S (Lukket)



1. Anlægsstyring i Odense Kommune

Åbent - 2012/020376

 

Sagsresumé

I forbindelse med vedtagelsen af Odense Kommunes budget 2012 blev det besluttet, at der skulle etableres en fælles løbende styring og ledel­sesinformation på anlægsområdet. En ledelsesinformation, der blandt andet skulle bestå i kvartalsvise oversigter til Økonomiudvalget og den administrative ledelse, og som skulle følges op af samlede halvårlige budgetopfølgninger til Økonomiudvalget.

 

Ligeledes blev det besluttet, at kommunens anlægsopgaver på ejendomsområdet fremadrettet skulle samles i By- og Kulturforvaltningen, samt at det politiske ansvar for gennemførelse af anlægsprojekterne på ejendomsområdet overordnet skulle forankres under By- og Kulturudvalget. En ændring, der kan ses i sammenhæng med ønsket om fremadrettet at have en mere klar sammenhæng mellem budgetansvarlig og udførende udvalg og forvaltning.

 

Ovenstående forhold har medført et behov for at tilpasse og præcisere Odense Kommunes retningslinier for styring og gennemførelse af anlægsprojekter. Det hidtidige grundlag består af retningslinierne fra 1997, der har udgjort den overordnede ramme for opgavefordelingen og løsningen af ejendomsområdets anlægsopgaver i Odense Kommune. Disse retningslinier udgår og erstattes af et opdateret og revideret sæt retningslinier, jf. indstillingens bilag.

 

De nye retningslinier fastlægger en række overordnede styringsprincipper, der gælder for alle kommunens anlægsbudgetter og -bevillinger, uanset deres formål, og uanset hvilket udvalg de er placeret under.

 

Med de nye retningslinier etableres der en forbedret styring og overvågning af kommunens samlede anlægsprojektportefølje, der dels skaber øget gennemsigtighed på anlægsområdet, dels giver et bedre overblik over såvel de anlægssager, der er under forberedelse (pipeline) som de allerede igangsatte projekter.

 

Det samlede overblik giver et billede af anlægsprojekternes tidsmæssige og økonomiske status og fremdrift og kan endvidere udbygges til også at indeholde en grafisk præsentation, så det - eksempelvis via kommunens hjemmeside – på en enkel måde bliver muligt at danne sig et overblik over kommunens igangværende og planlagte anlægsprojekter.      

 

Herudover er der i retningslinierne særligt fokus på anlægsopgaverne på ejendomsområdet, hvilket skal ses i lyset af, at det politiske bygherreansvar fremadrettet flyttes fra de enkelte fagudvalg til By- og Kulturudvalget. Dette ændrer tillige på ansvars- og opgavefordelingen mellem By- og Kulturforvaltningen og de øvrige forvaltninger, og kommunens byggeprojekter vil fremadrettet skulle planlægges og gennemføres i tæt samarbejde mellem fagforvaltningerne og By- og Kulturforvaltningen.

 

Det vil fortsat være fagudvalgene, der har det faglige og politiske ansvar for kommunens politikker, indsatser og ydelser på fagområderne, og det er også fremadrettet de enkelte fagforvaltninger, der har ansvaret for, at der som input til budgetprocessen udarbejdes forslag til relevante anlægsprojekter inden for fagudvalgets politikområder.

 

Det politiske og administrative ansvar for ejendomsområdets anlægsopgavers udførelse og økonomi vil fremadrettet påhvile henholdsvis By- og Kulturudvalget og By- og Kulturforvaltningen (som bygherre). Bygherrens ansvar og opgaver er beskrevet i retningslinierne.

 

Endelig beskriver retningslinierne også en række mere tekniske og specifikke regler og rammer for kommunens anlægsstyring, herunder rammerne for aflæggelse af anlægsregnskaber og øvrige forretningsgange for håndtering af anlægsbevillinger, rådighedsbeløb mv., således som de fremgår af kommunens økonomistyringsprincipper. Dermed er alle væsentlige aspekter af kommunens anlægsstyring samlet i ét og samme dokument.

 

I 2012 gennemføres første opfølgning pr. 1/6, således at denne kan indgå i budgetprocessen i forhold til budget 2013.

 

De beskrevne ændringer af anlægsstyringen vil medføre et behov for tilretning af ”Principper for Økonomistyring” (det tidligere Kasse- og Regnskabsregulativ).

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen, Ældre- og Handicapforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Borgmesterforvaltningen indstiller til By- og Kulturudvalget, Børn- og Ungeudvalget, Ældre- og Handicapudvalget, Socialudvalget, Arbejdsmarkedsudvalget og Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Retningslinierne vedrørende anlægsstyring i Odense Kommune.

  2. "Principper for Økonomistyring" tilrettes i overensstemmelse med de ændringer, der er beskrevet i sagsfremstillingen, samt i de på sagen vedlagte retningslinier.

 

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Kasper Westh deltog ikke i mødet.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Arbejdsmarkedsudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Økonomiudvalget anbefaler  Børn- og Ungeudvalgets, Ældre- og Handicapudvalgets, Socialudvalgets,  Arbejdsmarkedsudvalgets og Borgmesterforvaltningens indstillinger.

 

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

De nye retningslinier for anlægsstyring fastlægger en række nye opfølgnings- og rapporteringsprincipper for alle kommunens anlægsbevillinger.

 

Således lægger retningslinierne blandt andet op til, at der etableres en central løbende styring og ledel­sesinformation på anlægsområdet. Ledelsesinformationen består i kvartalsvise oversigter til den administrative ledelse og Økonomiudvalget. Oversigter, hvor der – i lyset af anlægsprojekternes betydning for kommunens samlede økonomi og likviditet – vil være et særligt fokus på korrekt periodisering af anlægsprojekterne.

 

Som supplement til den kvartalsvise ledelsesinformation gennemføres der obligatorisk budgetopfølgning for kommunens anlægsprojekter 2 gange om året (pr. 1/2 og 1/8). I de to obligatoriske budgetopfølgninger gøres der status på alle besluttede projekter, ligesom der gøres status på det samlede anlægsbudget i forhold til det aktuelle forbrug og det forventede regnskab.

 

Herudover beskriver retningslinierne en række særlige forhold vedrørende anlægsstyringen på ejendomsområdet.

 

I forhold til den fremadrettede ansvars- og rollefordeling på dette område skal følgende fremhæves:

 

Budgetprocessen

Det er fortsat fagudvalgene, der har det faglige og politiske ansvar for kommunens politikker, indsatser og ydelser på fagområderne. Det er derfor også fortsat de enkelte fagforvaltninger, der – som input til budgetprocessen - på baggrund af behovsanalyser udarbejder et katalog over forslag til anlægsprojekter inden for fagudvalgets politikområder.

 

Anlægsprojekterne i forvaltningernes budgetforslag vil i varierende grad være specifikke i forhold til økonomiske, tidsmæssige og tekniske forhold. Forvaltningernes fremlæggelse af idéoplæg og ønsker til mulige anlægsprojekter kan betragtes som det første beslutningsgrundlag for prioritering på anlægsområdet.

 

Beskrivelsen af forslagene samt de økonomiske konsekvenser heraf (samlet anlægssum, periodisering, afledt drift mv.) skal imidlertid ske i tæt samarbejde med By- og Kulturforvaltningen.

 

Af hensyn til at sikre sammenhæng i den samlede anlægsstyring skal By- og Kulturforvaltningen gennemføre en overordnet kvalitetssikring af forslagene, herunder de beløb, der er angivet i forhold til de enkelte anlægsønsker. Den mere grundlæggende kvalitetssikring foretages af By- og Kulturforvaltningen, når der – for de projekter, der politisk prioriteres i budgetprocessen - efterfølgende udarbejdes konkret indstilling om frigivelse af anlægsbevillingen.

 

Fagudvalgenes samlede forslag til anlægsønsker forelægges de enkelte fagudvalg, der prioriterer og fremsender forslagene til nye anlægsprojekter til Økonomiudvalg og byråd som led i budgetprocessen, således som den i øvrigt tilrettelægges i Odense Kommune. 

 

I forbindelse med budgetvedtagelsen tager byrådet stilling til, hvilke af de fremsendte anlægsønsker der skal prioriteres og indarbejdes i budgettet. Anlægsrammerne afsættes som rådighedsbeløb på de relevante funktioner i By og Kulturudvalgets anlægsramme for det følgende år.

 

Igangsættelse af anlægsprojekter

Indstillinger om igangsættelsen af konkrete anlægsprojekter på ejendomsområdet udarbejdes som fællesindstillinger mellem By- og Kulturforvaltningen og de relevante fagforvaltninger, og indstillingerne forelægges såvel By- og Kulturudvalget, de relevante fagudvalg, Økonomiudvalget og byrådet til godkendelse.

 

I visse tilfælde vil byrådet – forud for ovenstående indstilling/beslutningsgrundlag – have fået forelagt en indstilling vedrørende frigivelse af projekteringsmidler mv.

 

Når byrådet har truffet afgørelse om projektet (frigivet anlægsbevillingen), nedsættes der et byggeudvalg med repræsentation fra såvel By- og Kulturforvaltningen som den pågældende fagforvaltning. Da ansvaret for byggeriet administrativt påhviler By- og Kulturforvaltningen, udpeges formanden for byggeudvalget herfra.

 

Herudover nedsættes der typisk en projektgruppe med deltagelse af repræsentanter fra forvaltningerne, den interne projektleder/byggerådgiver fra By- og Kulturforvaltningen og eventuelt den valgte eksterne bygherrerådgiver.

 

Løbende opfølgning på anlægsprojekterne

Anlægsprojekterne på ejendomsområdet er en væsentlig del af den samlede aktivitet og økonomi på anlægsområdet, og ledelsesinformationen vedrørende ejendomsområdets anlægsprojekter er således også en væsentlig del af den samlede ledelsesinformation på anlægsområdet.

 

Ledelsesinformation for anlægsopgaverne på ejendomsområdet udarbejdes af By- og Kulturforvaltningen og vil, som for kommunens øvrige anlægsprojekter, bestå i kvartalsvise oversigter til den administrative ledelse, By- og Kulturudvalget og Økonomiudvalget.

 

Som supplement til den kvartalsvise ledelsesinformation skal der også for ejendomsområdets anlægsopgaver gennemføres en obligatorisk budgetopfølgning to gange om året. I de to obligatoriske budgetopfølgninger gøres status på alle besluttede anlægsprojekter på ejendomsområdet, ligesom der gøres der status på det samlede anlægsbudget i forhold til det aktuelle forbrug og det forventede regnskab.

 

By- og Kulturforvaltningen forbereder og udarbejder budgetopfølgningen for ejendomsområdets anlægsopgaver som en samlet sag for igangværende anlægsprojekter og giver en aktuel økonomisk status. At budgetopfølgningen sker som en samlet sag, styrker endvidere grundlaget for en eventuel politisk prioritering på tværs af ejendomsområdets anlægsopgaver. Budgetopfølgningen forelægges By- og Kulturudvalget, Økonomiudvalget og byrådet til godkendelse. Øvrige fagudvalg modtager budgetopfølgningen til orientering.

 

På baggrund af resultatet af budgetopfølgningen kan By- og Kulturforvaltningen ansøge om tillægsbevillinger (positive og negative) til de projekter, hvor der er afvigelser mellem det forventede regnskab og den frigivne anlægsbevilling.  

 

Ansvaret for udarbejdelse af budgetopfølgningerne er hos By- Kulturforvaltningen. Øvrige forvaltninger skal inddrages i forhold til at vurdere behovet for eventuelle omprioriteringer, ligesom forvaltningerne inddrages i forhold til at beskrive konsekvenserne af eventuelle forslag om nødvendige omprioriteringer inden for anlægsprojekterne. Forvaltningernes ønsker til omprioriteringer (fx som følge af ændrede behov eller ændrede forudsætninger) rejses over for By- Kulturforvaltningen, som kan indarbejde disse i sagsfremstillingen.

 

I forhold til den fremadrettede ansvars- og rollefordeling mellem fagforvaltningerne og By- og Kulturforvaltningen i anlægsprojekterne er disse i retningslinierne beskrevet i en overordnet fasemodel:


Modellen tager udgangspunkt i tre faser som tilsammen er opdelt i 6 etaper. Det fremgår af retningslinierne, hvilke roller og opgaver fagudvalgene og -forvaltnin-gerne varetager i de forskellige etaper/faser. I de indledende etaper har fagudvalg og fagforvaltninger en væsentlig rolle i forhold til at formulere de faglige input eller krav til anlægsprojekternes udformning og indhold mv., ligesom fagforvaltningerne også har en væsentlig del af ansvaret for at tilrettelægge samarbejdet med brugere mv. 

 

I de senere faser er det By- og Kulturforvaltningen, der har ansvaret i forhold til udførelsen af de besluttede anlægsopgaver, herunder ansvaret i forhold til byggeteknik, -jura, konstruktion, myndighedskrav, overholdelse af økonomi, tid og kvalitet mv.

 

Den samlede anlægsproces – fra vision over program til realisering og færdiggørelse – kan opfattes som et samlet hele, der forudsætter dialog og samarbejde mellem de involverede parter i kortere eller længere perioder igennem hele forløbet.

 

Økonomi

Finansiering af projektstyringen

I lighed med eksisterende praksis skal der også ved den fremtidige igangsættelse af anlægsprojekter i Odense Kommune afsættes ressourcer i de enkelte anlægsbevillinger til finansieringen af projektstyringen.

 

Til finansiering af opgaveløsningen for ejendomsområdets byggeopgaver afsættes der fremadrettet en fast procentdel af anlægsbevillingerne til projektstyring, jf. kommunens til enhver tid gældende bestemmelser herfor. Administrationsbidraget fastsættes omkostningsbestemt. I forhold til anlægsprojekter opført efter lov om almene boliger fastsættes administrationsbidraget i henhold til de i støttebekendtgørelsen fastsatte procentsatser.

 

De afsatte projektmidler skal primært anvendes til at dække lønudgifter mv. til de projektledere i By- og Kulturforvaltningen, der har ansvaret for gennemførelsen af anlægsprojekterne. Derudover skal en mindre del - svarende til i alt ca. 1 mio. kr. årligt – anvendes til at dække de nye arbejdsopgaver i By- og Kulturforvaltningen og Borgmesterforvaltningen, som retningsliniernes krav til den løbende styring og ledel­sesinformation på anlægsområdet afstedkommer.

 

Bilag

1. Retningslinier for anlægsstyring (Anlægsstyring_2012_Odense_Kommune_080112_endelig.pdf)

 

 

 



2. Samling af hjælpemidler i Odense Kommune

Åbent - 2011/087527

 

Sagsresumé

I løbet af 2011 har en projektgruppe med repræsentanter fra Børn- og Ungeforvaltningen, Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen kortlagt den nuværende organisering af hjælpemiddelområdet samt kommet med forslag til den fremtidige organisering af området.

 

Direktørgruppen har behandlet sagen af to omgange og har valgt at følge projektgruppens indstilling i forhold til at samle voksenområdet, men lade sagsbehandlingsdelen for børn og unge forblive i Børn- og Ungeforvaltningen. Samtidig indføres der fælles depotdrift for samtlige hjælpemiddelområder. I forhold til depotet arbejdes der i andet regi på at etablere et fælles depot med OUH og andre fynske kommuner.

 

Indstilling

Ældre- og Handicapforvaltningen, Børn- og Ungeforvaltningen og Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller til Ældre- og Handicapudvalget, Børn- og Ungeudvalget og Socialudvalget, at byrådet godkender:

 

a.    Myndighedsdelen på voksenområdet (genbrugelige og kropsbårne hjælpemidler) - med undtagelse af arbejdspladsredskaber og -indretning, som fortsat varetages i jobcentret i Social- og Arbejdsmarkedsforvaltningen – placeres i Ældre- og Handicapforvaltningen.
 

b.    Myndighedsdelen på børne- og ungeområdet placeres i Børn- og Ungeforvaltningen.

c.    Der laves fælles depotdrift for hele området i det nuværende depot under Ældre- og Handicapforvaltningen (Model 1, som det er beskrevet i bilag 2), som i dag kun håndterer genbrugshjælpemidler for voksne. Der arbejdes på sigt på at etablere fælles depotdrift med andre kommuner og OUH i et driftsselskab (model 4, som det er beskrevet i bilag 2).

d.    Området evalueres løbende ved en status hvert halve år for at følge op på den nye organisering af både myndighedsopgaven og depotdriften.

 

En vedtagelse af indstillingen medfører, at kommunens styrelsesvedtægt skal ændres, hvilket vil ske ved forelæggelse af særskilt sag herom for byrådet.

 

 

Ældre- og Handicapudvalget anbefaler indstillingen.

 

Børn- og Ungeudvalget anbefaler indstillingen.

 

Socialudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Mai Henriksen deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler  Børn- og Ungeudvalgets, Ældre- og Handicapudvalgets og Socialudvalgets indstillinger.

 

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Forvaltningerne har belyst mulighederne for at organisere hjælpemiddelområdet mere hensigtsmæssigt end i dag. Det overordnede formål med at ændre organiseringen er at få en øget kvalitet og sammenhæng for borgeren, og at opnå en mere effektiv drift ved sammenlægning af en eller flere funktioner.

 

Projektet har bestået af:

 

  1. Afdækning af de forskellige hjælpemiddelområder, kommunen håndterer i dag, hvor forskelle og ligheder mellem områderne tydeliggøres.

  2. En innovationsproces til at belyse mulige fremtidsrettede organiseringer.

  3. Forslag til ny organisering.

 

Af bilag 1, ”Afrapportering til direktørgruppen”, fremgår de væsentligste opmærksomhedspunkter, som fremkom på baggrund af kortlægningen.

 

Forslag til fremtidig organisering

 

Udgangspunktet for en ny organisering har været at samle mest muligt og samtidig at sikre borgeren størst mulig sammenhæng i kontakten med kommunen, og at sikre den mest optimale ressourceudnyttelse.

 

Der er fremlagt ét forslag til den fremtidige organisering. Forslaget i sin helhed fremgår ligeledes af bilag 1. De væsentligste organisatoriske ændringer fremgår af indstillingen ovenfor.

 

Det anbefales:

 

  1. Arbejdspladsredskaber og arbejdspladsindretning (placeret i jobcentret) indgår alene i den nye organisering ved en formaliseret samarbejds- og lejeaftale mellem jobcentret og hjælpemiddeldepotet og det fælles servicecenter.

  2. Der organiseres efter aldersmålgrupper, således at hjælpemidler til børn og unge fortsat er økonomisk og ledelsesmæssigt forankret i Børn- og Ungeforvaltningen, men indgår i et formaliseret samarbejde med voksenområdet og i et fælles hjælpemiddeldepot, herunder fælles indkøb.

  3. Alle øvrige hjælpemiddelområder, der alle har voksne som målgruppe, forankres ledelsesmæssigt i én forvaltning med et samlet budget.

  4. Der etableres et formaliseret samarbejde mellem Børn- og Ungeforvaltningens sagsbehandlere og sagsbehandlere fra voksenområdet, herunder jobcentret, når det er relevant, i forhold til at sikre fælles fortolkning af lovgrundlaget og drøftelse af serviceniveau, som vil være med til at sikre en smidig overgang for borgeren fra barn til voksen.

  5. Én indgang for borgere og samarbejdspartnere via et servicecenter.

  6. Fælles hjælpemiddeldepot og indkøb.
    Se bilag 2: Notat om mulige modeller for organiseringen af hjælpemiddeldepotet.

  7. Fælles IT-systemer.

 

Den videre administrative proces:

 

  • Beskrivelse af det formaliserede samarbejde mellem henholdsvis Børn- og Ungeforvaltningen og voksenområdet og mellem Jobcentret og voksenområdet.
  • Stillingtagen til budgetoverflytning.
  • Udarbejdelse af en business case.
  • Lave flow-diagrammer med udgangspunkt i de udarbejdede use-case modeller. Dette arbejde er nødvendigt dels i forhold til at finde den mest hensigtsmæssige fysiske placering af de enkelte opgaver og medarbejdere, og dels er det en vigtig forudsætning i forhold til arbejdet med IT-understøttelsen.
  • IT-understøttelsen – investering, udvikling samt uddannelse af medarbejdere.
  • Sikrer fremdrift i projektet om fælles depotdrift med OUH og andre kommuner.
  • Evaluering af henholdsvis myndighedsdelen og depotdriften efter ½ og 1 år med den nye organisering.

 

Økonomi

Hvis indstillingen følges vil det betyde, at der skal overflyttes et budget på godt 60 mio. kr. fra Socialudvalget til Ældre- og Handicapudvalget. Den primære del af budgettet vedrører udgifter til selve hjælpemidlerne, idet lønudgifter alene udgør godt 1,2 mio. kr.

 

De ovenstående tal er budgettal for 2012, og indeholder ikke overhead på medarbejderne, regnskabsmedarbejdere og borgerrådgivere samt indirekte omkostninger såsom ledelse, økonomikonsulent og personalemedarbejder.

 

Den faktiske budgetoverførsel vil derfor bero på en nærmere økonomisk analyse i forbindelse med udarbejdelse af en business case i implementeringsfasen.

 

Bilag

1. Samling af hjælpemiddelområdet - afrapportering (Samling af hjælpemiddelområdet - afrapportering.pdf)
2. Mulige modeller for hjælpemiddeldepotdriften (Mulige modeller for hjælpemiddeldepotdriften.pdf)

 

 

 

3. Odense som Fairtrade By

Åbent - 2012/004774

 

Sagsresumé

Fairtrade By er et koncept for kommuner, der vil arbejde med etisk forbrug og derigennem styrke kommunens image som bæredygtig kommune. Samtidig bruges konceptet til at samle kommune, erhvervsliv, enkeltpersoner og organisationer om et fælles projekt. Fairtrade Mærket er én blandt flere internationale mærkningsordninger, som har til formål gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkårene for nogle af verdens fattigste bønder.

 

I Odense Kommunes vision ”At lege er at leve” er bæredygtighed centralt placeret i formuleringen om, at Odense skal være Danmarks mest bæredygtige storby. Et emne inden for bæredygtighed er fairtrade, som indgår i kommunens miljøpolitik og i Aalborg Commitments, som kommunen har underskrevet. Fairtrade er også på dagsordenen blandt odenseanske aktører som fx virksomheder, butikker, caféer m.m.

 

Odense Bæredygtighedsråd har drøftet idéen om ”Odense som Fairtrade By” og anbefaler Odense Byråd, at Odense bliver Fairtrade By. Rådets medlemmer vil indtage rollen som fremmende bindeled til lokale aktører og således tage del i arbejdet med, at Odense bliver Fairtrade By.

 

For at opnå status som Fairtrade By skal en række kriterier opfyldes. En del af disse kriterier er allerede opfyldt, og andre er sammenlignelige med kriterier i ”Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb”, som Odense Byråd allerede har tilsluttet sig.

 

Af andre kriterier, som ikke pt. er opfyldt, kan nævnes, at kommunen skal lave en aktiv informationsindsats over for borgere og erhvervsliv m.m. om Fairtrade By, og der skal etableres en styregruppe, som koordinerer indsatsen. I den forbindelse vil Odense Bæredygtighedsråd bidrage aktivt, og styregruppen foreslås nedsat med afsæt i rådets medlemmer.

 

Før kommunen kan ansøge om status som Fairtrade By, skal der laves et forprojekt, der danner grundlag for en ansøgning om at blive Fairtrade By. Forprojektet forventes færdigt medio 2012 med henblik på udnævnelse af Odense som Fairtrade By efter sommerferien 2012. Udnævnelsen gælder for ét år, og for at opretholde status som Fairtrade By skal der hvert år genansøges. Kriterierne for at være Fairtrade By strammes hvert af de efterfølgende år.

 

Ansøgning om og opretholdelse af status som Fairtrade By kræver sekretariatsbistand til en styregruppe og til årlig dokumentation samt til gennemførelse af informationsaktiviteter m.m. Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen varetages af Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller, efter drøftelse med By- og Kulturforvaltningen, at byrådet godkender:

a.    Der igangsættes en proces, som munder ud i, at Odense får status som Fairtrade By.

b.    Projektets styregruppe etableres med afsæt i medlemmerne af Odense Bæredygtighedsråd.

c.    Sekretariatsbistanden, der skal drive processen, varetages af Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat.

d.    Finansieringen af projektet efter 1/1 2013 afklares i forbindelse med revisionen af Odense Kommunes miljøpolitik, da den fremtidige organisering af arbejdet med bæredygtighed i Odense Kommune indgår i revisionen af miljøpolitikken. Miljøpolitikken revideres i løbet af 2012.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Borgmester Anker Boye deltog ikke i mødet.

 

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Baggrund – kobling til eksisterende tiltag
I Odense Kommunes vision ”At lege er at leve” er bæredygtighed centralt placeret i formuleringen om, at Odense skal være Danmarks mest bæredygtige storby. Et blandt mange emner i bæredygtighedsbegrebet er fairtrade, som indgår i Odense Kommunes miljøpolitik. Derudover er fairtrade et element i Aalborg Commitments, som kommunen har underskrevet. Fairtrade er også på dagsordenen i odenseanske virksomheder, fx i forbindelse med deres arbejde med miljø, bæredygtighed og CSR (Corporate Social Responsibility = Virksomheders sociale ansvar). Endvidere fører en lang række odenseanske butikker, caféer m.m. fairtradeprodukter. En konkret og operationel tilgang til at styrke kommunens image som bæredygtig kommune er via Fairtrade By konceptet at sætte mere fokus på fairtrade i Odense.

 

Om Fairtrade By
Fairtrade By er et koncept, som bruges til at samle kommune, erhvervsliv, enkeltpersoner og organisationer om et fælles projekt. Fairtrade By er således et koncept for kommuner, der gerne vil forpligte sig til at arbejde med etisk forbrug, og kommunen skal opfylde en række kriterier for at opnå status som Fairtrade By. Det danske kontor for Fairtrade Mærket arbejder for at udbrede kendskabet til mærkningsordningen Fairtrade By.

 

I Danmark har blandt andet Københavns og Århus Kommuner status som Fairtrade By. På verdensplan er der knap 800 byer, der har status som Fairtrade By. At bruge fairtradeprodukter er en enkel og synlig måde at signalere på, at byen tager et socialt og globalt ansvar. Fairtrade By vil således kunne bidrage til at øge opmærksomheden omkring etisk handel, både internt i kommunen og blandt byens caféer, butikker, erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner m.m.

 

Om fairtrade
Fairtrade Mærket er én blandt flere internationale mærkningsordninger. Formålet er gennem handel at forbedre arbejds- og levevilkår for nogle af verdens fattigste bønder og arbejdere i Afrika, Asien, Syd- og Mellemamerika. Desuden stiller mærkningsordningen en række miljømæssige krav til produktion, og der udbetales en ekstra bonus for økologiske varer. Mærket betyder, at nogle af verdens fattigste bønder får en mindstepris for deres produkter, og at arbejdere på fx plantager skridt for skridt får forbedrede arbejdsforhold. Ud over mindsteprisen, som sikrer en stabil pris til bonden, hvis verdensmarkedsprisen svinger nedad, udbetales der desuden fælles midler til bønder og arbejdere, som de i fællesskab investerer i sociale projekter i lokalområdet.

 

Odense Bæredygtighedsråd anbefaler Odense som Fairtrade By
Odense Bæredygtighedsråd har på rådets møde den 22/11 2011 drøftet idéen om ”Odense som Fairtrade By”. Rådet besluttede enstemmigt at anbefale Odense Byråd, at Odense bliver Fairtrade By. I den forbindelse tilkendegav rådets medlemmer, at de vil indtage rollen som fremmende bindeled til lokale aktører i Odense og på den måde aktivt tage del i arbejdet med, at Odense bliver Fairtrade By.

 

Beskrivelse af processen
For at søge om at opnå status som Fairtrade By skal en række kriterier opfyldes. Fx kræves det, at kommunens rådhus serverer fairtrade kaffe, hvilket allerede er tilfældet. Derudover skal en række butikker, caféer og arbejdspladser i kommunen servere fairtrade produkter, hvilket mange gør allerede. Desuden skal 10 % af kommunens samlede kaffeindkøb være fairtrade. Dette kriterie er sammenligneligt med et partnerskabsmål under ”Partnerskabet for Offentlige Grønne Indkøb”, som Odense Byråd allerede tilsluttede sig på byrådets møde den 19/1 2011.

Af andre kriterier kan nævnes, at kommunen skal lave en aktiv informationsindsats overfor borgere og erhvervsliv om Odense som Fairtrade By med henblik på at skabe opmærksomhed om og ejerskab for Fairtrade By projektet. Derudover skal der etableres en styregruppe, som koordinerer indsatsen, med kommunen som tovholder. I forhold til informationsindsatsen vil medlemmerne af Odense Bæredygtighedsråd deltage aktivt, og derudover foreslås styregruppen etableret med afsæt i medlemmerne af rådet. Endelig er det et kriterie, at der findes et udvalg af fairtradeprodukter i lokale butikker, caféer m.m.

 

Før kommunen kan ansøge om at blive Fairtrade By, skal der laves et forprojekt, der danner grundlag for en endelig ansøgning om at blive Fairtrade By. Forprojektet omfatter bl.a.:

 

·         En status for opfyldelse af kriterier til Fairtrade By

·         Et forslag til organisering af arbejdet og sammensætning af styregruppe


Forprojektet forventes færdigt medio 2012, hvorefter den endelig ansøgning om at blive Fairtrade By indsendes til det danske kontor for Fairtrade Mærket med henblik på udnævnelse af Odense til Fairtrade By efter sommerferien 2012. Udnævnelsen gælder for ét år, og for at opretholde status som Fairtrade By skal der hvert år genansøges. Kommunen skal fremadrettet dokumentere sit arbejde med Fairtrade, herunder en fremdrift i eksempelvis tilgængelighed af produkter for forbrugere samt arbejdspladser, som bruger produkter med fairtradeprodukter. Konkret skal følgende være nået efter tre år:

 

  • Butikker: Mindst 30 fairtradeprodukter fordelt i mindst syv detailbutikker.

  • Caféer m.m.: Mindst tre caféer, restauranter eller hoteller serverer fairtrade kaffe.

  • Arbejdspladser: Mindst 25 arbejdspladser serverer mindst ét fairtrade produkt. Ansøgning om og opretholdelse af status som Fairtrade By vil indebære administrativt arbejde til sekretariatsbistand for en styregruppe og til årlig dokumentation samt gennemførelse af informationsaktiviteter m.m. til understøttelse af byens samlede Fairtrade By indsats. Det foreslås, at sekretariatsbetjeningen varetages af Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat.

 

Økonomi

På baggrund af erfaringerne fra andre Fairtrade Byer skønner Fairtrade Mærket, at der er et behov for sekretariatsbistand til det løbende arbejde med Fairtrade By på ca. ¼ årsværk. Dertil kommer ca. 100.000 kr. til events, udarbejdelse af kampagnemateriale m.m.

 

Det foreslås, at projektet i 2012 løses med midler, der allerede er afsat til Odense Kommunes Bæredygtighedssekretariat på Miljøhandlingsplan 2011-12.

Finansieringen efter 1/1 2013 foreslås afklaret i forbindelse med revisionen af Odense Kommunes miljøpolitik, idet den fremtidige organisering af arbejdet med bæredygtighed i Odense Kommune indgår i revisionen af miljøpolitikken. Miljøpolitikken revideres i løbet af 2012.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

4. Renovering af Boligforeningen Kristiansdal afd. 24, Christmas Møller Kollegium - Tilsagn om offentlig støtte

Åbent - 2012/014369

 

Sagsresumé

Boligforeningen Kristiansdal har fremsendt ansøgning om støtte, jf. almenboliglovens § 100 til renovering af afd. 24, Christmas Møller Kollegium.

 

Kollegiet er opført i 1987, og boligerne er uden eget bad og køkken, hvilket i dag betragtes som utidssvarende. Der er desuden oparbejdet et betydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb.

 

Kollegiet er beliggende på Landbrugsvej tæt ved de større uddannelsesinstitutioner.

 

Afdelingen foreslås ombygget fra de nuværende 48 kollegieværelser, til 48

1-værelses boliger med eget køkken og bad. Den samlede udgift anslås til 29.515.000 kr.

 

Den offentlige støtte omfatter løbende ydelsesstøtte samt garanti for lånet. Ombygningen finansieres med støttet realkreditlån. Odense Kommune stiller garanti for lånet samt betaler ydelsesstøtte, der i første år efter ombygningen forventes at udgøre ca. 268.000 kr. Ydelsesstøtten aftrappes herefter løbende over 30 år.

 

Ombygningen forventes gennemført i tre etaper af ca. 6 mdr. varighed. Der ombygges 16 lejemål i hver etape. Der forventes byggestart i august 2012.

 

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet giver tilsagn til støtte efter almenboliglovens § 100 til ombygning af Boligforeningen Kristiansdal afd. 24. Den støtteberettigede anskaffelsessum må maksimalt udgøre 29.515.000 kr.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Kasper Westh deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler  By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Forhistorie

Christmas Møller Kollegiet er opført i 1987 med støtte fra Det Borgerlige Byggeselskabs Legat. Kollegiet har sidenhen fungeret som en erhvervsdrivende fond.

Gennem flere år har kollegiet primært været udlejet til udvekslingsstuderende, da det ikke er muligt at tiltrække danske studerende på grund af boligernes beskaffenhed.

 

Dette forhold, samt den omstændighed at kollegiet har oparbejdet et betydeligt vedligeholdelsesmæssigt efterslæb, gjorde, at kollegiets bestyrelse i slutningen af 2010 begyndte at afsøge mulighederne for offentlig støtte til en renovering.

Da det ikke er muligt at yde offentlig støtte til en erhvervsdrivende fond, søgte bestyrelsen i 2011 om lov til at omdanne kollegiet til en almen boligafdeling i Boligforeningen Kristiansdal. Denne omdannelse blev godkendt af byrådet den 7/6 2011.

Boligforeningen Kristiansdal har efterfølgende udarbejdet forslag til ombygning/renovering.

 

Beskrivelse af bebyggelsen

Kollegiet består af tre grundlæggende identiske bygninger med 16 lejemål i hver, i alt 48 lejemål. Lejemålene deler både køkken og bad.

 

Projektet

Kollegiet foreslås ombygget til 48 ungdomsboliger. Der vil være tale om en total indvendig ombygning, hvor etagedækket føres gennem hele bygningen. Der etableres udvendige trapper som adgangsvej til boligerne på første sal. Det samlede boligareal øges dermed fra 1.248 m2 til ca. 1.510 m2.

 

Økonomi

Projektet finansieres med 100 % realkreditlån. Beboerbetalingen på lånets ydelse udgør 2,15 % af den samlede anskaffelsessum. Forskellen mellem beboerbetalingen og den reelle ydelse på lånet betales af kommunen og staten i forening. Kommunen betaler 20 % og staten 80 %. Beboerbetalingen øges gradvis over tilbagebetalingsperioden i takt med inflationen. Samtidig mindskes ydelsesstøtten.

Efter ombygningen forventes huslejen at udgøre 990 kr./m2 pr. år plus forbrugsudgifterne på ca. 207 kr./m2.

Økonomi

Odense Kommune skal bidrage med ydelsesstøtte svarende til ca. 268.000 kr. det første år efter, at ombygningen er afsluttet. Ydelsesstøtten aftrappes herefter løbende over 30 år. Udgiften til ydelsesstøtte afholdes på budgetramme 2.2.3, hvor der er budgetmæssig dækning for udgiften.

 

Odense Kommune skal garantere for den del af lånet, der har pantesikkerhed ud over 60 % af ejendommens værdi. Garantien belaster ikke kommunens låneramme.

 

Odense Kommune skal indestå for eventuelle underskud på ungdomsboligernes fremtidige drift. Indeståelsen omfatter ikke underskud, som uden risiko for udlejningsvanskeligheder kan afvikles over en kortere årrække.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

5. Ændring af takster for byggesagsgebyr

Åbent - 2012/022866

 

Sagsresumé

I forbindelse med vedtagelse af budget 2012 fastlagde byrådet nye takster for byggesagsbehandling i Odense Kommune. Det har desværre vist sig, at der var fejl i teksten for bygninger i kategori 5 (Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri), så de vedtagne gebyrer ikke formelt omhandler nybyggeri.

Det foreslås, at teksten for de fastsatte gebyrer i kategori 5 rettes, så der som tidligere opkræves gebyr for nybyggeri af etageboliger, erhverv.

Indstilling

By- og Kulturforvaltningen indstiller til udvalget, at byrådet godkender ændring af takster for byggesagsgebyr for kategori 5, så der efter byrådets vedtagelse kan opkræves gebyr for nybyggeri.

 

By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Kasper Westh deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler  By- og Kulturudvalgets indstilling.

 

Beslutning

Godkendt.

 

 

SAGSFREMSTILLING


Vedtagne gebyrer, jf. byrådets budgetvedtagelse den 5/10 2011

Byggesagsgebyrerne for 2012 er fastsat efter de udgifter, der gennemsnitligt forventedes brugt til sagsbehandlingen inden for de enkelte kategorier.

Der opkræves gebyr inden for disse 5 kategorier: ”Simple konstruktioner”, ”Enfamiliehuse”, ”Industri og lager samt jordbrugserhvervets avls- og driftsbygninger af begrænset kompleksitet”, ”Andre faste konstruktioner mv.” og ”Øvrigt erhvervs- og etagebyggeri”.


Ændring af takst for kategori 5


I det indtægtsgrundlag, som taksterne giver for 2012, er der også medregnet gebyr for byggesagsbehandling af nyt byggeri i kategori 5, og der er altid tidligere opkrævet gebyr for nybyggeri. Beklageligvis har der indsneget sig en fejl i takstopgørelse i budget 2012, så nybyggeri ikke fremgår.

Taksten 2012, vedtaget den 5/10 2011

Minimumsgebyr pr. sag

 

2000

Til- og ombygninger pr. m2 (dog mindst minimumsgebyr)
Op til 4000 m2

 

40 kr./ m2

Til- og ombygninger pr. m2
Større end 4000 m2

 

10 kr./ m2

Dispensation pr. stk.

 

1500

Afslag

 

1500


Teksten skulle have været

Minimumsgebyr pr. sag

 

2000

Ny- og tilbygninger pr. m2 (dog mindst minimumsgebyr)
Op til 4000 m2

 

40 kr./ m2

Ny- og tilbygninger større end 4000 m2
Ombygninger pr. m2 *

 

10 kr./ m2

Dispensation pr. stk.

 

1500

Afslag

 

1500


* ved væsentlig anvendelsesændring beregnes gebyr som tilbygningstakst

 

Økonomi


Hvis forslag til rettelse af teksten i takst for nybyggeri ikke vedtages, kan der forventes en mindre indtægt på ca. 2.200.000 kr. i forhold til budget 2012, hvor gebyret ved samme sagsantal og omfang af byggeriet som 2011 forventes at give en indtægt på 2.934.331 kr.

Bilag

Ingen bilag.

 

6. Forslag til prioritering af anlægsmidler under Børn- og Ungeforvaltningens "kvalitetsfondsmidler"

Åbent - 2012/012760

 

Sagsresumé

Med virkning fra 2012 har byrådet besluttet, at ansvaret for alle anlægsrammer inden for kvalitetsfondsområdet er placeret i By- og Kulturforvaltningen.

 

For så vidt angår de anlægssager, der vedrører Børn- og Ungeudvalget er der aftalt en procedure mellem By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen, der betyder, at Børn- og Ungeudvalget skal foretage en prioritering af anlægsønskerne samt søge bevillingerne frigivet i samarbejde med By- og Kulturforvaltningen, så arbejdet i år hurtigst muligt kan igangsættes. I sagen redegøres der for nye kvalitetsfondsmidler i budget 2012 samt prioriteringen af disse. 

 

Indstilling

Børn- og Ungeforvaltningen og By- og Kulturforvaltningen indstiller til Børn- og Ungeudvalget og By- og Kulturudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Frigivelse af anlægsbeløb på 71.058.559 kr. under kvalitetsfondsområdet i 2012, som det fremgår af sagsfremstillingen.

 

  1. Der omprioriteres 1.762.441 kr. af den afsatte rådighedsramme til bygningsvedligehold til finansiering af skolernes modernisering i 2012.

 

Børn- og Ungeudvalget og By- og Kulturudvalget anbefaler indstillingen.

 

Udvalgsmedlem Kasper Westh deltog ikke i mødet.

 

Borgmesterforvaltningen har ingen bemærkninger.

 

Økonomiudvalget anbefaler Børn- og Ungeudvalgets og By- og Kulturudvalgets indstillinger.

 

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

I forbindelse med vedtagelsen af budget 2012-2015 blev det besluttet, at anlægsmidler inden for kvalitetsfondsområdet fremover skal placeres i By- og Kulturforvaltningen, som herefter er den forvaltning, der har det økonomiske og administrative ansvar for bevillingerne, herunder også den endelige prioritering af de forskellige anlægsområder.

 

1. Kvalitetsfondsmidler i 2012

Med vedtagelsen af budget 2012, samt efterfølgende korrektioner i forbindelse med budgetopfølgningssagen den 1/10 2011 og omprioritering af anlægsrammer den 7/12 2011 er der på kvalitetsfondsområdet afsat følgende anlægsrammer på kvalitetsfondsområdet:

 

Nye Kvalitetsfondsprojekter

 (i 1000 kr.)

2012

2013

2014

2015

I alt

Moderniseringsplan, skole

11.638

0

0

0

11.638

Bygningsvedligehold

22.970

8.223

27.895

0

59.088

Styrkelse af IT i folkeskolen

10.000

10.000

10.000

0

30.000

Etablering af kunstgræsbaner

1.750

0

0

0

1.750

Gæsteplejehus Tarup

3.000

0

0

0

3.000

Etablering af ungemiljøer

8.000

0

8.000

0

16.000

Fysiklokaler, Dalum Ungdomsskole

1.500

0

0

0

1.500

Fremtidens legepladser

4.300

4.277

4.277

4.277

17.131

CSV-skolen flytning

2.000

0

0

0

2.000

Tenniscenter, Marienlyst

1.000

10.000

26.500

0

37.500

Børneunivers Spurvelundskolen

4.900

9.250

5.850

0

20.000

Institution J. L. Heibergsvej

0

0

17.550

0

17.550

SUM

71.059

41.750

100.072

4.277

222.057

 

2. Prioritering af anlægsprojekter i 2012

 

Moderniseringsplan

Med henblik på færdiggørelse af den igangværende moderniseringsplan af skolerne afsættes der kvalitetsfondsmidler til modernisering af de sidste 6 skoler, der endnu ikke er blevet moderniseret. Det vurderes, at der samlet set er et finansieringsbehov på 32 mio. kr. til færdiggørelse af moderniseringsplanen, hvilket fremgår af prioriteringerne i nedenstående tabel.

 

Moderniseringsplan

(i 1000 kr.)

2012

2013

2014

2015

I alt

Abildgårdskolen             

2.900

0

0

0

2.900

Ejersløkkeskolen

1.600

5.000

0

0

6.600

Hjalleseskolen

0

1.900

10.000

0

11.900

Holluf Pile Skole

4.200

0

0

0

4.200

Lumby Skole

2.500

0

0

0

2.500

Rasmus Rask Skolen

2.200

0

0

0

2.200

Uforudsete udgifter

0

0

1.700

 0

1.700

SUM

13.400

6.900

11.700rn og Ungeforvaltningen

0

32.000

 

Der har løbende været afholdt møder mellem By- og Kulturforvaltningen, Byggerådgivningen og Børn- og Ungeforvaltningen med henblik på en prioritering af midlernes anvendelse. I den forbindelse har der været aflagt besøg på de sidste 6 skoler, der ikke er blevet moderniseret. Denne besigtigelse er gennemført med henblik på at få revurderet de forslag, der er anført i de over 10 år gamle ”Torkild Kristensen-rapporter” om skolernes modernisering. Ud fra disse besøg kan Børn- og Ungeforvaltningen anbefale ovenstående prioritering af midlernes anvendelse.

 

Bygningsvedligehold

Ud over færdiggørelse af moderniseringsplanen er der også et fortløbende behov for løbende vedligeholdelse af kommunens bygninger. Til den løbende vedligeholdelse er der udarbejdet en prioriteringsplan, der på baggrund af en risikovurdering prioriterer mellem forskellige vedligeholdelsesbehov.

 

Der er i 2012 afsat 22,9 mio. kr. til bygningsvedligehold. Det samlede beløb i perioden fra 2012–2015 udgør 59,1 mio. kr. By- og Kulturforvaltningen prioriterer bygningsvedligeholdelse over årene, afstemt i forhold til de afsatte kvalitetsfondsmidler. Nedenfor ses de kriterier, hvorefter vedligeholdelsen prioriteres:

 

  1. Lovliggørelse af el-installationer, det vil sige både installation af HPFI relæ og lovliggørelse af selve installationerne. Begrundelse: Risiko for usikkerhed for brugerne og for kortslutningsbrande.

 

  1. Sikre bygningerne mod indtrængning af vand fra rørbrud, fra dårlige kloakrør, fra indtrængning af overfladevand. Begrundelse: Risiko for dårligt indeklima på grund af skimmelangreb og nedbrydning af bygningsværdien. Her er fx indarbejdet kommunens risikostyregruppes prioritering vedrørende vand, fx udskiftning af kobberrør primært i daginstitutioner.

 

  1. Akutte arbejder begrundet i fugt og skimmelproblematikker.

 

  1. Nødvendige tillægsarbejder i forbindelse med modernisering af 6 skoler.

 

  1. Sikre bygningerne mod indtrængning af vand fra dårlige tage. Her er der et meget stort investeringsbehov. Der er vurderet de kommunalt ejede bygninger, tag på den eksisterende Korup hal er med i denne prioritering.

 

IT-infrastruktur i folkeskolen

KL og regeringen har i efteråret 2010 udarbejdet en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi. I forbindelse mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for 2012 er der afsat en flerårig pulje på i alt 500 mio. kr. til at understøtte udviklingen af blandt andet pædagogiske programmer og digitale læringsformer. Med aftalen forpligter kommunerne sig til, at alle elever frem mod 2014 har adgang til den nødvendige it-infrastruktur, blandt andet i form af stabile og sikre trådløse netværk, opbevaringsmuligheder, strømføring m.m.

 

Digitaliseringsstrategien for Børn- og Ungemiljøerne konkretiserer dette yderligere, og der laves to konkrete satsninger:

 

  • Cloud computing
  • Eleverne kan benytte eget udstyr i undervisningen.

 

For at imødegå dette skal der sikres tilstrækkelig trådløs adgang på skolerne, tilstrækkelig adgang til internettet og strøm og opbevaring til elevernes computere. Byrådet har derfor i forbindelse med Budget 2012-15 afsat i alt 30 mio. kr. blandt andet til investering i en effektiv it-infrastruktur på området. Disse tiltag iværksættes med start i 2012 og udrulles frem til 2014, hvor det forventes, at den nødvendige IT-infrastruktur er på plads, så Odense Kommune lever op til kravene i kommuneaftalen.

 

3. Finansiering

I 2012 igangsættes næste etape af moderniseringsplanen. Her igangsættes moderniseringen på 5 af de sidste 6 skoler, der mangler at blive moderniseret. Udgiften i 2012 til modernisering af de 5 skoler udgør 13.400.000 kr. Der er dog kun afsat midler i moderniseringsplanen for 11.638.559 kr. Det foreslås derfor, at der omprioriteres 1.762.441 kr. fra bygningsvedligehold til finansiering af udgiften til modernisering i 2012. 

 

Da den samlede udgift til færdiggørelse af moderniseringsplanen på folkeskolerne overstiger den afsatte anlægsramme, er det mellem By- og Kulturforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen aftalt, at en del af midlerne til bygningsvedligehold medfinansierer færdiggørelsen af moderniseringsplanen. Det er således By- og Kulturforvaltningen, der prioriterer moderniseringerne over årene, afstemt i forhold til de afsatte kvalitetsfondsmidler, og under hensyntagen til prioriteringerne i forhold til bygningsvedligehold.

 

4. Frigivelse af anlægsmidler i 2012

Med henblik på at igangsætte anlægsprojekterne på kvalitetsfondsområdet i indeværende år søges følgende anlægsbeløb frigivet i 2012:

 

Frigivelse af anlægsmidler

2012

Moderniseringsplan, skole

11.638.559

Bygningsvedligehold på kvalitetsfondsområdet

22.970.000

Styrkelse af IT i folkeskolen

10.000.000

Børneunivers Spurvelundskolen

4.900.000

Etablering af ungemiljøer

8.000.000

Fysiklokaler, Dalums Ungdomsskoles 10 klasse

1.500.000

Fremtidens legepladser

4.300.000

CSV-skolen flytning

2.000.000

Tenniscenter, Marienlyst

1.000.000

Etablering af kunstgræsbaner

1.750.000

Gæsteplejehus Tarup

3.000.000

SUM

71.058.559

Økonomi

Frigivelsen af rådighedsbeløbet har umiddelbart ingen virkning på kassebeholdningen og udvalgenes servicerammer. 

 

Bilag

Ingen bilag.

 

7. Udmøntning af Trepartsmidler 2012-2015

Åbent - 2012/021878

 

Sagsresumé

Der er i Budget 2012 afsat en rammebevilling til initiativer under Trepartsmidlerne på 18 mio. kr. årligt i perioden 2012 til 2015. Med denne sag udmøntes midlerne til de enkelte tiltag.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at byrådet godkender:

 

  1. Udmøntningen af trepartsmidler i 2012-2015.

 

  1. Der laves i 2012 til 2015 på områder med overførselsadgang en budgetneutral tillægsbevilling på -13.451.113 kr. til Økonomiudvalget som tilgår Ældre- og Handicapudvalget med 6.188.740 kr. samt Børn- og Ungeudvalget med 7.262.673 kr.

 

Økonomiudvalget anbefaler Borgmesterforvaltningens indstilling.

 

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Trepartsmidlerne skal dække øgede initiativer inden for:

 

-          Lederuddannelse

-          Voksenelevløn

-          Øget dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne og den pædagogiske grunddannelse

 

Lederuddannelse

Der afsættes 4,6 mio. til lederuddannelse. Midlerne skal primært dække leder-uddannelse på diplomniveau af ledere med borgernære serviceopgaver og væsentligt løn- og personaleansvar. Midlerne administreres af Borgmesterforvaltningen.

 

Voksenelevløn og øget uddannelsesoptag

Ældre- og Handicapforvaltningen og Børn- og Ungeforvaltningen har i samarbejde med Borgmesterforvaltningen vurderet på udgifterne til voksenelevløn og det øgede uddannelsesoptag. På den baggrund indstilles det, at trepartsmidlerne udmøntes med 6,2 mio. kr. til merudgifter i Ældre- og Handicapforvaltningen samt 7,3 mio. kr. til Børn- og Ungeforvaltningen.

 

Voksenelevløn

Kompensationen modtages som følge af, at der i de relevante overenskomster, herunder social- og sundhedsuddannelserne, er indføjet en bestemmelse om, at elever, der påbegynder elevuddannelsen pr. 1/1 2008 eller derefter, som ved elevkontraktens indgåelse er fyldt 25 år og har 1 års relevant beskæftigelse, aflønnes med voksenelevløn.

 

Øget dimensionering på social- og sundhedsuddannelserne og PAU

Opkvalificerings- og uddannelsesindsatsen på SOSU-området og den pædagogiske assistentuddannelse (tidligere PGU) omfatter på landsplan 2100 ekstra praktikpladser frem til 2015 i forhold til dimensioneringen i 2007.

 

Det er i DUT-sagen forudsat, at eleverne indgår i normeringerne. Princippet om, at eleverne har en arbejdskraftværdi (og dermed en normeringsmæssig værdi), mens de er i praktik – svarende til den overenskomstaftalte elevløn – gælder således uændret.

 

Økonomi

Sager påvirker ikke kommunens kassebeholdning.

 

Økonomiudvalgets serviceramme i 2012 nedjusteres med 13.451.413 kr., mens Ældre- og Handicapudvalget opjusteres med 6.188.740 kr., og Børn- og Ungeudvalget opjusteres med 7.262.673 kr.

 

Bilag

Ingen bilag.

 

8. Udpegning af 2 medlemmer til bestyrelsen for H.C. Ørstedskollegiet

Åbent - 2012/027122

 

Sagsresumé

Byrådet udpegede på det konstituerende møde den 9/12 2009 Jeppe Sand og Thomas Sejersen som medlemmer af bestyrelsen for H.C. Ørstedskollegiet.

 

Jeppe Sand er fraflyttet kommunen og har på den baggrund anmodet om at blive fritaget for hvervet.

 

Thomas Sejersen er indtrådt i byrådet, og mødetidspunkterne i de to fora er ikke forenelige, hvilket er baggrunden for hans anmodning om fritagelse for hvervet som bestyrelsesmedlem.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

Beslutning

Søren Nørgaard og Jacob Bom Madsen udpeget.

 

Sagsfremstilling

Ingen.

Økonomi

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser for Odense Kommune.

 

Bilag

Ingen bilag.

 



9. Forslag til ændret mødeplan for Odense Byråd for 2012

Åbent - 2009/100488

 

Sagsresumé

Byrådet vedtog på mødet den 24/8 2011 mødeplan for Odense Byråd for 2012.

 

Mødeplanen er efterfølgende blevet udvidet med 4 faste kvartalsmøder. Derudover ønskes mødet den 15/8 aflyst. På den baggrund fremsendes den reviderede mødeplan til byrådets godkendelse.

 

Indstilling

Borgmesterforvaltningen fremsender sagen til byrådet.

 

Beslutning

Godkendt.

 

Sagsfremstilling

Der henvises til sagsresuméet.

 

Økonomi

Sagen medfører ikke væsentlige økonomiske konsekvenser for Odense Kommune. Dog vil godkendelsen af den reviderede mødeplan gøre det muligt for de byrådsmedlemmer, der har fravalgt fast vederlag, at få udbetalt erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste for deltagelse i kvartalsmøderne.

 

Bilag

1. Forslag til ændret mødeplan for 2012 (Scan001.PDF)

 

 

 

© 2011 Agerholm Dahl